Beskrivelse og evaluering af projekter for
højt begavede børn & talenter i Odense Kommune
SkoleĂĽret 2009-2010
Baggrund & rammer for projektet Odense Byråd har bevilget 400.000 kr. årligt i 4 år til projektet, der startede i 2008.
Det første år blev der tilbudt 2 timers frivillig undervisning om ugen til børn i region Tarup (som omfatter 13 folkeskoler i den nordvestlige del af Odense). Tilbuddet gælder børn fra 1.-6. klassetrin, som formodes at ligge inden for 5 % percentilen ud fra WISC-III testen. Samtidig gennemførte Tarup Skole et projekt, der rettede sig mod talenter inden for matematik på 4.-5. årgang. Talenter er her defineret som de 20 % bedste elever inden for et specifikt område. I skoleåret 2009-2010 har undervisningstilbudet til de højt begavede elever været gentaget i region Tarup, mens også en anden region - Rosengård – har givet et tilsvarende tilbud til eleverne på regionens 11 folkeskoler. Der har desuden været gennemført projekter for talenter (her defineret som de ca. 20 stærkeste elever inden for et specifikt fagområde) på Tarup Skole og på Hunderupskolen. Disse forløb vil blive beskrevet kort sidst i denne rapport. I skoleåret 2010-2011 vil tilbudet til kommunens højt begavede elever være et tilbud, som gives i alle kommunens folkeskoler. Der vil dog være tale om en lille ændring, idet tilbudet i kommende skoleår er rettet mod elever fra 2.-6. klassetrin, da erfaringerne fra de to første år har været, at det er vanskeligt for elever på 1. årgang at indgå på HB-holdene. Tarup Ungdomsskole vil tilbyde undervisning for højt begavede børn og unge fra 7. kl. til 18 år. Dette tilbud vil omfatte alle børn og unge fra Odense i den nævnte aldersgruppe. På Hunderupskolen vil der i skoleåret 2010-2011 blive arbejdet videre med at skaffe erfaringer med holddannelse på baggrund af fagligt standpunkt. Også i dette skoleår i tæt samarbejde med Kirsten Baltzer og Poul Nissen fra DPU.
Skoleåret 2009-2010
2
Indhold
Mål med projektet for højt begavede elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Elevernes vurdering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Forældrenes vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Lærernes evaluering af HB-undervisning Kroggårdsskolen 2009-2010 . . . . 15
Hunderupskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Talentarbejde på Hunderupskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Notat vedr. talentpleje på Tarup Skole 2010/2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
3
Skoleåret 2009-2010
Mål med projektet for højt begavede elever Målet med projektet er at øge elevernes selvværd samt at facilitere opbygningen af et socialt netværk omkring det enkelte barn og dets familie.
Målet med projektet er at øge elevernes selvværd
ter årsager i opdragelse, psykiatriske diagnoser
samt at facilitere opbygningen af et socialt net-
(f.eks. Aspergers syndrom, ADHD, ADD), dårlig
værk omkring det enkelte barn og dets familie.
begavelse eller lignende. Opmærksomheden har ikke været rettet mod,
Højt begavede børn oplever ofte sig selv som
at der kunne være andre årsager til, at et barn
værende anderledes. De har svært ved at finde
ikke trives – eller ikke reagerer som man kunne
ligesindede kammerater, hvorfor risikoen for at
forvente.
de bliver socialt isolerede er stor. En konsekvens
Det er tankevækkende, at man i mange år har
heraf kan være, at deres selvværd langsomt bli-
gjort en stor indsats for børn, der ligger langt
ver nedbrudt.
under gennemsnitlig IQ (som er en IQ på 100).
Midlet er derfor at lade barnet møde andre børn,
En IQ på 70 er 30 under gennemsnittet, hvil-
som er på samme kognitive niveau som de selv.
ket har udløst mange resurser. Men har man et
Barnet vil opleve, at være sammen med andre
barn, som ligger lige så langt fra gennemsnit-
børn, som har samme sproglige niveau, samme
tet (bare på den anden side), på eksempelvis
abstraktionsniveau, samme humor, m.m. Barnet
100+30=130, har man stort set ikke fået nogen
får herved mulighed for at indgå i sociale samm-
ekstra resurser.
menhænge med børn, som de kan spejle sig i. De
Når bevågenheden (og anerkendelsen) omkring
vil forhåbentlig opleve, at de ikke er de eneste,
problemstillingerne ved høj begavelse har været
som er anderledes – og derved kan de opbygge
så lille, har det også været svært for forældrene,
større accept af sig selv.
der har fornemmet at have et barn med denne problematik, at fortælle omgivelserne om deres
Det er ofte vanskeligt for forældre til højt bega-
oplevelse af barnet. Det er derfor væsentligt, at
vede børn at forstå barnet, og det er endnu van-
forældrene kommer i dialog med andre foræl-
skeligere at forklare omgivelserne, at årsagen til
dre, som har en lignende problemstilling inde på
barnets problemer er en høj begavelse.
livet i hverdagen. Spejlingsmuligheder er også
I Danmark har der ikke tidligere været tradition
særdeles anvendelige for forældrene!
for bevågenhed omkring højt begavede børn og de problemstillinger, der knytter sig hertil. Når forældre, pædagoger og lærere eller andre oplever, at et barn mistrives, har der været ledt ef-
Skoleåret 2009-2010
4
Spotning af højt begavede børn Den første forudsætning for at kunne hjælpe
De to konsulenter fra Skoleafdelingen, som er
børnene er, at man rent faktisk kan udpege de
tovholdere på projektet, har været rundt på alle
børn, som har den høje begavelse som baggrund
involverede skoler, hvor de har givet en kort in-
for de problemer, de måtte have. Det er nemlig
troduktion til projektet og en beskrivelse af de
også en udfordring ikke at give børn, der har
kendetegn som ofte er knyttet til høj begavelse.
nogle af trækkene ved høj begavelse, en etikette,
Oplægget har været af ca. en times varighed.
som siger højt begavet, hvis der samtidig kan være tale om andre problemstillinger, som kræver en anden form for hjælp (f.eks. ADHD). Lærerne i vore folkeskoler har normalt ikke en uddannelse, som sætter dem i stand til at spotte højt begavede børn. Og det har ikke været inden for projektets rammer at give alle byens lærere en fuld uddannelse i problematikker omkring høj begavelse.
