Herregaardsjægeren - Årgang 59 - Juli 2014

Markvildtslavene en status medio 2014

herregaardsjaegeren.dk

Årgang 59—Juli 2014

Nye jagttider

Fleuron og Fasandyret

1

Flydeplatforme

Billede af Kim Henriksen Photography

Indhold 

Formanden beretter.



Nyt fra elevudvalget



Nyt fra bogholderiet



Auktionen



Hvad gælder?

Lyddæmper Våbenkontor Jagttider



Læresteder 2014



Markvildtslavene – en status medio 2014



Persontransportvogn fra CN AGRO



Herregaardsjægeren interviewer - Danmarks Sportsfiskerforbund



Boganmeldelse: Fleuron og Fasandyret



Et historisk tilbageblik



Tips og Tricks Hvordan placere man fælder på vandet?



Siden sidst

Billede af Kim Henriksen Photography

Jagtvæsen og biodiversitet går hånd i hånd.

Et moderne jagtvæsen i 2014 er mere end forvaltning af en ”vildtbestand”. Et jagtvæsen tager i lige så høj grad hånd om den vilde bestand af dyr og fugle. Det erfarer man når man læser artiklen i Danmarks Jægerforbunds blad Jæger nr. 6/7 hvor der fortælles om hvordan man på Hals Nørreskov Gods Jagtvæsen i samarbejde med ornitolog og rovfugleekspert Jan Tøttrup, ringmærker jagtrevirets stolthed i form af den nye generation af kongeørne, som har ynglet i Nørreskoven siden 2006. Det skinner klart igennem, at ejeren af Godset, Jørgen Enggaard, er stolt af naboskabet til disse majestætiske fugle og man må sige at ørnen, som figurerer på godsets våbenskjold, i høj grad har sin berettigelse der og må siges at være et kvalitetsmærke for jagtvæsenets vildtforvaltning.

Der skal derfor her fra lyde en stor anerkendelse af det arbejde som foregår på Hals Nørreskov Gods, såvel til ejer Jørgen Enggaard, skytte Jan Mortensen og ornitolog Jan Tøttrup.

Denne historie står ikke alene og der kunne skrives mange tilsvarende historier rundt om i Danmark. Når vi f.eks. snakker om den ligeså imponerende havørn, så foretrækker den for det meste, at slå sig ned på jagtrevirer hvor der drives et jagtvæsen med en ansat skytte/vildtforvalter.

2

Den grumme historie om rovfugleforfølgelse i det forrige århundredes jagtvæsner, som forfatteren Svend Fleuron skriver om i sin bog ”Fasandyret” fra 1931, er nu for længst historie.

haft Danmarks Jægerforbunds markvildtudvalg på ekskursion for at se hvordan professionel udsætning af fasaner foregår, også med stor anerkendelse.

De overvejelser, der i øjeblikket foretages i forhold til en kvalitets-mærkningsordning af jagtvæsner, som senest blev diskuteret, ved mødet i forlængelse af vores generalforsamling i år, skal selvfølgelig indeholde forskellige regelsæt, men kunne i min optik, som det hedder på nudansk, sagtens indeholde et punkt om tilstedeværelse af ynglende rovfugle i en eller anden udstrækning. Rovfugle af enhver art findes i større og større grad på jagtrevirerne og er i princippet et klart bevis for at det arbejde der udføres på jagtrevirerne, giver en meget varieret natur med en høj grad af biodiversitet.

Sidst men ikke mindst har vores auktion til fordel for Herregaardsjægernes Naturfond givet ca. 100.000 kr. i kassen og jeg vil i den forbindelse sende en stor tak til alle dem, der har arbejdet på at løfte denne opgave til en sådan succes. Specielt til alle de jagtvæsner som har doneret jagtoplevelser til auktionen, men også til Jagtrejsebureauet Gamekeeper A/S, som har stået for en del af administrationen, sammen med bestyrelsesmedlem Jacob Larsen og vores nye bogholder Paw Helms.

Med disse ord vil jeg ønske alle en god udsætningssæson.

Ud over disse gode historie kan der suppleres Knæk og bræk med at Herregaardsjægernes bestyrelse og udvalg arbejder meget seriøst med at eksponere Kristian Stenkjær vores vildtforvaltningsarbejde på alle punkter.

Her kan bl.a. nævnes at Jacob Larsen, Julianelyst, for nylig havde Danmarks Jægerforbunds nye markvildtrådgivere på markvandring til stor inspiration, Nicholai Pedersen, Frijsenborg, har

3

Nyt fra elevudvalget Der arbejdes i øjeblikket på en ændringer i forhold til den nuværende uddannelse til herregårdsjæger. Ændringen består i, at såfremt man har en anden faglig baggrund end skov og naturtekniker, er det nu muligt at søge optagelse på uddannelsen som skytteelev.

Ansøgningen sendes til elevudvalgt, der vil behandle ansøgningerne individuelt.

Vi arbejder i øjeblikket med at lave en række optagelseskrav eksempelvis gennemført motorsavs og Sprøjtekursus.

Eleven vil skulle gennemføre tre skytteelevs år, og derefter på vildtforvalteruddannelsen på Kalø.

