HK Service Hovedstaden marts/2010

Page 1

H O V E D S T A D E N MARTS/2010

Fyret tillidsrepræsentant får 650.000 i erstatning Boligforeningen AAB har betalt en rekordstor godtgørelse for at slippe af med Irene Brüel som tillidsrepræsentant og medarbejder. – Alligevel føler jeg ikke, at jeg har fået fuld oprejsning, siger hun. Læs side 8


INDHOLD

Godt igang med selvvalgt uddannelse

Tøm fonden -tag på uddannelse

Hos Sitel Denmark er ledelsen i fuld gang med at hjælpe medarbejderne af sted på selvvalgt uddannelse. – Det er en rigtig god mulighed, som det da ville være dumt ikke at benytte sig af, lyder forklaringen. Læs side 4

Er du en af de mange, der har ret til to ugers selvvalgt uddannelse om året? Så gælder det da bare om at komme i gang. Det er i hvert fald gået op for HK’erne i sikkerhedsfirmaet G4S i Albertslund. Læs side 6

Du kan få en på skallen

De løgnagtige beskyldninger hænger ved Når Boligforeningen AAB vil af med en tillidsrepræsentant, skyr ledelsen tilsyneladende ingen midler. Som for eksempel at snuse rundt i HK-klubbens private regnskaber og komme med løgnagtige beskyldninger. Læs side 8

Vi er klar til konflikt 50 %-reglen skal afvikles. Og hvis det ikke lykkes, stemmer vi nej til overenskomstforliget. Så klar er meldingen fra en enig generalforsamling i HK Service Hovedstaden. Læs side 14

Modtager du HK Service Hovedstadens nyhedsbrev på mail? I så fald kan du blive en af de i alt 100 vindere af en ny lækker cykelhjelm. Læs side 11

Nu står vi betydeligt stærkere De tillidsvalgte i Lægeforeningen er glade for, at de endelig har fået overenskomst. - Der er ingen tvivl om, at det er en stor fordel af have HK i ryggen, når man forhandler løn- og arbejdsvilkår med sin ledelse, siger de. Læs side 12

Grønt hotel vil ikke have overenskomst med HK

Forsidefoto: Tomas Bertelse

Ørestadens nye klimavenlige og politisk korrekte hotel- og konferencecenter, Crowne Plaza, vil ikke have overenskomst med HK. Læs side 17

HK Service Hovedstaden Artillerivej 30 2300 København S Postadresse: Artillerivej 30, Postboks 333, 0900 København C Tlf: 33 30 29 55 Fax: 33 30 28 51 service@hk.dk www.hkservice.dk 2

Redaktion: Formand René Knudsen (ansvarshavende) Medarbejdere og bestyrelse Redaktør: Dorte Schmidt (DJ) Layout: raschgrafik.dk Tryk: Color Print A/S Oplag: 30.000 Deadline for næste nummer: 23. april Det udkommer 28. maj

Det sker

Kort og godt

side 17

side 20

Faglig førstehjælp Tlf: 33 30 29 55 Kontingenthenvendelser Tlf: 33 30 29 31 medlemsservice@hk.dk

HK Bornholm Paradisvej 3 3700 Rønne Tlf: 56 95 06 08 Fax: 56 95 96 08 hk.bornholm@hk.dk

Administrationen Tlf: 33 30 29 52 Åbningstider: Se www.hkservice.dk

HK SERVICE · MARTS 2010


LEDER

Det ender vist med et nej Uden indrømmelser, når det gælder afskaffelsen af 50 %-reglen, anbefaler vi, at du stemmer nej til overenskomstforliget. Men vi håber stadig, at arbejdsgiverne giver sig.

I skrivende stund nægter både Dansk Industri og Dansk Erhverv at forhandle med HK, så længe vi holder fast i, at 50 %-reglen skal fjernes. Om forligsmanden kan få arbejdsgiverne til at ændre holdning er usikkert. Men en ting er sikkert: Hvis ikke vi bliver enige om en afvikling af den uretfærdige og diskriminerende regel, der kun rammer HK’ere, så anbefaler vi, at du stemmer nej, når enten forliget eller et mæglingsforlag fra forligsmanden kommer til afstemning. 50 %-reglen betyder, at HK’s overenskomst i modsætning til andre forbunds ikke automatisk gælder for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation. HK er det eneste forbund, der først skal bevise, at mindst halvdelen af de HK-ansatte også er organiseret. Resultatet er, at op mod 100.000 HK’ere i dag står uden overenskomst og derfor ikke er sikret goder som pension, løn under barsel og sygdom, ret til uddannelse, overtidsbetaling og hvad der ellers følger med en overenskomst. Det er selvfølgelig ikke alene uacceptabelt. Det er også svært at forstå, at arbejdsgiverne i den grad klamrer sig til en regel, der er så åbenlyst uretfærdig. Der er kun en forklaring: Arbejdsgivernes strategi er at sørge for, at begrænse HK’s overenskomstområde så meget som muligt. At den strategi er yderst risikabel for den danske model, har arbejdsgiverne åbenbart glemt. Arbejdsmarkedet ændrer sig som bekendt markant. Antallet af arbejdere falder drastisk, mens der bliver flere og flere funktionærer. Det varer ikke længe, før funktionærerne er i flertal på det danske arbejdsmarked. Men forudsætningen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere også i fremtiden har ret til selv at aftale løn- og arbejdsvilkår, er jo netop, at et flertal af lønmodtagerne også er dækket af en overenskomst. Uden en ordentlig overenskomstdækning, er der ingen tvivl om, at EU vil stille krav om, at nye regler i fremtiden skal implementeres ved hjælp af lovgivning og ikke som i dag gennem overenskomsterne. Også af den grund anbefaler HK, at du stemmer nej, hvis der ikke er enighed om, at 50-% reglen bliver afviklet. I forvejen lover de forlig, der indtil videre er indgået, ikke godt, når det gælder din løn. Bliver de vedtaget, kommer din lønstigning til at ligge nærmere 0 end 1 procent. HK er klar til konflikten. Kommer den, kan du som medlem af HK være sikker på at få refunderet fuld løn fra HK’s konfliktkasse. I modsætning til de af dine kolleger, der har valgt at stå uden for det faglige fællesskab, eller som af sparehensyn har valgt at vælge sig ind i en af discountforeningerne. Samtidig opfordrer vi kolleger fra andre faggrupper til også at bakke op om vores krav. Vi kan ikke vælte forslaget alene. Men det kan vi, hvis medlemmer af andre forbund er solidariske og også stemmer nej. Som for eksempel stilladsarbejderne allerede har vedtaget at gøre. HK SERVICE · MARTS 2010

René Knudsen Afdelingsformand

3


DIN OVERENSKOMST

Godt i gang med selvvalgt uddannelse

n Af Dorte Schmidt

Hos Sitel Denmark er ledelsen i fuld gang med at hjælpe medarbejderne af sted på selvvalgt uddannelse. – Det er en rigtig god mulighed, som det da ville være dumt ikke at benytte sig af, lyder forklaringen. Selv om retten til to ugers selvvalgt uddannelse har været en del af de fleste overenskomster siden januar 2009, er der forbavsende få, der har benyttet sig af muligheden. Kendskabet til den nye ordning er ganske enkelt ikke nået ordentlig ud på arbejdspladserne. Ifølge ordningen kan du få refunderet mindst 85 procent af din løn og 4

samtlige kursusudgifter, hvis du vil af sted på selvvalgt uddannelse. Pengene kommer fra en kompetencefond, som alle arbejdsgivere med overenskomst betaler ind til. HK Service Hovedstaden har gjort sit til at informere både medlemmer og arbejdsgivere om, hvor nemt det er blevet at komme af sted på en uddannelse ef-

ter eget valg. Uden at det stort set koster hverken dig eller din arbejdsgiver noget. Afdelingen har ikke alene inviteret til inspirationsmøde om den nye ordning. Et hold af faglige sekretærer har også været ude for at besøge omkring 100 virksomheder i hovedstadsområdet for at fortælle om, hvordan arbejdspladserne kommer godt i gang med at bruge ordningen.

Med hjælp fra HK Den indsats har blandt andre callcenter-virsomheden Sitel Denmark nydt godt af. - Vi var så småt i gang med selv at HK SERVICE · MARTS 2010


DIN OVERENSKOMST - At ansatte hos os kan tage på selvvalgt uddannelse, er en klar fordel. Jeg er sikker på, det vil være med til at fastholde medarbejderne i længere tid, siger Rikke Pind fra Sitel Denmark.

undersøge mulighederne, da vi blev kontaktet af HK. Så vi ville naturligvis meget gerne høre mere om, hvordan reglerne er skruet sammen. Det er da langt nemmere at få hjælp fra nogen, der har sat sig ind i tingene på forhånd, end at skulle ringe rundt i øst og vest for selv at få overblik over dem, fortæller Rikke Pind, der som Learning Specialist i firmaets HR-afdeling har ansvaret for medarbejdernes kompetenceudvikling. Sitel Denmark er med sine godt 120 medarbejdere den nordiske afdeling i det multinationale firma Sitel, der tæller ikke færre end 60.000 medarbejdere i 27 lande. - Vi er med andre ord et internationalt firma med medarbejdere af mange forskellige nationaliteter. Og det stiller naturligvis særlige krav, når det gælder uddannelse af medarbejderne, forklarer Rikke Pind.

Holder på medarbejderne Hun ser de nye muligheder for selvvalgt uddannelse som et rigtigt godt supplement til firmaets eget uddannelsesprogram. Samtidig er hun ikke i tvivl om, at mange medarbejdere vil se det som et ekstra gode, at de efter ni måneders ansættelse har mulighed for at gå i gang med en uddannelse efter eget valg og oven i købet i arbejdstiden. - For os er det vigtigt at beholde vores medarbejdere længst muligt. For det er ressourcekrævende at uddanne nyansatte til at levere den rigtige kundeservice og support af produkter, oplyser hun. Sitel Denmark tæller mange unge medarbejdere og også en del, der i forvejen er i gang med at tage uddannelse i fritiden. - Selvfølgelig vil det da være attraktivt for dem i stedet at tage kurserne som selvvalgt uddannelse. Jeg er sikker HK SERVICE · MARTS 2010

ser i for eksempel Spanien og Sverige. Fordelen er ikke alene, at medarbejderne på den måde kan bliver undervist på deres modersmål. De kommer også på kursus i et land, som måske i forvejen er en del af deres arbejdsområde.

Motiverende

på, at det vil få mange til at tænke sig om en ekstra gang, inden de går ud og søger et nyt job et sted, der ikke har samme mulighed, siger hun og understreger, at Sitel Denmark derfor også regner med at bruge tilbuddet om selvvalgt uddannelse som en del af sit brand for at tiltrække dygtige medarbejdere.

Stor interesse For at få medarbejderne af sted på kursus, har firmaet netop arrangeret et gå-hjem-møde, hvor repræsentanter fra HK, Dansk Erhverv og Niels Brock kom for at fortælle om, hvad der kan lade sig gøre og hvordan. - Der er især stor interesse for, hvordan man bærer sig ad, hvis man gerne vil på et af de kurser, der ikke er godkendt på forhånd, oplyser Rikke Pind. I øjeblikket hjælper hun derfor flere medarbejdere med at få godkendt kur-

Sitel ser selvfølgelig gerne, at medarbejderne vælger kurser, som også er relevante for deres job. Men firmaet ser det også som en fordel, hvis medarbejderne vælger kurser, der bevæger sig i helt andre retninger. - Vi har en del medarbejdere, som ikke har en formel uddannelse i forvejen. Det vil vi selvfølgelig gerne støtte dem i at få. Jeg er sikker på, at alene muligheden for udvikling vil virke motiverende for mange. Og motiverede og glade medarbejdere, er også gode og dygtige medarbejdere, siger Rikke Pind. Hun understreger, at det naturligvis vil kræve en del planlægning af, hvornår den enkelte medarbejder kan komme af sted. På samme måde som firmaet i dag planlægger ferie. - På den anden side kan vi også bruge muligheden til at lade folk tage på uddannelse i de perioder, hvor vi på forhånd ved, at der ikke er så travlt som ellers. For eksempel om sommeren. Så alt i alt er der da ikke andet end fordele at se hele vejen rundt, siger hun.

Om selvvalgt uddannelse Hvis din arbejdsplads betaler ind til en af kompetencefondene, er det naturligvis en fordel, at du og dine kolleger også får glæde af dem. Og for jer betyder ordningen, at I kan komme i gang med en gratis uddannelse. Eneste krav er, at medarbejder og arbejdsgiver er enige om tidspunktet for uddannelsen. På samme måde, som når I aftaler, hvornår du kan holde ferie. Find ud af, om du er en af de mange, der kan leve dine drømme ud her: www.selvvalgtuddannelse.dk Læs mere om reglerne og om, hvordan du søger her: www.kompetencefonde.dk Se hvilke uddannelser, du kan vælge hos UddannelsesGuiden på www.ug.dk

5


DIN OVERENSKOMST

Tøm fonden – tag på uddannelse

Er du en af de mange, der har ret til to ugers selvvalgt uddannelse om året? Så gælder det da bare om at få snablen ned i den kompetencefond, som din arbejdsgiver alligevel betaler til. Det er i hvert fald gået op for HK’erne i sikkerhedsfirmaet G4S i Albertslund. Hvilke uddannelser kan man vælge? Hvornår kan man komme af sted? Skal man virkelig ikke selv betale noget? Får man løn, mens man er væk? Spørgsmålene ryger gennem luften fra de HK’ere, der benytter en del af frokostpausen til lige at kigge ind til HK i glasburet for at høre mere om selvvalgt uddannelse. - Og sådan har det været hele ugen. Interessen for at komme i gang med selvvalgt uddannelse er stor. Eneste problem er, at de fleste stort set intet har hørt om muligheden før nu, fortæller Thomas Ensbye, faglig sekretær i HK Service Hovedstaden.

haft kontor hver dag mellem kl. 11 og 13 i et glaslokale, der ligger i umiddelbar tilknytning til kantinen. På den måde er det nemt for medarbejderne lige at stikke hovedet ind til

Thomas for at få svar på deres mange spørgsmål. Retten til to ugers selvvalgt uddan­ nelse har været en del af de fleste over­enskomster siden 1. januar 2009.

HK informerer Den uvidenhed vil sikkerhedsfirmaet G4S gerne gøre noget ved. Så da HK tilbyder at komme ud på arbejdspladsen for at informere medlemmerne, siger ledelsen ja tak. I en uge har HK derfor

Tøm fonden Du kan få: • mindst 85 % dækning af lønnen under selvvalgt uddannelse. n Af Dorte Schmidt

• dækning af udgifter til kursusgebyr. • kursusmaterialer. • transport til og fra kursussted. • ophold ved internatkurser.

6

HK SERVICE · MARTS 2010


DIN OVERENSKOMST Spændende mulighed Kirsten Tang Nielsen, Kundecenter

Aftalen er, at alle arbejdsgivere betaler ind til en kompetencefond. Derefter kan medarbejderne søge om at få dækket udgifterne til uddannelse fra fonden. Men bortset fra etableringen af hjemmesiden www.kompetencefonde.dk, har fondene ikke selv gjort noget for at udbrede kendskabet til den nye ordning.

Stor interessse - Det ønsker vi at rette op på i HK. Derfor tager vi ud på arbejdspladserne for at fortælle om den glimrende nyskabelse. Når arbejdsgiverne nu alligevel betaler ind til fonden, kan de jo lige så godt sørge for, at deres egne med-

arbejdere også får glæde af pengene, forklarer Thomas. I det midlertidige HK-kontor hos G4S sidder han bevæbnet med foldere, powerpoint-præsentation samt masser af kaffe og chokolade til gæsterne. Og stort set alle går ud fra lokalet igen med en plan om, at de nu helt sikkert vil finde ud af, hvilken af de mange uddannelser, de vil i gang med først. I løbet af ugen havde Thomas Ensbye konstant gæster i det midlertidige kontor. I alt 37 medarbejdere var inde og snakke med ham om regler og muligheder.

- Jo, I har ret til at tage af sted på to ugers selvvalgt uddannelse. Og nej, uddannelsen behøver ikke være relevant for jeres jobfunktion. Det eneste krav er, at I aftaler det præcise tidspunkt med jeres chef, så det også passer ind i planlægningen, forklarer Thomas

Erhverv: - Jeg har aldrig hørt om selvvalgt uddannelse før. Men det er da bestemt en spændende mulighed. Nu skal jeg lige have undersøgt, hvilke kurser der er mest oplagte for mig at komme i gang med. Umiddelbart vil jeg kigge mig om efter noget med håndtering af stress. Og så er det i øvrigt rigtig godt, at HK kommer ud til os og fortæller om mulighederne.

Skal helt sikkert af sted Cathrine Linde Jensen, HR-assistent: - Det er første gang, jeg hører om selvvalgt uddannelse. Hvis der tidligere har stået noget om det i et eller andet brev eller blad, har jeg overset det. Nu er jeg spændt på at se, hvilke uddannelser jeg kan komme i gang med. For jeg skal helt sikkert af sted. Hver dag man lærer noget nyt, er en god dag, så jeg er glad for at finde ud af, at kompetencefonden kan hjælpe mig med at få flere gode dage.

Engsby til de interesserede HK’erne.

Tag på uddannelse Du kan få støtte til mange forskellige kurser og uddannelser, som for eksempel: • Forberedende voksenundervisning

Godt initiativ

• Gymnasiale fag/kurser

Lis Vestergaard, lønafdelingen - Det er helt nyt for mig, at man kan komme på selvvalgt uddannelse. Men selvfølgelig skal jeg da ud og have ny inspiration og udvikling. Nu går jeg ind og tjekket på hjemmesiden, hvad der er af muligheder. Og hvor er det godt, at HK har taget initiativ til at komme her og fortælle om det. Det er langt bedre, end når man bliver inviteret til et fyraftensmøde, der som regel alligevel ikke passer ind i ens hverdag.

• Arbejdsmarkedsuddannelser – efteruddannelseskurser • Enkeltfag på erhvervsuddannelser • Fagmoduler fra merkonomuddannelserne • Enkeltfag/fagmoduler på korte videregående uddannelser • Enkeltfag på diplomuddannelser • Enkeltfag på masteruddannelser • Private kurser En del af kurserne er godkendt til selvvalgt uddannelse. Finder du et kursus, som ikke er godkendt endnu, kan du søge om at få det godkendt. Læs mere om reglerne på HK’s hjemmeside www.selvvalgtuddannelse.dk

HK SERVICE · MARTS 2010

7


T I L L I D S R E P R Æ S E N TA N T

De løgnagtige beskyldninger hænger ved

n Af Dorte Schmidt · Fotos Tomas Bertelsen

Når Boligforeningen AAB vil af med en tillidsrepræsentant, skyr ledelsen tilsyneladende ingen midler. Som for eksempel at snuse rundt i HK-klubbens private regnskaber og komme med løgnagtige beskyldninger.

8

HK SERVICE · MARTS 2010


T I L L I D S R E P R Æ S E N TA N T Beskyttelse af tillidsrepræsentanter Som tillidsrepræsentant er du beskyttet både mod fyringer og mod forringelser af dine arbejdsvilkår. En tillidsrepræsentant kan kun fyres, hvis der er tvingende årsager til det som for eksempel arbejdsmangel. Eller sagt på en anden måde: Hvis arbejdspladsen lukker.

- Jeg føler mig dybt krænket. Jeg har intet forkert gjort på noget tidspunkt. Alligevel hænger de løgnagtige beskyldninger ved, siger Irene Brüel. Selv om hun som AAB’s tidligere tillidsrepræsentant har fået en rekordstor

erstatning på 650.000 kr. for den dårlige og overenskomststridige behandling, hun har været udsat for, føler hun sig ikke som sagens vinder. - Jeg kan mærke, at nogle af mine tidligere kolleger stadig har en fornemmelse af, at jeg nok har haft fingrene nede i kagedåsen. Og jeg har ikke en chance for at ændre på den opfattelse, siger hun.

Grov forfølgelse I HK Service Hovedstaden er faglig sekretær Aksel Haraldsson først og fremmest rystet over, at ledelsen overhovedet kan finde på at rode i HK’ernes helt private bilag og regnskaber. - Det er fuldstændig uhørt, at ledelsen blander sig i, hvordan HK-klubben bruger sine midler. Så vi var slet ikke i tvivl om, at her havde vi en klokkeklar sag om grov forfølgelse af en tillidsrepræsentant, siger han, der har arbejdet tæt sammen med Irene i flere forhandlinger med ledelsen. Blandt andet om fornyelsen af lokalaftalen, som begyndte i 2008 og først faldt på plads sidste sommer. - Min vurdering er præcis den samme som Irenes. Boligforeningens daglige ledelse er meget svær at samarbejde med, siger han.

Beskyldningerne At være tillidsrepræsentant er et tidskrævende job, der betyder, at man ofte bruger noget af sin fritid på det. Derfor er det også helt normalt, at en tillidsrepræsentant får et funktionstillæg på 8-10.000 kroner eller mere om året.

- Det støder min retfærdighedssans, at jeg står tilbage som fyret, mens den ledelse, der er årsagen til problemer, bare kan fortsætte,

Det betyder, at HK skal inddrages allerede før arbejdsgiveren skriver fyresedlen. Og hvis HK ikke er enig i, at der er tvingende grunde til fyringen, vil sagen blive sendt videre til det fagretslige system. Med mindre parterne kan blive enige om et forlig med en klækkelig erstatning. En arbejdsgiver må heller ikke ændre væsentligt i en tillidsrepræsentants arbejdsforhold. Sker det alligevel, sidestilles det med en fyring. Beskyttelsen af tillidsrepræsentanter er en væsentlig del af enhver overenskomst.

I boligforeninger som AAB er det ikke tillidsrepræsentanten, men HKKlubben, der hvert år får et tilskud fra ledelsen på 8.000 kr. Og de penge har klubbens generalforsamling for længst vedtaget, at den siddende tillidsrepræsentant kan bruge helt og aldeles efter eget ønske. Det gælder naturligvis også for Irene Brüel. Men alligevel beskylder ledelsen i AAB hende for at have brugt af HK-klubbens midler uden at have lov til det. Beskyldningerne kommer, da vicedirektøren i januar i år helt ureglementeret har fingrene nede i klubbens regnskaber og finder et bilag for indkøb af en række fagbøger om dårlig ledelse og personlig udvikling. Samtidig fremgår det, at Irene helt efter reglerne har fået dækket sine udgifter til indkøb af bøgerne. Det får ledelsen til at henvende sig til HK med ønsket om at indlede en afskedigelsessag mod Irene.

Vil af med hende At ledelsen gerne vil af med Irene er på det tidspunkt ikke noget nyt. Allerede første gang, hendes kolleger genvælger hende til posten i 2008, gør ledelsen indsigelse over valget af hende som tillidsrepræsentant. Det betyder, at HK og Boligselskabernes Landsorganisation, BL, må ind i sagen og forlige parterne. Og det er vel at mærke ikke den eneste

ØØ

siger Irene Brüel.

HK SERVICE · MARTS 2010

9


KORT OG GODT ØØ sag, som den nuværende ledelse af AAB har fået hjælp af HK og BL til at løse. - Derfor siger det næsten også sig selv, at jeg lige siden har været meget påpasselig med, hvad jeg gjorde og sagde. Desuden har jeg altid sørget for at have dokumentationen i orden, før jeg har foretaget mig noget som helst, fortæller Irene, der samtidig har sat en ære i at være en god tillidsrepræsentant for sine godt 40 HK-kolleger.

Flere fejl Derfor gør hun naturligvis også omgående opmærksom på det, da ledelsen i efteråret udarbejder nye ansættelseskontrakter, som er fulde af fejl. Baggrunden er et nyt lønsystem, der betyder, at en række medarbejdere skal have nye kontrakter og papirer på deres funktionsbeskrivelser, lønindplacering og anciennitet. Ifølge reglerne skal ansættelseskontrakter forhandles med både tillidsrepræsentant og den enkelte medarbejder. Alligevel bliver de nye kontrakter bare delt ud en fredag eftermiddag med besked om, at de skal underskrives og afleveres hurtigst muligt. Irene gør ledelsen opmærksom på problemet og beder samtidig sin faglige sekretær i HK Service om en vurdering. Og han gør øjeblikkeligt AAB opmærksom på, at der er tale om både overenskomstbrud og overtrædelse af ansættelsesbevisloven. Hvordan den sag skal løses, forhandler HK og AAB stadig om.

n Af Dorte Schmidt

Klækkelig godtgørelse At AAB ville blive idømt en klækkelig bod for at fyre Irene Brüel, er HK ikke i tvivl om. Og det viser sig, at det er AAB’s ledelse nok heller ikke. I hvert fald har de indgået et forlig, som giver hende en godtgørelse for usaglig fyring på 470.000 kr. Hertil kommer seks måneders løn i opsigelsesperiode samt en ekstra måneds løn i henhold til funktionærloven. Alt i alt 650.000 kroner. - Men selv om jeg har fået ret på papiret, føler jeg mig ikke som vinder, siger Irene og fortæller som eksempel om den dag, hvor hun var inde for at rydde 10

sit kontor og aflevere alle relevante papirer til HK-klubbens bestyrelse. - Jeg blev fulgt overalt af en medarbejder fra HR-afdelingen og fik ikke adgang til hverken mine mails eller dokumenter. Samtidig kunne jeg mærke kollegernes mistænksomme og undvigende blikke alle vegne. Det viser sig, at de samme morgen var blevet orienteret om, at ledelsen havde været nødt til at fyre mig, fordi de fejlagtigt troede, at jeg havde brugt af HK’s kasse, fortæller Irene.

Fik en undskyldning Ledelsen har siden trukket beskyldningerne tilbage i en mail til alle medarbejdere og givet Irene en uforbeholden skriftlig undskyldning. - Men det er ligesom om, de urigtige og uretfærdige beskyldninger stadig hænger som et ubehageligt eftermæle over mig. Også i forhold til samarbejdspartnere udenfor huset. Derfor kan jeg i dag ind imellem godt fortryde, at

- Jeg har ikke gjort meget andet end at gøre opmærksom på, når der er sket fejl. Men det kan ledelsen i AAB åbenbart ikke håndtere, siger Irene.

vi indgik forlig og ikke gik i retten, så jeg kunne blive renset, siger Irene og erkender, at det samtidig er en stor lettelse, at det hele er overstået. - Det har været en kæmpe belastning for både mig og min familie, at jeg hele tiden var under så stort et pres og på vagt overfor en ledelse, der efter min mening helt klart har ødelagt en ellers rigtig god arbejdsplads, siger hun. Irene har været ansat hos AAB i 12 år og betegner arbejdspladsen som rigtig god og velfungerende. Lige indtil den dag i 2007, hvor den nuværende ledelse trådte til. AAB’s direktion ønsker ikke at kommentere sagen.

HK SERVICE · MARTS 2010


NYHEDSBREV

Du kan få en på skallen Hvis du eller dine kolleger ikke allerede får afdelingens nyhedsbrev, så skynd jer at melde jer til. Onsdag den 14. april trækker vi lod blandt alle tilmeldte. Og hvem ved – måske er du en af de hundrede heldige, der derefter kan cykle foråret i møde med en ny, smart cykelhjelm på hovedet. Ved at abonnere på, ”Nyt fra HK Service Hovedstaden”, der netop blevet relanceret i en ny fin indpakning, er du sikker på altid at være opdateret. Du får nemlig ikke alene serveret relevante nyheder i din mailboks. Du får også de sidste nye oplysninger om planlagte arrangementer og aktiviteter, informationer om uddannelse og kurser og om, hvad der ellers er relevant for dig og dit arbejdsliv som medlem af HK Service Hovedstaden.

Modtager du HK Service Hovedstadens nyhedsbrev på mail? I så fald kan du blive en af de i alt 100 vindere af en ny lækker cykelhjelm.

To be organized – to be protected Cykelhjelmene er diskret prydet med afdelingens slogan, To be organized – to be protected. Formålet er at understrege HK Service Hovedstadens rolle som en organiserende fagforening. Det vil sige en fagforening, der først og fremmest er til stede ude på arbejdspladserne for at hjælpe og bakke op om de medlemmer, der arbejder på at forbedre løn- og arbejdsvilkår på deres egen arbejdsplads.

Tilmeld dig

n Af Dorte Schmidt · Fotos Tomas Bertelsen

Hvis du allerede får afdelingens nyhedsbrev, deltager du automatisk i lodtrækningen. Og ellers kan du melde dig til på www.hkservice.dk under Nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vind en af afdelingens nye cykelhjælme med det diskrete budskab: To be organized – to be protected

HK SERVICE · MARTS 2010

11


NY OVERENSKOMST

Nu står vi betydeligt

stærkere

n Af Dorte Schmidt

- Der er ingen tvivl om, at det er en stor fordel at have HK i ryggen, når man forhandler løn- og arbejdsvilkår med sin ledelse. Forhandlingerne bliver langt mere ligeværdige, siger de tillidsvalgte fra Lægeforeningen, der netop har fået sin første overenskomst med HK. For bare få år siden ville Lone Kjær Jensen under ingen omstændigheder høre tale om at være medlem af en fagforening, mens hendes kollega, Kevin Funder, havde valgt et billigt medlemskab af Kristelig Fagbevægelse. Men den måde at tænke på ændrede sig hurtigt, da omstruktureringer for nogle år siden holdt sit indtog i Lægeforeningen. I dag er både Lone og Kevin med12

lem af HK og kunne ikke drømme om andet. Og samtidig er det efter års hårdt arbejde lykkedes dem og et par andre aktive kolleger at få forhandlet en overenskomst på plads. - Oven i købet med et rigtig godt resultat, som netop har været til afstemning blandt medarbejderne. Alle har sagt ja tak. Så nu kan vi næsten ikke få armene ned, siger Lone.

Står alene Lægeforeningen, der også tæller Praktiserende Lægers Organisation, Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger, organiserer stort set alle læger i Danmark og forhandler derfor også aftaler og overenskomster for landets læger. Men løn- og arbejdsvilkår for foreningernes egne medarbejdere har i mange år været fastlagt i husaftaler, som blev forhandlet hvert fjerde år. - Problemet med husaftalerne er, at vi ikke står særlig stærkt overfor ledel-

Ingen overenskomst? Arbejder du et sted uden overenskomst? Og vil du gerne være omfattet af en? Så kontakt afdelingen og få hjælp til at komme i gang med at forhandle med ledelsen.

HK SERVICE · MARTS 2010


NY OVERENSKOMST sen under forhandlingerne forklarer Kevin. - Som medarbejdere er vi ret alene, mens ledelsen på den anden side af bordet kan trække på både husets jurister og andre eksperter undervejs. Det er klart, at det giver dem en stor fordel, - Når vi i stedet forhandler overenskomst med HK i ryggen, er det ikke kun ledelsens, men også vores eksperter der kan komme med input. Det betyder, at vi er langt mere ligeværdige forhandlingsparter, siger han.

Vi stod fast

repræsentant, der kom fra en arbejdsplads uden overenskomst, og jo mere jeg hørte om den indflydelse, de andre har, jo mere sikker blev jeg på, at det var den vej, vi skulle gå. Og da ledelsen samtidig var opsat på at overtale os til at fortsætte med husaftalerne, var jeg slet ikke i tvivl om, at det er rigtig vigtigt at have de helt klare aftaler, som en overenskomst giver, fortæller hun. Både hun og Kevin har siddet med i samarbejdsudvalget i adskillige år og har oplevet en udvikling, hvor udvalget i højere grad bliver brugt til udveksling af informationer og ikke til at debattere og tage beslutninger. - Og det er naturligvis endnu en god grund til at have alt det formelle i orden, siger de.

I Lægeforeningen er der ansat knapt 90 HK’ere, mens de tre øvrige organisationer tæller tilsammen 25 kontoransatte. De fleste er ansat i hovedkontoret i København, mens en mindre del arbejder på et af regionskontorerne rundt omkring i landet. Ønsket om at få en overenskomst begyndte så småt at spire allerede efter den første fyringsrunde, der ramte Lægeforeningen i 2001. Men det var først efter nogle meget hårde og langvarige forhandlinger om husaftalerne for 2005-2008, at Lone og Kevin besluttede sig for også at gøre noget aktivt. Stort set samtidig var HK Service Hovedstaden tilfældigvis i gang med at kontakte alle organisationer, som ikke allerede havde en overenskomst – herunder også Lægeforeningen. - Og det initiativ kom som sendt fra himlen. Det fik ledelsen til at indkalde os til en række møder for at undersøge fordele og ulemper. Hver en sten blev vendt, og det var fint. Også selv om vi allerede var afklarede og holdt fast i, at vi gerne ville have en overenskomst, fortæller Lone. På det tidspunkt var hun valgt som arbejdspladsens første tillidsrepræsentant nogensinde og Kevin som suppleant. Derfor var hun også i fuld gang med at tage HK’s uddannelse for tillidsrepræsentanter for blandt andet at blive bedre til forhandlingens svære kunst.

Begge glæder sig over, at der nu er helt klare retningslinjer for, hvordan man bærer sig ad, når der opstår tvivl om, hvordan de forskellige bestemmelser skal fortolkes. - Vi har haft en del diskussioner om, hvordan husaftalerne helt præcist skulle forstås. Og igen har det været os som medarbejdere, der har stået svagest. Men det kommer ikke til at ske, hvis vi bliver uenige om fortolkningen af overenskomsten. For så har vi HK til at hjælpe os, forklarer de to tillidsvalgte. Ud over Lone og Kevin fra Lægeforeningen har Gitte Nagel fra Praktiserende Lægers Organisation og Birgithe Kunkel fra Foreningen af Speciallæger siddet med under forhandlingerne. Begge er nu valgt som tillidsrepræsentanter. Til gengæld har de 7-8 kontoransatte hos Yngre Læger valgt, at de hellere vil fortsætte med lokalaftaler, så de er ikke omfattet af den nye aftale. Overenskomsten tager udgangspunkt i de oprindelige husaftaler og er kombineret med de rammer, der er udstukket i HK-overenskomsten på statens område. Der ud over er der indgået lokalaftaler om de tre organisationers forskellige goder og kutymer.

Klare aftaler

Alle siger ja

- På kurserne var jeg den eneste tillids-

Det har kostet et års forhandlinger før

HK SERVICE · MARTS 2010

Goder og kutymer

ledelse og medarbejdere kunne sætte det sidste punktum i overenskomsten i februar. Derefter har samtlige HK-medarbejdere stemt ja til den. Også dem der ikke er medlemmer af HK. - Det har været vigtigt for os, at alle var med til at stemme første gang. Men samtidig har vi gjort klart opmærksom på, at når den næste overenskomst skal forhandles i 2011, er det kun medlemmer af HK, der har ret til at stemme, siger Lone, der bestemt ikke har tænkt sig at presse nogen af sine kolleger til at melde dig ind i HK, hvis de ikke kan se fordelene ved det. - Det må folk selvfølgelig selv bestemme. Lige som jeg i sin tid selv gjorde det. Indtil jeg fandt ud af, at jeg står meget bedre som medlem af HK end jeg gør alene, siger hun og glæder sig samtidig over den håndfuld af kolleger, der i hendes tid som tillidsrepræsentant har valgt at melde sig ind i HK. - Men vi vil naturligvis gerne involvere kollegerne så meget som muligt i det faglige arbejde. Derfor er næste skridt også at få etableret en egentlig HK Klub med bestyrelse og vedtægter, så vi for alvor kan arbejde sammen om, hvordan vi skaber bedre vilkår, siger Lone.

Retten til at vælge en tillidsrepræsentant Normalt skal en arbejdsplads have indgået overenskomst, før HK’erne har ret til også at vælge tillidsrepræsentanter. Men når det gælder om at hjælpe HK’ere til at få større indflydelse på deres arbejdsplads, er HK fleksibel og indstillet på at gøre undtagelser. - Derfor accepterede vi, at lade Lægeforeningens medarbejdere vælge tillidsrepræsentanter, selv om det ikke er helt efter bogen, forklarer faglig sekretær Helle Thorsen, der har hjulpet til under forhandlingerne om overenskomsten. Til gengæld garanterede Lægeforeningens ledelse, at de tillidsrepræsentanter fik samme beskyttelse i deres ansættelse, som de normalt ville have i en overenskomst. - Formålet er at involvere arbejdspladsens egne medarbejdere i det faglige arbejde. Derfor var det også et led i HK’s organiseringsstrategi at alle medarbejdere og ikke kun medlemmer af HK skulle stemme om arbejdspladsens første overenskomst, forklarer Helle.

13


GENERALFORSAMLING 2010

Vi er klar til konflikt n Af Dorte Schmidt · Fotos: Tomas Bertelsen

50 %-reglen skal afvikles. Og hvis det ikke lykkes, stemmer vi nej til overenskomstforliget. Så klar er meldingen fra en enig generalforsamling i HK Service Hovedstaden. Kravet om fjernelse af 50 %-reglen sætter sit tydelige præg på afdelingens generalforsamling 3. marts. Samtidig er der nemlig fuld gang i forhandlingerne mellem HK/Privat og Dansk Erhverv i Forligsinstitutionen. Dansk Erhverv ville nemlig slet ikke forhandle med HK, med mindre kravet om fjernelse af 50 %-reglen blev taget af bordet. Hvordan situationen ser ud nu, hvor du sidder med bladet i hånden er umuligt at forudse. Måske er HK/Privat og Dansk Erhverv 14

blevet enige om et forlig. Eller måske er forligsmanden klar med et mæglingsforslag, der vil blive sendt til urafstemning. Kun en ting er sikkert: Hvis ikke 50 %-reglen er fjernet i det forslag, der sendes til afstemning, anbefaler både afdeling og generalforsamling, at så mange som muligt stemmer nej.

Anbefaler et NEJ - Fjernelse af 50 %-reglen og sikring af ligeløn er vores to hovedkrav. Ingen af dem er med i forliget på industriens

område. Så hvis ikke vi får dem med ind i andre af de store overenskomstområder, anbefaler vi medlemmerne at stemme nej til det samlede forlig, siger René Knudsen blandt andet i beretningen. 50 %-reglen betyder, at mindst halvdelen af de HK-ansatte på en arbejdsplads skal være medlemmer af HK for at få overenskomst. Den gælder kun på HK-området og forhindrer op mod 100.000 i at få den sikkerhed, som en overenskomst giver. For at sikre så høj en stemmeprocent som muligt, vil afdelingen besøge mindst 100 arbejdspladser under afstemningen bevæbnet med stemmebokse og materiale om forliget.

Ud på arbejdspladserne Som organiserende fagforening har HK SERVICE · MARTS 2010


GENERALFORSAMLING 2010 Afdelingens fane bæres ind i den fulde sal,

En af jubilarerne får blomster og en

mens alle synger med på, ”Når jeg ser et rødt

krammer af en medarbejder.

flag smælde”.

Yrsa Enghave fra HK/Danmark får blomster for sin indsats som bestyrelsesmedlem. Hun trækker sig for at få bedre tid til at uddanne sig.

afdelingen alene i 2009 været på besøg på 300 virksomheder. Hertil kommer de hundredvis af virksomheder, der har haft besøg af afdelingen i forbindelse med konkrete sager. Samtidig er det lykkedes afdelingen at indgå dusinvis af nye overenskomster. Resultatet er, at over halvdelen af afdelingens medlemmer i dag er dækket af en overenskomst. - Det lyder måske ikke af så meget, men det svarer til en stigning på fem procent og skal sammenlignes med det faktum, at dækningen i alle andre afdelinger er gået tilbage, forklarer René Knudsen.

både faglige emner og afdelingens holdninger til aktuelle emner, ligesom de fleste også oplever, at de har de redskaber, der skal til for at varetage hvervet som tillidsrepræsentant. - Desværre er der stadig en mindre del, der ikke aktivt inddrager kollegerne i det faglige arbejdede og som heller ikke føler sig som ambassadør for HK. Det forsøger vi nu at rette op på gennem udviklingssamtalerne med de faglige sekretærer, siger René Knudsen.

Fastholder og engagerer Der er ingen tvivl om, at fremgangen blandt andet er sket takket være det nye organiserteam af faglige sekretærer, der først og fremmest arbejder på virksomheder uden overenskomst. - Organiserne sørger for at hjælpe og støtte medlemmerne ude på arbejdspladserne, så de i højere grad selv bliver i stand til at handle og stille krav til deres arbejdsforhold, siger afdelingsformanden. Han er også sikker på, at når afdelingens medlemstal er stabilt, er årsagen, at HK Service i dag først og fremmest arbejder som en organiserede fagforening, der involverer og engagerer medlemmerne.

- Vores krav om fjernelse af 50 %-reglen skal imødekommes. Ellers stemmer vi nej til det endelige overenskomstforslag, siger afdelingsformand René Knudsen.

Tilfredse tillidsvalgte Også når det gælder tillidsrepræsentanternes arbejdsforhold, er der sket forbedringer. Afdelingens projekt for tillidsvalgte betyder, at et flertal i dag er bedre rustede til at varetage medlemmernes interesser end før projektet. Flere føler sig godt informeret om HK SERVICE · MARTS 2010

ØØ 15


GENERALFORSAMLING 2010 ØØ

Organiserpris til GoExcelent

Johnny Ronnenberg (tv) er uretmæssigt bortvist fra arbejdspladsen for anden gang, mens John Hyldgaard (th) er sygemeldt med stress. Begge sætter stor pris på den anerkendelse, de og

Medarbejderne hos callcenterfirmaet GoExcelent er blevet hædret med HK Service Hovedstadens nye organiserpris på 10.000 kroner. Med støtte fra HK Hovedstadens team af organisere er det nemlig lykkedes medarbejderne at etablere et organiserudvalg, der arbejder for bedre løn- og ansættelsesvilkår i virksomheden. Samtidig er antallet af medlemmer af HK på arbejdspladsen femdoblet. Arbejdsgiverne svarer igen med noget, der nærmest ligner amerikanske metoder. En af de aktive er i øjeblikket bortvist fra arbejdspladsen for anden gang. En anden af de aktive har fået langt mere spændende arbejdsopgaver mod til gengæld at glemme alt om organisering af arbejdspladsen. Og en tredje er sygemeldt med stress. - Men vi opgiver ikke kampen, siger de aktive. Flere af dem var mødt op til generalforsamlingen for at modtage prisen, men ikke alle vil have deres navn og billede frem af frygt for repressalier.

deres kolleger har fået med afdelingens organiserpris.

Din nye bestyrelse

n Af Dorte Schmidt

René Knudsen er genvalgt som formand uden modkandidater. Det samme er bestyrelsesmedlemmerne Kristence Cavagnaro, BCD Travel Denmark, Kurt Kristensen, Boligselskabet KAB, Mariane Hvestendahl, LO Danmark, John Mejdahl Jeppesen, Fødevareforbundet NNF. Nye medlemmer af bestyrelsen er Karsten Kjær Andersen, Novia og Lone Lönqvist, Hans Knudsen Instituttet. Der ud over består bestyrelsen af Alis Sandgreen, NNF, Henriette Bradtberg, 3F, Lona Skjørbæk, Kræftens Bekæmpelse, Mai-Brit Hoff Kjeldsen, SAS og Per Buchwaldt Mikkelsen, Grontmij Carl Bro A/S. Suppleanter er Pia Keis, BoVest, Annette Præstmann Kammer, Klinik for Kiropraktik og Søren Ahlgren, ATP

16

HK SERVICE · MARTS 2010


RAMT AF 50%-REGLEN

Grønt hotel vil ikke have overenskomst med HK Ørestadens nye store hotel- og konferencecenter, Crowne Plaza, sælger sig selv som et CO2 neutralt, klimavenligt og på alle måder politisk korrekt valg. Men en overenskomst til hotellets HK’ere hører åbenbart ikke med i det billede. HK vil gerne sikre sine medlemmer i en overenskomst med hotellet Crowne Plaza Copenhagen Towers, der stod klar til at modtage sine første grønne gæster i forbindelse med det store klimatopmøde i november. Men ledelsen siger nej til at give sine HK’ere ordentlige løn- og arbejdsvilkår ved hjælp af en overenskomst. Som medlem af Dansk Erhverv henviser hotellets ledelse til den oldennordiske 50 %-regel, som siger, at med mindre HK kan dokumentere, at mindst halvdelen af de HK-ansatte også er medlem af HK, har medarbejderne ikke ret til at få en overenskomst. Reglen gælder vel at mærke kun for HK. For alle andre fagforeninger gælder overenskomsten med Dansk Erhverv og andre arbejdsgiverorganisationer i samme øjeblik, arbejdsgiveren har meldt sig ind.

har nogen reel mulighed for at få hotellets HK’ere i tale. - Det er da grov diskrimination af HK’erne som faggruppe. Og at et hotel, der ellers sætter en ære i have en meget politisk korrekt facade, vil være det bekendt, forstår jeg ikke, siger han.

Ansvarlighed Oven i købet er Crowne Plaza i Ørestaden en del af den internationale

hotelkoncern InterContinental Hotels Group, der har opstillet helt klare mål og retningslinjer for, hvordan hotellerne skal opføre sig. Ikke alene i forbindelsen med klima og miljø, men også når det gælder om at respektere de enkelte landes særlige forhold og kultur og i det hele taget arbejde for menneskerettigheder. - I Danmark har vi en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår aftales i

HK Service Hovedstaden kæmper i øjeblikket sammen med HK/Privat for at få fjernet 50 %-reglen. Her er afdelingen i aktion på Rådhuspladsen i København for at oplyse om, hvor uretfærdigt reglen rammer.

Må stå udenfor Hvad det blandt andet har af konsekvenser, får faglige sekretær Olfert Kristensen at mærke en dag, hvor han sidder i lobbyen og diskuterer problemet med hotellets HR-chef. Samtidigt kommer en kollega fra 3F nemlig tilfældigvis ind på hotellet. Hun får udleveret en nøgle og kan bare gå rundt på hotellet som det passer hende. På den måde kan hun nemt komme i kontakt både med 3F’erne og med de medarbejdere, der er dækket af overenskomsten med 3F, men som endnu ikke har meldt sig ind. Sådan er det ikke for Olfert, der ikke ØØ HK SERVICE · MARTS 2010

17


DET SKER

ØØ overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Men den tradition ser hotellet åbenbart stort på, siger den faglige sekretær.

Medarbejdernes ønske Ifølge hotellets HR-direktør, Henriette Fridericia, er det ikke ledelsen, men medarbejderne, der ikke ønsker en overenskomst med HK. - Ligesom vi opfordrer vores medarbejdere til at organisere sig i 3F, så har alle medarbejdere i HK-stillinger fået tilbud om, at de kan blive kontaktet af HK. Kun en har sagt ja, siger hun og gør opmærksom på, at medarbejderne både har pension og en privat sundhedsforsikring, selvom det ikke er et krav i funktionærloven. Hun mener heller ikke, at medarbejdernes ønsker om at indgå individuelle aftaler om for eksempel arbejdstid bliver opfyldt af en overenskomst. - Derfor har vi valgt at opfylde medarbejdernes ønsker – og ikke fagforeningens, siger hun. Det siger sig selv, at Crown Plaza på forhånd har sagt farvel til at have HK som kunde. Det samme gælder forhåbentlig også andre ordentlige fagforeninger. Konferencer, kongresser og andre store begivenheder, som HK jævnligt arrangerer, bliver selvsagt holdt på hoteller og konferencecentre, der har indgået en overenskomst.

100 % diskrimination 50 %- reglen blev opfundet i 30’ernes industrisamfund og har fulgt HK’erne som en diskriminerende regel lige siden. Når HK i sin tid gik med til reglen, var det for overhovedet at få en overenskomst i hus. På den tidspunkt var der typisk kun 5-7 HK’ere ansat på en virksomhed med flere hundrede industriarbejdere. Den slags arbejdspladser eksisterer stort set ikke mere. I dag er HK’erne den største faggruppe på masser af arbejdspladser og samtidig den eneste, der bliver udelukket fra at få en overenskomst med virksomheder, der har meldt sig ind i en arbejdsgiverorganisation.

18

Forårets sidste fyraftensmøder Brug et par timer på et fyraftensmøde. Der bliver serveret sandwich og noget at drikke undervejs. Tilmelding på www.hkservice.dk Udkørt klokken 3? Vi gentager sidste års succes, hvor Hanne Simoni give dig nogle gode råd om, hvordan du hurtigt og bekvemt får energien tilbage sidst på eftermiddagen. Det er med energi som med tid. Vi har en vis mængde til rådighed for vores virke og væren. Hvordan skaber vi balance – eller endda overskud – i energiregnskabet til glæde for os selv og andre? Torsdag 15. april kl. 17 i HK Hovedstaden, lille mødesal.

Din underskrift = din accept Når du først har underskrevet din ansættelseskontrakt, er det som regel for sent at få ændret i den. Og det kan efterfølgende få stor betydning for dig. Ansættelsesbevisloven kan nemlig indeholde oplysninger, som du og din chef ikke talte om under ansættelsessamtalen. Kom og lær mere om ansættelseskontrakter og klausuler. Torsdag 6. maj kl. 17 i HK Hovedstaden, lille mødesal. HK SERVICE · MARTS 2010


DET SKER

1. maj med HK HK Hovedstaden markerer som sædvanlig arbejdernes internationale kampdag med taler, musik og caféstemning i Fælledparken. Og som noget nyt starter festlighederne allerede om formiddagen i medlemshuset på Artillerivej. Alt er som det skal være 1. maj. HK-teltet i Fælledparken åbner for ”lynlåsene” kl. 11.30 og fra kl. 13 er der velkomst, taler og musik på programmet. HK Hovedstadens fællesformand holder 1. maj talen, og senere på dagen kan du

blandt andet hygge dig sammen med den gode, gamle hippie, Stig Møller og hans band.

Morgenmad og Årets Anker Som noget nyt starter dagen i år med morgenmad i medlemshuset på Artillerivej 30. Her vil uddelingen af Årets Anker finde sted, ligesom der vil være taler og hygge hele formiddagen. Så snart det helt nøjagtige program er faldet på plads, kan du finde det på www.hkservice.dk

AKTIVITETER

20 år med Cantus koret Kom og syng med, når Cantus koret fejrer sit 20 års jubilæum mandag den 17. maj. Cantus koret, som består af medlemmer fra HK Hovedstaden, har nu eksisteret i 20 år. Derfor vil koret gerne invitere resten af HK Hovedstadens medlemmer til at komme og synge sammen med koret. Tid: mandag 17. maj kl. 19 – 21 Sted: Rund mødesal, HK Hovedstaden, Artillerivej 30, København S. Der er gratis adgang og mulighed for at købe øl og vand til rimelige priser.

April 13. DR Byen Koncerthuset (Transport & Turisme) 15. Udkørt kl. 3 (Alle) 19. Hvordan sikrer jeg min pc, bedst og billigst mod virus? (Transport & Turisme) 21. Erfaringsnetværk (Freelancere og vikarer) 22. Rundvisning i Frederik 8. palæ (AkademiMerkonomerne) 28. Lav din egen Elevatorpitch (Freelancere og vikarer) MAJ 5. Slibning af instrumenter (KA) 6. Din underskrift = din accept (Alle) 8. Legendernes Nørrebro (Transport & Turisme) 17. Kom og syng med Cantus koret (Alle)

HK SERVICE · MARTS 2010

19


KORT OG GODT

Unge mangler uddannelse De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at færre og færre unge får en uddannelse. I dag er det hver femte afgangselev fra folkeskolen, der ikke får en ungdomsuddannelse. Det betyder, at 82.000 unge i 26-årsalderen kommer til at stå uden anden uddannelse end folkeskolens afgangsprøve. Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil det koste samfundet 5,8 milliarder kroner om året alene i tabt produktivitet.

Lige løn, lige ret og lige vilkår – hvad venter vi på? Sådan lød fagbevægelsens parole under den store demonstration for ligeløn 8. marts. Flere tusinder gjorde opmærksom på ulighederne med faner, bannere, plakater og paraplyer hele vejen fra Rømersgade til Enghaveplads. Det siger næsten sig selv, at HK Service Hovedstaden benyttede lejligheden til også at gøre opmærksom på den uretfærdige 50%-regel, der er med til at skabe uligeløn.

9

Så mange millioner har afdelingen skaffet hjem til medlemmerne i 2010

8 7 6

Februar

Barndommen følger med Jo flere alvorlige begivenheder, du har været udsat for i barndommen, jo højere er din risiko for, at du også får mentale problemer. Alvorlige begivenheder i barndommen kan for eksempel være langvarig sygdom hos en af forældrene, anbringelse uden for hjemmet, langvarige familiekonflikter, langvarig arbejdsløshed hos en af forældrene og langvarige økonomiske problemer i familien. Ifølge undersøgelsen har 28 procent af de kvinder, der har oplevet tre eller flere alvorlige begivenheder dårlig mental sundhed, mens det samme er tilfældet for kun 9 procent af andre kvinder.

Nemmere at anmelde arbejdsskader Fra juli skal alle anmeldelser af arbejdsskader fra arbejdsgivere, læger og tandlæger foregå elektronisk med det nye EASY-system. Det betyder, at arbejdsgivere, læger og tandlæger, der alle har pligt til at anmelde arbejdsskader, slipper for papirbunkerne og i stedet bare kan registrere sig i det nye system og derefter anmelde skaderne elektronisk. Fordelen er, at en arbejdsskade kun skal anmeldes en gang, og det kan foregå døgnet rundt. Arbejdsskadestyrelsen sørger efterfølgende for at informere alle relevante parter herunder også forsikringsselskabet.

5 4 3 2

1 0

Januar

Hver tiende europæer uden job Ved årsskiftet var ledigheden i EU-landene vokset til 9,6 procent. Værst er det i Letland, hvor ledigheden er 22,8 procent, og ser man kun på ledighed blandt unge; 43,8 procent uden job. Også unge i Spanien er hårdt ramt. 44,5 procent af de unge spaniere kan ikke finde et job. I Holland er det 7,6 procent.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.