Gh4 2010

Page 1

grøn hverdag NR. 4 - DECEMBER 2010

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

eN HverDag MeD CraDLe tO CraDLe StØrSt, BeDSt, grØNt – MILJØMÆrKer IrMa fØrSt MeD SvaNeMÆrKet ButIK MODIfICereDe geNer PÅ DagSOrDeNeN NY reDNINgSPLaN fOr verDeNS Natur farLIge StOffer I affaLD KOMPOStBLOg Og grØNNe SPIrer fOrSØgSfaMILIer SØgeS

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING


økologisk Vin og spiRitus økologisk • biodynamisk • fairtrade • vin • spiritus • portvin • champagne • økologisk • biodynamisk • fair

Halkær Vin har et stort og spændende udvalg. Ring 23 47 60 38 eller se www.halkaervin.dk

UBEHANDLET

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING ...fra økologiske druer

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

STØT DE AFRIKANSKE BØNDER: KØB DERES PRODUKTER Med lanceringen af 2 letmælksyoghurter har Coop, FDB og Thise Mejeri indledt et banebrydende samarbejde. Begge yoghurter indeholder frugter fra Uganda, hvor bønder og øvrige producenter har gode arbejdsforhold og leverer frugt i høj kvalitet. På kartonerne kan man læse om nogle af de afrikanske bønder, som leverer frugten til yoghurterne. Læs meget mere på www.thise.dk

Får I jeres budskab ud til de grønne forbrugere? N o r w a y

www.thise.dk

S w Denmark

Bliv annoncør i Grøn Hverdag Neth.

Germany

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Freelance Projek tledelse l Dtp l Graf isk Produk tion

milleogco.dk

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Att: Jørgen Martinus – Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk N o r w a y

2

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0


Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er, at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag, og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Indhold i dette nummer:

6

Jens Mathiasen

10

Størst, bedst, grønt, miljøvenligt, miljømærket..

En hverdag med Cradle to Cradle

12

Jesper Steen Hansen

Tine Due Hansen

14

Joachim Plaetner Kjeldsen

N o r w a y

Danmarks største udvalg af Biodynamiske varer Forhandles i helsekostbutikker

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd. SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger.

Ny hjemmeside

Gå ind og find oplysninger om produkterne og lækre opskrifter

www.helios.dk G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0

Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 7.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: Se bagsiden. Næste nummer udkommer primo marts 2011. Redaktionel deadline 31.01.2011 Forside foto Cradle to Cradle

Irma Islands Brygge Danmarks første svanemærkede butik

19

Ann Berit Frostholm

Ny redningsplan for verdens natur

25

Ilse Friis Madsen

Om Forbrugerrådet

26

Mille Gjerulff Nicolaysen

Fra en begynders dagbog Kompostblog

Modificerede gener på dagsordenen

22

Christian Ege

Nissen flytter med – om farlige stoffer i affald

25

Jørgen Martinus

Boganmeldelse Økologiske fodspor

28

Jørgen Martinus

Afprøvning Friske Spirer

Julequiz Se på www.gronhverdag.dk

3


Her kan du købe økologiske kød- og kolonialvarer til grøn fest og hverdag.

Tjener dine penge noget formål? Opret en rentefri indlånskonto i vores Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 36 96 man-ons 8.30 -14.30, tor-fre 8.30 -17.30, lør- (søn fra 2.5 til 23.12)11.00-15.30

Læs meredriver på: www.grantoftegaard.dk Grantoftegaard et økologisk landbrug med dyrehold, naturpleje og markbrug. Gården og Gårdbutikken ligger i den idylliske Pederstrup landsby, 2 km. fra Ballerup by. Her kan du opleve hverdagen på et stort, driftigt landbrug. Velkommen hertil.

Er du bange for oliepriserne?

Det bliver dyrt at varme huset op. WWW.GRANTOFTEGAARD.DK Er dit hus godt isoleret? Fonden 69,2750 Ballerup Der er Grantoftegaard,Pederstrupvej mange penge at spare. e-mail grantoftegaard@grantoftegaard.dk, tlf. 44 77 37 11 Få et godt tilbud – Ring nu!!!! Alternativ isolering.

regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening. Nærmere information

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

John Wismann

ISODAN® – har 35 års erfaring

Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.isodan.dk eller munter@isodan.dk Tlf. 5460 9006 henviser til nærmeste forhandler www.andelskassen-jak-slagelse.dk

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

4

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0


LEDER

Den bæredygtige familie Grøn Hverdag vil undersøge fænomenet Vær med i et forsøg Grøn Hverdag har netop været repræsenteret på en spændende messe med denne titel, se side 31. Messen blev ikke ligefrem væltet af besøgende. Knapt 3000 blev det til på to dage. Havde det været en bilmesse eller andet, havde besøgstallet formentlig været mindst det tredobbelte. Hvorfor, spørger man sig? Vi ved jo alle efterhånden, at vores nuværende levevis truer planetens økologiske balance og vor egen eksistens. Hvis vi ikke i løbet af kort tid formår at stille om, vil vi inden for 10 år miste 25 % af klodens plante- og dyrearter samt løbe tør for alle vigtige råstoffer, og vi vil tabe kontrollen over klimaet, så den globale opvarmning løber løbsk, se side 19. Det er da noget, der burde få enhver op af stolen! Hvorfor er det så svært at blive ”en bæredygtig borger”? Det vil Grøn Hverdag forsøge at afdække i løbet af 2011. Vi vil gerne undersøge, hvilke blokeringer den enkelte oplever i hverdagen for at kunne tage de nødvendige skridt. Er det vanens magt, er det mangel på viden, tid, økonomi? Eller er det strukturelle hindringer og myndighedernes manglende opbakning, der står i vejen? Vi søger 30 familier i medlemskredsen til at deltage i et forsøg på at leve så

bæredygtigt som muligt gennem tre måneder. ”Familier ”skal forstås som husstande, dvs. både enlige, par, par med børn, storfamilier, folk i hus eller lejlighed, unge og gamle. Vi vil gerne have et bredt udsnit af erfaringer. Man skal føre en blog på fem-seks linjer dagligt om sine oplevelser i forhold til at leve bæredygtigt. Hvad gik godt den dag, hvad gik mindre godt, hvilke tanker gør jeg mig omkring det? Indledningsvis vil vi ruste deltagerne ved at beskrive bæredygtighedsprincippet, så de konkrete handlinger bliver ændret i den retning. Undervejs vil vi bistå med råd og vejledning. Til sidst vil vi opsamle resultaterne, bearbejde dem og beskrive forsøget i Grøn Hverdag samt på hjemmesiden www.gronhverdag.dk. Vi håber at få de nødvendige tilmeldinger i løbet af de to næste måneder, så vi kan starte 1. marts. Så derfor – overvej, om det skal være din husstand, der tilmelder sig bæredygtighedsforsøget. Vi søger ganske almindelige mennesker, ikke nødvendigvis ”superøkologer”. Se bagsiden vedrørende tilmelding. Grøn Hverdags bestyrelse v/ Ilse Friis Madsen Næstformand

