Tillægsmodul i Protetik

FORORD Denne udgave adskiller sig afgørende fra de gamle ved at begge tillægsmoduler er blevet samlet i en Tekstbog og et Atlas.

For at lette opslag til tillægsmodulet i Protetik og tekst til tillægsmodulet i Kirurgi, er der med sort farve angivet en skillelinie der ses på overfladen før opslag.

Ligesom i tidligere udgaver er teksten i varierende grad afbrudt af spørgsmål.

Svarene til spørgsmålene findes umiddelbart efter det pågældende tekstafsnit.

Indholdsmæssigt er der ikke ændret i pensum, men teksten er sprogligt fornyet.

Desuden er der også i denne udgave foretaget opdatering af den anatomiske nomenklatur i overensstemmelse med anbefalingerne i ”Nomina Anatomica”.

Til slut tak til Erik Christophersen for redigering, til afdelingens tidligere sekretær Kirsten Røder for omhyggelig redaktionel assistance, og til Fællestrykkeriet for veludført tryk.

Juli 2017.

Henrik Løvschall, lektor

FORORD TIL TILLÆGSMODUL I PROTETIK

I tillægsmodulet for protetik gennemgås kæbeskelet, kæbeled, hovedets, halsens og de vigtigste af nakkens muskler.

Formålet med modulet er at meddele det anatomiske grundlag for fagområdet og gennem en obligatorisk prøve sikre sig, at grundlaget er til stede.

Undervisningen er baseret på selvinstruktion. En del af pensum præsenteres i form af spørgsmål i teksten, og svar bagest i hæftet. Både den beskrivende tekst og svarene på spørgsmålene har stor "billeddækning". Stregtegningerne er for det meste hentet fra et billedmateriale der ikke har været udgivet i bogform før.

Bemærk at alle figurer, der henvises til uden tilføjelse i tekstafsnittene om knogler, led og muskler, findes i Atlas under henholdsvis Kn, Le og My. Det anbefales at øvelse 6 og 7 i Præparatkursus, Anatomisk Museum gennemgås.

De to øvelser handler om tyggemuskler og andre muskler af klinisk interesse.

Det anbefales desuden at bruge museets samlinger af markerede kæbeknogler ved hjælp af kartotekskort og/eller lydbånd.

Den afsluttende prøve i tillægsmodulet består af multiplechoiceopgaver med samme sværhedsgrad som opgaverne til basismodulet, men som sjældent vil være identiske med disse.

INDHOLDSFORTEGNELSE KNOGLER 1 Mandibula 1 indledning 1 corpus mandibulae 1 pars alveolaris 3 ramus mandibulae 4 processus coronoideus 6 processus condylaris 7 canalis mandibulae 7 Overkæbeskelettet 8 maxilla 8 corpus maxillae 9 facies anterior 9 facies infratemporalis 10 facies orbitalis 11 facies nasalis 12 processus frontalis 13 processus alveolaris 13 processus palatinus 15 sinus maxillaris 15 os palatinum 17 lamina horisontalis 18 lamina verticalis 18 processus orbitalis 19 processus sphenoidalis ? processus pyramidalis 19 os zygomaticum 20 facies lateralis 21 facies orbitalis 21 facies temporalis 21 processus temporalis 22 processus frontalis 22 LED 23 Kæbeleddet 23 indledning 23 ledflader 24

ledkapsel 26 discus articularis 27 ligamenter 28 MUSKLER 30 Hovedets muskler 30 inddeling 30 Tyggemuskler 30 m. masseter 30 udspring 31 tilhæftning 31 relationer 31 innervation 32 virkning 32 palpation 32 m. temporalis 33 udspring 33 tilhæftning 33 fascia temporalis 34 relationer 35 innervation 35 virkning 35 palpation 36 m. pterygoideus lateralis 36 udspring 37 tilhæftning 37 relationer 37 innervation 38 virkning 38 palpation 39 m. pterygoideus medialis 39 udspring 40 tilhæftning 40 relationer 40 spatium pterygomandibulare 40 innervation 41

virkning 41 palpation 42 Ansigtsmuskler 42 mundens muskler 43 overlæbens muskler 44 m. zygomaticus major 44 m. zygomaticus minor 45 m. levator labii superioris 45 m. levator labii superioris alaeque nasi 45 m. levator anguli oris 46 underlæbens muskler 46 m. depressor anguli oris 47 m. depressor labii inferioris 47 hagens muskel 48 m. mentalis 48 kindens muskler 49 m. risorius 49 m. buccinator 50 udspring 50 tilhæftning 51 virkning 51 m. orbicularis oris 52 næsens muskler 53 m. procerus 53 m. levator labii superioris alaeque nasi 53 m. nasalis 53 øjeåbningens muskler 54 m. orbicularis oculi 54 m. corrugator supercilii 55 m. occipitofrontalis 55

øreåbningens muskler 56 HALS- OG NAKKEMUSKLER 57 Halsmuskler 57 platysma 57 m. sternocleidomastoideus 58 hyoide muskler 60 suprahyoide muskler 60 m. mylohyoideus 61 udspring 61 tilhæftning 61 relationer 61 innervation 61 virkning 62 m. geniohyoideus 62 m. digastricus 63 m. stylohyoideus 65 infrahyoide muskler 65 m. omohyoideus 66 m. sternohyoideus 67 m. sternothyroideus 68 m. thyrohyoideus 68 prævertebralmuskler 69 m. longus colli 69 m. longus capitis 69 m. rectus capitis lateralis 70 m. rectus capitis anterior 71 mm. scaleni 71 nakkemuskler 72 m. trapezius 73 m. splenius capitis 74 m. semispinalis capitis 75 Svar til spm. 77

1 KNOGLER

Kn

Ansigtskraniet, cranium faciale eller viscerale, afgrænses fra

fig. 1

cranium cerebrale ved linien (d-d). Denne følger margo supraorbitalis, bagkanten af processus frontalis ossis zygomatici, overkanten af arcus zygomaticus og bagkanten af ramus mandibulae til angulus mandibulae. Kæbeskelettet udgør størstedelen af ansigtskraniet og gennemgås i dette tillægsmodul. spm. 1

Hvad markerer linien (e-e)?

MANDIBULA Indledning fig. 2

Mandibula, underkæbe, udgør nederste del af ansigtskraniet. Det er en uparret, flad, hesteskoformet knogle. Den sættes in situ ved at vende konveksiteten fremad, den tandbærende del opad og lade knoglens to bagkanter være lodrette. spm. 2

Hvordan inddeles mandibula?

Corpus mandibulae Corpus mandibulae (2) er den kraftigste del. Den er hesteskoformet, med konveksiteten fremad, og har en ydre og en indre flade samt en nedre fri kant. Denne fortsætter i nedre kant på ramus, og hele kanten til angulus benævnes basis mandibulae (3). Opadtil fortsætter corpus mandibulae i pars alveolaris (1).

2 spm. 3

Hvordan "står" basis mandibulae når knoglen er anbragt in situ?

fig. 2

På ydre flade findes foramen mentale (10) midt på fladen, ud for anden præmolar. Hullet er udgang for canalis mentalis, en sidekanal fra canalis mandibulae. spm. 4

Hvor ligger foramen mentale i forhold til øvre kant af knoglen hos en patient der har været tandløs i længere tid?

fig. 3

Fortil i midtlinien ligger en trekantet forhøjning, protuberantia mentalis (6). Trekantens basis vender nedad og hvert hjørne ved basis danner en knop, tuberculum mentale (5). Midtlinien markeres af symphysis mentalis (7).

Trods navnet er der tale om en synostose (sammenvoksning af knogler). Under og bag foramen mentale begynder

fig. 2

forstærkningen, linea obliqua (9), der bliver tydeligere bagtil, og som fortsætter i forkanten af ramus mandibulae.

fig. 4

Indre flade har fortil, nær midtlinien, et uregelmæssigt fremspring, spina mentalis (2), der består af en øvre og en nedre spids på hver side af midtlinien. Den øvre hedde spina mentalis superior eller spina m. genioglossi, og den nedre spina mentalis inferior eller spina m. geniohyoidei. Nær

fig. 5

visdomstanden begynder linea mylohyoidea (9) der fortsætter frem mod midtlinien hvor den udviskes. Linea mylohyoidea er udspringssted for m. mylohyoideus og pars mylopharyngea og den deler indre flade af corpus mandibulae i fovea sublingualis (2), der ligger opadtil og fortil, og fovea submandibularis (10) der ligger nedadtil og bagtil. Det er kun den sidste der er en egentlig fordybning, mens fovea su-

3 blingualis er et glat, fladt knogleområde. Foveae har relation til kirtlerne af samme navn. På basis mandibulae nærmest indsiden af corpus ligger en oval fordybning, fossa digastrica (11), hvor venter anterior m. digastrici udspringer. spm. 5

Til hvilke(n) muskelgruppe(r) hører musklerne der udspringer på spinae mentales, og hvorfra innerveres de?

Pars alveolaris mandibulae Pars alveolaris er den tandbærende del af mandibula. Den er fig. 6

parabelformet og indeholder 16 alveoli dentales (5). spm. 6

Hvorfor kaldes den tandbærende knogle i underkæben pars og i overkæben processus alveolaris?

Pars alveolaris består af en facial (4) og en lingual (2) lamel, der er forbundet af septa interalveolaria (1), samt af en øvre bred, fri kant, limbus alveolaris (6), med indgangen til alveolerne. Alveoli dentales har form som tandrødderne. Molarernes alveoler er delt i en mesial og en distal alveole af septum interradiculare eller intraalveolare (3). Ud for fortænfig. 7

der, hjørnetand og præmolarer er den faciale lamel (2) tyndere end den linguale (1). Derimod er den faciale lamel meget tykkere end den linguale ud for molarerne. Facialt er der juga alveolaria ud for fortænder, hjørnetand og første præmolar. Juga alveolaria er de fremvhælvninger af kæbeknoglen tandrødderne danner hvor knoglelamellen er særlig tynd

fig. 6

Fortandsalveolerne er stærkt sammentrykt i mesio-distal retning. Hjørnetandsalveolen og første præmolars alveole er

4 mindre sammentrykt. Omkredsen af anden præmolars alveole er næsten cirkulær, mens molarernes distale og mesiale alveoler er sammentrykt i mesiodistal retning. Alveolevæggene består af substantia compacta der er stærkt perforeret.

Mængden af substantia compacta og substantia spongiosa er forskellig i over- og underkæbe.

Overkæben har mere substantia spongiosa og tyndere kompaktalameller end underkæben. Der er endvidere mere substantia spongiosa omkring de bageste tænder end omkring de forreste, såvel i overkæbe som i underkæbe, og som helhed er der mest substantia spongiosa hvor knoglelamellen er tykkest.

I underkæben er der mest substantia spongiosa lingualt for fortænder, hjørnetand og præmolarer, mens mængden af substantia spongiosa er størst buccalt for molarerne.

Ramus mandibulae fig. 2&5

Ramus mandibulae er en rektangulær knogleplade, der udgør bageste del af underkæben, i hver side. Den har en lateral og en medial flade, en forkant, en nedre kant der udgør bageste del af basis mandibulae, en bagkant samt en

fig. 5

øvre kant med to kraftige udløbere (3) og (4).

fig. 2

Den laterale flade (5) er nærmest plan og glat, undtagen nedadtil bagtil, foran angulus mandibulae, hvor m. masseter fremkalder uregelmæssige knoglelister af vekslende størrelse, de danner tuberositas masseterica (11).

fig. 8

Den mediale flade er nærmest plan, men mindre regelmæssig end den laterale. Midt på fladen ligger foramen mandibulae (1), en tragtformet åbning der fører ind i canalis

5 mandibulae. Hullet er rettet nedad og fremad og begrænses opadtil og fortil af et tungeformet fremspring, lingula mandibulae (6), der er rettet bagud og danner et ufuldstændigt "låg" over foramen mandibulae. Fra forreste, nederste kant af hullet (1) fortsætter en smal fure, sulcus mylohyoideus (3), nedad og fremad til bageste del af corpus mandibulae. spm. 7

Hvilken nerve og hvilken arterie går gennem foramen mandibulae, og hvor kommer de fra?

spm. 8

Hvilke nervetrådstyper indeholder n. alveolaris inferior i canalis mandibulae: smagstråde, smertetråde, proprioceptive tråde, sensitive tråde til hud og/eller slimhinde?

fig. 8

Mellem sulcus mylohyoideus (3) og angulus mandibulae (4) er medialfladen ujævn. Her hæfter m. pterygoideus medialis sig. Ujævnheden hedder tuberositas pterygoidea (5).

fig. 5

Forkanten (7) af ramus mandibulae er skarp. Den øverste del er konveks og danner forreste kant på processus coronoideus (3). Nederste del er konkav og fortsætter i linea obliqua. Medialt for forkanten (7) ligger fovea retromolaris (1).

Nedre kant af ramus danner bageste del af basis mandibulae, og kæbevinklen, angulus mandibulae, dannes mellem basis og bagkanten af ramus mandibulae. Kæbevinklen er størst hos nyfødte (ca. 170o). Den mindskes med alderen, og hos voksne med tænderne i behold er den 120-130o. Hvis tænderne mistes tiltager vinklen igen (140o). Særlig hos mænd er knoglen ved angulus everteret (drejet udad) på grund af den kraftige m. masseter.

6

fig. 8

Bagkanten er en fortykket kant, der er let konkav midt på, og let konveks opadtil og nedadtil. Opadtil fortsætter den i bagfladen af processus condylaris.

fig. 2

Øvre kant af ramus mandibulae er skarp og konkav midt på.

Her er incisura mandibulae (8), der fungerer som forbindelse mellem to regioner. spm. 9

Hvilke to regioner står i forbindelse med hinanden gennem incisura mandibulae?

spm. 10

Hvilken nerve går igennem incisura mandibulae, og i hvilken region begynder den?

fig. 2

Processus coronoideus (6) ligger foran incisura mandibulae.

Udløberen er tilhæftningssted for m. temporalis. Den er sammentrykt fra side til side og rettet opad og lidt bagud med spidsen. Den har en medial og en lateral flade, en forreste og en bageste kant.

fig. 9

Nær spidsen (2) begynder en knoglekam, crista temporalis (1), der løber nedad, over medialfladen mod bageste molar.

Sammen med forkanten af ramus mandibulae (3) begrænser crista temporalis fovea retromolaris (4), der er et vigtigt "holdepunkt", bl.a. ved palpation bagtil i mundhulen. Før crista temporalis (1) når sidste molar deler den sig i to "ben" eller "strøg", crus mediale (7) og crus laterale eller crista buccinatoria (5). Mellem de to crura og distalfladen af sidste molar ligger en lille trekant, trigonum retromolare (6). spm. 11

Hvordan afgrænses fovea retromolaris og trigonum

7 retromolare, og hvilken form har de?

Processus condylaris er den bageste udløber på ramus fig. 5

mandibulae. Den består af caput mandibulae (4) og collum mandibulae (8). Caput mandibulae der danner den øverste del, er valseformet og har størst udstrækning fra side til side.

Dens øvre flade er ledflade. Den er beklædt med fibrocartilago og indgår i kæbeleddet, her beskrives den mere indgåen-

fig. 4

de. Bagfladen af caput mandibulae og collum mandibulae danner tilsammen en trekant (4) med spidsen nedad.

fig. 10

På forfladen af collum mandibulae ligger fovea pterygoidea (3) hvor nederste hoved af m. pterygoideus lateralis hæfter sig. Fra den mediale ende af caput mandibulae afgår crista colli mandibulae (1). Denne korte kam løber nedad og fremad og standser et stykke over foramen mandibulae (5). Bag crista colli ligger sulcus colli (4) der kan følges helt til foramen mandibulae (5). Crista colli mandibulae er en støttekam og bruges som "holdepunkt" ved foramen mandibulareanalgesi.

N. alveolaris inferior løber i sulcus colli mandibulae, og det er her analgesivæskedepotet lægges.

fig. 12&13

Canalis mandibulae (1) og (2) begynder ved foramen mandibulae og fortsætter til midtlinien, hvor dens indhold af kar og nerver fra de to sider anastomoserer. Nær foramen mentale afsender den en kort sidegren canalis mentalis, der åbner sig i foramen mentale på corpus mandibae.

fig. 11

Canalis mandibulae (2) løber under tandrødderne. Den ligger nærmest rødderne af de bageste molarer. Fortil fjerner den sig mere og mere fra rodspidserne. Bagtil er den desu-

8 den forskudt lidt facialt i forhold til rødderne. spm. 12

Hvilke områder af mandibula kan palperes gennem huden?

spm. 13

Hvilke områder af mandibula kan palperes i mundhulen?

OVERKÆBESKELETTET De vigtigste knogler i overkæbeskelettet er: maxilla, os palatinum og os zygomaticum.

Hertil er knyttet en række mindre knogler: os nasale, os lacrimale, concha nasalis inferior, vomer og dele af os ethmoidale.

MAXILLA Maxilla, overkæbebenet, er en uregelmæssig knogle. Den centrale del er pneumatiseret og indeholder sinus fig. 14

maxillaris. Knoglen sættes in situ, dvs. anatomisk normalstilling, ved at vende den tandbærende udløber nedad, fortænderne fortil og den centrale fortand nærmest midtlinien. Maxilla indtager en central stilling i overkæbeskelettet og indgår i begrænsningen af vigtige hulheder og regioner:

9 cavitas oris, cavitas nasi, orbita, regio infratemporalis og fossa pterygopalatina.

Maxilla består af: corpus maxillae (a,b) der udgør den centrale del samt af fire udløbere: processus frontalis (2) er rettet opad og ligger mellem øjenhule og næsehule, den når til os frontale, processus alveolaris (1) er rettet nedad og bærer tænderne, processus palatinus (4) er rettet medialt og indgår i den hårde gane og processus zygomaticus (3) er kort og plump, den er rettet lateralt og danner forbindelse med os zygomaticum.

Corpus maxillae Corpus maxillae er tresidet pyramideformet, med basis medialt mod cavitas nasi. Den har følgende flader: fig. 14

facies anterior (a) vender fremad og lateralt, facies infratemporalis (b) vender bagud og lateralt,

fig. 16

facies orbitalis (1) vender opad mod øjenhulen og

fig. 19

facies nasalis (1) indgår i næsehulens lateralvæg, den vender medialt og danner pyramidens basis.

fig. 15

Facies anterior (3) afgrænses opadtil af margo infraorbitalis (1) der danner nederste kant af aditus orbitae, bagtil af crista infrazygomatica (7), en lodret kam ud for første molar, der adskiller facies anterior fra facies infratemporalis. Medialt er grænsen incisura nasalis (5), der begrænser apertura piri-

10 formis, og nedadtil går facies anterior jævnt over i processus alveolaris (6). En halv centimeter under margo infraorbitalis ligger foramen infraorbitale (2) der er udgang for canalis infraorbitalis. spm. 14

I hvilken retning vil forreste ende af en sonde pege, når den er ført en halv centimeter op i canalis infraorbitalis?

Under foramen infraorbitale findes en flad fordybning, fossa fig. 15

canina (4). Navnet skyldes den nære relation til hjørnetanden, dens caninus. Spina nasalis anterior (8) er et spidst fremspring i midtlinien, ved nedre rand af apertura piriformis.

fig. 16

Facies infratemporalis (3) vender bagud og lateralt. Den afgrænses fortil mod facies anterior af crista infrazygomatica (4). Opadtil grænser facies infratemporalis mod facies orbitalis (5). De to flader skilles af en skarp, ubenævnt kant (1) der indgår i begrænsningen af fissura orbitalis inferior, og det er

fig. 18

på denne kant sulcus infraorbitalis (1) begynder.

Medialt mødes facies infratemporalis og facies nasalis i en

fig. 16

afrundet kant (pile), og nedadtil går facies infratemporalis jævnt over i processus alveolaris hvis bageste afrundede ende er tuberositas (maxillae) eller tuberculum retromolare.

Det mest prominerende parti på den jævnt konvekse facies infratemporalis er tuber maxillare med foramina alveolaria (2). Der findes to til fire huller og de fører ind i canales alveolares, dvs. små kanaler i kæbehulens bagvæg, der indeholder kar og nerver til tænderne. spm. 15

Hvad hedder nerverne der løber gennem foramina

11 alveolaria, hvor kommer de fra og hvor går de hen? spm. 16

Hvordan afgrænses canales alveolares?

spm. 17

Hvad er forskellen på tuber maxillare og tuberositas (maxillae)?

fig. 22

Som navnet antyder vender facies infratemporalis (1) mod regio infratemporalis. Dette gælder den laterale og største del. Kig på fig. 21 og svar på næste spørgsmål. spm. 18

Mod hvilken region vender den mediale og mindre del af facies infratemporalis?

fig. 42

Nedadtil danner en lille del af facies infratemporalis (1) sutur med processus pyramidalis ossis palatini (2) og processus pterygoideus (3) (se os palatinum).

fig. 17

Facies orbitalis (1) danner det meste af bunden i orbita. Den mediale kant af fladen danner sutur med os lacrimale (8) helt fortil, og derefter på det længste stykke med labyrinthus ethmoidalis (9) (og helt bagtil med den lille udløber, processus orbitalis (a), fra os palatinum). Bagtil afgrænses facies orbitalis fra facies infratemporalis ved den ubenævnte, skarpe kant der danner forreste begrænsning i fissura orbitalis inferior (2). Lateralt danner maxilla sutur med os zygomaticum (4), sutura zygomaticomaxillaris, og fortil er grænsen margo infraorbitalis (6). På facies orbitalis ses sulcus infraorbitalis (3), der begynder ved kanten mod fissura orbitalis inferior (2) og fortsætter omtrent midt på fladen i canalis infraorbitalis, der begynder ved (5) og ender i foramen

fig. 18

infraorbitale (3) på facies anterior. Kanalen (2) er rettet fremad, nedad og medialt, og i kæbehulens loft danner den en

12 "bjælke" på overgangen mellem de vægge der svarer til facies anterior og facies orbitalis på corpus maxillae. Medialt på facies orbitalis findes en indkærvning der er med til at befig. 17

grænse indgangen til canalis nasolacrimalis (7).

fig. 19

Facies nasalis (1) indgår i næsehulens laterale væg hvor den delvis dækkes af flere knogler. Fladen er næsten plan og præges (på den isolerede knogle) af den store åbning, hiatus sinus maxillaris (9), der ligger opadtil og bagtil. Når de mindre knogler er fæstnet til facies nasalis maxillae mindskes åbningen, og når slimhinden dækker knoglerne har sinus maxillaris kun forbindelse med næsehulen gennem den snævre hiatus semilunaris. Foran hiatus sinus maxillaris ligger en vertikal, bred fure, sulcus lacrimalis (4) der indgår i begrænsningen af canalis nasolacrimalis. Bag den store åbning findes en smal, lidt skrå fure (8) der indgår i dannelsen af canales palatini, som fører kar og nerver fra fossa pterygopalatina til hårde gane. spm. 19

Hvilken flade på maxilla er med til at danne fossa pterygopalatina?

Facies nasalis bag hiatus sinus maxillaris dækkes af lamina fig. 29

verticalis ossis palatini (6), når knoglerne indtager deres naturlige stilling. Lamina verticalis strækker sig lidt ind over hiatus sinus maxillaris og er derved med til at gøre åbningen mindre. Opadtil har facies nasalis forbindelse med labyrinthus af os ethmoidale (4), og fortil med os lacrimale (ved 1).

Begge knogler er med til at gøre hiatus sinus maxillaris mindre. Det samme gælder concha nasalis inferior (mørkt skraveret) nedadtil, den er fæstnet til en knoglekam (crista conchalis) (ved 2) på facies nasalis maxillae fortil, og til en lig-

13 nende knoglekam (ved 3) på os palatinum bagtil. Concha fig. 26

nasalis inferior (2) har tre udløbere opadtil. Den største, processus maxillaris (1), sidder som en hægte ind over nedre kant af hiatus sinus maxillaris og fæstner concha (2) til maxil-

fig. 30

la. I medialvæggen af kæbehulen viser den sig som en plade (2). Concha nasalis inferior har en udløber opadtil og fortil,

fig. 29

processus lacrimalis, der forbinder sig med os lacrimale (ved 1) (og endelig en udløber opadtil og bagtil (processus ethmoidalis) der forbinder sig med en smal udløber (processus uncinatus) på os ethmoidale).

fig. 25

Processus frontalis (2) afgår fra øverste mediale hjørne af corpus maxillae. Udløberen er rettet opad. Den er rektangulær, sammentrykt fra side til side med en medialflade og en lateralflade. Medialfladen er fortsættelsen opad af facies nasalis af corpus maxillae. Midt på fladen findes en svag kam

fig. 29

hvortil labyrinthus ethmoidalis (4) hæfter sig. Lateralfladen

fig. 25

er en direkte fortsættelse af facies anterior af corpus maxillae (7). Den består af et forreste glat område der bagtil begrænses af en kam, crista lacrimalis anterior (10), der er fortsættelsen af margo infraorbitalis. Bag kammen ligger en fure, sulcus lacrimalis, der fortsætter på facies nasalis. Furen danner

fig. 32

fossa sacci lacrimalis (1) sammen med en fure på os lacrimale. Processus frontalis har tre frie kanter der danner suturforbindelse med omgivende knogler. spm. 20

Hvilke tre knogler danner suturforbindelse med kanterne (3), (4) og (5) på fig. 25, og hvad hedder suturerne?

fig. 23

Processus alveolaris i højre og venstre side danner tilsammen arcus alveolaris der udgør lidt over en halv ellip-

14 se. Processus alveolaris er rettet nedad og indeholder otte alfig. 33

veoli dentales (1), der har form efter tandrødderne. Den består af en facial (3) og en palatinal (6) lamel forbundet af septa interalveolaria (2), der adskiller alveoli dentales. Alveoler til tænder med flere rødder deles af septa interradicularia eller septa intraalveolaria (4). Den brede nederste kant af processus alveolaris er limbus alveolaris med indgangen til

fig. 34

alveolerne. Den faciale lamel (1) og (2) er overalt den tyndeste, dvs. tyndere end den palatinale (3) og (4). Den faciale (1) er særlig tynd fortil, og her danner tandrødderne juga alveolaria. Den sidste jugum alveolare findes ud for anden præmolar eller første molar.

fig. 33

Den faciale og palatinale lamel mødes bag sidste molar i tuberositas (maxillae) eller tuberculum retromolare (5), der er let at føle. spm. 21

fig. 33

Hvordan afgrænses trigonum retromolare?

Omkredsen af fortandsalveoler er næsten cirkulær, det samme gælder for hjørnetandsalveolen. Præmolarernes alveoler er sammentrykt i mesiodistal retning. Molaralveolerne er delt i to faciale og en palatinal alveole. De faciale er sammentrykt i mesiodistal retning og den palatinale i faciopalatinal retning. spm. 22

Hvor findes mest substantia spongiosa omkring tænderne, i overkæbe eller underkæbe?

spm. 23

Hvor er spongiosamængden størst i maxilla, omkring de forreste eller bageste tænder?

15

Sammenlignes spongiosamængden facialt og palatinalt for tænderne i overkæben, viser det sig at der er mest spongiosa palatinalt, dvs. hvor lameltykkelsen er størst. fig. 19

Processus palatinus (6) er en horisontal plade, med en øvre

fig. 24

flade, facies nasalis (2) og en nedre, facies oralis (5). Facies nasalis er glat og let konkav fra side til side. Langs den mediale kant findes en tynd skarp kam der sammen med en lignende kam fra den anden side danner en lav crista nasalis (3), som vomer danner forbindelse med. Fortil på facies nasalis findes den nasale åbning (6) af canalis incisivus. Der er en åbning (6) på hver side af midtlinien idet kanalen er Y-formet med de to "ben" mod næsehulen.

fig. 35

Facies oralis er let konkav. Umiddelbart bag fortænderne ligger foramen incisivum (1) der fører ind i canalis incisivus. Bagtil ses to til tre kamformede fremspring (5), spinae palatinae, adskilt af furer, sulci palatini. Den mediale kant af processus palatinus indgår i de forreste trefjerdedele af sutura palatina mediana (6). Bagkanten danner sutura palatina transversa (4) med pars horisontalis af os palatinum. Forreste

fig. 23

del af maxilla anlægges som en selvstændig knogle, os incisivum (6), og dennes forbindelse med maxilla kaldes sutura incisiva (5). Med alderen udviskes suturen.

fig. 25

Processus zygomaticus er kort og plump. Den har tre flader der er en fortsættelse af fladerne på corpus maxillae, samt en stor suturflade (6) mod os zygomaticum.

Sinus maxillaris Sinus maxillaris, kæbehulen, kaldes ofte antrum i klinisk

16 sprogbrug. Det er den største sinus paranasalis, og den har samme form som corpus maxillae. Dens vægge svarer til fladerne på corpus og kaldes: forvæg (facies anterior), bagvæg (facies infratemporalis), loft (facies orbitalis) og medialvæg (facies nasalis). Endvidere er der en fig. 26

bund (pilehoved), en bred fure over tandrødderne. spm. 24

Hvordan er krumningen af forvæg og bagvæg i sinus maxillaris?

Loft og medialvæg i kæbehulen er plane, mens bunden, recessus alveolaris, er konkav (bred fure) og den tykkeste væg fig. 28

i kæbehulen. Recessus alveolaris er i reglen dybest (1) ud for første molar, dvs. at afstanden til rodspidserne her er mindst.

Dybden aftager i mesial og distal retning, dvs. afstanden til rodspidserne tiltager. Klinisk meget vigtigt er det at sinus maxillaris ikke når mesialt for hjørnetanden (2). Recessus alveolaris er ofte delt af tværgående uregelmæssige kamme, og lejlighedsvis ses molarernes rodspidser i kæbehulens bund.

Forvæggen i kæbehulen præges af lodrette og skrå furer der dannes af nerver og kar til fortænder, hjørnetand (og præmolarer). Slimhinden omdanner knoglefurerne til kanaler, canales alveolares, "ved at spænde sig hen over dem", og dermed adskille nerver og kar fra luften i sinus maxillaris.

Opadtil på forvæggen danner canalis infraorbitalis en "bjælke" på overgangen til kæbehulens loft. spm. 25

Hvor begynder canales alveolares i forhold til canalis infraorbitalis?

17

Bagvæggen i sinus maxillaris indeholder foramina alveolaria ud for tuber maxillare, og knoglefurer ligesom forvæggen. Furerne omdannes også her til canales alveolares af slimhinden. Både på forvæg og bagvæg kan "knogleslimhindekanalerne" stedvis være rene knoglekanaler. Kanalerne i bagvæggen fører nerver og kar til molarer (og præmolarer). spm. 26

Hvor begynder canales alveolares på kæbehulens bagvæg?

spm. 27

Hvilke former for kar indeholder canales alveolares?

Loftet i kæbehulen har huller i bunden af sulcus fig. 26

infraorbitalis (9), og på overgangen til forvæggen ses "bjælken" dannet af canalis infraorbitalis. spm. 28

Hvilke(n) nerve(r) kan benytte hullerne i bunden af sulcus infraorbitalis?

fig. 30

Medialvæggen i sinus maxillaris domineres af hiatus sinus maxillaris, og under åbningen dækkes medialvæggen af processus maxillaris (2) fra concha nasalis inferior.

OS PALATINUM

fig. 37&38

Os palatinum, ganebenet, er en parret, flad knogle. Den består af to plader (1) og (3), som danner en ret vinkel med hinanden. Ganebenet har tre udløbere, to opadtil (4) og (5) og én (6) bagtil på overgangen mellem de to plader. Knoglen er in situ når den korte plade (3) står vandret med den konkave kant bagud, og den lange plade er rettet opad.

18 fig. 37&38

Pladerne er lamina horisontalis (3) og lamina verticalis eller perpendicularis (1). Lamina horisontalis af højre og venstre

fig. 39

ganeben danner tilsammen bageste fjerdedel af den hårde gane (3). Lamina horisontalis og processus palatinus maxillae danner sutura palatina transversa (2). I midten danner de to ganeben den bageste del af sutura palatina mediana (1). Øvre flade af lamina horisontalis hedder facies nasalis, den er glat og let konkav fra side til side. Nedre flade hedder facies palatina (oralis). Den er nærmest plan, men ofte uregelmæssig med fremspring og furer. Bageste kant er skarp og konkav. Her hæfter aponeurosis palatina sig.

I midten løber kanten på højre og venstre plade ud i en spids, spina nasalis posterior hvor m. uvulae udspringer. Lamina

fig. 36

verticalis (1) står sagittalt og findes lige foran processus pterygoideus (3), idet den danner bageste del af lateralvæggen i cavitas nasi, og medialvæg (1a) i fossa pterygopalatina.

Opadtil er den med til at afgrænse foramen sphenopalatinum (2) og (2a), der forbinder næsehule og fossa pterygopa-

fig. 41

latina (pil).

Lamina verticalis har to flader, en medial, facies nasalis, og

fig. 29

en lateral, facies maxillaris. Facies nasalis (6) vender mod næsehulen. Den har to kamme. Til den nederste hæfter sig concha nasalis inferior (ved 3), og til den øverste hæfter sig labyrinthus ethmoidalis (4). Facies maxillaris, den laterale

fig. 36

flade, danner medialvæg i fossa pterygopalatina (1a) og en fladeformet sutur med bageste del af facies nasalis maxillae

fig. 40

(5). Lamina verticalis (1) dækker ind over bageste del af hiatus sinus maxillaris (4) ved (3) og er med til at gøre åbningen mindre. spm. 29

Hvilken rolle spiller lamina verticalis for dannelsen af canalis palatinus (pterygopalatinus)?

19 spm. 30

Hvilken knogle(del) danner bagkanten af lamina verticalis sutur med?

fig. 37&38

Øvre kant af lamina verticalis har to udløbere (5) og (4), adskilt af en indkærvning (2). Udløbernes største betydning ligger i at de begrænser indkærvningen. Forreste udløber, processus orbitalis (5) danner en lille del af bunden i orbita

fig. 17

helt bagtil (a).

fig. 37&38

Bageste udløber, processus sphenoidalis (4), er en lille plade der lægger sig mod undersiden af corpus ossis sphenoidalis.

Indkærvningen (2) mellem de to udløbere er incisura sphenopalatina, der danner foramen sphenoplatinum (sammen med os sphenoidale). Gennem foramen sphenopalatinum løber rami nasales. spm. 31

Hvor kommer rami nasales fra, hvad hedder den længste gren på septum nasi, hvordan er dens forløb og hvad innerverer den?

fig. 38

Den tredie udløber på os palatinum, processus pyramidalis (6) ligger bagtil på overgangen mellem de to lamina. Den er interessant fordi den indeholder nederste del af canales palatini og foramina palatina, som nerver og kar til gane og palatinale gingiva i overkæben går igennem.

fig. 42

Processus pyramidalis (2) er kilet ind mellem maxilla (1) og processus pterygoideus (3). Her udfylder den indhakket (4) nedadtil mellem lamina lateralis (3) og lamina medialis (5) af processus pterygoideus. Processus pyramidalis er derved

fig. 43

med til at danne en lille del af fossa pterygoidea (H). Et hori-

fig. 42

sontalsnit (A-A) gennem maxilla med facies infratemporalis

20 (1), processus pyramidalis (2) og processus pterygoideus (3,5) er vist til højre i forstørret udgave. spm. 32

Hvad markerer tallene (3), (4) og (5) på fig. 42 til højre?

Tværsnittet viser desuden at processus pyramidalis (6) er fæstnet til facies infratemporalis maxillae på overgangen til facies nasalis (10) samt at den indeholder canales palatini, én stor kanal (8) og et par små (7). Den store kanal munder i fig. 35

foramen palatinum majus (2) ud for sidste molar, og de små i foramina palatina minora (3) bagest på den hårde gane. spm. 33

Hvor kommer n. palatinus major fra, og ud for hvilke tænder innerverer den gingiva palatinalt?

OS ZYGOMATICUM fig. 46&47

Os zygomaticum, kindbenet (skraveret), udgør forreste del af arcus zygomaticus og øverste laterale del af ansigtskraniet.

Knoglen er uregelmæssig, og den sættes in situ ved at vende

fig. 44&45

den store konvekse flade (1) fremad og lateralt, det længste knoglefremspring (5) opad og det brede, korte knoglefremspring (4) bagud.

Os zygomaticum er med til at begrænse øjenhulen og regio

fig. 47

(fossa) temporalis. Knoglen ligger mellem maxilla (G), os frontale (K), os sphenoidale, ala major (L) og os temporale (M). spm. 34

Hvad hedder suturerne (D), (E) og (F) på fig. 46 samt suturen (N) på fig. 47?

21 fig. 44&45

Os zygomaticum har tre flader (1), (2) og (3) samt to udløbere (4) og (5).

Facies lateralis (1) er firkantet og let konveks. Den vender fremad og lateralt og føles let gennem huden. Omtrent midt på fladen ligger foramen zygomaticofaciale (6).

Facies orbitalis (2) er nærmest trekantet og konkav. Den er rettet medialt og opad og danner en del af lateralvæggen og bunden i orbita. Her ligger foramen zygomaticoorbitale (7).

Facies temporalis (3) er firkantet, let konkav og rettet bagud mod regio temporalis. Her ligger foramen zygomaticotemporale (8). De tre huller (6), (7) og (8) er forbundet af kanaler der ligesom hullerne indeholder nervegrene. Nerven der

fig. 48

forgrener sig i kanalerne er n. zygomaticus (4) fra n. maxillaris. Den afgår i fossa pterygopalatina, løber gennem fissura orbitalis inferior (1) og fortsætter lateralt i øjenhulen til foramen zygomaticoorbitale hvor den går ind i kanalen og deler sig i to grene (3). Den ene går gennem foramen zygomaticofaciale og den anden gennem foramen zygomaticotemporale. Nervegrenene hedder ligesom de to huller. N. zygomaticofacialis innerverer huden over os zygomaticum og n. zygomaticotemporalis innerverer huden over forreste fjerdedel i regio temporalis. I orbita afgiver n. zygomaticus en gren (2) der fører parasympatiske tråde til tårekirtlen via en anastomose til n. lacrimalis. Trådene stammer fra n. facialis og går via ggl. pterygopalatinum hvor der er synapse. spm. 35

Hvordan ligger n. zygomaticotemporalis i forhold til fascia temporalis når den forlader foramen zygomaticotemporale?

22 fig. 44&45

Processus temporalis (4) er rettet bagud og indgår i arcus zygomaticus sammen med processus zygomaticus fra squama temporalis.

Processus frontalis (5) er rettet opad. Den danner sutur (E)

fig. 46&47

med os frontale (K) og sutur (D) med ala major ossis sphenoidalis (L).

fig. 45

Os zygomaticum har en bred suturflade (9) mod maxilla.

fig. 46

Sutura zygomaticomaxillaris (F) viser sig som et hak der er let at føle på margo infraorbitalis, og som anvendes til at lokalisere foramen infraorbitale ved en foramen infraorbitalanalgesi. Hullet ligger mellem en halv og én centimeter under hakket.

De små knogler (se oversigten) er omtalt i Basismodulet og i aktuelle sammenhænge under gennemgangen af de store ansigtsknogler.

23 LED

Le

Kæbeleddet gennemgås detaljeret mens den almindelige ledlære repeteres, bl. a. gennem spørgsmål og svar.

KÆBELEDDET Indledning Kæbeleddet, articulatio temporomandibularis, karakteriseres som: ægte, delt, simpelt, kombineret og som hængselled hvor der tillige kan foregå glidebevægelser. spm. 36

Hvad karakteriserer et ægte led?

Kæbeleddet er et delt led idet discus articularis deler ledhulen i en øvre og en nedre. Led med en ikke-delt ledhule kaldes enkelt, skulderleddet er et godt eksempel. Ved et simpelt led forstås at kun to knogleender indgår i leddet, for kæbeleddet drejer det sig om mandibula og os temporale. I denne sammenhæng tages ikke hensyn til at der på os temporale findes to ledflader, tuberculum articulare og fossa mandibularis. Et led med flere end to knogler kaldes sammensat, f. eks. albueleddet, der dannes af tre knogler. spm. 37

Hvad forstås ved cylinderled og hvilken forbindelse har denne type med kæbeleddet?

24 En bevægelse af kæbeleddet i den ene side medfører altid en samtidig bevægelse af kæbeleddet i den anden side, dvs. kæbeleddet er kombineret. Et led der kan bevæges uden at der sker bevægelse i et eller flere andre led samtidig kaldes ikkekombineret, f. eks. hofteleddet. spm. 38

Dækker betegnelserne dobbeltsidig og kombineret hinanden?

spm. 39

Hvad er det anatomiske fagudtryk for glideled og hvad er karakteristisk for ledakse(r) i disse led?

Ledflader Caput mandibulae er valseformet og udgør øverste del af processus condylaris mandibulae. fig. 1

Længdeaksen er nærmest tværstillet, men dog lidt skrå. Hvis længdeaksen for caput mandibulae i højre og venstre side forlænges bagud skærer de to akser hinanden under en stump vinkel ved forkanten af foramen magnum. Caput mandibulae sidder på collum mandibulae og er anteverteret i forhold til denne, dvs. "vippet" lidt fremad, derved bliver

fig. 3

fovea pterygoidea (3) på forfladen af collum dybere. Caput mandibulae er konveks forfra-bagtil og fra side til side. Det mest konvekse parti beskrives ofte som en "føringskam", der løber sagittalt, men som næppe har funktionel betydning.

Ledfladen på caput mandibulae er rettet opad og fremad.

Brusken er fibrocartilago, og den beklæder kun den forreste skrå flade af caput.

fig. 2&3&4

Bageste grænse (pil) er det højeste parti på caput mandibu-

fig. 4

lae. Bagfladen af caput og collum mandibulae (1) danner en trekant med basis opad, og kun når knoglen kippes lidt bagover kan bruskens øverste del ses bagfra. På

25 bagfladen af caput mandibulae ses ofte en svag linie (2) der er nedad konveks. Linien skyldes tilhæftningen af den fibrøse kapsel et godt stykke fra bruskkanten. Knoglefladen mellem kapseltilhæftning og bruskkant er særlig glat og svarer til omslagsfolden. spm. 40

Hvilken brusktype er den almindeligste i ægte led?

Efter vækstens afslutning består caput mandibulae af et tyndt lag substantia compacta og derunder substantia spongiosa, hvis trabekler er orienteret nærmest vinkelret på ledfladen, i overensstemmelse med tryk- og trækretningen. fig. 6

Tuberculum articulare (5) hører til pars squamosa. Det er et valseformet knoglefremspring der er krummet konveks forfra- bagtil. Fra side til side er ledfladen konveks- konkavkonveks. Konkaviteten på tuberculum articulare danner en flad "føringsfure" der svarer til føringskammen på caput mandibulae. Ledfladen er rettet nedad og den er beklædt med fibrocartilago.

Ledbrusken er særlig tyk på bageste skråning af tuberculum articulare. Den strækker sig et varierende stykke ned i fossa mandibularis. Den nøjagtige bruskgrænse kan kun fastslås efter histologisk undersøgelse, idet dens beliggenhed afhænger af hvor bruskcellerne ophører. De kan lejlighedsvis findes helt bagtil i fossa mandibularis. Brusken på tuberculum articulare udmærker sig iøvrigt ved at indeholde få bruskceller, og efter indholdet af kollagene fibriller og disses retning kan brusken deles i flere lag.

Fossa mandibularis (6) ligger mellem tuberculum articulare (5) og fissura petrotympanica (3). Omkredsen er oval med

26 længdeaksen fra side til side. Fossa mandibularis er konkav forfra-bagtil og fra side til side. Den er rettet nedad og er beklædt med et tykt lag periost. Lateralt er bageste grænse et fig. 5&6

knoglefremspring, processus retroarticularis (postglenoidalis) (2).

Ledkapsel Ledkapslen, capsula articularis, består af membrana fibrosa og membrana synovialis.

fig. 5

Membrana fibrosa er keglestubformet (1) med basis

fig. 6

opad. Den hæfter sig på basis cranii langs en (stiplet) linie der omgiver tuberculum articulare (5) og fossa mandibularis (6). Tilhæftningen finder sted langs for- og lateralkant af tuberculum articulare (1) lidt fra bruskkanten, langs laterale kant af fossa mandibularis, på processus retroarticularis (2), langs (foran) fissura petrotympanica (3), der ligger bag fossa mandibularis, og langs sutura sphenosquamosa (4), der ligger medialt for fossa mandibularis og tuberculum articulare.

Tilhæftningen på mandibula finder sted lidt fra

fig. 3

bruskkanten fortil, lateralt og medialt på caput mandibulae,

fig. 4

mens den bageste tilhæftning (2) er ca. en centimeter fra bruskkanten i en nedad konveks bue. Membrana fibrosa er som helhed tynd. Den er bundet til kanten af discus articularis. Fortil, lateralt og medialt er bindingen fast, bagtil løsere, og her er opbygningen af discus articularis anderledes som vi snart skal se. Den del af ledkapslen der ligger over discus articularis kaldes den discotemporale del. Den er meget slap, særlig bagtil. Kapslen under discus articularis er den discocondylære del, den er lidt strammere, særlig på siderne. Ved hjælp af de stramme kapselafsnit medialt og lateralt bindes discus articularis til mediale og laterale ende eller "pol" af caput mandibulae. Når caput derfor trækkes fremad må discus

27 articularis følge med. Desuden kan discus bevæges i forhold til mandibula ("som en kyse på hovedet"). Membrana synovialis går fra kanten af ledbrusken til discus articularis både i øvre og nedre del af ledhulen. spm. 41

Hvad menes med membrana synovialis superior og inferior?

Fortil findes ingen omslagsfolder. Bagtil findes en dyb fig. 4

omslagsfold på bagfladen af caput mandibulae (mellem pil og 2). spm. 42

Hvorfor findes kun omslagsfold bagtil i kæbeleddet?

Discus articularis Ledskiven, discus articularis, i kæbeleddet er oval. På fig. 7

sagittalsnit ses dens (7) krumninger i forhold til knoglefladerne. Nedre flade er konkav, mens øvre flade er konveks ud for fossa mandibularis, og konkav ud for tuberculum articulare. Når caput og discus articularis glider fremad på basis cranii, dvs. udfører glidebevægelse, kommer discus articularis til at ligge mellem tuberculum articulare og caput mandibulae og bliver konkav på begge flader. Den "krummes" efter ledfladerne, idet den består af et meget bøjeligt materiale, fibrocartilago. Discus articularis fungerer som bevægelig ledskål, idet caput mandibulae samtidig med at det trækkes fremad (glidebevægelse) kan udføre hængselbevægelse ("vippe") omkring en transversel akse. Dette sker mod nedre flade af discus articularis, dvs. at hængselbevægelse foregår i nedre del af ledhulen (nedre ledkammer), mens glidebevægelse foregår i øvre del (øvre ledkammer).

En nærmere analyse af discus articularis viser at den består

28 fig. 8

af flere zoner (7) af forskellig tykkelse, og med varierende indhold af fibrøst bindevæv og fibrocartilago. Som helhed er det fibrøse bindevæv dominerende. Bagtil spaltes discus articularis (7) i to laminae. En øvre (1) der hæfter sig sammen med den fibrøse kapsel (3) på basis cranii foran fissura petrotympanica, og en nedre (2) der hæfter sig sammen med den fibrøse kapsel på mandibula. Mellem de to laminae (1), (2) og kapsel (3) er et område med et lille venenet og løst bindevæv (5).

Ligamenter Kæbeleddets eneste egentlige ligament er ligamentum

fig. 9

temporomandibulare eller ligamentum laterale (2). Det ligger lateralt og kan ikke adskilles fra den fibrøse ledkapsel (3). Ligamentet udspringer på bageste del af arcus zygomaticus, ud for tuberculum articulare (1) og fossa mandibularis.

Det hæfter sig på laterale og bageste flade af collum mandi-

fig. 10

bulae. Medialt er forstærkningen af ledkapslen (3) (ligamentum mediale) meget svag. Ligamentum sphenomandibulare (1) og ligamentum stylomandibulare (2) nævnes ofte som kæbeledsligamenter. Selv om de i flere henseender er interessante har de dog næppe betydning for kæbeleddet.

Ligamentum sphenomandibulare er et fladt bånd der udspringer på spina ossis sphenoidalis (4) og hæfter sig på lingula mandibulae (6), og omkring foramen mandibulae. Det er især interessant ved at dele spatium pterygomandibulare i et medialt og et lateralt afsnit.

fig. 10

Ligamentum stylomandibulare (2) er et "kunstigt" ligament, idet det er en forstærkning i fascia parotideomasseterica, og

29 kun når det skæres fri af kapslen har det karakter af "ligament". Det udspringer på processus styloideus (5) og hæfter sig på bagkanten af ramus mandibulae over angulus.

Bevægelser Kæbeleddets bevægelser gennemgås i forbindelse med den kliniske undervisning.

30 HOVEDETS MUSKLER

My

Hovedets muskler omfatter tyggemuskler og ansigtsmuskler.

TYGGEMUSKLER Mange muskler arbejder under tygning, bl.a. kind-, læbe- og tungemuskler, men en definition der tager hensyn til alle disse muskler findes ikke. Den enkleste udvej er derfor at bruge betegnelsen tyggemuskler om de fire muskler, der er vigtigst for underkæbens bevægelser.

De fire tyggemuskler er: m. masseter, m. temporalis, m. pterygoideus lateralis, og m. pterygoideus medialis. spm. 43

Hvilken (større) nerve innerverer tyggemusklerne?

M. masseter dækker lateralfladen af ramus mandibulae. Det fig. 1

er en firkantet, kraftig muskel, der består af to dele, en superficiel (3) (masseter superficialis) og en profund (2) (masseter profundus). På en intakt muskel ses kun lidt af den profunde del opadtil bagtil, resten dækkes af den superficielle.

31 Udspring Den superficielle del udspringer med en kraftig sene på forreste totrediedele af underkanten på arcus zygomaticus og er fig. 2

rettet nedad og bagud (A). Den profunde del udspringer på hele indsiden (medialsiden) af arcus zygomaticus samt på bageste trediedel af underkanten. Den er rettet næsten lodret nedad (B).

Tilhæftning Den superficielle del hæfter sig på nedre halvdel af lateralfladen af ramus mandibulae (C), mens den profunde hæfter sig på øvre halvdel (D).

fig. 3

Fascia masseterica (4) beklæder lateralflade samt for- og bagkant af musklen, men ikke medialfladen. Sammen med ramus mandibulae (2) danner fascien en loge til musklen (3), og bagtil er den sammenhængende med kapslen (7) omkring gl. parotidea (6). Tilsammen kaldes de to membraner fascia parotideomasseterica (5). spm. 44

Hvor hæfter fascia masseterica sig opadtil og nedadtil, og hvilken del af m. masseter udspringer fra fascien?

Relationer M. masseter ligger i forreste del af regio parotideomasseterifig. 5

ca. Gl. parotidea (3) strækker sig et varierende stykke ind over bageste del af musklens lateralflade, mens ductus parotideus (2) krydser musklen en fingerbredde under arcus zygomaticus (1). Ved forkanten af m. masseter kan ductus parotideus palperes, bedst når musklen kontraheres ved at bide fast sammen. Vigtige strukturer der krydser lateralfladen af

32 fig. 6

m. masseter er endegrene (5) af n. facialis. spm. 45

Hvad hedder regionen foran m. masseter, og hvilken muskelgruppe innerveres af endegrenene fra n. facialis?

spm. 46

Hvordan ligger endegrenene af n. facialis i forhold til fascia masseterica?

fig. 6

Nederste forreste hjørne af m. masseter krydses af v. facialis (4). spm. 47

Hvordan løber a. facialis i forhold til m. masseter?

Innervation fig. 7

N. massetericus (1) er en gren af n. mandibularis. Den afgår i spatium lateropharyngeum, går gennem pterygoidermuren (4) til regio infratemporalis, og herfra gennem incisura mandibulae (3) til den dybe flade af m. masseter. Den følges med a. masseterica (2) gennem incisura mandibulae. Arterien kommer fra tyggeapparatets "hovedarterie", og venen går til tyggeapparatets "hovedvene". spm. 48

Hvad hedder tyggeapparatets "hovedkar"?

Virkning M. masseter er en kraftig levator af mandibula, dvs. lukkemuskel, der tillige deltager i protrusion af underkæben, dvs. fungerer som protraktor.

Palpation Den superficielle del af m. masseter er let tilgængelig for palpation på regionens overflade. Den profunde del kan kun palperes ud for bageste trediedel af underkanten af arcus

33 zygomaticus, ca. en centimeter foran kæbeleddet, hvor den er fri af den superficielle. Den ydre, ekstraorale, palpation suppleres med bidigital palpation hvor undersøgerens ene pegefinger anbringes i vestibulum oris, mellem kindtænder og m. masseter, og tommelen på udsiden af musklen. Musklens forkant kan følges fra arcus zygomaticus til nederste del af tilhæftningen på mandibula. Den føles særlig tydeligt når patienten bider fast sammen. fig. 8

M. temporalis (5) dækker en stor del af neurokraniets lateralflade. Det er en stor vifteformet muskel der er smallest (fortil) nedadtil. Forreste trediedel (temporalis anterior) består af lodrette fibre, midterste trediedel af skrå og bageste trediedel af fibre der først løber næsten vandret fremad og derefter bøjer nedad (de bageste totrediedele udgør temporalis posterior).

Udspring

fig. 9

M. temporalis udspringer både på knogle (4) og fascie (1), dvs. på medialvæg og lateralvæg i temporalislogen. Den ud-

fig. 10

springer på hele planum temporale (sort) og på indsiden af

fig. 9

fascia temporalis (1), men kun på de øverste totrediedele (a). spm. 49

Hvilke knogler indgår i planum temporale?

Tilhæftning fig. 11

M. temporalis hæfter sig med en kraftig sene på processus coronoideus mandibulae. Tilhæftningssenen strækker sig kun et par millimeter ned på lateralfladen af processus coronoideus (A), men dækker det meste af medialfladen (B). Senen har to forlængelser eller snipper i retning af sidste molar.

Den laterale snip (1) følger forkanten af ramus mandibulae,

34 mens den mediale (2) følger crista temporalis, omtrent til fig. 14

denne deler sig i to crura, crus mediale (10) og crus laterale (8) eller crista buccinatoria. Mellem de to senesnipper ligger fovea retromolaris (6), hvis ossøse grænser er forkanten af ramus mandibulae (5) og crista temporalis (7). Mellem crus mediale (10) og crista buccinatoria (8) ligger trigonum retromolare (9). spm. 50

Hvilken struktur har m. temporalis (se fig. 9), og hvordan ser den isolerede temporalissene ud?

fig. 13

Fascia temporalis (2) er en kraftig seneglinsende membran, der er stramt udspændt over m. temporalis. Opadtil og bagtil

fig. 12&13

er fascien fæstnet til kraniet langs en bred bræmme (5), mellem linea temporalis inferior (3) og linea temporalis superior (4). Nedadtil er fascien hæftet til arcus zygomaticus (1), og lige før tilhæftningen spaltes den i to blade der begrænser et lille fedtfyldt mellemrum. Fortil er fascia tempora-

fig. 12

lis hæftet til bagkanten af processus frontalis på os zygomaticum (6). Mellem fascie og knogle ligger temporalislogen, der næsten helt udfyldes af m. temporalis. Ud for nederste trediedel af fascien findes dog fedt og bindevæv

fig. 13

(hvidt) mellem muskel og fascie (2). Endelig indeholder temporalislogen kar og nerver til musklen. Frontalsnit gennem regionen viser at temporalislogen er smal opadtil hvor den ender i en kant, og bred ud for arcus zygomaticus (1).

Logen er lukket i alle retninger undtagen nedadtil, medialt for arcus zygomaticus, hvor muskel og sene går igennem den store åbning til regio infratemporalis. I logens forvæg, dvs.

fig. 12

på os zygomaticum (6), findes foramen zygomaticotemporale som indeholder n. zygomaticotemporalis fra n. zygomaticus til huden i forreste fjerdedel af regio temporalis.

35

Relationer M. temporalis ligger i regio temporalis, i temporalislogen, lateralt for cavitas cranii og bag den laterale del af orbita. spm. 51

Hvilke lag skiller - ved ekstraoral palpation undersøgerens finger fra m. temporalis?

spm. 52

I hvilken arterie føles pulsen lige foran ydre øreåbning, og i hvilket lag løber arterien i regio temporalis?

Innervation fig. 15

M. temporalis innerveres af nn. temporales profundi (4) fra n. mandibularis. Der findes i reglen tre nerver, en forreste, midterste og bageste. Nerverne forsyner hver sit afsnit af m. temporalis, som derved får mulighed for en relativ selvstændig funktion. Nn. temporales profundi (4) afgår i spatium lateropharyngeum, går gennem pterygoidermuren til regio infratemporalis. Her bøjer de opad og går gennem den store ubenævnte åbning medialt for arcus zygomaticus til m. temporalis. De vigtigste arterier til m. temporalis er aa. temporales profundae fra a. maxillaris, mens veneblodet går til plexus pterygoideus gennem vv. temporales profundae.

Virkning M. temporalis hører til underkæbens levatorer. Denne virkning varetages fortrinsvis af forreste del med de lodrette fibre. De bageste vandrette fibre er især aktive ved retrusion af underkæben. Endelig deltager den ene m. temporalis ved sidebevægelse af underkæben, og det er musklen i samme side som bevægelsen. Den virker sammen med bl.a. m. pterygoideus lateralis i modsat side.

36

Levatorvirkningen består først og fremmest i at højre og venstre m. temporalis virker som en slynge der holder mandibula oppe (mod tyngdekraften). Den bliver derved underkæbens vigtigste holdningsmuskel. De andre levatorer, m. masseter og m. pterygoideus medialis, vil på grund af deres tilhæftning nær angulus mandibulae, især virke når der bides kraftigt sammen.

Palpation M. temporalis palperes ekstraoralt og intraoralt. Ved den ekstraorale eller ydre palpation er det vigtigt at undersøge hele musklen, både forreste trediedel og resten. Udspringet palperes langs linea temporalis (inferior), stedet findes ved at lade patienten bide sammen. Musklen, "muskelbugen", palperes over arcus zygomaticus og næsten frem til lateralkanten af orbita. Tilhæftningen af m. temporalis palperes intraoralt. Patienten gaber højt, og undersøgeren finder forkanten af ramus mandibulae (med pegefingeren) hvor den laterale senesnip fæstner sig. Medialt for fovea retromolaris palperes crista temporalis med den mediale senesnip. spm. 53

Hvilke lag findes mellem undersøgerens pegefinger og knoglen ved palpation af temporalissenens tilhæftning?

fig. 18

M. pterygoideus lateralis (2) og (3) er kort og kegleformet med keglens basis fortil. Omkredsen er trekantet, og fibrenes hovedretning er bagud, mens hovedretningen for fibrene i de andre tyggemuskler er nedad. M. pterygoideus lateralis ligger i regio infratemporalis.

37

Udspring M. pterygoideus lateralis har to udspringshoveder, et lille fig. 18

øvre (2) og et stort nedre (3). Det øvre udspringer på crista infratemporalis og tilstødende del af facies infratemporalis

fig. 19

alae majoris ossis sphenoidalis (pil). Bemærk at øvre hoved kun udspringer på en lille del af facies infratemporalis. Nedre hoved udspringer på (nederste totrediedele af) lateralfla-

fig. 20

den af lamina lateralis processus pterygoidei (pil).

Tilhæftning De to hoveder konvergerer bagud. Øvre hoved hæfter sig i

fig. 21

kæbeleddets ledkapsel (2) og på forkanten af discus articularis (3) samt med enkelte fibre på knoglen. Nedre hoved hæfter sig på knoglen i fovea pterygoidea, på forfladen

fig. 22

af collum mandibulae (pil). spm. 54

I hvilken region - foruden regio infratemporalis - danner facies infratemporalis alae majoris loft, og hvad er karakteristisk for denne del af loftet?

Relationer fig. 18

Sammen med m. pterygoideus medialis (4) danner m. pterygoideus lateralis (2) og (3) pterygoidermuren, der hører til regio infratemporalis, og som danner bageste, mediale væg i regionen.

fig. 24

I pterygoidermuren er spalter som nerver (1-5) og undertiden kar går igennem. Gennem spalten mellem basis cranii og øvre hoved af m. pterygoideus lateralis løber n. massetericus (4) og de to bageste nn. temporales profundi (5) (n. temporalis profundus posterior og medius).

38 spm. 55

Hvad hedder de to nerver der går gennem spalten mellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis?

Mellem nedre kant af m. pterygoideus lateralis og m. pterygoideus medialis ligger den største (og eneste benævnte) spalte i pterygoidermuren, spatium pterygomandibulare. spm. 56

Hvad hedder de to nerver (1) og (2) der går gennem spatium pterygomandibulare (fig. 24)?

spm. 57

Hvilken stor nerve(stamme) ligger bag øvre hoved af m. pterygoideus lateralis på fig. 24?

fig. 25

A. maxillaris (1) bruger m. pterygoideus lateralis som ledemuskel under forløbet gennem regio infratemporalis. På figuren går arterien gennem spatium pterygomandibulare, men i halvdelen af tilfældene går den gennem spalten mellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis. Plexus ptery-

fig. 26

goideus (1) omgiver mm. pterygoidei, men størstedelen ligger på lateralfladen af pterygoidermuren.

fig. 27

Endelig har rami alveolares superiores posteriores (1), der bedøves ved tuberanalgesi, relation til forreste del af m. pterygoideus lateralis.

Innervation M. pterygoideus lateralis innerveres af n. pterygoideus lateralis, en kort nerve direkte fra n. mandibularis. Nerven sender en gren til hvert hoved.

Virkning M. pterygoideus lateralis virker som depressor af underkæben. Den arbejder derved sammen med de suprahyoide

39 muskler ved åbning af munden, særlig venter anterior m. digastrici er vigtig, navnlig når åbningen sker mod modstand, men også m. geniohyoideus og m. mylohyoideus er aktive. En forudsætning for at de suprahyoide muskler kan virker som depressorer af underkæben er at os hyoideum fikseres af de infrahyoide muskler. Det er især nedre hoved af m. pterygoideus lateralis der virker på underkæben, mens øvre hoved først og fremmest trækker discus articularis fremad ved åbning af munden.

M. pterygoideus lateralis er den vigtigste muskel (protraktor) ved protrusion af underkæben, men også m. masseter og m. pterygoideus medialis hjælper til. Endelig er m. pterygoideus lateralis vigtig for de sidebevægelser af underkæben, som udgør en væsentlig del af tyggebevægelserne. Når underkæben (hagen) bevæges mod højre, vil venstre m. pterygogoideus lateralis og medialis være aktive, og når hagen bevæger sig over midtlinien træder m. temporalis i højre side i funktion, idet den dels hjælper med at udføre bevægelsen, dels er med til at styre højre side af mandibula så processus condylaris ikke udfører for store bevægelser, og kæben eventuelt "går af led".

Palpation Nedre hoved af m. pterygoideus lateralis kan palperes, idet undersøgeren anbringer en pegefinger på processus alveolaris i overkæben over sidste molar. Fingeren føres bagud, bag tuber maxillare til lateralfladen af processus pterygoideus hvor nedre hoved udspringer. fig. 28

M. pterygoideus medialis (1) og (2) er tyk og firkantet. Den ligner m. masseter men ligger medialt for ramus mandibulae, i regio infratemporalis.

40

Udspring M. pterygoideus medialis har to udspringshoveder, et stort fig. 28

profundt (1) og et lille superficielt (2). Det profunde hoved

fig. 29

udspringer i hele fossa pterygoidea (pil), og det superficielle på facies infratemporalis maxillae over sidste molar og

fig. 30

under tuber maxillare (pil). Begge hoveder er rettet nedad,

fig. 31

lateralt og bagud (1) og (2).

Tilhæftning

fig. 32

M. pterygoideus medialis hæfter sig som en samlet muskel på indsiden af ramus mandibulae, over angulus mandibulae (pil). Knoglen er her ujævn og det trekantede tilhæftningsområde kaldes tuberositas pterygoidea. spm. 58

Hvilken muskel hæfter sig på det største knogleareal, m. masseter eller m. pterygoideus medialis?

Særlig hos personer med veludviklet tyggemuskulatur mødes m. masseter og m. pterygoideus medialis næsten ved basis, foran angulus mandibulae.

Relationer fig. 28

M. pterygoideus medialis (1) og (2) danner pterygoidermuren sammen med m. pterygoideus lateralis (3) og (4). spm. 59

Hvordan ligger de to hoveder af m. pterygoideus medialis i forhold til nedre hoved af m. pterygoideus lateralis?

fig. 33

Spatium pterygomandibulare (4) begrænses af begge mm. pterygoidei (2) og (3) samt ramus mandibulae (1). Denne vig-

41 fig. 34

tige spalte deles i to dele, en lateral (1) og en medial (3), af ligamentum sphenomandibulare (2). Ligamentets udspring

fig. 35

og tilhæftning ses på pterygoidermurens bagflade. Det (1) udspringer på spina ossis sphenoidalis (ala major) og hæfter sig på lingula mandibulae udfor foramen mandibulae på medialfladen af ramus.

fig. 36

Bag pterygoidermuren (3) ligger to regioner. Lateralt ligger regio parotidea (4), den dækker kun en lille del af "muren", mens spatium lateropharyngeum (5) dækker

fig. 24

resten. De nerver (1-5) der går gennem pterygoidermuren kommer alle fra spatium lateropharyngeum, mens a. maxil-

fig. 25

laris (1) kommer fra regio parotidea.

fig. 37

Nederste del af medialfladen af m. pterygoideus medialis (5) dækkes fortil af gl. submandibularis (7), dvs. at musklen sammen med corpus mandibulae (6) indgår i lateralvæggen af trigonum submandibulare. spm. 60

Hvilke fire regioner har relation til m. pterygoideus medialis, og hvilke har relation til m. pterygoideus lateralis?

spm. 61

Hvilke to odontologisk vigtige nerver løber mellem m. pterygoideus medialis og ramus mandibulae?

Innervation N. pterygoideus medialis afgår fra n. mandibularis i spatium lateropharyngeum og går direkte til musklen, med en gren til hvert hoved.

Virkning M. pterygoideus medialis virker som levator og protraktor af underkæben, dvs. samme virkning som m. masseter. Hertil

42 kommer at m. pterygoideus medialis deltager i underkæbens sidebevægelser sammen med m. pterygoideus lateralis i samme side og m. temporalis i modsat side.

Palpation Undersøgeren "fatter omkring" m. masseter ved at anbringe den ene hånds tommel midt på musklens forkant og de fire ulnare fingre langs bagkanten af ramus mandibulae. Pegefingeren på den anden hånd anbringes i mundhulen ca. ud for midtpunktet af m. masseter, og dermed ud for midten af m. pterygoideus medialis. Når fingeren i mundhulen bevæges mod hamulus pterygoideus palperes udspringsdelen, og når fingeren bevæges mod angulus mandibulae palperes tilhæftningsdelen af m. pterygoideus medialis. Tilhæftningsdelen kan yderligere palperes ved at anbringe spidsen af den "udvendige" hånds pegefinger lige medialt for angulus mandibulae. En eventuel ømhed kan lokaliseres med større sikkerhed, når der samtidig palperes intra- og ekstraoralt. spm. 62

Hvor ender kanylen ofte ved en foramen mandibulareanalgesi - hvis indstikket – fejlagtigt - gøres medialt for plica pterygomandibularis, og hvilke lag går kanylen igennem?

ANSIGTSMUSKLER My

Ansigtsmuskler eller mimiske muskler er tværstribede, flade muskler i subcutis. De fleste udspringer på knogle og hæfter sig i huden eller fletter sig sammen med andre. An-

43 sigtsmuskler kaldes hudmuskler. Navnet hentyder til at de virker på huden og kan hæfte sig i denne, og ikke til deres beliggenhed. De ligger ikke i cutis, huden, men i subcutis, underhuden. Skeletmuskler som f. eks. m. masseter er skilt fra underhuden af en fascie, mens hudmusklerne ikke har fascie. Et fællestræk for ansigtsmuskler er at de alle innerveres af n. facialis.

Ansigtsmuskler eller mimiske muskler omfatter mundens muskler, næsens muskler, øjeåbningens muskler og øreåbningens muskler.

I denne inddeling regnes m. occipitofrontalis til øjeåbningens muskler. Den kan sammen med de ydre øremuskler opstilles som en selvstændig gruppe, skalpens muskler, m. epicranius.

Mundens muskler Mundens muskler omgiver mundspalten og findes i fig. 38

læber, kinder og hage. På hver side af mundspalten er de ordnet omtrent som egerne i et hjul idet de har hovedretning mod commissura labiorum med modiolus.

fig. 48

Musklernes retning er særlig tydelig for de tre der indgår i dannelsen af m. orbicularis oris. Pilene er rettet mod modiolus. Denne "anbringelse" giver balance mellem de forskellige musklers tonus, og bevirker samtidig at modiolus, og dermed commissura labiorum, bliver det mest bevægelige område i denne del af ansigtet.

44 Mundens muskler inddeles i overlæbens muskler, underlæbens muskler, hagens muskel og kindens muskler.

Mundens ringmuskel, m. orbicularis oris, er ikke en selvstændig muskel idet den dannes af tre af mundens muskler i hver side.

Overlæbens muskler Overlæbens muskler udspringer på overkæbeskelettet og løber mod mundspalten. Det drejer sig altså ikke om muskler fig. 38

der udelukkende ligger i overlæben. De omfatter fire superficielle og en enkelt profund i hver side.

Superficielle er m. zygomaticus major (1) m. zygomaticus minor (2), m. levator labii superioris (3) og m. levator labii superioris alaeque nasi (4).

Profund er m. levator anguli oris (5).

fig. 38

M. zygomaticus major (1) er lang og flad (båndformet), den er rettet medialt og nedad.

Udspring

fig. 53A

Lateralfladen af os zygomaticum (1), langt bagtil, nær sutura zygomaticotemporalis.

45 Tilhæftning Modiolus. (Den hæfter sig ikke i læbens hud og indgår ikke i m. orbicularis oris).

Virkning Trækker mundvigen opad og lateralt. fig. 38

M. zygomaticus minor (2) er lille og rektangulær. Den er rettet medialt og nedad.

Udspring

fig. 53A

Lateralfladen af os zygomaticum (2), midt på fladen.

Tilhæftning Overlæbens hud. Tilhæftningen begynder i sulcus nasolabialis og fortsætter mod midtlinien. Den indgår ikke i m. orbicularis oris.

Virkning Er med til at trække overlæben opad.

fig. 38

M. levator labii superioris (3) er flad og næsten kvadratisk.

Den er rettet nedad og lidt medialt.

Udspring

fig. 53B

Mellem margo infraorbitalis og foramen infraorbitale (3), langs en vandret linie.

Tilhæftning Overlæbens hud. Tilhæftningen begynder i sulcus nasolabialis og fortsætter til midtlinien. Den indgår ikke i m. orbicularis oris.

Virkning Løfter overlæben.

fig. 38

M. levator labii superioris alaeque nasi (4) er flad, rektangulær. Den er rettet nedad.

46 Udspring fig. 53C

Øverst på processus frontalis maxillae (4), langs en lodret linie.

Tilhæftning De mediale fibre går til næsefløjen, resten til overlæbens hud.

Virkning Løfter næsefløj og overlæbe.

fig. 38

M. levator anguli oris (5) er flad og bueformet.

fig. 50

Den (1) er rettet nedad og lidt lateralt mod modiolus (2).

Derefter bøjer den medialt i underlæben.

Udspring

fig. 53B

Øverst i fossa canina, lige under foramen infraorbitale, langs en vandret linie (5).

Tilhæftning

fig. 50

Nogle fibre i modiolus (2), de fleste fortsætter i underlæben hvor de indgår i dannelsen af den superficielle del af m. orbicularis oris, dvs. de fletter sig sammen med fibre fra modsat side. Ingen fibre hæfter sig i huden.

Virkning Løfter mundvigen, og deltager i de funktioner som m. orbicularis oris udfører (se senere). spm. 63

Hvordan ligger endegrenene af n. infraorbitalis i forhold til m. levator labii superioris og m. levator anguli oris?

spm. 64

Hvordan ligger a. og v. facialis i forhold til overlæbens muskler?

Underlæbens muskler fig. 40

Ved underlæbens muskler forstås muskler der udspringer på

47 mandibula og løber mod mundspalten. Der er én superficiel og én profund i hver side.

Superficiel er m. depressor anguli oris (10).

Profund er m. depressor labii inferioris (9). fig. 40

M. depressor anguli oris (10) er trekantet. Trekantens basis er nær basis mandibulae, og dens forreste kant er konkav.

fig. 49

Muskelfibrene konvergerer mod modiolus (1) og de fleste fortsætter bueformet i overlæben.

Udspring

fig. 53E

Udsiden af corpus mandibulae, langs en linie (10) der begynder fortil under laterale fortand eller hjørnetanden og ender under anden præmolar eller første molar. Linien (10) løber under og forbi foramen mentale (11).

Tilhæftning

fig. 49

Nogle fibre i modiolus (1), de fleste fortsætter i overlæben hvor de danner den superficielle del af m. orbicularis oris, dvs. de fletter sig sammen med fibre fra modsat side. Ingen fibre hæfter sig i huden.

Virkning Trækker mundvigen nedad og deltager i de funktioner som m. orbicularis oris udfører (se senere). spm. 65

Hvordan ligger n. mentalis i forhold til m. depressor anguli oris?

fig. 40

M. depressor labii inferioris (9) er firkantet, og dens fibre er rettet opad og medialt.

48 Udspring fig. 53E

Udsiden af corpus mandibulae, langs en linie (9) der begynder fortil under laterale fortand eller hjørnetanden og ender nær foramen mentale (11). Udspringet ligger over og parallelt med udspringet af m. depressor anguli inferioris (10).

Tilhæftning Underlæbens hud. Tilhæftningen begynder i sulcus mentolabialis og fortsætter til mundspalten. spm. 66

Hvordan ses det på fig. 40 at m. depressor labii inferioris (9) har hæftet sig i huden?

spm. 67

I hvilke(t) lag ender de muskelfibre der hæfter sig i huden?

Virkning Trækker underlæben nedad. spm. 68

Hvor stor en del af m. depressor labii inferioris dækkes af m. depressor anguli oris?

Hagens muskel m. mentalis. fig. 39 & 40

M. mentalis (8) er en lille, nærmest firkantet muskel nær midtlinien. Dens fibre er rettet nedad og lidt medialt.

Udspring

fig. 53F

Udsiden af corpus mandibulae (8) under fortænderne.

Tilhæftning Hagens hud.

49 Virkning Løfter huden på hagen. Hos adskillige mennesker er m. mentalis bemærkelsesværdig stærk. På overfladen viser det sig ved en dyb sulcus mentolabialis og en tydelig fordybning på hagen. spm. 69

Hvad er grunden til at m. mentalis kan volde besvær hos protesebærere?

Kindens muskler Kindens muskler løber mod mundspalten fra siden, i modsætning til læbernes muskler der løber mod mundspalten oppefra og nedefra. Den største kindmuskel udspringer både på over- og underkæbe. De to kindmuskler i hver side omfatter en lille superficiel og en stor og meget vigtig profund.

Den superficielle er fig. 41

m. risorius (8) og den profunde er m. buccinator (9).

M. risorius er en lille, flad muskel der varierer i form og størrelse.

Udspring Huden hvor den kan danne "smilehul". Nogle fibre er fortsættelsen af platysmafibre, og andre kan udspringe på fascia parotideomasseterica.

Tilhæftning Modiolus.

Virkning Trækker mundvigen lateralt.

50 fig. 41

M. buccinator (9) er flad og rektangulær. Den udgør en meget væsentlig del af kinden. Fibrenes hovedretning er fremad og medialt og de fortsætter i både over- og underlæbe, hvor de danner størstedelen af m. orbicularis oris. Da m. buccinator bagtil står i forbindelse med m. constrictor pharyngis superior via raphe pterygomandibularis, betyder det at der dannes en muskelring omkring svælg og mundhule.

Ringen består af den uparrede m. orbicularis oris fortil, højre og venstre m. buccinator samt højre og venstre m. constrictor pharyngis superior der her er repræsenteret af pars buccopharyngea.

Fig. 52

M. buccinator (7) og svælgkonstriktoren (5) er forbundet af raphe pterygomandibularis (6), og svælgkonstriktoren i højre og venstre side er forbundet af raphe pharyngealis i svælgets bagvæg. Denne muskelring virker som en stor "snøremuskel" der på samme tid snører svælget sammen under synkning og presser kinden, og dermed føden, mod tandrækkerne.

Udspring

fig. 53DGHI

Hesteskoformet, kontinuerligt på processus alveolaris maxillae ud for midten af molarernes rødder (6), raphe pterygomandibularis (12) og crista buccinatoria (7), ud for tandhalsene på molarerne i underkæben. spm. 70

Mellem hvilke knoglestrukturer strækker raphe pterygomandibularis sig?

spm. 71

Hvilken betydning har m. buccinators udspring for vestibulum oris dybde opadtil og nedadtil?

51 Tilhæftning fig. 44

Danner den dybe og største del af m. orbicularis oris i overog underlæbe, fibrene fra højre og venstre side fletter sig sammen i midtlinien. De øverste fibre (1) fortsætter direkte i overlæben, og de nederste (3) direkte i underlæben, mens de midterste (2) krydser hinanden i modiolus (cirklen). spm. 72

Hvilke af mundens muskler hæfter sig helt eller delvis i modiolus?

spm. 73

Hvilke muskler hæfter sig i læbernes hud?

spm. 74

Hvilke muskler bidrager til m. orbicularis oris?

Virkning M. buccinator giver kinden stabilitet, og under tygning presser den føden ind mellem tænderne fra vestibulum oris. Ved facialislammelse bliver kinden ustabil, og føden hobes op i vestibulum oris. Klinisk er m. buccinator overordentlig vigtig fra et protetisk synspunkt, ligesom den har betydning for udbredelsen af betændelsesprocesser fra tænderne, særlig molarerne. spm. 75

I hvilket af kindens lag ligger m. buccinator, og hvilken større rørformet struktur perforerer musklen?

spm. 76

Hvordan er huden uden for m. buccinator bundet, og hvordan er slimhinden inden for musklen bundet?

spm. 77

Ved hvilke to hyppigst brugte odontologiske analgesiformer går kanylen nødvendigvis gennem m. buccinator?

52 M. orbicularis oris Mundens ringmuskel, m. orbicularis oris, er kroppens ejendommeligste ringmuskel, idet den ikke indeholder en eneste ringformet fiber og ingen eller få selvstændige fibre. Den fig. 47 & 48

dannes af tre af mundens muskler i hver side (1), (2) og (3).

M. buccinator (2) yder det største bidrag, både i over- og underlæbe, og den danner den dybe del af ringmusklen. Over-

fig. 50

læbemusklen, m. levator anguli oris (1), danner den overfladiske del af ringmusklen i underlæben, mens under-

fig. 49

læbemusklen m. depressor anguli oris (3), danner den overfladiske del af ringmusklen i overlæben.

fig. 43

M. orbicularis oris (5) er tyk og ellipseformet. Opadtil når den nedre flade af næsen, og nedadtil sulcus mentolabialis.

Muskelringens randfibre kan beskrives som selvstændige

fig. 42

muskelstrøg, mm. incisivi (4) og (5), idet de medialt har forbindelse med knoglen. I overlæben ligger m. incisivus superior (4) der "udspringer" på knoglen over laterale fortand, og i underlæben har vi m. incisivus inferior (5) der "udspringer" ud for hjørnetanden eller laterale fortand. Begge mm. insicivi går til modiolus.

Virkning M. orbicularis oris er vigtig ved alle bevægelser af læberne, bl.a. ved indtagelse af føde og drikke, ved tale og mimik. Ved ensidig facialislammelse har patienten bl.a. svært ved at drikke idet væsken løber ud af munden i den lammede side.

Når hele m. orbicularis oris kontraheres lukkes munden tæt, når "læbedelen", nærmest mundspalten, kontraheres, presses læberne mod hinanden ud for det læberøde, og når den perifere eller "marginale" del kontraheres, "krænges" prolabiet ud og bliver bredere. Når en patient undersøges for facia-

53 lislammelse vurderes funktionen af mundens ringmuskel ved at bede patienten lave trutmund, fløjte og smile.

Innervation Mundens muskler innerveres alle af n. facialis. De vigtigste fig. 55

grene er rami buccales (7) og ramus marginalis mandibulae (8). Begge grensæt hører til nervens endegrene. spm. 78

Hvilken slags væv omgiver endegrenene ved afgangen fra n. facialis, og hvilken slags væv omgiver dem under forløbet til mundens muskler?

Næsens muskler Næsens muskler er svage og rudimentære. De omfatter fig. 56

m. procerus (1)

fig. 38

mediale fibre af m. levator labii superioris alaeque nasi

fig. 56

m. nasalis der består af

(4) og pars transversa (3) og pars alaris (4).

M. procerus er de mediale fibre i venter frontalis af m. occipitofrontalis, der fortsætter et stykke ned på næsen.

Tilhæftning fig. 56

Næsens dorsalaponeurose (2) og i huden på næseryggen.

M. nasalis er den kraftigste af næsens muskler.

fig. 57

Udspring Processus alveolaris over fortænderne. Pars transversa ved (a) og pars alaris ved (b).

Tilhæftning

fig. 56

Pars transversa (3) i næsens dorsalaponeurose (2) og pars

54 alaris (4) i næsefløjens hud.

Virkning M. procerus danner folder ved næseroden, "rynker på næsen".

M. nasalis har "sphinctervirkning" på næseborene, men som bekendt er virkningen svag. Næseborene kan formindskes, men ikke lukkes udelukkende ved hjælp af næsens muskler.

Næsemusklerne har desuden betydning for mimikken.

Innervation Rami buccales fra n. facialis. fig. 58-62

Øjeåbningens muskler omfatter m. orbicularis oculi der består af

fig. 58

pars orbitalis (1),

fig. 59

pars palpebralis (1) og pars lacrimalis,

fig. 61

m. corrugator supercilii (2) og

fig. 62

m. occipitofrontalis (1-3).

M. orbicularis oculi, øjeåbningens ringmuskel, er flad, bred

fig. 58

og ringformet. Den består af flere dele. Pars orbitalis (1) er den perifere og tykkeste del af musklen.

fig. 59

Pars palpebralis (1) er væsentlig tyndere. Den består af en

fig. 60

øvre del (3) i palpebra superior og en nedre del (2) i palpebra inferior.

Udspring

fig. 58

Pars orbitalis udspringer på knoglen omkring sutura frontomaxillaris (a).

Pars palpebralis udspringer på ligamentum palpebrale

fig. 60

mediale (1), på øvre og nedre kant.

Tilhæftning

55 fig. 58

Pars orbitalis hæfter sig på processus frontalis maxillae (b) lige under udspringet, og pars palpebralis hæfter sig i raphe

fig. 60

palpebralis lateralis (4). Raphen dannes idet nedre og øvre del mødes og fletter sig sammen.

Virkning Pars orbitalis er den egentlige øjensphincter. Den kan knibe øjet i. Pars palpebralis lukker øjet under søvn og under blinkebevægelser.

Pars lacrimalis er dybe fibre i pars palpebralis der virker på tåresækken.

Innervation

fig. 55

Rami zygomatici (9) og rami temporales (10) fra n. facialis.

fig. 61

M. corrugator supercilii (2) er et bundt muskeltråde der kun delvis kan skilles fra m. orbicularis oculi.

Udspring Knoglen over mediale del af margo supraorbitalis (4).

Tilhæftning Huden (1) ud for midten af øjenbrynet.

Virkning Rynker øjenbrynet.

Innervation

fig. 55

Rami temporales (10) n. facialis.

fig. 62

M. occipitofrontalis (1-3) består af venter frontalis (3) der er uparret, galea aponeurotica (2) der ligeledes er uparret og venter occipitalis (1) der er parret (dexter og sinister). Musklen har især interesse i forbindelse med lagdelingen af skalpen og gennemgås i det anatomiske tillægsmodul til kirurgi.

56 Øreåbningens muskler omfatter fig. 63

ydre muskler, mm. auriculares (1), og indre muskler i auricula.

Mm. auriculares (anterior, posterior og superior) er flade rudimentære muskler.

Udspring M. auricularis posterior udspringer på processus mastoideus.

M. auricularis anterior og superior udspringer på galea aponeurotica.

Tilhæftning Auricula Virkning Bevæge auricula Innervation N. facialis Indre muskler er spredte strøg i auricula uden funktionel betydning. spm. 79

Hvilken forskel er der på opbygningen af m. orbicularis oris og m. orbicularis oculi?

Et fællestræk for ansigtsmusklerne er at de deltager i mimikken, om end i meget forskellig grad. Med kendskab til musklernes udspring og tilhæftning er det muligt at afgøre hvilke muskler der deltager i udførelsen af forskellige grimasser. spm. 80

Hvilke muskler er særlig aktive ved udtryk for sorg og hvilke ved glæde?

57 HALS- OG NAKKEMUSKLER

My

Halsmuskler omfatter musklerne foran hvirvelsøjlens halsdel, mens nakkemuskler er de øverste rygmuskler, dvs. musklerne bag hvirvelsøjlens halsdel.

Halsmuskler Halsmuskler deles i

fig. 66

hudmuskel platysma (1) og

fig. 64

skeletmuskler der er ordnet i tre lag m. sternocleidomastoideus (e), hyoide muskler (d) og prævertebralmuskler (f).

De tre muskellag er helt eller delvis knyttet til hver sit blad af halsfascien. spm. 81

Hvad hedder halsfasciens tre blade (3), (2) og (1) på fig.

64?

Platysma fig. 65

Platysma (1) kaldes "hudmuskel", og den ligger i subcutis (2), superficielt for lamina superficialis fasciae cervicalis (3). spm. 82

Hvorfor kaldes platysma også ”hudmuskel” , når den ligger i subcutis?

fig. 66

Platysma er en tynd muskelplade. Nedadtil er højre og venstre muskel adskilt, opadtil krydser de mediale fibre hinanden. Fiberretningen er opad og medialt.

58 Udspring fig. 67

Med spredte fibre i huden og på fascien over m. pectoralis major (3) og den mediale del af m. deltoideus. Udspringet ligger ud for de øverste ribben og er bredt, idet det strækker sig fra sternum medialt, til acromion (skuldertoppen) lateralt.

Tilhæftning

fig. 66

Udsiden af corpus mandibulae, lidt over basis mandibulae.

fig. 40

Enkelte fibre kan fortsætte i m. risorius, og andre (11) hæfter sig i modiolus.

Innervation Ramus colli n. facialis Virkning Løfter huden på halsen hvorved der dannes hudfolder i muskelfibrenes retning. Konkaviteten mellem kæben og halsens sideflade formindskes, og afløbet i de superficielle halsvener lettes. De forreste fibre kan fungere som depressor af underkæben, og platysma fungerer som mimisk muskel ved at sænke underlæbe og især mundvig. Dette kan ske hvis man pludselig bliver meget forskrækket eller overrasket. spm. 84

Hvilke argumenter (mindst tre) taler for at regne platysma til den mimiske muskulatur?

M. sternocleidomastoideus fig. 64

M. sternocleidomastoideus (e) er den superficielle

fig. 68

skeletmuskel på halsen. Den (6) er båndformet og let snoet, idet den udspringer i frontalplanet og hæfter sig i sagittalplanet. Retningen er opad, bagud og lateralt. Der er to udspringshoveder, et medialt caput sternale (9) og et lateralt caput claviculare (8).

59 Udspring fig. 69

Caput sternale udspringer på forfladen af manubrium sterni (c) og caput claviculare på den mediale trediedel af clavicula

fig. 68

(a). Caput sternale er kraftig senet, og caput claviculare (8) løber ind under caput sternale (9) et lille stykke over udspringet.

Tilhæftning

fig. 69

Midt på lateralfladen af processus mastoideus (e) og på laterale trediedel af linea nuchalis superior (d). Tilhæftningen er senet.

Relationer M. sternocleidomastoideus er omskedet af lamina superficialis fasciae cervicalis. Den ligger i regio sternocleidomastoidea der nøje svarer til musklen, og den skiller regio cervica-

fig. 68

lis anterior fra regio cervicalis lateralis. Profundt for m. sterno- cleidomastoideus ligger spatium lateropharyngeum med halsens store kar og nerver. spm. 84

Hvilken muskel danner bageste grænse i regio cervicalis lateralis, og hvordan afgrænses regionen nedadtil og opadtil?

spm. 85

Hvordan forholder lamina superficialis fasciae cervicalis sig til musklerne i nakken?

Innervation fig. 89

N. accessorius, ramus externus (1). Nerven fortsætter fra m. sternocleidomastoideus (2) gennem regio cervicalis lateralis til m. trapezius (3), som den også innerverer.

Virkning Når den ene m. sternocleidomastoideus kontraheres, og udspringet er punctum fixum, bøjes hovedet til samme side, og

60 ansigtet drejes opad og mod den anden side. Denne bevægelse udføres når man kigger til siden og opad. Men også når man kigger lige til siden er m. sternocleidomastoideus virksom. Når udspringet er punctum fixum i begge sider bøjer mm. sternocleidomastoidei hovedet fremad, sammen med mm. longi colli. Det er den bevægelse der udføres når man bøjer sig over tallerkenen under spisning. I liggende stilling løfter mm. sternocleidomastoidei hovedet fra underlaget.

Når hovedet fikseres virker m. sternocleidomastoideus i begge sider som accessorisk inspirationsmuskel ved forceret respiration.

Hyoide muskler Hyoide muskler eller tungebensmuskler er andet lag skeletmuskler på forsiden af halsen. Fælles for dem er forbindelsen med tungebenet, og de deles efter deres beliggenhed i forhold til os hyoideum i: suprahyoide og infrahyoide muskler.

De hyoide muskler er kun delvis knyttet til halsfascien, idet de infrahyoide er omgivet af lamina prætrachealis fasciae cervicalis, mens de suprahyoide mangler fascie bortset fra venter anterior m. digastrici.

Suprahyoide muskler Suprahyoide muskler omfatter fig. 74

m. mylohyoideus (1),

fig. 79

m. geniohyoideus (2),

fig. 85

m. digastricus (2), (4) og (6) samt

fig. 87

m. stylohyoideus (2).

61 M. mylohyoideus M. mylohyoideus er mundbundens muskel. Den er flad og fig. 70

trekantet, og højre (4) og venstre (2) muskel danner tilsammen diafragma oris. De to muskler bærer indholdet i mundhulen, bl.a. tungen.

Udspring

fig. 71

Linea mylohyoidea (n) på indsiden af corpus mandibulae.

Udspringet når ikke helt frem til midtlinien (m) og bageste (lille) del af linea mylohyoidea (o) er udspringssted for pars mylopharyngea, en del af m. constrictor pharyngis superior.

Tilhæftning

fig. 70

De bageste fibre hæfter sig på forfladen af corpus ossis hyoidei (1), mens resten af fibrene fletter sig sammen med musklen fra den anden side. Derved dannes raphe mylohyoidea (3).

fig. 72

Tilhæftningen på os hyoideum er lineær (pil) og bageste ende af raphen når os hyoideum i midtlinien (ved pilespidsen). spm. 86

Hvor hæfter flertallet af fibrene i m. mylohyoideus sig?

spm. 87

Hvilken hovedretning har fibrene i m. mylohyoideus?

Relationer fig. 78

Diafragma oris (2), dvs. de to mm. mylohyoidei, danner bund i regio sublingualis (4) og regnes til indholdet i regionen. Diafragma oris danner loft i trigonum submentale (3) og loft og medialvæg i højre og venstre trigonum submandibulare (1) og (5).

Innervation

fig. 91

N. mylohyoideus (3) fra n. alveolaris inferior (1). Den afgår lige før foramen mandibulae (2), og løber i sulcus mylohyoi-

62 deus til nedre flade af musklen. N. mylohyoideus sender desuden en gren til venter anterior m. digastrici. spm. 88

Hvor har de motoriske tråde i n. alveolaris inferior trofisk centrum?

Virkning I hvile danner de to mm. mylohyoidei en opad konkav plade fig. 75

(A). Når mandibula er punctum fixum og musklerne kontraheres i begyndelsen af synkebevægelsen udslettes

fig. 76, 77

konkaviteten (B), og mundbunden løftes.

Fig. 76, 77

Tungen (1) løftes sammen med mundbunden. I hvile berører tungen ikke ganen, eller kun ganske let (1), og tandrækkerne (4) er ikke i kontakt. Når mm. mylohyoidei trækker sig sammen presses tungen mod ganen, først tungespidsen (2), og tandrækkerne er i kontakt (5). Tungens pres mod ganen bevæger sig bagud (3), og fødebollen (7) skubbes mod svælget (8). Tandrækkerne bevarer kontakten (6). Når os hyoideum er punctum fixum er mm. mylohyoidei med til at åbne munden, idet de virker som depressorer af mandibula.

fig. 79

M. geniohyoideus (2) er en slank muskel der ligger på øvre flade af m. mylohyoideus (1). De to mm. geniohyoidei (2) og (3) ligger tæt sammen i midtlinien og strækker sig fra mandibula til os hyoideum.

Udspring

fig. 80

Spina mentalis inferior (pil).

Tilhæftning

fig. 81

Forfladen af corpus ossis hyoidei (pil).

Relationer Ligger umiddelbart under m. genioglossus i mundbunden

63 spm. 89

I hvilke(n) region(er) ligger mm. geniohyoidei?

Innervation fig. 90

Gren (2) fra plexus cervicalis (1) til m. geniohyoideus (3). spm. 90

Hvilke nerver innerverer de muskler der ligger nærmest m. geniohyoideus?

Virkning M. geniohyoideus assisterer m. mylohyoideus under synkning når mandibula er punctum fixum, og ved åbning af munden når os hyoideum er punctum fixum. fig. 85

M. digastricus består af to buge (2) og (6), holdt sammen af en mellemsene (4). Bugene innerveres af hver sin nerve og kan derfor betragtes som to muskler, forbundet af en sene.

Udspring

fig. 83 & 84

Venter anterior (1) udspringer nær midtlinien i en lille fordybning (m) på mandibula, fossa digastrica, mens venter posterior (4) udspringer i incisura mastoidea (digastrica) (n), en indkærvning medialt for processus mastoideus (e).

Tilhæftning Venter anterior og venter posterior mødes i mellemsenen (3), der bindes ind til os hyoideum af en "bindevævsslynge" (2), dannet af lamina superficialis fasciae cervicalis. spm. 91

Fungerer bindevævsslyngen omkring mellemsenen af m. digastricus som en trisse der tillader bevægelser af senen i forhold til os hyoideum?

64 Relationer fig. 3

Venter posterior m. digastrici (a) ligger i spatium lateropharyngeum, lige medialt for m. sternocleidomastoideus (8) og sammen med de tre stylomuskler (b). Den indgår i den mediale begrænsning af parotislogen (6). spm. 92

Hvilke regioner er venter posterior m. digastrici med til at begrænse (se fig. 68)?

spm. 93

Hvilke regioner er venter anterior m. digastrici med til at begrænse (se fig. 78)?

Venter anterior m. digastrici omskedes af lamina superficialis fasciae cervicalis, og det er den bageste forstærkede kant af denne fascieskede der danner "bindevævsslyngen" som holder mellemsenen på plads. På de fleste tegninger fjernes fig. 86

fascieskeden og "slyngen" (5) bevares.

Innervation

fig. 55

Venter posterior m. digastrici innerveres af en facialisgren.

Virkning Venter posterior m. digastrici kan trække os hyoideum opad og bagud sammen med m. stylohyoideus. Når de infrahyoide muskler samtidig trækker nedad fikseres os hyoideum, og med os hyoideum som punctum fixum kan venter anterior m. digastrici, m. mylohyoideus og m. geniohyoideus fungere som depressorer af mandibula, og munden åbnes.

Når mandibula er punctum fixum kan venter anterior, m. mylohyoideus og m. geniohyoideus trække os hyoideum opad og fremad, en bevægelse der udføres under synkning.

Palpation Venter posterior m. digastrici kan palperes midt mellem angulus mandibulae og forkanten af m. sternocleidomastoi-

65 deus. Venter anterior kan palperes mellem os hyoideum og forreste del af basis mandibulae, på hver side af midtlinien. fig. 87

M. stylohyoideus (2) er en spinkel muskel der følger venter posterior m. digastrici (3), den (2) gennembores af mellem-

fig. 88

senen af m. digastricus (1) ved os hyoideum.

Udspring Lateralfladen af processus styloideus nær dennes afgang fra kraniet.

Tilhæftning

fig. 82

Os hyoideum på overgangen mellem corpus og cornu majus (pil), med en snip på hver side af mellemsenen af m. digastricus.

Relationer spm. 94

I hvilken region ligger m. stylohyoideus, og hvordan er dens relation til gl. parotidea?

Innervation spm. 95

Hvorfra innerveres de tre stylomuskler?

Virkning spm. 96

Hvad vil det sige at m. stylohyoideus virker som venter posterior m. digastrici?

Infrahyoide muskler fig. 64

Infrahyoide muskler (d) i højre og venstre side danner sammen med lamina prætrachealis fasciae cervicalis (2) en trekantet plade der strækker sig fra manubrium sterni til os hyoideum.

66

spm. 97

Hvad danner laterale grænse for lamina prætrachealis fasciae cervicalis?

Infrahyoide muskler omfatter fig. 92

m. omohyoideus (1-3),

fig. 94

m. sternohyoideus (1),

fig. 95

m. sternothyroideus (1) og m. thyrohyoideus (mellem a og d).

fig. 92

M. omohyoideus består af to flade buge, venter inferior (3) og venter superior (1). De danner en vinkel med hinanden og forbindes af en mellemsene (2) midt på halsen.

Udspring

fig. 93

Venter inferior udspringer på margo superior scapulae (d), og venter superior udspringer nedadtil på os hyoideum på overgangen mellem corpus og cornu majus (e).

Tilhæftning

fig. 92

Venter inferior (3) og venter superior (1) hæfter sig i mellemsenen (2).

Relationer Venter inferior ligger delvis skjult under og bag clavicula, mens venter superior danner trigonum caroticum sammen med to andre muskler. spm. 98

Hvilke to muskler danner trigonum caroticum sammen med m. omohyoideus?

Mellemsenen af m. omohyoideus er bundet til adventitia i v. jugularis interna ved hjælp af lamina prætrachealis fasciae cervicalis. Det betyder at venen ikke klapper sammen ved

67 læsion, og på grund af det lave tryk i venen er der risiko for "indsugning" af luft. Denne tilstand, luftemboli, er livsfarlig hvis det drejer sig om større luftmængder.

Innervation fig. 90

Plexus cervicalis (ansa cervicalis) (a). spm. 99

Hvor ligger trofisk centrum for de motoriske tråde til m. omohyoideus og de andre infrahyoide muskler?

Virkning Depressor af os hyoideum. Sammen med de andre infrahyoide muskler, venter posterior m. digastrici og m. stylohyoideus fikserer m. omohyoideus os hyoideum. Derved bliver det muligt for venter anterior m. digastrici, m. mylohyoideus og m. geniohyoideus at åbne munden idet de virker som depressorer af mandibula. fig. 94

M. sternohyoideus (1) er tynd og båndformet. Den ligger nær midtlinien på halsens forside.

Udspring

fig. 96

Bagfladen af manubrium sterni (f) opadtil, samt på tilgrænsende del af clavicula.

Tilhæftning Corpus ossis hyoidei, nedadtil nær midtlinien (g).

Relationer Den ligger foran halsens viscera, dvs. trachea, gl. thyroidea og larynx.

Innervation

fig. 90

Plexus cervicalis (ansa cervicalis) (a).

Virkning Som m. omohyoideus.

68 spm. 100

Hvilken rolle spiller de infrahyoide muskler for depression af mandibula?

fig. 95

M. sternothyroideus (1) er båndformet og ligger delvis skjult af m. sternohyoideus.

Udspring

fig. 96

Bagfladen af manubrium sterni (e) under udspringet af m. sternohyoideus (f).

fig. 95

Tilhæftning Linea obliqua (a) på cartilago thyroidea.

Relationer Foran lobus af gl. thyroidea.

Innervation

fig. 90

Plexus cervicalis (ansa cervicalis) (a).

Virkning Trækker larynx nedad, og virker i øvrigt sammen med de andre infrahyoide muskler.

fig. 95

M. thyrohyoideus (mellem a og d) er flad firkantet. Sammen med m. sternothyroideus kan den opfattes som én muskel der under forløbet er bundet til cartilago thyroidea.

Udspring Linea obliqua (a) på cartilago thyroidea.

Tilhæftning Bagfladen af os hyoideum, på overgangen mellem corpus og cornu majus, ud for udspringet af venter superior af m. omo-

fig. 93

hyoideus (e).

Relationer Dækker lateralfladen af cartilago thyroidea og membranen mellem os hyoideum og larynx.

69 Innervation fig. 90

Plexus cervicalis. Grenen afgår fra nerven (2) der fortsætter til m. geniohyoideus (3).

Virkning Løfter larynx eller sænker os hyoideum, afhængig af punctum fixum. I øvrigt virker den sammen med de andre infrahyoide muskler. spm. 101

Hvilken hovedvirkning har de infrahyoide muskler?

Prævertebralmuskler fig. 97

Prævertebralmusklerne strækker sig fra basis cranii til øverste brysthvirvler og øverste ribben.

Prævertebralmusklerne omfatter:

fig. 97

m. longus colli (4), m. longus capitis (3), m. rectus capitis lateralis (2), m. rectus capitis anterior (1), m. scalenus anterior (7), m. scalenus medius (6) og m. scalenus posterior (5). spm. 102

Hvilke prævertebralmuskler hører til den laterale og hvilke til den mediale gruppe?

spm. 103

Hvilke prævertebralmuskler når basis cranii?

fig. 97

M. longus colli (4) er længst, idet den strækker sig fra atlas

fig. 98

til tredie brysthvirvel. Den består af tre fibersæt, ét lodret (c) der forbinder hvirvellegemerne, og to skrå, et nederste (e) og et øverste (d). De spænder sig mellem hvirvellegemer og tværtappe. M. longus colli kan fremad- og lateralflektere

70 cervicaldelen af columna vertebralis, og de nederste skrå fibre kan rotere til modsat side. fig. 97

M. longus capitis (3) forbinder halshvirvelsøjlen med basis cranii.

Udspring

fig. 99

Processus transversi af de nederste halshvirvler (3-6) (d).

Tilhæftning Pars basilaris ossis occipitalis (e).

Relationer Ligger mellem svælget og hvirvelsøjlen, og danner to fremad konvekse forhøjninger i svælgets bagvæg.

Innervation Plexus cervicalis.

Virkning Bøjer hovedet fremad.

fig. 97

M. rectus capitis lateralis (2) er kort og flad.

Udspring

fig. 101

Processus transversus atlantis (d).

Tilhæftning Os occipitale, pars lateralis, medialt for processus mastoideus (e).

Relationer Lateralt for det laterale led mellem atlas og axis.

Innervation Plexus cervicalis.

Virkning Bøjer hovedet lateralt.

71 fig. 97

M. rectus capitis anterior (1) er kort og flad.

Udspring

fig. 100

Atlas (massa lateralis) (d), medialt for m. rectus capitis lateralis.

Tilhæftning Pars basilaris ossis occipitalis, foran condylus occipitalis (e).

Relationer Foran det laterale led mellem atlas og axis.

Innervation Plexus cervicalis.

Virkning Bøjer hovedet fremad.

fig. 102

Mm. scaleni (7), (6), (5) er den laterale gruppe prævertebralmuskler. De danner tilsammen en trekant med basis nedad.

Udspring

fig. 102&103

Processus transversi af halshvirvlerne (undtagen atlas).

Tilhæftning M. scalenus anterior (7) og medius (6) hæfter sig på costa I (9), mens m. scalenus posterior (5) hæfter sig på costa II (10).

Relationer Scalenerporten (8) dannes mellem m. scalenus anterior (7) og m. scalenus medius (6), samt costa I (9). spm. 104

Hvilke vigtige strukturer går gennem scalenerporten?

Da lungespidsen når over første ribbens forreste del ligger mm. scaleni i nær relation til cupula pleurae og apex pulmonis.

Innervation Plexus cervicalis og brachialis.

72 Virkning Når ribbenene er punctum fixum bøjer mm. scaleni columna cervicalis fremad og lateralt. Når columna er punctum fixum løfter de første og andet ribben.

Nakkemuskler Nakkemuskler er de rygmuskler der ligger i regio nuchalis. spm. 105

Hvor er øvre og nedre grænse for regio nuchalis?

Rygmuskler deles i superficielle og profunde.

De vigtigste forskelle er beliggenheden i forhold til overfladen, og tilhæftningsstedet. Det er klart at de superficielle ligger nærmere overfladen, og vigtigt desuden at de hæfter sig på overekstremitetens knogler, de fleste på scapula, en enkelt tillige på clavicula og en enkelt (udelukkende) på humerus. De profunde rygmuskler hæfter sig på columna vertebralis eller ribben, og enkelte på kraniet.

Superficielle rygmuskler omfatter: fig. 114

m. trapezius (2), m. latissimus dorsi (4),

fig. 112

m. levator scapulae (5) og (mm. rhomboidei).

Profunde rygmuskler i nakken omfatter

fig. 109

m. splenius (1),

fig. 106

m. semispinalis capitis (2),

fig. 107

m. longissimus capitis (2) og

73 fig. 105

mm. suboccipitales (3).

De fremhævede muskler i oversigten har alle forbindelse med kraniet og kan her palperes på deres tilhæftningssted eller udspring. Tre af de suboccipitale muskler hæfter sig også på kraniet, men ligger så dybt at sikker palpation ikke er mulig. M. longissimus capitis går til bagkanten af processus mastoideus. Den er tynd og dækkes af den tykkere m. splenius capitis og kan derfor ikke palperes.

fig. 114

M. trapezius (2) er flad og trekantet med fibre der konvergerer mod skulderbæltet. Tilsammen har højre og venstre muskel trapezform.

Udspring

fig. 113

Mediale trediedel af linea nuchalis superior (a), bagkanten af

fig. 115

ligamentum nuchalis (2), processus spinosi af syvende halshvirvel og samtlige brysthvirvler (a-a).

Tilhæftning Scapula (spina scapulae og acromion) (2b), samt bagkanten af laterale trediedel af clavicula (2a).

Relationer Overfladisk muskel i regio nuchalis. Forkanten af musklens øverste del danner grænse mellem regio nuchalis og regio cervicalis lateralis.

Innervation

fig. 89

N. accessorius, ramus externus (1) til m. trapezius (3).

Virkning Bøjer hovedet bagud og lateralt når punctum fixum er nedadtil. Når begge muskler virker samtidig bøjes hovedet lige bagud. Løfter, (lateral)roterer og trækker skulderbladet mod midtlinien når hovedet er punctum fixum. Sammen med de øvrige superficielle rygmuskler hører m. trapezius til skulde-

74 rens muskler (ved skuldermuskler forstås kun de muskler der forbinder skulderbæltets knogler, scapula og clavicula, med humerus).

Palpation fig. 113

Udspringet af m. trapezius på kraniet palperes langs mediale trediedel af linea nuchalis superior. Iøvrigt kan musklen palperes i regio nuchalis, både under kontraktion (ved at bede patienten bøje hovedet bagud under modstand) og i hvile.

fig. 109

M. splenius capitis er remformet (1) og en vigtig dyb rygmuskel. Dens fiberretning er opad og lateralt.

Udspring

fig. 110

Nederste halvdel af ligamentum nuchalis, processus spinosi af nederste halshvirvler og øverste (tre) brysthvirvler (a-b).

Tilhæftning

fig. 111

Lateralfladen af processus mastoideus (o), bag m. sternocleidomastoideus, og laterale trediedel af linea nuchalis superior (n).

Relationer Dækkes superficielt af m. trapezius, og ligger selv på m.

fig. 109

semispinalis capitis (2), og opadtil på m. longissimus capitis

fig. 107

(2).

Innervation Rami posteriores af nn. spinales.

Virkning Når højre og venstre m. splenius capitis virker samtidig bøjes hovedet bagud. Når den ene muskel bruges, bøjes hovedet til samme side og roteres lidt, så ansigtet vendes mod samme side. Særlig med hensyn til rotation har m. splenius modsat virkning af m. sternocleidomastoideus (antagonistvirkning).

75 Palpation M. splenius capitis palperes på bageste halvdel af lateralfladen af processus mastoideus. fig. 106

M. semispinalis capitis (2) er den kraftigste muskel i nakken og den der giver nakken "fylde".

Udspring

fig. 108

Processus transversi af de øverste seks til syv brysthvirvler og nederste halshvirvler (a-a).

Tilhæftning Os occipitale, mellem linea nuchalis superior og inferior (d).

Relationer

fig. 109

M. semispinalis capitis (2) dækkes af m. splenius capitis (1),

fig. 114

undtagen under os occipitale hvor m. trapezius (2) dækker den.

Innervation Rami posteriores af nn. spinales.

Virkning M. semispinalis capitis bøjer hovedet bagud ved dobbeltsidig virkning, og drejer ansigtet lidt mod modsat side ved ensidig virkning, dvs. at den ved rotation samarbejder med m. sternocleidomastoideus (synergistvirkning).

I det foregående er de enkelte hals- og nakkemusklers bidrag til bevægelser beskrevet. Fælles for de fleste af de muskler der har fæste på kraniet er deres store betydning for hovedets stilling, de fungerer som holdningsmuskler. Denne vigtige funktion kræver et nøje samarbejde mellem hals- og nakkemuskler. Hovedets skiftende stillinger bevirker at holdningsmusklernes aktiviteter hele tiden ændres. Ofte

76 kræver bestemte gøremål, f. eks. læsning, en meget præcis fiksering af hovedet. spm. 106

Hvilke tre (lange) muskler hæfter sig på processus mastoideus, og hvor hæfter de sig?

spm. 107

Hvilke muskler kan palperes langs linea nuchalis superior?

spm. 108

Hvilken muskel danner den velkendte lodrette forhøjning i nakken, på hver side af midtlinien?

77 SVAR

spm. 1

Linien e-e er Frankfurterhorisontalplanet der benyttes når kraniet sættes "in situ". Linien tegnes gennem margo infraorbitalis og øvre kant af porus acusticus externus.

spm. 2

Mandibula består af corpus, pars alveolaris og to rami mandibulae.

spm. 3

Basis mandibulae står skråt. Bagkanten af ramus holdes lodret når en "løs mandibel" holdes i normalstilling

spm. 4

Når pars alveolaris atrofierer "rykker" foramen mentale nærmere øvre kant af knoglen. Og ved meget stærk atrofi kan hullet ligge på selve kanten. Ved højtliggende foramen mentale kan en proteses tryk på n. mentalis blive et problem.

spm. 5

M. genioglossus udspringer på spina mentalis superior.

Den hører til tungemuskler og innerveres af n. hypoglossus, mens m. geniohyoideus udspringer på spina mentalis inferior og hører til de suprahyoide muskler. Den innerveres af tråde fra plexus cervicalis.

spm. 6

Den tandbærende knogle i overkæben har karakter af en udløber, et fremspring, processus, der afgår fra corpus maxillae, mens den i underkæben i højere grad er en del, pars, af corpus mandibulae. I praksis bruges næsten altid betegnelsen processus alveolaris både i over- og underkæbe.

spm. 7

N. alveolaris inferior fra n. mndibularis går gennem foramen mandibulae sammen med a. alveolaris inferior fra første stykke af a. maxillaris. Husk nerven er større end arterien. (V. alveolaris inferior følges med nerve og arterie og går til plexus pterygoideus).

78 spm. 8

Alle de nævnte typer, undtagen smagstråde findes i n. alveolaris inferior. Nervetråde til hud går gennem n. mentalis til underlæbe og hage, og nervetråde til slimhinde går gennem n. mentalis til vestibulum oris fortil (læbe og gingiva). Proprioceptive tråde forsyner rodhinden og er særdeles vigtige. Smertetråde forsyner alle områder, inklusive pulpae. Før foramen mandibulae indeholder n. alveolaris inferior tillige motoriske tråde, der gennem n. mylohyoideus, i sulcus mylohyoideus, går til venter anterior m. digastrici og m. mylohyoideus.

spm. 9

Gennem incisura mandibulae står regio infratemporalis i forbindelse med regio masseterica (parotideomasseterica).

spm. 10

Gennem incisura mandibulae løber n. massetericus. Den afgår fra n. mandibularis, dvs. den begynder i spatium lateropharyngeum (som alle mandibularisgrene) og går gennem pterygoidermuren (mellem basis cranii og øvre hoved af m. pterygoideus lateralis) til regio infratemporalis, og herfra gennem incisura mandibulae til m. masseter, jvf. fig. 7 My (1).

spm. 11

Fig. 9 Kn viser at fovea retromolaris (4) begrænses af crista temporalis (1) og forkanten af ramus mandibulae (3). Det er en langstrakt oval fordybning. Trigonum retromolare (6) er en flad trekant mellem distalfladen af sidste molar, og de to crura (5) og (7) af crista temporalis.

spm. 12

Basis mandibulae, angulus mandibulae og udsiden af corpus mandibulae samt pars alveolaris. Endvidere bagkanten af ramus mandibulae og en del af lateralfladen. Processus condylaris kan palperes foran øret og gennem ydre øregangs forvæg.

spm. 13

Udsiden af corpus mandibulae og facialfladen af pars alveolaris. Forkanten af ramus mandibulae, fovea retromo-

79 laris og processus coronoideus. Lingualfladen af pars alveolaris og indsiden på øverste del af corpus mandibulae. spm. 14

En sonde i canalis infraorbitalis vil pege fremad, medialt og nedad. To sonder, én i hver kanal, vil krydse hinanden ca. en centimeter foran fortænderne i overkæben. Det betyder at canalis infraorbitalis er "mere skrå" end man umiddelbart forestiller sig. Kendskab til retningen af canalis infraorbitalis er vigtigt ved foramen infraorbitalanalgesi.

spm. 15

Nerverne gennem foramina alveolaria på tuber maxillare er rami alveolares superiores posteriores fra n. maxillaris. Inden de går gennem hullerne sender de ramus gingivalis til faciale gingiva ud for molarerne i overkæben. Rami alveolares løber i canales alveolares i bagvæggen af kæbehulen til plexus dentalis superior, og de forsyner især molarerne i overkæben.

spm. 16

Canales alveolares begrænses af knogle og slimhinden i kæbehulen.

spm. 17

Tuber maxillare er det konvekse område af facies infratemporalis hvor foramina alveolaria findes, mens tuberositas er bageste afrundede ende af processus alveolaris.

spm. 18

Den mediale, mindre del af facies infratemporalis maxillae vender mod fossa pterygopalatina, hvor den danner forvæg.

spm. 19

Facies infratemporalis er forvæg i fossa pterygopalatina, mens facies nasalis er med til at begrænse canalis palatinus, der iøvrigt lidt over ganen deler sig i flere kanaler som munder i foramina palatina.

spm. 20

Ved (3) os nasale, sutura nasomaxillaris, ved (4) os lacrimale, sutura lacrimomaxillaris, og ved (5) os frontale, sutura frontomaxillaris.

80 spm. 21

Trigonum retromolare afgrænses af distalfladen på sidste molar, crus laterale cristae temporalis = crista buccinatoria og crus mediale cristae temporalis, fig. 9 Kn.

spm. 22

Der er mest substantia spongiosa omkring tænderne i overkæben, jvf. knoglesnittene på anatomisk museum.

spm. 23

Der er mest substantia spongiosa omkring de bageste tænder. Dette gælder iøvrigt også mandibula.

spm. 24

Krumningen af de to flader i kæbehulen er "modsat" krumningen af facies anterior og infratemporalis. De huskes derfor ved at se på udsiden af corpus maxillae. Forvæggen i sinus maxillaris er konveks mod sinus, det svarer til at facies anterior er konkav, mest udtalt i fossa canina. Bagvæggen i sinus maxillaris er konkav mod sinus, idet facies infratemporalis er konveks, med toppunktet ved tuber maxillare.

spm. 25

Canales alveolares i forvæggen af sinus maxillaris begynder ved canalis infraorbitalis. I bunden af kanalen, der danner en "bjælke" opadtil og fortil i kæbehulen, går rami alveolares superiores anteriores gennem små huller til canales alveolares.

spm. 26

Canales alveolares i bagvæggen begynder ved foramina alveolaria ud for tuber maxillare. Enkelt(e) kanal(er) i forvæg og/eller bagvæg kan begynde ved bunden af sulcus infraorbitalis.

spm. 27

Canales alveolares indeholder arteriae alveolares superiores (fra tredie stykke af a. maxillaris og a. infraorbitalis), venae alveolares superiores (til plexus pterygoideus) og lymfekar (til lymfenodi submandibulares og cervicales profundi).

Ramus alveolaris superior medius, der er inkonstant, afgår fra n. infraorbitalis, langt tilbage i bunden af orbita, næsten

spm. 28

81 ved fissura orbitalis inferior, dvs. den går gennem huller i bunden af sulcus infraorbitalis, jvf. svaret til spm. 26. Det er derfor klart at ramus alveolaris superior medius umuligt kan nås med kanylen ved en foramen infraorbitalanalgesi. spm. 29

Fig. 19 Kn viser facies nasalis maxillae med furen (8) som omdannes til canalis palatinus når lamina perpendicularis s. verticalis lægger sig mod facies nasalis maxillae bag hiatus sinus maxillaris (9). Lamina perpendicularis s. verticalis danner med andre ord medialvæg i canalis palatinus, indtil denne deler sig, og grenene fortsætter i processus pyramidalis som det beskrives senere i teksten.

spm. 30

Fig. 29 Kn viser at lamina perpendicularis s. verticalis (6) danner sutur med processus pterygoideus (5). Der er jævn overgang fra lamina perpendicularis til lamina medialis af processus pterygoideus.

spm. 31

Rami nasales kommer fra n. maxillaris. De går (uden afbrydelse) gennem ggl. pterygopalatinumn og kaldes derfor ofte grene fra gangliet. Den længste gren på næseskillevæggen er n. nasopalatinus. Den løber gennem canalis incisivus til ganen. Her innerverer den ganeslimhinde og palatinale gingiva ud for fortænderne, foran en linie mellem hjørnetændernes mesiale flader.

spm. 32

Tallet (3) markerer lamina lateralis af processus pterygoideus, (4) processus pyramidalis i fossa pterygoidea og (5) lamina medialis af processus pterygoideus.

spm. 33

N. palatinus major er den største af nn. palatini der alle kommer fra n. maxillaris. De går gennem ggl. pterygopalatinum uden at afbrydes og kaldes ofte grene fra gangliet. N. palatinus major innerverer den palatinale gingiva frem til en linie mellem hjørnetændernes mesiale flader jvf. svaret til spm. 31.

82 spm. 34

(D) er sutura sphenozygomatica, (E) er sutura frontozygomatica, (F) er sutura zygomaticomaxillaris og (N) er sutura zygomaticotemporalis.

spm. 35

Fascia temporalis hæfter sig til bagkanten (10) af processus frontalis (5). Kanten ses på fig. 45 og 47 Kn. Dvs. at n. zygomaticotemporalis kommer ud af hullet profundt for fascien.

Da nerven skal til huden i forreste fjerdedel af regio temporalis må den perforere fascia temporalis.

spm. 36

Et ægte led har ledhule (ledspalte) begrænset af membrana synovialis. Ægte led er synoviale led.

spm. 37

Cylinderled er énaksede led. De findes i to varianter: hængselled og tapled (drejeled). Kæbeled og fingerled (yder- og mellemled) er gode eksempler på hængselled, mens tapled findes mellem atlas og axis og mellem radius og ulna.

spm. 38

De to udtryk dækker IKKE hinanden. Det proksimale og distale led mellem de to underarmsknogler, der bruges ved supination- pronation, er kombineret, og de findes naturligvis i samme overekstremitet. Og talrige andre eksempler kan nævnes på kombinerede led i samme side af kroppen. Et andet udtryk der undertiden anvendes fejlagtigt er "kompliceret". Det er hjemmelavet og bør ikke bruges om kæbeleddet, der netop anatomisk set er temmelig "ukompliceret".

Når kæbeleddet kan udføre meget komplicerede bevægelser så skyldes det at nervesystemet kan styre en række muskler i indviklede bevægemønstre, men selve leddets opbygning er som sagt temmelig enkel.

spm. 39

Et glideled er articulatio plana. Navnet refererer til de næsten plane ledflader. Glideled har ingen akse. Ved et leds akse forstås en linie gennem de punkter der ligger stille eller bevæger sig mindst- under bevægelsen. I glideled sker

83 en parallelforskydning af fladerne i forhold til hinanden. Alle punkter bevæger sig lige meget eller lige lidt. spm. 40 spm. 41

Hyalinbrusk findes i ægte led. De eneste undtagelser er kæbeled og clavicula's led.

I den nye anatomiske nomenklatur anvendes navnene membrana synovialis superior om membrana synovialis i øvre del af ledhulen og membrana synovialis inferior om membrana synovialis i nedre del af ledhulen. Fordelen ved de nye navne er at de slår fast at membrana synovialis i de to dele af ledhulen er totalt adskilt fra hinanden.

spm. 42

Når membrana fibrosa hæfter sig nær bruskkanten og membrana synovialis, kan omslagsfolder ikke dannes. Det er der ikke plads til. Membrana synovialis hæfter sig altid langs bruskkanten. I kæbeleddet er det kun bagtil at den fibrøse kapsel hæfter sig et godt stykke fra bruskkanten. Derfor er det kun bagtil at der findes omslagsfold.

spm. 43

N. mandibularis, tredie trigeminusgren, er den større nerve der innerverer alle fire tyggemuskler. Det vil naturligvis også være korrekt at svare n. trigeminus, men mindre præcist.

spm. 44

Fig. 4 My viser at fascia masseterica (7) opadtil hæfter sig på arcus zygomaticus (4) og nedadtil på mandibula (6), langs basis. M. masseter udspringer ikke fra fascien, hverken med den superficielle eller profunde del, og musklen hæfter sig heller ikke i fascien. Fascia masseterica er tynd og grå (dens tykkelse overdrives på skematiske tegninger). Tykke fascier med seneglans findes hvor en eller flere muskler udspringer fra, eller hæfter sig i fascien.

spm. 45

Regio buccalis ligger foran regio masseterica. Endegrene fra n. facialis innerverer ansigtsmuskler, og de grene der krydser m. masseter innerverer især mundens muskler.

84 spm. 46

Endegrenene af n. facialis ligger i subcutis, dvs. uden på fascia masseterica. Det ses på fig. 4 My der viser facialisgrene (9) uden på fascien (7). Det samme gælder ductus parotideus (5). Denne overfladiske placering gør især nerverne sårbare ved snitlæsioner i regionen.

spm. 47

A. facialis ligger ved forkanten af m. masseter. Her kan pulsen let føles idet arterien presses mod mandibula nær basis.

spm. 48

Tyggeapparatets "hovedarterie" er a. maxillaris, der løber gennem regio infratemporalis, og "hovedvenen" er plexus pterygoideus, der omgiver arterien.

spm. 49

Fig. 12 My viser at planum temporale omfatter en del af os parietale (e), lidt af os frontale (g), facies temporalis af ala major ossis sphenoidalis (h) og facies temporalis af squama temporalis (f).

spm. 50

M. temporalis er bipennat, det fremgår af fig. 9 My, der viser senen i midten mens muskelfibrene danner "fjertegning". En temporalissene helt befriet for kødede fibre har samme omkreds som musklen (5) på fig. 8 My, den er blot mindre, idet senens kant ligger et stykke fra musklens kant, men langs med denne. På fig. 9 er senens øvre kant nær det sted hvor stregen fra (2) krydser musklen.

spm. 51

Mellem finger og muskel ligger hud, underhud med galea aponeurotica, og som et selvstændigt lag fascia temporalis.

Galea aponeurotica er tynd i regio temporalis, og omkring øret erstattes den af de svage ydre øremuskler.

spm. 52

Pulsen foran øret føles i a. temporalis superficialis der er endegren af a. carotis externa. Den løber gennem regio temporalis i subcutis sammen med v. temporalis superficialis, et tilløb til v. retromandibularis.

85 spm. 53

Her skilles undersøgerens finger fra knoglen af tunica mucosa, tela submucosa, m. buccinator og temporalissene.

Tilstedeværelsen af m. buccinator forstås ved at kigge på fig.

16 My, der viser at slimhinden er fjernet på og omkring plica pterygomandibularis, derved blotlægges raphe pterygomandibularis (2) (der danner plica) og de to muskler der udspringer på raphen, m. buccinator (1) der skjuler fovea retromolaris og senesnipperne, og pars buccopharyngea (3) der hører til øverste svælgkonstriktor. På fig. 17 My er musklerne og raphen fjernet, og vi ser nu fovea retromolaris (1) og senesnipperne (2) og (4).

spm. 54

Facies infratemporalis af ala major danner desuden loft i spatium lateropharyngeum. Det fremgår af fig. 23 My hvor (3) viser facies infratemporalis. Den "hvide" del af fladen danner loft i regio infratemporalis og den skraverede del i spatium lateropharyngeum. Det er den del af fladen hvor foramen ovale (4) og foramen spinosum (5) ligger. Dette er karakteristisk. Dvs. at n. mandibularis ikke kommer ud i regio infratemporalis, men i spatium lateropharyngeum, hvor foramen ovale ligger.

spm. 55

De to nerver der går gennem spalten mellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis er n. buccalis (3) på fig. 24 My, og n. temporalis profundus anterior (forreste 5).

spm. 56

De to store nerver gennem spatium pterygomandibulare er n. alveolaris inferior (1) og n. lingualis (2). Den sidste ligger foran og medialt for n. alveolaris inferior.

spm. 57

N. mandibularis er den tykke, men korte nervestamme der ligger lige bag øvre hoved af m. pterygoideus lateralis.

Nerven kommer ud af kraniehulen gennem foramen ovale, i spatium lateropharyngeum, og deler sig lige under basis cranii. De fleste grene (1-5) går gennem pterygoidermuren.

86 spm. 58

M. masseters tilhæftning dækker det største område, nemlig næsten hele lateralfladen af ramus mandibulae, idet det også strækker sig op på begge udløbere, mest på processus coronoideus. På fig. 2 My skal (C) og (D) "lægges sammen" for at vise hele tilhæftningen. Fig. 32 My viser at m. pterygoideus medialis (pil) kun inddrager et mindre område på medialfladen af ramus mandibulae.

spm. 59

Fig. 28 My viser at de to hoveder (1) og (2) af m. pterygoideus medialis "griber om" nedre kant af m. pterygoideus lateralis’ nedre hoved (3).

spm. 60

De fire regioner er: regio infratemporalis, som mm. pterygoidei ligger i, regio parotidea (= regio retromandibularis), spatium lateropharyngeum og trigonum submandibulare. De samme regioner har relation til m. pterygoideus lateralis, bortset fra trigonum submandibulare.

spm. 61

På fig. 24 My ses at de to nerver er n. alveolaris inferior (1) og n. lingualis (2), dvs. nerverne gennem spatium pterygomandibulare.

spm. 62

Ved et "forkert" indstik, medialt for plica og raphe pterygomandibularis ender kanylen i m. pterygoideus medialis. Ved et korrekt indstik ender kanylespidsen mellem m. pterygoideus medialis og ramus mandibulae, hvor n. alveolaris inferior (1) og n. lingualis (2) ligger, fig. 24 My. På fig. 16 My ses at kanylen ved forkert indstik, medialt for raphe pterygomandibularis (2), går gennem pars buccopharyngea (3) og derefter ind i m. pterygoideus medialis. Kanylen passerer naturligvis altid gennem tunica mucosa og tela submucosa før den når musklen. Ved korrekt indstik, lateralt for raphe pterygomandibularis, går kanylen gennem m. buccinator (1).

87 spm. 63

Fig. 53B My viser at endegrene fra n. infraorbitalis må ligge mellem de to muskler, ligesom foramen infraorbitale ligger mellem de to udspring af m. levator labii superioris (3) og m. levator anguli oris (5).

spm. 64

Fig. 54 My viser at a. facialis (6) ligger mellem superficielle (8) og profunde (7) muskler, mens v. facialis (11) løber superficielt for alle musklerne.

spm. 65

N. mentalis ligger profundt for m. depressor anguli oris.

Ved foramen mentaleanalgesi der lægges gennem slimhinden, gennemborer kanylen ikke musklen. Det vil være tilfældet hvis analgesien lægges gennem huden.

spm. 66

Øverste ende af m. depressor labii inferioris er tværskåret.

Det skyldes at den her har hæftet sig i huden, og når huden fjernes må muskelfibrene skæres over, ellers er det ikke muligt at skille muskel og hud.

spm. 67

Muskelfibrene til huden fæstnes i corium, særlig i den tykke basale del med grove kollagene fibrilbundter (stratum reticulare).

spm. 68

Som det fremgår af fig. 40 My er det ca. en trediedel af m. depressor labii inferoris (9) der dækkes af m. depressor anguli oris (10) og det er den del der ligger nærmest basis mandibulae.

spm. 69

Tandtab medfører som bekendt svind - atrofi - af den tandbærende knogledel. Når pars alveolaris mandibulae atrofierer i fortandsregionen "rykker" udspringet af m. mentalis nærmere øverste kant af knoglen hvor protesen hviler.

Særlig hos patienter med en kraftig m. mentalis bliver retention af protesen umulig. Her er det ofte nødvendigt med kirurgisk indgreb.

88 spm. 70

Raphe pterygomandibularis strækker sig fra hamulus ptrygoideus til bageste del af crista buccinatoria. På fig. 45 My er raphen (2) løsnet fra hamulus ved pilen, og ender ved crista buccinatoria.

spm. 71

Fig. 46 My viser på frontalsnit at m. buccinator udspringer ud for midten af rødderne i overkæben ved (4) og derfor er sulcus alveolobuccalis superior (3) dybere end sulcus alveolobuccalis inferior (2) hvor m. buccinator udspringer ud for tandhalsene (1). Forskellen i sulcusdybden ses også på fig. 51 My (1) og (2).

spm. 72

M. zygomaticus major og m. risorius hæfter sig udelukkende i modiolus. M. levator anguli oris og m. depressor anguli oris hæfter sig delvis, dvs. med nogle fibre i knuden. Bemærk at m. buccinator ikke hæfter sig i modiolus, her krydser de midterste fibre, fig. 44 My (2).

spm. 73

I overlæbens hud hæfter m. zygomaticus minor, m. levator labii superioris og m. levator labii superioris alaeque nasi.

I underlæbens hud hæfter m. depressor labii inferioris.

spm. 74

Fig. 47 & 48 My viser at m. levator anguli oris (1) og m. depressor anguli oris (3) samt m. buccinator (2) danner m. orbicularis oris.

spm. 75

M. buccinator er en ansigtsmuskel, og de ligger alle i subcutis. Ductus parotideus er det største rør der går gennem m. buccinator. Musklen perforeres også af udførselsgange fra de små gll. molares der ligger i subcutis, uden på m. buccinator, samt af grene fra n. buccalis til slimhinden på kindens indside.

spm. 76

Kindens hud er løst bundet, i modsætning til huden på læberne. Slimhinden på kindens indside er fast bundet, ligesom på læberne.

89 spm. 77

Kanylen går gennem m. buccinator ved foramen mandibulareanalgesi og ved tuberanalgesi. Fig. 52 My viser kanylens placering ved foramen mandibulare-analgesi.

Den stikkes gennem slimhinden lateralt for raphe pterygomandibularis (6), perforerer m. buccinator (7) og fortsætter i regio infratemporalis i mellemrummet mellem ramus mandibulae (11) og m. pterygoideus medialis (2). N. lingualis (10) og n. alveolaris inferior (12) bedøves. På fig. 53 G My peger pilen (N) på tuber maxillare hvor kanylespidsen skal ligge ved tuberanalgesi. Da indstikket gøres i mundhulen ud for molarerne er det klart at kanylen må gå gennem m. buccinator ved (6) for at komme til pilespidsen ved (N).

Her bedøves rami alveolares superiores posteriores.

spm. 78

N. facialis deler sig i sine endegrene i gl. parotidea. Fig. 6 My viser at endegrenene (5) til bl. a. mundens muskler forlader kirtlen (3) ved denne forkant. De fortsætter i subcutis over fascia masseterica (7) og videre i subcutis til musklerne, dvs. nervegrenene er her omgivet af bindevæv og fedt.

spm. 79

M. orbicularis oris består (næsten) udelukkende af fibre der stammer fra andre muskler, mens m. orbicularis oculi udelukkende dannes af egne fibre.

spm. 80

Ved sorg er især m. depressor anguli oris aktiv. Den trækker mundvigen nedad (tragiske maske). M. zygomaticus major og m. risorius er særlig aktive ved glæde hvor mundvigen trækkes lateralt og løftes.

spm. 81

De tre fascieblade er lamina superficialis (3), lamina prætracheais (2) og lamina profunda eller fascia prævertebralis (1).

Platysma er hudmuskel fordi den virker på huden. Navnet hentyder altså ikke til beliggenheden i subcutis. Det samme gælder ansigtsmusklerne. De ligger i subcutis og virker på huden.

spm. 82

90 spm. 83

Platysma virker på huden, den ligger i subcutis og innerveres af n. facialis. Hertil kommer at den udvikles fra anden branchialbue, ligesom ansigtsmusklerne.

spm. 84

Fig. 68 My viser at m. trapezius (11) danner bageste grænse for regio cervicalis lateralis, og det er musklens forkant.

Nedadtil er grænsen clavicula og opadtil linea nuchalis superior.

spm. 85

Fig. 64 My viser at lamina superficialis fasciae cervicalis (3) omskeder m. trapezius i nakken (pil b), dvs. at lamina superficialis danner en cylinder ("høj flip") under halsens hud og underhud.

spm. 86

Fig. 70 My viser at de fleste fibre i m. mylohyoideus hæfter sig i raphe mylohyoidea (3). Kun de bageste hæfter sig på forfladen af os hyoideum.

spm. 87

Hovedretningen er medial. Det ses på fig. 70 My (1) og på fig. 78 My (2). Næstvigtigste retning er nedad og for de bageste tillige en anelse fremad.

spm. 88

De motoriske tråde i n. alveolaris inferior, og dermed i n. mylohyoideus, har trofisk centrum i den motoriske trigeminuskerne (nucleus motorius n. trigemini). Flertallet af de sensitive tråde har trofisk centrum i ggl. trigeminale og de proprioceptive i nucleus mesencephalicus.

spm. 89

Mm. geniohyoidei ligger udelukkende i regio sublingualis, på øvre flade af diafragma oris. De strækker sig fra mandibula til os hyoideum. Mm. genioglossi der ligger over mm. geniohyoidei begynder i regio sublingualis, men størstedelen ligger i tungen. Husk at mm. mylohyoidei udelukkende ligger i regio sublingualis - ligesom mm. geniohyoidei.

91 spm. 90

De nærmeste muskler innerveres af hjernenerver. M. mylohyoideus, der ligger under m. geniohyoideus, innerveres af n. mylohyoideus fra n. alveolaris inferior, en gren af n. mandibularis. M. genioglossus over m. geniohyoideus innerveres af n. hypoglossus, som flertallet af tungemusklerne. M. geniohyoideus indtager en absolut særstilling idet den innerveres af en gren fra plexus cervicalis, selv om den ligger i mundbunden.

spm. 91

Bindevævs- eller fascieslyngen omkring mellemsenen af m. digastricus binder senen fast til os hyoideum. Her er normalt ingen trissevirkning.

spm. 92

Venter posterior m. digastrici (1) er med til at begrænse trigonum submandibulare, fig. 68 My. Det er den del af venter posterior der går fra angulus mandibulae til os hyoideum. Den er desuden med til at begrænse trigonum caroticum og danne medialvæg i parotislogen, fig. 3 My (a).

spm. 93

Fig. 78 My viser at venter anterior m. digastrici (a) er med til at begrænse trigonum submandibulare (5) og (1) og trigonum submentale (3).

spm. 94

Fig. 3 My viser at m. stylohyoideus (bageste streg fra b) ligger i spatium lateropharyngeum, ligesom det meste af venter posterior m. digastrici (a), og den indgår i parotislogens medialvæg, sammen med de andre stylomuskler (b) og venter posterior m. digastrici.

spm. 95

De tre stylomuskler innerveres fra hver sin nerve. M. stylohyoideus af n. facialis, m. stylopharyngeus af n. glossopharyngeus og m. styloglossus af n. hypoglossus.

spm. 96

Venter posterior og m. stylohyoideus trækker begge opad i os hyoideum, mens de infrahyoide muskler trækker nedad.

Resultatet bliver at os hyoideum fikseres, så venter anterior

92 m. digastrici og m. mylohyoideus samt m. geniohyoideus kan åbne munden, dvs. virke som underkæbedepressorer. spm. 97

Lamina prætrachealis fasciae cervicalis ender ved lateralkanten af m. omohyoideus. Det ses på fig. 64 My hvor lamina prætrachealis er markeret (2). Den laterale af de infrahyoide muskler (d) er m. omohyoideus, og lige lateralt for denne (ved a) smelter lamina prætrachealis (2) sammen med lamina superficialis fasciae cervicalis (3).

spm. 98

Trigonum caroticum begrænses af venter posterior m. digastrici, venter superior m. omohyoidei og m. sternocleidomastoideus.

spm. 99

De motoriske tråde til de infrahyoide muskler har alle trofisk centrum i forhorn, idet plexus cervicalis dannes af spinalnervernes rami anteriores.

spm. 100

De infrahyoide muskler trækker nedad i os hyoideum, samtidig med at venter posterior m. digastrici og m. stylohyoideus trækker opad. Derved fikseres os hyoideum, og det betyder at de resterende suprahyoide muskler kan sænke underkæben, dvs. åbne munden. De resterende suprahyoide muskler er m. mylohyoideus, venter anterior m. digastrici og m. geniohyoideus.

spm. 101

Hovedvirkningen af de infrahyoide muskler er at trække nedad i os hyoideum. Hvis alle de suprahyoide muskler er slappe sænkes os hyoideum, f. eks. efter en synkebevægelse. Hvis venter posterior m. digastrici og m. stylohyoideus samtidig trækker opad i os hyoideum fikseres dette, og de resterende suprahyoide muskler åbner munden som beskrevet i svaret til spm. 58.

spm. 102

De laterale prævertebralmuskler er mm. scaleni. Resten er mediale.

93 spm. 103

Basis cranii, os occipitale, nås af m. longus capitis, m. rectus capitis lateralis og m. rectus capitis anterior.

spm. 104

Plexus brachialis og a. subclavia går gennem scalenerporten. Foran porten, dvs. m. scalenus anterior går v. subclavia.

spm. 105

Regio nuchalis når til linea nuchalis superior opadtil og til processus spinosus af syvende halshvirvel nedadtil. Herfra trækkes en linie (horisontal) til acromion (skulderens højeste punkt). Forreste grænse er forkanten af højre og venstre m. trapezius, der skiller regio nuchalis fra regio cervicalis lateralis.

spm. 106

På lateralfladen hæfter sig m. sternocleidomastoideus og m. splenius capitis, den sidste hæfter sig bagest, fig. 111 My (o). M. longissimus capitis hæfter sig på selve bagkanten af processus mastoideus, fig. 107 My (2).

spm. 107

Lateralt palperes m. sternocleidomastoideus og m. splenius capitis samt venter occipitalis af m. occipitofrontalis. Medialt palperes m. trapezius, og under linea nuchalis superior palperes m. semispinalis capitis.

spm. 108

De to lodrette forhøjninger, én på hver side af midten, dannes især af m. semispinalis capitis. Både m. splenius capitis og m. trapezius findes her, men de er tynde i sammenligning med den tykke m. semispinalis capitis. På fig. 108 My (d) giver området for dens tilhæftning indtryk af muskeltykkelsen.

INDEX a. masseterica 32

canalis mentalis 2,7

a. maxillaris 35, 38, 41

canalis nasolacrimalis 12

aa. temporales profundae 35

capsula articularis 26

acromion 58

caput claviculare (m. sternocleidomastoideus) 58,59

aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus mandibulae 1,5,29,36,40,42,64 anteverteret 24 antrum 15 apertura piriformis 9,10 apex pulmonis 71 aponeurosis palatina 18 arcus alveolaris 13 arcus zygomaticus 20,22,28,31,32,33,34,35,36 articulatio temperomandibularis 23 atlas 69,71 auricula 56 axis 70,71 basis cranii 26,27,28,37,69,70 basis mandibulae 1,5,47,58,65 canales alveolares 10,16,17 canales palatini 12,18,19,20 canalis incisivus 15 canalis infraorbitalis 10,11,16,17 canalis mandibulae 2,4,7

caput mandibulae 1,24,25,26,27 caput sternale (m. sternocleidomastoideus) 58,59 cartilago thyroidea 68 cavitas cranii 35 cavitas nasi 8,9,18 cavitas oris 8 clavicula 59,66,67,72,73,74 collum mandibulae 7,24,28,37 columna vertebralis 69,72 commisura labiorum 43 concha nasalis inferior 8,12,18 condylus occipitalis 71 corpus mandibulae 1,2,5,7,41,47,48,58,61 corpus maxillae 9,12,13,15,16 corpus ossis hyoidei 61,62,67 corpus ossis sphenoidalis 19 costa I 71 costa II 71 cranium cerebrale 1 cranium faciale 1 cranium viscerale 1 crista buccinatoria 6,34,50

crista colli mandibulae 7 crista conchalis 12 crista infratemporalis 37 crista infrazygomatica 9,10 crista lacrimalis anterior 13 crista nasalis 15 crista temporalis 6,33,34,36 crus laterale 6,34 crus mediale 6,34 cupula pleurae 71 dens caninus 10 diafragma oris 61 discocondylĂŚre del 26 discotemporale del 26 discus articularis 23,26,27,37,39 dorsalaponeurose 53 ductus parotideus 31 facies anterior (maxilla) 9,10,11,13 facies infratemporalis (maxilla) 9,10,11,19,20,40

facies palatina (lamina horisontalis palatinum)18 facies temporalis (os zygomaticum) 21 fascia masseterica 31 fascia parotideomasseterica 28,31,49 fascia temporalis 33,34 fibrocartilago 7,24,25,27,28 fibrøse kapsel 25 fissura orbitalis inferior 10,11,21 fissura petrotympanica 25,26,28 foramen incisivum 15 foramen infraorbitalanalgesi 22 foramen infraorbitale 10,11,22,45,46 foramen magnum 24 foramen mandibulae 4,5,7,20,41,61 foramen mandibulareanalgesi 7 foramen mentale 2,7,47,48 foramen palatinum majus 20 foramen sphenopalatinum 18,19 foramen zygomaticofaciale 21

facies infratemporalis (os sphenoidale) 37

foramen zygomaticoorbitale 21

facies lateralis (os zygomaticum) 21

foramen zygomaticotemporale 21,34

facies maxillaris (lamina verticalis palatinum)18

foramina alveolaria 10,17

facies nasalis (lamina horisontalis palatinum)18 facies nasalis (lamina verticalis palatinum)18 facies nasalis (maxilla)9,10,12,13,18,20 facies orbitalis (maxilla)9,10,11,12 facies orbitalis (os zygomaticum) 21

foramina palatina 19 foramina palatina minora 20 fossa canina 10,46 fossa digastrica 3,63 fossa mandibularis 23,25,26,27,28 fossa pterygoidea 19,40 fossa pterygopalatina 8,12,18,21

fossa sacci lacrimalis 13

ligamentum laterale 28

fovea pterygoidea 7,24,37

ligamentum nuchalis 73,74

fovea retromolaris 5,6,34,36

ligamentum palpebrale mediale 54

fovea sublingualis 2

ligamentum sphenomandibulare 28,41

fovea submandibularis 2

ligamentum stylomandibulare 28

galea aponeurotica 55,56

ligamentumtemporomandibulare 28

ggl. Pterygopalatinum 21

limbus alveolaris 3,14

gl. Parotidea 31

linea mylohyoidea 2,61

gl. Submandibularis 41

linea nuchalis inferior 75

gl. Thyroidea 67,68

linea nuchalis superior 59,73,74,75

hamulus pterygoideus 42

linea obliqua 2,5,68

hiatus semilunaris 12

linea temporalis inferior 34,36

hiatus sinus maxillaris 12,13,17,18

linea temporalis superior 34

humerus 72,74

lingula mandibulae 5,28,41

in situ 8,17,20

m. auricularis anterior 56

incisura mandibulae 6,32

m. auricularis posterior 56

incisura mastoidea 63

m. auricularis superior 56

incisura nasalis 9

m. buccinator 49,50,51,52

incisura sphenopalatina 19

m. constrictor pharyngis superior 50,61

juga alveolaria 3,14

m. corrugator supercilii 54,55

labyrinthus ethmoidalis 11,12,13,18

m. deltoideus 58

lamina horisontalis (palatinum) 18

m. depressor anguli inferioris 48

lamina lateralis processus pterygoidei 19,37

m. depressor anguli oris 47,52

lamina medialis processus pterygoidei 19

m. depressor labii inferioris 47

lamina prĂŚtrachealis fascia cervicalis 60,65,66

m. digastricus 60,63

lamina superficialis fascia cervicalis 57,59,63,64 lamina verticalis (palatinum) 12,18,19 larynx 67,68,69

m. epicranius 43 m. geniohyoideus 39,60,62,63,64,67,69 m. incisivus inferior 52 m. incisivus superior 52 m. latissimus dorsi 72

m. levator anguli oris 44,46,52

m. splenius capitis 72,73,74,75

m. levator labii superioris 44, 45

m. sternocleidomastoideus 57,58,59,60,64,74,75

m. levator labii superioris alaeque nasi 44,45,53

m. sternohyoideus 66,67,68

m. levator scapulae 72

m. sternothyroideus 66,68

m. longi colli 60

m. stylohyoideus 60,64,65,67

m. longissimus capitis 72,73,74

m. temporalis 6,30,33,34,35,36,39,42

m. longus capitis 69,70

m. thyrohyoideus 66,68

m. longus colli 69

m. trapezius 59,72,73,74,75

m. masseter 4,5,30,31,32,33,36,39,40,41,42,43

m. uvulae 18

m. mentalis 48 m. mylohyoideus 2,39,60,61,62,63,64,67

m. zygomaticus major 44 m. zygomaticus minor 44,45

m. nasalis 53,54

mandibula 1,23,26,27,28,32,33,36,39,47,62,63,64,67

m. occipitofrontalis 43,53,54,55

manubrium sterni 59,65,67,68

m. omohyoideus 66,67

margo infraorbitalis 9,10,11,13,22,45

m. orbicularis oculi 54,55

margo superior scapulae 66

m. orbicularis oris 43,44,45,46,47,50,51,52

margo supraorbitalis 55

m. pectoralis major 58

maxilla 8,9,11,13,15,19,20,22

m. procerus 53,54

membrana fibrosa 26

m. pterygoideus lateralis 7,30,35,36,37,38,39,40,42

membrana synovialis 26,27

m. pterygoideus medialis 5,30,36,37,38,39,40,41,42 m. rectus capitis anterior 69,71 m. rectus capitis lateralis 69,70,71 m. risorius 49,58 m. scalenus anterior 69,71 m. scalenus medius 69,71 m. scalenus posterior 69,71 m. semispinalis capitis 72,74,75

mm. auriculares 56 mm. incisivi 52 mm. scaleni 71,72 mm. suboccipitales 73 modiolus 43,45,46,47,49,51,52,58 n. accessorius 59,73 n. alveolaris inferior 7,61 n. facialis 21,31,43,53,54,55,56 n. lacrimalis 21

n. mandibularis 32,35,38,41

pars basilaris ossis occipitalis 70,71

n. massetericus 32,37

pars buccopharyngea 50

n. maxillaris 21

pars horisontalis ossis palatini 15

n. mylohyoideus 61,62

pars lacrimalis (m. orbicularis oculi) 54,55

n. palatinus major 20

pars mylopharyngea 2,61

n. pterygoideus lateralis 38

pars orbitalis (m. orbicularis oculi) 54,55

n. pterygoideus medialis 41

pars palpebralis (m. orbicularis oculi) 54,55

n. zygomaticofacialis 21

pars squamosa 25

n. zygomaticotemporalis 21,34

pars transversa (m. nasalis) 53

n. zygomaticus 21,34

periost 26

nn. spinales 74,75

perpendicularis (palatinum) 18

nn. temporales profundi 35,37

planum temporale 33

orbita 8,11,19,21,35,36

platysma 57,58

os ethmoidale 8

plexus brachialis 71

os frontale 20,22

plexus cervicalis 63,67,68,69,70,71

os hyoideum 39,60,61,62,63,64,65,66,67,68,69

plexus pterygoideus 35,38

os incisivum 15

processus alveolaris(maxilla) 9,10,13,14,39,50,53

os lacrimale 8,11,12,13

processus condylaris 6,7,24,39

os nasale 8

processus coronoideus 5,6,33

os occipitale 70,75

processus ethmoidalis (concha nasalis inferior) 13

os palatinum 8,12,17 os sphenoidale, ala major 20,22 os temporale 20,23 os zygomaticum 8,9,15,20,21,22,34,44,45 palpebra inferior 54 palpebra superior 54 parotislogen 64 pars alaris (m. nasalis) 53 pars alveolaris (mandibula) 1,3

processus frontalis (maxilla) 9,13,46,55 processus frontalis ossis zygomatici 1,22,34 processus lacrimalis (concha nasalis inferior)13 processus mastoideus 56,59,63,70,73,74,75 processus maxillaris (concha nasalis inferior) 13,17 processus orbitalis (lamina verticalis palatinum) 19

processus orbitalis ossis palatini 11

raphe pterygomandibularis 50

processus palatinus maxillae 9,15,18

recessus alveolaris 16

processus pterygoideus (ossis sphenoidale) 18,19,39

regio cervicalis anterior 59

processus pterygoideus ossis palatini 11 processus pyramidalis (lamina verticalis palatinum) 19,20 processus pyramidalis ossis palatini 11 processus retroarticularis 26 processus sphenoidalis (lamina verticalis palatinum) 19 processus spinosus 73,74 processus styloideus 29,65 processus temporalis (zygomaticum) 22 processus transversus 70,71,75 processus uncinatus 13 processus zygomaticus (maxilla) 9,15 protuberantia mentalis 2 pterygoidermuren 32,35,37,38,40,41 rami alveolares superiores posteriores 38 rami buccales 53,54 rami nasales 19 rami temporalis 55 rami zygomatici 55 ramus colli n. facialis 58 ramus mandibulae 1,2,4,5,6,7,29,30,31,33,34,36,39,40,41,42

regio cervicalis lateralis 59,73 regio infratemporalis 8,11,32,34,35,36,37,38,39 regio nuchalis 72,73,74 regio parotidea 41 regio parotideomasseterica 31 regio sternocleidomastoidea 59 regio sublingualis 61 regio temporalis 20,21,34,35 scalenerporten 71 scapula 72,73,74 septa interalveolaria 3,14 septum interradiculare 3,14 septum intraalveolare 3,14 sinus maxillaris 8,12,15,16,17 sinus paranasalis 15 spatium lateropharyngeum 32,35,41,59,64 spatium pterygomandibulare 28,38,40 spina m. genioglossi 2 spina m. geniohyoidei 2 spina mentalis inferior 2,62 spina mentalis superior 2 spina nasalis anterior 10

ramus marginalis mandibulae 53

spina nasalis posterior 18

raphe mylohyoidea 61

spina ossis sphenoidalis 28,41

raphe palpebralis lateralis 55

spinae palatinae 15

raphe pharyngealis 50

squama temporalis 22

substantia compacta 4,25

trigonom submandibulare 41,61

substantia spongiosa 4,15,25

tuber maxillare 10,17,39,40

sulci palatini 15

tuberanalgesi 38

sulcus colli mandibulae 7

tuberculum mentale 2

sulcus infraorbitalis 10,11,17

tuberculum retromolare 10,14

sulcus lacrimalis 12,13

tuberculumarticulare 23,25,26,27,28

sulcus mentolabialis 48,49,52

tuberositas (maxilla) 10,14

sulcus mylohyoideus 5,62

tuberositas masseterica 4

sulcus nasolabialis 45

tuberositas pterygoidea 5,40

sutura frontomaxillaris 54

v. facialis 32

sutura incisiva 15

v. jugularis interna 66

sutura palatina mediana 15,18

venter anterior m. digastrici 3,39,60,62,63,64,65,67

sutura palatina transversa 15,18 sutura sphenosquamosa 26 sutura zygomaticomaxillaris 11,22 sutura zygomaticotemporalis 44 symphysisi mentalis 2 temporalislogen 33,34,35 trachea 67 trignom caroticum 66 trigonom retromolare 6,34

venter frontalis (m. occipitofrontalis) 53,55 venter inferior (m. omohyoideus) 66 venter occipitalis (m. occipitofrontalis) 55 venter posterior m. digastrici 63,64,65,67 venter superior (m. omohyoideus) 66,68 vestibulum oris 33,51 vomer 8,15 vv. temporales profundae 35