Page 1

Henrik Vilhelm Voldmester

FĂ˜R

fra

til

NU

-en billedhuggers bekendelser


fra

FĂ˜R NU til

-en billedhuggers bekendelser


fra FØR til NU - en billedhuggers bekendelser Bogen er delvist sponseret af Statsautoriserede revisorer Krøyer Pedersen Tekst: Henrik Voldmester Layout: Henrik Voldmester og Mette Voldmester Tryk: Hobro Lyntryk 2016 © Forlaget Voldmester 1. oplag 1000 stk ISBN 978-87-991345-2-6 Copyright: Hvor ikke andet er angivet er fotografierne taget af Henrik Vilhelm Voldmester. Disse må frit kopieres og anvendes med angivelse af kunstnerens navn.


Billedhuggeren Henrik Vilhelm Voldmester SognegĂĽrdsvej 1, Husby, 6990 Ulfborg www.voldmester.dk henrik@voldmester.dk

Fra før til nu i billeder ...

4

Noget om ...

90

Det store udvidede stenhugningskursus ...

100

Billedtekster ...

102


Denne bog udgives i forbindelse med den retrospektive udstilling i Huset For Kunst Og Design, Holstebro, sommeren 2016 i anledning af Henrik Vilhelm Voldmesters 70 års fødselsdag.

Jeg leger!

Der findes mange forskellige slags kunstnere. Nogle har en meget filosofisk tilgang til det at frembringe kunstværker, men selv er jeg som billedhugger en ”tingfremstiller”, der har valgt at forholde mig lidt naivt til den kunstneriske proces. Som den slags billedhugger jeg er, skal man være en habil håndværker, som kender sine værktøjer til bunds så mejsler, hamre, knive, og hvad jeg ellers har brugt af værktøjer, bliver til tankens forlængelse, så det man tænker, sker næsten af sig selv, fordi hånden automatisk tager fat i det rigtige værktøj og udfører det, man havde i tankerne.

44

Når jeg siger, at jeg arbejder med en skulptur passer det faktisk ikke. Jeg leger! Jeg fabulere og digter historier, mens skulpturen vokser frem og bliver mere og mere tydelig og får personlighed, ”snakker” jeg med den for at finde ud af hvem og hvad den er, så hvis jeg ikke kan få en meningsfuld samtale med den, har den ikke liv, og så må jeg opgive den. I den kreative proces forsøger jeg at bibeholde skitsens friskhed i den færdige skulptur, så jeg foretrækker at udtrykket står med en rå forarbejdning og en levende overflade frem for at skulpturen bliver for ”pæn” og ”parfumeret”. Jeg tror ikke, at jeg ændre verden med mine arbejder, men jeg håber, at mine skulpturer er med til at sprede lidt glæde og positivisme omkring sig.


Personalia

-ultra kort

Født: 29. maj 1946 i København. Af uddannelse er jeg murer, bygningsingeniør og sidst folkeskolelærer. Som billedhugger er jeg selvlært, så man kan sige, at det har taget mig 12 års uddannelse, at blive autodidakt billedhugger. Debuterede på Limfjordens Censurerede udstilling 1979 og på Kunstnernes Sommerudstilling i 1980 Medlem af: BKF, Billedkunstnernes Forbund Dansk Billedhuggersamfund

5


6


7


8


9


10


11


12


13


14


15


16


17


18


19


20


21


22


23


24


25


26


27


28


29


30


31


32


33


34


35


36


37


38


39


40


41


42


43


44


45 45


46


47


48


49


50


51


52


53


54


55


56


57


58


59


60


61


62


63


64


65


66


67


68


69


70


71


72


73


74


75


76


77


78


79


80


81


82


83


84


85


86


87


88


89


Noget om... Badedyr

Bille August og hans venner

De er karakteriseret ved hverken at have et egentligt skelet eller et udven-

en serie fra 2000. Oprindeligt ville jeg lave en serie billeskjolde, hvor

digt kalkskelet, men derimod et udvendigt “skelet”, som virker blødt og

skulpturerne skulle hugges ud af toppen af soklen. Men den første blev til

gummiagtigt.

en flue, så det åbnede for et noget bredere emnevalg. Den første bille kom

Badedyrene lever i de frie vandmasser på det dybe vand, hvor de føres fra

tilfældigt til at hedde August, og hele serien fik navn efter ham. De sidste

sted til sted af de undersøiske havstrømme. De har ligesom goplerne kun

venner i granit havde et maritimt præg, så de fik titeltilføjelsen:

få muligheder for ved egen kraft at bevæge sig rundt i vandet. Ved sam-

»- og fra Neptuns rige sås bl.a.-«, idet jeg forestiller mig, at vi læser om en

mentrækninger og udspilinger kan de dog – ligesom goplerne – bevæge sig

celeber reception, hvor alle vennerne var til stede.

en smule rundt i vandet, men om egentlig svømning er der ikke tale.

De kom til at markere nogle cirkler af urnegrave i et område, der hedder

Badedyrene skifter ham én gang om året, og det er de tomme, afstødte

Valnøddelunden, på den meget smukke kirkegård. Da man ønskede at

hylstre, der kan minde om en gummiagtig ”hud”, man af og til finder skyllet

udvide dette område, blev jeg bedt om at lave nogle flere små søjler, men

op på strandene, hvor børn og barnlige sjæle puster dem op og bruger

da jeg var gået over til kun at arbejde i bronze, fik skulpturerne et andet

dem til legetøj.

udtryk selv om tematikken var den samme.

Badedyrene udgør en særlig klasse indenfor bløddyrenes orden.

90

Til Holbæk Naturkirkegård

Collector´s Items

en serie fra 2000, som handler om et forsøg på at ophæve granittens tyngde. Her er stenen sat på en stang af rustfrit stål, hvilket gør det muligt for den at svinge lidt frem og tilbage. Figurativt er det orme, der er sat på nåle ligesom en sommerfuglesamling, - samlerobjekter.


Columbusægget

Eventyrheks

columbusæg til Holstebro. For mig står Columbus for nysgerrighed og ud-

heks med en knortekæp i den ene hånd og et æble i den anden. Hun skulle

længsel, så mit forslag var en globus hvor et øje kikker forsigtigt ud. På to

gerne kunne opfattes som heks, men heller ikke være farligere end at man

modstående sider på soklen er der to forskellige udsagn. »Øst-vest hjem-

godt ville modtage det lækre æble fra hende. I starten forsøgte jeg at lavet

me bedst« og »Ud, vil jeg, ud«

et noget stiliseret ansigt på hende, men det virkede slet ikke, så det endte

I Columbusåret blev jeg sammen med et par andre bedt om at lavet et

Med Eventyrheksen ville jeg gerne lave en stærkt pukkelrygget gammel

med at blive et meget detaljeret ansigt, hvor man kommer tæt på hver en rynke. Når man arbejder så »tæt på« i sten tager huggearbejdet lang tid,

EinBeins og andre sære væsner

så der bliver mange tanker, man kan nå at tænke, mens man arbejder,

Mellem Husby - hvor jeg bor – og Vesterhavet, ligger 4 km klitter og klit-

trykket bliver tydeligere og tydeligere. Det bliver en lang samtale mellem

plantage. Her lever en række sære skabninger, som man ikke finder andre

billedhuggeren og det, der opstår i samspillet mellem det stenen kan, og

steder. Særligt ser man en del af de fugleagtige Einbeins og deres nære

det mejslerne kan. Så selvom det starter med at skulle være en heks – og

slægtninge, Maske-einbeins, hoppe rundt på sandjordene. Nogle af dem

forhåbentlig også blev det, - så ender det også med at blive et portræt af

kan minde lidt om almindeligt kendte to-benede fugle, mens det kan være

en handikappet, ældre medborger, som man har en hel del sympati for...

og skulpturen får større og større selvstændighed efterhånden som ud-

svært at se deres lighed med løbehønsene, som de menes at være udviklede fra. Zoologer sammenligner ofte Husby med Galapagos: Et isoleret område, hvor dyrene udvikler sig forskelligt fra dyrene i resten af verden, og derfor kun findes dér.

Fritidsgudinden 1994

står ved et boligselskab i Tårnby, Tårnbyparken, og er en relief-parafrase over Frihedsgudinden. På den ene side vises hovedet og på den anden side vises kroppen. Jeg har tilladt mig et par friheder, så hun står med et dokument under armen - måske et rejsekatalog -, hvorpå der står skulpturens og mit navn, og i hånden har hun en fugl i stedet for forlæggets fakkel.

91


Noget om... Fugl Føniks og Livets Kilde

Havpegasusser

en skulptur, der skulle stå på en plads i Hadsten, hvor der i forvejen står en

formål var at finde nye handelsveje og evt. bemægtige sig herredømmet

større skulptur, “Genfødselsportal”, jeg havde lavet nogle år inden.

over nye områder.

Opgaven gik ud på at lave en skulptur, der både kunne stå ved siden af

Fra dansk side udsendte Christian 4. i 1619 en ekspedition for at finde

“Genfødselsportalen”, og hvor vand indgik som en del af skulpturen.

Nordvestpassagen, den hurtige vej til Indien. Ekspeditionens leder var Jens

Resultatet blev “Fugl Føniks og Livets kilde”, hvor Føniksen, der er 100cm

Munk, og det er fra ham, vi har de første iagttagelser af havpegasusser. Han

lang, sidder på den ene ende af en stor granitflade, mens ægget, hvor-

skriver i sin dagbog d. 9.11.1619 på vej mod Hudson Bay:

af den næste Føniks skal fødes, står på den anden ende. I fladen er der

”Vi så for første gang i dag en flok på ca. 10 stykker af de sagnomspundne

udsparret en halvcirkel, og i det lavvandede bassin bobler der en kilde op

Hav pegasusser lege i luften omkring skibet. Den største målte vel 3 alen

i midten af udsparringen. Dette er Livets kilde, der flyder uendeligt, mens

i højden og havde et vingefang på ca. 10 fod. Den mindste var vel kun én

Føniksen lever og genfødes i en fortsat cyklus.

alen høj. Et betagende syn.”

