Fredag den 7. oktober 2016
5
Søren Vergo er glad for sit job som brovagt. Det er især menneskekontakten, som gør dagene ved broerne sjov.
næsten en on i os selv” boat opslag
brovagt er mere end blot at åbne og lukke en bro. i dagligdagen som brovagt på Trangravsbroerne. under gelændere, hvor fejemaskinerne ikke kan komme til”, fortæller Søren Vergo. Også graffiti melder de ind, og tager sig af småreparationer, når det er nødvendigt. ”’Hold kæft, du har verdens fedeste job’, er der mange der kommer og siger, når solen skinner på kanalen. Men mange dage har vi åbninger fra morgen til aften, sejlere og turister der vil have svar på spørgsmål, samtidig med vi skal koncentrere os om det ansvar, der er i at sikre trafikanterne på broen under påbegyndelse af åbning og styre både ud og ind af kanalerne”, siger Søren, der dog ikke lægger skjul på, at han er vild med sit arbejde. Brister kærlighed Især efter Inderhavnsbroen er åbnet, har der været ekstra travlt. ”Det har vendt lidt op og ned på det hele. Vi har måske dobbelt så mange mennesker på Trangravsbroerne nu. Nogle gange oplever vi kø til midt på Inderhavnsbroen, når skibe skal forbi”, siger Søren Vergo og tilføjer: ”Men det er den mest fantastiske stemning her om sommeren”. Søren Vergo går ind i brovagtshuset, hvor fire computerskærme står linet op. En af dem bruges til at notere statistik og dagens rapporter. Det er alt fra hvor mange skibe, der sejler forbi, til hvor lang tid broerne er åbne. To skærme bliver brugt til overvågning af bro og kanalløb, mens den sidste bruges til at
styre broen. ”Og der hænger boltsaksen, som har brast megen kærlighed”, griner Søren Vergo, mens har peger på en sort-
”
Vi har måske dobbelt så mange mennesker på Trangravsbroerne nu. orange boltsaks på væggen. Der er nemlig blevet populært blandt kærestepar at hænge hængelåse med deres initialer på fast på broer rundt om i Europa. København er ingen undtagelse. Problemet er, at hængelåsene påfører broen ekstra vægt. I Paris er et rækværk væltet på grund af vægten fra metallet. Derudover er både Proviantbroen og Trangravsbroerne klapbroer, så fastgjorte låse kan risikere at falde af under en åbning, og udgør dermed en sikkerhedsmæssig risiko. Derfor tog Søren Vergo sidste år ugentlig boltsaksen i hånden og klippede nye hængelåse af Trangravsbroen. ”Jeg så engang et par, som kyssende satte en hængelås op. De nåede ikke engang af broen før ’plump’”, siger han smilende. I år har der været få hængelåse at klippe ned på Trangravsbroen. Måske har de forbudsskilte, der hænger flere steder, hjulpet. Men på Proviantbroen må boltsaksen i arbejde lidt oftere.
Tager det med et smil Døren ind til brovagtsrummet står åbent, ligesom den har gjort hele sommeren. Folk kigger forbi med spørgsmål, og hundene i området er vant til at få hundekiks af brovagterne. Der går heller ikke lang tid, før den første person stikker hovedet ind til Søren Vergo. ”Er der en åbning snart”, vil en mand høre. Mange mennesker er interesseret i at se broen åbne, og står troligt i en halv time og venter. ”Det er utroligt, hvor mange står og tager billeder af åbningerne”, siger Søren Vergo. Og generelt møder han glade mennesker i sit arbejde, men selvfølgelig er der engang
”
Mange mennesker er interesseret i at se broen åbne, og står troligt i en halv time og venter.
imellem cyklister, der brokker sig over en broåbning forsinker dem. ”Men det tager jeg med et smil. Og så spørger jeg dem, ’hvor langt skulle I have cyklet før broen kom’”, siger han. ”Men vi gør alt, hvad vi kan for at gøre broåbningerne så korte som mulige”. Brovagterne forsøger generelt at tage hensyn til alle. Fodgængere og cyklister, men naturligvis også de sejlende. Søren Vergo er, udover at være brovagt, også admini-
strerende direktør i Guard & Protection Service, som er det firma, der vandt udbuddet, og nu står for broerne. For ham er det vigtigt, at alle brovagterne har en interesse for det maritime. ”Så vi kan også se det fra sejlernes side”. Også de nærmeste naboer forsøger de at tage hensyn til. ”Tidligere var der en fast volumen på advarselsklokkerne, men vi har fået installeret en volumeknap. Vi forsøger at skrue ned om morgen, så naboerne ikke hopper i deres senge”, siger Søren Vergo. Sæsonen slutter Da klokken nærmer sig 14 og
dermed den næste planlagte åbning af Trangravsbroen, venter to skibe på at komme igennem. Søren Vergo sætter advarselslamperne til at blinke. ”Det tager folk sig ikke meget af ”, siger han og tænder derefter for lyden. ”Der er ofte én på broen, som ikke opdager noget, før jeg har skruet helt op”, siger han. Og ganske rigtigt opdager en kvinde i gul jakke pludseligt, at hun står tilbage som den eneste på broen og skynder sig over og bag bommene. Broen åbner, og når den er helt oppe, giver Søren Vergo først grønt lys til den ene båd
og derefter den anden. Sren Vergo arbejder kun som brovagt en gang om ugen, eller når de øvrige brovagter er sygdoms- eller ferieramt. Ellers står han for at koordinere medarbejderne i vagtfirmaet. Og fra november af vil de ugentlige dage inde ved havnen forsvinde. For da slutter sommersæsonen og de faste åbningstider. Vil du savne det? ”Ja”, udbryder Søren Vergo og tilføjer: ”Når broen skal åbnes, er det ikke engang sikkert jeg ringer til de andre. Så drøner jeg selv herind”.