10 minute read

REKRUTTERING

Brug for 9.000 kolleger

De kommende ti år skal den danske ejendomsbranche tiltrække i omegnen af 8.800 ekstra ansatte, viser ny analyse. Efterspørgslen skyldes blandt andet nye krav og en løbende professionalisering af branchen samt et stort behov for øgede ejendomsinvesteringer.

Tekst: Cecilie Lund Vinther

Der er et øget behov for investeringer i de danske ejendomme. Samtidig står ejendomsbranchen over for en udfordring, som er endnu større end for arbejdsstyrken i Danmark generelt; nemlig at en stor del af medarbejderne er på vej på pension. Alt i alt betyder det, at der alene i ejendomsbranchen er brug for 8.800 flere hænder over de kommende ti år.

Aftale om mere arbejdskraft

Der er stort politisk fokus på udfordringen, og regeringen indgik i januar en aftale, der skal sikre mere arbejdskraft. Men der er brug for yderligere initiativer, påpeger EjendomDanmark: ”Der er brug for de store samfundsmæssige løsninger, og så skal alle os i ejendomsbranchen løfte, hvor vi kan. Det er nemlig nødvendigt, hvis vi skal fastholde de dygtigste folk, samtidig med at vi tiltrækker fremtidens talenter,” siger Henrik Dahl Jeppesen, formand for EjendomDanmark, og fortsætter: ”Derfor skal incitamenterne til fastholdelse af de ældre medarbejdere forbedres, de yngre årgange skal have lettere adgang til branchen, og vi skal smidiggøre tiltrækningen af international arbejdskraft. Vi skal hverken som branche eller samfund stoppe, hvor vi er nu – vi skal videre.”

Gode til at fastholde ”det grå guld”

Det kommer også til at påvirke ejendomsbranchen, at en stor gruppe af branchens medarbejdere nærmer sig pensionsalderen. EjendomDanmarks beregninger viser, at cirka 20 procent af ejendomsbranchens medarbejdere allerede er fyldt 60 år, mens andelen i det samlede arbejdsmarked over 60 er 11,5 procent: ”I virkeligheden fortæller det to ting: For det første at vi er lykkedes med at fastholde vores kompetente medarbejdere og sikre et godt arbejdsliv helt frem til pensionsalderen. Vi skal være stolte af, at vi fastholder det såkaldte ”grå guld”. Men det fortæller os selvfølgelig også, at vi risikerer at blive ramt af manglen på arbejdskraft før andre. Vi er nødt til at være bedre til at få de unge om bord,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

Medarbejdere over 65 år udgør i ejendomsbranchen over ti procent, mens de ”blot” udgør fire procent på arbejdsmarkedet generelt.

Foto: CompanYoung.

Fuld speed på rekruttering

EjendomDanmark har igangsat en større indsats, der skal sætte skub i rekrutteringen af fremtidens medarbejdere. En ny hjemmeside, en jobportal, to nye uddannelser og et ambassadørkorps skal sikre, at kandidater får øje på branchen.

Tekst: Stine Rud Skov

EjendomDanmark har det seneste år lanceret mange nye tiltag, alle med samme formål – at gøre ejendomsbranchen endnu mere synlig og attraktiv som karrierevej for den kommende generation af medarbejdere. ”Der er stor rift om de unge, dygtige kandidater, og mange brancher kæmper i øjeblikket om de yngre generationers opmærksomhed. Ejendomsbranchen tilbyder et alsidigt arbejde og karrieremuligheder, der giver adgang til både at arbejde med mennesker og at være med til at præge og bidrage til den bæredygtige udvikling til gavn for hele branchen og for samfundet. Det skal vi have kommunikeret ud,” siger Henrik Dahl Jeppesen, formand for EjendomDanmark.

Der mangler allerede hænder inden for de mange forskellige jobfunktioner, ejendomsbranchen tilbyder – for eksempel Investment Managers, Property Managers, Asset Managers, ejendomsteknikere og -udviklere, erhvervsmæglere, akademikere og kontoransatte. ”Vi er sikre på, at vi via forskellige indsatser sammen med vores mange medlemmer kan gøre en forskel. Vores indsats er selvfølgelig ikke tidsbegrænset, det er noget, vi fortsat kommer til at bruge tid og ressourcer på i 2022 og i de kommende år,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

Alsidig branche med gode jobmuligheder

Propertycareers.dk giver et indblik i ejendomsbranchens mange karriere- og uddannelsesveje. Besøgende kan læse om, hvad jobbet inden for blandt andet Asset, Property og Facility Management indebærer. På hjemmesiden møder de besøgende også

På Facebooksiden Property Careers bliver de besøgende mødt af en række ambassadører fra branchen, der fortæller om deres spændende hverdag.

Kampagnen består også af fem videoer, hvor en række ambassadører fra branchen fortæller om deres spændende hverdag. Klik ind på Propertycareers.dk

forskellige aktører i branchen, der via film og billeder giver et indblik i deres spændende arbejdsliv og hverdag på en af de mange arbejdspladser i ejendomsbranchen.

Ny jobportal

Propertycareers.dk slår samtidig dørene op for en helt ny jobportal, der giver et samlet overblik over de mange aktuelle jobmuligheder i ejendomsbranchen. ”Mange i branchen har allerede i dag problemer med at få rekrutteret den fornødne arbejdskraft. Med en fælles indgang til de forskellige job kan vi sætte ekstra spot på, at der er et væld af spændende muligheder. Det vil være en kæmpe fordel. Vi kan derfor kun opfordre til, at vores medlemmer benytter sig af muligheden for at flage ledige stillinger og støtter op om dette vigtige, fælles tiltag,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

Jobportalen skal understøtte kampagnebudskabet om, at ejendomsbranchen er en alsidig og spændende karrierevej, hvor bæredygtighed og socialt ansvar spiller en afgørende rolle, uddyber Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, og fortsætter: ”For nysgerrige skal jobportalen sætte to streger under, at der er ufattelig mange meningsfulde job at få i ejendomsbranchen. Samtidig får virksomhederne mulighed for at eksponere deres egen virksomhed til fremtidens medarbejdere.”

Ud over kampagnen har EjendomDanmark i 2021 søsat to nye efteruddannelsestilbud for at styrke karrieremulighederne i branchen, nemlig bacheloruddannelsen property and asset management og den fleksible masteruddannelse minor in real estate.

Med de nye uddannelser har virksomhederne i ejendomsbranchen endnu bedre mulighed for at fastholde de dygtige medarbejdere og udvikle deres kompetencer gennem videreuddannelse, men også tiltrække nye talenter.

Fagene på de nye uddannelser kan også tages enkeltvist som for eksempel efteruddannelser af nuværende medarbejdere i branchen.

Hvor det i opstartsperioden vil være gratis for ejendomsbranchen at annoncere efter nye medarbejdere, vil det på sigt koste et mindre beløb at annoncere på jobportalen. ”Betaling for annonceringen skal bruges til at lave nyt content og annoncere på de sociale medier, så der kommer endnu mere spot på ejendomsbranchen til glæde for os alle. Sammen er vi stærkere,” siger Morten Marott Larsen.

Branchen er ambassadør

Studerende på finansuddannelserne på erhvervsakademierne og på landets ungdomsuddannelser og universiteter skal have øjnene op for branchen. Et ambassadørkorps, sammensat af yngre medarbejdere, har derfor fået til opgave at give et indblik i deres hverdag via sociale medier som Snapchat, Instagram og facebooksiden Property Careers. ”Medarbejderne er ambassadører for en spændende karrierevej. Vores nye ambassadørkorps fortæller blandt andet om deres vej ind i branchen. Hvad motiverede dem, og hvad er de specielt glade for. Vores mål er, at unge skal høre om ejendomsbranchen før, under og efter deres uddannelsesvalg,” siger Morten Marott Larsen.

Branchen er alsidig, og man kan arbejde med både jura, økonomi og kunder

Peter Asbjørn Fonager Villadsen, trainee hos investeringsselskabet Difko, og Tara Naomi Hein Clausen, projektleder hos Newsec er blandt de ambassadører, der skal få unges øjne op for ejendomsbranchen. Mød dem på propertycareers.dk og facebooksiden Property Careers.

Hvad indebærer jobbet som ejendomsadministrator? Det spørgsmål bliver Peter ofte mødt med, når han fortæller om sit arbejde. ”Mange ved slet ikke, hvad en ejendomsadministrator er, og jeg må ofte forklare det til mine venner og bekendte. Derfor synes jeg, det er en spændende og vigtig opgave,” siger han.

Et af Peters mål er at få nye studerende til at få øjnene op for branchen. Han blev selv opmærksom på de muligheder, ejendomsbranchen byder på, da han studerede til finansøkonom. Her var drømmen ellers at ende ud som ejendomsmægler, men en underviser på uddannelsen, gjorde ham opmærksom på, at ejendomsbranchen også kunne være en mulighed. ”Branchen er alsidig, og man kan arbejde med mange aspekter som jura, økonomi og kundekontakt. Det var noget af det, der tiltalte mig, da jeg valgte at skifte spor. Samtidig er det en branche i vækst, og der kommer til at mangle medarbejdere pga. et kommende generationsskifte,” siger Peter.

