HØK. Marts 2018 by Herstedøster Kirke

HØK Kirkebladet for Herstedøster Sogn No 1 • marts 2018 • 35. årgang

SLAGTER JAN LARSEN Lam til påske MENIGHEDSRÅDSFORMAND LARS LODBERG Herstedøster Kirke er en succes

KAREN MARGRETE EVALD KLUMME

Påsken viser, at Jesus har banet vejen for os I begyndelsen af marts var præsterne i Glostrup Provsti på studietur til Rom. Vi drog af sted for at få sat fod på, hvor de første kristne selv havde sat deres fødder. Ja, vi ville stå nøjagtig samme sted, hvor de har stået. Måske stod vi på netop det sted, hvor man for første gang læste apostelen Paulus’ brev til romerne – hans eget håndskrevne brev, der i dag er en del af Det nye Testamente. Vi gik også i apostelen Peters fodspor og kom til at stå ved hans grav under Peterskirken. Der var mange veje at gå, og nogle førte os mange meter under nutidens gadeniveau. Inden man begyndte at bruge begreberne kristendom og kristen, bekendte man sig til »Vejen«. Man mente vejen til Vor Herre, for Jesus siger om sig selv: »Jeg er vejen, sandheden og livet«. »Vejen« knytter sig til Jesu liv, død og opstandelse - altså den vej, Jesus selv gik, så den blev en vej for os. Det bliver vi mindet om i påsken. Jesus forberedte disciplene på sin lidelse og død, og hvordan denne, for dem uforståelige vej, ville føre til opstandelsen og det evige liv. Hvorfor gik vejen for Jesus gennem

ydmygelse, lidelse og død? I salmebogens nummer 57, Herre, fordi du, siges det så præcist i de to første vers:

Udgiver Herstedøster Sogns Menighedsråd

Næste nummer udkommer den 1. september

Korrektur Bodil Trolle

Oplag 5.100 eksemplarer

Deadline for næste nummer 1. august

Forsidebilledet Jan Larsen Foto Rune Hansen

Tryk Glumsø Bogtrykkeri

Ansvarshavende redaktør & layout Kommunikationsmedarbejder Bo Nygaard Larsen Tlf 4076 2151 E-mail bonygaardlarsen@me.com

Web www.herstedosterkirke.dk

Frekvens HØK udkommer tre gange årligt

Herre fordi du ikke lod guddomskraft smede til krone, derimod valgte hånsord og fattigdom, ved vi, hvem Gud er. Herre fordi du lydigt gik vejen ud, døde på korset, ved vi, hvad sejr er, ved vi, hvad vælde er, ved vi, hvad Gud er. En af mine konfirmander sagde en dag: »Det er som om, at Gud først bliver rigtig Gud i Det Nye Testamente«. Og det er faktisk sagen; det er først, da Gud selv bliver menneske og deler alle livets vilkår med os på egen krop, at vi forstår, hvem Gud er. Der er ingen vej, vi mennesker selv kan gå ad til Gud. Guds vej er gået til os og med os. Dermed har han skabt en vej for os at gå på: Vejen, Kristi vej.

Facebook herstedosterkirke

LÆS MERE INDHOLD

Lars Lodberg er formand for menighedsrådet i Herstedøster Sogn. Han mener, at den lokale kirke er en succeshistorie på grund af den store opbakning til de mange forskellige aktiviteter. Vi har talt med ham.

Pilgrimsvandringer er blevet populære i folkekirken. Vestegnen er ingen undtagelse. Derfor arrangerer områdets kirker en række vandringer i forårs- og sommermåneder. I Herstedøster sker det søndag den 16. september.

Grundlovsdag, tirsdag den 5. juni, afholder kirken den traditionelle sommerfest. Her kan du høre Bobo Moreno og Jacob Fischer (billedet), der giver koncert med sin trio. Læs mere om dagen.

Påsken står for døren. I den anledning har dette nummer af HØK den store højtid som tema. Blandt andet med fokus på døden og sorgen, som er en afgørende del af påskens fortælling. Men også med en opskrift på lammekølle.

Fotos Daniel Karlsson, Glostrup Porvsti, Colourbox, Bo Nygaard Larsen

NYHED KORSAMARBEJDE

Nyskabende korsamarbejde mellem kirken og skolen Anne-Kari Ferenczi, organist og leder af korskolen i Herstedøster Kirke, står bag et banebrydende samarbejde, der skal få eleverne i tredje klasse til at synge mere. Alle kan synge hedder det og er det første i sin art i Danmark. Tekst og fotos Bo Nygaard Larsen

NYHED KORSAMARBEJDE

Det store foto på modstående side. Eleverne er særdeles engageret i undervisningen. Billedet i midten. Organist og korleder Anne-Kari Ferenczi deltager i de musiske lege. Billedet nederst. Bente Colding-Jørgensen i gang med undervisningen i musiklokalet på Herstedøster Skole.

e kommer trippende sådan én efter én. Til sidst er hele 3.F samlet her i musiklokalet på Herstedøster Skole denne onsdag morgen. Disciplineret sætter de sig på stolene i den opsatte halvcirkel, og på mindste håndbevægelse fra korleder Bente Colding-Jørgensen gjalder sangen. Vi er ikke til en almindelig musiktime. Sammen med parallelklassen 3.G går de til klassekor – et nyt pilotprojekt, som Herstedøster Skole og Herstedøster Kirke samarbejder om. Og for Bente Colding-Jørgensen giver det god mening. »Det er fantastisk, at skolen og kirken kan samarbejde om sådan et sangprojekt. Sang er en væsentlig del af vores kultur og noget af det, der er med til at danne os som mennesker. Det er en stor fornøjelse at arbejde med eleverne, at møde dem lige dér, hvor de er, se dem udvikle sig allerede i løbet af de få gange, vi har haft sammen og at opleve deres glæde ved sangen. Lærerne har gjort et flot forarbejde, som er lige til at bygge oven på. Jeg kan da også tydeligt se, at børnene er glade for at synge,« siger Bente Colding-Jørgensen. Synger på tværs af skel. Det er Anne-Kari Ferenczi, organist og leder af korskolen i Herstedøster Kirke, der er initiativtager til projektet. Det har fået den overordnede titel Alle kan synge. »Jeg har længe haft en drøm om, at alle børn kan synge sammen på tværs af sociale og

t Alle kan synge er udviklet af Anne-Kari Ferenczi, og er det første i sin art i Danmark.

t Alle kan synge er foreløbigt et pilotprojekt, der tilbydes i to tredjeklasser. Det er ambitionen, at projektet skal være større og permanent.

t Herstedøster Skole og Herstedøster Kirke har en god tradition for at samarbejde omkring forskellige projekter.

kulturelle skel. Netop i skolen er børn fra alle samfundets lag repræsenteret, og netop sangen kan være en god brobygger. Sang er sprogstimulerende og styrker indlæringsevnen, selvværdet og fællesskabet. Samtidig er sang en god træning i koncentration og hukommelse. Der er så mange fordele ved at synge sammen, at det burde være på skemaet i alle landets skoler,« siger Anne-Kari Ferenczi og fortsætter: »Sangfællesskabet er inkluderende i forhold til flersprogede børn. Selvom nogle måske ikke leger sammen, så synger de sammen, og i sangen opstår en unik følelse af samhørighed.« Skolen og kirken supplerer hinanden. Anne-Kari Ferenczi påpeger, at skolen og kirken supplerer hinanden godt i projektet. »I Herstedøster Kirke har vi professionelle sangfaglige og musikpædagogiske kompetencer samt en korskole med fem kor for børn og unge i alle aldre. På Herstedøster Skole har de smadderdygtige lærere og en tradition med at synge morgensang flere gange om ugen. Vi har fundet ud af, at vi sammen kan skabe noget unikt,« siger hun. Det er Charlotte Greve enig i. Som musiklærer er hun sammen med sin kollega Line Tarp skolens daglige kontaktpersoner på projektet, og de deltager da også i de ugentlige korprøver. »Jeg kan næsten ikke få armene ned. Som musiklærer er jeg optaget af, at børnene hele tiden udvikler sig inden for musik og sang. Og det her

projekt er et stort skridt frem. Tænk, at vi her på skolen kan få undervisning af dygtige fagfolk, der har årelang erfaring med at lede børnekor. Det er jeg meget glad for, og jeg kan mærke, at jeg selv bliver inspireret og får noget ud af hver lektion,« siger Charlotte Greve. Bølgen som i Parken. Bente Colding-Jørgensen beder klassen om at dele sig i tre rundkredse. Så sætter hun et lille uddrag af Mozarts Alleluia i gang. I dagens anledning er den lavet om til en kanon, der går over i Mester Jakob, og den kendte kanon glider rundt i lokalet – fra rundkreds til rundkreds - som Bølgen til en landskamp i Parken. »Jeg er ikke i tvivl om, at det her projekt er kommet for at blive. Skolen og kirken er de to store institutioner her i landet, og med et godt samarbejde kan vi give børnene den mest optimale sangundervisning og for alvor give dem lysten til at synge,« siger Bente Colding-Jørgensen. Det er præcis en af grundene til, at Anne-Kari Ferenczi ser perspektiver i Alle kan synge. Projektet er det første i sin art herhjemme og løber foreløbig frem til juni. »Min ambiton er, at vi kan udvide projektet efter sommerferien, så endnu flere klasser kan synge sammen. At se de sangglade børn hver onsdag morgen giver mig en tro på, at vi har fat i den lange ende,« siger Anne-Kari Ferenczi.

Interview med Lars Lodberg, menighedsrådsformand

Herstedøster Kirke er en succeshistorie Der sker meget i Herstedøster Kirke. Men ikke nok med det: aktiviteterne er også velbesøgte. Det siger menighedsrådsformand Lars Lodberg, der er stolt over kirkens stærke position i lokalsamfundet. Vi har talt med ham. Tekst og fotos Bo Nygaard Larsen

Lars Lodberg i haven foran Menighedsgården.

INTERVIEW LARS LODBERG

Vi er nogle, der ikke lever et søndagsliv med morgenmad, gudstjeneste og frokost. Jeg gør det ikke, og jeg kan ikke forstå, at gudstjenesten skal ligge klokken 10 om formiddagen. Jeg ser gerne tidspunktet for højmessen ændret. Lars Lodberg

INTERVIEW LARS LODBERG

ilværelsen har det med at tage nogle krumspring, man ikke troede muligt. Tag nu bare Lars Lodberg, formand for menighedsrådet i Herstedøster Sogn. En dag i 1984 sagde han farvel til sit fædrene Esbjerg og satte sig i sin bil mod København, hvor et nyt job og kæresten ventede. »Jeg vidste ikke meget om København. Men på vej over i bilen proklamerede jeg, at det eneste sted, jeg ikke ville bo, var i Albertslund. For det sted havde jeg hørt så meget dårligt om,« siger Lars Lodberg. Men så kom skæbnen forbi. Svigermoderens nye kæreste boede i netop Albertslund, og langsomt kom 2620 så meget ind under huden, at han i 1987 flyttede til byen. Siden har Albertslund og Lars Lodberg hængt sammen – ikke mindst gennem hans engagement i Herstedøster Kirke. Gøg og Gokke i søndagsskolen. I 2004 blev han opfordret til at gå ind i menighedsrådet – en opfordring, han hurtigt takkede ja til. »Kirken har altid været en del af vores familie. Mine bedsteforældre tilhørte Indre Mission, og min far sad en årrække i menighedsrådet ved Zions Kirke i Esbjerg og var leder af Søndagsskolen. Der var jeg altid med, og jeg husker endnu, hvordan vi så Gøg og Gokke på 9mm-film,« siger Lars Lodberg og fortsætter: »Dog må jeg sige, at jeg ikke havde nogen anelse om, hvad

t Lars Lodberg blev født i 1955 i Esbjerg. Oprindeligt kommer hans slægt fra Hvide Sande.

t Lars Lodberg er uddannet merkonom i marketing og logistik.

t Siden 2004 har han været medlem af menighedsrådet i Herstedøster Sogn. Siden 2006 har han været rådets formand. Han er tidligere medlem af provstiudvalget for Glostrup Provsti.

t Han holder med Brøndby i fodbold. Kun, når Drengene fra Vestegnen, møder Esbjerg, har han »en konflikt,« som han siger. »Esbjerg er mit hjertehold. Man kan ikke skifte sit hold ud. Ellers er det Brøndby, og det glæder mig, at de er begyndt at spille godt igen,« fortsætter han.

jeg gik ind til i menighedsrådet. Men det fik jeg. Det, som blandt andet er værdifuldt i et menighedsråd, er, at du får en følelse af at være en del af en stor bevægelse. I et menighedsråd kan du gøre en indsats, som bliver værdsat.« Kirken på jorden. Efter to år som menigt medlem blev Lars Lodberg valgt som formand i 2006. Fra den platform har han været med til at forme kirkelivet i Herstedøster, og spørger man ham selv, har det jordbundne været en væsentlig del af drivkraften. »Folkekirken er, som navnet siger, forankret i folket. Gennem menighedsrådene har kirkens medlemmer stor indflydelse på, hvilken kirke de vil have, og dermed er der et folkeligt præg på beslutningerne,« siger han og fortsætter: »Menighedsrådet er altså en garanti for, at kirken bliver holdt fast på jorden. Sådan skal det være, for vi har et ansvar for at forvalte kirkeskattekronerne bedst muligt, og at vi bruger midlerne med god samvittighed.« Et menighedsråd for alle. I 2020 er der igen menighedsrådsvalg. Selvom der er længe til, er Lars Lodberg allerede nu i gang med at tænke på at få flere gjort interesseret. »Vi skal have mere fokus på menighedsrådsarbejdet, så vi kan sikre os motiverede medlemmer til rådet, når der opstår et behov. Jeg møder af og til

folk, der tror, at man skal være en del af Indre Mission for at være medlem af et menighedsråd. Den fordom skal vi gøre op med. Vi skal gøre det tydeligt, at arbejdet i et menighedsråd kan sammenlignes med en fodboldklub. Vi står bare for tro, hvor de andre spiller fodbold,« siger Lars Lodberg. Den fortsatte udvikling. For ham er et godt menighedsråd sammen med præster og andre ansatte en forudsætning for kirkens udvikling. »Vi skal hele tiden sørge for, at vi er kirke i tiden. Kun på den måde kan vi have en kirke, som folk har lyst til at komme i. Både til søndagens gudstjenester og til de mange arrangementer, som vi holder i løbet af ugen. Vi har succes med aktiviteter som foredrag, fernisering, korarbejde og koncerter, som der kommer flere og flere til,« siger Lars Lodberg og fortsætter: »Hvis vi skal rustes til fremtiden, skal vi fortsætte dette arbejde. Og vi skal blive endnu bedre til at fortælle, hvad vi laver, og at vi vil noget. Herstedøster Kirke er ikke en lukket klub, og derfor skal vi fremover have mere fokus på kommunikation og synlighed. En af de nyeste tiltag er dette kirkeblad, som har fået et moderne præg og mere svarer til nutidens ønsker om design og indhold. Det fortjener vores kirkeblad, for kirken er faktisk en succeshistorie.«

Sommerkoncert i præstegårdshaven Tirsdag den 5. juni kl. 13-16

Bobo Moreno & Jacob Fischer Trio Korskolen, elever fra 3. G og 3.F på Herstedøster Skole med Jacob Fischer Trio indleder sommerkoncerten. Bandet fortsætter med Bobo Moreno, som overtager scenen i anden halvleg. Husk at medbringe madkurve, stole og tæpper. Det er som sædvanlig muligt at købe drikkevarer og kaffe med hjemmebagte kager. Ligesom der er en bod med håndarbejder. Har nogen lyst til at bidrage med en kage, modtages det med tak. Indtægterne går ubeskåret til kirkens julehjælp. Bobo Moreno har siden 1988 været et kendt navn på den danske sangscene.

Fotos Stephen Freiheit, Morten Langkilde

Jacob Fischer og hans guitarer er hyppige gĂŚster ved Sommerfesten. I ĂĽr spiller han sammen med Matthias Petri, kontrabas, og Tom Jensen, trommer.

DET SKER PILGRIMSVANDRING

Pilgrim på Vestegnen

Gå med folkekirkerne på Vestegnen ad kendte og ukendte veje til nye og gamle helligsteder. Tekst Karen Margrete Evald Fotos Glostrup Provsti, Colourbox

DET SKER PILGRIMSVANDRING

Søndag den 20. maj kl. 10.30 Pinsevandring

I sommerhalvåret er der igen mulighed for at tage med på kirkernes pilgrimsvandringer. Turene er arrangeret af de enkelte kirker, der har tilrettelagt turene, så de passer til de lokale forhold.

ØSTERVANGSKIRKEN. Pinsedag går vi i samlet trop ud på de grønne stier i Glostrup og hen langs Vestvolden for at fejre pinse i det fri. Efter højmessen kl. 10.30 i Østervangkirken spiser vi frokost sammen. Frokosten begynder omkring kl. 11.30. Derefter

Det er for alle, der har lyst til at gå sammen i fælles eftertænksomhed og samtale. Det er ikke fysisk krævende, men man skal være forberedt på, at det går over stok og sten, og op og ned ad bakker. Kom med åbent sind og gode sko.

selve vandringen, hvor vi vil reflektere over, hvad der giver os livslyst. Vandringen bliver på cirka seks kilometer og slutter i Østervangkirken med en kort andagt. Tilmelding til Malene Højen Lundquist, tlf. 6155 3275 / e-mail mhlu@km.dk Elisabeth Arendt, tlf. 2913 6343 / e-mail ea@km.dk

I Herstedøster er det søndag den 16. september kl. 12.00. Her kombinerer vi dagen med vores årlige høstgudstjeneste.

Lørdag den 2. juni kl. 9 – 13.30 Ud i det blå VALLENSBÆK KIRKE. Vandringen indledes fra Vallensbæk Kirke. Du kan vælge, om du vil gå en lang eller en kort rute. Der gøres holdt undervejs til nogle ord til eftertænksomhed. Medbring madpakke og en flaske vand. Vandringen afsluttes med nadvergudstjeneste i Vallensbæk Kirke. Vandringen planlægges af Lise Olsen og sognepræst Kim Fischer Nielsen. Tilmelding på tlf. 7210 0092

Onsdag den 18. juli kl. 16.30-18.30 Bevar mig vel OPSTANDELSESKIRKEN. Der vandres under temaet Bevar mig vel. Vandringen ledes af sognepræst Henrik Friberg. Tilmelding på tlf. 2461 9362

Søndag den 5. august kl. 16.30 – 19 Aftenvandring BRØNDBY STRAND KIRKE. Vandringen indledes med en lille andagt i kirken. Der vandres mellem 17 og 19, hvorefter der, vanen tro, serveres god mad fra grillen. Vandringen ledes af sognepræst Peter Sander.

Den religiøse færd En pilgrimsvandring - eller en pilgrimsfærd - er en rejse med et religiøst sigte. Turen vil typisk omfatte besøg på et eller flere hellige steder. Her i Danmark typisk en gammel kilde eller en kirke. Ordet pilgrim kommer fra det latinske ord peregrini, der betyder »dem, der går mellem markerne«. Luther gjorde op med pilgrimstanken, men i de senere år er den kommet tilbage. Det skyldes ikke mindst pilgrimsturens moderne formål om at få ro fra en stresset hverdag. Læs mere på www.pilgrimsvandring.dk.

søndag den 16. september kl. 12.00 Gennem skov og eng HERSTEDØSTER KIRKE. Efter høstgudstjenesten kl. 10.00 i Herstedøster Kirke inviteres alle til frokost i Menighedsgården. Kl. 12.00 vandrer vi over engene omkring Herstedhøje og i Vestskoven og kommer tilbage til Herstedøster Kirke. Vandringens leder er sognepræst Karen Margrete Evald, tlf. 3050 2547

DET SKER FERNISERING + MADKLUB + KIRKETUR

Madklubben

Fredagene 23. marts, 20. april og 25. maj kl. 17.30 i Herstedøster Kirke og Menighedsgården Velkommen i Madklubben. Vi begynder kl. 17.30 med en kort andagt i kirken. Derefter er der føllesspisning. I juni planlægger vi en udflugt til Dyrehavsbakken, hvor vi skal besøge Korsbæk og spise på Postgården. Nærmere oplysninger om dette vil følge på www.herstedosterkirke.dk.

Årets kirketur går til Skåne

Lørdag den 1. september kl. 8.45 Den årlige kirketur går i år over Sundet til Skåne. Vi skal se skånske kirker med kalkmalerier og besøge Bosjöklosteret Slot og slotshave ved Höör. Klostret, der var hjemsted for Benediktinerordenen, har rødder tilbage til år 1080. Vi indtager vores frokost på slottet. På hjemturen lægger vi vejen forbi et svensk spettkaksbageri, hvor der bliver tid til at nyde en af disse særlige svenske specialiteter. Husk at medbringe pas. Der er afgang fra Herstedøster Kirke kl. 8.45 med forventet hjemkomst kl. 18.00. Tilmelding sker til kirketjeneren ved indbetaling af kr. 130,-. Pengene gives ikke tilbage ved manglende fremmøde.

Fernisering med færøske farver og guitarmusik Lørdag den 7. april kl. 14-16 Menighedsgården, Herstedøster Så er der igen fernisering i Menighedsgården ved Herstedøster Kirke – denne gang med udvalgte værker af Selma Mikladal. Hun kommer fra Færøerne, og det spejler sig i hendes billeder. Der er tale om landskaber i stærke og varme farver, og motiverne er inspireret af hendes smukke, vindblæste hjemstavn midt i Atlanterhavet. Kunsten har altid været en del af Selma Mikladals liv, men inden for de seneste år er den kommet til at spille en endnu større rolle. Hun er selvlært kunstner og har udstillet både på Færøerne og i Danmark. Ved ferniseringen får vi lejlighed til at lytte til Copenhagen Guitar Duo. Duoen består af Allan Sjølin og Martin Buono, begge klassiske musikere uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. De spiler et mix af klassisk musik og verdensmusik. Der er originale kompositioner, tango, brasiliansk, balkan, dansk samtidsmusik, flamenco, rumba og meget mere musik på programmet.

Lige til at rive ud: kirkens kalender og kontaktinfo. Slå op på de næste sider

Efter flere henvendelser har vi i dette nummer af kirkebladet flyttet vores kalender og kontaktoplysninger til midtersiderne. Det betyder, at du kan tage dem ud og hænge dem på køleskabet, på tavlen - eller bare lade dem blive siddende. Foto Bo Nygaard Larsen

HERSTEDØSTER KIRKE KALENDER

Marts Fredag 23. 17.30 Andagt og madklub Menighedsgården Søndag 25. 10.00 Palmesøndag Hersteøster Kirke Karen Margrete Evald Torsdag 26. 19.30 Skærtorsdag Herstedøster Kirke Elna Carlsen Fredag 27. 10.00 Langfredag Herstedøster Kirke Elna Carlsen

April Søndag 1. 10.00 Påskedag Herstedøster Kirke Lars Kruse Mandag 2. 10.00 2. påskedag Herstedøster Kirke Karen Margrete Evald Onsdag 4. 19.30 MEDITATIONSgudstjeneste Herstedøster Kirke N.N. Lørdag 7. 14.00 Fernisering Menighedsgården Søndag 8. 10.00 1.s.e. påske Herstedøster Kirke Elna Carlsen Mandag 9. 19.00 Sorggruppe Menighedsgården Søndag 15. 10.00 2.s.e.påske Herstedøster Kirke Lars Kruse Onsdag 16. 19.30 Sangaften Menighedsgården Fredag 20. 17.30 Andagt og madklub Menighedsgården Søndag 22. 10.00 3.s.e.påske Herstedøster Kirke Elna Carlsen Mandag 23. 19.00 Sorggruppe Menighedsgården Fredag 27. 10.00 Bededag Herstedøster Kirke Elna Carlsen Søndag 29. 10.00 4.s.e.påske Herstedøster Kirke Karen Margrete Evald Søndag 29. 15.00 Koncert med Herstedøster Kirke Bjarke Mogensen