5
Skoleåret 2009-2010
Eksempler på kendetegn, der kan opstå p.g.a. høj begavelse Sprog: Taler for meget – taler ”hen over hovedet” på jævnaldrende
Ønsker at arbejde med komplekse emner: Afviser simple løsninger, opstiller komplicerede regler, dominerende
Stor koncentrationsevne: Nægter at blive afbrudt, stædig, nægter at udføre rutinearbejde. Hurtig opfattelsesevne: Skødesløshed, utålmodig over for andre
Alsidige: Virker uorganiserede (rodet værelse, taske, skrivebord, m.m.), kommer for sent, frustrerede over aldrig at have tid nok
Kreativ tankegang/innovative: Flygter ind i fantasien, afviser at følge normerne, kan opfattes forstyrrende
Ekstremt følsomme, medfølelse for andre: Har ofte meget svært ved at bære kritik og afvisning fra kammerater
Uafhængige – arbejder helst alene: Ude af stand til at tage mod hjælp fra kammerater, uvilje mod at tilpasse sig, stoler kun på sig selv
Kilde: Athene-skolen. Søborg Desuden har mange højt begavede børn en meget veludviklet retfærdighedssans, som ofte også får karakter af selvretfærdighed. Der skal med andre ord meget lidt til, før de føler sig særdeles uretfærdigt behandlet.
Kritisk tankegang: Kritisk over for andre, udpræget perfektionistiske, stiller store krav til sig selv, hvilket kan skade selvtilliden
Uddannelse af lærerne på projektet
Vi har desuden gennemført nogle eftermiddags-
De lærere, der underviser på projektet, har ikke
været underviser og en eftermiddag med Jan An-
nogen specifik uddannelse i undervisning af højt
dreasen, Ordrup Skole, som underviser.
begavede elever.
Der har været to undervisere på hver projektskole.
Vi har forsøgt at kvalificere lærernes arbejde ud
Man har forsøgt at sikre, at både det naturviden-
fra den litteratur, der er på området. Der har væ-
skabelige og det humanistisk/sproglige område
ret arbejdet med div. artikler samt to ”grundbø-
har været dækket fagligt ind.
kurser, hvor Pernille Buch-Rømer, Mentiqa, har
ger”:
Visitation til projektet Kirsten Baltzer og Ole Kyed: Team. Teamets
Hensigten har været, at lærerne på den enkelte
arbejde med talentpleje. Dafolo 2008
skole har skullet være i stand til at spotte de ele-
Monita R. Leavitt: Building a gifted program.
ver, som de mener ligger inden for projektets mål-
Identifying and educating gifted students in
gruppe – dvs. ligger inden for 5% percentilen ud
your school. Great Potential, Inc. 2007
fra WISC III. Pågældende barns forældre kontaktes herefter af
Lærerne har desuden været 2 dage på Athene-
læreren, som henviser forældrene til en indleden-
skolen i Søborg, hvor de har fulgt den daglige un-
de samtale på regionens projektskole.
dervisning.
Skoleåret 2009-2010
6
for at aftale mødetid med den ansvarlige leder på
Pædagogiske aktiviteter på holdene
området.
Teoretisk tog man udgangspunkt i den ameri-
Ved samtalen kan forældrene og barnet vurdere,
kanske forsker Monita Leavitt, som har lavet en
om de mener, at tilbudet er noget for barnet, og
ph.d-afhandling fra University of Oxford. Kon-
lederne af projektet kan vurdere, om barnet falder
kret brugte man materialet: ”Building a gifted
inden for målgruppen.
program”.
Herefter skal forældrene kontakte projektskolen,
Hvis begge parter er interesserede i at indlede et samarbejde, kan barnet straks begynde på projek-
Man ville forsøge at udarbejde kontrakter med
tet – med mindre holdet allerede er fyldt op.
den enkelte elevgruppe omkring hvert nyt pro-
Der bliver ikke afkrævet en WISC III test for at
jekt.
deltage på holdet.
Kontrakten skulle indeholde en beskrivelse af det ønskede produkt samt en deadline for projektet –
Praktisk omkring holdene
men det er jo ikke det hele, man er lykkedes med.
Undervisningen foregik på 2 skoler – én i hver
Dette er tænkt som en hjælp til elevgruppen, for
region:
at kunne fastholde fokus på det, det hele drejer sig om.
Region Tarup: Kroggårdsskolen
Det var børnenes interesser, som styrede indhol-
Region Rosengård: Hunderupskolen
det i de enkelte projekter, men det var lærerne, der skulle sikre, at den nødvendige faglighed var
Der tilbydes undervisning 2 lektioner ugentligt i
til stede i arbejdet.
30 uger. I forbindelse med deltagelse i arrange-
Produkterne skulle være ”tydelige”. Det kunne
menter i weekends blev en del af undervisningsti-
være et fysisk produkt – eksempelvis en Lego-ro-
den lagt om til undervisning lørdag-søndag.
bot eller en Power Point præsentation af et givent emne.
Der er 2 lærere tilknyttet i alle lektioner.
Vi ville inddrage forældrene i undervisningen, hvis forældrene havde specifikke kompetencer,
Hvert hold består af op til 20 elever – lærerne har
som kunne bruges i forbindelse med gennemfør-
dog ind imellem ladet deres gode hjerter løbe af
sel af et konkret undervisningsprojekt.
med dem, så der faktisk har været hold med 22 elever.
