Lærervejledning - SSP Horsens - "Det er bedst når alle er med" by Horsens Ungdomsskole

NOMINERET TIL DKR’s

LÆRER VEJLEDNING LÆRER VEJLEDNING

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

bag ”Det er bedst når alle er med”

LÆR DIN KLASSE AT KENDE

BILAG: ”Hvor godt kender I hinanden” 07 Historiefortælling

Gå på opdagelse i dig selv og dine klassekammerater 09

BILAG: ”Gå på opdagelse i dig selv” 10

BILAG: ”Gå på opdagelse i dine klassekammerater” 11

BILAG: ”Klasserække” 13

BILAG: ”Lærte vi noget nyt om hinanden?” 14

BILAG: ”Hvordan fungerede vores samarbejder?” 15

BILAG: ”Hvad

”Drømmekapslen”

BILAG: ”Superkraft pige”

BILAG: ”Superkraft dreng”

BILAG: ”Jeg er god til at...”[side 1] 29

BILAG: ”Jeg er god til at...”[side 2] 30

BILAG: ”Jeg vil blive bedre til at...” [side 1] 31

BILAG: ”Jeg vil blive bedre til at...” [side 2] 32

BILAG: ”Din superkraft” 33

BILAG: ”Personlige mål - skabelon pige” 34

BILAG: ”Personlige mål - skabelon dreng” 35

BILAG: ”Personlige mål - eksempel 1” 36

BILAG: ”Personlige mål - eksempel 2” 37

BILAG: ”Personlige mål - eksempel 3” 38

”Ulvesprog”

BILAG: ”De

”Grundfølelse

Stormester - Anerkendelse online

Stormester - Lommefilm 91

BILAG: ”Storyboard” 92

Stormester - Den fælles klasseaftale 93

BILAG: ”Gode råd” 94

BILAG: ”Plakat” 95

Stormester - Stjerneløb 96

Stormester - Den store finale 97

BILAG: ”Den store finale - GRØN” 98

BILAG: ”Den store finale - GUL” 99 Børnepanel 100

BILAG: ”Børnepanelet” 101 Ungepanel 102

BILAG: ”Ungepanelet” 103

Det gode onlineliv - Emojis 104 Det gode onlineliv - Quiz og byt 105

BILAG: ”Øvelser - 1 til 4” 106-109

BILAG: ”Verbal og Non-verbal kommunikation” 110

Det gode onlineliv - De 4 verdenshjørner 111

BILAG: ”Udsagn” 112

BILAG: ”Det passer godt på mig” 113

BILAG: ”Det passer slet ikke på mig” 114

BILAG: ”Det ved jeg ikke” 115

BILAG: ”Jeg synes noget andet” 116 Det gode onlineliv - Kære forældre 117

BILAG: ”5 gode råd” 118

Dannelses- og trivselsmål [Bagsiden]

Materialet er udviklet af SSP Horsens. SSP er en del af Horsens Ungdomsskole, Horsens Kommune.

SSP arbejder forebyggende i blandt andet skoler, herunder via afvikling af oplæg og ved udvikling af undervisningsmaterialer.

Idé og udvikling af ”Det er bedst når alle er med”

Thomas Press tlf. 30 16 71 73 tpr@horsens.dk

Grafik og film: Michael Been tlf. 51 58 99 23

Materialekasser til

Det er bedst når alle er med

Tankerne bag

SSP Horsens har i flere år afviklet oplægget ”It´s Up 2 U” på 5. årgang med fokus på værdier, klassekultur, den gode ven samt sociale medier.

”Det er bedst når alle er med” er både tænkt som et supplerende materiale til netop dette oplæg, men også som et selvstændigt undervisningsmateriale. Der er generelt et stort fokus på den fag-faglige undervisning i skolen. Dette materiale kan med fokus på trivsel og klassekultur understøtte og supplere den fag-faglige undervisning. Til sidst i lærervejledningen findes et bilag med fokus på folkeskolen formålsparagraf og fælles mål. Det understøtter hvilke dannelses- og trivselsmål du arbejder med i dette undervisningsmateriale.

Målgruppen er primært 5. årgang og forløbet strækker sig over en periode på 11 uger, hvor der arbejdes med ”Lær din klasse at kende”, ”Anerkendelse”, ”Kommunikation” og ”Samarbejde”. Størstedelen af opgaverne kan bruges som små trivselsopgaver midt i en dobbeltlektion a´la powerpauser og ”lufter” eller i den tid, der i forvejen er afsat til understøttende undervisning. Det er vigtigt at der arbejdes med opgaver fra undervisningsforløbet hver dag. Når der arbejdes med klassens trivsel hver dag i en periode på 11 uger, arbejdes der også med den kultur, der er i klassen. Involver gerne flest mulige lærere omkring årgangen. Brug fx tid på et teammøde til at fordele opgaverne i forhold til materialet – hvem gør hvad?

Nogle få af opgaverne tager længere tid. Vi håber, at I også prioriterer disse opgaver.

”Anvendelsen af materialet kan desuden også anskues som en del af arbejdet med udvikling af det 21. århundredes kompetencer & STEAM, idet især samarbejde og selvevaluering står centralt i materialet. Derudover er materialets fokus på elevernes kommunikation med og om hinanden en forudsætning for, at et godt samarbejde kan finde sted, og det er ligeledes en forudsætning for, at eleverne kan udvikle kompetenceområdet ”kompetent kommunikation”. For yderligere information om det 21. århundredes kompetencer; se CFUs ressourcesite (hyperlink http://info.21skills. dk/kompetencer/)” TEFL

Ambitionen har været, at materialet er nemt at gå til for læreren, der typisk har mange bolde i luften og ikke ret meget tid.

Der er til alle opgaverne lavet en introduktionsvideo, der kan vises i klassen for både læreren og eleverne. Herefter skulle alle gerne vide, hvad opgaven går ud på. Denne lærervejledning kan supplere og uddybe videoerne, og forhåbentlig være med til at danne et overblik over hele forløbet.

I vores klasse arbejdes der med...

Der medfølger 4 plakater. Et til hvert tema. Hæng dem op når I påbegynder et nyt tema og vis introduktionsvideoerne til eleverne.

Der medfølger også en materialekasse. Her findes alle de materialer, der skal bruges til undervisningsmaterialet. De bilag, som ikke er i materialekassen, kan printes fra lærervejledningen. Alle disse filer medfølger også elektronisk.

Når du som lærer arbejder med forløbet, er det vigtigt med en høj grad af lærerstyring. Når klassen arbejder med trivsel, personlige følelser og problemstillinger, kan det have den modsatte effekt, hvis ikke læreren har styr på klassen og de kommentarer eller andet, der kan komme.

Målet med materialet er at skabe god klassekultur og en positiv tone i og omkring klassen, og derved øget trivsel. Informer/inddrag gerne forældre.

Du kan med fordel lave ”Den personlige bog”, som refereres til som Bogen i filmene (se eksempel i materialekassen). Siderne i Den personlige bog følger med materialet som pdf filer og kan nemt printes. Tanken er at eleverne selv skal lave bogen. Plasticlommer medfølger ikke.

Den personlige bog bruges til de bilag eleverne udfylder, når de arbejder med undervisningsmaterialet. Den personlige bog tages med hjem og vises til forældrene, og forhåbentlig er den medvirkende til yderligere dialog i hjemmet omkring opgaverne og temaerne i undervisningsmaterialet.

Praktiser selv det, du siger. Vær den gode rollemodel, det eksemplariske eksempel, og arbejd med din egen tilgang til eleverne. Eleverne lytter ikke til det, du siger, men kopierer det, du gør. Vær anerkendende i din tilgang til opgaverne og eleverne, når du arbejder med emnet anerkendelse. Den anerkendende tilgang går videre i alle 11 uger. Tanken er, at der løbende bygges på, så du starter med en anerkendende tilgang, som du også forsætter med, når fokus er på kommunikation.

Når I arbejder med samarbejde er det stadigvæk vigtigt at alle forsat har fokus på både anerkendelse og kommunikation.

SSP Horsens ønsker god fornøjelse samt held og lykke med forløbet.

Lær din klasse at kende er tænkt som en intro til det egentlige forløb. I mange klasser ved de ikke så meget om hinanden, på trods af de har gået i klasse sammen i 5-6 år. Ved at lave øvelserne i ”Lær din klasse at kende”, får de et større kendskab til både deres klassekammerater, men også dem selv. Det kendskab skal de bruge, når de arbejder med opgaverne i de 3 andre emner ”anerkendelse”, ”kommunikation” og ”samarbejde”.

Hvor godt kender I hinanden?

Emne: Lær din klasse at kende.

Mål: Målet med aktiviteten er, at I lærer hinanden bedre at kende i klassen og finder ud af, hvad I hver især er gode til eller godt kan lide.

Materialer: ”Hvor godt kender I hinanden” og en blyant pr. person.

Bilag: ”Hvor godt kender I hinanden”.

Sted: Klassen.

Tid: 15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsvideoen vises. Herefter uddeles bilaget ”Hvor godt kender I hinanden” og alle elever finder en blyant. Alle skal nu hver især gå rundt og spørge jeres klassekammerater til de udsagn, der er for eksempel: ”er du glad for at dyrke sport”. Hvis udsagnet passer, skal han eller hun skrive sit navn i den rubrik. Hvis ikke, må eleven spørge en anden. Der må ikke stå det samme navn i to felter, så der skal stå 20 forskellige navne i de 20 rubrikker. Når alle har udfyldt bilaget, sætter eleverne sig tilbage på plads og opgaven evalueres.

Til læreren: Vær opmærksom på at eleverne ikke kun spørger deres bedste venner, så der er en risiko for, at der er ”kø” ved de populære elever og andre elever næsten ikke bliver spurgt.

Du skal også sikre dig, at eleverne ikke tror, der er på tid eller en konkurrence, da kvaliteten af samtalerne og diversiteten af svarene forringes. Du må også meget gerne selv deltage i aktiviteten, hvis du vurderer, det er hensigtsmæssigt.

BILAG:

Hvor godt kender I hinanden?

Jeg er glad for at dyrke sport

Jeg kan godt lide at spille computer

Jeg kan godt lide at være kreativ

Jeg kan godt lide at være med til at lave mad

Jeg kan godt lide dyr

Jeg er en god kammerat

Jeg samler på noget, jeg synes er fedt

Jeg kan godt lide at være ude i naturen

Jeg kan godt lide at lytte til musik

Jeg er vild med at danse

Jeg cykler i skole

Jeg elsker at synge

Jeg er glad for at sove længe

Jeg kan fortælle mange vittigheder

Jeg er god til at rydde op på mit værelse

Jeg taler pænt til andre – også online

Jeg er næsten altid i godt humør

Jeg smører selv min madpakke

Jeg er god til at spare op

Jeg har et særligt talent

Historiefortælling

Emne: Lær din klasse at kende.

Mål: Målet med aktiviteten er, at skabe et trygt klasserum, og at lære dine klassekammerater bedre at kende.

Materialer: Ingen.

Bilag: Ingen.

Sted: Klassen.

Tid: 15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne skal i denne øvelse give noget af sig selv. De skal fortælle en personlig historie, som ikke ret mange eller ingen i klassen kender. I god tid før øvelsen har du valgt 4-5 elever, som skal fortælle en historie for resten af klassen. Det skal være en historie, som ingen eller næsten ingen fra klassen kender. Historien må handle om lige præcis det, de gerne vil dele med klassen. De valgte elever skiftes nu til at fortælle deres historie. De andre i klassen er lyttende. De kan eventuelt spørge ind til historien til sidst.

Til læreren: Du kan selv forberede en historie du kan fortælle til klassen. Din historie fortælles før de første elever er valgt, så den er det gode eksempel. Du bestemmer selv, hvor meget du vil give af dig selv. Det er en god idé, at de første elever du vælger er nogen, som giver noget af sig selv, så det bliver standarden for resten af klassen. Når de udvalgte elever har fortalt deres historie, evalueres der i plenum. Her er der mulighed for at spørge ind til de fortalte historier. Husk også at anerkende de elever, der fortæller deres historie og dermed gør sig selv sårbare.

Se filmen ved at skanne

Gå på opdagelse i dig selv og dine klassekammerater

Emne: Lær din klasse at kende.

Mål: Målet med aktiviteten er, at lære dig selv bedre at kende, samt lære noget som du ikke vidste på forhånd om dine klassekammerater.

Materialer: ”Gå på opdagelse i dig selv”, ”Gå på opdagelse i dine klassekammerater” samt en blyant (elevernes egne).

Bilag: ”Gå på opdagelse i dig selv” og ”Gå på opdagelse i dine klassekammerater”.

Sted: Klassen.

Tid: 15-20 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne får udleveret arket ”Gå på opdagelse i dig selv”. Det får de god tid til at udfylde. Her skal de svare på en masse spørgsmål om sig selv. Når alle er færdige med at udfylde bilaget, bliver de sat sammen parvis. Det er vigtigt, at du sammensætter grupperne. Herefter får de udleveret arket ”Gå på opdagelse i dine klassekammerater”. De skal nu interviewe hinanden, og på baggrund af bilaget ”Gå på opdagelse i dig selv” skal de udfylde ”Gå på opdagelse i dine klassekammerater”, så de lærer en masse nye ting omkring deres klassekammerater.

Alle elever skal gemme arkene. Næste gang du laver øvelsen, har alle eleverne udfyldt ”Gå på opdagelse i dig selv” og derfor går de bare direkte til interviewene.

Til læreren: Nogle elever kan have svært ved at udfylde bilaget ”Gå på opdagelse i dig selv”. Du kan eventuelt lave et lærerbord, hvor du kan sidde med de elever, der syntes det er svært. Hvis der er ordblinde elever, eller elever med skriftsproglige udfordringer skal de have de 2 bilag som pdf, så de kan bruge hjælpemidler til at løse opgaven.

Gå på opdagelse i dig selv og andre

Hvad er dit yndlingsfag?

Hvad er din yndlingsfilm/-serie?

Hvad er dit yndlingsspil?

Hvad bruger du din mobil til?

Hvad er din fritidsinteresse?

Hvad er du særlig glad for i skolen?

Hvad er det seneste du lærte i skolen?

Hvornår har du sidst hjulpet en anden?

Hvad hjalp du med?

Hvad vil du gerne arbejde med som voksen?

Er der en person der betyder noget særligt for dig?

Hvad gør dig rigtig glad?

Hvad arbejder dine forældre med?

Hvornår har du sidst inviteret en anden med i en leg/aktivitet?

Hvornår har du sidst spurgt en om han/hun kunne være sammen efter skole?

Hvad er din livret?

Hvis du selv måtte bestemme, hvor ville du så tage hen på ferie?

