Page 1

grøn hverdag NR. 2- juni 2011

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

GMO-industrien lever på en løgn Industrilandbruget har overlevet sig selv Bæredygtig innovation Gulerødder og solceller trives i fællesskab Ryk tættere sammen – til gavn for kloden Hormonkemi i EU parlamentet Stor ståhej om mikrolån Projekt – Den bæredygtige hverdag

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING


Her kan du købe økologiske kød- og kolonialvarer til grøn fest og hverdag. UBEHANDLET

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 man-ons 8.30 -14.30, tor-fre 8.30 -17.30, lør- (søn fra 1.5 til 25.9)11.00-15.30

Læs meredriver på: www.grantoftegaard.dk Grantoftegaard et økologisk landbrug med dyrehold, naturpleje og markbrug. Gården og Gårdbutikken ligger i den idylliske Pederstrup landsby, 2 km. fra Ballerup by. Her kan du opleve hverdagen på et stort, driftigt landbrug. Velkommen hertil.

NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

WWW.GRANTOFTEGAARD.DK Freelance Projek tledelse l Dtp l Graf isk Produk tion

Fonden Grantoftegaard,Pederstrupvej 69,2750 Ballerup e-mail grantoftegaard@grantoftegaard.dk, tlf. 44 77 37 11

milleogco.dk

Tjener dine penge noget formål?

Får I jeres budskab ud til de grønne forbrugere?

Opret en rentefri indlånskonto i vores

N o r w a y

regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære­

S w Denmark

dygtige udlån indenfor miljø,

Bliv annoncør i Grøn Hverdag

kulturelle og sociale områder.

Neth.

Regnbueafdelingens ‘etiske råd’

Germany

Grøn Hverdag N o r w a y

varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening. Nærmere information

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

John Wismann Andelskassen J.A.K. Slagelse

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Att: Jørgen Martinus – Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk N o r w a y

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

2

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1


Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Indhold i dette nummer:

6

Jørgen Martinus

GMO-industrien lever på en løgn

13

Henrik Øe

8

Jørgen Holst

Industrilandbruget har overlevet sig selv

14

Signe Didde Frese

N o r w a y

Inspiration til forskellige temaer

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd. SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk

Forhandles i helsekostbutikker

LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger.

Nyhedsbrev

med orientering om nye produkter og nye opskrifter tilmeld dig på

www.helios.dk G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 7.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: Se bagsiden. Næste nummer udkommer primo september 2011. Redaktionel deadline 29.07.2011 Forside foto Kollektivet Tranehøj

Nej til grønvask

16

Gitte Jakobsen

Gulerødder og solceller trives i fællesskab

19

Carl Georg Rasmussen

Bæredygtig innovation skal skabe fremtidens grønne forbrug

18

Ryk tættere sammen – til gavn for kloden

20

Gullmai Sørensen

26

Jørgen Martinus

Støvsugere fra havet Persillefryd - opskrifter IMS Kompostens bedste ven

Ilse Friis Madsen og Jørgen Martinus Projekt Den bæredygtige hverdag

Stor ståhej om mikrolån

27

Claus Jørgensen

Hormonkemi i EU parlamentet

Slap eller bæredygtig dit eget valg

24

Gitte Jakobsen

29

Jørgen Martinus

Henkastet affald ødelægger humøret side 4 side 23 side 28

3


Persillefryd

Min 2.års persille er ved at gå op i frø. Den var dækket af plastik i vinter, så jeg havde tidlig persille. Sår altid rigeligt. Og bruger det næsten dagligt. Tørrer en del i ovnen og putter på glas. Jeg kan stadig plukke af den, indtil den nye har vokset sig stor. Snart kommer blomsterstandene frem og frøskærme dannes. Efterhånden som de modnes, nulrer jeg frøene ned i en lille skål og putter dem i en kuvert. De modnes meget uens, så indsamlingsperioden er lang. Men så har jeg rigeligt til næste års udsæd – og lidt til. Jeg kværner den over kartoflerne, bruger den i rigelige mængder til kalve- og kyllingesteg, som fyld i stegt hornfisk, i sammenkogte retter, sprødstegt i olivenolie som tilbehør, ovntørret som drys, til pynt på fade og til persillepesto, som kunne laves og anvendes sådan: Forret med persillepesto En stor portion persille befriet for de grove stilke findeles med stavblender, tilsættes lidt olivenolie, citron, salt og peber og serveres i en lille nem forret sammen med tomatskiver, agurkeskiver /-stænger, små bladselleristykker, som dryppes med en dressing af æblecidereddike og akaciehonning. Eventuelt lidt fisk eller røget kød. Hertil lidt godt brød med smør. (Tomaterne i fadet er anrettet på ramsløgblade).

I lse F riis M adsen

4

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1


LEDER

Mennesker eller miljø? 23. maj 2011 Snart er der folketingsvalg. Statsministeren holder kortene tæt til kroppen. Der spekuleres frem og tilbage i medierne, om det bliver inden folketingets sommerferie – i september, oktober eller til november, som er sidste udkald i forhold til den 4-årige periode, en regering må sidde uden at udskrive valg. Regeringen arbejder hårdt for at få det snævre flertal for sin politik, som den kan opnå uden om oppositionen. Naturligt nok er den økonomiske krise i centrum. Miljøet er som sædvanlig blot et mantra, der nævnes i forbifarten, som en selvfølge, men uden at det tages op til seriøs debat. Nej, lad os så hellere tage en endeløs tørklæde/burka debat eller diskutere, om au pair ordningen skal tilbydes pensionister eller om boligskatterne skal øges.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 1

Man kan med en vis misundelse se mod vort sydlige naboland, hvor partiet ”De grønne” stormer frem i meningsmålingerne i visse delstater. Her betyder det åbenbart mere at sætte miljøet øverst på den politiske dagsorden. I Danmark diskuteres ofte omkring en overskrift, der hedder ”mennesker eller miljø”, en besynderlig skelnen. Mennesket er en skabning, der som alt andet levende i det lange løb først og fremmest er afhængigt af et sundt og giftfrit miljø med stor biodiversitet, og hvor der holdes hus med ressourcerne. Da vi kun har én klode, må vi lære at begrænse vore materielle udfoldelser, så vi opnår dette mål. Men hvilke politikere vil hjælpe de grønne kræfter bedre på vej? Grøn Hverdag har sat sig for at spørge et antal borgere, hvordan de bærer sig ad med at leve så bæredygtigt som

muligt. Det sker i form af et projekt, som løber over tre måneder. Måske har de nogle gode råd til politikerne. Projektet er beskrevet på side 26. Dette nummer af Grøn Hverdag beskæftiger sig som de foregående med et bredt udvalg af problemstillinger, som danske borgere står overfor i hverdagen, som er svære at overskue for den enkelte, som er særdeles vigtige i miljøsammenhæng, men som aldrig finder vej til en valgkamp. Skal vi blot slå os til tåls med, at EU overtager vor miljøplanlægning? Eller skal vi kræve af vore politikere, at de kommer på banen og forholder sig til de presserende miljøspørgsmål?

Ilse Friis Madsen Næstformand i Grøn Hverdag

5


J ørgen M artinus Biolog

Glyphosatskadet “Boblemajs”

GMO-industrien lever på en løgn Landmand kulegraver argumenterne Genetisk modificerede afgrøder, som er tilpasset ukrudtsmidlet Roundup (Roundup-Ready), giver lavere udbytte i over 90 procent af forsøg i USA. Samtidig stiger forbruget af ukrudtsmiddel op til fem gange, og virkninger på dyrs og menneskers helbred af GM-produkter i føden er ikke undersøgt til bunds. GMO-industrien lever på en løgn. 8200 forsøg med sojabønner udført ved amerikanske universiteter viser, at GM-sorter ikke er i stand til at yde mere end den konventionelle sort, de er udviklet fra. I 93 procent af forsøgene lå udbytterne i genmodificerede sorter lavere end i de konventionelle. I gennemsnit lå udbytterne 6,7 procent lavere end i ikke-GM-sorter. Det siger Ib Borup Pedersen, som er konventionel svineproducent i Hvidsten nord for Randers. Han indrømmer dog, at der kan være en kortvarig dyrkningsfordel ved brug af GMO, men fordelene forsvinder igen i løbet af en kort årrække.

6

Ib Borup Pedersen har de seneste fire år fulgt debatten om Roundup og GMO i USA indgående og sat sig ind i problematikken. Han mener ikke, at offentligheden er bekendt med sideeffekterne ved GM-dyrkning og håber, at vi i Europa lytter til de amerikanske erfaringer og ikke gentager deres fejl. Optager færre næringsstoffer Det er det indsatte gen, der ændrer plantens stofskifte, som er det store problem. Genet, som giver resistens mod Roundup, ændrer optagelsen af næringsstoffer, så planterne f. eks. kun optager halvdelen af normalt niveau af zink. Calcium, magnesium, mangan, jern, svovl, molybdæn, kobber og nikkel er alle essentielle næringsstoffer, der også optages i mindre mængder, og optagelsen bliver endnu mindre, når planterne sprøjtes med Roundup. Resultatet er, at planterne bliver underforsynet med disse næringsstoffer. Flere plantesygdomme Roundup er i sig selv et problem, fordi det på sigt

fører til forringelse af det udbytte, jorden kan give. Roundup har egenskaben at binde visse metaller meget stærkt. Det binder blandt andet mikronæringsstofferne nævnt i ovenstående, og virker samtidigt aktivitetsfremmende på de svampesporer, som findes i jorden. Det giver forøgelse af plantesygdomme, der er årsag til, at planterne dør.

Resultaterne er så alarmerende, at forskeren opfordrer til ikke at godkende flere GM-afgrøder, der er Roundup-tilpassede Roundup nedbrydes ikke, men ophobes i jorden, der langsomt bliver mindre frugtbar. De første år bemærker man ikke noget, men aktivstoffet i Roundup, glyphosat, og nedbrydningsproduktet AMPA akkumuleres i jorden, og efter flere års brug kommer der flere og flere sygdomme og mangelsymptomer i afgrøderne. Der er dokumentation for, at 40 forskellige plantesygdomme forekommer hyppigere, når der behandles med Roundup.

Anvendelse af Roundup giver akkumulering af glyphosat og AMPA i jorden. Det hæmmer jordens knoldbakterier (som samler kvælstof fra atmosfæren) og det kan øge behovet for at pode udsæd af bælgplanter med knoldbakterier. Overdosis Der bruges to til fem gange mere ukrudtsmiddel ved dyrkning af Rounduptilpassede sorter sammenlignet med konventionelle. I de første to til tre år er sprøjtningen reduceret, men derefter stiger forbruget af Roundup voldsomt, idet ukrudtet opbygger resistens mod Roundup. I USA er det især de tre hovedafgrøder bomuld, soja og majs, som dyrkes i Roundup-tilpassede varianter, og her er problemerne mest tydelige og udbredte. Forbruget af alle ukrudtsmidler i USA var i 2010 fra 200 til 500 procent over forbruget før, GM-afgrøder blev indført. Restindhold Der er meget Roundup tilbage i de høstede afgrøder. I et forsøg fra USA, hvor kyllinger blev fodret med GM-majs og -soja, indeholdt dyrenes gødning så G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1


Vinterhvede efter 1 år med glyphosat

meget Roundup, at 7,5 tons møg pr. hektar svarede til 2,6 liter Roundup pr. ha. Det er kun lidt mindre end den normale Roundup-dosering i USA. Få mineraler i afgrøderne Der er en masse tomme kalorier i GM-afgrøder. De mangler næringsstoffer, som de bør indeholde. F.eks. oplyser foderstofvirksomheden Hedegaard i Ålborg at GM-sojaskrå, et almindeligt kraftfoder til husdyr, er 17 kroner mindre værd pr. 100 kg end ikke-GM-sojaskrå alene på grund af et lavere energi- og proteinindhold. Det bekræftes også af amerikanske undersøgelser. Desuden er mineralindholdet i GM-afgrøder, der er behandlet med Roundup ofte halveret. I usprøjtet soja som er Roundup-tilpasset er der ofte 25 procent lavere indhold af mange mineraler. I USA viser der sig nu nye problemer med lavere indhold i foderstoffer af blandt andet mangan og nikkel. Det sidste er ikke set før, men nikkel bindes ekstremt hårdt af Roundup i jorden, og genet for Roundup-resistens gør, at nikkel optages dårligt G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1

Vinterhvede efter 10 år med glyphosat

af planterne. Det betyder, at afgrøden måske kun indeholder få procent af den sædvanlige mængde nikkel. I USA er der lavet analyser af døde husdyr, som viser, at nikkelindholdet i leveren kun er to procent af det normale. Nikkel er blandt andet en forudsætning for, at dyr kan optage jern og zink, og resultatet er, at der opstår mangelsygdomme. Mineralmangel hos søer giver højere smågrisedødelighed. Amerikanske forskere advarer mod GM-planters mulige effekt på menneskers helbred. De sundhedsmæssige aspekter er ikke undersøgt grundigt. Siden GMO blev udbredt i 1990’erne er forekomsten af Alzheimers sygdom øget 90 gange, mens Parkinsons syge og ADHD er tidoblet på ti år. I en ny videnskabelig artikel af Gilles-Eric Sèralini gennemgås 19 studier af pattedyr fodret med GM-afgrøder. Seralini har ved at analysere Monsantos egne dyreforsøg konstateret, at lever og nyrer påvirkes. I løbet af 90 døgn viste der sig signifikant forstørrelse af lever og nyrer hos rotter fodret med de tre GM-majs sorter, der er mest udbredt i verden,

Nyt mikro-patogen Den amerikanske forsker, Dr. Don Huber, Purdue University, har for nylig opdaget et nyt mikro-patogen i Roundup-tilpassede afgrøder som sojabønner og majs. Den nye organisme har en meget skadelig virkning på dyrs fertilitet, kan forårsage spontan abort hos pattedyr og er derfor sandsynligvis også skadelig over for mennesker. Dr. Don Huber understreger dog, at flere undersøgelser er nødvendige, før en endelig konklusion kan drages, men allerede nu er resultaterne så alarmerende, at forskeren opfordrer den amerikanske landbrugsminister til ikke at godkende flere GM-afgrøder, der er Roundup-tilpassede. GMO bør skrottes Den jyske landmand har kontaktet ledende folkevalgte og ansatte i Landbrug & Fødevarer og flere grovvarefirmaer, og han kritiserer dem for deres uvidenhed om sideeffekterne ved GMO. Dyrkning af GM-afgrøder gør landbrugssystemer skrøbelige. Vi bør under ingen omstændigheder anvende Roundup-tilpassede afgrøder

i Danmark, fastslår Ib Borup Pedersen, som foruden til fødevareministeren også har henvendt sig direkte til alle medlemmer i Folketingets Fødevareudvalg, Miljøudvalget og Sundhedsudvalget med en cd og omfattende dokumentation. Hele indsatsen er finansieret for egne midler.

GMO er forkortelsen for Genetisk Modificeret Organisme – ofte omtalt som gensplejsning. Læs mere i Grøn Hverdag nr. 1 – 2011 s. 22-23 Grøn Hverdag nr. 4 – 2010 s. 14-18 og nr. 3 – 2009 som har GMO som tema. Find bladene på www. gronhverdag.dk Teksten er skrevet på basis af journalist Kaj Lund Sørensens artikler i Effektivt Landbrug den 20. april 2011 side 8-9, og samtale med landmand Ib Borup Sørensen.

7


J ørgen H olst Højagergård

Industrilandbruget har overlevet sig selv Dalbyplanen tilbyder en ny vision Igen og igen hører vi om de efterhånden omfattende følgeproblemer, som vores nuværende industrilandbrug påfører omgivelserne, miljøet og vores samfund. Når vi snakker iltsvind og fiskedød, kan de væsentligste skader henføres til udvaskning af næringsstoffer fra industrilandbruget. For at pine de ekstra sidste 100 kg øget udbytte pr. ha ud af jorden er det nødvendigt med en hel del overgødskning. Ved regnfyldte efterårs- og vinterperioder, hvor der udvaskes ekstra meget kvælstof til natur og vandmiljø, kompenseres landbruget med forhøjede kvælstofnormer det efterfølgende år. Men hvem kompenserer den natur, der ikke kan bære flere udvaskede næringsstoffer og de efterfølgende døde bunddyr ?? Ved den eskalerede sammenlægning til større og større landbrug igennem de sidste 25 år har vi bl.a. fået nogle mega-svinefabrikker, der udsender så meget kvælstof i form af afdampet ammoniak, at hustage og andet i nærmiljøet overbegroes med alger og mos til irritation for husejerne, som skal bruge flere og flere kemikalier for at vedligeholde deres tage. På lange afstande påvirkes natur

8

og miljø via vind og regn af ammoniak, herunder f.eks. den jyske hede, som ændrer karakter, fordi de næringsfattige jordområder overgødes via regnvand. Plantevæksten ændres med efterfølgende udkonkurrering af de oprindelige plantearter til følge. Grundvandet forurenes Hvis vi skulle nævne et andet omfattende samfunds- og miljø problem forårsaget af de sidste 25 års udvikling af store industrielle landbrugsbedrifter med medfølgende overgødskning og sprøjtning med pesticider og herbicider, så er det de tiltagende problemer med forurening af vores drikkevandsboringer. Alle borgere og skatteydere påføres omfattende omkostninger til lukning af forurenede boringer og etablering af erstatningsboringer, som det bliver vanskeligere og vanskeligere at finde egnede steder at placere. Jeg kan ikke i denne artikel komme ind på alle de negative og omfattende problemstillinger, som det agro-kemisk industrielle landbrugskompleks medfører. Den onde cirkel Men et meget vigtigt og ofte overset problem ved den nuværende alt for omfattende produktion af

kød til eksport (slagtesvin på ca. 29 mio. kr. om året, samt alle slagtekyllingerne og malkekvæget m.m.) er, at vi ikke selv kan dyrke foder nok til alle disse dyr og især ikke det nødvendige proteinfoder. Den danske kød- og mælkeproduktion beslaglægger derfor omfattende landområder i fattigere lande, især i Latinamerika, hvor der under anvendelse af betydelige mængder kunstgødning og sprøjtemidler, (der ofte pga. deres store giftighed er forbudt i EU), produceres GMO-proteinafgrøder totalt kontrolleret bl.a. af den amerikanske multinationale kemikoncern Monsanto. Den har på under ti år udviklet sig fra at være verdens største producent af sprøjtegifte til også at være verdens største GMO-frøproducent. Vel og mærke GMO-frø, som er tolerante over for netop Monsanto’s sprøjtegifte, hvilket har medført øget behov for sprøjtning. GMO-frø, som ved hjælp af patentregler slavebinder bønder til Monsanto år efter år. Enten fordi udsæden også via GMO gøres steril, hvorved den gamle landbrugskultur smadres, fordi man tvinges til at købe nye frø hvert år i stedet for at gemme en del af høsten til næste års

udsæd, som man tidligere gjorde. Eller fordi den måske ikke sterile, men patentbeskyttede, kornafgrøde ikke må anvendes til ny såsæd uden en omfattende afgift til patentejerne – Monsanto m.fl.

Der er ingen penge i skidtet ! Det bliver først rigtig paradoksalt, når det viser sig, at hele dette - for naturen, miljøet, fattige bønder, fødevarekvalitet og forbrugerne i de rigere lande - skadelige kemi-cirkus, stort set ikke tjener penge mere. Den barske virkelighed fremtræder i al sin gru, når vi stiller de samfundsmæssige omkostninger ved det agro-kemiske kompleks plus importomkostninger til spøjtemidler, medicin og proteinfoder, overfor de beløb, som landbrugets eksport reelt bidrager med. Dertil skal lægges de syv-otte mia. kr. i direkte landbrugsstøtte fra de samme skatteydere, hvis miljø- og naturværdier ødelægges. Så er der ikke rigtig noget tilbage. Så hvem er det reelt, der har glæde af dette enorme, miljøødelæggende og fattigdomsskabende svindelcirkus? Når vi også ved, at på trods af alle de gode og fremgangsrige år op til 2008, som det G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1


Skitse over et industrilandbrug på 600 ha, opkøbt fra mange mindre landbrug. Intet socialt liv iforhold til inden sammenlægningen. Fra Frie bønder-levende lands fiktive ”Dalbyplan”.

danske landbrug ikke brugte til fremme af dyrevelfærd, mere plads pr. dyr, mindre sprøjtehyppighed, mindre overgødskning af dets marker, øget omlægning til økologi o.s.v. Desværre blev det kun til yderligere industrialisering af landbruget. Og effekterne udeblev selvfølgelig ikke. Jordpriserne steg og steg, og til sidst kunne landbrugsjord, der fem år tidligere kostede 125.000 kr./ha sælges til næsten 300.000 kr. pr. ha. Mantraet: ”stort er godt – større er bedre”, gik tilsyneladende sin sejrsgang overalt fra bankverdenen og Axelborg til Christiansborg. Færre og færre ejer reelt mere og mere jord. Under 1 % af befolkningen ejer al landbrugsjorden, som udgør ca. 64 % af det samlede areal i DK! De nye godsejere Det gamle godsejerlandbrug, som via de mindre bønders og

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1

arbejderbevægelsens kamp blev afskaffet i begyndelsen af sidste århundrede, er ved at vende tilbage. Og den andelsbevægelse, der erstattede godsejerlandbruget, er ved at blive omdannet til aktieselskaber. Under denne afvikling af de mindre landbrug, har industrilandbruget samtidig opbygget en enorm gæld på ca. 350 mia. kr. Så kom finanskrisen i 2008, og her tre år efter er den barske virkelighed, at mange store landbrug reelt er teknisk insolvente, men alene overlever fordi det ville betyde konkurs for flere store banker, hvis den urentable produktion blev sendt på tvangsauktion.

Vi trænger til en landbrugsrevolution! Den lille landbrugsorganisation ”Frie bønder-levende land” vil tillade sig at tale industrilandbruget og dets

finansielle og politiske medspillere midt imod. Vi vil, som drengen i ”Kejserens nye klæder”, let omskrevet, råbe: ”Industrilandbruget står jo fuldstændig - miljømæssigt, naturforvaltningsmæssigt, fødevarekvalitetsmæssigt og økonomisk- nøgent. Det har ikke noget på!”. Fremtidens landbrug skal gå mod strømmen og producere meget færre enheder, men med meget større fødevarekvalitet, for at overleve. Det er de små og mindre landbrug, op til ca. 80 ha. pr. bedrift, der er fremtiden. Ikke monokulturer på 5-700 ha. og svinefabrikker. Hvis landbruget, i stedet for at producere enorme mængder bulkvarer, med meget lav eller negativ værditilvækst, blev omlagt til produktion af højkvalitetsfødevarer, meget gerne så økologisk som muligt, meget gerne med regionale

særpræg, meget gerne i samarbejde med miljøforeninger, meget gerne med differentierede ejerformer, meget gerne med omfattende udbygning af små forarbejdningsvirksomheder: (mikromejerier à la Osted mejeri, mikroslagterier, -møllerier, -bryggerier osv., så viser omfattende økonomistudier heldigvis, at der er plads til reel positiv værditilvækst = indtjening, samtidig med en forbedring af miljø og natur og modvirkning af problemer som afviklingen af ”Udkantsdanmark”. Hvis samfundet, skatteborgerne/politikerne i stedet for at betale alle de skjulte støtteordninger plus de syv-otte mia. kr. i direkte støtte til det miljøødelæggende industrilandbrug, (der i øvrigt ikke kan tjene penge), vedtog at bruge de samme penge på at rulle strukturudviklingen med kvælning af

9


Se forklaring pĂĽ ikonerne pĂĽ modsatte side.

10

G R Ă˜ N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1


om udvikling af et varieret landskab med mange forskelligartede mindre landbrug og genetablering af det sociale liv på landet. Midlet til at kunne sætte denne plan i værk, skal efter vores mening hentes i en omfattende lovændring, som begunstiger udstykning af store landbrug til mindre landbrug. Den skal stoppe for store landbrugs opkøbsmuligheder af mindre landbrug, og standse udbygning af de store landbrugsstalde og landbrugsindustrianlæg i det åbne land.

de mindre landbrug tilbage, så ville der kunne skabes enorme miljøforbedringer, øget biodiversitet, genetablering af nedlagte hegn, skel, naturkorridorer og små biotoper, lokalt producerede kvalitetsfødevarer, mindre transport af fødevarer mellem producenter og forbrugere, flere gårdbutikker, flere naturstier, lokalt engagement, foreningsliv og arbejdspladser, bevarelse af busruter, skoler og småhandel, samt aktiviteter og liv på landet, til glæde for miljøet, dyrelivet, grundvandet, borgerne og turismen. Der vil derfor heller ikke være behov for lige så mange supermarkeder, når oplandet til en by vil kunne frembringe de nødvendige velsmagende

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1

kvalitetsfødevarer. Bykernerne i vores provinsbyer vil dermed få en mulighed for at genopstå, som aktive fora med markedspladser for lokale fødevarer og mindre dagligvarebutikker i stedet for at ligge øde med hver anden rude dækket til, mens mega-varehuse støvsuger alle omkringliggende byer for liv.

”Dalbyplanen”, et

moderne miljømæssigt og socialt alternativ til industrilandbruget

”Frie bønder – levende land” har givet et bud på en progressiv type udvikling på landet, i en plan, som vi har kaldt ”Dalbyplanen”. Den er en fiktiv plan, der viser vores vision

Et andet og meget vigtigt tiltag skal være at etablere en offentlig fond, som skal opkøbe de store, urentable industrilandbrug og udstykke dem i mindre landbrug. Denne udstykning skal ske i samarbejde med kommuner og miljøorganisationer og vil bl.a. medføre, at en hel del af de nedlagte bygninger på landet vil komme i brug igen. Det vil samtidig give mange byboer, som kunne have lyst til at etablere et mindre landbrug, mulighed for et helt nyt liv. En udvikling af lokal produktion, forarbejdning og forbrug vil også nedbringe behovet for transport og dermed mindske klimabelastningen væsentligt. I forbindelse med en sådan udstykning, skal der også udvikles en plan for det enkelte landbrugs muligheder for at mindske forbruget af energi samt etablering af vedvarende energiproduktion på gården fra solfangere, solceller og vindmøller m.m., Tanken er, at landbruget kan blive selvforsynende eller netto-energiproducerende. Dermed vil visionen om afvikling af det agro-industrielle pesticidlandbrug også være

en vision om etablering af en social balanceret, miljø/ økologi-mæssigt bæredygtig landbrugsproduktion, som med anvendelse af de nyeste teknologi og energitiltag, kan ændre den nuværende omfattende klimabelastning fra industrilandbruget, til i første omgang klimaneutral og senere klimareducerende produktionsmåder. I ”Dalbyplanen” kunne en udstykningsplan af det ovenfor skitserede 600 ha store industrilandbrug, f.eks. se ud som på skitsen på side 10. Det fremgår tydeligt, at der er enorme perspektiver for lokal udvikling og etablering af arbejdspladser, hvis vi vil det. Et samarbejde mellem progressive småbønder på landet, miljøforeninger og arbejderbevægelsen i byerne, burde kunne presse politikerne til de nødvendige ændringer. Frie bønder – levende land opfordrer alle personer, der er bekymrede over omdannelsen af vores landdistrikter til ”rådne bananer”, om at slutte op bag vores bestræbelser for at vende udviklingen, mens tid er. Bliv medlem af Frie bønder – levende land for 250 kr. årligt, eller støt foreningen med et bidrag. Kontakt: Jørgen Holst, Højagergård, økologisk gårdbutik/ grisekød, Roskilde. Tlf. 46 75 65 65 / 27 11 64 60 mail@natur-gris.dk www.natur-gris.dk Koordinator for sjællandsregionen af Frie bønder - levendeland, www.levende-land.dk

11


Vind en tur i LEGOLAND® for hele familien Området ”Energien i Danmark” i LEGOLAND® er et samarbejde mellem DONG Energy og LEGOLAND®. Det er bygget op som et lille energiunivers, hvor I kan lære om energiens vej fra havets bund til land og by.

I finder energiuniverset i Miniland i LEGOLAND®. Her kan I på én dag f.eks. prøve kræfter med solceller, opleve et af verdens største solvarmeanlæg, se gassen komme ind til et gasbehandlingsanlæg, og få styr på, hvordan man udnytter jordens varme i et geotermisk anlæg. I kan også selv prøve at sende en luftballon til vejrs.

Svar på spørgsmålene og deltag i konkurrencen om 10x4 billetter til LEGOLAND®. Derudover vinder familien også et spændende klimaspil, så I også derhjemme kan lege jer til mere viden om energi. Se mere om Energien i Danmark på www.legoland.dk og lær mere om energi på www.dongenergy.dk/skole

Fakta om ”Energien i Danmark”

• Området dækker 350 m2 • Der er brugt 900.000 LEGO klodser til at bygge området • Bare til at bygge Esbjerg Banegård er der brugt 141.200 LEGO klodser og 960 arbejdstimer • LEGO modellerne er bygget i størrelsesforholdet 1:20

Quiz-spørgsmål: Hvor meget strøm kan du spare, hvis du koger dine æg i en halv deciliter vand? A. Op til 30 % B. Op til 40 % C. Op til 50 % Hvor meget strøm sparer du ved at sænke temperaturen ved vask fra 60° C til 30° C og fra 40° C til 20° C? A. op til 1 % B. op til 60 % C. op til 100 % Hvor meget strøm kan du spare ved at tilberede maden i en gryde frem for i ovnen? A. op til 1 % B. op til 70 % C. op til 100 % Svarene kan findes på www.dongenergy.dk/sparenergi

12

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1


H enrik Ø E Forbrugerombudsmand

Nej til grønvask -

vejledning om markedsføring af miljø og etik Med ny vejledning stiller Forbrugerombudsmanden krav til virksomhedernes brug af budskaber om miljø, klima, bæredygtighed, produktionsforhold mv. Der skal være hold i budskaberne, så forbrugerne ikke bliver snydt. Der skal være klarere rammer for, hvornår en virksomhed kan sælge sin vare som fx mindre miljøbelastende, så forbrugerne sikres en relevant og troværdig information om varens påvirkning af miljøet. Det er formålet med den nye vejledning, som også skal medvirke til at sikre reel og loyal konkurrence til gavn for de mange virksomheder, der kan stå inde for deres budskaber. Vi oplever en stigende interesse fra erhvervslivet for at markedsføre miljømæssige og etiske budskaber. Med vejledningen vil jeg gerne understøtte ønsket om at kunne markedsføre en positiv indsats for miljøet uden at det bliver til grønvask, udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe og fortsætter: I sidste G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1

ende er formålet at undgå vildledning af forbrugerne. Klare og reelle budskaber skal komme miljøbevidste forbrugere til gavn. Ved at inddrage en lang række interesseorganisationer og myndigheder i udformningen af vejledningen har Forbrugerombudsmanden søgt at gøre vejledningen så brugbar som muligt, så virksomhederne er bedre rustet til at håndtere de praktiske problemstillinger, som de står overfor.

Vejledningen i hovedtræk • Et markedsføringsbudskab skal altid være tydeligt og afbalanceret En påstand om fx miljømæssige forhold skal være korrekt og præcis, relevant og afbalanceret og klart formuleret, så den umiddelbart forstås af forbrugeren. • Påstande skal vurderes i forhold til tilsvarende varer Forbrugerne skal kunne regne med, at varen reelt er bedre. Når en virksomhed markedsfører en vare som ”mindre miljøbelastende”

eller ”et etisk rigtig valg”, skal varen derfor høre til blandt de allerbedste på markedet. Hvis påstanden er suppleret med en forklaring på, hvorfor varen er mindre miljøbelastende eller et rigtigt etisk valg, må det fremhævede fortrin ikke være sædvanligt forekommende for tilsvarende produkter. •P  åstande skal kunne dokumenteres Der er forskellige dokumentationskrav alt efter indholdet af virksomhedens budskab. Kravene er skrappere, hvis virksomheden markedsfører sig med en fritstående, generel påstand, der ikke forklarer budskabet. Der kan fx være tale om, at en vare markedsføres som ”grøn”. • Kan nonfood produkter betegnes som økologiske Tekstiler og kosmetiske produkter betegnes i stigende omfang som økologiske. Vejledningen indeholder angivelser for, hvornår disse varer kan anvende betegnelsen. • Virksomhedens profilering Vejledningen indeholder bl.a. kriterier for, hvornår en virksomhed kan

markedsføre fx sine miljømæssige målsætninger. • Mærkningsordninger mv. Mærkningsordninger har til formål at understrege en vares miljømæssige eller etiske egenskaber. Kriterierne for brugen af dem skal kunne efterprøves og kontrolleres, og virksomheden må kunne dokumentere, at kriterierne er opfyldt. Markedsføringen af varen må ikke gå udover, hvad indholdet af ordningen giver grundlag for. Der er her tale om en meget overordnet og forenklet gengivelse af hovedpunkterne. Den præcise udformning findes i vejledningens fulde tekst.

Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. findes på: www.forbrugerombudsmanden.dk /love-og-regulering/ retningslinjer-og-vejledning/ markedsfoeringsloven/ miljoe-og-etik

13


S I gne D idde F rese Specialkonsulent for klima og miljø i FDB

Bæredygtig innovation skal skabe FDB spørger forbrugerne henover sommeren ”Vi har brug for din idé, til hvordan din butik bliver grønnere”. Sådan lyder opfordringen fra FDB, der har lanceret Danmarks første bæredygtighedspris, der handler om det nære, daglige forbrug. FDB’s Grønne Idépris sætter spot på fremtidens positive forbrug og på den innovation og idérigdom, som findes hos danske forbrugere. ’Skru ned for varmen, sluk lyset og drop bilen’. Når det handler om klima og miljø har vi vænnet os til at fokusere på alt det, vi ikke skal. Men fremtidens bæredygtige forbrug handler ikke om det, vi skal gøre mindre af, men om det vi skal gøre mere af. Bæredygtig innovation skal skabe et forbrug, der bidrager til løsningen - frem for problemet, når det handler om vores klima og miljø. Det er visionen for FDB’s Grønne Idépris. Den vision kræver idérigdom, innovation og virkelyst.

14

Kampagnen Indtil den 31. juli spørger FDB derfor tusindvis af forbrugere om deres idéer til at gøre butikkerne grønnere. Den bedste forbruger-idé vinder 25.000 kr. Samtidig indsamler FDB også idéer fra bæredygtigheds- og innovationseksperter, produktudviklere, forskere og andre relevante aktører. Idéer, der er med til at skabe en bæredygtig omstilling af værdikæderne knyttet til dagligvarehandlen. Den bedste innovationsidé vinder 100.000 kr. Vi er bekymrede, men vi tror ikke, vi kan gøre en forskel Tal fra FDB Analyse viser, at 1/3 af danskerne i høj grad eller meget høj grad bekymrer sig om miljøet og klimaet. Analysen viser også, at 30 % af danskerne mener, at de har et ansvar for at skabe et bæredygtigt forbrug, men samtidig siger hele 27 %, at de ikke selv mener, de kan gøre en positiv forskel. Det skaber et billede af danske forbrugere, der er

bekymrede og gerne vil gøre noget, men som ikke tror, de kan gøre en forskel. Det billede ønsker FDB at ændre. ”Visionen er, at forbruget kan bidrage positivt – frem for negativt. Derfor har vi brug for bæredygtig innovation, der afkobler vores forbrug fra forurening og de store mængder affald, vi genererer. Dagligvarehandlen har et strategisk godt udgangspunkt for at sætte gang i en sådan omstilling. Butikkerne har direkte kontakt til både forbrugere og producenter. Dermed kan dagligvarehandlen påvirke to meget centrale aktører, der på hver sin måde har et stort potentiale til at drive udviklingen.”, siger Signe Didde Frese, FDB’s specialkonsulent for klima og miljø. Skru op for idéerne og innovationen Om 40 år vil vi være over 9 mia. mennesker på Jorden. Vi står derfor over for at skulle skrue op produktionen og forbruget. Udgangspunktet

for at omstille vores forbrug og skabe bæredygtig udvikling er derfor ikke, at vi skal holde op med at producere eller forbruge, men at vi skal producere og forbruge anderledes.

Vincent Hendricks Foto: Agnete Schlichtkrull

Vincent F. Hendricks, dr.phil., ph.d. og professor samt vært for bl.a. Gal eller genial på DR2, er innovator for prisen. Han mener, at bæredygtig innovation er afgørende for at vende udviklingen og skabe et forbrug og et samfund i bæredygtig balance: ”Man beder folk slukke lyset og skrue ned for energiforbruget, men egentlig burde man i lige så høj grad bede folk om at skrue op for idéerne, opG R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1


Kondi Kø

Forbruger

fremtidens grønne forbrug findsomheden og virkelysten. Pointen er nemlig ikke, at vi skal holde op med at producere eller forbruge, men at vi skal producere og forbruge anderledes. Hvis vi kan starte en omstilling af dagligvarehandlen, vil det have stor indflydelse på opbygningen af vores økonomi og samfund og på den måde hvorpå, vi ser os selv som forbrugere.”, siger Vincent Hendricks.

Vi skal løse problemerne frem for at reducere dem Med prisen ønsker FDB således at sætte en ny positiv dagsorden for, hvad det vil sige at være ’grøn’, og hvad det vil sige at være forbruger.

gang nu vige pladsen for en ny positiv dagsorden, hvor bæredygtig innovation og vækst skaber positive effekter for samfundet, økonomien og vores daglige forbrug.”, siger Signe Didde Frese.

”Vi kan ikke reducere os ud af klima- og miljøproblemerne. Dertil er problemerne for store, og vi for mange mennesker. Derfor må denne traditionelle reduktionstil-

Hun slutter: ”Der er brug for at inddrage og engagere forbrugerne i omstillingen. Som forbrugere kan vi faktisk gøre en forskel, når vi køber ind. Vi kan

stille krav, og vi bidrage med ideer, der skaber innovation. Sammen har vi meget stor købekraft, og sammen kan vi skabe efterspørgsel efter bæredygtige varer og omstilling af butikkerne.”

Fakta om FDBs Grønne Idépris Forbrugerprisen - vind 25.000 kr. for idéen, der kan gøredit supermarked grønnere FDB stiller 25.000 kr. på højkant til den bedste forbruger-idé – og vi håber, at rigtig mange har lyst til at deltage i konkurrencen. Man kan indsende ideer på www.grønpris.fdb.dk samt kommentere og ’like’ ideerne på facebook. Man kan bl.a. komme med ideer til, hvordan varerne, emballagen, butikken, transporten eller andre ting i butikken bliver grønnere. Man kan komme med alle de ideer, man vil. Ud over hovedpræmien på 25.000 kr. deltager alle indsendte ideer i lodtrækningen om mange flotte præmier. Og der er præmier til de mest populære idéer på Facebook. G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1

Innovationsprisen – til eksperter og fagfolk FDB spørger også eksperter og andre fagfolk om deres idéer, der kan være med til at omstille værdikæderne rundt om dagligvarehandlen. Det vil bl.a. sige den måde, varerne bliver produceret og transporteret på. Her er præmien 100.000 kr. for idéen, der bidrager til at lede dagligvarehandlen i en bæredygtig retning. Kender du en ekspert? Så send ham eller hende forbi www.grønpris.fdb.dk. Man kan sende ideer ind frem til den 31. juli. Herefter bliver alle idéer screenet, hvorefter og tre finalister til hhv. forbrugerprisen og innovationsprisen bliver fundet. Vinderne bliver kåret ved en prisuddeling den 7. oktober 2011.

15


GITTE JAKOBSEN J o u r n a l i s t o g b e b o e r p å Tr a n e h ø j

GITTE JAKOBSEN J o u r n a l i s t o g b e b o e r p å Tr a n e h ø j

Tranehøj har været kollektiv i 27 år. Tidligere husede bygningerne det kommunale plejehjem.

Hønsene æder uvelkomne insekter i den økologiske plantage og lægger ellers masser af æg.

Traktoren er ikke specielt bæredygtig, men rigtig god, når grene skal køres ud af plantagen.

Gulerødder og solceller trives Har man fokus på klimaudfordringer og bæredygtighed, kan en af løsningerne være at slå sig sammen i fællesskaber. Det udfordrer manges ønske om individuel behovstilfredsstillelse, men ifølge erfaringerne fra et sjællandsk fællesskab giver det bonus for klima og miljø.

16

”Kreativitet, kollektivitet, know - how og knofedt”. ’De fire K’er’ er grundingredienser i bestræbelserne på en mere bæredygtig hverdag. I hvert fald hvis man spørger beboerne i kollektivet Tranehøj i Nordvestsjælland. De deler en firelænget stokrose-idyl fra tiden før isolering blev et dansk ord. Kombineret med en slunken pengepung og dårlige busforbindelser er det ikke de bedste vilkår, når det handler om ’carbon footprint’. Alligevel har kollektivet sat sig for at se, hvor langt fællesskabet kan nå med bæredygtighed samtidig med, at beboerne opretholder en travl hverdag med arbejde og udadvendte aktiviteter.

Selvforsyning og herlighed På positivlisten er de forårskåde økologiske lam, der løber om kap på marken, økologiske grøntsager, der er på vej op i solen og blomstrende frugttræer, der smykker fællesskabets egen plantage, hvor gode æglæggende høns spankulerer rundt og æder uønskede insekter. Den delvise selvforsyning bliver suppleret af fællesindkøb af økologiske varer – så vidt muligt direkte fra producenter i lokalområdet, men ellers fra den lokale økologiske fødevareleverandør. Udover at bidrage til herlighedsværdien på den gamle gård er produktionen med til at mindske ’tranernes’ træk på transportsektoren. Fødevarerne skal ikke fragtes over store afstande, og hver familie slipper for mange ture til supermarkederne. ”Fællesskabet gør, at vi har flere ressourcer til selvforsyning, fordi vi deler ansvaret for dyr og grønt”, forklarer Torben Vosbein, der har boet på Tranehøj i 13 år. Hans erfaring er, at fællesskabet frigiver ressourcer, der kan bruges

til at gennemføre forskellige projekter, der kan gavne klima og bæredygtighed, ligesom 8-10 voksne i samme bolig sammenlagt har flere erfaringer at trække på end en familie med to voksne.

Solen varmer samvittighed – og pengepung Et eksempel er et 120 kvadratmeter stort solcelleanlæg, der snart vil ligge på Tranehøjs gamle staldtag og fremover dække hele fællesskabets strømforbrug. Selvom solcellerne koster over 300.000 kroner giver de økonomisk god mening, da Tranehøj kan benytte sig af ’nettoordningen’ og kun afregne med elselskabet en gang om året. Fællesskabet bliver altså uafhængigt af strømpriser, som alene i 2011 er steget med over 15 procent. Tranehøjs mangeårige bankforbindelse prioriterer udlån til ’grøn fornuft’ og har valgt at forhøje Tranehøjs kassekredit til en rimelig rente, så finansieringen er på plads. Med udsigt til fortsatte prisstigninger på

el vil solcelleanlægget være tjent hjem på under 10 år. Beboerne på Tranehøj har i forvejen et elforbrug, der er 20 procent lavere end landsgennemsnittet, hvilket blandt andet skyldes ”stordriftsfordele” – for eksempel i form af fælles madlavning. Men fællesskabet har andre indbyggede fordele. Ifølge beboer på Tranehøj, Toke Haunstrup Christensen, der forsker i adfærd og energiforbrug, er også fællesskabsmoralen en forklaring på, at beboerne på Tranehøj har - ikke kun et el-forbrug men også et vandforbrug, der ligger langt under en gennemsnitsdanskers. ”I det daglige minder vi hinanden om ikke at bruge for megen energi og vand. For eksempel har vi ofte snakket om, hvad det betyder for vandforbruget med korte bade, og den megen strøm, som går til apparaternes standby”, fortæller han. Biogas i rørene Hvad angår opvarmning skal der mere til end fælles moral til for at nedbringe et G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1


Høns, får og kompostorme nyder godt af Tranehøjs ’Tranerne’ vedligeholder så vidt muligt selv Torben og Willi diskuterer, hvordan solcellerne kan affald. En stor del af det øvrige affald bliver kørt til bygningerne, og det frigør midler til nye projekter. monteres på tagstenene. den kommunale affaldsplads.

i fællesskab varmeforbrug, som i de gamle bygninger ligger 40 procent over gennemsnitsdanskerens. En termofotografering i den koldeste vintermåned afslørede de ømme punkter, og en lokal isolatører er nu i gang med papirisolering både i hulmure, på lofter og mellem etagerne, mens ’tranerne’ selv efterisolerer de mure, der mangler. Fjernvarmen kommer fra et fællesejet lokalt biogasanlæg. Den suppleres på Tranehøj af et par brændeovne og en 25 år gammel solfanger, der især i sommerhalvåret sørger for varmt brugsvand. Selvom Tranehøj bruger megen

energi til opvarmning, har fællesskabet en usædvanlig lav CO2-udledning. Det skyldes primært fjernvarmeværket, der næsten udelukkende benytter ’CO2-neutrale’ energikilder i form af biogas og træflis og dermed har en CO2-udledning, der er meget lavere end de fleste andre fjernvarmeværker i Danmark.

Tranehøjs grønne regnskab: I 2010 lå Tranehøjs elforbrug per beboer på 1.328 kWh, hvilket er 20 procent under landsgennemsnittet. I 2010 udgjorde Tranehøjs klimakorrigerede varmeforbrug 167 kWh/m2, hvilket er næsten 40 procent højere end landsgennemsnittet. I 2010 havde Tranehøj et vandforbrug på lige godt det halve af landsgennemsnittet.

Den samlede CO2-udledning, knyttet til Tranehøjs forbrug af elektricitet og opvarmning, er per beboer 930 kg CO2 per år, hvilket er under halvdelen af de 2,2 ton, gennemsnitsdanskeren må tage ansvar for. Når solcellerne er installeret, vil Tranehøjs samlede CO2udledning fra el- og varmeforbrug falde til blot 8 procent af landsgennemsnittet!

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1

Trailer til genbrugspladsen Affaldssorteringen på Tranehøj er et kapitel for sig. I køkkenet er der fårespand, hønsespand, kompostspand og en almindelig skraldespand. Her er en kasse til flasker, en til andet glas, metal, plastik,

papir og pap. I affaldsrummet i en af længerne er der sortering i de fleste af de fraktioner, der også findes på den kommunale affaldsplads. Sorteringen er så effektiv, at skraldemændene på Tranehøj henter den samme mængde affald, som de normalt henter hos to almindelige familier. Resten bliver genbrugt på gården, eller ’tranerne’ kører det i en fælles trailer til den kommunale affaldsplads. Transport giver sort samvittighed Den lokale transport er besværlig uden bil, og vejene er konsekvent uden cykelstier Leverandører til Tranehøjs grønne regnskab Papiruld: FH Miljøbyg www.miljoe-byg.dk Solceller: Jysk solenergi www.jysksolenergi.dk Penge: Fælleskassen www.faelleskassen.dk Økologiske fødevarer: Grøn Fokus www.gronfokus.dk Biogas: Snertinge, Særslev, Føllenslev Energiselskab A.m.b.a www.ssf-energi.dk

og for farlige for børnene. De voksne ’traner’ kan kombinere cyklen med tog til København, og i det hele taget bliver cyklerne luftet oftere i et fællesskab, mener Torben Vosbein . ”Vi opfordrer hinanden til at bruge cyklen, når det kan lade sig gøre, og det gør ikke noget med lidt sort samvittighed, når vi tager bilen”, siger han. Planen er på sigt at investere i en fælles el-bil til kortere ture – naturligvis forsynet med egen strøm fra taget. Og med ’de fire ’K’er’ i mente vil der snart være udsigt til nye initiativer.

Om Tranehøj Tranehøj har eksisteret som fællesskab siden 1984 og holder til i en gammel firelænget gård i nærheden af Sejerøbugten. Gården har tre hektarer jord. Tranehøj har seks boenheder og store fællesarealer ude og inde. Beboerne lægger vægt på bæredygtighed og engagement i verden omkring. Se www.tranehoej.dk

17


GITTE JAKOBSEN J o u r n a l i s t o g b e b o e r p å Tr a n e h ø j

Ryk tættere sammen – til gavn for kloden Interview med adfærdsforsker:

Danskerne får større og større boliger med mere teknik og flere apparater. Ressourceforbruget overgår langt, hvad kloden kan klare. En af løsningerne kan være at rykke tættere sammen i forskellige former for fællesskaber. ”Jeg er ikke i tvivl om, at vi før eller siden bliver tvunget til at tænke i mere kollektive boformer – altså mindre og færre individuelle boliger og flere fælles funktioner”. Toke Haunstrup Christensen er forsker i adfærd og energiforbrug ved Statens Byggeforskningsinstitut. Han erkender, at det kan lyde ”modstrømsk” at snakke om fællesskab i en tid, der går mod stadig større grad af individualisering, men han er ikke i tvivl om, at det er nødvendigt. ”Vi bruger ti gange så mange ressourcer, som vi burde i

18

forhold til klodens bæredygtighed. Hvis idealet er et holdbart samfund, hvor alle på kloden har lige adgang til ressourcerne, skal vi altså ned på en tiendedel af det forbrug, vi har i dag. Valget står mellem, at vi nu begynder en delvist styret omstilling, eller at vi venter på en katastrofe, der tvinger os til en drastisk omvæltning,” mener han. Singler trækker på ressourcer Selv bor han i kollektivet Tranehøj i Vestsjælland. Det er et relativt tæt fællesskab, hvor alle voksne via en andelsforening sammen ejer bygninger og jord. Men man kan forestille sig mange grader af fællesskab, og Toke Haunstrup Christensen mener, der bør eksperimenteres meget mere for at imødekomme forskellige behov og interesser. Det handler ikke mindst om tilbud til den tredjedel af alle Danmarks husstande, der be-

står af én person. Tidligere var de, der boede alene, primært ældre mennesker, der havde mistet en ægtefælle, men i dag er der stadig flere, som vælger at være aleneboende. Det store antal er historisk unikt – ikke kun i Danmark, men også på verdensplan, hvor vi kun overgås af Sverige. Som led i et forskningsprojekt gennemførte Toke Haunstrup Christensen i 2009 en interviewundersøgelse med aleneboende. De fleste boede i to-tre værelses lejligheder i byerne, og flere af dem kunne godt ønske sig endnu mere plads, selvom de grundlæggende var tilfredse med boformen. Men der var også negative konsekvenser ved at bo alene. ”Flere gav udtryk for, at de savnede nogle uforpligtende sociale relationer i boligområdet, og de opfattede eksempelvis spisesituationerne som

lidt besynderlige med kolde madder foran fjernsynet. Det afspejler, at madkulturen i Danmark er en meget social ting”, fortæller Toke Haunstrup Christensen. Visioner i mursten og beton Større boligareal per person betyder øget ressourceforbrug. Derfor kan en del af løsningen findes i forskellige former for fællesskaber, der også kan tilfredsstille sociale behov. ”Jeg tror på, at man kan understøtte fællesskaber med det fysiske miljø – at vi kan bygge ideer og visioner ind i mursten og beton. En mulighed er, at de almennyttige boligselskaber prøver nye veje ved at skabe graduerede tilbud med eksempelvis fælles gæsteværelser, køkkenfaciliteter og fællesspisning. Vi må investere i eksperimenter og reelle forsøg på fællesskabsforbrug”, mener han. G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1


C arl G eorg R asmussen w w w. l e i t ra . d k

Slap eller bæredygtig - dit eget valg På cykelferie i velomobil Medens charterflyene danner tusindvis af hvide striber på himlen og skygger for solen for at bringe ferieglade passagerer til Langtbortistans strande, kaster andre sig ud i mere bæredygtige ferieoplevelser. Cykletur i Tyskland I slutningen af april og begyndelsen af maj valgte jeg at gennemføre en cykletur gennem Tyskland langs floderne Elben, Weser, Fulda og Rhinen, 2500 km på to uforglemmelige uger, med god mad og i selskab med gæstfrie venner. Cyklestierne følger flodernes slyngninger eller er anlagt på nedlagte jernbanestrækninger med en fantastisk udsigt. Der er nærkontakt til de brusende vandmasser, grønne skove, duftende hegn og stejle bjergskråninger. Hvem kan ønske sig noget bedre G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1

end sådan en naturoplevelse - uden for vejenes bilhelvede. På sydvendte skråninger har skovene måttet give plads for vinmarker, og i den flade Rhindal strækker marker med asparges og jordbær sig over kæmpe områder. Friske, sprøde asparges med en lækker sovs, lidt broccoli og kartofler og en stribe skinke, og dertil et glas liflig Mosel-vin. Det er dagens højdepunkt. Midt på dagen giver en kølig Weissbier med ost, pølse og salat ny saft og kraft til at træde i pedalerne. Vedvarende energi Selv om jeg ofte har rejst i Tyskland, blev jeg alligevel overrasket over at se, hvor stort tyskerne i den seneste tid har satset på vedvarende energi. Alle vegne på toppen af bakker og bjergkamme står lange rækker af vindmøller og snurrer, og på bøndernes lader er taget dækket af kæmpe-

store solpaneler. Sol og vind har virkelig indtaget den plads i energiforsyningen, som kan række frem mod et bæredygtigt samfund. Her kunne vi lære meget i Danmark. Jeg overvejer nu alvorligt, at mit el-forbrug i fremtiden mere skal baseres på vedvarende energi end kul og gas. Hvordan har man det så, efter at have trampet et par uger 150-200 km om dagen? Fysisk føler man sig i topform, og de gode oplevelser har man længe glæde af. Man undgår den svækkelse, som følger af en slap livsstil: kredsløbsproblemer, ringere muskelkraft, overvægt osv. Vær selv bæredygtig Derfor kan jeg kun anbefale enhver, der gerne vil arbejde for bæredygtighed, til at holde egen krop og sjæl bæredygtig. Det kræver en indsats, men belønningen er en højere livskvalitet.

Det er bevidste valg, f. eks ikke at have bil, at begrænse antallet af lange flyrejser og i det hele taget holde igen med forbruget af energi og andre begrænsede ressourcer. For mange mennesker er det en alvorlig udfordring at lægge livsstilen om, men det lønner sig både økonomisk og sundhedsmæssigt, og det er spændende og sjovt – kan ligefrem blive en sport. Samtidig giver det samfundet overskud til at hjælpe dem, der virkelig har behov for hjælp. Turen blev ikke gennemført på almindelig cykel, men i velomobil, dvs. en cykel til helårsbrug i alt slags vejr. Cykelturisme er voksende i disse år og nyder øget opmærksomhed. F. eks lukkes landevejen langs floden Mosel for al biltrafik den 19. juni for at give plads for cykelturister.

19


C laus J ørgensen Miljø og trafikpolitisk medarbejder i forbrugerrådet

Hormonkemi i EU parlamentet I Danmark er der stor fokus på hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter. Desværre er situationen en anden, når man kommer længere sydpå i Europa. Derfor tog Forbrugerrådet hormonkemien med på tur til Bruxelles i slutningen af marts 2011.

20

Den 29. marts 2011 afholdt den europæiske forbrugerorganisation BEUC, creoDK (Københavns Universitets, DTU’s og Region Hovedstadens fælles EUforskningskontor i Bruxelles) og Forbrugerrådet et fælles seminar i EU parlamentet om hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter. Seminaret blev velbesøgt – 65 deltagere fra Europa parlamentet, industrien, miljøorganisationer, Kommissionen, enkelte repræsentanter fra medlemslandende, konsulentbureauer og forbrugerorganisationer. Seminaret blev afholdt i samarbejde med MEP Christel Schaldemose, som er rapporteur i IMCO, komiteen for produktsikkerhedsdirektivet.

sluttede Christel Schaldemose sin indledning af mødet.

Formålet med seminaret var at få øget opmærksomheden på problemstillingen med hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter. Seminaret blev sat i værk som en udløber af Forbrugerrådets kampagne i Danmark mod hormonforstyrrende stoffer. Tidligere omtalt i artikler i Grøn Hverdag -nr. 4 2009 og Grøn Hverdag -nr. 1 2010.

Politisk bekymring ”Der er behov for at se nærmere på denne problemstilling”, slog dagens vært Christel Schaldemose (S) fast i sin indledning. Resultaterne af nyere forskning vækker bekymring, mener parlamentarikeren, og kræver handling og brug af forsigtighedsprincippet. ”It´s better to be safe than sorry”,

Herefter pointerede BEUCs direktør, Monique Goyens, at forbrugerne, især de sårbare individer, såsom gravide, børn og babyer, skal beskyttes bedre imod hormonforstyrrende stoffer, fordi selv udsættelse for meget små doser af hormonforstyrrende stoffer i kritiske perioder kan føre til betydelige problemer senere i livet. Direktøren fremlagde 10 konkrete forslag til, hvad medlemmerne af parlamentet kan gøre for at sikre bedre lovgivning i fremtiden (se de ti forslag på næste side). Især er det vigtigt at tage fat i problemerne med, at lovgivningen i dag ikke tager tilstrækkelig hånd om cocktaileffekten – det, at stoffer, der i sig selv ikke har en effekt, faktisk kan have en effekt, når de bliver kombineret med andre stoffer, der i sig selv heller ikke har en effekt. I dag vurderes kemiske stoffer ét ad gangen, – og derfor tages der ikke højde for, hvordan stofferne agerer sammen. G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1


Som dyr, så mennesker? Professor Niels Erik Skakkebæk, fra Rigshospitalet fremlagde sin forskning, som kigger på de reproduktionsproblemer, der forekommer i Danmark, hvor bl.a. hver tiende barn kommer til verden ved hjælp af kunstig befrugtning. Forskernes teori er, at bl.a. hormonforstyrrende stoffer påvirker vores evne til at reproducere os. Han konkluderede, at måske bliver det bevist, men hvorfor skulle de samme kemikalier, som giver effekter i dyr, ikke også vise samme effekter i mennesker? Her henviste han til skeptikerne, som ikke ser klare beviser for, at de hormonforstyrrende stoffer påvirker os mennesker. Den kemiske industri var også repræsenteret på seminaret, hvor Dr. Gernot Klotz bidrog med CEFICs (Den europæiske kemibrancheforening) holdning til hormonforstyrrende stoffer. Han fortalte om forskellige OECD metoder for, hvordan man måler og tester hormonforstyrrende stoffer, og var enig i, at de skulle reguG R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1

leres, men insisterede på, at der var behov mere forskning, før vi skal forbyde kemikalier. En mistanke er ikke nok. Risikohåndtering er også et vigtigt element i reguleringen af kemikalier og Piet Sellke fra University of Stuttgart præsenterede forskellige modeller, inden Peter Korytár fra Kommissionen (Direktoratet for Miljø) præsenterede Kommissionens strategi for hormonforstyrrende stoffer. Der er flere udspil på vej fra Kommissionen, som er klar over problemstillingen. Blandt disse udspil er Kommissionen “Progress report on EDC strategy” (Endocrine Disrupting Chemicals) og en videnskabelig komités redegørelse om cocktaileffekten, – begge skulle gerne offentliggøres inden sommer 2011.

om forbud og industriens holdning om, at der er brug for mere forskning (vi ved ikke nok endnu!). Selv ville europaparlamentarikeren forsætte sit engagement i sagen og følge den op med initiativer, sammen med andre MEPere. Forbrugerrådet fortsætter arbejdet Forbrugerrådet havde taget ca. 100 produkter med til Bruxelles og udstillet dem i parlamentet, således at deltagerne kunne se, at mange af de produkter, de fleste har stående hjemme på hylderne, faktisk indeholder et eller flere

problematiske stoffer. Og udstillingen forblev i parlamentet, da Christel Schaldemose ville bruge den i sit arbejde i forskellige komitéer. Forbrugerrådet fortsætter sin kampagne og vil i de kommende måneder fortsætte det europæiske arbejde samt prøve på at få endnu flere forbrugerorganisationer til at lave en lignende kampagne i deres hjemlande. I mellem tiden kan man stadig anmelde kosmetik med et eller flere af de 17 stoffer, Forbrugerrådet sætter fokus på, ved at klikke ind på www.tænk.dk/hormonkemi.

Christel Schaldemose afsluttede seminaret med at være endnu mere bekymret, da debatten tydeliggjorde, at der er langt i mellem NGO´ernes ønsker om brug af forsigtighedsprincippet og krav

21


Forbrugerrådet og BEUC´s top - 10 over, hvad MEP’erne kan tage initiativ til for at mindske forbrugernes og miljøets udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. 1) Vedtage en initiativbetænkning om emnet hormonforstyrrende stoffer. 2) Fremsætte mundtlige spørgsmål til Kommissionen med henblik på at skabe debat om hormonforstyrrende stoffer, lavdosiseffekter og cocktaileffekten. 3) Arrangere en international konference og invitere alle relevante aktører med henblik på at drøfte behovet for en yderligere indsats. 4) Sikre, at al relevant gældende og fremtidig EU-lovgivning tager højde for den risiko, som hormonforstyrrende stoffer og cocktaileffekten udgør, og at den baseres på forsigtighedsprincippet. 5) Opfordre til, at der bevilges forskningsmidler via EU’s

7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7) til projekter, der undersøger cocktaileffekten og effekten af hormonforstyrrende stoffer på mennesker og miljø. Sikre ved udarbejdelsen af det 8. rammeprogram for forskning (FP8), at denne forskning kan videreføres. 6) Sikre at bl.a. den kommende handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion fokuserer på behovet for at mindske udsættelsen for farlige kemikalier og at den omfatter kemikaliers kombinationseffekter. 7) O  pfordre til, at stofferne på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer sættes på kandidatlisten (liste over særlig farlige stoffer) under REACH*, eller endda på autorisationslisten (liste hvor det kræver godkendelse, før man kan bruge stofferne), indtil det er bevist, at de ikke skader vores sundhed eller miljøet.

8) B  live ”ambassadør” for forbrugernes behov, når de mødes med virksomheder, og opfordre dem til at erstatte hormonforstyrrende stoffer med mindre problematiske stoffer. 9) Støtte forbrugerorganisationerne, når de kræver et forbud mod problematiske kemikalier. 10) Sætte hormonforstyrrende stoffer på dagsordenen i deres hjemland og være med til at øge de nationale politiske beslutningstageres bevidsthed. *REACH, er EU´s kemikalielov – se Grøn Hverdag nr. 1 2010 Læs mere på www.tænk.dk/hormonkemi.

Forbrugerrådets kampagne mod hormonforstyrrende stoffer startede i november 2009 og kan opsummeres i nedenstående tal: • 17 kemikalier – fokus for kampagnen - alle 17 kemikalie er på EU´s liste over hormonforstyrrende stoffer. • 2,279 sms beskeder med en liste over de 17 kemikalier er blevet afsendt fra Forbrugerrådet til forbrugere. • Mere end 1,100 kosmetik- og plejeprodukter er blevet indrapporteret af de danske forbrugere. • 36 virksomheder har udfaset – de bruger ikke længere de 17 kemikalier eller nogen andre af kemikalierne på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer. • 2 forbud i Danmark: • # 1: Bisphenol A er blevet forbudt i sutteflasker og i emballage beregnet til fødevarer for børn. • # 2: Butyl- og propylparaben er blevet forbudt i kosmetik og personlige plejeprodukter til børn under tre år. • 1 forbud i EU – Bisphenol A er blevet forbudt i sutteflasker. Man kan løbende følge med i, hvad der sker på: www.facebook.dk/kemikaos, hvor man også kan komme med input og kommentarer.

DE 17 hormonforstyrrende stoffer, som KAMPAGNEN OMHANDLER: Kemisk navn

Funktion

Hvor findes det?

4,4 Dihydroxy-biphenyl (Bisphenol A)

Afblegning, hudbeskyttelse

Kosmetik generelt

Ethylparaben

Konserveringsmiddel

Kosmetik generelt

Propylparaben

Konserveringsmiddel

Kosmetik generelt

Butylparaben

Konserveringsmiddel

Kosmetik generelt

Methylparaben

Konserveringsmiddel

Kosmetik generelt

Cyclotetrasiloxane

Pleje af hår og hud

Kosmetik generelt

PCA eller Hydroxycinnamic acid

Pleje af huden

Kosmetik generelt

Boric acid / borsyre

Antimikrobiel

Kosmetik generelt

BHA eller tert. Butylhydroxyanisol

Antioxydant

Kosmetik generelt

Diethyl phthalate (DEP)

Denatureringsmiddel

Kosmetik generelt

Resorcinol

Hårfarve

Hårfarver

Octyl methoxycinnamate

UV-filter

Solcreme, rynkecreme

4,4 Dihydroxy-benzophenone

UV-filter

Solcreme, rynkecreme

4-Methylbenzylidene camphor

UV-filter

Solcreme, rynkecreme

Benzophenone-2

UV-filter

Solcreme, rynkecreme

Benzophenone-1

UV-filter

Solcreme, rynkecreme

3-Benzylidene camphor

UV-filter

Solcreme, rynkecreme

Ethylhexyl methoxycinnamate eller

22

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1


Uddrag fra nyhedsbrevet

Fra IMS 25. maj 2011 Mange opdager ikke problematiske stoffer Forbrugere i EU ser forskelligt på kemikalier i hverdagen. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har spurgt en række europæere om deres syn på forbrugerprodukter, som baserer sig på kemi. - Helt generelt viser undersøgelsen, at danskerne har et godt kendskab til kemiske produkter og sikker håndtering af dem, i hvert fald når man sammenligner med andre lande i EU, siger Berit Asmussen, sekretariatsleder i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Lidt om undersøgelsen I undersøgelsen deltog 26.574 EU borgere, som blev interviewet i perioden november til december 2010. Alle 27 medlemslande var repræsenteret. Undersøgelsen er den første af sin art i Europa. Den er udført for ECHA i forbindelse med, at de nye regler for klassificering, mærkning og pakning af kemiske stoffer og blandinger (CLP-regulering) trådte i kraft i januar 2009. Anden og sidste del af undersøgelsen offentliggøres til næste januar og omhandler en kvalitativ undersøgelse af forbrugeres mening om - og opførsel i forbindelse med - kemikalier. Ser ikke kemikalierne i hverdagen Mange EU-borgere ser faktisk ikke de kemikalie-baserede hjælpemidler i dagligdagen som kemiske produkter. Men jo mere man bruger produkterne, des mere opmærksom er man på, at det faktisk er kemiske produkter. 75 procent af europæerne anser f.eks. pesticider som kemikalier, mens kun 51 procent synes, at produkter til bilen, som voks og olie, hører til i kategorien kemiske produkter. Ser man på hvor stor en andel af europæerne, som anser disse varer som kemiske produkter, ser det således ud: Rengøringsmidler (71 procent), vaskemidler (70 procent),produkter til haven som gødning (59 procent), gør-det-selv produkter som maling (59 procent)

Tlf. 3313 6688 G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1

På hjemmesiden kan du tilmelde dig nyhedsbrevet.

Tænker på sikkerheden Sikkerhedsinstrukser og faremærker på et produkt bliver læst af to tredjedele af europæerne - i Danmark og Sverige gælder det for over 80 procent, mens det i Portugal kun gælder for under halvdelen. Men derudover har borgerne kun lidt viden om, hvordan produkter behandles korrekt, og man selv undgår fare. Mange nævner, at de følger instruksen, og at det er det, der skal til, for at bruge produktet sikkert. Undersøgelsen viser, at denne opfattelse gælder for de produktgrupper, som folk anser for at være kemiske produkter, f.eks. pesticider, mens 50 procent af europæerne ikke følger sikkerhedsinstrukserne for vaskemidler og produkter til bilen. Og kun under halvdelen af europæerne mener, at det er nødvendigt at bruge handsker og opbevare produktet efter anvisningerne. Få kender alle de nye faresymboler Europæerne genkender ikke de nye symboler for kronisk sundhedsfare og miljøfare, mens flere har set faremærket for brandfarlig og sundhedsfare før. Mange kan dog regne ud, hvad mærket for miljøfare står får, når de ser det. Sværere er det at forstå, hvad mærkerne for sundhedsfare og kronisk sundhedsfare dækker over. Kronisk Sundhedsfare

Brandfarlig

Miljøfare

Sundhedsfare

De gamle faresymboler kender danskerne forholdsvist godt, bortset fra symbolet for miljøfarlig. Og kun 11 procent af europæerne ved, at udråbstegnet, der står for sundhedsfare, bruges til kemikalier, som bl.a. kan irritere huden. Få mere information på www.forbrugerkemi.dk www.mst.dk/Borger/Miljoemaerker_faresymboler/

23


G ullmai S ørensen Kommunikationsansvarlig i Oikos

Stor ståhej om mikrolån Stor ståhej om mikrolån Jeg troede at mikrolån var en god idé, og nu forlyder det, at det ikke dur alligevel – hvad skal jeg tro? Alternativ til lånehajer Da Muhammad Yunus begyndte at organisere kreditmuligheder for fattige kvinder i Bangladesh for 25 – 30 år siden, gav han kvinderne en ny økonomisk frihed. Yunus gav dem små lån med rimelige renter på betingelser, som de kunne betale. Kvinderne var derved ikke længere i lommen på den lokale lånehaj, som krævede meget høje renter på kortfristede lån. Lånehajen fastsatte til og med prisen på den vare, som kvinden lånte penge til at producere, så kvinderne var reelt gældsslaver. Den industri der siden udviklede sig med mikrolån i Asien, Mellemamerika og Afrika havde disse udviklingsmuligheder i fokus, fortrinsvis for fattige kvinder. Ofte var det NGO’er der etablerede MFI’er (Micro Finance Institutions) som formidlede mikrolånene. MFI’erne begyndte også at håndtere opsparing, forsikringsordninger samt pengeoverførsler. Mulighederne for at fattige kunne forandre deres levevilkår gennem små

24

lån var drivkraften i opbygningen af denne økonomiske græsrodsbevægelse gennem 1980’erne og 90’erne. Fra idealisme til forretning På baggrund af mikrofinansieringens succes og behovet for tilførsel af likvide midler til verdens fattige tiltrækkes flere kommercielle aktører, der hurtigt ser et potentielt marked for investeringer, der kan give et pænt afkast. Denne udvikling kulminerer i 2007, da den første mikrofinansinstitution (MFI) ’Campartamos’ i Mexico bliver børsnoteret og tjener 120 millioner $, hvor hele fortjenesten tilfalder investorerne, og de fattige sydamerikanske kvinder, der har skabt succesen, får ikke en centimos! Udviklingen har bevæget sig langt væk fra den idé som Muhammad Yunus havde 30 år tidligere, og Yunus har ofte advaret kraftigt mod den udvikling, der er sket de sidste fem - syv år i mikrofinansbranchen. Fattigdom skal udryddes - der skal ikke tjenes penge på fattigdommen. ’Fanget i mikrogæld’ Kommercialiseringen er nu sket i sådan en grad, at det har skabt overskrifter i pressen verden over. I Indien og

Uganda er der i nogle byer så mange MFI’er, at markedet ikke kan absorbere de mange lån, som investorerne vil låne ud. Det skaber både konkurrence men også uheldige situationer hvor kreditvurderingen og rådgivningen ikke bliver tilstrækkeligt, og det har skabt groteske situationer, som bl.a. Tom Heinemann skildrer i sin udsendelse: ’Fanget i mikrogæld’, der blev vist på DR1 tidligere i år. Programmet og den efterfølgende debat kan findes på Dansk Forum for Mikrofinans’ hjemmeside. Udsendelsen viser hvordan nogle fattige må tage nye lån for at betale de gamle lån. Hvordan nogle må flygte fra landsbyen, fordi de ikke kan betale de skyhøje renter. Udsendelsen skildrer, hvordan der bliver brugt uværdige metoder til at opkræve afdragene på lånene. Programmet er kritisk til mikrolånene, og viser hvordan lånene også kan fastholde familier i fattigdom. Selvsagt er der mange faldgruber og meget der kan forbedres i et forholdsvis nyt forretningskoncept. Låntagerne skal have forudsætningerne for at kunne administrere lånet, og de lokale medarbejdere, der

betjener MFI’erne, skal have de nødvendige kompetencer. Udviklings-skolen contra business-skolen I udgangspunktet fungerede mikrolånene efter devisen: ’people before profit’. Det har nogle steder ændret sig til ’profit before people’. Denne differentiering i sektoren er væsentligt, for der arbejdes med mikrolån på forskellige præmisser. Er det mikrolån på kommercielle vilkår, ses det på skyhøje renter, som kan være fra ca. 40 % til over 100 %, og målet er overskud til investorerne. En anden del af mikrofinansektoren arbejder stadig med mikrolån som et udviklingsværktøj for fattige, hvor renterne skal dække omkostningerne og inflationen. Renterne vil ofte ligge mellem 20 og 40 %. Målet er at forbedre livskvaliteten for fattige og midlet er mikrolån. Udviklingsskolen tager i højere grad end businessskolen det lange seje træk med at forberede kvinderne til at administrere lånene, og følger kvinderne med rådgivning og undervisning undervejs. Mikrolånene virker efter hensigten, når de gives til fattige - fortrinsvis kvinder, og hvor

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1


der er et marked tilgængeligt. Hvis kvinderne har ideerne, arbejdskraften og evnerne til at omsætte deres lån i en forretning, der giver et afkast, så er forudsætninger til stede for, at lånet kan betales tilbage. Men 20 – 40 % er stadigvæk en høj rente. Årsagen er at pengene ofte skal gennem flere led. Det er også dyrt at administrere små lån, og ofte er det MFI’en der kommer til landsbyen. Oplæring af lokale medarbejdere koster også. Men det er et billigt alternativ til den lokale lånehaj. Mikrolånenes fremtid Mikrolån er helt sikkert kommet for at blive, så længe langt størstedelen af verdens befolkning ikke har adgang til finansielle ydelser. Ideen har udviklet sig til en verdensomspændende industri, som har gjort det muligt for 150 millioner fattige familier – dvs. næsten en milliard mennesker at få adgang til finansielle ydelser, som de ellers ikke ville have. Ét af flere initiativer som vil styrke mikrofinansbranchen er ’Microfinance Transparency’. Organisationen samler og offentliggør MFI’ernes renter og gebyrer i det samme land,

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1

så låntagerne kan sammenligne udbyderne. Et andet initiativ, som der arbejdes på for tiden, er en smiley-ordning. Det vil give både investorer og låntager muligheder for at se hvilke MFI’er, der opfører sig ansvarligt. Sådanne ordninger, sammen med flere tiltag til at beskytte låntager, er søsat i kølvandet på den stigende kommercialisering af sektoren. Det er metoder, der tages i brug for at dæmme op for den grådighed, der har ædt sig ind i mikrofinanssektoren de sidste ti år! Tilhængere af udviklingsskolen arbejder hårdt på, at beskytte de fattige familier fra at blive afhængige af nye udgaver af de lånehajer, de i udgangspunktet skulle befries fra.

Motuka fra Den demokratiske Republik Congo Motuka levede i en gammel bil udenfor Kinshasa sammen med sine fire børn. Hvis hun fandt noget at spise gav hun det til to af børnene, og når hun fandt noget mad igen, gav hun det til de to andre børn. Da en medarbejder fra et MFI interviewede hende, fortalte Motuka, at hun var god til at lave en lokal ret – dhikwangue. Efter seks måneder med træning i markedsføring og produktion fik Motuka sit første lån på 100 $, som hun brugte til at købe køkken- og kogegrej og åbnede et madudsalg. I dag bor Motuka i et lejet hus. Hendes fire børn går i skole, spiser regelmæssigt og går pænt klædt. Motuka sparer op til at købe noget jord, hvor hun håber, at kunne bygge sit eget hus en dag.

Andelskassen Oikos

Oikos er det græske ord for husholdning – en sund husholdning. Det er også roden til alle de ord der begynder med ’øko’. Det giver god mening i en global sammenhæng, når Oikos låner penge til mikrolån. Oikos har siden 1994 fungeret som et almindeligt pengeinstitut for private kunder, organisationer og foreninger samt mindre erhvervsvirksomheder. Som alle andre pengeinstitutter er Oikos med i Indskydergarantifonden. Dvs. at du har den samme sikkerhed i Oikos som i andre pengeinstitutter. Læs mere på www.oikos.dk hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbrevet, som kommer tre - fire gange om året. Du finder også Oikos på Facebook.

LINKS

Microfinance Transparency – www.mftransparency.org Microcredit Summit Campaign - www.microcreditsummit.org Dansk Forum for Mikrofinans – www.mikrofinans.dk/ component/content/article/1indhold/58-folg-debatten-eftertom-heinemanns-dokumentar-i -norsk-tv.html.

25


I lse F riis M adsen og J ørgen M artinus Næstformand og Formand Grøn Hverdag

Projekt Den bæredygtige hverdag Projektet kører, og 15 ihærdige deltagere indrapporterer hver uge, hvordan de har tacklet de 15 punkter, de dagligt skal forholde sig til. Mange viste interesse, da vi beskrev vores hensigt med projektet. To tredjedele af disse fik tilbudt at deltage, ca. halvdelen takkede ja og fik tilsendt vejledning og skemaer, og nu her, hvor over halvdelen af forsøgsperioden er gået, holder kun de virkelig hard core deltagere stand. For det ER en ordentlig mundfuld at opfylde forsøgets betingelser. Så vi tager hatten af for dem, som har holdt ved og takker alle dem, som har vist interesse. Forhåbentlig bidrager den brede spredning af projektets oplæg til, at flere på længere sigt vil overveje, hvordan de kan gøre hverdagen mere grøn. Som fortsættelse af undersøgelsen har vi til hensigt at afholde en række møder rundt om i landet til efteråret. Her vil vi forsøge at få testfamilierne til at deltage og berette om deres oplevelse af testperioden og de problemer, de stødte på undervejs og de gode ideer, de kan bidrage med. Resultaterne af undersøgelsen vil blive beskrevet i Grøn Hverdag og på hjemmesiden www.gronhverdag.dk, hvor skemaerne kan downloades af dem, som selv vil gøre et struktureret forsøg på at vurdere hvor bæredygtig deres hverdag er.

26

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1


J ørgen M artinus Formand Grøn Hverdag

Støvsuger af plast fra havet Den svenske producent af hårde hvidevarer og rengøringsmaskiner, Electrolux, fremstiller støvsugere, hvor 70 % af plasten er genanvendt plastik og uden PVC. Ambitionen er at komme op på 100 %. Ved at genanvende plast sparer man i gennemsnit 90 % af vandet og 80-90 % af energien i forhold til produktion af ny plastik. Målsætningen er ikke helt nem at realisere. Det er svært at skaffe nok genbrugsplast. Der produceres hvert år ca. 260 millioner tons plastik i verden, og i Vesteuropa er det kun 20 % af affaldsplasten, der genanvendes. Plast ender galt Affaldsindsamlingen er ikke gearet til det. Meget plast ender i forbrændingsanlæg og deponier, og i mange lande smides det simpelthen tilfældigt og ender til sidst i havet, hvor en del forurener kyster, og andet samles af havstrømme i fem om-

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1

råder langt fra fast land. I Atlanterhavet og Stillehavet to, og et i Det indiske Ocean. Der er tale om hvirvler på størrelse med to gange USA’s areal minus Alaska med øer af plastikposer, -beholdere og madindpakning, på størrelse med Frankrig. Plasten nedbrydes langsomt til mindre stykker af bølger og sollys. Plast forgifter miljøet Plasten er en trussel for dyrelivet. Mange fugle og havdyr ser kulørte plastposer og plaststumper som føde, æder dem og dør af kvælning eller sult. Plast indeholder ofte blødgøringsmidler og flammehæmmere, og i havet virker plasten som ’svamp’ for svært nedbrydelige organiske stoffer, f.eks. pesticider og tjærestoffer, og forgifter på den måde hele havets økosystem. I sidste instans ender problemerne hos os selv. Mennesket er havets toprovdyr.

VAC from the sea For at skabe opmærksomhed om problemerne, har Electrolux produceret fem støvsugere, de såkaldte ’Vac from the Sea’ af plast indsamlet fra verdenshavene. Det skete i sommeren 2010, hvor Electrolux samlede plast i samarbejde med partnere i Østersøen, Nordsøen, Middelhavet, Stillehavet og Det indiske Ocean. En sjette er på vej med udgangsmateriale af plast trawlet i Nordatlanten ud for De britiske Øer. Electrolux overvejer at sætte de specielle støvsugere på auktion og lade pengene gå til forskning. EU melder ud EU-Kommissionen har i april i år offentliggjort en rapport om miljøproblemerne ved brug af plastemballage. Kommissæren for fiskeri Maria Damanaki, fortæller, at der flyder 250 milliarder små plastikgenstande rundt i Middelhavet. Desuden er havoverfladen dækket af 500 tons opløst plastikaffald.

For at gøre noget ved problemet har EU-Kommissionen besluttet at søsætte et forsøg, hvor fiskere fisker efter affald i stedet for fisk. Frem til den 9. august kan alle EU-borgere deltage i en høring om, hvordan vi kan løse den del af problemet, der drejer sig om plastikposerne. Læs mere på http:// ec.europa.eu/environment/consultations/ plasticbags_en.htm

Andre Links www.electrolux.dk/ innovation/Campaigns/ Vac-from-the-sea www.5gyres.org http://ec.europa.eu/environment/waste/studies/pdf/ plastics.pdf

27


MILLE GJERULFF NICOLAYSEN Kompostbruger

Kompostens bedste ven En kompostbeholder passer stort set sig selv. Det grønne affald fra køkken og have bliver til kompost i løbet af 6-12 måneder, alt afhængig af mængde og betingelser i kompostbeholderen. Mikroorganismer og smådyr sørger for at omdanne affaldet til muld. Komposten har blot brug for luft og varme, så sker resten af sig selv. Valg af kompostbeholder Komposten har behov for luft, så vælg enten kompostbeholdere, der allerede har ventilationshuller eller mulighed for udluftning og huller i bunden til dræn, eller find en passende beholder og lav selv huller. Når du går i gang, så læg en skovlfuld jord i beholderen. Den poder komposten med mikroorganismer. Hvis man tilsætter en smule sand, hjælper det regnormene til at nedbryde det grønne affald bedre. Regnorme skal som høns have sten i maven for god fordøjelse. Min egen beholder hedder ’Humus’ – mange kommuner sælger den.

28

Orme gør det hele bedre Det er muligt at kompostere uden regnorme, men orme gør det hele meget nemmere. Regnormenes fækalier beriger jorden og skaber god næring for planter. Ormene fungerer bedst når komposten er fugtig, men ikke våd. Kompostbeholderen bør have en stabil temperatur, så placér den ikke i direkte sol. Når det bliver rigtig vinterkoldt, kan den holdes frostfri ved hjælp af f. eks. en isoleringsmåtte.Kompostregnorme sætter fart i omsætningen af kompost. Kompostormen Eisenia foetida, også kaldt den lille brandorm, er let genkendelig på sit røde- og gulstribede udseende og på, at de vrider sig, når de udsættes for lys. Normal størrelse er fem- syv cm. Kompostormens naturlige forekomst er møddinger og bladbunker, hvor der er et stort organisk indhold. Hvis man ønsker at skaffe kompostorme, -og for at være sikker på, at det er kompostorme-, så er

det bedst enten at købe en portion eller få en bøttefuld hos en anden haveejer. ’Den økologiske Have’ i Odder har en netbutik der bl.a. sælger kompostorme: www.ecogarden.dk. De kan også hentes gratis på de fleste genbrugspladser. Se mere på din kommunes side under kompost! Bland køkken- og haveaffald I køkkenet sorterer du alt affald fra, der kan blive til kompost. Det er for eksempel rester af frugt og grønt, pasta, kaffegrums og små stykker brød. Kød, fisk, fedt og mælkeprodukter må ikke komposteres. Det vil komme til at lugte råddent og kan tiltrække skadedyr som mus og rotter. For at få en rigtig god kompost er det vigtigt at blande haveaffald i det grønne køkkenaffald, da køkkenaffaldet er meget “vådt” og kan klaske sammen og begynde at lugte. Bland det med kvas, kviste og visne stauder. Haveaffald, der er groft, bør klippes i mindre stykker eller sendes en tur gennem en kompostkværn. Strimlet papir eller tørt græs og blade vil bidrage til at absorbere overskydende vand. Læg papir og kompostaffald skiftevis efter behov.

Komposten er færdig Når affaldet er blevet nedbrudt, ligner komposten almindelig jord med lidt rester af grovere materialer. Det affald, der endnu ikke er blevet til kompost, kan du komme tilbage i beholderen. Det er med til starte kompostdannelsen. Den færdige kompost kan bruges i haven på alle tider af året. Kompost tilfører næringsstoffer til jorden og øger jordens evne til at holde på vand. Om efteråret kan du bruge komposten som vinterdække. Det vil beskytte havejorden mod frost og mod at tørre ud. På dette tidspunkt behøver komposten ikke at være helt færdig. Forår og sommer er den færdige kompost god som gødning i bede og under træer og buske. I køkkenhaven skal komposten kultiveres ned i det øverste jordlag, fordi ren kompost kan virke spirehæmmende, derfor må du ikke så eller plante i ublandet kompost. Kompostproblemer En kompost, der kun får affald fra køkkenet, bliver let for våd. Omsætningen stopper og komposten kommer til at lugte. Lidt flis, findelt haveaffald, tør halm eller savsmuld kan blandes i, når køkkenspanden tømmes. En kompostbunke må heller ikke være hverken for fast eller for løs. Er den for fast, sker der det samme, som hvis den er for fugtig. Der er nemlig ikke ilt nok til stede. Er den for løs, skal den presses sammen - ellers vil omsætningen også gå i stå pga. udtørring.

Køkkenaffald, til komposteN :

Brødrester (små stykker) Frugt og grønsager (også kogte) Gødning og strøelse fra mindre kæledyr Kartoffelskræller Kerner Køkkenrulle (små mængder Nøddeskaller Æggebakker (uden tryk) Potteplanter Teblade og kaffegrums med filtre Æggeskaller (knuste) G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1


J ørgen M artinus Formand Grøn Hverdag

Henkastet affald ødelægger humøret Danskerne bliver vrede og kede af det, når der ligger affald der, hvor de bor. Det viser en ny undersøgelse fra organisationen Hold Danmark Rent. Nyt projekt skal få blandt andet boligforeninger til at starte en ren spiral, der kan skabe glæde hos beboerne. Vrede og kede af det To ud af tre fortæller i den nye undersøgelse, at der ligger affald ved deres hjem, mens kun 13 % siger, at de selv kan finde på at smide noget fra sig i netop dét område. Svineriet kommer altså mest fra forbipasserende, og det rammer beboerne hårdt. Godt 67 % bliver vrede eller aggressive over det, mens 41 % bliver kede af det.

- Selvom vi hos Hold Danmark Rent siger ”Mindre skrald mere glæde”, så har vi ikke tidligere haft bevis for, at henkastet affald nær hjemmet ødelægger folks humør på den måde. Oplysningen kan forhåbentlig være med til at få affalds-smiderne G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1

til at tænke over, hvad deres handling gør ved deres medmennesker. De rammer altså ikke kun en vicevært eller kommunal medarbejder, som skal rydde op efter dem, siger direktør i Hold Danmark Rent, Anne Holm Hansen. Beboere i lejligheder søger væk Der ligger mere affald omkring etagebyggeri end ved for eksempel rækkehuse, villaer og gårde. Det betyder dog ikke, at beboerne i etagebyggeri er mere kede af det eller vrede end resten af befolkningen - til gengæld får det dem til at finde andre steder at opholde sig. 30 % af beboerne angiver, at de ”mister lysten til at være der” eller ”finder andre steder”, hvis der er henkastet affald. Det er

markant flere end blandt de, dem bor i villa (12 %) og dem, der bor i rækkehus (17 %). - Det er jo ærgerligt, at folk skal bevæge sig væk fra deres eget hjem, fordi andre ødelægger deres glæde ved at være der. Vores mål med

det nye projekt, Rent kvarter, bliver altså at få skabt en ren spiral, så glæden over de nære omgivelser kan brede sig, forklarer Anne Holm Hansen. Mange vil arbejde for rene kvarterer Der er dog også positive toner at finde i undersøgelsen. Rigtig mange siger nemlig, at de gerne vil være med til at gøre noget ved problemet med henkastet affald omkring deres hjem. 83 % har allerede samlet skrald op efter andre, og 70 % vil gerne deltage i en form for affaldsopsamling der, hvor de bor. Projekt Rent kvarter, som Hold Danmark Rent nu starter op, indeholder blandt andet en ”værktøjskasse”, som skal give boligforeninger, vejlaug osv. mulighed for - med lidt hjælp - selv at skabe renere rammer om deres bolig. En hyggelig og effektiv opsamlingsdag skal være med til at sætte fokus på problemet. Når der ligger skrald, kommer der hurtigt mere til. Det er sværest at være den, der smider det første stykke. Derfor vil

problemet aftage, hvis alt samles op, og det vil samlet set øge glæden og livskvaliteten for beboerne i området. - Med dette projekt får beboere i lokalområder konkrete redskaber til at bryde en dårlig ”affaldskultur-spiral”. Man kan sige, at det er et projekt, som er i øjenhøjde med byens beboere og brugere, og det vil helt sikkert medvirke til at skabe engagement og livskvalitet på det helt nære plan i det byggede miljø, siger Lennie Clausen, projektleder i Realdania Projektpartnerne på Rent kvarter Realdania, R98, Cowi A/S, GHB Landskabsarkitekter A/S, Lejerbo, Haraldsgadekvarterets Områdeløft, KAB, Københavns Kommune, Minded, M. Larsen Vognmandsfirma A/S, Zenzo Group A/S, Nikolaj Bebe, Boligselskabernes Landsforening og Vibekevang Grundejerforening. www.holddanmarkrent.dk

29


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O plevelser , ideer og I N S P I R A T I O N

JYLLAND

Gråsten

Energi roadshow

Onsdag den 15. juni 2011, kl. 18-21. Tænk, hvis du kunne bo billigere, bedre og mere klimaklogt? ZERObolig og Landdistriksudvalget i Sønderborg har iværksat denne event for boligejere, så det bliver muligt selv at finde ”energi-slugerne” i eget hjem. Mød nogle af testpiloterne fra TestEnElbil, hør indlæg om energirenoveringer og finansieringen heraf og deltag i en diskussion om netop dét, der interesserer dig allermest mht. energi. Herefter er du bedre klædt på til at træffe de bedste løsninger til glæde for miljøet og din pengepung. Sted: Gråsten Landbrugsskole og Naturskole, Fiskbækvej 15. Fri entré. Mere information: www.projectzero.dk.

Sønderborg

Tour de FLENS - et elbilsarrangement over grænsen!

Lørdag den 18. juni kl. 10- 17. ProjectZero, Sonderborg2017 og Artefact GmbH har i fællesskab lavet et elbils-arrangement lidt ud over det sædvanlige med dansk og tysk deltagelse. Vi vil udbrede kendskabet til, hvad en el-bil kan og, hvordan sådan én bil ser ud. En lydløs køretur, i forskellige biler, rundt om Flensborg med historisk inspirerede stop undervejs. Undervejs på turen til Glücksburg vil der være forskellige STOP, både for at se og høre historien om Flensborg Fjord. På Nordertor i Flensborg vil KLIMApakt Flensburg stå for modtagelsen af delegationen af elbiler. Turen ender hos ARTEfact i Glücksburg, hvor der er mulighed for at lade bilerne op og vi sørger for et festligt måltid til alle deltagere. Har du et el-drevet køretøj og lyst til at deltage i arrangementet, er du hjertelig velkommen. Tilmeld dig til louise.johnsen@projectzero. dk senest den 10. juni 2011.

30

Rønde

Nykøbing Mors

Søndag den 26. juni kl. 10-16. Dette års messe har temaet selvforsyning med mostpresning, ostefremstilling, tørring af frugt og urter, mælkesyregæring af grøntsager, podning (okulering) af frugttræer, garvning af skind, høns i haven, frøsamling, svampeavl og økologisk havedyrkning. Desuden vil der være mulighed for rundvisning, åbne huse, marked, underholdning og andre aktiviteter. Messen er åben for alle og der er fri entré. Messecaféen vil være åben og byde på økologiske forfriskninger. Der er busforbindelse fra Århus med bus 122. Vel mødt til en hyggelig dag. Sted: Friland, Ravnen 4, Feldballe, www.friland.org.

Lørdag den 10. september 2011, kl. 12-17. Messen byder på en række udstillere med alt indenfor energirenovering og tiltag med vedvarende energi og retter sig primært til de private boligejere. Arrangeret af Morsø Kommune. Sted: Nykøbing Hallen, Nygade 29-31. Fri entré.

Frilandsmesse

Herning Cotton

Til søndag den 21. august 2011, kl. 11-16 vises udstillingen som stiller skarpt på brug-smidvæk kulturen med konkrete forslag til bæredygtigt design og til, hvordan materialers livscyklus kan forlænges. Materialer, vi kender fra vores hverdag, bliver til overraskende innovative produkter, der, i deres nyanvendelse, kan være med til at mindske belastningen af miljøet. Oplev bl.a. lagener, rullehåndklæder og tjenerforklæder fra De Forende Dampvaskerier, der er blevet til en skrædersyet tøjkollektion samt konfektionerede textilvarer og skjorter. Designerne A.M. Victoria Ladefoged og Klaus Samsøe har tilsammen over 20 års erfaring. De har arbejdet sammen siden foråret 2009, hvor de dannede firmaet re:Something. Sted: Textilforum, Afdeling af Museum Midtjylland, Vestergade 20.

Energimesse 2011

S j æ lland

Ringsted

Sommerlig MiljØ-festival

Lørdag den 18. juni 2011 kl. 10-24. Økologi, fair-trade og miljøorienteret festival. Ca 50 boder med økologiske og fairtrade varer, bæredygtighed, naturpleje, wellness-center, børneareal med hoppeborg og snobrød, caféområde med taler og levende musik og mavedans mv. Så er der grobund for en sommerlig og festlig dag! Om aftenen kan du købe dejlig mad og hygge dig med dine venner i cafételtet eller i haven. Arrangeres i samarbejde med Landsforeningen for Økologisk Byggeri (www.lob.dk), Egen Vinding og Datter (www. egenvinding.dk). Sted: Højgaard, Haslevvej 81.

Orø

Aftenrundvisning i Orø Urtehave

Torsdag den 30. juni, kl. 19-21. Pris 40 kr. Sted: Langdal 5, www@ langdal5.dk, tlf. 5947 4705.

København Grønne råd

By-Christianshavn, Rådhuspladsen 77, st. tv.

Karens Have

Hver uge torsdag kl. 15-17 i sommerperioden og fredag kl. 12-14 hele året er haven åben. Kom ind til en snak om have og natur. Haven dyrkes så naturvenligt som muligt inspireret af principperne i permakultur. Haven er Agendaforening Nordvests permanente udadvendte aktivitet. Agendaforeningen vil vise, at et kreativt socialt fællesskab kan udfolde sig lokalt med lavt ressourceforbrug. Det sker i haven og i det lokale kulturhus, ’Karens Hus’ som ligger i haven på Bispebjerg Bakke 8, hvor også Grøn Hverdags sekretariat har til huse.

Copenhagen Sustainability Lecture

Onsdag den 6. juli kl. 15-16 giver Wangari Maathai forelæsning med titlen ’The Environment, Democracy & Peace: A critical link’ med efterfølgende paneldiskussion. Maathai er kenyansk miljø- og politisk aktivist. Hun grundlagde i 1977 organisationen Green Belt Movement, der har plantet 10 millioner træer for at undgå jorderosion. I 2004 blev hun som den første afrikanske kvinde tildelt Nobels fredspris. Sted: KU-LIFE, Auditorium 1.01, Bülowsvej 17, Frederiksberg C, gratis adgang. Tilmelding inden 5. juli kl. 15 på http://klima. ku.dk/sustainability_lectures/ tilmeldinger. Arrangementet foregår på engelsk. Mere information: tlf. 3533 1697.

Tjek www.gronhverdag.dk.

Torsdag den 29. juni kl. 17-19. Både privatpersoner, andelsforeninger og ejerforeninger er velkomne til at slå vejen forbi når landskabsarkitekt og gartner Peder Clement giver råd omkring hvilke planter, der passer hvilke steder. Rådgivningen er gratis og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. Sted: Miljøpunkt Indre

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1


LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen % 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk

Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk

HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 petyde@gmail.com

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk

Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk

KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

SLAGELSE Helene Dreyer % 22 45 15 14 hedr@zbc.dk

ØVRIGE KONTAKTPERSONER ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk

KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark % 56 67 60 75 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 rita@noerregaard@hotmail.com

SYDSJÆLLAND OG ØER Inge Lise Hansen % 28 10 44 85 inge_lise_hansen@get2net.dk VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

Bestyrelsen: Jørgen Martinus, formand, sekretær, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd og Forbrugerrådet, medlem i GMO-rådsarbejdsgruppen og repræsenterer Forbrugerrådet i Fiskeafgiftsfondens bestyrelse. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com Ilse Friis Madsen, næstformand, medredaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Forbrugerrådet. Deltager i arbejdsgrupper i Forbrugerrådet. Initiativtager til projekter. Formand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn. Klummeskribent i Roskilde Avis. Tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk Lars Clark, medlem, suppleant for Grøn Hverdag i Forbrugerrådet og suppleant i Forbrugerrådets bestyrelse. Repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 1

31


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

Afsender: Grøn Hverdag, Bispebjerg bakke 8, 2400 København NV

Hvad katten tænker du på? Naturligvis på at blive medlem af Grøn Hverdag og hjælpe den grønne bølge fremad!

ID-nr. 47416

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Medlemskab 1 x 4 blade 235 kr. Abonnement 1 x 4 blade 200 kr. Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade 500 kr. Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade 1.000 kr. N o r w a y

GRØN HVERDAG Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Tlf. og fax: 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk – www.gronhverdag.dk

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 med angivelse af afsender STØTTEBELØB kan indbetales på samme konto

Gh 2 2011 ok  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you