INDLEDNING
Præparatkurset i Anatomi har fokus på normalanatomi og strukturer i mundhulen, hoved, hals og organer.
Kurset viser et udvalg af præparater på Anatomisk Museum, som er særligt relevante for tandlægestuderende
Målet er nået når delkurser 1-6 er læst, og de nævnte strukturer er gennemarbejdet på museet ved hjælp af kursusmaterialet.
Når du er færdiguddannet har du mulighed for efter behov at vende tilbage til Anatomisk eMuseum og Anatomionline.dk. Delkurser 7-11 kan være relevante i forbindelse med klinik og videregående specialistuddannelse
Mange har bidraget. De anatomiske præparater er lavet med bidrag fra mange engagerede undervisere. Her bør især PA Knudsen og E Christophersen nævnes Jens Peder Knudsen og Camila Boye Kjøbsted har hjulpet med redigering af links.
Mange har doneret deres legeme til undervisning og forskning. Det er en selvfølge, at vi viser respekt på museet og omgår præparaterne på værdig vis.
Øvelserne 1-6 indgår i tandlægestudiets pensum i Anatomi på første semester.
Kurset er ’selvinstruerende’ med mulighed for at kontakte undervisere
Du vil gennemgå øvelserne i din studiegruppe, som holdundervisning (se ’Plan’)
Forbered og læs:
• ePræparatkursus – spørgsmål
• ePræparatkursus – svar
Find Præparat
Øvelserne bygger på udvalgte museumspræparater. ’Præparat 31.6’ er i skab 31 som det 6. præparat
Find markering
Tekst beskriver områder og henviser til særlige markeringer. Hvis det er svært at finde ’rødt’ mærke ud af flere på et præparat ?
• gå ind på eAtlas/præparater i skabe https://www.anatomionline.dk/emuseum/e-atlas/
• find præparatet
• søg på webside (ctrl+F og skriv fx ’rødt mærke’)
• så kan du se hvor der står ’rødt’
• siden kan være meget lang – så husk evt at scrolle..
Hjælp
Hvis det stadig er svært – efter at søge på websiden – at finde en markering på et præparat:
• der vil oftest være en underviser på museet/kontoret
• du kan også skrive til os, vi er i nærheden
Søg også Anatomionline.dk
Hvis du skulle blive interesseret i nærmere oplysninger om præparatstrukturer kan du søge på Anatomionline.dk
Strukturer er omtalt på flere måder på Anatomionline.dk søg:
• emnekartotek
• anatomi slides
• i ebøger (eSpørgsmål- og Svar, eGrundbog, eIndeksbog)
• website (øverst højre hjørne)
GENNEMGANG AF ØVELSE
Hver gruppe kan frit vælge sin måde at arbejde på.
Vi anbefaler, at øvelserne gennemgås i studiegrupper eller små arbejdsgrupper med 2-4 deltagere, og at opgaver går på skift fx:
• én fungerer som lærer og beskriver den aktuelle struktur, samt stiller spørgsmål ved hjælp af tekst- & opgaver i dette hefte
• én anden besvarer spørgsmål - og kontrollerer/uddyber svar ved hjælp af svarheftet
• én checker udtale (klik på link og lyt)
• én lasermarkerer
Byt roller med passende mellemrum. Derved bliver det muligt for hver deltager at se alle strukturer, selv de fineste, og hele tiden være aktiv under gennemgangen af øvelserne.
HUSK
Det er kun en del af strukturer på præparaterne, der bliver gennemgået på dette præparatkursus.
Spørgsmål skal besvares ved at se på præparaterne, og ikke ved at huske teksten i grundbogen.
Spørgsmål - i dette kursusmateriale - er ikke egentlige opgaver, men har til formål at lede på sporet og stimulere opmærksomheden. Det er derfor med vilje at mange spørgsmål er lette og at vigtige enkeltheder ofte bliver repeteret.
Enkeltheder, der ikke indgår i eksamensstoffet (eller grundbogen) nævnes undertiden, fordi de er iøjnefaldende på præparaterne. I teksten sættes de ofte i parentes for at vise, at der er tale om orientering.
LÆRERHJÆLP UNDER KURSUS
De enkelte studiegrupper kan have ønsker om supplerende oplysninger om afmærkninger, svar, forklaringer osv. Spørgsmål kan diskuteres med undervisere ved først givne lejlighed.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Kursusmateriale
Spørgsmål og Svarhefte er tilpasset pensum på anatomikurset.
Spotøvelse
Den 6. øvelse på præparatkurset - spotøvelsen - har som mål at øve spotopgaver (som start) på museet i studiegruppe. Hver studerende og gruppe kan frit vælge sin videre arbejdsform
Spotopgaver (MCQ)
Spørgsmålene drejer sig om strukturer på de præparater, som indgår i øvelserne 1-5. Opgaverne vælges blandt de offentliggjorte
Spotopgaver (MCQ online) Spotopgaver indgår i den del af Anatomieksamen der hedder Spoteksamen.
Spoteksamen
• Opgaverne til spoteksamen vælges i “Spotopgaver” i MCprogrammet.
• Spot-eksamen omfatter et digitalt opgavesæt med 10 Spotopgaver (MCQ online) med billede og udsnitsforstørrelse, der hver knytter sig til et præparat fra Anatomisk museum.
• For at sikre at den aktuelle struktur hurtigt kan findes, er præparaterne forsynet med en rød “sigteramme” indenfor hvilken den pågældende struktur er i midten.
• Spot-MCQ har større vægt (x2) end almindelige MCQ
God arbejdslyst
18. September 2024 Henrik Løvschall
PRÆPARATKURSUS
Anatomisk museum
Øvelse 1 - øvelse 6
TYGGEMUSKLER
Tyggemuskler har interesse for adskillige odontologiske discipliner. I klinisk emnekartotek omtales de bl. a. under muskelpalpationer og protetik.
Vi begynder med præparat 25-3
Her ses højre halvdel af hoved og hals M. temporalis er markeret med rødt mærke. Knoglen over musklen og bag musklen er helt renset for bløddele, derfor ser vi en stor del af kraniekalotten.
spm. 1/1 Er fascia temporalis bevaret på musklen?
spm. 2/1 Hvor højt op i musklen kan temporalissenen følges på præparatet?
A) halvt op
B) to trediedele op
C) en trediedel op
D) helt op
spm. 3/1 Strækker musklens tilhæftning sig ned på udsiden af processus coronoideus, eller følger den udelukkende kanten af processus?
Vi går til næste præparat 39-10
Vi ser venstre side af hovedet. Arcus zygomaticus er fjernet og det samme gælder bløddelene over m. temporalis
spm. 4/1 Hvad viser rødt og gråt mærke ved øvre kant af m. temporalis?
spm. 5/1 Hvor langt ned på forkanten af ramus mandibulae kan vi følge temporalissenen, regnet fra spidsen af processus coronoideus?
A) kun én centimeter
B) højst to centimeter
C) indtil tre-fire centimeter
spm. 6/1 I hvilke regioner træffer vi m. temporalis?
spm. 7/1
Hvilken virkning har m. temporalis på mandibula, bedømt efter udspring, tilhæftning og fiberretning?
Vi går til præparat 34-8
Præparatet er et frontalsnit gennem højre halvdel af hovedet. Vi ser præparatet bagfra. Tungen ses nedad og til venstre. Der sidder en hvid sonde i tungearterien. Over tungen ligger ganen med to grønne mærker. Over ganen findes næsehulen hvor vi kan se næsemuslinger. Knoglen der er ramt på et langt stykke midt i præparatet er ramus mandibulae, mens arcus zygomaticus ligger lige under rød bøjle.
spm. 8/1
Hvordan er m. temporalis markeret, og ses temporalissenen?
(Præparatet viser at fascia temporalis spaltes i to lag nedadtil. Det inderste lag er markeret med rød og det yderste med hvid bøjle. Begge lag hæfter sig til arcus zygomaticus, og mellem lagene - eller bladene - ligger fedt og en vene med blå ring. Opadtil går bladene sammen. Fasciens spaltning nævnes for at forklare præparatet (fascie-spaltningen skal ikke kendes på basismodulet).
spm. 9/1 Hvilken muskel er markeret med sort og gråt mærke lige lateralt for og under arcus zygomaticus?
Vi går til præparat 16-11 (i museets anden afdeling)
Munden er åbnet, og bagtil i mundhulen er i begge sider fjernet slimhinde og tela submucosa. I venstre side (af præparatet) er tillige fjernet de muskler der ligger lige under tela submucosa De er bevaret i højre side (af præparatet), hvor de er markeret med hvidt og blåt mærke. Mellem dem ses en sene med orange ring. I venstre side (på præparatet) af mundhulen kigger vi ind på næste lag muskler.
Laget har tilknytning til ramus mandibulae. Mest iøjnefaldende er m. pterygoideus medialis, rødt mærke, og lateralt derfor ses en sene med den karakteristiske sølvglans. Det er senen af m. temporalis.
spm. 10/1 Hvordan er temporalissenen markeret?
Temporalissenen hæfter sig på processus coronoideus og strækker sig helt ned i området bag sidste molar. Ved operationer her (f. eks. for at fjerne en visdomstand der ikke kan trækkes ud på sædvanlig måde) ser man ofte senen af m. temporalis Præparatet viser at det er muligt at føle, palpere, temporalissenen bagtil i mundhulen. Ved visse smertetilstande i tyggeapparatet er temporalissenens tilhæftning øm.
spm. 11/1 Ses m. temporalis i højre side uden for mundhulen?
spm. 12/1 Hvilke to større muskler er naboer til m. temporalis i præparatets højre side?
A) m. mylohyoideus
B) m. masseter
C) m. buccinator
D) venter anterior m. digastrici
E) platysma
spm. 13/1 Hvorfor kan vi ikke se m. temporalis i mundhulen i højre side?
Vi går til præparat 28-14
Vi ser højre hovedhalvdel lateralt fra. I regio temporalis er dissekeret ind til fascia temporalis. Læg mærke til fasciens sølvglans. Fortil i fascien er lavet en rude. Ruden er trekantet og gennem den ser vi ind i temporalislogen. Musklen er fjernet for at vise logens størrelse og begrænsning. Læg mærke til logens dybde, dvs. afstanden fra fascien til knoglen.
spm. 14/1 Kig på præparatet, hvilke vægge har logen?
spm. 15/1 Hvilke oplysninger kan vi få om fascia temporalis' tilhæftning ved at kigge på præparatet?
Det er højre halvdel af hovedet. I regio temporalis er hud og underhud fjernet så vi ser den sølvglinsende fascia temporalis. I fascien er lavet en rude. En del af fascien er klappet bagud og forsynet med hvide bøjler. Forreste del af fascien har også hvide bøjler men er ikke klappet til side.
(Fascien er delt i to lag, eller blade, på dette sted. I det yderste sidder fortil én hvid bøjle og i det inderste to hvide bøjler).
spm. 16/1 Hvordan er m. temporalis markeret?
Opadtil udspringer m. temporalis fra fascia temporalis, og nedadtil er musklen skilt fra fascien af fedt, markeret med to orange mærker.
spm. 17/1 Ses m. temporalis under arcus zygomaticus på dette præparat?
spm. 18/1 Ser vi ramus mandibulae ved temporalissenen, og hvordan ser nederste del af temporalissenen ud på dette præparat?
Vi går til præparat 39-11
Det er højre halvdel af hovedet set lateralt fra. De overfladiske lag er fjernet og muskulaturen ses. M. masseter er markeret med to røde mærker, og med et rødt og et sort mærke. Et grønt mærke sidder i ramus mandibulae På præparatet er gl. parotidea vist med to gulbrune mærker. Den er klappet bagud og omkredsen af dens normale plads er vist med sort-hvid tråd.
spm. 19/1 Hvor udspringer m. masseter, og kan vi se udspringsstedet?
spm. 20/1 Hvor hæfter m. masseter sig? A) på det meste af udsiden af ramus mandibulae B) kun på ramus mandibulae ved angulus mandibulae
spm. 21/1 Hvilken struktur er markeret med grøn ring?
Vi ser på nabopræparatet 39-10
Det er venstre side af hovedet set lateralt fra.
spm. 22/1 Hvad har man gjort ved m. masseter, og hvordan er den markeret?
Vi går til præparat 32-8
Et frontalsnit er lagt gennem hovedet i højre side. Snittet rammer et stykke bag ramus mandibulae.
spm. 23/1 Hvordan er m. masseter markeret?
spm. 24/1 Hvad er der gjort ved arcus zygomaticus?
Vi kigger på præparatets forside der ses på 31-11
Her ser vi højre hovedhalvdel forfra. M. masseter er klappet lateralt og markeret med rødt mærke. Arcus zygomaticus er skåret igennem.
spm. 25/1 Hvilken struktur er markeret med sort mærke?
spm. 26/1 Viser præparatet hvor m. masseter hæfter sig?
I samme skab ser vi på 31-5
Det er venstre halvdel af hovedet set lateralt fra. Der er dissekeret ind til musklerne.
spm. 27/1 Ser vi fascien på m. masseter?
spm. 28/1 Hvilke nervegrene krydser lateralfladen af m. masseter?
spm. 29/1 I hvilket rør sidder den blå sonde?
Kig på præparatet ved siden af 31-6
Det viser venstre hovedhalvdel med flere bløddele bevaret. Hud og underhud er fjernet.
spm. 30/1 Hvor meget af m. masseter dækkes af glandula parotidea, og hvordan er ductus parotideus markeret?
spm. 31/1 Hvor langt ligger ductus parotideus fra arcus zygomaticus?
A) én fingerbredde
B) fem centimeter
C) en lille håndsbredde
spm. 32/1 Hvad viser de små blå, grønne og røde ringe?
Vi går til præparat 32-8
Højre halvdel af hovedet er skåret igennem ved et frontalsnit. Snittet ligger lige bag ramus mandibulae som vi kigger ind på. Vi ser desuden ind på bagfladen af pterygoidermuren
spm. 33/1 I hvilket plan står pterygoidermurens bagflade?
A) frontalplan
B) sagittalplan
C) mellem frontalplan og sagittalplan
spm. 34/1 Hvordan er m. pterygoideus medialis markeret, og hvordan er dens fiberretning?
spm. 35/1 Hvordan kan afstanden mellem m. masseter og m. pterygoideus medialis ved angulus mandibulae beskrives? Afstanden mellem dem er
A) mindst en centimeter
B) lille
C) meget lille
spm. 36/1 Hvordan er m. pterygoideus lateralis markeret, og hvordan er dens fiberretning?
I pterygoidermuren findes spalter. Den største spalte deles af et ligament der er markeret med en blå ring.
spm. 37/1 Hvilken form har den største af spalterne pterygoidermuren?
A) oval
B) trekantet
C) firkantet
D) stjerneformet
Vi går derefter til præparat 52-2
Præparatet stammer fra venstre halvdel af hovedet og omfatter kun forreste afsnit. Alt hvad der ligger bag ramus mandibulae er fjernet.
spm. 38/1 Hvordan er mm. pterygoidei markeret?
spm. 39/1 Hvordan er det ligament markeret der deler den største spalte i pterygoidermuren?
spm. 40/1 Udspring og tilhæftning ses tydeligst for den ene af mm. pterygoidei. Hvilken?
Vi kigger på præparat 52-11
Hovedet er her skåret igennem ved et horisontalsnit. Snittet ligger i højde med kæbeleddet, og ses oppefra.
I begge sider er anbragt en skrue i den knogleudløber på mandibula der indgår i kæbeleddet. I venstre side ses processus coronoideus tydeligt, dvs. den forreste krogformede udløber på ramus mandibulae
spm. 41/1 Hvilken af mm. pterygoidei ses tydeligt på snitfladen, og hvordan er dens fiberretning, regnet fra udspring til tilhæftning?
spm. 42/1 Er det overhovedet muligt at se den anden m. pterygoideus?
Vi går til præparat 49-3
Her ses forreste del af venstre hovedhalvdel. Der er åbnet til fossa infratemporalis ved at fjerne det meste af ramus mandibulae
spm. 43/1 Hvordan er mm. pterygoidei markeret?
Præparatet viser hvorfor mm. pterygoidei er så vigtige i tandlægepraksis. Det er bla. i dette område nerverne til tænder og tandkød i underkæben bedøves.
Nerven med den hvide ring (lige under det røde mærke) er n. lingualis der blandt andet innerverer tandkødet lingualt for tænderne i underkæben.
Nerven til alle tænder i underkæben, n. alveolaris inferior, er omgivet af en lysegrå ring. I ringen findes også arterien og venen. Ved bedøvelse af n. alveolaris inferior skal kanylespidsen være på indsiden af ramus mandibulae, i højde med det røde mærke på m. pterygoideus medialis
Vi fortsætter til præparat 16-11 (i museets anden afdeling)
spm. 44/1 Hvordan er m. pterygoideus medialis markeret?
Lateralt for m. pterygoideus medialis ses senen af m. temporalis med rødt og grønt mærke. Mellem temporalissenen og m. pterygoideus medialis findes en spalte. Og det er gennem denne spalte kanylen skal føres ved bedøvelse af n. lingualis og n. alveolaris inferior. Som det fremgår er spalten smal. Det gælder om at føre kanylen mellem de to muskler. Hvis kanylen føres for langt medialt går den ind i m. pterygoideus medialis og bliver hængende langt væk fra det sted hvor bedøvelsesvæsken skal sprøjtes ind. Hvis kanylespidsen griber fat i temporalissenen er det svært at føre kanylen videre.
Vi slutter denne øvelse med demonstrationspræparat 121
Det viser forreste afsnit af højre halvdel af hovedet. Præparatet kan ses både lateralt og medialt fra. Vi begynder lateralt. Der er åbnet til fossa infratemporalis.
spm. 45/1 Hvordan er mm. pterygoidei markeret?
spm. 46/1 Hvilken form ham spalten mellem mm. pterygoidei, hvilke nerver findes her og hvordan er de markeret?
Vi ser dernæst på præparatets bagside. Kig lige bagfra gennem glassets endevæg. Her ser vi direkte ind på pterygoidermuren
spm. 47/1 Hvordan er ligamentet markeret der deler spalten mellem m. pterygoideus medialis og lateralis, og hvilken af de to mm. pterygoidei ses i fuld udstrækning?
ØVELSE 2
Musklerne der gennemgås i denne øvelse hører til forskellige muskelgrupper. De nævnes sammen, fordi de i varierende grad har interesse for bla protesekonstruktion (P) og/eller infektionsspredning (I).
M. buccinator, ansigtsmuskel, dyb kindmuskel (P) og (I)
M. mylohyoideus, øvre tungebensmuskel, mundbundsmuskel, (P) og (I)
M. mentalis, ansigtsmuskel, hagemuskel (P) og (I)
M. genioglossus, tungemuskel (ydre) (P)
M. styloglossus, tungemuskel (ydre) (P)
M. levator anguli oris, ansigtsmuskel, dyb overlæbemuskel (I)
M. levator labii superioris, ansigtsmuskel, overfladisk overlæbemuskel (I)
Vi begynder med præparat 39-13
Præparatet viser forreste del af venstre hovedhalvdel. Det meste af ramus mandibulae er fjernet. Vi kigger ind i fossa infratemporalis og ser desuden regio buccalis, kinden.
spm. 1/2 Hvorledes er m. buccinator markeret, og hvilken struktur er vist med sort ring?
Vi går til præparat 39-10 (på hylden oven over det foregående præparat)
Her ses venstre halvdel af hovedet. Der er dissekeret ind til musklerne og arcus zygomaticus er fjernet. Derimod er ramus mandibulae bevaret
spm. 2/2 Hvordan er m. buccinator markeret?
spm. 3/2 Hvorfor ser vi kun en del af m. buccinator?
Vi går til præparat 39-16
Det er forreste afsnit af venstre hovedhalvdel. Udspringet af m. buccinator angives af en blå tråd. Musklen udspringer fra overkæbe og underkæbe ud for molarerne. Bagtil har den endnu et udspring som vi vender tilbage til.
Næste præparat er 39-17 (nabopræparat)
Det er højre hovedhalvdel. En del af ramus mandibulae er fjernet og m. masseter er klappet ned.
spm. 4/2 Hvordan er m. buccinator markeret?
spm. 5/2 I hvilken region ligger bageste del af m. buccinator?
spm. 6/2 Hvad er de mange små klumper på lateralfladen af m. buccinator?
Næste præparat er 51-2
Præparatet viser et frontalsnit gennem hovedets forreste del. Vi ser snittet bagfra. Molarer i over- og underkæbe er skåret igennem. I venstre side er mundens forgård, vestibulum oris, fyldt med sort folie (øverst til venstre).
spm. 7/2 Hvordan er m. buccinator markeret?
Præparatet viser at dybden af omslagsfolderne i vestibulum oris er forskellig opadtil og nedadtil.
spm. 8/2 Hvilken omslagsfold er dybest, øvre eller nedre, og hvad viser præparatet er årsag hertil?
spm. 9/2 Hvilken virkning vil m. buccinator have på en protese hvis kant er for høj?
Vi går til præparat 17-5
Bagtil i den åbne mundhule er slimhinden og tela submucosa fjernet.
M. buccinator er markeret med blåt mærke, og en del af den øverste svælgsnøremuskel med rødt mærke. Mellem de to findes en smal sene med orange ring. Senen er raphe pterygomandibularis. Den er udspringssted for m. buccinator og for den del af øverste svælgsnøremuskel, der er markeret med rødt mærke. Raphe pterygomandibularis strækker sig op til hamulus pterygoideus der er markeret med en større blå ring. Den nederste ende af raphen går til mandibula lige bag visdomstanden. Denne ende ses ikke her.
spm. 10/2 Hvilken muskel vil vi se når vi skærer raphe pterygomandibularis væk sammen med den del af m. buccinator der er markeret med blåt mærke og den del af øverste svælgsnøremuskel der er markeret med rødt mærke?
Vi går til præparat 50-10
Bagtil i den åbne mundhule er anbragt en kanyle. Spidsen stikker igennem vævet lige lateralt for raphe pterygomandibularis der er markeret med en gul ring.
spm. 11/2 Hvilken muskel går kanylen igennem, og hvilken muskel vil kanylen gå igennem når den stikkes ind medialt for raphe pterygomandibularis?
spm. 12/2 Hvordan er m. buccinator markeret?
Næste præparat er 50-17
Her er venstre hovedhalvdel dissekeret. I ansigtet ses de mimiske muskler. Længere bagtil er åbnet til fossa infratemporalis. De store gule klumper viser områder hvor betændelsesprodukter samler sig, pus. En sådan ansamling kaldes byld eller absces. Vi interesserer os for den absces der er markeret med rødt mærke og som er udgået fra betændelse omkring en molar i overkæben.
spm. 13/2 Hvordan har betændelsen bredt sig i forhold til m. buccinator, og hvordan er musklen markeret?
Bylden med grønt mærke viser det sted hvor betændelse kan brede sig fra molarer i underkæben. Betændelsen breder sig under nedre kant af m. buccinator. Begge abscesser ligger i subcutis uden på m. buccinator.
Vi går til præparat 8-1
Det er en model der viser et frontalsnit gennem mundhulen og nærmeste omgivelser. Snittet rammer molarer i over- og underkæbe. Tungen (1) er ligeledes ramt. Særlig vigtig er m. buccinator
spm. 14/2 Hvordan er m. buccinator markeret?
Betændelsen fra en molar i overkæben og fra en molar i underkæben breder sig i pilens retning, henholdsvis over og under udspringet af m. buccinator, og til subcutis. Det svarer til placeringen af to af de gule klumper på det forrige præparat (50-17). Modellen her viser desuden at betændelse fra en tand i overkæben kan brede sig til ganen. Det er den gule klump med pilen der peger medialt i overkæben. (Vi vender snart tilbage til modellen).
Det næste præparat er 21-13
Præparatet viser en tandløs underkæbe set oppefra. Tungen er fjernet sammen med slimhinden i mundbunden for at vise muskler og andre strukturer i regio sublingualis. En meget vigtig struktur her er m. mylohyoideus, gult mærke. Vi ser kun den venstre muskel idet den højre er dækket af andre strukturer. Højre og venstre muskel danner tilsammen diafragma oris, der bærer indholdet i mundbunden, og tungen. Præparatet viser at m. mylohyoideus udspringer fra indsiden af corpus mandibulae.
spm. 15/2 Hvilken forskel er der på udspringet af m. mylohyoideus på dette præparat og på et præparat med tænderne i behold?
spm. 16/2 Hvilken virkning vil m. mylohyoideus kunne have på helprotesen hos en patient med en mandibel der ligner præparatets?
Blandt de strukturer der skjuler m. mylohyoideus i højre side af præparatet er m. geniohyoideus med grønt mærke, og fortil m. genioglossus med blåt mærke. m. geniohyoideus er en suprahyoid muskel ligesom m. mylohyoideus, mens m. genioglossus er en tungemuskel. Længere lateralt ligger en af de tre store spytkirtler med rødt mærke.
spm. 17/2 Hvad hedder kirtlen med rødt mærke?
På medialfladen af spytkirtlen ligger udførselsgangen fra en anden spytkirtel. Gangen er markeret med orange ring.
spm. 18/2 Hvad hedder udførselsgangen med orange ring?
Vi går til den anden side af præparatet 24-14
Her ser vi underkæben nedefra med m. mylohyoideus, gult mærke. Midt i musklen ses en senestribe. Den dannes ved at højre og venstre m. mylohyoideus fletter sig sammen idet de hæfter sig i hinanden. De bageste fibre hæfter sig dog på os hyoideum. Det ligger hvor musklerne ender nedadtil, bagtil. Under os hyoideum ligger de infrahyoide muskler der bl.a. er markeret med røde og gule mærker.
spm. 19/2 Hvilken muskel skjuler en del af m. mylohyoideus på denne side af præparatet?
Næste præparat er 27-3
Nedadtil ser vi et tværsnit af halsen, og opadtil i glasset ser vi basis mandibulae M. mylohyoideus i højre og venstre side er løsnet fra mandibula og klappet ned, dvs. hele diafragma oris, gul bøjle, er klappet ned, og præparatet giver et godt indtryk af denne store muskelplade der danner muskelbund i mundhulen.
spm. 20/2 Hvad hedder den muskel der er klappet ned sammen med mm. mylohyoidei og som er forsynet med et rødt mærke?
På grund af nedklapningen af musklerne er endnu en muskel blevet synlig i den ene side.
spm. 21/2 Hvad hedder musklen med blåt mærke?
Vi går til demonstrationspræparat 172
Her ses mandibula gennem kassens låg. Den er anbragt med forreste del af corpus mandibulae nedad mod bunden, og højre og venstre ramus mandibulae opadtil nær låget.
spm. 22/2 Hvordan er m. mylohyoideus markeret?
spm. 23/2 Ses m. mylohyoideus både i højre og venstre side?
spm. 24/2 Er m. geniohyoideus bevaret både i højre og venstre side?
En vigtig relation er tungemusklen, m. hyoglossus med røde mærker. Vi ser musklen i begge sider. For at holde m. hyoglossus i nogenlunde naturlig stilling er den fæstnet til en plastikbøjle. Det er nødvendigt fordi musklen mister sin naturlige tilhæftning når tungen fjernes. Læg godt mærke til relationen mellem m. mylohyoideus og m. hyoglossus. Den er nyttig senere under gennemgangen af nerver til mundhulen.
spm. 25/2 Hvorfor udspringer m. mylohyoideus så nær øvre kant af mandibula på dette præparat?
Vi vender tilbage til modellen 8-1
Fra en molar i underkæben kan en betændelse brede sig ind under musklen der er markeret (3).
spm. 26/2 Hvad hedder musklen (3), og til hvilken region breder betændelsen sig?
Fra nogle af tandrødderne kan en betændelse brede sig over m. mylohyoideus (3).
spm. 27/2 Hvilken region ligger lige over m. mylohyoideus?
Vi går til præparat 50-16
Præparatet viser et mediansnit gennem hovedet og vi ser højre halvdel medialt fra.
spm. 28/2 Hvordan kan vi afgøre at snittet (næsten) følger midtlinien, altså er et mediansnit, dvs. det midterste af alle sagittalsnit?
Vi kigger på mundhulen hvor vi ser mandibula (med en skrue der fæstner knoglen til plastikrammen).
spm. 29/2 Hvad hedder den muskel der er markeret med blåt og gråt mærke?
Den gule klump med hvidt mærke er en betændelse der udgår fra en molar i underkæben og breder sig under m. mylohyoideus. Den svarer til betændelsen på modellen 8-1, under m. mylohyoideus i trigonum submandibulare
spm. 30/2 I hvilken region findes betændelsen med gråt mærke?
(Om en betændelse breder sig over eller under m. mylohyoideus afhænger af rodspidsernes beliggenhed i forhold til musklens udspring. Det uddybes i videre ).
Vi går dernæst til præparat 48-8
Præparatet viser et ansigt med musklerne frilagt. m. mentalis i præparatets højre side er markeret med et gult mærke. Her er musklen ret kraftig. Den udspringer fra knoglen og hæfter sig i huden. Da huden er fjernet betyder det at tilhæftningen, dvs. nederste kant, bliver ujævn. Musklen er her løftet lidt ud fra
knoglen for tydeligere at vise dens forløb. Selv om m. mentalis er en lille muskel spiller den ofte en stor rolle ved fremstilling af en protese. Det får vi bedre indtryk af på næste præparat.
Vi går til præparat 41-8
Præparatet er et mediansnit gennem forreste del af hovedet, og vi ser på medialfladen af højre hovedhalvdel. Underkæben er skåret igennem og fikseret af en skrue der er med til at fiksere præparatet M. mentalis ligger på forfladen af underkæben og er markeret med et blåt mærke. Det er tydeligt at den udspringer fra knoglen og hæfter sig i huden.
spm. 31/2 Hvordan vil udspringet af m. mentalis ligge i forhold til øvre kant af mandibula hos en tandløs person?
På præparatet ses en anden muskel der kan spille en rolle for protesekonstruktioner. Det er m. genioglossus der er vist med rødt mærke. Den hører til tungens muskler og skal ikke gennemgås i enkeltheder her. Præparatet viser at den udspringer fra indsiden af corpus mandibulae helt fortil. Den breder sig vifteformet i tungen hvor den hæfter sig.
spm. 32/2 Hvad hedder den muskel der ligger under m. genioglossus og som er markeret med et gulbrunt mærke?
spm. 33/2 Hvad hedder den muskel der er markeret med blå bøjle?
spm. 34/2 Hvor ligger udspringet af m. genioglossus i forhold til mandibula's øvre kant hos en tandløs patient?
Vi vender tilbage til præparat 50-16
På dette præparat angiver et grønt mærke i en gul klump en betændelse under en af ansigtsmusklerne der er markeret med sort og hvidt mærke (mærkerne ses tydeligst fra præparatets anden side).
spm. 35/2 Hvad hedder musklen med sort og hvidt mærke?
A) m. depressor anguli oris
B) m. depressor labii inferioris
C) m. orbicularis oris
D) m. mentalis
Vi går til præparat 22-15
Her er lagt et sagittalsnit gennem højre hovedhalvdel. Snittet går gennem øjenhule og øjeæble. Under øjenhulen er der åbnet til kæbehulen. Derefter følger mundhulen med tungen. Omtrent midt i præparatet ligger spatium lateropharyngeum med bl. a. muskler. Den muskel vi interesserer os for denne gang er tungemusklen, m. styloglossus med gult og rødt mærke. Den løber ind i tungen og kan undertiden være af betydning ved protesefremstilling idet den løber langs tungens laterale kant. Som navnet siger udspringer den fra processus styloideus.
Vi skal dernæst se på et par ansigtsmuskler der har betydning for udbredelse af betændelse.
Vi går til præparat 49-3
Præparatet viser forreste afsnit af venstre hovedhalvdel. Der er dissekeret ind i fossa infratemporalis ved at fjerne ramus mandibulae. I ansigtet er der nogle steder dissekeret ind til den dybe muskulatur. M. levator anguli oris er den eneste dybe overlæbemuskel. Den er markeret med ét rødt mærke.
spm. 36/2 Hvordan udspringer m. levator anguli oris i forhold til foramen infraorbitale?
En af de superficielle overlæbemuskler er markeret med to røde mærker. Det er m. levator labii superioris
spm. 37/2 Hvordan udspringer m. levator labii superioris i forhold til foramen infraorbitale?
Mellem m. levator anguli oris og m. levator labii superioris findes en spalte med løst bindevæv. Her ligger grene fra n. infraorbitalis, de ses på præparatet men er ikke markeret.
Vi går til det ene nabopræparat 49-4
Det er forreste afsnit af højre hovedhalvdel. Dissektionen omtrent som på det forrige præparat.
spm. 38/2 Hvordan er m. levator anguli oris og m. levator labii superioris markeret?
Spalten mellem musklerne anes idet musklerne er adskilt ved nedre kant.
Vi går til det andet nabopræparat 49-2
Præparatet er forreste afsnit af venstre hovedhalvdel. Her er dissekeret særlig dybt i området under indgangen til øjenhulen. Der er blandt andet åbnet til kæbehulen.
spm. 39/2 Hvad hedder musklen med det grønne mærke og hvad karakteriserer dens udspring?
Vi går til præparat 49-1
Det er forreste afsnit af højre hovedhalvdel. Der er dissekeret ind til ansigtsmusklerne.
spm. 40/2 Hvad hedder musklen med sort mærke, musklen med et blåt mærke og musklen med to blå mærker?
spm. 41/2 Ses spalten mellem m. levator anguli oris og m. levator labii superioris?
Vi går til præparat 50-17
Præparatet er tidligere blevet beskrevet. Vi kigger på den absces der ligger under indgangen til øjenhulen.
spm. 42/2 Mellem hvilke muskler ligger abscessen med sort mærke, og hvordan er musklerne markeret?
ØVELSE 3
Mundhulens nerver har stor odontologisk interesse, først og fremmest i forbindelse med lokalbedøvelse, lokalanalgesi af tænder og tandkød. Endvidere i forbindelse med bevægelse af tunge og gane samt for smagssansen
Mundhulens sensitive nerver omfatter grene fra:
• n. maxillaris, anden trigeminusgren
• n. mandibularis, tredie trigeminusgren
• n. glossopharyngeus, smagsnerven
• n. vagus (allerbageste del af tungen) (n. facialis, smagstråde)
Mundhulens motoriske nerver omfatter
• n. hypoglossus, tungens bevægenerve
• n. vagus, motoriske tråde til ganens muskler
• n. mandibularis (har tråde til en enkelt ganemuskel).
I denne øvelse gennemgår vi grene til mundhulen fra n. maxillaris og n. mandibularis der begge har den mest direkte interesse i tandlægepraksis.
Vi begynder med præparat 46-3
Her ses basis cranii interna. I venstre side er ggl. trigeminale markeret med grønt mærke. For at vise gangliet er det nødvendigt at fjerne noget af dura mater. Det fremgår ved at sammenligne med højre side hvor dura er bevaret overalt. Fra ggl. trigeminale afgår tre grene.
spm. 1/3 Hvordan er n. maxillaris markeret?
På præparatet kan vi følge n. maxillaris et lille stykke foran ringen der omgiver nerven.
spm. 2/3
Hvor går n. maxillaris hen når den forlader kraniehulen?
Vi fortsætter til præparat 19-13
Her ses forreste afsnit af venstre hovedhalvdel. Der er åbnet til øjenhulen, og øjeæblet er bevaret. Under øjeæblet ligger maxilla Der er åbnet til kraniehulen,
og ggl. trigeminale er markeret med tre knappenålshoveder. foramen rotundum er mejslet op, og vi kan følge n. maxillaris gennem fossa pterygopalatina og frem til maxilla
spm. 3/3 Hvordan er n. maxillaris markeret?
Da en del af processus pterygoideus er fjernet virker fossa pterygopalatina meget åben. I fossa pterygopalatina, under n. maxillaris, ligger ggl. pterygopalatinum med to knappenålshoveder. (n. maxillaris har forbindelse med gangliet gennem en lille nerve med to brune ringe).
Præparatet viser at n. maxillaris afgår fra ggl. trigeminale, løber gennem foramen rotundum der er mejslet op, og videre gennem fossa pterygopalatina til orbita
Vi går til præparat 48-1
Præparatet viser højre hovedhalvdel lateralt fra. Der er lavet en meget stor åbning i lateralvæggen af kraniehulen. En del af hjernen er skåret væk så det er let at se ggl. trigeminale med blåt mærke i bunden af kraniehulen.
spm. 4/3 Hvordan er n. maxillaris markeret?
Vi kan følge n. maxillaris gennem foramen rotundum der er mejslet op, og gennem fossa pterygopalatina der ligeledes er åbnet. Nerven kan følges til bageste del af orbita.
spm. 5/3 Hvad markerer den sorte ring?
Vi går til næste præparat 49-9
Vi ser venstre halvdel af hovedet lateralt fra. Her er lavet en stor åbning i kraniehulen for at vise ggl. trigeminale med tre gule mærker. Kæbehulen er fyldt med paraffin, og derefter er knoglen fjernet så vi ser kæbehulens slimhinde der holdes udspilet i den oprindelige form af paraffinen. Vi ser de nerver der normalt ligger mellem knogle og slimhinde.
spm. 6/3 Hvordan er n. maxillaris markeret og i hvilken region sidder mærket?
spm. 7/3 Hvad markerer de tre gule ringe?
spm. 8/3 Kan vi se n. infraorbitalis i hele dens forløb?
spm. 9/3 Hvor ligger de nervegrene der er markeret med grå ringe?
Fra n. maxillaris, gul ring, og n. infraorbitalis, tre gule ringe, afgår nn. alveolares. De løber mellem knoglen og slimhinden i kæbehulen. Det bageste sæt er markeret med en orange og en rød ring
spm. 10/3 Hvor afgår det bageste sæt af nn. alveolares?
A) fra n. maxillaris
B) fra n. infraorbitalis
C) i fossa pterygopalatina
D) i orbita
E) i fossa infratemporalis
Det mellemste sæt af nn. alveolares består i reglen kun af en enkelt nervegren.
spm. 11/3 Hvordan er den mellemste af nn. alveolares markeret?
spm. 12/3 Hvordan er det forreste sæt nn. alveolares markeret?
spm. 13/3 Hvor afgår det forreste sæt nn. alveolares?
A) på ansigtet
B) i canalis infraorbitalis
C) i kæbehulen
Nn. alveolares danner plexus dentalis superior der ligger over tænderne. Det er markeret med sorte ringe. Det er et stort netværk af tynde tråde hvoraf de fleste er fjernet. Herfra innerveres tænderne i overkæben. Kendskab til forløbet af nn. alveolares har betydning ved lokalbedøvelse af tænderne i overkæben.
Vi går til præparat 16-4
Præparatet viser en ansigtsmaske hvor huden er fjernet, og ansigtsmusklerne er dissekeret fri. I højre side er der dissekeret ind til foramen infraorbitale og kanylen viser hvor indstikket skal gøres når man vil føre kanylen et stykke op i kanalen, canalis infraorbitalis, for at bedøve det forreste sæt nn. alveolares (og dermed fortænder og hjørnetænder samt faciale gingiva ud for tænderne i overkæben, indtil molarerne).
Det næste præparat er 48-9
Her er en væsentlig del af ansigtets bløddele fjernet. Hovedformålet med præparatet er at vise ansigtets nervegrene. Særlig interesserer vi os for de mange grene som n. infraorbitalis afgiver kort efter at den er kommet ud gennem foramen infraorbitale. Det er klart at disse grene også bedøves når der sprøjtes bedøvelsesvæske ind i canalis infraorbitalis idet impulsledningen i n. infraorbitalis blokeres af væsken. Derfor klager patienten bl. a. over at "overlæben er død" under bedøvelsen. Det er i øvrigt en fordel at grenene til overlæben bedøves når behandlingen (f eks. tandudtrækning) også inddrager tandkødet idet læbegrenene forsyner gingiva facialt for tænderne (indtil molarerne). (Ud for molarerne innerveres faciale gingiva i overkæben af grene fra det bageste sæt nn. alveolares).
spm. 14/3 Til hvilke områder kan nervegrenene fra n. infraorbitalis følges på præparatet?
A) pande
B) øvre øjelåg
C) nedre øjelåg
D) overlæbe
E) næse
Vi går til præparat 49-9
Det bageste sæt nn. alveolares er markeret med røde ringe For at bedøve disse nervegrene sprøjtes bedøvelsesvæsken ind på bagfladen af corpus maxillae. Det sker ved hullerne i tuber maxillae, foramina alveolaria, som nerverne går igennem. (Bedøvelsen kaldes tuberanalgesi).
spm. 15/3 I hvilken region ligger foramina alveolaria?
Næste præparat er 48-10
Det meste af underkæben er fjernet og vi ser resten af hovedet nedefra. Slimhinden er fjernet på ganen. På højre halvdel af hårde gane er kar og nerver dissekeret fri. Nerven er markeret med gul ring og arterien med rød. De løber begge gennem foramen palatinum majus der ses bagtil på ganen. Nerven kommer fra n. maxillaris og forsyner slimhinden på størstedelen af den hårde gane samt det meste af den palatinale gingiva, dvs. tandkødet på indsiden af processus alveolaris (Vi lærer senere at gingiva bag fortænderne i overkæben
har "egen nerve", en gren fra n. maxillaris, der løber gennem foramen incisivum. Det er vigtigt at kende alle enkeltheder om gingivas nerveforsyning af hensyn til bedøvelse, bl. a. ved tandudtrækning. Det der mangler uddybes i videregående kursus).
Vi går derefter til præparat 52-3
Her ses forreste afsnit af venstre hovedhalvdel medialt fra. Vi begynder med at finde pterygoidermuren
spm. 16/3 Hvordan er m. pterygoideus medialis og m. pterygoideus lateralis markeret?
N. mandibularis kommer ud gennem foramen ovale, lige bag pterygoidermuren, i spatium lateropharyngeum. På præparatet ser vi to af dens store grene, n. lingualis med gul ring og n. alveolaris inferior med sort ring. Opadtil kan vi se at de to nerver kommer fra samme stamme, n. mandibularis. Det sker lige under foramen ovale. Præparatet viser at n. lingualis og n. alveolaris inferior løber gennem den største af spalterne i pterygoidermuren
Vi går til den anden side af præparatet 49-2
Her er åbnet til fossa infratemporalis. Det er gjort ved at fjerne det meste af ramus mandibulae og m. masseter. Vi ser pterygoidermuren forfra og lateralt fra. Set fra denne side er m. pterygoideus lateralis, gult mærke, mere imponerende end m. pterygoideus medialis, blåt mærke. De to nerver fra før ses igen med samme markering.
spm. 17/3 Hvilken nerve ligger mest medialt?
A) n. lingualis
B) n. alveolaris inferior
Vi kigger på præparatet ved siden af 49-3
Det er forreste afsnit af venstre hovedhalvdel, og der er også åbnet til fossa infratemporalis ved at fjerne det meste af ramus mandibulae
spm. 18/3 Hvordan er mm. pterygoidei markeret?
spm. 19/3 Hvordan er n. lingualis markeret?
(N. alveolaris inferior er markeret med grå ring. I ringen findes a. alveolaris inferior og venen sammen med nerven). Foruden n. lingualis og n. alveolaris inferior har n. buccalis særlig odontologisk interesse. Den kommer også fra n. mandibularis og er markeret med blå ring.
spm. 20/3 Hvor løber n. buccalis gennem pterygoidermuren?
A) gennem samme spalte som n. lingualis
B) gennem "muren" nærmere basis cranii
spm. 21/3 Hvor forlader n. buccalis fossa infratemporalis?
A) nær forkanten af m. pterygoideus medialis
B) ved nedre kant af m. pterygoideus lateralis
C) ved bagkanten af m. pterygoideus medialis
N. buccalis innerverer kindens hud og slimhinde. (Tandlægers særlige interesse for nerven skyldes at gingiva er en del af den slimhinde der innerveres af n. buccalis, dog kun gingiva ud for molarerne i underkæben. Det er derfor nødvendigt at bedøve n. buccalis ved ekstraktion af molarer i underkæben. Det uddybes i videregående kursus).
spm. 22/3 Hvad innerverer de tre nerver der er markeret med hver en rød ring?
Nerven til m. masseter er markeret med en brun ring. Vi kigger nu nærmere på de tre grene fra n. mandibularis der har størst klinisk interesse, n. lingualis, n. alveolaris inferior og n. buccalis. Først gennemgår vi n. lingualis der har det mest indviklede forløb.
Vi går til præparat 25-1
Her ses højre halvdel af hoved og hals. Der er åbnet til mundhulen, og til regionen lige under, ved at fjerne et stykke af corpus mandibulae. I åbningen ser vi bl. a. tungen. Desuden er der åbnet til fossa infratemporalis ved at fjerne det meste af ramus mandibulae, og til regionerne bag pterygoidermuren, bla. spatium lateropharyngeum. Endelig er der mejslet op til kraniehulen for at vise ggl. trigeminale. Første trigeminusgren, n. ophthalmicus, er markeret med gult mærke, anden trigeminusgren, n. maxillaris, med rødt mærke. Den nedadrettede gren fra gangliet er tredie trigeminusgren, n. mandibularis, der deler sig lige under basis cranii. En af dens lange grene er n. alveolaris inferior der er forsynet med brun ring (ringen ligger et stykke fra basis cranii). Endvidere
ser vi n. lingualis med blå ring(e). Ringen nærmest kraniebunden sidder på nerven i fossa infratemporalis, og nerven kan følges opad til n. mandibularis (medialt for en arterie). Længere fortil, under tungen, ses n. lingualis igen med en blå ring.
spm. 23/3 I hvilken region sidder den forreste blå ring omkring n. lingualis?
A) fossa infratemporalis
B) trigonum submandibulare
C) regio sublingualis
D) spatium lateropharyngeum
N. lingualis begynder i spatium lateropharyngeum bag pterygoidermuren. Den løber ind i fossa infratemporalis, gennem pterygoidermuren. I fossa infratemporalis er den markeret med blå ring (øverst).
spm. 24/3 Hvor forlader n. lingualis fossa infratemporalis?
spm. 25/3 Til hvilken region løber n. lingualis fra fossa infratemporalis?
spm. 26/3 Kan vi se n. lingualis i trigonum submandibulare?
spm. 27/3 På hvilken flade er m. mylohyoideus markeret?
Det røde mærke, der sidder et lille stykke under den blå ring omkring n. lingualis, markerer en tungemuskel, m. hyoglossus. Den kan vi ikke undgå at lægge mærke til ved gennemgangen af bl. a. nerverne til tungen
spm. 28/3 Hvad markerer den lodrette sorte tråd?
Den røde ring der sidder lige over den blå angiver en kirteludførselsgang.
spm. 29/3 Hvad hedder kirteludførselsgangen med rød ring?
spm. 30/3 Hvordan løber n. lingualis i forhold til ductus submandibularis på dette præparat?
A) lateralt for B) under C) medialt for
spm. 31/3 Ser vi hele eller kun dele af n. alveolaris inferior?
Vi kigger på præparatet ved siden af 25-2
Det viser venstre halvdel af hoved og hals. Her er åbnet til fossa infratemporalis ved at fjerne en stor del af ramus mandibulae
spm. 32/3 Hvilken væsentlig forskel er der på m. pterygoideus lateralis på dette præparat og på præparat 25-1?
spm. 33/3 Hvordan er n. lingualis markeret på præparat 25-2?
spm. 34/3 Hvordan er n. alveolaris inferior markeret på præparat 252?
spm. 35/3 Hvordan er n. buccalis markeret på præparat 25-2?
Brug præparat 25-1 og 25-2 til at besvare næste spørgsmål.
spm. 36/3 Hvad er fælles for n. lingualis og n. buccalis?
Begge
A) følges med n. alveolaris inferior gennem pterygoidermuren
B) fortsætter fra fossa infratemporalis til trigonum submandibulare
C) forlader fossa infratemporalis ved (nær) forkanten af m. pterygoideus medialis
Vi går til præparat 50-10
Mundhulen er åbnet, og der er fjernet en del af slimhinden bagtil. Kanylen viser indstiksstedet ved bedøvelse af n. lingualis og n. alveolaris inferior (Da bedøvelsesvæsken sprøjtes ind i vævet i nærheden af foramen mandibulae kaldes bedøvelsen for foramen mandibulareanalgesi eller blot mandibularanalgesi).
spm. 37/3 Hvad markerer den gule ring nær kanylen?
A) temporalissenen
B) raphe pterygomandibularis
C) forkanten af m. pterygoideus medialis
D) forkanten af ramus mandibulae
spm. 38/3 Hvilken muskel stikkes kanylen igennem på præparatet?
A) øverste svælgsnøremuskel
B) m. masseter
C) m. pterygoideus medialis
D) m. temporalis
E) m. buccinator
Næste præparat er 23-17
Vi ser et sagittalsnit gennem venstre halvdel af hovedet. Lateralvæggen af øjenhulen er fjernet så vi ser øjeæblet med nogle af musklerne. Det meste af ramus mandibulae er skåret væk og samtidig er mm. pterygoidei ramt. M. pterygoideus lateralis er markeret med grønt og rødt mærke, og m. pterygoideus medialis med grønt mærke.
spm. 39/3 Hvad markerer den røde ring?
spm. 40/3 Hvad markerer den gule ring?
Nær indsiden af ramus mandibulae, og lige ved de to nerver med rød og gul ring, ligger spidsen af kanylen hvis lilla "hoved" ses ved mundspalten. Præparatet viser at bedøvelsesvæske der injiceres i dette område ikke kan undgå at komme i berøring med n. lingualis og n. alveolaris inferior. Ved at bedøve disse to nerver opnår man at bedøve gingiva lingualt for tænderne i underkæben, der innerveres af n. lingualis, og samtlige tænder i underkæben samt den faciale gingiva (indtil molarerne) der innerveres af n. alveolaris inferior. (Hvis man tillige har brug for at bedøve gingiva ud for molarerne i underkæben må n. buccalis også bedøves). N. alveolaris inferior følges med n. lingualis gennem pterygoidermuren til fossa infratemporalis.
spm. 41/3 Hvor forlader n. alveolaris inferior fossa infratemporalis, og hvor går den hen?
Vi ser på præparat 49-9
Det er venstre halvdel af hovedet. Vi har tidligere beskrevet præparatet men kan tilføje at canalis mandibulae er mejslet op for at vise n. alveolaris inferior Desuden er knoglen facialt for tandrødderne fjernet.
spm. 42/3 Hvor langt fortil kan vi følge n. alveolaris inferior?
N. alveolaris inferior innerverer tænderne i underkæben og den faciale gingiva indtil molarerne. Det sker ved hjælp af den gren nerven sender gennem foramen mentale
ØVELSE 4
I denne øvelse afsluttes gennemgangen af mundhulens nerver med omtale af:
• n. glossopharyngeus
• n. vagus
• n. hypoglossus
Endvidere gennemgås ansigtets nerver
Ansigtets sensitive nerver omfatter grene fra:
• n. ophthalmicus, første trigeminusgren
• n. maxillaris, anden trigeminusgren
• n. mandibularis, tredie trigeminusgren
Ansigtets motoriske nerve(r) omfatter grene fra:
• n. facialis
Kendskab til ansigtets sensitive nerver har bl. a. betydning ved undersøgelse af patienter med nervesmerter i ansigtet (trigeminusneuralgi), og kendskab til ansigtets motoriske nerve, n. facialis, har interesse hos patienter med lammelse af mimiske muskler (facialislammelse).
Vi går først til præparat 22-15
Præparatet viser et sagittalsnit gennem højre halvdel af hovedet. Snittet rammer øjenhule med øjeæble, og kæbehule hvor der er lavet en stor åbning. Mundhulen er let at finde på grund af tungen, og ca. midt i præparatet ligger spatium lateropharyngeum. Indholdet her omfatter bla stylomuskler. Den forreste er markeret med et rødt og gult mærke, det er m. styloglossus. Bag den ligger m. stylopharyngeus med hvidt mærke. Denne muskel er ledemuskel for n. glossopharyngeus der er markeret med to røde ringe. To ringe på den del af nerven der ligger bag musklen og to på den del der ligger foran musklen.
spm. 1/4 Hvordan løber n. glossopharyngeus i forhold til m. stylopharyngeus på dette præparat?
N. glossopharyngeus forsvinder ud af snitplanet lige under de nederste røde ringe. Her perforerer den svælgvæggen sammen med m. stylopharyngeus, og fortsætter til tungen.
Vi går til præparat 32-5
Præparatet viser et sagittalsnit gennem hovedet, lidt til venstre for midtlinien. Vi ser venstre sidevæg i næsehulen, endvidere ganen og forreste del af tungen. Den bageste og nederste del af tungen er fjernet næsten helt. Nedadtil ses os hyoideum, og herfra og op til tungen ligger en vigtig tungemuskel, m. hyoglossus
spm. 2/4
Hvordan er m. hyoglossus markeret?
Vi kigger på medialfladen af m. hyoglossus. Her ligger tungearterien med rød ring. På medialfladen af m. hyoglossus ligger desuden n. glossopharyngeus spm. 3/4
Hvordan er n. glossopharyngeus markeret?
Præparatet viser at nerven går til bageste del af tungen. Her afgiver den sine endegrene som forsyner bageste (tredie)del af tungens slimhinde. Da de fleste smagsløg ligger i det område der innerveres af n. glossopharyngeus er det med rette den kaldes "smagsnerven". De forreste (to tredie) dele af tungens slimhinde innerveres af n. lingualis N. vagus sender sensitive tråde til slimhinden allerbagest på tungen, nemlig fordybningerne lige foran strubelåget. Den sender motoriske tråde til den bløde ganes muskler, bortset fra en enkelt, m. tensor veli palatini, der innerveres af n. mandibularis Vagusgrenene til den bløde ganes muskler er vanskelige at vise på præparater fordi de er tynde og kommer fra det netværk hvorfra svælgmuskler innerveres.
Vi går til præparat 49-6
Her er dissekeret dybt på højre hovedhalvdel Ramus mandibulae er fjernet, og det samme gælder mm. pterygoidei. I bageste halvdel af præparatet ser vi spatium lateropharyngeum. Vigtig er her venter posterior m. digastrici med to gule og et mellemliggende grønt mærke. Musklen løber lateralt for de store arterier, a. carotis interna med to grågule mærker, og a. carotis externa med grågult mærke. Begge carotider krydses af n. hypoglossus der er markeret med to gule ringe. Nerven løber her i spatium lateropharyngeum og er netop krydset profundt for venter posterior m. digastrici N. hypoglossus fortsætter nedad og fremad i en bue, lateralt for carotiderne, og derefter krydser den endnu en gang profundt for m. digastricus
spm. 4/4 Hvilken del af m. digastricus krydser n. hypoglossus profundt for ved anden krydsning?
Efter anden krydsning af m. digastricus ses n. hypoglossus over musklen.
spm. 5/4 I hvilken region ligger n. hypoglossus lige efter anden krydsning a m. digastricus?
A) spatium lateropharyngeum
B) fossa infratemporalis
C) regio sublingualis
D) trigonum submandibulare
Næste præparat er 25-1
Her er højre halvdel af hoved og hals dissekeret. Der er åbnet til spatium lateropharyngeum med de store arterier.
A. carotis communis er markeret med sort-hvid tråd. Tråden sidder et lille stykke under delingsstedet. Fra corpus mandibulae er fjernet et stykke så vi kigger ind på tungen, og på regionen under tungen. N. hypoglossus ses lateralt for de to carotider.
spm. 6/4 Hvordan er n. hypoglossus markeret?
spm. 7/4 Hvad hedder den muskel der er markeret med grågrønt mærke, og som spalter sig omkring mellemsenen af m. digastricus?
Efter at n. hypoglossus har, krydset mellemsenen af m. digastricus og m. stylohyoideus befinder den sig i trigonum submandibulare. Her kan vi vanskeligt se den på dette præparat, men nerven bliver tydelig når den løber ind i næste region, hvor den stadig er markeret med gul ring. Kig godt på præparatet og svar på følgende spørgsmål.
spm. 8/4
spm. 9/4
spm. 10/4
spm. 11/4
spm. 12/4
Hvad hedder den region som n. hypoglossus løber ind i når den forlader trigonum submandibulare?
Hvordan er grænsen mellem trigonum submandibulare og regionen lige foran markeret?
Hvordan ligger n. hypoglossus i forhold til n. lingualis i trigonum submandibulare og regio sublingualis?
Hvilken af de to nerver, n. hypoglossus eller n. lingualis, løber "omkring" ductus submandibularis?
Hvad hedder den muskel på hvis lateralside n. lingualis og n. hypoglossus ligger, hvordan er musklen markeret og hvilken nerve ligger på medialsiden af den?
Vi kigger derefter på ansigtets nerver og begynder med præparat Db 2 (foran skab 7 i museets anden afdeling). På dette ”hoved” er tegnet et ”landkort” over de sensitive nervers forsyningsområder. Vi gennemgår kun hovedlinierne som til gengæld er meget vigtige.
Find først den tykke røde streg. Den viser grænsen mellem det hudområde fortil der innerveres af n. trigeminus, og det område bagtil der innerveres af rygmarvsnerver:
Vi følger linien forfra, under hagen og langs basis mandibulae, dvs. under området (9). Dernæst løber den røde linie opad mellem område (10) og (13).
spm. 13/4 Langs hvilken muskel løber den røde linie mellem (10) og (13)?
Derefter bøjer linien vandret bagud.
spm. 14/4 Hvilken knoglestruktur følger den vandrette del af den røde linie kort før den når øret?
Dernæst løber den røde linie midt gennem det ydre øre, og derefter opad, bag øret, mellem område (11) og (12) til vertex (hovedets højeste punkt), hvorfra den fortsætter til den anden side. Områderne under og bag linien, dvs. (14), (13), (12), (16), innerveres alle fra rygmarvsnerver. Her skal vi blot lægge mærke til at regio parotideomasseterica (13) innerveres af en rygmarvsnerve, selv om regionen hører til ansigtet. Alle områder foran og over den røde linie innerveres af n. trigeminus, og alle tre trigeminusgrene deltager.
spm. 15/4 Hvilken farve har linien mellem de områder der innerveres af første og af anden trigeminusgren?
spm. 16/4
Hvilke tal står på første trigeminusgrens område?
spm. 17/4 Hvilken farve har linien mellem anden og tredie trigeminusgren?
spm. 18/4
Hvilke tal findes inden for området der innerveres af n. maxillaris og n. infraorbitalis?
spm. 19/4 Hvilke områder, angivet ved tal, innerveres af n. mandibularis?
Hele ”trigeminusområdet”, altså området foran den tykke røde linie, kan dækkes af en ”maske” der klippes til så dens kant følger den røde linie, den kaldes trigeminusmasken, og er praktisk at huske når man skal genkalde sig
hele det område n. trigeminus innerverer. Husk også at kigge på hovedet lige forfra, derved fås et godt indtryk af hvor stort de enkelte grenes samlede innervationsområde er.
Vi går til præparat 48-9
Her er ansigtet dissekeret for at vise de sensitive nervegrene.
spm. 20/4 Hvordan er grene fra n. ophthalmicus markeret?
spm. 21/4 Hvor kommer de mange grene fra der går til overlæbe, nedre øjelåg og ydre næse?
spm. 22/4 Fra hvilken af de tre trigeminusgrene stammer nerven med sort ring?
spm. 23/4 Fra hvilken trigeminusgren stammer nerven med grøn ring, og hvilket hul går den igennem?
Kig derefter på præparat 49-3
Det er forreste afsnit af venstre hovedhalvdel. Bagtil ser vi ind i fossa infratemporalis.
spm. 24/4 Hvad hedder nerven med den blå ring? (den ses bag en hvid sonde der stikker frem)
Vi går til ansigtets motoriske nerve, n. facialis, og begynder med præparat 25-5
Her ses højre halvdel af hovedet lateralt fra. Der er dissekeret ind til gl. parotidea. Kirtlen er markeret med rødt mærke. Foran ørespytkirtlen ligger m. masseter med orange mærke. Den bageste del af gl. parotidea er fjernet for at vise n. facialis med gul ring. Ringen sidder et stykke under basis cranii externa som nerven forlader gennem foramen stylomastoideum N. facialis går derefter næsten omgående ind i gl. parotidea. Se godt på præparatet og svar på næste spørgsmål.
spm. 25/4 Hvordan løber n. facialis i forhold til de større kar i gl. parotidea?
A. carotis externa er markeret med rød ring. Den ender her. v. retromandibularis er markeret med sort ring. I kirtlen danner n. facialis et netværk, og herfra udstråler endegrenene til ansigtsmusklerne. Nogle af grenene ses ved forkanten af gl. parotidea hvor de er forsynet med en gul ring.
Vi går til nabopræparat 25-6
Det er højre halvdel af hovedet hvor der er dissekeret ind til musklerne, gl. parotidea er fjernet.
spm. 26/4 Hvordan er n. facialis markeret?
Det meste af nervenetværket i gl. parotidea er bevaret på dette præparat, og vi ser at det består af mange smågrene der forbinder større grene. Ved operation i kirtlen er det vigtigt at undgå læsion af n. facialis og dens grene. Ved overskæring af facialisgrene indtræder lammelse af ansigtsmuskler.
Vi går til præparat 25-4
Det er fra højre hovedhalvdel. Der er lavet en stor rude midt i præparatet. Her er dissekeret ind til m. masseter med grønt mærke. Det meste af gl. parotidea er fjernet. De gule mærker viser resten af kirtlen.
spm. 27/4 Hvordan er n. facialis markeret?
spm. 28/4 Hvordan er den øverste af endegrenene fra n. facialis markeret, og hvordan løber den i forhold til arcus zygomaticus?
Den nederste endegren fra n. facialis er rettet lodret nedad og markeret med en hvidlig ring.
spm. 29/4 Til hvilken muskel går den nedadrettede endegren fra n. facialis?
spm. 30/4 Hvilken af endegrenene fra n. facialis ligger tættest på kæbeleddet?
Vi går til præparat 25-5
Vi har brugt præparatet for nylig.
spm. 31/4 Hvad hedder strukturen med grøn ring på lateralfladen af m. masseter, og hvordan løber den i forhold til endegrenene fra n. facialis?
Resten af denne øvelse bruges til at demonstrere to præparater med vigtige strukturer. De fleste er vist på andre præparater, men enkelte er nye.
Vi ser først på præparat 31-6
Præparatet viser venstre hovedhalvdel med overfladiske strukturer dissekeret fri. Vi ser på regio parotideomasseterica.
spm. 32/4 Hvordan er gl. parotidea, m. masseter og ductus parotideus markeret?
spm. 33/4 Bag gl. parotidea ligger en kraftig muskel. Hvordan er den markeret og hvad hedder den?
Ved bagkanten af den store muskel bag gl. parotidea kommer flere nerver til syne. Det er grene fra halsnerverne, dvs. rygmarvsnerverne i halsen. De stammer fra rami anteriores der danner plexus cervicalis Vi interesserer os især for den nerve der er markeret med gul ring. Den fortsætter ind over gl. parotidea hvor den innerverer huden over kirtlen. Den innerverer også huden over m. masseter, men her er de fleste af de fine grene fjernet. Husk at ”mødestedet” for rygmarvsnerver og trigeminusgrene følger forkanten af m. masseter, jvf. ”hovedet” med indtegnede grænser, Db 2
spm. 34/4 På lateralfladen af m. masseter ses mange nervegrene. Hvad sker hvis de skæres over hos en patient?
Det sidste præparat i denne øvelse er 31-7
Det er venstre halvdel af hovedet og der er åbnet til fossa infratemporalis. Iøvrigt er ansigtsmusklerne dissekeret fri.
spm. 35/4 Hvad kaldes nerven med den grønne ring i fossa infratemporalis?
I ansigtet, lidt under indgangen til øjenhulen, ses en grøn ring der omgiver flere nervegrene.
spm. 36/4 Hvorfra stammer nervegrenene på ansigtet med den grønne ring?
Ved margo supraorbitalis ses nervegrene med ringe af forskellig farve.
spm. 37/4 Fra hvilken nerve stammer grenene ved margo supraorbitalis med hvid, gul og rød ring?
spm. 38/4 Hvor langt op kan man følge de længste nervegrene fra margo supraorbitalis?
I denne øvelse gennemgås spytkirtler. Kendskab til spytkirtlernes beliggenhed og udmundingsforhold har stor praktisk betydning bl. a. ved undersøgelse af patienter med smerter og/eller hævelse i mundhulens vægge eller nærmeste omgivelser. I øvelsen demonstreres de tre store og flere af de små spytkirtler.
Vi begynder med præparat 23-14
Her ses de tre store spytkirtler ved siden af hinanden. Alle kirtlerne ses lateralt fra. Præparatet giver indtryk af størrelse og form, og ved at vise to eksemplarer af hver kirtel får man indtryk af de ”individuelle variationer”.
Gl. parotidea, til venstre, er størst. Den er pyramideformet.
Gl. sublingualis, til højre, er mindst. Den minder om en mandel.
Gl. submandibularis, i midten, er næststørst og beskrives som retortformet.
spm. 1/5 Hvad er karakteristisk for en retort?
Næste præparat er 31-6
Vi ser venstre halvdel af hovedet lateralt fra. Formålet med dissektionen er at vise overfladiske strukturer. Vi interesserer os for gl. parotidea med stort rødt mærke. Kirtlen er bredest opadtil, her er pyramidens basis. Spidsen ligger nedadtil, nær angulus mandibulae
spm. 2/5 Hvilken muskel ligger umiddelbart bag kirtlen?
spm. 3/5 Hvor langt ind over m. masseter strækker gl. parotidea sig?
Gl. parotidea er omgivet af en kapsel der er fast bundet til kirtlens overflade.
spm. 4/5 Ses gl. parotidea's kapsel på præparatet?
Vi kigger på nabopræparatet 31-5
Venstre halvdel af hovedet er dissekeret for at vise overfladiske strukturer idet gl. parotidea er helt fjernet. Det ”hul” der bliver når kirtlen fjernes kaldes parotislogen
spm. 5/5
Hvad hedder musklen med det røde mærke der danner en del af bagvæggen i logen?
Medialt for logen ligger processus styloideus hvor stylomusklerne udspringer. De er ikke markeret. Når vi kigger medialt for bagkanten af ramus mandibulae kan vi skimte m. pterygoideus medialis som er med til at begrænse parotislogen fortil. Opadtil begrænses logen af kraniebunden.
spm. 6/5
spm. 7/5
Hvordan ser parotislogen ud nedadtil, og hvilke muskler indgår her i begrænsningen?
Hvordan er logens størrelse i forhold til gl. parotidea?
Parotislogen er
A) mindre end kirtlen
B) nøjagtig lige så stor som kirtlen
C) større end kirtlen
spm. 8/5 Hvad hedder den vigtigste nerve i gl. parotidea, og hvordan er den markeret på præparatet?
spm. 9/5 Hvad hedder arterien med den røde sonde (nedadtil) der ligger medialt for nerven i parotislogen?
Næste præparat er 51-8
Præparatet viser et horisontalsnit gennem hovedet. Snittet rammer gennem mundhulen, og vi ser på øverste del af snittet hvor ganen er fjernet. Gennem hullet hvor ganen har været kigger vi op i næsehulen hvor næseskillevæggen er markeret med to røde mærker. De farvede tråde i præparatets venstre side viser afgrænsningen af nogle vigtige regioner. (NB. Præparatets venstre side er til højre i glasset).
spm. 10/5 Hvilken farve har tråden omkring gl. parotidea?
spm. 11/5 Hvilken region afgrænses af den grønne tråd? spm. 12/5 Hvordan er ramus mandibulae markeret?
Den sorte tråd medialt for ramus mandibulae afgrænser fossa infratemporalis der kun repræsenteres af m. pterygoideus medialis på dette snit. Musklen er markeret med rødt og gult mærke.
spm. 13/5 Hvilken region afgrænses af den hvide tråd?
Præparatet viser at der er ret stor afstand fra gl. parotidea til svælgvæggen med tonsilla palatina der er vist med to gule mærker. Det ses endvidere at m. sternocleidomastoideus, rødt og grønt mærke, ligger lige bag gl. parotidea
spm. 14/5 Hvilken muskel i spatium lateropharyngeum er markeret med hvidt og sort mærke?
I spatium lateropharyngeum ses desuden stylomuskler med blå, rød og gul bøjle. (Den sidste ligger lidt skjult).
Fortil når gl. parotidea til m. pterygoideus medialis, rødt og gult mærke, endvidere til m. masseter, tre grønne mærker. I den anden side af præparatet ses gl. parotidea også.
spm. 15/5 Hvordan er gl. parotidea markeret i præparatets højre side?
spm. 16/5 Hvordan er ductus parotideus markeret?
spm. 17/5 Hvordan løber ductus parotideus i forhold til m. masseter på dette præparat?
spm. 18/5 Hvad hedder den muskel der er markeret med tre blå mærker, og som ses nær afslutningen af ductus parotideus?
Vi går til demonstrationspræparat 185
Hovedet her er dissekeret nedefra. Flere steder ses basis cranii externa. Præparatet viser at kraniet danner loft i nogle vigtige regioner som vi ser nærmere på. (Det er let at orientere sig på præparatet ved hjælp af det ydre øre).
spm. 19/5 Hvilke dele af basis cranii omgives af den sorte tråd?
spm. 20/5 Hvilken farve har tråden der angiver loftet i regio parotidea?
Regio parotidea er markeret i begge sider, og alle strukturer i regionen er fjernet, bortset fra en enkelt.
spm. 21/5 Hvad hedder strukturen med gul og rød ring i loftet af regio parotidea?
spm. 22/5 Hvad hedder regionen der er omgivet af gul tråd?
Da flere ofte har besvær med at "forstå" parotislogen repeterer vi ved hjælp af præparat 39-12
Højre hovedhalvdel er dissekeret. Der er åbnet til fossa infratemporalis idet m. masseter, med røde mærker, er klappet fremad og en del af ramus mandibulae fjernet. Gl. parotidea er fjernet og indgangen til parotislogen er vist med blå tråd.
spm. 23/5 Hvordan er m. sternocleidomastoideus markeret og hvilken væg i parotislogen er den med til at danne?
spm. 24/5 Hvad hedder musklen med sort og hvidt mærke og i hvilken region ligger den?
spm. 25/5 Hvad markerer grønt mærke og hvilke strukturer udgår herfra?
spm. 26/5 Hvilke strukturer i logens forvæg ses på præparatet?
spm. 27/5 Hvad markerer den røde ring nær basis cranii, og hvilket hul løber den afmærkede struktur igennem?
(Musklen med blåt og hvidt mærke der ”kigger frem” medialt for m. digastricus er en prævertebralmuskel der ikke regnes med i begrænsningen af parotislogen).
Vi går dernæst til præparat 11-8
Her ses mandibula og os hyoideum bagfra. Desuden er vist ”muskel- og kirtelattrapper”. M. mylohyoideus er markeret (m) og venter posterior m. digastrici (d). M. pterygoideus medialis er vist på indsiden af ramus mandibulae hvor den hæfter sig. Gl. sublingualis er markeret med to sorte prikker. Den ligger på indsiden af corpus mandibulae, på øvre flade af m. mylohyoideus
Hovedparten af gl. submandibularis, tre sorte prikker, ligger i trigonum submandibulare, dvs. under m. mylohyoideus (og en del bagved musklen). Kirtlen har dog en udløber der ikke ligger i trigonum submandibulare Udløberen er markeret med én sort prik, og ”behandles” i næste spørgsmål.
spm. 28/5 I hvilken region ligger udløberen fra gl. submandibularis?
For bedre at kunne se gl. submandibularis er m. hyoglossus fjernet i begge sider. De to ”muskler” ligger på modellens fodstykke. M. hyoglossus i højre side er markeret med to hvide prikker. Hvis den sættes på plads på det store horn af os hyoideum kommer den til at stå lodret, på medialsiden af gl. submandibularis M. hyoglossus er med til at begrænse det ”hul” eller ”rum” hvor kirtlen ligger, og som hedder submandibularislogen
spm. 29/5 Hvilke strukturer ses i øvrigt i submandibularislogens vægge?
Vi går til demonstrationspræparat 172
Præparatet viser mandibula og os hyoideum med en del muskler. Vi ser først på præparatets nedre flade.
spm. 30/5 Hvordan er gl. submandibularis markeret og hvad angiver den grønne tråd?
spm. 31/5 Hvilke vægge i submandibularislogen kan ses når venstre side, der mangler kirtel, sammenlignes med højre side hvor kirtlen er med?
spm. 32/5 Er gl. sublingualis med på præparatet?
spm. 33/5 Er ductus submandibularis med på præparatet?
Vi går til de næste præparater 24-1 og 24-2
Begge viser nedre afsnit af højre hovedhalvdel. På præparat 24-1 er gl. submandibularis bevaret. På præparat 24-2 er kirtlen fjernet og vi ser logens vægge.
spm. 34/5 Hvordan er m. mylohyoideus, m. hyoglossus og venter posterior m. digastrici markeret på præparat 24-2?
spm. 35/5 Hvilken struktur er markeret med to store sorte mærker på præparat 24-2?
Når vi kigger nedefra på præparat 24-2 - så godt det kan lade sig gøre - kan vi se at m. pterygoideus medialis, på indsiden af ramus mandibulae, danner en del af
lateralvæggen i submandibularislogen. Derimod er svælgvæggen vanskelig at se. Den skal søges umiddelbart bag m. hyoglossus
Vi går til præparat 27-3
Nederste del af præparatet viser tværsnit gennem halsviscera og hvirvelsøjle. Øverste del viser mandibula nedefra.
Mm. mylohyoidei er klappet ned og markeret med gul bøjle. I højre side af præparatet (NB. til venstre i glasset) er gl. submandibularis markeret med sort og rødt mærke.
spm. 36/5 Hvorfor ser vi ikke gl. submandibularis i venstre side af præparatet?
spm. 37/5 Hvordan er lamina superficialis fasciae cervicalis markeret?
spm. 38/5 Hvilken struktur er markeret med grønt mærke lige inden for basis mandibulae?
spm. 39/5 Hvilken struktur er markeret med sort ring (tydeligst i præparatets venstre side) og hvad hedder strukturen med gul ring der krydser under strukturen med sort ring?
Vi går til præparat 21-13
Vi ser mundbundens muskler oppefra efter at tungen er fjernet. Gl. sublingualis er markeret med rødt mærke i højre side, i venstre er den fjernet.
spm. 40/5 Kan vi se kapsel omkring gl. sublingualis?
spm. 41/5 Hvad kaldes den struktur der løber medialt for kirtlen og som er markeret med orange ring?
spm. 42/5 Hvilke strukturer er markeret med henholdsvis gult, grønt og blåt mærke?
spm. 43/5 Hvad hedder den tungemuskel der står næsten lodret og hvis øverste kant er markeret med en grå bøjle?
spm. 44/5 Hvordan er udmundingsforholdene for gl. sublingualis?
Kirtlen har
A) kun én hovedudførselsgang ligesom gl. parotidea
B) i alt to store gange der løber sammen, kort før indmundingen i mundhulen
C) mange små udførselsgange der munder selvstændigt
Vi går til præparat 41-4
Her ses et stykke af underkæben i højre side med enkelte tænder. Tungen er løftet op, og mellem tunge og underkæbe ses gl. sublingualis med to røde mærker.
spm. 45/5 Hvad markerer de små sorte ringe lige under tungen?
Næste præparat er 48-15
Underkæbe og tunge er fjernet og vi ser ganen nedefra. I højre side af ganen (Bemærk: til venstre i glasset) er ganekirtlerne dissekeret fri.
spm. 46/5 Hvor på ganen mangler kirtlerne?
Hver kirtel har sin egen udførselsgang der løber lige til slimhindeoverfladen hvor den munder. På ganen findes mange udførselsgange der fordeler sig jævnt ligesom kirtlerne. Det betyder at hele overfladen kan fugtes jævnt. Tungen har lignende kirtler. De ligger mellem musklerne og er svære at dissekere fri. De ses lettest på histologiske præparater.
Vi går til præparat 21-8
Præparatet viser nederste del af ansigtet med dissektion af læberne. Her er muskulaturen fjernet så vi ser tela submucosa med kirtlerne, gll. labiales, der ligger tæt. Præparatet viser at de danner et sammenhængende lag. Hver enkelt kirtel har sin egen udførselsgang der løber den korteste vej til slimhindeoverfladen på indsiden af læberne. Læbernes kirtellag fortsætter på kindens indside i tela submucosa.
spm. 47/5 På hvilken flade af m. buccinator ligger de kirtler der er en direkte fortsættelse af læbekirtlerne?
Læber, kinder, gane og tunge fugtes af sekret fra lokale små kirtler, mens sekretet fra de store spytkirtler især bruges til at ”blande med føden”. (Enkelte af kindens spytkirtler er ”smuttet” uden på m. buccinator og ligger i subcutis).
spm. 48/5 Hvilken af de tre store spytkirtler ligner mest en samling mindre kirtler, og hvordan begrundes denne påstand?
SPOTØVELSE 6
Spotøvelse
Den 6. øvelse på præparatkurset har som mål at opstarte spotopgaver på museet.
Hver studerende og studiegruppe kan frit vælge sin måde at arbejde på
Spotopgaver
Spørgsmålene drejer sig om strukturer på præparater fra de tidligere øvelser.
Billederne af præparaterne har en rød “sigteramme”.
Hver spotopgave har mindst to billeder.
• et oversigtsbillede der har en ’firkant’ med en struktur i midten.
• et billede der viser ’firkanten’ forstørret.
Spoteksamen
Spoteksamen - som er en del af Anatomieksamen - omfatter et opgavesæt med 10 Spot MCQ.
Opgaverne svarer til “Spotopgaver” i MC-programmet.
Spot MCQ har større vægt og giver dobbelt antal points (max 4p) i forhold til almindelige MCQ (max 2p).
Videregående kursus om muskler
PRÆPARATKURSUS
Anatomisk museum
Øvelse 7 - øvelse 8
TYGGEMUSKLER
Vi begynder i skab 9 præparat 24 Db 3
På dette kranium med påmalede ”muskelspor” skal vi først se på udspringet af m. masseter
spm. 1/7 Udspringer m. masseter udelukkende fra arcus zygomaticus?
Den superficielle del af m. masseter udspringer fra underkanten af arcus zygomaticus, fra de forreste to trediedele. Udspringet (1) er malet grønt. Den profunde del af m. masseter udspringer fra underkanten af den bageste trediedel af arcus zygomaticus. Udspringet er stiplet med grøn farve. Den profunde del udspringer desuden fra hele indsiden af arcus zygomaticus. Det ses bedst på højre arcus zygomaticus der ligger nær bunden af skabet. Udspringet (1) er vist med grøn farve.
På den isolerede mandibel er tilhæftningen af m. masseter malet grøn, og markeret (1) på venstre ramus mandibulae. Musklen hæfter sig på næsten hele udsiden af ramus mandibulae. Tilhæftningen går omtrent op til incisura mandibulae og strækker sig et stykke op på de to udløbere øverst på knoglen.
spm. 2/7 På hvilken udløber strækker tilhæftningen af m. masseter sig længst op?
Det store grønne felt viser tilhæftningen af hele m. masseter
spm. 3/7 På hvilken del af feltet hæfter den dybe del af musklen sig, og hvor hæfter den overfladiske del sig?
Vi går til demonstrationspræparat 144
Præparatet viser muskler på hoved, hals og øverste del af brystet. M. masseter i højre side er dissekeret helt fri, bortset fra at den opadtil fortil dækkes af en lille muskel.
spm. 4/7 Hvad hedder musklen med rødt og orange mærke?
M. masseter er markeret med grønt og blåt mærke.
spm. 5/7
Hvordan ser øverste halvdel af m. masseters superficielle del ud?
Præparatet viser at det er muligt at palpere m. masseter's laterale flade og forkant gennem huden. Det er lettest at føle musklen når man bider kraftigt sammen.
spm. 6/7
Hvordan er fiberretningen i den superficielle og profunde del af m. masseter?
spm. 7/7 Kan man ved palpation af m. masseter, hos sig selv eller en anden, adskille den superficielle del fra den profunde?
spm. 8/7
spm. 9/7
Hvad er der gjort ved arcus zygomaticus og m. masseter i venstre side?
Hvordan er afstanden mellem m. masseter og m. temporalis?
spm. 10/7 Ser vi noget til den profunde del af m. masseter i venstre side af præparatet?
Vi går til præparat 34-8
der viser højre halvdel af et frontalsnit gennem hovedet. Snittet ses bagfra. Arcus zygomaticus ses på øverste trediedel af præparatet, umiddelbart under en rød bøjle.
spm. 11/7
Hvordan er de to dele af m. masseter markeret?
spm. 12/7 Hvor på arcus zygomaticus ser vi den dybe del af musklen udspringe, og hvor hæfter denne del sig?
Vi går til præparat 51-2
Præparatet viser nederste del af et frontalsnit gennem forreste del af hovedet. På snittet ses flere molarer. I venstre side er vestibulum oris fyldt med sort folie, og m. buccinator markeret med rødt og hvidt mærke.
spm. 13/7 Hvordan er m. masseter markeret, og hvor langt ligger den fra m. buccinator?
spm. 14/7 Kan m. masseter føles fra mundhulen?
spm. 15/7 Hvilken virkning vil kontraktion af m. masseter kunne have på en protese der er fremstillet efter et aftryk der er taget mens patienten slapper m. masseter?
Vi går til præparat 51-15
Her er dissekeret muskler på højre halvdel af hoved og hals. Kig på m. masseter
spm. 16/7 I hvilken del af musklen er der lavet en rude?
spm. 17/7 Hvor i m. masseter ligger den røde pil med to hvide tværstreger og den gule klat med hvidt mærke?
Vi går til præparat 51-8
Præparatet viser et horisontalsnit gennem hovedet, lige under næse og ører M. masseter er markeret med tre grønne mærker i hver side. I præparatets højre side, dvs. til venstre i glasset, ses to vigtige strukturer på lateralfladen af m. masseter
spm. 18/7 Hvad hedder strukturen med sort ring og strukturen med hvid og blå ring?
I præparatets venstre side, dvs. til højre i glasset, ses at gl. parotidea med gul ramme, strækker sig langt frem på lateralfladen af m. masseter
spm. 19/7 Er fedtlaget i subcutis over m. masseter tykt eller tyndt på dette præparat?
Vi slutter gennemgangen af m. masseter med præparat 31-6
Præparatet viser venstre halvdel af hovedet med dissektion af muskler og kirtler.
spm. 20/7 Hvor langt strækker gl. parotidea sig ind over lateralfladen af m. masseter på dette præparat?
spm. 21/7 Hvordan er v. facialis markeret, og hvordan løber den i forhold til m. masseter?
spm. 22/7 Ligger ductus parotideus i normal afstand fra arcus zygomaticus på dette præparat?
spm. 23/7 Hvordan er facialisgrenene på lateralfladen af m. masseter markeret?
Vi går til præparat 9-24
På kraniets sideflade ses det enorme udspringsområde for m. temporalis. Det er malet grønt og markeret (2). Hele området kaldes planum temporale og her udspringer m. temporalis med kødede fibre. Desuden udspringer musklen fra øverste del af fascia temporalis. Det vender vi snart tilbage til. Tilhæftningen af m. temporalis ses på den isolerede mandibula.
spm. 24/7 Hæfter temporalissenen sig både på udside og indside af processus coronoideus?
spm. 25/7 Nedadtil spalter temporalissenen sig i to snipper. Hvad hedder den forhøjning på knoglen som den mediale snip følger, og hvor ligger den laterale snip?
spm. 26/7 Hvad kaldes det område på knoglen der ligger mellem de to snipper?
Vi går til præparat 39-10
Det er venstre halvdel af et hoved, set lateralt fra. Præparatet viser ansigtsmuskler og en del af tyggemusklerne. M. masseter er klappet ned og der er dissekeret ind til m. temporalis idet fascien er fjernet. Endvidere er arcus zygomaticus savet bort så vi kan følge musklen fra udspring til processus coronoideus
spm. 27/7 Hvad markerer rødt og gråt mærke, samt sort og gråt mærke opadtil på præparatet?
Vi går til præparat 28-13
spm. 28/7 Hvor er der bedst plads i temporalislogen, fortil eller bagtil?
spm. 29/7 Hvilken vigtig forbindelse har temporalislogen til omgivelserne, og hvilke strukturer går gennem denne forbindelse?
Vi kigger på nabopræparatet 28-14
Her er ligeledes lavet en rude i fascien over m. temporalis. Musklen ligger i logen men der er også lavet en rude i musklen.
spm. 30/7 Hvad markerer grønt og rødt mærke?
spm. 31/7 Hvad markerer den (enlige) hvide bøjle og de to hvide bøjler, lige bag orbita?
spm. 32/7 Kan man af præparatet se at m. temporalis ikke udspringer fra indsiden af fascia temporalis nedadtil?
Næste præparat er 16-11
I mundhulen er slimhinden fjernet bagtil. I højre side ses de muskler der ligger umiddelbart under slimhinden Den ene er markeret med hvidt og den anden med blåt mærke. I venstre side af præparatet er disse muskler fjernet og vi ser muskler der ligger længere væk fra slimhinden.
spm. 33/7 Hvad hedder musklen med det røde mærke, og hvad markerer rødt og grønt mærke?
spm. 34/7 Hvad er forklaringen på at senen af m. temporalis kan føles fra mundhulen?
Vi går til præparat 39-17
spm. 35/7 Hvordan er retningen af de forreste og af de bageste fibre i m. temporalis?
spm. 36/7 Hvilken del af m. temporalis fungerer som lukkemuskel og hvilken virkning har resten?
Det næste præparat er 31-6
Præparatet viser venstre halvdel af hovedet. Den øverste del af theca cranii er fjernet. Der er dissekeret til de overfladiske muskler. I regio temporalis ses en række strukturer i underhuden. A. temporalis superficialis er markeret med to lilla ringe.
spm. 37/7 Hvad markerer den hvide og lilla ring og den blå og lilla ring?
Den lilla og røde ring markerer v. temporalis superficialis.
spm. 38/7 Hvad markerer de små grønne ringe?
Nogle af facialisgrenene til de øverste ansigtsmuskler krydser gennem regio temporalis
spm. 39/7 Hvordan er facialisgrenene i forreste del af regio temporalis markeret?
Vi går til præparat 9-24
Udspringet af m. pterygoideus lateralis er markeret (3). Musklen udspringer med et øvre hoved fra facies infratemporalis af ala major.
spm. 40/7 Hvor på facies infratemporalis alae majoris udspringer m. pterygoideus lateralis?
Det nedre større hoved af m. pterygoideus lateralis udspringer fra lateralfladen af processus pterygoideus, dvs. fra lamina lateralis. Udspringet er markeret (3).
spm. 41/7 Udspringer m. pterygoideus lateralis fra hele udsiden af lamina lateralis processus pterygoidei?
Tilhæftningen af m. pterygoideus lateralis er vist på mandibula (3). Musklen hæfter sig i fovea pterygoidea på forfladen af collum mandibulae, samt i kæbeledskapslen. Den sidste tilhæftning ses naturligvis ikke her.
Vi går til demonstrationspræparat 121
Præparatet omfatter forreste afsnit af højre hovedhalvdel. Der er åbnet til fossa infratemporalis så begge mm. pterygoidei ses.
spm. 42/7 Hvordan er de to hoveder af m. pterygoideus lateralis markeret?
spm. 43/7 Hvordan er fiberretningen i øvre og nedre hoved af m. pterygoideus lateralis?
spm. 44/7 I hvilket plan ”står” m. pterygoideus lateralis?
Vi går til præparat 52-11
Præparatet er et horisontalsnit gennem hovedet. I højre side er ydre øregang ramt, og fortil går snittet gennem nedre del af ydre næse.
spm. 45/7 Hvordan er m. pterygoideus lateralis markeret?
Præparatet er særdeles velegnet til at forstå retningen af m. pterygoideus lateralis. Fra udspringet er hovedretningen bagud og lateralt.
I venstre side ses n. buccalis med gul ring.
spm. 46/7 Hvorfor ser vi mere af n. buccalis i højre side end i venstre?
spm. 47/7 Hvor på præparatet sættes bageste grænse for fossa infratemporalis?
Kig godt på præparatet, og særlig på m. pterygoideus lateralis, før næste spørgsmål besvares.
spm. 48/7 Hvilken virkning har m. pterygoideus lateralis på mandibula?
Vi går til præparat 50-7
Præparatet viser basis cranii interna. I de laterale afsnit af fossa cranii media er knoglen fjernet så vi kigger ned på kæbeleddet og fossa infratemporalis.
spm. 49/7 Hvordan er m. pterygoideus lateralis markeret i venstre side?
spm. 50/7 Hvordan løber nerven med to orange ringe og nerven med en grøn og orange ring i forhold til m. pterygoideus lateralis og kraniet?
spm. 51/7 Hvordan er m. pterygoideus lateralis markeret i højre side, og hvad er der gjort ved musklen?
spm. 52/7 Viser præparatet at m. pterygoideus lateralis hæfter sig i kæbeleddet?
Vi går til præparat 48-4
Præparatet er et frontalsnit gennem hovedet. Snittet rammer gennem mandibula lige foran ramus mandibulae, og gennem den bageste del af maxilla. I venstre side, dvs. til højre i glasset, er bagfladen af maxilla fjernet så vi kigger ind i fossa infratemporalis.
spm. 53/7 Hvordan er m. pterygoideus lateralis markeret?
spm. 54/7 Kan m. pterygoideus lateralis palperes fra mundhulen?
Vi går tilbage til præparat 9-24
Udspringet af m. pterygoideus medialis er markeret (4). Musklen består af en dyb og en overfladisk del. Den dybe eller profunde del er størst og udspringer fra hele fossa pterygoidea der er malet grøn. Den overfladiske eller superficielle del udspringer fra maxilla, fra facies infratemporalis, på et lille område et stykke over sidste molar. Dette udspringssted er også markeret (4). Tilhæftningen ses på mandibula. Det er et trekantet område på indsiden af ramus mandibulae, markeret (4). Tilhæftningsstedet er ujævnt og kaldes tuberositas pterygoidea.
spm. 55/7 Hæfter m. pterygoideus medialis sig helt ned til angulus mandibulae og strækker tilhæftningen sig op over foramen mandibulae?
Vi kigger på demonstrationspræparat 121
Først ser vi på lateralfladen af præparatet og koncentrerer os om fossa infratemporalis
spm. 56/7 Hvordan er den superficielle del af m. pterygoideus internus markeret, og hvordan ligger den i forhold til m. pterygoideus lateralis?
Dernæst kigger vi på præparatet bagfra.
spm. 57/7 Hvordan er m. pterygoideus medialis markeret, og hvilken del af musklen ser vi fra denne synsvinkel?
spm. 58/7 Hvordan er hovedretningen af m. pterygoideus medialis?
Vi kigger stadig på præparatet lige bagfra og ser den trekantede spalte eller åbning mellem mandibula og mm. pterygoidei. Den hedder spatium pterygomandibulare. Det er en vigtig åbning i pterygoidermuren og den deles af ligamentum sphenomandibulare.
spm. 59/7 Hvordan er ligamentum sphenomandibulare markeret?
Vi drejer præparatet og ser igen på lateralfladen.
N. alveolaris inferior og n. lingualis går begge gennem spatium pterygomandibulare.
spm. 60/7 Hvordan er n. lingualis og n. alveolaris inferior markeret?
spm. 61/7 Ses n. lingualis og n. alveolaris inferior også på præparatets bagside?
Den superficielle del af m. pterygoideus medialis er klemt inde mellem to muskler, det ses på præparatets lateralflade.
spm. 62/7 Hvad hedder den muskel der ligger umiddelbart foran m. pterygoideus medialis, og hvordan er den markeret?
Vi går til præparat 16-11
spm. 63/7 Hvilke strukturer er fjernet i venstre side af mundhulen?
spm. 64/7 Hvordan er m. pterygoideus medialis markeret?
spm. 65/7 Kan m. pterygoideus medialis føles fra mundhulen?
spm. 66/7 Hvordan skal kanylen føres i forhold til m. pterygoideus medialis ved en foramen mandibulareanalgesi?
A) medialt for B) lateralt for C) igennem
Vi går til præparat 48-5
Præparatet er forreste afsnit af højre hovedhalvdel. Der er åbnet til fossa infratemporalis.
spm. 67/7 Hvordan er de to dele af m. pterygoideus medialis, og de to hoveder af m. pterygoideus lateralis markeret?
M. pterygoideus medialis og externus danner tilsammen pterygoidermuren
spm. 68/7 Hvor er der spalter til nerver?
A) mellem den superficielle og profunde del af m. pterygoideus medialis
B) mellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis
C) mellem øvre hoved af m. pterygoideus lateralis og basis cranii
D) mellem nedre hoved af m. pterygoideus lateralis og dybe del af m. pterygoideus medialis
Næste præparat er 52-2
Præparatet viser forreste afsnit af venstre hovedhalvdel set medialt fra. Der er dissekeret ind til mm. pterygoidei.
spm. 69/7 Hvordan er mm pterygoidei markeret?
spm. 70/7 Kan m. pterygoideus medialis palperes udefra på en patient?
spm. 71/7 Hvad markerer den hvide bøjle?
spm. 72/7 Hvordan er fiberretningen af m. pterygoideus medialis og hvordan virker musklen?
ØVELSE 8
Musklerne i denne øvelse omtales under forskellige emnegrupper i klinisk emnekartotek (protesekonstruktion, infektionsspredning og/eller muskelpalpation).
Der gennemgås følgende muskler:
• m. buccinator
• m. mylohyoideus
• m. mentalis
• m. genioglossus
• m. glossopalatinus (m. palatoglossus)
• m. levator anguli oris
• m. levator labii superioris
• m. occipitofrontalis
• m. sternocleidomastoideus
• m. trapezius
• m. splenius
• m. semispinalis capitis
Vi begynder med præparat 9-24
M. buccinator har et hesteskoformet udspring. Den udspringer både fra overkæbe og fra underkæbe, samt fra en sene der strækker sig mellem de to knogleudspring. Udspringet fra processus alveolaris maxillae er vist med en rød streg der er markeret (10).
spm. 1/8 Hvordan ligger udspringet i forhold til molarernes rødder?
A) ud for rodspidserne
B) ud for midten af rødderne
C) i højde med tandhalsene
I underkæben er udspringet ligeledes vist med en rød streg der er markeret (10) på venstre halvdel af mandibula.
spm. 2/8 Hvordan ligger udspringet i forhold til molarernes rødder i underkæben?
(tydeligst ud for 2. og 3. molar)
A) ud for rodspidserne
B) ud for midten af rødderne
C) i højde med tandhalsene
NB. M. buccinator udspringer ud for molarerne og ikke ud for andre tænder
Senen mellem de to knogleudspring er raphe pterygomandibularis. Den strækker sig fra spidsen af hamulus pterygoideus der er vist med en rød klat, til bageste ende af den røde streg (10) på mandibula.
Vi går til præparat 17-5
I den åbne mundhule er slimhinden fjernet bagtil og en række strukturer der normalt skjules af slimhinden er markeret.
I begge sider er raphe pterygomandibularis dissekeret fri og markeret med en orange ring. I venstre side af mundhulen er hamulus pterygoideus vist med en blå ring (bøjle), her begynder raphen.
spm. 3/8 Hvordan er retningen af raphe pterygomandibularis, regnet fra hamulus pterygoideus?
spm. 4/8 Kan vi se hele raphe pterygomandibularis på dette præparat?
spm. 5/8 Hvordan er m. buccinator markeret, og hvad hedder musklen med det røde mærke?
spm. 6/8 Hvordan kan raphe pterygomandibularis lokaliseres i mundhulen på en patient?
Vi går til præparat 16-2
Her er de fleste ansigtsmuskler fjernet fra kraniet, omtrent som man fjerner en maske. Vi ser på ”maskens bagflade”.
M. buccinator er markeret med to store blå mærker. spm. 7/8 Hvad bliver der af m. buccinator når den kommer til mundspalten?
Næste præparat er 16-6
Præparatet viser et frontalsnit gennem forreste del af hovedet. Vi ser snittet bagfra. M. buccinator er markeret med to gule mærker i venstre side.
spm. 8/8 Hvad hedder strukturen med den røde sonde i højre side af præparatet, og hvordan forholder den sig til m. buccinator?
Vi går til præparat 39-16
Præparatet omfatter forreste afsnit af venstre hovedhalvdel. I fossa infratemporalis og i regio buccalis er m. buccinator blotlagt. Den blå tråd viser det hesteskoformede udspring af m. buccinator. Muskelfibrene løber frem mod mundspalten og er stort set parallelle.
Præparat 39-10
viser venstre hovedhalvdel dissekeret lateralt fra. I regio buccalis er m. buccinator blotlagt.
spm. 9/8 Hvordan er m. buccinator markeret?
Her ses et lidt mere uregelmæssigt fiberforløb idet de midterste fibre, dvs. fibrene nærmest det hvide og sorte mærke, konvergerer fortil hvor de krydser hinanden i den muskulofibrøse knude, modiolus (hvidt mærke). Det gælder som nævnt kun de midterste fibre der efter krydsningen fortsætter til henholdsvis overlæbe og underlæbe. De øverste fibre i musklen går direkte til overlæben, og de nederste direkte til underlæben.
spm. 10/8 Hæfter m. buccinator sig både i den muskulofibrøse knude, modiolus og i huden?
Vi går til næste præparat 39-15
Det er et frontalsnit gennem venstre halvdel af hovedet. Snittet ses forfra. Den del af mundhulen der kan indeholde en protese kaldes proteserummet. På dette præparat er proteserummet fyldt med et klart akryllegeme. Akryllegemet er noget overdimensioneret, og proteserummet virker derfor større end normalt.
spm. 11/8 Hvorledes er m. buccinator markeret?
spm. 12/8 Hvad markerer de to grønne mærker lateralt for m. buccinator?
I vestibulum oris bør en protese kun være så høj som m. buccinator's udspring fra knoglen tillader. Det ses tydeligt i sulcus alveolobuccalis superior på dette præparat. Nedadtil dækker "protesen" en lille smule af udspringet fra mandibula. Når protesekanterne er for høje har m. buccinator tendens til at "skubbe" protesen væk fra underlaget ved kontraktion. Den rigtigt konstruerede protese er bedre fikseret fordi m. buccinator presser kindslimhinden mod protesefladerne.
spm. 13/8 Hvilken virkning har m. buccinator under normal tygning, og hvordan går det hvis musklen lammes?
Vi går til præparat 50-17
Præparatet viser venstre hovedhalvdel lateralt fra. Der er åbnet til fossa infratemporalis, og m. buccinator er blotlagt.
spm. 14/8 Hvordan er m. buccinator markeret?
De gule "klumper" forestiller "bylder", abscesser, der stammer fra en betændelse omkring molarernes rodspidser. De to abscesser med henholdsvis rødt og grønt mærke ligger i subcutis
spm. 15/8 Hvordan kan man forklare at en betændelse omkring rodspidsen af en molar i over- og underkæbe kan brede sig til subcutis?
De blå pile (præp. 50-17) viser ad hvilke veje betændelsen kan brede sig til andre regioner.
Vi ser på præparat 50-16
Præparatet omfatter højre hovedhalvdel set medialt fra. Slimhinden er fjernet i store områder af mundhulen.
spm. 16/8 Hvordan er m. buccinator markeret?
Den gule klump med det blå mærke illustrerer en absces der stammer fra en halvretineret visdomstand, dvs. en visdomstand der er begyndt at bryde frem men
som af en eller anden grund "går i stå" undervejs. Abscessen dannes i tela submucosa, under slimhinden.
spm. 17/8 Hvorfor breder betændelsen fra en halvretineret visdomstand sig ikke direkte til subcutis?
Pilene viser til hvilke områder betændelsen kan brede sig.
Vi går til præparat 3-20
spm. 18/8 Hvad markerer den grønne streg, den blå streg og det røde område på højre ramus mandibulae?
Crista temporalis deler sig nedadtil i to "grene". Den ene er farvet gul og den anden sort. Langs den gule udspringer m. buccinator (den kaldes derfor crista buccinatoria). Raphe pterygomandibularis hæfter sig til bageste ende af den gule streg. Mellem den gule og den sorte streg ligger et trekantet hvidt område (trigonum retromolare) der normalt er dækket af en "slimhindepude". Området har især interesse ved protesekonstruktion.
Vi går til præparat 3-24
Det er venstre halvdel af en mandibula set medialt fra.
spm. 19/8 Hvilken muskel udspringer langs den røde linie der er markeret (4)?
spm. 20/8 Hvilken muskel udspringer fra den røde linie der er markeret (3)?
Dernæst går vi til præparat 16-6
Snittet viser et frontalsnit gennem forreste del af hovedet. Snittet ses bagfra. Den forreste del af mundbunden er med på præparatet. spm. 21/8 Hvordan er diafragma oris markeret?
Selv om vi kun ser forreste del af diafragma oris giver præparatet et godt indtryk af denne vigtige muskelplade.
spm. 22/8 Hvor udspringer højre m. mylohyoideus på dette præparat?
spm. 23/8 Hvad hedder musklerne over mm. mylohyoidei, og hvordan er de markeret?
Vi går til præparat 24-14
Præparatet omfatter opadtil mandibula med bløddele, og nedadtil halsens forflade. Der er dissekeret ind til musklerne, bl. a. i regionerne over os hyoideum.
spm. 24/8 Hvordan er m. mylohyoideus markeret, og kan vi se dens tilhæftning?
spm. 25/8 Hvordan virker højre og venstre m. mylohyoideus når os hyoideum er fikseret, og mandibula kan bevæges?
spm. 26/8 Hvordan virker de to mm. mylohyoidei når mandibula er fikseret og os hyoideum kan bevæges?
Vi går til præparat 21-13
Her ses mundbunden oppefra efter at tungen er fjernet sammen med slimhinden i regio sublingualis
spm. 27/8 Hvordan er m. mylohyoideus markeret?
spm. 28/8 Hvilken hovedretning har fibrene i m. mylohyoideus og hvilken form har diafragma oris?
I højre side ses nogle vigtige relationer for m. mylohyoideus.
spm. 29/8 Hvad markerer det røde mærke, den orange ring samt det grønne og det blå mærke?
Vi går til præparat 50-16
Vi ser på mundbunden.
spm. 30/8 Hvordan er m. mylohyoideus markeret?
En betændelse fra molarernes rodspidser i underkæben kan brede sig gennem knoglen i medial retning. Hvis den betændte rodspids ligger under udspringet af m. mylohyoideus breder betændelsen til nedre flade af musklen, og hvis den betændte rodspids ligger over udspringet af m. mylohyoideus breder betændelsen sig til øvre flade af musklen (det drejer sig oftest om første molar).
spm. 31/8 I hvilken region ligger den gule "klump" med hvidt mærke og den gule "klump" med gråt mærke?
Præparatet viser at en betændelse i regio sublingualis kan brede sig til svælgets forvæg (langs blå pil med to hvide tværstreger), omkring aditus laryngis (gul klump med sort mærke). Betændelsen her er livsfarlig idet den kan lukke aditus laryngis. Patienten kvæles hvis der ikke skaffes adgang for luft gennem en åbning i trachea, tracheostomi
Vi går til præparat 51-15
Det er lateralfladen af det præparat vi lige har set på. Vi er interesseret i den gule klump med det sorte mærke helt fortil.
spm. 32/8 Under hvilken muskel ligger denne absces?
Vi går til præparat 41-8
Præparatet omfatter forreste afsnit af højre hovedhalvdel set medialt fra. spm. 33/8 Hvad markerer det røde mærke i tungen?
spm. 34/8 Hvad markerer det gule mærke og den blå bøjle?
spm. 35/8 Hvad markerer det blå mærke lige foran corpus mandibulae?
spm. 36/8 Hvor udspringer m. genioglossus og m. mentalis hos patienter der har været tandløse gennem længere tid, hvordan forklares de ændrede udspring og hvilken betydning har de?
Vi går til præparat 30-17
Det omfatter hoved, hals og øverste del af brystet set forfra. Tungen er blotlagt og i venstre side af mundbunden er slimhinden fjernet.
spm. 37/8 Hvad markerer det grå mærke?
Vi går til præparat 40-7
Præparatet viser højre halvdel af hovedet set medialt fra. Mundhulen er skåret igennem og mundbunden dissekeret idet flere muskler er vist.
spm. 38/8 Hvad hedder musklen med orange og grønt mærke?
spm. 39/8 Hvad hedder musklen med gråt og sort mærke? (den ses lige foran strukturen med hvidt og rødt mærke)
Vi går til præparat 17-5
Bagtil i den åbne mundhule er slimhinden fjernet. I venstre side, dvs. til højre i glasset, angiver den hvide ring m. glossopalatinus (m. palatoglossus). Den danner forreste ganebue når slimhinden er med. To gule mærker, det ene over og det andet under musklen med den hvide ring, er m. pharyngopalatinus (m. palatopharyngeus). Den nederste del af musklen, dvs. ved nederste gule mærke, danner bageste ganebue når slimhinden er med.
spm. 40/8 Hvilken struktur markeres med to blå mærker, det ene over m. glossopalatinus, det andet under?
Vi går til præparat 9-24
spm. 41/8 Hvordan er udspringet af m. levator anguli oris og m. levator labii superioris markeret, og hvordan ligger de i forhold til hinanden, og hvordan i forhold til foramen infraorbitale?
Vi går til præparat 49-3
Præparatet viser forreste afsnit af venstre hovedhalvdel lateralt fra. Der er dissekeret ind i fossa infratemporalis og øjeæblet er fjernet fra orbita, endvidere er ansigtsmuskulaturen dissekeret.
spm. 42/8 Hvad hedder musklen med de to røde mærker lige under margo infraorbitalis og hvor hæfter den sig?
spm. 43/8 Hvad hedder den muskel nærmere mundspalten der er markeret med et rødt mærke, og hvor hæfter den sig?
Næste præparat er 50-17
Præparatet er tidligere beskrevet. Vi interesserer os for den absces der er markeret med sort mærke og kun ses når man kigger nedefra.
spm. 44/8 Ligger abscessen med det sorte mærke i tela submucosa eller i subcutis?
spm. 45/8 Fra hvilken tand kan abscessen med det sorte mærke stamme, og hvordan forklares dens placering?
Vi skal se på muskler som det især har interesse at palpere hos patienter der klager over hovedsmerter.
Vi går til præparat 39-8
Præparatet viser højre halvdel af hovedet set lateralt fra. Der er dissekeret overfladisk muskulatur både i ansigt, på theca og i nakken. Vi begynder på theca.
M. occipitofrontalis består af kødede dele fortil og bagtil, forbundet af den brede flade mellemsene, galea aponeurotica
spm. 46/8 Hvordan er markeringen af den bageste kødede del og af den forreste?
Vi kigger på præparat 39-10
Det er venstre hovedhalvdel dissekeret lateralt fra. M. temporalis er blotlagt.
spm. 47/8 Hvad markerer sort og gråt mærke opadtil?
Vi vender tilbage til præparat 39-8
I nakkeregionen ses muskler der har tilhæftning til kraniet og som det kan være af interesse at palpere hos patienter med hovedsmerter.
spm. 48/8 Hvad hedder musklen med det røde mærke lige bag øret?
Nær midtlinien bagtil ses lidt af en muskel (blåt mærke) der har forbindelse med kraniet opadtil.
spm. 49/8 Hvad hedder musklen med det blå mærke?
Vi går til præparat 33-18
Præparatet viser bagsiden af nederste del af hovedet, endvidere nakken og øverste del af ryggen. Der er dissekeret ind til muskulaturen.
spm. 50/8 Hvordan er m. trapezius markeret?
Forkanten af m. trapezius kan følges fra kraniet mod nøglebenet. De øverste fibre af forkanten er her spaltet fra resten af musklen af en nerve (to gule ringe) fra plexus cervicalis (n. occipitalis minor). Dette forløb er ikke almindeligt for nerven. Det er let at palpere forkanten af m. trapezius. Her er ofte ømhed hos patienter med forkert arbejdsstilling, f. eks. i forbindelse med maskinskrivning. I venstre side er m. trapezius fjernet. Vi ser derfor næste lag af rygmuskulaturen. Særligt fremtrædende er m. splenius (capitis) med stort gult og grønt mærke.
spm. 51/8 Til hvilke rygmuskler hører m. splenius, de overfladiske eller de dybe?
Opadtil ses endnu en rygmuskel der går til kraniet, m. semispinalis capitis med et gult mærke. Den gennembores af en stor sensitiv nerve med gul ring. (Den kommer fra ramus posterior af anden n. spinalis og hedder n. occipitalis major).
M. splenius capitis hæfter sig på processus mastoideus og langs den laterale del af linea nuchae superior. Dens tilhæftning følger tilhæftningen af m. sternocleidomastoideus, og de to muskler hæfter sig tæt sammen. M. semispinalis capitis hæfter sig mellem linea nuchae superior og inferior
spm. 52/8 Hvilke muskler palperes langs linea nuchae superior?
Vi vender tilbage til præparat 39-8
spm. 53/8 Hvad hedder musklen med det orange mærke der ses i en lille trekant lige under arterien med gul og hvid ring?
spm. 54/8 Hvad hedder musklen med gult mærke der kigger frem mellem m. trapezius og m. sternocleidomastoideus?
Videregående kursus om nerver
PRÆPARATKURSUS
Anatomisk Museum
Øvelse 9 - øvelse 11
ØVELSE 9
I denne øvelse gennemgås grene fra n. maxillaris og n. mandibularis til mundhulen. Det er de nervegrene der har særlig interesse ved lokalanalgesi.
Vi begynder med præparat 3-33
På overkæbemodellen er indtegnet innervationsområder for maxillarisgrene til mundhulen. Modellen viser at ganen og den palatinale gingiva innerveres af to forskellige grene. Grænsen mellem de to innervationsområder er en linie fra hjørnetand til hjørnetand. Linien forbinder mesialfladerne af de to hjørnetænder. Det brune område innerveres af n. palatinus major, og det orange område bag fortænderne innerveres af n. nasopalatinus.
Vi går til præparat 49-12
Præparatet ses forfra og viser et frontalsnit gennem hovedet, lidt foran ramus mandibulae. Snittet går gennem den bageste del af sinus maxillaris i højre og venstre side. I begge sider er en del af bagvæggen af sinus maxillaris fjernet så vi kan kigge ind i fossa pterygopalatina. Vi interesserer os for fossa i højre side, dvs. til venstre i glasset.
spm. 1/9 Hvilken struktur er markeret med hvid ring?
Det røde mærke sidder i ggl. pterygopalatinum
spm. 2/9 Hvad markerer den orange ring?
spm. 3/9 Hvad markerer den gule ring?
Vi går til præparat 48-10
Præparatet viser et horisontalsnit gennem hovedet i højde med mundspalten. Snittet ses nedefra og vi interesserer os især for ganen. spm. 4/9 Hvilke(t) lag er fjernet fra den hårde gane i højre og i venstre side?
N. palatinus major er markeret med gul ring. Den løber igennem foramen palatinum majus. Nerven løber fremad på ganen, helt lateralt sammen med arterien af samme navn, markeret med rød ring. Arterien sender en gren frem til foramen incisivum. Grenen er markeret med orange ring. I canalis incisivus anastomoserer den med en gren der kommer fra næsehulen.
spm. 5/9 Hvor langt frem går n. palatinus major?
spm. 6/9 Hvilke slimhinder bedøves ved foramen palatinum majus analgesi hvor bedøvelsesvæske sprøjtes omkring nerven idet denne forlader hullet?
Næste præparat er 38-6
Præparatet viser et sagittalsnit gennem hovedet. Vi ser venstre halvdel medialt fra. I lateralvæggen af næsehulen ses conchae nasales. Bag disse er knoglen fjernet, og dermed er der åbnet til fossa pterygopalatina medialt fra.
spm. 7/9 Hvad markerer det hvide mærke og de røde ringe?
Den grønne ring, mellem de to røde, angiver a. palatina descendens.
Den sorte ring angiver venen.
Fra ggl. pterygopalatinum afgår rami nasales. De deler sig i mediale og laterale. De laterale er vist med små gule ringe på conchae nasales De mediale går til septum nasi og er derfor fjernet her.
Vi går til præparat 41-8
Præparatet viser forreste afsnit af højre hovedhalvdel set medialt fra. Nederste del af næseskillevæggen er bevaret. Strukturen med grønne ringe er n. nasopalatinus, den længste gren til medialvæggen fra rami nasales
Præparatet viser at nerven løber nedad og fremad over næseskillevæggen sammen med arterien med rød ring.
spm. 8/9 Hvor ender n. nasopalatinus og hvor ender arterien?
N. nasopalatinus bedøves ved foramen incisivum analgesi.
spm. 9/9 Hvornår er foramen incisivum analgesi nødvendig ved ekstraktion?
Vi vender tilbage til 3-33
Denne gang ser vi på nerver til den faciale gingiva i overkæben.
spm. 10/9 Hvor mange innervationsområder for facial gingiva er angivet i hver halvdel af overkæben, hvordan er deres udstrækning i forhold til tænderne og hvordan er de markeret?
Vi gennemgår nerverne til de farvede områder ved hjælp af de følgende præparater.
Vi går først til præparat 19-13
Præparatet omfatter venstre øjenhule der er åbnet lateralt fra, samt overkæbeområdet. Ggl. trigeminale er markeret med tre knappenåle.
spm. 11/9 Hvordan er n. maxillaris markeret?
Fra n. maxillaris i fossa pterygopalatina afgår rami alveolares superiores posteriores der er markeret med sort og hvid ring. De går gennem foramina alveolaria på facies infratemporalis maxillae, her skjult af de ledsagende arterier. Lige før nerverne går gennem foramina alveolaria afsender de ramus gingivalis (rami gingivales) der er markeret med blå og gul ring. De(n) fortsætter på udsiden og innerverer den faciale gingiva i overkæben ud for molarerne.
Næste præparat er 48-9
Præparatet viser dissektion af ansigtets sensitive nerver. N. infraorbitalis deler sig i talrige grene idet den går gennem foramen infraorbitale
spm. 12/9 Til hvilke områder i ansigtet sender n. infraorbitalis grene?
Rami labiales superiores forsyner overlæbens hud og slimhinde samt slimhinden i omslagsfolden og den faciale gingiva ud for fortænder, hjørnetænder og præmolarer.
Vi vender tilbage til præparat 3-33
spm. 13/9 Hvorfra innerveres det gule område af den faciale gingiva, og det grønne område?
Inden vi ser på hvordan den faciale gingiva bedøves gennemgår vi nerverne til overkæbens tænder. Vi kan straks slå fast at alle tænder i overkæben innerveres fra plexus dentalis superior. I dette net indgår tre sæt rami alveolares superiores, og det er vist ved forskellig farve på tændernes tyggeflader.
Vi går til præparat 49-9
Præparatet viser venstre halvdel af hovedet set lateralt fra. Det meste af knoglen i corpus maxillae er fjernet efter at kæbehulen er fyldt med paraffin for at slimhinden, der stadig findes på præparatet, kan beholde kæbehulens oprindelige form.
spm. 14/9 Hvad markerer den (enlige) gule ring og de tre gule ringe?
spm. 15/9 Hvordan er rami alveolares superiores posteriores markeret?
spm. 16/9 Hvor afgår ramus alveolaris superior medius, hvor løber den og hvordan er den markeret?
spm. 17/9 Hvordan er rami alveolares superiores anteriores markeret, og hvor afgår de?
Plexus dentalis superior er markeret med sorte ringe. (De mange mindre grene i plexus er fjernet under dissektionen).
Vi går til præparat
50-11
Præparatet viser forreste afsnit af venstre halvdel af hovedet, set lateralt fra. Der er åbnet til orbita og fossa infratemporalis.
spm. 18/9 Hvordan er n. maxillaris markeret?
Rr. alveolares superiores posteriores er markeret med tre rosa ringe. De afgår fra n. maxillaris nær den hvide ring, og fortsætter på bagfladen af maxilla mod foramina alveolaria. Her forlader de fossa infratemporalis og går ind i sinus maxillaris hvor de ligger mellem slimhinde og knogle.
spm. 19/9 Gennem hvilken åbning løber rami alveolares superiores posteriores for at komme fra fossa pterygopalatina til regio infratemporalis?
spm. 20/9 Hvilken struktur er markeret med to rosa ringe, og hvilken med én rosa ring?
Når man skal bedøve molarerne i overkæben anlægges en tuberanalgesi, dvs. der sprøjtes bedøvelsesvæske omkring rami alveolares superiores posteriores på facies infratemporalis maxillae, før de forsvinder gennem foramina alveolaria: Indstikket ved tuberanalgesi sker gennem slimhinden i mundhulen. Som "holdepunkt" ved indstikket anvendes crista zygomaticoalveolaris der er let at føle. På præparatet ligger den ud for to gule og én blå ring. Kanylen føres gennem slimhinden lige bagved crista zygomaticoalveolaris.
spm. 21/9 Hvilken struktur er markeret med to blå mærker?
spm. 22/9 Hvordan forholder kanylen sig til m. buccinator når den føres ind på facies infratemporalis maxillae? Føres kanylen
A) over m. buccinator
B) under m. buccinator
C) gennem m. buccinator
D) udenpå m. buccinator
spm. 23/9 Hvilken del af gingiva bedøves ved en tuberanalgesi?
Vi vender tilbage til præparat 49-9
Rami alveolares superiores anteriores med blå ringe bedøves ved en foramen infraorbitalanalgesi. Kanylen føres ca. en centimeter ind i canalis infraorbitalis, og dermed ind til afgangen af rami alveolares superiores anteriores.
spm. 24/9 Hvorfor kan ramus alveolaris superior medius ikke bedøves gennem canalis infraorbitalis?
Vi vender tilbage til 48-9
spm. 25/9 Hvilke hudområder og hvilke slimhindeområder bedøves ved en foramen infraorbitalanalgesi?
Vi går derefter til præparat 16-7
Præparatet består af ansigtsmuskler set bagfra. De er fjernet sammen med hud og underhud, omtrent som man fjerner en maske. Slimhinden omkring mundåbningen er bevaret, og en del knogle er efterladt omkring højre øjeæble. Præparatet viser retningen af kanylen og det omtrentlige indstikssted gennem slimhinden i øvre omslagsfold.
Dernæst går vi til præparat 16-4
Præparatet viser ansigtsmuskler forfra. I højre side er anbragt en kanyle med retning mod foramen infraorbitale
spm. 26/9 Stikkes kanylen gennem m. buccinator ved foramen infraorbitalanalgesi?
spm. 27/9 Mellem hvilke muskler findes den del af kanylen der ligger lidt under foramen infraorbitale?
Vi vender tilbage til 3-33
og ser på underkæbemodellen. Grene fra n. mandibularis innerverer forskellige områder af underkæbe og mundbund. Først ser vi på den linguale gingiva der er farvet gul på modellen af underkæben. Den innerveres af n. lingualis (og n. sublingualis).
Næste præparat er 30-17
På præparatet ser vi hoved, hals og øverste del af brystet forfra. Det meste af næsehule og overkæbe er fjernet, og derved fås et godt overblik over tunge og mundbund. Der er åbnet til fossa infratemporalis som især er tydelig i højre side, dvs. til venstre i glasset.
I venstre halvdel af mundbunden er slimhinden fjernet. Her ses en række strukturer. M. genioglossus er markeret med gråt mærke og længere bagtil ses m. hyoglossus med gult mærke.
spm. 28/9 Hvad markerer de tre sorte mærker?
Den blå ring viser ductus submandibularis der løber frem til udmundingsstedet fortil, på caruncula sublingualis
spm. 29/9 Hvordan er n. lingualis markeret?
Læg mærke til at nerven løber lateralt for m. hyoglossus, og at den har nær relation til indsiden af corpus mandibulae, ud for det sted hvor sidste molar har siddet.
N. lingualis afsender grenen, n. sublingualis med gul bøjle, der løber fremad i mundbunden. Forløbet er aparte. Normalt ligger n. sublingualis mellem gl. sublingualis og indsiden af corpus mandibulae N. lingualis og n. sublingualis innerverer tilsammen den linguale gingiva i underkæben: Endvidere sender n. lingualis talrige grene til tungens slimhinde. De hedder rami lingualis og er markeret med orange ringe.
spm. 30/9 I hvilken region ser vi n. lingualis (lilla ring) i højre side af præparatet?
Vi går til præparat 50-10
I højre side af den åbne mundhule er slimhinden fjernet bagtil. Der er endvidere lavet en rude i m. constrictor pharyngis superior som er forsynet med et grønt mærke over ruden. I ruden ses et rødt mærke i m. pterygoideus medialis
spm. 31/9 Hvad markerer den hvide ring?
Vi går til præparat 23-17
Ved hjælp af et sagittalsnit gennem hovedet, ud for ramus mandibulae, er der åbnet til venstre orbita og fossa infratemporalis samt til cavitas cranii
spm. 32/9 I hvilken region ligger kanylespidsen?
spm. 33/9 Hvordan er n. lingualis markeret?
Præparatet viser kanylens placering ved foramen mandibulareanalgesi, og det er ved denne analgesi at n. lingualis også bedøves.
Vi kaster derefter et blik på præparat 34-14
Det er venstre halvdel af underkæben med en del bløddele, inklusive kæbeleddet. M. pterygoideus medialis er markeret med et rødt og gråt mærke.
spm. 34/9 Hvordan er n. lingualis markeret?
Særlig bemærkelsesværdig er n. lingualis's beliggenhed i forhold til knoglen ud for sidste molar, lige foran forkanten af m. pterygoideus medialis Nerven ligger her lige under slimhinden, og direkte på knoglen (med periost). Ved operationer i dette område er det vigtigt at huske nervens placering for at kunne skåne den, bl. a. ved fjernelse af en retineret visdomstand hvor slimhinden skal klappes til side og knogle fjernes.
Vi vender endnu en gang tilbage til præparat 3-33
Den faciale gingiva ud for molarerne i underkæben er malet rød. Den innerveres af n. buccalis Gingiva facialt for de øvrige tænder i underkæben er orangefarvet. Den innerveres af n. mentalis, en gren fra n. alveolaris inferior.
Vi går til præparat 49-3
Præparatet viser forreste afsnit af venstre hovedhalvdel set lateralt fra. Bagtil er dissekeret ind i fossa infratemporalis.
spm. 35/9 Hvordan er n. buccalis markeret, hvor går den gennem pterygoidermuren og hvor forlader den fossa infratemporalis?
Næste præparat er 23-17
Vi har beskrevet præparatet for nylig.
spm. 36/9 Hvordan er n. buccalis markeret, og i hvilke regioner ser vi den?
N. buccalis innerverer kindens hud og slimhinde samt nedre omslagsfold ud for molarerne, og den faciale gingiva ud for molarerne i underkæben.
Når man skal bedøve den faciale gingiva i underkæben ud for molarerne sprøjter man i reglen bedøvelsesvæsken ind i den løst bundne slimhinde i sulcus alveolobuccalis inferior
Vi går til præparat 48-9
Vi har tidligere beskrevet præparatet:
spm. 37/9 Hvordan er den nerve markeret der forsyner underlæbens hud og slimhinde samt facial gingiva ud for fortænder, hjørnetænder og præmolarer i underkæben?
Dernæst ser vi på præparat 52-3
Det er forreste afsnit af venstre hovedhalvdel, set bagfra og medialt fra. spm. 38/9 Hvordan er m. pterygoideus medialis markeret?
Mellem m. pterygoideus medialis og m. pterygoideus lateralis (gult mærke) ses to tykke nerver.
spm. 39/9 Hvad hedder nerven med den gule ring og nerven med den sorte ring?
N. alveolaris inferior går gennem spatium pterygomandibulare sammen med n. lingualis og ind i fossa infratemporalis.
På medialfladen af corpus mandibulae, en centimeter foran forkanten af m. pterygoideus medialis, og i omtrent samme afstand fra basis mandibulae, ligger en lille nerve med orange ring. Den hedder n. mylohyoideus og er en gren fra n. alveolaris inferior
spm. 40/9 Hvilke muskler innerverer n. mylohyoideus?
Næste præparat er 49-9
Det er beskrevet flere gange. Der er mejslet ind til canalis mandibulae, undtagen helt fortil, og vi ser n. alveolaris inferior med blå ringe. Dens grene danner plexus dentalis inferior der dog ikke er så tydeligt som plexus dentalis superior Fra plexus løber grene til de enkelte tænder.
spm. 41/9 Hvad hedder nervegrenen med orange ring i canalis mandibulae, og hvad innerverer den?
Vi går endnu en gang til præparat 23-17
spm. 42/9 Hvordan er n. alveolaris inferior markeret?
spm. 43/9 Hvad hedder den lille nervegren med grøn ring lige under n. alveolaris inferior?
Præparatet viser den omtrentlige placering af kanylen ved foramen mandibulareanalgesi. Læg godt mærke til kanylens hovedretning, fra mundspalten til fossa infratemporalis.
Vi går til præparat 50-10
Bagtil i mundhulen ses en kanyle der viser indstiksstedet ved foramen mandibulareanalgesi.
spm. 44/9 Hvad markerer den gule ring?
spm. 45/9 Hvilken muskel går kanylen igennem efter at have perforeret tunica mucosa og tela submucosa?
spm. 46/9 Hvilken muskel vil kanylen gå igennem hvis den stikkes ind i vævet medialt for strukturen med den gule ring?
Vi slutter med præparat 3-33
og rekapitulerer nerveforsyningen af tænder og gingiva ved hjælp af spørgsmål. Kig på modellerne.
spm. 47/9 Hvilken nerve innerverer den palatinale gingiva i overkæben ud for fortænder (orange) og ud for resten af tænderne (brun)?
spm. 48/9 Hvilken nerve innerverer den faciale gingiva ud for molarerne (gul) og udfor resten af tænderne (grøn) i overkæben?
spm. 49/9 Hvilken nerve og nervegren innerverer den linguale gingiva (gul) i underkæben?
spm. 50/9 Hvilken nerve innerverer den faciale gingiva (rød) ud for molarerne i underkæben og ud for resten af tænderne (orange)?
spm. 51/9 Hvorfra innerveres tænderne i overkæben og tænderne i underkæben, og hvordan bedøves samtlige tænder i overkæben og samtlige tænder i underkæben?
ØVELSE 10
I denne øvelse afslutter vi gennemgangen af mundhulens nerver, og omtaler ansigtets nerver.
Vi begynder med sekretoriske eller parasympatiske tråde til mundhulens kirtler samt smagstråde
Første præparat er 51-12
Præparatet viser forreste afsnit af venstre hovedhalvdel set medialt fra. Der er mejslet op til fossa pterygopalatina og canales palatini medialt fra, dvs. fra næsehulen.
spm. 1/10 Hvad markerer det gule mærke opadtil i fossa pterygopalatina?
Parasympatiske ganglier har flere rødder. Den parasympatiske og sympatiske rod til ggl. pterygopalatinum løber sammen inden de når gangliet. De danner n. canalis pterygoidei der er vist med to hvide ringe. Længere bagtil, dvs. til venstre, ses de to rødder adskilt. Den parasympatiske rod er øverst, n. petrosus major, med grøn og gul ring. Den kommer fra n. facialis (n. intermedius). Den sympatiske rod er n. petrosus profundus. Den ligger nederst og er markeret med gul og blå ring. Den kommer fra det sympatiske net omkring a. carotis interna Arterien er forsynet med en rød sonde.
spm. 2/10 Hvor begynder og hvor ender canalis pterygoideus?
De parasympatiske tråde danner synapse i ggl. pterygopalatinum, og trådene fra gangliet fordeler sig med gangliets grene.
De parasympatiske tråde til mundhulen løber gennem nn. palatini der er markeret med rosa ring.
spm. 3/10 Ad hvilken vej når nn. palatini ganen?
Vi går til præparat 52-3
Præparatet består af forreste afsnit af venstre hovedhalvdel, set bagfra og medialt fra.
spm. 4/10 Hvordan er markeringen af m. pterygoideus medialis, m. pterygoideus lateralis, n. lingualis, og n. alveolaris inferior?
Præparatet viser chorda tympani med en lille blå ring. Nerven kommer ud af kraniebunden lige bag kæbeleddet, gennem fissura petrotympanica. Præparatet viser at chorda tympani løber nedad mod n. lingualis som den når ved kanten af m. pterygoideus medialis Chorda tympani kommer fra n. facialis (n. intermedius) og indeholder parasympatiske tråde og smagstråde.
Næste præparat er 24-17
Præparatet viser venstre halvdel af hovedet, set lateralt fra. Der er åbnet til fossa infratemporalis hvor det meste af m. pterygoideus lateralis (gule mærker) er fjernet.
spm. 5/10 Hvad markerer den gule og violette ring i fossa infratemporalis?
spm. 6/10 Hvordan er chorda tympani markeret?
De parasympatiske tråde i chorda tympani fortsætter i n. lingualis til ggl. submandibulare
Vi går til præparat 24-15
Præparatet viser et sagittalsnit gennem hovedet, og vi ser snittet fra venstre side. Der er åbnet til øjenhulen hvor øjeæblet er skåret igennem. Under øjenhulen er der åbnet til kæbehulen og længere nede ser vi ind i mundhulen.
spm. 7/10 Hvilken muskel markerer den grå bøjle lidt under mandibula?
En del af n. lingualis er bevaret og markeret med hvid ring. Under nerven, i trigonum submandibulare, ligger ggl. submandibulare markeret med blåt mærke. Det har forbindelse med n. lingualis ved hjælp af to trådbundter. Gangliet er parasympatisk, og her afbrydes de parasympatiske tråde i chorda tympani. Fra gangliet går tråde til gl. submandibularis med gult mærke, det er den dybe del, processus mylohyoideus, og til gl. sublingualis der ses i mundhulens bund med rødt mærke.
Vi går til præparat 31-9
Præparatet viser en dissektion af basis cranii interna. I højre side er åbnet til fossa infratemporalis fra fossa cranii media. I venstre side er kraniebunden bevaret. På forfladen af pars petrosa er vist to små nerver. Den ene er markeret med sort ring og går til ggl. pterygopalatinum
spm. 8/10 Hvad hedder den parasympatiske rod til ggl sphenopalatinum
Den anden nerve på forfladen af pars petrosa er n. petrosus minor der er markeret med rød ring. Begge nerver kommer ud af pars petrosa, gennem hver sin åbning. n. petrosus minor kommer fra n. glossopharyngeus og løber gennem trommehulen hvor den hedder n. tympanicus. Den indeholder parasympatiske tråde der fører sekretoriske impulser til gl. parotidea
Når n. tympanicus forlader trommehulen skifter den navn til n. petrosus minor (rød ring) der forlader kraniet gennem spalten mellem pars petrosa og os sphenoidale og går til ggl. oticum. For at vise forfladen af pars petrosa er ggl. trigeminale i venstre side løftet op.
spm. 9/10 Hvad markerer den hvide ring, og den orange ring
Vi går til præparat 29-8
Det er et frontalsnit gennem højre halvdel af hovedet, set bagfra. Snittet har ramt kæbeleddet, og den lange røde sonde medialt for leddet angiver forløbet af a. meningea media der går ind i fossa cranii media gennem foramen spinosum, ved øverste ende af den røde sonde.
spm. 10/10 Hvilken nerve er markeret med gul ring, medialt for a meningea media?
Ggl. oticum er markeret med en knappenål. Det ligger lige under basis cranii, på medialfladen af n. mandibularis hvorfra bl. a. n. lingualis udspringer.
spm. 11/10 Hvilken struktur er markeret med grøn sonde, medialt for ggl. oticum?
Parasympatiske tråde i n. petrosus minor afbrydes i ggl. oticum. Nervetrådene fra gangliets celler fortsætter til gl. parotidea gennem n. auriculotemporalis hvis begyndelse er markeret med to sorte ringe. Ringene sidder lidt fra hinanden idet nerven i begyndelsen er spaltet omkring a. meningea media. Derefter løber de to dele af nerven sammen og fortsætter til kirtlen.
Vi går til præparat 53-12
Præparatet viser et horisontalsnit gennem hovedet. Snittet ligger i højde med kæbeleddet, og ses oppefra.
spm. 12/10 Hvordan er processus condylaris markeret?
Vi kigger på venstre side
spm. 13/10 Hvordan er de to hoveder af m. pterygoideus lateralis markeret?
N. mandibularis er skåret igennem lige under foramen ovale og markeret med rødt mærke. Grenen fra n. mandibularis der går bagud er markeret med blå ring.
spm. 14/10 Hvad hedder nerven med blå ring, og hvordan løber den i forhold til pterygoidermuren og kæbeled?
Vi går til præparat 48-7
Præparatet viser et frontalsnit gennem hovedet. Snittet ligger lige bag ørerne, og præparatet ses bagfra. I midten er bageste svælgvæg fjernet, og vi kigger frem på svælgets forvæg. Lateralt for svælget ligger spatium lateropharyngeum. N. glossopharyngeus er markeret med blå ringe i begge sider af præparatet.
spm. 15/10 Hvordan er n. glossopharyngeus' ledemuskel markeret, og hvad hedder den?
I højre side er det let at følge n. glossopharyngeus direkte til tungen idet der er lavet et stort hul lateralt i svælgvæggen. En del af tungesubstansen er fjernet for at kunne følge nerven et stykke frem i tungen. Forreste grænse for n. glossopharyngeus er lige foran papillae vallatae
spm. 16/10 Hvordan løber n. glossopharyngeus i forhold til svælgvæggen på venstre side a præparatet?
Vi går til præparat 32-6
Præparatet viser venstre halvdel af hovedet set medialt fra. Den del af tungen der ligger lige over os hyoideum er fjernet, bortset fra en tungemuskel der ses fra medialsiden.
spm. 17/10 Hvad hedder musklen med rødt og grønt mærke?
N. glossopharyngeus er markeret med to orange ringe, og kan følges frem i tungen.
spm. 18/10
Hvordan løber n. glossopharyngeus i forhold til m. hyoglossus?
Vi går tilbage til præparat 48-7
Her ses grene fra n. vagus til vallecula epiglottica, bagest på tungen. Det drejer sig om ramus internus fra n. laryngeus superior n. vagi. N. vagus er markeret med rød ring og ses tydeligst i præparatets højre side. Ramus internus fra n. laryngeus superior er markeret med orange ring. Den kan følges fra spatium lateropharyngeum og ind i forvæggen af svælget hvor den ses fordi slimhinden er fjernet. Her sidder en orange ring omkring ramus internus lige før den deler sig. De grene der fortsætter til vallecula epiglottica er markeret med gul ring.
spm. 19/10 Hører vallecula epiglottica til mundhulen?
N. vagus innerverer ganemuskler undtagen m. tensor veli palatini. Det sker gennem grene fra plexus pharyngeus
spm. 20/10 Hvilken muskel markeres med grønt mærke (og plastikklemme) under basis mandibulae?
spm. 21/10 Hvilken muskel er markeret med rødt mærke, lidt foran den sorte, lodrette tråd?
spm. 22/10 Hvordan er n. hypoglossus markeret og i hvilke regioner ser vi den?
N. hypoglossus innerverer samtlige tungemuskler, undtagen de muskler der forbinder tunge med gane og tunge med svælg. De innerveres af n. vagus. En patient med læsion af højre n. hypoglossus og lammelse af højre tungehalvdel rækker tungen mod højre når vedkommende opfordres til at række tungen lige frem.
spm. 23/10 Hvad er forklaringen på at tungen ikke rækkes lige frem men "bøjer" mod højre, efter overskæring af højre m. hypoglossus?
Vi går derefter til ansigtets nerver. Først ser vi på de sensitive, og begynder med præparat 48-9
På præparatet er fjernet hud, underhud og de muskler der er nødvendige for at vise de sensitive nerver. Alle tre trigeminusgrene sender sensitive nerver til ansigtet. Vi begynder opadtil.
spm. 24/10 Fra hvilken trigeminusgren afgår nerverne der løber omkring margo supraorbitalis?
De tre grene fra n. ophthalmicus er n. lacrimalis, n. nasociliaris og n. frontalis. De tre nerver der er markeret ved venstre margo supraorbitalis kommer alle fra n. frontalis. Den største gren fra n. frontalis til huden i panden er n. supraorbitalis med orange ring. Dens grene kan spores helt til vertex Grenen med den hvide ring går knapt så højt op (ramus frontalis) og grenen med den grå ring (n. supratrochlearis) innerverer huden lige over margo supraorbitalis og i glabella. N. supraorbitalis løber gennem en indkærvning på margo supraorbitalis, incisura supraorbitalis.
spm. 25/10 Hvor på margo supraorbitalis ligger incisura supraorbitalis, og hvordan ligger indkærvningen i forhold til foramen infraorbitale og foramen mentale?
Grenen med den hvide ring bøjer gennem incisura frontalis der er mindre end incisura supraorbitalis. Grenen med den grå ring løber over trochlea for m. obliquus superior
spm. 26/10 Fra hvilken af de tre ophthalmicusgrene kommer den lille gren med rød ring i den mediale øjenkrog?
spm. 27/10 Sender n. lacrimalis grene til huden i den laterale øjenkrog?
spm. 28/10 Fra hvilken trigeminusgren kommer nerven med den blå ring på den ydre næse?
spm. 29/10 Hvordan løber nerverne over venstre margo supraorbitalis i forhold til venter frontalis af m. occipitofrontalis?
spm. 30/10 Gennem hvilke åbninger i kraniet sender n. maxillaris grene til ansigtshuden?
spm. 31/10 Hvilke hudområder innerveres af endegrenene fra n. infraorbitalis?
spm. 32/10 Hvad hedder musklen der er markeret med to røde mærker på højre side af præparatet, og musklen der er markeret med blåt mærke?
spm. 33/10 Hvilke grene fra n. mandibularis til ansigtshuden ses på præparatet?
spm. 34/10 Hvad markerer den røde bøjle på højre side af præparatet?
spm. 35/10 Hvordan løber n. mentalis i forhold til nedre omslagsfold i vestibulum oris?
Vi går til præparat 49-3
Præparatet består af forreste afsnit af venstre hovedhalvdel. Der er åbnet til fossa infratemporalis, og i ansigtsområdet er muskulaturen dissekeret.
spm. 36/10 Hvad markerer de grå ringe midt i panden og hvordan løber de markerede strukturer i forhold til venter frontalis af m. occipitofrontalis?
spm. 37/10 Hvilken nerve er markeret med blå ring i fossa infratemporalis?
Vi kigger på nabopræparatet 49-2
Det ligner det præparat vi lige har set på.
spm. 38/10 Hvordan er n. buccalis markeret og hvad innerverer den?
Vi går til modellen foran skab 7 Db 2
spm. 39/10 Hvad angiver den tykke røde linie der kan følges fra hagen, over ansigtet, tværs over øret og op til vertex?
spm. 40/10 Hvilke tal ligger inden for det hudområde der innerveres af n. ophthalmicus?
spm. 41/10 Hvilken gren innerverer det største hudområde (5)?
spm. 42/10 Hvilke tal angiver det hudområde der innerveres af n. maxillaris, og hvilken nerve innerverer det største område?
spm. 43/10 Hvilke tal findes på det hudområde der innerveres af n. mandibularis, og hvilke grene angiver de enkelte tal?
spm. 44/10 Hvilke nerver innerverer hudområde (13) og (12), og hvor kommer de fra?
Ved vertex angiver den røde linie grænsen mellem grene fra n. ophthalmicus og nervegrene der kommer bagfra.
spm. 45/10 Hvilken nerve innerverer hudområdet (16)?
spm. 46/10 Hvilke tre nerver innerverer huden i regio temporalis, hvordan er de tre områder markeret?
Vi går til præparat 31-6
Præparatet viser venstre hovedhalvdel set lateralt fra. Overfladiske strukturer er dissekeret både i ansigt, tindingeregion, regio parotideomasseterica og nakke.
spm. 47/10 Hvad hedder strukturen lige foran øret med grøn ring?
Længere fortil i regio temporalis ses den forreste gren af a. temporalis superficialis. Den er markeret med hvid og lilla ring. Lige bag ved arteriegrenen ligger en lille nervegren.
spm. 48/10 Hvad hedder den lille nervegren med blå ring, hvor kommer den fra, og hvad innerverer den?
De overfladiske grene fra plexus cervicalis kommer frem midt på bagkanten af m. sternocleidomastoideus
spm. 49/10 Hvad hedder nerven med gul ring på lateralfladen af m. sternocleidomastoideus, og hvad innerverer den?
spm. 50/10 Hvad hedder nerven med blå ring der kommer frem ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus?
A. occipitalis er markeret med rød ring, lige ved linea nuchae superior Umiddelbart under arterien ses en nerve med lilla ring.
spm. 51/10 Hvad hedder nerven med den lilla ring, hvor kommer den fra og hvilket område innerverer den?
Præparatet viser de vigtigste motoriske nervegrene på ansigtet.
spm. 52/10 Hvordan er de øverste endegrene af n. facialis markeret, hvad innerverer de og ved hvilke kirurgiske indgreb er de især "i fare"?
spm. 53/10 Hvor løber grenene med de to røde ringe hen?
Det største sæt endegrene fra n. facialis til ansigtsmusklerne løber frem over m. masseter og mod dennes forkant.
spm. 54/10 Hvad hedder grenene med to blå ringe og grenene med to grønne ringe?
Grenen med brune ringe løber fremad, lidt over og langs med basis mandibulae (den hedder ramus marginalis mandibulae). Endelig sender n. facialis en af sine endegrene til platysma (to gule ringe). Den hedder ramus colli, og løber nedad, under og bag angulus mandibulae. Når man sammenligner de fem sæt facialisgrene med fingre på en hånd bliver ramus colli "lillefingeren".
Vi kigger på nabopræparatet 31-5
Præparatet viser venstre hovedhalvdel set lateralt fra. Gl. parotidea er fjernet for at vise forløbet af n. facialis i kirtlen. N. facialis er markeret med sort ring lige efter at den er kommet ud gennem foramen stylomastoideum. I gl. parotidea deler den sig i to "stammer", eller store grene (blå og rød ring). Fra "stammerne" afgår grene der danner et netværk i kirtlen, og herfra stråler endegrenene frem på ansigtet.
spm. 55/10 Hvilken retning har en snitlæsion hvorved der overskæres flest facialisgrene i regio masseterica?
spm. 56/10 Hvilke vigtige symptomer ses i mundregionen ved facialislammelse?
ØVELSE 11
I denne øvelse gennemgås spytkirtler. Vi begynder med
demonstrationspræparat 199 II
Præparatet der står på lyskasse, over store bord, viser et horisontalsnit gennem hovedet. På flade B rammer snittet fra lidt under øjet til lidt under øreflipperne. Vi ser snittet nedefra.
I højre side, dvs. til venstre i glasset, er de store regioner ryddet for indhold og fyldt med en farvet substans.
spm. 1/11 Hvilken farve har regio parotidea?
spm. 2/11
Hvilke regioner angives af henholdsvis sort, blå og rød farve?
På venstre side af præparatet, dvs. til højre i glasset, er indholdet i de store regioner bevaret, og grænserne markeret med tråde der har samme farve som "substanserne" i den anden side.
spm. 3/11 Hvilken struktur er forsynet med hvid sonde i regio parotidea?
spm. 4/11
Hvad hedder musklen med hvidt og rødt mærke bag regio parotidea?
Medialt for regio parotidea ligger spatium lateropharyngeum. Her ligger en række strukturer der er med til at afgrænse parotislogen. Først og fremmest muskler.
spm. 5/11
Hvilke muskler i spatium lateropharyngeum, nær gl. parotidea, er markeret med henholdsvis rødt, hvidt, blåt og gult mærke?
Fortil støder regio parotidea op mod, bl. a. fossa infratemporalis.
spm. 6/11
spm. 7/11
Hvilken muskel er markeret med to gule mærker? Regio masseterica er omgivet af sort tråd.
Hvilken struktur er markeret med to sorte mærker lateralt i regio masseterica?
Vi går til præparat 39-11
Præparatet viser højre halvdel af hovedet dissekeret lateralt fra. Gl. parotidea er løsnet fra sin loge og drejet bagud. Kirtlens oprindelige placering angives af den sorthvide tråd. De strukturer vi ser i dybden danner væg i parotislogen Venter posterior m. digastrici er markeret med sort og blåt mærke.
spm. 8/11 Hvordan er de tre stylomuskler markeret?
Det blå folie på gl. parotidea er anbragt mellem kirtel og kapsel. Det er ikke så let at gøre fordi kapslen er bundet stramt til kirtlen. Den grønne tråd viser hvor den mest mediale udløber af kirtlen har ligget, nær svælgvæggen, men adskilt fra svælget af spatium lateropharyngeum Ductus parotideus er markeret med grøn ring to steder, og et stykke af gangen er fjernet.
spm. 9/11
spm. 10/11
Hvad hedder den hvid-grå klump der ligger mellem de to stykker af ductus parotideus?
Hvordan er m. buccinator markeret og hvordan forholder ductus parotideus sig til musklen?
Vi ser på præparat 48-10
Præparatet viser et horisontalsnit gennem hovedet i højde med mundspalten. Vi ser præparatet nedefra. Ductus parotideus er markeret med blå ring. I venstre side sidder den mediale blå ring omkring ductus parotideus under dennes forløb i tela submucosa, lige efter at udførselsgangen har perforeret m. buccinator, som det tydeligt ses på præparatet. Ductus parotideus løber ca. en centimeter i tela submucosa før den munder på slimhinden i vestibulum oris, på papilla parotidea, ud for anden molar i overkæben. Husk at se indmundingsstedet i mundhulen.
Vi går til præparat 31-6
Det viser venstre hovedhalvdel, lateralt fra. De overfladiske strukturer ses, inklusive gl. parotidea Præparatet giver et godt indtryk af hvor gl. parotidea skal palperes. Normalt kan kirtlen ikke føles. Det kan ductus parotideus derimod, særlig tydeligt ved forkanten af m. masseter.
spm. 11/11 Hvilke tre nerver har nær relation til regio parotidea og hvordan er de (eller deres grene) markeret på præparatet?
Vi går til præparat 25-4
Præparatet viser højre hovedhalvdel set lateralt fra. Der er lavet en firkantet rude der viser regio parotideomasseterica og lidt af m. sternocleidomastoideus
spm. 12/11 Hvordan er de to længdegående store kar i gl. parotis markeret og hvad hedder de?
Ved mistanke om spytsten i ductus parotideus skal udførselsgangen palperes.
spm. 13/11 I hvilke regioner skal ductus parotideus palperes ved mistanke om spytsten?
Vi går til præparat 24-2
Præparatet viser højre side af hovedet lateralt fra. Der er dissekeret i dybden flere steder, og vi interesserer os for området under basis mandibulae
spm. 14/11 Hvad hedder musklen med to blå mærker og musklen med to grønne mærker, og hvad markerer de to sorte mærker et lille stykke under basis mandibulae?
spm. 15/11 Hvilke nerver ses i trigonum submandibulare og hvordan er de markeret?
Umiddelbart over angulus mandibulae sidder en sort bøjle. Den viser et såkaldt ligament (ligamentum stylomandibulare) der er en forstærkning af parotiskapslen, på det sted hvor gl. parotidea næsten støder op mod gl. submandibularis. Ved palpation af de to store spytkirtler i nærheden af angulus mandibulae er det væsentligt at huske, at de her praktisk taget steder sammen.
Vi kigger på nabopræparatet 24-1
Det meste af højre hovedhalvdel under øjenhulen er dissekeret. Som det tydeligt ses strækker gl. submandibularis sig et stykke uden for grænserne af trigonum submandibulare. Hos magre mennesker skal man ikke være forbavset over at se en prominens dannet af kirtlen et stykke under basis mandibulae, bl. a. når hagen løftes. Normalt er kirtlen blød og kan ikke palperes. De strukturer der oftest palperes i trigonum submandibulare er lymfeknuder. Læg mærke til venerne superficielt for gld. submandibularis. Den ene, v. retromandibularis, er markeret med gul og sort ring.
spm. 16/11
spm. 17/11
Hvordan er v. facialis og v. facialis communis markeret?
Hvordan er a. facialis markeret, og hvordan løber den i forhold til gl. submandibularis?
Vi går til præparat 27-3
Øverst i glasset ser vi mandibula nedefra og mundbunden, længere nede halsviscera og længst nede hvirvelsøjlen.
spm. 18/11 Hvad markerer det sorte og røde mærke i præparatets højre side, dvs. til venstre i glasset?
M. mylohyoideus (gul bøjle) er klappet ned for at vise indholdet i mundbunden.
spm. 19/11
Hvordan er ductus submandibularis markeret, og hvilke vigtige relationer har den på præparatet?
Vi går til præparat 30-17
Præparatet viser hovedet, halsen og den øverste del af brystet forfra. Overkæben og det meste af næsehulen er fjernet så vi ser tunge og mundbund oppefra.
spm. 20/11
Hvordan er ductus submandibularis markeret, og hvilke relationer har udførselsgangen på præparatet?
Ductus submandibularis er den spytkirtelgang der hyppigst indeholder spytsten. Stenen kan sidde hvor som helst i gangen og det er derfor nyttigt at man kender dennes forløb i mundbunden for at kunne palpere.
spm. 21/11 Hvilken struktur skal man passe særligt på når en spytsten skal fjernes fra ductus submandibularis ved operation?
spm. 22/11 Hvad markerer de tre sorte mærker?
spm. 23/11 Hvilke relationer har gl. sublingualis på præparatet?
Vi går til præparat 41-4
Præparatet viser tungen set fra højre, og lidt af mandibula i højre side med enkelte tænder. Mandibula er bøjet lidt nedad for at vise strukturerne i mundbunden.
spm. 24/11 Hvad markerer de mange små sorte ringe?
Vi går til præparat 21-13
Mandibula og mundbund ses oppefra. Tungen er fjernet og mundbunden er dissekeret.
spm. 25/11 Hvad markerer det røde mærke, den orange ring, den grå bøjle og det blå mærke?
spm. 26/11 Kan vi se kapslen omkring gl. sublingualis på dette præparat?
Vi går dernæst til præparat 51-9
Dette er et horisontalsnit gennem hovedet. Snittet går gennem mundspalten, og præparatet ses oppefra. Tungen er tydelig og nedadtil er underlæben dissekeret.
spm. 27/11 Hvad markerer det røde mærke midt i underlæben?
spm. 28/11 I hvilket lag ligger gll. labiales?
spm. 29/11
Hvad markerer den gule ring i underlæben?
Vi går dernæst til præparat 49-2
Præparatet viser forreste afsnit af venstre hovedhalvdel. Bagtil er dissekeret ind i fossa infratemporalis, og fortil ses læberne.
spm. 30/11
spm. 31/11
Hvilke(t) lag er fjernet fra læberne?
Hvorfor ser vi ikke gll. buccales på præparatet?
Betændelse i små spytkirtler er ret sjælden men irritation af deres mundinger ses undertiden, navnlig i ganen hos piberygere.
Vi går til præparat 48-15
Præparatet viser et horisontalsnit gennem hovedet. Snittet går gennem mundspalten, og vi ser det nedefra.
spm. 32/11
spm. 33/11
Hvilke lag er fjernet på højre og venstre side af ganen?
Hvor findes de fleste gll. palatinae, i hårde eller bløde gane?
spm. 34/11 Hvor langt frem på den hårde gane strækker gll. palatinae sig?
Tungekirtler gennemgås bedst på histologiske præparater.
De har stor betydning idet de skal holde den "lokale" slimhinde fugtig. Dette må formodes at være alle små spytkirtlers fornemste funktion idet tygning, synkning og ikke mindst tale kræver fugtige slimhinder. Hos patienter der er strålebehandlet som led i kræftbehandling, og hvor spytkirtlernes funktion er ødelagt af bestråling er mundtørheden et virkeligt alvorligt problem.
