GH 3 2011 by Grøn Hverdag

grøn hverdag NR. 3- September 2011

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

Status på Projekt Den bæredygtige hverdag GMO – Ny EU-politik er ikke godt nyt KOmmer Torsken tilbage? Dansk økologi skal femdobles inden 2020 Biodiversitet Bæredygtigt forbrug af fødevarer i England Det grønne kan både pynte og gavne

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Her kan du købe økologiske kød- og kolonialvarer til grøn fest og hverdag.

Tjener dine penge noget formål? Opret en rentefri indlånskonto i vores Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 Man LUKKET. Tir–ons 10-15. Tor – fre 10-17. Lør 10-15 Søn 10-15. Frem til 30.9 og 1.-18.12

Grantoftegaard driver et økologisk landbrug Læs mere på: www.grantoftegaard.dk med dyrehold, naturpleje og markbrug. Gården og Gårdbutikken ligger i den idylliske Pederstrup landsby, 2 km. fra Ballerup by. Her kan du opleve hverdagen på et stort, driftigt landbrug. Velkommen hertil.

WWW.GRANTOFTEGAARD.DK Fonden Grantoftegaard,Pederstrupvej 69,2750 Ballerup e-mail grantoftegaard@grantoftegaard.dk, tlf. 44 77 37 11

regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening. Nærmere information

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

John Wismann Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

STATUS – Projekt Den Bæredygtige Hverdag Hvor er vi nu?

Projekt DBH er nu igennem sin første fase: 3 måneder med daglig afrapportering af de 15 emner, ugentlige og månedlige sammenfatninger samt en afsluttende rapport om, hvordan deltagerne oplevede forløbet, og hvordan det påvirkede deres dagligdag og omgivelser. I dette nummer af Grøn Hverdag bringer vi nogle af deltagerrapporterne, og flere følger i decembernummeret. Interessant er bl. a., hvordan deltagerne vægter begreberne økologi/bæredygtighed, hvor de ofte vælger det sidste og vælger økologi fra. Måske skyldes det den store fokusering, der har været på klima og CO2 siden COP 15. Men egentlig indeholder begrebet økologi også bæredygtighed, idet økologi betyder at holde hus med ressourcerne. De økologiske fødevarer er ikke nødvendigvis bæredygtige i alle henseender. Men de garanterer for den væsentlige faktor, at de mindsker brugen af giftstoffer. Det er ofte undervurderet i debatten, skønt vi ved, at masser af gifte spredes over hele kloden fra det konventionelle landbrug til uvurderlig skade. Det skal man vægte højt, når man vurderer, om et produkt er bæredygtigt. Som opfølgning på projektet afholder vi i oktober tre åbne møder forskellige steder i landet til erfaringsudveksling og bæredygtig inspiration for projektdeltagere og andre interesserede. Se arrangementer på s. 31. Ilse Friis Madsen Grøn Hverdag – Projektkoordinator G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Indhold i dette nummer:

Lars A. Clark

Knud Fischer

Kommer torsken tilbage?

GMO – Ny EU-politik er ikke godt nyt

Christel Schaldemose og Benny Engelbrecht

Mie Larsen

N o r w a y

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd. SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 10.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: Se bagsiden. Næste nummer udkommer primo december 2011. Redaktionel deadline 21.10.2011 Forside foto Lars Clark – ”Hvad har I gang i?”

Dansk økologi skal femdobles inden 2020

Ella Maria Bisschop-Larsen

Biodiversitet

Karin Dyhr Walsted

Projekt Bæredygtig Hverdag

Bæredygtigt forbrug af fødevarer i England

Maj Seneka

Ilse Friis Madsen

Mine regnvandstønder

Det grønne kan både pynte og gavne

Lærke Ærenlund og Simone B. Kongsbak

Naturens ressourcer fra Projekt Bæredygtig Hverdag

Sally Nordlund Andersen

Tanker fra en Bæredygtig Hverdag

Status på Projekt Bæredygtig Hverdag

s. 3

Boganmeldelse - Uden Varm Luft

s. 5

Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa har støttet udgivelsen af dette nummer af Grøn Hverdag.

LEDER

EU og Bæredygtighed Dette og det følgende nummer af Grøn Hverdag vil fokusere på to temaer: EU og begrebet bæredygtighed. Hvordan de spiller sammen, hvordan Danmark påvirkes af EU-lovgivning, og hvordan Danmark præger EU’s og den internationale bæredygtighedsagenda. Det sidste omfatter både danske myndigheder, organisationer og enkelte borgere. Vi vil komme ind på, hvordan man kan finde miljøinformation og hvordan man kan påvirke EU.

kvoter i EU’s nuværende fiskerilovgivning. Kampagnens ophav er England, men alle har mulighed for at underskrive et protestbrev, find linket på side 11.

Konkret er der i dette blad en opfordring til, at EU-kommissionen så hurtigt som muligt iværksætter en sikkerhedsvurdering af glyphosat, aktivstoffet i det meget anvendte ukrudtsmiddel Roundup. Læs på side 7, hvordan man støtter dette krav.

Økologisk landbrug og forædlingsindustri med udgangspunkt i deres nyligt udkomne bog er emnet for artikel af et medlem af EU-parlamentet og et medlem af Folketinget.

Der er en kampagne mod, at fiskere er tvunget til at kaste en del af deres fangst tilbage i havet, som følge af systemet med

Status for EU’s GMO-politik, specielt reglerne for dyrkning af genetisk modificerede planter og de konsekvenser det får, beskrives. En artikel går i dybden med konsekvenserne for torskefiskeriet af EU’s fiskeripolitik.

Danmarks Naturfredningsforening skriver om biodiversitet, hvor miljø- og landbrugsinteresser kolliderer, og hvor dansk samspil med EU kunne være meget bedre.

Især kan nævnes, landbrugsmidler fra EU, der kunne bruges til miljøfremme, ikke er blevet udnyttet og den verserende sag om placering af testcenter for havvindmøller, hvor regeringen ikke afventede afgørelse fra EU, inden anlægsarbejderne begyndte. Aktuelt efter sommerens regnskyl er metoder til at undgå skader af intensiv regn og i stedet udnytte vandet rekreativt til at gøre miljøet grønt emnet for artikel fra et nyt forskningscenter ved KU/LIFE. Bæredygtighed behandles med eksempler fra engelsk detailhandel og beretninger fra deltagere i Grøn Hverdags projekt, Den Bæredygtige Hverdag. God læsning!

Jørgen Martinus Landsformand

Supplement til ’Hormonkemi i EU parlamentet’ Grøn Hverdag nr. 2-2011, side 20. Artiklen omhandlede et seminar om hormonforstyrrende stoffer arrangeret af Forbrugerrådet m.fl. i Bruxelles, hvor en udstilling med ca. 100 kosmetik- og andre produkter til personlig pleje blev præsenteret. Fælles for de fleste af produkterne er, at de indeholder et eller flere af de 17 hormonforstyrrende stoffer, som Forbrugerrådet har ført kampagne imod. Det fremgik desværre ikke, at de syv produkter på foto side 20 netop IKKE INDEHOLDER NOGLE AF DE 17 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

B oganmeldelse ved F rode G reise N C i v i l i n g e n i ø r, P h . D.

Uden Varm Luft Den britiske professor i fysik ved Cambridge University David MacKay har skrevet en bog, som han kalder “Sustainable Energy - without the hot air”, dvs. en bog, der giver oplysninger og tal om energiforbrug og energiproduktion, uden snak og superlativer. Bogen, som ikke er oversat, er dog alligevel letlæst og har mange instruktive grafer, der beskriver UKs, EUs og verdens energiregnskab. Det gennemsnitlige forbrug per indbygger i Vesten er stort, og målt i kWh per dag fordeler det sig således: 40 til bilkørsel, 30 til flyrejser, 37 til varme/airconditioning, 4 til lys, 5 til sport og leg, 15 til mad, 60 til forbrugsgoder og 4 til krig, i alt 195 kWh per dag. Tallene inkluderer energiforbruget i de virksomheder, der fremstiller og transporterer tingene, og bogen viser, hvor den enkelte lettest kan spare mest muligt. Resten af verdens forbrug per indbygger er mindre, men til gengæld stærkt voksende. Selv de mest optimistiske erkender, at produktionen af olie og gas er ved at toppe samtidig med, at det globale energibehov er stærkt voksende. Hertil kommer problemerne med udledning af drivhusgasser.

UBEHANDLET

MacKay gennemgår mulighederne for at skifte energiproduktionen fra kul, olie og gas til vedvarende energi, herunder vind, sol, jordvarme, bølger, tidevand, biomasse samt kernekraft. Det viser sig, at der er flere muligheder for at foretage dette skift i UK (og i resten af verden), og at prisen er overkommelig, når der sammenlignes med, hvad der ellers bruges penge til. Løsningerne bliver klart bedst ved internationalt samarbejde. Danmark har gode muligheder for at placere vindmøller både på land og til havs, mens Norge og Sverige har masser af vandkraft, så stabil elforsyning etableres ved, at vi eksporterer el til dem, når det blæser, og de til os, når det er vindstille. Ligeledes foreslår McKay, at EU lejer jord i Sahara til gigantiske solvarmeanlæg til elproduktion og bygger kraftige kabler herfra op igennem Europa for at supplere elforsyningen i Nordeuropa. Bogen, som er på 355 sider, er tilegnet dem, der ikke har to milliarder års opsparede energireserver til rådighed - dvs. kul, olie og gas. Det vil være situationen for vore efterkommere. Den kan bestilles i boghandlen (ISBN 978-0-9544529-3-3, paperback) og koster ca. 15 pund eller

M/LANOLIN

REN ULD Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

grøn hverdag NR. 2- jUNI 2011

GMO-industrien lever på en løGn industrilandbruGet har Overlevet siG selv bæredyGtiG innOvatiOn Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden hOrMOnkeMi i eu parlaMentet stOr ståhej OM MikrOlån prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

NATURLIGBEKLÆDNING prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

Om forfatteren David MacKay er professor i fysik ved Cambridge University. Han er medlem af World Economic Forum Global Agenda Council on Climate Change. Fra 2005 har han brugt en stor del af sin tid på folkeoplysning om energi. www.withouthotair.com

Bliv annoncør i Grøn Hverdag UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

32 dollars, men kan også downloades gratis fra forfatterens hjemmeside www.withouthotair.com. Man må gerne citere fra bogen med kildeangivelse.

stOr ståhej OM MikrOlån hOrMOnkeMi i eu parlaMentet

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

N o r w a y

ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab bæredyGtiG innOvatiOn industrilandbruGet har Overlevet siG selv GMO-industrien lever på en løGn

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

grøn hverdag UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

NR. 2- jUNI 2011

L ars A . C lark Cand. scient. biolog

EU’s GMO-politik

Ny EU-politik er ikke godt nyt EU-kommissionen har gennemgået forslag om ”Valgfrihed for medlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder”, og den har i juni 2011 godkendt forslaget. Forslaget forekommer neutralt, men det har både en positiv og negativ side. Den positive først: Får medlemslandene ret til selv at bestemme, om GM-afgrøder må dyrkes eller ej, så kan Danmark kalde sig GMO-frit, hvis der er et politisk flertal for dette. Den negative side er, at det er der næppe flertal for, og hvis flere af EU-landene giver tilladelser, så vil danske afgrøder med tiden alligevel blive kontamineret af GMO. Økologisk Landsforening (ØL) stiller sig positivt til, at de enkelte lande selv kan bestemme, og jeg kan godt tilslutte mig denne holdning på kort sigt, men på langt sigt ville det være bedre med en enig og selvfølgelig afvisende holdning til at indføre GMO i Europa. GM-afgrøder i Europa Det samlede areal med GM-planter i EU gik tilbage i 2008 og igen i 2009.

I Frankrig og Tyskland blev der i 2009 vedtaget forbud mod at dyrke genmodificeret Bt-majs (MON 810). Begge lande suspenderede godkendelsen udstedt i henhold til EU-retten. MON 810 er en genetisk modificeret majssort udviklet af Monsanto Company og markedsføres med firmanavnet YieldGard. Den indeholder et gen fra bakterien Bacillus thuringiensis, der producerer et toksin (Bt-toksin) som er giftigt for nogle skadedyr, fx. det europæiske majsmøl (Pyrausta nubilalis). YieldGard blev godkendt til brug i EU i 1998, men siden da har flere lande forbudt dyrkning med henvisning til risiko for miljøskader. I øvrigt var MON 810 indtil den blev forbudt i april 2009, den eneste GM-afgrøde, der kunne dyrkes kommercielt i Tyskland.