Hvad skal du lave i weekenden?

på opdagelse i dig selv og andre

Hvad er dit yndlingsfag?

Hvad er din yndlingsfilm/-serie?

Hvad er dit yndlingsspil?

Hvad bruger du din mobil til?

Hvad er din fritidsinteresse?

Hvad er du særlig glad for i skolen?

Hvad er det seneste du lærte i skolen?

Hvornår har du sidst hjulpet en anden?

Hvad hjalp du med?

Hvad vil du gerne arbejde med som voksen?

Er der en person der betyder noget særligt for dig?

Hvad gør dig rigtig glad?

Hvad arbejder dine forældre med?

Hvornår har du sidst inviteret en anden med i en leg/aktivitet?

Hvornår har du sidst spurgt en om han/hun kunne være sammen efter skole?

Hvad er din livret?

Hvis du selv måtte bestemme, hvor ville du så tage hen på ferie?

Hvad skal du lave i weekenden?

Klasserække

Emne: Lær din klasse at kende.

Mål: Målet med aktiviteten er, at du lærer noget om dine klassekammerater, som du ikke vidste i forvejen samt udvikle samarbejdet i klassen på en sjov måde.

Materialer: ”Klasserække”, ”Lærte vi noget nyt om hinanden?”, ”Hvordan fungerede vores samarbejder?” og ”Hvad kan vi gøre bedre næste gang?”.

Bilag: ”Klasserække”, ”Lærte vi noget nyt om hinanden?”, ”Hvordan fungerede vores samarbejder?” og ”Hvad kan vi gøre bedre næste gang?”.

Sted: Klassen.

Tid: 15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsvideoen vises. Herefter hjælper alle med at flytte borde og stole, så der er plads til at løse opgaven. Læreren læser nu en opgave højt for klasse for eksempel ”Stil jer på række efter højde. I må ikke snakke sammen imens opgaven løses”. Klassen løser nu opgaven så godt de kan, og læreren læser en ny opgave højt for eleverne.

Når eleverne har løst de opgaver, læreren gerne vil have, evaluerer klassen hvordan de har løst opgaverne. Det gør de med udgangspunkt i de tre bilag ”Lærte vi noget nyt om hinanden?”, ”Hvordan fungerede vores samarbejder?” og ”Hvad kan vi gøre bedre næste gang?”.

Til læreren: De tre evalueringskilte og fremgangsmåden kan med fordel anvendes som evaluering af andre aktiviteter også.

Bilag Klasserække

Tema Lær din klasse at kende

OPGAVER UDEN VERBAL KOMMUNIKATION:

Stil op på række efter højde.

Stil op på række efter alfabetisk rækkefølge (fornavne).

Stil op på række efter fødselsmåned.

Stil op på række efter hårlængde.

Stil op på række efter skostørrelse.

Stil op på række efter hårfarve mørkest til lysest.

OPGAVER MED VERBAL KOMMUNIKATION:

Stil op på række efter tidspunktet, du stod op i morges.

Stil op på række efter hvor mange, der bor i husstanden inklusiv kæledyr.

Stil op på række efter din fødselsdato (måneden er ikke relevant).

Stil op på række efter husnummer.

Stil op på række efter længden på det samlede antal bogstaver i hele dit navn inklusiv mellemnavn.

Lærte vi noget nyt om hinanden?

Hvordan fungerede vores samarbejde?

BILAG:

Hvad kan vi gøre bedre næste gang?

Drømmekapslen

Emne: Lær din klasse at kende.

Mål: Målet med aktiviteten er, at I hver især og som klasse tænker over, hvordan det sociale liv er i klassen lige nu og hvordan I synes, det skal udvikle sig i løbet af skoleåret.

Materialer: ”Drømmekapslen”, konvolutter, blyant og computer.

Bilag: ”Drømmekapslen”.

Sted: Klassen - eventuelt en gruppe på gangen.

Tid: 20 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsvideoen vises. Herefter inddeles klassen i grupper af 3-4 elever, som læreren har bestemt på forhånd. Bilaget ”Drømmekapslen” uddeles til alle grupper og de fire visioner/spørgsmål læses højt. Gruppen svarer på de fire spørgsmål - hele tiden med en positiv vinkel. Opgaven skal hjælpe til at rykke klassen i en positiv retning. Når alle grupper er færdige, lægges bilaget ned i konvolutten og gemmes i et skab eller en skuffe. Efter to måneder åbnes konvolutten igen, og der evalueres på, om hver gruppe har nået deres mål. Herefter gentages opgaven.

Til læreren: Opgaven handler overordnet om at udvikle klassens trivsel over længere tid i en positiv retning. Det gøres ved, at man sammen sætter nogle mål, som klassen og den enkelte elever arbejder hen imod.

Du må gerne minde eleverne om dette i de to måneder, hvor ”Drømmekapslen” er gemt.

Bilaget ”Drømmekapslen” er en interaktiv pdf-fil. Det betyder, der er en pdf-fil, man kan skrive i. Det er blandt andet til elever, der har brug for LST. Vær opmærksom på, at hvis nogle elever har en negativ fortælling om dem selv eller klassen, ikke skriver det som noget, de er gode til for eksempel ” Vi er rigtig gode til at larme”.

I vores klasse er vi rigtig gode til...

I dette skoleår glæder vi os til...

Som klasse vil vi gerne blive bedre til...

Begrebet anerkendelse anvendes som en værdsættende tilgang til eleverne, der ligger ud over, hvad den enkelte elev kan præstere. Eleverne anerkendes for den, de er, og fordi de er til. Personlighed, religion udseende osv. er derfor underordnet. Der findes ikke nogen forkert udgave af eleverne. Anerkendelse skal styrke elevernes selvværd. Jeg er god nok som jeg er, og ikke for det jeg kan. Bliver eleverne rost for det de kan, fx at de er gode til at læse eller regne brøker, udvikler du deres selvtillid.

I øvelserne i dette undervisningsmateriale, er målet, at eleverne får opfattelsen ”Jeg er den jeg er og det anerkender mine lærere og pædagoger mig for”.

Din hemmelige ven

Emne: Anerkendelse.

Mål: Målet med aktiviteten er, at klassen bliver bedre til at give hinanden positiv opmærksomhed og iagttage andre menneskers behov.

Materialer: Sedler eleverne kan skrive deres navn på, blyanter (elevernes egne) samt en kasse.

Bilag: Ingen.

Sted: Klasseværelset.

Tid: 5 minutter til at trække en hemmelig ven. Aktivitetens varighed er 1 uge.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne skal være hemmelige venner for hinanden i en uge ad gangen. Alle i klassen skriver deres navn på en seddel og putter i en kasse. Alle trækker en seddel, og navnet på sedlen er den kammerat, man skal være hemmelig ven for i den kommende uge. Som hemmelig ven skal man gøre gode ting for hinanden, og sige søde ting. Når ugen er gået, skal alle elever se om de kan gætte, hvem der er deres hemmelige ven. Alle har tre gæt. De skal begrunde deres gæt. Når den første uge er gået, starter det hele forfra.

Til læreren: Din hemmelige ven arbejder på kulturen i klassen. Når flere hjælper hinanden og snakker pænt til hinanden, bliver klassen et bedre sted at være.

Hvis øvelsen skal lykkes, er det vigtigt at de ikke går rundt og siger, hvem deres hemmelige ven er. Desuden skal de ikke afsløre sig selv som hemmelig ven, ved at være en overdreven god klassekammerat, lige efter at de har trukket deres hemmelige ven.

Det er en god ide at starte aktiviteten om mandagen og slutte om fredagen.

Det kan være den lærer, der har klassen i de første timer mandag morgen, som starter aktiviteten og den lærer, der har klassen fredag eftermiddag, der slutter aktiviteten.

Det behøves ikke være kontaktlæreren, der står for aktiviteten. Når din hemmelige ven har kørt tre-fire uger, er det en god ide at sætte den på pause. Efter 3-4 uger mister aktiviteten nyhedsværdien og det betyder ikke ligeså meget for eleverne at blive gættet. Hvis du synes, at det har været en succes, kan du altid starte det op igen senere på året.

Post-It aktivitet

Emne: Anerkendelse.

Mål: Målet med aktiviteten er, at anerkende dine klassekammerater for de gode personlige egenskaber som de har. Fortæl det positive om dine klassekammerater.

Materialer: Post It-sedler, blyant (elevernes egne).

Bilag: Ingen.

Sted: Klasseværelset.

Tid: 10-15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne er sammen parvis og får hver fem Post It-sedler. I grupperne, skriver alle eleverne på deres fem Post It-sedler. De skal skrive anerkendende ord/sætninger om deres makker. Herefter skiftes de til at sætte post It-sedlerne på hinanden imens de læser op, hvad der står på sedlen. Til sidst går de rundt mellem hinanden og læser hinandens sedler.

Til læreren: De første par gange du laver aktiviteten, er det vigtigt at være opmærksom på, at eleverne typisk vil styrke hinandens selvtillid. Det gør de ved fx at skrive, ”du er god til fodbold” eller ”du er god til at læse”. Det er også helt ok.

Men prøv, om I kan forklare eleverne forskellen på at styrke selvtillid (det, de er gode til) og selvværd (den værdi de har som menneske og deres gode menneskelige egenskaber). Når legen leges igen og igen, vil de blive bedre til at anerkende hinanden og skriver fx ”du er meget betænksom”, ”du er positiv”, du er opmærksom”, ”du er hjælpsom”. Bliver de rigtig gode, kan de komme med eksempler på anerkendelsen som fx ”du er meget betænksom, fordi du spurgte, om jeg havde haft en god weekend”.

Din sammensætning af grupperne er også vigtig. Pas på der ikke er en elev, som fx skriver ”du er dum” til makkeren, da øvelsen selvsagt så vil have den modsatte effekt af det ønskede.

Takkekort

Emne: Anerkendelse.

Mål: Målet med aktiviteten er at anerkende en person, der betyder noget helt særligt for dig.

Materialer: Takkekort med tilhørende konvolut. Blyant eller kuglepen (elevernes egne) samt hvis klassen har det, nogle farveblyanter.

Bilag: ”Takkekort”.

Sted: Klasseværelset og eventuelt gangen.

Tid: 15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne fordeler sig rundt i klassen og måske på gangene, det er vigtigt de har ro og tid til fordybelse. Læreren eller pædagogen omdeler et kartonkort og en kuvert til hver elev. Der skal være skriveredskaber, tusch og farver til fri afbenyttelse. Øvelsen er individuel, og går ud på at anerkende en særlig person i elevens liv, som betyder noget for eleven fx en bedstemor, mor, far, træner, lærer eller lignende. Der skal skrives en lille tekst, og eleven opfordres derefter til at sende takkekortet eller give takkekortet til personen og se reaktionen.

Elevernes tekst kan være dybt personlig, og både læreren/ pædagogen og de andre elever skal tage hensyn til og vise respekt for dette.

Til læreren: Det kan være en god ide, at du som lærer, selv skriver et takkekort. Det kunne være til klassen. Her får du mulighed for at anerkende alt det klassen er gode til. Ellers skal der være tid til fordybelse. Har du nogen i klassen, som har skriftsproglige udfordringer, må de selvfølgelig godt bruge en computer.

Kilde: Center for konfliktløsning.

Vandrende kort

Emne: Anerkendelse.

Mål: Målet med aktiviteten er, at anerkende alle i klassen for det, der gør dem helt specielle, på den gode måde.

Materialer: Vandrende kort, blyant (elevernes egne) samt lærertyggegummi.

Bilag: ”Vandrende kort” – findes i materialekassen.

Sted: Klasseværelset.

Tid: 20 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne sidder i deres egen klasse i en rundkreds (eleverne hjælper med at lave rundkredsen). De får hver et vandrende kort (bilag), og de skriver deres navn som overskrift. Kortene skal nu rotere rundt om bordet, og eleverne får ca. 30 sek. til at skrive på de andres kort. De skal skrive en anerkendende sætning til den elev kortet tilhører. Læreren eller pædagogen styrer tiden. Øvelsen er færdig, når alle har skrevet på alles kort og kortet er givet tilbage til ejermanden.

Til læreren: Det er vigtigt at gøre det helt klart for eleverne, at de alle har noget anerkendende at skrive om alle i deres klasse. Det er naturligt, at man har mere at skrive om dem man er tætte på i klassen, men alle kan anerkendes for den de er. Forsøg at undgå, at der er nogen, der siger, ” at de ikke ved hvad de skal skrive om ….”. Sker det, har øvelsen ikke en anerkendende effekt for klassen, men næsten det modsatte. For at forebygge dette kan du eventuelt på forhånd komme med eksempler på, hvad der kan skrives, hvis man syntes, det er svært at skrive noget til en klassekammerat.

Nogen vælger at give eleverne de vandrende kort med hjem samme dag, andre vælger at hænge dem op i klassen i noget tid. Måske afholdes der et forældremøde, hvor forældrene kan tage de vandrende kort med hjem, efter at de har læst dem i klassen.

Anerkend dine klassekammerater

Emne: Anerkendelse.

Mål: Målet med aktiviteten er, at skabe en positiv stemning i klassen samt se de positive egenskaber hos dine klassekammerater.

Materialer: Ingen.

Bilag: Ingen.

Sted: Klasseværelset.

Tid: 10 minutter. Laves flere gange om ugen, gerne i skiftende fag.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Øvelsen går ud på at anerkende en klassekammerat for noget godt eller positivt, som den person har gjort. Det kan være, personen har været hjælpsom, inviteret en anden med i en leg, sagt noget sødt eller noget helt andet. De elever der har oplevet det, rækker hånden op og den voksne vælger 4-5 stykker ud (kan være flere), som fortæller deres anerkendende historie.

Til læreren: Det er vigtigt, at man ikke kun er anerkendende overfor ens bedste ven. Det skulle gerne være på tværs af grupperne i klassen samt køn. Du kan efter øvelsen eller i løbet af øvelsen også spørge ind til dem, der bliver anerkendt for at høre deres reaktion.

Se filmen ved at skanne QR koden til højre

Hvad er din superkraft

Emne: Anerkendelse.

Mål: Målet med aktiviteten er, at lære dig selv endnu bedre at kende. Se hvilke positive egenskaber du har, hvad du skal arbejde på samt hvad din superkraft er.

Materialer: Bilag og en saks.

Bilag: ”Superkraft pige”, ”Superkraft dreng”, ”Jeg er god til”, ”Jeg vil blive bedre til”, ”Din superkraft”, ”Personlige mål skabelon pige”, ”Personlige mål skabelon dreng”, ”Personlige mål eksempel 1”, ”Personlige mål eksempel 2” og ”Personlige mål eksempel 3”.

Sted: Klasseværelset.

Tid: 15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne kan sidde på deres pladser, eller fordele sig rundt i klassen og evt. på gangene. Det er vigtigt, at de har ro og tid til fordybelse. Læreren eller pædagogen deler kopiark samt sakse ud (Superkraft pige eller dreng, jeg er god til, jeg vil blive bedre til, din superkraft).

Øvelsen er individuel, og går ud på at udfylde bilaget ”Superkraft pige” eller ”Superkraft dreng”. Her skal alle elever udfylde de 3 felter med overskriften ”Det er jeg god til”. De kan enten finde inspiration i bilaget ”Jeg er god til” eller selv finde på 3 sætninger, som passer til det, de er gode til, det de allerede kan. Herefter skal de 2 felter ”Det vil jeg arbejde på” udfyldes. Her skal eleverne finde personlige mål for, hvad de vil blive bedre til. Det skal ikke være fagfaglige mål, men mere dannelses- mål. Her kan de finde inspiration fra bilaget ”Jeg vil blive bedre til” eller selv finde på personlige mål.

Til sidst udfyldes feltet i midten med ”Din superkraft”. Her skal eleverne finde det, der er unikt for lige præcis dem. De kan finde inspiration i bilaget ”Din superkraft” eller selv finde på deres superkraft. Det er vigtigt, at alles superkraft bliver anerkendt, og ses som en positiv ting.

En anden dag laves øvelsen med at udfylde bilaget for de personlige mål. Eleven udvælger et af de personlige mål, og tænker tegn på læring ind. De kan blive inspireret af bilag for personlige mål, eksempel 1, 2 og 3, som hænges op i klassen.

Til læreren: Dette er en opgave, som tager udgangspunkt i Vygotskijs ”Zonen for nærmeste udvikling”. Der må gerne arbejdes med eksisterende mål fra Min Uddannelse, men eleverne må også meget gerne arbejde med nye mål. De personlige mål eleverne vælger, kan også tænkes ind i skole/hjemsamarbejdet. Arkene kan tages med til en skole-hjemsamtale eller udarbejdes i samarbejdet med hjemmet.

De kan også hænges op i klassen, så eleverne visuelt bliver mindet om deres personlige mål og løbende arbejder med dem.

Se filmen ved at skanne

din superkraft

Det vil jeg arbejde på

Det er jeg god til

BILAG: Superkraft pige

din superkraft

Det vil jeg arbejde på

Det er jeg god til

BILAG: Superkraft dreng

hvad er min superkraft?

Jeg er god til at...

række hånden op i timerne

tale pænt til mine klassekammerater

Ikke slå de andre børn

Tage mange med i aktiviteterne i frikvartererne

Sige meget i timerne

Ikke forstyrre mig selv eller andre i timerne

Lave mine lektier

møde til tiden om morgenen

komme ind til timerne efter frikvartererne

skrive pænt på de sociale medier

Overholde aftaler omkring mit forbrug af gaming

Overholde aftaler omkring mit forbrug af sociale medier

Spise en sund madpakke

Ikke spise for meget slik

Ikke drikke energidrikke

Ikke drikke for meget sodavand

Overholde min sengetid

Ikke have mobile på mit værelse når jeg skal sove

bevæge mig i løbet af dagen

bevæge mig i frikvartererne

snakke med mange af mine klassekammerater

God til min sport

hvad er min superkraft?

Jeg er god til at...

gøre mig umage med mit skolearbejde

arbejde med Et bestemt fag i skolen som er

Ikke forstyrre andre i undervisningen

Give plads til andres mening i frikvartererne

Cykle i skole

Passe på miljøet

Respektere mine forældres beslutninger

Tale med mine forældre og vælge positive ting ud fra min dag

Være nærværende når jeg er hjemme

Tale pænt i skolen

sige fra overfor andre hvis de forstyrrer undervisningen

arbejde i grupper

være selvstændig og holde fast i mine beslutninger

Anerkende andre

Give positiv feedback

have et positivt og åbent kropssprog

tåle en ”nej” fra mine klassekammerater

anerkende et nederlag

være glad på andres vegne

erkende, hvis jeg har gjort andre kede af det

Give en undskyldning, hvis jeg har gjort andre kede af det

lytte til mine klassekammerater hvis de har brug for det.

være opmærksom på om mine klassekammerater har det godt

hvad er min superkraft?

Jeg vil blive bedre til at...

Række hånden op i timerne

Tale pænere til mine klassekammerater

Ikke slå de andre børn

Tage flere med i aktiviteterne i frikvartererne

Sige mere i timerne

Ikke forstyrre i timerne

Lave mine lektier

Huske at møde ind til tiden om morgenen

Huske at komme ind til timen efter frikvartererne

Ikke skrive grimt på de sociale medier

Lave aftale om mit forbrug af gaming

Lave aftale om mit forbrug på de sociale medier

Spise en sundere madpakke

Ikke spise så meget slik

Ikke drikke energidrikke

Ikke drikke sodavand

Overholde aftalen for sengetid

Ikke have mobilen på værelset når jeg skal sove

Bevæge mig mere i løbet af dagen

Bevæge mig mere i frikvartererne

Snakke med flere af mine klassekammerater

Blive bedre til min sport

Gøre mig umage med mit skolearbejde

Arbejde med et bestemt fag i skolen

Ikke forstyrre andre i undervisningen

BILAG:

hvad er min superkraft?

Jeg vil blive bedre til at...

Give plads til andres meninger i frikvartererne

Tage cyklen i skole

Passe på miljøet

Respektere mine forældres beslutninger

Tale med mine forældre og vælge positive ting ud, som har gjort dagen god

Være nærværende når jeg er hjemme

Tale pænere i skolen

kunne sige fra over for andre, når/hvis klassekammerater forstyrrer undervisningen

Arbejde i grupper

være mere selvstændig og holde fast i min egen beslutning

Anerkende andre

Give positiv feedback

Vise et positivt og åbent kropssprog

tåle et ”nej” fra mine klassekammerater

anerkende et nederlag

Være glad på andres vegne

erkende, hvis jeg har gjort andre kede af det

Give en undskyldning, hvis jeg har gjort andre kede af det

lytte til en klassekammerat hvis de har brug for det

være opmærksom på om mine klassekammerater har det godt

find din superkraft klip den ud og sæt den på dit superhelteark

Retfærdig

Personlige mål

BILAG:

Personlige mål. Skabelon pige.

tegn på læring tegn på læring tegn på læring

tegn på læring

Personlige mål

tegn på læring

BILAG: Personlige mål. Skabelon dreng.

Personlige mål

Blive bedre til ikke at skrive

grimt på de sociale medier

BILAG:

Personlige mål. Eksempel 1.

tegn på læring

Jeg er opmærksom på at andre kan blive kede af det.

tegn på læring

at jeg skriver positivt om andre på sociale medier.

tegn på læring

Jeg ved hvad jeg skal gøre, hvis jeg oplever problemer på de sociale medier.

Både hos mig selv eller ved andre.

Personlige mål

BILAG:

Personlige mål. Eksempel 2.

Blive bedre til at anerkende andre

tegn på læring tegn på læring tegn på læring

Sige anerkendende ting til andre.

Være meget interesseret i andre og hvad de har brug for.

Anerkende andre for det der gør dem helt specielle og forklar hvilken betydning det har for dig

Personlige mål

Blive bedre til at arbejde i grupper

tegn på læring

Lytte til andres idéer.

tegn på læring

Overholder aftalerne der er lavet i gruppen.

fx. har man lavet sine lektier til den aftalte dato.

BILAG: Personlige mål. Eksempel 3.

tegn på læring

Jeg deltager aktivt i gruppearbejdet og tager ansvar i hele gruppearbejdets forløb.

Begrebet kommunikation og samtale introduceres. Fortæl eleverne om, hvorfor det er vigtigt med præcis kommunikation, især når man er i konflikt.

De fleste konflikter opstår for det meste ved misforståelser. Det er vigtigt at inddrage de sociale medier også. Det er vigtigt at anerkende hinanden i samtalen og prøve at sætte sig i den andens sted.

Kommunikation er både verbal kommunikation og nonverbal kommunikation. Begge dele er vigtige for klassens trivsel, og for at alle føler de bliver set og hørt i fællesskabet.

Når man kommunikerer reagerer eleverne på den kommunikation. Her kan grundfølelserne komme i spil. Hæng dem op i klassen under hele forløbet, så kan du referere til grundfølelserne i jeres samtaler. Hæng ligeledes de 4 gyldne regler op og gennemgå dem.

Legoklodsaktivitet

Emne: Kommunikation.

Mål: Målet med aktiviteten er, at kommunikere præcist, så der ikke opstår misforståelser. Desuden skal I lytte fokuseret og koncentreret, mens I får instruktioner fra en klassekammerat.

Materialer: Poser med legoklodser til alle elever. De er samlet i kassen, hvor der står ”Legoklodsaktivitet”. Akskærmningsplader med kommunikationslogo.

Bilag: Ingen.

Sted: Klasseværelset.

Tid: 15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne er sammen i par. Hver gruppe skal bruge to plasticposer med legoklodser. Der skal være identiske klodser i de to plasticposer, både i farve og form. Så skal hver gruppe, ligeledes bruge en skuffe/bog eller andet, der kan dække af. Eleverne bliver placeret overfor hinanden. Den ene elev har ordet og skal bygge en figur af sine egne klodser, imens eleven beskriver med ord, hvad han fortager sig. Eleven overfor skal følge beskrivelsen med egne klodser, men de må IKKE tale sammen – elev 1 må beskrive med ord, elev 2 må kun lytte. Når alle klodserne er placeret, flyttes afskærmningspladen, og eleverne kan se, om kommunikationen var præcis, så figurerne bliver ens. Herefter bytter eleverne rundt, så alle får lejlighed til henholdsvis at tale og lytte.

Til læreren: Efter øvelsen samles der op i plenum. Lyt til grupperne og spørg hvor mange, der lykkedes med at samle den samme figur. Hvorfor lykkedes de og hvorfor lykkedes de ikke? Husk at have en anerkendende tilgang. Prøv om man kan perspektivere det over til misforståelser i frikvarterne, på de sociale medier eller lignende.

Det kan være en god ide, at to voksne omkring klassen viser øvelsen før eleverne prøver den. Det er også sjovt at prøve, hvor svært det egentlig er med præcis kommunikation.

Drømmegaver

Emne: Kommunikation.

Mål: Målet med aktiviteten er, at tænke på andres behov og kunne imødekomme dem.

Materialer: Sedler til navne, blyant (elevernes egne) samt en kasse.

Bilag: Ingen.

Sted: Klasseværelset.

Tid: 10 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne skal trække en seddel med et navn på en klassekammerat.

Den klassekammerat de trækker, skal de give en drømmegave. Det vil sige, at alt er muligt. En drømmegave betyder ikke den med størst pengeværdi, men drømmegaven, skal være en personlig gave, som henvender sig lige netop til den person, den gives til.

Når de ”giver” gaven, må der meget gerne komme en kort begrundelse på, hvorfor de har valgt netop den gave.

Til læreren: Det kan være en god ide at komme med et eksempel selv. Forbered fx selv en drømmegave til en elev eller en kollega. Husk at give en begrundelse for, hvorfor det lige præcis er den gave, du har valgt.

Når aktiviteten er i gang, kan der også spørges ind til, hvad modtageren føler.

Vil de blive glad for gaven? Og hvorfor?

Har de ramt rigtigt med gaven? Og hvorfor?

Rollespil

Emne: Kommunikation.

Mål: Målet med aktiviteten er, at øve sig og blive bedre til at løse hverdagskonflikter på en god måde, hvor man kan kommunikere ordentligt med hinanden.

Materialer: Bilag.

Bilag: ”Girafsprog”, ”Ulvesprog”, ”De 4 gyldne regler”, ”Grundfølelse ”Bange””, ”Grundfølelse ”Glad””, ”Grundfølelse ”Ked ad det””, ”Grundfølelse ”Tryg””, ”Grundfølelse ”Utryg”” og ”Grundfølelse ”Vred””.

Sted: Klasseværelset samt et andet rum.

Tid: 20 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Læreren starter med at gennemgå bilagene. Dette kan gøres over tid. Klassen skal blive bevidste om, at de arbejder hen imod girafsprog og væk fra ulvesprog. Derudover arbejdes der på at bruge grundfølelserne. Eleverne skal i deres generelle sprog og ikke mindst i konflikter øve sig på, at beskrive de følelser, de oplever. Grundfølelserne kan også bruges i andre sammenhænge end til denne opgave.

Når bilagene er gennemgået, hænges de op i klassen.

Selve øvelsen starter med, at klassen deles ind i grupper af ca. 4. Tænk nøje over sammensætningen af grupperne, og hvad du vil opnå med øvelsen. Laves øvelsen igen en anden dag, kan der med fordel laves nye grupper. Grupperne fordeles nu rundt i klassen, et fællesrum eller hvor der er plads. De får ca. 15 min. til at lave/øve et rollespil. De må selv bestemme, om rollespillet er fiktivt eller noget eleverne selv har oplevet.

Rollespillet består af 2 dele. Først skal de øve et rollespil, hvor ulvesprog benyttes. Herefter øves det samme rollespil, men nu benyttes girafsprog.

Når alle grupperne har øvet rollespillet både med ulvesprog og girafsprog, vises de for klassen. Alle rollespil skal ikke nødvendigvis vises for klassen den samme dag.

Til læreren: I denne øvelse arbejdes der med konfliktløsning. Mange af de konflikter eleverne oplever, sker på baggrund af misforståelser. Misforståelserne sker ofte på baggrund af deres kommunikation, eller mangel på samme. Snak derfor verbal og nonverbal kommunikation. Kommunikation online og de udfordringer og forskelle der er ved at kommunikere online og ansigt til ansigt. Det er vigtigt at snakke de forskellige rollespil igennem, når de evalueres. Inddrag de andre elever i klassen og gør det visuelt, hvor misforståelserne opstår. Husk også at ikke alle synes, at rollespil er lige sjovt.

Girafsprog

Nedtrappende sprog

Jeg-sprog

Lytter til ende

Interesseret

Åbne spørgsmål

Udtrykker sit ønske Konkret

Holder sig til sagen

Tager ansvar

Fokuserer på nutiden/fremtiden

Går efter problemet

Holder sig på egen banehalvdel

ulvesprog

optrappende sprog

Du-sprog

Afbryder Ligeglad

Ledende spørgsmål

Bebrejder/kritiserer/stiller krav Abstrakt

Generaliserer

Placerer skyld og dømmer

Fokuserer på fortiden

Går efter personen

Holder sig IKKE på egen banehalvdel

1 Hvad vil du sige

Vær meget præcis omkring hvad du gerne vil sige, også selvom det er svært.

