Miljørapport

Vindmøller ved Høgsted Miljørapport Vurdering af virkningerne på miljøet (VVMredegørelse) og Miljøvurdering (MV) April 2015

Vindmøller ved Høgsted Miljørapport Vurdering af virkningerne på miljøet (VVMredegørelse) og Miljøvurdering (MV) April 2015

Forord Hjørring Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af vindmøller ved Høgsted, hvor Wind Estate A/S ønsker at opstille fem vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter.

VVM-proces og miljøvurdering For vindmøller over 80 meter totalhøjde skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. Redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kul-

turarv samt samspillet mellem disse faktorer. Hjørring Kommune er ansvarlig for, at denne VVM-redegørelse bliver udarbejdet.

VVM er et begreb for - og en forkortelse af - vurdering af virkning på miljøet. Dette hæfte er VVM-redegørelsen for de nye vindmøller ved Høgsted.

VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljørapport, en MV-rapport, der opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer.

Miljørapporten skal - ud over de emner som behandles i VVM-redegørelsen - gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, og hvorledes Hjørring Kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget.

Den kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport bliver ledsaget af et ikke-teknisk resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet.

Projektets miljøkonsekvenser omfatter både en gevinst for klimaet gennem en reduktion af udlednin-

Visualisering af projektet mod nordvest fra Terpetvej på Voerhøj.

4

gerne fra konventionelle kraftværker og visuelle forandringer af landskabet samt støj og skyggekast ved naboboligerne.

Denne VVM-redegørelse beskriver, om landskabet og miljøet i øvrigt taber eller vinder ved at opstille fem store møller ved Høgsted. Desuden bliver konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ - beskrevet.

Endvidere er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet ved Høgsted, som er offentliggjort samtidig med denne VVM-redegørelse og Miljørapport.

Indhold 1 Indledning

4 Landskabelige forhold

7 Andre forhold

1.1 Projektforslag 6 1.2 Fokusområder 7 1.3 Rapportens opbygning 8 1.4 Lovgivning 8 1.5 Planlægning 12

4.1 Indledning 36 4.2 Eksisterende forhold 36 4.3 Fremtidige forhold 50 Visualiseringer i nærzone 56 Visualiseringer i mellemzone 86 Visualiseringer i fjernzone 104 4.4 Vurdering af landskabspåvirkningen 108

7.1 0-alternativet 160 7.2 Udtaget areal af landbrugsdrift 160 7.3 Sikkerhedsforhold 160 7.4 Forhold til lufttrafik 161 7.5 Radiokæder 161 7.6 Ledningsanlæg 161 7.7 Socioøkonomiske forhold 161 7.8 Manglende viden 162

2 Ikke-teknisk resume 2.1 Indledning 16 2.2 Fokusområder 16 2.3 Projektbeskrivelse 16 2.4 Landskabelige forhold 18 2.5 Naboforhold 20 2.6 Øvrige miljøforhold 24 2.7 Andre forhold 25 2.8 Sundhed og overvågning 26 2.9 Opsummering af projektforslaget 29

3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget 30 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen 33 3.3 Aktiviteter i driftsfasen 34 3.4 Reetablering efter endt drift 34

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger 5.1 Visuel påvirkning 112 Visualiseringer ved naboboliger 118 5.2 Støjpåvirkning 132 5.3 Skyggekast og reflekser 138 5.4 Samlet konklusion på forhold ved naboboliger 143

6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening 145 6.2 Ressourcer og affald 146 6.3 Geologi, grund- og overfladevand 147 6.4 Naturbeskyttelse 150 6.5 Andre miljømæssige forhold 159 6.6 Sammenfattende vurdering af miljøkonsekvenser 159

8 Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden 163 8.2 Vilkår og overvågning 166

9 Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller 167 9.2 Anvendte forkortelser og begreber 167 9.3 Referenceliste 168

5

1 Indledning Hjørring Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre fem vindmøller ved Høgsted. En del af området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udpeget som potentielt vindmølleområde. Forud for planlægningsprocessen har Hjørring Kommune foretaget en indledende offentlig høring fra den 29. oktober 2014 til den 26. november 2014.

I forbindelse med den indledende høring afholdte Hjørring Kommune, den 17. november, en idé- og inspirationsworkshop for alle ejere af ejendomme indenfor en afstand til de fem vindmøller på 1.500 m. På mødet blev ønsker til den forestående planlægning fremlagt fra de fremmødte deltagere. Herunder blev der stillet forslag til punkter hvorfra der kan visualiseres, ønsker til alternative opstillinger og projekter, eksempelvis opstilling af vindmøller på havet eller opstilling af solceller. Endvidere blev der blandt andet stillet spørgsmål vedrørende skyggekast fra de planlagte vindmøller.

Fabrikat

Navhøjde Rotordiameter totalhøjde meter meter meter

Effekt pr. mølle MW, minimum

Vestas

91,5

117

150

3,3

Siemens

89,5

120

149,5

3,6

de sted i forbindelse med realisering af projektet, når vindmølleområdets fysiske rammer er endelig fastlagt.

Vindmøllerne med en rotordiameter på 117 meter har hver en kapacitet på 3,3 MW mens vindmøllerne med en rotordiameter på 120 meter har en kapacitet på 3,6 MW pr. vindmølle. Den samlede kapacitet for projektet er således minimum 16,5 MW.

1.1 Projektforslag

Alternativer

VVM-redegørelsen og Miljørapporten beskriver og vurderer et projektforslag med i alt fem vindmøller opstillet på en ret linje. De fem vindmøller er af samme type og udseende med en rotordiameter på 117 eller 120 meter og en navhøjde på 91,5 eller 89,5 meter, som tilsammen giver en totalhøjde på op til 150 meter. Variationen skyldes, at der findes to næsten ens vindmøller fra to forskellige fabrikanter. Men da de to møllevarianter ikke er væsentligt forskellige, beskrives og vurderes de under det samme projektforslag. Se tabel 1.1.

VVM-redegørelsen tager afsæt i de to møllevarianter. Den endelige fastlæggelse af vindmølletype vil fin-

I optimeringen af projektet er andre opstillinger undersøgt, hvorefter det er konkluderet, at vindmølleområdet udnyttes bedst muligt med opstilling af fem vindmøller på en ret linje, idet fem vindmøller opstillet på en nord-sydgående linje er den optimale udnyttelse af vindmølleområdets vindressourcer under hensyntagen til arealinteresserne mv. Projektforslaget er dermed i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje 5.12 om planlægning af vindmølleparker.

Alternative projektforslag med en, to, tre eller fire vindmøller opstillet i andre geometriske mønstre eller på eksempelvis en øst-vestgående ret linje er derfor ikke undersøgt nærmere i denne VVM-redegørelse.

Projektforslaget

6

Tabel 1.1 Projektforslag vindmøllevarianter

I VMM-redegørelsens kapitel 7.7 er etableringen af de fem vindmøller sammenlignet med etablering af solcelleanlæg og havvindmøller med samme årlige produktion som vindmølleprojektet og belyst i forhold til socioøkonomi. I kapitel 6.2 er energibalance og ressourceforbrug, herunder arealanvendelse ved vindmølleprojektet sammenlignet med andre energiteknologier.

0-alternativet Ved 0-alternativet vil vindmøllerne ikke blive opstillet. Nul-alternativet er nærmere omtalt i kapitel 7 Andre forhold.

Kort 1.1 Vindmøllernes placering

Projektområde

1.2 Fokusområder Fokusområderne er udpeget på baggrund af en konkret vurdering af projektet. Den relevante lovgivning, de statslige og kommunale krav til planlægningen samt input fra den forudgående offentlige høring af borgere og berørte myndigheder indgår i vurderingen.

Visuel påvirkning af landskabet

Nærmeste byer, landsbyer og bebyggelse Der er flere mindre byer, landsbyer og bebyggelser i nærheden af projektområdet. I denne VVM-redegørelse er det undersøgt, om udsigten fra disse by- og landsbysamfund vil blive påvirket af de planlagte vindmøller. De bebyggelser, som ligger tættest ved vind-

mølleområdet, er Høgsted og Guldager. Lidt længere væk fra vindmølleområdet ligger Poulstrup, Harken, Hæstrup Mølleby. Alle ovennævnte bebyggelser og landsbyer er undersøgt ved besigtigelse, og der er lavet visualiseringer derfra, hvor det er vurderet, at vindmøllerne vil være synlige.

Landskab Vindmøller, der er op til 150 meter høje, er synlige på lang afstand og vil nogle steder være visuelt dominerende tekniske elementer i landskabet. For projektet ved Høgsted skal det vurderes i hvor stor grad de planlagte vindmøller vil påvirke oplevelsen af landskabet, herunder oplevelsen af landskabets væsentlige og karakterskabende elementer. I VVM-redegørelsen er det undersøgt, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af markante landskabstræk. Da vindmøl-

lerne opstilles tæt på overgangen mellem de to landskabstyper bakkeland og landbrugsflade, er der redegjort særligt for, hvordan vindmøllerne påvirker oplevelsen af denne overgang. De to nordligste vindmøller opstilles inden for et, i kommuneplanen udpeget, bevaringsværdigt landskab. Der er derfor redegjort for udpegningens sårbarhed og omfanget af den visuelle påvirkning i området.

Landskabet inden for en zone på 15-20 km fra vindmølleområdet er undersøgt ved besigtigelse, og når det er vurderet, at vindmøllerne vil være synlige og måske påvirke oplevelsen af væsentlige elementer i landskabet, er der udarbejdet visualiseringer fra disse områder.

Kirker og kulturarvsinteresser Inden for 4,5 kilometer fra vindmølleområdet ligger

Figur 1.1 Vindmøllestørrelser set i relation til andre lokale elementer

150 m

68,5 m 46,1 m

0m

Landsbykirke

Eksisterende vindmølle ved Rønnovsholm 29,2 m rotor, navhøjde 31,5 m

Eksisterende vindmølle nord for Tårs 47 m rotor, navhøjde 45 m

Planlagt vindmølle - variant 1 117 m rotor, navhøjde 91,5 m 3,3 MW, Vestas

Planlagt vindmølle - variant 2 120 m rotor, navhøjde 89,5 m 3,6 MW, Siemens

7

Vrejlev Kirke og Vrejlev Kloster, og på lidt længere afstand ligger Tårs Kirke.

VVM-­redegørelsen vil vurdere, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af kirkerne og klosteret i kulturlandskabet, samt hvorledes udsynet bliver påvirket. Forholdet til kulturarvsinteresserne vurderes ud fra visualiseringer.

De tre sydligste møller står i et område udpeget i Kommuneplan 2013 som særligt værdifuldt kulturmiljø. Påvirkning af det værdifulde kulturmiljø ved Høgsted skal undersøges.

Andre vindmøller Det er ved lov påkrævet, at det visuelle samspil med eksisterende og planlagte vindmøller skal vurderes for alle eksisterende vindmøller inden for en afstand på 28 gange af vindmøllers totalhøjde. De nærmeste eksisterende vindmøller står ved Rønnovsholm, cirka 1,8 km nord for de planlagte vindmøller. Cirka 4 km i nordøstlig retning står 10 vindmøller nord for Tårs, 3 km mod vest står to vindmøller og 3,6 km mod nordvest står en enkeltstående vindmølle.

Nærmeste potentielle vindmølleområde under planlægning er Tollestrup 4,3 km mod syd, øvrige potentielle vindmølleområder behandles ikke da de ligger mere end 4,5 km fra de planlate vindmøller ved Høgsted.

VVM-­redegørelsen indeholder en analyse og en vurdering af den samlede visuelle påvirkning fra vindmølleområderne.

Støj og skyggekast ved naboboliger Inden for en afstand af én kilometer fra de nye vindmøller ligger der 21 beboelser i det åbne land.

Rapporten skal vurdere den samlede påvirkning af vindmøllerne ved nabobeboelserne - såvel fra støj og skyggekast, som visuelt.

8

Naturbeskyttelse og klima Rapporten vil vurdere vindmølleprojektets påvirkning af klimaet ved at mindske udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

Endvidere skal rapporten vurdere, hvor vidt vindmølleprojektet vil påvirke naturbeskyttelsesområder, og hvordan det vil påvirke dyre- og planteliv, herunder fugle og flagermus, og eventuelt andre dyr beskyttet af Habitatdirektivet.

Jordbund og grundvand Vindmølleområdet ligger i et område med særlig drikkevandsinteresser og nitratfølsomt grundvandsområde. Rapporten skal vurdere, hvorledes vindmøllerne påvirker jordbund, grundvand og overfladevand ved opstilling, drift og nedtagning.

1.3 Rapportens opbygning Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i ni kapitler.

Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag samt for hovedproblemer, lov- og planlægningsmæssige forhold.

Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé, er et resumé uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og miljø-rapporten. (Indgår desuden i forslag til Kommuneplantillæg for vindmøller ved Høgsted).

Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med anlægsarbejderne, opstilling af vindmøllerne, aktiviteter i driftsfasen samt arbejder i forbindelse med nedtagning af vindmøllerne og reetablering af vindmølleområdet.

Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, indeholder en deltaljeret landskabsanalyse og en vurdering af de planlagte vindmøllers påvirkning af landskabet. Ka-

pitlet indeholder blandt andet visualiseringer, hvor de planlagte vindmøller er indarbejdet i fotos af de eksisterende forhold.

Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel påvirkning, støj, skyggekast og reflekser.

Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna, geologi samt forbrug af ressourcer.

Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for 0-alternativet, udtaget areal af landbrugsdrift, sikkerhedsforhold, forhold til flytrafik, ledningsanlæg og telesignaler samt socioøkonomiske konsekvenser af projektet, herunder en sammenligning af etablering af vindmøller på land med etablering af solcelleanlæg og havvindmøller.

Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør for, hvordan projektet påvirker helbredet, og hvordan det sikres, at miljøkrav til vindmøllerne bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen.

Niende kapitel, Henvisninger, indeholder en oversigt over figurer, kort og tabeller, en oversigt over anvendte forkortelser og begreber, en referenceliste og henvisning til yderligere litteratur.

1.4 Lovgivning En lang række love og bekendtgørelser fastlægger bestemmelser for, hvor og hvordan der kan opstilles vindmøller i Danmark. I afsnit 1.4 bliver de love, der er relevante i forhold til vindmølleprojektet ved Høgsted, gennemgået.

Bekendtgørelse om vindmølleplanlægning Bekendtgørelse med nr. 1590 af 10. december 2014, Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, pålægger kommunerne at ta-

ge omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til naboboliger, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge bekendtgørelsen kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en kommuneplan.

Bekendtgørelsen fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobolig end fire gange vindmøllens totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hushjørne ved naboboligen.

Afstandskravet er belyst i kapitel 5, se kort 5.1, tabel 5.1 og tabel 5.2.

Bekendtgørelse om vindmølleplanlægning indeholder endvidere et krav om, at vindmøller, der står med mindre afstand end 28 gange totalhøjden, skal vurderes, så det sikres, at det samlede udtryk ikke er visuelt betænkeligt, hvilket betyder, at anlæggene skal opfattes som adskilte anlæg, og samspillet mellem vindmøllegrupperne skal fremtræde harmonisk de steder i landskabet hvorfra anlæggene opleves i samspil. Samspillet med alle eksisterende og planlagte vindmøller inden for 4-5 kilometer er vurderet i afsnit 4.4.

Endvidere fremgår det af bekendtgørelsen at kommunerne ikke må lave særregler for vindmølleplanlægningen, ved eksempelvis at fastsætte retningslinjer med generelle bestemmelser i kommuneplanen, der øger afstandskrav til nabobeboelse, eller ved at fastsætte retningslinjer med generelle bestemmelser om vindmøllers totalhøjde.

Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller Støjbelastningen fra vindmøller i Danmark er reguleret i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller - Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011. Bekendtgørelsen finder anvendelse på etablering, ændring og drift af vindmøller og er gældende i hele landet. Bekendtgørelsen er revideret, så den også omfatter lav-

frekvent støj. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsen og Hjørring Kommune kan ikke lave særregler.

Bekendtgørelsen indeholder blandt andet følgende emner:

Det åbne land Ifølge Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land ikke overstige 44 dB(A) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 dB(A) ved en vindstyrke på 6 m/s. Det mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 meter fra boligen.

Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen udført støjberegninger for de nabobeboelser, der ligger inden for en afstand af én kilometer fra vindmølleprojektet. Se kapitel 5.

Støjfølsom arealanvendelse Bekendtgørelsen forstår støjfølsom arealanvendelse som områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller kolonihaveformål, eller områder, som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s.

Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning og bygninger, normalt ligge på 45 – 50 dB(A) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind.

Der er i forbindelse med planlægningsarbejdet ikke lokaliseret støjfølsomme områder i nærheden af vindmølleområdet. De nærmeste støjfølsomme områder er Harken og Poulstrup, med en afstand fra de nye vindmøller på henholdsvis cirka 2,5 kilometer og 2 kilometer.

Lavfrekvent støj Kravet til vindmøllerne er hele døgnet ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s på niveau med det skrappeste krav til industrien, natniveauet på 20 dB. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Til sammenligning er kravet for lavfrekvent industristøj 25 dB i boliger og 30 dB i særligt støjfølsomme områder som for eksempel undervisningsinstitutioner.

Støjberegning før vindmøllerne bliver anlagt Når man efter kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af lokalplaner for vindmøller ønsker at opføre nye vindmøller eller ændre eksisterende vindmøller, skal man indsende en anmeldelse til Hjørring Kommune. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype.

På baggrund af de godkendte målinger skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte projekt.

Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt.

Naturbeskyttelse

International naturbeskyttelse, Natura 2000 Natura 2000 er EU’s overordnede direktiver til beskyttelse af naturen. Udgangspunktet for Natura 2000 er, at medlemslandene skal opretholde en såkaldt gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af områderne. Det følger heraf, at aktiviteter, der påvirker bevaringsstatus negativt, som hovedregel ikke kan tillades. Natura 2000 omfatter EF- habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og ramsarområder. Vindmølleområdet ved Høgsted ligger henholdsvis cirka 10 kilometer sydøst og nordøst for to mindre habitatområder. Vindmølleområdet ligger mere end 15-20 kilometer fra de nærmeste fuglebeskyt9

telsesområder bl.a. Ålborg Bugt og Ulvedybet i Limfjorden, samt Råbjerg Hede og Mose og Hulsig Hede.

VVM-redegørelsens kapitel 6, Øvrige miljøkonsekvenser, indeholder en undersøgelse af vindmøllernes betydning for de beskyttede arter og arealer, som ligger til grund for udpegningerne.

EF-Habitatområder og habitatdirektivet Et EF-habitatområde er et internationalt naturbeskyttelsesområde, som udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som har betydning for EU. For habitatområder indebærer gunstig bevaringsstatus typisk, at arealet med den pågældende habitatnaturtype skal være stabilt eller stigende, mens det for arter gælder, at såvel bestandene som arealerne af de levesteder, de er tilknyttet, skal være stabile eller stigende.

Medlemslandene skal i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV. For dyrearter, som fremgår af direktivets bilag IV, forbydes blandt andet beskadigelse eller ødelæggelse af yngleeller rasteområder.

VVM-redegørelsens kapitel 6, Øvrige miljøkonsekvenser, indeholder en undersøgelse af vindmøllernes betydning for de beskyttede arter og arealer, som ligger til grund for udpegningen.

National naturbeskyttelse, Naturbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, kendt som Naturbeskyttelsesloven, har til formål at værne om Danmarks natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven regulerer i sine paragraffer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder.

10

Paragraf 3-områder Paragraf 3 i Naturbeskyttelsesloven omfatter generelle beskyttelsesbestemmelser for beskyttede naturtyper, herunder søer, vandløb, heder, moser, ferske enge og overdrev. Jævnfør Naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af ovenstående naturtyper.

I nærheden af projektområdet ligger der flere mindre områder, der er omfattet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven. I VVM-redegørelsens kapitel 6, Øvrige miljøpåvirkninger, er projektets indvirkning på disse områder og eventuelle afværgeforanstaltninger analyseret og vurderet.

ne om landets skove og forøge skovarealet. Desuden har den til formål at fremme bæredygtig drift, hvor bæredygtighed skal forstås både økonomisk, økologisk og socialt.

Skovloven omhandler fredskove og bestemmelser for brug af fredskove. På fredskovsarealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald.

Flere mindre skove omkring projektområdet ved Høgsted er fredskove. Men ingen vindmøller bliver placeret i eller tæt på fredsskov

Fortidsminder Paragraf 18 i Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser for arealerne omkring fortidsminder, som er beskyttet efter bestemmelserne i Museumsloven. Er et fortidsminde fredet efter Museumsloven, må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fortidsmindet.

Der er ikke registreret nogen fredede fortidsminder i selve projektområdet. Den nærmeste synlige gravhøj, som jævnfør Danmarks Miljøportal er fredet, ligger syd for Rute 593 Vrejlev Klostervej, godt to kilometer sydøst for vindmølleområdet ved Høgsted.

Museumsloven har til formål at sikre kulturarv og naturarv i Danmark og udvikle deres betydning i samspil med verden omkring os, jævnfør Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Det skal ske gennem fagligt samarbejde mellem økonomisk bæredygtige museer. Museumsloven har endvidere til formål at sikre kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder med videre. I tilknytning hertil hører arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver.

Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven fastsætter bygge- og beskyttelseslinjer omkring skove, søer, åer, fortidsminder og kirker for at friholde de nærmeste omgivelser for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb.

Linjerne har forskellig udstrækning og indhold.

De planlagte vindmøller med tilhørende veje og arbejdsarealer placeres ikke inden for eller i umiddelbar nærhed til arealer eller elementer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beksyttelseslinjer.

Skovloven Skovloven, Bekendtgørelse af lov om skove, LBK nr.

678 af 14. juni 2013, har som formål at bevare og vær-

Museumsloven

Arkæologisk undersøgelse Paragraf 25 i Museumsloven indeholder bestemmelser for bygherrer, som påregner at igangsætte jordarbejder.

De kan anmode vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt jordarbejdet indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Hvis museet vurderer, at en sådan risiko foreligger, skal sagen forelægges kulturministeren. Den nævnte udtalelse skal endvidere tilkendegive, hvorvidt det i givet fald vil være nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse.

Der er i forbindelse med denne VVM-redegørelse rettet henvendelse til Vendsyssel Historiske Museum om en udtalelse om opstilling af vindmøller ved Høgsted. Forholdene er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsens kapitel 4.

Sten- og jorddiger Paragraf 29 i Museumsloven omfatter bestemmelser vedrørende sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af registrerede sten- og jorddiger.

Jævnfør Danmarks Miljøportal, er der umiddelbart syd for vindmølleområdet i kanten af et lille skovstykke et sten- eller jorddige, som er beskyttet i henhold til Museumsloven. Opstillingen af vindmøllerne og etableringen af tilkørselsveje med mere skal drage omsorg for, at digerne ikke bliver beskadiget.

Planloven og VVM-bekendtgørelsen Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, Bekendtgørelse af lov om planlægning, kaldes populært Planloven.

Vurdering af virkning på miljøet Anlæg, som vil påvirke miljøet væsentligt, må ifølge Planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget, og der skal foreligge en tilhørende VVM-redegørelse.

Samtidig er det i medfør af Lov om planlægning fastsat i Bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet, VVM-bekendtgørelsen, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 meter eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse.

VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker, natur og landskab. Redegørelsen har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til projektet.

VVM-bekendtgørelsens § 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virk-

ninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer.

VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt.

Ikke blot hovedprojektets konsekvenser men også væsentlige alternativers konsekvenser skal undersøges og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-redegørelsen belyse et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres, eller med andre ord, at de eksisterende forhold fortsætter.

Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen.

Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal være vurderet i en miljørapport ifølge Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer.

I henhold til loven har der været foretaget en høring af berørte myndigheder, hvor blandt andre Trafikstyrelsen, Luftfartshuset, er blevet hørt. Luftfartshusets krav om, at vindmøllerne på Høgsted skal markeres med et konstant lysende, lavintensivt, rødt lys, behandler VVMrapporten i kapitel 5 og 7.

For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle "sundhed" og "overvågning af miljøkravene" foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. Denne rapport udgør både en VVM-redegørelse og en miljørapport. Sundhed og overvågning er behandlet i kapitel 8.

I forbindelse med vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for vindmøllerne ved Høgsted vil Hjørring Kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse for offentlighedens ønsker og krav, som de blev fremsat i de offentlige høringer. Den sammenfattende redegørelse vil ligeledes vise konsekvenserne af offentlig-

hedens ønsker og krav. Endelig vil redegørelsen oplyse om miljøvurderingens konsekvenser for planens endelige udformning. Endvidere vil kommunen udarbejde en overvågningsplan, så det sikres, at de miljøkrav, som stilles i VVM-tilladelsen, bliver overholdt.

Lov om fremme af vedvarende energi Lov om fremme af vedvarende energi, kaldet VE-loven, der senest er ændret i november 2013, har som mål at fremme produktionen af vedvarende energi med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser. Loven har ingen bestemmelser med krav til eller konsekvenser for udarbejdelse af VVM-redegørelser eller miljøvurderinger. Loven indeholder derimod fire ordninger, som har til formål at fremme accepten af vindmøller i lokalbefolkningen, og som er af betydning for opsætning af vindmøller. De fire VE-ordninger administreres af Energinet.dk, De Fire Vindmølleordninger, som bl.a. varetager følgende opgaver: • Giver vejledning og information om de fire VE-ordninger.

• Godkender indsendt materiale i henhold til loven.

• Behandler ansøgninger og anmeldelser.

• Fungerer som sekretariat for Taksationsmyndigheden.

De fire ordninger er: Værditabsordningen Værditabsordningen pålægger vindmølleopstilleren at betale for boligejendommes værditab forårsaget af opførelsen af vindmøllerne. Mener en boligejer at få værditab, kan ejeren søge værditabet betalt af vindmølleopstilleren.

Ansøgning sendes til Energinet.dk, der efter kommunens endelige vedtagelse af planerne er sekretariat for en kommission, som vurderer værditabet. Kommissionen besigtiger forholdene ved ansøgerboligerne og vurderer værditabets omfang ud fra en analyse af påvirk11

ningen fra vindmøllerne ved den enkelte bolig.

Ejeren af vindmøllerne er forpligtet til at afholde et møde om værditabsordningen senest fire uger før udløbet af den offentlige høring af planforslagene, som normalt varer otte uger. Boligejere inden for en afstand af seks gange totalhøjden (900 meter) fra vindmøllerne kan gratis få vurderet eventuelt værditab, mens ejere i større afstand skal betale 4.000 kr for at få vurderet eventuelt værditab.

Køberetsordningen Køberetsordningen giver vindmølleopstilleren pligt til at udbyde 20 % af produktionen i andele til fastboende, myndige personer. Fastboende inden for afstanden 4,5 km fra vindmøllerne har fortrinsret til at købe op til 50 andele. De resterende andele kan købes af fastboende i hele opstillingskommunen. Andelsprisen må kun indeholde de forholdsmæssige anlægsudgifter, så andelsprisen for opstilleren og andelshaverne er forholdsmæssigt ens.

Vindmølleopstilleren har pligt til at udarbejde et udbudsmateriale for vindmølleandelene. Udbudsmaterialet skal blandt andet indeholde frister og betingelser for afgivelse af købstilbud. Energinet.dk skal vurdere og godkende materialet.

Vindmølleopstilleren er endvidere forpligtet til tydeligt at annoncere udbud af vindmølleandelene og at holde et møde for hele udbudskredsen. Annonceringen skal foretages senest otte uger før, fristen for køb af andele udløber.

Grøn ordning Den grønne ordning fastlægger, at der for hver opført MW kapacitet på vindmøller i en kommune henlægges 88.000 kr i en pulje til brug for den pågældende kommune. Ved Høgsted drejer det sig om minimum 16,5 MW, i alt 1.452.000 kr. Puljen administreres af Energinet.dk.

På baggrund af ansøgning fra kommunen kan Energinet.dk give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til 1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier i kommu-

12

nen og 2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.

I Hjørring Kommune er det besluttet at minimum en 1/3-del af tilskuddet reserveres til projekter i lokalområdet i en afstand til vindmøllerne på 4,5 km for en periode på 5 år efter møllerne er stillet op - efter denne periode kan tilskud anvendes bredt i kommunen.

Garantiordningen Garantiordningen giver vindmøllelav med mindst ti medlemmer mulighed for at søge om en lånegaranti på 500.000 kr. Garantien skal understøtte aktiviteter, som anses for naturlige og nødvendige led i en forundersøgelse om etablering af nye vindmøller.

Flertallet af deltagerne skal have en fast bopæl inden for en radius af 4,5 kilometer fra den planlagte vindmølle eller have fast bopæl i den kommune, hvor vindmøllen opstilles. Samtidig skal de have bestemmende indflydelse i projektet.

1.5 Planlægning

Hjørring Kommuneplan Planlægningen i det åbne land, herunder planlægningen for vindmøller med en totalhøjde under 150 meter, skal være fastlagt i kommuneplanen.

Herunder følger en gennemgang af de emner og tilhørende retningslinjer, som er relevante i forhold til vindmølleprojektet ved Høgsted.

Hovedstruktur I kommuneplanens hovedstruktur er der under temaet ”Klima og Miljø” fastlagt at Hjørring Kommune skal skabe ligevægt mellem Hjørring Kommunes forbrug og de naturlige ressourcer, der er til rådighed i Danmark inden 2025.

Den årlige elproduktion fra vindmøller skal være 1.000 TJ/år i 2025 svarende til 60 % af kommunens elforbrug i 2010.

Opstilling af vindmøller ved Høgsted er i overensstemmelse med denne målsætning og medvirker til at fremme uafhængigheden af fossile brændsler og omstillingen til strøm produceret af vindmøller.

I VVM-redegørelsens kapitel 6 redegøres der blandt andet for påvirkning af luft samt forbrug af ressourcer.

Landskabelige interesser Området omkring vindmølleområdet ved Høgsted er i Kommuneplan 2013 udpeget som særligt bevaringsværdigt landskab, og to af de planlagte vindmøller vil stå inden for den landskabelige udpegning. Se kort 1.2.

Kommuneplanens retningslinje 16.2 beskriver at de særligt bevaringsværdige landskaber, så vidt muligt, skal friholdes for byggeri og/eller anvendelse, der kan skæmme landskabet. Større og/eller dominerende byggeri og anlæg samt større veje og tekniske anlæg, som eksempelvis husstandsmøller og antenner, skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg, herunder erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertræk.

Der er derfor i VVM-redegørelsens kapitel 4 redegjort for udpegningens sårbarhed, og omfanget af vindmøllernes visuelle påvirkning i området er undersøgt og vurderet.

Kulturhistoriske værdier I kommuneplanen for Hjørring Kommune er der udpeget en række kulturmiljøer, herunder de såkaldte kirkebyggelinjer og særligt værdifulde kulturmiljøer.

Kirkebyggelinjen har til formål at forhindre, at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet.

Byggelinjen betyder, at der inden for 300 meter fra en

Kort 1.2 Retningslinjer fra Kommuneplan 2013 4,5 km

M5

M4

M3

M2

M1

Retningslinje, afgrænsning af potentielt vindmølleområde ved Høgsted Bevaringsværdige landskaber Kirke og kirkebyggelinje Kulturmiljøer M1

Mål:

Planlagt vindmølle ved Høgsted 1:50.000

13

kirke er forbud mod at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter højt. Bestemmelsen omfatter alt byggeri, men vil især have betydning for placering af siloer, elmaster og vindmøller. I tilfælde, hvor kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, gælder forbuddet dog ikke.

Der er i kommuneplanen registreret kirkebyggelinje ved Vrejlev Kirke, der ligger i vindmølleområdets nærzone, og om Tårs og Hæstrup Kirker, der ligger umiddelbart uden for vindmølleområdets nærzone, se kort 1.2. I VVM-redegørelsens kapitel 4 er det undersøgt, om vindmøllerne bliver synlige fra kirkerne, og om vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af kirkerne i kulturlandskabet.

I Kommuneplan 2013 for Hjørring Kommune er der inden for vindmølleområdets nærzone udpeget flere særligt værdifulde kulturmiljøer, herunder en udpegning der omfatter Aabenterp, Høgsted og Lie Gårde.

Kulturmiljøet overlapper den sydlige halvdel af vindmølleområdet ved Høgsted. Se kort 1.3.

I VVM-redegørelsens kapitel 4 er det undersøgt, om opstilling af vindmøllerne ved Høgsted er i konflikt med de udpegede kulturmiljøer.

Kort 1.3 Kommuneplanens vindmølleområder

Vindmøller Kommuneplan 2013 for Hjørring Kommune omfatter retningslinjer for vindmølleplanlægningen i kommunen.

Området ved Høgsted er i Kommuneplan 2013 for Hjørring Kommune udlagt til potentielt vindmølleområde til vindmøller op til 150 meter. Se kort 1.

For at gennemføre det VVM-pligtige projekt med de fem vindmøller ved Høgsted skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som blandt andet indeholder en udlægning af et støjkonsekvensområde, som skal sikre, at der ikke bliver opført nye boliger eller sker støjfølsom arealanvendelse så tæt på vindmøllerne, at støjgrænserne ikke kan overholdes.

I forbindelse med planlægning for vindmølleprojektet fastlægges den konkrete afgrænsning af vindmølleområdet. Der er redegjort herfor i forslag til kommu14

Høgsted

Tollestrup

neplantillæg nr. 27.

I kapitel 3 og 4 er vindmølleanlæggets design beskrevet. Det fremgår der, hvorledes kommuneplanrammens øvrige retningslinjer er overholdt.

Kort 1.4 viser den gældende afgrænsning af vindmølleområdet ved Høgsted samt øvrige eksisterende kommuneplanrammer i nærheden af vindmølleområdet.

Kort 1.4 Eksisterende kommuneplanrammer

Øvrige kommuneplanrammer Der er ingen kommuneplanrammer for boligområder i umiddelbar nærhed af vindmølleområdet. Nærmeste rammebelagte boligområder ligger i Harken og Poulstrup, med en afstand fra de nye vindmøller på henholdsvis cirka 2,5 kilometer og 2 kilometer. For en vurdering af den visuelle påvirkning fra vindmøllerne ved og i disse og øvrige byer og landsbyer henvises til kapitel 4.

Nærmeste lokalplanlagte vindmølleområde er vindmølleparken ved Rønnovsholm, som ligger umiddelbart nord for vindmølleområdet ved Høgsted. Nærmeste vindmølleområde under planlægning er Tollestrup der ligger 4,3 km syd for vindmølleområdet ved Høgsted. Se kort 1.3.

Det visuelle samspil med de eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm og øvrige eksisterende, og planlagte, vindmøller inden for en afstand på fem til seks kilometer er beskrevet og vurderet i kapitel 4.

VVM-tilladelse Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen vil Hjørring Kommune udarbejde en VVMtilladelse til vindmøllerne ved Høgsted. Tilladelsen kan blandt andet rumme miljøkrav om eksempelvis skyggekast, højde, belysning og afværgeforanstaltninger.

Boligområde

Erhvervsområde

Blandet bolig og erhverv

Tekniske anlæg

Centerområde Retningslinje, afgrænsning af vindmølleområdet ved Høgsted

Rekreation/fritidsformål

Mål: 1:50.000

Offentlige formål Planlagt vindmølle Eksisterende vindmølle

15

2 Ikke-teknisk resume 2.1 Indledning Hjørring Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af fem vindmøller ved Høgsted fra Wind Estate A/S. For projektet skal der udarbejdes en VVM-redegørelse og for planerne en miljørapport. VVM-redegørelse og miljørapport er samlet i "Vindmøller ved Høgsted", VVM-redegørelse og miljørapport af forslag til Kommuneplantillæg nr. 27 og forslag til Lokalplan nr.

800.8111-L02 i Hjørring Kommune, der desuden beskriver et 0-alternativ, der er en fortsættelse af de eksisterende forhold. I dette kapitel er VVM-redegørelsen og miljørapporten resumeret.

En del af området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udlagt til potentielt vindmølleområde i kommuneplanen.

2.2 Fokusområder Ved opstilling af vindmøller ved Høgsted er følgende hovedproblemer undersøgt: • Visuel påvirkning, herunder påvirkning af og ved de nærmeste bebyggelser.

• Visuel påvirkning af landskabelige interesser.

• Påvirkning af kirker og særligt værdifulde kulturmiljøer.

• Samspillet med eksisterende vindmøller i området.

• Visuelle forhold samt støj og skyggekast ved naboboliger, hvor forholdene ved alle boliger inden for én kilometer er nærmere undersøgt.

• Naturbeskyttelse og klima, herunder • Grundvand, herunder vindmøllernes påvirkning af jordbund, grundvand og overfladevand ved opstilling, drift og nedtagning.

16

Aktiviteter i anlægsfasen Opstilling af nye vindmøller

2.3 Projektbeskrivelse Projektforslag

Ved projektforslaget opstilles fem nye vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og rørtårn.

Rotordiameteren vil blive 117 eller 120 meter og navhøjden tilsvarende på 91,5 eller 89,5 meter.

Farven på vindmøllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade. På toppen af møllehuset opsættes lysafmærkning. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst ti candela. En candela svarer til lyset fra et tændt stearinlys set på en meters afstand.

Hver vindmølle har en kapacitet på 3,3 eller 3,6 MW, og den samlede kapacitet er således 16,5 eller 18 MW for hele vindmølleparken. Vindmøllerne vil stå på en lige række med en indbyrdes afstand på cirka 330 meter.

Der skal opstilles en eller to små bygninger til teknik og koblingsstation i vindmølleparken. Bygningernes samlede areal vil blive maksimalt 40 m2 og have en maksimal højde på 3,5 meter.

0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, og der opstilles ingen nye vindmøller i området.

Produktion af el fra vindmøllerne Den årlige produktion på de fem nye vindmøller er beregnet til omkring 53.400 MWh, der svarer til det årlige elforbrug til apparater og lys i cirka 15.200 husstande.

Anlægsfasen forventes at strække sig over 4 – 6 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil sige vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter.

Transport- og serviceveje samt arbejdsarealer De første tiltag i projektområdet er etablering af de nødvendige veje- og arbejdsarealer, som er angivet på kort 2.1.

Transport af de store mølledele og vejmaterialer foregår via veje, som bliver etableret med indkørsel fra Vestergårdsvej.

Den eksisterende vej ved Vestergårdsvej, som bliver genanvendt til servicevej, bliver om nødvendigt udvidet og forstærket. Den nye serviceveje bliver etableret i op til 5,5 meters bredde med stabilt vejmateriale. I alt bliver der forstærket 700 meter eksisterende vej og anlagt 1.800 meter ny vej.

I anlægsfasen bliver der ved hver vindmølleplads etableret et arbejdsareal på 3.000 m2 til opstilling af vindmøllerne. Herudover omfatter anlægsarbejderne etablering af midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt til genanvendelse.

Etablering af veje og arbejdsarealer indebærer for hele projektet levering af cirka 10.000 m3 stabilt vejmateriale transporteret på cirka 500-1.000 lastbiler.

Fundamenter Fundamenterne til de fem vindmøller bliver etableret cirka en måned før, vindmøllerne bliver stillet op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 800 m3 armeret beton. Betonen ankommer til byggepladsen som 75 – 115 læs beton og 2 – 3 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Materialer til de fem vindmøllefundamenter leveres på 365 – 565 lastbillæs.

Kort 2.1 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer i projektforslaget

Vindmøller Opstilling af de fem vindmøller ved Høgsted omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 100 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4 – 5 dage med anvendelse af to kraner.

Nettilslutning For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver jordkabler fremført fra vindmøllerne til et tilslutningspunkt.

Sammenhørende hermed bliver der fremført telekabel for fjernovervågning og fjernstyring. Elforsyningsselskabet præciserer tilslutningspunktet, når selskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning.

Tilslutning til offentlig vej Adgang til hele vindmølleparken foregår fra Vestergårdsvej via serviceveje.

Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar

Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjforhold. Støjmålinger kan foretages for at sikre, at de gældende støjkrav bliver overholdt.

Driftsaktiviteter

Ny vindmølle

Aktiviteterne under drift vil typisk dreje sig om serviceeftersyn på vindmøllerne. Der er regnet med to serviceeftersyn ved hver vindmølle om året. Ud over disse eftersyn må der forventes et begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt vil foregå via fjernovervågningssystemer.

Servicevej og arbejdsareal

Aktiviteter ved reetablering Mål:

1:25.000

Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtet til at fjerne alle anlæg 17

i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje vurderes ikke at udgøre hverken nogen sikkerhedsrisiko eller nogen væsentlig miljøbelastning.

2.4 Landskabelige forhold Vindmølleområdet ved Høgsted ligger i Hjørring Kommune mellem byerne Vrå og Tårs centralt i Vendsyssel.

Vindmøllerne opstilles i et åbent landbrugslandskab med jævnt terræn, som er brudt af eng og mosearealer, der står i forbindelse med Uggerby Å længere mod øst. Umiddelbart syd for vindmølleområdet hæver bakkelandet sig i en blød skråning, som er tydelig uden at være decideret markant. Landskabet i bakkelandet opdeles af mange læhegn og anden bevoksning, som mange steder hindrer lange udsyn. Landskabet opleves derfor som bestående af mange mindre rum.

De nærmeste markante terrænformationer i forhold til vindmølleområdet er randmorænerne i Jyske Ås.

Særligt i området omkring Ås Plantage, godt seks kilometer sydøst for vindmølleområdet, er der en markant overgang mellem engene langs Uggerby Å og randmorænen, der rejser sig umiddelbart øst for engene. De markante randmoræner vurderes at have en høj sårbarhed over for påvirkning af høje tekniske anlæg som vindmøller.

Vindmøllernes visuelle påvirkning af oplevelsen af landskabet er i VVM-redegørelsen inddelt i tre zoner: Nærzonen indtil 4,5 kilometer fra vindmøllerne, mellemzonen indtil 10 kilometer fra vindmøllerne og fjern-zonen i afstande over 10 kilometer.

Synlighed Det område, hvor vindmøllerne ved Høgsted vurderes at blive markante er: Engområderne mod nord til Rønnovsholm, enge og marker mod øst til Boller Ho18

vedgård, området vest for vindmøllerne til Aalborgvej, samt kanten af bakkelandet ved Vrejlev Klostervej. I dette område vil vindmøllerne sandsynligvis fremstå markante og nogle steder visuelt dominerende i forhold til de øvrige elementer i landskabet. Herudover er der registreret enkelte lokale udsigtspunkter ved Voerhøj og Hæstrup Kirke, hvor den visuelle påvirkning ligeledes er vurderet at være markant.

I mellem- og fjernzonen er synligheden meget varierende og afhænger af, om man befinder sig højt eller lavt i terrænet, og hvor tæt bevoksningen er i området. Mange steder i det åbne land vil det øverste af vindmøllerne ved Høgsted ses bag læhegn og anden bevoksning.

Nærmeste byer, landsbyer og bebyggelser Det er undersøgt, om vindmøllerne er synlige fra de bebyggelser og bysamfund, som ligger inden for vindmølleområdets nærzone. Det drejer sig om Høgsted, Guldager, Gunderup, Harken, Ilbro, Poulstrup og Tårs.

I de centrale dele af de fleste af bebyggelserne vil bebyggelse og bevoksning helt eller delvist afskærme for udsyn til møllerne. Fra de kanter af bebyggelserne, der vender mod vindmølleområdet vil vindmøllerne mange steder blive synlige. På baggrund af visualiseringer er det vurderet, at vindmøllerne vil virke dominerende i udsigten fra Høgsted og Guldager, markante fra Gunderup Harken og Ilbro, mens bevoksning ved kanten af Poulstrup og Tårs afskærmer udsynet til møllerne i en sådan grad, at den visuelle påvirkning vurderes at være ubetydelig.

Fra byerne i mellemzonen er det vurderet, at den visuelle påvirkning vil blive moderat til ubetydelig.

Landskab Landskabets karakter i området omkring Høgsted kan beskrives som et produktionslandskab med en del stør-

re og mindre naturområder, i form af eng- og mosearealer, og tekniske anlæg, i form af motorvejen og højspændingslinjen. Landskabets skala opleves i selve vindmølleområdet, og områderne umiddelbart mod nord, øst og vest, som middel til stor. De åbne markfelter med langt mellem læhegn og åbne engområder giver mange steder mulighed for lange udsyn i landskabet.

I bakkelandet umiddelbart syd for vindmølleområdet skifter landskabets karakter. Landskabet i bakkelandet opdeles af mange læhegn og anden bevoksning, som mange steder hindrer lange udsyn. Landskabet opleves derfor som bestående af mange mindre rum med en lille til middel skala.

På baggrund af registreringen og landskabsanalysen er det vurderet, at de sårbare steder ved Høgsted primært er oplevelsen af markante overgange mellem landbrugsfladen og bakkelandet samt oplevelsen af de mindre lokale landskabsrum i den del af bakkelandet, som er nærmest vindmølleområdet.

Oplevelsen af overgangslandskabet vurderes i nogen grad at blive påvirket af vindmøllerne, da skiftet i terrænet sammenholdt med de store vindmøller vil virke mindre. Det er dog vurderet, at overgangen ikke er decideret markant og dermed har en lavere sårbarhed end de andre mere markante overgange, som er identificeret ved Ås Plantage godt seks kilometer mod sydøst.

Disse mere markante overgange vurderes at være på en sådan afstand af vindmøllerne, at de ikke påvirkes.

I Bakkelandet er synligheden af de planlagte vindmøller meget varierende. Mange steder vil vindmøllerne ses bag læhegn og påvirke oplevelsen af de lokale variationer i terræn og bevoksning, som sammenholdt med vindmøllerne syner mindre.

I mellem- eller fjernzonen er der ikke registreret markante terrænformer, som vil blive forstyrret af vindmøllerne ved Høgsted.

Særligt bevaringsværdige landskaber De to nordligste møller opstilles inden for et i kommuneplanen udpeget særligt bevaringsværdigt landskab. På baggrund af visualiseringer og kortstudier er

det vurderet, at vindmøllerne vil opleves dominerende i hele den vestlige forgrening af udpegningen og markante i den større østlige del i området mellem Rønnovs-holm og Boller Hovedgård. Udpegningen knytter sig til de eng- og moseområder, der står i forbindelse med Uggerby Å. De visuelle oplevelsesværdier vurderes primært at være til stede i de større sammenhængende engområder i den østlige del af området langs Uggerby Å. Den vestlige forgrening af udpegningen er i forvejen præget af, og gennemskåret af, motorvejen og højspændingslinjen og vurderes på den baggrund ikke at være sårbar over for opstilling af vindmøller.

Det er vurderet, at vindmøllernes opstillingsmønster er tilpasset de øvrige markante elementer i landskabet umiddelbart omkring opstillingsområdet. Med sin placering tæt op af, og med samme orientering som motorvejen og højspændingslinjen, er det vurderet, at vindmølleprojektet ved Høgsted, i henhold til kommuneplanens retningslinje 2.16, er udformet under hensyntagen til det lokale landskabs skala og karaktertræk.

Kulturhistoriske elementer I nærheden af vindmølleområdet er der ingen synlige gravhøje, som kan blive påvirket af de planlagte vindmøller ved Høgsted. Vendsyssels Historiske Museum oplyser dog, at det er sandsynligt, at der i området, der berøres af opførelsen af vindmøllerne og de hertil knyttede installationer, kan være meget velbevarede og komplekse skjulte fortidsminder. Museet vil derfor anbefale en forundersøgelse i de berørte områder og gerne i god tid forud for anlægsarbejdet.

Det er undersøgt, om de planlagte vindmøller ved Høgsted vil forstyrre oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske elementer i landskabet. Ved besigtigelse af landskabet omkring kirkerne i nærzonen er der ikke registreret væsentlige indsigtslinjer til kirkerne, og oplevelsen af kirkerne bliver ikke forstyrret af vindmøllerne. Fra de dele af kirkegårdene ved Vrejlev Kirke og Hæstrup Kirke, som vender mod vindmølleområdet, vil vindmøllerne ved Høgsted blive synlige i ud-

sigten. Fra kirkegården ved Vrejlev Kirke er det vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten er moderat, mens det er vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten fra kirkegården ved Hæstrup Kirke er markant.

Tårs Kirke ligger centralt i byen og kirkegården er omgivet af bebyggelse og bevoksning, som vil skærme for udsyn til vindmøllerne ved Høgsted.

I vindmølleområdets nærzone er der udpeget flere kulturmiljøer, og de tre sydligste vindmøller står indenfor et af kulturmiljøerne. For alle kulturmiljøerne gælder det, at de er sårbare over for fysiske ændringer inden for selve udpegningen, som kan sløre eller fjerne de kulturhistoriske spor. Selvom vindmøllerne opstilles inden for et af de udpegede kulturmiljø, vil det ikke medføre større fysiske ændringer i bevaringsværdige bebyggelses- eller beplantningsstrukturer. Påvirkningen af kulturmiljøet vil være visuel. På baggrund af visualiseringerne er det vurderet, at vindmøllerne vil opleves markante og visse steder dominerende, men at de ikke slører oplevelsen af de kulturhistoriske spor.

Vindmøllerne vil visse steder blive synlige fra de øvrige kulturmiljøer i nærzonen. Fra den nordlige del af kulturmiljøet omkring Vrejlev Kloster er det vurderet, at vindmøllerne vil blive markante. De ses dog i udsigten mod nord og ikke i sammenhæng med klosteret, og det er derfor vurderet, at oplevelsen af kulturmiljøet ikke forstyrres. Fra den del af kulturmiljøet, der ligger syd for klosteret er det vurderet, at vindmøllernes øverste vingespidser visse steder vil kunne ses bag bevoksningen omkring klosteret, dog uden at den visuelle påvirkning vil være markant.

Fra kulturmiljøet omkring hovedgaden i Poulstrup er det vurderet, at vindmøllerne ikke bliver synlige, mens det øverste af møllerne eventuelt vil kunne ses fra kulturmiljøet i Nederbyen, dog uden at den visuelle påvirkning vil være markant.

Rekreative interesser Landskabet i og umiddelbart omkring vindmølleområdet er præget af åbne marker afbrudt af flere mindre

beskyttede naturområder. Der knytter sig ikke særlige rekreative interesser til området, da adgangen til landskabet ikke er understøttet af vandrestier eller støttepunkter for friluftslivet.

De registrerede rekreative interesser i nærzonen ligger over to kilometer fra vindmøllerne og udgøres af en cykelrute, et par vandreruter, Vrejlev Kloster og et større rekreativt landskabsstrøg omkring Boller Hovedgård ved den vestlige kant af Tårs.

På baggrund af visualiseringer er det vurderet, at den visuelle påvirkning af cykelruten på Bollervej vil blive markant, mens bevoksning vil afskærme for udsyn fra den øvrige del af den rekreative landskabskile ved Tårs i en sådan grad, at den visuelle påvirkning vurderes at være ubetydelig. Fra hovedparten af vandreruten ved Poulstrup er det vurderet, at den megen bevoksning i området vil skærme for visuel påvirkning.

På den del af ruten der løber umiddelbart øst og vest for Vrejlev Kirke er det vurderet, at den visuelle påvirkning kan blive markant. Fra "Sporet i Tollestrup Mose" er det vurderet, at den visuelle påvirkning er moderat.

Vindmøllernes design og opstillingsmønster Projektets fem vindmøller opstilles på en lige linje fra syd til nord. Opstillingsmønstret er klart og let opfatteligt og harmonerer med motorvejens og højspændingslinjens lineære forløb fra nord til syd.

Der er mindre visuelle forskelle på de to vindmøllefabrikater, som kan komme på tale. Vestasmøllen har en navhøjde på 91,5 meter og en rotordiameter på 117 meter, mens Siemensmøllen har en navhøjde på 89,5 meter og en rotordiameter på 120 meter Derudover er der forskelle i nacellernes design.

Vindmøllerne har en relativt stor rotor i forhold til navhøjden. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er således enten 1:1,28 eller 1:1,34. Der er ikke konstateret uheldige virkninger af den relativt store rotor.

Det skyldes blandt andet, at vingernes nederste spids vil være 29,5 meter over terræn og dermed altid vil 19

overstige bevoksningens højde.

Uanset valg af mølletype er harmoniforholdet i kommuneplanens retningslinjer overholdt.

Øvrige vindmøller Det er undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra planlagte og eksisterende vindmøller er betænkeligt.

Det er blandt andet vurderet, om de planlagte vindmøller ved Høgsted fremstår som et selvstændigt anlæg i de områder, hvor man i samme synsfelt kan se både planlagte og eksisterende vindmølleanlæg.

Der er konstateret enkelte steder, hvor der opstår et rodet og uklart samspil mellem eksisterende og planlagte møller. Dette gør sig gældende ved Ilbro, hvor vindmøllerne ved Høgsted ses tæt sammen med de eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm og fra Børglum Kloster, hvor de ses sammen med de eksisterende vindmøller ved Smidstrup.

På sigt vil de mange ældre møller blive nedtaget, og der vil opstå et mere velordnet landskabsbillede med færre større vindmølleparker. De nærmeste planlagte vindmølleparker i forhold til vindmøllerne i Høgsted står på afstande over 4,5 kilometer. På baggrund af visualiseringerne er der ikke fundet uheldigt visuelt samspil mellem de planlagte vindmølleparker.

Samlet set er det vurderet, at vindmøllerne på grund af deres størrelse, som overgår de eksisterende vindmøllers, fra langt de fleste standpunkter fremstår som et særskilt og veldefineret anlæg. På den baggrund er det vurderet, at det samlede udtryk er ubetænkeligt.

Øvrige tekniske anlæg Der er registreret en højspændingslinje godt 800 meter vest for vindmøllerne, som løber parallelt med motorvejen. I landskabet umiddelbart vest for højspændingslinjen vil vindmøller og højspændingslin20

je opleves i tæt sammenhæng og tilsammen vil de i dette område øge landskabets tekniske præg. Udover dette område er der ikke konstateret visuelt samspil mellem de planlagte vindmøller og tekniske anlæg.

Konklusion, landskabelige forhold Det er vurderet, at opstilling af de fem vindmøller ved Høgsted ikke vil påvirke væsentlige elementer i landskabet fra de fleste standpunkter og områder i nærzonen og mellemzonen. Vindmøllerne vil virke dominerende i den vestlige forgrening af det bevaringsværdige landskab, men på baggrund af påvirkningen fra eksisterende anlæg og landskabets enkle karakter er det vurderet, at denne del af udpegningen ikke er visuelt sårbar over for opstilling af vindmøller. Vindmøllerækkens enkle opstillingsmønster og placering langs med motorvejen vurderes at være en optimal placering og udformning i forhold til lokaliteten.

Set fra udkanten af bebyggelserne Høgsted og Guldager i nærzonen er det vurderet, at de fem vindmøller vil fremstå dominerende i forhold til de øvrige elementer i landskabet. Generelt er det dog vurderet, at den eksisterende bevoksning og bygningerne vil reducere den visuelle påvirkning fra byer, landsbyer og bebyggelser i nærzonen og i mellemzonen.

Udsigten fra kirkegården ved Vrejlev Kirke er vurderet at blive moderat visuelt påvirket af de fem vindmøller, mens den visuelle påvirkning af udsigten fra kirkegården ved Hæstrup Kirke er vurderet at være markant. Generelt er det vurderet, at vindmølleanlægget ikke vil forstyrre oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske elementer i landskabet.

Selvom vindmøllerne opstilles inden for et udpeget kulturmiljø vil det ikke medføre større fysiske ændringer i bebyggelses eller beplantningsstrukturer. Påvirkningen af kulturmiljøet vil være visuel. På baggrund af visualiseringerne er det vurderet, at vindmøllerne vil opleves markante og visse steder dominerende, men at de ikke slører oplevelsen af de kulturhistoriske spor.

2.5 Naboforhold

Afstand og visuel påvirkning Inden for en kilometers afstand fra vindmøllerne finder man 20 fritliggende boliger i det åbne land.

I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på til 150 meter skal være mindst 600 meter. Afstandskravet er opfyldt for alle naboboliger.

Nærmeste nabobolig er nabobolig 19 Haurholmvej 80, som ligger 602 meter fra nærmeste vindmølle.

Det er for alle de 20 naboboliger inden for en kilometer vurderet, hvor stor visuel påvirkning, der vil være ved boligerne.

På grund af vindmøllernes totalhøjde på op til 150 meter vil de ofte være synlige fra nærområdets sparsomme bevoksning, og over havebevoksning.

Fra fire boliger vil der sandsynligvis blive direkte udsigt til alle fem vindmøller uden skærmende bevoksning. Det drejer sig om naboboligerne 1, 2, 6 og 16 på Haurholmvej nr 101 og 235, Vestergårdsvej 25 og Guldagervej 186A. Fra nabobolig 3-5, 7-8, 10, 12-15 og 17-20, vil vindmøllerne stå i synsfeltet, men udsigten vil blive skærmet af bevoksning på ejendommen. Se eksempel på visualisering fra nabobolig 4, Vestergårdsvej 46 og nabobolig 13, Møgelhøjvej 105. Fra nabobolig 8, 9 og 11 Vestergårdsvej 21, Vrejlev Klostervej 610 og Møgelhøjvej 130, vil der næppe blive nogen væsentlig udsigt vindmøllerne, muligvis til den øverste del af vindmøllevingerne.

Lyset på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden vil erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende på grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad.

Kort 2.2 Støjkurver Støjkurverne på kortet viser de punkter, hvor støjen fra Vestas V117 vindmøllerne har de anførte værdier ved vindhastigheden 6 m/s. Ved 6 m/s ligger støjbidraget fra V117 vindmøllerne ved naboboligerne tættere på grænseværdien end ved 8 m/s. For lavfrekvent støj er støjkurven fra Siemens 120 vindmøllerne, ved vindhastigheden 8 m/s, vist da støjgrænsen ved denne vindhastighed er tættest på grænseværdien.

Nedlægges

Eksisterende vindmølle M5

Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Bolig, der nedlægges i forbindelse med realisering projektet Støjfølsom arealanvendelse 37 dB(A) 42 dB(A)

Nedlægges

20 dB(A) lavfrekvent støj Mål:

1:25.000

21

Støjpåvirkning Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er ifølge støjberegningerne overholdt for alle naboboliger til det nye projekt og i arealer med støjfølsom arealanvendelse, men støjpåvirkningen ved fire naboboliger ligger mindre end 2 dB under grænseværdien på 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s ved variant 1, Vestas V117. Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A har den højeste støjpåvirkning ved 6 m/s og nabobolig 2, Haurholmvej 235 ved 8 m/s. Ved variant 2, Siemens SWT 120 ligger ingen naboer mindre end 2 dB under grænseværdierne på hhv. 42 og 44 dB(A) ved 6 m/s og 8 m/s. Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A, der har den højeste støjpåvirkning på henholdsvis 40,0 dB ved 6 m/s og 39,9 db(A) ved 8 m/s. Se kort 2.2.

Hjørring Kommune vil kræve, at der udføres en støjmåling, efter vindmøllerne er idriftsat, for at sikre, at støjkravene bliver overholdt. Hvis støjmålingen og den efterfølgende støjberegning ved de enkelte naboboliger til de nye vindmøller ikke overholder støjkravene ved alle naboboliger, skal vindmøllerne støjdæmpes, eller driften på de nye vindmøller ved Høgsted skal indstilles.

Der er ikke nogen støjgrænser der overskrides ved de eksisterende vindmøller omkring projektet. Hverken ved variant 1 eller 2. Således er støjgrænserne for naboerne til de eksisterende vindmøller også overholdt.

Kravene til den lavfrekvente støj er opfyldt ved alle boligerne.

Støjmåling og støjdæmpning Bekendtgørelse om støj fra vindmøller giver kommunen mulighed for som tilsynsmyndighed at kræve en støjmåling, efter vindmøllerne er idriftsat. Hjørring Kommune vil kræve en støjmåling på vindmøllerne, efter de er idriftsat, for at sikre, at støjkravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt.

Hvis støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften 22

skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at ændre omdrejningshastigheden eller vingernes vinkel, så de ikke går så højt op i vinden. Det betyder, at de stadig har samme omdrejningstal. Desuden vil alle vindmøller i en vindmøllepark aldrig få lige meget vind og dreje lige hurtigt rundt. Alle moderne vindmøller varierer omdrejningshastigheden med vindstyrken.

Skyggekast Der er ikke indført danske normer for, hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne.

Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid.

Beregningen foretages for et udendørsareal på 225 m2, 15 x 15 meter. Beregningen er foretaget på den side af beboelsen, der er vendt i retning mod vindmøllerne uanset om arealet i praksis bruges til ophold, eksempelvis terrasse, eller ej.

Skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger sig hen over en flade, hvor man opholder sig. Det er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over en flade. Skyggekastets omfang afhænger af: Hvor solen står på himlen. * Om det blæser og hvorfra. * Antallet af vindmøller i en gruppe og deres *

placering i forhold til naboboligerne. * Vindmøllens rotordiameter.

De topografiske forhold. * Ved hvilke vindhastigheder vind*

møllen producerer.

Generelt vil man hvis man befinder sig vest for en vindmølle blive berørt af skyggekast om morgenen, og hvis man befinder sig øst for vindmøllen bliver man berørt

at skyggekast om aftenen.

Kommuneplanen for Hjørring Kommune kræver, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregning er for projektet ved Høgsted udført for udendørs opholdsarealer og for indendørs opholdsareal ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne. På grund af beregningsmetoderne vil værdierne for indendørs skyggekast som regel være lavere end værdierne for udendørs skyggekast. VVM-redegørelsen og Miljørapporten anlægger den mest restriktive vurdering af skyggekastet ved at beregne udendørs skyggekast og vurdere påvirkning ved naboboliger ud fra denne værdi.

Skyggekastberegningen udføres for alle naboer indenfor 1000 meter fra vindmøllerne. Endvidere beregnes skyggelinjer for 25, 10, 5 og 0 timer årligt skyggekast. På baggrund af disse linjer er det undersøgt om der er naboer længere væk end 1000 meter fra vindmøllerne, der teoretisk vil modtage mere end 10 timers udendørs skyggekast om året.

Beregnede skyggekastværdier og skyggestop 16 ud af de 20 naboboliger vil få udendørs skyggekast i forbindelse med de nye vindmøller ved Høgsted.

13 naboboliger vil teoretisk få over ti timer udendørs skyggekast om året. Nabobolig nummer 2, Haurholmvej 235 og nabobolig nummer 3, Vestergårdsvej 23A, er de mest udsatte naboboliger med et sandsynligt teoretisk udendørs skyggekast på over 20 timer om året.

Derudover vil fire naboboliger der ligger længere end 1000 meter få over ti timers teoretisk skyggekast om året.

Det drejer sig om adresserne Haurholmvej 330, Haurholmvej 340, Guldagervej 184 og Guldgaervej 186 for variant 1. For variant 2 vil naboen Haurholmvej 330 ligge under de 10 timers årlig skyggekast.

Der er ingen skyggekast fra eksisterende vindmøller for de behandlede naboboliger.

Hjørring Kommune kræve skyggestop installeret i de nye vindmøller, så ingen boliger udsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året.

Kort 2.3 Skyggelinjer

M5

Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Bolig, der yderligere indgår i skyggekastberegningen Bolig, der nedlægges i forbindelse med realisering projektet 0 timer/år 5 timer/år 10 timer/år 25 timer/år

Mål:

1:25.000

Reference /9/

23

Reflekser Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Refleksionen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys.

Vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs. Det kan resultere i flader, som kan give refleksioner. Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger til meget lave glanstal omkring 30, der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en antirefleksbehandling. I løbet af vindmøllens første leveår halveres refleksvirkningen, fordi overfladen bliver mere mat.

Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger.

Reflekser fra de nye vindmøller forventes ikke at give væsentlige gener.

2.6 Øvrige miljøforhold Luftforurening, klima og miljø

Projektet vil i sin tekniske levetid spare atmosfæren for en udledning af CO2 på i alt cirka 26-40.000 tons/ år. Det svarer til cirka 5-8 % af Hjørring Kommunes emission målt i forhold til indbyggertal og gennemsnitlig emission i Danmark. Projektets bidrag er i sig selv således markant og målbart, men kan dog alligevel nok næppe hævdes at få mærkbar indvirkning på de klimaforandringer, som bliver konsekvensen af en fortsat emission af CO2 i uændret målestok. I et bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, da den fulde reduktion kun kan opnås gennem mange mindre bidrag.

Herudover bliver miljøet sparet for en affaldsproduktion på cirka 2.000-2.900 tons slagger og flyveaske pr. år, 4-5 tons svovldioxid, 12-27 tons kvælstofoxid samt cirka 1-2 tons partikler, alt sammen på hver sin 24

måde positive miljømæssige effekter.

Grundvand Risikoen for forurening af jord eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen vil være minimal.

Oppumpet vand fra en eventuel sænkning af vandspejlet, når fundamenterne støbes vil blive nedsivet lokalt på omkringliggende marker.

Naturbeskyttelse

Internationale beskyttelsesinteresser Natura2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU, og udpegningen og beskyttelsen af områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper og dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder er udpeget for at beskytte især fuglelivet og udpegningsgrundlaget er det samme. Habitatområder fortrinsvis for at beskytte specielle naturtyper, men også visse plante- og dyrearter.

Vindmøllerne placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde. Nærmeste habitatområde ligger ca. 10 -15 kilometer fra vindmøllerne. Området berøres ikke af projektet.

Nationalt beskyttede naturområder Der er i projektområdet kun relativt få naturområder, der er beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Vigtigst er en række enge og vandhuller, samt en central afvandingskanal, der løber nordpå og afvander til Uggerby å. Kanalen er ikke omgivet af en åbeskyttelseslinje.

Alle fem møller og servicevejen etableres på arealer, der anvendes til traditionel landbrugsproduktion, hvor arealerne er i omdrift. Ingen møller berører

direkte beskyttede arealer, men flere vil dog få vingeoverslag over dels afvandingskanalen og dels nogle centralt beliggende vandhuller. Der skal ikke dispenseres for dette.

Møllerne kan derfor etableres uden at berøre eller beskadige beskyttede biotoper. Biotoperne påvirkes heller ikke negativt under driften. Det vurderes derfor, at man vil kunne etablere og drive møllerne uden negative konsekvenser for områdets naturlokaliteter.

Fugle Der er ikke foretaget systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle på lokaliteten. Området er for størsteparten opdyrket landbrugsland, der hyppigt behandles maskinelt, gødskes og sprøjtes. Markerne kan derfor ikke forventes at indeholde fugleliv i særligt stort omfang. De allernærmeste arealer tæt omkring møllerne er heller ikke kendt for at indeholde særlige fugleinteresser. Registreringer fra de nærmeste fuglelokaliteter viser, at såvel arts- som individantal er beskedne. En række trækfugle og strejfende flokke af rastende fugle vil givetvis passere mølleområdet under træk.

Vindmøllers påvirkning af fugle er undersøgt i en lang række undersøgelser Verden over, og det kan generelt konstateres, at konflikter i langt de fleste tilfælde er få og små. Konflikter mellem fugle og vindmøller drejer sig først og fremmest om risikoen for kollisioner samt forstyrrelser og eventuel indskrænkning af fødesøgningsareal.

Antallet af dødsfald af fugle på grund af kollision med vindmøller tælles statistisk kun i ganske få, som medianværdi 2,3 pr. mølle pr. år, og er derfor af minimal betydning for fuglene på populationsniveau. Andre dødsårsager, såsom kollision med biler, bygninger og el-ledninger er af langt større betydning for fuglepopulationerne.

Den væsentligste påvirkning vindmøller har på fuglelivet drejer sig om forstyrrelser, og den er i øvrigt af vidt forskellig karakter fra art til art. Mange

arter bekymrer sig tilsyneladende ikke i større omfang om møllernes tilstedeværelse og færdes frit tæt på. Andre flyver uden om og holder en passende afstand og mister i værste fald et fourageringsområde.

Men det er også påvist, at enkelte arter af spurvefugle i nogle tilfælde profiterer af tilstedeværelsen af vindmøller. Endelig tyder meget på, at mange fugle med tiden vænner sig til møllerne og efterhånden begynder at fouragere tæt på og sågar kan finde på at flyve mellem møllerne.

Det er sandsynligt, at møllerne vil kunne blive årsag til enkelte fugledødsfald årligt. Men det vurderes på baggrund den lange række af internationale studier og områdets generelle værdi for fugle, at antallet vil være meget begrænset, og ikke af et omfang, der vil kunne få negative konsekvenser for nogen arter på populationsniveau.

Hertil kommer, at området evt. vil kunne blive forringet som fourageringsområde for nogen arter for eksempel svaner. Svaner udnytter dog tilsyneladende ikke området i større omfang, og effekten vurderes derfor ikke at have betydning på populationsniveau.

nemlig 2,9 dyr pr. mølle pr. år (medianværdi).

I en konkret feltundersøgelse er der fundet forekomst af fire arter af flagermus. To i så relativt stort et omfang, at der foreslås gennemført en afværgeforanstaltning, omfattende enten fældning af en del af den nærliggende plantage, og større læhegn mellem de tre sydligste møller. Eller beskæring af læhegn og standsning af den sydligste mølle under specielle vejrbetingelser.

Eller standsning af de tre sydligste møller under specielle vejrbetingelser i august-september.

Med gennemførelse af en af disse foranstaltninger vurderes det, at møllerne ikke vil udgøre en potentiel fare for flagermusbestande i området eller for områdets generelle økologiske funktionalitet i forhold til flagermus.

Mht. padder og krybdyr vil møllerne ikke udgøre nogen trussel, idet der ikke er egnede biotoper på stedet og naturbiotoper i det hele taget ikke berøres.

Af samme grund er det højst usandsynligt, at man vil kunne træffe andre beskyttede dyr fra habitatdirektivets liste, og møllerne vurderes derfor ikke at få nogen negativ effekt på nogen bilag IV-arter.

Andre dyr

Flora

Dyr i nærområdet vil fortrinsvis skulle findes i skel og hegn og i og omkring plantager og andre små uberørte biotoper i området. Der findes en stor bestand af rådyr i området. Derudover er der set og fundet spor af ræv, og odder findes i Uggerby å.

Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, må formodes at blive skræmt væk i anlægsfasen og søge mod skove og plantager. Når møllerne er i drift, vil dyrene igen givetvis bevæge sig frit mellem lokaliteterne efter en kortere tilvænningsperiode, og de vil næppe blive påvirket væsentligt af møllerne under driften.

Mht. flagermus er der kun konstateret få arter, men det kan ikke afvises, at møllerne kan blive årsag til enkelte dødsfald. Generelt er dødsraten (mortalitetsraten) for flagermus pga. vindmøller dog meget lav,

Alle møllerne placeres på agerjord i omdrift, hvor der med traditionelle dyrkningsmetoder p.t. fortrinsvis dyrkes flerårig græs til kreaturfoder og enårige afgrøder som vintersæd. Det vil sige arealerne pløjes, harves og sprøjtes mod ukrudt med mellemrum, og der findes derfor ingen vilde eller fredede plantearter på markerne på møllernes placeringer, og derfor heller ikke arter, som kræver særlig beskyttelse.

2.7 Andre forhold

uden vindmøller ved Høgsted, og der vil ingen påvirkning være. De positive følger af projektet såsom sparede udledninger vil således ikke blive realiseret.

Sikkerhedsforhold Havari

Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper, som vil blive anvendt ved Høgsted. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.

Isnedfald I frostvejr kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne.

Da alle vindmøller er placeret i god afstand fra offentlig vej og naboboliger, vil der ikke være risiko for isnedfald ved naboboliger eller offentlig vej.

Brand Brand i vindmøller er meget sjældne. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden.

Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service og med afstanden til naboboliger og offentlige veje ved projektet ved Høgsted udgør brand ikke nogen væsentlig risiko.

0-alternativet

Udtaget areal af landbrugsdrift

Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold

Vindmøllerne bliver opstillet på private matrikler, på 25

landbrugsjord i omdrift. Omkring hver vindmølle bliver der udtaget et areal på cirka 3.000 m2 permanent til fundament og arbejdsareal. Vendeplads, der benyttes alene i forbindelse med opførelsen, bliver efterfølgende nedlagt. Der bliver nyanlagt cirka 1.800 meter arbejdsveje og forstærket cirka 700 meter eksisterende adgangsvej. De fremtidige veje er op til 5,5 meter brede på lige strækninger og 7 meter i skarpe sving.

Vejene og arbejdsarealerne optager dermed et samlet areal på 24.900 m2, hvoraf de 21.000 m2 eller 2,1 ha bliver udtaget af landbrugsdrift i hele vindmølleparkens levetid.

Ved ophør og demontering af vindmøllerne bliver alle anlæg, som ikke indgår i landbrugsdriften, fjernet, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift.

Radiokæder I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøllerne ved Høgsted er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet.

Ledningsanlæg I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøllerne ved Høgsted er der rettet forespørgsel til Energinet.dk, og det er undersøgt, om der er kabler eller gasledninger i nærheden af projektet. Det er ikke tilfældet.

Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektet ved Høgsted er med minimum 16,5MW installeret effekt et stort projekt, både hvad angår mængden af produceret bæredygtig el, og hvad angår selve anlægget og byggeprojektet. Et anlæg af 26

denne størrelse formodes at generere et betydeligt antal arbejdspladser.

Både til produktion af vindmøllerne, installationen på projektområdet og efterfølgende service og drift vil der blive skabt arbejdspladser. For produktion af vindmøller af den aktuelle type gælder det, at størstedelen af produktionen foregår i Danmark. Der vil blandt andet blive skabt jobs til anlæg af veje, udgravning og binding og støbning af fundamenter samt transport af materialer. Størstedelen af disse jobs, samt arbejdet med service og drift af møllerne, vurderes at gå til arbejdstagere bosiddende i Danmark herunder også lokale virksomheder.

Vindmølleprojektet ved Høgsted vil ikke medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt.

Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socioøkonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVMredegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom henhører under Bekendtgørelsen om lov om fremme af vedvarende energi, lovbekendtgørelse nr. 1330 af 25. november 2013, som er omtalt i kapitel 1 i VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøllerne ved Høgsted.

Afværgeforanstaltninger For at mindske risikoen for kollisioner foreslås ud fra et forsigtighedsprincip en af tre mulige afværgeforanstaltninger etableret. Alle tre vurderes at kunne reducere risikoen ganske væsentligt.

1) En del af plantagen syd for den sydligste mølle fældes i et mindre område, så der minimum opnås 50 m afstand mellem vingespids og skovvegetationen.

Desuden beskæres/nedskæres læhegnet mellem de tre sydligste møller og holdes i lav højde, så det ikke tiltrækker flagermus.

2) Ingen fældning af plantage, men beskæring/nedskæring af læhegn. I så fald justeres den sydligste mølles ’cut-in-speed’ så den stopper ved vindhastigheder under 6 m/sek. fra solnedgang til –opgang i sommer-

perioden, fra august til september ved temperaturer over 9 grader celcius.

3) Ingen fældning eller beskæring af læhegn. I så fald justeres de tre sydligste møllers ’cut-in speed’ så de stoppes ved vindhastigheder under 6 m/sek. fra solnedgang til –opgang i sommerperioden, fra august til september ved temperaturer over 9 grader celcius.

I driftsfasen kan vindmøllerne, hvis det er nødvendigt, støjdæmpes ved at ændre på vingernes stilling eller ved at ændre omdrejningshastigheden ved de vindhastigheder, hvor der er et støjproblem.

Endvidere kan skyggekast afværges ved at stoppe vindmøllerne, når skyggekast optræder ved de boliger, hvor det er beregnet, at skyggekastet vil overstige ti timer om året.

2.8 Sundhed og overvågning Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Reflekser fra de nye vindmøller forventes ikke at give væsentlige gener.

Reduktion af emissioner Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker.

Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for astmatikere samt for tidlig død.

DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers

sundhed, og som skyldes forurening med SO2, NOx og partikler. Rapporten viser, at prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrændingen svinger fra 0,42 eurocent pr. kWh over 3,44 til 6,34 eurocent pr. kWh over årene 2003 – 2005. Højst for Vestforbrændingen og lavest for Amagerværket.

De 0,42 eurocent pr. kwh bliver i Høgstedprojektets 20-årige tekniske levetid til en mindre sygdomsvirkning, som er omkring 30 millioner kroner værd.

Med Fynsværkets tal er den mindre sygdomsvirkning 270 millioner kroner værd, og med Vestforbrændingens tal er værdien for mindre sygdomsvirkning endog så høj som 500 millioner kroner.

kan dog være generende for nogle mennesker, der er følsomme for støj. Støjen vil komme som et sus, der for vindmøllerne ved Høgsted bliver gentaget mellem hvert andet og hvert sekund afhængig af vindstyrken. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen, men støjen vil til dels blive camoufleret af baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8 – 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind. Støjen fra vindmøller varierer dog med tiden på en karakteristisk måde, som bevirker, at støjen kan opfattes, selv om den er svag. Derfor kan man heller ikke forudsætte, at støjen fra vindmøller bliver overdøvet af vindens susen i træer og buske ved kraftig vind. Ved vindhastigheder over 8 – 10 m/s stabiliseres eller falder støjen fra vindmøllerne.

Støjpåvirkning

Gener af støj- og skyggekast Støj har sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger.

Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation.

En støjpåvirkning på 65 dB(A) er anset for et kritisk niveau. De beregnede støjpåvirkninger fra vindmøllerne kommer ved naboboligerne på ingen måde i nærheden af dette niveau. Beregningerne i VVMredegørelsen viser, at støjen fra vindmølleopstillingen ligger under grænseværdierne ved samtlige naboboliger.

Sundhedsstyrelsen har i april 2011 offentliggjort et litteraturstudie af forskellige rapporter om gener fra vindmøller og deres indvirkning på helbredet. Studiet konkluderer følgende: ”Det er vist, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, og det gælder også lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ik-

Lavfrekvent støj

Grænseværdierne for vindmøller er bindende, og gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Grænseværdierne er fastlagt til 20 dB(A) ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s, både i nabobeboelse i det åbne land og i boliger og institutioner og lignende i områder til støjfølsom arealanvendelse, og for hele døgnet, det vil sige i dag-, aften- og natperioden.

Grænseværdierne for den beregnede lavfrekvente støj fra vindmøller i beboelsesrum er baseret på de anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, hvor de anbefalede grænseværdier for boliger, institutioner og lignende er 25 dB(A) i dagperioden og 20 dB(A) i aften- og natperioden.

Beregningerne i kapitel 5 viser, at vindmølleopstillingen i projektforslaget ligger under grænseværdierne for lavfrekvent støj fra vindmøller, også når øvrige vindmøllegrupper er med i beregningerne.

Støj Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A) ved naboboliger i det åbne land betyder, at der udendørs kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale. Støjen

ke På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter på grund af vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomer.”

Studiet konkluderer endvidere, at støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved de respektive grænseværdier. Ved støjgrænsen på 39 dB for støjfølsom arealanvendelse, regner man for vindmøller med, at cirka 10 % er stærkt generede. Til sammenligning er i gennemsnit cirka 8 % stærkt generede ved den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, 58 dB. Søvnforstyrrelser ses oftere lige over støjgrænserne.

Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau, men dog mellem stresssymptomer og støjgene. Der er ikke fundet signifikante sammenhænge med kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

De såkaldte vibro-akustiske sygdomme og vindmøllesyndromet anses ikke for reelle for vindmøller.

Til lignende konklusioner kommer en slutrapport om vindmøllers indvirkning på helbredet udarbejdet af Naturvårdsverket i Sverige fra november 2011.

Skyggekast Skyggekast er genevirkningen af skyggen fra vindmøllevingerne, når vingerne drejer ind mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden.

Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og vindmøllens rotordiameter.

Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Skyggekastet kan ikke fremkalde epileptiske anfald.

27

Tabel 2.1 Opsummering af vindmølleprojektet og dets miljømæssige effekter

Emne Antal vindmøller Effekt pr. vindmølle (MW), minimum Samlet kapacitet (MW), minimum Produktion pr år, cirka (1.000 MWh) Samlet produktion til møllerne er 20 år (1.000 MWh) Navhøjde (meter) Rotordiameter (meter) Totalhøjde maksimum (meter) Rotoromdrejninger pr. minut, nominel Støj, maksimal ved vind 6 m/s / 8 m/s og lavfrekvent

Skyggekast max timer:min udendørs uden skyggestop Årlig CO2 -reduktion Årlig svovldioxidreduktion Årlig kvælstofoxidreduktion Årlig slagge- og aske reduktion Påvirkning af grundvand Påvirkning af Natura 2000-områder Påvirkning af naturområder

Projektforslag 5 3,3 16,5 53,4 1.068 91,5 eller 89,5 117 eller 120 op til 150 13 41,7 3/ 43,3 3/ 17,0 3 33:15 26-40.000 ton 4-5 ton 12-27 tons 2.000-2.900 ton Ingen Ingen Ingen

Bemærkninger

De nye vindmøller vil få skyggestop.

5-8 % af Hjørring Kommunes emission 1. ½ % af Hjørring Kommunes bidrag til svovldepositionen.

3/4 % af Hjørring Kommunes bidrag til kvælstofdepositionen.

0,2 % af produktionen i Danmark.

Risiko for forurening ubetydelig.

Ingen negative effekter.

Ingen identificerbare negative effekter, når nødvendige hensyn tages under etablering.

Påvirkning af pattedyr Minimal Minimal forstyrrelse i anlægsfasen. Ellers ingen identificerbare negative effekter.

Påvirkning af fugle Minimal Skøn 0–10 ekstra dødsfald pr. år 2. Ingen effekt på populationsniveau.

Minimal fortrængning og tab af fourageringsområde.

Påvirkning af flagermus Minimal Skøn 0–15 ekstra dødsfald pr. år uden etablering af afværgeforanstaltninger. 0-3 med afværgeforanstaltninger 2. Herefter ingen væsentlig betydning på populationsniveau Påvirkning af padder Ingen Vindmøller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres.

Påvirkning af planter Ingen Vindmøller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres.

Påvirkning af insekter Ingen Vindmøller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres.

Påvirkning af menneskers sundhed Positiv Mindre skadelig emission af SO2 og NOx. Støjgener Minimal Overholder lovgivningens krav for alle omkringboende, også for lavfrekvent støj.

Overholder kommuneplanenes krav for alle omkringboende idet Skyggekast Minimal skyggestop installeres.

Visuel påvirkning størrelse Negativ Afhængigt af afstand og øjnene der ser. Se visualiseringer.

Trafikale gener Minimal Øget transport i anlægsfasen.

1 Hver indbyggers emission sættes til 7,6 ton pr. år. 2 Skøn (se kapitel 6 i VVM) og en vurdering af områdets værdi for fugle og flagermus. 3 Maksimal støjpåvirkning ved den mest belastede nabo.

28

For at begrænse skyggekastet kan man stoppe vindmøllen i det tidsrum, skyggekastet foregår. Det er vejledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere end gennemsnitligt 10 timer skyggekast årligt, og Hjørring Kommune vil kræve, at naboer ikke udsættes for mere end 10 timer skyggekast årligt beregnet som reel eller gennemsnitlig tid.

Overvågning Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen overholdes.

I VVM-tilladelsen kan der blandt andet blive stillet betingelse om støjmåling og afværge af skyggekast. Endvidere kan der være stillet krav til placeringen i forhold til byggelinjer, afstand til naboer eller andre forhold. VVM-tilladelsen kan også indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndigheden i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyttede områder.

Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at kravet om afværge af skyggekast bliver overholdt ved at kræve dokumentation fra vindmøllefabrikanten om installation af skyggestop, og kravet om støjmåling bliver overholdt ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode.

Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller beregning af skyggekast, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. I skyggekastberegningen indgår eksisterende bygninger og bevoksning. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen og skyggekastet eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og VVM-tilladelsen ikke er overholdt.

Kommunen er forpligtet til at udarbejde en plan for overvågning af, at vindmølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen af beskyttet natur og måling ved idrift-

sættelse samt målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt.

2.9 Opsummering af projektforslaget I tabel 2.1 er de faktuelle forhold ved projektforslaget opsummeret.

29

3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget I dette kapitel er projektets vindmøller og tilhørende anlæg beskrevet, herunder hvordan vindmøllerne bliver tilsluttet el-nettet, og hvor de nødvendige vejforbindelser bliver anlagt. En bolig på Vestergårdsvej samt en bolig på Smørengvej bliver nedlagt i forbindelse med realisering af projektet. Se kapitel 5.

Vindmøllerne

ved mølletårnene er indmålt til cirka 22 - 25 meter over havets overflade. Niveauet mellem de enkelte vindmøller vil således stige jævnt, da terrænet stiger 3 meter fra den sydligste til den nordligste vindmølle. Visualiseringerne i kapitel 4 vister, hvad højdeforskellen betyder for den visuelle oplevelse af landskabet. Da vindmøllerne følger landskabets overordnede linjer er det vurderet, at det ikke er nødvendigt at regulere terrænet i vindmølle området.

0-alternativ

Projektforslag

Projektet omfatter fem ens vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en navhøjde på 91,5 eller 89,5 meter og en rotordiameter på 117 eller 120 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger, et møllehus med gearkasse og et rørtårn. Se foto 3.1.

Farven på alle vindmøllens dele er lys grå, og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes refleksion.

Vindmøllerne opstilles på en ret linje med lige stor indbyrdes afstand på cirka 330 meter. Terrænkoterne

Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, og der vil ikke blive rejst nye vindmøller. 0-alternativet er omtalt i kapitel 7, Andre forhold.

Servicevej, arbejdsareal og fundament Serviceveje

Adgang til vindmøllerne vil blive etableret med anlæg af serviceveje som angivet på kort 3.1. I driftsperioden vil transport til vindmøllerne ske fra Vestergårdsvej og herfra videre til vindmølleområdet ad eksisterende markvej. Arbejds- og servicevejene bliver anlagt

Foto 3.1. Møllehus på en Vestas vindmølle med gear. Tårnet er traditionelt placeret forrest på møllehatten.

Figur 3.1 Principtegning af vindmølle Rotordiameter

Nacelle Nav

Totalhøjde

e

Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag Antal Navhøjde Rotordiameter vindmøller meter meter Projektforslag 1)

30

5

91,5 eller 89,5

117 eller 120

totalhøjde meter

Effekt pr. mølle MW, minimum

Årlig produktion 1.000 MWh

Vindmøllernes produktion over 20 år.

1.000 MWh

150 eller 149,5

3,3

53,4 1)

1.068 1)

Reference 5, hvor der her er regnet med 95 % af parkresultatet

Tårn

g Vin

Navhøjde

Kort 3.1 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer i projektforslaget

Foto 3.2 Sving på arbejdsvej af jernplader.

Ny vindmølle Servicevej og arbejdsareal

Mål:

1:25.000

langs eksisterende elementer i landskabet såsom markskel, kanaler og levende hegn til hver enkelt vindmølle.

De nye serviceveje bliver etableret med en bredde på op til 5,5 meter, og eksisterende markveje, som påregnes genanvendt, bliver om nødvendigt udvidet og forstærket. Belægning på servicevejene er stabilt grus eller andet godkendt vejmateriale.

Servicevejen mellem vindmølle M3 og M4 krydser et mindre vandløb. Der etableres derfor en rørbro, hvor vandløbet bliver ført igennem et rør med samme diameter og fald som vandløbets fulde bundbredde og retning. Krydsning af vandløbet kræver tilladelse efter Vandløbsloven LBK nr 1208 af 30/09/2013.

Hvor der er behov for udvidede svingradier ved transport af de store mølledele, kan svingene blive etableret som midlertidige udvidelser. Dette sker ved at udlægge jernplader på jorden, som vist på foto 3.2.

31

Ved en realisering af projektet vil anlægget omfatte cirka 1.800 meter ny vej og forstærkning af cirka 700 meter eksisterende vej.

Arbejdsareal Til hver vindmølle bliver der etableret et service- og arbejdsareal på 3.000 m2 til serviceeftersyn og vedligeholdelse i vindmøllernes levetid. Arbejdsarealerne bliver etableret med samme belægning som servicevejene.

I anlægsperioden vil der blive anlagt et større arbejdsareal, som vil blive fjernet umiddelbart efter, vindmøllerne er rejst.

Fundament Fundamenternes størrelse og udformning er afhængig af de lokale geotekniske forhold og af vindmøllernes størrelse. Med de påregnede vindmølletyper bliver det sandsynligvis et pladefundament på op til 20 meter i diameter med en underkant i 3 – 4 meters dybde. Se figur 3.2. Størstedelen af fundamentet bliver tildækket igen med enten jord eller grus.

Overskudsjord Eventuel overskudsjord i forbindelse med anlæggelsen bliver udjævnet på de omkringliggende jordbrugsarealer. Yderligere overskudsjord bliver kørt i godkendt depot efter anvisning fra Hjørring Kommune.

Fundamentdybde

Figur 3.2 Principtegning af pladefundament

og hovedtilslutning

Fundamentdiameter

32

Indholdsstoffer

Kort 3.2 Vindressourcerne

I forbindelse med vindmøllernes drift bliver der anvendt følgende kemikalier: Både transformer og gearkasse indeholder hver cirka 1.200 liter olie. Herudover findes der cirka 300 liter hydraulikvæske til vinger og bremser og cirka 600 liter kølervæske, 33 % glycol, i vindmøller af de påtænkte typer. Vindmøllen er konstrueret sådan, at et eventuelt spild af gearolie og hydraulikvæsker opsamles i bakker i nacellen. Olie fra transformeren opsamles i opsamlingskar under transformeren. Reference /3/.

Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. Reference /2/ Alle væskefyldte systemer i vindmøllen har tryk- eller niveaufølere, som alarmerer og stopper vindmøllen i tilfælde af lækager. I service- og garantiaftalen, der indgås med vindmølleleverandøren, indgår desuden en beredskabsplan for vindmøllen, som beskriver alle forholdsregler, der skal tages ved både opstilling og drift af vindmøllerne.

Nettilslutning For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et tilslutningspunkt, som er udpeget af forsyningsselskabet. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning.

Der kan ved opførelse af de store vindmøller være behov for en teknikbygning og en koblingsstation med et samlet areal på op til 40 m2 og en højde på maks. 3,5 meter.

Vindressourcer og produktion Projektområdet ved Høgsted har gode vindressourcer med en beregnet middelvindhastighed på 7,3 meter pr. sekund i navhøjde, 91,5 meter over terræn.

Energiindhold i vinden i 100 meters højde kWh/m2/år 4700 – 4167 – 4700 3633 – 4167 3100 – 3633 2567 – 3100 2033 – 2567 1500 – 2033 – 1500 Vindmølleområde Reference /1/

Tabel 3.2 Lastbiltransporter ved anlæg Minimum

Maksimum

Stabilt vejmateriale til nyanlæg

500

1000

Beton og fundamentsdele

365

565

Mølledele

100

100

I alt

965

1.665

3.2 Aktiviteter i anlægsfasen Anlægsarbejder Hele anlægsfasen vil formodentlig strække sig over 12 – 16 uger, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil sige, til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift.

Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter.

Produktionen fra de fem vindmøller ved Høgsted er beregnet til 53.400 MWh årligt. Vindmølleparkens elproduktion vil dermed kunne dække op til 15.200 husstandes årlige elforbrug til apparater og lys på 3.494 kWh (2013). Reference /4/ De fem vindmøller ved Høgsted vil i deres tekniske levetid på 20 år producere op til 1.068.000 MWh.

Transportveje og serviceveje samt arbejdsarealer

Foto 3.3 Oplægning af armering til pladefundament

Foto 3.4 Støbning af pladefundament

De første tiltag i projektområdet er etablering af de nødvendige veje- og arbejdsarealer, som er angivet på kort 3.1. Transport af de store mølledele og vejmateri-

aler foregår via veje, som bliver etableret med indkørsel via Vestergårdsvej.

Den eksisterende vej, som bliver genanvendt til serviceveje, bliver om nødvendigt udvidet og forstærket.

Nye serviceveje bliver etableret i 5,5 meters bredde med stabilt vejmateriale. I alt bliver der udvidet 700 meter eksisterende vej og anlagt 1.800 meter ny vej.

I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på 3.000 m2 til opstilling af vindmøllerne. Herudover omfatter anlægsarbejderne etablering af midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt til genanvendelse.

Etablering af veje og arbejdsarealer indebærer for hele projektet levering af cirka 10.000 m3 stabilt vejmateriale transporteret på cirka 500 – 1.000 lastbillæs.

33

Fundamenter Fundamenterne til de fem vindmøller bliver etableret cirka en måned før, vindmøllerne bliver stillet op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 800 m3 armeret beton, hvilket omfatter 70 – 110 læs beton og op til tre vognlæs med øvrige fundamentsdele. Etablering af de fem vindmøllefundamenter omfatter levering af materialer transporteret på cirka 365 – 565 lastbillæs.

Vindmøller Opstilling af de fem vindmøller ved Høgsted omfatter levering af vindmølledele transporteret på 100 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4 – 5 dage, og der anvendes to kraner.

Tilslutning til offentlig vej I hele driftsfasen foregår tilkørsel til alle vindmøllerne fra Vestergårdsvej via serviceveje, som er beskrevet på forrige side. Se kort 3.1.

Støj Støj i anlægsfasen vil primært stamme fra lastbiltrafikken. Anden støj vil stamme fra kraner og arbejdet med etablering af de fem fundamenter. I anlægsfasen er støjbelastningen fra projektområdet vurderet at være som støjbelastningen fra en mellemstor byggeplads.

3.3 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar

Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har an34

svaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at de gældende støjgrænser er overholdt.

Driftsaktiviteter Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året ved hver af de fem vindmøller.

Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger eller test på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet.

3.4 Reetablering efter endt drift Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtet til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplanen fastsætter. Det er i dag teknisk muligt at genanvende cirka 100 procent af vindmøllens dele, men økonomisk begrænser det sig til 80 procent. Inden for vindmøllernes påregnede levetid er det formodentlig muligt at genanvende alle materialer i vindmøllerne fuldt ud. Reference /6/ Demontering af vinger, møllehus og mølletårn foregår med samme antal kraner og køretøjer som ved opstilling i anlægsfasen. Fundamenterne til vindmøllerne bliver normalt fjernet ved knusning, hvor beton og armering bliver adskilt, og derefter bortskaffet til genanvendelse i henhold affaldsregulativet i Hjørring Kommune. Materialer i serviceveje og arbejdsarealer bliver opgravet og genanvendt.

Ligeledes vil væskerne i vindmøllerne blive aftappet og bortskaffet hos godkendt modtager.

Demonteringen og reetablering vil formodentlig vare fire – seks måneder, og påvirkningen af miljøet er vurderet at have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen.

35

4 Landskabelige forhold 4.1 Indledning Arbejdsmetode

Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse af landskabet i og omkring projektområdet samt en vurdering af den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller.

Registreringen er udført på baggrund af kortmateriale, litteraturstudier og flere besigtigelser af landskabet omkring vindmølleområdet ved Høgsted. Besigtigelsen er anvendt til at registrere forhold, som ikke fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning samt en grundig afsøgning af mulige udsigtspunkter i landskabet. Besigtigelserne ved Høgsted er udført i januar 2015.

Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, herunder landskabets dannelse og terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Elementerne er beskrevet og analyseret i særskilte afsnit, hvor analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes karakteristika samt på den baggrund en vurdering af, om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart for en visuel påvirkning fra de planlagte vindmøller.

Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold, såfremt mølleprojektet ved Høgsted bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra de planlagte vindmøller vil være synlige og dermed påvirke oplevelsen af landskabet.

Vindmøllernes design, størrelse og opstillingsmønster er afgørende faktorer for den visuelle oplevelse og påvirkning af landskabet ligesom samspillet med eksisterende vindmøller. Eksisterende og planlagte vind36

møller og deres visuelle betydning er derfor beskrevet og vurderet som en del af analysen af de udarbejdede visualiseringer af vindmøllerne ved Høgsted.

Vurderingen af den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan de planlagte vindmøller vil opleves i landskabet, og vurderingerne beskriver, om vindmøllerne virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed.

Påvirkningen af de udpegede fokusområder i kapitel 1 er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, der også redegør for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring vindmølleområdet.

Afstandszoner For at kunne systematisere landskabsanalysen i forhold til vindmøllernes visuelle påvirkning er omgivelserne til projektområdet ved Høgsted inddelt i tre afstandszoner; en nærzone tæt ved vindmøllerne, en mellemzone og en fjernzone. Zoneinddelingen er anvendt til at udvælge særskilte elementer i landskabet i forhold til den visuelle påvirkning fra vindmøllerne. Zonernes udstrækning er fastlagt på baggrund af egne iagttagelser og lignende undersøgelser af vindmøller med en totalhøjde op til 150 meter.

