Herefordbladet Oktober 2021

HEREFORD BLADET

Sommertur i Klub Nord

TEMA i dette blad: klove

Sommerhygge i Klub Midt

Søndagstur i Klub Fyn

Fokusområder i efteråret

Udgivet af Herefordforeningen siden 1970

Kammersgårdsvej 30

7760 Hurup Thy

E-mail: formand@hereford.dk

Redaktør Aase Ingerslev

UDGIVELSER 2020

April, juli, oktober, december, i alt fire numre.

SEND ARTIKLER OG ANNONCER

Redaktør Aase Ingerslev, tlf. 25 62 17 61

E-mail: redaktør@hereford.dk

Sidste frist for artikler og annoncer er den 1. i måneden før udgivelse.

LAYOUT OG TRYK

Østvendsyssel Folkeblad og Uge-Posten, Industrivej 12, 9750 Østervrå

Tlf. 98 95 18 81.

E-mail: kirsten@oestvend.dk www.østvendsysselfolkeblad.dk

PR-MATERIALER

Tina Sønderskov, 23 24 22 78

E-mail: webshop@hereford.dk

KLUBFORMÆND

NORD Carsten Møjbæk, Hadsundvej 14, Astrup, 9510 Arden

Tlf. 98 56 50 16

E-mail: lone_carsten4443@msn.com

MIDT Per Windfeldt Kristensen

Brørupvej 15, Hylke, 8660 Skanderborg, Tlf. 21 28 56 74

E-mail: næstformand@hereford.dk

VEST Vagn Hoffmann Hansen

Toftvej 18, 7500 Holstebro

Tlf. 97 43 00 19

E-mail: vh1@pc.dk

SYD Niels Nielsen

Ribe-Vejle Landevej 58, 6622 Bække

Tlf. 25 32 53 64

E-mail: niels.nielsen@hotmail.com

FYN Klaus Brems

Lindvedvej 36,5260 Odense SØ

Tlf. 24 98 09 90

E-mail: klaus@eskelundbiavl.dk

ØST Peter Birch, Staldbirch’s Hereford

Ejbyvej 47, 4070 Kr. Hyllinge

Tlf. 20 45 42 15

E-mail: sbhereford@gmail.com

TYRESÆD – KØB OG SALG

Avlsudvalget Heine Slyk Søe, tlf.: 29 24 32 14

E-mail: heineslyks@gmail.com

www.hereford.dk

BESTYRELSE

Formand

Knud Erichsen

Kammersgårdsvej 30

7760 Hurup Thy

Tlf. 40 19 63 10

E-mail:

formand@hereford.dk

Næstformand

Per Windfeldt Kristensen

Brørupvej 15, Hylke

8660 Skanderborg

Tlf. 21 28 56 74.

E-mail: næstformand@ hereford.dk

Mathias Buch Hansen

Vongevej 54

7173 Vonge

tlf. 21136201

E-mail: kommunikation@ hereford.dk

Heine Slyk Søe

Blåbærvej 33, 4300 Holbæk

Tlf. 29 24 32 14

E-mail: avlsudvalg@ hereford.dk

Stig Hornshøj

Broholmvej 40

4220 Korsør

Tlf. 40 10 85 70

E-mail: kødudvalg@ hereford.dk

HU repræsentant

Josephine Mortensen

Vestgårdsvej 8

Sidinge Fjord

4560 Vig

Tlf. 20 47 31 80

E-mail: hurepræsentant@ hereford.dk

Avlsudvalg:

Heine Slyk Søe (formand)

Per Windfeldt Kristensen Mikkel Christiansen

Vagn Hoffmann Hansen

Jørn Bloch

Forretningsudvalg:

Knud Erichsen

Per W. Kristensen

Afsætning: Knud Erichsen

PR:

Mathias Buch Hansen (formand) Stig Hornshøj

Josephine Mortensen Aase Ingerslev (redaktør)

Naja C Thomsen (webmaster)

FORSIDEN

Forsidefoto: Hans Have

BAGSIDEN

Danish Beef Cattle Export

HJEMMESIDE: WWW.HEREFORD.DK

Stof til hjemmesiden sendes til: Mathias Buch Hansen

E-mail: kommunikation@hereford.dk

Webmaster: Naja C Thomsen

E-mail: webmaster@hereford.dk

ÆRESMEDLEMMER

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

Formand Knud Erichsen

Herefordavler Jørgen Holm Thomsen

Herefordavler Kristian Bastrup

SALGSLISTE (avlsdyr til salg på hjemmesiden)

www.hereford.dk

RÅDGIVNING HEREFORD

Køb og salg af avlsdyr

Salgskonsulent Aage Bonde

Tlf. 75 65 20 43 / 61 26 01 48.

E-mail: bondehereford@mail.dk

KÅRINGSDOMMERE

Torben Andersen, Seges, Kvæg. Tlf. 21 77 07 28

Carsten Lund Dahl, Seges Kvæg.

Tlf. 87 40 52 79

PR-butik: Tina Sønderskov

Jeanne Søe Christiansen

Mathilde Bonde

Dansk Kødkvæg: Knud Erichsen

Dansk Hereford Kød: Stig Hornshøj

Klubber: Per W. Kristensen

Bogholder: Finn Svendsen

kasserer@hereford.dk

Tlf. 29 62 24 11

ANNONCEPRISER OG -MÅL 2021

Besætningsannoncer:

Lille kr. 500,-, Mellem kr. 750,Stor kr. 1.000,-, XL kr. 2.000,-

Link/banner på hjemmesiden, ikke medlemmer: kr. 1.500,Medlemmer som tegner besætningsannoncer får gratis link til egen hjemmeside, FB og Instagram

Annoncer i 4 blade (ikke medlemmer):

1/4 side (4 X kr. 600,- = kr. 2.400,-)

1/2 side (4 x kr. 1.000,- = kr. 4.000,-)

1/1 side (4 x kr. 1.500,- = kr. 4.400,-)

Annoncer i 4 blade (medlemmer):

1/4 side (4 X kr. 600,- = kr. 2.400,-)

1/2 side (4 x kr. 1.000,- = kr. 4.000,-)

1/1 side (4 x kr. 1.500,- = kr. 4.400,-)

Hvis annoncøren har link på hjemmesiden, er dette gratis.

Annoncer i 1 blad (ikke medlemmer):

¼ side (kr. 700,-)

½ side (kr. 1.100,-)

1 side (kr. 1.600,-)

flere sider pr. blad 10% rabat

Hereford Ungdom: Kristine Bloch,

Tlf: 23 47 19 95

E-mail: herefordungdom@ hereford.dk

Christoffer Mortensen

Naja C Thomsen

Emma Christiansen Mads Brems

SEKRETÆR AVLSUDVALG

Søren Kørup Christensen

Tlf. 40 30 02 52

E-mail: skc@seges.dk

SEKRETÆR BESTYRELSE

Aase Ingerslev

Tlf. 25 62 17 61

Annoncer i 1 blad (medlemmer):

¼ side (kr. 500,-)

½ side (kr. 900,-)

1 side (kr. 1.400,-)

flere sider pr. blad 10% rabat

Alle priser er + moms.

Fuld gang i herefordaktiviteterne

Af Knud Erichsen

Formand for Herefordforeningen

Tlf. 40 19 63 10

Email: formand@hereford.dk

I skrivende stund siger kalenderen 15. september, hvor vi kan se tilbage på nogle fantastiske sensommeruger, der for de fleste har givet optimale betingelser for høst og halmbjærgning samt såning af efterårsafgrøder.

Det er også for mange herefordavlere tiden, hvor kalvene fravænnes, og vi ser om resultaterne af årets avlstiltag lever op til forventningerne. For en del avlere gælder det også udvælgelsen af udstillingsemner og potentielle avlstyre. Racen har fortsat behov for objektive tal – dvs. fødselsvægte, fravænningsvægte og årsvægte, hvilket bestemt også gavner besætningsejeren i relation til økonomien.

I Herefordforeningen kan vi glæde os over normale tilstande uden forsamlingsforbud. Det betyder også, at klublivet igen kan dyrkes, hvilket man kan læse om inde i bladet. Samtidig kan vi glæde os over udstillingsaktivitet, hvor Kimbrerskuet i Års afholdes 9. oktober med 16 tilmeldte Hereford - og 16./17. oktober gælder det Holbækskuet, der afholdes i Andelslandsbyen Nyvang.

I bestyrelsen har vi fået et nyt medlem, således er Evald Jensen efter eget ønske trådt ud af bestyrelsen, hvor han er afløst af 1. suppleant Mathias Buch Hansen. Det har samtidig medført ændringer i arbejdsopgaverne. Således er Mathias Buch Hansen blevet formand for PR-udvalget, hvor han afløser Stig Hornshøj,

der til gengæld er ny formand for Dansk Hereford Kød, hvor han afløser Evald Jensen.

I bestyrelsen glæder vi os til samarbejdet med Mathias – og samtidig siger vi tak til Evald for en stor indsats omkring styringen af den daværende kødaftale med KødGrossisten.

Under coronatidens barske nedlukning besluttede den daværende bestyrelse at arrangere et større medlemsmøde med vægt på både faglige og sociale oplevelser. I den forbindelse er der afsat 50.000 kr. i budgettet til arrangementet, der nu er besluttet afholdt lørdag den 22. januar 2022. Så husk at sætte kryds i kalenderen.

Samtidig har bestyrelsen besluttet, at det såkaldte ”Agerskovmøde” afløses af et møde med klubbestyrelserne den 17. november i Vejle. Nærmere invitation vil tilgå klubberne.

På nyhedsfronten skal jeg også nævne Herefordforeningens nye hjemmeside, som desværre fortsat ikke er helt på plads. Vi har fået berettiget kritik – og bestyrelsen er meget opmærksom på problemerne, som vil blive løst hurtigst muligt.

På afsætningssiden kan kødkvægproducenterne glæde sig over stigende afregningspriser. I samme forbindelse lancerer Danish Crown Beef og Friland et nyt kødkvægkoncept, der vil kunne give andelshaverne op til tre -fire kroner ekstra per kg. Endvidere kan vi glæde os over, at fra 2022 er den maksimale alder for slagtepræmie hævet fra 16 til 30 måneder, og vægtgrænsen nedsat fra 160 kg til 130 kg slagtet vægt.

Afslutningsvis vil jeg sige tak for ris og ros og gode input i de forgangne måneder.

Foto: Hans Have

Nyt fra avlsudvalget

Af Heine Søe Formand for avlsudvalget

Tlf. 29 24 32 14 E-mail: avlsudvalg@hereford. dk

Starten af september har været helt fantastisk så nu kan vi endelig få den sidste høst i hus så vi alle kan have lækkert tør halm til dyrene vinteren over.

Arbejdet i udvalget er kommet godt i gang, vi havde det første møde i udvalget hvor vi fik fordelt arbejdsopgaverne imellem os, og opgaverne er mange. Men som vi alle ved har fjernelse af restriktioner gjort det meget svært at koordinere og få planlagt møder i udvalget, alle har travlt med hver sit, derfor er det også godt at vi har fået hver vores ansvarsområder så udvalget kan arbejde ved hjælp af telefon, mail teams og få fysiske møder.

Som Ib også nævnte på generalforsamlingen, var der temmelig stor usikkerhed om hvorvidt SMH Newton ville kunne give fryseegnet sæd. Desværre endte det sådan, at vi måtte sende tyren hjem uden det ønskede resultat. Så nu bruger vi tiden på at finde den næste tyr som ville kunne indsættes til sædaftapning.

Oprydningen af sæd i sædspandene hos de lokale inseminører resulterede i et relativt stort fald i omsætningen af foreningens sædtyre, derfor vil vi gerne opfordre alle til at være særlige opmærksom på hvilke tyre der bliver brugt, da det har temmelig stor betydning for os alle at det er foreningens tyre der bruges. Vi skulle jo gerne have

HUSK at få vejet dine kalve ved fødsel, 200 og 365 dage

penge til at udvikle Hereford avlen så vi står stærkt i fremtiden.

Nordisk avlsværdital er så småt ved at være en realitet. For jer der ikke har hørt om dette, er det nu muligt at sammenligne avlsværdital for Danmark, Sverige, Norge og Finland. Derfor kommer vi i nær fremtid også til at se på vægtningen af indekserne og måske endda prøve at nå til enighed med vores søster foreninger om en fælles vægtning af indekser. Dette tror jeg vil komme til at blive en stor fordel for os alle.

Desuden er vi påbegyndt undersøgelsen af forskellige avlstiltag der kan forbedre dine værktøjer som Hereford avler, så du får endnu bedre muligheder for at få et godt avlsresultat i din besætning.

Vi undersøger pt. mulighederne for implementering af et scanningsværktøj til intramuskulært fedt, for at have mulighed for forbedring af spisekvalitet.

Udover alle de spændende ting der sker rent avlsfagligt må man også sige at klima debatten igen har ramt os med fuld fart. Derfor har vi sammen med Seges også drøftet hvad vi kan gøre for at gøre vores race endnu mere klimavenlig.

Som I nok kan høre er det fuld gang i udvalgt.

Vi håber også alle at kunne komme rundt på de få dyrskuer der i år bliver til noget, så har I noget i gerne vil drøfte med os, så tag endelig fat i en af os.

Derudover er I jo altid velkomne til at kontakte os på tlf. eller mail.

På snarligt gensyn Hilsen fra avlsudvalget

Af Aase Ingerslev

Redaktør på Herefordbladet

Tlf. 25 62 17 61

E-mail: redaktør@hereford.dk

Så er vi endelig nået til at der igen er lidt aktiviteter ude i klubberne, hvilket I vil kunne læse om under ”Godt Lokalstof” i dette blad.

Tak til klubberne for at bidrage. I den forbindelse har jeg faktisk et lille ønske mere til både klubbestyrelserne, men også til jer helt almindelige medlemmer… hvis I kender nogen spændende besætninger, personer eller steder med hereford, der samtidig også har noget andet spændende aktivitet som vi kunne lave et besætningsportræt om, vil jeg meget gerne høre fra

Redaktørens hjørne

jer. Det gælder jo om at få vores blad så alsidigt og interessant som muligt, for så mange som muligt.

Jeg vil også allerede nu slå et slag for vores Avlsjournal, som jo er næste blad.

Vi skal selvfølgelig have referater og billeder fra de få skuer som har været afholdt, så vær opmærksom på at få det lavet så snart skuet er overstået og det er i frisk erindring.

Derudover vil jeg opfordre jer til, også gerne i god tid, inden deadline 1. november, at få udarbejdet jeres annoncer til Avlsjournalen. Der er jo ingen grund til at det hele skal være i sidste øjeblik hvis vi kan undgå det.

Jeg synes vi har fået mange spændende artikler til dette blad og jeg håber I vil nyde læsningen. Tak til alle som har bidraget.

GODT LOKALSTOF

Med usikkerheden om Horsens Dyrskues eksistens, vil vi gerne invitere Herefordudstillere, der eventuelt vil blive ramt af en lukning af Horsens Dyrskue, til at deltage på Det Fynske Dyrskue.

Ofte har Det Fynske Dyrskue og Horsens Dyrskue være afholdt samme uge/weekend.

Over 45.000 gæster hvert år Det Fynske Dyrskue – i folkemunde Danmarks hyggeligste skue.

Invitationen er officielt godkendt af ledelsen for kvægudstillingen på Det Fynske Dyrskue.

Med venlig hilsen Klub Fyn, Klaus Brems

Sommertur i Klub Nord

GODT LOKALSTOF

Tekst: Lone og Hanne

Fotos: Poul

Trods regn, torden og blæst tog Klub Nord på sommertur hos to besætninger lørdag den 7 august 2021.

Udflugten startede hos Lene og Per Lauersen i Arden. Lene og Per har en stor flot Limousinebesætning. De har haft deres ejendom siden 1990.

Til ejendommen hører der 40 ha jord, dertil er der forpagtet 60 ha jord. Ejendommen kører som et deltidslandbrug.

Per kører ud som maskinstation, samtidig med at han udlejer sig til entreprenør Kristian Rytter, hvor han har ca. 1900 arbejdstimer om året.

Ved siden af sit arbejde på gården og hans job, er Per også aktiv politiker, han sidder i byrådet i Mariagerfjord kommune for Venstre. Per er også formand for ”Dansk Kødkvæg”, og i år blev han valgt ind i bestyrelsen for

”Dansk Kvæg” hvor han er repræsentant for kødkvæg. Per udtrykker, det bedste der er sket for ham, var da han fandt Lene, og kom af med juletræs produktionen, som var på ejendommen. De har netop i sommer fejret sølvbryllup.

I dag er gården indrettet praktisk, for at have Limousinebesætningen. De startede med at bygge stald, så der var plads til 10 køer, det betød så også, at Lene måtte vente med at få nyt køkken i 5 år. Det viste sig hurtigt at det ikke var nok med plads til 10 køer. Der var blevet lavet en hal bag ved stalden, den blev bygget om til dyr og blev lovliggjort efter 3 år. Stalden kan nu rumme 40 køer.

Da Per arbejder en del, har han behov for hjælp i dagligdagen. Han får hjælp af unge mennesker med interesse for landbruget og dyrene, hvilket han er glad for. Fremad har Per besluttet at besætningen skal bestå af ca. 30 køer plus opdræt. Per og familien deltager i de lokale dyrskuer og de er også at finde på Landskuet i Herning. Som tidligere nævnt, forsøger han at gøre ar-

bejdet med dyrene mest mulig praktisk. Køerne går ude på marker omkring bygningerne. Der er blevet asfalteret omkring bygningerne, så der ikke bliver smattet, når dyrene går ind i staldene, hvilket fungerer rigtig godt. Der dyrkes stadig roer hos Per, som dyrene er rigtig glade for. Ensilage består af græs og majs som køerne får. Kalvene får piller med 15% protein, der anvendes kalveskjul.

I år har Per solgt 9 tyre og 6 hundyr til avl. Derudover sælger han ca. 12-13 dyr om året, som kød til privat salg. I samarbejde med en slagterforretning i Mariager sælger de kødet i ¼, i 1/8 dele eller i udskæringer, dertil kan der købes fars. Resten af slagtedyrene bliver slagtet gennem konceptet Himmerlandskød i Hadsund. Da Per stillede op til posten som formand for ”Dansk Kødkvæg”, slog han meget på prisstigning på afregning for kød. Det har været meget op ad bakke i den periode han har siddet. Men nu oplever vi at prisen stiger, så han håber at han kan forsætte. Hans indtryk er , at folk gerne vil købe dansk kød, når de ved hvor det kommer fra. ”Dansk kødkvæg” har afholdt kampagne ”KØB DANSK”, det har medført en stigning i salget af dansk kød på 30%.

Undervejs i besøget blev vi afbrudt af nogle ordentlige

regn og tordenbyger, hvilket gjorde at køerne kiggede ind i stalden/hallen for at stå lidt i læ. Per byder på øl og vand, samt mulighed for at stille uddybende spørgsmål.

Klub Nord siger TAK til Per for at vi alle måtte komme forbi og se og høre om hans arbejde med kødkvæg… Efter en flot rundvisning hos Per Lynge Laursen, kørte vi videre ud til Borup Hereford v/ Lone og Carsten Møjbæk.

Vi startede med at se nogle køer og foldetyren, som gik tæt på gården.

Men så satte regnen ind igen. Vi søgte ly i en flot nymalet stald, hvor der blev serveret kaffe og en flot lækker kage som Lone havde bagt, samt frugt.

Mens vi fik kaffe, og ventede på at regnen skulle holde op, fortalte Carsten lidt om deres besætning og gården.

Da det igen blev tørvejr og solen kom frem, gik vi i marken for at se de andre dyr. Der var rigtig mange flotte kalve.

Borup Hereford har en besætning på omkring 17 køer + opdræt. De bruger foldetyr på omkring halvdelen af

deres hundyr og resten bliver insemineret.. Det fungerer godt for dem. Køerne går ude om vinteren, men de har en stor rundbue hal som de kan gå ind i, når de har lyst, og vejret er dårlig. Der fodres med wrap i foderhæk ude. Dyrene får ca. 4 wrap baller om ugen og så har de halm til ædelyst. Mineraler får de også til ædelyst. Når tyrene tages fra får de kraftfoder og helsæd, kvierne får tilbudt lidt kraftfoder ved fravending, ellers er der wrap og halm til dem..

Lone og Carsten har haft Hereford siden 1984, da købte de deres ejendom. Til ejendommen er der omkring 45 ha jord. De 15 ha er med korn og helsæd, og 15 ha med græs. Resten af jorden er skov og naturområder.

Carsten havde et par Hereforddyr hos hans far inden de købte ejendommen, så de flyttede med i 1984 ud på ejendommen.

De første Hereforddyr var hornede, men som de afhornede. Lidt efter lidt blev det til pollede Hereforddyr, og det er hvad de har i dag.

I en periode prøvede de at krydse med Limousiner pga. kødpriserne, det forsøg varede i ca. 2 år. Derefter vente de tilbage til ren Hereford, og dyrene blev med stamtavler. Det er de meget glade for i dag. Hereforddyrene må selv tjene til føden og huslejen. Det skal jo ikke være en underskuds forretning at have Hereford.

Lone og Carsten er også at finde på dyrskuerne, hvor de stolt viser deres flotte dyr frem.

Efter vi havde set dyr og snakket lidt, tænder Carsten op i grillen. Der var nogle som holdt stand og blev og grillede. Det blev til en rigtig hyggelig aften.

TAK til Lone og Carsten for en flot rundvisning af Jeres dyr. Tak for kaffe og kage, samt en rigtig hyggelig grill aften…..

Det var en rigtig god og hyggelig dag med mange nye oplevelser.

Dejlig at se nogle Hereford folk igen efter et år med nedlukning.

Tusind tak for fremmødet til folk fra nær og fjern.

Ny i bestyrelsen

Jeg hedder Mathias Buch Hansen, jeg er 32 år gammel. Jeg bor i en lille landsby, Vonge mellem Vejle og Give. Her bor jeg sammen med min familie bestående af min kæreste Kathrine (31) vores fælles børn Albertine

(1) Esther-Marie (5) samt min søn Liam( 9). Jeg er uddannet Anlægsstruktør, men har gennem de senere år fungeret som landmåler i et fynsk entreprenørfirma.

Det lå måske ikke i kortene jeg skulle have Hereford. Da jeg lå i min barnevogn, én uge gammel på det fynske dyrskue imellem Simmentalere og sov. De senere teenager år og starten på mit voksenliv var jeg ikke i tvivl, Hereford skulle det være. I dag består besætningen af to køer, samt to kvier.

Kødkvæg og avl har altid haft min store interesse, så da vi i foråret 2019 var klar til at starte vores besætning op, var det en drengedrøm der gik i opfyldelse. Kathrine syntes måske ikke, jeg var som folk er flest, men det er blevet hverdagen. Vi nyder alle synet af de mørkerøde kreaturer, der græsser ved byens flotte hvide kirke.

NEMT, TIDSBESPARENDE OG SIKKERT

Allflex Reader og printer letter dit arbejde markant i hverdagen ved identificering og registrering af dine dyr. Du skal blot bruge dine i forvejen elektroniske øremærker, en printer og en reader og så er du klar. Brug vores reader og printer til udvælgelse ved bl.a.:

• Inseminering

• Dyrlæge

• Kontrol

• Salg

• Flytning

• Slagtning

Jeg er ganske spæd i forenings øjemed, men jeg er klar, og ser frem til at hjælpe.

Allflex

Jeg håber vi ses derude, nu hvor vi alle igen kan mødes.

D.B.H Mathias

DNA ØREMÆRKER

Få vigtige DNA oplysninger og informationer om det enkelte dyr, samtidig med øremærkningen:

• Mulighed for at udvælge de bedste avlsdyr

• Dyrets yversundhed

• Dyrets frugtbarhed og kælvningsevne

• Dyrets resistens mod øvrige sygdomme

• Opnå en ekstra økonomisk avlsfremgang

• Mindske risikoen for indavl og arvelige lidelser

Hør mere om vores produkter og løsninger og bestil dine øremærker hos os.

Tlf. 97 81 15 55

Åbningstider: Mandag-Torsdag kl. 8.00-16.00 / Fredag kl. 8.00-15.00

Sommerhygge – uden dyrskue

GODT LOKALSTOF

Af Tina W. S. og Per W. Kristensen

Corona havde igen i år sat en stopper for dyrskuet i Horsens. Derfor blev der arrangeret en hyggelig Herefordsammenkomst for de udstillere, der ellers skulle have udstillet i Horsens.

Arrangementet blev afholdt lørdag den 26. juni hos Gill og Flemming Andersen, Solbakkens Hereford ved Vejen, hvor 25 voksne og børn var mødt frem.

Dagen startede med et besætningsbesøg hos Sanne og

Ib Ravn, Åland Hereford, hvor de, der havde mulighed for det, mødtes kl. 13.00, hvor vi gik i marken og så besætningen.

Derefter viste Ib sit staldrenoveringsprojekt frem og vi afsluttede besøget med en øl/vand i den flotte natur ved Vejen Å.

Gill og Flemming var vært for eftermiddagskaffe og kage i garagen, hvor gensynsglæden var stor.

Flemming kørte traktor og kreaturvogn frem – og så var der afgang mod græsmarkerne med alle mand om bord. Igen blev vi imponerede over Gills evne til at hidkalde hele flokken med klap – sikke et syn med så mange Herefordkøer med kalve, der kom direkte imod os.

Kl. 18.00 var grillen klar, og på ægte dyreskue vis, havde hver familie mad med til eget forbrug – dog gik Aages djævlesovs rundt, som altid.

Der var hyggesnak, historier der skulle fortælles, Corona-snak, Gills engelske julekage og en EM fodboldkamp, der skulle vindes. Alt sammen i det allerbedste selskab.

Tak til Sanne, Ib, Gill og Flemming for stor gæstfrihed, fremvisning og for at lægge lokaler til.

Søndagstur

Af Jane Maarup Rasmussen

Søndag den 5. september var der tur til Helle og Torben Bastrup Outlaw Hereford i Flemming og til Elsebeth og Lars Bastrup Haurum Hereford i Uldum 

Så kunne vi igen komme på tur, hvilket vi alle trængte til og havde savnet i meget lang tid på grund af Covid 19 og aflyste dyrskuer.

Dejligt at vi kunne være sociale igen og få noget Hereford snak med andre Hereford avlere i Danmark. Vi var 12 fynboer, der kørte afsted i egne biler og ved første besætningsbesøg stødte 5 jyder også til.

Vejret viste sig fra sin smukke side, høj sol og flaget var hejst, da Helle og Torben tog imod os på gårdspladsen

 og i garagen blev der budt på morgenkaffe og brød

Ejendommen hvor Helle og Torben bor på, købte de i 1993 og den er på 15 ha. hvoraf 6 ha. er til udlagt til græs, hvor der laves wrap til vinterfodringen.

GODT LOKALSTOF

Staldanlægget er oprindeligt bygget i 1978 til grise/ sohold, men er ryddet indvendigt i år 2002 og indrettet til løsdrift m.v.

I den ene af staldene stod der 3 heste, en lille pony, en nyindkøbt islandsk hest og Helles ridehest Wiske. Helle og Torben har deltaget på mange af landets dyrskuer, dog mest i Horsens og Herning, samt på Agromek.

Helle og Torben havde fornylig egen tyr, men vil fremover få insemineret så mange dyr som muligt, hvor der primært bruges tyre med amerikansk afstamning. Der er 8 moderdyr og 5 kalve i år, som er fra forskellige tyre.

Efter en tur i marken og en besigtigelse af staldene, blev der budt på en fantastisk gåtur rundt om ejendommen, hvor vi gik langs indhegningerne, igennem en lille skov med en rislende bæk og engområde. En meget smuk tur  Sluttelig en øl og vand og vi siger mange tak for Jeres gæstfrihed og rundvisning.

Efter besøget hos Outlow, så blev det ”i Hereford familien” Bastrup, da vi fortsatte vores Hereford tur til Torbens bror Lars Bastrup, der bor i Uldum, sammen med Elsebeth.

Flaget var også hejst her og vejrede så smuk i vinden ved siden af stuehuset, hvor Lars og Elsebeth tog imod os 

Her blev der i stuehuset budt på en dejlig frokost, højt belagt smørebrød (fra den lokale kro) og med maverne mætte, gik vi ud i stalden/marken og haven.

Kristian Bastrup,(som nu er 92 år) var også med til dagens arrangement og han kunne fortælle, om dengang i 1969 Haurum Hereford blev grundlagt, ved indkøb af 4 kvier fra Sollars Farm, som dengang var Englands

ældste Hereford besætning – og at han mange gange havde været på Fyn til Landsskue, da det blev afholdt i Odense og han berettede også om sin tid, som farmer i Kenya 

Bastrup udstillede på dyrskuerne første gang i 1970, både på lokale skuer, Ungskuet og Landsskuerne, og har udstillet hvert år siden.

Så besætningen har netop kunnet fejre 50 års Jubilæum  Stort Tillykke med det.

Elsebeth havde lavet en rigtig fin scrap bog med billeder/ tekst fra de mange dyrskuer og præmier, som Haurum Hereford har modtaget igennem alle disse år.

Et billede af det lokale 7 mands fodboldhold, med Lars Bastrup som holdleder og med Elsebeths hjemmesyede sportstøj m/ Haurum Hereford logo gav god reklame for Jubilæet ved five a side turneringen i deres sportsuge 

I 1985 købte Lars halvdelen af Haurum Vestergård, af Kristian.

Besætningen består i dag af pollede dyr, alle er af amerikansk afstamning. På ejendommen er der 12 moderdyr, 6 kviekalve og 11 tyrekalve.

I dag bruges Tyren Rosenkær Nintendo og tyren Oswald, som Lars Bastrup har sammen med Åge Bonde.

Rosenkær Nintendo var i dagens anledning sat ind i en boks, hvor vi kunne se ham. En stor og kødfuld tyr. Efter at vi havde set køer med kalve på den ene af markerne, spadserede vi lidt længere op ad vejen, hvor der også var en flok køer med kalve plus Hereford tyren Oswald.

Tilbage ved ejendommen, blev haven med de mange flotte geoginer, pyntegræskar og de gamle æbletræer beundret 

Eftermiddagskaffe med en lækker lagkage fik vi serveret inden vi tog afsked med Lars og Elsebeth. Hereford Klub Fyn siger mange tak for Jeres gæstfrihed og for rundvisningen.

3 tyre fra Rosenkær, Åland og B.I solgt til tyrestation i Rusland

Fredag den 9. juli 2021 startede 3 tyre fra Rosenkær Polled Hereford, Åland Hereford og B.L. Hereford på en længere rejse, der via en karantænestald i Tyskland i august måned skal bringe dem til Rusland til en privatejet tyrestation (AI Center) lidt syd for Moskva, som har købt de tre danske avlstyre med henblik på tapning af sæd fra dem.

Hereford er den mest udbredte kødkvægrace i de 7 regioner, som tyrestationen operer i syd for Moskva. De 7 regioner har over 1.4 millioner moderdyr af kødog malkekvægracer. Tyrestationen sælger årligt over 7 millioner doser sæd af kødkvæg og malkeracer på det russiske marked.

