Søndag den 22. oktober 2017
Musikscenen i Aarhus har været storleverandør af store hits. Det bliver hyldet i teaterkoncerten ”Made in Aarhus”. side 10
I Tyskland bliver det diskuteret om man overhovedet bør fejre Martin Luther i år.
Stjernekokken Paul Cunningham udfolder sit store talent langt væk fra storbyens larm. Mad/vin, side 14
Side 12
»Folk har ret. Hovedsagelig er mit hår beskidt« Musikeren Johnny Madsen blander sig på det spegede marked for skønhedsprodukter, når han i næste uge lancerer sin egen shampoo ”til træt og viljeløst hår” og en rock'n'roll on-deodorant, ”Lynbad”. Han er selv forbløffet over sit initiativ. Side 6
www.clublasanta.dk tlf. 76 500 400
Muligheder og tilbud til alle generationer og niveauer – helt ned til børn på 3 år i ‘Play Time’ klubben
1 4 Kultur
Søndag den 22. oktober 2017
.
Kulinariske klip VED NIELS LILLELUND
Ny Sliders-restaurant åbner i København Miniburgere: Sliders er en art miniburge-
re, et amerikansk fænomen, populært ved receptioner, og det er også navnet på en restaurant ved Dronning Louises Bro på Nørrebro i København. Nu åbner endnu en filial i hovedstaden, nemlig på Enghave Plads. »Vi har virkelig ledt i hele byen og været ude at kigge på utallige lokaler,« fortæller ejeren, Ludvig Abildtrup, til AOK. Den nye Sliders-restaurant åbner 1. december, bliver 434 kvadratmeter stor og får plads til 70 siddende gæster. Hvis alt går efter planen, får gæsterne fra 2019 også en ny metrostation at kigge ud på. Indretningen af den nye Sliders-filial er lagt i hænderne på radio- og tv-værten Esben Bjerre.
Ikonisk New Yorkrestaurant lukker Ringen slutter: Le Cirque i New York
lukker nu endelig efter 43 år. Mest berømt er den meget dyre og fine restaurant for at have været genstand for madanmelderen Ruth Reichls kritik. Under overskriften ”A Tale of Two Restaurants” beskrev hun i 1993 to besøg, det første forklædt som et Gudsord fra landet, det andet som sig selv ifølge med avisens chefredaktør. Den voldsomme forskel både i madens kvalitet og (ikke mindst) serviceniveau blev beskrevet indgående i anmeldelsen, som vakte kolossal debat i den restaurantglade by. Som ukendt gæst var Reichl blevet behandlet med udsøgt uforskammethed, havde fået lov at vente i timevis og var blevet serveret sjuskede retter; som den kendte gæst var hun sprunget over i køen (»Kongen af Spanien venter i baren, men Deres bord er parat«) og var blevet præsenteret for udsøgt gastronomi. Senere har stedet ændret navn til Le Cirque 2000, men nu er det altså helt slut.
Kalø Slotskro skal rives ned Udsigtsrestaurant: Kalø Slotskro skal
lukke efter at have levet 50 år. Det skaber vrede blandt de lokale, skriver TV 2 Østjylland. Slotskroen skygger for udsigten til den smukke slotsruin og skjuler tilmed strandhuset, hvorfor den hæmmer turismen i Mols Bjerge, der bliver besøgt af over 300.000 hvert år, fortæller Erling Post, formand for nationalpark Mols Bjerge. Kroen er kun åben i sommerperioden, da den ikke er isoleret, og den skal erstattes af et velkomstcenter, der skal hjælpe og vejlede de mange turister. Der er indtil videre samlet 5.000 underskrifter mod lukningen af kroen.
Henne om hjørnet Ved Vesterhavet ligger en Super Deluxe Bistro, hvor Paul Cunningham udfolder sit store talent i ro og fred for storbyens larm; Henne Kirkeby Kro er en rejse værd. HENNE KIRKEBY KRO Strandvejen 234 Henne
333333 NIELS LILLELUND lillelund@jp.dk
Henne Kirkeby Kro bliver efter tildelingen af to Michelin-stjerner i den seneste guide nærmest bestormet. Stedet er da også en klassisk Michelin-destination, og parkeringspladsen formelig emmer af dyre biler og skjulte topskattelettelser, rift om pladserne, men vi fik et stort hjørnebord i det lyse lokale. »Vi har en menu til jer i aften,« sagde tjeneren, for menuen er ikke til diskussion. »Og så ved jeg ikke – er I til lidt vinmenu?« Lidt vinmenu står (som maden) i 1.250 kr. og består af fem glas. Læg dertil det indledende glas champagne; min hustru fik R. Pouillons specialcuvée Solera, hvor han blander mange årgange, jeg fik den glimrende Pol Roger Rosé 2008, begge blev genskænket generøst, og hver gang helt til kan-
ten af Riedels Vinum-glas; dejligt, når man kan lide champagne, men ganske comme il faut er det jo ikke at skænke på den måde. Jeg bestilte vinmenuen. For mine synders skyld, det vil i dette tilfælde sige af faglige grunde, for det var tilsyneladende, hvad de fleste andre valgte, også selv om tjeneren senere fortalte, at Simon Skouboe sad i et chambre separée og drak Musigny 2007 sammen med en kendt skuespiller. Selv havde jeg bedt om at se vinkortet, blot til orientering, men det blev vist glemt i skyndingen.
Milliardærer og Michelin-stjerner Simon Skouboe er søn af milliardæren Flemming Skouboe, og han driver den del af familiefirmaet, som har overtaget ikke bare Henne Kirkeby Kro, men også Kong Hans. Skouboe har gennemført en gennemgribende, kompromisløs og luksuriøs forandring her, gennemført kvalitet. Menuen begyndte med en runde ret uopsigtsvækkende snacks med umodne ferskner, grønne oliven, ristede (og varme!) cashewnødder vendt i vadouvan og palmiers med gammel parmesan. Palmiers er butterdejssnitter, og havde man holdt sig til at kalde det det, havde man sparet tjeneren for meget – jeg mener, hvis man insisterer på at skrive menuen på fransk, bør tjeneren så ikke lige lære at udtale de få ord korrekt, inden gæsterne kommer? Hjertemusling-escabeche med æble, selleri og urter var en frisk sag og efterlod primært det syrlige indtryk. Så eget charcuteri, serveret med forståelig stolthed, men det salte og magre indtryk midt i det hele virkede faktisk en lille smule malplaceret i sammenhængen, måske man skulle have gemt det
til morgenmaden? Til gengæld var der dekadent dybde i gougères med gruyère og trøffel og den lille installation af kyllingeskind, foie gras-mousse og syltede grønne æbler var skøn. Brødet her har navne, i dag hed det Han og var på ølandshvede fra en gård ved Esbjerg. Det ankom med det smukkeste smør, iskoldt og hjemmekærnet, og masser af rosmarin, og det smagte vanedannende godt.
The Paul Chef Paul med efternavnet Cunningham skridtede spisesalen af efter de første snacks. Han så glad og godt ud, og det var et opmuntrende syn. Den fremragende og nærmest ikoniske engelske kok forlod i sin tid København for at slippe for ræs og Michelin-stjerner og komme ud på landet – at hele to stjerner så skulle lande her, er jo nærmest en slags skæbnens ironi, men han synes heldigvis stadig at trives godt her. Skarpheden i de klassiske serveringer levnede i hvert fald ingen tvivl om, at han er i form. Så igang: Den hvide Bordeaux-vin, ”R” fra Château Rieussec, var klart sauvignon blanc-domineret og alt for let til den rige ret, der fulgte, en smuk jomfruhummer med citronconfit lagt på en tæt sauce ”bouillabaisse” (godt brunet og på taskekrabbe og jomfruhummer) og ved siden af et stort stykke smørristet brød med en mayo af taskekrabbe og det brune hummerkød, meget generøst drysset med reven gruyère. Mad til mons. Vi fik klassikeren Sole Veronique. Sådan en søtunge får man ikke hver dag i disse nynordiske, kålglade tider, og det var nærmest rørende at smage denne skamløst smørglade spise med både søtunge og kam-
Søndag den 22. oktober 2017 .
»Vi elsker at sende vores gæster hjemad med et smil om munden og lyst til at vende tilbage,« fortæller folkene bag Henne Kirkeby Kro på deres hjemmeside. Restauranten er blevet noget af et tilløbsstykke. FOTOS: ASTRID DALUM
Hvad med Barossa? De store shiraz-vine fra Barossa Valley i Australien var for ikke mange år siden højeste mode. Nu er de nærmest glemt, og det er synd. NIELS LILLELUND lillelund@jp.dk
Sole Veronique; søtunge og kammusling, og hvornår smagte man sidst denne skamløst smørglade klassiker?
The Paul, alias Cunningham, bevarer roen i sin kro ved havet trods de to Michelin-stjerner, der faldt i begyndelsen af 2017.
Det var nærmest rørende at smage denne skamløst smørglade spise med både søtunge og kammusling – musters og ødslinger, som Møllehaves mormor sagde.
musling (og vindruer) – musters og ødslinger, som Møllehaves mormor sagde. Saucen var på Vin Jaune, men vinen dertil var den ret fadtunge ”Tête de Cru” fra Château Fuissé i Pouilly-Fuissé – et bedre valg end den første vin uden ligefrem at være spændende. Dueserveringen var delt i to. Først låret, vendt i sydfranske urter og kaffe, langtidsbagt og serveret med crouton og en mousse på fuglelever og hjerte, drysset og tørret kirsebær. Så det perfekt stegte bryst, serveret med blomme og pyntet med friske pistacier. Haute cuisine – og meget skarpt. Dertil en ret banal frugtig vin fra Mallorca, ”4 Kilos” 2014, et nærmest uforståeligt valg, den klassiske ret nærmest skreg på et ordentligt glas bourgogne – og havde fortjent det. Dette er en anderledes Michelin-restaurant - ikke nynordisk, men klassisk og dybt velsmagende, en slags Bistro Super Deluxe, afslappet stemning. Ved det store rundbord i hjørnet sad en forsamling lokale matadorer og fyldte rummet råbende: om sygefraværet i den offentlige sektor, om den pæda-
gogiske nødvendighed af at fyre et par stykker også i opgangstider og om sagosuppe i barndomsårene. Senere begyndte de at diskutere sommerhuspriser med folk ved et andet bord. Det går tilsyneladende godt i Danmark.
Et nik til hjemlandet Jeg fik lov at substituere dessert med ost, engelsk, naturligvis, Montgommery-cheddar med honning og trøfler, Pauls egen digestive – God Save The Queen. Desserterne var en intens og balanceret brombær bavarois og naturligvis en apple pie skabt af ”forkert” bagt butterdej med honning, smør og æble med vaniljeis og saltet karamel med en calvados-sauce signeret hr. Edelmann fra Hotel Savoy i London – klassisk velsmag igen, igen, mesterkokkens elegante nik til hjemlandet. Dessertvinene var ret forglemmelige. Først Mas Amiels 20 års søde vin på grenache, så en meget ung og ret anonym tokaj fra Oremus (2014). Vi var ved vejs ende. Matadorerne bestilte en flaske calvados. »Se her, Ole, det er spansk cognac,« råbte en af dem. Vi fortrak til vort luksusværelse (alle værelser er luksusværelser), min hustru med en lille bakke petits fours, jeg med en IPA fra Fanø Bryghus; whatever gets you through the night. Man sover godt på Henne Kirkeby Kro, og morgenmaden er fortræffelig, om end stærkt reduceret i forhold til det orgie, man fik i Allan Poulsens dage. Det gør nu ikke noget, sulten er man jo ikke. Vi gik en tur i nyttehaven og snakkede lidt med gartneren. Helt selvforsynende er man ikke endnu, men næsten. Henne Kirkeby Kro er en rejse værd.
Kultur 15
Nogle af verdens ældste vinstokke findes i Barossa Valley, Australien. De er leveringsdygtige i en eminent koncentreret, unik frugt, som ikke kan gøres efter andre steder. Vi er mange, der valfartede dertil af samme grund; sidst jeg var der, stødte jeg ind i producenten Ben Glaetzer på en bar i Adelaide, hvor jeg lige var landet efter uendelig mange timers flyvning, og den aften endte jeg ridende på en mekanisk rodeotyr, som jeg bestyrede uden megen elegance (der ankom billeder via telefonen). Sådan er der så meget, når man har med australiere at gøre, og jeg er på så mange måder glad for, at jeg ikke var med den aften, David Powells og hans thirsty boots var i byen i København med et rødglødende firmakort i baglom-
men, for næste morgen var hans bagdel ikke mindre rødglødende, da han på et ikke nærmere bestemt tidspunkt havde besluttet sig for at lade sig brændemærke som en ko. Han blev smidt ud fra Torbreck Winery, hans livsværk, og han har vel strengt taget kun sig selv at takke for det, men historien tjener til at understrege den uhøjtidelighed (skal vi kalde det det?), som præger mange af Barossas vinmagere; de er glade drenge, der godt kan lide at drikke, og de tager hverken sig selv eller vinen så højtideligt som så mange andre – det er i hvert fald vanskeligt at forestille sig Christian Moueix (Pomerol-manden) rode sig ud i noget med tatoveringer.
Høj kvalitet Torbrecks vine er stadig højeste kvalitet, og Ben Glaetzers topvin faktisk bedre, end jeg husker den fra mange smagninger; det kan sagtens være en erindringsforskydning, for man kan jo ikke blindsmage sine minder, men det kan også være et udtryk for, at Glaetzer som så mange andre vinmagere er begyndt at søge større friskhed i sine vine. Sagen er jo, at de bulder-
bassevine er ved at gå af mode. Det er en af grundene til, at verden er holdt op med at tale om australsk shiraz. Der var engang, da den amerikanske kritiker Robert Parker (som ganske vist kun besøgte landet én gang og kun blev en lang, våd frokosts tid) svingede taktstokken; han overøste vinene med point og besang de koncentrerede drikke, der indimellem flirtede med portvin i udtrykket – og alkoholprocenten. Selv valfartede jeg også flere gange til Roenfeldt Road, den lille grusvej, hvor de berømte vingårde lå med nogle hundrede meters afstand, og jeg husker stadig en frokost med Powell, hvor vi drak rester fra smagningen, og han havde hentet sauerkraut-sandwich fra et sted i nærheden. Det føles som længe siden, men nu laver Powell vin igen med stor og fortjent succes – sammen med sin søn, der er uddannet hos selveste Chave i Hermitage. Vinen er lettere, mere elegant, og den importeres faktisk til Danmark, selv om der kun er lidt af den, og prisen er høj, for Powells navn er efterspurgt – ikke kun som gavstrik.
Powell og Søn – og andre store vine fra Barossa Valley
SCHWARZ WINE & CO
POWELL & SON
Nitschke Block, Single Vineyard, Barossa Valley 2015 Pris: 210 kr. (tilbud). Forhandler: Bichel
Shiraz, Barossa & Eden Valleys 2015 Pris: 325 kr. Forhandler: Fejø Vin
333333
333333
Meget juicy og ren, ægte Barossa-frugt her – uden dikkedarer eller svinkeærinder. En vis kølighed også og en fin balance, elegant stil.
Stram og struktureret. Dybt koncentreret frugt, men holdt i ave, fransk forbillede. Fin syre, flot rankhed – og god saft.
TWO HANDS
TORBRECK
Gnarley Dudes, Barossa Valley 2015 Pris: 130 kr. (v/ 12 fl.). Forhandler: Philipson
Woodcutters Shiraz, Barossa Valley 2015 Pris: 225 kr. Forhandler: H.J. Hansen
333333
333333
Stor saft. Rig, direkte, sødmefuld med masser af brombær, men her er også en diskret syre, der er med til at holde balancen.
Ren saft som vanligt i denne klassiker. Sødmefuld og ligefrem letløbende, men med kraft og struktur nok til at klare årstidens mørke retter. Lækker.
BEN GLAETZER
PETER LEHMANN
Bishop, Barossa Valley 2015 Pris 249 kr. (v/ 6 fl.). Forhandler: Vinens Verden
Futures, Barossa Valley 2013 Pris: 169 kr. Forhandler: Kjær & Sommerfeldt
333333
333333
Tyk, tæt, rig – men ikke klodset; sort frugt, glat, lydefri, balanceret trods den høje alkohol.
Tør, rank, ganske europæisk stil. Flot koncentration. Mørke og en anelse tannisk. Fin rygrad, vertikal vin – kræver en del ilt.