Daniel KAPITEL 1 1 I Jojakims, Judas konges, tredje regeringsår kom Nebukadnezar, Babylons konge, til Jerusalem og belejrede det. 2 Og Herren gav Jojakim, Judas konge, i hans hånd, tillige med en del af Guds hus' kar, som han førte til Sinears land, til sin guds hus, og karrene bragte han ind i sin guds skatkammer. 3 Og kongen sagde til Aspenaz, sine hofmænds overhoved, at han skulle føre nogle af Israels børn og af kongens efterkommere og af fyrsterne; 4 Børn, som ikke havde nogen lyde, men var smukke at se til og kyndige i al visdom og kyndige i kundskab og forstod videnskab, og som var dygtige til at tjene i kongens palads, og som de kunne lære kaldæernes lærdom og sprog. 5 Og kongen fastsatte dem en daglig portion af kongens mad og af den vin, han drak, og opfostrede dem således i tre år, så de ved deres slutning kunne stå for kongens ansigt. 6 Blandt disse var af Judas efterkommere Daniel, Hananja, Misjael og Azarja. 7 hvem hofmandsøsteren gav navne, thi han gav Daniel navnet Beltesassar, Hananja Shadrak, Mishael Meshak og Azarja Abed-Nego. 8 Men Daniel besluttede i sit hjerte, at han ikke ville gøre sig uren med kongens mad eller med den vin, han drak; derfor bad han den øverste eunukker om ikke at gøre sig uren. 9 Gud havde bragt Daniel i nåde og kærlig gunst hos hoffederen. 10 Og den øverste hofmænd sagde til Daniel: "Jeg frygter min herre kongen, som har fastsat jeres mad og drikke. Hvorfor skulle han se jeres ansigter værre end de børn, der er af jeres slags? Så skal I lade mig bringe mit hoved i fare for kongen." 11 Da sagde Daniel til Melzar, som hoffederen havde sat over Daniel, Hananja, Misjael og Azarja: 12 Prøv dine tjenere i ti dage, så de kan give os grøntsager at spise og vand at drikke. 13 Lad så vores ansigter ses for dig, og ansigterne på de drenge, der spiser kongens mad, og gør med dine tjenere, som du ser. 14 Så samtykkede han i deres sag og satte dem på prøve i ti dage. 15 Og efter ti dages forløb så deres ansigter ud til at være smukkere og mere fyldige i kødet end alle de drenge, der havde spist kongens mad. 16 Således tog Melzar deres del af maden og den vin, de skulle drikke, og gav dem grøntsager. 17 Hvad disse fire drenge angår, gav Gud dem kundskab og indsigt i al slags lærdom og visdom, og Daniel forstod alle slags syner og drømme. 18 Da de dage var omme, da kongen havde sagt, at han skulle føre dem frem, førte den øverste eunukker dem frem for Nebukadnesar. 19 Og kongen talte med dem, og iblandt dem alle fandtes ingen som Daniel, Hananja, Misjael og Azarja; derfor trådte de frem for kongen.
20 Og i alle visdoms- og forstandssager, som kongen spurgte dem, fandt han, at de var ti gange bedre end alle magikerne og astrologerne i hele hans rige. 21 Og Daniel blev ved lige til kong Kyros' første regeringsår. KAPITEL 2 1 I Nebukadnesars andet regeringsår drømte Nebukadnesar drømme, hvorved hans ånd blev urolig, og hans søvn ophørte. 2 Da befalede kongen at kalde magikerne, astrologerne, troldmændene og kaldæerne til sig for at fortælle kongen hans drømme. Så kom de og trådte frem for kongen. 3 Og kongen sagde til dem: Jeg har drømt en drøm, og min ånd var urolig over at få at vide drømmen. 4 Da sagde kaldæerne til kongen på arameisk: "Kongen leve evigt! Fortæl dine tjenere drømmen, så vil vi vise dig dens betydning." 5 Kongen svarede kaldæerne: "Sagen er ukendt for mig. Hvis I ikke fortæller mig drømmen og dens tydning, skal I hugges sønder og sammen, og jeres huse skal gøres til møddinger." 6 Men hvis I fortæller mig drømmen og dens tydning, skal I modtage gaver og belønninger og stor ære fra mig. Fortæl mig derfor drømmen og dens tydning. 7 De svarede igen og sagde: "Kongen må fortælle sine tjenere drømmen, så skal vi vise ham dens betydning." 8 Kongen svarede og sagde: "Jeg ved med sikkerhed, at I vil vinde tid, for I ser, at sagen er gået fra mig." 9 Men hvis I ikke fortæller mig drømmen, gælder der kun én beslutning for jer: I har tænkt løgne og fordærvede ord på at tale for mig, indtil tiden skifter. Fortæl mig derfor drømmen, så skal jeg vide, at I kan tyde den for mig. 10 Kaldæerne svarede kongen og sagde: "Der er intet menneske på jorden, som kan fortælle kongens sag; derfor har ingen konge, herre eller hersker spurgt nogen magiker, astrolog eller kaldæer om sådan noget." 11 Og det er en sjælden ting, kongen kræver, og der er ingen anden, der kan lade det vide for kongen, undtagen guderne, hvis bolig ikke er blandt kødet. 12 Derfor blev kongen vred og meget rasende og befalede at udrydde alle Babylons vismænd. 13 Og dekretet om at de vise mænd skulle dræbes, udgik, og de ledte efter Daniel og hans medbrødre for at få dem dræbt. 14 Da svarede Daniel med råd og visdom Arjok, øversten for kongens livvagt, som var draget ud for at dræbe Babylons vismænd: 15 Han svarede Arjok, kongens høvedsmand, og sagde: "Hvorfor er denne befaling fra kongen så hastig?" Så lod Arjok Daniel vide, hvad der var sket. 16 Så gik Daniel ind og bad kongen om at give ham tid, så han kunne fortælle kongen udtydningen. 17 Så gik Daniel hjem og fortalte sine venner Hananja, Mishael og Azarja, hvad der var sket. 18 at de ville bede Himmelens Gud om barmhjertighed angående denne hemmelighed, så Daniel og hans medbrødre ikke skulle omkomme sammen med resten af Babylons vismænd. 19 Da blev Hemmeligheden åbenbaret for Daniel i et Nattesyn, og Daniel priste Himmelens Gud.