Salget af de tre tyre, Rosenkær Rock Forever, Åland 1 Romarie 312 og B.I Rolex, til Rusland skete efter et besøg af tre russiske opkøbere den 26. og 27 maj 2021, der var på en tur i Danmark for at købe Hereford tyre og Dansk Holstein tyre. De var ledsaget af H.C. Hansen fra eksportfirmaet Pecus International i Kolding samt to tysker fra firmaets partner i Tyskland. I Danmark købte russerne i alt 3 Hereford tyre og 4 Holstein tyre.

De 7 danske avlstyre er sammen med 27 tyske Fleckvieh kvier, som russerne har købt i Tyskland, opstaldes i en karantænestald i byen Ahausen-Eversen i nærheden af Bremen i 28 dage, før de i to lastbiler vil blive kørt videre til Rusland.

Rosenkær Rock Forever, f. 06.01.2020, fra Rosenkær Pol-

led Hereford, er efter SMH King Size 87K, der i 2019 var ”Sire of the Year” i Storbritannien, og Rosenkær Nemesis, der var Reserve Grand Champion Hundyr på Landsskuet 2018. Morfar er Moeskær Packman 1417 ET, der i 2014 var Grand Champion på både Landsskuet og Kødkvægsskuet på Agromek.

Åland 1 Romario 312, f. 22.04.2020, fra Åland Hereford, er søn af Herefordforeningens insemineringstyr, Fonagergård Norman, og Ringholm Guri, der er efter Åland 1 Elvis.

B.I. Rolex, fra B.I. Hereford, er efter Hazel Online, der var Grand Champion Tyr og Interbreed-vinder på Det Fynske Dyrskue 2019, og Rosenkær Ladysport, der var Reserve Grand Champion Hundyr på Landsskuet 2017 og Grand Champion Hundyr på Hereford Ungdoms

Show 2017, og med den irske tyr Gouldingpoll 1 Superduty ET som morfar.

Både russerne og de to tyskere fra det tyske eksportfirma gav udtryk for, at de var meget tilfredse og imponeret af kvaliteten af de danske Hereford, som de fik fremvist af firmaet Pecus International på turen i Danmark, hvor de havde oplevet, at avlerne havde givet en god fremvisning af deres dyr for dem.

H. C. Hansen fra firmaet Pecus International fortæller, at russerne efter besøgene gav udtryk for, at de vil vende tilbage til Danmark, da de kan bruge flere Hereford avlstyre til deres avlsprogram i Rusland, så han forventer at kunne tilbyde opkøb af Hereford avlstyre fremadrettet til Rusland.

Åland 1 Romario 312 - b

B.I. Rolex

Rosenkær Rock Forever - b

Til Gårdbutikker:

Vi anbefaler os til slagtning til gårdbutikker med specielle udskæringer og hakning efter eget ønske, samt prismærkninger med gårdbutikkens eget logo og fabrikering af egne pålægsvarer.

Til Gårdbutikker:

Vi anbefaler os til slagtning til gårdbutikker med specielle udskæringer og hakning efter eget ønske, samt prismærkninger med gårdbutikkens eget logo og fabrikering af egne pålægsvarer.

Hjemmeslagtning:

Odensevej 153 · 5492 Vissenbjerg

Hjemmeslagtning:

Hjemmeslagtning og afhentning af dine dyr i vores egen lastbil, grise såvel som kreaturer. Opskæring og partering efter eget ønske, mens I ser på. Vi laver også gerne jeres pålægs- og røgvarer. Er der problemer med indfangning af kreaturerne, kommer vi og skyder dem på marken (husk dyrlægeattest). Ring og aftal tid.

Hjemmeslagtning og afhentning af dine dyr i vores egen lastbil, grise såvel som kreaturer. Opskæring og partering efter eget ønske, mens I ser på. Vi laver også gerne jeres pålægs- og røgvarer. Er der problemer med indfangning af kreaturerne, kommer vi og skyder dem på marken (husk dyrlægeattest). Ring og aftal tid.

Som

Få

Odensevej 153 · 5492 Vissenbjerg

Telefon: 65 96 80 37

Telefon: 65 96 80 37

skb-slagtehus@hotmail.com

skb-slagtehus@hotmail.com

www.skallebølleslagter.dk

FORRETNINGENS ÅBNINGSTIDER: Torsdag kl. 9.00 - 17.30 Fredag kl. 9.00 - 18.00

Kontante fordele i Danish Crown Beef

Som

Få mængdetillæg

Vil du vide mere?

Kontakt Danish Crown Beef Ejerservice på tlf. 89 19 25 90

Bliv prøveleverandør

Prøv fordelene ved at levere til Danish Crown i op til seks måneder uden at være andelshaver, og få prøvetillæg i prøveperioden på 100 øre pr. slagtekilo.

introduktionstillæg

ny andelshaver i Danish Crown kan du få et tillæg på 100 øre pr. kg. det første medlemsår.

andelshaver kan du få tilllæg på 0-40 øre pr. kg. afhængig af mængde leveret.

Vi producerer kød i pagt med naturen!

Vi producerer kød i pagt med naturen!

Fokusområder i efteråret

Naja

KvægrådgivningDanmark

Email: nact@velas.dk

Efter en sommer, hvor der for manges vedkommende er ro på hos dyrene, går vi nu ind i et par efterårsmåneder hvor der løbende er ting der skal følges op på og tages stilling til. Tiden for at flytte dyrene fra sommerarealer og enten på stald eller til vinteregnede arealer nærmer sig. De forårsfødte kalve skal fravænnes og der indberettes 200 dagsvægte. Dertil følger endelig udpegning af næste års tillægskvier og forberedelse til den kommende løbesæson indledes. Når dyregrupperne er opdelt, skal foderet disponeres klogest muligt blandt dem, for størst mulig udnyttelse grovfoderbeholdningen.

Det er en kunst at fravænne kalve uden at tabe tilvækst

De forårsfødte kalve nærmer sig alderen for fravænning ligesom vinduet for indberetning af 200 dagsvægten åbnes. De to ting er ideelle at kombinere for at reducere arbejdsgangen. Ved tidspunktet for fravænning vil koens mælkeproduktion helt naturligt være reduceret til et minimum, men ikke desto mindre er diegivningen stadig forbundet med en stor adfærds- og velfærdsmæssig relation for begge dyr. Når ko og kalv på traditionel vis adskilles fra den ene dag til den anden, hvor både mælk og samvær fratages, forårsager det et øget stressniveau, som ofte fører til et dyk i tilvæksten af kalven. Kan dette stressniveau, som udvises i form af øget motion, reduceret ædetid og øget vokalisering reduceres, vil det have en gavnlig effekt på tilvæksten. To alternativer til den traditionelle fravænning er to-trins-fravænning og fence-line systemet. Formålet med to-trins-fravænning er at fravænne kalvene af to omgange; først fratages muligheden for at patte, og dernæst separeres ko og kalv ligesom ved en traditionel fravænning. Dette foregår ved at isætte kalven en næseflap 7-8 dage før den egentlige adskillelse fra koen. Flere besætninger i Danmark benytter allerede metoden og ser god effekter heraf.

Hvordan ser den tillægsegnede kvie ud?

Efter at have fulgt kalvenes udvikling sommeren over, er det nu tid til endeligt at tage stilling til om der skal lægges kvier til – og i givet fald, hvilke

Kim Søgård Rasmussen, Kvægkonsulent KvægrådgivningDanmark

Email: ksr@velas.dk

det skal være. Hele fundamentet for at sikre/opretholde en besætning af høj kvalitet forudsætter der sker en korrekt udpegning af den næste generation. Derfor er det vigtig at være kritisk i udpegningen af de kvier der skal lægges til – den simple tommelfingerregel er, at kvien altid skal være bedre end den ko hun erstatter. Er der ikke kviemateriale til rådighed til det i besætningen, er det bedre ikke at ligge til af egen avl, men i stedet indkøbe et hundyr af bedre kvalitet.

Ved besætningsudvidelse er det mindste ligeså vigtigt at gøre sig nogle tanker om hvor eksplosiv denne udvikling skal være ift. hvor langt man er parat til at strække sig for dyrenes kvalitet.

Sørg altid for de fundamentale elementer er opfyldt: Skelettets opbygning – korrekt dybde, bredde og længde dimensioner ift. hinanden.

Benstilling – velplacerede ben med korrekt vægtfordeling på alle fire ben.

Yverkvalitet – patteplacering og kirteludformning.

Husk ikke at foder dine tillægskvier som var det et slagtedyr. Med en tillægskvie er målet at producere et hundyr, hvor rammerne; ben, skelet og form udvikles i et tempo sådan slutproduktet bliver et holdbart hundyr med et livslangt perspektiv for øje. Hvis kviekalve lægger for mange kilo på i tidlig alder, vil det kunne få negative konsekvenser. Kroppen vil være overbelastet, reduceret evnen til at producere mælk grundet fedtaflejringer i yveret, som optager kapacitet for de mælkeproducerende kirtler. For fede hundyr er ligeledes forbundet med reproduktionsbesvær.

Grovfoder – mængde, kvalitet og disponering Priserne på indkøbt proteinfoder er på himmelflugt og det tyder på det ikke vender lige foreløbigt. Det appellerer derfor i endnu højere grad til at producere grovfoder af så høj en kvalitet som overhovedet mulig. For indeværende år er bjærgningen overstået og der er kun tilbage at håbe på grovfoder af god kvalitet. Da kvaliteten varierer ganske betydeligt er en analyse af foderet til stor gavn. Den kan bl.a. benyttes at sikre afregningsprisen på indkøbt foder er rimelig, at dyrenes fysiologiske behov kan afdækkes, samt til at disponere foderet mest hensigtsmæssigt mellem dyregrupperne ud fra.

Næseflap til brug i to-trins-fravænning.

Christensen Thomsen, Volontør

Selv det foder der har en fin farve, god lugt og fin struktur kan snyde og være af en vidt forskellig kvalitet – det er figurerne her i artiklen et godt eksempel på.

Figur 2 viser en meget tør wraphø med en tørstofprocent på 68,7%. Fiberandelen ligger fint højt på 53,4%, men proteinandelen på 9,5% er meget lav og giver besvær med selv at opfylde en goldkos behov. Fordøjeligheden af dette parti er nede på 61,7% og partiet er derfor meget tungt omsætteligt for dyrene og der går meget foder til for at opnå én foderenhed.

Figur 3 viser langt fra en wrap af prima kvalitet, men trods det, langt bedre end Figur 2. Foderet er knap så tørt idet tørstofprocenten er 51,6% og det indeholder fine 13,9% protein og fiberandelen er derfor lidt lavere på 47,6% det giver en fordøjelighed på 75,4% og gør dermed også at vi ikke har et lige så højt forbrug af foder for at opnå en foderenhed.

I dette tilfælde er der en meget tungfordøjelig wrap og en mere letfordøjelig wrap med et 4% højere proteinindhold. Når tillægskvierne er udpeget og dyrene opdelt i slagtedyr, løbekvier og køer/goldkøer er der et kæmpestort økonomisk potentiale i at fordele foderet

imellem grupperne. Prioriter altid den letfordøjelige wrap til ungdyrene med mindst vomkapacitet – slagtedyrene kan suppleres med kraftfoder for at hæve proteintildelingen yderligere, hvorimod tillægskvier som hverken har godt af eller brug for en høj tilvækst, som oftest vil kunne klar sig med en lavere proteintildeling. 4% forskel i proteinindholdet i grovfoderet, har stor indflydelse på behovet for indkøbt proteinfoder. Proteinkilderne er i denne sammenhæng de dyreste at indkøbe og vil derfor med en forøgelse på 2-5% i grovfoderet have stor betydning for foderomkostningen, som alt andet lige er den største udgift i kvægholdet.

Med en analyse på grovfoderet kan kvaliteten bestemmes hvilket giver mulighed for at fordele foderet optimalt blandt dyregrupperne samt at lave en foderplan der skaber overblik over behovet for indkøb af foder. Med i analysen følger der kommentarer og en dialog omkring disponering af foderet.

Wrap af dårlig kvalitet

Wrap af OK kvalitet

Hereford Ungdom er nu repræsenteret i Herefordforeningens bestyrelse

Af

Hereford Ungdom bestyrelsen

Mulighedernes

forslag

På Herefordforeningens seneste generalforsamling fremstillede Lars Aarby et forslag til vedtægtsændringer, til fordel for de nye unge håbs mulighed for at blive en del af Herefordforenings bestyrelse. Forud generalforsamlingen havde Lars søgt opbakning blandt de øvrige medlemmer og motivationen for vedtægtsændringen var dermed bakket op af 10 øvrige medlemmer. En motivation der bar præg af stor anerkendelse af Hereford Ungdoms virke gennem mere en 10 år. Dette kom bl.a. til udtryk igennem udtalelser som ” Hereford Ungdom har vist at de er innovative, driftsikre, fagligt kompetente, målrettede og fulde af gå på mod. De formår at samle unge mennesker i et beundringsværdigt fællesskab, der gavner både det sociale og det faglige. ”

Lars lagde derforuden stor vægt på den værdiskabelse det ville bibringe foreningen: ” Det vil have stor signalværdi og være en anerkendelse af Hereford Ungdoms arbejde, at de inddrages i Herefordforeningens bestyrelsesarbejde. Det vil sikre at de unge får indsigt og indflydelse, samtidig med at det giver en læring, der kan udvikle og præge dem til forståelse og interesse for bestyrelsesarbejde - det vil være en ansvarsoverdragelse der på sigt vil styrke Herefordforeningen. ” Efter Lars’ havde trådt frem for at nævne bevæggrunden for denne ændring, blev forslaget mødt af samme store enighed, som det havde mødt forud for generalforsamlingen. Det resulterede derfor i at forslaget blev vedtaget og at Hereford Ungdom nu har en fast plads øremærket i Herefordbestyrelsen, som vælges ind for et år ad gangen.

Vi i Hereford Ungdom er Lars Aarby dybt taknemmelige for det arbejde og den tillid han har vist vi unge mennesker i foreningen.

Hereford Ungdoms kandidat Josephine har igennem en lang årrække været en del af Hereford Ungdoms bestyrelse og har i de seneste år blot været medlem i Hereford Ungdom. Med Josephines indgående kendskab til Hereford Ungdom, hendes lyst til og evner for at gå forrest samt proaktive arbejdsindstilling pegede Hereford Ungdom bestyrelsen enstemmigt på Josephine som den oplagte kandidat. Josephine var parat til at påtage sig opgaven

og sidder derfor nu i Hereford bestyrelsen. Hereford Ungdom bestyrelsen er meget glade og beærede over Josephines engagement og lyst til at påtage sig rollen som det første unge medlem i Herefordforeningens bestyrelse. Vi glæder os til samarbejdet, Hereford Ungdom og Josephine imellem og tvivler ikke på Josephines evner til at løfte opgaven.

