Page 1

PDATEN updaten TRYKTE UDGAVE AF DK’S BEDSTE SKOLEBLAD

3. af udgave, november 2011 den trykte udgave DK’s bedste skoleblad 2. Årgang. Nr. 4. -læs online på htg.dk/update

do it yourself julegaver (side 12)

Interview med en vampyr (side 4)

De søde, de vaniljede, de krydrede, de fedtede – og de gode (stor test side 6)


om updaten

indhold

HTGupdate er gymnasiets skoleblad. Vi bringer artikler og billeder om livet på skolen og sørger for at du hele tiden kan holde dig orienteret om, hvad der sker på HTG. HTGupdate findes på nettet på www.htg.dk/update og i denne trykte udgave, Updaten, der udkommer 3-4 gange årligt.

Side 2 Om Updaten Side 3 Intro Side 4 Månedens person Side 6 Pebernøddetest Side 9 Læserbrev – Europabevægelsen Side 10 Konkurrence Side 11 Fra skolerådet Side 12 DIY julegaver Side 14 Facts og myter om jul Side 17 Sprogdag Side 18 Går jorden under? Side 20 Tråden & tegneserie

Vil du have en annonce i bladet, have en artikel med, eller være med i redaktionen, kan du altid kontakte os på lectio – gruppen hedder HTGupdate. Updaten Høje-Taastrup Gymnasium Frøgaard Alle 2 2630 Taastrup

Redaktionen

Redaktør: Maria Schou Journalister: Anine Mandrup Nikolajsen, 1y, Benedicte Reinsborg Pedersen, 1a, Masoumeh Ghaznavi, 1y, Mathies Brinckmann Wiencke, 2z, Melina Gharajehbarharg, 2y, Parwana Haydar, 1y Fotograf: Siobhan Judith Culleton, 2y 2


Intro Med en juleferie i udsigt er det med glæde at vi kan præsentere jer for årets juleudgave af Updaten. Hvis jorden ikke går under, håber vi at se jer til næste år – men ellers kan I nyde jeres sidste stunder med lidt pebernødder, mens I hygger jer med at lave julegaver til alle dem I kender – tips til alle tre dele kan læses i dette nummer. Husk at skynde jer at indsende jeres bud på en julemand – læs mere om konkurrencen på side 10! Vi har i dette nummer talt med et kendt ansigt på HTG, nemlig Nicolai Mai Yde fra 3a – som blandt andet pryder forsiden på årets HTG-folder. Og så ingen jul uden julede kendsgerninger – redaktionen har opsnuset lidt forskelligt af slagsen. Lidt ujulet er der også blevet plads til: Et læserbrev skrevet i forbindelse med europabevægelsens besøg på HTG i november og reportager fra både fransk- og tysksprogdagen 5. december – dog med et lille drys af julesne fra Lübeck-turen. Glædelig jul, godt nytår og rigtig god ferie! /Redaktionen

UPDATEN 3


Interview med en vampyr

Jeg har interviewet den kønne og også lidt specielle fyr fra 3.a, Nicolai May Yde, og fået svar på nogle spørgsmål.Nikolai er en sjov og sød fyr, som har en lys fremtid for sig. Hvis han ellers tager sig sammen til de kommende eksamener... Når han ikke har supertravlt med at tage billeder af døde dyr eller ligne en vampyr, så har Nikolai og hans veninde Anam faktisk en blog! Så hvis du er en fyr, der går op i din stil, så tjek den ud! http://bachelorsbuttons.com/ Af Masoumeh Ghaznavi, 1.y

1: Hvordan kan det være, at du har været goth? - Jeg syntes, det var fascinerende. Jeg var specielt tiltrukket af kulturen omkring dét. Altså det sorte tøj, langt hår og heavy metal musik. Det var primært derfor jeg valgte at blive goth. Desuden var jeg også rimelig rebelsk på det tidspunkt. 2: Hvorfor valgte du at skifte stil? - I 1.g havde jeg allerede tænkt på, at når jeg begyndte i 3.g, skulle jeg begynde at være mere seriøs og droppe det ‘’sorte look’’. Så jeg startede med at få klippet mit lange hår af, og en uge efter havde jeg fået købt nyt tøj. Så så jeg straks mere normal ud. 8: Hvad syntes din familie om din tidligere stil? Jeg er vokset op i en god kernefamilie, og mine forældre havde ikke noget imod det. Jeg ved ikke helt, hvad mine to yngre søskendes holdning var, men jeg tror ikke at de havde så meget imod det. Var det at være goth en stor del af din personlighed? - Ja, det vil jeg mene. Det startede i 7.klasse, hvor jeg begyndte at gå i helt sort tøj. Det blev jeg også mobbet lidt 4

