Page 1

Alt skal måles og vejes: Hvordan performer du som borger i ”Forretningen Danmark”? Jørgen Carlsen gør status

s. 1

”Jeg tror, at vi som samfund bundvender” Afgående formand Helga Kolby Kristiansen Højskolerne i offensiven: Vi har positiv indflydelse på økonomien

maj 2014

siden 1876


s. 2

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 47

Dannelse er udemokratisk Interview med Rune Lykkeberg

Værdi, stakit, kasket Højskolernes værdigrundlag ligner en banks

s. 1

Ukonkrete Uffe Status efter et år på taburetten

november 2012

siden 1876

maj 2014


INDHOLD maj 2014

s. 4 Leder Angsten for at tabe s. 5 Til tiden Skuffelse over kombineret Ungdomsuddannelse

Hvordan performer du som borger i ”Forretningen Danmark”? Jørgen Carlsen gør status

s. 6 s. 12 Tidsånden kort Ifølge Lone Nikolajsen s. 13 Den dag alt blev stille Indspark fra Asser Amdisen s. 14 Billedligt Det bedste fra højskolerne

”Jeg tror, at vi som samfund bundvender” Interview med afgående formand Helga Kolby Kristiansen

s. 16 s. 20 Bøger Nietzsche er højaktuel

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 s. 26 Opskriften på succes Kunsten at vende krise til sorte tal s. 30 Navne

Højskolerne går i offensiven ”Det kan godt være, at dannelse har lydt gammeldags i mange år, men jeg mener, at tiden for alvor er med højskolerne nu, oven på den finansielle krise. For at blive i det merkantile DJØF-sprog er der en efterspørgsel på dannelse og sammenhængskraft.” - svante lindeburg, head of brand strategy i branding-bureauet kontrapunkt

maj 2014

s. 3


debat Leder

s. 4

kolofon 4/maj 2014. 139. årgang

Angsten for at tabe Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.) Tlf. 3336 4047 Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Jørgen Carlsen Pia Melander Guilbert Kat. Sekjær Andreas Harbsmeier

konkurrenceevne er vigtig. konkurrence skaber vindere. og konkur- rence skaber tabere. konkurrence kan skabe dynamik, men for meget konkurrence kan skabe apati. Det oplever mange højskoler rundt om i landet, når eleverne skal sætte ord på deres liv og fremtidsudsigter. Problemet er ikke så meget konkurrencetænkningen i sig selv. Problemet, at der i Danmark et skabt et uddannelsesmæssigt klima, hvor angsten for at tabe overstiger motivationen for at vinde. Det er et af den såkaldte konkurrencestat alvorligste problemer. Man risikerer at den gennemgribende konkurrenceretorik skaber en generation af unge, for hvem udgangspunktet er et ønske om ikke at falde igennem, snarere end at vinde. Og de er alene om det. Det pres ligger tungt på mange unge, lyder meldingerne fra højskolen. Og det er vel at mærke ikke kun unge, der kommer med sociale problemer i bagagen. Tværtimod. Det er de unge fra såkaldte ressourcestærke hjem. Det er pigerne med gode karakterer fra velstillede hjem. Det er et direkte resultat af den retorik, man opflasker de nye generationer. Pisk frem for gulerod. Konkurrence frem for solidaritet. Hvad resultat af det bliver på sigt, er vanskeligt at sige. Men godt for konkurrenceevnen er det i hvert fald ikke.

»

Problemet er ikke så meget konkurrencen i sig selv. Problemet, at vi i Danmark har skabt et klima, hvor angsten for at tabe overstiger motivationen for at vinde.

maj 2014

abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2014: #5: 28. maj #6: 26. juni #7: 7. august #8: 28. august #9: 25. september #10: 30. oktober #11: 27. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen. ISSN: 0018-3334


tendens Til tiden

Skuffelse over kombineret ungdomsuddannelse FLEKSUDDANNELSE Det, der skulle have været et reelt alternativ for de unge, der mangler sociale og faglige kompetencer til at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, endte med en absolut minimumsløsning. Højskolernes rolle er uklar af andreas harbsmeier

i regeringsgrundlaget for den nuværende regering stå der, at man vil etablere en såkaldt fleksuddannelse, der blandt andet skulle kunne omfatte et højskoleophold. Ideen blev mødt med store forventninger og begejstring blandt højskoler og i den øvrige folkeoplysning. Uddannelsen skulle være et alternativ for de unge, der mangler sociale og faglige kompetencer til at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Men fleksuddannelse trak ud. Undervisningsminister Christine Antorini skubbede den foran sig ind til februar i år, hvor lovforslaget til en sådan uddannelse blev fremlagt, og skuffelsen var massiv blandt højskolefolk. Uddannelsen havde i mellemtiden skiftet navn til Kombineret Ungdomsuddannelse, og selv om højskolerne fortsat i princippet kan spille en rolle, er det reelt ikke muligt, lyder kritikken fra blandt andre Dansk Folkeoplysnings Samråd. I praksis giver loven nemlig ikke højskoler og Frie Fagskoler mulighed for at være med i KUU, fordi finansieringen ikke tager højde for de ekstra udgifter, der ligger i kostskoleformen. Desuden lyder kritikken, at de 2.500 unge, som den kombinerede ungdomsuddannelse kan rumme, langt fra er nok til at dække det behov, der er.

Polfoto

»

Vi anser det for tvivlsomt, om et langt højskoleophold overhovedet vil kunne lade sig gøre inden for de fremlagte rammer for uddannelsen. - resolution fra højskoleforstanderne

kritik fra forstanderne I en resolution, der blev tiltrådt af højskoleforstanderne ved et forstandermøde i marts på Brandbjerg Højskole, blev der udtrykt kritik af den nye uddannelse: ”Vi anser det for tvivlsomt, om et langt højskoleophold overhovedet vil kunne lade sig gøre inden for de fremlagte rammer for uddannelsen. Men det må stå sin prøve,” lød det blandt andet. Alligevel vil man fortsat arbejde for, at højskolerne kan indgå på lige fod med andre aktører. ”Fra folkehøjskolernes side stiller vi gerne op, når vi indbydes til at løfte i flok, men det kræver, at invitationen ikke er på skrømt,” lød det i resolutionen.

s. 5


tendens Alt skal måles og vejes

s. 6

Hvordan performer du som borger i ”Forretningen Danmark”?

Polfoto

maj 2014


ESSAY Er du en vækstfremmer – eller en væksthæmmer? Er din kompetenceprofil tilstrækkeligt optimeret? Og hvordan passer højskolen ind her? Forstander Jørgen Carlsen ser tilbage på højskolens historisk rolle og maner til højskolernes kamp mod dødbideriet af jørgen carlsen

højskolernes anliggende har fra første færd været livsop lysning, altså dette at kaste lys over betydningen af det liv, vi lever med os selv og hinanden. Det kan gøres på mange forskellige måder, for livet er mangfoldigt og skal ikke nødvendigvis opsøges i dets mest vandkæmmede udgaver. Jeg oplevede engang en elev holde en morgensamling om sin knallert. Det var tydeligt, at han elskede den knallert, og det varede ikke længe, før forsamlingen følte sig henført af en imaginær duft af sød benzin. Her var noget, han havde kært, og kærligheden forlenede knallerten med en næsten overjordisk betydning. Det kan godt være, at vi ikke alle sammen fik lyst til at anskaffe en knallert, men vi blev alle mindet om, hvor vigtigt det er at have noget at glæde sig over. Hans morgensamling fyrede op under livsbegejstringen og den elementære taknemmelighed over at være levende tilstede i verden med alt, hvad den har at byde på – herunder altså også en knallert. En sådan livsbegejstring skaber opdrift og livsmod. At få tilvejebragt og understøttet dette livsmod er højskolens fornemste opgave. Højskolens mål med livsoplysningen er at bringe eleverne i en overskudstilstand over for livet. Er man i overskud, er man i stand til at foretage sig noget – både med sig selv og med andre. Og meningen er selvfølgelig, at det, man foretager sig, skal være til gavn og glæde – både for én selv og for andre. Grundtvig kaldte det ”folkegavn”. Bedre kan det vel ikke siges? Livsoplysningen rummer for mig at se et element af vækkelse i sig. Jeg ved godt, at ordet klinger noget missionshusagtigt, og jeg er meget modtagelig for et andet ord. Men jeg har endnu ikke fundet et, der rammer lige så

godt. Foreløbigt holder jeg mig derfor til dette ord med risiko for at støde folk med fine fornemmelser. Det er nemlig vigtigt at være vågen og årvågen over for alt det, livet har at byde på. Lyt endnu engang til Grundtvig: ”Med øjet, som det skabtes himmelvendt, lysvågent for alt skønt og stort herneden.” Jo mere ”lysvågen” man er, jo

»

Højskolerne kan ikke længere abstrahere fra den moderne kulturs krisefænomener, der blandt andet betyder, at den teknokratiske systemverden har taget et førergreb på livsverdenen. mere ser man. Og jo mere man ser, jo dybere drages man ind i tilværelsens store rigdom af betydninger. Dertil kommer, at den også rummer andet og mere end det, der i mere bombastisk forstand kan bruges til noget og dermed gøre nytte. For hvilken nytte ligger der i en solopgang, duften af en kop kaffe eller et kærtegn? vendepunktet Højskolens opgave har aldrig været at ligne sin tid. Højskolen skal ikke være tro mod tiden, men tro mod sig selv. Den skal ikke spejle tiden, men se

skævt til tiden og skubbe til tidsånden. Det er dens kulturelle rolle. Da højskolerne skød op som paddehatte i det danske landskab i løbet af 1800-tallet, var de hypermoderne. Der fandtes ikke noget tilsvarende noget steds i verden. Nederlaget i 1864 førte til en voldsom opblomstring af højskolebevægelsen. I løbet af de følgende fem år så omkring 50 højskoler dagens lys rundt omkring på det stærkt reducerede danmarkskort. Naturligvis spillede nederlagsstemningen (”sårfeberen fra 1864”) en rolle. Men denne holdning blev hurtigt overtrumfet af en forventningsfuld tro på fremtiden. Livsoplysningen blev udfoldet inden for rammerne af et optimistisk fremskridtsparadigme. Man følte, at man havde historiens vind i sejlene. Kursen mod udvikling, rigdom og fremskridt var sat. Det var bare at sætte sejlene og stævne mod forlokkende fremtidsmål. Dette civilisationsoptimistiske paradigme eksisterer stort set uanfægtet som den selvfølgelige horisont for højskolens livsoplysningsvirksomhed helt frem til tiden efter Anden Verdenskrig. Første Verdenskrig var for størstedelen af den danske befolkning en svag torden i det fjerne. Undtaget herfra er naturligvis sønderjyderne, der måtte bøde med over 5.000 dræbte og endnu flere krigsinvalider i tysk krigstjeneste. Men modsat det meste af Europa gav Første Verdenskrigs massive rædsler ikke anledning til nogen grundlæggende kulturel selvransagelse herhjemme. ”Du pusling-land, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge,” skrev Jeppe Aakjær i 1917 (HS 468). På en måde udgjorde den danske kultur en historisk forsinket synkope i forhold til den traumatisering af den moderne bevidsthed, der

s. 7


tendens Alt skal måles og vejes

s. 8

fulgte i Første Verdenskrigs fodspor i store dele af Europa. Men efter Anden Verdenskrigs ragnarok med holocaust, sønderbombede byer og atombomberne over Hiroshima og Nagasaki blev også den danske modernitetsbevidsthed opdateret. Nu var det umiskendeligt, at begrebet civilisation rummede andet og mere end komfortabel udvikling og kærkomne fremskridt. Oven på Anden Verdenskrig indfandt der sig en kulturel krisebevidsthed, som satte alvorlige spørgsmålstegn ved den rygmarvsagtige fremskridtsoptimisme, som blev grundlagt i oplysningstiden 200 år tidligere. Begreberne kultur, civilisation, udvikling, videnskab, teknologi, ideologi – ja selv begrebet menneske optrådte som tvetydige og mistænkelige størrelser. Især den såkaldte værdifrie videnskab stod for skud. Overraskende for de fleste kunne hvidkitlede forskere i et sterilt laboratorium symbolisere ondskaben i diabolsk forklædning. Den forekommer på ingen måde afskrækkende, men optræder tilsyneladende i en lugtfri, hygiejnisk og præsentabel skikkelse. Herhjemme var det mere end nogen andre den såkaldte Heretica-bevægelse med forfatterne Ole Wivel, Thorkild Bjørnvig, Tage Skou-Hansen m.fl., der fremdrog de prekære dilemmaer, som den moderne civilisation gemte i sig. Som modstykke til videnskabens kyniske og inhumane vidensmagt satte de det musiske, dvs. kunstens og legens univers, der netop var kendetegnet ved en ikke-instrumentel omgang med virkeligheden. Det er min pointe, at disse civilisationskritiske overvejelser hos hereticanerne har skabt grundlaget for højskolens selvforståelse fra midten af 1900-tallet. Flere af dem havde deres gang på højskolerne og virkede som højskolelærere. En af konsekvenserne af den hereticanske påvirkning var den bemærkelsesværdige drejning, der fandt sted i højskolernes faglige profil. Højskolerne samlede sig mere og mere om musiske aktiviteter: billedkunst, litteratur, keramik, tekstilkunst, teater, musik, filosofi m.m. Som den symbolske markør af denne musiske vending kan man passende anføre Thorkild Bjørnvigs indvielsessang til Båring Højskole fra 1959 ”Mørk er november”

maj 2014

(HS 210), hvor det bl.a. hedder ”Synge vil vi, legen er magt / mer end beregning, forstand og foragt / værn mod det sorte og tomme.” Lad mig endnu engang slå fast, at højskolens kerneydelse er livsoplysning. Men selve denne agenda bliver nu udvidet med en ekstra dimension. Det er nemlig ikke længere en selvfølge, at livet kan udfolde sig og blomstre frit og uhindret. Der er noget, der skygger for solen og forpester omgivelserne. Der er livsødelæggende

»

Det moderne samfund rummer en latent kulturkamp mellem menneskets frie kreativitet og spontane livsudfoldelse og så den bureaukratiske forvaltnings kvælende overmagt. kræfter på spil – både i den atmosfære, der omgiver jorden (Bjørnvig taler om ”dødelig dræ” = radioaktivt nedfald), og i samfundet i form af fremmedgørelse og bureaukratisk systemtænkning. Højskolerne kan ikke længere abstrahere fra den moderne kulturs krisefænomener, der blandt andet betyder, at den teknokratiske systemverden har taget et førergreb på livsverdenen. Det moderne samfund rummer en latent kulturkamp mellem menneskets frie kreativitet og spontane livsudfoldelse og så den bureaukratiske forvaltnings kvælende overmagt. samvittighedsværkstedet For stadig at efterleve ønsket om at præstere livsoplysning bliver højskolerne derved uvægerligt indrulleret i en kulturkamp. Det er vel at mærke ikke noget, der sker i dølgsmål og som en historisk fodnote. Det sker i fuld offentlighed med politiske fanfarer og under mediernes bevågenhed. I 1960

indkaldte daværende statsminister Viggo Kampman til et møde på Krogerup Højskole, hvor han bad kunstnere, intellektuelle og højskolefolk bidrage til samfundsdebatten. ”Vi har brug for jeres røst”, udtalte han. ”Men I skal vide, at hvis I ikke blander jer, så bliver der regeret alligevel.” Det var en udstrakt hånd fra en visionær politiker til hele den musiske verden om at give sig til kende i diskussionen af samfundets udviklingsretning. Højskolerne og de intellektuelle blev ved denne lejlighed for mig at se udnævnt til noget i retning af samfundets samvittighedsværksted. Her skete i mine øjne noget epokalt betydningsfuldt – både i højskolehistorien og i Danmarks politiske historie. Højskolen som samfundets samvittighedsværksted - det er en rolle for højskolen, som jeg bestandigt har for øje i mit højskolearbejde – både på Testrup Højskole og når jeg optræder i foredragsdanmark eller agerer i en større medieoffentlighed. Og den rolle er i vore dage mere aktuel og relevant end nogensinde. Ifølge samfundsforskeren Ove Kaj Pedersen (CBS) har paradigmet for at tænke forholdet mellem individ og samfund ændret sig afgørende i løbet af den sidste snes år. Velfærdssamfundet er blevet afløst af konkurrencestaten. Nu optræder staten ikke længere som rammen om den enkelte borgers selvudfoldelse. I stedet er staten blevet målsættende for samfundsudviklingen. Den griber regulerende ind i borgernes adfærd fra vugge til grav. Målet er at sikre landets konkurrencedygtighed i den globaliserede verden. Eller sagt mere populært: pas på kineserne! Den internationale konkurrencedygtighed skal sikres gennem en massiv kompetenceudvikling. Spørg Finansministeriets departementschef, hvad dagsordenen er for Danmark i det 21. århundrede, og han vil med statsgaranti sige ”kompetenceudvikling” – og måske endda tilføje: ”til lands, til vands og i luften!”. Desværre ser det ud til, at man stort set får det samme svar fra den nyudklækkede pædagog i en daginstitution: ”Jeg vil drage omsorg for børnenes alsidige kompetenceudvikling!” I konkurrencestaten er borgeren slet og ret forvandlet til et investeringsobjekt. ”Hvad er dit bidrag til væksten i samfundet? Er du en yder eller en


nyder?” Det er karakteristisk nok under dette paradigme, at betegnelsen ”ældrebyrden” dukker op. ”Ældrebyrden” er ganske enkelt et skamløst og brutalt begreb. Ingen ville i sin vildeste fantasi komme på et sådant udtryk for 30 eller 50 år siden. Den gang blev borgeren ikke først og fremmest set som et investeringsobjekt for staten. At tale om mennesker som en samfundsbyrde var ganske enkelt utilstedeligt i sin mangel på respekt for andre. Det var i velfærdsstatens tid. Konkurrencestatens menneskesyn er udtryk for en omsiggribende tendens til forhærdelse og forråelse. Danmark anskues nu med virksomhedsøkonomiske briller som en forretning, og den enkelte borger optræder i rollen som en af firmaets ansatte. Hvordan performer du som borger i ”Forretningen Danmark”? Er du en vækstfremmer – eller en væksthæmmer? Er din kompetenceprofil tilstrækkeligt optimeret? Hvad er dine ressourcer? – Det er det menne-

skesyn, der implicit forudsættes i den såkaldte konkurrencestat. Mennesket som et produktionsdyr – som en agent i udviklingens tjeneste. hvad gør vi? For mig at se er det på tide, at de institutioner, som endnu repræsenterer en livsverden, hvor mennesket ikke bare eller først og fremmest anskues i konkurrencestatens optik, slår pjalterne sammen. Det er på høje tid, at de frie skoler med højskolerne i spidsen og det danske kirkeliv med folkekirken i spidsen gør fælles sag om at værne om et menneskesyn, der i den grad er under pres og udsættes for en kuldslået forarmelse. Dertil kommer naturligvis foreninger og NGO-foretagender, som stræber mod en fremtid, hvor livet leves ansvarligt til gavn og glæde for både den enkelte og fællesskabet. Altså til ”folkegavn”. Lad os med åben pande gå til kamp mod det omsiggribende dødbideri. Det kan kun gå for langsomt.

Jørgen Carlsen Født 1949, mag. art. i idéhistorie, forstander for TESTRUP HØJSKOLE – DET FRIE AKADEMI, medlem af Det Etiske Råd. Essayet er en forkortet udgave af en indlæg bragt i festskriftet ”Her har hjertet hjemme”, udgivet i anledning af højskoleforstander Thue Kjærhus’ 60 års fødselsedag. Udgivet af Rønshoved Højskole.

s. 9


tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - ifølge Lone Nikolajsen

Pølsefest Roskilde

Hey, fjollekirke, jeg skal nok lade jer have jeres U2-jamband-påskekoncert i fred, når vi engang får adskilt stat og kirke. Men indtil da ville det være klædeligt, hvis I var bedre til at skelne mellem Jesus Kristus og Bono, end Bono selv er.

På en festival, der er stolt af at præsentere en mangfoldighed af udtryk, er det slapt, at kun 15% af de optrædende er kvinder. Pointen er ikke, at kvalitet skal fravælges til fordel for køn. Pointen er, at kvalitet findes all over the place i alle mulige afskygninger og køn. Slagsiden afspejler snarere vanetænkning, end hvem der lyder godt her i nutiden.

forbyd

Easter goes U2 2U

lone nikolajsen Lone Nikolajsen er folkestyrets ydmyge lakaj, der skriver referater for Folketingets Europaudvalg. Den sidst uddannede mag.art i Danmarkshistorien. Også gammel spejder og gammel højskoleelev; gammel duks i det hele taget.

maj 2014

genialt

One Thousand Books Årlig københavnsk kunstbogfestival, der finder sted i Rema 1000 på Enghavevej og omegn. Smukke bøger fra 28 uafhængige forlag, udstillinger, udgivelser og artist talks. Public service med perfekt placering.

træls

morsomt

s. 10

Science Battle Rap Cremen af youtube: udklædte skolebørn, der rapper om naturvidenskabelige kontroverser. Fx kontinentaldriften, Plutos planetstatus og Tycho Brahe og Johannes Kepler (”Last name Kepler / First name Johannes / I’m tryin to find order / in the orbits of the planets” vs. ”I’m Tycho, I’m rich / litterally, mentally / sickest moustache in the 16th century”).!


debat HB’s kommentatorpanel

s.s.11 11 Denne måned: Asser Amdisen (f. 1972) Forfatter, foredragsholder og tidligere højskoleforstander Lars Andreassen

