Havnefronten 20180405

Page 11

Torsdag den 5. april 2018

11

Fitness med fantastisk udsigt til havnen Håndværkerne har givet grønt lys, og boremaskinerne er pakket sammen, for nu er fitness dk’s nye flagskib i Blox klar til at blive søsat på lørdag. I det nye fitnesscenter på Christians Brygge kan du træne og samtidig - både fra løbebåndet og motionscyklen - nyde udsigten over havnefronten gennem de store panoramavinduer. Tekst og foto af Elin Tabitha Hansen Indretningen er nøje gennemtænkt. Og med højt til loftet og en facade, der består af vinduer fra gulv til loft, virker lokalerne lyse, rummelige og indbydende. Henriette Frost Holck – centerchefen kan se, at der er efterspørgsel på personlige trænere og højt serviceniveau i fitnesscentrene og hun drømmer om at fitness dk i Blox - med sit tilbud af personlige trænere og holdtræning - vil skabe bånd til medlemmerne og i højere grad blive en træningsklub end et træningscenter. “Fitness dk i Blox ønsker at satse på medlemmer, der efterspørger kvalitet og veluddannet personalet i træningscenteret”, fortæller centerchef Henriette. Derfor er det mange forskellige ønsker og behov, der bliver opfyldt med det nye center, hvor der er investeret i lækre materialer og den nyeste teknologi i udstyr.

lon træning, der kaldes Swim Bike Run, hvor svømningen vil ske i havnens badezoner.

I det nye fitnesscenter kan nyde udsigten til Langebro når du træner

Det nye center satser på spændende holdtræning Gravity Pilates bliver en central del af holdtræningen i det nye center. Gravity er en speciel designet pilates træningsbænk, hvor træningen er baseret på din egen kropsvægt og du regulerer selv intensiteten ved at justere på bænkens hældning. ”Vi er et af de få centre, der tilbyder Gravity Pilates og træningen er meget populær. Vores første Gravity hold var fuldt booket allerede en halv time efter at tilmeldingen var åbnet”, smiler centerchefen. Der vil blive udbudt Gravity holdtræning morgen, eftermiddag og aften både på hverdage og i weekenden, og der er specielle introhold, hvor du kan blive fortrolig med, hvordan udstyret fungerer. I cykelsalen står knap 40 nye og innovative cykler klar, og når du hjuler afsted, regulerer cyklen automatisk hastighed og modstand, og imens kan du følge dagens

boat opslag Ideel placering ved havnen Det nye fitnesscenter er beliggende i grundplan i Blox, som

du finder på Bryghusgrunden mellem Langebro og Den Sorte Diamant. Når du er til træning i Blox, har du direkte udgang til den brede promenade lavet af solide træplanker, der løber langs vandet, og på det overdækkede udeareal vil der - når vejret tillader det - være træning i det fri. Centerchef Henriette glæder sig til at udnytte de muligheder, der er ved at ligge i første par-

ket til vandet, og hun glæder sig til at byde velkommen til morgen yoga på havnekanten. ”Medlemmerne er rigtig glade for, at vi rykker holdtræningen udendørs, når det er muligt”, fortæller Henriette, som har erfaring fra sin tid som centerchef i fitness dk på Amager Strand. Hun har sørget for, at der på holdplanen er Open Air løbehold, samt at der vil være en variant af triat-

Centerchef Henriette Frost Holck kommer med masser af erfaring fra fitnessdk på Amager Strand gang over Langebro. Centeret har desuden en 200 m2 holdsal, og her vil du bl.a. træne med på et bredt udvalg af forskellige Les Mills hold, og også i denne sal er der tænkt over alle detaljer. I salen er det muligt at skifte lysets farve efter hvilken træningsform, der er på agendaen. Når der er yogahold, vil lyset være blødt og varmt, mens ved hold med høj intensitet træning vil lyset blive mere kraftfuldt, og loftet er beklædt med lydreducerende materiale.

Åbent hus Første medlem, der møder frem på åbningsdagen, får kl. 9.00 æren af at klippe snoren over til det nye center, og indenfor byder personalet på morgenkaffe og rundstykker. Hele dagen er der åbent hus, hvor du er velkommen til at besøge centeret og få en rundvisning samt en snak med instruktørerne. Allerede nu kan du melde dig ind i fitness dk og tilmelde dig holdtræning i det nye center i BLOX.

Skulpturer langs havnefronten:

Den lille Havfrue Af Jette Ingerslev

Den lille Havfrue er en lille, men berømt dansker, der har været udsat for flere overgreb med afsavning af hovedet og senere en arm. I 2010 var hun på rejse til Shanghai, hvor hun var udlånt til udstillingen EXPO. Skulpturen var en gave fra brygger Carl Jacobsen til København eller vel i virkeligheden til hele verden. Billedhuggeren Edvard Eriksen brugte sin hustru Eline Eriksen som model. Den blev opstillet på Langelinie den 23. august 1913. Historien om havfruerne H. C. Andersen har skrevet historien om Den lille Havfrue. Hun levede langt ude i havet hos havfolket som den yngste af seks søstre. Når havfruerne blev 15 år, steg de op til overfladen for at udforske verden. De vendte tilbage og fortalte om alt det fantastiske, de havde set. Som den sidste svømmede Den lille Havfrue op til overfladen. Hun så et skib med fyrværkeri og fest samt en ung prins, som hun blev forelsket i. Et uvejr ødelagde skibet. Den lille Havfrue reddede prinsen, lagde ham på stranden og gemte

sig bag en sten, indtil nogen fandt prinsen. Den lille Havfrue svømmede ned i havet igen, men savnede sin prins. Hun opsøgte Havheksen for at blive til et menneske med ben. Men prisen var høj. Hvert skridt var som at træde på skarpe knive, og tungen blev skåret af som betaling til Havheksen. Hvis prinsen blev gift, ville Den lille Havfrue blive til skum på havet. På trods af alt dette, ville hun være et menneske og hun besvimede af smerte, men blev fundet af den smukke prins, der tog hende med til slottet. Prinsen så Den lille Havfrue som et barn, aldrig som sin hustru, som hun ellers håbede på at han gjorde. Hun fik lov til at sove ved døren til hans soveværelse. Prinsen blev gift med en prinsesse fra nabokongeriget. Den lille

Havfrue vidste, at hun skulle dø den nat. Hun kiggede ned på havoverfladen. Hendes søstre kom op. Havheksen havde givet dem en kniv, som Den lille Havfrue skulle dræbe prinsen med. Hun ville da blive havfrue igen, men hun kunne ikke dræbe prinsen og blev til en af Luftens døtre. Hun kunne da svæve over prinsen og kysse ham usynligt på munden og se: Det var et rigtigt eventyr. Den lille havfrue fra alle vinkler Prøv at gøre dig selv den tjeneste at se Den lille Havfrue fra landsiden på Langelinie, fra søsiden med en havnerundfart og fra luften ved en flyrundfart eller fra Vandflyveren, der lander ved Nordre Toldbod få hundrede meter syd for denne ikoniske skulptur.

Skulpturer på Havnefronten I den kommende tid vil Havnefronten bringe små artikler om nogle af de mange skulpturer, der findes på eller nær Københavns Havn. Måske har nogle af læserne en yndlingsskulptur, stor eller lille, som de har lyst til at fortælle om eller blot vil gøre opmærksom på. I så fald er man velkommen til at skrive til Havnefrontens redaktion og der vil da blive arbejdet videre med sagen.

Den mest ikoniske skulptur langs havnefronten er naturligvis Den lille Havfrue, der bare er så smuk ikke mindst i dette motiv. Foto: Mikael Togeby / Havnefronten.

HavnensFodterapi.dk

Behandling – velvære – forebyggelse

Udover fodterapi: Sportsskader, indlæg og massage. Statsautoriseret fodterapeut Rikke G.F. Carlsson Tjek hjemmesiden og book online, når det passer dig.

Vester Voldgade 106, 1552 København V


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Havnefronten 20180405 by Havnefronten - Issuu