I mellemtiden er der indført strengere sameksistensregler i næsten alle EU-medlemsstater. Som udgangspunkt skal landmænd i alle områder opretholde minimal afstand til de omkringliggende konventionelle marker og registrere markareal for Bt-majs hos den ansvarlige myndighed. EU har vedtaget en sammenhængende lovramme for godkendelse af produkter, der består af eller er fremstillet af

genetisk modificerede organismer (GMO’er). Godkendelsesproceduren omfatter anvendelse af GMO’er og produkter fremstillet heraf til fødevarer og foder, industriel forarbejdning og dyrkning. Som det fremgår af EU’s officielle politik, så er man åben over for anvendelse af GMO’er og produkter fremstillet heraf til fødevarer og foder, industriel forarbejdning og dyrkning, idet man har lavet en godkendelsesprocedure for dette. EU-godkendelsesordningen direktiv 2001/18/EF omhandler udsætning i miljøet af GMO’er, og forordning (EF) nr.1829/2003 omhandler genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. EU forsøger at sikre sig ved at GMO’er først skal godkendes, inden de markedsføres, og det ud fra citat ”videnskabeligt baserede normer for vurdering af risici for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet”. Det lyder jo umiddelbart meget godt, men her skal man have for øje, som det tidligere er beskrevet i Grøn Hverdag, at man ikke har videnskabelig kontrol over, hvad man gør, når man gensplejser, og ej heller hvilke langtidseffekter

det har, og det er i strid i med EU’s eget forsigtighedsprincip. EU burde dog alene ud fra disse forhold kunne indse, at der er mange problemer med GMO, og derfor burde GMO være totalt forbudt. Får de enkelte lande lov til selv at be-stemme, så kan man være sikker på, at lande som fx Spanien vil tillade GMO. Desværre ser det ud til at Kommissionen og EFSA (EU’s fødevareagentur) arbejder på ”at ændre den eksisterende lovgivning, navnlig bestemmelserne om dyrkning”, og i den forbindelse ”nødvendigheden af fortsat at behandle ansøgninger uden unødige forsinkelser”. Det skal dog nævnes, at der er nedlagt forbud mod MON810majs i Luxembourg, Ungarn og Østrig på grundlag af artikel 23 i direktiv 2001/18/EF, i Grækenland på grundlag af artikel 23 i direktiv 2001/18/EF og artikel 18 i direktiv 2002/53/EF samt i Frankrig og Tyskland på grundlag af artikel 23 i direktiv 2001/18/EF og artikel 34 i forordning (EF) nr. 1829/2003. Østrig har forbudt T25-majs på grundlag af artikel 23 i direktiv 2001/18/EF. Luxembourg, Ungarn og Østrig har forbudt Amflorakartoflen på grundlag af artikel 23 i direktiv 2001/18/EF.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Areal med GM-afgrøder i EU, hektar 2005

2006

2007

2008

2009

EU standser evaluering af ukrudtsmiddel

Spanien

53.225

53.667

75.148

79.269

76.057

Frankrig

492

5.000

21.147

21.000

Tjekkiet

150

1.290

5.000

8.380

6.480

Portugal

750

1.250

4.500

4.851

5.094

Tyskland

342

947

2.685

3.171

Slovakiet

900

1,900

875

Rumænien

* 110.000

* 90.000

350

7.146

3.344

Polen

100

320

3.000

Roundup, benyttes i afgrøder som

Samlet GM-majs

54.959

62.284

110.050

107.717

94.750

majs, soja, bomuld og raps. Især i

*Areal med GM-soja

EU-kommissionen har udsat sikkerhedsvurderingen af verdens mest anvendte ukrudtsdræber, som forbindes med kræft, fødselsdefekter og nervesygdomme, til 2015. Glyphosat, aktivstoffet i Monsanto’s

genmodificerede (GMO) sorter, der tåler kemikaliet mens ukrudtet visner. Vi indtager rester af glyphosat i maden fordi afgrøderne optager

Der er nok ikke meget håb at hente i EU, næsten alle tiltag inden for GMO-området bygger på at øge tilgængeligheden af GMO – at sikre de store virksomheder mulighed for at bruge GMO. EU’s lovgivning om GMO og på mange andre områder, tager først og fremmest hensyn til økonomi. Sameksistens er ikke muligt i længden EU ønsker større fleksibilitet inden for rammerne af den nuværende lovgivning og for medlemsstaterne med hensyn til GM-dyrkning. Derfor har (EU-) ”kommisionen på baggrund af de meget forskellige nationale, regionale og lokale forhold, som de europæiske landbrugere arbejder under ment, at foranstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af GMO’er i konventionelle og økologiske afgrøder burde udvikles og gennemføres af medlemsstaterne”. Det vil sige udvikle ”nationale strategier og bedste praksis for sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk landbrug. Med det formål at undgå de potentielle økonomiske konsekvenser af G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

at få blandet GM- og ikkeGM-afgrøder (konventionelle og økologiske)”. Men som tidligere beskrevet i Grøn Hverdag, så tyder den nyeste forskning på at sameksistens ikke er mulig. Med tiden vil GMO kontaminere alle afgrøder, og vi vil på et tidspunkt stå med problemet – ikke om der er GMO i andre produkter, men derimod hvor meget vi vil tillade. Først vil kontamineringen sprede sig til samme afgrøder og senere igen til andre planter. Endelig skal man tænke på, at dyrkning af GM-afgrøder ofte kun sker ved brug af pesticider som Roundup, og som tidligere beskrevet i Grøn Hverdag, er der mange miljø- og sundhedsmæssige problemer med Roundup.

Som man kan se af den foregående sætning, så regner man med rester af GM-materiale selv i økologiske produkter. EU-kommissionen skriver også ”Det lader således til, at den eksisterende ramme, inden for hvilken videnskabelige argumenter og andre legitime forhold kan lægges til grund for begrænsninger af eller forbud mod GM-dyrkning, ikke giver medlemsstaterne den nødvendige frihed til at beslutte, hvorvidt de ønsker at dyrke GM-afgrøder på deres område, på baggrund af de særlige forhold, der gør sig gældende her.” Det betyder, at man vil svække de videnskabelige argumenter for at bremse brug af GMO og øge muligheden for, at man kan fremstille og bruge GMO.

At vi allerede er gået for langt, kan man se af forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter. Den foreskriver, at ”GMO’er ikke må anvendes i økologisk produktion, heller ikke som udsæd, fødevarer eller foder (artikel 9, stk. 1). Målet er at have den lavest mulige forekomst af GMO’er i økologiske produkter”.

Det er nedslående, at læse hvordan EU-kommisionen bøjer sig for de store producenter og kapitalinteresser. GM-afgrøder er ikke for de små producenter. For dem vil udgifterne være alt for store. Til gengæld må man antage, at en øget brug af GMO vil accelerere udviklingen fra mindre landbrug til store landbrugsindustrier.

kemikaliet. Det kan ikke fjernes ved vask, skrælning eller lignende.

Skriv til de ansvarlige i EU for sundhed, miljø og landbrug,

at evalueringen af glyphosat skal ske så hurtigt som

muligt. Glyphosat hører ikke hjemme i maden!

Adgang til brevformularen fra: http://action.foodandwater-

watch.org/p/salsa/web/com-

mon/public/content?content_ item_KEY=9955 eller

www.foodandwaterwatch.org

GMO er forkortelsen for Genetisk Modificeret Organisme – ofte omtalt som gensplejsning. Læs mere i Grøn Hverdag nr. 2 – 2011 s. 6-7, nr. 1 – 2011 s. 22-23, nr. 4 – 2010 s. 14-18 og nr. 3 – 2009 der har GMO som tema. Find bladene på www.gronhverdag.dk Data fra www.europabio.org Konklusion: Det enkelte EU-land kan nu beslutte at tillade GMO. Sameksistens mellem GMO og ikke-GMO er utopi.

K nud F ischer Cand. scient. biolog

Kommer torsken tilbage? I marts 2010 bragte ”Grøn Hverdag” historien ”Mysteriet om den forsvundne torsk”. Dengang havde Grøn Hverdags ”fiskemand” sat næsen i sporet for at finde ud af, hvorfor torsken var forsvundet. Resultatet syntes at være, at torsken ikke er forsvundet, men at den bliver udsat for en voldsom konkurrence fra andre fisk. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) tager i sin rådgivning til EU Kommissionen overhovedet ikke hensyn til fiskearternes påvirkning af hinanden ved at æde hinandens æg, yngel og føde. Kommer torsken tilbage? Ved gennemgang af EUKommissionens forslag til

ny fiskeripolitik kan man se, at forbrugerne ikke tages i betragtning i planlægningen af den ny fiskeripolitik. Derimod vil EU tage meget hensyn til beskyttelse af havet set ud fra grønne organisationers synspunkt. Så svaret er desværre, at der vil gå mange år, før torsken kommer tilbage i mængder, så man med god samvittighed kan nyde en god gang kogt torsk. Revision af EU’s fiskeripolitik Baggrunden for ”fiskemandens” undersøgelse var, at EU kommissæren for maritime anliggender og fiskeri i 2009 udgav en grønbog ”Green Paper for Reform of the Common Fisheries Policy”, hvor man inviterede organisationer og enkeltpersoner til at komme

med forslag til ændringer af den fælles fiskeripolitik (CFP). Kommissionen har efterfølgende udarbejdet en syntese af de indkomne forslag (SEC (2010) 428 final). I alt indkom der 394 forslag og bemærkninger fra medlemsstater, organisationer, enkeltpersoner m.m. samt 1.329 mails med bemærkninger. Denne syntese giver i grove træk information om, hvilke emner de forskellige bidragyderes forslag har rejst. Her kan man se, at der har været enkelte forbrugerorganisationer som f.eks. EURO COOP, der har bidraget til høringen. Organisationer som BEUC, the European Consumers’ Organisation eller de danske forbrugeres vagthund, Forbrugerrådet, har ikke deltaget i denne høring. Fra dansk side deltog Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Folketingets Fødevareudvalg, Danmarks Fiskeriforening, Lokal Aktions Gruppe Udvikling Nord Vestsjælland og en del andre organisationer fra havne- og fiskerisektoren. Der har således været stor demokratisk medvirken

ved udformningen af den fremtidige fiskeripolitik. Men det virker overraskende så få bidrag, der er kommet fra forbrugerorganisationer. Om denne manglede deltagelse fra forbrugernes side skyldes den måde, EU Kommissionen har udsendt ”Grønbogen” på, kan ikke umiddelbart klarlægges. Mange grønne organisationer der har til formål at beskytte naturen (f. eks WWF, Birdlife, i alt 55 forslag) - har deltaget i denne høring og har haft forbløffende stor indflydelse på beslutningsprocessen. Den fremtidige fiskeripolitik På baggrund af denne høring har Kommissionens fremsendt et forslag til ny forordning, ”Reform af den fælles fiskeripolitik” (KOM (2011) 417 endelig). (Se kilder) Det fremgår af dokumentet, at det er reformens formål, at ”Fiskebestandene bør bringes op på sunde niveauer og fastholdes under sunde vilkår. De bør udnyttes op til et niveau, der giver det maksimalt bæredygtige udbytte”. Dette vil være i overensstemmelse med mål fastsat af FN’s havretskonvention.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

I reformforslaget angives det at: ”Udsmidning af fisk er ikke længere acceptabelt”. Udsmid af fisk, der ikke må ilandtages på grund af opbrugte kvoter, har netop været et af de helt store problemer ved EU´s hidtidige fiskeripolitik. Forbud mod udsmid (discard) vil være et af de mest ambitiøse punkter i den nye fiskeripolitik. Trawlfiskeri Inden for dansk og europæisk fiskeri er den mest anvendte redskabstype et såkaldt trawl. Det er en stor netpose, der slæbes hen over havbunden, hvor den holdes udspilet af to ”skovle”, plader på størrelse med en stor dør. I Danmark fanger man en lang række fiskearter i sådanne redskaber, og normalt i samme fangst. Det vil sige, at selvom fiskeren er godt kendt i området og søger efter f. eks. torsk, fanger han ofte også mange andre arter som rødspætter og andre fladfisk, kuller mm. Man kalder det et blandet fiskeri.

torsk tilbage i havet (discard). Men hvis han så fanger f. eks. kuller, og han ikke har nogen kvote til kuller, skal alle kuller sættes tilbage i havet (discard). Langt de fleste fiskearter dør efter en tur op på dækket. Kun skrubber, rødspætter og andre fladfisk kan klare denne behandling. Det vil sige, at en stor mængde god fisk går til spilde ved et sådant fiskeri. I mange år har forskere, fiskere og fabrikanter af fiskeredskaber arbejdet på at gøre redskaberne så selektive som muligt. Men stadig er der store problemer med discard. Et andet problem er, at fiskerne får tildelt et antal havdage. Det vil sige, at de årligt får et antal dage, de må

trawltræk fanger små torsk, og de i et efterfølgende træk fanger nogle større fisk, at smide de små tilbage i havet. Hele dette kompleks omkring minimumsstørrelser, kvoter, havdage, maskestørrelse med videre, er meget kompliceret for fiskerne at ”sejle rundt i”. I den kommende reform af EU’s fiskeripolitik er der lagt op til en gennemgribende reform af dette problemkompleks. Kommissionen har foreslået, at der skal være en forpligtigelse til at lande alle arter. Men hvad så med undermålerne? Skal de anvendes til fiskemel, der igen kan anvendes til dyrefoder? Men her er prisen på fisken meget lille, og det vil betyde store tab i indtjening

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Her dukker lige pludselig to nye ord frem, nemlig: ”Økosystemtilgangen” og ”Forsigtighedstilgangen”. Hvor kommer disse ord fra? I den ovennævnte ”Grønbog om reform af den fælles fiskeripolitik” angives det at: ”Økologisk bæredygtighed er en basisforudsætning for den økonomiske og sociale fremtid for Europas fiskerier”. Imidlertid er der ikke nogen forklaring på, hvordan ”økosystemtilgangen” skal forstås. Dette finder man dog i en Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet (SEK(2008)449, hvori økosystemtilgangen er defineret således: ”I lyset heraf mener Kommissionen, at en økosystemtilgang til fiskeriforvaltning består i at sikre de nuværende og kommende generationer varer og tjenester fra de levende akvatiske ressourcer inden for meningsfulde økologiske grænser”. I 2008 vedtog EU, at dette begreb skal være det bærende princip for EU’s fælles fiskeripolitik

For at han lovligt kan tage fangsten med i havn, skal fiskene for det første have den lovpligtige størrelse, og derudover skal fiskeren have en kvote. En kvote vil sige, at en fisker f. eks. får tildelt ret til at fange en vis mængde torsk i løbet af året. Det vil sige, at når fiskene kommer på dækket, skal han først sortere efter størrelse, hvor undermålerne skal sættes tilbage i havet (discard). Herefter skal han se, om han stadig har kvote nok til at hjemtage torskene. Hvis han nu har opbrugt sin kvote, skal han sætte de tiloversblevne

angivet at: ”Forvaltningen af fiskeriet skal bygge på velbegrundet videnskabelig vejledning og respektere økosystemtilgangen og forsigtighedstilgangen”.

Museumsskib ”Jan af Ballen” i Ballen Havn

forlade havnen for at fiske. Det er klart, at har man kun et bestemt antal dage til at fange den tildelte kvote, gælder det om at få størst mulig økonomisk udbytte af fiskedagene. Derfor er fiskerne fristet til, hvis de i første

til fiskeren. Det bliver et meget stort problem at løse. ”Økosystemtilgangen og forsigtighedstilgangen” I afsnittet om forvaltningsplaner i forslaget til den ny fiskeripolitik er det

Hvad betyder det så? Økosystembegrebet er bl.a. udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Økosystemerne består af faktorer som bundforhold, vandstrømme, temperaturforhold, saltholdighed, planktonmængder og ændringer i

Ekkolod på forfatterens båd viser stor sildestime i Øresund (venstre billedhalvdel). Her er stimer på 1.800 og 3.600 meter x 1.000 meter blevet registreret i torskens gydeområde ved Hven.