Hans Hauge

Ove Korsgaard

Den dag alt blev stille Man kan tage forstanderen ud af højskolen, men man kan ikke tage højskolen ud af forstanderen For fem år siden var jeg med til at genrejse Ryslinge Højskole. Som alle, der har været med i højskoleredninger, ved, så er det en af de hårdeste og mest fantastiske projekter, man kan kaste sig over. Der er uendeligt mange minder, som da jeg måtte grave et hul til en af elevernes hund, der var død om natten, eller da jeg spillede ‘jeg ser de bøgelyse øer’ på trompet ud af tårnvinduet en smuk sommeraften. Men der er andet end gode minder. Gennem flere år havde jeg arbejdet døgnet rundt. Hver eneste

dag var fyldt med betydning, og hvert eneste øjeblik føltes vigtigt – og som forstander er man altid i centrum. Hele familien blev til en del af livet på skolen, og i en lille by var de også i en eller anden forstand repræsentanter for skolen. På den lokale friskole var mine børn ‘dem oppe fra højskolen’. Min og min families tilværelse blev uløseligt sammenvævet med skolens liv. For det er det, højskole gør: trænger ind i alle aspekter af livet. Og så en dag blev der stille. En dag i august blev jeg fyret. Jeg havde ikke selv set det komme, for skolen var faktisk reddet. Der var sorte tal på bundlinjen, oprettet en efterskole, stor succes med sommerkurserne og 37 elever på de lange kurser. Bestyrelsen så åbenbart anderledes på det. Så den dag i august blev jeg bedt om at pakke og forsvinde. Når jeg kigger tilbage på det i dag, så var det stilheden, som var mest larmende. Godt nok var der praktiske problemer, som skulle løses, desperate

lærere og elever, som skulle hjælpes videre og en familie, som skulle navigeres gennem krisen, men min verden var gået i stykker, og hvor end centrum var, så var det ikke i nærheden af mig. Min hverdag gik fra buldrende til musestille på tredive minutter. I dag er verden blevet samlet igen, og jeg har fået nye vilde og spændende udfordringer. Men jeg er ikke den samme. Gennem det dramatiske brud blev tabet af højskolen så meget stærkere. Selvom der blev stille, så vil ”jeg elsker den brogede verden” altid være baggrundsmusik i mit liv. Man kan tage forstanderen ud af højskolen, men man kan ikke tage højskolen ud af forstanderen. Og hvad er så pointen? Højskolelivet er endeligt. Det slutter en dag. Nyd det, påskøn det og lev det. For en dag bliver der stille, og kun den stille baggrundssang og minderne er tilbage af det frådende kaos, som virker uendeligt, mens man står i det. Men det er det ikke.


tendens Foto

s. 12

Billedligt See What Sorrow Sees/She doesn’t sleep, and doesn’t dream,/but thinks of what her sorrow means. Foto: Emily Beresford, elev på Egå Ungdoms-Højskole Højskolebladet samarbejder med fotohold fra en række højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

maj 2014


s. 13


tendens Portrætinterview

”Jeg tror, at vi som

s. 14

PORTRÆTINTERVIEW I dag er det nærmest progressivt at mene, at Folkestyret har brug for et folk. Højskolernes forenings afgående formand Helga Kolby Kristiansen tror på fællesskabets genkomst i en konkurrencepræget tid af andreas harbsmeier

”hvor længe er du højskoler nes formand”, spurgte daværen de redaktør af højskolebladet, Anders Wedel Berthelsen Helga Kolby Kristiansen tilbage i 2005, da hun netop var blevet valgt til formand uden modkandidater. ”Foreløbig har jeg en to-årig horisont,” lød svaret. I dag, ni år senere, er hun stadig formand, men horisonten rækker kun frem til det kommende årsmøde, hvor hun går af, trods opfordringer til at blive.

maj 2014

Hun blev valgt til formand ved generalforsamlingen på Silkeborg Højskole i 2005. Det er også her, hvor hun sammen med sin mand Carsten Kolby Kristiansen har været forstander siden 1986, at vi mødes for at tale om formandstiden og højskolesyn. Fra lokalet, hvor vi sidder, kan man se motorvejsbyggeriet, der er i gang lige bag ved den fyldte højskole. Det sker selvsagt ikke med forstandernes gode vilje. Men der var ikke meget


samfund bundvender”

at stille op, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen – for at tækkes de kvindelige vælgere hed det sig – stillede sig op og erklærede, at motorvejen skulle gå gennem byen for at skåne naturen. Helga Kolby har ikke meget til overs for den type politiske beslutninger, der alene sker for at tækkes et bestemt vælgersegment uden hensyn til de mennesker, det rent faktisk påvirker, i beslutningsprocessen.

I det politiske arbejde som formand er hun omvendt ofte stødt på gode intentioner, der ikke bakkes op af konkret handling: ”Groft sagt findes der to slags politikere. Der er dem, der er flinke og vil gøre noget, og der er dem, der flinke og ikke vil gøre noget. Jeg har mødt begge slags, men flest af de sidste. Men alle vil det bedste. Højskolerne er arvesølv og ligger solidt i den danske DNA. Men når det kommer til konkret handling, så indskrænkes kredsen noget,” siger hun og smiler lidt skælmsk. I hendes formandsperiode er det alligevel lykkedes at komme igennem med mange ting. Ikke mindst mens Bertel Haarder var minister og igen med Marianna Jelved: Højskolernes indlemmelse i vejledningsområdet, den ny højskolelov og en række puljer, der gav mulighed for at udvikle højskolen. For alvor udfordret på den negative måde blev hun og den øvrige bestyrelse, da den såkaldte Genopretningspakke blev lanceret. Ikke nok med at højskolerne stod over for uforholdsmæssigt store besparelser, besparelserne ville ramme skævt, fordi de var møntet på de korte kurser. ”Det var en stor udfordring udadtil, men i høj grad også indadtil. Hvordan kunne vi holde sammen på foreningen, når det forslag, der lå, gav slagside for nogle højskoler? Nemlig dem med mange korte kurser? Det lykkedes at komme helskindet igennem uden intern splittelse, fordi alle var klar over, at det var en udfordring, der måtte bæres i fællesskab. Bestyrelsen var konstant i dialog med baglandet hele vejen igennem.” en høj moral I det hele taget er de korte kurser det mest ømtålelige politiske emne. Den såkaldte ”Klaphatte-sag”, der gik forud for Genopretningspakken, tydelig-

gjorde for formanden, at overskrider én højskole en ganske vist usynlig grænsen, rammes alle. ”Det var et godt eksempel på, at en lidt for smart overskrift trækker os alle sammen med. Jeg advarede mod, at de salgstaler, man holder, kan skabe misforståelser, der rammer os alle. Vores kommunikation skal svare til det indhold, vi leverer. Der er en udefinerlig forventning om, at højskolerne har

»

Groft sagt findes der to slags politikere. Der er dem, der er flinke og vil gøre noget, og der er dem, der flinke, og så sker der ikke mere. Jeg har mødt begge slags, men flest af de sidste. en høj moral. Når den bliver udfordret, så er det guf for pressen at tage fat på det.” ”Der er en forventning om, at det menneskesyn og det samfundssyn, vi har, også forpligter i forhold til den måde, vi bedriver højskole på. Vi har en særlig forpligtelse som højskoler. Den fantastiske frihed, vi har, har vi i fællesskab. Hvis nogen går galt i byen, så rammer det alle højskoler. Vi lever ikke af skulle levere et fast pensum. Vi lever alene af den frihed, vi tildeles, og vi skal hele tiden være opmærksom på, at vi kan leve op til den,” forklarer hun. ”Der er noget af det, man ser i kataloget over korte kurser, hvor jeg

s. 15


tendens Portrætinterview

s. 16

tænker: hold da fast. Men det er ikke min opgave som formand at tage stilling til, om nogle kurser er i orden eller ej. Det er ministeriets opgave. Jeg har selvfølgelig den grundlæggende holdning, at ethvert højskolekursus, kort eller langt, skal have kvalitet og leve op til hovedsigtet. Men det er den enkelte skole, der må gøre op med sig selv, hvordan værdigrundlag og indhold hænger sammen. Det er ikke bestyrelsens opgave at gøre sig til dommer over det.”

»

I dag kan man spørge sig selv, om Folkestyret har brug for et folk. Det mener højskolerne, at det har. Og det, mener jeg faktisk, er et temmelig progressivt synspunkt i dag. Når eliten mener noget andet.

en samlet bevægelse Denne evne til at være klar i mælet, når det var påkrævet, og tilbageholdende, når det var nødvendigt, har utvivlsomr medvirket til, at foreningen gennem de sidste 9 år har stået mere samlet end tidligere: ”Jeg håberogså, man vil sige, at jeg arbejdede for, at bevægelsen hænger sammen. Og at jeg har respekt for forskelligheden i højskolen. Jeg håber også, at man vil sige, at jeg ikke ryster på hånden, når det handler om højskolens plads i det danske samfund.” Omvendt har kritikken også lydt, at der har været for lidt debat til generalforsamlinger og på forstandermøder. Helga drømmer sig bestemt ikke tilbage til fyrtårnenes storhedstid, hvor patriarkatet herskede, og der blev diskuteret højlydt og testosteronfyldt

maj 2014

fra talerstolen. Men hun er enig i, at det er meget vigtig at opretholde debatten: ”Skrækscenariet er, at der bagved en mere stille debat ligger en ligegyldighed over for, hvad det vil sige at være højskoler. Det hører til højskolens DNA at være i debat med sig selv. Hvis vi rent faktisk tror på, at debatten med vores elever er vigtig, så er det også vigtigt at højskolerne ind imellem fører en debat om, hvad vi er til for.” Men højskolerne får aldrig en samlet stemme. Dertil er de for forskellige: ”Det generer mig, når nogen uden for eller inden for højskolen står og råber: ’Hvad mener højskolen?’ For højskolen som sådan mener ikke noget om alt muligt. Det har at gøre med den frihed, som er totalt grundlæggende, og som indeholder en respekt for forskelligheden. Jeg kan ikke forestille mig, at man skulle forsøge at banke hinanden på plads i forhold til at mene det samme. Respekten for forskelligheden sætter en norm for den måde, man diskuterer med hinanden på.” Helga Kolbys baggrund i foreningslivet – blandt andet som formand for FDF igennem en lang årrække – har utvivlsomt klædt hende godt på til at navigere i forhold til baglandet. Omvendt havde hun ikke kunnet navigere i det politiske univers, hvis ikke hun havde haft fødderne ned ”i mulden” eller været i tvivl om, om det findes et fælles ståsted. ”Et af mine holdepunkter er citatet afArkimedes, der siger; ’giv mig et sted at stå og jeg skal bevæge verden.’ Nogen kan synes, det er lidt banalt, men hvis man ikke har et solidt fodfæste, hvirvle man eksistentielt rundt. Grundtvig udlægger det grundlæggende for mig i sangen om sin Marie ’Det er, at vi vil være, hinanden, som vi er, det er, at vi kan bære hinanden, som vi er.’ Først præciseres den nødvendige frihed til at være ”mig”, og så kommer ansvaret for, at vi evner at bære hinanden. Man kan ikke kræve ansvaret, før man har friheden. Det er mit arkimediske punkt. Dannelse kommer derfor altid før uddannelse.” unge uden ståsted Da Helga var ung studerende, var betingelserne for at skabe sig et ståsted

meget enklere, end de er i dag. De unge, hun møder på højskolen i dag, har svært ved at finde deres arkimediske punkt. ”Mange unge, der kommer ind ad døren i dag, er så fyldt op af, at de skal blive til noget, og at de skal ville noget. De er bange for, at hvis de ikke vil det rigtige, så går livet i stå. Derfor skal vi fortælle dem, at der er noget, der er vigtigere i livet end spørgsmålet om lige nøjagtig hvilken uddannelse, man skal have. De er pisket og drevet rundt som små rangervogne, så de har svært ved at finde ud af: Hvem er jeg selv, hvad er det, jeg gerne vil, og hvad kan jeg?” ”Jeg startede på universitetet i 1968. Der var også meget, der blev hvirvlet rundt, men verden var relativt let at forstå. Vi kendte vores venner og vores fjender, øst contra vest, professorer contra studerende I dag har de unge stort set kun tvivlen som deres rettesnor. Går det, eller går det ikke.” Her spiller højskolerne en central rolle, mener hun. De skal give de unge et sted at stå. Ikke et bestemt sted, men deres eget sted. Hvis ikke de får fast grund, hvirvles de rundt. Formanden lyder nærmest som en gammel marxist – men er det ikke, forsikrer hun – når hun skal gøre rede for, hvorfor det forholder sig sådan: ”Jeg er træt af, at alting omtales i konkurrencetermer. I konkurrencetermer er der altid vindere, men også tabere. Hvorimod inden for solidaritetstermer kan vi alle sammen være med. Der er andre grundlæggende værdier at hvile på end kapital og konkurrence. Hele højskolens hverdag modsiger det. Den kan ikke eksistere på grundlag af konkurrence. Den eksisterer på respekten for hinanden. For at det fælles liv betyder noget for alle.” ”Værdierne skal de unge finde i fællesskaber. Hvis man ser på, hvad Danmark har klaret sig på, så er det fællesskaber. Det er dem, der har været med til at bygge det her land op. I dag kan manspørge sig selv, om folkestyret har brug for et folk. Det mener højskolerne, at det har. Og det, mener jeg faktisk, er et temmelig progressivt synspunkt i dag. Når eliten mener noget andet.”