Iøvrigt vil vi ønske vores læsere en rigtig glædelig jul og et godt og grønt nytår, hvor der bliver taget hånd om de store problemer med vores miljø.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0

5


J ens M athiasen Møbelagent og ejer af 2rethink.dk

En hverdag med Regeringen i Holland stormer frem med Cradle to Cradle principper, hele byer i Kina udvikles efter Cradle to Cradle tanker og Brad Pitt designer Cradle inspirerede huse. Så måske skal du og jeg også snart komme i gang... Vi skal i gang, og vi kan sagtens komme i gang. Men det kræver, at vi rejser os fra hverdagen og tager ansvar - især for vores børns skyld. 40 % af alle børn har i dag en eller anden form for allergi, og selv om vi laver passivhuse og bæredygtigt byggeri, så er indendørsluften stadig i gennemsnit tre til fem gange dårlige end udenfor. Vi får også nye, flotte, mangefarvede verdenshave - lavet af plastic - prøv engang at google “Great Pacific Garbage Patch”. Det giver mig rigtig dårlig smag i munden, og derfor har jeg det seneste år arbejdet med Cradle to Cradle. En unik ny strategi for totalt at undgå skrald og sikre bedre klima.

6

Hvad er det - Cradle to Cradle? Cradle to Cradle er opstået ud af Hannover-principperne fra verdensudstillingen EXPO 2000 og filosofier fra arkitekten William McDonough og kemikeren Michael Braungart om bæredygtigt design og udvikling. En af hovedteserne er “Affald = føde”, og vi skal designe med tanke på, at et produkt kan gennemgå en biologisk eller teknisk livscyklus. Vi skal altså ikke længere designe fra vugge til grav men fra “vugge til vugge”. Af plastic blev du født, og af samme plastic skal du genopstå, kunne man fristes til at beskrive den tekniske cyklus. Den biologiske cyklus handler derimod om at lave produkter og emballagedesign, som kan nedbrydes organisk i naturen. En banan i sin skal, produceret uden brug af fossile brændstoffer. Cradle to Cradle er også meget mere. Det handler f. eks. også om at designe bæredygtige byer og huse som f. eks. filmskuespilleren Brad Pitt er aktiv indenfor. Gennemtænkt design der skaber en symbiotisk balance mellem mennesker, produkter,

virksomheder og naturen. Der skal afsættes et positivt fodaftryk og skabes mere liv. På verdensplan er Kina fremsynet og designer Cradle to Cradle samfund. Herhjemme ligger de små samfund Samsø og Anholt helt fremme i førerfeltet, men på landsplan halter vi stadig efter f. eks. Holland hvor regeringen virkelig tager Cradle to Cradle seriøst. Vi skal i gang nu hvis vi vil være med fremme. Er det ikke bare endnu et grønt mærke Er Cradle to Cradle ikke bare endnu et grønt mærke i junglen”? Det er en typisk kommentar jeg møder. Ofte fulgt op af, om “det kan svare sig energimæssigt at bringe produkter retur til fabrikkerne”. (teknisk cyklus) Lad os slå fast, at der er for mange grønne mærker, og en af opgaverne er, at sikre en god fælles EU-etiket på ethvert produkt. Det vigtige er jo at vide, hvor produktet kommer fra, og hvem der har lavet det. Cradle to Cradle kunne netop være den gode fælles etiket, der sikrer dig, at produktet ikke

indeholder skadelige stoffer og at det fremstilles med brug af bæredygtige energikilder. Så det passer jo perfekt til et fossilfrit Danmark. Cradle to Cradle har fire certificeringsniveauer. For at få Platin, som er det højeste, skal f. eks. 100 % af energien til ens produktion være vedvarende. Retur-indsamlingen sker naturligvis lokalt og netop nu ser affaldsbranchen med DAKOFA (Dansk Kompetence Center for Affald) i spidsen, meget aktivt på, hvordan den kan hjælpe med at sikre en optimal lokal udnyttelse af materialerne. De skal naturligvis ikke transporteres frem og tilbage mellem europæiske fabrikker. Åh nej, ikke mere plastic til jul Salg handler altid om synlighed, og de store brands får naturligvis også i år solgt rigtig mange julegaver. Nogle er miljøvenlige, andre måske slet ikke. Men lad os nu lade være med at købe, bare fordi vi er blevet tæppebanket med et budskab. Der er virkelig fine bæredygtige produkter på markedet og spørger man ind, så kan man finde nogle G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0


Cradle to Cradle i moderne bambusmøbler og er dedikerede til at producere børnemøbler uden skadelige affaldsstoffer.

rigtig spændende historier bag årets julegaver. Eksempelvis har SONY PLAYSTATION noget spændende igang. En del af deres brugte spillekonsoller tages retur og bruges af et engelsk designfirma (PLI Design) til at lave nye lækre ude- og G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 1 0

indendørs stole. Netop udstillet på messen “Den bæredygtige familie” i Fredericia. Gaver med mening som har gode historier bag. Det kunne nemt blive årets julegavetema. Andre eksempler kunne være et firma som Mater Design der producerer på meget etiske

vilkår. Mater Design står for etisk bæredygtighed og for at sikre social vækst i dårligt stillede områder. Deres fine møbler og brugskunst kan købes i de fleste større bolighuse. Også det lille danske snedkeri “We:Do:Wood” arbejder bæredygtigt. De er specialister

Fremtiden I skrivende stund er der stadig ingen danske producenter som har et eget Cradle to Cradle produkt. Samtidig er langt de fleste produkter stadig indenfor byggematerialer og materialer til videre forarbejdning. Så der er stadig lidt vej til, at der kommer synlige varer på hylderne og i supermarkedet. Flere danske firmaer sidder dog netop nu og har Cradleprodukter i støbeskeen. De fleste kan nemlig godt se fidusen i, at vi sparer på vores ressourcer, for de bliver ikke ved at findes i vores undergrund. Så min opfordring er, at du og jeg spørger, når vi handler. Spørg til hvor varen er produceret og hvilke materialer, den indeholder. Less bad Cradle to Cradle stifterne siger, at det er forkert at re-ducere, re-use og re-designe. De kalder det “less-bad”. Fakta er dog, at certificeringen af et C2C produkt koster minimum

7


Cradle to Cradle fortsat 300.000 kr., og for mange danske producenter er dette ikke realistisk i dag. Det er dog vigtigt at komme i gang, og man må starte et sted. Reducer dårlige materialer i jeres produkter, reducer emballagen, respekter miljøet, genbrug bagsiden af papiret, tryk på et grønt trykkeri etc. Og når I så skal til at lave nye produkter, så skal I kigge mere efter Cradle to Cradle. Spørg “Vugge til Vugge” i Danmark og få rådgivning om det, som mange kalder en helt ny designfilosofi. Så starter I rigtigt næste gang og kan også justere eksisterende produkter mere til Cradle to Cradle-tanken. Tænk i sundhed og trivsel, og at vores materialer ikke varer evigt. Måske får kun 30 % af vores børn allergi næste år? Lad os komme i gang, hvor vi kan. En C2C kontorstol Jeg sidder ikke i regeringen, det gør du måske heller ikke, så derfor må vi tage de små skridt, vi selv kan. Et sted, vi kunne starte, var med vores arbejdsstol. Sådan en har de fleste et forhold til. Har du tænkt over hvor din stol er produceret? Hvordan den er

8

produceret? Hvad der sker, når den er slidt ned? Er der skadelige stoffer i din stol, så du medvirker til allergi? Næste gang du handler, så spørg efter en Cradle to Cradle certificeret stol. Her er du sikker på, at der ikke er skadelige stoffer og, at din leverandør har en ordning for at tage produktet retur. Der er enkelte danske forhandlere af Cradle to Cradle kontorstole i Danmark, og flere er på vej. C2C tekstiler Et sted, hvor Cradle to Cradle vinder hurtigt indpas, er på tekstilområdet, hvor der findes både biologiske og tekniske Cradle to Cradle tekstiler på markedet allerede. Spørg til Cradle to Cradle tekstiler næste gang du handler. Siger de nej, så sig, at det ønsker du, og de skal undersøge det nærmere. Måske ved du nu mere end dem... Er du involveret i indkøb af nye gardiner på et sygehus eller måske nye puder til institutionen, er f. eks. Backhausens “Returnity” kollektion et sted at starte. Du får et retur-pas, når du køber varer. Så tages de retur, hvis de skulle blive

slidt ned. Glem nogensinde at skulle på lossepladsen igen. Faitrade og C2C seng Som skrevet er Cradle to Cradle stort i Holland og netop nu lanceres en ny seng fra

Holland i Danmark. Sengen er Fairtrade- mærket og fås med Cradle to Cradle tekstil. Sengen produceres lokalt i Holland, og man har netop leveret til et hotel, hvor man ønskede noget ekstra godt G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0


LINKS

Certificeringsniveauer

www.vuggetilvugge.dk

Produkter certificeres i 4 niveauer. Basic, Silver, Gold and Platinum.

Dansk rådgivningsvirksomhed om

Cradle to Cradle, Epea Copenhagen. Rådgiver danske virksomheder i aktiv brug af det, de kalder “fremtidens designfilosofi”.

www.mbdc.com

Firma ejet af stifterne af C2C.

Den amerikanske arkitekt William

McDonough og den tyske kemiker Michael Braungart. Her finder du

lister på Cradle to Cradle certificerende produkter og producenter.

www.epea.com

Epea International, Hovedkontoret for EPEA, beliggende i Hamburg

med underafdelinger i forskellige lande, eks. afdelingen i Danmark. Stiftet af Michael Braungart.

www.cradlepeople.dk

Dansk interesseorganisation for Cradle to Cradle interesserede enkeltpersoner på tværs af

fagområder . Her diskuteres hvordan man eks. kan “cradle sin hverdag”.

Et års medlemskab koster ca. 250 kr,-

www.returnity.at

Eksempel på et Cradle to Cradle Guld certificeret tekstil fra

for både miljø og gæster. Hele sengen er ikke Cradle to Cradle, og det er måske netop et eksempel på, at vi må starte, hvor vi kan. Vi må langsomt presse på hos interesseorganisationer, for at G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0

få dem til at tage dette seriøst og vise nogle nye forretningsmuligheder. Firmaet “Lavital” kan faktisk ikke følge med efterspørgslen i øjeblikket...

den østrigske producent

Backhausen beliggende i Wien.

www.2rethink.dk

Dansk møbelagent for flere

Cradle to Cradle og bæredygtige produkter, såsom kontorstole, senge og tekstiler.

Alle fotos er fra Cradle to Cradle

Allerede ved BASIC niveau stilles høje krav om kendskab til alle kemikalier ned til et niveau på 100 ppm. Ingen PVC er tilladt, alle materialer skal vurderes for miljømæssig impact. Strategien skal være klarlagt for optimering af evt. problematiske kemikalier. Alle materialer skal defineres som tekniske eller biologiske. Ved SILVER niveau stilles der yderligere krav til materialeegenskaber og viden om total energiforbrug for produktionen og at der eks er lagt en strategi for vedvarende energiproduktion. For at opnå GOLD certificering må der ikke bruges nogle former for problematiske materialer. Ydermere skal der være en plan for at lukke cirklen 100 % og at 50 % af ens energi i produktionen kommer fra vedvarende energikilder. Vandforbrug skal registreres og måles. Desuden skal ens komplette CSR program auditeres. Ved PLATINUM niveau skal alle øvrige 3 niveauer også være opfyldt, og kravene øges til f.eks. også at kræve 100 % energi fra vedvarende energikilder

9


T ine D u e H ansen Kommunikationsrådgiver Miljømærkning Danmark

Størst, bedst, grønt, miljøvenligt, miljømærket.. Hvad er miljørigtigt, og hvornår kan man som forbruger regne med, at det er mere bæredygtigt at købe en vare frem for en anden? Siden 1998 har det nordiske Svanemærke og den europæiske Blomst været gode pejlemærker i mærkejunglen. Mærkevrimmel Tilbage i midt-90erne krævede det en brochure i telefonbogs-tykkelse at fortælle om alle de mærker, der var på varen når det gjaldt om at vise varen frem som bæredygtig, sund, grønnere og grønnest. De forskellige supermarkedskæder havde stort set alle deres eget ”miljømærke”, og oven i det var der en vis forvirring om hvilke mærker, der var danske eller om de bare ”fulgte” med en emballage fra udlandet. F.eks. blev die Grüne Punkt, der var et tysk returemballagemærke eller affaldssorteringsmærke, for mange garantien for ”en renere vare”. Helt uden grund.

10

I løbet af 90erne skete der en vis sanering i junglen af mærker, og i en redegørelse fra Forbrugerstyrelsen blev markedet for mærker i stedet for en jungle beskrevet som en græsplæne med enkelte hvide blomster, der stak af fra alt det grønne. Men med det røde Ø som solsikken og dermed det kendte og brugte mærke i den danske detailhandel. Siden er der sket en etablering på markedet af mærker på ikke-fødevarer som FSC for bæredygtigt skovbrug, de to officielle miljømærker Blomsten og Svanen samt Fairtrade- og økologimærker, når det gælder fødevarer. Med regelmæssige mellemrum diskuterer eksperter og ”mærkeejerne” hvilke mærker, der er meste kendte, solgte og troværdige - uden at blive enige. Men flere undersøgelser viser, at mærkerne både er kendte og efterspurgte blandt forbrugerne.

Og ikke mindst i de senere år har markedsandelen for grøn-stemplede produkter været i støt vækst. Uanset finanskrise mm.

Er alt så godt?

