Updaten 1, 2013

Page 1

updAtEN den trykte udgave af DK’s bedste skoleblad 3. Årgang. Nr. 1. læs online på htg.dk/update

5

4

d

6

Elever på barrikaderne side 14

y en ny premiere årets skolekomedie side 4

læs også om tur til val t, månedens profil og must-see movies


om updaten

indhold

HTGupdate er gymnasiets skoleblad. Vi bringer artikler og billeder om livet på skolen og sørger for at du hele tiden kan holde dig orienteret om, hvad der sker på HTG. HTGupdate findes på nettet på www.htg.dk/update og i denne trykte udgave, Updaten, der udkommer 3-4 gange årligt.

Side 4 Side 6 Side 8 Side 10 Side 12 Side 14 Side 16 Side 18 Side 19

Vil du have en annonce i bladet, have en artikel med, eller være med i redaktionen, kan du altid kontakte os på lectio – gruppen hedder HTGupdate. Updaten Høje-Taastrup Gymnasium Frøgaard Alle 2 2630 Taastrup

Redaktionen

En ny premiere, årest skolekomedie. Hvordan var forestillingen, og hvordan var det at være med? En ny premiere i billeder HTG’ere der er blevet til noget: Palæontolog Bent Lindow, Student 1995 Månedens profil: Kitt Katharina Reffstrup, 3a På tur til Val T med HTG. Om årets HTG-skitur i vinterferien Elever på barrikaderne. Om den store SU-demonstration 28. februar 2013 Must see-movies. Redaktionens bud på en film top 5! Konkurrencen Nyt fra skolerådet

Redaktør: Maria Schou Journalister: Anine Mandrup Nikolajsen, 1y, Benedicte Reinsborg Pedersen, 1a, Mathies Brinckmann Wiencke, 2z, Melina Gharajehbarharg, 2y, Parwana Haydar, 1b Fotograf: Siobhan Judith Culleton, 2y 2


LEDER Når alt synes lidt trist og koldt, og foråret lader vente på sig - kommer Updaten dig til undsætning! Til alle jer, der var med til at gøre årets skolekomedie til endnu en god HTG-oplevelse, har vi i dette nummer sørget for at I kan få et glædeligt gensyn med forestillingen, med øveweekenderne og ikke mindst med stjernen over dem alle, Kitt fra 3a. Der blev ofret rigtig meget tid og energi i forestillingen, og dette nummer er dedikeret til alle jer, der gjorde så meget for at give os andre en god oplevelse. Det er den slags der får et gymnasium til at blomstre og får os alle til at være stolte af at være en del af fællesskabet på HTG. Mange tak skal I have - allesammen. De første måneder af 2013 har på mange andre måder også bundet HTG’ere sammen på kryds og tværs, Der var skituren til Val Thorens i vinterferien, der var Prag-turen, og den 28. februar stod en meget stor del af HTG’s elever sammen på Christiansborg Slotsplads for at demonstrere mod de varslede nedskæringer på SU’en. Skønt at elever på Høje-Taastrup Gymnasium kan finde så mange ting at være sammen om. God læsning - god studietur til alle 2.g’ere - og god påske til alle! /Redaktionen

d 3


Absolut seværdigt!

En ny premiere, årets skolekomedie, fik flotte anmeldelser af HTGupdates anmelder efter premieren den 11. februar. Perfekt timing, gennemført skuespil og stemningsfuld musik var nogle af anmelderens kommentarer. Af Anine Nikolajsen

y en ny premiere

roller. Det er Nikolai May Yde og Kitt Katharina Reffstrup der har hovedrollerne i stykket, der handler om en teatertrup der skal opfører Shakespeares ”Trold kan tæmmes”.

Alle er i højt humør, da de finder deres pladser på tilskuerpladserne, og folk snakker lystigt lige indtil lyses dæmpes. Et øjeblik er der helt mørkt i rummet. Så tændes lysene, og stykket starter med dans og sang. Danserne drejer og hopper i takt til musikken, og så snart de lige er kommet ind i rytmen, forsvinder nervøsiteten hurtigt og smilet kommer frem. Deres gode humør smitter, og snart sidder man også selv og smiler. Efter dansen dæmpes lyset igen, og man sidder atter i spænding og venter på det næste der skal ske. Så pludselig begynder stykket, og skuespillerne myldrer ind på scenen. De begynder at snakke indbyrdes og man bliver introduceret til de fleste 4

Det hele er sat op rigtig flot og alle skuespillerne er med når scenen skal skiftes. Det hele er timet perfekt, og man bliver helt spændt når kulisserne bliver vendt, eller nye ting stilles frem, for så ved man at der skal ske noget nyt. Skuespillerne er meget gennemførte og spiller alle deres roller super godt. Også musikken passer godt til hver enkel scene, så stemningen bliver sat og man rigtig fornemmer hvordan skespillerne har det. Man kan se at der virkelig er blevet lagt meget arbejde i stykket, og så er det hele overstået på omkring to timer. Efter stykket er færdigt, og folk stille forlader salen, får man næsten lyst til at købe en billet mere til en af de andre dage, for bare at genopleve det hele en gang til. Så efter min mening er stykket ABSOLUT SEVÆRDIGT! Og vi glæder os allerede til næste års forestilling! Dette er et uddrag af anmeldelsen, der blev bragt på HTGupdate den 12. Februar – du kan læse den hele på htg.dk og se mange flere billeder fra skolekomedien på facebook.


y

Vejen til

en ny premiere

Vejen til dette års skolekomedie var hård, stressende og trættende, ingen tvivl om det! Men med lidt hjælp fra eleverne, et par lærere, samt to tidligere studenter på HTG, blev ”En Ny Premiere!” sat på benene uden de store problemer. Af Benedicte Reinsborg Pedersen, 1.a

Hvis man ser bare 2 måneder tilbage, sad alle de medvirkende elever i en rundkreds og læste deres manuskript for første gang. Ingen vidste, hvad der ventede deres roller, og alle var spændte på at lære dem at kende. Først var det meget svært at forestille sig præcis hvordan instruktørerne ville have scenen til at se ud, og hvordan dette kæmpe projekt nogensinde ville lade sig gøre på kun to måneder. Og hvordan i alverden ville der nogensinde blive plads til så mange ting inde i det lille auditorium på HTG? - Men efterhånden som kulisserne blev lavet, scenen sat op,

spotlightene tændt, musikken spillede og tøjet syet, blev eleverne mere og mere overbeviste om, at dette stykke nok skulle blive fantastisk. Flere timers øvning, mindst 2-3 gange om ugen, og to øve-weekender på skolen med overnatning og non-stop øvning af replikker, syning af tøj og malning af kulisser gjorde udslaget: Dette års musical blev en kæmpe succes og premieren en endnu større! – og den sidste forestilling hylende morsom! 5


Foto: Benedicte Reinsborg Pedersen, 1a 6

y


y en ny premiere

7


Gensyn med HTG

Bent Lindow besøgte torsdag den 7. marts Høje Taastrup Gymnasium for at give et foredrag om menneskets evolution. Han har før gået på Høje Taastrup Gymnasium, med gode minder om det. ”Vær ambitiøs” er hans råd til kommende gymnasieelever.

Af Mathies Wiencke Bent Lindow er uddannet palæontolog og geolog og arbejder som underviser og formidler på Statens Naturhistoriske Museum, samt som freelanceskribent for Clio Online. Han skulle holde et foredrag på Høje Taastrup Gymnasium, hvor han før er gået og blev student i 1995, så det er en god chance for ham at se tilbage på sit gymnasieliv med et interview. Jeg sniger mig ind i auditoriet, hvor Bent Lindow er i gang med sit foredrag om menneskets evolution. Han er nået til spørgsmålsrunden, og efter at han er blevet færdig, kommer jeg op til ham for stille ham spørgsmål til avisen. Han er meget venlig og klar til spørgsmålene. 8

Fortæl lidt om din fortid. Hvad er anderledes fra det gamle på gymnasiet og nu? Jeg vil sige, at umiddelbart kan jeg ikke se så meget. Auditoriet ligner sig selv, bygningen ligner sig selv, nogle af lærerne er endda de samme som jeg har haft i min tid! Umiddelbart kan jeg ikke se de store ændringer fra det jeg kendte i starten af 90’erne. Hvad var dine bedste og værste oplevelser på gymnasiet? Der har ikke rigtig været nogen værste oplevelser. Min bedste oplevelse var vel


nok hele den klasse jeg gik, hvor det var acceptabelt at være god til de ting man lavede, og det var godt at være ambitiøs. Man blev jo nærmest berømmet for det. Før gymnasiet gik jeg i en skole, hvor man helst skulle lade som om, at man ikke var særlig ambitiøs eller sætte en ære i at gøre sine ting ordentligt. Efter skolen kom jeg til Høje Taastrup Gymnasium, og der var en stor anerkendelse blandt eleverne af at man gjorde en indsats, og at folk var gode til det ene eller det andet, om det så var idræt eller oldtidskundskab eller matematik. Var det planen at du ville blive til det, som du er nu? Både ja og nej. Min plan var faktisk lige siden jeg var ca. 10 år, at jeg ville uddanne mig til palæontolog, at blive forsker i fortidens dyre- og planteliv. Det kan man så sige at jeg er blevet; jeg har både fået en kandidatgrad på universitet, taget en forskeruddannelse – en ph.d. indenfor palæontologi, og jeg har også siddet som projektansat forsker i et par år. At jeg så nu er fastansat, hvor jeg så ikke har så meget tid til forskning, og derimod bruger al min tid på at undervise, på at formidle og udvikle nye undervisningsmaterialer, det havde jeg nok ikke regnet med. Men det er noget jeg nyder, og hvis jeg skulle vælge mellem det og forskningskarrieren, så ville jeg helt klart vælge det som jeg gør nu. Det er at undervise alt ned fra skoleelever og op til gymnasieelever og universitetsstuderende, og så tage rundt og holde foredrag.

Hvad for en slags elev var du? Jeg har nok været den lidt nørdede stræber. I de fag som jeg var god til, som matematik, dansk, oldtidskundskab og historie, gjorde jeg det så godt som muligt, mens i andre fag som musik og idræt – fag jeg ikke var så god til – der har jeg gjort en indsats. Men jeg lærte at man ikke behøvede at tage den op til 110% i alle fag. Men de fag som interesserede mig, der gjorde jeg en glimrende indsats. Altså hvis jeg selv skal sige det, det kan godt være at mine lærere mente noget andet. Vil du give nogle råd til dig selv dengang, eller til andre elever som nu går på gymnasiet? Vær ambitiøs. Det tror jeg nu også at jeres generation er, meget mere end min var. Min generation havde stadigvæk det med, at man kom i skole for at blive socialiseret og for at finde venner. Det var ikke så vigtigt at gøre en arbejdsindsats. Men senere hen i livet bliver det vigtigt at være ambitiøs; det er vigtigt at man gør det så godt som muligt med de ting man arbejder med. I det hele taget skal man lægge sig i selen og gøre det godt. Man skal også vide hvilke fag i gymnasiet der er vigtige; dem man går op i. Der er andre fag hvor man mere kan tage en slapper, og så samtidig huske at holde nogle gode fester og være social.

d 9


Månedens person

Jeg har snakket med Kitt Katharina Reffstrup – også kendt som hovedrollen Katharina/Lilli fra skolekomedien – om alt fra hendes dagligdag til hendes fremtidsdrøm. Så læs med her, hvis i gerne vil vide lidt mere om hende der Kitt fra 3.g, hvem ved? – måske forelsker du dig i hende! Af Benedicte Reinsborg, 1.a

Hvordan var det at være med i skolekomedien? - Det var meget sjovt! Jeg fik mødt en masse mennesker, og det var meget anderledes end det, jeg har prøvet før. Jeg har spillet på Taastrup Teater sammen med Yde (Nikolaj, red.). Både fordi det var på et gymnasium og ikke på et teater, men det har jo også nogle fordele for det var jo meget stille og roligt og rigtig sjovt. 10

Har du været med før på skolen? - Nej, jeg har kun spillet på Taastrup Teater. Hvordan var det at have dit ansigt på plakater over hele skolen? - Det var lidt underligt, jeg kunne jeg nok godt have undværet at de var over det hele. Men det er fint nok, det var jo godt nok at jeg havde Yde med, så det ikke kun var mig!


Hvordan har du det med at folk synes du synger godt? - Synes de det? (griner) Nu hørte de mig jo ikke synge. Jamen det er da meget dejligt.

ja, noget med musical tror jeg. Bare det med teater, skuespil og musikken. Så det er jo meget kreativt. Eller også noget med, altså jeg tegner også, så det kunne også være sådan noget.

Synes du selv du synger godt? - Nej, det ved jeg ikke. Altså jeg har sunget længe i hvert fald, siden jeg gik i 2. klasse. Og så går jeg jo også til sang, men det ved jeg ikke helt. Men jeg synger jo i musicals.

Din største frygt? - Åh nej dog, nåle tror jeg. Ej jeg er sindssyg bange for nåle, rigtig meget faktisk. Edderkopper og krybdyr går lige, for dem kan man jo træde på. Ja, men nåle… og blodårer.

Hvordan havde du det med at miste din stemme til musicalen? - Ja, det var jo rigtig øv. For min opfattelse af musical det er jo faktisk rigtig meget sang og musikken. Og selvfølgelig også dans, men nu er jeg jo ikke så god til at danse, så det er ikke rigtig mig. Men det var rigtig ærgerligt. Men det klarede det jo godt alligevel, de andre piger.

Din bedste oplevelse i gymnasiet? - Uha, den var svær. Altså jeg synes musical har været sjovt, og så har jeg da også været til nogle sjove fester med mine venner.

Hvad laver du i din fritid? - Øhm, lektier. Ej, jeg går jo til solosang, og nu skal jeg snart være med i et band. Så svømmer jeg sammen med min lillebror, svømmetræning. Så prøver jeg at være sammen med mine venner når jeg har tid, det er nemlig ikke så tit. Jeg synes faktisk det er lidt hårdt at gå i 3.g, der er rigtig mange lektier og afleveringer. Hvad er din fremtidsdrøm? - Hvis jeg selv kunne vælge, så skulle det være noget med sang og teater og

Den dårligste oplevelse i gymnasiet? - Ja, altså der var fejl i vores linje og så fik jeg ikke lov til at have tysk, så det synes jeg var for dårligt. Men så fik jeg spansk i stedet for, men nu er det ok, for Grith (spansklærer, red.) er nu sød nok. Går du meget op i dit udseende? - Ja, jeg synes det er sjovt. Jeg kan godt lide at sætte hår og lægge make-up.

d 11


På tur til Val T

I vinterferien havde nogle HTG-elever arrangeret en skiferie til skisportsstedet Val Thorens. De tog af sted fredag d. 16. februar om aftenen og kom hjem søndag d. 23. februar om formiddagen. Turen derned foregik med bus i 26 timer, og i Val T boede eleverne i lejligheder på et hotel. For at finde ud af lidt mere om hvordan turen har været, har vi interviewet to piger der selv var med - Caroline Aaen La Cour og Tara Skov Rudkjøbing fra 1.x Af Anine Nikolajsen

”Turen derned var meget lang”, siger Caroline. ”Og selvom man ikke fik voldsom meget søvn den første nat (og faktisk heller ikke så meget de andre nætter), gjorde det nu ikke så meget – og det var bestemt heller ikke noget man tænkte meget over bagefter”. Eleverne boede 5 i hvert værelse på hotellet. Værelserne var små, og de havde lidt problemer med at få plads til alle deres ting, men til gengæld var det rigtig hyggeligt. Hvert værelse var også udstyret med et køkken, hvor eleverne selv kunne kokkerere. Der var muligheder for indkøb i byen, og de fleste af dagene lavede de selv mad. Men man kan vel ikke helt komme udenom et restaurantbesøg eller to, så det blev der også plads til. Ud på pisten Skisportsstedet var inddelt i tre dale, men pigerne havde kun købt liftkort til en af dalene. Til gengæld så var pisterne lige udenfor døren. ”Vi syntes ikke rigtig at vi havde brug for liftkort til de andre dale. Det var nok bare at stå ned af pisterne i den ene dal. Og pisterne var rigtig gode, så det 12

var rigtig sjovt at stå ned af dem med de andre. Vi havde lidt forventet at når vi var ude på ski, ville vi ikke se så meget til de andre, men vi mødtes også med dem ude på pisten og stod ned sammen. Det var rigtig fedt også at være sammen på den måde”, siger Tara. ”Og der var både god og dårlige skiløbere med”, fortsætter Caroline. ”Det var ikke sådan at alle dem der var med, bare var super gode til at stå på ski alle sammen. Der var også nogen med som kun havde prøvet det et par gange, og derfor ikke var ligeså gode til det”. Ikke kun på ski På turen blev der ikke kun stået på ski, de lokale diskoteker blev også ivrigt brugt af eleverne. Der lå diskoteker og lignende i byen, så eleverne behøvede ikke at tage langt væk, for at få sig en drink. ”Det var rigtig hyggeligt at feste dernede”, siger Tara. ”Vi gjorde os klar på værelserne, og så mødtes vi med de andre efter aftale på et af diskotekerne. Vi havde det rigtig sjovt, og det var nogle super søde mennesker der var med”. ”Vi blev som en hel lille familie til


sidst”, supplerer Caroline. ”Det var faktisk meget fedt, at der ikke var alt for mange med på turen (der var ca. 20 HTG-elever med, red.). Der gjorde at man kom meget tættere på hinanden og lærte hinanden bedre at kende. Man kom til at kende alle rigtig godt, og det var super fedt! Og selvom vi var ude at feste, var der stadig masser af tid til at stå på ski. Vi havde planlagt ikke at ligge og sove hele dagen, hvilket også var en af grundene til at vi ikke fik så meget søvn, så vi kunne nå at stå meget på ski”. Hvad var det bedste ved turen og vil i anbefale den til næste år? ”Vi vil helt klart anbefale turen!”, siger de begge i kor. ”Og vi skal også selv helt sikkert med i igen næste år!”. Tara: ”Jeg syntes det bedste var at vi fik stået meget på ski, som jo var det vi kom derned for. Jeg havde lidt regnet med, at jeg måske ikke ville få stået helt så meget på ski fordi jeg også gerne ville ud at feste, men der blev masser af tid til begge ting”. Caroline: ”Jeg syntes det bedste på turen var det sammenhold vi fik. Det var bare rigtig fedt at vi lærte hinanden så godt at kende, og vi fik en masse interne jokes, som vi stadig joker med. Det var bare super fedt!” Så alt i alt en super fed tur for pigerne, som helt klart syntes at andre skal unde sig selv at tage med til næste år. 13


6

Elever på barrikaderne

”Vi er det værd! Nej til reformen”, ”Sats på os!!”, ”Udsalg eller uddannelse?”, ”Føler mig farveblind” Det er nogle af de ting der blev skiltet med på rådhuspladsen, da gymnasieelever fra hele landet var samlet for at demonstrere mod den nye SU-reform. Skrevet af Parwana Haydar, 1.b 25.000 sure gymnasieelever Det var en solrig dag, gymnasieeleverne fra hele landet havde valgt at demonstrere på. Solen skinnede over rådhuspladsen og fulgte med ind på Christiansborg slotsplads, hvor demonstrationen og talerne fortsatte. Der blev sunget og råbt i kor efter Morten Østergaard og resten af politikerne der sad og holdt møde om reformen inde på slottet. Det blev som ventet et kort møde ved finansministeren. […]til alle jer, der står på Slotspladsen og demonstrerer: Ingen på Bjarne Corydons kontor er i tvivl om, at I er der! […] Mens vi fortalte Morten Østergaard, hvad vi mener om SUforringelser lød det gennem de lukkede vinduer: ”Kære, kære Morten, det er ik’ i orden!” Skrev Johanne Schmidt-Nielsen formand for Enhedslisten, på sin Facebook side. Arrangørerne af SU-demonstrationen mener at der var op mod 25.000 demonstranter samlet på Christiansborg slotsplads, selvom politiet mener at der var omkring 5.000 demonstranter.

14

Jeg har stået på en fyldt slotsplads ved Christiansborg, så jeg mener bestemt, at

vi har været så mange, siger Jakob Ruggaard formand for DSF, Danske Studerende Fællesråd. Hvad nu? Jeg tror alle stillede sig selv det samme spørgsmål, da de torsdag eftermiddag, stod på hovedbanen og ventede på deres tog. Hvad vil der ske med SU’en, er det nok at demonstrere? For selvom Morten Østergaard har slået fast at reformen skal hjælpe Danmark med at nå målet; flere skal have en uddannelse! Vil han samtidigt spare to mil-


liarder på SU’en. Foreløbig er der ikke nogen tegn på at reformen kan ændres til elevernes fordel. Ingen nye argumenter. Men Morten Østergaard, som åbenbart mener at besparelser på SU’en vil skabe bedre vilkår for danske studerende, og hermed også give Danmark flere højtuddannede, vil ikke ændre på reformen. Han har sat sig tilbage og kigget på demonstrationen fra Christiansborg slot, med en simpel kommentar: Det er helt efter bogen, at man demonstrerer, når man synes, politikerne er på vildspor. Nu har jeg haft en debatrunde på en række uddannelsesinstitutioner, og jeg har oplevet en god debat med de studerende. Derfor forestiller jeg mig ikke, at der kommer væsentlige nye argumenter frem under demonstrationen. Morten Østergaard, uddannelsesminister partimedlem af De Radikale Venstre. Med denne udtalelse siger han, at reformen forbliver som den er. Studerende skal i fremtiden se frem til, at der kommer færre penge trillende ind i kontoen.

6 15


Must-See-Movies

Melinas Top 5

1. The Shawshank Redemption (1994) IMDb rating: 9,3 I 1946 bliver bankmanden Andy Dufresne dømt for mordene på sin kone og hendes elsker og have i fængslet Shawshank. Andys flair for tal giver ham med tiden en særlig positition, da hans evner kan bruges af den korrupte fængselsdirektør. Da en nyindsat fange viser sig at have oplysninger, der kan bevise Andys uskyld, må inspektøren tage drastiske skridt for at holde sit svindelnummer skjult. 2. American History X (1998) IMDb rating: 8,6 American History X er en barsk samtidsfilm om to unge amerikanske brødre, der finder en identitet i nynazismens symboler. Som debatfilm om ekstremisme og voldsdyrkelse er filmen uforlignelig, og den er samtidig velegnet til en diskussion af vold på film. En kulturfilm som ændrer på ens verdensopfattelse og efterlader en masse stof til eftertanke og debat. 3. Shutter Island (2010) IMDb rating: 8,0 “Shutter Island” foregår i 1954. Sheriffen Teddy Daniels og hans makker Chuck Aule efterforsker en kvindelig morders forsvin16

den. Hun er flygtet fra et sindssygehospital for kriminelle, og det menes, at hun skjuler sig på den fjerntliggende ø Shutter Island. En hjerneblæsende film, hvis slutning kan debateres lang tid efter filmens slutning. 4. Green Mile (1999) IMDb rating: 8,5 Et hold vagter på dødsgangen får en dag en usædvanlig fange i deres varetægt. Ikke nok med at han er den største afro-amerikaner, de nogensinde har set. Han er også blid som et lam, kan udvirke mirakler og er muligvis ganske uskyldig.Den for nyligt afdøde skuespiller Michael Clarke Duncan er især kendt for sin optræden i denne film og er altså derfor en film der bare skal ses. 5. Oldboy (2003) IMDb rating: 8,4 Filmen følger historien om en Oh Dae-Su, der er låst inde i et hotel værelse i 15 år uden at kende hans fangevogters motiver. Da han endelig frigives, befinder Dae Su sig stadig fanget i et net af sammensværgelse og vold. Hans egen søgen efter hævn bliver bundet sammen med romantik, da han falder for en attraktiv sushi kok, som ikke er den, han tror hun er. En hjerneblæsende og twistet film som først giver mening helt til slut og efterlader en med munden på vidt gab.


Redaktionens filmfreaks har udvalgt deres fem favoritfilm. Er du mest til Melinas eller Mathies’ favoritter? Se selv efter.

mathies’ Top 5

The Good, The Bad and The Ugly (1966) IMDB-rating: 9.0/10 Derfor skal du se den: En af de mest klassiske westerns, en som drenge og mænd i alle aldre kan se, Er godt nok meget lang, og kan godt føles som om at det tager en evighed, men det betaler sig alt sammen til sidst. Desuden er der forskellige scener, som får hele filmen til at ligne et kunststykke. Die Hard (1988) IMDB-rating: 8.3/10 Derfor skal du se den: Ingen ”Bedste actionfillm”-liste er komplet uden Die Hard, en af de bedste actionfilm nogensinde. Den får dig altid til at gispe efter vejret, når John McClane (Bruce Willis) lige er ved at dø, men med nød og næppe overlever, samtidig med at han sparker røv. Monty Python and the Holy Grail (1975) IMDB-rating: 8.4/10 Derfor skal du se den: En af de bedste komedier, som bliver ved at være sjov, lige meget hvor mange gange man ser den. Der er flere forskellige scener og citater som man vil komme til at huske, og andre scener hvor der sker noget så uventet, at det er genialt.

The Avengers (2012) IMDB-rating: 8.3/10 Derfor skal du se den: Hvis man har set de andre Marvel-film, så er denne film en drøm der er gået i opfyldelse for alle Marvel-fans. Man ser alle sine yndlingssuperhelte slå sig sammen og gå imod en fælles trussel. Der er både sjov for både fans og ikke-fans, da der er fyldt med gode replikker, mindeværdige scener og fantastisk superhelteaction. Casablanca (1942) IMDB-rating: 8.7/10 Derfor skal du se den: En gammel klassiker som stadig holder i dag, har noget for enhver. Romantik, spænding og drama, der er masser af scener og citater som er blevet udødelige, og som refereres til i mange andre film. Det er ikke så sært at Casablanca er en af de mest citeret film, da den stadig er og vil blive ved med at være en udødelig klassiker.

17


Konkurrencen Indsæt dit bud på et svar til redaktionen senest torsdag den 21. marts. Skriv til gruppen HTGupdate i lectio. Præmien er god og vinderen får direkte besked fredag den 22. marts.

18


Skolerådet arbejder med Lektiecaféer. Den første café blev afholdt den 6. marts, og det var styregruppen der stod bag. Tanken er at der løbende skal afholdes lektiecaféer med kagesalg mm, og at afholdelsen skal gå på skift mellem klasserne. Elever kan melde sig som undervisere og få frivillighedsbevis ved det. Organiseringen af skolerådet. Skolerådets styregruppe arbejder på at få et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem klasserepræsentanterne. Først og fremmest arbejdes der på at få repræsentanter fra alle klasser!

Kan du noget?? Ja selvfølgelig – men er det godt nok til at vise frem? Ja selvfølgelig! Deltag i HTG’s talenkonkurrence på næste morgensamling. Mest talentfulde morgensamlingsindslag præmieres med 1000 kroner. Der kan kun være et bidrag til hver morgensamling, så meld dig før din sidekammerat.

Menneskets evolution

Torsdag den 7. marts blev alle biologielever lidt klogere på menneskets evolution. Palæontolog Bent Lindow holdt foredrag, og derefter målte eleverne kranier og knogler i mindre grupper. Læs mere på htg.dk

Dans, glitter og lyserød løber

Den fik ikke for lidt da tøserne inviterede til fest torsdag den 7. marts. Dagen før kvindernes internationale kampdag, var det HTG’kvindernes tur til at styre ballet. Der blev disket op med masser af lækker mad, og mange piger var mødt op til den årlige tøsefest. Der blev både danset (rigtig meget endda) og hygget.

19


Fotos: Siobhan Judith Culleton, 2y

NYT

Er der nogen der har sagt noget sjovt - en lÌrer, en klassekammerat eller en i kantinekøen? Indsend citat til den nye bagside pü Updaten!

y en ny premiere


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.