denden 23. 22. september 2016 4 16 Fredag Torsdag marts 2018
Fredag den 23. september 2016
Copenhagen Bicycles tror på forskellighed 27-årige Yael driver Københavns største cykel-udlejning fra Nyhavns-hjørnet af Inderhavnsbroen. Af Elin Tabitha Hansen Det rød-hvide dannebrogsflag bliver viftet, mens fødselsdagssangen synges: “Thomas har fødselsdag og det har han jo og det er i dag“. Men så snart at trommerne skal spilles, opstår der lidt forvirring og sangen ender i grin og latter. Vi er hos Copenhagen Bicycles og rundt om bordet med kaffekopperne - og kagerne i den hvide papæske - står en håndfuld af medarbejderne i kælderbutikken på hjørnet af Nyhavn og Havnegade. Teksten til den traditionelle fødselsdagssang er skrevet på whiteboardet bag kaffebordet, så medarbejderne kan øve de danske fødselsdagstraditioner. Nogle af medarbejderne har anden nationalitet end dansk og her i cykelbutikken lærer de kultur og øver både det danske og engelske sprog. Yael, der ejer Copenhagen Bicycles, har en stærk tro på diversitet og hun er overbevist om, at jo flere forskellige typer mennesker der arbejder sammen, jo stærkere et produkt får man. Derfor møder du i Copenhagen Bicycles en bred sammensat medarbejderstab både hvad angår køn, alder, nationalitet samt faglige- og personlige kvalifikationer. En af mekanikerne i butikken har tatoveringer i ansigtet og han blev ansat på sin personlighed og kvalifikationer - for indehaveren har et hovedprincip om, at hun vil vise verden, at man sagtens kan se anderledes ud og samtidig være et godt menneske.
go boat
Holdet bag Copenhagen Bicycles er en blandet forsamling. Til gengæld er det Københavns største cykeludlejning. PR foto. Den unge Yael arver sin fars drøm Direktøren for cykelforretningen er Yael Bassan - en lille bitte kvinde på 27 år. Når du møder Yael, møder du en ildsjæl med livlige øjne og mørke krøller. Hun er en kvinde, der drikker grøn te og taler engageret om at gøre en forskel i verden og om at diversitet er en styrke. På få år har hun formået at skabe en virksomhed med en årlig om-
sætning på knap 8 millioner kroner og i højsæsonen har hun i omegnen af 30 medarbejdere ansat. Hun matcher ikke billedet af den traditionelle cykelhandler og Yael bliver ofte mødt med overraskelse, når hun fortæller, at hun ejer Danmarks største privatejede cykeludlejning. Oprindeligt var det som journalist, at Yael havde forestillet sig at gøre en forskel, men en sommerdag
Her finder du dem
Copenhagen Bicycles holder til i skyggesiden af Nyhavn. Lige der hvor Inderhavnsbroen går i land – og over for fiskekutteren. Nyhavn 44, 1051 København K. www.copenhagenbicycles.dk
i 2015 dør hendes far, Gili Bassan pludselig af hjerteproblemer og søstrene Mira og Yael arver farens drøm - cykelbutikken ved foden af den kommende Inderhavnsbroen. Det bliver Yael, der driver butikken videre og da hun overtog forretningen, gav hun i første omgang projektet med Copenhagen Bicycles 3 år, men nu er hun bidt af det og hun har mange projekter for stedet i støbeskeen, som hun vil føre ud i livet. “Det er et stort privilegium for mig, at jeg i mit hverdagsliv her i cykelbutikken har mulighed for at gøre en forskel for minoriteter”, forklarer Yael. Ved siden af jobbet som
direktør er Yael også fast medvirkende i radioprogrammet Public Service på P1 og hun er en ivrig debattør og foredragsholder omkring temaer som ligestilling, arbejdsmarked, turisme i Danmark samt diversitet. Inderhavnsbroen har betydet alt for cykelbutikken “Før broen åbnede var det kun vildfarne turister, der kom ned i vores hjørne af Nyhavn, men nu har vi hver dag 14.000 cyklende over broen, som ser butikken”, siger Yael. En del af konceptet for Copenhagen Bicycles er at sælge citybikes, de selv har designet med henblik på at cyklerne skal holde i
lang tid og du kan også få din egen cykel repareret i forretningen, mens du får en lånecykel. Yael arbejder også på at få flere virksomheder i indre København til at tilbyde deres medarbejdere cykler, når de skal transporteres rundt til møder. Desuden har Copenhagen Bicycles netop indgået samarbejde med hotelportalen Booking.com, hvor 1,5 mill. hotelgæster årligt får tilbud om at leje cykel hos Copenhagen Bicycles - og butikken tilbyder guidede cykelture og deltager i forskellige events i København, som f.eks. Kulturhavn og Salaam Shalom Freds festival, hvor de også er sponsor.
Plogging langs Havneringen er magi og terapi Af Jette Ingerslev Nyder du ofte en tur langs havnen? Så er du måske en af de, der kunne overveje, at gøre det til en plogging tur. Plogging er et nyt ord for en kendt aktivitet: Tag en pose med på løbeturen og saml så affald op. Ordet plogging er lanceret i Sverige og har spredt sig så hurtigt som en Trump-twitter. Plogging er dannet af det svenske ord plocka - altså samle op - og jogging. Allerede i 2006 blev aktiviteten beskrevet i alt fra Lægemagasinet til aviser og TV med ordet ”poseløb” altså når man løb med en pose og samlede affald - og ”posegang”, når man gik.
Begge ord dækkede over den globale sport mod overvægt og inaktivitet samt depression over unødigt svineri. Affald gennem årtusinder Affald og efterladenskaber er blevet smidt ud gennem hele den historiske tid. Her i Danmark kan vi tænke på store samlinger af 6000 år gamle østersskaller i køkkenmøddingen i Ærtebølle, potteskår i voldgrave omkring slotte og herregårde samt mønter og andre metalgenstande rundt om på marker og i skove. Overalt i landet, også i og omkring Havneringen, kan der nu om dage findes affald, der er tabt eller smidt.
Affald ses også langs landevejene, i skove, på stranden, i gader og stræder eller parker. Også selvom en undersøgelse fra organisationen ”Hold Danmark Rent” tilbage i 2016 viste, at ni ud af ti synes, det var forkert at smide affald fra sig. En tendens er ret sikker: Hvor der er affald, kommer der endnu mere affald! Og omvendt: Hvor der holdes rent for affald, kommer der betydeligt mindre. Et smukt stykke natur, en park, en gade eller en bygning kan skæmmes af få stykker affald. Affaldet er uæstetisk og giver hos mange en fornemmelse af ubehag og i ekstreme tilfælde sågar depression.
Magien ligger i at værne om sine omgivelser - og nyde dem i velholdt stand. Indsamlingsinitiativer Mange danskere på skoler og i foreninger har i årevis gjort en indsats for at fjerne affald på strande, i byer og på landet. I år er det den 22. april, at Danmarks Naturfredningsforening har sin årlige ”Affaldsindsamlingen” med deltagelse af skoler, foreninger og private grupper. Sidste år anslår arrangørerne at 100.000 gav en hånd med. Den bedste middel for at undgå affald på forkerte steder er, at lade være med at smide det rundt omkring, men derimod være sam-
fundsbevidst og aflevere affald på ”de rette steder”. I og omkring Havneringen er der af samme årsag opstillet en del affaldsbeholdere. Der er nemlig kommet betydelig mere opmærksomhed på genbrug af affald på stort set alle områder. Mange kommuner har indført omhyggelige sortering: pap, papir, jern, plast, elektroteknik, batterier og biologisk nedbrydeligt materiale. Det er ikke kun organiserede indsatser og initiativer a la plogging, som er med til at holde omgivelserne rene. En hel speciel indsats gøres af flaskesamlere, der har gjort en levevej ud af at samle flasker og dåser – dog
kun de med pant. Som terapi At fjerne henkastet affald på en løbetur - altså at dyrke plogging – kan bruges som ren terapi overfor inaktivitet, overvægt og mismod. Humøret vil stige flere grader, når et område med henkastet affald bliver renset. Der skal ikke meget til for at ændre et billede fra ulækkert og grimt til rent og tiltalende. Plogging kræver ingen særlige evner. Kun løbesko, motionstøj og en pose til affald. Derfor kan plogging dyrkes af alle, der gerne vil opleve både magi og terapi ved en aktiv indsats i og omkring Havneringen!