Gh4 2013

Page 1

grøn hverdag Nr. 4 – DECEMBER 2013

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

Den levende naturs vigtigste byggesten Mindre landbrug har også en fremtid Morgendagens by-landbrug Affald er guld Green Cities: Forskelligheden er vores styrke En grøn beskæftigelsesindsats Det er omstillingen - vil du vente?? Brug låget! Plastik suppe på størrelse med Afrika

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING


Vinter på Grantoftegaard Tag på vinterudflugt til Grantoftegaard. Besøg vores dyr i staldene, få varmen i cafébutikken som serverer lækker økologisk mad og drikke, lavet fra bunden. Hestevognen kører gratis ture rundt i området alle tirsdage og onsdage fra kl. 10-11.30 og 12 -13 samt søndag den 15. og 22. december fra 11-14. Vi ses! Åbningstider i Cafebutikken: Tirsdag – fredag: 11-17 Lørdag – søndag: 10 -16 Mandag: lukket Læs mere på grantoftegaard.dk.

Tjener dine penge noget formål? Måden du bruger dine penge på, samt den måde dit pengeinstitut videreudlåner penge på, former vort samfund. Ved indskud på en rentefri indlånskonto i Regnbueafdelingen støtter du muligheden for, at der kan ydes grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale formål.

Dit valg! Se mere om Regnbuekassen på www.ajak.dk/produkt_rentefri Du finder os i Slagelse, Thisted, Morsø, Brenderup og senest i København.

Find årets julegave hos

DetKlogeValg.dk

UBEHANDLET

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

www.DetKlogeValg.dk

2

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Bliv MEDLEM og gør en forskel

Ode til genbrug Genbrug er godt for kloden og dig. At bruge igen betaler sig. Men vækst er nødvendig, det siger de kloge. Jeg tror nu, at kloden i stedet vil koge. Dog vent - hvad er vækst? Er det ånd eller penge? En vækst i ånd har vi trængt til længe. Vi køber og smider, vi stræber og slider. Naturen lider! Vi må lære at fatte én ting: Al materie skal gå i ring! IFM

Bliv kontaktperson : Vi søger medlemmer i hele landet, der vil hjælpe med praktiske opgaver lejlighedsvis. Kontakt sekretariatet for yderligere information.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Indhold i dette nummer:

6

Ilse Friis Madsen

10

Den levende naturs vigtigste byggesten

14

Paul Rye Kledal

Leif Bach Jørgensen

Mindre landbrug har også en fremtid

18

Annemette Bargum

N o r w a y

Landsorganisationen Grøn Hverdag er medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd, som omfatter 34 landsdækkende folkeoplysende organisationer med hvert sit formål og speciale. LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 33 15 33 45 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 5.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: Se bagsiden. Næste nummer udkommer Primo marts 2014. Redaktionel deadline: 24.01.2014 Forside foto: Lars A. Clark - Ny LED gadelampe, med lavt energiforbrug fra Albertslund.

Morgendagens by-landbrug

20 24

Astrid Bakkegaard Cramer Green Cities: Forskelligheden er vores styrke Iben Lund

Affald er guld

22

En grøn beskæftigelsesindsats

26

Det er omstillingen - vil du vente??

23 28

Malene Aaris Lucia Carriere NAVNESEN og Ilse Friis Madsen

Ditlev Nissen

Charlotte Mogensen

Brug låget!

29

MAD – Mit AMAD – Mit Plante-frøbyttedag i Autentiske Danmark Roskilde

Den store rødbede Rødbedessuppe Boganmeldelse – Spirebogen

Lars Clark

Stillehavet gemmer plastiksuppe på størrelse med Afrika

s. 17 s. 17 s. 28

Dansk Folkeoplysnings Samråd har støttet udgivelsen af dette nummer af Grøn Hverdag med tema om ressourcegenbrug.

3


Grøn Hverdag

LEDER

N o r w a y

S w e d e n

Denmark

L ars A . C L A R K Bestyrelsesmedlem i Grøn Hverdag

Regeringens ressourcestrategi – ’Danmark uden affald’ Agenda 21 betyder dagsorden for det 21. århundrede, og er en handlingsplan for en bæredygtig udvikling. Det handler om, at mennesket skal sikre sin egen overlevelse, uden at det bliver på bekostning af den følsomme natur og social værdighed hos nulevende og kommende medmennesker. I dagens samfund opfattes agenda 21-tanken ofte som en modsætning til vækst. Det skyldes, at de fleste økonomer taler om vækst ud fra en snæver konservativ synsvinkel. Den bygger på opfattelsen af vækst som forbrug af naturens ressourcer og et forbrug, der bygger på ”køb og smid væk” princippet. Vækst har været forudsætning for udviklingen af det moderne samfund, men det er på tide, at man begynder at opfatte vækst som frigjort fra øget ødelæggende forbrug af natur ressourcer og ophobning af store affaldsmængder. Bæredygtig vækst er vækst i genbrug og genanvendelse. Ved en vækst i genanvendelse er væksten med til at begrænse affaldsmængden i stedet for som nu, hvor vækst fører til mere affald.

4

Den ny ressourcesstrategi Regeringens strategi har undertitlen: Genanvende mere – forbrænde mindre. Vi skal arbejde mod et Danmark uden affald, hvor ressourceforbruget begrænses, og hvor alle materialer i affaldet genanvendes og sendes tilbage i produktionskredsløbet til gavn for miljøet. Tidspunktet er det rette, da stigende priser globalt på materialer vil gøre det mere attraktivt at genanvende materialer end at forbruge nye. Regeringens konkrete mål er, at vi skal genanvende mere end dobbelt så meget husholdningsaffald som nu på mindre end ti år. Det kræver, at vi hver især bidrager til at sortere affaldet – men også, at det bliver gjort nemt at sortere. Det skal være muligt for de enkelte borgere at sortere affaldet i flere eller opdelte skraldespande til de forskellige affaldstyper. Hvordan og hvor mange vil variere, da der er forskel på pladsen i huse og lejligheder, og det bliver op til den enkelte kommune at skrue den bedste løsning sammen til de lokale forhold. Recirkulation Det er da en god ide at genanvende guld og andre værdifulde metaller!

Germany

Neth.

Hvad skete der med din gamle mobil, da du fik din nye smartphone? En mobiltelefon indeholder guld, sølv og kobber for omkring 20 kroner – og vi danskere køber ca. 5 mio. mobiler om året, hvilket svarer til en genbrugsværdi alene i metaller på ca. 100 millioner kroner. Elektronik- og shredderaffald (fra f.eks. gamle biler og køleskabe) indeholder store mængder værdifulde materialer, som i dag går til spilde. Vi skal blive bedre til at indsamle brugt elektronik. Det er regeringens mål, at mindst 70 % af shredderaffaldet skal genanvendes. Kan man få busser til at køre på kartoffelskræller? Ja, men herhjemme ryger langt det meste madaffald til forbrænding. Vi kunne udnytte det meget bedre ved at lave biogas af madresterne. Et biogasanlæg producerer både gas og en fast del, som kan bruges som gødning. I Sverige kører mange bybusser på biogas fra organisk affald som kartoffelskræller. Ressourcestrategien lægger op til at seksdoble mængden af biogas og gødning fra madaffald. Samtidig skal vigtige næringsstoffer som fosfor fra spildvandsslam og husdyrgødning genanvendes.

N o r w a y

Det skal også sikres, at byggeaffald som mursten og glas genanvendes. Vækst og grøn omstilling Grønne produkter udgør over 10 % af den samlede danske eksport, og en række danske virksomheder er ledende inden for råvare- og materialeeffektivitet. Det er regeringens mål at understøtte teknologiudviklingen og sikre, at Danmark får en styrket position inden for f.eks. sortering og genanvendelse af materialer. Det sker blandt andet ved hjælp af tilskud til teknologiudvikling, hjælp til grøn omstilling i virksomheder og mere samarbejde med de store vækstøkonomier. Grøn Vækst kan være med til at sikre mange danske arbejdspladser og samtidig udnytte den knowhow som vi har i Danmark. Vi skal alle være med til at støtte op om regeringens ressourceplan ’Danmark uden affald’. Det skylder vi de kommende generationer. Hent ’Danmark uden affald’ på Miljøministeriets hjemmeside, mim.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


Grøn Hverdags 20 års jubilæumsreception den 3. oktober 2013

Landsorganisationen markerede den dag fra kl. 15 til 18 sin 20 års eksistens ved en reception i Karens Hus - og navnlig have. I disse hyggelige omgivelser har sekretariatet haft til huse siden 2010. Vi satsede på godt vejr og stillede pavilloner op i haven. I løbet af eftermiddagen kom godt og vel 40 personer indenfor til en snak og en forfriskning, og til en rundvisning i hus og have. Tak for opmærksomheden til alle, der bidrog til at markere dagen ved personligt fremmøde eller hilsener på anden vis. Landsbestyrelsen G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

5


ILSE FRIIS MADSEN Næstformand i Grøn Hverdag

Den levende naturs vigtigste byggesten Kulstof – Carbon – C – indgår i et stort og kompliceret globalt kredsløb og er betingelsen for alt liv på jorden. Derfor handler en hel afdeling af kemien om kulstof og dets forbindelser og kaldes organisk kemi, og på Samsø arbejder man med et kulstofregnskab. I disse år hører vi dagligt om CO2 (kuldioxid, kultveilte) som synderen i de klimaforandringer, vi mennesker har påført jorden gennem de sidste godt hundrede år ved at brænde kulstof af i enorme mængder i form af kul, olie, gas og skove. Afbrænding er lig med iltning, og herved bliver kulstofatomet forenet med to iltatomer. Atmosfærens CO2 indhold stiger kraftigt. Metan, med formlen CH4, hvor kulstof har bundet sig til fire brintatomer, er en anden kulstofforbindelse i atmosfæren. Den findes i meget mindre mængde, men virker ca. 25 gange kraftigere end CO2. Metanudledningen er også stigende. Sammen med vanddamp er disse to luftarter med til at danne jordens beskyttende atmosfære. Ved deres drivhuseffekt sætter de os i stand til at bebo kloden.

6

Men vi ved også, at stigende indhold af dem i atmosfæren betyder global opvarmning.

Hvor stammer det fra, alt det kulstof? Kulstof optræder i mange sammensætninger, og det indgår i et meget stabilt globalt kredsløb, som logisk nok betegnes som kulstofkredsløbet og er styret af levende organismers aktivitet. Ved klodens dannelse var alt kulstof bundet i kappens og skorpens magmabjergarter og i meteoritter. Siden er 1-5 % frigjort til atmosfæren ved vulkansk afgasning af CO2 og CH4. Det meste af dette kulstof er gennem jordens historie udfældet som marine kalksten og metanhydrater, (en fast forbindelse mellem metan og is som findes i kontinentalsoklerne på 5003000 meters vanddybde eller i områder med permafrost) samt organisk materiale såsom kul, olie og gas og tørv. Mindre end 1 % af det frigjorte kulstof findes i dag biologisk tilgængeligt i vandet, luften og på landjorden (hydrosfæren, atmosfæren og biosfæren). Oceanerne indeholder 93 % af denne

tilgængelige kulstofmængde. I de kolde havområder ved polerne optages store mængder CO2 fra atmosfæren. Dybhavsstrømme transporterer den til varmere havområder, hvorfra den igen afgives til atmosfæren. Ca. 15 % af atmosfærens kulstof udskiftes årligt ved denne mekanisme. Den gennemsnitlige opholdstid for et kulstofatom i havet er 1000 år. Organismer i havet kan binde kulstof enten ved fotosyntese (1) eller ved at danne kalkskaller. Her foregår også et kredsløb ved, at organismerne igen henfalder og kalkskaller opløses.

Kulstofkredsløbet Planters fotosyntese binder C fra atmosfærens CO2 eller havvandets opløste hydrogencarbonat (HCO3-) og danner organisk stof, f. eks. cellulose og lignin. Den modsatte proces sker ved organismernes forrådnelse og nedbrydning. Disse komplicerede processer - og mange flere - udgør tilsammen en veletableret balance, hvor kulstof cirkulerer mellem atmosfære, hav, jord og levende organismer. Alt liv på jorden er afhængigt af denne balance. Kulstof indgår i alle levende organismer

som en bestanddel af f. eks. kulhydrater, proteiner, fedtstoffer og kalkforbindelser. Planter og dyr, den levende biomasse, hvoraf hovedparten findes på landjorden, indeholder 1.6 % af den tilgængelige kulstofmængde, Man regner med, at den levende biomasse er blevet halveret gennem de sidste 5000 år på grund af skovrydning og -afbrænding. Balancen forrykkes Men mennesket er nu med skræmmende fart i gang med at forrykke balancen i det globale kulstofkredsløb ved at afbrænde store mængder af hvilende, oplagret kulstof, de såkaldte fossile brændstoffer kul, olie og gas, med stigende udledning af CO2 til følge. Atmosfærens CO2 indhold har varieret gennem jordens historie. Målinger har vist, at det i kridttiden for 140-65 mio år siden, hvor klimaet var meget varmere, var over 1000 ppm (2). I denne periode, hvor Danmark var dækket af hav, udfældedes den kalk (CaCO3 ,calciumcarbonat) som danner landets undergrund. Omkring 1850, før den industrielle revolution tog fart, var tallet 260-285ppm. I dag er vi oppe på omkring

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


Kul er verdens mest anvendte brændstof. På verdensplan stammer 40 % af elproduktionen fra kul. I Danmark er det næsten halvdelen.