med, da alle andre de andre drenge var ‘’popdrenge’’ på det tidspunkt. Det gjorde ikke så meget. Jeg var ligeglad. 7: Hvad sagde din venner til, at du pludselig skiftede stil? - Det gjorde ikke den store forskel. De vidste godt, at jeg var speciel. Jeg tror faktisk, at de blev ret glade for det. 3: Hvorfor er det, at du har et album med døde dyr inde på facebook? - Haha, det ved jeg faktisk ikke. Jeg havde bare en masse billeder af døde dyr, og så tænkte jeg at de skulle samles ét sted. Det blev så facebook. Desuden synes jeg at det er meget sjovt, når folk bliver så chokerede. Det er ikke noget som repræsenterer min psykiske tilstand eller noget i den retning. 4: Hvordan har du det med at du er på forsidebilledet på skolens blad? - Det har jeg det helt okay med. Det har i hvert fald skaffet mig en masse ‘’likes’’ inde på facebook. 5: Er du, homoseksuel, biseksuel eller hetero? - Selv vil jeg sige, at jeg er biseksuel. Det er først nu, at jeg rigtigt sætter navn på,


hvad jeg er. Dog er jeg mest til piger. Det er ikke noget jeg skjuler, eller er flov over. Der er faktisk nogle stykker her på skolen, som er homoseksuelle. Det er dog lidt tystys.

10: Hvad skal du efter 3.g? - Jeg har tænkt mig at læse humanistisk informatik. Det involverer medier og kommunikation.

6: Hvordan har du det med at ligne en vampyr? - Dét har jeg aldrig før fået at vide! Men hvis det er ment positivt, så er det okay med mig. Go team Edward!

11: Hvordan har du det med, at folk snakker om dig? - Det er ret sjovt, og jeg har ikke noget imod det. Jeg ville bare ønske, at

9: Hvordan kan det være, at du kun har pigevenner? - Jeg har altså også drengevenner, men jeg kan bedre relatere til piger. Jeg synes, at drenge er mere ‘’hårde’’ og ligefremme end piger er. Hvis jeg stod i et rum med 10 drenge, ville jeg føle mig helt malplaceret. Derimod ville jeg have det meget bedre, hvis jeg stod i et rum med 10 piger. Det skal også lige siges, at der også er ting ved piger, der er overdrevet. F.eks. deres store forkærlighed for at skabe drama.

de kom hen og spurgte mig i stedet for at bare snakke om mig. Det er der f.eks. nogle der gør. De kommer hen og spørger, ‘’Hey, er det ikke dig, der er bøsse?’’. Det er lidt mærkeligt, men også sjovt.

5


pebernødder

På trods af at julen kun er et par dage væk, har HTG-update valgt at teste forskellige pebernødder fra forskellige producenter og butikker. For kilopriserne svinger helt fra 19,90 kr til 146,33 kr, men hvordan smager de forskellige pebernødder egentlig? Af Melina Gharajehbarharg

HTG-update har testet 7 forskellige varianter af masseproducerede pebernødder samt hjemmebag bagt at lærer Maria Schou. De købte pebernødder er blevet pakket ind i neutrale fryseposer og nummereret, så pebernødderne ikke kan bedømmes ud fra pakkens udseende eller producent. Redaktionen vil nu teste pebernødderne og give dem karakterer på en skala fra 1-5. De første pebernødder der blev testet, var Budgets til 9,95 kr fra føtex. Et halvt kilo pebernødder til en tier lyder venligt for pengepungen, men er smagen i orden? HTG-update svarer: Den er lidt for sød og sætter sig fast i tænderne. Derfor får den kun 2 stjerner! 6

Næste forsøgspebernød var fra Føtex’ egen bager med pebernødder til en tyver, men med en kilopris på 79,80 kr. Det er altså en markant stigning. Er det prisen værd? HTG-update svarer: Den smager meget vanillesmåkageagtig. Den mangler nogle krydderier og er altså ikke så pebernøddeagtig, hvis det er det man leder efter, men den får 3 stjerner, så den er bedre end budgets pebernødder. Tredje pakke var de klassiske Karen Volf pebernødder til en tier i Rema-1000 og en kilopris på tyve kroner. Karen Volf er jo som sagt en klassiker, men kan HTGupdate lide dem, når de ikke kan se at det er Karen Volf?