Aktiviteterne tog – som tidligere nævnt – ud-
Elever, som én gang er optaget på et hold, kunne
gangspunkt i elevernes interesser, men der var
deltage i projektet frem til skoleårets afslutning.
også mulighed for projektets lærere at have kon-
De havde selvfølgelig altid ret til at melde fra, da
takt til ”afgivende lærer” via det kommunale fæl-
der var tale om frivillig undervisning i elevernes
lesnet.
fritid (§3, stk. 3).
På den måde var der mulighed for at skabe sam-
Undervisningen blev indledt omkring uge 39, og
menhæng mellem den daglige undervisning og
sluttede midt i maj 2010.
de aktiviteter, der foregik på holdet.
Lektionerne var placeret onsdage i tidsrummet 13.45 – 15.15. Eleverne/forældrene skulle selv sørge for transport til og fra undervisningen.
7
Skoleåret 2009-2010
Forældresamarbejde På begge skoler blev der afholdt et to-timers for-
På Kroggårdsskolen oprettede man en hjemme-
ældremøde kort efter holdenes start i september.
side under forældreintra, således at lærerne ef-
På Kroggårdsskolen blev dette forældremøde
ter hver undervisningsgang kunne lægge en kort
suppleret med endnu et møde i november, hvor
beskrivelse af dagen ud (samt evt. vise et lille
kun forældrene deltog – vi havde desuden in-
diasshow fra dagens begivenheder). Endelig gav
viteret psykolog Berit Zankel til at deltage som
hjemmesiden forældrene mulighed for at maile
fagspecialist. Forældrene udtrykte stor tilfreds-
med projektlærerne og indbyrdes, hvilket de si-
hed med specielt det sidste møde, hvor de fik
den hen har udtrykt stor tilfredshed med.
mulighed for at diskutere de problemstillinger, de hver i sær har oplevet omkring eget barn.
Skoleåret 2009-2010
8
Elevsammensætning på holdene
Elevfordeling på skoler Antal elever
5 4 3
Serie 1
2 1
er ud Ub b
te gå rd
Pr o
vs
På ru p
N æ sb
y
by Lu m
el un d
d
ur v
Sp
og gå r
le n
Kr
ko
hu ss
Sk
Sø
Ta ru p
St
ig e
Sk
ol e
ol e
0
Afgivende skole Som det fremgår af diagrammet, har 10 af regionens 13 skoler ”bidraget” med elever til projektet. Igen i år viser det sig, at Søhusskolen har været Serie 1 den skole, som har været ”dygtigst” til at spotte de højt begavede elever.
Elevfordeling efter klassetilhørsforhold 6
Antal elever
5 4
Serie 1
3 2 1 0
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Klassetrin Som det fremgår af diagrammet, er samtlige klassetrin repræsenteret, og i forhold til sidste år, er vi nu blevet bedre til at få yngre børn med. Sidste år var 12 elever fra 5.-6. klassetrin. Måske er vi blevet bedre/hurtigere til at få øje på børnene?
9
Skoleåret 2009-2010
Desværre er kønsfordelingen på holdet fortsat
gene bliver underydere, som er karakteriseret
meget skæv, idet der kun har været 3 piger med
ved at de yder væsentligt under deres niveau.
på holdet, hvilket svarer til 15 %. Forrige år hav-
Fænomenet kan opstå, fordi en elev ikke ønsker
de Kroggårdsskolen 4 piger med på projektet.
at skille sig ud fra sine kammerater, og derfor
Det viser sig, at vi – som erfaringerne også har
undlader at svare på spørgsmål, som eleven rent
været andre steder – har svært ved at spotte de
faktisk kender svaret på, eller eleven kan bevidst
højt begavede piger, hvilket kan hænge sammen
lave fejl i skriftlige opgaver. Underydertenden-
med, at de ikke har samme udadrettede adfærd,
ser kan ligeledes fremmes, hvis en elev gennem
som drengene har. Piger med høj begavelse er
længere tid ikke bliver udfordret i en sådan grad,
mindre synlige end tilsvarende drenge, hvilket
at der er overensstemmelse mellem kompeten-
måske kan indicere, at de i højere grad end dren-
cer og udfordringer.
Elevernes vurdering Følgende er skrevet med baggrund i to fokusin-
oplever, at de er alene med deres interesser i egen
terview af eleverne i projektet på de to skoler.
klasse.
Interviewene er foretaget i midt i februar, det vil
Nogle fortæller, at undervisningen har været med
sige lidt over halvdelen henne i forløbet. Hvert
til at gøre deres samlede skolegang bedre.
interview tog ca. 20 minutter.
I 1. års evaluering, skoleåret 2008-09, vurderer seks klasselærere fra afgivende skole, at elevens
Hensigten med interviewene var at få noget at
deltagelse i projektet, ikke har haft betydning
vide om, hvad eleverne havde fået ud af projektet
for elevens trivsel i klassen. Fire lærere beretter,
socialt og fagligt, hvad de mente om indholdet og
at det har haft en positiv betydning for trivslen.
tilrettelæggelsen mv.
Alle giver udtryk for, at de meget gerne vil fortsætte på holdet til næste år.
