Evalueringsrapport - Sundparkindsatsen 2015

sundpark

indsatsen

- en del af Initiativaftalen mellem Horsens Kommune og UdlĂŚndinge-, Integrations- og Boligministeriet

EVALUERINGSRAPPORT

2

INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Indholdsfortegnelse 05 Sundpark Indsatsen - indledning 08 Evalueringsrapport til ministeriet 12 Vejledningsindsatsen 13 Bilag 1 - Charlotte Ernst 15 Bilag 2 - Ebru Kekek 16 Bilag 3 - En mail fra familien 16 Bilag 4 - Leotrim Berisha 18 Bilag 5 - Deltagere 20 Mentorindsatsen i Sundpark Indsatsen - PROJEKT STIFINDER 21 Bilag 6 - Stifinder Horsens 25 Bilag 7 - Stifinder i tal og grafer 26 Bilag 8 - Horsens Folkeblad - ”Giver 2,3 mill. kr. til udvikling i Sundparken” 27 Bilag 9 - Horsens Folkeblad - ”Om fire år er Sundparken ikke en ghetto” 28 Bilag 10 - Horsens Folkeblad - ”Ung og alene i en vildtfremmed by” 30 Bilag 11- Horsens Folkeblad - ”I østen stiger solen op” 31 Bilag 12 - Horsens Folkeblad - ”Kriminaliteten er faldet i Sundparken” 32 Bilag 13 - Horsens Folkeblad - ”Politiet er rykket tættere på de unge” 33 Bilag 14 - Horsens Folkeblad - ”Ungecoach ser mulighederne” 34 Bilag 15 - Horsens Folkeblad - ”Banditten der blev Brugsens mand” 36 Bilag 16 - Onsdagsavisen - ”Stifindere leder unge på rette vej” 38 Bilag 17 - Horsens Folkeblad - ”Fra mentor til venskab” 39 Bilag 18 - Horsens Folkeblad - ”Sjov i Sundpark-køkkenet” 40 Bilag 19 - Horsens Folkeblad - ”Et umage par blev et godt match” 41 Bilag 20 - Helle Fredsbo - Blå bog - ”Et fantastisk år er ved at være slut” 62 Bilag 21 - The Sound In The City - arrangement

3

4

sundpark

indsatsen

Sundpark Indsatsen I 2011 indgik regeringen og en række kommuner såkaldte Initiativaftaler under den fælles paraply ’Ghetto indsatsen’. Horsens kommune var med i dette aftalekompleks, og der blev indgået aftale om en indsats over fire år i kommunens eneste ’ghetto’-område, Sundparken.

En del af dette aftalekompleks blev udmøntet i Horsens Ungdomsskoles to projekter, Vejledningsindsatsen og Projekt Stifinder.

Disse to projekter er løbende evalueret og revideret i samarbejde med de ministerier, der gennem årene har haft ansvaret for den samlede nationale indsats i forhold til udsatte boligområder.

I denne afsluttende evalueringsrapport har vi valgt at lade projektlederne for de to indsatser komme til orde. Desuden har vi samlet billedmateriale fra området samt forskellige klip fra den lokale presse. Rapporten afsluttes med den ’Blå Bog’, hvor en del af deltagerne er beskrevet med billeder og en kort beskrivelse af uddannelsesforløb.

Når vi ser tilbage på de fire år i Sundparken, så ser vi en positiv udvikling i forhold til de unge og deres tilgang til det at få en ungdomsuddannelse.

Projektlederne og Horsens Ungdomsskole vil gerne takke alle i området for deres bidrag til at få sat gang i denne positive udvikling, ikke mindst Langmarkskolen, Distriktsinstitutionen Rytterkilden, Boligforeningen Odinsgården samt IMAGINE Horsens.

5

sundpark

6

indsatsen

7

Oktober 2015 Evalueringsrapport til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Resumé Projektets overordnede emne og problemstilling skal læses ud af den politiske målsætning, som den daværende regering fremlagde, nemlig en reduktion af antallet af ghetto-områder i Danmark. I Horsens blev Sundparken medtaget i denne klassifikation, idet området opfyldte flere af kriterierne for at være et ghetto-område, herunder en lavere beskæftigelsesgrad og et lavere antal personer i uddannelse.

For Horsens vedkommende blev der nedsat en styregruppe under Uddannelsesdirektørens område, og Ungdomsskolens planer for en indsats i området blev derpå iværksat med den økonomi, som er beskrevet i de tildelinger, som kommunerne fik fra ministeriet.

Den overordnede problemstilling har under hele projektet været: Hvordan får vi hævet beskæftigelsen generelt og hvordan får vi flere unge i uddannelse og beskæftigelse?

Ungdomsskolens indsats i projektet har derfor været koncentreret om en særlig håndholdt vejledning og rådgivning af særligt udsatte unge og en voksen mentor-indsats i den efterfølgende fastholdelse af de udsatte unge i en ungdomsuddannelse.

Desuden har der været arbejdet med begreber som foreningskultur, idræt i boligområder, tryghed i udsatte boligområder, dansk sprog og kultur, overgange mellem børnehave og skole, rollemodeller, mentorindsats, fritidsjobs m.m.

Formål Projektets formål har været at få flere unge i uddannelse eller beskæftigelse.

Dette formål har været fastholdt gennem hele projektet.

Målgruppe Målgruppen er generelt alle unge med bopæl i Sundparken, herunder Hybenvej, Østerled, C.M.Østergårdsvej og Pilegade. Men i projektet har der været arbejdet med en direkte indsats over de særligt udsatte unge.

Denne målgruppe har varieret i størrelse gennem projekts 4 år, men ved projektets afslutning har over 60 unge fået en særlig vedvarende, intensiv og håndholdt vejledning og rådgivning.

Målgruppen er blevet forøget hvert år med tilgang fra distriktsskolens afgangsklasser.

Her har Ungdomsskolens projektleder i samarbejde med skolens ledelse udvalgt de unge, som skulle følges, når de tilmeldte sig en ungdomsuddannelse eller 10. klasse.

Målgruppen er for begge indsatser karakteriseret ved følgende: Manglende familiestøtte, manglende tradition for uddannelse, ofte meget fravær i folkeskolen, scorer dårligt i tests og ved prøver, mangel på ambitioner eller konkrete / realistiske fremtidsperspektiver.

Når vi her ved projektets afslutning ser på denne varierede gruppe af unge med store variationer i baggrund og kapacitet, så konstaterer vi, at de stort set alle er blevet fastholdt i uddannelse. Dette er en markant forbedring generelt set for området og for de enkelte bevis på, at en vedholdende og insisterende indsats kan bære frugt…

8

For den senere iværksatte Mentorindsats er der p.t. 12 unge, der har indgået en kontrakt med en mentor. Hele projektet markedsføres under navnet Projekt Stifinder, og der arbejdes meget med at finde de rigtige voksne til de rigtige unge – som ofte har svært ved at acceptere, at de har brug for en mentor. Det er der ikke tradition for i familien eller omgangskredsen, men når først koblingen er der, fungerer det fint.

Der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem kønnene i begge projekter.

Projektets resultater Vejledningsindsatsen i området har betydet, at endnu flere unge i området får en ungdomsuddannelse. I dag er det sådan, at der for pigernes vedkommende er nået et niveau, der er tæt på det generelle niveau for hele kommunen, mens drengene stadig halter en smule bagefter.

Dette er en stor forandring for området som helhed. Vi ser nu, at de unge i højere grad vælger og følger et uddannelsesspor. Nogle gange skal de unge gennem omvalg for at komme videre, for generelt er der stadig stor mangel på indsigt i, hvad en uddannelse kan føre til.

Samtidig viser projektet med al ønskelig tydelighed, at behovet for en vedvarende og vedholdende indsats er stort og helt afgørende for, om de unge kan fastholdes i uddannelse.

I de fleste familier er der ikke tradition for uddannelse - forældrene prioriterer andre ting højere, og i mange familier er der ikke voksne, der er i arbejde - og så er det vanskeligt at give noget videre til børnene andet end ønsket om også at komme på overførsel.

I enkelte tilfælde er det glippet: en meget intensiv indsats med en ung, der kom i et EGU-forløb i et supermarked, glippede til sidst, da den unge ikke kunne honorere de krav om arbejdstid, som var normalt for andre unge under uddannelse i supermarkedet.

I et par andre tilfælde var der så mange familiemæssige problemer, at det fyldte den unges liv i stedet for uddannelse.

Vi medsender Blå Bog samt bilag, der viser tallene for de unge deltagere i projektet.

Centrale aktiviteter i projektet Aktiviteter: I vejledningsprojektet er den centrale aktivitet vejledning. Men vejledning i den personlige form, der også indebærer talrige familiebesøg, besøg på arbejdspladser, besøg på skolerne – digital kontakt med de unge på Facebook, sms’er, morgenvækning, kørsel til praktikpladser, møder med de sociale myndigheder m.m.

Derudover har der været arrangementer i samarbejde med erhvervsuddannelserne (Uddannelsesmesse i Sundparkhallen), der har været arrangementer i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, Sprogcentret, Jobcentret m.fl.

Projektlederen i Sundpark Indsatsen, som vi samlet har kaldt hele projektet, har været den samlende figur i området, som alle har brugt, når der skulle skabes kontakt til de unge og deres familier.

I Mentor-delen har indsatsen været mere bred, idet hele kommunen er blevet brugt i arbejdet på at finde egnede mentorer, gerne med håndværksmæssig baggrund. Her har projektlederen afholdt talrige møder i fagforeninger, deltaget i sundhedsmesser og i det hele taget været meget opsøgende for at finde de rigtige mentorer.

De to projektledere har samarbejdet, når der skulle knyttes forbindelse mellem mentor og mentee.

9

Afvigelser: I starten af projektet indgik der forsøg med at få unge i fritidsjobs, men lige netop i starten var der unge med en vanskelig tilgang til det at være på job og følge instruktioner og mødetider.

Vi måtte konkludere, at det var så stor en arbejdsindsats, at det ville kræve endnu flere timer end vi kunne præstere gennem projektet.

Vi søgte derfor om en omlægning af indsatsen til udelukkende at omfatte vejledning og fastholdelse på ungdomsuddannelserne, hvilket ministeriet bevilgede.

Ligeledes blev et rollemodelprojekt ændret, da vi i 2 forsøg ikke lykkedes at indgå i samarbejde med først Team Succes i Vejle, der ikke ønskede at indgå i Horsens Kommunes gældende regler for budget og regnskabsføring.

Et nyt forsøg med foreningen Brobyggerne måtte vi indstille ud fra et alsidighedskrav, idet vi ikke følte, at foreningen kunne godtgøre, at man ville arbejde med andre nationaliteter end tyrkiske statsborgere/efterkommere - eller piger, uanset nationalitet.

Da UU i Horsens/Hedensted i forvejen arbejdede med et rollemodelprojekt i området, fik vi bevilget en ændring af indsatsen til et mentorprojekt - først kaldte vi det Projekt Morfar efter forbillede fra Vejle kommune, men det gav ikke pote i Horsens – så vi ændrede navn til Projekt Stifinder. Det gav mere vind i sejlene, og der er ikke mangel på mentorer i dag.

Er målene nået ?

Når vi i dag ser på de unge, der startede i projektet og for fleres vedkommende er blevet fulgt gennem alle årene, så er de alle sammen enten i uddannelse eller i beskæftigelse.

Men projektet er jo også kendetegnet ved den løbende tilgang gennem årene, så tallene er svære at gøre op - men alle 61 unge, som projektlederen har vejledt undervejs gennem årene, er i dag i enten uddannelse eller job.

Vi medsender bilag, der viser fordelingen af de unge på forskellige former uddannelse m.v.

Når vi ser på den generelle udvikling i samfundet, så konstaterer vi en afsmittende virkning i ghettoområderne i Horsens - dvs. Sundparken og Axelborg (selv om sidstnævnte ikke i alle målinger opnår ’status’ af ghetto) Politiet har således indstillet den såkaldte SUB-indsats - en særlig indsats i udsatte boligområder. Grunden er ganske enkel: Faldende kriminalitet, så Sundparken i dag ikke har større kriminalitet end resten af kommunen i gennemsnit.

Til gengæld er målene for øget beskæftigelse ikke nået. Tallene har været nogenlunde konsistente gennem perioden, og området er ud over de mange indvandrere/efterkommere stadig præget af rigtige mange borgere på overførsel - således er over 450 borgere på førtidig pension.

Men borgerne føler sig trygge i området: en måling foretaget af det boligsociale arbejde i Horsens viste, at over 90 % af borgerne er glade for at bo i området og føler sig trygge ved at bo der.

10

For mentor-delen stillede vi det mål, at der skulle indgås 10 aftaler med unge, og i dag er der indgået 12 aftaler. Erfaringen viser, at der i høj grad er brug for mentorernes indsats, for de unge og deres familier har trods mange års tilhørsforhold til Danmark ikke formået at begå sig med de mest basale ting - ikke mindst, når der skal skabes kontakt til myndigheder eller pengeinstitutter.

Forankring af projektet For mentor-projektet er der skabt en frivillig forening, der skal videreføre projektet. Endvidere gøres der forsøg på at skabe rammer i det store boligsociale arbejde, som netop har fået tilført økonomi til en fornyet flerårig indsats. Der er dog ikke endnu kommet en afklaring af, om dette nyttige og velfungerende projekt kan videreføres under IMAGINE Horsens’ rammer.

For vejledningsdelens vedkommende bliver de unge henvist til UU, idet alle unge må anses for at høre til den gruppe, som omfattes af UUs målgruppevurdering.

Videregivet til andre: Ungdomsskolen vil stille erfaringerne med denne vedholdende og insisterende vejledningsindsats til rådighed for Ungeenheden i håb om, at denne form for vejledning vil give anledning til en ændret praksis med netop disse karakteristika.

Ligeledes vil erfaringerne med mentorindsatsen blive videregivet til Horsens Kommune i håb om, at projektlederen vil kunne videreføre arbejdet, gerne inden for det boligsociale arbejde.

Vi fremsender også disse data til direktøren for Uddannelse og Arbejdsmarked til styregruppens orientering.

Medier: De to projekter i Sundpark Indsatsen har begge været omtalt i medierne.

Vi vedlægger omtale fra Horsens Folkeblad.

Henrik Meldgaard Ungdomsskoleinspektør Oktober 2015

11

Vejledningsindsatsen

Helle Fredsbo Helle Fredsbo er underviser, vejleder og coach i Horsens Ungdomsskole.

Hun har været projektleder i vejledningsdelen af Sundpark Indsatsen i perioden 2011-2015. Gennem en insisterende og vedholdende personlig indsats er det lykkedes Helle at komme ind på livet af de unge og deres familier og hun har forstået at få dem til at indse vigtigheden i at komme i gang med en ungdomsuddannelse.

I det følgende afsnit giver Helle eksempler på den konkrete vejledningsog supportindsats med 3 forskellige unge - Til slut i afsnittet er der en lille statistik, der viser udviklingen i forløbet - en indsats, hvor flere unge har brugt Helle gennem alle 4 år - men også en indsats, hvor der hvert år er kommet nye unge til.

12

BILAG 1

Helle Fredsbo

CHARLOTTE ERNST Charlotte er 15 år da jeg møder hende første gang. Hun bor med mor der er alkoholiseret og storebror der har store udfordringer både fagligt og socialt. Charlotte bor skiftevis på gaden, hos venner og hjemme hos mor nå hun er ædru Da mor for det meste er beruset møder jeg hende aldrig. Har flere gange forsøgt, at få en aftale om hjemmebesøg men det er aldrig lykkedes. Mor har aflyst hver gang. Til Charlotte har hun også meddelt, at det er Charlotte der har brug for hjælp og ikke hende!

Langmarkskolen I skolen er der fravær og Charlotte har svært ved at koncentrere sig i timerne hun er vellidt både hos ellever og lærer. Jeg mødes med Charlotte en gang om ugen.

Step 10 Charlotte har en god opstart på skolen men efter et par måneder kommer der fravær og koncentrationsbesvær. Hun er fræk overfor lærerne og relationen bliver dårlig. Til mig fortæller hun, at mor drikker rigtig meget og der er mange skænderier i hjemmet. Charlotte vil/kan ikke længere være derhjemme. Hun mener ikke hun kan klare skolen hvis det fortsætter. Jeg har samtaler med hendes kontaktlærer og Charlotte og de to kommer til en anerkendelse og forståelse for hinanden. Charlotte har svært ved at åbne sig og har en ” kanklaredetheleselv” attitude som gør, at andre ikke ser at hun har det skidt.

Familiecentret Nordvang Charlotte har skiftende sagsbehandlere. Det betyder for hende, at der ikke bliver skabt den tillid og tryghed der skal til for, at hun er ærlig og fortæller hvordan hun har det og hvad der foregår i hjemmet. Jeg deltager i de møder der er og nu arbejder vi på, at Charlotte kan få et sted at bo.

Charlotte er nu 17 år. Vi forsøger at få en af kommunens ungehybler men desværre vurdere de at forholdene i hjemmet ikke ” er dårlige nok ”. Der bliver sendt en dispensation til SU styrelsen og Charlotte kan nu få forhøjet SU pga. hendes situation. Familiecentret har flere gange tilbudt Charlotte en ungevejleder men da hun ikke overholder aftalerne flyder det ud i sandet.

Sundparkhallen Charlotte kommer meget i Sundparkhallen der ligger i hendes boligområde og har tæt kontakt til især en af hallens aktivitetsmedarbejder. Sammen arbejder vi på, at Charlotte får et fritidsjob som danseinstruktør. Det lykkedes og er en succes.

UUvejleder Charlotte har brug for massiv støtte hver gang der skal tages kontakt til en ny person.

Hun ”snyder” og ikke sagt det hun kommer efter. Hun er flov over hendes situation og det kniber med at få overblik. Min erfaring er, at personen der sidder overfor hende får et utrolig godt indtryk af en velfungerende ung dame. Det er jo godt, dog får hun ikke den hjælp hun er kommet for.

Plejefamilie En tæt venindes familie tager sig meget af Charlotte. I de perioder hvor mor drikker og er væk fra hjemmet bor Charlotte hos dem. Hun får vasket sit tøj, spiser og sover hos familien.

13

Imagine Charlotte har brug for at få et økonomisk overblik og sammen henvender vi os til Imagine Horsens der tilbyder rådgivning til økonomi, budgetter mm.

Fakta Charlotte søger fritidsjob. Sammen laver vi en ansøgning og i løbet af en uges tid får hun et job i Fakta. Hun er pligtopfyldende og gør det rigtig godt. Desværre bliver hun fyret da hun bliver 18.

HF VUC Horsens Charlotte starter på HF VUC august 2014. der arbejdes på fastholdelsen i studiet og vi bliver enige om, at der er brug for en mentor. Stifinder projektet kommer på banen og Charlotte er meget tilfreds med situationen.

Beboerrådgiver Axelborg Sammen henvender vi os til AAB. En boligforening hvor vi fortæller at Charlotte er i akut bolignød. Da boligkomplekset Axelborg er bygget før 1960 er der en regel om, at man ikke kan låne til indskuddet i en bolig ved kommunen. Altså det skal Charlotte selv finde ud af! Mor har ingen penge og ingen i familien kan bidrage med noget. Men heldet er med os - Charlotte får en ungdomsbolig i løbet af 14 dage.

Arbejdernes Landsbank Charlotte henvender sig i banken men kommer tilbage med et afslag på, at kunne låne 4000 kr. til indskuddet i ungdomsboligen. Jeg kontakter igen kommunen om et lån men får afslag.

Jeg ringer til en bankrådgiver og vi aftaler et møde. Charlotte synes det er pinligt men går dog med. Lånet går igennem og den unge dame er meget glad. NU starter livet sir hun og dunker mig i ryggen da vi går ud af banken…

Headspace Et anonym rådgivningstilbud for alle unge mellem 12 - 25 år. Charlotte har brugt stedet et par gange. Er glad for huset, kender de frivillige og som hun sir, måske jeg altid vil kigge forbi en gang imellem.

Fakta Job

Banken

Langmarkskolen

”Stifinder” Mentor

Fam. Center Nordvang

CHARLOTTE ERNST

Headspace

STEP 10 Learnmark

Imagine Horsens

VUC HF Beboerrådgiver Axelborg

14

Sundparkhallen

Studievejledning

BILAG 2

Helle Fredsbo

EBRU KEKEK HVORDAN HAR DET VÆRET AT GÅ I FOLKESKOLEN? Jeg har altid været glad for at gå i skole.

Jeg har haft mange venner og vi har kendt hinanden i mange år.

Jeg har ikke været glad for alle lærer, nogle er sødere end andre.

Det har været svært at følge med i timerne. Jeg synes det gik for hurtigt.

Det sidste år i skolen pjækkede jeg en del.

Mest fordi jeg ikke kunne koncentrere mig i timerne og jeg blev tit sur på læren.

HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE VED AT GÅ I SKOLE? Nogen gange forstod jeg ikke hvad de snakkede om.

Jeg kunne ikke koncentrere mig.

Nogle gange sad jeg bare på gangen og snakkede.

HVAD HAR DU BRUGT HELLE TIL I FORLØBET? Det har været rigtig godt at ha`den samme person at snakke med.

En som jeg altid har kunnet stole på og forstået hvordan jeg har haft det.

Vi har snakket rigtig meget om hvad der er sværest for mig og Helle har hjulpet mig med hvordan jeg har kunnet tackle alle mine tanker. Og dem har jeg mange af!

Helle har været med mig til alle møder med UU vejleder, skolehjem samtaler og hun har også været med til undersøgelser på Risskov.

Jeg har altid kunnet få fat på Helle enten ringe, SMS eller på Facebook. Nok mest Facebook.

HVORDAN GIK DET DA DU KOM PÅ STEP 10?

Step 10 er en rigtig god skole. Lærerne er søde og mange af mine venner gik der også.

Jeg tror ikke jeg har haft en eneste fraværsdag i hele skoleåret.

Synes også jeg er blevet bedre til dansk og matematik.

HVORDAN GIK DET TIL EKSAMEN? Det gik ikke så godt og jeg blev erklæret ikke uddannelses parat - det blev jeg rigtig sur og skuffet over. Helle tog med mig til en samtale på SOSU men jeg tror ikke dette sted var noget for mig. Jeg vil være radiograf og det vil jeg bare!!!

Jeg tog selv kontakt til VUC HORSENS VUC og fik lov til at gå dernede på AVU. HF Efter dette interview er Ebru forsat på VUC Horsens og starter efter ”Stifinder” ForældreMentor samtaler sommer på HF enkelt fag.

Egen læge

EBRU KEKEK

Fam. Center Nordvang

STEP 10 Learnmark

Børnepsyk Risskov Langmarkskolen

15

BILAG 3

Helle Fredsbo

EN MAIL FRA FAMILIEN

(Butrin, bror til Berat)

”Berat havde svært med at følge med i timerne og havde også et højt fraværstal. Vi havde gentagende gange møder med Berat, Helle og Berat`s lærer angående dette problem, men synes ikke det hjalp meget.

Berat overholdte ikke sine aftaler og han forsømte igen sin skole.

Helle foreslog, at vi holdt opfølgningsmøder en gang om måneden hvor vi tog en snak med Berat om hvordan det var gået siden sidst.

Det hjalp rigtig meget. Berat´s fravær fald kraftigt, han var nu motiveret til at komme i skole og fik lavet sine lektier.

Efter afslutning på Step 10 blev Berat optaget på HF VUC Horsens.

Lige nu er han på sit andet år og klare sig fint faglig.

Helle, jeg vil sige dig tusind tak for din store indsat det gjorde virkelig en stor forskel. Du har et hjerte af guld”

BILAG 4

Berat

Helle Fredsbo

LEOTRIM BERISHA Historik Leotrim bor alene med sin mor der er stærkt traumatiseret efter krigsoplevelser i Kosovo. Hun har mange rygsmerter og lider af migræne. Mor fortæller at de overværede at far blev skudt.

Leotrim har en bror og en søster der begge trives i uddannelses systemet og klare sig med gode resultater.

Mor har svært ved at motivere Leotrim til at komme i skolen. Leotrim har meget svært ved at komme op om morgenen, kan ikke koncentrere sig når han er der og det at indordne sig under regler og rammer i uddannelses systemet fungerer ikke for Leotrim.

Han styrer mere eller mindre hans eget liv og gør hvad der passer ham.

Der har været et godt samarbejde med storebror men da han læser i Kolding og ikke længere bor hjemme, er tiden knap.

Jeg kommer meget i hjemmet og har god kontakt med mor. Hun vil rigtig gerne gøre det bedste for sin søn. Men en udfordring da hun ikke taler det danske sprog og er i perioder både fysisk og psykisk ude af balance.

Langmarkskolen Vi har mange møder på skolen. Der er stort fravær og når Leotrim endelig er der er der altid konflikter med både elever og lærere. Skolen mener ikke længere at det gir mening han fortsætter og de visiterer ham til Ungdomsskolen. Mor og bror er bestemt ikke glad for beslutningen men de kan godt se, at der ikke er andre muligheder for Leotrim hvis han skal fortsætte videre i skolesystemet.

16

Ungdomsskolen Leotrim får et godt år i Ungdomsskolen. Stadig en del fravær men det, at arbejde i små teams er en succes for Leotrim. Han udvikler sig både fagligt og personligt.

Koncentrationen øges og han virker meget tilfreds da han afslutter året med et godt resultat.

Familiecenter Nordvang Der er en del møder på Nordvang især pga flere anholdelser og bekymringssamtaler hos politiet. På et tidspunkt ønsker Leotrim at komme på efterskole i 10 kl og kommunen ser en god mulighed for, at Leotrim får et skift og kommer væk fra sine vante omgivelser hvor hans adfærd og attitude på gadeplan ændre sig i den negative retning. Han har sin egen lille bande og er ikke en god rollemodel for de mindre drenge i området hvor han bor.

Sammen finder vi en efterskole med lige på falderebet ændre han mening og springer fra. Efter mange samtaler, både før under og efter snakken om efterskolen viser det sig, at mor også ændre mening om at Leotrim skal hjemmefra. Hun kan ikke undvære ham! Og jeg kan ikke overtale familien.

Politiet Leotrim har gjort sig uheldig bemærket rigtig mange gange.

Mor, bror, Leotrim og jeg har deltaget i mange bekymringssamtaler hos politiet.

I de seneste år har han været indblandet i vold, hærværk, tyveri og overgreb på en ung pige.

Step 10 Leotrim er på 10 klasse centret tilbage i klasser med mange elever. Jeg puster ham konstant i nakken i forhold til hans fravær og manglende koncentration. Han trives godt med lærer og elever og falder egentlig ret hurtigt til. Vi har mange møder med lærer og familien for det er alles største ønske, at 10. klasse bliver et godt år for Leotrim. Desværre bliver han i den sidste ende erklæret ikke uddannelses parat.

Argumentet er stadig hans udfordring med at møde ind til tiden og nærværet i timerne. Leotrim og hans familien acceptere ikke denne udmelding Fam. Center og de kontakter selv HF VUC Nordvang og han indstilles til en optagelsesprøve.

STEP 10 Familien Leotrim består ikke Learnmark prøven og i skrivende stund er der ingen afklaring med hvad han skal efter sommer men muligvis HG Business.

LEOTRIM Tolkeservice

Langmarkskolen

Ungdomsskolen

Politiet

17

BILAG 5

Helle Fredsbo

DELTAGERE Hvor var de, da de startede i projektet Antal Erhvervsuddannelse

0

Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse

0

Gymnasiale uddannelser

0

Andet (praktik, højskole, produktionsskole) Arbejde

Erhvervsuddannelse Individuelt 0lre1elagt ungdomsuddannelse Gymnasiale uddannelser Andet (prak0k, højskole, produk0onsskole) Arbejde Grundskole ind0l 9. klasse 10. klasse

1 0

Grundskole indtil 9. klasse

32

10. klasse

34

I alt

67

Hvor er de henne juni 2015 Antal Erhvervsuddannelse Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse

1

Gymnasiale uddannelser

29

Andet (praktik, højskole, produktionsskole)

10

Arbejde Grundskole indtil 9. klasse 10. klasse I alt

18

12

4 10 1 67

Erhvervsuddannelse Individuelt 0lre1elagt ungdomsuddannelse Gymnasiale uddannelser Andet (prak0k, højskole, produk0onsskole) Arbejde Grundskole ind0l 9. klasse 10. klasse

19

Mentorindsatsen i Sundpark Indsatsen PROJEKT STIFINDER

Susan Gyldenkilde Susan Gyldenkilde har været projektleder for mentorindsatsen ”Projekt Stifinder”.

Susan har gennem hele forløbet opbygget en basis med voksne mentorer ikke mindst gennem en målrettet søgning gennem fagforeninger og andre netværk.

Det er lykkedes Susan at skabe et helt nyt mentor-netværk helt fra bunden og ikke mindst at skabe levedygtige matchninger mellem voksne & unge.

I det følgende afsnit fortæller Susan Gyldenkilde om forløbet

20

BILAG 6

Susan Gyldenkilde

STIFINDER HORSENS (tidl. Projekt Morfar M/K) Projektbeskrivelse ”Med inspiration fra Projekt Morfar i Vejle Kommune skal projektet rekruttere borgere til denne frivillige opgave, som i princippet kan dække hele kommunen. Ligeledes skal der lokaliseres unge med behov for mentorstøtte, og der skal skabes kontakt til forældre, skoler og samarbejdspartnere i øvrigt. Det overordnede mål er fastholdelse i uddannelse. Opstartsmålet er 5 mentorer”. Navnet på projektet blev ændret efter ca.8 måneder til Stifinder Horsens.

Projektet er en del af Horsens Kommunes samlede indsats i Sundpark Indsatsen.

