HØK 2, 2108

Page 1

HØK Kirkebladet for Herstedøster Sogn No 2 • september 2018 • 35. årgang

EINAR MÁR GUDMUNDSSON MØD HAM I HERSTEDØSTER ALLE KAN SYNGE KORPROJEKTET ER NU I GANG GUNILLA KROMANN HAARSTED PRÆSTEN I MORBÆRHAVEN

1


LARS KRUSE KLUMME

Kristen meditation i Herstedøster Tekst Lars Kruse, sognepræst Foto Rune Hansen

Karl Ludvig Reichelt var en norsk teolog, der i en menneskealder levede i Kina. Som 26-årig kom han i 1903 til Shanghai. Hans mål var at bringe kristendommen til Kina. Reichelt erfarede senere, at han også lærte meget af kineserne. Gennem dialog med buddhistiske munke lærte han nyt om sin egen tro. Han oplevede ikke disse munke som konkurrenter til hans egen tro, men derimod som medvandrere i en fælles søgen efter sandhed, mening og tro. Reichelt var forud for sin tid. Han så, at det er muligt at blive beriget af andre traditioner uden at give køb på sin egen. Hans møde med de buddhistiske munke førte ham ind i en egen aktiv kristen meditationspraksis. I 1926 beskriver han i et foredrag sin samtid gennem ord som »nutidens nerveslidte og forjagede mennesker«. Det er til os fortravlede mennesker, Reichelt foreslår at blive dus med meditation og stille bøn. Meditation er et gammelt latinsk ord, der både betyder »at tænke efter« og »at øve sig på«. Meditation har rødder langt tilbage i

den tidligste kirkehistorie, hvor mennesker gennem bøn funderede over livet. Søndagenes gudstjenester har altid elementer af det meditative. Den fælles sang, ord til eftertænksomhed og ønsket om ikke at jage eller blive jaget af tiden, men standse op og lade tiden komme til sig. Lad ikke tiden gå fra dig, lad den komme til dig. Meditationsgudstjenesterne ved Herstedøster Kirke står i gæld til Reichelts tænkning. Her skelner vi – som han – mellem meditation og bøn. »Bøn er en direkte henvendelse til Gud om bestemte ting,« siger han og fortsætter: »Meditation handler om at vente på Herren og i stille fordybelse se lys i Guds lys.« Mindfulness i Morbærhaven er et nyt, særligt tilbud. Mindfulness er inspireret fra Østens visdom og buddhisme. Den viser sig at ligge i tråd med gamle kristne traditioner. Og det er til hjælp for mange i en vanskelig hverdag. Den kristne meditation handler ikke blot om at finde ro og balance i livet. Den handler også om at række ud mod Gud og mod andre mennesker.

Udgiver Herstedøster Sogns Menighedsråd

Næste nummer udkommer den 1. december

Forsidebilledet Einar Már Gudmundsson Foto Gassi

Oplag 5.100 eksemplarer

Deadline for næste nummer 1. oktober

Web www.herstedosterkirke.dk

Tryk Glumsø Bogtrykkeri

Ansvarshavende redaktør & layout Kommunikationsmedarbejder Bo Nygaard Larsen Tlf 4076 2151 E-mail bonygaardlarsen@me.com

Facebook herstedosterkirke

Frekvens HØK udkommer tre gange årligt

2


LÆS MERE INDHOLD

4

8

18

24

4

18

Mandag den 13. august blev Alle Kan Synge skudt i gang. Det er landets største korprojekt for skole og kirke. Læs reportagen fra dagen.

Sensommeren og efteråret byder på tre koncerter i Herstedøster Sogn. Blandt dem en koncert med trioen PetriFischer-Andersson med Michala Petri i forgrunden.

8

24

Gunilla Kromann Haarsted er ny præst i Herstedøster Sogn. Vi har mødt hende til en snak om hendes arbejde blandt de unge. Hun definerer sig selv som præsten i Morbærhaven.

Han er en af kirkens mange ildsjæle. Vi har mødt Jens Christian Aarestrup Ravn, menighedsrådsmedlem og kasserer, til en snak om det frivillige og om døden, der pludselig bankede på.

Fotos Eric Klitgaard, Rune Hansen, Bo Nygaard Larsen

3


NYHED ALLE KAN SYNGE

Herstedøster har nu landets største korprojekt for

skole og kirke Herstedøster viser vejen, når det gælder korsang. Alle Kan Synge er landets største korprojekt for skole og kirke, og mandag den 13. august blev det skudt i gang på Herstedøster Skole. Vi var med. Tekst Bo Nygaard Larsen Fotos Rune Hansen

4


NYHED ALLE KAN SYNGE

I

drætshallen på Herstedøster Skole er fyldt så godt op i den ene ende, at de bagerste strækker hals for at få det hele med. Korleder Signe Sørensen gør det samme – bare den modsatte vej – for at være sikker på, at alle er med. Og det er de, for alle synger og klapper med på hendes små kommandoråb. Bag hende står et kor af de nye tredjeklasser, der efter bare 40 minutters indlæring kan teksterne og fagterne næsten udenad. På den måde er denne første skoledag ikke helt almindelig. Det er også første dag med Alle Kan Synge. Et projekt, som Herstedøster Skole og Herstedøster Kirke laver i samarbejde over de kommende fire år. I skoleåret 2018/19 gælder det skolens syv 0. og 1. klasser, der får kor på skoleskemaet – med ét kor pr. klasse kor. For hvert år bliver projektet udvidet med et klassetrin, så alle skolens fire årgange i indskolingen vil være med. I alt vil omkring 500 børn blive en del af Alle Kan Synge, og dermed er det Danmarks største korprojekt for skole og kirke. Bag ideen står Anne-Kari Ferenczi, der er organist og leder af korskolen ved Herstedøster Kirke. »Det er første gang, at Danmarks to største institutioner, kirken og skolen, går sammen i så stort et sangprojekt. Det vidner om, at sang faktisk betyder noget for os mennesker,« siger Anne-Kari Ferenczi og fortsætter: »Sangen er med til at danne os som mennesker. Sang styrker fællesskabet og den sociale

t Alle kan synge er udviklet af Anne-Kari Ferenczi, og er det første i sin art i Danmark.

t Alle kan synge er økonomisk støttet af Albertslund Kommune, Statens Kunstfond og Glostrup Provsti.

t Projektet er sat til at vare i fire år, hvor omkring 500 børn i indskolingen vil synge med. Dermed er det Danmarks største korprojekt for skole og kirke.

og faglige trivsel. Værdier som mange skoler ønsker at styrke. Udviklingsprojektet har blandt andet til formål at dokumentere, at sang har en positiv effekt på trivsel og fællesskab samt at samarbejdet mellem skole og kirke er win win for både institutionerne og lokalsamfundet.« En del af dannelsen. Det er Birgitte Pilgård enig i. Hun er skoleleder på Herstedøster Skole, der i foråret lagde timer til et pilotprojekt under Alle Kan Synge. Projektet passer både ind i skolens nye dannelsesprofil, der også trådte i kraft i forbindelse med det nye skoleår, og i kommunens strategi Skole for alle 2017-2022. »Det har altid været folkeskolens fornemmeste opgave at danne mennesker til livet. Vi har i ledelsen på skolen erfaret, at dannelsesaspektet langsomt er gledet ud af skolen til fordel for den individuelle tænkning og væk fra fællesskabstanken, som folkeskolen er skåret af. Med Alle Kan Synge kan vi pege på fællesskabet og glæden ved at synge i et børnekor,« siger Birgitte Pilgård. Lokal og landsdækkende støtte. Alle Kan Synge er støttet økonomisk af Albertslund Kommune, Statens Kunstfond og Glostrup Provsti. Og for borgmester Steen Christiansen (S) er det kun naturligt, at kommunen investerer i sangprojektet. »Albertslund har altid været en by med musik og sang i. En kulturby. Og jeg synes, at det fælles projekt mellem Herstedøster Skole og Herstedøster

