__MAIN_TEXT__

Page 1

Det er ikke samfundets skyld Stefan Hermann: Uddannelsessystemet mangler selvkritik s. 1

De digitale indfødte Internettes fuldblodsgeneration bliver myndig Korte kurser holder stand Besparelser har ikke haft mÌrkbar effekt september 2011

siden 1876


juli 2011

s. 2

siden 1876

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

april 2011

s. 1

”Jeg er ikke særlig god til at være politiker” Krarup takker af

siden 1876

s. 1

Evalueringskulturen har sejret - ad helvede til Unge flygtninge fanget i maj 2011lovgivning paradoksal

februar 2011

siden 1876

siden 1876

s. 1

s. 1

Farvel til fyrtårnet juni 2011

siden 1876

Den alternative dagsorden Valgkampen som den kunne have set ud

Supertaberen Danmark producerer supertabere i stor stil - gruppen af unge uden job og uddannelse er i hastig vækst

september 2011


INDHOLD september 2011

s. 4 Leder Selvkritik s. 5 Djævlens advokat - på Facebook

De digitale indfødte - Internettets fuldblodsgeneration bliver myndig

s. 6 Folk! Hvad er vel folk i grunden? Panelet v. Ove Korsgaard s. 7 Tidsånden kort Hot & not ved Rasmus Jakobsen s. 8 s. 12 Foto Det bedste fra Das Büro s. 14 s. 20 Bøger Tigermor vs. Hønemor

Opgør med oppositionslogikken - interview med Stefan Hermann

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 Fra dødssejler til succes Kunsten at genrejse en højskole s. 26 s. 28 Debat og kommentarer Kun R og E vil samtalen s. 30 Navne Ole Lauth og de handicappede

Korte kurser holder stand ”Ifølge en evaluering, vi lavede blandt kursister sidste år, mente 20-30 %, at en prisforøgelse ville holde dem væk fra kurserne, og det har vist sig at holde stik. ” - simon lægsgaard, forstander, brandbjerg højskole

september 2011

s. 3


debat Leder

s. 4

kolofon 8/2011, september. 136. årgang

Kritik er godt, selvkritik er bedre Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.) Tlf.: 3336 4047 Charlotte Kjærholm Pedersen Tlf.: 3336 4267 Camilla Roed Simpson @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk

mangler der selvkritik i højskoleverdenen? Rektor for Professionshøj- skolen Metropol, Stefan Hermann, efterlyser i dette nummer af Højskolebla- det en større grad af selvkritik i uddannelsessystemet generelt, og i højskoleverdenen i særdeleshed. Han hævder, at man i højskolekredse ikke har været i stand til at tage det nødvendige selvopgør og gå i rette med traditionen. Man har heller ikke været i stand til at forny kontakten til det politiske, fordi man har lullet sig ind i en defensiv oppositionslogik, hvor ændringer er noget, de andre laver, som man så kan brokke sig over bagefter. Hvis det er rigtig, at selvkritikken er en forudsætning for at komme videre, så er spørgsmålet også, hvor den skal finde sted. Det skal den i første omgang selvfølgelig på de enkelte skoler. Men kritikken skal ikke kun rette sig mod højskolens egen praksis, men også mod verden omkring højskolen. Hvis højskolen på nogen måde skal genvinde den folkelige legitimitet, der tidligere udgjorde den talerstol, hvorfra man kunne påvirke langt ind i det øvrige uddannelsessystem og i det politiske, kræver det, at man har et projekt, der rækker ud over ens egen skole. At man tør sætte sig og selv og højskolen på spil i en bredere sammenhæng. Til efteråret afholdes et medlemsmøde i Århus, som blandt andet har til formål at bringe disse diskussioner frem – med blandt andre Stefan Hermann som oplægsholder. Vi håber med dette nummer og de kommende at kunne være med til at igangsætte og understøtte denne debat – og gerne bringe den ud over højskolens rammer, hvor den også hører hjemme.

»

Hvis højskolen på nogen måde skal genvinde den folkelige legitimitet, kræver det, at man har et projekt, der rækker ud over ens egen skole.

redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Katrine Sekjær Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier korrektur Sofie Vestergaard Jørgensen abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2011: #9 : 29. september #10 : 27. oktober #11 : 24. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen. ISSN: 0018-3334

september 2011


debat Djævlens advokat

s. 5 Peter Agerlund Jørgensen Var elev på Vallekilde foråret 2011 (forfatterlinjen). Han har en blog, der hedder Refleksioner fra første sal og en kærlighedsbrevkasse på facebook, der hedder Peters Lovebox.

Peter Agerlund Jørgensen

Djævlens advokat - på Facebook af anne-marie donslund, forfatter og leder af forfatterlinjen på vallekilde højskole

»

I dag kan man være social uden, at nogen forstyrrer én, eller man behøver svede. Man kan også ryge… Djævlens Advokat er ude i de sociale medier for at møde et ungt menneske. Peter Agerlund Jørgensen dukker op i et pop-up vindue. Er du virkelig? Spørger Djævlens Advokat. Du kan læse mine ord, ergo er jeg. Hvordan var det før Facebook? Kedeligt. Og hårdt. Og regnvejr? Ja. Var det ulækkert? Lidt. Specielt når det var varmt. Så rendte man rundt og svedte. I dag kan man være social uden, at nogen forstyrrer én, eller man behøver svede. Man kan også ryge…

(Et ekstra vindue popper op. En tidligere elev fra Ungarn skriver ”hi”. Djævlens advokat skubber vinduet ned.) … og det er praktisk. Bortset fra at væggene bliver gule. Heldigvis kan man male og være social samtidig. Man sætter bare et webcam op, så kan vennerne følge med uden… Uden at kunne lugte dig? Præcist. Tror du ikke, parfumebranchen lider under det her? Meget. Jeg tror ikke, de bryder sig om sociale medier. (”Hallooo”, popper ungareren op igen. Djævlens advokat bliver irriteret.) Har din generation så ikke et ansvar for finanskrisen? Det tror jeg ikke. Såkaldte eksperter snakker om, at sociale medier er den næste IT-boble, der sprænger. Men det tror jeg ikke. Det er sociale medier, der får hjulene til at køre rundt. Vi er jo sociale væsner. Hvordan sociale? Vi kan godt lide at chatte og snakke om os selv. Og lade verden vide, hvor mange problemer vi har. Hvor mange problemer har du? Jeg kommer til at chatte med fremmede på gaden. Det går på Facebook, men ikke på gaden. Så skal man helst være fuld og stå på en bar med andre fulde mennesker, før det er OK.

Så sociale medier er ligesom at være fuld? Ja. Hvad er det værste, du har gjort i en social-medie-brandert? Jeg kom engang til at skrive i en vens statusopdatering, at han var begyndt at læse biblen og gå i kirke hver dag. I virkeligheden var han på Christiania. Er det det, der hedder facerape? Det er det, ja. Jeg har også lagt et billede op af en ven, der kaster op. Det var han ikke helt glad for. Så kunne han ikke score på faceren længere, men så tog han på Roskilde og mødte en pige. Kastede de så op sammen? Hvis de gjorde, håber jeg, at nogen tog billeder af det og lagde ud. Ellers er det ikke rigtig sket. (Ungarsk pop-up igen! Djævlens Advokat trykker på Spam. Så kan han lære det.) Hvor mange har du chattet med samtidig med mig? Syv. Og røget tre smøger. Hvad? Det er også lidt svært nogle gange at holde styr på, hvem der siger hvad. Der er kun en, der har skrevet til mig, men jeg spammede ham. (Er han dum? For så har han fortjent noget spam.) Nej, det er bare, fordi jeg er i en social-medie-brandert, sukker Djævlens Advokat, så kommer man let til at spamme.


tendens Ă…rgang 2012

s. 6

De digitale indfødte

september 2011


s. 7

TENDENS Den første generation af digitale indfødte står på tærsklen til voksenlivet - nemlig de unge, der fylder 18 år i 2012. For dem er internettet en selvfølge – hele døgnet af kat sekjær

efter sigende, skulle bill gates i 1995 have udtalt, at ’internet- tet er en døgnflue’. I så fald skal man måske overveje at give fluen et nyt navn: Internettet lader sig i hvert fald ikke dø inden for de næste 24 timer. Den indflydelse, det globale, digitale netværk, world wide web, har haft på os, har ændret vores måde at leve, kommunikere og tænkte på i snart sagt alle aspekter af tilværelsen. Kommunikation og samvær er blevet mere abstrakte størrelser, mens det fysiske, konkrete og håndgribelige er trådt i baggrunden. Vi er online hele tiden uden nødvendigvis at være nærværende. På den ene side glimrer vi ved vores fysiske fravær, mens vi på den anden side kronisk tjekker sms, mail, nyhedsstrøm og Facebookprofil for at vise vores digitale tilstedeværelse. I massekommunikationens informationsstrøm, kan du være, hvem du vil, eller så mange du vil - på nettet behøver man ikke begrænse sig til at være ét individ eller én stemme. Eksemplerne på internettets rollespil er mange, alt fra uskyldige eksperimenter til nøje koordinerede, politiske agendaer. Således blev den sande identitet bag den syriske, lesbiske blogger ’gay girl in Damaskus’ for nylig afsløret: En 40årig amerikansk mand, der studerede i Skotland. Også den anonyme norske blogger ’Fjordman’, nu kendt som islamkritikeren Peder Jensen, opgav sit internet-alter ego, efter at massemorderen Breivik i det manifest, han havde lagt ud på nettet, henviste til ‘Fjordman’ ikke mindre end 111 gange. At Peder Jensen havde en anden iden-

titet på nettet, vidste hans familie ikke noget om. Ifølge internetpsykolog, Anders Colding Jørgensen, hører det alligevel til sjældenhederne, at folk gemmer sig under fiktive identiteter. Det giver nemlig ingen umiddelbar mening, forklarer han: ”’Falske identiteter’ kræver, at man er på et medie hvor der findes ’ægte identiteter’, for eksempel på Facebook. Og der spiller fænomenet slet ikke en nævneværdig rolle. Det er alt for krævende at opbygge en kreds af venner og på andre måder vedligeholde en ’falsk’ profil til, at det kan svare sig. Det er noget, jeg hører om, men jeg ser det stort set aldrig. Det er i højere grad noget, der finder sted på mere anonyme sites. Og der spiller det vel ret beset ikke nogen rolle, om folk udtrykker sig igennem én eller flere identiteter.” Det synspunkt deles af Søren Schultz Hansen, der er cand.comm. i dansk litteratur og forfatter til bogen ’Årgang 2012 – socialliv og samvær i en tid med nye medier’. Her har han undersøgt den første hele generation af digitale indfødte, nemlig de unge, som er født i 1994 og bliver myndige i år 2012. I forhold til at have forskellige identiteter på nettet, mener Schultz Hansen, at den overordnede tendens faktisk er det modsatte: ”Fordi medierne er så integrerede i årgang 2012’ernes fysiske hverdag, giver det oftest ingen mening at have parallelle identiteter. Hvis man udgiver

»

Det giver ikke nogen mening, at tale om unges identitetsdannelse uden også at tale om medier. Men det betyder ikke, at medierne er altafgørende for identitetsdannelsen. Det er bare et led i det, som så meget andet. - søren schultz hansen, pr-konsulent

sig for at være noget andet end den, man er, på Facebook for eksempel, bliver man til grin, når man kommer i skole: ’Jamen, sådan er han jo ikke.’ Andre opdager, at der er noget, der ikke stemmer.” demokrati.com, www.identitet og @selskabelse For de unge er de nye medier en selvfølgelighed, en integreret del af deres tilværelse, sociale liv og måde at kommunikere på. Det betyder på én og samme tid, at medierne både får mere og mindre betydning, forklarer Søren Schultz Hansen:


tendens Årgang 2012

s. 8

»