Fiskeri med trawl. Kilde: Skagen Havneguide. Udviklingen i rekruttering af torsk til Nordsøbestanden. Inden for de sidste 10 år har der ikke været en god tilgang af yngel. Kilde: ICES Advice; 6.2.4. June 2011.

Men ikke et eneste sted er der beskrivelse af fiskebestandenes påvirkning af hinanden. Intet sted står der noget om, at fisk æder fisk, eller at sild og brisling både æder torskelarver og den føde, som torskelarverne skulle leve af, og hvad sådanne forhold har af betydning for bestandene.

Det andet begreb, forsigtighedstilgangen, er udviklet af ICES, hvor man ud fra formodninger og antagelser sætter en minimumsgrænse for de enkelte bestandes størrelse. Minimumsgrænserne anvendes af ICES til at angive, hvad de anser for mindste bestand af gydefisk, der kan opretholde en sund bestand. Forsigtighedstilgangen bruges til anbefalinger fra ICES for mindste størrelser af den samlede bestand af de enkelte arter, hvor man ikke har tilstrækkelige statistiske data til at udtale sig præcist om bestandene og hvor meget, der må fiskes på de enkelte bestande.

Højest overraskende. Dette emne er tilsyneladende så politisk sprængfarligt, at forskerne i ICES ikke tør skrive noget om det, selvom andre forskere mener, at det er af afgørende betydning for at ændre bestandsforholdene og få en tilbagevenden af torskene.

EU-kommissionen havde allerede inden starten af revisionen af den fælles fiskeripolitik bestemt, at økosystemtilgangen skulle være et af nøglebegreberne i den ny fiskeripolitik. Det betyder, at hele denne proces med høring blandt EU’s borgere og organisationer,

bestandssammensætningen på grund af fiskeri. Der er redegørelser for fiskeriets betydning og indflydelse på bestanden af havfugle og havpattedyr. Man beskriver fødekæderne, hvor man f.eks. fortæller om, at sild æder forskellige arter af dyreplankton som vandlopper osv.

der indledningsvis syntes at være et stort demokratisk indslag til EU arbejdsmåder, nu forekommer at have været et ”spil for galleriet”. Resultatet var givet på forhånd, da økosystemtilgangen ”trumfer” alle andre forhold. Hvordan får vi torsken tilbage? ICES har siden 1989 rådgivet om at stoppe fiskeriet efter torsk både i Nordsøen og andre EU-farvande. Men de sidste nye tal fra ICES om udviklingen af torskebestanden i Nordsøen viser, at det ikke har hjulpet. En lang række fiskeribiologer har påpeget, at sild, brisling, tobis, makrel og grå knurhane æder torskens æg og larver samt larvernes føde i en grad, så torskebestanden holdes nede. Det betyder, at hvis man vil have en god torskebestand, skal man reducere bestanden af disse andre arter. Men hvis balancen i Nordsøen mellem disse arter skulle ændres, må EU’s fiskeripolitik

ændres radikalt. Man må vælge mellem hvilke arter, der skal fremmes og hvilke arter, der skal reduceres. Alt andet omkring kvotefordeling, tekniske foranstaltninger, kontrol og håndhævelse af regler er kun kosmetik, der ikke har reel betydning for udviklingen i fiskebestandene. Sammenligner man den måde, Europas landmænd dyrker jorden på, og fiskerne udnytter havene på, er der en fundamental forskel. I landbruget dyrker landmændene de afgrøder, der giver bedst udbytte for den enkelte landmand. Inden for fiskeri vil Kommissionen lade naturen bestemme, hvad der skal fanges, og alle bestande skal have maksimal størrelse, uanset at det betyder, at de arter som forbrugerne ønsker, så ikke kan fremmes. ”Maksimalt bæredygtigt udbytte” er et nøglebegreb fremført af FN, men G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Hugh’s Fish Fight En af de bizarre følger af EU’s fiskeripolitik – kvotesystemet, er at halvdelen af den fisk som fanges i Nordsøen smides i havet igen, fordi kvoten for den pågældende art er brugt, eller fiskerne ikke kan sælge dem. Fiskerne kan ikke styre hvilke fiskearter der går i deres garn, og dumper derfor de forkerte, inden de når havn. Problemet er så, at fiskene, som dumpes, som regel er døde. Det er et spild af ressourcer og en trussel mod bestandene.

Det har fået den engelske kok Hugh Fearnley Whittingstall til at sætte en kampagne i gang for at ændre EU’s fiskeripolitik.

Læs om kampagnen på www.fishfight.dk Her kan man støtte initiativet ved at underskrive et protestbrev til EU’s fiskerikommissær, Europaparlamentet og medlemsstaternes regeringer. Det har foreløbig 750.000 personer gjort.

MERE END ÉN MILLION TONS FISK FANGET I EUROPÆISKE FARVANDE SMIDES TILBAGE I HAVET HVERT ÅR, DØDE. 753,686 PERSONER STØTTER KAMPEN MOD DETTE SPILD!

hvad betyder det? Størst mulig mængde målt i kg eller størst muligt økonomisk udbytte målt i kroner? Ser man på danske fiskeres landinger af sild og torsk i 2010, gav silden en gennemsnitspris på ca. 3,00 kr. pr kg til fiskeren, hvorimod torsk blev landet til en gennemsnitspris af 12,86 kr. pr. kg. Heraf ses det tydeligt, at det er torsk, som forbrugerne i Danmark og det øvrige Europa ønsker. Ved gennemgang af forslaget til reform af den fælles fiskeripolitik får man den fornemmelse, at der anvendes mange fine ord, men at der er meget lidt substans i dette. Som et eksempel vil Grøn Hverdags ”fiskemand” give et citat fra omtalen af kystflådernes betydning i samfund, der er afhængige af fiskeri og akvakultur.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

”Foranstaltningerne bør være til støtte for en miljøvenlig, intelligent og inklusiv vækst og bør bidrage til et bæredygtigt fiskeri og en bæredygtig akvakultursektor, (havog dambrug), der kun påvirker miljøet i ringe grad, og de bør derudover føre til innovation, indkomstdiversifikation, omstilling, videnskabelig forbedring og en kultur for regeloverholdelse”. Vil dette forslag bringe torsken tilbage? Nej. Af Kommissionens forslag til udnyttelse af fiskeressourcerne fremgår det, at der skal tages hensyn til havpattedyr og fugle. Men hvad forbrugernes ønsker angår, står der kun, at der skal foretages en forbedret informationsindsats om produkter og produktionsmetoder, og at frivillig mærkning med oplysninger om f.eks. produktionsteknikker og miljøanprisninger om nødven-

digt kan blive gjort nemmere. Hvordan Kommissionen vil sikre en bedre tilgang af de arter, som forbrugerne ønsker, står der intet om. Og i de danske fiskerihavne, der tidligere summede af livlig trafik af blå fiskekuttere, kan man nu, som i Ballen havn på Samsø, se den sidste kutter, sat på land som museumsskib som et mindesmærke over det tabte fiskeri, som ICES’s fiskeribiologer og politikere i EU ikke formåede at holde liv i.

Spis fisk!

Kilder: KOM (2011) 417 endelig; Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Reform af den fælles fiskeripolitik. SEC (2010) 428 final Commission Staff Working Document Synthesis of the Consultation on the Reform of the Common Fisheries Policy. ICES ADVICE 2008 Books 1- 10 Report of the ICES Advisory Committee, 2008. Book 6 North Sea.

Danmarks Fiskehandlere gennemførte i 2004 et projekt for at oplyse om an-

Kampagnen ”Fisk to gange om

vendelse alternative konsumfisk. I den

ugen” er sat i søen af Fiskebranchen,

forbindelse blev der udgivet

en sammenslutning

en DVD: Andre Fisk på

af brancheforeninger

Tallerkenen med kokken Nikolaj Kirk.

indenfor fiskeriet.

Info@fiskehandlerne.dk

www.2gangeomugen.dk

www.fiskehandlerne.dk

C hristel S chaldemose , M E P ( S ) og B enny E ngelbrecht , M F ( S ) Forfattere til bogen FoodFight .eu

Dansk økologi skal femdobles inden 2020 Ambitionsniveauet skal sættes højere, når det gælder økologiske fødevarer. Det gavner både sundheden, fødevareerhvervet og miljøet.

det bedste bud på en fremtid for en række af de landbrug, der ikke i fremtiden vil være økonomisk bæredygtige, hvis de alene satser på at producere bulkvarer.

Debatten for og imod økologiske fødevarer får ofte et nærmest religiøst skær, hvor de overbeviste økologer primært taler om sundhed for den enkelte, mens modstanderne kun fokuserer på, at ingen undersøgelser kan påvise, at økologiske fødevarer har en bedre ernæringsmæssig profil end konventionelt producerede produkter. Men økologi kan hverken ophøjes til religion eller nedbrydes til kemi.

Danmark er under plov Det danske landskab er ekstremt dyrkningsintensivt, faktisk det mest intensivt dyrkede af alle EU lande. Selv ikke Holland er på niveau med os. Ses landet fra oven, er det tydeligt hvordan det er opdelt i marker, så det ligner et patchwork tæppe. 63 % af landet er udlagt til landbrug og langt størsteparten dyrkes konventionelt, det vil sige med anvendelse af sprøjtegift og udledning af næringsstoffer til omgivelserne.

Heldigvis har økologiske producenter gjort, hvad de kunne for at løfte debatten og brede den ud, men i den brede befolkning mangler den økologiske dagsorden alligevel dybde. Det betyder desværre, at økologidebatten ofte får mere end et strejf af halalhippie versus pesticid-elsker i en slags ordenes boksekamp. Det er synd, for der er mange årsager til, at økologien bør fremmes yderligere i Danmark. Det er også vigtigt at forstå, at økologien ikke er det konventionelle landbrugs modsætning, men derimod

Dermed handler en styrkelse af økologien også om, hvordan vi kan sikre, at landbruget fortsat vil have en omfattende plads i den danske nationaløkonomi. Man skal nemlig ikke tage fejl, økologiske landmænd er ikke naive idealister, der lever på en sten for at få deres brug til at løbe rundt; langt størstedelen af dem er storbønder med en fornuftig bundlinje og en forståelse for, at deres virksomheder skal drives med mindst mulig belastning af naturen.

Barrierer for økologi Danmark er allerede verdensmester i økologi. Alene i årene fra 2005 – 2009 fordobledes den økologiske omsætning i Danmark, og hver anden dansker putter økologi i indkøbsvognen hver uge. Det skyldes, at forbrugerne har taget især økologiske mælkeprodukter, frugt og grøntsager til sig. Imidlertid er der også problemer med den økologiske efterspørgsel. Alt for stor en del af de økologiske produkter er importerede, og der mangler især at blive skabt et marked for økologisk kød. Derimod er mælkeproduktionen i den grad er en succes, hvor en stadigt stigende produktion af højt forædlede produkter med eksportpotentiale viser vejen for de øvrige sektorer. Markedsdrevet økologi Salget af økologiske produkter er i meget høj grad markedsdrevet. Det er forbrugerne, der køber de økologiske varer, sætter pris på den sikkerhed der ligger i Ø-mærket og gerne betaler en lidt højere pris. Det er samtidig detailhandlen, der har fremmet de økologiske produkter. Det startede med Irma, og siden bredte det sig til stort set alle andre kæder – så meget, at der ligefrem er gået konkurrence

i hvilken supermarkedskæde, der har det største udvalg af økologiske grøntsager. Den slags konkurrence er positiv, og der er ingen tvivl om, at både supermarkeder og producenter tjener gode penge på de økologiske produkter på hylderne. Men før vi nåede så langt, var der nogen, der skulle løbe en risiko – og de ”nogen”, der vil løbe risikoen, er der alt for få af i Danmark. Hvis vi skal opnå samme gode resultater med økologisk produceret kød, som vi har haft med økologiske grøntsager og mælk, skal der virkelig tages risici hos supermarkederne. Der skal gøres en stor indsats, før vi når til det punkt, hvor priserne på økologisk kød kommer ned og kun marginalt er dyrere end konventionelt kød. Kun stordriftsfordele kan skabe et sådant prisniveau. Hertil kommer, at danskerne mangler vilje til at betale for god kvalitet, når det handler om kød. Det er en enorm barriere. Hvis danskerne skal forstå, at forskellen på økologisk og konventionelt kød er værd at betale for, skal der investeres meget i at oplyse kunderne og give dem mulighed for at smage på varerne. Man skal G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

desuden turde kalde en spade for en spade og sige: Det billigste kød er produceret på en måde, som meget få har lyst til at vide af. Det er nok de færreste forbrugere, der kan se den konventionelle gris i øjnene, der ender som frikadeller på deres tallerken. Hvis supermarkederne tør fortælle, at det billigste kød har andre omkostninger end de økonomiske, vil det også være lettere at sælge de økologiske og bæredygtigt producerede animalske produkter. Kogebogsforfatteren Katrine Klinken, der er en af de aktive kræfter i den danske Slow Food bevægelse, siger det meget klogt i et interview i vores bog: ”Jeg er ikke så naiv at tro, at forbrugerne alene kan ændre producenternes tilgang, for selvfølgelig skal hele samfundsstrukturen understøtte de positive tiltag. Vi skal jo starte et sted, hvis vi skal have vendt en hel livsform. Vi kan håbe på, at industrien i stigende grad vil være med til at udvikle en mangfoldig, sund og god madkultur.” Økologien er mønstereleven Dansk økologi er en ægte succes og et mønstereksempel på reel bæredygtig drift G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

hvor miljø, kvalitet og økonomi kan gå hånd i hånd. Biodiversiteten er under meget stort pres i Danmark, men de økologiske landbrugsarealer udviser langt større biologisk mangfoldighed end de konventionelle. Samtidig beskytter dyrkningsmetoden grundvandet, da der ikke anvendes sprøjtegift. Desværre har regeringen gjort alt for lidt for at fremme denne driftsform. Det økologiske areal er faldet med næsten 5 % siden 2002. I samme periode er der forsvundet 1025 økologiske bedrifter. På trods af det, og skønt regeringen har undladt at bakke op om den økologiske del af landbrugserhvervet, er den økologiske eksport tredoblet på fem år. Beskæftigelsen i den økologiske sektor er steget med 32 % mellem 2006 og 2009. Det til trods for, at den økonomiske krise også har ramt de økologiske landbrug. Samtidig er et brakareal på størrelse med halvdelen af Fyn blevet pløjet op som følge af ophør af EU-støtte til braklægning. Et areal, hvor naturen lige som på de økologiske landbrugsarealer har haft mulighed for at udfolde sig. Det har katastrofale konsekvenser for naturen og biodiversiteten i Danmark. Der har med andre ord aldrig været flere grunde til, at staten satser og understøtter økologien bedre end nu. De resultater, økologerne har opnået uden hjælp, kan gøres endnu bedre med det offentlige som aktiv medspiller.

Det offentlige som indkøber I vores debatbog FoodFight. eu slår vi til lyd for, at det inden 2020 bør være muligt at femdoble andelen af økologisk omsætning, - især hvis det lykkes at få skabt opmærksomhed om økologisk kød og dansk produktion af frugt og grønt. Her er det oplagt, at de offentlige køkkener går foran, når fordelene ved økologi - for natur, rent drikkevand og vækst er fælles goder. Konkret vil en øget efterspørgsel, kombineret med målrettet udvikling, øge det økologiske areal markant, vel at mærke uden, at det nødvendigvis vil give samfundet meget større omkostninger. Hvis udbuddet af økologiske varer øges, skaber det også bedre mulighed for, at nyuddannede økologer kan starte økologisk landbrugsproduktion, og det vil fremme økologiske iværksættervirksomheder, især i yderområderne. Nye vaner Der købes i dag fødevarer i offentligt regi for anslået 3,2 mia. kroner, og at gøre disse indkøb økologiske vil have en væsentlig effekt på det samlede økologiske forbrug i Danmark, som ligger på 6,5 mia. kroner i dag. Kort sagt vil det offentlige forbrug kunne bruges som lokomotiv for rigtig grøn vækst. Det vil samtidig betyde, at der er en sammenhæng mellem det, man ønsker, at borgerne skal gøre, og det, staten og kommunerne gør i praksis. Fredericia og København er eksempler i hver deres landsdel på flotte resultater. De har påvist, at man sagtens kan sætte ambitiøse mål og samtidig skabe balance i økonomien.

Erfaringerne viser, at omstilling til økologiske indkøb kræver, at der sættes klare politiske mål. Det er ikke nok med løse hensigtserklæringer. Nøglen til, at økologiske fødevarer kan indarbejdes i køkkenerne til samme driftsbudget, er en vilje til at investere i omlægning af fødevareforbruget, herunder en ændring af madproduktionen i køkkenerne og indholdet i den kost, der serveres. Kort sagt, skal andelen af grønt og sæsonvarer øges, kødandelen reduceres og spild undgås. Det kan sagtens lade sig gøre, men ikke uden en ny faglighed, nye vaner og en investering i medarbejderne. Resultatet bliver til gengæld en både sundere kost og en mere økologisk kost på samme tid og til samme pris. Formynderi? Det er interessant, at det øjeblik vi udgav vores bog begyndte borgerlige debattører straks at indvende: ”I vil begrænse vores børns frihed, når I vil stille krav om økologi – det er formynderi”. Vi har forsøgt at sætte os ind i den tankegang, der ligger bag disse liberale fritænkere. Deres logik skulle altså være, at der i den danske befolkning befinder sig mennesker, der føler det som et voldsomt indgreb i deres personlige frihed, at deres børn får en sundere kost, der belaster miljøet mindre og som ikke koster mere. Vi vil gerne slå fast, at vi ikke ser problemer i at stille krav til offentlige leverandører, hverken når det handler om kvaliteten af det de leverer, om at fremstillingen skal være sket under rimelige forhold eller at leverandøren, uanset om det er mad eller motorveje, lever

Fortsat - fra side 13 op til visse samfundsmæssige krav. Ingen af disse mål er efter vores mening begrænsende, men derimod motiverende til, at virksomheder lever op til deres ansvar og medvirker til en sund udvikling af samfundet. Det er derimod manglende vilje til at stille krav, der er med til at underminere vores samfund og dets vækstmuligheder. ”Kogemanden” Nikolaj Kirk har formuleret vores ansvar som politikere meget klart i et interview i FoodFight.eu: ”Hvis man er folkevalgt, skal man være tjener for folket. Det er politikernes ansvar at sørge for, at vi ikke får for mange af de grimme e-numre, og at vi ikke har for mange pesticider.” Netop fremme af økologien er en måde at sikre, at vi og alle andre politikere kan leve op til Nikolajs kloge ord. Økologisk eksportsucces Det er imponerende, at eksporten af økologiske varer er tredoblet på bare fem år. Det betyder at den danske økologiske sektor har oplevet en øget beskæftigelse til trods for den økonomiske krise. Det økologiske landbrug står som et vaskeægte columbusæg over for krisen

i det traditionelle landbrug og de miljøskader, den intensive dyrkning medfører. Dagbladet Politiken beskrev i februar, hvordan danske produkter blev efterspurgt på verdens største økologiske fødevaremesse BioFach i Nürnberg, men samtidig hvordan de danske producenter slet ikke kan leve op til efterspørgslen. Problemet er nemlig, at skal man eksportere, skal der også være et grundlag for produktionen indenrigs. Især når det handler om kødproduktion. Skal man eksportere skinker, skal der også være afsætning for økologisk leverpostej og hakket kød – ellers bliver omkostningerne for høje. Alle udfordringerne til trods er Danmark allerede ekspert på eksport af økologisk kød. To tredjedele af vores samlede økologiske kødproduktion eksporteres, og Danmark er det land i verden, der eksporterer mest økologisk kød. Vores ry ude i verden er fremragende, ikke kun fordi kvaliteten er i orden, men også fordi vi er kendt for at have noget af verdens bedste fødevarekontrol – og når det handler om økologi, er tilliden til, at producenterne

faktisk lever op til de stramme produktionskrav, altafgørende. Hvor skal vi hen? Vores mål med at skrive en bog om noget så basalt som fødevarer – oven i købet en bog, der tager et ideologisk udgangspunkt – har været at sætte en debat i gang. Vi ville gøre det muligt også at diskutere kvalitet og sundhed i en politisk kontekst. Det synes vi er lykkedes, selvom det ikke er det samme, som at opgaven dermed er løst. Vi er faktisk kun lige begyndt. Vi har nemlig ikke noget imod at sætte mål, der er både ambitiøse og svært opnåelige. Men samtidig har vi heller ikke et problem med at lytte til, hvad andre har af meninger. Siden vores bog blev udgivet i foråret, har vi deltaget i et hav af debatter – og vi kan bare konstatere, at for hver debat kommer der nye aspekter, nye vinkler og nye ideer til. Derfor er hverken vores bog eller denne kronik et udtryk for, at vi mener, vi har den endegyldige sandhed. Tværtimod vil vi blive ved med at søge dialogen og de nye synspunkter, for vi anerkender, at vi som politikere aldrig kan lovgive os til alle løsninger. Langt

størstedelen af de ønsker, vi har for en bedre madkultur, kan rent faktisk kun lade sig gøre, hvis den måde, den enkelte dansker tænker mad i sin hverdag, ændrer sig. Den slags ændringer kan man aldrig lovgive sig ud af. Vi kan godt undres over, hvorfor det overhovedet er blevet sådan, at det bæredygtige, økologiske og miljøvenlige bliver opfattet som politisk venstreorienteret, mens det industrielle, konventionelle og forurenende er blevet højreorienteret? Vi tror, at mange, der vil kalde sig gode borgerlige, ikke kan genkende sig selv i den karakteristik. Derfor mener vi heller ikke, at debatten om kvalitetsfødevarer og sundhed i en politisk sammenhæng er forbeholdt politikere. Tværtimod bør det være i alles interesse, at debatten bredes ud. Vi er selv startet ved at drage rundt i vores eget parti, Socialdemokraterne, og der debattere med vores egne partifæller. Tilsvarende mener vi, at enhver, der har stærke holdninger, bør lægge urtekniven til side et øjeblik og formulere sine synspunkter. Vi kan kun ønske god debat – og velbekomme!

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

M ie L arsen Projektdeltager i Bæredygtig Hverdag

Projekt Bæredygtig Hverdag En deltagers overvejelser Da jeg meldte mig som deltager i Projekt Den Bæredygtige Hverdag, havde jeg vist ikke gjort mig nok tanker om, hvor krævende det er at beskrive sin hverdag. Hvis det havde været i dag, ville jeg gribe sagen anderledes strategisk an. Men det blev alligevel en periode i mit liv, hvor der blev sat ekstraordinær fokus på, hvordan vi i min familie har valgt at leve. Vi bor i et nedlagt husmandssted i en landsby i Rebild kommune. Vi er tre, min mand og mig og en voksen datter, som snart flytter hjemmefra. Vi har lidt selvforsyning fra vores lille have, men ikke det store. Det er mest mig, der har stået for at udfylde skemaer og beskrive vores hverdag, men vi er alle meget interesserede i at leve så bæredygtigt som muligt. Jeg har ikke gjort ting, jeg ikke ellers ville gøre, og jeg har prøvet at være så objektiv og ærlig som mulig, for det tjener intet formål at pynte på virkeligheden. Altså, jeg har ikke set projektet som et: ” se hvor go` jeg er” – projekt, som en af mine bekendte påstod. Tværtimod har det vist sig, at vi på en række områder tænker og har tænkt i miljørigtige baner. Desværre har det også synliggjort især et rigelig stort transportforbrug. Det at få tal og ord på hverdagens forbrug har fået os til i højere grad at tænke på, hvad vi kan gøre bedre. G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Faktisk har vi talt alvorligt om at anskaffe en el-bil, næste gang vi skal skifte bil. Behov ændres hele tiden, så vi kan klare os med færre muskler under kølerhjelmen. Og et nyt badeværelse ender med at blive konverteret til solceller. For os er det hele tiden en balancegang om, at vi skal fungere som en nogenlunde moderne familie og samtidig skåne miljøet bedst muligt. Efter de 3 måneder Tja, hvad så efter de 3 måneder med fokus på ens egen bæredygtighed i hverdagen, spørger jeg mig selv. Bliver vi mere slappe og springer (endnu mere) over, hvor gærdet er lavest? Nej, jeg tror, at hvis man som person er blevet interesseret i problematikken, skærpes ens opmærksomhed på, hvad man som privatperson kan gøre. Man starter diskussioner med kolleger og venner, og på den måde kommer snakken i gang rundt omkring. Men nu er jeg jo i Jylland, så der skal rigtig gode argumenter til, og allerhelst en økonomisk gevinst i sigte for at argumenterne glider ned! Men genbrug, opsamling af regnvand, fællesindkøb og god planlægning af måltider så spild undgås, giver en besparelse, der svær at komme udenom, så det er måske snarere en afskaffelse af dårlige vaner, og indførelse af de bedre, der skal være incitamentet, hvis ideen om bæredygtighed ikke gør det alene.

Utopi eller virkelighed? At alle skal leve totalt bæredygtigt er vist ikke særlig realistisk i et moderne samfund. At købe CO2-aflad f.eks. ser jeg ikke som bæredygtigt, men det er urealistisk at tro, at flytransporten bliver afskaffet. Transport, hurtigt og nemt, er blevet tilgængeligt for alle, og der skal stærke argumenter på bordet og en stor griben i egen barm, når der diskuteres transport. I de større byer er offentlig transport en god og nem løsning, men i rigtig mange landdistrikter er det ikke en realisabel måde at komme frem og tilbage på. Jeg tænker, vi skal se på bæredygtighed både ud fra et personligt ansvar, (holdning og handling), og et overordnet fælles, en regering, der tør tage nogle bæredygtige beslutninger angående energi, genindvinding/genbrug, krav om økologi, forbud af div. gifte og større forskning i alternative måder at indrette samfundet på. Hvad kom først, hønen eller ægget? Græsrodsbevægelser og miljøorganisationer opstår af personligt engagement. De folkevalgte lovgivende kan, hvis de vil, skabe vilkår, som gør hverdagen mere bæredygtig for hele befolkningen. Så mon det er helt utopisk at tro på, at der i fremtidens virkelighed vil være flere og flere, der ikke bare ønsker, men også kræver, at det skal være nemmere at leve uden at slide unødigt på den jord, vi bor på?

Biodiversitet “

Det er på høje tid at politikerne tager nogle upopulære beslutninger, som blandt andet vil medføre nye restriktioner over for landmænd og skov-ejere, men der er snart folketingsvalg, så tør de?

Allindelille Fredskov har stor biodiversitet. Den er kendt for sine mange arter af specielt orkideer og svampe.

”

E lla M aria B isschop - L arsen Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Det er nu eller aldrig Haren er hoppet og viben er væk. De er ikke udryddet endnu. Men hvor de før var helt almindelige beboere i det danske marklandskab, så er mange af de klassiske, danske vilde dyr som haren, skovmåren og hasselmusen i dag - sammen med en stribe insekter og planter - havnet på den såkaldte rødliste over truede dyrearter. En helt igennem uacceptabel udvikling. Men til trods for utallige politiske skåltaler om, at nu vil regeringen gøre noget for at standse det ulykkelige tab af natur, så mangler politikerne mod til at vedtage effektiv lovgivning, der sikrer, at naturen - også i praksis får en hjælpende hånd. Vi har købt en skov – ikke fordi vi her i Danmarks store natur- og miljøorganisation har noget særligt ønske om

at blive jordejere eller skovbrugere, for det er på ingen måde vores rolle. Næ, Danmarks Naturfredningsforening har via vores fond, Danmarks Naturfond, dette forår købt den 57 hektar store Allindelille Fredskov på Midtsjælland i protest mod regeringens udsalg af de danske naturværdier. Netop nu, hvor vores miljøminister mere end nogensinde burde gøre, hvad hun kan, for at sikre den danske biodiversitet. I kampen for at bevare biodiversitet spiller skovene en helt særlig rolle, for en naturvenligt drevet skov er langt mere end en samling træer. Den er levested for 10.000 arter af dyr og planter. Skovene er uden sammenligning den del af den danske natur, hvor vi finder størst biologisk mangfoldighed, og Allindelille Fredskov, som var ejet af Københavns Universitet, er i superligaen hvad angår dansk biodiversitet. En helt enestående skov,

der er fredet og udpeget som Natura 2000 område, og som rummer sjældne orkidéer og sårbare naturtyper, som både i dansk og europæisk henseende er truede. Da universitetet i starten af året satte skoven til salg opfordrede Danmarks Naturfrednings-forening sammen med forskere og andre grønne organisationer, miljøministeren til at lade Naturstyrelsen købe skoven, for de fleste private skovejere driver skovbrug og trods fredningsbestemmelserne ville en kommerciel udnyttelse af skoven sætte de unikke naturtyper under pres, og vi ville risikere at miste endnu flere sjældne arter.

biologiske mangfoldighed, afviser hun at sikre en skov, som netop har stor betydning for biodiversiteten. I Østerild Klitplantage i Thy glemte politikerne også de fine ord om biodiversitet. Her gav et flertal i Folketinget grønt lys til at rydde i hundredvis hektar skov for at gøre plads til det nye testcenter for kæmpevindmøller. Nok er Østerild Klitplantage ikke den mest naturrige skov, men politikerne vedtog at placere det store industrianlæg - som et testcenter i den skala er - lige op til en af Nordeuropas største fugleynglepladser, uden at man har undersøgt fugletrækkene i området videnskabeligt.

Fine ord om biodiversitet Men trods utallige politiske skåltaler om, hvor vigtigt det er, at vi sikrer biodiversiteten, ville miljøministeriet ikke købe skoven. Selvom ministeren netop i år har lovet at gøre en særlig indsats for den

Politikerne har heller ikke ventet på at se en vurdering af konsekvenserne for naturen i de nærliggende EU-beskyttede Natura 2000 områder Vullum Sø og Østerild Fjord. Og nu forsøger miljøministeren at retfærdiggøre G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Heller ikke i Thy følte politikerne sig forpligtet af de fine ord om biodiversitet, men tog en forhastet beslutning om at rydde i hundredvis hektar i Østerild klitplantage for at gøre plads til et industrianlæg for 250 meter høje vindmøller, selvom konsekvenserne for de nærliggende fugle- og vådområder ikke er ordentlig belyst. Foto: Poul Hald Mortensen

beslutningen med forsikringer om, at skovrydningen gavner den truede klithede. En hurtig beslutning Danmarks Naturfredningsforening går ind for grøn energi og er tilhænger af vindmøller, men det er en fejl at rydde skove og naturområder, som vi i forvejen har alt for få af i Danmark, for at gøre plads til et industrianlæg som testcenteret i Thy. Især fordi der findes lige så gode alternative placeringer til de 250 meter høje vindmøller på den nærliggende landbrugsjord. At placere møllerne i klitplantagen, som er statens eget areal, var bare den hurtigste måde at få beslutningen igennem. To eksempler på, at politikerne siger et, når det drejer sig om at sikre biodiversitet, men gør noget andet, så vores tillid til den politiske vilje er i bund. For 10 år siden forpligtede regeringen sig til at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed i 2010. Det G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

lykkedes ikke. I stedet er målet nu udskudt til 2020. Det var årsagen til, at Danmarks Naturfredningsforening besluttede at købe naturperlen Allindelille Fredskov. Og heldigvis støtter befolkningen den beslutning. Vores indsamling til købet af skoven rundede her i løbet af sommeren en million kroner. Vi taber natur Men Danmarks Naturfredningsforening kan ikke feje op hver gang regeringen svigter, og vores køb af en enkelt skov på Midtsjælland redder ikke biodiversiteten i den danske natur. Trods mange års politiske løfter om at standse tabet af sjældne dyre- og plantearter er den biologiske mangfoldighed desværre i fortsat i massiv tilbagegang i en lang række naturtyper. Det viser den første videnskabeligt baserede evaluering af den danske biodiversitet, en rapport som

Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, sendte ud i foråret. Generelt har samtlige naturtyper det elendigt, viser rapporten fra DMU. Værst ser det ud i det, vi kalder lysåben natur, det vil sige græsland og enge, heder og moser, hvor mellem 60 og 70 procent af de insekter, dyr og planter, DMU har undersøgt, har vist sig at være i tilbagegang. Verdens mest intensive landbrug Årsagen til tabet af biologisk mangfoldighed er i en lang række tilfælde knyttet til den måde, landbruget forvalter landets arealer. Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden. 63 procent af Danmarks areal bliver dyrket, og langt det meste af landbrugsjorden bliver hvert år pløjet, tilsået, sprøjtet mod ukrudt og får tilført gødning. I Tyskland er det kun 33 procent af jorden, der dyrkes intensivt, og selv i det tætbefolkede Holland er det tal helt nede på 28 procent,

da hollænderne har store arealer med vedvarende græs. Den intensive brug af landbrugsjorden her i Danmark belaster naturen og vandmiljøet, der forurenes af store mængder gylle og sprøjtegifte. Vådområder drænes og pløjes op, i tusindvis kilometer åer og vandløb, bliver forvaltet som afvandingskanaler der skal lede mest muligt vand væk fra markerne og udsættes derfor for massiv grødeskæring og oprensning, så vandplanterne bliver færre og fiskenes levesteder forsvinder. Dyr og fugle forsvinder Ifølge DMU er det da også den intensive landbrugsdrift, som er den største trussel mod biodiversiteten i det danske agerland. En meget konkret trussel: Hver tredje af de undersøgte vilde dyr og planter er kommet på listen over sårbare, truede eller udryddede arter. I det åbne land er det halvdelen af de undersøgte arter, der går tilbage. Haren er kommet

Flueblomst. Den sjældne orkidé vokser kun et eneste sted i Danmark. Nemlig i Allindelille Fredskov. Foto: Christian Ørsted-Petersen

en frivillig ekstra indsats for den biologiske mangfoldighed.

på rødlisten over truede eller sårbare arter, og mange af fuglene i det åbne land er forsvundet de seneste 20 år. Det er ulykkeligt, men politikerne kunne beslutte at gøre noget ved sagen. De kunne beslutte at stoppe brugen af sprøjtegifte i områder med vandboringer, de kunne holde fast i kravet om at landbruget skal reducere sin udledning af kvælstof med de nødvendige 30.000 tons om året, og de kunne forbyde, at landmændene pløjer de lavtliggende, våde landbrugsjorde nær søer og vandløb op. Beslutninger, der hver især og tilsammen ville give et kæmpe løft til den danske biodiversitet både på marken og i vandet, fordi det vil skabe renere og mere sammenhængende natur.

Men politikerne vægrer sig ved at påtage sig ansvaret og lægger i stedet igen og igen op til, at landbrugets miljøindsats skal ske ved hjælp af frivillige aftaler. For eksempel skal landmændene frivilligt afstå jord for at sikre vådområder. Men landbruget er en forretning, som i disse år kæmper en desperat kamp for at overleve økonomisk, så her er det ikke overskud til at prioritere naturen. Og noget tyder på, at de danske landmænd heller ikke er helt enige i, at der er behov for at gøre det: En læser-undersøgelse fra Landbrugsavisen her i juli måned viser, at 76 procent af 2900 afgivne stemmer svarer nej til, at det vilde dyre-og planteliv i agerlandet er truet. Den holdning udløser næppe

Løftet fra Nagoya I efteråret 2010 mødtes den danske miljøminister og 191 andre miljøministre og statsledere i den japanske by Nagoya til endnu et topmøde om biodiversitet. Politikerne har nu forpligtet sig til inden 2020 at standse tabet af biologisk mangfoldighed og sikre genopretning af de ødelagte økosystemer verden over. Vi venter stadig på at se den danske regerings konkrete strategi for, hvordan det skal ske. I mellemtiden er miljøminister Karen Ellemann på banen med et debatoplæg om, hvordan hun vil gøre det til en folkesag at sikre biodiversiteten. Et katalog af idéer til, hvordan private haveejere skal lade brændestablen gro til, så smådyr kan trives, og beskrivelser af, hvordan regeringen vil sikre plejen af udsatte naturtyper, hvordan der skal etableres nye vådområder og mere skov. På papiret fine ord, men set med naturens øjne, er ministerens udspil skuf-

fende uambitiøst. Selv ikke en fuldstændig udmøntning af de initiativer, der er nævnt i kataloget, vil føre til stop for tab af de danske arter og sikre rent drikkevand og bestøvning af planter og andre vigtige ydelser fra naturen. Især fordi mange af de politiske initiativer stadig er baseret på, at landmændene, der ejer to tredjedele af Danmarks areal, frivilligt skal afstå fra at bruge deres jord. Og fordi ministeren fokuserer sin indsats for biodiversiteten på beskyttelse de af arter og naturtyper, som findes i de danske EU Natura 2000 områder, selvom hele 60 procent af Danmarks sårbare naturtyper ligger udenfor disse områder. Ministerens udspil ser mere ud til at handle om at nå EU’s mindstekrav end om at værne om den danske natur, og hvis det er ambitionsniveauet for den kommende politiske strategi for at sikre den danske biodiversitet, er det mere end sandsynligt, at målet om at standse tab af biodiversitet ikke nås i 2020 - akkurat som G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Verdensrekord: Danmark har verdens mest intensive landbrugsdrift. Mere end halvdelen af vores areal bliver pløjet, sået, høstet og sprøjtet med insektgifte. Det belaster naturen og koster tab af biodiversitet. Foto: Lars Clark

manglende indsats betød, at det ikke blev nået i 2010. Skovrejsning nu! Men tilbage til skoven, for det at sikre og genoprette den varierende danske skov er helt afgørende for at sikre vores biologiske mangfoldighed. I dag udgør skove ca. 13 procent af Danmarks areal, og størstedelen er produktionsskove som ikke leverer optimale levesteder for skovens dyr, planter og svampe. På Christiansborg er politikerne på tværs af partierne enige om, at 20-25 procent af Danmark skal være dækket af skov i 2070. På papiret. Men i praksis kniber det også her med beslutningskraften, for hvis det mål skal nås, skal der rejses 8.500 hektar ny skov om året i gennemsnit. Også her forlader regeringen sig på, at private jordejere får lyst til at etablere skov, og søger de statslige tilskud, og det er der ikke så mange, der vil. I årene op til 2010 er der kun skabt ca. 2.000 hektar ny skov om året, og G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

med det tempo vil det tage 200 år at nå de 25 procent. Vi frygter, at det politiske mål for mere skov lider samme skæbne som målet om at standse tilbagegangen for den biologiske mangfoldighed. Der er behov for en national plan, der forpligter nuværende og kommende politikere til at tage skoven alvorligt. Hvem tør? Det er nogle af de problemstillinger, som politikerne må forholde sig til, hvis de vil skabe afgørende forbedringer i naturens tilstand de næste 10 år. Udfordringen er stor, og løsningerne vil medføre upopulære restriktioner overfor landmænd og skovejere. Den slags politiske beslutninger, som er svære at tage. Men i et valgår har vi heldigvis mulighed for at gøre noget. For eksempel ved at sætte vores kryds ved ham eller hende, som tager naturen alvorligt og tør tage de nødvendige beslutninger – hvor upopulære de end måtte være - for natu-

biodiversitet:

Biodiversitet dukkede første gang op som begreb i slutningen rens og biodiversitetens, og for af 1980’erne og fik sit gennemvores fortsatte velfærds skyld. brud under FN’s såkaldte Riotopmøde i 1992 om bæredygtig udvikling. Biodiversitet kaldes også biologisk mangfoldighed og kan defineres som ”mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. ”

Allindelille Fredskov:

En enestående, fredet skov Allindelille Fredskov ligger på en kalkrig undergrund. Skoven er kendt for sine mange arter af orkidéer, blandt andet den sjældne flueblomst, der i Danmark kun vokser i Allindelille Fredskov. Også svampelivet i skoven er specielt. Kendt er toppet stenmorkel, der har sit eneste danske voksested her, og man kan også finde specialiteter som stjernebæger og flere arter af knoldskørhat.

støt indsamlingen For fem millioner kroner skov, tak! Danmarks Naturfredningsforening ville gerne have startet en folkeindsamling før købet af Allindelille Fredsskov, men måtte handle hurtigt, da en gruppe af private investorer viste interesse for at købe skoven. Private investorer skal have deres investering forrentet og det betyder som regel, at skovens naturværdier bliver sat i baggrunden.

Prisen for skoven var fem millioner kroner, og vi betragter det som vores jubilæumsgave til naturen i et år, hvor foreningen fylder 100 år. Du kan give et bidrag til købet af skoven. Det kan ske ved at sende en sms til 1999 med ordet ’natur’ i beskedfeltet. Ved hver sms doneres 150 kroner til købet af Allindelille Fredskov. • Støt med en sms Du kan støtte Allindelille med 150 kroner ved at sende en SMS med teksten SKOV til 1999 (+ alm. sms-takst) • Få tilsendt et girokort Du kan også få tilsendt girokort ved at sende en mail til medlemsservice@dn.dk • Eller gå ind på http://www. dn.dk/støtnaturen/allindelille og giv dit bidrag online

L ærke Æ renlund og S imone B . K ongsbak Begge Cand. Polyt

Bæredygtigt forbrug af fødevarer i England Flere og flere forbrugere bekymrer sig om, hvad de putter i munden, og hvor maden kommer fra. Samtidig stiller de krav om, at fødevarer skal være produceret under forsvarlige miljømæssige og sociale forhold. Det kan imidlertid være svært at finde frem til de bæredygtige fødevarer. Som forbruger skal man navigere rundt i en indkøbsjungle bestående af adskillige officielle og uofficielle mærkningsordninger. På europæisk plan arbejder mange virksomheder med miljø og bæredygtighed. Eksempelvis har Marks & Spencer annonceret, at de vil være verdens mest bæredygtige stormagasin og Tesco arbejder på at blive en CO2neutral virksomhed. Men hvad kan disse State-of-theArt (foregangs-) aktører gøre for at vejlede kunderne i at træffe et bæredygtigt valg?

supermarkedskæder til at påvirke sine leverandører, så varerne på hylderne bliver mere miljøvenlige. Eksempelvis arbejder TESCO på at udbrede grønne teknologier i egne butikker og hos deres leverandører, så fødevarernes vej fra jord til bord kan blive grønnere. Derudover har TESCO opsat grønne designprincipper, som anvendes ved opførelsen af nye butikker. Ved byggeri skal der bl.a. anvendes bæredygtigt træ, samt installeres energieffektive ventilations- og kølesystemer.

varesortiment. Som kunde er det derfor nødvendigt, at du orienterer dig om det enkelte produkt, eksempelvis ved at se på CO2-aftrykket. Der har været en del kritik af CO2-mærkningen, da det ikke nødvendigvis er særligt informativt at få oplyst, at et givent produkt udleder eks. 75 g CO2. Hvor meget er 75 g CO2 egentlig, og hvor meget svarer det til i forhold til andre produkter? Samtidig er der ikke international enighed omkring, hvordan et produkts CO2-aftryk beregnes.

TESCO vejleder med CO2-mærkning Udover TESCOs egen stræben mod at blive CO2-neutral forsøger kæden desuden at vejlede kunderne om at træffe et bæredygtigt valg

Marks & Spencer vil være bæredygtige Marks & Spencer (M&S) er en detailhandelskæde med over 700 butikker i England og 300 butikker fordelt i mere end 40 lande. Kæden spe-

“

TESCO stræber mod CO2-neutralitet TESCO er en engelsk supermarkedskæde, som optræder i flere lande verden over. TESCO har igangsat flere tiltag for at gøre forretningen mere bæredygtig. Den overordnede målsætning er at blive CO2 neutral i 2050. TESCO anvender sin position som en af Englands største

træffer et mere miljørigtigt valg, hvis man vælger at handle hos M&S. Selvfølgelig er der forskellige typer af produkter på hylderne hos M&S, men Plan A bevirker, at selve butikken arbejder med og har en holdning til bæredygtighed. Marks & Spencer fremmer grøn livsstil Som en del af Plan A forsøger M&S desuden for at fremme en grøn livsstil hos deres kunder gennem en række konkrete tiltag. Eksempelvis tilbyder M&S et stort udvalg af Fairtrade, økologiske, FSC- (Forest Stewardship Council) og MSC (Marine Stewardship Council)-mærkede produkter, hvilket gør det nemmere for kunderne at få fat i produkter med en grøn profil. Derudover forsøger

Vi forstår bæredygtige fødevarer som værende produceret under forsvarlige miljømæssige og sociale forhold. Producenten skal konstant stræbe efter at forbedre fødevarerne socialt og miljømæssigt.

i supermarkedet. Det sker gennem mærkning af udvalgte produkters CO2-aftryk. Som kunde kan du ifølge TESCO træffe et bæredygtigt valg ved at vælge fødevarer med en lav CO2-udledning. Du kan dog ikke være sikker på, at samtlige varer hos TESCO er grønne, da de fortsat har et bredt

cialiserer sig i at sælge tøj og luksusfødevarer. M&S har som målsætning at blive verdens mest bæredygtige detailkæde i 2025. I den forbindelse blev “Plan A - Doing the Right Thing” lanceret i 2007. Plan A indeholder 100 konkrete mål, som skal indfries inden 2015. Som kunde ved man, at man

M&S også at ændre kundernes tankegang i forhold til at købe bæredygtige fødevarer. Eksempelvis har de udviklet en hjemmeside med information om, hvordan og hvor engelske produkter er produceret. M&S giver desuden information om sund livsstil og kost til kunderne. Produkters sundhed G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

”

Som kunde kan du ifølge Marks & Spencer træffe et bæredygtigt valg ved at se på trafiklyset, som angiver, hvor sund en fødevare er. Men hvordan kan du gennemskue, hvad forskellen er mellem rød, gul og grøn?

synliggøres i butikken ved brug af et trafiklys-mærke på emballagen af fødevarer. Herved kan kunder se, hvor sunde fødevarer er. Fødevarer kan være røde (almindelige eller dårlige), gule (bedre med plads til forbedring) eller grønne (bedst). Gennem mærkning af sunde fødevarer efter trafiklyssystemet forsøger M&S derved at vejlede kunderne til at træffe et bevidst sundere valg.

Alternativt kan der arbejdes på produktniveau, så forbrugerne selv er ansvarlige for at vælge de mest bæredygtige fødevarer. I England lader det dog til, at den gyldne mellemvej er en kombination af de to løsninger. TESCO og M&S tager både ansvar for egne handlinger og giver samtidig forbrugerne muligheden for at træffe et bevidst valg gennem information og mærkningsordninger.

Som kunde er det imidlertid ikke nødvendigvis særligt informativt at skulle navigere efter et trafiklys-mærke. Det kan være svært at gennemskue, hvad der ligger til grund for, hvorfor en given fødevare er mærket rød, gul eller grøn. Samtidig ændrer officielle kostråd sig jævnligt, så hvad er det, der gør, at en specifik fødevare er sund eller usund?

Det er et stort skridt i den rigtige retning, at de engelske State-of-the-Art arbejder på flere fronter for at blive bæredygtige og CO2-neutrale. Der er imidlertid visse udfordringer ved at indføre nye mærkningsordninger. Der er allerede så mange mærker på markedet, at endnu et mærke kan være med til skabe yderligere forvirring hos forbrugerne.

Udfordringen ved at vejlede forbrugerne De engelske State-of-the-Art aktører illustrerer, at der er en stor interesse for at vejlede forbrugerne i deres søgen efter bæredygtige fødevarer. Der er imidlertid forskellige måder at rådgive kunderne på. Eksempelvis kan en virksomhed arbejde på, at hele butikker skal gøres grønne, så forbrugerne blot behøver at vælge deres butik og derved træffe et bæredygtigt valg.

For at hindre yderligere forvirring blandt forbrugere kan TESCO og M&S overveje at indgå et samarbejde, så de sammen kan ensrette deres vejledning til forbrugerne. Derved vil forbrugerne kun skulle forholde sig til ét vejledningssystem i alle disse to kæders butikker, hvorved det bliver lettere at vælge bæredygtige fødevarer.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Som kunde kan du ifølge TESCO træffe et bæredygtigt valg ved at orientere dig om fødevarernes CO2-aftryk. Men hvor meget i forhold til andre produkter?

Marks & Spencers Plan A indebærer: • En målsætning om at blive CO2-neutral.

• At spild og emballage ikke ender på en losseplads. • At der kun anvendes materialer fra de mest bæredygtige kilder. • At vilkårene for medarbejdere forbedres. • At mængden af sunde fødevarer øges.

Marks & Spencer vil være verdens mest bæredygtige stormagasin inden 2025. Derfor har de udviklet Plan A, der indeholder 100 konkrete mål, som skal indfries inden 2015.

K arin D yhr W alsted C i v i l i n g e n i ø r , A g r o Te c h

Det grønne kan både pynte og gavne Regnbed, AgroTechs testcenter i Taastrup

Overskydende regnvand har altid været et problem, men de senere år er vandmængderne øget, og også i Danmark oplever vi voldsomme regnskyl med voldsomme følger, særligt i byerne. Derfor er forskning i muligheder for at tilbageholde regnvand blevet aktualiseret. Forskningen i grønne tiltag skal føre til, at nogle oversvømmelser kan undgås, og vores kloakker kan blive mindre belastede. Grønne tiltag kan sammen med andre foranstaltninger være med til at afhjælpe de problemer, der opstår ved store regnskyl. Men hvad er grønne tiltag? Der er mange muligheder f.eks. i form af grønne tage, grønne vægge, regnbede, kanaler og damme (se definitioner).

Alt sammen muligheder, der udover at pynte i landskabet, opsuger meget af nedbøren. Grønne tage Der er forskellige typer af grønne tage. De mest anvendte er ekstensive sedumtage (se definitioner). De har den fordel, at de kræver minimum af pleje. Sedumtage bliver anlagt på flade tage eller tage med en hældning på op til 25°, og bliver oftest ikke brugt som opholdssteder. Den anden type af grønne tage er intensive tage, som ofte ses som taghaver, hvor man opholder sig. Grønne tage kan være med til at tilbageholde regnvand, da de både absorberer en del af regnvandet og forsinker den del af regnvandet, der løber igennem. Forskerne undersøger den såkaldte vandtilbageholdelsesevne ved forskellige typer af løsninger.

De hidtidige resultater viser, at et ekstensivt tag i gennemsnit kan tilbageholde 30-50 % af den totale regnmængde, der falder i løbet af et år. Et intensivt tag kan, fordi der er en større jordvolumen, i gennemsnit tilbageholde helt op til 50-80 %. Er tagene helt tørre kan de tilbage holde mere og er tagene vandmættede efter flere dages regn tilbageholder de minimalt, men forsinker stadig regnvandet i at løbe til kloakker. Grønne vægge Et alternativ eller supplement til de grønne tage er grønne vægge. Grønne vægge består af planter i forskellige typer af moduler, der er hængt op på væggen af en bygning. Grønne vægge skal vandes, da de ikke har en direkte jordforbindelse, hvor planterne kan suge vand. Når de grønne vægge anlægges i kombination

med grønne tage, kan de være med til at forbruge noget af det vand, der løber af tagene. Det kræver blot, at regnvandet bliver ledt direkte til væggene eller alternativt opsamles i tanke med henblik på senere vanding. Grønne vægge kan etableres både udenpå og indeni bygningen. Når det grønne trækkes ind i bygningen opnås en dekorativ virkning, og man får et lille stykke natur ind i bygningen. Forskning og forsøg tyder på, at grønne elementer indendørs har mange gavnlige virkninger f.eks. i forbindelse med indlæringsmiljøer (skoler) eller på hospitaler, hvor det tyder på, at grønne miljøer sikrer patienterne hurtigere bedring. Regnbede Regnbedene er en mulighed for at bortlede vand direkte fra tagene til en naturlig form G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Indendørs grøn væg i London

for faskine. En faskine er en kasse eller et hulrum i jorden fyldt med sten, hvor regnvandet ledes hen til. Faskine eller regnbed fungerer som et midlertidigt depot for regnvandet, herfra synker det stille og roligt ned i undergrunden udenom kloakker. Et regnbed adskiller sig fra et almindeligt staude- eller blomsterbed ved at være specielt opbygget, således at det kan opmagasinere store mængder af vand. Planterne i et regnbed er specielt udvalgte til at kunne vokse under sumpede forhold. Kanaler og damme Kanaler og damme bruges til at lede regnvandet uden om kloakkerne og ned i damme. Dammene vil i tørkeperioder henligge tomme, hvorimod at de ved regnskyl vil være fyldte. Kanaler og damme kan benyttes som ekstra depoter

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Taghave i Toronto

for vand i trængte byområder med megen belægning. Tilbageholdelse af regn i et gårdmiljø Vil man lokalt aflede regnvand (LAR) i bebyggelse med gårdmiljøer i de større byer, er der flere muligheder. Etageejendomme har ofte en relativ stejl taghældning og mange vinduer. En meget stejl taghældning vanskeliggør brugen af grønne tage. Til gengæld vil der ofte være mulighed for at etablere grønne vægge på trods af de mange vinduer, hvor det opsamlede regnvand fra taget kan genanvendes til vanding. I selve gårdmiljøet vil det være oplagt at etablere forskellige typer af grønne tage på cykel- og affaldsskure. De kan absorbere regnen, når den falder, og opsamlet regnvand fra bygningernes tage kan bruges til vanding i tørre

perioder. Alt sammen tiltag, der vil gøre bymiljøet mere attraktivt for beboerne udover, at det har en praktisk funktion. Ligeledes kan etablering af kanaler, damme og regnbede aftage noget af regnmængden fra bygningernes tage. Netop etableringen af grønne miljøer i byer er relevant grundet den demografiske udvikling, hvor det globalt set er en kendsgerning, at flere og flere mennesker vil flytte til byerne, der ligeledes vil vokse for at kunne huse de mange mennesker.

At skabe et byrum, hvor det grønne er en integreret del tager naturligvis mange år. Især det at inddrage grønne tage og grønne vægge på bygningerne kræver nytænkning og innovation. Der skal fokuseres meget på oplysning, så vi fremhæver de grønne tiltag. En katalogisering af forskellige former for grønne miljøer og deres muligheder og effekter kan være med til at inspirere arkitekter og entreprenører til at begrønne byrummet.

Implementering af grønne tiltag Begrønning i byerne er positivt i forhold til miljøet og byboernes livskvalitet uanset, om det fx er at skabe grønne miljøer i forbindelse med LAR, lave et grønt frirum i tæt bebyggelse eller begrønne vores bygninger af æstetiske grunde.

Dansk testcenter AgroTech er et teknologisk serviceinstitut, der i forbindelse med en tre-årig resultatkontrakt (se faktaboks) med Rådet for Teknologi og Innovation er ved at opbygge et nyt testcenter for ”Grønne Livsmiljøer”. Testcenteret er et skridt på vejen mod at kunne afprøve og fremvise initiativer

Fortsat - fra side 23

Det Europæiske Miljøagentur Kgs. Nytorv udendørs grøn væg

inden for LAR på dansk grund. Testfaciliteterne kommer bl.a. til at rumme forskellige typer af grønne tage og vægge koblet sammen med andre LAR løsninger, som fx regnbede, vandmagasiner og kanaler. I løbet af det treårige projekt forsøges at opnå et højt forskningsniveau i samarbejde. med mange aktører inden for området. Projektet har

fokus på vandtilbageholdelsesevne, isoleringseffekt og planteafprøvning. Testcenteret er beliggende i Taastrup, og der er pt. repræsenteret fem forskellige typer af grønne tage og to typer af grønne vægge

Definitioner: • Ekstensivt grønt tag: et grønt tag med et vækstmedie på 5-10 cm, væksten er oftest planter af typen sedum, men kan være blandet med andre tørketolerante vækster. Ekstensive tage bliver ofte anvendt på tage med hældning og tage hvor det ikke er muligt at opholde sig. Vægt 55-160 kg pr. m2. Kræver ikke vanding. • Intensivt grønt tag: et grønt tag med en opbygning af vækstmedie fra 10 cm. Her vil der kunne etableres fra stauder og småbuske til store træer afhængig af,

hvor meget vækstmedie der tilføres. Vægt fra 200 til 1100 kg pr. m2. Oftest bruges de intensive tage også som opholdssted. Kræver oftest vanding. • Grøn væg: moduler med planter der bliver hængt direkte på væggen. En grøn væg kan placeres i en hvilken som helst højde og have den størrelse der ønskes. Plantevalget er begrænset. En grøn væg kræver vanding. • Regnbed: et bed hvor planterne er specielt udvalgte efter at kunne tåle meget vand og dermed være med til at forbruge regnvand.

Testcenteret har også til formål at dokumentere de ofte brugte positive argumenter for at bringe fx grønne tage ind i

Eksempel på etablering af kanaler.

bybilledet. I testcenteret har producenter af grønne tage og vægge muligheden for at få testet deres produkt og dermed opnå dokumentation for produktets kvalifikationer fx i forhold til vandtilbageholdelsesevne og isoleringseffekt. Plantevalg til forskellige grønne miljøer er en stor udfordring, og der kan kun hentes begrænset viden hjem fra andre lande.

Til udendørs grønne miljøer kræver det, at planterne er egnede til at leve under danske forhold, hvor der fremkommer stor variation i klimaet. Et dansk testcenter vil give mulighed for at undersøge hvilke planter, der er anvendelige til forskellige grønne løsninger under danske forhold.

AgroTech – Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation har en 3-årig resultatkontrakt med Rådet for Teknologi og Innovation med titlen Grønne Livsmiljøer. Arbejdet har bl.a. til formål at:

• Bidrage til at reali-

• Udvikle teknologiske

løsninger baseret på biologiske krav, så der både kan videreudvikles på eksisterende grønne miljøer og skabes helt nye løsninger på byens problemer.

sere visioner og planer om klimaneutralitet

• Medvirke til at løse de

store nedbørsproblemer.

• Øge livskvaliteten ved at

sikre adgang til grønne miljøer og nærhed til naturen.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

I lse F riis M adsen Grøn Hverdag

Mine regnvandstønder En tønde er sjældent nok Har du have, så er det en god ide at vande med regnvand. Du sparer lidt på vandafgiften, og planterne får blødt vand, som de er vant til. Desuden sparer du kloakken for en del regnvand, som faktisk ikke hører hjemme der. Men det er forbundet med visse udfordringer. For det første er det svært at have tilstrækkeligt med regnvand til de tørre perioder. Du kan nok nikke genkendende til problematikken, at når der er rigeligt regn, løber vandtønden over, meget godt regnvand går til spilde, og haven har ikke brug for det gode indhold i dagevis efter. Og når haven trænger, rækker en enkelt tønde vand ikke langt. Derfor, vil du satse på at bruge regnvand, må du have flere tønder, hvis din have har en vis størrelse, og du har planter og haveurter, der skal holdes liv i. Vi har i vores have flere tricks til at opsamle meget regnvand. Fra hustaget kommer

det ned i en rigtig stor tønde. Her lukker vi så udtaget fra nedløbsrøret, når den er fyldt. Derudover samler vi regnvand fra et skur og fra en overdækning på terrassen. Men da køkkenhaven ligger i den anden ende af haven, pumper vi efter behov vand fra disse tre beholdere op i tønder, som står ved køkkenhaven. De er forsynet med hane og står på et stativ, så det er let at få vandkanden ind under. Fra diverse tønder kan vi så vande rundt om i haven. Den store tønde står, så der ikke er så langt til forhaven og til, hvis bilen skal have en let vask med 5-6 spande vand. Den bliver skinnende blank blot med børste og vand. Således har vi altid regnvand ved hånden til diverse formål. Det sidste Storm P - tiltag i vores projekt havevanding er udnyttelsen af Archimedes´s læresætning om forbundne kar (se foto).

Da en af vandtønderne altid løb over, når det regnede meget, har vi suppleret med en til, som står i konstant forbindelse med den første via en stump slange. Herved udvides kapaciteten væsentligt, idet begge tønder fyldes op samtidig. Hvis de alligevel løber over, løber vandet ned i en faskine, som de står på, og som fint opsamler det overskydende vand. Jeg er sikker på, at andre har mere sofistikerede løsninger. I så fald, lad os høre fra jer, så vi kan hjælpe med til at udbrede jeres gode ideer. Archimedes lov om forbundne kar: Beholdere, som er forbundne med hinanden, således at en væske frit kan løbe mellem dem. I forbundne kar vil væskeoverfladerne stille sig i samme højde, forudsat at temperaturen er ens overalt i væsken.

Låget på den store tønde er vendt om. Det fremmer opamlingen. Slangen til tønde 2 kan lige anes. Foto: Ilse Friis Madsen G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

M a j S eneka Projektdeltager i Bæredygtig Hverdag

Familien Jensen Seneka består af Maj 30 år, Christian 32 år, Anders 6 år og Sune 4 år. Vi bor på en landejendom, hvor Christian dyrker den tilhørende jord sammen med sin anden gård. Stuehuset er opført i 1907 og totalrenoveret i 2008 og er 183 m2. Haven inkl. bygninger er 3500 m2.

Naturens ressourcer Tilblivelsen af vores nye hjem I april 2007 købte vi en landejendom, der i 60 år havde været ejet af et ægtepar med fire børn. De havde drevet frugtplantage og 2 hønsestalde. Her ville vi bo. Men først oprydning, fældning af frugtplantage, opgravning af læhegn, nedgravning af jordvarmeanlæg, nedrivning af nogle bygninger og meget mere. Til sidst fik vi vores flotte ejendom med istandsat hønsestald, der blev til garage og værksted, istandsat lade, der indeholder opbevaring og plantearbejdsrum, og ikke mindst stuehuset i oprindeligt grundplan med nystøbt gulv, to nye ydervægge, nye vindues- og dørhuller og ny førstesal.

Nyanlagt frugt- og køkkenhave fra 2009

Trods nogle urokkelige rammer i det oprindelige hus stod vi i februar 2009 med vores drømmehus, og det er det stadig. Samtidig er vi stolte af at have udnyttet de eksisterende ressourcer. Det faldt helt naturligt at tilpasse havens grund til markens behov, idet frugtplantagen mod nord skulle ændres til mark, og mod syd drømte vi om en frugt- og køkkenhave. Vi har fået grund som en

stor trekant, men ikke desto mindre er den charmerende, og vi er taknemmelige for, at marken har fået længere omgange og kræver færre vendinger. Modens Dille Det er desværre moderne at købe friske jordbær om vinteren og majskolber i forsommeren. Dansk fås ikke, men udenlandsk tager fødevarebutikker-ne gladeligt hjem. Årstidens goder kommer ikke til sin ret. Er det en mangel ikke at kunne få friske jordbær om vinteren eller majskolber, før de danske modner? Det mener vi, at det absolut ikke er. Vi fokuserer på at udnytte årstidens frugt og grønt, mens det er der. På den måde forkæler vi naturen – vi undgår at lade naturens herligheder gå til spilde, hvad enten det er sået eller plantet frugt og grønt eller vildtgroende hyben, brombær og hyldebær. Bæredygtighedens tegn Vores to drenge Sune og Anders har en moster. Moster Økologisk. Fordi moster køber økologiske madvarer. Men for Christian og mig er økologi ikke ensbetydende med bæredygtighed og optimal udnyttelse af ressourcerne. Vi køber økologiske mælkeprodukter, da det er påvist, at det er sundere grundet de uhomogeniserede fedtpartikler. De øvrige madvarers indkøb styres af økonomien. Den skal også være bæredygtig. Derudover er det vigtigt for os ikke at skade naturen med vores tilstedeværelse mere end højest nødvendigt, og alle vaske- og rengøringsmidler er derfor Ängelmarks produkter. Christian er fritidslandmand og landbrugsrådgiver i Nordea. Han har et stort kendskab til forskellige typer landbrug og heriblandt de økologiske. I en økologisk

Maj Seneka

produktion skal der bruges flere arbejdstimer pr. enhed, og derfor er det afgørende for bæredygtigheden i økologien, at forbrugeren er villig til at betale en merpris. Og kan den private husholdning bære det? Mad - paradis Så hvad kan du finde i vores køkkenhave? Vi sætter pris på nye kartofler og nye gulerødder, der ikke er slaskede eller allerede er i roestørrelse. Men også gule squash, som sjældent udbydes i butikkerne, har en fast plads. Salat i lange baner, majs og spinat og ikke mindst jordbær i 2 sorter med en lang sæson. Når Christian ser jordbærrene sætte blomster, har han allerede hjemmelavet jordbærtærte på mørdej med kagecreme og jordbær i tankerne. Vi er glade for at være i naturen, og det er af lyst, vi har vores køkkenhave. Vi

Georginer, der efter vinteropbevaring vokser og kan deles til endnu flere georginer, når de skal graves op til efteråret

laver den også indbydende med blosterrækker ind mellem og med vekslende højde i afgrøderne. Solsikker er også et must, der udstråler sommer og sol, når vi kigger henover køkkenhaven. G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Uden vand bliver udbyttet reduceret, og vi glæder os til næste år at udnytte regnvandstønden fuldt ud med et husvandværk, så vi kan vande fra tønden med havevander. Økologi og balance For os er økologi ikke lig balance. For os er optimal udnyttelse af ressourcerne lig balance. Det betyder også, at vi måske adskiller os fra mange økologiske forbrugere, der siger enten eller, og som fokuserer meget på at være økologiske med madindkøb. Vi fokuserer på at købe råvarer, der produceres i Danmark. Med ordet bæredygtighed i baghovedet vægter vi også vores og børnenes sundhed. De skal have mad fremstillet fra grunden af råvarer, der har groet i den danske muld, så de kan vokse sig store, stærke og sunde af. De lærer, hvor de forskellige råvarer kommer fra, og at man selv kan lave meget af det mad, man kan købe i butikkerne, endda uden at bruge alverdens tilsæt-

”den kogende vandhane”, Quookeren, da vi renoverede huset. Vi måtte her gå på kompromis med strømforbruget, der ikke er væsentlig lavere, men den sparer tid, og med høj udnyttelse kan den være både vand- og energibesparende. Kogning af pasta, ris eller kartofler – vupti så koger det på ingen tid. Når jeg skal bage og bruge lunkent vand, lader jeg ikke vandhanen løbe indtil, der er lunkent vand, men tager i stedet lidt koldt og blander med lidt kogende. Tidsmæssigt vil vi slet ikke undvære Quookeren, og jeg bruger i stedet elkogerens plads til blenderen, så den er lige ved hånden til at lave smoothies af hindbærrene. Snart er det blåbærrenes tur. Børnenes yndlingsbeskæftigelse Hvornår skal vi samle affald i grøften igen? Orv! Hvor har du fundet meget! Er der pant på? Det er en jævnlig tilbagevendende begivenhed i vores familie og sågar i vores børnehave, hvor vi lærer børn, at affald i naturen er noget skidt på flere måder. Og så nyder vi selvfølgelig naturen og får en snak med forbipasserende og naboer. Bagefter sorterer vi affaldet i kasser, og ved lejlighed kører Sune, Anders og jeg det sorterede affald på genbrugsstationen, hvor Sune og Anders er flittige hjælpere.

Gamle vinduer, der næste forår skal laves til et vægdrivhus op ad ladens sydside

Stauder i krukker, som skal bruges i et nyt staudebed til efteråret og gladiolus, som skal bruges i krukken igen næste år

Gamle ting byder ind Næste forårsprojekt er på banen for billige penge, da jeg kun har brug for skruer. Haspe og lægter har jeg liggende fra nedrevne bygninger. Jeg ser frem til at dyrke chili, tomater og agurker i et vægdrivhus.’ Det er ikke alle, der har pladsen til at opbevare gamle ting, man aldrig ved, om man får brug for igen til samme funktion eller ombygget til en anden funktion. Men vi nyder at kunne genbruge mest muligt af det, vi finder under oprydningen, og det, vi ikke kan genbruge, kommer på genbrugspladsen eller på loppemarked.

Quookeren th., som er uundværlig, når man har vænnet sig til at bruge den.

ningsstoffer, der er syntetisk produceret. Bæredygtig hverdag Vi kom i gang med projekt ”Bæredygtig Hverdag” og havde mange gode drøftelser om, hvordan vi hver især ser på bæredygtighed, og hvad vi mente at vi kunne gøre anderledes undervejs i projektet. Funktionalitet frem for popularitet og mode har vi altid været meget bevidst om, og det viser sig også at være de mest bæredygtige løsninger. Når vi har valgt en løsning, sørger vi også for at bruge den optimalt. Vi installerede G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

simpelthen ikke lade halvdelen af frøene i posen blive i posen. Det skal udnyttes og alt skal såes. Men hvordan skal jeg nå at få brugt al den salat eller squashene? Hønsene får det, der går i stok, men er det andet ikke for godt til dyrene? Næste år vil jeg prøve at finde en frø-partner, jeg kan dele frø med og

Tålmodighed lærer de også, da jeg på skift må løfte dem op til flaskecontainerens hul, så de kan kyle flasken ned gennem hullet. Dele med andre Overflod er en af de værste skabere af dårlig samvittighed hos mig. Jeg kan

udveksle råd og ideer til køkkenhaven. Når planterne vokser sig større og kan deles op, er det også en fryd at finde aftagere, der lige stod og manglende den plante. Vi vil gerne rose et lokalt initiativ i Ruds Vedby i Vestsjælland, som er en alternativ løsning på dette. En koordinator sørger for at lave liste over folk, der har for meget af frugt eller grønt samt hvor og hvornår det kan afhentes. Og så er det vist bare først til mølle.

S ally N ordlund A ndersen Agronomistuderende på Københavns Universitet

Roskilde Festival 2011 - bæredygtig opladning af mobiltelefoner

Roskilde Festival 2011 – bæredygtigt område på festivalpladsen

Nat på Roskilde Festival 2011 – resterne af en teltlejr

Tanker fra en bæredygtig hverdag Jeg meldte mig som forsøgsperson til projektet Den Bæredygtige Hverdag, fordi jeg selv syntes, jeg levede ret fornuftigt og derfor gerne ville bidrage med mine vaner og erfaringer. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at en bæredygtig livsstil ikke kun handler om at spise sundt og spare på vandet. Under forsøget fik jeg at mærke, hvordan bæredygtighed i hverdagen indeholder mange forskellige aspekter, og at det ikke er dem alle, der er lige nemme at arbejde med.

Forbrug og forbruger Mit forbrug er generelt ret lavt, så udfordringerne i projektperioden blev primært at overveje bæredygtigheden ved forskellige typer af forbrug. Jeg begyndte blandt andet at tænke meget over vugge til vugge betragtninger

ved varerne, når jeg gik på indkøb. Dette skabte nogle dilemmaer, når jeg f.eks. skulle købe mad. Jeg har tidligere taget en aktiv beslutning om at købe størstedelen af mine fødevarer økologisk, fordi jeg går meget op i sundhed for mig selv og naturen. Økologiske fødevarer er bare ikke altid lige bæredygtige, når det for eksempel kommer til energiforbrug ved distribution. Det gælder især frugter, hvor jeg pludselig oplevede en dårlig samvittighed ved at købe en økologisk ananas, fordi den var fragtet helt fra Sydamerika. Jeg endte derfor ofte med at gå på kompromis med mine idealer og købte konventionelle danskproducerede varer i stedet for økologiske udenlandske. En stor forhindring på vejen til at forbedre mine forbrugsvaner var mangel på tid. Jeg orkede ikke at gå i tre forskel-

lige butikker for at finde de mest bæredygtige fødevarer, og i forbindelse med transport valgte jeg nogen gange at låne en bil, hvor jeg kunne have cyklet. Jeg tog mig heller ikke tid til at lede efter muligheder for at købe mere bæredygtigt tøj, men endte med at gå i de butikker, jeg kendte i nærheden, når jeg skulle på tøjindkøb. Et langt stykke hen ad vejen handler det om prioritering, da man kan vælge at bruge sin tid anderledes og lægge sine vaner om. Men når hverdagen kører og er fyldt op med gøremål i forvejen, så føles det vigtigere at finde tid til rekreation, og det kræver enorm viljestyrke at opnå dette med ekstra transport- og indkøbstid. Bæredygtig beboer En anden grund til, jeg meldte mig til projektet, var, at jeg bor på et kollegium og tænkte,

at det må have nogle fordele i forhold til bæredygtighed. Ressourceforbruget må samlet set være mindre, når mange mennesker deler inventar såsom køkkenudstyr og –maskiner. Godt nok bliver tingene slidt betydelig mere end i en almindelig husstand, når op til 19 personer deles om et køkken. Til gengæld er der kun ét køkken, der skal gøres rent hver uge, og dermed er der sparet både el, vand og rengøringsartikler. På stort set alle etager er der fællesspisning 2-4 gange om ugen, hvor én person laver mad til alle, der har tid og lyst. Dette er både godt for det sociale sammenhold og så giver det mindre trængsel i køkkenet. Her må der være en stor el-besparelse, når der kun laves én stor portion i stedet for mange mindre måltider. Desværre er der ofte også et stort madspild, selvom det i G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Lægeforeningens Kollegium – fællesspisning . Forfatteren forrest til højre.

teorien kunne undgås, fordi man er mange flere om at dele resterne. Det skyldes for det meste, at maden bliver glemt, fordi ingen vil tage ansvar for det og tænke det ind i deres madplan. Det kræver derfor en aktiv indsats fra en eller flere personer hver gang at motivere og minde de andre om at udnytte madresterne. Jeg har i den forbindelse fundet ud af, at det kan være en hjælp at gøre opmærksom på, at der også er penge at spare ved at spise madrester.

gang, hvor det ellers kan være svært at tage emnet op pga. frygten for at blive opfattet som et dydsmønster. Det gik op for mig, at der er flere, end jeg troede, som tænker over bæredygtighed, men som ikke rigtig har overskud til at gøre noget ved det. Dette har motiveret mig og givet mig mod nok til at starte nogle bæredygtige tiltag bl.a. anskaffelse af fælles tørrestativer og opsamling af regnvand til vanding af planter på vores tagterrasse.

Personlig motivation Under projektet er det blevet mere tydeligt for mig, at personlig motivation er essentielt, når det kommer til at leve bæredygtigt. Det kræver mere omtanke for ens handlinger, som nemt kan ende med at blive mere dyre og besværlige, hvis de skal være energi- og miljøbesparende. Det er langt fra alle beboere på mit kollegium, der gider overveje disse ting, hvilket godt kan ærgre mig. Min deltagelse i Den Bæredygtige Hverdag har dog bidraget positivt til, at vi har fået nogle diskussioner i

Grøn musikfestival Ved projektets slutning havde jeg ikke ændret min livsstil i større grad. Til gengæld er det blevet en fast vane at overveje bæredygtigheden i mine handlinger og de sammenhænge jeg indgår i. Det kom blandt andet til udtryk, da jeg deltog i årets Roskilde Festival ugen efter projektet var afsluttet. Jeg har deltaget i en række andre musikfestivaler, men det var min første gang på Roskilde Festival, og jeg var derfor generelt meget opmærksom på, hvordan alting fungerede. På

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Lægeforeningen Kollegium – fælles tagterrasse

musikfestivaler er der generelt et kæmpe ressourcespild. Langt de fleste festivalgæster prioriterer det at nyde livet og leve i nuet utrolig højt og forsøger derfor at gøre alting så nemt som muligt for dem selv. Det resulterer i at affald bliver smidt overalt, og telte og andet udstyr efterlades i stor stil. Dette har Roskilde Festival valgt at tackle ved en række forskellige tiltag. Der er f.eks. altid medarbejdere, der går rundt og samler skrald, både dag og nat. Festivalgæsterne opfordres også til selv at tage ansvar, ved udlevering af gratis skraldesække og konkurrencer om, hvem der kan holde den reneste lejr. Affald sorteres så vidt muligt for genanvendelige og særlige komponenter såsom batterier, metal, aluminiumsdåser og glas, og telte og andet udstyr doneres til velgørenhedsorganisationer. Særlige rammer Ved så stort et arrangement er det nødvendigt, at det er arrangørerne, der skaber særlige værdier og rammer, hvis man gerne vil præge udviklingen af deltagernes vaner. Det var

derfor rigtig dejligt at opleve, at en så populær festival som Roskilde bevidst vælger at sætte fokus på bæredygtighed. Et helt område inde på festivalpladsen var dedikeret til bæredygtige tiltag. Der var opsat cykler, som man kunne anvende til at oplade sin mobiltelefon med, der var 2 vindmøller, der forsynede en af scenerne med vedvarende energi, der var møbler lavet af affaldsmateriale, økologiske madboder mm. Selvom der altid vil være et kæmpe forbrug forbundet med musikfestivaler, og selvom der er rigtig mange deltagere, der tænker meget lidt over deres handlinger i løbet af en festivaluge, så er det grønne kommet for at blive. Da bæredygtighed er et meget vidt begreb, kan man ikke forbedre alting på én gang, man er nødt til at starte de steder, man finder bedst mulige. Jeg tog hjem fra årets Roskilde Festival med mange gode koncerter i bagagen og med en følelse af, at jeg havde bidraget til udviklingen af en grønnere festivalkultur, som jeg håber bliver meget mere udbredt i fremtiden.

KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O p levelser , ideer og I N S P I R A T I O N

København Klimavalg 2011

Torsdag den 8. september kl. 18.30-21-30. NOAH arrangerer debat: CO2-lagring – farvel til fossilfri fremtid? Sted: DGI-byen, Tietgensgade 65, mødelokale 3, Vesterbro. Tilmelding: kim@noah. dk eller tlf. 7022 3066.

Grøn skattereform

Torsdag-fredag den 15.-16. september. Green Budget Europe, som arbejder for at fremme grønne skattereformer i Europa, arrangerer i samarbejde med Det Økologiske Råd konference om grønne skatteomlægninger/ grønne afgifter og investeringer. Konferencen byder på en række internationale oplægsholdere, eksperter og repræsentanter fra erhvervslivet samt besøg af klimakommissær, Connie Hedegaard. Sted: EU’s Miljøagentur, Kongens Nytorv 6. Tilmelding sker efter ”først til mølle” princippet. Program på www.ecocouncil.dk.

Klimadebatmøde

Lørdag den 24. september kl. 13.00-15.20. Hvorfor er løsningen af klima-udfordringen ikke en (central) del af den politiske valgkamp? Sted: Det Biovidenskabelige Fakultet – LIFE, KU Auditorium A2-70.01, Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg. Arrangementet er gratis. Tilmelding er ikke nødvendig. Arrangør: Klimabevægelsen i Danmark / www.klimabevaegelsen.dk.

Miljøbevidst forbruger

Onsdag den 28. september kl. 19. Informationscenter for Miljø & Sundhed giver oplæg om mærker og mærkningsordninger. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. www.forbrugerkemi. dk. Tilmelding: Agendaforening Nordvest, tlf. 2653 8091.

Bæredygtig økonomi

Søndag den 9. oktober kl.1217. Høring om bæredygtig udvikling. Om de nødvendige ændringer i forvaltningen af naturressourcerne og de samfundsskabte værdier samt indretningen af

det finansielle system og overførselsindkomstsystemet. Arrangeret i samarbejde med Andelskassen J.A.K., Landsforeningen J.A.K., Retsforbundet og Basisindkomstbevægelsen. Sted: Vanløse Kulturhus, Heerupsalen, Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal, Vanløse. Tilmelding: Deltagelse er gratis, men af hensyn til forplejning bedes du tilmelde dig på e-mail: mikkel.klinge.nielsen@ gmail.com eller mobil: 6035 1814.

Klimaet – en vindersag!

Onsdag den 12. oktober kl. 19. Foredrag ved Martin Lidegaard, bestyrelsesformand for CONCITO, Danmarks grønne tænketank. I foredraget gives status på forskning og politik. Hvordan kommer vi til det fossilfri samfund – hvilket Danmark venter os om 20 år? Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. www.concito. info. Tilmelding: Agendaforening Nordvest, tlf. 2653 8091.

Building Green 2011

Onsdag-torsdag den 12.-13. oktober kl. 10-18. Messe for aktører med tilknytning til byggeriet og energisektoren.

Sted: Forum, Julius Thomsens Plads 1, Frederiksberg. www.buildinggreen.eu.

Fremtidens føde

Mandag den 24. oktober kl. 19. Tor Nørretranders fortæller om ’vild mad’, landbrugets krise og hvordan, en verdensbefolkning på 9 milliarder mennesker kan få nok at spise, uden at klimaet går amok. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Tilmelding: Agendaforening Nordvest, tlf. 2653 8091.

Elbil-seminar

Onsdag den 26. oktober kl. 10.00-16.30. Det Økologiske Råd holder konference om mulighederne for anvendelse af elbiler i Danmark. Formålet med seminaret er at fremme et mere omfattende samarbejde mellem mange interesserede aktører i bestræbelserne på at skubbe introduktionen af eldrevne biler op i fart i Danmark. Sted: Fællessalen på Christiansborg. Program og tilmelding på www. ecocouncil.dk.

Bestyrelsen: Jørgen Martinus, formand, sekretær, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd og Forbrugerrådet, repræsenterer Forbrugerrådet i Fiskeafgiftsfondens bestyrelse. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com Ilse Friis Madsen, næstformand, medredaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Forbrugerrådet. Deltager i arbejdsgrupper i Forbrugerrådet. Initiativtager til projekter. Formand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn. Klummeskribent i Roskilde Avis. Tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk Lars Clark, kasserer, suppleant for Grøn Hverdag i Forbrugerrådet. Repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk

Grøn Hverdag er netop blevet repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen % 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk

Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk

HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk

Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk

HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 petyde@gmail.com

SLAGELSE Helene Dreyer % 22 45 15 14 hedr@zbc.dk

KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

SYDSJÆLLAND OG ØER Inge Lise Hansen % 28 10 44 85 inge_lise_hansen@get2net.dk

ØVRIGE KONTAKTPERSONER ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark % 56 67 60 75 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 rita@noerregaard@hotmail.com

VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

Den Bæredygtige Hverdag Spændende møder, reservér dagene. Projekt Den Bæredygtig Hverdag fortsætter med tre åbne møder på søndage i efteråret, hvor vi besøger tre for emnet relevante steder. Modellen vil være: rundvisning og information om pågældende sted, projektdeltagerne udveksler erfaringer indbyrdes og med de øvrige deltagere, lidt mad og drikke og hyggeligt samvær. G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 1 1

Møde nr. 1 d. 2. oktober kl. 12-17 på Kristofferskolen i Trekroner, Roskilde, www.kristofferskolen.dk, en interessant Steinerskole, hvor vi foruden at bese skolen skal høre om Steinerpædagogikken og Rudolf Steiners inspiration til det biodynamiske landbrug.

Møde nr. 2 d. 23. oktober kl. 12-17 på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Sdr. Ydby i Thy, www.folkecenter.net. Rundvisning på dette internationalt kendte sted. Mulighed for overnatning.

Møde nr. 3 d. 30. oktober kl. 12- 17 på den økologiske Vestjyllands Højskole i Velling syd for Ringkøbing. www.vestjyllandshojskole. dk. Rundvisning bl.a. i Forundringens have. Mulighed for overnatning.

Maskinel Magasinpost

Returneres ved varig adresseændring

ID-nr. 47416

Afsender: Grøn Hverdag, Bispebjerg bakke 8, 2400 København NV

Ha’ en grøn dag! Grøn Balance er en serie produkter til dig, der passer godt på dig selv og miljøet. Alle Grøn Balance fødevarer er økologiske og bærer enten det danske Ø-mærke eller det grønne europæiske mærke. Begge mærker er din garanti for økologi. Der findes også en lang række Grøn Balance vaske- og rengøringsprodukter. De er deklarerede i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og bærer alle, pånær skyllemiddel, Svanemærket. I nær fremtid får du endnu flere muligheder for at få en grøn dag.

DEKLARERET I SAMARBEJDE MED

Grøn Hverdag

Astma-Allergi Danmark

N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

www.gronhverdag.dk

Grøn Balance forhandles hos

Medlemskab 1 x 4 blade 235 kr. Abonnement 1 x 4 blade 200 kr. Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade 500 kr. Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade 1.000 kr. N o r w a y

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 med angivelse af afsender Enkelte butikker fører begrænset sortiment.

16659_Annonce_110x215.indd 1

STØTTEBELØB kan indbetales på samme konto

23/08/11 14:53:13