380ppm, og hvis vi fortsætter med at udlede CO2 med samme hast som nu, vil tallet være det dobbelte i 2050. Manglende handling Verden over har denne problemstilling været diskuteret i de sidste årtier uden, at landene kan blive enige om en indsats, der vender udviklingen Afbrænding af fossile brændstoffer og skove fortsætter med uændret eller stigende hast, og det samme gør atmosfærens CO2 indhold og den globale middeltemperatur. Oceanernes evne til at opsuge CO2 er opbrugt, og på landjorden forringes jordlagets kulstofindhold ved uhensigtsmæssig landbrugsdrift. Dette er der intet nyt i, desværre. Trods talrige stort anlagte internationale konferencer sker der ingen positiv udvikling, idet mange forskellige interesser blokerer for virkelige fremskidt. . Senest er FNs klimakonference COP 19 i Warszawa endt stort set resultatløst. Og, desværre: Danmark er en af de store syndere, vi ligger i toppen af udlederlisten. Hver dansk borger udleder 9-12 tons CO2 om året alt efter G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

hvordan tallet regnes ud. Vi skulle ned på højst 2, hvis vi skulle ramme anbefalingerne for, hvad eksperterne mener, at hver verdensborger kan tillade sig at udlede uden at den globale opvarmning overstiger de 2 grader, man regner med at kunne håndtere i forhold til klimaændringerne. Hvorfor gør vi ikke noget for at ændre dette forhold radikalt? Det skyldes, at vi har vænnet os til et rekordstort forbrug, som vi har meget svært ved at slippe. Strukturer i samfundsopbygningen hindrer eller vanskeliggør den enkelte borgers indsats, og de politiske beslutninger er ikke omfattende nok. Men mange steder i landet tages der lokale initiativer, som er beundringsværdige og af stor interesse. Et af disse steder er Samsø. Samsøs omstillingsprojekt På Samsø har borgerne siden 1997, hvor øen blev udpeget som Danmarks vedvarende energi-ø arbejdet for en omstilling til energimæssig bæredygtighed. Kulstofregnskab er det begreb, som Samsøs Energiakademi (3) arbejder med. Det vil sige, at midt i klodens store kulstofkredsløb

vil de finde ud af at gøre deres afgrænsede samfund CO2 neutralt i forhold til omverdenen. Målet er et fossilfrit samfund uden udledninger. Allerede i 2007 var de selvforsynende med vedvarende energi til strøm i form af 11 landvindmøller. Siden er husstandsvindmøller og solceller kommet til. Varmeforsyningen blev omkring byerne sikret ved nye fjernvarmeværker fyret med halm eller med en kombination af solvarme og træflis. På landet har mange skiftet fra oliefyr til solfangere, biomassefyr og varmepumper m.m.

biobrændstof eller andre nye, vedvarende løsninger. Energiakademiet har beregnet, at klimabelastningen herefter skulle være nede på 0,6-2,5 ton CO2 per indbygger, altså den mængde, der gennemsnitligt må udledes per verdensborger, hvis vi skal holde os under 2 graders global opvarmning. Det må siges at være ret flot, og jeg gad nok vide, hvor mange regioner i riget, der kan måle sig med det. Man kunne jo lade det komme an på en prøve. Jeg håber brændende(!), at resten af Danmark tager handsken op. Kodeordet er lokal forankring.

Transportsektoren Fossil energi til biler, busser, traktorer m.m. er det ikke muligt at erstatte umiddelbart, men her fandt Samsø på en omvej. Yderligere 10 vindmøller opførtes, nu til havs. Strømmen herfra kan ved salg til nettet og fastlandet kompensere for energien i transportsektoren, inklusive samsøfærgernes forbrug. Frem mod 2030 er ambitionen imidlertid gradvist at udfase brugen af benzin og diesel i transportsektoren. Halvdelen af køretøjer skal være drevet af el, resten af

Landbruget Men energisektorens fossile CO2-regnskab er ikke alt, for landbruget udveksler også CO2 og andre drivhusgasser med atmosfæren, og spørgsmålet om at opnå bæredygtighed handler derfor også om, hvordan jorden og naturen har det under indflydelse af dyrknings- og produktionsprocesserne. Og ikke mindst om affaldets håndtering og kredsløb. Det er dét, Samsøs nye kulstofregnskab skal sætte fokus på – og igen med forhåbningen om at blive model og inspirator for andre.

7


Kulstoffets veje For at kortlægge kulstoffets vej gennem samsingernes samfund har Energiakademiet med økonomisk støtte fra Villum Fonden slået sig sammen med forskerne Sven Erik Jørgensen, miljøkemiker og professor emeritus ved Københavns universitet og Søren Nors Nielsen, biolog med 25 års erfaring i biologiske og termodynamiske modeller. “At Samsø har lavet en masse energiprojekter baseret på vedvarende energi, er ikke automatisk en garanti for bæredygtig udvikling eller nul udledning af drivhusgasser. Derfor har vi stillet spørgsmålet, hvad det faktisk betyder for drivhusgasserne og bæredygtigheden, at man har gennemført denne omlægning, og hvordan man kan bevæge sig videre mod større bæredygtighed,” fortæller Sven Erik Jørgensen.

8

Kulstof – C’et i CO2 – er nøglefaktoren “Kulstoffet indgår i en række processer i landbruget og samfundet i øvrigt samt i naturen og er dermed afgørende for udvikling af bæredygtighed. Derfor har vi udviklet en kulstofmodel og en bæredygtighedsanalyse – også for at man skal kunne bruge det som et managementværktøj og svare på spørgsmål om, hvad det betyder, hvis man gennemfører nye initiativer i f.eks. landbruget,” siger Sven Erik Jørgensen. At kulstoffets færd i jorden og det biologiske liv er vigtig, fremgår ifølge professoren af, at puljen af organisk bundet kulstof i jordens muldlag er dobbelt så stor som puljen af kulstof i atmosfæren. Desuden

er der bundet kulstof i planter og dyr svarende til to tredjedele af den atmosfæriske pulje. I øvrigt rummer havene kulstof i en mængde, der er 40 gange så stor som atmosfærens. Og de formodede forekomster af fossile brændsler rummer fire gange så meget kulstof som atmosfæren. Kulstofpuljerne “Udveksling mellem puljerne er afgørende for koncentrationen af CO2 i atmosfæren, som jo bestemmer graden af global opvarmning,” siger Jørgensen. Derfor har han og Nors Nielsen lavet kulstofmodellen for Samsø. Ved et enormt datagranskningsarbejde har de kortlagt alle små og store puljer af kulstof i naturen og samfundet samt overførslerne mellem dem på kryds og tværs. Det resulterende billede er mildest talt overrumplende: En model med 26 kulstofpuljer og et mylder af forbindelseslinjer mellem dem. For overhovedet at kunne håndtere det har forskerne sorteret de mindst vigtige puljer fra for at ende med en ’forenklet’ model med 15 kulstofpuljer, som man er i stand til at holde regnskab med. Jorden tilføres f.eks. kulstofholdigt organisk materiale i form af rødder og andet restmateriale efter høst, i form af gylle samt afføring og urin fra dyr og i form af døde træer, buske, dyr m.m. Noget omsættes hurtigt i jorden, andet langsomt. Noget siver op til atmosfæren som CO2 eller CH4, andet forbliver og ender som del af jordens nyttige kulstofreserve, tilgængelig for planteproduktion.

Samtidig tappes jorden for kulstof, når afgrøder høstes og fjernes.” Vi har været nødt til også at skelne mellem forskellige afgrøder, for der er pokker til forskel på byg og havre og majs og løg og kartofler – de giver forskellige rester af kulstof efter høst, og det er vigtigt for det samlede kulstofregnskab,” forklarer Sven Erik Jørgensen. Samsø renser atmosfæren Når alt er opgjort og beregnet, har man Samsøs kulstofbalance. Den har forskerne opgjort for året 1997 – før omlægningen til vedvarende energi – og for 2011, det vil sige efter omlægningen. Ind i systemet tilføres kulstof fra atmosfæren, som bindes ved planternes fotosyntese i landbrug og natur, kulstof i det fossile brændsel samt kulstof i fødevarer og foder, der importeres til øen. Ud af systemet forsvinder kulstof, der afgives til atmosfæren som CO2 fra det fossile energisystem, fra landbrugsjorden og fra mennesker og dyrs ånding, kulstof der forlader øen med skrald og via metanudsivning fra bl.a. landbrug, samt kulstof der eksporteres som Samsøkartofler, rødkål og andre landbrugsprodukter til fastlandet. “Ser man specielt på det, der handler om CO2-udvekslingen med atmosfæren, er det samlede resultat for 1997, at der udledtes cirka nul tons kulstof og blev optaget nul tons. Man kan sige, at udledningen til atmosfæren fra afbrændingen af det fossile brændsel blev neutraliseret af naturen og landbrugets fotosyntese. I 2011 var udledningen fra fossilt brændsel blevet langt mindre.

Møns Klint: store mængder kulstof er bundet i kri

Til gengæld er der tilkommet et bidrag til udledningen ved, at man er begyndt at indsamle træflis og strå til det nye fjernvarmesystem.” “Alt lagt sammen betyder det, at Samsø i 2011 optog 26.460 ton kulstof i form af CO2 fra atmosfæren. Så ved at have indført vedvarende energi er Samsø altså blevet medvirkende til at hive CO2 ud af atmosfæren,” siger Sven Erik Jørgensen. Men fordi der samtidig fraføres øen kulstof i form af landbrugsprodukter og affald, der sendes til fastlandet, bliver det samlede facit, at øens totale kulstofpulje stort set ikke øges. “Det kan være vigtigt for landbruget, for frugtbarheden af jorden er afhængig af, at man ikke får mindre, men snarere mere kulstof til jorden med henblik på at øge udbyttet. Landbruget må være

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


perspektiverne og brug af den informationsbank, der nu opbygges. “Landmændene er ganske klar over, at det, de kalder jordens bæreevne, reduceres i det intensive landbrug, hvor man fjerner mere kulstof fra muldlaget, end man tilfører. Når det sker, bliver jorden mere kompakt, og det betyder f.eks., at der skal mere maskinkraft til at trække en plov gennem den samme jord,” siger han. Ifølge forskerne betyder en mindre hårdhændet bearbejdning af jorden, at kulstofregnskabet forbedres med 500 kilo pr. hektar.

idttidens aflejringer.

interesseret i, at der akkumuleres mere kulstof på øen.” Jørgensen og Nors Nielsen har også set fremad med modellen og regnet på betydningen for øens kulstofoptagelse, når transportsektorens benzin og diesel om nogle år er væk, og hvis man samtidig antager, at landmændene i større grad bruger efterafgrøder for at binde kulstof. Facit er, at den samlede kulstofoptagelse fra atmosfæren i 2011 på godt 26.000 ton kan vokse til næsten 40.000 ton. Altså i givet fald en endnu større gevinst for klimaet og for Samsø-jordens frugtbarhed og landbrugssystemets produktion og bæredygtighed. Energiakademiets direktør Søren Hermansen fortæller, at man under arbejdet med kulstofregnskabet har haft møder med kommunens embedsmænd og med den lokale landboforening om

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

Fra affald til ny værdi Tanken er, at landbruget og myndighederne på Samsø skal kunne bruge det nye kulstof-værktøj til at bedømme effekten af nye tiltag og omlægninger af landbrugspraksis og energisystemet. “Den enkelte landmand skal selvfølgelig ikke sætte sig ind i hele den komplekse model. Men man kan gå ind i den og se, hvad der sker, hvis man ændrer på et delelement. Og hvis regnskabet på den måde gør det synligt, at en ny indsats vil bære frugt, vil selv den mest skeptisk indstillede finde det interessant,” vurderer Søren Hermansen. Med dagens brug af halm til fjernvarme fjernes f.eks. organisk materiale og kulstof fra jorden. Hvis Samsø begynder at etablere biogasanlæg, kan der produceres el samtidig med, at det tiloversblevne organiske materiale føres tilbage til markerne som gødning, til gavn for den enkelte landmand. Øens affaldsbehandling skal ses i samme kontekst,

pointerer Søren Hermansen. “I dag betaler vi for at komme af med affaldet, der sendes til forbrænding i Aarhus, hvor det giver århusianerne billig fjernvarme. Det er uklogt og en dårlig forretning, både økonomisk og kulstofmæssigt. Ved at bruge dele af affaldet til biogasproduktion her på øen kan man både fastholde kulstof i Samsøs landbrug og forbedre økonomien,” siger han. Ved at stoppe eller mindske affaldseksporten til Aarhus sparer man også på brændstoffet til skibstransport mellem ø og fastland, og dermed reduceres CO2-udledningen. Eksport til andre øer Sådan noget kan beregnes med kulstofmodellen, ligesom man ifølge Sven Erik Jørgensen kan lave beregninger på, hvad CO2-gevinsten bliver, hvis man omlægger transporten på Samsø til f.eks. at være biogasbaseret i forhold til at blive el-baseret. Eller hvad forskellige råmaterialevalg til mulige biogasanlæg betyder for kulstofog CO2-regnskabet.,“Modellen kan også vise, hvor vigtigt det er for kulstofbalancen, at man bevarer læhegn, små vådområder, grøfter, enge, træer – de optager alle sammen CO2,” siger han. Ved et møde i Odense forleden, hvor Sven Erik Jørgensen og Søren Nors Nielsen gennemgik den ny model for Sammenslutningen af Danske Småøer og folk fra Ærø og Læsø, erklærede disse interesse for at udvikle Samsøs kulstofregnskab til også at kunne bruges andre steder. “Man hører om kommuner, som søger at få balance i deres CO2-regnskab ved at købe

CO2-kvoter i mere eller mindre diskutable og fjerne projekter. Det er langt mere fornuftigt at søge reel balance i sit eget CO2- og kulstofregnskab, og det er måske noget, øerne kan tilbyde deres respektive kommuner ved at gå foran med dette nye værktøj,” siger Søren Hermansen.

1) Fotosyntese: sollys + kultveilte + vand = kulhydrat + ilt 2) ppm = parts per million = milliontedel 3) Samsø Energiakademi, forsknings- og konferencecenter, er samlingssted for viden om energibesparelse og vedvarende energi, idet der samles viden fra øens mange energiprojekter: vindmøller, halmbaseret fjernvarme, solfangeranlæg mv. I forbindelse med regeringens udpegning af Samsø som Danmarks Vedvarende Energi-Ø i 1997 blev Samsø Miljø- og Energikontor oprettet samme år, mens bygningen Samsø Energiakademi opførtes i 2007. Kilder: Den Store Danske Encyklopædi. Artikel i Information af Jørgen Steen Nielsen: Samsø tager næste skridt i omstillingen til bæredygtighed. Læs mere www.gronhverdag.dk: Grøn Hverdag nr. 2 / 2008 s. 6-9, Katherine Richardson, Havets natur Grøn Hverdag nr. 2 / 2010 s. 6-9, Klaus Loehr-Petersen, Jordens muld – verdens guld

9


L eif B ach J ørgensen Landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd

Mindre landbrug har også en fremtid Men det kommer ikke af sig selv. Der er behov for bevidst handling fra landmænd og andre lokale aktører såvel som fra ministerierne ved fastlæggelse af nye regler i Landdistriktspolitikken. Begreber som Økologisk Kredsløbslandbrug og Bæredygtige Fødevarenetværk (Matrix-netværk) er aktuelle. Udviklingen inden for dansk landbrug går tydeligt imod større brug og mere intensiv produktion. Statistikkerne vidner om yderligere bevægelse i samme retning i de kommende årtier, fordi der er en stor overvægt af ældre landmænd, som vil afvikle deres bedrifter. Landbrugets forarbejdningsvirksomheder har udviklet sig til store enkeltstående centraliserede virksomheder, ofte endda i ekspansion langt ud over de danske grænser. Er der en grænse for denne udvikling? Ikke umiddelbart – rammevilkårene for produktionen ændres hastigt således,

10

at servicetilbud målrettes højteknologiske virksomheder, og stordriften favoriseres både ved køb og salg af ydelser fra erhvervet. De resterende mælkeproducenter på Sjælland kan snart ikke få en reparatør til deres malkeanlæg, fåreavlerne kan ikke finde en slagter, og salg af korn kræver, at man som minimum kan fylde en hel lastbil med anhænger ved transporten til møllen eller foderstoffen. Workshop om alternativer til stordrift Men der er også kræfter, som ønsker at bevare et alternativ til intensiv stordrift. En driftsform, som stadig kan være opbygget omkring en enkelt families arbejde, og som samtidig er bæredygtig, såvel socialt og økonomisk som i forhold til natur, miljø og klima. En række gode eksempler på dette blev vist på en workshop på Herslev Bryghus den 24. oktober. Det var en workshop om lav-input landbrug (økologiske kredsløbs-landbrug)

og bæredygtige fødevarenetværk som virkemidler i Landdistriktspolitikken. På workshoppen var der deltagelse fra aktører fra forskellige lag, som har med EU’s Landdistriktsudvikling at gøre: Der var deltagere fra Fødevareministeriet, miljøchefer fra Vordingborg og Slagelse kommuner, en klimakoordinator fra Lejre kommune, økologiske landmænd og landbrugsrådgivere, repræsentanter fra Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, fra en lokal forarbejdningsvirksomhed samt fra Danmarks Naturfredningsforening, Noah og Det Økologiske Råd. Workshoppen tog afsæt i et projekt ved navn BERAS(1), som er udført i landene omkring Østersøen, og hvor Det Økologiske Råd har været dansk koordinator. Men også andre erfaringer og ideer blev inddraget fra bl.a. Landbrug og Fødevarer, landbrugskonsulenterne og fra økologiprojektet i Lejre kommune.

Tre sjællandske gårde er udpeget som demonstrationsgårde i BERAS-projektet. Gårdene præsenteres i boksen på side 13. Økologisk Kredsløbs Landbrug Økologisk Kredsløbs Landbrug er et ”nyt” bæredygtigt koncept. Det er en form for ”Økologi-Plus”, som har speciel fokus på miljømæssig bæredygtighed. ”Økologi-Plus” betyder, at gårdene, ud over at være økologisk drevne uden brug af sprøjtemidler eller kunstgødning, har ekstra fokus på miljøbelastningen. Det tilstræbes, at gårdene har en stor selvforsyningsgrad med foder og gødning. Der skabes harmoni mellem jord og dyr ved et relativt lavt dyretryk, i størrelsesordenen 0,5-0,9 dyreenheder, DE (2) per ha – enten på hver enkelt gård eller via et samarbejde mellem flere gårde. Driftsformen er kendetegnet ved et lavt input af næringsstoffer. Herved opnår man, at gårdene får et meget mindre tab af næringsstoffer til omgivelserne end G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


Stengårdens høns

Stengårdens butik

konventionelle og almindelige økologiske bedrifter. Selv om vi har haft vandmiljøplaner gennem snart tre årtier, er der fortsat behov for at reducere næringsstoftabet fra landbruget af både kvælstof og fosfor. Behovet er især at få mindsket tabet fra lavtliggende jorder og fra andre sårbare områder. Der er en række jorder, som aldrig skulle have været drænet og omlagt til landbrugsmæssig udnyttelse: Jorderne er simpelthen ikke i stand til at holde på næringsstofferne. Store lagre af kulstof, som er bundet i jorden, frigives som CO2 til stor skade for klimaet, og mange af jorderne har en ringe dyrkningsmæssig værdi. Disse jorder bør tilbageføres til vedvarende græsarealer, måske som våde enge ved stop af dræn. Men der er også mange jorder, som fortsat kan dyrkes, men hvor tabet af næringsstoffer er for stort, enten for de vandområder, som der udledes næringsstoffer til, eller for

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

underliggende dyrebare grundvandsmagasiner. Især på sådanne jorder er Økologisk Kredsløbslandbrug et rigtig godt alternativ til konventionel dyrkning. Den mindre miljøbelastning i Økologisk Kredsløbs Landbrug gør gårdene interessante for miljøforvaltningerne i kommunerne og for de ministerielle embedsmænd, som arbejder med klima, natur og vandmiljø. Den miljøvenlige driftsform kan være et rigtig godt virkemiddel i miljøreguleringen, med positiv virkning for både klima, natur (biodiversitet) og miljø. Samtidig bevarer den jordens frugtbarhed, hvor konventionelt landbrug ofte udpiner den. Samarbejde og lokal forankring Konceptet udmærker sig altså ved en særlig miljømæssig bæredygtighed, men samtidig blev der på workshoppen også peget på, hvorledes gårdene kan styrke den sociale og økonomiske bæredygtighed, som er nødvendig for,

at de kan få en plads i den fremtidige landbrugsstruktur. Bæredygtige Fødevarenetværk eller Matrix-netværk er lokalt funderede fødevarenetværk. De tager udgangspunkt i Økologisk Kredsløbslandbrug og inddrager alle aktører i fødevarekæden – fra landmænd, forarbejdningsvirksomheder og distributører til offentlige og private forbrugere. Også skoler, uddannelsesinstitutioner og forskere kan være en del af netværket. Idéen er at skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne og samtidig styrke gårdenes økonomi. Nye samarbejdsformer kan skabe stordriftsfordele i form af maskinfællesskaber eller fælles køb og salg af varer og serviceydelser. Indtjeningen kan øges ved direkte og lokalt salg, lokale brands og fælles markedsføringsinitiativer, og der kan satses på øget lokal forarbejdning og højværdiprodukter som basis for en øget profitskabelse.

Nye forretningsområder må opdyrkes: Der vil fremover være et stort behov for naturpleje. Tilvejebringelse af rekreative anlæg, offentlige stier, besøgslandbrug, andelshaver- og kogræsserforeninger er eksempler på nye bynære behov, som kan styrke driftsformen. Turisme, undervisning og naturvejledning er andre eksempler, som kan indgå i et multifunktionelt landbrug. Økologi i Lejre kommune Økologiprojektet i Lejre kommune søger netop at fremme sådanne samarbejder. 10 % af kommunens landmænd har sagt ja tak til et gratis omlægningstjek. Der afholdes temamøder og mark- og havevandringer med fokus på økologi, og ideer til konkrete samarbejdsmuligheder, Matrixnetværk, nye lokale forarbejdningsvirksomheder, biogasanlæg og øget lokal afsætning søges fremmet og realiseret via workshops, erfagrupper og støtteordninger. En lang række lokale aktører er involveret, lige fra landmænd og

11


Kødudskæring på Kroagergård

virksomhedsejere til offentlige køkkener, private forbrugere og havefolk, spejdere og kirker samt arbejdsløse, som uddannes som omstillingsagenter (se artikler s.20-25). En kommende nationalpark i området kan blive omdrejningspunkt for et nyt fælles lokalt brand og for fælles afsætningsaktiviteter. På workshoppen fortalte Tore Jørgensen, indehaveren af Herslev Bryghus om, hvorledes projektet i Lejre allerede nu giver sig udslag i en øget opmærksomhed, både i form af lokal afsætning og ved markedsføring udadtil. Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger Kommissionen har også været opmærksom på de nye idéer og muligheder i forbindelse med dens rapport og anbefalinger. Den peger på, at der gradvist bør overflyttes flere midler fra den direkte landbrugsstøtte til indsatser, specielt i små og mellemstore virksomheder, der understøtter en grøn omstilling og samfundshensyn som innovation, konkurrenceevne, natur, miljø og klima. Der bør gives tilskud til etablering og organisering af specielt små og mellemstore

12

Kroagergårds grise

producenter af kvalitetsfødevarer i afsætningsorienterede fællesskaber, f.eks. til fremme af fælles markedsføring, organisering af salg, distribution og logistik. Det giver merbeskæftigelse, øget omsætning og flere levedygtige virksomheder. En forstærket indsats kan bygge på erfaringer fra økologiområdet med en opsøgende fødevarerådgivning, der har understøttet små virksomheder i etablering, udvikling og markedsføring. Ny landdistriktspolitik skal bane vejen EU’s landbrugspolitik er netop nu under omlægning. Der er besluttet nye regler for de næste syv år, og de danske ministerier arbejder på en dansk implementering af reformen. De nye danske støtteordninger skal bl.a. bygge på erfaringerne med de hidtidige ordninger og på anbefalingerne fra Naturog Landbrugskommissionen. Workshoppen i Herslev havde til formål at skabe en konstruktiv dialog mellem aktører i fødevarenetværket, inkl. de ministerielle embedsmænd, som konkret arbejder med udformning af de nye regler. Der er imidlertid væsentlige forhindringer, som skal

overvindes, før den nye landdistriktspolitik kan komme til at arbejde i den rigtige retning. Først og fremmest står midlerne i landdistriktsprogrammet til en væsentlig reduktion frem mod 2020. Reformen indebærer en generel reduktion, specielt i de gamle lande, som må aflevere en del af støtten til nye lande, som hidtil kun har fået en lille del af midlerne. Samtidig er der reduceret forholdsvis mere i ”den gode” del af støtten, som gives til miljøfremme og landdistriktspolitik, hvor samfundet får flest offentlige goder for pengene. Danmark står overfor at skulle implementere vandrammedirektivet, lave nye naturplaner og standse tabet af biodiversitet, og bidraget til klimaforandringerne skal stoppes. Landbruget står i centrum for disse aktiviteter, idet emissioner fra landbruget i stort omfang medvirker til miljøødelæggelserne. Natur- og landbrugskommissionen peger entydigt på, at der gradvis bør overflyttes flere midler fra den direkte landbrugsstøtte til indsatser, der understøtter en grøn omstilling og samfundshensyn

som innovation, konkurrenceevne, natur, miljø og klima. Reformen giver landene mulighed for frivilligt at flytte en større del af landbrugsstøtten over til landdistriktsprogrammet og tilvejebringelse af offentlige goder. En sådan overflytning vil i praksis betyde en solidarisk overflytning af støtte fra landbrug på de robuste jorder, som fremover får de mest frie muligheder for at øge og optimere deres produktion, til de landbrug i mere sårbare områder, som fremover skal bidrage mest til reduktionen af de skadelige virkninger fra landbrugsproduktionen – bl.a. via skånsomme og bæredygtige produktionsformer som Økologisk Kredsløbs Landbrug. Det kræver stærke politikere at gennemføre denne omlægning. Regeringen har talt positivt for nedsættelse af den direkte støtte og flere midler til natur og miljø, men landbrugslobbyen arbejder aggressivt med paroler om konkurrenceforvridning og finanskrise. Beslutningen om overførelse af midler til landdistriktsprogrammet kan vise sig at være årtiets vigtigste miljøpolitiske beslutning. Uden disse midler vil den danske miljøindsats sættes på stand by.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


Skovlygårds kontor

Skovlygårds gulerødder

Skovlygården Skovlygården ved Jystrup på Midtsjælland ejes af Anders og Kirsten Due-Andersen. Gården har 39 ha agerjord, 250 høns og 44 moderfår, og har været drevet økologisk siden 1997. Dyreholdet udgør kun 0,16 DE per ha. Gården er stort set selvforsynende med foder. En del af kløvergræsafgrøden udveksles med husdyrgødning fra en nærliggende malkebesætning. Skovlygård har egen butik. Sortiment suppleres med varer fra andre økologiske producenter. På den måde har Skovlygård skabt en stabil kundekreds. De fleste kunder har abonnement på grønsagskasser. Nogle bliver distribueret, men de fleste kunder henter selv deres kasser.

Krogagergård Gården, der ligger mellem Ringsted og Sorø med 101 ha, ejes af Bjarne Krog og drives af familien samt 2-3 helårsansatte. Den har været økologisk siden 1995. Husdyrholdet er alsidigt og udgør 0,52 DE per ha. Gården er stort set selvforsynende med foder og gødning. Koldpresset rapsolie anvendes dels til konsum, dels til brændstof til traktorer. Rapskagen anvendes som kraftfoder. Grønsager, kartofler, æg og kød sælges igennem egen gårdbutik og abonnementsordning. Ca. halvdelen af salget sker fra butikken, mens resten sælges via abonnementskasser. Der køres flere ugentlige vareture med egen kølebil.

Skovlygård samarbejder med Tryllegryden, et cateringfirma på nabogården. Tryllegryden henter en del af sine grønsager på Skovlygård. Når Skovlygård afholder arrangementer, er Tryllegryden tit leverandør. Der indgår socialt arbejde i form af job-botræning. Det sker i samarbejde med Østagergård, et bo-, arbejds- og uddannelsestilbud i Jystrup

Krogagergård opskærer og forædler selv gårdens dyr. Alle slagtninger foregår på et lokalt slagtehus. På den måde har Krogagergård skabt 1½-2 ekstra arbejdspladser på gården. Desuden har andre økologer mulighed for også at bruge slagteren til at forarbejde deres slagtedyr og få det pakket og mærket forskriftsmæssigt med deres eget navn på labelen.

www.lokalevarer.dk/ skovlygaarden

www.krogagergard.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

Stengården Stengården, Bregnerød ved Farum, er ejet af Jens Otto og Elisabeth Rasmussen. Gården drives af ejerne, familie samt 2-3 helårs ansatte. Hertil kommer et antal sæsonarbejdere. Gården har 55 ha agerjord og et større græsareal og har været økologisk siden 1997. Der er desuden dyrkningsaftale med økologiske naboer på yderligere 26 ha jord. Der er knap 3.000 høns og 25 ammekøer på gården, svarende til 0,5 DE/ha. En stor del af arealerne er tilforpagtet fra henholdsvis Kommunen, Kirken og Naturstyrelsen. Der er dyrkningsaftaler med to økologiske nabogårde. Om sommeren græsser en del af besætningen som naturplejeforanstaltning på Femsølyng i Rude Skov. Grønsager, kartofler, frugt samt ca. halvdelen af æggene sælges igennem gårdbutikken. Resten af æggene sælges til Hønseriet Henriettelund ved Randers. Kød sælges til en privat kundekreds. Alt foderkorn anvendes til egne husdyr. Stengårdens gårdbutik ligger særdeles godt i forhold til kundernes færden – der kommer rigtig mange kunder forbi hele året rundt. www.stengaardenoko.dk

1) Det Økologiske Råd har været dansk partner i BERAS. BERAS står for Baltic Ecological Recycling Agriculture and Society. Læs mere om Rådets arbejde og projekterne på www.ecocouncil.dk og www.fremtidenslandbrug.dk . 2) En dyreenhed svarer til det antal husdyr, som producerer en gødningsmængde med et samlet kvælstofindhold på 100 kg N. 1 DE svarer til én ko med opdræt eller 3 søer med smågrise. Læs om ’matrix-landbrug’ i Grøn Hverdag nr. 2 / 2011, s. 8-11, Jørgen Holst, Industri Landbruget har overlevet sig selv.

13


P a u l R y e K ledal Cand.oecon.agro/ph.d., direktør for Institute of Global Food & Farming og datterselskabet Chinampa

Morgendagens by-landbrug Den voksende interesse for ’by-landbrug’ er blevet et globalt fænomen. Fødevarer, deres transport og miljøbelastning samt befolkningens sundhed er blevet et anliggende for stadig flere metropolers udvikling af en bæredygtig by. Men hvorfor er noget, som traditionelt har været et nationalt anliggende, gået hen og blevet et lokalt interesse- og ansvarsområde for byerne og dens indbyggere verden over? I både den rige såvel som i den fattige del af verden vokser interessen for by-landbrug, og ses i stadig højere grad som en blandt flere løsninger på byernes mangeartede facetterede sociale, økonomiske og miljømæssige problemer. Der er fem overordnede og sammenhængende globale forandringer, som skubber til denne udvikling:

14

1) Hastig urbanisering 2) Fortsat befolkningstilvækst

3) Ustabil fødevareforsyning 4) Ustabil energiforsyning 5) Klimaforandringer Ad 1) Hastigheden af urbaniseringen siden efterkrigstiden er uden fortilfælde i menneskets historie. Året 2008 er i den sammenhæng skelsættende, for det var året hvor over halvdelen af klodens befolkning blev urban. Og det stopper ikke her. I de næste to årtier vil 1,3 millioner mennesker hver uge vandre fra ’land til by’, og hver uge vil verden se en ny by med over 1 million indbyggere. Vi vil samtidigt se fremkomsten af nye megapolis’er med over 20-25 million indbyggere, som det allerede kendes fra Cairo, Sao Paolo og Bombay. Det vil sige byer, der alene i størrelse svarer til de fem skandinaviske landes befolkning, og som hver dag skal sikre en ordentlig fødevareforsyning, skaffe jobs såvel som andre ressourcer for at kunne fungere.

Ad 2) Parallelt med urbaniseringen vokser klodens befolkning tilsvarende. Om blot 35 år vil der være kommet to nye Kina’er i denne verden, nemlig 2,5 milliarder flere mennesker. Vi kender alle betydningen af det nuværende Kinas stigende indhug på klodens sparsomme ressourcer såvel som voksende forurening i kølvandet, og der er altså to nye på vej. Ad 3 og 4) I 2007 oplevede verden alvorlig fødevaremangel med voldsomme prisstigninger på basisvarer til følge, som ikke var set siden energikrisen tilbage i 1974. Tilsvarende var energipriserne steget voldsomt pga. kraftig efterspørgsel forbundet med den økonomiske vækst og begrænsninger i udbudet af fossil energi. Lande afhængige af en stor fødevareimport blev særligt ramt, hvor især dele af Mellemøsten stadig mærker de sociale følger af fødevare- og energiprisernes himmelflugt tilbage i 2007

og igen i 2011. Den moderne fødevareproduktion med sin globale forsyning og transport af billige fødevarer bygger nemlig på en massiv (fossil) energitilførsel såvel som et stærkt centraliseret fødevaresystem. Prisstigninger på fossile brændstoffer, eller blot truslen om ustabile forsyninger slår derfor øjeblikkeligt igennem på fødevarepriserne og leverancerne. Det vil sige to meget vigtige grundvilkår for vores samfund: billig (fossil) energi og billige fødevarer, synes at hvile på et meget usikkert fundament i årene frem. Ad 5) Samtidigt peger alle videnskabelige beviser på, at CO2 udslippet fra de fossile brændstoffer er hovedårsagen til de accelererende klimaforandringer, og det er byerne som står for 70 % af klodens samlede udledninger (1). Det er altså måden vi organiserer vores produktion, forbrug og fritid i byerne på, som er bestemmende for klimaforanG R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


By-landbrug på tag: Gør grønne tage til produktive grønne tage

dringerne og har indflydelse på verdens sikkerhed. Fødevarer bliver i den sammenhæng en meget tydelig eksponent for den måde vi har organiseret vores liv på og giver rum og mulighed for social handling her og nu. By-landbrug som en del af løsningen Disse fem ovennævnte temaer med tilhørende kriser er noget vi normalt tillægger forhold som vedrører internationale organisationer som FN eller et udenrigsministerium. Men fødevarekrisen tilbage i 2007, oversvømmelserne i USA tilbage i 2005 (Stormen Katrina) og igen i 2012 (stormen Sandy), hvor dele af New York stod under vand, fik folks øjne op for, at sådanne kriser kan ramme hårdt, hvor stadig flere af os bor og virker: nemlig byerne. Det er de enkelte byers befolkning, bystyrer og erhverv, der kommer til at stå med de negative konsekvenser og omkostninger af disse gloG R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

bale forandringer. Det er derfor vi ser, at byer rundt omkring i verden, hvad enten initiativerne kommer fra græsrødder og/eller byernes administrative enheder, forsøger at skabe løsninger, der kan minimere de forskellige risici i forhold til de globale forandringer. Det være sig initiativer omkring en klimaresistent by med flere åbne grønne arealer og grønne tage som kan afbøde effekterne af monsterregn, eller det meget ambitiøse mål om at København i 2025 skal være en CO2 neutral by. By-landbrug ses i den sammenhæng som én blandt flere løsninger, der kan bidrage til at minimere de forskellige risici vores byer forventes at blive udsat for fremover. I større byer som New York og Montreal er kommercielt orienteret by-landbrug samtidigt blevet en integreret del af tænkningen for udviklingen af en bæredygtig by, og begge steder har man fået

etableret forskellige politiske mål og tiltag, der kan fremme udviklingen af by-landbrug på byens tage. Parallelt hermed kobles i stadig højere grad lokal urban fødevareproduktion til andre politiske mål som f.eks. sund skolemad, undervisning, social inkludering og renovering af udsatte boligområder samt en ny grøn økonomi med tilhørende arbejdspladser. Etableringen af landbrug på byens tage åbner umiddelbart op for, at store arealer inde i byen kan inddrages uden at løbe ind i andre konflikter omkring brug af byens sparsomme plads. Til gengæld koster det betydelige summer at skulle ændre eksisterende bygninger så tagkonstruktioner både kan bære og sikre de nødvendige miljømæssige forhold ved by-landbrug på tag. Omvendt vil økonomien i by-landbrug på tag kunne se meget anderledes ud, hvis det f.eks. ses som et bidrag til udviklingen af en både

klimaresistent og CO2-neutral by, udnyttelse af nye erhvervsarealer til fremme af grønne og/eller socialøkonomiske virksomheder samt opbygningen af en vigtig sikkerhedsbuffer i byens fødevareforsyning. Chinampa på taget Tilsvarende tanker gemmer sig bag virksomheden IGFF og tilhørende datterselskab Chinampa med etableringen af et kommercielt og forskningsdrevet by-landbrug på tag i København. By-landbruget kommer til at operere som en ’aquaponic’ produktion. Aquaponics er kort fortalt en fusion af ordene akvakultur (fiskeproduktion) og hydroponi (gartneriproduktion med vandbaseret gødning), og tilsvarende er aquaponics en sammenkobling af de to produktioner i et lukket kredsløb. Hele produktionen vil foregå under et fælles drivhus, og dermed producere fisk og grøntsager året rundt.

15


Næringsstofkredsløb og ide bag aquaponics

Som illustreret i figuren produceres fisk i tanke, hvorfra deres gødning ledes over et biofilter. Her vil bakterier omsætte de organiske stoffer i fiskegødningen til uorganiske næringssalte. Dette næringsvand ledes derpå ind til en gartneriproduktion, hvor planterne kan optage og vokse af næringen samtidigt med at de renser vandet. Det rensede vand kan herefter ledes tilbage til fiskene. Aquaponics er dermed en ægte økologisk fødevareproduktion uden affaldsstoffer, og et af de mest produktive fødevaresystemer i forhold til vandforbrug. Det er samtidigt en meget kompleks produktionsform, som kræver stor biologisksåvel som praktisk viden om fødevareproduktion. Første gang i historien, hvor vi ser denne teknologi i anvendelse, er hos aztekerindianerne med deres såkaldte flydende urbane haver – kaldet Chinampa – placeret omkring deres hovedstad Tenochtitlan bygget på en ø ude i Texcoco -søen. By-landbrugsproduktionen planlægges at blive på 3-4 tons fisk og 12-14 tons grøntsager om året og foregå under et 600 m2 drivhus. Al regnvand

16

planlægges opsamlet og efter filtrering genanvendt i produktionen. Husets spildvarme tænkes anvendt i drivhuset, og opvarmningen af fisketankene skal fungere som en varmebuffer om natten og dermed spare på energien i drivhuset. Produktionen forventes afsat lokalt, og dermed bidrage til energibesparelser på transport og indpakning. Et by-landbrug af den størrelse med tunge fisketanke stiller nogle særlige fysiske krav med hensyn til tagfladeareal, bæreevne, vand- og varmeforsyning samt flugt- og adgangsveje. Desforuden vil forskellige juridiske såvel som økonomiske forhold få betydning for interessen for at udvikle kommercielle by-landbrug. Det gælder ejer og retsforhold når en privat virksomhed som IGFF/Chinampa etablerer et by-landbrug på taget af en offentlig bygning eller en bygning ejet af en anden privat ejer. Vil det f.eks. skulle være det offentlige, som etablerer tagforholdene ligesom, når det udbyder erhvervsarealer, og virksomhederne efterfølgende betaler leje heraf? Hvordan skal lejen fastsættes, når et privat drevet drivhus på taget vil isolere huset og mindske varmeudgifterne for beboerne?

Hvordan kan virksomheden udnytte spildvarmen fra ejendommen til opvarmning af drivhus? Hvordan skal virksomheden honoreres, hvis den opsamler regnvandet og dermed bidrager til besparelser på kommunens klimatilpasningsplan? København: Fra metropol til agropol Sådanne usikkerheder og høje transaktionsomkostninger for virksomhederne ved etablering af by-landbrug kan minimeres betydeligt, hvis en kommune på forhånd har en sammenhængende (erhvervsmiljø og social)politik omkring fremme af by-landbrug på tag. En decideret by-landbrugspolitik vil også betyde, at det i højere grad er kommercielt orienterede virksomheder, som vil gå ind i dette potentielle nye grønne erhvervsområde, og dermed undgå at det blot bliver små socialt orienterede projekter, hvor de fleste ofte dør hen, når de offentlige støttekroner ophører, eller et personengagement finder nye interesser. København har endnu ikke fået etableret en egentlig sammenhængende by-landbrugspolitik. Derimod har kommunen en politik der handler om imødekommehed

over for den store palet af by-landbrugsinitiativer, men mangler stadig at få bylandbrug tænkt seriøst ind som et vigtigt bidrag til fremme af både en klimaresistent, fødevaresikker, CO2-neutral og grøn erhvervsfremme-by. Forhåbentlig kan ’Chinampa på taget’ være med til at sætte skub i flere by-landbrug i København, så hovedstaden ikke kun bliver kendt for at være en grøn metropol - men en fremtidens agropol. Kilder: 1) Cities and Climate Change: Global Report on Human Settlements, UN-HABITAT 2011

IGFF er en privat ejet forskningsvirksomhed der arbejder med økologisk landbrug, urban farming og aquaponics. Den har oprettet datterselskabet Chinampa til at stå for den praktiske og kommercielle del omkring udviklingen af aquaponics. www.igff.dk www.chinampa.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


G’S RDA

• GRØN HVERDAG’S •

’S • DAG

RDAG’S • GRØN HVE N HVE GRØ

RDAG’S • GRØN H VER N HVE GRØ

GRØNT TIP GRØN HVERDAG’S

L ars M ikkelsen Civilingeniør

Den store rødbede Nogle konkurrerer på størrelsen af græskar – her kommer en rødbede. Dyrket biodynamisk, uden døde kunstgødninger eller sprøjtegifte. I år har jeg høstet den største rødbede nogensinde. Den er på 3,7 kg. Den stod i det sydøstlige hjørne af et 3 x 4 m stort stykke. En halv meter syd for var der 2 meter højt rug, som blev høstet i august. Men det synes ikke at have generet den. Den er formentligt sået først i maj i god lerjord. Den er stor på flere måder. En rigtig sund spise med masser af livskræfter i sig, som kan varieres på mange måder. Jeg spiser rødbeder stort set hver dag året rundt. Holdbarheden er fantastisk. Jeg har stadig rødbeder i jordkælderen fra 2012. De er ganske friske og fine stadigvæk. I år har jeg høstet rødbedefrø. Jeg er spændt på, om spireevnen er i orden. Husk afstand mellem planterne. Bliver de 10 cm i diameter, så skal afstanden mellem dem være mindst de 10 cm. Som biodynamiker bruger jeg kun runde rødbeder. Sundere forlyder det. Planten er let at dyrke. Kvæler det meste ukrudt.

Sund, billig og bæredygtig. Rød 3. juledagssuppe Hanne Lindegren, medlem af Grøn Hverdag Denne “opskrift” tog form en 3. juledag hvor skraldespanden var fuld af affald, køleskabet fuldt af rester, butikkerne fulde af folk og pungen fuld af “tom” og dagen sat af til lige dele oprydning og hygge. Køleskabet blev tømt til restebrunch og indeholdt derefter:

Hovedingrediens: en pose rødbeder jeg ikke havde fået gjort noget ved

Et andeskrog, der ikke rigtig kunne pilles mere af Lidt andesovs, og æbler, svedsker og fedt fra anden Et par ensomme rødløg En skål hjemmelavet rødkål, som ikke var blevet spist. En ensom skive syltet rødbede med lage (VIGTIG) Lidt kirsebærsovs Et par kogte kartofler 3 runkne, lilla gulerødder 1/2 selleri Alle rester skal selvfølgelig være friske, brug næse, øjne og sund fornuft. Andre rester kan anvendes hvis de er røde, gule eller hvide. Undlad grønkål og lignende af hensyn til suppens farve. Andeskroget blev kogt af ved svag varme et par timer og suppen derefter siet. Rødløgene blev pillet, snittet og svitset i andefedt. Rødbeder og andre rødder blev vasket/skrællet, snittet i tern og svitset med. Suppen blev hældt over og rødderne kogt møre. Herefter blev rødkål, rødbedelage, kirsebærsovs, andesovs og de kogte kartofler tilsat og det hele kogt igennem. Skummet efter behov. Eddikelagen fra rødbeder er vigtig, da det sure holder rødkålen rød og sørger for at suppen får en superflot farve. Suppen blendes, køl den evt. lidt af først, og konsistensen kan evt. justeres med mere væde. Herefter varmes den op og smages til måske med timian eller lidt spidskommen, salt og peber. Tilbehøret kan være croutoner af det tørre brød, både hvidt brød og rugbrød, som var på bordet til julefrokosten. Skær det i tern og svits det i andefedt med salt og timian. Server eventuelt creme fraiche eller flødepeberrod til.

Suppen blev spist med stor fornøjelse af både børn, voksne, og rødkålshadere!! Den er gentaget de følgende år med små variationer. Så alt i alt, betragt den mere som inspiration end som egentlig opskrift.Hvis du nu ikke spiser and men gris til jul, kan grundsuppen laves på de sidste triste skiver kød, gerne med ben. Spiser du grønkål, så skift de røde rester ud med grønne, gule og hvide og lav grøn julesuppe i stedet (f.eks. måske den skrællede grønkålstok, selleri, porre, lidt syltet agurk). G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

17


A nnemette B arg u m Grønt Sekretariat i Fredericia Kommune

De nye typer af affald, som kan gå til genbrug, og de nye muligheder for at genbruge eksisterende typer af affald i Fredericia Kommune formidles via foldere og via vores side på Facebook ”Det Grønne Fredericia”. Foto: Annemette Bargum.

Medarbejderne i kantinen på rådhuset er gået i gang med at frasortere de nye typer affald til genbrug. Foto: Ole Olsen.

Affald er guld I Fredericia Kommune har vi netop lanceret en ny affaldskampagne. Sammen med et borgerforum sætter vi fokus på at blive endnu bedre til at udnytte vores ressourcer. Kampagnen falder i fin tråd med Danmarks ressourceplan, som miljøministeren netop har offentliggjort.

I Fredericia er der tradition for, at borgerne og virksomhederne er gode til at sortere deres affald. Hele 75 % af affaldet går til genanvendelse i vores kommune. Fredericia ligger derfor i førertrøjen blandt landets kommuner på affaldsområdet. Alligevel mener vi, at der er plads til forbedringer, især fordi motivationen for at genbruge er meget høj hos os. Derfor har vi i efteråret 2013 sat en affaldskampagne i gang, som skal sætte fokus på at

18

forvandle endnu mere affald til værdifulde ressourcer, dvs. vi skal genanvende endnu mere, end vi allerede gør.

Nye mål Kampagnen lanceres i samarbejde med vores grønne borgerforum, som er en gruppe borgere, der arbejder for en bæredygtig udvikling i vores kommune. Gruppen har eksisteret i mere end 15 år, og samarbejdet har derfor givet os stor erfaring i borgerrettede kampagner. Med kampagnen vil vi vise, at det faktisk er muligt at blive endnu bedre til at udnytte vores ressourcer, end vi allerede gør. Vi forventer derfor, at vi til næste år sætter det ambitiøse mål på 80 til 85 %, som skal gå til genbrug og genanvendelse i kommunen. Det er selvfølgelig godt for klimaet og vores

miljø, men det er også godt for kommunens økonomi. Det helt langsigtede mål er, at affald faktisk ikke eksisterer, dvs. at vi ikke sender affald til deponi eller til forbrænding, men at alt kan anvendes til nye produkter i en eller anden form. Det betyder for borgerne og virksomhederne, at den enkelte hver især hjælper til med at nå målet, og at kommunens afdeling Affald & Genbrug løbende arbejder på mulige nye fraktioner, som kan anvendes. Mere skal gå til genbrug Det nye er, at vi nu går efter at udnytte plastik og metaller fra emballager, som ikke tidligere er blevet indsamlet, og som indeholder råstoffer af høj kvalitet. Det fantastiske er, at vi har fundet aftagere til alle de nye fraktioner, som vil udnytte råstofferne i nye produkter. Vi

opfordrer derfor borgerne til at samle medicinemballage, skriveredskaber, kapsler, propper og skruelåg fra engangsflasker. Vi har også fundet en aftager til tomme mælke- og juicekartoner, som vil udnytte papiret. Samtidig slår vi et slag for, at der gøres en ekstra indsats for at skille pap fra plast i forskellige typer af emballager, f.eks. plast om tidsskrifter, i papvin eller indpakninger omkring øl- og sodavandsdåser. For nogle affaldstyper, som vi hidtil har modtaget, er der lavet aftaler, som betyder væsentlige forbedringer for både miljøet og borgerne. Borgerne kan aflevere mursten, som hentes af en virksomhed på Fyn. De sørger for at rense murstenene, så de kan bruges i nye byggerier eller renoveringsprojekter. Man sparer miljøet G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


”Affald er guld”: de nye typer affald var udstillet foran rådhuset i hver sin ”pyramide”. Foto: Vibeke Hviid.

for 1 ton CO2, hver gang man bruger 2000 styk gamle mursten i stedet for nye mursten. For havefliser er der indrettet en bytteordning på genbrugspladsen, idet det bliver muligt at tage fliser med hjem, som andre har afleveret. Hvad angår flamingo, så sender vi den ikke mere til Kina til genbrug, men til en lokal virksomhed, som anvender materialet til isolering i gulve og tagkonstruktioner. Også her opnås en væsentlig CO2 gevinst.

metal, samt hvordan vi kan genanvende byggematerialer i eksisterende og nye byggerier. På udstillingen blev borgerne mødt af medarbejdere fra Affald & Genbrug og medlemmer af Grønt Forum, som fortalte mere om de nye muligheder eller gav idéer til, hvordan man kan indrette sorteringssystemer derhjemme, så det bliver nemt at sortere sit affald. Vi blev mødt af rigtig mange interesserede borgere, som også stillede relevante spørgsmål til de nye ordninger.

”Affald er guld” De nye muligheder blev præsenteret på en udstilling, ”Affald er guld”, over to dage på rådhuspladsen i Fredericia i september måned. Her viste vi, hvordan vi kan få udnyttet nye typer emballager af god plastik, papir og

Genbrugstorve Udstillingen er herefter flyttet til én af de to genbrugspladser i kommunen. På begge pladser er der indrettet et særligt område, et genbrugstorv med særlige beholdere, hvor borgerne og virksomheder kan aflevere de nye fraktioner.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

Det er planen, at borgere fra det grønne forum igen stiller op på en weekenddag for at give råd og vejledning til de nye muligheder for at aflevere affald til genanvendelse. Rådhuset skal også sortere mere Indsatsen for at sortere mere, følges op i egne rækker. I første omgang er det kantinen på rådhuset, som er begyndt at sortere hård og blød plast fra spande, låg osv., metaldåser, trækasser, kuglepenne, mælk- og juicekartoner samt skruelåg fra kartonerne. På sigt skal hele rådhuset følge trop, så alle medarbejdere begynder at sende flere affaldstyper til genbrug.

Følg debatten om nyttiggørelse og genanvendelse i Fredericia på facebook.com/ detgroennefredericia Fredericia kommunes vejledning til affaldssortering, Genbrugavisen er inspirerende læsning. Den fortæller, hvordan borgerne i fæstningsbyen kan sortere de forskellige affaldstyper. Den bringer fyldig omtale af fraktionerne elektronik og hårde hvidevarer. Forsiden bærer overskriften: ’Guld i computeren’. Se; http://ipaper/ipapercms. dk/fredericiakommune/bysek/ kommunikation/affaldoggenbrug/genbrugsavisen 2013

19


A strid B akkegaard C ramer By- og Udviklingsfor valtningen, Kolding Kommune

Foto: Lars A. Clark - Ny LED gadelampe, med lavt energiforbrug fra Albertslund.

Green Cities: Forskelligheden er vores styrke Et tæt samarbejde mellem seks kommuner om en række ambitiøse mål giver resultater. Tre år før tiden er tre af kommunerne i Green Cities i mål med at sænke CO2udledningen med 25 %. De seks Green Citieskommuner er nok vidt forskellige, men repræsenterer til gengæld en ganske betragtelig del af den danske befolkning: Omtrent 850.000 borgere, hvilket svarer til knap en sjettedel. Samarbejdet rummer to forstadskommuner, Albertslund og Ballerup, en geografisk lille kommune med stort set ingen landbrug, Allerød, to geografisk store kommuner med mange landbrug, Herning og Kolding og endelig hovedstadskommunen, København. Dermed har Green Cities et både bredt og solidt fundament for at realisere den vision, som samarbejdet har sat for sig selv: At skabe et bæredygtigt samfund ved at gøre en ekstraordinær indsats for miljøet og ved at påvirke den danske miljø-dagsorden politisk gennem en række mærkesager.