Kommunikationen kan ofte være upræcis, og så kommunikerer du indirekte og uklart, og det er svært for modtageren at forstå.

2 Tag en ting ad gangen

Hold dig på egen banehalvdel

Alt for ofte ender kommunikationen i noget rod, fordi tingene blandes sammen.

Opstår der en konflikt, glemmer mange ofte hvad der egentlig startede den, og så diskuterer de noget helt andet.

Tag ansvar for dig selv og meld ud hvordan du har det; “Jeg føler…” ”min oplevelse er…” fremfor “Du er/gør…”

Det er meget nemmere at lytte til noget, når vi ikke føler os angrebet.

Mange samtaler går galt fordi vi går til modangreb eller fordi vi går i forsvar. Begge dele ødelægger fornemmelsen af at blive hørt. Derfor LYT og stil dit ego til side.

anerkend den andens følelser uden modangreb eller forsvar, det er dybest set ikke vigtigt for det den anden føler.

bange

ked af det

utryg

Et dræberblik

Emne: Kommunikation.

Mål: Målet med aktiviteten er, at træne den kommunikation, som du viser med dit kropssprog. Det bliver også kaldet den nonverbale kommunikation.

Materialer: Ingen.

Bilag: Ingen.

Sted: Klasseværelset.

Tid: 15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. I starten af legen skal du aftale med en elev, at han/hun får rollen som ”morder”. Dette skal holdes hemmeligt for resten af klassen.

Derpå fortæller du gruppen, at en af dem er morder, og at personen kan dræbe dem ved at blinke til dem. Alle går derefter rundt i lokalet i forskellige retninger og holder øjenkontakt med hinanden. Hver gang ”morderen” blinker til en, skal de vente et par sekunder og derefter falde om og spille død. Legen fortsætter, indtil en af de unge gætter, hvem ”morderen” er, eller til de alle sammen – undtagen morderen – er døde.

Til læreren: Hvis det bliver for nemt, eller man trænger til variation, kan de unge også sidde i en rundkreds. Dette gør det sværere at undgå øjenkontakten, og legen går derfor lidt hurtigere.

Hviskeleg

Emne: Kommunikation.

Mål: Målet med aktiviteten er, at eleverne bliver bevidste om, at hvis historier fortælles videre, er det ikke altid alt i historierne der er rigtigt, og det kan føre til konflikter og misforståelser.

Materialer: Bilag med vandrehistorierne – En historie til hver gruppe.

Bilag: ”Vandrehistorie 1”, ”Vandrehistorie 2”, ”Vandrehistorie 3”, ”Vandrehistorie 4” og ”Vandrehistorie 5”.

Sted: Klasseværelset.

Tid: 15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Klassen inddeles i 2-4 grupper. Grupperne sætter sig i en række på deres stole. Husk at der skal være lidt afstand imellem eleverne. Den første elev hvisker historien til den næste elev, der sidder ved siden af. Eleven hvisker historien videre til sidemanden.

Legen fortsætter indtil alle i gruppen har hørt historien. Sidste elev i rundkredsen forsøger at fortælle historien højt for resten af gruppen. Historien har med garanti ændret sig, og ofte har indholdet og pointerne i historien helt ændret karakter.

Til læreren: Efter hviskelegen snakkes der om, hvordan en fjer kan blive til 5 høns. Måske har I endda eksempler på historier fra frikvarterne, hvor misforståelser og upræcis kommunikation har gjort konflikten større.

vandrehistorie

To brødre boede i en gammel hytte af strå.

En stor bjørn løb ind i hytten.

Brødrene blev bange og flygtede.

Bjørnen blev skudt af naboen, som er jæger.

vandrehistorie

Bent sov og snorkede højt.

Pludselig begyndte hans hus at brænde.

Hans hund ville redde Bent, så den bed ham i foden og gøede.

Heldigvis blev Bent og hunden reddet.

vandrehistorie

Anna har fødselsdag.

Hun har fået en sort skoletaske af sin mormor og morfar.

Anna vil bage en stor chokoladekage som tak.

Men først skal hun købe æg.

vandrehistorie

Lørdag skal Mikkel og Sofie i Legoland.

De må købe en is, der koster 15 kr., men de glæder sig allermest til at prøve den store rutchebane og se de flotte lego-figurer.

vandrehistorie

Helene skal købe mad i skoleboden.

Hun skal have en kylling/bacon sandwich.

Hun skal også købe til sin lillebror Jens.

Han går i 2. klasse og er glad for matematik.

Anders skal ud at gå en tur med sin hund Kamma.

De møder en kat, som kravler op i et træ.

Oppe i det træ sidder der også en stor ugle.

vandrehistorie

vandrehistorie

Camilla og Mie elsker at cykle.

De har hver en flot orange mountainbike.

De har meldt sig ind i en cykelklub.

Før de begyndte at gå til cykling gik de til gymnastik.

vandrehistorie

Susanne og Jacob går i hver deres klasse.

Efter skole har de aftalt at mødes på stranden og få en is.

De følges ad ned til stranden og møder Louise og Kasper, som er tvillinger.

Pindeleg

Emne: Kommunikation.

Mål: Målet med aktiviteten er at samarbejde med sin gruppe, så alle kommer til at stå i en rundkreds. Kommunikationen skal være ordentlig, anerkendende og præcis.

Materialer: Pinde til alle i klassen.

Bilag: Ingen.

Sted: Klassen eller et fællesareal.

Tid: 15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises.

Eleverne står i en rundkreds med mindst fem i hver. De får alle en pind på ca. 40 cm, som de skal række frem mod de andre i rundkredsen. Alle skal nu tage fat i en andens pind med den hånd, de ikke holder deres egen pind i. De må IKKE slippe sidemandens pind eller deres egen.

Når alle står rigtigt, skal de kludre sig ud uden at slippe pindene, indtil de står i en stor rundkreds med pindene imellem sig.

Til læreren: Efter legen kan der snakkes om, hvem der tog styringen i gruppen, og om nogen meldte sig ud. Var kommunikationen positiv (anerkendende) eller negativ. Dem der meldte sig lidt ud, var det fordi de andre ikke lyttede? Hvilken følelse står de tilbage med? Denne leg er også god, når man skal øve sig i gruppearbejde. Man er afhængig af alle i gruppen. Man kan også vælge, at det kun er nogle få der må sige noget, så man arbejder med hierarkiet i klassen.

Presenningaktivitet

Emne: Kommunikation.

Mål: Målet med aktiviteten er, at samarbejde som gruppe om at folde presenningen så mange gange, som muligt.

Materialer: Presenninger til alle grupperne.

Bilag: Ingen.

Sted: Stort lokale. Bookes i forvejen.

Tid: 15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne opdeles i grupper på ca. fem personer, og der lægges en presenning på gulvet til hver gruppe. Hele gruppen skal op på preseningen, og så skal den foldes sammen, mens de står på den. Den skal foldes hele vejen over hver gang. Hvilken gruppe kan folde den flest gange.

Til læreren: Det er vigtigt med en god og anerkendende kommunikation. Sker det ikke, skal læreren eller pædagogen være opmærksom på det, og stoppe det via præcis og anerkendende kommunikation.

Konstruktionsaktivitet

Emne: Kommunikation.

Mål: Målet med aktiviteten er, at lave en konstruktion, som får ægget sikkert ned fra 1. sal eller noget andet der minder om det, og det skal man gøre ved hjælp af godt samarbejde og anerkendende kommunikation.

Materialer: 5 balloner, 1 stk. snor, 2 papkrus, 4 clips, 1 rulle (gaffa) tape, sugerør og et æg*.

Bilag: Ingen.

Sted: Ved en trappe eller et sted med niveauforskel.

Tid: 15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises.

Konstruktionsaktivitet er en samarbejdsøvelse med fokus på kommunikation. Klassen inddeles i grupper af ca. 4. Grupperne laves på forhånd, og det er vigtigt at du tænker over gruppesammensætningen, og hvad du vil opnå med gruppesammensætningen. Hver gruppe får nu alle materialerne, og klassen går samlet derhen, hvor opgaven skal løses.

Grupperne får nu 10 minutter til at lave en konstruktion, som kan bringe ægget sikkert ned fra den niveauforskel der er. Det er vigtigt at grupperne samarbejder og kommunikerer på en anerkendende måde. De må selv bestemme, hvilke af de udleverede materialer, de bruger. De må dog ikke bare tape ægget ind, da det skal påvises at ægget stadigvæk er helt, når opgaven er løst. Når de 10 minutter er gået, skiftes grupperne til at kaste/tabe ægget fra niveau forskellen.

Herefter ryddes der op og alle går tilbage til klassen, hvor opgaven evalueres.

Til læreren: Konstruktionsaktiviteten er en sjov øvelse, som de fleste elever elsker. Men for at det skal blive en succes for hele klassen, er det vigtigt at alle bliver hørt og har en rolle, når opgaven løses. Når opgaven og forløbet evalueres er det derfor vigtigt, at have fokus på kommunikationen i gruppen.

Blev alle hørt? Bidrog alle? Fik alle lov til at bidrage? osv.

Hvis opgaven er for nem for grupperne, kan nogle af materialerne tages væk. Der kan også differentieres, så grupperne får forskellige materialer.

* Æg er IKKE med i materialekassen

Ordet samarbejde bruger vi typisk om det, at flere parter (en klasse) arbejder sammen mod et fælles mål (et godt miljø i klassen), og vi omtaler dette samarbejde, som noget parterne udfører i fællesskab.

Fællesskab er meget vigtigt, da alle i klassen eller gruppen, skal føle et ejerskab for fællesskabet. Gør de ikke det, melder de sig ofte ud.

Det er ikke nogen elever der ikke har lyst til at være en del af fællesskabet.

Det handler om at skabe de rigtige rammer, så alle får ejer fornemmelse for fællesskabet. Dette skabes via godt samarbejde eleverne imellem, men også i samarbejdet imellem de voksne i klassen og eleverne.

Den vilde tyr

Emne: Samarbejde.

Mål: Målet med aktiviteten er, at samarbejde om, ikke at blive fanget af tyren samtidig med, at I har det sjovt sammen som klasse.

Materialer: Reb/tov.

Bilag: Ingen.

Sted: Et fællesrum.

Tid: 10-15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne står i en rundkreds og holder ved et reb/tov. I midten af rundkredsen er ”tyren”, som er en udvalgt elev. Tyren skal prøve, om han kan fange nogen af dem, der holder ved rebet. Når tyren løber hen mod nogle elever, skal de slippe rebet og løbe lidt væk fra det. De øvrige elever, som stadigvæk holder fast i rebet, skal holde det strammere, så tyren ikke kan løbe ud og fange dem. Eleverne kommer tilbage til rebet, når tyren jagter andre elever. Den elev som bliver fanget af tyren, bytter enten plads med tyren eller også bliver den person også tyr.

Til læreren: Den vilde tyr kan have en person (tyr) i midten, men også flere, hvilket vil gøre legen nemmere for eleverne. Når I kommer tilbage til klassen, kan I snakke om øvelsen. Blev alle jagtet? Var der nogen, som ikke blev tyr? Gik man kun efter vennerne? osv. Brug evalueringen til at forklare om vigtigheden af relationerne på tværs af grupper i klassen.

Kims leg

Emne: Samarbejde.

Mål: Målet med aktiviteten er, at samarbejde om at huske så mange af de genstande, der ligger under et viskestykke, som I kan.

Materialer: Stopur (telefon), afkrydsningsliste og 25 forskellige ting der er samlet i kassen ”Kims leg”.

Bilag: ”Kims leg - afkrydsningsliste”.

Sted: Klassen og gangen eller et ekstra lokale.

Tid: 45 minutter før alle grupperne er igennem.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Klassen starter med at blive inddelt i grupper. En gruppe går med ud på gangen eller i et andet lokale. Her får de lov til at kigge på de 25 forskellige ting, der er gemt under viskestykket. De får et minut, og skal så samarbejde om, at huske så mange af de 25 ting, som de kan. Herefter skal de gengive, hvor mange ting de kan huske. Resten af klassen sidder og arbejder med noget fagligt.

Når første gruppe er færdig, gentages det hele med en ny gruppe.

Til læreren: I Kims leg skal du tænke over, hvordan du laver grupperne. Resten af klassen skal ligeledes arbejde med et materiale, de er selvkørende i. Alternativt kan du have en ekstra voksen på, den dag I leger Kims leg. De 25 ting, der ligger under viskestykket, skal være forskellige. Det er en god ide at skrive alle tingene ned og lave en liste. Listen kan du bruge til at krydse af, når grupperne fortæller hvor mange ting, de kan huske. Du kan også notere dig hvilken strategi grupperne bruger, når de skal huske? Hvordan snakker de med hinanden? Udnytter de alle i gruppen osv? Du kan efterfølgende tage en snak med klassen om dine observationer. Hvis I leger legen igen, kan de se om de har forbedret sig (husk nye ting under viskestykket).

Se filmen ved at skanne

koden til højre

BILAG:

Clips

Blyant

Kuglepen

Bærepose

Ballon

Folder

Bestik

Webcam cover

Fyrfadslys

Flag

Post it

Visitkort SSP

Tændstikæske

Plaster

Et spillekort

Et stykke snor

Terning

Rosinpakke

Serpentin

Tape

En del af et målebånd

Hjertelogo

Plastik krus

1 kr.

Kridt

Mordet på den sorte hest

Emne: Samarbejde.

Mål: Målet med aktiviteten er, at samarbejde om at løse mordgåden ”Mordet på den sorte hest”.

Materialer: Ærtepose, bilag og en saks.

Bilag: ”Hvad skal opklares?”, ”Info om mordgåden 1+2”, ”Løsningen til mordgåden”.

Sted: Stort klasselokale eller et fællesrum.

Tid: 1 time.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne skal samarbejde om at løse en mordgåde. De skal sidde i en rundkreds. Alle elever er meget vigtige i øvelsen. Hvis eleverne vil sige noget, så har man kun ordet, når man har en ærtepose i hånden. I midten af rundkredsen lægges bilag med ”Morderen, Stedet, Tidspunktet, Mordvåbenet og Motivet” – ordet motivet forklares evt. Eleverne får nu at vide, at de skal svare på disse spørgsmål, men at de først må henvende sig til den voksne, når de har svaret på alle spørgsmål, og at de ikke må skrive noget ned under øvelsen.

Hver elev får nu udleveret information på et stykke papir, og den voksne præciserer, at eleven gerne må læse informationen højt, når de altså har ordet/ærteposen. De må IKKE vise sedlen til de andre. Øvelsen starter. Eleverne har nu 45 minutter til at løse mordgåden.

Til læreren: Dette er i høj grad en øvelse, hvor man kan se magtstrukturerne i en klasse. Derfor er det vigtigt som voksen ikke at hjælpe dem for meget, og det kan være meget interessant at være observatør.

Som observatør kan du skriver ned, hver gang en af eleverne siger noget. Denne kortlægning er interessant, da nogle elever måske har talt 50 gange, mens andre intet har sagt.

Når eleverne er kommet frem til deres bud på løsningen, eller når tiden er udløbet, læses løsningen op for eleverne, og der evalueres på øvelsen ud fra de notater, de voksne har taget. Evaluer eventuelt også ift. hvem der har sagt meget og hvem der slet ikke fik sagt noget. Det er virkelig en god samarbejdsøvelse. Det er vigtigt at underviseren er grundig i gennemgangen af øvelsen. Når øvelsen er igang, kan man bruge tiden på at observere og tage notater. Print eventuelt en liste ud, med alle elevernes navne, så man kan sætte en streg når en af eleverne siger noget. Det giver et nemt overblik over, om der er en skævvridning af, hvor meget eleverne hver især siger.

Kilde: Center for konfliktløsning.

Se filmen ved at skanne QR koden til højre

Mordet på den sorte hest

Morderen Tidspunktet

Våbnet

Stedet Motivet

Klip nedenstående oplysninger ud og del dem ud til deltagerne

Mordet på den sorte hest

INFO:

Da han blev fundet død, havde hr. A en stor kvæstelse i og blødte fra siden af hovedet samt fra dybe snitsår i hals og nakke.

Hr. C angreb hr. A kl. 22.10 på P-pladsen ved kroen ”Den Sorte Hest”.

En mand, der stod af bus nr. 38 uden for ”Den Sorte Hest”, så hr. A med blod i hele ansigtet.

En smadret flaske med blod på blev fundet på ”Den Sorte Hest´s” P-plads.

Hr. A´s lig blev fundet kl. 23.15.

Da manden stod af bussen, så han hr. A sidde på muren ved P-pladsen og tage sig til hovedet.

En skruenøgle med hr. A´s blod på blev fundet i en skraldespand nær ved kroen ”Den Sorte Hest”.

Hr. C så hr. A i baren og begyndte at true ham.

Hr. A havde en affære med hr. C´s kone.

Bartenderen så hr. B forlade baren kl. 22.10.

Kl. 22.00 kom hr. C ind i baren og bestilte en øl.

Hr. B´s fingeraftryk var på skruenøglen.

Hr. C og hr. A forlod baren kl. 22.05, mens de skændtes.

Bartenderen sagde, at hr. A og hr. B var stamgæster i ”Den Sorte Hest”.

Hr. B havde siddet alene og drukket i ”Den Sorte Hest”.

Hr A´s lig blev fundet i gyden bag ”Den Sorte Hest”.

Hr. C´s fingeraftryk var på den smadrede flaske.

BILAG:

Klip nedenstående oplysninger ud og del dem ud til deltagerne

Mordet på den sorte hest

INFO:

Hr A´s lig blev fundet i gyden bag ”Den Sorte Hest”.

Hr. C´s fingeraftryk var på den smadrede flaske.

Hr. A havde været død en time ifølge den medicinske ekspert, der arbejdede sammen med politiet.

En stamgæst, der var på vej ind i ”Den Sorte Hest”, havde set hr. B åbne bagagerummet på sin bil på ”Den Sorte Hest´s” P-plads lige efter kl 22.10.

Barpigen fandt hr. A meget tiltrækkende.

Blodpletter fra hr. A blev fundet på P-pladsen og i gyden.

Hr. C havde fortalt hr. A, at han ville myrde ham.

Bartenderen sagde, at hr. B undertiden rakte en kuvert over bordet til hr. A.

Hr. A og hr. B mødtes fra tid til anden på ”Den Sorte Hest”.

Politiet kunne ikke finde hr. B efter mordet.

Bus nr. 38 standsede uden for ”Den Sorte Hest” kl. 22.12.

Det var åbenlyst, at liget var blevet slæbt et stykke.

Hr. C var ikke hjemme, da politiet besøgte ham for at stille nogle spørgsmål, efter at liget var fundet.

BILAG: Løsningen til mordgåden

Mordet på den sorte hest

Løsning til ”Mordet på den Sorte Hest”.

Hr. A havde siddet på ”Den Sorte Hest” og drukket.

Hr. C var vred, da Hr. A havde en affære med hans kone.

Hr. C var fulgt efter ham ud på parkeringspladsen, hvor han havde angrebet og skåret Hr. A med en smadret flaske.

Hr. B var kommet ud på en parkeringspladsen og havde set den sårede Hr. A, som pressede penge af ham.

Hr. B havde derefter taget en skruenøgle fra sit bagagerum kl. 22.10 og slået Hr. A i hovedet med den kl. 22.15.

Hr. A var død på stedet.

Hr B slæbte derefter liget om i gyden bag kroen ”Den Sorte Hest” og smed skruenøglen i skraldespanden.

Pingviner på isflagen

Emne: Samarbejde.

Mål: Målet med aktiviteten er, at samarbejde om at så mange i gruppen, kan blive på isflagen så lang tid som muligt.

Materialer: En hvid papirdug.

Bilag: Ingen.

Sted: Klassen eller et fællesrum.

Tid: 10-15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises.

Man kan enten være hele klassen sammen eller dele klassen i to.

Alle elever stiller sig på den hvide papirdug, enten alle i klassen på samme dug, eller i de grupper der er lavet. Eleverne er nu pingviner.

De skal forstille sig, at den isflage de står på, driver ned igennem den varme golfstrøm og smelter ligeså stille. Efterhånden som legen skrider frem, hiver underviserne små stykker af papiret af. Pingvinerne skal nu helst blive stående på isflagen. Hvor meget is kan smelte, inden pingvinerne falder i vandet? Det gælder for pingvinerne om at samarbejde, så de kan blive stående på mindst mulig is.

Til læreren: Denne øvelse fortæller noget om klassens hierarki.

Imens øvelsen er i gang, kan du observere hvem der hjælper hvem?

Hvem tager ordet og bliver lederen?

Er der nogen af eleverne, der ikke vil hjælpe de andre eller får hjælp?

Efterfølgende kan du tage en snak med klassen omkring dine observationer.

På baggrund af dette, er det også vigtigt at overveje din gruppesammensætning.

Kilde: Center for konfliktløsning.

Puslespilsøvelse

Emne: Samarbejde.

Mål: Målet med aktiviteten er, at samarbejde med dine klassekammerater, så I kan samle alle puslespillene. I samarbejdet handler det mere om at give end at tage.

Materialer: Der skal bruges 8 puslespil i alt. Der er lavet 4 forskellige puslespil til undervisningsmaterialet. 1 puslespil med billedet fra ”lær din klasse at kende”, 1 puslespil med billedet fra ”anerkendelse”, 1 puslespil med billedet fra ”kommunikation” og 1 puslespil med billedet fra ”samarbejde”.

De 4 puslespil er samlet i kasser, hvor der står puslespilsøvelse. Der skal altså bruges 2 kasser, hvor der står puslespilsøvelse.

Bilag: Ingen.

Sted: Et fælleslokale eller gymnastiksal.

Tid: 30 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne deles i otte grupper, og de skal være i to forskellige firkanter med fire grupper i hver – en i hvert hjørne. Midt på gulvet i hver lokale lægger underviseren brikkerne til de fire puslespil. Brikkerne ligger med bagsiden opad, og en elev fra hver gruppe kaldes hen for at vælge en fjerdedel.

Tilbage i grupperne samles brikkerne, og det aftales i hver gruppe, hvilket puslespil man vil satse på at samle. Opgaven lyder så på, at man gerne må GIVE de brikker, man ikke skal bruge, videre til de andre grupper, som så TAKKER. Men man må ikke kræve eller bede om de andres brikker.

Opgaven viser tydeligt, hvilke grupper, der kan kode de andres behov og tilpasse sig det.

Til læreren: Der er vedlagt puslespil i kassen. Tænk over hvordan grupperne laves. Observer øvelsen og se, hvem der tager styringen og om alle får lov at deltage. Evaluer øvelsen med eleverne efterfølgende og snak med dem omkring rollerne i hver af grupperne.

Tæl til 20

Emne: Samarbejde.

Mål: Målet med aktiviteten er at samarbejde med dine klassekammerater, så I kan tælle til 20. Respekter dine klassekammerater og giv plads til andre.

Materialer: Ingen.

Bilag: Ingen.

Sted: Klassen.

Tid: 5-10 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne sidder på deres pladser i klassen. Læreren eller pædagogen beder dem tælle til tyve, men kun en må sige noget ad gangen. Når der er to, der taler i munden på hinanden, skal de starte forfra med at tælle til tyve. Der må ikke aftales, hvordan eleverne går i gang –en skal sige ”1” osv.

Til læreren: Giv eleverne god tid til at arbejde med øvelsen, vent lidt med at bryde ind. Observer om alle i klassen får lov til at sige noget, eller om det bare er de samme. Du kan også få klassen til at tælle til mere end de tyve, eller det antal der er i klassen og alle skal sige et tal, men de må stadigvæk ikke lave en strategi på forhånd.

Se filmen ved at skanne

QR koden til højre

Ærteposeleg

Emne: Samarbejde.

Mål: Målet med aktiviteten er at samarbejde om, at få så mange ærteposer I kan, til at følge den samme kasterute.

Materialer: Ærteposer.

Bilag: Ingen.

Sted: Et fælleslokale.

Tid: 15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Klassen deles i to grupper og står i to rundkredse.

Lærerne eller pædagogen kaster en ærtepose til en elev.

Eleven kaster posen til en anden elev osv., indtil alle elever har haft posen og kastet den videre. Ideen er så, at posen skal fortsætte rundt mellem eleverne, ved at eleverne hele tiden kaster til netop den elev, som de kastede til i starten. Ærteposen følger den samme rute hele tiden.

Man kan nu se hvor mange ærteposer man kan nå op på.

Næste gang de laver øvelsen, kan de prøve at stikke deres rekord.

Hvis man vil lave øvelsen sværere, kan de også bevæge sig rundt imellem hinanden.

Til læreren: Start kun med en ærtepose og brug god tid på at få øvelsen i gang, så alle er med på hvad øvelsen går ud på. Vær opmærksom på kommunikationen og på, hvordan eleverne taler til hinanden. De skal holde en god tone.

til højre

onlineliv

Inden for de sidste 10 år er de sociale medier blevet en større og større del af de unges liv. Det er på disse sociale platforme de unge finder inspiration, venskaber, fællesskab og det er blevet de unges primære kontaktflade, når de mødes i fritiden.

Derfor er det vigtigt, at man begynder at have mere fokus på, hvad, hvem og hvordan de unge kommuniker og danner fællesskaber på de sociale platforme, da disse hele tiden forandres og nye muligheder/platforme ser dagens lys. Digital dannelse er derfor blevet et ”key-word”, når man skal forstå de unges digitale verden, venskaber og fællesskaber.

Den digitale dannelse kan i mange sammenhænge sidestilles med den almene dannelse. Kort fortalt handler det om, at man på de sociale medier skal agere på nøjagtig samme måde, som i den ”virkelige” verden. Det er stadigt en person man kommuniker med, og som man skal respektere. På de sociale medier kommuniker man imidlertid oftest ”ansigtsløst” og kan dermed ikke umiddelbart aflæse den anden persons reaktion på ex. beskeden. De unge skal lære vigtigheden i, at man forholder sig til, hvem der sidder på den anden side og modtager beskeden, og hvordan denne person reagerer på beskeden. Derfor giver det rigtig god mening at forsøge, at fastholde nogle af de vigtigste grundpiller i den almene dannelse og overføre dem til den digitale verden, så de unge oplever en sammenhæng i, hvordan man skal formulerer og begår sig, også når man er online.

Det gode onlineliv – HVAD BETYDER ORDENE?

Emne: Det gode onlineliv.

Mål: Målet med aktivitet er at lære de mest almindelige onlineudtryk at kende.

Materialer: Plakaten “Hvad betyder ordene?”, computer, bilag.

Bilag: “Hvad betyder ordene?” og “Hvad betyder ordene? (lærerark)”.

Sted: Klasselokalet.

Tid: 20-30 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med, at læreren laver en kort præsentation af plakaten “Hvad betyder ordene?” og hænger den op i klassen. Dernæst vises introduktionsfilmen. Klassen inddeles i grupper af to elever, som er bestemt på forhånd. Eleverne kan med fordel sidde et valgfrit sted i klassen. De skal nu finde Ungdomsskolens hjemmeside og undervisningsmaterialet “Det er bedst, når alle er med”, hvorefter de går ind på “Det gode onlineliv” og finder øvelsen “Hvad betyder ordene?”. Det er vigtigt, at alle elever laver opgaven, selvom de samarbejder undervejs. Alle elever skal derfor bruge en computer. Det er en god ide at guide eleverne ind på hjemmesiden. Eleverne skal nu forsøge at finde den korrekte betydning af ikonerne/ ordene. Når eleverne kommer til den sidste side, har de selv mulighed for at tilføje ikoner, der har betydning for dem i deres onlineliv. Denne side printes ud, hvorefter de kan skrive og tegne på den. Siden, som de selv laver, hænges synligt op i klassen. Opgaven afsluttes med at man på klassen taler om hvert ikon/ord og får en fælles snak på klassen. Husk at bruge plakaten eller elevernes ophængte sider i det videre arbejde med “Det gode onlineliv”.

Til læreren: Denne øvelse er tænkt som den første øvelse i rækken under temaet “Det gode onlineliv”. Der arbejdes med en fælles ramme/sprog for klassen, som kan bruges i de andre opgaver. Yderligere kan det give et overblik over elevernes viden om, og i hvilken sammenhæng, de bruger ikonerne/ordene, når de er online. Det er derfor vigtigt, at I på klassen får en god snak om betydningen (begrebsafklaring) af ikonerne/ ordene, og at I bruger plakaten, eller elevernes egne ikoner/ord i de efterfølgende øvelser under temaet “ Det gode onlineliv”. Overvej eventuelt at lave opgaven over flere gange, så det ikke bliver for mange begreber på én gang. Der er udarbejdet et lærerark, som du med fordel kan orientere dig i til din egen forberedelse.

QR koden til højre til3.og4.årgang deterbedst nåralleermed tsdebreted demreellarån

BILAG: Hvad betyder ordene? 1 ud af 5

Skriv i det hvide felt, hvad ordet betyder...

BILAG: Hvad betyder ordene? 3 ud af 5

BILAG: Hvad betyder ordene? 5 ud af 5

Find selv på flere ikoner og skriv hvad de betyder...

BILAG: Hvad betyder ordene?

BEGREBSAFKLARING 1 ud af 4

Skriv i det hvide felt, hvad ordet betyder...

Hashtag er et udtryk, som angives med tegnet # samt et eller flere bogstaver og/eller tal. Formålet med hashtagget er, at meddelelsen, teksten, emnet eller siden bliver kategoriseret i henhold til hashtagget. Kategorien kan herefter bruges til søgning.

Forkortelse af det engelske udtryk: “Best Friends Forever”.

Twitter er et socialt medie, der giver brugerne mulighed for at sende og læse statusbeskeder – også kendt som ”tweets”.

Personer, der følger med i opdateringer på de sociale medier fra en kendt person, en organisation, en institution el.lign.

En forkortelse for ”sociale medier”.

Facebook er et socialt medie (pt. det største sociale medie). Navnet referer til de bøger, der uddeles på amerikanske universiteter med billeder af de studerende – det, man i Danmark kender som blå bog.

Elektroniske meddelelser, der gør modtageren opmærksom på en ny aktivitet, der har fundet sted; en påmindelse om en kommende begivenhed el.lign.

En forkortelse for fra engelsk: ”laughing out loud” (griner højt). Oprindeligt udbredt i medier som SMS og chat. Bruges til at signalere at man synes noget er meget sjovt, ofte med en ironisk distance.

BILAG: Hvad betyder ordene? BEGREBSAFKLARING 2 ud af 4

Tilkendegivelse af at nogen ”synes om noget” på eksempelvis Facebook (eller andre sociale medier). Efterhånden har flere sociale medier udvidet denne funktion, så man også kan bruge andre emojies – fx et hjerte.

En cookie er en fil, der gemmes på brugerens enhed, når man besøger forskellige hjemmesider. Der findes mange forskellige cookies –nogen husker for eksempel brugernavn og adgangskode til næste gang, man logger på.

Et udtryk fra gaming. Skins er det udseende, på den avatar (person), man spiller med i et online spil. I mange spil kan man vælge, hvordan ens avatar skal se ud, og det er disse forskellige udseender, som kaldes for skins.

En hater er en person, der giver udtryk for et intenst had, selvom der ikke er nogen grund til, at vedkommende har det sådan. Derfor er der mange, der mener, at haters udtryk/kommentarer er urimelige eller falske.

Snapchat (ofte bare kaldt snap) er en app, der kan bruges til at sende billeder eller korte filmklip. Snapchat har også en chat funktion og funktionen ”min historie”, hvor man kan lægge videoer/billeder til alle sine venner.

Vimeo er en videodelings- hjemmeside, hvor brugeren kan uploade, dele og se videoer.

YouTube er en populær webportal, hvor man frit kan dele sine videoklip. Brugerne kan uploade, se andres videoer, kommentere og like hinandens videoer. Rigtig mange børn og unge bruger YouTube som underholdning.

Spam er henvendelser sendt via mail, SMS eller andre elektroniske kanaler, som modtageren ikke har bedt om. Spam er ofte uopfordret reklame, der har til formål at lokke modtageren til at købe nogle produkter over nettet.

Discord er et gratis program designet til gamere, som kan bruges til at kommunikation, når man spiller onlinespil. Ideen bag Discord er, at der skabes en følelse af fællesskaber og sammenhold blandt dem, der bruger det.

BILAG: Hvad betyder ordene? BEGREBSAFKLARING 3 ud af 4

Soundcloud er en lyd- og musikdelingsside.

Pinterest er et socialt netværk med fokus på deling af fotos. Brugeren deler og kommenterer fotos, der ligger inden for dennes interesse. På Pinterest kan man f.eks. finde ideer til opskrifter, indretning, undervisning, krea-projekter mm.

Respawn er et udtryk fra gaming. Det betyder, at man bliver genoplivet i et spil, efter man er blevet dræbt.

”At banne” en bruger fra et websted betyder, at man giver brugeren karantæne fra webstedet.

Begrebet kendes fra bl.a. app’en Snapchat, og bruges til at beskrive, hvor mange dage i træk i to venner på Snapchat har sendt billeder til hinanden. For nogle børn og unge kan ønsket om at holde streaken kørende være uhensigtsmæssigt stort.

En lootbox i et computerspil er en virtuel kasse med for eksempel virtuelle guldmønter eller kraftfulde våben, der kan bruges i spillet. Man skal typisk bruge mange timer på at spille sig til en lootbox.

Trolling er et internetfænomen, der findes på forskellige debatfora og sociale medier. En troll er en bruger, der skriver indlæg med det formål at provokere og fremkalde en hidsig diskussion. En troll mener ikke nødvendigvis, hvad han/hun skriver.

Twitch er en platform, hvor brugerne kan uploade livestreams af sig selv, mens de spiller computer, så andre brugere kan følge med.

Forkortelse for det engelske udtryk: ”Oh my God”. Udtrykket er såkaldt internetjargon, der bruges til at udtrykke chok, overraskelse, forundring mm.

BILAG: Hvad betyder ordene? BEGREBSAFKLARING 4 ud af 4

Instagram er et socialt medie ejet af Facebook. Idéen med Instagram er deling af fotos og korte filmklip. På Instagram kan man ”tagge” sine billeder og søge på tags for at finde billeder om bestemte emner.

En influencer er en kendt person, som bruger sit netværk af følgere på sociale medier til at sprede et bestemt budskab.

LinkedIn er et socialt netværk, der primært har et erhvervsrelateret indhold.

TikTok er et social medie tidligere kendt som musical.ly. TikTok minder om en blanding af Instagram, YouTube og Snapchat. Formen er små videoer op til 60 sekunder, og det handler om at sprede indholdet ud til flest mulige mennesker.

Spotify er et musik-streamingprogram, der giver brugerne mulighed for at lytte til musik. Navnet ”Spotify” er en sammensætning af ”Spot” og ”Identity”.

Udtryk fra gaming. Bruges til at registrere antal dræbte i et spil.

En wiki er et websted, hvor enhver kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre. Wiki er en kort form af ”wiki wiki”, der betyder ”hurtig” på hawaiiansk.

Subscribers (eller forkortet ”sub”) er abonnenter på eksempelvis en YouTube-kanal.

Emojis er sammentræning af ”emotion”, som betyder følelse og ”icon”, der betyder ikon. Emojis er altså følelsesikoner. Emojis bruges til at understrege humør eller en bestemt tone i beskeder.

Stormester det gode onlineliv – ANERKENDELSE ONLINE

Emne: Sociale medier.

til3.og4.årgang deterbedst nåralleermed tsdebreted demreellarån

Mål: Målet med aktiviteten er at dele de gode oplevelser, I har på de sociale medier. I skal fokusere på det positive ved jeres liv online.

Materialer: Ingen.

Bilag: Ingen.

Sted: Klassen.

Tid: 15 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Øvelsen starter med at eleverne sætter sig i en rundkreds. Husk at det er læreren der bestemmer pladserne. Herefter fortæller eleverne på skift om en rigtig god online oplevelse, som de har haft. Det skal være en oplevelse, hvor de blev rigtig glade, rørte eller måske grinede en masse. Det er vigtigt, at man har snakket ordentligt til hinanden i den oplevelse eleverne deler, da fokus på det gode onlinesprog netop er et af målene med opgaven. Efter ca. 10 minutter sætter alle sig tilbage på deres pladser, og øvelsen kan gentages senere på ugen. Gentages øvelsen er det nogle andre fra klassen, som kan byde ind med deres bedste oplevelser online eller på de sociale medier.

Til læreren: Det er vigtigt, at alle elever i klassen er anerkendende overfor den, der fortæller sin historie. Hvis der kommer negative kommentar eller reaktioner, bliver der hurtigt skabt et klassemiljø, hvor eleverne ikke har lyst til at dele hverken faglige eller private historier. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der fortæller deres gode online historier. Er der en eller flere elever, der føler sig usikre, kan de eventuelt forberede sig hjemme i samarbejde med deres forældre. Lærerne kan også vælge at dele en eller flere gode online oplevelser, da dette vil motivere eleverne til selv at åbne op. Det vil også have en positiv effekt, hvis læreren spørger ind til de gode oplevelser enten i løbet af øvelsen eller under evalueringen af opgaven.

Stormester det gode onlineliv – LOMMEFILM

Emne: Sociale medier.

deterbedst nåralleermed tsdebreted demreellarån

Mål: Målet med aktiviteten er at lave en lommefilm, som viser, hvor sjove de sociale medier er, hvis man taler og behandler hinanden ordentligt.

Materialer: Mobiltelefon, computer, ”Storyboard”, eventuelle rekvisitter samt en blyant (elevernes egen).

Bilag: ”Storyboard”.

Sted: Klassen samt skolens område.

Tid: Eleverne skal have tid i løbet af ugen til at arbejde med ”Storyboard”, film og redigere deres lommefilm. Sidst på ugen sættes der tid af til fremlæggelse.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Herefter inddeles klassen i grupper af 2-4 elever. Grupperne er bestemt på forhånd.

Eleverne skal nu have en kort introduktion af, hvordan man laver en lommefilm. Herunder præsenteres begrebet og bilaget ”Storyboard”.

Eleverne sætter sig nu sammen i deres grupper. Her skal de blive enige om indholdet af filmen, samt hvor den skal filmes. Herefter udfyldes bilaget storyboard, så alle i gruppen har et overblik over processen. Det er vigtigt at filmen handler om, hvordan man taler ordentligt til hinanden online samtidig med, at man har det rigtig sjovt. Der skal sættes god tid af i løbet af ugen, så eleverne har tid til at filme og redigere deres film. Kort sagt skal de have tid til at færdiggøre lommefilmen. Husk også, at der skal sættes tid af til fremlæggelsen. Fremlæggelsen skal ligge sidst på ugen eller i begyndelsen af efterfølgende uge.

Til læreren: I denne øvelse arbejdes der med at fremstille en lommefilm, men der arbejdes også rigtig meget med gruppearbejde og gruppedynamikker. Det er vigtigt, at læreren er opmærksom på at alle deltager aktivt i gruppearbejdet. Der må ikke sidde en eller to i hver gruppe der kører på frihjul. Alle roller og arbejdsopgaver skal fordeles nogenlunde lige. Desuden skal alle grupper lave en tidsplan, og virkelig have fokus på at følge den.

Storyboard

Scene:

Stormester det gode onlineliv – DEN FÆLLES KLASSEAFTALE

Emne: Sociale medier.

Mål: Målet med aktiviteten er at lave en plakat med fælles klasseaftaler.

Plakaten kan medvirke positivt til klassens onlineliv.

Materialer: ”Det gode onlineliv – Gode råd”, ”Det gode onlineliv –plakat” og 1 blyant pr. gruppe.

Bilag: ”Det gode onlineliv – Gode råd” og ”Det gode onlineliv – plakat”.

Sted: Klassen.

Tid: 15- 20 minutter.

deterbedst nåralleermed tsdebreted demreellarån

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Herefter inddeles klassen i seks grupper, som er bestemt på forhånd. Bilaget ”Det gode onlineliv – gode råd” uddeles. Hver gruppe får nu tid til at gennemlæse og diskutere de forskellige sætninger der er på bilaget. Gruppen må selvfølgelig også selv finde på passende sætninger omkring det gode online liv, som kan bruges i en fælles klasseaftale. Grupperne skal blive enige og vælge de to sætninger, som de synes passer bedst til en fælles klasseaftale.

Hver gruppe skal nu præsentere deres to forslag for resten af klassen.

Sætningerne diskuteres på klassen, og der vælges et forslag fra hver gruppe.

Hvis en af grupperne allerede har fået en af deres to sætninger på fællesaftalen, vælges den anden sætning automatisk.

Læreren skriver løbende sætningerne på ”Det gode onlineliv – plakat” og til sidst hænges fællesaftalen op i klassen.

Til læreren: I denne opgave skal der tænkes over gruppesammensætningen.

Det skal helst ikke være en i hver gruppe, der bare udvælger de sætninger, der senere kommer til at stå på klasseaftalen, netop fordi det jo er en KLASSEaftale.

Når der skal vælges en sætning fra hver gruppe, er det vigtigt, at de andre grupper får mulighed for at dele deres tanker i plenum.

Ligesom med alle andre klasseaftaler er det vigtigt, at den bruges i praksis.

Plakaten kan også bruges som et forebyggende værktøj, hvis den løbende evalueres.

De sætninger, der er aktuelle for klassen her og nu, er det måske ikke om seks måneder.

højre

BILAG:

Det gode onlineliv - Gode råd

GODERÅD

DET GODE onlineliv

Vi inviterer kun folk vi kender ind i Snapchat grupper

Vi husker at invitere ALLE fra klassen med ind i de grupper, som har noget med klassens fællesskab at gøre

Skriv kun ting du vil have det fint med selv at få at vide

Vi spørger ALTID før der tages/deles billeder

Når du er online, tænker du over det sprog du bruger

Tænk over hvilke billeder/ videoer du deler

Husk det er modtageren, der bestemmer, hvordan beskeden skal forstås

Husk at ord kan misforstås

Selvom det er online kan modtageren godt blive ked af det

Sørg for at ALLE har muligheden for at være en del af klassens online liv

Husk at alt hvad du ser online ikke behøver at være rigtigt

Det du synes er sjovt, er ikke nødvendigvis sjovt for andre

Husk at du ikke skal stole på alle du møder på internettet

Husk også at ses med dine venner i virkeligheden

Husk at ord kan gøre ondt

Vi SKAL gå til en voksen, hvis vi bliver uvenner eller taler/skriver grimt til hinanden

Billeder kigges altid igennem før vi deler, så dem på billederne kan sige ok

Vi lægger altid mobilen fra os, hvis der er en anden, der gerne vil spørge/snakke med os

Vi overholder skolens regler for mobilbrug

Vi deler ikke andres mobilnumre eller koder

Vi skriver/sender/deler beskeder der gør andre glade – ellers ikke

DET GODE onlineliv

Stormester det gode onlineliv – STJERNELØB

Emne: Sociale medier.

til3.og4.årgang

deterbedst nåralleermed tsdebreted demreellarån

Mål: Målet med opgaven er at samarbejde om at løse stjerneløbet. Derudover er målet at finde på gode sætninger omkring den gode tone online.

Materialer: Plasticlommer, labels, eventuelt snor, A4 ark, en saks til hver gruppe samt en blyant eller kuglepind (elevernes egen).

Bilag: Ingen.

Sted: Skolens område.

Tid: 20-25 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises.

Herefter inddeles klassen i grupper med fire elever i hver, husk at alle grupperne skal have et nummer. Grupperne er bestemt på forhånd. Der uddeles nu plasticlommer, labels, A4 ark samt en saks til hver gruppe. Hver gruppe skal ligeledes bruge en blyant.

Grupperne skriver deres gruppenummer samt en sætning, der fortæller noget om den gode tone online på A4 arket. Det klippes efterfølgende i fem stykker og fordeles i de fem plasticlommer. Husk at skrive gruppenumre på de fem plasticlommer.

Læreren har på forhånd bestemt fem forskellige steder, hvor posterne til stjerneløbet skal lægges. Posterne fordeles nu og locationerne skrives på tavlen. Herefter bestemmer læreren, hvilket stjerneløb de forskellige grupper skal løse, fx skal gruppe 1 løse gruppe 2´s stjerneløb. Eleverne sendes nu afsted på stjerneløbet.

Husk at grupperne skal sendes til forskellige poster.

Når en gruppe kommer ud til en post, tager de den plasticlomme med det gruppenummer, hvis stjerneløb de løser. De tager det hele med tilbage til klassen.

Sådan forsætter alle grupperne, indtil de har været rundt ved alle fem poster. Til sidst samles indholdet (puslespilsbrikkerne) af de fem plasticlommer og opgaven samt gruppearbejdet evalueres.

Til læreren: I denne opgave er det vigtigt, at eleverne har tid til at tænke over og diskutere de sætninger der skrives på A4 arket. Der skal afsættes tid til denne del af opgaven.

Husk også at lægge en plan for, hvor de forskellige poster skal være samt hvilke stjerneløb, de forskellige grupper skal løse. Posterne kan eventuelt placeres i et frikvarter. Derudover skal alle grupper huske at tage plasticlommerne og indhold med tilbage til klassen. På den måde skal læreren ikke rundt og samle posterne ind efterfølgende.

Se filmen ved at skanne

QR koden til højre

Stormester det gode onlineliv – DEN STORE FINALE

Emne: Sociale medier.

Mål: Målet med aktiviteten er at få en sjov og hyggelig afslutning på Stormesterforløbet.

Materialer: ”Den store finale - grøn”, ”Den store finale - gul”, balloner i 2 forskellige farver, saks samt snor.

Bilag: ”Den store finale - grøn” og ”Den store finale - gul”.

Sted: Klassen eller fælleslokalet.

Tid: 15-20 minutter, forberedelse for læreren 15 minutter.

deterbedst nåralleermed tsdebreted demreellarån

til3.og4.årgang

Beskrivelse: Læreren skal forberede aktiviteten. De to kopiark ”Den store finale – grøn” samt ”Den store finale – gul” udskrives, klippes, rulles sammen og puttes i ballonerne. Husk at alle puslespilsbrikker fra de to kopiark skal fordeles i de respektive holds balloner. Der skal ligeledes klippes et ekstra sæt af de to kopiark, som fordeles i to bunker. Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Herefter inddeles eleverne i to lige store hold. Husk at overveje sammensætning af de to hold, så grupperne bliver harmonisk ligeligt fordelt. De to hold får nu uddelt snor og balloner, en farve til hvert hold. Efterfølgende ryddes noget af klasselokalet eller klassen går ud i et af skolens fællesrum.

Eleverne skal nu puste ballonerne op og binde dem fast til deres egne ben. Det er vigtigt, at de ikke leger for meget imens, da ballonerne så kan springe. Eleverne fordeler sig nu i de to hold og aktiviteten kan starte. Eleverne skal springe alle modstanderholdets balloner. Man er stadigvæk med i aktiviteten, selvom elevens egen ballon springer. Når alle ballonerne er sprunget, samles de sammenrullede sedler og afleveres til læreren. Eleverne får det ekstra sæt af kopiarkene retur, og skal nu samle puslespillet før modstanderholdet. Første hold, der samler det udleverede puslespil, vinder aktiviteten.

Til læreren: Først og fremmest er det en af de eneste opgaver i undervisningsmaterialet, hvor der undtagelsesvist skal sættes tid af til forberedelse. Det er vigtigt, at der er styr på forberedelserne, inden du kommer ned i klassen, ellers kan aktiviteten godt blive forvirrende for både læreren og eleverne.

Målet med denne aktivitet er at have det sjovt og slutte stormesterforløbet ordentligt af. Det er vigtigt at have fokus på dette.

Afslutningsvis kan hele stormesterforløbet evalueres med fokus på det gode online liv, både nu men også fremadrettet.

Se filmen ved at skanne QR koden til højre

STORMESTER Det gode onlineliv

DEN STORE

FINALE

I vores seje klasse tænker vi over at tale pænt og ordentligt online, for hos os er

”Det bedst når alle er med”

STORMESTER Det gode onlineliv

DEN STORE

FINALE

I vores seje klasse tænker vi over at tale pænt og ordentligt online, for hos os er

Det gode onlineliv Børnepanel

Emne: Det gode onlineliv.

Mål: Målet med aktiviteten er, at I sammen i klassen snakker om både gode og mindre gode ting, der hører med, når man er online.

Materialer: ”Børnepanelet”.

Bilag: ”Børnepanelet”.

Sted: Klassen.

Tid: 20 minutter.

til3.og4.årgang

deterbedst nåralleermed tsdebreted demreellarån

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsvideoen vises. Herefter inddeles klassen i grupper med ca. 4-5 elever i hver gruppe. Læreren har bestemt grupperne på forhånd. Herefter læser læreren et brev højt for grupperne (hver gruppe er et børnepanel). Grupperne snakker nu om hvilket et svar, de kan blive enige om.

De må gerne være uenige og komme med forskellige argumenter og synspunkter.

Når grupperne har haft tid til at diskutere brevet/dilemmaet, kommer hver gruppe med deres gode råd tilbage til den, der har skrevet brevet. Herefter kan opgaven gentages her og nu, eller et nyt brev kan læses op en anden dag. Eleverne må også godt selv skrive breve, som kan læses højt for klassen.

Til læreren: Når klassen har set præsentationsvideoen, er det vigtigt, at du sikrer, at alle forstår hvad et panel er. Du kan eventuelt bruge Sarah og Monopolet eller Mads og A holdet som eksempler, da nogle elever måske kender disse programmer.

Når klassen er fortrolige med arbejdsformen, kan du selv lave dilemmaer, der passer til de udfordringerne, der er i klassen eller på årgangen. Her er det vigtigt, at det ikke bliver for søgt eller at nogle elever føler sig udstillet.

Når du laver gruppesammensætningen, skal du tænke over, at også de lidt mere stille elever kommer i en gruppe, hvor der gives plads - og de får lov at sige deres mening. Eleverne i de enkelte grupper skal respektere hinandens forskellige meninger og have fokus på, hvordan de taler til hinanden. Man må gerne være uenige, og der er ikke noget facit.

BILAG: Børnepanelet

Kære Børnepanel

Jeg er en dreng på 10 år. Alle i min klasse har mobiltelefon, men der er stor forskel på, hvor meget vi må for vores forældre.

Mine forældre vil ikke have, at jeg har SnapChat, men nogle af mine venner må godt. Jeg er bange for, at jeg går glip af mange ting, hvis jeg ikke får app’en. Skal jeg hente den alligevel uden at mine forældre ved det?

Skal jeg sige til mine venner, at jeg føler mig udenfor?

Skal jeg plage mine forældre igen om at få SnapChat? Eller hvad synes I?

Jeg håber, I kan hjælpe mig.

Venlig hilsen ”Den måske-ensomme”

Kære Børnepanel

Jeg er en pige på 9 år, der godt kan lide at spille computer. Der er bare én ting, jeg ikke synes er så fedt og det er, at jeg får en del dumme kommentarer fordi jeg er en pige. De fleste af dem, jeg spiller med er drenge. Jeg synes, det er meget irriterende. Hvad skal jeg gøre?

Jeg håber, I kan hjælpe mig.

Venlig hilsen ”GamerGirl2014”

Kære Børnepanel

Vi er to piger, der har brug for et godt råd –derfor skriver vi til jer. Vi elsker at tage billeder og film af os selv med vores telefoner. Vi danser og optræder meget, og vi bruger en del tid på at redigere filmene bagefter i CapCut.

Vi sendte en film for nyligt til vores veninde i klassen. I dag har vi så fundet ud af, at hun har videresendt den til i hvert fald tre andre fra klassen, da nogle af drengene i dag kommenterede på den.

Må man det? Og hvad skal vi gøre nu?

Vi vil ikke være uvenner med vores veninde, men vi synes heller ikke, det er særligt rart, at hun har sendt filmen af os videre til andre.

Vi håber, I kan hjælpe os.

Venlig hilsen ”Dansepigerne”

Kære Børnepanel

Jeg er en dreng på 11 år. Jeg skriver til jer, fordi jeg ikke lige ved, hvad jeg skal gøre.

Jeg tror, der er en dreng fra min skole, der bliver mobbet på sociale medier.

Jeg har flere gange set beskeder, der handler om ham forskellige steder.

Jeg ved ikke, om han selv ved det.

Jeg har ikke selv skrevet noget, men jeg ved, han har det svært –også i skolen.

Skal jeg bare blande mig udenom?

Skal jeg gøre noget?

Jeg håber, I kan hjælpe mig

Venlig hilsen ”Tilskueren”

Kære Børnepanel

Jeg har endelig fået lov at få den her app, selvom jeg ved, mine forældre ikke er så glade for den. De synes ikke, jeg er helt gammel nok.

Nu har jeg så desværre oplevet noget, som jeg faktisk ikke synes var særligt rart på app’en – men jeg tør ikke fortælle mine forældre om det, for jeg er bange for, de så siger, at jeg skal slette den igen.

Skal jeg bare forsøge at glemme det, jeg har set?

Skal jeg snakke med nogen om det?

Har I nogle gode idéer til, hvad jeg skal gøre?

Venlig hilsen ”Den skræmte”

Det gode onlineliv Ungepanel

Emne: Det gode onlineliv.

Mål: Målet med aktiviteten er, at I sammen i klassen snakker om både gode og mindre gode ting, der hører med, når man er online.

Materialer: ”Ungepanelet”.

Bilag: ”Ungepanelet”.

Sted: Klassen.

Tid: 20 minutter.

til3.og4.årgang

deterbedst nåralleermed tsdebreted demreellarån

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsvideoen vises. Herefter inddeles klassen i grupper med ca. 4-5 elever i hver gruppe. Læreren har bestemt grupperne på forhånd. Herefter læser læreren et brev højt for grupperne (hver gruppe er et ungepanel). Grupperne snakker nu om, hvilket et svar, de kan blive enige om. De må gerne være uenige og komme med forskellige argumenter og synspunkter.

BILAG: Ungepanelet

Kære Ungepanel

Jeg er en dreng på 14 år. Jeg skriver til jer, fordi jeg ikke lige ved, hvad jeg skal gøre. Jeg tror, der er en dreng fra min skole, der bliver mobbet på sociale medier. Jeg har flere gange set beskeder, der handler om ham forskellige steder. Jeg ved ikke, om han selv ved det. Jeg har ikke selv skrevet noget, men jeg ved, han har det svært –også i skolen.

Skal jeg bare blande mig udenom?

Skal jeg gøre noget?

Jeg håber, I kan hjælpe mig

Venlig hilsen ”Tilskueren”

Kære Ungepanel

Vi er to drenge på 15 år. Vi er simpelthen så trætte af, at alle vores venner altid sidder med deres telefoner, når vi er sammen. Vi synes, den fylder ALT for meget, og vi ville ønske, vi kunne mødes uden.

Kan man tillade sig at sige noget?

Eller er det bare os, den er gal med, og skal vi bare lære at leve med det?

Venlig hilsen ”De analoge”

Kære Ungepanel

Jeg skriver til jer, fordi jeg har brug for et godt råd. Mine veninder og jeg sender ofte snaps til hinanden, hvor vi laver ansigter og gør os grimme.

Nu har jeg så opdaget, at min ene veninde har sendt flere billeder af mig i en anden snapchatgruppe. Måske er det bare for sjov, men da jeg ikke selv har givet lov og heller ikke er med i den anden gruppe, synes jeg faktisk, det er vildt ubehageligt.

Hvad synes I, jeg skal gøre?

Og har jeg selv skyld, når jeg nu selv har taget de grimme billeder af mig selv til at starte med?

Venlig hilsen ”En der fortryder”

Kære Ungepanel

Jeg er en pige på 13 år. Jeg har en del forskellige sociale medier, og jeg bruger en del tid på dem – især Instagram. Men her på det sidste er jeg blevet lidt i tvivl, om jeg måske helt skal lade være med at være på sociale medier, da jeg ofte føler, at mit liv er meget kedeligt i sammenligning med dem, jeg følger derinde. Jeg ved godt, det meste af det er opstillet – men det er alligevel som om, jeg ikke helt kan overbevise mig selv om det. Hvilke ”konsekvenser” kan jeg opleve, hvis jeg ikke er på Instagram og andre sociale medier, og hvad vil I råde mig til at gøre?

Venlig hilsen ”Sammenligneren”

Kære Ungepanel

Jeg er en pige på 14 år, der har ret svært ved at stole på folk online. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er altid lidt bange for, at det jeg skriver eller sender bliver delt med andre. Måske er det fordi, mine forældre altid har sagt, at jeg skal passe på med hvad jeg deler. Mine veninder skriver alle mulige ting (også private), og de er begyndt at undre sig over, hvorfor jeg ikke gør det samme.

Skal jeg fortælle dem om hvorfor? Eller skal jeg bare begynde at skrive mere end jeg gør nu?

Er jeg mon den eneste, der har det sådan?

Venlig hilsen ”Den forsigtige”

Kære Ungepanel

Jeg skriver, fordi jeg er meget bekymret for min veninde. Hun er begyndt at skrive sammen med flere forskellige på SnapChat, og det er langt fra alle, hun kender ”i virkeligheden”. Vi er begge 15 og dem, hun skriver med, er over 20. Jeg forstår godt, hun synes det er fedt med al den opmærksomhed – men jeg er bekymret for hende og for at hun måske ender med at mødes med nogen, der ikke er gode for hende. Hendes forældre er meget imod, at hun har en kæreste, så jeg ved, de ikke ved noget om det her.

Skal jeg lade hende styre det selv?

Skal jeg sige til hende, hvordan jeg har det? Hvad synes I?

Venlig hilsen ”Veninden”

Det gode onlineliv – EMOJIS

Emne: Det gode onlineliv.

Mål: Målet med aktiviteten er at få viden om brugen af emojis, og hvordan de påvirker kommunikationen med venner og klassekammerater.

Materialer: Computer.

Bilag: ”Emoji opgave 1” og “Emoji opgave 2”.

Sted: Klasselokalet.

Tid: 15-20 minutter.

til3.og4.årgang

deterbedst nåralleermed tsdebreted demreellarån

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Klassen inddeles i grupper af to og to. Grupperne er bestemt på forhånd. Eleverne skal gå ind på hjemmesiden ”Det er bedst når alle er med”, som I finder på Horsens Ungdomsskoles hjemmeside. Herefter går eleverne ind på temaet ”Det gode onlineliv”, hvor de vælger opgaven “Emojis”.

Her har eleverne to muligheder; de kan enten vælge mellem bilaget ”Emojis opgave 1” eller “Emojis opgave 2”. Grupperne skal samarbejde om at løse de forskellige udsagn, og det er vigtigt, at de skiftevis læser et udsagn op og vælger den emoji, som de mener passer bedst. Når eleverne er færdige med øvelsen, skal de finde tilbage til deres egne pladser. Til sidst skal de forskellige udsagn diskuteres på klassen.

Til læreren: I denne øvelse får eleverne mulighed for at diskutere de forskellige udsagn og emojis. Det er vigtigt, at du som lærer fortæller eleverne, at ikke alle udsagn nødvendigvis kan besvares med en emoji. De kan derfor også vælge en “tekstbesked”.

Hvis de bruger denne valgmulighed, skal de med egne ord beskrive deres svar og begrunde det. Disse svar har de mulighed for at præsentere for klassen i den fælles gennemgang. I evalueringen til sidst, vil du opleve elevernes forskellige brug af emojis. Diskutér betydningen og husk at have øje for, at eleverne kan have forskellige forståelser af den samme emoji. Derfor kan brugen af emojis medføre misforståelser i vores kommunikation, når vi eks. bruger ord, emojis eller tekstbeskeder.

Det gode onlineliv – QUIZ OG BYT

Emne: Det gode onlineliv.

Mål: Målet med aktiviteten er at blive bevidste om, hvordan vi kommunikerer med både ord og kropssprog.

til3.og4.årgang

deterbedst nåralleermed tsdebreted demreellarån

Materialer: “Quiz og byt-kort”, plakat med “Verbal/nonverbal kommunikation”.

Bilag: “Verbal/nonverbal kommunikation”.

Sted: Klasselokalet.

Tid: 15-20 minutter.

Beskrivelse: Som forberedelse til aktiviteten, gennemgås plakaten med verbal og nonverbal kommunikation. Plakaten hænges synligt i klassen, og er fremme på klassens whiteboard eller tilsvarende under øvelsen. Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Klassen inddeles i to lige store grupper. De to grupper får hver deres halvdel af klasselokalet, hvor der er gjort plads til aktiviteten. Eleverne går sammen to og to, og alle får udleveret et kort. Den elev, der er højest, starter med at læse sit kort højt. På kortet er en opgave eller et spørgsmål, der skal besvares. Når opgaven på kortet er løst, er det den andens tur. Når begge opgaver er løst, bytter eleverne kort og finder herefter en ny makker. Eleverne finder en ny makker ved at løfte hånden med kortet op i luften. Sådan fortsætter eleverne, indtil alle har været igennem alle kort eller den aftalte tid er gået. Til sidst rydder eleverne op og sætter sig på egne pladser igen.

Til læreren: Det er vigtigt, at der bruges tid på den opsamlende del efter øvelsen, så de oplevelser og erfaringer, eleverne har gjort sig undervejs, deles med resten af klassen. Hvad gør det for eksempel ved én, at modtageren slet ikke kigger på en, når man fortæller noget? Var det svært at sige ja, mens man rystede på hovedet? Hvor stor betydning har kropssproget for os, når vi gerne vil kommunikere? Og hvad betyder det for vores onlineliv, når vi ikke på samme måde har kroppen til at hjælpe os med at få vores budskaber frem? De blanke kort i materialet er beregnet til at elever eller læreren selv kan udfylde disse med relevante opgaver/spørgsmål.

BILAG:

Sig “ja”, imens du ryster på hovedet

Fortæl hvor glad du er, imens din krop ser sur ud

Snak om noget, der virkelig interesserer dig, imens du gaber højt

Fortæl en vittighed eller en gåde, uden at få øjenkontakt med mig undervejs

BILAG:

Stå med ryggen til mig, mens du fortæller mig tre ting, du synes, jeg er god til

Du skal gå tættere og tættere på mig, indtil én af os siger “STOP”

Du skal fortælle en lille historie fra i går, mens jeg kigger på kortet (telefonen)

Du skal mime din morgen, fra du vågnede til du kom i skole. Du må ikke sige noget!

Vis ved hjælp af kroppen, hvad du er god til –jeg skal gætte det. Du må ikke sige noget!

Lav et kropssprog, der passer til følgende situation:

“Du har lige fået skæld ud af dine forældre”

Lav et kropssprog, der passer til følgende situation:

“Du har lige vundet verdensmesterskabet i FIFA 22”

Du skal vise, hvad du gerne vil arbejde med, når du bliver voksen – du må ikke sige noget BILAG:

Hvordan står man med kroppen, hvis man gerne vil vise, at man er interesseret i det, den anden fortæller?

Du skal lave tre forskellige ansigtsudtryk og jeg skal være dit spejl – jeg kopierer dine bevægelser

Det gode onlineliv – DE 4 VERDENSHJØRNER

Emne: Det gode onlineliv.

til3.og4.årgang

deterbedst nåralleermed tsdebreted demreellarån

Mål: Målet med aktiviteten er at skabe en forståelse for dig selv og dine klassekammerater i forbindelse med brugen af sociale medier og skærmbrug generelt.

Materialer: Fire bilag (se nedenfor) samt “Udsagn”.

Bilag: “Det passer godt på mig”, “Det passer slet ikke på mig”, “Det ved jeg ikke”, “Jeg synes noget andet” samt “Udsagn”.

Sted: Klasselokalet eller et fælleslokale.

Tid: 15-20 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Inden aktiviteten begynder, er de fire verdenshjørner tydeligt markeret i klassen/lokalet med de fire skilte. Eleverne hjælpes ad med at få skabt plads i klassen til, at de kan bevæge sig mellem de fire hjørner. Ved aktivitetens start stiller alle elever sig i en klump i midten af lokalet. Der læses nu ét udsagn op ad gangen og eleverne stiller sig hen til det skilt, der passer bedst til dem. Inden der fortsættes med næste udsagn, spørges ind til et par forskellige elever. Det kan både være nogen, der står, hvor der står mange elever, men også en, der har stillet sig, hvor der ikke er mange andre. Når alle udsagn er blevet læst højt, ryddes op i klassen, og alle sætter sig på egne pladser. Tag nu en fællessnak i klassen: Hvad ved I nu om hinanden, som I ikke vidste før? Hvad er I blevet klogere på ved jer selv i forhold til før?

Blev I overrasket over noget undervejs? Er der noget, der undrer jer? Osv.

Til læreren: I denne aktivitet skal eleverne øve sig i at tilkendegive egne holdninger og meninger, samt blive klogere på deres klassekammeraters. Der er desuden et fokus på at nedbringe flertalsmisforståelser (alle de andre må heller ikke...).

Aktiviteten har et positivt fokus på skærm og skærmbrug og hensigten er, at aktiviteten kan afføde gode snakke i klassen om dette. Vær derfor opmærksom på, at elever, der har markant andre skærmregler eller –forbrug ikke udstilles eller gøres “forkerte” heri.

DE 4 VERDENSHJØRNER [UDSAGN]

• Jeg bruger tid på min skærm hver dag.

• Jeg ser ofte noget på flere skærme samtidig.

• Jeg har regler derhjemme for hvor længe, jeg må sidde foran en skærm.

• Jeg har ikke mobilen med i seng om aftenen.

• Jeg er virkelig god til ét eller flere spil på min(e) skærm(e).

• Jeg kan nogle gange hjælpe mine forældre og/eller søskende med noget, der har med skærmen at gøre.

• Jeg kan også godt lide at lave andre ting, end at spille/ se på skærm.

• Jeg har et idol, som jeg følger online, fx på YouTube.

• Jeg har prøvet at have en skærmfri dag.

• Jeg er god til at fortælle mine forældre om de ting, jeg ser og laver på skærmen.

• Jeg tænker over at passe godt på mig selv, når jeg er online.

• Jeg har venner, som jeg kun kender fra online-spil.

• Jeg synes, de regler mine forældre har for mig ift. skærm, er rimelige.

• Jeg skal have lov af mine forældre, inden jeg henter eller køber en ny app.

• Jeg har prøvet at se noget på min skærm, som jeg ikke brød mig om.

BILAG: De 4 verdenshjørner ”Det passer godt på mig”

Det passer godt på mig

BILAG: De 4 verdenshjørner

”Det passer slet ikke på mig”

Det passer slet ikke på mig

BILAG: De 4 verdenshjørner

Det ved jeg ikke

BILAG: De 4 verdenshjørner

Jeg synes noget andet

Det gode onlineliv

– KÆRE

FORÆLDRE

Emne: Det gode onlineliv.

Mål: Målet med aktiviteten er, at du skal tænke over og skrive fem gode råd til dine forældre. Det skal være fem ting, som du synes, det er vigtigt at huske, så alle i familien har et godt onlineliv.

Materialer: ”Kære forældre”, computer og ”Det er bedst når alle er med” konvolutter .

Bilag: ”Kære forældre”.

Sted: Klasselokalet.

Tid: 15-20 minutter.

Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Eleverne er sammen parvis, og alle skal bruge en computer. Grupperne er lavet på forhånd. Elever skal nu finde Ungdomsskolens hjemmeside og undervisningsmaterialet “Det er bedst når alle er med”, hvorefter de går ind på “Det gode onlineliv” og finder øvelsen ”Kære forældre”. Herefter åbner de den interaktive pdf-fil ”Kære forældre” Eleverne skal nu skrive fem gode råd fra dem til deres forældre. Det skal være fem råd med fokus på families onlineliv. De må gerne snakke sammen i grupperne, og læreren må også godt hjælpe, men til sidst skal alle have udfyldt ”Kære forældre” individuelt.

Bilaget ”Kære forældre” skal nu afleveres til forældrene. Her kan man enten sende det via AULA eller printe bilaget ud og putte det i ”Det er bedst når alle er med” konvolutten (vores anbefaling).

Når alle elever har afleveret bilaget til enten deres mor eller far, evalueres der på klassen. Få en snak om forældrenes respons, og om rådene har haft en effekt.

Til læreren: Dette er en opgave, hvor forældrene skal på banen. Du kan derfor med fordel varsle dem om, at de snart får fem gode råd fra deres børn. Før I starter på opgaven, kan klassen i plenum snakke om hvilke elementer, der er vigtige for en familiens onlineliv. Husk, at der både er et børne- og et voksenperspektiv. Når opgaven er slut og I evaluerer på klassen, er det vigtigt at spørge ind til forældrenes reaktion, og om de har taget rådene til sig.

Bilaget ”Kære forældre” er en interaktiv pdf-fil. Det betyder, at det er en pdf-fil man kan skrive i. Når bilaget er udfyldt, og det skal afleveres til forældrene, er vores råd at gøre det personligt. Eleverne bliver stolte, når de afleverer noget til deres forældre, og de får også forældrenes umiddelbare reaktion. Overvej, om elementer fra denne aktivitet kan bruges i forbindelse med forældremøde eller i anden sammenhæng i forhold til skole/hjemsamarbejdet.

Se filmen ved at skanne QR koden til højre til3.og4.årgang deterbedst nåralleermed tsdebreted demreellarån

BILAG: Kære forældre 5 GODE RÅD

Kære forældre

Udfyld felterne. Gem og/eller udskriv PDF filen.

I vores klasse arbejder vi lige nu med ”Det er bedst når alle er med” Her har vi fokus på sociale medier og skærmbrug. Vi laver en masse sjove opgaver og øver os i Det Gode Onlineliv. Vi har også nogle gode råd til jer forældre, som vi virkelig håber, I lytter til.

Jeg kan virkelig godt lide, når...

Tak, fordi I lytter og er med til at styrke

Det Gode Onlineliv i vores klasse.

Dilemmaspil

Emne: Sociale medier.

til3.og4.årgang

deterbedst nåralleermed tsdebreted demreellarån

Mål: Målet med aktiviteten er, at alle børn og voksne i klassen forholder sig til forskellige dilemmaer, som omhandler temaet sociale medier. Herigennem skulle de unges liv med skærme og sociale medier gerne styrkes.

Materialer: Enten en computer, ipad eller smartphone.

Bilag: Ingen.

Sted: Elevens private hjem.

Tid: 20-25 minutter.

Beskrivelse: Dette er den hidtil eneste opgave i ”Det er bedst når alle er med”, som ikke løses i skoletiden. Dette er en hjemmeopgave, hvor eleven og deres forældre løser opgaven i fællesskab. Sammen skal de forholde sig til en række forskellige hverdagsdilemmaer opdelt i seks kategorier.

Opgaven løses på Horsens Ungdomsskoles hjemmeside under ”Det er bedst når alle er med” under temaet ”Det gode onlineliv”

Spillet har en varighed på ca. 20 minutter. Eleven og deres forældre går sammen ind og starter dilemmaspillet. Her vælges der vilkårligt en af de seks kategorier, som er SOME, skærmtid, gaming, online sprog, billeddeling og fun facts.

Alle dilemmaerne er hverdagsproblematikker, som er vigtige for en ganske almindelig familie at forholde sig til. Der er ikke noget facit, men dilemmaerne indbyder til dialog og refleksion. Når eleven og forældrene i fællesskab har forholdt sig til det første dilemma, vælges et nyt indenfor en vilkårlig kategori. Sådan forsætter de indtil det forudindstillede ur løber ud efter 20 minutter. Efterfølgende evaluerer de opgaven og eventuelle aftaler omkring skærme i hjemmet præciseres.

Disse aftaler gælder både voksne og børn.

Til læreren: Tankerne bagved denne opgave er at familierne, der er tilknyttet jeres årgang, forholder sig til sociale medier, smartphones, gaming og alt det andet, der følger med det, at være en familie i dagens Danmark. Eleven og elevens forældre skal i fællesskab snakke om og forholde sig til helt almindelige hverdagsdilemmaer. Det er vigtigt, at I på en god og tydelig måde informerer forældrene omkring opgaven, så de ved, hvad målet med opgaven er, samt hvordan den løses. Denne opgave kan også bruges til et forældremøde. Her kan forældrene diskutere de forskellige dilemmaer, og få en indsigt i de andre forældres holdninger. Desuden har forældrene mulighed for at diskutere, hvilke rammer, der skal være omkring skærme og sociale medier i klassen eller på årgangen.

LINK:

https://www.uvm.dk/folkeskolen/ folkeskolens-maal-love-og-regler/ om-folkeskolen-og-folkeskolens-formaal/folkeskolens-formaal

LINK:

https://www.uvm.dk/folkeskolen/ laering-og-laeringsmiljoe/understoettende-undervisning 13.05.2020