Årets overenskomstforhandlinger OK23

Siden nytår har forhandlingerne om de nye overenskomster for 600.000 privatansatte på FH/DA-området været i gang med. Begge parter spiller med musklerne og trækker linjerne benhårdt op. Men hvad betyder det egentlig at få en ny overenskomst? Hvem forhandler – og hvad forhandler de om? Hvordan bliver overenskomsten til?

Selvom du ikke selv skal have ny overenskomst, kan det være værd at kigge med. For resultater fra OK23 vil komme til at smitte af på resten af arbejdsmarkedet –om ikke lige dagen efter så i løbet af et år eller to.

Med en historisk høj inflation og en hidtil løntilbageholdenhed er der lagt op til langstrakte forhandlinger, der måske kan ende i storkonflikt.

500 overenskomster udløber 1. marts 2023 herunder Butiksoverenskomsten, Industriens Overenskomst og Urmagernes Overenskomst.

Risiko for konflikt ved overenskomstforhandlinger

Så længe en overenskomst er i kraft, er der en såkaldt ”fredspligt”, som betyder, at medarbejdere ikke må strejke. Hvis overenskomstparterne ikke kan blive enige, eller et mæglingsforslag bliver stemt ned, kan der udbryde konflikt i form af strejke og lockout.

Konflikt på arbejdsmarkedet

Hvis overenskomsterne udløber, uden at de er blevet fornyet, er fredspligten midlertidigt ude af kraft. Det betyder, at medarbejdere lovligt kan strejke, og virksomheder kan etablere lockout. Denne lovlige konflikt indebærer, at medarbejdere omfattet af en konflikt ikke kan udføre arbejde i konfliktperioden, dels fordi deres fagforbund pålægger dem at strejke, dels fordi virksomheder med en lockout nægter at modtage deres arbejdskraft.

Konflikt skal varsles

En lovlig konflikt bryder ikke ud fra den ene dag til den anden. Organisationerne, der forhandler overenskomsterne, skal varsle konflikter, inden de starter.

Forligsmanden kan udsætte konflikter

Forligsmanden har mulighed for at udsætte varslede konflikter to gange. Han kan hver gang udskyde konflikten op til 14 dage.

Forligsmanden kan også til enhver tid afkorte en udsættelse, hvis han ikke mener, at udsættelsen tjener et formål. Konflikterne starter på femtedagen, efter at Forligsmandens udsættelse er udløbet, eller at han har afbrudt forløbet.

Konflikten bryder ud

En eventuel konflikt vil ramme størstedelen af det private arbejdsmarked. Virksomheder, der ikke er ramt af konflikt, må ikke overtage konfliktramte virksomheders ordrer eller på anden måde udvande konflikten. For eksempel ved at levere varer, som konfliktramte virksomheder normalt ville levere.

Skulle en storkonflikt bryde ud, så sidder Danske Guldsmede og Urmagere naturligvis parat til at informere og rådgive alle medlemmer.

1. konfliktvarsel

Parterne på de forskellige overenskomster bestræber sig på at opnå forlig ved overenskomstforhandlingerne. Støder de på vanskeligheder, er det Forligsinstitutionens opgave at hjælpe dem med at nå et resultat. Forligsmanden fremlægger også et samlet mæglingsforslag, som skal godkendes, før de nye overenskomster træder i kraft.

Hvad er en overenskomst?

Forligsmandens mæglingsforslag

Når der er indgået forlig på næsten alle områder, fremlægger forligsmanden et mæglingsforslag. Forslaget omfatter typisk de indgåede forlig, en mæglingsskitse for de områder, hvor parterne ikke kan blive enige, og nogle fælles bestemmelser for alle overenskomster på DA/FH-området.

Afstemning om mæglingsforslaget

Både arbejdsgivere og lønmodtagere skal godkende forligsmandens mæglingsforslag ved afstemning, før de nye overenskomster træder i kraft. Virksomheder skal derfor først tage højde for de nye regler og satser, når mæglingsforslaget er vedtaget.

Konflikt hvis mæglingsforslaget forkastes

På langt de fleste arbejdspladser i Danmark arbejdes efter en overenskomst. En overenskomst fastlægger løn, pensionsordning, arbejdstid, overarbejdstillæg, fridage, efteruddannelse og mange andre arbejdsforhold, der sikrer, at lønmodtagerne og arbejdsgiveren har den samme opfattelse af, hvad der er ret og pligt på arbejdspladsen. Alle overenskomster er forskellige – en række enslydende bestemmelser går igen, men ellers er overenskomsten tilpasset de særlige forhold på det enkelte område.

Hvis overenskomstparterne ikke kan blive enige, eller hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra forligsmanden, bliver der konflikt. Der kan også blive konflikt, hvis parterne på de store overenskomstområder er så uenige, at forligsmanden ikke kan fremsætte et mæglingsforslag. Konflikter er sjældne i Danmark, men de er en risiko under alle overenskomstforhandlinger. Sidst de private overenskomstforhandlinger endte i konflikt var i 1998.

Kilde: DI og FH