Status Projektleders henvendelser og et højt antal præsentationsmøder hos bl.a. Metal Horsens, LO, 3F, FOA, veteranklubber, Pensionisternes Kontaktudvalg, Håndværk & Industrirådet, Rotary, Junior Chamber, Erhvervsrådet, Ældrerådet, Idrætsforeninger, Learnmark (Vejlevej), SoSu-skolen, UU, Headspace, gymnasierne m.fl. har alle været positive. Dog sås i starten fra nogle af stederne en lidt afventende tilgang til projektet. Tilgangen af mentees har hovedsageligt været fra Learnmark HG og Step 10, og for en mindre del Headspace. Navnlig Step 10 har gjort brug af muligheden for at projektlederen kommer på uddannelsesstedet og fortæller de unge om Stifinder og mulighederne for en mentor. Derudover er der en stærkt stigende tendens i henvendelser fra de unge selv, der via mund-til-mund eller via Stifinder flyers har hørt om projektet og henvender sig for at få hjælp.

Da projektet er frivilligt – både for mentees og mentorer, har det fra starten været menteens beslutning,hvorvidt der skulle skabes kontakt og laves en aftale med en mentor.

Den kommunale Ungeenhed har ligeledes vist stor interesse i projektet. Dog har de fleste af henvendelserne fra medarbejderne i Ungeenheden været omkring unge, der havde så massive vanskeligheder og som tidligere har haft tilknyttet ildsjæle, § 85(LAS) eller § 31b(LAB).

Det er ikke lykkedes at finde egnede frivillige mentorer til disse unge.

I forbindelse med økonomisk rådgivning til mentees er der et velfungerende samarbejde med det boligsociale sekretariat, Imagine Horsens.

Der er pt. 33 mentorer i databasen, 11 aktive kontrakter og 7 mentees der afventer den rette mentor. Der har til d.d. været afholdt samtaler med over 40 unge, hvoraf nogle få ikke har ønsket mentor, nogle er fraflyttet kommunen og andre ønskede en anden løsning.

Projektleders rolle, opgaver og metode.

Opsøgende arbejde Projektleder opsøger de unge på uddannelsesstederne, primært Step 10 og Learnmark Business efter invitation eller konkret opfordring fra undervisere eller leder. Desuden kontakter de unge projektleder gennem Facebook, sms eller mail. De unge har hørt om Stifinder via uddannelsesstedet, Facebook, venner eller fået udleveret Stifinders flyer ved henvendelse hos f.eks. UU, Ungeenheden eller Borgerservice. Der afsættes 1-1/2 time til en samtale, hvor den unges behov afklares: hvad har jeg brug for hjælp til helt konkret ! Hvis det i samtalen afdækkes, at den unge har svære misbrugsproblemer, kriminalitetsproblemer eller svære indlæringsvanskeligheder, vil projektleder henvise til andre tilbud i kommunen. Er dette ikke tilfældet, går projektleder i gang med at finde en egnet mentor.

Projektleder opsøger potentielle mentorer i f.eks. fagforeninger, Ældresagen, veteranklubber,

21

aftenskoler, Håndværks- og Industrirådet og via eget personligt netværk. Der arrangeres en samtale med en interesseret mentor, hvor projektleder fortæller om de typiske udfordringer for unge, der søger en mentor. Projektleder spørger konkret ind til, hvor mange timer en mentor kan afsætte pr. uge eller pr. måned, hvilke opgaver mentor kan hjælpe med og hvilke opgaver mentor ikke ønsker at engagere sig i. Der spørges ind til interesser, hobby, uddannelse, arbejde, egne børn mm. Derved dannes et billede af hvilken type mentee, der kunne være et passende match.

First contact Første møde mellem mentor og mentee foregår altid på neutral grund, og der afsættes max.1 time til mødet. Mentor og mentee ser hinanden an. Projektleder er facilitator, så samtalen får afdækket så meget som muligt om både mentor og mentee. Herefter aftales det at begge parter skal ”sove på det ” og informere projektleder næste dag, om der er så meget god kemi, at der kan oprettes en kontrakt.

Kontrakt Kontrakten er et aftalepapir, hvor rammerne for mentorforløbet og de aftalte opgaver kort beskrives. De vigtigste punkter i kontrakten er hvilke opgave mentor kan bruges til, hvornår og hvor ofte mødes mentor og mentee, hvor længe og hvor. En eventuel tidsbegrænsning skrives ind i kontrakten. Begge parter skriver under, og der udleveres en kopi til mentor og mentee og eventuelt uddannelsessted. Kontrakten er naturligvis ikke juridisk bindende, men støtter begge parter i, hvad forløbet skal og ikke skal indeholde.

Herefter aftales det, hvornår kontrakten går i gang, og hvornår projektleder mødes med mentor og mentee til et opfølgningsmøde, typisk efter 3-4 møder.

Projektleder står til rådighed ved eventuelle spørgsmål for begge parter i hele forløbet.

Projektleder forsøger at stå fast til rådighed på Østbasen i Sundparken hver torsdag mellem 11-15.

Beskrivelse af Mentorerne Projektet har i skrivende stund 33 mentorer tilknyttet. Det er inkl. aktive mentorer, der har en mentee og personer, der har givet udtryk for, at de ønsker at stille sig til rådighed som mentor. Gruppen er meget forskellig, og der er stor forskel på, hvor mange timer og hvilke opgaver mentorerne kan tilbyde. Der er f.eks. arbejdsaktive smede, lærere, tømrer, murere, pædagoger, pensionister og efterlønnere, kirketjener, salgsledere og ufaglærte. Aldersmæssigt er mentorerne mellem 23 og 70 år med en nogenlunde lige kønsfordeling. Enkelte mentorer har udtrykt mulighed for hjælp med at skaffe praktik eller lærlingepladser.

Opgaven for mentorerne er at fastholde den unge i at møde op i skolen, få styr på lektielæsning, prioritere tid til ”skoleliv” og socialt liv. Det kan være morgenvækning, hjælp til at løse sociale konflikter med lærere, forældre, venner eller kærester, lektielæsning, hjælp til at skaffe ungdomsbolig, møder med kommunale instanser, banker og uddannelsesstedet.

Mentorerne har kunnet henvende sig til projektlederen, såfremt der opstod tvivl om, hvordan mentor skulle løse et specifikt problem. Projektlederen har via sit netværk kunne tilbyde råd og vejledning.

Beskrivelse af Mentees Der er pt. 11 aktive forløb. Gruppen ligger aldersmæssigt mellem 15-25 år, med 2 enkelte på 14 år. Der er pt. 7 unge, der har tilkendegivet, at de ønsker en mentor og projektleder arbejder på at finde det rigtige match.

De unge er tilknyttet en ungdomsuddannelse, enten på HG, VUC eller Step 10. De 2 14-årige går i 8.klasse på Langmarksskolen, som er distriktsskole for Sundparken.

Mentee-gruppen er en bredt sammensat gruppe med forskellige personlige, sociale og faglige barrierer i forhold til at gennemføre en uddannelse og med meget forskellige behov for mentorstøtte. Det er typisk unge med dårlige sociale kompetencer, uden uddannelsesmæssige eller livsforbedrende strategier og ringe kompetencer i almen viden. Ikke alle unge har

22

samme udgangspunkt.

Det er unge, der kommer fra socialt belastede hjem med store konflikter i bagagen, men med en stor vilje til at ”få et bedre liv” via uddannelse og ”få styr på tilværelsen”. Enkelte har ADHD-diagnoser, de er medicineret for, en enkelt er under udredning. Langt størstedelen bor – eller har boet – i Sundparken.

De unge har gennem en længere samtale med projektleder (typisk 1 ½ til 2 timers varighed) udtrykt ønske om at få en voksen, moden mentor, der via samtaler og praktiske tiltag kan støtte den unge i at træffe rigtige valg.

Der har været henvendelser fra unge med så massive problemstillinger – såsom aktivt misbrug, selvmedicinerede diagnoser mm. – hvor det ikke er muligt at tilknytte en frivillig mentor uden de rette faglige kompetencer. I disse situationer har projektlederen formidlet kontakt til Ungeenheden for derigennem at få den rette hjælp og støtte.

Beskrivelse af indsatsens resultater For de fleste mentees vedkommende, er der fra starten aftalt ugentlige møder hvor den unge opbygger tillid til mentor, og hvor mentor får et overblik over den unges udfordringer. I startfasen er møderne fastlagte ugentligt, men det har vist sig at mentor og den unge efter et kort stykke tid, selv finder deres egen rytme og derfor kan kontakten variere fra faste ugentlige møder til lejlighedsvis kontakt via Messenger, mail eller SMS. Den sidstnævnte kontaktform er typisk lavpraktiske spørgsmål, hvor den unge er i tvivl om hvordan de skal komme videre efter at have løst et specifikt problem.

Det er tydeligt, at jo længere et forløb kører, jo mindre har den unge brug for at kontakte sin mentor. Den konstatering har bl.a. betydet, at Stifinder har forsøgt med tidsbegrænsede forløb – typisk over 4-6 måneder med succes. Andre forløb har kørt over hele projektperioden.

Alle mentees har på forespørgsel om effekten af et mentorforløb udtalt, at de uden en mentor nok var droppet ud af deres uddannelse. Som et pejlemærke for projektets succes, har kun en enkelt mentee valgt at skifte sin uddannelse. Hun er på vej ind i et forløb ved militæret.

Branding af projektet Projektleder har skullet opbygge et netværk på uddannelsesstederne helt fra bunden, hvilket tog tid.

En navneændring og en avis -og Facebook annoncekampagne havde en yderst gavnlig effekt i forhold til at løfte kendskabet til projektet. Det satte virkelig skred i henvendelserne, ligesom det interne arbejde for udbredelse af kendskab til projektet åbnede dørene ved relevante samarbejdspartnere. En stand ved den årlige højskoledag arrangeret af Ældresagen i Horsens (igen den 28.april 2015) skabte meget stor interesse og flere henvendelser.

Som tidligere skrevet, er mund-til-mund og Facebook annoncer nu den primære form for branding.

I forhold til at skaffe mentorer, har Stifinder branded sig via relevante hjemmesider, ved plakater på relevante steder og i høj grad via projektleders personlige netværk. Facebook annoncer har givet mange henvendelser fra mentorer, der ønsker at høre mere om mulighederne for at blive mentor, men den største andel af mentorkartoteket kommer fra netværket.

Udfordringer Det har været en udfordring i at få skabt en kontakt til SoSu, VUC og Learnmark Vejlevej.

Alle tre uddannelsesinstitutioner har deres egne mentorer. Dog er disse mentorer udelukkende tilgængelige for de unge, mens de er på uddannelsesstedet. Vejlederne er nu begyndt at henvende sig til projektleder om unge, hvis problemer ligger udenfor undervisningstiden.

23

Perspektiv Udfordringerne i starten må som helhed anses for løst, og projektet har fundet sin plads i lokalsamfundet Horsens. Branding-strategien har virket, og kendskabet til Stifinder Horsens er omfattende. Ser man på antallet af delinger på Facebook, henvendelser til projektleder både fra unge og medarbejdere fra visse uddannelsessteder, kan det konkluderes, at behovet for mentorer er til stede. Overbevisningen om at mentorforløb er en holdbar løsning er stor, både hos mentorer og mentees. Derfor har det ind i mellem været en udfordring at finde de rigtige matches hurtigt nok. Langt størstedelen har ønsket den nære relation med en moden og forstående voksen, der positivt kan bidrage til løsning af de unges udfordringer. Nogle få unge er kommet til projektet for at få råd og vejledning om en enkelt ting, og har så bagefter ikke haft brug for yderligere støtte

Andre bemærkninger Der har i projektperioden (indtil d.d.) været individuel kontakt til ca.40 unge. Derudover har projektleder ad flere omgange været på Step 10 og Sprogcenter Midt for, på klassen, at fortælle om projektet, ligesom der ved flere lejligheder er fortalt om projektet på personalemøder til UU og Ungeenheden.

Da projektet baserer sig på frivillighed hos begge parter, er det springende punkt altid ”god kemi” for at et mentorforløb giver et udbytte for den unge. Ser man som læser derfor udelukkende på tal, tager man ikke kemien og dens forudsætning for et succesfyldt forløb i betragtning.

Mentorer fra andre udløbne projekter har rettet henvendelse til projektleder med ønske om at ”komme ind under projektets paraply. Derfor opretter Stifinder Horsens en mentorforening med stiftende generalforsamling den 22.april. Formålet med foreningen er: ” At skabe et samlings- og sparringssted for Horsens Kommunes mange frivillige mentorer og gennem foreningen at tilbyde gratis kvalificerende kurser og aktiviteter til mentorer for derigennem at understøtte det frivillige arbejde med mentorskabet.”

En del af opgaven med at kompetenceudvikle og supervisere mentorer forventes at kunne forankres i foreningen.

Foreningen skal ikke stå for nye kontakter mellem mentorer og mentees, men udelukkende fungere efter ovenstående formål.

Projektleder Susan Gyldenkilde Stifinder Horsens

24

BILAG 7

Susan Gyldenkilde

Stifinder i tal og grafer: Stifinder i tal og grafer:

Kontakt med Unge

18

Kontakt med Unge

16 14 18 12 16 10 14 8 12 6 10 4 8 2 6 0 4

Mentor forløb Stand-by Ønsker ikke Mentor forløb Venter på møde Stand-by Afsluttet i projektet Ønsker ikke Venter på møde

2 0

17

7

7

6

6

17

7

7

6

6

Afsluttet i projektet

Køn 25

Køn

20 25 15 20

Dreng Pige

10 15

Dreng

5 10

Pige 14

0 5

23

14

0

23

Fødselsår Fødselsår

14 14 12

år 1989

12 10

år 1989 1990 år år 1990 1991 år

6

10 8

år 1991 1993 år år 1993 1995 år år 1995 1996 år år 1997 år 1996

6

8 6 6 4

år 1997 1998 år år 2000 år 1998

4 2

år 2000 2001 år Ikke oplyst år 2001

2 0 0

1

1

2

3

5

13

3

3

1

2

3

1

1

2

3

5

13

3

3

1

2

3

Uddannelse Uddannelse

8

Ikke oplyst

10. klasse VUC

8 7

AVUklasse VUC 10.

EGU AVU

7 6

HF VUC EGU HITVUC Vejlevej HF

6 5

Langmarkskolen HIT Vejlevej Learnmark HG Langmarkskolen

5 4

Produktionsskolen Learnmark HG Pædagog VIA Produktionsskolen

4 3 3 2

Sosu-skolen Pædagog VIA Sprogcenteret Sosu-skolen

2 1

Statsskolen Sprogcenteret STEP10 Statsskolen

1 0 0

3

2

1

3

1

3

3

1

1

3

7

1

5

1

3

Ungdomsskolen STEP10

3

2

1

3

1

3

3

1

1

3

7

1

5

1

3

Ungdomsskolen

25 7

BILAG 8

Horsens Folkeblad

HORSENS

1

Styr på blodtrykket

Sæson for telte

SKANDERBORG - Mange skanderborgensere takkede i går ja til at få målt blodtrykket.

