4 minute read

DET POLITISKE HJØRNE

Next Article
LEJETJEK

LEJETJEK

En politisk skillevej Vores svar er de samme

Valgkampen er overstået. Mens jeg skriver disse linjer, forhandler partierne. Men det er ikke lette forhandlinger. Det nye Folketing skal nemlig håndtere økonomiske udfordringer, der er helt anderledes, end i den periode vi kommer fra. For EjendomDanmark og branchen er opgaven dog den samme: Vi skal vise, hvorfor vi er en del af løsningen på de store samfundsudfordringer. Og så skal vi forklare, at de lette løsningers tid er forbi.

Huslejeloft i en valgkampstid

Valgkampen var meget utraditionel. Reelt begyndte den allerede kort før sommerferien, hvor de Radikale stillede et mistillidsvotum i slowmotion til den socialdemokratiske regering. Derfor var regeringen efter sommerferien særdeles aktiv i håndteringen af de inflationsudfordringer, vi alle rammes af. Blandingen af valgkamp og forhandlinger var absolut ikke en god cocktail i en tid, hvor vi ser ind i en helt anderledes økonomisk virkelighed. Det er huslejeloftet et godt – men også ærgerligt – eksempel på.

Danskerne har nu sammensat et Folketing, hvor den røde blok reelt gik tilbage, men hvor Socialdemokratiet er styrket. Samtidig ser det ud til, at partier, der har fokuseret på et bredere samarbejde, står langt stærkere. Det kan blive afgørende for regeringsdannelsen.

Ingen lette løsninger

Nu ser den økonomiske fremtid mere dyster ud. Renterne er steget voldsomt, og inflationen er fortsat langt voldsommere, end vi har oplevet i årtier. Klimakrisen er – desværre – heller ikke afblæst. I vores nuværende situation er der ingen lette løsninger, og der er brug mere gennemtænkte, ansvarlige og langtidsholdbare svar.

Den første vanskelige opgave bliver at få ændret den foreslåede model til en lagerbeskatning. Dialogen med de politiske partier har været i gang længe, og både de økonomiske samt klimamæssige argumenter for en ny løsningsmodel er mange. Men det er ganske enkelt altid vanskeligt at få ændret forslag, som er så tæt på at kunne vedtages.

En ansvarlig branche

Lagerskat er et godt eksempel på, at opgaven for EjendomDanmark og branchen ikke har ændret sig – selvom Folketinget er sammensat på ny. Tværtimod. Vi skal i endnu højere grad vise, at vi er en ansvarlig branche med en stor betydning for Danmarks økonomi. Og vi skal stå ved og være stolte af, hvor afgørende en rolle vi spiller i udviklingen af samfundet. Derfor vil EjendomDanmark i de kommende år styrke dialogen med det nye Folketing endnu mere. Vi vil spille konstruktive løsninger og forslag ind, der styrker dansk økonomi og bidrager til en bæredygtig udvikling. Det har Danmark brug for.

je@ejd.dk

PA-chef Jan Ellebye

November. Tilbage hos @tv2newsdk her til morgen. Selv efter vinterhjælpen viser vores beregninger, at minimum 50.000 husstande i de almene boligområder hver måned har flere udgifter, end de har indtægter. Vi foreslår et midlertidigt målrettet tilskud via boligsikring og -ydelse. #dkpol

Solveig Råberg Tingey

VICEADMINISTRERENDE DIREKTØR I ALMENE BOLIGER

Foto: Lars Græsborg Mathiesen.

Hvis vi ikke kan løse det her problem, skal vi også til at overveje, hvor mange private byggetilladelser vi overhovedet vil give.

Jonas Bjørn Jensen, politisk ordfører for Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation til Politiken Byrum

Alexander P. Barlow

PROJEKTCHEF HOS BALDER

November. I dag kunne Balder Danmark A/S indflytningsteam overdrage nøglerne til over 60 tilfredse familier i Green Hills etape 1. Mange af jer kender godt følelsen…

Der er altså noget helt særligt over at opleve de første familier pakke deres sager ud i et projekt, som for kort tid siden blot var tanker og papir.

Jeg fandt en stund for mig selv til at nyde en kop kaffe på en af altanerne med udsigt over gårdmiljøet, mens der blev flyttet ind Jeg bliver aldrig træt af det Jeppe Juul Borre

CHEFØKONOM I ARBEJDERNES LANDSBANK

November. Boligpriserne fortsatte ned i oktober viser nye tal.

Det er nu femte måned i træk med faldende priser på lejligheder og fjerde måned for huse.

Højere renter, energipriser og øget økonomisk usikkerhed bider på boligmarkedet. #dkbolig #dkøko

Frederik Barfoed

KONCERNDIREKTØR I BARFOED GROUP

November. Lagerskatten er efter min opfattelse den værste ingrediens i the perfect storm, som findes i øjeblikket med stigende renter, stigende energipriser osv. Der ville lagerskatten have så store samfundsmæssige konsekvenser, at det ville sætte rigtig mange ting i stå. Frederik Barfoed til EjendomsWatch. Måske var det på tide at etablere én samlet – endda politisk uafhængig – instans, hvis eneste formål var kvalitets- og konsekvensvurdering af lovforslag og en mere systematisk gennemførelse af høringer.

Chefrådgiver Morten Jarlbæk Pedersen EjendomDanmark i kronik på Altinget

Morten Jarlbæk Pedersen

CHEFRÅDGIVER HOS EJENDOMDAMARK

This article is from: