Computerworld nr. 10 - 2023: Rekruttering

nummer 10 24. november 2023 43. årgang

Itm8 med Henrik Kastbjerg i spidsen fusionerer og udfordrer NNIT, Atea og Aeven side 8

Det offentlige betaler prisen for voldsomme prisstigninger på software, siger Henrik Zangenberg side 4

Unity lancerer nye AI-værktøjer baseret på unikke data side 36

fokus rekruttering

Computerworld nummer 10 24. november 2023 43. årgang

Konsulenthuset PicoPublish med Sara Green i spidsen stempler ud af den heftige lønkonkurrence i it-branchen. En samlet ledelse fastlægger alle medarbejderes løn og accepterer uden videre opsigelser, når konkurrenter tilbyder højere løn. side 14

Opgør med det vilde lønræs

pas godt på dine it-folk - næsten halvdelen er på vej væk side 30

Firewall med fejl var eneste værn

mellem kontrol med kritisk dansk infrastruktur og cyberkriminelle side 10

handson

MacBook Pro med M3 Max er let og meget stærk

side 42

Få fuld adgang til Danmarks bedste teknologidækning gratis i 14 dage Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag.

Tilmeld dig på cw.dk/premium/intro

Kreditkort ikke nødvendigt | Du får fuld adgang til alt indhold i 14 dage | Tilbuddet gælder kun nye abonnenter

leder

Danmarks it-sikkerhed?

Det er “strategisk amatørisme”

T

orsdag d. 11. maj blev 16 nøje udvalgte mål i den danske energisektor ramt af et voldsomt, vellykket og koordineret hackerangreb.

Det er i sig selv ikke overraskende, for centrale virksomheder og organisationer er konstant i skudlinjen.

Det er desværre heller ikke overraskende, at angriberne på forhånd vidste, hvem de ville ramme. Og at de ikke en eneste gang skød forbi målet.

Det fremgår ord for ord af rapporten ”Angrebet mod dansk kritisk infrastruktur”, som SektorCERT udgav i november.

Det overraskende er derimod, at flere af de ramte organisationer burde vide bedre. De var

advaret. De troede bare noget andet.

Allerede i slutningen af april blev sårbarheden i en række nyere Zyxel-firewalls annonceret af både Zyxel selv, non-profit overvågningstjenesten Shadowserver samt energisektorens sikkerhedsorganisation SektorCERT. Sårbarheden, som fik en score på 9,8 ud af 10 mulige, gør det muligt at få komplet kontrol med firewallen uden at kende hverken brugernavne eller passwords. En risiko, som burde få de fleste til at tjekke patch­niveauet på den udbredte firewall.

Derfor er SektorCERTS rapport dyster læsning. For den handler om tro. Den tro og den tiltro, som fik den mangeårige diplomat, Nato-ambassadør samt formand for regeringens sikkerhedspolitiske arbejdsgruppe, Michael Zilmer-Johns til i DR at kalde den danske sikkerhedstilgang for “strategisk amatørisme”.

For hvor man i Norge og Sverige har ansvaret for samfundssikkerhed samlet hos én central myndighed, er den i Danmark spredt, decentral og tilsyneladende baseret på tro og håb.

Derfor troede og håbede flere af de ramte organisationer, at fordi firewallen var relativt ny, så havde den nok den nyeste software. Andre troede, at leverandøren nok sørgede for det med opdateringer.

Atter andre troede, at de nok ikke var i risikozonen – og at de derfor bevidst havde fravalgt at betale for opdateringer til den gratis software. Og så var der dem, som slet ikke troede, de havde enhederne i netværket.

Overdrevet? Ikke spor. Det står sort på hvidt i SektorCERTS rapport. Sammen med den nøgterne oplysning, at SektorCERT i dag ikke har bemanding til at reagere på angreb udenfor almindelige arbejdstid. Læs den, så virker

Michael Zilmer-Johns vurdering pludselig mild.

Samtidig står det efterhånden også lysende klart, at tiden er løbet fra den danske strategi med at håbe, tro og så i øvrigt fra centralt hold sparke bolden lidt rundt mellem drømmen om 18 branchesikkerhedscentre – de såkaldte CERT’er, Center for Cybersikkerhed, Kombit, de større kommuner, lidt forskellige indberetningsordninger og forskellige frivillige CISO-netværk. Der gøres en stor indsats, men den når tilsyneladende ikke ud der, hvor den enkelte firewall sidder.

I juni 2023 blev der afsat 143 milliarder til forsvaret de næste 10 år. Kunne ikke bare en brøkdel af de milliarder snart gå til en central myndighed med klart ansvar for cyberforsvaret? Og til 16 opgraderinger af Zyxel-firewalls.  Lars Jacobsen, chefredaktør

indhold

Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen Annoncer annonce@cw.dk Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement

marked Softwarepriserne stiger drastisk, og det offentlige betaler prisen side 4

fokus rekruttering side 14-34

opinion Kunstig intelligens vil forandre fremtidens it-arbejdsplads ... men hvor meget? side 6 strategi 13 danske it-firmaer i kæmpefusion ... udfordrer NNIT, Atea og Aeven side 8 sikkerhed Fejlbehæftet firewall var det eneste, der stod mellem angriberne og kontrollen med dansk infrastruktur side 10

handson Topkarakter til MacBook Pro med M3 Max: Let, flot og koster 39.699 kroner side 42

ai-værktøjer Dansk-stiftede Unity lancerer nye AI-værktøjer baseret på unikke data side 36

handson Dette bilmærke har et skørt navn ... men bilerne bør du holde øje med side 46

digitalisering EU giver grønt lys til europæisk idløsning - skal leveres af Netcompany side 40

opinion Ledelse og læring bliver forandret, når bølgen af generativ AI skyller ind over os side 50

Løssalgspris Kr. 99,50

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

3

marked

Softwarepriserne stiger drastisk, og det offentlige betaler prisen “Vi har set meget voldsomme prisstigninger de seneste år,” siger Henrik Zangenberg fra Zangenberg Analytics. Men der er stor forskel på, hvem prisstigningerne rammer.

AF Thomas Møgelbjerg

P

risen på software stiger kraftigt, leverandørerne trækker forhandlingerne i langdrag, og det er særligt det offentlige Danmark, der betaler. ”Alene det offentlige har oplevet en prisstigning på software på en milliard kroner siden 2020 – det svarer til 1.600 sygeplejersker. Vi har set meget voldsomme prisstigninger de seneste år.”

Sådan siger Henrik Zangenberg, stifter og direktør i rådgivningsvirksomheden Zangenberg Analytics.

Tal fra Zangenberg Analytics viser, at det offentlige Danmark i 2022 købte softwareløsninger for 9,9 milliarder kroner. I 2020 var tallet 8,0 milliarder kroner.

Prisstigningen gælder både indkøb af ny software og prisstigninger på eksisterende aftaler, og de rammer både offentlige og private virksomheder, der har slugt en gennemsnitlig prisstigning på software på 10 procent.

Der er dog også eksempler på leverandører, der har hævet priserne med hele 75 procent.

Men der er enormt stor forskel på, hvem prisstigningerne rammer, alt efter hvor dygtig man er til at forhandle, siger Henrik Zangenberg: ”Nogle kunder slipper afsted med stort set ingen prisstignin-

4

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

ger, mens andre må betale fuld pris. Og den offentlige sektor som helhed – med enkelte undtagelser – er notorisk dårligere end private virksomheder til at forhandle priser.”

“Leverandørerne vinder ved at trække forhandlinger ud” Det kommer måske ikke som den store overraskelse, at det offentlige er dårligere end de private organisationer til at forhandle priser. Det skyldes ikke nødvendigvis manglende

vilje eller evner, for ”der findes masser af dygtige mennesker i det offentlige, de har bare ikke tiden til at gøre det,” som Henrik Zangenberg udtrykker det.

Og de manglende ressourcer udnytter leverandørerne. ”Softwareforhandlinger tager enormt lang tid, og i den offentlige sektor er man – igen med få undtagelser – notorisk underbemandet. På den anden side af bordet sidder en softwareleverandør med masser af ressourcer, arbejdskraft og tid til at trække forhandlinger i langdrag. Og leverandørerne vinder ved at trække forhandlinger ud,” forklarer Henrik Zangenberg. ”De private kunder finder sig også i så store prisstigninger, men mange af dem har ressourcerne til at allokere tilstrækkelig tid og penge til forhandlinger-

Den offentlige sektor som helhed – med enkelte undtagelser – er notorisk dårligere end private virksomheder til at forhandle priser.

Henrik Zangenberg Zangenberg Analytics

ne. Hvis du kigger på de store C25-virksomehder, så er mange af dem dygtige til at forhandle,” fortsætter han.

Generelt mener Henrik Zangenberg ikke, at de offentlige myndigheder samlet set er gode nok til at udnytte deres størrelse til at forhandle priserne ned. ”Vores holdning er, at det offentlige skal professionalisere sine forhandlingsprocedurer.

Forskellen mellem at gøre det godt eller skidt er ofte tocifrede millionbeløb på den lange bane, så det er en god forretning at ansætte folk til det her. De tjener deres penge hjem mange gange,” forklarer han.

“Forhandlingerne sker med en pistol for panden” Henrik Zangenberg nævner leverandøren Citrix, der i en forhandling om en ny delaftale om den omdiskuterede sundhedsplatform, som Region Hovedstaden er indkøber af, hævede sine priser med hele 100 procent.

Efter forhandling faldt prisstigningen til ”kun” 75 procent.

Det fik Charlotte Hougaard Clifford, økonomichef hos Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) til at sige til mediet Version2: ”Forhandlingerne sker med en pistol for panden, for deres produkt er kritisk for de systemer, som skal bruges for at kunne servicere patienterne.”

Og denne type opråb vil man formentligt se mere af i fremtiden, siger Zangenberg: ”Der er meget stor utilfredshed blandt de offentlige myndigheder, der kigger på de her prisstigninger.” •

Endnu en gang er det dig, der sidder med aben Som en del af topledelsen har du allerede rigeligt med ansvar. Men fra den 18. oktober 2024 får du faktisk endnu mere. Med de nye cyberregler fra EU er det nemlig ledelsen – og ikke IT-chefen – som skal stå til ansvar for, at virksomhedens cybersikkerhed følger loven. Dermed får du endnu mere på dine skuldre. Og derfor kan det være tiltrængt med en hjælpende hånd fra en højt specialiseret juridisk rådgiver, der kender regelsættet. Sådan en kan nemlig analysere din virksomheds situation, navigere i reglerne og hjælpe dig med at overholde dem. Det nemmeste ville selvfølgelig være at sende aben videre. Men når det ikke er en mulighed, kan du i stedet sende bud efter os.

Full-service advokatfirma

PS_Cyber_ann_210x297.indd 1

13.09.2023 13.30

Af Torben Tronborg Direktør, Computerworld it-jobbank

OPINION

Kunstig intelligens vil forandre fremtidens it-arbejdsplads ... men hvor meget?

H

avde du spurgt om min holdning til kunstig intelligens (AI) for et års tid siden, havde du fået et klart svar: PAS! Men det har ændret sig. En aften, vi sad ved middagsbordet i det tidlige forår og nød roen efter aftensmaden, alt imens vores to teenagedrenge forlængst var endt i et ormehul af TikTok og YouTube-videoer, kom min hustru og jeg til at tale om en oplevelse, hun havde haft med en kunde. Kunden arbejdede som it-direktør for en stor internationalt it-virksomhed.

Selvom AI ikke havde min hustrus interesse, var samtalen med kunden på mærkværdigvis kommet til at handle AI. Kunden havde givet stærkt udtryk for sin holdning om kunstig intelligens og samtidig ytret sin bekymring.

Ydermere var han bekymret for sine børn, og hans bekymring var skræmmende nok for deres eksistens.

Som familiefar fik det mig til reflektere. Derfor begyndte jeg at researche lidt om AI i håb om selv at nå frem til en holdning.

Hurtigt blev jeg nysgerrig, hvilket afspejles i de efterhånden 200-300 timer, jeg har brugt på research. Men jeg er langt fra ekspert. Jeg er blot en familiefar, der har indsamlet tilstrækkelig med viden til, at jeg føler mig tryg ved at dele min holdning til, hvordan jeg ser fremtidens

6

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

it-arbejdsplads.

Min observation fik mig til at skrive: Hvis vi i virksomhederne stadig bruger tid på at diskutere, om AI blot er en ”hypet trend” eller noget, vi bruger som et sjovt indslag på møderne, fordi ”den” mest af alt minder om en ”papegøje”, der ikke kan sige en sætning, som giver mening, så er min konklusion, at vi spilder kostbar tid. For mens vi stadig griner, er ”papegøjen” nu vokset sig en del større, og snart kan den få os til at ligne en lille undulat ved navn Buller.

AI kommer til at forandre vores arbejdsmarked, og AI bliver en teknologi, der inden længe er fuldt integreret i vores hverdag og liv.

Ingen ved det Forandringen oplever jeg allerede her tirsdag morgen på hjemmekontoret med robotstøvsugeren larmende i baggrunden.

Selvfølgelig inden, jeg smider min tekst ind i ChatGPT-4, der netop er opdateret til ChatGPT-4 turbo, som åbner op for et hav at nye muligheder. Jeg kunne have startet en samtale med ChatGPT-4 om min klummetekst. Udfordringen er, at hun taler dansk med en amerikansk accent, hvilket virker lidt forkert, når jeg nu er lykkelig gift med en sønderjyde.

Hvor stor en forandring, der bliver tale om, kan ingen svare på. Mange gør ellers et ihærdigt forsøg, hvilket tydeligt ses i mit LinkedIn-feed, som snart flyder over med ”AI experts”, der poster på livet løs i håb om at få et par

hundrede ”first mover”-likes.

Måske endda med bagtanke om at tjene lidt mønt på et foredrag, hvor de vil fortælle om den brøkdel, de ved om kunstig intelligens. Så det kan være svært at navigere i støjen i bestræbelserne på at finde frem til noget saglig og brugbar information.

Men du kan passende starte med at lytte til podcasten på YouTube, mellem Lex Fridman (PhD i computer science) og Max Tegmark (Professor of Physics at MIT). Det giver lidt perspektiv.

Ny undersøgelse I forsøget på at skabe en større viden om, hvordan fremtiden kommer til at se ud, har jeg sammen mine kollegaer brugt efteråret på at indsamle data til en ny undersøgelse, hvor vi har spurgt 2.000 it-professionelle om deres holdning om ”Karriereudvikling og kunstig intelligens”.

Det viser sig, at knap halvdelen af de it-professionelle forventer at skifte job inden for de næste 24 måneder. I kontrast til dette, ser vi også en tydelig tendens til, at flere ønsker at blive i deres job, hvis bare de får muligheden for at udvikle sig, samtidig med at vi i fællesskab stræber efter at finde en bedre balance, hvor familielivet bliver prioriteret højere end hidtil.

De mener også at AI vil blive en vigtig drivkraft for innovation og vækst, og at det ikke blot er en ”hypet trend”.

Størstedelen mener som jeg selv, at der er brug for lovgivning og regulering af brugen af AI. Tilmed har 230 it-professio-

Hvor stor en forandring, der bliver tale om, kan ingen svare på. Mange gør ellers et ihærdigt forsøg, hvilket tydeligt ses i mit LinkedIn-feed.

nelle sluttet af med at dele deres tanker om, hvilken indflydelse de mener, AI vil få på arbejdslivet. Det giver læsestof til eftertanke. Derfor synes jeg, det er passende at slutte med dette citat fra en af deltagerne. ”Kunstig intelligens vil ændre verden på mange måder, men hvordan det vil udfolde sig, er komplekst og uforudsigeligt. Vi vil både skulle tilpasse os ‘ikke-menneskelige’ intelligenser og få større mulighed og incitament til at være menneskelige.”

Vores nye rapport udkommer mandag den 4 december. •

XPC NANO NC40U Intel Celeron 7305 processor Intel UHD-grafik til Intel processorer af 12. generation Op til 64 GB DDR4-hukommelse (SO-DIMM) 2× NVMe (med RAIDunderstøttelse), 1× SATA 2.5" 1× HDMI 2.0b, 1× DisplayPort 1.4a 2× M.2-2280, 1× M.2-2230 Gigabit Ethernet 2× USB 3.2 Gen 2 (10 Gbit), 4× USB 3.2 Gen 1 (5 Gbit), 1× USB 3.2 Gen 1 (5 Gbit) Type C Altid-tændt-jumper Medleveres holder til væg/VESA-montering

E DREV PLADS TIL TR

TRIPLE DISPLAY

2× NVME SSD

UP TO 64 GB

DISPLAYPORT

HDMI 2.0

2.5" HDD/SSD

XPC NANO NC40U3 Som NC40U, bare med …

Intel Core i3-1215U processor

FIRE ULTRAKOMPAKTE MINI-PC-LØSNINGER Oplev nu den 12. Generation af Intel Core processoren i Shuttles ultrakompakte XPC nano produktserie (NUC tilsvarende). Fire ydeevneniveauer er tilgængelige, der alle kan kombineres med masser af RAM og flere datalagringsenheder. Takket være understøttelsen af op til tre 4K-skærme er anvendelsesmulighederne af de små 14 × 14 cm enheder yderst alsidige Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører.

Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

DK_a4_Computerworld_Shuttle-NC40x.indd 1

XPC NANO NC40U5 Som NC40U, bare med …

Intel Core i5-1235U processor

XPC NANO NC40U7 Som NC40U, bare med …

Intel Core i7-1255U processor FRA dkk 1.228,–*

05.10.2023 11:50:15

strategi

13 danske it-firmaer i kæmpefusion ... udfordrer NNIT, Atea og Aeven

“Vores konkurrenter skal stå tidligt op for at møde det drive, vi kommer med,” siger Henrik Kastbjerg, CEO i det nye samlede Itm8, der får 1.762 medarbejdere.

AF Thomas Møgelbjerg

F

ra Hernings midtby var Henrik Kastbjerg i 2003 med til at etablere selskabet IT Relation, der siden er blevet solgt tre gange til tre forskellige kapitalfonde.

Med tunge pengetanke i ryggen har IT Relation, der i 2021 skiftede navn til Itm8, på relativt kort tid vokset sig til en stor koncern med 13 it-firmaer under paraplyen. Nu smeltes alle 13 firmaer sammen til det samlede selskab, Itm8. ”Det bliver lettere at være kunde i det store hus. Vores kompetencer samles bredt, og vi kan sætte turbo på rådgivning på alle niveauer,” siger Henrik Kastbjerg.

Han går fra at være koncerndirektør til nu at blive administrerende direktør i det forenede Itm8-selskab. ”Mange af vores kunder køber

8

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

ydelser fra flere af vores 13 selskaber, men vi har nok ikke altid været gode nok til at kommunikere, hvordan de supplerer hinanden. Nu rykker vi tættere sammen, og det bliver lettere at tilbyde kunderne samlede it-løsninger,” fortsætter direktøren.

Skal stå tidligt op Itm8 tæller nu alt 1.762 medarbejdere, og dermed blander selskabet sig med toppen af danske it-selskaber målt på ansatte. ”Atea, NNIT og Aeven bliver jo rent størrelsesmæssigt eksempler på vores konkurrenter. Men vi spænder bredt i markedet. Andre konkurrenter er hosting-udbydere og infrastruktur-leverandører,” siger Henrik Kastbjerg.

Det er jo etablerede og velkendte spillere i branchen, du nævner.

Hvordan vil I slå dem? ”Vi kommer fra et helt andet sted. Mange af os er stiftere af

de forskellige virksomheder, og vi vil stadig se vores selskaber blomstre. Vi er entreprenante, kreative, innovative, det er vores DNA. Der er meget kort vej fra idé til levering i måden, som vi arbejder på.” ”Vores konkurrenter skal stå tidligt op for at møde det drive, vi kommer med,” siger Henrik Kastbjerg..

Itm8 vil i fremtiden operere ud fra fire specialiserede divisioner: cloud og infrastruktur, it-sikkerhed, digital transformation og applications services.

Større fester og samlet ledergruppe Indtil i dag havde samtlige 13 Itm8-selskaber hver sin administrerende direktør og hver sin ledelse. Efter dagens fusion må nogle direktører se sig selv nedgraderet på organisatorisk plan, mens andre bliver direktører for

nye forretningsområder. ”Der er ikke nogen, der ser sig selv som forbigået. Alle er med ombord, og vi tror alle på, at Itm8 kommer til at vokse samlet af den her fusion. Det på trods af, at man jo får ændret sine titler, for det bliver en helt ny organisation.

Og jeg er sikker på, at vi får mere ud af vores kompetencer nu,” forklarer Henrik Kastbjerg.

I stedet for 5-15 direktører og ledere i hver virksomhed, kommer Itm8 nu til at bestå af en ledergruppe på cirka 200 personer, der mødes fire til seks gange årligt for at diskutere strategi.

Henrik Kastbjerg tilføjer, at fusionen ikke umiddelbart kommer til at betyde flytninger eller samlinger i nogle af ITm8-selskabernes lokationer. Men han mener, at medarbejderne vil få lettere ved at karriereudvikle og samarbejde på tværs i det nye setup. ”Vi kan nok holde nogle lidt større sommerfester, når vi er en del flere mennesker,” siger Henrik Kastbjerg. •

Disse selskaber fusioneres nu til itm8 •

IT Relation.

•

Miracle 42.

•

Mentor It.

•

Sotea.

•

Improsec.

•

Emineo.

•

Progressive.

•

Copenhagen Software.

•

Me’ning.

•

AddPro DK.

•

Cenvation.

•

JDM.

Tilsammen omsatte Itm8-koncernen for 665 millioner kroner i det seneste 21/22-regnskab.

Danmarks mest b a k ls e s le e t e g li n o s r pe

0 1 0 1 0 1 9 8 å p lv e s t e d v le p O Erhvervstelefoni uden binding | Se mere på ipnordic.dk

sikkerhed

Var blevet advaret inden “det største cyberangreb i Danmark”:

Fejlbehæftet firewall var det eneste, der stod mellem angriberne og kontrollen med dansk infrastruktur Mens brancheorganisationen SektorCERT satte sin sparsomme bemanding til at arbejde i døgndrift, så valgte flere selskaber i energibranchen at ignorere advarsler om sårbare firewalls. Læs om hele angrebet, der kompromitterede 22 danske selskaber i maj.

AF Ditte Vinterberg Weng

H

eltehistorien om, hvordan den danske energisektor ved - endelig - at patche en firewall fik afværget gener for 100.000 danskere gik de danske medier rundt over weekenden 11.-12.. november.

Men på side otte i rapporten om angrebet starter beskrivelsen

På side otte i rapporten om angrebet starter beskrivelsen af et forløb, der kaster et alt andet end heroisk skær over de 22 danske energiselskaber, som blev kompromitteret i maj 2023.

10

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

af et forløb, der kaster et alt andet end heroisk skær over de 22 danske energiselskaber, som blev kompromitteret i maj 2023.

For mens de største skader blev afværget under selve angrebet, da SektorCERT arbejdede i døgndrift for at redde de ramte selskaber, så var grundlaget for at holde hackere ude i første omgang brolagt med uvidenhed og dårlige beslutninger fra selskabernes side.

Her er hele gennemgangen af forløbet, der resulterede i, at 22 danske selskaber i energisektoren i maj blev hacket.

25. april: firewallleverandør slår alarm Allerede 25. april 2023 annoncerede det taiwanske it-selskab Zyxel, som producerer firewalls, at der var en kritisk sårbarhed i en række af selskabets produkter.

Netop disse Zyxel-firewalls bruges af mange af SektorCERTs medlemmer.

Med sårbarheden kunne trusselsaktører sende netværkspakker til en Zyxel firewall og få komplet kontrol med firewallen uden at kende hverken

brugernavne eller passwords til enheden.

Denne sårbarhed, angav Zyxel, fik en score på 9,8 på en “1 til 10”-skala. Den var altså både nem at udnytte og kunne give store konsekvenser, for dem, der blev kompromitteret gennem den.

Non-profit organisationen Shadowserver, som overvåger trusler på internettet, udtalte i forbindelse med annonceringen af sårbarheden:

“På nuværende tidspunkt, hvis du har en eksponeret sårbar enhed, så forvent kompromittering.”

Sårbarheden fik referencenummeret CVE-2023-28771.

I rapporten beskriver SektorCERT: “Det, der gjorde situationen ekstra alvorlig, var, at det netop er den firewall, som skal beskytte det udstyr som står bagved den, som var sårbar. Samtidig vidste vi, at mange af vores medlem-

mer benyttede disse firewalls til at beskytte de industrielle kontrolsystemer.”

Teksten fortsætter: “Dermed var disse enheder ofte alt, der stod mellem angriberne og kontrollen med dansk, kritisk infrastruktur.”

SektorCERT beskriver dilemmaet i, at det netop er de enheder, der er sat i verden for at beskytte mod angreb, som er sårbare, som et “worst case senario”.

1. maj: Flere advarsler op til angrebet CERT’en udsender en advarsel til sine medlemmer for sårbarheden kort efter annonceringen.

1. maj sender SektorCERT for en sikkerheds skyld endnu en ekstraordinær advarsel om Zyxel-sårbarheden til sine medlemmer.

“På dette tidspunkt var der ikke observeret angreb i Danmark, Fortsætte side 12

Computerworld nr. 10 • 24. august 2023

11

sikkerhed

Var blevet advaret inden “det største cyberangreb i Danmark”:

Fejlbehæftet firewall var det eneste, der stod mellem angriberne og kontrollen med dansk infrastruktur Fortsat fra side 11

men fra vores samarbejdspartnere i andre lande stod det klart, at det kun var et spørgsmål om tid, før angriberne ville rette deres søgelys mod Danmark,” lyder det i rapporten om denne dato.

Nyheden om sårbarheden, og dens alvorlighed kom bag på mange af selskaberne.

Mange troede, ifølge SektorCERT, at fordi firewallen var relativt ny, måtte den antages at have nyeste software. Andre antog - fejlagtigt - at deres leverandør stod for opdateringerne.

Nogle medlemmer havde bevidst fravalgt opdateringerne, da det havde en omkostning fra leverandørens side at installere dem - softwaren i sig selv er gratis. Og andre igen vidste helt simpelt ikke, at de havde Zyxel-produkter i organisationens netværk.

11. maj: Hackeren fik direkte adgang til kritisk infrastruktur i 11 selskaber 11. maj slog lynet så endelig ned – som man måtte forvente.

I et koordineret angreb ramte hackere 16 “nøje udvalgte” mål i den danske energibranche. Og det var præcist den sårbarhed, som der var blevet advaret om i flere uger, der blev våbnet.

“Angriberne vidste på forhånd, hvem de ville ramme. Ikke en eneste gang blev der skudt forbi målet. Alle angreb ramte præcist der, hvor sårbarhederne var,”

12

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

beskriver rapporten.

Konkret sendte angriberen enkelt specielt konstrueret datapakke til port 500 over protokollen UDP mod en sårbar Zyxel-enhed.

Og den blev modtaget af netop den decoder, som indeholdt sårbarheden - nemlig Internet Key Exchange (IKE) packet decoderen.

Det gav angriberen direkte adgang til at afvikle kommandoer med root-privilegier direkte på den angrebne enhed, uden nogen autentificering var krævet.

11 selskaber blev kompromitteret med det samme, og angriberne havde dermed adgang til den kritiske infrastruktur.

De sidste fem selskaber fik afviklet kommandoen, og gav dermed ikke angriberne adgang til de interne systemer.

SektorCERT besluttede ekstraordinært at sætte sin bemanding til at håndtere hændelsen mod de 11 energiselskaber udover almindelig arbejdstid - selv om CERT’en egentligt ikke har ressourcerne til det.

Og grundet denne indsats lykkedes det ud på natten samme dag at få sikret de 11 selskaber igen, så den danske befolkning aldrig nåede at mærke konsekvenser af angrebet.

To påfaldende iagttagelser om angrebet SektorCERT bemærker om angrebet, at det er tydeligt, at angriberne præcist vidste, hvem de skulle ramme, selv om det

på dette tidspunkt ikke var offentliggjort, hvem der havde sårbarheden.

“Der er den dag i dag ikke en entydig forklaring på, hvordan angriberne havde den nødvendige information, men vi kan konstatere, at de blandt 300 medlemmer ikke ramte ved siden af én eneste gang.”

CERT’’en peger desuden på, at det faktum, at så mange selskaber blev angrebet på én gang, har krævet en mængde af ressourcer og planlægning, som er udover det sædvanlige.

22. maj og 23. maj: Angriber slår til igen Klokken 14.44 den 22. maj går en alarm hos SektorCERT. Et medlem er ved at hente ny software til deres firewall over en usikker forbindelse. Og det virker mistænkeligt.

Angrebet ligner dog denne gang ikke det angreb, som begyndte 11. maj, og den ramte computer opfører sig efterfølgende som om, den var en del af det kendte Mirai-botnet. Dette indikerer, at angriberne har et andet formål med indbruddet som at udnytte den i et

Det gav angriberen direkte adgang til at afvikle kommandoer med rootprivilegier direkte på den angrebne enhed, uden nogen autentificering var krævet.

DDoS-angreb.

Det indikerer, at angriberne muligvis ikke ved, hvad de potentielt har fået adgang til.

SektorCERT går i dialog med den ramte virksomhed, der efter anbefaling klokken 15.00 lukker for deres internetforbindelse og går i såkaldt ø-drift.

Klokken 18.13 samme dag starter så det næste angreb, som følger samme mønster som angrebet tidligere på dagen. Igen opfordres den angrebne virksomhed til at lukke ned, og det viser sig nødvendigt at udskifte firewallen helt.

Klokken 18.43 - dagen efter 23. maj bliver yderligere en virksomhed kompromitteret efter samme modus, og angriberne når at udnytte selskabets infrastruktur i et brute force-angreb mod et selskab i Canada, før det danske offer får stoppet det.

Der var på dette tidspunkt ikke meldt flere sårbarheder ud i Zyxel-firewallen, men dette sker 24. maj, da Zyxel annoncerer sårbarhederne CVE-2023-33009 og CVE-2023-33010.

24. maj: Fem små og ét stort - virkeligt stort I løbet af dagen, hvor de to Zyxel-sårbarheder er offentliggjort, kommer yderligere fem angreb ind, der nogenlunde ligner dem fra dagene før, dog med lidt variation i payloads.

Men ud på aftenen klokken 19.02 skete, hvad SektorCERT i sin rapport kalder “det utænkelige”.

En særlig alarm gik, der specifikt kigger på, om der registreres trafik til eller fra en af de store kendte APT-grupper.

“I SektorCERTs tre års virke har vi aldrig set tegn på, at disse APT-grupper har angrebet dansk, kritisk infrastruktur.”

Det er altså højest usædvanligt.

Normalt er der store mængder af data at arbejde med, når trafik på den måde bliver registreret, men ikke denne gang.

Kun én eneste datapakke sendte aktøren, som SektorCERTs

sensornetværk mellem milliarder af andre pakker opsnappede.

SektorCERT har sporet trafikken tilbage til den APT-gruppe, der går under navnet Sandworm.

Samme situation gentog sig igen klokken 01.22 om natten til 25. maj mod en anden dansk virksomhed. Men denne gang fik det store konsekvenser for det ramte selskab.

25. maj: Flere hackergrupper på én gang Først klokken 11.45 den 25. maj rapporterede selskabet, at man havde mistet al visibilitet til tre fjernlokationer, og at firewallen efterfølgende var helt ude af drift.

Mellem 7.22 og 8.22 kom endnu to angreb ind, men disse så igen anderledes ud, end hvad SektorCERTs team hen over natten havde kæmpet med.

Derfor så det altså ud til, at energibranchen var under angreb fra flere aktører samtidig.

Hos et af de to ofre valgte man at undlade at patche sin firewall efter angrebet, hvilket resulterede i flere kompromitteringer fra forskellige angribere de efterfølgende dage, skriver SektorCERT i sin rapport.

Klokken 12.00 tager SektorCERT kontakt til politiet “på baggrund af den mulige involvering af Sandworm og de konkrete konsekvenser for driften af dansk, kritisk infrastruktur”.

Dagene efter arbejdede politiet og SektorCERT tæt sammen for at indsamle malware-kode og få overblik over angrebet. Og opfordringen om at patche firewalls blev gentaget i SektorForum energibranchens fælles lukkede vidensdelingssted i cybersikkerhedsspørgsmål. •

Til højre den pressemeddelelse, som Green Power Denmark udsendte søndag den 12. november, og som gik sin sejrsgang i danske landsdækkende medier.

Computerworld nr. 10 • 24. august 2023

13

fokus rekruttering

”Jeg bliver ked af det, hvis folk først kan få det, som de egentlig er værd, når de truer med at gå”

Opgør med it-branchens vilde lønkonkurrence It-virksomheder overbyder hinanden i kampen om de mest eftertragtede it-specialister, og ofte forsøger de at holde på medarbejderne med løfter om vilde lønstigninger, hvis de er ved at skifte til en konkurrent. Men it-konsulenthuset PicoPublish har valgt at gå en helt anden vej.

AF Jacob Ø. Wittorff

M

ange danske it-folk har sikkert prøvet at stå i en situation som denne: Du sidder til lønsamtalen, og din chef slår ud med armene og siger: “Desværre. Vi kan ikke strække os længere.”

Få måneder senere siger du dit job op. Du har fået et tilbud fra en konkurrent, der opfylder dine lønkrav, forklarer du, og pludselig er den selvsamme chef klar med præcis den lønstigning,

14

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

du efterspurgte tidligere – og måske mere til.

Det har Sara Green, administrerende direktør for det silkeborgensiske it-konsulenthus PicoPublish, flere gange oplevet, når hun har været ved at lande en ny kandidat fra en konkurrent “Der er flere gange sket det, at vi er kommet rigtig langt i en rekrutteringsproces, hvorefter kandidaten springer fra, fordi vedkommendes nuværende arbejdsplads ved udsigten til at miste personen har tilbudt en

stor lønforhøjelse og måske også en stay-on-bonus,” siger hun.

Sara Green understreger dog, at PicoPublish er vokset fra 30 til 48 medarbejdere i det seneste år og ikke på et generelt plan oplever, at det er svært for virksomheden at tiltrække arbejdskraft.

Bliver ked af det Når det gælder visse specialiststillinger, kan kampen om arbejdskraften dog være særdeles indædt og hård.

Men løsningen er ifølge hende ikke, at virksomhederne først punger ud, når medarbejderne er på vej væk.

“Jeg kan godt blive lidt ked af det på medarbejdernes vegne, hvis de først kan få det, som de er værd, når de truer med at gå.

Det, synes jeg, er et uheldigt signal at sende som arbejdsgiver,” siger hun.

Sara Green mener dog også, at medarbejderne selv har et

Vi er enige om, at alle medarbejdere skal have en løn, der ligger på et niveau, hvor vi med ro i maven kan sige, at vi accepterer det, hvis personen siger op, fordi en konkurrent vil betale mere.

Sara Green administrerende direktør, PicoPublish

ansvar for, at den type situationer opstår.

For nogle gange kan det ifølge hende også være et symptom Fortsættes side 16

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

15

fokus rekruttering

”Jeg bliver ked af det, hvis folk først kan få det, som de egentlig er værd, når de truer med at gå”

Opgør med it-branchens vilde lønkonkurrence Fortsat fra side 14

på, at løn er et tabu for mange danske lønmodtagere, og at de derfor ikke tager den svære og ærlige snak om forventninger til lønnen med arbejdsgiveren.

I stedet opdager arbejdsgiveren først, når lønmodtageren siger sit job op, hvor dybt utilfredsheden med lønnen virkeligt stikker.

Hos PicoPublish har de derfor valgt en anden løsning, forklarer

De har købt en ydelse inden for nogle rammer, som vi aftaler.

De har ikke købt retten til at udløse tre stresssygemeldinger.

Sara Green administrerende direktør, PicoPublish

16

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

hun.

I den silkeborgenseiske virksomhed arbejder man ud fra et et princip om, at man ikke bare giver medarbejderne den løn, som de kan slippe afsted med.

Hver enkelt medarbejder får den løn, som ledelsen vurderer, at den pågældende er værd. Ikke mindre, men heller ikke mere.

“Vi sidder hele ledergruppen og beslutter, hvad folk skal have i løn. Vi er enige om, at alle medarbejdere skal have en løn, der ligger på et niveau, hvor vi med ro i maven kan sige, at vi accepterer det, hvis personen siger op, fordi en konkurrent vil betale mere,” siger hun og uddyber: “Vi har givet hinanden håndslag på, at vi i den situation må sige, at det er vi meget kede af det, men vi ønsker dig held og lykke i det nye job. Vi kommer - kort sagt - ikke til at holde på nogen.”

Medarbejdertilfredshed som rettesnor Men hvis det er så simpelt, hvorfor gør alle virksomheder så ikke det?

Sara Green mener, det skyldes, at de fleste virksomheder har en kortsigtet interesse i at holde lønudgifterne på det lavest mulige niveau, fordi de hele tiden ligger under for økonomiske målsætninger.

Hun erkender dog, at den økonomiske tyngdelov naturlig-

vis også gælder for PicoPublish, men ikke desto mindre har selskabet helt bevidst valgt ikke at fastsætte økonomiske mål, der kan komme til at trumfe andre og mere langsigtede hensyn.

“Vi har hverken faste målsætninger for vores toplinje eller bundlinje. I stedet har vi nogle strategiske mål om medarbejdertilfredshed, som vi bruger som rettesnor i det daglige” forklarer hun.

Eksempelvis har PicoPublish en klar politik om, at man ikke forventer, at konsulenterne arbejder mere end de ugentlige 37 timer.

“Hos os bliver ingen presset til at skulle bruge weekender og aftener på at arbejde, og det får vores kunder også klar besked om. Nogle virksomheder har en konfliktskyhed over for kunderne på det område. Det har vi ikke. De har købt en ydelse inden for nogle rammer, som vi aftaler. De har ikke købt retten til at udløse tre stress-sygemeldinger,” siger hun.

Samtidig arbejder virksomheden med en politik om, at der skal være ensartethed i lønnen.

Bonus efter anciennitet Det kommer blandt andet til udtryk ved, at virksomheden planlægger at indføre egentlige lønrammer, der skal sikre, at folk på samme niveau og med samme ansvar får nogenlunde samme gage.

“Vi bryder os ikke om at stå i en situation, hvor en af vores medarbejdere oplever, at der pludselig kommer en kollega ind i en lignende stilling, der får 10.000 kroner mere om måneden, bare fordi vi lige havde brug for at hive en ind,” siger hun I forlængelse af det princip arbejder PicoPublish også med en overskudsdeling, der er base-

ret på anciennitet, hvor de, der har været længst tid i virksomheden har fået udbetalt mere end 100.000 kroner i bonus i de senere år.

Sara Greens egen løn er underlagt denne type principper om gennemsigtighed.

PicoPublish har et princip om såkaldt “CEO-ratio.” Det vil sige forholdet mellem gennemsnitslønnen i virksomheden og direktørens løn. I øjeblikket er Sara Greens løn 1,8 gange højere end gennemsnitslønnen i selskabet.

Kan ikke få i pose og sæk Hos PicoPublish mener man, at det er med til at sikre en mere retfærdig løn og dermed også et bedre arbejdsmiljø.

I sidste ende, mener Sara Green, at det er en mere effektiv måde at fastholde medarbejdere på end at forsøge at matche konkurrenter, der lokker med det, som hun kalder for “ublu lønstigninger.”

Men kan hun nu også være sikker på, at det virker efter hensigten?

For tror hun ikke, at det beløb, der hver måned ryger ind på bankkontoen trumfer de fleste andre hensyn, spørger Computerworld?

“Når man ser på, hvad der sker med lønstiningerne på arbejdsmarkedet, så kunne det jo tyde på, at dem der råber højest om sunde værdier på LinkedIn ikke taler for hele branchen,” siger hun og uddyber: “Jeg tror, at der er nogen, som har svært ved at forstå, at det sjældent lader sig gøre både at få lønstigninger på 15.000 kroner om måneden samtidg med, at man kan dyrke yoga midt på dagen og gå tidligt hjem. Man kan desværre ikke både få i pose og sæk.” •

TIL VIRKSOMHEDER

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Rengøring

Fødevarer & køkken

Affaldsstationer

Fra kun 1399,Se hele udvalget på lomax.dk/affaldsstationer

Smart organisering til din affaldsløsning

Mange forskellige løsninger - her finder du et lille udpluk

• Kapacitet 6 - 23 liter

Se udvalget på lomax.dk/brabantia-sortering Lomax.dk

Ring

Bestil før kl. 16.00

Totalleverandør af alt til arbejdspladsen

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

Hvis varen er på lager sender vi den samme dag.

FRI FRAGT ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms.

Arbejder du hjemme?

Vi leverer også til privatadresser Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

fokus rekruttering

Konsulenthusene rasler ned ad listen over mest populære arbejdsgivere Det er tilbagegang at spore for de danske konsulenthuse på årets liste over de itprofessionelles foretrukne arbejdspladser.

Samtidig har én offentlig arbejdsplads sneget sig ind i Top 10, hvor den blandt andet overgår Amazon.

AF Jacob Ø Wittorff

18

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

L

ego, Google og Microsoft.

Det er tre de virksomheder, som danske it-professionelle ifølge en ny undersøgelse helst vil arbejde for.

Det er analysefirmaet Universum, der har spurgt 374 danskere med en videregående it-uddannelse om, hvilken virksomhed de helst vil arbejde for.

På de efterfølgende pladser finder vi Novo Nordisk og Apple.

Det betyder også, at top fem i undersøgelsen er uændret i forhold til i fjor.

Dermed skal vi ned på sjettepladsen for at finde den første ændring. Her er dansk-stiftede Unity rykket fem pladser frem fra en 11.plads i fjor.

På syvende-pladsen er Ørsted rykket en plads tilbage sammenlignet med 2022.

Derudover er det værd at hæfte sig ved, at Digitaliseringsstyrelsen er rykket fire pladser frem til en 9. plads.

Det betyder, at styrelsen nu er listens højest placerede offentlige arbejdsplads og er bedre placeret som attraktiv arbejdsplads end kendte virksomheder som Amazon og IBM. På listens 29. plads finder årets højde-springer, Nuuday. TDC-selskabet er i hoppet hele 28 pladser frem på listen.

Nedtur for konsulenthuse Samtidig er det værd at hæfte sig ved, at de fleste store konsulentvirksomheder tager sig en rutsjetur ned ad listen. Det gælder blandt andet Netcompany, NNIT og KMD. Universums danske direktør, Jesper Dansholm, kæder konsulenthusenes tilbagegang sammen med afmatning i efterspørgslen efter it-konsulenter.

”Mange it-professionelle har været vant til virkelig gyldne tider, hvor de kunne vælge og vrage mellem jobs. Nu ser det ud til, at der er et lille set-back på efterspørgslen i særligt konsulentmarkedet,” siger han.

Han peger dog på, at tilbagegangen kommer fra det, som han kalder for et ‘meget højt niveau.’

“Så jeg tolker det ikke som sådan som alarmerende. Dog kan vi se i tallene, at jobsikkerhed er den enkeltstående egenskab, som er gået mest frem siden sidste år fra en placering som nummer 28 til en placering som nummer 14 ud af i alt 40 faktorer,” lyder det fra direktøren.

Lønnen står stille Ifølge Universums undersøgelse står lønnen for it-professionelle også stille sammenlignet med i fjor.

Igen i år lyder den gennemsnitlige it-løn således på 49.000 kroner om måneden. Det er dog betydeligt mere end for fire år siden, hvor den gennemsnitlige månedsløn lød på 42.600 kroner.

Til gengæld viser undersøgelsen, at stadig flere ansatte prioriterer at have mulighed for hjemmearbejde. Således viser Universums undersøgelse, at 63 procent oplyser, at muligheden for hjemmearbejde er vigtig.

I sidste års udgave af undersøgelsen var det 56 procent, der

Nu ser det ud til, at der er et lille set-back på efterspørgslen i særligt konsulent­ markedet.

Jesper Dansholm Universums danske direktør

Disse AI-færdigheder giver dig mest i lønposen

Det kan betale sig at tilegne sig kompetencer inden for AI, hvis man vil have mere i løn. Det viser nyt studie.

AF Qëndrim Fazliu

D

et kan betale sig at have de rette kompetencer inden for kunstig intelligens.

Faktisk kan folk, der besidder specifikke færdigheder inden for AI, i gennemsnit hive 21 procent højere løn hjem end deres kolleger uden disse færdigheder.

Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet og University of Oxford, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Research Policy.

Her har universiteterne på baggrund af data fra 50.000 freelancejob udbudt på en amerikansk onlineplatform fra 2014 til 2022 undersøgt, hvilke færdigheder der er mest værd på det moderne arbejdsmarked.

I den sammenhæng har man kortlagt hele 962 arbejdsrelaterede færdigheder og deres værdi og er altså kommet frem til, at det er viden om kunstig intelligens, der giver mest i lønposen.

Disse færdigheder kan ifølge undersøgelsen hæve lønnen med hele 21 procent.

“AI er det nye sort på arbejdsmarkedet,” siger Ole Teutloff fra Copenhagen Center for Social Data Science ved Københavns Universitet.

“Kompetencer inden for kunstig intelligens er i høj efterspørgsel, og det er let at forstå hvorfor. Det er ikke kun en stigning i lønnen men også en evne, der kan bruges i mange forskellige arbejdsområder, hvilket giver dig ekstra værdi,” lyder det videre.

Studiet viser, at det især er færdigheder inden for machine learning, der kan give op til 40 procent mere i løn, mens kendskab til TensorFlow og deep learning giver op til henholdsvis 38 og 27 procent mere i løn efterfulgt af dataanalyse med 14 procent.

Gennemsnitligt giver færdighederne altså 21 procent mere i løn. •

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

19

fokus rekruttering

250 danske SAP-folk er flyttet ind i nyt hovedkvarter ... kom med indenfor 250 danske SAP-folk har fået nyt kontor i København. Lokalerne byder på lyddesign, fleksible forhold og hjemlig hygge. “Her skal du gerne have lyst til at tage dine sko af, når du ankommer,” siger direktør Mikkel Stavnsbo.

AF Lars Jacobsen

20

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

T

irsdag morgen den 24. oktober fik 250 danske SAP-folk et helt nyt kontor. Det skete, da SAP’s danske landedirektør, Mikkel Stavnsbo bød velkommen på Marmorvej 4 i Københavns nye bydel i Nordhavn.

Det er her på tre etager og over 2.253 kvadratmeter, at de danske SAP-folk fremover skal arbejde med udsigt både til Oslo-færgen, dyre boliger og kystbanen.

Det fortæller Mikkel Stavnsbo, da Computerworld dagen før indflytningen fik en rundvisning af Mikkel Stavnsbo.

Normalt er der adgang for

offentligheden på én af etagerne.

Resten er udelukkende til SAP’s medarbejdere.

Er rykket én kilometer men målet er stort SAP har de seneste 20 år boet cirka én kilometer væk, og flytningen er udtryk for mere end blot en ny adresse, fortæller Mikkel Stavnsbo til Computerworld.

“Intentionen er at styrke samarbejdet på tværs af organisationen. Og jeg tror på, at de fysiske rammer spiller en stor rolle her,” fortæller han.

“Drømmen er, at vi bliver endnu bedre til at sætte os i kunde-sammenhæng. Så dem,

der arbejder i et team med Novo Nordisk, Mærsk, Søstrene Grene eller lignende, går ind i et mødelokale, sidder i en sofa, eller hvad de nu gør - sådan at vi ser teams, som roterer ud fra, hvad opgaven og kunden er.”

Ud over mere samarbejde fremhæver Mikkels Stavnsbo, at også hygge har spillet en stor rolle i indretningen af kontoret.

Så selv om det er det danske hovedkontor for et globalt softwarefirma, må stemningen gerne være direkte hjemlig.

“Her skal du gerne næsten have lyst til at tage dine sko af, når du ankommer. Selvfølgelig skal det være SAP, men det handler også

Her skal du gerne næsten have lyst til at tage dine sko af, når du ankommer.

Selvfølgelig skal det være SAP, men det handler også om, at vi får hyggen ind.

Mikkel Stavnbo Direktør, SAP Danmark

om, at vi får hyggen ind,” siger Mikkel Stavnbo.

Ikke i konkurrence med hjemmekontoret Mikkel Stavnsbo afviser dog, at SAP har gjort ekstra meget ud af det hjemlige for at trække medarbejderne ud af hjemmekontorerne. For det er, understreger han, ikke et problem.

“Vi er mere i hjemmekontoret, end vi historisk har været. Men vi er mindre i konkurrence med hjemmekontoret, end mange for to år siden troede, vi ville være.

Kurven er i min optik knækket Fortsættes side 22

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

21

fokus rekruttering

250 danske SAP-folk er flyttet ind i nyt hovedkvarter ... kom med indenfor Fortsat fra side 21

- så meget, at jeg har spurgt mig selv undervejs, om der overhovedet er plads nok, hvis lokalerne bliver så lækre.”

Direktøren peger på, at det betyder noget for medarbejderne.

“I flere og flere samtaler, jeg har

med potentielle medarbejdere, spørger de om, hvorvidt vi er på kontoret, og om der er en kultur for at være på kontoret. Fordi det betyder noget for dem at komme ind og have en samtale og et samvær. Det er ekstremt svært at bygge en virtuel kultur,” siger Mikkel Stavnsbo.

Derfor er en stor del af SAP’s

nye danske hovedkontor også indrettet med andet end traditionelle skriveborde og mødelokaler.

Der er blandt andet en del lounges, hvor man kan sidde i kortere eller længere tid - og alene eller sammen med andre.

Man kan ikke reservere en plads, men man møder ind og sidder, hvor man vil.

Heller ikke direktøren eller ledergruppen har fået eget kontor eller dedikerede lokaler.

Mødelokalerne er blevet opprioriteret, men samtidig er de langt mere varierede i størrelse.

“Vi havde store mødelokaler før med plads til 10-12 personer, men der sad ofte to personer derinde. Så vi har færre store lokaler nu,” fortæller Mikkels Stavnsbo.

Et af de lidt mere utraditionelle mødelokaler byder blandt andet på lave stole, læder og stærke farver på væggen.

De nye lokaler er fordelt på tre etager i et helt nybygget hus, der deles med husets og nabohusets øvrige beboere, som blandt andet tæller DFDS og Nilfisk.

36.000 mursten Huset er dækket af i alt 36.000 mursten, mens selve bygningerne opført med en særlig cementtype, der ifølge SAP reducerer CO2-udledningen sammenlignet med traditionel cement.

22

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

Fokus på genanvendelse går igen i alt fra gulve, som er udført i træ, der normalt ville være kasseret, til belysningen i cykelkælderen, der klares af armaturer, som før har hængt i supermarkeder.

Fokus på genanvendelse går igen i alt fra gulve, som er udført i træ, der normalt ville være kasseret, til belysningen i cykelkælderen, der klares af armaturer, som før har hængt i supermarkeder.

I alt får SAP 139 arbejdspladser til de 250 medarbejdere.

En del af dem er det, som SAP kalder ”all-day”-arbejdspladser, hvor der er stor skærm, skrivebord og lignende til rådighed, mens andre er mere basale med skrivebord, stol eller lignende.

De fleste skriveborde er desuden udstyret med plads til strøm, trådløs opladning, USB-opFortsættes side 24

Et dedikeret område i gæsteafdelingen er reserveret til større arrangementer. Her er der 110 tommer skærme og smarte kameraer, så også eksterne mødedeltagere kan følge med. I alt har loungen plads til 60 gæster. Højttalerne på gulvet ved skærmen er kun midlertidige understreger, Mikkel Stavnsbo, for der er stadig finish og mange små detaljer og finish, som skal helt på plads.

SAP’s folk og deres gæster får i alt 61 mødemuligheder. Der er både små møderum med plads til to personer og så større lokaler med plads til flere. Mødelokalerne er holdt i sarte farver med matchende gardiner.

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

23

fokus rekruttering

Fortsat fra side 21

Savner du en mus, en lader eller lignende, kan du trække en i en automat. Du skal bare scanne dit medarbejderkort, så går regningen til afdelingen.

250 danske SAP-folk er flyttet ind i nyt hovedkvarter ... kom med indenfor

ladning og ethernet.

Savner du som medarbejder en mus, en lader eller lignende, kan du i en automat trække det nødvendige.

Alt du skal gøre er at scanne dit medarbejderkort, hvorefter regningen går til afdelingen.

SAP’s folk og deres gæster får i alt 61 mødemuligheder.

Der er både små møderum med plads til to personer og så større lokaler med plads til flere.

Mødelokalerne er holdt i sarte farver med muligheden for at trække matchende gardiner for.

Et dedikeret område i gæste-afdelingen hos SAP er reserveret til større arrangementer.

Her er der 110 tommer skærme og smarte kameraer, så også eksterne mødedeltagere kan følge med.

I alt har loungen plads til 60 gæster og kommer blandt andet med skærme, som viser industriløsninger fra SAP. Højttalerne på gulvet ved skærmen er kun midlertidige understreger, Mikkel Stavnsbo, for der er stadig mange små detaljer og finish, som skal helt på plads over de kommende uger.

Medarbejderne har været involveret og kommet med input til alt fra sportsudstyr til cykel-stole, som lader dig trampe i pedalerne, mens du arbejder.

“Vi håber jo, at alle de små detaljer biddrager til hyggen, men også til kreativiteten. Bare det, at der er mange forskellige muligheder betyder noget,” fortæller Mikkel Stavnsbo om processen frem mod flytningen.

Sarte blå, røde og lyserøde farver på vægge og gardiner skal være med til at skabe hygge, mens tæpper af genbrugte materialer holder lydniveauet nede i fællesrummene og på gangene.

Med lokalerne parate til medarbejdere, en fleksibel hjemmearbejdspolitik og muligheden for at sætte sig, hvor man vil, er det store spørgsmål dog, hvordan folk reelt vil placere sig.

Mikkels Stavnsbo er ikke bekymret. Han ser det i stedet som en slags spændende eksperiment, som han ikke skal blande sig alt for meget i.

“Det bliver så interessant. Jeg glæder mig utroligt meget til at se det. Jeg ved, at der kommer nogle vaner, og det er også ok. Jeg kommer ikke til at gå rundt og sige: Hey, der sad du også i går.” •

De nye lokaler er fordelt på tre etager i et helt nybygget hus, der deles med husets og nabohusets øvrige beboere, som blandt andet tæller DFDS og Nilfisk.

24

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

Har du lyst til at indføre grønnere IT-løsninger?

Sammen med HP kan vi hjælpe dig

Scan QR-koden og læs Case Storyen - HP Amplify Impact

HP’s tiltag bidrager blandt andet af: • Bærbare PC’er lavet i aluminium eller magnesium, med høj grad af genanvendelse • Genbrugsplast i enhederne • Batterier med op til 1000 ladninger og tre års garanti

https://inspired.ed.dk/ case-story-hp-amplify-impact

• Et reduceret antal medfølgende kabler og en mere miljøvenlig emballage

Hos ed A/S er vi firstjernet HP Amplify Impact-forhandler

CW_uge47_Rekruttering_A4.indd 1

Tlf. 7022 0150 www.ed.dk

09.11.2023 14.59

fokus rekruttering

2023 ... et år med massefyringer i tech-branchen 2023 har indtil videre været et udfordrende år for tech-branchen. Her får du en oversigt over årets største massefyringer frem til midten af oktober.

AF Niels de Boissezon

I

nflation og efterfølgende rentestigninger igennem de seneste par år har presset tech-branchen. Det har ført til en stribe massefyringer igennem det seneste år.

Ingen virksomheder synes at være gået fri af nedskæringer i staben, hvor både tech-giganter og mindre tech-virksomheder kloden over har trimmet voldsomt i antallet af ansatte.

Trenden er fortsat igennem 2023, hvor det stadigvæk flyver med fyresedler i tech-industrien.

Herunder kan du se, hvor der er blevet fyret flittigst i år.

Januar 2023 Google (Alphabet): Søgegi-

ganten og dennes moderselskab Alphabet indledte året med en melding om, at i alt 12.000 medarbejdere skulle fyres i hvad CEO Sundar Pichai kalder ’en anden økonomisk realitet’.

Blandt de hårdest ramte dele af koncernen er selskabets fremtidssatsninger såsom inkubator-enheden Area 120, robotafdelingen Intrinsic, autonom kørselsafdelingen Waymo og

26

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

sundhedssatsningen Verily.

Amazon: E-handelsgiganten gjorde i begyndelse af året alvor af efterårets offentliggjorte planer om massefyringer af 18.000 medarbejdere. Fyringsrunden blev siden udvidet med 9.000 i marts måned.

Massefyringerne bliver af selskabets topchef, Andy Jassy, også begrundet med ’en usikker økonomi’ samt en voldsom opgradering af stabsstørrelsen i de forrige år.

Coinbase: Den store krypto-platform er også blevet ramt af sværere tider, som selskabets direktør Brian Armstrong kalder en ’krypto-vinter’, hvilket i januar udløste en massefyringsrunde, hvor 950 medarbejdere blev sendt hjem. Det skete blot måneder efter, at selskabet i efteråret skilte sig af med 1.100 ansatte.

IBM: Den ældre tech-kæmpe gik uddelte i januar måned i alt 3.900 fyresedler, da selskabet i samme åndedrag indstillede sin AI-drevne Watson Health satsning, mens infrastruktur-virksomheden Kyndryll blev løsrevet

senere på året.

Microsoft: Starten på 2023 blev startskuddet for selskabets næststørste fyringsrunde nogensinde, der over to måneder sendte 10.000 medarbejdere hjem for lede efter et andet job.

Her blev det til dybe nedskæringer i staben indenfor AR-satsningen Hololens og selskabets Mixed Reality team.

PayPal: Betalingsplatformen klarede nogenlunde frisag til i de udfordrende økonomiske tider.

Til trods for sunde regnskaber op til årets begyndelse blev det dog til, at 2.000 medarbejdere blev afskediget i det, som administrerende direktør Dan Schulman kalder et nyt fokus på ’strategiske kerneprioriteter’.

Salesforce: ERP-giganten indrømmede ved årets begyndelse, at selskabet havde ansat for mange. Det betød, at staben nu skal reduceres med omkring 10 procent, hvilket betyder at 8.000 medarbejdere over de kommende år blev skrevet af lønningslisten.

SAP: Den europæiske tech-kæmpe sluttede 2022 med et markant fald i overskuddet, hvilket udløste en fyringsrunde, hvor 2.800 medarbejdere skulle afskediges.

Spotify: Efter en massiv satsning på podcasts op igennem 2022 meldte streaming-giganten sidst i januar, at seks procent af staben skulle fyres, svarende til omkring 600 ud af selskabets

knap 10.000 medarbejdere ved udgangen af 2022.

Wayfair: E-handelsplatformen Wayfair led ligesom store-

bror Amazon af et pludseligt fald i efterspørgslen ovenpå normaliseringen efter corona-pandemien. I alt blev det til et farvel til 10 procent af selskabets globale stab på omkring 17.500 ansatte.

Februar Ovenpå den blodige start på året bød februar også på en stribe bemærkelsesværdige fyringsrunder i den amerikanske tech-industri.

Deliveroo: Covid-pandemien gav madudbringningsplatform som Deliveroo gyldne mulighe-

der, som dog svandt ind i takt med, at restaurationsbranchen igen kunne åbne dørene. Det udløste en beskæring af ni procent af staben, svarende til 350 fyresedler.

Dell: Ved månedens start meldte pc-producenten, at fem procent af selskabets medarbejdere skulle fyres, svarende til 6.650 ansatte. Fyringerne kom efter en global afmatning af efterspørgslen efter pc’er og udløste et 37 procents styrtdyk i producentens omsætning.

DocuSign: Den digitale signatur-platform rendte ind i svære tider omkring årsskiftet, hvilket fik selskabet til at skære en ud af 10 ansatte fra sin lønningsliste, som i 2022 lød på 7.461 ansatte.

Gitlab: Udviklingsplatformen blev også berørt af den generelle afmatning i tech-sektoren, hvilket betød, at syv procent af virksomhedens medarbejdere, i alt 114 mennesker, fik en fyreseddel.

GoDaddy: Internet-provideren var blandt de første til at

skille sig af med medarbejdere i 2022, men den første runde med 800 fyringer, blev efterfulgt i februar af en ny prikkerunde, hvor yderlige 500 ansatte blev sendt hjem uden et job.

Rivian: Den amerikanske elbilsproducent måtte i februar måned ud i endnu en massefyringsrunde, hvor det blev til 840 færre ansatte på lønningslisten, svarende til seks procent af den samlede stab.

Fortsættes side 28

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

27

fokus rekruttering

2023 ... et år med massefyringer i tech-branchen

Fortsat fra side 27

Twilio: Cloud-platformen Twilio måtte også ud i en ekstra fyringsrunde, så selskabet i alt endte med at skære staben ned med 17 procent. Dermed blev i alt 1.500 medarbejdere sendt på jobmarkedet igen.

Yahoo: Søge- og medie-virksomheden indledte februar 2023 med en drastisk reduktion på 20 procent af sin samlede medarbejder-stab, svarende til i alt 1.600 medarbejder. Af disse blev 1.000 fyret øjeblikkeligt.

Zoom: Efter at have oplevet kronede dage under corona-pandemiens hjemsendelser, blev video-platformen Zoom nødsaget til at trimme staben voldsomt i takt med, at virksomheder kaldte deres medarbejdere tilbage på kontoret. I alt blev det til 1.300 fyringer, svarende til 15 procent af virksomhedens ansatte.

Marts Efter to heftige måneder med massefyringer begyndte antallet af prikkerunder i tech-sektoren at stilne af, men med en markant tech-kæmpe som den største printer af fyresedler.

Facebook (Meta): Den sociale mediegigant stod i efteråret 2022 for en af industriens allerstørste fyringsrunder, da 11.000 medarbejdere fik sparket.

Denne blev i marts måned efterfulgt af en ny fyringstsunami, da endnu 10.000 medarbejdere blev fyret over de kommende to måneder, mens selskabet sam-

28

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

tidig har iværksat et ansættelsesstop, som fortsat er i kraft.

Lucid Motors: Efterspørgslen efter luksus-elbiler synes at være aftagende, hvilket bilproducenten Lucid skærmede sig for ved at sende 18 procent af sine medarbejdere på jagt efter nyt arbejde. I alt 1.300 medarbejdere fik en fyreseddel.

Roku: Streaming gik af mode i takt med, at samfund til højre og venstre genåbnede efter en stribe corona-lockdowns. Det fik selskabet bag streaming-platformen Roku til at afskedige 200 medarbejdere i 2022 efterfulgt af ny fyringsbølge i marts, hvor endnu 200 ansatte måtte vinke farvel til selskabet.

April Massefyringer blev der færre af i april, da de økonomiske udsigter begyndte at stabilisere sig. To selskaber trimmede dog gevaldigt i staben.

Apple: Tech-giganten har igennem de udfordrende økonomiske tider skilt sig ud ved ikke at varsle en eneste fyringsrunde.

I april 2023 lød det dog, at et beskedent antal ansatte fra selskabets retail-team fik en fyreseddel med hjem.

Dropbox: Cloud-lagerspecialisten annoncerede i april, at omkring 500 medarbejdere vil blive fyret, svarende til knap en sjettedel af selskabets samlede stab.

Lyft: Uber-konkurrenten iværksatte endnu en fyringsrunde ovenpå en massefyring af 13 procent af sine medarbejdere i

2022. Anden fyringsrunde blev dog grum, da selskabet i anden ombæring skilte sig af med 26 procent af sine ansatte, svarende til 1.072 ansatte.

Maj Forsommeren trend var ligesom i april, at der fortsat blev fyret men primært i mindre målestok eller blandt mindre tech-virksomheder.

Polestar: Den svensk-kinesiske elbilsproducent rendte ikke kun ind i produktionsvanskeligheder i 2023. Selskabet måtte også skære 10 procent af sine medarbejder-liste af for at få styr på økonomien.

Shopify: E-handelsplatformen Shopify led ligesom Amazon af et corona-backlash, hvorfor det blev til en massefyringsrunde, hvor 20 procent af staben skulle sendes hjem i et forsøg på at blive ’mere effektive’, nu hvor de ’økonomiske boom-tider’ er ovre, noterer selskabets grundlægger Tobi Lütke.

Juni Efter nogle stille måneder, begyndte antallet af prikkerunder i tech-industrien at tage til i juni.

Embracer: Spil-virksomheden Embracer Group offentliggjorde sine planer om en massiv omstrukturering for at skære i sine omkostninger. Hvor store en andel af selskabets 17.000 ansatte, der skulle fyres, bliver dog ikke præciseret.

GrubHub: Udbringningsplatformen døjer også med tiden post-corona, hvor det i juni annoncerer, at det vil vinke farvel til 15 procent af selskabets ansatte.

Plex: Streaming-platformen Plex svingede med sparekniven i juni, hvilket betød et farvel til 37 medarbejdere, svarende til 20 procent af selskabets ansatte.

Sonos: Sonos og dets platform til lydstreaming blev også ramt af den globale afmatning, hvorfor det blev til afsked med 130 af selskabets ansatte, svarende til syv procent af den samlede stab.

Spotify: Selskabets store podcast-satsning blev trimmet endnu en gang, hvilket betød et farvel til 200 yderlige ansatte.

Juli og august Sommerferien prægede tech-arbejdsmarkedet, hvor det ikke blev til nogen højt profilerede fyringsrunder.

September Sommerens stilstand blev til en ny runde massefyringer i tech-industrien.

Epic Games: Den toneangivende spilproducent Epic Games indledte efteråret med en markant fyringsrunde, hvor knap en sjettedel af selskabets stab blev afskedigt – i alt 830 medarbejdere. Selskabets CEO Tim Sweeney noterede at selskabet ’forbruger meget mere end det tjener’ og at det blev konkluderet at ’fyringer er den eneste udvej’.

Roku: Streaming-platformen annoncerede sin tredje fyringsrunde på et år Denne gang blev det til 300 afskedigelser, mod to gange 200 tidligere.

Oktober Vi er blot halvvejs inde i oktober måned, hvor det er indtil videre er blevet til nogle bemærkelsesværdige massefyring.

LinkedIn: Microsofts professionelle sociale medie iværksatte årets anden store fyringsrunde, hvor der igen er blevet afskediget omkring 700 medarbejdere.

Qualcomm: Chip-specialisten skiller sig af med over 1.250 ansatte, over de kommende tre måneder. •

Events Computerworld Events som er en del af Computerworld i Danmark har hele tiden har fingeren på pulsen, når det drejer sig om udviklingen på it-området.

Vi arbejder for en innovativ og effektiv udnyttelse af it gennem professionelle og seriøse konferencer og events indenfor følgende områder.

Sikkerhed

Infrastruktur

It-jura

Digital transformation

Digitale processer

Optimering af data

Events.dk

fokus rekruttering

Pas godt på dine it-folk - næsten halvdelen er på vej væk Mange danske it-folk går med planer om et jobskift, viser en ny undersøgelse fra Itjobbank og Computerworld. Ifølge en dansk rekrutteringsekspert skifter it-folk oftere job end de fleste andre faggrupper.

AF Jacob Ø. Wittorff

D

anske arbejdsgivere skal holde ualmindelig godt fast i deres it-folk.

For mange af dem står med det ene ben ude af døren, og de venter efter alt at dømme blot på, at den næste attraktive karrieremulighed dukker op.

Det peger en ny undersøgelse blandt danske it-professionelle, som It-jobbank har gennemført i samarbejde med Computerworld, i hvert fald på.

Den viser, at intet mindre end hver fjerde af de 2.057 respondenter forventer at skifte job i løbet af det kommende år, mens tæt på halvdelen forventer et jobskift i løbet af de næste to år.

“Det er ikke længere en dyd at have 25- eller 30-års jubilæum på en arbejdsplads, og slet ikke inden for it-faget,” siger Mette Møller Simonsen, direktør for it-rekrutteringsfirmaet Timework.

Skifter oftere job Hun forklarer, at it-folk hyppigt skifter job, og også mere hyppigt end de fleste andre faggrupper.

“It-folk er typisk 3-4 år hvert sted, og for it-folk er det lang

30

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

tid, hvis de har haft samme job i fem år. Støder vi på en kandidat, der har været det samme sted i mere end syv år, vil nogle af vores kunder begynde at spørge, om det kan skyldes en manglende nysgerrig eller manglende lyst til udvikle sig,” siger hun.

Det bakkes også op af Computerworld og it-jobbanks undersøgelse, der ikke alene viser, at mange it-folk har ambitioner om et hurtigt jobskifte. Den viser også, at mange it-folk for nylig har gennemført et jobskift.

Således oplyser hver tredje af de adspurgte i undersøgelsen, at de inden for de seneste to år har skiftet job, mens seks ud af 10 har skiftet job i løbet af de senest fem år.

Planlægge jobskift Ifølge Mette Møller Simonsen planlægger it-folk ofte deres jobskift, så det falder sammen med afslutningen af større projekter.

Det betyder også, at mange ofte bliver i deres stillinger i hvert fald et eller to år, før de foretager det næste jobskift.

“It-konsulenter, der sidder midt i et større projekt, ønsker ofte ikke at skifte job lige nu, men til gengæld er de meget åbne for

at skifte på den anden side af projektet, hvor de ikke altid ved, hvad der ligger i pipelinen og venter på dem,” siger hun.

Ikke overraskende er det de specialister, der er højst efterspørgsel efter, som virksomhederne også har sværest ved at fastholde, forklarer Mette Møller Simonsen.

“Historisk set har det været

Støder vi på en kandidat, der har været det samme sted i mere end syv år, vil nogle af vores kunder begynde at spørge, om det kan skyldes manglende nysgerrig eller lyst til udvikle sig.

Mette Møller Simonsen Direktør for it-rekrutteringsfirmaet Timework

udviklere og arkitekter, der oftest bliver fristet til at skifte job. Lige nu ser vi dog også, at der er kommet en stigende efterspørgsel på projektleder-typer,” siger hun.

Mere mobilt arbejdsmarked Ifølge Mette Møller Simonsen er de hyppige jobskift også et symptom på, at der generelt på arbejdsmarkedet er kommet en større mobilitet.

En tendensen, som har været undervejs gennem de seneste årtier.

Det skyldes ifølge hende en kombination af flere ting. En faktorerne er økonomisk fremgang, hvor ungdomsarbejdsløsheden i 80’erne betød, at man som nyuddannet skulle være lykkelig for at få et job.

Samtidig har cv-databaser, jobportaler og sociale medier som LinkedIn også betydet, at folk i dag har bedre mulighed for at synliggøre sig overfor arbejdsgivere og rekrutteringsfolk som hun selv.

“Vi ved, at der er it-folk, som får rigtig mange jobtilbud via kanaler som LinkedIn,” siger hun.

It-jobbank og Computerworlds undersøgelse viser dog, at det kun er omkring 11 procent, som oplyser, at de fandt deres nuværende job via LinkedIn, mens 24 procent oplyser, at de fandt det via en jobannonce.

23 procent fandt jobbet via deres netværk, mens 21 procent oplyser, at de blev kontaktet af en headhunter. •

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

31

fokus rekruttering

En lønstigning er stadig det vigtigste, når danske it-folk skifter job Lønnen er en vigtig faktor, når it-folk står over for et jobskifte, men i takt med at lønningerne er steget i faget har andre faktorer fået større prioritet, vurderer en ekspert.

AF Jacob Ø, Wittorff

H

vad forventer du i løn?

For mange mennesker er det ved det spørgsmål, jobsamtalen kulminerer. Men hvor meget betyder lønnen egentligt, når danske it-folk skal skifte job?

Svaret er ikke helt så entydigt, som man skulle tro.

“Lønningerne i it-faget er allerede sindssygt høje. Især, når du sammenligner med andre brancher. En almindelig it-udvikler eller it-arkitekt uden personaleansvar vil ofte ligge på mellem 60.000 og 75.000 kroner om måneden,“ siger Mette Møller Simonsen, direktør i it-rekrutteringsselskabet Timework.

Det betyder derfor, at selvom lønnen naturligvis stadig er vigtig, så spiller andre faktorer en stadig større rolle, når folk skal tage det næste skridt i deres karriere, forklarer hun.

“For 10-15 år siden var lønræset helt vildt. Der var rigtig mange jobskift drevet af, at man kunne få en højere løn, men i

32

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

dag ser vi, at mange folk ligger på et niveau, som allerede er meget højt, og derfor er et jobskift heller ikke alene et spørgs-

mål om løn i dag,“ forklarer hun.

En ny undersøgelse fra It-jobbank og Computerworld viser da også, at lønnen er den vigtigste

prioritet for folk, når de skal skifte job.

Samlet set er det næsten halvdelen, der svarer, at lønnen

har den højeste eller næsthøjeste prioritet.

Omvendt svarer næsten 17,3 procent – mere end hver sjette af de adspurgte – at lønnen har lavest prioritet for dem.

Ud over løn, så bliver “mere udfordrende og stimulerende opgaver” og “et job med bedre udviklingsmuligheder” fremhævet af adspurgte i it-jobbank og

Computerworlds undersøgelse, som de næstvigtigste faktorer, når it-professionelle står foran et jobskift.

Det er ligeledes Mette Møller Simonsens oplevelse, at netop de faglige udfordringer spiller en vigtig rolle, når de danske it-professionelle skal skifte job.

“Du kan i høj grad tiltrække kandidater, hvis du kan udfordre

dem fagligt ved til at byde dem mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi, men i forbindelse med et jobskifte det også en motivationsfaktor, hvis folk i deres nuværende job har en chef, som de ikke går så godt i spænd med,” siger hun.

Mette Møller Simonsen vurderer dog, at lønspørgsmålet især er vigtig for it-folk, der oplever,

at de ikke er helt oppe på markedsniveau.

“Du skal jo have det, som du er værd, og som er i overensstemmelse med markedet og dine kollegers lønning, og hvis man ikke er helt oppe på markedsniveau, kan du jo ved et jobskift godt hente 5-6.000 kroner, selvom du skifter til en tilsvarende jobfunktion,” siger hun. •

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

33

fokus rekruttering

Nets fyrer ledere efter krænkelser ... kolleger blev kaldt indiske slaver Mellemledere er blevet fyret, folk har fået advarsler og knap 200 ledere er blevet sendt kursus i sexisme og korrekt sprogbrug som følge af en sag om sexisme og racisme hos it- og betalingsvirksomheden Nets.

AF Jacob Ø. Wittorff

D

et danske it- og betalingsselskab Nets, der blandt andet driver MitID, har fyret to mellemledere og uddelt advarsler på grund af det, som bliver betegnet som en række uacceptable sager.

Fællestillidsmand hos Nets Frank A. Olsen oplyser til fagforbundet Finansforbundet, at der både har været eksempler på en sexistisk kultur og racistisk sprogbrug hos selskabet.

Eksempelvis er der eksempler på, at selskabets indiske it-konsulenter af en person blev omtalt som “mine indiske slaver” ligesom, at selskabets kvindlige ansatte blev udsat for verbale

Det største problem var, at der ikke rigtig skete noget ved at opføre sig sådan.

Frank A. Olsen Fællestillidsmand hos Nets

34

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

seksuelle tilnærmelser. ”Kulturen havde fået lov at slå rod, og når nye kom til, tænkte de måske, at sådan var det her, og det måtte de leve med. Det største problem var, at der ikke rigtig skete noget ved at opføre sig sådan. Men det gør der nu. Ledelsen har taget det bredt op og sat ind overfor det,” siger fællestillidsrepræsentanten,” siger Frank A. Olsen til Finansforbundet.

Ingen fysiske krænkelser Jeppe Juul-Andersen, der er dansk landechef for Nexi Group, der ejer Nets afviser dog overfor erhvervsmediet Finans, at der er tale om en sexistisk kultur, men han medgiver dog at selskabet har haft problemer.

“I alt er vi blevet opmærksomme på en håndfuld sager, hvor medarbejdere ikke er blevet behandlet ordentligt, og det er jeg super ked af,” siger Jeppe Juul-Andersen.

Han forklarer til mediet, at der ikke har været tale om fysisk chikane, men sager hvor tonen har været uacceptabel, og derfor har selskabet også sendt sine cirka 200 ledere på workshop om sexisme og sprogbrug. •

Kandidater med it-faktor!

Når du annoncerer dine stillinger hos Danmarks største it-jobsite Computerworld it-jobbank, så får du samtidig gratis adgang til vores store CV-database med alle typer af it-kandidater.

Her kan du finde de rette kandidater der matcher jeres ønsker og behov, og kontakte dem direkte til en uforpligtende dialog.

Ring på 70 22 93 00 og hør om jeres muligheder.

ai-værktøjer

“Læg det rigtige værktøj i udviklernes hænder, så kommer magien”

Dansk-stiftede Unity lancerer nye AI-værktøjer baseret på unikke data Den danskstiftede milliardvirksomhed Unity lancerer AI-værktøjer der skal give kreative brugere et turboboost. Ifølge områdedirektør Marc Whitten er hemmeligheden især gemt i unikke data - noget, alle virksomheder bør overveje. Få forklaringen her.

AF Lars Jacobsen

36

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

I spidsen for AI-satsningen står altså den erfarne amerikanske Marc Whitten, som efter en karriere, der tæller Microsoft, Sonos og Amazon, leder Create-delen af Unity.

D

et er mange år siden, Unitys kontor lå i et kælderlokale i Kronborggade på Nørrebro i

København.

Milliardvirksomheden er vokset og vokset og leverer i dag den motor og de værktøjer, som en stor del af den voksende globale spilindustri anvender.

Men Unity, som efter en gigantisk aktienedtur i 2021 i dag er knapt 70 milliarder kroner værd, vil endnu mere, fortæller

direktør for Unitys Create-område, Marc Whitten, til Computerworld.

Derfor har selskabet lanceret en række AI-værktøjer, der kan hjælpe Unity-brugerne med at bruge platformen bedre, skabe kode der hurtigere kan anvendes, og til at udforske ideer hurtigere.

Alt sammen ting, som skal skabe hurtigere og bedre indhold for de knap fire milliarder brugere, som ifølge Unity anvender løsninger skabt med den dansk-startede platform.

Prøv ting nemt 1.000 gange - dér opstår magien Det er også ham, som Computerworld fanger inden den globale lancering af AI-værktøjerne, til en snak om alt det spændende ved AI – men som måske lidt overraskende kommer til at handle om data og platforme.

For mens Unitys mål er at gøre arbejdet med deres platform og spiludvikling nemmere, så er det især hastigheden, der i centrum, når Marc Whitten via Zoom-forbindelsen fra USA skal forklare om Unitys årelange sats.

Hastighed kan have en grim bismag af DJØF-jagt på de ekstra 12 minutter, men for Marc Whitten handler det om at fjerne barrierer for de kreative processer: “Jeg talte med en spiludvikler for nyligt, og han sagde, at hvis de kunne køre deres ting igennem 1.000 gange, så ville de få et bedre spil - fordi det handler om at udforske variationer. De ved, at de har ideer, men de ved ikke, om de har de gode ideer.”

“Med AI kan du skabe en hurtigere vej til at kunne prøve flere ting, stadig have overblikket og finde det, som virker, og skabe et bedre spil”, forklarer Marc Whitten.

Det er alstå baggrunden for værktøjer som Muse, der kan skrive kode for dig, Sprite der kan lave figurer til dit spil, og Texture som kan skabe overflader både i 2D og 3D. Tegn en model, så gør AI den færdig Samtidig tilbyder Unity nu også tidlig adgang til værktøjer, som lader dig tegne en model eller figur, som systemet herefter kommer med bud på. Eller som Marc Whitten entusiastisk

Vi er ved sådan et skæringspunkt, hvor værdien af at have rigtigt meget data kommer til Unity og møder nogle af de andre teknologier, som vi også har arbejdet med.

Marc Whitten Direktør for Unitys Create-område

forklarer det: “Du kan bruge tekst, eller du kan tegne en lille tegning som inspiration for AI’en. Du skal bare sige “Jeg vil gerne have noget lignende” - og når du så får det, kan du bede den om at justere form, farver og så videre.”

Samtidig tilbyder at andet modul, at du kan dele dine eksisterende løsninger, hvorefter Unitys AI-løsning skaber mere i samme stil.

Vi er, slår Marc fast, stadig lang vej fra den situation, hvor du bare beder en AI om bygge et spil til dig - og så dukker det magisk op.

Men til gengæld kan AI, korrekt anvendt, give en slags turboboost til dine ideer ved at lade dig prøve massevis af Fortsættes side 38

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

37

ai-værktøjer

“Læg det rigtige værktøj i udviklernes hænder, så kommer magien”

Dansk-stiftede Unity lancerer nye AI-værktøjer baseret på unikke data Fortsat fra side 37

versioner af på kort tid.

Eller som Marc Whitten entusiastisk slår fast: “Læg det rigtige værktøj i udviklernes hænder, så kommer magien.”

Han fremhæver en meditations-app til Metas VR-headset Quest, hvor udviklerne fandt på at kombinere mikrofonen med bevægelsessensorer, så de kunne give feedback på brugernes åndedræt. ”Det fede er, at ingen hos Quest eller Meta (firmaet bag) har tænkt over en åndedrætssensor i headsettet. Men fordi AI-modellen kan køre live inde i programmet, kan de registrere åndedræt.”, understreger Marc Whitten.

Seks års arbejde Med adgangen til tidlige udgaver af værktøjerne er det også, indtil videre, kulminationen på knapt seks års internt arbejde hos Unity.

Men den erfarne it-boss indrømmer gerne, at han er lige så overrasket som alle andre over de resultater, som AI-løsninger nu kan levere.

“Jeg har kun været her i tre år.

Men da jeg startede og så det første gang, tænkte jeg, at det var cool, men ikke specielt brugbart,” fortæller han med et smil.

Men hvad er det så, som har skiftet det seneste års tid? Hvad er det, som gør, at vi nu har brugbare AI-værktøjer?

Marc Whitten har et bud, som tager udgangspunkt i det, Unity

38

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

nu ser som sin styrke: Data.

“Vi har alle sammen prøvet Microsofts gamle værktøj Clippy eller lignende - og har konstateret, at det var skrækkeligt. Men der sker noget magisk, når der arbejdes med nok data - og når konklusionerne bliver testet og derefter bliver godkendt eller afvist.”

“Vi er ved sådan et skæringspunkt, hvor værdien af at have rigtigt meget data – som igen giver dig mulighed for at give dig mere anvendelige bud på løsninger – kommer til Unity og møder nogle af de andre teknologier, som vi også har arbejdet med. Nu stod vi pludseligt med noget, som kunne skabe noget

værdifuldt for vores brugere, hvis vi samlede det. Og det øjeblik er nu.”

Data er grundlæggende for AI succes For Marc Whitten er den store forskel på nu og før netop mængden af data, som skaber bedre bud på resultater.

Data har det med at lyde lidt abstrakt. Men Marc Whitten har et eksempel, som lige nu er på alfa-stadiet hos Unity: “Muse Animate er et værktøj til tekst-til-animation. Med værktøjet kan du lave nogle af de svære ting inden for animation. For eksempel at skrive i et tekstfelt, at spilfiguren skal hoppe rundt, falde og så grine af sig selv. Det er ret svært i sig selv, men med Muse Animation gør den det, fordi du skrev det,” forklarer Marc.

Han fortæller, at det ikke havde været muligt uden Unitys store datamængde baseret på motion capture-optagelser gennem mange år.

De data har Unity så bygget ind i en model, som brugerne

nemt kan anvende med enkle tekstinput. Måske er det ikke helt korrekt første gang, men så er det nemt at lave variation på variation, til du hardet, du skal bruge.

Har købt firmaer for data Unity har derfor også opkøbt flere firmaer for at få adgang til data, som selskabet dermed har rettighederne til, og som Unitys brugere derfor frit kan bruge.

For Marc Whitten betyder det også, at mens AI-modeller er spændende, så kan data og data-adgang være med til at ændre konkurrenceforholdet i mange brancher: “Alle er bekymret over, at de store techfirmaer vil blive endnu større. Og det gør de nok også, for det gør de altid. Men jeg tror, at AI ændrer balancen en smule.

For der er masser af firmaer, som har unikke data, der kan bruges af kunderne. De data har nu med AI en værdi, der kan aktiveres. Det bliver fascinerende at se udvikle sig,” siger Marc Whitten. •

David Helgason (th.) stiftede Unity Technologies sammen med Nicholas Francis og Joachim Ante i 2003. I august 2022 modtog selskabet et købstilbud på 145 milliarder kroner, som selskabet afviste. I dag er selskabet knap 70 milliarder kroner værd.

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

digitalisering

EU giver grønt lys til europæisk id-løsning - skal leveres af Netcompany Den endelige version af EU’s digital wallet og et såkaldt eID er nu vedtaget. Det er NetcompanyIntrasoft, der skal levere løsningen.

AF Kristoffer Ingemand Petersen

E

U’s parter har indgået en aftale om en digital wallet med et helt nyt digitalt ID. EU-Parlamentet såvel som Rådet er nu blevet enige om det sidste, og derved er aftale endelig.

Det betyder, at en helt ny måde at logge ind på digitale platforme og underskrive digitale dokumenter er på vej. ”Aftalen er et stort skridt mod EU’s 2030-mål om at give alle europæiske borgere mulighed for at bruge en sikker og privatlivsbevarende digital identitet,” udtaler Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked, i en meddelelse og fortsætter: ”EU Digital Identity Wallet vil give borgerne kontrol over deres data og øge sikkerheden, når de interagerer med onlinetjenester.

Det vil styrke Europas teknologiske suverænitet og hjælpe os med at tackle nutidens og morgendagens udfordringer inden for digitalisering.”

Den nye lov betyder, at EU’s medlemslande vil tilbyde borgere og virksomheder digitale wallets, der vil være i stand til at forbinde deres identiteter, som vil være koblet til ejendele som kørekort, eksamensbeviser og bankkonto.

Borgere vil være i stand til at bevise deres identitet og dele elektroniske dokumenter fra deres digitale tegnebøger med et

40

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

klik på en knap på deres mobiltelefon.

Det nye digitale ID vil gøre det muligt for alle europæere at få adgang til onlinetjenester med deres wallet, som vil blive genkendt i hele Europa, uden at skulle bruge private identifikationsmetoder eller unødigt at dele personlige data. Derfor er det meningen, at brugere skal kunne logge på sociale medier eller mails gennem dette nye ID. Gratis Den nye Wallet vil være gratis at bruge. ”Med godkendelsen af ​​den

europæiske digitale identitetsforordning tager vi et grundlæggende skridt, så borgerne kan få en unik og sikker europæisk digital identitet. Dette er et vigtigt fremskridt for EU med at være en global reference på det digitale område, der beskytter vores demokratiske rettigheder og værdier,” udtaler Nadia Calviño, fungerende spansk første vicepræsident på vegne af EU-rådet i en pressemeddelelse.

Hos EU-Kommissionen bliver det også set som et stort fremskridt. ”EU Digital Identity Wallet vil indlede en ny æra af det digitale årti, som en bekvem og sikker måde at administrere personlige digitale dokumenter og få adgang til offentlige og private onlinetjenester dagligt.

Europæere vil have kontrol over deres personlige data og vil nemt

kunne dele dem, hvis de vil, fra en app på deres telefon,” udtaler kommissionens næstformand, Ve˘ra Jourová.

Et Netcompany-selskab Det er selskabet Netcompany-Intrasoft, som er en del af Netcompany Group, der har vundet udbuddet på den tekniske del af den digitale wallet. Det blev offentliggjort 6. december 2022. ”Dette er i øjeblikket et af de mest synlige og længe ventede initiativer i hele EU. Den måde, hvorpå hver af os europæiske borgere interagerer og giver identifikation til adskillige transaktioner, har været emnet for samtale i medlemsstaterne i årevis,” udtalte Alexandros Manos, administrerende direktør for Netcompany-Intrasoft, i en meddelelse dengang og fortsatte: ”Jeg betragter det at blive tildelt EU Digital Wallet-kontrakten som en anerkendelse af vores virksomheds evne til at kombinere kontinuerlig innovation med vores langvarige ubestridte forpligtelse til fremragende service i hele EU. Vi ser frem til at forbedre europæernes liv, mens vi yderligere bygger fremtidens bæredygtige samfund.”

Næste skridt Den Digital Identity Wallet blev foreslået af EU-Kommissionen i juni 2021.

Nu skal lovteksten formelt udarbejdes og godkendes, og når det er sket, vil den blive offentliggjort i EU’s journaler. Herfra vil der gå 20 dage, før den træder i kraft som lov, og herefter har EU-landene 24 måneder til at implementere den. •

Computerworld Premium Computerworld tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

•

Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt

•

Premium har til formål at hjælpe it-professionelle med at træffe bedre beslutninger i samspillet mellem ledelse, it-teknologi og forretning

•

Med Premium sætter vi fokus på den accelererende digitalisering, og hvad den konkret betyder for it-professionelles hverdag



Prøv Premium Intro  Gratis adgang til Premium i 14 dage  Kreditkort ikke nødvendigt  Du er i gang på 2 minutter Læs mere på cw.dk/premium/intro

handson

MacBook Pro med M3 processoren afviger ikke fra designlinjen hos Apple - sådan har de set ud de seneste par år.

Og det er fint.

Topkarakter til MacBook Pro med M3 Max:

Let, flot og koster 39.699 kroner Apples egen chip-produktion er for alvor kommet i gear. Den nyeste M3-generation leverer kræfter til MacBook Pro, der sætter de fleste Windowsmaskiner til vægs.

AF Lars Jacobsen

42

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

B

are lige inden, fanboy-beskyldningerne begynder at flyve: Denne anmeldelse er skrevet af en inkarneret Windows-bruger. En bruger, som har det svært

med MacOS’s tilgang til vinduer, mapper, tilknyttede drev og alt muligt andet.

Men når det er sagt, er det ikke til at komme uden om, at svaret er en Macbook Pro, hvis du er på jagt efter en bærbar computer med ydelse helt i top, rimelig

handson hvor antallet af processorkerner er afgørende, kunne maskiner med Intels i9 13900HX (24 kerner) dog fortsat spæne fra MacBook’ens M2 Max med 12 kerner.

Til gengæld skal du være heldig at få mere end 3-4 timers drift ud af en Windows-maskine med i9, hvor du med MacBooken kan klare mindst det dobbelte – og under de rette omstændigheder op til det tredobbelte.

Samtidig er byggekvaliteten, den lysstærke skærm og tastaturet alt sammen i top og bliver kun for alvor matchet af Dells XPS 15 eller Samsungs Ultrabooks, der begge kommer med OLED-skærm. Og ringere batterilevetid …

vægt og en god batterilevetid.

Det var allerede erkendelsen, da jeg testede MacBook Pro 16 fra 2022 med en M2 Max processor, som i de fleste test, jeg smed efter den, var rigtig, rigtig hurtig.

Kan løbe fra gamingmaskiner med topudstyr Hurtigere end selv top-udstyrede gaming-bærbare med Intels i9 processorer og RTX4000-serie grafikkort. Og hurtigere end mange desktop-maskiner.

I test som Cinebench R23,

M3-processoren har meget at leve op til Den nyeste generation Mac­ Books med M3-processorerne har med andre ord rigtigt meget at leve op til.

Men det gør den til gengæld uden problemer. I hvert fald når det kommer til topmodellen med M3 Max-processoren, som vi har lånt af Apple.

På ydersiden er det dog ikke til at se, om du sidder med en M2eller M3-udstyret MacBook Pro, for de er dybest set helt ens med et magsafe-strømstik, en stor touchpad, lidt USB-C stik, et slot til SD-kort, HDMI-stik og et til høretelefoner på siderne. Altså det samme som de senere års MacBook Pros. Hvilket er absolut godkendt.

Også skærmen ser ud til at være den samme. Apple har ikke kastet sig over 4K og OLED som Dell og Samsung, men insisterer i vanlig stil på at gå sin egen vej med en lysstærk 14 tommer Liquid Retina XDR-skærm med 3.024 gange 1.964 pixels.

OLED eller ej, Apple formår med sin egen teknologi at skabe meget lysstærke, skarpe skærme med rigtig god farvegengivelse.

Og det er meget sigende, at man skal helt op i eliteklassen

MacBook Pro 16 (med M2 Max) og MacBook Pro 14 (med M3 Max). Vi er imponerede over kræfterne, der kan pakkes ned i maskinen med 14 tommer skærmen. Men har du brug for den slags kræfter til fotoeller videoredigering burde du måske overveje modellen med den større 16 tommer skærm - og det større batteri.

blandt Windows-bærbare for at kunne matche det, Apple kan tilbyde. Inklusive Apples ProMotion-teknologi, som kan skrue frekvensen op til 120 Hz for den helt flydende eller rolige skærmoplevelse.

Alt er altså stort set, som det plejer - bortset fra den nye M3processor, som for alvor sætter fart på denne MacBook Pro.

Alt er altså stort set, som det plejer - bortset fra den nye M3-processor, som for alvor sætter fart på denne MacBook Pro. Umiddelbart kan den være lidt en skuffelse. En hurtig test i testprogrammet Cinebench R23 viser et lille hop fra M2 Max til M3 Max – fra en score på 1.692 point til 1.883 point. Eller cirka de 11-12 procents forbedringer, som de fleste processorfabrikanter kan fremvise år for år.

Det er dog ikke hele historien.

Giver man Cinebench R3 lov til at bruge alle kernerne, kan MacBook Pro 14 med M3 Max levere en score på hele 23.339 point. Mens den et år ældre M2 Max i en Macbook Pro 16 rammer 14.672 point.

Dermed er MacBook’en tæt på denne testers desktop-processors 24.435 point. Imponerende i en pakke, som vejer lidt over 1,6 kilo og kan køre på batteri i timevis - og hvis blæser ikke rammer de der 55-62 decibel, som en Windows-gaming-max-udstyret pc har det med at gøre.

Den skjulte ingrediens i M3 Max-processoren, som leverer et så stort hop, er et skift fra 12 til 16 processor-kerner. Kombineret med, at hver processor-kerne er en smule hurtigere, giver det tilsammen det store hop i ydelse.

Konkret betyder det, at vores testvideo på 4K med mange filtre, eksterne lydspor og en Fortsættes side 44

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

43

handson

Topkarakter til MacBook Pro med M3 Max:

Let, flot og koster 39.699 kroner greenscreen kan eksporteres på blot 50 sekunder. Den samme fil tog det MacBook Pro 16 med M2 Max 59 sekunder at producere.

Begge maskiner har i øvrigt 64 gigabyte hukommelse.

Det er ikke noget, som du kommer til at mærke i Word eller Outlook, så her kan du snildt nøjes med den væsentligt billigere MacBook Air. Men i programmer som Adobe Premiere Pro, Photoshop, Blender og lignende kan de ekstra kerner mærkes.

Der er dog to ting at være

44

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

opmærksom på.

Den ene er, at Apple med M3processoren har gjort meget stor forskel på sine M3-processorer.

Entry-modeller er derfor udstyret med en otte kerners CPU og en 10 kerners GPU til grafik og ekstra udregninger som f.eks. Adobe bruger – og M3 Pro fås både med en 11/14 kernes løsning og en 12/18 kerners løsning.

Det er meget power som den relativt slanke og lette (1,62 kilo) maskine kan levere.

Og så er der den bomstærke M3 Max, som vi tester her, med 16 CPU-kerner, 40 GPU-kerner, 64 gigabyte hukommelse og to terabyte ssd-lager. Den kan alt men koster 39.699 kroner. Av! Det er derfor fristende at søge bedre tilbud blandt de lidt mindre veludrustede MacBook Pro-modeller, hvor priserne starter på omkring 15.000 kroner med M3 og 8 gigabyte RAM. Det vil dog efter vores mening være en fejl, for mens M3 Max er lynende hurtig, er der ingen garanti for, at en maskine med halvt så mange regnekerner og 1/8 af hukommelsen kan følge med i de næste par års software-udvikling.

Skal det derfor give mening at købe en MacBook Pro, bør du som minimum satse på M3 Pro-processoren (12/18 kerner) med 18 gigabyte hukommelse.

Så sniger prisen sig op på

22.599 kroner med 1 TB SSD. Eventuelle Lotto-vindere skal dog ikke tøve med at kaste sig over Max-varianten.

Med Max-udgaven får du også mulighed for at vælge den mørkere Space Black, som er reserveret til netop denne – og dermed kan du skille dig ud fra pøblen, som må nøjes med sølv-farverne.

Prisen er høj, men ikke urimelig Men spøg til ide: Prisen er ikke så urimeligt, når man sammenligner med maskiner i samme klasse i Windows-universet.

Her koster en Samsung Galaxy Book3 Ultra med 16” skærm og i9 processor, 3 gigabyte hukommelse ram, en terabyte ssd og Nvidia RTX 4070-grafikkort over 28.000 kroner.

Især ikke, når hele løsningen kommer i en solid high-end pak-

handson Apple MacBook Pro 14 med M3 Max Dommen: Plus: •

Ekstrem stærk processor

•

Blæseren kører kun når den skal og er til at lytte til

•

Solidt bygget

•

Skærm er skarp og meget lysstærk

ke med lang batterilevetid, som denne tester ikke ville tøve med at tage med sig på farten. Heller ikke, selvom udgaven med den større 16 tommer skærm virker til at passe bedre til maskinens

Prisen er ikke så urimelig, når man sammenligner med maskiner i samme klasse i Windowsuniverset.

•

God batterilevetid

•

Godt tastatur

•

Godt integreret i Apple-universet (til telefon, AppleTV

mange kræfter.

Hvis nu bare, Mac-styresystemet blev bedre til at arrangere vinduer, mapper, eksterne drev og den kunne køre Diablo 4 og og og og … •

etc) Minus: •

Den stærke grafikprocessor er til arbejde, for mange spil kommer ikke til Mac

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

45

handson

Dette bilmærke har et skørt navn ... men bilerne bør du holde øje med

46

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

handson Endnu et kinesisk bilmærke styrer mod Danmark.

Til trods for det spøjse navn er der god grund til at holde øje med Zeekr.

Af Niels de Boissezon

Zeekr 001 blander alle stilarter sammen i sin grundform. Den har elementer af både hatchback, coupé og SUV over sig - og så er den større, end den ser ud.

D

u har nok ikke hørt om Zeekr før. Og det er helt ok – for ingen almindelig bilkøber kan forventes jævnligt at holde øje med alt det, der pibler frem af nye kinesiske elbilsmærker.

Men Zeekr styrer altså mod Danmark og bør alene på grund af sit tilhørsforhold til moderselskabet Geely vække interesse.

Geely er nemlig den kinesiske koncern, som også står bag Volvo, Lotus og søsterselskabet Polestar.

Zeekrs to første biler, der nu styrer mod Danmark (og som allerede nu er landet på udvalgte

markeder som Sverige og Holland), er begge lovende.

Zeekr X er en nydelig og kompakt elbil i familie med Volvo EX30. Dagens testemne er topmodellen Zeekr 001, som er en kæmpemæssig elbil, der synes at blande proportioner fra både coupé og SUV-verdenen som en slags fladmast crossover.

Store sager Proportionerne snyder øjet, så man forventer en mindre bil, når man alene kender den fra billeder.

Zeekr 001 er dog knap fem meter lang og to meter bred og er derfor en kæmpe, der vil udfordre dig på dine parkerings-skills, hvis p-båsen er smal - til trods for, at sensorerne og 360 grader-kameraet forsøger at hjælpe til.

Udefra set minder den ikke om noget, som vi har set før, medmindre du da skulle have set en bil fra det lige så ukendte søsterselskab ’Lynk & Co’ trille forbi.

Nogle kan måske ane Porsche-lignende elementer i de hævede forlygter, men disse brydes af en for mærket karakteristisk sort stribe hen over nummerpladen, der gemmer på både sensorer og matrix-LED forlygter.

De store mål – og en kæmpemæssig akselafstand på tre meter - skulle gerne omsættes til glimrende pladsforhold både for, bag og i bagsmækken.

Der er dog lidt mere jævne forhold bagi og i bagsmækken (som har plads til 540 liter i alt). Der kan ydermere trækkes halvandet tons på en eventuel krog, hvis du skal have mere med.

Den faldende taglinje vil kun drille høje passagerer på bagsædet – de får dog et panoramaglastag at se på himlen fra.

Bilen har plads til et velvoksent batteri på 100 kWh (94 Fortsættes side 48

Kabinen kunne godt ligne noget fra en regulær luksusbil.

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

47

handson

Dette bilmærke har et skørt navn ... men bilerne bør du holde øje med Fortsat fra side 47

kWh netto), som giver op til 620 kilometers rækkevidde efter WLTP-standarden.

Det blev dog kun til en kort køretur i vores testseance, hvorfor det reelle forbrug ikke kunne undersøges nærmere.

Luksus-kabine Hvad der dog slår en, så snart man træder ind i Zeekr, er ambitionsniveauet.

Materiale- og samle-kvalitet har utvivlsomt de dyre tyske mærker for øje med en finish, som normalt kun findes i premium-biler.

Man kan dog genkende slægtskabet med Volvo og Polestar flere steder – for eksempel på vindues-knapperne, som også er set i de to søsterselskabers biler.

Det overordnede indtryk er dog, at bilen er helt sin egen med en nydelig kobberfinish her og der og en stort centralt monteret 15,4” infotainment-display,

Materiale- og samle-kvalitet har utvivlsomt de dyre tyske mærker for øje med en finish, som normalt kun findes i premium-biler.

48

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

der lystrer, som det skal.

På bagsæderne får passagerne også en skærm at lege med, men dog kun til at styre ambient-belysningen og klimaanlægget.

Hvor Volvo og Polestar benytter Googles dedikerede Android Automotive-system med tilhørende app-butik, anvender Zeekr sit eget system, som på mange måder synes at være inspireret af Tesla.

Trådløs Carplay og Android Auto er dog en mulighed her modsat hos Tesla.

Som fører får man også et lille digitalt instrumentbræt at arbejde med. Det er i denne testbil suppleret af et velfungerende heads-up display til at få de vigtigste køreoplysninger serveret.

Meget af selve betjeningen af bilen kan styres igennem det fysisk veldisponerede rat, hvor man dog skal betjene nogle blanke, kapacitive flader, som let vil blive fedtede.

Velafstemt sag Zeekr 001 bliver her testet i en Performance-version, hvilket betyder, at der er hele 544 hestekræfter til disposition fordelt over både for- og bagaksel.

Når de udløses, katapulterer det selvfølgelig bilen frem, og 0-100 tider på under fire sekunder er en mulighed her.

En mere fornuftspræget ’Long Range’-version med halvt så mange heste og baghjulstræk er også en mulighed.

Skal det være skørt, skulle en afsindig ’FR’ version med 1.247 hestekræfter også være på bedding.

De 544 heste, som jeg har til disposition, er dog alt rigeligt, men vigtigst er det, at bilens øvrige komponenter kan følge med.

Selvom der alene er tale om den almindelige undervogn, blev asfaltens ujævnheder håndteret på komfortabel vis. Her er også mulighed for adaptiv affjedring.

Selve styrtøjet er også velafstemt, dog mere til det løse end det faste – og her tilbydes ikke mulighed for at justere inputtet som i en Polestar.

Man kan være i tvivl om, hvor Zeekr vil positionere sig blandt søstermodellerne fra Volvo, Polestar og Lotus.

Ud fra Zeekr 001’s køreegenskaber befinder vi os mellem den mere komfortable Volvo og den mere dynamiske Polestar.

Målt på luksus-indtryk er det dog Lotus, der sigtes efter.

Potentielt kup Zeekr 001 er ikke landet i Danmark Her er lækkert at køre og endnu, og fra den sidde foran i en danske organisatiZeekr 001 on lyder det, at vi skal vente til midten af 2024, før de første biler kan forventes at trille over grænsen.

Prisen har vi dog allerede nogle interessante indikationer på.

I Holland debuterer Zeekr 001 i sin grundmodel til 62.499 euro, svarende til 466.350 kroner.

Den danske moms- og afgiftsstruktur vil dog lægge lidt til den pris, men en pris under den halve million synes sandsynlig.

Dermed lander Zeekr 001 i samme prisleje som VW ID.7 og givetvis et stykke under det, som platform-søsteren Polestar 4 vil debutere til.

Kvalitetsindtrykket og den første køretur giver mig grund til at tro, at Zeekr X kan blive et potentielt kup i den øvre firmabilsklasse. •

handson Zeekr 001 er indstillet på at køre over 600 kilometer per opladning takket været sit 100 kWh store batteri.

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

49

Af Jim Nielsen Forretningsrådgiver og adm. direktør for Knowit

OPINION

Ledelse og læring bliver forandret, når bølgen af generativ AI skyller ind over os

K

valificerede gæt siger, at verden i de seneste måneder er beriget med 5000 forskellige AI-applikationer.

Ale kender ChatGPT, men har du hørt om Jasper, Copy AI og Quillbot, der også genererer tekst?

Eller hvad med Fliki, SuperCreator og Runway, som laver video? Og så er der også nye AI-værktøjer i kategorierne lyd, billede, kode og produktivitet.

Eller hvad med Microsofts Copilot, som lige nu er ved at blive en fast ingrediens på Office 365 og Windows? (Hvis altså din it-afdeling vil bruge pengene på det).

Forandringen er lynhurtig og meget grundlæggende. Den kommer til at ændre, hvordan man leder (i hvert fald på teknologi-området) og hvordan man lærer.

Den kommer også til at påvirke, hvordan vi måler produktivitet og forandrer opgaver, funktioner og organisationer.

Omfavn kontroltabet Jeg tror, at det er omsonst at tro på fuld kontrol over udviklingen og udrulningen af generativ AI, fordi den ”kører af sig selv”.

Mit hovedbudskab er, at vi må omfavne kontroltabet for at minimere det. Vi skal kaste os ud i det, for medarbejdere, kolleger og kunder er i fuld gang.

Vi har ganske vist lige været involveret i et projekt for en A-kasse, som ønskede at bruge ChatGPT 4.0 til medlemskommunikationen.

50

Computerworld nr. 10 • 24. november 2023

Den blev fodret med lovsamlingen og præcedens fra afsagte domme, så den kunne besvare medlemsspørgsmål.

Prototypen kører internt og leverer gode svar i 92 procent af tilfældene i den testcase, vi opstillede på mulige medlemsspørgsmål.

Bryder gængse kategorier A-kassens styrede tilgang til ChatGPT sker med en vis kontrol af effekten, men hvad med alle de andre områder, hvor generativ AI bliver en del af vores hverdag, uden at vi som organisationer har besluttet det?

Forleden talte jeg med en 62-årig leder fra den offentlige sektor, der fortalte om hans avancerede brug af ChatGPT. It’s all over the place.

Generativ AI bryder med gængse kategorier på en række områder.

Den fjerner barrierer for individet og udvider mulighederne for, hvad enkeltpersoner kan gøre.

Giver adgang til nye kompetencer og redefinerer betydningen af “ekspertise”, når man på ingen tid skaber en professionel video eller får en 90 pct brugbar ekspert-tekst.

Demokratisering Der er et element af demokratisering. Uanset hvor rig du er, kan du ikke købe dig til bedre advokater, bedre investeringsrådgivere, bedre sundhedsvejledere eller bedre undervisere.

Specialiseret viden bliver alment tilgængelig, og små virk-

Vi må erkende, at generativ AI kommer af sig selv, og derfor gør vi klogt i at skabe rum, hvor vi synliggør og deler erfaringer.

somheder får adgang til samme ressourcer som de store.

Jeg hæfter mig også ved, at generativ AI er så nem og hurtig at bruge, at den kommer ind i organisationerne nedefra og som et personligt arbejdsværktøj.

Det går så hurtigt, at klassisk uddannelse og træning er for langsom. Vi kan knap nok nå at lære af hinanden.

Dertil kommer at disse værktøjer udvikler sig, i takt med at vi bruger dem.

De svarer jo netop ikke ens på samme spørgsmål, fordi de hele tiden opsuger og ”ser” nye sammenhænge.

Lære og lede Vi står med andre ord med nogle gigantiske udfordringer i forhold til at lede og lære om denne udvikling.

Vi må erkende, at generativ AI kommer af sig selv, og derfor gør vi klogt i at skabe rum, hvor vi

synliggør og deler erfaringer.

Vi får brug for regelmæssige brainstorm-sessioner, hvor teams - ledere og kolleger - diskuterer, hvordan fremtidens landskab vil se ud, og hvordan organisationen kan forberede sig.

Medarbejdere skal selvfølgelig også have adgang til kurser og workshops, der holder dem opdaterede om teknologi og tendenser.

Nogle steder i organisationen må vi dedikere ressourcer til at overvåge og analysere den teknologiske udvikling, startups og innovation.

Samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner kan være kilder til banebrydende forskning og innovation.

Hollywoods gode eksempel Vi skal altså lære og lede på samme tid.

Det må nødvendigvis blive helt i øjenhøjde med de faggrupper, der er involveret. Her er Hollywood måske et godt eksempel.

Gennem flere måneder her i 2023 var der en glødende konflikt mellem manuskriptforfatterne og filmselskaberne.

Filmproduktionen gik i stå og mange skuespillere sluttede op om konflikten.

Nu er den konflikt overstået, og et forlig er indgået.

Hollywoods manuskriptforfattere opnåede faktisk kontrol over filmselskabernes brug af AI til at skrive manuskripter. Det blev en del af løsningen på konflikten.

Generativ AI vender op og ned på det meste. •

Har du også en holdning? markante meninger om it  videndeling  den gode fortælling computerworld.dk/klumme

Jeg driver

digitale processer på TV 2

Cand.it. er kandidater i digitalisering og er derfor

Cand.it.erne er unikke med det til fælles, at de

oplagte forandringsagenter i den digitale trans-

formår at være bindeled mellem teknologi, for-

formation. Præcis som Lea herover er det for

retning og mennesker og har fokus på at skabe

TV 2 Danmark.

digitalisering i virkeligheden.

Med en række forskellige cand.it.-specialiseringer

Bliv klogere på, hvad cand.it. kan gøre for din virksomhed, og læs mere på cand-it-vest.dk

kan du finde den helt rette digitale profil til din virksomhed.