Man søger altså sammen med ligesindede trosfæller eller meningsfæller, frem for at tage en reel diskussion med mennesker, som man måske er uenige med. Dette giver en risiko for meget opdelte grupper og fløje i vores samfund. Et samfund, hvor vi endnu mere end før søger sammen med venner, frem for at få livet til at fungere også med dem, vi er uenige med. - per ramsdal, præst

september 2011

”Det giver ikke nogen mening, at tale om unges identitetsdannelse uden også at tale om medier. Men det betyder ikke, at medierne er altafgørende for identitetsdannelsen. De er bare et led i det, som så meget andet.” På spørgsmålet om, hvorvidt der er en tendens til, at man isolerer sig på nettet og kun opsøger interessefællesskaber, man kan identificere sig med, siger Anders Colding Jørgensen: ”Godt nok giver nettet mulighed for at sidde hjemme og skjule sig, men det opvejes af, at nettet også giver én langt større mulighed for at finde mennesker at mødes med i den fysiske verden. Se bare på datingsites. Desuden er nettet i stadigt stigende grad noget, man har med sig i lommen, når man går ud, ikke noget, man sidder alene med derhjemme.” Han tilføjer, at der dog findes mennesker, hvis sociale liv i overvejende grad føres gennem en browser hjemmefra. Og der viser undersøgelser, at man kan få både fysiske såvel som sociale problemer, hvis man udelukkende møder verden gennem internettet. I de ekstreme tilfælde kan de digitale ’sociale’ medier altså gøre individet asocialt. Internettet er ikke længere et anomymt sted, forklarer Anders Colding Jørgensen. Vi er stadigt oftere på nettet med vores virkelige navn, hvilket betyder, at en større del af vores identitetsskabelse foregår ved hjælp af sociale internetværktøjer som Facebook. Nettet er i dag en arena for identitet og selvskabelse, siger han: ”Internettet har fået en helt selvfølgelig betydning for vores forventninger til demokrati og samfund. Vi forventer, at vi kan få transparens, hurtig og nem adgang til den baggrundsviden, vi ønsker. Vi har også en forventning om, at vi nemt kan komme i kontakt med politikere og journalister, hvis vi har noget, vi brænder for.” Sloganet fra 1970’erne, ’tænk globalt, handl’ lokalt’ er blevet virkelighed på nettet. Ligegyldig, hvem og hvor,

man fysisk er henne i verden, det være sig amerikaner i Skotland, lesbisk kvinde i Damaskus eller anonym blogger i Oslo, kan man handle på en måde, der får verdensomspændende bevågenhed. De fleste voksne husker tiden før ’døgnfluen’, den tid, hvor telefoner havde ledning, og fjernsynet kun viste monopolkanalen DR og et par grumsede tyske eller svenske kanaler. De kommende generationer er derimod vokset op som world wide web-borgere. Deres måde at navigere, kommunikere og interagere på nettet på får betydning for vores fremtidige demokrati, identitet og samfundsopfattelse: ”I den måde, netværksdynamikken og internettet fungerer på, er der nogle anderledes faktorer, der gør sig gældende, som gør det repræsentative demokrati, som vi normalt kender det, problematisk. Man kan ikke sige, der er mindre demokrati af den grund. Det er bare anderledes,” siger Schultz Hansen: ”Den kommandovej, vi kender som forudsætning for det repræsentative demokrati, er, at fire millioner danskere stemmer 179 politikere ind i Folketinget, der så vælger en regering. Der er faste regler for den kommandovej, som sikrer, at det repræsentative demokrati fungerer. I forhold til det, kan internettet og kommunikationen dér måske godt betragtes som en slags anarki. Kommunikationen på nettet går så hurtigt og kan udvikle sig på måder, vi ikke kan redegøre for efter bestemte regler. Det er en udfordring til den måde, vi ellers tænker demokrati på.” avisartikler, debatprogrammer – og højskoleophold Per Ramsdal, præst ved Brorsonkirken og tidligere internetpræst på sitet Mocca.dk, mener, at selvom vi har levet med internettet i en del år, er internet-alderen endnu i sin vorden: ”Vi tester og udvikler stadig brugen af nettet. Tag bare Facebook som eksempel. Her eksperimenteres der


s. 9

rigtig meget med kommunikation, og sitet vil være under konstant udvikling i mange år frem. Den dag, det ikke længere gør det, er det nok dødt.” Imidlertid vurderer Ramsdal kommunikationen på langt de fleste sites som ret overfladisk. Det gælder sådan set alle medier, siger han, både de elektroniske og de mere konventionelle: ”Der er simpelt hen ikke plads og tid til nuancerede diskussioner. De unge sidder med fingeren på musen, klar til at klikke sig videre, og har ikke tid eller ro til fordybelse og nærstudier. Dette kan ikke undgå at gå ud over vores samfundsdiskussioner om identitet, demokrati, politik og så videre. De gammeldags avisartikler, DR 2-debatprogrammer, eller for den sags skyld et højskoleophold, har meget bedre muligheder for at give

nuancerede debatter om disse store og vigtige emner.” Selvom Per Ramsdal kalder internetkommunikationen for overfladisk, tror han, at langt flere unge mennesker bliver inddraget i diskussionerne end tidligere, hvor mange debatter om eksempelvis demokrati var forbeholdt unge, som i forvejen var engagerede i politik eller særligt bevidste om samfundsforhold. Med de nye medier er der mulighed for, at alle kan deltage i diskussioner - om alting. Dette til trods ser præsten alligevel en fare i, at mange unge mennesker har svært ved at slippe nettet. De er nærmest afhængige af at være online hele tiden: ”Mange er på Facebook nærmest døgnet rundt. Så kan der være fare for, at man lever sit liv mere på nettet, end

at man sidder face-to-face og diskuterer med hinanden. Det kan betyde, at det virtuelle fællesskab med mennesker i hele verden bliver vigtigere end fællesskabet in-real-life med de mennesker, som er lige omkring én,” siger Ramsdal og forklarer, at det måske er nemmere at blive enig med en pige i Australien end at blive enig med sin nabo i forskellige spørgsmål: ”Man søger altså sammen med ligesindede trosfæller eller meningsfæller, frem for at tage en reel diskussion med mennesker, som man måske er uenige med. Dette giver en risiko for meget opdelte grupper og fløje i vores samfund. Et samfund, hvor vi endnu mere end før søger sammen med venner, frem for at få livet til at fungere også med dem, vi er uenige med.”

Projektkoordinator og medredaktør FFD og Højskolebladet er medarrangør af fejringen af 200-året for Kierkegaards fødsel i 2013, hvor vi i samarbejde med blandt andre Søren Kierkegaard Centret, festivalen Golden Days og Teologisk-Pædagogisk Centerskal stå for den overordnede koordinering af alle aktiviteter i jubilæumsåret – og mere specifikt skal initiere og varetage den bredt folkeligt formidlende del – ikke kun på højskolerne, men også diverse kulturelle events, samt have kontakt og producere materiale til uddannelsesverdenen. Til det har vi brug for en driftsikker og initiativrig person, der sammen med Højskolebladets redaktør skal udgøre husets Kierkegaardsekretariat – og samtidig være del af Højskolebladets faste redaktion. Her vil arbejdet bestå i at redigere og være med til at udvikle bladet, samt skrive korte og længere artikler, interviews, features mv. til bladet.

Under forudsætning af forventet offentlig støtte søger vi derfor kandidater med: - - - - - -

solid erfaring med kulturprojekter grundlæggende viden om filosofisk emner – gerne Kierkegaard redaktionel erfaring skrivelyst og -erfaring gode samarbejdsevner initiativrig og selvstændig arbejdsform

Stillingen er 37 timer pr. uge og ønskes besat senest 1. november. Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til ét år, men med mulighed for forlængelse. Løn efter aftale. Kontakt: redaktør Andreas Harbsmeier, ah@ffd.dk Ansøgninger sendes til: ah@ffd.dk Ansøgningsfrist: 12. september 2011


debat Tidsånden kort

s. 10

Hot & not

af rasmus jakobsen, lærer på krogerup højskole

»

Den er med på notlisten, hver gang jeg får muligheden for det. Folkehøjskolernes sangbog er i sin seneste udgave ganske enkelt ikke folkelig nok, og der, hvor den er det, er den det på en dårlig måde.

september 2011

HOT

NOT

copenhagen distortion God citybranding handler nemlig først og fremmest om at skabe fede events. Længere er den ikke. Stop med at betale reklamebureauer millioner for at udvikle nye by-logoer, og giv i stedet alle pengene til dem, der kan finde ud af at lave events.

modstanden mod copenhagen distortion Skru nu ned for det provinsielle brokkeri, og sæt i stedet flere toiletter op. Hvis du derefter stadig har noget at brokke dig over, så flyt til Allerød.

valg Kom nu med det, Lars. Vi ved, du går og gemmer på det. ph’s viser Hvordan kan man dog nogensinde blive træt af PH’s viser? Det er ganske enkelt noget af det smukkeste, der nogensinde er skrevet på dansk. ”Det haster med det kys. Den kommer før du tror. Den drømmeløse søvn”. Poetisk, ateistisk carpe diem. We love it! lovlige musik- og filmfildelingssider Betal et fast månedligt beløb og se alle de film, og hør al den musik man vil. Jeg skal aldrig købe en CD eller DVD igen. living på louisiana Det er sgu en fed udstilling. Ikke mindst den del, der handler om Burning Man festivalen i USA, er et must see.

lars von trier og politik Den mand skal vist bare koncentrere sig om at lave film. (folke)højskolernes sangbog 18. udgave Den er med på not-listen, hver gang jeg får muligheden for det. Folkehøjskolernes sangbog er i sin seneste udgave ganske enkelt ikke folkelig nok, og der, hvor den er det, er den det på en dårlig måde, som fx Wind of Change - ”Nej se, populærmusik, der handler om Muren fald. Den skal vi da have med”. Men hvor er Steffen Brandt, Love Shop, Anne Linnet, Four Jacks og sømandssange? designerstoletyve Hvad sker der lige for, at man åbenbart ikke længere kan have god design stående på sin højskole? Øv, øv, øv. store robert i aarhus havn Der er jo en grund til, at man har sagt nej til dette kæmpe nips i København.


debat HB’s kommentatorpanel

11 s.s.11 Denne måned: Ove Korsgaard (f. 1942) Professor på Institut for Pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Rasmus Kjær

Asser Amdisen

Folk! Hvad er vel folk i grunden? Vi ved fra den danske demokratihistorie, at dannelsen af et demos er en yderst vanskelig sag, som her i landet resulterede i borgerkrigen 1848-1851 Med begejstring og bekymring følger vi de frihedskampe, som nu præger Nordafrika og Mellemøsten. Lytter man til politikere og kommentatorer, er der tale om revolutioner i folkets navn. Det er folket, der har rejst sig mod diktatoren, ikke mindst mod Libyens oberst Gaddafi. Men findes der overhovedet et libysk folk? Eller spirer der et folk frem i kampens hede? Og vil dannelsen af ét folk lykkes eller mislykkes? Vi ved det endnu ikke, men vi ved fra den danske demokratihistorie, at dannelsen af et demos er en yderst vanskelig sag, som her i landet resulterede i borgerkrigen 1848-1851. Det græske ord demokrati betyder som bekendt folkestyre. Men hvad menes med ”et folk”? Hvem udgør

egentlig det folk, der styrer? Og hvad definerer dette folk? Inden for politisk filosofi findes der, ifølge den amerikanske demokratiteoretiker Robert A. Dahl, intet problem, der er så vanskeligt at håndtere, som disse tilsyneladende uskyldige spørgsmål. I revolutionsåret 1848 stillede Grundtvig spørgsmålet: ”Folk! Hvad er vel folk i grunden?” Baggrunden var kravet om en ny forfatning, der skulle træde i stedet for Kongeloven af 1665. Men hvem udgjorde det folk, der skulle styre, når kongen trådte tilbage? Var folket lig med befolkningen i Kongeriget, Slesvig, Holsten og de nordatlantiske øer? Eller var der flere folk i staten, den såkaldte helstat? At få det spørgsmål afklaret var bydende nødvendigt, idet demokrati forudsætter, at en gruppe mennesker kan blive enige om at definere sig som et demos, det vil sige som et folk i politisk forstand. Det kontroversielle spørgsmål var: Kunne der etableres et demokrati i den gamle multinationale og flersproglige statsform? Eller krævede den nye styreform også en ny statsform? Disse spørgsmål er lige så aktuelle i Irak, Afghanistan, Ægypten og Libyen i dag, som de var i Danmark i 1848. At spørgsmålet ligeledes er aktuelt inden for politisk filosofi, fremgår

blandt andet af den bog, som den amerikanske politolog Samuel Huntington udgav kort før sin død med titlen Who Are We? The Challenges to America’s National Identity (2004). I Huntingtons optik sker der en dekonstruktion af den tidligere så stærke amerikanske identitet, og han nærer dyb bekymring for, om der i fremtiden vil være en tilstrækkelig stærk ’vi’-følelse til at binde det amerikanske samfund sammen - en bekymring, som ikke er blevet mindre efter de seneste ugers dramatiske forhandlinger i USA om låneloft og besparelser. Gennem mange år har statsbegrebet været i fokus inden for politisk filosofi, men gennem de senere år er folkebegrebet – igen - taget op af en række politiske tænkere, f.eks. af de to hotte navne, amerikaneren Michael Hardt og italieneren Antonio Negri. Den italienske filosof Giorgo Agamben fokuserer ligeledes på folkebegrebet. I Sverige har tidsskriftet Fronesis ligefrem udgivet et stort temanummer i 2010 med titlen: Kampen om folket. Og på Aarhus Universitet afholder Grundtvig Center den 29.-30. august en konference med titlen: Folk! Hvad er vel folk i grunden? Konferencen må være relevant for højskolefolk, da folkehøjskolen er født som svar på det spørgsmål.


tendens Foto

s. 12

Billedligt Fotograf: Daniel Urhøj Daniel er 27 år, uddannet fotograf på fotografskolen i København. Han startede på fotoselskabet, Das Büro for omkring 3 år siden. I dag beskæftiger han sig meget med sine egne udstillinger, som han laver i samarbejde med DASK Gallery og Das Büro. Billedet er taget på Miami Beach i januar 2010. Her fangede fotografen den fascinerende strand en kølig aften, helt forladt og alene.

Højskolebladet samarbejder med fotografselskabet DAS BÜRO, der til hvert nummer leverer et foto af forskellige fotografer. Se mere på www.dasburo.dk

september 2011


s. 13


tendens Portrætinterview

s. 14

Opgør med

oppositionslogikken

Stefan Hermann (Født i 1971) Cand.scient.pol., rektor for Professionshøjskolen Metropol. Tidligere vicedirektør på Arken og chefkonsulent i Undervisningsministeriet, hvor han bl.a. har deltaget i arbejdet med udarbejdelsen af den litterære kanon. Har blandt andet udgivet ”Magt & oplysning – Folkeskolen 1950-2006”.

september 2011


s. 15

INTERVIEW Højskolerne skal droppe oppositionstænkningen. Det hele er ikke politikernes og samfundets skyld, mener rektor Stefan Hermann, der ville ønske, at uddannelsessystemet blev langt bedre til at udøve selvkritik af andreas harbsmeier

da stefan hermann var ung stu- derende, sendte han et artikel forslag til højskolebladet. Den daværende redaktør for bladet returnerede artiklen til den håbefulde skribent med den begrundelse, at den ganske vist var indholdsmæssigt interessant, men at den for at kunne blive optaget skulle omskrives fra det akademiske til et ”folkeligt fællessprog”. Rektor Hermann lægger ud med den lille historie i sit hjørnekontor på Købmagergade midt i København. Den skal illustrere, at man i højskolekredse har en sejlivet forestilling om, at man har patent på det folkelige, og at man bilder sig ind, at det sprog, man betjener sig af, er dybt funderet i det folkelige Danmark. Pointen er, at det er det ikke længere. Højskolernes selvforståelse er lige så eksklusiv som den i den akademiske verden. Hermann taler ikke uden insiderviden. Som søn af en tidligere lærer og nu bestyrelsesformand på Krabbesholm Højskole og senere selv som elev på Uldum Højskole kender han verdenen indefra. Det har givet ham et ifølge eget udsagn ”frygteligt sentimentalt og positivt forhold til højskolen”. Via studier i statskundskab og jobs i Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og på museet Arken, sidder han nu som rektor for Professionshøjskolen Metropol. Den position har han blandt andet brugt til at være en ivrig debattør i uddannelsesspørgsmål.

Han har været en markant fortaler for, at hele uddannelsessystemet ville have godt af at rette noget af al sin regeringskritik mod sig selv. Det gælder også højskolerne – så han lader sentimentaliteten vige for det analytiske blik for en stund. funktionaliseringen af uddannelsessystemet Der synes at være udbredt enighed om, at uddannelsessystemet de sidste 10 år har orienteret sig mere mod arbejdsmarkedet, særligt det private. Det har indebåret en omfattende formalisering og en meget stor vægt på faglighed knyttet til målbare præstationer. Institutionerne er blevet mindre selvstændige, og indholdet og undervisningen skal baseres langt mere på evidens og være sammenlignelig og kunne måles og vejes. Det er udgangspunktet for Stefan Hermanns analyse: ”På mange institutioner har den udvikling fortrængt de mange og lange diskussioner af dannelsesaspektet. Spørgsmålet er, om hele dannelsestænkningen, både i Folkeskolen, men et stykke hen ad vejen også i de gymnasiale uddannelser og på seminarier, i den proces kom til at gøre sig selv til en dårlig undskyldning. Hvis der var noget, man ikke kunne lide – styring eller kontante faglige krav – så sagde man, ’nu ofrer I dannelsen’. Samtidig er man kommet ind i en krise, fordi man ikke længere ved, hvad dannelse er. Dannelse blev et langt stykke hen

ad vejen til personlig udvikling, og det gjorde, at man kunne basere højskole på windsurfing, lave læreruddannelser som et udvidet højskoleophold og lave folkeskole bare ved at have det godt sammen. Dannelsen tabte sin forankring i det folkelige og i det nationale op gennem 70’erne og 80’erne, og det betød, at den ikke længere var en selvfølge. I stedet talte man bare om den, og den blev et værn mod formaliseringen.” Der bliver ofte argumenteret med, at det er globaliseringen og hensynet til danske arbejdspladser, der gør formaliseringen og funktionaliseringen af uddannelsessystemet nødvendig. Er det en korrekt analyse? ”I store dele af det 20. århundrede har man haft uddannelsesinstitutioner med meget stor selvstændighed. Se bare på, hvor ekstremt nærhedsorienteret og decentraliseret landskabet af videregående uddannelser har været. Vi er jo trods alt i Grundtvigs fædreland. Men den selvstændighed indebærer et særligt ansvar for selv at kunne omstille sig og reagere på nye tider. Og der har mange institutioner fejlet.” ”Der er rigtig meget af det, der sker nu, der selvfølgelig skyldes nationale initiativer, selv om man fra politisk hold hele tiden argumenterer med nødvendigheden og med globaliseringen – og ikke med stærke ideer. Men hvis man fra uddannelsesinstitutionernes side reagerer ved blot at sige, ’Nu smadrer de os,’ så er man ikke sin opgave voksen, og institutionerne kommer til at stille sig i en offerposition og umyndiggør dermed sig selv. For institutionerne har jo selv haft en utrolig stor aktie i, hvordan det er gået. Og kun en uhyggelig statslig paternalisme kan skærme institutionerne mod samfundsudviklingen. Hvis man tror, at den måde, folkeskolen har udviklet sig på, kun skyldes regeringen, så er man helt afmarcheret analytisk, når man ser på, hvordan skolerne rent faktisk har fungeret, og hvor ringe styring der har været fra fx kommunerne.”


tendens Portrætinterview

s. 16

Medlemsmøde Historisk fremhæves højskolerne igen og igen som en central del af opbygningen af den danske velfærdsstat – som en unik institution til fremme af folkeoplysning og demokrati. I dag er både højskolerne og folkeoplysningen over en bred kam tilsyneladende under pres. Formel uddannelse, dokumentation og rationalitet dominerer over dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning. Det rejser en række spørgsmål om højskolens rolle. Den diagnose er udgangspunktet for et medlemsmøde, FFD afholder den 25. november i år på Idrætshøjskolen i Århus. Mødet er første skridt i formuleringen af en ny strategi for de danske højskoler, der skal ligge klar i midten af 2012. Blandt oplægsholder er rektor for professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, og professor Lene Tanggaard, der skal give kritiske indspil til højskolens rolle og den omverden, højskolen arbejder i. Som optakt til medlemsmødet bringer Højskolebladet interviews med de to oplægsholdere. Dette er det første interview.

Har man så i store dele af uddannelsessystemet forvaltet den relative frihed for dårligt? ”Ja. Pointen er, at man i store dele af uddannelsessystemet har forvaltet den relative frihed uden blik for, at man skal legitimere sig i forhold til og forbinde sig til det repræsentative, nationale demokrati. Man har betragtet det som illegitimt - også i højskolekredse. Men staten er jo den eneste, der har demokratisk legitimitet i tung forstand. Jeg kan blive virkelig upopulær, når jeg siger det. ’Skolen er vores,’ lyder det fra institutionerne. Men hvem er det, der er lovgivere i det her land? Det er jo dem, vi selv har valgt, uden de af den grund altid gør det klogt. ” Hvordan burde de forskellige institutioner så reagere i din optik? ”Der er for meget og for ukoordineret styring af uddannelserne i Danmark, og der er for dårlig kobling mellem fx folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Men der er også en del af styringen, der er hel legitim, og der er også en del af de politiske beslutninger, der er meget fornuftige. Det vigtige er, at uddannelserne selv kommer på forkant, at vi selv er med til at foreslå ændringerne. Men det kan vi ofte ikke finde ud af. Vi har ikke nogen moralsk overhøjhed, uddannelsessystemet i forhold til alle mulige andre sektorer. Det har vi troet, men vi er ikke længere verdens bedste per definition. Ej heller urørlige. Og vi er ikke bare ofre for udviklingen. ” højskolen i opposition Hvor ser du højskolerne i den generelle udvikling? ”Højskolen er ikke en bevægelse længere. Det er ikke en unik demokratisk strøm, der løber gennem vores samfund. Det er et sted, man kommer. På godt og ondt. Der er ingen tvivl om, at højskolerne som modkulturel bevægelse står synligere, fordi formaliseringstvangen, arbejdsmarkedsorienteringen og funktionaliseringen af det øvrige uddannelsessystem er så stærk. Højskolerne skal mestre dobbeltheden

september 2011

med på den ene side at forbinde sig til det øvrige system, men samtidig har man også bedre mulighed end nogensinde for at markere det dannelsesrum, som højskolerne også er. Men hvis man fastholder rollen som alternativ på den ene side, og samtidig spiller med på den herskende logik og argumenterer på funktionaliseringens præmisser – at det faktisk er mere effektivt at tage på højskole, fordi man kvalificerer sine valg i det videre uddannelsesforløb – bliver det så ikke en skizofren position? ”Højskolerne har det dårligt med at underkaste sig en mål-og-middel-rationalitet, fordi man argumenterer med, at et højskoleophold er noget i sig selv. Man bliver nødt til at mestre den balance. Det er helt afgørende. Det, man burde sikre, er, at dette ophold, der har disse særlige effekter, og som man måske endda kan måle, er dødsens seriøst. Det, at det er en fri ramme, betyder ikke, at det er alt godt fra havet, eller at det er en lang rus-tur. De almene højskoler skal overveje at skærpe deres udbud for at holde kvaliteten. Ikke kun for at skaffe elever, men også af hensyn til selvrespekten. I sin pædagogiske strategi burde man skærpe sig endnu mere i forhold til at lave god højskole. Det kunne man gøre ved at lave en egentlig højskolelæreruddannelse; og gisp, jeg kan næsten høre indvendingerne om knægtelsen af livet og undertvingelsen af det særegne. Der findes initiativer i den retning, men de ligner for mig at se mere reproduktion end innovation.” Skal højskolerne i højere grad, end de gør nu, tænke sig selv som en del af det formelle uddannelsessystem? ”Mellemværendet med det formelle uddannelsessystem er slet ikke så problematiseret længere. Det har ellers altid været en central spore i højskolelandskabet. Men man er en del af samfundet, om man vil det eller ej. Brugerne ser ikke højskolerne som et modkulturelt alternativ. De ser højskolen som en del af en plan, de har sparet


s. 17

op til, og de ser det som en station, der skal bringe dem videre til noget andet. Højskolen er en del af et forløb, og det skal man erkende. Samtidig skal man erkende sin forskellige status. Men den erkendelse må ikke hænge fast i, at man er i opposition.” ”Man skal droppe oppositionslogikken. Hvis man tror, at man har legitimitet i sig selv, så skal man have en kold skylle. Det ligger dybt i højskolebevægelsen at se sig selv i opposition, som en modkultur. Det betyder, at man ikke har fået fornyet forbindelsen til det politiske fællesskab.” ”Man elsker stadig Ejvind Larsen, læser ’Oprør fra midten’ og allierer sig med de dele af kulturlivet, der synes, at det hele går ad helvede til. Den forestilling er meget udbredt i store dele af uddannelsessystemet, hvor vi alle dyrker den samme offerrolle: ’Det er regeringens og samfundets skyld det hele’. Jeg bliver anset for at være redepisser, neoliberal fascist og alt muligt andet, blot fordi jeg siger: ’Jeg er ikke enig i alt det, regeringen gør på uddannelsesområdet eller højskoleområdet, men vi kan ikke fritage os fra at have et ansvar selv.’ Vi er nødt til at spørge os selv: Hvordan kan vi gøre det bedre? Ved at have dygtigere undervisere, strikke vores forløb bedre sammen, være mere til stede i offentligheden osv. Underviserne har været ekstremt autonome. De har et medansvar, men det må man ikke sige, for så passer det ikke ind i kulturpessimismen, så passer det ikke ind i offerrollen, så passer det ikke ind i, at det er de andres skyld. Vi har en uheldig retorisk figur, der er ekstremt afgørende for, hvad man kan sige, og hvad man ikke kan sige. Kant – og han fortrænges jo på forstandernes natborde af Grundtvig og Løgstrup, der begge ville så meget med livet – sagde, at oplysningens tidsalder er kritikkens. De institutioner, som skulle være platforme for den, har ikke været gode til selv at underkaste sig kritikkens syrebad – og vidunderlige opbyggelighed.”

”Det interessante er, at der indefra også synes at blive rejst spørgsmålet om, hvad det folkelige egentlig er. Er det andet end traditionsfetichisme? Man kan sige, at der er en idemæssig krise i højskoleverdenen, som bare fortsætter. Man har ikke i tilstrækkeligt omfang fået fornyet sit idemæssige grundlag – det reservoir, hvor man skal trække de nye ideer og de nye strategier, fordi man ikke har kunnet afgøre spændingerne mellem ”Oure” på den ene side og ”Ole Jensen”, ”Jørgen Carlsen” og ”Ejvind Larsen” på den anden – dvs. mellem de nye og traditionalisterne. Den gamle måde, hvorpå man forbandt sig til det politiske fællesskab, bestod i, at man havde en helt central rolle i den kulturelle debat i Danmark og en meget stærk politisk opbakning. Men den er der ikke længere. Højskolen er et marginalområde, hvor man før var et centralt område.” Er det vigtigt, at højskolen er en del af den offentlige debat, som holdningsproducenter? ”Det kommer an på hvordan. Det får ingen klangbund, når Helga Kolby Kristiansen og 45 forstandere stiller sig op og siger, at behandlingen af indvandrere er problematisk.” Hvorfor ikke? ”Fordi man ikke længere har den udkigspost, man har ikke længere den position. Det var et forsøg på meneriets grund at skabe sig en platform. Vi står for medmenneskelighed, sagde man. So what? I stedet kommer man bare til at reproducere oppositionslogikken.” ”Højskolerne må gerne mene noget om alt muligt, det er bare vigtigt, at den analyse går over højskolens metier. Det kunne være, at højskolerne er væsentlige i integrationsspørgsmål. Det kunne være, at højskolerne er væsentlige i dannelsen af civiliserede unge mennesker, der er i stand til at forbinde sig til andre kulturer. Men et opråb, der hævder, at ’nu er det uanstændigt’, har ingen klangbund, for der er ingen legitimitet i det i sig selv. Det var der dengang, man var en del af sam-


tendens Portrætinterview

s. 18

fundets moralske samvittighed. Nu er man er uden for politisk indflydelse og har heller ikke den status, der skal til. I gamle dage havde folkehøjskolerne patent på at definere det folkelige. Det patent er tabt, plus at man er frakoblet det politiske og har frakoblet sig selv igennem oppositionslogikken. I dag er der tusindvis af talerstole, hvorfra Gud og hvermand kan gøre en eller anden samvittighed gældende.” evalueringskulturen Hvordan skal højskolerne blive bedre til at legitimere sig selv? ”Fordi man står for noget, der har knyttet sig til folkelig oplysning og nu demokratisk dannelse og mange af de her lidt uhåndgribelige helligåndsagtige størrelser, har man svært ved at definere sig selv og vise, at kvaliteten er god nok. Det skal man erkende. At dannelse, demokrati som livsform osv., lige så vel som det er meningsgivende ledestjerner, lige så vel kan være en undskyldning for ikke at vurdere, om noget er godt nok og i stedet blot er rituelle besværgelser, der bekræfter medlemskabet af en klub.” Det vil måske så indebære, at man i højere grad skulle indføre en evalueringskultur i højskolesammenhænge? ”Nu har jeg undgået at bruge de ord, fordi jeg her taler til højskolefolk. Men ja, en stærkere evalueringskultur og en stærkere ledelse. Hvis man går tilbage til højskolerne før i tiden, tror jeg ikke, at højskolerne var særligt demokratiske i forhold til deres lærere. Der var stort meningstyranni. Man skulle indordne sig under pastors prædiken. Sådan er det ikke i dag, hvor man praktiserer mere demokratisk ledelse. Men man er nødt til at have en stærkere ledelseskultur, og der skal stilles meget større krav til højskolelærerne. Det kan man kun gøre, hvis man skærper sit udbud. ” ”Med de krav, der stilles om stærkt internt drevet fornyelse, er ledelse helt afgørende. Og ledelse i gammel-

september 2011

dags forstand var høvdingeledelse, og høvdingen er død. De findes stadig – men som et frilandsmuseum. Hvad skal vi så have i stedet? Skal vi have klassisk management? Nej, det tror jeg ikke, men vi er nødt til at have stærke ledere på indholdet, men de er også nødt til at bruge administrative redskaber i kommunikation, økonomi og markedsføring. Og de er nødt til at ville en retning. Og på det sidste er højskoleverdenen meget delt. Hvad er retningen? Er det tilbage, eller er det ud i surfing eller forskole til videregående uddannelser? Man skal erkende, at der er et spændingsforhold mellem de to – og man skal erkende, at høvdingen er død. Jeg tror ikke, at man får en ledelsesmæssig styrkelse af højskolerne, hvis man ikke får bragt diskussionen om dannelse og folkelig oplysning videre. Jeg tror ikke, at man får en stærkere ledelse, hvis man ikke tænker, at ledelsen skal være ekstremt selvkritisk. Ikke bare i forhold til sig selv, men også i forhold til traditionen, i forhold til medarbejderne og i forhold til højskolens status. I de frie skolers verden har man stadig nogle steder et værdigrundlag, der gør, at folk kan blive fyret, fordi de bliver skilt. Det er jo rystende, set ud fra en moderne betragtning. ” ’verden’ i stedet for ’livet’ Hvad er løsningen på det? ”Der er ikke et quick fix. Løsningen er at tage den diskussion, jeg rejser her. Fordi vi har et opdrag, der handler om tilværelsesoplysning og demokratisk dannelse, må det aldrig få os til ikke at være i stand til kritisk og kærligt at finde ud af, om vi har en lærer, der er dygtig nok, og om vores udbud er stærkt nok. Man kan forbinde næsten hvad som helst med tilværelsesoplysning og demokratisk dannelse. Ikke mindst i Danmark, hvor man har forbundet det med en måde at være sammen på, mere end med viden, institutioner og rettigheder.”

”Jeg så gerne, at højskolen metaforisk set beskæftigede sig meget mere med ’verden’ og mindre med ’livet’. For ’livet’ bliver så mystisk og uhåndgribeligt. Jeg ville have foretrukket, at man i stedet fokuserede på verden, naturen og samfund og noget, der overskrider den metafysik, der ligger i ”livet” og i sidste ende forbinder sig til det kristne. Det bliver så sangvinsk og salvelsesfuldt, det bliver så svært at tage hånd om. Det bliver en klub, og en menighed. Det er for let at oversætte til ’mig’ og min personlige udvikling, min krop, mit livsprojekt etc. Og det er ’verden’ sjældent. mens ’verden’ lader sig formidle igennem fag og felter. Man skal reorientere sig i sin dannelsestænkning, så det ikke bliver en undskyldning for ikke at være god nok. Dannelsestænkningen må ikke være en undskyldning for bare at være.” ”Hvorfor er det altid medborgeren? Det er altid en klub. Hvorfor ikke tænke borgeren som statsborger i stedet. Men det kan man ikke lide i højskolekredse, fordi det lugter af rettigheder, og fordi det knytter sig til det formelle, den ukendte anden, der endnu ikke har sunget med på Jens Rosendahl, Grundtvig & co.. Hvorfor ikke forstå demokrati som et politisk fællesskab og ikke mestendels et folkeligt fællesskab? Vi skal have folkelighed til at rime på suverænitet, på styre, og ikke alene på samvær og kultur. Man skal tilbage til oplysningen.” ”Hovedproblemet er nok, at højskolefolk i dag slet ikke læser. De, der læser, hører til den gamle skole. Den nye skole læser formentlig overhovedet ikke, men prøver at køre en så god højskole som muligt, skaffe sig elever og tilpasse sig de vilkår, der kommer, og har ikke overskud til at gøre det, jeg beder om. Hvordan kommer man så derhen? Det er svært at se.”


Annonce til tilAnnonce Annonce januar-nr.: Annoncetil til tiljanuar-nr.: januar-nr.: januar-nr.: Annonce januar-nr.: Annonce til januar-nr.:

Vi starter 7-ugers og 14-ugers kurser op fra 5. september. Vi starter 7-ugers kurser op fra 31. oktober. Kurserne finder sted 1 eller 2 gange om ugen.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Se hele kursusudbuddet og tag gratis niveautest på:

www.institut-francais.dk

s.s.12 12 s.s.12 12

• Begynder- til avanceret niveau • Tema- og konversationskurser • Privatundervisning

Priser fra 1605 kr.

• Eksamens- og studieforberedende kurser • DELF & DALF & TCF Test

185 frie frie 185 185 skoler 185 frie frie frie ogskoler skoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver børnehaver kan tage tage kan kan fejl kan tage tage tage fejl fejl fejl 185 skoler 185 frie og skoler børnehaver og og børnehaver kan fejl kan tage fejl

Hvor god er du til fransk?

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk LÆRwww.frieskolerlaw.dk FRANSK HOS FRANSKMÆND!

Pa fra rlez Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncentil tiljanuar-nr.: -vo çajanuar-nr.: is? us

På strøget tæt ved Kgs. Nytorv

Kursusstart: 5. september og 31. oktober Østergade 18, 2. sal 1100 København K

Telefon: 33 38 77 00

www.institut-francais.dk

Annonce til tilAnnonce Annonce resten: Annoncetil til tilresten: resten: resten: Annonce resten: Annonce til resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Danmarks Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma advokatfirma når det det gælder gælder når når det det det gælder gælder gælder Danmarks førende Danmarks førende førende advokatfirma når når når det gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager påtager os aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os os aldrig aldrig sager sager mod mod frie frie frie skoler skoler skoler Vi aldrig sager mod frie skoler Vi Vi påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010 januar 2010

januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 19


debat Bøger

s. 20

Tigermor vs. Hønemor ANMELDELSE En kinesisk mor ved, at det ikke bare er sjovt at blive dygtig. Det kræver øvelse, mere øvelse, frustrationer, gråd og gentagelse. I den vestlige verden skyr vi gentagelsen og haster, som Kierkegaards æstetiker, videre til næste fix fra underholdningsindustrien

AMY CHUA

K A M P R Å B

af lars andreassen, egå ungdoms-højskole

Vestlige forældre er optagede af deres børns selvværd, kinesiske forældre tænker på deres børns succes. Kinesiske forældre ville aldrig acceptere en dårlig eksamen på baggrund af en middelmådig indsats. Den vestlige mor vil derimod gøre alt for at forsikre sit barn om, at hun er god nok, uanset hvor elendigt hun præsterer, og hvor doven, hun har været. Den kinesiske mor kræver topkarakter af sit barn, fordi hun er af den overbevisning, at hendes barn kan få topkarakter. Og selvfølgelig bliver barnet stærkere af at blive skammet ud. Amy Chua, juraprofessor på Harvard og mor til to piger, er med god grund blevet berygtet for sin skildring af kinesiske opdragelsesmetoder, og hun har skabt debat i store dele af verden med sit kampråb. I kampen for sine døtres, Sophias og Louisas, succes forbød hun dem at overnatte hos kammerater, invitere venner hjem, spille computerspil og se tv. Desuden skulle de være nummer ét i alle fag – undtagen idræt og drama. På ferierne sikrede Amy sig, at der var adgang til et klaver, så Sophia kunne øve hver dag; Louisas violin var nem at have med i bagagen. Lyder det ekstremt? Det gør det

september 2011

måske. Men er vi ikke selv ekstreme? Vores unge er nogle af de bedste til druk. Druk er nemt at lære, og så er det oven i købet sjovt – i hvert fald ind til selvkontrollen forsvinder. Mens Amys ældste spillede i Carnegie Hall som 14-årig, rendte hendes danske pendant lallende rundt med en Breezer i hånden optændt af sit udseende og anglende efter sine jævnaldrendes accept. Hvilken adfærd udtrykker de sundeste værdier? Når vores unger sidder og græder over matematikken, grammatikken eller klager over, at historie er kedeligt, sender vi dem ud at lege med kammeraterne, så de kan få styrket deres selvværd i det sociale fællesskab. Fik vi i samme ombæring tilkendegivet, at evnerne nok ikke er der, og at hårdt arbejde ikke vil fremme kompetencerne? Hvis det er sagen, er det ikke så underligt, at vores børn får problemer med selvtillid og selvværd, når de vokser op. Når de kinesiske forældre stiller krav til deres børn, er det et udtryk for, at de tror på dem og anerkender deres evne til at lære. Det er jo ikke sådan, at de skal lære noget, som ingen før har kunnet. Og, som Amy skriver, så er amerikanske børn ikke lykkeligere end kinesiske.

fra en TIGERMOR

GADS FORLAG

Kampråb fra en Tigermor Amy Chua Gads Forlag 2011. 224 sider. Kr. 249.-

»

Mens Amys ældste spillede i Carnegie Hall som 14-årig, rendte hendes danske pendant lallende rundt med en Breezer i hånden optændt af sit udseende og anglende efter sine jævnaldrendes accept. Hvilken adfærd udtrykker de sundeste værdier?


Bogkort s. 21

Uren pædagogik hvad mor siger og gør Amy Chua vælger, hvad der er godt for hendes børn. Det kræver mod, men hun hævder, at det er en generel tendens hos kinesere, hvorimod hun mener at kunne iagttage, at vi i den vestlige kultursfære har den modsatte opfattelse. Vi siger, det er forkert at betragte børn som ufærdige voksne, at barndommen er noget ganske særligt, og at alt vil gå godt og kreativiteten blomstre, hvis børnene selv får lov at lære. Men hvis man med voksen forstår et menneske, der kan klare sig selv, så er barnet en ufærdig voksen. Og det ved vi godt. Vi ved godt, at den 2-årige ikke frit skal have lov til at vælge mellem slikskålen og salatskålen. Men her går grænsen tilsyneladende, resten må de selv finde ud af. Vi glemmer, at det er de voksnes ansvar, at børnene opnår de kompetencer, de skal bruge i voksenlivet. Men det kræver også en indsats at få børnene på rette vej; Amy var tæt på at hæve sin pension før tid, for at få råd til at betale de bedste lærere. ”Kampråb fra en tigermor” er en personlig beretning. Det er ikke en afhandling, og forfatteren diskuterer ikke diverse pædagogiske traditioner og indlæringsstudier, men viser, hvordan hun mener, det skal gøres. Man tager fejl af bogen, hvis man tror, den handler om opdragelse. Den handler om værdier. Amy valgte den klassiske musik, fordi den er modsætningen til dovenskab, vulgaritet og forkælelse. Der er tale om civilisationskritik; verdensbilleder på kollisionskurs. Og der er vel noget rigtigt i den holdning, at vores børns kundskaber afspejler vores egne værdier. Vi kan vælge, hvad vi vil, men spørgsmålet er, om ikke vi gør vores børn en bjørnetjeneste, hvis de aldrig oplever tårerne springe fra øjnene under arbejdet.

Homas Aastrup Rømer, Lene Tanggaad og Svend Brinkmann (red.): Uren pædagogik. Antologi. 205 s. Klim 2011, kr. 269,Ren pædagogik antager, at der findes pædagogiske metoder, der virker ens, uafhængigt af tid, sted, kultur og alder. Ren pædagogik fører til test, evalueringer og PISA. Uren pædagogik hævder derimod, at pædagogikken handler om dannelse og skal rumme både tradition og fornyelse. I bogen kaldes det ”påmindelse” og ”tilblivelse”, og det er i det ofte brydsomme men nødvendige sammenstød mellem disse elementer, at karakteren af det pædagogiske afgøres. Her sker fællesskabets gendannelse, og denne proces kan ikke måles med tal. Herligt. Bogen byder på artikler af stor væsentlighed og kan varmt anbefales. - Egon Clausen, forfatter

Kampen om olien Martin Breum: Når isen forsvinder. Danmark som stormagt i Arktis, olien i Grønland og kampen om Nordpolen. 270 s. Gyldendal 2011, kr. 299,Isen på Nordkalotten smelter. Derfor bliver det snart muligt at sejle med fragtskibe gennem de arktiske farvande, hvilket vil afkorte sejltiden fra Europa til Asien med en tredjedel. Når isen smelter, bliver det også muligt at bore efter olie i Arktis, men hvor går grænserne omkring Nordpolen? Hvad sker der, hvis Grønland bliver en arktisk oliestat? Et storpolitisk magtspil mellem Rusland, USA, Canada, Norge og Danmark/Grønland er i gang. Det omfatter markeringer af territorier, geologiske undersøgelser og indgåelse af traktater. Det skildres her på et sagligt velfunderet og velskrevet dansk. - Egon Clausen, forfatter

Vise ord fra Norge Sigurd Ohrem og Odd Haddal: Med livet som pensum. Danning og læringsprocesser i folkehøgskolen 235 s. Cappelen Damm 2011. Selv om højskolerne har en noget anden rolle i Norge, er der en række lighedspunkter. En ny antologi forsøger at give en status over de norske folkehøjskolers idegrundlag og mulige nybrud. En væsentlig forskel er, at højskolen i Norge har udviklet sig fra at være modkultur til et regulært alternativ inden for uddannelsessystemet, selv om titlen ”Med livet som pensum” kunne pege i en anden retning. Der diskuteres blandt andet dannelsesrum, højskolepædagogik, demokratisk kultur og verdensborgeren som ideal for dannelsesarbejdet i højskolen. Alt sammen væsentlige spørgsmål – også i en dansk kontekst. - Andreas Harbsmeier, redaktør


højskole Højskolen kort

s. 22

Udlændinge- Kierkegaard stop fylder rundt

Khader bakker op om kritik

Andebølle Ungdomshøjskole har indgivet konkursbegæring og er lukket. Siden jul har skolen haft økonomiske problemer, hvilket skyldtes færre elever, end skolen havde regnet med, da en række udenlandske studerende ikke kunne starte på skolen, fordi de ikke kunne få opholdstilladelse. Bestyrelsesformand Peter Lindholdt Jessen beklager lukningen: ”Vi lukker, fordi det ikke er lykkedes os at skabe finansiering efter de stramninger udlændingestyrelsen i efteråret 2010 foretog. Det har gjort, at vi mistede kursister til vores Study Preb kursus. Det er et kursus for unge med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk, hvis formål er at forberede kursisterne til at studere i Danmark. De kursister, som blandt andet kommer fra Kina, har ikke fået opholdstilladelse på grund af stramningerne. Derudover har vi jo ikke været dygtige nok til at drive højskole,” siger han. Gennem foråret har skolen forsøgt at få økonomien på rettet køl, men det er ikke lykkedes. Ifølge advokat Steen Jørgensen er det endnu ikke muligt at sige, hvor stor en gæld, skolen kommer ud med, men Peter Lindholdt Jessen fortæller, at de kurser, der allerede var planlagt, er flyttet til Snoghøj Højskole og de to andre ungdomshøjskoler i Egå og Ribe. /cp

Før sommer bragte Højskolebladet historien om, at flygtninge/indvandrere, der med kommunal støtte tager på et højskoleophold for at fremme integrationen, er omfattet af loven om social ydelse. Den indebærer, at har man modtaget støtte, kan man ikke få tildelt permanent opholdstilladelse. Altså en regulær snubletråd i loven. Ikke desto mindre fastholder integrationsminister Søren Pind nu i et brev til Folkehøjskolernes Forening, at det er et ufravigeligt princip, at flygtninge skal være selvforsørgende, hvis de vil gøre sig forhåbninger om permanent opholdstilladelse. Integrationsordfører for De Konservative, Naser Khader, mener dog, at man bør se på, om man ikke bør skelne mellem forskellige former for ydelse, så det bliver muligt at tage på et højskoleophold med kommunal støtte, uden at det har negativ indvirkning på mulighederne for permanent opholdstilladelse. ”Højskolerne spiller en vigtig rolle i forhold til integrationen – og jeg er bestemt ikke nogen tilhænger af, at der i lovgivningen er indbygget blokering for at unge flygtninge/indvandrere kan gøre bruge af kommunale tilbud om højskoleophold,” siger han til Højskolebladet. Khader vil bringe sagen videre til Integrationsministeren.

september 2011

Søren Kierkegaard besatte 2-pladsen, da landets højskoleforstandere for nogen tid siden i Højskolebladet skulle sætte navn på deres største inspirationskilder. Efter Grundtvig, forstås. Måske kan der ske rokeringerne på den front. I hvert fald er Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) og Højskolebladet sammen med Søren Kierkegaard Forsknings Center, Golden Days-festivalen og Teologisk Pædagogisk Center initiativtagere til fejringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Det foregår i 2013 i både Danmark og i udlandet. Målet med fejringen, der ind til videre er støttet af Kulturministeriet og Undervisningsministeriet, er en aktualisering af Kierkegaards tankeunivers, både forskningsmæssigt og i bredere folkelige sammenhænge. Kulturelle tiltag, events, film, teater, undervisning, konferencer og er blandt ingredienserne i 2013, hvor FFD ligger hus til et sekretariat for den brede formidling af Kierkegaard. /ah

/ah


Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

forfatter om den grønne agurk Jens Smærup Sørensen holder foredrag med titlen ’Den grønne agurk’. Han er en af flere forfattere, der taler over temaet, ”Udkants Danmark. ’Den grønne agurk’ set med forfatterøjne”. Tirsdag den 6. september på Vestjyllands Højskole chefredaktør om danmark Politikens nye chefredaktør Bo Lidegaard taler om Danmark under temaet ”Danmark i det 20. århundrede”. Søndag den 11. september på Askov Højskole folkemusik fra bulgarien Peter Bastian og Lenovskata Grupa spiller op til dans på Brenderup Højskole, hvor bulgarsk folkemusik er udgangspunktet. Fredag den 16. september på Brenderup Højskole seminar om bandekriminalitet Endnu en gang afholder Grundtvigs Højskole deres velbesøgte bandeseminar, hvor forskellige oplægsholdere vil diskutere problemer og mulige løsninger. 19.- 21. september på Grundtvigs Højskole symposium: demokrati i bevægelse På Krogerup Højskole diskuteres fremtidens Danmark af blandt andre professor Ove Kaj Pedersen, redaktør på Politiken Anita Bay Bundegaard og filminstruktør Christoffer Guldbrandsen. Fredag den 23. september kl. 10-22 på Krogerup Højskole

”Hvis du er kommet tilbage på jobbet efter ferien, så har du sikkert allerede haft masser af feriesnak med dine kolleger. Hvad er der mest prestige i: En oplevelsestur til Kina i 17 dage – at have lært at spille trompet på højskole – at have lavet nye badeværelser derhjemme – at have ”stenet” i timevis på terrassen og ved poolen og læst tykke romaner? Der er ikke noget forkert i at have lyst til og fokus på at gøre. Vi må bare ikke glemme også at være en gang imellem. Huske på, at det ikke er spild af tid at sidde i sofaen en dags tid og kigge ud i luften, bare for at gøre det - at ”stene” systematisk og tilfældigt. For vores stenalderhjerner har brug for det. Vi er bygget til at bruge en god del af vores liv til at sidde og ”stirre ind i bålet”, til at lave ”formålsløse” ting - og til at sove. Og gør vi det, bliver vi både gladere, smukkere, sundere, ældre – og mere produktive.” Anne Birgitte Lindholm, partner i konsulenthuset PS4, om prestigefyldte ferier. I e-LEDEREN den 5. august. ”’Man har fjernet dannelse fra uddannelse, og hvad har man tilbage? Ud! Ud på arbejdsmarkedet. Ud og tjen penge. Ud, ud, ud’. Ordene kommer fra Knud Romer i en debat i foråret på DR 2 mellem en række kulturpersoner og politikere vedrørende folkeskolen. Det kunne ikke være sagt mere præcist. Det virker, som om meningen med vores folkeskole og uddannelser generelt er at skabe små arbejdsmus af vores børn og unge.” Mathilde Illum Aastrøm, konsulent i KL, i Politiken den 9. juli.

Hvad laver eleverne efter højskolen? Hvor ender danske højskoleelever efter endt ophold på et langt kursus? Højskolebladet kigger nærmere på, hvor mange, der har planer om at påbegynde en uddannelse umiddelbart efter deres højskoleophold.

Vil starte på en ungdomsuddannelse 2009 2010 2011 4,6% 6,7% 5,5% __________________________________ Vil genoptage studiet på en ungdomsuddannelse 2009 2010 2011 1,3% 4,8% 1,5% __________________________________ Vil starte på en videregående uddannelse 2009 2010 2011 47,7% 40,6% 55,7% __________________________________ Vil genoptage studiet på en videregående uddannelse 2009 2010 2011 2,7% 5,3% 2,9%

Kilde: Info-eva, 2009, 2010 og 2011.

s. 23


højskole Tæt på

s. 24

Fra dødssejler til succes

Polfoto

FREMGANG Tomme højskoler og røde tal på bundlinjen. Det er ikke en ukendt historie for en række højskoler. Men hvordan vender man nedtur til fremgang? af charlotte kjærholm pedersen Da Mads Rykind-Eriksen sam men med sin kone Anja startede som forstanderpar den 1. marts 2007 på Rødding Højskole, blev de mødt af to mennesker. Sekretæren og køkkenmedhjælperen. Skolen havde ingen elever. Overhovedet. Heller ingen lærere for den sags skyld. Lokalbefolkningen havde samlet 3,8 millioner kroner sammen til skolen. For dem skulle der ansættes personale og skaffes elever. I påsken, halvanden måned senere, skulle det første korte kursus afholdes, men det måtte aflyses,

september 2011

da der var for få tilmeldte kursister. Og overskriften i Jydske Vestkysten var ikke til at tage fejl af: ”Rødding aflyser igen”, stod der. Mads og Anja Rykind-Eriksen fik dog en chance til i pinsen, hvor det næste kursus skulle afholdes. Men heller ikke denne gang var der nok tilmeldte. Heldigvis bakkede skolens naboer og gamle lærere op. De tilmeldte sig kurset, og det blev gennemført. Det er i dag fortid, for selvom det har været op ad bakke, så er Rødding Højskole i klar bedring og havde i 2010 74 årselever. Dette efterår

regner skolen med omkring 50 elever på det lange kursus og endnu flere næste år. Rødding Højskole er ikke en enestående situation. Der har de seneste år været eksempler på, at skoler, hvis dødsstød har været lige om hjørnet, er vågnet op til dåd. Men hvad kræver det at komme ovenpå igen? opskriften på succes Mads Rykind-Eriksen og hans kone mødte i sin tid hinanden på Rødding Højskole, hvorfor der lå mange


følelser forbundet med netop dette sted. Samtidig var det nervepirrende at flytte fra Ry, hvor forstanderparret var bosiddende, mod det sønderjyske i vished om, at det kunne være for en kort stund. For Rykind-Eriksen var det afgørende at samle et godt team: ”Vi har kæmpet alt, hvad vi kunne, for at denne skole skulle komme op og køre. I starten var det kun mig, der blev lønnet, selvom både min kone og jeg arbejdede fuldtid. De lærere, vi ansatte, fik kun 75 % i løn, selvom de arbejdede 110 %. Det kunne kun lade sig gøre, fordi de kunne se, at det samme gjaldt os, og alle medarbejderne viste, at genstarten var noget helt ekstraordinært. Vi er alle enige om, at arbejdet på en højskole ikke er et job, men en livsstil, og det har skabt et enormt stærkt kollegialt sammenhold, som betyder, at Rødding Højskole er mere end en almindelig skole. Det er ikke bare blandt eleverne, at vi forsøger at skabe et fællesskab, men også lærerne og elever imellem,” forklarer han. Alle statistikker viser, at de fleste lange kurser bliver ’solgt’ gennem tidligere elever, der anbefaler ’deres højskole’ til interesserede. Det er et stort problem for skoler, der ikke har haft elever i lang tid eller kun meget få af dem. De kan ende i en ond cirkel, der er svær at komme ud af. For forstanderne på Rødding Højskole var det nødvendigt at starte ’forfra’ og genopbygge de korte og de lange kurser gennem forskellige profileringer. ”Rødding Højskole er særlig, fordi det er Danmarks første højskole. Det er en uvurderlig værdi i sig selv, og særligt på de korte kurser har det – foruden god kvalitet – været en tiltrækningskraft. Men det er selvfølgelig ikke det samme på de lange kurser, hvor vi derimod har satset på at lave almen højskole med flere forskellige linjer,” fortæller han. turnaroundhed Også på Ryslinge Højskole var en forestående lukning på trapperne, da nuværende forstander Asser Amdisen trådte til i 2009. Han var på det tidspunkt bosiddende i Odense og havde ikke erfaring med højskoledrift. Til gengæld har han flere gange fået

kulturinstitutioner på rette køl: ”Jeg var på Rønde som sommerkursuslærer. Her så jeg, hvad Ole Kamp kunne tilbyde eleverne, og tænkte, at det ville jeg gerne prøve en dag. Derudover er jeg opvokset i Troense nær Ryslinge og havde hørt, at skolen var på spanden. Jeg syntes, det var rigtig ærgerligt, hvis der ikke længere skulle være en almen højskole i området, men kun idrætshøjskolerne. Jeg har erfaring med, hvad jeg kalder turnaroundhed. Jeg er historiker og har arbejdet med at fusionere museer og gøre steder, der har været lukningstruet, overlevelsesdygtige,” forklarer Asser Amdisen. Jobbet som forstander er mangfoldigt,

»

Vi har kæmpet alt, hvad vi kunne for at denne skole skulle komme op og køre. I starten var det kun mig, der blev lønnet, selvom både min kone og jeg arbejdede fuldtid. og det skal man være bevidst om, mener han: ”Forstandertjansen er tosidet, for en forstander er administrerende direktør, som skal køre en forretning, men også visionær skoleleder et halvt år af gangen. For man skal lave fantastisk højskole hver gang,” siger han og forklarer, at som udefrakommende har det været en oplevelse at se højskoleverden i forhold til lovgivningen. Her er der, ifølge Amdisen, et skævt billede: ”Jeg synes, at tænkning i forhold til højskoleloven og det politiske liv er præget enormt meget af Tvind-opgøret. Hver gang jeg gør noget, der skal give min skole bedre chancer for at klare sig, så bliver jeg mødt af lovgivning, der er funderet i Tvindovertrædelser. Tvind var i sin tid smartere end ministeriet, og det betaler vi andre for

i dag. Og det er ærgerligt, for i fremtiden tror jeg, vi er nødt til at tænke nyt. Det er meningsløst at sige, at højskolebevægelsen ikke kan tænke nyt, for der bliver ikke lavet andet, men vi lader os styre af 80’ernes og 90’ernes retsopgør,” mener den fynske forstander. Chefkonsulent i FFD (Folkehøjskolernes Forening i Danmark) Thor West er delvis enig, men han mener ligeledes, at lovgivningen gør, at højskoler forbliver højskoler: ”Lovgivningen kan af og til opleves en anelse rigid, men til gengæld sørger den for, at skolerne forbliver højskoler og ikke forvandler sig til eksempelvis udlejningsvirksomheder. Der findes ingen fikse ideer til at vende en skoles nedgang, kun hårdt arbejde, ikke mindst i forhold til elevgrundlaget,” siger han. Derudover pointerer han skolens forhold til dens pengeinstitut som afgørende: ”Erfaringen viser, at hvis man fx viser rettidig omhu over for sit pengeinstitut, så kommer man meget længere. I sidste ende kan det være banken, der bestemmer, om en skole overlever eller ej. Hvis man viser en professionel linje og har en langsigtet strategi, er der mere vilje til at hjælpe skolen på vej. Det betyder altså, at man tager hånd om problemerne i god tid. Desuden er en stærk bestyrelse, som kan støtte skolen, også en afgørende faktor,” forklarer han. Og netop bestyrelsens arbejde har også været afgørende ifølge Asser Amdisen, som foruden den økonomiske situation ser bestyrelsesarbejdet som grundlæggende: ”Vi skal selvfølgelig drive ordentlig højskole, men det, der gør forskellen mellem overlevelse og lukning, er to ting: En forretningsmodel, der er overlevelsesdygtig, samt en bestyrelse, der er stædig nok til at holde fast i, at det er en god ide at lave højskole, selvom det økonomisk kan synes svært. Ryslinge var ikke lukningstruet pga. for få elever, men pga. dårlig likviditet. Derfor skal der være styr på økonomien,” mener han. Hverken Ryslinge og Rødding Højskole har endnu nået fulde huse, men er på vej til det.

s. 25


højskole HB undersøger

s. 26

Korte kurser

holder stand

KORTE KURSER Øget kursuspris på de korte kurser har tilsyneladende ikke skræmt kursisterne væk. Mange skoler melder om status quo, enkelte om fremgang og få om tilbagegang af andreas harbsmeier foto ulrik jantzen

september 2011


i år kan højskolernes korte kurser fejre 100 års jubilæum. Samtidig er 2011 år nul efter besparelserne i den såkaldte Genopretningspakke. Højskolebladet har spurgt en række skoler, om besparelser og de ændringer, de har medført, har haft konsekvenser. Inden sommer meldte de fleste skoler, at det gik langsommere med tilmeldingen til kurserne. Langt de fleste højskoler havde valgt at sætte prisen op på deres sommerkurser. Typisk med de knap 450 kroner, der svarer til reduktionen i det statslige tilskud. Enkelte skoler med lidt mindre, enkelte med lidt mere. Spørgsmålet er så, om det i sidste ende har betydet noget for antallet af kursister. Tilsyneladende ikke nævneværdigt. Skolerne har tilsyneladende været i stand til at reagere rigtigt i forhold til tilskudsbetingelserne. De skoler, Højskolebladet har talt

med, har ikke mærket en markant tilbagegang i antallet af kursister. Enkelte skoler har sågar mærket fremgang. Forstander Simon Lægsgaard fra Brandbjerg Højskole, der har korte kurser hele året, har dog mærket en negativ ændring. Til trods for at skolen valgte at gøre en ekstra markedsføringsindsats for at kompensere for den forøgede kursuspris, måtte de aflyse et enkelt sommerkursus. Selv om det kan være vanskeligt at gisne om, hvad grunden til de manglende tilmeldinger kan være, har skolen gennemført evalueringer, der kan give nogle hints. ”Generelt kan man sige, at vi har et fald i tilmeldingerne på alle korte kurser på mellem 25 og 30 %. Det er ganske meget. Sommeren isoleret set har vi haft fuld belægning på alle vores kurser, på nær ét, som vi blev nødt til at aflyse. Det er én ud af fem uger, vi blev nødt til at aflyse,” siger Simon Lægsgaard til bladet. ”Ifølge en evaluering, vi lavede blandt kursister sidste år, mente 20-30 %, at en prisforøgelse ville holde dem væk fra kurserne, og det har vist sig at holde stik. ” Simon Lægsgaard peger dog på en anden interessant udvikling som følge af den øgede kursuspris, nemlig at de på grund af den forøgede kursuspris har været nødt til at se på kursernes kvalitet: ”Vi har ikke valgt at lave andre kurser på baggrund af nedskæringer, men vi har generelt fået højere kvalitet på vores kurser, men det ser jeg ikke som en udvikling, der hænger sammen med de nedskæringer, der har været. Men det er klart, at når vi holder familiekurser og skal retfærdiggøre, at de er blevet sat så meget op i pris, så skal kvaliteten også være der. Vi optimerer hele tiden vores korte kurser. Vi har blandt andet brugt en del flere penge på markedsføring. Hvor kurser tidligere stort set har solgt sig selv gennem højskolernes fælles katalog, har det været nødvendigt at gøre noget mere i år.” nye målgrupper Forstander på Højskolen på Helnæs Christian Falk Rønne har ikke set nogen nedgang i antallet af kursister på de korte kurser: ”Vi har ikke haft nogen nedgang i antallet af kursister på

kurserne, som entydigt kan tilskrives prisstigningen. Der er nogle kurser, der har ligget lidt højere og nogle, der har ligget lidt lavere,” forklarer han. På Helnæs har de sat kursuspriserne op med et sted mellem 300 og 500 kr. Oven i det har man ændret en anelse i kursustyperne for at tiltrække nye målgrupper. ”Nedskæringerne har ikke umiddelbart betydet noget for vores deltagerantal. Men det skal så siges, at vi har udbudt ekstra kurser for at tiltrække nogle andre målgrupper, end vi har gjort tidligere. Ellers ville vi have haft et fald på godt 10 %,” siger Christian Falk Rønne. hundekursus fortsat en succes Vrå Højskole er en af de skoler, der har afholdt et af den type kurser, der typisk tiltrækker sig negativ opmærksomhed på grund af sit indhold: et hundekursus. Således også i år, hvor Undervisningsministeriet førte tilsyn med kurset, selv om det er fjerde år, man afholder det. Og efterspørgslen har været stor. Selv om man i Vrå har udbudt tre gange så mange pladser på hundekurset som sidste år, er der stadig venteliste. I Vrå har man sat kursuspriserne op med 200 kr. Det har betydet, at man har skullet finde resten af pengene et andet sted, siger forstander Pia Schnoor: ”Vi har skåret lidt ned på lærerstaben, og nogle af os har taget lidt flere timer. Vi har skåret ned, hvor der kunne skæres, uden at det er gået ud over fagligheden, indholdet og forplejningen. Vi tænker meget i indhold, og det gør vi også på hundekurset.” Det var frygtet, at nedskæringerne ville betyde en forfladigelse af de korte kurser i forsøget på at skaffe flere kursister. Der er dog ingen af de skoler, Højskolebladet har talt med, der har ændret deres kursusprofiler i retning af det populære for at tiltrække yderligere kursister. Selv om man på Brandbjerg i år for første gang har lanceret et salsakursus, skal det ikke ses som udtryk for, at man kun tænker i potentielle kunder, og ikke i indhold, hævder Simon Lægsgaard.

s. 27


debat Kommentarer

s. 28

Klar tale KOMMENTAR Det er højskolernes mission at stå vagt om demokratiet, og De Radikale og Enhedslisten er de eneste partier, der har villet den klare samtale og diskussion af søren ottzen, viceforstander, vrå højskole

på vrå højskole har vi haft flere af de fyrtårne i demokra tidebatten, som redaktøren af Højskolebladet efterlyste for et par numre siden. Den første forstander, Terkelsen (1872-1904), var en arg modstander af provisorieregeringen. Han kæmpede for, at de daværende demokratispilleregler blev genindført. Brandt Petersen, der var forstander fra 1934 til 1967, var en ægte liberalt tænkende mand – og dog ven med Broby Johansen, der var ægte kommunist. Sammen prægede de højskolen i mere end en menneskealder. Frederik Christensen (1964-1984) er først og fremmest humanist, og han blev medlem af etisk råd. Der ligger en verden imellem sidste nummer af Højskolebladet og dette nummer. Nemlig den 22. juli og begivenhederne i Norge. Det får en meningsmåling blandt højskolefolk til at virke endog meget uinteressant. Realpolitik og en realpolitisk udlægning af, hvad højskolefolk ville stemme i detaljen nu, er blevet mindre væsentlig. Vi havde et folketing, der før 22. juli råbte af hinanden. Pressen smurte følgagtigt enkelt medlemmer ind i personsager. Barnagtigt og hovedløst ahistorisk taltes der om rød og blå blok. Og partierne SF, S, V, K og O brugte større og større forstærkere for at råbe deres vision: ”Vi vil bevare velfærden”

september 2011

ud til den måbende befolkning. En vision, der vil bevare noget, er i sig selv en selvmodsigelse. Vi har i disse partiers retorik fået demonstreret, hvad viljen til magt kan føre til. Ikke viljen til indflydelse eller demokrati, vel at mærke. De 2 partier, der klarest har udtrykt deres egen ideologi, deres egne tanker om mennesker (alle inklusive), om arbejdskraft og om demokrati, er det Radikale Venstre og Enhedslisten. De har gerne villet argumentere sagligt for deres synspunkter, de har gerne villet den klare samtale og diskussion, og det er det, der efter min mening har gjort, at de 2 partier stod stærkt blandt højskolefolk. Klar tale for ens egne holdninger, samtalen og respekt for andres holdninger er basis for demokratiet, og derfor kan det jo kun glæde, at øjebliksbilledet før den 22. juli så sådan ud. højskolerne mission For mig er det ikke saliggørende, at højskolefolk er i takt med tiden. At vi får et regeringsskifte efter valget, og at vi står på den rigtige side, er underordnet nu. Mine øjne er, om muligt, endnu mere våde end Ulrik Høys. Højskolefolket nu om stunder har en holdning til, at ideologi og tale følges ad. At klar tale og samtale følges ad. At det inkluderende er mere vigtigt end det ekskluderende. Det er det, der er det

vigtige før og efter den 22. juli. ”Demokrati er ikke noget man har, det er noget man lever i”, sagde Sokrates, opfinderen af ordet demokrati, for mere end 2000 år siden. Lad os håbe, at Danmarks befolkning har

»

For mig er det ikke saliggørende, at højskolefolk er i takt med tiden. At vi får et regeringsskifte efter valget, og at vi står på den rigtige side, er underordnet nu. opfattet dette ved folketingsvalget. Fri os fra fnidder og smålighed. Politikere bør ikke være et særligt folk, der søger magt, men mennesker, der tror på en ide og en samfundsudvikling, der gør, at de gerne vil have indflydelse på den vej, Danmark skal gå – og giver ærligt udtryk for den. Højskolerne har en særlig mission iblandt mange. At stå vagt om demokratiet. Klar tale, samtale og handling, der følger, er basis for demokratiet. Uanset hvilken farve man går ind for.


Grundhumanistisk? 3,1% 7,7%

Donslund de luxe...

9,7%

Socialdemokratiet Dansk Folkeparti 17,3%

Socialistisk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Radikale Venstre Ny Alliance Enhedslisten

2,0%

s. 29

Venstre

4,6%

20,9%

HB Bloggen

af erik jakob petersen, bestyrel0,0% sesmedlem, rønshoved højskole

Kristendemokraterne af anne-marie donslund, forfatter og leder af forfatterlinjen på vallekilde højskole

Redaktørens analyse på side 2 i Højskolebladets august-nummer er 34,7% urovækkende. Ifølge hans analyse er højskolens grundlæggende idealer fremført påfaldende lidt i offentligheden, skønt hele 80 % af højskolefolket hører til i den røde afdeling af oppositionen, og så konkluderer jeg: Det er da virkelig interessant og et spørgsmål værd, at indflydelsen slet ikke står i proportionelt forhold til den store falanks! Når det forholder sig sådan, så er det min analyse, at når højskolen har så lidt at sige, som høres som højskolens røst, så skyldes det, at den blot gentager og gentager de ”grundhumanistiske” holdninger; dem vi møder mange steder, især der hvor de rette meninger fremføres. Højskolen må derfor spørge sig selv og redaktøren, hvad ligger der i det uklare begreb en ”grundhumanistisk forestillingsverden”? Så hvad nu, kære højskole og redaktør? Grunden til at højskolen har så lidt at sige i dagens Danmark er, for mig at se, at den har glemt ordet folkelig. Det første kendetegn på en grundtvigsk højskole er, at den er folkelig. Som folkelig skal den være med i, hvad der rører sig i folket og give plads til at diskutere og overveje, hvad der synes brugbart og betydningsfuldt. Derfor er det afgørende for frihedens skyld, at højskolen ikke låser sig fast i ”grundhumanisme” som en selvindlysende sandhed. Så derfor, redaktør, vær ikke som en af de 80 %, men kom ned på grunden under al grundtvigsk højskole, som netop ikke så sikkert ved, at en rød regering på det værdipolitiske plan ligger tættere på højskolen.

Kære Finn Madsen, Undskyld, jeg i min sidste klumme skrev, at du var fra Venstre, da du skulle til isspisningskonkurrence i Gundestrup. Det er jo helt forkert. Du er Socialdemokrat. ”Hvordan kunne du tage fejl, han er da en typisk Socialdemokrat,” har folk omkring mig sagt. ”En rigtig pamper.” Jeg ved egentlig ikke, hvad en pamper er, jeg ved bare, at du minder om min barndoms borgmester i Ikast. Han hed Thomas Poulsen og var venstremand og udtalte selv sit navn Tms.

1. Man lader som ingenting. 2. Tarteletten tror sig sikker og slapper af. Tms var folkekær på samme måde som dig, Finn. Han kørte rundt i en grøn folkevogn med porchemotor og havde stritører, der blafrede i vinden. Han var med i alt, f.eks. deltog han i Engesvang-brandmændenes nytårsparole på Pårup kro. Der fik man tarteletter, og det var en udfordring. Tallerknerne var nemlig så glatte, at tarteletterne gled ned i skødet. Og havde man spinlonkjole på og sad med let spredte ben, så virkede den som en trampolin. Tms og brandmændene havde nu ikke spinlonkjoler på, men fulgte alligevel Per Højholdts råd til, hvordan man overmander en tartelet: 1. Man lader som ingenting. 2. Tarteletten tror sig sikker og slapper af. 3. Man fører gaflen op fra et bagholdsangreb og hugger den i tarteletten. 4. Tarteletten overgiver sig. Måske var det også din strategi, da du generobrede mesterskabet i isspisningskonkurrencen i Gundestrup, Finn? Stort tillykke, i hvert fald!

Her kan du give din holdning til kende. Du kan debattere og kommentere artikler og debatindlæg, ligesom du kan holde dig opdateret med, hvad der sker i højskoleverdenen. Hojskolebladet.dk

Bliv fan af Højskolebladet på Facebook, og hold øje med, hvad der sker i højskoleverdenen. facebook.com/hojskolebladet


højskole Navne

aktuelt: s. 30

Af udfordring lærer man Det er Ole Lauths livsfilosofi. Gennem de seneste 20 år har han været forstander på Egmont Højskolen. I 1991, da han startede i jobbet, havde han ellers ikke arbejdet på højskole før, men derimod som handelsskolelærer og som konsulent i Undervisningsministeriet. Men det er alligevel ikke så stor en overraskelse, at forstanderposten på Egmont Højskolen har været Ole Lauths levebrød de seneste 20 år. Han er faktisk opvokset der. Skolen, som er for handicappede, blev startet af hans far, der selv var spastiker. Det er måske derfra, at Ole Lauths ligefremme holdning stammer, for han mener ikke, at handicappede skal klassificeres, men at man skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Måske netop derfor er Egmont Højskolen så uhyre populær. Faktisk er det den højskole med det største antal årselever af alle højskoler. Denne sommer har Ole Lauth 20 års jubilæum. I 1991 overtog han

Navne med småt Rund fødselsdag: Erling Joensen, forstander på Bosei Højskole, er fyldt 50 år. Fornemt besøg: Gerlev Højskole havde under et sommerkursus besøg af den 88-årige Ichiro Abe, som er ekspert i judo.

posten som forstander og siger i et årsskrift for Egmont Højskolen om sit højskolesyn: ”Vi føler os også som den skole, der skal legitimere det politiske ønske om, at højskoler ’i princippet’ er for ALLE.” Foruden sit virke som forstander er Ole Lauth medlem af diverse bestyrelser og socialminister Henriette Kjærs handicappolitiske tænketank. Derudover har Ole Lauth sin egen fanklub på Facebook med omkring 177 medlemmer. /cp

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

100 år gammel nytænkning Cirka 34.000 danskere drog i 2010 mod en højskole på et kort kursus. For 100 år siden deltog 92 kursister for første gang i sådan ét. De var tilrejsende københavnere, som i otte dage hørte foredrag, sang og debatterede under Holger Begtrups ledelse. Det var var Begtrups idé, og kurset fandt sted på hans ’egen’ højskole, Frederiksborg Folkehøjskole (i dag Grundtvigs Højskole). Her blev kimen lagt til den store succes med korte kurser. Forstanderens tanke var, at højskolen var for alle, og at folkeoplysning kunne samle land- og byboere, men det var langt fra den eneste nye ide, Begtrup introducerede den grundtvigske højskolebevægelse for. Begtrup startede som underviser på

september 2011

Askov Højskole efter at have uddannet sig til teolog, og han grundlagde i 1895 Frederiksborg Folkehøjskole og var forstander for skolen de efterfølgende 30 år. Men han var en polemisk figur i højskoleverdenen. Han var både grundtvigianer, men også præget af Brandes og nyere tanker, hvilket gjorde ham upopulær, men ligeledes beundret af mange. Og det var ikke kun kursister på højskolen, der fik lov at opleve Begtrups ideer om folkeoplysning. Han var af den holdning, at skolen skulle være åben for alle, hvorfor han også holdt søndagsmøder for de, der boede i lokalområdet, ligesom han rejste rundt i landet for at holde foredrag og har et omfattende forfatterskab bag sig. /cp

Ny højskole: Ved Skårup Seminarium er der planer om at udvide i form af en højskole. Den skal hedde Skårup Højskole og har indtil nu en skolekreds på mere end 60 mennesker. Forstanderskifte: Claus Kjær Brandstrup bliver ny forstander på Samsø Højskole, efter at Jan Svensson er trådt tilbage. Nyt navn i Vestjylland: Det er nye tider for Esbjerg Højskole. Skolen har skiftet navn til Innovationshøjskolen, hvilket afspejler en ny profil, der sigter mod at styrke arbejdsmarkedet med innovative forslag. Berømthed: Måske ikke for alle, men i spilverdenen er Nicklas ”Nifflas” Nygren ikke til at komme udenom. Senest har han vundet Game Choice Award, og i efteråret skal han undervise på Vallekilde Højskole. Europaansat: Kristoffer Friis Hecquet, som også arbejder på altinget.dk, skal hjælpe til med højskolernes Europasamarbejde.


Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark Medlemsmøde: Højskolen i tidens strøm Historisk fremhæves højskolerne igen og igen som en central del af opbygningen af den danske velfærdsstat – som en unik institution til fremme af folkeoplysning og demokrati. I dag er både højskolerne og folkeoplysningen over en bred kam tilsyneladende under pres. Formel uddannelse, dokumentation og rationalitet dominerer over dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning. Det rejser en række spørgsmål om højskolens rolle. Den diagnose er udgangspunktet for et medlemsmøde FFD afholder den 25. november i år på Idrætshøjskolen i Århus. Mødet er første skridt i formuleringen af en ny strategi for de danske højskoler, der skal ligge klar i midten af 2012. Blandt oplægsholder er rektor for professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, professor v. Aalborg Universitet, Lene Tanggaard, og en endnu ikke bekræftet, der alle vil give kritiske indspil til højskolens rolle og den omverden, højskolen arbejder i. (Som optakt til medlemsmødet bringer Højskolebladet interviews med de tre oplægsholdere.) Den 25. november 2011 på Århus Idrætshøjskole. Tilmelding på www.ffd.dk

Foreningens kalender 2011 26. september Europanetværksmøde Højskolernes Hus

s. 31

5.-7. oktober PRO-kursus Bornholms Højskole 8. november Fyraftensmøde for vejledere Vejle Idrætshøjskole 9. november Informationskursus: Tekst-tjek European Film College 9.-10. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Vejle Idrætshøjskole 15.-17. november Forstanderuddannelse modul 1 Nørgaards Højskole 24.-25. november Forstandermøde med medlemsmøde Århus Idrætshøjskole

2012 24.-26. januar Forstanderuddannelse modul 2 Nørgaards Højskole 28.-29. marts Informationsseminar: Målgrupper og ungdomskultur Engelsholm Højskole 17.-19. april Forstanderuddannelse modul 3 Nørgaards Højskole April-maj Spille til fællessang Ukendt sted 7.-8. juni Årsmøde og generalforsamling Løgumkloster Højskole

Se mere på www.ffd.dk

FFD bidrager til kampagnen Verdens Bedste Nyheder og FN’s 2015 mål. Bl.a. ved at uddele frugt og kampagnemateriale den 9. september på strøget i København.


HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

B

s. 32

meddit besøg os hold BesøgTEO - besøg os med dit hold i efteråret BesøgTEO er for dig og dit højskolehold. Det er en invitation til foredrag og diskussion med forskere fra uddannelser rundt om religion ved Aarhus Universitet. Vi har en lang liste af foredrag rettet mod højskoler og gymnasie- og HF-klasser, og vi kan langt hen ad vejen skræddersy et program, der passer til de emner, I allerede arbejder med. Vi kan også være behjælpelige med at etablere kontakten, hvis I vil supplere foredragene med et besøg hos en religiøs gruppe i lokalområdet. Se mere på www.teo.au.dk/skoler

september 2011

Profile for HØJSKOLEBLADET

Højskolebladet September 2011  

Det er ikke samfundets skyld - Stefan Hermann: Uddannelsessystemet mangler selvkritik De digitale indfødte Internettes fuldblodsgeneratio...

Højskolebladet September 2011  

Det er ikke samfundets skyld - Stefan Hermann: Uddannelsessystemet mangler selvkritik De digitale indfødte Internettes fuldblodsgeneratio...

Advertisement