Page 1

grøn hverdag NR. 2 – JUNI 2013

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

SKOlEHAVER IGEN POPUlÆRE: GRØN SUCCES I KØBENHAVN GRØN HVERDAG I SKOVEN PÅ ØSTERBRO SKAl REGNVAND GØRE ByRUMMET SKØNNERE GAMlE DANSKE KORNSORTER NyTÆNKENDE MEN NOGET UKONKRET RAPPORT NATURKOMMISSION MED BEGRÆNSET UDSyN GAMMElDAGS lANDMANDSKAB KAN HJÆlPE NATUREN DET TAVSE FORÅR – 50 ÅR EFTER TOUR DE FUTURE I ROSKIlDE UNIK ØKO-FESTIVAl FylDER 20 ÅR

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING


Besøg Grantoftegård Kom og oplev vores økologiske landbrug, der drives som en socialøkonomisk virksomhed. Her kan du klappe vores lam og gedekid eller tage på skovtur i de idylliske omgivelser. Du kan også besøge vores nyåbnede cafébutik, hvor du bl.a. kan købe lette frokostretter, kaffe, kage, is og gårdens egne produkter. Åbningstider: Tirsdag – fredag: 11-17 Lørdag – søndag: 10 -16 Mandag: lukket Læs mere på grantoftegaard.dk. Her kan du også forudbestille skovturskurve.

Tjener dine penge noget formål? Måden du bruger dine penge på, samt den måde dit pengeinstitut videreudlåner penge på, former vort samfund. Ved indskud på en rentefri indlånskonto i Regnbueafdelingen støtter du muligheden for, at der kan ydes grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale formål.

Dit valg! Se mere om Regnbuekassen på www.ajak.dk/produkt_rentefri Du finder os i Slagelse, Thisted, Morsø, Brenderup og senest i København.

UBEHANDLET

M/LANOLIN

REN ULD

Bliv annoncør i Grøn Hverdag grøn hverdag NR. 2- jUNI 2011

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

GMO-industrien lever på en løGn industrilandbruGet har Overlevet siG selv bæredyGtiG innOvatiOn Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden hOrMOnkeMi i eu parlaMentet stOr ståhej OM MikrOlån

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

NATURLIGBEKLÆDNING prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

www.valnodlund.dk

stOr ståhej OM MikrOlån hOrMO r rMO nkeMi i eu parlaM parla entet

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

N o r w a y

ryk r yk tættere sa saMM MMen – til Gavn fOr klOden Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab b bæredy GtiG innOvatiOn

Freelance Projek tledelse l Dtp l Graf isk Produk tion

milleogco.dk 2

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Bliv MEDLEM og gør en forskel 12. juni 2013. Grøn Hverdag er i år for

første gang til stede på Folkemødet på Bornholm, takket være vores paraplyorganisation Dansk Folkeoplysnings

Samråd. Vi har fået en stand i deres telt, hvor vi deler bladet og vores folder ud. Først på måneden havde vi en bod på

Roskilde Dyrskue med uddeling af vores blad samt quiz, underskriftindsamling for bedre recirkulering og masser af anden grøn information. Vi kom i

kontakt med mange og fik udbredt

kendskabet til vores organisation og

dens grundlag. Denne form for aktivitet

udfolder vi forskellige steder året rundt. Der er stor interesse for det grønne, men der er stadig behov for mere

oplysning. Det er meget svært at få nye

medlemmer og at få nogen til at gå ind i organisationsarbejdet.

En stor tak derfor til vore medlemmer,

abonnenter og annoncører. Det er vores livsnerve, og vi håber på jeres fortsatte støtte, også i en krisetid. Ilse Friis Madsen

Grøn Hverdags landsbestyrelse

Bliv kontaktperson : Vi søger medlemmer i hele landet, der vil hjælpe med praktiske opgaver lejlighedsvis. Kontakt sekretariatet for yderligere information.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere. N o r w a y

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd. LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 33 15 33 45 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 5.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: Se bagsiden. Næste nummer udkommer Medio september 2013. Redaktionel deadline: 05.08.2013 Forside foto: Rødkløver. Istockphoto.com

Indhold i dette nummer:

5

Camilla Friedrichsen

Skolehaver igen populære: grøn succes i København

10

Nina Maria Klok

6

Finn Gemynthe Madsen

Grøn Hverdag i skoven

12

Ilse Friis Madsen

På Østerbro skal regnvand gøre byrummet skønnere

16

Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Nytænkende men noget ukonkret rapport

22

Ole Færgeman og Hans Jørgen Nygaard

Gamle danske kornsorter

18

Bente Hessellund Andersen

Naturkommission med begrænset udsyn

24

Kristian H. Nielsen og Lif L. Jakobsen

Gammeldags landmandskab kan hjælpe naturen

23 26

IlseNavN Friis NAVNESEN Madsen

Tour de Future xxxxx i Roskilde xxxxxxxxx

Det tavse forår – 50 år efter

28

Birgitte Lesanner

Unik Øko-festival fylder 20

Boganmeldelse – Vi bager med rug Opskrift – Brændenældesuppe

s. 17 s. 25

3


LEDER

JØRGEN MARTINUS OG LARS A. CLARK Formand i Grøn Hverdag og Bestyrelsesmedlem i Grøn Hverdag

Blodkløver. Grøngødningsplante, og efterafgrøde i have- og landbrug.

Øko plus Natur- og Landbrugskommissionens rapport fylder meget i dette nummer af Grøn Hverdag. Rapporten behandler emner som er vigtige for fødevareforsyningen i Danmark og på verdensplan. I de 20 år Grøn Hverdag har eksisteret, har vi været med til at oplyse om økologisk produktion som et element i bæredygtighed og derfor er det glædeligt, at interessen for at købe økologisk er steget i perioden. Mange vælger økologisk, fordi de er opmærksomme på deres egen sundhed, og derfor hvad de spiser. En anden og meget vigtig faktor er, at økologisk dyrkede afgrøder er med til at nedbringe miljøbelastningen. Nye undersøgelser har vist, at økologisk dyrkede arealer også kan være med til at nedsætte CO2-udledningen. Mange producenter af økologiske fødevarer påpeger ofte, at udover ikke at bruge kunstgødning og pesticider, så er økologisk landbrug med til at bremse klimaforandringerne, fordi den økologisk dyrkede jord kan gemme mere kulstof. Det store spørgsmål har da været at forklare, hvorfor økologiske marker lagrer mere kulstof i jorden end konventionelt dyrkede.

4

En amerikansk forsker, Phil Robertson, mener at have fundet et svar: fenoler, en gruppe af naturligt forekommende komplekse forbindelser, der beskytter planter mod sygdomme og skadedyr er årsag. Fenolerne i jorden skaber et ugunstigt miljø for mikrober, der nedbryder kulstof og frigiver CO2. Jorden lagrer ca. en tredjedel af planetens CO2, så det er effektivt at reducere atmosfærens CO2-indhold, ved at holde kulstoffet bundet der. Kellogg Biological Station under Michigan State University, har i 20 år sammenlignet økologisk dyrkede marker med henholdsvis konventionelt dyrkede med sædvanlig tilførsel af handelsgødning og pesticider og konventionelt dyrkede tilført en tredjedel af den typiske dosering af gødning og pesticider. De økologiske marker med afgrøderne majs og hvede blev dyrket i et sædskifte med bælgplanter året før. Det er bælgplanterne, der frigiver de mange fenoler, der gør at kulstoffet fastholdes. Så økologisk landbrug med sædskifte kan være med til at begrænse den globale opvarmning på langt sigt. Kilde: www.scientificamerican.com/article. cfm?id=what-helps-organic-soils-store-more-carbon

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


CAMILLA FRIEDRICHSEN Leder af skolehaverne

Børn kører hestemøg ud. Børn i skolehaverne.

Skolehaver igen populære: grøn succes i København Skolehaver har eksisteret i Danmark siden 1903, men har levet en stille tilværelse siden storhedstiden i 1950’erne. Nu oplever haverne igen stor opblomstring og efterspørgsel. Interessen for at lære børnene om naturen og fødevarernes oprindelse har sat skolehaverne på de københavnske skoleskemaer. Skolehaverne i København drives af foreningen Københavns Skolehaver, der lige nu oplever så stor succes med haverne, at flere klasser må gå forgæves efter en have. Antallet af københavnske børn, der hver uge oplever jord under neglene, fuglesang i ørerne og bålrøg i håret, er nu oppe på 1400. 35 skoleklasser har fået skolehaverne på skoleskemaet, og hver uge får de, sammen med børnehavebørn og eftermiddagsbørn, mulighed for at lære om dyrkning og natur. Kropsligt arbejde som at sprede møg, så, luge, fodre høns og plukke frugt kombineret med undervisernes evne til at koble hver aktivitet til teori om G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

natur, miljø og fødevarer, giver en højpotent læringscocktail, som ifølge leder af skolehaverne, Camilla Friedrichsen, tænder lys i børns øjne. ”God skole handler om at koble teori med praksis. Her i skolehaven kan børn røre, gøre, føle, erfare. Det er ‘Learning by gardening’, og det giver fagligt dygtige og glade børn,” fortæller Camilla Friedrichsen og uddyber ”Det er ægte aktiviteter. Det er nærværende, det er meningsfyldt, og det er så meget nemmere at forstå miraklet bag en kartoffel, når du selv har spredt møget, sat den, hyppet den, taget den op og lavet kartoffelsuppe over bål. Det er læring oplevet med alle dine sanser, og derfor læring for livet.” Skolehaverne breder sig Et nationalt skolehavenetværk bestående af Madkulturen, Københavns Madhus og Haver til Maver arbejder for, at alle børn i Danmark skal have en skolehave. Projektet bakkes op af Landsforeningen Praktisk Økologi, der arbejder for

Øverst: Børn høster rabarber i maj. Nederst: Børn laver mad af afgrøderne fra haven.

udbredelsen af haveglæde via skolehaverne.Netop nu er der nationalt masser af kræfter, som arbejder for, at skolehaver igen skal brede sig ud over det danske land. Kommuner som Odense, Kerteminde, Fredensborg, Furesø, Gladsaxe og Randers er fremme på banen, men mange flere vil gerne være med. Det kræver vilje hos politikerne og meget mere viden om, hvad skolehaver rent faktisk kan give den danske folkeskole. ”Det her er ikke skole for sjov. Det her er skole for livet,” understreger Camilla Friedrichsen. ”Alle, som har været i skolehaverne og set og oplevet det engagement og den viden, som børn viser her, bliver imponerede. De bliver overbeviste om, at det udendørs, kropslige læringsrum kan noget helt særligt, som vi i fremtidens folkeskole skal have plads til for at udfordre børn på mange flere læringsmåder, end dem vi lige forbinder med skole. Vi gør det, fordi det virker,” slutter Camilla Friedrichsen.

fakta oM skolEHavErnE

Skolehaverne i København er blevet så efterspurgt et tilbud hos skolerne, at der nu er for få skolehaver til at dække efterspørgslen. Foreningen Københavns Skolehaver får hver uge henvendelser fra interesserede, som ønsker at starte skolehaver og andre haveprojekter op, ligesom haverne modtager en del studiebesøg. Også internationalt er der en stærk skolehavebevægelse, både USA, Canada, England og Tyskland har mange skolehaver og mangeårige erfaringer med brug af skolehaver i undervisningen. På www.deljorden.dk et der mulighed for at lave et opslag efter haver og møde andre, som gerne vil i gang med en skolehave. Der er mulighed for at besøge skolehaverne og høre mere om dem. For mere information Københavns Skolehaver Camilla Friedrichsen Bispebjerg Bakke 8 2400 København NV Tlf.: 5046 2535 www.kbhskolehaver.dk Alle fotos: Camilla Friedrichsen

5


FINN GEMyNTHE MADSEN f o r f a t t e r, o p f i n d e r o g p e n s i o n i s t

Grøn hverdag i skoven En vandretur i skoven og så er man glad og fro! Skoven har blot været brugt til et par timers rekreation - og det skal folk normalt nøjes med ifølge gældende lov. Men dybest set er det økologisk pip at opretholde en sådan adskillelse mellem mennesket og landets oprindelige natur. Forestil jer derfor et dansk naturreservat befolket af nutidige jægere og samlere i pagt med naturen! I Danmark oprettes naturreservater i henhold til Naturbeskyttelsesloven for at beskytte bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder. Atter ser vi denne demonstrative skillelinje mellem natur og mennesker. Men sæt nu nogen ville etablere et skovøkosamfund som et eksperiment for at vise, at vist kan nutidsmennesket indgå på bæredygtig vis i vor oprindelige natur. For tiden forbereder vi os lige så stille på tanken om at vende tilbage til naturen. Adskillige økosamfund har set dagens lys, og både Svanholm og Den Selvforsynende Landsby råder over skov, som indgår harmonisk i helheden. Også blandt ”almindelige mennesker” er interessen for skoven og den frie natur i stadig vækst. Bonderøven er blevet

6

folkeeje. Folk plukker ramsløg og svampe som aldrig før. Tor Nørretranders har nyligt skrevet en spændende bog med titlen ”Vild Verden”. (1) Thomas Rode Andersen har netop fået udgivet ”Stenalderkost. Palæoopskrifter til det moderne menneske”. (2) Restaurant NOMA er tre år i træk kåret som verdens bedste restaurant, og hovedingrediensen er udsøgte, vilde råvarer fra Moder Natur. Er det en slags overlevelsesdrift, der i den grad får os til at søge tilbage til rødderne? Fra teori til praksis Sæt nu en gruppe friske græsrødder så det som den helt store naturudfordring at oprette et selvforsynende, bæredygtigt naturreservat med mennesker i! Vi kunne kalde dette økoeksperiment for Skovbo-1; det gjorde jeg i hvert fald, da jeg omkring årtusindskiftet beskrev teorien for et sådant økosamfund og fik oprettet en lille forening med denne målsætning. Dengang blev det ved tankerne, og jeg har længe erkendt mine personlige begrænsninger mht. at springe fra teori til praksis. Men tiden synes stadig mere moden til, at nogen vover springet – her lidt næring til projektet:

Skoven overgår landbruget I faglitteraturen kan man læse: • Skoven kan opfattes som et biologisk maksimum.. Her findes den største biologiske masse og pro-duktion pr. m2. (3) • Skovens biomasseproduktion overgår selv den mest højtydende kornmark. (4) • En skov bestående udelukkende af spiselige planter vil kunne yde meget mere end en hvedemark. (5) Altså er det at dyrke landbrug ensbetydende med at reducere biomasseproduktionen. Et økosamfund i en skov burde derfor være bedre stillet end et tilsvarende på landbrugsjord, samtidig med at skovøkosamfundet udgør en langt mindre belastning. Hvorfor var Hans og Grete da så ilde stedt, da de for vild i den store skov? Jo det, der gør træ, græs og blade ufordøjeligt, er stofferne cellulose og lignin, som omgiver de enkelte planteceller som beskyttende kapper. Men i sig selv er disse stoffer ugiftige og næringsrige. Det viser spisesvampene os, når de gror direkte på træ og omsætter det til sunde lækkerier. Når svampemyceliet har haft træværket under behandling, er resterne stort set befriet

for cellulose og lignin. I Chile har man haft tradition for at anvende svampenedbrudt træ som dyrefoder. Det kaldes “palo podrido,” og der er, hidtil forgæves, skrevet inspirerende artikler om denne praksis i videnskabelige tidsskrifter. (6) Naturens biomasse omsættes også af drøvtyggerne. De holder udvalgte mikroorganismer som “husdyr” og lader dem om at gøre det grove arbejde. Et moderne skovfolk med lyst til at efterligne naturen kunne, med teknikkens hjælp, eksperimentere med at omdanne biomasse til foder eller føde i en “kunstig komave.” 95 % af jordens biomasse er indkapslet i cellulose; knækkes koden, kan landbruget helt springes over. Visionen om en skovklædt fremtid kan læses i min økologiske sciencefiction, “Den fjerde verden.” (7) - Men indtil da, hvad skulle moderne skovfolk da leve af? Grøn hverdag i skoven Mange har i tidens løb smøget ærmerne op for at prøve at dyrke sig til selvforsyning. Men mange har også knækket nakken på det, i mere eller mindre overført betydning. Det er hårdt at være bonde, med mindre man tager en masse maskiner til hjælp. De koster G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


penge og er hårde ved jorden, og i stedet for selvforsyning havner man i køb og salg og mangel på alt det, man ikke har tid til at dyrke. - Hvad kan da gøre selvforsyning sjovere? Jagt, samling og fiskeri giver andre glæder end landbrug, og færre rygskader. Der er mere sport i at lure på hjorten end at fodre og slagte svinet. Og vildtbestanden er 4 gange højere i en skov end på landbrugsjord. Der er også mere variation i at plukke svampe og spiselige planter end i at luge ukrudt. Skove er fulde af afvekslende motion og sundhed, mens marker er ensformige og kan give slidgigt. Men køkkenhaver og små marker kan da have sin charme, når de ikke er større end at lysten ikke slides op. Høns og husdyr kunne man vel også have lige omkring bopladsen. Og det er gammel bondevisdom at fodre kvæg med grene fra skoven, ja man stævnede udvalgte træer, således at de hele tiden gav nye, friske grene. Hvad angår drikkevarer vil selvforsyning være den nemmeste sag af verden. Det rene vand fra egen brønd kan jo pyntes op med urter til te G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

og frugter til saft. Savner man stærkere varer, kan vin og mjød brygges på hyldebær, honning og meget andet. Og mælk kan tappes af egne køer, geder og får. Altså kan selvforsyningsgraden også på dette vigtige område snildt nå op på 100 %. Ligeså når det handler om at skaffe sig tømmer og brænde! Beskyt naturen ved at bo i den Jo længere væk vi bor fra naturen, desto mere belaster vi den. Alt, hvad vi skal bruge, må transporteres langvejs fra. Forarbejdes, emballeres og distribueres til utallige forretninger, før vi selv kan overtage resten af transporten, pakke ud og kassere alt det overflødige. Så er det op til renovationsfolkene og forbrændingsanlæggene at skaffe os af med skraldet. I forhistorisk tid var småsamfundene 100 % selvforsynende, nu må de isolerede byboere købe sig til alle livsfornødenheder. 100 % handel er den normale hverdag - er det ikke lidt af en satsning? Hvordan skaffe sig penge til handel og overlevelse? Hvordan sælge sig selv? Hvordan klare sig? - Alt er overladt til egne evner og

handelssamfundets fortsatte beståen. I virkeligheden er det en utryg situation. Og besværlig! Det er nemt nok at putte en agurk i indkøbsvognen, men tilsammen skal der så mange aktiviteter til at få industrisamfundet til at løbe rundt, at alle arbejdsføre mennesker forventes at knokle til pensionsalderen i et opskruet tempo. - Derfor kan mottoet også vendes til: Beskyt dig selv ved at bo i naturen Det ligner skæbnens ironi, at menneskene får mere travlt, jo mere teknik de anskaffer sig. Nogle af Afrikas sidste jægere og samlere, buskmændene, der klarer sig i Kalaharis ørken, nøjes med en arbejdsdag på 2½1/2 time. Længere tid tager det dem ikke at skaffe sig føden, og mange andre behov har de ikke. Tilmed er jagten for mændene så spændende, at der nok snarere er tale om en sport end et arbejde. Imens samler kvinderne nødder og urter, og vi kender vel fra os selv, hvor tilfredsstillende det er at plukke bær og samle svampe i det fri. I ro og mag kan samlerkvinderne vandre omkring, snakkende og syngende, imens de er sammen med deres børn.

Det må kunne lade sig gøre at genskabe den brudte harmoni. I et skovsamfund, hvor en stor del af arbejdet har karakter af hobby eller sport, vil stressen fordampe. Der bliver færre stridsspørgsmål, og enhver kan se, at det betaler sig at hjælpes ad. Samtidig vil alt, hvad vi forstår ved økologi, få særlig gode vilkår, når der er skov til rådighed. Kan vi leve i symbiose med skoven, reduceres vor miljøbelastning til et minimum. Overlevelsestur eller ren fornøjelse? I hvor høj grad skulle et moderne skovfolk da lade teknikkens forbandelser eller velsignelser bag sig? Det må afhænge af ambitioner og målsætning, ligesom når det handler om, hvorvidt man vil dyrke jord og holde husdyr. Det mest spændende eksperiment ville naturligvis være et naturreservat beboet af ægte jægere, fiskere og samlere uden moderne bekvemmeligheder af nogen art. En sådan overlevelsestur ville nok være forbeholdt raske unge mænd og kvinder, der så det som en udfordrende sport at afprøve eksperimentet. Men sandsynligvis kun i en begrænset periode af deres liv.

7


Så ville der nok være mere varighed over en mere pragmatisk indstilling, hvor man siger til sig selv: ”Vi behøver vel ikke vende tilbage til stenalderen, fordi vi vender tilbage til naturen. ”Vedvarende vidundere” som køleskabe, EDB og mobiler kan sagtens indgå i skovøkosamfund ligesom i et almindeligt landbrugsøkosamfund. Under alle omstændigheder lever vi mere bæredygtigt her end i byen, og har det meget bedre”. Og så er der de uundværlige penge. Nogle vil synes, at det er sjovere at tjene penge end at udføre selvforsyningsarbejde, og disse ”pengemagere” kunne med fordel indgå en handel om at blive serviceret med sunde, friske råvarer mod at erlægge en del af deres overskud. Altså kunne man i et skovøkosamfund etablere en arbejdsdeling i to hold, som man kunne kalde Hjemmeholdet og Udeholdet. • Hjemmeholdet sørger for føden og de praktiske opgaver i nærmiljøet. Dette hold kan også kaldes det økologiske hold. • Udeholdet deltager i omverdenens pengeøkonomi og bidrager således til Skovbos drift og hjemmeholdets ”lommepenge.”

8

Udeholdet kan også kaldes det økonomiske hold. En sådan arbejdsdeling tillader lysten at drive værket. Desuden kan man ved at flytte sammen med ligesindede nyde godt af mange former for stordriftsfordele. Hvor man før skulle klare alt alene eller to, bliver man pludselig mange om at hjælpes ad og dele udgifterne. Dette vil mindske presset, både det arbejdsmæssige og økonomiske. Udgifterne bliver færre, så der skal ikke skrabes så mange penge sammen. Derfor vil mange nok opleve en forbedring af deres økonomiske situation, og et fald i deres stress-niveau! Fødevarernes fatale miljøbelastning Vugge til grav analyser afslører det overraskende faktum, at det daglige brød udgør en langt større miljøbelastning end meget af det højteknologiske isenkram. Ifølge en rapport af Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen: ”Miljøbelastningen ved familiens aktiviteter,” fremgår det, at spisning udgør så langt den tungeste post med hele 38 % af ressourceandelene. Mere end det dobbelte af en anden velkendt sværvægter som transport, der kun andrager med 14 %. (Og hvor mange

madvarer indgår der så ikke i dette tal?) Umiddelbart virker det måske utroligt; men når man tænker på, hvordan madvarerne produceres, transporteres, emballeres og kasseres, begynder man at forstå, at det er her, vi for alvor burde sætte ind. Heldigvis forholder det sig således, at de fleste fødevarer godt kunne fremstilles og forbruges på stedet næsten miljøbelastningsfrit. Hvis blot man bor, hvor den gror! Med god, grøn vilje kunne man endda blive 100 % selvforsynende, og selvforsyning er den bedste kur mod miljøbelastning. Hver gang man spiser et æble fra træet lige udenfor i stedet for en appelsin fra Spanien, skåner man miljøet for både industridyrkning og langdistancetransport. Skove med mennesker i og omkring Når man lufter tanken om at bo i skoven, mødes man tit med formelle indvendinger a la: ”I får aldrig tilladelse til at bo i en skov.” Og ganske rigtigt: Landzonelov og skovlov gør ikke opgaven nemmere. Men man kan da henvise til, at der aldrig har eksisteret en menneskeudtænkt lov, der ikke kunne ændres. Og det ligner en forældet, ”skakbrætagtig”

jordpolitik, der opdeler landet i skov contra landbrug. Men et økosamfund, der vil i gang her og nu, må selvfølgelig rette sig efter gældende lovgivning. Rammerne er nok snævre, men et økosamfund skulle nok kunne etablere sig i nær tilknytning til en skov. Eksempelvis kunne ”nybyggerne” flytte ind på en landejendom, hvortil hører både skov og åbent land. Og nutidens miljøbevidste skovfolk kunne sørge for, at det, der tidligere bare var bare marker, blev spækket med lunde af frugt- og nøddetræer. Udflytning eller andelsferie Hensigten må være at skaffe sig rådighed over landområder, hvor der kan etableres økosamfund i pagt med naturen. Derude vil man selvfølgelig satse på vedvarende energi, opsamle regnvand og lade spildevand vende tilbage til kredsløbet via biologisk rensning. Alt hvad der kendetegner et reelt økosamfund. Vil man etablere et skovøkosamfund, må man holde mange døre åbne. Alt kan tænkes, lige fra en ”enfamiliesskov” til et ”reservat” med plads til 100 skovboere. En ø kunne også være en interessant mulighed. Lykkes et

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


Skovbo-1 kunne det snart efterfølges af Skovbo-2, 3, 4 osv., hver med sit særpræg, men altid med målet om at have mange træer og megen selvforsyning. Man behøvede ej heller lægge sig fast på, om man vil bygge halmhuse eller træhuse eller flytte ind i noget eksisterende. Om man vil eje eller leje. Om skoven skal være ung eller gammel, eller om der først skal til at rejses skov. Man vil selvfølgelig gerne have ret til at fælde træer og til gengæld påtage sig at plante nye efter eget valg. Frugt- og nøddetræer ligner oplagte nyplantninger, og man kan sætte sig den målsætning at få store områder til at ligne Edens have. Jagtret er naturligvis ønskelig, og det vil være helt fint, hvis der hører fiskevand til. For ikke at tale om strand og bademuligheder. Nogle vil måske i første omgang nøjes med et “ferieskovbo.” Et sted hvor man kan slappe af og nyde at leve i og af naturen. Måske fiske eller jage, dyrke svampe eller køkkenhave, holde høns, ænder eller får, samle vilde bær og frugter. Selvforsyning i en ferie smager da altid lidt af fugl! Man kan også arrangere små lege og “overlevelsesture.” Give

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

børnene udfoldelsesplads. Bo i telte, hytter eller sommerhuse. - I det hele taget er det forbavsende, så store muligheder der åbner sig, når man er villig til at dele naturen med andre! Økonomi og perspektiver Falder tilstrækkelig mange for et sted, kan de gøre drøm til virkelighed ved at købe og oprette en andels-boligforening. På denne måde kan det enkelte medlem for et overkommeligt beløb få adgang til en bolig eller en byggegrund. Beskæftigelsesmulighederne i et helårs skovøkosamfund vil næppe være så ringe endda. Foruden det fysiske skovarbejde yder skoven også nogle produkter og et miljø, som kan vise sig indtægtsgivende på mange andre måder. Lige fra salg af træ, brænde, fødevarer, urteteer, kunsthåndværk og uld- og skindtøj over serviceydelser som kurser i meditation, healing og zoneterapi til IT, forskning, kunst og digtning. Hytter og teltpladser kan indrettes som en alternativ campingplads. Og naturvenlige turister kan deltage i selvforsyningslivet. ”Forsøgscenter Lejre” har været en succes i mange år. ”Skovbo-1” bør ikke være mindre interessant, eftersom det viser en vision

om en grøn fremtid. Kan en bosætning leve med, at træerne får lov at vokse op og blive stående, har den allerede demonstreret en betydelig grad af bæredygtighed. En lærerig erfaring for en befolkning, der i 6.000 år har ernæret sig ved landbrug.

handlet om, hvorledes folk kan overleve i et kunstigt økosystem. Noget der kan være af interesse i rumkolonier eller efter fremtidige katastrofer. - Kunne det ikke være et nok så jordnært eksperiment at lære at leve i den natur, hvor vi blev mennesker?

Skove med mennesker i Adam og Eva boede i paradisets have, dvs. en slags skov. Desværre blev de uddrevet og tvunget til at æde deres brød i deres ansigts sved, dvs. dyrke landbrug. Det var en ulykke for menneskene. - Men af skade bliver men klog, og vi ved nu, hvordan vi kunne genopbygge et miljø, der minder om paradisets have. Skoven kan sagtens bruges som levested & levevej. Ja, hvorfor skulle den ikke kunne huse flere mennesker end det moderne landbrug? Skoven må gerne betrædes, kornet ej!

Referencer:

Når vi bruger naturen som levested og levevej, kan vi følge med i, hvordan den har det. Og vi skåner den for industrilandbrug, transport, emballage, forurening og ressourcespild. Miljøbevidst selvforsyning er den bedste kur mod vor tids samfundssygdomme. I USA har et meget omtalt eksperiment, Biosphere-2,

1. Tor Nørretranders: Vild verden. Tiderne skifter, 2010. 2. Thomas Rode Andersen: Stenalderkost. Palæoopskrifter til det moderne menneske. Gyldendal, 2012. 3. Skovbogen, Forlaget Systime, 1988, p. 9. 4. Karsten Thomsen: Alle tiders urskov, Nepenthes’ forlag, p. 52. 5. Patrick Whitefield: Permakultur i en nøddeskal. Permakultur foreningen Danmark, 1996, p. 10. 6. European J. Appl. Microbiol. Biotechnol, 1982, 15:167-171: “Palo podrido” 7. Finn Gemynthe: Den fjerde verden, Gyldendal 1993. Fotos: Jørgen Martinus

9


N ina M aria K lok Miljøpunkt Østerbro

På Østerbro skal regnvand

Skt. Kjelds Plads kan blive grønnere og områdets samlingspunkt. Illustrationer: TREDJE NATUR

København har fået sit første klimakvarter på Østerbro. Klimakvarteret skal bidrage til, at fremtidens udfordringer med regnvand bliver en udsmykning frem for en udfordring for bydelens beboere.

i gadeplan, et stort skridt i den rigtige retning,” sagde miljøminister Ida Auken, da hun skød projektet i gang 18. august sidste år. Københavns Kommune har gjort Skt. Kjelds Kvarter på Ydre Østerbro til et udstillingsområde for klimatilpasning i et tæt bebygget bykvarter. Et sted, der viser, hvordan man på én gang kan sikre byen mod fremtidens klimaudfordringer og samtidig giver byrummet og gaderne et markant løft.

Københavns grønneste brokvarter Cykelstier, der også fungerer som regnvandskanaler. Vandtårne, grønne tage, byhaver, grønne gårde og kanaler, der leder vandet væk fra kvarteret til Nordhavnen, gør gaderne frodigere og samtidigt giver grundlag for større biologisk mangfoldighed i byen. Det er blot nogle af de ideer til nye måder at håndtere regnvandet på, man i klimakvarteret ønsker at se på over de kommende år. Ideen er, at det at gøre vore by robust til at klare fremtidens vejrudfordringer ikke kun bør handle om større kloakker eller stigende afgifter. ”Derfor vil projektet klimakvarter.dk arbejde i overfladen og gøre byen grønnere, så vandet forsinkes og samtidigt gør vores byrum bedre at opholde sig i for byens beboere,” siger Mads Uldall, projektchef i Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, som er en af projektets udførende parter.

Jordens frugtbarhed Klimaet er under forandring. Vi kan se frem til flere korte men heftige regnbyger, som dem København i de seneste somre har oplevet. Det skal vores byer kunne håndtere på bedste vis. Et klimatilpasningsprojekt ved navn Skt. Kjelds Klimakvarter på Østerbro vil derfor vise, hvordan byen kan indrettes, så regnvandet kan håndteres i gadebilledet på en grøn, flot og effektiv måde til gavn for byens beboere. ”Det er nemmere at forberede Danmark på fremtidens vejr end at rydde op efter det ene skybrud efter det andet. Derfor er et projekt som klimakvarteret på Østerbro, hvor ambitionerne er høje, og man i samarbejde med borgerne finder de rette løsninger for at klimatilpasse

10

Teknik- og Miljøborgmesteren i Københavns Kommune, Ayfer Baykal, har udtalt om projektet: ”De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an, kan vi sikre byen mod regn samtidig med, at vi tilfører byen nye rekreative værdier. Det er ideerne for Skt. Kjelds Kvarter et rigtig godt eksempel på”.

Skt. Kjelds Kvarter ligger på ydre Østerbro, nord for Fælledparken i København. Kvarteret har brede gader og meget asfalt. Projektets vision er derfor, at 20 procent af de befæstede arealer i kvarteret skal gøres til grønne områder, og at 30 procent af den regn, der falder til daglig, bliver afledt lokalt og ikke ender i kloakken. En indledende analyse i klimakvarteret viser, at man kan skabe 50.000 kvadratmeter grønt areal ved at indrette kvarterets gader anderledes. Der kan skabes rum for vejtræer, regnbede, grønne korridorer, og mere grønt samtidigt med, at gaderne kan håndtere den lokale trafik, og uden at der bliver nedlagt en parkeringsplads. Klimatilpasning i dialog med borgerne Projektet blev skudt i gang i august 2012 og fokus er primært på Tåsinge Plads, Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen,

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


gøre byrummet skønnere

Vision for Tåsinge Plads

tre af områdets centrale gader og pladser. Gaden Bryggervangen kan forvandles til en grøn kile, der løber gennem hele området. Tåsinge Plads kan blive et nyt og grønt åndehul i byen og Skt. Kjelds Plads, der i dag blot er en rundkørsel, kan fungere som hele områdets samlingspunkt. Projektet i Skt. Kjelds Kvarter spiller ud med en række visioner, og de endelige løsninger findes i samarbejde med beboerne i området. ”Projektet kan vise, hvordan klimatilpasning i gadeplan konkret kan se ud, og hvordan det kan være til gavn for byen og byens beboere. Derfor er der i projektet også en stor grad af borgerinddragelse. Borgerne har mulighed for at være med til at sætte deres eget præg på området. Der er dialogmøder og workshops samt en lang række arrangementer på gader og pladser. Vi håber, at projektet vil inspirere til nye måder at inddrage beboerne som aktive deltagere i håndtering G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

Plan for Skt.Kjelds Kvarter

af storbyens regnvandsudfordringer,” siger René Sommer Lindsay, arkitekt og projektleder i Områdefornyelsen Skt. Kjelds, der er en af projektets samarbejdspartnere. Tåsinge Plads står færdig i 2014 Det første anlægsprojekt er Tåsinge Plads. I dag er Tåsinge Plads et grønt areal på toppen af en bunker, hvor to af kvarterets gader Ourøgade og Tåsingegade mødes. Det grønne areal har i dag ikke et navn. Ved siden af bunkeren er et stor asfaltareal, der for flere af områdets beboere er blevet nævnt som uoverskueligt og utrygt at færdes på. Klimakvarter.dk vil i stedet skabe en ny plads med et grønt areal på over 1000 kvadratmeter, hvor der bliver arbejdet med opsamling af regnvand. Det er planen, at den nye Tåsinge Plads står færdig i 2014 som en grøn oase i kvarteret, hvor man arbejder innovativt med klimatilpasning i et tætbebygget område.

Skitseforslag til Tåsinge Plads

Der har været tre borgermøder om pladsens udformning, og nu er processen i gang med at samle folks ønsker, håb og forventninger i et samlet program for pladsen. Dernæst skal der vælges entreprenør og i 2014 går man i jorden. Tåsinge Plads er det første projekt, der går i udbud, og klimakvarter har gjort meget ud af at afprøve løsninger sammen med beboerne omkring pladsen, inden den endelige udformning bliver fundet. Eksempelvis en gruppe kunstnere lavet byggeworkshops og bygget bænke til pladsen, det grønne areal har stået urørt hen, mens rådgivningsvirksomheden Habitats har lavet ”vild med vilje-forsøg” og opgjort antallet af dyre- og plantearter i det vilde græs, og senest har der været lysworkshops for at se på, hvilket lys, man kunne have på pladsen. Håbet er, at det vil inspirere andre Det er partnerne i projektets håb, at løsningerne i klima-

kvarteret kan bidrage til at man flere steder begynder at se regnvand som en ressource og ikke et problem. Derfor kan løsningerne i klimakvarteret forhåbentligt inspirere til grønnere gader og bedre byrum i København, Danmark og i andre byer verden over. ”Klimakvarter.dk er et forsøg på at gentænke Københavns gader og pladser, som vi starter her i Skt. Kjelds Kvarter, men som bliver meget større end dette område, og som kan inspirere resten af København til at gøre lignende tiltag, der både forbedrer vores byrum og løser en udfordring,” siger Mads Uldall, projektchef i Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter. Klimakvarter er et projekt på Østerbro under Københavns Kommune. Det er et samarbejde mellem Center for Park og Natur, Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, Københavns Gårdhaver, HOFOR og Miljøpunkt Østerbro. Læs mere om projektet på www.klimakvarter.dk

11


I lse F riis M adsen Grøn Hverdag

Gamle danske kornsorter Uddrag af ”Gamle danske kornsorter”, en rapport om deres historie og om anvendelsen i økologisk landbrug af Anders Borgen og Per Grupe. De gamle danske kornsorter Menneskets og kornets historie hænger uløseligt sammen. Siden mennesket gik fra jæger/ samler-samfund til bondesamfund, har mennesket været styrende for kornets udvikling, og kornet har i lige så høj grad været med til at bestemme samfundets udvikling. Korn dækker langt hovedparten af menneskenes energi-indtag verden over. Korn dækker i dag 1/3 af det danske landareal, og forureningen med næringsstoffer fra kornmarkerne og humusnedbrydningens bidrag til drivhuseffekten udgør nogle af samfundets allerstørste miljøproblemer. Sult De fleste større revolutioner i verdenshistorien er startet med sult som følge af svigtende kornforsyning. Selvom korn for de fleste moderne mennesker kan op-

12

fattes som en ligegyldig ting, som vokser ude på landet, så er forståelsen af kornets betydning for vor dagligdag helt centralt for forståelsen af vor udvikling og for hverdagens problemer. Vil man se fremad, kan det ofte være inspirerende også at se lidt tilbage for på den måde at orientere sig om, i hvilken retning udviklingen går. Derfor er arbejdet med gamle kornsorter og kornets historie ikke kun af relevant for kulinariske feinschmeckere men også for nogle af livets store spørgsmål om, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen.

Flytter man en landsort fra ét miljø til et andet, så vil det være nogle andre planter, der klarer sig bedst, og de vil blive opformeret på bekostning af andre, og på den måde vil landsorten tilpasse sig de nye vilkår. Der opstår hele tiden mutationer og andre genetiske forandringer, og selv i de selvbestøvende arter som byg, hvede og havre foregår der en lille grad af fremmedbestøvning. På den måde opretholdes en genetiske variation og sikrer, at landsorterne kan tilpasse sig til næste hvilken som helst gradvis ændring, som den udsættes for.

Kornets historie I gamle dage dyrkede man landsorter i landbruget. En landsort er en blanding af mange forskellige planter. Ved at blive dyrket på samme sted gennem mange år, vil de planter, som egner sig til at gro dér, klare sig bedre end andre, og på den måde vil landsorten tilpasse sig dyrkningsvilkårene. År efter år har vore landbrugsafgrøder på den måde forandret, forbedret og tilpasset sig.

Den moderne planteforædling I hele perioden fra yngre stenalder, hvor landbruget blev introduceret for omkring 11.000 år siden, og frem til midten af 1800-tallet, dyrkede mennesker verden over landsorter, men med Mendels og Darwins lære om nedarvning og genetiske egenskaber begyndte den moderne planteforædling. Med moderne planteforædling forsvandt den genetiske mangfoldighed i landsorterne og blev erstattet

af en mangfoldighed af sorter, som hver for sig er ensartede, men som til gengæld er forskellige fra hverandre. Det er især udviklingen i afgrøderne i perioden fra introduktionen af moderne planteforædling og frem til i dag, der har haft vor interesse i projektet om de gamle kornsorter. Hvedens historie De danske landsorter af hvede blev opdelt i den brune vinterhvede, som blev dyrket i det vestlige og nordlige Jylland, og så den gule vinterhvede, som blev dyrket i det østlige Jylland og på øerne. Vi ved ikke meget om disse landsorter. I vore dage findes der andre betegnelser for hvede. Den almindelige form for hvede kaldes også rød hvede, da kerneoverfladen er rødlig, eller rettere lidt lysebrun. I modsætning til dette findes der den hvide hvede, som er gullig i overfladen. Der findes gamle sorter af hvid hvede. Fra NordGen findes eksempelvis Lading Skæghvede.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


Frøkornets opbygning. Illustreret af Dalhoff Design for www.fuldkorn.dk

til fine lejligheder såsom bryllupper og lignende, heraf navnet hvedebrødsdage. Forskellen på hvede og de andre kornafgrøder ses tydeligt på melet: Hvede er hvidt, mens andet mel er mere eller mindre mørkt. Jo hvidere melet var, jo mindre var der blandet i af de andre kornarter, og des finere var det. NordGen, som er den genbank, der bevarer de danske og andre nordiske plantesorter, blev dannet ud fra flere genbanker rundt om i Norden. Det meste af det danske materiale kom fra Landbohøjskolens genbank. Imidlertid kom der ikke mange informationer med, dengang frøene blev leveret til NordGen i 1979, og vor viden om de helt gamle sorter i genbankerne er derfor meget mangelfuld. I mange tilfælde findes der blot et navn og en pose frø. Eksempelvis den omtalte sort Lading Skæghvede. Landsorter Landsorter har i gamle dage været blandinger. Landsorter af hvede har således overvejende bestået af almindelig hvede af arten Triticum aestivum, men har også indeholdt andre hvedearter, nok især Triticum turgidum. Det ved man i hvert fald fra England, hvor man har studeret artssammensætningen i gamle stråtage tækket med hvedehalm. Nogle af tagene kan dateres helt tilbage til 1400-tallet, og disse tage indeholder både Triticum aestivum og T. turgidum. Beskrivelserne af handel med dansk korn fra 1800-tallet viser tydeligt, at landsorterne var meget blandede, og der klagedes ofte over, at der G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

var for lidt hvede i det korn, som blev solgt som hvede. I det materiale, der er bevaret i genbankerne, er der ikke meget diversitet tilbage. Der er planter, som ser forskellige ud, men om der er tale om oprindelig diversitet er uvist. I mange tilfælde kan der være tale om mutationer og krydsninger, som er opstået efter, at sorterne er indsamlet. De landsorter, som er bevaret, må derfor nok betegnes som eksempler på de mest dominerende typer af de planter, som blev dyrket i gamle dage, men den mangfoldighed, som fandtes i landsorterne, og som havde udviklet sig og tilpasset sig dyrkning i Danmark gennem 6.000 år, må betegnes som tabt for altid. Hvede Hvede var i 1800-tallet og tidligere en forholdsvis sjælden afgrøde i Danmark. Således var det i 1876 kun 3,6 % af landbrugsarealet, der blev dyrket med hvede. Hvede er en afgrøde, der er krævende med hensyn til næringsstoffer, og samtidig følsom overfor lejesæd, så det er en vanskelig afgrøde i et primitivt landbrug her på nordgrænsen af dens udbredelsesområde. Hveden blev primært dyrket på de større gårde, og blev brugt

Bageevnen i hvede bestemmes af kernens indholdsstoffer. En hvedekerne består for størstedelen af en frøhvide, der primært består af stivelse og et kompleks af strukturproteiner, som kaldes gluten. Udover frøhviden består kernen af en fedtholdig kim, et mineralholdigt klidlag, og et proteinholdigt aleuronlag, der ligger mellem kliddet og frøhviden. Hvedens bageevne bestemmes primært af mængden af gluten, sammensætningen af gluten, og forholdet mellem gluten og stivelse. De øvrige indholdsstoffer, som mineralerne og træstof i kliddet, vitaminer og proteiner i kimen og aleuronlaget bidrager ikke til bageevnen, men er tværtimod med til at nedsætte det relative glutenindhold, hvilket nedsætter bageevnen. Gluten er vanskeligt nedbrydeligt og har en uheldig aminosyresammensætning med lavt indhold af de essentielle aminosyrer og er derfor ernæringsmæssigt ikke noget godt protein, og stivelse er i den almindelige danskers kost ikke en mangelvare, så desværre er det sådan, at jo bedre bageevne hveden har, jo dårligere er den ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt. De stoffer, som danskerne har brug for, så som vitaminer,

mineraler, umættede fedtsyrer og kostfibre, sidder i de dele af kernen, som har negativ indflydelse på melets bageevne. Desværre. Det var først i 1930’erne, at man blev opmærksom på, at bageevnen i hvede var en arvelig egenskab ved hveden. Glutenproblemer Intolerance eller allergi over for gluten er et stigende problem i befolkningen i både Danmark og de fleste andre lande. Noget tyder på, at dette kan hænge sammen med den ændrede glutenstruktur i hveden med et forhøjet indhold af højmolekylære gluteiner. Mange glutenintolerante forbrugere oplever således, at de bedre tåler spelt og gamle kornsorter end moderne hvedesorter. En undtagelse herfra er patienter med cøliaki, en speciel og potentielt dødelig type glutenallergi, som heldigvis er langt sjældnere end glutenintolerance. Vinter og vår Hvede opdeles i vårhvede og vinterhvede. Generelt giver vinterhvede et højere kerneudbytte, mens vårhveden giver en bedre bagekvalitet. I Danmark har der altid været dyrket mest vinterhvede, mens vårhvede altid kun har været en meget lille afgrøde. I økologisk landbrug bruges en forholdsvis stor andel af hveden til brød sammenlignet med konventionelt landbrug, og der er derfor i økologisk landbrug stor interesse for dyrkning af vårhvede. Omkring halvdelen af den økologiske hvede dyrkes som vårhvede, mens det i konventionelt landbrug kun er et par procent, Selvom

13


vårhvede altså historisk har været en lille afgrøde, så har vi i arbejdet med de gamle sorter lagt meget stor vægt på netop vårhvede, fordi det er i denne afgrøde, at de økologiske landmænd har størst interesse i at udvide sortsvalget, og også her, hvor netop interessen for kornets kvalitet er størst. Konklusionen på vort arbejde med de gamle hvedesorters anvendelse i økologisk landbrug er, at de gamle sorter bestemt har et potentiale her. Spelt Spelt er en særlig art af hvedeslægten. Spelt adskiller sig fra hvede ved, at akset går i stykker under tærskningen, og kernerne forbliver inde i småaksene. Spelt skal derfor afskalles inden det kan anvendes til human konsum. Spelt er ligesom almindelig hvede hexaploid, (dvs. at kromosomtallet er øget) men som hos emmer sidder avnerne fast omkring kernen, og akset deles på tværs under tærskningen. Spelt har dermed flere af de primitive træk, som er karakteristisk for emmer. Tidligere troede man, at spelt var hvedens forfader, men i dag hælder genetikere

14

nærmere til den opfattelse, at spelt er opstået ved en krydsning mellem dværghvede (T. compactum) og emmer. Arkæologisk er spelt fundet tidligere i Danmark end ved Middelhavet. Dette kunne indikere, at spelt er opstået i Nordeuropa, og er vandret sydpå snarere end omvendt. I oldtiden blev der dyrket både emmer og dværghvede i Danmark, hvilket styrker teorien. Imidlertid er det sandsynligt, at spelt er opstået flere forskellige steder uafhængigt af hinanden, hvor hvede og emmer har været dyrket. Spelt har ikke været dyrket i nævneværdigt omfang i Danmark. Man har fundet spelt i jernalderen, men siden vikingetiden har man ikke fundet spelt i større omfang. Spelt er bøvlet ar arbejde med sammenlignet med nøgne hvedeformer, fordi avnerne skal fjernes inden man kan spise det. Derfor har oldtiden bønder sikkert gjort deres for at undgå det besværlige spelt, der kunne være i såsæden, med mindre der var særlige grunde til at holde fast i speltdyrkningen. Emmer og énkorn Emmer og énkorn er sammen med byg de ældste kornarter,

der er blevet dyrket. Emmer og i mindre udstrækning énkorn er blevet dyrket i oldtiden i Danmark, men forsvandt med indførelsen af nøgne hvedearter. Der har således ikke været en kontinuerlig dyrkningshistorie i Danmark, men i Sverige har både emmer og énkorn overlevet i nogle landsorter, og er herfra blevet bevaret i NordGen. I modsætning til de andre kornarter er glutenin-indholdet i emmer meget lavt. Emmer egner sig derfor ikke så godt til bagningen som eneste kornart. Til gengæld har emmer en meget hård kerne, en god smag og et højt proteinindhold, som gør den egnet til semuljegryn til bl.a. pasta. Byg Byg opdeles i flere underarter, som alle har været dyrket i Danmark. Især opdeles byg efter om kernerne er nøgne eller dækkede, om de er to-radede eller seks-radede, og om det er vårbyg eller vinterbyg. Frem til begyndelsen af 1800-tallet brugte man den 6-radede byg til maltning, fordi enzymaktiviteten i den 2-radede byg var for lav. Når kornet er urent og uensartet har man behov for en stor enzymaktivi-

tet i malten for, at der udvikler sig tilstrækkeligt sukker under brygningen. Var man nødsaget til at bruge 2-radet byg, måtte man ofte malte i længere tid, så kornet blev til husarmalt, som smager bittert. Da man i løbet af 1800-tallet fik bedre styr på kornets renhed, blev behovet for høj enzymaktivitet mindre, og man begyndte derfor på det tidspunkt at gå over til maltning af 2-radet byg, der gav en mere ensartet malt. Den 6-radede byg er gået stødt tilbage siden man begyndte at gå over til 2-radet byg til maltning. Havre Det er lidt usikkert, hvordan havre er opstået. Flyvehavren er tæt beslægtet med almindelig havre, men i modsætning til, hvad man tidligere troede, så er flyvehavren ikke en forfader til den almindelige havre, men derimod en efterkommer. Flyvehavren nedstammer altså fra almindelig havre, og ikke omvendt. Havre har traditionelt været brugt til hestefoder og er derfor blevet dyrket i stort omfang siden middelalderen, hvor hesten har været det primære trækdyr i landbruget. Efter traktorens udbredelse er dyrkningen gået voldsomt

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


tilbage, men havren anvendes fortsat til havregryn, som har bevaret en stor plads i det nordiske (og også i det skotske!) køkken. Der er al mulig grund til at bevare denne tradition, da havre er sund ernæring med et højt indhold af kostfibre og med en fin fedtsyresammensætning og andre gode indholdsstoffer. Gamle havresorter, især sorter af sort og grå havre, har et højere indhold af fedt, protein og sekundære metabolitter end moderne sorter, og især til human konsum kan dette være interessant. Rug Rug var tidligere en langt mere udbredt kornart, end den er i dag. Rug var det korn, man i det daglige lavede brød af, mens hvede var en forholdsvis sjælden kornart, som man kun spiste ved højtiderne. I starten af 1800-tallet dyrkedes landsorter i hele landet, som gennem generationer havde tilpasset sig de lokale forhold. På øerne og i det østlige Jylland gik disse under betegnelsen Dansk Rug, mens sorter, der havde tilpasset sig forholdene på de magre jorde i Vest og Nordjylland kaldtes Brun Rug eller Hederug. I løbet af 1800-tallet kom

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

der nye sorter til Danmark, som fortrængte de gamle. Midsommerrug og svedjerug Vinterrug er karakteriseret ved, at kornet skal udsættes for en kuldeperiode gennem vinteren for at kunne strække sig og give aks. Sås almindelig rug om foråret eller sommeren, vil det kun udvikle sig langsomt til en bladrig tue, indtil den udsættes for en kuldeperiode. I oldtiden blev landbruget indført ved, at man fældede skoven, og brændte den af for at give plads til agerbruget. Skoven brænder bedst om sommeren, og derfor har man i Norden stået midt om sommeren med et areal, der var fuld af næringsstoffer efter den afbrændte skov, og med et areal, der var fri for ukrudt, og lige til at opdyrke. Problemet er bare, at man ikke kan dyrke vårsæd, for når det sås så sent, kan det ikke nå at modne, og hvis man dyrker vintersæd, så vil det ikke udvikle sig ordentligt, da det vokser meget langsomt før det udsættes for kulde. Ved at dyrke en landsort, og især af en fremmedbestøver som rug, vil de bedst egnede udvikle sig mest på bekostning af de mindre egnede. Ved systematisk at dyrke rug

ved såning ved midsommer har der udviklet sig rug, som udvikler sig meget kraftigt i udlægsåret, hvor det kan anvendes til hø, og efter kulden om vinteren vil det sætte aks og kan blive høstet som almindelig rug. I Finland er traditionen med svedjebrug med afbrænding af skov blevet vedligeholdt, og omkring 1400-tallet blev det genindført til visse egne af Norge og Sverige, hvor finske bønder blev inviteret til at opdyrke skovområdet, da de havde både ekspertisen og de plantegenetiske ressourcer til at gøre det. Svedbruget fortsatte i Sverige og Norge indtil midten af 1900-tallet. I Danmark har der i årtusinder ikke været skov nok til at praktisere svedjebrug, men svedjerugen har alligevel haft en plads i dansk landbrug underbetegnelsen midsommerrug. Denne rug blev brugt til at så efter halvbrak, som er en dyrkningsform, hvor jorden pløjes og harves gennem foråret for at bekæmpe ukrudt. Efter nogle måneder, når jorden var renset for ukrudt, egnede midsommerrugen sig til dyrkning og har således haft en begrænset udbredelse.

Hirse Man behøver ikke tage til Afrika for at dyrke hirse. Både den almindelige hirse og kolbehirse har været dyrket i Skandinavien gennem flere tusinde år. Det viser arkæologiske fund. Fra middelalderen og frem til 1800-tallet faldt temperaturen i Europa, og i denne periode forsvandt hirsen fra landbruget i Nordeuropa. Med det varmere klima kan visse hirsesorter måske igen dyrkes på disse breddegrader. Dyrkningsforsøg Rapportens forfattere har foretaget dyrkningsforsøg for at bedømme, om gamle kornsorter kunne være af interesse for økologisk landbrug, hvilket har vist sig at være tilfældet. Her er fortrinsvis gengivet den historiske og ernæringsmæssige omtale af kornsorterne. Læs hele rapporten på www.agrologica.dk/publistramme.html (2012).

15


C hristian E ge og L eif B ach J ørgensen S e k r e t a r i a t s l e d e r o g l a n d b r u g s m e d a r b e j d e r, D e t Ø k o l o g i s k e R å d

Nytænkende men noget ukonkret rapport

Betænkning fra Natur- og Landbrugskommissionen Da de nuværende regeringspartier sad i opposition fremlagde de gode intentioner om en anderledes politik på landbrugs- og miljøområdet. Natur- og Landbrugskommissionen blev nedsat efter regeringens indtræden for at lave forslag til en ny og sammenhængende politik. Det Økologiske Råd (DØR) har siddet i Kommissionens følgegruppe, og vi har grundigt spillet ind med vores forslag.

sårbare landbrugsjorder, typisk lavbundsarealer, som måske aldrig burde have været drænet og inddraget til landbrug, er et centralt virkemiddel. DØR har længe peget på denne strategi, herunder på ekstensive økologiske dyrkningsformer som et alternativ til, at jorderne udlægges til permanent græs eller energiafgrøder. Det sidste er med i rapporten som et direkte DØR-fingeraftryk.

Nu er rapporten udkommet. Fik vi så, hvad vi havde forventet? Ja, på idéplanet er der mange gode bud på en ny realiserbar politik. Naturområdet står virkelig til et kvalitativt løft. Der foreslås en naturfond til at realisere et sammenhængende naturnetværk med korridorer i landskabet, samt sikring af småbiotoper og bræmmer. Naturplejen skal gøres til en bæredygtig driftsgren via jordfordeling og samdrift af arealer.

For sprøjtemidler har vi peget på brug af bedst tilgængelige teknologi (BAT), på samme måde som i staldbyggerier, for at få en markant nedgang i sprøjtemiddelforbruget. Også dette har kommissionen fulgt. Endelig satses der på mere offensiv brug af bæredygtig biomasse til f.eks. biogas.

Kortlægning af jordtyper På miljøområdet foreslås mere målrettet regulering ud fra kortlægning af markernes sårbarhed og målsætninger for de enkelte vandområder. Kravene på de sårbare jorde skal skærpes, men lempes på de mere robuste jorder. Ekstensivering af

16

Kommissionen lægger vægt på, at dens anbefalinger skal ses som en pakke, der bør gennemføres i sin helhed. Den har været hæmmet af sit ret snævre kommissorium, som har krævet, at anbefalingerne ikke kostede statskassen noget. Desuden er dansk landbrugs globale effekter ikke omfattet – f.eks. den store import af ikke-bæredygtigt produceret soja fra Sydamerika.

Rapporten er blevet mødt med en uhørt opbakning fra de fleste sider. Betyder det, at der er enighed om vejen frem mellem f.eks. landbrug og miljøorganisationer? Nej, det skyldes rapportens form: Kun på enkelte områder sætter NLK tal på den nødvendige indsats. Nye metoder skal udvikles og virkemidler undersøges. Der er sund fornuft bag, men det kan samtidig ende som en syltekrukke. Landbruget har – med sædvanligt kreative læseevner – tolket rapporten sådan, at randzoner skal droppes, at kravene på de robuste jorder kan droppes allerede nu, og at vi ikke bør foretage os mere, før alt er endevendt endnu engang. Men– rapporten fastholder faktisk målsætningerne: At EU’s Vandrammedirektiv skal opfyldes. At naturen skal have et løft og biodiversiteten sikres. At landbruget skal bidrage til klimaplanen. At den nuværende regulering skal videreføres, indtil der er udviklet et grundlag for en ny regulering. Og at der sikres grundlag for et økonomisk og socialt bæredygtigt landbrugserhverv. Det gælder også for mindre bedrifter og producenter, som kan forbedre deres økonomi gennem afsætningsorienterede fællesskaber og

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


tilskud til lokale forarbejdningsvirksomheder og producentsammenslutninger. Ingen penge Naturorganisationerne bakker op, i høj grad pga. forslagene om naturfond og sammenhængende naturområder. Netop her fremlægger kommissionen et tal – at staten skal skyde 300 mio. kr i en naturfond, som skal invitere private fonde til at supplere. Men regeringen har allerede meldt, at den ikke mener at kunne finde disse 300 mio. kr. En ny mere bæredygtig politik kan finansieres primært via EU’s landbrugspolitik. Den nye reform heraf åbner for, at op til 15 %af den direkte støtte til landmændene kan overføres til en mere målrettet indsats. Dette vil være en solidarisk løsning, hvor de landmænd, som kan drage fordel af lempede regler i markbru-

get, bidrager til et økonomisk grundlag for de landmænd, som med den mere målrettede regulering rammes af skærpede krav. Pilotforsøg Vi frygter at indsatsen for bedre miljø udskydes – behovet for handling her og nu er stort. Vi foreslår derfor, at der igangsættes et pilotforsøg i Limfjordsområdet. Der er allerede lavet mange undersøgelser her, og vi ved, at op imod halvdelen af indsatsen mod tab af kvælstof skal iværksættes på de mange lavbundsarealer omkring Limfjorden. Lad os sætte gang i forsøg med udpegning og iværksættelse af en målrettet regulering.

Det Økologiske Råd er dansk partner i Beras Implementation, et projekt om bæredygtigt landbrug i Østersøregionen. Samtidig leder vi i samarbejde med Århus og Københavns universitet et projekt – støttet af Velux-fonden - som skal opstille nye visioner for dansk landbrug.

Se mere på www. ecocouncil.dk.

BOGANMELDELSE

Vi bager med rug

Forlaget Vingefang 48 sider hæftet 100 kr. Line Friis, cand. scient., forlægger og bagekone. Denne bog er en anderledes bagebog, der med en naturfaglig vinkel udforsker kornet rug. Bogen er spækket med lækre og inspirerende opskrifter på både kager, brød og boller. Alt er bagt med rug. Opskrifterne er en god blanding af kendt og nyt. De er inddelt efter hævemetode, hvilket giver et hurtigt overblik. Der er noget for både den travle og den med mere tid. Vi bager med rug giver dig indsigt i rugs ernæringsmæssige kvaliteter, og kornsorten har muligvis en forebyggende effekt på visse kræftformer. Se mere på: www.vingefang.dk eller facebooksiden Let’s Bread

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

17


B ente H essellund A ndersen NOAH – Friends of the Earth Denmark og Frie Bønder – Levende Land, La Via Campesina Danmark

Naturkommission med begrænset udsyn Naturbeskyttelse i Danmark kan paradoksalt nok ende med at blive til naturødelæggelse i andre dele af verden. Naturog Landbrugskommissionen vil åbne for øget husdyrproduktion, og det kræver øget import af proteinholdigt foder.

Regeringen nedsatte i 2012 en kommission til at undersøge, hvordan Danmark i fremtiden kan sikre ”sunde og velsmagende fødevarer af høj kvalitet samt en varieret, mangfoldig og sammenhængende natur” og ”bidrage til at bekæmpe klimaforandringer”, samtidig med at landbruget ”fortsat kan bidrage væsentligt til beskæftigelse og eksport i fødevaresektoren” (fra Kommissorium for Natur- og Landbrugskommissionen). I kommissoriet står også, at kommissionen skal opstille et eller flere helhedsbilleder for mulige udviklingsveje for dansk natur og landbrug på mellemlangt og langt sigt. Men ordene

18

”eller flere” synes kommissionen dog at have negligeret, for dens rapport er altovervejende en direkte fortsættelse af den eksisterende landbrugspraksis med nogle enkelte justeringer, som muligvis vil forbedre den danske natur, men som til gengæld vil lægge endnu større pres på andre landes natur. ”En ny start” blottet for globalt udsyn Natur- og Landbrugskommissionen offentliggjorde 18. april sin slutrapport ”Natur og Landbrug – en ny start” med 44 anbefalinger til, hvordan ovenstående mål kan opfyldes. Det skorter ikke på positive hensigter eller globalt udsyn i indledningen til rapporten. F.eks. står der om de udfordringer, kloden står overfor i forhold til fødevareforsyning: ”Den globale efterspørgsel efter fødevarer stiger markant og vil forsat gøre det i de kommende årtier. Samtidig er

naturen i store dele af verden under pres fra ikke-bæredygtig vækst og stigende befolkningstal, og der er mangel på rent vand og andre vigtige ressourcer, som udgør grundlaget for velfærd og sundhed. Klimaforandringerne nødvendiggør også ændringer i den måde, der produceres og forbruges på både i Danmark og globalt.” Men herefter lægges de globale hensyn straks på hylden: ”Kommissionen har været opmærksom på de internationale problemstillinger og sammenhænge, men kommissionens arbejde har haft et nationalt sigte, og den danske landbrugssektors eventuelle påvirkning af produktion, beskæftigelse, miljø, natur og klima i udlandet er ikke indgået i kommissionens vurderinger”. Og mens man åbenbart er opmærksom på problemerne ved ikke-bæredygtig vækst, så savner man reelle bære-

dygtighedsvurderinger af kommissionens anbefalinger, der forholder sig til de ovenfor nævnte globale problemer, hvor det er relevant. Det har ført til en række anbefalinger, der ikke peger i retning af et resurseeffektivt fremtidigt landbrug med begrænset negativ effekt for klima og biodiversitet, når disse anbefalinger ses som en helhed. Og det mener formanden for kommissionen, Jørn Jespersen, at de skal! Det pointerede han ved offentliggørelsen af rapporten. Illusion om bæredygtigt sojafoder Man kan spørge, om kommissionen ikke er undskyldt, idet kommissoriet heller ikke lagde op til, at globale hensyn skulle inkluderes. Dette er i sig selv problematisk, når man ved, at dansk landbrug via husdyrproduktion er storforbruger af sojafoder fra

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


Pløjefri dyrkning af Monsantos gensplejsede RoundupReady-soja i Argentina. Dansk landbrug importerer allerede sojafoder fra et område på størrelse med Sjælland. Foto: Stella Semino, Grupo Reflexion Rural.

Sydamerika fremstillet under meget kritisable forhold. Fødevareminister Mette Gjerskov er af danske organisationer blevet bedt om at forholde sig til dette. Ifølge Politiken har hun udtrykt forståelse for det, men henviser denne diskussion til et sideløbende arbejde med at nedbringe de udenlandske skadevirkninger af dansk landbrug. Måske mener fødevareministeren, at det at sikre bæredygtighed i produktionen ikke har noget at gøre med størrelsen af produktionen – og at det derfor er uproblematisk at øge foderimporten, hvis bare den er ”bæredygtigt produceret”. Men dette argument holder ikke. Når efterspørgslen efter et produkt som soja overskrider en størrelsesorden, der kan betegnes som bæredygtig, så hjælper det ikke, at man eventuelt kan sætte et bæredygtighedsmærkat på netop de sendinger soja, der havner i Danmark. Dansk G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

landbrug bidrager til den samlede efterspørgsel, og når Danmark allerede importerer soja fra et område på størrelse med Sjælland, så har vi allerede overskredet en størrelsesorden, der på nogen måde kan kaldes bæredygtig. Og ligesom der er lagt en restriktion ind i kommissoriet om, at anbefalingerne ikke må have statsfinansielle konsekvenser, kunne man godt have lagt en restriktion ind om, at planen ikke måtte give anledning til øget udnyttelse af Sydamerikas eller andre kontinenters jord – eller for den sags skyld, at der skulle lægges vægt på øget selvforsyning med proteinholdigt foder. Anbefalinger forværrer situationen Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger risikerer at forværre situationen yderligere. For de anbefalinger, kommissionen fremsætter, vil med stor sandsynlighed gøre

Natur- og Landbrugskommissionens rapport

dansk landbrug endnu mere afhængigt af importeret foder. Det står ikke direkte i rapporten – faktisk er foderimport overhovedet ikke nævnt en eneste gang, men det fremgår indirekte af en række parallelle anbefalinger, der samlet set vil indskrænke det danske landbrugsareal, samtidig med at den animalske produktion og produktionen af råstoffer til bioenergi og biomaterialer øges. Jeg vil i det efterfølgende udelukkende sætte fokus på anbefalinger, der sandsynligvis vil give anledning til øget import af foder og andre biomasseresurser. Disse anbefalinger deler sig i to grupper: 1) anbefalinger, der handler om at forbedre naturstilstanden i Danmark 2) anbefalinger, der handler om at give mere eller mindre frie tøjler til at øge husdyrproduktionen.

Mere natur – indskrænket landbrugsareal En del af anbefalingerne i den første gruppe er absolut positive – og helt nødvendige for at forbedre naturtilstanden i Danmark. Det gælder f.eks.: • Anbefaling 2 om at skabe et nationalt naturnetværk • Anbefaling 6 om at skabe mere natur i landbrugsarealet • Anbefaling 8 om at skabe mere natur i skovene • Anbefaling 10 om nationalparker med mere natur • Anbefaling 18 om bedre beskyttelse af vores drikkevand • Den del af anbefaling 19, der handler om udtagning af jorder, bl.a. lavbundsjorder, med henblik på at reducere udledningen af drivhusgasser • Anbefaling 20 om klimatilpasning i det åbne land (eksempelvis gennem ekspropriation af landbrugsjorde). Samlet set forventes det ifølge et baggrundsnotat, at der med Natur- og

19


Tunge landbrugsmaskiner komprimerer jorden.

Landbrugskommissionens anbefalinger i 2020 vil være udtaget 35.000 hektar til naturbeskyttelse (inkl. skovrejsning) og 10.000 hektar til beskyttelse af drikkevandet, hvilket samlet set svarer til ca. 1,5 % af det danske landbrugsareal. Dertil skal lægges, at produktionen på nogle arealer skal omlægges til en mere ekstensiv produktion. Det lyder måske alt sammen ikke af så meget, når det handler om at få forbedret vilkårene for den danske natur. Og som skrevet ovenfor, må det også betragtes som nogle vigtige og nødvendige anbefalinger.

20

Ureguleret husdyrproduktion – større foderimport Problemet opstår, når disse fine anbefalinger kombineres med de anbefalinger, der må forventes indirekte at give anledning til en øget animalsk produktion. I afsnittet om en ”Målrettet miljøregulering” skriver kommissionen således: ”Fremtidens regulering skal i langt højere grad forfølge opfyldelse af miljø- og naturmål frem for at sætte begrænsninger for produktionen”, hvilket udmøntes i bl.a. følgende: • Anbefaling 11 foreslår en ny regulering af landbrugets

kvælstof, hvor kunstgødning og husdyrgødning skal anskues under ét og tildelingen af kvælstof på den enkelte mark skal ”reguleres i et samlet regelsæt og omfatte både handelsgødning, husdyrgødning og tilførsel af anden biomasse med gødningsformål, herunder afgasset husdyrgødning og vegetabilsk biomasse” og samtidig ske ud fra en vurdering af markens evne til at tilbageholde kvælstof, så det ikke ledes ud i vådområderne. • Anbefaling 14 foreslår en ny regulering af husdyrproduktionen, hvor reguleringer er baseret på emissioner, og ”hvor tilladelse eller godkendelse af anlæg til husdyrbrug ikke længere begrænser antallet af producerede dyr, men i stedet udformes som en udledningstilladelse (emissionsgrænser) for de væsentligste natur- og miljøpåvirkninger”. Med andre ord: Husdyrgødning og kunstgødning skal ses under ét, og mængden, der må anvendes, afhænger af afgrøden, dyrkningssystemet og jordens evne til at tilbageholde

kvælstof samt sårbarheden i det respektive vådområde. Samtidig skal staldene ses som industrier. Tilladelser til at udvide husdyrproduktionen er ikke længere afhængige af, om landmanden har jord til at udbringe gødningen. Godkendelser gives, hvis landmanden kan dokumentere teknologiske løsninger, der hindrer, at uønskede emissioner (af såvel luftbåret som vandbåret kvælstof) overskrider en fastlagt grænse. Der er således åbnet for en øget dansk animalsk produktion, men denne kan næppe finde sted uden en øget import af proteinholdigt foder. Vores egne landbrugsarealer er i forvejen beslaglagt i alt overvejende grad til produktion af dyrefoder, og af hensyn til naturen og miljøet er vi nødt til at indskrænke dette areal. Og selv om kommissionen har forventninger til en stærkt øget produktion af biomasse per arealenhed, så er det indtil videre ønsketænkning, mere end det er realitet. Månegris som løsning? Når kvælstofproblemet er så stort i Danmark, er det ikke

mindst, fordi vi importerer enorme mængder kvælstof bundet primært i sojafoder. En øget foderimport vil derfor øge kvælstofoverskuddet. Når foderet har passeret husdyrenes fordøjelsessystem, er størstedelen tilbage i gyllen eller den faste gødning. Det er det problem, kommissionen foreslår at løse ved hjælp af teknologi. Natur- og Landbrugskommissionen lægger sig således i direkte forlængelse af Fødevareministeriets ”Månegrisprojekt”, der ved hjælp af teknologier skal gøre det muligt at producere svin med minimal miljøbelastning. Det skal sikre, at den danske natur ikke fortsat bliver så forurenet af kvælstoffet fra husdyrgødningen – heller ikke selv om produktionen øges. Bagsiden af medaljen er, at Sydamerikas og andre kontinenters natur må lægge jord til. Bæredygtig biomasse og mad nok til alle? Disse problemer forstærkes yderligere med Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling 36, der efterspørger en offensiv satsning på bæredygtig biomasse. Hele afsnittet G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


Sojabønnemark.

om en såkaldt ”intelligent udnyttelse af biomassens muligheder” er en lovprisning af Danmarks muligheder for at bidrage til udviklingen af en ”bioøkonomi”: ”Der forventes stigende efterspørgsel og stigende priser på fødevarer, foder og biomasse til energi. De primære drivkræfter er en stigende global befolkning, øget velstand og flere landes mål om at reducere brugen af fossile ressourcer. Danmarks styrkepositioner indenfor fødevareproduktion, energi og bioteknologi giver et godt udgangspunkt for at udnytte de nye vækstmuligheder. […] En ambitiøs satsning på nye markedspotentialer inden for anvendelse af biomasse kan gøre danske virksomheder og dansk landbrug til frontløbere, når det gælder udvikling af nye biobaserede løsninger”. Dette – efter kommissionens mening – behov for en ambitiøs satsning på ”bæredygtig” biomasse udmønter sig bl.a. i et handlingsorienteret krav, om at ”Danmark skal arbejde for, at der skabes et markedstræk for bæredygtige biobrændstoffer, f.eks. ved ambitiøse iblanG R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

dingskrav for 2. generationsbiobrændstoffer både på EU-niveau og i Danmark”. Hokus pokus, så er både Landbrug & Fødevarer og Novozymes glade! Men hvor er bæredygtigheden? Og hvor er bidraget til at sikre mad nok til alle? Hvem er pennefører? Kommissionens anbefalinger kunne være skrevet af Landbrug & Fødevarer. Organisationen er kendt for ikke at ville acceptere begrænsninger i den animalske produktion, samtidig med at den ønsker flere arealer udlagt med afgrøder til bioenergi. Landbrug & Fødevarer forsømmer sjældent en lejlighed til at fortælle, hvor dygtigt dansk landbrug er til producere animalske produkter effektivt og med lav klimabelastning – dygtigere end andre lande. Underforstået, at vi nærmest må opfatte den store danske animalske produktion som en gave til den globale menneskehed. Det svarer helt til Naturog Landbrugskommissionens beskrivelse. Men sandheden er, at den animalske produktion ganske vist er svaret på en øget efter-

spørgsel fra en voksende global middelklasse, men samtidig en meget ineffektiv måde at sikre sund og tilstrækkelig mad til hele klodens befolkning på – især når vi også ønsker, at jorden skal levere tekstiler, materialer og energi, uden at naturgrundlaget undermineres. At bidrage til, at flere mennesker på kloden spiser mere kød, er en både socialt, klima- og miljømæssigt ødelæggende strategi. Det er den strategi, Natur- og Landbrugskommissionen har valgt. Danmark som foregangsland? I det første afsnit af ”Natur og Landbrug – en ny start” skriver Natur- og Landbrugskommissionen: ”Danmark skal gå forrest i udviklingen af det biobaserede samfund og en bæredygtig, effektiv landbrugsproduktion, der minimerer forbruget af ressourcer, og som er i bedre balance med naturen, miljøet og klimaet. […] Natur- og Landbrugskommissionens vision er en rig og mangfoldig dansk natur i hele landet. Det er samtidig visionen at udvikle et landbrug, som er økonomisk, miljømæssigt og

socialt bæredygtigt. […] Et landbrug, som internationalt viser vejen for en ressourceeffektiv produktion i størst mulig balance med natur, klima og miljø. Og et landbrug, som fortsat bidrager til at skabe beskæftigelse, vækst og dynamik i det danske samfund” (mine fremhævninger). Det virker, som om kommissionens deltagere har glemt, at jorden også er en resurse. Man har tegnet et skønmaleri af et fremtidigt dansk landbrug og garneret det med smukke billeder og positivt ladede ord som bæredygtighed, ressourceeffektivitet og klimahensyn. Bag skønmaleriet gemmer sig et yderst ineffektivt, klimaskadeligt og globalt usolidarisk billede. Er der noget at råbe hurra for? Alternativer eksisterer, men ikke i Natur og Landbrugskommissionen. Artiklen har været bragt på modkraft.dk Hent rapporten »Natur og Landbrug - en ny start« hos Natur- og Landbrugskommissionen, naturoglandbrug.dk

21


O le F æ rgeman og H ans J ørgen N y gaard P r o f e s s o r, d r. m e d . o g n æ s t f o r m a n d i F r i e B ø n d e r – L e v e n d e L a n d o g Landmand og formand i Frie Bønder – Levende Land

Gammeldags landmandskab kan hjælpe naturen Landbruget er det vigtigste erhverv i enhver diskussion om genopretning af dansk natur. Alligevel har en ny rapport fra Natur- og Landbrugskommissionen udeladt det bedste middel til at bringe landbruget i pagt med naturen: godt gammeldags sædskifte år efter år. For et år siden nedsatte regeringen en Natur- og Landbrugskommission bl.a. fordi landbruget har et væsentligt ansvar for, at dansk natur uomtvisteligt har det skidt. I sidste uge afleverede kommissionen så sin rapport. Den rummer mange gode forslag, men rapporten mangler at omtale en af de vigtigste ting, dansk landbrug kunne gøre for at hjælpe naturen. Lad os dog først med det samme slå fast, at udledning af næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra landbruget ikke er den eneste årsag til tilbagegang for dyre- og plantearter i Danmark. Og det er ikke kun landbruget, som forurener Danmark med pesticider. Men landbruget står nu engang for mere end 85 procent af det legale forbrug af pesticider, og landbruget

22

står for langt den største del af udledning af eksempelvis fosfor til vandløbene. Landbrug er derfor langt den vigtigste aktivitet og langt det vigtigste erhverv i enhver diskussion om genopretning af dansk natur. Sædskifte bedst for naturen Ikke desto mindre er det måske mest virkningsfulde af alle midler til reduktion af landbrugets anvendelse af pesticider og udledning af næringsstoffer ikke nævnt i kommissionens rapport. Selv om alle landmænd kender det, og selv om det indgår som en selvfølge i rapporter fra bl.a. FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). Vi tænker naturligvis på mere udbredt anvendelse af flerårigt sædskifte. Sædskifte betyder, at landmanden fra år til år veksler mellem afgrøder på et stykke jord. Det ene år dyrker han for eksempel hvede, det næste år byg, det tredje roer og det fjerde kløver. Sædskifte er gammeldags, jovist, men det er også den driftsform, som er det bedst dokumenterede middel til reduktion af pesticidforbruget og udledning af næringsstoffer fra landbruget, og mere

udbredt anvendelse af flerårigt sædskifte kunne iværksættes stort set med det samme. Alle landmænd ved, at de ville kunne kontrollere ukrudt med få eller slet ingen pesticider, og at de ville kunne opnå gode udbytter uden megen gødning, hvis de kunne lægge deres arbejde i fornuftige former for sædskifte. Til overflod er det imidlertid nu også dokumenteret i et videnskabeligt forsøg, som endda blev offentliggjort, mens kommissionen arbejdede. Overbevisende forsøg Forsøget blev ledet af professor Matt Liebman ved Iowa State University, og det blev til i et samarbejde med bl.a. det amerikanske landbrugsministerium. Det viste, at naturen kan få det langt bedre ved, at jorden dyrkes efter klassiske principper for godt landmandskab, nemlig flerårigt sædskifte frem for kun toårigt sædskifte og store mængder kunstgødning og pesticider. Uden at det går ud over udbyttet, og uden at det går ud over landmandens fortjeneste. Resultaterne var så klare, at forsøget blev omtalt langt uden for agronomers fagkredse, bl.a. i The New York Times.

De amerikanske agronomer brugte otte år, fra 2003 til 2011, til at sammenligne udbytter, fortjeneste, anvendelse af kunstgødning, pesticider og energi ved tre forskellige former for sædskifte. Til forsøget anvendte de et areal på ni hektar (16,4 tønder land), hvori man forinden havde dyrket havre. Arealet delte de så i tre mindre stykker: ét stykke til undersøgelse af toårigt sædskifte med konventionel anvendelse af kunstgødning og pesticider, et stykke til treårigt sædskifte med begrænset anvendelse af kunstgødning og pesticider og et stykke til fireårigt sædskifte, ligeledes med begrænset anvendelse af kunstgødning og pesticider. I stykket med toårigt sædskifte dyrkede forskerne skiftevis majs det ene år og sojabønner det andet. I stykket med treårigt sædskifte dyrkede de skiftevis majs, sojabønner og en blanding af korn og kløver, og i stykket med fireårigt sædskifte dyrkede de skiftevis majs, sojabønner, lucerne og en blanding af korn og lucerne. Både lucerne og kløver binder luftens kvælstof og mindsker derved behovet for kvælstofgødning.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


Rødkløver, Danmarks nationalblomst, en gødningsplante, der anvendes som efterafgrøde i vekseldrift.

Eftersom lucerne og kløver heller ikke er beslægtede med majs eller korn, kan sygdomme og skadedyr ikke på samme måde overvintre fra den ene afgrøde til den anden. Behovet for pesticider går derfor ned. I stykkerne med tre- og fireårigt sædskifte anvendte forskerne tillige komposteret gødning fra kvæg. Eftersom de i disse stykker også anvendte små mængder kunstgødning og pesticider, var der ikke tale om at sammenligne agrokemisk med rent økologisk landbrug. Samme fortjeneste Efter otte år var udbytter af majs fire procent større og udbytter af sojabønner ni procent større med tre- og fireårigt sædskifte end med toårigt sædskifte. Arbejdsindsatsen var 33 procent større i tre- og fireårigt sædskifte, men udgifterne til kunstgødning og pesticider var mindre, og den overordnede fortjeneste var derfor den samme i de tre driftsformer. Bekæmpelsen af ukrudt lykkedes lige godt i alle tre driftsformer, men der anvendtes fem-syv gange mindre kunstgødning, 7-10 gange mindre pesticid, og ca. 50 procent mindre samlet energi G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

i tre- og fireårigt sædskifte end i toårigt sædskifte. Forskellen i udledning af giftstoffer til naturen tiltog i løbet af forsøget og var i de sidste fem år 200 gange mindre i tre- og fireårigt sædskifte end i toårigt sædskifte. Virker også i Danmark Videnskabeligt set blev forsøget udført helt efter bogen, og resultaterne er relevante også for dansk landbrug, omend klima og afgrøder her er en smule anderledes. Principperne er de samme, selv om det i Danmark er et særligt problem, at vi dyrker alt for megen vinterhvede år efter år på de samme marker, det vil sige overhovedet intet sædskifte. Det giver problemer med sygdomme, og vinterhveden er en af de mere forslugne afgrøder med hensyn til gødning. Naturog Landbrugskommissionen kunne således have løst den vigtigste del af sin opgave ved at anbefale regeringen, med afsæt i ordentlig videnskab, at fordre godt landmandskab af danske landmænd. For mange landmænds vedkommende er der intet nyt i resultaterne af det amerikanske forsøg. Før agrokemiens og specialiseringens indtog

i sidste halvdel af forrige århundrede brugte landmænd netop tre- og fireårigt sædskifte til at bekæmpe ukrudt og skadedyr. Kan et videnskabeligt forsøg overbevise landmænd og det politiskadministrative system om, at klassisk landbrug er agrokemisk landbrug overlegent? At naturen kan få det bedre, at landmanden kan tjene lige så meget, og at der kunne være hårdt tiltrængte arbejdspladser i klassisk frem for agrokemisk landbrug? Kommissionens rapport er et godt udgangspunkt for offentlig og politisk diskussion af fremtiden for dansk natur og landbrug. Problemet er bare, at forslagene til nedsættelse af udledningen af næringsstoffer og pesticider til naturen og klimagasser til atmosfæren hovedsageligt baseres på ny teknologi, som skal kunne anvendes på hver enkelt landbrugsbedrift med henblik på regulering af bedriftens udledningstilladelser. Men dels er teknologien ikke udviklet endnu, dels fordrer kontrol med udledninger fra hver enkelt landbrug antagelig et betydeligt administrativt apparat.

Det er derfor vanskeligt at se, hvorledes kommissionens anbefalinger kan siges at være veldokumenterede eller at bidrage til mindre bureaukrati. Fødevareministeren forventer endvidere, at det vil tage 5-10 år at gennemføre flere af forslagene, hvis de vedtages. Vi foreslår derfor, at diskussionen om kommissionens 44 anbefalinger udvides med en diskussion af flerårigt sædskifte. For det første er det gammeldags godt landmandskab. For det andet er det videnskabeligt set det bedst dokumenterede middel til igen at bringe landbruget i pagt med naturen. Og for det tredje kan det sættes i værk allerede fra næste år. Det omtalte amerikanske forsøg, ’Increasing Cropping System Diversity Balances Productivity, Profitability and Environmental Health’, er forfattet af Adam S. Davis, Jason D. Hill, Craig A. Chase, Ann M. Johanns og Matt Liebman og er offentliggjort 10. oktober 2012 i PLOS ONE 10.1371/ journal.pone.0047149 Artiklen har været bragt i Dagbladet Information.

23


K ristian H . N ielsen og L if L . J akobsen L e k t o r, C e n t e r f o r V i d e n s k a b s s t u d i e r, A a r h u s U n i v e r s i t e t , o g p o s t d o c . , C e n t e r f o r V i d e n s k a b s s t u d i e r, A a r h u s U n i v e r s i t e t

Det tavse forår – 50 år efter I 1962 udgav biologen og forfatteren Rachel Carson den faglitterære bestseller ’Det tavse forår’. Her beretter to forskere fra AU, hvorfor Carsons pointer stadig holder i dag, selvom flere har forsøgt at så tvivl om dem. I sommeren 1962 udgav biologen Rachel Carson i bladet The New Yorker en række essays, som stadig – 50 år efter – har relevans for mennesker, samfund og natur. Essayene blev senere samlet i bogen Silent Spring (da., Det tavse forår, 1963). Bogen blev i løbet af kort tid en overraskende faglitterær bestseller i USA og resten af verden. Efter udgivelsen af ’Silent Spring’ modtog Carson en række æresbevisninger inden sin død i 1964. I dag, hvor vi står over for endnu større udfordringer i form af globale klimaforandringer, er Carsons bud på en mere forsigtig økonomisk udvikling kombineret med en veludviklet og grundlæggende naturetik stadig aktuel og relevant. Rachel Carson var videnskabskvinde og populærvidenskabelig forfatter. Hun samlede en lang række videnskabelige undersøgelser af skadevirkningerne ved brug af sprøjtemidler som DDT, og hun anklagede dele af den agrokemiske industri for forsøg på at fortie eller bortforklare sandheden om DDT. Måske ikke ligefrem

24

de mest almindelige kendetegn for en bestseller. Rachel Carson opfordrede til stor forsigtighed Men Carsons bog var en øjenåbner, og dens betydning for 1960’ernes spirende miljøbevægelse – og for nutidens natursyn – er svær at overdrive. Det tavse forår, som Carson skrev om, var et forår uden fuglesang – et forår, hvor udbredt brug af DDT i landbruget havde ødelagt levegrundlaget for alt fugleliv. Det tavse forår blev dermed en metafor for menneskets misforståede tillid til den teknologiske beherskelse af naturen. På veldokumenteret vis rokkede Rachel Carson ved troen på, at sprøjtemidler kan bruges uden bivirkninger for dyr, planter og mennesker. Hun anerkendte, at sprøjtemidler kan være en del af et moderne landbrug, men opfordrede til stor forsigtighed ved anvendelsen. Bevisbyrden for eventuelle skadevirkninger måtte tilfalde producenterne og landbruget, ikke naturforkæmpere. Gav stemme til en ny bevidsthed Carson gav dermed stemme til en ny miljøbevidsthed, som lagde vægt på en form for fredelig sameksistens mellem natur og mennesker. Hun skrev:

»’Kontrol over naturen’ er en frase født af storsnudethed, opstået i en barbarisk biologisk og filosofisk æra, da man mente, at naturen eksisterede for menneskets bekvemmeligheds skyld.«

DDT. Danmark havde allerede indført forbud mod DDT i 1969. I Danmark blev Carsons tanker videreført hos en gruppe biologer og deres studerende, der dannede den aktivistiske miljøbevægelse NOAH.

I stedet for kontrol må mennesket besinde sig på de grænser og muligheder, som gives af naturens økologiske systemer. Carson beskrev mange biologiske alternativer til sprøjtning, men først og fremmest påpegede hun, at ubegrænset og ureguleret økonomisk vækst ikke er mulig, hvis mennesker og natur skal eksistere fredeligt sammen: »Vi står nu ved en skillevej. Den vej, vi så længe er kørt frem ad, er vildledende let, en fin motorvej, hvor det går stærkt – men det ender med en forskrækkelse. Den anden vej, den der ikke er så trafikeret, giver os vores sidste, vores eneste chance for at nå det mål, der sikrer bevarelsen af vor jord.« Ved at læse Carsons skrifter indså mange for første gang, at mennesket indgår i en delikat balance med naturen. Kimen til en bredt funderet miljøbevægelse var dermed blevet sået.

Stadig kontroverser om bogen Carsons bog er stadig betydningsfuld og kontroversiel. Det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Nature har i anledning af 50-års jubilæet hyldet bogen som ’en fornuftens ledestjerne’. Set i lyset af aktuelle problemer som menneskeskabte klimaforandringer fremhæves det, at bogen stadig er et pejlemærke for en mere forsigtig (og mere fornuftig) balance mellem økonomisk vækst og miljøhensyn.

Dannede grundlag for miljøbevægelse I USA var bogen medvirkende til, at den amerikanske regering i 1970 etablerede en styrelse for miljøbeskyttelse, som i 1972 udstedte et landsdækkende forbud mod anvendelse af

Nature har dog også for nyligt måtte trykke et brev, der fremstiller Rachel Carsons ’Silent Spring’ som alt andet end sund fornuft og god miljøetik. Carsons bog, fremhæver brevskriverne, har derimod medvirket til en udbredt og misforstået mistro til brugen af sprøjtemidler – en mistro, som siden de omfattende DDT-forbud i 1970’erne, har medført mellem 60-80 millioner unødvendige dødsfald som følge af malaria og andre insektbårne sygdomme.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


måske endda helt forhindre, strammere regler for de berørte virksomheder.

2 / 2 0 1 3

Det anbefales at læse hele artiklen på Videnskab.dk

’S •

Ovenstående er et uddrag ved Ilse Friis Madsen.

Kan serveres med croutoner af franskbrødsrester, der er skåret i terninger og ristet på pande i lidt olie, eller man kan koge gulerodskiverog/eller kartoffelterninger med i suppen. RDAG’S • GRØN N HVE HVE GRØ

GRØN HVERDAG

Rachel Carson gav et populært og velfunderet modspil til forestillingen om, at mennesket stort set ikke behøver at tage hensyn til naturen. Naturen må nødvendigvis være en med- og ikke en modspiller i samfundets vækst.

Jeg vil tro, at et par håndfulde kørvel, kværnet i persillekværn, og lidt friskrevet ingefær vil virke yderst pikant i suppen.

G’S • RDA

Tvivlens købmænd Den retoriske strategi er kendt fra mange andre kampagner mod markedsregulering. Den går ud på at skabe tvivl om den etablerede naturvidenskab ved at producere såkaldt ’junk science’ med henblik på at forvirre den brede offentlighed og de politiske beslutningstagere. Ved at forstørre og forvrænge videnskabelige usikkerheder, er det målet at frembringe et urigtigt og vildledende billede af, hvad vi egentlig ved, og dermed udsætte,

En god portion brændenælder, halvt så meget løvstikke og halvt så mange ramsløgblade skylles, fyldes i en stor gryde, dækkes halvt med vand og koges ca. 20 min. Blandingen køles lidt af og blendes godt og grundigt. Hældes tilbage i gryden, koges op og smages til med grøntsagsbouillon terninger. Måske behøves ikke salt, da terningerne er salte.

ØGR NT TIP

H V E R D A G

Carsons betydning i dag Carson var ikke modstander af teknologiske fremskridt, og hun forestillede sig ikke, at industrien skulle underlægges innovationshindrende regulering. Hun påpegede blot, at der var alvorlige bivirkninger ved uhindret brug af sprøjtemidler i landbruget.

(Nu er brændenælderne blevet store, så brug kun den øverste tredjedel.)

• GRØN HVERDAG’S

G R Ø N

Hjemmesiden forsøger først og fremmest at benægte, at DDT har skadelige virkninger på mennesker og miljø. Desuden forfægtes det synspunkt, at DDT er et mirakelmiddel, der – anvendt korrekt og i store doser – vil kunne udrydde malaria. Derfor skal brug af DDT ikke reguleres.

Brændenældesuppe à la Tour de Future:

G ’S RDA

Beskyldes for at skabe kultur af frygt Brevet er underskrevet af 12 forfattere fra universiteter og institutioner i USA, England og Indien, og de har ikke alle været drevet udelukkende af etiske bekymringer. En af brevets underskrivere er Henry I. Miller, der er professor ved Hoover Institution, Stanford University, og har forbindelse til Competitive Enterprise Institute. Sidstnævnte er en liberalistisk tænketank, der arbejder mod offentlig regulering af de frie markedskræfter, og som blandt andet står bag hjemmesiden www.rachelwaswrong.org. Her anklages Rachel Carson for at have været med til at »skabe en kultur af frygt, som har frembragt en ekstrem anti-kemisk politik i stedet for en politik baseret på håndtering af risici.«

af Ilse Friis Madsen

De to videnskabshistorikere Naomi Oreskes og Eric Conway viste i deres bog fra 2010, ’Merchants of Doubt’, hvorledes en lille håndfuld amerikanske videnskabsfolk – blandt andet med kontakter til Competitive Enterprise Institute – på denne vis har forsøgt at forvrænge sandheden om alt lige fra kræftfaren ved tobaksrøg over syreregn til klimaforandringer.

RDAG’S • GRØN N HVE HVE GRØ

Forsiden af 2.-udgaven af den danske oversættelse, ’Det tavse forår’, udgivet af Gyldendal i 1969. Rachel Carson’s bog blev på kort tid en faglitterær bestseller, og hun gav derigennem stemme til en helt ny miljøbevidsthed.

OPSKRIFT

25


I lse F riis M adsen Grøn Hverdags landsorganisation og Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn

Tour de Future i Roskilde Mellemfolkeligt Samvirkes cykelkaravane havde i år temaet ”Madbenzin”. 15 byer i hele landet fik mellem 18. april og 16. maj besøg af karavanen, hvor der blev sat fokus på emnet i samarbejde med de lokale kræfter, for at få politikerne i tale. I hver by cyklede karavanen en rundtur på 20 km omkring skoler og andre steder, hvor den kunne skabe opmærksomhed. Den 16. maj var slutspurten i København, og den endte med en stor fest og demonstration på Christiansborg Slotsplads.

Så går starten på de 20 km rundt i Roskilde

Jytte gir den gas sammen med konferencieren i majskostume

26

Hvad er madbenzin? Biobrændstof fremstilles i stor stil efter 1. generations metoden, dvs. direkte af afgrøder, der kan bruges til fødevarer, såsom majs, raps, hvede, rug, sukkerrør og palmeolie (i modsætning til 2. generation, som fremstilles af halm, affald m.m. ). Til dette formål inddrages enorme områder i u-landene, skove ryddes og fattige bønder berøves deres jord. I Afrika drejer det sig om et område på 3 gange Danmarks størrelse om året. Dette uden hensyn til, at

Karavanen føres an af et cykel/majskolbemusikanlæg.

Madboden fra Folkekøkkenet på INSP!, Roskildes nye inspirationshus

op mod en milliard mennesker sulter, og at skove er uundværlige for klimaet. Denne fremfærd skaber mere fattigdom, øget sult og store miljøskader. I Danmark iblandes der i øjeblikket 5,75 procent bioethanol og 7 procent biodiesel i benzinstanderne. Målet er, ifølge energiforliget, som blev indgået i foråret 2012, at hele 10 procent af transportsektorens energiforbrug i 2020 skal komme fra biobrændstoffer. Dermed har beslutningstagere i Danmark

Greenbike deltog i karavanen med en repræsentant for det afrikanske kontinent, som er en af skuepladserne for landgrabbing.

Galar Galar underholder

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


og EU skabt et stort marked for - og efterspørgsel efter – biobrændstof. Vi er altså alle mere eller mindre en del af problemet! Cykelkampagnen nåede 14. maj til Roskilde i strålende sol, hvor Stændertorvet var inddraget til festplads med boder, scene og bænke. Grøn Hverdag var også til stede og serverede brændenældesuppe samt eksaminerede

folk i emnet via en quiz. Vores allesammens Jytte Abildstrøm, æresmedlem af Grøn Hverdag, kastede glans over begivenheden og fik stemningen i top. Et inciterende lokalt band, Galar Galar, inspirerede ungdommen til dans foran scenen. I Roskilde var Grøn Hverdag og andre med i planlægningen af dagen, som strakte sig over 6-7 møder i ugerne forud. Rigtig hyggeligt med en masse brainstorming. Gymnasierne fik forud besøg af repræsentanter for Touren, der informerede under

morgensamlingen. Og vi fik alle opgaver med at finde deltagere og sponsorer. Læs mere om madbenzin og Tour de Future på Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside, ms.dk.

Rækken af boder, Grøn Hverdag, Quinoa, RØFF(Roskilde Økologiske Fødevarefællesskab) og Dansk Cykilstforbund

Jytte hviler ud på Ilses høkasse med brændenældesuppe, som serveredes fra stor termokande

Galar Galar mellem majskolber og Roskilde Domkirke

Den lidt ældre generation folder sig ud, så lillebror kan lære det!

Man kunne vinde en rigtig frisørklipning

Thomas Basby laver Street Art om madbenzin

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

27


B irgitte L esanner Journalist

Unik øko-festival fylder 20 år Danmarks eneste økologiske musikfestival har jubilæum i år. Festivalen finder sted på Halkær Kro og er på alle måder helt unik. Halkær Kro ligger i Himmerland lige dér, hvor Halkær Å løber ud i Halkær Bredning, mellem bakkede dale og flade marker. Når man er til festival hér er det halve af oplevelsen de fantastiske omgivelser. Det er svært at forestille sig noget smukkere, når koncerterne er forbi og man vandrer ud ad stien mod saunaen; månen

spejler sig i fjorden, en let tåge ligger over engene og i træerne sidder en nattergal og triller. Eller når man stikker hovedet ud af teltet om morgenen og den tidlige junisol smiler ned på en flok børn, der leger mellem teltene, og de græssende køer på markerne ned mod fjorden.

28

Musikken er Folk- & Rootsmusik i verdensklasse. Musikarrangøren er selv musiker og rejser på turnéer rundt i

verden og gennem sit netværk lykkedes det ham år efter år at få de allerbedste til at lægge vejen forbi Nordjylland. Store navne på den internationale scene som Patrick Street, Battlefield Band og DeDannan har gæstet kroen og det samme har de største indenfor mange andre genrer af folke- og verdensmusik. Der har været bands fra Australien, Chile, Italien, Ghana, USA, Skotland og mange andre dele af verden og de mange første år af festivalen blev koncerterne sendt på DR på grund af deres sjældne

Al mad og drikke på festivalen er økologisk og gerne lokal. Det princip stammer tilbage fra, at den tidligere lokale landevejskro blev købt i 1992 af otte lokale familier, hvoraf to var økologiske landmænd, og Halkær Kro blev genskabt som kultursted og økologisk spisehus. I dag huser kroen indkøbsforening, musikforening, kunstforening og kvindenetværk og er et lokalt samlingspunkt for folk og familier med interesse for økologi og musik og en del derimellem. Festivalen bygger som kroen på frivillige kræfter; lokale, der

… ja, hele verden og det skyldes til dels de mange gæster, som er kommet igen år efter år, som skaber det økonomiske grundlag for festivalen. De skal have stort tak. Men et mindst lige så stort tak skal lyde til de frivillige, der gør det hele praktisk muligt. En så lille festival med et så ambitiøst musikprogram kræver helt særlige mennesker omkring sig for at få det til at fungere, og det har vi her i Halkær.”

store navne og høje kvalitet. Årets jubilæumsmusikprogram følger den nu 20 år lange tradition med at blande alt godt fra verdens folkemusikscene. Det spændte fra traditionel siciliansk folkemusik med fløjte, guitar og sækkepipe til Peter A.G.’s stille leg med ord og guitarstrenge, og fra Nulle & Verdensorkestrets højlydte begejstring til Fiddlers Bid’s violiner og keltiske harpe.

lægger fritiden i kroen. Det i sig selv gør det bemærkelsesværdigt, at festivalen har overlevet 20 år. Eskil Romme, der står for musikken på festivalen og er én af de oprindelige ejere, giver de frivillige æren.

en lille kilometer fra kroen plejer at være godt fyldt op sidst på aftenen. Så bliver der fyret op i ovnen og turen går ind i varmen og så ud i åen, ind i varmen, ud i åen indtil nattens sidste kræfter er fyret af. Et andet tilløbsstykke finder sted lørdag formiddag. Her viser Eskil Romme rundt i sine økologiske marker; man kommer op af bakkerne med

”Det er helt mageløst, at vi i år kan fejre 20 års jubilæum med Halkær Festivalen. Vi har haft så mange storslåede koncerter her med store navne fra Irland, Skotland, Chile, Italien, Danmark

Festivalen byder på meget mere end musik i verdensklasse og økologisk mad. Den finske sauna

hedelandskab, får en tur på markerne og mærke på kornet, og man kommer også en G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


1 0 2

R Æ K L A H IVAL T S FE

smut rundt om Halkær Mølle, der er over 100 år gammel og står som oprindeligt. Festivalen byder også på danse workshops, øko-marked, ølsmagning, æselridning og foredrag. Gennem årene har blandt andre Ebbe Kløvedal Reich, Claus Meyer og Steen Gade lagt vejen forbi Halkær og i år var det en af foregangsmændene indenfor genopdagelsen af de gamle nordiske kornsorter, bonde Per Grupe fra Mørdrupgård og Grupe&Meyer. Han holdt både oplæg om oprindelige kornsorter og et brødbagekursus.

”Et korn og brød-arrangement er for mig et helt naturligt indslag i en folkemusikfestival,” siger Eskil Romme, der selv har en enkelt gammel nordisk sort på markerne. ”Halkær Festival handler om rødderne. Om dengang, hvor alle her på egnen havde et mindre landbrug og hev violinen frem om aftenen. Ligesom deres fæller i Skotland, Norden og resten af verden. Om dengang, hvor økologi var det eneste, G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

der fandtes. De gamle nordiske sorter er på vej tilbage på danskernes spiseborde, og det er lige der, hvor de skal være”.

Halkær Festival er så enestående, at selvom der aldrig rigtigt har været råd til markedsføring og kroen først for nyligt er kommet på Facebook og den slags moderne platforme, kommer gæsterne alligevel troligt år efter år. 300 gæster er det, der er plads til på kroen, og de 300 kommer fra hele Danmark. Jeg er selv én af de gæster, der bare må af sted hvert eneste

år. Jeg har været med siden festivalen startede, hvor jeg var i gymnasiealderen og boede i nærheden og lige måtte ned og tjekke ud, hvad det var for noget. Og så hang jeg fast. Festivalen er så lille, at det næsten føles som en familiefest, og det er helt fantastisk at komme fredag eftermiddag, når det hele starter – og bruge mange timer på at få teltet slået op, fordi man lige skal tale med den ene og den anden. Men den

er alligevel stor nok til, at der også hvert år er nye ansigter, nye mennesker at møde og nye mennesker at lukke ind i den særlige Halkær-stemning. Musikerne har det i øvrigt lige sådan. Det er ikke nogen almindelig oplevelse at spille på Halkær Festivalen. Før og efter koncerterne bruger de fleste af musikerne tiden med at jamme med andre professionelle eller amatører i krostuen, sludre i baren med en af de lokale landmænd om såsæd og høhøst eller sidde på terrassen og nyde solen med

hele festivalen varmer sjælen i måneder bagefter.”

en tallerken øko-mad i skødet. Én af de musikere, der kommer igen år efter år, er Morten Alfred Høirup, guitarist, sanger og modtog i 2004 Danish Music Award-prisen som ”Årets Danske Folk Komponist” og i 2012 Danish Music Award Folk Hæderspris. ”Halkær Festival er simpelthen én af de oplevelser, jeg bare ikke kan undvære. Koncerterne er af utroligt højt niveau og stemningen på

økologisk gastronomi og en stemning så smuk og afslappet som den omgivende ådal holder stadig. Så gik du glip af Festivalen i år, sæt allerede ny kryds i kalenderen første weekend i juni næste år og glæd dig til en helt unik oplevelse.

Nu er det så 20 år siden, at Halkær Festival for første gang bød gæsterne ind i krostuen til en weekend med folkemusik i verdensklasse, økologisk mad og irsk øl. Dengang hed det ”Irske Dage på Halkær Kro” og blandt andre den irske sanger og guitarist Ron Kavana spillede en uforglemmelig koncert med sit ’The Alias Big Band’. Men det er ikke slut endnu. Sammensætningen af fremtrædende folkemusikere,

29


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O plevelser , ideer og I N S P I R A T I O N

SJÆLLAND

Albertslund

Foreningernes dag

Lørdag den 7. september kl. 10-14. Grøn Hverdag deltager. Sted: Albertslund Centrum.

Hvalsø Kompost

Mandag den 26. august kl. 19-21. Få gode råd til opstart og vedligeholdelse af kompost. Fordele og ulemper ved forskellige metoder til kompostering vil blive belyst og når aftenen er omme, har alle forhåbentlig fået lyst og mod på at starte kompostering i egen have. Der findes mange former for kompostering, selv når det gælder kompostering i lille skala, som eksempelvis privathaven. Vi snakker om livet i komposten, næringsstofindhold i kompost og anvendelse af kompost. Tilmelding senest den 19. august, tlf. 4640 9228. Sted: Hvalsø Kulturhus, Skolevej 12, pris 85 kr.

København Mosetræf

Søndag den 25. august. Grøn Hverdag deltager i naturarrangement i Utterslev Mose. Kontakt og mere information: Jørgen Martinus, martinusmail@gmail.com, tlf. 2888 0252. Sted: Naturværkstedet Streyf, Rådvadsvej 69, Kbh. NV.

Kompost

Torsdag den 12. september kl. 17. Oplæg og erfaringsudveksling om kompostfremstilling. Brug dit haveaffald og grønne køkkenaffald til jordforbedring og minimér affaldsmængden, som skal transporteres med lastbil rundt i byen. Det er både godt for din jord og godt for klimaet! Ved biolog Jørgen Martinus og haveejer Tom Jørgensen. Sted: Karens Hus & Have, Bispebjerg Bakke 8, Kbh. NV.

Planter til regnbede

Lørdag den 14. september kl. 13 -16. Hortonom Finn Torben Sørensen vil vise og beskrive mange planter, som er egnede til at blive placeret i et regnbed (planter som både kan tåle tørke og stå perioder i vand). Der bliver overvejende omtalt kulturplanter, som kan købes i planteskole. Kontakt: Tom Jørgensen, 2.tom.joergensen@ gmail.com, tlf. 2653 8091. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, Kbh. NV.

HØSTFEST i Karens Hus

Søndag den 15. september kl. 13 – 17. Sæt allerede nu X i kalenderen til årets høstfest, hvor fløjtenisten Henning Lund og en af hans spillemandskolleger diverterer og maden tilberedes af en af husets brugergrupper: Københavns Fødevarefælleskab. Kontakt: Tom Jørgensen.

Hold dig ikke tilbage :

Skriv eller ring til sekretariat eller bestyrelse med ideer, ris eller ros. Vi er meget åbne over for ny inspiration og ideer til arrangementer og artikler i Grøn Hverdag

30

Permakultur i haven

Tirsdag den 17. september kl. 19. Gartner Anne Tange forklarer, hvordan vi kan bringe ideerne fra permakultur til vore almindelige kolonihaver og villahaver og berige dem med større variation, mere liv og efterhånden også mindre ensformigt havearbejde. Kontakt: Tom Jørgensen. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, Kbh. NV.

Snapeseurte-tur

Foredrag og gennemgang af eksempler i Karens Have ved gartner, land-skabsarkitekt, havefaglig leder i Haveselskabet Jesper Corfitzen. Tilmelding og tidspunkt: Tom Jørgensen, 2.tom. joergensen@gmail.com, tlf. 2653 8091. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, Kbh. NV.

Roskilde

Mandag den 23. september kl. 17. Tur til fods og cykel efter snapseurter i lokalområdet, hvor vi samtidig hører om de naturtyper, vi møder. Guide biolog Jørgen Martinus. Afsluttende socialt samvær i Karens Hus med håndmadder og vi smager hinandens hjemmelavede snaps. Tilmelding: Tom Jørgensen som oplyser startsted, 2.tom. joergensen@gmail.com, tlf. 2653 8091.

Oktober. Plante-frøbyttedag.

Biodiversitet i have og gård

Grøn Hverdags 20-års jubilæum på Landssekretariatet, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV. Afhængig af vejret i enten haven eller huset.

Tirsdag den 24. september. Hvad kan du selv gøre for den biologiske mangfoldighed, og hvordan skaber du gode levesteder for planter og dyr? I byen finder mange dyr og planter et fristed til glæde for villaejere, kolonihavefolk og beboere i etage-ejendomme. Ved at indtænke levemuligheder for dyr og planter i friarealerne omkring boligerne kan der opnås større biodiversitet.

Nærmere information om tid og sted på www.gronhverdag.dk og i Grøn Hverdag september. Kontakt Lucia Carriere mob. 25884528.

Reception Tirsdag den 3. september kl. 13

Få mere information på www.gronhverdag.dk

Besøg Grøn Hverdags nye hjemmeside www.gronhverdag.dk G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3


LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk Sydjylland Fritze Lundstrøm 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk ØVRIGE KONTAKTPERSONER BORNHOLM Ernst Holz Hansen 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk

ESBJERG Erik Madsen 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk

HERLEV Lone Fosdal 44 91 33 86/ 26 25 33 86 lone@fosdal.dk

MIDT NORD Rita Nørregaard 30 26 72 87 rita.noerregaard@hotmail.com

FREDERICIA & VEJLE Annemette Bargum 60 62 54 43 annemette.bargum@gmail.com

HERNING Anette Vestergaard 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

MØN Krista Steffensen 55 81 20 81 info@liselundslot.dk

FURESØ Karen Strandesen 31 15 15 57 karen@strandesen.dk

HJØRRING Peter Yde 98 90 11 12 petyde@gmail.com

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk

FYN Conni Ramskov 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

HØJE TAASTRUP Knud Anker Iversen 50 12 68 68 mec@mec-ht.dk

Skanderborg Anna Andersen 86 52 22 54

GRIBSKOV Kirsten Gamst 48 79 76 50/ 21 43 63 62 kirsten.gamst@hotmail.com

KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark 29 33 99 78 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk

Gørlev Allan Diehl 35 26 24 30 HELSINGØR Aase Hornbæk 48 41 63 41 aasehorn@gmail.com

LOLLAND & FALSTER Dion L. Gornitzka 54 85 65 70 mailtildion@gmail.com LYNGBY-TAARBÆK Henriette S. Kristensen 16 17 50 58 marts2300@hotmail.com

Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg.

Bestyrelsen: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd og Forbrugerrådet. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com

SLAGELSE Helene Dreyer 55 45 94 03 & 22 45 05 08 helene.rebien@gmail.com SYDSJÆLLAND Jørgen Johansen 52 38 61 63 jraunj@gmail.com VEJEN Gerda Iversen 20 68 47 20 gerdai@vip.cybercity.dk

BLIV kontaktperson Kontakt sekretariatet.

Ilse Friis Madsen, næstformand, medredaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Forbrugerrådet. Deltager i arbejdsgrupper i Forbrugerrådet. Initiativtager til projekter. Formand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn. Tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk Lars Clark, kasserer, Repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 3

31


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

ID-nr. 47416

AFSENDER: GRØN HVERDAG, BISPEBJERG BAKKE 8, 2400 KØBENHAVN NV

Gaveide!

Et års gavemedlemsskab GAVEMEDLEMSSKAB 2013-14 eles dlemsskab tild Dette gaveme

XXXXX XXXXXXXXX xxxxxxxxxxxx

xxx

i 1993 erdag startede onen Grøn Hv er bredt for Landsorganisati ilier. Den arbejd det Fam ne øn Gr giver bla under navnet e adfærd og ud t. den bæredygtig 4 gange om åre Grøn Hverdag ING

FORVANDL G SKABER

LIN DIN HAND

www.gronhverdag.dk

N o r w a y

S w e d e n Denmark

Germany Neth.

Bestil via mail@gronhverdag.dk

N o r w a y

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Neth.

Germany

www.gronhverdag.dk Medlemskab 1 x 4 blade Abonnement 1 x 4 blade Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade

250 kr. 200 kr. 500 kr. 1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 eller gironr. 717-7224 med angivelse af afsender (navn eller medlemsnummer) STØTTEBELØB kan indbetales på samme konti

GRØN HVERDAG, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV – Tlf. 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk

Profile for Grøn Hverdag

Gh 2 2013 ok  

Gh 2 2013 ok  

Advertisement