Maj Onsdag 2. 19.30 MEDITATIONSgudstjeneste Herstedøster Kirke Lars Kruse Lørdag 5. 11.00 Konfirmation Herstedøster Kirke Karen Margrete Evald & Lars Kruse Søndag 6. 10.00 5.s.e.påske Herstedøster Kirke Lars Kruse Mandag 7. 19.00 Sorggruppe Menighedsgården Torsdag 10. 10.00 Kristi Himmelfart Herstedøster Kirke N.N. Lørdag 12. 11.00 Konfirmation Herstedøster Kirke Lars Kruse Søndag 13. 10.00 6.s.e.påske Herstedøster Kirke Elna Carlsen Søndag 20. 10.00 Pinsedag Herstedøster Kirke Elna Carlsen Søndag 20. 10.30 Pilgrimsvandring Østervangskirken Mandag 21. 10.00 2. pinsedag Herstedøster Kirke Karen Margrete Evald Fredag 25. 17.30 Andagt og madklub Menighedsgården Søndag 27. 10.00 Trinitatis Herstedøster Kirke Elna Carlsen

Juni Lørdag 2. 9.00 Pilgrimsvandring Vallensbæk Kirke Søndag 3. 10.00 1.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke N.N. Tirsdag 5. 13.00 Sommerfest Præstegårdshaven Onsdag 6. 19.30 MEDITATIONSgudstjeneste Herstedøster Kirke Lars Kruse Lørdag 9. 9.30 Børneudflugt Experimentarium Søndag 10. 10.00 2.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Elna Carlsen Søndag 17. 10.00 3.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Karen Margrete Evald Søndag 24. 10.00 4.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Lars Kruse

HERSTEDØSTER KIRKE KALENDER

Juli Søndag 1. 10.00 5.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Karen Margrete Evald Søndag 8. 10.00 6.s.e.ftrinitatis Herstedøster Kirke Karen Margrete Evald Søndag 15. 10.00 7.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Elna Carlsen Onsdag 18. 16.30 Pilgrimsvandring Opstandelseskirken Søndag 22. 10.00 8.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Karen Margrete Evald Søndag 29. 10.00 9.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Elna Carlsen

August Søndag 5. 9.00 Pilgrimsvandring Brøndby Strand Kirke Søndag 5. 10.00 10.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Lars Kruse Søndag 12. 10.00 11.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Elna Carlsen Søndag 19. 10.00 12.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Lars Kruse Onsdag 22. 10.00 Babysalmesang Herstedøster Kirke Onsdag 22. 16.15 Småbørnssalmesang Herstedøster Kirke Søndag 26. 10.00 13.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Elna Carlsen

September Søndag Onsdag

2. 5.

10.00 19.30

14.s.e.trinitatis MEDITATIONSgudstjeneste

Herstedøster Kirke Herstedøster Kirke

Karen Margrete Evald Lars Kruse

Kirkebil til gudstjenester bestilles ved henvendelse til kirketjeneren fredag inden kl. 12.

Ny præst på vej Der kan ske ændringer i prædikantlisten, da vi venter en ny præst ved kirken. Hold derfor øje med ændringer på hjemmesiden og i dagspressen.

Trinitatis Denne kalender omfatter trinitatistiden. Men hvad er trinitatis? Ordet betyder treenighed på latin. Trinitatistiden begynder søndagen efter pinse og varer til sidste søndag før advent. Trinitatis søndag er en lille kirkelig festdag for treenigheden: Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Afhængig af påskens placering er der omkring 25 trinitatissøndage. Trinitatistidens farve er grøn, der i kirken symboliserer håb og vækst. Kilde folkekirken.dk

www.herstedosterkirke.dk

HERSTEDØSTER KIRKE KONTAKT OS

Præster Lars Kruse (kbf.) Tlf 5114 9210 E-mail lark@km.dk Elna Carlsen Tlf 4363 2900 | 2149 0227 E-mail ec@km.dk Karen Margrete Evald Tlf 3050 2547 E-mail kme@km.dk Kirkekontor Opstandelseskirken Gymnasievej 2 2620 Albertslund Kordegn Thomas Suensson Tlf 4366 0680 E-mail tss@km.dk Kontortid Mandag-onsdag 10.00-14.00 Torsdag 11.00-14.00 samt 16.00-17.30 Fredag 10.00-12.00 Menighedsgården Herstedøstergade 5 2620 Albertslund Gravere Ole Behrndtz Tlf 2496 0124 E-mail ob@km.dk Gerald Fitzgerald Tlf 2424 1068 Kirketjener Jannie Lindgaard Pedersen Tlf 2963 0241 E-mail jlp@km.dk

Musiske medarbejdere Anne-Kari Ferenczi, organist og leder af korskolen Tlf 2186 0875 E-mail annekari.ferenczi@gmail.com

Menighedsråd Lars Lodberg, formand Tlf 3052 9550 E-mail lodberg01@gmail.com

Else-Marie Damsgaard, organist Tlf 2617 4305 E-mail else-marie.org@hotmail.com

Ole Rømer, næstformand

Bente Colding-Jørgensen, korleder Bettina Cecilia Rasmussen, korleder Janne Solvang, babysalmesang og småbørnssalmesang E-mail janne.solvang@gmail.com Mette Frederiksen, kirkesanger Signe Lorentzen, kirkesanger Annie Friis, kirkesanger Kommunikation Bo Nygaard Larsen, kommunikationsmedarbejder Tlf 4076 2151 E-mail bonygaardlarsen@me.com

Erik Gunnar Jønsson, Kirkeværge Tlf 2363 6924 Claus Heje, kontaktperson Tlf 2123 0858 Jens Christian Aarestrup Ravn, kasserer Tlf 4396 3070 Øvrige medlemmer Marianne Gustafsson  Karin Ammitzbøll Tlf 7732 7383 Jørgen Jørgensen Tlf 4364 3054 Gertrud Thiil Nielsen Tlf 4396 4474 Susanne Serop Blomsterberg Tlf 4363 1295 Olivia Winther-Sørensen  Else Marie Schrøter Tlf 4344 4284

KONCERTER BJARKE MOGENSEN

Koncert

Bjarke Mogensen på accordeon Søndag den 29. april kl. 15 Herstedøster Kirke

Denne koncert er en af de sjældne. Bjarne Mogensen er accordeonist i verdensklasse og har flere internationale optrædener bag sig. Ved koncerten vil han blandt andet spille værker af den italienske barokmester Domenico Scarlatti (1685-1757) - helt i tråd med sin aktuelle CD Bjarke Mogensen plays Domenico Scarlatti. CDen har fået fem hjerter i Politiken og understreger nok engang, at Bjarke Mogensen formår at bygge bro mellem det klassiske og det folkelige. Der er gratis entré.

Foto Nikolaj Lund

DET SKER SMÅ, MINDRE OG STORE

Syng med i Korskolen

Babysalmesang Sæsonstart onsdag den 22. august kl. 10 Hver onsdag til og med den 10. oktober For børn på 3-12 måneder

Korskolen i Herstedøster Kirke har sangtilbud af høj kvalitet for børn og unge i alle aldre. Alle korprøver foregår i Menighedsgården. Det er gratis at gå til kor. Man er velkommen til en prøvegang, før man tilmelder sig. Tilmelding via kirkens hjemmeside www.herstedosterkirke.dk. Børnehavekoret (4-6 år) øver torsdage kl 10-11 i Ny sal (i samarbejde med den kommunale børnehave Rosenly)

I flere år har vi haft fornøjelsen af at have kirken fuld af babysangere. Mødre, fædre og bedsteforældre er kommet trillende med deres småbørn og har oplevet børnenes store glæde ved sang, sanglege, musik, sæbebobler og dejligt samvær. Sanger og sangpædagog Janne Solvang er kendt for hurtigt at finde vej til børnene med sin fine sangstemme og blide nærvær. Det foregår hver onsdag kl. 10.00 – 10.45 i kirken, og derefter slapper holdet af i Menighedsgården med kaffe/te. Tilmelding til Janne Solvang på e-mail janne.solvang@gmail.com.

Spirekoret (0.-1. klasse) øver torsdage kl 17.10-18 i Gl. sal Børnekoret (2.-3. klasse) øver torsdage kl 15.30-17 i Gl. sal Juniorkoret (fra 4.klasse) øver torsdage kl 15.30-17 i Ny sal Ungdomskoret (cirka 14-25 år) øver torsdage kl 17-19 i Ny sal og synger til højmesser. Koret har optagelsesprøve. Der gives løn.

Kontakt Anne-Kari Ferenczi Tlf 2186 0875 E-mail annekari.ferenczi@gmail.com Find også Korskolen i Herstedøster Kirke på Facebook og på kirkens hjemmeside.

Småbørnssalmesang Sæsonstart onsdag den 22. august kl. 16.15 Hver onsdag til og med den 10. oktober For børn på 1-3 år Småbørnssalmesang er et tilbud for de 1-3 årige, som lægger sig i forlængelse af, hvor babysalmesangen sluttede. Det er for forældre, bedsteforældre og alle andre, som fortsat vil nyde det dejlige musikalske samvær med salmesang og sanglege, som Herstedøster Kirkes unikke ramme byder på. Sanger og sangpædagog Janne Solvang leder eftermiddagen. Det er ikke en forudsætning, at man har deltaget i babysalmesang. Det foregår hver onsdag kl. 16.15–17.00 i kirken.

Fotos Kim Matthäi Leland, Colourbox

Tilmelding til Janne Solvang på e-mail janne.solvang@gmail.com

DET SKER SMÅ, MINDRE OG STORE

Børneudflugt til Experimentarium Lørdag den 9. juni fra 9.30 - 16.00

Menighedsplejen ved Herstedøster Kirke vil gerne invitere børn sammen med deres far eller mor på en tur til Experimentarium. Det er et tilbud til enlige forældre, hvor økonomien måske ikke lige rækker til ture eller udflugter. Vi vil sammen udforske de fantastiske fænomener i Cirkus Fysikus og i Opfindelsernes hus og gå på opdagelse i en verden af vand. Kirken sørger for transport, entré og et måltid mad undervejs. Henvendelse til Elna Carlsen, tlf. 2149 0227 e-mail ec@km.dk Lars Lodberg, tlf. 3052 9550, e-mail lodberg01@gmail.com. Tilmelding senest den 1. maj.

Foto Experimentarium

Menighedsplejen

Der er en aktiv menighedspleje ved Herstedøster Kirke. Året igennem indsamler Menighedsplejen midler, der blandt andet bliver uddelt via julehjælpen. Men med denne udflugt til Experimentarium viser Menighedsplejen, at den også vil og kan hjælpe på andre tider af året.

Om Experimentarium

I januar 2017 slog Experimentarium dørene op til helt nye og spændende oplevelser. Og du skal bruge både hoved, hænder og krop, når du udforsker de mange eksperimenter i det interaktive univers. Du kan opleve naturvidenskab på et helt praktisk plan og være med dér, hvor teknologiske vidundere udfolder sig. Kun fantasien sætter grænser. Det ny Experimentarium ligger samme sted, som det gamle gjorde - på Tuborg Havn i Hellerup.

Påsken

Tema om død og opstandelse Fra palmegrene til tornekrone. Fra frygt til håb. Fra død til opstandelse. Påsken har det hele. På de følgende sider har vi tema om den store og dramatiske højtid.

I Herstedøster bliver den i gudstjenesterne markeret særligt gennem musikken.

Skærtorsdag medvirker fløjtenist Niels Damsgaard. Langfredag medvirker solocellist Kim Bak Dinitzen, Det kgl. Kapel. Påskedag medvirker trompetist Andreas Jul Nielsen. Alle dagene medvirker Ungdomskoret med et særligt påskerepertoire. Foto Coloubox

Den sidste nadver Skærtorsdag satte Jesus sig til bordet for sidste gang med sine disciple. Dagen efter, Langfredag, var han død. Læs mere om Den sidste nadver her.

Påskens dage Hvordan er det nu, det hænger sammen med påsken og de forskellige dage? Få et hurtigt overblik her. Palmesøndag hører vi i kirken om, at Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel og bliver modtaget af det jødiske folk som en konge. Folket har lagt deres kapper og palmegrene på vejen foran ham for at hylde ham. Skærtorsdag var dagen før Jesus blev korsfæstet. Om aftenen tog han afsked med sine disciple ved den sidste nadver, som er skildret på utallige nadverbilleder. Langfredag markerer vi, at Jesus blev korsfæstet, døde og blev begravet. Derfor er det en stille og afdæmpet dag i kirken. På langfredag bliver alterlysene ikke tændt, og der står ikke friske blomster på alteret. I gamle dage kunne alter og prædikestol være dækket til med sort fløjl for at markere, at det var sørgedag. Påskedag fejrer vi, at Jesus opstod fra graven. Det er en af kirkens største festdage, hvor kirken ofte bliver pyntet flot, og musikken er ekstra festlig. Højdepunktet i gudstjenesten er læsningen af påskeevangeliet. Det fortæller, hvordan tre af de kvinder, som fulgte Jesus, fandt hans grav tom. En engel fortalte dem, at Jesus var opstået fra de døde og gået i forvejen til det sted, de var kommet fra. Anden påskedag fortsætter fejringen af Jesu opstandelse. Her fokuserer vi især på, at Jesus som den opstandne igen mødte sine disciple og fulgte dem i livet. Indtil 1770 fejrede man også Tredje påskedag. Kilde folkekirken.dk Fotos Coloubox

rdet nadver betyder egentlig aftensmad. Det Ny Testamente fortæller, at Jesus spiste sammen med sine disciple den sidste aften, før han blev taget til fange og korsfæstet. Under måltidet sagde han til dem, at når han var gået bort, skulle de mødes og spise sammen på samme måde, og han ville så selv være til stede hos dem gennem brødet og vinen. Siden de første kristne begyndte at holde gudstjeneste sammen, har man delt brødet og vinen; og nadveren er fortsat led i folkekirkens gudstjeneste med budskabet om, at den opstandne Kristus er til stede med Guds tilgivelse. Velsignelse betyder et godt tegn. Nadveren slutter med en takkebøn og Den aronitiske velsignelse, der går helt tilbage til Det Gamle Testamente. Ordet ’velsigne’ kommer af det latinske ord ’benedicere’, som betyder ’godt tegn’. Her siges det, at Gud ser mennesket ansigt til ansigt og giver det sin fred.

Rundt om ægget Påskeægget har en tydelig forbindelse til kristendommen.

gamle dage var det et sikkert forårstegn, når hønsene begyndte at lægge æg igen. Æg er forårsmad, som også symboliserer opstandelsen. Derfor pynter vi med æg og kyllinger til påske. Ægget er siden den tidligste kristendom blevet brugt som symbol på opstandelsen. Æggeskallen ser død og livløs ud som graven. Men inden i skallen bryder et nyt liv frem, ligesom Jesus brød ud af grav og død, da han opstod påskemorgen.

TEMA PÅSKE

Tirsdag den 13. februar døde Prins Henrik. Det fik danskerne til at søge mod de kongelige slotte for at lægge blomster, og 19.356 gik forbi hans kiste, da han lå på Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke. Lars Kruse, sognepræst i Herstedøster og lektor i sjælesorg, fortæller her om at være

fælles i sorgen Tekst Bo Nygaard Larsen Fotos Scanpix, Bo Nygaard Larsen

Amalienborg Slotsplads var fyldt med blomster i dagene eter Prins Henriks død.

TEMA PÅSKE

Også ved Herstedøster Kirke gik flaget på halv i forbindelse med Prins Henriks død og bisættelse.

Efter Prins Henriks død havde mange danskere brug for at lægge en krans eller på anden vis udtrykke deres deltagelse, skønt de ikke kendte ham personligt. Hvordan kan det være? Nu er kongefamilien nok en familie, vi alle føler os lidt i familie med. Vi kender dem jo ikke, som vi kender vores egen familie. Men deres forhold er offentlige. Ferier, bryllup, jubilæum og besøg bliver fotograferet og fulgt af pressen. De er en del af den film, vi kalder offentligheden. Når der sker noget tragisk, og når det følges i medierne, mindes vi om vores egen sårbarhed. Og så kan vi få behov for at handle. Jeg synes, det er godt og sundt, at vi reagerer på andres sorg og ulykke. De seneste årtier har reaktionerne været i form af det, jeg vil kalde mindesteder. Her lægger folk blomster og viser medfølelse. Det kan være ved Amalienborg eller nede ved politistationen, da vi havde den tragiske hændelse med en politimand, der blev skudt. Jeg tror, det ligger dybt i os at vise medfølelse. Vi tænker: Hvordan ville det være, hvis det var mig? For os bliver det til tragedie – eller frygteligt. De nærmeste pårørende tænker ikke så meget på det som tragedie. De mærker det som tab og sorg.

vise respekt for tabet og sorgen. Ligesom vi også vil bringe et håb ind. Der er ingen sorg, uden at der først var kærlighed. Derfor er sorgen et adelsmærke, der siger: Du har levet og elsket. Sorgen er en dyrebar erfaring af tabt kærlighed. Måske er det noget af det, vi bliver mindet om i disse uger, når vi ser en sørgende familie.

I forbindelse med Prins Henriks død så vi, hvordan mennesker uden personligt kendskab til prinsen brød ud i gråd. Hvad skyldes det? Hvad er det for mekanismer, der træder i kraft? Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Vi er jo forskellige. Jeg sørger jo ikke over et personligt tab ved tabet af Prins Henrik. Men jeg føler med Hendes Majestæt. Det må være svært at miste den, man har holdt af og fulgtes med gennem livet. Det møder vi uge efter uge her ved kirken. Og vi ønsker at

Er det godt at have en fælles sorg? Min erfaring er, at sorg kan isolere og splitte og så sandelig også bringe os tættere på hinanden. Hvis vi formår at række ud mod hinanden, har sorgen måske ligefrem en givende funktion. I en af de bønner, der bedes ved begravelser lyder det i en bøn til Gud: »Hold vor kærlighed i live, så vi ikke går tabt for hinanden i vor sorg.« Ritualets skabere var fuldt ud bevidste om, at den risiko findes. Derfor beder vi Gud trøste os og styrke kærligheden.

For mange er døden et stort tabu. Men med prinsens død og bisættelse kom den ind i prime time på tv. Har den massive dækning været med til at aftabuisere døden? Tja … på et vist niveau er det vist rigtig godt, at vi ikke går og tænker hver dag: Jeg skal dø! … Eller værre: Min familie skal dø! Jeg mener, det vil vist gøre os for angste. På den anden side er det sundt at blive mindet om det. Så kan jeg måske tage mig tid til at stille spørgsmål som: Hvad er vigtigst for mig her i livet? Hvilken betydning har det hele? Jeg vil i grunden gerne opfordre til, at vi snakker mere om livet. Mange svælger i katastrofefilm og krimiserier. Det giver gys og spænding. Man kunne også prøve at slukke og snakke lidt om, hvad man skal nå inden døden eller få sagt det til hinanden, som har værdi.

TEMA PÅSKE

Jan er klar til påskelammet Jan Larsen fra Albertslund Center Slagter - Karl Johan - fortæller her om lammet som en del af påskens mad.

Jan Larsen i butikken på Bygangen i Albertslund.

an tager imod med et smil og en solid slagternæve. Jan Larsen, indehaver af Karl Johan - Albertslund Center Slagter, er altid god for en historie og en opskrift. Ikke mindst op til påske, der traditionelt er en af butikkens travle perioder. »Vi er allerede nu ved at få bestillinger på påskemad, som sig hør og bør,« siger Jan Larsen og åbner døren til det store fryserum. Han har ejet butikken siden 1996, hvor han overtog den fra sin svigerfar - den legendariske Karl Johan, der grundlagde den i 1971. »Men påskemad er først og fremmest

lam,« siger Jan Larsen og tager et lam på 25 kilo ned fra krogen i loftet. »Lam er forår, det er tradition, og det er god mad. Der er mange smagsnuancer i lam, så du kan krydre det på en måde, hvor du både kan smage kødet og krydderierne,« siger Jan Larsen og fortsætter: »Og så kan du lave mange forskellige retter ud af et lam. Du kan lave kølle, bruschetta og i skiver som Osso Buco.« Ulddyrets dårlige ry. Lammet har ikke altid det bedste ry som spise. Det kan Jan Larsen tale med om, for han var selv sen til at komme i gang med at spise lam. »Derhjemme var min far total mod-

stander af at spise det der ulddyr, så jeg lærte det først, da jeg mødte min hustru og kom ind i Karl Johans familie. Dér fik de lam en gang om ugen,« siger han og fortsætter: »Jeg forstår godt dem, der siger, at de ikke kan lide lam. For eksempel når de hævder, at det smager af uld. Men man bliver nødt til at give lammet en chance. Det er ikke nok at afvise det efter én gang. Man skal lige smage det nogle gange, for så finder man ud af, hvor lækkert det er.« Tekst Bo Nygaard Larsen Fotos Rune Hansen, Colourbox

TEMA PÅSKE

Jans lammekølle a la Osso Buco Det skal du bruge 1 lammekølle (få slagteren til at skære den i skiver) 2 porrer 3 gulerødder 3 kartofler 1 citron 2 kviste rosmarin 1 dåse flåede tomater Mel Smør 1 lille glas hvidvin

Sådan gør du Vend lammeskiverne i mel. Skær kartoflerne og grøntsagerne i tern og læg ternene i en skål. Varm smør i en stor gryde og brun lammeskiverne, hvorefter de taglægges i et ildfast fad. Svits kartoflerne og grøntsagerne og

læg dem over kødet. Tilsæt flåede tomater, hvidvinen og saften fra en citron. Krydr med salt og peber og læg rosmarinkvistene ved. Lad det hele stå 1 time og 20 minutter i ovnen på 180 grader. Hæld skyen fra til sauce, der kan jævnes med fløde. Du kan også langtidsstege retten i tre til tre og en halv time på 130 grader.

Rosenkålssalat Den er lagt for had af mange, elsket af færre. Men rosenkål kan noget sammen med lam. Det mener Jan Larsen, der foreslår en rosenkålssalat til lammeretten. »Jeg ved godt, at det er anderledes, men det er en god kombination, fordi rosenkålens bitre smag passer godt til lammekød,« siger Jan Larsen. I Anden Mosebog, også kaldet Exodus, kapitel 12, er der angivet en opskrift på lam »stegt med usyrede brød og bitre urter til«.

Lammet og kristendommen

am er påskens svar på julens andesteg. Men hvor anden ikke har en religiøs betydning, forholder det sig anderledes med lammet. Lammet symboliserer Jesus, der i påsken blev ofret som et uskyldigt lam. I Bibelen bliver Jesus flere steder kaldt for Guds lam, og i en del salmer synger vi om Jesus som lammet, og vi ser ham afbilledet i kirkekunsten. I kalkmalerier, altertavler og glasmosaikker er der tit afbilledet et hvidt lam med en rød fane.

Egypternes redning. I Det Gamle Testamente kan vi læse om, at Gud sendte ti plager over egypterne for at få Farao til at frigive israelitterne, der var slaver i Egypten. Til sidst sendte Gud dødens engel gennem landet. Israelitterne havde fået bud fra Gud om at slagte et lam og smøre dets blod på dørstolperne

til deres hjem, og her gik dødens engel forbi. Ligesom lammets blod reddede israelitterne, redder Jesu død på korset mennesket fra at skulle dø uden håb om evigt liv. Syndebuk. Begrebet syndebuk har vi fra et ritual, som jøderne gennemførte ved den årlige fest Yom Kippur. Præsterne ved templet tog et lam med til byens grænse. Her lagde de alle folkets synder på det uskyldige dyr og jog det ud i ørkenen. Det blev gjort til syndebuk, altså til det dyr som bar menneskers synder og tog straffen for dem. Syndebukken er derfor også et godt billede på, hvad Jesu død betyder. Kilde folkekirken.dk

TEMA PÅSKE

Samtaler i skyggen af døden

Trine Kern Kernel foran Rigshospitalet Glostrup.

For Trine Kern Kernel er mødet med alvorligt syge og døende naturligt. Hun er en af to præster på Rigshospitalet Glostrup. I dette interview fortæller hun om sit arbejde og om at tale om tro, nåde og evigt liv.

Tekst og fotos Bo Nygaard Larsen

TEMA PÅSKE

un er der, når livet gør ondt. Sådan er jobbet for Trine Kern Kernel, der er hospitalspræst på Rigshospitalet Glostrup. »For mange sker et ophold på hospitalet i forbindelse med alvorligere sygdom eller en ulykke. Her oplever de, at deres liv bliver sat på spidsen, og flere beskriver da også situationen som om, at tæppet er blevet revet væk under dem,« siger Trine Kern Kernel og fortsætter: »For selv om man er så heldig at komme sig over sygdommen eller skal leve videre med en diagnose, er selve det at komme i berøring med hospitalet en påmindelse om, at vi mennesker er skrøbelige. Der er nogle ting, som er uden for vores egen kontrol.« Præstens betydning. Det er her i det, Trine Kern Kernel kalder et rum, at hun som hospitalspræst kommer ind i billedet. »Man er ramt på sin eksistens og stiller spørgsmål ved mange af de ting, man før har taget for givet. Derfor kan det være en stor hjælp at tale med en præst. Blandt andet fordi vi som præster altid har for øje, at et menneske er mere end blot sit legeme og sin fysik. Og fordi det kristne budskab kan skabe mening og give trøst, ikke blot i kirken søndag morgen eller ved de kirkelige handlinger, men også når vi mennesker er allermest ramt på vores eksistens,« siger Trine Kern Kernel. Hun er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet i 2003 og har siden efteruddannet sig som hospitalspræst. Først på Methodist Hospital i Minneapolis, USA, i 2000, i 2004/2005 Saint Elizabeth Hospital i Boston. Hendes kontor ligger på Rigshospitalet Glostrup, hvor hun arbejder 90 procent af sin arbejdstid. I de sidste ti fungerer

t Folkekirken har godt 90 sygehuspræster tilknyttet sygehuse, hospitaler og psykiatriske hospitaler landet over.

hun som sognepræst i Glostrup Sogn. »Det er en force, at jeg er så megen tid på hospitalet, for det giver mig mulighed for at være der for patienterne, de pårørende og personalet,« siger hun.

t På Rigshospitalet Glostrup er der ansat to præster. Udover Trine Kern Kernel er det Betina Bolvig.

t Hospitalspræsterne står for gudstjenester og kulturelle arrangementer på hospitalet og på Glostrup Psykiatrisk Center Desuden bliver der afholdt undervisningsforløb i eksistentielle temaer for patientgrupper.

t Hospitalspræsterne afholder temadage og kurser i eksempelvis etik for sundhedspersonalet.

Den daglige sjælesorg. Det meste af arbejdsdagen bruger Trine Kern Kernel på sjælesørgeriske samtaler med patienter og pårørende. »I samtalerne forsøger jeg altid at møde det enkelte menneske, hvor han eller hun er. Jeg lytter til deres historier og deres ønsker. Jeg beder gerne med eller for det enkelte menneske, holder altergang og lyser velsignelsen. Og jeg kan benytte de kristne ritualer, som trøster og sætter ord på nogle af de situationer, hvor man selv er ordløs og retningsløs - som for eksempel ved at holde udsyngning, når nogen har mistet en elsket, eller ved at bede for og velsigne et dødfødt barn,« siger hun. I skyggen af døden. Netop samtalerne er anderledes, når det er med en alvorligt syg eller en døende. »Der er en form for alvor og dybde i disse samtaler, som gør, at vi hurtigere når ind til årsagen til deres ønske om at tale med en præst. Vi ved, at tiden kan være knap, eller at det håb om helbredelse, som de hidtil har haft, nu er gået tabt. Det gør, at samtalen meget hurtigt bliver personlig,« siger Trine Kern Kernel og fortsætter: »I skyggen af døden kan et menneske være utrolig sårbar og blottet, og det fordrer ydmyghed og respekt fra mig som præst. Jeg ser det derfor som min opgave at lade den kristne forkyndelse vokse frem af de livserfaringer, det håb og den tro, som patienten selv bærer med sig.«

Den kristne kontekst. Med frygten og døden i øjnene får samtalerne hurtigt et kristent perspektiv. »Mange af mine samtaler drejer sig indirekte om nåde og tilgivelse. Når vi taler om vores liv, dukker der jo ofte tanker op om de ting, vi fortryder eller ikke føler, at vi har gjort godt nok. Og nogle gange kan det være en lettelse at sætte det ind i en kristen kontekst. For her kan vi bede om tilgivelse for alt det, som vi føler skyld for. Og vi kan bede om Guds nåde, selvom vi måske ikke kan tro, at dem, vi har svigtet, kan tilgive os,« siger Trine Kern Kernel. Det evige liv er også et tema i mange af hendes samtaler. »Når jeg taler med mennesker, er det helt naturligt, at samtalen også drejer sig om, hvad de tror, der sker med os efter døden. Og mange udtrykker et håb eller en tro på, at der findes noget. Allerhelst en form for eksistens, hvor de kan gense de mennesker, de har elsket i dette liv,« siger hun og fortsætter: »Når vi taler om livet efter døden, bliver det ofte ret abstrakt, for Bibelen giver os ingen helt konkrete bud på, hvordan det vil være. Men alligevel er Jesu ord om, at der ’I min Faders hus er mange boliger’, meget trøsterigt.« Langt sværere er det med kødets opstandelse, som det er formuleret i Trosbekendelsen. Tanken om, at vi får vores krop med os i livet efter døden, bliver næsten for konkret. Og ønsker vi egentligt det, når nu denne krop er så slidt eller syg? Her genfortæller jeg ofte en udlæggelse, som biskop Lise-Lotte Rebel engang kom med. Troen på kødets opstandelse skal måske ikke forstås helt konkret. Det handler om, at vi i livet efter døden ikke mister vores identitet, men at vi tager vores

TEMA PÅSKE

Påskens temaer fylder meget i Trine Kern Kernels arbejde.

jordiske erindringer og livshistorie med os. Det er meningsgivende, når vi nærmer os døden og skal til at tage afsked med tilværelsen her på jord,« siger Trine Kern Kernel. Påskens betydning. Døden og opstandelsen hører påsken til. Det er påskedag, at Jesus bryder stenen for graven og står op fra de døde - som en kontrast til de foregående dages lidelseshistorie. For Trine Kern Kernel betyder påskens historie en del i hendes arbejde. »Nogle af de historier, jeg oftest genfortæller eller taler om med patienter og pårørende, er Jesu lidelseshistorie og påskens hændelser. For eksempel kan rigtig mange mennesker genkende den ensomhed og angst, Jesu følte i Gethsemane Have, da han bad og vågede den sidste nat i sit liv, mens hans disciple gang på gang faldt i søvn. Og det kan være meget trøsterigt, at man ikke er alene om at føle sig forladt, men at Guds søn også har været der og på den måde er medlidende med én. Det bryder ensomhedsfølelsen og giver håb,« siger Trine Kern Kernel. Hun mener, at påsken grundlæggende har to budskaber, som hun bruger i sit arbejde: »For det første har Gud én gang for alle brudt dødens magt og skænket os mennesker evigt liv med Jesu Kristi opstandelse fra de døde. At Jesus døde på korset langfredag og brød ud af graven

påskemorgen er et uforklarligt mirakel. Gud gør det umulige muligt, og vi kan ikke forklare det, måske heller ikke forstå det, men vi kan gribe det i troen og have tillid til, at døden derfor heller ikke er det sidste, der er at sige om os mennesker,« siger hun og fortsætter: »For det andet er påskens budskab ikke blot noget, der har betydning for os efter døden er indtrådt. Det er noget, som også har betydning for os her og nu på denne side af døden. Opstandelsen viser os nemlig, at vi har lov til at have håb, også når alt ser håbløst ud. At vi kan tro på, at Gud finder en vej for os, eller at han finder vej til os, også når vi føler os allermest fortabt og alene. Og at der altid er mere i et menneskeliv end det, vi selv kan se, eller det vi selv formår. Opstandelsen giver vort liv en fylde, som vi ikke med vores egne kræfter og magt kan give os selv. Noget nyt er blevet til.« Den dårlige og gode død. Døden er et tabu for mange, og derfor kan livets afslutning være svær at tale om. Især når den banker på ens egen dør. Alligevel oplever Trine Kern Kernel, at de fleste patienter er glade for at tale om døden med andre. »Naturligvis tænker man på døden, når man er alvorligt syg, og det, der forbliver usagt, er altid mere angstfremkaldende end det, der bliver talt om. Det kan lette at få sat ord på sine følelser og måske

også at blive afklaret omkring, hvad man selv ønsker. Hvor længe er livet værd at leve? Hvor langt skal man gå med sin behandling? Hvad gør det ondt at skulle sige farvel til? Og hvad skal der ske efterfølgende? Eller også hjælper det bare at få sagt, at det er noget lort, at man skal dø, og at man ikke hverken kan eller vil forlige sig med det vilkår, fordi det gør for ondt « siger Trine Kern Kernel. Hun peger på den aktuelle debat i sundhedssektoren. Her bliver der talt om, at alle har ret til en god død. Den udtalelse bryder hun sig dog ikke om: »Når man har ret til noget, er der også et ansvar, der følger med. Og hvem har ansvaret for, at ens død bliver god? Naturligvis ligger noget af ansvaret hos sundhedspersonalet. Men mange døende påtager sig også det ansvar selv og føler sig skyldige over ikke at magte det,« siger hun og fortsætter: »Og det er noget, der optager mig som præst. For selv om jeg naturligvis håber og beder til, at de mennesker, jeg taler med, får en fredfyldt og god død, er det ikke altid i vores menneskelige magt at sørge for det. Og det kan være en alt for tung byrde at påtage sig, både som patient og som pårørende, at man også skal nå at forlige sig med døden og eventuelt få ny indsigt og en følelse af accept på dødslejet. Nogle gange er døden hverken fredfyldt eller god, og der kan vi ikke andet end vende os til Gud og lægge ansvaret i hans hænder.«

DET SKER SORGGRUPPE + SANGAFTEN + KORT NYT

Fotos Colourbox, Bo Nygaard Larsen

Sorggruppen

Sangaften. Sange om bonden og landskabet Onsdag den 18. april kl. 19.30 i Menighedsgården

år man har mistet, kan det være en støtte at tale med og høre om mennesker, som har oplevet det samme som en selv. Det kan man gøre i vores sorggruppe. Sorggruppen er ikke et terapi- eller behandlingstilbud, men en mulighed for at finde støtte i den svære tid, som følger efter tabet af en nærtstående slægtning eller ven. Vi forsøger ikke at fjerne jeres sorg eller at presse jer til at ’komme videre’. Men fællesskabet med andre, der har mistet, kan hjælpe med at bære sorgen og den forandrede hverdag. Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere eller melde dig til. Du kan ringe eller maile til Lars Kruse eller Jannie Lindgaard.

Velkommen til sangaften i Menighedsgården. Denne gang handler det om sange om bonden og det dyrkede landskab. »Alle har lov til at komme med forslag til sange, som vi skal synge i fællesskab. Har man en lille historie eller kommentar, der kan knyttes til sangene bliver det ekstra sjovt. Hver gang synger vi desuden sange uden for Højskolesangbogen. Det kan være sange, som har været ønsket af jer eller sange, som kan knyttes til aftenens tema. Det kan være populære sange og viser, popnumre, gamle evergreens, børnesange med mere,« siger organist Else-Marie Damsgaard, der står for sangaftenerne. I pausen er menighedsrådet vært ved kaffe, the og kage.

Sorggruppen mødes i Menighedsgården, Herstedøstergade 5, Albertslund Hvornår Sorggruppen mødes kl. 19-21 på følgende mandage frem mod sommerferien. 9. april 23. april 7. maj Kontakt Lars Kruse, sognepræst Tlf 5114 9210 E-mail LARK@KM.DK Jannie Lindgaard Tlf 2963 0241 E-mail JLP@KM.DK

Tak til Gitte Karmann Josephsen Gitte Karmann Josephsen, der er en af Herstedøster Kirkes to faste kirketjenere, har valgt at søge nye udfordringer. Gitte har i de to år, hun har været ansat, ydet en stor indsats i både kirken og Menighedsgården. Gennem sit arbejde har hun haft en stor berøringsflade med de mange mennesker, der ugen igennem kommer til gudstjenester og arrangementer, og hele tiden har hun mødt folk med et lyst og venligt sind. På vegne af menighedsrådet vil jeg gerne sige Gitte tak for hendes indsats og ønsker hende held og lykke fremover. Gitte fratræder sin stilling den 31. marts. Claus Heje, kontaktperson

Hvede rimer på bede Fredag den 27. april er det Store bededag. Det bliver markeret i Herstedøster Kirke med en gudstjeneste, hvor sognepræst Elna Carlsen prædiker. Men hvordan er det nu, det forholder sig med Store bededag? Og hvorfor er det, at vi spiser varme hveder aftenen før? Få svaret i denne artikel. Tekst Bo Nygaard Larsen Foto Colourbox

Der er dage, hvor man skal bede mere end andre dage. En sådan dag er Store bededag, der altid falder fjerde fredag efter påskedag. I år er det fredag den 27. april. På initiativ fra Sjællands biskop, Hans Bagger, indførte Christian V helligdagen den 27. marts 1686. Dagen blev indvarslet aftenen før. Når kirkeklokkerne begyndte at ringe, skulle kroer og forretninger lukke, og alle skulle faste, indtil næste dags gudstjeneste var forbi. Ja, selv bagerne måtte ikke arbejde, og derfor kunne de ikke levere friskbagt brød på bededagen. Løsningen blev, at de bagte ekstra mange hvedeknopper, som så kunne holde sig til dagen efter. Senere blev det en tradition at spise

hvederne aftenen før, altså på Store bededagsaften. Det falske rygte. Rygtet vil vide, at det var Johan Friedrich Struensee, Christian VIIs livlæge, der fik indført Store bededag som et led i hans store helligdagsreform i 1770. Her afskaffede han halvdelen af årets dengang 22 helligdage som eksempelvis helligtrekongersdag, tredje juledag, kyndelmisse, sankthansdag, mortensdag og mikkelsdag. Men paradoksalt nok undlod han at afskaffe Store bededag. Forklaringen kan være, at den på den tid var en særdeles populær helligdag – ikke mindst i København, hvor det med Vor Frue Kirkes nye klokkepsil i 1747 blev en tradition for

det bedre borgerskab »at gå på volden«, altså forsvarsværket omkring København. Da voldene begyndte at blive sløjfet i 1850erne, blev spadsereturene henlagt til Christianshavns Vold eller Kastellet. Den dyre dag. I de senere år har flere politikere og arbejdsmarkedsfolk argumenteret for en afskaffelse af Store bededag. Som andre dage udgør den omkring 0,5 procent af landets samlede BNP. I 2013 regnede Dansk Erhverv sig frem til, at en afsakffelse ville skabe en mérvækst på omkring fire milliarder kroner. Men dagen står endnu. Til glæde for havefolket, landets konfirmander og de, der mener, at der fortsat er brug for en særlig dag, der står i bønnens tegn.