De tre afstandszoner omkring projektområdet ved Høgsted er vist på kort 4.1 og er, som følger:

nes størrelse i forhold til andre elementer i landskabet fremgår klart. Sigtbarheden har meget lille betydning.

I nærzonen analyseres elementer, hvor oplevelsen af dem kan blive ændret eller forstyrret af de store vindmøller. Det drejer sig om byer og landsbyer, kirker og særligt fremtrædende terrænformer.

Mellemzonen 4,5 – 10 kilometer I mellemzonen virker vindmøllerne generelt mindre end i nærzonen, og de virker ikke dominerende men kan dog være det fra enkelte punkter. Beskueren oplever samspillet med andre vindmøller og opfatter større forskelle i vindmøllens design. Vindmøllernes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere.

Bevoksning og terræn er afgørende for, om vindmøllerne er synlige. Sigtbarheden spiller en stor rolle. I mellemzonen registreres større landskabselementer, hovedfærdselsårer, udsigtspunkter og eksisterende vindmøller, som eventuelt kan opleves sammen med de nye vindmøller.

Fjernzonen over 10 kilometer I fjernzonen spiller terræn og sigtbarhed en afgørende rolle. Vindmøllerne vil især være synlige fra bakker og højdedrag, hvor man vil se ud over det flade landskab. I fjernzonen oplever man især samspillet med andre vindmøller.

De tre zoner er indtegnet med en præcis afgrænsning på kort 4.1, men i virkeligheden vil overgangen fra den ene zone til den anden opleves i et mere glidende forløb, hvor vindmøllernes påvirkning gradvis ændrer sig.

4.2 Eksisterende forhold

Nærzonen 0 – 4,5 kilometer

Landskabets dannelse og terrænformer

I nærzonen er vindmøllerne dominerende, enkeltheder i vindmøllens design er tydelige, og vindmøller-

Vindmølleområdet ved Høgsted ligger mellem byerne Vrå og Tårs centralt i Vendsyssel. Landskabet i Vend-

Kort 4.1 Eksisterende forhold og afstandszoner 4,5 og 10 kilometer

H

Q

P

F

G

Jyske Ås

A E

O

Stovhøj

C

B

I

D

J

Harken Plantage Jyske Ås

Projektområde Vindmøller 10 - 450 kW Vindmøller 450 - 1500 kW

N M K

Planlagte MW-vindmøller ved Tollestrup

A

Se tabel 4.1 og 4.2 Afstandszonens grænse

Mål:

1:100.000

L 37

syssel er grundlæggende et resultat af isens formdannende processer under den sidste istid og senere tiders landhævninger og marine aflejringer. Karakteristisk for landskabet i Vendsyssel er de mange markante overgange mellem flade sletter af hævet havbund og morænebakkerne.

Landskabet er formet ved, at isen med sine bevægelser enten har slebet landskabet fladt eller langs isranden har skubbet landskabet op i bakkeformationer eller randmoræner, som det eksempelvis ses ved Jyske Ås. Efter isens bortsmelten steg havet, så det meste af Vendsyssel blev oversvømmet, og kun de højeste partier lå som øer i ishavet, der benævnes Yoldiahavet.

Landskabet lå adskillige meter lavere end i dag, men efter isens bortsmelten begyndte landhævningen i det nordlige Danmark, fordi landet nu var befriet for isens vægt. Landskabet mellem ishavets kystlinje og den nuværende kystlinje er således tidligere havbund fra Yoldiahavet. Nærmest kysten er landskabet præget af senere tiders marine aflejringer. Langs Vestkysten er et bredt bælte af klitlandskaber. I overgangen mellem morænebakkelandskabet og den hævede havbund kan man visse steder tydeligt se den gamle kystlinje med klinter dannet af Yoldiahavets bølger. Reference /1/ Selve vindmølleområdet ved Høgsted er en del af Yoldiafladen og har et jævnt terræn, der falder svagt fra cirka 25 meter over havet i den sydlige del til cirka 22 meter i den nordlige del. Området er præget af mosepartier og grøfter, der dræner området til Uggerby Å, som løber 1,3 kilometer øst for området.

Umiddelbart syd for vindmølleområdet hæver morænebakkerne sig. Bakkelandskabet fortsætter i hele den sydlige del af vindmølleprojektets nærzone. I den nordlige del af nærzonen og mellemzonen fortsætter den jævne Yoldiaflade, som er præget af mange vandløb og mosepartier. Fladen brydes af enkelte mindre moræneknolde som ved Stovhøj, med toppunkt 68 meter over havet samt det større bakkeparti Hjørring Bjerge, hvis toppunkt når 67 meter over havet.

I mellemzonens østlige del, umiddelbart øst for Tårs, hæver terrænet sig markant i randmorænen Jyske Ås med højdepunkter op til 112 meter over havet.

38

Foto 4.1 Udsigt over den jævne Yoldiaflade umiddelbart nord for vindmølleområdet. Området veksler mellem åbne intensivt dyrkede landbrugsarealer afbrudt af eng- og mosearealer i tilknytning til Uggerby Å.

Foto 4.2 Udsigt over morænebakkerne syd for vindmølleområdet. Bakkelandet er karakteriseret ved et meget varieret terræn, mange skovområder og flere byer og bebyggelser i overgangen til landbrugslandet på Yoldiafladen.

Kort 4.2 Landskabets dannelse Reference /2/ Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund Randmorænelandskab Hedeslette (sandur) Hævet havbund fra ishav,der opstod i tilknytning til isens afsmeltning i Nordjylland (=Yoldiaflade) Marint forland dannet siden stenalderen (6000 f.K)

Hjørring Bjerge

Yoldiahavets kystlinje Stenalderhavets kystlinje Klitlandskab Kystklint

LANDSKABSTYPER I HJØRRING KOMMUNE. Reference /3/ Bakkeland

Stovhøj

Jyske Ås

Høgsted

Landbrugsland

Sletteland

Kystland

39

Kort 4.3 Bevaringsværdige landskaber

4,5 km

12 r ho

lmv

ej

Hø g s

tedve

j

H au

8

Visualisering af terræn Bevaringsværdige landskaber M1

Mål:

40

Planlagt vindmølle ved Høgsted 1:50.000

v Vrejle

Kloste

r ve j

I den vestlige del af mellemzonen og fjernzonen fortsætter den jævne Yoldiaflade helt ud til klitlandskaberne langs Vestkysten.

I den sydøstlige del af mellemzonen og fjernzonen har terrænet en mere sammensat karakter. Her veksler mindre partier af morænebakker med lavere liggende jævne partier af Yoldiafladen eller marint forland. Se kort 4.2. Reference /2/.

I Visuel Arkitekturguide for det åbne land i Hjørring Kommune inddeles kommunens landskaber i fire grundlæggende landskabstyper: Landbrugslandet, slettelandet, bakkelandet og kystlandet. Se kort 4.2. Reference /3/. Inden for vindmølleprojektets nær- og mellemzone er Yoldiafladen klassificeret som landbrugsland og morænebakkerne som bakkeland. Betegnelserne fra arkitekturguiden bliver benyttet i resten af kapitlet.

Særligt bevaringsværdige landskaber En del af vindmølleområdet ved Høgsted er i Hjørring Kommuneplan udpeget, som særligt bevaringsværdigt landskab og de to nordligste møller (M4 og M5) står inden for udpegningen. Udpegningen omfatter de mange eng- og moseområder, der danner en korridor til landskabet omkring Uggerby Å. Se kort 4.3.

Kommuneplanens retningslinje 16.2 beskriver, at de særligt bevaringsværdige landskaber, så vidt muligt, skal friholdes for byggeri og/eller anvendelse, der kan skæmme landskabet. Større og/eller dominerende byggeri og anlæg samt større veje og tekniske anlæg, som eksempelvis husstandsmøller og antenner, skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg, herunder erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertræk. Reference /4/ Området er oprindeligt udlagt på baggrund af Fredningsplan 1985-97 for Nordjyllands Amt og er siden videreført i Hjørring Kommuneplan i udpegningen særligt bevaringsværdige landskaber. Af fredningsplanen fremgår det, at delområdet mellem Ilbro og Høgsted er udpeget som biologisk beskyttelsesområde, da de fer-

ske enge ved Uggerby Å´s øvre løb er nogle af de større tilbageværende i Vendsyssel. Reference /5/. I Fredningsplanen nævnes det også, at der er markante overgange mellem det centrale Vendsyssel og de lavtliggende engområder omkring Uggerby Å´s øvre løb. De markante overgange er ikke nærmere stedfæstet.

Efter besigtigelser i området er der identificeret en markant overgang mellem engene langs Uggerby Å og bakketerrænet ved Harken Plantage cirka 3,5 kilometer øst for vindmølleområdet. Noget mindre markant, men stadig tydelig, er overgangen mellem det flade terræn i vindmølleområdet og bakkelandet umiddelbart mod syd.

Den del af udpegningen, som overlapper med vindmølleområdet, er en forgrening på det større område, der hovedsagligt ligger mod øst. Delområdet eller forgreningen er i forvejen overlappet af motorvejen, og dele af udpegningen ligger vest for denne.

På baggrund af den eksisterende påvirkning fra de tekniske anlæg vurderes landskabet i den vestlige for-

grening ikke umiddelbart at være sårbart over for nye store anlæg som vindmøller. Landskabet i området må betegnes som åbent og enkelt, og skalaen i området er på grund af det jævne terræn og den sparsomme bevoksning middel til stor. I Hjørring Kommunes arkitekturguide anføres det, at det er landskaber af denne type, hvor store byggerier og anlæg bedst placeres.

Reference /3/ Områdets sårbarhed, den visuelle påvirkning af terrænet i området er visualiseret og nærmere vurderet i kapitel 4.3 Fremtidige forhold. I kapitel 4.4 Vurdering af landskabspåvirkningen er det, i henhold til kommuneplanens retningslinjer vurderet, om vindmølleparken ved Høgsted er placeret og udformet under særlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertræk.

lem det flade landbrugsland og bakkelandet umiddelbart syd for vindmølleområdet kan blive påvirket af de planlagte vindmøller ved Høgsted. Denne overgang fornemmes klart i landskabet umiddelbart omkring vindmølleområdet, dog uden at være decideret markant.

- Set fra Vrejlev Klostervej ved Høgstedvej i bakkelandet syd for vindmølleområdet fornemmer man klart overgangen mellem bakkelandet og det flade landbrugsland.

- Nord for vindmølleområdet på Haurholmvej vil vindmøllerne ses på tæt hold sammen med bakketerrænet, som hæver sig umiddelbart syd for vindmøllerne.

Den visuelle påvirkning af terrænet er visualiseret og vurderet fra disse vinkler. Se kort 4.3 og visualisering nummer 8 og 12.

Nærzonen

Mellem- og fjernzonen

I nærzonen er der registreret to lokaliteter, hvor oplevelsen af de eksisterende terrænformer i overgangen mel-

I mellem- eller fjernzonen er der ikke registreret markante terrænformer, som kan blive visuelt påvirket af vindmøllerne ved Høgsted. Den mindre overgang mellem landbrugsland og bakkeland ved selve vindmølleområdet er ikke så markant, at den opleves over større afstande.

Vindmøllerne ved Høgsted opstilles på så stor afstand af mere markante terrænformer, som Jyske Ås og Hjørring Bjerge, at der ikke er fundet udsigtspunkter, hvor terrænformerne påvirkes negativt af vindmøllerne.

Sammenfatning

Foto 4.3 Udsigt over landskabet umiddelbart nord for vindmølleområdet fra Haurholmvej. I mellemgrunden ses de engog mosepartier, som indgår i det bevaringsværdige landskab. Vindmøllerne vil kun blive opstillet på dyrkede arealer.

Generelt er det primært oplevelsen af det åbne englandskab og overgangen til bakkelandet umiddelbart syd for vindmølleområdet, som kan blive påvirket af vindmøllerne. Denne overgang fornemmes klart i landskabet umiddelbart omkring vindmølleområdet, dog uden at være decideret markant.

De øvrige mere markante terrænformer i det omgivende landskab er på stor afstand af vindmølleområdet og vurderes ikke at blive påvirkes negativt af vindmøllerne.

41

Bevoksning

Foto 4.4 Udsigt fra villakvarteret Søparken ved den vestlige kant af Tårs. I udsigten mod vest ses Boller Sø og Boller Hovedgård med gamle træer syd for hovedgården. Placeringen af vindmøllerne ved Høgsted er optegnet med rødt.

Selve vindmølleområdet og de umiddelbare omgivelser er et åbent marklandskab, som består af store markfelter og kun enkelte læhegn. Langs områdets vandløb ligger der moseområder og enge, som visse steder er under tilgroning af lavt buskads. Det åbne marklandskab fortsætter mod nord til Hjørring. I kontrast til resten af området er morænebakken ved Stovhøj skovklædt, se kort 4.1.

Mod vest fortsætter det åbne landbrugsland ud mod kysten, mens bakkelandet umiddelbart syd for vindmølleområdet er præget af en tættere struktur af læhegn og plantager.

I bakkelandet danner bevoksningen en struktur, der er med til at fremhæve landskabets topografi, som det eksempelvis ses i området omkring landsbyen Høgsted. Visuelt betyder de mange læhegn, at landskabet får en varieret rumlig struktur med både store og små landskabsrum. Større skove og plantager findes hovedsagligt på de stejle bakkeskråninger. I nærzonen er større sammenhængende skove registreret ved Stovhøj og i Harken Plantage. På lidt større afstand er der flere større plantager koncentreret på bakketerrænet ved Jyske Ås. Se kort 4.1.

Ved bydannelserne og ved de fritliggende boliger i det åbne land er der generelt etableret bevoksning i form af haveanlæg med træer og buske. Ved enkelte landsbyer er der desuden registreret bevoksninger med skovlignende karakter, som eksempelvis Poulstruplund lige nord for Poulstrup.

Nærzonen

Foto 4.5 Udsigt fra Hæstrup Kirkegård over landskabet mod sydøst. Bevoksningen omkring gården i fotoets venstre side og læhegnene syd herfor giver udsigten karakter. Vindmøllerne ved Høgsted vil blive synlige bag læhegnene.

42

I nærzonen er der registreret et område ved Søparken ved den vestlige kant af Tårs, hvorfra vindmøllerne ved vintertide vil kunne anes gennem den markante bevoksning omkring Boller Hovedgård ned til Boller Sø. Møllerne rager dog ikke op over trækronerne, så den visuelle påvirkning af bevoksningen må beskrives som ubetydelig. Se foto 4.4. Fotopunktet er market på kort 4.7.

Mellem- og fjernzonen I mellemzonen er der i udsigten fra Hæstrup Kirke registret markante bevoksninger omkring gårde og flere læhegn, som er med til at give landskabet karakter. Vindmøllerne vil ses umiddelbart bag bevoksningen. Se foto 4.5 og visualisering nummer 22.

I fjernzonen er der ikke registreret nogen lokaliteter med markante bevoksninger, som kan blive påvirket af de planlagte vindmøller.

Sammenfatning Der er registreret en enkelt lokalitet i nærzonen ved Boller Hovedgård, og en enkelt i mellemzonen ved Hæstrup Kirke, hvor den eksisterende bevoksning er med til at give landskabet karakter. Det vil i afsnit 4.4 på baggrund af visualiseringer blive vurderet om vindmøllerne ændrer oplevelsen af de karakteristiske bevoksninger.

Bebyggelse Overordnet set er der mange forskellige slags bebyggelser i landskabet, der omgiver vindmølleområdet ved Høgsted. Områderne umiddelbart nord og øst for vindmølleområdet er, med undtagelse af landsbyen Høgsted, der ligger godt 700 meter øst for den sydligste mølle, relativt bebyggelsestomme, mens landsbyer og bebyggelse hovedsagligt er lokaliseret i bakkelandet mod syd og øst, samt på landbrugslandet vest for motorvejen. Se kort 4.1.

Ved besigtigelse af bydannelserne er det undersøgt, om der er udsigtslinjer fra de ydre bygrænser i retning mod vindmølleområdet, og om vindmøllerne ved Høgsted kan påvirke oplevelsen af byernes visuelle sammenhæng med det omgivende landskab.

Nærzonen I vindmølleområdets nærzone ligger der flere mindre landsbyer og bebyggelser, som kan blive visuelt påvirket af vindmøllerne.

- Høgsted er en bebyggelse, der ligger godt 700 meter vest for den sydligste vindmølle. Husene ligger langs Høgstedvej og Vestergårdsvej på kanten af bakketerrænet, der falder let mod vindmølleområdet. Der er flere større landbrugsbygninger og beplantning, som helt eller delvist skærmer for udsyn fra mange af boligerne, mens enkelte vil have helt åbent udsyn til de planlagte vindmøller.

- Guldager er en mindre gruppe bondegårde og huse, som er lokaliseret vest for Hirtshalsmotorvejen i en afstand af godt en kilometer til vindmøllerne ved Høgsted.

Der er en del bevoksning i haverne, der vender mod øst mod vindmølleområdet, men landskabet mellem haverne og vindmølleområdet er åbne marker, så synligheden af vindmøllerne vurderes at kunne blive stor. Mellem bebyggelsen og vindmølleområdet løber et højspændingstracé og motorvejen. Flere tekniske anlæg vil således kunne opleves i sammenhæng fra bebyggelsen i Guldager.

- Gunderup er en samling huse i den vestlige del af nærzonen umiddelbart vest for Aalborgvej 3,0 kilometer fra vindmøllerne. Der er en del bevoksning i haverne og læhegn, som må forventes helt eller delvist at skærme for udsyn fra størstedelen af boligerne. De to østligste boliger har mere åbent udsyn over markerne til vindmølleområdet mod øst.

- Harken er en landsby, der ligger i den vestlige del af nærzonen 2,8 kilometer fra vindmøllerne. Landsbyen ligger på begge sider af den nord-sydgående hovedvej Aalborgvej. Langs landsbyens østlige kant har flere af boligerne haver, med mulighed for udsigt over det åbne landbrugsland i retning mod det planlagte vindmølleområde.

- Ilbro er en landsby, som ligger i den nordlige del af nærzonen tæt ved Uggerby Å 3,7 kilometer fra vindmøllerne. Mellem landsbyen og mølleområdet er landskabet præget af åbne marker og engområder, så der er vidt udsyn til mølleområdet. Ved den sydlige kant af byen ligger en større bilforhandler og et autoværksted, som skærmer for udsyn fra det meste af landsbyen. Hovedparten af boligerne i byen har således ikke udsigt i retning af vindmølleområdet ved Høgsted.

- Tårs er den nærmeste større by i forhold til vindmølleområdet og ligger i den østlige kant af nærzonen

cirka 4 kilometer fra vindmøllerne. Byen ligger på kanten af Jyske Ås med terrænet skrånende mod vest i retning af vindmølleområdet ved Høgsted. Bevoksning og bebyggelse forventes at skærme for udsyn til møllerne fra størstedelen af byen, men fra den vestlige kant af byen i parcelhuskvarteret ved Søparken, er det undersøgt, om der er udsyn til mølleområdet bag Boller Sø og Boller Hovedgård.

- Poulstrup er en landsby, som ligger i den sydlige del af nærzonen 2,2 kilometer fra vindmøllerne. Umiddelbart op til den nordlige kant af landsbyen ligger den mindre skov Poulstruplund og skærmer for udsyn til landskabet i denne retning. Også langs landsbyens østlige kant er der tæt bevoksning i både haver og mange læhegn i marklandskabet øst for byen, som de fleste steder må forventes helt eller delvist at skærme for udsyn til vindmølleområdet ved Høgsted.

Mellem- og fjernzonen Vrå og Hjørring er de eneste to større byer i vindmølleprojektets mellemzone. Herudover er der landsbyerne: Lørslev, Serup, Serritslev og Rakkeby. Bydannelserne i mellem- og fjernzonen ligger generelt så langt væk fra vindmølleområdet, at det omgivende terræn og den eksisterende bevoksning mere eller mindre skjuler hele det planlagte vindmølleprojekt ved Høgsted.

Ved Vrå er den nordlige del af byen udlagt som erhvervsområde, så det er et meget begrænset antal boliger, som vil kunne blive visuelt påvirket af vindmøllerne ved Høgsted. Vindmøllerne vil eventuelt kunne blive synlige fra enkelte boliger ved den nordøstlige kant af byen ved Vrejlevvej.

I den sydlige del af Hjørring i retning af vindmølleområdet er der en del bevoksning både i selve byen og i landskabet umiddelbart mod syd. Det er undersøgt, om de planlagte vindmøller vil blive synlige fra Karolinesvej ved den sydlige bygrænse. I den nordlige del af byen ligger terrænet højt i Hjørring Bjerge, og udsigten herfra vil ligeledes blive visualiseret og vurderet.

Fra de øvrige byer i mellemzonen er der konstateret udsigt over det åbne landskab fra Sterup, der ligger højt 43

i terrænet. Synligheden af møllerne ved Høgsted vil blive visualiseret og vurderet herfra.

Sammenfatning Der er flere mindre bysamfund og en enkelt større by i vindmølleområdets nærzone, som kan blive visuelt påvirket af de planlagte vindmøller. Det drejer sig om Høgsted, Guldager, Harken, Hæstrup Mølleby, Ilbro, Poulstrup og Tårs. I afsnit 4.4 er det på baggrund af visualiseringer vurderet, om de planlagte vindmøller ved Høgsted vil påvirke udsigten fra disse bydannelser.

I mellemzonen er der registret udsigtspunkter ved Vrå, Hjørring og Sterup, hvorfra man kan se langt i retning mod Høgsted.

Der er registreret et enkelt udsigtspunkt ved udsigtstårnet Bellevue i Hjørring Bjerge, 10 kilometer nordnordøst for Høgsted, hvor de planlagte vindmøller vil kunne påvirke oplevelsen af Hjørrings visuelle sammenhæng med det omgivende landskab.

Kærholmvej til Afkørsel 5 Vrå er vejen ligeledes orienteret mod vindmøllerne i Høgsted. På store dele af denne strækning må vindmøllerne forventes at blive synlige tæt på vejens forløb for den nordgående trafik.

- Rute 593, Vrejlevvej, løber øst-vest og forbinder Tårs og Vrå. Vrejlevvej passerer syd for vindmølleområdet i en afstand af cirka 1,1 kilometer. På størstedelen af strækningen fra Bollervej i øst til Aalborgvej i vest må vindmøllerne ved Høgsted forventes at blive markant synlige i udsigten i vejens nordlige side.

- Rute 553, Sæbyvej er orienteret fra sydøst til nordvest og forbinder Tårs med Hjørring. Vejen ligger i den nordøstlige del af vindmøllernes nærzone i en afstand af cirka 3,2 kilometer. Der er tæt bevoksning i vejens sydvestlige side på størstedelen af strækningen, men enkelte steder er der åbent, og udsigten herfra skal visualiseres og vurderes.

- Rute 190, Aalborgvej, der løber nord-syd, forbinder Hjørring med Brønderslev. Vejen løber i den vestlige del af vindmøllernes nærzone og passerer møllerne i en afstand af godt 2,7 kilometer. Landskabet øst for vejen med udsigt i retning af vindmølleområdet er generelt åbent med sparsom bevoksning.

Der er udført visualiseringer fra udvalgte punkter langs disse veje og ud fra kortstudier og luftfotos er det vurderet, fra hvilke strækninger af disse veje de planlagte vindmøller vil være synlige og med hvilken intensitet.

Foto 4.6 Højspændingslinjen vest for Hirtshalsmotorvejen ved Guldager. Gittermasterne er cirka 30 meter høje.

Foto 4.7 Fem af de 10 eksisterende 68,5 meter høje vindmøller nord for Tårs.

Højspændingsforbindelse Den nærmeste synlige højspændingslinje er en 150 kV højspændingsforbindelse 800 meter vest for vindmølleområdet, se foto 4.6. Linjen løber i nord-sydgående retning vest for og parallelt med Hirtshalsmotorvejen og gi-

Tekniske anlæg Infrastruktur

Det er undersøgt, om der er tekniske anlæg, som præger landskabets karakter, og hvordan udsigten fra de omkringliggende veje påvirkes af de planlagte vindmøller.

Veje Der er flere overordnede vejforbindelser i de planlagte vindmøllers nærzone.

- E39 Hirtshalsmotorvejen passerer godt 400 meter vest for vindmøllerne ved Høgsted. Vindmøllerne vil blive markant synlige i udsigten mod øst fra vejen på størstedelen af strækningen mellem Haurholmvej og godt to kilometer syd herfor. Fra tilkørsel 4 Hjørring S til Sønderbroen Mark, en strækning på cirka 2 kilometer, er vejen orienteret mod vindmøllerne i Høgsted. Vindmøllerne må forventes at blive synlige tæt på vejens forløb for den sydgående trafik på store dele af denne strækning. På en strækning af cirka 2,5 kilometer fra overføringen af 44

Tabel 4.1 Eksisterende vindmøller i nærzonen Mærke på kort 4.1

Opført Antal

Afstand

Retning

Lokalitet

Effekt

Fabrikat

Totalhøjde

A

1996

8 stk.

ca. 1,9 km

N

Rønnovsholm

250 kW

Wind World

46 m

B

2014

1 stk.

ca. 2,5 km

ØNØ

Hvidstedgård

25 kW

HSWind

C

1998

10 stk. ca. 4,0 km

ØNØ

Tårs

660 kW Vestas

68,5 m

D

1989

2 stk.

ca. 2,8 km

V

Gunderup

150 kW

Wind World

43,5 m

E

1988

1 stk.

ca. 3,7 km

VNV

Rakkeby Hede

180 kW

Danwin

41,6 m

Fabrikat

Totalhøjde

24,5 m

Tabel 4.2 Eksisterende vindmøller i mellemzonen Mærke på kort 4.1

Opført Antal

Afstand

Retning

Lokalitet

Effekt

F

2000

2 stk.

ca. 4,8 km

N

Ulstrup

660 kW Vestas

68,5 m

G

1998

4 stk.

ca. 5,4 km

NNØ

Nord for Lørslev

660 kW Vestas

68,5 m

H

1991

2 stk.

ca. 8,2 km

NNØ

Enggården

150 kW Wind World

45 m

I

1996

1 stk.

ca. 6,8 km

Ø

Sørup

250 kW Vestas

46 m

J

1999

6 stk.

ca. 8,8 km

ØSØ

Syd for Sæsing

660 kW Vestas

68,5 m

K

1990

1 stk.

ca. 5,4 km

SSV

Årup

225 kW Danwin

43,1 m

L

2001

1 stk.

ca. 8,4 km

SSV

Serritslev

11 kW

Gaia Wind

21,5 m

M

2011

1 stk.

ca. 6,3 km

SSV

Sdr. Vrå

11 kW

Gaia Wind

21,5 m

N

1989

1 stk.

ca. 8,6 km

VSV

Vollerup

150 kW Wind World

O

1998

4 stk.

ca. 7,2 km

V

Smidstrup

750 kW NEG Micon

69,1 m

P

1980

1 stk.

ca. 8,8 km

VNV

Harritslev

55 kW

Wind-Matic

25 m

Q

2013

1 stk.

ca. 4,8 km

N

Fuglsig

25 kW

HSWind

24,5 m

ver sammen med motorvejen landskabet et teknisk præg.

Ledningerne føres på stålgittermaster på omkring 30 meters højde. Det er undersøgt og visualiseret, om der er punkter i landskabet, hvorfra højspændingsforbindelserne vil ses i sammenhæng med vindmøllerne ved Høgsted.

Eksisterende vindmøller Inden for nærzonen på 4,5 kilometer fra Høgsted er der i alt 22 eksisterende vindmøller fordelt på fem lokaliteter som vist i tabel 4.1 og på kort 4.1.

Tabel 4.1 viser desuden, hvornår vindmølleanlæggene er opført. Vindmøllers gennemsnitlige levetid er

41,9 m

20 - 30 år. Der er ikke udlagt andre vindmølleområder til opstilling af store vindmøller i projektets nærzone.

Når de eksisterende vindmøller i nærzonen bliver nedtaget, kan de, ifølge kommuneplanens retningslinjer, ikke udskiftes med nye og større vindmøller. Reference /4/.

Cirka 1,9 kilometer nord for projektområdet og umiddelbart øst for motorvejen står otte eksisterende vindmøller med en totalhøjde på 46 meter ved Rønnovsholm. For trafikken på motorvejen er der en markant visuel påvirkning af udsigten over landskabet øst for vejen på en strækning af cirka halvanden kilometer, hvor vejen passerer vindmøllerne i en afstand af godt

300 meter. Vindmøllerne er 19 år gamle og kan være i drift i endnu cirka 1 – 11 år.

Cirka 4 kilometer nordøst for projektområdet står i alt ti 68,5 meter høje vindmøller nord for Tårs, se foto 4.7. Møllerne er markante i landskabet nord for Tårs.

Vindmøllerne er alle fra 1998 og må forventes at blive nedtaget inden for perioden 2018 – 2028.

De øvrige vindmøller i nærzonen er to enkeltstående mindre møller og to møller ved Gunderup. Disse møller fremstår mindre markante i landskabet.

Det er forventet, at de nye vindmøller ved Høgsted kan være i drift medio 2016. Det anslås derfor, at de kan blive oplevet sammen med de otte vindmøller ved Rønnovs- holm i op til ti år og de ti vindmøller nord for Tårs i op til 12 år. Derfor er det samlede visuelle billede nærmere undersøgt ved visualiseringer og efterfølgende vurderet.

Ved besigtigelsen af landskabet er det undersøgt, om der er områder, hvor de eksisterende vindmøller kan indgå i et uheldigt visuelt samspil med de planlagte vindmøller ved Høgsted.

Det er i særlig grad undersøgt, hvordan de nærmeste otte vindmøller ved Rønnovsholm nord for Høgsted vil blive oplevet sammen med de fem nye vindmøller.

Endvidere er samspillet med de ti vindmøller nord for Tårs visualiseret og vurderet.

I mellemzonen fra 4,5 til 10 kilometer er der 25 vindmøller, som vist i tabel 4.2 og på kort 4.1. De mest markante vindmøller i mellemzonen er mølleparkerne ved: Ulstrup, Lørslev, Sæsing og Smidstrup, hvori møllerne har totalhøjder lige under 70 meter og er opstillet 19982000. Disse mølleparker må forventes at blive nedtaget inden for perioden 2020 – 2030.

Planlagte vindmøller Nærmeste udlagte vindmølleområde i forhold til Høgsted er et område syd for Tollestrup, som ligger lige uden for nærzonen cirka 4,5 kilometer syd for Høgsted.

I området kan opstilles to vindmøller på op til 140 meters totalhøjde. Hjørring Kommune har modtaget en projektansøgning og planlægningen af vindmølleprojektet er igangsat.

45

Det visuelle samspil mellem de planlagte vindmøller ved Høgsted og Tollestrup er visualiseret fra udvalgte punkter og vurderet. Områder til vindmøller, hvor planlægningen ikke er igangsat for det enkelte område, er ikke medtaget i vurderingen.

Sammenfatning, tekniske anlæg Der er flere tekniske anlæg i form af Hirtshalsmotorvejen, højspændingsforbindelser og vindmøller i området.

Afstanden mellem de planlagte vindmøller ved Høgsted og de eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm, nord for Tårs, de to vindmøller ved Gunderup samt de enkeltstående vindmøller ved Hvidstedgård og Guldager er mindre end 28 gange totalhøjden, og det er visualiseret og vurderet i afsnit 4.4, om det samlede udtryk er landskabeligt ubetænkeligt.

I afsnit 4.4 er det blandt andet også vurderet, om de planlagte vindmøller ved Høgsted fremstår som et særskilt anlæg i de områder og standpunkter, hvor man i samme synsfelt kan se både planlagte og eksisterende vindmølleanlæg.

Herudover er det vurderet, om der er punkter i landskabet, hvor højspændingsforbindelserne ses i sammenhæng med vindmøllerne, og hvilken betydning det har for oplevelsen af landskabet. Det er ligeledes visualiseret og vurderet, hvordan de planlagte vindmøller ved Høgsted vil opleves fra motorvejen, større veje i nærzonen og øvrige større veje i det omgivne landskab.

Værdifulde kulturmiljøer I kommuneplan 2013 for Hjørring Kommune er der udpeget et særligt værdifuldt kulturmiljø (nr. 31), der omfatter Aabenterp, Høgsted og Lie Gårde. Kulturmiljøet overlapper den sydlige halvdel af vindmølleområdet ved Høgsted og de tre sydligste møller (M1-M3) står inden for udpegningen.

Kulturmiljøet er et eksempel på velbevarede bosætnings- og dyrkningsmønstre på landet fra omkring 1800 til i dag. Udstykningsmønstre er stadigt meget synlige i de eksisterende læhegn og markstrukturen, eksempelvis stjerneudstykningen omkring landsbyen Høgsted. Bebyggelsesstrukturerne i landsbyerne og de enkelte gårde er velbevarede. I følge beskrivelsen af kulturmiljøet er det sårbart over for store fysiske ændringer i bygningsmassen og i læhegnsstrukturen. Reference /4/.

I forbindelse med projektet kan det komme på tale at fælde eller beskære et læhegn ved de nordligste møller og fælde nogle af træerne i skovstykket syd for vindmøllerne. Dette forhold er nærmere beskrevet i kapitel 6. De to nævnte bevoksninger vurderes ikke at have specifik kul-

Kulturhistoriske elementer Efter istidens formdannende processer er ændringer i landskabet primært forårsaget af menneskelig aktivitet.

Næsten overalt i Danmark finder man menneskeskabte spor og dermed et kulturlandskab, der kan være med til at formidle en kulturhistorisk udvikling.

Registreringen og landskabsanalysen af de kulturhistoriske elementer ved Høgsted omfatter særligt værdifulde kulturmiljøer, kirker i mølleområdets nærzone, fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger.

46

Foto 4.8 - Vrejlev Kirke og Kloster

turhistorisk værdi. De beskyttelsesværdige bevoksninger, der er nærmest vindmøllerne er de læhegn, som understreger stjerneudstykningen omkring landsbyen Høgsted.

Disse læhegn berøres ikke af vindmølleprojektet. Påvirkningen af kulturmiljøet vil være visuel.

I vindmølleparkens nærzone ligger også kulturmiljøet Vrejlev Kloster. Kulturmiljøet omfatter klosterbygningerne fra det tidligere nonnekloster, den tilknyttede kirke, Vrejlev Kirke, og landskabet umiddelbart omkring.

Vindmølleprojektet ved Høgsted vil blive synligt fra dele af kulturmiljøet.

Herudover er der udpeget to kulturmiljøer ved landsbyen Poulstrup. Det ene omfatter de ældste gårde i Nederbyen, der er den ældste del af Poulstrup. Den anden del er omkring den nuværende hovedgade, hvor mange af husene er præget af bedre byggeskik.

Sammenfatning De tre sydligste af vindmøllerne ved Høgsted står inden for det værdifulde kulturmiljø, der omfatter Aabenterp, Høgsted og Lie Gårde. Selvom vindmøllerne opstilles inden for det udpege kulturmiljø vil det ikke medføre fysi-

ske ændringer i bebyggelses eller beplantningsstrukturer.

Påvirkningen af kulturmiljøet vil være visuel.

I nærzonen er der tre andre kulturmiljøer: Vrejlev Kloster og to kulturmiljøer i henholdsvis den ældste og den yngre del af Poulstrup.

Den visuelle påvirkning af kulturmiljøer er visualiseret og nærmere vurderet i kapitel 4.3 Fremtidige forhold og i kapitel 4.4 Vurdering af landskabspåvirkningen.

4,5 km

Kort 4.4 Kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser

Kirker i nærzonen For at sikre de danske kirker og deres nærmeste omgivelser er der i Naturbeskyttelsesloven fastsat en kirkebeskyttelseszone omkring alle kirker i Danmark. Derudover er der i Kommuneplan 2013 for Hjørring Kommune udlagt kirkeindsigtslinjer ved de kirker, som har særlig landskabelig værdi som kulturhistoriske elementer. Beskyttelseszonen og kirkeindsigtslinjen skal forhindre, at den visuelle oplevelse af kirkerne bliver forstyrret af nye indgreb - såsom nyt byggeri og tekniske anlæg.

Vrejlev Kirke er den eneste kirke i vindmølleområdets nærzone.

Vrejlev Kirke Vrejlev Kirke ligger cirka 2,1 kilometer sydvest for projektområdet i tilknytning til Vrejlev Kloster, se foto 4.8.

Vrejlev Kirke var fra begyndelsen klosterkirke til Vrejlev Kloster. Den oprindelige romanske kirke fra 1200-tallet blev omkring år 1400 ombygget i sengotisk stil. Ved denne ombygning tilføjedes tårnet, og det sydlige sideskib blev nedrevet, så kirken fik den karakteristiske asymmetriske bygningskrop. Efter reformationen blev klosteret herregård, men kirken står i det store og hele uændret. Kirken er hvidkalket og taget delvist dækket med tegl, delvist blytækket. Reference /6/.

Kirke og kloster ligger på bakketerræn, som skråner mod sydvest. Nord for kirken ligger kirkegården. Der er store træer på selve kirkegården og lige øst for kirkegården, som delvist skærmer for udsyn mod vindmølleområdet ved Høgsted.

Fra de centrale dele af klosteranlægget, der ligger lige syd for kirken, er udsynet helt eller delvist afskærmet af

Kirke og kirkebyggelinje Værdifulde kulturmiljøer M1

Mål:

Planlagt vindmølle ved Høgsted 1:50.000

47

bevoksning og bygninger ved og omkring kirkegården.

Fra arealet ved den nordlige del af østfløjen er der udsyn over de åbne marker til vindmølleområdet ved Høgsted.

Der er ikke udlagt kirkeomgivelser omkring kloster og kirke. Både kloster og kirke er skjult af bevoksning i landskabet vest for kirken. Der er ikke konstateret områder, hvorfra kirketårnet vil kunne ses i sammenhæng med vindmøllerne ved Høgsted.

Kirker i mellemzonen Lige uden for vindmølleområdets nærzone ligger Tårs Kirke og Hæstrup Kirke, som derfor også er medtaget i denne redegørelse.

Ingen af kirkerne er markante i landskabet, og der er ikke udlagt kirkeomgivelser omkring dem. Tårs Kirke ligger i centrum af Tårs by og er omgivet af bevoksning og bebyggelse, som skærmer for udsyn til vindmølleområdet ved Høgsted. Fra Hæstrup Kirke er der frit udsyn i retning mod vindmølleområdet fra kirkegården.

Sammenfatning Der er ikke registreret udsigtspunkter, hvorfra de planlagte vindmøller ved Høgsted kan forstyrre oplevelsen af kirkerne i henholdsvis Vrejlev, Tårs og Hæstrup.

Tårs Kirke er omgivet af bevoksning og bebyggelse, og der er ikke direkte udsyn mod vindmølleområdet ved Høgsted. Fra kirkegården ved Vrejlev Kirke er der udsyn over landskabet mod nordøst i retning af vindmølleområdet ved Høgsted. Fra kirkegården ved Hæstrup Kirke er der udsyn over landskabet mod sydøst i retning af de planlagte vindmøller. I afsnit 4.4 er det undersøgt og vurderet, om vindmøllerne er synlige fra disse punkter, og det er vurderet, om vindmøllernes visuelle påvirkning vil forstyrre oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske elementer i landskabet.

Fortidsminder Af fortidsminder i det danske landskab er det fortrinsvis gravhøje, der er synlige og til tider fremtrædende, 48

mens øvrige arkæologiske spor og genstande som regel ikke fremtræder som synlige spor i landskabet. Inden for vindmølleområdets afgrænsning er der ikke registreret fredede fortidsminder. Den nærmeste synlige gravhøj, som jævnfør Danmarks Miljøportal er fredet, ligger syd for Rute 593 Vrejlev Klostervej, godt to kilometer sydøst for vindmølleområdet ved Høgsted. Fortidsmindet er svært tilgængeligt og fremstår uanseeligt fra de omgivende veje.

Ifølge arkæologisk udtalelse fra Vendsyssels Historiske Museum er det oplyst, at der ikke hidtil er registreret fortidsminder på de konkrete steder, hvor vindmøllerne er planlagt opstillet, men flere steder i den umiddelbare omegn af det planlagte vindmølleprojekt er der gjort fund af guld smykker og dyreknogler fra ofringer. Det er derfor sandsynligt, at der i området, der berøres af opførelsen af vindmøllerne og de hertil knyttede installationer, kan være meget velbevarede og komplekse skjulte fortidsminder. Sådanne fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg vil være omfattet af Museumslovens § 27 (LBK nr. 358 af 8. april 2014).

Museet vil derfor anbefale en forundersøgelse i de berørte områder og gerne i god tid forud for anlægsarbejdet. Reference /7/.

Da forundersøgelsens resultater kan få indflydelse på planlægning og byggemodning i lokalplanområdet, anbefales det bygherren at kontakte Vendsyssels Historiske Museum på et tidligt tidspunkt i projekteringen.

vindmøllerne ved Høgsted vil der blive anlagt en adgangsvej langs digets østlige og nordlige kant. Det beskyttede dige skal respekteres, så det ikke beskadiges ved anlæg af den nye vej. Det anses ikke for sansynligt at diget beskadiges ved anlægsarbejdejdet. Bortgravning af eksisterende vejmateriale og påfyldning af nyt skal ske med forsigtighed op til diget. Skal den eksisterende vej udvides i bredden vil det ske i modsatte vejside af diget. Såfremt jorddiget alligevel blive beskadiget under anlægsarbejdet, skal det reetableres straks efter, at anlægsarbejdet er afsluttet.

Rekreative interesser Landskabet i og umiddelbart omkring vindmølleområdet er præget af åbne marker afbrudt af flere mindre beskyttede naturområder. Der knytter sig ikke særlige

Kort 4.5 Arbejdsvej og beskyttet dige

Sammenfatning I nærheden af vindmølleområdet er der ingen synlige arkæologiske minder, som kan blive påvirket af de planlagte vindmøller ved Høgsted.

Beskyttede sten og jorddiger Jævnfør Danmarks Miljøportal, er der umiddelbart syd for vindmølleområdet i kanten af et lille skovstykke et sten- eller jorddige, som er beskyttet i henhold til Museumsloven, se kort 4.5. I forbindelse med opstilling af

Dige

rekreative interesser til området, da adgangen til landskabet ikke er understøttet af vandrestier eller støttepunkter for friluftslivet.

På lidt større afstand passerer cykelruten HjørringTårs-Pajhede godt 3,6 kilometer øst for vindmølleområdet. Den del af cykelruten, som er nærmest vindmølleområdet, er strækningen på Bollervej vest for Tårs.

Landskabet i dette område er udlagt som rekreativt landskabsstrøg, som strækker sig fra Bollervej i nordvest til Vrejlev Klostervej i syd og øst. Ind mod Tårs by ender strøget mod nord i boldbaner og Tårs Anlæg.

Området indeholder Boller Sø med et rigt fugle- og fiskeliv. På Boller Søs vestside ligger Boller Hovedgård med parkanlæg smukt ned til søen. På søens nordside er der anlagt en raste- og grillplads i forbindelse med den regionale cykelrute. Se kort 1.3 i kapitel 1. Reference /4/.

Vrejlev Kloster har rekreativ interesse som udflugtsmål og der udlagt en vandrerute i landskabet mellem klosteret og Poulstrup. Ved Tollestrup Mose godt tre kilometer syd for vindmølleområdet er der ligeledes udlagt en vandrerute "Sporet i Tollestrup Mose".

ræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske og rekreative anlæg og kulturhistoriske elementer.

I området ved Høgsted danner disse landskabselementer tilsammen to karakteristiske landskabstyper.

Det drejer sig om landbrugslandet, som selve vindmølleområdet er en del af, og bakkelandet, som hæver sig umiddelbart syd for vindmølleområdet.

Landbrugslandet er karakteriseret ved et overvejende jævnt til svagt bølget terræn med åbne intensivt dyrkede landbrugsarealer, som er brudt af eng og mosearealer, der ligger i tilknytning til de større åløb.

Bakkelandet er karakteriseret ved et meget varieret terræn, mange skovområder og flere byer og bebyggelser placeret i overgangen mellem bakkelandet og landbrugslandet.

Særligt værdifuld er oplevelsen af de mange steder markante overgange mellem de to landskabstyper.

Landskabets skala Landskabets skala er en afgørende faktor for en harmonisk indpasning af de planlagte vindmøller. Jo større skala, jo bedre indpasning.

Ved Høgsted er landskabet i selve vindmølleområdet og landbrugslandet mod nord og vest generelt præget af store marker med en spredt bevoksning i form af læhegn og enkelte mindre plantager og mosepartier.

Markernes størrelse og åbenhed betyder, at man de fleste steder kan se langt og dermed opleve et landskab, som har en stor eller middel skala. De steder, hvor der

Sammenfatning Med fotopunkter ved ovennævnte områder og ruter er det i afsnit 4.4 undersøgt og vurderet, om de planlagte vindmøller ved Høgsted visuelt vil påvirke de rekreative interesser i området.

Landskabets sårbarhed Landskabets sårbarhed afhænger af landskabets karakter og skala, herunder mængden af synlige historiske, geologiske og naturmæssigt værdifulde elementer.

Landskabets karakter Landskabets karakter er et resultat af mængden af og samspillet mellem landskabselementerne, som er beskrevet i de forudgående afsnit. Det drejer sig om ter-

Foto 4.9 - Udsigt fra Haurholmvej mod nord. Overgangen mellem landbrugsland og bakkeland fornemmes klart.

49

er bebyggelse og bevoksning i form af haveanlæg, har landskabet en mindre skala.

I bakkelandet syd for vindmølleområdet og øst for Tårs skaber de mange landskabselementer og det varierede terræn mindre rum i landskabet. Landskabets skala er i dette område lille eller middel.

Sammenfatning På baggrund af registreringen og landskabsanalysen er det vurderet, at de sårbare steder ved Høgsted primært er oplevelsen af markante overgange mellem landbrugsfladen og bakkelandet, samt oplevelsen af de mindre lokale landskabsrum i den del af bakkelandet, som er nærmest vindmølleområdet.

4.3 Fremtidige forhold

Synlighed af vindmølleprojektet På baggrund af kortanalyser og besigtigelse af området ved Høgsted er det vurderet, at de planlagte vindmøller vil være synlige fra de fleste åbne områder i nærzonen.

Det område, hvor vindmøllerne ved Høgsted vurderes at blive markante er: Engområderne mod nord til Rønnovsholm, enge og marker mod øst til Boller Hovedgård, området vest for vindmøllerne til Aalborgvej, samt kanten af bakkelandet ved Vrejlev Klostervej. I dette område vil vindmøllerne sandsynligvis fremstå markante og nogle steder visuelt dominerende i forhold til de øvrige elementer i landskabet.

Derudover er der i nærzonen registreret et udsigtspunkt på Terpetvej ved Voerhøj syd for Harken Plantage, hvor vindmøllerne muligvis kan påvirke oplevelsen af landskabet.

I mellemzonen er det vurderet, at synligheden er meget varierende. Mod nord vurderes det, at møllerne vil ses bag læhegn og bevoksning i store områder af det åbne land. Det vurderes, at vindmøllerne vil blive meget lidt, eller slet ikke synlige, fra Hjørring by. Ved den sydlige kant af byen ved Karolinesvej står læhegnene 50

tæt og skærmer for udsyn, og i det centrale dele af byen skærmer bebyggelsen for udsyn. En undtagelse er Hjørring Bjerge i den nordlige del af byen, hvor der er storslået udsigt over byen og landskabet mod syd. Fra høje bygninger i centrum af Hjørring, der har udsigt over landskabet mod syd, kan vindmøllerne ligeledes blive synlige.

I den østlige del af mellemzonen hæver terrænet sig markant ved Jyske Ås. Dette kan give mulighed for udsigter fra lokale punkter. Området er dog præget af tæt bevoksning og mange plantager, som de fleste steder må antages at skærme for udsyn. Det høje terræn ved Jyske Ås vil skærme landskabet øst for åsen for visuel påvirkning fra vindmøllerne i Høgsted.

I bakkelandet mod syd vil de øverste af vindmøllerne ved Høgsted stedvis ses bag terræn og bevoksning.

Synligheden vil veksle meget afhængig af, om man befinder sig højt eller lavt i terrænet og hvor tæt strukturen af bevoksning er i det givne område.

I landbrugslandet mod vest må det, på grund af det jævne terræn og den sparsomme bevoksning, forventes, at det øverste af møllerne ved Høgsted vil blive synlige de mange steder i det åbne land, hvor man er på afstand af læhegn eller anden bevoksning.

Der er registreret et væsentligt udsigtspunkt umiddelbart øst for Børglum Kloster i fjernzonen, hvor man kan se langt i retning mod Høgsted. Børglum Kloster ligger markant på en randmoræne i det ellers flade landbrugsland, og der er storslået udsigt over landskabet mod øst i retning af vindmølleområdet ved Høgsted.

Vindmølleanlæggets design Vindmøllernes design svarer til øvrige moderne vindmøller med en 3-vinget rotor på et rørtårn. Vindmøllerne kan være enten med eller uden gear (se foto 4.10), hvilket er nærmere beskrevet i kapitel 3.

Der kan blive tale om opstilling af vindmøller med en rotordiameter på mellem 117 og 120 meter, og en navhøjde på mellem 89,5 og 91,5. Uanset hvilken mølletype der vælges, vil totalhøjden være lige under 150 meter.

Foto 4.10 Til venstre ses en gearløs nacelle. Til højre ses en nacelle med gear.

Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter bliver dermed mellem 1:1,28 og 1:1,34. Disse forhold ligger inden for det, som anses for det mest harmoniske og er i overensstemmelse med Kommuneplanens retningslinjer. Reference /4/. På foto 4.11.A og 4.11.B (side 52) er der visualiseret og sammenlignet vindmøller med forskelligt harmoniforhold. I kapitel 4.4 er de planlagte møllers harmoniforhold vurderet.

Rotorens hastighed vil være cirka 5-14 omdrejninger per minut afhængig af vindstyrken. Vindmøllerne ved Høgsted har således en meget langsom omdrejning, som giver mindre uro i landskabet end de ældre vindmøller ved eksempelvis Rønnovsholm, der har en omdrejningshastighed på op til 38,5 rotationer per minut.

Farve og lyssætning Vindmøllerne vil have en lys grå farve, der reducerer synligheden mod himlen.

Vingerne har en overflade med glanstal maksimalt 30 for at reducere risikoen for reflekser. På møllehuset vil fabrikantens logo være påført.

På toppen af møllehuset opsættes lysafmærkning. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst ti candela. Ti candela svarer til lyset fra en 9 W glødepære eller fra ti tændte stearinlys på en meters afstand.

Kort 4.6 Synlighed af vindmøllerne

Ny vindmølle ved Høgsted Afstandszoner Vandløb

Hjørring

Veje Jernbane Bevoksning

10 km

Lørslev

By

Ugilt

Vindmøllerne synlige / ikke synlige

Ilbro

Vindmøllerne markante

4,5 km

Rakkeby

Terrænhøjde over havets overflade: 0 – 20 meter 20 – 40 meter

Harken

40 – 60 meter 60 – 80 meter

Tårs Gunderup

80 – 100 meter

Guldager

110 – 120 meter Høgsted

Vrå

Poulstrup

Kort 4.5 viser de områder, hvorfra det er vurderet, at vindmøllerne vil være synlige.

Områder, hvorfra vindmøllerne sandsynligvis ikke vil kunne ses, er dækket med et lysegråt slør.

Tollestrup

Serritslev Sterup

Mål:

1:100.000

51

Foto 4.11 A

Sammenligning af harmoniforhold

Foto 4.11 B

Visualisering. Vrejlev Klostervej ved Høgstedvej. Øverst vises en rotor på 117 meter og en navhøjde på 91,5 meter. Nederst en rotor på 120 meter og en navhøjde på 89,5 meter. Vindmøllen øverst har et harmoniforhold på 1:1,28, mens den nederste har et harmoniforhold på 1:1,34.

52

Afstand til nærmeste vindmølle er cirka 1,4 kilometer. Set fra dette sted er rotorerne fri af bevoksningen også på vindmøllerne med den mindre navhøjde. Forskellen i harmoniforholdet fornemmes, men er selv fra denne korte afstand ubetydelig.

Foto 4.12

Foto 4.13

Foto 4.12 og 4.13 Motiv fra Randers kommune. De to fotos, der er optaget fra samme punkt med henholdsvis 300 mm objektiv, foto 4.12 og 45 mm objektiv, foto 4.13, illustrerer begrebet ideel betragtningsafstand. Begge fotos er forstørret til en bredde på 84 mm fra 36 mm, dvs. 2,33 gange liniært. Perspektivet er ens i de to fotos, hvis øjnene indtager samme stilling i forhold til billedet, som objektivet indtog til motivet ved optagelsen. Skal man sammenligne forholdene i de to fotos med hinanden, bør foto 4.12 derfor betragtes på en afstand af 70 cm og foto 4.13 på en afstand af 10 cm i VVM-redegørelsen trykte udgave på A4-papir. Begge afstande er nok urealistiske i forhold til den foretrukne læseafstand, men de to fotos viser, at optik og forstørrelsesgrad, sammen med optagelsesstandpunkt, indvirker på oplevelsen af billedmotivet.

Metode for visualisering De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 24 x 36 mm kamera med normaloptik, det vil sige 50 mm brændvidde. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. Fotografierne er optaget i januar 2015.

Alle visualiseringer er udført i programmet WindPro 2.9., hvor hver enkelt visualisering er kontrolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer sig især om eksisterende vindmøller, bygninger og højspændingsmaster. Hvor de eksisterende vindmøller er svære at se på grund af vejrforholdene eller afstanden, er de genoptegnet. Det kan de også være for at gengive en rotorstilling, der illustrerer ‘mest markante tilfælde’ for både de gamle og de nye vindmøller.

Endvidere vil vindmøllerne ofte være gengivet overdrevent tydelige på visualiseringerne sammenlignet med et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne vurdere vindmøllernes indvirkning på landskabet i de situationer, hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed.

Foto 4.14

Ideel betragtningsafstand For at visualiseringerne skal være sammenlignelige, er alle foto gengivet i samme forstørrelse, 7,7 gange negativets størrelse. Det giver ved den trykte A4-udgave af rapporten en ideel betragtningsafstand på cirka 38 cm med hensyn til sammenligning af elementerne i landskabet for billederne optaget med 50 mm. Ideel betragtningsafstand skal ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand.

Foto 4.14 Billedserien illustrerer, hvorledes synligheden af vindmøller skifter med lyset.

53

Opstillingsmønster Vindmøllerne opstilles på en ret linje med lige stor indbyrdes afstand på 330 meter. Der er små terrænmæssige forskelle i området, der svinger maksimalt tre meter. Denne lille forskel vil ikke kunne erkendes, når vindmøllerne betragtes i landskabet. Vindmøllernes nav vil opleves som stående på en linje i samme højde. Se foto 4.11 A - B.

Visualiseringer For at vurdere den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller er de visualiseret fra det omgivende landskab. Visualiseringerne er udarbejdet på fotos af de eksisterende forhold. De anvendte fotos er optaget fra flere forskellige fotopunkter i nær- og mellemzonen og fjernzonen.

Valg af fotopunkter Overordnet er fotopunkterne til visualiseringerne i dette kapitel udvalgt, så de illustrerer, hvordan vindmøllerne vil fremstå fra væsentlige udsigtspunkter, hvor mange mennesker normalt har deres daglige færden.

Fotopunkterne er ligeledes valgt med henblik på at vise, hvordan de planlagte vindmøller visuelt vil påvirke markante og væsentlige landskabselementer som eksempelvis kirker og særlige naturområder. Derudover er der valgt fotopunkter, hvorfra visualiseringen kan vise det samlede udtryk fra eksisterende og planlagte vindmøller.

Der er visualiseret en vindmølle på 91,5 meter i navhøjde og 117 meter i rotordiameter.

De udvalgte standpunkter er markeret på kort 4.7.

Af kortet fremgår også punkter, som i den forudgående analyse har givet en formodning om, at vindmøllerne ved Høgsted vil være synlige, men som der alligevel ikke er lavet visualisering fra. Det kan enten skyldes, at efterfølgende besigtigelse, fotografering og vi54

sualisering har vist, at vindmøllerne sandsynligvis ikke er synlige fra de pågældende steder, at det er marginalt, hvad der kan ses, eller at den samme oplevelse kan ses på en anden visualisering.

Nærzone, 0 – 4,5 kilometer Nærmeste byer

1. Høgsted 2. Guldager 3. Gunderup 4. Harken 5. Ilbro 6. Poulstrup Kulturhistorie 7. Vrejlev Kirke og Kloster 8. Kulturmiljøet syd for Høgstrup Landskaber og rekreative interesser 9. Voerhøj syd for Harken Plantage 10. Tollestrup Mose 11. Boller Hovedgård Veje 12. Motorvejsbroen over E39, Haurhomvej 13. Rute 553, Sæbyvej nordvest for Tårs

Mellemzone, 4,5 – 10 kilometer Hjørring

14. Motorvejsbroen ved afkørsel 3, Hjørring C 15. Udsigtstårnet Bellevue i Hjørring Bjerge Bakkelandet mod syd og øst 16. Ugilt 17. Tårs Kirke 18. Sterup Planlagte vindmøller syd for Tollestrup 19. Fra T-krydset Serritslevvej/Tollestruphedevej

Vrå 20. Den nordlige kant af byen Landbrugslandet mod vest 21. Rakkeby 22. Hæstrup Kirke

Fjernzone, > 10 kilometer Børglum Kloster

23. Fra Vråvej øst for klosteret.

Hovedvej 55, Løkkensvej 24. Rute 55 vest for Vejbyvej

Kort 4.7 Visualiseringspunkter

7

Nummer for fotopunkt Fotopunkter for visualiseringer Fotopunkter, hvorfra de nye vindmøller sandsynligvis ikke vil være synlige Vindmølleområde Afstandszonens grænse

Mål:

1:100.000

55

Visualiseringer i nærzone

1

Nærzone. Eksisterende forhold, Høgsted. Venstre del af dobbeltsidet panorama. Udsigt fra vest til nord fra den nordlige kant af bebyggelsen ved Haurholmvej. Bebyggelsen i Høgsted ligger på den nordvendte bakkeskråning, som falder svagt mod det lave56

re liggende terræn i vindmølleområdet. Læhegn og landbrugsbygninger skærmer delvist for udsyn fra store dele af boligerne i Høgsted. De steder, hvor der er åbent udsyn, opleves et åbent marklandskab med enkelte læhegn. Læ-

hegnene umiddelbart nord for bebyggelsen medfører, at landskabets skala opleves som middel.

1

Nærzone. Eksisterende forhold, Høgsted. Højre del af dobbeltsidet panorama. Langs horisonten anes tekniske anlæg som Hirtshalsmotorvejen, højspændingslinjen og i panoramaets højre kant tankanlæg ved Rønnovsholm. Disse anlæg giver landskabet et let teknisk

præg. Landskabets sårbarhed vurderes på baggrund af skala og eksisterende tekniske anlæg at være lav.

1

Nærzone. Visualisering, Høgsted. Venstre del af dobbeltsidet panorama. Afstanden til den nærmeste nye vindmølle (M2) er cirka 1,2 kilometer. Vindmøllerne er næsten fuldt synlige, overgår i skala de øvrige landskabselementer og møllerækken har en stor ho58

risontal udbredelse i udsigten fra vest til nord. Vindmøllerne øger områdets tekniske præg markant. Opstillingsmønstret vurderes at være klart og let opfatteligt. På baggrund af opstillingens horisontale udbredelse og vindmøllernes skala, er det vurderet, at den visuelle påvirkning

fra de planlagte vindmøller dominerer oplevelsen af udsigten mod vest og nord.

1

Nærzone. Visualisering, Høgsted. Højre del af dobbeltsidet panorama.

59

2

Nærzone. Eksisterende forhold, Guldager. Venstre del af dobbeltsidet panorama. Udsigt fra nordøst til sydøst fra Guldagervej lige syd for Sølystvej.

Bebyggelsen i Guldager ligger vest for Hirtshalsmotorvejen langs Guldagervej. Bevoksning i haverne og land60

brugsbygninger skærmer delvist for udsyn mod øst fra store dele af boligerne i Guldager. De steder, hvor der er udsyn, opleves et åbent marklandskab med stor skala. Højspændingsmasterne umiddelbart øst for bebyggelsen og Hirtshalsmotorvejen giver området et teknisk præg. I hori-

sonten bag motorvejen fornemmes bakkelandet, men overgangen mellem landbrugslandet og bakkelandet sløres af den foranliggende motorvej og bevoksning. Landskabets sårbarhed vurderes på baggrund af skala og eksisterende tekniske anlæg at være lav.

Hirtshalsmotorvejen

2

NÌrzone. Eksisterende forhold, Guldager. Højre del af dobbeltsidet panorama.

61

2

Nærzone. Visualisering, Guldager. Venstre del af dobbeltsidet panorama. Afstanden til den nærmeste nye vindmølle (M4) er cirka 1,1 kilometer. Vindmøllerne er fuldt synlige. De eksisterende højspændingsmaster overgår i skala de nye vindmøller, da de står nær62

mere fotostandpunktet. Samspillet mellem de to tekniske anlæg er, set fra dette standpunkt, uproblematisk, da der ikke opstår visuelt overlap mellem luftledningerne og de bagvedstående vindmøller. Det er vurderet, at vindmøllernes opstillingsmønster er klart og let opfatteligt og har-

monerer med motorvejens og højspændingslinjens lineære forløb fra nord til syd. Møllerækken har en stor horisontal udbredelse i udsigten fra nordøst til sydøst. Vindmøllerne øger områdets i forvejen tekniske præg markant.

2

Nærzone. Visualisering, Guldager. Højre del af dobbeltsidet panorama. På baggrund af opstillingens horisontale udbredelse og vindmøllernes skala er det vurderet, at den visuelle påvirkning fra de plan-

lagte vindmøller dominerer oplevelsen af udsigten mod øst.

63

3

Nærzone. Eksisterende forhold. Gunderup. Gunderup er en bebyggelse i det åbne landbrugsland vest for Aalborgvej. Fra hovedparten af boligerne er der store træer og anden bevoksning i haverne, som skærmer for direkte udsyn mod øst. Fra den vestlige kant af bebyggelsen ved Gunderupvej er der 64

frit udsyn over landskabet mod øst. De åbne marker, der afbrydes af bevoksning omkring de spredte gårde, resulterer i et landskab af middel skala. Landskabets sårbarhed vurderes på baggrund af skalaen og områdets enkle karakter at være lav.

3

Nærzone. Visualisering, Gunderup. Udsigt mod øst fra Gunderupvej i den østlige del af Gunderup. Afstanden til nærmeste vindmølle er cirka 3,0 kilometer. På trods af afstanden fremstår de fem vindmøller markant større end den eksisterende bevoksning og bebyggel-

sen i mellemgrunden. Bevoksning og bebyggelse skjuler bunden af vindmøllerne. På baggrund af opstillingens horisontale udbredelse, vindmøllernes skala, samt den let afskærmende bevoksning er det vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten fra Gunderup er markant.

65

4

Nærzone. Eksisterende forhold. Harken. Harken er en landsby i det åbne landbrugsland vest for vindmølleområdet. Bebyggelsen ligger på begge sider af Aalborgvej.

I den vestlige kant af bebyggelsen har mange af boligerne haver mod øst med åbent udsyn over markerne. Udsigten er præget 66

af landbrugsbygninger og i horisonten skimtes højspændingslinjen vest for Hirtshalsmotorvejen. De åbne marker, der afbrydes af bevoksning omkring de spredte gårde resulterer i et landskab af lille til middel skala. Landskabets sårbarhed vurderes på baggrund af områdets enkle karakter at være lav.

4

Nærzone. Visualisering, Harken. Udsigt mod øst fra Blomstermarken i den østlige del af Harken. Afstanden til nærmeste vindmølle er cirka 2,8 kilometer. På trods af afstanden fremstår de fem vindmøller markant større end den eksisterende bevoksning og bebyg-

gelse i mellemgrunden. Bevoksning og bebyggelse skjuler bunden af vindmøllerne. På baggrund af opstillingens horisontale udbredelse, vindmøllernes skala, samt den let afskærmende bevoksning er det vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten fra Harken er markant.

67

5

Nærzone. Eksisterende forhold, Ilbro. Syd for bebyggelsen i Ilbro ved Uggerby Å er der udsigt over det åbne englandskab, som strækker sig syd på langs åen. Landskabet langs åen er udpeget som bevaringsværdigt landskab. De otte eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm er et markant teknisk indslag i det 68

ellers naturprægede landskab. Afstanden til den nærmeste 46 meter høje mølle ved Rønnovsholm er cirka 1,7 kilometer. Landskabets skala vurderes, på grund af den lave sparsomme bevoksning, det jævne terræn og den sparsomme bebyggelse, at være stor. Landskabets sårbarhed vurderes på grund af naturindholdet at være mellem.

5

Nærzone. Visualisering, Ilbro. Udsigt mod syd-sydvest fra Ilbrovej ved Uggerby Å. Afstanden til nærmeste nye vindmølle er 3,7 kilometer. På trods af afstanden fremstår de fem vindmøller ved Høgsted større end de eksisterende møller. Fra dette standpunkt ses de nye møller

umiddelbart bag den vestligste af de eksisterende vindmøller, og der opstår et uklart visuelt samspil mellem de to mølleparker. På grund af størrelsesforskellen på møllerne er det dog muligt at opfatte de to mølleparker som adskilte anlæg.

På baggrund af den kumulative effekt mellem de to vindmøl-

leparker er det vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten fra Ilbro er markant. Når møllerne ved Rønnovsholm nedtages om 1-11 år vil den visuelle påvirkning formindskes betydeligt og vurderes at blive moderat, og mindre end de eksisterende vindmøllers, da udbredelsen er langt mindre.

69

6

Nærzone. Eksisterende forhold. Poulstrup. Poulstrup er en landsby i bakkelandet syd for vindmølleområdet.

Der er tæt bevoksning nord for bebyggelsen i skovstykket Poulstruplund. Langs landsbyens østlige kant er der ligeledes bevoksning, der de fleste steder vil skærme for udsyn. Fotostand-

70

punktet er fra Gl. Rønnebjergvej lige øst for byen. Udsigten mod nord er præget af højspændingslinjen og af læhegn, der underdeler landskabet i mindre rum og giver området en lille skala. Landskabets sårbarhed vurderes, på baggrund af områdets enkle karakter og påvirkningen fra de eksisterende højspændingsmaster, at være lav.

6

Nærzone. Visualisering, Poulstrup. Udsigt mod nord fra Gl. Rønnebjergvej ved den østlige bygrænse. Afstanden til nærmeste vindmølle er cirka 2,4 kilometer. Læhegnet skjuler det meste af vindmøllerne, så kun dele møllevingerne er synlige. Det er vurderet,

at samspillet mellem højspændingslinjen og vindmøllerne er uproblematisk, da vindmøllerne på grund af afstanden fremstår væsentligt mindre og underordnet i forhold til højspændingslinjen. Møllevingernes bevægelse vil fange opmærksomheden, men på baggrund af bevoksningens

afskærmende effekt er det vurderet, at den visuelle påvirkning fra vindmøllerne er lille og underordnet i forhold til de øvrige landskabselementer.

71

7

Nærzone. Eksisterende forhold. Vrejlev Kirke. Vrejlev Kirke er den nærmeste kirke i forhold til vindmølleområdet.

Fra kirkegården er der udsigt til marker og læhegn mod nord og nordvest. De mange læhegn, der underdeler landskabet i mindre rum, giver landskabet en lille til middel skala. I billedets

72

højre side ses højspændingslinjen, der løber parallelt med Hirtshalsmotorvejen. Landskabets sårbarhed vurderes, på baggrund af de tekniske anlæg som større veje og højspændingslinjer, at være lav.

7

Nærzone. Visualisering, Vrejlev Kirke. Visualisering mod nordøst fra den nordlige kant af kirkegården. Afstanden til nærmeste vindmølle er cirka 2,1 kilometer. På trods af afstanden fremstår de fem vindmøller større end den eksisterende bevoksning og bebyggel-

se i mellemgrunden. De nye vindmøller er fra dette punkt meget afskærmede af bevoksningen i området. På baggrund af bevoksningens afskærmende effekt er det vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten fra Vrejlev Kirke er moderat.

73

8

Nærzone. Eksisterende forhold, kulturmiljøet syd for Høgsted. Udsigt mod nord-nordvest over kulturmiljøet fra Vrejlev Klostervej ved Høgstedvej. Bakkelandets terræn, der skråner svagt mod det fladere landbrugsland mod nord og vest, fornemmes tydeligt. Overgangen mellem bakkelandet og det flade landbrugs74

land, vurderes at kunne være sårbare over for den visuelle påvirkning fra store vindmøller. De synlige kulturhistoriske spor, i form af læhegnene i stjerneudstykningen, vurderes ikke at være sårbare over for opstilling af vindmøller, så længe de ikke fysisk berøres af anlægsarbejdet. Det er vurderet, at landskabets sårbarhed er mellem.

8

Nærzone. Visualisering, kulturmiljøet syd for Høgsted. Visualisering mod nord-nordvest fra Vrejlev Klostervej ved Høgstedvej. Afstanden til nærmeste vindmølle er cirka 1,4 kilometer. De to sydligste vindmøller ses bag bakketerrænet og påvirker i nogen grad ople-

velses af overgangen mellem bakkeland og landbrugsland, som sammenholdt med vindmøllernes størrelse virker mindre markant. De kulturhistoriske spor i området kan stadig tydeligt aflæses, men det vurderes, at vindmøllerne i nogen grad tager fokus fra oplevelsen. På baggrund af

vindmøllerækkens horisontale udbredelse og synlighed er det vurderet, at den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller dominerer oplevelsen af udsigten.

75

Eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm

9

Nærzone. Eksisterende forhold. Voerhøj. Voerhøj er et højdepunkt i bakkelandet syd for Harken Plantage. Fotostandpunktet er fra Terpetvej, hvor vejen løber over Voerhøj. Området er udpeget som bevaringsværdigt landskab. I fototets højre side skimtes de otte eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm i 76

en afstand af cirka 6 kilometer. Landskabet er kendetegnet ved meget bevoksning i form af større og mindre plantager og læhegn samt spredte gårde og husmandssteder, der tilsammen giver området en lille skala. På baggrund af områdets lille skala og varierede terræn er det vurderet, at udsigtens sårbarhed er mellem.

9

Nærzone. Visualisering, Voerhøj. Visualisering mod nordvest fra Terpetvej på Voerhøj. Afstanden til nærmeste vindmølle er cirka 4,5 kilometer. Vindmøllerne er synlige set fra dette højdepunkt og rykker ved oplevelsen af landskabets skala, der sammenholdt med de

store vindmøller syner mindre. Vindmøllerne ses fra denne vinkel i sammenhæng med de eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm, men de to mølleparker fremstår visuelt med god indbyrdes afstand, og det visuelle samspil mellem de to parker er vurderet at være uproblematisk. På bag-

grund af vindmøllernes størrelse i forhold til det omgivne landskab er det vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten fra Voerhøj er markant.

77

Højspændingsmast

Motorvejsbro

10

Nærzone. Eksisterende forhold, Tollestrup Mose. Mosen ligger i bakkelandet nord for bebyggelsen Tollestrup.

Yderst til venstre i billedet anes Hirtshalsmotorvejen og en af højspændingsmasterne vest for denne. Mosen og de nærmeste omgivelser er udpeget som bevaringsværdigt landskab. Der er

78

god adgang til området med trampestien "Sporet i Tollestrup Mose". Landskabet har en sammensat karakter med moseområdet, lunde, læhegn og spredte gårde og husmandssteder, der tilsammen giver området en lille - middelskala. På baggrund af områdets naturindhold og skala er det vurderet, at udsigtens sårbarhed er mellem.

10

Nærzone. Visualisering, Tollestrup Mose. Visualisering mod nord fra Mosevej i Tollestrup.

Afstanden til nærmeste vindmølle er cirka 3,8 kilometer. Det øverste af mølletårnene og møllevingerne er synlige bag bakketerræn og bevoksning. På trods af af-

standen fremstår de nye vindmøller lidt større end de øvrige landskabselementer og påvirker i nogen grad oplevelsen af de lokale variationer i terræn og bevoksning, som sammenholdt med vindmøllerne syner mindre. På baggrund af afstanden og det delvist skærmende terræn er det

vurderet, at den visuelle påvirkning fra de nye møller er moderat.

79

Eksisterende vindmøller ved Gunderup

11

Nærzone. Eksisterende forhold, Boller Hovedgård. Fotostandpunktet er fra Bollervej, der er en del af cykelruten Hjørring-Tårs-Pajhede. I billedets venstre del skimtes de to eksisterende vindmøller ved Gunderup i en afstand af cirka 6,8 kilometer. De eksisterende vindmøller er optegnet med grå for synlig-

80

hedens skyld. Udsigten mod vest over landbrugsfladen er præget af marker indbyrdes adskilt af læhegn. Terrænet falder svagt mod Uggerby Å og moseområderne omkring åen, som dog ikke er tydelige i landskabet set fra dette fotostandpunkt. På baggrund af landskabets enkle karakter er landskabets sårbarhed vurderet at være lav.

11

Nærzone. Visualisering, Boller Hovedgård. Visualisering mod vest fra Bollervej. Afstanden til nærmeste vindmølle er cirka 3,6 kilometer. Kun det nederste af mølletårnene er skjult af bevoksning og møllerne overgår i skala alle de øvrige landskabselemen-

ter. De eksisterende møller ved Gunderup ses tæt på mølle M2. På grund af størrelsesforskellen mellem de planlagte møller ved Høgsted og de øvrige vindmøller er det vurderet, at de fremstår som indbyrdes klart adskilte anlæg, og at det visuelle samspil er uproblematisk. På baggrund

af opstillingens horisontale udbredelse og vindmøllernes skala er det vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten dette sted på Bollervej er markant.

81

12

Nærzone. Eksisterende forhold, Haurholmvej ved motorvejen. Fotostandpunktet er fra broen over motorvejen, hvor man mod syd har udsigt over landskabet i vindmølleområdet ved Høgsted. Overgangen mellem det flade landbrugsland og bakkelandet mod syd og øst er her fra tydelig. Udsig82

ten er præget af motorvejen og sårbarheden vurderes som helhed at være lav. Dog kan oplevelsen af overgangen mellem landbrugsland og bakkeland være sårbar over for store tekniske anlæg som vindmøller.

Planlagte vindmøller syd for Tollestrup

12

Nærzone. Visualisering, Haurholmvej ved motorvejen. Visualisering mod syd-sydøst fra broen over motorvejen. Afstanden til nærmeste vindmølle er cirka 1,0 kilometer. Vindmøllerne ses på landbrugsfladen umiddelbart foran bakkelandet, der hæver sig bag

den sydligste mølle. Vindmøllerne overgår i skala alle øvrige landskabselementer, og sammenholdt med vindmøllerne opleves overgangen til bakkelandet mindre markant. Bag mølle M2 skimtes vingespidser af de planlagte vindmøller ved Tollestrup. På grund af størrelsesforskellen vurderes samspillet

mellem de to mølleparker at være uproblematisk. Fra selve motorvejen vil møllerne opleves dominerende i udsigten mod øst på strækningen mellem dette standpunkt og Guldager Mark godt to kilometer mod syd. Det er ligeledes vurderet, at vindmøllerne dominerer udsigten fra broen.

83

13

Nærzone. Eksisterende forhold, Rute 553, Sæbyvej nordvest for Tårs. Langs størstedelen af vejen er der bevoksning eller bebyggelse, som skærmer for udsyn til landskabet. Fotostandpunktet ved Boller Møllevej er en undtagelse. Herfra har man mod sydvest udsigt over mindre markfelter og læhegn.

84

På baggrund af landskabets enkle karakter er landskabets sårbarhed vurderet at være lav.

13

Nærzone. Visualisering, Rute 553, Sæbyvej nordvest for Tårs. Visualisering mod vest-sydvest fra Sæbyvej ved Boller Møllevej. Afstanden til nærmeste vindmølle er cirka 3,6 kilometer. Møllerne ses bag læhegn og bygninger og overgår i skala de øvri-

ge landskabselementer. På baggrund af bevoksningens og bebyggelsens afskærmende effekt samt afstanden til møllerne er det vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten dette sted på Sæbyvej er moderat.

85

Visualiseringer i mellemzone

Eksisterende vindmøller ved Ulstrup

14

Mellemzone. Eksisterende forhold, Broen over motorvejen ved afkørsel 3, Hjørring C. Fotostandpunktet er fra broen, der fører Frederikshavnsvej over motorvejen. Mod syd ses jernbanebroen og motorvejens videre forløb. Bag den tætte bevoksning ses den vestligste af de eksisterende vindmøller

86

Eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm

på Ulstrup i en afstand af cirka 3,1 kilometer. Til højre her for skimtes de eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm i en afstand af cirka 5,8 kilometer. De eksisterende vindmøller er optegnet med gråt for synlighedens skyld. Udsigten er præget af motorvejen, og sårbarheden vurderes at være lav.

Planlagte vindmøller syd for Tollestrup

14

Mellemzone. Visualisering, Broen over motorvejen ved afkørsel 3, Hjørring C. Visualisering mod syd fra Frederikshavnsvej ved broen over motorvejen. Afstanden til nærmeste nye vindmølle er cirka 7,8 kilometer. Vindmøllerne ses umiddelbart til

venstre for motorvejens forløb. Set fra dette standpunkt er der visuelt overlap mellem de nye vindmøller og de to vestligste vindmøller ved Rønnovsholm. Lidt til venstre skimtes også de to planlagte vindmøller syd for Tollestrup. På grund af størrelsesforskellen på møllerne er det dog mu-

ligt at opfatte de forskellige mølleparker, som adskilte anlæg. Fra selve motorvejen er det vurderet, at kun det øverste af møllerne vil blive synligt bag bevoksning og vejanlæg. Det er vurderet, at Høgsted møllernes visuelle påvirkning af udsigten er underordnet i forhold til de mere markante vejanlæg.

87

Eksisterende vindmøller ved Tårs

15

Mellemzone. Eksisterende forhold, udsigtstårnet Bellevue i Hjørring Bjerge. Fotostandpunktet er fra udsigtstårnets platform 14 meter over terrænet i Hjørring Bjerge. Her fra er der vid udsigt over Hjørring by og landskabet mod syd. I klart vejr vil flere eksisterende vindmøller ses i landskabet, 88

Eksisterende vindmøller øst for Brønderslev

Eksisterende vindmøller ved Gunderup

men ingen af dem er vurderet at være markante. Udsigten er præget af bebyggelsen og tekniske anlæg i Hjørring by, og det er vurderet at sårbarheden er lav.

Eksisterende vindmølle ved Rakkeby Hede

Planlagte vindmøller syd for Tollestrup

15

Mellemzone. Visualisering, udsigtstårnet Bellevue i Hjørring Bjerge. Afstanden til den nærmeste nye mølle er 9,8 kilometer. De nye vindmøller ses over de høje bygninger i centrum af Hjørring og vil indgå i det samlede landskabsbillede med eksisterende bebyg-

gelse og tekniske anlæg. De nye møller ved Høgsted bryder horisonten, hvilket gør dem noget mere markante end de eksisterende tekniske anlæg. Lidt til højre for Høgsted møllerne vil de to planlagte møller ved Tollestrup blive synlige, såfremt projektet realiseres. Det er vurderet, at de nye vind-

møller ved Høgsted står på god afstand af de eksisterende og planlagte vindmøller. Det visuelle samspil anses derfor for uproblematisk. Det er vurderet, at Høgsted møllernes visuelle påvirkning af udsigten er underordnet i forhold bebyggelsen i Hjørring by.

89

16

Mellemzone. Eksisterende forhold, Ugilt. Fotostandpunktet er fra Tangetvej godt 200 meter syd for Ugilt. På dette sted ligger vejen højt i terrænet og mod sydvest ses de 10 eksisterende vindmøller nord for Tårs bag bevoksningen. Afstanden til den nærmeste eksisterende vindmølle er cirka 3,2 kilo90

meter. Udsigten fra dette punkt er enkel med svagt bølgede marker og en tæt bevoksning. På den baggrund er det vurderet at sårbarheden er lav.

Planlagte vindmøller syd for Tollestrup

16

Mellemzone. Visualisering, Ugilt. Visualisering mod sydvest fra Tangetvej. De nye vindmøller ved Høgsted er fuldt optegnet med rødt for at fremhæve deres placering. Som det ses, vil de, trods den større afstand, fremstå med næsten samme størrelse

som de eksisterende vindmøller. De nye møller vil fra dette punkt blive næsten afskærmet af høje træer i billedets højre side. På baggrund af de enkelte vingespidser som vil blive synlige, er det vurderet, at den visuelle påvirkning fra vindmøllerne ved Høgsted er ubetydelig. Yderst i bille-

dets venstre side er de to planlagte møller ved Tollestrup optegnet med rødt. Enkelte vingespidser vil blive synlige.

De planlagte møller er så afskærmede og står på en sådan afstand af de øvrige møller, at det visuelle samspil vurderes at være ubetydeligt.

91

17

Mellemzone. Eksisterende forhold, Tårs Kirke. Fotostandpunktet er fra kirkegården ved kirkens sydvestlige hjørne. Kirken ligger højt i terrænet, cirka 50 meter over havet, men udsigten mod vest i retning af mølleområdet ved Høgsted er skærmet af bebyggelse og bevoksning i Tårs by. Udsigtens sår92

barhed vurderes på baggrund den bymæssige bebyggelse og eksisterende tekniske anlæg som lysmaster at være lav.

17

Mellemzone. Visualisering, Tårs Kirke. Visualisering mod vest fra kirkegården. De nye vindmøller ved Høgsted er fuldt optegnet med rødt for at fremhæve deres placering. Som det ses, vil møllerne være næsten fuldt afskærmede af bevoksning og bebyg-

gelse i Tårs by. En enkelt vingespids vil kunne skimtes bag bevoksningen. På baggrund af udsigtens lave sårbarhed og den meget lille synlighed, er det vurderet, at den visuelle påvirkning fra vindmøllerne ved Høgsted er ubetydelig.

93

18

Mellemzone. Eksisterende forhold, Sterup. Fra Liljevej ved Sterups nordlige bygrænse kan man se langt ud over bakkelandet. Det bølgede bakkelandskab har en sammensat karakter med lunde, læhegn, spredte gårde og husmandssteder, der tilsammen giver området en lille - middelskala.

94

Landskabet nord for Sterup er frit for markante tekniske anlæg. På baggrund af områdets skala og uforstyrrethed er det vurderet, at udsigtens sårbarhed er mellem.

18

Mellemzone. Visualisering, Sterup. Visualisering mod nordvest fra Liljevej. Afstand til den nærmeste nye vindmølle ved Høgsted er 7,9 kilometer. Vindmøllerne vil ændre oplevelsen af det i dag uforstyrrede landskab og påvirke oplevelsen af landska-

bets skala. På trods af afstanden påvirker vindmøllerne i nogen grad oplevelsen af de lokale variationer i terræn og bevoksning, som sammenholdt med vindmøllerne syner mindre. På trods af den store afstand til vindmøllerne er

det vurderet, at den visuelle påvikning af det ellers uforstyrrede bakkelandskab er moderat.

95

19

Mellemzone. Eksisterende forhold, Serritslevvej ved Tollestrupvej. Fotostandpunktet er udvalgt, da man herfra vil have det planlagte vindmølleområde ved Tollestrup og længere borte vindmølleområdet ved Høgsted inden for samme synsvinkel. Det bakkede terræn er dog præget af

96

en tæt struktur af læhegn og anden bevoksning, som skærmer for meget af udsynet i landskabet syd for de planlagte vindmøller ved Tollestrup. På baggrund af landskabets enkle karakter, med mindre markfelter afbrudt af læhegn er det vurderet, at sårbarheden er lav.

Planlagte vindmøller syd for Tollestrup

19

Mellemzone. Visualisering, Serritslevvej ved Tollestrupvej. De to planlagte vindmøller syd for Tollestrup ses gennem de høje træer langs Tollestrupvej. De nye vindmøller ved Høgsted er fuldt optegnet med rødt for at fremhæve deres placering. Som det

ses vil møllerne ved Høgsted stå umiddelbart bag de planlagte møller syd for Tollestrup. De vil dog være næsten helt afskærmet af terræn og bevoksning. Kun enkelte vingespidser vil kunne ses, som på dette billede, når træerne ikke bærer løv. På baggrund af de enkelte vingespidser,

som vil blive synlige er det vurderet, at den visuelle påvirkning fra vindmøllerne i Høgsted er ubetydelig. Det visuelle samspil med de planlagte møller syd for Tollestrup anses som uproblematisk.

97

Eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm

20

Eksisterende vindmøller ved Gunderup

Mellemzone. Eksisterende forhold, Vrå. Udsigt mod nordøst fra Rute 593, Vråvej ved den nordlige kant af industrikvarteret i Vrå. Til venstre for midten ses de to vindmøller ved Gunderup, og til venstre for dem anes, bag bevoksningen i horisonten, vingerne på de eksisterende vindmøller ved

98

Rønnovsholm. De eksisterende vindmøller er optegnet med hvid for synlighedens skyld. Udsigten er præget af åbne marker og langs horisonten hæver terrænet sig ved Højgård. Landskabets skala er middel til stor. På baggrund af landskabets skala og enkle karakter er landskabets sårbarhed vurderet at være lav.

20

Mellemzone. Visualisering, Vrå. Visualisering mod nordøst fra Vråvej. Afstanden til nærmeste nye vindmølle er cirka 4,8 kilometer. Det nederste af mølletårnene er skjult bag bakketerrænet, men rotorerne er næsten fuldt synlige. På trods af afstanden

fremstår de nye møller større end de eksisterende vindmøller ved Gunderup, og det teknsiske præg på landskabet er væsentligt forstærket. Visuelt er der afstand mellem eksisterende og planlagte vindmøller, og det visuelle samspil er vurderet at være uproblematisk. På baggrund af

terrænets afskærmende effekt samt afstanden til møllerne, er det vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten fra den nordlige kant af Vrå er moderat.

99

21

Mellemzone. Eksisterende forhold, Rakkeby. Udsigt mod øst-sydøst fra Harkenvej i den vestlige del af Rakkeby.

Landskabet omkring landsbyen er præget af en tæt struktur af læhegn. Harkenvej er et af de få steder, hvor der er større afstand til bevoksningen. Udsigten er over den åbne mark nord for kir100

ken. På den anden side af marken ses bevoksning og bebyggelse i den sydlige del af byen omkring vejen Tværvangen. Landskabets skala er lille, men har en enkel karakter. På baggrund af landskabets enkle karakter er landskabets sårbarhed vurderet at være lav.

Planlagte vindmøller ved Høgsted

21

Mellemzone. Visualisering, Rakkeby. Visualisering mod øst-sydøst fra Harkenvej. De nye vindmøller ved Høgsted er optegnet med rødt for at fremhæve deres placering. Som det ses vil enkelte møllevinger komme til syne bag bevoksningen i billedets

venstre del. De planlagte vindmøller syd for Tollestrup er netop inden for samme synsvinkel. De er ligeledes optegnet med rødt. Vingespidserne skimtes bag gården i billedets højre kant. På baggrund af de enkelte vingespidser, som vil blive synlige, er det vurderet, at den visuelle på-

Planlagte vindmøller syd for Tollestrup

virkning fra vindmøllerne i Høgsted er ubetydelig og det visuelle samspil med de planlagte vindmøller syd for Tollestrup uproblematisk.

101

Mast i Harken

22

Mellemzone. Eksisterende forhold, Hæstrup Kirke.

Udsigt fra den østlige kant af kirkegården mod sydøst over det åbne marklandskab. I billedets venstre side ses et markant dalstrøg omkring en af områdets mange bække. Udsigten er præget af en tæt struktur af bevoksning i form af

102

læhegn og bevoksning omkring de spredtliggende gårde, der giver området en lille skala. På baggrund af landskabets lille skala og varierede karakter er det vurderet, at udsigtens sårbarhed er middel.

22

Mellemzone. Visualisering, Hæstrup Kirke.

Afstanden til den nærmeste nye vindmølle ved Høgsted er cirka 4,8 kilometer. Vindmøllerne vil ses bag bevoksningen midt i billedet. Vindmøllerne vil ændre oplevelsen af det i dag relativt uforstyrrede land-

skab. På trods af afstanden til vindmøllerne er det vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten er markant, da landskabets uforstyrrede karakter og oplevelsen af den lokale bevoksning og terrænet påvirkes.

103

Visualiseringer i fjernzone

Eksisterende vindmøller ved Smidstrup

23

Fjernzone. Eksisterende forhold, Børglum Kloster. På Vråvej umiddelbart øst for Børglum Kloster er der vid udsigt over landskabet mod øst. I de fjerne ses flere eksisterende vindmøller, som er optegnet med gråt for synlighedens skyld. De nærmeste er de fire vindmøller ved Smidstrup, der ses

104

i en afstand af cirka 6,2 kilometer. Skalaen i området er stor med store markfelter og langt mellem læhegn. Oplevelsen af udsigtens markante overgange mellem højt og lavtliggende terræn er vurderet at kunne være sårbar over for høje elementer som vindmøller.

På den baggrund er udsigtens sårbarhed vurderet at være mellem.

Planlagte vindmøller ved Høgsted

23

Fjernzone. Visualisering, Børglum Kloster. Visualisering mod øst fra Vråvej. Afstanden til den nærmeste nye vindmølle ved Høgsted er cirka 13,6 kilometer. Vindmøllerne er synlige midt i billedet og indgår på grund af afstanden som en del af bag-

grundsbilledet. Vindmøllerne ved Høgsted ses i tæt sammenhæng med de eksisterende vindmøller ved Smidstrup og fremstår kun en smule større end disse. Der opstår et noget uklart samspil mellem de to mølleparker. Det er dog vurderet, at det er muligt at skelne de to mølleparker som

selvstændige anlæg. Det er vurderet, at den visuelle påvirkning, på grund af afstanden, er underordnet i forhold til det samlede landskabsbillede.

105

24

Fjernzone. Eksisterende forhold, Hovedvej 55 vest for Vejbyvej. På Rute 55, Løkkensvej umiddelbart vest for Vejbyvej ligger vejen højt i terrænet og der er udsyn over de åbne marker mod sydøst. Den ellers jævne landbrugsflade gennemskæres af et mindre smalt dalstrøg. På den anden side af

106

dalen lukker landskabet sig i bevoksning og bebyggelse ved landsbyen Sønder Harritslev. Landskabets skala er lille til middel og udsigten er i denne retning uforstyrret af tekniske anlæg. På den baggrund er det vurderet at landskabets sårbarhed er middel.

24

Fjernzone. Visualisering, Hovedvej 55 vest for Vejbyvej. Visualisering mod sydøst fra Løkkensvej. Bag bevoksningen ses det øverste af vindmøllerne ved Høgsted. Afstanden til den nærmeste mølle er cirka 10,5 kilometer. Vindmøllerne er underord-

nede i forhold til de øvrige landskabselementer og indgår på grund af afstanden som en del af baggrundsbilledet. På baggrund af afstanden og bevoksningens afskærmende effekt er det vurderet, at den visuelle påvirkning er ubetydelig.

107

4.4 Vurdering af landskabspåvirkningen På baggrund af landskabsanalysen og visualiseringerne er det vurderet, hvordan de planlagte vindmøller ved Høgsted vil påvirke det omkringliggende landskab.

Landskab Landskabet i vindmølleområdet er karakteriseret ved et overvejende jævnt til svagt bølget terræn med åbne intensivt dyrkede landbrugsarealer, som er brudt af eng- og mosearealer. Området er præget af motorvejen og højspændingslinjen umiddelbart mod vest. Syd for vindmøllerne hæver bakkelandet sig. Overgangen mellem de to landskabstyper er tydelig, men vurderes ikke at være markant.

Oplevelsen af overgangslandskabet vurderes i nogen grad at blive påvirket af vindmøllerne, da skiftet i terrænet sammenholdt med de store vindmøller vil virke mindre. Se visualisering nummer 8, 9 og 12. Det er dog vurderet, at overgangen ikke er decideret markant og dermed har en lavere sårbarhed end de andre mere markante overgange, som er identificeret ved Ås Plantage godt seks kilometer mod sydøst. Disse mere markante overgange vurderes at være på en sådan afstand af vindmøllerne, at de ikke forstyrres af den visuelle påvirkning.

I mellem- eller fjernzonen er der ikke registreret markante terrænformer, som vil blive forstyrret af vindmøllerne ved Høgsted.

Der er registreret en enkelt lokalitet i nærzonen ved Boller Hovedgård, og en enkelt i mellemzonen ved Hæstrup Kirke, hvor den eksisterende bevoksning er med til at give landskabet karakter. På baggrund af foto.

4.4 er det vurderet, at vindmøllerne er meget lidt synlige i udsigten mod Boller Hovegård, og at den visuelle påvirkning er ubetydelig. I udsigten fra Hæstrup Kirke er det vurderet, at den visuelle påvirkning er markant, og at oplevelsen af de karakteristiske bevoksninger mod sydøst forstyrres.

108

Særligt bevaringsværdige landskaber I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, hvordan vindmølleanlægget vil påvirke det bevaringsværdige landskab i og omkring opstillingsområdet. På baggrund af visualiseringer og kortstudier er det vurderet, at vindmøllerne vil opleves dominerende i hele den vestlige forgrening af udpegningen og markant i den større østlige del i området mellem Rønnovsholm og Boller Hovedgård. Se visualiseringerne nummer 2, 11 og 12.

Udpegningen knytter sig til de eng- og moseområder, der står i forbindelse med Uggerby Å. De visuelle oplevelsesværdier vurderes primært at være til stede i de større sammenhængende engområder i den østlige del af området langs Uggerby Å. Vindmøllerne placeres på kanten af den vestlige forgrening af udpegningen, som i forvejen er præget af, og gennemskåret af, motorvejen og højspændingslinjen og vurderes på den baggrund ikke at være sårbar over for opstilling af vindmøller. Det er vurderet, at vindmøllernes opstillingsmønster er tilpasset de øvrige markante elementer i landskabet umiddelbart omkring opstillingsområdet. Med sin placering tæt op af, og med samme orientering som motorvejen og højspændingslinjen, er det vurderet, at vindmølleprojektet ved Høgsted, i henhold til kommuneplanens retningslinje 2.16, er udformet under hensyntagen til det lokale landskabs skala og karaktertræk.

brugsland, skjuler bunden af møllernes tårne, men det er vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten er markant. Se visualisering nummer 3 og 4.

I Ilbro er størstedelen af boligerne orienteret væk fra vindmølleområdet, og i landsbyens sydlige kant spærrer bygninger, som huser en bilforhandler, for udsyn i retning af mølleområdet. Umiddelbart syd for landsbyen er der dog udsigt til både vindmøllerne i Høgsted og de eksisterende møller ved Rønnovsholm. Det er vurderet, at Høgsted-møllernes visuelle påvirkning af udsigten er moderat til underordnet, men at den kumulative effekt med de eksisterende møller er markant. Se visualisering nummer 5.

Set fra Poulstrup er store dele af vindmølleanlægget skjult bag eksisterende bevoksning og bebyggelse. På den baggrund er det vurderet, at den visuelle påvirkning af bebyggelsen er underordnet. Se visualisering nummer 6.

På baggrund af kortstudier, besigtigelse og visualisering 4.1 er det vurderet, at den visuelle påvirkning af størsedelen af Tårs er ubetydelig, da bevoksning og bebyggelse helt eller delvist vil skærme for udsyn til de planlagte møller. Det kan dog ikke udelukkes, at vindmøllerne vil blive synlige fra enkelte udsigtsvillaer og fremstå markante i udsigten mod vest.

Fra byerne i mellemzonen er det vurderet, at den visuelle påvirkning vil blive moderat til ubetydelig.

Tekniske anlæg

Nærmeste byer, landsbyer og bebyggelser

Den visuelle påvirkning og samspillet med tekniske anlæg, herunder infrastruktur og eksisterende vindmøller, er visualiseret og vurderet.

Det er undersøgt, om vindmøllerne er synlige set fra de byer, som ligger inden for vindmølleområdets nærzone.

Set fra Høgsted og Guldager er det vurderet, at de tre vindmøller visuelt vil virke store og dominerende i forhold til de øvrige elementer i landskabet. Se visualisering nummer 1 og 2.

Fra Gunderup og Harken vil vindmøllerne ved Høgsted blive synlige fra de østvendte kanter af bebyggelsen.

Terræn, bebyggelse og bevoksning, i det ellers åbne land-

Vejanlæg Den mest markante visuelle påvirkning af vejnettet bliver på Hirtshalsmotorvejen. Her er det vurderet, at vindmøllerne bliver dominerende i udsigten mod øst fra Haurholmvej og godt to kilometer syd på. Se visualisering nummer 12.

Fra Vrejlevvej syd for vindmølleområdet er det vurderet, at vindmøllerne vil være markante i udsigten i ve-

jens nordlige side på størstedelen af strækningen fra Bollervej i øst til Aalborgevej i vest. Se visualisering nr. 8.

Det er ligeledes vurderet, at vindmøllerne vil fremstå markante i udsigten mod øst fra Aalborgvej på størstedelen af strækningen mellem Vrejlev Klostervej i syd og Harken i nord. Se visualisering nr. 3.

Højspændingslinjer Der er registreret en højspændingslinje godt 800 meter vest for vindmøllerne, som løber parallelt med motorvejen og vil opleves i tæt sammenhæng med vindmøllerne ved Høgsted. Fra Guldager ses vindmøllerne og højspændingslinjen i sammenhæng, men fra fotopunktet er man så tæt på højspændingslinjen, at den fremstår større end vindmøllerne og det visuelle samspil anses fra dette punkt for uproblematisk. De to anlæg øger tilsammen landskabets tekniske præg. Se visualisering nr. 2.

Eksisterende og planlagte vindmøller Det er undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra planlagte og eksisterende vindmøller er betænkeligt.

Det er blandt andet vurderet, om de planlagte vindmøller ved Høgsted fremstår som et selvstændigt anlæg i de områder, hvor man i samme synsfelt kan se både planlagte og eksisterende vindmølleanlæg.

Der er konstateret enkelte steder, hvor der opstår et rodet og uklart samspil mellem eksisterende og planlagte møller. Dette gør sig gældende ved Ilbro, hvor vindmøllerne ved Høgsted ses tæt sammen med de eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm, se visualisering nummer 5, og fra Børglum Kloster, hvor de ses sammen med de eksisterende vindmøller ved Smidstrup, se visualisering nummer 23.

På sigt vil de mange ældre møller blive nedtaget, og der vil opstå et mere velordnet landskabsbillede med færre større vindmølleparker. De nærmeste planlagte vindmølleparker i forhold til vindmøllerne i Høgsted står på afstande over 4,5 kilometer. På baggrund af visualiseringerne er der ikke fundet uheldigt visuelt samspil mellem de planlagte vindmølleparker.

Samlet set er det vurderet, at vindmøllerne på grund af deres størrelse, som overgår de eksisterende vindmøllers,

fra langt de fleste standpunkter fremstår som et særskilt og veldefineret anlæg. På den baggrund er det vurderet, at det samlede udtryk er ubetænkeligt.

Kulturhistoriske elementer Vendsyssels Historiske Museum har oplyst, at der ikke hidtil er registreret fortidsminder på de konkrete steder, hvor vindmøllerne er planlagt opstillet, men flere steder i den umiddelbare omegn af det planlagte vindmølleprojekt er der gjort fund af guld smykker og dyreknogler fra ofringer. Det er derfor sandsynligt, at der i området, der berøres af opførelsen af vindmøllerne og de hertil knyttede installationer, kan være meget velbevarede og komplekse skjulte fortidsminder. Sådanne fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg vil være omfattet af Museumslovens § 27 (LBK nr. 358 af 8. april 2014). Museet vil derfor anbefale en forundersøgelse i de berørte områder og gerne i god tid forud for anlægsarbejdet..

Kirker Det er undersøgt, om de planlagte vindmøller ved Høgsted vil forstyrre oplevelsen af de nærmeste kirker som kulturhistoriske elementer i landskabet. Ved besigtigelse af landskabet omkring kirkerne i nærzonen, er der ikke registreret nogen væsentlige indsigtslinjer, hvorfra oplevelsen af kirkerne bliver forstyrret af vindmøllerne.

Fra de dele af kirkegårdene ved Vrejlev Kirke og Hæstrup Kirke, som vender mod vindmølleområdet, vil vindmøllerne ved Høgsted blive synlige i udsigten. Fra kirkegården ved Vrejlev Kirke er det vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten, på grund af skærmende bevoksning, er moderat. Se visualisering nummer 7. Fra kirkegården ved Hæstrup Kirke er det vurderet, at den visuelle påvirkning af udsigten er markant. Se visualisering nummer 22.

Tårs Kirke ligger centralt i byen og kirkegården er omgivet af bebyggelse og bevoksning, som vil skærme for udsyn til vindmøllerne ved Høgsted. Se visualisering nr. 17.

Kulturmiljøer De tre sydligste af vindmøllerne ved Høgsted står inden for det værdifulde kulturmiljø, der omfatter Aabenterp, Høgsted og Lie Gårde. Selvom vindmøllerne opstilles inden for det udpegede kulturmiljø, vil det ikke medføre større fysiske ændringer i bebyggelses- eller beplantningsstrukturer. Påvirkningen af kulturmiljøet vil være visuel. På baggrund af visualiseringerne er det vurderet, at vindmøllerne vil opleves markante og visse steder dominerende, men de slører ikke oplevelsen af de kulturhistoriske spor.

Vindmøllerne vil visse steder blive synlige fra andre kulturmiljøer i nærzonen. Det drejer sig blandt andet om markerne i den nordlige del af kulturmiljøet omkring Vrejlev Kloster, hvor det er vurderet, at vindmøllerne vil blive markante. De ses dog i udsigten mod nord og ikke i sammenhæng med klosteret, og det er derfor vurderet, at oplevelsen af kulturmiljøet ikke forstyrres.

Fra den del af kulturmiljøet, der ligger syd for klosteret er det vurderet, at vindmøllernes øverste vingespidser visse steder vil kunne ses bag bevoksningen omkring klosteret, dog uden at den visuelle påvirkning vil være markant.

Fra kulturmiljøet omkring hovedgaden i Poulstrup er det vurderet, at vindmøllerne ikke bliver synlige, mens det øverste af møllerne eventuelt vil kunne ses fra kulturmiljøet i Nederbyen, dog uden at den visuelle påvirkning vil være markant.

Beskyttede diger Ved det lille skovstykke umiddelbart syd for vindmølleområdet er der registreret et jorddige, som er beskyttet i henhold til Musumsloven. I forbindelse med vindmølleprojektet anlægges en ny arbejdsvej umiddelbart op til diget. Såfremt diget bliver beskadiget under anlægsarbejdet, skal det reetableres straks efter, anlægsarbejderne er afsluttet.

Rekreative interesser Landskabet i og umiddelbart omkring vindmølleområdet er præget af åbne marker afbrudt af flere mindre 109

beskyttede naturområder. Der knytter sig ikke særlige rekreative interesser til området, da adgangen til landskabet ikke er understøttet af vandrestier eller støttepunkter for friluftslivet.

De registrerede rekreative interesser i nærzonen ligger over to kilometer fra vindmøllerne og udgøres af en cykelrute, et par vandreruter, Vrejlev Kloster og et større rekreativt landskabsstrøg omkring Boller Hovedgård ved den vestlige kant af Tårs.

På baggrund af visualisering nummer 11 er det vurderet, at den visuelle påvirkning af cykelruten på Bollervej vil blive markant, mens bevoksning vil afskærme for udsyn fra den øvrige del af den rekreative landskabskile ved Tårs i en sådan grad, at den visuelle påvirkning vurderes at være ubetydelig. Fra hovedparten af vandreruten ved Poulstrup er det vurderet, at den megen bevoksning i området vil skærme for visuel påvirkning. På den del af ruten der løber umiddelbart øst og vest for Vrejlev Kirke er det vurderet, at den visuelle påvirkning kan blive markant. Fra selve klosteret og den tilhørende park vurderes vinsmøllerne ikke at blive synlige. Kun fra det nordøstlige hjørne af østfløjen vurderes det, at vindmøllerne vil kunne ses i udsigten mod nordøst. Fra "Sporet i Tollestrup Mose" er det på baggrund af visualisering nummer 10 vurderet, at den visuelle påvirkning er moderat

Vindmøllernes design og synlighed Det område, hvor vindmøllerne ved Høgsted vurderes at blive markante er: Engområderne mod nord til Røn-novsholm, enge og marker mod øst til Boller Hovedgård, området vest for vindmøllerne til Aalborgvej, samt kanten af bakkelandet ved Vrejlev Klostervej. I dette område vil vindmøllerne sandsynligvis fremstå markante og nogle steder visuelt dominerende i forhold til de øvrige elementer i landskabet. Fra enkelte udsigtspunkter uden for ovennævnte område er der tillige registreret udsigter, hvor vindmøllerne fremstår markante i landskabet.

110

I mellem- og fjernzonen er synligheden meget varierende og afhænger af, om man befinder sig højt eller lavt i terrænet, og hvor tæt bevoksningen er i området.

Mange steder i det åbne land vil det øverste af vindmøllerne ved Høgsted ses bag læhegn og anden bevoksning.

Opstillingsmønster og harmoniforhold Vindmøllerne opstilles på en lige linje fra syd til nord.

Det er vurderet, at vindmøllernes opstillingsmønster er tilpasset de øvrige markante elementer i landskabet umiddelbart omkring opstillingsområdet. Opstillingsmønstret er klart og let opfatteligt og harmonerer med motorvejens og højspændingslinjens lineære forløb fra nord til syd.

Der er ikke konstateret uheldige virkninger ved valg af vindmølletypen med 120 meters rotordiameter. Se foto 4.11.A og 4.11.B. Uanset valg af mølletype er harmoniforholdet i kommuneplanens retningslinjer overholdt.

Konklusion Det er vurderet, at opstilling af de fem vindmøller ved Høgsted ikke vil påvirke væsentlige elementer i landskabet fra de fleste standpunkter og områder i nærzonen og mellemzonen. Vindmøllerne vil virke dominerende i den vestlige forgrening af det bevaringsværdige landskab, men på baggrund af påvirkningen fra eksisterende anlæg og landskabets enkle karakter er det vurderet, at denne del af udpegningen ikke er visuelt sårbar over for opstilling af vindmøller. Vindmøllerækkens enkle opstillingsmønster og placering langs med motorvejen vurderes at være en optimal placering og udformning i forhold til lokaliteten.

Set fra udkanten af bebyggelserne Høgsted og Guldager i nærzonen er det vurderet, at de fem vindmøller vil fremstå dominerende i forhold til de øvrige elementer i landskabet. Generelt er det dog vurderet, at den eksisterende bevoksning og bygningerne vil reducere den visuelle påvirkning fra byer, landsbyer og bebyggelser i nærzonen og i mellemzonen.

Udsigten fra kirkegården ved Vrejlev Kirke er vurderet at blive moderat visuelt påvirket af de fem vindmøller, mens den visuelle påvirkning af udsigten fra kirkegården ved Hæstrup Kirke er vurderet at være markant. Generelt er det vurderet, at vindmølleanlægget ikke vil forstyrre oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske elementer i landskabet.

Selvom vindmøllerne opstilles inden for et udpeget kulturmiljø vil det ikke medføre større fysiske ændringer i bebyggelses eller beplantningsstrukturer. Påvirkningen af kulturmiljøet vil være visuel. På baggrund af visualiseringerne er det vurderet, at vindmøllerne vil opleves markante og visse steder dominerende, men at de ikke slører oplevelsen af de kulturhistoriske spor.

111

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved naboboligerne til de fem nye vindmøller i Høgsted. Til brug for vurderingen er der udarbejdet en visualisering af de fremtidige forhold fra nogle af naboboligerne. Afsnit 5.2 gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 5.3 behandler skyggekastet og reflekser. Endelig vurderer kapitlet de samlede miljøkonsekvenser ved naboboliger i afsnit 5.4.

Se tabel 5.1 for en oversigt over de forhold, som kapitel 5 behandler.

Metode Denne VVM belyser forholdene for naboboliger i afstande op til en kilometer fra vindmøllerne, se kort 5.1.

Inden for en kilometers afstand fra vindmøllerne ligger der 21 boliger i det åbne land. En af boligerne bliver nedlagt i forbindelse med projektets realisering, den er markeret med en blå ring på kort 5.1. Det drejer sig om Vestergårdsvej nr. 23B.

Tabel 5.1 Forhold for naboboliger

inden for en kilometer Nye vindmøller Afstand til nærmeste bolig, meter 1

602

Nærmeste nabobolig, nr.

19

Antal enkeltboliger inden for en kilometer 3

21

Skyggekast. Antal fritliggende boliger med over 10 timer udendørs skyggekast pr år

9

1

Tallene gælder for både projektvariant 1 og 2 2 Afstanden er nedrundet til hele meter.

3 Der bliver nedlagt en bolig inden for en kilometer i forbindelse med realisering af projektet, denne er talt med i de 21.

Reference /5/ - /10/ 1

112

Tabel 5.2 Afstande til naboboliger

under en kilometer Nabobolig

Afstand til nærmeste vindmølle i meter 1 (møllenummer)

Nabobolig 1, Haurholmvej 101

609 (5)

Nabobolig 2, Haurholmvej 235

705 (5)

Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A

632 (1)

Nabobolig 4, Vestergårdsvej 46

864 (1)

Nabobolig 5, Vestergårdsvej 40

919 (1)

Nabobolig 6, Vestergårdsvej 25

920 (1)

Nabobolig 7, Vestergårdsvej 24

969 (1)

Nabobolig 8, Vestergårdsvej 21

982 (1)

Nabobolig 9, Vrejlev Klostervej 610

757 (1)

Nabobolig 10, Vrejlev Klostervej 636

606 (1)

Nabobolig 11, Møgelhøjvej 130

926 (1)

Nabobolig 12, Møgelhøjvej 121

836 (1)

Nabobolig 13, Møgelhøjvej 105

846 (1)

Nabobolig 14, Møgelhøjvej 89

801 (1)

Nabobolig 15, Møgelhøjvej 75

755 (1)

Nabobolig 16, Guldagervej 186A

973 (2)

Nabobolig 17, Guldagervej 280

924 (5)

Nabobolig 18, Guldagervej 308

940 (5)

Nabobolig 19, Haurholmvej 80

602 (5)

Nabobolig 20, Haurholmvej 70

809 (5)

1

Afstandene nedrundet til nærmeste hele meter

Der er således 20 boliger inden for en afstand af én kilometer fra vindmøllerne, som bliver behandlet i dette kapitel. Boligerne er nummereret 1 – 20 med røde tal på kort 5.1.

5.1 Visuel påvirkning Afstande til naboboliger

I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på op til 150 meter skal være 600 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger til projektet. Nærmeste nabobolig er nabobolig 19 Haurholmvej 80, som ligger 602 meter fra nærmeste vindmølle. Se tabel 5.2.

Naboboliger I det følgende er der givet en kort beskrivelse af nabobeboelsernes beliggenhed og orientering i forhold til vindmølleområdet med henblik på at vurdere vindmøllernes visuelle påvirkning. Her vurderes i forhold til beliggenhed, driftsbygninger og bevoksning, der kan skærme for udsigten mod vindmøllerne. Bevoksning og driftsbygninger anvendes også i afsnit 5.3 ved vurderingen af omfanget af skyggekast, da disse ofte forhindrer noget af den samlede mængde skyggekast på bolig og udendørs opholdsareal. Boligerne er nummererede, og numrene fremgår af kort 5.1 og tabel 5.2.

Kort 5.1 Naboboliger

Arbejdsvej og -pladser ved vindmølleprojektet M5

Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Bolig, der nedlægges i forbindelse med realisering projektet Støjfølsom arealanvendelse 1 kilometer afstandslinje Afstandslinje ved 4 x totalhøjde (600 meter)

B Mål:

Visualisering fra nabobolig 1:25.000

113

Nabobolig 1, Haurholmvej 101. Boligen er en vinkelbolig fra vest til syd, og vindmøllerne vil stå syd for boligen. Der vil fra vinduer i stuen og fra sydvendt have være direkte udsigt til vindmøllerne. Se facadefoto nedenfor, billedet er taget syd for boligen, samt nabovisualisering A på side 121.

Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A. Boligen ligger øst – vest og er med haven orienteret mod syd, mens vindmøllerne vil stå mod vest til nordvest. Haven er forholdsvis åben, og fra vestvendte vinduer og fra haven kan der nogle steder være udsigt til vindmøllerne gennem den spredte bevoksning. Se facadefoto fra sydøst nedenfor.

Nabobolig 5, Vestergårdsvej 40. Boligen ligger vest – øst med have mod syd. Vindmøllerne står mod vest til nordvest. Der vil formentlig være udsigt til de sydligste vindmøller fra boligens vinduer orienteret mod vest. Havens bevoksning vil skærme mod udsigten til vindmøllerne. Se facadefoto fra vest nedenfor.

Foto 5.1 Nabobolig 1, Haurholmvej 101.

Foto 5.3 Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A.

Foto 5.5 Nabobolig 5, Vestergårdssvej 40.

Nabobolig 2, Haurholmvej 235. Bolig med haven orienteret mod syd. Vindmøllerne vil stå i vestlige retninger. Lav bevoksning mod vest vil give udsigt til vindmøllerne, dog vil mellemhøj bevoksning i den sydlige del af haven formentlig skærme mod de to sydligste vindmøller. Se facadefoto nedenfor, billedet er taget fra vest.

Nabobolig 4, Vestergårdsvej 46. Boligen ligger øst – vest med have orienteret fra syd til nord rundt om boligen.

Mellemhøj bevoksning rundt om haven vil skærme for udsigten til vindmøllerne fra boligens stueetage. Vindmøllerne står fra vest til nordvest for boligen. Se facadefoto fra vest nedenfor samt nabovisualisering B på side 124.

Nabobolig 6, Vestergårdsvej 25. Boligen ligger øst – vest og haven er orienteret mod nord. Vindmøllerne vil stå mod nordvest. Vindmøllerne vil kunne ses fra boligens opholdsrum og fra haven mod nord. Mellemhøj bevoksning langs haven vil dog skærme mod udsigten til vindmøllere. Se facadefoto fra sydøst nedenfor.

Foto 5.2 Nabobolig 2, Haurholmvej 235.

Foto 5.4 Nabobolig 4, Vestergårdssvej 46

Foto 5.6 Nabobolig 6, Vestergårdssvej 25.

114

Nabobolig 7, Vestergårdsvej 24. Boligen er en vinkelbolig fra nord til øst. Haven er orienteret mod nord.

Vindmøllerne vil stå mod nordvest. Der vil ikke være væsentlig udsigt til vindmøllerne fra boligens vinduer, dog vil der være udsigt til vindmøllerne fra haven. Se facadefoto fra vest nedenfor.

Nabobolig 9, Vrejlev Klostervej 610. Boligen ligger øst – vest med have mod syd. Vindmøllerne står mod nord. Der vil næppe være udsigt til vindmøllerne grundet driftsbygningerne nord for boligen. Se facadefoto fra syd nedenfor.

Nabobolig 11, Møgelhøjvej 130. Boligen ligger øst – vest, og haven vender mod syd og vest. Vindmøllerne vil stå nordøst for boligen. Bevoksning langs Møgelhøjvej og langs haven vil skærme for udsigten til vindmøllerne, og der vil næppe være udsigt fra boligens have grundet driftsbygninger. Se facadefoto fra nordøst nedenfor.

Foto 5.7 Nabobolig 7, Vestergårdsvej 24.

Foto 5.9 Nabobolig 9, Vrejlev Klostervej 610.

Foto 5.11 Nabobolig 11, Møgelhøjvej 130.

Nabobolig 8, Vestergårdsvej 21. Boligen ligger nordvest – sydøst med haven orienteret mod sydvest, hvor vindmøllerne vil stå mod nordvest. Der vil formentlig ikke være udsigt til vindmøllerne fra boligen på grund af bygninger og bevoksning. Dog muligvis udkig fra 1. sals vinduer vendt mod nordvest. Se facadefoto fra nordøst nedenfor.

Nabobolig 10, Vrejlev Klostervej 636. Boligen ligger nordøst – sydvest. Haven er orienteret mod vest til syd. Vindmøllerne vil stå nord for boligen. Der vil være udsigt til vindmøllerne fra boligens nordvendte vinduer på 1. sal samt fra gårdspladsen. Der vil næppe være udsigt til vindmøllerne fra boligens have. Se facadefoto fra syd nedenfor.

Nabobolig 12, Møgelhøjvej 121. Boligen ligger sydvest – nordøst, med haven mod nord og øst. Vindmøllerne vil stå nordøst for boligen. Der vil næppe være udsigt til vindmøllerne fra boligens vinduer. Der vil fra haven være udsigt til vindmøllerne mellem den spredte bevoksning omkring haven mod nordøst. Se facadefoto fra sydøst nedenfor.

Foto 5.8 Nabobolig 8, Vestergårdsvej 21.

Foto 5.10 Nabobolig 10, Vrejlev Klostervej 636.

Foto 5.12 Nabobolig 12, Møgelhøjvej 121.

115

Nabobolig 13, Møgelhøjvej 105. Boligen ligger nordøst – sydvest, og haven er orienteret mod nordvest. Vindmøllerne vil stå nordøst for boligen. Der vil være udsigt til vindmøllerne fra boligens have og vinduer mod nordøst. Dog vil havens bevoksning skærme for udsigten. Se facadefoto fra vest samt nabovisualisering C side 128.

Nabobolig 15, Møgelhøjvej 75. Vinkelbolig fra vest til syd med haven orienteret mod syd. Vindmøllerne vil stå nordøst for boligen. Næppe udsigt til vindmøllerne fra boligen grundet bevoksning og ingen østvendte vinduer fra opholdsrum. Der vil næppe heller være udsigt til vindmøllerne fra haven. Se facadefoto fra syd nedenfor.

Nabobolig 17, Guldagervej 280. Boligen ligger sydøst - nordvest med haven orienteret mod øst og syd.

Vindmøllerne vil stå øst for boligen. Der vil være udsigt til vindmøllerne fra boligens vest- og sydvendte vinduer. Havens bevoksning vil skærme for udsigten fra boligens stueetage samt fra haven Se facadefoto fra vest nedenfor.

Foto 5.13 Nabobolig 13, Møgelhøjvej 105.

Foto 5.15 Nabobolig 15, Møgelhøjvej 75.

Foto 5.17 Nabobolig 17, Guldagervej 280.

Nabobolig 14, Møgelhøjvej 89. Boligen ligger øst – vest med haven orienteret mod syd. Vindmøllerne vil stå nordøst for boligen. Der vil ikke være udsigt til vindmøllerne fra boligens stueetage grundet driftsbygninger. Der vil formentlig være udsigt til vindmøllerne fra boligens 1. sal. Der vil ikke være udsigt til vindmøllerne fra haven. Se facadefoto fra vest nedenfor.

Nabobolig 16, Guldagervej 186A. Boligen ligger øst – vest med haven orienteret mod syd og øst. Vindmøllerne vil stå øst for boligen. Der vil være direkte udsigt til vindmøllerne fra syd- og østvendt have samt fra boligens vinduer mod syd og øst. Se facadefoto fra øst nedenfor samt nabovisualisering D side 132.

Nabobolig 18, Guldagervej 308. Boligen ligger sydøst - nordvest med haven orienteret mod syd. Vindmøllerne vil stå øst for boligen. Der vil være udsigt til vindmøllerne fra boligens vest og sydvendte vinduer . Dog vil havens bevoksning skærme for udsigten fra boligens stueetage samt fra haven. Se facadefoto fra vest nedenfor.

Foto 5.14 Nabobolig 14, Møgelhøjvej 89.

Foto 5.16 Nabobolig 16, Guldagervej 186A.

Foto 5.18 Nabobolig 18, Guldagervej 308.

116

Lys for flysikkerhed

Nabobolig 19, Haurholmvej 80. Boligen ligger øst vest med haven orienteret mod syd. Vindmøllerne vil stå syd for boligen. Der vil være udsigt fra boligens sydvendte vinduer samt fra haven. Se facadefoto fra nord nedenfor.

Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavintensivt lys på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden.

Lyset i lamperne vil være rødt og lyse konstant 360 grader horisonten rundt med en styrke, der svarer til styrken i lyset fra ti stearinlys, eller en 9 W glødepære. Lyset er afskærmet nedad. Ved særlige meteologiske forhold, eksempelvis tåge, øges oplevelsen af lyset.

Visualisering

Foto 5.19 Nabobolig 19, Haurholmvej 80.

Nabobolig 20, Haurholmvej 70. Boligen ligger øst vest med haven mod syd. Vindmøllerne vil stå syd for boligen. Der vil være direkte udsigt fra boligens sydvendte vinduer på 1. sal. Yderligere vil der være udsigt til vindmøllerne fra sydvendte vinduer og fra haven. Havens bevoksning vil dog skærme for udsigten.

Se facadefoto fra nord nedenfor.

Foto 5.20 Nabobolig 20, Haurholmvej 70.

Foto 5.21 Lysafmærkning for flysikkerhed.

Mindre byer og boligområder Der ligger en række mindre byer, bebyggelse og boligområder i området omkring vindmøllerne i Høgsted.

Harken ligger i en afstand på cirka 2,5 kilometer fra møllerne. Der er cirka 4 kilometer til nærmeste punkt i Tårs. Poulstrup ligger cirka 2 kilometer sydvest for den sydligste vindmølle. Guldager ligger cirka 1 kilometer vest for den nærmeste vindmølle (vindmølle nr.

2). Høgsted ligger i en afstand af cirka 700 meter fra den nærmeste vindmølle (vindmølle nr. 1). Ilbro ligger cirka 3,5 kilometer nord for den nordligste vindmølle.

Der er visualiseret og vurderet på de landskabelige forhold og udsigt fra byerne og boligområderne i VVMredegørelsens kapitel 4.

For at kunne vurdere den visuelle påvirkning ved naboboligerne, er vindmøllerne visualiseret fra fire boliger, der viser situationen fra de fire verdenshjørner. De naboboliger, hvorfra der ikke er visualiseret, kan bruge eksemplerne til at vurdere den omtrentlige størrelse på vindmøllerne set fra deres bolig. Der er på de følgende sider visualiseret fra Haurholmvej nord for vindmøllerne for at illustrere forholdene set fra naboboligerne nord for vindmøllegruppen, når der er et åbent sigt mod vindmøllerne. Der er visualiseret fra en østlig nabobolig i det åbne land, nabobolig 4, Vestergårdsvej 46. Der er fra syd visualiseret fra nabobolig 13, Møgelhøjvej 105 og der er visualiseret fra vest fra nabobolig 16, Guldagervej 186A.

Vurdering af visuel påvirkning Visuelt vil vindmøllerne være markante fra nabobolig 1, 2, 6, og 16. Der er visualiseret fra nabobolig 1, Haurholmvej 101, og 16, Guldagervej 186A. Fra nabobolig 3-5, 7-8, 10, 12-15 og 17-20, vil vindmøllerne stå i synsfeltet, men udsigten vil blive skærmet af bevoksning på ejendommen. Se eksempel på visualisering fra nabobolig 4, Vestergårdsvej 46 og nabobolig 13, Møgelhøjvej 105. Fra nabobolig 8, 9 og 11 vil der næppe være udsigt til vindmøllerne, muligvis til den øverste del af vindmøllevingerne. Lyset på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden vil erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende på grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad.

117

Visualiseringer ved naboboliger

A

Eksisterende forhold fotograferet mod syd fra terrassen ved nabobolig 1, Haurholmvej 101. Billedet er taget med 50 mm optik. Ideel betragtningsafstand for visualiseringen er 35 cm.

118

A

Visualisering af vindmøllerne fra nabobolig 1, Haurholmvej 101. Alle fem vindmøller opleves tydeligt over den mellemhøje bevoksning. Afstanden til den nærmeste vindmølle er 620 meter. Ideel betragtningsafstand for visualiseringen er 35 cm.

119

B

Eksisterende forhold fotograferet mod vest til nordvest ved nabobolig 4, Vesterg책rdsvej 46. Billedet er taget med 50 mm optik. Ideel betragtningsafstand for visualiseringen er 32 cm. Visualiseringen er et dobbeltsidet opslag.

120

121

B

Visualisering af vindmøllerne fra nabobolig 4, Vestergårdsvej 46. Denne visualisering vil være sammenlignelig for naboboligerne 3-8. Havens bevoksning vil skærme for vindmøllerne, specielt i som-

122

merhalvåret. Den nordligste vindmølle er optegnet med rød. Afstanden til den nærmeste mølle er 872 meter.

Ideel betragtningsafstand for visualiseringen er 32 cm. Visualiseringen er et dobbeltsidet opslag.

123

C

Eksisterende forhold ved nabobolig 13, Møgelhøjvej 105, fotograferet mod nordøst tilnord. Billedet er taget med 50 mm optik. Ideel betragtningsafstand for visualiseringen er 36 cm. Visualiseringen er et dobbeltsidet opslag.

124

125

C

Visualisering af vindmøllerne fra nabobolig 13, Møgelhøjvej 105. Visualiseringen er repræsentativ for beboelser syd for vindmøllerne langs Møgelhøjvej. Vindmøllerne ses helt eller delvis gennem be-

126

plantningen og vil være mindre synlige i sommerhalvåret.

Afstanden til nærmeste vindmølle er 859 meter.

Ideel betragtningsafstand for visualiseringen er 36 cm.

Visualiseringen er et dobbeltsidet opslag.

127

D

Eksisterende forhold fotograferet fra nordøst-sydøst ved nabobolig 16, Guldagervej 186A. Billedet er taget med 50 mm optik. Ideel betragtningsafstand for visualiseringen er 33 cm. Visualiseringen er et dobbeltsidet opslag.

128

129

D

Visualisering af vindmøllerne fra nabobolig 16, Guldagervej 186A. Vindmøllerne ses tydeligt fraboligens opholdsarealer og der er ingen bevoksning i haven der vil skærme for udsigten. Visualiseringen er repræsentativ for andre boliger i Guldager, hvor der ik130

ke er bygninger eller afskærmende beplantning tæt på beboelsen eller opholdsarealer. Afstanden til nærmeste vindmølle er 976 meter. Ideel betragtningsafstand for visualiseringen er 33 cm. Visualiseringen er et dobbeltsidet opslag.

131

5.2 Støjpåvirkning

Nabobeboelse i det åbne land De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er gennemgået i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllerne ved Høgsted sammen med andre vindmøller ikke må støje mere end 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 dB(A) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj fra vindstøj i bygninger og bevoksning normalt ligge på 45 – 50 dB ved vindstyrke 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind.

Ved udendørs opholdsareal forstås arealer højst 15 meter fra beboelsen. For støjberegninger for udendørs opholdsarealer er afstanden mellem vindmølle og beregningspunkt målt til et punkt, der kan ligge op til 15 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne. Punkterne for udendørs støjberegning har derfor mindre afstand til vindmøllerne end de afstande, der er anført i tabel 5.2. Ved støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er boligområder og støjfølsomme, rekreative områder udlagt i Hjørring Kommunes Kommuneplan, må støjen fra vindmøllerne ikke overstige 37 dB(A) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 dB(A) ved 8 m/s.

Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land, eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse, ikke overstige 20 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s.

Som følge af Bekendtgørelse om støj fra vindmøller fra december 2011 og det dertilhøredne støjkrav om maksimum 20 dB(A) for lavfrevent støj, er vindmølledesigent med tiden blevet optimeret i forhold til den lavfrekvente støj.

Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 20 til 200 Hz. Det konkrete støjniveau afhænger især af de vindmølletekniske forhold og afstanden til vindmøllen, men også i mindre grad af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luft132

fugtighed. For lavfrekvent indendørs støj har boligens støjdæmpende egenskaber også betydning.

De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Støjen fra vindmøller stammer primært fra kølesystemet og vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan give et moduleret lydbillede. Med moduleret lydbillede menes at, lyde variere i frekvenserne og ikke er en ensformet tone.

Metoden til måling og beregning af støj fra vindmøller er defineret i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Reference /1/.

Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøllen fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være.

Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt ”rentone”, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være meget generende.

Hvis der måles tydeligt hørbare rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 dB(A) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle må der ikke være tydeligt hørbare rentoner, der oftest vil være mekanisk støj fra lejer og gear. Tonerne kan eventuelt opstå, når vindmøllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være en fejl i vindmøllen, som ejeren skal udbedre.

Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau. Fordi tonerne i vindmøllestøj varierer på en særlig måde, kan støjen opfattes, selv om den er svag. På grund af vingernes rotation forekommer der variationer i støjens styrke i mellemfrekvensområdet mellem 200 og 1000 Hz, ofte kaldet modulation eller vingesus. Variationerne varierer i tydelighed. Derfor kan man ikke generelt regne med, at støjen camoufleres af vindens susen i bygninger, træer og buske, men ofte vil baggrundsstøjen ”overdøve” støjen fra vindmøllen, hvis vindhastigheden er omkring 8 – 12 m/s.

Ved vindhastigheder over 8 - 10 m/s vil støjen fra moderne vindmøller stabilisere sig eller falde.

Støjfølsom arealanvendelse I områder med støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er boligområder og støjfølsomme, rekreative områder udlagt i Hjørring Kommuneplan 2013, må støjen fra vindmøllerne ikke overstige 37 dB(A) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 dB(A) ved 8 m/s.

Miljøstyrelsen har i en afgørelse i en klagesag efter Miljøbeskyttelsesloven fra 2004 taget stilling til områder, der faktisk anvendes til boligformål i landzone i det åbne land. Styrelsen nåede i afgørelsen frem til, at seks boliger, der lå i landzone langs en vej som parcelhuse, måtte betragtes som et område til åben og lav bolig­bebyggelse og dermed støjfølsom arealanvendelse efter Støjvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, uanset, at området lå i landzone.

Hjørring Kommune vurderer, at ingen øvrige naboboliger i det åbne land ved dette projekt falder ind under Miljøstyrelsens afgørelse fra 2004.

Nærmeste støjfølsomme arealanvendelse er bysamfundene Harken og Poulstrup.

Samlet vindmøllestøj Inden beregning af støjen er det undersøgt, hvilke eksisterende vindmøller der skal indgå i støjbergeningen, da de indgår som en del af den samlede støj for vindmøller inden for en afstand af godt 2,5 kilometer fra projektet. I forhold til de nye vindmøller ved Høgsted drejer det sig om otte eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm, en eksisterende vindmølle nordvest for Harken ved Rakkeby Hede og to vindmøller ved Gunderup, der til sammen kan bidrage til at hæve støjen ved naboboligerne til projektet ved Høgsted. Se tabel 5.3.

Hvis den beregnede støj fra en eksisterende vindmølle ligger mindst 15 dB(A) under de nye vindmøllers støj ved naboboligerne til den nye vindmøllepark, skal man ifølge vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012, Støj fra vindmøller, ikke regne den eksisterende vindmølle med, da støjen ikke kan høres på grund af støjen fra de nye vindmøller. Tilsvarende skal man ikke med-

regne støjen fra den planlagte vindmøllegruppe, hvis den ligger mindst 15 dB(A) under de eksisterende vindmøllers støj ved naboboliger til eksisterende vindmøller. Reference /1/. Dette har blandt andet gjort sig gældende for de ti eksisterende vindmøller nord for Tårs.

Ikke bare naboerne til de nye vindmøller bliver påvirket af alle vindmøllerne; men også naboerne til de eksisterende vindmøller får et forhøjet støjbidrag på grund af de planlagte vindmøller.

Det er gennem beregninger påvist, at to naboboligerne på Smørengvej 66 og naboboligen på Vestergårdsvej 23B, vil få et samlet støjbidrag, der ligger over grænseværdierne. De to naboboliger vil derfor blive nedlagt i forbindelse med realiseringen af projektet.

Lavfrekvent støj og infralyd Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs ikke overstige 20 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s

og 6 m/s. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 20 til 200 Hz. Vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på vindmøllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd fra vindmøller betragtes således ikke som et problem.

Beregningsforudsætninger Vindmøller

Beregningerne for projektet ved Høgsted er foretaget efter anvisningerne i bilag 1 til Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og er udført i programmet WindPRO version 3.0.545. De anvendte data fremgår af tabel 5.3.

I dette kapitel er beregninger for støj og skyggekast udført for en Vestas V117 vindmølle med en navhøjde på 91,5 meter og en rotordiameter på 117 meter samt for en Siemens SWT 120 med en navhøjde på 89,5 meter og med en rotordiameter på 120 meter.

For at kunne overholde støjgrænserne, er vindmøllerne støjdæmpet i støjberegningerne for både variant 1 og variant 2, se tabel 5.3.

Hvis bygherre, i forbindelse med realisering af projektet, vælger en tredje variant som projektmølle, skal bygherre dokumentere, at støjkravene og anbefalinger om skyggekast også bliver overholdt for denne varianter. Dokumentationen sker i alle tilfælde ved anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Endelig dokumentation for, at lovkravet er overholdt, vil foreligge, når der er foretaget støjmålinger og beregninger, efter vindmøllerne er rejst.

Vurdering af vindmølleprojektets støjbidrag Støjen ved projektets naboboliger

Tabel 5.3 og 5.4 viser den beregnede maksimale støjpåvirkning, også kaldet støjimmission, ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s ved de 20 naboboliger inden for en kilometer fra de nye vindmøller ved Høg-

Tabel 5.3 Vindmøller, der indgår i beregning af støj Gruppe

Effekt pr.mølle kW

Navhøjde meter

Rotordiameter meter

Nye vindmøller ved Høgsted. Variant 1, Vestas V117

3.300

91,5

117

Nye vindmøller ved Høgsted. Variant 2, Siemens SWT 120

3.600

89,5

Eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm

250

Eksisterende vindmølle ved Rakkeby Hede Eksisterende vindmøller ved Gunderup

Kildestøj, dB(A) 6 m/s

8 m/s

103,8

104,5

105,1

120

31,5

180 150

Dæmpning dB(A)

Kildestøj, dB(A) Lavfrekvent

Dæmpning dB(A)

6 m/s

8 m/s

- 2,8 dB

93,6

93,8

- 2,2 dB

107,0

-

94,5

96,0

-

107,4

108,0

- 6 dB

96,9

96,4

- 1,8 dB

29,2

100,0

101,2

-

85,4

86,9

-

30,0

23,2

97,0

98,7

-

85,4

86,9

-

31,0

25,0

100,0

101,2

-

85,4

86,9

-

Reference /5/ - /8/

133

Kort 5.2 Støjkurver Støjkurverne på kortet viser de punkter, hvor støjen fra V117 vindmøllerne har de anførte værdier ved vindhastigheden 6 m/s. Ved 6 m/s ligger støjbidraget fra V117 vindmøllerne ved naboboligerne tættere på grænseværdien end ved 8 m/s. For lavfrekvent støj er støjkurven fra Siemens 120 vindmøllerne, ved vindhastigheden 8 m/s, valgt da støjgrænsen ved denne vindhastighed er tættest på grænseværdien. Reference /5/ og /8/

Eksisterende vindmølle M5

Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Bolig, der nedlægges i forbindelse med realisering projektet Støjfølsom arealanvendelse 37 dB(A) 42 dB(A) 20 dB(A) lavfrekvent støj

Mål:

134

1:25.000

Tabel 5.4 Støjpåvirkning ved naboboliger ved vindhastighed 6 m/s Nabobolig

Vindhastighed 6 m/sekund Variant 1 Vestas V117

Variant 2 Siemens SWT 120

Nabobolig 1, Haurholmvej 101

41,1 1

39,5

Nabobolig 2, Haurholmvej 235

41,6

1

Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A

Tabel 5.5 Støjpåvirkning ved naboboliger ved vindhastighed 8 m/s Nabobolig

Vindhastighed 8 m/sekund Variant 1 Vestas V117

Variant 2 Siemens SWT 120

Nabobolig 1, Haurholmvej 101

42,8 1

39,7

39,7

Nabobolig 2, Haurholmvej 235

43,4

1

39,6

41,7 1

40,0

Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A

43,3 1

39,9

Nabobolig 4, Vestergårdsvej 46

39,4

37,8

Nabobolig 4, Vestergårdsvej 46

41,0

37,6

Nabobolig 5, Vestergårdsvej 40

38,7

37,2

Nabobolig 5, Vestergårdsvej 40

40,3

36,9

Nabobolig 6, Vestergårdsvej 25

38,2

36,7

Nabobolig 6, Vestergårdsvej 25

39,8

36,5

Nabobolig 7, Vestergårdsvej 24

37,8

36,4

Nabobolig 7, Vestergårdsvej 24

39,4

36,2

Nabobolig 8, Vestergårdsvej 21

37,4

36,1

Nabobolig 8, Vestergårdsvej 21

39,0

35,8

Nabobolig 9, Vrejlev Klostervej 610

38,1

36,9

Nabobolig 9, Vrejlev Klostervej 610

39,5

36,6

Nabobolig 10, Vrejlev Klostervej 636

39,7

38,4

Nabobolig 10, Vrejlev Klostervej 636

41,1

38,2

Nabobolig 11, Møgelhøjvej 130

36,4

35,3

Nabobolig 11, Møgelhøjvej 130

37,8

35,1

Nabobolig 12, Møgelhøjvej 121

37,4

36,2

Nabobolig 12, Møgelhøjvej 121

38,8

36,0

Nabobolig 13, Møgelhøjvej 105

37,5

36,3

Nabobolig 13, Møgelhøjvej 105

38,9

36,1

Nabobolig 14, Møgelhøjvej 89

38,1

36,8

Nabobolig 14, Møgelhøjvej 89

39,6

36,7

Nabobolig 15, Møgelhøjvej 75

38,8

37,4

Nabobolig 15, Møgelhøjvej 75

40,3

37,3

Nabobolig 16, Guldagervej 186A

39,0

37,5

Nabobolig 16, Guldagervej 186A

40,7

37,3

Nabobolig 17, Guldagervej 280

39,2

37,6

Nabobolig 17, Guldagervej 280

41,0

37,5

Nabobolig 18, Guldagervej 308

38,7

37,1

Nabobolig 18, Guldagervej 308

40,4

37,1

Nabobolig 19, Haurholmvej 80

41,3 1

39,6

Nabobolig 19, Haurholmvej 80

43,1 1

39,8

Nabobolig 20, Haurholmvej 70

39,7

38,5

Nabobolig 20, Haurholmvej 70

41,3

38,9

Krav dB(A) for projektets vindmøller, maksimalt

42,0

Krav dB(A) for projektets vindmøller, maksimalt

44,0

1 Værdi er fremhævet da støjbelastningen ligger mindre end 2 dB under gældende grænseværdien

1 Værdi er fremhævet da støjbelastningen ligger mindre end 2 dB under gældende grænseværdien

Reference /5/ og /6/

Reference /5/ og /6/

sted. Tabel 5.5 viser den beregnede lavfrekvente indendørs støjpåvirkning.

Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved alle projektets naboboliger. Ved variant 1, Vestas V117, har nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A, den højeste støjpåvirkning på 41,7 dB ved 6 m/s, mens nabobolig 2, Haurholmvej 235 har den højeste støjpåvirkning på 43,4 dB ved 8 m/s. Der er i alt 16 ud af de 20 naboboliger der får en støjpåvirkning der ligger mindst 2 dB under støjgrænsen på hhv. 42 og 44 dB(A) ved 6 m/s og 8 m/s.

Ved variant 2, Siemens SWT 120, er det nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A, der har den højeste støjpåvirkning på henholdsvis 40,0 dB ved 6 m/s og 39,9 db(A) ved 8 m/s. Ved variant 2, Siemens SWT 120, har alle naboboliger en støjpåvirkning der ligger mindst 2 dB under støjgrænsen på hhv. 42 og 44 dB(A) ved 6 m/s og 8 m/s.

Ved variant 2 er alle fem vindmøller støjdæmpet for at kunne overholde støjgrænserne for den samlede vindmøllestøj ved 6 og 8 m/s. Ved variant 1, Vestas V117, er det kun en vindmølle der er støjdæmpet for at kunne overholde grænseværdierne.

Beregningerne af den lavfrekvente indendørs støj ved naboboligerne viser, at den lavfrekvente støjpåvirkning ligger mere end 3 dB under grænseværdien på 20 dB(A) ved 6 m/s og 8 m/s for variant 1, Vestas V117. Den højeste lavfrekvente støjpåvirkning, ved de to vindhastigheder, er nabobolig 3 der modtager 16,4 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s.

For variant 2, Siemens SWT 120, ligger den lavfrekvente støj samlet set lidt højere end variant 1. Den højeste lavfrekvente støjpåvirkning er ved nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A på 17 dB(A) ved 8 m/s. Se tabel 5.5 og kort 5.2. Endeligt valg af vindmøllevariant er ikke et anliggende for Hjørring Kommune.

Krav om støjmåling Ifølge beregningerne i tabel 5.3 og 5.4 vil fire naboboliger få en støjbelastning, der ligger mindre end 2 dB under grænseværdien på 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. Det drejer sig om boligerne 1 – 3 og 19.

135

Tabel 5.6 Lavfrekvent indendørs støjpåvirkning ved projektets naboboliger Nabobolig

Beregnet dB(A)

Krav dB(A) maksimalt

Variant 1 Vestas V117 3,3 MW

Variant 2 Siemens SWT 120 3,6 MW

6 m/s vind

8 m/s vind

6 m/s vind

8 m/s vind

Nabobolig 1, Haurholmvej 101

13,9

15,5

15,2

15,6

Nabobolig 2, Haurholmvej 235

14,7

16,3

16,1

16,5

Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A

15,0

16,4

16,7

17,0

Nabobolig 4, Vestergårdsvej 46

13,0

14,5

14,6

15,0

Nabobolig 5, Vestergårdsvej 40

12,5

13,9

14,0

14,4

Nabobolig 6, Vestergårdsvej 25

12,0

13,5

13,6

14,0

Nabobolig 7, Vestergårdsvej 24

11,7

13,1

13,3

13,7

Nabobolig 8, Vestergårdsvej 21

11,4

12,8

13,0

13,4

Nabobolig 9, Vrejlev Klostervej 610

11,9

13,2

13,6

14,0

Nabobolig 10, Vrejlev Klostervej 636

13,2

14,4

15,0

15,4

Nabobolig 11, Møgelhøjvej 130

10,6

11,9

12,2

12,7

Nabobolig 12, Møgelhøjvej 121

11,3

12,6

13,0

13,4

Nabobolig 13, Møgelhøjvej 105

11,4

12,7

13,1

13,5

Nabobolig 14, Møgelhøjvej 89

11,9

13,2

13,6

14,0

Nabobolig 15, Møgelhøjvej 75

12,6

13,9

14,2

14,6

Nabobolig 16, Guldagervej 186A

12,7

14,2

14,2

14,6

Nabobolig 17, Guldagervej 280

12,8

14,3

14,1

14,5

Nabobolig 18, Guldagervej 308

12,2

13,8

13,5

13,9

Nabobolig 19, Haurholmvej 80

14,0

15,7

15,3

15,8

Nabobolig 20, Haurholmvej 70

12,4

14,0

13,6

14,1

Af kort 5.2 fremgår, at lavfrekvent støjpåvirkning fra vindmøllerne ligger under grænseværdierne ved boligerne.

Reference /7/ og /8/

136

Ved 6 m/s drejer det sig om de samme fire boliger der ligger mindre end 2 dB under grænseværdien på 42 dB(A). Usikkerheden på støjmåling udført efter reglerne i bilag 1 til Bekendtgørelse om støj fra vindmøller ligger på +/- 2 dB. Bekendtgørelsen giver kommunen mulighed for som tilsynsmyndighed at kræve en støjmåling, efter vindmøllerne er idriftsat. Hjørring Kommune vil kræve en støjmåling på vindmøllerne, efter de er idriftsat, for at sikre, at støjkravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt.

Hvis støjmålingen viser, at støjpåvirkningen overstiger støjkravene, skal vindmøllerne støjdæmpes, eller driften skal indstilles.

Støjen kan dæmpes ved at ændre omdrejningshastigheden eller vingernes vinkel, så de ikke går så højt op i vinden. I øvrigt vil alle vindmøller i en vindmøllepark aldrig få lige meget vind og dermed dreje lige hurtigt.

Alle moderne vindmøller varierer omdrejningshastigheden med vindstyrken.

Støjen i områder med støjfølsom arealanvendelse 20

Støjen fra vindmøller må i områder med støjfølsom arealanvendelse ikke overskride henholdsvis 37 og 39 dB(A) ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. De beregnede støjkurver for 37 dB(A) og 39 dB(A) ligger begge langt fra Harken og de andre udpegede støjfølsomme områder i nærheden af de nye vindmøller ved Høgsted. Den beregnede støjkurve for 20 dB(A) for lavfrekvent støj ligger ligeledes langt fra de støjfølsomme arealanvendelser, se kort 5.2.

Støjpåvirkning fra flere støjkilder Naboerne til de ansøgte vindmøller ved Høgsted er i dag udsat for støj fra trafikken, eksisterene vindmøller og landbruget. De fleste af naboerne bliver ved projektets realisering yderligere udsat for vindmøllestøj fra projektets vindmøller. Det eksisterende lovgrundlag giver imidlertid ikke mulighed for indgreb over for støj med den begrundelse, at den samlede støj fra forskel-

lige typer støjkilder overskrider de vejledende grænseværdier. Det er ikke lovpligtigt at lægge støj fra forskellige typer støjkilder sammen, da sådanne beregninger anses for at være yderst komplekse.

Desuden er måling af baggrundsstøjen meget følsom for tidspunktet af døgnet, vejrlig og årstid, og dermed svær at foretage ensartet og objektivt. Der er desuden forskellige målemetoder og grænseværdier for forskellige typer støj. Der er derfor ikke fastsat nogen fælles dB-værdi, der angiver, hvornår støjkilderne samlet giver en generende støj i omgivelserne. De nye vindmøller ved Høgsted sammen med andre vindmøller i området samlet overholde støjkravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller.

Støj fra landbruget er en uadskillelig og generelt accepteret del af støjbilledet i det åbne land, og der foreligger ingen oplysninger om genevirkningen for landbobefolkningen i området.

Motorvejen E39 ligger tæt på de nye vindmøller ved Høgsted. Guldager ligger vest for motorvejen og de nye vindmøller og Høgsted ligger øst for motorvejen, se kort 5.2.

Støjgrænsen for vejstøj er anbefalet at ligge ved 58 dB i boligområder. De 58 dB skal betragtes som en gennemsnitlig støjgrænse da støjen fra veje bliver udregnet som et gennemsnit for hele døgnet gennem et år. Dvs. at støjgrænsen fra motorvejen kan ligge over og under 58 dB(A), men den samlede gennemsnitlige grænseværdi i løbet af et døgn, anbefales at være på 58 dB(A). Støjgrænsen for vindmøller er ikke en gennemsnitlig værdi, men en fastsat grænse der ikke må overskidres på noget tidspunkt.

Naboboligerne til vindmølleprojektet ved Høgsted er under de eksisterende forhold påvirket af støj fra landbruget, eksisterende vindmøller og trafikken fra E39 motorvejen. Ved realisering af vindmølleprojektet vil støjpåvirkningen fra vindmøller øges. Støjen fra eksisterende vindmøller er ikke beregnet særskilt. Støjen fra disse vindmøller indgår i beregningen af vindmølleprojektets støj.

Niveauet af støjpåvirkningen fra den enkelte støjkilde variere fra bolig til bolig på grund af en betydelig

Figur 5.1 Støjbarometer Lydtryksniveau dB(A)

Lavfrekvent lydtryksniveau dB(A) Indendørs

Grænseværdi for vindmøllestøj ved vindhastigheden 8 m/s ved nabobolig i det åbne land

Figur 5.1 viser forskellige støjtryk, støj fra forskellige støjkilder. Illustrationen viser ikke noget om selve oplevelsen af støjen. Der kan både være forskelle i folks følsomhed over for den givne støjkilde, og på støjkildens støjmønster - varighed, gentagelse, udsving, pludselighed, monotoni, med videre. Reference /24/ med tilføjelser af PlanEnergi.

Ifølge Vejdirektoratet bliver en forskel i lydtrykket på 1 dB oplevet som en meget lille ændring. En forskel på 2 dB oplevet som en netop hørbar ændring. En forskel på 3 dB oplevet som en hørbar, men lille ændring. En forskel på 5 dB oplevet som en væsentlig og tydelig ændring. En forskel på 10 dB oplevet som en halvering eller fordobling af støjen.

En forskel på 20 dB oplevet som en meget stor ændring. Reference /2/ og /11/

137

forskel i afstand mellem bolig og støjkilde.

Støjgrænserne for vindmøllestøj ligger betydeligt under den anbefalede grænseværdi for vejstøj.

Sammensat støj Støj fra én type støjkilde er mere generende, når der samtidig er støj fra andre typer støjkilder. Delta Akustik & Vibration foreslog i 1997 Miljøstyrelsen en fremgangsmåde i sammenlægningen af støj, som er beskrevet i orientering nr. 27 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger, Vurdering af sammensat støj. Undersøgelser har i følge orienteringen vist, at hvis én type støj er væsentlig mere generende end andre, så bestemmer den støj den samlede virkning af støjen. Hvis to typer støj derimod er omtrent lige generende, vil den samlede støj være mere generende end de to typer hver for sig. Reference /3/.

Støjbilledet for motorvejen ses på kort 5.2A. Jo tæt-

Kort 5.2A Støjlinjer motorvej

Ny vindmølle med nummer Nabobolig Vindmølle støj 37 dB(A) 42 dB(A) Trafik støj over 75 dB 70-75 dB 65-70 dB 60-65 dB 55-60 dB

138

tere boligen ligger på motorvejen, jo mere generende vil støjen være. En række af naboboligerne ligger i den gule zone. Her ligger vejstøjen på 55 - 60 dB. Det er et væsentligt støjniveau, som er tydeligt hørbar. For boliger længere væk fra motorvejen og i retning mod vindmøllerne vil støjen fra vindmøllerne gradvist dominere det samlede støjbillede. Det kan i denne gradvise overgang ikke udelukkes, at der vil være enkelte naboboliger, hvor den sammensatte støj fra motorvejen og vindmøller er mere generende end støjen alene fra den ene af støjkilderne, men det generelle billede ved naboboligerne, er, at den samlede støj fra landbrugsstøj, støjen fra motorvejen og vindmøller ikke væsentligt forøger støjpåvirkningen i forhold til vindmøllernes støjpåvirkning alene. For alle støjkilderne gælder, at naboboligerne vil være udsat for støjen i perioder og ikke konstant. Yderligere vil der kun i begrænsede perioder, være tale om sammensat støj, dvs. samtidig støj fra flere forskellige støjkilder.

For de naboboliger, der ligger tæt på motorvejen indenfor den gule zone, vil trafikstøjen bestemme den samlede genevirkning. Naboboligerne indenfor den gule aone er; nabobolig nr. 20, Haurholmvej 70, nabobolig 15, Møgelhøjvej 75, nabobolig 14, Møgelhøjvej 89, nabobolig 13, Møgelhøjvej 105, nabobolig 12, Møgelhøjvej 121, nabobolig 11, Møgelhøjvej 130 og nabobolig 10, Vrejlev Klostervej 636. Det vurderes, at for disse naboboliger bestemmer trafikstøjen den samlede genevirkning.

Med de fastsatte grænseværdier og de beregnede værdier for støjen fra vindmøllerne ved naboboligerne og med støjbilledet fra motorvejen, vurderer Hjørring Kommune, at bidraget fra de nye vindmøller ikke medfører uacceptable forhold.

5.3 Skyggekast og reflekser Generelt

Skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger sig hen over en flade, hvor man opholder sig. Det er ge-

nevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere - det skal være blæsevejr. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, hvor skyggekastet bliver oplevet som lysblink, men genen kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen eksempelvis fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af: - Hvor solen står på himlen.

- Om det blæser og hvorfra.

- Antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne.

- Vindmøllens rotordiameter.

- De topografiske forhold.

- Ved hvilke vindhastigheder vindmøllen producerer.

Lovgivning Der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets vejledning nr. 9296 af 22/5/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at naboboliger ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid.

Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllen. Både opholdsareal og vindue kan være teoretisk.

På grund af beregningsmetoderne vil værdierne for udendørs skyggekast være højere end værdierne for indendørs skyggekast - når der ellers vil forekomme skyggekast. I denne VVM indgår både beregninger for indendørs og udendørs skyggekast, og værdierne for udendørs skyggekast udgør VVM-redegørelsen og miljørapportens referenceværdier i forhold til Miljøministeriets anbefaling.

Kort 5.3 Skyggelinjer

M5

Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Bolig, der yderligere indgår i skyggekastberegningen Bolig, der nedlægges i forbindelse med realisering projektet 0 timer/år 5 timer/år 10 timer/år 25 timer/år

Mål:

1:25.000

Reference /9/

139

Figur 5.2 Kalender med udendørs skyggekast over 10 timer beregnet for V117.

Tabel 5.7 Skyggekast ved naboboliger Nabobolig

Variant 1 timer:minutter

Variant 2 timer:minutter

Nabobolig 5

Nabobolig 2

5:15

5:52

4:57

Nabobolig 2, Haurholmvej 235

24:44

Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A

25:39 1

22:30 1

24:39 1

21:40 1

Nabobolig 4, Vestergårdsvej 46

12:47 1

10:33 1

12:12 1

10:06 1

Nabobolig 5, Vestergårdsvej 40

11:07 1

9:11 1

10:37 1

8:50 1

Nabobolig 6, Vestergårdsvej 25

12:34

10:59

11:57

10:29

1

1

20:32

23:33

1

19:38 1

Nabobolig 7, Vestergårdsvej 24

11:58

Nabobolig 8, Vestergårdsvej 21

10:00 1

8:45 1

9:29 1

8:20 1

Nabobolig 9, Vrejlev Klostervej 610

0:00

0:00

0:00

0:00

Nabobolig 10, Vrejlev Klostervej 636

0:00

0:00

0:00

0:00

Nabobolig 11, Møgelhøjvej 130

0:00

0:00

0:00

0:00

Nabobolig 12, Møgelhøjvej 121

0:00

0:00

0:00

0:00

Nabobolig 13, Møgelhøjvej 105

9:51

8:45

9:26

8:24

Nabobolig 14, Møgelhøjvej 89

16:32 1

14:14 1

15:47 1

13:35 1

Nabobolig 15, Møgelhøjvej 75

19:33

16:52

18:37

16:06

Nabobolig 16, Guldagervej 186A

16:47

13:31

15:55

12:46

Nabobolig 17, Guldagervej 280

8:39 1

7:24 1

8:14 1

7:01 1

Nabobolig 18, Guldagervej 308

6:39 1

5:38 1

6:18 1

5:20 1

Nabobolig 19, Haurholmvej 80

6:54

5:30

6:29

5:11

Nabobolig 20, Haurholmvej 70

2:19

1:48

2:10

1:41 1

1

1

10:23

1

1

11:22

1

1

Haurholmvej 330

10:06

8:40

9:31

8:13

Haurholmvej 340

11:01

9:32

10:25

8:59

Guldagervej 184

11:02

9:09

10:27

8:40

Guldagervej 186

10:43

8:52

10:08

8:25

Sandsynligvis lavere skyggekast værdi på grund af bygninger eller bevoksning.

Fremhævet værdi viser et årligt teoretisk skyggekast der er højere end det anbefalede maksimum på 10 timer per år.

Reference /9/ og /10/ 1

140

Nabobolig 3

9:53 1

Måned

Nabobolig 6

Måned

Tid på døgnet

6:14

Måned Nabobolig 4

Måned Nabobolig 7

Tid på døgnet

Nabobolig 1, Haurholmvej 101

Tid på døgnet

Udendørs Indendørs Udendørs Indendørs

Måned

Kalenderne viser, hvornår på året og døgnet skyggekast kan ramme de naboboliger, der teoretisk vil få mere end ti timer reel udendørs skyggekast om året. Kalenderen viser, at eksempelvis nabobolig 2 bliver ramt af skyggekast fra vindmølle 1 fra starten af januar til slutningen af januar cirka mellem kl. 15:00 og 16:00 og igen fra midten af november til starten af decem-

Måned

ber cirka mellem kl. 15:00 og kl. 15:45; fra vindmølle 2 fra slutningen af januar og midten af februar mellem kl. 15:30 og 16:30, og igen fra slutningen af oktober til midt i november mellem kl.

15:00 og 16:00. osv. Kalenderne opererer med sommertid. Kalenderen er udregnet for en V117, da denne mølle har størst skyggepåvirkning

Nabobolig 14

Nabobolig 15

Nabobolig Guldagervej 184

Måned

Måned

Måned Nabobolig Guldagervej 186

Nabobolig Haurholmvej 340

Måned

Måned Nabobolig Haurholmvej 330

Nabobolig 16

Måned

Måned

Detaljeret kalender med eksakte tal for hver nabobolig i det åbne land kan hentes på Hjørring Kommunes hjemmeside.

Reference /9/

141

Skyggestop Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i vindmøllen, der stopper vindmøllen i de mest kritiske perioder. Stop af vindmøllen i perioder med generende skyggekast ved naboboliger vil give et betydningsløst produktionstab.

Beregningsmetode Høgsted Udendørs skyggekast er beregnet for et areal på 15 meter gange 15 meter med centrum 7,5 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne og med siden vendt mod vindmøllerne uafhængigt af, hvad arealet bliver brugt til. Indendørs skyggekast er beregnet for et vindue på 1 meter gange 1 meter vendt mod vindmøllerne efter tur uafhængig af, om boligen har vinduer mod vindmøllerne, og hvor store de er. Skyggekastet er beregnet i WindPro version 3.0.545, som er baseret på følgende forudsætninger: # Solens højde over horisontlinjen skal være mere end tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes som uproblematisk. # Afstande på mere end to kilometer fra møllen er ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande.

Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for hvor meget skyggekast, der opstår. Ved vindmøllen er dens placering i forhold til arealet, vindmøllens højde og rotorens størrelse samt vindmøllens startvind og stopvind afgørende for hvor meget skyggekast, der opstår.

Inden der laves skyggekastberegning, udføres en screening for at fastlægge hvilke naboer der skal indgå i skyggekastberegningen. Samtlige naboer indenfor 1 kilometer indgår i beregningen. Ved projektet ved Øster Hassing er der ved beregning screenet for hvilke naboer der vil modtage mere end 10 timers udendørs skyggekast.

Skyggekastberegningen udføres for alle naboer indenfor 1000 meter fra vindmøllerne. Endvidere beregnes skyggelinjer for 25, 10, 5 og 0 timer årligt skygge142

kast. På baggrund af disse linjer er det undersøgt om der er naboer længere væk end 1000 meter fra vindmøllerne, der teoretisk vil modtage mere end 10 timers udendørs skyggekast om året. For projektet ved Høgsted gælder det følgende naboer som ligger udenfor 1000 meters afgrænsningen, men som vil modtage mere end 10 timers skyggekast ved variant 1: Haurholmvej 330, Haurholmvej 340, Guldagervej 184 og Guldgaervej 186. Disse naboer indgår også i tabel 5.6. med gule felter For variant 2 vil naboen Haurholmvej 330 ligge under de 10 timers årlig skyggekast.

Værste tilfælde Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast under årsgennemsnitlige vejrforhold.

Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger.

Reel værdi Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel, det vil sige vindretning, hvor tit møllevingerne står stille samt antallet af soltimer.

Vindmøllens drifttid er beregnet ud fra effektkurve og beregnede vindforhold på placeringen. Solskinsstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark.

Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast, også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Af kalenderne kan man se, hvornår solen står op og går ned, hvornår

skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer, samt fra hvilken vindmølle, det kommer.

Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er udtegnet kort med skyggelinjer fra vindmøllerne, der viser, hvor et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i landskabet. Se kort 5.3.

Af kortet 5.3 kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange skyggetimer den enkelte nabobolig vil blive udsat for. Kurvernes værdier kan ikke direkte sammenlignes med værdierne ved naboboligerne udendørs, da kurverne trækker en linje gennem alle de punkter, hvor der vil være for eksempel 10 timers reel skyggekast om året, mens værdierne for naboboliger udendørs er for et areal på 225 m2 (15 meter gange 15 meter), der er en stor samling af "punkter".

I beregningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger eller tæt, høj bevoksning mellem boligen og vindmøllerne, som reducerer skyggekastet. Det vil eksempelvis være tilfældet ved Nabobolig 4, Vestergårdsvej 46, i sommerhalvåret, hvor der er blade på træerne.

Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne. Men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser.

Skyggekast ved projektet ved Høgsted Der er i tekst, figur og tabel og på kort kun omtalt timerne i ”reel værdi”, da disse er vurderet som de væsentligste for naboboligernes belastning. Bygninger og andre høje og tætte elementer vil ofte medvirke til at reducere belastningen.

På kort 5.3 over potentielle områder med skyggekast, isolinjerne, er de naboboliger nummereret, der er med i beregningen.

Tabel 5.6 gengiver de reelle skyggekastværdier i timer og minutter for de 20 naboboliger. Tabeller med eksakte tal for hver nabobolig kan rekvireres ved Hjørring Kommune.

I beregningen over reelle udendørs værdier har 9 naboboliger over ti timer udendørs skyggekast om året. Se

fremhævede værdier i tabel 5.6. Figur 5.2 viser skyggekastet fordelt på et kalender år for de ni naboboliger. Af disse vil 3 naboboliger sandsynlig få mindre skyggekast i virkeligheden på grund af bevoksning og bygninger, se tabel 5.6. Dette gælder både for vindmølle variant 1 og 2.

Indendørs skyggekast over ti timer om året rammer teoretisk 8 naboboliger, heraf vil skyggekastet i virkeligheden sandsynligvis blive mindre ved tre af boligerne på grund af skærmende bevoksning og driftsbygniner ved boligen.

Vurdering af skyggekast Generelt vil 16 naboboliger indenfor en kilometer få skyggekast fra de nye vindmøller ved Høgsted. Ni naboboliger vil teoretisk få over ti timer udendørs skyggekast om året.

Naboboligerne 2, Haurholmvej 235, og 3, Vestergårdsvej 23A, er de mest udsatte naboboliger med et sandsynligt teoretisk udendørs skyggekast på over 20 timer om året.

Skyggekastværdierne fra Siemens SWT 120-vindmøllerne, ligger generelt lidt lavere end værdierne for de fem Vestas V117-møller. Samlet set er forskellen dog ikke af væsentlig betydning. Derudover vil fire naboboliger der ligger længere end 1000 meter få over ti timers teoretisk skyggekast om året. Det drejer sig om adresserne Haurholmvej 330, Haurholmvej 340, Guldagervej 184 og Guldgaervej 186 for variant 1. For variant 2 vil naboen Haurholmvej 330 ligge under de 10 timers årlig skyggekast.

Der er ingen skyggekast fra eksisterende vindmøller for de behandlede naboboliger.

Hjørring Kommune vil kræve skyggestop installeret i de nye vindmøller, så ingen boliger udsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året.

Reflekser Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Refleksi-

onen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs, kan dette medføre flader, som kan give refleksioner. Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger til meget lave glanstal omkring 30, der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en antirefleksbehandling. I løbet af vindmøllens første leveår halveres refleksvirkningen, fordi overfladen bliver mere mat.

Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger.

Vurdering af reflekser Reflekser fra de nye vindmøller forventes ikke at give væsentlige gener.

Vibrationer Vindmøller bliver normalt opstillet på et pladefundament, og der bliver næppe tale om, at møllerne skal funderes på den pågældende lokalitet. Men skulle det alligevel være tilfældet, kan det ske ved nedramning af spuns eller pæle. Der vurderes ikke at være bygninger i nærheden, der eventuelt ville kunne tage skade af de rystelser, der måske kan opstå i den forbindelse.

5.4 Samlet konklusion på

forhold ved naboboliger Lovgivning om afstand er overholdt ved alle naboboliger. Samlet set er nabobolig 2, Haurholmvej 235, den naboboliger der er udsat for mest påvirkning fra vindmøllerne i forhold til teoretisk støj og skyggekast. Visuelt vil nabobolig 16, Guldagervej 186A, være mest påvirket.

Konklusion på visuel påvirkning På grund af vindmøllernes totalhøjde på op til 150 meter vil de ofte være synlige fra nærområdets sparsomme bevoksning, og over havebevoksning.

Fra fire boliger vil der sandsynligvis blive direkte udsigt til alle fem vindmøller uden skærmende bevoksning.

Det drejer sig om naboboligerne 1, 2, 6 og 16 på Haurholmvej nr 101 og 235, Vestergårdsvej 25 og Guldagervej 186A. Fra nabobolig 3-5, 7-8, 10, 12-15 og 17-20, vil vindmøllerne stå i synsfeltet, men udsigten vil blive skærmet af bevoksning på ejendommen. Se eksempel på visualisering fra nabobolig 4, Vestergårdsvej 46 og nabobolig 13, Møgelhøjvej 105. Fra nabobolig 8, 9 og 11 Vestergårdsvej 21, Vrejlev Klostervej 610 og Møgelhøjvej 130, vil der næppe blive nogen væsentlig udsigt vindmøllerne, muligvis til den øverste del af vindmøllevingerne.

Lyset på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden vil erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende på grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad.

Konklusion på støjpåvirkning Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er ifølge støjberegningerne overholdt for alle naboboliger til det nye projekt og i arealer med støjfølsom arealanvendelse, men støjpåvirkningen ved fire naboboliger ligger mindre end 2 dB under grænseværdien på 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s ved variant 1, Vestas V117. Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A har den højeste støjpåvirkning ved 6 m/s og nabobolig 2, Haurholmvej 235 ved 8 m/s. Ved variant 2, Siemens SWT 120 ligger ingen naboer mindre end 2 dB under grænseværdierne på hhv. 42 og 44 dB(A) ved 6 m/s og 8 m/s. Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A, der har den højeste støjpåvirkning på henholdsvis 40,0 dB ved 6 m/s og 39,9 db(A) ved 8 m/s.

Hjørring Kommune vil kræve, at der udføres en støjmåling, efter vindmøllerne er idriftsat, for at sikre, at støjkravene bliver overholdt. Hvis støjmålingen og den 143

efterfølgende støjberegning ved de enkelte naboboliger til de nye vindmøller ikke overholder støjkravene ved alle naboboliger, skal vindmøllerne støjdæmpes, eller driften på de nye vindmøller ved Høgsted skal indstilles.

Der er ikke nogen støjgrænser der overskrides ved de eksisterende vindmøller omkring projektet. Hverken ved variant 1 eller 2. Der nedlægges en bolig nord for projektområdet ved de eksisterende vindmøller Rønnovsholm og de nye vindmøller støjer mindst 15 dB mindre end de ti eksisterende vindmøller der står nordvest for Tårs. Således er støjgrænserne for naboerne til de eksisterende vindmøller overholdt.

Kravene til den lavfrekvente støj er opfyldt ved alle boligerne.

Konklusion på skyggekast 16 ud af de 20 naboboliger inden for en kilometer, vil få udendørs skyggekast i forbindelse med de nye vindmøller ved Høgsted. Ni af disse naboboliger vil teoretisk få over ti timer udendørs skyggekast om året. Nabobolig nummer 2, Haurholmvej 235 og nabobolig nummer 3, Vestergårdsvej 23A, er de mest udsatte naboboliger med et sandsynligt teoretisk udendørs skyggekast på over 20 timer om året. Derudover vil fire naboboliger der ligger længere end 1000 meter få over ti timers teoretisk skyggekast om året. Det drejer sig om adresserne Haurholmvej 330, Haurholmvej 340, Guldagervej 184 og Guldgaervej 186 for variant 1. For variant 2 vil naboen Haurholmvej 330 ligge under de 10 timers årlig skyggekast.

Der er ingen skyggekast fra eksisterende vindmøller for de behandlede naboboliger.

Hjørring Kommune kræve skyggestop installeret i de nye vindmøller, så ingen boliger udsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året.

Konklusion på reflekser Reflekser fra de nye vindmøller forventes ikke at give væsentlige gener.

144

Tabel 5.8 Opsummerende tabel for naboboliger 1 Afstand til nærmeste bolig, meter 2

602

Antal enkeltboliger inden for en kilometer 3

21

Skyggekast. Antal fritliggende boliger med over 10 timer udendørs skyggekast pr år

13

Skyggekast. Antal fritliggende boliger med over 10 timer indendørs skyggekast pr år

8

Størst støjpåvirkning 6 m/s

Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A

Størst støjpåvirkning 8 m/s

Nabobolig 2, Haurholmvej 235

Størst støjpåvirkning lavfrekvent støj 6 m/s

Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A

Størst støjpåvirkning lavfrekvent støj 8 m/s

Nabobolig 3, Vestergårdsvej 23A

Størst visuel påvirkning

Nabobolig 1, 2, 6 og 16

Tallene er højeste værdi fra både variant 1 og 2.

Afstanden er nedrundet til hele meter.

3 Der bliver nedlagt en bolig inden for en kilometer i forbindelse med realisering af projektet, denne er talt med i de 21.

Reference /5/ - /10/ 1 2

6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Indledning

FN's klimapanel, IPCC, har gentagne gange advaret om, at et stadigt stigende indhold af kuldioxid (CO2) i atmosfæren vil få alvorlige konsekvenser for fremtidens klima og dermed levevilkårene for såvel planter som dyr på kloden. Alt tyder på, at stigende temperaturer vil føre til ændrede nedbørsforhold og voldsomme klimatiske hændelser, og der er enighed om, at for at begrænse skadevirkningerne mest muligt er det nødvendigt hurtigt at reducere emissionen af klimagasser betydeligt, se for eksempel Reference /26/. Det kan ske ved at sænke energiforbruget eller ved at erstatte fossile brændsler med vedvarende energi.

Det er også klart, at højere temperaturer og ændrede nedbørsforhold vil få endog meget stor indvirkning på mange dyre- og plantearter og naturområder i det hele taget, såvel direkte som indirekte og såvel på lokalt plan som på højere niveau. Sådanne ændringer er dog ofte vanskelige at forudse og vurdere eller ligefrem uforudsigelige og indgår derfor generelt ikke i debatten om og vurderingen af vindmøllers faktuelle påvirkning af natur og miljø.

Skiftende danske regeringer deler bekymringen for klimaet, og den nuværende har af samme grund i sin energiplan 'Vores Energi' et mål om 100 % vedvarende energi i 2050 og en reduktion af CO2-emissionen med 40 % inden år 2020. Hertil kommer at vindkraft, på grund af sin effektive klimaeffekt, i de kommende år vil få en central rolle til opfyldelse af målsætningen, blandt andet med et mål om 50 % vind i elforsyningen i 2020, Reference /34/. Desuden er et statsligt rejsehold etableret til at rådgive kommunerne om, hvordan man bedst forbereder og planlægger for stigende vandstand i fremtiden.

Emissioner I Danmark var der med udgangen af oktober 2014 installeret en samlet vindmølleeffekt på cirka 4.800 MW, og vindkraft dækkede i 2013 omkring 38 % af det totale elforbrug, Reference /1/.

Nærværende projekt vil skønsmæssigt resultere i en årlig elproduktion på cirka 53.400 MWh, svarende til knap 15.300 husstandes årsforbrug af elektricitet til apparater og lys. Det svarer desuden til cirka 192 TJ/år eller godt 19 % af Hjørring Kommunes vindmøllemål i 2025, svarende til cirka 11 % af kommunens nuværende samlede elforbrug.

I el-systemet skal produktion og forbrug til hver en tid balancere. Når vindmøller producerer strøm, må elproduktionen derfor reguleres ned et andet sted i systemet. Det kan for eksempel ske på kulfyrede kraftværker eller ved at mindske importen af vandkraft-el.

Kun i mindre grad kan man reducere produktionen på kraftvarmeværkerne, fordi de i vid udtrækning reguleres efter den mængde varme, der skal leveres til forbrugerne. Vindmøllers store klimaeffekt skyldes derfor, at el-produktionen især fortrænger kulkraft, der giver en stor CO2-emission. Vindmøller bidrager af den grund effektivt til, at Danmark kan opfylde internationale forpligtigelser samt egne mål på klimaområdet.

Vurdering

Kuldioxid, CO2, og klimaforandringer Hvor stor reduktionen af klimagasser i praksis bliver afhænger af, hvordan elforbruget samlet set til hver en tid produceres, og hvilke brændsler eller energikilder, der fortrænges. Reduktionen er derfor vanskelig at beregne nøjagtigt, og der findes da også flere beregningsmåder.

Her er anvendt såvel 'marginalel-' som 'gennemsnitselmetoden' for at angive et interval. Med marginalel-me-

toden fortrænges i hovedsagen kul. Med gennemsnitselmetoden er emissionen beregnet som et gennemsnit af de til enhver tid anvendte elproduktionsmetoder: kulkraft, naturgaskraftvarme, solceller, vandkraft, vindmøller, biomassekraftvarme m.m. Den 'rigtige' værdi vil oftest ligge tættest på marginalelberegningen, fordi vindkraft fortrinsvis vil fortrænge den på et givet tidspunkt dyreste elproduktion, hvilket ofte vil være kul uden anvendelse af overskudsvarmen, Reference /1/, /2/ og /31/. Tabel 6.2. viser resultatet og intervallet.

Uanset metode er reduktionen af emissionen af klimagasser, især CO2, meget stor og bidrager ganske betydeligt til at mindske belastningen af atmosfæren med drivhusgasser - den såkaldte klimabelastning.

Vindmølleprojektet resulterer således i en reduceret emission af CO2 på 26-40.000 tons pr. år afhængig af beregningsmetode. Projektet bidrager derfor væsentligt til at holde klimaforandringerne i ave, også selv om det eksakte bidrag i global sammenhæng og isoleret set er beskedent. I sig selv vil et projekt af denne størrelse derfor ikke få nogen mærkbar indvirkning på klimaforandringerne. Men i et bredere perspektiv er bidraget værdifuldt og uundværligt, fordi den fulde, nødvendige reduktion kun kan opnås gennem mange større og mindre bidrag.

I 2013 var gennemsnitsudledningen pr. dansker cirka 7,6 tons CO2, Reference /3/. Projektet kompenserer således for emissionen fra 3.400-5.200 personer, svarende til 5-8 % af Hjørring Kommunes indbyggere.

Svovldioxid og kvælstofoxider Nedfaldet af svovl i Danmark er reduceret betydeligt siden 1990'erne på grund af effektiv svovlrensning på kraftværkerne og øget anvendelse af brændsler med lavt svovlindhold. Men fossil energiproduktion medfører stadig en ikke uvæsentlig emission af svovldioxid (SO2) og kvælstofoxider (NOx) som kan medføre en uønsket forsuring af jord- og vandmiljøer med svovlog salpetersyre. Ferskvandsøkosystemer i det nordlige tempererede område er særligt følsomme, fordi sur nedbør ophobes i sne og hurtigt frigives ved forårets tøbrud. Det kan føre til så kraftige og pludselige fald i 145

surhedsgraden (pH) i floder og søer, at det i værste fald kan få katastrofale følger for dyrelivet.

Også i den sammenhæng har vindkraft derfor en positiv effekt, fordi emissionen af både svovl og kvælstof reduceres på grund af fortrængningen af fossile brændsler.

I Danmark tilføres miljøet cirka 22.000 tons svovl hvert år på grund af menneskelige aktiviteter, Reference /4/. Vindmølleprojektet reducerer emissionen af svovldioxid med 4-5 tons pr. år. Det svarer til ca. 2,5 tons rent svovl. I forhold til kommunens areal, udgør reduktionen omkring ½ % af den del, der kan tilskrives Hjørring Kommune.

En anden effekt af specielt kvælstof drejer sig om eutrofiering, dvs. uønsket tilførsel af næringsstoffer til følsomme jord- og vandmiljøer. Også i den sammenhæng er effekten af vindmøller positiv og målbar.

Afsætningen af kvælstof til de danske farvands- og landområder udgjorde i 2008 henholdsvis 71.000 tons N (6,8 kg N/ha) og 61.000 tons N (14 kg N/ha), Reference /36/. Vindmølleprojektet reducerer emissionen med cirka 15-35 tons NOx pr. år, eller 6-13 tons rent kvælstof. I forhold til Hjørring Kommunes areal, svarer det til omkring 3/4 % af den del, der kan tilskrives kommunen.

Tabel 6.1 Beregningsparametre for CO2 og andre luftforurenende stoffer Stof

Reduktion, g pr. kWh

ligt med 2.000-2.900 tons som følge af projektet. Det svarer til cirka 0,2 % af denne specielle affaldstype i Danmark.

6.2 Ressourcer og affald Energibalance og ressourceforbrug – konsekvenser og vurdering

Slagger og flyveaske El-produktion med kul medfører endelig en stor affaldsproduktion i form af slagge og aske. En del kan genanvendes i cement og beton. Men affaldet indeholder salte og tungmetaller, der ved deponering eller ved brug i anlægsarbejder med tiden kan udvaskes og udgøre et miljøproblem, også når produkterne sidenhen genanvendes som fyld. Hovedproblemet ved affaldet er dog indholdet af sulfat og klorid. Deponering af overskudsmængder foretrækkes af den grund tæt på kysterne, fordi havvand i forvejen indeholder mange salte, og mulig udsivning i dette miljø derfor ikke udgør så stor en forureningsrisiko, Reference /4/, /5/.

Da vindmøllestrømmen især erstatter kul-produceret strøm, reduceres produktionen af slagge og aske år-

Energibalance Energimæssigt betaler en moderne vindmølle sig selv tilbage på kun 7–8 måneder. Med en forventet levetid på 20 år producerer den derfor 30–35 gange mere energi, end der er brugt til produktion, drift og nedtagning af møllen, Reference /7/. Næppe andre elproduktionsteknologier har så kort en energimæssig tilbagebetalingstid. For solceller er den for eksempel 2–4 år og for atomkraft 6–14 år, Reference /8/.

En kort energimæssig tilbagebetalingstid er væsentlig for en hurtig klimaeffekt.

Tabel 6.2 Reduktion af drivhusgassen CO2 og andre luftforurenende stoffer samt produktionen af slagge og aske Luftart

Marginalel /2/

Gennemsnitsel /32/

Kuldioxid – CO2-ækvivalenter

776

481

Svovldioxid – SO2

0,07

0,09

Kvælstofoxider – NOx

0,23

0,50

Partikler

Partikler

0,03

0,02

Slagge og aske

Slagger, aske m.m

53,0

37,1

Tabel 6.1 Anvendte parametre ved beregning af mindsket luftemission og mindsket affaldsproduktion ved el-produktion fra vindmøller

146

Partikler Fossil energiproduktion medfører emission af sundhedsskadelige partikler (se iøvrigt afsnit 8).

Projektet reducerer emissionen med 1-2 tons pr. år.

Det svarer til emissionen fra cirka 15 mio. kørte lastbilkilometer, Reference /6/. Den positive effekt af dette er vanskelig at bedømme, men må umiddelbart vurderes at være betydelig.

Kuldioxid, CO2 Svovldioxid, SO2 Kvælstofoxider, NOx

Reduceret emission pr. år - ton

Reduceret emission på 20 år - ton

25.700-40.000

514.000-800.000

4-5

85-95

12-27

235-535

1-2

20-30

2.000-2.900

40.000-57.000

Tabel 6.2 Gennemsnitlig mindsket emission som følge af opsætning af fem 3,3 MW møller - afrundede værdier, to beregningsmetoder, se tekst.

Der er regnet med forventet produktion minus 5 %. Det bemærkes, at især reduktionen over 20 år er behæftet med stor usikkerhed, blandt andet fordi beregningen ikke kan tage højde for at elproduktionssystemet ændres i dette spand af år. Den væsentligste faktor i den sammenhæng drejer sig om andelen af kul.

Arealanvendelse sammenlignet med andre energiteknologier Opsætning af vindmøller på landbrugsarealer hindrer ikke en fortsat anvendelse af jorden til planteavl, ud over det areal der fragår til veje og serviceområde.

Fem 3,3 MW vindmøller ved Høgsted medfører et arealforbrug på cirka 2 ha, som vil blive taget permanent ud af landbrugsproduktionen. Skulle den potentielle elproduktion fra møllerne i stedet have været produceret med solceller ville det have krævet permanent udtagning af cirka 190 ha.

Det skønnes, at etablering af fem vindmøller (i alt 16,5 MW) samlet koster cirka 190 mio. kr. inkl. moms.

Et tilstrækkeligt antal solceller med en tilsvarende elproduktion ville skønsmæssigt koste cirka 550 mio. kr.

Foto 6.1. Græsmarker mellem møllerne og motorvejen.

Ressourceforbrug Til produktion af en vindmølle anvendes først og fremmest glasfiber til vingerne, stål til nav og tårn, og beton og armeringsjern til fundamentet. Desuden anvendes sand og grus til fundament og serviceveje. Mængderne er opgjort i afsnit 3.2.

Ved nedtagning af vindmøllerne kan størsteparten af materialerne genanvendes. Fundamentet og kabler fjernes til cirka en meter under terræn. Muldjord lagges i hullet, og planteavl kan genoptages som før opstilling af møllen.

Vandforbrug

Foto 6.2. Central, beskyttet kanal langs møllerækken.

Ved elproduktion på kraftværker bortkøles overskudsvarmen. Det sker ved fordampning af ferskvand, og der anvendes cirka 2.000 liter pr. MWh, Reference /9/.

I sammenligning hermed koster vindmøllestrøm i et livscyklusperspektiv kun en liter/MWh. Etablering af vindkraft til erstatning af kulkraft kan derfor i mange lande spare store vandmængder. Teoretisk kunne nærværende vindmølleprojekt derfor spare cirka 100.000 m3 vand om året, eller hvad der svarer til cirka 1.600 danskeres årlige forbrug.

I Danmark køles kraftværkerne dog ikke med ferskvand, men med havvand, og ved denne produktionsform er forbruget af ferskvand naturligvis langt mindre.

Det har ikke været muligt at finde eksakte tal. Men forbruget skønnes at være beskedent, og kun nogle få procent af ovennævnte værdi. Vandbesparelser på grund af vindkraft vil derfor være meget mindre i Danmark end i mange andre lande.

Affald Efter opstilling og idriftsættelse af møllerne vil alt materiel og affald, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive fjernet fra byggepladsen efter gældende regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret.

Under driften er affaldsproduktionen, i modsætning til mange andre elproduktionsteknologier, meget begrænset. Her er kun tale om olie fra olieskift og lignende, og i disse tilfælde medtages og genanvendes kemikalierne på godkendte modtagevirksomheder.

6.3 Geologi, grund- og overfladevand Spildes olie eller lignende under opsætning eller drift af vindmøller, kan der potentielt være risiko for forurening af grund- eller overfladevand, og risikoen afhænger blandt andet af geologiske og topografiske forhold og nærhed til vådområder. Det er blandt andet af betydning i forhold til drikkevandsinteresser.

Jorden er mest finsandet. Terrænet ligger cirka i kote 25 og vandspejlets niveau omkring 1,6 meter under terræn, men det vil veksle noget med nedbør og årstid.

147

Undergrunden består af vekslende lag af sand og ler.

Boring 9933 viser følgende lagdeling: 0-0,4 m muld, 0,4-0,8 m flyvesand, 0,8-7 m sand-glacialt smeltevandssand, 7-8 m gl. smeltevandsler, 8-18 m gl. smeltevandssand, 18-20 m gl. smeltevandsler. Herunder sand og ler i vekslende lag helt ned til 211 meter under terræn. Der er flere lerlag i undergrunden, Reference /27/. Det nærmeste vindmøllefundament etableres cirka 110 m nord for denne boring.

Møllerne står i den nordligste del af et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Området strækker sig fra Harken-Tårs i nordvest til Dronninglund i sydøst og med en gren mod vest til Brønderslev. Nogenlunde samme område er i forhold til drikkevandsressourcerne betegnet som et nitratfølsomt indvindingsområde og som indsatsområde i forhold til nitrat. Det betyder, at det vurderes, at der i området kan være en risiko for forurening af grundvandet med nedsivende nitrat-kvælstof når f.eks. gødning anvendes i landbruget.

Den korteste afstand til en markvandsindvinding er et 500 meter vest for den sydligste vindmølle, på den vestlige side af motorvejen.

Den midterste mølle opstilles i et okkerpotentielt område, dog uden risiko for okkerudledning (okkerklasse IV), Reference /10/. Der er 15-20 km til de nærmeste geologiske interesseområder, Reference /11/. 2-3 km øst for projektområdet løber Uggerby å.

Der er ikke kendskab til jordforurening i mølleområdet.

Kort 6.1 Drikkevandsinteresser

Boring 9933

Vurdering

Risiko for forurening af overflade- eller grundvand Etableringsfase Risikoen for spild og udslip af olie eller diesel fra arbejdsmaskiner og kraner i anlægsfasen er ganske lille og kan sammenlignes med risikoen fra landbrugsmaskiner under markarbejdet. Ved et eventuelt spild kan der hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af for eksempel afgravning af det øverste jordlag.

148

Planlagt vindmølle ved Høgsted Områder med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder Mål:

1:50.000

Områdets sårbarhed overfor oliespild under etablering af møllerne eller under vedligehold vurderes at være meget beskeden og af samme størrelsesorden som den fra almindelige landbrugsmaskiner. Hertil kommer at flere lerlag i praksis holder det overfladenære vand og grundvandet i større dybde effektivt adskilt og derved beskytter det dybtliggende grundvandsmagasin.

Det sekundære grundvandspejl ligger forholdsvis højt, og det vil blive nødvendigt at sænke vandstanden midlertidigt i forbindelse med etablering af fundamenterne. Foranstaltningen er almindelig i mange andre sammenhænge ved byggeri i lavbundsområder.

Grundvandsspejlet sænkes i fundamenthullet til en dybde af cirka 6 m ved hjælp af sugespidser. Indgrebet berører således kun det overfladenære vand. Dvs. vand fra de øverste jordlag, hvoraf det allerøverste i cirka 1 m's dybde allerede i dag bortdrænes via grøfter i området. Det dybere liggende grundvandsmagasin berøres således ikke af en midlertidig lokal sænkning af vandstanden, så meget mindre som vandet oven i købet recirkuleres ved lokal nedsivning på omkringliggende marker.

I det aktuelle område findes iøvrigt flere lerlag der i ikke nærmere kendt grad adskiller overfladevandet fra det dybereliggende grundvand.

På baggrund af erfaringer fra andre vindmølleprojekter på lignende jordbund kan det skønnes, at en vandmængde på 100-150 m3 må fjernes pr. time. I alt må der påregnes 20-25 pumpedøgn pr. fundament. 2-3 fundamenter etableres normalt ad gangen, og der kan derfor forekomme overlap også i behovet for sænkning af vandspejlet i 2-3 fundamenthuller ad gangen.

På baggrund af erfaringer fra lignende projekter i forhold til jordbund kan det skønnes at sænkningstragten omkring den enkelte grundvandssænkning vil have en maksimal udstrækning på cirka 50 m.

I alt kan det skønnes, at der i hele byggeperioden vil skulle bortpumpes omkring 300-400.000 m3 vand over en periode på cirka 2½ mdr. eller cirka 70.000 m3 pr. fundament.

Der er ikke risiko for okkerudledning i forbindelse med grundvandssænkningen. Alligevel anbefales det,

at oppumpet vand nedsives på nærliggende marker og ikke afledes direkte til grøfter og bække. Er arealerne bevoksede øges nedsivningshastigheden.

Ved lokal nedsivning påvirkes miljøet generelt blive mindst muligt, fordi vandet recirkuleres til jorden.

Konkret påvirker processen derfor heller ikke vandføringen i nærliggende grøfter og bække i væsentlig grad, idet det vurderes, at sandjorden på stedet besidder tilstrækkelig infiltrationsevne til at opsuge den aktuelle vandmængde. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle marker og afgrøder i en kortere periode kan blive sat under vand, og at der efterfølgende kan blive tale om afgrødeerstatning til den berørte landmand.

Der kan eventuelt være behov for at styre nedsivningen og hindre direkte afløb til grøfter og bække ved at etablere midlertidige render og/eller volde. Arealet reetableres i givet fald efter anvendelse.

Ligeledes kan vandet, eller dele af det, bevidst nedsives mellem pumpestedet og f.eks. et lokalt vandhul, hvis dette ligger indenfor sænkningstragten for at mindske påvirkningen af vandhullet. På den måde kan det sikres, at vandstanden i vandhullet sænkes mindst muligt om end dette afhængigt af årstiden dog næppe vil være en stor og væsentlig påvirkning med uheldige langtidsvirkninger.

Med sådanne forholdsregler kan den midlertidige vandstandssænkning ske uden negative påvirkninger af naturområder i nærheden. Heller ikke det dybtliggende grundvandsmagasin vil blive berørt af sænkningen.

En midlertidig vandstandssænkning vil heller ikke medføre øget risiko for nitratnedsivning til grundvandet. Herudover er der er intet i et vindmølleprojekt, der kunne frygtes at føre til øget nedsivning af nitrat-kvælstof til grundvandet i anlægsfasen. Der anvendes ikke kvælstofgødning til nogen formål, og der foregår ingen aktiviteter, der kunne tænkes at forårsage en øget nedbrydning af organisk bundet kvælstof til nitrat og dermed en øget nedsivning af kvælstof til grundvandet.

Kommunen skal give tilladelse til såvel midlertidig sænkning af vandstanden som den efterfølgende afledning af vandet. Vilkårene for tilladelserne vil fremgå

af den VVM-tilladelse, møllerne siden hen skal etableres under.

Driftsfase Vindmøllerne indeholder hver cirka 1.200 liter gearolie og 1.200 liter olie til transformeren, der kan være placeret såvel i bunden som i toppen af tårnet. Desuden findes der cirka 300 liter hydraulikvæske og cirka 600 liter kølervæske i møller af den påtænkte type.

En moderne vindmølle er konstrueret så et eventuelt olie- eller kemikaliespild opsamles i nacellen, og ledes ned til opsamlingsbakker i bunden af mølletårnet. Også under transformeren er der opsamlingskar.

I øvrigt er der elektronisk overvågning og automatiske alarmer på alt, der vedrører driften, så et eventuelt spild straks opdages, og afværgeforanstaltninger hurtigt kan sættes i værk.

Vindmølleejeren skal desuden, inden vindmøllerne tages i brug, udarbejde en beredskabsplan for, hvordan der skal reageres, hvis uheldet er ude. En sådan plan leveres af fabrikanten, og skal godkendes af kommunen.

Risikoen for grundvands- og jordforurening i driftsfasen som følge af lækager fra vindmøllernes smøreog hydrauliksystemer vurderes derfor at være ubetydelig. Samlet vurderes der derfor kun at være minimal risiko for forurening af jord eller grundvand som følge af aktiviteter under såvel anlægs- som drifts- og nedtagningsfase for møllerne.

Heller ikke i driftsfasen er der forhold der vil kunne forårsage en øget nedsivning af nitrat til grundvandet. Tværtimod er to forhold i den sammenhæng positive. For det første udtages et tidligere dyrket og gødsket landbrugsareal til møllerne, hvilket mindsker kvælstofbelastningen, og for det andet reducerer selve projektet pga. fortrængningen af fossile brændsler i elproduktionen generelt kvælstofemissionen og dermed -depositionen på såvel land som vand. Kvælstofbelastningen reduceres med andre ord generelt en smule, og dermed reduceres også nitratudvaskningen til grundvandet en smule.

Nedtagningsfase 149

Kort 6.2 Natura 2000 områder i nærheden af projektområdet.

Projektområdet Ramsarområde EF-habitatområder EF-fuglebeskyttelsesområder Mål:

1:800.000

Når vindmøllen til sin tid skal nedtages, vil alle dele blive skilt ad og genanvendt. Fundamentet vil blive sprængt væk til ca. 1 m under terræn og planteavl vil kunne genoptages på arealet.

Også i denne fase vurderes risikoen for forurening af overflade- eller grundvand at være minimal.

Geologiske interesser Pga. stor afstand vil projektet ikke være i konflikt med geologisk værdifulde interesseområder.

150

6.4 Naturbeskyttelse

Projektområdet - eksisterende forhold Møllerne opstilles i landzone på opdyrkede arealer. Projektområdet er et stort, forholdsvis fladt og sammenhængende landbrugsområde cirka 10 km syd for Hjørring og umiddelbart øst for Hirtshalsmotorvejen. Der er relativt få læhegn og enkelte mindre plantager i området. På markerne avles blandt andet vintersæd og græs.

Mellem møllerækken og motorvejen findes en del enge, vandhuller og afvandingsgrøfter med et relativt stort naturindhold. Arealerne er dog også i meget stort omfang vokset til i pil, og vil derfor uden pleje med tiden yderligere miste naturværdi. Markerne anvendes dels som vedvarende græsningsarealer og dels til produktion af flerårig græs i omdrift af et nærliggende kvægbrug.

Syd for møllerækken finder man en lille nåletræsplantage omgivet af en beskyttende bræmme af løvtræer af en vis alder.

