Herregaardsjægeren - Årgang 61 - Januar 2016

Skovhagl – giver det mening at opretholde kravet?

I de senere år har flere stillet spørgsmålstegn ved, om der fortsat er behov for særlige bestemmelser.

”Kontrol er velkommen hos os!” ”God tro og dårlige undskyldninger er kun noget der hører til blandt amatører i denne branche.”

GENERALFORSAMLING Foreningen Danske Herregaardsjægere afholder generalforsamling Tirsdag den 1. marts 2016 & Kursus onsdag den 2. marts 2016

1

Billede af Nicholai Koudal Pedersen

herregaardsjaegeren.dk

Årgang 61 — Januar 2016

Indhold 

Formanden beretter.



Generalforsamling



Læresteder 2016



Skovhagl – giver det mening at opretholde kravet?



Boganmeldelser



Invitation til møde om natur- og vildtpleje



Våbenskabe?



Facebook

Billede af Kim Henriksen Photography

”Kontrol er velkommen hos os”!

Som jeg skrev i oktober: ”Vi er en forening af professionelle jægere, der arbejder for professionel jagt i Danmark” Det er vores slagord, som vi er stolte af og selvfølgelig vil leve op til på alle områder!

Danmarks Jægerforbund, Herregaardsjægerne, m.fl. har i samarbejde med Fødevarestyrelsen inviteret til en møderække hen over landet den kommende vinter og forår. Mødet er et dialog-møde vedr. natur- og vildtpleje med fokus på udsætning af fjervildt.

Baggrunden for møderne er en kampagne målrettet kontrol af udsætning af vildtfugle i naturen, som fødevarestyrelsens veterinære rejsehold påtænker at igangsætte i 2016.

Rejseholdet vil i den forbindelse deltage i de føromtalte møder, hvor de vil gennemgå og fortælle om reglerne på dette område.

Se Invitationen andetsteds her i bladet, tilmelding sker til Danmarks Jægerforbund.

Det står herefter klart at Fødevarestyrelsens kontrol, planlagt i vildtfugleudsætningssæsonen 2016, ikke vil acceptere fejl og mangler i de lovpligtige følgepapirer og optegnelser, der kræves i den forbindelse.

2

Uregelmæssigheder vil blive anmeldt og hvis det veterinære rejsehold bliver bekendt med forhold, som kan have interesse for naturstyrelsens myndighed, vil de blive afleveret til f.eks. den lokale vildtkonsulent, som vil se på sagen ud fra naturstyrelsens lovgivning på området.

Det er foreningen Danske Herregaardsjægere, i henhold til vores tidligere omtalte slagord, ikke bange for! Vi deltager gerne i møderækken og ser frem til myndighedernes kontrol, som vil vise at vi er professionelle med orden i tingende. God tro og dårlige undskyldninger er kun noget der hører til blandt amatører i denne branche.

Jeg vil derfor opfordre til at man rundt på godserne, hvor man udlejer store arealer til større og mindre jagtkonsortier, beder de involverede jægere om at deltage i disse møder, så de semiprofessionelle jagtvæsner bliver fuldstændig opdateret på, hvad der er lov og ret og hvad der skal overholdes, hvis man vil agere på godser og større ejendomme med udsætning af fuglevildt.

”Vi er en forening af professionelle jægere, der arbejder for professionel jagt i Danmark.”

Som det fremgår af invitationen er målgruppen, alle der opdrætter og/eller udsætter fjervildt på alle niveauer samt lodsejere, der udlejer jagt, hvor der udsættes fjervildt. Det er her vigtigt for mig at understrege at ejerne og deres administration på godserne bør møde op og blive klar over hvilke krav man bør stille til de jægere, man lejer jagt ud til i fremtiden og ikke kun ”slå sig til tåls med”, at de betaler jagtlejen til tiden.

Godt nytår Med venlig hilsen Kristian Stenkjær, formand

3

GENERALFORSAMLING Foreningen Danske Herregaardsjægere afholder generalforsamling Tirsdag den 1. marts 2016 & Kursus onsdag den 2. marts ”Arbejdsmiljøregler - gælder de også for jagtvæsner i Danmark”?