Så hvad er problemet, kan vi ikke alle være glade og tilfredse over, at vi får flere og mere bæredygtige mærkede varer på hylderne? Jo, men kun i det omfang, at der vitterligt er tale om, at man får en effekt af at vælge en mærket vare frem for en ikke-mærket – andet end, at man kommer til at betale en måske forhøjet pris, og at man overhovedet kan hitte rede i hvilket mærke, man skal gå efter, når man køber ind. I de gennemsnitligt ti minutter, man som forbrugeren har til at klare sine daglige indkøb, kan det både være en irriterende og umulig opgave at vælge efter ”det rigtige” mærke. Ikke mindst når nu prisen spiller en ganske vigtig rolle.

Løsningen er få og troværdige mærker, der overordnet opfylder tre typer af krav:

• Mærker hvor der er stillet krav til hele processen, lige fra en vare starter livet som råmateriale til den ender sit liv i spildevandet, på forbrændingen eller på lossepladsen. Et eller andet sted i verden. Altså, at man sikrer en samlet vurdering af forureningen fra produktet igennem hele livscyklus.

• Mærker, hvor der er stillet de

mest væsentlige krav til de mest afgørende led i varens vej fra vugge til grav. Det vil sige en slags metamærker, der har fokus på de meste forurenende faktorer både, når det gælder mennesker og dyr. Det kan være krav til kemikalier og til klima. Men også krav om holdbarhed og kvalitet, afhængigt af, om der er tale om et køleskab eller en liter mælk. G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0


Svanemærket

EU Blomst

Det røde Ø-mærke

EU’s Økologimærke

EU’s nye Økologimærke

Miljømærker

Økologimærker

Svanen og Blomsten Det nordiske miljømærke, Svanen og EU-blomsten er statsautoriserede mærker, som kan tildeles producenter efter ansøgning. Mærkerne findes på produkter, der ikke er fødevarer. Produkterne skal høre til de mindst miljøbelastende inden for deres kategori. Det er maksimalt den bedste tredjedel af produkterne, der på et givet tidspunkt kan mærkes. Kriterierne evalueres mellem hvert tredje og femte år. På den måde sikrer man, at de følger med den tekniske udvikling på området. I dag er der ca. 2300 produkter på markedet som er mærket med Svanen eller Blomsten.

Ø-mærket Det røde Ø viser, at danske myndigheder har kontrolleret, at de økologiske regler er fulgt. Mærket findes på fødevarer fremstillet i Danmark, som overholder de danske regler for økologisk landbrugsproduktion. Udenlandske fødevarer, der lever op til EU’s regler, kan – hvis de er pakket og kontrolleret i Danmark – også mærkes med det røde Ø.

Miljømærkning Danmark administrerer Svanen og Blomsten i Danmark og fungerer som kontrolorgan. Kriterierne udvikles i samarbejde med kolleger i Norden og EU og i Danmark Miljømærkenævnet som har repræsentanter for handels- industri- forbruger- og miljøorganisationer samt myndighederne.

• Mærker med en uafhængig kontrol, hvor regler og krav er opsat på basis af ekspertvurderinger.

I den bedste af alle verdener var lovgivningen så stram og vores ekspertviden så stor, at forretningen kun havde varer på hylderne, der opfyldte disse krav. I den næstbedste havde man som forbruger – og producent – kun et eller to mærker at gå efter. Mærker, der både var kendte og stillede de rigtige krav til de rigtige produktgrupper. Men sådan ser verden som bekendt ikke ud. Tværtimod er der et væld af både nye og gamle mærker på markedet, så man som forbruger bl.a. skal vælge mellem sundhedshensyn (Nøglehullet), hensyn til dyrevelfærd (Frilandsgris), grundvand (økologi), eller bøndernes velfærd i den tredje verden (Fairtrade). Samme problematik gør sig gældende for ikke-fødevarer. G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0

Her skal man tage stilling til, om en creme skal være økologisk mærket og velduftende (men måske indeholde allergene duftolier), svanemærket (uden disse olier men også uden duft) eller forsynet med et helt tredje mærke. Skal vi have et klimamærke? I dag er der mellem 20 og 25 mærker i et gennemsnitligt supermarked. Og det er endda kun, når vi tæller de mærker med, der i hvert fald nogenlunde opfylder kravene ovenfor. Og dertil kommer mærker, der intet har med miljø at gøre – f. eks. de tre pile i ring på aluminium – eller de mærker der kun har fokus på én (forurenings-) faktor ud af mange. Som f.eks. ”Uden klorblegning”. Eller kun har fokus på miljø, og ikke sundhed, men ikke klima, eller.. Sund fornuft og flere varer med (få) officielle og troværdige mærker må være en del af vejen frem. På produkter som f.eks.

EU’s økologimærke Der findes et gammelt og et nyt. Det gamle, runde må ikke sættes på varer efter 1. juli 2012. Mærkerne viser, at EU’s krav til økologisk landbrug som minimum er overholdt under produktionen. Links Miljømærkning Danmark – www.ecolabel.dk Informationscenter for Miljø & Sundhed – www.forbrugerkemi.dk/forsta-maerkerne

tropisk træ eller andre varer hvor et fælles officielt (lovgivningsbaseret) mærke - ja da kan andre mærker også være en løsning. Forudsat at minimums-baren via lovgivning eller internationale aftaler lægger på et rimeligt niveau naturligvis. Svanen og Blomsten er gode pejlemærker ikke kun når det gælder et bedre miljøvalg men også, når det gælder om at tage hensyn til sundheden. Et bedre miljøvalg betyder, at de to mærker sætter krav til klima, kemikalier og kvalitet. Og når det gælder sundhed, er hovedreglen, at jo tættere en vare kommer på kroppen (som f.eks. shampoo), jo længere den forbliver tæt på kroppen (som en bodylotion) og jo mindre krop (som badeolie til en baby) – jo højere krav sætter disse mærker til sundhed. Senest har mærkerne i højere grad end tidligere sat energikrav og dermed højere klimakrav i de vigtigste

led af livscyklus – dvs. der, hvor produktet belaster klimaet mest. Men tilbage står problemet med at kunne vælge grønt og kunne stole på sit valg. En ny vejledning om markedsføring af etiske produkter er på vej fra Forbrugerombudsmanden. Den kan være noget af løsningen. Nordisk er vi godt på vej med Svanen, og EU leverer en form for løsning i kraft af EU blomsten, men også ved direkte lovgivning. Af stor vigtighed er det, at man ikke vælger den hurtige løsning både i detailhandlen og hos politikerne - at nye problemer kræver nye mærker. Tværtimod er det vigtigt, at styrke de bedste og mest omfattende af de mærker, der allerede eksisterer. På den måde forhindrer man, at forbrugeren mister overblikket, taber gejsten og derfor vælger sine varer uden at tage specielle miljø- og sundhedshensyn.

