Vesthimmerlands Avis nr. 21 - 2016

Page 5

25. maj 2016

Side 5

1256 har fået varmepenge retur fra værket i Aalestrup

Men 778 varmeforbrugere skal betale et tillæg for manglende afkøling Af Thorkil Christensen AALESTRUP: AN Energi Aalestrup-Nørager, fakturerede i 2015/16 et forbrug på 34.000 MWh, som fordeler sig med 26.400 MWh i Aalestrup og 7.400 MWh i Nørager. Det er knap syv pct. mere end året tidligere. Trods merforbruget har 1256 forbrugere fået penge retur, mens 580 fik en ekstraregning fordi deres forbrug var lidt højere end forventet. 671 forbrugere har fået et incitamentsfradrag i varmeprisen for god afkøling, mens 778 forbrugere må betale et tillæg for manglende afkøling. AN Energi er resultatet af en sammenlægning mellem Aalestrup Varme og Nørager Varmeværk. I det første år er der etableret en ni kilometer lang transmissionsledning fra Aalestrup via Simested til Nørager. Dermed er forbrugerne i Nørager sikret en lige så billig varme som forbrugerne i Aalestrup i mange år har nydt godt af. Det oplyste formanden for værket, Søren Hestbæk, Aalestrup, ved generalforsamlingen på Hotel Hvide Kro. Der er udført et stort arbejde på konto-

ret, ude ”i marken” og på værkerne for at få sammenlægningen og driften til at lykkes. Søren Hestbæk sagde, at der i overgangsperioden er udpumpet 36.500 MWh fra værkets afdeling ved Rolighedsvej i Aalestrup og 10.000 MWh fra Nørager, hvilket betyder et samlet ledningstab på knap 27 pct. Fordelt er ledningstabet knap 28 pct. i Aalestrup og knap 24 pct. i Nørager. I perioden er der også produceret 92 MWh el på motorerne i Nørager, hvilket er godt 40 pct. mindre end året tidligere. Til den samlede energiproduktion er anvendt 52.500 kubikmeter bark, savsmuld, flis og andre biobrændsler på kedlerne ved Elmegaardsvej, 30 kubikmeter olie på Rolighedsvej i forbindelse med omkoblinger og reparationer, mens der på gaskedlen og de to motorer i Nørager er brugt 766.000 kubikmeter naturgas. For at imødegå ledningstab besluttede AN Energis bestyrelse at opgradere rørene fra dagens isoileringsstandard til den bedste på markedet. Det

Søren Hestbæk: - Sammenlægnking og drift af varmeværkerne i Aalestrup og Nørager fungerer efter hensigten.

betyder, at varmetabet på den godt ni kilometer lange rørledning reduceres med mellem 25 og 30 pct. i forhold til, hvis bestyrelsen havde valgt den ”normale standard”. På en rørledning med en forventet levetid på langt over 30 år, er der en positiv forrentning af merinvesteringen på omkring to mio. kr. efter 13-14 år. Siden februar er stort set al varme til Nørager produceret på kedelanlæggene i Aalestrup. - Set tilbage herfra hvor vi står i dag, fungerer an-

læggene efter hensigten og lever op til de stillede forventninger, sagde Søren Hestbæk. I årets løb er der tilsluttet otte nye forbrugere, alle i Aalestrup. Samlet er der nu 1854 forbrugere hos AN Energi AalestrupNørager. Regnskabet blev gennemgået af forretningsfører Anna Marie Findinge. Årets resultat blev nul kroner opgjort på baggrund af reglerne i Lov om Varmeforsyning. Nettoomsætningen var 20.150.811 kr. Brændselsudgifterne udgjorde 7.817.166 kr., produktionsomkostningerne 7.803.377 kr. og distributonsomkostningerne 2.375.140 kr. Der var tilslutningsafgifter på godt 200.000 kr. Efter fusionen har varmeværket en egenkapital på 1.035.317 kr. og gældsforpligtelser på 49.062.525 kr. Til bestyrelsen genvalgtes Søren Hestbæk og Per Aagaard, begge Aalestrup. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Søren Hestbæk som formand og Ellegaard Larsen, Nørager, som næstformand.

31 gospelsangere gav en forrygende god og livsbekræftende koncert i Testrup Kirke.

Gospelsang ved at lette taget i Testrup Af Hanne Monrad TESTRUP: Den lille Testrup Kirke var fyldt til sidste bænkeplads, mandag aften, da menighedsrådet havde inviteret til gospelsang. Det var det store gospel kor ”Happy Voices” fra Viborg der var mødt op for at give testrupborgerne og mange andre gæster et par timer med livsbekræftende sang og musik. Formand for Testrup Menighedsråd, Lis Haugaard, bød velkommen og gav ordet til dirigenten Nina Poulsen. 31 medlemmer af koret var mødt op og fyldte godt op i koret i den lille hyggelige kirke. I den næste times tid blev der sunget en fantastisk blanding af stille gospel og bragende sange der næsten

fik taget til at lette på den gamle kirke! Sangene var i de fleste tilfælde en blanding af solosang og det store kor som baggrund. Alle 31 sangere sprudlede af livsglæde og rytme. - Sangen væltede bare ud af de glade sangere. Ikke en eneste gang, i det 70 minutters program, så vi et tekstblad, fortæller Lis Haugaard. Midt i programmet blev alle publikummer inddraget i en fælles gospelsang og det lød rigtig godt. Alle gik fra kirken med et smil på læben... man kunne simpelthen ikke andet. Alle var enige om, at det havde været en stor oplevelse og efterfølgende bød Testrup Menighedsråd på kaffe og småkager i våbenhuset.

UNI-AMOK ! J R Å G L A IT IG D L A CAN

MONSTERGODT

TV-KUP Vores helt nye HD tv-boks og parabol leveret og installeret 0 kr. (Værdi 3.661 kr.)

SPAR O50P TIL 1.641 kr.

GRATIS

tv-abonnement de første 2 mdr. Mindstepris for 57 tv-kanaler: 2.095 kr.

* Forudsætter tv-pakke fra Canal Digital og tilmelding til Betalingsservice 9,75 kr./md. ellers 49 kr. pr. faktura. Family 0 kr. de første to mdr. herefter 514 kr./md. Inkl. BS 9,75 kr./md. Besparelse 1.047,50 kr. Mindstepris 6 mdr. 2.095 kr. Inkl. C More 6 mdr. 0 kr. Normalpris 99 kr./md. Besparelse 594 kr. Inkl. standardinstallation (værdi 1.250 kr.), HD Entertain SMART (værdi 1.416 kr.), parabol (værdi 995). Gælder nye kunder samt t.o.m. 30. juni 2016.

6 film- og seriekanaler i 6 mdr. - KVIT OG FRIT! (Værdi 594 kr.)

HOLD ØJE MED OS!

MONSTERG ODT

Aalestrup Radio/TV Aps

Hør mere hos din lokale forhandler Vestergade 9, 9620 Aalestrup

www.aalestrupradiotv.dk

9697 0012 Vi handler lokalt! - Hvor handler du!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.