HTG-update svarer: De smager rigtig godt! Godt krydrede. Der er dog et lille problem. De har en for stærk eftersmag af ingefær. Derfor får de kun 3 stjerner! Det er jo lige så mange stjerner som Føtex-bagerens pebernødder, men Føtexbagerens kilopris var fire gange så høj! Smagsprøve nr. 4 var Bakkegårdens pebernødder. Igen pengepungsvenlige nødder, hvor du får et halvt kilo til en tier i Rema-1000. Hvordan smager de så?

Næstsidste prøve, prøve nr. 6., er produceret af Tylstrup og kan fås i Rema1000 til 10,95 kr og har en kilopris på 36,50 kr. Skal vi betale lidt mere for at få denne fantastiske smørbagte pebernød? HTG-update svarer: De er ikke så gode… De krummer for meget og de er alt for fedtede. Der er dog uenigheder blandt panelet, men den samlede score bliver kun på 2 stjerner.

HTG-update svarer: Den smager hverken af for lidt eller for meget. Den er mere tilpas end de andre og den er tilmed også mere sprød. Den bliver simpelthen nødt til at få 4 stjerner! Prøve nr. 5 er pebernødder fra Føtex fremstillet af Cookie & Co. til sølle tyve kroner, men med en kilopris på 53,20 kr. Måske siger producentens navn lidt om smagen på pebernødderne. Hvad siger i? HTG-update svarer: Ja, den er simpelthen for småkageagtig. Der er slet ikke nok krydderier til at det er en pebernød! Nummer 4 var bedre! Den får kun 3 stjerner.

Sidste pebernød er fra det kendte økologiske mærke, Urtekram, som har bagt deres pebernødder på spelt. Pebernødder koster 21,95 kr i føtex og har en kilopris på 146,33 kr, da man kun får 150 g pebernødder i en pakke. Er det luksuspebernødder? HTG-update svarer: Det er simpelthen de værste vi har smagt indtil nu. De er tørre, hårde, smager af citron og tilmed også af pap! Den får kun én stjerne! Puha… Ikke mere spelt til os. De sidste pebernødder, HTG-update tygger i, er lavet af redaktiør og lærer Maria Schou. Redaktionen lover selvfølgelig at 7


svare ærligt, på trods af at nogle af dem har Maria som lærer på HTG. De her er de eneste pebernødder der ikke kunne pakkes ind i en neutral pose. De ser simpelthen alt for hjemmelavede ud. Men hvordan smager de? Og er det besværet værd at lave dem selv? HTG-update svarer: Den har en helt speciel smag! Den er luftig og krummer godt i munden! Den bliver vi simpelthen nødt til at give 5 stjerner! Redaktionen tømmer tallerkenen for pebernødder, inden de konkluderer: Testvinderen er altså Maria Schous hjemmebagte pebernødder. Der kendes ikke bestemt pris og kilopris på det givne produkt, men opskriften er angivet, så i selv kan prøve derhjemme. Til de der vil have nogle lyse småkageagtige pebernødder, så er valget mellem Føtex-bagerens pebernødder, Tylstrups smørbagte eller Cookie & Co. Til de der kan lide krydrede pebernødder, passer Budget og Karen Volf til smagsløgene. Bakkegården er til resten, som bare vil have pebernødder som smager af helt almindelige pebernødder. Intet andet. Og sidst men ikke mindst, så er der pebernødder til de der går op i økologi og kornsorter, og det er selvfølgelig Urtekrams økologiske speltpebernødder. Dog smager de ifølge redaktionen ikke af pebernødder. Men for princippets skyld…

8

Maria’s peBernødder: 250 g smør 250 g sukker 1 tsk stødt ingefær 1 tsk stødt kanel 1 tsk hvid peber 1tsk stødt kardemomme 1 tsk bagepulver 1 tsk natron 1 dl piskefløde 500 g mel

Smør og sukker piskes sammen. Fløden piskes i. De tørre ingredienser blandes og røres i dejen. Dejen æltes godt og trilles ud i pølser på tykkelse med en lillefinger. Skær ud i små stykker og tril evt. til kugler. Bages 7-10 minutter ved 200 grader.


læserbrev

næstekærlighed, hvor? Danmarks manglende forståelse for flygtningeproblematikken skubber “problemerne” videre til vores skandinaviske brødre Af Simone, Sofie, Thomas og Dina. Studerende på Høje Taastrup Gymnasium

Malta er udfordret geografisk af den store flygtningestrøm fra Nordafrika, hvor flygtninge forsøger at krydse middelhavet. Der er hver uge mange flygtninge fra Nordafrika der forsøger at komme ind i Malta. Det er et stort problem, fordi de både har pladsmangel og ikke har ressourcer til at give dem muligheder for at kunne få et liv inden for Europas grænser. Græsset er jo grønnere på den anden side, ikke? Vi vil ikke modtage Maltas flygtninge, da vi er blevet for egoistiske og protektionistiske i forhold til vores egne danske værdier. Rødgrød med fløde og gris på gaflen er nogle af de værdier, som danskerne sætter højt, men vi vil ikke dele dem med nogen.

Ved at Danmark afviser disse flygtninge, er vi med til at ”kaste” problemet videre, og det land, som står i første række til at modtage de flygtninge, som vi har afvist, er Sverige. For Svenskerne er næstekærlighed stadig en dyd, og ved at de optager de flygtninge, vi afviser, er vi direkte med til at den svenske kultur bliver udvandet. Hvis argumentet altså er gældende at den danske kultur bliver udvandet af flygtninge.

Europabevægelsen på tur

Fredag den 2. november besøgte Europabevægelsen HTG. Alle samfundsfagselever i 2. og 3.g var med til en temadag med fokus på EU. En af opgaverne på dagen var at skrive et læserbrev som var relateret til nogle af de spørgsmål, der tages op i EU. Dette læserbrev er vinder-læserbrevet. Læs i øvrigt om dagen på www.htg.dk/update 9


er der bag

d Hvem sid lepræmn e c n e ju r d r in u v k Kon lelærer og h-

æt en ju lt til lejlig skægget? G r er indkøbt specie ien å I (og præm ! ien – som i Lübeck et ed rk a lem eden på ju i januar) ate lde sig til o h t d HTGupd o g kan til gruppen udtrækkes på r a sv it d Indsend Vinderen ndag 7/1. senest ma ng i 2013 rgensamli første mo

10


Fra gymnasiets Halloween på HTG skoleråd Følgende punkter har været på dagsordenen i skolerådet i løbet af efteråret 2012: • Sofaer. Skolerådet har godkendt sofaer til fællesområderne i fløjene, og det er nu kommet så langt, at sofaerne er bestilt og ankommer først i 2013

Fredag den 9. november blev der holdt halloween-fest. Der var naturligvis en udklædningskonkurrence, og for bedst udklædte vandt zombien Christine Louise Sørensen fra 1x.

• Skolerådet har anmodet HTG’s bestyrelse om en ekstra vandpost, og det er lykkedes. Den skulle blive stillet op snarest. • Vi har været i dialog med Marinus om varmesystemet på skolen. Det skulle gerne fungere, så længe branddørene ikke bliver åbnet… (som alle ved, er der nu opsat overvågningskameraer ved branddørene, så nu bliver de nok ikke åbnet så meget mere) • Vi har arbejdet og arbejder fortsat med at finde ud af en løsning med en lektiecafé på skolen. Hvis du er interesseret i skolerådets arbejde, er du altid meget velkommen til at deltage – styregruppen kan kontaktes på lectio (skoleråd styregruppe)

11


DIY – Do it yourself julegaver! En god og kreativ (for ikke at nævne billig) step-by-step opskrift på julegaver til alle medlemmer af familien! Så kan vi også love at din gave får et personligt præg, og du kan være sikker på at dine veninder/venner/ familiemedlemmer bliver glade for din hjemmelavede gave, som du både har brugt tid og penge på! For det er jo tanken der tæller... Af Anine og Parwana 1.y

Gaven til mor/bedstemor Budget: 15,- kr. for superlim, http://bit.ly/UzVh3A

finde frem nede i kælderen. Så skal du bruge noget rigtig godt lim, også kaldet Superlim. Næste step er bare at lime de to genstande fast, som vist på billedet, og voila! En rigtig fin småkageholder, som selvfølgelig ikke skal have en tur i opvaskemaskinen. Facebook gruppe - 1000 kreative ideer, a thousand creative ideas: http://on.fb.me/V3d6WY

Gaven til veninden/søsteren Budget: 50,- kr. for billig sweater fra genbrugsbutik. 10,- kr. for nitter. Du vil gerne give din veninde en god julegave, en som du ved hun vil blive

