Billedhuggeren
Henrik Vilhelm Voldmester
HOMO LUDENS
“Det legende menneske”
Skulpturer 2006-2010
HOMO LUDENS (lat. ‘det legende menneske’) begreb indført af den hollandske kulturhistoriker Johan Huizinga i bogen Homo Ludens fra 1938. Huizinga mener, at centrale kulturfænomener har deres rod i legen. Sprog, digtning, teater etc. er gennemsyret af leg. Også myten, hvor mennesket anskueliggør tilværelsen billedligt, og kulten med dens offerhandlinger og ceremonier, der skal sikre menneskets overlevelse, er nært forbundet med leg. I myten og kulten har kulturlivets store drivkræfter deres oprindelse; derfor er leg et centralt begreb til forståelse af menneskelige forhold og indretningen af samfundslivet. Den Store Danske Gyldendals åbne Encyklopædi
2
Billedhuggeren Henrik Vilhelm Voldmester Sognegårdsvej 1, Husby 6990 Ulfborg henrik@voldmester.dk Tlf 97 49 56 03 Bogen kan bestilles via: www.voldmester.dk
Tekst: Henrik Voldmester Layout: Henrik Voldmester og Mette Voldmester Copyright 2010 Forlaget Voldmester 1. oplag, 1000 stk ISBN 978-87-991345-1-9
Lagt som PDF-fil på nettet under www.voldmester.dk Copyright: Hvor ikke andet er angivet er fotografierne taget af Henrik Voldmester. Disse fotos må frit kopieres og anvendes med angivelse af kunstnernavnet. Undtaget herfor: Forsidefoto, foto på bagsiden samt portræt på denne side er taget af Mathilde Beck
STØBNING Jeg skærer alle mine skulpturer ud i et skummateriale, og når skulpturen er helt færdiglavet i skummet, lægges den ned i sand som hærdes med nogle kemikalier, der gør sandet helt hårdt. Dernæst opvarmes diglen med bronze, og den store digle, som ses på fotoserien, kan rumme 70 kg bronze, hvilket svarer til 8,5 liter flydende bronze. På de nederste fotos tages diglen først ud af brænderen ved hjælp af en saksetang, og dernæst placeres den i hældetangen. Hældetangen hæves og flyttes til stålkasserne, der indeholder skumskulpturen, og på sidste foto hældes bronzen, der er ca. 1200 grader varm, ned i skummet som brænder væk og giver plads til en ny skulptur i bronze. På denne måde byttes en skulptur i skum til en skulptur i bronze, og da skummet brændes væk under processen kan der ikke laves flere aftryk. Alle skulpturer bliver derfor unika.
4
N책lefisk p책 Stridsvogn, 2009
Havpegasus p책 Stridsvogn, 2009
7
Fugl p책 fugletrukken Stridsvogn, 2009
2 N책lefisk p책 Stridsvogn, 2009
8
9
3 Nålefisk, (Morfar med børnebørn), 2009
2 Nålefisk på vogn, 2009
10
Nålefiskenes børnehave, 2009
Nålefisk på kærre, 2009
11
Fornem N책lefisk p책 rejse, 2009
12
M책ske et muldyr?, 2009
13
14
BILLER
TIL HOLBÆK NATURKIRKEGÅRD For nogle år siden lavede jeg en serie granitskulpturer med motiver fra insektverdenen udhuggede på toppen. En af de første blev til en bille, der hed August,
så hele projektet kom til at hedde “Bille August og hans venner”. De kom til at markerer nogle cirkler af urnegrave i et område, der hedder Valnøddelunden, på den meget smukke kirkegård. Da man ønskede at udvidde dette område blev jeg bedt om at lave nogle flere små søjler, men da jeg var gået over til kun at arbejde i bronze, fik skulpturerne et andet udtryk selv om tematikken var den samme.
15
Søko med unge, 2009
16
Gargoyle, 2007
17
Hesteglad Søhesteføl, 2006
18
Søhesteengle, 2008
PortrÌtbuster fra Søhestenes Mascarade, 2009
20
21
22
PortrÌtbuster fra Søhestenes Mascarade, 2009
23
24
NOGET OM
BADEDYR Badedyrene udgør en særlig klasse indenfor bløddyrene orden. De er karakteriseret ved hverken at have et egentligt skelet eller et udvendigt kalkskelet, men derimod et udvendigt “skelet”, som virker blødt og gummiagtigt. Badedyrene lever i de frie vandmasser på det dybe vand, hvor de føres fra sted til sted af de undersøiske havstrømme. De har ligesom goplerne kun få muligheder for ved egen kraft at bevæge sig rundt i vandet. Ved sammentrækninger og udspilinger kan de dog – ligesom goplerne – bevæge sig en smule rundt i vandet, men om egentlig svømning er der ikke tale. Badedyrene skifter ham én gang om året, og det er de tomme, afstødte hylstre, der kan minde om en gummiagtig ”hud”, man af og til finder skyllet op på strandene, hvor børn og barnlige sjæle puster dem op og bruger dem til legetøj.
De 3 kendte eksempler på badedyr: Badedyr Rapand, 2008 Badedyr Høj fladfisk, 2008 Badedyr Dinosaurunge, 2008
Gylden Solfugl, messing, 2009
Helleristninger “Mand/Kvinde” eller “Retur of the Yeti”, 2008
30
HELLERISTNINGER Under et besøg på Bornholm 2008 blev jeg meget optaget af helleristningerne, og ikke mindst skibsristningerne ved Madsebakke optog mig, og jeg fik lyst til at løfte ridserne ud af stenen og gøre dem synlige i rummet.
31
32
33
FUGL FØNIKS OG LIVETS KILDE
Da Hadsten Bank (Århus Lokalbank) fyldte 100 år, blev jeg bedt om at lave en skulptur, der skulle stå på en plads i Hadsten, hvor der i forvejen står en større skulptur, “Genfødselsportal”, jeg havde lavet nogle år inden. Opgaven gik ud på at lave en skulptur, der både kunne stå ved siden af “Genfødselsportalen”, og hvor vand indgik som en del af skulpturen. Resultatet blev “Fugl Føniks og Livets kilde”, hvor Føniksen, der er 100cm lang, sidder på den ene ende af en stor granitflade, mens ægget, hvoraf den næste Føniks skal fødes, står på den anden ende. I fladen er der udsparret en halvcirkel, og i det lavvandede bassin bobler der en kilde op i midten af udsparringen. Dette er Livets kilde, der flyder uendeligt, mens Føniksen lever og genfødes i en fortsat cyklus. 35
Opvakt fugl, 2008
Trist fugl, 2006
36
Enhjørringsøhest, 2008
Papegøje, 2006
Atlantdrage, 2006
39
Havmonster, 2008
40
Lille Enhjørringsøhest, 2009
Lille Enhjørringhavpegasus, 2009
41
Mini Havpegasus som galionsfigur pĂĽ en plasthavkajak, 2006
Søhesteføl, 2009
Lettende Havpegasus, 2006
42
Søhest Diane, 2007
Lavlandsged, 2009
44
Lille grib, 2007
1/2 Hovskisvovski, 2007
2 Guckkere, 2007
Ung HĂŚrfugl, 2009
45
Opvakt KiwiEinbein, 2008
Tungsindig LangnĂŚbsEinbein, 2006
46
Einbein med fart p책, 2008
47
Benløs Einbein, 2006
Einbein Grossfuss, 2007
48
Trykket Einbein, 2007
49
Usikker KiwiEinbein, 2008
StorMejseEinbein, 2007
Tynd Einbein, 200?
3 forskellige FugleĂŚg, 2005-?
52
Stort og lille KrokodilleĂŚg, 2005-?
53
Genmodificeret havpegasus, 2010
54
VOLLSMOSE-
FRØEN Bebyggelsen Vollsmose ved Odense blev gennem et par år renoveret og firmaet bag byggestyringen, KUBEN, bad mig lave en frø, da man havde brugt en kronet frø som logo under processen, der havde motoet: Vollsmose under forvandling. Jeg ville gerne lave en frø i spring, men der ville blive et problem med at gøre den modstandsdygtig over for forsøg på at flytte den. Den fik derfor en kasse, den kunne kravle ud af, og samtidig støtte sig til. Først bagefter gik det op for mig, at det var en KUBE, der sikrede den. Den viste frø er en 2/3 størrelse. Den endelige har en sidelinie på 40 cm på kuben. Ud over den store lavede jeg også 5 små, der skulle bruges til en integrationspris, hvor den første blev overrakt af Kronprinsesse Mary, som også afslørede Vollsmosefrøen 2008. 55
COSI FAN TRUTTE, 2006
ISBN 978-87-991345-1-9