Diamanter og Diamanter

ysisk og kemisk er minede og syntetiske diamanter ens. Derfor er der stort fokus på hvordan man skelner mellem dem. Der er efterhånden et bredt sortiment af forskellige måleinstrumenter på markedet, som kan afgøre om det er den ene eller anden type diamant. Syntetiske diamanters inklusioner vil være anderledes end de naturliges, lysbrydningen kan være forskellig, og stenene kan udvise forskelligheder i forhold til fluorescens og fosforescens. HPHT-fremstillede diamanter kan i øvrigt forveksles med syntetisk moissanit.

At kalde en syntetisk diamant en imitation af en naturlig diamant er ikke korrekt. Som Niels Rudy Hansen, Dansk Gemmologisk Selskab, har formuleret det: ”En imitation er en efterligning, en kopi er magen til originalen – så vi kan altså godt kalde dem kopier, men imitationer er de ikke”.

Prissætningen af syntetiske og naturlige diamanter er en længere saga. Ifølge Ulrik Hartmann spiller De Beers’ håndtering af de syntetiske diamanters indtog på smykkemarkedet en ikke-uvæsentlig rolle. I lang tid forsøgte De Beers at bekæmpe fremkomsten af synteserne, men som man siger: ”If you can’t beet them, join them.” Lanceringen af De Beers Lightbox-brand i 2018 med den lave (og lineære) prissætning af syntetiske diamanter har haft væsentlig indflydelse efterfølgende på prissætningen af syntetiske diamanter.

Sjældenhed er ikke et parameter for syntetiske diamanter, idet der ikke er begrænsninger på hvor mange syntetiske diamanter, der kan produceres. En øget produktion af syntetiske diamanter medfører pt. lavere priser, og der kommer kun flere og flere producenter til.

De fleste branchefolk opfatter ikke syntetiske diamanter som en trussel for handlen med naturlige diamanter. Niels Ruddy Hansen drager en parallel til den bekymring, der opstod, da de syntetiske rubiner kom på markedet i begyndelsen af 1900-tallet.

CVD; diamantsynteser produceret af plasmafaser ved Chemical Vapor Deposition – tynd film eller skiver frembragt ved lavt tryk og lav temperatur. Fordi filmen har diamanternes hårdhed kan den anvendes som mekanisk ”støddæmper”, der beskytter et blødere bagvedliggende materiale – og fordi den er gennemsigtig kan den bruges på optiske instrumenter, for eksempel kameralinser. Filmen fremstilles som regel af gasser, der indeholder kul og brint.

De blev imidlertid ikke en konkurrent til de naturlige rubiner, men fik sin egen niche i markedet. Måske bliver det det samme med de syntetiske diamanter; de kommer snarere til at udvide markedet for diamantsmykker, end at overtage markedsandele fra de naturlige diamanter.

Det er til gengæld essentielt for enhver diamantvirksomhed at være sikker på en diamants oprindelse. Flere forhandlere beretter, at de to typer diamanter for længst er blandet sammen – i hvert fald blandt de små sten. En forhandler fortæller, at der kan være mellem 10-20 procent syntetiske diamanter iblandet de naturlige i et ’batch’ af små diamanter. Det kræver kontrol i hvert eneste led i forsyningskæden at sikre, at der ikke er syntetiske diamanter blandt de naturlige, og det er ressourcekrævende. Lone Christensen, Aktiv Guld, fortæller, at de tjekker hver eneste diamant, også de helt små. Både når de får dem ind i huset og når de sendes ud af huset igen. Hartmann fortæller, at de er holdt op med at forhandle vintagesmykker med diamanter, da de ikke vil risikere at få syntetiske diamanter ind i huset.

Hvad med bæredygtigheden?

Syntetiske diamanter bliver ofte markedsført som et mere bæredygtigt valg, men påstanden mangler ofte dokumentation. Hentydes der til etik omkring arbejdsforholdene ved diamantminedrift? At en diamant via Kimberly-processen er konfliktfri, siger ikke noget om arbejdsforholdene i en mine. Argumentet for de naturlige diamanter er ofte, at de skaber arbejdspladser og er medvirkende til udvikling af lokalsamfund i lande, der uden minedriften ville være dårligere stillet. Der står pt. ikke solpaneler klar til produktion af syntetiske diamanter i Sierra Leone.

Det bæredygtighedsparameter, der oftest bliver brugt i forbindelse med de to typer diamanter, er spørgsmålet om CO₂-regnskab. Men heller ikke på det område er det nemt at finde entydige svar. Det eneste, der er nemt, er at finde konklusioner, der peger i hver sin retning, afhængig af hvem der står bag en given undersøgelse, og hvilke tal der medtages i beregningerne.

Hvis de syntetiske diamanter bliver produceret ved vedvarende energikilder, som for eksempel det israelske firma Lusix, der producerer deres diamanter udelukkende ved hjælp af solenergi, så er CO₂-regnskabet naturligvis langt bedre end for de naturlige diamanter. For tiden produceres 56 procent af verdens syntetiske diamanter i Kina på sort energi. Og som Mads Ziegler, Mads Z, udtrykker det: ”Det er svært at have tillid til en kinesisk producent, der fremstiller syntetiske diamanter og … kampvogne.”

Hver enkelt mine og hver enkelt syntetisk diamantproducent må vurderes på de forskellige parametre for bæredygtighed, hvilket er temmelig vanskeligt på et område, der er præget af uigennemsigtighed og modsatrettede informationer.

Når jeg i min research har talt med forskellige branchefolk om, hvorfor der ofte er så stærke holdninger for og imod syntetiske diamanter, ender vi altid med at konstatere, at det handler om følelser. Det sjældne og det af naturen frembragte vil altid blive opfattet anderledes end det menneskeskabte – også selvom vi taler højteknologisk ingeniørkunst.

Syntetiske diamanters pris, produktion og bæredygtighed

AuClock har talt med bestyrelsesformand Tom Chatham, Chatham Created Gems & Diamonds, om syntetiske diamanter, som hans

HPHT (High Pressure High Temperature) metoden. Grafit blandes med nikkel eller kobolt og udsættes for højt trykt og høj temperatur i adskillige timer eller dage.

”Spørgsmålet om laboratorieskabte diamanters prissætning i forhold til diamanters er ikke let at besvare, på grund af de mange variabler. For det første har CVD-producenter svært ved at lave en konsistent farveløs produktion – de fleste er J-farvede, hvilket begrunder den lave pris. Nogle produktioner er præget af indeslutninger, det vil sige SI og lavere – og dertil kommer slibningen.

Mange laboratorieskabte diamanter slibes i Indien, og det gør inderne ikke særlig godt, hvilket igen også påvirker prisen negativt. På den anden side er der producenter som New Diamond Tech fra Rusland, der nærmest konsekvent producerer D-farve VVS-indesluttede sten på omkring 3 carat slebne. Det præger også vores HTHP-produktion. Så at tro, at prisen på syntetiske diamanter – over en kam – vil nærme sig priserne for syntetisk kubisk zirconia, det skal man ikke regne med. I løbet af de seneste, meget specielle år er prisen på naturlige diamanter faktisk faldet, og laboratorieskabte diamanter har taget markedsandele fra naturlige.

For ti år siden ville nogle forbrugere have valgt laboratorieskabte diamanter for at spare penge. Sådan er det ikke i dag. I dag vil valget måske stå mellem en 1 carat naturlig diamant til 8.000 dollars og af fristelsen ved at anskaffe sig en 2 carat laboratorieskabt diamant til samme pris. KURSER

Der vælger en del forbrugere 2 carat’eren, fordi de får en større sten. På den måde kannibaliserer laboratorieskabte diamanter på de naturlige diamanters segment. Hvad angår Lightbox, der dikterede 800 dollars for 1 carat laboratorieskabt diamant, så mener jeg, at det udelukkende blev gjort for at stikke en kæp i hjulet på de laboratorieskabte diamanter”.

”En sekssidet HTHP-maskine fra Kina kan koste alt fra en halv til en hel million dollars. Den leveres uden instruktioner og softwarekoder til indstilling af temperatur og tryk. Maskinerne kræver konstant og ganske kostbar vedligeholdelse, fordi vi arbejder med tryk på ca. 800.000 psi ved 1.400 Celsius. En CVD-maskine, som kan levere 100 krystaller per gang, koster 400.000-600.000 dollars afhængig af dens elektriske formåen. CVD er et mikrobølgesystem i overstørrelse, der kan nå op på ca. 3.300 Celsius; også disse maskiner leveres uden instruktioner”.

“Hvad angår det grønne/bæredygtige aspekt ved laboratorieskabte diamanter, så er der endnu ikke lavet et uafhængigt studie, der kan bevise udsagnene. I USA må vi ikke kalde vores syntetiske sten for ’grønne’, øko-venlige, klimavenligere eller lignende, uden beviser – det kræver FTC (Federal Trade Commission, det amerikanske forbrugerråd, red.). Vi ved alle, at det kræver enorme mængder energi at grave store huller ned i jorden, og ikke lige så meget energi at køre en HTHP-maskine, men vi har ikke beviserne i upartiske studier”.

Markedsføring af syntetiske diamanter

Verdensorganisationen CIBJO arbejder på opretholdelsen af en ensartet terminologi i smykkebranchen. CIBJO har opstillet nogle guidelines for, hvad syntetiske diamanter skal kaldes. Syntetiske diamanter skal kaldes: syntetiske diamanter, laboratorieskabte diamanter eller "laboratory-grown diamonds". Brugen af forkortelser er forbudt. Det betyder, at et smykkefirma ikke må skrive ”lab-grown”.

Varekundskab Med Tilskud

SoMe KURSUS MED TILSKUD

To koncentrerede dage fra tirsdag den 28. februar til onsdag den 1. marts 2023 på Handelsfagskolen (AABC) i Skåde ved Århus

Med fokus på at tiltrække og fastholde dine kunder får du på dette kursus kendskab til de mest relevante sociale medier. Vi arbejder med kunderejsen, SoMe strategi, målgrupper, kampagner og kanaler som fx Instagram, Facebook, TikTok, Snapchat og LinkedIn.

Underviser: Casper Aagaard Nielsen

Tre fokuserede dage fra tirsdag den 14. til torsdag den 16. marts 2023 på Handelsfagskolen (AABC) i Skåde ved Århus.

Som deltager får du sammen med branchekollegaer en grundig og bred indføring i branchens mange produkter, så du efterfølgende vil kunne rådgive dine kunder med større viden, troværdighed og gennemslagskraft.

Underviser: Gitte Middelbo

Vil du høre mere om et eller flere af kurserne, så kontakt sekretariatet på 4583 5211 eller info@guldsmed.dk med Biehl Fine Jewelry-kollek tionen, der består af smykker af 14 karat guld fattet med syntetiske diamanter.

Symposium i Selskabet

identifikation, andre synteser og efterligninger, smykkestens opståen og markedsføring.

I løbet af de to dage gjorde præsidenten for Gemmological Association of Great Britain (Gem-A), Maggie Campbell Pedersen, Tysklands gemmologiske selskabs direktør, doktor Ulrich Henn, det tyske institut for ædelstensforskning (DSEF), doktor Claudio Milicenda, Greenland Rubys salgs- og markedsføringsvicepræsident, Hayley

A. Henning, og geolog og gemmolog ved Centret for Mineral Teknologi i Rio de Janeiro, Carolina Santiago, den nordiske guldsmedebranche klogere.

Mads Z Tender Heart Rainbow af 14 karat guld med gul, pink og blå safirer, citrin, pink turmalin, ametyst, London blue og light Swiss blå topaser longvé er en digital destination, der inviterer kunden ind i designprocessen af sit personlige smykke. Smykker håndlaves derefter på kunders bestillinger. Kunder bestemmer selv materialerne, deres smykker skal udføres af på grundlag af en række basiselementer, der kan sammensættes i utallige kombinationer. Ædelstenene er enten naturlige eller syntetiske.

I alt blev der afholdt femten foredrag om gemmologi, CSR og bæredygtighed for 80 deltagere fra alle de nordiske lande. Symposiets sponsorer talte Danske Guldsmede og Urmagere, Frits Pedersen, Aktiv Guld, Trolle Gems og Kjøbenhavns Guldsmedelaug. Sixtus Thomsen og Ravstedhus bidrog til goodiebag’en, som blev givet til symposiets gæster.

Samtlige råvare-leverandører er certificeret af Responsible Jewellery Council. longvés grundlæggere Astrid Tajmer og Katja Lund Schjølin har begge en ”digital first”-tilgang til forretning; begge har arbejdet som strategiske konsulenter indenfor personalisering af kundeoplevelser.