20

Forskellige udfordringer, fælles mål At de seks Green Citieskommuner spænder så vidt og er så forskellige, ser den politiske formand for samarbejdet, Peter Thiele, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (SF) som samarbejdets store styrke: “Hvis vi skal gøre en forskel på den miljøpolitiske scene, så mener vi, at det er afgørende, at vi repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning, og det tør jeg godt hævde, at vi gør med de her seks meget forskellige kommuner,” siger Peter Thiele, Green Cities formand. “Vi har meget forskellige udfordringer. Det er der ingen tvivl om, men jeg mener netop, at vi med den viden og erfaringsmæssige mangfoldighed, som forskelligheden giver, kan lære af hinanden,” fortsætter Peter Thiele. I mål med CO2-reduktion At samarbejdet kaster konkrete resultater af sig, viser Green Cities årsrapport for 2012, hvor tre af samarbejdets kom-

muner, Albertslund, Allerød og Ballerup har opnået målet med at reducere CO2-udslippet med 25 %, endda tre år før målstregen, som er sat til 2015. “Det er virkelig et flot og bemærkelsesværdigt resultat, som de tre kommuner har leveret. Vi er klar over, at kommunerne er afhængige af, at eksterne samarbejdspartnere også bidrager til målet, fx er der kommet mere grøn strøm i forsyningsnettet. Samtidig har der også været nedgang i aktiviteterne på grund af finanskrisen med mindre CO2-udslip til følge. Ikke desto mindre er der god grund til at give kommunerne et stort skulderklap for en fokuseret og målrettet indsats.” siger Peter Thiele. Københavns Kommune er ligeledes tæt på mål med et reduceret CO2-udslip med 24 % procent. Herning og Kolding har, som to kommuner med mange landbrug, særlige udfordringer i forhold til at nå klimamålene.

“Vi ved, at kommuner med mange landbrug har sværere ved at nå målet med CO2-reduktion, da store dyrehold per definition giver en stor CO2-udledning, men også her hjælper vi hinanden ved at følge udviklingen og de nyeste trends indenfor området,” forklarer Peter Thiele. Carbon 20 Peter Thiele fremhæver samarbejdets fællesprojekter, som gode eksempler på, hvordan samarbejdet fungerer som en platform for udveksling af læring inden for miljøområdet. “Et sted, hvor det bliver tydeligt, at Green Cities giver medlemskommunerne merværdi, er Carbon 20-projektet, som har som har CO2-reduktion i småog mellemstore virksomheder som mål. Carbon 20 har sat fokus på energispareløsninger, og de 106 virksomheder, som har deltaget i Carbon 20 har opnået en gennemsnitlig CO2-reduktion på 24 %.”, fortæller han.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


I januar kom der tre nye hybridbusser på gaden i Kolding under sloganet ‘Denne gule bus er grøn’. Hybridbusserne udleder mindre CO2 og understøtter derved klimamålet om at nedsætte CO2-udslippet med 25 % inden 2015.

Carbon 20-projektet udløber i sin nuværende form med udgangen af 2013, men det er tanken, at projektets erfaringer skal forankres ude i kommunerne og integreres som en del af kommunernes miljøtilsyn. Hvordan går det med at nå målene? CO2-reduktion fylder meget – både i Green Cities og på den landspolitiske miljødagsorden. Ikke desto mindre har Green Cities-kommuner samtidigt valgt at arbejde med miljøet inden for flere temaer. Udover klima er det grundvand, økologi, natur, trafik og affald. “Der er ingen tvivl om, at der er et stort nationalt fokus på klima, og her i efteråret også på natur og affald i kraft af regeringens kommende ressourceplan og Natur- og Landbrugskommissionens naturrapport. Vi har dog et behov for et bredt sigte. Det giver os en mindre skarp profil, men skal vi opnå et bæredygtigt samfund, mener vi også, at rent drikkevand, økologisk fremstillede fødevarer uden G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

brug af pesticider, biodiversitet og køretøjer på alternativ drivkraft er mindst lige så vigtige for fremtiden og ikke mindst vedkommende for vores borgere,” siger Peter Thiele. Årsrapport som en åben bog Rygraden i Green Citiesarbejdet er den årlige status for miljøarbejdet inden for hvert tema i kommunerne. Det er vigtigt for medlemskommunerne, at udviklingen med at nå de fastlagte mål bliver fulgt nøje og med stor gennemsigtighed, så alle andre også har mulighed for at følge med i arbejdet. Derfor Green Cities valgt, at samarbejdets årsrapport er digital og integreret i hjemmesiden greencities.dk. Det betyder, at enhver hurtigt og nemt – uden at skulle dykke ned i en rapport - kan se, hvordan den aktuelle status er for arbejdet med fx målet med at opnå CO2-neutral varme- og elforsyning skrider frem. “Samtidig med, at det giver andre mulighed for meget nemt at kigge os over skuldrene, holder vi med årsrapporten

også hinanden op på målene”, siger formanden, og tilføjer: “I vores samarbejdsaftale har vi forpligtet os selv og hinanden på, at der sker en positiv udvikling inden for hvert mål. Det betyder ikke, at vi sparker nogen ud, hvis der har været tilbagegang inden for et mål, men at der over en årrække skal være fremskridt. Med den meget gennemsigtige og meget enkle årsrapportform, giver det os også mulighed for løbende at justere vores indsats i hver enkelt kommune,” fortæller Peter Thiele, der snart giver formandsstafetten videre. I 2014 er det Allerød, som står i spidsen for Green Cities og dermed bliver vært for næste års Green Cities konference. Om Green Cities Udover de seks nævnte kommuner som udgør Green Cities, har Aabenraa og Aalborg observatørstatus og overvejer medlemskab. Green Cities har ikke altid heddet sådan, men tog i 2009 navnforandring fra Dogme 2000 til det nuværende navn. Samarbejdet har heller

ikke altid bestået af de samme medlemmer, men den nuværende konstellation har eksisteret i tre år. Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde med en række ambitiøse mål inden for klima, grundvand, økologi, natur, trafik og affald. Eksempler på Green Cities projekter og initiativer: • Carbon 20 har som mål, at 100 virksomheder skal reducere deres CO2 udslip med 20 %. • R apport om ny strategi for arbejdet med at fremme den biologiske mangfoldighed. • V ærktøjskasse for grønne indkøb. Læs også projekterne på www.greencities.dk og www.carbon20.dk Aktiviteterne i Green Cities kan følges ved at tilmelde sig nyhedsbrevet på hjemmesiden www.greencities.dk

21


D itlev N issen Leder af projektet Omstillingsagent

En grøn beskæftigelsesindsats

Hokaidohøst i Hallingelille

Praktikere og ildsjæle underviser ledige i omstilling, til glæde for kursister, lokale aktører og det omgivende samfund. Men jobcentre og beskæftigelsessektoren er tøvende. I maj og september 2013 fik de første omstillingsagenter deres kursusbevis. De tilsammen 19 nyuddannede agenter afsluttede dermed deres deltagelse på et seks ugers selvvalgt kursus, som uddanner ledige i bæredygtighed og grøn job- og projektskabelse. Kurset var en stor succes for både deltagere og undervisere, men omstilling i beskæftigelsessektoren er muligvis en langsommelig proces. Det tredje kursusforløb har således måttet aflyses på grund af manglende tilslutning – og interessen fra de omkringliggende jobcentre har ikke været overvældende. Indtil videre. Et kursus med mening Foreningen Klima & Beskæftigelse står bag

22

Fremtidsønsker sendes i åen

Omstillingsagent. Foreningen har sine rødder i tre sjællandske økosamfund og tager afsæt i den lyst og evne til at omstille og skabe nyt, som udfoldes i de danske økosamfund. Lysten til omstilling spirer heldigvis mange steder i Danmark. Den ses blandt andet i Informations og DR P4’s kampagne Vores Omstilling, hvor de 380 projektbidrag alle er oplagte læringsrum for kommende Omstillingsagent-kursister. Klima & Beskæftigelses fornemmeste mål er at bidrage til nytænkning i beskæftigelsessektoren ved at give ledige en meningsfuld rolle i den bæredygtige omstilling. Fakta er, at der mangler hænder, hoveder, erfaring og viden, som kan hjælpe med de ofte komplekse omstillingsprocesser. Hensigten med kurset Omstillingsagent er at skabe en kobling mellem regeringens miljø- og klimapolitik og lediges behov for meningsfuldhed, uddannelse og arbejde. Regnskov i Amazonas

Kommunen som læringsrum Undervisningen på Omstillingsagent henter inspiration fra Ecovillage Design Education, en græsrodsuddannelse udviklet i den globale økosamfundsbevægelse, Global Ecovillage Network. Udgangspunktet er aktionslæring og et helhedsorienteret syn på bæredygtighed. Læringsrummet for Omstillingsagentkurset blev flyttet fra økosamfund til Lejre Kommune, som i 2011 erklærede sig som landets første økologiske kommune. Kommunens mest betydningsfulde ressource har været at inddrage borgere, civilsamfund og det lokale erhvervsliv som aktive spillere i den politiske beslutningsproces. Små tre år senere ser det ud til, at borgernes og erhvervslivets investering af tid og engagement i kommunens økologiske projekter har skabt tillid hos det lokale erhvervsliv,

som så småt er begyndt at investere i nye tiltag. Omstillingsagent er et praksisnært kursus, der tager udgangspunkt i den omstilling, der sker i og omkring Lejre. Undervisningen foregik for en stor del ude i felten hos økologiske landmænd, i økologiske haver, økosamfund og med oplæg fra Lejre Kommunes medarbejdere. Omstillingsbutik og projektdesign I tilknytning til kurset etableredes en Omstillingsbutik, inspireret af universiteternes videnskabsbutikker. Her kan private virksomheder, institutioner og lokalsamfund henvende sig som ”projektudbydere”, med det formål at få hjælp til udviklingen af et projekt med et bæredygtigt sigte. Med input og vejledning fra praktikere og fagpersoner har kursisterne syv dage til at lave et ”omstillingsdesign”,

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


Hokaidohøst i Hallingelille,

som til slut overdrages til projektudbyderen. Kursisternes valg af projekter på de to første kursusforløb har spændt bredt med afsæt i lige dele interesser og muligheder i kommunen. En gruppe designede en cykelrute for børnefamilier med besøg hos økologiske producenter og overnatning på eksisterende og kommende Bed & Breakfasts i Lejre. En anden gruppe var optaget af, hvordan landets kvaliteter kan komme ind til byen. Det færdige produkt blev en manual for etablering af hønsegårde i Københavns baggårde. En arkitekt brugte kurset som ’væksthus’ for en ide, han havde med fra byggebranchen. Hans omstillingsdesign fik titlen ”genindførelse af håndslagsaftalen”, og handler om at indføre nogle mere enkle og effektive måder at lave aftaler på mellem lokale håndværksmestre og deres kunder. I slutningen af kurset blev ideen præsenteret på et erhvervsudviklingsmøde i Lejre, hvor de fremmødte håndværksmestre viste stor interesse for ideen. Klima- og bæredygtighedskoordinator i Lejre Kommune, G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

Dialogmøde i Kulturhuset Felix

Tina Unger, har bidraget til kurset med spændende oplæg om kommunens rolle. Hun har desuden deltaget i de afsluttende dialogmøder og udtalte i forbindelse med projektfremlæggelserne i efteråret: ”Mange af projekterne kan kobles direkte på igangværende aktiviteter. Kursisterne har været rigtig gode til at tænke sig ind i de muligheder, som økologien giver for Lejre. Derfor er projekterne en god inspiration for os her i Lejre”. Grøn jobskabelse Omstillingsagents tre hovedformål er kort sagt: 1) at give de ledige kompetencer inden for grøn omstilling, 2) at være en ressource i lokale omstillingsprocesser og 3) at bidrage til innovation og grøn jobskabelse. Som erfarne undervisere med et stort netværk blandt omstillingens praktikere og ildsjæle har de to første punkter været relativt let opnåelige. Det tredje punkt om jobskabelse kræver – som med al forandring - tid og udviklingsarbejde. Der skal skabes en kobling mellem undervisningen og områder med et grønt udviklingspotentiale. Ligeledes skal der skabes et match mellem

virksomheder, institutioner og lokalsamfund, der har brug for nye medarbejdere, og ledige der har de rette kompetencer. Og så skal der skabes kendskab og interesse hos jobcentre og i beskæftigelsessektoren for de muligheder og potentialer der ligger i et uddannelseskoncept som Omstillingsagent. Skridtet derefter er at etablere et Grønt Væksthus der kan skabe rum for innovation og iværksætteri. Fra byrde til ressource Klima & Beskæftigelses overordnede ide er at skabe et nyt politisk perspektiv på ledighed, således at ledighed ikke kun anses for et socialt og finansielt problem, men også ses som en ressource der kan bidrage til at omstille Danmark til et bæredygtigt samfund klimamæssigt og socialt. Det er en indsats, som ikke kræver nye penge! Blot at de nuværende beskæftigelsesmidler allokeres på måder, hvor de også får et grønt sigte. Det er en udgiftsneutral investering, der mest af alt kræver en omstilling i regeringens mentale mind-set. Investeringen er på alle måder bæredygtig og ligger lige til højrebenet!