»

Det generer mig, når nogen uden for eller inden for højskolen står og råber: ’Hvad mener højskolen?’ For højskolen som sådan mener ikke noget om alt muligt. Selv om Helga godt kan synke ned i sofaen en hel aften og beklage sig over samfundsudviklingen, kan hun ikke være andet end optimistisk, når hun går over på skolen næste dag og møder de unge. ”Vi er bgunstiget med en kulturminister, der bliver ved med at sige folkeoplysning, folkeoplysning, folke-

Gave

oplysning. Det gør hun jo fordi, den almindelige borger ikke længere tiltros en stemme. Politikerne kører aldeles udmærket uden deres partimedlemmer. Det eneste, de har brug for deres medlemmer til, er at sætte valgplakater op. Derefter er de stort set kun i vejen. Politik laves andre steder i dag. Og det er bedrøveligt.” ”Jeg tror, at vi som samfund bundvender – at vi vender tilbage til, at det er fællesskabet, der er med til at give fast grund under fødderne. Der er et stærkt håb om, at man igen får øje på, at fællesskabet kan være med til at bygge et samfund. At man får øje på, at skal man have et stærkt samfund, så skal det gro nedefra.” Optimismen er intakt hos den afgående formand. Selv ni år som politisk fortaler for højskolerne har ikke kunnet ændre på det.

ko r t t

il højs

Helga Kolby Kristiansen (Født 1948). Afgående formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark. En post hun har bestredet siden 2005. Cand.phil. i religion og tysk fra Aarhus Universitet. Har været ansat som sekretær for Kirkedagskomitéen samt som konsulent for FDF. Har siden 1986 sammen med sin mand, Carsten Kolby Kristiansen været forstander for Silkeborg Højskole. Hun har haft en lang række opgaver som frivillig i forskellige kommissioner og udvalg. Eksempelvis var hun gennem 16 år formand for FDF samt været medlem af Salmebogskommissionen, Børnerådet og Folkeoplysningsudvalget .

STUDIEREJSE TIL

koler

ne

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus. Udstedes på beløb fra 100 kr. Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

madrid 5 dage/4 nætter på hostel med fly, fra kr.

2.395

www.kilroygroupS.com Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

Forslag til faglige besøg i Madrid: • Besøg på avisen El Pais • Besøg hos vinproducent • Besøg på sprogskole

Amsterdam, fly, 4 dage/3 nætter .............. Edinburgh, fly, 5 dage/4 nætter ................ Athen, fly, 5 dage/4 nætter ..................... Prag, egen bus, 6 dage/3 nætter .............. Berlin, egen bus, 4 dage/3 nætter ............ Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.735,1.970,2.435,1.245,870,-

s. 17


debat Bøger

s. 18

»

Og det er hemmeligheden ved al dannelse: Den udstyrer os ikke med kunstige lemmer, voksnæser og bebrillede øjne – disse gaver giver os tværtimod kun et vrangbillede af opdragelse. Polfoto

maj 2014


Den bedste opdrager UDDRAG Dine opdragere må nødvendigvis også være dine befriere. Nietzsche leverer velplacerede spark til sin samtid, der lige så godt kunne være vores nutid af friedrich nietzsche, filosof. oversat af lars christiansen

Men hvordan genfinder vi os selv? Hvordan kan et menneske kende sig selv? Det er et dunkelt og uigennemtrængeligt spørgsmål; hvis haren har syv skind, så vil mennesket kunne flås syv gange halvfjerds gange uden at være i stand til at sige: ”Her er dit sande jeg, dette er ikke blot en skal.” Det er ovenikøbet smerteligt og farligt at begynde at grave sig selv ud og med vold nedstige direkte i sit væsens indre. Hvor let kommer man ikke til at gøre så meget skade på sig selv, at ingen læger kan hjælpe en. Hvad skal det desuden til for, når alting jo i forvejen vidner om vores væsen, vores ven- og fjendskaber, vort blik og håndtryk, vores hukommelse og vores glemsel, vore bøger og de linjer, vi skriver. Den bedste forhørsmetode er imidlertid, at den unge sjæl ser tilbage på livet og spørger: Hvad har du indtil nu i sandhed elsket, hvad har tiltrukket din sjæl, hvad har styret den og samtidig gjort den lykkelig? Stil dine tilbedte genstande op på en række foran dig, og måske vil deres væsen og rækkefølge vise dig en lov, dit egentlige selvs grundlov. Sammenlign disse genstande og se, hvordan den ene kompletterer den anden, udvider, overgår og forklarer den, hvordan de danner en trappestige, som du indtil nu har brugt til at klatre opad til dig selv; for dit sande væsen ligger ikke dybt begravet i dig, men umådelig højt over dig, eller i det mindste over det, du normalt anser

for dit sande jeg. Dine sande opdragere og skabere [1] afslører for dig, hvad der er dit væsens sande urbetydning og grundstof; det er noget, der på ingen måde kan opdrages eller dannes, det er svært tilgængeligt, bundet, lam-

»

Intet viser samtidens arrogante selvtilfredshed tydeligere og pinligere end de tarvelige krav, vi på grund af nærighed og tankeløshed stiller til vore opdragere og lærere. met: Dine opdragere må nødvendigvis også være dine befriere. Og det er hemmeligheden ved al dannelse: Den udstyrer os ikke med kunstige lemmer, voksnæser og bebrillede øjne – disse gaver giver os tværtimod kun et vrangbillede af opdragelse. Den er derimod befrielse, fjernelse af ukrudt, affald og alle de orme, der vil befamle planternes sarte kim; den udstråler lys og varme, den er regnens blide klukken om natten, den er efterligning og tilbedelse

af naturens moderlige og barmhjertige side, og den fuldender naturen, når den afbøjer dens grusomme, ubarmhjertige angreb og vender dem til det gode, og når den lægger et slør over naturens stedmoderlige sindelag og dens sørgelige mangel på forstand. Der findes selvfølgelig andre måder at finde sig selv på og slippe ud af den døs, som man normalt tåger rundt i som i en mørk sky, men jeg kender ingen bedre måde end at huske på sine opdragere og skabere. Således vil jeg i dag mindes den eneste lærer og tugtemester, som jeg kan bryste mig af at have, nemlig Arthur Schopenhauer – senere vil jeg mindes andre. For at beskrive, hvilken begivenhed mit første bekendtskab med Schopenhauers skrifter blev for mig, er jeg nødt til at dvæle lidt ved en ide, der i min ungdom blev ved med at vende tilbage til mig og røre mig dybere end nogen anden. Når jeg tidligere af hjertets lyst svælgede i ønsketænkning, så forestillede jeg mig, at skæbnen ville fritage mig for den frygtelige og anstrengende pligt, det var at skulle opdrage mig selv, ved at jeg i rette tid fandt en filosof, der kunne opdrage mig, en sand filosof, som man uden videre kunne adlyde, fordi man stolede mere på ham end på sig selv. Så spurgte jeg mig selv: Hvilke principper ville han mon opdrage dig efter? Jeg overvejede, hvad han mon ville sige til de to opdragelsesmaksimer, der er på mode i vor tid. Den ene

s. 19


debat Bøger

s. 20

Schopenhauer som opdrager Af Friedrich Nietzsche Informations Forlag 2014, 140 sider, kr. 149,-

maj 2014

kræver, at opdrageren hurtigt skal finde sine elevers særlige styrke og lede al saft og kraft og alt solskin derhen, for at gøre denne ene dyd moden og frugtbar. Den anden maksime fordrer derimod, at opdrageren fremelsker alle eksisterende evner, plejer dem og bringer dem i et harmonisk forhold til hinanden. Men betyder det, at den, der har et stærkt anlæg for guldsmedekunsten med magt skal tvinges til at spille musik? Skal man bifalde Benvenuto Cellinis fader, der igen og igen tvang sin søn til at spille det ”kære lille horn”, som sønnen kaldte den ”forbandede fløjten”? Nej, det kan man ikke acceptere over for så stærke og entydigt definerede begavelser; måske skal maksimen om den harmoniske udvikling kun anvendes på de svagere naturer, der ganske vist rummer et helt net af behov og tilbøjeligheder, men som samlet set og enkeltvist betragtet ikke er særlig betydningsfulde? Men hvor finder vi den harmoniske helhed og den flerstemmige samklang i én natur, hvor beundrer vi harmonien mere end netop i sådanne mennesker som Cellini, hvor alt – erkendelse, begær, kærlighed, had – stræber hen imod et midtpunkt, et kraftigt rodnet, og hvor dette levende centrums tvingende og bydende overmagt skaber et harmonisk system af bevægelser frem og tilbage, op og ned? Måske er de to maksimer slet ikke modsætninger? Måske siger den ene bare, at mennesket skal have et centrum, den anden, at det skal have en periferi? Den opdragende filosof, som jeg drømte om, ville ikke blot finde centralkraften, men også vide, hvordan man undgår, at den får en ødelæggende virkning på de andre kræfter: Målet for hans opdragelse ville snarere være, tænkte jeg, at omdanne hele mennesket til et levende, bevæget sol- og planetsystem, og erkende principperne for dets højere mekanik. Men jeg fandt ikke denne filosof, og jeg prøvede både det ene og det andet; jeg lærte, hvor ynkelige vi moderne mennesker tager os ud sammenlignet

med grækerne og romerne, selv hvor det blot gælder en alvorlig og streng forståelse af opdragelsens opgaver. Man kan gennemvandre hele Tyskland, især alle universiteterne, med et sådant behov i sit hjerte, uden at finde det, man søger; tænk bare på, hvor mange forholdsvis banale ønsker, der

»

Dine sande opdragere og skabere afslører for dig, hvad der er dit væsens sande urbetydning og grundstof; det er noget, der på ingen måde kan opdrages eller dannes, det er svært tilgængeligt, bundet, lammet: Dine opdragere må nødvendigvis også være dine befriere. ikke kan opfyldes her. Hvis man f.eks. har et stærkt ønske om at uddanne sig til taler i Tyskland, eller hvis man har tænkt sig at tage en uddannelse som forfatter, så vil man lede forgæves efter skoler og læremestre; man har tilsyneladende ikke tænkt på, at det at tale og skrive er kunstarter, der ikke kan læres uden omhyggelig vejledning og slidsomme læreår. Men intet viser samtidens arrogante selvtilfredshed tydeligere og pinligere end de tarvelige krav, vi på grund af nærighed og tankeløshed stiller til vore opdragere og lærere. Hvor lidt skal der ikke til for at blive huslærer, selv blandt vore fornemste og bedst uddannede folk;


Hvad læser du? s. 21

hvilket sammensurium af forskruede hoveder og forældede traditioner giver vi ikke det blå stempel ved at kalde det for et gymnasium; der skal så lidt til, før vi kalder noget for en højere læreanstalt eller et universitet – hvor lidt kræver vi ikke af vore ledere og institutioner, når man tænker på, hvor svær en opgave det er at opdrage et menneske til at blive menneske! Selv de tyske lærdes meget beundrede tilgang til deres videnskab viser mest af alt, at de tænker mere på videnskaben end på menneskeligheden, at de som en fortabt flok trænes i at ofre sig for videnskabeligheden og forsøger at få nye generationer til også at ofre sig. At pleje omgang med videnskaben er, hvis den ikke styres og begrænses af en højere opdragelsesmaksime, men bliver mere og mere løssluppen ud fra devisen ”jo mere, desto bedre”, helt sikkert lige så skadeligt for de lærde, som det økonomiske laissez faireprincip kan skade sædeligheden hos hele folkeslag. Hvem er stadig klar over, at opdragelsen af den lærde, hvis menneskelighed ikke må prisgives eller udtørres, er et yderst vanskeligt problem – selv om dette vanskelige problem stirrer én lige i øjnene, når man først er blevet opmærksom på de talrige eksemplarer som en tankeløs og alt for tidlig hengivelse til videnskaben har gjort skævvredne og pukkelryggede. Men der findes et endnu vigtigere tegn på fraværet af højere opdragelse, vigtigere og farligere og frem for alt mere udbredt. Hvis det er umiddelbart indlysende, at vi ikke kan opdrage en taler eller en forfatter i dag, fordi der ikke findes nogen opdragere til dem –; og hvis det er næsten lige så tydeligt, at en lærd i dag må blive skævvreden og forskruet, fordi videnskaben, dvs. en umenneskelig abstraktion, skal opdrage ham, så ender man med at spørge sig selv: Hvor finder vi, lærde såvel som ulærde, høje som lave, moralske forbilleder og berømtheder blandt vore samtidige, hvor er det synlige indbegreb af vor tids kreative moral? Hvad er der blevet af den refleksion

over sædelige spørgsmål, som til alle tider har været genstand for diskussion i alle ædle, højt udviklede kredse? Refleksioner af den art er ikke på mode længere; man tærer rent faktisk på den kapital af nedarvet sædelighed, som vore forfædre ophobede, og som vi ikke længere kan finde ud af at forøge, men kun at forøde; enten taler man

»

Hvor lidt kræver vi ikke af vore ledere og institutioner, når man tænker på, hvor svær en opgave det er at opdrage et menneske til at blive menneske! slet ikke om den slags ting i vores samfund, eller også gør man det med en grov kejtethed og uerfarenhed, der må vække modvilje. Derfor er det kommet så vidt, at vore skoler og lærere simpelt hen ser bort fra en sædelig opdragelse eller nøjes med rene formaliteter. Dyd er blevet et ord, som hverken lærere eller elever kan stille noget op med, et gammeldags ord, som man griner af – og ve dem, der ikke griner, for de må være hyklere.

kenneth pedersen viceforstander på idrætshøjskolen i sønderborg hvad læser du i øjeblikket? Som så mange andre dedikerede højskolemennesker med travle og opslugende hverdage og weekender har jeg ikke så meget tid til at læse. Derfor lytter jeg til lydbøger fra www. netlydbog.dk Før i tiden skulle mine lange køreture bare overstås. Nu tager jeg ofte mig selv i at blive siddende bag rattet i minutterne efter, at jeg har nået min destination. I øjeblikket: Leif Davidsen læser Min broders vogter op for mig efter en udmærket (men ikke banebrydende) Den ukendte hustru. hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger? Undtagelsen af Christian Jungersen. Under næsten hele gennemlæsningen (lytningen) havde jeg svært ved at ”blive grebet”. Men efterfølgende er bogen ”kommet tilbage til mig” igen og igen. Det er en barsk og til tider nærmest ufattelig roman om mobning på en dansk arbejdsplads. Men det er også en tankevækkende bog om verden og det samfund, vi er indfældet i og afhængige af. Afsnittene om folkemord og de sociologiske overvejelser, forfatteren gør sig om emnet, brænder sig fast. hvilken bog har betydet mest for dig?  Vi, de druknede af Carsten Jensen er en dejlig bog. Min egen familie stammer fra Ærø, hvorfra bogen tager sit afsæt, og ærøboernes særlige sindelag skinner sporadisk igennem på en meget autentisk måde. En umådeligt velskrevet roman der på underfundig vis sniger sig fremad i tiden. Den skal opleves Jens Jørn Spottag leverer her en fremragende præstation som oplæser.


højskole Højskolen kort

s. 22

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

peter belli Peter Belli med Band. For mange føles det, som om Peter Belli altid har været i dansk musikliv. I mere end 50 år har han sunget for, og Peter Belli er det tætteste vi herhjemme kommer på en rock-legende. 9. maj på Brenderup Højskole i tyrens tegn Forstander og astrolog Vita Storborg vil denne aften tolke horoskopet og guide meditation på fuldmånen i Tyrens tegn. 14. maj på Væksthøjskolen et traditionelt grundtvigsk foredrag Om livsanskuelser og det grundtvigske menneskesyn - foredrag ved højskoleforstander, klummeskriver og forfatter Thue Kjærhus. 15. maj på Rønshoved Højskole eu — hvad skal vi stemme om? Søndag den 25. maj er der valg af medlemmer til Europaparlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen. Men hvad laver Europaparlamentet egentlig, og hvordan adskiller de enkelte kandidater sig fra hinanden? Hvad er patentdomstolen, og hvilke konsekvenser får henholdsvis et ja eller nej ved folkeafstemningen? Bliv klogere på alle spørgsmålene og bliv klar til at stemme, når lektor i Statskundskab og EU-ekspert Rebecca Adler-Nissen gæster Testrup Højskole. 19. maj på Testrup Højskole

maj 2014

”I den forstand kan de højskoler, Politiken har besøgt i dette tillæg, kaldes for en slags kreativitetskommissioner. De kan opfattes som en slags modvægt til regeringens Produktivitetskommission. Velkommen indenfor i kommissionen og god læselyst.” Uddannelsesredaktør Jakob Fuglsang i Politiken, d. 21. marts

fremgang Hvis det skulle have forbigået nogen opmærksomhed, så går det fremad for landets højskoler. Antallet af elever på højskolernes lange kurser er igen i år steget. Den historie har vi fortalt de sidste 7 år. Under den historie gemmer der sig imidlertid også nogle andre interessante oplysninger:

”Det er en interessant udvikling, der har været på området de seneste år. Det er en fin renæssance for højskolerne, efter de i en periode var helt nede i dyndet. Nu har de formået af forny deres image, så det er blevet cool blandt de unge at tage på højskoleophold. Det er mere end bare en ferie for de unge, og på næsten alle højskoler kan man opkvalificere sine kompetencer til fremtidig brug.” Livstilsekspert Henrik Byager i Berlingske d. 25. marts

Højskoletyper Inden for alle typer højskoler ses en stigning i antallet af eleverne fra 2011/2012 til 2012/2013, bortset fra livsstilhøjskolerne og ungdomshøjskolerne, som har haft et lille fald i antallet af elever. Den største stigning i antallet af elever ses inden for gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med 14%. For den største gruppe, dvs. de almene og grundtvigske højskoler, er der en fremgang på 6%.

”Højskolesangbogen har været en konstant i mit liv, den har fulgt mig trofast, lige siden jeg var dreng, og den har været med til at holde sammen på det hele.” Litterær direktør for Gyldendel, Johannes Riis, i Information d. 5. april

Kvinder og mænd Både antallet af mandlige og kvindelige elever er steget fra 2011/2012 til 2012/2013. Kvinderne udgjorde i skoleåret 2012/2013 et flertal på 58% af eleverne mod 42% mænd. Kønsfordelingen er uændret i forhold til 2011/2012. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er den eneste højskoletype, som har lige mange mandlige og kvindelige kursister. For alle andre højskoletyper er der en overvægt af kvinder. Størst kvindeandel har livsstilshøjskolerne med 74 % kvinder. Kilde: Danmarks Statistik


Nordisk samarbejde

SoundHouse Brandbjerg

s. 23

Nyt med småt Gourmetmad i Vestjylland Elever fra Vestjyllands Højskole åbner i to dage en gourmetrestaurant. Det foregår i et lokalt forsamlingshus den 2. og 3. maj.

Betingelserne for nordisk samarbejde inden for det folkeoplysende område har haft vanskelige kår de senere år. I Nordisk Ministerråds strategi for nordisk samarbejde på uddannelsesområdet nævnes folkeoplysningen dårligt nok, og fokus er i stedet på det formelle system. I en fælles henvendelse til både kulturministeren og Bertel Haarder, der er medlem af præsidiet i Nordisk Råd, efterlyser Folkeuniversitetet, LOF og Folkehøjskolernes Forening bedre vilkår for samarbejde mellem de nordiske folkeoplysende institutioner. Hovedsynspunktet er her, at hvis man vil have det nordiske samarbejde til at blomstre og rodfæste sig yderligere, må der i tråd med den folkeoplysende tradition være frie midler til at understøtte dette. Konkret så man gerne, at formuleringerne i strategien blev ændret, så det igen efter konkrete ansøgninger bliver muligt at yde tilskud til netværksdannelse, erfaringsudveksling, konferencer mv., så de sektormødeplatforme, der stadig findes, kan bevares og udbygges. Bertel Haarder har i den anledning stillet spørgsmål til kulturministeren ved et samråd i Delegationen til Nordisk Råd, om hun vil arbejde for at ændre dette i en kommende strategi for det nordiske samarbejde. /ah

I efteråret starter et nyt initiativ op på Brandbjerg Højskole. SoundHouse Brandbjerg er navnet. Ideen er at skabe et musikmiljø for ny grænseløs musik. ”I tråd med Højskolens kerne: fællesskabet og den enorme innovative kraft, der findes i det mangfoldige møde, er samskabelse omdrejningspunktet i SoundHouse Brandbjerg,” skriver Henrik Hartvig, projekt- og kunstnerisk leder af SoundHouse Brandbjerg til Højskolebladet. ”Eleverne har her mulighed for at udvikle egne ideer i med- og modspil med andre, der kommer med helt andre forudsætninger. Det er mødet med det anderledes, der skaber bevægelse. Hvad enten det er mødet mellem forskellige instrumenter eller lydkilder, mødet mellem forskellige folkeslags traditionelle musik eller mødet med andre mennesker, man bliver provokeret og inspireret af,” Det første hold starter op i august, men allerede inden kan interesserede få en smagsprøve. Et 14-dages kursus i uge 29-30 med titlen SommerHouse bygger på de samme ideer.

