Grøn Hverdag 1 2012

grøn hverdag NR. 1- APRIL 2012

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

Grøn omstilling starter nu!

The Body shop sender mændende hjem Klik økologi ind i kantine og storkøkken Opgrader din tallerkenadfærd med kvantefysik Permakultur sætter nye skud Dawn housing

Den komplette cirkulation Vejen til himlen er grøn Selvforsyner – tilbage til jorden i IT-alderen

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Her kan du købe økologiske kød- og kolonialvarer til grøn fest og hverdag.

Tjener dine penge noget formål?

Måden du bruger dine penge på, samt den måde dit pengeinstitut videreudlåner penge på, former vort samfund.

Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 Man LUKKET. Tir–ons 10-15. Tor – fre 10-17. Lør 10-15 Søn 10-15. Maj - September.

Grantoftegaard driver et økologisk landbrug Læs mere på: www.grantoftegaard.dk med dyrehold, naturpleje og markbrug.

Gården og Gårdbutikken ligger i den idylliske Pederstrup landsby, 2 km. fra Ballerup by.

Her kan du opleve hverdagen på et stort, driftigt landbrug. Velkommen hertil.

WWW.GRANTOFTEGAARD.DK Fonden Grantoftegaard,Pederstrupvej 69,2750 Ballerup e-mail grantoftegaard@grantoftegaard.dk, tlf. 44 77 37 11

Ved indskud på en rentefri indlånskonto i Regnbueafdelingen støtter du muligheden for, at der kan ydes grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale formål.

Dit valg!

Se mere om Regnbuekassen på www.ajak.dk/produkt_rentefri Du finder os i Slagelse, Thisted, Morsø, Brenderup og senest i København.

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

2

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

Grøn Hverdag N o r w a y

Grøn Hverdag på højskole den 16.- 17.juni.

Se nærmere side 23.

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Indhold i dette nummer:

6

Ida Auken

Grøn omstilling starter nu!

11

Kære medlem/abonnent Tak fordi du støtter Grøn Hverdags arbejde.

Vi håber, du har haft glæde af det og vil hermed opfordre dig til af egen drift at indbetale dette års kontingent/abonnement, hvis det ikke allerede er sket.

Se kontonummer og beløb på bagsiden.

Brug også gerne et medlemskab eller abonnement som gave.

Spørg på sekretariatet.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Bliv kontaktperson : Bladet Grøn Hverdag udkommer i 7000 eksemplarer. Som kontaktperson kan du hjælpe os med at distribuere et antal i dit lokalområde. Kontakt sekretariatet.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik.

Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd.

SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger.

Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 7.000 stk.

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: Se bagsiden.

Næste nummer udkommer primo juni 2012.

Redaktionel deadline 30.04.2012 Forside foto Wokret - Istockphoto

Landbrug og Fødevarer

16

Marianne Gulløv

12

20

Dawn Housing Byggeprojekt

24

Johannes Ledet

19

28

Selvforsyner – tilbage til jorden i IT-alderen Bogtræet Rejs til PERU Økologisk vinnyt En forstokket fyr

Cathrine Dolleris

Permakultur sætter nye skud

23

Mie Velebilová Sloth Carlsen

Kosmetikproducenterne dropper hormonkemi

26

Nina Maria Klok

Vejen til himlen er grøn

Den komplette cirkulation Linda Noack

Birthe Straarup

Opgrader din tallerkenadfærd med kvantefysik

The Body Shop sender mændende hjem Claus Lundsgaard

Judith Kyst

Madkulturen

Klik økologi ind i kantine og storkøkken

N o r w a y

VEDR. KONTINGENTINDBETALING

8

29

Fritze Lundstrøm

Eventyrets land s. 4 s. 15 s. 15 s. 15

3

Bogtræet i parken Tekst og foto Ilse Friis Madsen I Folkeparken i Roskilde tæt ved biblioteket står denne fine skulptur, der er blevet til af stammen af et stort træ, der måtte lade livet. Det er et ”bogtræ” (bogbyttetræ), en kunstnerisk formet træstamme med en visdommens ugle på toppen og mange større og mindre rum hugget ind og forsynet med en plexiglasluge lige til at vippe op. Her kan man sætte sine aflagte bøger og frit tage af dem, andre har stillet. En vældig god ide til genbrug og en ret stor succes.

Biblioteket har opsyn med træet og har fostret ideen i forbindelse med Roskilde Kommunes projekt i sommeren 2010 ”Kom ud og leg”. Her satte man forskellige elementer op i parken, for at man skulle kunne bruge den mere kreativt og opholde sig der længere tid. Vibeke Albrechtsen fra Roskilde Bibliotek havde inspirationen med fra Berlin, hvor der står et bogtræ på et hjørne på Käthe Kollwitz Strasse, Roskildes træ er mere kunstnerisk udfor met end træet i Berlin.

Kunstneren er Uffe Kurtzweil www.kurtzweil.dk

Bliv annoncør i Grøn Hverdag grøn hverdag NR. 2- jUNI 2011

Freelance Projek tledelse l Dtp l Graf isk Produk tion

milleogco.dk

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

GMO-industrien lever på en løGn industrilandbruGet har Overlevet siG selv bæredyGtiG innOvatiOn Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden hOrMOnkeMi i eu parlaMentet stOr ståhej OM MikrOlån prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG stOr ståhej OM MikrOlån hOrMOnkeMi i eu parlaMentet

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

N o r w a y

ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab bæredyGtiG innOvatiOn industrilandbruGet har Overlevet siG selv GMO-industrien lever på en løGn

UBEHANDLET

M/LANOLIN

grøn hverdag

 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

NR. 2- jUNI 2011

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

4



        



        

  

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

LEDER

Skoven Mennesket er et skovvæsen. Vore allertidligste forfædre og vore samtidige slægtninge aberne levede i skoven, for det var den mest udbredte landskabstype overalt på kloden, hvor skov kunne få fodfæste. Og stadig lever der mennesker på stenalderniveau i de få uberørte skove, vi har tilbage på kloden.

Men mennesket har evne til at tilpasse sig utroligt mange andre livsformer. Det har i sin udvikling fjernet sig mere og mere fra sit naturgrundlag og har samtidig på mange måder ødelagt det. Gennem en aggressiv adfærd er skove i årtusinder blevet fældet, og nu står vi, ikke mindst på grund af vor uhæmmede befolkningstilvækst, i problemer til halsen, fordi skov er så vigtig for rigtig mange ting.

Klodens oprindelige skove, som flere og flere forstår den fundamentale betydning af, fældes nu med ekspresfart, mens vi forskrækket ser til uden at kunne gøre noget i forhold til de enorme økonomiske interesser, der blindt tager for sig af denne værdifulde og sparsomme ressource.

Mange steder er skovdrift sat i system, så man genplanter, men det er som regel kun bestemte trætyper, som kan bruges i industrien. Det bliver nærmest monokulturer G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

uden den biodiversitet, vi har brug for og taler så pænt om. Den levende organisme, som en naturskov er, med mange slags træer, buske fugle, dyr, insekter og svampe, alt i indbyrdes balance, er stort set en saga blot.

Vi ved jo, at også Danmark engang var helt dækket af skov. Det er som bekendt ikke tilfældet mere. Engang i 1700-tallet udgjorde skovene kun omkring 1 % af Danmarks areal. Så fik nogle kloge mennesker vendt udviklingen, og efterhånden har vi nu ca. 13 % skov. Folketinget vedtog i 1989, at vi i 2100 skulle være oppe på 25 %, men der plantes kun halvt så meget, som der skal til for at nå det resultat.

Træ har alle dage været en vigtig ressource for mennesket til opvarmning, madlavning, husbygning, brobygning, bådbygning, vognbygning og fremstilling af alskens redskaber, maskiner og husgeråd. Næppe noget materiale har haft så alsidig en anvendelse gennem hele menneskets historie. Derfor har vi altid været og er stadig knyttet tæt til skoven.

I vort moderne samfund oplever vi den i dagligdagen mest som smukke gulve og møbler og som brænde i pejsen. En gang imellem begiver vi os også ud i skoven og

går en tur. Og mange fornemmer nok en speciel, uforklarlig ”vederkvægelse” ved sådan en skovtur. For skoven har både en direkte og en indirekte virkning på os, fordi vi har en nedarvet sans for skovens mange kvaliteter både på det bevidste og det ubevidste plan.

Betydningen af skov understreges på det seneste af den katastrofale klimaudvikling.

Skov er som hud på jordskorpen. Den opsuger og opmagasinerer CO2, beskytter grundvandet, opsuger regnskyl, regulerer klimaet ved fordampning og modvirker erosion og ørkendannelse. Af hensyn til klima, biodiversitet, kultur og naturoplevelser for børn og voksne skal vi derfor bevare de nuværende skove og tilplante nye arealer med varierede træsorter, - og det kan kun gå for langsomt.

God skovtur – og for resten: Plant selv et par træer og buske i din have!

Ilse Friis Madsen Næstformand Grøn Hverdag

5

IDA AUKEN Miljøminister

Grøn omstilling starter nu!

Har vi råd til at være grønne i en tid med røde tal? Svaret er, at vi ikke råd til at lade være.

Grøn omstilling er den eneste vej frem og en høj prioritet for det danske EU-formandskab.

Vi står nemlig ikke kun i en økonomisk krise. Vi har også en klima- og ressourcekrise, der om muligt er mere faretruende end den finansielle.

En ny situation, som kræver, at vi tænker nyt, samarbejder internationalt og lægger business as usual-tilgangen bag os.

De to kriser er forbundet, og de må løses sammen gennem grøn omstilling. Vi skal bruge grøn teknologi og bæredygtig innovation til at sætte gang i økonomien, og vi er nødt til at få langt mere ud af vores ressourcer. Hvis vi kan få mere ud af mindre, har vi fundet nøglen til grøn omstilling.

6

Mangel på ressourcer truer væksten For nylig har konsulentfirmaet McKinsey Global Institute udsendt en rapport ”Resource revolution: meeting the world’s energy, materials, food and water needs,” der viser, at vi er på vej ind i en ressourcekrise, som ikke er set før. Vi står ganske enkelt over for en mangel på ressourcer, som sender priserne på råvarer

i vejret og dermed forringer vores virksomheders vilkår og grundlag for vækst, hvis vi ikke gør noget. De seneste 10 års stigende råvarepriser og finanskrisen har understreget, at vi er nødt til at tænke meget mere langsigtet og håndtere vores ressourcer bæredygtigt. Og jeg taler om ressourcer i bred forstand: Energi, grundstoffer, biodiversitet, luft, jord og vand.

og for konkurrenceevnen i Europa. I dag sidder Kina på 95 procent af markedet for de grundstoffer, vi kalder sjældne jordarter, og som bruges i blandt andet mobiltelefoner.

Fremover vil langt mere elektronikaffald blive indsamlet, så vi kan genbruge de værdifulde ressourcer.

Samtidig undgår vi, at mange af de farlige stoffer i elektronikken kommer ud i miljøet.

Krisen skal løses i fællesskab Erfaringen viser heldigvis, at vi kan gøre noget ved beskyttelsen af ressourcerne i fællesskab i EU. Før jul blev vi enige i Kommissionen, Rådet og Parlamentet om et direktiv, der pålægger alle lande at samle mere elektronikaffald ind. Det er en meget vigtig aftale, fordi elektronikaffald er den hurtigst voksende type affald, vi har i EU. Det er også affald, som indeholder mange værdifulde ressourcer – eksempelvis er koncentrationen af sølv i mobiltelefoner så høj, at man kan lave en sølvring på fire gram fra kun tre telefoner.

En ny miljøstrategi for EU Vi kan se, at EU-samarbejdet om miljø nytter, og som formandskabsland har Danmark nu en enestående mulighed for at sætte markante grønne aftryk på politikken i EU. Det vil vi blandt andet gøre i arbejdet med en ny miljøstrategi for EU med det såkaldte Syvende Miljøhandlingsprogram, som sætter kursen for EU’s miljøstrategi de næste 10 år.

“Tiden er inde til at vise grønt lederskab, og den grønne omstilling starter nu.”

Aftalen vil på sigt få stor betydning for både miljøet

I april mødes jeg med mine ministerkolleger til et uformelt rådsmøde i Horsens, hvor vi netop skal diskutere indholdet i miljøhandlingsprogrammet, og her vil jeg lægge stor vægt på ressourcespørgsmålet.

Vi er nemlig nødt til at ændre hele vores tilgang til både produktion og forbrug af produkter i EU. Vi skal støtte virksomheder, der tænker

Foto: Claus Bjørn Larsen

grønt og bæredygtigt. Vi ønsker produkter, der designes, så de efter brug kan skilles ad og bruges igen i stedet for at blive smidt ud. På den måde bliver affald en ressource. Den bæredygtige tilgang skal være et afgørende konkurrenceparameter og ikke en hæmsko for erhvervslivet. Det kan vi arbejde for ved at sætte fælles høje, grønne standarder i EU.

“Hvis vi kan få mere ud af mindre, har vi fundet nøglen til grøn omstilling.”

Al politik skal gøres grønnere Derudover arbejder vi for, at miljøpolitik bliver en naturlig del af den øvrige EU-politik. Eksempler på det er landbrugs- og fiskeripolitikken.

I fiskeripolitikken skal der fokuseres på intelligent grønt fiskeri og en mere systematisk, økologisk tilgang. Og den traditionelle landbrugsstøtte skal gøres grønnere – vi vil have fokus på naturbeskyttelse og klimatilpasning.

EU’s globale stemme Det er dog ikke kun inden for EU’s grænser, vi vil arbejde for den grønne omstilling.

Skal vi bevæge verden i en bæredygtig retning, må EU’s stemme være klar og tydelig i de internationale forhandG R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

linger under formandskabet.

Her vil jeg især fremhæve FN’s bæredygtighedskonference i Rio de Janeiro, Brasilien til juni, hvor Danmark repræsenterer EU-landene. Konferencen er en enestående mulighed for verdenssamfundet til at indgå konkrete og ambitiøse aftaler om bæredygtighed.

“De stigende råvarepriser de seneste 10 år og finanskrisen har understreget, at vi er nødt til at tænke meget mere langsigtet og bæredygtigt.”

Det bliver ikke nemt – mange store økonomier ser desværre den grønne dagsorden som en forhindring for vejen ud af den økonomiske krise i stedet for en forudsætning. Derfor er min fornemste rolle at gøre et godt forarbejde i EU, så vi taler med én stærk stemme, når vi skal forhandle med store aktører som USA og Kina.

Samarbejde med Kina Netop Kina kan vise sig at blive en vigtig alliancepartner under forhandlingerne, når det kommer til beskyttelse af verdens vandressourcer. Landet har nemlig fået øjnene op for, at vi skal beskytte denne naturressource, ligesom vi skal kunne håndtere de stigende G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

regnmængder, klimaforandringerne medfører.

I Rio vil vi arbejde for globale mål, der skal beskytte vandet og sikre lige adgang for verdens befolkning til denne ressource. At et stort land som Kina har fået øjnene op at beskytte vandressourcerne, ser jeg som meget positivt for forhandlingerne.

Vækst via vand Derudover er Kinas nye fokus på vand et eksempel på, at vi ved at angribe ressourceproblemerne samtidig skaber vækst – grøn vækst. En gruppe EU-lande har nemlig for nylig besluttet at lade Danmark stå i spidsen for et nyt EU-samarbejde med Kina på vandområdet. Samarbejdet forventes at skabe 1000 nye job. Det vil give europæiske virksomheder adgang til værdifuld viden om det kinesiske marked for vandteknologi, og det kan vise sig at blive en vigtig platform for danske virksomheder, der gerne vil ind på det voksende kinesiske marked.

Vandteknologi er en dansk spidskompetence, og området beskæftiger omkring 35.000 mennesker i Danmark og omsætter for cirka 30 mia. kroner om året. Samtidig har vandteknologi potentiale til at blive et stort eksportområde

til gavn for beskæftigelsen inden for de grønne teknologier. Vi kommer ikke til at stå alene i Kina-samarbejdet, og Miljøministeriet er ved at undersøge interessen fra andre EU-lande som Portugal og Spanien, der har erfaringer med håndtering af tørke, og eksempelvis Finland og Sverige, der har stor viden om opdæmning af floder.

Eksemplet viser tydeligt, at vi skal samarbejde internationalt for løse den økonomiske krise sammen med klima- og ressourcekrisen. Tiden er inde til at vise grønt lederskab, og den grønne omstilling starter nu.

Mere info om dansk EU-formandskab www.eu2012.dk og www.mim.dk Vigtige møder under formandskabet • World Water Forum, Marseille, den 12.-17. marts • Uformelt miljøministermøde, Horsens, den 18.-20. april • International Ressource Panel, København. den 23.-27. april • EU Rådsmøde, Luxembourg, den 11. juni • FN’s bæredygtighedskonference, Rio, Brasilien RIO +20, den 20.-22. juni

Hvad skal vi forhandle om?

11 sager spiller en stor rolle under dansk formandskab.

Nogle foregår alene i EU-regi, mens andre er internationale forhandlinger i FN: 1. Udsætning af GMO’er 2. Svovl i marine brændsler 3. Import og eksport af farlige kemikalier 4. Større uheld fra virksomheder 5. Skibsophugning 6. EU’s klima- og miljøstøtteordning 7. P rioriterede stoffer i vandmiljøet 8. E n ny strategi for EU’s miljøarbejde: Det 7.

Miljøhandlingsprogram 9. Forberedelse af konference om Biodiversitet, (COP11 i Indien) og Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling (ABS) 10. Kviksølvforhandlinger 11. I nternational bæredygtig udvikling, topmødet Rio+20

7

J udith K y st Madkulturen

Bedre håndelag skaber en god, grøn hverdag Mange vil gerne leve grønnere. Men de fleste savner håndelaget, der gør det nemt og sjovt at træffe de gode valg i en travl hverdag. Det vil Fødevareministeriets nye satsning, Madkulturen, gøre en hel masse ved.

Til sommer vil 7000 børn og unge høste krydderurter på duftende, bugnende marker.

De vil hente muslinger og vildt hos lokale producenter, der har skabt deres eget lille sansemarked, hvor børnene kan lære om råvarernes oprindelse. De vil lære, hvordan man tilbereder en masse grøntsager på nye måder og smører moderne smørrebrød.

Og de skal lave en treretters festmenu over bål, som de serverer for hinanden, mens de lærer om det gode værtskab.

Danskerne mangler håndelag Der løber arrangementet ”Madtropperne” nemlig for første gang af stablen – en heldagsaktivitet på Spejdernes Lejr 2012, som Madkulturen har været med til at udvikle sammen med spejderne og Holstebro Kommune. Formålet er at give den næste generation det håndelag, der skal til for at kunne lave god, lækker, nem og billig mad af lokale råvarer.

8

Det er nogle vigtige grundkompetencer at have med sig i livet – men for rigtig manges vedkommende er de ved at gå tabt. Vi kan ikke længere tage for givet, at det er noget, man lærer automatisk af sine forældre og bedsteforældre, – for meget ofte kan de heller ikke selv finde ud af det. Og så er det svært at lære fra sig.

Desuden står det mange steder i landet sløjt til med hjemkundskabsundervisningen. Så der er ikke rigtig nogen steder at lære de mest basale køkkentricks og glæden ved at lave ordentlig mad, med mindre man er heldig at finde en gastronomisk skytsengel, der tager én med i køkkenet, og som man kan stå i uformel mesterlære hos, mens man får sine første erfaringer med at smage, hakke, snitte, lave de mest basale fejl og opleve glæden ved at servere sine første nybagte boller for resten af familien.

Så heldige er kun de færreste. Og derfor udvikler Madkulturen nu en række projekter, der øger sandsynligheden markant for, at langt flere danske børn og unge undervejs i deres opvækst bliver strejfet af nogle gastronomiske skytsenglevinger.

Tre vidt forskellige projekter – samme formål Madtropperne på spejderlejren henvender sig til de yngste, mens de lidt ældre får chancen på Roskildefestivalen.

Her arbejder Madkulturen på at skabe et oplysende og imødekommende folkekøkken på campingområderne i dagene op til selve festivalen begynder. Alle festivaldeltagerne kan køkken-jamme og møde nye mennesker, mens de laver sig et sundt, billigt måltid, der kan lægge en god bund mellem festerne.

Et tredje eksempel er DM i Hjemkundskab. Ideen er at styrke fagets prestige og udvikle nogle nye undervisningsforløb, der giver eleverne en god fornemmelse for de nordiske råvarer. Hvert år er en ny råvare i fokus – i år er det æblet – og så dyster klasserne om at udforske æblets tilberedningsmuligheder så godt, nyt, kreativt og appetitligt som muligt for det kræsne dommerpanel. Konceptet bygger på et rigtig godt og velafprøvet koncept, der allerede har kørt i flere år og er udviklet af University College Lillebælt og kokken John Kofoed fra Sortebro Kro. Så her er Madkulturens opgave

mest af alt at hjælpe med at udvikle og opskalere konceptet, så det går fra at være et velfungerende lokalt initiativ på Fyn til at være noget, alle i landet kan få glæde af.

Der er tale om tre vidt forskellige projekter, der på hver deres måde er skræddersyet til bestemte situationer og udfordringer.

Men formålet har de til fælles: Det skal være sjovt og nemt at træffe de gode valg.

De gode valg i den grønne hverdag Gode valg er en vigtig del af enhver grøn hverdag.

Måltiderne er et vigtigt udgangspunkt, for hver evig eneste gang vi skal spise, står vi overfor en masse valg: køber vi den lokale, økologiske grønkål på stok, eller den forvaskede og færdigsnittede?

Vælger vi fairtrade-bananerne – og er det overhovedet grønt at købe noget, der kommer så langvejs fra? Hvor meget kød køber vi? Hvor meget smider vi ud undervejs, når vi renser salaten – og hvor gode er vi til at udnytte skrællerne, benene, skroget og skallerne til noget andet? Spiser vi op? Pakker vi madpakkerne ind i sølvpapir?

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

Da Madkulturen flyttede ind på Maglegården i Roskilde, havde vi udviklet en særlig suppe, der var nem at lave, brugte årstidens råvarer, ikke kostede så meget at lave og samtidig smagte superlækkert. Den blev på dagen serveret på Roskildes plejehjem og børneinstitutioner, på gader og stræder og i vores store festtelt. Og ikke mindst blev opskriften bragt i lokalavisen, på postkort og vores hjemmeside, så alle roskildenserne kunne komme godt i gang med at lave god, billig, nem og lækker mad.

Udnytter vi resterne?

Kort sagt består vores måltider af ufatteligt mange valg og mikrohandlinger, der tilsammen udgør forskellen på, om vi i praksis lever godt og grønt. Og når travlheden presser sig på eller økonomien er stram, ender vi ofte med at vælge de knap så grønne løsninger.

Genoplivede traditioner Desværre er det langtfra kun børnene og de unge, der mangler håndelaget.

Det gør langt de fleste voksne danskere også. Rigtig mange VIL faktisk gerne leve grønnere, mere bæredygtigt – mere bevidst. De ved bare ikke rigtigt, hvordan de skal gøre det i praksis. Igen er det håndelaget, der mangler. Evnen til at planlægge måltiderne frem i tiden, så man udnytter råvarerne optimalt og undgår madspild. Nysgerrigheden efter at bruge de billige, men G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

superlækre kødudskæringer, der bare lige skal have lidt længere i gryden. Modet på at tilberede hele fisk i stedet for altid kun at fokusere på laksefileten. Lysten til at tilberede grøntsager så lækkert, at kødfrie dage ikke føles som ukomplette måltider. Blikket for at bruge de lokale råvarer, der ikke skal transporteres så langt. Kort sagt mangler vi nogle moderne, tidsvarende varianter af det alt det gode, gamle husholdningshåndelag, der tidligere dannede rygraden i den danske madkultur. Og det er dem, Madkulturen gerne vil genoplive.

DM i hverdagsmad og madens svar på Wikipedia Det er ikke fordi, kvinderne skal tilbage til kødgryderne.

Det er ikke fordi, vi skal spise grød hver dag. Og det er ikke fordi, vi kører et nationalromantisk projekt hvor alt handler om de gamle

danske bondetraditioner. Men der er en masse viden, der er gået tabt – og som ville kunne komme os alle sammen til gode, hvis den fik nyt liv.

Derfor udvikler vi også projekter, der henvender sig de voksne, og gør det nemmere at lave god, billig og lækker mad i en fart. Derfor er vi også med til at føre DM i Hverdagsmad ud i livet sammen med Mad+Medier og de danske Madpublicister.

Det er et initiativ, der gør det nemt og sjovt for danskerne at dele de gode opskrifter, der er gennemprøvet i de travle hverdage. Men vi vil også starte et leksikon over den danske madkultur, som danskerne selv er med til at skrive – og hvor vi sammen afdækker traditionerne, teknikkerne, opskrifterne i den danske madkultur. Både alt det gode gamle, og alt det nye, der præger og udvikler madkulturen i dag.

OM MADKULTUREN

Vi håber, at I vil bidrage med al jeres viden om, hvordan man får de grønne hverdage til at hænge sammen i praksis. Og vi glæder os til at videreudvikle den danske madkultur sammen med jer.

Læs mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.madkulturen.dk

Madkulturen er en selvejende institution under Fødevareministeriet.

Vi er sat i verden for at skabe bedre mad til alle – både derhjemme, på farten og i kantiner og storkøkkener.

Udover at arbejde med maddannelse og fremtidens madhåndværk, som denne artikel især handler om, har vi også stort fokus på innovation og produktudvikling. Så i praksis fungerer vi som en slags klubhus og koblingsboks for alle, der arbejder med fødevareinnovation, produktudvikling, madhåndværk og kulinarisk dannelse i Danmark.

Vi er foreløbig 8 faste medarbejdere og et stort netværk af specialkonsulenter og samarbejdspartnere. Vi har til huse på en hyggelig, gammel gård i Roskilde, men vores aktiviteter, projekter og samarbejder involverer hele landet.

Se opskrifter på næste side...

9

Hvad skal du have at spise aften? Hvorfor det? Hvor grønt er det, du spiser. Hvorfor? Og hvorfor ikke?

Opskrifter til 4 personer

Jordskoksuppe med bagt fisk og jordskok/æblesalat Suppen 200 g løg, 50 g smør, 300 g jordskokker, 250 g kartofler, 5 dl vand, 1 1/2 dl fløde salt og peber + saft af 1 citron

Pil løgene, halver og skær i tynde skiver. Varm en stor gryde op og steg løgene i smørret ved medium varme med lidt salt og peber.

Løgene skal stege roligt under lejlighedsvis omrøring i mindst 10 minutter, uden at de bliver ristede og mørke.

De skal blive gyldne og bløde, når det naturlige sukker i løgene karamelliserer.

Vask/skrub imens jordskokkerne grundigt, skræl kartoflerne og skær begge dele i mindre tern.

Tilsæt ternene til gryden med løgene og steg kort med et par minutter. Tilsæt vandet og kog 20 minutter eller til kartoflerne er helt møre. Blend til en jævn og tæt suppe og sigt evt. over i en ny gryde. Kog op med fløden og smag til med salt, peber og citronsaft.

10

Jordskok/æble-salat 100 g jordskok 1 dansk æble 1 spsk. koldpresset rapsolie 1 spsk. Æbleeddike 1 lille bundt purløg salt og peber

Grønkåls-salsa

Skræl jordskokkerne til salaten og skær i tynde skiver eller stave. Udkern æblet men behold skrællen på, skær det ligeledes i tynde skiver eller stave og vend med olie og eddike og krydr let med salt og peber. Snit purløgene fint og gem.

Rip grønkålsbladene fri for stok og vask grundigt. Slå vandet af og snit eller hak grønkålen fint. Del æblerne i kvarte, fjern kernehuset, skær i mindre stykker og vend med grønkålen. Mariner kål og æbler med æbleeddike og rapsolie, og krydr med salt og peber. Skræl peberroden og skrab den med en lille, skarp kniv eller riv fint. Vend nok peberrod i grønkålsalsa’en så den bliver varm og kraftig i smagen, uden at det brænder.

Bagt fisk 300 g filet af kuller, sej eller anden torskefisk salt og peber 1 spsk. koldpresset rapsolie Del fisken i 4 ens stykker, stryg let med rapsolien og krydder med salt og peber.

Bag fisken 5 minutter v. 180°C. og køl let af.

Servering Lun suppen igennem, sæt et stykke bagt fisk i tallerknerne og øs suppen over. Fordel lidt jordskok/æblesalat på fisken og drys med purløgene.

200 g frisk grønkål 1-2 danske æbler 2 spsk. æbleeddike 1 spsk. koldpresset rapsolie 1 tommelstort stykke frisk peberrod salt og peber

Grov rodfrugtmos

2 store bagekartofler 1/2 knoldselleri 2 gulerødder 1 spsk. grov sennep 50 g smør 3 spsk. koldpresset rapsolie salt og peber Skræl kartofler, knoldselleri og gulerødder og skær i ensartede, grove tern. Kog rodfrugterne møre i letsaltet vand og damp let af. Mos groft sammen med smør og olie og krydr med sennep, salt og peber.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

L andbrug og F ødevarer

Klik økologi ind i kantine og storkøkken Det bliver fremover lettere for danske kantiner og storkøkkener at bestille økologiske varer til køkkenet. Takket være et nyt elektronisk værktøj kan personalet med få klik vælge blandt 150 forskellige økologiske fødevarer.

For de danske kantiner og storkøkkener har det i flere år været op ad bakke at bestille økologiske råvarer til deres menuer. Økologien har nemlig slet ikke været til stede i det udbredte elektroniske varekatalog – det såkaldte Fokus-værktøj – hvor køkkenpersonalet har sendt den årlige ”indkøbs-seddel” i udbud.

Det har Landbrug & Fødevarers udviklingskonsulenter lavet om på, ved at udvikle et varekatalog med ca. 150 økologiske produkter, som nu lægges ind i Fokus værktøjet. Dermed bliver økologien meget synlig og let tilgængelig for storkøkkener og kantiner, som med et enkelt klik kan fortælle leverandørerne, hvad de vil have.

- Tidligere måtte kantinerne lave mange krumspring og ty til andre veje, end det bestil-

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

lingsværktøj, som de bruger og kender. Det har været besværligt og tidskrævende, og når man som kantine laver et kæmpe udbud en gang om året, så er det vigtigt, at det er ligetil. Derfor har vi brugt de seneste to år på at udvikle kravspecifikationer på de mest anvendte økologiske fødevarer, så vejen nu er banet for, at der kan komme mere økologi ind i kantinerne, forklarer projektkonsulent Mie Berggren Høj, erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Den økologiske tilføjelse til Fokus værktøjet, er skabt i samarbejde mellem alle parter i foodservicesektoren: kantiner og storkøkkener, producenterne af fødevarerne og leverandørerne. Fokus er i forvejen meget anerkendt, og det brede økologi-samarbejde sikrer ifølge Mie Berggren Høj, at der er en høj troværdighed og høje standarder i den nye økologiske tilføjelse, som vil gøre Fokus endnu bedre.

I Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer håber man, at det i sidste

ende vil øge andelen af økologi i kantinerne.

Fokus Værktøjet findes på www.foodsam.dk

Nemt at bestille Kvalitetskoordinator Anette Berg Carlsen fra Københavns Madhus er en af de brugere, der fremover får glæde af de nye tilføjelser af økologiske varer i Fokus-værktøjet.

- Det er et rigtig godt værktøj for alle der arbejder med økologiske fødevarer, både ved indkøb men også ved modtagelse og senere forarbejdning. Det bliver nemt at bestille, og både kunde og leverandør ved, hvad der forventes i forhold til friskhed, kvalitet, vægt og antal, så det mindsker fejl og er bl.a. med til at reducere madspild, siger Anette Berg Carlsen.

Fakta om Fokus-økologi værktøjet - Udviklet af Landbrug & Fødevarers projektkonsulenter i samarbejde med foodservicesektoren - Beskrivelser af 150 økologiske fødevarer - Oplysninger om indhold, vægt, størrelse, sæson m.fl.

- Bliver en del af det bestillingsværktøj, som kantinerne allerede bruger - Øko-udvidelsen har kostet 800.000 kr. at udvikle og er støttet af Fonden fra Økologisk Landbrug

Landbrug & Fødevarers udviklingskonsulenter forventer, at de økologiske varer vil være implementeret i Fokus-værktøjet fra midten af januar. Kataloget med økologiske varer har kostet 800.000 kr. at udvikle, og arbejdet er støttet af Fonden fra Økologisk Landbrug.

11

B irthe S traarup Projektleder og forfatter

Opgrader din tallerkenadfærd med kvantefysik Giv dine celler dét brændstof, de helst vil have: Planteføde!

Lad dyrene beholde deres skind og deres muskler.

Pas på! Dette er indgangen til en bekvemmeligheds-rusker.

Ud over det faktum, at ti gange så mange munde kan mættes, når planterne bruges til menneskeføde, som når de går gennem dyrene, er der alle de afledte CO2-udledere i forbindelse med kødproduktion: kunstgødning, pesticider, transport. Hertil kommer et astronomisk resurseforbrug af vand og beslaglæggelse af enorme dyrkningsarealer.

Hvis vi alle var plantespisere, kunne man nøjes med et meget mindre areal til agerjord.

Selv, når økologisk landbrug er bedst – når dyrene går direkte fra græsning til slagtebænk (hvor romantisk!),- er kaloriespild og metan-udslip uundgåeligt. Oveni kommer gylleforurening af arealer og luft, hvis helbredsmæssige konsekvenser man endnu ikke kender det fulde omfang af.

12

Bekvemmelighedsnarkomani Hvad skal der til for, at vi bekvemmelighedsnarkomaner skifter tallerkenspor? At noget smager godt er vel ikke et argument for at drive rovdrift på kloden og dens resurser?

Eller er det…

Er vi kommet så langt i magelig selvbehagelighed, at smagsskift overstiger vores kapacitet af viljeskraft? Det tager 3 uger at skifte en vane ud med en anden. Tre sølle uger. Lad os sige 4 for at være på den sikre side - der løber udrensningsdage på for en del af os. Men hvad er 3-4 uger, hvis/når det bringer klimadødskørslen ned i gear?

Planternes smagsparadis Det er måske voldsomt langt uden for din forestillingshorisont, at et liv med planteføde kan være et paradis for gourmander. Ikke desto mindre: Når du i tre uger har undværet døde muskler på menuen og i stedet diverteret din gane med planterigets uendelighed af smagsnuancer, begynder du at mærke skiftet.

Smagsløgene og psyken begynder at kunne lide tanken

om og synet af friske grøntsager. Herfra begynder festen.

Så meget får du til gengæld Og festen er ikke kun smagsmæssig. Du scorer points på andre niveauer, end man umiddelbart skulle tro.

Fornøjelsen, når man ved hvert måltid glæder sig over variationen, farverne, duftene, den undgåede lidelse, de sparede liv, mindre behov for opdyrket jord, forøgelsen af biodiversiteten, den renere luft, det renere vand, og ikke mindst udsigten til et længere og mere aktivt liv. Læg dertil en lethed i kroppen - kaldet velvære, hurtigere flow i tanke og kreativitet, lyst til flere udfordringer, større social rummelighed osv. Det fortsætter i det uendelige, fordi fordøjelsen af let planteprotein i modsætning til tung, animalsk protein levner energi til andet end fordøjelse.

Alt dette i bytte for nogle klumper dødt kød. Hvem kan overhovedet være i tvivl?

Planter og protein Virkeligheden er, at det er de fleste – altså i tvivl.

I tvivl om dét med proteinerne… proteiner nok… protein nok.. nok prote….?

Og nej, det er ikke en trykfejl.

Det er bare sådan, det lyder og genlyder. Måske fordi man dér har noget at hænge sin gamle indgroede vanehat op på: En for længst modbevist fordom om at komme til at mangle protein, som kun to parter har noget ud af: kødindustrien og medicinalfirmaerne - med lægerne som mellemled.

At mennesker lever glimrende på planteføde og udfører alt fra fantastiske præstationer til at leve almindelige gode liv, viser ikke nødvendigvis, at planteføde er bedre end animalsk føde. Blot, at det er mindst lige så godt.

Så hvis det helbredsmæssigt er mindst lige så godt og samtidig kan ændre jordens helbred, hvad i himlens navn får os så til at tøve?

Jo, kære læser…

Bekvemmelighed! Det vil alt andet lige kræve noget af mig.

Noget personligt. Jeg skal tage stilling… ændre adfærd…

Det gør ondt! Forfærdelig ondt. Jeg er vænnet til at tage en pille, hvis noget

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

Cellerne i vores krop opfører sig akkurat som en borg og dens beboere gjorde i middelalderen. I krig og ufredstid (= kemisk/fysisk/psykisk forurening) trækkes vindebroen op og borgen isolerer sig fra omverdenen - der bliver nød og sygdom indenfor murene (= cellemembranen).

I fredstid er vindebroen nede, borgen er åben, sameksistens og udveksling blomstrer, rigdom og udvikling øges (= næringsstoffer ind og affaldsstoffer ud af cellen).

bliver for ubekvemt. Livet skal være nemt og smage godt.

Har du virkeligheden inde på din lystavle? ”Den bedste tale, du nogensinde vil høre” er en video på YouTube med Gary Yourofsky. Hvis du ikke allerede kender den, har du til gode at orientere dig selv i virkelighedens verden.

Det er min påstand, at først når du har set filmen – fra ende til anden – kan du tage stilling til dine måltider på et oplyst grundlag.

Dét, du og andre dagligt sætter tænderne i, er formodentlig tilvejebragt på måder, som du ikke har fantasi til at forestille dig. Du ville - formodentlig - heller aldrig godkende disse fremgangsmåder, hvis du selv kunne bestemme.

Når du alligevel uden skrupler lægger resultatet i din indkøbskurv, er det, fordi du er offer for et bedrag, som er professionelt gennemtænkt og veltilrettelagt. På etiketten ses en glad gris eller kalv - og vupti har vi ”klippet” din indre film over til ”sund middagsret”.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

Hvordan lader det sig gøre? Fra kæledyr til cellofanindpakket blodig klump i køledisken?

Hvad får forvandlingsnummeret til at lykkes? Der er sikkert flere svar. Dog er uvidenhed det mest nærliggende. Og krav om den manglende information skal nødvendigvis komme fra dig som forbruger. Det kan med andre ord ”kun gå for langsomt” med at blive opdateret!

svær. Ikke desto mindre delagtiggør frontforskningen os nu i videnskabelige data, som verificerer, at sygdom og raskhed primært udspringer af den energetiske atmosfære, som omgiver kroppens celler.

Modsat tidligere teorier er det ikke cellens kerne/gener – men derimod cellemembranens evne og lyst til at åbne sig eller lukke ned, som tillader livet at strømme eller slukkes.

Kvantefysik og sundhed Selv om det er vigtigt med klimaet, er der andet at hente ved at være et empatisk menneske med en høj nænnetærskel.

Kernen i dette forhold er kvantefysik og epigenetik.

Netop nu er det hotte emne ved at nå ud til almindelige mennesker kloden over takket være cellebiolog og forsker Bruce H. Lipton og hans bog Intelligente celler med undertitlen Overbevisningens biologi: De mirakuløse kræfter i bevidsthed og stof.

Generne er mindre interessante Celler reagerer på det umiddelbart omgivende fysisk-kemiske miljø. At celler i lige så høj grad reagerer på det energetiske bølgemiljø – altså på dine følelser og tanker - er en revolution indenfor den etablerede videnskab, ja et decideret paradigmeskift for forskere, som er vant til at agere inden for det Newtonske univers.

Uanset om et individs DNA er stablet sammen af heldige eller mindre heldige arvemæssige muligheder, er det ikke afgørende, hvad der ”bor” i vores gener, men hvilke dele af vores arvemasse, der aktiveres.

Forbindelsen mellem empati og Niels Bohrs snart hundrede år gamle erkendelse omkring partikler og bølger kan synes

Aktivering udløses altså også af atmosfære/stemning/frygt/ tryghed-utryghed - af hvad det enkelte individ rummer af følelsesstrukturer - såvel bevidste som ubevidste. De ni tiendedele er ubevidste.

Hvis ni tiendedele af vores sind ubevidst styrer sundhed/sygdom i vores kroppe, er det helt afgørende, at der foregår noget kærligt, nænsomt og trygt i tanker og følelser. Samtidig er det vigtigt at huske det faktum, at uanset, hvad vi tænker om os selv eller om andre, så oplever sindet det altid, som om det er noget, som har med os selv at gøre. Hvis jeg nærer syrlige eller ligefrem hadefulde følelser for et andet menneske, oplever min krop det, som om det er mig selv, jeg tænker på.

Det er ikke retningen, men kvaliteten af energien, som udløser en reaktion og dermed en påvirkning af cellerne.

Underbevidstheden ved besked Afkodningen af kvantefysikken gør det klart, at finstoflige vibrationer eller følelsesbølger er lige så konsistente – øver lige

13

Jordskok, bladselleri og rå revet ingefær. Foto: Ilse Friis Madsen

så stærk indflydelse - som fysiske og kemiske påvirkninger.

Heraf følger, at når vi spiser mad, som inkluderer rædsel og lidelse – mad, som har ophobet afvisnings- og flugtenergi i energistrukturen - er der hele to niveauer af energetisk overførsel, som kan komme i betragtning som reaktionsfaktorer. Det ene er vores egen – om end ubevidste – viden om de lidelser, der er påført det levende individ.

Vores underbevidsthed ved godt, at dette sker for at tilfredsstille vores trang til en bestemt smag, og den ved, at det strengt taget ikke er nødvendigt. Akkurat som det gør ondt på dig, når dit lille barn falder og slår sig slemt – når du via din empatiske evne ”føler med” dit barn – sådan overtager du også ubevidst dyrenes lidelser og indoptager den energetiske vibration i krop og nervesystem, samtidig

14

med at det subtilt påvirker helbredet på kvanteplanet.

Det andet niveau er den energetiske vibration af stress og angst, som helt kontant er i og omkring den fysiske struktur i den døde cellestruktur, og som overføres til vores krop, når vi sender kødet ned gennem fordøjelseskanalen.

Nænsomhed er sundt Konklusionen må være, at det under enhver form lønner sig at fremelske nænsomhed og omsorg for sin omverden. Når vi uddeler lutter nænsomhed og blidhed, er det dét, vores sind/tanker og følelser er fyldt med, og så er det også dét, vores cellemembraner oplever og reagerer i overensstemmelse med.

Hermed er ringen sluttet.

Den gode, sunde ring, som toptuner immunforsvaret og sætter det i stand til at modstå det utroligste.

Døde muskler (+ fedt!). Foto: Ilse Friis Madsen

Konkret kan man i forlængelse af ovennævnte vælge at beskæftige sig med sin nænnetærskel. En høj - henholdsvis en lav – nænnetærskel er et sandsynligt udtryk for en sund eller mindre sund påvirkning af ens cellestrukturer.

Den skjulte vold, som udøves i moderne kød-, mælke- og fjerkræproduktion, påvirker - via den kvantemekaniske indflydelse på underbevidstheden - det enkelte menneske på cellulært plan. Enhver, som får indsigt i og erkender denne sammenhæng, vil i naturlig selvopholdelsesdrift stræbe efter at ændre adfærd.

Som hjælp til selvhjælp kan man styrke sin vilje og handlingsevne ved at se ovennævnte video og læse Jonathan Safran Foers bog ”Om at spise dyr”. Sidstnævnte er en fremragende forfatter og i øvrigt pt. aktuel med filmatiseringen af bogen, ”Ekstrem høj og utrolig tæt på”.

Birthe Straarup: kinesiolog, kostcoach.

Projektleder på sundhedsvandringen Fod på Livet~fra Gedser til Skagen.

For tiende år i træk vil 20 nye Fod på Livet-deltagere i august gå de 700 km. På planteføde!

Har for nylig udgivet bogen Solskinsmad for krop og klode - med det nye koncept sommer-madcirklen og vinter-madcirklen.

Initiativtager til paraplyorganisationen TILLØB, (Lejre Økologiske Bofællesskaber) og gruppen omkring plantespiserfællesskabet, Solskinshuset.

Se mere på www.solskinsmad.dk og www.fodpaalivet.dk

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

Rejser til Peru

Oplev: Hovedstaden Lima, Paracas Naturreservat, Arequipa med mange kulturmindesmærker, Kondordalen, Titicacasøen, Machu Picchu, Cusco, Inkaernes Hellige Dal, Amazonas (Puerto Maldonado) og bustur i Andesbjergene, i alt 19 dage med afrejse den 27. juni og hjemkomst den 15. juli 2012.

Den store tur inkl. Kondordalen 2 dage og Amazonas (Puerto Maldonado 3 dage). Kr. 23.000,Mellemtur: Uden Amazonas. Kr. 21.000,Den lille tur: Uden Amazonas og Kondordalen. Kr. 20.000,-

Inkluderet i prisen er overnatning på standardhotel med morgenmad og fuld forplejning syv af dagene.

Rejseleder er biolog Lars Clark som har indgående kendskab til Peru.

Se hele programmet på www.gronhverdag.dk Tilmelding på www.edb.eu.com/perurejser.htm Som minimum skal halvdelen af prisen betales inden 1. maj og restbeløbet inden den 1. juni.

Når man tilmelder sig får man yderligere besked, hvis der er plads.

Medlemmer af Grøn Hverdag får 300,- kr. i rabat!

Uddrag af Troels V. Østergaards nyhedsbrev

ØKOLOGISK VINNYT 8. marts 2012 Så lykkedes det endelig parterne i EU at blive enige om regler for vinifikation af økologisk vin. Så nu er der pludselig noget, der hedder økologisk vin i EU – men først fra 1. august!

GRØN HVERDAG

G’S • RDA

RDAG’S • GRØN N HVE HVE GRØ

1 / 2 0 1 2

•

H V E R D A G

ØGR NT TIP

• GRØN HVERDAG’S

G R Ø N

RDAG’S • GRØN N HVE HVE GRØ

G ’S RDA

Situationen har jo været utålelig i mange år – 20 for at være helt præcis.

Den situation, at økologisk vin ikke måtte markedsføres som økologisk indenfor EU, men kun som »vin af økologisk dyrkede druer«.

Grunden var, at der ikke fandtes EU-regler for omdannelsen af druesaft til vin – vinifikationen. Der blev gjort et forsøg for et par år siden, men det faldt til jorden af grunde, som de involverede parter har lidt forskellig opfattelse af. Men givet er det, at den konventionelle del af vinbranchen gned sig i hænderne, fordi den så kunne fortsætte med at vildlede forbrugerne med, at der ikke findes økologisk vin.

Det er så slut nu. Parterne er blevet enige om et sæt regler for økologisk vinifikation. Det store slagsmål har været, hvor meget svovl, der må være i økologisk vin. Det er nemlig lettere for vinavlere i Sydeuropa at klare sig med lidt svovl, end det er for de nordeuropæiske avlere. Når sydeuropæerne gik ind for lave grænseværdier, følte nordeuropæerne, at det gav deres sydlige kolleger en urimelig konkurrencefordel.

Resultatet er blevet, at der må være 100 mg/l i rødvin og 150 mg/l i hvidvin regnet som SO2, og at der kan dispenseres til større koncentrationer i særlig vanskelige år. Der er så yderligere mulighed for højere niveauer, når det drejer sig om søde vine med mere end 2 g sukker pr. liter.

I de typer vine, skal indholdet af svovl ligge 30 mg/l under tilsvarende konventionelle vine.

’S •

Endelig økologisk vin

En forstokket fyr Har du det som jeg, at du finder det svært at udnytte den kraftige stok, der er på broccolien?

Jeg har fundet på at skære den fra, skrælle den, skære den i tynde skiver og bruge dem, som de er, på leverpostejmadden eller i en salat sammen med bladselleriskiver i en dressing af olie, æblecidereddike og hyldeblomstsaft. Stokken kan evt. gemmes et par dage i plasticpose i køleskabet, efter at man har brugt ”blomsten”.

Ilse Friis Madsen

15

M arianne G ulløv The Body Shop

Dame Anita Roddick

Vi bestemmer selv – derfor sende

- sådan lyder overskriften på den seneste pressemeddelelse f Den overskrift karakteriserer i høj grad et utraditionelt firma, der siden starten altid har gået sine egne og ikke særligt traditionelle veje.

Da den første The Body Shop butik så dagens lys i 1976 havde grundlæggeren, Anita Roddick, næppe troet, at den ene butik ville blive til 2500 over hele verden, at handlen med hendes firma ville have en direkte indflydelse på 300.000 menneskers overlevelse, at hun ville få frigivet samvittighedsfanger eller blive slået til ridder/Dame af den engelske dronning.

16

At gøre en forskel Alt hvad The Body Shop står og kæmper for, udspringer fra Anita Roddick og hendes passion for at gøre en forskel,

bekæmpe uretfærdighed og have hjertet med i alt, hvad man foretager sig.

Anita Roddick var uddannet skolelærer og rejste i begyndelsen af 70’erne verden rundt og besøgte mange små og ofte fattige lokalsamfund. Der så hun, at der ikke var langt fra det man spiste, til det man kom på kroppen, og da turen endte, var hun opfyldt af et intenst ønske om at starte en butik, der lavede hudpleje med inspiration fra naturen.

Det ønske fik hun opfyldt, da hun åbnede sin første butik i Brighton. Som nabo havde hun en bedemand, der i øvrigt ikke var ubetinget begejstret for navnet ”Body” Shop! Farven på væggene var mørkegrøn og folk med kendskab til firmaet vil nok tænke, at det hænger sammen med

den miljøvenlige profil. Det kunne det også sagtens have gjort, da The Body Shop altid har været miljøforkæmper, men den rette forklaring er ganske enkelt, at det var den eneste farve, der kunne skjule fugtpletterne på væggene!

Fra en aldeles ydmyg start fik Anita Roddick med sin ildhu dog hurtigt gjort sig bemærket og allerede 1/2 år efter åbnede endnu en butik, som franchise. Konceptet spredte sig, og mange The Body Shop butikker skød op verden over.

Anita Roddick blev foregangskvinde med sin holdning om ”at virksomheder har magt til at gøre godt” - og de overbevisninger hun havde, er i dag blevet til firmaets fem værdier og dermed

drivkraften bag alt, hvad The Body Shop gør.

The Body Shop i dag Når man kommer ind i en The Body Shop butik, vil man straks blive slået af de mange farvestrålende produkter, stemningen og ikke mindst et eller flere kampagneprodukter, der sælges uden fortjeneste til fordel for en velgørende organisation.

Senest har en treårig kampagne for at stoppe menneskehandel med kvinder og børn resulteret i flere end 22.000 solgte håndcremer i Danmark, og mere end en million kroner er blevet videregivet fra de danske kunder til ofre for menneskehandel i Bulgarien. Kampagnen har kørt i 36 lande, og i de 16 af G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

er vi mændene hjem!

fra The Body Shop, der omhandler den 8. marts landene har den medført lovændringer. Det har været lige fra underskrivelse af ”Den europæiske konvention til beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og krænkelse” til indførelse af ændringer i den danske handlingsplan mod menneskehandel.

I Danmark lykkedes det 58.000 kunder og The Body Shop, at få tre ændringer inkluderet i handlingsplanen, som følge af underskriftsindsamlingen og foretræde for fire udvalg i Folketinget. I alt er der i den verdensomspændende kampagne blevet indsamlet mere end 7 millioner underskrifter mod menneskehandel, som blev overrakt til FN’s menneskerettighedsudvalg i september 2011.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

Man kan måske undre sig over, at et kosmetikfirma beskæftiger sig med menneskerettigheder, men det har bund i værdien: ”Defend Human Rights”, som The Body Shop har arbejdet flittigt med siden 1986, og som har medvirket til at firmaet sammen med bl.a. Amnesty International har fået frigivet samvittighedsfanger på baggrund af underskriftsindsamlinger, har fået stoppet ødelæggelse af Ogoniernes land i Nigeria og meget mere. Firmaet har siden 1986 samarbejdet med en del NGO’er heriblandt Greenpeace, HopeNow, Ecpat, WWF og Red Barnet Fair trade En anden helt unik ting, som også kendetegner The Body Shop er fair handel eller

”Community Fair Trade”, som handelsprogrammet hedder.

Da firmaet i 1987 startede handel med Teddy Exports i Indien lagde de grunden til et af de første fair trade handelsprogrammer. 25.000 familier lever i dag af handel med The Body Shop, hvilket gør The Body Shop til det største kosmetikfirma inden for fair handel.

80 procent af firmaets produkter indeholder mindst en og ofte flere Community Fair Trade ingredienser.

Community Fair Trade betyder, at leverandørerne får en fair pris for deres ingredienser.

Derudover bliver en vis procentdel af handlen udbetalt som bonus, som kan bruges i lokalsamfundet til at bygge en skole, hospital, brønd, skolematerialer eller andet, der

er behov for. Via Community Fair Trade blev verdens første økologiske fairtradealkohol også til i 2010, da firmaet startede handel med et kooperativ i Ecuador og hjalp dem med at udvikle alkohol til en af deres nye parfumer.

Firmaet er også kendt for sin kamp mod dyreforsøg i kosmetikindustrien og var med til at få de første forbud mod dyreforsøg indført i England i 1998.

The Body Shop har modtaget anerkendelse fra flere organisationer herunder den britiske organisation, Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals (RSPCA) for virksomhedens arbejde for dyrevelfærd. Derudover modtog virksomheden i 2009 den respekterede ‘RSPCA

17

Virksomhedens fem værdier

pris for livslang indsats’ som anerkendelse af det betydelige bidrag virksomheden har ydet i forhold til at opnå et forbud af dyreforsøg og i særdeleshed for det arbejde, den nu afdøde stifter, Anita Roddick udførte.

Miljø Bæredygtighed har også altid været en hjertesag for The Body Shop. I 2007 sad vi med ved rundbordsforhandlingerne, hvor man satte regler og standarder for drift af bæredygtige plantager, der kunne levere den palmeolie, som kosmetikindustrien er storfor bruger af. Vi var dengang den første verdensomspændende detailkæde, der forpligtede sig til udelukkende at benytte bæredygtig palmeolie og derved undgå rovdrift på naturen.

Det hænger fint i tråd med værdien: ”Protect our

planet” og anvendelse af 100 % genbrugsemballage, som medvirker til at der årligt spares minimum 9 millioner nye plastflasker.

Miljøet tænkes på alle måder ind fra produktion, transport til emballage og indpakning af produkterne, der er holdt på et minimum, og som består af miljøvenligt og ofte genanvendt materiale. The ody Shop var også et af de første firmaer, der tog imod brugte flasker til genanvendelse og gør det stadig den dag i dag.

Så når man benytter The Body Shop produkter, så er det skønhed med omtanke, der ikke kun giver velvære og glæde for den, der køber det, men også glæde og et levebrød til mange tusinde mennesker verden over.

COMMUNITY FAIR TRADE I 1987 udviklede The Body Shop handelsprogrammet, Community Fair Trade. Formålet med handelsprogrammet er at imødekomme firmaets efterspørgsel på naturlige ingredienser, gaveæsker og accessories gennem fair handel og på denne måde sikre en bæredygtig indtjening til så mange mennesker og deres lokalsamfund som muligt.

The Body Shop køber hvert år Community Fair Trade kakaosmør og sheanødder fra Ghana i en mængde svarende til 15 millioner chokoladebarer og 10 Londonbusser med Sheasmør. Honningen kommer fra Etiopien. 4 spande honning giver en honningavler penge nok til at sende sit barn i skole i et helt år.

8. MARTS Den administrerende direktør og øvrige mænd i The Body Shop sendes hjem den 8. marts, for den dag bestemmer kvinderne alt!

I anledning af den internationale kvindedag den 8. marts hylder. The Body Shop nemlig alle kvinder, deres rettigheder, og at kvinder bestemmer selv.

Derfor uddeles der badges med ordene ”Jeg bestemmer selv” og på selve dagen den 8. marts donerer The Body Shop 10% af dagens salg til kvindekrisecentre i Danmark.

De vil ikke kun hylde de kvinder, der banede vejen, eller dem

18

der bestemmer selv. The Body Shop ønsker også at hylde og støtte op om de kvinder, der har bestemt sig for at flygte fra vold og undertrykkelse.

FRIVILLIGE ARBEJDSDAGE Hos The Body Shop har alle fuldtidsansatte 6 frivillige arbejdsdage om året, hvor firmaet betaler den ansatte for at deltage i velgørende arbejde.

De kvindelige ansatte har bl.a. den 8. marts mulighed for at bruge en af disse dage, når de deltager i en af de mange demonstrationer rundt om i landet.

THE BODY SHOP FOUNDATION I 1991 blev The Body Shop Foundation grundlagt og har i 20 år doneret 1 milion pund om året - svarende til ca. 17,5 millioner pund (ca. 156 mio.

DKK) til små- og store græsrodsbevægelser og NGO’ere.

2/3 af beløbet kommer fra salget af produkter i butikkerne.

Resten fundraiser The Body Shop Foundation selv.

INFO OG E-HANDEL På thebodyshop.dk er der flere informationer om firmaet og mulighed for e-handel.

ANITA RODDICK CITATER: ”Hvis du tror du er for lille til at gøre en forskel, så har du aldrig haft en myg i sengen…!” ”Do something. Do anything.

Just do something” Anita Roddick døde i 2007, 64 år gammel.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

C athrine D olleris Geograf og Permakulturist

Permakultur sætter nye skud Permakulturister gør klar til en sæson med foredrag, kurser og ny demonstrationshave.

Energi, klima og fødevarer er centrale udfordringer og her er lidt om, hvordan du kommer ind i permakulturens univers.

Permakultur er et begreb, som er lidt svært at få hold på. Det er fordi, der er så mange indfaldsvinkler på permakultur, og den omfatter faktisk alle men-

neskets behov - på en gang.

Og ikke nok med det, der gøres alvor af at leve bæredygtigt, komfortabelt og på naturens præmisser i samarbejde med den og hinanden. Altså en økologisk pakkeløsning.

Design for fremtiden Den gode nyhed til forbrugerne og dem, der tænker grønt, ligger i permakulturens design. For permakultur er et fremadrettet designsystem baseret på principper, der findes i naturen. Formålet er at skabe levende miljøer, der er smukke, spiselige, bæredygtige og produktive – samtidig med at arbejdsindsatsen og den energi, der skal til for at G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

opretholde miljøerne, formindskes. Til glæde for både klimaet og de næste generationer.

Hvordan det foregår, kan du lære om på et af de kurser, der afholdes i løbet af året i forskellige dele af Danmark.

Der er både for dem, der bor i byen og på landet eller et sted midt i mellem.

Intro På et introduktionskursus får du på to dage kendskab til principperne og etikken i permakulturen og du laver en praktisk opgave. Det giver inspiration til bæredygtige løsninger i dagligdagen og

du kommer tæt på andre, der gerne vil arbejde med det grønne. Det næste starter 21. april på Friland, Djursland, og dernæst 6. maj på Fejø. Se mere på www.permakulturhaven.dk og www.fejoepermakultur.wordpress.com.

Certifikat og skovhave Svanholm Gods og økokollektiv på Hornsherred har fået to af Danmarks mest erfarne permakulturister til

at lave en unik skovhave og kurser, der matcher. Her bliver også arbejdet med fremtidige bosætninger, der vil være helt fri af fossilt brændstof.

Du kan tage et certifikat-kursus her på to uger med et internationalt anerkendt indhold, tilpasset de lokale forhold.

Kurset giver en bred teoretisk

indføring i permakultur som analyse- og designredskab og der bliver vist praktiske eksempler. Der afsluttes med en designopgave, som binder teori, værktøjer og principper sammen på en konkret og praktisk måde. Se mere på www.levbaeredygtigt.dk.

Går man endnu videre kan man tage et skovhavekursus, også på Svanholm, som går i dybden med et af kerneområderne i permakulturen, den permanente dyrkningskultur.

Udviklingen fra mark til skov bliver brugt som model for, hvordan man kan have en optimal produktion med minimalt input af arbejdskraft, energi og næringsstoffer.

Skovhaven er en have, der også kan passes ind på en almindelig parcelhusgrund.

På visit Du kan også besøge smukke permakulturprojekter for eksempel på Fejø og Friland, Gule Reer i Høje Tåstrup. Nyeste skud på stammen er en permakulturhave i Birkegårdens Haver ved Dianalund, som i løbet af sommeren byder på foredrag og aktiviteter.

Der er altså ingen grundt til at fortvivle over stigende energipriser og faldende fødevarekvalitet – duk op på et kursus og få inspiration til store og små løsninger for en mere bæredygtig og grøn hverdag.

På permakulturforum.ning. com og www.permakulturdanmark.dk – foreningens officielle hjemmeside – er der mere information. Eller følg med på facebook – Permakultur i Norden – den nyeste sladder i permakulturens verden.

19

CLAUS LUNDSGAARD Fabrikant

Det færdig opførte modelhus i Sakskøbing.

DAWN HOUSING – et nyt, energibe Ideen til dette hus blev fostret i 1973 under den første store oliekrise og med baggrund i Jordens svindende resurser.

Formålet har fra starten været at bygge huse, der forbruger mindst muligt materiale, som har et meget lille energiforbrug og som kræver en minimal vedligeholdelse. Dette har på alle områder aktualitet i debatten vedrørende reduktion af CO2 udledning.

En mulig løsning er fundet ved at anvende et helt nyt koncept med nyt design, nye materialer og ny teknik. Huse, som kan samles og skilles ad som et samlesæt, hvilket betyder, at de er mobile og genbrugelige.

Ny boligform Boligen er et fundamentalt krav for menneskers overlevelse. Et hus er derfor det

20

første, man vil tænke på for at sikre sine efterkommere.

Et hus kunne i tiden fremover have form som en halvkugle, en kuppel som en iglo, fordi denne form giver mest muligt rum i forhold til overflade og varmetab til den omgivende luft samt det mindst mulige materialeforbrug.

Krav og bæredygtighed I 1973, da en tønde råolie steg i pris til 2 dollars på børsen i New York, forudså Claus Lundsgaard en kommende, ukontrollerbar mangel på olie og en prisstigning. Vi har efterfølgende set, at dette blev virkelighed, og hvordan det har forvoldt krige og konflikter.

Her har to ting haft væsentlig betydning: Den voldsomme befolkningstilvækst og den tredje verdens krav om velstandsstigning. Derfor

besluttede Claus Lundsgaard at udvikle et hus, hvor man energimæssigt var uafhængig af olie og andre former for brændstoffer, der er deponeret i jordens skorpe. Et hus, der ikke kræver tilførsel af energi til opvarmning, et lavenergihus eventuelt udstyret med solceller drejende med solens bevægelse. Et hus, der kræver minimal vedligeholdelse, og har et godt indeklima.

Prøvehuset blev opført for 10 år siden i Stubbekøbing.

Der blev bygget et hus på 7 meter i diameter og 3,5 m i højden midt i, af glasfiberarmeret polyester med en vægtykkelse på 3-4 mm.

Det er samlet af 8 ensformede, dobbeltkrumme skaller, der er samlet, så de danner et halvkugleformet hus.

Gulvarealet er på 38,5 m2, og der er en hems på ca.10 m2.

Væggen er isoleret indvendigt med 3 cm tykke plader af skumplast, der er dækket indvendigt af et 2 mm tykt lag af glasfiberarmeret polyester.

Der blev lavet udskæringer til døre og vinduer, som efterfølgende er monteret.

Der er svarende til husets omkreds lavet en afløbsrende fyldt med sten, der fungerer som en faskine for regnvand. Denne stenfyldte rende fungerer tillige som husets fundament.

Det er muligt at opsamle regnvand fra denne faskine til en beholder for at bruge det til toiletskyl, tøjvask m.m.

Design og materialer Husets form er valgt som en halvkugle for at opnå den G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

Her er 2-3 mænd ved at rejse 3 .skal at huset i Sakskøbing.

Bemærk intet støbt fundament.

En nystøbt skal uden isolering.

Det færdig opførte modelhus i Sakskøbing.

esparende byggekoncept mindste overflade mod den omgivende luft og opnå det største rumfang med den anvendte materialemængde.

Materialevalget er blevet glasfiberarmeret polyester, der er stærkt og let. Det er desuden gjort formstabilt ved at anvende et design med dobbeltkrumme flader, der gør det muligt at anvende meget tynde bygningselementer. Materialet er desuden vejrbestandigt og nærmest vedligeholdelsesfrit.

Som isolering er i prøvehuset i første omgang anvendt 3 centimeter tykke plader af skumplast En fremtidig effektiv løsning vil være at anvende termorefleksionsprincippet i form af ”Aluthermo-quadro”, der består af 4 lag af tyndt aluminiumsfolie med 3 lag af 6 mm tykt polyethylen indeholG R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

dende luftbobler. Disse lag er indskudt imellem aluminiumfolielagene, så den samlede tykkelse er på 21 mm, hvilket svarer til 20 cm mineraluld Bæredygtighed i byggeri har mange aspekter: • Energiminimering til fremstilling af materialer, • Energiminimering til opvarmning af huset, • Optimering af lysindfald og dermed tilførsel af varme fra solen, • Optimering af husets indeklima og om muligt genbrug af materialer.

Materialevalg Der er gjort en række overvejelser vedrørende anvendelse af andre mulige materialer til bygning af et halvkugleformet hus, såsom glasfiberarmeret cement og aluminium.

Der er ligeledes gjort overvejelser vedrørende andre mulige isolationsmaterialer, disses nødvendige tykkelse og pris.

Disse overvejelser har klart vist fordelene ved de valgte materialer.

Det er åbenlyst, at der er miljømæssige problemer med flere af materialevalgene til huset. For det første er materialerne til det byggede hus valgt ud fra de for hånden værende materialer, og for det andet ville der kunne vælges andre materialer i dag i forhold til udbuddet for 10 år siden.

Det er vigtigere at lægge mærke til selve konstruktionen, halvkugleformen, end byggematerialet, fordi det til enhver tid kan skiftes til det bedst mulige også i forhold til miljø.

Konstruktion ”Et hus er en kompliceret maskine”, sagt af den franske arkitekt Le Corbusier.

Ved at vælge en form som en halvkugle, hvor væg og tag består af dobbeltkrumme flader, opnår man at skabe en selvbærende konstruktion, hvorved øvrige bærende elementer i konstruktionen kan udelades.

Dobbeltkrumme flader er mange gange stærkere end plane flader og kan derfor anvendes i meget tyndere dimensioner, hvorved materialeforbruget reduceres væsentligt.

Vægt og CO2-udslip Ved en statisk beregning for et hus i form som en halvkugle med en radius på 3,5 meter fremstillet i glasfiberarmeret polyester finder man, at materialevægten er under 800 kg, mens et konventionelt

21

Interiør fra opholdsrum. I nichen under sovehemsen skal der monteres køkken.

bygget hus med et tilsvarende rumfang vil have en vægt, det vil sige et materialeforbrug, der er mere end 10 gange større. Med andre ord, der kan fremstilles 10 gange så mange huse efter ovennævnte princip med en tilsvarende vægt i materialer. Dette medfører også, at energiforbruget til kørsel reduceres meget væsentligt.

Da arbejdet med opsætning af huset kræver betydeligt færre arbejdstimer end traditionelt byggeri, bliver der også her en betydelig reduktion af transport af mandskab ved byggeprocessen.

Traditionelt byggeri anvender materialer som cement, mursten, tegl, kalk til mørtel og mineraluld.

Alle disse materialer fremstilles ved brænding ved 1500

22

graders varme, hvilket medfører et meget stort energiforbrug og tilsvarende et meget stort CO2 udslip.

Ved bygning af et hus af DAWN-HOUSING typen er det kun glasfiberarmeringen, der udgør 5 % af den tynde væg, der er brændt ved fremstillingen.

Hvor kan huset bruges?

Der er gjort overvejelser vedrørende mulige anvendelser i industrialiserede lande til sommerhuse og billige boliger.

Ligeledes til billige boliger i udviklingslande, samt til katastrofehjælp ved jordskælv og skovbrande, hvor husene kan flyves frem med en helikopter med bygningsskaller stablet oven på hinanden. Leveringen kan ske fra et centralt beliggende depot. Skallerne

Øverst: Et kig fra indgangsdør til dør ud fra opholdsrum.

I entre er døren til højre til badeværelset. Til venstre dør til lille kammer.

Nederst: Udsigten...

kan eventuelt støbes på stedet. Efter anvendelse kan de returneres til genanvendelse.

Der er også gjort betragtninger over anvendelse af kuppelformede huse med en større diameter end 7 meter, til parcelhuse med et gulvareal på 100 til 200 kvadratmeter eller mere, til skoler, hospitaler, eventuelt sammensat af flere bygninger. Endvidere til administrationsbygninger, forretningslokaler, lagerrum, restauranter, sportshaller o.s.v.

Konklusion En anvendelse af ”DAWNHOUSING” bygningskonceptet har således mange fordele ved materialebesparelse og energibesparelse både ved opbygning og ved drift, samt en meget betydelig reduktion

i håndværkstimer. ”DAWNHOUSING” konceptet har så mangfoldige anvendelsesmuligheder, at det må kunne tale til de fleste menneskers sunde fornuft og økonomiske sans at gå ind for at anvende dette bygningskoncept.

Yderligere oplysninger: Claus Lundsgaard, Kongebakken 36,2.

4000 Roskilde, mob. 40 504 970 Per Sejrsen, sejrsen@dadlnet.dk tlf. 4636 9251 Ingrid Fjeldsted, b-if@get2net.dk mob. 22 253 931

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

Kosmetikproducenter dropper hormonkemi!

M ie V elebilov á S loth C arlsen Forbrugerrådet

52 kosmetikbrands har efter forbrugerpres udfaset hormonforstyrrende stoffer. Det viser, at stofferne er unødvendige, og Danmark bør gå foran i EU med et generelt forbud, mener Forbrugerrådet.

52 mærker uden hormonkemi Producenterne bag 52 kosmetikbrands på det danske marked har nu bevist, at man ikke behøver at bruge hormonforstyrrende stoffer i kosmetik og plejeprodukter.

De har efter massivt forbrugerpres udfaset 17 stoffer, som findes i den

farligste kategori 1 på EUs liste over stoffer, der har hormonforstyrrende effekt.

Succes for kampagne Det stigende antal produkter uden hormonkemi er en sejr for forbrugerne. ”Det betyder, at forbrugerne nu har langt flere kosmetikprodukter uden hormonforstyrrende stoffer at vælge imellem. Det er meget positivt og et glimrende eksempel på, at pres fra forbrugerne virker,” siger direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl.

Siden november 2009 har Forbrugerrådet ført en kampagne for at få fjernet de 17 hormonforstyrrende stoffer fra kosmetik og plejeprodukter.

Læs hele artiklen på www.gronhverdag.dk Læs mere på www.taenk.dk/hormonkemi

Grøn Hverdag på højskole Grøn Hverdag planlægger et weekendbesøg på den økologiske højskole i Velling syd for Ringkøbing.

Programmet i store træk: Ankomst kl. 18 lørdag den 6. juni, aftensmad på skolen. Rundvisning på skolen og foredrag om et emne inden for bæredygtighed. Overnatning på skolen eller vandrerhjem.

Morgenmad på skolen. Rundvisning i Forundringens Have. Frokost på skolen. Hjemrejse.

Yderligere oplysninger kan findes på hjemmesiden fra ca. 15. april.

Interesserede kan henvende sig til Ilse Friis Madsen ilse@friis.mail.dk. www.vestjyllandshojskole.dk G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

23

J ohannes L E D E T Te r a p e u t

Den komplette cirkulation Ofte tales der om, hvor smart vores affaldssortering kan arrangeres, eller hvad vi kan lave af genbrugsmaterialer. Men jeg mener, at den allerbedste ide er den, der umiddelbart synes mest kedelig: Den vi alle kan gribe til allerede. Den, der bevirker, at alt kan genbruges.

24

Ja, jeg har slet og ret solgt mit affaldsstativ for på den måde at tage skridtet fuldt ud, så den totale cirkulation finder sted. Jeg har aftalt med skraldemanden, at han godt kan spare en sæk hos mig. Jeg har argumenteret over for kommunen for at slippe for at betale til dagrenovationen.

Den gik ikke, men ingen kan tvinge mig til at bidrage til skraldebilens ulækre indhold.

skiller tingene ad, så eksempelvis metal og plastik kan komme på genbrugspladsen i hver sin container. Det indebærer også, at emballage må vaskes af, før det kan komme det rette sted hen.

Men kommunen påstår, at der vil være en god del restaffald, som af hygiejniske grunde skal i renovationssækken. Men for mit vedkommende er svaret - uanset det offentlige forstår det eller ej – NEJ! Jamen, hvad med køkkenaffald? spørges der. Jeg lever som veganer (en veganer lever udelukkende af planteføde). Alt køkkenaffald er derfor, såvel som haveaffald, plantebaseret og kan komposteres. Og det er vel at mærke kompost, som ikke tiltrækker rotter eller andre skadedyr.

Hvad gør jeg så med mit skrald? Jeg sørger for, at det alt sammen kan genbruges.

Forstået på den måde at jeg

Det, at jeg tænker så kategorisk på, at alt skal kunne skilles ad til genbrug, indebærer, at jeg allerede må tænke mig lidt

om, når jeg er på indkøb. Og derfor eksempelvis ikke køber den nye køkkenbordsplade som en laminatplade men hellere en af rent træ. Det betyder også, at jeg ikke kan få den tanke at købe nye tagrender af plast eller gulvbelægning af vinyl, for det er begge dele lavet af PVC, som er et uhyre forurenende materiale, der til syvende og sidst er noget bras, der ikke er til at komme af med.

Det betyder også, at jeg ikke anvender de moderne kunststofkarklude, for der er en masse blødgørere i, som ødelægger vores vandmiljø, ligesom de tilsvarende er skadelige for vores eget indre miljø og derfor eksempelvis er kræftfremkaldende og et problem for vores fertilitet. Jeg foretrækker derfor karklude af bomuld, der til sidst kan ende deres dage i komposten også.

Hvis det er muligt, køber jeg også hellere produkter, der er emballeret i glas eller metal frem for i plastik, der selv om det kan genanvendes, dog også indeholder de før omtalte blødgørere (phthalater). Det er eksempelvis her, kreativiteten kommer ind i billedet, for det kan medføre stor nyskabelse og opfindsomhed hele tiden at finde ud af, hvordan man kan leve på en måde, der skaber mindst muligt affald.

Og hvordan det affald, man forårsager, kan være af den mindst forurenende slags.

Med til det at genbruge hører også, at vi ikke smider tingene ud, blot fordi de er mere end 10 år gamle og derfor er ”håbløst umoderne”. Så længe tingene fungerer efter hensigten, hvorfor skal vi så smide dem ud? Det indkøbte har dårligt nok forladt butik-

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

ken, før en endnu mere smart model bliver introduceret.

Det er min opfattelse, at rigtig mange har indset, at vi før eller siden bliver nødt til at genanvende alle ting, så vi ikke blot smider vores affald i et stort hul i naturen, der så kan kvæles i alt det skidt. Men jeg tror også, at de allerfleste mener i forhold til det (som i forhold til så meget andet), at nogle må løse det problem. At det offentlige eksempelvis må sætte langtidsledige til at skille affaldet af. Men for det første vil det være en yderst udelikat sag, hvis du ikke har renset dit affald, inden nogle andre skal sortere og skille det ad. For det næste er naturen allerede ved at kvæles i det moderne menneskes forbrugsfest, så vi har ingen tid at spilde, når vi skal redde vores natur – og os selv. For det tredje er det også

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

her en glimrende ting selv at tage ansvar, for det vi gør.

Hvis ikke vi tager ansvar allerede ved indkøbet, så går det galt. For kun derved kan vi sikre en produktion af forsvarlige materialer og derfor også en forureningsfri bortskaffelse af produktet.

Overlader vi det til naturen, så har den ikke andre muligheder end en nedbrydning – den kan ikke på anden måde komme af med det. Er det derfor ikke naturidentisk, så vil omsætningen skabe forurening.

Når man går så vidt, som jeg gør, så kan andre blive yderst provokeret af det. De kan mene, at man er en hellig skid og yderst fanatisk. Det er derfor vigtigt at indse, at man ikke skal gøre det for at være hverken det ene eller det andet, for så er det for belastende med andres projektioner. Man

skal gøre det, fordi man har nogle personlige erfaringer, der virkelig tæller tungere end andres fordømmelse. For mange år siden, dengang der ikke var genbrugspladser til, havde vi ikke andre steder at gøre af vores affald, end at vi måtte køre det ud på en offentlig losseplads og bogstaveligt talt smide det ud over kanten – alt muligt ragelse imellem hinanden. Da havde jeg en ganske klar og dyb oplevelse, hvor naturen fortalte mig, at det ville den ikke blive ved med at finde sig i. At naturen på forskellig vis ville gylpe det hele op igen. Det sidder dybt i mig – det er mit incitament.

Det kan synes tørt og kedeligt at tage ansvar, men det er en misforståelse. Desto mere man tager ansvar, desto mere fri bliver man. For det fremmer ikke blot dit eget velbefin-

dende. Tilligemed sår du noget kærligt, og du vil derfor også høste noget kærligt. Ligesom det aflaster den kollektive lidelse for mennesker og dyr, som vi alle har part i. Gør dig klart, at har andre problemer med dit valg, så er det deres problem. Samtidig er det godt at være bevidst om, at andre ikke nødvendigvis har de erfaringer, du har, hvorfor de heller ikke kan tage de samme valg.

Forfatteren til artiklen er terapeut, healer, spirituel vejleder og driver Begravelsesforretningen Ledet - en spirituel begravelsesforretning. tlf. 7627 3363 johannesledet@gmail.com http://kjledet.dk

25

NiNA MARIA KLOK Projektleder i Østerbro Miljøpunkt

Vejen til himlen er grøn Økologiske øl til festen, miljømærket maling til garagen, biodynamisk vin til parmiddagen og nu også dødlækre designerkister til begravelsen - miljøvenlige vel at mærke. Muligheden for en grøn død er inden for rækkevidde.

Vi putter med glæde de miljørigtige varer i indkøbskurven og går ud af supermarkedet med god samvittighed. Vi er bevidste forbrugere, der tænker på vores børns fremtid. Vi er blevet så vant til at kunne købe alle mulige produkter miljøvenligt.

Nu kan vores sidste suk også blive med god samvittighed.

Du er i fokus Vil jeg begraves eller brændes? Livets sidste valg for mange. Måske skulle det snarere hedde, hvordan vil jeg begraves eller brændes?

“Der er ved at ske det med begravelser, at man vil have det på sin egen særlige måde.

Det gælder også kisten. Den skal være bæredygtig eller på anden måde særlig for at spejle den person, der ligger i den” fortæller Gitte Lunding Johansen, antropolog medspeciale i begravelsesritualer.

Når døden bliver et udtryk for den vi er i livet, kan

26

vi helt ind i døden være miljøbevidste forbrugere.

Trenden er økologisk Hvis tiden er klimavenlig og miljøbevidst, så bliver døden det også. Igennem historien har man set, at de tendenser, der findes generelt i kulturen, også slår igennem i begravelsesritualerne.

19 ud af 20 af de urner, der sælges i firmaet Begravelsesservice er økologiske.

Begravelsesloven siger, at alle skal ligge i en kiste, uanset om de bliver begravet eller brændt. En undersøgelse fra Begravelse Danmark viser, at godt 13 procent af alle ville vælge en kiste, der er af certificeret miljøvenligt træ.

“Man er ikke længere bundet af, hvad man plejer at gøre, og kan få specialfremstillet en kiste,” siger Gitte Lunding Johansen.

Nye grønne muligheder I dag kan du for eksempel leje din kiste hos bedrebegravelse. dk og spare 30.000 kr., og så er du samtidig miljøbevidst. Du kan blive til fjernvarme ved at vælge et krematorium, der er tilsluttet fjernvarmenettet. Du kan vælge en økologisk urne eller en kiste i certificeret økologisk træ. En række nye opfindel-

ser gør det muligt at komme herfra med god samvittighed.

I 2012 kommer der højst sandsynligt to nye produkter på markedet, der giver dig nye muligheder for en miljørigtig afsked.

En iværksætter laver kister og urner af genbrugspapir som gamle konvolutter og en designer er ved at lave en vandopløselig urne, som nedbrydes i havet. Håbet for iværksætteren og designeren er, at de grønne produkter kan blive eksportsuccesser for Danmark.

Begravet i en konvolut Iværksætter Bendt Skov havde smurt sig to halve til frokost og sad og læste avisen. Da han nåede til dødsannoncerne, kom konen ind med nylagte landæg og satte dem på bordet. Pling.

Ideen var født. “Hvorfor laver man ikke kister af æggebakker?” tænkte Bendt Skov. Det var starten på en ide til en miljøvenlig kiste. Æggebakkerne blev sidenhen skiftet ud med genbrugspapir. En kiste skal nemlig kunne holde til omkring fem liter væske, som et lig afgiver. Det kan æggebakkerne ikke. De bliver for hurtigt opløst, da de har korte fibre. Gamle konvolutter og printerpapir er langfibret og kan holde til det.

Den sidste vilje er grøn Kisterne og urnerne af genbrugspapir er endnu ikke på markedet. Det kommer de sandsynligvis i 2012. Alligevel bliver iværksætteren ofte kontaktet af folk, der ønsker at blive begravet eller brændt i en af hans miljøvenlige kister.

“Det sidste år er jeg i gennemsnit blevet kontaktet af én om ugen,” fortæller Bendt Skov.

Flere ønsker at skrive det ind i “Min sidste vilje”, et dokument, hvor du beskriver, hvordan du ønsker at komme herfra. Under mottoet “Nogle beslutninger bør man ikke overlade til andre,” kan du træffe beslutninger om din begravelse i tide, og lade de pårørende slippe for at stå med hele ansvaret.

Grønt er ikke lig med dyrt Folk falder for, at kisten og urnen er miljøvenlig i både materialer og produktion, fortæller Bendt Skov.

“Materialerne er billige. Og jeg skal bruge mindre energi og færre arbejdstimer på at producere én kiste i forhold til de andre kistefabrikanter”. Til at lave én kiste bruger han to liter vand, syv kilo genbrugspapir og femten kilowatt strøm.

Han køber genbrugspapir på verdensmarkedet, og ud af et ton genbrugspapir kan han lave 140 kister.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

“Kisten vejer omkring syv kg. Til sammenligning vejer en trækiste typisk omkring 25 kg”, fortæller han.

En kiste laves ved at opløse genbrugspapiret i et stort kar og derefter støbe det i en form. Det tager seks minutter at lave en kiste, så den kan masseproduceres.

“Det betyder, at selv hvis folk udelukkende går efter prisen, så er det min kiste de vælger”, siger Bendt Skov.

Urnernes Le Klint lampe Urnen får du leveret usamlet.

Du samler den selv, og kan sammensætte den af forskellige farver papir med forskellig top og bund. Vil du have kors eller hammer og segl på, så kan du det. Det kan blive din helt unikke og hjemmedesignede urne af papir.

Stort markedspotentiale Bendt Skov har regnet ud, at der på verdensplan dør tres millioner mennesker om året.

Ud af dem skal omkring 38 millioner bruge en kiste. Får han bare en lille del af det marked, er der et stort salgspotentiale.

“Vi skal være en ny dansk eksportvirksomhed, en af dem politikerne råber på,” siger han.

Nu arbejder han på at få de sidste 20 procent af investorerne i hus, så kisterne og urnerne G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

kan komme ud til forbrugerne.

Og på sigt regner han med fabrikker på fem kontinenter.

“Den yngre generation i dag har nogle andre meninger end de ældre. Verden ændrer sig. Der sker noget på det her marked. Derfor mener flere folk, at det her bliver det nye Lego,” siger han.

En urne i havet Man står der og er klar til at sprede asken fra sin afdøde onkel ud over havet. Onkel: “jeg-skal-ikke-ligge-på-kirkegården-og-rådne, jeg-skal-flyvevidere-i-vinden-over-vandene.”

Man har fulgt hans råd og står klar med urnen. Åbner låget og vipper urnen ud over skibets ræling, så asken kan flyve af sted. Så kommer der et vindpust, og du får asken i hovedet.

Ikke så lækkert. Tilbage står du med urnen og det sidste støv fra yndlingsonklen. Urnen skal i skraldespanden, når du kommer hjem, for du må ikke opbevare den hjemme. Sikke en flad fornemmelse at komme hjem med støv af onklen i håret og resten i skraldespanden.

Kan du forestille dig det?

En vandopløselig urne Scenariet er slet ikke så langt fra virkeligheden, når danskere vælger at få spredt deres aske over havet. I dag må man ikke dumpe en urne i havet. Den

må ikke skylle op på en strand eller forurene havmiljøet. En ung designer har formgivet en vandopløselig urne, så du kan slippe for en uheldig oplevelse, når yndlingsonklen stiller træskoene. Urnen er fremstillet i samarbejde med Begravelsesservice, som er ved at lægge sidste hånd på en ansøgning om godkendelse til Kirkeministeriet. Hvis alt går som planlagt, regner Begravelsesservice med, at urnen og tilladelsen er klar i 2012.

Det skal være en oplevelse “Havurnen skal gøre afskeden til en oplevelse. Du tager ud på havet med urnen, og sætter den ned i havet sammen med familien, og kan se den vugge af sted på den sidste rejse,” fortæller designeren Pia Galschiøt, der står bag den nye vandopløselige urne.

Urnen laves af presset pap og papir. Genbrugspapir.

Når vandet trænger ind i papiret bliver det tungt, og urnen synker.

“Den vugger af sted nogle minutter og bliver så trukket ned og opløses,” siger Pia Galschiøt. Hun forklarer, at designet til den er inspireret af havbunden: “Den bliver

maritim, lækker og glat i overfladen, selvom den er af papir.”

I en lille båd der gynger “Hvis jeg selv skulle forestille mig et perfekt scenarie ville man jo tage ud i en lille båd, en jolle, og sætte urnen i havet med hænderne, sende blomster efter den og se den vugge af sted,” siger hun.

Det er dog svært i danske farvande, fordi lovgivningen siger, at du skal ret langt ud for at gøre det. Så nu er Pia Galschiøt ved at lave et net, der passer i designet til urnen, så man kan hejse urnen sikkert ned i vandet.

“Der er et større marked i udlandet. I England må man for eksempel godt sætte urner ud på kanalerne,” fortæller hun. Så Pia Galschiøt satser stærkt på, at urnen også skal til udlandet. www.begravelsesservice.dk www.bedrebegravelse.dk www.dancof.dk Papirkisten udviklet af Bendt Skov (DanCof) kan ses i Dansk Design Center på udstillingen ”Hello Materials” fra d. 2. april til d. 10. juni.

27

LINDA NOACK H o r t o n o m , P h . D.

Selvforsyner

– tilbage til jorden i IT-alderen Kursus i selvforsyning Mange føler en tiltrækning af det enkle liv, autentiske fødevarer, og at komme tæt på naturen. En have kan bruges til pryd, eller til nytte. Vores fritid kan bruges på fitnesscentret og i shopping-centrene, eller i haven med praktiske sysler og stor indre som ydre tilfredsstillelse.

Naturen kalder på os. Den kalder os hjem. Den beder os om at forstå den, at lege med den, at arbejde sammen med den til fælles bedste. En af de sjove og sunde måder at ’høre kaldet på’, og samtidig dyrke sunde fødevarer, er at forfølge selvforsyningstanken.

Selvforsyning kan starte på en kvadratmeter. En altankasse. En villahave. Eller en tønde land med det hele. Det væsentligste er at forstå, hvordan naturen arbejder,

28

at se helheden, at opleve synergien af menneske og natur i forening, og arbejde med kredsløbene. Fra frøet til planten til frugten til komposten og forfra igen.

Alting kan vi google. Eller spørge om i brevkasser. Det, der kan være vanskeligt igennem medierne, er at forene alle oplysningerne til helhed og opnå den store AHA-oplevelse.

Derfor holder jeg kurser i selvforsyning: jeg føler, at levende mennesker skal have levende eksempler på naturens mange små finurligheder og hvordan de tilsammen skaber en helhed, en synergi, vokser og gror til sunde fødevarer, og healer og giver terapi til os fortravlede ’Vesterlinge’.

Jeg vil vove at påstå, at alle kan blive selvforsynere. Det er et spørgsmål om at komme i gang, og at lære nogle få enkle grundregler i form af naturens love og kredsløb. Derefter vil haven lære dig resten. Og du vil få for meget af noget og for lidt af andet, men det er jo en enestående lejlighed til at finde nogen at bytte med. Kan det blive mere enkelt?

PS. For resten er det også en dejlig måde at være sammen på: ældre, voksne og børn, samt familiens husdyr.

Held og lykke! lindaelinnoack@c.dk www.TeamGrowHow.dk www.AiahArts.com G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

FRITZE LUNDSTRØM Formand Grøn Hverdag , Sydjylland

Eventyrets land

Blåvand fyr

Guidet biltur i ”Eventyrets Land” lørdag den 21. april Grøn Hverdag i Sydjylland indbyder til forårstur i Vadehavets Nationalpark. Turen slutter på osteriet Enghavegård.

Start kl. 10.00 fra Aal kirkes p-plads, Præstegårdsvej 23 i Oksbøl Fra Oksbøl køres til Kløvbanke, hvor selskabet orienteres om genetableringen af den store Filsø (til nu Danmarks største sammenhængende landbrug). – Derfra videre til Blaabjerg, der er Vestjyllands højeste bakke. Videre forbi det store militære øvelsesterræn, hvor vi passerer naturgas- og olierørene fra Nordsøen og de eksproprierede landsbyer Børsmose og Grærup, der lagde areal til militæret.

Vi nyder medbragt mad og drikke på Ravmuseet med tid til at se udstillingerne.

Senest kl. 13 køres mod syd langs Ho Bugt til Ho by, hvor vi vender og samtidig nyder udsigten til Fanø og øen Langli inden vi kører videre forbi den store vandreklit Jens Jessen Sande ud på halvøen Skallingen. Derefter videre til den mondæne ferieby Blåvand og til Blåvand G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

Fyr. Er vejret til det, kan man se verdens største havvindmøllepark 17 km ude på Horns Rev. Vi fortsætter til Enghavegård Ostemejeri med ankomst senest kl. 15.

Enghavegård Osteri er et lille familieforetagende, som ligger smukt ved Varde Å’s udmunding i Ho Bugt, www.enghavegaard-osteri.dk.

Osteriet fremstiller en række velsmagende oste lavet af økologisk mælk fra Naturmælk. Henrik Walther-Larsen har haft osteriet i 10 år og er udlært mejeriingeniør og har været rådgiver på forskellige mejerier i Mellemøsten, Afrika og Kina.

Det koster sved, tårer og masser af gåpåmod at holde én så lille unikaproduktion i gang.

I gårdbutikken sælges egne oste og oste fra ind- og udland.

Rundvisning i osteriet og derefter let anretning bestående af ost, oliven, lammepølser, brød, smør, grønt og druer. Vin, øl og vand kan købes.

Arrangementet i osteriet varer ca.

2 timer. Butikken vil være åben.

Vi kører i egne biler med mulighed for samkørsel, spørg ved tilmelding.

Medbring selv frokost og drikkevarer til køreturen.

Pris for turen inkl. guidning, besøg på osteri med let anretning: For medlemmer af Grøn Hverdag, gratis.

Ikke medlemmer, kr. 150,-.

Tilmelding: Fritze Lundstrøm, telefon 4014 9900.

Beløbet bedes indsat på konto i Merkur Bank: 8401 0001028945 senest 14. april 2012.

Begrænset deltagertal.

Turen forventes færdig kl. 17.00.

Se hele turbeskrivelsen på www.gronhverdag.dk

29

KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O plevelser , ideer og I N S P I R A T I O N

SJÆLLAND

København Dyrk effektivt og naturvenligt

Torsdag 12. april kl. 18.30-21.30 deler den kendte have-entusiast Jens Juhl ud af sine erfaringer og vi ser på eksempler i Karens Have. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Tilmelding: Tom Jørgensen, 2.tom.joergensen@ gmail.com eller tlf. 2653 8091.

Haveterapi til alle!

Tirsdag den 24. april kl.19.

Foredrag v. journalist Signe Wenneberg, forfatter til bog om haveterapi og nu også bog om byhaver. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Tilmelding: Tom Jørgensen, 2.tom. joergensen@gmail.com eller tlf.

2653 8091.

Spis byens ukrudt, men find det først

Lørdag den 12. maj kl. 11-16. Vi botaniserer i Lersøparken med kunstnere fra Ydre Nørrebros Kunstbureau (YNKB) og biolog Nils Grøngaard. Det bliver en reprise fra sidste år, hvor bynaturens produkter indgik i den lækre mad. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8.

Tilmelding: Tom Jørgensen, 2.tom. joergensen@gmail.com eller tlf.

2653 8091.

Grøn dag

Lørdag den 28. april kl. 10-14 deltager Grøn Hverdag i Albertslund Kommunes Grønne Dag. Sted: Materialegården, Gadagervej 23, Albertslund.

Nattergaletur

Torsdag den 17. maj kl. 6.008.30 holder Grøn Hverdag i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening en nattergaletur fra Harrestrup Mose. Mødested: P-pladsen Orchidevej/Ballerupvej. Vi går rundt om mosen og de tilgrænsende dele af Vestskoven.

Her er sædvanligvis mange

30

nattergale, og vi ser og hører også mange andre sangfugle. Ofte er der også græshoppesanger. Vi går 4-6 km. Medbring mad og drikke efter behov.

Turledere: Lars Clark (clark@ tdcadsl.dk) og Poul Evald Hansen.

Fugletur

Søndag den 27. maj kl. 6.308.30 arrangerer Grøn Hverdag pinsefugletur med start på Emdrup Torv gennem den østlige del af Utterslev Mose, Bispebjerg Kirkegård og videre til Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Biolog Lars Clark er turleder og ruten er 4-5 km lang. I Karens Hus er der morgenbrød, kaffe og morgenbitter til en pris på 30 kr. hvis tilmelding senest torsdag den 24. maj til Jørgen Martinus, martinusmail@gmail.com, tlf.

2888 0252.

International medborgerdag

Lørdag den 9. juni kl. 11-17 deltager Grøn Hverdag i Albertslund Kommunes internationale medborgerdag. Sted: Birkelundgård, Damgårdsvej 25, Albertslund.

JYLLAND

Ringkøbing Forundringens Have ved Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling.

Forundringsbuffet & rundvisning Tirsdag den 8. maj kl. 17.0020.00. Daglig leder af haven, Birtha Toft viser krydderurter, spiselige blomster, glemte salater, grøntsager og bær, som indgår i forundringsbuffeten.

Endvidere oplyses om urternes sundhedsmæssige værdi. Der er mulighed for at indsamle krydderurter m.m. Derefter serveres Forundringsbuffet, og der afsluttes med kaffe og kage.

Pris: voksne 200 kr., børn 150 kr.

Tilmelding: tlf. 2344 9594 eller oeko@vestjyllandshojskole.dk.

Mental afspænding i haven

Onsdag den 9. maj kl. 19.00– 21.00. Øvelser ved højskolelærer Kamilla Hartmann. Efterfølgende fortæller Birtha Toft om anvendelse af havens mange krydderurter, og vi samler til en dejlig te. Mulighed for at købe planter og frø. Pris: voksne 50 kr., børn gratis.

Frokost i haven

Søndag den 10. juni kl. 11.00– 14.00. Vi indsamler krydderurter såvel vilde som tæmmede, salater og spiselige blomster og laver en dejlig salat og pesto. Endvidere bages brød i stenovn. Sammen nyder vi frokosten i haven eller under tag i udekøkkenet. Du er velkommen til at tilbringe resten af dagen i haven, hvor der er gode oplevelser både for voksne og børn. Du kan også købe planter og frø samt plukke krydderurter til te og buketter. Pris: voksne 50 kr., børn gratis.

De vilde blomsters dag

Søndag den 17. juni 2012 kl.

14.00–16.00. Kom og oplev ” De vilde blomsters paradis” som er et afsnit i Forundringens Have og tag med på en vandretur ud langs stien i ”skoven” og ud over markerne. Rundvisning ved botaniker om de vilde blomsters særlige kendetegn.

De vilde blomsters dag, er et landsdækkende arrangement, og er altid gratis.

Sankt Hans aften

Lørdag den 23. juni kl. 19.30.

Birtha Toft med hat og stok viser rundt i haven og fortæller om, hvordan kloge koner til alle tider har brugt urter til helbredelse og anden trolddom. Der uddeles smagsprøver på en fortryllende urtesuppe og ved bålets gløder kan børnene bage snobrød. Der kan købes kaffe og kage samt øl og vand. Entre: voksne 50 kr., børn gratis.

Se mere på www.vestjyllandshojskole.dk/fh

Flere aktiviteter: Permakultur, introduktion

Lørdag den 21. april på Friland, Djursland.

Fredag den 4. maj til søndag den 6. maj på Fejø. www.permakulturhaven.dk

Grøn Hverdag i ”Eventyrets Land”

Lørdag den 21. april, Sydjylland.

Tlf. 4014 9900.

Grøn Hverdag på Vestjyllands Højskole

Lørdag den 16. til søndag den 17. juni. Se side 23.

Fod på Livet – vandretur fra Gedser til Skagen

Lørdag den 11. august til lørdag den 8. september. www.fodpaalivet.dk.

Rejs til Peru

Onsdag den 27. juni til søndag den 15. juli. www.edb.eu.com/perurejser.dk.

Gå IND I BESTYRELSEN : Har du lyst til at præge i bestyrelsesarbejdet, så hold dig ikke tilbage. Vi har brug for nye kræfter, som kan drive udviklingen videre.

Kontakt sekretariatet.

Du kan også hjælpe til!

Grøn Hverdags økonomi er presset.

Bestyrelsen vil derfor appellere til medlemmerne om at skaffe nye medlemmer eller abonnenter.

Vi modtager også gerne tips om mulige annoncører.

Kontakt sekretariatet.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

ØVRIGE KONTAKTPERSONER

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen % 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk

Aarhus Henriette S. Kristensen % 26 17 50 58 marts2300@hotmail.com BORNHOLM Ernst Holz Hansen % 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk

HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

MIDT NORD Rita Nørregaard % 30 26 72 87 rita.noerregaard@hotmail.com

HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 petyde@gmail.com

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk

KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

SLAGELSE Helene Dreyer % 22 45 15 14 hedr@zbc.dk

KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark % 56 67 60 75 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk

FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

SYDSJÆLLAND OG ØER Inge Lise Hansen % 28 10 44 85 inge_lise_hansen@get2net.dk VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20

Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg.

Bestyrelsen: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd og Forbrugerrådet, repræsenterer Forbrugerrådet i Fiskeafgiftsfondens bestyrelse. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest.

Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com Ilse Friis Madsen, næstformand, medredaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Forbrugerrådet. Deltager i arbejdsgrupper i Forbrugerrådet. Initiativtager til projekter. Formand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn.

Tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk Lars Clark, kasserer, Repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen.

Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 2

31

Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

Afsender: Grøn Hverdag, Bispebjerg bakke 8, 2400 København NV

ID-nr. 47416

Hvor ligger ansvaret?

Under Forbrugerrådets konference på den internationale forbrugerdag d. 15. marts blev det slået fast, at behovet for at fremme bæredygtigt forbrug er mere presserende end nogensinde.

Forbrugerrådet havde i samarbejde med EU’s økonomiske og sociale udvalg (EØSU) valgt at sætte bæredygtigt forbrug på dagsordnen ved en konference i Det Europæiske Miljøagentur. Talerne fra både ind- og udland var enige om, at forbrugerne spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre en mere bæredygtig udvikling.

De var også enige i, at der skal handles hurtigt. Men hvem, der skal drive udviklingen, var der ikke enighed om. Er det forbrugerne, der skal sikre en efterspørgsel efter bæredygtige produkter og serviceydelser? Er det politikerne, der skal skabe rammer for et bæredygtigt forbrug? Eller er det industrien, som skal påtage sig ansvaret for en bedre fremtid?

Udfordringen er, som klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) udtrykte det, at når alle har ansvaret, er der ingen, der tager ansvaret.

Grøn Hverdag tager ansvar for at oplyse om muligheden for at tage et ansvar.

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

www.gronhverdag.dk Medlemskab 1 x 4 blade 250 kr.

Abonnement 1 x 4 blade 200 kr.

Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade 500 kr.

Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade 1.000 kr.

N o r w a y

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 med angivelse af afsender STØTTEBELØB kan indbetales på samme konto