Hvis din mor eller mormor er en bageglad kvinde, skal hun da have noget, som kan bruges i køkkenet. Derfor har vi fundet en hurtig, nem og billig måde at lave en gave til hende. Du finder en gammel skål og en tallerken, som du desuden (hvis man ikke lige har sådan en liggende i skabet) kan købe på et loppemarked til en femmer, eller lige 12


glad for – men du ved bare ikke hvad det skal være. Du vil gerne give hende noget moderne og også lidt personligt. Så er her et godt råd! Køb en hvilken som helst slags trøje, og den behøver ikke koste al verden. Derefter køber du også nogle nitter. De findes i flere størrelser, former og farver – så du kan selv vælge hvad du syntes passer bedst både til det tøj du har valgt, men også til din veninde. Nu har du de nødvendige remedier, og skal så i gang med det egentlige arbejde. Først skal bestemme dig hvor og hvordan du gerne vil have dine nitter til at sidde. F.eks. kan de sidde på arme, på skulderen, på kraven af en skjorte eller nede ved lænden. Det kan også være at du gerne vil have dem til at forestille noget, så kan du f.eks. sætte dem i et mønster midt på trøjen (enten foran eller bagved), eller skrive din venindes navn med dem. Derefter skal du jo selvfølgelig også sætte nitterne, og først skal du stikke på igennem trøjen (der er nogle små spidse nåle-lignende ting bagpå nitterne, og det er dem der skal stikkes igennem trøjen). Så skal du bukke de små nåle-lignende ting ud til siden, dels fordi det ikke skal gøre ondt at have trøjen på, men også så nitterne sidder fast. Når du så har fået placeret alle dine nitter, kan du pakke trøjen fint ind – og så er den perfekte julegave lavet! Youtube, gaven til veninden/søsteren: http://bit.ly/SahMMH

Gaven til far/bedstefar

Budget: 20,- kroner for vinylplade. Har du en gammel farfar eller bare en hipster far, som elsker vinylplader? Så er det måske ikke den billigste løsn-

ing at købe en pladeafspiller. Men vi har en der er næsten lige så perfekt! – En vinylplade-skål med din far/farfars yndlingsband. Det giver gaven et personligt præg, og det varmer sikkert også julehjertet at du har husket deres yndlingsband. Det eneste du skal bruge, er vinylpladen og en skål som kan tåle en tur i ovnen, og som desuden skal være ’skabelonen’ til vinylpladeskålen. Først opvarmer du ovnen, den skal op på 200 grader. Så sætter du skålen på hovedet, og lægger vinylpladen på som det vises på billedet. Derefter (når ovnen er varmet op) lægger du vinylpladen med skålen ind i ovnen og lader den ligge i 8-10 minut-

13


ter. Mærk derefter med en gaffel om den kan formes, hvis den kan, tager du den ud og former den lige som du vil. Den bliver meget hurtig kold, så du har kun et par sekunder til at forme den. Husk at den er varm, så pas på fingrene. Hvis du følger alle instruktionerne burde den endelige udgave se således ud: Ps. Mintrecords på Gammel Kongevej sælger plader fra 20,- kroner til 500,-

kroner alt efter hvilken plade du vil have. Blogspot – Casasugar: http://bit.ly/964CxL

Gaven til vennen/broren Budget: Diverse ting fra 50 kr.

Det kan nogle gange være lidt svært at finde noget til din ven eller bror, hvis du også gerne vil have at det skal være lidt personligt. Vi har fundet en nem og hurtigt løsning! Vores forslag er at lave en ting med et tryk på. Det kan både være en trøje eller nogle af de andre ting som hjemmesiden har. Du kan selv 14

vælge hvilken farve det skal være i og hvad der skal være på. Der er flere end tusind motiver, men du kan også skrive en peronlig tekst. Det er bare let og overskueligt, og faktisk kan man også uploade sit eget billede som man kan få trykt. Man skal bare være opmærksom på, at jo mere man skal have trykt på trøjen, eller hvad man nu vælger, jo dyrere bliver det også. Det er en fed måde at designe en T-shirt på som ikke bare kan købes i butikkerne og det er lettere end at trave indkøbscentret rundt og lede efter noget, du ikke helt ved, hvad skal være. Kunne også være en god gave til kæresten. Dog skal man være opmærksom på at størrelserne godt kan være lidt små, men der står mål længere nede på siden, så der kan man tjekke størrelsen. Du kan selvfølgelig få sendt din pakke lige til døren. Og hvis du er i tvivl, kan du bare gå ind på hjemmesiden og prøve dig lidt frem. Det er nemlig muligt at gemme sine produkter derinde, hvis du f.eks. får lavet et rigtig fedt produkt – men er lidt i tvivl om det lige skal være det. Så kan du bare gemme det, du lige har designet, og så på et andet tidspunkt gå tilbage og åbne det igen. Kan designes på hjemmesiden: http://bit.ly/T67dvP

God fornøjelse!


Fakta og Myter om Julen, som du måske ikke vidste Så er det endelig jul igen, og alle glæder sig til juleaften. Du ved garanteret godt, at man juleaften fejrer Jesus’ fødselsdag, men der er mange andre julemyter og –fakta, som du måske ikke (eller måske gør du) vidste. Her er 7 fakta og myter om julen: Skrevet af Mathies Wiencke, 2z

1. På Island findes der hele 13 julemænd. Det lyder måske som noget at være ret glad for, men den glæde stopper, da alle 13 julemænd er onde. Der er f.eks. Dørsmækker, der smækker med dørene og vækker folk fra deres søvn, Grydeskraber, der stjæler mad fra køkkenet, og Skjørtepuster som puster pigers kjoler op, så han kan se deres ”frækkere” dele. De 13 julemænd har en mor, som hedder Grýla, og hun er den værste af dem alle. Du kender godt irritationen som barn med at få nyt tøj til jul, men i Island er det en nødvendighed, for hvis du ikke får nyt tøj til jul, så kommer Grýlas julekat og bortfører dig. 2. Du ved godt at i USA, så hedder julen

”Christmas”, men du kender sikkert også det andet navn ”X-Mas”. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor de bruger bogstavet ”X”? Hvis du har, så kan du endelig finde ud af det nu. ”X” betyder nemlig ”Christ” i Grækenland. Det er der at navnet ”X-Mas” stammer fra.

3. Tyskland var det første land, der

fremstillede kunstige juletræer ud af farvede gåsefjer. Så næste gang, du køber kunstige juletræer i Tyskland (og hvorfor skulle du det, når Danmark har så mange naturlige?), så tjek lige efter om det ikke er et dødt fjerkræ.

4. I England spiser man kalkun til jul, lidt ligesom man spiser and til jul i Danmark. Men før man gik over til kalkun, så var den traditionelle juleret i England; grisehoved med sennep. 5. Rensdyret Rudolf med den røde tud er sikkert Julemandens mest berømte rensdyr. Så berømt at man nok kun husker hans navn, og ikke de andre rensdyrs. Men hvornår blev han egentlig opfundet? Det blev han i 1938, til gavn for et amerikansk firmas julereklamer. Så ja, Rudolf blev kun opfundet for at et firma kunne tjene penge. 6. Den amerikanske præsident Theodore Roosevelt forbød juletræer fra det hvide hus i 1912. Hvorfor? Han var miljøforkæmper. 7. I Danmark får man nærmest altid ris á

l´amande til dessert juleaften, og navnet antyder jo nogle franske aner. Men vidste du, at det faktisk er en dansk opfindelse? Det stammer tilbage fra sidst i 1800-tallet, hvor man forsøgte at lave en ret af importerede ris. Førhen lavede man grød af byg, rug eller havre. Så er du sikkert blevet lidt klogere på julen :) 15


Juletur til Lübeck Af Anine Nikolajsen, 1.y

Jeg tror ikke jeg var den eneste der sukkede lidt højere end sædvaneligt, da vækkeuret ringede en time tidligere end det plejede. Det var meget mørkt udenfor, selvom sneen lyste lidt op. Klokken 6:55 stod der en forsamling HTG-elever og ventede på at måtte komme ind og få varmen i bussen. Da alle havde fået installeret sig, gik turen mod Lübeck. Selvom det var mørkt udenfor, kunne man ane det smukke hvide tæppe, som Danmark var svøbt i. Og det blev ikke mindre smukt, da solen først begyndte at stå op. Vi fik solopgang for alle pengene ud over de sneklædte marker på Lolland og Falster. Langsomt begyndte vi at vågne. Omkring solopgang fik vi en quiz. Vinderne ville få en præmie på hjemturen. Og mens vi lavede quizzen, blev der sat tysk musik på, som ligesom skulle 16

