Den eksklusive villa fra 1924 er gennemrenoveret med stor respekt for de smukke og originale detaljer. Alt er stilfuldt udført i de lækreste materialer. Stemningen i villaen er fantastisk. De højloftede stuer, den smukke svungne trappe og de mange originale detaljer er på én gang betagende og stilmæssigt imponerende. Hele huset emmer af god stil, og der er for alvor kræset for de indretningsmæssige detaljer. Nøgleordene for denne bolig må være lys, luft og skønhed.