Om omstillingsagent: • Udgiftsneutral: Eksisterende beskæftigelses-midler bruges på nye måder. • Uddannelse: FN’s 10-år for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling indeholder megen inspiration. •R essourcer: Ledighed er ikke kun et socialt og finansielt problem, men en ressource der kan bidrage til omstilling til bæredygtige samfund. • J obskabelse: Grønne Væksthuse udvikler potentialerne og bidrager til innovation og iværksætteri. Kursusudbyder: Omstillingsagent udbydes af Klima & Beskæftigelse i samarbejde med UC Syddanmark - Videnscenter for Ledelse, Innovation og Evaluering. Kurser starter den 24/2 og 12/5. Se www.omstillingsagent.dk Læs også: Grøn Hverdag nr. 2 /2008 s. 18-19, Lone Samuelsson og Ditlev Nissen, Vil du leve bæredygtigt – økosamfund laver kurser og uddannelse

23


I ben L u nd Ku r s i s t p å O m s t i l l i n g s a g e nt- ku r s u s

Det er omstillingen - vil du vente??

Iben modtager guldkorn om hvilke ressourcer der kan sættes i spil for at virkeliggøre hendes projekt.

Me and all my friends We’re all misunderstood They say we stand for nothing And there’s no way we ever could

24

Jeg er en af dem. En af de ledige. Som tjekker jobopslag, skriver ansøgninger, møder op til ”jobsamtaler” med min jobvejleder på mit jobcenter. En af dem, der bliver tjekket, om jeg nu også gør nok for at komme ud af min ledighed. Og om jeg gør det rigtige! Jeg må nemlig ikke være for selvstændig, gøre for meget selv, så står jeg nemlig ikke ”til rådighed” på jobmarkedet. Jeg må gerne komme i løntilskud – og lave rigtigt arbejde. Eller er det nu også rigtigt? Jeg må ikke tage arbejde fra de andre ”rigtige” ansatte. Og jeg skal stadig tjekke jobopslag, skrive ansøgninger og møde op til ”jobsamtaler” med min jobvejleder på mit jobcenter. Jeg må også gerne komme i praktik – altså øve mig

Omstillingsagenterne får mange hand-on oplevelser. Her luges der i den fælles grøntsagsmark i forbindelse med et besøg i Hallingelille Økosamfund. Det er Iben til højre i den sorte trøje.

i et fag/job. Men…jeg skal tjekke jobopslag, skrive ansøgninger og møde op til ”jobsamtaler” med min jobvejleder på mit jobcenter. Her er det, jeg har iagttaget en besynderlig tendens hos mig selv. Det er som om, jeg ikke kan vriste mig fri af følelsen af at ”blive administreret”. Som en modløs brik i et indviklet kontrolsystem. Jeg kan falde ind i sådan en mærkelig trance. Jeg klikker på jobforslagene. Skriver ansøgningerne. Går til ”jobsamtalerne”. Og venter……………. So we keep waiting Waiting on the world to change We keep on waiting Waiting on the world to change Ingen tid at spilde Så kom jeg på omstillingsagent-kursus. Kurset handlede i første omgang om nødvendigheden af, at

vi omstiller vores tankegang og handlinger og begynder at vise omsorg for vores jord - vores eksistensgrundlag. Vidnesbyrdene er rigelige og ildevarslende. Der er ikke noget sted der hedder ”væk”, når vi smider ud. Menneskeracen har forpestet naturen og drevet rovdrift på ressourcerne. Omstilling er kort sagt at tænke i sammenhænge og drage omsorg for helheden. For sig selv, hinanden og jorden. Alt er forbundet, og der er ingen tid at spilde! Belastningen fra vores hensynsløse tilstedeværelse har alvorlige konsekvenser for klimaet - og dermed os selv. Informationerne om klodens lidelser understregede i rigeligt omfang, hvor alvorlig situationen er. Det var benzin på motivationen til at handle. For Omstillingsagent handlede i lige høj grad om hvad vi kan gøre ved det – og at vi kan. Handle.

Kurset bød på en farverig vifte af information om bæredygtige tilgange og initiativer, som foregår rundt omkring i verden; økologi, vedvarende energi, genbrug, permakultur, selvforsyning, vugge-til-vugge, styrkelsen af lokale fællesskaber, nedbringelse af CO2-forbruget. Inspirerende ildsjæle De mest ”omstillende” oplevelser var imidlertid besøgene hos lokale grønne frontkæmpere og ildsjæle i Lejre Kommune. Her mødte vi folk, som handler og sætter i værk. Som ikke venter på, at kloden drukner i smeltet is. Som kæmper med tilladelser og reglementer tilpasset en anden tankegang. Som har sagt farvel til nogle af forbrugsvanernes bekvemmeligheder - og stadig er glade. Påfaldende glade. Vi besøgte Skovlygården, et permakulturlandbrug hvor unge med sociale udfordringer og særlige behov deltog i G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


Undervisning på Hesselbjerggård

det daglige arbejde. Hvor kvinden havde de vilde ideer, mens manden bidrog med generationsvis af tålmodige landmandsevner. Glæden, stoltheden og overskuddet hos begge var stort og resultatet var et sted, hvor både planter, mennesker og ideer trives og gror. En lokal multikunstner delte ud af sine erfaringer med en hæsblæsende række af egne initiativer; økologisk æbleplantage og mostning på andelsbasis, fælles økologisk nyttehave i nabobyen, egen permakulturhave med en udforskende tilgang. Sideløbende var hun initiativtager og tovholder på Plan B - for et bæredygtigt Kisserup , et landsbyprojekt startet i 2007 med indførelse af genbrug, energibesparelser, økologisk indkøbsforening og andre fælles bæredygtige projekter.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

Her hos multikunstneren fik jeg en slags åbenbaring. På spørgsmålet om hvad det havde betydet for hende, at hendes kommune, Lejre, erklærede sig som økologisk kommune for snart to år siden, blev hun fjern og tom i blikket. Hvorefter hun hankede op i sine gode manerer og forsikrede os om, at hun da syntes, det var en rigtig god ide...! Jeg kender denne flammende ildsjæl gennem otte år (som tidligere indbygger i Kisserup), så det burde ikke have overrasket mig.

som prikker mig og fortæller mig, hvad jeg skal gøre. Det var ikke, at jeg ikke gjorde noget. Men det var for lidt, – og følelsen af, at det nytter, manglede.

Men det jeg fik øje på lige der, var kontrasten til min egen afventende adfærd – både når det gælder min egen situation og klimaets. Man sku nødig træde forkert, og måske er det ulovligt. Hvis der virkelig er behov for, at jeg gør noget, stiger vandstanden vel i min baghave – eller i det mindste er der nogen,

Vi har midlerne – og vi kan ændre kursen! Eller mere nøgternt: Vi bliver nødt til det. Omstillingsagent gav mig en tiltrængt dosis tro, håb og et kærligt handlekraftigt netværk at forbinde mig med. De konkrete personlige resultater har været et projektdesign med en bæredygtig cykelrute for børnefamilier (inklusiv udlejning af genbrugscykler

Tro, håb, kærlighed – og handling Now we see everything that’s going wrong With the world and those who lead it We just feel like we don’t have the means To rise above and beat it

samt en turistinformationscafe), som har mødt stor interesse i lokalområdet. Vi er blandt andet blevet tilbudt lokaler i nabobyen. Så nu mangler bare pengene til at udføre det. Men kommer tid, kommer muligvis råd – der er i hvert fald puljer at søge! Nå ja – og så et praktikforløb som skrivende på hjemmesiden Økoliv.nu og foreningen Klima & Beskæftigelse – hvilket er baggrunden for, at jeg sidder og skriver denne artikel. Og mon ikke der skulle være et rigtigt job derude? Hvor jeg før kurset havde fornemmelsen af at holde for rødt ved et lyskryds som aldrig skiftede, hjalp Omstillingsagent mig med at skifte til grønt lys og køre fremad. På min cykel selvfølgelig… Citaterne er fra Waiting on the world to change af John Mayer

25


C harlotte M ogensen N o r d i s k P R & M a r k e t i n g M a n a g e r , Te r r a C y c l e D a n m a r k

Brug låget! Danskerne indsamler

26

Under overskriften ”Brug Låget!” har miljøbevidste og engagerede danskere i et halvt år kunnet indsamle plastiklåg fra mælke- og yoghurtkartoner og samtidig give penge til gode formål. Nu runder ”Brug Låget!” halvanden million indsamlede plastiklåg, og selvom det kun er en lille del af de plastiklåg, der dagligt bliver produceret, opleves pilotprojektet som en stor succes.

hoteller, biblioteker, kommuner, virksomheder og mange andre gøre en forskel ved at indsamle plastiklåg fra blandt andet Arlas økologiske mælk Harmonie og indsende dem portofrit til TerraCycle, der genanvender lågene til nye produkter. Som ”præmie” for de indsendte låg, donerer Arlas Harmonie fem øre per låg til et godt formål efter indsamlerens valg.

Hvad skal vi gøre ved vores plastik? Det var spørgsmålet, der for et halvt år siden bragte mejerivirksomheden Arla sammen med miljøvirksomheden TerraCycle, og kort efter var pilotprojektet ”Brug Låget!” en realitet. Her kan engagerede familier, skoler, børnehaver,

I disse dage runder ”Brug Låget!” halvanden million indsamlede plastiklåg, hvor den ekstra halve million er blevet indsamlet på knap tre uger, og det er ifølge Arla en stor succes: ”Vi sender dagligt halvanden plastiklåg ud i dagligvarehandlen, og set i det perspektiv er

halvanden million indsamlede låg på et halvt år en dråbe i havet. Men formålet med Brug Låget er først og fremmest at skabe debat om, hvordan vi løser den store udfordring med genanvendelse af plast i Danmark. Brug Låget engagerer danskerne og får dem til at stille spørgsmål, både til myndighederne, til os som fødevareproducent og til sig selv som kritiske forbrugere,” siger Maja Møller, der er CSR-chef hos Arla.

Men den største forskel vi gør, er nok bevidstheden vi giver børnene om, at affald sagtens kan omdannes til en ressource. Det gavner jo på længere sigt,” siger Tina Gunde, der som forælder er initiativtager til indsamlingen på Stepping Friskole. Hele skolen fra 0. til og med 9. klasse deltager, og det er i høj grad et projekt, der optager eleverne. Stepping Friskole har besluttet, at pengene skal gå til skolens støtteforening.

En af de første skoler, der valgte at deltage i ”Brug Låget!”, var Stepping Friskole. ”Vi har allerede nu sørget for, at 18.000 låg ikke bare er havnet i skraldespanden, og derefter er røget på forbrændingsanlægget.

Arla har et mål om, at al virksomhedens emballage skal være genanvendelig i 2020, og ”Brug Låget!” er derfor kun ét ud af en lang række pilotprojekter og initiativer. ”Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på ”Brug G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


halvanden million plastiklåg Låget!” både fra forbrugere, detailhandlen og fra politisk side, og det er vi meget tilfredse med. Nu udvider vi projektet, så endnu flere kan få mulighed for at samle låg ind, og næste år vil vi så evaluere projektet og se, hvad vi kan bygge videre på,” siger Maja Møller. Om Arla Arla har en målsætning om at reducere den totale miljøbelastning hele vejen fra gården over mejeriet og butikken til forbrugeren. I arbejdet frem mod en bæredygtig udvikling har vi iværksat et omfattende Nul Spild-program, hvor vores foreløbige indsatser er: Vi tilbyder miljøtjek til alle Arla-gårde med fokus på at mindske spild G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

• Vi genbruger fejlpro-

duktioner i biogasanlæg for at undgå spild Vi reducerer madspild ved at donere overskydende produktioner til bl.a. hjemløse via samarbejde med Fødevarebanken Vi sparer miljøet for 11 ton plastic om året ved at reducere størrelsen på skruelåg til yoghurt Vi har et mål om at spare miljøet for 13 tons plastic ved at indsamle og genbruge 5 mio. låg fra mælkekartoner og yoghurt (Brug Låget!) Vi har forbedret forholdene for dyrelivet i Vorgod Å ved at rense spildevandet fra de nærliggende mejerier (Vorgod Å scorer nu 7 ud af 7 på ØKO-skalaen)

• •

Arla vil være det mejeri, som gør mest for at udbrede økologien, og som gør mest for at minimere miljøpåvirkningen fra vores produktion. Læs mere om ”Brug Låget!” på www.arla.dk/harmonie og på www.terracycle.dk. Om TerraCycle TerraCycle, der blev etableret i USA i 2001, repræsenterer en ny generation af virksomheder, der vægter de sociale og miljømæssige værdier ligeså meget som økonomisk fortjeneste.

• 5 2.000 danskere • • • •

indsamler affald ind til TerraCycle i Danmark. 126.000 kroner indsamlet til velgørenhed i alt i Danmark 1.892.000 enheder affald er i alt blevet indsamlet i Danmark. 35.000.000 personer indsamler affald til TerraCycle globalt. Terracycle arbejder i dag i 23 lande.

Læs mere om TerraCycle i Grøn Hverdag nr. 3 / 2012 side 20-22

• Over 70.000 kroner til

gode formål er indsamlet gennem Brug Låget! indsamlingsprogrammet.