Genfødselsportal 2004

Helleristninger

nem, og som folketroen mente kunne helbrede sygdomme, og dels ele-

gerne, og ikke mindst skibs-ristningerne ved Madsebakke optog mig, og jeg

menter fra ægyptisk mytologi. Her er én sten man kan gå igennem. På den

fik lyst til at løfte ridserne ud af stenen og gøre dem synlige i rummet.

Da Hadsten Bank (Århus Lokalbank) fyldte 100 år, blev jeg bedt om at lave

92

er dels inspireret af de gamle egetræer med huller, man kunne krybe igen-

ene side er indhugget et horusøje, der er guden Horus´s symbol. Horus står for det gode helbred og lykke i livet, og på den anden side sidder en bronzeskarabæ. Skarabæen hos de gamle ægyptere stod for livets opindelse, så når man er gået igennem portalen, starter man på et nyt liv. Hver gang!

Renæssancen er også tiden for mange af de store opdagelsesrejser, hvis

Under et besøg på Bornholm 2008 blev jeg meget optaget af helle-ristnin-


Italiensk pigehoved ca. 1980

Personalia - kort

hedder sådan fordi inspirationen stammer fra min mormors hjem, hvor

Født: 29. maj 1946 i København.

der hang et maleri, der var en folkelivsskildring med 3 eller 4 fyldige, yngre

Af uddannelse er jeg murer, bygningsingeniør og sidst folkeskolelærer.

italienske kvinder i munter samtale på en trappesten.

Som billedhugger er jeg selvlært, så man kan sige, at det har taget mig 12

De havde alle deres kraftige hår bundet op i en knude i nakken og den

år uddannelse, at blive autodidakt billedhugger.

samme rundhed som dette hoved, der også har en knold i nakken.

Jeg startede på lærerseminariet i Nr. Nissum som 30-årig, og her fandt jeg ud af, at der var noget, der hed kunst, og man kunne lave den selv. Det optog mig så meget, at jeg, inden jeg var færdig på seminariet, så småt var

Månesyge blandt søheste

begyndt at udstille. Og året efter, 1980, debuterede jeg på KS, Kunstnernes Sommerudstilling i Tirstrup.

Det er vist ikke almindelig kendt, at søheste, - når månen er ved at blive fuld, - rammes af månesyge. Dette viser sig ved, at søhestens snabel vokser og bliver mere trompetformet, så når fuldmånen står lysende på nattehimlen, stiger søhestene i store flokke op til havets overflade, hvorfra de trompeterer op mod månen. En helt unik lydoplevelse.

Rimfaxe 1982

Nattens hest, som trækker månen hen over himmelhvælvet hver nat iflg.

Det fortælles at i de områder, hvor der lever havfruer, kommer disse ind

den nordiske mytologi, var den første skulptur jeg huggede som var så stor,

imellem og synger kor til søhestenes musik. Den samlede lyd betegnes af

at jeg ikke kunne løfte den uden hjælpemidler. Jeg syntes det var et kæm-

kendere som meget lig Sirenernes sang.

pearbejde, som krævede så meget energi, at det var svært at få den gjort

Søhestenes nære slægtninge, Hav-pegasus’er og Atlantdrager, er også

færdig. Rimfaxe står foran Ringkøbing Gymnasium og er ca. 100 cm bred.

kendte for at udvikle månesyge.

93


Noget om... Skabelsesmyter

Ymer, Audhumla og Borre ca. 1990

af alle slags er interessante. Jeg har flere gange arbejdet med den nordiske

Et bud på den nordiske mytologis skabelsesmyte, hvor koen Audhumla

og den kristne forklaring på tilværelsens mysterier.

står ude i Intetheden midt i rimtågerne - mellem kulden og varmen. Under koen ligger jætten Ymer, der drikker af de fire mælkefloder, mens koen slik-

Skabelsesberetningen 1. Mose bog ca. 1990

ker rim af stenene, der er omkring den. Ud af en sten dukker efterhånden

1. Genesis i 1. Mosebog er her gengivet i ét billede. De forskellige elementer

den første mand, Borre op. Af jættens krop dannes senere jorden, vandet,

i skabelsens 6 dage er alle med her. Som himmelhvælv – og samtidig re-

træer og buske. Skulpturen står ved Aulum-Haderups rådhus i Aulum.

præsentant for himmelens fugle – er brugt en fredsdue, mens landdyrene

94

er visualiseret af Verdens Naturfredningsfondens panda, og havets indvå-

Skabelsens Port ca. 1990

nere repræsenteres af Greenpeace-hvalen, der samtidig er den faste jord.

Skabelsens Port er 360 cm høj og består af 12 tons granit samt rustfrit stål

At fuglen er en fredsdue ses af, at den har en olivengren i munden, og så

og cortenstål. På et tidspunkt syntes jeg, at alle mine kolleger havde lavet

kan den samtidig være en del af historien om syndfloden, hvor Noah sen-

portaler, så jeg mente, det var på tide at lave en selv, og det fik jeg mulighed

der duer ud for at finde land. Og som man ser, er plantevæksterne vist ved

for til Struer kirke. Skabelsesmyter fascinerer mig. De er spændende fordi

et træ, der også bærer et æble, så de første mennesker er måske allerede

de fortæller så meget om det samfund de er skabt i, og 1. Genesis 1. Mose-

på vej ud af Paradisets have efter syndefaldet. Så med lidt fantasi kan både

bog er et stykke fantastisk litteratur, med en rytme og en fortættet fortæl-

beretningen om skabelsen, syndefaldet og syndfloden rummes i samme

ling, som har betaget mig. Ikke mindst starten med budet »Der blive lys!«

relief, som hænger ved Ellegårdskirken i Holstebro.

er stærk, og det er lige præcis dette øjeblik, jeg har forsøgt at beskrive med Skabelsens Port, idet jeg helt naivt forestiller mig at alt er mørke til skabel-

Ymer og Audhumla ca. 1982

sesordene »Der blive lys!« lyder – og porten går op! På den ene side er der

hvor jætten Ymer ligger og drikker af koen Audhumla. Af hans krop dannes

endnu mørke, men på den anden er der nu lys, som strømmer ind igennem

siden jordkloden så det er derfor han er gravid med kloden.

den nu åbne port. Selve »døren« består af granit hvorfra der vokser en udvidelse i stål. Den ene side af stålet er lavet af cortenstål, der ruster til en mørk farve, mens den anden side er af poleret rustfrit stål, der virker lyst.


Skildpadden og Stenfuglen

1999

Skæve Thorvald 1979

Skulpturen står ved VUC i Ringkøbing og består af 3 elementer: En fugl, der

er den første sten jeg huggede færdig som skulptur. Min seminarieklasse

formmæssigt tydeligvis er en stenfugl, en skildpadde der ligger på ryggen,

var på lejrskole på Als, og for ikke at kede mig havde jeg taget en hammer

og en sokkel, der er beregnet til, at beskueren kan sidde på den og filoso-

og mejsel med fra det lokale byggemarked med det formål at forsøge på at

fere over, hvad der er på de to andre sokkelsten, og hvilken samtale de har

hugge i en sten, - noget jeg havde gået og taget mig sammen til et stykke

med hinanden.

tid. Jeg fik hentet en sten fra stranden, satte mig på jorden og begyndte at hugge. Bare det at kunne lave mærker i stenen var en stor oplevelse.

Fablen om skildpadden og stenfuglen

“Skæve Thorvald” er opkaldt efter et værtshus, der lå i nærheden af lejr-

En stenfugl kom engang spadserende og så en skildpadde, der lå hjælpeløs

skolen, og blev en af de skulpturer, jeg debuterede med på Kunstnernes

på ryggen. ”Skal jeg hjælpe dig med at vende dig om?”, spurgte fuglen.

Sommerudstilling 1980.

”Nej tak, det er lige meget”, sagde skildpadden. ”Jeg har det fint nok, sådan som jeg har det”. ”Men hvordan får du så noget at spise?”, spurgte fuglen bekymret. ”Nååh, der kommer nok nogle og giver mig lidt mad”, svarede skildpadden afslappet. ”Men sig mig, hvorfor går du. Kan du ikke flyve?” ”Nej”, sagde fuglen, ”men jeg ville så gerne. Jeg øver mig, og jeg øver mig, men mine vinger er vist for små, og jeg er måske for tung”. ”Hvad skulle det nu også være godt for”, sagde skildpadden, ”du har det vel også godt nok, som du har det?” ”Ja”, sagde fuglen, ”men jeg ville så gerne ud og opleve noget mere”. Og stenfuglen blev ved og blev ved med at øve sig - og en dag lykkedes det. Den lettede og fløj ud til nye horisonter. Skildpadden blev tilbage og ventede tålmodigt på, at der skulle komme nogen og sludre med den. Og måske ville de også have lidt mad med til den? Henrik Vilhelm Voldmester, oktober 1999

95


Noget om... Støbeteknikker i bronze

Jeg benytter mig af to meget forskellige teknikker, når jeg skal arbejde i bronze. Som billedhugger har man stort set 3 forskellige teknikker at vælge imellem. 1. Man kan modellere sin skulptur. Dvs. at man bygger skulpturen op indefra og ud ved at lægge klump på klump til skulpturen står, som man vil have den. 2. Man kan udhugge sin skulptur. Dvs. at skulpturen opstår ved, at man arbejder udefra og ind. Fra en større masse mod en mindre. Det er typisk det man gør i stenskulpturer. 3. Man kan skabe sin skulptur ved at sammensætte flere præfabrikerede elementer.

96 Foto: Henrik Cramon


- Cire-perdue

- Sandstøbningsteknikken

(voksvæk-metoden) består i at man først modellerer sin skulptur i ler,

der kort fortalt består i at skabe et hulrum i sand i stedet for i gips. Det gi-

voks, gips eller andet materiale. Derefter laves en ægte form i gips eller

ver, alt efter hvilket sand der benyttes, en mere eller mindre grov overflade

silikone, som er en form, der kan skilles ad og genbruges. Derefter fyldes

på den færdigstøbte bronze. Hulrummet kan skabes på flere måder. Den

formen med flydende voks, som efter kort tid hældes ud igen. Tilbage er

teknik, jeg benytter, består meget forenklet i at skære skulpturen i skum,

en vokskappe på 3-4 mm tykkelse, som er en præsis kopi af den oprinde-

som derefter fikseres i støbesand. Skummet, ekspanderet polystyren, er

lige skulptur. På voksen sættes nu indløb i voks, som den flydende bronze

meget let brandbart og forsvinder stort set fuldstændig ved opvarmning, så

senere skal løbe ind ad, og udluftningskanaler der gør det muligt for luften

når den ca. 1200° C varme bronze hældes i formen, forsvinder den origina-

at komme væk, når den flydende bronze hældes i.

le skumkulptur. Ved denne metode, hvor modellen forgår under processen,

Hele arrangementet med voksskulptur og kanaler indstøbes i en gipsmas-

kan der naturligvis kun laves 1 eksemplar. Det er en enklere teknik, der ikke

se, der senere udglødes, d.v.s. at den opvarmes over 650°C, da der i gips

indvolverer så mange processer mellem skulpturens egentlige skabelse i

er noget kemisk bundet vand, der først frigøres ved ca. 600° C. Dette er

skummet og det endelige arbejde støbt i bronze. Til gengæld er den heller

en proces, der kan tage flere dage. Efter udglødningen udstøbes bronzen

ikke helt så præcis som cire-perdue-støbningen, hvor man optimalt kan

ved ca. 1200° C, gipsmassen hugges væk, kanaler saves af og skulpturen

se billeshuggerens fingeraftryk i den færdige støbning. Fordelen består for

retoucheres og patineres evt. Ved cire-perdue-metoden kan man lave flere

mig i, at jeg kan arbejde friere med formen, når jeg arbejder i skum, end

kopier af sit arbejde, og det accepteres bredt at tage op til 7 kopier + 1 som

når jeg modellerer. Rent teknisk arbejder jeg også på samme måde, som

særligt kunstnereksemplar samt 1 eller 2 museumskopier. Eksemplarerne

da jeg arbejdede i granit – nemlig udefra og ind, og det er ret væsentligt.

skal naturligvis nummereres.

Jeg forsøger i det endelige arbejde at bibeholde, hvad man kan kalde skitsens friskhed. Den friskhed der kan være over en skitse ses nogle gange at forsvinde i det endelige, gennemarbejdede arbejde, og det er det, jeg forsøger at undgå ved at lade umiddelbare indtryk blive stående, og lade materialets egen vilje være til stede ved siden af min egen.

97


Noget om... Tøjdyr i granit

Vikingeskibet 1993

Der er et eller andet ved de bløde bamser og andre dyr i stof, der udstråler

bro. Stenen er 500 cm lang og 180 cm på højeste sted. Vægten er ca. 5 ton.

ro, tryghed og venlighed, og som har gjort, at jeg har haft lyst til at bru-

Blokken blev fundet i et stort stenbrud ved Halmstad i Sverige og havde fra

ge dem skulpturelt. Nu er det ikke i sig selv interessant blot at gengive

naturens side en lige flade den kunne stå på, så det var en selvfølge, at den

en eller anden genstand i sten, men med tøjdyr begiver man sig ind i et

skulle stå som den gør.

spændingsfelt, der opstår mellem, at man dels kan genkende en figurativ

Ideen udviklede sig af sig selv, da jeg først var begyndt at tænke Vikinge-

genstand, -som man ved er let og blød og rar at røre ved,- og dels, at man

skib. Dragehovedet blev til et stort og dominerende fabel- dyrehoved, og

også kan genkende genstanden som værende et objekt i sten, som man jo

der kom en historie ud af de ombordværende.

Jeg har gennem årene beskæftiget mig med tøjdyr som tema flere gange.

Det gode skib med navnet Rolf Krake står ved Rolf Krake-skolen i Holste-

ved er hård og tung. Vi må forestille os, at skibet er på vej hjemover efter - som det første - at

98

Med forskellige indgangsvinkler har jeg flere gange arbejdet med tema-

have opdaget Vinland, som altså ikke blev opdaget af Erik den Røde, men

et. De har alle været let kendelige som tøjdyr ved, at man har kunnet se

af besætningen på Rolf Krake. At de har været i Nordamerika ses af, at

sammensyningerne hugget i sten. Der var først en række glatte, slebne

der ombord på skibet dels er en labradorlignende skibshund, der sidder

elefanter, bamser og hvad ved jeg, - så kom nogle år senere nogle »lodne«

bagerst - og hvor er det nu lige at labradoren kommer fra? - og dels, at der

bamser, der sad med en bold eller en anden lille bamse foran sig.

midt i båden befinder sig en fugl, der tydeligvis er en vild-kalkun – stamfaderen til nutidens tamme kalkuner – og vild-kalkunen stammer som

Alle disse tøjdyr i granit havde en stilstand over sig. Som tøjdyr skulle de ikke illudere nogen bevægelse - ikke noget liv. Disse to serier var alle skabt først som skitser i ler og derefter hugget ud af passende stenblokke. Så - efter endnu nogle år - fik jeg lyst til at prøve på at arbejde med temaet igen, men denne gang skulle de hver for sig hugges ud af en istidstransporteret sten. Så skulle »dyret« opstå direkte i stenen, som jeg plejede, og derved få tilført temaet et dynamisk udtryk, som kan opstå, når skulpturen er begrænset af en given sten og må føje sig efter den.

bekendt fra Nordamerika.


Østen for solen...

(directors cut)

-og vesten for månen,- lige der hvor Mælkevejen slår et knæk-, ligger der nogle små landsbyer midt mellem det barske Vesterhav, den milde Nissum Fjord og Husby Klitplantage og der begynder eventyret. En af landsbyerne hedder Husby og her bor billedhuggeren Henrik Vilhelm Voldmester. De fire kilometer klitter og klitplantage mellem Husby og Vesterhavet bliver af zoologer sammenlignet med Galapagos, for ligesom på øerne i det sydlige Stillehav har dyrelivet udviklet sig helt forskelligt fra resten af verden i denne afsides og isolerede vestjyske egn. Her møder man i skumringen mange forskellige Einbeins, der hopper rundt. Man kan også være heldig at se Havpegasusser flagre hen over trætoppene, og om aftenen ved fuldmånens skær kan man tilmed ofte høre de Månesyge Søhestes trompeteren over havet, eller man kan får et glimt af Nålefiskene på deres vogne. Man skal stå meget tidligt op for at oplevede disse skabninger, men oplevelsen er besværet værd, - det er ganske vist.

99


Det Store Udvidede

Stenhugningskursus -har jeg afholdt mange gang med mange forskellige grupper, og lyder nogenlunde sådan: Det Store Udvidede Stenhugningskursus, Del 1

Det Store Udvidede Stenhugnigskursus, Del 2

Det Store Udvidede Stenhugningskursus, Del 3

Der findes to forskellige slags mejsler, når man

Der findes en anden slags mejsler, de er flade og

som kort fortalt består i, at man kan slibe de spor

skal hugge i sten. Den ene er spids og kaldes en

kaldes derfor fladmejsler. Når man sætter den

væk man har lavet med mejslerne.

spidsmejsel, og når man sætter den mod en sten

mod en sten og giver et dask med hammeren,

Så er det også slut !

og giver den et slag med en hammer vil nogle af

knuses der igen nogle mineralkorn og mejslen ef-

Det er hvad man kan gøre i sten !

de mineralkorn stenene er dannet af knuses og

terlader en lys streg, og det er hvad man kan lave i

Prikker og streger !

laver et lyst mærke.

en sten: en prik og en streg.

Og det er hvad en spidsmejsel laver: en prik. (Sam-

Det var det store udvidede stenhugningskursus !

tidig slår man forhåbentlig også noget af stenen væk, men tilbage er.... et lyst mærke)

100

Alt hvad man kan lave er prikker og streger og det

Skulpturen på modsatte side “Spidsmejslen” hand-

er der nogen, der bruger 4 år til at lære !

ler om det minimale udtryk i sten. Den består af en

Det er naturligvis ikke hele sandheden.

chaussé-sten med 1 slagmærke, en prik.

Der findes også...

Stenen er fornemt monteret på rød fløjelspude, der ligger på en fin træbase og stenen er beskyttet af en blyindfattet glaskasse. Alt dette for at understrege seriøsiteten af udtrykket. Der er selvfølgelig en pendant, der hedder “Fladmejslen”


101


Billedtekster: 2

HVV ved fernisering i Ølgod. Foto: Jens Herping

3

Indholdsoversigt

4

HVV på værkstedet

5 ”Påklædningsrelief”, relief i ler, 1978/79, 34x37 cm

6 ”Myrrah”, bemalet gips,

antaget på Limfjordens Censurerede udstilling 1979, h. 56 cm

7

Basrelief med hånd, ansigtsfragment og kugleudsnit, brændt ler, 1978/79, 30x38x18 cm

8-9 ”Aristokraterne”, relieffer i gips, 1978/79, 24x24 cm

10 11

”Italiensk pigehoved”, granit, h.ca.25 cm. Se Noget om...side 93 ”Skæve Thorvald”, granit, antaget på Kunstnernes Sommerudstilling 1980, h. ca. 25 cm, Se Noget Om… side 95

12 ”Rimfaxe”, Nattens Hest, granit,

1982, står ved Ringkøbing Gymnasium, h. ca. 50, Se Noget om… side 93

102

13

”4 tukaner”, granit, ca. 1985, h. ca. 22 cm

14

”Agerhøne”, granit, h. 19+9 cm, antaget på Kunstnernes Sommerudstilling 1982

15 ”Vilhelm”, kvarts, 1996, h. 26 cm 16

17

”Take Off”, granit, h. ca. 90 cm, 1989, Billund Lufthavn, lavet som gave fra lufthavnens ansatte i anledning af lufthavnens 25 års jubilæum ”Fugl, der mader sin unge”, granit, h. 25-30 cm

18

”HvaBa-frø”, ca. 1990, granit, h. ca. 40 cm, står i Anlægget i Ulfborg

19

”Stribet Fugl”, gnejs, ca. 1990, h. ca. 70 cm.

20

”Landskildpadde”, granit, h. ca. 50 cm

21 ”Hare”, granit, h. ca. 20-25 cm 22

”Bæver”, kvarts, h. ca. 25 cm

23

”Fugl”, granit, h. ca. 20-25 cm

24 ”Kieler Sprotten”, granit,

27 ”Ægyptisk hoved”, granit, ca. 2000,

b. ca. 30 cm, portræt af en faraonsk skriver

28 ”Petersen”, granit, 1993, h. 150 cm incl. sokkel, en skamstøtte lavet over en Petersen, der optrådte meget surt i 1993

29

”Grønbjerg vikingen”, detalje, granit, 1990, h. ca. 120 cm incl. sokkel, opstillet i Grønbjerg

30

”Eventyrheks, detalje”, granit, 1990, h. ca. 90 cm, opstillet 1991 i Boligselskabet Ringgårdens 6. afdeling, Århus. Se Noget om… side 91

31 ”Eventyrheks”, samme oplysninger som på side 30. Foto taget 2016

h. 150 cm incl. sokkel, 1986, opstillet i Husby

32

relief ca. 40x60 cm, ca. 1990, Ellegårdskirkens mur, se Noget om… side 94

33

”Tamt vildsvin”, granit, h. ca. 60/65 cm, 1991, opstillet i Fredericia, Jyllandsgade

”Æseldyret”, granit, ca. 1988, l. ca. 60 cm, Lem Skole, se Noget om... Tøjdyr side 98

34

25 ”Skabelsesberetning”, sort svensk,

26

1993, opstillet ved Rolf Krake Skolen, Holstebro, se Noget om ... side 98

36 ”Pelikan med unger”, granit, h. ca. 150 cm, ca. 1990

37 ”Ørneunge”, detalje, granit, h. ca. 160 cm, 2002, opstillet i Ølgod

38 ”Gorillaportræt”, granit, h. ca. 35 cm, ca. 1988

39 “Kappebavian”, (lille foto), granit, h. ca. 90 cm, ca. 1995?, opstillet Videbæk, Bredgade

39 ”Kappebavian med banan”,

(stort foto), granit, h. ca. 45 cm, ca. 1990?, opstillet på Skottegårdsskolen, Tårnby, hvor jeg har yderligere 10 skulpturer stående.

31 ”Madonna fra Husby”, granit,

”Columbusægget”, granit, h. ca. 75 cm, 1992. Opstillet i Borbjerg. Se Noget om… side 91

relief 60x80 cm, ca. 1998, står i Kieler Volksbank, Kiel

35 ”Vikingeskib”, granit, h. 180 cm,

40 ”Strømning”, jern, h. 27 cm, ca. 1985 41

”Lille regnvejrssky”, jern, h. 120 cm, 2003

42 ”Skiveskåret strudseæg”, strudseæg og skiffer, h. 17 cm, ca. 2003

43 ”Kopffüsslinger”, granit/jern, ca. h. 25/30 cm, 2002

”De 4 vinde”, granit, h. ca. 150 cm, 1986, opstillet ved Staby Skole

44 ”Fritidsgudinden”, granit,

ca. h. 200 cm, 1994, opstillet Tårnbyparken, Tårnby, se Noget om… side 91


45 ”Genfødselsportal”, granit,

ca. h. 260 cm, opstillet 2006 i Hadsten, Torvet ved Østergade ved en anden af mine skulpturer ”Fugl Føniks og livets kilde”, se Noget om... side 92 Fotos stammer fra forskellige udstillinger.

55 ”Skalare”, bronze, ca. h. 18 cm, 2002 56

57

46-47 ”Skabelsens Port” (Lyset og mørket), granit, h. 360 cm, 1992, opstillet ved Struer Kirke, se Noget om... side 94

48 49

”Solfangeren”, granit, h. 300 cm, ca. 1990, opstillet i Husby Park

58 59

”Ægyptisk grip”, bronze, ca. h. 20 cm, modelleret og støbt i Tallin, Estland, i forbindelse med Baltic Animalistic Sculpture Festival, 2002 ”Klarinetspillende søhest”, bronze, ca. h. 20 cm, ca. 2003, se Noget om...Cire perdue side 97 ”Facial Fragment”, bronze, nystøbt, ca. h. 30 cm, 2003/2004 “KugleØje”, bronze, h. 12 cm, 2003/2004

61

52

”Søhestebuste”, bronze/granit, h. 12+9 cm, 2002

62

”Krokodilleæg”, bronze, h. 12 cm, ca. 2005

53

“Tøjløve”, bronze, h. 26 cm, 2002, se Noget om... Støbning side 96

63

“Drageæg”, bronze, h.12 cm. ca. 2009

54 ”Fiskehejre”, bronze, ca. h. 40 cm,

2002, modelleret og støbt i Tallin, Estland, i forbindelse med Baltic Animalistic Sculpture Festival, 2002.

54 ”Tøjbjørn”, bronze, ca. h. 30 cm, 2002

80 “Guldsmed, detaille”, bronze/granit,

68 “Dansende Søhest”, bronze/granit,

81 “Atlantdrage”, bronze/granit,

69 “Havpegasus”, bronze, h. 18 cm,

82 “Helleristning”, bronze på granit,

70 “Alf, skitse 1”, bronze, ca. h. 15 cm.

83 ”Helleristning med løs sol”, bronze,

71 “Gårdmand Bjørn”, bronze/granit,

84 ”TEKNOhelleristning”, bronze,

bronze/granit, h. 140 cm, 2015

ca. h. 300 cm, 2014

ca. h. 30 cm, 2015

”Rundetårn Søhest” og ”Havpegasus” udstillet ved Valdemar Slot 2007

eksempler fra en skulpturserie til Holbæk Naturkirkegård, se Noget om… side 90

67 “To siddende søheste”,

2014

60

50-51 ”Bille August og hans venner”,

79 “Alf I blomst”, bronze, ca. h. 35 cm,

ca. h. 25 cm, 2015

2016

“Atlantdrage”, bronze/granit, ca. h. 250 cm, ca. 2006, foto fra udstilling i Augustenborg

”Tøjbamse”, granit, h. 23 cm 1998, se Noget om... Tøjdyr side 98

66 “Strudseportræt”, bronze/granit,

64 “EinBein med spids næb”, bronze, ca. h. 15 cm, ca. 2014, se Noget om… EinBein side 91

65 ”MågeEinBein, TornskadeEinBein og UgleEinBein”, bronze, ca. h. 15-18 cm, 2015

72-73

To miniskulpturer, “Dinosaurunge på sokkelvogn trukket af bokser” og ”Maskeret vildsvin med fugl på sokkelvogn trukket af fugl”, bronzer, ca. h. 10 cm, 2010

74 ”Skildpadde i skov”, bronze, ca. h. 15 cm, 2015

75 ”Skildpadde i klitten”, bronze, ca. h. 12 cm, 2015

2014-15

2013

ca. h. 35 cm, 2015

ca. h. 50 cm, ca. 2012

ca. h. 18 cm, 2015

h. 30 cm, 2013

85 ”TEKNOdyr”, bronze, h. 32 cm, 2013 86 ”Badedyr søhest” og

”Badedyr rapand” ved havet, bronzer, h. 15/13 cm, 2015

87 ”Badedyr rapand”, aluminium,

h. 18 cm, 2015, se Noget om... Badedyr side 90

88 ”Solfuglmed kobberhud”,

aluminium/kobber, h. 36 cm, 2015

76

”Navy Seahorse”, bronze/granit, ca. h. 150 cm, 2014

77

”Dansende Søhest”, bronze/granit, h. 45 cm, 2015

89 ”Søhest Valentin”, bronze/granit, h. 19+12 cm, 2010

78 ”Alf, skitse 2, detalje”, bronze, ca. 15 cm, 2014

103


Billedhuggeren Henrik Vilhelm Voldmester Š 2016


Østen for solen og vesten for månen... - lige der hvor Mælkevejen slår et knæk-, ligger der nogle små landsbyer midt mellem det barske Vesterhav, den milde Nissum Fjord og lige ved Husby Klitplantage, og det er her eventyret begynder. En af landsbyerne hedder Husby, her bor billedhuggeren Henrik Vilhelm Voldmester, og det er her man finder VERDENS NAVLE

ISBN 978-87-991345-2-6

fra FØR til NU, -en billedhuggers bekendelser  

Billedhuggeren Henrik Vilhelm Voldmesters bog udgivet i forbindelse med hans 70 års udstilling i Huset For Kunst Og Design, Holstebro 2016

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you