11


J esper S teen H ansen Distriktschef Irma AS

Irma Islands Brygge

Danmarks første svanemærkede butik Flertallet af læserne af Grøn Hverdag er ganske givet velinformeret om, hvad det betyder, når en vare eller et produkt er svanemærket. Nemlig at varen, ud over at sine almindelige brugsegenskaber, er produceret under hensyntagen til bæredygtig produktion og forbrug, og at kravene gradvis skærpes, hvis man vil opretholde mærket. Dette er ret håndgribeligt, når man står over for at skulle vælge det ene vaskemiddel frem for det andet. Det bliver måske straks en smule mere abstrakt, når der er tale om en butik eller et supermarked. Hvad kræves der for at få svanemærket en butik? For at kunne få lov til at kalde sig svanemærket som butik er der en række kriterier, der skal være opfyldt. Butikken skal have en høj andel af miljø-

12

mærkede og økologiske varer og være omhyggelig med sit energiforbrug, det vil sige. have en minimal CO2 udledning. Det kræver et effektivt køle- og frysesystem. Desuden skal man kunne dokumentere, at man har et miljøledelsessystem, som sikrer at butikkens affald sorteres, at man anvender miljømærkede rengøringsmidler og tager hensyn til miljøet ved varetransporter til butikken. Selve processen med at få butikken svanemærket har været et samarbejde med Miljømærkning Danmark, som er den myndighed i Danmark, der udsteder mærket. Irma Islands Brygge Konkret i forhold til svanemærkningen af Irma Islandsbrygge har vi blandt andet beskrevet og dokumenteret områder som: Irmas miljømål De omfatter i uddrag en målsætning om, at vores

eget mærke Tusindfryd, skal udgøre et samlet salg på 40 % inden for kategorierne vask, rengøring og personlig pleje. Det er målet at øge dette til 50 % i 2011. Der findes i dag over 130 forskellige svanemærkede varer i Irmas sortiment. Der testes nye former for belysning i butikken, som skal reducere forbruget af strøm med 33 % i forhold til traditionelle glødepærer. Af butikkens samlede salg udgør salget af økologiske varer over 25 %. Energi og kølemidler De tiltag, der er med til at mindske energiforbruget i Irma Islandsbrygge, er blandt andet:

• Mere energirigtige løsninger

til belysning i butikken – især spots i vinafdelingen • Overdækning på køle- og frostdiske med låg og låger • En stor andel af kølemidlet er CO2, som miljøbelaster væsentligt mindre end andre kølemidler.

Emballage og affaldshåndtering På dette område er der dokumenteret et miljøledelsessystem, som blandt andet sikrer, at butikken sorterer sit affald. Dette betyder, at vi i butikken arbejder med at minimere mængden af affald.

• At al klar plast frasorteres og

indsamles i den store pose ved siden af pappresseren • At al pap presses og sendes til genbrug • At træpaller og europapaller returneres • At trækasser fra eksempelvis frugt og grønt indsamles og returneres • Kun affald, der ikke kan kildesorteres, må kommes i containeren til dagrenovation Endvidere skal vi i butikken også kunne henvise kunderne til nærmeste genbrugsstation. Denne henvisning findes i butikkens vindfang ved indgangen.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0


Transport På transportområdet stiller vi krav om, at de lastbiler, der kommer til butikken, som minimum opfylder Euronorm 4. At en lastbil opfylder Euronorm 4 betyder, at lastbilen udleder færre skadelige partikler som bl.a. HC (hydrocarbon) og CO (carbonmonoxid) end lastbiler, der har Euronorm 3 og lavere.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0

Hvorfor vil Irma have en svanemærket butik? Hvis det ikke skal være Irma, der er først med en svanemærket butik, hvem skulle det så være! Både Svanemærket og Irma henvender sig især til kunder, der har et ønske om at ville handle mere miljøvenligt, og som stiller krav til kvalitet og sundhed. De har ikke tid og kræfter til at nærlæse varedeklarationer

og for dem er pris ikke den eneste afgørende faktor. Derfor synes vi, at der er en rigtig god synergi mellem Irma og Svanen, og vi er naturligvis rigtig stolte af, at vi har den første danske butik, der er svanemærket. Hvad er vores erfaringer? Vores erfaringer er, at det har været en langt mere

omfattende proces, end vi havde forstillet os, da vi gik i gang. Men til gengæld er vi meget positivt overraskede over, at det ikke krævede store økonomiske investeringer eller radikale ændringer i adfærd for at kunne leve op til kravene. De fleste ting var og er noget, vi i forvejen finder det naturligt at tage hensyn til.

13


J oachim P laetner K jeldsen P r e s s e m e d a r b e j d e r, Ø k o l o g i s k L a n d s f o r e n i n g

Modificerede gener på dagsordenen – skal de også på marken? Skal danske landmænd til at dyrke

den måde behøver man ikke

efter år, men også skal betale

og havde som mål at overbevise

genmodificerede afgrøder på

sprøjte mod disse insekter.

royalties for at drage nytte af

landmænd og forbrugere om, at

denne virksomheds patenterede

GMO på danske marker var en god

Erfaringer med dyrkning af

gener. Igen et rigtigt smart træk

idé. Hun ville også speede god-

GM-afgrøder rundt omkring i

af de meget få virksomheder, som

kendelse af nye GMO-afgrøder op.

verden har vist, at der følger en

med foruroligende hast er ved at

Det fik Økologisk Landsforening,

lang række problemstillinger i

samle ejerskabet og rettighederne

der repræsenterer økologiske

kølvandet på at slippe afgrøderne

til hele verdens afgrødeudvalg

landmænd, virksomheder og

løs. Argumenterne for GMO, da

på meget få hænder.

forbrugere, til at vedtage GMO-fri

danske marker? Det spørgsmål har i de seneste par år fyldt mere og mere på den politiske dagsorden og i den offentlige debat. Økologisk Landsforening arbejder for GMO-fri markdrift i Danmark og har kunnet fejre flere sejre i de seneste 12 måneder. Men kampen er langt fra slut endnu. For mere end 15 år siden blev genmodificerede afgrøder lanceret til kommercielt brug – primært på det amerikanske kontinent. Afgrøderne var udviklet af kemivirksomheder, som hidtil havde levet af at sælge sprøjtemidler til landbruget. De nye afgrøder, som bl.a. var genetisk designet til at kunne modstå sprøjtning med virksomhedernes midler, betød, at landmanden nu kunne sprøjte for ukrudt når som helst uden at være bekymret for, om afgrøderne tog skade. Et smart træk af virksomhederne, der nu kunne være sikre på, at landmanden, der købte deres afgrøder, samtidig ville købe præcis deres sprøjtemidler. Man har også designet planter, der kan modstå angreb fra bestemte insekter, ved at splejse gener ind i planterne fra andre organismer, som er giftige for disse insekter. På

14

de blev lanceret for 15 år siden, var bl.a., at teknologien kunne redde verdens sultende ved at designe planter, der giver højere udbytte og fører til mindre sprøjtning og mere miljøvenligt landbrug. Erfaringerne har imidlertid vist, at udbytterne for langt de fleste afgrøders vedkommende ikke er højere, og at der ikke sprøjtes mindre på GMO-marker. - Tværtimod har den ensidige brug af enkelte sprøjtemidler

Erfaringer med dyrkning af GM-afgrøder rundt omkring i verden har vist, at der følger en lang række problemstillinger i kølvandet på at slippe afgrøderne løs. På vej til Danmark

markdrift i Danmark som et særligt, strategisk fokusområde for foreningens arbejde 2010-11. Af den simple årsag, at GMO på danske marker vil være et alvorligt problem for økologerne, for naturen og for forbrugernes mulighed for at fravælge GMO. - I økologi er GMO forbudt både på marken, i madvarer og i dyrefoder. Vi ved på baggrund af

I 2004 vedtog Folketinget en lov

erfaring fra udlandet, at det er

ført til udbredt resistens hos

om dyrkning af GMO i Danmark,

meget svært, om ikke umuligt

flere ukrudtsarter, som nu kræver

som bl.a. skulle sikre fredelig

at kontrollere spredning af de

endnu mere sprøjtning eller

sameksistens mellem GMO-

modificerede gener, når de først

kraftigere og mere miljøskadelige

marker og marker uden GMO.

er taget i anvendelse, og derfor

midler. Og når en plante kan klare

Siden er over 250 landmænd

vil det være et alvorligt problem

sig mod ét insekt, så forsvinder

blevet uddannet til at dyrke

for dansk økologisk jordbrug,

det fra faunaen og erstattes af

GM-afgrøder og 35 har fået ”GMO

hvis GMO’er dyrkes i Danmark,

en ny skadevolder, som man så

kørekort”, men hidtil er der ikke

siger Evald Vestergaard, formand

blevet dyrket GMO’er på danske

for Økologisk Landsforening.

må sprøjte imod, siger Evald

Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening.

marker – kun på forsøgsbasis. Spredningen af de modificerede GMO blev alligevel draget frem

gener kan bl.a. ske via vand, vind,

Samtidig viser erfaringerne, at

og sat på den politiske dagsorden

bier, maskiner m.m., og hvis

landmænd bliver bundet af afta-

forrige sommer af daværende

de modificerede gener lander

ler, hvor de ikke alene er tvunget til

fødevareminister Eva Kjer Hansen.

i tilstrækkeligt omfang i en

at købe sprøjtemidler og afgrøder

Hun så klare fordele ved

økologisk mark eller fødevare, er

af én og samme virksomhed år

teknologien for danske landmænd

denne ikke længere økologisk. G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0


Kun økologiske husdyr er garanteret opdrættet med GM-frit foder, i konventionelt landbrug er en stor del af foderet baseret på importeret GM-soja

GMO-fri marker – et klart mål

ved GM-afgrøder. I dag godkender

Landsforening arbejdet for GMO-

afgrøder primært på baggrund

Siden marts i år har Økologisk

fri markdrift i Danmark. Målet er et total forbud i minimum fem år. Indsatsen har indtil nu ført til at:

• Et enigt folketing har vedtaget at arbejde for, at EU-lande får selvbestemmelse i henhold til at tillade dyrkning af GMO-afgrøder.

• Den danske GMO-lov skal revide-

res, så der er bedre beskyttelse af

fri og uafhængig forskning i kon-

mange landmænd har forståeligt

troværdigt, og forbrugerne og

sekvenser ved GMO-dyrkning.

nok ikke tillid til sådan et system,

landmænd har registreret deres

risikoforskningen. Godkendelse

marker som garanteret GMO-frie i en fem-årig periode på hjemmesiden www.gmofri.dk.

• Enhedslisten har desuden taget

initiativ til to beslutningsforslag: B18 om forbud mod dyrkning af Amflora kartoflen i 2011 (som oppositionen og Dansk Folkeparti danner flertal om at støtte) og B16 om mærkning af fødevarer, som stammer fra dyr der er blevet fodret med GMO foder. B16 har ikke flertal, endnu.

Økologisk Landsforening begrunder også behovet for et moratorium (på mindst fem år) for GMO-dyrkning i den alvorlige mangel på uafhængig forskning i sundheds- og naturkonsekvenser

4 / 2 0 1 0

Det er ganske enkelt ikke troværdigt, og forbrugerne og mange landmænd har ikke tillid til sådan et system - Det er ganske enkelt ikke

• Et stigende antal konventionelle

H V E R D A G

af virksomhedernes egne data.

økologiske marker og fødevarer.

• Folketinget vil arbejde for at sikre

G R Ø N

myndighederne nye GMO-

hvor virksomheder selv står for af GM-afgrøder burde afvente uafhængig forskning i konsekvenser for vores sundhed og naturen, siger Evald Vestergaard. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, som foretager GMO-godkendelser i EU, er fra flere sider kraftigt kritiseret for sine metoder og manglende uafhængighed af GMO-virksomheder. På EU-plan er målet nu at sikre en reform af EFSA, og sikre vedtagelse af nye rettigheder for medlemslande der ønsker at sige nej til GM-afgrøder, enkeltvis eller generelt, selv om disse er godkendt af EFSA. Det er netop dette forslag, der er til debat på EU-niveau i dag.

15


GMO fortsat

Forbrugerne vil ikke have GMO Forbrugerne i Danmark og på vores vigtigste eksportmarkeder vil ikke have GMO i deres fødevarer. Derfor mener Økologisk Landsforening, at der et større potentiale i at være frontløber-land for GMO-fri højværdi-fødevarer. Dette positive budskab bringer økologerne videre til det øvrige landbrug. Flertallet af danskerne har gang på gang i adskillige undersøgelser tydeligt tilkendegivet, at de ikke vil spise genmodificeret mad. På eksportmarkeder har bl.a. verdens næststørste fødevarekæde, franske Carrefour Group, en GMO-fri politik for deres egne brands. Danske kæder har også fravalgt GMO-produkter. - De betalingsvillige forbrugere, som det samlede danske fødevareerhverv kan leve af at producere

16

til i ind- og udland, vil ikke have

GMO-baserede fødevarer. Der

forhånd ikke adresseret i program-

Analyse foretaget for Økologisk

er et stort potentiale i at være

met. Valg af eksperter og emner

Landsforening for nylig. Den re-

frontløber-land for GMO-fri

skabte rammer, der tydede på, at

præsentative undersøgelse bygger

højværdi-fødevarer, som Danmark

konklusionen næsten var skrevet

på svar fra 1002 respondenter, som

har en unik mulighed for at

på forhånd: genetisk modificerede

blev forelagt en række forskellige

udnytte, siger Evald Vestergaard.

afgrøder skal dyrkes i Danmark.

GMO-scenarier. Generelt stiger

Af de 30 største supermar-

Og det selv om et stort flertal af

forbrugernes modstand i takt

kedskæder i EU siger 27 klart

forbrugerne ikke ønsker det.

med deres vidensniveau. Især det

nej til GMO for deres egne

sidste overrasker FDB’s ansvarlighedschef, Thomas Roland.

produkter – produkter med

- Programmet var renset for

såkaldte private labels (som

omtale af, hvad forbrugerne i

eksempelvis Coop’s ”Änglamark”).