SAXILD - Brian Brohus lejer alskens maskiner ud. Nu har han også et telt på repertoiret.

SIDE 17

SIDE 19

He

Nø

Sk

Od

Giver 2,3 mill. kr. til udvikling i Sundparken

Sp

R ra læ

3Statslig støtte skal hjælpe unge til job, uddannelse og idræt

HO

Af Kirsten Rudkjøbing rud@hsfo.dk

HORSENS - Der skal ikke rives blokke ned i Sundparken, og skolebørnene skal ikke tvangsflyttes til andre skoledistrikter.

Det slår borgmester Jan Trøjborg (S) fast. De penge, som Horsens Kommune får af staten fra regeringens ghetto-pakke, skal bruges til at forbedre mulighederne for områdets unge, der skal blive bedre til det danske sprog, flere skal have et job, og flere skal tage en uddannelse.

Det er ifølge Jan Trøjborg de tre hovedhjørnestene i en god integration.

Hvad vi har brug for Horsens Kommune får 1,8 mill. kr. fra ghettopakken samt 0,5 mill. kr. fra beskæftigelsesmidlerne, i alt 2,3 mill. kr. fordelt over fire år.

- Det svarer til, hvad vi har brug for. I vores budget havde vi allerede afsat penge til en forstærket pædagogisk indsats, bl.a. i Sundparken.

Regeringens plan passer fint til den indsats, vi allerede har planlagt, siger Jan Trøjborg.

Han siger, at kommunen tidligere har haft jobkonsulenter placeret i området, hvilket gav gode resultater.

- De blev fjernet af økonomiske årsager, men nu har vi midler til at sætte det i gang igen, siger han.

26

0 De unge i Sundparken skal have bedre muligheder for at deltage i idræts- og foreningsliv.

Socialministeriet har udpeget 29 områder i 17 kommuner som ghettoområder med særlige problemer, heriblandt Sundparken i Horsens, hvor 61,3 pct. af beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

48,7 pct. af de voksne beboere står uden for arbejdsmarkedet, og skolen oplever et stort fravær blandt eleverne, især på mellemtrinnet.

Når forældrene ikke er på arbejde,

opstår en fornemmelse af at stå uden for samfundet, og børnene bliver hjemme i stedet for at komme op og i skole.

Desuden er det et probleme for områdets unge af finde et job. De unge vil gerne tjene nogle lommepenge, for den ofte stramme økonomi i hjemmet tillader ikke, at der gives lommepenge. I sådan et knaphedssamfund er fristelserne store for at finde alternative indtjenings-

ARKIVFOTO

muligheder, og dermed kan en kriminel løbebane være i gang. iådan lyder kommunens beskrivelse af nogle af de problemer og udfordringer, der er i Sundparken.

Horsens Kommune har søgt om 1,7 mill. kr. til indsatser rettet mod boligområdets unge. Indsatsen skal styrke de unges muligheder for at komme i uddannelse, arbejde, fritidsjob og deltage i idræts- og foreningsliv.

den sæt på lær len bl.a for Ved I på snit nen om lær god erk sen „et for give når put at g er l erk tæl A gm duc opr et s ver dam Hor gef virk en me

Claes Vester: Det tror jeg. Men det bliver snævert. Flere danske topspillere er bænket i klubberne.

BILAG 9

Michael Grønlund: Det er jeg ikke sikker Horsens på. Men på hjemmebane bør de slå Norge.

Steen Brauer: Danmark vinder. Det Folkeblad skal de gøre. De er bedre end Norge. Så klar sejr til Danmark.

Henrik Hansen: Skal der være fodboldkamp? Det vidste jeg ikke. Jeg følger heller ikke med i det.

Bruno Kornmåler: Jeg er ikke særlig fodboldinteresseret.

Jeg har ingen idé om, hvem der er bedst.

0 Fem kvinder står klar til at hjælpe ressourcerne frem hos beboerne på Hybenvej. De er fra venstre Helle Fredsbo, ungdomsskolen, Dorte Amby, Imagine Horsens, Stine Klejstrup, Jobcentret, Lise Grønbæk, Imagine Horsens, og Merete Juul, Ungdomsuddannelsesvejledningen.

FOTO: MARTIN RAVN

Om fire år er Sundparken ikke en ghetto 3Job og uddannelse er vejen frem på Hybenvej Af Kirsten Rudkjøbing rud@hsfo.dk

HORSENS - Flere skal i arbej-

de, så ghetto-stemplet bliver fjernet fra Sundparken.

Det sagde direktør Kjeld Kristensen, da han i går var med til at indvie Ressourcehuset på Hybenvej.

Ressourcehuset er indrettet i bygningerne efter den lukkede institution Fristedet, og huset kommer til at fungere som en fremskudt bastion i området, ikke blot for jobcentret, men også for ungdomsuddannelsesvejlederne, ungdomsskolen og det boligsociale arbejde.

- Vi skal under 50 pct.

- Vi har fire år til at fjerne ghettostemplet, til at få folk i arbejde og uddannelse. 58 pct. af beboerne i Sundpar-

ken står uden for arbejdsstyrken. Tallet skal under de 50. For så er Sundparken ikke længere en ghetto, sagde Kjeld Kristensen.

Socialministeriet har udpeget Sundparken i Horsens som en af landets 29 ghettoer.

Det skyldes dels, at Sundparken har en høj andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, dels en høj arbejdsløshed.

3 Ungdomsklubben på Hybenvej har udvidet åbningstiden. Der er nu åbent på hverdage kl. 1517.30 og igen kl. 18-21. Det skyldes, at der er lavet en lektiecafé, som er den faste aktivitet om eftermiddagen.

85 pct. af de unge har anden etnisk baggrund end dansk.

I alt 2,3 mill. kr.

3 Jobcentret har åben

Derfor har Sundparken fået del i ghettomidlerne, 1,8 mill. kr. fra socialministeriet og 0,5 mill. kr. fra beskæftigelsesministeriet. I alt 2,3 mill. kr. til en målrettet indsats over fire år.

- I vores melding til socialministeriet har vi sagt, at vi ikke gør noget ved etniciteten. Vi går ikke i gang med at rive blokke ned og flytte folk væk, sagde Keld Kristensen.

Han fortalte om det tværfaglige samarbejde, der skal gøre noget godt for især områdets unge. Forbilledet er

Ressourcehuset

rådgivning mandag og torsdag kl. 12.30-15, hvor man kan komme ind fra gaden med sine spørgsmål.

3 Imagine Horsens, den

boligsociale indsats, indkalder til borgermøder på Sønderbro og i Sundparken den 17. og 24. september, hvor borgerne kan lufte deres drømme for området.

Team Succes fra Vejle, hvor det lykkedes at samle 110 un-

ge, som på den måde fik et alternativt tilbud med fokus på uddannelse og et bedre ståsted i det danske samfund.

- Vi har en kæmpe udfordring. Det er kommet bag på os, som har arbejdet med det i mange år, at kendskabet til det danske uddannelsessystem er så dårligt, f.eks. til erhvervsuddannelserne. Det skal der gøres noget ved i en fart, sagde Kjeld Kristensen.

Han glædede sig over den gode start på det tværfaglige arbejde, der er samlet i Ressourcehuset, men påpegede, at der mangler en dimension: - Vi mangler nogle borgere og interessenter i ormådet, som godt vil være her, sagde Keld Kristensen og efterlyste gode ideer til at løse opgaven: - Det må gerne være utraditionelle ideer. Vi tør godt kaste os ud i nye ideer. Bare de virker, sagde Kjeld Kristensen.

sangere 10.00 Horsen Lundum Horsen Dahlhof boplads 10.00 - 14.00 Arr. City Projekt 10.00-14.00 H Loppem 11.00 Horsen Tolbøll o fire hæn 12.00 - 15.00 12: Cou 12.00 - 15.00 Fussing kunstne 12.00 - 15.00 Fussing kunstne 12.00 - 20.00: Vesterg Ølentus 13.00 - 15.00 Fabrikve i Horsen 13.00 Horsen Alkohol 13.00 Søvind Cykeltræ 14.00 Horsen Flinteba 16.30 - 21.30 Tobaksg Freja.

22.00 Horsen med Tu 22.30 Horsen Overgaa 23.00 Horsen spiller.

SØNDAG 09.15 Snaptu SnapseYde og 11.00 Horsen af Øster Barthol 11.30-12.30 H hos Ano 12.00 Horsen Også kl 14.00 Horsen HIC-Bas 18.30 - 20.00 AA mød 19.00 Hovedg Bankosp Ungdom

MANDAG 08.30 - 12.00 74: Åbe 09.00 Brædst Vandret 09.00 - 12.00 arbejds 09.00 - 12.00 Vævnin 09.30 - 12.00 Bordten 13.00 - 17.30 13.00 Sejet - S arr. af S 13.30 - 15.30 Læsekre 14.00 Horsen Seniorb i Horsen 14.00 - 17.00 Vesterg 14.15 Horsen Røgfrit

27

BILAG 10

Horsens Folkeblad

6 TIRSDAG 28. FEBRUAR 2012 HORSENS FOLKEBLAD

HORSENS KOMMUNE

2 Der hygges på livet løs.

Til arrangementet forleden havde unge-netværket fået lov at låne ungdomsklubbens lokaler på Hybenvej.

FOTO: MORTEN PAPE

Ung og alene i en vildtfremmed by 3En flok unge horsensianere har lavet netværk for unge flygtninge Af Kirsten Rudkjøbing rud@hsfo.dk

HORSENS - En flok unge hor-

sensianere står bag et nyt netværk i Horsens, der er målrettet unge uledsagede flygtninge mellem 18 og 28 år.

Netværket hedder DFUNK-Horsens og er et unge-netværk under Dansk Flygtningehjælp. Det blev dannet i september og har siden da holdt et månedligt

arrangement med pæn deltagelse af unge flygtninge, der på den måde lærer andre unge i Horsens at kende.

Syrer fra asylcenter En af de unge, der nyder godt af netværket, er 25-årige Ali Sabri fra Syrien. For fem måneder siden kom han til Horsens fra et asyl-

0 - Vores mål er at styrke de unges netværk og give dem mulighed for at begå sig bedre i det danske samfund, siger de unge frivillige i DFUNK, der bl.a. tæller fra venstre Venera, Samra, Jette og Botrin.

FOTO: MORTEN PAPE

28

center i København og bor nu alene på Hybenvej.

- I Horsens kender jeg kun nogle få fra Syrien, ellers ikke nogen. Det er dejligt, man kan komme ind i sådan en gruppe. De er allerede ligesom mine søstre og brødre alle sammen, siger Ali Sabri.

Om dagen går han på

„Hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før? Det har været en stor oplevelse at møde nye mennesker.“ SAMRA, FRIVILLIG I DFUNK-HORSENS

sprogskole og har fået arbejde på et pizzeria, og han er glad for, at han har fundet et godt tilbud i fritiden.

Med i det hele - Ali har været meget trofast.

Han har deltaget i hvert eneste af vores arrangementer, siger Venera Ahmetaj, Samra Begic og Yeter Øzcelik,

der var med til at starte netværket.

Siden er flere kommet til, og gruppen af frivillige tæller i dag 11-12 unge horsensianere, overvejende studerende, der stammer fra flere forskellige lande: Fire fra Kosovo, en fra Tyrkiet, en fra Bosnien, en fra Bulgarien og fire-fem danskere.

0 25-årige Ali Sabri (th.) fra Syrien er ny i Horsens og en af de unge flygtninge, der nyder godt af unge-netværket.

FOTO: MORTEN PAPE

HORSENS FOLKEBLAD TIRSDAG 28. FEBRUAR 2012 7

Naser Khader bag facaden

„Vores målgruppe er de unge uledsagede flygtninge mellem 18 og 28 år. De unge mangler kendskab til det danske sprog og kulturen i de nye omgivelser. De er flygtet fra krig eller personlig forfølgelse og har mistet pårørende.“ FOLDER FRA DFUNK-HORSENS

DFUNK-Horsens 3 DFUNK-Horsens har kontakt til sprogskolen,

hvor netværket kommer i kontakt med nye, unge flygtninge.

3 De unge flygtninge kommer typisk fra Afghanistan, Irak

og Syrien, lande med uro og krig.

3 I startfasen modtager DFUNK-Horsens et halvårligt

tilskud på 4000 kr. fra Dansk Flygtningehjælp, indtil netværket har fået lokale sponsorer. Så bliver beløbet nedsat.

3 For pengene har netværket bl.a. lavet en folder, der fortæller om deres arbejde i Horsens. Pengene bliver også brugt på arrangementer.

3 Første arrangement var et informationsmøde.

Næste gang mødte de i bowlinghallen. I december var der julehygge med æbleskiver og pebernødder. I januar var der aktiv dag med dans og fodbold i hallen. Og lørdag mødtes de til fælles madlavning med mexikansk tema.

3 Frivilliggruppen mødes før og efter hvert arrangement for

at planlægge og tilrettelægge. Frivilliggruppen mødes i Sund Bys lokaler på Åboulevarden.

3 Hvis man har lyst til at kontakte eller støtte

netværket, kan man gøre det på dfunk.horsens@hotmail.com

0 The & Idé er flyttet - Gavebutikken, der forhandler alt fra kaffe, te og delikatesser til indretning ude og inde foruden tøj til kvinderne, er rykket et trin ned i Bytorv Horsens. I fire år har den ligget på første sal, men for et par uger siden flyttede The & Idé ind i stueetagen dér, hvor Biksen før lå. Butikschef Gitte Lind Jensen er glad for flytningen og mener, at beliggenheden er meget bedre. Samtidig er lokalet, der er 25 kvm større, bedre. - Det er et mere regulært lokale.

Det passer bedre til varerne, og man har et bedre overblik, siger hun.

FOTO: MORTEN PAPE

Topdanmark har lukket i Horsens 3Medarbejderne er flyttet HORSENS - I mange år har Topdanmark-butikken været en del af bybilledet på Rådhustorvet.

Men butikken lukkede den 17. februar, og medarbejderne er flyttet til større samlede enheder. Målet er at sikre kunderne i Topdanmark endnu bedre kun-

deservice.

- Færre og færre kunder har i dag behov for at møde os i butikken, men kontakter os i stedet via mail eller telefon. Derfor omprioriterer vi vores ressourcer, så vi fortsat kan leve op til vores kunders behov, siger privatkundedirektør i Topdanmark, Erik Adrian.

- Vi har altid været glade for vores butik her i Horsens, hvor man har den per-

Glade for hinanden De unge har oplevet, at man ikke bare gør noget for andre, men får mindst lige så meget igen.

- Det har været en meget

stor oplevelse for mig. Det er skønt, når jeg møder nogle af dem nede i byen. Vi bliver så glade for at se hinanden. Det er en god måde at møde nye mennesker på, siger Samra.

igen tid til generalforsam ling i Østbirk Borgerfor ening.

Mødet finder sted i Øst birk Hallen og begynder kl 19.30.

sonlige kontakt mellem butiksmedarbejdere og kunderne. Vi kender jo flere af kunderne ganske godt og vil savne de fysiske møder med dem. Men vi må også erkende, at langt de fleste kunder i dag ringer eller skriver frem for at møde op i butikken, så vi skal selvfølgelig også tilpasse os, siger Lone Nedergaard fra butikken i Horsens.

Født i Horsens Yeter er af tyrkisk afstamning, men født og opvokset i Horsens, hvor hun er kendt under navnet Jette. Hun har altid haft netværk her, men synes, det er spændende at gøre en forskel for andre mennesker.

Det gør hun også som fodboldtræner.

- Jeg har nogle piger i hallen, som jeg er træner og er kontaktperson for et par gange om ugen, og så laver jeg også nogle arrangementer for pigerne, siger Yetter.

3Tribute-band tilbage i Horsens HORSENS - Fredag er det igen tid at hylde den legendariske rockgruppe Queen, når Queen tribute-bandet, Queen Machine sættes i gear og lader rock-klassikerne køre over scenen.

Sidst bandet var i Horsens var i efteråret 2010, og da spillede man for en næsten udsolgt sal i Horsens Ny Teater.

Det er 21 år siden Queen misteder deres karismatiske forsanger Freddie Mercury, men numre som „We are The Champions“, „We will rock you“ og den betagende „Bohemian Rhapsody“ lever i bedste velgående.

Troskab I Queen Machine forsøger man at være fuldstændig tro mod Queens musik.

Møde i borgerforeningen

ØSTBIRK - I morgen er de

Gensyn med Queen Machine Venera er 20 år og stammer fra Kosovo. Hun var 14 år, da hun kom til Horsens, og kan godt huske, hvordan det var at komme til en fremmed by, hvor man ikke kendte nogen.

Det kan Botrin Morina også.

- Jeg kendte kun Venera, da jeg kom til Horsens. Alting var nyt. Man havde sin familie, var ung og ville godt ud, men manglede netværk, fortæller Botrin.

Han hørte om DFUNK fra sin søster og blev selv frivillige sammen med to af sine brødre.

- Det er godt at gøre en forskel, siger han.

YDING - Politiker, debattør forfatter og foredragshol der.

Etiketterne, der kan sæt tes på Naser Khader, e mange.

I aften besøger han Yding Kirke, hvor han går bag faca den på Christiansborg - for talt i et humoristisk skær.

Præstegården i Østbirk e under renovering for tiden og derfor er det i aftenen anledning Yding Kirke, de danner ramme om foredra get, der finder sted fra kl 19.

Der er gratis entré, og me nighedsrådet er vært ved e lille glas vin.

18-årig ville ikke lade kvinde gå

HORSENS - En kvinde i Ste

fansgade i Horsens måtte have politiets hjælp, da hun lørdag kl. 3.30 forsøgte a slippe for selskabet fra en 18 årig lokal mand.

Manden var så uvillig til a forlade kvinden, at politie tog staven i brug for at få ham til at makke ret.

Han blev derefter anhold og afhørt, og blev løslad igen, efter at han var falde til ro.

I forbindelse med episo den bidrog en 23-årig loka mand med råb, skrig og skub.

Også han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af or densbekendtgørelsen.

Da han var faldet til ro fik han lov at gå igen.

Det oplyser Sydøstjyl lands Politi.

Møde om cykling 0 Danske Queen Machine forsøger at være tro mod originalen fra ikke blot på lydsiden, men også i sit sceneshow. De kan opleves til Queens hyldest på Horsens Ny Teater fredag.

PRIVATFOTO

- De er det tætteste, vi i Danmark kommer på at høre de legendariske numre i en udformning, som er ydmygt tro mod originalerne og værdige til at videreføre arven, siger souschef ved

Horsens Ny Teater, Søren Friang Klougart.

Koncerten begynder kl.

20. Billetter kan købes på Horsens Ny Teater, i Billetlugen samt i landets Fona butikker. (AK)

ØSTBIRK - ØIF Cykelmotion holder årets første afde lingsmøde i aften.

Her skal der vælges for mand og næstformand ti bestyrelsen.

Ved mødet bliver året klubcykeltøj præsenteret og der skal tales om den kommende sæson.

Mødet foregår i klubhuse ved Østbirk Hallen kl. 19.

29

BILAG 11

Horsens Folkeblad

4 LØRDAG-SØNDAG 7.-8. APRIL 2012 HORSENS FOLKEBLAD

HORSENS KOMMUNE

det sker 2 Solen står altid op i Østbyen, selvom det nogle gange kan se lidt gråt ud, skriver Helle Fredsbo. Billedet er fra The Sound In The Cityarrangementet, som en gruppe unge stod bag.

PRIVATFOTO

I østen stiger solen op Af Helle Fredsbo snapsund10@msn.com

D

en gamle kendte sang er skrevet af B.S. Ingemann i 1837. Når man som jeg arbejder i Østbyen med de unge, føles det ikke altid som om, at solen skinner på os. Lad mig bare være helt ærlig og sige, at gråvejr er der nu også en del af!

Og synger jeg lidt videre om, at den spreder guld på sky. Tja, så ved jeg nu heller ikke rigtig, hvilken grimasse der kan passe?

Jeg kender helt sikkert en flok unge drenge, der ville kunne omskrive denne fantastiske tekst til en helt speciel udgave med et helt specielt budskab.

Hmmm, måske kunne det være et projekt i sig selv?

Men lad nu det ligge. Hvad har nutiden også at gøre med en tudsegammel sang, skrevet af en tudsegammel mand i 1800-tallet, der dengang overhovedet ikke kunne forestille sig en bydel i øst, hvor folk bor tæt sammen på tværs af rigtig mange nationaliteter, og hvor fodbold og rap binder de unge sammen i et fællesskab, der ikke ses ret mange andre steder i byen?

Jeg holder personligt meget af denne bydel. At være en del af dette inferno af sprog, hudfarver, unge, gamle og dage, der altid er uforudsigelige og er med til at udforske og udfordre mig og mine kolleger.

Et rap-event blev forleden afholdt i Sundpark Hallen i samarbejde med Horsens Ungdomsskole.

Talentfulde unge gik sammen og fik dette spændende projekt op at køre.

The Sound In The City blev starten på et forhåbentlig tilbagevendende arrangement i øst. At lægge øre til disse unge mænd, der kalder sig gadens forfattere og på hver sin måde lægger følelser og tanker i deres tekster, er nu ret tankevækkende.

Hvad er det egentlig, de fortæller? Er det et råb om opmærksomhed, eller er det hele bare en sjov ordleg, der går op i en højere enhed? Og hvorfor har pigerne

30

I øvrigt mener jeg 3 Folkebladet har et panel med 30 lokale borgere, som

skiftes til at skrive deres mening i avisen.

2 Dagens mening er skrevet af Helle Fredsbo, der bor i Horsens. Hun er afdelingsleder i Ungdomsskolens klub på Hybenvej og ungecoach i heltidsundervisningen.

ikke samme behov for at udtrykke sig på denne måde med metoden, der kommer „from over there“?

Festen var en succes. Scene og lyd blev leveret af professionelle folk og med en DJ, der mestrede sin pult, så alle havde en fantastisk aften, var det en fornøjelse at være en del af dette arrangement.

Den røde løber var rullet ud, og for nogle af de unge mennesker, der aldrig før har været i Østbyen, var det med en let spænding og nervøsitet for, hvordan det hele nu skulle gå, at de blev kørt til døren af måske lige så bekymrede forældre.

Men at se hvordan kulturelle forskelle, hudfarver og holdninger kan være fløjtende ligegyldige, og at det var de rappende unge mænd og de fede rytmer, der bandt de unge sammen var og er fantastisk.

Lad os byde endnu flere unge velkommen til The Sound In The City 2013. I østen hvor solen altid står op.

TIRSDAG 14.00 Hovedg Petanqu 14.00 - 16.00 H værksca 15.00 Horsens SeniorTe 15.00 - 17.00 H Foredrag Anne Ma Arrange 16.30 Horsens Filmefte Semih K 16.30 Horsens Alkoholi 18.30 Horsens 18.45 Horsens Andelsb 18.45 Horsens Bygholm 19.00 Horsens Vandrela 19.00 Nim - N Bankosp 19.00 Tvingst Serridsle 19.00 - 22.00 H 52: Mød 19.00 - 21.45 H Vesterga 19.00 Horsens Bankosp 19.30 Horsens Birgitte fortælle

GUDSTJENEST 1. PÅSKEDAG 08.00 Frelsern 09.00 Tyrsted og Jespe 09.00 Lundum 09.00 Sønder V 09.00 Føvling K 09.00 Serridsle Pederse 09.15 Yding Ki 09.15 Tolstrup 09.30 Tamdrup 09.30 Hatting 10.00 Sønderb Kristens 10.00 Jesu Kr. K 10.00 Hospita 10.00 Klosterk 10.00 Vor Frels 10.30 Jehovas 10.30 Hansted 10.30 Uth Kirk Jesper H 10.30 Vær Kirk 10.30 Østbirk 10.30 Kattrup 10.30 Nim Kirk 11.00 Jesu Kr. K 11.00 Østerhå 11.55 Jesu Kr. K 17.00 Jehovas

ADMINISTRATION Alex Pedersen (adm. direktør), Jesper Gudiksen (økonomichef)

Hedensted: Bytor

SALG

kl. 18.30 og lørdag

e-mail: hedensted@

Udebliver avisen,

BILAG 12

Horsens Folkeblad

WEEKEND

147. ÅRGANG · NUMMER 257 · LØRDAG-SØNDAG 3.-4. NOVEMBER 2012 · LØSSALGSPRIS 16 KR (ABONNEMENT 8,91 KR)

WWW.HSFO.DK

net 8

m ne

vidst, at Anna hun kom nogle uger Horsens -

T 18-19

0 Cyklende betjente er et nyt tiltag i Sundparken, der ikke længere behøver lide under et ry som et område med meget kriminalitet.

Kriminaliteten er faldet i Sundparken 3Beboerne er blevet bedre til at passe på kvarteret

ælter ind

m året står for Michael er driver Hver uge ker firmaet ed kartofler.

28-29

FOTO: MARTIN RAVN

Af Rikke Schjøtz Jensen rsj@hsfo.dk

HORSENS - Sundparken blom-

strer, og det er blevet et rigtig godt sted at bo. Sådan lyder det samstemmende fra Andelsboligforeningen Odinsgaard, de ansatte på Østbasen og politiet.

- Der er mindre kriminalitet, det er mindre sejt at være kriminel, og flere unge er kommet i uddannelse, fortæller Kenn Lun-

aver/Julegaver

dum, projektkoordinator på Østbasen, som bl.a. laver fritidstilbud for børn og unge i kvarteret.

I området har man tidligere kæmpet mod bl.a. adskillige påsatte brande og hærværk.

- Tidligere kunne man ikke gå her alene, når der var mørkt, og politiet var ikke velkomment, husker Kenn Lundum, som var med til at starte Østbasen op for otte år siden.

I dag er stemningen en anden.

- Der er ikke særlig meget kriminalitet, og vi har et rigtig godt samarbejde med boligforeningen og de kommunale myndigheder, hvor vi er fælles om at tage fat i

problemerne, mens de er små, siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi.

Tager ansvar Ifølge direktør i Odinsgaard, Michael Meldgaard, har beboerne selv været med til at skabe den positive udvikling.

- Mange af beboerne har taget ansvar for området, og de kan

komme i hallen og aktivitetshuset i stedet for at hænge på gaden.

Der er pænt i området, og derfor har man heller ikke lyst til at ødelægge noget, vurderer Michael Meldgaard.

Hos Østbasen forsøger man at inddrage beboerne mest muligt.

F.eks. er der knyttet otte rollemodeller til stedet.

- Rollemodellerne passer f.eks. hallen og skal vise, at det godt kan betale sig at få en uddannelse. Jo flere der er af dem, desto mere spreder det sig, fortæller Kenn Lundum.

18-21

SØNDAGSÅBENT 10-16

31

BILAG 13

Horsens Folkeblad

22 Lørdag 1. juni 2013 Horsens Folkeblad

tema: Unge rykker sig ”Godt nok er politiet dem, der kan anholde, dele bøder ud og efterforske. Men vi kan også hjælpe og samarbejde med de unge.”

Jesper Julian Christensen, sydøstJyllands poliiti

Politiet er rykket tættere på de unge Personlige handleplaner for kriminelle unge virker horsens - Da den forrige ungeprofil kom i 2009, var der god grund til at sætte sig ned og diskutere, hvad der kunne gøres fremadrettet.

De unge i Horsens var på det tidspunkt generelt mere belastede af kriminalitet, stoffer og rygning end deres jævnaldrende i de andre kommuner i området.

- Der var en helt klar tendens til, at Horsens Kommune skilte sig ud i forhold til de andre kommuner. I politiet bestemte vi, at vi ville rykke tættere på de unge ved at komme i dialog med dem og få en større forståelse af dem, og hvad der foregik i deres miljø, fortæller vicepolitikommissær Jesper Julian Christensen, som er leder af forebyggelsessektionen hos lokalpolitiet i Horsens.

Det er bl.a. sket ved at indsætte forebyggende patruljer, som supplerer de almindelige.

Mødes i fredstid

- Her møder medarbejdere fra forebyggelsesafdelingen ind med det formål at opsøge de unge i fredstid, f.eks. i ungdomsklubber, parker eller skolegårde for at komme i dialog med dem, siger Jesper Julian Christensen.

Ifølge ham har mange unge en forkert opfattelse af, hvornår noget faktisk er kriminelt.

- Så vi snakker bl.a. med de unge om, hvad vold er, om man må have hash til eget forbrug og om trusler.

Vi forsøger at få luget nogle af de unges misforståelser ud samt snakke med dem om, at vi også gerne vil hjælpe og samarbejde med dem, siger Jesper Julian Christensen.

I forebyggelses-afdelingen oplevede betjentene tidligere, at de unge havde mistillid til dem og derfor nødigt

32

kom med oplysninger om kriminalitet. Men den holdning er blevet ændret.

- Nu har vi klokkeklare eksempler på, at unge henvender sig til os, fordi de har oplevet eller hørt noget, som ikke er i orden. Det kan f.eks. være en skolekammerat, som har pralet af noget kriminelt, han har begået, siger vicepolitikommissæren.

Holder fast i det gode

Foruden at være kommet tættere på de unge har et formaliseret samarbejde ifølge Jesper Julian Christensen gjort en meget stor forskel. Samarbejdet hedder Ungesamrådet og blev oprettet i 2010 mellem kommuner, politiet og Kriminalforsorgen.

- Hver gang en ung mellem 15 og 18 år bliver sigtet i en sag, hvor han eller hun risikerer frihedsstraf, mødes Ungesamrådet til en vurdering af den unge og for at lave en struktureret handleplan for personen. Det giver en meget detaljeret forståelse for den unge, og vi har set et markant fald i grov kriminalitet inden for de seneste tre år, siger vicepolitikommissæren.

Samarbejdet træder f.eks. i kraft, hvis en ung har været i slagsmål og slår en anden med knytnæve. I så fald vil gerningsmanden stå til en frihedsstraf.

- Vi går ind og ser på, hvis personen f.eks. har en praktikplads, om det kan være bedst at fastholde den, hvis den sigtede kan få en betinget straf. Det kan være, der skal tilknyttes en kontaktperson, hvis der er nogle problemer i familien eller lignende. På den måde forsøger vi at fastholde personen i det positive i stedet for at rykke den sigtede ud og sende ham på en institution eller i fængsel, forklarer Jesper Julian Christensen.

Han understreger, at det selvfølgelig også kommer an på, hvilken kriminalitet der er blevet begået.

- Samarbejdet er en klar

”Vores hovedbudskab til unge, som ikke vil sladre om kriminalitet, er, at du jorder ikke kammeraterne.

Du hjælper dem.”

Jesper Julian Christensen, viCepolitikommissær

opkvalificering, og jeg tror, at faldet i den grove kriminalitet skyldes, at vi får lavet de rigtige handleplaner, så hjælpen derfor efterfølgende holder. I 2011-2013 har vi stort set ingen gengangere set blandt dem, vi har haft i Ungesamråd, siger Jesper Julian Christensen.

Måske fokus på hæleri

Da den sidste ungeprofil fra 2009 var færdig, kaldte Bankager-kvarteret på en særlig indsats, da der var store problemer med bl.a. hashrygning. Her blev de forebyggende patruljer også brugt.

- Vi var massivt tilstede på skolen og i ungdomsklubben for at vise, at vi var der og holdt øje med de unge. Vi lagde en dæmper på dem, som lavede noget skidt, og fik skabt tillid til dem, som havde gode hensigter, siger Jesper Julian Christensen, som fortæller, at der i dag ikke er grund til at have særligt fokus på Sydbyen.

Den nye ungeprofil fra 2012 viser en klar fremgang.

Politiet vil nu sammen med Ungdomsskolen kigge på, om der er tendenser, der skal kigges nærmere på.

Betjente i forebyggelses-afdelingen hos Sydøstjyllands politi har bl.a. haft succes med cykelpatruljer i Østbyen. Cyklerne er et naturligt trækplaster for de unges nysgerrighed, og politiet er tættere på borgerne, end når de sidder i en patruljebil.

ArKivfoto

- F.eks. er antallet af unge, der har købt hælervarer, faldet, men ikke så markant som nogle af de andre kategorier. Det kan være, at det er der, vi skal yde en indsats fremadrettet.

Lige nu har betjentene i forebyggelses-afdelingen ekstra øje på de unge, der de seneste weekender har sat ild til containere og kastet med sten i Axelborg.

- Vi ser bl.a. på, om der er nogle i personkredsen, som vi kan hive ud af det f.eks. ved at holde bekymringssamtaler med de unge og deres forældre. Her kan vi fortælle om konsekvenserne ved at være til stede, hvor

der bliver kastet med sten, selvom man måske ikke selv gør det.

Hvis det kan få nogle i kredsen til at holde sig væk, bliver det måske ikke så interessant for de andre at kaste med sten.

- Den vidensdeling, vi har med de aktører, som vi samarbejder med, er uundværlig. Først når alt er på bordet, kan vi se, hvad der er den egentlige problemstilling. Det gør vi godt her i Horsens Kommune, og det har vi gjort endnu bedre siden den første ungeprofil i 2009, siger Jesper Julian Christensen.

Færre stjæler Fra hjemmet I 2009 var andelen af unge i Horsens Kommune, der inden for de seneste 12 måneder havde stjålet cigaretter derhjemme på 11,9 pct.

I 2012-profilen var andelen faldet til 6,5 procent.

Samme tendens gælder andelen af unge, der havde stjålet øl, vin eller spiritus fra hjemmet. I 2009 svarede 20,3 procent, at de havde stjålet alkohol, mens det i 2012 var 12,8 procent.

Kilde: Ungeprofilen 2012

BILAG 14

Horsens Folkeblad

Horsens Folkeblad Lørdag 21. september 2013 21

Horsens

Ungecoach ser mulighederne Helle Fredsbo er bindeled mellem uddannelser, unge og deres familier

”Det kan være vigtigt at få skitseret op, at der er andre måder at uddanne sig på end at sidde tre år i gymnasiet.”

Af Ingeborg D. Nielsen idn@hsfo.dk

HORSENS - Helle Fredsbo er ansat af Horsens Kommune som ungecoach i ungdomsskolen, og her har hun specielt fokus på uddannelsesdelen, herunder en målrettet indsats i Sundparken.

I samarbejde med Langmarkskolen følger hun bl.a. de elever, som går herfra til 10. klasse eller i ungdomsuddannelse. Hun er bindeled mellem lærere, elever og familier. Hun vejleder og har samtaler i det omfang, det kan være nødvendigt.

- Mange familier kender ikke systemet, nogle taler end ikke dansk. De kender ikke mulighederne, ved ikke, hvem man skal kontakte, hvad en uu-vejleder er osv., forklarer hun.

- Indimellem skal der bare en snak til med forældrene om, hvor vigtigt det er, at de-

Helle Fredsbo er ungecoach i Horsens Kommune og har specielt fokus på at fastholde unge fra Sundparken i uddannelsessystemet.

Helle fredsbo

Foto: morten marboe

res søn eller datter holder fast i skolen. Andre gange kan det være nødvendigt at se på, hvad der ellers er af muligheder, siger hun.

Ikke formidlet godt nok

17-årige Youkhana Gorges, hvis historie er beskevet på de følgende to sider, er en af de unge, Helle Fredsbo har brugt mange kræfter på.

- Han har haft det svært hele sit skoleforløb, og det blev ikke mindre svært for ham, da han kom på Step 10

(det kommunale samlede 10. klasses tilbud, red.). Lærerne sagde, han var dygtig, men han kunne bare ikke være i det system. Det er rummeligt, men det passede bare ikke til ham.

- Så jeg blev nødt til at tage en snak med ham om, hvad der så var af muligheder, siger hun.

I samarbejde med Jobcenter Horsens blev Superbrugsen i Stensballe bragt på banen som en mulighed. Brugsen er et af de virksomheds-

centre, som jobcenteret med god erfaring samarbejder med.

At Youkhana i første omgang ikke tog godt imod ideen om et job i Brugsen, tager Helle Fredsbo en del af ansvaret for.

- Jeg tror ikke, jeg havde fået det formidlet godt nok.

Han var for usikker på, hvad det var for noget, og hvad det var for mennesker, han skulle møde, siger hun.

Det hjalp, da Helle Fredsbo inddragede familien.

- Jeg ringede simpelthen efter hans ældre søster. Så talte vi om det igen og kom hele vejen rundt om det.

- Jeg fik samtidig forklaret Youkhana, at det her var en kæmpechance for ham. Jeg sagde, at hvis han ikke tog imod det, ville vi være lige gode venner af den grund, men det var nok det sidste skud i bøssen for ham, fortæller Helle Fredsbo.

Smitter af på venner

Et praktikforløb var en succes for begge parter, og Youkhana Gorges er nu startet som elev i Brugsen. Helle Fredsbo glæder sig over den udvikling, han har gennemgået.

- Jeg har ikke set nogen, der er blomstret op som ham. De har gjort et kæmpe stykke arbejde i Brugsen - eller også er det bare på grund af de mennesker, de er derude, siger hun.

Samtidig tror hun på, at Youkhanas succes kan smitte positivt af på vennerne i Sundparken.

- Han bor i det område, og man kan ikke forvente, han bare får nye, andre venner

Youkhana Gorges havde ikke succes i skolen, men med Helle Fredsbos hjælp fandt han sin rette hylde. Læs hans historie på næste side. Foto: morten pape

end dem, han er vokset op med. Men han kommer tilbage til området med et bedre sprog, nye, sunde indtryk, penge på lommen og gode værdier. Det viser vennerne, at der er muligheder, understreger hun.

Nyhederne følger dig hvor som helst når som helst Nu kan du også læse Horsens Folkeblad på iPad. GRATIS for alle avis-abonnenter.

Download den nye app i App Store.

33

BILAG 15

Horsens Folkeblad

22 Lørdag 21. september 2013 Horsens Folkeblad

Horsens n 17-årige Youkhana Gorges er kommet på rette

spor hos SuperBrugsen i Stensballe

Banditten der blev Brugsens mand Tekst: Ingeborg D. Nielsen idn@hsfo.dk

Foto: Morten Pape mhp@hsfo.dk

D

et var en kort fornøjelse, da 17-årige Youkhana Gorges første gang mødte op til jobsamtale i SuperBrugsen i Stensballe.

Faktisk blev det slet ikke til nogen samtale.

- Inden jeg nåede ud for at tage imod ham, var han væk igen, fortæller Kenneth Kjellerup, der er souschef i forretningen.

Med letbøjet nakke smiler Youkhana Gorges lidt forlegent og undskyldende.

- Jeg sagde til Helle (Helle Fredsbo, unge-coach i Horsens Kommune, red.), at det gad jeg faktisk ikke. Og så gik jeg.

- Jeg vidste ikke så meget om, hvad jobbet gik ud på, men jeg følte, jeg ville tjene for lidt, forklarer han.

Ansat i et praktikforløb i Brugsen ville Youkhana tje-

34

ne 28 kr. i timen. Helle Fredsbo måtte finde noget bedre, mente den unge mand, som indtil da var tilmeldt 10. klasse - uden den store succes.

Unge-coach Helle Fredsbo gav dog ikke op så let.

- Hun var meget positiv, og hun syntes, jeg skulle tænke lidt mere over det. Jeg snakkede med familie og venner om det, og de syntes, det lød fint nok. Så jeg sagde okay, lad os prøve igen, forklarer Youkhana.

I SuperBrugsen sagde Kenneth Kjellerup også ja til at prøve igen. Et nyt møde blev sat i stand, og det førte til, at Youkhana blev ansat i et 13 ugers praktikforløb.

Et praktikforløb, han gennemførte med så stor succes, at han nu er startet som EGU-elev i brugsen.

EGU er en erhvervsfaglig grunduddannelse med hovedvægt på praktik kombineret med 20-40 ugers skolegang.

”Jeg er ude af alt det ballade. Det var dumt. Jeg har lært, hvad der er vigtigt her i livet.”

Youkhana GorGes

Råbte efter politiet

Youkhana bor på Hybenvej i østbyen med sine forældre og fem søskende. Han har irakisk baggrund, er født i Jordan, men opvokset i Danmark, hvor han kom til som

Youkhana Gorges blev i juni belønnet for sit arbejde med SSP-indsatsens Steet Team Pris. - Jeg ved, at jeg har forandret mig, men det er rigtig fedt, at andre også kan se det. Det er jeg meget glad for, siger han.

to-årig. Han nåede godt et halvt år i 10. klasse, inden der blev fundet andre græsgange til ham. Skolen har han aldrig følt sig tilpas i.

- De fleste gange pjækkede jeg. Ellers fulgte jeg bare ikke særligt godt med, forklarer han og konstaterer: - Jeg var ikke lige den bedste skoledreng.

I fritiden gik det ikke meget bedre.

- Hvis jeg ikke spillede fodbold, sad jeg bare ved Sundpark Hallen eller gik rundt og snakkede med nogen. Jeg kendte nogen, der lavede ballade. Måske tog vi ind til byen, og ellers tændte vi f.eks. bål, kørte på scootere og råbte efter politiet. Bare for sjov - for at få dem til at køre efter os.

Men det er alt sammen fortid nu.

Youkhana har fået andre prioriteter: - Taking care off business, siger han med et stort smil.

Flittig og ærekær

Da Youkhana begyndte i praktikforløbet, lagde han ud med 20 timers arbejde om ugen.

- Han skulle først og fremmest se, hvordan det er at være på en arbejdsplads, og det allervigtigste var, at han lærte noget om stabilitet. At han kunne møde kl. 8 hver dag, forklarer Kenneth Kjellerup.

Det beviste Youkhana hurtigt, at han kunne. Han blev også så glad for at arbejde, at han allerede efter to uger mente, han da sagtens kunne arbejde 37 timer om ugen. Det har han gjort siden.

Horsens Folkeblad Lørdag 21. september 2013 23

Horsens Det er Youkhanas ansvar, at brødafdelingen er trimmet og indbydende, og at der er varer på hylderne. Allerede få dage inde i sin praktik begyndte han at bestille varer på egen hånd.

”Jeg var lidt bange for at skulle ud og prøve det hårde liv. Jeg troede, at alt det sjove røg, når jeg fik et arbejde, men det er faktisk sjovt at være her, selvom det også er seriøst.” youkhana gorges

”Youkhana var en værre bandit, men han er bestemt ikke nogen dum dreng.

Han er intelligent og ved udmærket, hvad der er rigtigt og forkert. Han havde bare brug for et skub til at prioritere rigtigt.” kenneth kjellerup, souschef i superbrugsen, stensballe

- Og han er mødt op hver eneste dag. Han er flittig og er aldrig kommet for sent.

Han er meget ærekær omkring arbejdet, og han vil hellere blive 10 minutter længere end efterlade en brødafdeling, der ikke er i orden, fortæller Kenneth Kjellerup.

- Jeg har gjort det meget klart over for Youkhana, hvor vigtigt det er at passe sit arbejde, men jeg har samtidig gjort meget ud af at lære ham, at et arbejde i mange tilfælde også godt kan tilpasses efter ens liv.

- Hvis Youkhana kommer og fortæller i god tid, at han skal spille fodboldkamp eller noget andet vigtigt, så vil vi som regel kunne bytte rundt på vagterne, så det passer sammen. Det er vigtigt, at et arbejde også fungerer sammen med privatlivet, understreger Kenneth Kjellerup.

Ledelsesansvar

Brødafdelingen blev hurtigt Youkhanas ansvarsområde.

- Da han begyndte, var jeg lidt i tvivl om, hvor jeg skulle flytte ham hen. Brødafdelingen er lille, men det er et sindsygt vigtigt område, for det er varer, alle skal bruge hver dag. Men jeg koblede ham på en af vores gode folk i afdelingen, som er rigtig dygtig til at lære fra sig. Efter tre dage kom han og sagde, at det kunne Youkhana sagtens selv finde ud af, fortæller Kenneth Kjellerup og indrømmer, at han til at begynde med var en kende nervøs for, om isen nu kunne bære.

Det kunne den. Youkhana har siden uden problemer sørget for både varebestilling og trimning af området.

- Det var svært i starten, men det var mest psykisk. Vi må jo ikke løbe tør for brød,

Skoleklar igen

Youkhana Gorges vendte om på hælen, første gang han skulle til samtale i Superbrugsen, men både han og souschef Kenneth Kjellerup indvilligede i at give det en chance mere. Det er begge parter glade for i dag, hvor Youkhana er ansat som elev i forretningen. Her har han ikke bare lært om kundebetjening, men også om at begå sig i livet, og det takker han Kenneth Kjellerup for.

- Uden ham var det hele bare blevet værre, og jeg havde aldrig været så god som nu, siger han.

men det gælder bare om at tænke fremad, siger han.

Han sørger også for vareopfyldning i andre områder, og så har han fået ledelsesansvar.

- Youkhana ved jo allerede nu, hvordan hverdagen skal fungere, så vi bruger ham

meget til at sætte vores ungearbejdere i gang. Og så er det som regel ham, der lukker huset om fredagen, fortæller Kenneth Kjellerup.

Kolliderer med fodbold

Youkhana har fundet ud af, at det godt kan være sjovt på

en arbejdsplads, selvom det er seriøst.

Det sværeste har været, at han ikke kan være med til fodboldtræning og kampe hver eneste gang. Men det gør nu ikke så meget, når årsagen er arbejdet, fastslår han.

Mens Youkhana nu lærer om varebestilling, kundebetjening, udstilling og gavlanalyser i praksis, så venter skolebænken med den teoretiske side af sagen.

En bænk, som Youkhana ikke tidligere har fundet sig til rette på, men det afskrækker ham ikke.

- Jeg tror ikke, det bliver så kedeligt nu, fordi det hænger sammen med det, jeg har prøvet i butikken. Nu er det virkelig noget, jeg vil det var det ikke før. Så jeg skal nok tvinge mig til at gøre mit bedste, bedyrer han.

Planen er, at han, når han har gennemført EGU-forløbet, næste sommer skal begynde på en HG på helt almindelige vilkår.

Slut med ghetto-sprog

Siden Youkhana begyndte i SuperBrugsen i marts har han lært langt mere end detailhandlens værktøjer.

- Jeg har lært, hvad der er vigtigt her i livet - at passe et arbejde og komme væk fra alt det dårlige. At behandle andre mennesker, som man selv gerne vil behandles, og så har jeg lært at tale et pænt dansk uden alle de ghettoord, jeg brugte før. De gamle venner siger, jeg er blevet dansker. Men selvfølgelig, vi lever jo også i det danske samfund, fortæller han med et smil.

Og til vennerne har Youkhana et godt råd: - Det er dumt at lave ballade. Når politiet kommer, bliver de sure, og det er også, derfor de er her. Man lærer ikke noget godt af at lave ballade. I sidste ende kommer man ind og sidde, og der kan man ikke blive klogere.

35

usuzu it

BILAG 16

ivet?

Onsdagsavisen - Horsens

Stifindere leder ung

dig gennem dagligdagsproblemer?

0. klasse eller en ungdomsuddannelse?

Horsens, der vildt gerne vil re meget forskellige, f.eks.

Mentorprojektet have en uddannelse og et ar- kontakten til uddannelsesStifinder Horsens, bejde. Men nogle af dem op- stedet, de svære samtaler, lever desværre også, at op- boligforhold, økonomi, kæer et projekt der bakningenVil og du støtten fra en fa- forskel? rester eller udfordringer i gøre udspringer af milie og netværk til netop at forbindelse med deres udKan du afsætte nogle timerbryde om en ugen eller om måneden? social arv, ikke er dannelse” siger projektleder Sundparkindsatfor dem.

Derfor kanpå derette Susan Gyldenkilde.

Kan du lede etderungt menneske vej? sen. have svært ved at finde den ”Jeg gør meget ud af at mat-

d?

Stifinder henvender sig til unge under uddannelse og voksne med overskud og hovedfokus på projektet er her, at det skal være håndgribeligt og give mening for begge parter.

Stifinderne gør et stykke frivilligt arbejde, der består i at lede en ung på rette vej, d.v.s. fastholde den unge i uddannelse eller job. ”Der er ingen tvivl om, at vi projekt under Sundparkindsatsen i Horsens. i har en del unge mennesker nkel: Hjælp til selvhælp - fra voksen til ung. u efter en Stifinder eller er du en Stifinder, Vi har TID kontakt projektleder SusanALTID Gyldenkilde – foruforpligtende det friske team for yderligere info.står

klar til at tage imod dig Kontaktoplysninger: uden tidsbestilling!

Susan Gyldenkilde

Klip Mobil kr.

29 61259,60 78 sgy@horsens.dk

Gr at i

ind os på facebook s P v/døren

Ove Jensens Alle 26 8700 Horsens Tlf. 75 61 38 55 www.unique-hair.dk 36

rette vej gennem tilværelsen. Udfordringerne kan væ-

che en ung og en voksen.

Det skal ske på begges præ-

talic

side 2 · uge 10 · 05/03-14

ge på rette vej

misser – og det betyder at man nogle gange kan komme ind i en nær relation og andre gange blot er behjælpelig i specifikke situationer.

Derfor skal kemien passe sammen” fortsætter Susan Gyldenkilde.

En matchning foregår typisk ved, at der først er en behovsafdækkende samtale med en ung. Derefter finder man en voksen, der tilbyder netop det, den unge har brug for. Så mødes man og snakker lidt sammen, undersøger om kemien er god – og så skal man sove på det. ”Både den unge og den voksne har muligheden for at sige fra overfor hinanden – uden at det skal være pin-

ligt eller svært” siger Susan Gyldenkilde. ”Begge parter skal have en god mavefornemmelse overfor samarbejdet, det skal helst fungere fra starten, derfor skal den unge ikke føle sig presset til at sige ja, og den voksne skal kunne se sig selv i en relation til den unge”.

Det er for så vidt ligegyldigt, hvilken uddannelse den unge er i gang med. I projektet er der både unge, der er på 10.klasse-centret, SoSU skolen, VUC eller Learnmark og også unge, der ikke er kommet i gang endnu. Aldersspredningen er typisk 16-25 år. Den unges problemer kan være af boglig, social eller personlig art.

Kontakten til projektet kan f.eks. ske ved at en kontaktlærer henvender sig til projektet med en ung, der har brug for støtte. Den unge kan også selv henvende sig direkte, eller projektlederen selv spotter en ung.

For at blive Stifinder for en ung, er man typisk en ressourcestærk voksen, som har lyst til som frivillig, at bruge nogle timer om ugen eller om måneden på at sikre, at den unge gennemfører sin ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse.

Har du lyst til at høre mere, så kontakt projektleder Susan Gyldenkilde på 29 61 60 78/sgy@horsens.dk for yderligere oplysninger.

37

BILAG 17

Horsens Folkeblad

18 Lørdag 29. marts 2014 Horsens Folkeblad

Horsens n Hasan Ercan fik en mentor

i 9. klasse, og det har udviklet sig til et venskab Henrik Nørgaard og Hasan Ercan vil begge anbefale, at man tilmelder sig mentorordningen. I Horsens er det et Stifinder-projekt, som startede op i foråret 2013.

”Det er ikke til at vide, om mentorordningen er skyld i, at jeg er i lære nu, men det har helt sikkert hjulpet mig og motiveret mig.”

Hasan Ercan, HorsEnsianEr og mEntEE

Fra mentor til venskab Tekst: Camilla Lyberth Madsen clma@hsfo.dk

Foto: Morten Pape

D mhp@hsfo.dk

et var en varm juni-dag, og de kunne sidde ude i Henriks have og få noget koldt at drikke. Det husker de begge to.

Første gang, Henrik Nørgaard og Hasan Ercan mødte hinanden, er efterhånden snart tre år siden.

Hasan Ercan var 16 år, og havde lige afsluttet 9. klasse på Søndermarkskolen. Han havde en drøm om at starte på elektrikeruddannelsen, men med sit eksotiske navn var han bekymret for, om han kunne få den nødvendige lærlingeplads.

Det var her, Henrik Nørgaard kom ind i billedet.

Som mentor var det nu hans opgave at hjælpe og støtte Hasan Ercan.

Tilfældig ordning

38

Hasan Ercan blev for tre år siden kaldt op til rektor på Søndermarkskolen sammen med to kammerater. Her blev de spurgt, om de ville være med i et forsøg med en mentorordning.

Projekt stifinder er vejen ind Mentorordningen i Horsens Kommune hedder Projekt Stifinder.

Ordningen startede i foråret 2013 under navnet Projekt Morfar, men den manglende interesse fik holdet bag til at ændre navnet til Projekt Stifinder, og det har ifølge projektleder Susan Gyldenkilde givet positiv respons.

Der er i dag 11 frivillige stifindere (mentorer), som gennem et interview med Susan Gyldenkilde, bliver matchet med de unge, der søger om hjælp.

Projektet samarbejder med Sundparkindsatsen og har base på ungdomsskolen i Østbasen, men det er alle unge mellem 16 og 26 år i Horsens Kommune, som kan søge hjælp og støtte i projektet.

Det handler om at få hjælp til at finde sin rette vej. Og fastholde motivationen til at gennemføre uddannelsen eller ønsket om at starte på en uddannelse. Det kan også handle om hverdagens store eller små problemer.

- Der kan være en tæt relation, eller det kan være hjælp til specifikke opgaver. Det er forskelligt for alle, men det er for eksempel ikke for unge med hashmisbrug eller psykiske problemer. Der er det ikke rimeligt for nogle af parterne, så dem henviser vi til professionel hjælp, udtaler Susan Gyldenkilde.

Tanken bag projektet er også at være et samlingspunkt for mentorer i byen.

Projektet kører på papiret frem til foråret 2015, men Susan Gyldenkilde regner med, at det fortsætter, om ikke andet som en mentorforening.

- Vi har et stort frafald fra ungdomsuddannelser i Horsens, og det har vi haft i mange år, men vi har også et efterslæb af social arv, som vi skal gøre op med. Det vigtigste i det her er, at de unge virkelig vil, og det kan være svært, hvis familien og netværket ikke har overskuddet til den praktiske opbakning i hverdagen. Vi har et kæmpe potentiale i byen, og det kan ordningen hjælpe med at udnytte, siger Susan Gyldenkilde.

,

- Jeg har altid vidst, at jeg vil være elektriker, så jeg tog imod tilbuddet, da jeg tænkte, at det var meget godt at kende én med kontakter, siger Hasan Ercan.

Hvorfor det lige blev ham og hans kammerater, der fik tilbuddet, ved han ikke, men han er glad for, at han fik muligheden. Mentorordningen har hjulpet ham på mange måder.

Henrik Nørgaard har motiveret ham til at blive ved med at søge lærlingeplads trods afvisninger, og hjælpen har ikke kun været skolerelateret. Hasan Ercan har også haft én at tale med, hvis han har haft en dårlig dag.

På den anden side af bordet sidder Henrik Nørgaard og nikker.

Han hørte om ordningen gennem en kollega og be-

sluttede sig for at melde sig.

Herefter blev han matchet med Hasan Ercan.

Mødes fortsat

Det var Dansk Flygtningehjælp, der i sin tid stod bag initiativet, men ordningen er siden døet ud, og hverken Hasan Ercan eller Henrik Nørgaard er egentlig forpligtet på hinanden i dag. Nu er det venskabet, der driver

Hasan Ercan er elektrikerlærling hos El Team Vest.

deres kontakt.

Uddannelse er vigtig

Hasan Ercan er elektrikerlærling ved El Team Vest, og der er ingen tvivl om, at der er ambitioner bag de mørkebrune øjne.

Han drømmer om at læse videre til maskinmester.

- Man skal have en god uddannelse, så man kan gøre sine forældre stolte, fortæller han.

Hasan Ercan understreger, at det har været forældrenes forventninger, der har været med til at motivere ham til at få en uddannelse.

- Forældre, der er ligeglade, skal ikke regne med, at deres børn bliver til noget.

For mine forældre har uddannelse altid været vigtigt,

siger han.

Hans forældre flyttede til Horsens for henholdsvis 40 og 30 år siden, og hans mor har talt dansk i hjemmet for at sikre, at børnene kunne tale godt dansk til deres uddannelse.

Vil bevare kontakten

Henrik Nørgaard og Hasan Ercan har i dag jævnlig kontakt.

Det er ikke så tit, de ser hinanden mere, for begge har travlt til hverdag, men de taler i telefon, sms’er eller skriver sammen over Facebook.

- Jeg vil til hver en tid anbefale en mentorordning, for det er der behov for, og det vil hjælpe mange unge, siger Henrik Nørgaard.

BILAG 18

Horsens Folkeblad

8 Tirsdag 1. april 2014 Horsens Folkeblad

Horsens

Ishak er rar, synes drengene, og så er han et godt forbillede - især efter at han nu har vundet DM for caterelever. Her er det Robert Harmiz og Emre Kekec (t.h), der hygger sig sammen med læremesteren i køkkenet.

Sjov i Sundpark-køkkenet Ishak Teljigovic er dansk mester i madlavning og rollemodel for unge i Østbasen Tekst: Ingeborg D. Nielsen idn@hsfo.dk

Foto: Angelina Owino anow@vafo.dk

HORSENS - ”Rod i køkkenet” hedder madholdet for drenge i Sundparkhallen mandag aften.

Men faktisk er der ingen rod. De 12-14 årige drenge, som denne mandag kokkererer lasagne, sørger for at holde rent bord undervejs.

Så snart der er nikket ja til bolognesen, bliver spiseskeerne fra tilsmagningen vasket og tørret af. Og så fremdeles.

Til gengæld er der en god portion madglæde, sjov, grin og smil - og måske pga.

avisens tilstedeværelse - også en vis mængde teenagefnisen denne mandag aften.

Og så er der respekt for Ishak Teljigovic. Han er nemlig ikke bare en af holdets to undervisere - han er også Danmarks bedste caterelev. Det blev slået fast til de danske mesterskaber, der blev holdt i forbindelse med Food Expo i Herning for nylig.

- Ishak er vores forbillede.

Vi er stolte på hans vegne.

Han er en flink fyr, siger 14-årige Robert Harmiz, mens han sirligt samarbejder med makkeren Emre Kekec på 13 om at pusle stykker af lasagneplader sammen, så de passer i det ovale fad.

Første lag må af og på igen, for de to glemte lige, at der skulle kødsovs i bunden.

- Der skal lige være lidt at suge af under pladerne, forklarer Ishak Teljigovic.

Vil give noget igen

Han er 23 år og til dagligt caterelev i kantinen på Learnmark Horsens.

Han har bosniske rødder, men han er vokset op i

Sundparken, hvor han stadig bor.

- Jeg fik selv hjælp af rollemodeller herude, da jeg var lille. Så nu vil jeg gerne give noget igen, forklarer han om baggrunden for, at han frivilligt bruger sine mandag aftener på at lave mad med de unge fra området.

Det gør han i samarbejde med sin kammerat Kerim Bico, som er pædagog.

Med hver deres kompetencer supplerer de hinanden godt, når der skal holdes styr på de unge.

- De kan godt være nogle små ballademagere, så det er en udfordring, konstaterer Ishak Teljigovic med et smil.

- De skal jo ikke kun lave mad, men også rydde op og lære, hvor vigtigt hygiejne er i forbindelse med madlavning, forklarer han.

De unges engagement denne aften viser dog tegn på, at dét budskab er trængt godt igennem.

Nye fra Axelborg

Der er 12 unge fra østbyen, som vinteren igennem har

deltaget i mandagens madlavning, når de har kunnet.

Men denne mandag er der som noget helt nyt også deltagelse af en gruppe drenge fra Beboerhuset Axelborg.

- Vi syntes, det kunne være sjovt at få nogle flere trukket herud og styrke drengenes sammenhold på tværs af områderne, fortæller Ishak Teljigovic.

To af Axelborg-drengene, der har taget imod den udfordring er 13-årige Asian Demir og 12-årige Kristoffer Frøkjær Madsen.

Og de er ikke i tvivl: De kommer igen, konstaterer de over et spil Uno, som der er blevet tid til, mens bechamelsauce og bolognese bobler om lasagnepladerne i ovnen.

Og med Ishak Teljigovic som forbillede har en del af drengene tanker om at følge i hans fodspor, når de bliver færdige i folkeskolen - hvis de da ikke skal være fodboldspillere.

Kristoffer Frøkjær Madsen (t.v) og Asian Demir lærer at hygiejne er vigtigt, når man laver mad, og derfor skal der også ryddes op og vaskes op undervejs i madlavningen.

39

BILAG 19

Horsens Folkeblad

24 Tirsdag 2. juni 2015 Horsens Folkeblad

en go’ historie n 17-årige Hiva Beck bliver hjulpet godt ind i voksenlivet af sin mentor

Mange unge mangler en mentor horSenS - Det er langt fra alle unge, der er omgivet af stabile voksne med tilknytning til arbejdsmarkedet, der kan hjælpe dem videre i livet.

For dem er der hjælp at hente hos mentorordningen ”Stifinder”, der hører under Sundpark-indsatsen i Horsens, og som har eksisteret siden april 2013. Siden starten har 25 unge mellem 16 og 26 år fået tilknyttet en frivillig mentor, og i øjeblikket mødes 18 par til samtaler og samvær. Missionen er at hjælpe den unge igennem en uddannelse og godt ind i voksenlivet.

- De unge har enten slet intet netværk af voksne, eller også er deres netværk ikke gearet til at hjælpe dem med at bryde den sociale arv og komme videre, fortæller Susan Gyldenkilde, der er leder på projektet og desuden byrådsmedlem for Socialdemokraterne.

Kemien er afgørende

Selvom det er alvorlige emner, der bliver drøftet, når de to mænd er sammen, er der også masser af plads til hyggesnak og kærligt drilleri. Hiva Beck er så glad for sin mentor, at han håber, John Jørgensen vil fortsætte med at hjælpe andre unge, når han en dag ikke har brug for det længere.

Et umage par blev et godt match H

40

vor går man hen, når man er 17 år og ikke aner, hvad man skal stille op med job, uddannelse, lejlighed og livet i det hele taget?

For 17-årige Hiva Beck er svaret ”hjem til John”. Den unge horsensianer har fundet en mentor i John Jørgensen, og dennes lejlighed i centrum af Horsens er blevet et fast holdepunkt for den unge mand.

- Det er ligesom at komme hjem til en bedstefar. Vi hyggesnakker og har det rart, forklarer Hiva Beck med et smil, der når helt op til øjnene.

Hyggesnakken finder som oftest sted hver anden fredag i John Jørgensens hjem.

- Vi plejer at være sammen omkring to en halv time, og så smider jeg ham ud, proklamerer John Jørgensen med et drillende blik til sin mentee.

Det umage par har fundet hinanden gennem mentorordningen ”Stifinder”, et projekt under Sundparkindsatsen i Horsens. Det matcher unge mellem 16 og 26 år med frivillige voksne.

Afviste ordningen i et år

Da John Jørgensen første gang blev foreslået at melde sig som mentor, sagde han med det samme nej.

- Og jeg blev ved med at sige nej i et helt år. Jeg syntes ikke, jeg havde noget at byde ind med. Jeg var lige gået på efterløn og ville gerne have min frihed, forklarer han.

Det var projektets leder, Susan Gyldenkilde, der til sidst fik ham overtalt. Hun kunne nemlig se en masse fælles interesser mellem efterlønneren og teenageren, og det viste sig at holde stik.

Hiva Beck interesserer sig meget for it og madlavning,

og John Jørgensen har erhvervserfaring inden for begge dele.

- Vi skal til at lave mad sammen, og jeg har lovet ham (Hiva, red.) at lave muslinger. Det har han aldrig smagt, fortæller John Jørgensen.

Snart på egne ben

Det handler dog ikke kun om muslinger og hyggesnak, når de to er sammen.

Deres tid bliver også brugt på at løse nogle af de problemer, som Hiva Beck står overfor. 10. juni fylder han 18 år, og det vil ifølge ham selv betyde en stor omvæltning.

- Jeg skal flytte hjemmefra på min fødselsdag, for min mor kan ikke have mig hjemme mere. Jeg har ikke fundet en lejlighed eller et arbejde endnu, så det er lidt akut, og det bekymrer mig, siger Hiva Beck.

Så nu er han sammen med John Jørgensen gået på bolig- og jobjagt. Den unge mand er ikke kræsen med, hvordan han skal tjene sine penge, indtil han efter sommerferien begynder på hhxuddannelsen på Learnmark Horsens. Vejen til den rette uddannelse er også fundet med hjælp fra mentoren.

- Uden John havde der nok ikke været nogen, jeg kunne spørge om hjælp, siger Hiva Beck.

Vil også hjælpe John

Som for så mange andre unge i mentorordningen er der ikke nogen i Hiva Becks familie, der kan guide ham gennem de mange regler og formaliteter, man skal sætte sig ind i, når man bevæger sig ind i voksenlivet.

Familien, der bor på Hybenvej, havde i forvejen en sagsbehandler tilknyttet, og det var hende, der gjorde

Hiva Beck opmærksom på mentorordningen.

- Først var jeg lidt skeptisk, og det var også lidt akavet de første gange, vi mødtes, men nu går det rigtig godt, siger den 17-årige.

John Jørgensen nikker samtykkende, og begge parter er enige om, at kemien mellem dem er helt rigtig.

- Vi har en gensidig respekt for hinanden, og det er nødvendigt, hvis man skal opbygge en fortrolighed, siger mentoren.

Tekst: Julie Povlsen jupo@hsfo.dk

Foto: Lars Juul ljn@hsfo.dk

De unge, der bruger mentorordningen, kommer fra alle dele af byen, men de udsatte boligområder er højere repræsenteret end gennemsnittet, forklarer hun.

Målgruppen er 16-26 år, men mange unge henvender sig, når de er omkring 18, for da skal de til at stå på egne ben. Her er det så mentorens opgave at hjælpe den unge sikkert videre, men indsatsen afhænger helt af den enkelte.

- Hvert par laver sin egen kontrakt, hvor man bliver enige om, hvor tit man skal ses, hvor ofte den unge må ringe og lignende, forklarer projektlederen.

Hun har selv stået for mange af matchene, og her er kemien afgørende.

- Hvis jeg har en ung og en mentor, som kunne passe godt sammen, mødes vi alle tre og snakker om det. Herefter siger jeg altid, at de lige skal sove på det, og så kan de give mig besked om, om de har lyst til at deltage eller ej, forklarer hun.

Succesraten er høj. Foreløbig har kun ét par takket nej til at indgå en mentoraftale med hinanden.

Mangler mentorer

”Stifinder” får ifølge Susan Gyldenkilde flere henvendelser, end de har mentorer til, og projektlederen er derfor altid på udkig efter voksne, der har lyst til at bidrage til ordningen som mentor.

Er man interesseret i at høre mere om at være mentor eller mentee, kan Susan Gyldenkilde kontaktes på sgy@horsens.dk.

BILAG 20

Helle Fredsbo - Blå bog 2013

BOG

2013

2

sundpark

indsatsen

Et fantastisk år er ved at være slut…

Det har været et år med mange tanker og følelser.

Mest af alt en udfordring og en stor glæde, at være vidne til disse unge menneskers udvikling gennem det første skoleår i deres ungdomsuddannelse.

Når jeg ser tilbage har det været et skoleår hvor vi har både grint og grædt.

Grint fordi, disse elever er fulde af spas og løjer og med en tilgang til livet som jeg har en dyb respekt for, og grædt fordi, at alt bliver uoverskueligt når følelsen af, ikke at slå til fagligt, rammer en, lige der hvor det er værst.

Jeg ser frem til – og glæder mig meget, til at følge disse 20 håbefulde unge mennesker på deres vej i de mange nye valg der er truffet…

Jeg ønsker Jer al mulig held og lykke.

Helle Fredsbo Projektleder - Sundparkindsatsen

3

41

En drage flyver højt mod vinden - IKKE med den.

4

Edin Mesanovic Født i Danmark 22. Januar 1996 Rødder i Bosnien Step 10 – Gymnasielinjen August 2013: HTX Learnmark

42

Der er ikke noget der betaler sig bedre end udholdenhed.

6

Karwan Khosrawi Født i Danmark 6 Januar 1996 Rødder i Kurdistan/Iran Step 10 – Gymnasielinjen August 2013: Optaget på 3 årig HF - VUC Horsens

43

Vær som du gerne vil have at andre ser dig.

8

Mergim Abdullahu Født i Danmark 24. December 1995 Step 10 – Gymnasielinjen August 2013: STX Horsens Statsskole

44

Uanset om du tror, du kan eller ikke kan, Har du ret.

10

Funda Ziyanak Født i Danmark 17. December 1996 Rødder i Tyrkiet August 2013: HG Business Learnmark Horsens.

45

Tiden flyver. Brug dit liv, og du vil få succes.

12

Armin Kapetan Født i Danmark 26. December 1995 Rødder i Bosnien Step 10 – Gymnasielinjen August 2013: 2-årig HF VUC Horsens

46

Forandring, udvikling og vækst - Succes er ikke muligt i et statisk liv.

14

Hawdam Faraidon Karim Wahab Født i Danmark 6. Marts 1995 Rødder i Kurdistan/Irak Step 10 – Gymnasielinjen August 2013: HTX ( blev fra Step 10 erklæret ikke uddannelsesparat, men efter bestået optagelsesprøve på HTX er opstarten August 2013.

Drømmejob: Ingeniør 47

En fiasko er blot en lektion i, hvad du skulle have gjort for at få succes.

16

Philippa Birkenfeldt Villadsen Født i Danmark 19. December 1996 Step 10 – Erhvervslinjen ( Januar 2013 videre på HG Learnmark Horsens ) Drømmejob: Fængselsfunktionær

48

17

Løb efter succes, og du når den ikke - Lev dit liv klogt og den kommer til dig.

18

Sabina Heralic Født i Danmark 6. Februar 1996 Rødder i Bosnien STEP 10 – Erhvervslinjen August 2013: Produktionsskolen Horsens Drømmejob: Frisør

49

Succes er et spørgsmål om karakter. Det har intet med held at gøre.

20

Ahmad Imad Al-lessa Født i Danmark 10. Juli 1996 Step 10 – Gymnasielinjen August 2013: Optaget på 2 – årig HF VUC Horsens

50

Gør mere for verden, end verden gør for dig - det er succes.

22

Maria Kim My Nguyen Født i Danmark 10. Juni 1996 Rødder i Vietnam STEP 10 – Gymnasielinjen August 2013: Optaget på 2 - årig HF – VUC Horsens Drømmejob: Pædagog 51

Viden er magt, men den tændes af entusiasme.

24

Alija Kahrimanovic Født i Danmark 16. September 1996 Rødder i Bosnien Step 10 – Gymnasielinjen August 2013: STX Horsens Gymnasium

52

25

Lær at acceptere forandring. Tilpasningsevne kendetegner dem, der udmærker sig.

26

Ozan Tas Født i Danmark 12. November 1996 Rødder i Tyrkiet Step 10 – Gymnasielinjen (blev i Feb. erklæret ikke uddannelsesparat) Feb 2013: Praktikplads i Børnehaven Rytterkilden, Horsens April 2013: Opstart af EGU (med stor ros fra arbejdsgiver) Drømmejob: Pædagog 53

Du er altid i stand til at gøre det, du tror er umuligt.

28

Kerim Øzturk Født i Danmark 12. Januar 1996 Rødder i Tyrkiet Step 10 – Gymnasielinjen August 2013: 2-årig HF VUC Horsens

29

54

Tilfredshed er den bedste følelse, du kan have.

30

Mirza Dervisevic Født i Danmark 4. Juni 1996 Rødder i Montenegro Step 10 – Erhvervslinjen August 2013: HG Learnmark 55

Du kan kun være klog og tryg, hvis du er ærlig.

32

Erkan Gurledik Født i Danmark 25. Maj 1996 Rødder i Tyrkiet Step 10 – Erhvervslinjen Februar 2013: Praktikplads i SFO Torstedskolen Horsens April 2013: Ny opstart på HG Learnmark Horsens August 2013: Social & sundhedsskolen Drømmejob: Pædagog

56

Tilværelsen er et holdspil, og vi er nødt til at lære at spille sammen.

34

Berat Morina Født i Kosovo 27. September 1995 Ankom til Danmark 2003 Step 10 – Erhvervslinjen Fremtiden: Optaget på 3 – årig HF VUC Horsens Drømmejob: Pædagog

57

De fleste vil gøre noget for penge, men prøv at gøre noget godt gratis.

36

Youkana Gorges Født i Danmark 17. September 1995 Rødder i Syrien Step 10 – Erhvervslinjen (blev i Feb. 2013 erklæret ikke uddannelsesparat) Marts 2013: Praktikplads hos Super Brugsen Horsens – Juni 2013: Opstart af EGU med stor ros fra arbejdsgiver.

Drømmejob: Varehuschef

58

37

Efterlad en bedre verden, end den du fandt.

38

Amira Besic Født i Tyskland 26. August 1995 Rødder i Bosnien Step 10 – Gymnasielinjen August 2013: 2-årig HF VUC Horsens Drømmejob: Pædagog

39

59

Der er mange gode kræfter i verden, lad ikke nogen bilde dig andet ind.

40

Maj Mortensen Født i Danmark 29. Maj 1996 Step 10 – Gymnasielinjen August 2013: 2-årig HF i København

60

41

Et smukt sind, tænker kun generøse tanker.

42

Indira Degirmendzic Født i Danmark 30 April 1996 Rødder i Sarajevo Step 10 – Erhvervslinjen August 2013: Optaget på college i Østrig (mor er nygift og flyttet til Østrig i 2012) Drømmejob : Journalist

43

61

BILAG 21

The Sound In The City - arrangement

Horsens Ungdomsskole, Imagine Horsens og Sundparkindsatsen præsenterer...

UNGFEST m. Rap-Event!

“THE SOUND IN THE CITY”

LØRDAG D. 24 MARTS KL. 19 - 24

SUNDPARKHALLEN HYBENVEJ ENTRE:50 KR

ungfest sundpark

62

indsatsen

UngRock vindere 2011 Omar og Stefan

63

sundpark

indsatsen

EVALUERINGSRAPPORT

64