juniBrevSkoler

Page 1

Teater for skolerne i Odense 2011 - 12 Kære skoler Nørregaards Teater er valgt af Odense Kommune som nyt stationært børne- og ungdomsteater. Efter mange år som turnerende teater flytter vi således til byen og etablerer os i Filosofgangen 19. Vi præsenterer her det kommende skoleårs program, som indeholder ikke færre end 16 forestillinger. Se hvad vi kan byde på, sæt kryds i kalenderen og kontakt os gerne for uddybende materiale eller med spørgsmål. Det er allerede nu muligt at reservere billetter på tlf. 70 26 18 70 eller via mail post@nrt.dk (reservationen er gennemført, når bekræftelse er modtaget). Billetprisen for børn og unge: 30 kr. Ledsagende lærere er gratis. Spilletidspunkterne er torsdage kl. 10.00 og fredage kl. 9.30.

I byens lys - Nørregaards Teater 0. - 2. klasse • Fre. d. 16. sep. • 45 min. Vi har alle en historie, og det er vigtigt, at den bliver fortalt. Det kan være historien om at blive set, som den man er, om at være mørkeræd, om at flytte eller om at møde en man holder af. En tæt og levende forestilling om børns historier fortalt i øjenhøjde.

6, P LR K? - Teatret st. tv. & Nørregaards Teater 7. - 10. klasse • Tors. d. 29. & fre. d. 30. sep. • 60 min. Maria og Sara er venner - eller de var venner – indtil Maria modtog en sms med beskeden ”6, P LR K?”. En forestilling om udfordrende sms-lege, om hvor langt man vil gå for at være inde i varmen og om at turde sige nej. Vinder af Årets Reumert 2010.

Jago – øje for øje... - Teater O & Nørregaards Teater 8. – 10. klasse • Tors. d. 6. & fre. d. 7. okt. • 60 min. Ved hjælp af nykomponeret live musik, træder vi ind bagom Shakespeares tragedie Othello. Vi møder Jago, der efter sine forbrydelser, er spæret inde i en fangelejr. Det handler om forrædderi og verdens uretfærdigheder – set med Jagos øjne…

De to uhyrer - Nørregaards Teater 0. – 3. klasse • Tors. d. 20. & fre. d. 21. okt. // Tors. d. 3. & fre. d. 4. nov. • 50 min. En musikalsk og grotesk forestilling som samtidig er ganske enkel og ligetil. En forestilling om, hvor let en krig kan starte, men også hvor let den egentlig kan slutte igen. Forestillingen er blevet kåret som “Årets børneteaterforestilling”.

Nørregaards Teater • Filosofgangen 19 • 5000 Odense C • tlf. 70 26 18 70 • mail post@nrt.dk • www.nrt.dk


Historien om den faldne helt - Nørregaards Teater 3. – 10. klasse • Tors. d. 27. & fre. d. 28. okt. // Tors. d. 19. & fre. d. 20 jan. • 50 min. Via en tjenestepige på Olympen hører og ser vi fortællingen om Jason og Medea og erobringen af det gyldne skind. En forestilling om de græske guder, om storhed og fald og om menneskets gode og dårlige sider. Mit skatkammer - AbstraXteater & Nørregaards Teater 0. – 2. klasse • Tors. d. 10. & fre. d. 11. nov. // Tors. d. 5. & fre. d. 6. jan. • 40 min. Vi er på kunstmuseum, og her møder vi kustoden. Han har fået en pakke, men hvad er der i den? Mit Skatkammer er en forestilling, der bobler af filosofi og visdom - et helt lille skatkammer af skæve rim og sære dybsindige historier. Grantræet - Nørregaards Teater & Grønnegade Teatret 0. – 7. klasse • Tors. d. 24. nov. – lør. d. 17. dec. (ring om spilletider) • 45 min. I et poetisk univers med foldede papirtræer, dansere, musik og fortælling suges vi ind i H.C. Andersens fantastiske og vise historie om grantræet. En forestilling om stræben og længsel og om værdien i det nære og dem man er iblandt. V.I.P. – Vold Iblandt Piger - Teatret st. tv. & Nørregaards Teater 7. – 10. klasse • Tors. d. 26. & fre. d. 27. jan. • 70 min. Om hårdkogte Kat, Ditte og Majken, deres baggrund og deres vej ud i noget værre lort. En direkte, hudløs og rå forestilling om svigt, hårdhed og dårlig samvittighed. Om venskab der bliver sat på en urimelig prøve, og om hvad der gemmer sig bag et hårdt ydre. goodbye & farvel! - Teater O & Nørregaards Teater 6. – 10. klasse • Tors. d. 2. & fre. d. 3. feb. • 70 min. En pågående forestilling i et direkte og udadvendt spil. En forestilling i et højt tempo om et dybt enme. En forestilling om at tage livtag med døden. Om drømme og håb, og om den allersidste tur i en stor Mercedes E270. Man skal da sige ordentligt farvel. Don Juan - Nørregaards Teater & Team Teatret 5. – 10. klasse • Tors. d. 16. & fre. d. 17. feb. // Tors. d. 19. & fre. d. 20. april • 70 min. Molières klassiker i en højkomisk og ny version med to skuespillere på glatis og en lang række menneskestore dukker som med- og modspillere. Hvem er forføreren, og hvem er den forførte, og hvilken rolle spiller Don Juans trofaste og ”naive” tjener?

Kamelen kom til sidst - Nørregaards Teater 0. – 2. klasse • Tors. d. 23. & fre. d. 24. feb. • 50 min. Da Gud havde skabt jorden, manglede der noget, og han skabte – ja, ikke noget mesterværk. ”Du skal hedde kamel”, sagde han. Forestillingen er skabt frit efter Jesper WungSung´s herlige børnebog.

Nørregaards Teater • Filosofgangen 19 • 5000 Odense C • tlf. 70 26 18 70 • mail post@nrt.dk • www.nrt.dk


Mig og Callas - Nørregaards Teater 0. – 6. klasse • Tors. d. 1. & fre. d. 2. marts // Tors. d. 22. & fre. d. 23. marts • 50 min. Alt skal smides væk, for Maria skal flytte, fordi hendes mor og far er blevet skilt. Det er Maria glad for – eller er hun? En operaforestilling om savn, om at stå ved sine følelser og om at få hjælp fra uventet side.

360° - Teater O & Nørregaards Teater 7. – 10. klasse • Tors. d. 8. & fre. d. 9. marts • 70 min. Har vi et valg og hvad vælger for os? Er det penge, kærlighed, nødvendighed, lyst, omsorg, ansvar? Vi følger en række skæbner her iblandt den 16-årige Max og de mange svære valg, livet stiller dem overfor. Nomineret til Århus Reumert 2011.

Oh, Romeo - Teatret Masken 8. – 10. klasse • Tors. d. 15. & fre. d. 16. marts • 75 min. En moderne udgave af Shakespeares Romeo og Julie. Det handler om frygt og fordomme og om det indimellem så svære møde imellem mennesker med forskellige, ikke bare etniske men også sociale og kulturelle baggrunde. Nomineret til Årets Reumert 2011.

7 – med et slag - Nørregaards Teater 0. – 2. klasse • Tors. d. 12. & fre. d. 13. april • 45 min. En forestilling om den tapre skrædder, der får prinsessen og det halve kongerige. En historie om hvor langt vi kan nå, når vi har selvtilliden i orden. Fortalt med masser af humor og underfundige indslag.

Min mormors gebis - Team Teatret 0. – 2. klasse • Tors. d. 29. & fre. d. 30. marts • 35 min. En musikalsk, morsom og tankevækkende forestilling om skæve eksistenser og fantasifulde historier baseret på Jakob Martin Strids finurlige børnebog “Min mormors gebis”. En poetisk og sjov forestilling.

Nørregaards Teater • Filosofgangen 19 • 5000 Odense C • tlf. 70 26 18 70 • mail post@nrt.dk • www.nrt.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.