Josephine Marie Rosendal Mortensen, Hereford Ungdom repræsentant i Herefordforeningens bestyrelse

HEREFORD UNGDOM BEKLÆDNING

HEREFORD UNGDOM BEKLÆDNING

Hereford Ungdom beklædning

Tee Jays Polo i wine

HEREFORD UNGDOM BEKLÆDNING

Dame- og herremodel

Tee Jays Polo i wine

Str. S-XXXL

Dame- og herremodel

HU logo på venstre bryst

Hereford Ungdom sæt

Polo, hoodie og net

Pris: 550,-

Tee Jays Polo i wine

Str. S-XXXL

Tee Jays Polo i wine

Pris: 165,-

Dame- og herremodel

Dame- og herremodel

HU logo på venstre bryst

Str. S-XXXL

HU logo på venstre bryst

Pris: 165,-

Pris: 165,-

HU logo på venstre bryst

Tee Jays Hoodie i wine eller navy

Damemodel str. XS-XXL

Tee Jays Hoodie i wine eller navy

Herremodel str. S-XXL

Damemodel str. XS-XXL

HU logo på ryg, bryst samt navn

Herremodel str. S-XXL

Tee Jays Hoodie i wine eller navy

Tee Jays Hoodie i wine eller navy

Pris: 350,-

Damemodel str. XS-XXL

Damemodel str. XS-XXL

Herremodel str. S-XXL

HU logo på ryg, bryst samt navn

Herremodel str. S-XXL

HU logo på ryg, bryst samt navn

Pris: 350,-

HU logo på ryg, bryst samt navn

HU net i navy

Jubilæums- eller traditionel logo

HU net i navy

Pris: 75,-

HU net i navy

Jubilæums- eller traditionel logo

Jubilæums- eller traditionel logo

Pris: 75,-

HU net i navy

Hereford Ungdom sæt

Pris: 75,-

Jubilæums- eller traditionel logo

Polo, hoodie og net

Pris: 75,-

Hereford Ungdom sæt

Pris: 550,-

Polo, hoodie og net

Hereford Ungdom sæt

Pris: 550,-

Polo, hoodie og net

Pris: 550,-

Hul væg - White line disease

Af Ann Stistrup Christiansen, Bsc. Med. Vet.

Snart går vi de våde efterårsmåneder i møde, og det betyder, at mange af de arealer, hvor køerne går på, bliver bløde. Det kan have betydning for klovene, idet hornlaget bliver blødt af konstant at være i fugtigt miljø. Hul væg er en af de mange klovlidelser, som er hornrelaterede.

Hul væg opstår i den hvide linje, som danner forbindelse mellem klovvæggens og sålens horn. Hornet i den hvide linje er blødere end resten af sålen eller væggen. Den hvide linje er således også et af de udsatte områder, der er på kloven.

Hul væg kan ramme mange dyr i en besætning. Lidelsen ses ofte i sin ukomplicerede form ved klovbeskæring, hvor korrekt behandling kan forebygge bylder

Hul væg medfører ofte halthed og kan kompliceres af byldedannelse. Afhængig af hvor fremskreden sygdommen er, kan koen være alment påvirket med nedsat ædelyst og ydelse. Hul væg med byld i den hvide linje er nok den dyreste klovlidelse, vi ser blandt køer, fordi det i mange tilfælde er nødvendigt at sætte koen ud, og i andre tilfælde, tager det koen meget lang tid, før hun kommer sig. Typisk 6-12 måneder.

Hul væg ses oftest i zone 3, da det er her den hvide linje er bredest, og oftest på et eller begge bagben. Oftest er det den yderste klov, der er involveret i lidelser relateret til den hvide linje.

Hvis der er hul væg på begge bagben, vil koen ofte ikke se ret halt ud, idet hun ikke har noget godt ben at støtte på. Det kan altså maskeres forholdsvist godt.

Klovens opbygning (Capion, 2009)

Det tidligste tegn på hul væg er rødme i den hvide linje. Dernæst løsriver hornet sig fra kloven i den hvide linje, og fremmedlegemer som jord og bakterier kan samle sig. Mekanisk kan denne revne så udvide sig og vandre længere op under klovvæggen. Dette kan ske ved vrid, når koen går på hårdt underlag, træder på en sten eller hvis der opstår en byld i den hvide linje. I takt med at denne byld kommer til at fylde mere, løsrives klovvæggen yderligere fra kloven. Man kan forestille sig, at det er lidt, som når det slår revner i isen på en sø. Ved mere og mere pres vil revnen løbe længere og længere væk fra oprindelsesstedet. Hulrummet under klovvæggen vil løbe på samme måde, og typisk vil det søge op mod kronranden lige over den yderste balle. Her vil der enten opstå en byld, som på et tidspunkt brister, og således er der skabt

I takt med

en udgang i den anden ende, eller også vil hulrummet løbe sideværts under klovvæggen, således at hele klovvæggen gradvist løsnes fra kloven bagfra og ud mod tåen.

Hul væg opdages oftest ved klovbeskæring, idet koen normalt ikke er halt ved ukomplicerede tilfælde af hul væg. Men hvis der derimod opstår en byld i den hvide linje, vil koen være halt.

Når hul væg ikke opdages kan det udvikle sig på forskellige måder. En af dem er, at man ved klovbeskæring bemærker et mørkt område i den hvide linje. Her er der risiko for, at hulrummet løber op og egentlig er større end først antaget under klovvæggen. Hulrummet kan forløbe helt op til kronranden, hvor hornlaget starter. Evt. kan der ses en hævelse lokalt i kronranden, hvor dette hulrum udgår fra.

Alternativt kan det påvirke huden over kloven, således at den bliver øm, hævet og inflammeret. Her kan der være infektion i klovleddet, og der vil røntgen være en hjælp for at stille en diagnose.

Hvis det har udviklet sig længe, kan regionen bag på leddet være involveret. Dette bør mistænkes, hvis der er markant ømhed, hævelse og rødme i regionen over kronranden bag på kloven. Her vil koen være noget mere halt. Røntgen bør ligeledes bruges her for at stille en diagnose. Ved byldedannelse kan der ske skade på de omkringliggende strukturer pga. tryk. Oftest indikeres sygdommen ved at den ene balle er større end den anden. Pus kan detekteret ved et finnålsaspirat. White line disease er en af de hyppigste komplikationer til subklinisk laminitis, og det er således en meget stor risikofaktor for hul væg. Laminitis skyldes en ubalance i blodbanen, og den har således en metabolisk årsag. Især kælvning eller et foderskifte kan forårsage laminitis. Ved den

subkliniske form ses der

Hul væg er hyppigst i zone 3, men kan også ses i zone 1 og 2.

at sygdommen udvikles, løsrives klovvæggen helt fra kloven. Et hulrum under klovvæggen fører op til en byld bag på kloven, hvor der ses hævelse over ballen (Greenough, 2007, p. 93).

Rødme i den hvide linje (Greenough, 2007, p. 90).

Her ses hvordan hulrummet under klovvæggen løber, hvis ikke det opdages og behandles (Greenough, 2007, p. 94).

ingen symptomer. Men fysiologisk set sker der det ved laminitis, at lamellerne, som holder klovvæggen ind til kloven, bliver bløde og eftergivende, således at klovvæggen sidder løsere på kloven end normalt.

Hvis man skal behandle hul væg, er det vigtigt at beskære kloven, således at man får alt det løse horn væk. Det er vigtigt at de sorte områder i den hvide linje forfølges helt ind til udløbet, så der ikke efterlades hulrum under klovvæggen.

Hvis der er tale om et ukompliceret tilfælde, kan man blot fjerne det løse horn og efterlade det til heling.

Hvis der er en byld, skal denne åbnes, så der sikres drænage. Herefter bør der anlægges en forbinding med salicylsyre. Denne virker både desinficerende og smertelindrende. Hulrummet fyldes herefter hurtigt ud med væv.

Hvis hulrummet går mere end 2,5 cm op, bør der udskæres en rande i klovvæggen, som følger hulrummet. På den måde begrænses skaden på klovvæggen mest muligt. Derudover anlægges der en forbinding man salicylsyre og antibiotikum kan have effekt.

Når der ligges en forbinding, påsættes der samtidigt en sko på den raske klov for at aflaste den syge klov.

Her er oprenset, således at pus og snavs kan løbe ud. Her bør der anlægges en forbinding med salicylsyre, da kloven er blotlagt (Greenough, 2007, p. 95).

Koen bør have denne sko på i flere måneder, til hornet igen er groet ud på den syge klov. Koen bør gå i tørt og blødt leje i minimum 4 uger. Hvis der er en byld bag på kloven, er mulighederne kirurgisk terapi eller aflivning. Her bør man handle hurtigt, da der kan opstå blodforgiftning, såfremt infektionen går over i leddet. Hvis infektionen involverer leddet, bør koen aflives. Hul væg kan forebygges ved at forebygge laminitis og derudover sørge for regelmæssig klovbeskæring. Arealer, hvor køerne færdes, bør undersøges for ujævnheder og fremspring, som kan påføre kloven et traume. Underlaget bør være eftergiveligt, jævnt og skridsikkert. Dette for at kloven udsættes for mindst mulig belastning.

Referencer

Capion, N., 2009. Klovens opbygning. I: B. H. Nielsen, red. Klovsundhed i malkekvægsbesætninger. Aarhus: Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, p. 4. Dansher, A. M., Capion, N. & Nielsen, P., 2009. Hul væg. I: B. H. Nielsen, red. Klovsundhed i malkekvægsbesætninger. Aarhus: Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, pp. 13-14.

Greenough, P. R., 2007. Bovine Laminitis and Lameness - A handson approach. 1 red. US - Suite: Elsevier Limited.

Foto: Hans Have

Undgå at avle på de dårlige klove

Af Kurt Bach, dyrlæge VikingDanmark

Når vi snakker om klovlidelser hos køer, opdeler vi typisk lidelserne i to grupper, nemlig hudrelaterede og hornrelaterede klovlidelser. Altså henholdsvis lidelser i huden omkring klovene og lidelser, der optræder som skader i selve klovhornet. Vi har dog også en tredje gruppe af klovlidelser som vi samlet kalder for klovdeformiteter. Det er som

navnet antyder en gruppe af lidelser, der viser sig som deforme klov. Hvor de hud- og hornrelaterede lidelser primært kan tilskrives forhold omkring miljø og mangement, så er de derforme klove i høj grad også betinget af avl og genetik. En deform klov resulterer i første omgang ikke nødvendigvis i halthed og smerte, men på grund af deformiteten vil sliddet i kloven blive skævet og vægt fordelingen i kloven er dårlig. Derfor udvikler mange af dyrene med tiden mere eller mindre alvorlig hornrelaterende lidelser som for eksempel sålesår og byld i den hvide linje.

Proptrækkerklov – Læg mærke til hvordan kloven rotere og ikke er plan med underlaget. Der kommer et stort tryk ude på ydervæggen

Sakseklov – Kloven drejer men er stadig i kontakt med underlaget

De hyppigst forekommende deformiteter er proptrækker klove og sakseformede klove. Har du køer eller tyre med disse deformiteter bør du tage dem ud af avlen. Evt. brug kønssorteret tyresæd så der ikke kommer flere kvier med deforme klove fra den ko. Gænge-klove, vingeformede klove og abnormt forvoksede klove er en anden type deformiteter, hvor miljøet og management også har en stor indflydelse. Gænge-klove forekommer typisk når kreaturerne har gået for længe på dybstrøelse. Der er ingen slid på klovene og dyret ender med at gå med al vægten på den bagerste del af kloven og tåen slides slet ikke. Der kommer en stort træk i bøjesenerne bag på benet og selv efter beskæring vil dyret stå med bløde koder og en krog haset benstilling. De abnormt forvoksede klove skyldes primært manglende beskæring, men en uhensigtsmæssig benstilling og underlag uden slid kan være med til at forværre tilstanden.

Så husk at tage køer og tyre med dårlige klovformer ud af avlen og husk at få lavet regelmæssigt klovpleje på dine dyr, hvis det er nødvendigt. Hvis du er i tvivl, så snak med din dyrlæge eller klovbeskærer om de mener det er nødvendigt.

Gængeklov – Kloven er voldsomt forvokset. Ses typisk efter en opvækst på dybstrøelse

Vingeformet klov – Kloven drejer modsat af en proptrækker klov

Variation og værdier i Vejlernes våde vildmark

Af Niels Dahlin Lisborg, Aage V. Jensen Naturfond

Betydningen af græsningsdrift i naturreservatet Vejlerne Vejlerne er med sine ca. 5600 hektar et af Nordeuropas største fuglereservater og et af Danmarks vigtigste områder for ynglende og rastende vandfugle. Mere end 320 fuglearter er registreret i Vejlerne. Her findes mange små og store vådområder – fra små strandtudsehuller til adskillige enorme søer, der hver især dækker flere hundrede hektar. Søerne er omkranset af Danmarks største sammenhængende rørskove og store, udstrakte enge. Bygholm-engen er med sine 700 hektar en af landet største ferske enge. Hver naturtype har sin helt egen niche af tilknyttet natur og dyreliv. Lige nu ses hundredvis af svaler flyve lavt over engene. Sommerens ungeproduktion er på vingerne og er med forældrefuglene ude over de åbne vidder. Svalerne søger ud blandt de store flokke af græssende kreaturer. Hvor der er kvæg er der også insekter – og hvor der er insekter er der mad! Et svalepar med unger kan æde 1 million insekter på en sæson!

Pludselig rejser engen sig i en sort sky. Det er flokke af stære, der ligesom svalerne finder føde i engene. Stærene søger føde på jorden, der hvor kreaturerne har græsset vegetationen kort. Her finder de store stæreunger deres første insekter, snegle og orme. Stæren er en af de fugle, der er gået tilbage i Danmark.

Ja, faktisk halveret siden 1970’erne. Det tilskrives især den stærkt reducerede kreaturgræsning, der har indskrænket stærens fødesøgningsområder.

På Vejlerne holder svalerne og stærene endnu stand. Det samme gælder flere andre af engens fugle bl.a. sanglærken og den gule vipstjert. Det er også her at vi finder viben, engrylen og kobbersneppen – og flere andre vadefugle, der foretrækker det græssede landskab. På Vejlernes enge græsser cirka 1300 kreaturer samt et mindre antal får. Alene på Bygholm-engen græsser ca. 500 kreaturer, der suppleres af tusinder af gæs – særligt i træktiden forår og efterår.

Græsningsdyrene skaber den lysåbne eng. Uden græsning vil engene vokse til med tagrør og i sidste ende blive til rørskov med tiltagende vækst af pilebuske. Rørskove kan have stor naturværdi, men da Vejlerne i forvejen rummer landets største rørskove, så giver de lysåbne enge plads til andre arter – både planter og fugle. Det er netop variationen i landskabet, der skaber værdi.

Når kreaturerne græsser på engene skaber de små fordybninger når de træder med deres klove. I disse små ”fodspor” er der basis for et mikro-univers af bl.a. insekter, der igen er livsgrundlag for fuglene. Instinktivt æder kreaturerne ikke omkring deres egen kokasser. Her vokser der tuer frem og skaber variation på engen. Det liv og den variation opnås ikke ved maskinel slåning – og derfor er en græsset eng rigere på natur end en fladeslået eng, der plejes med maskiner.

Vejlerne betyder ”vadestederne” og oprindeligt var Vejlerne en del af Limfjorden. Sidst i 1800-tallet blev

Vejlerne afvandet og der blev bygget kilometerlange dæmninger som værn mod fjordens salte vand. Formålet var at skabe brugbart landbrugsland. Projektet lykkedes aldrig til fulde – og blev til sidst helt opgivet. I 1960 blev Vejlerne udlagt som ”videnskabeligt reservat” i en statslig bekendtgørelse. I 1993 overtog Aage V Jensen Naturfond det store naturområde og forvalter det i dag med henblik på at styrke og bevare naturværdierne samt skabe gode oplevelsesmuligheder for de mange besøgende. Vejlerne er i dag en af de store turistattraktioner i Nordvestjylland med ca. 150.000 gæster om året.

Oprindeligt var det malkekvæg, der græssede engene, men i dag er det primært kødkvæg, der langt bedre klarer sig på de store ekstensive arealer.

Hvert år sidst i maj eller begyndelsen af juni kommer kreaturer på græs i Vejlerne. Sæsonen er ikke lang, da de lavtliggende enge, der i niveau flere steder ligger under havets overflade, hurtigt bliver våde når vi rammer efteråret. En typisk græsningssæson løber fra primo juni til primo oktober. Til gengæld klarer kreaturerne sig godt i denne periode. Selvom engene ikke gødes, så er en tilvækst på 80-100 kg pr. dyr i løbet af sæsonen ikke usædvanligt.

Kreaturerne tilskudsfodres ikke, men har adgang til mineraler ad libitum. Selvom der er mange småsøer

med drikkemuligheder, så er der lagt vandværksvand ud til de store drikkekar.

Naturfondens ansatte har flere steder sat kløpinde op til kreaturerne. Dyrevelfærden vægtes højt. Det er da heller ikke altid at græsningsdyrene har lyst til at forlade de grønne enge når efteråret kommer og duggen afslører en ny verden - tusinder af edderkoppespind. Vejlerne egner sig ikke til vintergræsning. Om vinteren oversvømmes de grønne enge. I god tid forinden drives kreaturerne sammen mod fangefolden, hvor de efterfølgende sorteres og sendes med vognmanden hjem til deres respektive besætninger med tak for denne gang. Med sig tager de mange tons næringsstoffer fra engene, der over sommeren er omsat fra grønt græs til bøffer.

Gæssene er ankommet fra nord og tager over hvor kreaturerne slap. Vinteren igennem er det kortgræssede, vanddækkede landskab hjemsted for tusinder af ænder, gæs og svaner – og jagtmarker for havørnen. Om foråret ankommer vadefuglene – nogle helt fra Afrika. De ynder store vidder og vidt udsyn – og er derfor helt afhængige af sommerens græsningsdyr. En ny græsningssæson kan begynde i et landskab, der har været græsset så længe nogen kan huske.

Naturpleje med kødkvæg i Danmark

Af Jan Pedersen, Biolog, Natur- og Råstofekspert, Danmarks Naturfredningsforening

Jeg har 30 års erfaring med botanisk gennemgang af naturen og har i mere end 20 år plejet 5 hektar langs Stevns Klint med dyr, høslæt og leslåning, som tilsammen har skabt en betydelig artsrigdom, gavnet markfirben i stor stil og fået flere og flere sjældne planter frem af sig selv. Det vil sige uden udsåning eller plantning eller noget som helst, bare ved at flytte hegn, slå uden om og generelt nedbringe næringsniveauet i jorden, så flere og flere plantearter kan være med.

Af de mange hundrede naturarealer jeg gennem årene har botaniseret i, har de bedste arealer stort set alle været kvæggræsset med sommergræsning. Desværre er regler, kontroller og histopogkomherned jo vokset eksponentielt siden jeg begyndte at botanisere, hvilket har fået flere og flere kvægholdere til at opgive og lukke ned. Det samme gør naturen så også. Den lukker ned for det lavtvoksende og insektrige varme mikro-habitat til fordel for mere og mere af det samme højtvoksende skrammel af draphavre, kørvel, tidsler eller rørskovenes tagrør og lodden dueurt. Det har kostet, og det koster årligt massevis af engfugle, som ikke længere finder noget velegnet hjem i Danmark, ligesom engkabbeleje, trævlekrone og andre tidligere meget almindelige arter fortsætter en rivende tilbagegang, der trækker et spor af masser af mindre iøjnefaldende arter med sig ned i dyndet.

Helårsgræsning uden tilskudsfodring er muligvis en del af løsningen med stadigt færre dyr at gøre godt med. Men masser af enge og moser er traditionelt (1000+ år) blevet drevet med høslæt og eftergræsning, så her er det ikke givet på forhånd, at helårsgræsning i det lange løb er foreneligt med høj biodiversitet. Tilskudsfodring udenfor eller i kanten af naturarealerne burde heller ikke være det, der tippede læsset for naturen, især ikke hvis foderet er hentet i samme område eller i forlængelse heraf, og dermed samlet set også er med til at trække næring ud af naturen.

I dag får det meste af Danmark ca. 15 kg N pr. hektar pr. år, så over 10 år er det ca. 150 kg N jævnt fordelt ud over også vores natur. Et enkelt år med høst af biomasse eller hø neutraliserer ca. 10 års kvælstofnedfald, mens græsning kun lige knap holder trit med det årlige bidrag. Kigger vi på vores næringsfattige græsningslandskaber af heder og overdrev, så er det bydende

nødvendigt med en nedbringelse af næringsniveauet forud for genopretning af græsning – ligeså for mange enge og moser, hvis de har stået uden græsning i 10-20 år. Mange enge vil da ikke længere have samme faste tørv og bæreevne, medmindre man laver naturplejende høslæt forinden og får luft og lys til engbunden. Eksempelvis min egen kommunes vigtigste Natura 2000-område, Tryggevælde Ådal, oprindeligt udpeget af Hovedstadsrådet som hovedstadens vigtigste sammenhængende rigkær på knap 300 hektar. Engene har siden bondestenalderen været drevet med høslæt og eftergræsning og har huset enorme mængder engfugle og biodiversitet. I den første såkaldte handleplan for området regnede man med ca. 70 hektar tilbageværende rigkær, hvilket siden faldt til ca. 35 hektar for i dag formentlig kun at være små 20 hektar, hvoraf Danmarks Naturfredningsforening ejer de 10 hektar – den såkaldte Elbækeng med meget artsrig vegetation bevaret. Udover at denne deroute for over 90 % af rigkærene har været katastrofal for biodiversiteten, så udstiller den samtidig en manglende politisk vilje til at gøre op med privatejede naturværdier. Lovgivningen kan faktisk allerede i dag diktere en bestemt drift (typisk græsning, ikke raketvidenskab) i det tilfælde, at den væsentlige natur ejes af en lodsejer, der ikke selv er interesseret i naturpleje. Ofte ser man ejere være meget mere interesseret i tilgroningen og skjul til rådyr med henblik på jagt som fritidsfornøjelse. Det burde være reglen mere end den ekstremt sjældne undtagelse, at kommunerne satte gang i afgræsning og pleje på de vigtige naturarealer, uanset hvad en ikke naturinteresseret ejer måtte mene.

Bliver naturplejerne med kødkvæg så krediteret for eventuel naturpleje?

Nej, rungende nej. Jeg modtager eksempelvis hverken landbrugsstøtte eller græsningsstøtte til min naturpleje, men må afholde samtlige udgifter selv og være glad til. ”Landmanden som naturforvalter” hed et projekt, der ikke er så forfærdelig gammelt, som blandt andet udpegede manglende økonomisk incitament som en af årsagerne til svindende naturplejeindsats på private arealer. Oveni dette kommer så en klimamæssig kampagne på kreaturer som nærmest en af hovedårsagerne til klimaforandringerne, uden at jeg selv kan få dette til helt at stemme med begrebet ”carbon cowboys” og lignende udenlandske erfaringer. Så jeg forstår til fulde, hvorfor antallet af kødkvæg støt og rolige fortsætter med tilbagegang år efter år.

Mange af vores frivillige har modarbejdet denne afvikling af kreaturhold ved at starte kogræsserlaug,

om end erfaringerne svinger fra yderst vellykkede over mange år til meget kortvarige projekter, primært fordi for få havde de nødvendige ”skills” til at afkode kreaturernes ve og vel. I Vejle Kommune har de siden kommunens start i 2007 haft lister over husdyrholdere i kommunen sammenholdt med lister over ejere af naturarealer, der ikke selv har dyr men er meget interesseret i at få dyr på afgræsning. De sidste mange år har der været en venteliste for folk med naturarealer, der går og venter på at låne græssende kreaturer. Så det kan lade sig gøre, selv om meget kan gøres bedre.

En af de helt store udfordringer ligger vel også i, at det at holde kreaturer ikke i sig selv er et kvalitetsstempel. Der findes kreaturholdere, der gøder marker og i

princippet også enge og overdrev i smadder og får det samme eller mere ud af det rent økonomisk i forhold til de ægte naturplejere, der trækker på, hvad områderne nu reelt kan brødføde uden total nedbidning og uden tilføring af kunstgødning. Ligesådan stiller kontrol og tilsyn den kreaturholder, der rundbarberer landskabet med en brakpudser bedre end ham, der forstår landskabet og sikrer fodposer omkring tjørnene, myriader af myretuer og fritliggende store sten. Det er bare et faktum. I det lys kan rigtig meget gøres bedre, så kreaturerne får lov at gå de mest nødvendige steder, og kvægholderen får den vejledning og ”løn”, som vedkommende fortjener for det besvær, det altid vil være at holde husdyr ved godt huld og trivsel.

Uhuru Na Nyama

Tekst og fotos: Mogens Stendal mogens.stendal@outlook.dk

Uhuru Na Nyama – ordene er swahili, et sprog, som tales af de indfødte i en del afrikanske lande, blandt andet Kenya. Sidst i artiklen får du en forklaring…

Læg Herefordbladet foran dig, lukket. Åbn bladet på det første opslag. På indersiden, side 2, finder du blandt andet oplysninger om de medlemmer, der har en funktion eller opgave i Herefordforeningen, bestyrelsen med mere.

Under overskriften Æresmedlemmer ser du navnene på fire nulevende æresmedlemmer, blandt andet Herefordavler Kristian Bastrup. Det er denne noble 92-årige nestor, artiklen handler om. Om hans lange liv som herefordavler i Danmark og ikke mindst som farmer og storvildtjæger i Kenya.

Kristian Bastrup

Besætning: Bastrup Hereford

Mejerivænget 12, 7160 Tørring

Tlf.: 2845 3097

E-mail: kbastrup@mail.dk

• Årgang 1929 fra Holstebroegnen

• God landmandsuddannelse på store, fynske godser

• Farmer i Kenya 1955 til 1963, hvor han også var storvildtjæger. Tæt på at blive dræbt af bøffel

• Fire sønner, hvoraf tre stadig har Hereford

• Haurum Vestergård fra 1963 til 1988

• Hereford siden 1969

• Herefordforeningens bestyrelse 1977 til 1981

• Ofte dommer på skuer i ind- og udland

• Ældste søn, Lars, overtog Haurum Vestergård i 1985

• Æresmedlem i Herefordforeningen i 2009

• Har fire børn, fem børnebørn og tre oldebørn.

På denne hylde i Kristian Bastrups kontor står alle hans dagbøger. Den første er fra 1947. Han er begyndt at læse dem igen. Det er ret interessant at genopfriske

Tidslinje for Kristian Bastrup, med vægt på Kenya, landbrug og Hereford

1929 Kristian Bastrup født som nr. fire af otte søskende (en ældre søster døde 2 år gammel)

1947 Radiomekanikerlærling, stopper efter kort tid

1948 Landvæsenselev på Ravnholt Gods, Fyn, 1.100 hektar

1949 Første elev på Hvidkilde Avlsgård, Fyn, 2.650 hektar, heraf 400 hektar ager

1950 Rekrut ved Flyvevåbenet, Karup

1951 Ladefoged på Ravnholt Gods, Fyn

1952 Korinth Landbrugsskole, Fyn

1953 Forvalter på Brahesholm Gods, Fyn, 300 hektar. Møder her Margit, kokkepige på godset

1955 Rejser til Kenya på 2-årig kontrakt. Det bliver til otte år i Kenya, som dengang var engelsk koloni

1957 Ansat i tre år på Kühle’s Estate, 5.000 hektar, 18 traktorer, fire mejetærskere

1957 Tegner og bygger stor svinestald på Dorrington Farm (tilhørte Kühle)

1957 To måneders ferie i Danmark, frier til Margit og får forbeholdent ”JA”

1958 Margit til Kenya, gift med Kristian

1959 Sønnen Lars født på lokalt hospital

1960 Køber Danehurst Farm sammen med broderen Niels og to andre, 1.600 hektar, solgt 1965

1960 Ansat på Em-Baringo Farm, 1.600 hektar. Produktionen kraftigt øget, giver nu overskud

1961 Sønnen Jens Henrik født på Mt. Kenya Hospital

1963 Den engelske regering opkøber farme til jordfordeling, små parceller fordelt til lokale

1963 Tilbage til Danmark, rejsen varer 16 dage med skib og tog

1963 Køber Haurum Vestergård med 46 hektar

1963 Sønnen Torben født på Haurum Vestergård

1964 Malkekøerne sættes ud, stalden ombygget til søer

1966 Til Kenya en måned for at afhænde det sidste løsøre på Danehurst

1969 Køber Hereford i Wales, otte klarer de veterinære prøver og kommer til Haurum Vestergård

1974 I Horsens Landbrugsforenings bestyrelse (svineavlsudvalget)

1975 Yngste søn, Anders, født på Horsens Sygehus

1977 I Herefordforeningens bestyrelse til 1981 (næstformand)

1981 I Skotland (Hereford), Margit er med

1983 Margit får konstateret brystkræft

1985 I Canada (Hereford), Margit er med

1985 Ældste søn, Lars, overtager Haurum Vestergård, forældrene bliver boende indtil videre

1986 Margit dør, 52 år gammel

1987 Dommer på Roskilde og Odense Dyrskue. Er modstander af store, smalle dyr

1987 Herefordkonference i Irland

1988 Jonna flytter ind og får ansvaret for husholdningen på Haurum Vestergård

1988 En måneds ferie i Kenya, Jonna er med

1988 Jonna og Kristian flytter i hus i Hornborg

1988 Dommer på Odense og Åbenrå dyrskue

1990 Kåringsdommer for Hereford sammen med Egon Petz

1990 Gift med Jonna

1990 Fem uger i Australien sammen med Jonna

1992 Dommer i Norge, Jonna er med

1992 Dommer, dyrskue i Hjørring

1992 Familiebesøg i Texas (Jonnas søn og svigerdatter), herefordbesætninger, auktion og dyrskue

1993 Kenya i fem uger for at høste for enken til myrdet ven (Orla Jacobsen)

1993 Jonna dør, 52 år gammel (hjerteproblemer)

1994 Møder jævnaldrende Ingrid

1996 Dommer i Tyskland, Ingrid er med

2002 Grand Champion med kvie på Agromek. Sidste gang Kristian Bastrup udstiller

2003 Skriver sine erindringer, Uhuru Na Nyama, med baggrund i egne dagbøger siden 1947

2005 Guide på tur til Kenya for familiemedlemmer og venner, 15 deltagere, Ingrid er med

2009 Æresmedlem i Herefordforeningen – for enestående indsats og interesse for Hereford i Danmark

Kristian Bastrup stammer fra en gård på Holstebro-egnen. Hans far var ikke jæger, men Kristian var vildt interesseret i jagt, en interesse, der har fulgt ham hele livet, og som han i den grad har udøvet i praksis; men mest intenst i de otte år, han tilbragte i Kenya. Her var han fra 1955 til 1963, og da var dette at gå-på-jagt ikke noget, man gjorde for fornøjelsens og samværets skyld. I Kenya gik Kristian altid med revolver, og riflen var sjældent langt væk. Han havde blandt andet dagligt brug for skydevåben, når han skulle jage diverse gazelle-/antilopearter eller store, vilde dyr som næsehorn, bøfler, vildsvin og elefanter ud af farmens marker. De vilde dyr var daglige udfordringer. Om natten kom de ned fra bjergene og ind fra skoven og åd og trampede afgrøderne ned. Det skete ret tit, og det selvom markerne var solidt indhegnet. De brød bare igennem. ”Udlængsel” har altid siddet i Kristian Bastrup. Det har ligget i blodet, eller måske et eller andet sted i generne? Eller var ”udlandet” noget, der smittede? Hvorom end alting er, så har hans tre brødre og to af de tre søstre i kortere eller længere perioder opholdt sig i udlandet. De fire drenge i Afrika (Kenya og Sydafrika), søstrene i England, hvor den ene er gift og fortsat bor. Selv ikke i dag er der mange familier, hvor stort set hele en stor børneflok har arbejdet i udlandet.

Kristian har alle dage fotograferet og i en periode også lavet smalfilmsoptagelser. Før i tiden fremkaldte og forstørrede han selv billederne. Indimellem solgte han dem, blandt andet på landbrugsskolen. Han fotograferer stadig; men i dag bruger han et digitalt kamera, en god Nikon, som han har arvet efter hans bror, Hans Henning.

God læring som indgang til store landbrug i Kenya

Kristian har altid værdsat naturen. Lige fra barnsben. Han skulle være landmand, det har han altid vidst. Fra han var en snes år, steg han i hierarkiet på store, fynske godser, hvor han fik fortsat større stillinger. Han startede som elev, voksede trin-for-trin til ladefoged, underforvalter og forvalter. Kompetencerne til at lede og fordele arbejdet var ikke hans eneste udbytte fra de fynske godser. Mens Kristian var forvalter på Brahesholm, fik godset ny kokkepige. Margit hed hun, Margit Rasmussen. Hun blev gode venner med forvalter Bastrup. Men mere blev det ikke til på det tidspunkt.

Otte gode år i Kenya

I 1955 rejste Kristian til Kenya og havde i hele den otteårige periode ledende og udfordrende stillinger på store landejendomme. Meget store, op til 5.000 hektar. På de fynske godser var Kristian blevet godt klædt på til at kunne styre og organisere en større flok medarbejdere. I Kenya var han

indimellem chef for op til 100 lokale, indfødte medarbejdere. Dengang var det ikke alle hvide, der behandlede de indfødte lige pænt. Kristian var fair og viste dem respekt. Bevares, der er alle steder brodne kar, og så satte han straks tingene på plads. Han var vellidt blandt medarbejderne. Han stillede rimelige krav; men i det daglige viste han dem også tillid i en grad, man ikke så tit så dernede. Jeg mærker tydeligt hans respekt og empati for de indfødte, når jeg læser den bog på 150 sider, Kristian i 2003 skrev om hans oplevelser og gøremål, herunder de otte år i Kenya. For at kunne skrive denne artikel, havde jeg forinden en lang samtale med Kristian. Her fornemmede jeg klart hans gode relationer til de indfødte.

Mens Kristian Bastrup var på Em-Baringo Farm tog en leopard 12 af hans kalve uden, at det lykkedes ham at få ram på rovdyret. Han lovede så sin indfødte skytte, Boran, en ekstra månedsløn, hvis han kunne skyde leoparden. En dag havde Boran skudt et vildsvin, som han skulle ud at hente, da han så, at leoparden var godt i gang med at fortære svinet. Boran havde seks-syv hunde med. Så mange hunde på én gang havde leoparden respekt for, så den strøg op i et træ. Boran kunne nu gå hen til træet og skyde Leoparden. Boran fik sin ekstra månedsløn, og Kristian fik myndighedernes tilladelse til at tage leopardskindet med hjem – som et plaster på såret for de mistede kalve. Skindet, 2,13 meter fra snude til halespids, hænger fortsat i Ingrid og Kristians entré.

Efter et par år i Kenya var Kristian på en to måneders ferie i Danmark. Margit og han havde kun udvekslet få breve siden tiden på Brahesholm. Da han fandt frem til hende, viste det sig, at hun hverken var gift eller forlovet. Waw, heldigt for Kristian. De så en del til hinanden under hans ferie, og han endte såmænd på det ene knæ og fik hendes JA, men hun ville lige være færdig som sygeplejerske, inden hun var parat til at tage en enkeltbillet til Kenya. Hun ankom dog til hovedstaden

Nairobi allerede den 16. juni 1958. Dagen efter var Margit og Kristian mand og kone. Det sørgede distriktskommissæren for.

Margit faldt fint til i Kenya, landet som Kristian igen og igen med veneration omtaler som ”mit andet hjem”. Parret havde en stor omgangskreds med danskere og andre hvide i området.

Margit og Kristian fik fire sønner, Lars, Jens Henrik, Torben og Anders. De to førstnævnte er født i Kenya. Forleden spurgte jeg Lars, om Torben også var …? Næh, sagde Lars; han er født på Haurum Vestergård, men han blev godt nok ”lavet” dernede!

Lars legede hver dag med de mange indfødte børn på farmen. Han løb naturligt ud og ind af lerhytterne og lugtede derfor altid af røg, når han kom hjem. Lars talte såvel flydende swahili som det lokale stammesprog. Kristian talte naturligvis også swahili og engelsk, som var det daglige forretningssprog. Hurtigt lærte Margit såvel engelsk som swahili.

Noget større end de fynske godser

Kristian Bastrup rejste ned til et job på en farm, der tilhørte en englænder, Alister Philip. Her tegnede og opførte han en svinestald og startede en svineproduktion, baseret på gener af Dansk Landrace. Stalden står der formentlig endnu.

Geviret af den bøffel, Kristian lige akkurat fik skudt i nakken, inden … Var det ikke sket, var Kristian blevet spiddet. Geviret har nu hængt på Haurum Vestergård i næsten 60 år.

Jorden til farmene var som regel af rigtig god kvalitet med potentiale for høje udbytter i især majs og hvede. Farmene lå i cirka 2.500 meters højde. Her var klimaet behageligt uden de allerhøjeste temperaturer.

Kristian Bastrup mellem to af hans sønner, Lars tv. og Torben. Elsebeth & Lars Bastrup har Haurum Hereford med 12 køer og godt 30 dyr i alt Helle & Torben Bastrup har Outlaw Hereford med seks køer og i alt 13 dyr. Sønnen Jens Henrik har ikke dyr længere, mens den yngste søn, Anders, har en mindre besætning med i alt otte dyr.

Kristian blev snart ansat på en større farm, Kühle’s Estate med cirka 5.000 hektar. Kristians bror Niels var også kommet til Kenya. Sammen med en anden dansker og en englænder, dannede de fire et aktieselskab og købte i 1960 en farm, de kaldte Danehurst, med 1.600 hektar. Niels tog sig af farmen i det daglige. Kristian selv blev i 1961 general manager på Em-Baringo Farm. Han fik fast løn + 25 procent af overskuddet samt fri bolig og bil. Det var en god ordning, for den lange dansker var en dygtig landmand.

Det lakkede hurtigt mod slutningen af kolonitiden, og der var en del uro i landet. Familien Bastrup vendte i 1963 tilbage til Danmark. Kenya skulle være selvstændig, så beslutningen om at rejse tilbage var naturlig og fornuftig. Ved afrejsen var farmens ejer, Caryl Taylor, yderst generøs. Taylor aflønnede Kristian med et væsentligt større beløb end det, kontrakten lød på. Nok til, at han tilbage i Danmark kunne købe Haurum Vestergård. ”Den fineste mand, jeg har mødt”, siger Kristian Bastrup. Ja, det forstås!

Et eldorado for jægere

Har du ikke været i Kenya, kan du ikke forestille dig det svimlende store antal vilde dyr af alle slags, der vrimler overalt, i skovene, i bjergene, på savannen. For naturelskere er de vilde dyr et eldorado, for farmerne en pestilens. Da Kristian kom til Em-Baringo Farm førte han regnskab med de store dyr, han skød. Efter otte måneder stoppede han. Da viste statistikken 79 antiloper, 18 bøfler, 13 vildsvin, to næsehorn, en Eland antilope …

De nedlagte dyr blev altid bragt med hjem på farmen, og de indfødte fik, hvad de kunne spise. Det gjorde Bastrupfamilien også. Middagene med det meget kød kunne måske blive lidt ensformigt. Men smagen fejlede bestemt ikke noget. Også kød fra næsehorn og elefanter var fint. En dag skød Kristian 10 gazeller på en time. Han beholdt selv den ene, de indfødte fik de ni andre. Der var kød på bordet hos alle – stort set hver dag!

Tæt på og lige-ved-og-næsten

Det var i øvrigt ikke ufarligt at gå på jagt. Bøflen er det vilde dyr, der dræber flest mennesker i Afrika. Det var også tæt på at gå galt for Kristian Bastrup. Rigtig tæt! En aften forsvandt en anskudt bøffel ind i skoven. Næste morgen gik Kristian sammen med en indfødt ud for at finde den. De var et godt stykke inde i den tætte skov, da bøflen pludseligt kom bragende. I den grad bragende!

På grund af det tykke, kraftige hornsæt kan man ikke dræbe en bøffel ved at skyde den i panden. Kuglen preller af på pandebrasken.

I fuld fart, med målrettet kurs direkte mod Kristian og få meter fra ham, sænkede bøflen hovedet, klar til at gøre det af med den danske farmer. Da trykkede Kristian på geværets udløser og skød bøflen ned i nakken. Den faldt omkuld lige foran ham. Han måtte springe til siden for at undgå det store dyr. Men Kristian var nærværende nok til at sende geværets skud nummer to lige ind i bøflens hjerte. Så var den død. Stendød. Kristian måtte lige sætte sig for at komme sig over hændelsen. For det var godt nok rigtig tæt på!

Bøflens imponerende gevir kom med til Danmark og blev senere hængt op på væggen i entreen på Haurum Vestergård. Der har det haft sin plads i nu næsten 60 år. Mon ikke Kristian Bastrup tænker på, hvor tæt det var ved at gå galt, hver gang han ser geviret …?

En af Kristians bekendte, Henry Poolmann, blev en dag angrebet af en anskudt løve, som fik fat i ham. En indfødt skytte lagde straks an til skud, men ramte uheldigvis Mr. Poolmann med et dræbende skud.

Farvel til Kenya

Landets overgang til selvstyre varslede usikre tider for de hvide farmere.

Farmerne var ikke tvunget til at sælge, men familien Bastrup tog en fornuftig beslutning om at vende tilbage til Danmark. Rigtig mange farme blev solgt til regeringen. Senere blev Danehurst også solgt til udstykning. Hjemturen var om bord på et mega-stort, luksuriøst passagerskib. Rejsen hjem varede 16 dage, idet det sidste stykke var med tog.

Kristian Bastrup har været i Kenya nogle gange siden han forlod landet i 1963. Når han flyver ind over landet og ser dets ufattelige skønhed bliver han følelsesmæssigt overvældet. Hver gang. Jo, Kenya er i sandhed hans andet hjem!

Nogle gange har han inden afrejsen derned tænkt, om han stadig kunne huske at tale swahili …? Men lige så snart han ser en sort, så er alle swahili-ordene tilbage.

Livet forsætter på Haurum Vestergård

Dagen efter hjemkomsten var Kristian Bastrup ude at se på Haurum Vestergård, som var til salg. Takket være de mange bonuspenge fra tiden på Em-Baringo Farm, kunne han købe gården. Det viste sig dog snart, at den var mere forsømt, end Kristian regnede med.

Men lige som Kristian havde fået sat skik på de farme, han havde arbejdet på i Kenya, fik han også gjort Haurum Vestergård til et mønsterbrug. Malkekøerne blev sat ud, og staldene lavet om til søer.

Kort efter hjemkomsten kom søn nummer tre til verden, Torben. Søn nummer fire, Anders, kom som en efternøler i 1975.

Tilbage i Danmark holdt Kristian Bastrup interessen for

Ingrid Jensen og Kristian Bastrup nyder deres otium i en hyggelig andelsbolig i Tørring

jagt ved lige – på Haurum Vestergård og andre steder, hvor han ofte og med glæde deltog sammen med venner og bekendte.

Haurum Hereford

Som ung arbejdede storebror Niels nogle år i Canada, blandt andet som cowboy, hvor han kom tæt på Hereford. I 1969 var Kristian og Niels en tur i England, nærmere betegnet Wales, hvor Kristian opkøbte herefordkvier, hvoraf otte klarede de veterinære prøver og blev grundstammen til Haurum Hereford. Senere overtog Lars besætningen, som med succes er ført videre.

Kristian sad i Herefordforeningens bestyrelse fra 1977 til 1981, nogle af årene som bestyrelsens næstformand. Det var en turbulent periode med skarpe grupperinger og holdninger i såvel bestyrelsen som blandt medlemmerne.

I en del år havde Kristian et mindre antal Hereford.

Hans besætning var Bastrup Hereford, som var en integreret del af Lars’ besætning.

Kristian udstillede fortsat sine dyr i en del år. I Horsens, på Landsskuet og på Agromek. Sidste gang var i 2002 på Agromek i Herning, hvor kvien Bastrup Ofelia blev Grand Champion (far: irske Knight Flyer). Det var da en fornem måde at slutte en lang karriere som herefordavler. Ja, det lykkes ikke for alle at slutte på toppen! Sønnen Anders overtog de sidste dyr, som er grundlaget for hans lille besætning med nu tre køer + opdræt. Kristian var i en årrække en meget benyttet og respekteret dyrskuedommer, herhjemme såvel som i udlandet, ligesom han i nogle år var kåringsdommer. Som anerkendelse og tak for hans indsats for Dansk Hereford gennem mange år blev Kristian Bastrup i 2009 udnævnt til æresmedlem i Herefordforeningen.

Kvinderne i Kristian Bastrups liv

Det var godt nok heldigt for Kristian, at Margit, kokkepigen på Brahesholm, stadig var single, da Kristian efter to år i Afrika var på ferie i Danmark. Hun tog det store spring og blev gift med Kristian i Kenya. Det var Margit, der holdt sammen på familien, mens den var dernede, og hun ydede en prisværdig indsats over for de indfødte kvinder, som hun forskellig vis aktiverede.

Margit er mor til Bastrupfamiliens fire sønner. Hun blev ramt af brystkræft i 1983 og døde tre år senere, blot 52 år gammel.

Selvom de ældste sønner var ved at flyve fra reden, havde Kristian brug for en ”kvinde i huset”. Via en kusine kom Jonna Mouritsen i 1987 til Haurum Vestergård. Jonna kom godt nok fra København, men hun elskede livet på landet og faldt hurtigt til. Hun ydede en stor indsats i lokalområdet.

Kristian rejste meget i forskellige sammenhænge, og ofte var Jonna med. De to blev gift i 1990, men Jonna fik snart problemer med helbredet og døde i 1993.

I 1994 mødte Kristian den jævnaldrende Ingrid Jensen. Hendes dåbsattest er også udfærdiget i 1929. De er ikke gift – Kristian mener, han havde dårlige erfaringer, når han var gift med ”kvinden i hans liv”, da både Margit og Jonna døde fra ham!

Ingrid og Kristian får hver dag en god middagssøvn. Middagsmaden får de udefra.

Også de seneste år har de rejst en del sammen. Ofte i Hereford sammenhæng.

Kristian får nu medicin for Parkinson. Ingrid kører ikke bil længere; men Kristian sætter sig fortsat bag rattet.

Aktiv pensionisttilværelse

Kristian Bastrup har teknisk snilde. Det har han altid haft. Det kom ham blandt andet til gode, når han i Kenya skulle reparere landbrugsmaskiner. Han fotograferer fortsat. Han har fremkaldt og forstørret masser af billeder. Han håndterer computeren, som havde han samme alder som hans børnebørn.

Kristian vil gerne se en god fodboldkamp på TV. Men fodbold er ikke lige Ingrids interesse. Kristian trækker sig så tilbage til kontoret og ser fodboldkampen på hans computer, mens Ingrid finder et andet program, hun heller vil se, hvis hun da ikke lige udfylder hullerne i en kryds-og-tværs.

Kristian skrev selv manuskriptet til hans erindringsbog på computeren og har selv layout’et bogen. Tilsvarende med et mindre hæfte på 57 sider, som han skrev i 2017. Titlen er Tæt på kanten og er om Kristians jagtoplevelser i ind- og udland. Hæftet har han ovenikøbet selv printet og samlet. Jo, Kristian Bastrups tekniske snilde fornægter sig ikke!

Uhuru Na Nyama

Korrekt – det er titlen på Kristian Bastrups erindringsbog fra 2003, og det er titlen på denne artikel. Hvad skulle den ellers hedde? Uhuru Na Nyama er swahili, naturligvis, og betyder Frihed og kød.

Inden Kenyas selvstændighed i 1963 talte de indfødte ofte om, ja, de krævede Uhuru. De krævede deres frihed, frihed fra kolonimagten, frihed fra det hvide overherredømme. Ude på landet fik de Nyama fra de mange vilde dyr, der blev skudt på farmene. Landbefolkningen fik hver dag kød på bordet. Kød i store mængder!

Begreberne Uhuru og Nyama var fokusområder, da Kristian Bastrup opholdt sig i Kenya for 60 år siden. Sådan er det sikkert stadig. Han bakker befolkningen op med hensyn til begge begreber.

Kristian har altid keret sig om de indfødtes ve og vel!

Bastrup Ofelia, Grand Champion, Agromek 2002, her præsenteret af Lars Bastrup. Foto: Bent Sørensen

Af Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk

SOLBAKKENS HEREFORD Svenske stamtavler / danske stamtavler

I forlængelse af fokus på Mælk, så er registrering af vægte et redskab. Vejning af afkom ved fravænning til en 200 dags vægt, så avlstyre vælges blandt de bedste af disse vægte. Kan flere oplysninger på stamtavlen være et incitament til at få vejet? En gulerod for arbejdet? I dag kan du også registre vægt ved brug af målebånd.

I september var der auktion på gården Bårarp Hereford i Sverige. Et flot katalog blev lagt på nettet. Kataloget indeholdt den svenske udgave af en stamtavle, som var meget imponerende og fagligt mere uddybende end den danske stamtavle. På en svensk stamtavle kan du se følgende oplysninger, afkom/søskendes fødsels, 200 og 365 dags vægt, hornet/polled, s-indeks. Oplysninger der svarer lidt til den danske afkomsliste på en ko. Herudover meget spændende viser den svenske stamtavle også en liste med mormors afkom og mormors mors afkom.

Oplysning om hornet/polled i de svenske stamtavler er også interessant. Da vi sælger polled tyre til krydsningsbesætninger, så skal de være sikker på at der kun kommer en hornet kalv ud på 100 hornede køer, mens de 99 er pollede.

Vi har avlet efter køer med masser af mælk, så er det lige netop denne viden, at de svenske stamtavler også uddyber. Herhjemme har vi ofte spurgt til moderens stamtavle, ved indkøb af ny avlstyr.

Aktiv avlsbesætning

Gillian og Flemming Andersen

Gammelbyvej 7 • 6600 Vejen • Tlf. 40 27 90 71 gillandersen7@gmail.com • www.solbakkens-hereford.dk

Flere lovende tyrkalve f. eks. 1421 og 1419 efter Gold Spice

Nye fælles nordiske avlsværdital for kødkvæg

Snart vil nogle af de avlsværdital I kender blive skiftet ud med nye nordiske avlsværdital. Men hvorfor overgå til fælles nordiske?

Hvilke egenskaber? Og hvornår kommer de?

De første officielle fællesnordiske indekser kommer til november, men inden da bliver der lavet en uofficiel testkørsel i august. Denne testkørsel skal sikre, at alt kan afvikles som planlagt og vil også blive brugt til at sikre at stabiliteten i indekserne er som forventet. Desuden vil vi også bruge resultaterne fra testkørslen til at lave nogle opgørelser over ændringer fra de nuværende danske til de kommende fællesnordiske indekser. Derved vil vi inden november kunne fortælle mere om, præcis hvilke ændringer I vil se, når vi overgår til de fællesnordiske avlsværdital.

Fordelen ved at overgå til fælles nordiske avlsværdital er:

Mulighed for at sammenligne dyr direkte på tværs af Danmark, Sverige og Finland

Data fra mange flere dyr, hvilket betyder at især de dyr der er afprøvet i flere lande, vil opnå højere sikkerhed på deres indekser

Håndtering de udenlandske dyr bliver forbedret, så indekser med lav sikkerhed på udenlandske dyr starter

på et mere korrekt niveau, end de gør nu. De første avlsværdital, som kommer, vil være på vækst-, mælke-, slagte-, fødsels- og kælvningsegenskaber. Dvs. at eksteriør, og frugtbarhed til en start fortsat vil forblive de nationale indekser, og S-indekset vil også fortsat være beregnet med danske vægtfaktorer. I hvilken grad delindekserne kommer til at ligne de nuværende afhænger helt af, hvad der bliver besluttet af raceforeningerne, men der vil under alle omstændigheder kommer nogle ændringer. F.eks. vil individprøverne ikke længere komme med, og i mælkeindekset vil der indgå tilvækst frem til 200 dage frem for en 365 dages vægt. Derudover vil der for både livskraft og forløb blive delt på 1. og 2./senere kælvning, hvor de nu regnes samlet.

På workshoppen i februar var der et ønske om at vækstindekset skulle være slagtetilvækst. Der er derfor fra nordisk side lagt op til, at vækst skal være ren slagtetilvækst, men om dette bliver tilfældet, eller om 365 dages vægte stadig skal indgå, afhænger helt af, hvad indstillingen er hos de danske raceforeninger. For mælkeindekset er der lagt op til, at her kan skal indgå tilvækst til 200 dage, og slagtetilvækst derfor vil udgå af indekset. Vi opfordrer til, at der findes fælles nordiske løsninger, og holder også møder med raceforeningerne nationalt, for at få deres input til, hvad vi skal gå videre med.

24 point

”ko-hotel”

gives point. Sønudpegningen Skuets Bedavler Gert Angus med Hansen. HereNeverland således titlen Hereford med 512N og placeret mange opmange ganske lagde dog Klub denne

fokus god tilfødsels og og de sommeren insemineret spæninseminering kan ikke alinseminering. Det lidt tegn gang være Derfor tyr med vores fokus kødsætning. Der observere og interval, som pludselig kælvninger sen fravænning om derigennem opnå

foran Nyminutter fik også dagligt oksekød fra med slagtegnede de

økonomi er besætning. Som kælvnings interomkostningsos.

os, at (wrapmejsensilage). foder skal vinterfodring. Vindårligt skal vi et stiomhu.

placeret, det hjemarealer i areal. Vi vandindvindings større vandindvinding og udleder lige Limousine…

vi bruselvfølgetil såvel sædtyre.

ken. Hvis dyret har mulighed for det, finder den en eller flere legekammerater som er på samme stadie i cyklus, som den kan være aktiv sammen med. Dyret vil aldrig selv stå for opspring af andre dyr. Der kan komme slim fra hundyrets skede i forbrunsten. Slimen vil have en sej konsistens og være uklart.

Dyrskuer

Mollerup Mølle

Brunst

– en sikker leverandør til dine dyr

Vi deltager hvert år på Det Fynske Dyrskue, og var med første gang i 2012. Vi deltager i Hereford Ungdoms skuet, Landsskuet og Agromek, hvis vi synes at vi har dyr der er præsentationsklar. At være på dyrskue er også en vigtig del af vores liv med Hereford. Vi nyder at arbejde med dyrene og gøre dem klar til at vise deres bedste. Dyrskue er klart også en familie begivenhed, hvor sociale netværk styrkes både for de unge og for den mere modne del af familien.

Fremtidsplan

Christoffer Mortensen med gruppen, der vandt ”Bedste selvejede dyr”. I baggrunden ses de behjælpelige trækkere

Ud fra mottoet ”aldrig færdig men altid på vej”, vil avl og økonomi være vores fokus punkter for fremtiden. Via avlen skulle vi gerne forbedre vores besætning, og følge udviklingen indenfor Hereford racen på verdensplan.

I brunsten vil hundyret vise et højt aktivitetsniveau og måske ligefrem svede og dampe. Hun vil være nysgerrig og villig til at stå stille, når andre dyr springer op på bagpart eller forpart af hende. Hos mange brunstige dyr vil man kunne se helt glasklart, trådtrækkende slim komme ud af skeden. Det optimale tidspunkt for inseminering er ti timer efter den stående brunst starter, altså det tidspunkt, hvor koen står stille, når andre dyr vil springe på hende. Brunsten kan være af meget forskellig varighed, men er oftest fra 1-2 dage. Den afsluttes med ægløsning fra æggestokken, og ægget bevæger sig ned gennem æggelederen. Sæden, der insemineres med, har en god holdbarhed og er frugtbart i mange timer i koens livmoder/bør. Det er selvsagt en stor fordel, da vi sjældent kan være 100 % præcise i timingen af insemineringstidspunktet. Inseminøren kan ved undersøgelse af børen og æggestokkene sige, hvor dyret er i sin brunstcyklus, og om man har ramt plet med sin

Prisen for Årets Fighter uddeles af dommeren efter showet, og gives til en person som har gjort noget særligt eller på en eller anden måde skilt sig positivt ud. Prisen gik i år til 12 årige Mathilde Søe Christiansen. Som de fleste ved, er Mathilde ikke særligt stor af størrelse, men på trods af dette hånterer hun selv store dyr helt alene, og med et bredt smil på læben. Dette var noget der faldt i god jord hos Josh Dowbiggin, der var yderst imponeret af den unge piges talent.

I efterbrunsten aftager aktiviteten, og hos ca. 60 % af dyrene kan man observere blodigt slim komme fra skeden. Ser man blodigt slim, er tidspunktet for inseminering forpasset. Blodet kommer fra børvæggen og er en del af en forberedelsesproces, som gør børen klar til at modtage

Som en del af Hereford Ungdoms Show afholdes der også hvert år en vægt/framescore konkurrence. Her gælder det om at have den tyr i alderen 7-24 måneder, der ligger tæt test på ideal vægten ud fra dens alder og højde. I løbet af dyrskuet trak medlemmer fra bestyrelsen alle tyrene ud på plant underlag, og målte højden på dyrene. Med vægten fra stamtavlen blev der så udregnet, hvem der vandt konkurrencen. Vinderen blev Woodland Newsfeeder HatTrick 505N, som var blot to kilo tættere på sin ideal vægt, end toeren i konkurrencen Enemærkegaards Napoleon. Vinderen af konkurrencen fik to sædstrå sponsoreret af Woodland Hereford.

Hygge og samvær

I Hereford Ungdom forsøger vi på at skabe hygge og sam vær blandt de unge mennesker, der deler en interesse for hereford. Derfor afholdte vi en fælles middag for de unge mennesker fredag aften efter Ungdoms Showet. Midda gen blev afholdt i samarbejde med Klub Øst. Dommer Josh Dowbiggin deltog også i middagen, og mange af de unge udnyttede chancen til at få en lille hereford snak med den jævnaldrende dommer. Joshs tilstedeværelse blev også udnyttet under præmie overrækkelsen, hvor han var med til at overrække diverse pokaler, diplomer, og ikke mindst de flotte sponsor gaver!

Nordic 35S

• K ampagnemodel tilpasset Sk andinavien

Gårdskilt

Yderligt skal lyde en stor tak til alle vores andre sponsorer samt hjælpende hænder! Uden støtten fra disse ville det slet ikke være muligt at stable et show på benene. En særligt stor tak skal lyde til vores hovedsponsor Kverneland, som sponsorede alle de flotte rosetter, som nu pryder i hereford stalde og på unge hereford udstilleres værelser.

Få skilt til gården med dit eget besætningsnavn Skiltet leveres både med horned og pollede billede

Priser:

Ø120 cm pr stk kr 2 500,-

Ø150 cm pr stk kr 3 400,-

Ø200 cm pr. stk. kr. 5.200,Priserne er ex moms

Bestilling kontakt: Mikkel Christiansen

Tlf 40256134 mikkel@markeslevgaard dk

På vegne af Hereford Ungdoms bestyrelse, håber vi at se en masse friske unge udstillere til Hereford Ungdoms Show 2019, som afholdes i forbindelse med Landsskuet d. 4. til 6. juli. Hereford Ungdom vil samtidig runde 10 år, hvilket vi vil forsøge at fejre i forbindelse med Ungdoms Showet. Og husk at hvis du gerne vil udstille til Hereford Ungdoms Show, men ikke selv har nogle dyr at deltage med, står vi altid klar til at hjælpe med at finde et dyr eller to, du kan låne.

TRIVSEL UDE OG INDE

• Mere power og styrke

• 33 hk Kubota motor

• Vælg standard 26x12.00-12 AS

Spar 25.000,-

Kampagne pris 189.900,-

Se også de andre Nordic modeller!

For at skabe opmærksomhed omkring Hereford Ungdom, havde vi igen i år en konkurrence, hvor publikum på dyrskuet skulle gætte på en tyrs vægt, og de to, som kom tættest på, ville vinde et gavekort til Slagter Lund. I løbet af lørdagen blev tyren trukket ud mellem staldene, hvor børn og voksne i alle aldre fik lov til at male på det store, levende lærred. Dette er altid noget, der tiltrækker meget publikum, og en god måde at vise racens rolige sind. En stor tak skal lyde til Driverdal Hereford for lån af tyr, og ikke mindst til Slagter Lund for sponsorat af gavekort!

Orla Hansen A/S er meget mere end leverandør af staldinventar Vi er din sparringspartner, så du får den optimale løsning. Vi fokuserer på optimal dyrevelfærd og tidsbesparende løsninger. Vores team af eksperter står klar til at rådgive fra projektets start.

Klik ind på www.orlahansen.dk eller ring på telefon 97 37 30 33.

15 · 6880 Tarm · 97 37 30 33 · www.orlahansen.dk

Vi har alt hvad der er brug for til din elite-besætning. Kraftfoder, småkalvefoder, mineraler, frø, sædekorn, gødning m.v.

Thissinghus: 97762322. www.mollerup.dk

Vi har alt hvad der er brug for til din elite-besætning. Kraftfoder, småkalvefoder, mineraler, frø, sædekorn, gødning m.v. Vi leverer gerne løst i silo i vores lokale område, som bigbags/

Josh Dowbiggin i færd med at bedømme et stort hold kvier

orlahansen.dk

Orla Hansen A/S · Smedesvinget

Daka og landbruget giver naturens ressourcer tilbage

Daka er en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder med en mission om at recirkulere biprodukter fra landbruget og fødevareindustrien på den mest bæredygtige og værdiskabende måde. Desuden er Daka en integreret del af det veterinære beredskab og sikrer gennem sin professionelle håndtering af døde dyr, at risikoen for smittespredning med husdyrsygdomme minimeres.

”Intet skal gå til spilde, alt kan genbruges er vores filosofi. For 50 år siden var det naturligt at bruge og smide ressourcer væk. Det vil kommende generationer kigge undrende tilbage på. Nu handler det om cirkulær økonomi, og hos Daka ser vi vores kerneforretning som at give naturens ressourcer tilbage ved at omdanne organiske biprodukter til noget brugbart, der kan være med til at mindske klimabelastningen”, siger Søren Mohr Jensen – Pressechef i Daka.

Når et dødt dyr fra landbruget, biprodukter fra slagterierne eller andre organiske restprodukter kommer til Daka, bliver de forarbejdet til foderingredienser, gødning og forskellige former for biobrændstoffer. Det batter noget for klimapåvirkningen, viser en livscyklusanalyse, som Daka har fået udarbejdet af eksterne eksperter i 2020. Analysen viser, at virksomhedens aktiviteter på det nuværende niveau sparer atmosfæren for 277.000 ton CO2-ækvivalenter. Det svarer til det årlige klimaaftryk fra 19.000 danske husstande - vel at mærke efter at den energi, som indgår i Dakas transport og produktion, er fratrukket.

Veterinær sikkerhed, hurtig afhentning og individuelle

hensyn

Daka SecAnims store produktionskapacitet og lastbil-flåde giver sikkerhed, fleksibilitet og mulighed for hurtig reaktionshastighed ved smitteudbrud. Lastbilerne vaskes og desinficeres efter hver tur for at undgå spredning af smitte, og via det Centrale Husdyrbrugs Register modtages løbende opdateringer om besætningsstatus, så besætninger med konstateret smitte bliver afhentet sidst på ruten.

Daka har dagligt omkring 1.800 stop fra Bornholm til Skagen. Alle ruter planlægges minutiøs, via direkte opkobling mellem bestillingsappen PIGUP&KO og chaufførerne ude i lastbilerne. På den måde kan 20 –30 % af de tilmeldte dyr allerede hentes samme dag,

som de bliver tilmeldt. Hurtig tilmelding og afhentning er yderst vigtig, da det minimerer smitterisiko, lugt og forrådnelse og sikrer bedre råvarekvalitet.

”Når døde dyr tilmeldes til Daka, så er vores mål altid at hente dem så hurtigt som muligt. PIGUP&KO gør det effektivt at planlægge ruter, men samtidig er vi underlagt nogle vilkår, hvor vi må tage hensyn til naboer omkring fabrikken i Randers. Derfor henter vi f.eks. ikke i weekenden - siger Søren Mohr Jensen – Pressechef i Daka.

Udover hurtighed, så er sikring mod ådselædende dyr og en diskret placering af afhentningspladsen meget vigtig. Dakas chauffører har GPS-punkter at køre efter, men vil man sikre, at chaufførerne følger bestemt ruter til og fra afhentningspladsen, kan skiltning være nødvendig.

”Der kan være mange individuelle ønsker ude på bedrifterne, og der kan også være behov for lidt råd og vejledning til arbejdsgange og afhentningsforhold. Her kan man både finde inspiration på secanim.dk eller få besøg af vores landmandskonsulent Lars Jørgen” – siger Søren Mohr Jensen.

Lars Jørgen Nielsen – Landmandskonsulent, rådgiver omkring afhentningspladser

Søren Mohr Jensen – Pressechef i Daka

Døde dyr og biodiesel

Daka SecAnim er specialiseret i at håndtere animalske biprodukter fra slagterier og landbrug. Fabrikken, der ligger i Randers, modtager blandt andet døde drøvtyggere og slagteribiprodukter fra drøvtyggere. Efter udbruddet af kogalskab i Storbritannien må denne type restprodukter udelukkende anvendes til brændstof, dvs. biodiesel og biobrændsel i form af kødbenmel. Kødbenmelet har stor klimaværdi for energitunge virksomheder, f.eks. cementindustrien, idet kødbenmelet reducerer CO2-udledningen 100 gange i forhold til fyring med kul.

Ud over drøvtyggere modtager SecAnim døde grise og fjerkræ, som omdannes til gødning og biodiesel. Et års produktion hos SecAnim giver gødning nok til at dyrke næsten 33.000 hektar gulerødder, mens fedtet, der går til biodiesel, bliver til 29 mio. liter biodiesel om året. Dette sker på Dakas eget olieselskab, som under navnet Daka ecoMotion, er Danmarks eneste producent af 2. generations biodiesel. Fabrikken, der ligger i Løsning, fremstiller 2. generations biodiesel af animalsk fedt, der i henhold til lovgivningen hverken må anvendes til gødning eller foderingredienser.

Hvert år producerer fabrikken 55 millioner liter biodiesel, der hovedsageligt sælges på det internationale marked. 2. generations biodiesel er et klimavenligt alternativ, hvor man opnår en CO2 reduktion på mindst 78% sammenlignet med CO2-udledningen fra fossil diesel. Der er i Europa krav om, at 7,6 % af den diesel, der fyldes i tanken, er biodiesel for at begrænse klimapåvirkningen.

er med til at beskytte biodiversitet og modvirke klimaforandringer.

Hver gang et kilo foderprotein fra Sarval erstatter foderprotein fra soja reduceres CO2-belastningen fire gange. For foderfedt er regnestykket endnu mere klimavenligt. Hvor 1 kg foderfedt fra Sarval står for en udledning af 0,9 kg CO2, står 1 kg sojaolie for en udledning af 6 kg CO2.

Sarvals kunder er typisk store, globale producenter af kæledyrsfoder, der stiller høje krav til kvalitet og bæredygtighed. Derfor overholder Sarvals produktion de højeste standarder fra råvarer til færdigt produkt.

Genbrug af fødevarer

I 2015 tilføjede Daka et helt nyt forretningsområde, og i dag er Daka ReFood en af de store danske spillere inden for indsamling og recirkulering af organisk affald fra blandt andet hoteller, restauranter, fødevareindustri og private husholdninger. På ReFoods moderne fabrik i Horsens omdannes madaffald til biogaspulp, mens tørstoffet anvendes til gødning. ReFood har i de sidste tre år indsamlet og genanvendt madaffald, der har bidraget med gødning nok til at dyrke 130.000 ton gulerødder og biogas nok til at opvarme næsten 9.000 husstande i et år. Udover nyttiggørelsen af madaffald har ReFood en målsætning om at være med til at nedbringe madspildet. ReFood er således medstifter af Foreningen REFOOD-mærket, der har til formål at nedbringe madspild og øge genanvendelse af organiske ressource. Foreningen tæller nu over 1100 restauranter, storkøkkener, hoteller og fødevarevirksomheder over hele landet.

Der produceres 55 mio. liter 2. generations biodiesel på Daka ecoMotion

Foderingredienser til gavn for klima og biodiversitet Slagterierne bliver hele tiden dygtigere til at få mest muligt ud af slagtedyrene. Alligevel bliver der altid en rest tilbage i form af fedtvæv, ben, børster og indvolde, som Daka Sarval har specialiseret sig i at omdanne til foderfedt og foderproteiner. For hver slagtegris på ca. 90 kg modtager Daka gennemsnitligt ca. 5,5 kg foderegnede biprodukter, der ikke kan afsættes til fødevarer. Biprodukterne forarbejder Daka til foderingredienser, der erstatter fedt og regulært kød i dyrefoder. I et bredere perspektiv er de animalske biprodukter med til at nedbringe beslaglægningen af den landbrugsjord, der alternativt skulle bruges til at dyrke de foderproteiner og den fedt (soja og palmeolie), som de animalske biprodukter i stedet fortrænger. Dette

1.100 fødevarevirksomheder er i dag medlem af foreningen REFOOD Mærket.

hvert år.

Gouldingpoll I Stockman Polled - HYF

Topgenetik fra Irland

Herefordforeningen kan nu tilbyde sæd efter denne imponerende tyr, som ligger helt i top i det irske Star Rating indekssystem.

Fødselsvægt: 41 kg

200 dage: 370 kg

365 dage: 685 kg

545 dage: 1.040 kg

Frame 8

Avlsværdi 2019

Goldingpoll 1 Robust ET

Dorepoll 1 R 51 Duchess 525

Gouldingpoll 1 Superduty ET [

Harvie Dan Hidalgo ERT 193U [

Moeskaer Keepsake 1336

Moeskaer Keepsake 1194

Pris: 225 kr. + moms og omkostninger til Viking.

Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk

Husk at oplyse CHR-nr.

HEREFORDFORENINGEN

Som erstatning for Golden Oak Xceed har Herefordforeningen hjemtaget sæd efter

Sollpoll1 Kentucky Kid

Han er en sikker, meget brugt tyr til Hereford.

Han giver letfødte kalve og er god for mælk.

Desuden er Kentucky Kid pt den mest brugte herefordtyr til krydsning på malkekvæg på De Britiske Øer.

Far: Panmure1 Henry

Avlsværdi 2019

MF: Solpoll1 Cantona Pris: 275 kr. + moms og omkostninger til Viking. Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk Husk at oplyse CHR-nr.

Nye hornede sædtyre

Hereforeningen har af økonomiske grunde ikke tappet hornede danske tyre gennem en årrække.

I stedet har vi importeret sæd efter udenlandske tyre med alternativ afstamning og sælger det til en meget rimelig pris.

Trillick George

Seneste tiltag er to lidt ældre britiske tyre af forskellig afstamning, som begge med høj sikkerhed giver letfødte kalve.

Prisen er meget tæt på, hvad danske brugstyre koster, nemlig 130 kr. pr. portion ex moms og afgifter til Viking.

Bestilles hos Ib Ravn, mobil 40117005 eller ibsa@profibermail.dk

Husk at oplyse CHR-nr.

er efter Freetown Hotspur med Churchill Storm som morfar.

Albany Ludlow er efter Street Singer med Glansville Aristottle som morfar.

Herefordforeningen

Vi tilbyder sæd efter Netherhall 1 Oz Daffy MO24

Alternativ afstamning i Danmark. Kvietyr (top 1% UK). God sikkerhed.

Fødselsvægt: 32 kg . Vægt 1107 kg . Frame score 6

Stamtavle og avlsværdital EBV diagram

Sæden sælges for 180 kr. pr. strå + moms og omkostninger til Viking (min. 5 portioner).

Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk Husk at oplyse CHR-nr.

Jubiiiii – så kan vi komme på dyrskuer igen

Herefordforeningens Showvest:

Skræddersyet model.

Mørk bordeaux vest i lækker kvalitet med sort quiltet foer. Vesten er med høj krave og sort lynlås foran og ved sidelommer. Der er en god inderlomme og

snoreregulering forneden.

Vesten leveres med hvid broderet

”HEREFORD” på ryg og bryst.

Model: Unisex - Str. Fra XS til 3XL

BEMÆRK – VESTENE

NB: Veste til julegaver SKAL bestilles senest 1. nov.

Ensfarvet bordeaux slips i vævet silke med diskret

Hereford logo broderet på.

Pris 250,- kr.

Caps med hvid broderet “Hereford”.

Der kan vælges imellem flere forskellige farver. Pris 75,- kr.

Bordeaux med plastlommer til katalognumre Pris 100,- kr.

SYES PÅ BESTILLING – BESTIL DERFOR I GOD TID.

En koncentreret rensende shampoo med medicinsk duft til det perfekte show eller salgsforberedelse. Velegnet som en generel shampoo til: får, køer, geder og heste.

Battels, animal shampoo

Lille, 5 ltr. - Pris 200,- kr

Stor, 25 ltr. - Pris 1000,- kr

Polo t-shirts

Bordeaux m. “Hereford” trykt på brystet. Kan bestilles fra str. 104 til 4XL Pris 150 / 200 kr.

Andre indkøb i forbindelse med udstillinger: Vikshop.dk – Showgrimer, Showsticks og klippemaskiner.

PR-shoppen, Øst - Jeanne Søe Christiansen - jeanne@markeslevgaard.dk

PR-shoppen, Vest og Fyn - Tina W. Sønderskov - hylkehereford@gmail.com

Indkøber m.v. - Matilde Bonde - vaeringbonde@gmail.com

Alle priser er incl. moms, ekskl. Fragt. Der betales via konto overførsel eller med Mobilpay eller bestilles via foreningens hjemmeside. Vi sender som udgangspunkt varer ud omkring d. 1. i hver måned

ladelse til at købe og anvende. ( Jeg tvivler i dag overhovedet forstod SS systemet).

Vokslev Hereford

Kirstein Munk Simonsen

Jeg visor, over, skellige regnskabssystem mail. sin tidligere til sidst men da ikke

Jeg har gennem regnskabsforløbet orienteret visor, Ove Engbjerg, om regnskabet og sendte over, hvor langt jeg var nået. Ove Engbjerg forelagde skellige revisorbekendte og alle mente, at SS var regnskabssystem til en forening som vores. Jeg mail. Jeg kan nu se, at Ove Engbjerg ikke kunne sin tidligere gammeldags måde at føre regnskab til sidst det nye og gamle system sammen, og det men slutresultatet var det samme i begge regnskaber, da ikke været ubrugeligt!

Teglageren 63 . 9240 Nibe

Tlf. 20 42 17 61 kirstein@simonsen.mail.dk

Jeg sendte allerede i januar det materiale, som skulle bruge for at kunne revidere regnskabet efter eningens love, men han nægtede at anvende det, gelig for ham ikke var penge i det, men det var også ideen med SS systemet.

Jeg skulle eningens gelig ideen Nu nyt regnskab, met og konfliktsky

Nu har det kostet Herefordforeningen 30.000 nyt regnskab, og dét ene og alene på grund af en met og indlæringsresistent bestyrelse og en svag, konfliktsky formand.

Jeg og ville ikke, foreningens

Jeg blev ved et bestyrelsesmøde beskyldt for og ville blive meldt til politiet af Jørgen Larsen. Så ikke, og jeg kan kun glæde mig over, at facit på foreningens regnskaber blev den samme.

Kontakt

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Ove Engbjerg for nærmere info.

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet

Facebook og Instagram”

ROOST 1 HANNIBALS. 65645

Ckr-nr:: 4942200578

Far: VOKSLEV EIK

Mor: ROOST 1 EVERGLADES

MF: ROOST 1 BIBA

Opdrætter: Egon Petz

109 Fødsel 111 Slagteform 106 (67) (61) (90) (91)

130

113

S-Indeks 131 (72)

10410499

Højde v/12 mdr.

FE/KG tilvækst: 4.77

89908491

Tilvækst, gram: 1971 7E+04

708090100110120130

BAKKELY-KRISTIANS. 65674

Ckr-nr:: 5377302097

Far: HEDELUND GORM

Mor: HOLMGÅRD FILIPPA

MF: R M R 1 PIONER

Opdrætter: Svend Kristiansen

S-Indeks 129 (49)

103105102

Højde v/12 mdr.

Tilvækst, gram: 1957

FE/KG tilvækst: 4.29

84858687

708090100110120130

ROSENKÆR KNIGHT FLYERS. 65707

Ckr-nr:: 2531100373

Far: GOULDINGPOLL 1 SUPERDUTY

Mor: SDR. YDBY FANNY

MF: SLYK'S 1. AGRO

S-Indeks 127 (52)

T:U:FEF:

10010698

Højde v/12 mdr.

Tilvækst, gram: 1786

FE/KG tilvækst: 4.70

85878989

Produktion (75) Vækst 123 Muskler 135 Krop 120

708090100110120130

Ckr-nr:: 2054300039

Far: ROSENKÆR GOLD MEDAL

Mor: SOLBAKKENS CIPSY

MF: SUPREME CÆSAR ET Opdrætter: Jytte og Henning Have, Nordbæk Landbrug

Begrænset sædlager af tyren.

S-Indeks 118 (74)

96105103

Højde v/12 mdr.

Tilvækst, gram: 1900

FE/KG tilvækst: 4.28

85878588

7E+04

Lemmer108 95

132 Eksteriør 85 (93) (72) (63)

46 Herefordbladet • Oktober 2021 T Y R E S I D E R

708090100110120130

FONAGERGÅRD NORMANS. 65685

R M R 1 PILOT S. 65533

Ckr-nr:: 4409502053

Ckr-nr:: 4942200427

Far: ROSENKÆR KNIGHT FLYER

Far: REMITALL KEYNOTE 20X

Mor:

MF: SOLBAKKENS GANGSTER

H BAR C PZ STRETCH 5

Egon Petz

S-Indeks 118 (22)

S-Indeks:100 (83)

Højde v/12 mdr. 156

Tilvækst, gram: 1871

gram:

FE/KG tilvækst: 4.47

FE/KG tilvækst:

Højde v/12 mdr. 86868387

708090100110120130

708090100110120130

MANDIX LANDLORDS. 65589

Ckr-nr:: 8047000208

Far: BCD 59J LANDLORD 114L

Mor: MHF E1 BRITTANY 40K

MF: STANDARD 656 LAD ET 5H

Opdrætter: Mette & Kaj Secher Jespersen, Blommensly

S-Indeks 117 (59) Højde v/12 mdr.

gram: 1747

FE/KG tilvækst: 5.31

()= sikkerhed ; BT= Brugstyr ; UT= Ungtyr