På vegne af elevudvalgt Nicholai Koudal Pedersen Frijsenborg

Elevudvalget Formand:

Peter Bissø

Elevudvalgssekretær: Anders Lundsfryd Jørgensen

Medlem:

Nicholai Pedersen Søren Kehling

4

Nyt fra bogholderiet: I det forgangne kvartal har bogholderen og kassereren brugt en del tid på at få opkrævet penge for medlemskaber, diverse annoncer og elevformidling. Vi har desuden flyttet alle foreningens konti til Nordea Bank, da vi fandt Danske Bank meget u-samarbejdsvillige. Alle fakturaer bliver som udgangspunkt udsendt pr e-mail, og det har givet nogle udfordringer at få det til at glide så let som muligt. Vi er langt om længe ved at have opdateret vores medlemskartotek. Lige p.t. har vi ca. 140 betalende medlemmer.

Langt fra halvdelen af alle fakturaer bliver betalt til tiden, så der skal fra kassereren lyde en generel opfordring til medlemmerne om at være en smule mere rettidige med betalingerne Desuden skal det indskærpes at for at kunne have en elev, skal man være medlem af foreningen, samt betale for elevformidling! Det er læremesterens ansvar at disse to forhold er i orden, selvom det for manges vedkommende ikke er tilfældet! Husk på at det er frivillige kræfter der ligger bag at holde styr på økonomien!

I ønskes alle en god sommer!

De bedste hilsener, Paw Helms, bogholder Morten Truelsen, kasserer

5

Hvad gælder?

Dette tilbagevendende indlæg vil hver gang fokusere på et eller flere lovgivnings relaterede emner.

Har du et spørgsmål vedr. lovgivning, der kunne være relevant for vores kollegaer, så skriv endeligt til redaktionen på nedenstående e-mail adresse og skriv ”hvad gælder?” i emnefeltet.

Lyddæmper tilladt til jagt og regulering Hvis der skulle være en eller to, der endnu ikke har hørt det, vil vi her bekræfte at 13. maj 2014 trådte den nye bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt mv. i kraft.

En af ændringerne var, at lyddæmpere nu lovligt kan anvendes til jagt og regulering. Anvendelsen forudsætter naturligvis at man har en gyldig tilladelse.

Tilladelser til lyddæmper udstedes af politiet, ved brug denne blanket (P 704-1). Ansøgningen, der i øvrigt er gebyrfri, indsendes til det lokale våbenkontor, sammen med en kopi af dit gyldige jagttegn.

Find kontaktoplysninger på dit lokale våbenkontor her.

Herregaardsjaegeren@gmail.com

En anden ændring var, at man ikke længere må anvende kuglepatroner (populært kaldet brennecke patroner).

Langt til våbenkontoret Der findes i dag 12 våbenkontorer i Danmark, et i hver politikreds.

Den 1. oktober 2014 forventes politiet at nedlægge disse våbenkontorer og oprette to opgavefællesskaber i henholdsvis Høje Tåstrup ved Københavns Vestegns Politi og i Holstebro ved Midt– og Vestjyllands Politi.

Disse to opgavefællesskaber oprettes på baggrund af Rigspolitiets ønsker om rationaliseringsgevinster ved en centralisering af administrative opgaver, heriblandt våbentilladelser mv.

Ud af de 37-39 personer, der skal løfte alle opgaverne på disse kontorer, er der ifølge forlydende kun én af de nuværende våbenkontor ansatte, der følger med. D.v.s. man skal nok forvente en noget længere sagsbehandlingstid efter 1. oktober 2014, selvom alt fremadrettet skal forgå elektronisk.

6

Nye jagttider Den 12. maj 2014 trådte den nye jagttidsbekendtgørelse i kraft. Til forskel for mange andre gange, må det siges at denne bekendtgørelse medbragte en del ændringer. Ændringerne bringes herunder i en ikke-prioriteret rækkefølge: 

Jagtfredningen på hare i Himmerland er blevet ophævet.



Edderfuglehunnen er blevet fredet, men umiddelbart ”kun” for de næste fire år.



Skalleslugerne blev ligeledes fredet, dog for de kommende otte år.



Alle tre arter af måger, der tidligere måtte jages er nu fredet. Naturstyrelsen kan dog stadig, jf. vildtskadebekendtgørelsens § 16, give tilladelse til regulering af sølvmåge hele året, herunder til ødelæggelse af reder og æg, med henblik på at beskytte anden fauna og at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed.



Amerikansk skarvand og sort svane fjernes fra listen af invasive arter, der må jages.



Fasanhønerne har fået forlænget deres jagttid, så perioden nu hedder 1. oktober til 31. december.



Det er ikke længere tilladt at sælge dagsjagter på blishøns.



Jagttiden på grågås, blisgås og kortnæbbet gæs på land, forlænges nu så den også gælder hele januar.



Jagttiderne revideres fremover hvert 4. år i modsætning til den tidligere praksis, hvor der var jagttidsforhandlinger hvert 3. år.

Bekendtgørelsen om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. kan findes i sin helhed her.

Som følge af de nye jagttider, kom der også rettelser til vildtskadebekendtgørelsen. 

Reguleringen af ræv må nu foretages fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang. Husk, dette gælder kun ved regulering.



Husk, at der fremadrettet ikke kan reguleres ræv UDEN forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen i perioden 1. marts til 31. maj, heller ikke med fælder!

Bekendtgørelsen om vildtskader kan findes her 7

Herregaardsjæger Lærested

Læremester

Adresse

Postnr.

Frijsenborg

Nicolai Pedersen

Fuglsangvej 55

8450

Klelund Plantage

Michael Rasmussen

Agerbækvej 4, Klelund Dyrehave

6682

Mattrup

Jesper Petersen

Stidsmøllevej 30

8740

Ormstrup Gods A/S

Karsten K. Pedersen

Frisholtvej 108

8850

Rohden

Aleksander Terkelsen

Strandvejen 118

8721

Ørumgård/ Williamsborg Vildtforvaltningsskolen

Anders L. H-Jørgensen

Juelsmindevej 381

8721

Peter Smærup

Molsvej 34

8410

VIP Hunting

Jacob Skovmand

Emmedsbovej 15

8500

Brahetrolleborg

Søren H. Nielsen

Nybo 4

5600

Faurskov

Claus Hansen

Hylkedamsvej 44

5591

Ravnholt

Peter Skovlund Andreasen Torben Pedersen

Ravnholtvej 57

5853

Holmemarksvej 11

5592

Astrup

Lars Rolsted Nielsen

Lysmosevej 2

4450

Bavelse

Erik Jensen

Skelbyvej 119

4171

Bregentved

Peter Bisø

Moltkesvej 57

4690

Giesegaard

Kim Sørensen

Giesegaardsvej 91

4100

Lystrup

Stig Bay

Klikkenborgvej 4 B

4640

St. Frederikslund

Frank Jacobsen

Stroe Frederikslund 18

4200

St. Svendstrup

Søren Kehling

Borupvej 88

4140

Ålholm

Ole Vennevold

Ålholmpark 16

4800

Søholt

Mads Peter Laursen

Søholtvej 49

4930

Jylland

Fyn

Wedellsborg Sjælland

8

r læresteder 2014 By

Tlf.

Mobil

E-mail

Hammel

30820915

skytte@frijsenborg.dk

Hovborg

30891725

mvr@klelund.dk

Brædstrup

22732203

Jesper.petersen@mattrup.dk

Bjerringbro

30820915

Karsten.k.p@hotmail.com

Daugård

20313477

aleksander@rohdengods.dk

Daugård

25576097

skytten@gumlink.com

Rønde

27802841

psm@jaegerne.dk

Grenå

30357383

nordbyskytte@hotmail.dk

Fåborg

62651039

22603017

sn@brahetrolleborg.dk

Gelsted

64491918

40161918

skyttecbh@gmail.com

23715755

skytte@ravnholt-gods.dk

40351320

tp@wedellsborg.dk

28920010

lr@astrup.dk

Ørbæk Ejby

64781320

Jyderup Glumsø

57646019

25366019

hikama@live.dk

Haslev

56311211

40457818

pb@bregentved.dk

Ringsted

56879026

20469257

kimsorensen69@yahoo.dk

22955882

Stig.bay@mail.dk

Fakse Slagelse

58290274

40809221

heljac@mester2.dk

Borup Sj.

57526132

40106132

sk@svenstrup.dk

Nysted

54871522

25231122

olevennevold@mail.dk

61221784

mp@soeholt.nu

Maribo

9

Markvildtslavene – en status med Af Ole Noe sektionschef, Danmarks Jægerforbund Markvildtsprojektet er Danmarks Jægerforbunds bud på hvordan markvildtarterne og deres levesteder fremover kan forvaltes.

Og den forvaltning har fokus på både mennesker og vildt.

I den sidste ende kan man vel sige, at det drejer det sig om én ting, nemlig at holde fast i – og forbedre – den natur der findes i det åbne land. Det handler om at skabe en natur med plads til hare og agerhøns. Og så er det samtidig målet at denne indsats giver mere rum til den del af den øvrige natur der har lidt trange i kår i landbrugslandet i dag. Rum til de lidt mere kræsne planter og dyr der naturligt hører til derude i markskel, stenbunker og lysåbne afgrøder.

Vejen dertil går gennem de mennesker der ejer, driver og bruger jorden. Markvildtsprojektet bygger på, at landmænd og andre naturinteresserede i et lokalområde har lyst til at indgå i et samarbejde på tværs af ejendomsskel.

Et samarbejde, hvor deltagerne sætter sig sammen og finder ud af, hvorledes de vil forvalte naturen og markvildtet på de landbrugsarealer der indgår i markvildtslavet. Ved at gå sammen skabes så store og sammenhængende arealer, at det batter noget. Og samtidigt kan deltagerne være med til at inspirere og forpligte hinanden.

Det hele sker vel at mærke på baggrund af frivillighed. Det er op til deltagerne selv at tage initiativ til at få etableret et markvildtslav.

(Fortsættes på side 12)

Billede af Kim Henriksen Photography 10

dio 2014

Der er udarbejdet en model for optĂŚlling af hare.

11

(fortsat fra forrige side) Og landmændene beslutter selv hvor meget de vil lægge i projektet. Som en del af et igangværende markvildtsprojekt kan markvildtlavene få professionel hjælp og rådgivning fra projektets markvildtsrådgivere, der er ansat af Danmarks Jægerforbund.

Det samarbejde der skabes gennem projektet rækker dog også ud over selve markvildtslavene. Som en del af projektet er der nu oprettet en national markvildtsgruppe, hvor de relevante interesseorganisationer og myndigheder samles for at drøfte forvaltning af markvildt.

Igennem markvildtsprojektet er det målet at få etableret et landsdækkende netværk af markvildtslav. Fundamentet for dette blev lagt da Naturstyrelsen i 2012 udgav nationale forvaltningsplaner for henholdsvis hare og agerhøne. Forvaltningsplanerne er fyldt af anbefalinger og idéer til hvad der skal til, og hvordan det skal gøres. I kølvandet på forvaltningsplanerne fulgte så projektet med etablering af markvildtslav.



I lavet skal der ske en målrettet og koordineret forvaltningsindsats primært rettet mod markvildtarterne hare og agerhøne.



Der skal være en vilje til at tage hensyn til den brede landbrugsnatur i de tiltag der etableres.



Lavet skal have en veldefineret målsætning for indsatsen.



Der skal indgå flere lodsejere i lavet, og af disse skal der udpeges en kontaktperson.



Lavet skal gennemføre tællinger af hare og agerhøns.

Et af markvildtprojektets bærende principper er, at det lokale, frivillige engagement understøttes af en professionel markvildtsrådgiver. Markvildtsrådgiveren faciliteter dannelsen af markvildtslavet, udarbejder marknaturplan og yder løbende rådgivning vedr. de elementer, der indgår i lavets arbejde.

Markvildtsprojektet så dagens lys i starten af 2013, et år der blev brugt til at udvikle et holdbart koncept og få afprøvet om der er en reel interesse i at etablere markvildtslav. Interessen har været – og er – stor. I skrivende stund er der 44 markvildtslav fordelt over hele landet, og med den nuværende bemanding af markvildtsrådgivere er det målet at have nået ca. 60 lav til nytår.

Det betyder i praksis, at markvildtsrådgiverne igennem planlægning og løbende rådgivning præsenterer markvildtslavene for naturplejetiltag og muligheder, der understøtter en positiv udvikling for landbrugsnaturen.

Vi indsamler løbende viden og data fra de enkelte markvildtslav. Som en del af marknaturplanlægningen indsamles og data vedr. landskabsstruktur, forekomst og bestandsDefinitionen på hvornår et område kan opfattes som et markvildtslav ligger fast, og vi tæthed for hare og agerhøne samt sammenarbejder ud fra at følgende skal være opfyldt hæng mellem disse parametre. Denne viden anvendes i første omgang lokalt i lavene, for at vi betragter et lav som en del af promen vil efterfølgende bidrage til en samlet jektet: og stor, ny viden på landsplan.  Der skal være et velafgrænset interesseområde på ca. 1000-1500 ha.

Billede af Kim Henriksen Photography 12

Det første års arbejde afslører betydelige forskelle på hvor store bestande af harer og agerhøns der findes i de forskellige landsdele. Fælles for de fleste markvildtslav står en målsætning om at have en stærk og levedygtig natur, med selvreproducerende bestande af markvildt. Et mål som de fleste jægere nok vil nikke anerkendende til.

kus på at arbejde med levesteder for vilde/ naturlige bestande af agerhøns.

Hvis du vil vide mere om arbejdet med markvildt og landbrugslandets natur så kan du gå ind på www.markvildt.dk. Her findes masser af information omkring projektet og markvildtslav – og du kan tilmelde dig et nyhedsbrev, så du løbende kan blive opdateret.

Den valgte vinkel indebærer desuden, at der i markvildtslavene alene indgår arealer, hvor der ikke udsættes agerhøns. Eneste undtagelse kan være i forbindelse med egentlig re -introduktion af agerhøns i områder hvor arten er forsvundet. Der er med andre ord fo-

Klik her for at se en oversigt over etablerede markvildtlav.

Markvildtslavene indtegnes på kort, hvor den gule linje markerer interesseområdet, og de arealer der indgår i selve lavet er markeret med rød skravering. Kortudsnit fra Ingstrup Sø markvildtslav i Vendsyssel.

13

Persontransportvogn

Der er plads til 28 personer i persontransportvognen fra CN AGRO A/S. Den leveres indregist

Selv om firmaet CN AGRO A/S er mest kendt for sit brede program indenfor udstyr til husdyrbrug, så står firmaet også bag udviklingen af en traktortrukket 28-personers persontransportvogn, hvoraf der allerede er solgt flere både herhjemme og i udlandet. Vognene er solgt til blandt andet turistbefordring og jagtkonsortier.

Persontransportvognen er 6,00x2,50 meter. Totalhøjden er 2,20 meter, og der er faste sider i én meters højde. Resten af siderne og taget består af presenning, som er gennemsigtigt i siderne og enderne. Presenningen kan rulles op foran for udluftning.

Indretningen er enten med en langbænk med træsæde i hver side - eller en række 2personers bænke med træsæder i hver side og med gang i midten.

Plads til kørestole og barnevogne For at udnytte al pladsen er der indrettet fire siddepladser ved indgangen i vognens bagende. Disse kan slås op og give plads til, at der kan komme kørestole og barnevogne ind.

Persontransportvognen fra CN AGRO leveres synet og indregistreret for synsfri sammenkobling med indregistreret traktor. Vognen må laste op til 5.000 kg.

Til standardudstyret hører hydrauliske bremser samt lys. Ønskes det, kan der også monteres belysning inde i vognen.

Vogne, som skal være klar til efterårets jagt, skal bestilles umiddelbart efter sommerferien.

For yderli CN AGRO meside: w

Persontransportvognen fra CNAGRO A/S kan hydraulisk hæves og sænkes 45 centimeter. I nedsænket tilstand befinder vognbunden sig kun 10 centimeter over jorden. Det betyder, at for eksempel kørestolsbrugere og andre slipper for trappetrin, så de nemmere kan komme ind i vognen.

14

CN Agro A 15 | 7900 N Tlf.: 9776 E-mail: inf

fra CN AGRO

treret for synsfri sammenkobling med indregistreret traktor.

Mulighed for affjedrede luksusstole Er man til mere komfort, kan man som alternativ vælge affjedrede luksusstole, der er polstrede og monteret med nappa på sæde og ryg. Og komforten bliver ikke dårligere af, at støjniveauet inde i vognen er under 70 dB(A) under kørsel.

Vognene er overdækket med presenning-tag med vinduer. Det giver et godt udsyn samt mulighed for at køre i al slags vejr. I varmt vejr kan presenningens sider og forende rulles op for at sikre friskt luft til passagererne.

Vognen kan hydraulisk hæves og sænkes 45 centimeter. I nedsænket tilstand befinder vognbunden sig kun 10 centimeter over jorden.

Det betyder, at for eksempel kørestolsbrugere og andre slipper for trappetrin, så de nemmere kan komme ind i vognen, hvilket foregår via en dobbeltdør i bagenden. Nødudgangen udgøres af en enkeltdør foran, som naturligvis også kan benyttes til ind- og udstigning.

igere oplysninger, kontakt O A/S eller besøg vores hjemwww.cnagro.dk

A/S | N. A. Christensensvej Nykøbing Mors | 9044 | Fax: 9776 9603 | fo@cnagro.dk

CN AGRO A/S har allerede solgt flere persontransportvogne til blandt andet turistbefordring og jagtkonsortier. Denne vogn er indrettet med en række 2-personers bænke med træsæder i hver side.

15

Fleuron og Fasan Mange har hørt om bogen Fasandyret fra 1934, der så kritisk på godsernes rovvildtbekæmpelse.

Men færre har rent faktisk læst den. Hvad var det for en bog, og hvorfor var den så kontroversiel?

Tekst: Hans Kristensen, Bogjagt.dk Forfatteren Svend Fleuron (1874-1966) havde et meget produktivt forfatterskab, der groft sagt kan deles i tre dele. Den absolut mindste del er fire små turguides til de nordsjællandske skove, der udkom i begyndelsen af 1900-tallet. Den absolut mest kendte del af hans forfatterskab er romaner med personificerede dyr i hovedrollerne: ”Det røde kobbel” om en rævefamilie, ”Haren den grå” om en hares liv, ”Tillip” om en flagspætte og mange flere. Disse bøger henvender sig meget bredt til alle naturinteresserede, og blev ikke kun trykt i meget store oplag herhjemme, men blev også oversat og med stor succes udgivet i en lang række europæiske lande.

I den sidste gren af forfatterskabet henvender han sig direkte til jægere. Det gælder hans debutbog ”Jagtbreve” fra 1906 – en samling selvoplevede naturskildringer, hvor både titlen og teksten lægger sig tæt op ad forbilledet Boganis – og det gælder en stribe af hans senere, fiktive fortællinger såsom ”En vinter i jægergården” om livets gang ved et jagtvæsen og ”Den jydske kro”, hvor en flok jægere mødes og udveksler jagthistorier.

Fasandyret En særstatus i hans forfatterskab indtager bogen ”Fasandyret”. Hvor naturskildringer og skov -idyl præger forfatterskabets øvrige bøger, et ”Fasandyret” en kradsbørstigt kampskrift mod den krig, som mange godser efter Fleurons opfattelse førte mod ”rovtøjet”.

Bogen udkom i 1934 og fortæller i romanform

om den unge, uspolerede Knudsen fra Vestjylland, der begynder som jagtelev på det opdigtede Galtenborg Gods, der drives med intensivt fasanopdræt og det, der i datiden benævntes ”rationel vildtpleje”.

På godsets jorder efterstræbes rovfugle, ugler, ræve, katte, hunde, pindsvin og andre rovdyr med alle til rådighed stående midler: kugler, sakse, fælder og gift. En væsentlig del af jagtpersonalets løn består i de såkaldte skydepenge eller sportler, der udbetales for ben eller snuder af nedlagt rovvildt.

For Knudsen er det i begyndelsen forfærdende at opleve denne måde at forvalte vildtet på, der ligger milevidt fra den jagtlige opdragelse, han selv har med i bagagen. Men efterhånden vænner han sig til ”kulturjagten”, som den kaldes, hvor fasanjagtens økonomi og prestige ukritisk sætter rammerne for hvilke andre fugle- og pattedyrarter, der tolereres på terrænet.

Pælesaksen Et pluk fra bogen, kort efter Knudsens ankomst, tydeliggør bogens indhold og stil. Knudsen er af overjægeren, kaldet ”Bomben”, blevet sendt ud sammen med jagtassistent Hundstrup for at røgte en stribe sakse, som er sat på toppen af pæle, jævnt fordelt i skoven. ”En af pælesaksene på de små skovenge havde fanget en ugle i nattens løb.

Den lå på ryggen nede i en vandfyldt grøft og åndede endnu svagt. Assistenten gjorde det af med den. Han stod med fuglen i hånden, vendte og drejede den, og betragtede dens blodige ben, som pælesaksen havde knust, så de bare hang i senerne.

16

ndyret Og dog havde den maset for at slippe løs; kløerne var flettet ind i hinanden.

- Nu har den tudet sit sidste uhu!

Han skar de mishandlede kløer af med fangstkniven og trådte den gule, silkebløde fjerbylt, som faldt ned foran hans støvlenæse, til bunds i grøftesølet.

Medfølelsen lyste ud af elevens minespil, han kunne ikke få øjnene væk fra de ynkelige, martrede ben.

- Uha, sagde han og skar ansigt.

- Du er måske rovfugleven, kom det kynisk fra Hundstrup. Du er måske også, når det kommer til stykket, en ræveven” …

Og ja, det var Knudsen faktisk, da han begyndte som skytteelev på Galtenborg, forstået på den måde, at han havde den frie jægers respekt for vildtet, herunder også rovvildtet. Men det skulle hurtigt ændre sig.

Kritikkens talerør

Bogen følger Knudsens udvikling gennem tiden på Galtenborg. Fra den indledende væmmelse via en stiltiende accept til aktiv, helhjertet deltagelse i udryddelseskrigen mod rovtøjet. Knudsen forfremmes i løbet af bogen til assistent, og får mere og mere på ”banken”, som samlingen af lemmer fra de dræbte dyr, som han gemmer i et skur ved opdrætspladsen, benævnes; kvartalsvis kan de veksles til kontanter.

Modspil får Knudsen i bogen fra flere sider.

Godsets skovbrugspersonale tager som jægere afstand fra de ulovligheder, de oplever. Brygger Andersen, en ældre jæger, der i perioder logerer hos overjægeren, påtaler uden held ulovlig-

hederne for godsejeren. Og Tosse-Anton, en tidligere vagtmand på godset, der mistede forstanden efter et slag fra en krybskyttes geværkolbe, er den eneste, der – i sine egne, rablende vendinger og som en anden Klods-Hans – åbent taler godsets rovdyrspolitik imod. Gennem disse talerør får Fleuron fremført sin kritik af forholdene, af godsejernes manglende indgriben og af alle dem, der ryster på hovedet og ser den anden vej, når de får nys om, at noget er galt.

En debatbog I samtidens jagtverden var bogen langt fra populær. Anmeldelsen i Dansk Jagttidende beskrev ”Fasandyret” som utilbørlig og uvederhæftig: ”En mere umulig blanding af fortid og nutid, tilsat adskillige portioner gift for at gøre indtryk på lettroende sjæle, skal man lede længe for at finde magen til”, lød det.

Fleuron bidrog selv til opstandelsen da han ved udgivelsen sendte et eksemplar af bogen til 12 større, danske godser, adresseret til godsejerfruerne og med et vedlagt kort, hvorpå der stod: ”Til konerne, der ikke ved, hvad der foregår i mændenes skove”.

17

(Fortsat fra side 19) For Fleuron var helt klar over, at bogen ville vække negativ opsigt i de jagtlige kredse, og at han satte sin status som yndet fortolker af jagt og natur på spil med sin kritiske beskrivelse. Men han havde en mission, og var klar til at tage konsekvenserne.

Efterfølgende blev bogens budskab understøttet af et par sager, hvor jagtpersonale på større danske godser blev dømt for ulovligheder i forbindelse med bekæmpelse af rovvildtet. Men hvor tæt de forhold som bogen beskriver ligger op ad virkeligheden som den så ud i 1930’erne, vil man aldrig kunne afgøre.

Set fra eftertiden står bogen dog stadig som en milepæl i en debat, som skulle tages, og som et eksempel på, hvordan skiftende natursyn gennem tiderne påvirker de forhold, som den professionelle jagt drives under. ”Fasandyret” og Fleurons øvrige bøger kan i dag kun fås antikvarisk. De kan bl.a. findes på www.bogjagt.dk.

18

Temadag om vildtafgrøder Onsdag den 27, august inviterer Julianelyst Gods ved Horsens og DLF-TRIFOLIUM til temadag om planter til vildtafgrøder.

På Julianelyst gods satses der meget på vildt og jagt. I den forbindelse eksperimenterer skytte Jacob Larsen med den rigtige anvendelse af arter og blandinger til vildtagre og biotopplaner. Det vil han fortælle om på temadagen, hvor der også vil være mulighed for at høre om jagtvæsenet på godset og se mere end 24 store og små parceller med hele DLF-TRIFOLIUM`s sortiment af vildtafgrøder og blandinger.

Temadagen starter klokken 9.30 og varer til klokken 15 – tilmelding senest dagen før pga. frokost. skn@dlf.dk eller 23 28 66 33 Adressen er: Julianelyst Gods, Julianelystvej 1, 8752 Østbirk

Programmet kan ses www.herregaardsjaegeren.dk når dagen nærmer sig.

19

Et historisk tilbageblik Da vi er summen af alle begivenheder—de gode og de dårlige—som vi er blevet udsat for. Er det redaktionens intension, i hvert nummer af dette blad, at bringe en historisk artikel, historie eller lignende, der har relevans for nutidens herregårdsjægere.

Flysprøjtning og Fasandødlighed ”Herregaardsjægeren” December 1968 Der er meget fokus på sprøjtemidler i dag, specielt om hvorvidt disse midler forurener eller skader vildtet. I 1968 havde man også stor fokus på sprøjtemidlernes påvirkning på vildtet, dog testede man det på lidt andre måder.

Udbringelsen af stærkt virkende plantebeskyttelsesmidler som parathion ved flysprøjtning af kornmarker omkring 1. juli har givet anledning til formodninger om, at denne form for insektbekæmpelse rummer særlig stor risiko for, at fasankyllinger falder som ofre for akut forgiftning.

fasanbestandens størrelse ikke var forringet, og på een ejendom mente man ikke at kunne tage stilling til spørgsmålet.

Som grundlag for en mere objektiv vurdering af forgiftningsrisikoen er der ved samarbejde mellem Vildtbiologisk Station og Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles afdeling for farmakologi og toksikologi udført et kontrolleret forsøg.