27


BOGANMELDELSE Ilse Friis Madsen

Spirebogen Ulla Dietl Spirebogen, Forlaget Vingefang 48 sider, 100 kr. Kan købes i udvalgte butikker, hos boghandleren eller i forlagets netbutik. En god gaveide til børn og voksne. Spirebogen udkom første gang i 1982 og er siden blevet trykt i flere danske

og europæiske oplag i bl.a. Frankrig, hvor den blev prisbelønnet, Holland, England, Belgien og Norge. Nu er en ny udgave udkommet i oktober. Bortset fra enkelte rettelser og tilføjelser er den, som den altid har været, en spændende og enkel inspiration til at dyrke små og store planter af kerner og sten og frø fra hverdagens frugter og grøntsager, en herlig beskæftigelse for store og små og en kilde til nyttige tips og erfaringer med alskens grønt. Smukke fotos og

dejlige tegninger. Forfatteren arbejder som illustrator og haveskribent og har udgivet flere andre bøger om planter.

L u cia C arriere og I lse F riis M adsen Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn

Plante-frøbyttedag i Roskilde D. 12. oktober arrangerede Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn for 3. gang en formiddag med udveksling af uden- og indendørs planter, frø og stiklinger samt ikke mindst udveksling af viden og erfaringer om stort og småt fra planternes verden. De to foregående gange var i maj i år og oktober sidste år. Det blev en rigtig hyggelig dag. 3 gæve medlemmer mødtes kl. 9 på Hestetorvet i Roskilde, lige over for stationen, medbringende pavillon, diverse oplysningsmaterialer, skilte, planter og frø. Vejret var tørt og fint for årstiden, men med en frisk vind, som til sidst

28

legede så meget kispus med pavillonen, at vi var nødt til at pakke den sammen. Det gik nu også helt fint, også med at holde styr på alle numrene af Grøn Hverdag, vi havde med, samt relevante bøger fra Danmarks Naturfredningsforening og materialer fra RØFF (Roskilde økologiske fødevarefælleskab). Vi havde pænt besøg af folk i alle aldre, og der blev snakket, byttet, spurgt og svaret, givet og taget med godt humør. Meget fornøjeligt - og heldigt, det holdt tørt. Kl. 12 pakkede vi sammen og drog hjem.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


LARS A. CLARK Biolog

Stillehavet gemmer plastiksuppe på størrelse med Afrika Havstrømmene i Stillehavet samler plastikaffald sammen i store områder. Der er flere steder hvor plastaffaldet danner store øer. I dag regner man med, at områder med plastaffald i alt dækker et areal på størrelse med Afrika. Affaldet tiltrækker mange rovdyr, fordi dyr som muslinger vokser på plastikstykkerne. Det tiltrækker havfugle som terner og måger, der så spiser løs. Havfugle bliver ofte fundet døde med tandbørster eller lightere i maven, mens havskildpadder ofte kvæles i plastikposer, som de forveksler med spiselige gopler. Ifølge FN's miljøbeskyttelsesprogram UNEP dør 100.000 pattedyr i havet hvert år af plastaffald, mens flere end en million havfugle af samme grund må lade livet. Fisk søger ly under affaldet og finder føde. Konsekvensen er, at giftstoffer som PCB G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

er det vigtigt at støtte Grøn Hverdag. Vi bestræber os på at skrive om den nyeste forskning inden for miljø, klima og bæredygtighed. Vi bestræber os på at bringe artikler om mulige løsninger, alternative løsninger.

optages og opkoncentreres gennem fødekæden. Den nyeste forskning (Nature scientific reports 3, article number 3263) viser, at plaststofferne nedbrydes til små partikler på mindre end 1 mm i diameter, og specielt disse små partikler binder kemikalier til sig, og at denne kombination af små plastpartikler, f.eks. polyetylen, giver leverskader på fisk.

For kun 250 kr. pr. år er du med til at støtte Grøn Hverdags oplysningsarbejde. Det kan være med til at sikre dine børn og kommende generationer, et bæredygtigt liv.

Dette er blot et af de mange resultater, som forskerne finder, men som har svært ved at nå frem i medierne. Derfor

NB! Plastpartikler findes også i ferskvand, se dr.dk/nyheder/viden/miljoe/2013/10/ 08152055.htm

29


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O plevelser , ideer og I N S P I R A T I O N

Grøn Hverdags inspirationsdag og landsgeneralforsamling 2014 Lørdag den 29. marts i Domus Felix, Lejre. Kl. 12 - 13 let frokost Kl. 13 - 14 foredrag Kl. 14 - 16 generalforsamling Læs mere på www.gronhverdag.dk næste år

Albertslund Fugletur

Torsdag den 26. december kl. 10.00 har Grøn Hverdag og Dansk Ornitologisk Forening fugletur fra Herstedhøje Naturcenter i Vestskoven. Turen varer ca. 2 timer og efter turen er der åbent i naturcentret, hvor man kan købe noget varmt at drikke. Turleder: Biolog Lars Clark.

København Peru

Torsdag den 23. januar 2014, kl. 18.30-21. Hør om og se billeder fra Grøn Hverdags tur til Peru i 2012. Vi planlægger rejse igen med afgang den 30. juni 2014. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Tilmelding og information: Lars Clark, lars@clarkconsult.dk.

Generalforsamling

Tirsdag den 28. januar 2014, kl. 18.30-20.00. Generalforsamling i Grøn Hverdag København ifølge vedtægterne. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Kontakt: Jørgen Martinus, martinusmail@ gmail.com eller tlf. 2888 0252.

Planlagt

I samarbejde mellem Agendaforening Nordvest og Grøn Hverdag kommer en række

30

foredrag. Der er kun sat dato på et, men følg med på gronhverdag. dk, hvor de annonceres med tidspunkt. Forståelse af naturen og vor påvirkning af den er nøglen til miljørigtig handling. Det, vi anser for ’natur’, er næsten altid kraftigt påvirket af menneskets aktivitet– de første tre foredrag giver tilsammen forståelse af vor lokale natur. Marie Gravesen – nylig uddannet fra Göteborg Universitet i pleje af natur med kulturspor - vil med udgangspunkt i uddannelsen og bogen ’Europeiska kulturlandskap – hur människan format Europas natur (forfatter Urban Emanuelsson 2009)’ fortælle om naturens udvikling siden istiden. Historiker Svend Ole Nielsen, Lokalhistorisk Selskab: Bønderne, naturen og det kultiverede landskab i vort lokalområde fra middelalder til ca. 1900. Troells Melgaard, frivillig naturplejer i Utterslev Mose: En fortælling om praktisk naturpleje på Langholmen, observationer af kulturspor samt muligheden for at restaurere det sidste overdrev i miles omkreds.

Højbede i Cuba

Onsdag den 29. januar 2014, kl. 19. Havebogsforfatter Jens Juhl beretter om højbede i Cuba, efterfulgt af erfaringsudveksling om højbede. I 1991 blev Cuba ramt af økonomisk krise, da den tidligere handelspartner Sovjetunionen kastede håndklædet i ringen. Kombineret med USA’s handelsembargo førte det til akut knaphed på blandt andet mad og brændstof for cubanerne. Store dyrknings-højbede i byerne og organisering af distributionen af det dyrkede afhjalp efterhånden i høj grad fødevaremanglen. Psykolog, phd Malaika Thomsen redegør for vore psykologiske barrierer mod at have den miljørigtige adfærd, som vi godt ved, er den rette. Bygger på Malaikas speciale: ’Conservation

psykologi – En undersøgelse af strategier til fremme af miljøvenlig adfærd’.

Halsnæs

Landbrugsøkonom, phd Paul Rye Kledal, Institute of Global Food & Farming fortæller om sine planer for opdræt af fisk kombineret med dyrkning af grøntsager (akvaponik) – et projekt, der skal realiseres i hovedstadsområdet. Han trækker perspektiverne fra bylandbrug / urban farming 400 år tilbage i danmarkshistorien frem til i dag og den rolle urban farming bør have i moderne byudvikling. Det er et vigtigt forsøg på at udvikle en ny form for produktion af fødevarer tæt på byen, så fødevareforsyningen til byen bliver mindre energi- og transportkrævende. Det vil gøre forsyningssikkerheden større i forhold til dagens ’just in time’koncept, hvor distributionen sker fra få store centrallagre til de enkelte butikker.

Det første af fire kurser i kursusrækken. 4 Weekender, 4 Dimensioner i 4 Økosamfund. Kurserne er designet ud fra bæredygtighedshjulets fire dimensioner: Verdensbillede, økologi, økonomi og social med inspiration fra Gaia Education, uddannelsesgrenen af Global Ecovillage Network. Dyssekilde Økosamfund er vært for den første weekend, hvor vi udforsker de kulturelle, åndelige, etiske og filosofiske aspekter af et nyt bæredygtigt verdensbillede. Principper og værktøjer som gamle traditioner og moderne forskning kan tilbyde gennemgås. Kursusformene er en blanding af foredrag, workshops, kreative opgaver, fysiske aktiviteter og meditative øvelser.

Roskilde

Generalforsamling

Torsdag den 9. januar 2014 holder Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn ordinær generalforsamling. Det foregår på INSP!, inspirationshuset i det gamle skoleslagteri, Køgevej 4-6. Det ligger 3 minutters gang fra stationen, ikke langt fra krydset mellem Jernbanegade og Køgevej, op ad rampen og til højre. INSP! har fællesspisning hver torsdag kl. 18, hvor man kan deltage uden tilmelding. Grøn Hverdags arrangement starter kl. 19 med et foredrag om et for vores forening relevant emne. Det er ikke nærmere bestemt endnu, men vil senere fremgå af gronhverdag.dk. Kl. 20 - 22 er der generalforsamling på 1. sal, hvor der vil blive serveret en forfriskning. Kontakt: Ilse Friis Madsen, ilse@friis.mail.dk, tlf. 4042 1939.

Besøg gronhverdag.dk for mere information.

FORBUNDENHED – Bæredygtigt Verdenssyn

Tid: Fredag 21/3/14 kl. 15.30 til søndag 23/3/14 kl. 15.30 Sted: Fælleshuset i Dyssekilde, Solen 15, Torup, Hundested. Pris: 800 kr. inkl. logi og kost (økologisk og vegetar). Bank: Merkur 8401 1151697. Info & tilmelding: matawanb@ gmail.com, tlf. 2793 9353 www.dyssekilde.dk www.økosamfund.dk/kurser www.gaiaeducation.org

Hold dig ikke tilbage :

Skriv eller ring til sekretariat eller bestyrelse med ideer, ris eller ros. Vi er meget åbne over for ny inspiration og ideer til arrangementer og artikler i Grøn Hverdag

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3


LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk Sydjylland Fritze Lundstrøm 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk ØVRIGE KONTAKTPERSONER BORNHOLM Ernst Holz Hansen 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk

ESBJERG Erik Madsen 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk

HERLEV Lone Fosdal 44 91 33 86/ 26 25 33 86 lone@fosdal.dk

MIDT NORD Rita Nørregaard 30 26 72 87 rita.noerregaard@hotmail.com

FREDERICIA & VEJLE Annemette Bargum 60 62 54 43 annemette.bargum@gmail.com

HERNING Anette Vestergaard 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

MØN Krista Steffensen 55 81 20 81 info@liselundslot.dk

FURESØ Karen Strandesen 31 15 15 57 karen@strandesen.dk

HJØRRING Peter Yde 98 90 11 12 petyde@gmail.com

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk

FYN Conni Ramskov 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

HØJE TAASTRUP Knud Anker Iversen 50 12 68 68 mec@mec-ht.dk

Skanderborg Tove Spangkær 20 21 26 38 post@visedame.dk

GRIBSKOV Kirsten Gamst 48 79 76 50/ 21 43 63 62 kirsten.gamst@hotmail.com

KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark 29 33 99 78 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk

SLAGELSE Helene Dreyer 55 45 94 03 & 22 45 05 08 helene.rebien@gmail.com

Gørlev Allan Diehl 35 26 24 30 HELSINGØR Aase Hornbæk 48 41 63 41 aasehorn@gmail.com

LOLLAND & FALSTER Dion L. Gornitzka 54 85 65 70 mailtildion@gmail.com LYNGBY-TAARBÆK Henriette S. Kristensen 16 17 50 58 marts2300@hotmail.com

SYDSJÆLLAND Jørgen Johansen 52 38 61 63 jraunj@gmail.com VEJEN Gerda Iversen 20 68 47 20 gerdai@vip.cybercity.dk

Bestyrelsen: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com Ilse Friis Madsen, næstformand, medredaktør. Initiativtager til projekter. Formand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn. Tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk Lars Clark, kasserer, Repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 3

31


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

ID-nr. 47416

Afsender: Grøn Hverdag, Bispebjerg bakke 8, 2400 København NV

Gaveide! GAVEMEDLEMSSKAB 2014 eles dlemsskab tild Dette gaveme

XXXXX XXXXXXXXX xxxxxxxxxxxx

xxx

i 1993 erdag startede for onen Grøn Hv arbejder bredt n Landsorganisati De r. ilie Grønne Fam giver bladet ud under navnet og rd fæ ad e t. den bæredygtig 4 gange om åre Grøn Hverdag ING

FORVANDL G SKABER

LIN DIN HAND

www.gronhverdag.dk

N o r w a y

S w e d e n Denmark

Germany Neth.

Bestil via mail@gronhverdag.dk N o r w a y

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Neth.

Germany

www.gronhverdag.dk Medlemskab 1 x 4 blade Abonnement 1 x 4 blade Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade

250 kr. 200 kr. 500 kr. 1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 eller gironr. 717-7224 med angivelse af afsender (navn eller medlemsnummer) STØTTEBELØB modtages med glæde på samme konti

GRØN HVERDAG, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV – Tlf. 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk