Herregaardsjægeren - Årgang 60 - Januar 2015

Nye begreber! ”Biodiversitet, økologiske rum og bæredygtighed”!

herregaardsjaegeren.dk

Årgang 60 — Januar 2015

Indkaldelse til generalforsamling

1

Vinterkvartalet Et historisk tilbageblik

Billede af Nicholai Koudal Pedersen

Indhold 

Formanden beretter.



Generalforsamling



Hvad gælder?

Vildtudbytte



Info fra kasseren



Læresteder 2015



Boganmeldelser



Persontransportvogn fra CN AGRO



Ormstrup Gods søger skytte



Et historisk tilbageblik

Billede af Skytte Nicholai Koudal Pedersen

Nye begreber! ”Biodiversitet, økologiske rum og bæredygtighed”!

I min leder fra juli i år skriver jeg, under overskriften ”Jagtvæsen og biodiversitet går hånd i hånd”: ”Et moderne jagtvæsen i 2014 er mere end forvaltning af en ”vildtbestand”. Et jagtvæsen tager i lige så høj grad hånd om den vilde bestand af dyr og fugle”.

Kan moderne vildtforvaltning med udsætning af fuglevildt gøre sig gældende i forhold til de nye ord, som bruges i naturdebatten i Danmark i dag?

Jeg er ikke i tvivl om at moderne vildtforvaltning, kan gøre sig gældende. Professionelle jagtvæsner har uddannede folk ansat, til at udføre praktisk arbejde hver dag i almindelighed og i særdelshed i vores biotopplaner, de er ikke bare planer i teori, men er virkelige tiltag i landbrugslandet, som kan indgår i det der nu betegnes som økologiske rum.

For at leve op til kravene, som gælder for biotopplanerne, laver vi tiltag for naturen og markvildtet.

Vi skal i fremtiden udvikle disse biotopplantiltag så de i højere grad kommer til at medvirke til at udvide og understøtte det økologiske rum. Vi skal altså ikke lave flotte vildtagre, men nærmest det modsatte.

2

Herunder en række punkter som er udarbejdet af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbindelse med et samarbejdsprojekt med Cammi Aalund Karlslund og Heidi Buur Holbeck, Videncentret for landbrug. I deres katalog over Naturog vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt.

Levesteder man skal beskytte, fremme eller lave, som en del af sin markdrift, hvis man vil fremme de vilde dyr og planters levemuligheder i agerlandet.

Haregrønning, vibelavning, insektvold, humlebihave (nektarstribe), urtestribe, stillits-brak, tornekrat, stævningsskov, veterantræ, ormegård, krybdyrsti, hønseskjul, stendynge, lærkeplet, markvildtstribe.

I virkeligheden er det meget enkelt: Målsætningen for naturfremmende tiltag er at fremme en eller flere af nedenstående situationer:

Alle vildtforvaltere ude på jagtrevirerne, som arbejder med biotopplantiltag i det Danske landbrugsland, i ”praksis", vil nikke genkendende til denne række naturtyper og tænke, sjove beskrivende ord, på de biotopplan tiltag, som vi laver og beskytter til hverdag.

Her en opremsning af de levesteder, som også beskrives i katalog over Natur-og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt. 

Et lavt og åbent plantedække i modsætning til markernes høje og tætte vegetation.



En våd jordbund i modsætning til markens veldrænede jord.















Mit ønske til det nye år er inspireret af dette sammenfald af interesser omkring det såkaldte økologiske rum. Jeg vil opfordre alle de institutioner og organisationer, som arbejder med det En varm og tør jord i modsætning til marøkologiske rum i teorien, udarbejder rapporter kens fugtige, skyggede jordoverflade. og skriver om det på Facebook med mere, til i Friske grønne skud i sommermånederne i højere grad at komme ud til dem, der ejer jormodsætning til den tørre eller høstede afden og til os vildtforvaltere, praktiske folk der grøde. arbejder med naturen. Dér kan teori nemlig blive til praksis, i stedet for at ende som endnu et Vegetation med skjul og beskyttelse særligt i antal hyldemeter med støvet rapporter. høst- og vintermånederne.

Jeg vil i det nye år, i samarbejde med bestyrelEt uforstyrret miljø, hvor der kan bygges rese, arbejde for, at invitere alle, ingen nævnt inde eller overvintres i eller på jorden. gen glemt, ud og se hvad vi arbejder med og i allerhøjeste grad høre deres råd og anbefalinEn masse forskellige plantearter, som ikke ger til, hvordan vi kan udføre vores arbejde med trives på højproduktive marker. disse økologiske rum endnu bedre, så de med En god forsyning med insektbestøvede tiden kan tilføre det åbne land lidt biodiversitet blomster gennem sommermånederne, når og dermed gøre driften af et jagtvæsen mere afgrøden er tør bæredygtig.

En god forsyning med frø gennem sommer og efterår, når der er høstet

Godt nytår Med venlig hilsen Kristian Stenkjær 3

GENERALFORSAMLING vil blive afholdt på Østjysk Våbenhandel A/S Kildeparken 32 8722 Hedensted Torsdag den 5. februar 2015 kl. 10.00

Dagsorden i henhold til foreningens love.

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning om foreningens virke i det forløbne år, herunder beretning ved elevudvalgsformanden.

3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.

4. Fastsættelse af kontingent 5. Indkomne forslag.

6. Valg til bestyrelsen. På valg er Aleksander Terkelsen, Peter Bissø og Morten Truelsen.

7. Valg af bestyrelsessuppleanter og revisor.

8. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Foreningen er vært ved en frokost.

Jeg skal bede om at man tilmelder sig til generalforsamlingen inden tilmeldingsfristen.

Dette for at give Østjysk våbenhandel tid til at arrangere det praktiske.

Venligst mail, SMS eller ring til foreningens næstformand, Aleksander Terkelsen, e-mail: aleksander@rohdengods.dk mobil: 20 31 34 77

Tilmelding senest den 22. januar 2015.

Kristian Stenkjær

4

Hvad gælder?

Dette tilbagevendende indlæg vil hver gang fokusere på et eller flere lovgivnings relaterede emner.

Har du et spørgsmål vedr. lovgivning, der kunne være relevant for vores kollegaer, så skriv endeligt til redaktionen på nedenstående e-mail adresse og skriv ”hvad gælder?” i emnefeltet.

Vildtudbytteindberetning Vigtigt nyt om kobling af vildtudbytteindberetning og jagttegnsudstedelse Lov om jagt og vildtforvaltning er blevet ændret for at opnå en højere indberetningsprocent for vildtudbytte. En højere indberetningsprocent vil blandt andet bidrage til et bedre grundlag for fastsættelse af jagttider.

Det betyder, at du skal indberette dit vildtudbytte for det foregående jagt år, før du kan få et jagttegn. Dette gælder også, selvom du ikke var på jagt eller ikke nedlagde noget.

Hvis du ikke har indløst jagttegn for jagtåret 2014/2015 Koblingen mellem vildtudbytteindberetning og udstedelse af jagttegn gælder kun for to på hinanden følgende jagt år. Det betyder, at hvis du ikke har indløst jagttegn for jagtåret 2014/2015, vil du uden videre kunne indløse jagttegn for jagtåret 2015/2016, hvis du ønsker det.

Det samme gælder, hvis det er flere år siden, du sidst har indløst jagttegn.

Du kan løbende på Mit jagttegn indberette dit vildtudbytte. _______________________________________________________

Info fra kasseren Vi arbejder i skrivende stund på at sende fakturaer ud til indbetaling af medlemskontingentet for 2015.

Disse bliver udsendt pr. e-mail til de adresser der er oplyst til undertegnede, og har betalingsfrist d. 30/1.

Så hold øje med indbakken, og giv besked til undertegnede, hvis der ikke dukker noget op.

Vær opmærksom på at foreningen har skiftet bank, så kontonummeret er ikke længere det samme .

Med Venlig Hilsen Morten Truelsen 5

Herregaardsjæger Lærested

Læremester

Adresse

Postnr.

Frijsenborg

Nicholai K. Pedersen

Fuglsangvej 55

8450

Klelund Plantage

Michael Rasmussen

Agerbækvej 4, Klelund Dyrehave

6682

Mattrup

Jesper Petersen

Stidsmøllevej 30

8740

Ormstrup Gods A/S

Karsten K. Pedersen

Frisholtvej 108

8850

Rohden

Aleksander Terkelsen

Strandvejen 118

8721

Ørumgård/ Williamsborg Vildtforvaltningsskolen

Anders L. H-Jørgensen

Juelsmindevej 381

8721

Peter Smærup

Molsvej 34

8410

VIP Hunting

Jacob Skovmand

Emmedsbovej 15

8500

Brahetrolleborg

Søren H. Nielsen

Nybo 4

5600

Faurskov

Claus Hansen

Hylkedamsvej 44

5591

Ravnholt

Peter Skovlund Andreasen Torben Pedersen

Ravnholtvej 57

5853

Holmemarksvej 11

5592

Astrup

Lars Rolsted Nielsen

Lysmosevej 2

4450

Bavelse

Erik Jensen

Skelbyvej 119

4171

Bregentved

Peter Bisø

Moltkesvej 57

4690

Giesegaard

Kim Sørensen

Giesegaardsvej 91

4100

Lystrup

Stig Bay

Klikkenborgvej 4 B

4640

St. Frederikslund

Frank Jacobsen

Stroe Frederikslund 18

4200

St. Svendstrup

Søren Kehling

Borupvej 88

4140

Ålholm

Ole Vennevold

Ålholmpark 16

4800

Søholt

Mads Peter Laursen

Søholtvej 49

4930

Jylland

Fyn

Wedellsborg Sjælland

6

r læresteder 2015 By

Tlf.

Mobil

E-mail

Hammel

30820915

skytte@frijsenborg.dk

Hovborg

30891725

mvr@klelund.dk

Brædstrup

22732203

Jesper.petersen@mattrup.dk

Bjerringbro

30820915

Karsten.k.p@hotmail.com

Daugård

20313477

aleksander@rohdengods.dk

Daugård

25576097

skytten@gumlink.com

Rønde

27802841

psm@jaegerne.dk

Grenå

30357383

nordbyskytte@hotmail.dk

Fåborg

62651039

22603017

sn@brahetrolleborg.dk

Gelsted

64491918

40161918

skyttecbh@gmail.com

23715755

skytte@ravnholt-gods.dk

40351320

tp@wedellsborg.dk

28920010

lr@astrup.dk

Ørbæk Ejby

64781320

Jyderup Glumsø

57646019

25366019

hikama@live.dk

Haslev

56311211

40457818

pb@bregentved.dk

Ringsted

56879026

20469257

kimsorensen69@yahoo.dk

22955882

Stig.bay@mail.dk

Fakse Slagelse

58290274

40809221

heljac@mester2.dk

Borup Sj.

57526132

40106132

sk@svenstrup.dk

Nysted

54871522

25231122

olevennevold@mail.dk

61221784

mp@soeholt.nu

Maribo

7

Sven Thorsen: Strandjagt – den danske kystfuglejagt 1800-1950 af Hans Kristensen , Bogjagt.dk

Strandjagten blev udviklet i Danmark i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet – hvilket ifølge forfatteren gør det til vores eneste originale bidrag til europæisk jagthistorie.

I denne bog, der udkom 1. oktober, samles den fantastiske historie om hvordan jagtformen blev til. Det sker gennem spændende beskrivelser af de jægere, der udviklede metoderne, og som nedlagde ænder, gæs og vadefugle i mængder, der i dag virker helt overvældende - men som i bogen dokumenteres gennem gamle skydelister og afregningsprotokoller.

Bogen beskriver desuden hvordan skydeprammene blev udviklet, hvordan og hvornår man begyndte at bruge lokkefugle og hvordan man drev jagt med strandbøsser i kaliber 10 eller 4.

En særlig fin detalje er de fantastiske originale fotos fra strandjagtens barndom, som forfatteren gennem et formidabelt detektivarbejde har fundet frem.

Dermed skriver ”Strandjagt” sig ind i den fine tradition for omfattende jagthistoriske værker, som blev indstiftet med Jesper Laursens fantastiske bog ”Herregårdsjagt i Danmark” i 2009. Og bogen er da også udgivet i samme store format og i samme indbinding, så de to værker kan klæde hinanden side om side i reolen.

Klik på billedet af bogen og se mere om denne spændende bognyhed.

8

Thomas Lindy Nissen m.fl.: Jagtrejsefeber 2 af Hans Kristensen , Bogjagt.dk

Jægerne Thomas Lindy Nissen, Dan Saugstrup, Claus Ballisager, Jens Kjær Knudsen, Rune Fich Weischer, David Carsten Pedersen og Troels Romby Larsen har det tilfælles at de har stor erfaring med jagt i udlandet og at de gerne vil formidle den viden og de erfaringer, de har opnået, videre til andre jægere, der gerne vil afsted.

Derfor står de syv jægere på forfatterlisten på bogen Jagtrejsefeber 2, der netop er udkommet.

Bogen rummer jagtoplevelser fra hele verden Cameroun, Namibia, Forenede Arabiske Emirater, Island, Norge, Tyskland, Australien, Alaska og Peru. Hvert kapitel indledes med en jagtberetning fra det pågældende område og afsluttes med solide praktiske oplysninger om rejselandet, jagtforhold med mere, der gør læseren i stand til at tilrettelægge en tilsvarende rejse selv.

Som titlen antyder har ”Jagtrejsefeber 2” en forgænger, der udkom sidste år med et tilsvarende mix af underholdning og fakta oplysninger. De to bøger kan læses uafhængigt af hinanden

9

Persontransportvogn

Der er plads til 28 personer i persontransportvognen fra CN AGRO A/S. Den leveres indregist

Selv om firmaet CN AGRO A/S er mest kendt for sit brede program indenfor udstyr til husdyrbrug, så står firmaet også bag udviklingen af en traktortrukket 28-personers persontransportvogn, hvoraf der allerede er solgt flere både herhjemme og i udlandet. Vognene er solgt til blandt andet turistbefordring og jagtkonsortier.

Persontransportvognen er 6,00x2,50 meter. Totalhøjden er 2,20 meter, og der er faste sider i én meters højde. Resten af siderne og taget består af presenning, som er gennemsigtigt i siderne og enderne. Presenningen kan rulles op foran for udluftning.

Indretningen er enten med en langbænk med træsæde i hver side - eller en række 2personers bænke med træsæder i hver side og med gang i midten.

Plads til kørestole og barnevogne For at udnytte al pladsen er der indrettet fire siddepladser ved indgangen i vognens bagende. Disse kan slås op og give plads til, at der kan komme kørestole og barnevogne ind.

Persontransportvognen fra CN AGRO leveres synet og indregistreret for synsfri sammenkobling med indregistreret traktor. Vognen må laste op til 5.000 kg.

Til standardudstyret hører hydrauliske bremser samt lys. Ønskes det, kan der også monteres belysning inde i vognen.

Vogne, som skal være klar til efterårets jagt, skal bestilles umiddelbart efter sommerferien.

For yderli CN AGRO meside: w

Persontransportvognen fra CNAGRO A/S kan hydraulisk hæves og sænkes 45 centimeter. I nedsænket tilstand befinder vognbunden sig kun 10 centimeter over jorden. Det betyder, at for eksempel kørestolsbrugere og andre slipper for trappetrin, så de nemmere kan komme ind i vognen.

10

CN Agro A 15 | 7900 N Tlf.: 9776 E-mail: inf

fra CN AGRO

treret for synsfri sammenkobling med indregistreret traktor.

Mulighed for affjedrede luksusstole Er man til mere komfort, kan man som alternativ vælge affjedrede luksusstole, der er polstrede og monteret med nappa på sæde og ryg. Og komforten bliver ikke dårligere af, at støjniveauet inde i vognen er under 70 dB(A) under kørsel.

Vognene er overdækket med presenning-tag med vinduer. Det giver et godt udsyn samt mulighed for at køre i al slags vejr. I varmt vejr kan presenningens sider og forende rulles op for at sikre friskt luft til passagererne.

Vognen kan hydraulisk hæves og sænkes 45 centimeter. I nedsænket tilstand befinder vognbunden sig kun 10 centimeter over jorden.

Det betyder, at for eksempel kørestolsbrugere og andre slipper for trappetrin, så de nemmere kan komme ind i vognen, hvilket foregår via en dobbeltdør i bagenden. Nødudgangen udgøres af en enkeltdør foran, som naturligvis også kan benyttes til ind- og udstigning.

igere oplysninger, kontakt O A/S eller besøg vores hjemwww.cnagro.dk

A/S | N. A. Christensensvej Nykøbing Mors | 9044 | Fax: 9776 9603 | fo@cnagro.dk

CN AGRO A/S har allerede solgt flere persontransportvogne til blandt andet turistbefordring og jagtkonsortier. Denne vogn er indrettet med en række 2-personers bænke med træsæder i hver side.

11

12

Ormstrup Gods søger Herregårdsskytte Stillingen omfatter: Fasanopdræt – indsamling af høner samt udrugning af kyllinger.

Udsætning af fasaner, agerhøns og ænder.

Forvaltning samt pleje af hjortevildt.

Revir og naturpleje samt forvaltning.

Diverse forefaldende opgaver hørende til faget.

Vi forventer at vores nye skytte:  er uddannet herregårdsskytte eller har opnået betydelig viden og erfaring inden for skyttefaget fra tidligere ansættelser.  er faglig velfunderet og har erfaring fra lignende stilling.  kan arbejde selvstændigt.  har stor arbejdsevne.  er dynamisk og samarbejdsorienteret.  er hjemmevandt i brugen af pc og MS-Office.

Løn efter kvalifikationer - Tjenestebolig, som er beliggende i nær forbindelse med fasanopdrættet, stilles til rådighed og indgår i den samlede lønpakke.

Ansøgningsfristen er 20. januar 2015 Tiltrædelse 1. marts 2015 eller snarligt herefter Spørgsmål til stillingen kan rettes til nedenstående mailadresse eller til Skovrider Carsten Ishøy på tlf. +45 23695920.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ansøgningen stiles til: Ormstrup Gods Ormstrupvej 28 8850 Bjerringbro post@ormstrupgods.dk

Ormstrup Gods er en jagt, skov- og landbrugsejendom beliggende ca. 5 km fra Bjerringbro ved Tange Sø. Ejendommen ejes af Niels og Minna Due Jensen, som købte ejendommen i 1999. Ejendommens samlede jordtilliggende er på ca. 800 ha fordelt på ca. 550 ha skov, 50 ha naturarealer samt 200 ha landbrugsjord. Godsets jorder er hjemsted for en ikke ubetydelig kronvildt- samt råvildtbestand. Ønskes supplerende oplysninger om ejendommen henvises til ejendommens hjemmeside www.ormstrupgods.dk.

13

Et historisk tilbageblik Da vi er summen af alle begivenheder—de gode og de dårlige—som vi er blevet udsat for. Er det redaktionens intension, i hvert nummer af dette blad, at bringe en historisk artikel, historie eller lignende, der har relevans for nutidens herregårdsjægere.

Vinterkvartalet.

Af redaktionen (Herregaardsjægeren December 1968)

Nu da året - og dermed jagtsæsonen synger på de sidste vers, vil det være nærliggende, at se tilbage i tiden og gennemgå året trin for trin; skrive sig de indvundne erfaringer bag oret. Kan man ikke huske enkelthederne i det forløbne år, vil jeg som et nytårsforsæt foreslå, at man køber en lille bog, og heri nedskriver forskellige ting, som det kunne tænkes, at der ville blive brug for ved senere lejligheder.

hemmeligheder, så som hvor de bedste poster er, hvordan fasanerne opfører sig, når såten bliver drevet, hvilke inddrivninger der er foretaget, og hvor evt. stopklappere skal placeres.

Eller man ser en dag hos en kollega en fælde, et fangbur, et kyllingehus eller evt. en volieretype, som man ikke har set for. Hvorfor ikke sådant et tilfælde lave en tegning af den pågældende ting og nedskrive evt. mål, så man ved senere lejlighed kan finde dette frem. Fremfor at Hvor tit står man ikke og siger til sig selv - hvorskulle lave en efterligning efter hukommelsen. dan var det nu jeg gjorde sidste år. Ville det så ikke være rart at kunne gå ind og slå op i en I det hele taget vil sådan en notesbog hjælpe til bog, og der læse hvad man havde gjort rigtigt, med at få endnu mere ud af det revir, man har og hvad man havde gjort forkert, så man var fri ansvaret for, da man uvægerlig vil glemme en for at gøre de samme fejltagelser en gang til. del ting i løbet af et års forløb.

Der er mange småting, som det er gavnligt at Rent jagtmæssigt set må vi vel betragte året skrive op. Forst og fremmest rugningerne. Skriv 1968 som middel og enkelte steder lidt under. alt op om temperaturer, fugtighedsforhold, venKort sagt, overlevelsesprocenten blandt ynglen dinger, rugeresultater - også de dårlige - og har været for lille. Når man tænker tilbage på hvorfor det gik dårligt. sommeren der gik, kan man ikke rigtig forstå Ligeledes fremgangsmåder vedrørende udsæt- det, da vejret I klækningsperioden var tørt og ning af skydefugle. De forskellige såters små varmt.

14

Forst hen l juli måned havde vi nogle kolde og regnfulde perioder, men da skulle kyllingerne have været så store, at de kunne tåle et par dages regn. Men det må åbenbart have været for meget alligevel.

Nå, men nok med disse betragtninger af fortiden, vi skal også se fremad. Rævejagterne og indfangningen af faserne er så kendte ting, at der Ikke skal ofres spalteplads på disse ting denne gang. En meget vigtig ting i vildtplejen er beplantninger og remiser, ja, det kan endog siges at være det primære i dansk vildtpleje, idet manglende dækning er ensbetydende med lidt vildt.

En anden væsentlig fordel er, at en vildtplantning er betydelig lettere at drive som såt ved en klapjagt end de fleste skov såter. Sidst, men ikke mindst kan man i reglen præsentere mere velflyvende fasaner fra en remise eller hegnsåt.

Hvorledes skal vi plante en vildtplantning, hvad skal vi plante i den, og hvor skal vi plante den.

For at tage det sidste først. Her må vi tage hensyn til den senere jagtmæssige udnyttelse såsom den fremtidige såts drivretning, afstand til grænsen m. m. Tillige er der heller ingen grund til at tilplante produktiv landbrugsjord, men fortrinsvis anlægge plantningerne på forholdsvis uproduktive områder, skarpe mark hjørner, hvor Nu ved jeg godt, at mange vil sige: „Jamen vi nutidens store maskiner har vanskeligt ved at har da skovene". Og det er også ganske rigtigt, komme ind eller omkring en mergelgrav. at det er i skovene vi træffer fasanerne om efteråret, men er det også i skoven de laver deres Endvidere skal man tage hensyn til, om der finreder i forårstiden? Nej, da søger de fleste ud i des nattesæde I nærheden, da det er vanskeligt markerne, hegnene og remiserne. Og det er her at skaffe siddepladser nok til de fasaner en rede omtalte beplantninger har en af deres forde- mise kan huse, i selve remisen. Men da en fale, idet de fugle, der vælger yngleplads i et hegn san gerne tager en fodtur på ca. en kilometers eller i en remise, er forskånet for markvej for at komme op at sidde på en pind om natredskabernes ødelæggende virkning. Her tæn- ten, er dette i de fleste tilfælde ikke noget prokes især på slåmaskiner og grønthøstere, som blem er de mest skadelige af nutidens maskiner, set Hvilken facon skal vi give en vildtplantning. Ja, fra et jagtmæssigt synspunkt. Tillige er rugende dette afhænger jo noget af størrelsen. Består fugle og vildtyngel ikke udsat for direkte at blive beplantningen af nogle få buske i et markhjerramt af sprøjtevæske på nævnte lokaliteter. At ne, kommer faconen af sig selv. Men ellers skal harer og agerhøns har samme fordel af at vælman tilstræbe retvinklede hjørner af hensyn til ge yngleplads i en beplantning som fasaner landbrugets maskiner, og en langstrakt facon af skal kun nævnes for fuldstændighedens skyld. hensyn til afdrivning af remisen med klappere.

Hvilke fordele byder vildtplantninger os ellers, En særdeles god vildtplantning kan laves ved at som vi ikke eller kun vanskeligt kan opnå i skov. plante et ca. 5-10 m bredt hegn imellem to marJa, for det første kan man holde flere fasaner ker. I det hele taget vil jeg anbefale at plante en pr. arealenhed end i skov, på grund af plantnin- stor remise frem for to små, ud fra den betragtgens forholdsvis lange rand ud til dyrket mark. ning, at det er godsjagt og dermed klapjagt riFasanen er som bekendt skovkantsfugl, og et mesen vil blive brugt til. Dermed ikke være sagt, skovareals bestands tæthed bliver stort set be- at vi skal forklejne den lille plantnings betydstemt af skovrandens længde. At ungskovens ning, ethvert træ og enhver busk har sin lille betæthed, udsætning og intensiv fodring kan ud- tydning i det store hele, som vi må betragte et jævne dette forhold en del er en anden ting. gods-jagtdistrikt som.

15

Ved valg af plantesorter til vildtplantningen skal vi forestille os, hvorledes denne vil komme til at tage sig ud, når den er vokset til, og her igennem tilstræbe at skabe læ og dækning for vildtet og lave en plantning, som er en fryd for øjet ved at iblande blomstrende træer og buske. F. eks. bør en mindre plantning i et mark-hjørne eller omkring en mergelgrav bestå af lave fladfældende træer og buske og altid de laveste yderst, så der fremkommer en plantning af „tagfacon", hvilket giver læ ved jorden og tager sig godt ud i landskabet. Vil man absolut have haletræ i en sådan lille plantning, da brug en lav form som bjergfyr, evt. gran, som så topstudses, og da helst sitka gran, som bedst tåler en sådan behandling.

mange nye plantninger og remiser, til gavn for vildt og jægere, ønsker jeg bladets læsere god arbejdslyst, en rigtig glædelig jul, og et godt og vildtrigt nytår.

Den store remise skal have en kerne af gran og lavere former udad, igen for at få „tag faconen" på remisen. I en sådan stor remise kan det anbefales at lave en åben plads, dels som sol-og baleplads, dels for at have et sted at sætte kyllinger ud på. Hvilke plantesorter skal der plantes i en remise. Ja dette afhænger af jordens fugtighed og bonitet, men der er så righoldigt et udvalg, at man kan finde planter til næsten enhver lokalitet. Er man i tvivl om, hvad der kan trives på det område, man vil have tilplantet, da søg råd hos en sagkyndig.

Af gode remiseplanter kan nævnes: (lave) rosa rogusa, rosa multiflora og snebær; (lidt højere) syren, tjørn, sandtidse (havtorn, red.), ærtebusk og slåen; (høje) bærmispel, hæg, røn, el og birk. Af nåletræ bør rødgran foretrækkes, men sitka gran og bjergfyr er også gode. Mange begår den fejl ved plantning af remiser, at de planter for tæt. Husk på, det er ikke skov der skal plantes, det det drejer sig om er at skaffe dækning ved jorden, derfor er en plante-og rækkeafstand på 1,5X1,5 til 2x2 m tilstrækkelig.

For at holde plantningen tæt, så den bevarer sin læ- og dækningsgivende egenskaber, bør den regelmæssigt udtyndes og evt. med tiden omplantes. I håbet om at ovennævnte vil resultere i 16

Ligger du inde med en spændende artikel fra en tidligere udgave af ”Herregaardsjægeren” og mener du at det er på tide, at denne artikel vises igen. Så send endeligt udklippet eller henvisningen til: Herregaardsjaegeren@gmail.com

Husk at give besked til bogholder Paw Helms, hvis du har ændrede kontaktoplysninger, telefon, e-mail eller adresse.

Deadline Sidste frist for indlevering af jeres indlæg til de kommende 3 numre af

HERREGAARDSJÆGEREN April 2015……………….. den 15.3.2015 Juli 2015……………….. den 15.6.2015 Oktober 2015……………….den 15.9.2015 Materiale sendes til: Fuglsangvej 55, 8450 Hammel eller e-mail: Herregaardsjaegeren@gmail.com 17

”Herregaardsjægeren” udgives af foreningen ”Danske Herregaardsjægere” Formand:

Kristian Stenkjær

tlf. 54 45 31 31

Vennerslundsvej 11 4840 Nørre Alslev E-mail: kst@life.ku.dk Bogholder:

Paw Helms

tlf. 20 25 64 94

E-mail: paw@phhelms.dk Kasserer:

Morten Truelsen

tlf. 22 61 87 45

Brahesborgvej 32 5610 Assens E-mail: morten_truelsen@hotmail.com Elevudvalgsformand:

Peter Bissø

tlf. 40 45 78 18

Moltkesvej 57 4690 Haslev E-mail: pb@bregentved.dk

Kontakt redaktionen Har du ris, ros eller bare kommentarer så kontakt os på: Herregårdsjægeren Nicholai K. Pedersen Fuglsangvej 55, 8450 Hammel +45 30 82 09 15

E-mail: Herregaardsjaegeren@gmail.com

Besøg os på internettet: www.herregaardsjaegeren.dk