Vildtbiologisk Station, Kalø, har ved rundspørge modtaget besvarelser fra 7 større landbrugsejendomme, hvor en sådan flysprøjtning praktiseredes. I 2 tilfælde I et fasanrigt terræn sprøjtedes den 29. juni 1968 en ansås en forbindelse at bestå mellem flysprøjtningen mark med vårhvede med 2 % parathion fra fly. Forud og ringe fasanudbytte; der forelå dog ikke fund af døfor sprøjtningen placeredes under opsyn af jagtkonsude fasaner. På 4 revirer var man af den opfattelse, at

20

I voliererne anbragtes henholdvis 9 gamle fasaner, 20 fasankyllinger af en alder på ca. 31/2 uge og i den tredje 17 fasankyllinger på 3 døgn og Foder og drikkevand udsattes frit for forurening med parathion. Umiddelbart efter sprøjtningen fandtes 2 agerhønsekyllinger døde, hængende i kyllingenettet. 2 døgn efter sprøjtningen var yderligere 2 fasankyllinger i yngste hold døde. I de to øvrige volierer forholdt fasanerne sig normalt.

Ved undersøgelse af de dødfundne kyllinger påvistes ingen hæmning af det enzymsystem, som blokeres af parathion, og parathion eller denne forbindelses nedbrydningsprodukter kunne ikke påvises i levervæv fra kyllingerne. Dødsfaldene skyldes således ikke forgiftning med parathion.

Ved kemisk undersøgelse af sprøjtevæske fra flyets tank påvistes 2,0 % parathion. Hvedestrå opsamlet 25 min. efter sprøjtningen indeholdt 12 mg parathion pr. kg. Efter 5 timer fandtes en koncentration på 2,6 mg/ kg, og efter 27 timer var koncentrationen mindre end 0,1 mg/kg. Denne hurtige nedbrydning er overensstemmende med, at de akutte parathion forgiftninger, der er observeret hos småfugle efter indflyvning i roemarker, der er sprøjtet med parathion ved hjælp af jord gående materiel, er indtrådt i det første døgn efter sprøjtningen. Det udførte forsøg støtter ikke formodningen om, at regelret sprøjtning med parathion fra fly indebærer en særlig risiko for opståelse af akut forgiftning hos hønsefugle.

Jørgen Fog / Sv. Dalgaard-Mikkelsen.

Med bistand af godsets jagtvæsen afsøgtes ca. 8000 m2 af hvedemarken 30 timer sprøjtningen. Der observeredes fasaner langs markens kanter, og der blev ikke fundet dødt vildt ved eftersøgningen.

21

Siden sidst

Jubilæum Herregaardsjægeren ønsker tillykke til: 

Poul Kjellgaard, der den 30/6-2014 havde 50 års jubilæum på Meilgaard Gods, 8585 Glesborg

Hallali

Herregårdsskydning 2014 Mattrup Gods 

Tak til Jesper Petersen og resten af skydeudvalget for en fantastisk dag på Mattrup.

22

Husk at give besked til bogholder Paw Helms, hvis du har ændrede kontaktoplysninger, telefon, e-mail eller adresse.

Deadline Sidste frist for indlevering af jeres indlæg til de kommende 3 numre af

HERREGAARDSJÆGEREN Juli

2014……………….. den 15.06.2014

Oktober 2014……………….. den 15.09.2014 Januar

2015………………. den 15.12.2014 Materiale sendes til:

Fuglsangvej 55, 8450 Hammel eller e-mail: Herregaardsjaegeren@gmail.com 23

Fangst af mink.

Af Peter Smærup, Projektleder for Reguleringsarbejdet i Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbund (DJ) har startet et landsdækkende arbejde, med at uddanne jægere i regulering af skadevoldende vildt og koordinere den lokale indsats, i samarbejde med jægerne i de enkelte kommuner.

ordinering af mårhundereguleringsjægere.

Vi har i forbindelse af uddannelse af minkfangere instrueret i brugen af slagfælder på flydeplatforme. Denne fangst er mulig på baggrund af dispensation og anvendes i dag i mere end Projektet forventes at føre til en større forståel- 25 særlige indsatsområder. Det er hensigten at se og indsigt i arbejdet med, at regulere i loka- åbne for muligheden for at anvende denne le bestande af skadevoldende vildt. fangst metode, overalt hvor der er problemer med mink.

Det er planlagt at afholde 16 kursusdage i løbet af sensommeren fordelt over hele landet Det er dog allerede muligt at anvende flydeog dette følges op af kurser igennem de næste platforme til fangst af mink. Da minken er knyt3-4 år. Det er vore mål at der vil opbygges et tet til vandmiljø og er nysgerrig af natur, vil en beredskab af frivillige jægere, der er i stand til platform i et vandløb eller en sø, virke som en at kunne afhjælpe med problemer i relation til magnet på minken. skadevoldende vildt og invasive arter i alle lanGentagne forsøg i England og Skotland har dets kommuner. vist en meget stor fangst succes ved anvendelIndsatsen er finansieret af Danmarks Jægerse af disse metoder. forbund og De Danske Pelsdyravlere.

Bl.a. The Game and Wildlife Conservation Hensigten er at kunne tilbyde kommunen, bor- Trust har udviklet metoder til overvågning og gerne, firmaer eller private lodsejere hjælp til fangst langs de Britiske vandsystemer, ved regulering, ved hjælp af fælder og skydevåben. hjælp af sporfælder på platforme og senere opsætning af fælder.

DJ har endvidere udgivet en folder i Best Practice i fældefangst som kan hentes ved at klikke En nemmere metode er at anvende fælder, på folderen gerne gennemgangsfælder på flydeplatforme, sammen med opsætning af vildt kamera med mms funktion.

Fælden fastgøres på platformen der opsættes minimum 2 meter fra kanten. Som lokkemad kan anvendes fisk eller kød, men i den vigtigste fangstperiode fra slut februar og ind i april måned, er anal sekret eller urin fra mink det bedste lokkemiddel.

Vil du vide mere så se på DJ´s hjemmeside

Fælden kan med fordel overdækkes med naturligt plantemateriale og vil være bedst placeret i yderkanten af rørskov eller siv.

En af vores opgaver består bl.a. i at teste for- Også placering af et bræt over en å eller kanal, skellige fælde systemer samt videre udvikle på med en gennemgangsfælde placeret midt på denne kan være effektivt til fangst af mink. nye fælder, som kunne anvendes i Danmark ved implementering i Dansk lovgivning.

Kend reglerne for fældefangst. Husk altid at DJ har indgået i et samarbejde med Natursty- være ajourført i bekendtgørelse om vildt skarelsen om rekruttering og uddannelse af mink- der. fangere, samt rekruttering, uddannelse og koKnæk og bræk med fangsten.

24

BOGNYHED Lasse Sørensen: PÅ KROGEN Ramsaltede beretninger om fiskeri og jagt i Nordatlanten For læsere af dette blad har navnet Lasse Sørensen en ganske særlig betydning. Den danske kunstner, der har bopæl på Færøerne, stod nemlig i en lang periode for forsidetegningerne til bladet Herregårdsjægeren, dengang det endnu udkom i papirform.

En stribe af de gamle forsider kan, sammen med andre udvalgte tegninger og malerier med den kendte signatur ”LasseS”, ses på hjemmesiden www.galerieS.dk.

Men også for landets øvrige jægere vil navnet være bekendt. Lasse Sørensen er nemlig ikke kun kunstner, men også en meget aktiv og velskrivende forfatter; hele 20 bøger, overvejende om jagt og fiskeri, har han fået udgivet siden debutbogen ”Jagter og fangster” i 1969.

Seneste skud på stammen er en række velskrevne fortællinger fra Færøerne, samlet i ”På krogen”, der udkom i april i år. I bogen kan du følge med forfatteren på sæljagt, søfuglejagt, ørredfiskeri samt ikke mindst på ture på havet efter bl.a. torsk, sej, hvilling, ising, sildehaj og helleflynder.

Bogen kan købes i boghandlen eller bestilles på www.bogjagt.dk.

Men bogen er også, og ikke mindst, en ramsaltet og humoristisk hyldest til de mennesker, som Lasse Sørensen har mødt, fisket med og gået på jagt med. Det er skildringer fra en svunden tid, hvor det hårde liv på havet var grundlaget for at der kom mad på bordet, og hvor færingerne levede i og af naturen.

25

Flydeplatforme Tekst af Peter Smærup Billeder af Nicholai Vigger Knudsen

Denne flydeplatform er lavet af et stykke flamingo, som er beklædt med træ.

Det kan være en god idé at belægge overfladen af platformen med hønsenet, da det så er nemmere at placere sand til en sporfælde eller græs o. lign. til sløring.

2. Bank en pæl i, så langt ude som fælden ønskes pla

For at undgå bifangst af arter, der ikke svømmer, b være minimum 2-5 meter fra sø kanten.

3. Monter snor, så platformen kan hentes ind, fra land 4. Fælden fastspændes med elastikker.

5. Til sidst sløres fælden og sættes ud i søen

Hvis du skal fange mink, er en nem metode at anvend platforme, sammen med opsætning af vildt kamera m

Fælden fastgøres på platformen, som opsættes minim

Som lokkemad kan anvendes fisk eller kød, men i den ind i april måned, er anal sekret eller urin fra mink de

Fælden kan med fordel overdækkes med naturligt pla kanten af rørskov eller siv.

Konstruktionstegninger og vejledninger til anvendelse Conservation Trust´ hjemmeside.

26

aceret.

bør fælden

d.

Ved placering i åer eller vandløb, kan pælen undlades, platformen bør her tøjres på begge brinker for at den ikke skal flyde ind til kanten.

de fælder, gerne gennemgangsfælder på flydemed mms funktion.

mum 2 meter fra kanten.

n vigtigste fangstperiode fra slut februar og et bedste lokkemiddel.

antemateriale og vil være bedst placeret i yder-

e, kan findes på engelsk på Game and Wildlife 27

”Herregaardsjægeren” udgives af foreningen ”Danske Herregaardsjægere” Formand:

Kristian Stenkjær

tlf. 54 45 31 31

Vennerslundsvej 11 4840 Nørre Alslev E-mail: kst@life.ku.dk Bogholder:

Paw Helms

tlf. 20 25 64 94

E-mail: paw@phhelms.dk Kasserer:

Morten Truelsen

tlf. 22 61 87 45

Brahesborgvej 32 5610 Assens E-mail: morten_truelsen@hotmail.com Elevudvalgsformand:

Peter Bissø

tlf. 40 45 78 18

Moltkesvej 57 4690 Haslev E-mail: pb@bregentved.dk

Kontakt redaktionen Har du ris, ros eller bare kommentarer så kontakt os på: Herregårdsjægeren Nicholai K. Pedersen Fuglsangvej 55, 8450 Hammel +45 30 82 09 15

E-mail: Herregaardsjaegeren@gmail.com

Besøg os på internettet: www.herregaardsjaegeren.dk