7 minute read

EJENDOMSVENLIGHED

”Øget tryghed er mantraet hos os”

Fritidsjob, foreningsliv og et netværk af kommunale medarbejdere skal hjælpe børn og unge på ret kurs i Ishøj. Det tyder på, at arbejdet har båret frugt. Statistikken over indbrud og hærværk er på vej ned, og det har blandt andet bidraget til, at kommunen er rykket 59 pladser frem på ejendomsvenlighedslisten.

Tekst Stine Rud Skov Foto Jeppe Carlsen

Sidste år havde Ishøj en placering som nr. 86 på listen over Danmarks mest ejendomsvenlige kommuner, men i år ser det anderledes lyst ud. Ishøj lander på en 27.-plads og er derfor højdespringer i EjendomDanmarks undersøgelse af ejendomsvenligheden. Kommunen har blandt andet fået point for at have sænket antallet af indbrud og hærværk.

Forskellige tiltag rettet mod unge, kan have smittet positivt af på statistikken, mener Mette Engbæk Jensen, der er leder for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse i Center for Børn og Forebyggelse. ”Vi vil gerne arbejde ud fra tal og ikke bare fornemmelser, så vi dykker ofte ned i kriminalitetsstatistikkerne for at holde øje med den aktuelle situation. Som alle andre kommuner har vi uheldige unge, der begår kriminalitet. Dem skal vi hjælpe til at få en anden livsbane, og det gør vi gennem en række forskellige initiativer.”

Tryghedskig

Et af de initiativer, Ishøj Kommune står bag, er netværket ”Unge Udenfor.” Netværket skal sikre en øget tryghed på udendørsarealerne i Ishøj. Samarbejdet sker på tværs af de kommunale afdelinger. Ud over afdelingen for tryghed og kriminalitetsforebyggelse består netværket af blandt andre repræsentanter fra Center for Vej, Park og Miljø og gadeplansmedarbejdere. ”Formålet er at gøre byen til et dejligt sted, men også sørge for at mindske utryghedsvækkende og uhensigtsmæssig adfærd,” siger Mette Engbæk Jensen.

Netværket foretager blandt andet løbende tryghedskig, hvor de vurderer, hvad der skal til for at optimere på de steder, hvor de unge hænger ud. ”Har vi konstateret hærværk som for eksempel smadrede ruder eller graffiti, så gælder det selvfølgelig om at få udbedret skaderne og se på, hvilke løsninger der skal til, så

EJENDOMSVENLIGHED

Derfor får Ishøj Kommune point

Ishøj har sænket ejendomsforbrydelser med 2,5 fra 17,1 til 14,6. Det er stadig over landsgennemsnittet på 9, men siden 2015 har de reduceret ejendomsforbrydelser med over en tredjedel. Derudover har Ishøj sænket timeprisen på byggesager fra 629 kr. til 500 kr. Sagsbehandlingstiden på byggesager er reduceret fra 55 til 38 dage. det ikke sker igen. Er der blinde vinkler i området? Måske skal bevoksningen beskæres, eller der skal en ekstra lampe op. Det kan også være, at der er enkelte unge mennesker, vi skal have en snak med.”

Hurtig håndtering

Fire kommunale gadeplansmedarbejdere holder et særligt vågent øje med de unge. Medarbejderne kommer fast hver uge på skolerne for at få en opdatering på, hvad der rører sig, og om der er elever, de skal være særligt opmærksomme på. ”De kender mange af børnene og deres familier. Den slags relationer skal man bestemt ikke underkende,” siger Mette Engbæk Jensen.

Det er også gadeplansmedarbejdernes opgave at få anmeldt hærværk. Opdager de, at der for eksempel er kommet graffiti i en tunnel eller på et plankeværk, bliver det rapporteret, så medarbejdere i Center for Vej, Park og

Miljø kan rykke hurtigt ud og få det fjernet.

Netværket betyder også, at de kommunale medarbejdere generelt holder øjne og ører åbne og kan anmelde både materielle skader og en utryg adfærd. ”At have en fælles indgang er et rigtig godt redskab og gør, at vi hurtigt kan håndtere en utryg situation. For eksempel kan institutionsledere kontakte os, hvis de oplever en utryghedsskabende adfærd.”

Dans og skattejagt

Ud over det tværfaglige samarbejde i kommunen er Ishøj gået sammen med en række almene boligselskaber om en boligsocial helhedsplan i Vejleåparken - et af de store almene beboelsesområder i Ishøj. Helhedsplanen skal over en fireårig periode bidrage til at skabe gode rammer for fællesskabet og en generelt positiv udvikling i området gennem forskellige tiltag. Formålet er at sikre tryghed, trivsel og forebygge kriminalitet. ”Gennem helhedsplanen inddrager vi de borgere, der er tilknyttet området. Det har været ret succesfuldt. Hvis man først kender hinanden, så er sandsynligheden for, at man stjæler fra naboen, ikke så stor,” siger Mette Engbæk Jensen.

Som led i forebyggelsen mod indbrud har kommunen samtidig slået et slag for ordningen nabohjælp, som mange af beboerne har tilmeldt sig. ”Det gælder om at få aktiveret og hjulpet hinanden på tværs. Der findes rigtig mange ressourcer ude i boligområderne, som gerne vil bidrage.”

I helhedsplanen for Vejleåparken indgår der samtidig en række aktiviteter året rundt, som kan holde de unge beskæftiget. Unge, der interesserer sig for musik og dans, kan øve sig på områdets ”Urban Academy”’, hvor der er et lydstudie og en dansesal. Men der I Ishøj er Vejleåparken med almene boliger i fokus. Ifølge Mette Engbæk Jensen, leder for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse i Center for Børn og Forebyggelse, er beboelsesområdet inde i en positiv

udvikling.

ØVRIGE INDSATSER I ISHØJ KOMMUNE

Tilbud om fritidsaktiviteter

Gadefodbold, dans eller streetbasket. Kommunen har en lang række tilbud om fritidsaktiviteter, hvor formålet er at trække de unge væk fra gaden og over til et sundere miljø.

En fritidsjobordning

Ishøj Kommune samarbejder med en række lokale erhvervsdrivende om at tilbyde fritidsjob. Tilbuddet er rettet mod unge, som man fra kommunens side kan være bekymret for er på vej ud på kanten af loven, eller som ofte hænger ud på gaden. Ordningen skal bygge bro til erhvervslivet, så de unge på sigt kan passe et almindeligt fritidsjob.

Samarbejde med lokalpoliti

Ishøj Kommune har et godt samarbejde med lokalpolitiet. De unge kender lokalbetjentene, som er synlige i gadebilledet, og det har en præventiv effekt.

er også familieaktiviteter som skattejagt og legedage.

Natteravne, BABA og bydelsmødre

Ishøj Kommune håber på, at den til næste års undersøgelse boner endnu mere positivt ud. I 2020 har man igangsat flere tiltag, der skal bidrage til ro og orden i byen. Natteravne er blevet en fast del af bybilledet fredag og lørdag nat, og i september 2020 rullede de to landsdækkende projekter ud: Bydelsmødre og projekt BABA.

Bydelsmødre er kvinder, som området for at støtte andre kvinder, som ofte er isolerede, og som det etablerede system kan have vanskeligt ved at nå.

gør en frivillig indsats i lokalProjekt BABA henvender sig til fædrene og arbejder for at styrke deres deltagelse i børnenes liv. Indsatsen støtter særligt fædre med anden etnisk baggrund i at involvere sig i børnenes liv i samspil med blandt andre kommune, børnehave og skole. ”Alle de nye tiltag skal gerne skabe mere trygge hjem og mere tryghed i byen. Øget tryghed er mantraet hos os,” siger Mette Engbæk Jensen.

DET

SKER

15. december, København

Kursus Gennemgribende forbedrede boliglejemål og § 5,2

Få et grundigt kendskab til reglerne om gennemgribende forbedringer, og bliv opdateret på, hvordan du skal håndtere de nye skærpede regler for lejlighedsmoderniseringer. Du får indblik i de mange krav, der stilles til lejligheden, ejendommens energitilstand, moderniseringens omfang, orienteringspligt mv. Kurset holdes kl. 9.30-16.00. 16. december, København

Kursus Ejendomsavancebeskatning

På kurset lærer du, hvordan ejendomsavancebeskatningen er skruet sammen, og hvad du skal være opmærksom på ved udarbejdelse af værdiansættelser og regnskab. Du bliver opdateret på de forventede effekter af regeringens forslag om at indføre en ny løbende lagerbeskatning af ejendomsavancer – og får gode råd til, hvordan du bør forholde dig. Kurset holdes kl. 9.30-13.00. ½

Gå på kursus hjemmefra

EjendomDanmarks kurser streames som udgangspunkt, så du kan følge med hjemmefra. Se vores store udvalg af kurser på ejd.dk.

10. december, København

Kursus Ændringer i ejerlejlighedsloven og ny normalvedtægt

Kurset giver dig en gennemgang af de ændringer, der er foretaget i ejerlejlighedsloven i 2020 – herunder reglerne om adgang til ejerlejligheden, husorden, den nye generalklausul og nyskabelsen om ejerforeningens beføjelser ved en ejers misligholdelse.

Kurset holdes kl. 9.30-13.00. 3. december, København

Kursus Nye regler for § 5, stk. 2-moderniseringer

Du bliver i detaljer opdateret på de helt nye og restriktive regler for gennemgribende modernisering. Vi går bag om det politiske spin og gennemgår grundigt de nye regler og konsekvenser. Kurset holdes kl. 9.30-13.00. 25. november, Odense

Ejendomsforeningen Fyn holder informationsmøde

Kom og hør EjendomDanmarks juridiske konsulenter Thit Topsøe-Jensen og Ramin Salek orientere om nyeste retspraksis, reglerne for gennemgribende moderniserede lejemål, lagerbeskatning på ejendomme mv.

Mødet holdes i samarbejde med EjendomDanmark og er for medlemmer af Ejendomsforeningen Fyn. Pris for en-to deltagere er 325 kr. pr. deltager og for efterfølgende deltagere er prisen 750 kr. pr. deltager. Tilmelding til vsk@effyn.dk. Kurset holdes hos Nature Energy Park, kl. 08.30–ca. kl. 15.45.

2. december, København

Kursus Forbrugsregnskaber

Bliv helt skarp på reglerne for at udarbejde og aflægge forbrugsregnskaber. Kurset giver dig et indgående kendskab til lejelovgivningens regler om aflæggelse af forbrugsregnskaber. Fokus vil være på boliglejemål, men du vil også blive præsenteret for reglerne for erhvervslejemål i hovedtræk.

Kurset holdes kl. 9.30-13.00.

This article is from: