Page 1

grøn hverdag NR. 2 - Juni 2010

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

Jordens muld - verdens guld Omstilling nedefra til en modstandsdygtig fremtid - Transition Towns Et spændende pædagogisk projekt

Økologisk kulturlaboratorium Bæredygtig transport BioFach og Bio aus Dänemark

Kom ind i klimakampen

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING


økologisk Vin og spiRitus økologisk • biodynamisk • fairtrade • vin • spiritus • portvin • champagne • økologisk • biodynamisk • fair

Halkær Vin har et stort og spændende udvalg. Ring 23 47 60 38 eller se www.halkaervin.dk

UBEHANDLET

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING ...fra økologiske druer

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

LÆR AT BYGGE DIN EGEN MASSEOVN: LÆR AT BYGGE DIN EGEN MASSEOVN: Tirsdag den 3. August Søndag den 8. August Tirsdag den 3.– August – Søndag den 8. August 2010 (Uge 31)2010 Kr(Uge 3000,- 31) Kr. 3000,-

Kursusleder:BJARNE WICKSTRØM, Kursusleder:BJARNE WICKSTRØM , Læs mere på www.oeko-byg.dk. Kurset bliver afholdt Ålsbovej 32, Aarup 5560 Fyn. Læs mere på www.oeko-byg.dk. Tilmelding 1. Juli 2010 tlf.: 29881062 – sremf5@gmail.com Kurset bliver afholdt Aarup 5560 Fyn. PraktiskeÅlsbovej spørgsmål:32, Bjarne Wickstrøm, tlf. 6229 1223 Tilmelding 1. Juli 2010 tlf.: 29881062 – sremf5@gmail.com Praktiske spørgsmål: Bjarne Wickstrøm, tlf. 6229 1223

Åbenthus hus d. 29.den maj11. kl.juni 14.00 16.00 Åbent fredag kl. -14 på Hjarnø, Østre Kirkevej 23, 7130 Juelsminde på Øster Hassing Vej 140, 9562 Gandrup Se nærmere på www.beplantet-filter.dk

SPAR PENGE OG SKÅN MILJØET - rens dit spildevand med et beplantet filter! iljø! nere m for et re

Et firma der udvikler, producerer og markedsfører løsninger til selvforsyning, fremstilling og konservering af fødevarer i lille skala - til brug i hjemmet eller i undervisning. N o r w a y

Besøg venligst vor hjemmeside for inspiration. Osterier - yoghurtapp - tørreapp. - kornkværne - kulturer - mosterier – eddikekrukker Grindsmosevej 4, Barløse, DK-5610 Assens, Danmark Tlf: 62 67 14 47 e-mail: info@hjemmeproduktion.dk Hjemmeside: www.hjemmeproduktion.dk S w

www.beplantet-filter.dk • tlf: 7575.7901

Denmark

Neth.

Gr atis medlemsk ab af Det Økologiske R åd i resten af 2010

en nal itik

? kampen ft i miljø

i– søkonom re samfundnok? s. 10 når er nok

vi kan selv, nkring – Lokal fora det hele! s. 18 men ikke

s gelserne er miljøbevæ Web 2.0 til succes s. 14 ie nye med

Har du lyst til at prøve et gratis medlemskab af Det Økologiske Råd? Vi arbejder bl.a. med energibesparelser, mad&klima, kemikalier og miljøvenlig trafik. Hvis du ikke allerede er medlem, tilbyder vi læsere af Grøn Hverdag et GRATIS MEDLEMSKAB indtil udgangen af 2010. Normalpris 345 kr./pr. år, dog 195 for stud., pens. og arb.løse. Du får tilsendt vores magasin ”Global Økologi”, som udkommer 4 gange om året. Tilmelding sker via vores hjemmeside: www.ecocouncil.dk. Gå ind under ”Almindeligt medlemskab” og udfyld felterne i formularen. Husk at vælge ”Jeg er læser af Grøn Hverdag” under det sidste felt ”Kampagne”. Alternativt kan du tilmelde dig på telefon 33 15 09 77. Det Økologiske Råd

Fremtidens miljø skabes i dag

2

Germany

Bliv annoncør i Grøn Hverdag Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk N o r w a y

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er, at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag, og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere. N o r w a y

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Holle børnemad

* Ikke tilsat sukker og salt * Biodynamisk og økologisk kvalitet * Købes i førende helsekostbutikker

Dansk Helios Østerskovvej 2, Pjedsted 7000 Fredericia * Tlf. 7595 4088 helios@helios.dk * www.helios.dk G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

SEKRETARIAT Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk NB! NY ADRESSE pr. 1. juli Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 7.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: 190 kroner for fire numre - medlemmer gratis Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grøn Hverdags holdninger Næste nummer udkommer primo september 2010 Redaktionel deadline 02.08.2010 Forside foto Jørgen Martinus. Jorderosion på Sicilien. Bagside foto Tulipaner Ilse Friis Madsen

Indhold i dette nummer:

6

Klaus Loehr-Petersen

Jordens muld verdens guld

11

Jørgen Martinus

Boganmeldelse Kom ind i klimakampen

16

Cornelia Klaffke

Et spændende pædagogisk projekt

20

Carl Georg Rasmussen

10

Uddrag af nyhedsbreve Vinnyt

16

Malene Aaris

18

Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen

Øl , Ost og Chokolade og En hyggelig middag for 2

Carina Nilsson

Økologisk kulturlaboratorium

22

Villy J. Larsen

Bjerrely Fiskesø

26

Tanja Møller Jensen og Jens Christian Elle

Da det lille kolde hus fik varmen

BioFach og Bio aus Dänemark

27

Erik Lemcke

Omstilling nedefra til en modstands-dygtig fremtid - Transition Towns

Bæredygtig transport

24

Troels Østergård

28

Birthe Straarup

Ferie med klimakærlighed til krop og klode!

3


Her kan du købe økologiske kød- og kolonialvarer til grøn fest og hverdag.

Tjener dine penge noget formål? Opret en rentefri indlånskonto i vores Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 man-ons 8.30 -14.30, tor-fre 8.30 -17.30, lør- (søn fra 2.5 til 23.12)11.00-15.30

Læs meredriver på: www.grantoftegaard.dk Grantoftegaard et økologisk landbrug med dyrehold, naturpleje og markbrug. Gården og Gårdbutikken ligger i den idylliske Pederstrup landsby, 2 km. fra Ballerup by. Her kan du opleve hverdagen på et stort, driftigt landbrug. Velkommen hertil.

Er du bange for oliepriserne?

Det bliver dyrt at varme huset op. WWW.GRANTOFTEGAARD.DK Er dit hus godt isoleret? Fonden 69,2750 Ballerup Der er Grantoftegaard,Pederstrupvej mange penge at spare. e-mail grantoftegaard@grantoftegaard.dk, tlf. 44 77 37 11 Få et godt tilbud – Ring nu!!!! Alternativ isolering.

ISODAN® – har 35 års erfaring

regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære­ dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening. Nærmere information

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

John Wismann Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.isodan.dk eller munter@isodan.dk Tlf. 5460 9006 henviser til nærmeste forhandler www.andelskassen-jak-slagelse.dk

Ny cykel? Få et cykellån med en attraktiv rente Se mere på www.merkur.dk

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

4

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


Landssekretariatet kommer til at ligge bag kvisten til venstre

Grøn Hverdag flytter langt ud i skoven Efter otte år på Nørrebro flytter Grøn Hverdag til grønne omgivelser på Bispebjerg. Adressen bliver fra den 1. juli: Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV. Sekretariatet får lokale i det såkaldte ’Karens Hus’, som tidligere var blomster – chokolade – avis butik, hvor besøgende til Bispebjerg Hospital kunne gøre deres indkøb ved sygebesøg. Huset var samtidig bolig for og opkaldt efter ’kioskdamen’. I dag er huset et kulturhus under Københavns Kommune og hjemsted

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

for aktiviteter i regi af den lokale Agendaforening NordVest og Københavns Skolehaver. Til huset er et tilliggende på 1000 m2 have, som passes af frivillige fra Agendaforeningen. Uden om ligger Lersøparken med skolehaver og flere kolonihaveforeninger. Grøn Hverdag vil samarbejde med de lokale kræfter om at udvikle huset og haven til et eksemplarisk sted til formidling af praktiske miljøtiltag og bæredygtig adfærd. Der skal demonstreres økologisk havedyrkning til inspiration for kvarterets haveboliger og mulighederne på altan

og i vindueskarm for etageboligerne. I huset skal vises, hvordan en ældre, dårligt isoleret villa kan forbedres. Grøn Hverdag skal her kunne matche og sprede oplysning om blandt andet initiativer, som dem der omtales i dette nummer af bladet. Ændring af dyrkningsmetoder som bevarer jordens frugtbarhed og et mere robust lokalsamfund rustet til den vanskeligere forsyningssituation på energi- og fødevareområdet, som vi må imødese i løbet af en kortere årrække. Jørgen Martinus Landsformand i Grøn Hverdag

5


K la u s L oehr - Petersen , p ro j ektleder i F oreningen for B iodynamisk Jordbr u g

Jordens muld – Verdens guld Økologisk og især biodynamisk dyrkning er bedst i disciplinen mulddannelse og klimabalance. I den løbende miljødebat er der god opmærksomhed på kvaliteten og dermed sundhedsværdien af vores grundvand og vandløb, luft, indeklima og mad – men dyrkningsjorden i sig selv er der sjældent fokus på. Den bliver mest betragtet som noget givet, som et konstant element, der trods sit indhold af en mængde levende organismer, først og fremmest anses som et ”vækstmedium” for vilde og kultiverede planter. Selv i de økologiske kredse taler vi generelt kun lidt og helt alment om jordens frugtbarhed, og begrebet dækker som regel mest dens indhold af næringsstoffer i forhold til afgrøder og høstudbytte. Ord som muld og humus er sjældne i den offentlige samtale om, hvordan vores landbrugsjord har det. Muld er blevet et poetisk udtryk, der mest forbindes med sange og fortællinger om bønder og landbrug i gamle dage, og humus er et jordbrugsmæssigt fagudtryk, som får de fleste danskere til at tænke på en kikærtemasse til at spise og ikke på vigtige organiske stoffer i jorden.

6

Men der er tegn på, at det er ved at ændre sig. I al fald i faglige og politiske kredse. Der er en stigende erkendelse af, at ”muldflugt” eller jorderosion ikke kun er et problem i lande i Afrika, Asien og Sydamerika, hvorfra man ofte hører om nedslidning af jorden, mudderskred og ørkendannelse på grund af kortsigtede dyrkningsmetoder, manglende viden om god pleje af jorden

Sandflugt - Vestjylland Foto: Klaus Loehr-Petersen

og skader på grund af klimaændringer. Men det sker også her i Europa, og det har bevirket, at der er kommet mere fokus på jorderosion. Den er blevet mere synlig, målt og diskuteret. EU-Kommisionen har i 2006 iværksat en ”tematisk jordstrategi”, Soil Thematic Strategy (1), der har til formål at informere om betydningen af jordlagets tilstand i forhold til netop erosion og klima. Interessen for jordlagets tilstand skyldes ikke mindst ændringerne i vejret, der de seneste 10-15 år har givet flere lange, tørre perioder og voldsommere regnskyl. Det sætter jordens evne til på kort tid at opsuge store mængder vand på en hård prøve. En muldrig jord har en effekt som en svamp og kan bedre opsuge vandet end en muldfattig. Den muldfattige jord har større risiko for at blive skyllet væk ved kraftige regnskyl. Resultatet kan tydeligt ses på markerne: dybe render, der som små flodsenge vidner om en voldsom afvaskning.

De fine jordpartikler som ler og fint sand i overfladen vaskes eller blæses væk og lægger sig i de laveste områder på marken eller udenfor - eller ender i bække og åer. Hvis det er kort tid efter såning, ryger en del af såsæden også med. Det samme gør næringsstoffer, som kommer til at udgøre en forureningsbelastning i vandmiljøet i stedet for at gøre gavn i jorden. Tilbage i markens jordoverflade ligger de tungere jordpartikler som grovere sand og småsten, der ingen opsugningsevne har, og derfor ikke kan virke fugtighedsregulerende. Resultatet er, at jordens ”hud” krakelerer. Hos et menneske hedder det tør hud eller eksem. Alle, der kender den tilstand, ved, hvor meget det går ud over livskvaliteten generelt. Det gør det også for jordens ”livskvalitet”. Problemet er på ingen måde nyt – det er blandt andet meget godt anskuG R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


Regnorme er afgørende for mulddannelsen. Foto: Ifoam

eliggjort i filmen ”Muldflugten” af Lars Brydesen, der blev lavet for 30 år siden (2). Den viser også, hvordan problemet kan undgås ved en målrettet dyrkning, der opbygger jordens muldlag.

En muldrig jord holder længere og bedre på fugtigheden, så den er mere modstandsdygtig overfor erosion - den ”bliver hjemme” i stedet for at blive blæst eller skyllet over til naboen.

Muld dannes af CO2 – ved hjælp af planter og regnorme Muld er et resultat af en række biologiske og kemiske processer i jorden, og planterne er centrale i disse processer. Ved hjælp af energi fra solen til deres fotosyntese og kulstof fra CO2 i atmosfæren, kvælstof fra jord og luft – og lidt mineraler fra jorden – opbygger planter deres cellestrukturer under og over jorden. Kulstoffet er det primære stof i planternes indhold af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer og dermed i foder og fødevarer. Når planterne vokser, virker det derfor nedsættende på indholdet af CO2 i atmosfæren. Når de bliver spist af dyr eller mennesker, bliver nedbrudt i naturen eller brugt som brændsel, bliver energien i næringsstofferne frigivet, og kulstoffet ender i atmosfæren som CO2 igen. Det meste i al fald. En del bliver bundet i mere stabile organiske humusforbindelser i jorden. Når humus bliver fortæret af regnorme sammen med råjord (ler og sand) og lidt kalk, bliver resultatet muld.

En god muldjord har en række andre vigtige fordele frem for en muldfattig (3): • den indeholder meget ilt, der er vigtig for omsætningsprocesser i jorden • den holder bedre på næringsstoffer • den giver bedre vækstvilkår for planterødderne • dens gode vandholdningsevne har afgørende betydning i tørre perioder • den giver et bedre miljø for små og store organismer, der lever i og på jorden. • den er lettere at dyrke (mindre kompakt, dvs. mindre energikrævende at bearbejde) • den giver et mere stabilt høstudbytte Det er alt sammen guld værd. Det betyder nemlig, at et landbrug bliver robust i den forstand, at det er mindre påvirket af de negative belastninger som jordbearbejdning, vind og vejr kan udsætte jorden for i løbet af en dyrkningssæson.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

20 % og 25 % bedre end konventionelt Økologisk og biodynamisk dyrkning er bedre end konventionel dyrkningspraksis

til at opbygge jordens indhold af organisk kulstof og dermed ”tappe” atmosfæren for CO2 og danne muld af den. Det konkluderer en omfattende rapport fra den engelske økologiske organisation Soil Association fra 2009 (4). Rapporten gennemgår 39 langtidsforsøg fra hele verden med sammenligninger af konventionel og økologisk – og i nogle tilfælde biodynamisk – dyrkning. Den dokumenterer, at økologisk dyrkning i gennemsnit giver 20 % mere organisk kulstof i jorden end konventionel dyrkning. Undersøgelserne af biodynamisk dyrkning viser, at den i gennemsnit giver 25 % mere organisk kulstof end konventionel dyrkning, hvilket er 25 % mere organisk kulstof i jorden end økologisk dyrkning. Forskellen på økologisk og biodynamisk dyrkning er bl.a. kompostering af gødningen og brug af de biodynamiske præparater (5). Rapporten konkluderer forsigtigt, at en omlægning af verdens landbrug til økologisk drift ville nedbringe atmosfærens indhold af drivhusgasser (hvoraf CO2 er den mængdemæssigt største) med 11 % om året. Dette oven i de nævnte andre fordele ved at øge jordens indhold af organisk kulstof og dermed humus -> muld. Rapporten er fuld af oplysninger om de enkelte langtidsforsøg (1287 referencer) og de vilkår, de er lavet under, samt diskussion om betydningen af resultaterne. Den kan læses på Soil Associations hjemmeside (4). Kompost, gylle eller biogasgylle? En af de væsentlige virkemidler i opbygning af en frugtbar muld er husdyrgødning. Vel at mærke når det er fast gødning, og i særlig grad når den er komposteret. Ved kompostering af staldgødning iblandet halm nedbryder bakterier og svampe nogle af de kulstofrige dele i halmen (bl.a. lignin) og danner humusforbindelser, der er vigtige for muldprocesserne i jorden. Selv om der tabes

7


Præparering af kompost. Tilsætning af biodynamiske præparater til komposten. Foto: Klaus Loehr-Petersen

8

kulstof og kvælstof ved komposteringen, opvejes det af den positive virkning i jordens kulstofbinding, når komposten bruges som jordforbedringsmiddel og gødning. Det viser talrige erfaringer fra ikke mindst udviklingslande, hvor brugen af kompost, lavet af plantedele og gødning, ofte er den afgørende forskel mellem en ufrugtbar og en frugtbar jord og dermed en god fødevareforsyning. Anvendelse af kompost er anerkendt af FN’s rammekonvention om klimaændringer som en metode til at reducere emission af klimagasser. ”Kompostering er netop en genanvendelse og transformering af organisk materiale (sædvanligvis af planterester) til humus for at forbedre landbrugsproduktionen” konstaterer EU’s rapport om den biologiske mangfoldighed i jorden (6). I det biodynamiske jordbrug anvender man en række særlige kompostpræparater af omsatte urtedele (bl.a. kamille, røllike, brændenælde og baldrian), der tilsættes gødningen i små mængder (få gram pr. ton gødning). Virkningen kan forklares som homøopatisk – effekten kan måles på kompostens virkning på jordens mulddannelse. Det kan bl.a. læses i hæftet om det såkaldte DOK-forsøg (7) i Schweiz, hvor man gennem 21 år har sammenlignet biodynamisk (D), økologisk (O) og konventionel (K) dyrkning under samme vilkår. I forsøget var det kun den biodynamiske dyrkning, der øgede muldindholdet i løbet af de første 21 år, mens de to andre dyrkningsmåder mistede kulstof. Forskellen på økologisk og biodynamisk er, at staldgødningen i den biodynamiske del komposteres og tilsæt-

tes kompostpræparaterne, mens gødningen i den økologiske del bruges frisk. Flere biodynamiske gårde har også staldsystemer, hvor der bliver produceret gylle. Gylle kan ikke komposteres som fast gødning kan, men ved at tilsætte gyllen de biodynamiske kompostpræparater, ændrer man erfaringsmæssigt gyllens lugt, konsistens og virkning i en positiv retning. Gylle Den mest brugte form for husdyrgødning i lande, hvor landbruget er industrialiseret som i Danmark er gylle. Den indeholder meget lidt kulstof i forhold til fast husdyrgødning, da man ikke blander halm i – gylle skal være flydende af hensyn til håndteringen af den. Gylle er en effektiv kvælstofgødning, der let optages af planterne og stimulerer deres vækst, men den giver ikke noget til jordens mulddannelse. Det viser resultater fra undersøgelser, bl.a. en dansk oversigt (8) over virkningen af fast kogødning kontra svinegylle: kogødningen gav 900 kg kulstof pr ha pr år, mens svinegylle førte til et tab på 380 kg kulstof pr ha pr år, målt over 10-12 år og i 50 cm jorddybde. Også et 18 års forsøg med økologisk og konventionel dyrkning i Sverige konkluderer (9), at fast gødning, i modsætning til flydende gødning som gylle, øger jordens indhold af organisk kulstof. Biogasgylle Biogasgylle er en ny type gødning herhjemme, men den har været brugt i bl.a. Tyskland i over 20 år. Biogasgylle er den masse, der bliver tilbage efter afgasning i et biogasanlæg, der typisk bliver tilført en blanding af plantedele

(f.eks. majs eller græs) og gylle eller evt. fast husdyrgødning. I anlægget nedbryder anaerobe bakterier (bakterier, der lever under iltfrie forhold) en del af blandingens kulstof til metangas, der opsamles og bruges til energiproduktion. Biogasgylle virker i endnu højere grad end almindelig gylle letoptagelig for planterne – næsten som kunstgødning, da kvælstoffet i biogasgyllen overvejende findes i form af uorganiske ammonium- og ammoniak-forbindelser. Det betyder, at den især gøder planterne og i mindre grad jordens mikroorganismer, som det ellers er idealet i økologisk og biodynamisk jordbrug. Fordelen ved biogas er, at man kan lave energi af gødningen – ulempen er, at man også her får en gødning, der ikke, som fast gødning og kompost, plejer jordens mulddannelse. Erfaringer fra Tyskland (10) viser, at biogasgylle, i højere grad end almindelig gylle, giver en syrevirkning i jorden. Syren, har en nedbrydende virkning på de vigtige kalk- og magnesiumforbindelser mellem jordens lerpartikler, som er afgørende for en porøs jordstruktur. Da biogasgyllen samtidig indeholder mindre næring i form af kulstof til jordens mikroorganismer, kan det ad åre fører til en mere kompakt og ”livløs” jord. Ydermere trives regnorme dårligt i en mere sur jord. Tilsammen øger det problemerne for jordens mulddannelse og stabilitet mod erosion. Det gælder især når man, som i Tyskland, i stigende grad dyrker majs til forgasning i et biogasanlæg, da majsplanter ikke i sig selv bidrager til en god jordstruktur. Hvis man i stedet for majs eller korn dyrker bælgplanter som kløver og lucerne til at komme i et biogasanlæg, er virkningen på jorden mere positiv. Det skyldes, at bælgplanter har et stort rodnet, der bidrager til en god jordstruktur, når rødderne omsættes af mikroorganismer og regnorme. Desuden binder bakterieknolde på deres rødder kvælstof fra luften, så gødningsvirkningen i jorden forbedres. Forbud? I det biodynamiske jordbrug i Tyskland har man været pionerer inden for biogasanlæg på en række gårde. Erfaringer G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


Foto: Kompostvender – Klaus Loehr-Petersen

med jordstruktur og ernæringskvalitet er så negative, at man overvejer et forbud mod nye anlæg på biodynamiske gårde. Det er ikke mindst den forringede ernæringskvalitet – målt med en biodynamisk helhedsmetode -, der motiverer til at tage afstand fra biogasgylle som en gødningstype til biodynamisk jordbrug. Økologisk set kan det også give problemer, hvis biogasgylle virker som kunstgødning på afgrøderne. Så risikerer man at få en kvalitet af økologiske fødevarer, der ligner den konventionelle: mere nitrat, mere vand, færre mineraler og sekundære plantestoffer og mindre smag. I Økologisk Landsforenings klimastrategi indgår biogas på økologiske gårde som et af flere tiltag (11). Muld er det sorte guld Landbruget er helt generelt udbytteorienteret, fordi dets produkter afregnes efter mængde. Det er de fleste forbrugere også: de vil have billige fødevarer. Det fører til nedslidning af jordens muld, til erosion og stigende ørkendannelse. Hvis det var kvaliteten af maden (mindre vand, mere smag og flere næringsstoffer) og muldindholdet i jorden, der var det vigtigste, ville meget se anderledes ud. Også for klimaet: mere muld i jorden = mindre CO2 i atmosfæren. Økologiske og biodynamiske landmænd og forbrugere er fælles om det kvalitative

Økologiske grøntsager - Foto: Niels Erik Boesen

og langsigtede mål: en frugtbar muld og sunde fødevarer. Der er lang vej igen, men det økologiske og biodynamiske landbrug og salg vokser globalt. En pressemeddelelse fra FNs miljøprogram UNEP og den internationale økologiorganisation IFOAM (12) oplyser, at det G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

FAKTA

Råjord: det lag af mineralsk jord uden

organisk stof, der ligger under dyrkningsjorden. Råjorden består af sand og ler i varierende mængder.

Humus: plantedele, der er nedbrudt

af mikroorganismer og svampe i en

sådan grad, at man ikke mere kan se

de oprindelige strukturer i materialet.

Humus findes i flere former, bl.a. stabile humusforbindelser (nedbrydes over

samlede økologiske areal steg med 9 % fra 32 mill. ha i 2007 til 35 míll. ha i 2008, og at det omfatter stadigt flere nye lande. Økologi og muld i udviklingslande I mange udviklingslande, hvor problemerne med fødevareforsyningen og jordkvaliteten er mere presserende end her i den vestlige verden, er virkningen af en omlægning af landbruget fra kemi til kompost ofte dramatisk positive: jorden bliver igen levende, porøs, fugtig og mindre påvirket af tørke og kraftig regn. Mulden er ofte forskellen mellem sult og sundhed. En FAO-rapport (13) fra 2008 anbefaler økologiske dyrkningsmetoder som vigtigere end konventionelle metoder (med brug af kunstgødning, hybrid-frø (14) og pesticider) for at øge produktionen af fødevarer i udviklingslande på en bæredygtig måde. IFOAM er meget aktiv med at informere om viden om økologiske dyrkningsmetoder og afsætningsmuligheder i det meste af verden. Mange nationale økologiorganisationer i Vesten har projekter, der skal hjælpe udbredelse af økologiske og biodynamiske metoder til andre lande. Et eksempel i storskala er opdyrkning af et ørkenområde i Egypten ved hjælp af kompost, iværksat af det biodynamiske forskningscenter og landbrug Sekem (15), der producerer 60.000 tons kompost årligt. 1 ton kompost nedbringer drivhuseffekten med 0,44 tons CO2-ækvivalenter. Projektet er beskrevet i IFOAMs bog om økologisk og biodynamiske dyrkning i forhold til muld og klima (16). Peter Proctor, biodynamisk rådgiver for bønder i Indien, siger i filmen ”How to save the world” (17): ”at vide hvordan man skaber muld, bliver en dag den mest værdifulde viden”. Muld bliver i stigende grad erkendt som verdens guld.

mange år) og mindre stabile forbindelser.

Muld: den form for jord, regnorme danner efter at have spist og omsat humus, råjord og kalkpartikler.

Fast staldgødning: den faste afføring fra husdyr, typisk iblandet halm.

Gylle: blanding af fast og flydende

afføring fra husdyr. Blandes ikke med

halm, da gylle skal være (tykt)flydende, så man kan pumpe det fra stald til gylletank og til gyllespreder.

Ajle (eller alje): urin fra husdyr.

Opbevares og bruges separat i staldsys-

temer, hvor det faste og flydende holdes adskilt.

Noter 1) http://ec.europa.eu/environment/soil/three_en.htm 2) Filmen kan lånes som video på biblioteket og hos Foreningen for Biodynamisk Jordbrug 3) http://ec.europa.eu/environment/ soil/pdf/biodiversity_report.pdf 4) http://www.soilassociation.org/LinkClick.aspx? fileticket=SSnOCMoqrXs%3D&tabid=574 5) www.biodynamisk.dk 6) http://ec.europa.eu/environment/soil/ pdf/6%20Ch%204.pdf, kapitel 4.7.1 7) http://www.biodynamisk.dk/ dokumenter/rapport_fibl-web3.pdf 8) Tove Heidmann, Bent T. Christensen og Svend E. Olesen: Changes in soil C and N content in different cropping systems and soil types. In: Greenhouse Gas Inventories for Agriculture in the Nordic Countries. DIAS Rapport nr. 81, 2002. Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø. 9) Kirchmann et al: Agronomy Journal 99 (2007) 960-972 10) Biogasreststoffe belastet den Boden. Max Schmidt. Bayrisches Landwirtschaftliches Wochenblatt, 13. november 2009, side 32 11) Økologisk Landsforening www.okologi.dk 12) http://www.ifoam.org/UNEP_Press_Release_ Growing_OA_East_Eu_Central_Asia_20100412.pdf 13) http://www.unctad.org/en/docs/ ditcted200715_en.pdf 14) Hybrider er krydsninger af sorter, der ikke producerer brugbare frø, man kan bruge til næste sæson. Det tvinger småbønder til at købe dyre frø hvert år 15) www.sekem.com 16) http://www.ifoam.org/growing_organic/1. arguments_for_oa/environmental_benefits/ pdfs/IFOAM-CC-Mitigation-Web.pdf 17) How to save the world. DVD. http://www.onemanonecow.com/

9


Uddrag fra T roels Ø sterg å rds nyhedsbreve V innyt :

Klima og økologi 1.12.09

Tilbagevendende hævdes det, at økologisk landbrug giver et større udslip af CO2 end konventionelt. Begrundelsen er, at eftersom udbytterne på de økologiske marker er lavere, skal der bruges mere jord og derfor fældes mere skov – regnskov forstås, eftersom der ikke er mere skov at fælde hos os. Det lyder måske overbevisende, men er noget forvrøvlet sludder. Det er rigtigt, at sammenligner man udbytterne i økologiske marker med de intensivt dyrkede konventionelle marker i i-landene, så er udbytterne mindre. Det er nu en gang prisen for kvalitet. Men i den tredje verden betyder økologi i langt de fleste tilfælde højere og mere stabile udbytter, fordi den tropiske jord ikke egner sig til kunstgødning. Næ, grunden til at regnskov fældes er, at der skal dyrkes sojabønner til bl. a de danske svin, men det hører man ikke meget om i de danske medier. I øvrigt har engelske forskere beregnet, at familien England årligt kunne spare atmosfæren for 1 ton CO2 ved at spise økologisk – pr. næse. Løsningen på de lave udbytter i det økologiske landbrug skulle så være anvendelse af biogasslam, så ville udbytterne komme op på et ordentligt niveau. Og kvaliteten falde tilsvarende kan jeg tilføje. I rækkefølgen kompost–staldgødning–gylle–biogasslam–kunstgødning bliver kvælstoffet lettere og lettere tilgængeligt for planterne, og jo mere kvælstof planterne optager, jo mindre laver de af de såkaldte sekundære stoffer. Det er dem, der beskytter planterne mod skadedyrsangreb, giver den karakteristiske smag, når vi spiser planterne, og kan beskytte os mod kræft (1).

Troels Østergaard er mangeårig forkæmper for økologi. Han har udgivet mange bøger om emnet og har startet foreningen Praktisk Økologi og tidsskriftet Global Økologi. Driver vinhandlen Godsets Vin, www.godset.dk.

10

Sprøjtegifte på vindruer 7.4.10 PAN - Pesticide Action Network har sammen med den franske organisation for de kommende generationers rettigheder (MDRGF) lavet en undersøgelse af sprøjtegifte på vindruer til spisebrug (2). Man købte druer i forskellige supermarkeder i Frankrig, Tyskland, Holland, Italien og Ungarn og fik dem analyseret på et tysk laboratorium. Af de 124 prøver var der rester af sprøjtegifte på de 123. Den ene uden sprøjtegift var spanske druer købt hos Lidl i Tyskland. Langt de fleste druer var i øvrigt fra Italien og Grækenland. De fleste prøver havde rester af mere end én sprøjtegift. Faktisk var der i snit 6 forskellige midler i prøverne, og i 24 af prøverne var der mere end 10. Mængderne var heller ikke helt små: I gennemsnit 0,65 mg/kg aktivt stof. I 6 af prøverne var mængderne over grænseværdierne, og tre indeholdt sprøjtegifte, der er forbudte. Skulle man have fortrængt det, så er undersøgelsen en påmindelse om, at hvis man har ladet sig friste til at købe konventionelle druer, så skal man skynde sig at smide dem ud – og huske at vaske hænder bagefter. De er ikke egnede til mennesker og slet ikke til børn.

Der er en lille krølle på den historie: I Frankrig var sammenslutningen af spisedrue-producenter fræk nok til at sagsøge MDRGF og forlange en erstatning på 500.000 ¤. Heldigvis fik de ikke medhold ved domstolen, men blev dømt til at betale 1 ¤. i erstatning til MDRGF samt sagsomkostningerne. Noter 1) Ane Bodil Søgaard og Troels V. Østergaard: ’Hvad er det du spiser?’ Forlaget Hovedland 2007, 174 sider, vejl. pris 159 kr. www.hvaderdetduspiser.dk 2) http://www. pan-europe.info/ News/PR/081124.html

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


B O G A nmeldelse af Jørgen M artin u s

Kom ind i klimakampen

Thomas Vinge: Kom ind i Klimakampen. Hvad du selv kan gøre Forlaget Koustrup & Co. 2010 314 sider, vejl. pris 249,- kr. En stor, men alligevel handy og solid håndbog med smudsafvisende indbinding og flotte farveillustrationer. Bogen gennemgår klart og tydeligt de forskellige områder, hvor en almindelig G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

dansker kan spare miljøet for CO2 og selv spare penge. Det er behandlet før, i andre publikationer. Her gøres det i et antal afsluttede kapitler om afgrænsede emner som f. eks. det klimavenlige indkøb, minimering af standby-forbruget, energirigtig tøjvask, genbrug og affaldssortering. Det betyder, at læseren hurtigt og nemt finder viden om netop det, som interesserer ham eller hende.

Det gør bogen egnet til opslag. Den skal ikke læses fra ende til anden i ét stræk, fordi de samme fakta og gode råd så dukker op flere gange. Det er en vellykket disponering, de fleste læsere vil bruge bogen til at finde viden om et konkret emne. Bogens pris kan hurtigt tjenes hjem og mere til ved at følge bare få af dens mange anbefalinger. www.kom-ind-i-klimakampen.dk

11


E rik L emcke , M aster i S ocialt E ntre p renørskab , og L a u ra K irch K irkegaard , p ro j ektleder

Omstilling nedefra til en modstandsdygtig fremtid

Transition Towns Hvordan omstiller vi vores liv og nærområder, så den enkelte borger får større livskvalitet og en mere grøn hverdag, og samtidig bliver mindre sårbar overfor klimaforandringer og økonomiske konjunkturer? Det er essensen af, hvad Transition Town - eller Omstillingsbevægelsen stræber efter. Vi lever i en tid, hvor flere og flere begynder at indse, at der i en ikke al for fjern fremtid bliver behov for at tænke og handle helt anderledes på et utal af områder. Vi er så heldige her i Danmark at leve i et af verdens smørhuller. Langt de fleste af os lever det gode liv materielt set; ingen generationer før os har været så privilegerede med hensyn til forbrug og komfort. De fleste af os må ganske vist arbejde hårdt for det, og prisen er ofte en stresset hverdag. Alligevel har mange af os overskud til at tænke på økologi og på, hvad klimaforandringerne betyder, ikke bare for os her i Danmark, men for kloden og for de mennesker, der lever mindre gæstfri steder på jorden.

nærmest al opmærksomhed fokuseret på, om der på FN-niveau kunne blive enighed om en klimaaftale, som kan forhindre en kommende klimakatastrofe. Skræmmebilleder om vandstandsstigninger og afsmeltning af polerne var nogle af de ting, som den enkelte måtte forholde sig til. CO2-problemstillingen er ikke den eneste ubalance, som truer vores verden. Vi er midt i en finansiel og økonomisk krise.

Det store finansielle kollaps blev i første omgang afværget, men vi kæmper fortsat mod tegn på alvorlig økonomisk recession. Spørgsmålet er, om det blot handler om at få gang i hjulene. Mange ’alternative’ økonomer mener, at det i virkeligheden handler om, at den måde vi opgør velstand på via BNP (bruttonationalprodukt) er medvirkende årsag til krisen. I lyset af den uhæmmede vækst og profittænkning, som

gik forud for den nuværende krise, er der måske brug for helt anderledes økonomiske måle- og styremekanismer, som ikke kun hylder en vækst på parametre, der kan være oppustede og ikke afspejler reel værdi for samfundene. Vor vestlige vækstøkonomier er anlagt, så de er helt afhængige af fossil energi og dermed af olietilførsel. Det gælder, når vi transporterer en vare fra

Afvænning fra fossiløkonomien I perioden op til klimakonferencen COP15 i december var

12

Billedcollage fra Transition Town Totnes, hvor man har lavet et havedelingsprojekt. foto Erik Lemcke G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


Collage fra Transition Town Forest Row, hvor der fokuseres på lokale fødevarer.

den ene del af verden til den anden. Det gælder, når vi skal opvarme vores boliger og holde vores produktion i gang. Hvad de færreste tænker på i dagligdagen, er at det også i høj grad gælder for en hel række dagligdags produkter, hvor der indgår olie eller olieafledte materialer. Fx. fodtøj, briller, kosmetik og plastikposer. (Legoklodser! – red.).

verdens olieproduktion allerede har toppet – dette kaldes ’Peak Oil’ - og at vi ikke fremover kan regne med billig olie til opretholdelsen af vores forbrug.

og det vil bevirke så kraftige prisstigninger på produktion og transport, at mange af de løsninger, vi anvender i dag, ikke længere vil være lønsomme.

Der mangler altså ikke grunde til at komme i gang med en omstilling, som sikrer, at vi også i fremtiden kan skabe et rigt og trygt liv for os selv og vores efterkommere her på kloden.

Peak Oil Vi er så heldige i Danmark, at vi har olie i Nordsøen og tilmed så rigeligt, at vi længe har været nettoeksportører af den. Dejligt så længe det varer, men her i 2010 skal man ikke kigge langt frem i tiden for at se det punkt, hvor vi igen kan blive afhængige af olieimport. Nye beregninger viser, at vi allerede om otte år igen bliver nødt til at importere olie for at dække behovet. Det store spørgsmål er, om vi så på det tidspunkt kan få den fra udlandet til en pris, vi kan betale. De seneste års stigninger i den globale oliepris ses af mange uafhængige eksperter som et tegn på, at

Vi står i et valg mellem pest eller kolera: hvis vi fortsætter vores vækstsamfund baseret på adgang til billige fossile brændstoffer, så vil CO2-udledningerne stige så voldsomt, at der vil komme flere naturkatastrofer mange steder på kloden. På den anden side betinger vores økonomiske strukturer, at vi hele tiden må øge produktionen og produktiviteten i samfundet, hvis vi ikke skal fanges i bundløse kriser. Men hvis vi – uanset klimakatastrofer under opsejling baserer den ’nødvendige’ vækst på olie, så vil udvindingen af olieressourcerne ikke kunne følge med efterspørgslen,

Den enkelte og systemet Politikerne har bevist, at de ikke er i stand til at nå til enighed om at træffe de rigtige beslutninger på klodens vegne inden for en rimelig tidshorisont. Den private sektor er underlagt og drevet af krav om profit, og har af investorerne ikke mandat til at handle ud fra en svært definerbar fælles interesse.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

Når man tænker på hele denne komplekse problemstilling og spørger sig selv, hvad man som enkeltperson kan gøre ved det, kan det hurtigt blive for overvældende. Hvordan forholder man sig til en så usikker fremtid? Skifte til sparepærer? Putte lidt mere tøj i vaskemaskinen og vaske med lavere temperatur? Eller gå rigtig langt og slippe bilen og beslutte ikke at flyve længere, men tage toget? Det, du kan gøre som enkeltperson, batter

så lidt i det store regnskab. Det var den erkendelse, som fik en gruppe mennesker i Totnes i England til at komme til den erkendelse, at det var nødvendigt at handle i sit lokale fællesskab. Nødvendigt at sætte fokus på, hvad man ud fra ens interesseområder kan gøre sammen med andre engagerede borgere i det område, hvor man bor. Og derfra opstod Transition Towns – på dansk Omstillingsbevægelsen. Omstillingsbevægelsen: løsninger i fællesskaber Udgangspunktet for Omstillingsbevægelsen er netop, at det er i fællesskabet, i det lokale samfund, at der må handles. Det er her, man kan igangsætte aktiviteter, som gør samfundet modstandsdygtigt - eller ’resilient’* - overfor de kommende forandringer i klimaet og i økonomien. Den bygger på en positiv vision, så vi om 20 -25 år har opbygget et samfund, som nok er baseret på et mindre forbrug, men som til gengæld er rigt på livskvalitet og fællesskab. Og i praksis

13


Møde i inspirationshuset på Frederiksberg med oplæg om Peak Oil. Foto af Erik Lemcke.

om at igangsætte konkrete initiativer og projekter, der bidrager til at realisere visionen. Omstillingsbevægelsen er en græsrodsbevægelse, som opstod Totnes i England for ca. 5 år siden, men som allerede har spredt sig til mange lande. Der er i skrivende stund mere end 300 hundrede officielle Transition Towns i verden, og mere end 2000 initiativer på vej. Initiativerne er drevet af entusiasme inden for et område, som folk sammen med andre oplever, at der skal gøres noget ved i lokalområdet. Det kan for eksempel være initiativer, som forbedrer og udvikler den lokale transport, energiforsyning eller fødevareproduktion. Hvordan skabes der flere lokalt producerede fødevarer? I mange af Omstillingsprojekterne er der ikke blot fokus på, om fødevarerne er økologiske, men også på, om de er bæredygtige. I den globaliserede økonomi kan man spise økologisk lam fra New Zealand, men det er selvklart ikke bæredygtigt i et større perspektiv. Mange af de økologiske produkter, som vi kan købe i danske supermarkeder kommer fra Holland,

14

Spanien eller endnu længere væk. Vi har vænnet os til at forbruge produkter fra hele verden, som bliver transporteret over lange distancer ved hjælp af fossile brændsler. I mange Omstillingsinitiativer er der derfor fokus på, hvad

Dansk landsbyidyl. Foto Mark W. Bante

blev plukket og opbevaret til senere. Det har de færreste tid til i dag, så de fleste haver er anlagt til pynt, og selv den frugt, der gror på træerne, får ofte lov til at falde ned og rådne, fordi det er nemmere at købe frugten i et supermarked.

En transportstrejke vil skabe meget tomme hylder i fødevarebranchen... man kan gøre for at styrke den lokale fødevareproduktion. I et Omstillingsinitiativ i Forest Row i England fremgik det på et lokalt arrangeret temamøde om fødevareforsyning, at man så sent som i 1950’erne i byerne primært blev forsynet med varer fra nærliggende gartnerier og gårde, som solgte varerne på lokale markeder. Det er stort set forsvundet i dag, og man er helt afhængig af de store kæders indkøbspolitik. Tidligere var det ligeledes almindeligt, at alle som havde et stykke jord, dyrkede grøntsager til eget forbrug, og noget af det blev endda syltet eller henkogt. Frugten på træerne

Denne udvikling bevirker, at byerne i dag er meget lidt fødevare-resiliente. Forestil dig, hvad der vil ske, hvis der blot kom en transportstrejke i en uge, hvor der ikke kommer nye forsyninger. Hylderne ville blive meget tomme. Én ting er en transportstrejke, men hvad sker der den dag, hvor olien bliver så dyr, at transporten af varer over lange afstande ikke længere er lønsom? Resiliens – et nøgleord Hvad kan der gøres i et lokalområde for at styrke resiliensen på fødevareområdet? En mere bæredygtig og resilient fødevareproduktion i Danmark vil på sigt kræve en

omstilling af vores landbrug, som i dag i vid udstrækning satser på industriel produktion til eksport, og som dermed er helt afhængig af lave oliepriser. En omstilling, så der bliver en meget større diversitet i produktionen, og så der igen primært produceres varer til forbrug i nærområdet. Lokalt Entrepenør Men hvordan kan vi som forbrugere skubbe denne omstilling i gang? Her kommer et par eksempler fra Transition Town-projekter i England: Vi kan som forbrugere begynde med at vælge med pengepungen og efterspørge flere lokalt producerede fødevarer på hylderne, varer som både er økologiske og bæredygtigt produceret. På kommunalt eller regionalt plan kan man lave oversigter over lokale producenter af fødevarer. I England findes der i visse distrikter nu restaurantguider, som man kun kan optages i, hvis man anvender mere end 60 % lokalt producerede råvarer i retterne. Hvert enkelt byområde kan udvikle en strategi for at blive resilient på fødevareområdet. Her er det nemmere, hvis

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


Transition Town-bevægelsen i Danmark Omstillingsbevægelsen i Danmark er meget ny. Under klimatopmødet i december 2009 deltog to personer fra Transition

Towns-bevægelsen i England i det alternative topmøde Klimaforum 09 og afholdt flere workshops. Det gav et godt udgangspunkt for den danske Omstillingsbevægelse, som i løbet af 2010 har

arrangeret en række velbesøgte workshops, hvor der dels er blevet sat fokus på principperne i Transition Town-bevægelsen, dels

på spørgsmål om vindenergi og Peak Oil. Ligeledes er der en del

foreninger, blandt andre Grøn Hverdag, som har ønsket foredrag om Omstillingsbevægelsen.

Der er allerede etableret et antal lokale initiativer, som kan ses på Omstillingsbevægelsens hjemmeside, og der er to af dem, som

er kommet så langt, at de har fået status af Officielle Transition Towns. Det er Omstilling Frederiksberg og Syltemae på Fyn. World Café og kurser

Frem til sommeren afholdes der hver torsdag en World Café i Det

Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg, der fokuserer på nogle af de emner, der indgår i et Omstillingsinitiativ. Efter sommerferien Mindmap fra møde i Omstilling Frederiksberg. Foto af Erik Lemcke

man er en mindre by omgivet af landbrugsjord, og meget vanskeligere i en storby, ikke mindst i København. I byerne kan man begynde at overveje, om der er grønne områder såsom parker med uudnyttede arealer, som der kan dyrkes grøntsager eller frugt på. Om der kan anlægges haver, som dyrkes i fællesskab. Sådanne haver kan anvendes til at oplære nye generationer i havedyrkning. Mange af de ældre husker stadig, hvordan man dyrker en have, men de fleste unge har ingen erfaring på det område, og har brug for at lære det. Anvendelse af de ældres viden er et af de områder, som bevidst indgår i et Omstillingsprojekt. Man kan i mindre lokalsamfund etablere havedelingsprojekter, der fungerer således, at ældre, der har store haver og ikke længer har kræfter til at passe den, går sammen med yngre mennesker, der

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

ikke har haver, men som gerne vil dyrke en have. De ældre formidler viden til de unge, som dyrker haven. De ældre har selskab og oplever, at deres viden bliver værdsat. De unge erhverver kompetencer, og det, som produceres, deles. Man kan i samarbejde med kommune og lokale fødevareproducenter etablere et lokalt marked, hvor der sælges fødevarer produceret i nærområdet og hvor gode kræfter kan samles. Inspirationen til, hvad der kan gøres såvel i byer som på landet vedr. havedyrkning og produktion af fødevarer i Transition Towns-projekter er hentet fra de permakulturelle principper, men kun fantasien sætter grænser.

planlægges der en række kurser for dem, som vil etablere lokale Omstillingsgrupper. Se mere på hjemmesiden. Vil du også i gang?

Du kan starte med at gå ind på hjemmesiden og via søgefunktionen se, om der allerede er en lokalgruppe i dit område. Hvis ikke, kan du via hjemmesiden tage initiativ til at finde andre, som også kunne tænke sig at arbejde med omstilling i dit nærområde.

På hjemmesiden kan du endvidere få et overblik over kommende

arrangementer, samt en oversigt over informationsmateriale, som kan give en større forståelse for, hvad et omstillingsinitiativ er. Referencer:

Omstilling Danmarks hjemmeside:

http://transitiondenmark.ning.com/ Transition Town i Englands hjemmeside: http://www.transitionnetwork.org/

Niels Johan Juhl-Nielsen og Erik Lemcke:

”Do transition towns contribute to the development of selfsustainable communities?”

Master thesis, Roskilde Universitets Center, januar 2010 Note:

*Resilience’: er et af nøgleordene i Omstillingsbevægelsen.

På dansk kan det oversættes til ’modstandskraft’ eller ’robusthed’. At være et resilient lokalsamfund betyder, at samfundet kan klare

svære forandringer og hurtigt komme på fode igen. Man kan være

resilient på mange områder som fx fødevarer, energi og produktion af de varer, som behøves lokalt. Indtil nu er der tænkt meget lidt

i resiliens og de fleste områder / kommuner i dagens Danmark er desværre ikke særlig resiliente.

15


C ornelia K laffke , forretningsfører for foreningen L and w ege

Et spændende pædagogisk projekt Ungdoms- og naturgården Ringstedtenhof i Lübeck

Medarbejderne hos Landwege e.V. tager sig til dagligt af skoleklasser på alle alderstrin, som besøger gården om formiddagen for at opleve landbruget „live“. Man lægger kartofler, muger ud i staldene, fodrer dyrene og hugger brænde. Indholdet på disse ”aktivdage” forberedes, så de altid passer til de forskellige skoleformer og passer til læreplanerne. På denne måde har mange børn i Lübeck nu lært, at pommes fritter ikke vokser på træer, og at får ikke er vilde dyr.

Livsnær uddannelse Det pædagogiske arbejde på ungdoms- og naturgården Ringstedtenhof og i naturbørnehaven, som begge hører under foreningen Landwege i Hansestadt Lübeck, går ud på at lære en bondegårds livsrytme at kende, lære at forstå økologiske sammenhænge og vække nysgerrighed, interesse og mod til at prøve nye ting. Landwege Foreningen Landwege blev grundlagt i 1986. Da sluttede otte borgere fra Lübeck sig sammen for ikke blot at snakke men for at handle. Den første opgave var at styrke det økologiske landbrug og at fremme det regionale salg i og omkring Lübeck. Lidt senere delte foreningen sig i to, nemlig producent- fællesskabet LANDWEGE eG, som i dag fremmer det direkte salg af økologiske produkter fra regionen og driver tre forretninger i Lübeck og den almennyttige forening Landwege e.V, hjemmehørende på Ringstedtenhof. På denne bondegård blev ungdoms- og naturgården grundlagt for at give lübeckerne mulighed for at opleve økologisk landbrug, natur og sund madlavning. I

16

1994 blev naturbørnehaven etableret i Wesloer Forst og flyttede i 2009 til selve bondegården. For øjeblikket har LANDWEGE e.V. ca. 200 medlemmer og er blevet et fast begreb – også langt ud over byens og delstatens grænser. Undervejs med piskeris og møggreb 9000 børn og unge såvel som voksne besøger hvert år Ringstedtenhof. Gården råder over et samlet areal på ca. 80

hektar og ligger syd for Lübeck i et fredet naturområde. Det specielle ved projektet er gårdens organisering. En stor del af bygningerne og jorden er udlejet til en selvstændig landmand, som driver landbruget efter økologiske retningslinjer. I modsætning til en ”demonstrationsgård” som kun producerer til eget forbrug, er det her muligt at formidle økologisk landbrug på en praksisorienteret og realistisk måde.

Andre projekter Forskellige projekter supplerer gårdens tilbud. Inden for ernæringsprojektet afholdes der regelmæssigt arrangementer for børnehaver og skoleklasser. For eksempel kan børnene opleve vejen fra korn til hjemmelavede, lækre rundstykker, eller hvordan kartofler og gulerødder kan blive til en lækker grønsagssuppe. Da det ikke længere kan betale sig for landmanden at dyrke afgrøder direkte ved siden af det fredede areal, dyrkes kartoflerne, gulerødderne og kornet til madlavningen med skoleklasserne som et særligt landbrugsprojekt

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


på et fem hektar stort areal lige i nærheden. Dette projekt realiseres med hjælp fra jobcentret i Lübeck. I reglen arbejder 18 medarbejdere, som trænes op i landbrug, med markarbejdet. Således sikrer man, at eleverne kan opleve og dyrke landbrugsjord. Et yderligere supplement til skolekøkkenet er projekt ”krydderiog grønsagshave”. Eleverne deltager også her i arbejdet hele året rundt. De luger ukrudt, graver bede og naturligvis det G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

bedste: høster afgrøder til at tilberede i fællesskab eller til at stoppe direkte i munden.

tidligt erkendt, at foreningen Landweges værdifulde ungdomsarbejde er vigtigt for byens skoler. Derfor stillede byen i 1993 det gamle by-gods Ringstedtenhof til rådighed for foreningens ungdomsarbejde mod en gunstig forpagtningsafgift. Betingelsen er, at gården drives økologisk. Desuden betaler byen nogen af personaleomkostningerne. Ungdoms- og naturgården har derudover i fem år været certificeret partner for forbundslandet Slesvig-Holstens initiativ ”Uddannelse for Vedvarende Udvikling”. Denne anerkendelse betyder, at foreningens ungdomsarbejde ligestilles med undervisningen i skolen. Ydermere har UNESCO udnævnt Ringstedtenhof til FN-tiårsprojekt for Uddannelse for Vedvarende Udvikling.

Anerkendelse for godt arbejde „Når børnenes øjne lyser, når de forlader gården, et det den bedste løn for vores arbejde. En anden slags motivation og prøve er evalueringen gennem andre institutioner“ siger Christoph Beckmann-Roden, en af de to forretningsførere for ungdoms- og naturgården. Således har Hansestadt Lübeck

Partnere søges „Vi vil meget gerne gøre vores arbejde kendt ud over SlesvigHolstens grænser eller endda ud over Tysklands grænser og skabe et netværk med andre institutioner med lignende målsætninger“ forklarer Christoph Beckmann-Roden. Gennem EUstøtteprogrammet INTERREG IV A „Fehmarnbeltregion“ kan

initiativer fra Lübeck i samarbejde med interessenter fra den danske partnerregion Sjælland søge økonomisk støtte. „Det ville glæde os, hvis vi kunne finde en samarbejdspartner på Sjælland. En faglig udveksling og udvikling af nye, fælles, grænseoverskridende projekter inden for emner som regionalt indkøb, fairtradelevnedsmidler, bæredygtigt landbrug og økologisk adfærd ville være målsætningen for et sådant samarbejde.“ Information: Landwege e.V., Jugend-Naturschutz-Hof Ringstedtenhof Vorrader Strasse 81, 23560 Lübeck, Tyskland Tel.: 009 49 451/52212, Fax: 009 49 451/5823980 www.landwege.de info@vereinlandwege.de Kontakt: Cornelia Klaffke, Christoph Beckmann-Roden Kommer du i nærheden af Ringstedtenhof, så kig ind! Åbningstider: Hverdage kl. 9- 18.00 Lørdag kl. 9-13.00 Søndag Lukket Kaffe og kage kan købes.

17


I nitiativgr u p p en ved K ristofferskolen i R oskilde v . C arina N ilsson

logisk ØkologiskØko Kulturlaboratorium i støbeskeen kulturlaboratorium

Første spadestik blev taget den 24. april 2010 Har sammen med Jytte abildstrØm, som bor i trekronerområdet i roskilde for og realisere et kristofferskolen taget initiativ til at skabe interesse med de store arbeJdes lille lokalt aktivitets- og samlingssted, Hvor der kan k. Økologiske sammenHænge teoretisk, Praktisk og kunstneris dynamisk demonstrationshave det Økologiske kulturlaboratorium består dels af en økologisk/bio lling og undervisning - og selvdels et multifunktionelt hus med mulighed for teater, historiefortæ følgelig opført og drevet - top økologisk!

Jytte Abildstrøm, som bor i Trekronerområdet i Roskilde Økologisk har sammen med Kristofferskolen, der er en friskole efter Rudolf Steiners principper, taget initiativ til Det Økologiske Kulturlaboratorium, kultur et lille lokalt aktivitets- og samlingssted, hvor der kan arbejdes med de store økologiske sammenhænge teoretisk, laboratorium praktisk og kunstnerisk. Rammerne skal være en økologisk/biodynamisk demonstrationshave og et multifunktionelt hus med mulighed for teater, historiefortælling og undervisning - selvfølgelig opført og drevet - top økologisk! Hvorfor Økologisk kulturlaboratorium ?

• fordi haven dyrkes økologisk biodynamisk, • fordi byggematerialerne til laboratoriet er økologiske. • fordi regnvand opsamles, iltes og recirkuleres og elektricit til pumper og belysning produceres af solceller. • og fordi alle aktiviteter i laboratoriet omkring aquakultur, tørring af frugt/ bær/the og plantefarvning foregår udfra økologiske principper. • fordi vi vil placere et dukketeater og fortælleværksted midt i haven, hvor vi inviterer naturen indenfor i form af både kulisser og dukker og i historierne, der fortælles. • fordi vi skal bygge en bevidst og ansvarlig kultur op omkring håndtering af natur og ressourcer.

• fordi vi vil skabe et dynamisk samlingssted, hvor der er plads til eksperimenter. Her tænkes helt konkret på anvendelse af solenergi til elektricitet og opvarmning, teknikker omkring tørreprocesser, biavl, dyrkningspraksis osv. • fordi der er i høj grad også tale om et laboratorium for det pædagogiske element: at formidle have/naturoplevelserne til børn i alle aldre, og fordi vi i fester og arrangementer vil eksperimentere med at bygge bro mellem kultur og natur.

Vision for et grønt samlings- og undervisningssted Det Økologiske Kulturlaboratorium skal kunne anvendes efter aftale til arrangementer, så som havedage, naturvandring, dukketeater, historiefortælling, biernes dag, plantefarvning, pileflet mm. men også spontant af beboerne i lokalområdet til en søndagsudflugt. Det vil endvidere være muligt for folkeskolerne i området at henlægge natur og teknik undervisningen til stedet. Kristofferskolen vil integrere laboratoriets muligheder i skolens undervisning i natur og teknik, biologi, havebrug og drama. plakat.indd 1

Om haven Haven skal drives efter økologiske og biodynamiske principper og kunne tilbyde alsidige oplevelses- og aktivitetsmuligheder. Regnvand fra hustagene omkring haven bliver anvendt til vanding af haven. Vandet cirkuleres med en solcelledrevet pumpe og iltes i en vandtrappe. For enden af vandtrappen kommer et bassin med vandkultur i form af planter padder og fisk.

18

ekstisterende blomsterhave

N nørreport information

kompost

bigård

krydderurter

bærbuske urtehave

soltørring af urter og bær krydderurter

udkast til demonstrationshaveanlæg

solbakke

Plantefarvning

blomstereng

forplads korn multihus

Østerport

kornterasser

vandtrappe

månedam

fuglefoderplads

skovbælte

Pilefletværksted dufthave Pil

Sanseoplevelser i dufthaven, urtehaven, blandt fugle og insekter, ved gruekedlen og tørrepladsen i plantefarvningsværkstedet, en eller ved ”solollen”, hvor tørrede krydderurter og bær dufter.

Indgangen kantes af klatreroser på begge sider. Foran til venstre ses den dobbelte zome, havens midtpunkt. Til højre rejser der sig et ca. fire meter højt haveanlæg med beplantede niveauer. Går man lidt længere ind i haven, kommer man sig forbi det store krydderurtebed, hvor der fremstilles krydderier, the og tørrede bær i ”sol-ollen”. I ”solollen” forestiller vi os at tørre frugt og bær samt urter til krydderier og te ved solens varme – en kort proces der højest bør tage et par dage. Hvor der almindeligvis skal anvendes energi til syltning, henkogning eller dybfrysning

eller/og endda tilsættes konserveringsmidler for at frugt og bær kan gemmes til vinteren, kunne vi tænke os at afprøve tørreprocesser ved hjælp af solvarme. Det må være en af de enkleste og mest naturlige konserveringsmetoder til madvarer. Madvarerne bevarer vitaminerne ved tørring og har lang holdbarhed. Ved plantefarvningsværkstedet dyrkes og anvendes planter til farvning. Garn trækkes op af den store gruekeddel og hænges til tørring. Man kan fortsætte til dufthaven, hvor hvert bed er en ny duftoplevelse.. På den anden side af multihuset findes regnvandsbassinet, hvor man kan slå sig ned og lytte til vandtrappens rislen og betragte salamandere, tudser og andet godtfolk. Længere fremme ved pileværkstedet høstes pilen om foråret og i eftersommeren flettes den til pilekurve. Lidt tilbagetrukket ligger fuglehaven ind mod skovbæltet med foderpladser og buske, der om efteråret og vinteren er fulde af bær til fuglene. I de høje træer er sat redekasser til mejser, sangere, spurve mfl.

05/01/09 17:25:40

I det høje haveanlæg finder vi vandtrappen, hvis top nås ad de små stier langs terrasserne. Herfra kan man betragte hele haven og skue ud over bede med sommerblomster, korn, solsikker, squash, spiselige blomster og meget mere. Neden for vandtrappen ender man i den store urtehave. Her er aktivitet fra tidligt forår til sent efterår med jordforbedring, såning, plantning, lugning og vanding. Her

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


Eventyrligt dukketeater i en eventyrlig have

Sololle bag i køkkenhave. Det er meget vigtigt, at solollen indrettes, så solvarmen kan give en stor cirkulation af luft omkring madvarerne, således at de tørrer (før de mugner).

som alle andre steder i haven kan der hentes råmaterialer til dukketeaterets figurer. I bærhaven høstes bær hen over sensommeren. Nogle tørres i ”sol-ollen”. Andre spises eller konserveres på anden vis.

den vigtige Kong Gulerod. Her skal også kunne fortælles en god historie, høres foredrag, og man vil ved at kaste et blik op gennem de stjerneformede vinduer i loftet kunne se himmel, skyer og stjerner.

Det multifunktionelle hus En multifunktionel, krystalformet bygning på ca. 50 m2 skal rumme dukketeater og fortælleværksted samtidig med at fungere som redskabsrum og værksted. I sydfacaden integreres et lille drivhus. Her forspires alle de planter og urter, som skal være i den økologiske have. Solceller findes på de sydvendte vægge, og bassinet foran huset reflekterer lyset op på disse. Huset bliver opført af økologiske materialer. Man vil kunne studere solenergiudnyttelse og varmelære, og en lille vejrstation gør det muligt at udforske vejrforholdene.

Realisering og organisation En initiativgruppe omkring Det Økologiske Kulturlaboratorium samler alle aktiviter omkring projektet. De har afholdt møder med Roskilde Kommune, en ”økologisk inspirationsaften med Jytte Abildstrøm” for alle institutioner i kommunen samt sammen med Trekronerrådet afholdt en cafe for beboere i Trekronerområdet. Der er oprettet en støtteforening, hvor man som medlem bliver ”havealf”.

Dukkerne, der anvendes i dukketeateret, skabes af naturens egne materialer, bl.a. hentet ind ude fra den økologiske have, f.eks. den yndige Prinsesse Majs med sin smukke kjole og lange gule hår og

Kristofferskolen – del af blomsterhaven

Kristofferskolen stiller ca. 750 m2 jord til rådighed for projektet. Roskilde Kommune stiller 250 m2 jord, beliggende i et tilknyttet skovområde, til rådighed, og har givet støtte til udarbejdelse af præsentationsmateriale og bygning af ”solollen”. www.kristofferskolen.dk

Hvorfor Økologisk kulturlaboratorium? Økologisk • Fordi haven dyrkes økologisk - biodynamisk • Fordi byggematerialerne til laboratoriet er økologiske • Fordi regnvand opsamles, iltes og recirkuleres og elektricitet til pumper og belysning produceres af solceller. • Og fordi alle aktiviteter i laboratoriet omkring aquakultur, tørring af frugt/ bær/the og plantefarvning foregår udfra økologiske principper. Kultur • Fordi vi placerer et dukketeater og fortælleværksted midt i haven, hvor vi invitetrer naturen indefor i form af kulisser og dukker og i historierne, der fortælles. • Fordi vi skal bygge en bevidst ansvarlig kultur op omkring håndtering af natur og ressourcer Laboratorium • Fordi vi vil skabe et dynamisk samlingsst-

Huset består af to sekskantede såkaldte zomes, som er bygget sammen med et drivhus. Der er ingen rette vinkler i bygningen, til gengæld organiske, fantasiudfordrende former. På toppen to stjerneformede vinduer. Ydervægge og tag er ”grønne”, dækket af hhv. klatrende planter og sukkulenter.

ed, hvor der er plads til eksperimenter. Her tænkes helt konkret på anvendelse af solenergi til elektricitet og opvarmning, teknikker omkring tørresprocesser, biavl, dyrkningspraksis os.v. • Fordi der er i høj grad også tale om et laboratorium for det pædagogiske element: at formidle have/naturoplevelserne til børn i alle aldre, og fordi vi i fester og arrangementer vil eksperimenterer med at bygge bro mellem kultur og natur.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

19


C arl G eorg R asm u ssen

Bæredygtig transport I Rüsselsheim (forstad til Frankfurt am Main og hjemby for Opel-fabrikkerne) har direktøren for det offentlige trafikselskab, Hans-Peter Scherer, for flere år siden valgt at dække sit personlige transportbehov med pedalkraft frem for diesel.

Det kom som et chok. Bilkørsel i weekenden forbudt for at spare på den dyre benzin. Motorveje ligger øde hen til stor fryd for nogle få søndagscyklister. Den anden store oliekrise er en realitet. Hvordan kunne det komme så vidt? Pludselig gik det op for folk, at vi havde bragt os i en dyb og meget farlig afhængighed af olie fra ustabile lande i Mellemøsten. Uden olie, ingen privatbilisme, og samfundet har i den grad satset på biltrafik til at binde landet sammen. Intet mindre end et chok skulle der til, før folk begyndte at overveje deres vaner og forbrug og åbne op for nye ideer. For mit eget vedkommende havde allerede den første oliekrise i 1973 sat tanker i gang om alternative transportformer, der ikke kræver så meget energi. Det måtte være muligt at skabe et meget let

20

køretøj, som kun behøver et minimum af brændstof, eller endnu bedre, som kan drives alene ved menneskekraft. Lidt motion kan vel aldrig skade. Tankerne gik i retning af en cykel med bilens komfort, sikkerhed og vejrbeskyttelse, og samtidig med en aerodynamisk form, som gør det muligt at transportere sig hurtigere end på en almindelig cykel. De fleste bilister kører rundt i køretøjer, der vejer mere end 10 gange så meget som dem selv. Derfor det store energiforbrug og den megen forurening. Det burde være omvendt, således at køretøjets nyttelast er flere gange dets egenvægt. Leitra Med baggrund i flykonstruktion, og med mange års erfaring som pilot og ingeniør, fik jeg i løbet af et års tid en prototype på hjul. Vi kaldte den Leitra (Let individuel transport), og den skulle vise sig at

Der skulle et chok til før folk ændrede vaner og var åbne for nye ideer... blive den første velomobil på markedet. I 1982 blev køretøjet godkendt af Justitsministeriet efter prøver hos Statens Bilinspektion, og i 1985 gik en lille serieproduktion i gang. I løbet af 1980’erne deltog Leitra’er i mange internationale motionsløb i Norge (Trondheim-Oslo 560 km), Frankrig (Paris-Brest-Paris, 1220 km), Schweiz (Tour de Sole) og naturligvis flere gange Sjælland Rundt. Det blev til mange tusind kilometer i varieret terræn og under forskellige vejrforhold. Erfaringer Det viste sig at en velomobilist snildt kan holde trit med en

racercyklist, lidt langsommere op af bakke på grund af højere vægt (ca. 30 kg), men hurtigere på det flade land og suverænt i modvind. Bykørsel foregår afslappet og med godt overblik. Det er ikke nødvendigt at stige af og på ved hvert et stop, som det er tilfældet på en vanlig tohjulet cykel. Man sidder behageligt tilbagelænet i sædet og venter på, at trafiklyset skifter. Så speedes op for fuld pedalkraft, og man er som regel over krydset før bilerne. Skarpe sving er ikke noget problem. Det lille køretøj kan elegant sno sig gennem trafikken. Dog kræves der lidt større smuthuller end på en normal cykel. I myldretiden må man pænt følge strømmen, da overhalinger i en tæt stime af cyklister ikke er tilrådelig. Man sidder lavere end på en almindelig tohjuler, dog ikke lavere end f.eks. i en MG sportsvogn, så der er i G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


Cycling – all year, all weather

Yes, we can in…

velomobiles

The European Seminars of Velomobile Design

www.liggecykelforeningen.dk Leitra i Basel sponseret af lokal bank. Ejeren, Nikolaj Pchelin, har tegnet en fem-års sponsorkontrakt med banken. På jorden ligger et solcellepanel, som kan rulles ud og bruges til opladning af batteriet til lygterne.

almindelighed god øjenkontakt med bilister. Busser og lastbiler er en anden sag. Der må man passe ekstra på, hvis man har livet kært. Ingen kan snige sig ind på en Leitra bagfra, uden at blive set. Et hurtigt blik i bakspejlet øverst i kabinen vil afsløre forfølgeren. Fitnesscenter Budskabet om, at motion er godt for sundheden og velværet, er efterhånden ved at sive ind hos de fleste. Se blot hvordan folk knokler løs på diverse motionsapparater og betaler for det i dyre domme. De arbejder overflødige kalorier af til fri beskuelse i fitnesscentrenes udstillingsvinduer. Hvorfor ikke motionere mere diskret i sit eget mobile fitness-center, og samtidig transportere sig til arbejde, på indkøb eller tage på en ren fornøjelsestur – i al slags vejr ? I Tyskland har nogle yngre læger valgt at understrege deres G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

anbefalinger om motion, ved at anskaffe en Leitra-velomobil til egne patientbesøg. ”Så virker vi lidt mere troværdige i rådgivningen”, siger de. En mangeårig el-bil-ejer kom en dag ind på Leitraværkstedet med et problem. Den megen bilkørsel havde sat sig på maven, og det ærgrede ham gevaldigt, da han tidligere havde været en slank herre og kunne kalde sig A-rytter på cykel. Både han og fruen besluttede resolut at skifte el-bilen ud med to velomobiler. Det gav hurtigt bonus på vægten og et større fysisk velvære. Manden udfordrer nu med største fornøjelse enhver racercyklist på landevejen. Automobil/Velomobil Kan en velomobil erstatte en bil? Svaret er nej, ikke til alle formål, men den kan dække meget af det daglige transportbehov. Selv har jeg ikke haft bil i 25 år. Alle mine

ture foregår med pedalkraft, og det er efterhånden løbet op i 300.000 velomobil-km. Min gamle model fra 1983 har klaret de 250.000 km. Det har sparet atmosfæren for mindst 50 ton CO2 + giftige udstødsgasser og sod. Jeg pudser glorien, men indrømmer gerne, at det bestemt ikke har været gratis. Det koster mange penge at udvikle en velfungerende velomobil, og samfundet har hidtil ikke vist interesse i at støtte forskning og udvikling på dette felt. Når man tænker på de svimlende støttebeløb, som går til bilindustrien, er det svært at tro på den megen politiske snak om fremtidens grønne produkter. Vi – altvejrscyklisterne – må løfte os selv ved håret. Til gengæld er vi godt forberedte på næste oliekrise. Prisen for en velomobil kan forekomme høj, især hvis man sammenligner med en lavpris-cykel henne fra

supermarkedet. Har man kun brug for korte cykelture i godt vejr, er der ingen grund til at investere 50.000 kr. eller mere i en velomobil, men har man et større transportbehov og gerne vil være uafhængig af vejr og vind, så kan en velomobil være sagen. Køretøjet kan afskrives over lang tid og mange tusinde kilometer, og så kan man oven i købet tjene penge på at stille sin kabine til rådighed for sponsorer. Især i Tyskland er det populært at bruge velomobiler til branding og reklame. En virksomhed kan være sikker på, at et budskab på en velomobil vil blive set og husket af mange, både når køretøjet bevæger sig i trafikken og når det lejlighedsvis optræder i medierne. www.leitra.dk leitra@leitra.dk

21


T ekst & foto : V illy J . L arsen , D ansk A kvak u lt u r

Bjerrely Fiskesø I påsken 2010 åbnede Bjerrely Fiskesø for besøgende til Danmarks første grønne bæredygtige lystfiskersø med økologiske udsætningsfisk – og en række andre grønne tilbud. Nogle få kilometer sydvest for Herning ligger en af Danmarks smukkeste lystfiskersøer – Bjerrely Fiskesø. Søens ejer, Bjarne Vestergaard, som er tidligere økologisk landmand, har i vinteren 2009/10 ombygget søen til Danmarks første grønne, bæredygtige lystfiskersø. Grønne fiskesøer kendes allerede flere steder i udlandet, men Bjerrely Fiskesø er Danmarks første, og dermed får de danske lystfiskere og andet godtfolk med hang til økologi eller blot en alternativ naturoplevelse med god samvittighed nu en ny mulighed: Lystfiskesøernes svar på økologiske besøgsgårde og økologiske gårdbutikker – en økologisk oplevelse ud over det sædvanlige! Inspirationen er hentet dels fra danske økologiske besøgsgårde og campingpladser, men også fra tilsvarende grønne lystfiskersøer i eksempelvis Sverige,

22

Tyskland, England og så langt væk som New Zealand, hvor sådanne søer allerede i en årrække har været et kendt tema hos forbrugere af rekreative naturoplevelser. Bjerrely Fiskesø er den første lystfiskersø i landet, hvor der udelukkende udsættes økologiske ørreder fra danske økologiske dambrug. Hvordan økologisk fiskeopdræt praktiseres, og hvilke særlige karakteristika der følger heraf for de resulterende økologiske udsætningsfisk, kan de besøgende læse udførligt om på planchevægge i forbindelse med lystfiskersøens servicebygninger. De økologiske udsætningsfisk er produceret efter et strengt økologisk regelsæt, der blandt andet sætter særlig fokus på minimal miljøbelastning, bæredygtigt ressourceforbrug, optimal forbrugersikkerhed og optimal fokus på fiskens velfærd under produktionen. Konkret betyder det eksempelvis, at de resulterende økologiske opdrætsfisk er produceret uden anvendelse af GMO i foderet, uden anvendelse af kunstig farve, med et absolut minimum af brug af medicin (max. 1 behandling i hele fiskens levetid og dobbelt tilbageholdelsestid,

i fald medicinering er uundgåelig som følge af sygdom i fiskebestanden) og med et absolut minimum af anvendelse af kemiske hjælpestoffer til gennemførelse af produktionen. Kodeordene for økologisk akvakulturproduktion er: Respekt for naturen, forebyggelse af evt. sygdom og ikke mindst et fagligt dygtigt håndværk. I Bjerrely Fiskesø udsættes dagligt nye fisk i form af økologiske regnbueørreder og/eller økologiske bækørreder. I forhold til andre lystfiskesøers normale praksis udsættes i Bjerrely Fiskesø forholdsvis flere fisk mellem 300 – 500 g/stk. – men der vil også kunne fanges fisk op til 3 kg/stk. At der udsættes forholdsvis flere mindre fisk er en helt bevidst handling fra ejerens side, da man herved øger de besøgendes fangstchance væsentlig, hvilket er i såvel de besøgendes som i ejerens interesse. Skulle der være en enkelt, som ikke fanger en fisk under besøget, kan man ved henvendelse til ejeren købe en frisk fisk med hjem til aftensmaden for en rimelig pris ud fra devisen, at ingen skal gå tomhændet hjem fra et besøg ved denne sø – med risiko for at møde skuffede blikke

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


ved hjemkomsten med tilhørende krav om alternativ middagsforslag til familien. Grønne regler Ved indtjek til Bjerrely Fiskesø bliver de besøgende mødt af et særligt grønt/ etisk regelsæt, som man forpligtes til at overholde når man fisker i søen. Reglerne omfatter eksempelvis forbud mod genudsætning af fangede fisk (det såkaldte ”catch & release”), ligesom der er regler for, at fangede fisk straks efter fangst skal aflives med skånsom metode, før afkrogning af fisken finder sted. Fisk kan beviseligt også mærke smerte og skal derfor behandles med behørig respekt. Ormegård Blandt de øvrige særlige tilbud er eksempelvis en bæredygtig ormegård, hvor de besøgende har mulighed for at grave deres egne orme til agn. Ormene er produceret i kompost fra den økologiske nabogård. Ved indtjekning findes automater med økologiske forfriskninger. Samme sted findes desuden pjecer og beskrivelser fra et stort udvalg af G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

andre økologiske oplevelsesmuligheder i Midtjylland, ligesom en række af landets økologiske tidsskrifter ligger til fri afbenyttelse for søens besøgende. Affaldssortering Et vigtigt element i områdets bæredygtighed er desuden de besøgendes affaldssortering. På søens affaldssorteringsplads findes beholdere, hvor de besøgende skal aflevere deres sorterede affald i en række forskellige affaldskategorier. Der findes særlige affaldsbeholdere til lystfiskernes brugte ikke-nedbrydelige fiskeliner og fiskekroge mv. – alt sammen affald som vil kunne være til stor skade i naturen, hvis det blot efterlades der. Endelig findes der et stykke fra søen en ”natur-legeplads” for de yngste af søens besøgende, så hele familien vil kunne få en aktiv naturoplevelse ud af besøget ved Bjerrely Fiskesø, før turen atter går hjemad med råvarerne til en økologisk gourmetoplevelse af format.

links:

Bjerrely Fiskesø / Muslingehuset www.bjerrely.dk Danske Ørredsøer www.dansee.dk Dansk økologisk fiskeopdræt www.danskakvakultur.dk se ”økologi” Turisme i Midtjylland www.midtjyskturisme.com Andre grønne oplevelser i Midtjylland: (camping, gårdbutikker, besøgsgårde, højskoler mv.) www.gyvelborgcamping.dk www.ellinglund.dk www.backtonature.dk www.ecoholiday.dk www.ecogarden.dk www.gothenborg.dk www.vestjyllandshojskole.dk

23


E ks p ortr å dgiver , M alene A aris

Den allerførste fælles platform for Bio Aus Dänemark på BioFach var i 2002

Det fælles EU-logo betyder en del for markedsføringen på BioFach i 2005. Logoet byttes i år ud til et andet fra juli 2010.

BioFach og Bio aus Dänemark Et dansk virksomhedsnetværk på den store økologiske fødevaremesse i Nürnberg

Økologi og eksport var i mange år to ret uforenelige størrelser, men i dag er der danske eksportparate producenter af økologiske fødevarer som aldrig før. Det skyldes ikke mindst det potentiale for handel med udlandet, som ser dagens lys hvert år i februar på BioFach i Nürnberg – BioFach, som er økologiens mest feterede handelsplatform! Stemningen på gangen De lange sorte gange i de højloftede haller flankeres på begge sider af handelsboder – eller ”stande” som de jo hedder i dette forum. Stande, som er opbygget i lette alukonstruktioner med neonfarver på væggene og plakater klistret her og der – firmalogo i toppen, og ledninger sat fast med gaffa-tape henover standardgulvtæppet, som fås i fire farver. Alle steder bydes

24

du velkommen af en disk med en mand eller en kvinde bagved – et par andre sælgere, som tusser rundt omkring den stand, de er ansvarlige for, et lille rundt bord med småkager eller chokolade til den kaffe, der brygges bag ved forhænget – garderoben, som ikke kan skjule sælgernes sande jeg, et rod af frakker, tasker, tyggegummi, Ritter Sport chokolade og coca cola, kaffeposer, fyldte skraldespande – alt i alt en sand modsætning til det fine økologiske ydre, som du betræder, når du er gæst på en stand. Alle mennesker er venlige og imødekommende. Alle er på stedet med de

samme formål: at skabe nye forretningsforbindelser, at vedligeholde gamle relationer, at se de nye ting på markedet, at lure konkurrenterne og selv at blive set af konkurrenter, kunder og leverandører.

Fra Körnerfresser til Bio-Profis Når man kommer hjem fra BioFach tales der her i Danmark meget om de mange jakkesæt, man har set på messen. Med stor forundring konstateres det i alle kroge af branchen, at økologien er vel nok kommet for at blive, og det er da ved at være en god forretning – det kan ses på den måde, man klæder sig på BioFach. Og der er vel også et gran af sandhed i det. BioFach har ganske enkelt opnået

en større mangfoldighed de seneste år, en ny interessentskare har knyttet sig til messen. De klæder sig forretningsmæssigt korrekt og er ude efter én ting: at forbedre de sorte tal på bundlinjen. Det er der vel i og for sig ikke noget i vejen med …? I Tyskland taler man om forvandlingen fra Körnerfresser til Bio-Profis – det skal vel oversættes som noget i retning af: ”Fra halm i træskoene til en god forretning”. Jeg ser klart forvandlingen som en mere mangfoldig forretningskultur, altså som noget, der er kommet i tilgift til noget andet og ikke i stedet for. Ideologerne er her stadigvæk. Dem, der tænker længere end masserne. Dem, der udvikler og studerer de små spirer på noget nyt, og som finder ud af at sætte noget sammen og få det til at blive noget nyt og helt fantastisk. Dem, der altid vil være nænsomme og skånsomme i processen, når der er fødevarer i centrum og

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


I år og næste år tilbyder Bio Aus Dänemark virksomhederne at bruge standen som et loungeområde, hvor man som virksomhed kan holde møder, læse mails, opbevare bagage og vareprøver samt få lidt godt til ganen og til maven.

som hylder de værdier, som råvaren naturligt er født med og som værner om miljø og natur, når nye processer og teknologier skal have en plads. Det vil til stadighed være dem, der styrer den økologiske udvikling, mens der er kommet en større og meget nuanceret mangfoldighed i måden at fremme afsætningen på. Det ses tydeligt på BioFach. Bio Aus Dänemark – en platform på BioFach Virksomhedsnetværket Bio Aus Dänemark opstod i 1999 og blev officielt stiftet på Barritskov i 2001, da en gruppe virksomheder gik sammen om at lave en markedsanalyse af forholdene for økologiske produkter i Tyskland. Det var på det tidspunkt forholdsvis nyt for disse virksomheder at mødes på denne måde – omkring et forretningsmæssigt eksportfremstød med ekspansion på de nære eksportmarkeder for øje. Kille Enna kom og kremede G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

om virksomhederne med sin fantastiske mad lavet på råvarer fra Aarstiderne, stemningen var løftet under hele mødet, og vi trak i arbejdstøjet. Fælles platform Hvad analysen blandt andet afslørede var, at der, udover en knudret og fragmenteret distributionskultur, fandtes en handelsmesse i Tyskland, som udelukkende udstillede økologiske fødevarer, og som henvendte sig til branchen i hele verden, på Business-ToBusiness niveau (B-B), altså når man som virksomhed sælger sine produkter til andre virksomheder. I 2002 dannede Bio Aus Dänemark derfor for første gang i netværkets historie en fælles platform for alle interesserede virksomheder med eksportpotentiale og økologisk fødevareproduktion. Det blev en kæmpesucces, og vi kunne ikke få hænderne ned efter endt messe. Succesen blev gentaget, vi søgte penge hos myndighederne for at få råd

Bio Aus Dänemark i mere moderne klæder

til at deltage i den dyre messe, for det meste blev vores ansøgninger imødekommet, – og nogle gange gjorde de ikke. Så blev der sparet på strøm, plads og boblevand til kunderne.

BIOFACH MESSE

Bio Aus Dänemark lounge – BioFach 2011 I dag er Bio Aus Dänemark fast forankret på domænet www.bioausdaenemark. com . Virksomhederne tegner abonnement for 1 år ad gangen, der tages fortsat initiativer til fælles eksportfremstød og bearbejdning af det tyske marked, og du kan som virksomhed eller blot som interesseret person deltage i Bio Aus Dänemarks lounge på BioFach i hal 5, hvor du har mulighed for at opmagasinere din bagage og/eller vareprøver, hvor du kan benytte internettet, få fred til at følge op på dine møder, som du også kan afholde på standen.

46.771 heraf 62% tyskere

Sted: Exhibition Centre Nürnberg, Tyskland

Antal udstillere 2010:

2.557 heraf 32% tyske udstillere Udstillingsareal 2010: 45.723 m2² Besøgstal 2010:

Udstillingen omfatter:

Økologiske fødevarer, andre

naturlige fødevarer, naturlige tekstiler, økologisk jordbrug

og markedsføring, presse og

serviceareal, særligt afsnit for nye produkter

Fokusområde 2010:

Fair Trade produkter

BioFach 2011: 16. – 19. februar 2011 (onsdag – lørdag i uge 7)

Bio Aus Dänemark:

Antal virksomhedsdeltagere: Max. 20

www.bioausdaenmark.com Kommende messer:

Mad 2010, BioFach 2011 og Anuga 2011

Kontakt: Malene Aaris,

86 19 55 66, malene.aaris@c.dk

25


T an j a M øller Jensen og Jens C hristian E lle ( tekst og fotos ) Pro j ektkoordinatorer

Da det lille kolde hus fik varmen Det tidligere Bispebjerg Miljøcenter (se artikel i Grøn Hverdag 2008/3), et af de københavnske Agenda 21 Centre, har udvidet sit dækningsområde til Brønshøj og Husum, så det nu dækker et mere end dobbelt så stort område i den nordvestlige del af Københavns Kommune med både etage- og villabebyggelse. Samtidig har centret som de andre i kommunen skiftet navn til ’Miljøpunkt’. Centret hedder derfor nu ’Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj-Husum’. En af miljøpunktets vigtige opgaver i efteråret 2009 var jagten på det dårligst isolerede hus i bydelen Brønshøj-Husum. Blandt konkurrencedeltagerne var der en lille bungalow fra 1929 på 75 m2 i Brønshøj med et så massivt varmetab og tilsvarende stor fjernvarmeregning, at husejeren i december fik overrakt en gavekort på 25.000 kr. Pengene skulle bruges på en efterisolering af huset.

Dommerkomiteen bestående af Morten Kjærgaard fra Energitjenesten København og bygningssnedker Michael Parbst anbefalede først og fremmest, at det uisolerede loft blev isoleret med 400 mm papirisolering. I følge Energistyrelsen vil en sådan loftisolering kunne spare husejeren for 126 kwh pr. m2 eller med andre ord næsten halvere vinderhusets fjernvarmeudgift. Herudover afslørede en såkaldt blowerdoor-test udført af 2P Energirådgivning, at huset havde utætheder svarende til, at et middelstort vindue konstant stod åbent. Husets ejer var i starten skeptisk overfor isoleringsmaterialets konsistens ”ville den løse papiruld ikke blot hvirvle rundt på loftet i modsætning til de traditionelle isoleringsmaterialer som ofte kommer i bats?” Herudover havde husejeren spørgsmål til papirisoleringens brandegenskaber. Dommerpanelets eksperter fik drøftet disse meget typiske forbehold i relation til

papirisoleringens kvaliteter og fik forsynet husejeren med den nødvendige dokumentation for papirisoleringens kvaliteter, hvilket tilfredsstillede husejerens umiddelbare skepsis. Morten Hansen indehaver af Isoleringsfirmaet.dk, fik med et tilbud på 20.000 kr. opgaven med at bygge gangbro, lave udluftningskanaler og puste knap 50 sække papiruld ind på loftet. En opgave der blev løst på en enkelt arbejdsdag af de tre medarbejder fra Isoleringsfirmaet. Det lille kolde hus fik varmen, og det bliver spændende at følge husets fjernvarmeforbrug i de kommende år for at se størrelsen af de reelle besparelser. Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj-Husum Lygten station, Lygten 2 2400 København NV www.miljopunkt-bbh.dk

Kontaktpersoner søges Grøn Hverdag søger folk, der vil gå aktivt ind i at skaffe bladet flere annoncører og abonnenter, såsom økologiske butikker og virksomheder, gårdbutikker m.v. Henvendelse til Jørgen Martinus, tlf. 3315 3345 kl. 13-14, mail@gronhverdag.dk

26

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


B ogomtale af K arsten J u st D ansk B iblioteks C enter

Øl, ost & chokolade:

Niels Rømer, Mogens Kirk, Lars Frederiksen; foto: Anders Kavin; redaktion: Malis Ravn ; oversættelse: Malene Aaris & Karin Coles. Udgivet af Ørbæk Bryggeri, Kirk-Søvind Mejeri & Mølle Skovly/Woodshade. 131 sider, vejledende pris 249,- kr. En anderledes kogebog, hvor ejerne fra Ørbæk Bryggeri, Søvind Mejeri og Woodshade Organics efter to dage sammen på Skovgård Gods traktørsted, er gået sammen for at kreere denne kogebog. Selvfølgelig indeholder den en del opskrifter hvor øllet flyder, fx cremet jordskokkesuppe med weissbier, en del retter med masser af forskellige oste, fx quiche med hellefisk og gedefriskost og så et indbydende afsnit med chokolade i alle afskygninger. Prøv for eksem-pel chili med chokolade. Alle opskrifter bygger på økologiske principper og er enkle, letlæselige og lette at udføre. Bogen er smuk, fint designet, appetitlig og lige til at gå til. Tekster og opskrifter fremstår på dansk og engelsk, og ind-imellem afsnittene udtaler mere eller mindre kendte personer sig om deres forhold til det økologiske køkken og kokkekunsten i almindelighed. Flot, inspi-rerende kogebog, hvor fantasien er sluppet løs, uden at det går ud over sag-ligheden. Købes hos udgiverne, i helsekostbutikker og DBK, Danske Boghandleres Kommissionsanstalt, salg@dbk.dk, tlf. 3269 7733.

OPSKRIFTER AF ILSE FRIIS MADSEN

En lækker middag for 2 Tag en vildand – put æblebåde med skræl i dens mave, drys den med salt, brun den i olivenolie og steg den blidt en times tid i en gryde med låg. Tilsæt ganske lidt vand af og til, hvis den tegner til at brænde på. Hen mod slutningen af stegetiden lægges en appelsin i både ved og steger med. Anden drejes og dryppes en gang imellem med stegesovsen. Til slut slukkes for blusset og anden hviler 10-15 minutter. I ovnen har du sat et fad med kartoffelbåde med skræl og pastinakskiver, vendt i lidt olivenolie og salt. Her tilbringer det 45 minutter under foliedække ved 190 grader. (180 ved varmluft). 15 minutter før grøntsagerne er møre drysses en spiseskefuld revet frisk ingefær over dem og det hele vendes lidt rundt. Så tilberedes en salat af Hjerte-/iceberg- og julesalat, rosiner, ananasstykkerog appelsinsaft fra 1-2 appelsiner. Anden skæres for og anrettes sammen med grønsagerne. Stegesovsen tilsættes lidt vand, fyldes i skål og bruges som sovs over kødet. Lækkert og sundt. Foto: Ilse Friis Madsen

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

27


B irthe S traar u p – p ro j ektleder

Fantastiske 4 uger - som rækker langt ud i fremtiden

Flere små hvil i løbet af dagen – gør både fødder og ejermænd glade

Ferie med klimakærlighed til krop og klode! En vandrerute gennem Danmark fra syd til nord En ”700-km” med det hele! Bagagen transporteret, ruten beskrevet til mindste detalje, økologiske, plantebaserede gourmet-måltider og raw-food serveret på klokkeslæt, natur, små veje og stier, frisk luft og lys! Alt hvad man kan ønske sig som miljø- og sundhedsnørd. Man skal bare melde sig, ankomme til startstedet og begynde at sætte den ene fod foran den anden. Derefter følger frihed fra pligter og krav, lethed i sindet og kreative tanker. Du skal lige selv rulle liggeunderlag og sovepose ud og pakke din frokost. Derudover er der sørget for de praktiske rammer på en miljøvenlig ferie for dig, som elsker at være aktiv og spise mad, som er kvalitetsmæssigt i top. Lokalt producerede råvarer som en overdådig kilde til måltider, der er en fryd for både øjet og smagssanserne.

28

På hjemmesiden er ruten er nøje beskrevet dag for dag. Du kan gå hele ruten eller en del af den, som du ønsker. Du går alene, sammen med venner

eller i andre grupper af deltagere, højst 20 i gruppen. Der overnattes på skoler. Undervejs er der mulighed for at besøge gårdbutikker, gallerier m.m.

God samvittighed Afgørende for mange er bevidstheden om at holde ferie på en klimakærlig måde uden et stort CO2-udslip. Med ”Fod på Livet ~ fra Gedser til Skagen” kan man nøjes med lidt transport i begge ender af turen. Det er en rar fornemmelse at gå med den tanke i sit baghoved. At gå sig ind i sin 3. alder Utallige deltagere har fået målt deres kolesteroltal før og efter turen. Altid med overraskende positive resultater. Et udtryk for, hvor meget man får ud af fire uger med ren føde og fysisk aktivitet. Utallige kilo smides på denne tur, og mange opdager, at grøntsager er vejen til et liv uden afhængighed af søde sager og konstant trang til stimulanser. Alle aldre deltager – fra teenagere til firser-glade pensionister. Alligevel er der flest mellem G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


50 og 65 år. Mange tuner ind på deres tredje alder – overgangen fra arbejdsliv til aktiv pensionist. Flest kvinder! Ofte målrettede kvinder, som bestemt ikke har tænkt sig at blive mindre aktive, snarere tværtimod! De møder velforberedte op, har trænet i forvejen med både gang og plantekost. Hermed en hjertelig invitation til herrerne. De mænd, som har været med, har altid sandet, at der ikke er noget blødsødent ved turen. De synes, den er ”skrap”, fordi man går så mange dage i træk, og fordi de – også – får røde lægge efter et par dage. Bagsiden af underbenet er ofte stedet for kroppens udskillelse af affaldsstoffer. Skulle der alligevel

Fod på Livet ~ fra Gedser til Skagen Fra den 14. august til den 11. september Deltag 1, 2, 3 el. 4 uger Pris pr. uge kr. 3400,- alt inkl.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

savnes udfordring, så tager man(d) bare sin bagage på ryggen. Den spirituelle dimension ved at gå Ønsker du dig selv eller dine kolleger/venner ind på nye kreative veje, er vandring en effektiv åbner. At gå gennemsnitlig 25 km om dagen i pagt med naturen og sit inderste væsen bearbejder blidt men effektivt gamle mønstre. I dag er mange topledere blevet opmærksomme på sindets kraft og spirituelle værdier. I stedet for overlevelsesture tager man på retreats, hvor sindet lukkes op for større helheder og bliver modtageligt for intuitive impulser.

Én dag er gratis Aftensmad: kr. 100,Skoleklasser er velkomne på en-dags-etaper. www.fodpaalivet.dk mail@fodpaalivet.dk Tlf. 2084 9991 / 4643 7028

“Blomster taler kærlighedens sprog for nogle – for andre er det chokolade, der puster til flammerne” Rebecca J. Pate

Økologiske konfekturer & snacks Tlf. +45 86 69 49 66 · mail@woodshade.dk

w w w. w o o d s h a d e. d k

29


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O plevelser , ideer og I N S P I R A T I O N

JYLLAND

Ringkøbing

Forundringens Have

Haven er et mødested for folkeoplysning og debat om økologisk jordbrug, sundhed og miljø.

Rundvisninger

Søndag den 20. juni kl. 14.00: De vilde blomsters dag Onsdag den 23. juni kl. 19.30: Sankt Hans Aften, Troldomsurter og båltale Søndag den 27. juni kl. 14.00: Fra jord til bord Torsdag den 22. juli kl. 19.00: Forsøg Søndag den 25. juli kl. 14.00: Naturligt byggeri Søndag den 8. august kl. 14.00: Biodiversitet Søndag den 15. august kl. 14.00: At samle egne frø

Økologisk Høstmarked

Søndag den 6. september kl. 11.00 - 17.00: Entre ved ovenstående arrangementer er voksne 50 kr. børn gratis.

Aftensmad i haven

Onsdagene den 30. juni, 7.- 14.- 21.- 28. juli og 4. august kl. 17 - 20. Kom og vær med til at høste grøntsager og tilberede spændende madretter, som koges over bål og brændekomfur. Brødet dertil bages i lerovn. Vi laver forret hovedret og dessert. Besøget slutter med at spise de tilberedte madretter. Pris: Voksne 60 kr. Børn 50 kr. Børn under 3 år gratis. Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8 Velling. Kontakt: Birtha Toft, tlf. 9733 5238 / 2068 9850. E-mail: oeko@ vestjyllandshojskole.dk.

Odder

Den Økologiske Have

Søndag den 13. juni Anlæg af vingård Lørdag den 19. juni Nyslynget honning og jordbær

30

Søndag den 20. juni Den levende have Onsdag den 23. juni Sankthansaften Søndag den 27. juni Sygdomme og skadedyr på havens planter Onsdag den 30. juni Gamle lege og bag dit eget brød Søndag den 4. juli Træer og buske Søndag den 11. juli Fokus på krydderier og pesto Onsdag den 14. juli Plantefarvning og bag dit eget brød Søndag den 18. juli Lyset som vækstfaktor Lørdag den 24. juli Plantefarvning af uld Søndag den 25. juli Snapseurter i haven Onsdag den 28. juli En rejse tilbage til bronzealderen Søndag den 1. august Spiseblomster Onsdag den 4. august Plantefarvning og bag dit eget brød Søndag den 8. august Lægeurter Onsdag den 11. august Gamle lege og bag dit eget brød Søndag den 15. august Smag på haven Søndag den 22. august Blomsterbinding Søndag den 29. august Rollespil for børn Søndag den 29. august Urteteer og lægeplanter Søndag den 5. september At gemme havens høst Lørdag den 11. september Æblets dag Søndag den 12. september Kompost af have og køkkenaffald Pris: Entré til haven, voksne 50 kr. Børn 4–17 år 20 kr. Sted: Rørthvej 132, Odder. Kontakt: tlf. 8654 5400, post@ecogarden.dk, www.ecogarden.dk.

Samsø Energilejr

Søndag den 1. til lørdag den 7. august. Organisationen for Vedvarende Energi genoptager en gammel tradition med at arrangere energilejr, hvor man kan mødes, diskutere bæredygtige fremtider, prøve selv at lave små apparater, der udnytter den vedvarende energi, se vedvarende energi i praksis, og også holde ferie. Samsø Energiakademi stiller sine lokaler til rådighed. Priser: - eget telt/campingvogn ved Energiakademiet: 1500 kr. - i eget telt/campingvogn i Strandskovens Camping: 1632 kr. ekskl. eltilslutning. - i delt campinghytte i Strandskovens Camping: 2050 kr. Børn 3-12 år halv pris, dog 1450 kr. i campinghytte i egen seng. Børn under 3 år gratis Priserne er inkl. fuld forplejning, men er ekskl. cykler, cykelleje er 350 kr. for hele ugen Tilmelding ved boesen@ove.org.

S ydsl e sv i g

Glücksburg

Fremtidens transportformer Torsdag den 24. juni. Bygge- og energimessen „naturtec“ og åbent-hus dag på „artefact“. Fremtidens transportformer er årets hovedtema. Få prøveture med forskellige elkøretøjer, fra cykler til sportsvognen Tessla. Sted: Glücksburg artefactZentrum, Bremsbergallee 35. Kontakt: info@artefact.de. Se mere på www.artefact.de.

SJÆLLAND

Roskilde

Store Byttedag på Hestetorvet

Lørdag den 12. juni kl. 10-14. Som led i Miljøstyrelsens kampagne for affaldsminimering er Roskilde Kommune gået sammen med Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn om en udstilling på Hestetorvet i Roskilde. Hvordan kan vi nedsætte mængden af affald? Boder, udstillinger, information, bytning af planter, brugte effekter. Mød Roskilde Kommune, Grøn Hverdag, Kristofferskolen, genbrugsbutikker, Lauritz.com, KARA/NOVEREN m. fl.

København Fugletur

Søndag den 13. juni kl. 7-9. Vi går en frisk morgentur gennem Lersøens park- og kolonihaveområde, forbi Bjørn Nørgaards særprægede etagebyggeri mens vi lytter til fuglesangen med biolog Lars Clark som guide. Mødested: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Turen slutter ved huset med morgenbrød, kaffe og Gammel Dansk. Hvis vejret er til det, sidder vi i haven. Pris 30 kr. Tilmelding: Jørgen Martinus, tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com senest lørdag den 12. juni.

Grøn Hverdags Landsgeneralforsamling fandt i år sted søndag den 28. marts på Medborgerhuset Kildegården i Roskilde. Dagen startede med foredrag ved Erik Lemcke om Transition Towns. Erik er medforfatter til artiklen på side 12. Efter foredraget var der lækker økologisk frokost fra en lokal gårdbutik. Generalforsamlingen genvalgte bestyrelsen og suppleanter, se side 31. Intern revisor, Helene Gerup og revisorsuppleant Annemette Bargum blev også genvalgt. Generalforsamlingen 2011 bliver sidste weekend i marts.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk

Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk

FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

SYDSJÆLLAND OG ØER Inge Lise Hansen % 28 10 44 85 inge_lise_hansen@get2net.dk www.gfstorstroem.dk

HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com

Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk

KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 ritan@dlgmail.dk

ROSKILDE & OMEGN Kim Jesper Josefsen % 61 77 78 39 kim@josefsen.dk www.gronhverdagroskilde.dk

ØVRIGE KONTAKTPERSONER

SLAGELSE Jørgen Rasmussen % 57 82 16 16 j.ras@mail.dk

ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk

KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark % 56 67 60 75 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk

HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

Lokale kredses hjemmesider:

www.gronhverdagroskilde.dk www.gronhverdagsydjylland.dk www.gfstorstroem.dk

Bestyrelsen: Formand Jørgen Martinus Tlf. 2888 0252 martinusmail@gmail.com

Næstformand Ilse Friis Madsen Tlf. 4637 1109 ilse@friis.mail.dk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

Bestyrelsesmedlem Lars A. Clark Tlf. 4362 0682 clark@tdcadsl.dk

2. bestyrelsessuppleant Kim Jesper Josefsen Tlf. 6177 7839 kim@josefsen.dk

1. bestyrelsessuppleant Jan Halberg Tlf. 6066 0058 jan.halberg@gmail.com

31


Maskinel Magasinpost

ID-nr. 47416

Afsender: Grøn Hverdag, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N

Grøn – grønnere – Grøn Hverdag Grøn arbejder for en økologisk fremtid. Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Landsorganisationen

B

Returneres ved varig adresseændring

Germany

Neth.

Søger du inspiration til din grønne hverdag og viden om økologiske sammenhænge og tiltag, så bliv abonnent eller medlem. N o r w a y

Som abonnent får du bladet 4 gange om året. Som medlem har du desuden indflydelse på foreningens udvikling. Som virksomhed kan du tegne et medlemskab, der udløser 5 blade pr. nummer Et firmaabonnement udløser 20 blade pr. nummer. Annoncering i bladet eller på hjemmesiden www.gronhverdag.dk aftales med Jørgen Martinus, tlf. 3315 3345, mail@gronhverdag.dk Abonnement Medlemskab Erhvervs-medlemskab Firma-abonnement

200 kr. 235 kr. 470 kr. 1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 med angivelse af afsender STØTTEBELØB kan indbetales på samme konto GRØN HVERDAG Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Tlf. og fax: 33 15 33 45, mail@gronhverdag.dk www.gronhverdag.dk

Profile for Grøn Hverdag

Gh 2 2010 ok[1]  

Gh 2 2010 ok[1]  

Advertisement