pensionsopsparing?
Vi giver dig hurtigt overblik over din opsparing, dit afkast og dine forsikringer på mitpfa.dk
TEMA:
Magasinet udgives af
Højnæsvej 56
2610 Rødovre, Danmark
Ansvarshavende redaktør
René Andersen
Faglige redaktører
Jacob Christensen
Torsten Mathias Augustsen
Kontaktperson Troels Leth tle@shw.dk / 2469 3081
Forfattere
Kirstine Thye Skovhøj, Ester Ørum, Irene Olsen og Troels Leth
Design og
Kailow A/S, CSR-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret.
Oplag: 3.000
Bladet udkommer tre gange om året
Tilmeld/afmeld: atsea@shw.dk
Forsidebillede:
Mens solen går ned, og månen finder sin plads, begynder nattevagten, der er både fysisk og mentalt krævende for de søfarende. Studier viser, at skiftet til natarbejde forandrer rutiner, sociale dynamikker og søvnmønstre, som kan have forskellige sundhedsmæssige implikationer og øge risikoen for ulykker.
Inden for skibsfarten, ligesom i andre brancher, er nattevagten en nødvendig del af arbejdslivet, da skibe opererer om natten. Dog kan natarbejde, især regelmæssige nattevagter, påvirke de søfarendes sundhed.
"Vores kroppe er naturligt programmerede til at være vågne og aktive i dagtimerne og hvile og sove om natten. Desværre kan
søfarende, der er pålagt at arbejde nattevagter i længere perioder, opleve forskellige sundhedsproblemer, og det kan øge risikoen for ulykker," siger Anna Bergmark, der er konsulent hos SEA HEALTH & WELFARE.
I 2020 gennemførte Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en gennemgang af eksisterende videnskabelige
studier. En meta-analyse af otte studier viser, at risikoen for ulykker stiger med antallet af på hinanden følgende nattevagter. På den fjerde nattevagt var risikoen 35% højere sammenlignet med den første nattevagt. Arbejde om natten kan også øge risikoen for visse former for kræft.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE"Det er vigtigt at bemærke, at alvoren af disse virkninger kan variere blandt individer, og nogle mennesker kan tilpasse sig nattevagtsarbejde bedre end andre. Ikke desto mindre er det afgørende at træffe foranstaltninger for at mindske disse potentielle sundhedsrisici, hvis du regelmæssigt arbejder om natten. Overvej også at konsultere en sundhedsperson, som kan give personlig vejledning og støtte," siger Anna Bergmark.
Den førnævnte meta-analyse viser, at risikoen for ulykker var højere for 10-timers vagter sammenlignet med 8-timers vagter.
Risikoen for ulykker stiger også, hvis der er mindre end 11 timer mellem to vagter, og stiger yderligere med 5% for hver time mindre mellem vagterne.
Baseret på gennemgangen vurderede Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at risikoen for ulykker og langsigtede sundhedsproblemer som følge af natarbejde kan reduceres, når det organiseres i henhold til følgende anbefalinger:
• Højst tre på hinanden følgende nattevagter.
• Mindst 11 timer mellem to vagter.
• Maksimalt 9 timer pr. vagt.
"For at fremme den generelle sundhed og trivsel ombord skal rederier og skibsledelse følge anbefalingerne i videst muligt omfang. Vi erkender dog, at det kun på få skibe er muligt at organisere en vagtplan, der lever fuldt ud op til dem. Vi anbefaler også, at sikkerhedsudvalgene ombord regelmæssigt behandler dette spørgsmål," siger Anna Bergmark.
Læs mere om natarbejde og hviletid på shw.dk/fatigue-og-hviletid
Det er unaturligt for mennesker at være vågne om natten; det går imod kroppens naturlige cirkadiske rytmer (dit indre ur). For eksempel kan det at have mere end tre på hinanden følgende nattevagter have forskellige sundhedsmæssige implikationer.
Her er nogle måder, hvorpå natarbejde kan påvirke din sundhed:
Træthed og nedsat opmærksomhed
Arbejde om natten kan føre til træthed på grund af forstyrrelse af dit naturlige søvnmønster. Denne træthed kan resultere i nedsat opmærksomhed, nedsat koncentration og nedsat kognitiv funktion, hvilket kan øge risikoen for ulykker og fejl på arbejdet.
Søvnforstyrrelser
Arbejde om natten kræver ofte, at du er vågen, når din krop er indstillet til at sove. Dette kan føre til vanskeligheder med at falde i søvn eller blive i søvnen i løbet af dagen. Dermed kan kvaliteten og varigheden af din søvn blive påvirket, hvilket fører til søvnmangel.
Øget risiko for søvnforstyrrelser Konstant arbejde om natten kan øge risikoen for at udvikle søvnforstyrrelser som søvnløshed og forstyrrelser af din cirkadiske rytme. Disse tilstande kan forstyrre din
søvn-vågen-cyklus og have negativ indvirkning på dit generelle velbefindende.
Metaboliske og fordøjelsesmæssige problemer
Forstyrrelse af døgnrytmen forårsaget af natarbejde kan påvirke metaboliske processer og øge risikoen for metaboliske lidelser som fedme, diabetes og metabolisk syndrom. Derudover kan natarbejdere opleve fordøjelsesproblemer på grund af uregelmæssige måltider og forstyrrede spisemønstre.
Øget risiko for kroniske tilstande Flere studier har forbundet natarbejde med en øget risiko for kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, gastrointestinale lidelser, visse kræftformer (bryst, tyktarm) og mentale helbredsproblemer som depression og angst.
Sociale og psykologiske virkninger
Arbejde om natten kan også påvirke dit sociale liv og dine relationer. Det kan begrænse din evne til at deltage i daglige aktiviteter, hvilket kan føre til følelsen af isolation og en følelse af at være ude af trit med omgivelserne.
På side 6-7 kan du læse, hvordan
2. styrmand Krys Tabinas håndterer sine nattevagter
25-årige Krys Tabinas, der er 2. styrmand på MAERSK MAJESTIC, har sin egen strategi for at navigere sikkert og opmærksomt gennem en nattevagt: godt kammeratskab, en sund livsstil og evnen til at forblive i sync med sin krop.
"Min allerstørste fjende på nattevagten er helt klart træthed og at jeg føler mig søvnig. Det er meget mørkt, og det er en udfordring at holde mig vågen,” siger Krys Tabinas. Han er fra Filippinerne og har arbejdet for MAERSK i et år. I alt er der 29 besætningsmedlemmer på MAERSK MAJESTIC, der er et 399 meter langt containerskib.
Selvom Krys er vant til at arbejde i de mørke nætter, hvad end de er på havet eller ligger i havn, så finder han det stadig udfordrende. Med tiden har han lært, hvordan han skal håndtere den del af sit arbejdsliv.
”Under en vagt kan jeg rigtig godt lide at kommunikere. Ved at holde samtalen i gang, sørger jeg for, at min kollega ikke sover, og at jeg ikke selv bliver søvnig. Vi taler om arbejdsrelaterede ting, og de opgaver vi er i gang med. Men vi taler også om politik,
hvordan det står til i vores hjemlande og om helt tilfældige ting,” siger Krys og uddyber:
”Når der er klar himmel, så taler vi ofte om stjernerne. Vi er derude på det store mørke hav, og at tale om stjernerne og hvad de betyder – og værdsætte naturen – giver perspektiv på livet. Nogle gange giver vi hinanden råd og lytter til hinandens bekymringer”.
For Krys er det vigtigt at have et godt arbejdsforhold til den person, han er på nattevagt med. Det er vigtigt, at de støtter hinanden i at navigere det store skib sikkert gennem det mørke hav og også hjælper hinanden, når det er svært at holde sig vågen.
"Jeg skal holde øje med trafikken, og min
Krys Tabinas arbejder typisk kl. 8-12 og igen kl. 13-15 med forskellige vedligeholdelsesopgaver. Kl. 15-20 er hviletid.
Hans nattevagt begynder kl. 20 og slutter ved midnat.
Om søndagen arbejder han nogle timer mindre. Ved havneophold har han lastvagt kl. 6-12, hviler sig kl. 12 til 18, og har derefter vagt fra kl. 18 til midnat.
kollega hjælper mig med at holde øje med små skibe. Jeg modtager opkald og håndterer indgående og udgående beskeder. Jeg skal hele tiden have styr på sikkerheden og alarmer. Jeg skal bevæge mig rundt, og jeg går nemt 10.000 skridt på en nattevagt, når vi ligger i havn. Det kan være meget varmt og fugtigt, og man bliver dehydreret.”
Det hele kræver et skarpt sind, en stærk og sund krop.
”Der er brug for mental kapacitet for, at jeg kan yde et godt stykke arbejde. For man skal jonglere meget på én gang, når vi arbejder til søs – uanset om det er nat eller dag. Har man personlige problemer, så skal man håndtere dem oveni alt det andet. Derfor er det så vigtigt, at vi er åbne over for hinanden og giver hinanden lov til at lufte vores følelser,” siger han og påpeger, at en nattevagt kan være et godt tidspunkt at dele indtryk.
”Der er plads og tid til det, og det holder én vågen, når vi taler om interessante og vigtige ting. Hvis den person, du åbner op for, er empatisk, vil det hjælpe dig. Det er meget vigtigt, at vi passer godt på vores mentale kapacitet.”
Af Kirstine Thye Skovhøj, journalistFor Krys er det også meget vigtigt at forblive sund og være i sync med sin krop, at lytte til den og tage de tegn, den sender, alvorligt. I mellem sine vagter sørger han for, at han får søvn, slapper af, dyrker motion og deltager i sociale aktiviteter med sine kolleger.
"Typisk tager jeg en lur, når jeg er færdig med mine opgaver om eftermiddagen. Men kun hvis min krop vil; ellers går jeg i fitnesscentret og træner lidt eller ser en film. Jeg lytter altid til min krop. Nogle dage føler jeg mig meget træt,” siger han og fortsætter:
Igennem årene har Krys fundet den helt rigtige formel til at arbejde om natten. Han følger altid en fast rutine og planlægger og prioriterer tid til både at slappe af og få motion.
"Det er også vigtigt at have en overgangsrutine for skiftet fra havneophold til sejlads. Det er altid vigtigt ikke at blive for drænet,” siger han.
venner derhjemme og prioriterer at bruge tid sammen med sine kolleger, selvom det nogle gange betyder mindre tid til at hvile eller sove.
”Jeg spiser ofte bare noget let aftensmad, for så kan min krop finde ro til en kort lur efter maden. En times søvn før nattevagten hjælper mig med at holde mig vågen. Hvis jeg ikke kan sove, hviler jeg mig i pausen, men uden søvn kan vagten blive meget svær. Så føler jeg næsten, at jeg bogstaveligt talt falder i søvn. Min krop bliver langsom, jeg bliver svimmel, og det er svært at tænke klart.”
I begyndelsen af sit arbejdsliv til søs, havde han meget svært ved at omstille sig til at arbejde om natten.
"Det var en meget hård fase. Det var som, om at min krop slet ikke kunne finde ud af at indgå i arbejdsrutinen, og det tog mig næsten tre uger at tilpasse mig rutinerne, efter jeg var kommet ombord. Efter mine nattevagter blev jeg syg, fordi jeg ikke kunne sove og give min krop ro. Jeg havde kvalme, og jeg kunne ikke rigtig tænke. Det er den samme følelse som at have jetlag,” forklarer han.
For ham er der stor forskel på at ligge i havn og at være på havet. Når skibet ligget i havn er der endnu mere fysisk arbejde på dækket og fx en del klatring på stiger og lejdere.
”Jeg forsøger at tilpasse mine rutiner til, hvor skibet er. Ved havneophold har jeg brug for mere mad og det tager længere tid at tanke op på energi. Jeg følger en kostplan, som betyder, at jeg fokuserer på at spise proteiner, grøntsager og frugt. Jeg tager brusebad som en opkvikker før en nattevagt, eller jeg bruger et varmt brusebad til at falde til ro efter en nattevagt. Lidt sukker nu og da er også okay i løbet af natten. Jeg spiser også mad, som jeg har taget med hjemmefra fx en dåse tun, og så drikker jeg te i løbet af natten. Aldrig kaffe, for det gør det svært at falde i søvn efter nattevagten.”
Det er vigtigt at holde både sjælen og sindet sundt, mener Krys. Det betyder, at han holder kontakten med familie og
”Vi må aldrig glemme, at vi har et liv uden for alle opgaverne ombord. Vi skal være sociale, spille spil og se film sammen, tale med hinanden, støtte hinanden og knytte bånd til vores kollegaer. Fordi de bånd hjælper hver enkelt af os gennem de barske og hårde perioder og de mørke nætter."
• Spis sundt og dyrk motion – hav en fast rutine. Din krop er din ven, og du skal være god ved den.
• Tal med den kollega du har nattevagt med om jeres opgaver. Hav også dybere samtaler, når der er tid, om jeres tanker og om jeres liv derhjemme. Det vil styrke holdånden ombord.
• Kig op! Se på stjernerne og værdsæt dine omgivelser. Det vil få dig til at føle dig taknemmelig.
• Spis sunde snacks – måske noget du godt kan lide hjemmefra. Undgå junkfood som fx kopnudler, og hold dig fra kaffe.
• Lyt til din krop. Sæt dig ned, tag en lille pause, træk vejret. Drik masser af vand, så du ikke bliver dehydreret.
Kilde: Krys Tabinas
Min allerstørste fjende på nattevagten er helt klart træthed og at jeg føler mig søvnig.
Der er forskellige strategier, som rederierne og skibets ledelse kan implementere for at bistå søfarende, der arbejder om natten. ”Det er muligt for rederiet og skibets ledelse at reducere de sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med nattearbejde. Ved at implementere konkrete strategier kan man begrænse den øgede risici, der kan være forbundet med natarbejde og derved skabe et sundere arbejdsmiljø ombord,” siger konsulent Anna Bergmark fra SEA HEALTH & WELFARE.
Sådan kan rederiet og skibets ledelse, hjælpe de søfarende med hyppige nattevagter
Arbejdstidsplanlægning
Implementering af vagtplaner, der giver tilstrækkelig hvile og restitution mellem vagter, kan være gavnligt. Længere pauser mellem nattevagter eller kortere vagter kan hjælpe med at minimere træthed og forbedre søvnkvaliteten.
Regelmæssige pauser og rotation
Prioritering af regelmæssige pauser under nattevagter og rokering af medarbejdere mellem dag- og nattevagter kan hjælpe med at reducere belastningen på besætningsmedlemmernes døgnrytme. Denne tilgang kan give de søfarende flere muligheder for at hvile og tilpasse deres søvnmønstre.
Tilstrækkelig belysning
Godt oplyste arbejdsmiljøer under
nattevagter kan hjælpe med at fremme opmærksomhed og reducere virkningen af mørke på døgnrytmen. Eksponering for kraftigt lys under arbejdstiden og minimering af eksponering for kraftigt lys under hvileperioder kan også være nyttigt.
At tilbyde komfortable hvileområder eller dedikerede rum, hvor søfarende på natarbejde kan tage en kort lur i pauserne, kan hjælpe med at bekæmpe
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFAREtræthed og fatigue, og dermed forbedre opmærksomheden.
Støtte og uddannelse af søfarende Rederier og arbejdsgivere kan tilbyde kurser og undervisning om sunde søvnvaner, ernæring og stresshåndteringsmetoder. Dette kan hjælpe medarbejderne med at træffe informerede livsstilsvalg og håndtere sundhedsmæssige konsekvenser af natarbejde.
Sundhedstjek til søfarende Regelmæssige helbredsundersøgelser kan hjælpe med at identificere tidlige tegn på helbredsproblemer relateret til natarbejde. Dette muliggør rettidig intervention og passende støtte.
Psykologisk støtte Tilbud om rådgivning eller støttegrupper specielt tilpasset søfarende med hyppige nattevagter kan hjælpe dem med at håndtere eventuelle udfordringer med den mentale sundhed, såsom en følelse af isolation eller ensomhed på grund af et manglende socialt samvær med kolleger ombord.
Ifølge Søfartsstyrelsen skal søfarende have mindst 10 timers hvile i enhver 24-timers periode. Hviletiden kan deles i højst to perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 6 timer. Der må maksimalt være 14 timer mellem hvileperioderne.
Den søfarendes samlede hviletid på en uge skal mindst være på 77 timer. Her tæller samtlige hvileperioder med. En uge er en sammenhængende 7-døgns periode.
Skibsføreren kan kræve, at man som søfarende arbejder, når det for eksempel er nødvendigt for skibets sikkerhed. Hvis den søfarende bliver pålagt at udføre nødvendigt arbejde i en planlagt hvileperiode, har den søfarende efterfølgende ret til en tilstrækkelig hvileperiode hurtigst muligt.
Bemærk, at hviletid under 1 times varighed ikke tæller som hviletid.
De danske regler udspringer af de internationale regler under Standards of Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers (SWTC), som også findes i den Maritime Arbejdskonvention (MLC) fra 2006. Derfor er alle søfarende i den globale handelsflåde omfattet af disse regler.
Kilde: Søfartsstyrelsen og SEA HEALTH & WELFARE.
Arbejde om natten kræver tilpasningsevne, robusthed og egenomsorg. Det udfordrer din døgnrytme, begrænser dit sociale liv ombord og påvirker din generelle sundhed. Men ved at omfavne de unikke aspekter af natarbejdet og implementere strategier til at afhjælpe udfordringerne er det muligt at finde en balance.
At møde på nattevagt kan være en udfordrende oplevelse, fyldt med en blanding af forventning og usikkerhed. En af de umiddelbare tilpasninger, man skal foretage, er til ens søvnplan. Kroppens naturlige døgnrytme, synkroniseret med dagslys, skal nu begynde forfra for at tilpasse sig mørket.
"Mens kollegerne ombord går til køjs, er natarbejderne vågne og kæmper imod kroppens naturlige tilbøjelighed til hvile. Natarbejdet præsenterer også et ændret socialt landskab. Mens andre deltager i dagaktiviteter, er søfarende med hyppige nattevagter nødt til at prioritere hvile og søvn," siger Anna Bergmark, konsulent hos SEA HEALTH & WELFARE.
Kroppens indre systemer reagerer også anderledes på mørket og det påvirker appetit, fordøjelse og det generelle stofskifte. Natarbejdere kan opleve at kæmpe med uregelmæssige spisemønstre og have svært ved at finde en balance mellem ernæring og arbejdets krav.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE"For at imødekomme påvirkningerne fra natarbejdet bliver det afgørende at etablere en følelse af balance og selvpleje. For at bevare den fysiske og mentale velvære er det vigtigt at prioritere søvn, opretholde en sund kost og deltage i regelmæssig motion. At skabe en rutine, der inkluderer afslapning og nedtrapningsaktiviteter in-
den sengetid, kan hjælpe med at fremme kvalitetssøvn i løbet af dagen," siger Anna Bergmark.
Mens nattearbejdet præsenterer sine egne udfordringer, er der også unikke øjeblikke af ro og alenetid, som mange værdsætter. Natten afslører en anden side
af skibet og havet, med en ro og stilhed, der kan være betagende. Natarbejdere kan også finde trøst i det fællesskab, der opbygges mellem kolleger, der har nattevagter, og danne et støttesystem af kolleger, der forstår de udfordringer, de står over for.
Alle reagerer forskelligt på natarbejde, så det er vigtigt at bruge de strategier, der fungerer bedst for dig. Hvis du har regelmæssige nattevagter, er der flere metoder til at afhjælpe sundhedsmæssige konsekvenser og fremme dit velbefindende. Her er nogle strategier for søfarende, der arbejder om natten:
Etablér en stabil søvnplan
Prøv at opretholde en regelmæssig søvnrytme ved at gå i seng og vågne op på samme tid hver dag. Dette hjælper med at regulere din krops indre ur og forbedrer kvaliteten af din søvn.
på sengetid, begrænse brugen af elektroniske enheder inden sengetid og deltage i afslappende aktiviteter før sengetid, såsom at læse eller tage et varmt bad.
Optimér ernæring og hydrering
Oprethold en afbalanceret kost og hold dig hydreret. Vælg sunde måltider og snacks, der giver energi i løbet af din vagt. Undgå at indtage sukkerholdige eller koffeinholdige fødevarer og drikkevarer, heriblandt energidrikke, da det kan forstyrre din søvn senere.
Dyrk regelmæssig motion
Deltag i regelmæssig fysisk aktivitet for at øge dit generelle velbefindende og bekæmpe træthed. Indarbejd motion i din daglige rutine og sigt efter mindst 150 minutters moderat konditionsaktivitet om ugen. Undgå dog at dyrke motion for tæt på sengetid, da det kan øge din puls og gøre det sværere at falde i søvn.
Håndtér stresssymptomer
ser kan hjælpe med at bekæmpe følelsen af isolation og skabe et støttesystem.
Skab et søvnvenligt miljø
Gør dit kammer til et ideelt sted at sove ved at sikre, at det er så mørkt, stille og køligt som muligt. Overvej at bruge mørklægningsgardiner eller en øjenmaske til at blokere for sollys og ørepropper til at reducere støjforstyrrelser samt en komfortabel madras og sengetøj.
Prioritér søvnvaner
Praktisér gode søvnvaner, som for eksempel at undgå koffein og tunge måltider tæt
Høje stressniveauer kan forværre virkningen af nattevagter på din sundhed. Anvend stresshåndterings-teknikker såsom dybe vejrtrækningsøvelser, meditation eller ved at deltage i hobbyer og aktiviteter, du nyder. Find sunde måder til at slappe af og finde ro før og efter dine nattevagter.
Søg social støtte
Søg kontakt til andre natarbejdere eller andre kolleger, der forstår dine udfordringer. Vedligeholdelse af sociale forbindel-
Kommunikér dine behov
Diskutér dine bekymringer og behov med din arbejdsleder ombord. Spørg om der kan gøres nogen tilpasninger eller ændringer for at forbedre dine arbejdsforhold eller vagtplanlægning.
Regelmæssige helbredsundersøgelser
Planlæg regelmæssige helbredsundersøgelser sammen med din læge for at overvåge dit helbred og identificere eventuelle opstående problemer hurtigt.
Kilder: National Institutes of Health: https://www.nih.gov/; Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: https://nfa.dk; Medscape.com; "Seafarer fatigue: a review of risk factors, consequences for seafarers' health and safety and options for mitigation." Int. Marit. Health 2015; 66, 2: 106–117; SEA HEALTH & WELFARE; og andre.
Den 28-årige 2. styrmand på MUNKEBO MAERSK, Karanvir Singh Nayyar, er fast nattevagt ombord, men det tærer på hans krop og sind. Derfor prioriterer han at få hvile, når der er mulighed for det mellem vagterne. Gennem årene har han lært at han kan overvinde trætheden ved at tage kontrol over sine følelser og fokusere på at føre skibet sikkert gennem natten.
Sent om natten kan man på MUNKEBO MAERSK, et næsten 399 meter langt containerskib, finde 28-årige Karanvir Singh Nayyar, der med stor intensitet tygger løs på et stykke tyggegummi. Det er et af hans hemmelige våben til at holde sig vågen gennem en nattevagt.
Udover at tygge tyggegummi er der især to aktiviteter, der hjælper Karanvir igennem nattevagten. Det er samtaler med den makker, som han er på vagt med, og at bevæge sig rundt på skibet. Når skibet er til søs, varer en nattevagt typisk fra midnat til kl. fire om morgenen.
KARANVIRS ARBEJDSRUTINE
TIL SØS:
12.00 middag til kl. 16.00 arbejde
på broen
16.00 17.30 vedligeholdelsesarbejde
17.30 18.30 middag
18.30 20.00 hvile og søvn
20.00 23.00 tid til socialisering, holde kontakt med pårørende derhjemme
eller hvile
23.15 00.00 motion
00.00 04.00 nattevagt
04.00 11.00 søvn
"Menneskekroppen er ikke designet til at være vågen om natten; vi er dagsmennesker, og natten er til hvile. Fra jeg går ombord på skibet, tager det mig otte til ni dage at tilpasse mig til natarbejdet. Det er hårdt for min krop. Derudover påvirker det konstante skift af tidszoner min krop og min mentale tilstand," siger Karanvir.
Han bliver træt, og hans sind bliver sløret. Derfor har han lært at få søvn, når han kan, og undgår at drikke kaffe og te, for koffein holder ham vågen, når han endelig har mulighed for at sove.
Karanvir, der har været i shippingindustrien i otte år og snart skal om bord på et andet skib, MAERSK CAPETOWN, er typisk ombord i seks til syv måneder ad gangen.
"Din naturlige cyklus bliver forstyrret i de måneder, du er ombord. For eksempel spiser jeg ikke morgenmad på grund af mine arbejdstider – fordi min nattevagt slutter kl. fire om morgenen, og derefter går jeg i seng indtil kl. 11 om formiddagen. I stedet spiser jeg instant cup nudler, inden jeg går i seng, så jeg ikke sover på tom mave. Men natarbejdet påvirker selvfølgelig min krop, og ved slutningen af de seks til syv måneder, jeg er ombord, er min krop meget træt."
I løbet af de mørke nætter til søs taler han med sin vagtmakker, og går rundt på det store skib for at få lidt motion, og når der er tid, nyder han bare at være ude på det store mørke hav.
"Når der er meget trafik, er vi optaget og beskæftiget, og der er ikke meget tid til at mærke træthed. Men når vi er på det åbne hav, uden andre skibe omkring os, kan jeg nyde havets skønhed. Så kan jeg godt føle mig isoleret; jeg elsker den følelse, men det kan også være skræmmende, og man føler sig meget lille derude," forklarer Karanvir.
Af Kirstine Thye Skovhøj, journalistDet kan være hårdt arbejde at komme igennem en nattevagt, især når man har gjort det i flere måneder i træk.
udføre sit vigtige arbejde – også om natten.
Da Karanvir begyndte at sejle, var det meget svært for ham at håndtere trætheden og arbejdet om natten. For den konstante træthed medfører mental udmattelse og den mentale styrke påvirkes.
"Det bliver meget hårdt hen imod slutningen. Når vi når dertil, hvor vi har været ombord i omkring fem måneder, så har man gjort det så længe, at man er øm i både ens sind og krop, og ens tanker vandrer hele tiden hjem. Det er en meget vanskelig situation, og det er meget hårdt for sindet," siger han.
I løbet af årene har han lært at ændre sit perspektiv og ikke fokusere for meget på sine egne følelser.
”På et tidspunkt besluttede jeg mig for at være mere moden omkring mine følelser – selv når jeg har lyst til at give op. Jeg er ansvarlig for sikkerheden; det er mit meget vigtige ansvar. Jeg skal gøre et godt stykke arbejde og få os alle sikkert gennem
natten. Det handler ikke om, hvordan jeg føler, det handler ganske enkelt om sikkerhed. Ved at træffe den beslutning fik jeg
Menneskekroppen er ikke designet til at være vågen om natten; vi er dagsmennesker, og natten er til hvile. Fra jeg går ombord
på skibet, tager det mig otte til ni dage at tilpasse mig til natarbejdet.
skubbet de følelser til side. Jeg stoppede med at have ondt af mig selv. Den tilgang hjælper mig virkelig med at udføre et godt stykke arbejde,” siger han og slutter med et godt råd:
”Hvil dig, når du kan, og tag dit ansvar på dig, selv når du har lyst til at give op.”
• Hvil dig og sov, når du kan
• Tag ansvar – hav ikke ondt af dig selv - du kan klare det!
• Hold samtalen med din vagtmakker i gang i løbet af natten.
Næsten en halv million mennesker følger 28-årige Karanvir Singh Nayyars liv til søs på forskellige sociale medier. I løbet af de sidste fem år har han produceret over 150 YouTube-videoer fra sit daglige liv som søfarende, og nogle videoer har over tre millioner visninger.
Hans mission er klar: Han vil give sine følgere et unikt indblik i og en forståelse for søfarendes arbejdsliv, og han vil være en mentor for yngre mennesker, der har valgt et liv til søs eller som overvejer en maritim karriere.
OG VIDEN OM DE SØFARENDES
ARBEJDE
For Karanvir, der er 2. styrmand på MUNKEBO MAERSK, er det et mysterium, hvorfor de ansatte i den globale shipping industri ikke får større anerkendelse.
Ifølge Maritime Knowledge Centre, der hører under Maritime Industry Foundation, er der trods alt mere end 1,2 millioner mennesker beskæftiget til søs. "De søfarende spiller en meget vigtig rolle i den globale handel. Flere blev opmærksomme på det under Covid-19 pandemien, da de pludselig ikke kunne få de daglig-
Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist
Hans stemme og kropssprog er energisk. Han kigger direkte i kameraet og taler hurtigt på engelsk med en indisk accent. I baggrunden kan seeren ane det store blå hav. Så skifter billedet og seerne tages med på en rundtur på dækket af et stort containerskib. I næste scene flyver en helikopter ind over skibet. Det hele foregår i en YouTube-video, hvor Karanvir Singh Nayyar forklarer seerne, hvordan søfarende langt fra land håndterer en nødsituation, hvor et besætningsmedlem har brug for medicinsk behandling.
varer, de havde brug for. Men hvorfor bliver vi slet ikke anerkendt? Hvorfor ved folk ikke ret meget om, hvordan tingene fungerer til søs, når det spiller en så vigtig rolle i vores samfund? Disse spørgsmål fik mig til at gå i gang med at lave video-indhold," siger Karanvir entusiastisk under et Zoomopkald fra Indien.
Det var under pandemien i 2020, da han var hjemme i Indien, at lysten til at formidle sit liv som søfarende og vise følgerne alle afkroge af livet som søfarende, opstod.
"Under Covid begyndte jeg at optage mig selv med kameraet på min iPhone for at dokumentere mit liv derhjemme. Da jeg så påmønstrede EMMA MAERSK, begyndte jeg at dokumentere livet ombord. Jeg talte først med min arbejdsgiver og sørgede selvfølgelig for, at kaptajnen og mine kolleger var okay med, at jeg filmede. De kan alle lide det, jeg laver, fordi de også ser, at der er behov for det”.
"Mine kolleger er glade for, at jeg laver film om vores arbejdsliv på søen. Deres forældre og pårørende kan se dem, og de forskellige fagområder kan vise deres jobfunktioner.”
Foto: Privat
Singh Nayyar, 2. styrmand og digital storyteller, vil skabe større forståelse og mindre afstand mellem livet på land og arbejdslivet til søs. Ved hjælp af sociale medier giver han millioner af mennesker fra hele verden et unikt indblik i dagligdagen på et skib.
Karanvir er en naturlig historiefortæller, der er fyldt med ideer og har en stor passion for at dele sit liv til søs. Ikke kun med de mennesker, der følger ham på sociale medier, men også med sine kære derhjemme.
"Det er vigtigt at vise mit arbejdsliv til min familie. Det, at de kan følge mit liv til søs og forstår det, hjælper dem med at sove godt om natten. De har fået en bedre forståelse af, hvad jeg går igennem, når jeg er på arbejde. De ved, at jeg har det godt, og de ved, hvor jeg er, og hvad jeg laver. De får at se, at livet til søs er mere end store bølger og hårdt arbejde, at det også kan være roligt og sjovt."
Hans kolleger sætter også pris på hans videoevner og hans fortællestil, der er med til at give seerne et nuanceret indblik i livet til søs. Videoerne handler om alt lige fra hvad man spiser ombord til, hvordan motoren fungerer.
Karanvir Singh Nayyar bruger et GoPro-kamera, som han kan fastgøre til sig selv for at filme livet ombord. Han begyndte at dokumentere livet som sømand under pandemien i 2020.
Foto: Karanvir
"Mine kolleger er glade for det. Deres forældre og pårørende får mulighed for at se dem, og de forskellige faggrupper får mulighed for at vise deres jobfunktioner. Det betyder, at alle er glade."
Den energiske inder havde ingen kvalifikationer eller særlige forudsætninger for at blive en succesfuld Youtuber, der engagerer folk fra hele verden i hans arbejdsliv.
Mine kolleger er glade for det. Deres forældre og pårørende får mulighed for at se dem, og de forskellige faggrupper
får mulighed for at vise deres jobfunktioner. Det betyder, at alle er glade.
"Da jeg fik idéen, opdagede jeg, at jeg åbenbart er glad for at fortælle historier. Det blev hurtigt både min hobby og min passion."
Han tog et grundlæggende kursus i videoredigering, men er ellers helt selvlært.
"Mine hænder vænnede sig hurtigt til at filme og redigere. Jeg har forbedret mine færdigheder én video ad gangen. Jeg laver ofte videoer baseret på de spørgsmål, jeg får fra mine følgere på sociale medier. Jeg vælger ét spørgsmål og forsøger at give svaret på det."
Den indiske søfarende har altid sin telefon på sig, når han bevæger sig rundt på skibet.
"Når der er noget vigtigt, filmer jeg det. Jeg har nogle retningslinjer fra MAERSK, som jeg følger, og jeg spørger altid om tilladelse i situationen. Jeg bruger et GoPro-kamera, som jeg kan montere på mig selv."
Han redigerer alt videomaterialet selv og gør det ofte, mens han er ombord.
"Det er en god ting for mig at gøre, mens jeg er ombord, fordi det er med til at jeg forbliver konstruktiv – også når jeg længes hjem.”
Karanvir tøver ikke med at sætte sig selv i spil, når det kommer til tunge emner som mental sundhed, ligestilling og religion.
"For mig er det meget vigtigt at sætte emner som fx mental sundhed på dagsordenen. For nylig lavede jeg en video om, hvad
der kan gøre mig deprimeret, og hvad jeg gør for at håndtere det, når jeg er til søs. Jeg er meget åben over for mine følgere, og de belønner min åbenhed. De giver mig feedback, støtte og anerkender min indsats for at dele mine tanker og erfaringer med dem."
Han bruger også videoerne til at dele løsninger på forskellige problemer som ensomhed, depression og isolation.
"Mental trivsel er den vigtigste del af et menneskes liv og det er et emne, der betyder meget for mig. Jeg deler også mine erfaringer med ligestilling og arbejde med mennesker fra forskellige religioner, fordi de er vigtige faktorer, når det kommer til at skabe et godt og sundt arbejdsliv til søs."
Da Karanvir for otte år siden valgte at skabe sig et arbejdsliv til søs, var der ingen steder, hvor han kunne få råd eller finde svar på alle sine spørgsmål. I dag er han selv en stor inspiration for kommende søfarende, når han giver anvendelige råd om, hvordan man klarer sig godt til en jobsamtale med et rederi, hvordan man bliver en del af handelsflåden, eller hvad livet til søs har lært ham om teamwork.
"Da jeg startede i branchen, havde jeg virkelig brug for nogen, der kunne hjælpe
mig med at forbinde det hele og sætte mig ind i alt det, der gemmer sig i kulisserne. For der er en stor forskel mellem livet til søs og livet på land. I hver video jeg laver, vil jeg inspirere og vise virkeligheden så realistisk og nøjagtigt som muligt. Mit mål er at skabe en forbindelse til mine følgere og gennem mine videoer besvare deres spørgsmål,” siger han og uddyber: "Livet til søs er meget dynamisk, og der er meget at vise."
Karanvirs YouTube-kanal samt Instagram-, LinkedIn- og Twitter-konti er vokset stabilt siden han startede i 2020. Da et af verdens største skibe blokerede Suezkanalen i marts 2021, voksede interessen for hans videoer, og endnu flere mennesker blev en del af hans følgerskare. Karanvir lavede flere videoer om den usædvanlige situation, og én af videoerne nåede over 3,5 millioner visninger.
Der er generelt en stor variation i de 157 YouTube-videoer, han indtil videre har lavet. For eksempel er der videoer om, hvordan man håndterer en storm, om en brændstoftank og om at møde en hval.
"Jeg tror ikke, at nogen før mig er gået i dybden med alle de praktiske aspekter af livet til søs. Mit mål er at videregive viden og erfaringer og mindske gabet mellem forventninger og virkelighed."
FAKTA:
Karanvir Singh Nayyar
28 år, bor i Indien med sin forlovede, når han ikke arbejder til søs.
1. styrmand på MAERSK CAPETOWN, tidligere 1. Styrmand MUNKEBO MAERSK.
FØLG MED:
Youtube: @KaranvirSinghNayyar
Instagram: @Karanvir.nayyar
LinkedIn: Karanvir Singh Nayyar
Twitter: @NayyarKaranvir
FAKTA:
365.000 abonnerer på Karanvirs
YouTube-kanal. 60 pct. af YouTubefølgerne er fra Indien, 10 pct. er fra USA, 10 pct. er fra Europa, og resten er fra Bangladesh, Pakistan og Australien.
Den digitale storyteller står også bag en Instagram-konto med over 100.000 følgere, en Twitter-konto med over 6.500 følgere og en LinkedIn-profil med over 7.700 forbindelser.
HEJ
Jeg har for nyligt skiftet rederi og er kommet over på et nyt skib med en dejlig besætning. Der er dog én ting, som undrer mig. På mit nye skib er der regler for, hvilken type tøj samt fodtøj, jeg i min fritid skal have på inde i apteringen og på dækket. Det føles som at gå rundt i værnemidler hele dagen.
I min fritid på andre rederiers skibe kunne jeg i min fritid ombord gå rundt i det tøj og fodtøj, som jeg havde lyst til. For eksempel klipklapper, shorts og t-shirt. Så mit spørgsmål er: Må mit rederi kræve, at jeg går i bestemt tøj eller beklædning i min fritid ombord?
Mvh
Nikolai Jacobsen
Normalt bestemmer man selv over sin fritid – herunder sin påklædning. Men rederiet har lov til at opsætte retningslinjer for dit udseende og fremtoning ombord, for eksempel i form af en dress code, der anviser, hvilken beklædningsstandard du skal følge. Det vil typisk være på grund af sikkerhedshensyn.
På fartøjer, hvor der er nogle særlige forhold ombord, som gør, at besætningen af hensyn til sikkerhed eller sundhed skal gå i noget særligt tøj eller sko i fritiden, skal rederiet udlevere eller betale for dette, som hvis det var et værnemiddel.
Det kan for eksempel være at rederiet kræver at du går med en bestemt type sko med hælkappe for at minimere risikoen for glideeller faldskader ombord. Det kan også være at alt dit tøj skal være 100 pct. fri for statisk elektricitet, da der er risiko for at en gnist kan medføre eksplosion eller brand.
Så svaret er ja. Jeg håber at du har fået svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at kontakte mig igen.
Med venlig hilsen
Ester Ørum, konsulent
Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye funktioner og forbedre brugeroplevelsen på @SEA-@SHORE platformen.
”For at drage fordel af denne udvikling er det vigtigt at huske at opgradere @SEA regelmæssigt, da dette ikke sker automatisk,” siger konsulent Rolf Trap, der er ansvarlig for platformen.
Den nyeste version er version 6.0.0.20, der blandt andet er opdateret med følgende:
• Vores seneste publikationer i PDF-format til gratis visning/ download via E-PUBLICATIONS-modulet, herunder "Psykisk trivsel på dagsordenen" og "Personlige kriser til søs", samt de
Den er god nok. Rederiet må gerne lave retningslinjer for din påklædning ombord – også i din fritid. I mange tilfælde vil der være krav om at bære sko med hælkappe for at minimere risikoen for faldskader.
sektorspecifikke vejledninger "Lokaludsugning" og "Drikkevand på handelsskibe".
• De nye brugermanualer til @SEA-@SHORE.
• Et link til instruktionsvideoer fra "Medical Guide for Seafarers".
• Plus fejlrettelser og forbedret brugerfunktionalitet.
Den nyeste version kan downloades her: atshore.shw.dk/atseainstall
Vidste du, at næsten 600 danskflagede skibe bruger @SEA-@SHORE-platformen regelmæssigt?
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
I foråret udgav SEA HEALTH & WELFARE en ny version af Drikkevandsvejledningen. En af nyhederne i vejledningen er, at det nu er tilladt at anvende andre kemikalier end klor til desinficering af drikkevand ombord.
”Set fra et arbejdsmiljømæssigt perspektiv er det positivt, fordi klor er et farligt kemikalie at arbejde med. Desuden virker desinficering med klor ikke altid godt nok, så man har ofte været nødt til at gøre noget mere. Det er dog et krav, at kemikaliet, der anvendes, er godkendt af Fødevarestyrelsen, påpeger konsulent Ester Ørum fra SHW.
En anden væsentlig nyhed i Drikkevandsvejledningen er, at rederier, når de får leveret et nyt skib eller indflager et skib, fremover skal måle for relevante tungmetaller (bl.a. bly, cadmium og krom). Til gengæld er der ikke længere krav om at rør og vandhaner skal være VA-godkendte.
Desuden er EU’s drikkevandsdirektiv blevet revideret og der er kommet nye skærpede grænseværdier, som skal overholdes.
DEN NYE DRIKKEVANDSVEJLEDNING ER SENDT TIL SKIBE
Bekendtgørelsen om kost og drikkevand mv. i handelsskibe blev revideret i december 2019. I den forbindelse blev Drikkevandsvejledningen fra SEA HEALTH & WELFARE skrevet ind i selve bekendtgørelsesteksten som en måde at opfylde kravene på.
Den nye udgave af Drikkevandsvejledningen, som erstatter den gamle version, er sendt til alle danske skibe og rederier. Desuden er en digital version tilgængelig i vores online platform @SEA-@SHORE.
Fysiske eksemplarer af vejledningen kan købes på dansk og engelsk i vores Webshop.
Vi siger ikke noget om, hvor tit du skal vaske den. Vi bestemmer heller ikke, om du skal have den på under kedeldragten, i et svedigt motionsrum eller i off-duty-uniformen med pistøflerne.
Til gengæld laver vi gerne fede, personlige tryk på T-shirten. Fx med skibstegning og logo.
SEA HEALTH & WELFARE hjælper gerne med indkøb af sportudstyr, tøj og meget mere gennem Poul Holm Sport. Kig forbi www.shw.dk/skibsklubben