‘Hellig’ og dobbeltmoralsk? Mit feltarbejde har vist, at der også er andet på spil end frygten for at blive stemplet som ‘hellig’. Nemlig frygten for at virke dobbeltmoralsk. Her bliver det relevant at se på det fokus, der er på individet. Hvis hele ansvaret er på individet, er det også individets ansvar at gøre alt rigtigt. I en klima- og miljømæssig sammenhæng er dette et stort pres. Netop fordi, det kan være svært at gennemskue, hvad der er det bedste valg – som forbruger i et supermarked eksempelvis. Dette kompliceres yderligere i og med at, hvad der er bedst for klimaet, ikke nødvendigvis er det bedste valg i forhold til miljøet. Pesticider versus fragt Klimaet og miljøet påvirkes forskelligt. Kort sagt påvirkes klimaet af drivhusgasser, og miljøet påvirkes af eksempelvis pesticider. Det mest klimavenlige valg er dermed ikke nødvendigvis det mest miljøvenlige valg.
G R Ø N
H V E R D A G
1 / 2 0 1 7
Eksempelvis kan økologiske æbler fra New Zealand regnes for at være et godt valg i forhold til miljøet, men et mindre godt valg i forhold til klimaet, da den lange fragt til Danmark har udledt en del CO2. Derimod er ikke-økologiske æbler fra Danmark gode i klimaregnskabet, men mindre gode for miljøet. Det er altså ikke nemt at være klima- og miljøbevidst. Herigennem kan man hurtigt komme til at virke dobbeltmoralsk, hvis man kommenterer på en andens madspild og derefter køber æbler fra New Zealand. Det er derfor nemmere at lade være med at kommentere på andres madspild, så man dermed heller ikke selv skal stå på mål for, og til ansvar for alle ens beslutninger. Det er uoverskueligt for alle At leve så klima- og miljøvenligt som muligt, er som sagt fyldt med valg. Valg som ikke altid er enkle. Udover valget mellem klima og miljø, er der
også uigennemsigtigheden på området. Det kan være svært at gennemskue hvilket produkt i supermarkedet, der er det bedste for enten klimaet eller miljøet.
at snakke om det. Hvis vi sammen lægger vægt på uigennemsigtigheden og det uoverskuelige i alle disse valg, tør vi måske blande os lidt mere i hinandens madspildsvaner.
Et eksempel herpå er tomater. Mange vælger danske tomater i stedet for spanske, for at skåne klimaet for transporten af tomaterne fra Spanien til Danmark. Men danske tomater udleder 11 gange så meget CO2 som de spanske tomater, da de danske tomater bliver produceret i drivhuse, som skal opvarmes, hvilket koster store mængder CO2. Det er altså bedre for klimaet at vælge de spanske tomater. Men da det ikke står på tomaterne – eller andre varer – hvor meget CO2 der er brugt, inden de havner i butikken, kan det være svært for den enkelte forbruger at gennemskue.
Sammen om at leve mere klima- og miljøvenligt Hvis vi får italesat, at ingen kan leve 100 % klima- og miljøvenligt – som vores samfund er bygget op i dag – kan vi hjælpe hinanden til at træffe nogle valg, der kan gøre vores hverdag mere klima- og miljøvenlig.
Vi skal alle sammen træffe disse valg i supermarkederne, og det er uigennemskueligt for alle. Det faktum skal vi lægge vægt på, blandt andet ved
Det årlige madspild på landsplan: 700.000 tons Husholdningers andel af dette madspild: 260.000 tons Nøgletal for mængden af madspild i Danmark er samlet på Stop Spild af Mad's hjemmeside: stopspildafmad.dk/ madspildital.html På Tænketanken CONCITOs hjemmeside findes opgørelser og tal over klimabelastningen af forskellige fødevarer: http://www.concito.dk
21