Herregaardsjægeren - Årgang 59 - Oktober 2014

Så kom dog i gang!

herregaardsjaegeren.dk

Årgang 59 — Oktober 2014

Interview med Dansk Sportsfiskerforbund

1

DOF anno 1994— spår en lys fremtid for rovfuglene!

Billede af Kim Henriksen Photography

Indhold 

Formanden beretter.



Nyt fra bestyrelsen



Nyt fra elevudvalget



Hvad gælder?

Våbenkontor Nye blanketter



Læresteder 2014



Så kom dog i gang!

Forvalter vi vores klovbærende vildt korrekt?





Persontransportvogn fra CN AGRO Herregaardsjægeren interviewer - Danmarks Sportsfiskerforbund



Et historisk tilbageblik



Siden sidst

Billede af Skytte Nicholai Koudal Pedersen

Biotopplaner og randzoner.

De nye regler vedrørende biotopplaner, som blev indført med virkning fra denne dyrkningssæson, spiller heldigvis sammen med, ”Randzoneloven”, indført september 2012. Den lovpligtige 9 meter brede randzone langs vandmiljø, (ændret 1. august i år fra 10 til 9) kan tælle som pointgivende vegetationsstribe under forudsætning af, at der foretages en slåning af en stribe i randzonen. Den slåede vegetation i striben skal holdes helt kort, dvs. hyppig slåning i majjuni og skal være min. 2 meter og max. 6 meter bred. Denne slåning giver selvstændige point. En ting der er vigtigt at holde sig for øje er, at slåning af alle 9 meter i maj -juni vil bevirke, at den ikke kan tælle, som pointgivende i biotopplanen.

I Randzoneloven er der tilføjet en nye regel. Der må nu dyrkes op til 3 meter af den yderste kant mod marken, med frøblandinger af bivenlige blomstrende planter. Et meget positivt tiltag, men det giver ikke ekstra point, ligesom slåningen gør. Det er vigtigt at sætte sig ind i reglerne på dette område i loven, inden man går i gang med denne isåning m.m.

Vi har nu arbejdet med biotopplanerne siden de blev indført i 2010.

De er senest blevet evalueret i 2013 og tilpasset regler i landbrugsstøtteordningerne og nu også Randzoneloven.

2

Naturstyrelsen har desværre haft nogle problemer med hensyn til at få diverse skemaer og anmeldelsesblanketter til at fungere digitalt, således at vi fra i år kunne anmelde disse planer på den måde; det håber vi de får styr på til næste sæson.

”En biotopplan har til formål at etablere nye og/ eller forbedre eksisterende biotoper for at øge omfanget og forbedre kvaliteten af vildtlevende fugles og pattedyrs levesteder, herunder livsvilkårene for den naturlige flora og fauna”.

Det skal være disse sætninger fra bekendtgørelsen man skal arbejde efter, frem for spekulation i laveste fællesnævner, kreative omgåelser m.m.

Det er vigtigt at huske på, at biotopplanerne er en del af ”udsætningsforliget” tilbage i 2006 mellem vildtforvaltningsrådets parter. Forliget gav udsættere af vildtfugle en mulighed for at sætte op til 7 fasaner og agerhøns ud per ha. i stedet for 1 fugl per ha., hvis planen blev gennemført som foreskrevet.

Med håbet om en fortsat god sæson Med venlig hilsen Kristian Stenkjær

Aftalen om biotopplaner skal genforhandles i 2017 og det vil være et godt forhandlingsgrundlag at spille ud med at biotopplaner giver en målbar og synlig naturgevinst på landbrugsarealet.

Jeg vil derfor anbefale at alle biotopplan aktører sætter sig ind i planernes potentiale og udvikler planlægningen og udførelsen i praksis, med formålsparagraffen in mente.

3

Nyt fra bestyrelsen Dansk Herregårdsjægerforenings bestyrelse har i dagene 17. og 18. september afholdt et 2dages seminar på Kalø, hvor der har været særlig fokus på, hvorledes bestyrelsen fremadrettet skal arbejde.

Nyt fra elevudvalget Optagelsesprøverne til vildtforvalterhold 2015 er nu afsluttede og sammen med foreningens indstillede elever bliver hold 2015 forventeligt på 17 personer. 11 med baggrund som skytteelever og 6 med en anden baggrund.

Eleverne der er optaget på vildtforvalterhold 2015 vil inden jul modtage en mail med mere info, bl.a. de bøger som i selv skal anskaffe inden uddannelsen starter – så kan I måske være heldige at få nogen af dem i julegave. I vil også blive kontaktet med henblik på oprettelse i SU-systemet, således at I kan få SU mens I går på Vildtforvalteruddannelsen.

Skulle i have spørgsmål til uddannelsen, er i velkommen til at kontakte uddannelsesleder Karsten Lund Platz på nedenstående kontaktoplysninger: Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 Kalø DK-8410 Rønde Tlf.: +45 88 88 75 00 Direkte nr.: +45 88 88 75 47 Mob: +45 27 80 28 57 E-mail: klp@jaegerne.dk

Elevudvalget Formand:

Peter Bissø

Elevudvalgssekretær: Anders Lundsfryd Jørgensen Medlem:

Nicholai Pedersen Søren Kehling

4

Hvad gælder?

Dette tilbagevendende indlæg vil hver gang fokusere på et eller flere lovgivnings relaterede emner.

Har du et spørgsmål vedr. lovgivning, der kunne være relevant for vores kollegaer, så skriv endeligt til redaktionen på nedenstående e-mail adresse og skriv ”hvad gælder?” i emnefeltet.

2 nye våbenkontorer Den 1. oktober 2014 centraliserer politiet behandlingen af våbensager og nogle tilladelsessager i to administrative centre. Centrene er placeret hos hhv. Midt- og Vestjyllands Politi og Københavns Vestegns Politi.

Administrativt Center Vest (ACV) Borgere, der bor vest for Storebælt, skal fra 1. oktober 2014 sende ansøgninger til Administrativt Center Vest (ACV) under Midt og Vestjyllands Politi: Midt-og Vestjyllands Politi Brogårdsvej 1 7500 Holstebro E-mail: MVJYL-vaaben@politi.dk Telefon: 96 10 14 49 Mandag – torsdag: 9:00 - 15:00 og fredag: 9:00 - 13:00 Administrativt Center Øst (ACØ) Borgere, der bor øst for Storebælt, skal fra 1. oktober 2014 sende ansøgninger til Administrativt Center Øst (ACØ) under Københavns Vestegns Politi: Københavns Vestegns Politi Thistedgade 10 2830 Taastrup E-mail: kbhv-tilladelser@politi.dk (anfør navn, adresse og telefon) (kun våben og tilladelser)

Telefon: 43861500 Mandag – torsdag: 9:00 - 15:00 og fredag: 9:00 - 13:00 Personlig betjening De to administrative centre har ikke åbent for personlig betjening.

Kræver din sag personligt fremmøde skal du derfor fortsat henvende dig til din lokale politikreds - (find din politikreds her).

Blanketter til våbentilladelser I forbindelkse med de to nye våbenkontorer er der udviklet en række nye blanketter til bl.a. ansøgning om våbentilladelser, samt registrering af glatløbede haglvåben.

Blanketterne findes på politiets hjemmeside (KLIK HER) 5

Herregaardsjæger Lærested

Læremester

Adresse

Postnr.

Frijsenborg

Nicholai K. Pedersen

Fuglsangvej 55

8450

Klelund Plantage

Michael Rasmussen

Agerbækvej 4, Klelund Dyrehave

6682

Mattrup

Jesper Petersen

Stidsmøllevej 30

8740

Ormstrup Gods A/S

Karsten K. Pedersen

Frisholtvej 108

8850

Rohden

Aleksander Terkelsen

Strandvejen 118

8721

Ørumgård/ Williamsborg Vildtforvaltningsskolen

Anders L. H-Jørgensen

Juelsmindevej 381

8721

Peter Smærup

Molsvej 34

8410

VIP Hunting

Jacob Skovmand

Emmedsbovej 15

8500

Brahetrolleborg

Søren H. Nielsen

Nybo 4

5600

Faurskov

Claus Hansen

Hylkedamsvej 44

5591

Ravnholt

Peter Skovlund Andreasen Torben Pedersen

Ravnholtvej 57

5853

Holmemarksvej 11

5592

Astrup

Lars Rolsted Nielsen

Lysmosevej 2

4450

Bavelse

Erik Jensen

Skelbyvej 119

4171

Bregentved

Peter Bisø

Moltkesvej 57

4690

Giesegaard

Kim Sørensen

Giesegaardsvej 91

4100

Lystrup

Stig Bay

Klikkenborgvej 4 B

4640

St. Frederikslund

Frank Jacobsen

Stroe Frederikslund 18

4200

St. Svendstrup

Søren Kehling

Borupvej 88

4140

Ålholm

Ole Vennevold

Ålholmpark 16

4800

Søholt

Mads Peter Laursen

Søholtvej 49

4930

Jylland

Fyn

Wedellsborg Sjælland

6

r læresteder 2014 By

Tlf.

Mobil

E-mail

Hammel

30820915

skytte@frijsenborg.dk

Hovborg

30891725

mvr@klelund.dk

Brædstrup

22732203

Jesper.petersen@mattrup.dk

Bjerringbro

30820915

Karsten.k.p@hotmail.com

Daugård

20313477

aleksander@rohdengods.dk

Daugård

25576097

skytten@gumlink.com

Rønde

27802841

psm@jaegerne.dk

Grenå

30357383

nordbyskytte@hotmail.dk

Fåborg

62651039

22603017

sn@brahetrolleborg.dk

Gelsted

64491918

40161918

skyttecbh@gmail.com

23715755

skytte@ravnholt-gods.dk

40351320

tp@wedellsborg.dk

28920010

lr@astrup.dk

Ørbæk Ejby

64781320

Jyderup Glumsø

57646019

25366019

hikama@live.dk

Haslev

56311211

40457818

pb@bregentved.dk

Ringsted

56879026

20469257

kimsorensen69@yahoo.dk

22955882

Stig.bay@mail.dk

Fakse Slagelse

58290274

40809221

heljac@mester2.dk

Borup Sj.

57526132

40106132

sk@svenstrup.dk

Nysted

54871522

25231122

olevennevold@mail.dk

61221784

mp@soeholt.nu

Maribo

7

Så kom dog i gang!

AF MADS FLINTERUP VILDTFORVALTNINGSSKOLEN Ser vi på udfordringerne omkring vore bestande af klovbærende vildt, så er det to ting som pt. skævvrider disse; 1) der skydes for mange handyr i for ung alder, og 2) der skydes for få producerende og producerede dyr. Det er formentlig på mindre arealer, at jagttrykket på handyr er hårdest. Men da man som bekendt må feje for egen dør, førend man fejer for andres, vil jeg i denne sammenhæng kun fokusere på den problemstilling, som du som herregårdsjæger er medansvarlig for: – manglende afskydning af hundyr og lam/kalve.

Konturerne til artiklen her tog form på post nr.

35 den 3. januar 2014. Den første rudel kronvildt var kommer forbi tårnet uden at give mig en chance for skud. Rudlen bestod af 8 hundyr heraf kun én kalv, som jeg ikke kunne få fri!

Jeg har efterhånden skrevet en del artikler om emnet forvaltning af klovbærende vildt, men jeg har næppe før haft så kompetente læsere som til artiklen her. I burde jo alle som en være topprofessionelle vildtforvaltere med flere års uddannelse bag jer. Vanen er som bekendt stærkere end saglig begrundelse, og når først verdenen med fasaner m.v. melder sig, kan meget De fleste professionelle jagtvæsner har en rimelig klar plan for afskydning af de trofæbævisdom gå tabt i en travl hverdag. rende handyr.

Billede af Skytte Nicholai Koudal Pedersen

8

Der findes mig bekendt en del jagtvæsner, som tjener godt på en optimering af trofæerne, enten ved at bukke og hjorte sælges til kunder, eller ved at ejeren selv høster frugten i form af nedlæggelse af de kapitale handyr. Men en bestand som ikke forvaltes som helhed forvaltes ikke! Uden forvaltning spiller du efter min bedste overbevisning hasard med dit job. For hvad gør du, hvis bestanden kollapser pga. tæthedsafhængig dødelighed, og hvad gør du, hvis ejendommens øvrige drift omlægges, så skader på jordbruget får en anden vægt? Og har du i det hele taget gjort dig klart, hvor stor indvirkning bestandstæthed har på trofæudviklingen, og dermed det som du fokuserer på?

Men hvad er så produktionen i bestanden på 100 dyr? Præcis her nærmer vi os en af de essentielle udfordringer for dig som forvalter. Produktionen afhænger af, hvor fertile hundyrene er. Bryder du det ned i enkelte komponenter, så afhænger årets produktion blandt de 100 dyr af han/hundyrs forholdet og dyrenes generelle trivsel og kondition. Der er himmel til forskel på, om du har 20 eller 50 bukke/hjorte blandt de 100 dyr. Der er himmel til forskel på, om råerne opbrækket runder 20 kg eller ligger på 15!

(Registrerer du overhovedet vægte på det klovbærende vildt, der bliver nedlagt?).

Lad os lege med tanken om et terræn med en bæreevne på 100 dyr. Du bestemmer selv, om det er rå-, då-, sika- eller kronvildt, som er relevant for dig. Hvor mange dyr skal der så skydes i løbet af sæsonen, for at der næste forår igen er 100 dyr som passer til bæreevnen? Ja, det afhænger jo af produktionen blandt de 100 dyr!

(Fortsættes på side 12)

9

(fortsat fra forrige side) Jeg har udarbejdet to Hoffmanns pyramidetabeller til at anskueliggøre pointen. I tabel 1 er bestanden meget hunkønstung, og 80% af forårsbestanden udgøres af hundyr. I tabel 2 er der en ligelig kønsfordeling. I begge tilfælde er maksimal alderen sat til 10 år, hvilket naturligvis er høj for råer, men meget relevant for de to større vildtarter. Jeg har beregnet den ”salgbar” produktion, det vil sig antallet af lam/kalve, som er tilbage i bestanden ved jagtsæsonen begyndelse. Den produktionen er beregnet mellem det spænd, at alle voksne råer får mellem 1 og 2 lam, og ved de større arter mellem ½ og 1 kalv. Dette spænd variere af flere faktorer, men da jeg antager, at ræveprædation på et professionelt jagtvæsen kan sættes til nul(!), er den afgørende faktor alene, de voksne hundyrs fertilitet. Baseret på disse simple eksempler kan den salgbare produktion i en bestand på hundrede dyr, altså for råvildtets vedkommende, variere mellem 40 og 130 dyr, for de større vildtarter mellem 20 og 65 dyr. Et antal dyr som skal bortskydes i løbet af sæsonen for at holde bestanden på områdets bæreevne på de 100 dyr!

Jeg vil godt vædde med, at du meget sjældent evner at få nedlagt det antal dyr, som din bestand har produceret i løbet af sæsonen. Hertil er der mange gode grunde, og fagligt set er det jo et bøvl, at de fuglejagter, som sikrer jagtvæsnets eksistens, rent faktisk ligger beslag på den tid, du burde bruge på at sikre en målrettet og effektiv afskydning af det klovbærende vildt.

Men meget ofte slår du formodentlig din mang-

lende evne til at få forvaltet din bestand af efterårsdyr hen med, at ”det klarer naboerne nok…”.

Og det bringer mig tilbage til udgangspunktet – refleksionerne på post 35 den 3. januar ´14.

Sandsynligheden er slet ikke så ringe endda for, at du den pågældende dag sad inden for en relativ kort afstand af mig. Post 35 var nemlig kun én ud af i alt 70 bemandede poster på ”Store Afskydningsdag” i Klelund Dyrehave. Jeg føler mig overbevist om, at ”Store Afskydningsdag” var et arrangement med en lang modningsproces hos både ejeren og hos skytten Michael V. Rasmussen.

Men hvor du kan håbe på, at dine naboer skyder det vildt, du ikke selv formår, så er en dyrehave netop karakteriseret ved, at man ikke kan losse arbejdet videre til naboerne. Her er der kun een selv til at gøre arbejdet, og arbejdet skal gøres! Mine egne indtryk for ”Store Afskydningsdag” var, at der på Klelund var gjort et meget seriøst stykke arbejde i løbet af sæsonen for at få bragt bestanden ned på det niveau, som passer til terrænets bæreevne og formålet med arealets drift. Det meget ringe antal kalve i rudlerne vidnede om en meget seriøs og målrettet afskydning af disse gennem sæsonen.

10

Men på trods af dette ihærdige arbejde fra ejer ”skyder det hele”, reelt set ikke løfter en finger og skytter, var der behov for en mere vidtgåen- og faktisk heller ikke har en jordisk chance, da de indsats for at få skudt det ønskede antal dyr! vildtet i de jagtbare timer foretrækker at stå på dit terræn?

Hvordan oplever du så nøgternt set din egen forvaltning af det klovbærende vildt i det lys på (Fortsættes på side 14) dit terræn?

Fik du gjort nok for at få skudt dyrene i sidste sæson? Hvis svaret er nej – hvad har du så tænkt dig at gøre ved det her i år? Ærgre dig over, at dine naboer, som

Tabel 2

Tabel 1 Billede af Skytte Nicholai Koudal Pedersen 11

(fortsat fra forrige side)

skyde klovbærende vildt. Men du skal lige være opmærksom på, at biologi er lidt tricky Vi kan jo godt være ærlige her og sige, at nej her – ved faldende fertilitet øges hundyrfredu får ikke skudt det vildt, som det klovbærenkvensen ved afkommet (ganske enkelt fordi de vildt reproducere sig med på ”dit” terræn. spontan abort forekommer hyppigere ved Men hvis bæreevnen allerede var nået, hvad hanlige-embryoner). betyder det så? Ja det betyder jo, at bestanden stiger over terrænets bæreevne. Her er Den faldende kondition går ligeledes ud over det jo så, at man fristes til at forøge bæreev- immunforsvaret, og har du samtidig vænnet nen ved at øge fødeudbuddet, via terrænpleje alle dyrene til at mødes ved samme fodertrug, og fodring. Men løser det problemet? På kort- så vil en eventuel infektion spredes hurtigt sigt ja, men kun hvis den begrænsende faktor mellem de svækkede individer. for bæreevnen var føden, og det er det sjælEffekten af overskredet bæreevne for så vidt dent! Ved råvildt er plads (tæthedsbetinget angår hundyr er altså fatal for din forretning. stress) den faktor, som først begrænser bæSom vi indledningsvist blev enige om, så har reevnen på frodige østdanske terræner, og du jo allerede en plan for dine handyr – i hvert alligevel forsøger vi flere steder at fodre os ud fald dine kapitale handyr. Så længe medalje af problemerne!? Ser vi på det større hjortebukke og hjorte kan sælges hvert år er det en vildt vil fodring i en situation, hvor man ikke succes – ikk’? skyder nok i forhold til produktionen, være helt på højde med at tisse i bukserne. For nok Trofæet er et overskudsprodukt hos handyret. øger du bæreevnen ved at øge fødeudbudBiologisk set har en hjort langt mere behov for det, men hvis det ikke samtidig ledsages af en en tung krop end et stort trofæ. Det er ligegyløget afskydning, vil du efter ganske kort tid digt om konkurrentens kampvåben ser mere igen stå med en overskredet bæreevne, den- imponerende ud, hvis man selv er stærke. ne gang på forhold du ikke kan fodre dig ud Brunstkampe vindes ikke af hjorten med det af… største og flotteste gevir – men af den stærkeHar du nogensinde overvejet, hvad effekten af en for tæt bestand egentlig er for dig og for den forretning, du er ansvarlig for? Effekten af en for tæt bestand gør intet godt for de målsætninger, du formentligt ønsker at indfri på terrænet, og i min verden er indfrielse af målsætninger identisk med tilfredse arbejdsgivere…

Første effekt af en for tæt bestand er faldende kondition ved dyrene. Men hvis du ikke seriøst fører optegnelser over de nedlagte dyrs opbrækkede vægt, opdager du det ikke, førend det er for sent! Den faldende kondition betyder for hundyrenes vedkommende, at fertiliteten falder, og det er jo såmænd glædelig nok, når du nu hellere vil ligge på sofaen end

du har lad gynder de jagt på dis

Magter du reevnen, s udvandrin være af ha søger lykk dret betyd men noge ret i naboe kalve/lam handyr?

I en travl h udsætning get ofte nø rettet forva saver i den langsigtet mens drift re driftsgre ve, som vi Dyrehave personer, turstyrelse men den k ste hjort! Der er altid en som er stærkest, og vestering i han skal nok få adgang til ressourcerne og til som du er hundyrene. Således vil der altid være store af klovbær kapitale handyr i selv de tætteste bestande, målrettet i da enkelte individer simpelthen evner at tili den forbi kæmpe sig de forhåndenværende ressourcer. trol med fo Det er såmænd ikke anderledes end i diktakan ikke s turstater – diktatoren lever i velstand, resten ved at arra af samfundet i armod. jagter i slu Holder du til gengæld bestanden under områ- ning af klo sæsonen, dets bæreevne, så vil alle hjorte/bukke have bestanden adgang til at udvikle deres fulde potentiale.

Ser vi på figur 2, og forestiller os, at handyrs- vinteren sæ siden i eks. en dåvildt bestand har samme al- ser for? So dersfordeling som på hundyrs siden, så vil der være 2-4 hjorte til afskydning over 8 år, og hvis de alle har realiseret deres potentiale, og 12

det de rette dyr blive gamle, så beer faktisk at være MEGET indtjening i sse hjorte!

u ikke at holde bestanden under bæså vil du samtidig opleve en massiv ng. Den udvandring vil hovedsageligt andyr – yngre lovende handyr, som ken andets steds. Én gang udvander, at dyret i dit regnskab er væk, et siger mig, at du er mere interesseernes hjælp til hinder/dåer/råer og end til de lovende mellem-aldrende

hverdag med fugleopdræt, g og ikke mindst jagt glemmes meødvendigheden af en seriøst og målaltning af det klovbærende vildt. Du n gren, du sidder på angående en bæredygtig forvaltning af ejendomt. De fleste ejendomme hviler på fleene end fuglejagt. Den arbejdsopgai var nogen der påtog os i Klelund hin januar dag, er der rent faktisk der betaler 4.-6.000 dkr for hos Naen. Den slags jagt kan kapitaliseres, kan også med fordel ses som en ini en langsigtet drift af det jagtvæsen, r ansvarlig for! At holde en bestand rende vildt sund og stærk kræver en indsats. Den bedste hjælp du kan få indelse er at sikre, at du holder konorholdet mellem han- og hundyr. Du seriøst forvalte dit klovbærende vildt angere en til to halv-forkølede trykutningen af sæsonen. Seriøs forvaltovbærende vildt starter dag 1 i jagt, og gør du det godt, så har du bragt n ned på det ønskede niveau, inden ætter ind. Hvad sidder du her og læom kom dog ud og i gang!

13

Persontransportvogn

Der er plads til 28 personer i persontransportvognen fra CN AGRO A/S. Den leveres indregist

Selv om firmaet CN AGRO A/S er mest kendt for sit brede program indenfor udstyr til husdyrbrug, så står firmaet også bag udviklingen af en traktortrukket 28-personers persontransportvogn, hvoraf der allerede er solgt flere både herhjemme og i udlandet. Vognene er solgt til blandt andet turistbefordring og jagtkonsortier.

Persontransportvognen er 6,00x2,50 meter. Totalhøjden er 2,20 meter, og der er faste sider i én meters højde. Resten af siderne og taget består af presenning, som er gennemsigtigt i siderne og enderne. Presenningen kan rulles op foran for udluftning.

Indretningen er enten med en langbænk med træsæde i hver side - eller en række 2personers bænke med træsæder i hver side og med gang i midten.

Plads til kørestole og barnevogne For at udnytte al pladsen er der indrettet fire siddepladser ved indgangen i vognens bagende. Disse kan slås op og give plads til, at der kan komme kørestole og barnevogne ind.

Persontransportvognen fra CN AGRO leveres synet og indregistreret for synsfri sammenkobling med indregistreret traktor. Vognen må laste op til 5.000 kg.

Til standardudstyret hører hydrauliske bremser samt lys. Ønskes det, kan der også monteres belysning inde i vognen.

Vogne, som skal være klar til efterårets jagt, skal bestilles umiddelbart efter sommerferien.

For yderli CN AGRO meside: w

Persontransportvognen fra CNAGRO A/S kan hydraulisk hæves og sænkes 45 centimeter. I nedsænket tilstand befinder vognbunden sig kun 10 centimeter over jorden. Det betyder, at for eksempel kørestolsbrugere og andre slipper for trappetrin, så de nemmere kan komme ind i vognen.

14

CN Agro A 15 | 7900 N Tlf.: 9776 E-mail: inf

fra CN AGRO

treret for synsfri sammenkobling med indregistreret traktor.

Mulighed for affjedrede luksusstole Er man til mere komfort, kan man som alternativ vælge affjedrede luksusstole, der er polstrede og monteret med nappa på sæde og ryg. Og komforten bliver ikke dårligere af, at støjniveauet inde i vognen er under 70 dB(A) under kørsel.

Vognene er overdækket med presenning-tag med vinduer. Det giver et godt udsyn samt mulighed for at køre i al slags vejr. I varmt vejr kan presenningens sider og forende rulles op for at sikre friskt luft til passagererne.

Vognen kan hydraulisk hæves og sænkes 45 centimeter. I nedsænket tilstand befinder vognbunden sig kun 10 centimeter over jorden.

Det betyder, at for eksempel kørestolsbrugere og andre slipper for trappetrin, så de nemmere kan komme ind i vognen, hvilket foregår via en dobbeltdør i bagenden. Nødudgangen udgøres af en enkeltdør foran, som naturligvis også kan benyttes til ind- og udstigning.

igere oplysninger, kontakt O A/S eller besøg vores hjemwww.cnagro.dk

A/S | N. A. Christensensvej Nykøbing Mors | 9044 | Fax: 9776 9603 | fo@cnagro.dk

CN AGRO A/S har allerede solgt flere persontransportvogne til blandt andet turistbefordring og jagtkonsortier. Denne vogn er indrettet med en række 2-personers bænke med træsæder i hver side.

15

Herregaardsjægeren interviewer turligt hjemmehørende art, som har været i DK siden sidste istid. Udsætningerne foregår udelukkende med ørreder, der er afkom af vilde moderfisk fra det vandløb, hvor de sættes ud.

Hvis det ikke er muligt at skaffe moderfisk fra selve vandløbet, bruger man fisk fra nærliggende åer. Antallet af udsatte fisk afhænger af, hvor mange vilde ørreder, der findes i det pågældende vandløb. Det undersøges ved hjælp af elektrofiskeri, som giver et meget præcist billede af ørredbestanden. Hvis undersøgelsen viser, at der mangler fisk i forhold til åens bærekapacitet, så udsættes der fisk. Hvis der er rigeligt med yngel, så sætter der ikke ørreder ud.

Kaare Manniche Ebert med en havørred Udsætningerne tilpasses de krav, som ørrederBillede af Kaare Manniche Ebert ne stiller gennem de første to år i vandløbet.

Yngel udsættes i april på det helt lave vand, ½Herregaardsjægeren har denne gang stillet en års ørreder i efteråret på det lidt dybere vand og række spørgsmål til Kaare Manniche Ebert , der smolt, som skal trække til havet kort tid efter uder fiskebiolog ved Danmarks Sportsfiskerforsætningen, bliver sat ud på de nedre dele af bund. vandløbene. Det samlede antal af ørreder, som bliver udsat i et åsystem, er således tilpasset ”Fortæl kort, hvem Danmarks Sportsfisker- vandløbets kapacitet og vil aldrig kunne overstiforbund er?” ge den vilde, oprindelige produktion.

Danmarks Sportsfiskerforbund er en paraplyorganisation, der har cirka 180 medlemsforeninger og cirka 22.000 medlemmer. Vores vigtigste opgave er at sikre det gode fiskeri – i både ferskvand og saltand. Da miljøet og fiskeriforvaltningen i dagens Danmark desværre ikke er i perfekt stand, fokuserer vi meget på de to områder. Både konkret ude i naturen, men også på et mere overordnet politisk niveau.

”Hvad er hovedformålet med ørred udsætning?”

Der er to hovedformål med udsætningerne: De skal overflødiggøre sig selv og så skal de bidrage til fiskeriet. Hvordan går det så? Ikke nødvendigvis ret godt. Forskningen har dokumenteret, at de vilde fisk har en meget bedre overlevelse og derfor bidrager til det gode fiskeri meget bedre end udsatte fisk. I en lang række Som fx her: Sportsfiskeren vandløb sættes der ikke ørreder ud længere, og her ligger fiskeriet på et stabilt højt niveau. Der ”Vi drager som skytter ofte paralleller meler dog desværre stadig mange vandløb, som lem fasan/agerhøns udsætning og udsætikke kan klare sig uden udsætninger, men her ning af ørreder. Ser i nogen paralleller?” det vigtigt at fokusere på årsagerne. Hvis ikke Ja, der er visse paralleller – men forskellene er miljøtilstanden er så god, at ørrederne kan gennok trods alt større. Ligheden er, at både ørre- nemføre deres livscyklus, så vil udsætningerne der og fasaner/agerhøns udsættes med henblik jo aldrig kunne bidrage til, at ørrederne bliver på at gavne henholdsvis fiskeri og jagt. Forskel- selvreproducerende. I nogle dele af DK giver len i forhold til fasaner er, at ørreden er en na- udsætningerne af smolt et relativt godt resultat i 16

- Danmarks Sportsfiskerforbund det er mit skøn – baseret på viden om de vildes overlevelse i forhold til de udsatte – at fiskeriet vil blive mange gange bedre den dag om 10-20 år, hvor udsætningerne er overflødige. dene siden vinteren 2009-10. Den vinter be”Hvad ser i som de vigtigste pleje elementer gyndte flere skarver at fiske i vandløb og søer, i forhold til udsætning af ørreder? ” og da fiskebestandene her er meget mere sårbare i forhold til fiskene ud i havet, så har det Det gælder om at reetablere gode forhold i vandløbene, så fiskene kan klare sig uden ud- medført store udfordringer. Det er fx dokumensætninger. Og så er det vigtigt at sikre, at fiske- teret, at skarven æder halvdelen af alle lakseunger i Skjern Å, og de har formået at fiske så ne ikke ender deres dage i skarvmaver eller garn og ruser. Alt andet end at fokusere på de hårdt på andre arter af laksefisk, at de er tæt på udryddelse i de pågældende vandløb. udfordringer og få dem løst er lappeløsninger.

Læs evt. mere om det her: KLIK HER

”Hvad er der af økonomiske interesser i udsætning af havørreder på eksempelvis Fyn?”

De andre arter, som nævnes i spørgsmålet, har vi ingen dokumenterede problemer med.

Havørred Fyn er blevet evalueret gentagne gange. ”Hvor stor en Det er dokumenmængde ørreteret, at de cirka der anslår i der 4 millioner kr, bliver udsat om som kommuneråret? ” ne betaler for at være med, og Der sættes i dag som bruges til cirka 1.5 millioner Restaurering af vandløbene er forudsætningen for gode ørredbestande. smolt ud i vandvandløbspleje, udsætninger og Danmarks Sportsfiskerforbund involverer skolebørn i arbejdet. løbenes mundinBillede af Kaare Manniche Ebert pr-arbejde, geneger, og dertil skal rerer en øget omsætning på Fyn på 38 millioner lægges et antal yngel, ½-års og 1-års fisk. Det kroner. Det er også sandsynliggjort, at en hav- samlede antal ligger sandsynligvis mellem 2 og ørred, fanget af en lystfisker, genererer en om- 3 millioner. Tallet er heldigvis nedadgående, for sætning på 4.300 kr. Dette meget positive reg- vandplejearbejdet, som udføres af kommuner nestykke har betydet, at der er dukket flere pro- og sportsfiskere, har heldigvis givet resultater i jekter op af samme slags andre steder i landet. form af større bestande af vildfisk.

”Oplever i mange problemer i forhold til prædation på udsat ørreder eksempelvis fra skarv, odder, gedder osv.”

Hvis du ønsker at vide mere om fisk og fiskepleje, bør du tjekke denne fremragende side, som er finansieret af Fisketegnet.

Ja, også i den grad! Det er veldokumenteret, at skarven virkelig har været hård ved fiskebestan-

www.fiskepleje.dk

17

Et historisk tilbageblik Da vi er summen af alle begivenheder—de gode og de dårlige—som vi er blevet udsat for. Er det redaktionens intension, i hvert nummer af dette blad, at bringe en historisk artikel, historie eller lignende, der har relevans for nutidens herregårdsjægere.

Fremtiden lys for rovfuglene.

De danske rovfugle er generelt i fremgang og med nye naturstrategier ser fremtiden lys ud Af Jonna Odgaard, journalist (Herregaardsjægeren April 1994) Efter helårsfredningen 1 1967 er det gået støt fremad for de fleste danske rovfugle. Flere af de arter, der har været udryddet som ynglefugle, er på vej tilbage i den danske natur. Det gælder først og fremmest rød glente og fiskeørn. De tilbageværende trusler mod rovfuglene er forandringer i landskabet og vedvarende forstyrrelser i yngletiden. Som forvaltere af store skov- og landbrugsarealer har godserne en vigtig opgave i at sikre, at rovfuglenes levevilkår forbedres yderligere. Samtidig får godserne chancen for at råd bod på fordums forfølgelse. Rovfugle som naturindikatorer Rovfugle slår sig kun ned for at yngle, hvor fødegrundlaget er i orden. Derfor er en rovfuglenes fremgang et tegn på, at naturen er ved at få det bedre. DOFs rovfuglegruppe foreslår direkte skovejerne, at de bruger skovens rovfugle: duehøg, spurvehøg og musvåge som naturindikatorer. Musvågen lever af mus og mosegrise, duehøg fortrinsvis af duer, kragefugle og drosselfugle, og spurvehøg af småfugle fra solsortestørrelse og nedefter.

variation og artsrigdom. Samtidig kan rovfuglene hjælpe med til at holde skoven og naturen sund. En musvågefamilie fortærer eksempelvis omkring 4000 mus på et år, har Rene Westergreen Hansen fra DOF´s rovfuglegruppe i Hillerød regnet ud. Musvåger hjælper altså skovejeren med giftfri musebekæmpelse.

Og som alle rovdyr går rovfuglene først og fremmest efter de svage individer, og bidrager dermed til at holde hele fødekæden sund.

Lad rede træer stå.

Vil man på denne måde samarbejde med rovfuglene om en sund biotop, er det bedste man kan gøre - udover at undlade sprøjtning og dræning - at beskytte rovfuglenes redetræer og deres nærmeste omgivelser.

Duehøgen genbruger gamle reder. Den udvælger sig en blandt tre-fire gamle reder. De ubrugte reder benyttes af andre rovfugle som musvåge og ugles. Spurvehøgen bygger oftest ny redde hvert år, gerne i samme granbeplantning. Gamle spurvehøgereder genbruEr der drænet for meget i skoven, forsvinder mosegri- ges gerne af egern og skovhornugle. Spurvehøgereder sene. Er der sprøjtet for meget, forsvinder mus og små- kan holde mere end ti år. Derfor er rede træer vigtige. fugle, lyder meldingen fra rovfuglegruppen. Jo mere Ifølge den nye jagtlov må rovfugles rede træer ikke varieret beplantning, jo flere arter kan der leve. Som fældes i yngletiden fra 1. marts til 31. august. øverste led i fødekæden er rovfugle netop bevis på 18

Men rovfuglegruppen håber, at skovejerne helt vil lade dem stå. Og friholde rede træer fra forstyrrelser fra skovarbejde, brændesankning, jagt og organiseret friluftsliv i en radius af 300 meter i yngletiden fra 1. marts til 1. august. For hvis rovfugle forstyrres i yngletiden, risikerer man, de forlader æggene. Braklægning hjælper Medvirkende til rovfuglenes tilbagegang har været landbrugets effektivisering. Afvanding, stigende anvendelse af bekæmpelsesmidler, sammenlægning af marker og fjernelse af småbiotoper har fjernet levesteder for rovfuglenes byttedyr. Fra 1950-1985 er det samlede areal med vedvarende græs således reduceret med 551, påpeger Hans Erik Jørgensen i "Danmarks Rovfugle". Intensivt dyrkede landbrugsarealer med monokulturer er fattige på vilde dyr og planter. Et faktum, som den massive tilbagegang for agerlands fugle som vibe og sanglærke vidner om.

rovfuglene, vil endnu flere danskere i fremtiden få mulighed for at opleve synet af de stolte fugle under himlen. I smuk pagt med den nye jagtlov, hvis hovedformål er at skabe bæredygtig vildtforvaltning, der sikrer arts- og individrige bestande og samtidig tilgodeser befolkningens behov for iagttagelse af vildt under færdsel i naturen. Som de store jordbesiddere har godserne et særligt ansvar for, at disse intentioner efterleves.

Denne artikel er et led i en oplysningskampagne om rovfugle, iværksat af WWF Verdensnaturfonden og Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Yderligere oplysninger om rovfugle, ørnefodringsprogrammet og DOF's rovfuglegruppe hos DOF, tlf. 31 31 44 04.

Forarmelsen af landskabet har især haft betydning for rovfuglene i det åbne land: musvåge og tårnfalk. Musvågen, vores almindeligste rovfugl med omkring 5000 ynglepar, har blandt andet klaret sig ved at finde bytte i grøftekanter og vejrabatter samt ved at tage ihjel kørte dyr. Men vi har stadig langt færre musvåger end i tilgrænsende egne i vore nabolande: i Skåne og i Nordtyskland. Ekstensivt udnyttede arealer, eksempelvis enge og arealer med vedvarende græs, giver de bedste levesteder for mus og andre smågnavere samt småfugle, som er rovfuglenes byttedyr. Rovfuglevenner håber derfor p' flere arealer med græs udenfor omdrift. Godsernes vidtstrakte og varierede arealer har altid været hjemsted for et rigt dyreliv. Især ørnene ynder herregårdenes store vidder. At godserne gerne hjælper fuglene med det store vingefang, har DOF erfaret. Danske godser har været meget interesserede, da DOF skulle finde fodringspladser til det nye vinterfodringsprogram for ørne. Af 13 foderpladser, findes de fem på godser. DOF har faktisk flere tilbud fra godser, end man for tiden har økonomi til at imødekomme. DOF og Verdensnaturfonden er ret optimistisk, når det gælder rovfuglenes fremtid i Danmark; hvis braklægningsordninger, naturskovsstrategi og skovrejsningsplaner forvaltes med et vist hensyn til

Ligger du inde med en spændende artikel fra en tidligere udgave af ”Herregaardsjægeren” og mener du at det er på tide, at denne artikel vises igen. Så send endeligt udklippet eller henvisningen til: Herregaardsjaegeren@gmail.com

19

Elev ekskursion 2014 Af Jakob Kildahl Sørensen Den 3.april blev årets elev ekskursion afholdt af Kim Sørensen på Giesegård.

Der var rigtig stort fremmøde til dagen, som startede på gårdspladsen hjemme ved Kim. Kim fortalte lidt om Giesegård hvor det bliver drevet og hvad de arbejder med i jagtvæsnet.

Efter vi havde snakket om stedet, fik vi os samlet i 14 biler og kørte ud og så lidt på terrænet. Vi stoppe et par steder og så hvordan de lavede deres remiser bedre. Ved at få ryddet et areal og gen plantet det. Der var også lige tid til at gøre et stop ved en flot lysning hvor vi fik en øl/vand.

Derefter gik turen hjem af igen hvor der ventede en lækker frokost.

Efter frokosten gik elever og skytter hver for sig. Eleverne var samlet med elevudvalget hvor der blev snakket lidt om hvordan det gik og om der var nogle emner der skulle tages op. Derefter var der den store gennem gang af elevbøger. Skytterne samlede sig i haven og fik hygge snakket lidt.

Inden vi skulle hjem kom Janne fra ”Jagt og Fritid” forbi. Hun havde et lille udvalg af jagttøj med fra butikken som var muligt at købe til gode priser.

Til sidst vil vi sige tak til Kim Sørensen og Giesegård for en hyggelig og god dag i flotte omgivelser.

20

Husk at give besked til bogholder Paw Helms, hvis du har ændrede kontaktoplysninger, telefon, e-mail eller adresse.

Deadline Sidste frist for indlevering af jeres indlæg til de kommende 3 numre af

HERREGAARDSJÆGEREN Januar 2015……………….. den 15.12.2014 April 2015……………….. den 15.3.2015 Juli 2015……………….den 15.6.2015 Materiale sendes til: Fuglsangvej 55, 8450 Hammel eller e-mail: Herregaardsjaegeren@gmail.com 21

”Herregaardsjægeren” udgives af foreningen ”Danske Herregaardsjægere” Formand:

Kristian Stenkjær

tlf. 54 45 31 31

Vennerslundsvej 11 4840 Nørre Alslev E-mail: kst@life.ku.dk Bogholder:

Paw Helms

tlf. 20 25 64 94

E-mail: paw@phhelms.dk Kasserer:

Morten Truelsen

tlf. 22 61 87 45

Brahesborgvej 32 5610 Assens E-mail: morten_truelsen@hotmail.com Elevudvalgsformand:

Peter Bissø

tlf. 40 45 78 18

Moltkesvej 57 4690 Haslev E-mail: pb@bregentved.dk

Kontakt redaktionen Har du ris, ros eller bare kommentarer så kontakt os på: Herregårdsjægeren Nicholai K. Pedersen Fuglsangvej 55, 8450 Hammel +45 30 82 09 15

E-mail: Herregaardsjaegeren@gmail.com

Besøg os på internettet: www.herregaardsjaegeren.dk