Vigtig rolle

Tara har som Peter valgt at stille op som ambassadør for at sætte fokus på, hvor alsidigt arbejdet i ejendomsbranchen kan være. ”Vi sidder rigtig mange forskellige fagligheder i ejendomsbranchen, og det er skønt at se, hvordan sparring og samarbejde på tværs skaber en helhed for det gode liv i ejendommene,” siger hun. Samtidig mener hun, at branchen spiller en vigtig rolle i samfundet, både når det handler om klima og bæredygtighed, men også for dem der bor og lever i ejendommene – og det er også vigtige budskaber at få ud: ”Hvis vi kommer godt fra land og får tænkt de gode tiltag ind i ejendommene, kan vi i branchen være med til at præge den grønne udvikling i en positiv retning. Samtidig er vi alle afhængige af de ejendomme, vi bor og arbejder i, og branchen bidrager til at skabe de bedste rammer for folk at trives i.”

Du kan blandt andet følge Peter og Tara på Facebooksiden Property Careers.

TRYG BARNDOM I ØLSTYKKE

Jeg er opvokset i Ølstykke med min mor, far og lillebror. Mit barndomshjem var et gasbetonhus på 102 m2 med en lille have til. Vi boede tæt på skole og institution, og jeg havde masser af venner. Min far er uddannet håndværker og var i sine år på arbejdsmarkedet formand på byggepladser. Som barn fik jeg lov til at følge lidt med på sidelinjen. At opleve det koordineringsarbejde, der foregår på byggepladserne, er også noget af det, jeg elsker ved mit job i dag.

LIVET TOG FART

Min kæreste ville gerne have mig med til Aarhus. Jeg kunne ikke overskue at skulle bo i Jylland. Det var bare for to år, og så skulle jeg tilbage til Sjælland, tænkte jeg. Men så tog livet og min karriere fart. Poul Erik Bech ville ikke af med mig og åbnede derfor et Aarhus-kontor til ”mig”, hvor jeg boede sammen med EDC erhverv i mange år på Fredens Torv. Min kæreste og jeg flyttede sammen i hans hyggelige taglejlighed på Max Müllers Gade i bydelen Frederiksbjerg. Der var skrå vægge og kun to værelser.

HAVETERAPI

I 2015 gik min mand og jeg fra hinanden. Siden har jeg boet i et nybygget, lille rækkehus i Stavtrup. Huset minder om det, jeg selv er vokset op i. Jeg bor sammen med mine to drenge, men ellers er det første gang i mit liv, at jeg har haft mit helt eget sted, som jeg selv har kunnet indrette. Jeg elsker at være i min lille have, hvor det er ren terapi for mig at gå blandt blomsterne og luge. I 2019 skiftede jeg job igen og blev driftschef i Koncenton. Nu er jeg direktør i den del af virksomheden, der går under navnet Go’Bolig.

CHRISTINA RUUS FROST

Christina er direktør i Go’Bolig, der hører under ejendomsselskabet Koncenton. Født i 1978 og bor i Stavtrup med sine to drenge på 6 og 12 år.

Foto: Go’Bolig.

MØDET MED EJENDOMSBRANCHEN

Jeg flyttede hjemmefra som 22-årig, men kun et par kilometer væk fra familien. En af mine venner var lige blevet skilt og manglede en roommate. Han boede i samme typehus som mine forældre, så det var en nem overgang. I det hus læste jeg videre og tog de første skridt inden for min karriere. Efter nogle år på et revisionskontor blev jeg tilbudt en stilling i en ejendomsadministration, LEA Ejendomspartner (EDC Poul Erik Bech). Det var mit første, men ikke sidste job i ejendomsbranchen.

FRA STORBY TIL FORSTAD

Året efter investerede vi i en ejerlejlighed midt i Aarhus. Mine kollegaer fra EDC frarådede mig ellers købet, da de mente, den var alt for dyr. 1,65 millioner tilbage i 2004 var en vild pris for en 3-værelses på kun 80 m2. Efter syv år flyttede vi til den lille, hyggelige forstad Stavtrup i et nybygget hus på 190 m2. I samme periode skiftede jeg job efter 11 år hos Poul Erik Bech. Jeg begyndte som foreningsadministrator hos Newsec. Det var tid til at træde ned ad karrierestigen og koncentrere mig om min familie.

Tænk over, hvilken betydning en dør kan have.

En lejlighedsdør fra Daloc stopper ikke kun mados. Den stopper også brande og giftige røggasser, støj og indbrudstyve. Med den kan alle bo trygt, sikkert og hyggeligt i deres lejlighed. Vores lejlighedsdør har et unikt design, som gør, at den holder meget længe uden at miste sine beskyttende egenskaber. Det er en investering for livet. Og så er de totale omkostninger ikke højere end ved en almindelig dør. Hvordan er det muligt?

Læs mere om den ultimative lejlighedsdør på daloc.dk/trygthjem

This article is from: