På fire år har Peter Smedegaard Andersen med konsulenthuset Daquma skabt en vinder. side 28
Karina Wellendorph og Visma E-conomic har fået 120.000 nye kunder på to år. side 20
100
Danmarks dygtigste it-virksomheder 2025
Finansdirektør Lars Larsen måtte træde til som talsmand, da Milestone Systems stod uden CEO, få dage før selskabet blev kåret til årets dygtigste danske it-virksomhed af Computerworld. Titlen er resultat af en høj og fortsat vækst på en række markeder. Milestones kerneforretning er software til for eksempel trafikstyring, sikkerhed og ansigtsgenkendelse.
side 8 Jakob Olsen er chef for 20.00 medarbejdere som leder af IBMkoncernens globale salgs-organisation. side 52
Foto: Karol Truszynski / Milestones Systems
Få fuld adgang til Danmarks bedste teknologidækning gratis i 14 dage
Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag.
Tilmeld dig på cw.dk/premium/intro
Softwaren, der driver Danmarks it-milliarder
Novo Nordisk, Mærsk og de andre giganter tager ofte overskrifterne, når dansk erhvervsliv skal fremhæves.
Men kigger man ned i årets
Computerworld Top 100, er det et andet billede, der træder tydeligt frem: Det er softwareleverandørerne, der tjener de store penge i dansk it.
De 300 dygtigste it-selskaber i årets Top 100 leverer tilsammen en driftsindtjening på 9,15 milliarder kroner. Seks af de milliarder kommer fra software som basissoftware, branchesoftware og ERP/CRM/HRM-løsninger.
1.100 regnskaber
Det er her, den stabile, skalerbare forretning ligger.
Hardwaren, infrastrukturen
Computerworld A/S
Hørkær 18
2730 Herlev
Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk
Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen
Annoncer annonce@cw.dk
Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472
Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement
Løssalgspris Kr. 99,50
og konsulenterne er vigtige for Danmark og it-branchen - men det er softwaren, der driver indtjeningen.
Det er der grund til at fejre ude i de dygtige virksomheder der er med i vores analyse, hvor mere end 1.100 danske regnskaber har indgået i den analyse der til sidst har fundet de 100 dygtigste.
De rette kompetencer
Men også Danmark og Europa vinder, når danske virksomheder kan forme kompetencer til konkurrencedygtighed. Det handler om især tre ting.
Først og fremmest er det en succeshistorie om kompetencer.
At Danmark kan stille med så mange stærke softwareselskaber, er et skulderklap til uddannelserne og de universitetsmiljøer, der igennem årtier har produceret udviklere og tekniske specialister i absolut topklasse.
Vi er ikke bare et land med en håndfuld unicorns, men et land med en bred underskov af solide
indhold
softwareforretninger. Det skyldes dygtige folk rundet af dygtige uddannelsesinstitutioner.
Top 10-listen illustrerer det: Milestone Systems lander helt i top. Frameo som lille, fokuseret basissoftware-leverandør med global rækkevidde kommer ind som en stærk nummer tre.
Lige efter finder du Trackunit der leverer branchesoftware til en snæver, men internationalt vigtig niche.
Og lige under toppen finder vi et væld af specialiserede spillere, der sælger sofistikerede løsninger til alt fra lufthavne til golfentusiaster - ofte på eksportmarkeder langt væk fra Danmark.
Købt af udlandet
Men tallene peger også på en velkendt udfordring.
Mange af de dygtigste danske softwareselskaber vokser sig aldrig rigtig store herhjemme.
Den norske opkøbsmaskine Visma ejer flere af de 300 selskaber i Top 100 og tjener knap en
Top 100 Landets to største byer sidder på langt hovedparten af de gode it-selskaber side 4
Vinderen Få dage efter direktørens exit blev Milestone kåret til landets dygtigste itselskab side 8
Top 100-listen Danmarks 100 dygtigste it-virksomheder i 2025 side 12
Basissoftware Vil du tjene penge i dansk it? Så skal du levere software side 16
ERP, CRM og HRM Visma E-conomic har tiltrukket 120.000 kunder på to år side 20
Konsulenthuse Specialister dominerer listen over de dygtigste konsulenthuse side 24
Sikkerhed Derfor er det så svært at tjene penge på it-sikkerhed side 30
Branchesoftware Et område inden for itverdenen er det hotteste overhovedet side 32
Infrastruktur Store teleaktører dominerer inden for infrastruktur og systemintegration side 36
milliard kroner på dem. Konklusionen er, at vi er gode til at bygge guldæggene, men at værdien og kontrollen ender bare alt for ofte uden for landet.
Danmarks styrke
Det er ikke et argument for protektionisme, og det er en slags luksusproblem.
Men det er også en påmindelse om, at Europas evne til at udvikle egne digitale muskler afhænger af, at flere af disse virksomheder kan finde kapital, kunder og skaleringskraft i Europa – ikke kun i USA eller via opkøb fra større internationale spillere.
Årets Top 100 er derfor mere end en rangliste. Den er et billede af Danmarks egentlige digitale styrkeposition: Vi er et softwareland. Nu handler det om at skabe de rammer der bevarer og forstørrer den værdi, softwaren skaber. •
PC & hardware, forhandlere og outsourcing Flere lister på side 38 og 40
Metode Sådan finder Computerworld årets dygtigste it-virksomheder i Danmark side 42
AltID Danmarks nye digitale tegnebog kan blive den vigtigste app på din telefon side 44
AI Netcompany flytter sine AI-løsninger til den danske supercomputer Gefion side 50
Dansker i USA Jakob Olsen er chef for 20.000 medarbejdere i IBM side 52
AI-opinion Dommeren, maskinen og spørgsmålet om retfærdighed side 56
Opinion Outsourcing til Indien - en tikkende bombe under storbankerne? side 56
Lars Jacobsen, chefredaktør
Landets to største byer sidder på langt hovedparten af de gode it-selskaber
It-virksomheder på Sjælland tjener langt flere penge end i Jylland, viser Computerworlds Top 100-kortlægning. Få overblikket over de mest succesfulde postnumre her.
AF Thomas Møgelbjerg
De tjener styrtende med penge, investerer ofte i lokalsamfundet, skaber arbejdspladser og bidrager på den måde med betragtelige summer til kommuneskatten.
Derfor er selskaberne i Computerworlds Top 100-undersøgelse alle selskaber, man gerne vil have liggende inden for sin bygrænse.
De 100 dygtigste it-selskaber beskæftiger i alt 11.505 ansatte, der tilsammen genererer et samlet driftsresultat på 6,8 milliarder kroner.
Men hvilke landsdele og postnumre kan bryste sig af at have flest af disse veldrevne it-selskaber?
Københavnsk dominans Måske ikke så overraskende er det København, der med 39 veldrevne it-selskaber huser flest af Danamarks Top 100-virksomheder.
Disse 39 selskaber har i alt 4.838 medarbejdere, som vi må antage i overvejende grad sidder på selskabernes hovedkontor, selvom en andel er placeret på lokalkontorer rundt i Danmark.
Med et samlet driftsresultat på over 2,9 milliarder kroner trækker de københavnske it-selskaber i undersøgelsen samtidig Top 100-virksomhedernes samlede driftsresultat væsentligt op.
Det skyldes ikke mindst pengemaskinerne Simcorp og Visma e-conomic, der tilsammen har et driftsresultat på 1,2 milliarder.
Samtidig trækker Telenor antallet af ansatte op i landsdelen. Telegiganten, der har hovedkontor i Københavns Sydhavn, er det selskab i hele Top 100-undersøgelsen, som med 929 medarbejdere har flest medarbejdere af alle it-virksomhederne.
Jyder tjener mindre
Og så til noget af det mere overraskende i årets Top 100-undersøgelse – nemlig at jyder tilsyneladende er dårligere til at tjene penge end deres konkurrenter på Sjælland.
Når man sammenligner de to landsdele, har Jylland 26 it-sel-
skaber i Top 100, der tilsammen har 3.453 medarbejdere.
Sjælland har 29 selskaber i Top 100, der tilsammen står for 3.012 arbejdspladser.
Men trods flere medarbejdere ligger det samlede driftsresultat i Jylland på 1,5 milliarder kroner – og dermed langt lavere end på Sjælland, hvor det samlede driftsresultat lander på lige under 2,3 milliarder kroner.
En af hovedårsagerne til det er Microsoft, der fra hovedsædet i Lyngby har et driftsresultat på næsten 600 millioner kroner med blot 461 ansatte.
Telenor, som har hovedkontor i Sydhavnen i København, er undersøgelsens største arbejdsgiver med 929 ansatte.
Fortsættes side 6
Ring 89 10 10 10
Systematic i Aarhus er Jyllands største overskudsforretning med et driftsresultat på 267 millioner kroner fordelt på 739 medarbejdere.
Landets to største byer sidder på langt hovedparten ...
Fortsat fra side 4
Derudover begunstiges Sjælland af Trackman, der holder til i Hørsholm og har 512 millioner kroner i driftsresultat med 334 medarbejdere.
Altså står Trackman og Microsoft for cirka halvdelen af de 29 sjællandske it-selskabers driftsresultat.
Jyllands største it-pengemaskiner er aarhusianske Systematic, der har et driftsresultat på 267 millioner kroner fordelt på 739 medarbejdere, og Sinal – det tidligere Norlys – der har et drifts-
resultat på 242 millioner kroner fordelt på 586 medarbejdere.
Fyn halter efter
Det er mere end svært at finde de veldrevne it-selskaber på Fyn i 2025.
Kun seks virksomheder fra øen har fundet vej til årets Top 100 – og med en samlet bruttofortjeneste på 81,7 millioner kroner og 202 ansatte ligger Fyn klart lavest både i volumen og antal.
Vitec Aloc fra Odense, der laver investment management-løsninger, er den fynske virksomhed, der klarer sig bedst i Top 100 og lander på plads nummer 26. Selskabet har 66 ansatte og et driftsresultat på 17 millioner kroner.
Også Grønland er repræsenteret i årets Top 100. Teleselskabet Tusass har hovedsæde i Nuuk og har 335 medarbejdere og et driftsresultat på 165 millioner kroner.
Zoomer man længere ind på Danmarkskortet og kigger på
Top 100 - sådan har vi opgjort listen
Computerworlds Top 100 har siden 1999 kortlagt de økonomisk mest veldrevne it-virksomheder i Danmark. I 2025 har vi opdateret og forenklet metoden for at gøre udvælgelsen mere gennemsigtig og retvisende.
Det betyder også, at årets placeringer ikke kan sammenlignes direkte med tidligere år.
Målet er at fremhæve de selskaber, der både vokser stabilt og står robust i et
marked med hård konkurrence og hurtige teknologiske skift.
Disse faktorer ligger til grund for udvælgelsen og beregningen:
Kun danske moderselskaber uden økonomisk støtte fra koncernen i seneste regnskabsår
Minimum 15 ansatte og omsætning ≥ 20 millioner kroner eller bruttofortjeneste ≥ 8 millioner kroner
postnummer-niveau, er det 2100 København Ø, der ligger helt i top med syv virksomheder.
Tæt efter følger 8000 Aarhus C med seks selskaber, og både 2300 København S og 1799 København V er stærkt repræsenteret med fem selskaber hver. •
Positiv egenkapital og positivt driftsresultat i seneste regnskabsår
Minimum tre sammenlignelige regnskabsår og frasortering af rene interne serviceenheder
Rangering på fem nøgletal med særligt fokus på to års vækst i procent og kroner.
Læs en grundigere gennemgang af metoden på side 42
Computerworld Events
som er en del af Computerworld i Danmark har hele tiden fingeren på pulsen, når det drejer sig om udviklingen af relevante konferencer med temaer, der er interessante for it-professionelle.
Vi arbejder for en innovativ og effektiv udnyttelse af it gennem professionelle og seriøse konferencer og events og afholder omkring 80 konferencer om året - alt fra Cloud festivalen til heldagskonferencer i København og Århus, online events, roundtables mv.
Se alle vores arrangementer på cwevents.dk
events@cw.dk
Computerworldevents.dk
Hørkær 18, 2730 Herlev
Finansdirektør i Milestone Systems Lars Larsen stillede op til interview, da CEO Thomas Jensen pludselig forlod selskabet. Foto: Karol Truszynski / Milestones Systems
Få dage efter direktørens exit blev Milestone kåret til landets dygtigste it-selskab
“Jeg er ikke overrasket over, at vi vokser, som vi gør,” konstaterer Milestone Systems mangeårige finansdirektør, Lars Larsen.
AF Thomas Møgelbjerg
Egentligt var det et interview med den daværende
CEO i Milestone Systems, Thomas Jensen, som skulle danne grundlag for denne artikel.
Men 1. december – én dag før det planlagte interview – tikkede en besked ind i mailboksen om, at Thomas Jensen stoppede som øverste direktør i Milestone Systems med øjeblikkelig virkning.
Pludselig var vinderen af Computerworlds Top 100 2025 et it-selskab uden nogen fast direktør.
Derfor blev det Lars Larsen, finansdirektør og næstkommanderende i Milestone Systems, der måtte forholde sig til situationen, da han trådte til som stedfortræder under interviewet.
”Jeg har ikke rigtig mere at sige til det end det, vi har kommunikeret ud. Vi fortsætter eksekveringen af vores forretning, vi har fokus på vækst og på vores investeringer i innovation. Så den strategi og den rejse, vi er på, den fortsætter vi ufortrødent,” lyder det fra Lars Larsen.
Han fortæller dog, at CEO-kontoret på Milestone Systems’ hovedkontor i Brøndby allerede er indtaget af Jeppe
Frandsen, der som næstformand i bestyrelsen nu har overtaget rollen som midlertidig administrerende direktør, indtil selskabet finder en permanent løsning.
Thomas Jensen nåede at være CEO i Milestone Systems i fem år, hvor selskabet fordoblede sin omsætning. Den eksplosive vækst er medvirkende til, at Milestone Systems nu kan kalde sig Danmarks dygtigste it-selskab og nummer 1 i Computerworlds Top 100-undersøgelse 2025.
“Jeg er ikke overrasket”
Placeringen som nummer 1 skaber selvsagt glæde hos Lars
Larsen, der netop har rundet 15 år som Finansdirektør i Milestone Systems.
Der er formentlig ingen, der kender økonomien i selskabet bedre end ham, og måske derfor er han heller ikke overrasket over, hvor høj vækst selskabet egentlig har haft.
”Vi har altid haft fokus på vækst. Vi er i et marked, der vækster, og vi arbejder med teknologier, som kan understøtte den vækst. Det, der selvfølgelig er svært, er, at efterhånden som vi bliver større, så er det større tal, vi skal vækste på.”
”Men nej, jeg er ikke overrasket over, at vi vokser, som vi gør,” fortæller Lars Larsen.
Ansigtsgenkendelse
Den primære grund til, at Milestone Systems i dag er en så guldrandet forretning, er, at den baserer sig på en åben platform, hvor omkring 10.000 teknologiog installationspartnere leverer løsninger ovenpå samt tilpasser
En del af vores forretning er i sikkerheds-industrien, og der investerer man fortsat meget, men det gør man næsten uanset verdens-sitationen.
Lars
Larsen,
finansdirektør i Milestone Systems
og udruller dem til kunderne.
”Det er en forretningsmodel, vi har haft i mange år, og det er egentlig den, der muliggør vores vækst,” forklarer Lars Larsen.
Milestones kerneforretning er selskabets video management-software og systemer, der anvendes af for eksempel lufthavne, politi og stadions verden over, der blandt andet bruger teknologien til ansigtsgenkendelse.
Et udsnit af Milestone Systems ellers få offentlige kunder tæller politikredsen i byen Hartford, Connecticut, der bruger videoteknologien til at bekæmpe kriminalitet, samt mineselskabet IXM, der bruger Milestones systemer til at styrke sikkerheden for opbevaring af højværdimineraler i Peru.
Ikke kun sikkerhed
Herhjemme har Milestone Systems tidligere fortalt, hvordan 60 smart-kameraer med selskabets software og analyseværktøjer var med til at monitorere og sikre 40.000 festivalgæster ved sidste års Jelling Festival.
Få dage efter direktørens exit blev Milestone ...
andet end bare rent sikkerhed, og der holder man lidt igen med investeringerne,” siger Lars Larsen.
Har I mærket højere efterspørgsel på de her løsninger i en tid med meget global uro, krig og fokus på militær oprustning?
”Ikke direkte, men en del af vores forretning er i sikkerhedsindustrien, og der investerer man fortsat meget, men det gør man næsten uanset verdenssitationen. Derfor er vi rimelig modstandsdygtige, men vi sælger i større og større omfang til
Udover sikkerhed bruges Milestones videoteknologi blandt andet også til at monitorere trafik og i hospitalssektoren, hvor selskabets anonymiserede videoteknologi kan bruges overvåge patienter og tilkalde personale, hvis en patient eksempelvis falder eller har akut brug for hjælp.
En planlagt nedtur
Når man kigger tilbage i Milestone Systems regnskaber, stikker
ét år ud – 2022 – hvor selskabet leverede et negativt driftsresultat. Det er i 2024 vendt til et plus på 208 millioner kroner, hvilket også er med til at sende Milestone Systems op i toppen af Top 100.
Men det negative resultat i 2022 kan ikke læses som et krisetegn, når man spørger Lars Larsen:
”2022 var en enlig svale, men det var planlagt, at vi skulle have et negativt resultat. Vi investerede en hel del i at udbygge vores salgsorganisationer globalt, især i USA,” siger finansdirektøren og påpeger, at det blandt andet
er disse investeringer, som Milestone Systems høster frugterne af nu.
Flere opkøb Og investeringerne fortsætter. Tidligere i år annoncerede Milestone Systems opkøbet af det tyske AI-selskab Brighter AI. Brighter AI står bag en løsning til avanceret anonymisering af videodata.
Derudover købte det i 2024 det israelske Briefcam, der udvikler AI-baseret videoanalyse til hurtig søgning, filtrering og synoptisk visning af overvågningsoptagelser, ligesom de købte amerikan-
Fortsat
Milestone vil gerne mere inden for analytics, mere inden for AI og mere inden for cloud. Der er ingen tvivl om, at de opkøb, vi har lavet, har været og kommer til at være afgørende for fremtiden.
Lars Larsen, finansdirektør i Milestone Systems
ske Arcules, der leverer cloud-baseret videoovervågning.
Det er alle opkøb, der ifølge Lars Larsen vil bidrage betydeligt til omsætningen i fremtiden.
Nvidia-samarbejde
En af de mest markante investeringer er Project Hafnia, et samarbejde med Nvidia, som Milestone Systems har arbejdet på i fire år, og som man annoncerede tidligere i år.
Formålet med projektet er at skabe en global platform for indsamling, kuratering og deling af anonymiseret videodata, som skal bruges til at træne AI-mo-
deller inden for visuel kunstig intelligens.
I forbindelse med samarbejdet lancerede de to selskaber en ny type visuel sprogmodel, som kan analysere komplekse fænomener i video.
Den første model fokuserer på trafik og transport, hvor den blandt andet kan bruges til at analysere trafikmønstre, køer og vejforhold, validere hændelser og rapportere ulykker automatisk.
Lars Larsen nævner også bilindustrien som et eksempel på en branche, hvor der optages enorme mængder video, som fremover potentielt kan ano-
nymiseres og analyseres med selskabets teknologi.
Vil meget mere ”Milestone vil gerne mere inden for analytics, mere inden for AI og mere inden for cloud. Der er ingen tvivl om, at de opkøb, vi har lavet, har været og kommer til at være afgørende for fremtiden.”
Derfor er Lars Larsen også optimistisk i forhold til, om Milestone igen kan fordoble omsætningen frem mod 2030?
”Det får vi se. Vi har i hvert fald ikke ambitioner om at stoppe.” •
Fakta: Milestone Systems
Stiftet i 1998 af de to it-ingeniører John Blem og Henrik Friborg.
Opkøbt af Canon i 2014. Beløbet er ikke offentligt, men flere medier skrev dengang, at prisen var vurderet til over en milliard kroner.
Milestone Systems sælger til 120 lande og har kontorer i 25.
USA er ubetinget det største marked, hvor de to canadiske konkurrenter Genetec Inc og Motorola har højest markedsandele.
Milestone Systems er markedsledende i Europa og Asien. Selskabet oplyser, at det ikke opererer i Kina.
Vandt desuden Computerworld Top 100 i kategorien sikkerhed i 2014 og 2018.
Milestones systemer anvendes af både private og offentlige virksomheder til blandt andet overvågning af trafik, hospitaler, festivaller og hoteller mange steder i verden.
Foto: Milestone Systems
Computerworlds Top 100 liste 2025
1
2
3
4
5
6 Visma E-Conomic A/S 1799København V Karina Wellendorph 911514634887476226372ERP CRM
7 Systematic A/S 8000Århus C Nikolaj Holm Bramsen 13724341181210266695739Branchesoftware
8 Telenor A/S 2450København SV Lars Thomsen 37860004013000467000929It-infrastruktur og systeminte
9 DAQUMA ApS 2400København NV Peter Smedegaard Andersen 182973130294123Konsulenthuse
10 Nubiz A/S 2750Ballerup Thomas Klavsen 2622689651283919Konsulenthuse
11 TROPHY GAMES Dev. A/S 1460København K Søren Westrup Gleie 4758023226741932Branchesoftware
12 INVISIO A/S 2650Hvidovre Lars Højgård Hansen 755566371686124989148Branchesoftware
13 CuroTec ApS 9220Ålborg Ø Rasmus Dronninglund Jensen 51139257432968724Konsulenthuse
14 Configit A/S 2100København Ø Johan Carl Wilhelm Salenstedt 140859359514656374Basissoftware
15 Microsoft Danmark ApS 2800Lyngby Mette Louise Kaagaard 125767208268603594033461Basissoftware
16 Trackman A/S 2970Hørsholm Klaus Eldrup-Jørgensen 1279000995092512000334Branchesoftware
17 Triband ApS 1123København K Peter Bruun-Rasmussen 36073233271384235Branchesoftware
18 Wireonair A/S 2820Gentofte Fatmir Kabashi 28351192681375517 Branchesoftware
19 Exerp ApS 1205København K Randy Edward Eckels 101633791233843054Branchesoftware
20 Uniconta A/S 2300København S Erik Damgaard Nielsen 75865414604117017ERP CRM og HRM
21 Lightera Denmark ApS 2605Brøndby Erik Gustav Børgesen 589811620210187716189Pc- og hardwareproducenter
22 XCI A/S 9220Ålborg Ø Tue From Hermansen 135760499846801680Sikkerhed
23 Sinal A/S 8600Silkeborg Stine Aare Jensen 13889121132134242743586It-infrastruktur og systeminte
24 Interform A/S 3460Birkerød Peter Sørensen 38706241062568018Basissoftware
25 Adeno K/S 2730Herlev Charlie Ziegler Rødgaard 238374692233721Konsulenthuse
Sådan beregner vi placeringen på Top 100 listen
Computerworld kårer Danmarks dygtigste it-selskaber på baggrund af virksomhedernes økonomiske vækst over to år, afkastningsgrad likviditetsgrad og soliditetsgrad. Læs mere om metoden på side 42
Top 100-listen fortsat fra side 13
Computerworlds Top 100 liste 2025
52
53 Sapiens
54
55
56 Framna Denmark ApS 2300København S Kristian Duvald Friis 76519607111909190Konsulenthuse
57 Minds and Co. ApS 8200Århus N Jesper Lund Christensen 2397814406 741125Konsulenthuse
58 Speedadmin ApS 6400Sønderborg Michael Jørgen Hamann 2170415036388035Branchesoftware
59 Visma DataLøn A/S 1799København V Jesper Lysholt Lundgreen 425822392906158422183Basissoftware
60 Immeo P/S 1614København V Dennis Kristensen 1439189961926048137Konsulenthuse
61 Dataminds A/S 8000Århus C Kim Lillesøe 33329178211129634Basissoftware
62 One.com A/S 1560København V Søren Visti Kristensen 25517418026188341190Outsourcing hosting og drift
63 Teracloud ApS 1402København K Johan Harald Gedda 4479703210214638645Basissoftware
64 IHFood A/S 2200København N Tue Mørck 3148120110637129Branchesoftware
65 Postnord Strålfors A/S 2300København S Klaus Stenholm Nielsen
3073721997312096764Basissoftware
66 Itm8 | AddPro Danmark A/S 7400Herning Brian Sørensen 87834408271013994Konsulenthuse
67 IGE+XAO NORDIC ApS 2750Ballerup Michael Mahler 283939856985717Branchesoftware
68 Keysight Technologies Dk 9220Ålborg Ø Michaël Dieudonné 84874691164632Branchesoftware
69 Solteq Denmark A/S 1561København V Jesper Lindholm Kaysen 33110144791408947Branchesoftware
70 Curit ApS 7100Vejle Carsten Kaaber 58320390603326128Konsulenthuse
71 team.blue Denmark A/S 8660Skanderborg Lotte Bendstrup 667275536120185461197Outsourcing hosting og drift
72 Altapay A/S 1123København K Jonas Vogelsang Wolff Jakobsen 2515824776243220 Outsourcing hosting og drift
73 Laerdal Copenhagen A/S 2300København S David Frahm-Falkenberg 1298929888818293131Branchesoftware
74 Danske Lønsystemer ApS 3450Allerød Henrik Basso Reichsthaler Møller 68578674753943145ERP CRM og HRM
75 Sofigate ApS 2100København Ø Virpi Johanna Hentunen 2774615110989020Basissoftware
79
81
82
Danmark A/S 2150Nordhavn Lars Engell Berthelsen 96323842912174060696Konsulenthuse
83 CleanManager ApS 5250Odense SV Frantz Furrer 107878092300815Branchesoftware
84 BusinessMann A/S 5700Svendborg Lars Baun Jensen 51640224151599931It-infrastruktur og systeminte
85 Aceve Danmark ApS 2100København Ø Simon Uldall 67102424252960753Branchesoftware
86 Persequor ApS 1360København K Emanuel Greisen 1999621206128821Basissoftware 87 Visma
88
Vil du tjene penge i dansk it?
Så skal du
levere software
Langt størstedelen af Danmarks dygtigste itselskaber leverer software - og de tjener styrtende på det.
AF Thomas Møgelbjerg
Med en indtjening på mere end 5 milliarder kroner det seneste år er det softwareleverandørerne, som tjener absolut mest i den danske it-branche – før skat vel at mærke.
Computerworld Top 100 har i 2025 kigget på i alt 300 selskaber og rangeret dem efter en række
økonomiske nøgletal, herunder væksten i resultatet.
Tilsammen har de 300 dygtigste it-selskaber, som vi kalder dem, en samlet driftsindtjening på 9,15 milliarder kroner.
Heraf er det altså leverandørerne i kategorierne basis- og branchesoftware, der bidrager mest til den samlede milliardkage.
Leverandørerne af branchesoftware har det seneste år tjent tre milliarder kroner, mens basis-
software-selskaberne har tjent rundt regnet to milliarder kroner. I alt er der 170 selskaber i de to kategorier.
Medtager man de 18 selskaber i kategorien ERP, CRM og HRM –hvor mange af selskaberne også laver software – kan man tilføje endnu en milliard til puljen, og softwareselskaberne står derefter for seks ud af de ni milliarder, som Top 100-selskaberne i alt genererer i indtjening.
Visma ejer fire procent af Top 100
Dykker man ned i ejerskaberne bag de mest succesfulde ERP- og softwareselskaber, er det iøjnefaldende, hvor mange det er lykkedes den norske opkøbsma-
skine Visma at få fingrene i.
Hele 12 af de i alt 300 it-selskaber i Top 100 er ejet af Visma.
De 12 Visma-selskaber har et samlet driftsresultat på 940 millioner kroner.
Flere af selskaberne ligger i toppen af deres respektive lister, herunder E-conomic, der vinder ERP-kategorien.
Desuden har Visma-selskaberne Dinero, Zebon, Efacto og Dataløn alle topplaceringer som henholdsvis nummer 6, 8, 10 og 12 i kategorien basissoftware.
Basissoftware vinder
Netop basissoftware-kategorien gemmer også på dette års vinder af hele Top 100-undersøgelsen, Milestone Systems.
Det er også her, vi finder sidste års vinder af Top 100, Frameo – den århusianske producent af software til digitale billederammer – der ligger nummer to i kategorien.
En af de største bidragsydere til den samlede indtjening blandt softwareleverandørerne er Microsoft Danmark, der ligger som nummer fire i basissoftware-kategorien. Selskabet havde i sit seneste regnskab en driftsindtjening på svimlende 595 millioner kroner.
Derudover ligger sidste års vinder i basissoftware-kategorien, Interform, nummer fem i årets rangering. • Sidste års vinder, Frameo, er nr. 2 i Basissoftware-kategorien og tager en tredjeplads på den samlede Top 100 liste.
1
59
203
Top 100 vinder: Visma E-conomic er i gang med en strategi om at gå fra et regnskabssystem til en platform, fortæller selskabets CEO, Karina Wellendorph.
AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen
Der er fart på hos Visma E-conomic, som vokser år efter år på både top- og bundlinje.
Selskabet ligger nummer seks i Computerworlds samlede
Top 100-analyse, og samtidig vinder selskabet i kategorien for forretnings- og økonomistyringssoftware, som i undersøgelsen hedder ’ERP, CRM og HRM’-kategorien.
Med en omsætning på 911 millioner kroner ved seneste regnskab mod 766 millioner året forinden, og et resultat af primær drift, der på et regnskabsår er vokset med næsten 100 millioner til 476 millioner og en bundlinje på 382 millioner kroner, er der en grund til, at selskabet vinder denne kategori.
Fortsat vækst
Det går stærkt med væksten. Og det er planen, at væksten skal fortsætte, lyder det fra Karina Wellendorph, der er administrerende direktør for E-conomic.
Hun fortæller, at selskabets strategi byder på en rejse fra at
Karina Wellendorph, CEO i Visma E-conomic Foto: Visma
Meget af det, vi leverer til kunderne, er en nødvendighed for dem. Vores kunder er ikke interesserede i regnskaber, moms og løn. Det er opgaver, de bliver nødt til at få klaret for at kunne drive deres forretning.
Karina Wellendorph, CEO i Visma E-conomic
være et regnskabssystem til at være en platform.
”Vi står midt i en periode, hvor det langsigtede fokus er stabilitet, kvalitet og sikkerhed. Og vi arbejder meget på at skabe nogle stærke løsninger, som vores kunder finder relevante.”
”Den periode, vi har været igennem i 2025, har vi bevæget os fra at være et regnskabssystem til at være en regnskabsplatform,” siger hun til Computerworld.
Ganske enkelt er selskabet i gang med at udvide porteføljen af tilbud til at kunne håndtere flere opgaver for kunderne.
Hvad ligger der i, at I er gået fra system til platform?
”Der ligger det i det, at vi i 2025 har lanceret to nye produkter, som er e-conomic Løn og Firmakort. Det er simpelthen for at samle tingene for vores kunder i vores platform, så de forskellige økonomiopgaver, vores kunder sidder med, er samlet i én løsning,” lyder det fra direktøren.
Kundernes ønsker
Udviklingen af nye produkter sker blandt andet gennem interviews med kunder, og en generel ting har været, at kunderne ikke ønsker at sidde med for mange forskellige systemer på én gang. Derfor er skiftet til en platformstrategi sket.
”Meget af det, vi leverer til kunderne, er en nødvendighed for dem. Vores kunder er ikke interesserede i regnskaber, moms og løn. Det er opgaver, de bliver nødt til at få klaret for at kunne drive deres forretning,” siger Karina Wellendorph.
Enorm kundetilvækst En af grundene til, at E-conomic vokser med så stor hast, er, at selskabet i høj grad er lykkedes
Visma E-conomic har tiltrukket
120.000 kunder ...
kusere på de 60.000, jeg nævnte før, men også i, at når en kunde er kommet ind ad døren, at vi så har de relevante løsninger,” siger hun.
med at tiltrække kunder. Selskabet har de seneste år tiltrukket over 120.000 kunder.
”Vi har også oplevet stor tilvækst af kunder – det gjorde vi også sidste år med over 60.000 nye kunder, og det tal har vi også rundet i år. Det er vi rigtig stolte af, for det forpligter at have den position og hele tiden sikre, at det, vi udvikler til vores kunder, er relevant for dem i deres arbejde og er en sikker løsning,” siger E-conomic-direktøren, som særligt understreger, at selskabets ansatte er en forudsætning for denne succes.
Loyale kunder
Kundetilvæksten er ekstremt vigtig for E-conomics fokus på at vokse på både top- og bundlinje.
”Vi har struktureret vores forretning på den måde, at vækst for os handler om at få nye kunder samt at skabe værdi for alle vores kunder, så vi investerer meget målrettet i ikke kun at fo-
Det betyder også, at selskabet bruger meget energi på at måle kundetilfredshed, samt benytter kundefeedback i produktudviklingen.
”Vores kunder er meget loyale og meget tæt på os i forhold til produktudvikling. Vi bruger en del energi på at invitere kunderne ind i maskinrummet og få
inputs til, hvordan vi kan levere de bedst mulige løsninger,” siger Karina Wellendorph.
Strategien er klar
For tiden er det i høj grad sikkerhed og automatisering, der fylder meget i markedet, lyder det.
Derfor fylder disse elementer meget i selskabets produktudvikling. I forhold til automatisering handler det både om AI, men også om klassiske genvejsfunktioner. Det handler også om at
Når der kommer noget, som er svært, så kigger kunderne på os og forventer med rette, at det hjælper vi dem med.
Karina Wellendorph, CEO i Visma E-conomic
sikre nem integration til E-conomic, hvis kunden er på en anden økonomiplatform.
Om selskabets strategi den kommende tid siger Karina Wellendorph afsluttende:
”Strategien er helt klart at bygge videre på vores regnskabsplatform og bevare vores position som danskernes foretrukne regnskabsplatform. Det kræver hårdt arbejde og at vi sørger for at være relevante samt invitere kunderne med ind.”
”Det er også et ansvar, som forpligter, og når der kommer noget, som er svært, så kigger kunderne på os og forventer med rette, at det hjælper vi dem med.” •
Visma E-conomic har hovedkvarter i Vismabygningen i København V.
Forretningssoftware får baghjul med få undtagelser
På årets lTop 100-iste er der ikke mange aktører at finde inden for kategorien, og de fleste ligger langt nede.
AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen
Formålet med Computerworlds årlige regnskabsundersøgelse er at kåre de dygtigste forretningsdrivende på it-markedet og efterfølgende dele dem op
i kategorier for blandt andet at se, hvilke kategorier, der indtager førerpositionerne på det danske marked.
Og her er forretningssoftware, som i undersøgelsen har navnet ’ERP, CRM og HRM’ ikke just førende.
Vinderen i kategorien er Visma E-Conomic, som leverer regnskabssoftware. Selskabet lander som nummer seks på den
samlede liste, som i alt inkluderer 300 virksomheder, hvilket er blandt de bedste overhovedet. E-Conomic har set en enorm vækst de senere år både på topog bundlinjen. Herefter kommer Uniconta, som er en økonomiløsning, der skal ramme mellemstore virksomheder, der er vokset ud af mindre regnskabsprogram-
Fortsat fra side
mer, men som ikke er helt store nok til et fuldblods ERP-system. Selskabet ligger nummer 20 på listen.
Kun seks i Top 100 Uniconta blev stiftet af den tidligere Navision-milliardær Erik Damgaard. Han solgte aktiemajoriteten til den tyske kapitalfond Bregal tidligere på året. Han er dog stadig medejer med en stor andel. Disse to ovennævnte virk-
By Topchef
somheder er dog de eneste i kategorien ’ERP, CRM og HRM’, som er med i top-20 blandt de bedste virksomheder på den samlede liste.
Tredjepladsen i kategorien er Oracle Danmark, som ligger nummer 42 på den samlede liste. Herefter kommer Dynamics-huset Scales, som ligger nummer 55.
Der er faktisk kun seks i kategorien, som er blandt de 100 øverste virksomheder.
På trods af navnet på Computerworld Top 100-undersøgelse, er den gennem årene blevet udvidet til flere hunderede selskaber.
Det tyder altså på, at denne type af virksomheder sidder mere fast end andre dele af it-sektoren.
En årsag kan være, at de er store og etablerede i forvejen og derfor ikke rammer samme vækst, som andre aktører gør. Det kan også skyldes investe-
ringer, men disse foretages ofte bredt i branchen.
Bemærkelsesværdigt er det også, at det er en af kategorierne med færrest selskaber med kun 18 styk.
ERP-markedet er generelt presset, og mange har allerede et ERP-system, så derfor skal man tage kunder fra hinanden for at vokse. I et marked, hvor mange går efter den strategi, er der kun plads til at nogle stykker kan opleve den helt store vækst. •
Kilde: Computerworlds egne beregninger baseret på seneste to årsregnskaber. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.
Specialisterne dominerer listen over de dygtigste konsulentvirksomheder
Topplaceringerne blandt konsulenthusene i Computerworlds Top 100 2025 går til små, skarpe spillere med dyb specialisering.
AF Thomas Møgelbjerg
Den danske it-konsulentbranche har formentlig aldrig udviklet sig hurtigere end lige nu.
Mens AI-teknologier buldrer frem i det danske erhvervsliv, er det blevet vigtigere end nogensinde for it-konsulenterne at kunne levere dyb nicheviden, skalerbare metoder og dokumenteret effekt, som algoritmer og automatisering ikke kan erstatte.
Efterspørgslen på specialister ses også tydeligt, når man kigger på konsulenterne i Computerworlds Top 100-undersøgelse, der kortlægger og rangerer landets dygtigste it-selskaber lige nu.
Toppen af konsulentlisten er domineret af smalle og dybt specialiserede konsulenter inden for blandt andet life science og Microsoft-løsninger.
Der er dog enkelte undtagelser – eksempelvis itm8 og twoday, der begge har fundet vej op på den samlede Top 100-liste. Vinderen af konsulentkategorien i 2025 er Daquma, der blev stiftet af Peter Smedegaard Andersen i 2021, efter han sagde op i NNIT for at gå sine egne veje. Som Peter Smedegaard An-
dersen har fortalt til Computerworld, har det siden Daqumas begyndelse været en klar strategi at levere dybt specialiseret viden.
”Daquma har en fordel i, at vi har sat os grundigt ind i vores kunders udfordringer. Og så har vi udviklet løsninger, der er direkte rettet mod de problemer, life science-industrien kæmper med.”
”Vi kan forklare, hvad vi gør, og hvorfor det skaber værdi. Og det gør en forskel,” forklarer Peter
Nu kan man få en første indgang til et større informationsunivers på få minutter ved at spørge en AIagent.
Søren Christian Søndergaard, partner i syv.ai
Smedegaard Andersen. Daqumas bruttofortjeneste er vokset med 484 procent i den treårige regnskabsperiode, Top 100-undersøgelsen indbefatter.
Microsoft-løsninger
På andenpladsen i konsulentkategorien finder vi ligeledes et blot fire år gammelt konsulenthus – nemlig Nubiz fra Ballerup. Selskabet har specialiseret sig i at udvikle og vedligeholde forretningssystemer til små og mellemstore virksomheder inden for Microsoft Dynamics Business Central. Ifølge Nubiz’ seneste regnskab for 2024 lyder bruttofortjenesten på 26,2 millioner kroner, hvilket svarer til en procentvis stigning på 192 procent de seneste tre år. Selskabet har 34 ansatte.
Herefter ligger endnu en Mi-
crosoft-specialist, nemlig CurCeo fra Aalborg, på tredjepladsen, mens plads nummer fire i kategorien er indtaget af ServiceNow-konsulenthuset Adeno.
itm8 er undtagelsen
Det er ikke, fordi der ikke længere er plads til de store, brede konsulenthuse med hundredvis af ansatte.
På plads nummer fem ligger itm8 fra Herning, der har en omsætning på mere end 1,5 milliarder kroner.
Selskabet har i årevis arbejdet på at samle så mange kompetencer og så meget viden som muligt under ét tag, og siden
Fortsættes på side 26
Specialisterne dominerer listen over de ...
konsulenthuse som Fellowmind, Columbus, Elbek & Vejrup og Venzo.
AI-agenter rykker
stiftelsen har itm8 købt i alt 26 selskaber, der er specialister inden for specifikke forretningsområder.
Også twoday klarer lige nøjagtigt cuttet på listen over de 100 dygtigste it-selskaber i Danmark. I konsulentkategorien lander de på plads nummer 15.
Udenfor den endelige Top 100-liste finder vi desuden store
Årets Top 100 antyder, at det som it-konsulent ikke længere er nok at være “god til lidt af hvert”.
I en branche, hvor opgaver kan løses hurtigere, og hvor kunderne bliver klogere, skal konsulenterne være endnu klogere og hurtigere selv.
Ifølge Søren Christian Søndergaard fra syv.ai er hele
konsulentbranchen midt i en strukturel omstilling. Det forklarede han i et stort interview i Computerworld tidligere på året: “Det, vi kalder ekspertise-IP — altså al den viden, vi som konsulenter samler op gennem projekter, vidensnetværk, specifikke sektorer, research og publikationer. Man havde måske endda folk ansat til at sidde og søge og konsolidere ny viden — det har tidligere været noget, kunderne betalte mange penge for at få adgang til,” forklarer Søren Christian Søndergaard. “Men nu kan man få en første indgang til et større informationsunivers på få minutter ved at spørge en AI-agent, end man har kunnet tidligere.”
Søren Christian Søndergaard
sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt konsulenterne kan bevare deres guldrandede forretningsmodel, hvor man fakturerer på timebasis – da konsulentbranchen også selv er blevet mere effektiv som følge af kunstig intelligens.
Skal være billigere
”Hvis AI gør os 50 procent mere effektive, men vi stadig fakturerer på timebasis, så skal vi i princippet også blive 50 procent billigere. Enten skal vi sælge dobbelt så mange opgaver for at tjene de samme penge, eller også skal vi kunne tage penge for den værdi, vi skaber – og ikke bare for den tid, vi bruger,” sagde han yderligere i det føromtalte interview. •
Fortsat
Skema fortsat fra side 25
Han stod til lønforhøjelse og forfremmelse, da han sagde op i NNIT:
Startede sit eget konsulenthus for fire år siden - nu er det Danmarks dygtigste
Top 100-vinder “Jeg havde lyst til at rive gulvtæppet væk under mig selv – før jeg blev for magelig,” fortæller Peter Smedegaard Andersen. Efter sin barsel under corona’en i 2021 valgte han at starte op som selvstændig it-konsulent.
AF Thomas Møgelbjerg
De fleste ville formentlig have sagt pænt ja tak til både forfremmelse, lønforhøjelse og den økonomiske tryghed, der følger med.
Særligt hvis man lige havde fået barn nummer to, og hele verden ovenikøbet var lukket ned som følge af coronapandemien.
Alligevel var det et farvel og tak, Peter Smedegaard Andersen gav til NNIT, da han efter sin barsel i 2021 skulle være vendt tilbage til sit job som it-konsulent.
”Jeg vidste, at jeg nok ville blive forfremmet, hvis jeg kom tilbage. Der var nogle fine udsigter i det job, og jeg ville kunne få det hus og den bil, vi gerne ville have, hvis jeg bare fortsatte.”
”Men på den anden side blev jeg ramt af en følelse af, at jeg havde lyst til at rive gulvtæppet væk under mig selv. Hvis jeg skulle forfølge min drøm og ambition om at stifte mit eget og få lov at bestemme selv, så var det nu, jeg skulle gøre det – før jeg blev for magelig,” fortsætter
Peter Smedegaard Andersen.
Kort efter sin opsigelse stiftede
Peter Smedegaard Andersen
konsulenthuset Daquma, der fra hovedsædet i Københavns Nordvest-kvarter specialiserer sig i løsninger til life science-industrien.
Et selskab, der på blot fire år har skabt en bruttofortjeneste på 18,3 millioner kroner og et driftsresultat på næsten tre millioner kroner.
Over en treårig periode er bruttofortjenesten steget 484 procent, mens resultatet er vokset 80 procent, og det er medvirkende til, at Daquma vinder Computerworlds Top 100 i konsulentkategorien - som Danmarks dygtigste it-konsulenthus i 2025.
”Ambitionen var, at vi skulle bygge et konsulenthus, som kunne udfordre inden for vores niche. Det mente jeg, der var plads til. Men det er da gået hurtigere, end jeg havde turdet håbe på – og også bedre, end jeg havde forventet,” siger Peter Smedegaard Andersen.
Føler et stort ansvar Trods væksten og resultaterne er der dog også usikkerheder forbundet med at springe ud som iværksætter, siger Peter Smedegaard Andersen.
”Jeg havde en periode, hvor jeg ikke fik nogen løn. Og det
Jeg havde lyst til at rive gulvtæppet væk under mig selv. Hvis jeg skulle forfølge min drøm og ambition om at stifte mit eget og få lov at bestemme selv, så var det nu, jeg skulle gøre det – før jeg blev for magelig.
Peter Smedegaard Andersen, direktør, stifter og partner i Daquma
var hårdt, selvom jeg selvfølgelig havde sparet nogle penge op. Det var ikke super fedt at skulle fortælle sin kone, at: ‘Nu går der altså 3–4 måneder, hvor jeg ikke rigtig ved, hvor pengene skal komme fra’,” fortæller han.
Selvom det relativt hurtigt lykkedes Peter Smedegaard Andersen at tjene nok penge til, at han kunne matche lønnen fra sit tidligere job, er livet som selvstændig stadig ikke uden bekymringer. For man bærer ansvaret på tværs af organisationen, siger han:
”Jeg er meget bevidst om, at nu har vi cirka 40 tilknyttede konsulenter, som også har organiseret deres liv omkring – eller i hvert fald noget af deres liv omkring –Daquma og sat deres lid til, at vi får det til at fungere.”
”Så jeg føler et stort ansvar, som ikke var der i starten, hvor det kun var mig selv, det kunne gå galt for. Det er klart, men jeg er stadig ofte nervøs for, at noget skal gå galt. Men jeg har på ingen måde fortrudt, jeg ville gøre det hele igen, hvis jeg fik muligheden,” fortsætter Peter Smedegaard Andersen.
Succesopskriften
Daquma konkurrerer direkte med andre store konsulenthuse indenfor life science-industrienherunder også Peter Smedegaard Andersens tidligere arbejdsgiver - og han tilskriver meget af sin egen succes de erfaringer, relationer og brancheindsigter, han har fra det store børsnoterede konsulenthus.
”Selvfølgelig er vi, ligesom alle konsulenthuse, præget af relationer og af, at vi kender de mennesker, vi samarbejder med. Et af motiverne for at starte mit eget var, at jeg troede på, at jeg ville kunne gøre nogle af de samme ting, jeg gjorde i NNIT, lige så godt på egen hånd.”
En af målsætningerne for Daquma har ifølge Peter Smedegaard Andersen været at skabe et dybt specialiseret life-science konsulenthus, der kan tale med kunderne på ekspertniveau.
“Vi tør udfordre vores kunder. Se med et kritisk sæt øjne på deres nuværende setup og foreslå billigere og bedre alternativer end status quo. Daquma har en fordel i, at vi har sat os grundigt ind i vores kunders udfordringer. Og så har vi udviklet løsninger, der er direkte rettet mod de pro-
blemer, life science-industrien kæmper med,” siger han.
”Vi kan forklare, hvad vi gør, og hvorfor det skaber værdi. Og det gør en forskel.”
Store ambitioner
Måske fordi Peter Smedegaard Andersen i årevis har haft sit gang i et stort, børsnotoret konsulenthus, er drømmene for
Daquma også store.
”Målet er, at industrien skal vide, hvad vi står for – også globalt. At man ved, hvad Daquma kan, og at man har tillid til os,” siger han og fortsætter:
”Jeg håber, vi inden for fem år har fire kontorer, 100 til 150 ansatte og er til stede hos 20 procent af verdens 20 største life science-virksomheder. •
Jeg håber, vi inden for fem år har fire kontorer, 100 til 150 ansatte og er til stede hos 20 procent af verdens 20 største life sciencevirksomheder.
Peter Smedegaard Andersen, direktør, stifter og partner i Daquma
Mystisk it-komet fra Aalborg er Danmarks dygtigste sikkerhedsfirma
Top 100-vinder Stifterne af XCI har en fortid i britisk forsvarskæmpe, men ledelsen er ikke meget for at udtale sig til medierne.
AF Thomas Møgelbjerg
De færreste har hørt om virksomheden XCI, der ligger i den østlige del af Aalborg, men et kig i selskabets økonomi afslører et usædvanligt vækst-eventyr sjældent set i den danske it-verden.
For bare fem år siden stod XCI med et mindre underskud, 18 ansatte og en beskeden bruttofortjeneste på 11 millioner kroner. Nu lyder driftsresultatet
på 68 millioner kroner, bruttofortjenesten på 135 millioner kroner, og selskabet tæller langt over 80 medarbejdere.
Omgærdet af tavshed
Men hvad XCI helt præcist laver, og hvem de laver det for, er stadig omgærdet af tavshed.
“Vi foretrækker generelt at gå stille med dørene,” indledte direktør og medstifter Tue From Hermansen et mailsvar, da lokalmediet Nordjyske forsøgte at få ham til at stille op til interview.
Og man må sige, at XCI går stille med sine døre. Kun én enkelt gang over for Nordjyske har Tue From Hermansen indvilliget i at kommentere over for medierne, hvad selskabet egentlig laver.
Og det med meget få ord: ”Vi hjælper politimyndigheder og efterretningstjenester med at efterforske og analysere cybercrime- relateret data for at beskytte borgerne,” som han beskrev det over for Nordjyske i april måned.
Det er dog svært at gå stille med dørene, når flere og flere bevæger sig ud og ind ad disse døre, og XCI pludselig er blevet en betydelig arbejdsplads i det nordjyske.
Selskabets massive vækst er også grunden til, at Computerworld har fået XCI på sin
radar. XCI ligger i 2025 højest på Top 100-listen i kategorien sikkerhed, og kan dermed kalde sig det dygtigste sikkerhedsselskab i Danmark lige nu.
Men hvem gemmer sig bag denne hemmelighedsfulde erhvervssucces fra Aalborg?
Fortid i våbenkæmpe Udover Tue From Hermansen er stifterne af XCI CTO Mark Uldahl, CCO Jesper Andersen og de to seniorprogrammører Peter Juhl og Mads Wiederholdt Jensen.
Fælles for alle fem er, at de har en fortid i BAE Systems Applied Intelligence, som er et dansk datterselskab til den britiske forsvarsgigant BAE Systems, der producerer alt fra kampfly til våbensystemer og it-løsninger
Sikkerhed og overvågning i forskellige udgaver er et område i vækst, hvilket Aalborg-selskabet XCI nyder godt af. Modelfoto: Unsplash
Computerworld Top 100 - 2025 Branchekategorien Sikkerhed (moderselskabstal, tusinder kroner)
indenfor cybersikkerhed og dataindsamling.
BAE Systems Applied Intelligence gjorde sig uheldigt bemærket i 2017, da Dagbladet Information kunne afsløre, at selskabet – der på tidspunktet lå i Aalborg – i 2015 havde solgt et overvågningsprogram til De Forenede Arabiske Emirater, der kunne bruges til masseovervågning.
Tue From Hermansen afslog muligheden for at stille op til interview, da Computerworld ringede ham op i forbindelse med, at selskabet vandt Top 100 i sikkerhedskategorien.
ATP er storaktionær
Tidligere på året blev XCI hevet en smule frem i rampelyset, da ATP, en af Europas største pensionsselskaber, afslørede, at de købte 30 procent af ejerandelene i XCI.
”XCI leverer avanceret analysesoftware baseret på kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (Machine Learning). Med XCI’s løsninger kan myndigheder og
... derfor er det vigtigt, at vi også skaber økonomisk grobund for europæiske producenter. Og det gør man jo blandt andet ved at købe XCI’s teknologi i dansk politi.
Adam Diderichsen, politiforsker og lektor ved Forsvarsakademiet
efterretningstjenester håndtere og analysere de stadigt voksende datamængder, der er gemt bag mere komplekse protokoller på tværs af diverse platforme, systemer, data og applikationer,” skrev ATP i en pressemeddelelse i forbindelse med investeringen.
”I takt med et stadigt mere komplekst trusselsbillede og fortsat geopolitisk usikkerhed forventes efterspørgslen efter
XCI’s analyseløsninger at vokse markant i de kommende år,” fortsatte ATP.
ATP købte en del af ejerandelene fra Trifork, der oprindeligt ejede 20 procent af ejerandelene i XCI. I dag ejer Trifork 14,3 procent af ejerandelene, mens stifterne sidder på de resterende ejerandele.
Triforks stifter, Jørn Larsen, er desuden bestyrelsesmedlem i XCI.
Formand i bestyrelsen er Martin Lippert, der er koncerndirektør i Global Connect.
Den danske Palantir
Ifølge tech-mediet Radar er XCI’s løsninger blevet et vigtigt redskab for danske myndigheder, der skal trænge ind i krypteret kommunikation og hente kritiske oplysninger på kriminelle. Det betyder nemlig, at XCI indtager en rolle, der hidtil har været domineret af internationale aktører som amerikanske Palantir eller israelske Cellebrite, hvis løsninger også bruges af dansk politi.
”Det er helt afgørende for europæisk suverænitet, at vi ikke behøver købe israelsk eller amerikansk. Og derfor er det vigtigt, at vi også skaber økonomisk grobund for europæiske producenter. Og det gør man jo blandt andet ved at købe XCI’s teknologi i dansk politi,” siger Adam Diderichsen, politiforsker og lektor ved Forsvarsakademiet til Radar, der kalder XCI for et “Palantir-lignende dansk selskab”.
Intet salg til private XCI sælger kun til myndigheder og har deklareret, at man ikke udtaler sig om konkrete kunder, markeder eller konkurrenter. Den stigende internationale efterspørgsel efter XCI’s produkter har allerede fået selskabet til at åbne en filial i Saarbrücken, Tyskland.
Ifølge selskabets regnskab forventer man et overskud på mellem 55 og 70 millioner kroner i 2025, hvor selskabet “vil forsætte med at investerer i produkter, der støtter selskabets momentum.” •
Aarhus-selskabet WeDoBooks Group, som vinder kategorien Branchesoftware står bag flere platforme for læsning og undervisning.
Ét område inden for it-verdenen er blandt de hotteste overhovedet
Den specifikke branchesoftware er en af de bedste måder at lave en it-forretning i Danmark.
AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen
Ved Computerworld årlige
Top 100-undersøgelse gennemgår vi de dygtigste it-virksomheder her til lands, når det kommer til at skabe forretning. Og med årets Top 100-liste er en ting sikker: Branchespecifik software er et kæmpe hit på det danske it-marked.
Det fremgår ved, at kategorien ’Branchesoftware’ er dominerende i toppen af Top 100-listen i år.
På førstepladsen i kategorien kommer WeDoBooks Group, som ligger nummer to på den overordnede liste.
WeDoBooks ligger med en bruttofortjeneste for den danske forretning, fratrukket resten af koncernen, på 21,5 millioner kroner, og en soliditet på 33,3 procent.
Det aarhusianske selskab står bag en distributionsplatform af digitalt læsestof, en platform der giver anbefalinger til biblioteksbrugere og en platform til skoler
og undervisningsinstitutioner.
Andenpladsen i kategorien, som er fjerdepladsen på den samlede liste, er Trackunit, der arbejder med IoT-løsninger til byggeindustrien.
Den næste branchesoftware-aktør er den danske it-kæmpe SimCorp, som laver finansielle it-løsninger. SimCorp ligger på en femteplads på den samlede liste.
Dernæst kommer Systematic, der leverer softwareløsninger til forsvarssektoren, sundhedssektoren og andre offentlige myndigheder som biblioteker. Systematic er nummer syv på den samlede liste.
Nicheløsninger er i top Kategorien ’Branchesoftware’ har altså fire på den samlede
listes top-10. Og hele 10 ud af de 20 bedste er i kategorien, som også dominerer og har mange selskaber repræsenteret på listen.
Branchespecifikke løsninger er altså noget, der er gang i på det dansk it-marked.
Det er ganske enkelt i høj grad nicherne, der dominerer feltet. Om det er enorme selskaber eller små og mellemstore, klarer de branchespecifikke sig generelt godt.
På listen findes også selskaber som Invisio, som arbejder med headsets til militære missioner, og TrackMan, der arbejder med specifikke systemer til sportsindustrien.
Selskaberne i kategorien har generelt god vækst og en høj soliditet i regnskaberne. •
Top 100 - 2025 Branchekategorien Branchesoftware (moderselskabstal, tusinder kroner)
De store teleaktører dominerer inden for infrastruktur og systemintegration
Kategoriens suverænt største selskab, Telenor, indtager førstepladsen på listen over virksomheder inden for infrastruktur. Men de fleste ligger i den tunge ende af total-listen.
AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen
Ikategorien ’infrastruktur og systemintegration’ er det telekæmpen Telenor, der vinder kategorien.
Med sine 929 bogførte ansatte er selskabet klart det største på listen.
Telenor tager en ottendeplads på den samlede Top 100-liste. Andenpladsen i kategorien går til Sinal, der er et fiberselskab ejet af Norlys.
Sinal lander på en 23.-plads på
den samlede liste. Sinal har 586 ansatte.
Det er overordnet en tendens for kategorien, at selskaberne generelt ligger langt nede.
Med kun et enkelt selskab i den samlede top-20 af virksomheder.
På kategoriens tredjeplads kommer DK Au2mation, som er specialiseret i automation og digitale løsninger til service-, produktions- og fremstillingsin-
De forskellige netværks- og teleselskaber ligger altså meget spredt på den samlede liste med få i toppen og flest længere nede.
Telia, som er blevet overtaget af Norlys, indtager en 208. plads på den samlede liste.
nede på en 208.-plads på den samlede liste.
Telia Danmark er også blevet overtaget af Norlys.
Dansk Beredskabskommunikation, der sikrer sikker kommunikation til Danmarks nødberedskaber, ligger nummer 13 i kategorien, men nummer 225 samlet.
dustrien. Selskabet ligger nummer 45 på den samlede liste. Længere nede på listen finder vi endnu en telekæmpe nemlig
Telia Danmark, som ligger på en 12.-plads i kategorien, men helt
Cisco-huset Wingmen Solutions med 112 ansatte ligger nummer 14 på listen.
De forskellige netværks- og teleselskaber ligger altså meget spredt på den samlede liste med få i toppen og flest langt nede. •
Det kan være tidskrævende og trivielt at skrive en ansøgning
Med Computerworld it-jobbanks AI Apply Helper kan du have et udkast til en ansøgning klar til på få minutter!
Kvalitetskurser og uddannelser
inden for it og ledelse
Vi har altid fingeren på pulsen og udvikler praktisk orienterede kurser i tæt sparring med vores redaktion og undervisere. Her kan du styrke dine kompetencer og være klar til fremtidens behov.
Vi tilbyder kurser i blandt andet:
Over 30 års erfaring i kursusbranchen
Kurser og uddannelser af høj kvalitet
Kurser tilpasset dine specifikke behov
Fuld forplejning og gratis parkering
Se mere på computerworldkurser.dk
Og mange andre.
kurser@computerworld.dk
computerworldkurser.dk
Hørkær 18, 2730 Herlev
Sådan finder Computerworld årets dygtigste it-virksomheder i Danmark
For 30. år i træk har Computerworld kåret Top 100-vinderne i it-branchen - denne gang i en opdateret og enklere udgave end før. Her er forklaringen på vores udregningsmetode, som giver det bedste billede af de aktuelle styrkeforhold i it-branchen.
AF Lars Jacobsen og Thomas Møgelbjerg
Computerworlds Top 100 har siden 1999 undersøgt tusindvis af danske it-virksomheder for at kortlægge de økonomisk mest veldrevne i Danmark.
I 2025 har vi opdateret og forenklet udvælgelsen, kriterierne og metoden for at
skabe mere gennemsigtighed. Det er derfor ikke muligt at sammenligne selskabernes placeringer i år med tidligere år. Ændringen er foretaget for at give det mest retvisende billede af toppen af danske it-selskaber, der vokser stabilt og kontinuerligt i et it-marked præget af hård konkurrence, talentmangel og teknologiske skift.
Kun virksomheder, der opfylder alle kravene herunder, bliver taget i betragtning:
Udelukkende danske aktiviteter
Vi medtager kun regnskaber fra det danske moderselskab og ikke på koncerner. Eventuelle internationale datterselskaber indgår ikke i vurderingen.
Derudover må moderselskabet ikke have modtaget økonomisk støtte fra øvrige koncernselskaber i regnskabsåret.
Minimum 15 ansatte
For at sikre en vis substans og markedsmæssig tyngde har vi et krav om, at selskabet skal have minimum 15 ansatte.
Omsætning/bruttofortjeneste og minimumsgrænser
Vi måler som udgangspunkt væksten i nettoomsætningen, men hvis den ikke oplyses, bruger vi bruttofortjenesten.
Hvis der tages udgangspunkt i omsætningen, skal denne være på minimum 20 millioner kroner.
For bruttofortjenesten lyder minimumskravet på otte millioner kroner.
Positiv egenkapital
Virksomheden skal have positiv egenkapital i seneste regnskabsår.
Dette krav har vi opsat for at sikre, at selskabet har økonomisk luft til at modstå modgang.
Positivt driftsresultat
Kerneforretningen må godt have været negativt i foregående år, men driftsresultatet skal give overskud i det seneste regnskabsår.
Tre års regnskaber
Der skal være mindst tre sammenlignelige regnskabsår, så vi kan vurdere udviklingen over en samlet periode.
Interne leverandører frasorteres
Selskaberne skal være en selvstændig forretning, der henvender sig til et bredere marked. Hvis aktiviteterne er angivet som support/ servicevirksomhed for koncernen – og dermed kun har én kunde - er selskaberne blevet frasorteret.
Sådan rangerer vi virksomhederne
Når virksomhederne først er udvalgt, måler vi deres performance ud fra fem nøgletal, der tilsammen giver et samlet scorekort.
Til sammen giver modellen et nuanceret billede af, hvem der både vokser markant over en længere periode og står stærkt økonomisk.
Sådan vægter modellen:
Afkastningsgrad – 10 %
Viser, hvor effektivt virksomheden skaber resultater af den investerede kapital. Likviditetsgrad – 10 %
Fortæller noget om virksomhedens evne til at betale sine regninger og finansiere daglig drift.
Soliditetsgrad – 10 %
Måler finansiel styrke og evnen til at stå imod udsving i markedet.
To års vækst i procent – 35 %
Beregnes på omsætning, og, hvis den ikke oplyses, på bruttofortjenesten. Viser, hvem der vokser hurtigere end markedet.
To års vækst i kroner – 35 %
Måles på driftsresultatet og viser, hvem der skaber reel værdiforøgelse – ikke kun procentvis fremgang fra et lavt niveau.
Fordelt i kategorier
Sidst men ikke mindst fordeler vi virksomhederne i ni kategorier.
De er for 2025 disse kategorier med antal virksomheder i parantes:
Basissoftware (83)
Branchesoftware (87)
ERP, CRM og HRM (18)
Forhandlere og distributører (7)
It-infrastruktur og systemintegratorer (19)
Konsulenthuse (47)
Outsourcing, hosting og drift (20)
Pc- og udstyrsproducenter (13)
Sikkerhed (6) •
Danmarks nye digitale tegnebog kan blive den vigtigste app på din telefon
Danskerne får snart en ny app, AltID, der kan blive svær at undvære i både den digitale og fysiske verden, forklarer vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Adam Lebech. Appen skal i første omgang fungere som legitimationsbevis og aldersdokumentation, men senere vil den komme til at rumme flere kort og funktioner.
AF Jacob Ø. Wittorff
Digitaliseringsstyrelsen og konsulenthuset
Nine arbejder på højtryk på en ny app, der i løbet af foråret sandsynligvis vil ende med at blive installeret på de fleste danskeres telefoner.
Det drejer sig om den kommende digitale tegnebog, som netop har fået navnet AltID. Den skal bruges til aldersverifikation både online og i den fysiske verden, og som samtidig også kan bruges som et nyt digitalt identitetskort.
Digitaliseringsministeriet har tidligere understreget, at det bliver helt frivilligt for danskerne, om de vil bruge appen.
Men vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Adam Lebech erkender, at appen, efter at der er blevet indført lovkrav om aldersverifikation på internettet, kan blive svær at undvære i praksis.
Frivillig at bruge
Han sammenligner den nye digitale tegnebog med MitID, der i princippet også er frivillig at bruge, men meget svær at klare sig uden.
”Det er besluttet politisk, at vi i fremtiden skal have aldersverifikation, og du kan vælge andre metoder end den digitale tegnebog. Men for de fleste mennesker vil det være langt
Danmark er et af de eneste lande i EU, der ikke har et egentligt legitimationskort med chip i. Det betyder, at danskerne nu får adgang til det første digitale id-bevis, og det betyder, at eksempelvis studerende uden kørekort ikke behøver at tage deres pas med i byen, som nogle har gjort.
Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen
den letteste metode,” siger Adam Lebech til Computerworld. Ønsker man ikke at bruge den nye digitale tegnebog, vil det fortsat være muligt at fremvise pas eller kørekort som legitimation i den fysiske verden, og Adam Lebech forventer også, at visse internettjenester vil tilbyde alternative metoder til aldersverifikation.
En mulighed kunne være, at siderne åbner for, at brugerne kan uploade forskellige former for dokumentation for deres alder.
Herhjemme bliver lanceringen af appen et mindre nybrud.
For danskerne har ikke tidligere været vant til at bruge et decideret id-kort, men har i stedet brugt kørekort, studiekort eller sundhedskort, når de har haft brug for at legitimere sig.
Digital schweizerkniv ”Danmark er et af de eneste lande i EU, der ikke har et egentligt legitimationskort med chip i. Det betyder, at danskerne nu får adgang til det første digitale id-bevis, og det betyder, at eksempelvis studerende uden kørekort ikke behøver at tage deres pas med i byen, som nogle har gjort,” siger han.
Den nye app bliver i praksis en slags digital schweizerkniv, som kommer til at indgå i en række forskellige dagligdagsscenarier - både online og i den fysiske verden.
Det kan eksempelvis være i forbindelse med køb af alkohol og tobak, men det kan også være for at få adgang til sociale medier, der i fremtiden får en
Danmarks nye digitale tegnebog kan ...
dokumentation,” påpeger han og uddyber:
aldersgrænse på 15 år, eller internettjenester, som tilbyder gambling eller pornografi.
Når du bruger appen i den fysiske verden, kan det eksempelvis være i detailhandlen, hvor du enten kan vise kortet til en ekspedient i forbindelse med køb af eksempelvis alkohol, eller ved at skanne en QR-kode fra appen.
I den fysiske verden kan den også bruges som et billede-id, hvis du eksempelvis skal hente en pakke.
Når du i den digitale verden kommer til at bruge AltID til at logge på sider med aldersbegrænsning, vil brugeroplevelsen ifølge Adam Lebech minde om den, som allerede kendes fra MitID.
Udvidet kortholder
Udover muligheden for aldersverifikation og billede-id er det også planen, at AltID appen på længere sigt skal indeholde en stribe af forskellige typer kort og beviser.
Således er det planen, at det digitale kørekort og det digitale sundhedskort på et tidspunkt skal flyttes fra en selvstændig app til at blive en integreret del af tegnebogen.
Ved lanceringen kommer tegnebogen dog kun til at indeholde aldersbeviset og billede-legitimationsbeviset.
Uanede muligheder
Ifølge Adam Lebech er anvendelsesmulighederne næsten ubegrænsede.
”For i virkeligheden er et bevis blot et andet ord for, at man kan bruge nogle udvalgte data som
”Så man kan også forestille sig, at det i tegnebogen i fremtiden bliver muligt at tilføje et bevis for, at man har lov til at arbejde med børn, eller et bevis for, at ens indkomst ligger under et vist niveau i forbindelse med en ansøgning til det offentlige. Det betyder, at man kan fremvise dokumentation uden, at man er tvunget til at oplyse flere detaljer end højst nødvendigt,” siger han.
AltID appen bygger på den europæiske standard, eIDAS2, som er blevet udstukket af EU-Kommissionen.
Dermed vil danskere kunne bruge den, når de rejser i udlandet, ligesom turister fra andre EU-lande også vil kunne anvende den i Danmark.
”Det vil sige, at vi bygger efter nogle helt klare specifikationer, der kommer fra EU. Det er både risikominimerende, men det sikrer også, at den danske tegnebog kan bruges til aldersverifikation i hele EU,” siger han.
Udfordrende mobiler
For at bruge appen er det et krav, at du har en iPhone eller Android-enhed samt MitID.
Digitaliseringsstyrelsen understreger, at det er en prioritet, at flest mulige danskere vil kunne bruge AltID appen, men påpeger
dog, at visse ældre enheder ikke vil være understøttet.
En problemstilling, som også kendes fra MitID, hvor styrelsen tidligere på året måtte informere 37.000 borgere med ældre Android-enheder om, at de ikke længere ville kunne bruge MitID-appen, fordi en sikkerhedsopdatering ikke var kompatibel med deres enheder.
Noget lignende vil også kunne ske med den nye app, forklarer Adam Lebech.
”Vi har jo den udfordring, at moderne telefoner ikke er bygget til at virke for evigt, og på et eller andet tidspunkt stopper Apple og Google med at understøtte enhederne eller begynder at udfase visse teknologier. Det betyder, at vi indimellem står
Man kan også forestille sig, at det i tegnebogen i fremtiden bliver muligt at tilføje et bevis for, at man har lov til at arbejde med børn, eller et bevis for, at ens indkomst ligger under et vist niveau i forbindelse med en ansøgning til det offentlige.
Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen
i situationer, hvor vi ikke kan understøtte ældre enheder,” siger han.
Foto-id kræver et pas
En anden potentiel udfordring i forhold til anvendelse kan være, hvis man ønsker at bruge billede-id-funktionen.
For ønsker du at have et bevis med foto på, kræver det, at du har et pas.
Siden 2006 har alle danske pas været udstyret med en NFCchip, der indeholder ejerens pasfoto, og ifølge Digitaliseringsstyrelsen er langt de fleste af verdens pas udstyret med en lignende chip.
”Dermed vil langt de fleste udenlandske statsborgere også kunne bruge appen som billede-id,” påpeger Adam Lebech.
Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at det er valgfrit, om man som bruger vil have et foto i appen, og derfor vil du også kunne bruge appen, selvom du ikke har – eller bare ikke ønsker at indskanne – et pas.
AltID appen forventes at blive lanceret i en ”fase 1”-udgave i løbet af foråret 2026, og i øjeblikket sigtes der efter en lanceringsdag efter påske. På et senere tidspunkt kommer der ifølge Adam Lebech en fase 2, der indeholder flere nye beviser og eventuelt integration af sundhedskort og kørekort, og til sidst kommer fase 3, som indebærer en fuld EU-integration, som også indebærer, at appen vil kunne anvendes som en slags fælles europæisk version af MitID, kaldet eID. •
Fortsat fra side 45
Ny app kan blive dit adgangskort til nettets mest følsomme hjemmesider -
Myndighed lover fuld anonymitet ved brug af den nye identitets-app AltID
Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, lover, at den nye digitale tegnebog vil beskytte danskernes privatliv efter alle kunstens regler. Appen kan i fremtiden komme i brug, når danskerne skal aldersverificere sig på nettet i forbindelse med adgang til blandt andet pornografi, gambling og sociale medier.
AF Jacob Ø. Wittorff
Den har fået nogle ikke særligt pæne øgenavne med på vejen. Af nogle er den allerede blevet kaldt for ”et gokkepas” og ”en stasi-app”.
Men på trods af de lidet flatterende navne vil den nye digitale tegnebog, AltID, som danskerne fra næste år skal bruge til at aldersverificere sig, værne fuldstændigt om deres privatliv.
Det lover Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.
”Det er i alles interesse, at appen er fuldstændig anonym at bruge,” siger han.
Mange danskere vil i fremtiden komme til at bruge appen, hvis de skal have adgang til indhold, som politikerne har besluttet, skal være aldersbegrænset.
På europæisk plan er det blandt andet pornografi, sociale medier eller gambling-hjemmesider.
Det betyder i praksis, at den nye digitale tegnebog ikke gemmer nogen ekstra informationer om brugerne, og at den
ifølge Adam Lebech aldrig vil kunne bruges til at identificere brugerne. Han påpeger dog, at AltID appen omvendt heller ikke tilføjer et ekstra sikkerhedslag til brugerens færden på internettet, som fortsat vil være forbundet med de samme risici som hidtil.
”Internettet er aldrig fuldstændig anonymt, selvom mange tror
det. De sider, som du tilgår, vil altid kunne se din IP-adresse, og det kan vi ikke rette op på. Men vi deler ingen ekstra informationer om folk, og der er intet, som kan genskabes,” siger Adam Lebech.
En række lande har gennem de seneste år forsøgt at udvikle metoder, som kan virke som aldersverificering, der skal sikre, at mindreårige ikke får adgang til indhold, som er tiltænkt voksne.
I Storbritannien blev der i sommer indført et krav om aldersverifikation, hvor virksomheder og borgere kan vælge mellem en række forskellige metoder.
Heriblandt eksempelvis muligheden for at dokumentere sin alder via bankoplysninger, uploade
dokumenter som bekræfter ens alder eller ved at lade en app estimere alderen på baggrund af et foto, som man uploader.
Den danske app, som baserer sig på et design fra EU-Kommissionen, er dog mere lige til.
Engangsbevis
Når brugeren første gang har downloadet AltID appen, dokumenterer vedkommende sin identitet med MitID. Herefter vil appen fungere som et engangsbevis, når brugeren logger ind på tjenester.
Appen deler via en længere hashkode, som skifter fra gang til gang, kun de nødvendige oplysninger om, at brugeren ikke er yngre end aldersgrænsen foreskriver.
”Det betyder også, at siden som modtager dokumentet. ikke fra gang til gang vil kunne se, at det er den samme person, der logger ind,” forklarer Adam Lebech.
Dermed står AltID også i modsætning til MitID, der netop er designet til også at registrere transaktioner og eksempelvis kan bruges som dokumentation i sager, hvor folk er blevet snydt i en økonomisk transaktion.
”På MitID kan du gå ind på MitID.dk og se en liste over dine logins og bruge det som dokumentation, og derfor er MitID også en forkert teknologi i dette tilfælde,” siger han.
Porno-vaner
Netop brugen i forbindelse med adgang til pornografi kan være et prekært og følsomt emne, hvor det potentielt kan få store personlige konsekvenser, hvis den digitale tegnebog kan bruges til at knytte brugeren til sider eller materiale, som
Mere end 80 procent af befolkningen har tillid til de løsninger, som vi lægger ud, og det er også over 80 procent af befolkningen, som har tillid til, at vi behandler deres data ordentligt, og vi er meget bevidste om, at den tillid forpligter.
Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen
vedkommende har set. Men Adam Lebech slår fast, at appens design betyder, at det ikke vil være muligt.
”Ja, jeg kan garantere, at det ikke vil være muligt at bruge appen til at identificere folk på den måde. Appen er designet til at værne om folks privatliv, og pornografi er jo både en ekstrem og følsom usecase,” siger han.
Kan du også udelukke, at vi efter lanceringen pludselig vil se sikkerhedseksperter fremlægge en avanceret metode eller et scenarie, der viser, at det alligevel er muligt at se visse brugeres internethistorik?
”Ja, men vi er naturligvis også bevidste om, at der findes folk, som kan udtænke meget teoretiske og usandsynlige scenarier, som sår tvivl om visse elementer i denne type apps. Der gennemføres en lang rækkesikkerhedsgennemgange, sikkerhedstest og løbende risikovurderinger af alle
dele af appen og infrastrukturen.” siger han.
Høj tillid fra borgerne
Vicedirektøren i Digitaliseringsstyrelsen understreger samtidig, at man lægger koden til appen åbent frem, har et advisory board, hvor der blandt andet sidder krypteringseksperter, samt gennemfører rutinemæssige sikkerhedstjek.
Adam Lebech påpeger samtidig, at Danmark er et af de lande, hvor borgerne har højest tillid til myndigheder og de løsninger, som myndighederne udvikler.
”Mere end 80 procent af befolkningen har tillid til de løsninger, som vi lægger ud, og det er også over 80 procent af befolkningen, som har tillid til, at vi behandler deres data ordentligt, og vi er meget bevidste om, at den tillid forpligter,” siger han.
Spørgsmålet er dog, hvordan Digitaliseringsstyrelsen vil sikre sig opbakning fra den del af befolkningen, som forholder sig mere skeptisk til myndighederne.
”Vi har også en lov, der udstikker nogle regler, som vi følger. Og så er der måske nogen, som vil sige, jamen hvad nu hvis I ikke følger loven. Jamen, selvfølgelig gør vi det, ellers vil vi komme i fængsel. Så hvis man ikke stoler på det, så stoler man jo ikke på ret meget, og de folk kan være svære at overbevise,” siger han. •
Netcompany flytter sine AI-løsninger til den danske supercomputer Gefion
Europæisk infrastruktur og digital suverænitet er ifølge Netcompany-stifteren André Rogaczewski afgørende for, at EU-landene får udnyttet potentialet i AI.
AF Jacob Ø. Wittorff
Den danske supercomputer Gefion skal i fremtiden levere musklerne til Netcompanys AI-løsninger.
I første omgang flytter selskabet sin kunstig intelligens-baserede platform Easely AI til Gefion, men det er planen, at alle Netcompanys AI-løsninger med tiden skal bruge den danske supercomputer, oplyser selskabet til Computerworld.
Easely AI bliver med brugen af den danske supercomputer en af de første ”suveræne europæiske AI-løsninger,” oplyser Netcompany.
Det betyder ifølge selskabet, at offentlige myndigheder nu får sikkerhed for, at deres kunstige intelligens-løsninger fuldstændigt overholder europæiske love og regler.
”Der er ingen tvivl om, at vores helt store problem i EU ikke er mangel på idéer til anvendelsen af AI. Vi forstår fuldt ud potentialet, men indfrier det ikke, fordi vi er nervøse for, at både AI-modeller og den tekniske infrastruktur ligger uden for Europa. Det ændrer vi på nu,” siger André Rogaczewski, administrerende direktør og
medstifter af Netcompany, i en skriftlig kommentar.
Enormt potentiale
Selskabet har en forhåbning om, at AI-løsninger baseret på lokal infrastruktur kan bidrage til at indfri ambitionerne om, at den offentlige sektor i Danmark kan spare milliarder og frigøre tusindvis af stillinger.
Helt konkret vurderer Netcompany, at Danmark med hjælp fra kunstig intelligens kan øge produktiviteten med 55 milli-
arder kroner og frigøre 100.000 stillinger frem mod 2040, hvilket kan åbne for øgede investeringer i eksempelvis skoler og sundhedsvæsen.
”Med en dansk supercomputer som kraften bag Easely AI, og med tiden alle vores AI-løsninger, kan vi tilbyde danske og europæiske AI-assistenter, som kan anvendes på tværs af sektorer. Vejen er banet. Lad os komme i gang,” siger André Rogaczewski.
Helt nye Nvidia-chip
Gefion fejrede for nylig et års fødselsdag, og i den forbindelse offentliggjorde Danish Center for AI Innovation (DCAI), som står bag computeren, at den nu blev udvidet med amerikanske Nvidias seneste chipmodel, DGX B300.
Nadia Carlsten, administrerende direktør for DCAI, oplyser i forbindelse med aftalen, at hun glæder sig over nu at have fået Netcompany ombord som kunde.
“At samarbejde med Netcompany, Danmarks største it-virksomhed og en europæisk frontløber, om at bygge flere AI-løsninger på en af verdens mest kraftfulde AI-infrastrukturer, er en unik mulighed for at vise, hvordan vi kan accelerere AI-innovation, der kommer flere mennesker til gavn,” siger hun i en skriftlig kommentar og fortsætter:
”Nu vil flere løsninger blive stillet til rådighed for virksomheder og offentlige myndigheder, der vil implementere AI med respekt for sikkerhed og suverænitet over data og systemer.”. •
Nu vil flere løsninger blive stillet til rådighed for virksomheder og offentlige myndigheder, der vil implementere AI med respekt for sikkerhed og suverænitet over data og systemer.
Nadia Carlsten, administrerende direktør for DCAI
San Franciscos førerløse taxi’er er blevet frække
Beboerne i byen har observeret en ny og mere aggressiv adfærd fra bilerne, som ellers har kørt som en ældre herre med blød hat.
AF Jacob Ø. Wittorff
Førerløse taxier er på ingen måde et nyt syn i San Franciscos gader.
Men i løbet af den seneste tid er borgerne i den amerikanske storby begyndt at opleve nogle bemærkelsesværdige ændringer i bilernes adfærd.
Den amerikanske avis Wall Street Journal beskriver, hvordan bilerne er begyndt at køre mere aggressivt.
”Den kører mere som en taxachauffør. En aggressiv
taxachauffør fra New York,” siger Sophia Yen til avisen.
Zigzagger gennem byen
Hun er iværksætter i San Francisco, og for nylig lagde hun mærke til den ændrede kørestil. Det skete, da hun på vej gennem en tunnel i San Francisco så to selvkørende biler komme kørende efter hinanden og zigzagge gennem trafikken.
”Jeg har aldrig tidligere set nogen skifte vognbane i den tunnel,” siger hun til avisen. Den nye adfærd lader til at
være et markant skifte i forhold til tidligere, hvor de selvkørende biler var kendt for en tøvende og forsigtig adfærd og kørte som en ældre herre med blød hat og blød pedal.
Men nu beskriver avisen, at bilerne fra Waymo ikke længere er den flinke ældre herre i trafikken, men kører til kanten af færdselsloven og bliver utålmodige, når fodgængere krydser vejen.
Eksempelvis beskriver Wall Street Journal, at folk har oplevet, at de knap nok er nået forbi en Waymo-bil, når de er i færd med at krydse vejen, før bilen begynder at accelerere.Avisen påpeger også, at en Waymo i september blev stoppet af politiet efter at have foretaget en ulovlig u-vending, og at en kat
for nylig blev påkørt og dræbt af en Waymo i San Francisco.
Bekræfter ændringer Waymo, der er ejet af Googles moderselskab Alphabet, oplyser til Wall Street Journal, at observationerne er korrekte: Bilerne har rent faktisk ændret adfærd.
Chris Ludwick, der er direktør for produktledelse hos Waymo, fortæller, at selskabet har arbejdet på at gøre bilerne mere selvsikre og beslutsomme.
“Det har været nødvendigt for at skalere dette op i San Francisco. Især fordi det er en meget travl by,” siger han til avisen. Ifølge Ludwick sikrer løbende softwareopdateringer, at bilerne ikke bliver til gene eller skaber kaos, fordi de enten er for passive eller for aggressive. •
Det førerløse taxi-selskab Waymo er ejet af Alphabet, Googles moderselskab. Foto: Waymo
Han er den højest placerede dansker i IBM:
Jakob Olsen er chef for 20.000 medarbejdere
Danske Jakob Olsen har ansvaret for 20.000 ansatte i IBM’s globale salgsorganisation. I et stort interview til Computerworld fortæller han, hvad jobbet kræver, hvilke væsentlige beslutninger han har taget – og hvorfor jobbet ikke er for alle.
AF Thomas Møgelbjerg
Islutningen af 1990’erne kørte Jakob Jersild Olsen rundt på kryds og tværs af Jylland i sin Citroën med en termokande kaffe og solgte laptops, servere og it-løsninger for Compaq, som i dag en del af HPE.
Dengang var det ikke givet, at han 20 år senere ville sidde med ansvar for 20.000 medarbejdere i IBM og have sin daglige gang på selskabets hovedkontor i New York.
Et job med et enormt ansvar, en massiv arbejdsbyrde og direkte indflydelse på, hvordan IBM sælger sin teknologi i hele verden.
“Hvis jeg må blære mig lidt, så har jeg haft indflydelse på, at IBM’s aktiekurs i år er steget dramatisk.”
”Jeg siger ikke, det er min skyld alene. Men jeg har haft indflydelse. Og det giver en enorm tilfredshed,” siger Jakob Olsen, da Computerworld møder ham til IBM’s Put AI To Work-konference, der fandt sted i København i forrige uge.
Eftertragtet stilling
Rollen som ‘general manager for technology sales’, som Jakob Olsens titel officielt hedder, er en eftertragtet topstilling, hvor adskillige ledere står i kø for at
Jeg er ikke naiv omkring det. Om fem år kan det sagtens være, at der er nogen, der er bedre end mig. Det kan der være om et halvt år. Og nogle af de mennesker, jeg udvikler lige nu, er bestemt bedre end mig. De kan tage mit job når som helst.
Jakob Olsen, general manager for technology sales i IBM
blive taget i betragtning. Derfor har Jakob Olsens i alt otte år i IBM været en årelang rekrutterings- og udviklingsproces, hvor han gang på gang har skulle bevise sit værd.
”I IBM bliver du testet i alle de
jobs, du har, og du bliver holdt øje med. Det er det samme, jeg gør i dag med mine folk. Men hvis du leverer, bliver du også belønnet,” siger han.
Han fortæller, hvordan han selv er blevet testet i, hvor villig
han har været til at flytte til nye lande, tilpasse sig nye kulturer og få forretningen til at vokse på de pågældende markeder.
Når han havde løst en opgave i ét land, blev det internt spurgt: ’Lad os se, om han kan gøre det samme i Singapore,’ fortæller han:
”Så løste jeg min opgave i Singapore, og jeg fik lidt flere penge og en forfremmelse. De spurgte igen, ’Kan han gøre det samme i Japan?’ Så gjorde jeg det samme der, og sådan fortsatte det: ’Hvis han kan gøre det i Japan, kan han så gøre det i Holland, i Schweiz, i hele Europa, og til sidst i hele verden?’
Der må alligevel være mange – inklusive mange amerikanere, som nok er lettere for ledelsen i IBM at have på radaren – der er villige til at gå langt, hvis ikke længere, end du har gjort. Hvorfor er det alligevel dig, der har jobbet?
”Jeg tror ikke, der er særligt mange i IBM, der har boet i så mange lande, har så meget kulturforståelse, har arbejdet med så mange forskellige produkter og virksomheder, og har formået at rydde op og drive vækst hver gang, som jeg har gjort. Og det var det, IBM havde brug for på det tidspunkt, jeg fik rollen.”
”Men jeg er ikke naiv omkring
det. Om fem år kan det sagtens være, at der er nogen, der er bedre end mig. Det kan der være om et halvt år. Og nogle af de mennesker, jeg udvikler lige nu, er bestemt bedre end mig. De kan tage mit job når som helst. Men det er et arbejdsvilkår, når man når op på det her niveau,” fortæller Jakob Olsen, der siden janaur 2024 har været IBM’s globale direktør for teknologi-salg.
Ikke en karriere for alle Men jobbet og arbejdsbyrden har en pris.
Jakob Olsens vej til toppen af IBM
Karriere:
I IBM:
General Manager, Technology Product Sales, USA, januar 2024 – nu
General Manager, Chief Revenue Officer, Japan, januar 2021 – december 2023
General Manager, Cloud & Cognitive Software, APAC, Singapore, juli 2020 – december 2020
Vice President, Cloud & Cognitive Software, BeNeLux, Amsterdam, Holland, november 2017 – juni 2020
Før IBM:
Acronis, Vice President & General Manager, EMEA, Holland, september 2015 – november 2017
Acer, Vice President & General Manager, Commercial Division EMEA, Lugano, Schweiz, oktober 2012 – september 2015
HPE, Vice President, Denmark, Switzerland, US/San Francisco, januar 2000 – september 2012
Uddannelse:
Markedsøkonom, Aarhus Købmandsskole
Forsvarets lederuddannelse
”Du skal være helt sikker på, at det er det, du vil,” siger han prompte til spørgsmålet om, Fortsættes side 54
Jakob Olsen er chef for 20.000 ...
Fortsat fra side 53
hvad han vil sige til spirende it-interesserede topledere, der skulle læse med, og som har ambitioner om en international karriere på topniveau.
”Når du bor i så mange lande, flytter så meget, skifter job så ofte, så er der risiko hver gang. For familien. For økonomien. For venskaberne. Min datter har boet i seks lande. Hun er på sin syvende skole. Hun er 14 år,” siger Jakob Olsen, der er gift med en amerikaner.
”Det kræver selvfølgelig en familie, der støtter dig, og der er jeg utrolig heldig, at min hustru er mere international end mig og åben for nye oplevelser. Det er ikke en karriere for alle, og du skal spørge dig selv, om du er villig til at ofre alt det, der hører med til et job som det her?,” fortsætter han.
Og hvis svaret er ja, så er det bare at komme i gang, fortsætter han:
”Ingen får et job som det her,
bare fordi de arbejder hårdt. Du får det, fordi du viser, du kan det, og fordi du siger højt, at du vil have det. Vær utålmodig. Bank på døre.”
“Og så skal du tage de muligheder, du får, uden at tøve. Jeg har altid sagt ja. Hver gang der var en mulighed, selvom det var i et nyt land.. Og nogle gange vidste jeg ikke, om jeg kunne løfte opgaven, men jeg rakte altid hånden op og sagde: ‘Det kan jeg godt,” siger Jakob Olsen.
Har rykket aktiekursen
Jakob Olsen sidder i dag i hjertet af IBM’s globale hovedkontor, 60 kilometer nord for Manhatten, i Armonk, New York.
Han refererer direkte til Rob Thomas, IBM’ CCO, og har sin daglige gang på et åbent kontorfællesskab, hvor det ikke er atypisk at støde ind i IBM’s CEO, Arvind Krishna, ved kaffemaskinen.
Herfra har Jakob Olsen truffet nogle af de væsentlige beslutninger, der ifølge ham selv, har påvirket IBM-kursen positivt i 2025.
Jeg har altid sagt ja. Hver gang der var en mulighed, selvom det var i et nyt land.. Og nogle gange vidste jeg ikke, om jeg kunne løfte opgaven, men jeg rakte altid hånden op og sagde: ‘Det kan jeg godt.”
Jakob Olsen, general manager for technology sales i IBM
Da han startede som global direktør for teknologi-salg i IBM, sad over 1.000 af de ansatte centralt i IBM’s globale salgsfunktioner. Det tal har Jakob Olsen reduceret til 500 og i stedet flyttet adskillige ledere og sælgere ud af hovedkontoret og tættere på kunderne i de enkelte markeder.
“Jeg har flyttet en masse bureaukrati og beslutningskraft
væk fra mig selv og tættere på kunderne. Jeg ved ikke, hvordan man bedst sælger it-løsninger i Sydafrika eller Finland, men det gør de lokale chefer,” siger Jakob Olsen.
“Så vi har flyttet hundredevis af medarbejdere væk fra det globale lag og ud i frontlinjen, hvor de er langt tættere på kunderne og dermed langt mere effektive.”
Har selv været der Beslutningerne om at flytte sælgerne tættere på kunderne, tager os tilbage til 90’erne, i Citronen og de mange kilometer på Jyllands veje, hvor Jakob Olsen startede sin karriere.
Han fortæller, at de konkrete salgserfaringer i karrierens begyndelse har gjort det lettere for ham at forstå både kundernes behov og de 20.000 sælgere, der arbejder for Jakob Olsen – en forståelse og erfaringer, som ikke alle topledere besidder.
”Jeg har kørt rundt og solgt laptops, servere og it-løsninger til små og store kunder i årevis. Når jeg i dag taler med en sælger om en svær opgave, så ved de, at jeg forstår det. For jeg har selv været gjort det.”
IBM-aktien er steget næsten 38 procent det seneste år og tæt på fordoblet i løbet af de næsten to år, Jakob Olsen har været general manager. •
Jakob Olsen sidder til daglig i IBM’s hovedkontor i Armonk i udkanten af new York. Foto: KPF
Karrieremuligheder
Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk
Af Erik David Johnson Chief AI Officer, Context&
Dommeren, maskinen og spørgsmålet om retfærdighed
Klummeserie om generativ AI
AI er her, der og alle vegne. Men samtidig presser de kritiske spørgsmål sig på: For hvad er det egentlig, som AI reelt kan?
Hvordan står det til med de store populære sprogmodeller? Og hvor langt er vi reelt kommet med AI-udviklingen, hvis vi lige ser bort fra al hypen?
Det er spørgsmål, som AI-ekspert Erik David Johnson, forperson i IT Branchens NewTech Policy Board, vil folde ud i en række klummer om generativ AI i praksis. Denne klumme er nummer 17 i rækken.
God læselyst
Lars Jacobsen, chefredaktør
Forestil dig, at du en dag står i retten, tiltalt for noget alvorligt. Og at du – i en ikke fjern fremtid – får et valg:
1. En menneskelig dommer med mange års erfaring.
2.En generativ AI-sprogmodel, trænet på store mængder moderne juridisk praksis, lovgivning, menneskerettigheder, etik og samfundsdebat, som dommeren aktivt bruger i sin afgørelse.
Hvem/hvad ville du føle dig mest tryg ved? I dag er svaret for de fleste stadig ret klart: Vi stoler grundlæggende mere på mennesker end på modeller. Men hvad det egentlig er for forudsætninger, vi bygger den tillid på?
Fri vilje som retsstatens ubevidste fundament
Immanuel Kant mente, at moral kræver fri vilje: Hvis du ikke kunne have handlet anderledes, giver det ingen mening at tale om skyld.
Det paradoksale er, at fri vilje er et metafysisk (åndeligt) begreb. Vi kan ikke bevise den naturvidenskabeligt. Samtidig peger psykologi, biologi og hjerneforskning i retning af, at vi i meget høj grad er formet af gener, opvækst, miljø og tilfældigheder – altså noget, der ligner determinisme (ideen om at alt, der sker, ikke kunne være sket anderledes).
Hvis vi tog den determinisme helt alvorligt i retssystemet, ville vi stå med et problem: Hvordan dømmer man nogen
som skyldig, hvis deres handlinger i bund og grund ”bare” er sidste led i en årsagskæde, de aldrig selv har valgt?
I praksis gør retsstaten derfor noget ret interessant: Vi forudsætter, at mennesker kan holdes ansvarlige for deres handlinger. Vi opfører os som om fri vilje findes, uanset hvor svært det er at bevise eller begrunde filosofisk. For ellers kan vi ikke tildele skyld og straf.
Når forklaringer ikke fjerner skyld
Tag et ekstremt og ubehageligt eksempel: en voldtægtsforbryder, som selv har været udsat for grov seksuel vold som barn.
Psykologisk kan det forklare meget af adfærden: traumer, forstyrrede grænser, manglende hjælp. Fra et deterministisk perspektiv kunne man sige, at det næsten ville være forventeligt, at personen udvikler destruktive mønstre.
Alligevel vælger vi som samfund at gå helt med på ideen om, at forklaring fjerner skyld. Vi kan godt tage hensyn, tilbyde behandling og se på formildende omstændigheder – men vi stopper ikke helt med at tilskrive ansvar.
Det interessante er, at den samme dobbelte logik gælder begge sider af retssalen: Hvis vi ser forbryderen som et produkt af årsagskæder, må vi –strengt taget – også se dommeren sådan.
Dommeren som ”lille model”
En dommer er ikke en abstrakt, neutral fornuft. En dommer er
et menneske med:
• en bestemt social og kulturel baggrund,
• politiske holdninger og værdier,
• personlige erfaringer med bestemte typer sager og mennesker,
• et humør, der kan svinge fra dag til dag.
Forskning fra flere lande viser, at faktorer som race, social baggrund, køn – og endda tidspunktet på dagen – kan påvirke strafudmåling. Menneskelige dommere er ikke fri for bias. De er – på godt og ondt – formet af deres liv.
Hvis man tænker det funktionelt i tekniske billeder, kan man se dommeren som en ”lille model”, trænet på ét livs erfaringer, et begrænset antal sager.
Over for det har vi så sprogmodellerne. De kan trænes på store mængder lovtekster, domme, juridiske kommentarer, internationale konventioner, menneskerettighedsdomstolens praksis, fagfællebedømt forskning og samfundsdebat.
Man kan se det som et komprimeret, statistisk udtryk for mange menneskers overvejelser om retfærdighed, skyld og straf inden for de rammer, vi i dag anerkender som acceptable.
Det gør ikke modellen neutral. Men det ændrer skalaen: fra én persons snævre erfaringshorisont til et bredere, men stadig kurateret udsnit af, hvordan vi forstår ret og uret.
AI-bias vs. menneskelig bias
Når man taler om AI i retssystemet, kommer nogle berettigede
OPINION
bekymringer hurtigt frem:
• Historiske data rummer racisme, sexisme og klasseskel – og det kan forplante sig til modellen.
• Visse grupper kan risikere at blive behandlet hårdere.
• Arkitekturen og filtrene ejes og styres af virksomheder eller stater med egne interesser.
Det er netop derfor, at moderne AI-systemer til juridisk brug må bygges på opdateret lovgivning, nyere praksis og nutidige menneskerettighedsprincipper.
Alligevel er der en væsentlig forskel på bias i en model og bias hos et menneske:
• En model kan testes på mange tænkte og historiske sager, og er mere robust.
• Man kan måle systematisk, om den ofte dømmer hårdere i bestemte typer sager eller mod bestemte grupper.
• Man kan justere data, regler og målsætninger og se effekten.
En dommers indre bias er
sværere at undersøge:
• Man har relativt få sager per dommer.
• Mange faktorer (lovændringer, typer af sager, samfundsklima) blander sig.
• Dommeren kan arbejde med sin egen bevidsthed om bias –men det er svært at ”debugge” systematisk udefra.
Spørgsmålet er derfor ikke, om AI er biased (det er den), men i stedet: Hvad er mest håndterbart? Bias, der kan måles, dokumenteres og diskuteres – eller bias, der primært findes i et menneskes indre, private vurderinger?
En mulig fremtid: AI som med-dommer
Det betyder ikke, at dommere bør erstattes helt af sprogmodeller. Der er stærke grunde til, at det ville være problematisk, som for eks.:
• Hvem bærer ansvaret ved fejl?
• Hvordan sikrer vi demokra-
tisk kontrol og legitimitet?
• Vil borgere acceptere domme, der opleves som ”afgørelsen fra en black-box”?
En mere realistisk og måske mere holdbar vision er, at AI i fremtiden bliver en med-dommer snarere end en erstatning eller stedfortræder:
• Modellen kan analysere tidligere sager og vise, hvordan lignende sager typisk dømmes i nutidig praksis.
• Den kan afdække, hvis der er systematiske forskelle i straf mellem forskellige grupper.
• Den kan generere argumenter og perspektiver, som dommeren ikke selv ville have tænkt på – f.eks. fra andre retstraditioner inden for en moderne retsstatsramme eller fra mindretalsperspektiver.
• Den kan bruges til at efterprøve, om en påtænkt dom ligger inden for eller uden for et historisk og statistisk ”normalfelt” i nutidens retssamfund. Dommeren beholder den rolle,
vi i dag tillægger dommeren:
• at tage den konkrete, ansvarlige beslutning
• at vælge, hvornår det er rigtigt at følge praksis – og hvornår det er rigtigt at bryde den
• at stå som et menneskeligt, synligt og begrundende ansigt for dommen.
Hvad ville du selv vælge?
Hvis udviklingen fortsætter, er det ikke urealistisk, at fremtidens retssager i højere grad vil kombinere menneskelig dømmekraft, systematisk dataanalyse, og store sprogmodeller som juridiske og etiske ”sparringspartnere”.
Tilbage står et spørgsmål, som ikke har noget entydigt facit: Hvis du en dag skulle dømmes for noget – ville du så helst have en dom, der kun bygger på ét menneskes erfaringer og intuition, eller en dom, hvor et menneske tager beslutningen, men i åbent samråd med et statistisk spejl af, hvordan mange mennesker i en moderne retsstat ville have dømt dig?
Det er måske der, den egentlige debat begynder: Ikke i ”menneske vs. maskine”, men gennem forskellige måder at kombinere dem på, når vi taler om noget så følsomt som retfærdighed. Jeg ser allerede første skridt i dag: Vi er begyndt at bede sprogmodellen være objektiv og kritisk, og dernæst vurdere en situation hvor vi ønsker at gennemskue vores egen bias som del af en konflikt eller diskussion, vi står i; eller måske endda benytte det objektive svar til at overbevise en modpart om deres egen manglende objektivitet. •
Af Torsten Knudsen Udbudsekspert, PA Consulting
Outsourcing til Indien - en tikkende bombe?
Flere nordiske storbanker har i det seneste årti placeret en stor del af deres digitale fundament hos indiske it-leverandører.
Beslutningen har blandt andet været båret af ønsket om lavere omkostninger, adgang til et stort talentpool og skalerbarheden i leverancerne.
Men de seneste politiske og markedsmæssige strømninger, samt ny regulering vender op og ned på hele outsourcing landskabet.
Derfor er det et kritisk tidspunkt for bankernes ledelser til at se deres leverandørstrategi efter i sømmene og vurdere, om den faktisk er robust, eller om de risikerer at stå helt i front, hvis indisk storpolitik begynder at påvirke leverandørerne.
For hvad sker der, hvis den indiske regering får indflydelse på, hvad de indiske it-leverandører må levere, og hvordan de opererer?
Geopolitikken rammer
Indiens premierminister, Narendra Modi, har i løbet af de seneste år offentligt markeret sin strategiske tilnærmelse til både Rusland og Kina, senest illustreret af officielle møder med Vladimir Putin og Xi Jinping, og fotos hvor Modi krammer Putin, samtidig med at Rusland bomber et hospital i Kiev.
Samarbejdet er ikke kun symbolsk: Indien har øget importen af russisk olie betydeligt, og har konsekvent nægtet at tage afstand fra Ruslands invasion af Ukraine, på trods af markant pres fra vestlige lande.
Indien arbejder også tæt sammen med Kina i regionale
fora som Shanghai Cooperation Organization, hvor man drøfter teknologi, energi og sikkerhed på tværs af de to stormagter.
Samtidig har Indien fastholdt en politik om strategisk uafhængighed, og prioriterer nu egne interesser, selv når de kolliderer med vestlige værdier og strategiske alliancer.
Handlinger, som har vakt bekymring hos vestlige beslutningstagere og investorer. For danske banker, med deres data og kritiske forretningssystemer placeret i Indien, eller via indiske ressourcer, betyder det, at outsourcing ikke alene er et spørgsmål om pris og talent, men også om leverandørens sikkerhedspolitiske og juridiske position, og fremtidig stabilitet.
Sideløbende har EU skærpet kravene til datasikkerhed og forretningskontinuitet.
Med NIS2 og DORA er der nu skrappe krav om digital suverænitet, datalokalitet og transparent governance.
Bankerne skal kunne dokumentere, at kritiske systemer og data kan flyttes “hjem” hurtigt og sikkert, hvis en international konflikt eller sanktion rammer leverandøren eller regionen.
Traditionelt har outsourcing til Indien givet adgang til store ressourcer, men i dag kan bankerne risikere at være fastlåst i leverandørrelationer, der ikke understøtter bankens regulatoriske forpligtelser eller bedste praksis for forsyningssikkerhed.
Skjulte omkostninger
Det er ikke kun den globale politik, der bør få bankerne til at læse outsourcingkontrakterne med nye øjne.
Undersøgelser fra PA Consulting og Whitelane Research viser, at kun 25 procent af finansvirksomheder i Norden
De banker, der tager kontrollen tilbage nu, er dem, der bevarer kundernes tillid, når resten må forklare, hvorfor de ikke så det komme.
peger på adgang til talent som hoveddriver for outsourcing, og disse kan dermed komme med skjulte omkostninger da flere kunder oplever udfordringer med medarbejderomsætning i indiske teams.
Det fører til tab af viden, forsinkelser, risiko for compliance gaps og kan svække kvaliteten i de forretningskritiske systemer.
Høj turnover er én af årsagerne til, at insourcing igen vinder frem i Norden, hvor virksomheder i stigende grad ønsker hurtigere time-to-market og bedre styring af intellektuel viden, faktisk planlægger hver femte nordisk virksomhed nu at insource mere end tidligere.
Kortlæg afhængighed Bankernes outsourcing valg har direkte betydning for omdømme, governance og investorernes tillid. Hvis outsourcing til Indien bliver ramt af internationale sanktioner, politisk uro eller leverandørernes egne strategiske interesser, kan den digitale drift hurtigt blive usikker.
Også den stigende kompleksitet omkring lovgivning og compliance kan øge risikoen for regulatoriske brud, bøder og tab af licens.
Samtidig vil bankens brand og kundetillid komme under pres, hvis leverandører i et land, der
bevidst samarbejder med aktører som Rusland og Kina, får adgang til forretningskritiske data og platforme.
Derfor er det relevant for alle virksomheder med indiske leverandører at overveje følgende:
Kortlæg konkrete afhængigheder af indiske leverandører og vurdér risikoprofilen.
Gennemgå alle systemer og typer af data, hvor der anvendes indiske ressourcer, og vurder deres påvirkning hvis de potentient kan påvirkes politisk.
Stil krav om exit-strategi og datalokalitet. Indbyg klare exit-muligheder, migreringsplaner og compliancevilkår i alle kontrakter.
Invester i lokal innovation, kompetencer og partnerskab med EU-baserede leverandører. Selective in-sourcing og nordiske partnerskaber kan sikre stabil drift, bedre governance og forretningskontinuitet.
Kundernes tillid
Audit og governance. Lav løbende kontrol med leverandøropfølgning, og involver lokale eksperter med indsigt i EU-lovgivning.
Tænk omdømme og investorforventninger ind i sourcingstrategien. Tryghed omkring data, compliance og leverandøraftaler bliver stadig vigtigere for både kunder og aktionærer.
Det afgørende spørgsmål er ikke, om der kommer nye geopolitiske stød, men hvornår.
Og når de kommer, er det for sent at begynde at kortlægge afhængigheder, genforhandle kontrakter og flytte kritiske platforme.
De banker, der tager kontrollen tilbage nu, er dem, der bevarer kundernes tillid, når resten må forklare, hvorfor de ikke så det komme. •
600 ML VOLUMEN –STORT UDVALG AF TILSLUTNINGSMULIGHEDER
XPC NANO NE10N
FANLESSHDMI2.0NVMESSDOPERATIONUSB3.210GBITVESAMOUNT
SKABT TIL DIN HVERDAG
Shuttle XPC nano NE10N samler moderne computerkraft på minimal plads. Udstyret med den effektive Intel N100-processor tilbyder denne blæserløse Mini-PC-Barebone den perfekte platform til en bred vifte af forretningsapplikationer – fra digitale displayløsninger til styresystemer i industrielle miljøer. Trods sin kompakte volumens på kun 600 ml understøtter NE10N en samtidig drift af to UHD-skærme, leverer seks USB-porte (herunder 4× USB 3.2 Gen 2 med 10 Gbit/s), tilbyder Gigabit-LAN ssamt udvidelsesmuligheder for WLAN via en M.2-slot. Takket være det medleverede VESA-beslag kan systemet monteres pladsbesparende – ideelt for en 24/7-drift med lav vedligeholdelse.
Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU
*Anbefalet forhandlerindkøbspris i euro hos de officielle Shuttle-distributører. Det afbildede tilbehør medfølger ikke. Med forbehold for ændringer.
Udstyret med Intel N100 processor (12. generation, Alder Lake-N) Dual-Display-understøttelse: 1× HDMI 2.0b, 1× DisplayPort 1.4 Gigabit-Ethernet, Wi-Fi-forberedt (M.2-sokkel med forudinstalleret antenne) 4× USB 3.2 Gen 2 (10 Gbit/s), 2× USB 2.0 Understøtter op til 16 GB DDR4 SO-DIMM 1× M.2-2280 (NVMe/SATA), 1× M.2-2230 for WLAN Væg-/VESA-beslag medleveres
1.167,– kr.*
TIP: Din NE10N ‒ så individuel som dit projekt! Benyt vores Produktkonfigurator og tilpas din Barebone perfekt til dine behov. go.shuttle.eu/hg0YY