Skribenter efterlyses Kollektivbloggen vidanserforlidt.dk, der har en række højskolefolk som bagmænd, efterlyser nye skribenter. Interesserede kan henvende sig til vidanserforlidt@ vidanserforlidt.dk. Ny linje på Rønde Teknologi og miljølinjen kalder de den selv på Rønde Højskole. De skal være et tilbud til unge, der vil skabe fremtidens løsninger. ”Verden har brug for mennesker, der kan få en ide, og som er gode til at skabe noget,” siger forstander Birgit Fuglsbjerg. Birkesaft i Forundringens Have Hvis man ikke har smagt det før, er muligheden der nu. Vestjyllands Højskole er begyndt at tappe birkesaft. Ifølge højskolen selv er ”smagen en anelse sødlig, giver en blød fornemmelse i munden med en eftersmag af mineraler.”


højskole HB undersøger

s. 24

Højskolerne i offensiven KAMPAGNE En win-win kalder højskolerne sig selv i en ny kampagne, der skal få politikerne til at forstå den væsentlige rolle, højskolerne spiller for dansk økonomi. Men hvad er baggrunden for kampagnen, og hvor godt slipper højskolerne fra at argumentere økonomisk rationelt, når de samtidig understreger, at det er noget, de føler sig pressede til, og at andre værdier vægter højere? af pia melander guilbert, journalist

”gymnastiks positive indfly delse på dansk økonomi,” lyder overskriften på en af de i alt fem annoncer, højskolerne kort før påske lancerer i landets store dagblade. ”Filosofis positive indflydelse på dansk økonomi,” lyder en anden. Sammen med et personligt brev udsendt til Christiansborgs politikere udgør annoncerne materialet i en ny kampagne, som sættes i værk for at få politikernes øjne op for højskolernes indflydelse på dansk økonomi. Om baggrunden for kampagnen siger formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Helga Kolby Kristiansen: ”I en tid, hvor den økonomiske effekt af alle samfundsinvesteringer er i fokus, vil vi gerne understrege, at højskolerne også bidrager til samfundsøkonomien. I flere år har vi jo forsøgt at forklare politikerne, at højskolerne kan noget samfundsgavnligt, når det gælder unge og uddannelse. Svaret har oftest været: ”Bevis det, hvis vi skal bevillige skattekroner.” Kravet om beviser har ført til, at højskolerne nu for første gang i 150 år har fået foretaget en analyse baseret på oplysninger fra 350.000 unge. Den viser blandt andet, at et højskoleophold får flere unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse, til at vende tilbage til uddannelsessystemet, og at markant færre unge falder fra de videregående

maj 2014

»

Nu har vi beviserne, men når vi lægger dem frem for politikerne, bliver de bare fjerne i blikket, og så inddrages højskolerne alligevel ikke i løsningen af de uddannelsesmæssige udfordringer, Danmark står over for. Derfor prøver vi nu at råbe politikerne op på en ny måde. - helga kolby kristiansen, formand for ffd uddannelser efter et højskoleophold. ”Nu har vi beviserne, men når vi lægger dem frem for politikerne, bliver de bare fjerne i blikket, og så inddrages højskolerne alligevel ikke i løsningen af de uddannelsesmæssige udfordringer, Danmark står over for. Derfor prøver

vi nu at råbe politikerne op på en ny måde,” understreger Helga Kolby Kristiansen. Den nye måde betyder imidlertid ikke, at højskolerne i kampagnen overgiver sig fuldstændigt til den økonomisk rationelle argumentation. ”Selvom vi egentlig vægter værdier som samvær og fællesskab i undervisningen højest, er vi da glade for, at man også med god økonomisk samvittighed kan overnatte i en bivuak i skoven,” står der i en af annoncerne. ”Det er også vigtigt for os at sætte fokus på, at højskolernes vej til resultater er en anden end den, der italesættes for tiden, og som er præget af en præstationsfikseret tidsånd med tests, konkurrencer og pres på at få de unge hurtigt igennem deres uddannelser,” begrunder Helga Kolby Kristiansen: ”Det er åbenlyst, at det pres skaber uro og lavt selvværd hos nogle unge, og vi siger så, at vi på højskolerne opnår væsentlige resultater ved at give de unge ro til at tænke sig om, finde fodfæste og få lyst til læring i et godt og ligeværdigt miljø.” Hvorfor har I valgt både at lancere kampagnen i medierne og at sende breve til politikerne? ”Fordi det er en enkel måde at nå så mange politikere som muligt, men vi vil også gerne fortælle den brede offentlighed, at det nu er bevist, at


s. 25 GYMNASTIKS POSITIVE INDFLYDELSE PÅ DANSK ØKONOMI Det samfund, vi lever i, presser alle til at dokumentere den økonomiske effekt af det, vi foretager os. Derfor har vi nu for første gang i 150 år undersøgt lige netop effekten af et højskoleophold. Og resultatet er slående. Højskoleopholdet gør, at flere unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse, kommer ­t ilbage i uddannelse. Og der er markant færre, som falder fra deres videregående ­uddannelse efter et højskoleophold. Det er for at blive i den finansielle lingo altså en “win win” for Danmarks økonomi, at vi har højskolerne, og at flere og flere vælger at gøre brug af dem. Så selvom vi egentlig vægter værdier som samvær og fællesskab i undervisningen højt, er vi da glade for, at man også med god økonomisk samvittighed kan bruge tid på at slå flikflak og lave badutspring. Se tallene på højskolernes indflydelse på dansk økonomi på www.hojskolerne.dk/okonomi

Rapporten bag den nye kampagne kan læses på www.ffd.dk

højskolernes fokus på dannelse og fællesskab bidrager til formel uddannelse.” Hvad ønsker I at få ud af kampagnen? ”Vi håber på, at vi ved at spille ind på politikernes egen bane, hvor økonomien fylder dagsordenen, kan få dem til at indse, at højskoleophold både har betydning for de unge og for den danske økonomi. Derfor skulle de se at gøre et højskoleophold muligt for de unge, som har brug for et skub til at komme i uddannelse, men ikke har råd til at betale for et højskoleophold selv.” afvæbnende humor Højskolesang, at slå flikflak, sove i bivuak og fundere over tilværelsens ulidelige lethed er nogle af de karakteristika, der i kampagnen kobles på højskolelivet. Bag den let ironiske tone og det naivistiske, grafiske udtryk, står ”Kommunikationsbureauet København,” der tidligere har lavet kampagnen ”Find det, du er god til,” for højskolerne. ”Hvor den forrige kampagne henvendte sig til potentielle højskoleelever, er denne jo rettet mod politikerne, men selvom højskolerne nu taler økonomi, synes vi, at det er vigtigt at bibeholde pointen fra den første kampagne om, at når enkeltpersonen får noget ud det, får samfundet det også,” forklarer Sune Bang, der er direktør i

FRILUFTSLIVS POSITIVE INDFLYDELSE PÅ DANSK ØKONOMI

DFLYDELS POSITIVE IN FILOSOFIS NSK ØKONOMI PÅ DA

E

økonomiske tere den doku men 150 år unalle til at te gang i i, presser nu for førs er slående. , vi lever or har vi resu ltatet anDet sam fund foretager os. Derf ophold. Og domsudd det, vi et højskole fra en ung effekt af effekten af er faldet falder fra p som som neto e, e, færr dersøgt lige at flere ung er markant er for at blive e. Og der pholdet gør, Det ld. nels oleo øjsk opho har ­H i ­uddan et højskole omi, at vi mer tilbage nelse efter marks økon vi nelse, kom Dan ddan om u ­ for . Så selv regående “win win” , brug af dem deres vide o altså en sningen højt er at gøre nsielle ling b i undervi e og flere vælg i den fina kan brug og fællesska og at flere samvittighed som samvær højskolerne, økonomisk ter værdier med god d. også egentlig væg lethe man e for, at ns ulidelige er vi da glad t­ ilværelse på over omi ere dan sk økon tid på at fund ydelse på rnes indfl okonomi på højskole skolerne.dk/ Se tallene www.hoj

”Kommunika-tionsbureauet København.” Hvilken effekt har det efter din mening, at kampagnen balancerer mellem det økonomisk rationelle og en ironisk tone, der indikerer, at det økonomisk rationelle ikke er vigtigt? ”Det handler ikke om, at økonomi ikke er vigtigt, men om at tale økonomi i en tone, der passer til højskolerne. Vi leger med de fordomme, folk ofte forbinder med højskoleverdenen. Man kalder højskoler langhårede og taler om, at der går højskole i den. Ved at sige det med et smil, viser vi desuden, at højskolerne ikke bare klapper sig på skulderen og selvhøjtideligt konstaterer: ”Vi er bare smaddergode,” forklarer Sune Bang. ”Personligt synes jeg også, humoren fungerer afvæbnende i forhold til konkurrencesamfundets præmisser. Det, vi ønsker at få frem, er, at det godt kan være at filosofi, gymnastik og friluftsliv ikke bliver vurderet som værende vigtigt for at nå samfundets økonomiske mål, men det er meget unuanceret og kortsigtet at tænke sådan.” Hvor formanden for Højskolernes Forening og direktøren for ”Kommunikationsbureauet København,” nemt kan blive enige om kvaliteterne ved den nye kampagne, svarer Svante Lindeburg, der er uddannet filosof og arbejder som Head of Brand Strategy

Det samfund, vi lever i, presser alle til at dokumentere den økonomiske effekt af det, vi foretager os. Derfor har vi nu for første gang i 150 år undersøgt lige netop effekten af et højskoleophold. Og resultatet er slående. ­Højskoleopholdet gør, at flere unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse, kommer tilbage i uddannelse. Og der er markant færre, som falder fra deres videregående ­uddannelse efter et højskoleophold. Det er for at blive i den finansielle lingo altså en “win win” for Danmarks økonomi, at vi har højskolerne, og at flere og flere vælger at gøre brug af dem. Så selvom vi egentlig vægter værdier som samvær og fællesskab i undervisningen højt, er vi da glade for, at man også med god økonomisk samvittighed kan overnatte i en bivuak i skoven. Se tallene på højskolernes indflydelse på dansk økonomi på www.hojskolerne.dk/okonomi

i branding-bureauet ”Kontrapunkt” samt ofte brugt en kommunikationsekspert på radio og TV, anderledes tvivlende på spørgsmålet: Virker det, set udefra? ”Man kan diskutere præcisionen i det kreative greb. Det er fint, at højskolerne laver en cost-benefit analyse, men samtidig fornemmer man, at de føler sig pressede til det. Den indirekte kritik, der ligger i det, skulle de have undladt. I stedet kunne de have valgt at gå ind på cost-benefitpræmissen og tydeligere melde kulør som et sted, der er decideret kompetencegivende, eller de kunne have ladet kampagnen handle om, at højskoler er stolte af at være et alternativ til det DJØF´iserede samfund, vi lever i, hvor alt skal måles og vejes.” Men det har de jo forsøgt, og det gav ikke den ønskede politiske opmærksomhed. ”Det kan godt være, at dannelse har lydt gammeldags i mange år, men jeg mener, at tiden for alvor er med højskolerne nu, oven på den finansielle krise. For at blive i det merkantile DJØF-sprog er der en efterspørgsel på dannelse og sammenhængskraft. De kunne lære noget af ”Økologi”mærket. Det er ikke videnskabeligt bevist, at økologi er sundere, men vi tror på det alligevel, fordi mærket har så mange ambassadører.”


tendens Tæt på

s. 26

Opskriften på succes FREMGANG Flere højskoler har på ganske få år vendt lave elevtal og kritisk økonomi til fulde huse og sorte tal på bundlinjen. Højskolebladet har spurgt to forstandere, hvordan de har grebet opgaven an. Hvad skal der til for at få vendt skuden og skabe succes? for år tilbage var det historier om faldende elevtal og luknin ger af en række af landets højskoler, der lå som en skygge over højskolemiljøet. Selvom politikere har prist højskolen som mere end bare en dannelsesinstitution, nemlig som et lokalt samlingspunkt, et demokratisk kraftcenter og en af dansk kulturs absolutte forcer, har krisetiderne sat sine spor. Men på en række højskoler har man, krise til trods, formået både at skabe fremgang i antallet af elever og skabe en sund økonomi. På Vallekilde Højskole taler tallene for sig selv: Her har man fordoblet omsætningen og vendt flere års underskud til et stort overskud i både 2012 og 2013. Elevtallet er steget fra 14 elever på et hold i 2010 til 137 elever i 2014. Forstander, Torben Smidt Hansen, siger, at han ikke præcist kan forklare, hvad der har vendt krise til succes. Alligevel gætter han på, der er tre helt afgørende grunde: ”Midt i krisen i 2010 brugte vi flere måneder med bestyrelsen, personalet og skolekredsen på at formulere en meget ordrig strategi frem mod vores 150 års jubilæum - næste år i 2015. Vi lavede målgruppeanalyser, markedsanalyser, behovsanalyser, fremtidsscenarier, delstrategier, og det var ret

maj 2014

af kat. sekjær, journalist

tørt og uden håndgribelige resultater. I bakspejlet tror jeg, at det var besværet værd. Det har hjulpet os til at komme videre uden at ryste for meget på hånden og risikere at skabe et flimrende billede af, hvem vi er, og hvad vi vil.” kvalitet, specialiserede liniefag og god omtale Også Engelsholm Højskole hører til gruppen af skoler i fremgang. Her forklarer forstanderen, Jakob Bonderup, at man har truffet nogle helt

bevidste valg og lagt sig i selen for dels at effektivisere, men også for at blive det, han kalder ’det indlysende valg’ på en række nichefelter: ”Vi har lavet et turn-around ved på en gang at skærpe og slanke organisationen, og samtidig har vi evnet at højne kvaliteten af vores produkt. Alle har haft fokus på sparsommelighed og kvalitet.” Derudover har man på Engelsholm været klar over, at udviklingen kun kan vendes over tid – at der ikke er nogen genvej til hurtig succes, og at man ikke kan flytte alt på én dag, siger Jakob Bonderup: ”Kvalitet viser sig over tid. PR kommer primært fra de elever, der har været igennem et ophold - og det


tager tid. På Engelsholm har vi haft den enkle, men svære målsætning, at vi ville finde en række linjefaglige nicher, der passede sammen - og dem ville vi være de bedste inden for.” Og når nu vi er ved fagligheden, indskyder Jakob Bonderup, at man som leder ikke skal tro, man ved, hvad der er ”det bedste” rent fagligt. Der skal man vise sit personale tillid og give dem indflydelse. Betydningen af en god bestyrelse, forretningsfører og administration kan ikke overvurderes, mener forstanderen. At skabe succes kræver en vedholdende kvalitetsbevidst faglighed og en historiefortælling om, hvad Engelsholm Højskole er, forklarer Bonderup og giver som billede, at ”man skal kunne se resultaterne på Facebook”. Når eleverne har været glade for et ophold, skal budskabet nok sprede sig – hvis ikke som ringe i vandet, så som ’likes’ på de sociale medier. holdånd og lokal forankring Torben Smidt Hansen forklarer, at Vallekilde Højskole har bredt fagudbuddet ud, så det tiltrækker en mere mangfoldig gruppe af unge, og derudover har man sørget for at åbne sig og involvere lokalsamfundet i de fag, skolen udbyder, forklarer han: ”Vi har gjort verden uden for højskolen til en integreret del af alle vores hovedfag. Det har givet os partnerskaber med institutioner, firmaer og begivenheder, der giver vores elever gode oplevelser og et godt kontaktnet. Det betyder også, at vi optræder i mange netværk med det, vi gør, og ikke kun det, vi siger, vi vil gøre. Det har samtidig holdt os opdateret på, hvad der foregår i verden uden for Vallekilde - og det bruger vi også eleverne til, blandt andet ved, at vi har flere

individuelle samtaler per hold.” Men det måske allervigtigste er det fællesskab, der udgør Vallekildes grundfundament, siger Torben Smidt Hansen: ”Vi har et fantastisk holdarbejde på højskolen, der skaber en stemning hver eneste dag, og som siden sender glade elever ud i verden med budskabet om, at Vallekilde er et godt sted. Ligegyldigt hvor mange idéer og strategier vi har for fremtiden, så har det været afgørende, at vi har et fantastisk personale, som uanset om de underviser, laver mad, skifter vinduer, laver regnskaber eller gør rent, elsker de elever, vi har - og vil gøre alt for at give dem

»

Jeg tror, det er svært at få succes, hvis ikke man tilpasser den faglige retning til skolens historie. Kan man udvikle en skole inden for den åndelige og faglige historiske ramme, har man automatisk et større korps af ambambassadører. en oplevelse for livet. Som personalet i køkkenet siger: når vi elsker dem, vi laver mad til, kan de smage det.” vær tro mod skolens historie Vallekilde Højskoles forstander er forsigtig med at give gode råd eller komme med formfuldendte handlingsplaner, der uden videre kan kopieres. Hver højskole har sin egen sjæl, stemning og historie, og derfor vil det også være op til den enkelte skole at finde nye veje, der stemmer overens med det fundament, skolen er bygget på: ”Jeg tror ikke, der findes en wonderpille, man kan bruge fra højskole til højskole. Vi er heldigvis forskellige,

s. 27

Elevtal Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser endnu engang fremgang på elevtallet på højskolernes lange kurser. I skoleåret 2012/13 var der ifølge Danmarks Statistik 9.276 elever på højskolernes lange kurser. Sammenlignet med året før er det en stigning på godt 5%. Set over de sidste 7 år er det en stigning på mere end 25 procent. I samme periode er antallet af skoler faldet fra 80 til 68. Kilder: Danmarks Statistik og ffd.dk

vi er spredt ud over hele landet, og selvom nogle af de ting, vi har gjort, har skabt en god udvikling for Vallekilde Højskole, er de ikke nødvendigvis rigtige for andre højskoler,” siger Torben Smidt Hansen og tilføjer: ”Det er i sidste ende godt, for det betyder, at unge, der har lyst til at tage på højskole, har 68 fantastiske og forskellige højskoler at vælge imellem.” Jakob Bonderup er ligesom Torben Smidt Hansen inde på, at det er væsentligt at tage højde for det særkende, den enkelte skole har. Det er netop her, man skal tage afsæt, når man lægger sin strategi, så der er overensstemmelse mellem historie, nutid og fremtid: ”Jeg tror, det er svært at få succes, hvis ikke man tilpasser den faglige retning til skolens historie. Kan man udvikle en skole indenf or den åndelige og faglige historiske ramme, har man automatisk et større korps af ambassadører, der kan anbefale venner, børn og børnebørn at tage på netop dén højskole,” slutter Jakob Bonderup.


debat Kommentar

s. 28

Hvad skriver Wikipedia om din højskole ? KOMMENTAR Langt de fleste højskoler er dygtige til at kommunikere. Men beskrivelserne af højskolerne på Wikipedia lader meget tilbage at ønske. Lars Thorkild Bjørn anmelder højskolernes wiki-opslag af lars thorkild bjørn, næstformand i højskolehistorisk forening

Alt kan søges på nettet! Men hvilke oplysninger får man så, og er informationerne troværdige? Hvis man ønsker at vide noget historisk om enkelte højskoler, kan Wikipedia være en fin platform. Det har lidt over halvdelen af samtlige højskoler i Danmark da også opdaget. I Højskolehistorisk Forening har vi set nærmere på, hvilket billede Wikipedia giver af de enkelte højskoler i Danmark. I 2001 blev Wikipedia oprettet af to unge amerikanere, og dette netbaserede leksikon findes nu på over 200 sprog. Alene den dansksprogede hjemmeside har over 185.000 artikler. Det er en hjemmeside, der tillader brugerne selv at oprette, skrive og redigere artiklernes indhold. Wikipedia har en politik, der tydeligt fortæller, at det ikke er et sted, hvor man reklamerer for sig selv, sin arbejdsplads eller forening, men at det derimod er et leksikon, der skabes af frivillige bidragydere. Hvordan er danske højskoler så repræsenteret på Wikipedia ? For nylig har jeg gennemset samtlige danske højskolers wiki-artikler og er nået frem til følgende: Pr. 15. marts 2014 har 38 danske højskoler en artikel på Wikipedia. Men 29 højskoler findes slet ikke på wiki. En wiki-artikel bør naturligvis også beskrive den enkelte højskolens historie.

maj 2014

Anlægger man en bedømmelse af de 38 deltagende højskolers artikler på en skala fra 1 til 5 point af værdien af de historiske oplysninger, så kan 31 af de deltagende højskoler højest score 2 point, og kun to artikler kan jeg give 5

»

Anlægger man en bedømmelse af de 38 deltagende højskolers artikler på en skala fra 1 til 5 point af værdien af de historiske oplysninger, så kan 31 af de deltagende højskoler højest score 2 point point, nemlig Askov og Ollerup. Det kunne tyde på, at ”den historiske højskole” har trange vilkår! – selv når det gælder egen historie! Det er også ganske interessant, at blandt de højskoler, der arbejder med medier eller annoncerer med journalistlinjer, er der kun et par, der scorer mere end 2 point for en tilfredsstil-

lende leksikalsk dækkende artikel. Fire af de højskoler, som udbyder journalistfag, er slet ikke på Wikipedia. Det er også bemærkelsesværdigt, at hovedparten af de repræsenterede højskoler stort set benytter Wikipedia til at gentage egne hjemmesiders anprisning af linjer og kursustilbud. For højskoler, der påtænker at skrive eller revidere artikler til Wikipedia, vil det derfor nok være en fordel at anlægge en leksikal tradition. Er man registreret som wiki-bruger kan man selv gå ind og rette artikler, men som en ung højskoleskribent har bemærket på wikis diskussionsside: ”Jeg behøver da ikke at sætte mig ind i Wikipedias politikker og normer. Der er nok andre, som rydder op efter mig.” Men ellers er det morsom læsning, lige fra husgruppernes navne på en gammel landskendt højskole til hvilke berømte sportsmænd (kun mænd!), der har gået på en nyere idrætsskole. 10 artikler har oplysende forstanderfortegnelser, og 14 af beskrivelserne er illustrerede. 60 % af artiklerne er nye, det vil sige oprettet eller ajourførte i 2013 og 14. Den korteste artikel har Mariager Højskole med seks ord, hvor der bare står: ”tidl. Pinsevækkelsens Højskole. Uddanner kristne kirkeledere.” – ja, men det er jo kort og klart. Har du for øvrigt set, hvad der står om din egen højskole på Wikipedia?