Tabel 6.3 Udpegningsgrundlag for habitat-område H215 Tislum Møllebæk og H217 NymølleBæk og Nysym Hede Bæklampret (Lampetra planeri) Vandløb med vandplanter Tørre dværgbusksamfund (heder) Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Rigkær Bøgeskove på morbund uden kristtorn Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Bæklampret (Lampetra planeri) Odder (Lutra lutra) Vandløb med vandplanter Tørre dværgbusksamfund (heder) Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Bøgeskove på morbund uden kristtorn Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Internationale beskyttelsesinteresser Natura2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder, Fuglebeskyttelses-, Ramsar-, Habitat- og Vildt- og Naturområder, og udpegningen af områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper samt dyre- og plantearter, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Tilslutning til EU’s Naturdirektiverne indebærer, at landene skal udpege og beskytte særlige områder, som sådanne arterne findes i. Men arterne skal endvidere også beskyttes uden for områderne, hvor de end måtte findes.

Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder er udlagt for at beskytte fuglelivet, og udpegningsgrundlaget for disse to områdetyper er ofte identiske. I alt 113 fuglebeskyttelsesområder dækker tilsammen 14.700 km2, eller 6 og 11 % af Danmarks land- og havareal.

Habitatområderne er, som navnet siger, fortrinsvis udpeget for at beskytte en række specielle habitater og biotop- og naturtyper. Dertil kommer ofte også en ræk-

Tabel 6.4 Vigtigste fuglelokaliteter i nærheden af mølleområdet Lokalitet

Antal reg. arter

Obs.dage /obs.

Korteste afstand til møller, ca. m.

Høgsted

8

14/17

500

Haurholm

13

12/61

500

Guldager v. Hjørring

31

28/61

1000

Søer v. Guldager

27

12/36

1000

Vigtigste fuglelokaliteter inden for en radius af 1 km fra møllerne.

Reference /13/.

Tabel 6.5 Fugle og dyr registreret ved en besigtigelse d. 14.1.2015 Musvåge 2, Solsort, Bogfinke enk., Sjagger 50, Grønsisken 50, Gulspurv 1, Fiskehejre 1, Gråkrage 20, Sølvmåge enk., Gærdesmutte 1, Fuglekonge 1, Ringdue 5 Rådyr 10

ke dyre- eller plantearter, der har særlige krav til levevilkår, og som findes i et givent område. 261 habitatområder dækker 19.300 km2, eller henholdsvis cirka 7 og 14 % af Danmarks land- og havareal.

Af kort 6.1 fremgår de nærmeste Natura2000-områder. De nærmeste er to mindre Habitatområder godt 10 km henholdsvis SØ og NØ for mølleområdet. Udpegningsgrundlagene for de to områder fremgår af tabel 6.3.

Mere end 15-20 km væk finder man de nærmeste fuglebeskyttelsesområder bl.a. Ålborg Bugt og Ulvedybet i Limfjorden, samt Råbjerg Hede og Mose og Hulsig Hede, Reference /12/.

Beskyttede naturområder Af kort 6.3 fremgår beskyttede naturområder i nærheden af møllerækken. Dvs. områder beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Umiddelbart vest for området findes mellem møllerækken og motorvejen nogle beskyttede grøfter, der afvander mod nord til Uggerby å’s øvre løb. Grøfterne er ikke omgivet af nogen åbeskyttelseslinje. Desuden findes flere vandhuller samt en række enge og moseområder. Øst for møllerækken findes derimod udelukkende dyrkede marker uden naturområder.

Der er ingen fredskov i umiddelbar nærhed, og møllerne er ikke i konflikt med skovbyggelinjer.

Fugle i området Der findes ifølge Dansk Ornitologisk Forening en række mindre fuglelokaliteter i nærområdet, se tabel 6.4. Af

Tabel 6.6 Bilag IV arter (Habitatdirektivet) der måske

kan træffes i og omkring vindmølleområdet, Reference /14/ Art

Ynglebiotop

Levevis

Kan eventuelt træffes i vindmølleområdet

Eventuel negativ effekt af vindmøller

Hyppighed/ Bevaringsstatus 2000

Damflagermus *

Huse, sjældnere træer

Eventuelt på træk

Ikke sandsynling

Vandflagermus

Hule træer

Kolonier i nærheden af jagtområder: søer og større vandløb og fjorde Overvintrer i kalkgruber Jager over søer og vandløb.

Overvintrer især i kalkgruber

Eventuelt på træk

Ikke sandsynlig

Langøret flagermus*

Bygninger og træer

Knyttet til frodige kulturlandskaber med gårde, haver og parker

Eventuelt på træk

Ikke sandsynlig

Sjælden, Bestand op mod 5.000 efter tællinger i kalkgruber og miner/ Gunstig Almindelig, Bestand i Jylland mindst 20.000 efter optællinger i kalkgruber og miner i 2003/ Gunstig Relativt almindelig/ Gunstig

Sydflagermus *

Huse

Eventuelt på træk eller fouragerende

Ikke sandsynlig

Almindelig/ Gunstig

Skimmelflagermus*

Huse

Jager ofte i kulturlandskab med haver, parker og småskove.

Overvintrer i huse.

Stærkt knyttet til mennesker. Tilpasset det menneskeskabte miljø

Eventuelt på træk eller fouragerende

Ikke sandsynlig Almindelig, men spredt i Jylland/ Gunstig

Dværgflagermus*

Huse og træer

Løvskovsrige områder og parker o.lign.

Eventuelt på træk

Ikke sandsynlig

Almindelig i Østdanmark og Østjylland/ Gunstig

Odder

Brinker ved søer og åer

Færdes og lever i tæt tilknytning til vand, søer og åer

Findes i Uggerby å.

Måske strejfende i områdets bække

Ingen

Almindelig/ Usikker

Markfirben

Hegn og diger m.m.

Fouragerer på sydvendte solbeskinnede skåninger

Næppe - Ingen egnede biotoper

Ingen

Almindelig/ Usikker

Spidssnudet frø

Moser og vandhuller

Jager og lever omkring mange typer vandhuller

Næppe - Ingen egnede biotoper

Ingen

Spredt/ Usikker

Løgfrø *

Lavvandede vandhuller

Ophold u.f. yngletiden på arealer med løs sandet jord og lav vegetation

Næppe - Ingen egnede biotoper

Ingen

Spredt/ Ugunstig

Strandtudse*

Klitheder og strandenge

Jager på åbne arealer med lav vegetation

Næppe - Ingen egnede biotoper

Ingen

Almindelig langs kyster/ Ugunstig

Bilag IV arter, som måske kan træffes i nærheden af vindmølleområdet. * = ikke truffet i 'møllekvadratet', men kun i et nabokvadrat. Reference /14/ og /15/. En konkret flagermusundersøgelse har afsløret sikker forekomst af vand-, dværg- og sydflagermus i yngletiden og udenfor yderligere troldflagermus

151

naturtyper drejer det sig især om agerland og landsby.

Der er kun få observationer fra områderne, mest af almindelige arter knyttet til det åbne land. Dog med indslag af tilfældige iagttagelser af enkelte sjældenheder, som f.eks. Sølvhejre og Slørugle. Ingen af de nævnte lokaliteter er dog kendt for mange fugle og besøges tilsyneladende kun sjældent af ornitologer, Reference /13/.

Der er langt til de ornitologisk mere interessante områder, som især er fuglebeskyttelsesområder langs Kattegat og Limfjorden. Mølleområdet kan på den baggrund ikke karakteriseres som et væsentligt fugleområde, hverken i regional eller national forstand.

Der er ikke gennemført systematiske observationer eller tællinger af hverken yngle- eller trækfugle på lokaliteten. Men dyr og fugle iagttaget under besigtigelse af området er noteret i tabel 6.5.

Mølleområdet er intensivt dyrket landbrugsjord, der dyrkes konventionelt med almindelig jordbehandling, gødskning og sprøjtning, og omgivet af enkelte mindre plantager. Det nærmeste område er således en mosaik af dyrkede arealer, læhegn, afvandingsgrøfter og forskellige mindre natur- og udyrkede arealer. Fugle i området vil fortrinsvis være knyttet til disse naturområder samt skove og hegn og i større eller mindre udstrækning fouragere på markerne bl.a. afhængig af afgrøde.

I tabellen er de relevante arters primære ynglebiotoper og levevis nævnt, og det er vurderet, om dyrene måske også kan forventes at kunne træffes i nærheden af møllerne, og om de måske kunne tænkes at blive påvirket negativt heraf. Endelig er arternes generelle bevaringsstatus nævnt i tabellen, Reference /14/ og /15/.

Listen omfatter også flagermus, der måske vil kunne findes ynglende, fouragerende eller på træk i området. Men da forekomsten af flagermus generelt er dårligt kendt er herudover gennemført en feltundersøgelse med registrering af flagermus to nætter såvel i yngletiden som i det tidlige efterår. Det er sket ved hjælp af stationære lyttebokse placeret strategisk i forhold til møllerne og de bedste ledelinjer i området, og ved manuel lytning med håndbåren detektor på udvalgte poster rundt om området. Reference /24/.

På baggrund heraf kan det konstateres, at området er levested for mindst tre arter af flagermus. Aktivitetsniveau var dog lavt for vandflagermus, men moderat til meget højt for de to resterende, dværg- og syd-

Foto 6.5. Skovvej mod nord gennem plantage som evt. skal delvis fjernes af hensyn til flagermus.

Andre dyr Ifølge EU's Habitatdirektiv skal man vurdere, om et projekt kan få negative indvirkninger på en række truede dyrearter, også uden for disse dyrs egentlige hovedområder og særligt beskyttede habitatområder. Listen af dyr - bilag IV til Habitatdirektivet - omfatter en lang række arter, hvoraf en del måske kan findes i nærområdet.

I tabel 6.6 er listet arter, der ifølge Håndbog om Bilag IV-arter i perioden 1973–2005 er registreret i det UTM-kvadrat (10x10 km), der indeholder projektområdet, Reference /15/. Disse arter kan således måske også findes i nærheden af møllerne, hvis forholdene ellers er passende og de rette biotoper til stede.

152

Foto 6.7. Et af de mest åbne vandhuller med vildtfodring.

Foto 6.6. Læhegn, som evt. bør holdes lavt af hensyn til flagermus. I baggrunden nogle større piletræer, som også foreslås fjernet.

flagermus. Alle tre arter er almindeligt udbredte i store dele af Danmark. De har alle en gunstig bevaringstilstand og anses ikke for truede. Udenfor yngletiden blev desuden troldflagermus registreret en enkelt gang.

Møllerne placeres som nævnt i et relativt åbent landbrugsområde og langs en markvej. Markerne behandles maskinelt og gødskes og sprøjtes på normal vis. Øvrige pattedyr i området vil derfor fortrinsvis kunne findes i hegn og plantager og fouragere på markerne. Der er givetvis en stor bestand af rådyr og sikkert også ræv og hare m.v. I den nærmeste å, Uggerby å, findes odder ynglende. Der er en del vandhuller især vest for møllerne. Her kan evt. findes diverse padder, bl.a. spidssnudet frø. Men vandhullerne tættest på møllerne er næsten alle kraftigt tilgroede og er derfor ikke optimale paddelokaliteter. Se foto 6.7.

Ud over de nævnte arter er der ikke kendskab til, at der i området eventuelt skulle findes andre arter, som er særligt beskyttelseskrævende. Det kunne være arter, som er rød- eller gul-listede, og som således er truede i forskellig grad.

Foto 6.8. Tværgående kanal, hvor ny rørbro skal etableres. Grøften er ikke beskyttet natur på dette sted.

Kort 6.3 Beskyttede § 3 områder og fredskov omkring mølleplaceringerne

Mål:

Fredskov

Beskyttet naturområde

Beskyttet vandløb

Skovbyggelinje

Sø- og åbeskyttelseslinje

Vej og arbejdsareal

Planlagt vindmølle ved Høgsted

1:25.000

153

Flora Arealerne, hvor møllerne placeres, er som nævnt agerjord i omdrift, hvorpå der p.t. især dyrkes enårige afgrøder som korn, men til tider også flerårige som græs og kløvergræs. Markerne behandles traditionelt med pløjning og harvning og anvendelse af ukrudtsmidler.

Der findes derfor ingen vilde eller fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse på mølleplaceringerne.

I og omkring skovene, i læhegn og på enge og moser, især på de beskyttede områder vest for mølleområdet, findes derimod en rigere flora.

Vurdering af konsekvenser

Internationale naturområder - Natura 2000 Afstanden til de nærmeste Natura2000 områder, to habitatområder, er som nævnt mere end 10 km, og møllerne får derfor ingen indvirkning, hverken på de dyre- eller plantearter eller de naturtyper disse områder er udpeget for at beskytte. Vurderingen gælder såvel etablerings-, drifts- som nedtagningsfase.

Afstanden til nærmeste fuglebeskyttelsesområde er mere end 15-20 km, og møllerne får derfor ingen ind-

Foto 6.9 Beskyttet, men tilgroet vandhul.

154

virkning på fuglene i disse områder.

Vindmøllers effekt på fugle har dog traditionelt givet anledning til bekymring, og denne særlige problematik behandles derfor mere indgående og generelt nedenfor.

Beskyttede naturområder, § 3-områder Vindmøllerne placeres ikke i beskyttede naturområder, men de fleste med relativ god afstand til mindre § 3-områder. Tre møller dog forholdsvis tæt på en nordgående afvandingsgrøft. Ingen af de beskyttede områder berøres dog direkte. Det gælder de nærmestliggende grøfter, eng-, og mosearealer samt vandhuller vest for området.

Der vil forekomme vingeoverslag i forhold til beskyttede naturområder, f.eks. en beskyttet grøft og nogle engarealer midt i møllerækken. Der skal ikke dispenseres for vingeoverslag på § 3 områder. Heller ikke anlæggelse af en servicevej mellem møllerne, vil berøre eller beskadige beskyttede naturområder. Vejen vil blive anlagt mellem møllerne, følgende en eksisterende markvej mod nord hen over dyrkede marker. Ved den midterste mølle skal en eksisterende rørbro forstærkes, og lidt nord for møllen skal en ny anlægges over en øst-vest gående afvandingskanal. Begge steder vil dette kunne ske uden at skade den beskyttede kanal.

Se kort 6.3. og foto 6.8.

I forbindelse med etablering af fundamenterne vil der som nævnt givetvis skulle gennemføres en midlertidig sænkning af vandstanden. For hvert fundament drejer det sig om en periode godt 3 uger, i hvilken der eventuelt kan være risiko for at vandstanden i den nærliggende grøft samtidig vil blive sænket en smule. Etableringen af fundamenterne vurderes dog at kunne foretages uden at beskadige dyrelivet i bækken. Oppumpet vand vil blive recirkuleret ved lokal nedsivning, og det kan derfor sikres, at vandføringen i grøfterne ikke påvirkes væsentligt hverken på kort eller lang sigt.

Møllerne vurderes derfor at kunne etableres uden at beskadige beskyttede biotoper og mindre naturområder.

Som kompensation for den minimale påvirkning vandhuller og grøfter trods alt vil være udsat for pga.

den midlertidige vandstandssænkning, samt den generelt beskedne forstyrrelse møllerne vil påføre områdets dyreliv vil det pålægges de kommende mølleejere at gennemføre mindre naturplejeprojekter i området.

Oplagt i den sammenhæng vil være at oprense og fjerne pilebevoksningen i og omkring nogle af vandhullerne. Det vil være til stor gavn for især padder. Ligeledes vil udlægning af en mindre mark vest for møllerne som vedvarende græs skabe sammenhæng mellem beskyttede naturområder mellem motorvejen og dyrkede marker mod øst. I givet fald skal sådanne naturplejeprojekter udarbejdes og gennemføres i et snævert samarbejde mellem projektudviklere, lodsejere, Hjøring Kommune samt eventuelle rådgivere.

Under driften af møllerne vil der ikke være nogen negative påvirkninger, ligesom også nedtagning af møllerne vil kunne ske uden at beskadige nærliggende naturområder. Det vurderes derfor, at man vil kunne etablere og drive møllerne uden negative konsekvenser for nærliggende naturlokaliteter. Der er heller ingen konflikter ift. potentielle økologiske forbindelser.

Fugle Som det fremgår af ovenstående er Høgsted og området heromkring ikke et vigtigt fugleområde, og alene af den grund er der måske ikke grund til at frygte væsentlige påvirkninger. Men fugle er som nævnt et væsentligt bekymringsfelt for borgerne, og emnet skal derfor alligevel behandles relativt grundigt og generelt på denne plads.

Hvad angår fugle og vindmøller har der traditionelt været fokuseret på tre områder. For det første risikoen for kollisioner og dødsfald. For det andet en eventuel fortrængnings- og forstyrrelseseffekt, og et deraf følgende tab af habitat og fourageringsområde, og endelig for det tredje en eventuel barriereeffekt og et deraf følgende øget energiforbrug for fuglene til at flyve udenom. Den sidste effekt må på baggrund af den fremlagte dokumentation vurderes at være marginal og uden betydning for fuglene.

Kollisionsrisiko og dødsfald Det hænder, at fugle bliver dræbt af vindmøller, og det

sikoen for dødsfald blandt fugle forårsaget af kollision med vindmøller, uanset møllens art og størrelse, er lille, og den giver ikke umiddelbart grundlag for bekymring om effekter på populationsniveau”, Reference /17/. Senere store undersøgelser har ikke givet grund til at ændre væsentligt på denne konklusion.

I en tysk undersøgelse fra 2004 er omfanget af dødsfald vurderet statistisk. Tabel 6.7 er en opgørelse over alle registrerede dødsfald i perioden 1989-2004 i otte europæiske lande, hvor man har gennemført undersøgelser med systematisk eftersøgning af dræbte fugle. Reference /16/.

Kun én dansk undersøgelse, der dækker to år, indgår.

I tabellen er fuglene for overskuelighedens skyld samlet i grupper, men mere end 100 arter indgår. I alt er der, som tabellen viser, over 15 år fundet knap 1.000 døde

kan man i øvrigt, i betragtning af dyrenes generelt meget store manøvredygtighed, skarpe syn og hørelse, høje flugthastighed og hurtige reaktionsevne, måske med rette undre sig over. Men hastigheden af vindmøllevingespidsen er omkring 250-300 km i timen næsten uanset møllens størrelse og vingernes længde, og således ganske meget over de fleste fugles flugthastighed. Alene af den grund sker af og til uheld.

Med cirka 10 års mellemrum er der lavet nogle store opsummerende litteraturstudier af effekterne af vindmøller på fugle og flagermus, omfattende hver især mere end hundrede videnskabelige artikler.

I 1995 blev den hidtil største litteraturundersøgelse i Danmark gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). En af hovedkonklusionerne heri var, at: "…ri-

Tabel 6.7 Antal registrerede, vindmølledræbte fugle i perioden 1989 – 2004 fordelt på forskellige fuglegrupper Fuglegruppe

Land Holland

Lommer, skarve, hejrer og storke

2

Svaner og gæs

Belgien

Spanien

3

11

4

5

156

Hønsefugle og sumphøns

2

10

2

Vadefugle

8

1

Måger, terner og alkefugle

29

294

Ugler

4

2 2

2 6

2 1

15

1

I alt

10

13

17

19

10

24

99

270

3

19

5

16

31

361

4

7

6

1

8

32

2

4

10

10

26

1

10

8

20

Sangere og andre småfugle

1

1

13

1

Drosler, fuglekonger og mejser

6

6

4

5

5

1

Kragefugle

1

2

Stær, spurve, korsnæb og værlinger

18

9

Ubestemte fugle I alt

Danmark Tyskland

3

Sejlere, gøge, spætter og svaler

Omarbejdet efter Hötker et al, Reference /16/

England

1

Rovfugle

Pibere, vipstjerter og lærker

Østrig

1 1

Ænder

Duer

Sverige

6

22

1

6

28

14

19

2

19

54

4

250

930

2 4

77

359

207

33

2

2

fugle, og det relativt beskedne antal, de mange undersøgelser og den lange årrække viser, at kollisioner er forholdsvis sjældne. Til gengæld viser det store artsantal, at stort set alle arter kan falde som potentielle ofre.

Fugledødsfald på grund af vindmøller tælles derfor oftest kun i ganske få eksemplarer pr. mølle pr. år, og med så lille et omfang kan det konkluderes i tråd med DMU, at det kun undtagelsesvist vil være i så stort omfang, at det kunne tænkes at få negative konsekvenser på populationsniveau.

I den tyske undersøgelse konkluderes også, at der ikke er fundet statistisk sikkert belæg for negative effekter på ynglende fuglepopulationer, Reference /16/.

Statistisk fandt man, at kollisionsraten varierede mellem 0 og 50 dødsfald pr. mølle pr. år. Den største risiko blev fundet at gælde for måger i vådområder, og for rovfugle i nærheden af vindmøller på bjergkamme.

Senest er en større svensk litteraturundersøgelse nået frem til nogenlunde tilsvarende konklusioner. Også her sammenfattes resultaterne fra et meget stort antal kilder, og man har for fugle beregnet en mortalitetsrate på 2,3 som medianværdi. Dvs. at der statistisk set og i 'gennemsnit' forekommer 2,3 dødsfald pr. mølle pr. år, Reference /18/. Variationen ligger mellem 0 og 60 fugle pr. mølle pr. år.

At mortalitetsraten er lille og variationen stor kan tolkes på den måde, at de fleste møller eller mølleparker ikke udgør noget problem. Der forekommer næsten aldrig kollisioner. Det er derimod enkelte, uheldigt placerede møller eller parker, der tegner sig for hovedparten af dødsfaldene.

Til bekræftelse af de lave dødstal kan nævnes, at Århus Universitet, DCE, efter et års eftersøgning med hunde omkring testmøllerne i Østerild, p.t. 4 stk, ikke har fundet nogen døde fugle overhovedet, Reference /35/.

Af tabel 6.7 bemærker man, at antallet af dræbte rovfugle er relativt højt. Det kan forekomme paradoksalt, disse fugles uhyre skarpe sanser taget i betragtning.

For Spanien dækker tallene blandt andet over 133 dræbte gåsegribbe og for Tyskland over 13 havørne og 40 røde glenter. Lignende triste, høje dødstal har man fundet i Norge for havørnen ved en uheldigt placeret mølle155

park på en ø, som rummer en af verdens tætteste bestande af ynglende havørne.

Hvorfor rovfugle i visse tilfælde tilsyneladende er særligt udsatte kan måske forklares ved, at de i modsætning til mange andre fugle har fremadrettede øjne, og under jagt er fuldstændig fokuserede mod byttet på jorden og uopmærksomme på ovenfra kommende farer - en vindmøllevinge. Til støtte for denne teori taler, at gamle fugle tilsyneladende rammes lige så hyppigt som ungfugle. Problemet har derfor tilsyneladende ikke noget med manglende erfaring at gøre. Desuden har det vist sig, at lokale ynglefugle i højere grad rammes end trækfugle, og at kollisionerne fortrinsvis sker om foråret i forbindelse med revirhævdelsen (marts til maj), og igen i sensommeren, når ungerne forlader reviret. Tilsyneladende er der ikke noget, der tyder på tilvænning i større grad, dvs. at antallet af dødsfald falder med tiden.

I undersøgelser ved Tarifa i Spanien, som forår og efterår er et af Europas vigtigste træksteder for fugle, der overvintrer i Afrika, fandt man, at fugle på træk i stor udstrækning undviger en møllepark i god tid. 71 % af alle svævetrækkere, bl.a. større rovfugle og storke, ændrer retning, når de nærmede sig et vindkraftanlæg, og så godt som alle dødfundne fugle var ikke trækfugle, men lokale fugle, Reference /19/. Risikoen for kollisioner hænger således nøje sammen med hvor ofte fuglene passerer gennem et mølleområde, Reference /18/. Det samme forhold gør sig gældende for andre fuglegrupper.

For rovfugle alene er kollisionsfrekvensen 0-8 fugle pr. mølle pr. år. De høje værdier er for enkelte møller og enkelte år. Hvor man har indsamlet oplysninger i flere år, er den betydeligt lavere: mindre end 0,3 døde rovfugle pr. mølle pr. år. Medianværdien er 0,03 fugle. Ser man kun på undersøgelser fra områder med høje rovfug-

Tabel 6.8 Antropogene dødsårsager for fugle Dødsårsag Lav vurdering Høj vurdering %-andel af lav vurdering %-andel af høj vurdering Automobiler 1 600.000 700.000 25 3 Bygninger og vinduer 2 1.800.000 18.500.000 74 91 El-ledninger 3 hundreder 800.000 0,01 4 3 Radiomaster 20.000 200.000 1 1 Vindmøller 4 7.000 30.000 0,2 0,1 % i alt ca. 2.400.000 ca. 20.000.000 100 100 Andre menneskerelaterede dødsårsager for fugle medtaget for sammenligningens skyld Jagt 5 2.300.000 2.300.000 67 Huskatte 650.000 6.500.000 Noter: 1 Omregnet fra amerikanske forhold i forhold til befolkningstal, idet det dog antages, at amerikanerne kører dobbelt så mange km i gennemsnit som danskerne pr. år.

2 Omregnet direkte i forhold til befolkningstal.

3 Omregnet direkte i forhold til areal.

4 Omregnet i forhold til installeret effekt (USA ca. 6.400 MW i 2001, DK ca. 4.600 MW i 2013).

5 Ca. 65 % skønnes at være vildfugle, resten opdræt (fortrinsvis fasaner). Listen omfatter 40 fuglearter. Reference /29/ 6 Danmarks statistik: i alt ca. 650.000 huskatte i DK (2000). Hver kat skønnes i gennemsnit årligt at dræbe mellem 1 og 10 fugle.

7 En ny amereikansk undersøgelse skønner, at mellem 1,4 og 3,7 mia. fugle årligt slås ihjel af katte i USA. 2/3-del skyldes vildlevende katte og resten hjemmeboende . Reference /32/. Ifølge forskeren kan resultaterne i høj grad overføres til lignende områder i Europa. Omregnes tallene direkte i forhold til befolkningstørrelser vil talle for Danmark ligge mellem 25 og 65 mio. fugle årligt!

Skønnet årligt antal dødsfald af fugle i Danmark som følge af kollision med forskellige menneskeskabte strukturer eller menneskers opførsel i naturen og kulturlandskabet. Tabellen er omarbejdet til danske forhold efter undersøgelser i USA, Reference /21/. Forudsætningerne for omregningen fremgår af noterne i tabellen. For sammenligningens skyld er i tabellen inddraget jagt og huskatte.

156

letætheder, er medianværdien 0,07 fugle pr. mølle pr. år, Reference /18/.

Mortalitetsraten for rovfugle er således trods alt også generelt meget lille, og kun for isolerede populationer af arter med en meget langsom reproduktionsrate og en begrænset udbredelse, kan der være en begrundet frygt for negative effekter for fuglene på populationsniveau.

Men de kedelige historier med fejlplacerede møller i meget rovfuglerige områder, og dermed relativt høje dødstal viser, at det er væsentligt, om ikke så meget af populationsmæssige årsager som af imagemæssige, at der under planlægningen tages nødvendige hensyn for at undgå kedelige gentagelser. Noget sådant vil iøvrigt være enkelt og omfatte en besigtigelse af lokaliteten og nærområdet af en erfaren biolog og ornitolog, der hurtigt vil kunne karakterisere et givet område mht. 'høj', 'middel' eller 'lav' risiko for fugle, som det anbefales af en svensk forsker på området, Reference /25/.

Sammenlignet med andre menneskerelaterede dødsårsager er vindmøller kun en ubetydelig faktor, der måles i promiller af det totale dødstal, se tabel 6.8.

Forstyrrelses- og fortrængningseffekt Den væsentligste effekt af vindmøller på fugle har at gøre med forstyrrelser, der eventuelt kan føre til fortrængning af visse arter og måske habitattab og tab af et fourageringsområde, Reference /16/. Effekten er meget forskellig fra art til art. Nogle arter tvinges til at flyve uden om møllerne, og mister i værste fald et fourageringsområde, fordi de holder en vis afstand til møllerne. Andre arter bekymrer sig tilsyneladende ikke særligt om møllerne og færdes ofte frit imellem og tæt på møllerne.

Forstyrrelses- eller fortrængningseffekten er statistisk signifikant for ikke-ynglende gæs, duer, hjejle og vibe, der alle tilsyneladende under flugten viger udenom og undgår at komme tættere på end et par hundrede meter.

Desuden er der en sammenhæng mellem møllestørrelsen og forstyrrelsen, således at fortrængningsafstanden stiger med møllens højde og størrelse. Der er fundet en sådan effekt for 81 arter, og responsafstanden ligger mellem cirka 65 og 200 m i yngletiden og cirka 40 og 375 m udenfor yngletiden, Reference /18/. Vindmøller kan med

andre ord repræsentere en hindring for fuglene, der i så fald vælger at flyve uden om.

Som nævnt kunne man i den tyske undersøgelse Reference /16/ ikke finde belæg for at fugle generelt vænner sig til vindmøller. Netop noget sådant har man imidlertid fundet i flere danske undersøgelser. For eksempel har man kunnet iagttage, at den normalt temmelig sky kortnæbbede gås med tiden vænnede sig til vindmøller i landskabet og efterhånden begyndte at fouragere tættere og tættere på møllerne i en stor vindmøllepark i Vestjylland, Reference /20/. Efter nogle år fløj fuglene endog uden problemer mellem møllerne eller under vingerne.

Lignende tilvænning er registreret andre steder i landet, og en tilsvarende tilvænning har man kunnet iagttage ved Tunø Knob havmøllepark for ederfugl. Her har fuglene vænnet sig til møllerne og er begyndt at fouragere tæt på fundamenterne, fordi disse har fået funktion som kunstige stenrev og givet tilhæftningsmuligheder for blåmuslinger, der er fuglenes foretrukne føde.

Såvel i yngletiden som udenfor har man i cirka halvdelen af de gennemførte undersøgelser (henholdsvis 79 og 38) fundet at responsafstanden mindskes efter et par år med møller på en given lokalitet, Reference /18/.

Med hensyn til fugletætheder synes der ikke at være noget klart billede, idet man i næsten lige mange tilfælde har fundet såvel mindskede som forøgede/uforandrede tætheder både i yngletiden og udenfor efter opsætning af møller, i alt byggende på næsten 600 undersøgelser, Reference /18/.

Nogle arter kan eventuelt miste potentielle fourageringsområder og må så finde nye, når vindmølleparker etableres. For eksempel fandt man i undersøgelser vedrørende vindmøller i Kronjylland, at sang- og pibesvane og hjejle givetvis ville blive påvirket af etablering og udvidelse af en vindmøllepark ved Overgård Gods, idet de nævnte arter måtte forventes at ville miste større eller mindre fourageringsområder. Samtidig blev det dog også konkluderet, at fuglene let ville kunne finde alternative områder i nærheden, bl.a. fordi vintergrønne marker igennem de seneste 10-20 år er blevet stadigt hyppigere. Andre arter, bl.a. i et nærliggende habitat- og fugleområde, skønnedes i disse undersøgelser ikke at ville

blive påvirkede af vindmøllerne, Reference /22/ og /23/.

Hvad angår svaner og gæs, er der således næppe tvivl om, at disse, og måske også enkelte andre fuglearter, kan blive tvunget til at finde nye fourageringsområder, når nye vindmøller opstilles. Det er dog næppe noget større problem for fuglene. Blandt andet fordi det i forvejen, pga. sædskiftet, fra år til år varierer hvilke konkrete marker, der er attraktive for de enkelte arter, og fordi forekomsten af vintergrønne marker er udbredt over hele landet. I den sammenhæng kan det nævnes at vinterraps og vintersæd er specielt værdifulde for svaner og gæs, mens brakmarker og græs især tiltrækker hjejler og viber.

Sådanne påvirkninger og tab af et potentielt fourageringsområde har derfor næppe et omfang og en betydning, der kan betegnes som væsentlig for nogen arter på populationsniveau.

Hvad angår overvintrende svaner foretrækker de et åbent landskab med vidt udsyn. I den sammenhæng er Høgsted-området ikke ideelt for fuglene pga. sin relativt beskedne størrelse, mange læhegn og større og mindre plantager. Arterne er da heller ikke særligt talrige i området.

Vindmølleområdet er som nævnt ikke et vigtigt fugleområde. Tilsyneladende forekommer kun almindelige arter, og dette endda ikke i stort antal. Det kan derfor, og på baggrund af ovenstående gennemgang af vindmøllers effekter på fugle generelt konkluderes, at møllerne næppe vil få væsentlige negative effekter på fuglefaunaen i området.

Det kan dog næppe undgås, at møllerne kan forårsage enkelte dødsfald hvert år. Men risikoen for kollision og dødsfald er generelt så lille, at den er uden betydning for nogen arter på populationsniveau.

Heller ikke eventuelle fortrængningseffekter vurderes at være af væsentlig betydning for nogen fuglearter på populationsniveau. Svaner og gæs, der evt. måtte fouragere på markerne om vinteren, vil muligvis blive tvunget til at finde andre 'græsgange', hvilket også vil være muligt i det nordjyske agerland med mange vintergrønne marker. Det er dog langt fra usandsynligt, at fuglene med tiden vil vænne sig til at flyve imellem og fouragere mellem og under møllerne, bl.a. fordi afstanden mel-

lem dem bliver så stor, som den gør.

En enkelt iagttagelse af slørugle på en af de nærliggende lokaliteter viser, at rødlistede fuglearter måske også fra tid til anden kan forekomme i området. En anden potentiel art kunne være engsnarre. Hvorvidt denne er konstateret i området, er der dog intet kendskab til. Det gælder iøvrigt også andre rødlistede arter. Den generelle gennemgang af vindmøllers effekter på fugle antyder dog, at der næppe er grund til at frygte negative effekter af vindmøller på rødlistede arter.

Andre dyr Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, må formodes at blive skræmt væk og søge mod skove, plantager og hegn i byggeperioden. Når møllerne er i drift, vil dyrene givetvis igen efter en kortere tilvænningsperiode bevæge sig frit mellem lokaliteterne, og de bliver næppe heller påvirket væsentligt under driften.

Flagermus Flagermus er som fugle potentielt i risiko for at kollidere med vindmøller. Også dette kan forekomme paradoksalt, når man betænker dyrenes effektive sonarsystem og enestående flyve- og manøvredygtighed. På varme sommernætter og ved svage vinde sker det dog at insekter tiltrækkes af mølletårnet på grund af varmeafgivelse og læeffekt, og det kan selvsagt også friste sultne flagermus.

Dyrene rammes dog trods alt kun sjældent, og den gennemsnitlige kollisionsrate er 2,9 dyr pr. mølle pr. år (medianværdi), Reference /18/. Tallet dækker over store variationer fra 0-70. De høje tal stammer fra enkelte hændelser f.eks. fra mølleparker i USA, hvor møllerne er placeret i skovrige områder med store koncentrationer af trækkende flagermus.

Nyere undersøgelse fra Tyskland angiver dog et væsentligt lavere antal dødsfald end gennemsnittet nævnt ovenfor. I en undersøgelse i Sachsen af 26 vindmølleparker med i alt 145 møller fandt man ved en relativt intensiv eftersøgning med besøg to gange ugentligt fra maj til september 2006, blot 114 døde flagermus. Reference /33/.

Det giver et gennemsnit på 0,8 flagermus pr. mølle pr. år.

157

Selvom sådan en beregning naturligvis er behæftet med nogen usikkerhed, er det vanskeligt at komme til anden konklusion, end at vindmøller, ligesom det gælder for fugle, næppe udgør et væsentligt problem for nogen arter, og at effekten generelt ikke umiddelbart giver grundlag for bekymring om negative effekter på populationsniveau. Den store variation i antal dræbte fugle pr. mølle pr. år og den beskedne medianværdi antyder derimod, ligesom for fugle, at der i langt de fleste tilfælde næppe er større problemer, men også, at uheldigt placerede møller kan medføre et relativt stort antal dræbte dyr. I den sammenhæng er nærhed til større løvskove den vigtigste faktor.

Vandflagermus er den eneste arter, der med sikkerhed ifølge Håndbog for Bilag IV-arter på forhånd var kendt forekommende i det pågældende UTM-kvadrat. Men flere andre findes i naboområderne og kan derfor formodentlig også træffes i projektområdet fra tid til anden, enten under fouragering eller på træk.

Den konkrete flagermusundersøgelse på lokaliteten har da også registereret både trold-, dværg- og sydflagermus.

Den sidste endog i et overraskende stort omfang. Ifølge Reference /14/ er sydflagermus vidt udbredt i hele landet, i Jylland til lidt nord for Limfjorden og langs Kattegatkysten op til Sæby. Arten er kun registreret en gang før i Hjørring-området. Den store aktivitet ved Høgsted kunne således tyde på, at der lokalt findes en større eller mindre koloni, sandsynligvis på en af gårdene i nærområdet eller Vrejlev Kloster. Det vides dog ikke om kolonien er ny, da der ikke har været tidligere undersøgelser af flagermus.

Der er derfor principielt risiko for flagermuskollisioner med møllerne, og Grontmij, som har gennemført flagermusundersøgelsen, vurderer, at risikoen for især sydflagermus, men til en vis grad også dværgflagermus, ikke er uvæsentlig, og foreslår gennemført en af to afværgeforanstaltninger, som erfaringsmæssigt vil kunne reducere kollisionsrisikoen og drabstallet med op mod 80 %, se nedenfor.

Gennemføres afværgeforanstaltninger konkluderer flagermusundersøgelsen, at opstilling af vindmøllerne ved Høgsted vil være uden væsentlig negativ påvirkning af 158

flagermusbestandene i området, og at den generelle økologiske funktionalitet af området for flagermus ikke forringes, Reference /24/.

Ud over klimaet, hvor hårde vintre som 09/10 og 10/11, tynder kraftigt ud i mange bestande, er langt den største trussel mod flagermus i Danmark uden sammenligning fældning af hule træer og fjernelse af andre yngle- eller vinteropholdspladser. Herefter følger trafikken som en væsentlig dødsårsag.

Padder og insekter Hvor møllerne og servicevejen placeres kan der næppe træffes padder eller insekter i større omfang, og således heller ikke truede arter. I nærheden findes dog såvel en række vandløb og afvandingsgrøfter som en del vandhuller, som evt. godt kunne rumme padder. Især vandhullerne er dog kraftigt tilvoksede med pil og derfor ikke særligt gode padde- eller insektlokaliteter for den sags skyld.

Fundamenter og servicevejen kan dog etableres uden at berøre eller beskadige disse beskyttede naturområder.

Etablering og drift af møllerne vil derfor kunne ske uden negativ påvirkning af såvel padder som insekter.

Herudover fremgår det af tabel 6.6, at møllerne ikke skønnes at få nogen negative effekter på andre bilag IV-arter.

Flora Vindmøllerne placeres på dyrkede marker i omdrift, idag fortrinsvis med slætgræs og en enkelt mølle på vintersædsmark. Placeringerne berører derfor ikke biotoper med vilde planter, og der er derfor ikke risiko for negative konsekvenser for plantelivet hverken i anlægs- eller driftsfasen, så længe de små naturområder, åer, bække og lignende, ikke berøres eller beskadiges under anlægsarbejdet.

Afværgeforanstaltning for flagermus Flagermusundersøgelsen viste såvel i yngletiden som i det tidlige efterår, at aktiviteten helt overvejende var at finde omkring den lille skov syd for møllerækken og der-

Figur 6.1 Minimumsafstand til trækrone

Figur 6.1. Minimumsafstand fra møllevinger til skovkrone definerer afstanden til mølletårnet.

med tæt på den sydligste mølle.

For at mindske risikoen for kollisioner foreslås ud fra et forsigtighedsprincip en af tre mulige afværgeforanstaltninger etableret. Alle tre vurderes at kunne reducere risikoen ganske væsentligt.

1) En del af plantagen syd for den sydligste mølle fældes i et mindre område, så der minimum opnås 50 m afstand mellem vingespids og skovvegetationen. Desuden beskæres/nedskæres læhegnet mellem de tre sydligste møller og holdes i lav højde, så det ikke tiltrækker flagermus.

2) Ingen fældning af plantage, men beskæring/nedskæring af læhegn. I så fald justeres den sydligste mølles ’cut-in-speed’ så den stopper ved vindhastigheder under 6 m/sek. fra solnedgang til –opgang i sommerperioden, fra august til september ved temperaturer over 9 grader celcius.

3) Ingen fældning eller beskæring af læhegn. I så fald justeres de tre sydligste møllers ’cut-in speed’ så de stoppes ved vindhastigheder under 6 m/sek. fra solnedgang til –opgang i sommerperioden, fra august til september ved temperaturer over 9 grader celcius..

I betragtning af den relativt ringe risiko for flagermus, der reelt er tale om, bør den valgte foranstaltning gøres afhængig af eventuelle opfølgende undersøgelser, da det ikke vides med sikkerhed om forekomsten af flagermus på stedet er stabil eller blot tilfældig.

Standsning af en vindmølle under de nævnte vejr- og årstidsmæssige betingelser vil ifølge erfaringer fra Tyskland kunne reducere antallet af dræbte flagermus med omkring 80 %. Foranstaltningen er ikke omkostningsfri, men vil medføre et produktionstab på mellem ½ og en procent, svarende til det årlige elforbrug i 15-30 husstande, eller en øget emission af CO2 på ca. 65 tons/år samt lidt kvælstof, svovl og partikler.

Viser opfølgende undersøgelser, for eksempel i form af måling af flagermusaktiviteten omkring møllen med en fast-monteret monitor, at aktiviteten alligevel ikke er så stor som forventet og/eller, at risikoen bedømmes som uvæsentlig, bør en eventuel afværgeforanstaltning i form af standsning af møllen kunne ophæves.

Tabel 6.9 Opsummering af miljømæssige effekter af vindmølleprojektet Årlig CO2-reduktion

26-40.000 tons

5-8 % af Hjørring Kommunes emission 1

Årlig svovldioxidreduktion, SO2

4-5 tons

½ % af Hjørring Kommunes bidrag til svovldepositionen

Årlig kvælstofoxidreduktion, NOx

12-27 tons

3/4 % af Hjørring Kommunes bidrag til kvælstofdepositionen

Årlig slagge- og aske reduktion

2.000-2.900 tons

0,2 % af produktionen i Danmark

Årlig reduktion af partikelemission

1-2 tons

Svarer til ca. 15 mio. km lastbilkørsel

Påvirkning af grundvand

Ingen

Ingen risiko for forurening af grundvand

Påvirkning af Natura2000 områder

Ingen

Ingen negative effekter

Påvirkning af naturområder

Ingen

Ingen identificerbare negative effekter, når nødvendige hensyn tages under etablering

Påvirkning af pattedyr

Minimal

Minimal forstyrrelse i anlægsfasen. Ellers ingen identificerbare negative effekter

Påvirkning af fugle

Minimal

Skøn 0–10 ekstra dødsfald pr. år 2. Ingen effekt på populationsniveau Minimal fortrængning og tab af fourageringsområde

Påvirkning af flagermus

Minimal

Skøn 0–15 ekstra dødsfald pr. år uden etablering af afværgeforanstaltninger. 0-3 med afværgeforanstaltninger 2. Herefter ingen væsentlig betydning på populationsniveau

Påvirkning af padder

Ingen

Møller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres

Påvirkning af planter

Ingen

Møller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres

Samlet konklusion

Påvirkning af insekter

Ingen

Møller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres

Vindmølleprojektets største effekt på miljøet vurderes at være positiv i form af en stor CO2-reduktion. Effekten er dog i denne sammenhæng ikke lokal, men nærmere af global karakter.

Det er vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i området hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets Bilag IV-arter.

Der er ikke kendskab til forekomst eller fund af fredede eller truede arter i området, hvor møllerne præcist placeres. For eksempel rød- eller gullistede planteog dyrearter.

I nærområdet findes en del mindre beskyttede naturområder. Det vurderes at vindmøllerne vil kunne etableres og drives uden negative effekter på disse.

På grund af stor flagermusaktivitet vurderes det nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger omkring de tre sydligste møller eller blot den sydligste.

2

1

Hvis hver indbyggers emission sættes til 7,6 tons pr. år.

Skøn på basis af reference /16/ og /18/ og vurdering af områdets værdi for fugle og flagermus.

6.5 Andre miljømæssige forhold Rekreative interesser

Som nævnt anvendes området intensivt til konventionel planteavl og desuden også til jagt. Denne aktivitet vil næppe blive væsentligt forstyrret af etablering af vindmøllerne. Herudover er der så vidt vides ingen andre rekreative interesser knyttet til området.

leprojektet opsummeret.

Projektets klimaeffekt er stor og substantiel, især på kommunalt niveau. Effekten i forhold til forsuring og eutrofiering er ligeledes også betydelig, især med hensyn til svovl, og endog målbar på kommunalt niveau. Negative effekter på miljøet og beskyttede planter og dyr er minimale og vurderes at være uden betydning for relevante arter på populationsniveau.

6.6 Sammenfattende vurdering af miljøkonsekvenser I tabel 6.9 er de miljømæssige konsekvenser af vindmøl159

7 Andre forhold 7.1 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold uden vindmøller ved Høgsted, og der vil derfor ingen yderligere påvirkning være. For de nærmeste naboer vil den negative påvirkning i form af støj og skyggekast fra vindmøller ikke finde sted. De positive følger af projektet såsom sparede udledninger vil således heller ikke blive realiseret.

7.2 Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne bliver opstillet på private matrikler, på landbrugsjord i omdrift. Omkring hver vindmølle bliver der udtaget et areal på cirka 3.000 m2 permanent til fundament og arbejdsareal. Vendeplads, der benyttes alene i forbindelse med opførelsen, bliver efterfølgende nedlagt. Der bliver nyanlagt cirka 1.800 meter arbejdsveje og forstærket cirka 700 meter eksisterende adgangsvej. De fremtidige veje er op til 5,5 meter brede på lige strækninger og 7 meter i skarpe sving. Vejene og arbejdsarealerne optager dermed et samlet areal på 24.900 m2, hvoraf cirka 21.000 m2 eller 2,1 ha bliver udtaget af landbrugsdrift i hele vindmølleparkens levetid.

Ved ophør og demontering af vindmøllerne bliver alle anlæg, som ikke indgår i landbrugsdriften, fjernet, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift.

7.3 Sikkerhedsforhold Havari

Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper, som vil blive 160

anvendt i projektet ved Høgsted. Ifølge en risikovurdering af vindmøller ved motorveje er sandsynligheden for at blive dræbt ved havari af en vindmølle af mindre betydning. For en 120 meter høj vindmølle placeret 100 meter fra motorvejen er risikoen 1 til 500 milliarder pr. kørt kilometer. Reference /4/.

I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificeringsog godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. For vindmøller, der ikke har en endelig godkendelse, vil der være en særlig tidsbegrænset godkendelse, som senere vil blive ændret til en egentlig typegodkendelse.

Der har i 2008 været et par større, spektakulære havarier af vindmøller omkring 600 kW i Danmark, formodentlig på grund af mangelfuld service. Blandt andet var der et havari på en vindmølle ved Halling den 22. februar 2008. Det har medført, at kravene til service på vindmøllerne er blevet skærpet, så befolkningen kan være sikker på, at bremsesystemer og øvrigt sikkerhedsudstyr bliver holdt i orden. Reference /5/ og /7/ Generelt er vindmøller meget sikre, og endnu er ingen mennesker blevet ramt af dele, som er faldet ned fra vindmøller, selvom der er rejst mere end 100.000 vindmøller i verden. For de tidligste, små vindmøller er der set vindmøller, hvor hele vingen på ti meter er blevet kastet af vindmøllen ved meget høje omdrejningstal under løbskkørsel og smidt op til 400 meter væk.

Nye, større vindmøller kører væsentligt langsommere rundt, og derfor vil en hel vinge, eller dele af en vinge, kastet fra en større vindmølle ikke kunne nå så langt ud. Reference /5/ Der har også været vinger, der er knækket af ved nominelt omdrejningstal, det vil sige normal drift, hvor vindmøllen har været i drift med generatoren tilsluttet. I denne situation falder vingen ned på jorden i en afstand fra vindmøllen på 0 til 50 meter. Ved skaden på vindmøllen ved Halling, der skete i meget stærk blæst, blev vingerne slået i stykker, og store dele faldt

ned mindre end 100 meter fra vindmøllen. Nogle lettere dele med stort areal, der ville kunne skade en person, faldt ned længere væk.

På baggrund af den lille sandsynlighed for havari har en arbejdsgruppe under Transportministeriet konkluderet, at den nuværende viden giver mulighed for at sætte et afstandskrav til overordnede veje på én gange vindmøllernes totalhøjde. Reference /6/.

Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service og med afstanden til naboboliger og offentlige veje for projektet ved Høgsted udgør havari ikke nogen væsentlig risiko.

Isnedfald Under særlige meteorologiske forhold kan is sætte sig på vindmøllens vinger, hvilket kan give anledning til risiko under drift.

I sådanne situationer vil der også sætte sig is på vindmøllens meteorologiske instrumenter, vindmåler og vindretningsviser.

Vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, som overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt eller f.eks. er overisede. Fungerer instrumenterne ikke, slår vindmøllens sikkerhedsfunktion til og stopper vindmøllen. Det er erfaringen, at vindmøller stopper ved overisning af de meteorologiske instrumenter, før der er afsat is på vindmøllens vinger.

Når isen på de meteorologiske instrumenter igen er smeltet, genstarter vindmøllen, og eventuel is på vingerne vil ryste af og falde til jorden. Isen vil således ikke blive slynget ud fra vindmøllerne, men ganske tynde og små flager kan til tider opføre sig som papirark i vinden.

Mens vindmøllen er stoppet for overisning, og når den genstarter, kan der teoretisk være en risiko for at blive ramt af nedfaldende is, hvis man bevæger sig ind under møllehuset eller vingerne. Der er ikke i den nyere vindkrafthistorie i Danmark registreret personskade som følge af nedfaldende is fra vindmøller. Reference /5/ Ifølge reference /5/ er den maksimale kastafstand stort set 1,7 gange vindmøllernes totalhøjde. Derfor

er anbefalingerne i reference /6/ for afstand til veje og jernbaner på grund af risikoen for isafkast de samme som for havari, én gang totalhøjden.

Vindmøllerne ved Høgsted er placeret mindst 602 meter fra nærmeste nabobolig og mindst 430 meter fra Hirtshalsmotorvejen E39. Endvidere står vindmøllerne på markarealer, hvor der kun færdes få mennesker.

Med de givne forhold og afstande vil der ikke være væsentlig risiko ved isnedfald.

Brand Brand i vindmøller er meget sjældne. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. Reference /5/. Kabineinddækning af glasfiber er anvendt i de aktuelle vindmølletyper.

Med de givne afstande vil der ikke være væsentlig risiko ved brand i vindmøllerne ved Høgsted.

Trafik I anlægsfasen vil trafikbelastningen primært forekomme i form af lastvognskørsel med byggematerialer og tung specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og vindmøller.

Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan blive iværksat.

Specialtransport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bliver afstemt med vejmyndighederne i kommunen, men herudover bliver der formentlig ikke behov for yderligere trafikforanstaltninger.

I driftsfasen bliver den normale til- og frakørsel minimal og bliver dermed vurderet til ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Hvis det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkra-

ner eller blokvogne, vil trafiksikkerheden blive varetaget på lignende måde som i anlægsfasen.

Vindmøllerne vil ikke påvirke sikkerheden for vejog togtrafikken.

Arbejdsulykker Vurdering af risikoen for arbejdsulykker indgår ikke i en VVM-redegørelse og miljørapport.

7.4 Forhold til lufttrafik Der er ingen nærtliggende lufthavne eller flyvepladser, der kan få gener af vindmøllerne i ind- og udflyvningszoner.

Trafikstyrelsen, Luftfartshuset, har i følge BL 3-11, Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller, med gyldighed fra 15. april 2013, følgende krav til lysmarkering på vindmøller mellem 100 og 150 meter: A. Hvid farve (RAL 7035) på vinger, nacelle og øverste 2/3 dele af mølletårnet.

B. To lavintensive faste, røde hindringslys (type A med en intensitet på 10 cd) tændt 24 timer i døgnet og placeret på overdelen af nacellen, således, at der er uhindret synlighed fra enhver retning 360 grader i vandret plan uanset møllevingernes position.

C. Ved anvendelse af LED-lys skal disse være inden for bølgelængdespektret 645 nm til 905 nm.

D. Trafikstyrelsen kan i særlige tilfælde kræve supplerende afmærkning, såfremt placering og højde skønnes at kunne påvirke flyvesikkerheden inden for indflyvningsplanen. Reference/1/ VVM-redegørelsen henviser til de generelle regler om luftfartsafmærkning af vindmøller med totalhøjde mellem 100 og 150 meter.

Bygherre skal anmelde projektet til Trafikstyrelsen med henblik på en konkret vurdering af behovet for lysafmærkning inden rejsningen af vindmøllerne. Vindmøllerne ved Høgsted står dog ikke inden for en flyve-

plads' indflyvningsplan og kan derfor påbegyndes opført, hvis Trafikstyrelsen ikke inden for seks uger fra modtagelsen af anmeldelsen har besvaret anmeldelsen.

Man skal dog være opmærksom på, at dette kun gælder, hvis man har modtaget en kvittering på, at Trafikstyrelsen har modtaget anmeldelsen. Reference /1/

7.5 Radiokæder I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet.

7.6 Ledningsanlæg Der er ikke registreret ledningsanlæg så tæt på projektområdet, at der er behov for særlige sikkerhedsforanstaltninger.

7.7 Socioøkonomiske forhold Projektet er med sin effekt på minimum 16,5 MW et relativt stort projekt, både hvad angår mængden af produceret el, og hvad angår selve anlægget og byggeprojektet, og et anlæg af denne størrelse vil generere et betydeligt antal arbejdspladser.

Produktion og installation af vindmøllerne vil generere cirka 250 årsværk, hvoraf cirka 80 % vil være at finde i produktionen og cirka 20 % i installationen inkl. etablering af fundamenter, serviceveje m.m. For vindmøller af den aktuelle type gælder det, at størstedelen af produktionen foregår i Danmark. Desuden vil jordog betonarbejde, installation m.v. i hovedsagen givetvis blive udført af lokale entreprenører og virksomheder.

161

549 695 790 527 616

Figur 7.1 Elproduktionsomkostning ved forskellige energiproduktionsteknologier 100 90 80

øre/kWh

70 60 50 40

CO2

30

Brændsel

20

Drift & vedligehold

10

Kapitalomkostninger

-

I driftsfasen vil et projekt af denne størrelse skabe 6-7 fuldtidsjobs til service og drift af vindmøllerne, når alle afledte effekter medregnes, f.eks. også regnskabsfører, revisorer og banker m.m. Størstedelen af disse jobs vil formentlig gå til lokale virksomheder og arbejdstagere. Reference /2/.

I forhold til landets forsyningssikkerhed er Høgstedprojektet ikke ubetydeligt, idet det alene vil forøge den samlede installerede vindmøllekapacitet med godt 0,3 % og således ikke uvæsentligt bidrage til Danmarks fremtidige elforsyning.

I juli 2014 offentliggjorde Energistyrelsen en analyse af prisen for etablering af ny elkapacitet i Danmark.

Reference /3/. Analysen viser, at vindmøller på land har den laveste elproduktionsomkostning med en pris på cirka 32 øre pr. kWh. Havvind og kulkraft KV er cirka dobbelt så dyr med en omkostning på henholdsvis 162

cirka 58 og 56 øre/kWh. Solcelle-el har til sammenligning en produktionsomkostning på cirka 93 øre/kWh og er dermed næsten 3 gange så dyr som landvindmøller.

Figur 7.1 viser omkostningen ved landvind sammenlignet med havvind og solceller samt en række andre energiproduktionsteknologier.

Mindst 20 % af anparterne i projektet skal udbydes til lokale borgere, og salg af vindmølleanparter vil give lokalsamfundet en ekstra-indtjening fra elsalget, som vil have en positiv effekt på den lokale økonomi.

På baggrund af beregninger foretaget af AAU for en 2 MW mølle og under forudsætning af et lokalt ejerskab på 20 %, kan der påregnes et lokalt provenu på i alt cirka 620.000 kr./år. fra anparterne. Det giver en øget skatteindtægt for kommunen på cirka 230.000 kr./år plus afledte effekter af øget lokal omsætning.

Med ’Grøn ordning’ afsættes 88.000 kr. pr. MW til en projektpulje i Hjørring Kommune, dvs. i alt 1,45 mio. kr. som et direkte engangstilskud, som eventuelt kan bruges på miljøprojekter. Puljen administreres af Energinet.dk. I Hjørring Kommune er det besluttet at minimum en 1/3-del af tilskuddet reserveres til projekter i lokalområdet i en afstand til vindmøllerne på 4,5 km for en periode på 5 år efter møllerne er stillet op - efter denne periode kan tilskud anvendes bredt i kommunen.

Hovedparten af Hjørring Kommunes areal er i kommuneplanen udpeget som værdifulde landbrugsområder, og vindmøllerne opstilles på et værdifuldt landbrugsareal. Inklusiv serviceveje lægger vindmølleparken i alt beslag på cirka 2,1 hektar, som permanent vil blive taget ud af produktionen. Det svarer til cirka 0,05 ‰ af det samlede dyrkede areal i kommunen, og dermed et så beskedent areal, at det er uden betydning i landbrugsmæssig sammenhæng. Skønsmæssigt vil erhvervets samlede dækningsbidrag i alt blive reduceret med 4 - 6.000 kr./år. pga. jordudtagningen. Ud over de 2,1 hektar, der udtages, kan arealerne inden for projektområdet dyrkes som hidtil.

I øvrigt skønnes vindmølleprojektet ikke at få negative konsekvenser på andre områder, for eksempel for mulighederne for råstofindvinding, eller mulighederne for at dyrke rekreative aktiviteter som f.eks. jagt.

Sluttelig kan nævnes at produktionen af vedvarende energi har en positiv virkning i forhold til folkesundheden. I kapitel 8.1 er den anslåede gevinst for hele landet på 1,5 til 25 millioner kr. årligt.

Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socioøkonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVMredegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom henhører under Bekendtgørelsen om lov om fremme af vedvarende energi, lovbekendtgørelse nr. 1330 af 25. november 2013, som er omtalt i kapitel 1.

7.8 Manglende viden Der er ikke foretaget aktuelle optællinger af fugle i forbindelse med VVM-arbejdet, og de udpegede § 3-områder i mølleområdets nærzone er ikke undersøgt nærmere. Møllerne opstilles på opdyrket landbrugsjord, med afstand til både beskyttede naturområder samt fuglebeskyttelsesområder. Det er derfor vurderet at der ikke er mangler i vidensgrundlaget, som kan have betydning for VVM-redegørelsens konklusioner.

8 Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte af en række grunde. Blandt de umiddelbart indlysende finder man reduktion af emissioner fra kulkraftværker samt støjpåvirkning og skyggekast ved naboboliger.

Reduktion af emissioner Udledningerne fra kulkraftværkerne belaster både klima, natur, bygninger og folkesundhed. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kulkraftværker.

Vindmøllerne ved Høgsted reducerer den årlige udledning af kvælstofoxider, NOx, med 12 – 27 ton og svovldioxid, SO2, med omkring 4 – 5 ton. Det bliver til henholdsvis 235 – 535 ton NOx og 85 – 95 ton SO2 i vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Den årlige CO2-udledning reducerer vindmøllerne ved Høgsted med 25.700 – 40.000 ton pr år, eller op til 800.000 ton i vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Se kapitel 6.1.

Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte eksterne omkostninger. Reference /1/ Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel drivhuseffekt, eksempelvis tørke, oversvømmelser og stormskader, og med syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader.

Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for astmatikere samt for tidlig død.

EU har i forskningsprojektet "ExternE – Externalities of Energy" beregnet de eksterne omkostninger ved

elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte EU-lande.

I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet produceret på kulkraft beregnet til 30 – 52 øre pr. kWh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr. kWh. Reference /2/ Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har i 2004 beregnet, hvor meget det koster, at kraftværkernes luftforurening påvirker omgivelserne, og DMU prissætter sygdomsvirkningen til 2,24 eurocent, eller 17 øre pr.

Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier

kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen. Reference /3/.

DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed, og som skyldes forurening med SO2, NOx og partikler. Reference /4/ Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund af væsentligt mere præcise atmosfæriske beregninger og et mere præcist datagrundlag for befolkningens fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrændingen svinger fra 0,42 eurocent pr. kWh for Amagerværket over 3,44 for Fynsværket til 6,34 eurocent pr. kWh for Vestforbrændingen over årene 2003 – 2005.

De 0,42 eurocent pr. kwh ved Amagerværket bliver i Høgsted-projektets 20-årige tekniske levetid til en mindre sygdomsvirkning, som er omkring 30 millioner kroner værd. Med Fynsværkets tal er den mindre sygdomsvirkning 270 millioner kroner værd, og med Vestforbrændingens tal er værdien for mindre sygdomsvirkning endog så høj som 500 millioner.

Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af tungmetalforureningen.

Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sygdom. For det enkelte menneske kan det betyde bedre sundhed og renere miljø og dermed en behageligere tilværelse.

Støjpåvirkning Vindmøller udsender karakteristisk støj, når de er i drift. For moderne vindmøller stammer størstedelen af støjen fra vingernes rotation, som giver en svingende, susende lyd, der varierer med tiden. Vindmøllernes maskineri, især gearet i modeller med gearkasse, kan give støj med toner, som afhængig af vindmøllens konstruktion kan have enten en høj frekvens - hyletone - eller en lav frekvens - brummetone. Vindmøller er i drift uafbrudt, når det blæser tilstrækkeligt. Mo163

derne vindmøller kan variere omdrejningshastigheden, og så støjer de typisk mindre ved svag vind, end når det blæser stærkt.

Støjen fra vindmøller varierer med tiden på en karakteristisk måde, som bevirker, at støjen kan opfattes, selv om den er svag. På grund af vingernes rotation forekommer der variationer i støjens styrke i mellemfrekvensområdet mellem 200 og 1000 Hz, ofte kaldet modulation eller vingesus. Variationerne varierer i tydelighed og er til tider tydeligst om natten, Reference /10/. Derfor kan man heller ikke forudsætte, at støjen fra vindmøller bliver overdøvet af vindens susen i træer og buske ved kraftig vind.

Støjens frekvenssammensætning er derimod ikke karakteristisk, den svarer til støjen fra mange andre støjkilder. Med hensyn til lavfrekvent støj gælder det, at for mange støjkilder som for eksempel bilmotorer indeholder støjen en større andel af lavfrekvent støj end vindmøller. Reference /5/ Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først og fremmest et svingende sus fra vingerne, både når de skærer gennem luften, og når de passerer tårnet, så luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt siger man, at uønsket lyd er støj. Støj kan have sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. Reference /6/ En støjpåvirkning på 65 dB(A) eller mere kan være skadeligt for helbredet og er derfor betegnet som et kritisk niveau, Reference /7/.

De beregnede støjpåvirkninger fra vindmøllerne kommer ved naboboligerne på ingen måde i nærheden af dette niveau. Se kapitel 5. En støj på 65 dB er teknisk 128 gange kraftigere end en støj på 44 dB, som er grænseværdien ved vindhastigheden 8 m/s for enkeltliggende boliger i det åbne land i Danmark. I forhold til 164

menneskets oplevelse af lyden er 65 dB mellem godt fire og knap otte gange kraftigere end 44 dB. I Danmark er der vejledende grænseværdier for hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj fra virksomheder målt udendørs varierer over ugen og over døgnet fra 45 dB(A) til 35 dB(A) i områder med åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villakvarterer. Grænseværdien bliver sat for den enkelte virksomhed og ikke for den samlede industristøj. Lavest om natten, da man er mere følsom for lyd, når man skal sove. Reference /6/ Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme.

For vindmøller er der derimod for hele frekvensområdet ved lov fastsat et maksimalt støjniveau på 39 dB(A) i støjfølsomarealanvendelse, bl.a. boligområder, og 44 dB(A) ved enkeltboliger i det åbne land ved en vindhastighed på 8 m/s. Grænsen er absolut og gælder for den givne vindhastighed for ethvert tidspunkt og samlet for samtlige vindmøller.

Der er i kapitel 1 nærmere redegjort for støjreglerne for vindmøller, og støjniveauet ved nærmeste beboelse er beregnet i kapitel 5. Ingen naboboliger udsættes for mere end 41,6 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s og 43,4 dB(A) ved 8 m/s ifølge beregningerne.

Støjniveauet på maksimalt 43,4 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan være generende for nogle mennesker. Lyden vil komme som et sus, der bliver gentaget mellem hvert andet og hvert sekund afhængig af vindstyrken. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Der er gennemført videnskabelige undersøgelser både her i landet og i udlandet af, hvor generende støjen fra vindmøller opleves. Undersøgelser fra Sverige og Nederlandene er resumeret bl.a. i en tidsskriftsartikel fra 2009, Reference /12/. Artiklen påviser, at andelen af beboere, som oplever gener fra vindmøller, øges samtidig med, at støjniveauet stiger. Resultaterne fra de samme undersøgelser ligger også til grund for en rapport fra det nederlandske

institut RIVM fra 2009, ”Evaluatie nieuwe normstelling windturbinegeluid”, hvor forskerne tager udgangspunkt i den gene, der opleves indendørs. Her udledes det, at 3,54 procent af beboerne, som udendørs er udsat for et støjniveau på 39 dB målt som Lden oplever støjen som ”stærkt generende”. Støjniveauet kan tilnærmelsesvis ligestilles med grænseværdien for boligområder i Danmark ved vindhastigheden 8 m/s. Rapporten viser også, at 11 pct. af beboerne, som udendørs er udsat for et støjniveau på 44 dB målt som Lden oplever støjen som ”stærkt generende”. Støjniveauet kan tilnærmelsesvis ligestilles med grænseværdien for enkeltboliger i det åbne land i Danmark ved vindhastigheden 8 m/s. Reference /8a/ De pågældende undersøgelser giver efter Miljøstyrelsens vurdering ikke belæg for at ændre de nuværende støjgrænser for vindmøller. Reference /8/ Ved sammenligning af udendørs og indendørs niveauer kan i meget grove træk regnes med, at det Avægtede niveau indendørs med lukkede vinduer er 25 – 30 dB mindre end udendørs. Ved åbne vinduer (0,35 m2 åbning) er forskellen ca. 10 dB. Reference /10/ En opinionsundersøgelse blandt naboer til vindmøller blev i 2012 gennemført af Viden om Vind. Bag projekt Viden om Vind står blandt andre Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien. Undersøgelsen er foretaget som telefoninterviews i uge 37 – 39 2012, og de adspurgte er borgere med bopæl inden for to kilometer fra en vindmølle med navhøjde minimum 80 meter, som har været tilsluttet elnettet i minimum et år.

Det svarer til 125 vindmøller fordelt på 30 steder i landet, med en overvægt i det vest- og nordjyske.

Undersøgelsen baseres på interviews af 1.278 personer. Af disse er der 51 respondenter ud af 144 bosiddende 500 – 750 meter fra vindmøllerne. I afstanden 750 – 1000 meter er de tilsvarende tal 102 ud af 476. I afstanden 1000 – 1500 meter er tallene 307 ud af 1760, og i afstanden 1500 – 2000 meter er tallene 818 ud af 4317. Blandt respondenterne er der er altså en overvægt af naboer, der bor tæt på vindmøllerne.

Undersøgelsen viser blandt andet, at fem % oplever ulemper i høj grad ved at bo i nærheden af en vindmøl-

le, mens 81 % oplever, at der slet ikke er ulemper. Af de, som oplever ulemper, nævner størstedelen, 14 %, støj. Få nævner skyggekast, en procent, og påvirkningen af oplevelsen af natur og landskab, en procent. For 12 % gælder det, at deres opfattelse af at være nabo til vindmøller er ændret negativt, efter vindmøllerne er rejst. For 23 %, at deres opfattelse af at være nabo til vindmøller er ændret positivt.

Fire procent oplever, at deres søvn påvirkes af vindmøllerne. 95 % oplever ikke, at deres søvn påvirkes af vindmøllerne. Reference /13/ og /14/ Omregnes undersøgelsens resultater til 2020-forhold, hvor den totale udbygning af energiinfrastrukturen forventes at være realiseret, vil 4.300 personer i høj grad føle sig generet af støj fra vindmøller. Til sammenligning skønner Miljøstyrelsen, at vores infrastruktur på transportområdet betyder, at 1.570.000 personer i dag bor i områder, hvor de vejledende støjgrænsert overskrides. Reference /15/

Litteraturstudier af støjgener fra vindmøller Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i april 2011 et litteraturstudie af forskellige rapporter om gener fra vindmøller og deres indvirkning på helbredet.

Studiet konkluderer følgende: "Det er vist, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger, vi normalt udsættes for, og det gælder også lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke.

Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen på 39 dB for støjfølsom arealanvendelse, må man for vindmøller regne med, at ca. 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at ved den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden = 58 dB, er i gennemsnit ca. 8 % stærkt generede.

Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en brat stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over støjgrænserne.

Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimod er der fundet signifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene.

I eksisterende undersøgelser er der ikke fundet signifikante sammenhænge med kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

Der er i litteraturen rapporter om fænomener, som kaldes vibro-akustiske sygdomme og vindmøllesyndromet, uden at der dog er vist en kausal dosis-respons sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Disse fænomener anses ikke for reelle for vindmøller.

På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter på grund af vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomer." Reference /10/ Til lignende konklusioner kommer en slutrapport, Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering och hälsoeffekter, fra november 2011 fra Naturvårdsverket i Sverige. Reference /11/ Støjen fra vindmøller vil til dels blive camoufleret af baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8 – 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind. Ved vindhastigheder over 10 m/s vil støjemissionen stabilisere sig eller falde for pitch-regulerede vindmøller, som der er tale om ved Høgsted.

Lavfrekvent støj Grænseværdierne for den beregnede lavfrekvente støj fra vindmøller i beboelsesrum er baseret på de anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, hvor den anbefalede grænseværdi for boliger, institutioner og lignende er 25 dB(A) i dagperioden og 20 dB(A) i aften- og natperioden. Reference /5/ Miljømyndighederne benytter de anbefalede grænseværdier som grundlag for at fastlægge støjgrænser for den enkelte virksomhed eller det enkelte anlæg, idet myndigheden i hver enkelt situation foretager en konkret vurdering af støjbelastningen og af de mulige af-

hjælpende foranstaltninger. Således kan kommunen ud fra en aktuel vurdering for andre anlæg end vindmøller fastsætte et støjpåbud med andre grænser end de anbefalede grænseværdier, eller der kan gives et driftspåbud, der ikke indeholder grænser for støjen. Reference /5/ Grænseværdierne for vindmøller er til forskel herfra bindende, og de gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Grænseværdierne er fastlagt til 20 dB(A) ved 6 m/s og 8 m/s, både i nabobeboelse i det åbne land og i boliger og institutioner og lignende i områder til støjfølsom arealanvendelse, og for hele døgnet, det vil sige i dag-, aften- og natperioden. Reference /5 og 9/ Beregningerne i kapitel 5 viser, at vindmølleopstillingen i projektforslaget ligger under grænseværdierne for lavfrekvent støj fra vindmøller, også når øvrige vindmøllegrupper er med i beregningerne.

Skyggekast ved naboboliger Skyggekast er genevirkningen af skyggen fra vindmøllevingerne, når vingerne drejer ind mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden.

Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og vindmøllens rotordiameter.

Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er til stede.

Ifølge rapporten "Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter" udført for Sundhedsstyrelsen, er skygger fra de roterende vinger generende, når de forekommer men kan ikke fremkalde epileptiske anfald.Reference /10/.

For at begrænse skyggekastet kan man stoppe vindmøllen i det tidsrum, skyggekastet foregår. Det er vej165

ledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere end 10 timer skyggekast årligt.

I kapitel 5 er der redegjort for, hvor meget vindmøllerne ved Høgsted vil kaste skygge fra de roterende vinger ved naboboligerne. Da flere naboboliger teoretisk vil få over 10 timer udendørs skyggekast om året, vil der blive installeret skyggestop, så ingen naboboliger får over 10 timer skyggekast om året.

8.2 Vilkår og overvågning I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse om afværge af skyggekast, naturpleje af mindre arealer og udlæg en græseng, samt etablering af afværgeforanstaltninger i forhold til flagermus. VVM-tilladelsen kan også indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndigheden i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyttede områder.

Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller eller VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Tilsvarende kan kommunen kræve skyggestop etableret, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen.

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at vindmølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen og måling af støj ved idriftsættelse samt målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt.

Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper vindmøllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau og udseende vil sammen med andre uønske166

de miljøpåvirkninger fra vindmøllen stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen.

9 Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Tabel 1.1 Projektforslag - vindmøllevarianter 6 Kort 1.1 Vindmøllernes placering 6 Figur 1.1 Vindmøllestørrelser set i relation til andre lokale elementer 7 Kort 1.2 Retningslinjer fra Kommuneplan 2013 13 Kort 1.3 Kommuneplanens vindmølleområder 14 Kort 1.4 Eksisterende kommuneplanrammer 15 Kort 2.1 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer i projektforslaget 17 Kort 2.2 Støjkurver 21 Kort 2.3 Skyggelinjer 23 Tabel 2.1 Opsummering af vindmølleprojektet og dets miljømæssige effekter 28 Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag 30 Figur 3.1 Principtegning af vindmølle 30 Kort 3.1 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer i projektforslaget 31 Figur 3.2 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning 32 Kort 3.2 Vindressourcerne 32 Tabel 3.2 Lastbiltransporter ved anlæg 33 Kort 4.1 Eksisterende forhold og afstandszoner 4,5 og 10 kilometer 37 Kort 4.2 Landskabets dannelse 39 Kort 4.3 Bevaringsværdige landskaber 40 Tabel 4.1 Eksisterende vindmøller i nærzonen 45 Tabel 4.2 Eksisterende vindmøller i mellemzonen 45 Kort 4.4 Kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser 47 Kort 4.5 Arbejdsvej og beskyttet dige 48 Kort 4.6 Synlighed af vindmøllerne 51 Kort 4.7 Visualiseringspunkter 55 Tabel 5.1 Forhold for naboboliger inden for en kilometer 114 Tabel 5.2 Afstande til naboboliger under en kilometer 114 Kort 5.1 Naboboliger 115 Tabel 5.3 Vindmøller, der indgår i beregning af støj 135 Kort 5.2 Støjkurver 136 Tabel 5.4 Støjpåvirkning ved naboboliger ved vindhastighed 6 m/s 137 Tabel 5.5 Støjpåvirkning ved naboboliger ved vindhastighed 8 m/s 137 Tabel 5.6 Lavfrekvent indendørs støjpåvirkning ved projektets naboboliger 138 Figur 5.1 Støjbarometer 139 Kort 5.2A Støjlinjer motorvej 140

Kort 5.3 Skyggelinjer 141 Tabel 5.7 Skyggekast ved naboboliger 142 Figur 5.2 Kalender med udendørs skyggekast over 10 timer beregnet for V117. 143 Tabel 5.8 Opsumerende tabel for naboboliger inden for en kilometer 145 Tabel 6.1 Beregningsparametre for CO2 og andre luftforurenende stoffer 147 Tabel 6.2 Reduktion af drivhusgassen CO2 og andre luftforurenende stoffer samt produktionen af slagge og aske 147 Kort 6.1 Drikkevandsinteresser 149 Kort 6.2 Natura 2000 områder i nærheden af projektområdet. 151 Tabel 6.3 Udpegningsgrundlag for habitat-område H215 Tislum Møllebæk og H217 NymølleBæk og Nysym Hede 151 Tabel 6.4 Vigtigste fuglelokaliteter i nærheden af mølleområdet 151 Tabel 6.5 Fugle og dyr registreret ved en besigtigelse d. 14.1.2015 152 Tabel 6.6 Bilag IV arter (Habitatdirektivet) der måske kan træffes i og omkring vindmølleområdet, Reference /14/ 152 Kort 6.3 Beskyttede § 3 områder og fredskov omkring mølleplaceringerne 154 Tabel 6.7 Antal registrerede, vindmølledræbte fugle i perioden 1989 – 2004 fordelt på forskellige fuglegrupper 156 Tabel 6.8 Antropogene dødsårsager for fugle 157 Figur 6.1 Minimumsafstand til trækrone 159 Tabel 6.9 Opsummering af miljømæssige effekter af vindmølleprojektet 160 Figur 7.1 Elproduktionsomkostning ved forskellige energiproduktionsteknologier 163 Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier 164

9.2 Anvendte forkortelser og begreber BEK, bekendtgørelse bl.a., blandt andet bonitet, frugtbarhed, anvendt om jord ca., cirka Candela (forkortes cd), måleenhed for lysstyrke. En candela er lysstyrken i en given retning af en lyskilde, der udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540x1012 Hz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 W per steradian.

CO2 kuldioxid, kultveilte dB og dB(A), decibel, anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. A refererer til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse DOFbasen, Dansk Ornitologisk Forenings database over fugleobservationer DMU, Danmarks Miljøundersøgelser EF, Det europæiske fællesmarked, der var forløberen for EU emission, udledning. Modsat immission, se dette 167

estimeret, anslået et al., forkortelse af latin et alii, "og andre". Udtrykket hæftes bag førsteforfatterens navn, hvis der er flere end to forfattere til en videnskabelig udgivelse EU, Den Europæiske Union, et internationalt politisk og økonomisk samarbejde mellem 28 europæiske stater fauna, dyreliv f.eks., for eksempel flora, planteliv fouragere, lede efter føde, æde fuglebeskyttelsesområde, område, hvor bestemte fugle er beskyttet g, gram, enhed for masse (i daglig tale mål for vægt) generere, (af lat. generare, af genus slægt, art), avle; frembringe gennemsnit, også kaldet middeltallet eller middelværdien, er summen af værdierne i et datasæt divideret med antallet af værdier gulliste, Miljøstyrelsens liste over danske planter og dyr i tilbagegeang habitat, er inden for økologien det præcise levested for en levende organisme eller for et samfund af organismer habitatdirektiv, EF-retsregel (EU-retsregel) om levested for planter og dyr habitatområde, store områder med beskyttelse af naturtyper, eksempelvis hede, bestemte planter og dyr hektar, 10.000 m2, eksempelvis 100 meter gange 100 meter, flademål, forkortes ha Hz, hertz, bølgefrekvens, svingning per sekund immission, modtagelse. Modsat emission, se dette. I denne rapport brugt i forbindelse med ”modtaget støj hos naboer” jf., jævnfør kausal dosis-respons, kausalitet (af latin: "causa"), at angå eller rumme årsagen til noget, eller sagt på en anden måde: forholdet mellem årsag og virkning. Én hændelse eller handling øger sandsynligheden for en anden hændelse eller handling, når alt andet holdes konstant km, kilometer, 1000 meter, længdemål konfiguration, opsætning. Her brugt i teknisk betydning om at samle de forskellige elementer i vindmøller. kumulativ, opdynget, ophobet kV, kilovolt, (græsk: kilo-), 1000 volt kW, kilowatt, 1000 watt. Watt er en måleenhed for effekt kWh, kilowatt-time, 1000 watt i en time. Enheden bruges ved beregning af elforbrug. kg, kilogram, 1000 gram, mål for masse (i daglig tale mål for vægt) LBK, lovbekendtgørelse Lemvig kommune, det geografiske område, til forskel fra Lemvig Kommune, se denne Lemvig Kommune, den organisatoriske og juridiske enhed.

Lden, Lydtryk sammenvejet til et gennemsnit for dag (day), aften (evening) og nat (night)

168

medianværdi, den værdi, for hvilken det gælder, at 50% af de målte værdier ligger over og 50% ligger under mm, millimeter, 1/1000 meter, længdemål m/s, meter pr. sekund, hastighed MW, megawatt, 1000 kilowatt, 1.000.000 watt MWh, megawatttime, Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til apparater og lys var i 2011 på 3,347 MWh eller 3.347 kWh m2 og m3, kvadratmeter og kubikmeter, flademål og rummål moduleret [lydbillede], lyden varierer i toner over tiden i en gentagelse Natura 2000-område, samlebetegnelse for fuglebeskyttelsesområde, ramsarområde og habitatområde nominelt omdrejningstal, ”normal” kørsel, modsat løbskkørsel NOx fællesbetegnelse for kvælstofoxid, NO, og kvælstofdioxid, NO2 nr., nummer pitchregulere, regulere rotorens omdrejningshastighed ved at ændre vingernes vinkel i forhold til rotorplanet pr., per, for hver. Eksempelvis: Effekt pr. mølle, Effekt for hver mølle pt, for tiden ramsarområde, vådområde, der er beskyttet især på grund af fugle rødliste, er en vurdering af plante- og dyrearters risiko for at uddø. Rødlisten er især brugbar som et instrument i beskyttelsen af de allermest truede arter SCADA, overvågning og dataindsamling. Engelsk: Supervisory Control and Data Acquisition SO2 svovldioxid spektakulære, opsigtsvækkende t, ton, 1 ton er 1000 kg. I flertal: ton eller tons. topografi, landskabets form, placeringen af naturlige og kunstige landemærker i området, som f.eks. skrænter, vandløb, byer. Et tilsvarende ord er terræn t/år, ton per år VVM, vurdering af virkning på miljøet UTM-kvadrat, Universal Transverse Mercator målt inden for en kvardrat på 10 kilometer gange 10 kilometer. UTM-koordinatsystemet er en todimensionel grid-baseret metode, et koordinatsystem), til at specificere lokaliteter på jordens overflade mellem 84 °N og 80 °S. Systemet definerer en serie på 60 zoner. Danmark er dækket af zone 32 og 33 §, paragraf § 3-område, refererer til Naturbeskyttelseslovens § 3. Naturbeskyttet område 0-alternativ, nul-alternativ, fortsættelse af eksisterende forhold

9.3 Referenceliste

Kapitel 1, Indledning /1/

http://kort.arealinfo.dk hele landet. Planlægning.

Kapitel 3, Beskrivelse af anlægget /1/ Energi- og Miljødata: Vindressourcekort for Danmark. /2/ Siemens Windpower, 25. maj 2011, Indholdsstoffer, mail fra Ann Danielsen. /3/ Mail fra Annika Balgård, Specialist, Environment, Environment, Vestas Northern Europe 26.4.2011 til Tommy Olesen, Vestas Northern Europe. Videresendt via Energicenter Nord til PlanEnergi 27.4.2011. /4/ Energistyrelsen: ENERGISTATISTIK 2011, side 35. Se: http://www.ens.dk/ sites/ens.dk/files/dokumenter/publikationer/downloads/energistatistik_2011. pdf. /5/ Park_AEP_Gross_5xV117 3.3MW.pdf, beregnet 16-12-2014 14:19/3.0.545 /6/ PE North West Europe ApS, februar 2011: Life Cycle Assessment Of Electricity Production from a Vestas V112 Turbine Wind Plant.

Kapitel 4, Landskabelige forhold /1/ /2/ /3/ /4/ /5/ /6/ /7/

Henrik Vejre og Thomas Vikstrøm. Guide til det danske landskab. Rhodos. København. 1995.

Per Smed, landskabskort.

Hjørring Kommune og NIRAS Konsulenterne. Visuel arkitekturguide for det åbne land i Hjørring Kommune. Vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 17. september 2012.

Hjørring Kommuneplan 2013 Nordjyllands Amtskommune. Fredningsplan 1985 - 97. Januar 1987.

Aalborg Stift (2015): Kirker. Hentet på 12-01-2015 på: http://aalborgstift.dk/kirker/hj-soendre/vrejlev-kirke/historie/ Vendsyssels Historiske Museum, Arkivalsk kontrol

Kapitel 5, Miljøkonsekvenser ved naboer /1/ Miljøstyrelsen. Støj fra vindmøller. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012. /2/ DELTA, http://www.madebydelta.com/imported/images/DELTA_Web/documents/TC/acoustics/stoejbarometer.pdf /3/ Orientering nr. 27 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger,

Vurdering af sammensat støj. 1997-08-08.

Sundhedsstyrelsen: Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter.

9. marts 2011. Delta. AV 1017/11. Sagsnr.: A520048. /5/ Samlet støjberegning for 5 x V117 3.3 MW. EMD Internationals A/S /6/ Samlet støjberegning for 5 x Siemens SWT 120 3.6 MW. EMD Internationals A/S /7/ Lavfrekvent støjberegning af 5 x V117 3.3 MW. EMD International A/S /8/ Lavfrekvent støjberegning af 5 x Siemens SWT 120 3.6 MW. EMD International A/S /9/ Skyggekastberegning for 5 x V117 3.6 MW. EMD International A/S /10/ Skyggekastberegning for 5 x Siemens SWT 120 3.6 MW. EMD International A/S /11/ Vejdirektoratet. Introduktion Støj fra vejtrafik. Vejdirektoratets arbejde med støj. Rapport 370. http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/temaer/ stoej/Sider/default.aspx /4/

Kapitel 6, Øvrige miljøkonsekvenser /1/ /2/ /3/ /4/

Naturlig Energi, December 2014 www.Energinet.dk, Miljørapport 2007. Baggrundsrapport www.ens.dk, Energistatistik T. Ellermann et al. (2001): Atmosfærisk deposition 2000. Faglig rapport fra DMU, nr. 374 /5/ Miljøministeriet. Miljøstyrelsen. Juli 2010. Affaldsstatistik 2007 og 2008. Affaldsproduktion /6/ Grontmij og Tetraplan A/S (2012): Bilag 7: Luftforurening og klimapåvirkninger. Vejdirektoratet. Forsøg med modulvogntog - Slutrapport /7/ Naturlig Energi sep. 2009. Vindmøllers energibalance /8/ H. Pedersen (2008): Den korte fremtid. Vedvarende energi & miljø nr. 5 /9/ DHI Water, environment, health (2007): A Water for Energy Crisis ? Examining the Role and Limitations of Water for producing Electricity. Report for Vestas Wind Systems A/S /10/ www.miljoeportalen.dk /11/ www.naturstyrelsen.dk /12/ www.blst.dk/Naturen/Natura2000plan/ /13/ www.DOFbasen.dk /14/ H. Baagøe og T.S. Jensen (2007): Dansk Pattedyr Atlas /15/ DMU (2007): Faglig rapport nr. 635. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV /16/ H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinnung auf die biologische Vielfalt am Beispiele der Vögel und der Fledermäuse – Fakten, Wi169

ssenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU /17/ DMU (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspektiver. /18/ J. Rydell et al (2011): Vindkraftens påverkan på fåglar och fladdermöss – Syntesrapport. Naturvårdsverket /19/ M. de Lucas et al (2008): Collision fatality of raptors in wind farms does not depend on raptor abundance. Journal of Applied Ecology 45, 1695-1703 /20/ J. Madsen & D. Boertmann (2008): Animal behavioral adaptation to Changing landscapes: Spring-staging geese habituate to wind farms. Landscape Ecology. /21/ Ericson et al (2001): Avian collision with wind turbines: a summary of existing studies of avian collision mortality in the United States National Wind Coordinating Comitee (NWCC). Western EcoSystems Technology Inc., Washington D.C. /22/ DMU (1999): Vurdering af effekten af en vindmøllepark ved Overgård på forekomsten af fugle i Ef-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Faglig rapport nr. 280 /23/ P. Clausen & E. Bøgebjerg (2006): Vurdering af effekten af en udvidelse af vindmølleparken ved Overgård på forekomsten af rastende og ynglende fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Rekvirentrapport til Ny Vindenergi ApS. DMU /24/ Grontmij (2015): Miljøvurdering. Flagermusundersøgelser ved Høgsted /25/ I. Ahlén (2010): Vindkraft kräver hänsyn till fauna och känslig natur. Kungl.

Skogs- och Lantbruksakademiens Tidsskrift nr. 3, p 22-27. /26/ IPCC (2014): Climate Change 2014. Mitigation of Climate Change /27/ GEUS, Jupiter database /28/ Vejdirektoratet (2012): VVM Rute 18 Motorvej Herning-Holstebro /29/ T. Asferg (2011): Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2009/10. DMU. /31/ www.dongenergy.dk/SiteCollectionDocuments/PDF_filer/El/Eldeklaration/Indviduel_deklaration_ juli2009_Vest.pdf /32/ S.R. Loss et al (2013): The impact of free-ranging domestic cats on wildlife of the United States. Nature Communications 4, Article number 1396. /33/ Seiche, K., Endl, P. & Lein, M. (2007): Fledermäuse und Windenergieanlagen in Sachsen 2006. Naturschutz und Landschafspflege. Freistaat Sachen. /34/ http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/regeringens-klima-energipolitik/vores-energi /35/ DCE (2015): First Year Post-construction Monitoring of Bats and Birds at Wind Turbine Test Center Østerild. /36/ Miljøministeriet (2010): Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering

170

Kapitel 7, Andre forhold /1/

BL 3-11, Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller, Trafikstyrelsen, 21. marts 2013 med gyldighed fra 15. april 2013 /2/ EWEA (2009): Wind at Work. Wind energy and job creation in the EU /3/ Energistyrelsen: Notat - 2014 07 01. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier.pdf. /4/ Risø DTU, Risø-R-1788(DA), Juni 2011: Risikovurdering i forbindelse med vindmøller og motorveje. /5/ Strange Skriver, Ingeniør, Teknisk chefkonsulent i Danmarks Vindmølleforening, d. 19. november 2008: Notat om sikkerhedsafstande for vindmøller. Danmarks Vindmølleforening. /6/ Rapport udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af den tidligere regering under Transportministeriet, Juni 2011: Vindmøllers afstand til overordnede veje og jernbaner. /7/ Bekendtgørelse nr. 73 af 25/01/2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller.

Kapitel 8, Sundhed og overvågning /1/ ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European Commission. Results of ExternE Figures of the National Implementation

phase. www.externe.info /2/ Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1,

Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, oktober 2014. /3/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet:

Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser.

Faglig rapport fra DMU, nr. 507. København 2004. /4/ Mikael Skou Andersen m.fl: EVA – a non-linear Eulerian approach for assessment of health-cost externalities of air pollution.

Dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Grenåvej 14, 8410 Rønde. 2007. /5/ Miljøstyrelsen. Notat. Miljøteknologi. Revision af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. J.nr. MST-5114-00019. Ref. JJ/JEM. 23. maj 2011. /6/ Miljøstyrelsen. Se: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/ /7/ Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni 2006. /8a/ E. Verheijen, J. Jabben, E. Schreurs, T. Koeman, R. van Poll og B. du Pon: Evaluatie nieuwe normstelling windturbinegeluid. Rijksinstituut voor Volksgezondheid en Milieu, Rapport 680300007/2009. /8/ Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om støj fra vindmøller, Miljøteknologi J.nr. MST-5114-00048, Ref. ALG/JJ, Den 23. december

2011 /9/ Bekendtgørelse om støj fra vindmøller - Bekendtgørelse nr 1284 af# 15.12.2011. /10/ Delta: Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Udført for Sund-# hedsstyrelsen. AV 1017/11, 9. marts 2011. Se: www.madebydelta.com /11/ Mats E. Nilsson m.fl.: Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent ljud# från vindkraftsanläggningar: Exponering och hälsoeffekter. Slutrapport till Na-# turvårdsverket. 28. november 2011. /12/ ”Response to noise from modern wind farms in The Netherlands”, J. Acoust.

Soc. Am. 126 (2), August 2009. (J. Acoust. Soc. Am. er the Journal of Acousti-# cal Society of America) /13/ Opinionsanalyse udført af Jysk Analyse spetember/oktober 2012 # /14/ Mail fra Henrik Vinther, Videnomvind, 06. maj 2013 til Runa Hyldegård Jepsen, PlanEnergi. /15/ Kronik i Jydske Vestkysten, 24. marts 2013, af sekretariatsleder Henrik Vinther.

Gengivet på www.videnomvind.dk. #

9.4 # #

# # # # # # #

#

Kort/Statistik_og_noegletal/Sider/Forside.aspx EU. ExternE. Externalities of Energy. Metodology 2005 Update. UER 21951, se: http://www.externe.info.

Human responce to wind turbine noice, Perception, annoyance and moderating factors. Eja Pedersen. Doktorafhandling, Göteborgs Universitet. http://kort.arealinfo.dk Lavfrekvent støj fra store vindmøller – opdateret 2011. Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen og Steffen Pedersen. Sektion for Akustik, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet. 2011 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse ("miljøbeskyttelsesloven") Lovbekendtgørelse nr 939 af 03/07/2013, Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer Se også BEK nr 1338 af 21/12/2011, BEK nr 1102 af 20/11/2009 samt Vejledning nr. 9664 af 18. juni 2006 om miljøvurdering af planer og programmer. (Findes kun elektronisk).

Lovbekendtgørelse nr. 1330 af 25. november 2013. Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi. # Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.

Orientering fra Miljøstyrelsen. Nr. 9, 1997.

Yderligere litteratur # Miljøstyrelsen. Notat. Miljøteknologi. Revision af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. J.nr. MST-5114-00019. Ref. JJ/JEM. 23. maj 2011.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011. Beregningsmetode for lavfrekvent # Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, 2003. støj fra vindmøller. Birger Plovsing. DELTA. Bekendtgørelse nr. 408 af 01.05.2007 om udpegning og administration af in-# Response to noise from modern wind farms in The Netherlands. Af Eja Pedersen m.fl. I Journal of the Acoustica. Society of America. ternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Samt Vol 126, nr.2, side 634 – 643. ændringerne i BEK nr 1443 af 11/12/2007 ,nr 63 af 11/01/2010 og nr 1079 af 25/11/2011 # Skov- og Naturstyrelsen: Rapport fra Regeringens planlægningsudvalg for Bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og pri- vindmøller på land. Februar 2007. Se: www.sns.dk. vate anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. I dag-# Summary of main conclusios reached i 17 reviews of the research literature on wind farms and health. Samlet af professor Simon Chapman, School of Public lig tale VVM-bekendtgørelsen.

Health and Teresa Simonetti, Sydney University Medical School. Listen bliver Bekendtgørelse nr. 900 af 17/08/2011 om kvalitetskrav til miljømålinger. jævnligt opdateret.

Bekendtgørelse nr. 1102 af 20. november 2009, Bekendtgørelse om berørte myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og pro-# Vejledning nr 60283 af 31/10/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomgrammer. Samt ændringerne i BEK nr 1338 af 21/12/2011. heder. Se også supplement Vejledning nr 14003 af 01/06/1996 og eventuelt vejBekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af ledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984. Ekstern støj fra virksomheder. lov om planlægning (samlebekendtgørelse, historisk). # Vejledning nr. 9296 af 22/5/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.

Bekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006 af museumsloven.

Danmarks Vindmølleforening, Faktablad P7, Støj fra vindmøller, maj 2012. # Vejle Amt - Støjkortlægning 2004 – 2005, Baggrund og metoder, Eja Pedersen: Närboendes upplevelser av ljud från vindkraftverk. I BULLER I Carl Bro as - Acoustica, 2005.

BLÅSVÄDER, Rapport från ett tvärdisciplinärt symposium om ljudemmisio-# Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg.

Af Christian Sejer Pedersen og Henrik Møller. Aalborg Universitet 2005 ner från vindkraftverk den 25 mars 2011. Redaktør: Redaktör: Frans Mossberg. # Vurdering af sammensat støj. Orientering nr. 27. Orientering fra MiljøstyrelSe: http://www.ljudcentrum.lu.se/upload/lmc/vind_rapport_red.pdf Energistyrelsen Statistik og nøgletal, se: http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgsens Referencelaboratorium for støjmålinger. 8. august 1997 # www.vindinfo.dk 171

Vindmøller ved Høgsted VVM-redegørelse og miljørapport April 2015

Rapport udarbejdet af PlanEnergi i samarbejde med Hjørring Kommune Redaktion: Mio Schrøder, PlanEnergi Landskabsvurdering: Anders Lou Bendtsen, PlanEnergi Vurdering af forhold ved naboboliger: Ida Iversen Engelund, PlanEnergi Miljøvurdering: Peter Jacob Jørgensen, Planenergi Foto: Anders Lou Bendtsen, Mio Schrøder, Peter Jacob Jørgensen, Jette Lund, Ida Iversen Engelund, PlanEnergi Visualisering: Anders Lou Bendtsen, Ida Iversen Engelund, PlanEnergi Beregning af produktion, støj og skyggekast: Energi og Mijlødata A/S Landinspektør: Landinspektørfirmaet LE34 Kort: © Kort- og Matrikelstyrelsen. Bearbejdning: PlanEnergi Layout: PlanEnergi Tryk: XXX Oplag: XXX stk.

Forside: Visualisering mod nord-nordvest fra Vrejlev Klostervej ved Høgstedvej Bagside: Visualisering mod nord fra Mosevej i Tollestrup Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Hjørring Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring