Torsdag den 12. januar 2017
13
København efterlyser statens engagement i kystsikring Lovændring har strammet op på godkendelsesproces, men der er stadig lang vej igen, mener teknik- og miljøborgmester. Danske Anlægsentreprenører er også bekymret. Af Kim Reich Den nuværende lovgivning om kystsikring er meget mangelfuld. Der er brug for, at miljøministeren træder i karakter og påtager sig et større ansvar også økonomisk for kystsikringen i Danmark. Det siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL). Han fremlægger senere på året en plan, der skal sikre byen mod stormflod, men en realisering af planen kan kræve ændringer i lovgivningen, påpeger han. ”København besluttede sidste år at sætte turbo på arbejdet med at sikre byen mod stormflod, da en ny vurdering viste, at byen er mere truet end tidligere antaget. I værste fald kan vi komme til at stå med skader for 19 mia. kr. ved en stormflod. Derfor gælder det om at komme i arbejdstøjet og etablere sikring mod stormflod hurtigst muligt efter, at vi har planen på plads”, siger Morten Kabell (EL).
Vandflyveren holder vinterferie i Schweiz, hvor den er til det store, årlige eftersyn.
Havnefronten er et udsat område, hvis man skal tro de seneste klimamodeller, men allerede nu har især den sidste stormflod udfordret de sydlige egne. Foto: Erling Borre. medfinansiering, når deres økonomi er presset af et anlægsloft, mener borgmesteren. Kalveboddiget på Vestamager klarede presset forleden, men samtidig blev andre områder berørt – bl.a. i Kongelunden, hvor diget stopper i dag. Samtidig blev Hvidovre og Dragør ramt, hvilket ifølge Morten Kabell understreger behovet for et samarbejde med nabokommunerne om diger, dæmninger og sluser.
den enkelte grundejers ansvar at beskytte sin ejendom, men oversvømmelser kender ingen grænser, og Miljø- og Fødevareministeriet har i september 2016 offentliggjort en kystanalyse, der viser, at kystbeskyttelse virker mest hensigtsmæssigt, hvis den etableres sammenhængende og over en større kyststrækning.
antallet af klageadgange i forbindelse med den kommunale sagsbehandling. Hidtil har processen kunnet strække sig over flere år. ”Det bliver en langt smidigere proces at gennemføre et kystbeskyttelsesprojekt for en kommune, og det vil gavne de grundejere ved kysten, der ønsker at udføre kystbeskyttelsesprojekter, når sagerne ikke længere bliver trukket unødigt i langdrag”, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en kommentar til lovændringen. Ministeren afviser ifølge flere medier, at staten skal påtage sig en større økonomisk rolle, når det gælder den landsdækkende kystsikring. Det er stadig lodsejernes og kommunernes ansvar, men han opfordrer sidstnævnte til at få sat gang i kystbeskyttelsen, så vi kan få den nødvendige beskyttelse etableret i tide og med omkostningseffektive løsninger. Senest har erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen dog sagt til Frederiksborg Amts Avis, at han godt kan forestille sig, at staten er med til at finansiere de helt store kystsikringsprojekter.
boat opslag Et godt samarbejde Københavns Kommune har allerede i dag et godt samarbejde med nabokommunerne om kystbeskyttelse og stormflodssikring. Alligevel mener Morten Kabell, at der kan blive brug for, at staten påtager sig et større ansvar for arbejdet med kystsikring. ”Loven om kystsikring skal ændres, så vi får klarere regler bl.a. omkring finansiering af stormflodsikringen. Her kan der flere steder i landet blive brug for, at staten bidrager økonomisk. Samtidig kan det blive nødvendigt, at staten påtager sig et større ansvar for at vurdere, hvor der er brug for kystsikring og sikrer den nødvendige koordinering på tværs af kommunegrænser, hvis samarbejdet går i hårdknude”, understreger Morten Kabell. Udmeldingen kommer efter den sidste stormflod, hvor vandet løb over slusen i Sydhavnen og ind over kajkanterne ved bl.a. Holmen og Knippelsbro. Gældende lovgivning slår fast, at det er de berørte grundejere, der selv skal finansiere kystsikringen. Kommunerne kan dog bidrage til finansieringen, men navnlig i hovedstadsområdet, hvor der også er store samfundsværdier på spil i form af bl.a. vigtig infrastruktur som metro, tog og lufthavn, kan det være vanskeligt at afgøre, hvordan regningen for stormflodssikringen skal fordeles. Samtidig kan det være svært for kommunerne at prioritere
Bred opbakning til lovkrav Hundredeårshændelserne synes p.t. at stå i kø med to store stormfloder i denne kategori inden for tre år, og fra flere sider peges der på, at Kystbeskyttelsesloven er ved at erodere. Eksempelvis påpeger Danske Anlægsentreprenører, at klimapåvirkningerne har skabt stigende fokus på og debat om kystsikringen. Der er hyppigere orkaner og orkanagtige storme med stigende styrke, som har øget behovet for kystsikring, især fordi vandstigningerne ikke bliver mindre i de kommende år. Udfordringerne i konkrete kystsikringssager stopper ikke med enighed om behovet for kystsikring, men typisk opstår der uenighed om fordeling af udgifterne og om, hvordan kystsikringen skal udføres, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri. Det er efter Kystbeskyttelsesloven som udgangspunkt
Bodil havde advaret os Selv om helhedsløsninger er at foretrække, så møder de ofte modstand fra enkelte grundejere. Kommunerne er blandt andet af den grund ofte tilbageholdende med at gennemføre de omkostningseffektive helhedsløsninger for længere strækninger eller større områder. ”Helt nødvendige kystsikringsprojekter trækker ofte ud i årevis, fordi der er protester fra enkelte grundejere. Man skal naturligvis tage hensyn til den enkeltes interesser, men politikerne bør tage klagereglerne op til revision, for vi har set for mange eksempler i de senere år på, at samfundsgavnlige projekter forsinkes på grund af protester. Vi blev jo sidst advaret efter stormen Bodils hærgen i 2013”, siger Niels Nielsen. Et bredt flertal i Folketinget vedtog før jul dog en enkelt ændring af netop Kystbeskyttelsesloven. Den indebærer, at det skal være nemmere og hurtigere at få tilladelse til at lave kystbeskyttelsesprojekter. Det sker bl.a. ved at nedbringe
København offentliggjorde sidste efterår en ny vurdering, der viser, at risikoen for at hovedstaden bliver oversvømmet i forbindelse med en stormflod, er større end hidtil antaget. Vurderingen viser samtidig, at risikoen for oversvømmelser fra syd er langt større end oversvømmelser fra nord, og at der allerede nu er brug for at tage hul på arbejdet med at sikre byen mod de sydlige stormfloder. Regeringens nye Kystanalyse bekræfter, at København bliver særdeles udsat for oversvømmelser i forbindelse med havvandsstigninger og stormflod. Den nye vurdering af risikoen for stormflod viser, at store dele af Amager, Sydhavn og Indre By er i risiko for at blive oversvømmet og skade bygningers kældre samt el- og varmeanlæg. Men også vigtig infrastruktur som metro, togtrafik, broer og veje risikerer at blive ramt af omfattende ødelæggelser og sat ud af drift i længere tid på grund af vandmasserne. Kilde: Københavns Kommune
Vandflyver på fortjent vinterferie Nordic Seaplanes A/S har siden starten i foråret 2016 fløjet 1125 flyvninger på vandflyveruten mellem København og Aarhus. Det betyder, at næsten 7.000 passagerer har benyttet den nye rute, der i København har base ved Toldboden. Lige nu er selskabets de Havilland DHC6 Twin Otter til det årlige eftersyn i Schweiz for at blive serviceret. Det store eftersyn tager godt en måned, hvorfor ruten først genoptages i midten af februar, om vejret arter sig. Luft under vingerne har rutens stiftere, Lars Erik Nielsen og Lasse Rungholm, også fået på anden vis, idet de to vandflyverpionerer har modtaget Ellehammer Prisen indstiftet af Danske Flyvejournalisters Klub. De fik selvfølgelig prisen for at have etableret Danmarks første vandflyrute mellem Aarhus og København. “Når man ikke bare skal
flyve fra skibshavn til skibshavn, men også etablere to lufthavne fra bunden, så kræver det en god portion tålmodighed, ihærdighed og opfindsomhed. Men hvis man har det samt erfaringer at trække på og penge i ryggen, så kan det lykkes. Og det gjorde det for de to prismodtagere. Det vil vi godt belønne dem for,” sagde formanden for Danske Flyvejournalisters Klub, Andreas Krog, i sin tale ved arrangementet. Ellehammer Prisen er indstiftet 1992. Den er opkaldt efter den danske flyvepionér Jacob Chr. Ellehammer, som i 1906 gennemførte den første flyvning i Europa. I 2015 gik prisen til Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen. Også økonomisk er vandflyveren kommet godt fra start. Selskabet oplyser, at belægningsprocenten har været over det budgetterede. KR
Reparation af Inderhavns broen forsinket Den nye Inderhavnsbro i København er ved at blive repareret. Arbejdet med at tilpasse fingersamlingen midt på broen, skulle være sket før broen åbnede, men Københavns Kommune har ventet med at sætte arbejdet i gang, da der skulle foretages målinger i et vist antal måneder med svingende temperaturer. Det ville give det bedste grundlag for den rette løsning. Derefter var planen at arbejdet skulle ske i december og kommunen udsendte derfor en pressemeddelelse om, at nu skulle arbejdet i gang. Men vi skulle helt hen i januar, før arbejdet kom i gang. ”Vi vil være færdige med monteringen af fingerfugerne i
slutningen af næste uge”, lød det optimistisk fra pressemedarbejder i Teknik- og Miljøforvaltningen, Mia Jørgensen, i starten af ugen. Men intet med Inderhavnsbroen går som bekendt helt som planlagt. ”Jeg har lige dobbelttjekket med projektlederen, som siger, at det nok vil tage lidt længere tid – så næste uge bliver det alligevel ikke”, måtte Mia Jørgensen forklare Havnefronten dagen efter. Siden Inderhavnsbroen åbnede i sommer, har mange af broens brugere studset over, at de to skydefag tilsyneladende ikke når helt sammen. Fingrene i stålsamlingerne fletter ikke altid helt ind i hinanden, og der kan opstå en sprække på
midten. Gabet mellem fingrene skyldes, at stålet bliver påvirket af temperaturudsving. Allerede i foråret, før broen åbnede, viste det sig, at stålet påvirkes mere end forventet, og gabet derfor bliver større, end hvad der oprindeligt var beregnet. Årsagen til det er Inderhavnsbroens helt særlige design, som gør, at broen både buer let opad og samtidig krummer til siden. Problemet bliver løst ved at montere længere fingre, så det sikres, at der altid vil være et indgreb imellem fingrene. Men ”snart” er reparationen færdig og imens garanterer kommunen, at man trygt kan færdes på broen. Jesch