Den gode historie

DET VIGTIGSTE VÆRKTØJ I VÆRKTØJSKASSEN - er de rette kompetencer

ERS N RYB

VARDE HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

ST AMU VE

ESS

USIN

EN B

VEJ

GE

LE COL ITY ERS ARK UNIVDDANM SY

ERHVERVS GYMNASIET GRINDSTED

VEU CENTER VEST

E

LEG

COL

KJÆRGÅRD LANDBRUGSSKOLE

DA SY GHØJ D V ESTSKOLEN J Y L L AND

DEK

RA

SO SUN CIALESB DHE OG JER DSS G KOL

VUC VEST

EN

D

LAN L Y J YD AOF NTER S CE

DEN FÆLLES VEJ TIL LÆRING, TRIVSEL OG VÆKST Uanset hvad man kaster sig ud i, kan det være til stor inspiration at kigge på andre, der har gået samme vej og opnået de resultater, man gerne selv vil opnå. Sådan er det også med efteruddannelse.

Denne hvidbog er opfølgeren til ‘9 veje til flere kompetencer’, som blev udgivet i efteråret 2016. Den indeholder 10 cases, der giver gode eksempler på den positive effekt af efteruddannelse hos virksomheder og medarbejdere. Listen over fordele ved efteruddannelse er lang; her er blot nogle blandt mange:

• som billet ind på arbejdsmarkedet både for danskere og tosprogede • klæder virksomhed og medarbejdere på til fremtidens krav

Et af succeskriterierne for vellykket efteruddannelse er det tværgående samarbejde mellem skoler, jobcentre og erhvervsråd.

Når man kender sine samarbejdspartnere godt, kan man også nemmere agere ambassadører for hinanden. Det kommer virksomheder og andre brugere til gode, fordi de får en bredere vejledning, der dækker alle deres behov under én og samme paraply.

Jeg håber, at artiklerne i denne hvidbog vil inspirere til at undersøge mulighederne for efteruddannelse, hvad enten du repræsenterer en virksomhed, er ansat eller ledig. Vi vil gøre vores til at hjælpe dig godt på vej.

Efteruddannelse: • styrker og samler organisationen • er et vigtigt redskab til at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere • skaber øget trivsel, selvtillid og engagement hos medarbejderne • giver mod på mere læring

Marie Louise Pedersen Sekretariatsleder, VEU-center Vest

DET SIGER SAMARBEJDSPARTNERNE Ambassadørerne ”I de senere år har vi haft en treklang bestående af VEU-center Vest, ProVarde og Jobcenter Varde, og vi er hinandens ambassadører ude i virksomhederne. Vi har flere gode eksempler på at det er lykkedes. Når en virksomhed taler om opkvalificering af medarbejdere, bliver det bragt videre til VEU-centret, der den anden vej kommer til os, når det hører om behov for kvalificeret arbejdskraft. En fælles paraply med én indgang til efteruddannelse er en fornuftig tankegang, der gør det hele nemmere.”

Marianne Krickau, afdelingsleder, Jobcenter Varde

Det vigtige overblik ”Arbejdsmarkedskontor Syd deltager i et dialogforum med jobcentre og VEU-centre i Syddanmark, og vores opgave er at stille viden og data til rådighed om brancher og a-kasser, hvor der kan opstå mangel på arbejdskraft. Et VEU-center er det koordinerende led mellem de skoler, der udbyder tilbud om opkvalificering af arbejdsstyrken, og i dialogforum er der mange gode, lavpraktiske eksempler på, at den fælles indsats fungerer.”

Anja Toxværd Poulsen, teamchef, Arbejdsmarkedskontor Syd

Ring nu til VEU ”Grundideen med, at der er én indgang til voksen- og efteruddannelse i Danmark, VEU-centrene, er fortrinlig. Vi skal blot lære at bruge dem. I Esbjerg Erhvervsudvikling er vi sat i verden for at fjerne vækstbarrierer for virksomhederne. Ofte oplever vi, at manglende viden og uddannelse er en barriere for vækst, og så er det dejligt at kunne sige: ”Ring til VEU – de har overblikket”. VEU-center Vest vil være en fortrinlig sparringspartner i virksomhedens planlægning af en bæredygtig vækststrategi.”

Peter Hegelund, erhvervskonsulent, Esbjerg Erhvervsudvikling

VIRKSOMHEDSLEDER: UDDANNELSE SKAL GØRE OS MERE EFFEKTIVE Erhvervslivet, uddannelsesverdenen og andre af arbejdsmarkedets aktører mødtes 31. august 2017 til konference på AMU-Vest i Esbjerg. I lyset af den lave ledighed i det sydvestjyske område var hovedtemaet manglen på arbejdskraft og mulighederne for at opkvalificere nuværende medarbejdere til at møde fremtidens krav.

En af landets førende eksperter i organisation, ledelse og samfundsforhold, professor emeritus Steen Hildebrandt, lagde pres på virksomhederne.

- Løsningerne for jeres landsdel kommer ikke fra Christiansborg. I skal finde jeres egne løsninger. Det kommer big time virksomhederne ved, og hvis man tror, andre tager sig af uddannelse, bliver det dyrt for en. Vi har så mange siloer, og det er ikke nødvendigvis nemt at finde rundt i det danske uddannelsessystem. I er nødt til at arbejde sammen, kommuner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, brancher, 3F, LO og andre. Sænk paraderne, kom ud på gulvet.

Vi er fælles om dette med at uddanne, blandt andre gruppen af ufaglærte, der bliver tabt, hvis den ikke bliver hjulpet – og det er hundredtusinder, sagde Steen Hildebrandt.

Fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen talte om livslang træning og om at redefinere succes fra mere til bedre. Verdens viden fordobles

hver 18. måned, og hamsterhjulpet snurrer hurtigere end nogensinde.

- Det bliver i fremtiden forbudt at tilføre til kompleksiteten. Vi skal lave svenskerhårsløsninger, for ingen gider læse manualer for at komme i gang med at arbejde. Det skal være intuitivt, og det skal være så nemt som muligt for folk at uddanne sig. Vi har altid været dovne.

Siden hjulets opfindelse har vi stræbt efter teknologi, så vi kan fede den. 50-65 procent af de job, vi kender i dag, vil ikke eksistere om nogle år, men der vil altid være behov for mennesker. Det går aldrig af mode at være god til noget, sagde Louise Fredbo-Nielsen.

Virksomhedsleder: Vi mangler folk Konferencen, der var arrangeret af VEU-center Vest, indgik i projektet Fremtidens arbejdskraft, hvis sigte er at øge kompetencerne på tre niveauer i 145 små og mellemstore virksomheder i Sydvestjylland. Fra ufaglært til en faglig uddannelse og fra faglært til en teknisk uddannelse på akademiniveau.

En af partnervirksomhederne er lpm production a/s i Ølgod, hvis adm. direktør, Henrik Jørgensen, deltog i en af konferencens workshops og den følgende paneldiskussion. I panelet deltog også folketingsmedlemmerne Troels Ravn (S) og Henning Hyllested (Enh.).

- Vi mener ikke, der er nok arbejdskraft, og nok er ikke nok. Vi må putte ordet kvalificeret ind. Den opgave skal vi som industrivirksomheder tage meget seriøst. Vi skal også i fremtiden have nok kvalificeret arbejdskraft, og jeg har ikke oplevet meget livslang læring de steder, jeg har været, sagde Henrik Jørgensen.

Lpm Production med 45 medarbejdere er underleverandør af komplekse emner i metal og plast til primært danske kunder og har indledt eksport til det tyske marked inden for tre områder:

s Projekt Fremtiden K) (FA t af Arbejdskr primært omheder inden for ks vir er for bearbejdning, fire områder, metal ustri. esindustri og træind energiteknologi, proc at for d he lig r giver mu FAK er et forløb, de er nc ete mp rbejderes ko fremtidssikre meda u ea niv rt rte op på faglæ ved at løfte ufaglæ en ind akademiniveau og faglærte op på råde. for det tekniske om

Forsvar og kommunerne i es før em nn sikkerhed, ge t Projekte rslev, Tønder, komponenter Esbjerg, Fanø, Hade Aabenraa og jen Ve e, rd Va til vandtekno, Sønderborg iske fond pæ ro Eu n De fra logi og udstyr til med støtte samt rehabilitering. Henrik for Social Udvikling rum.

Jørgensen er overbevSyddansk Vækstfo ist om, at virksomheden med en skarpsleben strategi er i stand til at hamle med konkurrenter i Østeuropa og Asien.

- Det kræver, at vi kan producere mere og mere med de samme ressourcer, og vi skal kostoptimere og fremstille komponenterne billigst muligt, siger Henrik Jørgensen.

Uddannelse er med til at fastholde Lpm production agter i fremtiden også at investere mere i medarbejderne. Efteruddannelse vil spille en vigtigere rolle med kurser i fag som tegningsforståelse, kvalitetssikring og internt samarbejde.

Hovedparten af de 35 medarbejdere i produktionen er uddannet industriteknikere, før hed det maskinarbejdere, og virksomheden uddanner også lærlinge. Henrik Jørgensen anser uddannelse som et vigtigt redskab til at fastholde staben.

- Vi lægger meget vægt på, at vore medarbejdere behersker den nye teknologi. Vi skal være endnu mere effektive, men vi har fortsat behov for at øge staben. Dog er vi oppe imod, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, fortrinsvis industriteknikere, ikke er nær så stort som efterspørgslen. Lige nu begrænser det omsætningen, at vi ikke kan skaffe medarbejdere, og vores ordrebeholdning rækker to-tre gange længere end normalt, siger Henrik Jørgensen.

BETONFOLK BEDRE TIL DANSK MIDT I TRAVLHEDEN Betonelement i Varde har egentlig for travlt til at have medarbejdere på kursus. Halve og hele år frem vil fabrikken have masser at bestille med at producere vægelementer til byggerier på hovedsageligt Sjælland og i særdeleshed i Ørestaden.

Så var det, at produktionsleder Keld Georgsen fik en henvendelse fra AOF Center Sydjylland, om det ikke ville være en god idé at få medarbejderne screenet for deres dansk- og matematikkundskaber, så de kunne blive efteruddannet og bedre i stand til at klare opgaverne i dagligdagen. Ryk Varde-kampagnen er et tilbud til voksne, der har svært ved at læse og dermed også problemer i hverdagen på betonfabrikken.

Tabuer bliver nedbrudt De 54 medarbejdere har meget forskellig baggrund. Hovedparten er faglært inden for et håndværk, murere, tømrere, smede og mekanikere. Andre har været landmænd eller selvstændige på anden vis.

Mange brancher er repræsenteret, og der er også ufaglærte.

De ordblinde er fordelt over hele skalaen.

Arbejdsmiljørepræsentant Carsten Birk Nielsen betegner det som dejligt, at virksomheden fik et velment skub udefra for at sætte gang i at efteruddanne hans kolleger.

- Som jeg ser det, har vi behov for at få afklaret, hvad medarbejderne kan, og at få brudt nogle tabuer omkring ordblindhed. Jeg kan mærke, at kurset har gjort det mere legalt at snakke om det. I dagligdagen læser vi tegninger med masser af tal, og man kan også være talblind, siger Carsten Birk Nielsen.

Farvel til rutinerne Betonelement producerer vægelementer op til 30 tons, og de bliver stadig mere komplicerede. Dermed stiller det også større krav til medarbejderne at læse tegninger korrekt.

- Havde vi ikke fået opfordringen, havde vi nok ikke fået det sat i værk, for vi har rigtig travlt. Det høje aktivitetsniveau har da også sat nogle grænser for, hvor meget vi kunne gøre, og derfor valgte vi at sætte ind, hvor behovet et størst, blandt de ordblinde, siger Keld Georgsen.

- Vi har ikke så meget rutinearbejde mere. Det er først og fremmest dansk og matematik, der er udfordringer i, men vi er ikke fremmede over for at efteruddanne inden for andre fag. Forhåbentlig fører undervisningen til, at vi får mere tilfredse medarbejdere, der bedre kan læse elementtegninger, siger Keld Georgsen.

Screeningen viste, at 10 af medarbejderne er ordblinde, og otte af dem tog imod tilbuddet om et 10 ugers undervisningsforløb, hvor de tre timer hver uge samles i det lille mødelokale i fabriksbygningen på stålværksgrunden i Varde.

Fabrikkens arbejdsmiljørepræsentant deler forhåbningen om, at medarbejderne i stigende grad vil få lyst til at efteruddanne sig.

Hidtil har kun få søgt, og det har mest været for at forny certifikater eller få stort kørekort.

Ryk Varde Næsten hver sjette voksne mellem 16 og 65 år har så svært ved at læse, at det kan være svært at passe et job.

Ryk Varde-kampagnen, der er en videreførelse af et tilsvarende initiativ i Esbjerg i 2015, er et gratis tilbud til virksomheder om at få afklaret medarbejdernes læseevner med henblik på at igangsætte undervisning for at gøre dem til bedre læsere. I målgruppen er ikke-ordblinde, der kan have gavn af forberedende voksenundervisning (FVU), og ordblinde, der får et særligt tilbud.

VEU-center Vest koordinerer forløbet med uddannelsessteder som udførende partnere

- Jeg har været her siden 1999, og det hele har forandret sig rigtig meget i de år. Hvad vi før lavede på rygraden er nu blevet mere kompliceret. Jeg håber, mine kolleger vil få mod på at tage noget efteruddannelse, det kan være sprog og andre fag, i aftenskoleregi.

Jeg har kun hørt positivt fra dem om forløbet, og det kan være med til at give dem noget mere selvtillid, siger Carsten Birk Nielsen.

Krævende kursister AOF Center Sydjylland indgår i VEU-center Vest, som er et samarbejde mellem 12 uddannelsessteder i fem sydvestjyske kommuner.

VEU-center Vest er den fælles indgang til vejledning om voksen- og efteruddannelse.

Underviser Linda Jessen har mødt en flok meget motiverede og fornøjede medarbejdere, når hun er mødt hos Betonelement i Varde.

Og de vil ikke spilde deres tid, når de tre timer om ugen er på skolebænken.

- Jeg begyndte for lavt, og måtte hurtigt hæve niveauet i min undervisning. Kursisterne klarer sig så godt, at de vil kunne gå op til trinprøve i forberedende voksenundervisning (FVU), når vi slutter i januar 2018. Dermed vil de få et bevis på, hvad de har nået, siger Linda Jessen.

AOF-underviseren tilføjer, at undervisningen foregår meget individuelt.

Nogle har det generelt svært med ord, mens andre blot har problemer med endelser. FVU er inddelt i fire trin, hvor 1 er det laveste.

Her skal man kunne dele stavelser og lave små, korte tekster.

Medarbejderne på Betonelement får mod på mere, efterhånden som de fordyber sig i sproget.

VINGERNE SKAL KUNNE BÆRE EFTER TIDEN I ØLGOD I snart 10 år har Siemens Gamesa Renewable Energy - tidligere Siemens Wind Power - fremstillet op til 50 ton tunge nav til vindmøller på sin fabrik i Ølgod, men i sommeren 2018 flytter produktionen til Brande. Staben er blevet tilbudt at flytte med, og det ventes langt hovedparten af de aktuelt ca. 75 medarbejdere at tage imod.

Men uanset hvad de vælger, har de behov for efteruddannelse for at være klar til at arbejde et andet sted. På den baggrund kom henvendelsen fra Ryk Varde, et tilbud om at hjælpe medarbejdere, der har svært ved at læse, på et godt tidspunkt. Hos Siemens er der behov for både ordblindekurser og faglige kurser.

- De medarbejdere, der vælger at blive hos os, får en ny hverdag i Brande, som de skal forberedes til. Men uanset om produktionen var flyttet, havde vi sat ind med at klarlægge deres kompetencer og ruste dem til de stigende krav på arbejdsmarkedet. Vi skal som virksomhed være klar til fremtiden, siger fabrikschef Mogens Eis. VEU-center Vest står bag Ryk Varde-kampagnen over for virksomheder og koordinerede ligeledes afklaringen af Siemens-medarbejdernes kompetencer. Derudover blev Netværkslokomotivet, der vejleder virksomheder om forberedende voksenundervisning (FVU) og i forvejen kender behovene på den større fabrik i Brande, koblet på.

Der blev holdt nøglepersonskursus for ledelse, tillidsrepræsentanter (TR) og arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) 28. juni. Med en livligt besøgt pølsevogn som blikfang blev de da godt 100 medarbejdere, både fastansatte og vikarer, hurtigt efter informeret om planerne ved et arrangement, hvor også VEU-center Vest og uddannelsessteder deltog.

Tillidsrepræsentant skubber på 3. juli, blot fem dage efter det indledende kursus, begyndte AOF Center Sydjylland at screene alle medarbejdere for deres danskog matematikkompetencer. Også de kontraktansatte, vikarerne, blev tilbudt en screening, selv om de skulle fratræde 1. september. Fra slutningen af august fik alle tilbagemeldinger på screeningen, og 13. september blev ledelsen orienteret.

70 fastansatte medarbejdere blev screenet. Af dem viste 44 sig at være i målgruppen med læsevanskeligheder. 25 af dem vil blive tilbudt en yderligere screening for ordblindhed.

- Det vigtigste er, at mine kolleger uddannelsesmæssigt bliver klædt bedre på til fremtiden. Det har jeg arbejdet for i alle de 10 år, jeg har været her, siger TR for 3F’erne på fabrikken, Ingolf Knudsen.

Han beskriver kollegernes motivation til at efteruddanne sig som vidt forskellig. Nogle nærmer sig pensionsalderen og har ikke lyst, andre har været på kursus og har mod på mere. Ingolf Knudsen gør fælles sag med ledelsen, hvis holdning til efteruddannelse han roser meget.

- Jeg vil gøre mit til at skubbe til folk og overbevise dem om, hvor meget det betyder at have en uddannelse. For dem, der ikke skal med til Brande, vil jeg sige, at det nærmest er et must at efteruddanne sig. Vi har flere, der med merit kan blive faglærte

TRE GODE GRUNDE industriteknikere ret hurtigt, siger Ingolf Knudsen.

Han er medlem af et lokalt uddannelsesudvalg hos AMU-Vest, og ved derigennem, at der mangler ca. 3.000 medarbejdere til job i blandt andet industrien i Esbjerg.

Kulturen må gerne flytte med Fabrikschef Mogens Eis håber, at indsatsen munder ud i en uddannelsesplan for alle medarbejdere, der har en personlig interesse i at være med.

- Vi lever af at lave nav til vindmøller, men vil også gerne dygtiggøre vore medarbejdere. Vi er meget villige til at se på, hvilke muligheder der er, og jeg kan se, at der bliver huller i produktionsplanen, så vi kan sende en del af sted på kursus, siger Mogens Eis. Han kom selv til Ølgod efter to år i Brande, hvor der er 1.100 medarbejdere. Ligesom Ingolf Knudsen håber han, at kulturen fra Ølgod vil overvinde flytningen på godt 42 kilometer.

- Jeg har aldrig gået så meget til jubilæer, som siden jeg 1. januar 2017 kom til Ølgod. Der er virkelig mange 10-årsjubilarer, og jeg fornemmer, at det nærmest er som en stor familie her på fabrikken, siger Mogens Eis. Løn og arbejdsmiljø tæller Ingolf Knudsen møder heller ikke mismod, når han går rundt blandt kolleger på fabrikken, der på sit højeste beskæftigede et par hundrede medarbejdere og producerede op til 36 vindmøllenav om ugen.

De timelønnede har en fortid som konditorer, kokke, elektrikere, mekanikere, kleinsmede, landmænd og meget andet, og man skal ikke gå langt for at få en spydig bemærkning. Både lønnen og arbejdsmiljøet ligger i den gode ende.

VEU-konsulent Tina Grumsen er knyttet til projektet, og VEU-center Vest får pæne ord med på vejen af Mogens Eis. - Min oplevelse er, at VEU-center Vest tager ejerskab og er iderig omkring at sammensætte uddannelsesplanerne. De er dygtige og velforberedte til at få tingene gjort, siger Mogens Eis.

Siemens Gamesa Renewable Energy tilbyder medarbejderne i Ølgod efteruddannelse af tre grunde: 1. For at ruste dem til at skifte arbejdssted til Brande 2. For at udvikle den enkelte medarbejder 3. For at klæde dem på til at arbejde uden for Siemens, eventuelt ved at hjælpe dem til at blive faglærte.

VIKARER GÅR TIL DANSK HVER TORSDAG Næsten alle 40 vikarer ansat hos VikarService Varde-Billund har en landbrugsuddannelse. Den baggrund gør dem til attraktiv arbejdskraft, ikke kun i landbruget, men også hos håndværkere, entreprenører, anlægsgartnere og i andre brancher, hvor det er vigtigt at have hænderne skruet rigtigt på.

- Vore vikarer har et godt overblik, de er vant til at håndtere forskellige situationer og har kendskab til maskiner og dyr. Og så er de sunde, kan stå op om morgenen og er flittige og arbejdsomme mennesker, siger vikarkonsulent Marianne Thomsen.

Vikarerne har i gennemsnit otte års anciennitet i vikarbureauet, der drives på andelsbasis og hvert år udbetales 50 procent af et eventuelt overskud til de ansatte. Det gav i 2016 en ekstra tier i timen.

Mange har svært ved at læse Hvad enten vikarerne er i tjeneste hos en

landmand eller et byggefirma, stiger kravene til at kunne læse og regne.

- Når vikarerne afleverede timesedler, kunne vi se, hvem der havde svært ved det. For en del år siden gennemførte vi med stor succes et danskkursus, og også denne gang fik alle et tilbud om uddannelse.

I 2014 besluttede VikarService efter besøg af AOF Center Sydjylland, at alle – vikarer, rengøringsansatte, kontorfolk og bestyrelse – skulle screenes for at kende deres færdigheder i dansk og matematik. Det viste sig, at over halvdelen var i målgruppen med læsevanskeligheder. Otte sagde ja til undervisning, og vi håbede på, at hvis deltagerne fik en succesoplevelse, ville de kunne de få flere med, siger Marianne Thomsen.

Blandt de otte er både vikarer og rengøringsassistenter, som VikarService har 32 af til at udføre hjemmeservice i private hjem. Siden slutningen af 2014 har de brugt torsdag aften på at lære dansk på et niveau, så de kan bruge e-boks og andre digitale muligheder.

Deltager: Det nytter at øve sig En af deltagerne i danskundervisningen er Peder Dalgas Jensen, der i to perioder har været ansat hos VikarService. Først i 10 år, hvorpå han i 17 år var kontrolassistent og tog mælkeprøver i landbruget, inden han

vendte tilbage som vikar i 2013.

- Da vi begyndte med undervisningen, var det med papir og blyant. Så kom vores underviser, Linda fra AOF, med en iPad til hver, og det gav helt nye muligheder. Hun kunne lægge specifikke opgaver ind til hver enkelt, og der er hjælpeværktøjer til at blive bedre til at stave. Jeg har ikke problemer med at læse. Vi bliver jævnligt testet, og man kan tydeligt se, at jeg er blevet bedre til stavning, siger Peder Dalgas Jensen.

Vikarjobbene er alsidige. Han bruger seks uger om året på at lave dekorationer til kirkegården i Grindsted, han tager sig af udearealer ved Billund Lufthavn, og han har været hos en smedemester i Esbjerg. Han har også haft brug for sin landbrugsuddannelse og arbejdet på gårde.

- Ude ved landmændene skal man på skrift kunne fortælle, hvad der er sket den enkelte arbejdsdag, hvilke køer der har fået kalv med videre. Når man øver noget, flyder det bare bedre. Det kommer ikke ud af den blå luft at blive bedre til noget. Jeg har det sådan med mit arbejde, at hvis man møder til tiden og viser interesse, så kan man være de fleste steder. Jeg er ikke bange for at komme ud og møde mennesker, siger Peder Dalgas Jensen.

Det gælder også de syv, han har mødt på danskholdet. De har et fællesskab og et sammenhold, der også omfatter julefrokoster og grillaftener, og de ved, hvad hinandens børn hedder.

Eftertragtet arbejdskraft Nye vikarer kommer ofte ind på anbefaling af andre, og rekrutteringen er også præget af, at landbrugserhvervet i årevis har haft det svært.

Kundernes behov styrer Holdningen til efteruddannelse hos VikarService Varde-Billund er entydigt positiv.

- Nogle kommer fra en svær situation, de ikke kan se sig ud af. Her får de mulighed for at lave noget andet og finder ud af, at der er et liv efter landbruget, og at de er eftertragtet arbejdskraft i andre brancher.

Hvis de vælger at fortsætte på landet, kan de ikke komme tættere på at være selvstændig end som landbrugsvikar, siger Marianne Thomsen.

- Jo mere, jo bedre, for det giver os flere muligheder. Det er vildt imponerende, at medarbejdere har taget imod vores tilbud med oprejst pande, og at de har fået så meget ud af det i deres hverdag, siger Marianne Thomsen.

Mange af uddannelsesbehovene er drevet af kunder. Hvis en kunde efterspørger specielle kompetencer, bliver en vikar spurgt, om han er frisk på for eksempel et dykkerassistentkursus i København. Flere har været på grandækningskurser, så de kan hjælpe på kirkegårde i ugerne op til advent. Blandt de mere almindelige kurser er gaffeltruck og vejkursus.

Et nyt danskhold med foreløbig en hollandsk og en ukrainsk rengøringsassistent skal gerne vokse sig større.

En vikar koster 255 kr. i timen plus moms.

Lidt lavere i landbruget, der til gengæld betaler startpenge til vikaren.

DEN GODE AMBASSADØR I fjor fik danskholdet hos VikarService Varde-Billund besøg af VEU-center Vests Ryk Varde-kampagne med borgmester Erik Buhl og folketingsmedlem Lotte Rod, der har engageret sig i indsatsen for bedre læsere. VEU-konsulent Tina Grumsen har været den gennemgående figur i forløbet, og hun har medvirket til, at VikarService nu er ambassadør, det gode eksempel, for kampagnen.

SERVICEN SKAL VÆRE LIGE SUPER OVER HELE LANDET Super Dæk Service A/S har 350 medarbejdere i 61 afdelinger over hele landet.

I efteråret 2016 satte ledelsen sig for at sikre, at servicen og kundeoplevelsen er den samme, uanset om den foregår i Frederikshavn, Albertslund eller en hvilken som helst anden by på virksomhedens danmarkskort.

Staben består af dækmontører, mekanikere, værkførere og afdelingsledere samt administrativt personale på hovedkontoret i Brørup.

Afdelingerne varierer i størrelse mellem to og 15 ansatte. Kort og godt noget af en udfordring at strømline.

- Vi ønsker at være branchens bedste og fortsat være i vækst, og det er en nødvendighed, at vi udvikler os som medarbejdere.

Med efteruddannelse forsøger vi at skabe så meget udadvendthed som overhovedet

muligt blandt vore medarbejdere, siger administrerende direktør Peter Skriver.

Allerede da han tiltrådte i 2012 gjorde han nogle iagttagelser, som ikke efterlod tvivl om, at der måtte sættes ind for at skabe mere ensartethed i afdelingerne.

- Der var store forskelle i kulturen rundt om i landet, og dem forsøgte vi at bryde ned.

Når man skal ændre kulturen, handler det meget om at få ambassadører, der kan være fortalere for en ny måde at modtage og servicere kunderne på. Det er rigtig vigtigt at få afdelingslederne med. Nogle steder falder det nemt, andre steder skal det øves lidt mere, siger Peter Skriver.

Konsulenter i marken Det afgørende livtag med kulturen blev taget ved at lade et konsulentfirma stå i spidsen for ændringerne. Konsulenterne forberedte sig ved selv at tage ud i afdelingerne, iklæde sig Super Dæk Service-arbejdstøj, indskrive kunder til service og montere dæk.

Dagene i marken gav uvurderlig viden om dagligdagen i et center, der arbejder med dæk og autoservice.

SDS-akademiet blev etableret til formålet.

Her skulle efteruddannelsen af både det tekniske og nonteknisk personale foregå.

Kursusforløbet blev sammensat i samarbejde med VBC – Vejen Business College, et af 12 uddannelsessteder, der samarbejder i VEUcenter Vest.

Efter det indledende kick-off-arrangement for afdelingsledere i september 2016 var det alle medarbejderes tur til at gå på kursus.

Samtlige medarbejdere blev fordelt på 24 hold, som med fem måneders mellemrum gennemgik to forløb på hver to hele arbejdsdage. Her blev virksomhedens værdier, kultur og andre fællesnævnere gennemgået, og kursisterne fik mulighed for at arbejde med begreberne i relation til dagligdagen i afdelingerne.

- Det var vigtigt, at uddannelsen matchede de rammer, der er i virksomheden, og at den blev oversat til det sprog, vi bruger i dagligdagen. Jeg synes, det lykkedes. Forløbet har været, som vi ønskede det, og alt fra booking af medarbejdere til evalueringsskemaer har fungeret, siger HR-konsulent Gitte Holdersen.

SDS-akademiet er en proces Der blev også tilrettelagt andre uddannelsesforløb, som mere var målrettet den enkelte medarbejders jobfunktion. Blandt andet et for 120 medarbejdere med kundekontakt, et for et salgsteam på seks-syv

ER EL AF SUP EN LILLE DICE-FAMILIEN: DÆK SERV ersen

itte Hold -konsulent G R H e d n e d Sid Skriver. ektør Peter Hahn, og adm. dir niker Danni ka e m r/ tø n kmo ard, Bagest: Dæ ianna Vejga controller D er Sørensen schef Jesp g tin e rk a m rentoft. drifts- & Flemming A r e ik n ka e og m

medarbejdere, hvor en ekstern konsulent efterfølgende var med ude hos kunderne for at se, om det blev efterlevet, samt to forløb for ledere.

- Undervisningen på SDS-akademiet er en proces, og vi vil først kunne se resultaterne på bundlinjen efter to-tre år. Afdelingslederne vil efter kursusforløbene have fokus på to eller tre selvvalgte områder, hvor de skal gøre det bedre i fremtiden. Et vigtigt element er konstant vedligeholdelse af kulturen, både i afdelingerne af konsulenter og i form af opfølgningshold i SDS-akademiet i efteråret 2017. Og så giver vi alle nye medarbejdere en kulturindsprøjtning, siger Peter Skriver.

Han og HR-konsulent Gitte Holdersen håber, at Super Dæk Service vil få nemmere ved at rekruttere medarbejdere, og at de vil vælge en virksomhed med en offensiv tilgang til at efteruddanne medarbejderne til.

Motivation og energi Koordinator ved VBC – Vejen Business College Anne I. Madsen ser tilbage på et vellykket uddannelsesforløb hos Super Dæk Service i perioden september 2016 – juni 2017. VBC havde tre faste undervisere på kurserne for medarbejdere og ledere i disse forløb: Salgsteknik og mersalg samt ledelse af Innovationsprocesser og kommunikation.

- Det var meget positivt at overvære undervisningen, der var præget af topmotiverede medarbejdere og god energi i lokalet.

Evalueringerne var meget flotte med et gennemsnit på 9 på en skala fra 1 til 10.

Vores opgave er at tilpasse undervisningen til virksomhedens behov. For at opnå VEU-godtgørelse af tabt arbejdsfortjeneste skal målene i undervisningsplanen være opfyldt, men midlet til at nå dertil kan være forskelligt som i dette tilfælde hos Super Dæk Service, siger Anne I. Madsen.

Uddannelsesforløbene hos Super Dæk Service foregik inden for rammerne af AMU-kurser, der giver mulighed for VEU-godtgørelse.

DET SIGER SAMARBEJDSPARTNERNE Virvaret af uddannelser ”Uddannelsessystemet bliver stadig mere komplekst, i takt med at man politisk laver justeringer for at få det til at passe til nye scenarier og målgrupper. Det er nødvendigt, at vi som jobcenter har et sted at henvende os, når vi har uddannelsesmæssige problemstillinger, vi ønsker at drøfte generelt, og når vi har behov for, at nogen påtager sig en koordinerende rolle. I den henseende er vi meget tilfredse med samarbejdet med VEU-center Vest, som er præget af imødekommenhed, åbenhed og konstruktiv dialog.”

Steen Aldenborg, chefkonsulent, Jobcenter Vejen

Motoren i samarbejdet ”I VEU-center Vest-samarbejdet mødes konsulenter og vejledere fra partsskolerne jævnligt i netværk for at sparre, udveksle ideer og information samt lære hinanden bedre at kende og se muligheder. VEU-center Vest er initiativtager til, tovholder eller koordinator i en række vigtige indsatser, hvor formålet er at knytte virksomheder, jobcentre og partsskoler sammen om at dygtiggøre medarbejdere og ledige. Kampagner som Ryk Esbjerg, Ryk Varde og nu også Ryk Vejen viser, at det virker.”

Arne Fogh, uddannelseskonsulent, VUC Vest

Det kan betale sig ”Vores og VEU-center Vests fornemmeste opgave er at hjælpe lokale virksomheder og medarbejdere, så de hele tiden bliver styrket uddannelsesmæssigt og har overskud i det daglige arbejde. VEU-centret kender mulighederne for at blive opkvalificeret i vores lokal- eller nærområde og har endvidere stor viden om reglerne for at opnå tilskud til uddannelse. Vores samarbejde udmønter sig for virksomhed og medarbejdere i faglig udvikling - og ofte også besparelser eller merindtjening.”

Thomas Christiansen, virksomhedskonsulent, Rybners Kursuscenter

LEDIGE FRA STENGÅRDSVEJ GREB CHANCEN FOR FAST JOB Stengårdsvej i Esbjergs østlige bydel er et af landets udsatte boligområder. Mange af beboerne har en anden etnisk oprindelse end dansk, og ofte er der lang vej til arbejdsmarkedet.

Da entreprenørvirksomheden Chr. Brinck & Søn ApS fik opgaven at renovere samtlige udearealer ved boligblokkene, fik direktør Thomas Thomsen en idé. Han ønskede at hente arbejdskraften til at udføre belægninger, bænke, legepladser og andre opgaver lokalt.

- Som andre i vores branche har vi svært ved at rekruttere nye medarbejdere, også ufaglærte. I stedet for at give op og kontakte firmaer i udlandet valgte vi at tage afsæt i, at på Stengårdsvej bor der mennesker, der ikke har kunnet få et arbejde. De bliver ofte bedømt på, hvor de bor, i stedet for hvem

de er, og hvad de kan. Hvis man giver disse mennesker en chance, vil langt de fleste tage imod den, og hvis de vil dygtiggøre sig, vil vi garantere dem et fast arbejde, siger Thomas Thomsen.

12 motiverede kursister Virksomheden kontaktede Jobcenter Esbjerg for at forhøre sig om mulighederne for at få anvist langtidsledige fra primært Stengårdsvej.

AMU-Vest, der er en af partskolerne i VEUcenter Vest, sammensatte meget hurtigt et kursusforløb med 12 ugers indledende undervisning inden for bygge og anlæg, som skulle ruste de ledige både fagligt og til at færdes sikkert på en byggeplads.

- Vi fandt 14 langtidsledige i alderen 23 til 58 år, og af dem gennemførte 12 forløbet. Det var primært ufaglærte, hvoraf enkelte havde erfaring med noget, der lignede arbejdet på Stengårdsvej. To af dem var flygtninge, der ikke havde været på det danske arbejds-

marked, og flere havde haft korte ansættelser i blandt andet fiskeindustrien. Det viste sig at være hyggelige mennesker med masser af humor, alle havde høj motivation, og de fik undervejs et godt sammenhold, siger faglig koordinator Ole Holck, Jobcenter Esbjerg.

Den målrettede indsats Sektionsleder i jobcentret, Peter Nikolajsen, roser AMU-Vest for at reagere meget hurtigt og sammensætte et kursusforløb tilpasset opgaven hos Chr. Brinck & Søn med en dags varsel.

- Ved at arbejde målrettet med en virksomhed er vi i stand til at hjælpe ledige, der ikke har udsigt til et varigt. I dette tilfælde har vi accepteret at målrette uddannelsesforløbet til meget konkrete opgaver hos Brinck, og det vil vi gerne udbrede til andre virksomheder. Samtidig giver det ejerskab, at det er beboere fra Stengårdsvej, som udfører arbejdet på udearealerne, siger Peter Nikolajsen.

Han tilføjer, at den kritiske fase i Stengårdsvejprojektet har været overhovedet at få de langtidsledige i gang med uddannelsen.

Derfor blev de fulgt tæt op til kursusstarten, og Peter Nikolajsen og Ole Holck fra Jobcenter Esbjerg samt projektleder Kim Beier fra Brinck holdt jævnligt møder med kursisterne i forløbet.

9 ud af 12 i fast job De 12 langtidsledige, der gennemførte uddannelsen hos AMU-Vest, fordelte sig på tre hold, og det sidste blev færdig i begyndelsen af marts 2017. Efter et halvt års ansættelse med løntilskud har syv af dem nu fast arbejde hos Chr. Brinck & Søn, to har fået ordinært job andre steder, og de resterende tre har af forskellige grunde ikke haft mulighed for at tage et job.

- For de syv hos Brinck er der planlagt uddannelsesaftaler. For eksempel skal en på integrationsgrunduddannelse (IGU) og kan få merit til at tage en uddannelse til anlægsstruktør eller brolægger, to kan komme i lære om et par år, når de har fået noget mere erfaring, og en kan blive anlægsgartner med seks ugers kursus og en svendeprøve, siger Ole Holck.

Som arbejdsgiver glæder Thomas Thomsen sig over, at han har fået flere nye medarbejdere efter AMU-forløbet.

- De har en rigtig god arbejdsmoral og er vellidte blandt deres kolleger. De skal selvfølgelig lære mere, end de har gjort på AMU, men det kommer efterhånden. Jeg ser dette som en investering i at få ledige i job og sikre fremtidens arbejdskraft, som vi ikke ville kunne få andre steder, siger Thomas Thomsen.

Mohammed greb chancen En af hans nye medarbejdere er Mohammed Moved, der kom til Danmark fra Libanon i slutningen af 2015 og nu bor sammen med sin danske kone og parrets datter på Stengårdsvej.

- Jeg er meget glad for at have fået denne chance.

Arbejdet er ikke svært, men det er sproget, og jeg går til sprogundervisning for at lære mere dansk, siger Mohammed Moved.

Hans mere erfarne kollega, Kim Mortensen, bekræfter, at Mohammed er en god og flink kollega, og han er god til at spørge, hvad tingene hedder på dansk.

Chr. Brinck & Søn har godt 100 medarbejdere, hvoraf 12-13 har en udenlandsk baggrund, typisk fra Europa og Mellemøsten. De syv nye fordeler sig på flere anlægsopgaver, og AMU-holdets ældste, en 58-årig vietnameser, får banket rusten af sin mekanikeruddannelse fra 1980 på værkstedet.

GAFFELTRUCK PÅ ARABISK GAV SYRERE JOB I GIVE For 14 år siden opsøgte en somalier Give Elementfabrik A/S for at søge arbejde. Abdul er der ikke længere, men inden han forlod fabrikken, havde han fået ansat adskillige af sine venner og sat en bevægelse i gang. Af de nu knap 120 medarbejdere er 15 udlændinge, heraf 12 fordelt på to lige store grupper af somaliere og syrere.

- Det er udmærket arbejdskraft. De kommer hver dag, og der er aldrig nogen, der brokker sig, hvis de får en times overarbejde, fordi en produktion skal gøres færdig, siger produktionschef Lars Egeskov.

Give Elementfabrik er i anden generation ejet af Jens Henrik Eskildsen, og han ser positivt på at tage udenlandsk arbejdskraft ind.

Forudsætningen er, at de tager gaffeltruck- og senere krancertifikat, og i hvert fald truckkursus kan de lige så godt tage i forvejen.

krævede et gaffeltruckcertifikat. I dette tilfælde rekrutterede Give Elementfabrik selv, og vores opgave blev at få de nye medarbejdere opkvalificeret. AMU-Vest er en af vore samarbejdspartnere og er god til at udbyde truckkurser rimelig hurtigt, siger Malene Markvardsen.

Gaffeltruckcertifikat er vejen til job Uddannelseskonsulent hos AMU-Vest Sonja Jensen fremhæver samarbejdet med en række jobcentre, heriblandt Billund, i et flygtningenetværk, hvor også uddannelsessteder deltager.

- Her mødes vi for at tale om behov for opkvalificering, og i dette tilfælde gjaldt det et gaffeltruckcertifikat, der flere steder er nøglen til at få et arbejde. Vi fik strikket et tilbud sammen til arabisktalende, primært syrere, og vores faglærer har med hjælp fra tolke arbejdet meget med at lave opgaver og øvelser med arabisk tekst. Med opbakning fra Jobcenter Billund er det blevet en stor succes, siger Sonja Jensen.

I 2017 har AMU-Vest gennemført fem-seks tilsvarende forløb af Gaffeltruck på arabisk, og særligt i Jobcenter Billunds område har det været vejen til et job for blandt andre syrere. Også jobcentrene i Esbjerg, Tønder, Varde og Vejen har benyttet tilbuddet om kurset, der strækker sig over 10 dage mod normalt syv, fordi tolkning tager tid.

Her kommer Jobcenter Billund og i dette tilfælde AMU-Vest i Esbjerg ind i billedet. Virksomhedskonsulent på jobcentret, Malene Markvardsen, har kontakten til ledelsen, og hendes opgave er at få de ledige integrationsborgere opkvalificeret.

- Vore udenlandske medarbejdere kunne være bedre til dansk.

De fleste somaliere kan man snakke med, det er sværere med syrerne, der typisk har været et til tre år i landet, når de får arbejde hos os, og de taler arabisk indbyrdes, siger adm. direktør Jens Henrik Eskildsen.

- De første syrere, heriblandt Thaer, henvendte sig selv til fabrikken for at søge job, og derefter rygtedes det hurtigt. Flere kom til os med et stykke papir på deres ansættelse, men at det i første omgang

Tre tilfredse syrere I produktionen møder vi tre syrere, Thaer, Hafez og Mohamed, som alle bor i Grindsted og er kommet til Danmark i løbet af 2014 og 2015.

Hafez har været på både truck- og svejsekursus, og han er langt med danskundervisning på sprogskole.

- Det har været supergodt, siger Hafez, der i Syrien har arbejdet på en fabrik, der fremstiller loftsplader.

Mohamed taler bedst dansk og tolker for sine landsmænd, når det er nødvendigt.

- Jeg søgte job hos Lars, der sagde, at han gerne ville have, at jeg tog et truckkursus.

Det gik jeg videre til min sagsbehandler med, og jeg fik både det og 15 dages svejsekursus. Det er fint, at vi er flere syrere, der arbejder sammen og kan støtte hinanden i dagligdagen, siger Mohamed, der er uddannet på teknisk skole i Syrien.

- Jeg kan godt lide arbejdet blandt gode mennesker, tilføjer Thaer, der har betonerfaring fra sit hjemland.

Sprog er ikke nogen hindring Give Elementfabrik med to fabrikker i Give og en i Nørre Snede er førende inden for produktion af betonelementer til landbrugsbyggerier og leverer derudover til industri og byggeri af nye detailbutikker. I modsætning til mange andre virksomheder er der ikke de store problemer med at skaffe arbejdskraft.

- Vi har nok flest ufaglærte, men også mange med en håndværksmæssig uddannelse.

Man er nødt til at have en blandet flok for at få det hele til at fungere, og vi har gennem årene fået sammensat et godt hold, siger Jens Henrik Eskildsen.

Som med danskere kan der være konflikter blandt udlændinge, og når de opstår, har Jobcenter Billund en tolke-hotline med tre arabisktalende medarbejdere, der kan tilkaldes. Virksomhedskonsulent Malene Markvardsen melder om pæn interesse for at ansætte arbejdskraft fra Mellemøsten og Afrika.

- Sprog er ikke i sig selv nogen hindring, og vi møder vore ledige integrationsborgere som jobparate. Vi har haft held til at få fat i virksomhederne, eksempelvis med syv syrere på et svejseforløb på Rybners, Tekniske Skole, som nu alle er i ordinært arbejde, siger Malene Markvardsen.

MØD SHAMSA – TOSPROGET OG PÅ VEJ MOD ET FAST JOB

Shamsa Skroemishe, kurdisk flygtning fra Syrien, havde 1. juni 2017 første arbejdsdag i Store Bjørn, der er en del af den integrerede institution, Rørkjærhusene, i Esbjergs østlige bydel.

Hun har allerede fået et nært forhold til sin vejleder, pædagogisk assistent Lonnie Rask Madsen, og hun trives i jobbet.

- Jeg er meget glad for at være her, selv om det var svært i starten, mest på grund af sproget. Man lærer at snakke dansk ved at være sammen med børnene og de voksne, siger Shamsa, der kom til Danmark i begyndelsen af 2015.

Det hele begyndte med, at lederen af integrationsindsatsen i Esbjerg Kommunes dagtilbud, Sara Petersen, blev opmærksom på, at den nye integrationsuddannelse, IGU, gav mulighed for at give arbejde og opkvalificering til flygtninge, der endnu ikke er klar til det danske arbejdsmarked.

Hun holdt et møde med fagforeningen FOA og UC Syddanmarks AMU-afdeling og fik i efteråret 2016 godkendt et skræddersyet uddannelsesforløb. Det blev besluttet, at kommunen kunne tage 10 IGU-elever i praktik, fem til at arbejde i dagtilbud og fem til at arbejde på skoleområdet.

- Vi skrev derefter til daginstitutioner og skoler, og hurtigt fik vi tilsagn om 10 pladser.

Derefter gik vi til Jobcenter Esbjerg for at finde kandidater til et toårigt IGU-forløb. Det viste sig, at flere af de foreslåede kandidater allerede havde været i praktik forskellige steder, siger Sara Petersen.

Rørkjærhusene vil gerne hjælpe De 10 flygtninge, ni fra Syrien og en fra Eritrea, begyndte i praktikken i løbet af maj og juni. Et af praktikstederne er Rørkjærhusene med i alt 150 børn fordelt på institutionerne Lillebjørn og Storebjørn.

Pædagogisk leder Jane Ciecielski var på forhånd positivt stemt over for ideen.

KORT OM IGU Integrationsuddannelsen (IGU) er en treårig forsøgsordning. Uddannelsen er toårig og giver ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed – eller som i dette tilfælde en offentlig institution – og skoleundervisning med uddannelses godtgørelse.

IGU er et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering for at give flygtninge og familiesammenførte til flygtninge en trædesten til arbejdsmarkedet.

- Sara spurgte i en mail, om vi kunne finde plads til en ledig flygtning, og det kunne vi.

Vi vil gerne være med til at understøtte, at nye borgere i Danmark kommer ud på arbejdsmarkedet. Vi havde en anden kandidat før Shamsa, men det viste sig at være for svært for hende. Så prøvede vi igen, og da jobcentret sendte Shamsa til samtale, var jeg blæst væk af hendes energi og interesse i at integrere sig, siger Jane Ciecielski.

Under samtalen blev det drøftet, om Shamsa ville være i stand til at arbejde 37 timer om ugen inden for institutionens åbningstid og få det til at hænge sammen med fire børn derhjemme. Men den klarer svigermor, der dækker af, så hendes søn kan arbejde som svejser i Ribe, og Shamsa kan passe sit job.

To af børnene går i skole, og to er i børnehave.

Shamsa arbejder sammen med blandt andre sin vejleder, Lonnie Rask Madsen, om en gruppe på 18 børn i mellemgruppen, to til fire år, i Storebjørn.

- Foruden arbejdet har jeg lagt vægt på, at Shamsa også lærer noget om, hvordan det danske samfund er indrettet, og hvad der er af tilbud til familier. Hun siger selv, at noget af det svære er papirdelen, for eksempel når hun får breve om sin uddannelse. Og så at komme på e-boks. Men jeg lærer også af hende, Shamsa stiller gode spørgsmål, og jeg skal være oppe på dupperne fagligt, siger Lonnie Rask Madsen.

Undervisning i sprog og kultur Ved siden af praktikken i Store Bjørn går Shamsa og ni andre flygtninge i skole. 20 uger fordelt på syv moduler indgår i IGUforløbet, og her er skoledagen fra kl. 8.00 til kl. 15.24. Sisse Marie Svarrer er ny underviser på UC Syddanmarks AMU-afdeling i Esbjerg, som ellers tilbyder efteruddannelse inden for det pædagogiske område.

- Vi lægger i IGU-undervisningen vægt på at tale dansk, læse og forstå tekster samt have lytteøvelser. Vi har også grammatik, men på en arbejdsplads er det vigtigt at have fokus på det mundtlige, og hvordan kulturen er i Danmark, blandt andet i de institutioner og skoler, hvor eleverne er i praktik. Vi snakker for eksempel om børneopdragelse, og hvordan man skal kommunikere. Eleverne er primært fra Syrien, også med en kurdisk baggrund, og deres modersmål er arabisk, siger Sisse Marie Svarrer.

Et rummeligt område Sara Petersen følger som kommunens repræsentant de 10 forløb tæt. Gennem årene har flere flygtninge og tosprogede været i praktik, men dette er det første IGU-forløb.

- Det er op til institutioner og skoler, om det skal fortsætte. Nu har vi løbet det første hold i gang. IGU-elever kan i princippet komme i praktik hvor som helst, men vi er nok inden for vores område ret rummelige, fordi vi er vant til at arbejde sammen med mange forskellige mennesketyper, siger Sara Petersen.

Pædagogisk leder Jane Ciecielski ser det som en gevinst, at personalet er bredere sammensat, når institutionen har børn af flygtninge og andre børn fra udlandet.

- Jeg er vældig tilfreds med, at vi har en polsk medarbejder og nu en kurder fra Syrien, Shamsa, og det kan sagtens ske, at vi arbejder videre ad den vej. Shamsa har allerede været til stor hjælp, når vi har skullet indkøre flygtningebørn, ikke mindst i forhold til forældrene. Vi manglede hende, da hun var på skole tre uger i august, siger Jane Ciecielski, der trods sit polske efternavn ikke kan sproget.

Foruden Rørkjærhusene er det muligt at kigge efter praktikpladser i hele Midt- og Østerbyen, der er et samlet område inden for dagtilbud.

SEPE-MEDARBEJDERE VIL HAVE HOVEDET I TOPFORM

kursus, siger Trine Kvarning. Hun henvendte sig i 2016 til AMU-Vest og blev sendt videre til VEU-center Vest, der er den fælles indgang til 12 skolers tilbud. Her blev VEU-konsulent Tina Grumsen koblet på opgaven.

- Man står bare over for et kæmpebjerg, når man skal have gang i kompetenceudvikling og forsøger at danne sig et overblik over mulighederne. I den henseende har Tina været en stor hjælp, siger Trine Kvarning.

Sport & Event Park Esbjerg (SEPE) driver kommunens mange idrætsfaciliteter, og de ca. 120 medarbejdere, hvoraf halvdelen er på fuld tid, har stor variation i arbejdsopgaver. Det rækker lige fra at slå græs til at stå for store arrangementer i Blue Water Dokken.

14 medarbejdere på kursus I efteråret 2016 blev alle fastansatte medarbejdere screenet for deres færdigheder i dansk og matematik. AOF Center Sydjylland stod for screeningen, der viste, at selv om SEPE-medarbejderne Idrætschef Trine Kvarning har længe haft i tankerne, hvad SEPE egentlig placerede sig godt i forhold til mange andre arbejdskan gøre for at leve op til strategien om ”at tiltrække og pladser, kunne flere have brug for at få styrket deres udvikle dynamiske medarbejdere”. Hun nåede frem basale færdigheder. 14 medarbejdere indledte til, at der må efteruddannelse til for at styrke alle fra slutningen af februar 2017 et 10 ugers i organisation og understøtte dem i at løse de danskkursus, hvorefter der kom matematik KERNEN I opgaver, den selvejende institution har på skemaet.

EFTERUDDANNELSE påtaget sig i kontrakten med Esbjerg Alt sammen er foregået ad frivilligKommune. hedens vej. En af deltagerne, ”Samarbejdet med SEPE er et dejligt teknisk servicemedarbejder Gert eksempel på vores kerneopgave. Vi vil som - Vi er gået strategisk til værks og har Nielsen, synes, det er vigtigt, at medspiller rigtig gerne samarbejde med virksomnu fået et fælles fundament at arbejde han og kollegerne selv kunne heder, der går systematisk til værks med den store ud fra. Den største udfordring har afgøre, om de ønskede at være opgave, det er at efteruddanne medarbejderne. været at sælge ideen om eftermed.

Vi har et koncept til kompetenceafklaring og uddannelse til medarbejderne i uddannelsesplanlægning, vi kan bringe i spil. en travl hverdag. Der var da også - Ellers kunne det nemt virke Med det kan vi afklare medarbejdernes et par mellemledere, der syntes, som om, nogle var peget ud, kompetencer på afdelingsniveau og få skabt det var en rigtig dårlig idé at tage og det ville være uheldigt. Jeg et overblik over, hvad der skal til af medarbejdere ud af drift for at gå på sagde ja tak til at gå på et hold i uddannelse hvert sted.”

Tina Grumsen, VEU-konsulent

dansk og matematik, for jeg kunne have brug for at blive bedre til at forstå en tekst, stave og skrive, for eksempel en mail i vores vagtplan, Planday. Det samme med matematik, siger Gert Nielsen.

tankegang om at lære noget nyt, at jeg er klar igen. Nu gælder det hovedet og ikke kun hænderne, og det er nyt i forhold til, hvordan jeg ellers er skruet sammen, siger Gert Nielsen.

Gert har appetit på mere Gert Nielsen er en af mange ufaglærte i SEPE, men kan noget med teknik og maskiner, som han har fingrene i det meste af.

Og så ved han noget om græs. Han har også kolleger, der er kontoruddannede, har en mellemlang videregående uddannelse eller har en håndværksmæssig baggrund.

Næste bølge af efteruddannelse Efter kurserne i basale færdigheder i 2017 kommer næste bølge af efteruddannelse i 2018. Forinden skal medarbejderne igennem en kompetenceafklaring for at afdække deres behov, og så vil de få fagspecifikke tilbud i forhold til deres arbejdsopgaver. Også at de skal kunne fungere i grupper vil blive indarbejdet i kursustilbuddene.

- Vi har mange typer af medarbejdere, og vi har alle behov for at kende vores niveau. Derfor var det vigtigt at screene alle, så ingen kan putte sig, fordi de ikke selv synes, de har et problem i dagligdagen. Nu har vi et fælles udgangspunkt, og vi har fået sat efteruddannelse på dagsordenen. Vi er interesseret i det hele menneske, og at medarbejderne også er i stand til at hjælpe deres børn med skoleopgaver, siger Trine Kvarning.

- Vi skal overordnet drive og udvikle idrætsfaciliteterne i Esbjerg Kommune, og et vigtigt område er vores servicekodeks, altså hvordan vi gebærder os over for kunder og brugere for at leve op til deres krav og forventninger. Det vil også blive afspejlet i efteruddannelsen, siger Trine Kvarning.

For Gert Nielsen, der har været ansat i SEPE siden 2005, har det rykket at sætte sig på skolebænken.

- Hvis der kommer flere tilbud, har jeg nu flyttet mig så meget i min

Hun forudser, at SEPE uddannelsesmæssigt skal bevæge sig ad forskellige veje, lige fra servicering, kommunikation, samarbejde og grundlæggende IT til beskæring af planter, græspleje, ventilation og CTS (styring af energi). Hele tre årlige medarbejderudviklingssamtaler med hver medarbejder sikrer, at der hele tiden er dialog om den enkeltes behov.

PRIMO DANMARK HAR HØJ PROFIL INDEN FOR EFTERUDDANNELSE Primo Danmark A/S i Tistrup nord for Varde har i mange år produceret plastprofiler til en række forskellige brancher og industrier i ind- og udland. Som industriproducent i et land med høje omkostninger er produktivitet, effektivitet og medarbejdernes kompetencer afgørende for at kunne konkurrere. Især den løbende uddannelse af medarbejdere er vigtig.

Da Taj Bernth kom til Primo som produktionsdirektør i begyndelsen af 2014, havde virksomheden en mangeårig praksis med at efteruddanne medarbejdere. Det var med fokus på det faglige, for eksempel ekstrudering af plast og materialevalg. Kurser om samarbejde og andre bløde emner var det småt med.

- På det tidspunkt befandt vi os på en brændende platform, fordi vi havde haft underskud i regnskabet året før. Sammen med produktionschef Ole Nim og den øvrige organisation begyndte jeg at se på, hvad vi kunne ændre for at forbedre resultatet. Vi kunne vælge at hyre og fyre eller at forbedre medarbejdernes kompetencer.

Det stod hurtigt klart, at vi ønskede at fastholde medarbejderne og udbygge deres kompetencer. Derved kunne vi også som virksomhed øge vores konkurrenceevne, siger Taj Bernth.

Et Lean-projekt for alle Primo havde tidligere introduceret Lean-tankegangen, hvor man gennemgik alle arbejdsgange i produktionen, og hvad der gav værdi for kunderne. Men det nåede ifølge Ole Nim kun til døren ind til administrationen, og det var en af årsagerne til, at det ikke lykkedes. Da det nye Lean-projekt med AMU-Vest som partner blev indledt i løbet af 2014, blev alle involveret.

- Vi valgte, at det skulle være i form af en uges træning til alle medarbejdere. Det kræver planlægning, for vi har treholdsskift og produktionslinjer, der kører hele tiden. Men produktionen svinger med 20-25 procent, og kurserne er placeret i lavsæsonen, siger Ole Nim. Der blev udpeget et pilotområde, hvor det var tilladt at fejle, og hvor der blev samlet ideer og nye løsninger fra medarbejderne.

De gule sedler med forslag til små og store forbedringer i dagligdagen begyndte hurtigt at hobe sig op på problemløsningstavlerne i fabrikshallerne. Helt i tråd med, at ledelsen anser medarbejderne som nøglen til at lykkes med Lean.

Medarbejdere: Det virker Operatørerne Anne Grethe Kronborg-Jensen og Preben Mikkelsen er tillidsrepræsentanter for 3F’erne og deltog med en uges mellemrum på Lean-kurser i januar 2017.

- Det gode ved det er, at vi denne gang har været hele teamet i produktionen på samme kursus. Vi har arbejdet meget med spild, både af materialer og tid, og man kan mærke, at folk har taget det til sig. Mange ser frem til at komme af sted på kursus igen, siger Anne Grethe Kronborg-Jensen.

En af ændringerne i dagligdagen er, at samtlige fra de produktionsteams, der overlapper med hinanden tre gange i døgnet, nu møder til tavlemøder, så alle ved, hvad de skal være opmærksom på.

Kurset har gjort os bedre til at samarbejde, og vi kan selv lave tegningslæsning, så vi kan gøre tingene nemmere for hinanden.

Vi har procesbeskrivelser for det hele, og kommer vi til at slække på det, hanker vi op i hinanden. I den sidste ende giver det meget mere effektivitet, når alt, hvad vi skal bruge, står på sin rette plads, siger Preben Mikkelsen.

Kolleger kan også være kunder Uddannelsesprogrammet var tilrettelagt, så de små 100 medarbejdere på kontor, lager og andre afdelinger uden for produktionen var på Lean-kursus i de første par år. Derefter kom turen til de ca. 75 medarbejdere fordelt på ni teams i produktionen, som gennemgik emner som tegningslæsning, kvalitetsforståelse og samarbejde på tværs i organisationen. Et kunde-leverandør-forhold kan også være internt i en virksomhed.

- Det har styrket os, at vi i kursusforløbet har været sammen i teams og snakket med kolleger, man ikke normalt er så meget i kontakt med. På den måde ser man folk fra en anden side og får en bedre forståelse for hinanden i dagligdagen, siger Ole Nim. Alene i fjor blev der sat over 1.000 forslag til små og store forbedringer på tavlerne rundt om i virksomheden. Alle bliver læst, og alle afsendere får et svar. Det er blevet legalt at komme med sine ideer.

Produktiviteten stiger Et håndgribeligt eksempel på ideer, der er blevet til virkelighed er, at der nu er flere standarder, der gør det nemmere at finde rundt i produkterne og dermed reducere fejl. Nu er vakuumslanger røde, vandslanger er blå, og slanger til returvand er gule. Såre simpelt.

- Vores mål med Lean-projektet var at øge produktiviteten med 10

procent. Det har vi allerede passeret, og vi fortsætter med at skabe forbedringer. Jo mere vi kan dygtiggøre os, jo mere vi kan lære, jo mere fleksible bliver vi. Hvis der er travlt i den ene afdeling, men ikke i den anden, og det ikke er muligt at flytte medarbejdere, vil det i den sidste ende fordyre produktet. Prisen på råvarerne er stort set den samme i hele Europa, og derfor må vi være dygtigere for at klare os over for udenlandske konkurrenter, siger Taj Bernth.

Primo Danmark har nu haft ca. 165 medarbejdere igennem Leanforløb, men fortsætter med at efteruddanne staben, både i faglige og mere bløde emner. Dels kommer nye medarbejdere til, og dels uddanner virksomheden løbende elever. Fire er aktuelt i lære som plastmagere, og en femte begynder til januar 2018. Hertil kommer to voksenlærlinge, der snart vil være faglærte, samt elever i andre afdelinger.

PRIMO TOG PRISEN Primo Danmark modtog 28. april 2017 VEU-center Vests efteruddannelsespris 2017.

Prisen er en anerkendelse af, at virksomheden bruger efteruddannelse til både at øge medarbejdernes kompetencer og til at påvirke arbejdsglæden i positiv retning. Den engagerede og strukturerede tilgang til efteruddannelse kan også aflæses i form af bedre økonomiske resultater.

Kåringen blev fejret med vinderkage til medarbejderne på fabrikken i Tistrup, hvor sekretariatsleder Marie Louise Pedersen overrakte diplom, og der var taler af adm. direktør Claus Lykke og direktør Finn Erik Kristiansen, ProVarde.

Telefon 70 23 03 63 - www.veucentervest.dk

Marie Louise Pedersen VEU-Sekretariatsleder

Tina Grumsen VEU-konsulent

Nikolai Fock Administrativ medarbejder

mlp@amu-vest.dk

tg@amu-vest.dk

nf@amu-vest.dk