Elevernes udtalelser blev efterfølgende sammenskrevet, og det er udskrifter fra denne sammen-
De fleste elever var lidt generte over for hinanden
skrivning nedenstående bygger på.
den første gang, de kom på holdet, men herefter
Alle elever giver udtryk for, at de er glade for at
har der ikke været problemer. Flere fortæller, at
deltage på holdene. De hyppigste begrundelser
de har fået nye venner på holdene – de kender
for tilfredsheden er, at man kan få lov til at lave
dog endnu ikke hinanden så godt, at de er be-
de ting, som man har lyst til. Det er væsentligt, at
gyndt at mødes i fritiden, bortset fra et par en-
eleverne får lov til at lave noget, som der ikke er
kelte, der har været sammen om Lego-projekt
plads til på deres hjemskole i den normale under-
efter skoletid.
visningstid. Eleverne oplever ikke, at det er noget problem, at Eleverne finder det spændende at møde andre,
undervisningen ikke foregår på deres hjemskole.
der har samme interesser, som de selv har. Flere
Alle har fortalt deres hjemklasse, at de deltager
Skoleåret 2009-2010
10
på holdet. Dette er til forskel fra 1. evaluering,
med de ting og aktiviteter, de har gang i på hol-
skoleåret 2008-09, hvor de fortæller, at de ikke
dene – én øver sig på den musik, der er i gang,
har nogen interesse i at fortælle hverken lærer
og andre tænker videre på, hvad de skal nå næste
eller klassekammerater om projektet – de øn-
gang, de er til undervisning på holdet.
sker ikke at forsøge at optræde som ”de kloge”.
Eleverne har også forslag til forbedringer af pro-
Kun en enkelt er blevet drillet med at gå på hol-
jektet.
det. De øvrige fortæller, at nogle er misundelige
Der er nogle rent praktiske forslag, bl.a. mener
over ikke at kunne deltage, at andre er ligeglade
nogle, at det kunne være en hjælp, hvis under-
og en del ikke kan forstå, hvorfor disse elever
visningen på holdet lå en halv time senere, så de
vælger at gå frivilligt i ”ekstraskole”.
ikke var nødt til at skulle forlade undervisningen på egen skole før tid. Nogle mener, at det er for
Elevernes egne lærere viser meget svingende in-
lidt med 1½ time pr. gang – ”vi når kun lige at
teresse for de ting, der foregår på holdene. Nogle
komme i gang inden undervisningen er slut”.
lærere spørger aldrig til elevens hold, andre hø-
I forhold til indholdet har nogle et ønske om, at
rer af og til om undervisningen og elevens opfat-
det faglige niveau skal højnes.
telse af holdet. En enkelt elev fortæller, at hans
Endelig fremhæver nogle, at det er vigtigt, at der
lærer er stolt af, at han deltager på holdet.
hele tiden er en lærer til stede i lokalet, da der el-
Kun enkelte af eleverne arbejder videre hjemme
lers er for mange, der fjoller rundt.
11
Skoleåret 2009-2010
Forældrenes vurdering 2. Er omfanget af undervisningen tilfredsstil-
Følgende er skrevet med baggrund i to fokusin-
lende?
terview af tilfældigt udpegede forældre til elever i projektet på de to skoler.
Der var delte meninger om omfanget af un-
Interviewene er foretaget i begyndelsen af marts
dervisningen. Der er forslag om at mødegan-
måned. Hvert interview tog ca. 1 time.
gene reduceres til gengæld for at antal timer
Interviewene var bygget op omkring 12 punkter/
pr. gang udvides.
spørgsmål, som også var omdrejningspunktet for interviewene i forbindelse med evaluering af pro-
3. Er tidspunktet tilfredsstillende?
jektets 1. år, skoleåret 2008-09.
Der er enighed om, at det godt kunne være
Forældrenes udtalelser blev efterfølgende sam-
lidt senere, da nogle børn – især i de lidt stør-
menskrevet, og det er udskrifter fra denne sam-
re klasser – kan have svært ved at være der til
menskrivning nedenstående bygger på. I frem-
tiden, da de har timer, som kører lige frem til
stillingen følges de 12 punkter/spørgsmål.
mødetidspunktet eller ind over. Der er forslag om at skubbe mødetidspunktet frem til kl. 14
1. Hvilke forventninger havde I til undervisnin-
med slut kl. 16. Det ville være fint, da der så
gen inden start?
også er mere tid til fordybelse – mulighed for
Flere forældre udtrykte, at de havde håbet på,
kort pause, og op- og nedlukningstid vil ud-
at de kunne have fulgt lidt med fra sidelinjen
gøre forholdsvis mindre tid af undervisnings-
via en hjemmeside.
tiden.
Nogle savner lidt mere struktur. 4. Har der været transportproblemer?
Flere efterlyser større faglige udfordringer og projekter. Der har været for meget sløjdlokale
Det kan for nogle forældre være et problem al-
i det ene projekt. Nogle børn er begyndt at
tid at kunne befordre deres barn. Nogle foræl-
kede sig – en er droppet ud. ”Pas på, at det
dre efterlyser en kørselsordning. Et forældre-
ikke går op ”rent hat og briller” – der er for
par fortæller, at en af dem er nødt til at tage fri
meget leg, og flere forældre peger således på
for arbejde hver onsdag for at køre deres barn
mere styring og struktur.
fra skole til skole.
Nogle savner mere information fra skolen i 5. Hvad fik jer til at søge optagelse på projek-
løbet af perioden.
tet?
I forbindelse med samtale med skole og andre forældre, var det positivt, at man fik sat
De fleste forældre havde hørt om tilbuddet
ord på, hvorfor ens barn var så specielt, og at
ved klasselærers/lærers opfordring og infor-
andre forældre på informationsmødet kunne
mation om projektet. En forælder havde selv
nikke genkendende. En forælder sagde det på
været opsøgende i forhold til tilbuddet.
denne måde: ”Man ringer ikke lige til nogen 6. Er det lykkedes at skabe netværk mellem
og fortæller, at når mit barn er lidt underligt
børnene?
ind i mellem, så er det altså fordi hun er højt begavet – så er det, at der pludseligt bliver der
For hovedparten gælder det, at der ikke er
tavst i den anden ende af røret”.
kontakt med de andre børn i projektet, ud over de gange de møde i projektet.
Skoleåret 2009-2010
12
10. Har I set forandringer i jeres barns adfærd
Et par stykker har i forbindelse med Legoar-
hjemme eller i skolen?
rangement arbejdet videre sammen derhjemme efter skoletid og udenfor projektet.
Nogle forældre fortæller, at de har fået et me-
Nogle forældre finder den store aldersspred-
get gladere barn. Vores barn hviler mere i sig
ning problematisk i forhold til at børnene kan
selv nu. Deres barn er blevet bedre til at tackle
se sig som en fælles gruppe. Alderssprednin-
mobning, med det resultat, at der ikke mob-
gen gør kontakter med hinanden i fritiden
bes længere.
svær. Andre forældre har fundet gruppen ho11. Hvilke gode råd har I til os omkring gennem-
mogen trods aldersforskel – de store er gode
førelsen af undervisningen, de fysiske ram-
til at hjælpe de små.
mer, placeringen af undervisningen m.m.? 7. Er der skabt netværk mellem forældrene?
Der kunne arbejdes mere i relationer både læ-
Nej, men mange finder, at det vil være en god
rere, elever og forældre imellem. Evt. kunne
idé at mødes et par gange i løbet af projektpe-
man bruge en uges introduktion, hvor bør-
rioden.
nene virkelig kunne lære hinanden at kende.
Flere forældre efterlyser forældreliste – den
Evt. arrangere ”familie-dage”, således at der
har projektskolen, og den burde ud til foræl-
kunne etableres kontakt mellem forældrene.
drene, så man have mulighed for kontakt med hinanden.
Andre idéer, der kom frem:
Flere forældre opfordrer til at huske at bruge ”Forældreintra”.
Hvorfor ikke få frivillige lærerstuderende med i 8. Hvad har deltagelsen i undervisningen bety-
projektet?
det for jeres barn?
Lav et forum for alle klasser i Odense Kommune. Lav specifikke tilbud – fx elektronik – og fælles-
Alle forældre fortæller, at deres barn har væ-
projekter.
ret glad for projektet. Flere børn er blevet motiveret til at finde oplysninger, hvis det har
12. Eventuelt.
været påkrævet.
Her er et lille udpluk af afsluttende kommen-
Nogle børn efterlyser mere medbestemmelse.
tarer:
En forælder fortæller, at barnet hjemme har sagt, at ”i klassen har jeg en måske to kam-
Legoprojektet, der var der godt nok knald på!
merater, hver onsdag har jeg mindst fem seks
Spændende at skolen har entreret med SDU!
stykker”.
Ang. kontrakter – en del forældre var i mod individuelle kontrakter – hvad med at lave
9. Har I lyst til at deltage i projektet til næste
kontrakter for grupper?
år? Lad ikke en styrkelse af det faglige ske på be-
Her er der bred enighed om, at det vil man
kostning af det sociale.
gøre, hvis dag og tidspunkt passer ind.
13
Skoleåret 2009-2010
Skole책ret 2009-2010
14
Lærernes evaluering af HB-undervisning Kroggårdsskolen 2009-2010
Vi har haft et stabilt fremmøde året igennem.
I efteråret deltog en del af eleverne i Lego Lea-
Der har været en stor aldersspredning på grup-
gue. Det var en fed oplevelse.
pen, men hen over året har det i langt de fleste
Forløbet gav et godt sammenhold, men var me-
tilfælde vist sig at være et plus.
get tidskrævende!
Gruppen har fungeret godt socialt, og store elever har taget sig af de små.
Undervejs har vi udfordret gruppen med nogle
1. klasse elever har vist sig at være for små til
konstrukionsprojekter (Brobygning, æggekast,
projektet (det gik mest op i madpakkespisning,
”pentominoes”). Og de elever der har arbejdet på
og uklarhed om hvad det var de ville/interesse-
pc har af og til udviklet spil/udfordringer, som
rede sig for, ikke selvstændige nok).
de andre skulle ”udsættes” for.
Vi har arbejdet meget med at eleverne kunne
Især æggekast fra 2-3 m højde var en succes,
vælge sig ind på emner ud fra interesse. Dette
hvor konkurrencemennesket kom frem i stort
har fungeret godt.
set alle! Brobygningen gik godt, men her blev
Når de enkelte elever eller grupper så har været
flere bremset i processen, fordi det var en sam-
færdige med deres emne/opgave/projekt, har de
arbejdsøvelse – og tankerne/ideerne stod i kø,
skulle fremlægge for de øvrige.
men meget få fik organiseret og handlet (dette
Mange har vist en utrolig drivkraft, når de be-
blev drøftet med eleverne i en evaluering af pro-
skæftiger sig med opgaver der interessere dem.
jektet).
De har næsten ikke kunne stoppe igen. For flere har det imidlertid været en stor udfordring af
Først på foråret havde vi besøg fra universitetet,
skulle fremlægge deres resultater for de øvri-
hvor vi havde bestilt et fysikshow, det var årets
ge, men vi har holdt fast, og det gav pote. Ikke
højdepunkt syntes flere. Og ”drengene” fra Uni
mindst gruppen der skulle lytte blev bedre un-
blev helt høje, da de oplevede at stå overfor så
dervejs i forløbet (til at iagttage og ikke afbryde).
ung en gruppe, der kunne bidrage til forklarin-
Enkelte projekter (eks. konstruktion af luftbal-
ger og hypoteser til deres forsøg.
lon) har skulle laves parvis. Dette har været en
Dagen blev afsluttet med flere brag (diverse ra-
udfordring for de fleste – for nogle det at give
ketter) – stor jubel.
plads til andre i arbejdet og for andre det at komme på banen og byde ind med ideer.
15
Skoleåret 2009-2010
Til den sidste gang havde vi og eleverne i fælles-
Gruppen udstråler at de føler sig godt tilpas i
skab planlagt at afvikle rollespil udenfor. Det var
gruppen og er trygge.
en kæmpe succes.
Flere har givet udtryk for at ville stoppe/holde
Elever og lærere havde i de 2 onsdage op til, ar-
pause. Dette fordi de har fået det meget bedre
bejdet med at konstruere deres egne sværd. Der
i deres hjemklasser eller er blevet mere aktive/
blev arbejdet på højtryk og nogle af de færdige
sociale i deres fritid – dvs. behovet for at være på
sværd blev også dekoreret. Vi har flere gange
holdet ikke er der længere eller pt.
oplevet at gruppen har været gode til at arbejde praktisk.
Som undervisere har vi begge været glade for
Kombineret med rollespil lavede vi mad over
det at have en fast undervisningsmakker. Vi har
bål, og hyggede os med kartoffelsuppe, pandeka-
hver vores speciale og oplever at vi kan byde ind
ger og snobrød.
med noget forskelligt.
Skoleåret 2009-2010
16
Hunderupskolen Kort resumé af projektets indhold:
Konklusion:
Vi begyndte med ”show-kemi” (lærerstyret eks-
Fremmødet var størst i begyndelse, men dalede
perimenter) og madlavning i skolekøkken. Dette
hen imod projektets afslutning. Især de få piger,
var til inspiration for elevernes selvvalgte projek-
var det vanskeligt at fastholde. Ofte kom der
ter. Vi ønskede at eleverne skulle kunne fordybe
afbud pga. fødselsdage, og andre efter-skole
sig i deres meget forskellige interesse områder
aktiviteter.
(musik, fantasy, billedkunst, natur & teknik, håndarbejde). Nogle skrev historier til et spil, andre malede
Gennemsnitlig har fremmødet været meget flot,
Avatar-lignende fantasy billeder, og lavede mu-
især taget transport og tidspunkt i betragtning.
sik. Enkelte begyndte på at bygge vulkaner (ak-
Procentvis fremmøde har været ca. 85 %.
tive) eller en vindmølle-drevet maskine. Men det
Eleverne har altid været glade for at komme og
var kun få, som kunne holde interessen fanget
det er tydeligt at de fleste trives. Vi har kun op-
ved deres eget projekt. Et projekt om egen hjem-
levet et par konflikter, som hurtig er blevet løst.
meside, kom aldrig i gang pga. manglende inte-
Det var frustrerende for mange, at der kun var
resse.
1½ time pr. gang, fordi megen tid gik med ud-
Da flere selvstændige projekter gik i stå, valgte vi
pakning og oprydning, således at den effektive
at begynde et fællesprojekt. Vi valgte et projekt
arbejdstid var kort. Det krævede stor tålmodig-
hvor eleverne kunne være samlet i sløjdlokalet,
hed af eleverne, at synlige resultater fremkom så
da flere havde vist interesse for at lave noget i
langsomt.
træ. Nogle var i gang med at lave sko-knægte, pi-
Vi vil derfor anbefale at den tid eleverne er sam-
stoler, osv.
men, gøres længere (4-5 timer), således at den
Som det fælles projekt valgte vi, at lave en mi-
effektive arbejdstid eleverne har til rådighed,
niaturemodel af Hunderupskolen (målestok for-
kan give rum for fordybelse og mere indbyrdes
hold 1:100).
samtale.
Her var der alsidige opgaver, som nøjagtig opmåling af skolen og beregninger, noget som alle
I forhold til projektets første præmis, at eleverne
alderstrin kunne være fælles om. Ud over de
skulle have mulighed for skabe nye relationer til
matematiske udfordringer (inklusiv trigonome-
ligesindede, vurder vi, at der blev indgået nogle
tri) skulle eleverne selv save plader ud i MDF og
bekendskaber/venskaber, men at disse primært
samle/lime bygningerne. Til sidst blev de malet.
fungerede i undervisningstiden. Det er vores
Det sidste projekt tog længere tid end forventet,
vurdering, at hvis der skal etableres tættere re-
hvorfor vi kun nåede at færdiggøre et par enkelte
lationer, må den tid eleverne er sammen i pro-
bygninger. Undervejs blev der tid til spil, kage og
jektet, forøges med adskillige lektioner (pr. uge).
quiz.
Måske på bekostning af antal uger projektet
17
Skoleåret 2009-2010
strækker sig over. Det har også været en udfor-
De nye elever i projektet er alle blevet spottet af
dring, at aldersspredningen har været så stor, da
deres lærere eller forældrene har henvendt sig,
den ikke var ligelig fordelt.
fordi de har haft en mistanke om, at deres barns
Det vil også være ønskelig med et etableret net-
problem evt. kunne skyldes høj begavelse. Det
værk (fx skolens Intranet), således at kommuni-
er derfor udelukkende lærernes og forældrenes
kation mellem elev, forældre og undervisere kan
vurdering af barnets adfærd, der ligger til grund
forbedres.
for deltagelse i projektet. Vi tør dog vove den på-
Nogle 6.klasses elever gav udtryk for, at de gerne
stand, at der også for de nye elever gælder, at de
ville fortsætte i HB-projektet næste år. Det vil
vil være indeholdt i målgruppen for projektet, da
være synd, hvis deres ønske ikke kan tilgodeses.
alle i deres adfærd matcher størsteparten af de indikatorer for høj begavelse, som der også det
Afsluttende kommentar til indsats vedr. højt begavede elever
første år blev spottet efter.
I forhold til sidste års evaluering, hvor der kun
Skoleafdelingens projektansvarlige konsulenter
var tale om et tilbud for højt begavede elever i
har også i dette skoleår afholdt korte introduk-
region Tarup, er der for skoleåret 2009-10 kom-
tionskurser om højtbegavede elever på skolernes
met en region mere med, nemlig region Rosen-
personalemøder. De har været på lidt over 20
gård.
skoler, så alle distrikter er besøgt, og målet om at
Evalueringen viser i lighed med sidste år, at un-
give en orientering om tilbuddet før de to sidste
dervisningen af højt begavede elever tilsynela-
distrikter kommer med i projektet, er indfriet.
dende viser at opfylde et behov, og det gælder
Reaktionerne har været positive, og mange ste-
fortsat, at de forældre og børn, som har deltaget
der har spørgelysten været stor. Flere steder har
i projektet, har udtrykt stor glæde over projektet.
det vist sig, at lærere efterfølgende er kommet
En forælder fortæller fx, at barnet derhjemme
hen og fortalt om elever, som de mente kunne
har sagt, at ”i klassen har jeg en måske to kam-
være omfattet af projektets målgruppe, ligesom
merater, hver onsdag har jeg mindst fem seks
der efterfølgende har været telefoniske henven-
stykker”.
delser fra flere. Der har i år været udsendt en folder, som beskri-
Grundtanken i projektet er, at eleverne ikke skal
ver projektet på de to skoler. Folderne har også
placeres i specialklasser for højt begavede børn;
været lagt ud på skolernes hjemmesider.
men skal kunne rummes i normalklasserne. Tilbuddet om frivillig undervisning en eftermiddag
Introduktionskurserne og informationen via
om ugen skal ses som et tilbud, der støtter op
folder og på nettet, samt den kendsgerning, at
om dette. Her møder eleverne andre, som ligner
der fra skoleåret 2010-2011 også er tilbud i de
dem selv, og som de kan dele tanker og interes-
to sidste regioner – region Dalum og region Øst
ser med. Flere af eleverne har i interviewet sagt,
– har allerede resulteret i flere henvendelser fra
at det opleves som spændende at møde andre,
både lærere, skoleledere og forældre. I region
der har samme interesser, som de selv har.
Rosengård er der allerede ventelister til tilbud-
De første elever i projektet blev efter spotnin-
det, og det må forventes, at kapaciteten ikke er
gen tilbudt en WISC III test. Testen viste, at alle
tilstrækkelig, når tilbuddet har kørt en tid mere
eleverne på nær en enkelt faldt inden for 5-10 %
og er blevet mere kendt, og der vil derfor mulig-
percentilen.
vis være behov for yderligere bevillinger til, hvis vi skal kunne dække det behov, der måtte opstå.
Skoleåret 2009-2010
18
Det lærernetværk, som blev nedsat i skoleåret
besøg på skoler i London. Privatpraktiserende
2009-2010 har haft flere møder, hvor der har
psykolog Berit Zankel skal desuden undervise i
været erfaringsudvekslet og på et af møderne,
de psykologiske aspekter omkring denne elevg-
var der indlagt et lille kursus med en instruktør
rulle. Ligeledes finder vi det vigtigt, at der kom-
udefra, ligesom stifteren af Mentiquaskolen har
mer mere fokus på forældreinddragelse i form af
haft oplæg om de særlige forhold, der gør sig
møder, netværk eller egentlige skole-hjemsam-
gældende i undervisning af højt begavede elever.
taler. Dette er også, hvad flere forældre har givet
Som tidligere nævnt, har der været to undervise-
udtryk for.
re på hver projektskole, og det er forsøgt at sikre, at både det naturvidenskabelige og det humani-
I skrivende stund foregår der en livlig debat efter
stisk/sproglige område har været dækket fagligt
Børn- og Ungeudvalgets offentliggørelse af Visi-
ind.
on for Fremtidens Skole. Mange af de tanker, der
Det kunne fremover være et mål, at også det mu-
er i oplægget lover godt for denne gruppe af ele-
sisk/kreative område blev dækket.
ver, da der bl.a. er fokus på differentiering, øget holddeling og en fleksibel skole, hvor elevernes
Det er vores håb, at der også fremover vil være
særlige læringspotentiale og interesser har en
mulighed for yderligere kompetenceløft i form
særlig plads.
af inspiration udefra – bl.a. via undervisning af Johanna Raffan, Nace, GB og efterfølgende
19
Skoleåret 2009-2010
Talentarbejde på Hunderupskolen Evaluering af holddelingsforsøgene i skoleåret 2009/2010 ( I denne afrapportering følger kun en kort evaluering, da Kirsten Baltzer og Poul Nissen, DPU har fulgt projektet tæt, og vil producere en videnskabelig beskrivelse af projektet.)
Vi er ved at være færdige med evaluering af hold-
De to mellemste hold havde et niveau, som stort
deling i skoleåret 2009/10.
set svarede til klasseniveauet, motivationen var nogenlunde den samme, det var rart at der var
Vi har haft to forsøg – et i efteråret hvor det var
færre på holdet og man kunne komme nemmere
engelsk i 6 kl. (3 klasser) og et andet, hvor det
rundt til de svage elever som åbenbart stadig var
drejede sig om matematik i 7. kl. (4 klasser) i for-
på holdene. Der var lidt begyndervanskeligheder
året.
de første gange ved at lærerne ikke kendte eleverne og elverne skulle finde nye roller på hol-
Beskrivelse:
dene.
Engelsklærerne havde inden sommerferien talt
De svageste elever rykkede generelt ikke særlig
sammen om hvordan de gerne ville udforme for-
meget, enkelte havde godt udbytte, hvorimod
løbet. De bestemte sig for sammen med ledelsen
andre virkede umotiverede, støjende og forstyr-
at lave et forløb hvor man lavede 4 grupper ud af
rende, hvilket gik ud over andre på holdet.
3 klasser: en gruppe for de bedste ca. 22 lever, en for de elever der havde sværest ved engelsk
Efter et halvt år har vi igen haft en samtale med
ca. 12-14 elever og to ”almindelige” hold ca. 17
engelsklærerne om, hvordan det går nu. De giver
elever. Alle 4 hold var sat sammen på tværs af
udtryk for at de bedste elever stadig er godt mo-
klasserne. Begrundelsen var, at det skulle være
tiverede og er gode til at tage anderledes/under-
et fælles projekt og at man gerne ville have at de
visningsdifferentierede opgaver, man må gerne
svageste elever også fik noget ekstra ud af for-
være dygtig. De næstbedste stræber efter at blive
søget.
bedre, for en enkelt er ambitionen måske blevet
Til grund for lærernes opdeling af eleverne i de 4
for høj!. Flere af de dårligste har faktisk fået et
hold lå et godt kendskab til klasserne (minimum
løft i perioden med holddeling mens nogle giver
2 år) og en test. Der var i begrænset omfang mu-
udtryk for at de er glade for at være sluppet af
lighed for at skifte hold i løbet af forløbet.
med at være i klasse/hold med navngivne urolige elever.
Resultatet efter det halve år var at det dygtigste
Bevidstheden hos elever og lærere om at elever-
hold havde været let at undervise, holdstørrelsen
ne er på forskellige niveauer er blevet større og
havde ikke den store betydning, eleverne virkede
også mere accepteret. ”Holddelingen har været
motiverede og tog godt fra.
med til at legalisere det alle ved”. ”Blevet mere
Skoleåret 2009-2010
20
naturligt, at forskellige niveauer får forskellige
fagligt for læreren, der havde de dygtigste elever.
opgaver”
Af gode grunde er der ingen evaluering af langtidsvirkning.
Matematik: Lærerne havde kun haft klassen i et halvt år.
Ting man skal være opmærksom på:
Lærerne havde ikke inden tiden talt sammen
Hvordan deler vi holdene? Skal det være alle
om hvilken model, man ville vælge. Man valgte
elever, der skal på nye hold? Eller skal klasserne
en model, hvor kun de bedste blev taget ud på
bevares? Fordele er at det er projekt for alle ele-
et hold og de 4 grundklasser blev bibeholdt.
ver, man kan niveau dele, man kan lave lige store
Udvælgelsen var frivillig ansøgning og i nogle
eller små hold. Ulemper: Det griber ind for alle
tilfælde lidt ført hånd. Det var meget forskelligt
elever, der vil være på alle hold en indkøringspe-
fra klasse til klasse, hvor mange der valgte det
riode for alle.
højeste niveau. En del elever faldt fra dette hold og det kan være svært at sige, hvor mange der
Klasserne bliver bevaret: Ulemper: det kræver
egentlig var på holdet.
tæt lærersamarbejde, ulige klassestørrelser, in-
De 4 lærere arbejdede ikke sammen som gruppe
gen niveaudeling ud over de bedste er valgt ud,
men til dels to og to. Det var svært at få en sam-
når man kommer tilbage i klassen er det kun en-
let overblik over hvor klasserne ”var henne” rent
kelte der har været med.
Holddelingsmodeller: F.eks. tages udgangspunkt i 72 elever a)
22 stærke b) 22 mellem 22 mellem 4 – 6 svage
22 stærke 15 i a klassen 19 i b klassen 17 i c klassen
Fordele:
Fælles bevidsthed Ejerskab Fælles projekt for alle Niveaudeling mulig Forskellige holdstørrelser
Ikke så mange elever involveres Lettere at køre vant uv. videre Andet ??
Ulemper:
Indgriben for alle elever Vanskeligere overgange Indkøringsperiode for både elever og lærere Rollefordeling ny Kræver tæt lærersamarbejde
Måske ulige klassestørrelser Kræver tæt lærersamarbejde Ikke nødvendigvis niveaudeling Ikke fælles oplevelse
Hvordan udvælges eleverne til talentholdet? Eget ønske, test, lærernes vurdering? Ud over dette kræver det godt lærersamarbejde, meget gode informationer til forældrene, klasselokale fordeling, grundig udvælgelse af elever til de svageste hold hvis man vælger denne løsning, et fælles mål.
21
Skoleåret 2009-2010
Notat vedr. talentpleje på Tarup Skole 2010/2011 Projekterne på Tarup Skole har i dette skoleår, haft udgangspunkt i faget dansk. For at sikre kontinuitet, både i forhold til didaktik, netværksdeltagelse som erfaring indenfor tænkningen i undervisning af børn med særlige talenter, valgte vi, at det var samme lærer, som gennemførte undervisningsforløbet sidste skoleår.
1. forløb har været med 3.-4. årgang, metodisk
Indstillingen blandt personalet er ændret fra
er anvendt læringsstile med emnet: Robin-
jantelovstænkningens ”Man skal ikke tro, at man
sonade. Eleverne er udvalgt på baggrund af
er noget” til nu at være anerkendende i forhold
lærerudtalelser samt forældrehenv.
til, at det er tilladt at vide, at man er noget.
2. forløb har været med 0.-1. årgang, metodisk
Desværre er det ikke muligt, at få tildelt økono-
er anvendt læringsstile med emnet: Zoologisk
misk tilskud til kommende skoleår, da midlerne
have. Eleverne er tidlige læsere og udvalgt på
fremadrettet tildeles de højtbegavede, frem for
baggrund af lærerudtalelser.
talenter.
Begge forløb er afsluttet med oplæg til årgangen
På Tarup Skole, har vi været glade for at have
(elev/elev/lærer) samt forældreaften.
haft muligheden for at få fokus og satser på, at vi indenfor de normale tildelte midler, kan afholde
Tilbagemeldingerne fra forældre som elever, har
lignende projekter i fremtiden!
været positive og ønsket om fortsat at styrke fokus på området.
Skoleåret 2009-2010
22
23
Skole책ret 2009-2010
Odense Kommune november 2010 Redaktion: Kalle Hansen, konsulent - kaaha@odense.dk Kurt Buchgraitz, konsulent - kub@odense.dk Layout og grafisk tilrettelĂŚggelse: KreativGrafisk ApS Foto: Colourbox & Shutterstock Oplag: 400
24