få os rigtig ind i stemningen. På færgen var der propfyldt med mennesker (ikke mindst fra HTG), så det var svært at finde et sted at sidde ned. Men det var nu også godt at komme ud at strække benene lidt efter den 2 timer lange køretur. På den anden side kørte vi en times tid, og så holdt vi på en parkeringsplads lige uden for bymidten i Lübeck kl. lidt over 11. Hver gruppe fik udleveret et kort og nogle opgaver, som vi skulle løse ved at gå rundt i Lübeck. Desuden skulle vi også tage et billede ved hver attraktion for at dokumentere at vi havde været der. Og ganske rigtigt, så var der pludselig rigtig mange unge mennesker der talte dansk i Lübeck. Faktisk var der også en del ældre danske ægtepar som havde taget turen til Lübeck for at se julemarkedet, og man hørte flere danskere rundt i gaderne end man umiddelbart ville have skudt på.


På vores rute rundt i byen fik vi set Holstentor, Burgtor, Die Salzpeicher, Die Marienkirche (som var meget stor og flot), Lübecker Marzipan (Café Niederegger) og sluttede af ved Der Weihnachtsmarkt auf dem Rathausplatz (Julemarkedet på Rådhuspladsen). På julemarkedet var der opstillet en masse boder med julepynt, brugskunst, vanter og huer og diverse søde ting til ganen. Det var rigtig hyggeligt at gå rundt mellem boderne og dufte duften af brændte mandler. Det var lige til at få ens tænder til at løbe i vand! Vi fik også furageret inde i Marcipanhuset og købt lidt til juledagene. Kl. kvart over 3 gik turen hjemad igen. Vi kørte igen gennem det sneklædte tyske landskab, som mindede til forveksling om det danske. Mens vi sejlede blev det langsomt mørkt, og da vi igen var på dansk jord, havde mørket sænket sig over landet. Lærerne havde ikke kunne bestemme sig for hvem der skulle vinde quizzen, så vi fik alle en Toffifee. Resten af turen hjem var der ikke meget at se på udenfor, og vi var hjemme ved HTG før planlagt. Derefter gik turen helt hjem hver for sig efter en lang og hyggelig ’skoledag’ i Lübeck.

Sprogdag – Franskholdet Af Parwana Haydar, 1.y

Fredag d. 7. december, 09:30 under uret på hovedbanegården. Vi står næsten alle sammen og kigger lidt rundt på den travle hverdag, mens vi tålmodigt venter på de forsinkede elever. Vi skal på Ny Carlsberg glyptotek. Planen er at se på franske værker og skulpturer, og derefter spise frokost på en fransk restaurant og café ”La Galette” hvor man kan få lækre madpandekager og bare pandekager, som vi kender dem, med is eller Nutella. Derefter skal vi i biografen og se en fransk komedie. Klokken er nu 09:40 og vi står og småfryser, da de sidste elever ankommer til mødestedet og vi, som de få franskelever vi er, med raske skridt, går mod glyptoteket. Vi bliver guidet rundt på museet og introduceret til de franske impressionister. Efter en lærerig rundvisning, finder vi det maleri, som vi har forberedt os på at fremlægge om hjemmefra. Fremlæggelsen foregår på fransk, og vi bliver inddelt i grupper på fire hvor vi to og to fremlægger for hinanden. Efter frokost mødes vi i Dagmar biografen og får billetter til filmen ”Intouchable”. Jeg er sikker på, at vi alle sammen kan blive enige om, at filmen var utrolig god! Den var meget rørende og på samme tid også sjov.

Alt i alt var sprogdagen med franskholdet utrolig lærer- og oplevelsesrig, og hyggelig. Vi glæder os allerede til næste sprogdag! Sprogdag med spansk: Af tekniske årsager udgår artiklen om spanskdagen desværre! Men alle spanskeleverne på HTG dansede og hyggede sig på spansk på HTG den 5/12, og vi beklager den manglende dækning /redaktionen. 17


OMG! Jorden går under... Igen. 21. december 2012: Jorden går under - igen, igen Så sker det atter en gang, at Jorden går under. Denne gang er det den 21. december 2012 - og det er oven i købet på en fredag! Jordens undergang er forudsagt nøjagtigt til tidspunktet for Vintersolhverv. Hvis vi skriver klokkeslættet i dansk normaltid, ser det rigtig flot og lidt mystisk ud: 12:12 21.12.2012 Af Siobhan Judith Culleton, 2y

Kan du huske andre gange, da Jorden skulle gå under? Der var 5.5.2000, 1.1.2000, 31.12.1999, 10. marts 1982, første sekund af julemorgen 1967 - og utallige andre gange er Jordens undergang blevet forudsagt, men alligevel sidder vi få sekunder efter og tænker, måske næste år. Men hvorfor tror folk at det vil ske den 21. december? For at gøre en lang historie længere, bunder dommedagsforudsigelserne i en kombination af en række sammenfald: • Planeterne i Solsystemet står på linje • Mayaernes kalender løber ud   • Solen og Månen står på linje med det enorme sorte hul i Mælkevejens centrum   • Nostradamus har forudsagt det   • Der er solpletmaksimum   • Solens magnetiske poler bytter plads 18

• Dommedagsplaneten Nibiru; også kendt som Planet-X rammer os   • Polerne vender, og de, der overlever alt det, bliver gjort til slaver af en speciel race af mennesker med øgleDNA, som ledes af det britiske kongehus og Barack Obama himself Samler man alle katastroferne sammen, for eksempel fra diverse internetsider, forudsiges der mere end 100 forskellige årsager og virkninger; den ene mere underlig end den anden. En af mine favoritter er, at solen den fredag står op i vest! Come on people, hold jer til sagen... Mayakalenderen går videre En af de hændelser, som oftest bliver nævnt i forudsigelserne, er, at den kalender, som mayaindianerne i Mellemamerika brugte, udløber på den dato, som de kaldte for 13 baktun. Mayakalenderens ’langtælling’ startede ca. den 11. august 3114 før Kristi


fødsel. En baktun svarer til 144.000 dage eller godt 394 år, så det passer med 21. december 2012.

uanset hvor meget vi gør grin, og uanset hvor meget vi informerer og forklarer på forhånd.

På nogle af mayernes mange stensøjler med datoangivelser er 13 baktun ganske rigtigt den højeste værdi, men andre indskrifter går meget længere frem i tid. Aka nogen af mayerne var dovne og tænkte at 394 år var nok for nu.

Der sælges naturligvis flere aviser på sensationer og skrækhistorier end på saglig oplysning. 2012-sagen har desuden karakter af at være en konspirationsteori.

Der er intet, der tyder på, at mayaerne forventede, at verden skulle ende i det år, som vi kalder 2012. De ville formentlig blot have startet forfra på en ny tælling, ligesom vi gør det hvert år 1. januar, når vi smider den gamle kalender fra ejendomshandleren ud og starter på en ny. Deres var bare lidt større og lidt længere at lave. Undergangen i medierne Filmen ’2012’ blev markedsført, som om den bragte en afsløring af den hemmeligholdte sandhed. Filmen var dog så dårlig, at den hurtigt blev taget af plakaten trods en masse flotte effekter. Ellers opdagede MIB filmen… Vi er i den seneste tid blevet oversvømmet med artikler og nyheder om ’sagen’,

Det er automatisk indbygget i konspirationsteorien, at de, der prøver at forklare, oplyse og tale til fornuft selvfølgelig er købt og betalt til at gøre det af dem, der står bag det hele: Schweizerbankerne, jøderne, iIlluminati, frimurerne og dem, der ikke afleverer biblioteksbøgerne igen. Mange vil heldigvis trække på skuldrene af denne undergangssnak, og måske vil nogle sige det samme som Trine van Pelt fra tegneserien ’Radiserne’ siger: ”Jorden går ikke under i dag, for det er allerede i morgen et eller andet sted”. Eller som én kommenterer på internettet: How can the world end in 2012 if my peanut butter expires March 9, 2013? 19


Tråden

Udklip fra vores allesammens yndlings-sociale netværk, lectio: Heeeeej skattermuser !!!! Hej min søde skat! Det var ikke mig! først facebook og nu lectio??? jeg siger kun en ting HOLD UD! FOLK SKAL SKRIDE FRA MINE TING. JEG LÅNER ALDRIG MIN COMPUTER DU TIL NOGEN RØVHULLER Det skal jeg nok huske… :P Nåår okay man vi kan lige snakke om det imorgen :-) vil prøve at dukke op fuck jer Seriøst, stop alt det der useriøse pis… Det er vildt irriterende!!!!! Ja okay men du er stadig en fugl bare ta’ til festudvalgs møde :D ok STORE manD! Hold ind… SEJE opfør jer, gider sgu ik glo på det der

Updaten 4, 2. årgang  

Juleudgave af Updaten - HTG's skoleblad

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you