Vi har inviteret arbejdsmiljø konsulent Vagn Theilgaard, Arbejdsmiljø- og sikkerhedsrådgiver ved Danske Maskinstationer og Entreprenører, som vil gennemgå relevante arbejdsmiljøregler og lovgivning på området.

Hele arrangementet vil blive afholdt på Skovskolen, Nødebo Nødebovej 77A

Generalforsamlingen finder sted tirsdag den 1. Forslag, der ønskes behandlet på generalformarts og starter med frokost kl. 12.00, og deref- samlingen, skal skriftligt være formanden i hænter generalforsamling fra kl. 13.00. Deltagelse i de senest 8 dage før generalforsamlingen. generalforsamlingen er gratis.

Foreningen er vært ved frokost og middag.

Dagsorden i henhold til foreningens love.

Tirsdag aften efter vores middag ca. 20.00 vil 1. Valg af dirigent.

Niels Kanstrup fortælle om vores dataindsamling. Niels er i fuld gang med behandling af de 2. Formandens beretning om foreningens virke mange data fra vores spørgebrevsundersøgeli det forløbne år, herunder beretning ved se. Et interessant tal, er at undersøgelsen har elevudvalgsformanden. oplysninger for ca. 100.000 ha. Et andet ikke overraskende, er at alle respondenter er mænd.

3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.

Onsdag den 2. marts, kursus 9.00-middag ”Arbejdsmiljø regler gælder de også for jagt4. Fastsættelse af kontingent væsner i Danmark”?

5. Indkomne forslag.

Efter frokost, opsamling og afslutning.

6. Valg til bestyrelsen. På valg er Jacob Larsen Vel mødt, på bestyrelsens vegne og Kristian Stenkjær Med venlig hilsen 7. Valg af bestyrelsessuppleanter og revisor.

Kristian Stenkjær, formand 8. Eventuelt.

4

Tilmelding til generalforsamling og kursus Prisen for hele arrangementet inkl. overnatning er kr. 650,00 for medlemmer (Husk: Medbring sengelinned og håndklæde).

For deltagelse den 2. marts er prisen kr. 250,00.

Tilmeldingskuponen mailes til foreningen Danske Herregaardsjægeres bogholder, Paw Helms e-mail: paw@phhelms.dk senest 10. februar 2016 Kopier til e-mail-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tilmelding senest: Den 10. februar 2016 Det er vigtig at tilmelde dig, også selv om du kun deltager i generalforsamlingen, så vi har styr på forplejningen m.m.

Kopier skemaet og kryds af i højre side hvad du vil deltage i.

Hele arrangementet Kursus

Generalforsamling Navn: Adresse Telefon: Fakturering bruger vi, e-mail adresse Husk: Det er vigtigt også at udfylde fakturaadressen.

5

Herregaardsjæger Lærested

Læremester

Adresse

Postnr.

Frijsenborg

Nicholai K. Pedersen

Fuglsangvej 55

8450

Klelund Plantage

Michael Rasmussen

Agerbækvej 4, Klelund Dyrehave

6682

Mattrup

Jesper Petersen

Stidsmøllevej 30

8740

Ormstrup Gods A/S

Troels Kragh Klokker

Frisholtvej 108

8850

Rohden

Aleksander Terkelsen

Strandvejen 118

8721

Ørumgård/ Williamsborg Vildtforvaltningsskolen

Anders L. H-Jørgensen

Juelsmindevej 381

8721

Peter Smærup

Molsvej 34

8410

Pajhede

Jeppe Bundgaard Jensen

Jylland

Fyn Brahetrolleborg

Søren H. Nielsen

Nybo 4

5600

Faurskov

Claus Hansen

Hylkedamsvej 44

5591

Ravnholt

Peter Skovlund Andreasen Torben Pedersen

Ravnholtvej 57

5853

Holmemarksvej 11

5592

Astrup

Lars Rolsted Nielsen

Lysmosevej 2

4450

Bavelse

Erik Jensen

Skelbyvej 119

4171

Bregentved

Peter Bisø

Moltkesvej 57

4690

Giesegaard

Kim Sørensen

Giesegaardsvej 91

4100

Lystrup

Stig Bay

Klikkenborgvej 4 B

4640

St. Frederikslund

Frank Jacobsen

Stroe Frederikslund 18

4200

St. Svendstrup

Søren Kehling

Borupvej 88

4140

Ålholm

Ole Vennevold

Ålholmpark 16

4800

Søholt

Mads Peter Laursen

Søholtvej 49

4930

Wedellsborg Sjælland

6

r læresteder 2016 By

Tlf.

Mobil

E-mail

Hammel

30820915

skytte@frijsenborg.dk

Hovborg

30891725

mvr@klelund.dk

Brædstrup

22732203

Jesper.petersen@mattrup.dk

Bjerringbro

30820915

Karsten.k.p@hotmail.com

Daugård

20313477

aleksander@rohdengods.dk

Daugård

25576097

skytten@gumlink.com

Rønde

27802841

psm@jaegerne.dk

22214055

jeppebundgaard@hotmail.com

Fåborg

62651039

22603017

sn@brahetrolleborg.dk

Gelsted

64491918

40161918

skyttecbh@gmail.com

23715755

skytte@ravnholt-gods.dk

40351320

tp@wedellsborg.dk

28920010

lr@astrup.dk

Ørbæk Ejby

64781320

Jyderup Glumsø

57646019

25366019

hikama@live.dk

Haslev

56311211

40457818

pb@bregentved.dk

Ringsted

56879026

20469257

kimsorensen69@yahoo.dk

22955882

Stig.bay@mail.dk

Fakse Slagelse

58290274

40809221

heljac@mester2.dk

Borup Sj.

57526132

40106132

sk@svenstrup.dk

Nysted

54871522

25231122

olevennevold@mail.dk

61221784

mp@soeholt.nu

Maribo

7

Skovhagl – giver det mening at o

Af Niels Kanstrup, Skovskolen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Univer

Siden forbuddet mod blyhagl til jagt i skove blev gennemført i 1996 har der af hensyn til bl.a. risikoen for, at indskudte hagl beskadiger skærende værktøjer i træindustrien, været et ikke-lovfæstet krav om anvendelse af særligt godkendte skovhagl til jagt i skove. Håndteringen af kravet og den tilhørende godkendelse af hagl varetages af Dansk Skovforening og Danske Træindustrier. I de senere år har flere stillet spørgsmålstegn ved, om der fortsat er behov for særlige bestemmelser. Dette er primært drevet af de stigende priser på skovhaglpatroner, der pålægger distrikternes jægere en væsentlig ekstraomkostning.

Forsøg på at bevare blyhagl

Skovskolen satte sig for at undersøge sagen nærmere, og med økonomisk støtte fra 15. Juni Fonden er der i begyndelsen af 2015 gennemført et forskningsprojekt baseret på bl.a. spørgebreve og interviews med centrale interessenter i alle led fra produktion til forarbejdning af træ.

Kravet er i store træk blevet overholdt.

Tilbage i 1990’erne var der en hed debat om udfasningen af blyhagl. Betydningen af en skadelig virkning af stålhagl i forhold til skovbrug og træindustri blev i starten fremført i et forsøg på at opnå en undtagelse for blyhaglsforbuddet i skove.

Men da kravet om dette fra myndighedernes side blev opretholdt, opstod der et pres i retning af at udvikle såkaldte ”skovhagl”, dvs. blyfri jagthagl, der ikke udgjorde en risiko i forarbejdningen af træ i træindustrien eller for misfarvning.

Vi spurgte 130 skovejendomme (medlemmer af Dansk Skovforening med mere end 100 ha skov).

Ejendommene gav oplysninger om, hvilke typer af skovhagl, der er de mest anvendte. Det ses, at bismuth vurderes til at være den mest populære, men forholdsvist mange svarer ”ved ikke”.

(N=52).

8

opretholde kravet?

rsitet

52 svarede og gav oplysninger om deres forvaltning af påbud af brug af skovhagl. 4 oplyste, at der ikke stilles krav, 26, at der stilles krav ved jagt i skovområder, mens 22 stiller krav på hele ejendommen. På spørgsmålet om, om der har været anvendt eller anvendes stålhagl til jagt i skov, svarer 27 nej, 8 ja og 17 ved ikke. Jagten er lejet ud på hovedparten af de adspurgte ejendomme, og der føres kun ringe kontrol med, om jagtlejerne overholder kravet om skovhagl og ligeledes, hvilke hagltyper, der anvender. Et vigtigt resultat er, at en del ejendomme oplyser, at de netop i disse år frafalder kravet om skovhagl, hvormed dette glider ud af jagtlejekontrakterne mange steder.

millioner kroner pr år. Så selv om den samlede produktion gik tabt p.gr.a. hårde jagthagl, ville det fortsat udgøre et tab, der er mindre en 20 % af ekstraomkostningen til skovhagl.

I denne artikel giver vi hovedpunkterne. Hele rapporten kan hentes ved at klikke på billedet.

Ingen væsentlige skader på skærende værktøjer Det har ikke været muligt at vise eksempler på egentlige skader eller påvise konkrete driftsøkonomiske tab som følge af brug af ikke-godkendte jagthagl. Dette kan enten tillægges, at sådanne hagl ikke har været anvendt i væsentligt omfang, eller at risikoen for, at evt. indskudte ikkegodkendte hagl senere forårsager beskadigelse af skærende værktøj, er meget lille.

Kravet har kun relevans i forhold til nogle få kulturer af højværditræer Alle data i undersøgelsen tyder på, at spørgsmålet om hårde jagthagl og risikoen for skader på træforarbejdningsmaskiner kun har relevans i forhold til produktion af løvtræ og formentlig kun eg og bøg. En ophævelse af kravet om skovhagl til jagt i nåleskov og skov af en række arter af løvtræer vurderes at være uden risiko.

Kravet om skovhagl er økonomisk disproportionalt Undersøgelsen viser, at kravet om skovhagl giver en årlig ekstraomkostning på 15 millioner kroner. Dette kan stilles op mod prisen på højværditræ, der beregnes til 88 millioner kroner. Ses alene på den del, hvor den største bekymring i forhold til skader på skærende værktøjer traditionelt ligger, nemlig kævler, der går til finerindustrien, er den økonomiske betydning langt mere begrænset. Samlet skønnes den økonomiske værdi af bøg og eg, der sælges som finértræ, til maksimalt at udgøre ca. 3

Den driftsøkonomiske gevinst, der opnås ved at minimere risikoen for skader på træforarbejdningsmaskiner ved krav om skovhagl, står ikke mål med ekstraudgiften ved at anvende skovhagl i stedet for stålhagl. Omkostningerne ved tab og erstatningskrav kan dækkes af en forsikring fx under en eksisterende ordning under Dansk Skovforening.

(Fortsættes på næste side) 9

En risiko, som er påpeget af fx savværkerne, opstår ved, at større fremmedlegemer, fx riffelprojektiler, slynges ud af emnet ved opskæring og dermed udgør en egentlig skaderisiko for personel. Hvis der ud fra en langsigtet sikring af dansk træ som et højkvalitetsprodukt anlægges et forsigtighedsprincip for brug af hårde jagthagl, kunne det samme være gældende for riffelprojektiler.

Dette indikerer, at en forvaltning af spørgsmålet om jagtammunition i træ måske bør ses i sammenhæng med, i hvilket omfang og hvordan der drives jagt i skovene, i højere grad, end hvilke typer af våben og ammunition, der anvendes.

Foto: Niels Kanstrup.

Den samlede anbefaling er, at forvaltningen ændres, så hensynet til træproduktion tilgodeses igennem en målrettet distriktsbaseret indsats i områder med særlig værdifuld træproduktion målrettet mod finérindustrien, hvor der enten opretholdes et krav om skovhagl eller hvor jagt tilrettelægges, så værdifulde kulturer og enkelttræer ikke rammes af jagtammunition. For alle andre produktionsområder ses der ikke grundlag for at opretholde en særlig forvaltning.

Undersøgelsen ransagede priser på haglpatroner til jagt i skove i Danmark. Her angives stykprisen ved køb af 25 stk. i detailhandlen. Prisen på blyhaglpatroner er vurderet på detailpriser i Sverige.

Haglmateriale Stål Bismuth Tungsten Tin Bly

Pris pr patron [kr]

Prisforskel i forhold til stålhaglpatroner [kr]

3,5 16 20 16 4,0

12,50 16,50 12,50 0,50

Godkendte skovhaglsprodukter (”bismuth” anvendes for ”vismut” og ”tungsten” for ”wolfram”). Mange af typerne er ikke i handelen længere. Kilde: Dansk Skovforenings hjemmeside.

Eley Bismuth Forest Eley VIP Bismuth Gamebore Pure Gold Tungsten Matrix Impact Gamebore Impact Tungsten Matrix Kent Impact Tungsten Matrix New Scandic Woodshot 2000 Danshot – Good for wood - udgået af produktion Gamebore Tinshot Leader Bismuth Venatum Bismuth Kent Tinshot Purdey Bismuth Forest

10

11

BOGANMELDELS AF HANS KRISTENSEN BOGJAGT.DK

Troels Pedersen

Det jagende menneske Jagtlig fortællerkunst og billedkunst spiller perfekt sammen i denne flotte bog. Gennem 26 stemningsmættede kapitler viser forfatteren Troels Pedersen hvordan den mest dybtliggende del af jagtglæden er fælles arvegods for alle jægere. Læseren kan opleve jagt på sneppe, fasan, råvildt, kronvildt, ænder og gæs m.m., primært i Danmark, men med enkelte afstikkere til Skotland. Teksten understøttes af jagtkunstneren Alan Mattisons flotte helsides farveillustrationer, der giver deres eget bud på oplevelsen af den danske jagt.

64 sider, indb.

Vejl. udsalgspris 199,- kr.

Kan købes i boghandlen, i velassorterede jagtforretninger eller direkte hos forlaget på www.bogjagt.dk

12

svaret på i denne nye og rigt illustrerede håndbog fra Bogjagt.dk, der på en enkel og praksisnær måde gennemgår aldersbestemmelse og afskydningskriterier for arterne kronvildt, dåvildt, råvildt, muflon og vildsvin.

De mange jægere, der i disse år på egen hånd jager vildsvin i Sverige og Tyskland, vil kunne værdsætte, at der med bogen endelig findes en Bruno Hespeler & Bernd Krewer beskrivelse af, hvordan man jagtligt håndterer denne spændende art, og landets mange råvildtjægere vil værdsætte den viden og jagtlige inspiration, der findes i bogen. Har man ansvaHvad er det helt konkret, man skal kigge efter ret for forvaltningen af kronvildtet og dåvildtet i for at se, om et af dyrene i en rudel er et smal- dyrehaver eller på fri vildtbane, er bogens mandyr eller for at vurdere, om en stor hjort også er ge velunderbyggede anvisninger i aldersbegammel? Hvor mange af de ”stensikre” kende- dømmelse og afskydning hos disse arter ligeletegn for en råbuks alder er rent faktisk bare sej- des vigtig viden. livede myter? Og hvilket af dyrene skal man 144 sider, indb. holde til for ikke at gøre noget forkert, når en rotte vildsvin pludselig kommer frem i halvmør- 269,- kr.

Kan købes i boghandlen og i førende jagtforretket ude på engen?

Disse spørgsmål og mange andre kan du finde ninger eller direkte på www.bogjagt.dk

SER

Ung eller gammel?

13

14

Dødsfald

Sidst i det gamle år afgik Jørn Wagner ved døden efter en tid med sygdom. Vores tanker går til hans familie. Jørn blev 86 år.

Jørn var med da foreningen Danske Herregaardsjægere startede, Jørn var med til den stiftende generalforsamling tilbage i 1951.

Jørns karriere ved jagtvæsnet går rigtig langt tilbage. Så vidt vi ved og husker, startede Jørn som jagtelev under krigen på Æbelø og derefter var han på Frijsenborg. Efter læretiden var Jørn assistent på henholdsvis Wedellsborg og Brahetrolleborg og senere blev han skytte på Ulriksholm, derefter på Valnæs og til sidst på Rye Nørskov. Herefter etablerede Jørn sig som opdrætter af først og fremmest agerhøns, men også mange forskellig andre vildtfugle havde Jørns interesse, blandt andet både tjur og urfugle med mere. Jørn drev denne forretning helt frem til sin død, de sidste år dog som et handelsforetagende.

Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm har også haft stor glæde af Jørn, hvor han gennem mange år var med til at indsamle rekvisitter fra jagtvæsnets ”guldalder”. Alt fra gamle fælder og sakse til fasanopdrætsgrej af en hver slags og meget af hans viden og historier er heldigvis på den måde blevet bevaret på Jagt- og Skovbrugsmuseet for eftertiden.

Jørn blev ved vores 50 års jubilæum, meget fortjent, udnævnt til æresmedlem af foreningen Danske Herregaardsjægere.

Jørn har haft rigtig mange elever gennem tiden og på den måde været med til at bringe sin store viden om jagt og natur videre.

Vi har alle meget at takke Jørn for. Æret være Jørn Wagners minde

På bestyrelsens og egne vegne, Kristian Stenkjær

Minde om Henrik Kristensen Ruseng Det er med stor sorg, at vi har mistet en god kollega, jagtkammerat og ven, Henrik Kristensen Ruseng.

Henrik blev mandag d. 28 december dræbt i en trafikulykke, da han var på vej på jagt.

Henrik blev 26 år og efterlader sig sin hustru Isabelle og sin søn Mikkel på 1 år. Æret være Henrik Kristensen Rusengs minde.

15

Våbenskabe - hvad må du efter 1. januar 2016?

Den svenske norm for godkendelse af våbenskabe SS 3492 er fortsat gældende efter 1. januar 2016.

Tekst og billeder fra jaegerforbundet.dk

21. september 2015 var Danmarks Jægerforbund (DJ) til møde med Forsikring & Pension (F&P) sammen med våbenbranchen, sportsskytterne og en repræsentant fra rigspolitiet. Årsagen var, at vi ikke mente, at de danske jægere kunne være tjent med de konsekvenser, som udfasningen af Standard tyv prøvemetoden den 31. december 2015 ville få for våbenopbevaring.

Standard tyv prøvemetoden inddeler våbenskabe i SKAFOR Blå eller Rød, og denne metode er blevet udfaset over de seneste 2 år.

godkendt. Af denne paragraf fremgår det, at et våbenskab skal være godkendt efter EN 1143-1 eller et sikringsniveau som svare hertil. Det var tolkningen af den sidste del af paragraffen, som DJ var uenig i, og som vi ønskede revurderet, således at dette også omfattede den svenske norm SSF 3492.

Hvad betyder det for dig, som har et våbenskab købt før 1. januar 2016: Hvis du har et våbenskab som er godkendt efter EN 1143-1 GRAD 0/1 eller SSF 3492 (dette modsvare SS 3492, som er en ældre betegnelse), så har du et våbenskab, som lever op til lovens krav og som frit kan handles og flyttes.

Hvis du har et våbenskab som er Desværre var en konsekvens af godkendt efter SKAFOR Blå, så udfasningen, at våbenopbevaring har du et våbenskab som lever op fremadrettet kun kunne ske i et til lovens krav til våbenopbevaring, våbenskab, der var godkendt efter og som kan flyttes inden for din den europæiske norm EN 1143-1. egen bolig uden af informere dit Da dette ville medføre dyre våforsikringsselskab. Skal du flytte benskabe og udelukke en række dit SKAFOR Blå eller Rød våbenvåbenskabe af meget høj kvalitet skab til en ny adresse, bør du konfra marked, ønskede DJ, at våtakte dit forsikringsselskab. Våbenskabe godkendt efter den svenske norm SSF 3492 fortsat ville være lovli- benskabe som kun er godkendt i SKAFOR Blå eller Rød kan ikke umiddelbart handles, og du ge efter 1. januar 2016. bør kontakte dit forsikringsselskab, inden du køVi er derfor glade for at konstatere, at F&P og ber et brugt SKAFOR Blå eller Rød våbenskab. rigspolitiet har lyttet til vores bekymringer og beHvad betyder det for dig som skal investere i sluttet, at våbenskabe fra 1. januar 2016 kan et våbenskab efter 1. januar 2016: være godkendt både efter den europæiske norm EN 1143-1, men også den svenske norm Du kan frit vælge mellem våbenskabe som er SSF 3492. godkendt efter EN 1143-1 eller SSF 3492. Vil Opbevaring af våben er reguleret af Bekendtgø- du købe et brugt våbenskab bør du kontakte dit relsen om Våben § 22, hvor der i stk. 3 og 4 er forsikringsselskab inden du køber et brugt SKAFOR Blå eller Rød våbenskab. beskrevet, hvordan et våbenskab skal være 16

Skabet her er kun godkendt efter Skafor blå og kan efter 1. januar 2016 fortsat anvendes til opbevaring af våben og ammunition, men skabet kan ikke umiddelbart handles og må ikke flyttes til en ny adresse, uden forudgående accept af eget forsikringsselskab.

Dette våbenskab efter godkendt både efter den svenske norm SS 3492 og SKAFOR Blå. Dermed kan våbenskabet efter 1. januar 2016 både handles, flyttes og anvendes til opbevaring af våben og ammunition.

17

Herregaardsjægerne på Facebook Er du medlem? ”Husk at Foreningen af Danske Herregårdsjægere har en lukket gruppe på Facebook, hvor nyheder, jobopslag o.l. deles intern medlemmerne imellem.

Hvis du ønsker at være en del af gruppen og ikke allerede er blevet spurgt, så find gruppen ”Foreningen af Danske Heregaardsjægere” og anmod om adgang eller kontakt Jacob Larsen fra Julianelyst på samme medie”

The new VICTORY V8 4.8–35x60 riflescope.

The most powerful riflescope from ZEISS. Læs mere

18

Husk at give besked til bogholder Paw Helms, hvis du har ændrede kontaktoplysninger, telefon, e-mail eller adresse.

Deadline Sidste frist for indlevering af jeres indlæg til de kommende 3 numre af

HERREGAARDSJÆGEREN April 2016……………….. den 15.3.2016 Juli 2016……………….. den 15.6.2016 Oktober 2016……………….den 15.9.2016 Materiale sendes til: Molsvej 34, 8410 Rønde eller e-mail: Herregaardsjaegeren@gmail.com 19

”Herregaardsjægeren” udgives af foreningen ”Danske Herregaardsjægere” Formand:

Kristian Stenkjær

tlf. 23 93 31 31

Vennerslundsvej 11 4840 Nørre Alslev E-mail: kst@life.ku.dk Bogholder:

Paw Helms

tlf. 20 25 64 94

E-mail: paw@phhelms.dk Kasserer:

Morten Truelsen

tlf. 22 61 87 45

Brahesborgvej 32 5610 Assens E-mail: morten_truelsen@hotmail.com Elevudvalgsformand:

Peter Bissø

tlf. 40 45 78 18

Moltkesvej 57 4690 Haslev E-mail: pb@bregentved.dk

Kontakt redaktionen Har du ris, ros eller bare kommentarer så kontakt os på: Herregårdsjægeren Nicholai Vigger Knudsen Molsvej 34, 8410 Rønde

E-mail: Herregaardsjaegeren@gmail.com

Besøg os på internettet: www.herregaardsjaegeren.dk