Kirke er et glimrende eksempel på et samarbejde, der bygger videre på den tradition og samtidig viser nye steder hen. Det er et godt eksempel på den åbne skole – hvordan man som skole kan åbne op, invitere ind og samarbejde, så to plus to kan give fem,« siger Steen Christiansen. Også provst Ove Kollerup Nielsen, Glostrup Provsti, er glad for samarbejdet. »På vegne af folkekirken på Vestegnen vil jeg gerne ønske os alle stort til lykke med Alle Kan Synge,« siger han og fortsætter: »Skolen og kirken har Grundtvig til fælles. Selvom hans arbejde med skolen og hans arbejde med kirken var adskilt, så har han sat tydelige spor begge steder. Og et af de af de spor er sangen. Både salmebogen og mange skolesangbøger er fulde af hans tekster, for Grundtvig så, hvordan sangen løfter fællesskabet og skaber samklang og retning mellem mennesker. Og det er, hvad Alle Kan Synge gør.« Et lokalt sangcenter. For undervisningen står Signe Sørensen, der er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og har høstet international anerkendelse for sit korarbejde. I skoleåret 2018-19 vil hver af de syv 0. og 1. klasser få sit eget kor, en årgang vil få sit eget årgangskor, og hele indskolingen vil have et kæmpekor. Og sammen med Korskolen ved Herstedøster Kirke vil de således udgøre et lokalt sangcenter. I løbet af de kommende fire

5


NYHED ALLE KAN SYNGE

Øverst til venstre. Borgmester Steen Christiansen (S) skyder Alle Kan Synge i gang. Øverst til højre Korleder Signe Sørensen har godt tag i både kor og publikum.

skoleår vil de i alt 19 klassekor optræde sammen med hinanden, med Korskolen ved Herstedøster Kirke og med Albertslund Musikskole. Desuden samarbjder Alle Kan Synge med Børnekorakademiet om kompetenceudvikling af lærere og pædagoger til projektet. »Alle Kan Synge ønsker at være en del

6

af lokalsamfundet, og derfor er det afgørende, at klassekorene også samarbejder med og optræder med eksisterende musikaktiviteter og institutioner her i Albertslund,« siger Anne-Kari Ferenczi. Det er ord, Steen Christiansen bakker op om: »En talemåde lyder som bekendt, ’hver fugl synger med sit næb’. Det kan der

være noget om – og med det her projekt får en masse børn nu mulighed for ikke bare at synge, men som fuglen at komme op at flyve. Når man synger sammen, kan det få taget til at lette, og det kan få tiden til at flyve afsted. Det kan noget helt særligt,« siger Steen Christiansen.


Kirketuren 2018

Skåne og Söderäsen Lørdag den 1. september kl. 8.45 – ca. 18.00 Årets kirketur går til Skåne og til Söderäsen. Vi kører først til Fulltofta Kirke, som ligger på østsiden af Östre Ringsö. Her får vi lidt at styrke os på, før vi får en introduktion til kirken og de smukke kalkmalerier. Derefter fortsætter vi til Bösjö Kloster, som ligger midt mellem Östre og Vestre Ringsö. Her bliver der lejlighed til at se den smukke klosterhave, se en udstilling af akvareller og glaskunst, før vi spiser frokost i klostrets restaurant kl. 13.00. Efter frokosten forsætter turen til Söderäsen, nærmere betegnet Skäralid, som ligger midt i Söderäsens nationalpark. Her står en guide klar til at fortælle os om åsen, der bliver lejlighed til at gå en kortere tur omkring søen, se en udstilling om svensk kulturarv eller høre om svampe. Husk at medbringe pas. Tilmelding sker til kirketjeneren ved indbetaling af kr. 130,-. Pengene gives ikke tilbage ved manglende fremmøde.

Foto Nikolaj Lund

7


8


Herstedøster Kirke rykker ud i sognet

Gunilla er præsten i Morbærhaven og andre steder ... Folk skal ikke nødvendigvis komme til kirken. Nogle gange er det kirken, der må rykke ud. Det mener sognepræst Gunilla Kromann Haarsted, der er særlig præst for de unge i Morbærhaven. Vi har talt med hende. Tekst og fotos Bo Nygaard Larsen

Gunilla Kromann Haarsted foran Morbærhaven

9


INTERVIEW GUNILLA KROMANN HAARSTED

Jeg har flere gange været rundt i Morbærhaven, hvor jeg er blevet taget godt imod af administrationen, bestyrelsen og dem, der bor der Gunilla Kromann Haarsted

10


INTERVIEW GUNILLA KROMANN HAARSTED

H

un lægger ikke skjul på det. Gunilla Kromann Haarsted er særdeles glad for sit arbejde som sognepræst i Herstedøster Sogn. Et job, hun tiltrådte den 1. maj. »Man kan ikke undgå at blive forelsket, når man kører ind i Herstedøster landsby med kirken og husene, der ligger omkring den. Det er da også et både spændende og interessant sogn,« siger Gunilla Kromann Haarsted. Præsten i Morbærhaven. Hun har brugt de første måneder på at afkode sognet og dets muligheder. Det gælder ikke mindst i forholdet til de unge, hvor hun mener, der er behov for en stærkere kirkelig indsats. »Herstedøster er et ungt sogn med mange unge mennesker. Det gør det spændende og interessant, fordi vi med dem har mulighed for at være kirke på en anden måde. Jeg vil meget gerne i kontakt med de unge, og det betyder ikke nødvendigvis, at de skal komme til os, men at vi skal komme til dem,« siger Gunilla Kromann Haarsted. Der er handling bag hendes ord. Hovedparten af sognets unge melle 18 og 30 år bor i Morbærhaven, og derfor har hun netop lanceret sig som Præsten i Morbærhaven. »Selvfølgelig er jeg hele sognets præst, men der er nogle særlige udfordringer for de unge, og derfor har de brug for at vide, at de har en præst at kunne gå til,« siger Gunilla Kromann Haarsted og fortsætter: »Jeg har flere gange været rundt i Morbærhaven, hvor jeg er blevet taget godt imod af administrationen, bestyrelsen og dem, der bor der.« Møderne i Morbærhaven har bekræftet hende i, at de unge har brug for det, kirken kan. Hun har tidligere arbejdet med stress og ved, hvor svært det

t Gunilla Kromann Haarsted bor i Kongens Lyngby med sin mand, Jeppe Kromann Haarsted. Sammen har de Wilfred på fire år og Vera på otte år.

t Hun er en stor haveentusiast, og derfor var det ikke underligt, at hun i uli afholdt en blomstergudstjeneste i Herstedøster Kirke.

t Hun har læst antropologi og mediekommunikation på Goldsmith’s Collega, University of London.

t I 2013 udsendte hun på Forlaget Alfa bogen Det hele menneske om sammenhængen mellem tro, krop og ånd – målrettet moderne mennesker med en stresset hverdag.

kan være at være ung i dag. »Mange unge oplever, at de har svært ved at leve op til de krav, der bliver stillet til dem. De bliver hele tiden vurderet på det, de laver, og på uddannelsesstederne får de karakterer. Derfor har de brug for et modstykke, og det kan kristendommen give dem. For kristendommen ser mennensker, som de er, og det er et vigtigt budskab at få sagt. For uanset, hvem man er, skal kirken være der, for vi hører til, hvor mennesker er. Det er en central opgave for kirken,« siger Gunilla Kromann Haarsted. Mere for børn og unge. For hende begynder det kirkelige arbejde med børnene: »Kirken skal være for alle, og derfor skal vi hele tiden sikre os, at vi er i øjenhøjde med dem, vi taler med, også de mindste,« siger Gunilla Kromann Haarsted. Derfor har hun, som det fremgår af side 22 i dette nummer af HØK, taget initiativ til en række nye arrangementer for børn. »I forvejen er vi godt med, når det gælder vores korskole med babysalmesang, småbørnssalmesang og de fire kor. Nu laver vi så noget for dem, der ikke har tid eller lyst til at deltage i et forløb. Det gælder for eksempel vores halloweengudstjeneste,« siger hun. At være som alle andre. Hun er vokset op i Birkerød i en familie, hvor kirke og kristendommen ikke fyldte mere end nogle adventstraditioner og kirkegang juleaften. Efter gymnasiet valgte hun teologistudiet med den begrundelse, at det var det fag, hun fandt mest interessant. »Men jeg begyndte at læse teologi af ren interesse, og så måtte jeg se, om jeg troede på den rigtige måde, og om jeg var god nok til at blive præst. Men

så fandt jeg ud af, at det vigtigste ved at være præst er at være som alle andre, og det kan jeg leve op til,« siger Gunilla Kromann Haarsted. Omveje til præstekaldet. Hun blev cand.theol. i 2004 fra Københavns Universitet. Men i stedet for at søge præstevejen med det samme takkede hun ja til at blive redaktør på først forlaget Aros og siden Religionspædagogisk forlag, hvor hun stod for udvikling af undervisningsmateriale for både børn og voksne. Senere blev hun sekretariatsleder i Tandsundhed uden Grænser. Her arbejdede hun på at forbedre levevilkårene for mennesker i den tredje verden. I 2013 blev hun ordineret til præst og har blandt andet arbejdet i Egebæksvang Kirke i Espergærde og senest i Ballerup Kirke. »Hurtigt fandt jeg ud af, at det er verdens bedste job at være præst. Som præst bliver du inviteret ind i menneskers liv, hvor det betyder mest. Det er et privilegium og et stort ansvar,« siger Gunilla Kromann Haarsted og fortsætter: »Jeg har fået en fantastisk begyndelse her i Herstedøster, hvor jeg arbejder med alle sider af præstearbejdet. Jeg glæder mig til at nå endnu mere rundt og tale mere endnu flere. I Morbærhaven og alle andre steder.«

11


DET SKER MADKLUB + MINDFULNESS + JULESTUE

Velkommen til samværet i Madklubben Vi tager hul på endnu en sæson i madklubben her i efteråret. Vi mødes kl. 17.30 i kirken til en kort andagt med sognepræst Elna Carlsen og fortsætter i Menighedsgården med spisning og forskellige opgaver. Nye medlemmer af klubben er velkomne. Kommende datoer. Alle gange kl. 17.30 Fredag den 28. september Fredag den 26. oktober Fredag den 30. november Tekst og foto Elna Carlsen

Mindfulness i Morbærhaven Gunilla Kromann Haarsted indbyder til et forløb i Center 4 i Morbærhaven. Det sker onsdagene 12. og 19. september og 3. oktober kl. 17.00-18.30. Deltagelse er gratis. Der kan være nok at holde styr på i hverdagen. Derfor indbyder præsten i Morbærhaven, Gunilla Kromann Haarsted, nu til et forløb med tre gange mindfulness. »Mindfulness giver nogle værktøjer, så man kan få en mindre stresset hverdag. Som ung studerende – og som ung i det hele taget – er der mange forventninger, der til tider kan være svære at leve op til. Her kan mindfulness være et godt redskab,« siger Gunilla Kromann Haarsted. Der er tale om et forløb over tre gange, nemlig onsdagene 12. og 19. september og 3. oktober kl. 17.00-18.30. Hver session indeholder et oplæg, meditation, let yoga, te, stilhed og tid til spørgsmål. »Mindfulness kan trænes af alle, og mange ser det da også som mental fitness for hjernen. På kurserne kan man lære nogle øvelser, der giver friheden til at være den, man er, og gå i den retning, der er vigtig for én,« siger Gunilla Kromann Haarsted. Øvelserne er baseret på MBSR, der står for Mindfulnessbaseret stressreduktion. Derfor bliver kurset afholdt i samarbejde med Lisa Klint, Center for Fokus. Hun er certificeret MBSR-instruktør fra Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, og University of Massachusetts Universitet, USA. »Jeg er glad for, at Lisa Klint har takket ja til at være med. Hun er en af landets bedste inden for sit felt, og med hende som underviser er deltagerne i de bedste hænder, også når det gælder etikken,« siger Gunilla Kromann Haarsted. Tilmelding på e-mail gkh@km.dk.

12

Julestue og julekoncert Lørdag den 1. december kl. 13.00 og kl. 15.00 Herstedøster Kirkes årlige julestue og julekoncert afholdes denne lørdag i Menighedsgården og i Herstedøster Kirke. I julestuen kan du finde engle, nisser, juletræer, sokker, trøjer og meget mere, som de frivillige kvinder i Flittige Hænder har kreeret. Og der vil være en lille bod med gløgg og æbleskiver. Overskuddet fra salget går til menighedsplejen. Kl. 15.00 er der julekoncert i kirken med Albertslundkoret, som synger julesange og carols. Hele arrangementet slutter efter koncerten kl. 16.00. Der er gratis entré.


DET SKER KORSKOLE + SANGAFTEN + KORT NYT

Foto Else-Marie Damsgaard

Syng med i Korskolen

Sangaftener i Menighedsgården Onsdagene 19. september, 17. oktober og 14. november kl. 19.30 i Menighedsgården

Korskolen i Herstedøster Kirke har sangtilbud af høj kvalitet for børn og unge i alle aldre. Alle korprøver foregår i Menighedsgården. Det er gratis at gå til kor. Man er velkommen til en prøvegang, før man tilmelder sig. Tilmelding via kirkens hjemmeside www.herstedosterkirke.dk. Børnehavekoret (4-6 år) øver torsdage kl 10-11 i Ny sal (i samarbejde med den kommunale børnehave Rosenly)

Vi synger tre aftener i løbet af efteråret om alt mellem himmel og jord. Gamle og nye sange om solskin og Solitudevej. Programmet er lavet af sangaftenudvalget, der plukker i Højskolesangbogen og binder det hele sammen med kommentarer og anekdoter. Hver aftens sange er samlet omkring et emne. Midt i det hele bliver der tid til at hygge sig med kaffe, te og kage, som menighedsrådet sørger for. Temaerne i efteråret Onsdag den 19. september Kirken synlig eller skjult Onsdag den 17. oktober Sange om farver Onsdag den 14. november Sange om fred

Spirekoret (0.-1. klasse) øver torsdage kl 17.10-18 i Gl. sal Børnekoret (2.-3. klasse) øver torsdage kl 15.30-17 i Gl. sal Juniorkoret (fra 4.klasse) øver torsdage kl 15.30-17 i Ny sal Ungdomskoret (cirka 14-25 år) øver torsdage kl 17-19 i Ny sal og synger til højmesser. Koret har optagelsesprøve. Der gives løn.

Kontakt Anne-Kari Ferenczi Tlf 2186 0875 E-mail annekari.ferenczi@gmail.com

Velkommen til Brian Nielsen

Find også Korskolen i Herstedøster Kirke på Facebook og på kirkens hjemmeside.

Brian Nielsen, 58, begyndte den 15. maj som ny kirketjener ved Herstedøster Kirke. Han kommer fra en lignende stilling ved Skovlunde Kirke, og før det arbejdede han i næsten 25 år som stilladsarbejder. »Det er et spændende og alsidigt job at være kirketjener, og jeg er faldet rigtig godt til her i Herstedøster,« siger Brian Nielsen. Brian Nielsen er ansat på fuld tid, og sammen med kirkens anden kirketjener, Jannie Lindgaard Pedersen, står han blandt andet for rengøring og arbejder under gudstjenesterne og de kirkelige handlinger.

Foto Kim Matthäi Leland

Foto Bo Nygaard Larsen

13


INTERVIEW IBEN KROGSDAL

krogsdal

Hun er her, der og de fleste steder i folkekirken. Navnet er Iben Krogsdal, forfatter og salmedigter, og for hende betyder det meget at kunne give et religiøst sprog til dem, der har svært ved at finde et selv. Vi har besøgt hende i Hjortshøj ved Aarhus. Tekst og fotos Bo Nygaard Larsen

14


INTERVIEW IBEN KROGSDAL

D

et er længe siden, at brændeovnen har været til pænt brug. Nu er den hevet ud af sin sammenhæng og prøver at finde en ny mening her i præstegårdshaven i Hjortshøj nord for Aarhus. Her bor Iben Krogsdal, en af vor tids mest kendte salmedigtere, sammen med sin mand, sognepræst Morten Skovsted. Engang stod brændeoven inde i præstegården. Nu bliver den i dens rustne tilstand brugt som depot til brænde og tændstikker ved familiens bålsted. Sådan er tilværelsen indrettet, at det gamle på et tidspunkt må vige pladsen for det nye, for kun på den måde kan udviklingen træde i karakter. Den filosofi er Iben Krogsdal tilhænger af. Ganske vist skal traditionen ikke smides helt ud, men der er behov for at se på, hvordan det altid moderne menneske kan afspejle sig i tiden. Det gælder også det kristne trosliv. Derfor er hun optaget af, hvordan og hvor forståelige ordene bliver sagt. »For mange mennesker er det sprog, der bliver talt i kirken, et klubsprog, altså et sprog for de indforståede. Det er et problem, for på den måde dækker sproget ikke vores livserfaringer, og så bliver det en kliché. Kristendommen er ikke noget, du bare kan formulere én gang for alle, fordi det er en levende tro, en bevægelse, der hele tiden skal fornyes,« siger Iben Krogsdal. Søger et nyt sprog. Hun mener derfor, at løsningen er et helt nyt sprog, der udtrykker troen og Gud på en nutidig måde. »Vi har brug for et sprog, der kobler kristendommen sammen med livserfaringen. For mig at se kan det kun være et billedsprog med nye billeder på Gud, men-

t Iben Krogsdal er født i 1967 og er opvokset på Mors (født 1967) er skønlitterær forfatter.

t Hun er oprindeligt uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi og siden ph.d. i religionsvidenskab.

t I 2000 debuterede hun som forfatter med novellesamlingen Træfpunkter.

t I 2010 debuterede hun som salmedigter med samlingen Vi som er søgende. Siden har hun udgivet yderligere flere salmesamlinger, senest Vor Gud, du mærker vores sorg med nydigtninger af alle Luthers salmer i Den Danske Salmebog.

neskelivet og de kristne begreber. Når vi taler om opstandelsen, kan det for eksempel være, når vi i livet rejser os efter en krise eller et sygdomsforløb. På den måde kan man sagtens gøre troen konkret uden at gøre den flad og lille,« siger Iben Krogsdal. De måske kristne. Vi sidder i præstegårdens samtalekøkken, som den slags hed i 90erne. Iben Krogsdal nipper til kaffen og ser ud på en blæsende formiddag. Et kort øjeblik er der en stilhed, der ikke var før. »Der er en anden grund til, at det kan være svært at tale om troen,« siger hun så og fortsætter: »Jeg tror faktisk, at mange gerne vil tale om troen, for der lever meget i det enkelte menneske. Men mange er bange for at sætte ord på, for emnet er stort, og sætter du for mange ord på, kan det risikere at lukke i stedet for at åbne.« Det oplevede hun i forbindelse med tilblivelsen af bogen De måske kristne, som udkom i 2012. Her interviewede hun en række danskere om deres tro, og her slog det hende, hvor store fordommene er, når det gælder troslivet. »Herhjemme er der en udbredt holdning om, at tro er for de særligt udvalgte, og at det at tro handler om fromhed, moraliseren og bedrevidenhed. Det er en tredje grund til, at mange, også menighedsrådsmedlemmer, ikke er meget for at tale om, hvad de tror på. De er simpelthen bange for at blive stemplet. Og tænker de på at sige noget alligevel, er de bange for, at de ikke vil blive hørt og forstået,« siger Iben Krogsdal. Den syngende tro. Vi er tilbage ved billedsproget. Igen og igen

nævner Iben Krogsdal denne formidlingsform – netop fordi den har det med at give plads til fortolkninger og ikke låse den enkelte fast på én bestemt mening. Hun ser da også billedsproget, især det, der kommer til udtryk i salmerne, som en måde at give de ordløse ord. »Salmen giver det sprog, man ikke selv har. Når jeg skriver salmer, laver jeg et sprogligt univers, hvor troen kan ånde – uden at det bliver til en mening om, hvordan verden hænger sammen. Hvis man har nogle tekster som gamle salmer, nye salmer, prædikener eller litteratur, der kan åbne verden, så giver man mennesker et sprog. Har man svært ved at tale om troen, kan man synge den, for på den måde får man alligevel formuleret sin egen tro,« siger Iben Krogsdal og fortsætter: »Jeg kender faktisk mange, der kan synge sig kristen. De opfatter sig ikke som kristne til hverdag, men når de går ind og synger salmer i en kirke, føler de sig hundred procent kristne. Det gør de, fordi salmens sprog åbner verden og bærer dem. Bagefter lander det så igen, men der bliver sunget noget til live i kraft af det sprog, de har fået af andre.« Troen på ikke-noget. Iben Krogsdal, der oprindeligt kommer fra Mors, er ikke bange for at sige, at hun tror på Gud. Men alligevel gør hun det ikke så tit. »Når man spørger hinanden om noget med tro, er det ofte et spørgsmål om, hvad man tror på. Så enten kan man svare, at man ikke tror på noget, eller man tror på Gud, Jesus eller hvad, det nu kan være. Det er ærgerligt, for hvis troen bliver til noget, man tror på, bliver det meget let noget, man kan krydse af på en liste, og så er

15


INTERVIEW IBEN KROGSDAL

Iben Krogsdal ved den gamle brændeovn i haven.

man færdig. Det er en tynd forståelse af tro« siger hun. På samme måde køber hun ikke standardspørgsmålet om, hvordan hendes tro bliver udfordret. »I det spørgsmål ligger en antagelse af, at du har en tro på noget, og at der kommer noget, der kan slå den i stykker. Det giver ikke mening for mig. Jeg har ingen fast tro, der kan blive slået i stykker af livet. For mig er det omvendt. Det er ikke livet, der truer troen – det er troen, der går ind og bevæger livet,« siger Iben Krogsdal.

16

Salmen som udgangspunkt. Iben Krogsdal er uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi og siden ph.d. i religionsvidenskab. I 2010 udgav hun sin første salmesamling, Vi som er søgende, og har siden udgivet flere salmesamlinger. »Jeg er ret ydmyg over for det at skrive salmer, fordi jeg lægger folk ord i munden. Men det er også en smuk ting, at vi kan synge sammen, så universet åbner sig, og når vi synger, trækker vi vejret sammen,« siger Iben Krogsdal og fortsætter:

»Det er derfor, at en salme er et godt udgangspunkt for en samtale om tro. Det kan sagtens stå alene uden samtalen, men den kan også give anledning til mange drøftelser. For eksempel hvad den og den linje betyder, eller hvad man selv får ud af et bestemt billede i salmen. Og kan man i samtalen berige hinanden og få et større blik for, hvordan troen kan åbne vores virkelighed, er det kun godt.«


DET SKER RECEPTION + PILGRIMSVANDRING

Karen Margrete Evald

25-ÅRS-JUBILÆUM SOM SOGNEPRÆST Gudstjeneste og reception søndag den 2. september Herstedøster Kirke og Menighedsgården Den 1. september er det 25 år siden, at Karen Margrete Evald blev ansat som sognepræst i folkekirken. Det ønsker hendes nuværende sogne, Herstedvester og Herstedøster, at fejre. Derfor inviterer de to sognes menighedsråd til gudstjeneste og reception søndag den 2. september. Dagen begynder i Herstedøster Kirke klokken 10.00 med gudstjeneste, hvor Karen Margrete Evald prædiker. Derefter er der reception i Menighedsgården. Alle er velkomne til at være med til at fejre Karen Margrete. Tekst Bo Nygaard Larsen Foto Rune Hansen

Sognepræst Karen Margrete Evald.

Høstgudstjeneste og pilgrimsvandring Søndag den 16. september kl. 10.00 i Herstedøster Kirke

D

et er ikke længere kun katolikker, der bevæger sig ud på pilgrimsvandringer, ligesom pilgrimsveje ikke kun findes i det sydlige Europa. Alle kan bevæge sig ud på pilgrimsvandringer, for en pilgrim vandrer i livet, gennem livet og frem i livet med erfaringer og med Gud. Pilgrimme og præster i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk har i sommerens løb arrangeret pilgrimsvandringer ad smukke ruter i nærområdet, hvor ruter og form varierer lokalt fra sogn til sogn. Afgang fra Herstedøster. Søndag den 16. september står Herstedøster Kirke for ruten. Vi begynder med høstgudstjeneste klokken 10.00, hvorefter der er frokost i Menighedsgården. Klokken 12.00 begynder vi på vores tur, der under leldelse af sognepræst Karen Margrete Evald går gennem skov og eng og op på Herstedhøje med den fantastiske udsigt. Kan du ikke klare denne stigning, venter du bare på gruppen neden for højen. Undervejs får vi pilgrimmens oplevelse af at vandre alene med Gud, og dog i fælles-

Fra en tidligere pilgrimsvandring på Vestegnen

skab og med endemål ved et af vores nye eller gamle helligsteder. Omkring klokken 13.00 er vi tilbage ved Herstedøster Kirke, hvor vi samles om en kort andagt. Vi slutter dagen af med en forfriskning. Tilmelding er ikke nødvendig. Tekst Karen Margrete Evald Foto Rune Hansen

17


DET SKER KONCERTER

Koncerter i Herstedøster I Herstedøster Sogn er der et rigt koncertliv med musikere på internationalt niveau. Der er gratis adgang til koncerterne, der enten finder sted i Herstedøster Kirke eller i Menighedsgården ved siden af kirken. Efter hver koncert byder vi på en forfriskning.

Koncert for cello og klaver Søndag den 30. september kl. 15.00 i Menighedsgården

Kim Bak Dinitzen, cello

Anne-Kari Ferenczi, klaver

Vel mødt til denne koncert med værker af blandt andre Schumman og Beethoven. Kim Bak Dinitzen er uddannet cellist i København og London. Han har vundet priser i adskillige internationale cellokonkurrencer og spillet koncert som solist og kammermusiker over det meste af Europa, USA, Sydamerika og Japan. Han er medlem af Chamber Orchestra og Europe, solocellist i Det Kgl Kapel. I foråret 2018 blev han slået til ridder af Dannebrog for sit musikalske virke. De sidste mange år har man en gang årligt kunnet opleve ham medvirke ved langfredagsgudstjenesten i Herstedøster Kirke. Anne-Kari Ferenczi er uddannet pianist og organist fra det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun har spillet talrige koncerter både før men også sideløbende med hendes virke som organist og leder af Korskolen ved Herstedøster kirke, hvor hun har haft embede siden 2007.

18


DET SKER KONCERTER

Petri-Fischer-Andersson Søndag den 28. oktober kl. 15.00 i Herstedøster Kirke

Klassisk møder jazz. Tre markante og forskellige musikere danner trio. Michala Petri på alverdens blokfløjter og Charlotte Andersson på saxofon og sang har igennem flere år spillet ældre musik, kraftigt inspireret af folkemusik. De samarbejder nu med Jacob Fischer – en af landets mest kompetente jazzguitarister og kendt for sine helt særlige evner til at improvisere. Nedskrevet klassisk musik møder improvisation. En koncert med Trioen byder både på ren folkemusik og kirkemusik. Men også på musikalske improvisationer fra de genrer, hvor de tre musikere har deres bedste kompetencer: barokken, folkemusikken, den nykomponeret musik og jazzen. Det er muntert, inderligt – men også højtideligt.

Basco feat. Jullie Hjetland Søndag den 11. november kl. 15.00 i Herstedøster Kirke Med virtuositet, nærvær og pulserende energi tager det prisvindene folk- og rootsband Basco dig med på en autentisk, musikalsk rejse. De forener på fornemmeste vis skandinavisk, engelsk, keltisk og amerikansk tradition og gør det til deres

helt egen, originale lyd med sprøde arrangementer og intensitet i særklasse. Bascos sublime sceneoptræden har ført dem verden rundt, hvor de har optrådt på de største folkfestivaller og begejstret publikum med deres komplekse variation af musikalske fortællinger, der rummer alt fra medrivende, sveddryppende rytmer til melankolske, betagende sange. De fire musikere, der hver især virtuost repræsenterer deres instrument, smelter sammen til en sjældenhenhed, og som publikum bliver du båret ind i en verden af rå energi og smuk samklang. Med sig til denne koncert har de den prisvindende sangerinde Jullie Hjetland.

Basco består af Ale Carr, cittern Anders Ringgaard Andersen, accordion, trombone Andreas Tophøj, violin, viola Hal Parfitt-Murray, violin, viola, mandolin, lead vocals

19


DET SKER FOREDRAG

Foredrag i Herstedøster Der er gode vitaminer at hente til hovedet, når Herstedøster Sogn indbyder til foredrag. Også i de kommende måneder, hvor temaet er Litteraturen i samfundet. Foredragene, der er gratis at deltage i, er arrangeret i samarbejde med Albertslund Bibliotek. Tilmelding til Albertslund Bibliotek.

Lasse Horne Kjældgaard Tirsdag den 25. september kl. 19.30 i Menighedsgården

Meningen med velfærdsstaten – da litteraturen tog ordet og politikkerne lyttede Ville danske politikere i dag overhovedet kunne formulere idéen bag velfærdsstaten? Eller var politikerne simpelthen klogere og mere visionære i gamle dage? Den tidligste debat om velfærdsstaten var i vid udstrækning en kulturdebat, som ikke mindst litteraturen havde gode muligheder for at bidrage til. Foredraget Meningen med velfærdsstaten af professor i dansk litteratur, dr.phil. og forfatter Lasse Horne Kjældgaard skildrer denne debat, som var en helt enestående dialog mellem politikere og forfattere som blandt andre Villy Sørensen, Klaus Rifbjerg og Anders Bodelsen.

20


DET SKER FOREDRAG

Skyum-Nielsen om Ejersbo Onsdag den 10. oktober kl 19.30 i Herstedøster Forsamlingshus Jakob Ejersbo, forfatteren bag Nordkraft, døde i 2008, blot 40 år gammel. Men han nåede at indlevere den senere så berømte trilogi om Afrika med romanerne Eksil, Revolution og Liberty, der udkom i 2009. Det var netop en filmatisering af Liberty, som DR sendte i begyndelsen af året. Men hvem var Ejersbo? Det ved om nogen Rune Skyum-Nielsen, der brugte seks år på at researche og skrive portrætbogen Jakob var her, der udkom i 2016. Arbejdet førte ham både til Aalborgs underverden og til Tanzania, ned i tanzanitminerne, ind i storbymørket, ud på savannen og hele vejen til toppen af kontinentets højeste bjerg, Kilimanjaro. Velkommen til en spændende aften med fokus på Ejersbos Afrika. Rune Skyum-Nielsen Foto Nikolaj Møller

Einar Már Gudmundsson Tirsdag den 13. november kl. 19.30 Herstedøster Forsamlingshuset

»Hallo! Hvor er folket, der skaber historien, folket der stred og byggede verden?« Sådan indleder den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson sin bog Islandske Konger, som handler om de utilpassede og svage i samfundet. I en blanding af poesi og realisme skriver han de tavses historie. Og han ejer en enestående evne til at fortælle historier. Sit folkelige gennembrud fik han med bogen Universets engle, som han modtog Nordisk Råds Litteraturpris for i 1995. Senere har han fået adskillige priser, blandt dem den såkaldt lille nobelpris, Svensk Akademis nordiske pris. Arrangementet er det tredje og sidste i rækken om Litteraturen og Samfundet.

21


for b ørn

Halloween

Torsdag den 25. oktober kl. 17.oo Herstedøster Kirke

Sammen skal vi løse det mystiske Halloweenmysterie. Tag din værste udklædning på og din familie med til en gyselig børnegudstjeneste. Og naturligvis skal vi gå på opdagelse på kirkegården. Bagefter spiser vi aftensmad sammen. Deltagelse er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Medvirkende præst er Gunilla Kromann Haarsted og Herstedøster Kirkes Spire- og Børnekor.

Vær med i kirkens krybbespil Går i du i 0.-5. klasse og kan du li’ at have det sjovt, spille teater og synge? Så kom og vær med til at lave krybbespil. Krybbespillet handler om, hvorfor vi holder jul. Vi synger og ØVER ONSDAG DEN 21. NOVEMBER OG ONSDAG DEN 28. NOVEMBER KL. 16-17.30 i Menighedsgården - det det røde hus lige ved siden af Herstedøster Kirke. Krybbespillet bliver opført i kirken søndag den 2. december kl. 13. Underviserne hedder Sille Kathrine Buur Schultz og Gunilla Kromann Haarsted. Sille er professionel sanger, er korleder er uddannet cand.mag. i musik- og teatervidenskab. Og Gunilla er en af kirkens præster. Tilmelding senest fredag den 16. november på kirkens hjemmeside, www.herstedosterkirke.dk.

22

Advent og kry med Vims bbespi l Sønda

g den 2. dec i Her s embe tedøs r kl. 13 ter Kir .00 ke En sjo v og h yggeli tjenes g adv te for entsg h udsele fa kirked milien ukken . Se, h V i m vad børne s find ne lav er på e o g k r o ybbes vores plev pil. Gu præst nilla e denne r Efter g dag. udstje neste skiver n spiser samm en. vi æble Det he le er g ratis.


DET SKER FERNISERINGER

Carsten Høyer Fernisering. Lørdag den 22. september kl. 14 i Menighedsgården

Kan man fange fuglens flugt eller vindens susen gennem træerne? Carsten Høyer er en mesterlig fotograf, der kan fange et øjebliksbillede i sin linse. Forskellige dyr og især fugle, sommerfugle eller insekter er hans motiver. Hans billeder giver et enestående kig ind i naturen, som et vågent øje og en linse kan formidle.

Marianne Fischer

Tekster Elna Carlsen

Musikken står Søren Erichsen og Bjørn Fred Jensen for. De udgør tilsammen Saxofon-Guitar Duo, og de vil spille gamle evergreens og kendte jazznumre som Autumn Leaves og Sunny Side of the Street. Velkommen til udstillingen Fugle i naturen.

Hus k grat , at de r er is a dg fer n iser ang til inge r ne

Fernisering. Lørdag den 10. november kl. 14 i Menighedsgården

Olie- og akrylmalerier. Marianne Fischers malerier udspringer af eksistentielle temaer som for eksempel paradisforestilling, frihed, kærlighed og ensomhed. Flere af dem er tolkninger af bibelske tekster eller salmer. Gudsforholdet ligger som en naturgiven undertone i alle billederne på trods af, at motiverne ikke direkte har kristne symboler. Farverne i malerierne er præget af årstidernes skiften. Marianne Fischer er til dagligt sognepræst ved Opstandelseskirken i Albertslund.

Ved ferniseringen vil Charlotte Andesson og Stian Swensson tage os med på en musikalsk rejse rundt i verden. Gennem musik og tekster vil de fortælle om livet forskellig steder. Vi skal blandt andre høre sange af Evert Taube og lytte til klezmermusik, der er arrangeret af de to musikere.

23


Menighedsrådsmedlem Jens Christian Aarestrup Ravn

Kirken giver mig ro i livet Livet er en gave. Det mener Jens Christian Aarestrup Ravn, 73. I foråret fik han konstateret kræft, som han med nød og næppe overlevede. I dette interview fortæller han om sin sygdom, om at finde roen i kirken og om det praktiske arbejde i Herstedøster Menighedsråd.

Tekst og fotos Bo Nygaard Larsen

Jens Christian Ravn på sin faste plads i Herstedøster Kirke.

24


INTERVIEW JENS CHRISTIAN AARESTRUP RAVN

t

ilværelsen har så mange spor, at man nemt kan fare vild. Det hører mennekset til, at det af og til finder sig selv et andet sted, end han eller hun troede. For eksempel går Jens Christian Aarestrup Ravn, menighedsrådsmedlem i Herstedøster Sogn, rundt et sted i Tokyos gader i 1984. Noget virker bekendt, andet ikke. Nattehimlen har to måner, og byen er befolket af mystiske væsener. Anderledes kan det ikke være i denne parallelverden, der synes så fjern, men alligevel så nærværende. Jens Christian Aarestrup Ravn er således ikke i tvivl om, at han er død. At den prostatakræft, han fik konstateret lige før påske, har taget livet fra ham og har sendt ham ind i handlingen af Haruki Murakamis magiske bestseller 1Q84. Men Jens Christian Aarestrup Ravn døde ikke den mandag i maj på Herlev Hospital. Tre dage efter, han blev lagt i respirator, begyndte han langsomt at vågne op, og det var i dette døsige ingenmandsland, at nærdødsoplevelsen blandede sig med virkeligheden. »Det var en underlig fornemmelse. Det er seks år siden, at jeg læste 1Q84, men dens magiske fortælling mellem denne og en anden verden sad så dybt i mig, at jeg faktisk troede, at jeg var gået bort. ’Jens Christian, nu er du død,’ tænkte jeg. Først da jeg så og mærkede den bamse, mit barnebarn Katrine havde givet, gik det op for mig, at jeg var i live,« siger Jens Christian Aarestrup Ravn. Noget større. Han drager et let suk og lægger an til en uddybning. »Faktisk kunne jeg have været død i dag. Lægerne sagde, at var det ikke for mit sunde legeme, havde jeg ikke klaret den,« siger han og fortsætter:

t Jens Christian Aarestrup Ravn er født på Frederiksberg, opvokset i Brønshøj og har boet i Herstedøster siden 1975.

t Han blev valgt ind i menighedsrådet i 2012. I dag er han kasserer, formand for kirke- og kirkegårdsudvalget samt medlem af personaleudvalget og valgbestyrelsen.

t I 2020 er der menighedsrådsvalg. Jens Christian Aarestrup Ravn opfordrer alle interesserede til at stille op.

»Jeg har altid været taknemmelig for livet, men mit sygdomsforløb har givet mig lejlighed til at have flere overvejelser om livet og døden.« Roen i kirken. Jens Christian Aarestrup Ravn åbner døren ind til Herstedøster Kirke, går gennem våbenhuset og træder ind i kirkerummet og sætter sig på sin faste plads - den næstsidste bænk i højre side. »Jeg kommer til gudstjeneste to-tre gange om måneden. Det er vigtigt for mig, for det giver både ro og stemning i sindet. Det er da også en skam, at der ikke kommer flere til de almindelige gudstjenester, for hvis de først vil komme, vil de knytte kirken mere til sig,« siger Jens Christian Aarestrup Ravn. Han blev indvalgt i menighedsrådet i 2012, og han medgiver, at han ikke før den tid var fast kirkegænger. »Men nu er det noget andet. Hvis ikke menighedsrådets medlemmer skal komme til gudstjenesten, hvem skal så? Det er trods alt os, der har valgt at være med,« siger han og fortsætter: »Ved at komme til gudstjenesten gør jeg mig også synlig over for menigheden, præsterne og personalet og viser, at jeg bakker op om arbejdet. Salig i troen. Den brændende augustsol bryder glasset bag alteret og lyser kirkerummet og dele af hans ansigt op. »Jeg har det godt med det religiøse. Enhver er salig i sin tro. Jeg har min tro, andre har deres. Vi kan ikke bevise alt, men skal vi også kunne det?« spørger han og fortsætter: »Under og efter mit sygdomsforløb har jeg hverken bedt mere til Gud eller følt mig tættere på ham. Men jeg er ikke i tvivl om, at der har været én, der har holdt hånden over mig.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal rette min taknemmelighed. Måske kirken spiller en rolle her, måske det er skæbnen. Jeg ved det ikke.« Hans pragmatiske tilgang skyldes måske, at mændene i hans familie har en særlig historie med kræft. »Min far døde ganske vist af kræft, da han var 75. Men min bror fik konstateret sygdommen som 38-årig og døde først, da han var 91. Det og så mit altid lyse livssyn fik mig til at tro på, at jeg nok skulle overleve, og på intet tidspunkt i forløbet mistede jeg mit humør. Måske andre græd, men jeg gjorde ikke,« siger han og fortsætter med et glimt i øjet:: »På det punkt er jeg nok lidt doven, for det er meget lettere at være glad. Det kræver flere kræfter at være sur, så det gider jeg ikke at være.« De dødes have. Kirkegården ligger stille hen. Jens Christian Aarestrup Ravn knirker gruset ned med sine sko og kaster et view ud over gravpladserne og gangene. Hovedstien syd for kirken slår et stort sving som i en bue. »På de fleste kirkegårde laver man gangene snorlige, og de færreste kan forstå, hvorfor vi gør det anderledes. Men jeg kan godt lide det på den her måde, fordi det er med til at skabe en bedre stemning,« siger han. Som formand for kirke- og kirkegårdsudvalget har han et stort ansvar for, at både kirkebygningen og det omkringliggende er i orden. »Det er en vigtig del af menighedsrådets arbejde at sikre gode rammer. Det gælder både inde i kirken og her på kirkegården, hvor der kommer mange besøgende og pårørende ugen igennem. Vi skal hele tiden sørge for, at der sker en

25


INTERVIEW JENS CHRISTIAN AARESTRUP RAVN

Jens Christian Ravn på Herstedøster kirkegård.

vis udvikling, så vi har nok af den type gravpladser, der bliver efterspurgt,« siger han. I øjeblikket er han sammen med det øvrige udvalg ved at lægge sidste hånd på en helhedsplan for kirkegården og græsarealet på den anden side af diget. »I flere år har vi talt om, at vi skal have en bedre udnyttelse af hele området. Kirken ligger jo midt i landsbyen, og det åbner op for mange muligheder. Det er et stort og spændende arbejde, som jeg glæder mig meget til at præsentere,« siger Jens Christian Aarestrup Ravn. Virksomheden. Formandsskabet for kirke- og kirkegårdsudvalget er blot et hjørne af hans samlede indsats i menighedsrådet. Han er også medlem af personaleudvalget og valgudvalget, ligesom han er kasserer. »Netop kassererhvervet tager me-

26

get af min tid. Jeg er fast i kirken hver mandag og fredag, hvor jeg arbejder med sognets økonomi. Med et årligt budget på fem millioner kroner og en del ansatte er vi som en lille virksomhed. Ja, faktisk er der vel kun gudstjenesterne og de kirkelige handlinger til forskel,« siger Jens Christian Aarestrup Ravn. Han blev opfordret til at gå ind i menighedsrådet i 2012 - blandt andet fordi han med sin baggrund i den finansielle sektor bestred nogle af de kvaliteter, menighedsrådet efterlyste. Inden sin pensionering arbejdede han 45 år i Arbejdernes Landsbank, ligesom han i 35 år har undervist i økonomi, blandt andet på Handelshøjskolen. »Nogle vil måske mene, at det praktiske arbejde med lønninger, bygninger, kirkegård og økonomi overskygger det kirkelige arbejde. Men sådan er det ikke helt. For det er jo de økonomiske midler, der bestemmer, hvilke aktiviteter vi kan

sætte igang,« siger Jens Christian Aarestrup Ravn. Energien. Han er ikke erklæret rask endnu. Hver anden uge går han til kontrol, så lægerne har kort snor i hans sygdom. Alligevel definerer han sig selv som rask og har ikke tænkt sig at geare ned med det kirkelige arbejde. »Jeg har altid haft en stor virkelyst, og jeg går op i det, jeg laver. Det er en del af min motivation. og det er dér, jeg henter min energi. Jeg er meget glad for at være en del af fællesskabet i menighedsrådet, hvor vi på trods af forskellighederne finder nogle løsninger på fælles problemstillinger. Derfor kan jeg kun opfordre andre, der vil gøre noget frivilligt arbejde, til at stille op til menighedsrådsvalget,« siger Jens Christian Aarestrup Ravn på en kirkegård meget langt fra Tokyo ...


HERSTEDØSTER KIRKE KONTAKT OS

Præster Lars Kruse (kbf.) Tlf 5114 9210 E-mail lark@km.dk

Kirketjenere Jannie Lindgaard Pedersen Tlf 2963 0241 E-mail jlp@km.dk

Elna Carlsen Tlf 4363 2900 | 2149 0227 E-mail ec@km.dk

Brian Nielsen Tlf 2963 0241 E-mail brn@km.dk

Karen Margrete Evald Tlf 3050 2547 E-mail kme@km.dk

Musiske medarbejdere Anne-Kari Ferenczi, organist og leder af korskolen Tlf 2186 0875 E-mail annekari.ferenczi@gmail.com

Gunilla Kromann Haarsted Tlf 5172 2164 E-mail gkh@km.dk Kirkekontor Opstandelseskirken Gymnasievej 2 2620 Albertslund Kordegn Thomas Suensson Tlf 4366 0680 E-mail tss@km.dk Kontortid Mandag-onsdag 10.00-14.00 Torsdag 11.00-14.00 samt 16.00-17.30 Fredag 10.00-12.00 Menighedsgården Herstedøstergade 5 2620 Albertslund Gravere Ole Behrndtz Tlf 2496 0124 E-mail ob@km.dk

Else-Marie Damsgaard, organist Tlf 2617 4305 E-mail else-marie.org@hotmail.com Bente Colding-Jørgensen, korleder Bettina Cecilia Rasmussen, korleder Janne Solvang, babysalmesang og småbørnssalmesang E-mail janne.solvang@gmail.com Mette Frederiksen, kirkesanger Signe Lorentzen, kirkesanger Annie Friis, kirkesanger Kommunikation Bo Nygaard Larsen, kommunikationsmedarbejder Tlf 4076 2151 E-mail bonygaardlarsen@me.com

Menighedsråd Lars Lodberg, formand Tlf 3052 9550 E-mail lodberg01@gmail.com Susanne Serop Blomsterberg, næstformand Tlf 4363 1295 Claus Heje, kontaktperson Tlf 2123 0858 Jens Christian Aarestrup Ravn, kasserer Tlf 4396 3070 Øvrige medlemmer Karin Ammitzbøll Tlf 7732 7383 Jørgen Jørgensen Tlf 4364 3054 Gertrud Thiil Nielsen Tlf 4396 4474 Else Marie Schrøter Tlf 4344 4284 Olivia Winther-Sørensen
 Marianne Gustafsson

Kirkeværge Steen Hommelhoff Jensen (valgt uden for menighedsrådet) Rytterhusene 14 2620 Albertslund Tlf 4032 2516 E-mail steen.hommelhoff@gmail.com

Gerald Fitzgerald Tlf 2424 1068

27


HERSTEDØSTER KIRKE KALENDER

September Lørdag 1. 8.45 Kirketuren Afgang fra kirken Søndag 2. 10.00 14.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Efterfølgende reception Onsdag 5. 19.30 MEDITATIONSgudstjeneste Menighedsgården Søndag 9. 10.00 15.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Onsdag 12. 17.00 Mindfulness Center 4, Morbærhaven Søndag 16. 10.00 16.s.e.trinitatis. Herstedøster Kirke Høst og pilgrimsvandring Onsdag 19. 17.00 Mindfulness Center 4, Morbærhaven Onsdag 19. 19.30 Sangaften Menighedsgården Lørdag 22. 14.00 Fernisering Menighedsgården Søndag 23. 10.00 17.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Tirsdag 25. 19.30 Foredrag Menighedsgården Fredag 28. 17.30 Andagt og madklub Menighedsgården Søndag 30. 10.00 18.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Søndag 30. 15.00 Koncert for cello og klaver Menighedsgården

Karen Margrete Evald Lars Kruse Elna Carlsen Gunilla Kromann Haarsted Karen Margrete Evald og Sidsel Lervad Hansen Gunilla Kromann Haarsted

Elna Carlsen Elna Carlsen Lars Kruse

Oktober Onsdag 3. 17.00 Mindfulness Center 4, Morbærhaven Onsdag 3. 19.30 MEDITATIONSgudstjeneste Menighedsgården Søndag 7. 10.00 19.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Onsdag 10. 19.30 Foredrag Forsamlingshuset Søndag 14. 10.00 20.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Onsdag 17. 19.30 Sangaften Menighedsgården Søndag 21. 10.00 21.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Torsdag 25. 17.00 Halloweengudstjeneste Herstedøster Kirke Fredag 26. 17.30 Andagt og madklub Menighedsgården Søndag 28. 10.00 22.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Søndag 28. 15.00 Koncert. Petri-Fischer-Andersson Herstedøster Kirke

Gunilla Kromann Haarsted Lars Kruse Gunilla Kromann Haarsted Karen Margrete Evald Lars Kruse Gunilla Kromann Haarsted Elna Carlsen Elna Carlsen

November Søndag 4. 10.00 Allhelgens søndag Herstedøster Kirke Lars Kruse Onsdag 7. 19.30 MEDITATIONSgudstjeneste Menighedsgården Lars Kruse Lørdag 10. 14.00 Fernisering Menighedsgården Søndag 11. 10.00 24.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Elna Carlsen Søndag 11. 15.00 Koncert. Basco Herstedøster Kirke Tirsdag 13. 19.30 Foredrag Forsamlingshuset Onsdag 14. 19.30 Sangaften Menighedsgården Søndag 18. 10.00 25.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Elna Carlsen Søndag 25. 10.00 26.s.e.trinitatis Herstedøster Kirke Karen Margrete Evald og Sidsel Lervad Hansen Fredag 30. 17.30 Andagt og madklub Menighedsgården Elna Carlsen

Lørdag Søndag Søndag Onsdag

1. 2. 2. 5.

13.00 10.00 13.00 19.30

Julekoncert og julestue 1.s.i.advent Krybbespilsgudstjeneste MEDITATIONSgudstjeneste

Herstedøster Kirke Herstedøster Kirke Herstedøster Kirke Menighedsgården

Kirkebil til gudstjenester bestilles ved henvendelse til kirketjeneren fredag inden kl. 12.

28

Elna Carlsen Gunilla Kromann Haarsted Lars Kruse

Klip ud og gem

December


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.