Replik

Klummen

@ debat s. 29

af thorkil sohn tidl. efterskoleforstander Lige en kort replik til Jeppe Langkjærs artikel ”Da højskolen tabte kampen om Europa” i april 2014. I artiklen beskrives, hvorledes bølgerne gik højt i højskolekredse op til folkeafstemningen om Danmarks indlemmelse i EF i 1972. I artiklens slutning konkluderes beroligende ”Bølgerne har dog siden lagt sig…” i højskolekredse, forstås. Kommer man uden for højskolens snævre mure og ud blandt folket og lytter til den aktuelle debat, er det dog en sandhed med modifikationer, hvilket det kommende EU-parlamentsvalg ganske givet vil vise. Og kigger man lidt ud i Europa, ser man for sig en kommende folkeafstemning i England om forholdet til EU-unionen og en stigende uro over situationen i det meste af Sydeuropa. Det skyldes måske, at Knud Pedersen med profetisk klarhed ramte plet, når han i artiklen citeres for i 1972 at sige, at modstanderne stemte nej til ”… en ny superstat med vidtgående planer om centralisering af økonomisk og politisk magt, med kommende fælles politik på næsten alle samfundslivets områder, med én stemme udadtil og gennemgribende harmonisering af strukturer og regler indadtil.”

af angela brink, lærer grundtvigs højskole

Det hele menneske Når man fortæller, man er højskolelærer, udbryder folk ofte ”Det gad jeg også godt være!” Og det er da også et kald, man kun kan føle sig privilegeret over at få lov til at følge. Dog har jeg hæftet mig ved, at nogle af de, der mere eller mindre momentant drømmer om at blive en del af højskolebevægelsen på undervisningssiden, ofte forestiller sig, at livet som højskolelærer er det samme som selv at gå på højskole uendeligt. Det vanskeligt at fortænke nogen i at ønske sig at gå på højskole hele livet. Ikke desto mindre har man i lærergerningen jo en indlysende anden indfaldsvinkel til skolelivet end eleverne. Det, der gør livet som højskolelærer i særklasse interessant, er det særlige miks mellem kostskoleliv, højt fagligt niveau uden karakterkrav og nødvendigheden af som lærer at møde eleverne der, hvor de er, for selv at lykkes. Når man som højskolelærer er sammen med eleverne – også uden for klasselokalet – giver det mulighed for virkelig at se dem som hele mennesker. Selvfølgelig kan man undervise folk uden at have dem i sin varetægt 24/7. Men det har nu alligevel overrasket mig, hvor utroligt meget man kan løfte mennesket, når man ser det i sin helhed med morgenhår, tømmermænd, usikkerhed og – måske først og fremmest – uden krav om, det skal gøre sig fortjent til en høj karakterbedømmelse. Måske det danske grundskolevæsen i stedet for at vende blikket mod Kina skulle vende blikket indadtil, mod højskolevæsenet, for at få inspiration til, hvordan man skaber faglige resultater såvel som elever, der føler sig beriget i stedet for bare belært.

højskoleimport ”Højskoledannelse kan jo også løftes ud af stat og nation - ned til Bruxelles og op til borgerne. Den idé var jeg med til at importere til Danmark.” John Petersen på hojskolebladet.dk fest som pause ”Naturligvis er et par tilfældige film, selekteret af min datters smag, ikke evidens for at sige meget om de billeder, vi opdrager børn (og os selv) efter. Det er blot en fornemmelse. Men dog en fornemmelse, der blandt andet bestyrkes så sent som i denne uge, hvor en undersøgelse fra Aalborg Universitet fortæller, at over halvdelen af gymnasieungdommen har indirekte selvskadelig adfærd (voldsom druk, overspisning, sult eller stofmisbrug) og en femtedel har direkte voldt selvskade (cutting, slå sig selv eller brænde sig selv). Professor Bo Møhl, professor i specialpsykolog i psykiatri, der står bag undersøgelsen, citeres af Politiken for at sige, at det er en hel generation, der mistrives. Årsagen er ifølge Bo Møhl i Politiken et pres for os om at skulle præstere vores bedste hele tiden, som særligt unge har svært ved at håndtere. De unge elever på min højskole taler om festerne som velfortjente pauser fra alt det, de synes, de skal være og overkomme.” Højskolelærer Kenneth Degnbol på kollektiv-bloggen vidanserforlidt.dk @jeppemikkelsen ”Har holdt oplæg på Hadsten #højskole her til aften. Elever blev hængende alt for længe, og det gjorde jeg også. Debatten var for god.” Jeppe Mikkelsen (R) på Twitter @martinkroeger ”Der så fucking hot at gå på #højskole, det styrer for hårdt, det er big time – og så mindsker det frafaldet.” Martin Krøger på Twitter


højskole Navne

aktuelt: s. 30

Et skridt op Bestyrelsen for Nordjyllands Idrætshøjskole har valgt at ansætte Ole Wille som forstander på skolen fra den 1. april 2014. Ole Wille har været konstitueret i stillingen siden oktober 2013 og har stor erfaring inden for højskoleverdenen, idet han bl.a. kommer fra jobbet som forretningsfører på Nordjyllands Idrætshøjskole. Ole Wille vil også være kendt af flere som piberygende medlem af FFD’s bestyrelse, hvor han har siddet i en længere årrække og repræsenteret forretningsførerfunktionen. På NIH afløser han således tidligere forstander Louis Mogensen, der valgte at blive lærer på højskolen sidste år. Højskolens bestyrelse er meget tilfreds med, at Ole Wille nu overtager. Formand Jens Arne Hedegaard siger således: ”Det er lykkedes for os at finde den helt rigtige løsning på en

Navne med småt

Polfoto

fremtidig ledelsesstruktur på NIH. Vi har nu et stærkt og erfarent ledelsesteam, der både kan prioritere skolens fremtidige økonomiske drift og tilbyde højest mulig kvalitet og indhold over for eleverne og skolens brugere i øvrigt. NIH er lige nu i en meget spændende udvikling som vi med dette initiativ ønsker at fastholde på bedst mulig vis”. /ah

de navnkundige v. højskolehistorisk forening:

Højskoleforstander i 52 år ”De vil næppe finde nogen, der i hans alder har nået en udvikling som han, - nogen, som både fra hjertets og kundskabernes side er bedre skikket til en højskolegerning.” Det var seminarieforstander Svendsens ord til højskoleforstander Grove på Marielyst om den 19-årige Hans Rosendal. I første omgang blev det kun til en enkelt vinter som højskolelærer. Men efter syv år ved Vejle Borgerskole lykkedes det ham at rejse penge nok til at bygge den højskolebygning i Vinding, som stadig ligger der, og som han åbnede 4. nov. 1867 med 37 elever. Efter 25 års forstandererfaring overtog han Grundtvigs Højskole i Lyngby. Begge steder lykkedes hans virke, bl.a. ved egne foredrag og ved at få nogle af

maj 2014

samtidens kulturpersonligheder til at gæste højskolen. Det var Hans Rosendal, der byggede bro mellem højskolen og universitetet, da han i 1870erne fik filosofiprofessor Rasmus Nielsen til at holde folkelige foredrag i Vinding. Det var starten på de universitetskurser for højskolelærere, som FFD afholdt helt frem til 1960erne. I Lyngbytiden holdt han ligeledes livlig forbindelse med svenske højskoler og fik tilnavnet ”færgemanden ved Øresund”. Gennem sine foredrag, bøger og talrige artikler blev han en af højskolens ypperste historiefortællere. I 1919 overlod han ledelsen til sin søn Hans A. Rosendal, men fortsatte som lærer til sin død i 1921.

Ny på NIH Nordjyllands Idræthøjskoles har valgt at udnævne højskolelærer Eva Terp-Hansen til viceforstander. Hun har i de sidste 10 år været ansat som lærer på skolen. Gearløs på Rønde Finn Skaarup Jensen, kendt som ”Galathea-ekspeditionens Georg Gearløs”, bliver underviser Rønde Højskoles nye linjefag, Teknologi og mijø.


Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

FFD styrker indsatsen på det internationale område Efter et inspirerende seminar med deltagere fra 15 forskellige højskoler afholdt d. 1. april 2014 arbejder sekretariatet videre med de mange ideer og forslag til måder at udvikle det fremtidige internationale arbejde. På seminaret var der blandt andet fokus på øget nordisk samarbejde, rejsekurser for lærere, samarbejde og erfaringsdeling mellem skolerne om det internationale, et fælles internationalt projekt, udenlandske elever mm. Mens nogle projekter allerede er gået i luften, blandt andet et samarbejde med Dagbladet Information om unge op til Europa-parlamentsvalget og en twitter/instagram-konkurrence med samme tema, vil andre blive udviklet i de kommende måneder. Til at understøtte dette arbejde er der blevet udarbejdet en undersøgelse, der skal kortlægge de enkelte højskolers nuværende internationale arbejde og samtidig skabe grobund for det fremtidige. Husk, at der er mulighed for at søge de internationale puljer til og med 1. maj. Se ansøgningsskema og retningslinjer her: ffd.dk/administrativt/tilskud-forsoeg-og-udvikling/international-pulje. Kontakt: Sara Mortensen; sam@ffd.dk

FFD’s årsmøde og generalforsamling 2014 finder sted på Gymnastikhøjskolen i Ollerup den 22.-23. maj Torsdag eftermiddag er der 5 spændende workshops: • Vendepunkter og sundhedspolitik • Deltagende medborgerskab • Nedslag i den nye højskolelov • De sange, vi skal til at synge! Omkring det nye sanghæfte • Folkeoplysning i lokalsamfundet. Torsdag aften uddeles Den Folkelige Sangs Pris Fredag formiddag er der to foredrag: v/ hhv. Jørgen Carlsen og Noemi Katznelson Sidste frist: 2. maj: for indkomne forslag 8. maj: for opstilling af kandidater til bestyrelsen og formandsposten 15.maj: for tilmelding med garanti for overnatning Indkaldelse er sendt ud med posten, og alle papirer samt tilmelding findes på www.ffd.dk/årsmøde. Kontakt: Charlotte Schrøder, cs@ffd.dk, 33 36 40 45

Foreningens kurser 2014

22.-23. maj Årsmøde og generalforsamling Gymnastikhøjskolen i Ollerup 15.-16. september Seminar om deltagende medborgerskab Silkeborg Højskole 29.-30. oktober Sekretær- og forretningsførerkursus Brandbjerg Højskole 10.-11. september og 7. oktober Mentorkursus for nye mentorer på højskolerne Kursuscenter Brogården 17.-19. september PRO kursus Nørgaards Højskole 6. november Vejledertræf Sted endnu ikke fastlagt 12.-14. november Kursus for nye forstandere Rødding Højskole

2015

31.-31. januar Bestyrelseskonference 2015 Vartov 19. januar Kursusdag for viceforstandere, souschefer, mv. Højskolernes Hus 3.-4. februar og 3. marts Vejlederkursus om vejledning i fællesskaber og gruppevejledning Sted endnu ikke fastlagt

Se mere på www.ffd.dk

Foran Gymnastikhøjskolen i Ollerup står kunstværket ”Grantræer” af maler og billedhugger Stig Brøgger

s. 31


HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

B

s. 32

FILOSOFIS POSITIVE INDFLYDELSE PÅ DANSK ØKONOMI Det samfund, vi lever i, presser alle til at dokumentere den økonomiske effekt af det, vi foretager os. Derfor har vi nu for første gang i 150 år undersøgt lige netop effekten af et højskoleophold. Og resultatet er slående. ­Højskoleopholdet gør, at flere unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse, kommer tilbage i u ­ ddannelse. Og der er markant færre, som falder fra deres videregående ­uddannelse efter et højskoleophold. Det er for at blive i den finansielle lingo altså en “win win” for Danmarks økonomi, at vi har højskolerne, og at flere og flere vælger at gøre brug af dem. Så selvom vi egentlig vægter værdier som samvær og fællesskab i undervisningen højt, er vi da glade for, at man også med god økonomisk samvittighed kan bruge tid på at fundere over t­ ilværelsens ulidelige lethed. Se tallene på højskolernes indflydelse på dansk økonomi på www.hojskolerne.dk/okonomi

maj 2014

Find det, du er god til

Højskolebladet Maj 2014  

Hvordan performer du som samfundsborger i "Forretningen Danmark"?

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you