Page 1

2013

THE PRIDE ISSUE

1


Ska’ vi ik’ ses lidt mer’? Se hvor vi ka’ mødes til lidt øl, fest og musik på Tuborgs facebook. 2


30

Oliver Panthera Jybæk

18 Helt ude i homofobi-hampen oscar wilde

68

Hos nykredit behøver ingen gemme sig

margaret cho

12

60

DET SKER UNDER

41

COPENHAGEN

PRIDE

2013 22

10 Regnbuefamilie

Pridens formand takker af

på landet

14 HOMOPINION

46


INDHOLDET Thomas K. Rasmussen (ansvarshavende redaktør) Helle Bjørnstrup Tommy Petersen Mit Såkaldt Lesbiske Liv Lisbeth Fruensgaard Peter Olesen Margaret Cho

DESIGN Iamge design

FORSIDEN Gökhan Thor Erdal

Homotropolis finansieres gennem annoncering og sponsorater, men vi fastholder selvfølgelig vores redaktionelle frihed og er uafhængige af økonomiske og politiske interesser.

4

TRYK Scanprint A/S

DISTRIBUTION Homotropolis Pride Issue er gratis og ligger tilgængeligt på en lang række relevante barer, caféer og butikker i København før, under og efter Copenhagen Pride. En komplet distributionsliste kan rekvireres via crew@homotropolis.com. Magasinet er også tilgængeligt online.

HOMOTROPOLIS The Pride Issue 2013


Kære læser

Du har nu slået op i årets pride-magasin, hvor du blandt andet finder mange af højde-punkterne under Copenhagen Pride 2013 sammen med en række historier og artikler som behandler emnet ‘pride’. Homotropolis er i år blevet udpeget som officiel pressepartner for Copenhagen Pride, og det er en stor tillidserklæring, som vi er utroligt glade for og samtidig tager meget seriøst. Et af resultaterne af samarbejdet med priden er netop dette trykte magasin, og under selve pride-ugen, som skydes i gang den 21. august, vil Homotropolis være tilstede fysisk på Rådhuspladsen i vores telt, hvorfra arbejdet med at rapportere og skrive om priden - mens den foregår - kommer til at ske. Vi håber rigtig meget, at du får tid og lyst til at komme forbi og hilse på os, og da vi samtidig kommer til at fylde en stor del af teltet op med noget der ligner Danmarks første regnbuefarvede loppe- og kræmmermarked, så kan det næsten kun blive hyggeligt. Vores funktion som pressepartner for Copenhagen Pride har også betydet, at vi i løbet af foråret og sommeren er blevet klar over, hvilket enormt arbejde der ligger i priden. De frivillige kræfter som hvert år træder sammen for at stable Danmarks største regnbuefest på benene gør en kæmpe indsats for hele LGBT-miljøet, og det fortjener i den grad respekt. I magasinet her vil du også støde på reklamer. Det er nemlig måden, hvorpå vi kan gøre magasinet gratis for dig. At finde sponsorer og samarbejdspartnere som har lyst til at bakke op om både vores projekt og LGBT-miljøet som helhed har været en super positiv oplevelse. En stor tak skal først og fremmest gå til Nykredit og Carlsberg Danmark A/S som begge har sagt ja til at være vores hovedsponsorer, og samtidig er vi enormt glade for at C&C Travel, Hotel CPHLIVING, Homoware, Kong Hans Kælder, Gate 18, Madsvinet, Reinwald’s Restaurant, Jailhouse, Restaurant Puk, Café Norden, MIX Copenhagen, Café Petersborg og Kulturhuset på Islands Brygge alle har valgt at bakke op om os. Homotropolis har, siden opstarten i 2011, konstant udviklet sig i positiv retning. Årsagen er den fantastiske opbakning og opmærksomhed vi får. Både fra dig som læser, fra vores mange followers på facebook og fra de mennesker som hver dag besøger os på www.homotropolis. com for at blive opdateret på den regnbuefarvede nyhedsfront. Al den opbakning betyder, at vi hele tiden har mod på mere, og Homotropolis har rigtig mange idéer og planer for fremtiden, som vi glæder os til at dele med jer. En af idéerne kaster vi os ud i til efteråret, hvor vi er stolte af at kunne invitere dig til femdobbelt koncert i regnbuens tegn. Du finder mere info inde i magasinet, og vi håber, du kommer forbi. Men lige nu handler det mest om Copenhagen Pride 2013, og vi håber, at vi som samlet miljø kommer til at skabe endnu en uforglemmelig fest. God læselyst. Vi ses under priden! Helle Bjørnstrup & Thomas K. Rasmussen Homotropolis

5


OPSTAND BLEV TIL PRIDE Man kan ikke nævne ordet Pride uden at give ‘the Stonewall Riots’ en stor salut! For mange tilhører fortidens LGBT-forkæmpere et afsnit i glemmebogen, så Homotropolis støver bogen af og tager dig en tur med tilbage i tiden til de rebelske 60’ere, og sender samtidig en kærlig tanke til dem der banede vejen for os.

Vi befinder os i Greenwich Village, New York City, og ligesom i dag var der i 1960’erne også en stor koncentration af seksuelle minoriteter i netop denne bydel. På det tidspunkt var lovens lange arm efter dig, hvis du var homoseksuel “in the state of New York”, og i de tidligere 60’ere igangsatte myndighederne en heksejagt på homoseksuelle mænd. Årsagen? Den daværende borgmester, Robert F. Wagner Jr., var bekymret for byens image. Myndighederne indførte forbud mod alkoholbevillinger på barer hvor især homoseksuelle mænd færdedes, og politistyrker blev dedikeret til en ny kampagne, der alene havde til formål at smide så mange homoseksuelle mænd som muligt bag tremmer. Måden det blev gjort på, er noget vi i dag kan have svært ved at forestille os. En undercover betjent ville slentre ind på en bar eller offentlig park og henvende sig til en mand. Gik samtalen hen og blev smålummer, eller fik betjenten lov til at tilbyde manden en drink, så var næste stop en fængselscelle. Heksejagten bringer os til en helt særlig bar, som politiet gik i kødet på en nat i juni 1969. Stonewall Inn var (og er stadig) barens navn, og på denne lune sommernat for mere end 40 år siden, opstod de vel nok mest famøse optøjer i LGBT-historien.

6


øverst: fire kvinder til pride med fokus på biseksualitet nederst: new york city pride parade 1970’erne FOTOS: © LESBIAN HERSTORY ARCHIVES

7


Politiet ankom til Stonewall Inn lidt efter klokken 1 om natten og proklamerede, at klubben skulle lukkes ned. Musikken blev slukket, lyset blev tændt og de omkring 200 gæster på baren blev bedt om at stille sig på rækker og have deres id klar, hvorefter de skulle eskorteres ud. Hurtigt opstod der en meget anspændt atmosfære, og kombinationen af vrede gæster og frustrerede, voldelige politifolk fik episoden til at eskalere i løbet af meget kort tid. Både homoseksuelle og andre samledes i en hurtigt voksende gruppe udenfor baren, hvor de begyndte at komme med højlydte tilråb ansporet af politiets hårdhændede og voldelige fremfærd. Der gik ikke lang tid før både sten, murbrokker og flasker føg gennem luften, og politiet var, på grund af den voksende mængde vrede demonstranter, tvunget til at søge ly i den bar de netop havde lukket ned, mens de ventede på forstærkninger. Det var først henad klokken 4 om natten, at roen for en stund sænkede sig over Christopher Street og de amerikanske myndigheder måtte konstatere, at også de homoseksuelle kunne gøre modstand.

New York. Afholdelsen af en officiel parade havde en hurtig spredningseffekt, og andre amerikanske storbyer som Los Angeles, San Francisco og Chicago fulgte trop. Allerede året efter havde rygtet spredt sig til Europa hvor LGBT’er marcherede gennem gaderne i London, Paris, Berlin og Stockholm. I Danmark afholdte vi vores første rigtige LGBT-pride parade i 1996 i København, hvor vi samtidig var vært for Europride, og i 2012 fik også Aarhus sin egen årlige pride. Stonewall Inn står stadig stærkt og stolt på Christopher Street i New York den dag i dag, så har du planer om et smut til The Big Apple, så kig forbi og drik en skål for de rebeller, der banede vejen for alle os andre.

Nattens uroligheder og de følgende nætters protester og demonstrationer samlede bøsser, lesbiske, biseksuelle, transkønnede og deres allierede, og sammen sagde de fra. Det historiske øjeblik beskrives som starten på ‘the gay rights movement’ og starten på organiserede LGBT-pride parader som stadig breder sig over verdenskortet år for år. Et år efter the Stonewall Riots, den 28. juni 1970, blev historiens første officielle LGBT-pride parade afholdt i

new york city pride parade 1983 gay nurses alliance FOTO: © LESBIAN HERSTORY ARCHIVES

8


Cape Town Pride Town fejrede dette 2013 Cape for책r sin 12. pride og samlede mange tusinde mennesker til en fest i mangfoldighedens tegn i den sydafrikanske hovedstad. FOTO: DAVID LEE

9


Pridens formand takker af H

omotropolis mødtes med Ole Santos, pridens bestyrelsesformand, en sommeraften på Halmtorvet i København til en snak om Copenhagen Pride og hvorfor Ole har besluttet, at 2013 bliver hans sidste år som øverste ansvarlige for Danmarks største LGBT-event. Igennem de sidste 5 år har Ole Santos stået i spidsen for Copenhagen Pride og samlet alle trådene for at få årets vigtigste og største regnbuefest til at blive en uforglemmelig oplevelse - både for det danske LGBT-miljø, men også for Københavns borgere i al almindelighed. I foråret meddelte Ole, at tiden var kommet for ham til at overdrage posten til en anden. Beslutningen om ikke at genopstille som bestyrelsesformand har han taget, fordi det helt enkelt er for svært at få døgnets timer til at gå op. Med et fuldtidsjob hos Ida Davidsen ved siden af, så er det frivillige arbejde med Copenhagen Pride helt enkelt blevet for krævende, i takt med at priden er vokset betydeligt i de 5 år Ole har stået bag roret. »Der er sket helt vildt meget med priden siden 2008, hvor jeg trådte til. I starten tiggede vi om opmærksomhed, og vi bladrede spændt igennem alle aviser og ugeblade efter priden for at se, om nogen havde skrevet om os. Vi var heldige, hvis vi fandt bare en lille notits i Ekstra Bladet. I dag fylder Copenhagen Pride rigtig meget i medierne, og det i sig selv er en succes«, fortæller Ole, der samtidig understreger, at pridens positive udvikling langt fra er hans ansvar alene, men er resultatet af en enestående fælles indsats fra hele det frivillige team som lægger blod, sved og tårer i Copenhagen Pride år efter år. »Priden betyder rigtig meget. Ikke kun for mig men for hele LGBTmiljøet. Det er vores dag. Det er her vi samles alle sammen og får spredt alle de gode og vigtige budskaber«. »I de tidlige år var priden mest en lille gruppe bøsser i fjerboaer, men i dag er vi en meget bredere flok. Paraden er vokset fra 1.000 til 10.000 deltagere, og det er gået rigtig stærkt det hele«, siger Ole. Da priden blev reddet på målstregen Vi kommer til at snakke om nogle af de mange højdepunkter og helt særlige oplevelser, som Ole Santos har haft med priden igennem årene, og Ole husker især priden i 2009, hvor København samtidig var vært for World Outgames, og man derfor deltes om Rådhuspladsen som LGBT-festlighedernes midtpunkt. »Under åbningsceremonien til World Outgames var aftalen med Uffe Elbæk, som var chefen for World Outgames, at Copenhagen Pride skulle have barerne hele den lørdag - og dermed også den medfølgende omsætning - mens de skulle have scenen. Vi havde betalt dem et fee for at have baren, og da de så møder 10

ind på Rådhuspladsen for at stille op, så bliver det hurtigt tydeligt for mig, at de spærrer barerne i hver side hvilket betyder, at folk ikke kan komme ordentligt til og fra barerne og dermed heller ikke kan lægge penge på drikkevarer. Vi endte med en katastrofal omsætning på langt under det halve af, hvad vi havde budgetteret med den dag, og det blev klart for os med ét, at Copenhagen Pride var i akut økonomisk livsfare«. »Dagen efter mødtes vi meget tidligt for at kigge på tallene, og vi kunne se, at det aldrig ville komme til at gå. Vi var simpelthen nødt til at stoppe det hele. Vi blev enige om, at vi var nødt til at lukke Pride Square og erklære os selv konkurs«. »Jeg ringede til Uffe Elbæk og sagde “hej, det er Ole fra priden”, og han siger “hvem er du?”. Jeg præsenterede mig endnu engang, og han spurgte mig så, hvad det helt nøjagtigt var, jeg lavede for priden. Det gjorde mig rasende. Vi havde planlagt det her sammen i næsten et år. Jeg forklarede ham, at vi stod med en dybt alvorlig situation, og hans svar tilbage var, at det kunne han virkelig ikke tage sig af. Han sagde ordret, at han var fuldstændig ligeglad, og at hvis ikke vi kunne klare det, så meldte vi bare ud, at vi lukkede, og så var det slut«, fortæller Ole, som også understreger at han aldrig har tilgivet den tidligere kulturministers opførsel. »Jeg ringede herefter til politikerne Mogens Jensen og Simon Emil Ammitzbøll, der dengang begge sad med i pridens bestyrelse, og det endte med, at Mogens hjalp os med kontakt til Københavns Kommune som gik med på at give os et mindre lån der så skulle fratrækkes næste års tilskud, og det var en start, selvom det langt fra var nok«.


Kulturhuset Islands Brygge ønsker alle en god pride

Ole genkalder, hvordan han hele søndagen og de følgende dage gik rundt som et nervevrag, fordi pridens eksistens nu stod og faldt med omsætningen på Pride Square. Torsdag var sidste chance for at overføre pengene for den store scene til lørdagens pride-show, og derfor satte man alle kræfter ind på at sælge så meget som muligt.

Kulturhuset Islands Brygge Islands Brygge 18 | 2300 København S

Vemodig afsked Ole fremhæver også samarbejdet med Hamburg Pride som en af de ting, han er meget stolt af og konstaterer, at Copenhagen Pride i dag har fået en stabilitet - også økonomisk - som gør det hele meget lettere. »Jeg tror faktisk, at nu er det rigtige tidspunkt at lade andre komme til. For at få priden videre. Man skal stoppe på toppen, mens det er godt og sjovt, og så lade andre med friske øjne tage over.

Traditionel dansk mad til priser, som er til at betale Café Petersborg | Bredgade 76 | 1260 København | 3312 5016 www.cafe-petersborg.dk

Vi spørger den afgående bestyrelsesformand, hvordan han tror, at den kommende pride bliver for ham personligt. »Jeg tror, jeg kommer til at tude helt vildt. Jeg kommer til at tude, når jeg står på den scene og skal sige tak for denne gang. Det bliver helt specielt at se alle de frivillige. Alle dem som har knoklet sammen med mig gennem årene. Og så er Copenhagen Pride jo også den lille baby man har nurset og passet, som man nu afleverer til nogle andre. Jeg tror det bliver meget personligt for mig i år. Og meget emotionelt«, siger Ole med en lille klump i halsen der ikke lader sig skjule. Pridens fremtid Selv om den næste formand for Copenhagen Pride endnu ikke er fundet, så er Ole ikke i tvivl om, hvad han ønsker kommer til at ske for priden fremover:

Vi ønsker alle en skøn pride

»Jeg håber virkelig, at pridens udvikling vil gå i samme retning som Stockholm eller Hamburg, hvor man har kapital til at have folk ansat og en organisation som kan køre den professionelt og arbejde på den fuld tid. Det giver meget større mulighed for at få den ud over landets grænser og gøre sig bemærket. Jeg håber selvfølgelig også, at den vil fortsætte med at vokse. Ikke så meget i forhold til deltagere, for her er vi ved at ramme maksimum i de nuværende rammer. Men mere ‘awareness’ og flere tilskuere, det synes jeg priden fortjener«.

Østergade 61 | 1100 København K

Samtalen fortsætter, mens sommeraftenen skrider fremad, og vi kommer bredt omkring. Vi får vendt alt fra ‘vigtigheden af pride’ til homo-camping i provinsen, Gustav, lesbiske stereotyper og effektiv bekæmpelse af de klassiske bøssefordomme. Da Ole til slut bliver nødt til at forlade os, efterlader han os med fuldstændig vished om, at 2013 bliver en fabelagtig finale på pride-karrieren. Både for formanden selv der besluttede at stoppe på toppen, men i høj grad også for hele LGBT-miljøet der utvivlsomt kan se frem til endnu en festlig og fantastisk Copenhagen Pride fra den 21. til 25. august.

God dansk mad og smørrebrød

11

Vandkunsten 8 1467 København K

Disse caféer og restauranter har også valgt at støtte Homotropolis, og det synes vi godt, man kunne skænke en glad regnbue-tanke, næste gang man skal ud :)

»Onsdag aften ringer vores kasserer så til mig og siger, at vi har solgt for lige nøjagtigt nok til at betale for scenen. Faktisk var der kun 1.000 kroner tilbage i kassen, da vi havde overført pengene torsdag. Og da jeg så scenen ankomme lørdag morgen var jeg simpelthen så lettet og tænkte bare “yes, vi gjorde det”. Også selvom Uffe Elbæks manglende interesse for os var tæt på at give os dødsstødet«, fortæller Ole, mens de gode minder og underholdende historier kalder på et glas hvidvin mere.


Folk undrer sig tit over, at jeg er gift med en mand, og alligevel kalder mig selv queer. Det er fordi jeg har haft sex med mere end én person, og har dyrket sex uden for ægteskabet adskillige gange, både med mænd og kvinder, og også med personer der befinder sig et sted imellem kønnene, og definerer sig selv på forskellige måder. Det er derfor også op til mig at definere hvem jeg er, og jeg er queer. Det er den mest rammende beskrivelse. Kort og præcis, og helt uden indpakning. Jeg ved ikke, hvad det er ved konceptet, der er så svært at forstå? De fleste personer jeg kender har haft sex med mere end én person, og mange af dem har også haft sex uden for ægteskabet. Jeg har tilfældigvis bare haft det med folk fra hele kønsskalaen. Jeg tror, at det der tænder mig er androgyni – i enhver form. Ofte ligger den under overfladen og er ikke umiddelbart synlig. En person kan have en virkelig maskulin fremtoning, og alligevel vise sig at være en rigtig dame. En kvinde kan også fremtræde enorm feminin, og være super butch indeni. Vi er allesammen skabninger med uendelige muligheder, og under sex kolliderer krop og sjæl for alvor. Det er en af de få situationer hvor vi kan være fysiske og spirituelle på samme tid, og det sætter virkelig gang i sagerne. Biseksualitet kunne måske også være den rette betegnelse for mig, og så alligevel ikke. Eftersom jeg også bliver ekstremt tiltrukket af transkønnede personer, er betegnelsen begrænsende. At påstå, at der kun eksisterer to køn, er ikke en sandhed for mig i min verden, fordi jeg også indimellem selv føler mig transkønnet, i en kvindes krop med en meget mandlig personlighed. Alligevel kunne jeg godt have lyst til at kalde mig selv biseksuel noget oftere, da jeg synes B’et i LGBT slet ikke er synligt nok. Bøsser og lesbiske antager måske, at vi ikke er homoseksuelle nok, mens heteroerne automatisk går ud fra at vi arbejder i pornobranchen. For mig er disse antagelser både rigtige og forkerte. Jeg er både for homoseksuel og ikke homoseksuel nok på samme tid, og jeg har været med i pornofilm uden at have nogen form for sex. Jeg ser det dog som en god mulighed senere i min karriere. Hvor fedt kunne det ikke være at begynde at lave hardcore porno som 80-årig? Det er ikke en trussel – eller måske er det. Man ved aldrig. Ud over min egen sexfikserede tankegang, så er sex som begreb enormt fascinerende. Jo mere konservativ en person fremstår udadtil, jo mere mærkelige er de som regel i sengen. Jeg bliver måske opfattet som vild, fordi jeg er meget ligefrem når jeg taler om sex, har en masse kropstatoveringer og gerne udstiller mig selv og min seksualitet, både politisk og i mit virke som komiker. Sandheden er, at jeg er en af de mest missionæragtige, kedelige, livløse, egoistiske og dårligt udholdende sexpartnere i verden. Jeg kan seriøst få mig selv til at falde i søvn. Jeg er en menneskelig sovepille af kød og blod, der burde være jaget vildt af hele klodens søvnløse befolkning, alene for min evne til at fremkalde REM-søvnen hurtigere end nogen pille med mit alt for løse håndgreb og mine slappe mundvige. Til gengæld ville du jo få retten til at kalde dig selv queer efter at have været sammen med mig, og jeg kan garantere at du også ville føle dig godt og grundigt underholdt. Og godt og grundigt søvnig. 12


Den amerikanske stand-up komiker og skuespiller, Margaret Cho, definerer begrebet ‘queer’, og gør op med de begrænsende etiketter i et personligt indlæg, som Homotropolis har fået lov at oversætte og viderebringe.

FOTO: AUSTIN YOUNG

Margaret Cho kommer for første gang til København d. 14.12.2013, hvor hun står klar i Bremen Teater med sit show ‘Mother’. Køb billet på billetlugen.dk

13


Priden handler om en global værdikamp - og det er der gode penge i

Tommy Petersen, LGBT-Kommentator

HOMOPINION

Vi er i disse år vidner til en historisk kamp for lige rettigheder og accept af LGBT’er verden over. En kamp, som manifesteres ved Prides over hele verden. Vinderne får både turisme og investeringer med i posen.

14


Global værdikamp Store demonstrationer i Frankrig imod LGBT-ægteskaber; heftig debat om fortsat forbud mod homoseksuelle spejderledere i USA; voldsepisoder i kølvandet på vedtagelsen af lov imod ’homoseksuel propaganda’ i Rusland; internationale sanktioner og mediestorme på grund af dødsstraf for LGBT’er i en række udviklingslande - alt sammen udtryk for den globale værdikamp, som lige nu er i gang om ligestillingen af LGBT’er med resten af verdens befolkning. Og kampen når i disse år nye højder. I mange af verdens lande er der stadig omfattende forbud, der forhindrer LGBT’er i at ligestilles med andre borgere, mens der arbejdes ihærdigt på at udvide eller vedligeholde sådanne forbud. Og i mange lande kæmpes der netop nu både ved domstolene og i gaderne om LGBT-rettigheder. Sådanne globale værdikampe har aldrig været lette, og det er den nuværende om LGBT-rettigheder heller ikke. De er til gengæld dybt nødvendige, hvis vi vil sikre, at alle skal have lige muligheder, og hvis vi skal udvikle os som samfund. Og i denne globale værdikamp er ‘Pride’ et vigtigt og effektivt redskab til at manifestere sin støtte til lige rettigheder og accept af en global mangfoldighed. Den er desuden også en central indikator på, hvor langt kampen er nået i det pågældende land. Og det lægges der mærke til internationalt. Tolerance som succeskriterie København blev for nyligt udnævnt til verdens bedste by af Magasinet ’Monocle’. To af årsagerne til udnævnelsen var, at man i København føler sig tryg, og at man er ligeglade med, om folk er homoseksuelle eller tilhører f.eks. religiøse minoriteter. Trygheden og tolerancen overfor forskelligheder og mangfoldighed er noget, som der bliver kigget efter ude i verden. Både når turister beslutter sig for et feriested, virksomheder beslutter sig for et sted til deres virksomhed samt når kloge hoveder overvejer at prøve lykken i et andet land. At åbenhed og tryghed er vigtige årsager til at tiltrække turister og investeringer er veldokumenteret. Til gengæld er det iøjnefaldende, at tolerance i form af bl.a. accept af homoseksuelle også er blevet et parameter. Som resultat er begivenheder såsom World Outgames ifølge direktøren for Wonderful Copenhagen ’uvurderlig reklame’ for København, hvor turismen i 2012 for tredje år i træk satte rekord med 8 millioner hotelovernatninger og 840.000 krydstogtspassagerer, og hvor internationale virksomheders værdi steg med 55 % over de sidste 10 år og nu har en samlet værdi på 781 milliarder med en jobskabelse på 1.300 jobs i 2012 alene. Alt er relativt I den seneste og meget omfattende spørgeundersøgelse blandt 93.000 LGBT’er i 27 EU-lande kom det ganske vist også frem, at danske LGBT’er er blandt dem, som føler sig mindst diskrimineret i EU.

I Danmark går det godt med arbejdet for lige rettigheder, hvor der særligt inden for de seneste par år er sket store fremskridt med retten til at adoptere og indgå ægteskab og sidestillelsen af lesbiske mødre med andre forældre. Det kommer også til udtryk, når 80.000 danskere deltager i Copenhagen Pride-paraden uden problemer. Det er flot og imponerende, og har fået nogle til at mene, at der ikke længere er behov for Priden. Men alt er jo relativt. Samme undersøgelse viste nemlig også, at 31 % af danske LGBT’er har oplevet at blive diskrimineret inden for de seneste 12 måneder, hvilket stadig er et uacceptabelt højt tal. Yderligere havde 85 % oplevet negative kommentarer eller lignende overfor en skolekammerat, som blev opfattet som LGBT, hvilket er med til at forklare, hvorfor 63 % af danskere med LGBTbaggrund ofte eller altid skjulte deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, da de gik i skole. Ser vi på det politiske niveau, har vi i 2013 skulle lægge ører til at Danmarks tredjestørste parti, Dansk Folkeparti, gang på gang har markeret sig som modstander i kampen for lige rettigheder for LGBT’er. Men også partier som Venstre og Konservative stiller sig skeptiske overfor en fuldstændig ligestilling. På det lovgivningsmæssige område er Danmark stadig ikke helt i førertrøjen. Det viser den årlige gennemgang af den juridiske situation som ILGA-Europe, den europæiske LGBT-paraplyorganisation med over 400 medlemmer i 45 europæiske lande, har lavet. Her scorer Danmark 57 % ud af mulige 100 %. Herved ligger vi i et pænt midterfelt. Hovedårsagen til at Danmark ikke ligger højere er, at lovgivningen på trans-området er forældet, for eksempel i forhold til muligheden for juridisk kønsskifte uden kastration og fjernelsen af transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme. Vi må heller ikke glemme de store udfordringer mange danske LGBT’er med anden etnisk baggrund står overfor, som både gælder diskrimination og manglende accept fra familien og vennerne, men også dele af det danske samfund. Det er en særlig hård kamp at kæmpe. Det er derfor vigtigt, vi fortsat bakker op om Priden og viser verden, at vi i København fejrer mangfoldigheden og hylder, at den kan trives så godt her. Tolerance er blevet salgbart. Men det er også vigtigt, fordi der stadig er udeståender rundt omkring i verden og herhjemme, hvor LGBT’er har brug for vores støtte. Tommy Petersen er LGBT-kommentator, kandidat til kommunalvalget (R) og Donor Advisor for FN’s Udviklingsprogram, UNDP.

15


Hollywood-stjerne er suveræn som drag T

rans-magasinet Candy Magazine har vakt ekstra opmærksomhed med årets sommerudgave, hvor skuespilleren og sangeren Jared Leto optræder som drag. Selv om den nu 41-årige Jared Leto flere gange har udvist forbilledlig opbakning til LGBT-ligestilling og aktivt har kæmpet imod ‘Proposition 8’ (forbuddet mod homoægteskaber i Californien), så havde de færreste nok forudset, at den talentfulde skuespiller og musiker også har stjernekvaliteter som drag. Men med sommerudgaven af Candy Magazine, et magasin mest for transpersoner, transvestitter og androgyne, er der nu ikke længere tvivl om, at Jared Leto også er lækker i en feminin version. Både forsiden og en fotoserie inde i magasinet er taget af fotografen Terry Richardson. Jared Leto har som skuespiller blandt andet været med i Panic Room, Alexander, American Psycho og Lonely Hearts, og han er samtidig forsanger, sangskriver og multi-instrumentalist i bandet 30 Seconds to Mars.

16


FARVEL TIL DOMA OG PROPOSITION 8 Den 26. juni blev der skrevet LGBThistorie i USA, da Højesteret på samme tid både underkendte ‘Defense of Marriage Act’ og gav ægteskabsligestil-lingen tilbage til Californien.

USA har taget et kæmpe skridt fremad, når det kommer til ligestilling for par af samme køn, da landets Højesteret den 26. juni med stemmerne 5 for og 4 imod vedtog, at den særlige lov til beskyttelse af ægteskabet, DOMA, er forfatningsstridig og derfor skal afskaffes. DOMA (Defense of Marriage Act) blev underskrevet af Bill Clinton i 1996 og har betydet, at en lang række skattefordele og tilskudsmuligheder for ægtefæller ikke kunne anvendes af gifte par af samme køn. Det bliver der nu ændret på, så gifte homoseksuelle får samme muligheder og rettigheder som heteroseksuelle ægtepar. Samme dag besluttede Højesteret også, at forbuddet mod homoægteskaber i Californien, det såkaldte ‘Proposition 8’, ikke kan opretholdes. Dermed kan par af samme køn igen blive lovformeligt viet i Californien. En af de første til at stå offentligt frem og lykønske USA med afskaffelsen af DOMA var præsident Barack Obama.

CPHLIVING

Københavns flydende hotel ønsker alle en fantastisk pride 2013 www.cphliving.com

17


Mahmoud Ahmadinejad

Jesper Langballe

18

Ruth Evensen

Rick Santorum

Robert Mugabe

Anita Bryant

Tracy Morgan Ekrem Spahiu


Helt ude i homofobi-hampen Nogle er så langt ude, at man ikke kan nå dem. Ude på så dybt vand, at hverken konstruktive dialoger eller pædagogiske virkemidler kan nå frem. Her kommer et lille udvalg af mennesker der under ingen omstændigheder bliver inviteret med til vores pride-fest. Nulevende eksempler på, at der stadig er masser af kampe der skal kæmpes. Robert Mugabe Diktator i Zimbabwe, hvor sex mellem mænd er kriminelt. Mener at homoseksualitet er “uafrikansk” og stammer fra Vesten. Har udtalt at “bøsser er værre end både svin og hunde”. Rick Santorum Amerikansk republikaner med præsident-ambitioner og en ultrahomofobisk agenda. Vil genindføre “Don’t Ask Don’t Tell”-politikken og ugyldiggøre homoægteskaber. Tilfældigt udvalgt citat: “Homoægteskab er en trussel mod mit ægteskab. Mod alle ægteskaber. Det er en trussel mod vort lands traditionelle værdier”. Mahmoud Ahmadinejad Irans præsident fra 2005 til 2013. Mest berygtet for en kommentar der faldt i 2007, hvor Ahmadinejad sagde, at der slet ikke findes bøsser i Iran. Kommentaren blev ikke mere troværdig af, at man kort tid forinden havde henrettet to unge fyre, netop fordi de var homoseksuelle. Ruth Evensen Medstifter og præst i Menigheden Faderhuset. Markant modstander af homovielser og dybt uenig med de mange præster som mener, at Guds kærlighed til mennesker også omfatter bøsser og lesbiske. For som Ruthemor siger: Hvad bliver det næste? “Kærlighed” til dyr? ”Kærlighed” til sig selv? Pædofil ”kærlighed”? Skal kirken også kunne rumme det? Jesper Langballe Dansk Folkepartis Jesper Langballe mener, at homoseksualitet er en pervertering, og i sin selvbiografi fortæller han, at han er godt og grundigt træt af måden “de organiserede homoseksuelle render myndigheder og biskopper på dørene for at blive erklæret normale og få

status og selvværd gennem formaliserede ordninger og ritualer”. Anita Bryant Amerikansk sangerinde og ‘has-been’ som i 70’erne stod i spidsen for organisationen “Save Our Children”, der kæmpede aggressivt imod homoseksuelles rettigheder. Et af hendes mest klassiske citater: “Hvis homoseksuelle får rettigheder, så bliver det næste, at vi også skal give rettigheder til prostituerede, til folk der går i seng med Sanktbernhards-hunde og til neglebidere”. Tracy Morgan Amerikansk skuespiller, kendt fra Saturday Night Live og tv-serien 30 Rock. I et stand-up show i 2011 bad han bøsserne om at holde op med at tude over mobning, jokede med at ville slå sin egen søn ihjel, hvis han skulle vise sig at være homo og understregede til sidst: “Jeg er pisseligelad med, om jeg fornærmer bøsserne, for hvis de kan tage en fucking pik op i røven, så kan de vel også tage en fucking joke”. Ekrem Spahiu “Min eneste kommentar til denne gay parade er, at de alle skulle tæves med knipler”, udtalte den albanske politiker og vice-forsvarsminister, Ekrem Spahiu, i foråret 2012 op til afholdelse af pride i hovedstaden Tirana. Og han er langtfra den eneste albaner, som vi pænt må afvise i døren. En undersøgelse fra foråret konkluderede, at Albanien er det mest homofobiske land i Europa. 53 % af befolkningen mener ikke, at homoseksuelle bør kunne leve frit.

19


HVAD BETYDER ORDET ‘PRIDE’ FOR dig? Pride er indbegrebet af fest! En kæmpe fest med masser af glæde, kommen hinanden ved, nysgerrighed, spørgmål og svar og åbenhed. Hvad mener du om priden og det at LGBT-miljøet samles for at vandre gennem gaderne en gang årligt? Jeg er lidt sådan både-og hvad angår priden. Jeg er helt vild med dagen, fordi den er så sjov, og der sker så mange ting. Og især med godt vejr er det jo helt perfekt. Men for dem, som kæmper for ligestilling og normalisering af homoseksuelle og homoseksualitet, så synes jeg måske, at priden er at skyde sig selv i foden. Jeg kan godt forstå dem, der ikke altid er helt sikre på, hvad det er for et budskab homoseksuelle vil ud med. Hvis alle fynboer var

20

trætte af at blive kaldt fynboer hver og hver anden dag, så ville man måske også synes, det var lidt underligt, hvis de lavede et fynbo-optog én gang årligt for at understrege, at man er fynbo. Men tager man priden for den (fælles) fest, som jeg synes, den er, så er det bare en fed dag! Hvilke udfordringer mener du, at LGBT’erne i Danmark står overfor i 2013? En ting som adoption for homoseksuelle vil fortsat være tung at danse med. Og det vil formodentlig fortsætte i en hel del år endnu. Desværre. For det er for mange homoseksuelle den eneste mulighed for at blive en rigtig lille familie. Jeg bliver så ked af, at der til stadighed er den kæmpe forskelsbehandling. Gid at alle mennesker kunne forstå, at homoseksualitet ikke er en sygdom men kærlighed.

FOTO: TV3/Sohl & Søren Kristensen

om pride


22


23


Pridens mama:

Når folk er gået hjem, så kommer tårerne Copenhagen Pride 2013 betyder ikke kun et farvel til bestyrelsesformanden Ole Santos. Pridens kommunikationschef, Mia Lynge Andersen, har nemlig også valgt at takke af efter 5 år som en helt essentiel del af holdet bag Copenhagen Pride.

At kalde Mia Lynge Andersen for pridens kommunikationschef er i virkeligheden ikke særligt retvisende, for ansvarsområderne spænder meget mere bredt og går lige fra marketing, presse og PR henover de sociale medier til fundraising, sponsorater, event-afvikling og booking. Mia har været en del af Copenhagen Pride siden 2008, men når de sidste tomme ølkrus og sammenkrøllede regnbueflag er samlet op på Rådhuspladsen, og pride-scenen er taget ned og kørt væk for i år, så er det en både stolt og vemodig Mia der vil kunne se tilbage på nogle succesrige år sammen med priden, velvidende, at hun næste år ikke vil være at finde bag kulisserne på samme måde. »De ringede til mig i 2008, fordi de havde brug for eksperthjælp, og qua min bureauerfaring kunne jeg både PR, booke og eksekvere, og jeg var selvfølgelig klar på den

24

fantastiske udfordring som Copenhagen Pride er«, fortæller Mia, som ikke et sekund var i tvivl om, at arbejdet med priden var lige hende. »Jeg er en sucker for menneskerettigheder. Jeg bliver oprigtigt vred og ked af det, når mennesker ikke bliver behandlet ordentligt. Kan man gøre en forskel, så skal man«, siger hun. Og der er ingen tvivl om, at Mia har meget stærke holdninger til emnet, som da vi af ren nysgerrighed spørger hende, om hun selv er homoseksuel: »Kan det ikke være fuldstændig lige meget? Betyder det noget? Det mener jeg ikke det gør. Menneskerettigheder handler ikke om seksualitet - det handler om lighed for alle«.


Forlader priden med ro i sindet Vi kommer naturligt nok ind på pridens positive udvikling gennem de seneste år, og Mia kan også konstatere, at det hele er lettere nu end nogensinde før.

Mia bliver meget rørt, mens vi taler, og hun har svært ved at holde tårerne tilbage, når snakken kommer ind på det at skulle takke af for denne gang.

»Jeg synes, vi har fået styr på organisationen, og vi markerer os langt mere end tidligere. Vi har fået skabt et stærkt brand som også er konsolideret i samfundet. Og vores position på de sociale medier er markant styrket. Det var nogle af mine mål, da jeg startede, og det har vi nået«, siger Mia, der derfor også mener, at tiden er rigtig for hende til selv at komme videre.

»Folk opfatter mig tit som meget hardcore og kontrollerende, og det kan jeg da også godt være. Jeg er en control-freak, når jeg er på job, og showet skal køre på skinner. Men når priden er vel overstået, og folk er gået hjem, så kommer tårerne. Det er jo fordi, man føler ejerskab. Fordi det betyder noget. Og så rører det mig at se al den mangfoldighed og kærlighed. Og jeg ved også allerede nu, at jeg kommer til at få en kæmpe klump i halsen, når Ole går på scenen for at holde sin sidste pride-tale«.

»Jeg går nu, for man skal gå, mens legen er god. Og jeg føler, at priden er i en position nu, hvor jeg trygt kan overlade den til andre. Jeg har ro, og jeg vil mene, at jeg efterlader en plads der er forholdsvis let at tage over. Og så er det selvfølgelig ikke sådan, at jeg bare forsvinder ud i det blå. Priden og sponsorerne kan jo stadig ringe til mig for eventuel rådgivning, og organisationen er fuld af dygtige og kompetente folk, så jeg er slet ikke bekymret for fremtiden«. Når talen falder på de mange highlights og milepæle som Copenhagen Pride har nået siden 2008, kan Mia komme med rigtig mange eksempler, og hver gang sørger hun for at understrege, at vi ikke må give hende æren for det alene, men at det er en fælles holdindsats som har ført priden frem til, hvor den er i dag. »Det er jo ikke mig, men organisationen der er vigtig. Jeg synes, det var stort, da vi sidste år gik i samarbejde med Amnesty og AllRightsCPH, og jeg er også stolt over, den måde presse- og mediedelen har udviklet sig. Og fra politisk side går både Helle Thorning-Schmidt og overborgmester Frank Jensen med i pride-paraden. Nå ja, og så synes jeg personligt også, at et særligt højdepunkt var, da Medina og hendes dansere gik halvnøgne på scenen til pride-showet i 2009 – det var badass og ballsy«.

»I virkeligheden tror jeg, at Michael fra Homoware beskrev mig rigtig godt, efter jeg havde taget min meget skrappe tone på inde på Rådhuspladsen sidste år. Han kom hen til mig efterfølgende, kiggede på mig og sagde: “Du er godt nok en bitch, men du er VORES bitch”. Det synes jeg var meget sigende - og meget sødt«. Hvilke udfordringer Mia Lynge Andersen kommer til at kaste sig ud i efter Copenhagen Pride kan hun pt ikke afsløre så meget om, men til gengæld virker det ret sikkert, at både hun og bestyrelsesformand Ole Santos vil gøre deres allerbedste - endnu engang - for at skabe en umanerligt god pride-fest i København sammen med de øvrige frivillige i Copenhagen Pride.

Control-freak med masser af følelser Vi taler lidt frem og tilbage om alt det positive, Mia har fået ud af arbejdet med priden. Hun fortæller, at hendes forældre er meget stolte af hende. At hendes far synes, hun er en menneskerettigheds-kriger. Vi kommer ind på, hvordan priden er blevet som et lille barn for hende med årene, og at det derfor bliver vemodigt at skulle sige farvel til alle pride-kollegerne.

25


MASSER AF NYE OG GAML E C&C VITAMINER! RABAT FRA JYLLAND KR. 200,Jyllandsrabatten gælder ikke Crazy Offers

ITALIEN

THAILAND

SRI LANKA

8 DAGES REJSE • KULTUR OG MUDDERBADE • REJSE IT07

13 DAGES REJSE • SKØN BADEFERIE • REJSE 89CC

13 DAGES REJSE • HYGGELIG BADEBY • SL40C

FRA

5.555,-

Daglig afrejse fra d.d. til og med 31. marts 2014 Italiens bedste pizza

FRA

6.666,-

Daglig afrejse fra d.d. til og med 20. juni 2014 Bo lige ved Phuket’s bedste strand

FRA

7.777,-

Daglig afrejse fra d.d. til og med 20. juni 2014 Historisk familieejet hotel

FILIPPINERNE

CUBA

MEXICO

17 DAGES REJSE • VORES SKØNNE JUNGLEPARADIS • F59D

11 DAGES REJSE • KULTUR OG DASEFERIE • CU02

11 DAGES REJSE • STRAND OG PYRAMIDER • REJSE MX11

FRA

8.888,-

Daglig afrejse fra d.d. til 30. november 2013 22 spændende gaver inkluderet

PERU 20 DAGES REJSE • RUNDREJSE I INKAERNES RIGE • REJSE 938

FRA

33.333,-

Daglig afrejse fra d.d. til og med 31. marts 2014 Trekking på inkastien

FRA

9.999,-

Daglig afrejse fra d.d. til 14. april 2014 Verdens måske bedste strand

FRA

11.111,-

Daglig afrejse fra d.d. til og med 31. marts 2014 Utallige muligheder

• Inklusiv all e fl og hoteller m y, transporter ed morgenm ad • Daglige af rejser, hele t iden, hele året • Vi skrædd ersyr alt!

KØBENHAVN: Gothersgade 8L - 1123 Kbh. K tlf 3315 3322 • ÅRHUS: Rosenkrantzgade 2 - 8000 Århus C - tlf 3338 0073 www.cctravel.dk 26


TOKYO RAINBOW PRIDE I 책r afholdte den japanske sin 2. pride. 2013 hovedstad Over 12.000 mennesker deltog i Tokyo Rainbow Pride i april, hvilket er mere end dobbelt s책 mange som sidste 책r. 27


SÅKALDT LESBISKE PRIDE-TANKER

28


Jeg var 24 år og lige sprunget ud. Og følte mig temmelig speciel på den vigtige og meget lesbiske måde. Jeg og min daværende kæreste var til noget fernisering. Min mor var der også. Hun introducerede os for sin kollega: ”Det er min datter og hendes…kæreste.” Jeg var ret så ny-queer og med nyfunden feministisk bevidsthed og hørte sikkert pausen mellem ’hendes’ og ’kæreste’ meget tydeligere, end den egentlig var. Men følelsen sidder stadig i mig. Dengang udløste min mors tøven bare et brag af indignation og sådan lidt postpubertært oprør mod min generelt ret så seje mor. Siden har jeg flere gange oplevet, hvordan andre kulturradikale, Informations-abonnerende vegetar-agtige +50-årige blinker, når dem de har allertættest på pludselig er homoer. Efter et par års mærkværdig trippen rundt om emnet indrømmede min mor endelig, at hendes pludselige følsomhed over for at høre om mit romantiske liv handlede om, at hun var "bange for, at jeg havde valgt en svær vej i livet". Jeg har tidligere beskrevet min nylesbiske periode som fyldt med bedrevidende nyudsprungen martyrsludder. Og jeg har bestemt brugt ret meget energi (indignation er mit brændstof) på at være sur over, hvor lidt tillid hun havde til mig, hvor lidt et valg homoseksualitet er, og hvor afsindig gammeldags en indstilling, hun havde. For hun var jo en cooool mor. Ikke en gammeldags type. Jeg er født i et kollektiv, sgudda. Men jeg er også – gik det for nyligt op for mig - født i lige præcis det år, hvor man i Danmark valgte at fjerne homoseksualitet fra listen over psykiske sygdomme. 1981. Det vidste jeg ikke, før jeg lige googlede det for et øjeblik siden (altså at det var der, homoseksualitet blev fjernet fra listen. Jeg vidste godt, det var der, jeg var født). Jeg troede ærligt talt, at homoseksualitet var blevet formelt af-tabuiseret langt tidligere. Faktisk før-aborten-den-blev-fri eller deromkring. Og det var måske egentlig ret naivt af mig at tro, kan jeg godt se nu. Eller optimistisk i hvert fald. Sådan at antage, at vi var herre-langt fremme i homoskoene. Det vil sige, at da jeg blev undfanget, blev det stadig betragtet som en mental lidelse at være tiltrukket af sit eget køn. Det er det, jeg er oppe imod. Mine forældre har levet knap halvdelen af deres liv i en virkelighed, hvor homoseksualitet i bedste fald var noget, man ignorerede, og i værste noget man kurerede (!). Fordommene er dybt indlejret i den virkelighed, de har levet en stor del af deres liv i. Men fordommene kan vi kun ændre, hvis vi griber fat om ondets rod (det sagde hun også i går) og hæver panden,

når vi taler om os selv og vores homokærester. For mange år siden lovede jeg mig selv, at jeg aldrig nogensinde igen ville tie, når nogen sagde noget racistisk. Jeg har stadig ondt i maven over, at jeg ikke råbte op dengang, da de to gamle damer i 5A (af alle busser) snakkede grimt om folk med anden hudfarve, end de selv havde (til referatet: gustengrå). På samme måde lover jeg lige nu mig selv, at jeg aldrig igen vil lave retoriske krumspring for at slippe uden om at sige ”hun” om min kæreste. Ved at stå åbent frem, tvinger jeg folk omkring mig til at tage stilling til mig – og hele mig. For nogle år siden havde jeg en kæreste, der ikke fandt det nødvendigt, at jeg mødte hendes bedsteforældre. De vidste nemlig ikke, hun var lesbisk. Jeg forstod det ikke. Jeg havde min første damekæreste med til familiemiddag, da jeg fik min første damekæreste. Jeg skænkede det – helt ærligt – ikke en tanke, at det skulle være et problem. Mine bedsteforældre bor ude på landet i en lille provinsby. De er gode gammeldags mennesker med brun sovs og Las Cola i bryggerset. Men de bød min kæreste indenfor med åbne arme. Jeg ved ikke, om de bare er ualmindeligt åbensindede, eller om min egen uimponerethed over at den kæreste, jeg havde med hjem, pludselig ikke længere var en mand, gjorde udfaldet. For er det ikke det, det handler om? Priden og alt det andet. Handler det i virkeligheden ikke mest af alt om ikke at tro, det er nødvendigt at undskylde noget som helst? Jeg er sikker på, at min ekskærestes bedsteforældre havde budt mig – den første kæreste damen viste frem – på kaffe (eller Las Cola), hvis jeg var blevet hevet med. Hvorfor skulle de andet? De elsker jo hende, og ønsker hende det bedste. Det gør alle forældre og bedste-dittoer vel. Og vi får aldrig rykket ved nogen fordomme, hvis ikke vi udfordrer dem. Det er skidehamrende sårende ikke at være god nok til andet end at gemme væk. Som et klogt menneske for nyligt sagde til mig: Det er da misforstået at skåne sine bedsteforældre på den måde. For det, man gør, er jo faktisk, at man skåner dem fra at kende deres børnebørn helt til bunds. Vi ændrer ikke tingene, hvis ikke vi…ændrer tingene. Og så længe jeg støder på folk, der undlader at sige til en jobsamtale, at den der ”partner” de bor sammen med, faktisk er præcis ligeså lesbisk, som de selv er, ligeså længe flytter intet sig. Så lad os bruge priden til at være pissestolte af os selv. Og så ellers alle sammen love hinanden aldrig igen at lyve om vores seksualitet. Teksten her er skrevet af 'Mit Såkaldt Lesbiske Liv', en kvindelig blogger som giver den fuld skrue om lebbelivet og alle de løse tanker på mitsaakaldtlesbiskeliv.dk. 29


Jeg har aldrig kunnet forholde mig til, at jeg skulle vĂŚre en kvinde

30


Aarhus Pride-prisen blev i år givet til den 20-årige Oliver Panthera Jybæk for hans store indsats i LGBT Ungdom i Aarhus, og for hans arbejde med at synliggøre situationen for transkønnede i Danmark. Her fortæller Oliver sin personlige historie.

Oliver er 20 år gammel, næsten 21, og bosat i Aarhus. Oprindeligt kommer han fra Sjælland, lige nord for København, men i en alder af 17 blev han sendt på kostskole på Syddjurs. Ved sin dåb fik han ikke bare ét, men hele to pigenavne, men ingen af dem følte han sig nogensinde tilpas med. »Navnet Oliver valgte jeg, fordi jeg skulle finde et nyt navn til min drenge-identitet, og jeg faldt for det, da jeg udarbejdede en hel liste med mulige drengenavne. Jeg har haft perioder, hvor jeg har fortrudt Oliver, men jeg har også perioder, hvor jeg elsker det. Sådan tror jeg, alle har det med deres navn en gang imellem«, siger Oliver.

Hadede mænd og var ikke feminin nok At vokse op som pige er både svært og konfliktfyldt, når ens kønsidentitet ikke stemmer overens med det ydre.

»Da jeg voksede op, havde jeg mange konflikter med min mor og med min fars nye kone, som ikke mente jeg var feminin nok. Jeg hadede at blive kaldt pige og omtalt som ‘hun’, men jeg kunne ikke forklare, hvad jeg ellers gerne ville kaldes. Før puberteten fik jeg lov til at være drenget og købte konsekvent kun tøj sammen med min far, for han tvang mig sjældent over i pigeafdelingen. Min far har altid været der for mig, så godt han kunne komme af sted med det, men det er svært med en sur ny kone. Jeg fornægtede puberteten og kunne ikke relatere til pige-snakken omkring mig«.

snakkede kun om makeup og tøj, og drengene drillede mig, fordi de syntes, jeg var sær. Jeg hadede mænd inderligt. I dag ved jeg, at det var fordi, jeg var jaloux på dem. Omklædningsrum holdt jeg mig langt væk fra, fordi jeg altid fik slem kvalme, når jeg var nøgen sammen med andre. Jeg skjulte mine former i store trøjer hele året rundt, også selvom min mor var ved at gå amok over, at jeg ikke gad at gå i pigetøj. I mange år var jeg alene og havde kun venner over nettet, og derudover fyldte mine kæledyr mit liv«, fortæller Oliver, der også kan konstatere, at den følgende tid på efterskole var med til at give ham en bedre forståelse for sig selv. »Min mors og min stedmors kontrol og skænderier havde låst mig fast, så jeg ikke turde udvikle mig personligt. I løbet af min efterskoletid fik jeg venner og åbnede mig mere op. Jeg fik også klippet mit hår kort. Før var det langt og gik helt ned til brystet. Det gav mig et kæmpe selvtillids-boost, og det ændrede fuldstændig min egen selvopfattelse og andres opfattelse af mig. Da jeg kom hjem fra efterskole, begyndte jeg på et gymnasium tæt på min far og klarede mig udmærket. Jeg fik venner og fandt et arbejde«. >>

»På min nye folkeskole, hvor jeg gik fra 6. klasse, isolerede jeg mig, fordi jeg følte, at jeg hverken hørte til hos pigerne eller drengene. Pigerne

31


Problemerne fortsatte derhjemme

Oliver kommer fra en veluddannet familie, hvor begge forældre er advokater og har rigeligt økonomisk overskud. Til gengæld stod det anderledes til med forståelsen og accepten. »Min mor skældte mig ud i flere timer hver weekend, når jeg var hos hende, og min stedmor var efter mig, når jeg var hjemme ved min far. Jeg fik ondt i maven hver gang jeg tænkte på, at jeg skulle hjem og spise med min stedmor, og jeg frøs helt fast, når min mor begyndte at skælde mig ud om aftenen. Så snart min mor var færdig med at råbe og skælde ud, gik jeg i seng og græd. Hos min far brød jeg også oftest sammen i gråd, når han kom ind for at sige godnat. Jeg skadede mig selv meget og begyndte at få selvmordstanker, men jeg turde ikke sige noget af frygt for at blive smidt ud hjemmefra eller sendt tilbage min mor, hvor det jo var lige så slemt«. »I dag er mit forhold meget bedre til min mor, men min stedmor har stadig ikke accepteret mig. Jeg er også stadig meget påvirket, af de ting der er sket, og det har taget mig flere år at acceptere, at sådan bør ens familie ikke behandle en. Det jeg har været udsat for har været overgreb. Jeg kommer jo fra en stærk økonomisk familie i et ‘godt’ område nord for København, så det er svært at anerkende, at selvom jeg godt nok ikke har sultet eller manglet noget, så har det været en hård opvækst«.

32

Spiseforstyrrelse og selvmordsforsøg

Som 17-årig forsøger Oliver at tvinge sig selv til at være den pige, som omverdenen mener han er, men det går alt andet end godt. »Jeg har aldrig kunnet forholde mig til, at jeg skulle være en kvinde. Det er aldrig kommet naturligt for mig, at skulle være det. Selvom jeg ikke brød mig om at blive associeret med at være en pige, så kunne jeg heller ikke få mig selv til at springe ud i at være en dreng. Min mellemvej var at altid være af hankøn, når jeg legede som barn. Jeg ville ikke i puberteten, uden at jeg kunne forklare hvorfor, og jeg forstod ikke, hvorfor jeg var, som jeg var«. »Da jeg var 17 år og gik i 1.g, var det begyndt at være rigtigt hårdt at være udenfor fællesskabet. Jeg havde venner, og mange accepterede mig, som jeg var, men jeg følte mig udenfor. Jeg hørte ikke til nogen steder. Jeg overvejede allerede der, om jeg måske var transkønnet, men det virkede for ’nemt’ til at det kunne passe. Jeg besluttede mig for, at jeg måtte udforske min egen femininitet for at kunne være sikker på, at jeg ikke var pige. Min mor og stedmor havde været efter mig i så mange år, at jeg tænkte, om de havde skræmt mig væk fra at være en pige. Derfor brugte jeg 2 år på at være en pige. Jeg købte mere tætsiddende, feminint tøj og opførte mig mere feminint, men det kom aldrig naturligt for mig at være en pige. Det var rent skuespil«.


Jeg har aldrig kunnet forholde mig til, at jeg skulle være en kvinde. Det er aldrig kommet naturligt for mig, at skulle være det. Selvom jeg ikke brød mig om at blive associeret med at være en pige, så kunne jeg heller ikke få mig selv til at springe ud i at være en dreng.

»Med tiden udviklede jeg en spiseforstyrrelse, fordi jeg tænkte, at hvis jeg nu var tynd nok, så ville folk se, at jeg var en pige. I 3.g levede jeg af light-sodavand og spiste så lidt som muligt. Jeg gik altid i tætsiddende tøj der viste mine former, og jeg prøvede at være som de andre piger. Det er hårdt at tænke tilbage på, for hver dag følte jeg det som om, jeg tog et kostume på. Jeg holdt mig travlt beskæftiget, så jeg ikke behøvede at forholde mig til, hvordan jeg havde det. Den kontrol jeg var nødt til at have over mig selv for at være en pige sled på mig, og jeg blev ekstremt selvdestruktiv. Jeg ville ønske, at jeg overdrev når jeg fortæller om de 2 år, men det gør jeg ikke. På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvad der var ’galt’ med mig, og jeg tænkte mig ikke om eller tog vare på mig selv. Jeg hadede mig selv. Og til sidst, i april 2012, fik jeg konstateret en depression på Center for Selvmordsforebyggelse. Måneden efter prøvede jeg at begå selvmord, og det blev enden på at prøve at være en pige«, fortæller Oliver, der på det tidspunkt vejede 60 kilo og havde selvskade-sår overalt på armene.

Spejlet gav svaret

Efter selvmordsforsøget blev Oliver smidt ud af kostskolen, men fik lov at fortsætte på gymnasiet. Vennerne og familien kunne ikke håndtere, hvad der var sket, og Oliver fandt pludselig sig selv uden et hjem og med meget få venner tilbage. En kvinde på det teater, hvor Oliver arbejdede som frivillig, gav den udstrakte hånd han havde så desperat brug for.

»Efter selvmordsforsøget tog hun mig ind, og jeg blev en del af hendes familie. Jeg boede i 2 måneder i en 2-værelses med hende, hendes kæreste og deres to katte, imens jeg tog min studentereksamen. Hvis det ikke var for hende, så ville jeg ikke have været her i dag. Så havde jeg begået selvmord ved at hoppe ud foran et tog«. »Det blev også helt klart for mig, at jeg var nødt til at gøre noget, for at gøre mit liv bedre. Jeg tænkte på, hvornår jeg sidste gang havde haft det godt med mig selv, og det var, da jeg var drenget i mit udseende. En gammel klassekammerat, der også er transkønnet, lagde et billede ud på sin blog af ham selv, hvor han står i en vandkant med armene bag hovedet og ser tilfreds, glad og rolig ud. Alt det jeg gerne ville være. Jeg begyndte at læse om transkønnede og overvejede, om jeg var det. En dansk transkønnet ven viste mig FTM-gruppen (female-to-male, red.) på Facebook, og der mødte jeg flere, som jeg kunne tale med, om det der skete. I lang tid gik jeg og spurgte mig selv konstant: ”Er jeg en kvinde?”. Men en dag overvejede jeg, hvad der ville ske, hvis jeg stillede mig foran spejlet og sagde: ”Jeg er en dreng”. Det var bare en tanke. Et forsøg, som det kunne ikke skade at prøve. Det var for lidt over et år siden, i juni 2012, at jeg stillede mig foran spejlet, så mig selv i øjnene og sagde: ”Jeg er en dreng”. Der sagde det bare ‘klik’. Det var det, jeg var. Det var derfor, jeg var, som jeg var. Det var det, der havde plaget mig i alle de år. Jeg græd af glæde, og et kæmpe pres på mine skuldre forsvandt. Ikke mere skuespil. Ikke mere hjernevask. Jeg var mig - en dreng. Bare en dreng«, siger Oliver, der nu endelig var nået frem til den befriende erkendelse at han var transkønnet. >> 33


Det hele falder på plads

Erkendelsen af at alle Olivers problemer bundede i kønsidentitet kom kun en lille måned efter, han havde forsøgt at tage sit eget liv, og det var stadig en kaotisk tid. Men spiseforstyrrelsen forsvandt fra den ene dag til den anden, og selv om han nu stod foran at skulle springe ud som transkønnet og lære at agere som en dreng, så forekom disse ting stadig meget lettere end de mange forsøg på at undertrykke sig selv og agere pige. »Jeg sprang ud overfor min nærmeste omgangskreds kort tid efter, jeg selv havde erkendt det. De var stadig meget bekymrede for mig, fordi jeg jo lige havde prøvet at begå selvmord, men de prøvede at kalde mig Oliver og omtale mig som ’han’ ret hurtigt. Der var en del svipsere i starten og mange lange samtaler om det, men de accepterede mig, som jeg var. I efter-året 2012 fortalte jeg mine forældre det, og de accepterede mig fra starten af. Bortset fra min stedmor og min farmor, så har alle været rigtig søde og forstående«. Allerede en måned efter Olivers erkendelse af, at han er trans-kønnet, begynder han at lave YouTube-videoer. Han syntes selv der manglede videoer på dansk om, hvordan man som transperson gennemgår en transition - især ‘starten’ på den, hvor der er rigtig meget tvivl og mange spørgsmål der presser sig på. I dag får Oliver testosteron, og i foråret fik han fjernet sine bryster. Stemmen er gået i overgang og er blevet dyb, og kroppen reagerer på hormonerne ved at ændre sig fra at ligne en kvindes til at ligne en mands. Oliver er samtidig i gang med at beslutte, om han til næste år skal få lavet en “bottom surgery” - altså en operation der vil give ham mandlige kønsdele.

Et forbillede for andre

Oliver brænder for at gøre en forskel og for at fortælle og dele ud af sine egne erfaringer, så andre kan få glæde af dem. Det er da også en af grundene til, at Aarhus Pride valgte, at han skulle have årets pris. »Jeg er meget taknemlig for prisen og stolt af mig selv. Jeg kom ind i LGBT Ungdom ved et tilfælde, men er så glad for de venner, jeg har fået her. Prisen er for mig en motivation til at fortsætte med at gøre en forskel for LGBT-personer. Ja, jeg var en pige, ja, jeg var lesbisk, ja, jeg er transkønnet. Men i sidste ende er jeg jo bare en dreng der hedder Oliver, og som ligesom andre mennesker har en historie. Jeg har bare muligheden for at inspirere andre til at stå ved, hvem de er, og lære dem at de skal være stolte af sig selv. Det er det, prisen giver mig. Stolthed over mig selv, og motivationen til at sørge for, at andre også kan blive stolte af sig selv - til trods for deres seksualitet eller kønsidentitet«.

34

Da vi til slut spørger Oliver, hvilke problemer han mener de transkønnede står overfor i Danmark i dag, så bliver det da også helt tydeligt, at der fortsat er al mulig grund til at have frontkæmpere som som ham til at skabe opmærksomhed og råbe politikerne op. »Som transkønnet i Danmark står man overfor et system der er forældet og langsomt. Man står også overfor en stor uvidenhed og mangel på forbilleder. Transkønnethed er stadig på listen over psykiske sygdomme, og som transperson har du - i modsætning til andre danskere - ikke ret til at bestemme over din egen krop. Du må gerne få lavet større bryster, men du må ikke fjerne dem. Du må også godt tage p-piller der forstyrrer din hormonbalance og kan give hjertestop, men ikke hormoner der gør dig psykisk mere tilpas med din krop. Du må heller ikke få ændret dit cprnummer eller fornavn til ’det modsatte køns’, medmindre du bliver neutraliseret. Hvis transkønnethed skal være på listen over psykiske sygdomme, så burde overvægt også være det. Overvægtige kan være deprimerede over deres størrelse og får det bedre ved fysisk at ændre deres krop. Transkønnede kan være deprimerede over deres krop, fordi den er et forkert køn, og når de ændrer det, får de det bedre. Mange danskere får operationer for at tabe sig og overleve, og på samme måde kan hormonbehandlinger og operationer være et valg mellem liv eller død. Selvmordsraten er størst hos transkønnede blandt andet grundet det langsomme, forældede system, og den uvidenhed de møder i samfundet. Synlighed er vigtigt, og samfundet må forstå, at transpersoner hverken er syge eller synderligt mystiske«.


LESBISK TENNIS-LEGENDE LANGER UD EFTER PUTIN Den tidligere tennisstjerne Martina Navratilova retter hård kritik mod den russiske præsident Putin og Ruslands nyligt vedtagne anti-homolov.

»Putin forsøger konsekvent at gå i modsat retning af Vesten. Hvis Vesten behandlede homoseksuelle dårligt, ville han sikkert indføre homoægteskaber«, udtaler den nu 56-årige Navratilova til Washington Blade.

I et interview med nyhedssitet Washington Blade langer det lesbiske tennis-ikon Martina Navrati- Kommentarerne fra Martina Navratilova falder lova ud efter Rusland og landets nye lov der for- i forbindelse med, at Rusland er værtsland for byder “homopropaganda” overfor mindreårige. Vinter-OL 2014, og flere deltagere går i overvejelser om, hvorvidt man skal boykotte »Det er faktisk skræmmende, hvordan så mange arrangementet eller ej. mennesker kan være så enige om den lov«, siger Navratilova med henvisning til afstemningen i »Det virker stærkere at stille sig ansigt til ansigt den russiske Duma, hvor loven blev enstemmigt med mennesker og bevise, at de er forkert på vedtaget med hele 436 stemmer for - og ingen den, end det gør at løbe bort. For mig føles en boykot lidt som at løbe væk fra problemet«, siger imod. Navratilova til Washington Blade.

35


MAN

36


NDEN MED URO I JERNET Christoffer Ejby elsker at tale om sex, nedbryde tabuer og sætte erigerede spørgsmålstegn ved stort set alle aspekter af sex mellem mænd. Onani er sundt, dine mandlige kolleger i 40’erne spiller pik på jobbet og 1 ud af 400 mænd kan give sig selv et blowjob. Sådanne informationer bliver, sammen med mere alvorlige emner som omskæring af drenge, serveret i en ret flot indpakning på bloggen uroijernet.dk, og vi har taget en snak med manden bag, Christoffer Ejby. ‘Uro i Jernet’ har efterhånden eksisteret på nettet i en del år, og i en lang periode var det kun de få indviede som vidste hvem der stod bag de saftige historier. I år valgte Christoffer Ejby dog at afsløre sin identitet, da der kom fornyet uro i jernet i form af flere skribenter som ikke ønskede at blogge anonymt. »Selv om der nu er navne og ansigter på os, så vil jeg ikke sige, at vi er blevet pænere i kanten. Man kan sige, at vi er blevet lidt mere saglige og lidt mindre sexnovelle-agtige. Men vi går fortsat lige på og hårdt, og får masser af skæld ud indimellem. Vi overvejer faktisk et nyt slogan: “Vi ta’r tæsk med fuld rejsning”«, siger Christoffer med et kækt smil. >>

37


Ren røv eller ej?

I juli måned er temaet på uroijernet.dk sex i det fri under overskriften “knald i busken”, og igen bliver der naturligvis trukket på egne erfaringer.

Og alle klapper en på skulderen og siger “godt du har set lyset”. Sikke en omgang pladder«.

»Jeg synes selv, det er fantastisk at tage på jagt i det fri. Der er skønt på Amager Fælled om sommeren, og når vi taler om cruising, så synes jeg faktisk for det meste, at jagten er sjovere end akten«, fortæller Christoffer, der også gør klart, at ‘Uro i Jernet’ ikke skal være belærende på nogen måde, men i stedet skal besvare spørgsmål med spørgsmål, der får læseren til at drage sine egne konklusioner.

Under samtalen er der ingen tvivl om, at Christoffer har et problem med etiketter og hele den måde, vi forsøger at proppe hinanden ned i kasser.

»Jeg læser mange bøger, går til foredrag og fordyber mig i viden om sex, og så har jeg vel bare lyst til at dele det. Jeg har også selv manglet et sted, hvor man kan læse andet end spring-ud-historier. For hvad med alt det der kommer bagefter? Hvor skulle jeg for eksempel vide fra, hvordan man skyller sin røv?« Vi spørger Christoffer, om han så ikke lige som en servicemeddelelse kan forklare en gang for alle, hvad ‘best practice’ er, når man skyller enden. »Jamen jeg ved det stadig ikke helt. Altså ja, bruserslangen skal op i røven. Men hvor hårdt skal trykket være? Hvor langt skal den op? Hvor længe skal den sidde der? Og hvis jeg presser for meget, får jeg så hæmorider? Og er det overhovedet nødvendigt? Det er jo for helvede en røv. Jeg er træt af, at alt skal være så rent, glatbarberet og photoshoppet«. Vi spørger, hvad der for alvor kan give Christoffer personlig uro i jernet: »En fræk udstråling og selvsikkerhed, det gør det for mig. Om han er tyk, tynd, brun, ung eller gammel er sgu’ lige meget. Faktisk er jeg blevet i tvivl om, om jeg også er til kvinder, for ofte føler jeg, at når man siger, man er bøsse, så er man sat i bås.

38

Vil ikke være bøsse

»Jeg gider ikke gå på homobar, og jeg gider ikke møde en venindes homoven. Jeg gider ikke tale om dametøj, og jeg gider ikke høre, hvor dejlige bøsser er, eller få ros fra heteromænd fordi jeg ikke er særlig feminin. En undersøgelse blandt unge viser, at man i dag har det fint med andre seksualiteter, men der er ikke flere der eksperimenterer med sex med eget køn. Sociologer mener, det kan skyldes, at alle ens venner står klar til at proppe en ned i en kasse, og det gider man ikke. Jeg er heller ikke bøsse. Jeg er en mand der har sex med mænd. Punktum. Det er ikke en livsstil, det er en sexlyst«. Samtalen kommer til slut ind på ‘pride’ som koncept, og vi spørger, hvordan Christoffer har det med et arrangement som Copenhagen Pride. »Faktisk er jeg imod det. Jeg synes, det er spild af penge at deltage, for pressen vil kun se mænd i dametøj og fyre i læder. Det giver mening med en pride i Kina eller andre steder, hvor det mere er en demonstration. Men hvorfor skal vores stat betale for et så ekskluderende arrangement? Jeg så meget hellere, at det var en sex-, kærligheds- og kønsparade, hvor alle var velkomne. Eller bare helt simpelt en fejring af den brede mangfoldighed«, afslutter Christoffer Ejby. Christoffer blogger om mænds sexliv sammen med skribenterne Jeppe Hald og Bjorn Dotzauer med flere på www.uroijernet.dk.


Army of Lovers om pride Svenske ‘Army of Lovers’ står bag massive 90’er-dansehits som “Crucified” og “Obsession”, og når pride-paraden 2013 er vel ankommet til Rådhuspladsen, går de på scenen som et af højdepunkterne ved årets pride-show. Hvad kan vi forvente af ‘Army of Lovers’ til Copenhagen Pride? København får et fuldt live-show med de genforenede ‘Army of Lovers’ - den eneste optræden i Skandinavien denne sommer. Hvad tænker I om begrebet ‘pride’ og hvorfor er det vigtigt? Copenhagen Pride og de øvrige pride-festivaler

i Vesteuropa er mere vigtige end nogensinde før, nu hvor parader og prides er blevet forbudt i Rusland og andre østeuropæiske lande. Samtidig bliver LGBT-personer i for eksempel Iran og Uganda henrettet for at elske mennesker af samme køn eller fordi de ikke passer ind i samfundets begrænsede normer. Hvad er det for et budskab, ‘Army of Lovers’ ønsker at sende ud i verden? At alle burde elske med alle over det hele - hele tiden.

39


4-13th October 2013

MIX

COPENHAGEN

LesbianGayBiTrans Film Festival Join us in celebrating the 28th MIX Copenhagen programme release Saturday 14th September kl. 17:00 @ Lidkoeb - Vesterbrogade 72B, 1620 Kbh. V

40

mixcopenhagen.dk


DET SKER UNDER

COPENHAGEN

PRIDE

2013 Copenhagen Pride handler om meget mere end paraden, som i år løber af stablen lørdag den 24. august.

Pride Square har åbent fra kl. 12.00 onsdag til fredag og fra kl. 11.00 på parade-dagen lørdag.

Pride-ugen starter allerede onsdag den 21. august, hvor Københavns Rådhusplads som vanligt bliver iklædt regnbuefarver og omdannet til Pride Square med masser af underholdning, fest, aktiviteter og pink shopping.

På de næste sider finder du et overblik over nogle af de særlige begivenheder, du ikke vil misse under Copenhagen Pride 2013.

41


ONSdag HIV i Musikken

Onsdag aften skydes pride-underholdningen for alvor i gang med Hiv i Musikkens store show live fra scenen på Pride Square som i år kommer til at stå ret meget i grand prix’ets tegn. Dette års værter er Stine Bruun og Martin Knudsen, kendt fra Cabaret i Tivoli og Wallmanns, og de optrædende er blandt andre: Simone Egeriis Vinder af "Scenen er din" i kategorien "Junior-sang" i 2004, og har senest medvirket i årets danske melodi grand prix 2013 med sangen “Stay Awake” der endte på en flot tredjeplads. Albin Ljungqvist & Bryan Rice Vil fremføre “Beautiful to me” som Bryan Rice skrev og Albin fremførte til melodi grand prix’et i år.

42

21 AUGUST

Jens Haack Tidligere saxofonist i bandet Moonjam, og mon ikke man kunne være heldig, at han fremfører den smukke, legendariske “Sarai” live på scenen? Sidsel Ben Semmane Ben Semmane Vandt Dansk Melodi Grand Prix 2006 med nummeret “Twist of Love”. Lotte Lisby Lisby Sang “Julian” i grand prix’et i år 2000, men måtte se sig slået af Brdr. Olsen. Er også med i danseorkestrene “Dansk Diva Jam” og “Miami”. ReChoired Rytmisk kor med hjemsted på Østerbro der vil tage udvalgte 80’er-hits under kærlig behandling. Med flere...


TORSDAG

22 AUGUST

DRAG NIGHT

En aften med massive mængder makeup og kunstigt hår, opkørte stiletter og stribevis af spydige bemærkninger. Værtinderne er de uforlignelige dronninger Miss OTB og Scarletta Jackson, og de vil forsøge at holde styr på Megan Moore, Miss Bonnie Honey, Rhea KaiKai og Diva Dean. Miss OTB One Tall Bitch - Danmarks højeste mandekælling med masser af kærlighed til kunstige øjenvipper og skræmmende store kostumer. Nyligt hjemvendt fra New York Pride, hvor hun indtog the Big Apple som en vaskeægte majestæt. OTB er den eneste rigtige dronning - prøv selv at google ‘Dragdronningens Nytårstale”.

Megan Moore Danmarks yngste drag queen og vinder af ‘Nattens Dronning 2012’. Megan Moore er ung og uskyldig, men alligevel altid klar på ballade. Hun er klar til at shake sin booty foran hele Rådhuspladsen.

BANKO & DANS

Fredag kl. 16.00 er der bøssebanko efterfulgt af "Fru Bugges Fredagsdans" kl. 17.30.

MR. GAY FINALE

Bliver det Lasse, Kenneth, Nils, Per, Daniel, Klaus, Kenni, Antoni eller Christian-Sebastian der løber afsted med titlen Mr. Gay 2013? Det bliver alt sammen afgjort på scenen fredag aften, hvor deltagerne blandt andet skal dyste i beachwear, underwear og formal wear, ligesom deres helt egne særlige talenter er med til at afgøre, om de bliver Danmarks næste Mr. Gay.

23 AUGUST

Miss Bonnie Honey Har aldrig vundet ‘Nattens Dronning’ på trods af gentagne forsøg, men har til gengæld vundet publikums hjerter. Og det synes hun er det vigtigste. Sidste års drag night skulle have været hendes afskeds-show, men på grund af den store kærlighed der mødte hende, tager hun et år mere. Måske kommer der dansere - måske ikke.

Diva Dean En af dronningerne fra showgruppen ‘Queentastic’ som i 2006 var med i det norske melodi grand prix med nummeret “Absolutely Fabulous”. Ansvarlig for det norske paradeshow under Oslo Gay Pride og stor fan af København og ikke mindst Copenhagen Pride.

FREDAG

Scarletta Jackson Var side 9-pige i 1982, Ugens Krøbling i “Ude og Hjemme og morgenbolledame hos Simon Spies. Nu er Scarletta endelig tilbage i Danmark efter 4 år som polsk knallertprinsesse i et cirkus.

Rhea KaiKai Den lille nye ‘drag’ på stammen. Hendes to lesbiske mødre, One Tall Bitch og Scarletta Jackson, har adopteret hende fra et tjekkisk børnehjem og kalder hende kærligt for “transepige”. Hun elsker at sætte fut i festen og har nok Danmarks længste ben.

43


O L RDAG Årets pride-parade afgår kl. 13.00 fra Frederiksberg Rådhusplads, og går via Allegade, Pile Alle, Vesterbrogade, Hammerichsgade og Vester Voldgade til Rådhuspladsen, hvor den forventes at ankomme mellem kl. 14.15 og 14.30. Når paraden er vel ankommet til Københavns Rådhusplads vil årets store Pride Show sætte et kæmpestort, festligt disco-punktum for årets Copenhagen Pride.

Pride Showet

Til at varme godt op under showet er det de to dj’s Jean Von Baden og Helle Zebitz der står for før-festlighederne. Efter en grundig opvarmning er der liveoptræden på scenen med blandt andet følgende kunstnere:

Ask Helga Showensemblet ‘Ask Helga’ som består af dametøjssangerinderne Conny Cool, Irene Borg og Lulu Bettina Halli Corell samt deres trofaste pianist Autoknudsen. Foruden ovenstående står også Diva Dean, Dancing Queen, Hera Björk, Sound, Megan Moore, Blitz Kidz, Zaine Fierce og Le Freak på plakaten.

Pride-gudstjeneste.

Årets pride-gudstjeneste finder sted i Trinitatis Kirke i centrum af København kl. 16.00, og vil blandt andet inkludere regnbuefarvede klokkespil.

Under Pride Week vil der ske meget andet end nævnt her, og en del arrangementer og events kommer til i ugerne op til priden. Dem kan vi af gode grunde ikke have med her. Derfor anbefaler vi dig at holde dig opdateret løbende på enten copenhagenpride.dk eller homotropolis.com, hvor programmet og festerne hele tiden vil være opdaterede og aktuelle.

44

25 AUGUST

NOTE

Zahra Den åbent lesbiske sangerinde der kun var 15 år gammel, da hun i 2011 vandt dansk X Factor som Sarah Skaalum Jørgensen.

S NDAG

Army of Lovers Legendariske festskabere fra hinsidan med masser af queer attitude og en notorisk forkærlighed for homomiljøet. Army of Lovers er prideshowets hovednavn, og de står også bag årets

officielle ‘pride anthem’, en 2013-version af superhittet ‘Crucified’ som naturligvis vil blive fremført for fuld volumen.

O

Paraden

24 AUGUST


Regnbueflag på busserne under priden Movias busser vil køre med regnbueflag lørdag den 24. august i anledning af Copenhagen Pride. På baggrund af et forslag fra SF i Københavns Borgerrepræsentation, bliver årets Copenhagen Pride også markeret af trafikselskabet Movia der varetager bustrafikken i hovedstaden. Movias bestyrelse har besluttet, at busserne kører med regnbueflag på selve parade-dagen lørdag den 24. august.

»Det må være nogle gamle, fordomsfulde mænd der sidder i Movias bestyrelse. De betaler ikke en krone til det her, og det er kun bestemte busruter, det drejer sig om. Hvad voldsomt er der i det? Det bliver en ommer for bestyrelsen«, siger Bjarne P. Nielsen, formand for Børne- og Ungeudvalget og medlem af SF. Regnbueflaget kommer til at sidde i højre side af busserne, altså hvor man stiger ind, mens venstre side vil flage med dannebrog.

Københavns Kommune havde oprindeligt foreslået, at regnbueflagene skulle vaje fra busserne under hele ‘pride-ugen’ fra ons-dag til søndag, men Movias bestyrelse mener, at det er “for voldsomt”.

ønsker alle en fabulous Copenhagen Pride

Enghavevej 58 | 1674 København V | 3132 3935 45


Regnbuefamilie på landet Mange af os kender det godt. Vi finder og erkender vores seksualitet eller kønsidentitet og får travlt med at flytte til storbyen, hvor valget ofte falder på København eller Aarhus. Det er her, der er et decideret miljø for seksuelle minoriteter, og det er her, vi typisk møder flest ligesindede og danner vores netværk. Men der er stadig masser af os der vælger storbyerne fra og danner et liv uden for metropolerne. Hvordan er livet som regnbuefamilie på landet, og bør man gøre sig særlige overvejelser, hvis man som utraditionel familie vil bo på landet? Homotropolis har mødt en regnbuefamilie i provinsen, for at høre mere om livet på landet. Katrine og Agnethe har været sammen i 5 år. De er gift, i midt-trediverne og har to børn sammen: Ingeborg på 3 år og Jens, der lige har rundet et år. Parret bor på en nedlagt landejendom med katte, høns og biavl og har boet der i 4 år. Selvom de begge er vokset op i større byer, og har uddannet sig i henholdsvis København og Silkeborg, har drømmen for begge kvinder altid været et liv på landet, hvor der er god plads til dyr, køkkenhave og hvor skoven er i nær afstand. Begge kvinder har fuldtidsarbejde og ligner egentlig

46

en helt traditionel kernefamilie - bortset fra at de er to kvinder, der har stiftet familie sammen. »Vi er en utraditionel familie idet Ingeborg og Jens har to mødre, men i bund og grund er vi vel som alle andre. Til dagligt tænker vi ikke på, at vi er anderledes end normalen. Vi tæn-ker mere, at vi er verdens heldigste kvinder, der har mulighed for at bo sammen, blive gift, få børn og bare få lov til at være som vi nu engang er«, fortæller Agnethe, når vi spørger ind til hendes oplevelse med at være regnbuefamilie i en mindre dansk by. Hun fortæller, at det har været utroligt positivt for dem at flytte på landet og giver et eksempel på den modtagelse, de har fået af lokalsamfundet: »Kort tid efter at vi købte ejendommen, blev vi gift. Vores kære nabo samlede beboerne i området, og sammen lavede de en æresport, selvom vi overhovedet ikke havde mødt dem på daværende tids-punkt. Det var stort, og det blev vi meget beærede over. Så følte vi os om nogen meget velkomne i det lille samfund. Udover det, inviterer vi hinanden til runde fødselsdage, og som en fast tradition holder vi Skt. Hans for vores naboer«.


Du skal gøre en indsats for at blive inkluderet Som tilflytter kender man ofte ikke det samfund, som man fremover skal være en del af, og mens man i de større byer kan læne sig op af café- og nattelivet for at opbygge et netværk, er det nogle andre midler, der skal tages i brug i et mindre samfund. »Hvis man som tilflytter ønsker at blive inkluderet i lokalsamfundet, er det eneste man kan gøre at møde op og gøre en frivillig indsats i foreningslivet. På den måde kommer man til at kende mange mennesker. Folk lærer hurtigt, hvem vi er, og vi ved, hvem de er. Ellers ville vi bare blive ‘familien med

to mødre og to børn’«, fortæller Agnethe, som efterfølgende understreger, at regnbuefamilier ikke bør gøre sig mange flere bekymringer end andre, hvis de overvejer at flytte til en mindre by, og hun slutter af med at afsløre, at de absolut ikke er den eneste regnbuefamilie der bor på landet. »Vi føler os bestemt ikke alene her i området som regnbuefamilie. Vi har gennem de sidste 4 år fået kontakt til 3 andre regnbuefamilier indenfor en radius af 10 kilometer. Vi er ikke alene, lige meget hvor langt man flytter ud på landet«.

47


Thomas Rode Andersen er køkkenchef på Restaurant Kong Hans Kælder i Vingårdstræde, og vi har spurgt ham, og han vil dele en opskrift der både er hot, fræk og lige til at gå til. Det ville han heldigvis gerne, og her får du derfor anvisninger fra en af Danmarks dygtigste gourmet-kokke på en thaigris der passer perfekt til lange sommeraftener. Thomas Rode Andersen udgav sidste efterår bogen "Stenalderkost - palæoopskrifter til det moderne menneske".

THAIGRIS til 4 personer

• 1 kg grisekød, gerne nakkekød • 2-3 fed hvidløg • 1-2 røde chilier efter temperament • 1 stængel citrongræs • 3-4 kaffirlimeblade • stødt koriander • revet skal og evt. saft af 2 økologiske lime • 5 cl risvin (eller sherryvineddike) • jordnøddeolie • 1 stor bakke danske San Marzano-tomater

• • • • • • • • • •

1 fast mango 2 pak-choi’er 24 forårsløg 1 dl cashewnødder jordnøddeolie 2 dåser kokosmælk ½ tsk fiskesauce 1 tsk tamarindpasta salt og peber ½ bundt frisk koriander

Skær grisekødet i strimler. Pil og hak hvidløget fint. Skyl chilien, fjern stilk og kerner og hak den fint. Bank citrongræsset og hak det fint. Hak limebladene. Bland kødet omhyggeligt med hvidløg, chili, citrongræs, kaffirlimeblade, koriander, limeskal, risvin og jordnøddeolie og lad det marinere i et par timer. Steg det marinerede kød på en rygende varm pande eller i en wok i 5-6 minutter, så det får farve, og hæld det i en skål. Skyl grøntsagerne og skær tomaterne i kvarter på langs, befri dem gerne for skind. Skræl mangoen, fjern stenen og skær kødet i lange både. Skær roden af pakchoierne og skær dem i 2-3 cm store stykker på skrå. Snit forårsløgene. Rist cashewnødderne i wokken, til de får lidt farve. Tilsæt herefter lidt jordnøddeolie og steg tomater, mango, pak-choi og forårsløg, uden at det får farve. Hæld kødet og dets saft tilbage i wokken og tilsæt til sidst kokosmælk, fiskesauce samt tamarindpasta og lad det hele småsimre, til kødet er mørt, og retten kogt sammen. Det tager ca. 30 minutter. Smag til med salt, peber og evt. lidt limesaft. Kom det hele i en skål. Skyl og hak korianderen (fjern stilken) og drys det over retten sammen med de ris-tede cashewnødder.

48


Hvis du nogensinde har vĂŚret i tvivl om hvordan regnbuer bliver til, sĂĽ giver denne fantastiske plakat fra 1976 dig svaret. Werbeagentur Robert Putz & Co. stĂĽr bag plakaten, som absolut fortjener at blive set.

49


KRIGEN MOD DEN HETEROSEKSUELLE VERDENSORDEN Queer Jihad udgav i forsommer-en en bog som samler alt det bedste fra gruppen siden opstarten i 2005. En krigserklæring mod den heteroseksuelle verdensorden er en meget rammende beskrivelse for den bog, som undergrundsgruppen Queer Jihad sendte på gaden den 31. maj. Bogen med titlen “Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker!”, er redigeret af Mads Ananda Lodahl, medstifter af Queer Jihad, og er en samling af tekster, flyers, billeder og collager fra begyndelsen i 2005 og frem til i dag. Den indeholder også mange helt konkrete råd og idéer til, hvordan man selv kan tage del i kampen i det daglige. »Røvhullet er den queer revolutions udgangspunkt. Det er det sted, alle er ligestillet. Alle har et. Og det er det næstmest følsomme sted på kroppen. Alligevel bliver det ikke nævnt nogen steder i seksualundervisningen. Det er så sindssygt tabubelagt, og der er ingen anden grund til det end at opretholde den heteroseksuelle verdensorden«, siger Mads Ananda Lodahl i et interview med Information. Bogen er på 304 sider, udgivet på Forlaget Solidaritet og koster 100 kroner. Den kan blandt andet købes online på proud.dk.

50


DEN FORBUDTE SEKSUALITET I den vestlige verden udkæmpes der hver dag afgørende slag for flere rettigheder for LGBT’er, og udviklingen går overvejende i positiv retning. Men det ændrer ikke på, at det mange steder på kloden er forbudt at udleve sin seksualitet eller kønsidentitet. I Danmark og en god håndfuld andre europæiske lande har homoseksuelle par nu ret til kirkelige vielser, og adoption er også blevet en mulighed for par af samme køn i de seneste år. I USA kæmpes der i dette minut en stædig kamp for lige rettigheder mellem kønnene med ægteskabsligestilling som et gloende hedt punkt på den politiske dagsorden. Frankrig har netop i år besluttet at indføre kønsneutrale ægteskaber og give par af samme køn mulighed for adoption. Kampen for ligestilling er en vigtig en at kæmpe, og hver en sejr bringer verdens LGBT’er et skridt nærmere den frihed og accept der stræbes efter - og mens den vestlige verden kæmper sine kampe, er der frihedskæmpere og aktivister i andre verdenshjørner, hvis kampe foregår med livet som indsats og kan synes næsten umulige at vinde.

Ifølge den internationale LGBTIorganisation ILGA kan man i 78 lande verden over retsforfølges på grund af sin seksuelle orientering, og i nogle lande har den forbudte seksualitet dødelige konsekvenser. Hæng dem, sten dem, prygl dem! Det kan godt være, du får et par chancer inden løkken strammes om din hals, og at du første gang du bliver afsløret i seksuel omgang med en person af samme køn i Sudan slipper “nådigt” og “kun” bliver straffet med prygl eller fængsel. Bliver du taget i ‘sodomi’ 3 gange i Sudan, vil du kunne blive hængt. I Iran straffes homoseksualitet også med døden, hvor metoden besluttes af den lokale Sharia-dommer. Stening med døden til følge fungerer også som afstrafning for “sodomi”. Har du f.eks. ‘man-on-man’-samvær i det afrikanske land Mauretanien, kan du risikere at blive stenet. Og er du en gift mand i Yemen, som tager et seksuelt skridt i den homoseksuelle retning er straffen også stening med døden til følge. Har du sex med en person af samme køn i f.eks. Yemen eller i en række malaysiske stater, kan du forvente en solid omgang piskeslag - en afstraf-

ningsmetode som fortsat benyttes i den virkelige verden anno 2013. I nogle lande, herunder Bangladesh, Myanmar og Pakistan, kan straffen for ‘same-sex action’ betyde et ophold for livet bag tremmer. Alt for mange sorte pletter Verdenskortets sorte pletter er mange og glemmes let, fordi nyhedsstrømmen fra mange af disse steder bliver besværliggjort af regimerne og de LGBT-fjendtlige regeringer. Samtidig er retssystemet i f.eks. Iran ofte aktivt med til at forfalske anklager, så det internationale samfund kan have svært ved at påvise, at man rent faktisk henretter mennesker alene på baggrund af deres seksualitet. Verdenskortet skæmmes stadig af alt for mange sorte pletter i 2013, og på de følgende sider kan du se, hvordan situationen ser ud globalt for homoseksuelle som tilfældigvis er kommet til verden i et land langt fra vores. Danmark har sine kampe der fortsat skal kæmpes og vindes. Det er vi alle enige om. Men når vi er færdige her, så er der en hel verden derude, hvor mennesker dør eller sygner hen i fængsler for blot at være sig selv. De må ikke glemmes. De har brug for vores støtte og hjælp.

51


BØSSER OG LESBISKES Greenland Alaska

Greenland

Iceland

Alaska

F Sweden 3 entities Denmark Lithuania Poland Ireland Netherlands Germany Norway

U. K.

Canada

Washington

Canada

Washington

Maine Wisconsin New Hampshire Vermont Massachussets Oregon New York Rhode Island Iowa Illinois Connecticut Nevada New Jersey Delaware Washington, D.C. Colorado Maryland California

Oregon Nevada California

19 states Canary

Federal District

FÆNGSLING 71 lande og 6 områder/delstater* Dødsstraf

Fængsling i op til 14 år

Fængsling i mindst 14 år og helt op til livstid

Fængsling på ubestemt tid/ landsforvisning

Uklart: Lovgivningen er ikke specifikt homofobisk men kan anvendes til at forfølge homoseksuelle.

Irak: Organiserede ikke-statslige agenter står bag forfølgelse / Indien: lovgivning afventer retskendelse.

"Propagandalov" der begrænser ytrings- og foreningsfriheden

FÆLLES ADOPTION 14 lande og 38 områder/delstater*

52

Mexico 10 states

Klart ringere alternativ til ægteskab Fælles adoption

Belgium

Lux.

Czech. Rep. Austria

Slov

Switzerland Slovenia Hungary Maine Croatia New Hampshire France Bosnia & Herz. Serb

Massachussets Rhode Island

Connecticut Portugal New Jersey Spain

Andorra

Italy

Mont. Kos Fyr

Albania

Delaware Maryland Gibraltar

Malta

Gree

Tunisia

Morocco Islands The Bahamas A l g e r i a Dominican Rep. Cuba Virgin Islands

C Libya

Federal District

Haiti Jamaica Mauritania Puerto Rico MAntigua a l &i Barbuda Belize N i g e r Cape Cape Verde St Kitts & Nevis Honduras Senegal St. Vincent Dominica Chad St. Lucia Guatemala Guatemala Gambia Grenada Burkina El Salvador El Salvador Barbados Faso Guinea-Bissau TrinidadBenin and Tobago Nicaragua Nicaragua Guinea Costa Rica Costa Rica Ghana Nigeria Sierra Leone Venezuela Venezuela Guyana Panama Panama Ivory Guyana Suriname Suriname Central Af Liberia Coast Togo French Guiana French Guiana Repub Colombia Colombia Cameroon Equatorial Guinea Congo Sao Tome & Principe Ecuador Ecuador Gabon Dem. R of the C Peru Peru Brazil Brazil

Jamaica

Haiti

Puerto Rico Belize Antigua & Barbuda St Kitts & Nevis Dominica Honduras St. Vincent St. Lucia Grenada Barbados Trinidad and Tobago

14 entities

14 entities

Angola

Z Bolivia

Bolivia Paraguay

Chile

Paraguay

Namibia

Chile Rosario

Rosario

Uruguay

South Africa Uruguay

Argentina Buenos Aires

ANERKENDELSE AF PAR AF SAMME KØN 31 lande og 35 områder/delstater*

Ligeværdigt eller næsten ligeværdigt alternativ til ægteskab

Coahuila

Argentina

ANERKENDELSE Ægteskab

U.S.A. 32 states

The Bahamas Dominican Rep. Cuba Virgin Islands

New York

Washington, D.C.

Colorado

19 states

Mexico Hawaii

DØDSSTRAF 5 lande samt dele af Nigeria og Somalia

Illinois

32 states

10 states

FORFØLGELSE:

Iowa

U.S.A.

Coahuila

Hawaii

Wisconsin

Europe: 41 countries and 10 entities Vermont

Buenos Aires

Bots


RETTIGHEDER PÅ VERDENSPLAN

ILGA, DEN INTERNATIONALE SAMMENSLUTNING AF LGBTI-ORGANISATIONER

Maj 2013

Finland

Iceland

www.ilga.org

Finland

Norway

U. K. Russia Russia Sweden Estonia Estonia 3 entities Denmark Latvia Lithuania Latvia d Belarus Poland Belarus Ireland Netherlands Germany Belgium Czech. Rep. Ukraine Europe: vakia Slovakia Ukraine Lux. Austria Hungary Kazakhstan Kazakhstan Moldova 41Moldova countries Switzerland Mongolia Mongolia Slovenia Croatia Romania Romania and 10 entities France bia Bosnia & Herz. Serbia Mont. Kos. Bulgaria Georgia s. Bulgaria Georgia Andorra North Kyrgyzstan North Uzbekistan Uzbekistan Italy Kyrgyzstan rom Fyrom Portugal Azerb. Korea Korea Armenia Armenia Azerb. Albania Spain Turkmenistan Turkmenistan Turkey Turkey Tajikistan Tajikistan ece Greece Japan Japan South South Malta SyriaGibraltar Syria Cyprus Cyprus China China Korea Korea Afghanistan Afghanistan Lebanon Lebanon Tunisia Israel Israel Morocco Iran Iran Iraq Iraq Ghaza Ghaza Nepal Nepal Jordan Jordan Canary Islands Kuwait Kuwait Pakistan Pakistan Bhutan Bhutan Algeria Libya Bahrain Bahrain Egypt Egypt Qatar Qatar Bangladesh Bangladesh Saudi Saudi Taiwan U. A. E. U. A. E. Taiwan Arabia Arabia Myanmar Myanmar Lao Lao Mauritania India India Vietnam Vietnam Oman Oman Mali Niger Sudan Sudan e Verde ThailandYemen Thailand Philippines Philippines Eritrea Yemen Eritrea Senegal Chad Gambia Burkina 6 cities 6 cities Cambodia Cambodia Djibouti Guinea-Bissau Djibouti Faso Benin Guinea South South Palau Sri Lanka Palau Sri Lanka Ghana Nigeria SierraEthiopia Leone Sudan Sudan Ethiopia Ivory Coast frican Central African Maldives Liberia TogoMaldives Brunei Brunei Aceh Province Aceh Province blic Republic Malaysia Malaysia Cameroon Somalia Somalia Singapore Singapore Equatorial Guinea Uganda Uganda Congo Kenya Kenya Sao Tome & Principe Indonesia Indonesia Rwanda Rwanda Gabon Seychelles Dem. Rep. Burundi Seychelles Rep. Burundi Congo of the Congo Nauru South Sumatra South Sumatra Kiribati Solomon Tanzania Tanzania Timor-Leste Timor-Leste Islands Papua New Papua New Samoa Guinea Guinea Tuvalu Comoros Comoros Malawi Malawi Angola Cook Islands Mozambique Mozambique Zambia Zambia

Nauru Solomon Islands

Mauritius

Madagascar

swana

Namibia

Cook Islands

Swaziland South Africa

Vanuatu

Mauritius Fiji

Madagascar

Botswana

Swaziland Lesotho

Zimbabwe

Samoa

Tuvalu

Vanuatu

Zimbabwe

Kiribati

Western Australia

Lesotho

Australia 8 states

Fiji

Tonga Australia

Norfolk Island Western Australia

8 states

New South Wales

Norfolk Island

New South Wales

Australian Capital Territory Victoria

Australian Capital Territory

New Zealand Tasmania

Victoria

New Zealand Tasmania

BESKYTTELSE

ANTI-DISKRIMINATIONSLOVE 65 lande og 85 områder/delstater* Lande som har indført en lovgivning der forbyder diskrimination på baggrund af seksuel orientering

INGEN KONKRET LOVGIVNING

* Disse lovgivninger omfatter lesbiske, bøsser, biseksuelle og seksuelle relationer og forhold mellem personer af samme køn. I visse tilfælde omfatter de også trans- og intersex-personer. Denne udgave af verdenskortet (maj 2013) er koordineret af Stephen Barris (ILGA). Design: Eduardo Enoki. Oplysningerne på kortet er hentet fra ILGA-rapporten ”State-sponsored Homophobia: a world survey of laws. Criminalisation, protection and recognition of same-sex love – 2013”, udfærdiget af Jingshu Zhu og Lucas Paoli Itaborahy og tilgængelig på flere sprog på www.ilga.org, ILGA retter en stor tak til de foreninger og grupper som har bidraget til den årlige opdatering og til Homotropolis for at facilitere en dansk version. 53

Tonga


TÆV OG TORTUR I LIBANON

En ny rapport fra Human Rights Watch påviser, at LGBT-personer i Libanon udsættes for både tortur og chikane af landets sikkerhedsstyrker. Libanesiske menneskerettighedsaktivister og LGBT-forkæmpere har igennem længere tid gjort opmærksom på, at homoseksuelle forfølges, mishandles og tilbageholdes uden grund af myndighederne. Den 30. april i år samledes over 100 mennesker foran justitsministeriet i Beirut for at protestere imod den hårdhændede behandling som LGBT’er udsættes for, og de mange eksempler på forfølgelse og tortur bliver nu yderligere underbygget i en rapport fra Human Rights Watch der blev offentliggjort 26. juni med titlen “En del af jobbet - mishandling og tortur af udsatte grupper på politistationer i Libanon”. Rapporten indeholder blandt andet et interview med ‘Nadim’ som blev anholdt i 2010, fordi hans bror var under mistanke for at sælge narko. Nadim blev både tæsket, truet og fik foretaget en anal-undersøgelse, også kendt som “the test of shame”, hvor en læge forsøger at finde bevis for, at en mand har haft sex med en anden mand. Der tjekkes for sædrester, og åbningen på anus måles. Jo større åbning, desto større sandsynlighed for at personen er homoseksuel. 54

»Betjenten spurgte, hvorfor jeg havde tekstbeskeder og numre fra homoseksuelle mænd i min telefon, og jeg spurgte ham, om det var forbudt at tale med bøsser, hvorefter han slog mig så hårdt, at mit øjenbryn flækkede. Jeg bønfaldt ham om ikke at slå mig i ansigtet, men det fik ham bare til at slå endnu hårdere. Han tvang mig til at underskrive en tilståelse, hvor jeg erkendte, at jeg dyrkede sex med mænd, alt imens han fortsatte med at slå mig. Efterfølgende tvang han mig til at tage tøjet af, og han så på mig og sagde “bøssesvin” og både truede og fornærmede mig«, fortæller Nadim i rapporten fra Human Rights Watch. Dagen efter kommer to nye betjente ind for at afhøre Nadim, og da han fortæller, at han var blevet tvunget til at tilstå, tager den ene betjent en tyk ledning som han slår Nadim over fingrene med. Efterfølgende får Nadim foretaget den kontroversielle anal-undersøgelse, men da ægen ikke kan konstatere, at Nadim har haft sex med en anden mand, bliver han løsladt og sat på fri fod igen. Nadims eksempel er langt fra enestående, og den 66-sider lange rapport fra Human Rights Watch er baseret på mere end 50 interviewpersoners oplevelser med de libanesiske sikkerhedsstyrker gennem de sidste 5 år.


Zahra om pride Hvad betyder ordet 'pride' for dig? Ordet pride betyder alt for mig. Det er godt at være stolt af sig selv, og den man er. Hvad tænker du om priden og det at LGBTmiljøet samles for at gå gennem gaderne en gang årligt? Jeg synes, det er godt, at vi holder sammen inden for miljøet og bakker hinanden op. Og fint hvis folk kan få et positivt syn på de homoseksuelle.

Enhjørninger og regnbuer på Roskilde Foreningerne LGBT Ungdom, Sabaah og BLUS gik sammen om at skabe ‘Unicorny Camp’ på årets Roskilde Festival - en regnbuelejr midt i den såkaldte ‘Dream City’ med masser af homofantastiske fester og særlige events under festival-ugen.

55


Fra skabslebbe til celeber rollemodel Den lesbiske designer Kara Laricks vandt sidste år programmet Fashion Star, en reality-pendant til Project Runway, hvor designere kæmper for at få deres brand ud i verden. Kara voksede op i en forstad til Kansas. Under sin opvækst kæmpede Kara ikke med sin seksualitet. Hun havde drengekærester, men undrede sig altid over, hvorfor hun ikke blev smaskforelsket i drengene som hendes veninder gjorde, men da hun i løbet af sin universitetstid fik en kvindelig kæreste, fik hun sig samtidig noget af en aha-så-deter-dét-her-jeg-er-gået-glip-af oplevelse.

måtte hun tænke kreativt og tilmeldte sig derfor tv-programmet Fashion Star for at sætte gang i karrieren hurtigst muligt. Allerede i første afsnit af Fashion Star besluttede hun sig for at tage et modigt udspring og fortælle verden om sin homoseksualitet, og Kara understreger både i programmet og i interviewet med os, hvor vigtige positive rollemodeller er under ens opvækst især, men også i det voksne liv.

Kara startede på universitetet på opfordring fra sin mor, der ønskede at hun valgte en sikker vej i livet og uddannede sig til et job med en fast månedsløn. Hun blev folkeskolelærer og havde sin daglige gang i klasseværelser med fødderne plantet solidt i skabet.

»Da Ellen Degeneres sprang ud på tv, kom jeg ud i virkeligheden. Hun var en rollemodel dengang og er det stadig i dag«, fortæller Kara og fortsætter:

Som folkeskolelærer havde Kara en kollega som ikke holdt igen med homofobiske bemærkninger, og det var med til at gøre, at hun ikke kom ud af skabet.

»Vi har alle behov for at se os selv i et positivt lys. Jeg er taknemmelig over at jeg nu kan være en rollemodel - ikke bare for LGBTQ-miljøet, men for alle der har en drøm og som beslutter sig for at følge den drøm«.

»Jeg var bekymret for, om jeg ville miste mit job, hvis jeg kom ud af skabet - og frygten levede måske mere i mit hoved end i virkeligheden, men det var en sand frygt på det tidspunkt«, fortæller Kara.

Kara er overrasket over den store støtte hun har modtaget fra tidligere elever, forældre og kolleger efter hun kom ud og spørger nogle gange sig selv, hvad hun var så bange for, og da vi afsluttende spørger ind til hendes holdning til pride svarer hun:

Kara kendte ikke umiddelbart andre lærere som hun kunne snakke med om det, og hun havde indtrykket af, at en åben lesbisk ikke var velkommen på lærerværelset og forblev derfor i skabet på sit job.

»Jeg mener, at pride er vores mulighed for at fejre alle de forhindringer som vi har overvundet for at kunne føle os godt tilpas, leve ærligt og åbent og udleve vores fulde potentiale«.

Efter 10 år som folkeskolelærer tog hun hul på sin livslange drøm og begyndte at designe. Grundet sit sene karriereskift

Du kan købe Kara Laricks nyeste kollektion hos Saks Fifth Avenue på www.saks.com

56


FOTO: WHEREDIDUGETTHAT.COM

57


Regnbuekrigerne i Gezi Park

Et af symbolerne på den massive folkelige modstand mod rydningen af Gezi Park i det centrale Istanbul blev regnbueflaget. Og det er der flere grunde til. Urolighederne i Tyrkiet med Taksim-pladsen og den nærliggende Gezi Park i Istanbul som omdrejningspunkt har på mange måder også været med til at tydeliggøre LGBT-aktivismen i landet og skabe uventede alliancer. På billedsiden var regnbueflaget ofte at finde midt i de fredelige protester, og de tyrkiske LGBT-aktivister var nogle af de første til at indtage Gezi Park i en fredelig protest imod planerne om at rydde det grønne område til fordel for et indkøbscenter. De tyrkiske LGBT’ers massive interesse og engagement i protesterne skal blandt andet ses i lyset af de mange udfordringer og manglende rettigheder som landets homoseksuelle og transpersoner kæmper med dagligt. Fra politisk side har hverken premierminister Erdogan eller regeringspartiet AKP endnu udvist vilje til at forbedre vilkårene for de tyrkiske LGBT’er, som stadig er meget langt fra at blive accepteret i samfundet. Det betyder, at lunten er kort og kampgejsten stor blandt de politisk engagerede LGBT-aktivister, og Erdogan har ingen good-will at trække på. Derfor bliver regnbueflagene hurtigt pakket ud, når utilfredsheden med regeringen skal manifesteres. De tyrkiske LGBT’er har helt enkelt alt at vinde. En anden grund til at ekstra mange regnbueflag fandt vej til Gezi Park er, at netop denne park er et af de mest kendte cruisingsteder, når mænd skal møde andre mænd. De sidste par år har myndighederne dog aktivt forsøgt at sætte en stopper for dette ved at fjerne mange af de buskadser som udgjorde praktiske skjulesteder. Samtidig har politiet i mere end et år patruljeret fast i parken for at forsøge at skræmme de homo- og biseksuelle mænd bort. En rydning af parken ville være et tab. Både symbolsk og rent praktisk. Under demonstrationerne på Taksim-pladsen og i Gezi Park er der også etableret positive forbindelser og overraskende alliancer blandt de forskellige grupper som alle har stået skulder ved skulder med ønsket om at skabe forandring. LGBT-grupperne har vundet både respekt og forståelse hos både hardcore fodboldfans og konservative, muslimske anti-kapitalister. Gezi Park har været med til at bygge broer og dialoger mellem vidt forskellige grupper, og LGBT-budskabet er blevet udbredt med regnbueflaget som altoverskyggende symbol.

58


Foto: Miguel Carminati

59


Jeg kom til at filosofere over, at jeg ikke kendte nogen åbent homoseksuelle ledere i Nykredit. Var det fordi, de ikke turde springe ud, eller blev de ubevidst sorteret fra på en eller anden måde?

60

bENTE OVERGAARD, KONCERNDIREKTØR, NYKREDIT


Hos nykredit behøver ingen gemme sig Nykredit er ikke kun en af Danmarks førende finanskoncerner, men også en af de virksomheder som går forrest i arbejdet med mangfoldighed og deltager i Copenhagen Pride. Homotropolis har taget en snak med koncerndirektør Bente Overgaard om den regnbuevenlige arbejdsplads. I elevatoren på vej op mod 7. sal i Nykredits hovedsæde ved Langebro i København, kan man ikke undgå at lægge mærke til, hvor lyst der er i bygningen. Den store glasfacade inviterer solskinnet ind, og kigger man ud, bliver man mødt med et imponerende panorama. På den ene side ligger Islands Brygge med havnebadet i front, og på den anden side er der nærmest fri udsigt over hovedstadens gamle tårne og spir. Vi træder ind på koncerndirektør Bente Overgaards kontor, hvor vi bliver budt velkommen med et stort, varmt smil af den kvinde som i høj grad selv har været med til at gøre Nykredit til en af Danmarks mest mangfoldige arbejdspladser. Vi vil gerne vide, hvorfor man som virksomhed bruger kræfter og ressourcer på at arbejde med mangfoldighed - og herunder især på LGBT’ernes trivsel. >>

61


»Nykredits mangfoldighedsarbejde går bredt, og seksuel orientering er bare et af områderne. Men baggrunden for, at vie netop dette område mere opmærksomhed er, at jeg på et tidspunkt kom til at filosofere over, at jeg ikke kendte nogen åbent homoseksuelle ledere i Nykredit. Var det fordi, de ikke turde springe ud, eller blev de ubevidst sorteret fra på en eller anden måde? Da jeg så også fik en mail og holdt et møde med en af vores ledere, Jakob Legård Jakobsen, som havde gjort sig nogle lignende tanker, blev jeg bekymret for, om vi havde et issue med det her. Derfor besluttede vi at opprioritere fokus på seksualitet«, fortæller Bente Overgaard som ikke kun sidder for bordenden når de store, strategiske forretningsbeslutninger skal træffes, men også er aktivt med i Nykredits interne mangfoldighedsnetværk. Ingen skal gå og gemme sig »Her hos Nykredit ønsker vi, at alle skal kunne udleve deres arbejdsliv uden at skulle tænke på, om man nu kan sige det ene eller det andet. Det vigtigste for os er at have en mangfoldig kultur. Der er ikke nogen der skal gå og gemme sig, hvis de ikke har lyst til at gemme sig. Vi vil have plads til alle. Vi kigger på kompetencerne: Hvad kan du, og hvad vil du? Det skal ikke være afgørende, om man er det ene eller det andet. Det er ikke relevant«, siger Bente med et blik i øjnene der tydeligt viser, at vi drøfter et emne som hun virkelig brænder for og tror på. Kort tid efter man havde besluttet at sætte mere fokus på LGBT-området, gik man internt i gang med at gennemgå og revidere personalepolitikkerne, så de inkluderede alle tænkelige konstellationer. Blandt andet fik lesbiske medmødre de samme barselsvilkår som andre forældre. Herefter besluttede man, at en af de måder man kunne give tydeligt udtryk for virksomhedens øgede fokus på seksuel orientering som et mangfoldigheds-issue, var ved at deltage i Copenhagen Pride.

om, at en klar og tydelig mangfoldighedspolitik har positive indvirkninger: »Jeg tror, det har en omkostning for en virksomhed, hvis man har medarbejdere som føler, de skal gå og ‘putte’ med noget. Det påvirker ens muligheder og rum, for at levere det bedste man kan. I forhold til rekruttering og fastholdelse tror jeg også det er positivt, for hovedparten af folk i Danmark vil godt have, at der er plads og rum på arbejdspladsen til at være sig selv«. »Vi er en erhvervsvirksomhed, der naturligvis har sit fokus på de økonomiske resultater. Men det er jo langt fra lig med, at vi ikke i enhver henseende kan se, at det er det rigtige at være mangfoldige. Og det gør vi, netop fordi vi skal have den her virksomhed til at skabe gode resultater. Så det hænger selvfølgelig sammen«, siger Nykredits koncerndirektør Bente Overgaard, inden vi takker for en rigtig god snak og tager elevatoren ned igen. Vi bliver budt på frokost i kantinen og får samtidig fornøjelsen af at hilse på Jakob Legård Jakobsen, Afdelingsdirektør hos Nykredit og en af de åbent homoseksuelle medarbejdere som kan fortælle os, hvordan det er, at være ansat i en virksomhed med så meget fokus på mangfoldighed. Copenhagen Pride et klart signal Jakob er selv en aktiv del af Nykredits interne mangfoldighedsnetværk, og han fortæller, at man mødes med jævne mellemrum på tværs af organisationen for at drøfte forskellige problemstillinger og idéer, og for at gennemgå de forskellige hovedområder inden for mangfoldighed, hvor LGBT’erne bare er en af dem, og se på om noget skal speedes yderligere op. Jakob går også selv med i Copenhagen Pride sammen med kolleger fra Nykredit.

»Da vi lancerede nyheden om, at vi gik med i Copenhagen Pride, blev det årets mest læste nyhed på vores intranet. Der kom mange kommentarer til det. Nogle få spurgte, hvorfor vi skulle gå ind i det, for de mente ikke, der var nogen grund til det, men hovedparten kommenterede, at de var stolte og glade for, at vi som virksomhed gik aktivt med«, fortæller Bente.

»Det betyder meget, at vi som virksomhed går med i priden. Det sender et klart signal om, at Nykredit vil det 100 %. Det sagde Bente også helt fra starten, at enten gør vi det helt, eller også gør vi det slet ikke. Det viser også, at man som virksomhed tør stille sig helt frem i front og sige: Det er det her vi gør nu. Indadtil, overfor medarbejdere, viser det også tydeligt, at man rent faktisk mener det«, forklarer Jakob Legård Jakobsen, der også er blevet positivt overrasket over, hvor mange af hans kolleger der vælger at gå med i Copenhagen Pride:

Mangfoldighed det eneste rigtige Vi drøfter lidt frem og tilbage om hvorvidt der er en økonomisk gevinst for en virksomhed ved at sætte fokus på mangfoldighed, men hos Nykredit er det ikke noget man har forsøgt at gøre op i kroner og øre, og heller ikke noget man har planer om at gøre. Koncerndirektøren er dog ikke i tvivl

»For to år siden, da vi gik med i priden for første gang, var vi omkring 30, og det var i virkeligheden meget imponerende. Sidste år var vi så 70-80 stykker som gik med, og måske vi endda bliver flere i år. Og det er altså både hetero- og homoseksuelle som vælger at gå med, hvilket jeg synes er fantastisk«, siger Jakob.

62


Målet er at blive en ‘naturlig del’ Snakken kommer ind på, hvordan man som medarbej-der i det daglige oplever og mærker, at Nykredit har en klar og tydelig mangfoldighedspolitik, og det er et spørgsmål som det kan være svært at give et konkret svar på. »I virkeligheden er det ikke noget, man nødvendigvis sådan går og mærker i det daglige. Men et af de områder, hvor vi tydeligt kan mærke resultaterne af at have en mangfoldighedspolitik er, når det på et tidspunkt bliver en helt naturlig del. I dag tænker ingen over, om det er en mand eller en kvinde der vælges til ledelsen, for det er ikke et issue længere. Og netop ‘køn’ er noget vi har arbejdet med i meget længere tid, end vi har med seksuel orientering. Så resultatet kommer i virkeligheden, når man har været igennem processen med at arbejde med mangfoldighed på et specifikt område og kommer ud ‘på den anden side’. Så bliver det en naturlig del, og noget man ikke længere tænker over«. Føler sig mere hjemme på jobbet Jakob fortæller videre, at Nykredits mangfoldigheds-politik også har mange positive afledte effekter på hele virksomheden, ligesom han heller ikke er i tvivl om, at det for ham

og mange andre, er med til at knytte tættere bånd mellem virksomheden og de ansatte. »Du bliver mere en del af den virksomhed du er ansat i. Du føler dig mere hjemme og er mere tryg. Når der er arrangementer, hvor man kan tage familien med, så er det meget nemmere at tage sin partner med nu. Man føler mere, man er en del af stedet og virksomheden, og det giver altså et øget engagement«. »Vi bliver også bedre til at tale sammen og tale åbent sammen. Når man skaber en kultur, hvor alle kan være sig selv, så skaber man samtidig en ærlighed og tillid kolleger imellem som betyder meget«, forklarer Jakob, og understreger også, at Nykredits fokus på mangfoldighed ikke handler om at springe med på en trend som er oppe i tiden: »Det her gør vi, fordi vi også gør det om 2, 5 og 10 år. Når man gør noget i Nykredit, så har man en ambition og vilje til at gøre det på den lange bane. Der vil hele tiden ske fremskridt og udvikling. Det er ikke bare sådan en fiks idé, vi har fået. Mangfoldighed er blevet en del af Nykredits kultur - og mangfoldigheden er kommet for at blive«.

Jakob Legård Jakobsen, AfdelingsDIREKTØR, NYKREDIT

63


Livemusik under regnbuen I midten af oktober inviterer Homotropolis alle musikelskere indenfor i Ideal Bar til “Under the Rainbow” - en femdobbelt livekoncert for fuld udblæsning med efterfølgende fest.

at sikre efterfesten, så er der lagt op til en fantastisk og unik aften, hvor det handler om musik og fest i alle regnbuens farver.

»Vi glæder os vildt meget, og det her lineup er simpelthen fantastisk. Ud over eget Homotropolis har i samarbejde med spille- materiale, så vil hvert band også fremføre stedet Vega arrangeret en helt særlig koncert deres fortolkning af en kendt homoklassiker, med overskriften “Under the Rainbow” som og det ser jeg virkelig frem til«, siger Helle finder sted lørdag den 19. oktober i Ideal fra Homotropolis. Bar. Indgangen koster bare 50 kroner, og så På plakaten står både Ashibah, Blød- følger der endda en øl med. Billetter vil punkt, Markussen & Raabo, Ankerdatter og kunne købes i forsalg på idealbar.vega.dk Bus Jane Janny, og med Jobbe Joller som eller i døren på selve aftenen. Plakaten for aftenens vært og dj Simon Witzansky til arrangementet kan du se til højre.

64


HOMOTROPOLIS PRESENTS Ashibah Ankerdatter Blødpunkt Bus Jane Janny Markussen & Raabo hosted by

Jobbe Joller afterparty with

dj Simon Witzansky

19.10.2013 I 20:00 Entrance: 50 DKK (incl. 1 beer) Ideal Bar , Enghavevej 40, Copenhagen

tickets: idealbar.vega.dk 65


66


Hypotetiske homopar skal bekæmpe fordomme Den franske fotograf Olivier Ciappa står bag en ny billedserie, hvor kendte personer af samme køn bliver portrætteret, som om de danner par. Fotoserien skal være med til at nedbryde fordomme og bekæmpe homofobi. Olivier Ciappa lader kendte ansigter og offentlige personer danne fiktive homopar i en fotoudstilling der havde premiere i juni måned i Paris. De fleste medvirkende på Ciappas billeder er selv heteroseksuelle, men de har indvilliget i at lade sig portrættere foran kameraet, som om de var i forhold med en person af deres eget køn, for at tage del i kampen mod homofobi. Olivier Ciappa fortæller til Homotropolis, at projektet er tænkt som et der skal udvikle sig over tid, og at han kontinuerligt vil finde nye kendisser og offentligt kendte ansigter, som har lyst til at tage del i kampen. Til efteråret er det planen, at udstillingen skal ud over Frankrigs grænser. Projektet skal ses som et modsvar til de mange protester der har været i Frankrig i forbindelse med indførelse af ægteskabsligestilling og homoseksuelles ret til adoption, og blandt de medvirkende i Olivier Ciappas udstilling finder man blandt andet skuespillerinden Eva Longoria og sangerinden Lara Fabian. På billedet til venstre er det de franske OL-svømmere Florent Manaudou og Frédérick Bousquet der har indvilliget i at lade sig fotografere sammen under bruseren. I virkelighedens verden danner Frédérick Bousquet par med Florent Manaudous søster.

67


oscar wilde homoforfatteren fra dublin

At irerne langt om længe er på vej til at tage Oscar Wilde til sig som homoseksuel forfatter, er tegn på, at tidligere tiders bandlysning af homoseksualitet har ændret sig til det bedre i Den Irske Republik. Af

Peter Kyhl Olesen

Dublin: Han er ikke sådan at komme uden om. Oscar Wilde. Siddende i Merrion Square Park på en stor granitsten iført en grøn jakke med røde opslag og med et nærmest kækt og provokerende udtryk i øjnene – som om han ville citere sig selv og sige: ”We are all in the gutter, but some of us are looking at the stars”. Som han sidder der, er det ikke umuligt at forestille sig, at han var arrogant, selvoptaget og forfængelig. Fra sin granitsten kigger Oscar ud mod sit gamle barndomshjem på Merrion Square 1, hvor han boede de første 20 år af sit liv. Han har ikke siddet her særlig længe. Det var i 1997, ferniseringen af skulpturen fandt sted. Det var Guinness Irland, der havde bestilt den – og hele arbejdsprocessen havde taget to et halvt år. Kunstneren bag skulpturen hedder Danny Osborne, og han havde undervejs i forløbet konsulteret diverse fagmænd fra hele verden for at kunne skabe en så livagtig figur som muligt. >>

68


Oscar Wilde blev født den 16. oktober 1854 i Dublin. Efter at have studeret på Trinity College, der ligger i Dublin, blev han optaget på universitetet i Oxford. Han flyttede fra sin fødeby, da han var 20 år. I 1880’erne bosatte Wilde sig permanent i London, hvor han giftede sig og fik to børn. Alt åndede tilsyneladende heteroseksuel familieidyl, og så alligevel ikke. Wilde fandt ikke nogen ophidselse i det seksuelle forhold til sin kone, og han begyndte at dyrke sin interesse for unge mænd, både elskere – men også trækkerdrenge. ”Der findes et ukendt land fyldt af fremmede blomster og tunge parfumer (…) et land, hvor alle ting er fuldkomne og giftige,” skrev Oscar Wilde i et brev til en bekendt. Efter udgivelsen af ’The Picture of Dorian Gray’(på dansk ’Billedet af Dorian Gray’) i 1891 mødte Oscar Wilde den 16 år yngre Lord Alfred ’Bosie’ Douglas, og de indledte et stormombrust forhold. Parret blev også mødt med kraftig modstand fra bl.a. Alfreds far, der i 1894 offentligt anklagede Wilde for homoseksualitet. Wilde var på sin kunstneriske karrieres tinde, da han samme år besluttede at sagsøge sin svigerfar. Han tabte efterfølgende retssagen grundet det officielle Englands strenge syn på homoseksualitet og blev i 1895 dømt to års straffearbejde for homoseksuelle handlinger i et af de værste tugthuse. Det var landets strengeste straf. Opholdet i tugthuset knækkede Wilde psykisk og fysisk. Mens retssag og fængselsophold stod på, gik Oscar Wilde fra at være grænseløst beundret til at være grænseløst foragtet blandt mange. Efter sin løsladelse flyttede Wilde til Frankrig og forsøgte uden succes at genoptage sin forfatterkarriere under pseudonym. Han måtte hutle sig igennem tilværelsen som en paria. Oscar Wilde døde den 30. november 1900 som følge af hjernehindebetændelse, og han ligger begravet på Père Lachaise-kirkegården i Paris. Kilde: www.denstoredanske.dk FOTO: MARK HEARD

69


Han stod model til skulpturens hoved. For at gøre skulpturen så livagtig, effektfuld og ukonventionel som muligt er den flankeret af to søjler, hvor forskellige irske kunstnere, politikere og andre kendisser hver har fået lov til at vælge ét blandt Wildes mange citater, som de kunne relatere til. Eksempelvis valgte den homoseksuelle senator David Norris, der stillede op til det irske præsidentvalg i 2011, citatet: ”A thing is not necessarily true because a man dies for it”. Helt, martyr og homo At Oscar Wilde-statuen først blev opført i slutningen af det tyvende århundrede er en god illustration af den udvikling, billedet af forfatteren har undergået i det irske samfund igennem de seneste mere end hundrede år.

der dog blødt noget op, og Oscar Wilde begyndte nu at nyde anseelse i kraft af sine kunstneriske meritter. Men den katolske kirkes bandbulle mod homoseksuelle gjorde, at der ikke var levnet plads til at betragte Wilde som en kunstner og et menneske, der var til sit eget køn. Overskud vejen til velvilje Éibhear Walshe, der er lektor ved University College Cork, udgav i 2011 bogen: ’Oscar’s Shadow: Wilde, Homosexuality and Modern Ireland’. Heri peger han på flere faktorer, der har bidraget til, at irerne langsomt har taget Oscar Wilde til sig som homoseksuel.

»De vigtigste årsager til ændringen i synet på Wilde som homoseksuel er, dels at den katolske kirkes kontrol over den offentlige moral er hørt op, dels at homoseksualitet blev lovliggjort i 1993, hvilket har været medvirkende til, at der Oscar Wilde har nemlig ført en omskiftelig tilværelse hos nu er en synlig og selvsikker homoseksuel bevægelse her i sine landsmænd, og hans navn og skæbne har været brugt landet«, siger Walshe og fortsætter: »Og så har det boom, og benyttet i forskellige sammensom Irland oplevede under den hænge – alt efter hvordan og keltiske tigers opblomstring, haft hvorledes han nu har passet ind. enormt stor betydning for, at vi i 1990’erne fik en gigantisk økoden katolske kirkes I perioden efter hans retssag i nomisk saltvands-indsprøjtning, bandbulle mod midten af 1890’erne og indtil og den øgede velstand har homoseksuelle gjorde, det første årti af det tyvende årværet med til at øge tolerancen hundrede var det ikke Wildes over for homoseksuelle«. at der ikke var levnet homoseksuelle eskapader, irerne plads til at betragte forholdt sig til. Det, som fyldte De sociale, politiske og kulturelle og forargede beboerne på Den ændringer, som den keltiske tiger Wilde som en kunstner Grønne Ø, var hvordan deres med sig, har givet plads til, og et menneske, der var førte landsmand var blevet behandlet at Oscar Wildes homoseksualtil sit eget køn. af englænderne, som igennem itet siden slutningen af halvfemårhundreder havde haft magten serne har spillet en betydeligt i Irland. Retssagen og det efterstørre rolle i hans landsmænds følgende fængselsophold var syn på ham. Det er nu alment for irerne et eksempel på, hvordan englænderne straffede accepteret, at det var en del af den verdensberømte folk, der som Wilde udfordrede den herskende klasse med forfatters liv. sit kunstneriske – og kontroversielle – virke. Wilde blev betragtet som en helt. I 2008 udgav den irske filosof Brian Lacey en større historisk og kulturel disputats om ’lesbiske og bøsser i irsk historie’, I årene op til og under Påskeoprøret, Uafhængighedskrigen og Oscar Wilde var både på forsiden og hovedpersonen og Den Irske Borgerkrig i perioden 1916-1922 blev han i selve disputatsen. Lacey konkluderede blandt andet: ”Os’nationaliseret’ og fik status af at være en sand irsk rebel car Wilde er et midlertidigt ikon for det 21. århundredes og martyr – igen på grund af hans skæbne og den efterføl- Irland. Ud over den berømmelse, han har som forfatter og gende vanære, der fulgte af ’hans modstandskamp’ mod på baggrund af sin klogskab, har Wilde enhver ret til at englænderne. Han var derfor populær i sit hjemland. blive husket som homomartyr og helt, fordi han ikke løb væk fra de anklager, der blev rettet mod ham.” Fra starten af 1930’erne og de næste to årtier var Irland indhyllet i et stærkt konservativt katolsk styre, hvor Wilde Planen om parken ikke hørte med til favoritforfatterne. Officielt hed det sig, At træerne dog ikke vokser ind i himlen, viser forløbet omat hans værker ikke passede ind i det irske samfunds kring omdøbningen af Merrion Square Park, hvor Wildegældende normer. statuen står. Indtil 2010 hed parken Archbishop Ryan Park I den efterfølgende lange periode frem til 1990’erne, blev efter sin grundlægger.

70


Dublins byråd besluttede, at parken skulle have navneforandring på grund af flere pædofiliskandaler, der havde ramt Dublins bispedømme. Kirken var af gode grunde faldet i unåde hos Dublins beboere. Blandt flere forskellige forslag til et nyt navn til parken, blev der også luftet en idé om at kalde den Oscar Wilde Garden. I den meget intensive valgproces stemte 219 lokale beboere for at opkalde parken efter Wilde, mens 45 i stedet satte krydset ved Merrion Square Park. Til trods for det åbenlyse folkelige ønske, trumfede byrådet igennem, at parken skulle hedde Merrion Square Park. Éibhear Walshe konstaterer i sin bog ’Oscar’s Shadow’, at parken er det eneste sted, hvor Wilde mindes, og at der ikke findes nogen offentlige faciliteter i Dublin, som er opkaldt efter ham. Så her var der en gylden mulighed for at ændre på dette. Afgørelsen viser ifølge Walshe, at Dublin stadig skal være flov over en af sine mest talentfulde sønner. Politikerne var ikke klar til at opkalde en park efter en homoseksuel person. Dublins Wild(e) gaylife Selvom der i dag er et større irsk fokus på Oscar Wildes homoseksualitet, bliver han som sådan ikke brugt som et PR-blikfang, når Dublins LGBTQ-miljø skal tiltrække turister fra det lyserøde segment til hans fødeby. Han har meget lidt indflydelse på byens homomiljø, men bliver af samme miljø anset for et ikon. Så helt usynlig er han trods alt ikke. Sidste sommer åbnede Wilde Bar & Venue i Dublin, og der blev dengang ikke lagt skjul på, at ’det var den berømte og oftest kontroversielle forfatter Oscar Wilde’, der havde lagt navn til nyskabelsen i Dublins homomiljø. Ifølge stedets ejer Julian Benson skulle Wilde Bar & Venue både være stedet for heftige og dekadente fester, glimt og glitter – men også for fede hverdagsevents som shows, sing-along og cocktailaftener. Kort sagt et sted, der både skulle være nyskabende og ose af eksklusivitet. Noget kan dog tyde på, at Julians idé ikke passede de irske homoer – eller så var det for svært at åbne en ny homoklub i Irland midt i en tid med recession. The Wilde Bar & Venue drejede i hvert fald nøglen om i starten af i år. Alt for dyrt og alt for snobbet, lød folkets dom.

faldt på liljen – og så Oscar«, fortæller Brian Merriman, der for ti år siden var med til at starte homoteaterfestivalen i den irske hovedstad – en festival, der i dag er den største af sin slags i verden, og hvis mål er at tiltrække nye stemmer til teateret. »I 2006 besluttede vi os for at bruge Wilde i vores promovering af festivalen sammen med den grønne lilje, som vi også havde brugt de første år. Wilde var som oftest en del af konteksten, når den forbudte homoseksualitet blev diskuteret i Irland op igennem det tyvende århundrede, så derfor besluttede vi at udnytte koblingen mellem Wilde og Dublin ved at bruge ham i vores logo«, siger Merriman og konstaterer: »Det virkede. Pludselig så vi turister posere ved siden af vores joviale billede af Wilde, og vi så flere heteroseksuelle til vores festival, fordi vi gav dem et logo, de kunne relatere til«. Taknemmelig over Wilde De første år brugte International Dublin Gay Theatre Festival den grønne lilje og et motiv af en topløs ung mand som logo, hvor sidstnævnte tydeligvis faldt i bøssernes – men ikke i de heteroseksuelles smag husker Brian Merriman. »Og da målet med vores festival er at kunne rumme alle, blev vi nødt til at ændre vores logo«. Brian fortæller, at grunden til, at valget faldt på en grøn lilje, på den ene side var, at det var vigtigt at symbolisere irskhed – men på den anden side også, at homoseksuelle mænd på Wildes tid gik med liljer i knappehullet for at kunne genkende hinanden. Desuden hedder romanen, der outede Wilde faktisk ’Den Grønne Lilje’. »Her i 2013, hvor vi kan fejre tiårsjubilæum for vores festival, er det samtidig tyve år siden, at homoseksualitet blev legaliseret i Irland. Det irske samfund har i rivende hast udviklet sig i positiv retning, hvad angår homoliv, siger Brian og konstaterer: »Vi er fortsat meget taknemmelige over Oscar, fordi han har givet os sprog og billeder til at fortsætte diskussionen om homoliv og homokultur inden for rammerne af et mainstreamsamfund«.

Wilde og den grønne lilje Men selvom Dublins flamboyante bysbarns navn ikke længere sættes i forbindelse med et LGBTQ-sted, gør hans metier ham synlig andetsteds. På reklamer for International Dublin Gay Theatre Festival ses Oscar Wildes silhuet i baggrunden, mens han holder en stor grøn lilje. »Det er bestemt ikke et tilfælde, at valget

71


regnbue cupcakes

72


Det er altid sjovt at være kreativ i køkkenet, men fordel dejen ligeligt i 6 små skåle. hvad nu når man har lyst til at lave noget super gay, Nu er det tid til at farve hver dej i regnbuens 6 farver: men måske ikke er helt skarp på bagevægten? Homotropolis har testet verdens letteste regnbue-cupcakes, og hvis vi kan finde ud af det, så vil vi mene, at du også kan. Det kræver på ingen måde det store kulinariske geni at mikse ingredienserne sammen, og det tager ikke meget længere tid end at rende ned til bageren for at købe den efterhånden ret brugte kanelstang. Vi er 'all excited' over hvor meget regnbueglæde man kan få ud af en pakke AMO Cupcake-blanding og masser af frugtfarver.

Du skal bruge:

1 (eller flere) pakke hvid kagemix til Cupcakes. Vi brugte AMOs Cupcake Mix, men du kan helt sikkert også bruge andre. Frugtfarve (gerne minimum rød, blå, grøn, gul) Cupcake-forme hvis de ikke følger med Tip: Vil du gøre dine cupcakes ekstra lækre, så smid lige lidt hakket hvid chokolade ned i dejen.

Sådan gør du:

Skål 1 - lilla: Tilsæt 9 røde og 6 blå dråber til dejen Skål 2 - blå: Tilsæt 12 blå dråber til dejen Skål 3 - grøn: Tilsæt 12 grønne dråber til dejen Skål 4 - gul: Tilsæt 12 gule dråber til dejen Skål 5 - orange: Tilsæt 12 gule og 4 røde dråber til dejen Skål 6 - rød: Tilsæt 18 røde dråber til dejen Sæt cupcake-forme på en bageplade. Fordel den lilla dej ligeligt i alle formene. Læg derefter et lag blå dej efterfulgt af grøn, gul, orange og rød. Når du har lagt et nyt lag, så fordel det blidt med bagsiden af en ske, så det dækker den underlæggende farve. Bag så dine cupcakes, som pakken foreskriver. Lad kagerne køle af inden du fordeler den medfølgende creme på toppen, som du kan farve efter ønske med frugtfarven. Hvis du selv skal lave topping, så bare bland 250 gram usaltet smør og 250 gr. flormelis sammen. Og måske et par teskefulde vand. Farv det med et par dråber frugtfarve i den ønskede farve. Voilá – imponér dine venner og familie med disse farverige pride-bomber.

Inden du starter, så sæt gang i den glade playlist og skænk dig en god kop kaffe eller et glas koldt rosévin. Bland din kagemix sammen som forklaret på pakken og

73


Ombord p책 Olivia N책r minoriteten er majoriteten

74


I en verden, hvor alle var lige, ville pride og kamp for ligestilling være overflødige. Minoriteter ville færdes på gaderne uden at bekymre sig om omgivelsernes holdning til deres afvigelser fra normen, og når man tog på ferie, ville man hverken skulle bekymre sig om hadforbrydelser, skæve og lidt for nysgerrige blikke, fordømmende religioner og kulturer - og man ville i det hele taget kunne være sig selv.

Den verden lever vi desværre ikke i endnu, men for 23 år siden besluttede en gruppe kvinder at forsøge at skabe den: »Vores mål var at skabe et sikkert, frit, inkluderende miljø for lesbiske på ferie. Mange af de gæster som rejser med os er sprunget ud overfor familie, venner og kolleger på jobbet, men de føler sig ikke helt trygge ved at være sig selv på fremmed grund«, forklarer Judy Dlugacz, som er grundlægger af Olivia Travel, der har arrangeret skræddersyede ferier for lesbiske siden 1990. Judy har været forkæmper og aktivist siden sine teenage-år, og i 1973 grundlagde hun sammen med 9 andre kvinder pladeselskabet Olivia Records, som udelukkende specialiserede sig i kvindelige kunstnere. Det viste sig at være en god beslutning, for Olivia Records blev et af pladeindustriens førende uafhængige selskaber og skabte samtidig nye, banebrydende muligheder for kvindelige musikere. >>

Judy Dlugacz (på de 3 billeder) grundlagde i 1973 Olivia Records sammen med 9 andre kvinder. 75


I 1990 rettede Olivia rampelyset mod nogle af sine største navne og arrangerede sin første koncert på et cruiseskib. Konceptet var en stor succes, og en ny idé var født: Olivia Travel. Men den nyudklækkede rejsearrangør blev mødt af udfordringer da de begyndte deres søgen efter et cruise-selskab som havde lyst til at arbejde sammen med dem. »Vi kunne ikke finde nogen der ville have en gruppe lesbiske ombord. Selskaberne var bange«, fortæller Judy.

»Olivia skiller sig meget ud fra andre rejsearrangører. Vores underholdning og aktiviteter er skræddersyet til lesbiske, og vi sørger for at købe os ind på hele resortet eller cruise-skibet«, fortæller Judy. I år kunne Olivia fejre 40-års jubilæum, og kvinderne bag glæder sig til fortsat at skabe frirum for lesbiske kvinder i mange år fremefter. Du kan læse mere om Olivia og finde kommende rejser på www.olivia.com.

Endelig lykkedes det til sidst at få den første rejse stablet på benene, og Olivia stævnede ud mod Bahamas i 1990 med 600 kvinder ombord. Siden da er det blevet til mere end 150 lesbiske krydstogter for i alt 175.000 kvinder, og hvert år kommer nye til - både nye gæster og nye destinationer.

In the city of Copenhagen - close to Tivoli Gardens and the Town Hall Square

Farvergade 15 • 1463 Copenhagen K Tel 33918280 • Fax 33918290 762pm- 12pm, sat from 12 pm Mon-fri www.reinwalds.dk • reinwalds@reinwalds.dk

Reinwalds changes menu every month with basic emphasis on the very best produce of four seasons. The cousine is Classic French and Danish modern. See the menu at www.reinwalds.dk


Jim Lyngvild Hvilken betydning har ordet ‘pride’ for dig? Det klinger egentlig lidt hult, for pride er noget man trækker ned over hovedet, for selv at tro på man er god nok. Pride skal ikke komme udefra, men indefra. Måske skulle priden omformuleres til mangfoldighedsfesten?

om pride

Hvad tænker du om Copenhagen Pride og det at LGBT’erne samles en gang om året for at gå sammen gennem København? Det er egentlig en underlig situation at skulle fortælle folk, at “vi er gode nok”. Det behøver jeg altså ikke gå gennem byen for at bevise, men fred være med dem der gør. Jeg mener bare, at vi ALLE skal stå sammen, og invitere ALLE ind der falder uden for “normen”. Hvilke udfordringer mener du er de største for LGBT’erne anno 2013? At vi er blevet for mainstream. Er der overhovedet brug for en pride? Deltager du selv i priden i år? Ja, jeg er vært for festlighederne inde på Rådhuspladsen, men det er jeg kun, fordi der deltager mange mennesker. Priden må aldrig blive en bøsse/lesbisk fest. Jeg glæder mig altid til at være sammen med så mange glade smil på en gang. UPDATE: Den 15. juli afbrød Copenhagen Pride og Jim Lyngvild samarbejdet. Jim er derfor ikke vært i år.

77


78


Zagreb Pride 2013 15.000 mennesker gik med i prideparaden i den kroatiske hovedstad Zagreb den 15. juni 2013. »Det var den største parade i de 12 år vi har afholdt Zagreb Pride«, fortæller Marko Jurcic, der er koordinator for priden. »Vores slogan i år var “dette er et land for os alle”, fordi vi lige nu står overfor en fjendtlig og radikal politisk bevægelse der henter stærk støtte fra den katolske kirke.

De har nu indsamlet underskrifter nok til at kunne gennemføre en afstemning, hvor de vil forsøge at få forfatningen ændret, så ægteskab mellem par af samme køn bliver forbudt ved lov. Forfatningsdomstolen har magten til at afvise et sådant forbud, men det virker ikke sandsynligt, at de vil gøre det. Og i mellemtiden planlægger den nuværende kroatiske regering at indføre registrerede partnerskaber for par af samme køn inden udgangen af 2013«, forklarer Marko Jurcic. FOTO: MARK HEARD

79


BLÅ BLINK PÅ PRIDEN

Der vil være flere uniformer end normalt i årets prideparade, da beredskabet har besluttet at gå samlet med for at vise mang-foldighed og imødekommenhed. Politiet, brandfolk, ambulancereddere og ansatte i forsvaret har i år besluttet at slå sig sammen og gå med i pride-paraden i København den 24. august. Under overskriften “Blå Blink på Priden” vil de forskellige dele af beredskabet i år gå med i Copenhagen Pride for første gang. Både for at signalere, at man som branche lægger vægt på mangfoldighed, men også for at vise, at der er masser af imødekommenhed og respekt for forskelligheder bag uniformerne. Fra offentlig side er det ikke kun beredskabet der i år for første gang vælger at gå med i priden. Også Københavns Kommune har valgt at møde op med egen paradevogn den 24. august, på baggrund af et forslag fra SF.

Gate 18 - Københavns nye gay-sauna med bar Gate 18 Istedgade 18 kld. 1650 København V www.gate18.dk Entré kr. 60 DKK Sauna +20 DKK

Kig også forbi Body Bio Kingosgade 7 1623 80 København V


Hvad betyder ordet ‘pride’ for dig? Englænderne kan altså ét eller andet med ord. Pride er jo et fedt engelsk ord der betyder "stolthed". Et ord der smager godt. Et ord der kan være både tungt og let. Et sværd til at forsvare sig med - eller et åg der tynger dig og kan tvinge dig i knæ. For man skal ikke være FOR stolt - det kan hæmme éns liv. Men jeg tror jo på, at man skal være stolt af den man er som udgangspunkt. Uanset hudfarve, køn, seksualitet, religiøst tilhørsforhold eller ej. Og med stolthed over én selv tror jeg på, det bliver lettere at acceptere andre - og forstå og rumme forskellighed. At være "ligeglad" med andres valg.... Så fejring af stolthed over sig selv er også en fejring af retten til forskellighed og mangfoldighed. Hvad tænker du om priden og det at LGBT-miljøet samles for at gå gennem gaderne en gang årligt? Jeg synes, det er fantastisk, at der er denne mulighed for at feste og fejre. For i mine øjne handler det netop om at fejre kærligheden på kryds og tværs - uden at lade sig begrænse af andres fordomme eller egen frygt. Og så er det en demonstration af livsglæde. En chance for at føle sig som en samlet flok - at høre til tror jeg. Ligesom det så også bare er en god anledning til en god fest og at slippe hverdagens pligter lidt og vise studenterne, at man godt kan holde den slags fester HVERT år og ikke kun når man får en hue på.

Foto: Henrik Ohsten/TV 2

Hans Pilgaard om pride Det er også en dag, hvor man opdager HVOR vide rammer der egentlig er for dårlig tøjsmag, ha ha..... Hvilke udfordringer mener du, at LGBT'erne i Danmark står overfor i 2013? I forbindelse med Pride i London, hvor jeg har boet de sidste 3 et halvt år, så jeg en t-shirt, som jeg egentlig synes sagde det meget simpelt og enkelt: "Some people are gay - get over it". Der er stadig et stykke vej dertil - men jeg tror på, vi kravler den rigtige vej. Og ville ønske vi endte dér - "get over it". At det en dag simpelthen var uinteressant. Jeg synes jo stadig, der er en del udfordringer i forhold til, at alle mennesker bør behandles ens i vores samfund uanset seksualitet. At det ikke spiller en rolle for din placering i samfundet, hvem du vælger at ligge i ske med. Men der er jo stadig et stykke vej at gå. Nu så man voldsomme protester i Frankrig mod vielser af homoseksuelle - og jeg må indrømme, at jeg kan mærke, der stadig er lang vej - men vi skal tro på det. For jeg tror også, du stadig finder den slags følelser i Danmark. Jeg forstår bare ikke, hvad det er ved homo-vielser der "truer" de såkaldt "almindelige" ægteskaber mellem en mand og en kvinde. Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg tror måske det er vigtigt at se på hate-crimes - som jeg er bange for er mere udbredt i det skjulte, end vi er klar over. Det er uacceptabelt, at folk ikke kan gå i fred - uanset hvem de vælger at gå hånd i hånd med.

81


AY D N H M O1 9 T PRIDE

KICK

OFF

AY D S T U E0 T H 2

WE DN ES DAY 21 ST

GLAM &

GLITTER

PRIDE

NIGHT

MOVIE NIGHT

PRIDE

S AT U R DAY 2 4 T H P A R A D E GIANT STREET PARTY

THU RS 2 2 N DDAY

PRIDE

FR I 2 3 DAY RD INTERNATIONAL

PRIDE PARTY

WEEK

S U N D AY 2 5 T H P R I D E A F T E R PA R T Y

OPEN 15.00 @ STUDIESTRÆDE 12 J A I L H O U S E C P H . D K / P R I D E / 82


83


Blå fordele?

Book en Blå time, og hør, hvad vi kan tilbyde dig. Vi vil gerne gøre det så attraktivt som muligt for dig at være kunde i Nykredit. Derfor får du adgang til en række fordele, der matcher dine behov - med udgangspunkt i din økonomis omfang og kompleksitet. Vi kalder dem Blå fordele. Og de spænder fra attraktive renter til særlige ydelser, services og specialistbistand, der styrker dine økonomiske muligheder. Start med at booke en Blå time på nykredit.dk, eller kig forbi din lokale Nykredit, og hør mere om, hvad du går rundt og går glip af.

Homotropolis Pride Issue 2013  

Mød repræsentanter fra alle dele af regnbuen i årets officielle pride-magasin. Blandt andre Hans Pilgaard, Jim Lyngvild, Ole Santos, Margare...

Homotropolis Pride Issue 2013  

Mød repræsentanter fra alle dele af regnbuen i årets officielle pride-magasin. Blandt andre Hans Pilgaard, Jim Lyngvild, Ole Santos, Margare...

Advertisement