Danmark og på vores vigtigste

- Regeringen og flere andre har

eksportmarkeder mener om

ellers peget på, at forbrugernes

GMO. Det er uheldigt, at

manglende tilslutning til GMO

kundens ønsker, og danske

i fødevarer bunder i uvidenhed.

producenters eksportpotentialer,

Det modsatte er tilfældet – og det

ikke er relevant i en høring om,

er enormt bemærkelsesværdigt.

hvad et af Danmarks vigtigste

Når regeringen siger det, så

erhverv fremover skal producere,

fremfører den blot et klassisk

siger Økologisk Landsforenings

industriargument. Her kan vi

formand Evald Vestergaard.

dokumentere, at det argument

Hvis landbruget vil lytte til kunderne, og ministeren vil lytte til vælgerne, skal der ikke dyrkes gensplejsede afgrøder i Danmark. Fødevareministerens høring

I slutningen af oktober holdt den nuværende fødevareminister, Henrik Høegh (V), eksperthøring

Jo mere danskerne ved om GMO – jo større er modstanden

ikke gælder, hvis du spørger forbrugerne, siger Thomas Roland.

Danske forbrugere ønsker hverken

Undersøgelsen var blot den

om dyrkning af GM-afgrøder

at spise mad med GMO eller, at

seneste i en lang række, der alle

i Danmark. Spørgsmålet om,

GMO-afgrøder dyrkes i Danmark.

har samme resultat: Forbrugerne

hvad forbrugerne vil have, var på

Det viste en undersøgelse fra FDB-

ønsker ikke GMO.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0


- Hvis landbruget vil lytte til

med GMO-foder. Samtidig er

konventionelle svine- og

ser af. Af samme grunde, er GMO

kunderne, og ministeren vil

under 1/3 af forbrugere klar over,

kyllingeproduktion stammer fra

forbudt i økologisk produktion,

lytte til vælgerne, skal der ikke

at stort set alle ikke-økologiske

dyrkes gensplejsede afgrøder i

dyr i Danmark bliver fodret

Danmark. Landbrug & Fødevarer

med GMO-holdigt foder. Disse

kan vinde en enorm goodwill ved

fødevarer skal ikke mærkes, og det

at vælge GMO-dyrkning fra og

bekymrer hos Forbrugerrådet.

holde GMO i lukkede systemer, siger Evald Vestergaard.

Stor modstand mod GMOfoder til dyr

- Forbrugerne har reelt ikke mulighed for at til- eller fravælge

GM-afgrøder, siger Karen Hertz

Larsen, økologipolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet,

til magasinet Økologisk.

Forbrugere og økologer efterlyser forsigtighed

både i fødevarer og foder. - Vi kan kun være enige med forbrugerne i, at GMO kun hører til i lukkede systemer og ikke skal dyrkes på åben mark eller til mad, når konsekvensen for

Ifølge FDB-undersøgelsen bunder

vores sundhed og natur ikke er

GMO-teknologien. Størstedelen

forbrugernes GMO-modstand i tre

kendt. Det vil klæde landbruget

af de danske forbrugere har en

ting: en modstand mod kunstigt

og fødevareministeren godt at

Undersøgelsen viste også, at

forventning om, at fødevarer, hvor

at ændre gener, risikoen for at

respektere forbrugernes forsig-

60 % af danskerne er imod kød

GMO har indgået i produktionen,

GMO kan sprede sig, når de dyrkes

tighed, siger Evald Vestergaard.

eller mælk fra dyr, der har fået

er mærket. Det er på ingen måde

i den frie natur, og en forsigtighed

GMO-holdigt foder. Kun 17 %

tilfældet i dag, hvor en betragtelig

over for gensplejsning, som ingen

kan støtte fodring af husdyr

del af foderet i eksempelvis den

kender de langsigtede konsekven-

Kampen fortsætter også på nettet Økologisk Landsforening fortsætter kampen for GMO-fri marker på internettet. På www.gmofri. dk kan landmænd fortsat registrere deres marker som garanteret GMO-fri og på www.nyegener.dk bliver forbrugerne oplyst, involveret og animeret til at tage stilling til GMO via konkurrencer m.m.

DN og Landsorganisationen Grøn

- Når politikerne og landbrugets

hvad GMO er, og hvilke fordele

Hverdag er flere virksomheder

egen hovedorganisation ikke vil

og problemer der kan være ved

også involveret i arbejdet for

tage beslutningen om GMO-fri

at dyrke gensplejsede afgrøder.

GMO-fri markdrift. På kampag-

markdrift, så har de mange

nesitet www.gmofri.dk, som

landmænd, der er imod GMO

Der er også forskellige aktiviteter,

Thise Mejeri, Mejeriet Naturmælk,

svært ved at komme til orde. På

som du kan deltage i, heriblandt

Danmarks Biavlerforening,

det GMO-fri Danmarkskort har

forskellige konkurrencer. Formålet

Frie Bønder – Levende Land og

de muligheden for at ytre deres

er at motivere danskerne til

Økologisk Landsforening står bag,

modstand og sende et klart signal

at tage stilling til GMO.

arbejdes der fortsat for at få så

til omverden om deres holdning,

mange konventionelle landmænd

siger Evald Vestergaard.

Økologisk Landsforening er langt fra alene med sin modstand mod GMO. Ud over en række miljø- og natur NGO’er, herunder

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0

som muligt til at registrere deres marker som GMO-fri på ”Det GMO-fri Danmarkskort.

”Gensplejser” og ”gmo-jokes”

- Det forsøger vi bl.a. at gøre ved at inddrage humor – og det skal gøre det lettere for folk at

Økologisk Landsforening lancerede

forstå, hvad GMO egentlig er, og

For nylig viste en afstemning

i sidste måned en digital oplys-

hvilke problemer GMO indebærer,

på landbrugsavisen.dk, at over

ningskampagne om gensplejsning

siger Evald Vestergaard.

halvdelen af de adspurgte var

(GMO). På kampagnesitet www.

modstandere af GMO-dyrkning.

nyegener.dk kan du læse om

17


Hvad er GMO?

GMO er forkortelsen for Genetisk Modificeret Organisme – ofte omtalt som gensplejsning.

• Gensplejsning er en teknik, hvor man ændrer på arveanlæg-

gene – i en plante f.eks. – ved at tilføre et eller flere gener fra en

Hvorfor er økologerne principielt imod GMO?

• GMO er unaturligt:

Gensplejsning tillader bl.a. kryds mellem arter, som aldrig ville kunne blande deres gener i naturen.

• GMO er tunnelsyn: Ligesom med pesticider fokuserer

polisering af såsædsmarkedet, og patentering af livet, som undergraver lokal indflydelse på egen fødevareproduktion.

• GMO trækker fokus væk fra

afgrøder i Danmark (afholdt den 29. oktober 2010, red.).

• At sameksistensloven fra 2004 genforhandles, således at ny

international viden om GMO tages med i ny lovgivning.

andre mere effektive redskaber

Forhandlingerne herom skal

for styrket fødevareproduktion

være afsluttet inden udgangen

i udviklingslande.

af første kvartal 2011.

• At den frie og uafhængige

anden plante eller en helt anden

GMO på enkelte elementer,

art for at opnå nye egenskaber

uden hensyn til helheden.

Hvad siger Folketinget? Folketinget har vedtaget

sige og naturmæssige

ikke anvendt: Konsekvenser for

følgende: For at sikre en

konsekvenser af genmodifice-

styrbar udvikling på GMO

rede fødevarer sikres, herunder

området, vedtages det, at

at adgangen til GMO-

regeringen pålægges:

frømateriale til forskning sikres.

som eksempelvis resistens mod et bestemt sprøjtemiddel.

• Der er flere teknikker. Det kan

• Forsigtighedsprincippet bliver naturen/biodiversiteten, dyrs

gøres med bl.a. partikelac-

og menneskers sundhed ved at

celeration, hvor generne skydes

slippe modificerede gener løs i

ind i modtagerne, eller bakteriel

naturen er ikke undersøgt/be-

overførsel, hvor en jordbakterie

lyst tilstrækkeligt. Man ændrer

bruges til at transportere

på nogle af livets byggesten

genstumpen ind i modtageren.

uden at kende konsekvenserne for resten af bygningen.

• GMO hindrer social bære-

dygtighed: GMO fremmer en

18

udvikling med stigende mono-

• At Danmark i EU-regi

arbejder for nationale afgørelser vedrørende genetisk

forskning i de sundhedsmæs-

Læs mere:

Grøn Hverdag nr. 3 – 2009

modificerede afgrøder.

på www.gronhverdag.dk

eksperthøring, som skal

www.okologi.dk

• At der tages initiativ til en

Desuden

bidrage til at afklare spørgsmål

www.gmofri.dk

omkring dyrkning af GMO-

www.nyegener.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0


Vibe og agerhøne Foto: Lars Gejl og Thyge Nygaard

A nn B erit F rostholm Naturmedarbejder ved Danmarks Naturfredningsforening og deltager i den danske delegation ved FN’s topmøde om biodiversitet i Japan

Ny redningsplan for verdens natur FNs konference i Japan 19.- 30. oktober 2010 om biologisk mangfoldighed. En rig og mangfoldig natur er helt afgørende for livet på jorden, men naturen har verden over aldrig haft det dårligere. Derfor har FN sat biologisk mangfoldighed på dagsordenen med en ny forpligtende aftale, der skal stoppe tabet af arter og økosystemer og sikre genopretning af det tabte. 193 lande var på plads, da FN holdte topmøde om biodiversitet i Nagoya i Japan i oktober.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0

Anledningen var kedelig, hvis ikke direkte deprimerende: Verdens natur bliver dag for dag mere og mere ensartet og fattig. Globalt er hver femte pattedyr, fugl, padde og krybdyr truet af udryddelse, og mere end hver femte plante er ligeledes under stærkt pres. Internationale undersøgelser viser, at vi i dag ser en masseudryddelse af Jordens arter, som ikke er set, siden dinosaurerne forsvandt. Eksperter mener, vi nærmer os en kritisk grænse for, hvornår nok er nok for de store økosystemer. De risikerer at falde sammen som

korthus, når vigtige arter pludselig uddør og ikke længere hjælper med at ved ligeholde økosystemernes funktioner som fx nedbrydning af affald og dødt materiale eller bestøvning af vores afgrøder.

lever i det danske agerland, er i tilbagegang. I vores åer og vandløb har laks og ørreder svært ved at finde ynglesteder. Og et så almindeligt dyr som haren er kommet på Danmarks rødliste over truede arter.

Naturen er presset, også i Danmark At økosystemerne er ved at nå grænsen for belastning kan man se flere steder. I landbrugslandet har dyr problemer med at finde føde, fordi naturen gennem år er blevet belastet af sprøjtegifte. Og tæt på halvdelen af de fugle, som

Biodiversitet = velfærd Men det er ikke kun dyr og planter, der er i farezonen. Det er også menneskets hverdag og velfærd, som vi kender den i dag. Fx er vores rene drikkevand og luft, dele af fødevareproduktionen og udviklingen af ny medicin i høj grad afhængig af en sund og

19


varieret natur. Og omregner man den værdi, som ligger i biernes bestøvning, nye uopdagede helbredende enzymer eller planternes optagelse af C02, så er der mange penge i at have en sund natur. Konkret har et internationalt studie af økonomien ved økosystemer og biologisk mangfoldighed vist, at usunde økosystemer koster EU i nærheden af 50 milliarder euro om året i tab af økosystemtjenester. Topmødet viste holdningsskred Det var denne advarsel, der satte rammen for FN’s topmøde, og som fik politiske magthavere verden over til at begynde at forstå, at den biologiske mangfoldighed skal prioriteres og sættes på dagsordenen. En holdningsændring, som kunne mærkes på FN-topmødet i Japan. Tidligere har holdningen hos regeringslederne været den, at man da gerne ville passe bedre på naturen - når vi har råd til

20

det. Det er også derfor, at den tidligere aftale om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed inden 2010 slet ikke blev overholdt, og at det mål nu er skudt til 2020. Nu er det tydeligt for alle, at det er økonomisk fornuftigt, ja uvurderligt, at beskytte og genoprette den biologiske mangfoldighed. Tabet skal stoppes inden 2020 Derfor kom der også gode resultater ud af topmødets to uger lange forhandlinger. Der blev vedtaget tre overordnede indsatsområder. Det første er den strategiske plan, hvis overordnede mål er at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed i 2020, ligesom det gamle, forfejlede mål var at stoppe tilbagegangen i biodiversitet inden 2010. Men for ikke at gentage det uopfyldte 2010mål har parterne indskrevet delmål, som er nødvendige at udmønte, hvis 2020-målet skal være et klart mål, mere end en luftig ambition.

Det betyder, at landene inden 2020 skal indarbejde værdien af biologisk mangfoldighed i de nationale regnskaber, og at man inden 2015 skal udarbejde nationale strategier og handlingsplaner for, hvordan tabet af biodiversitet stoppes, og det tabte genoprettes. Der er også stort fokus på havenes økosystemer, hvor overfiskeri skal være ophørt, og fiskebestande og marine økosystemer genoprettet inden 2020. Et andet ambitiøst delmål handler om at få nedlagt de støtteordninger til landbrugsproduktion mm., der direkte skader naturen inden 2020. Det betyder blandt andet, at EU’s landbrugsstøtte, der giver større tilskud, jo mere landmanden producerer, skal lægges om inden 2020. Og at der formentligt bliver oprettet nye støtteordninger til gavn for de landmænd, som ønsker at pleje naturen.

Prisen for en koral Et andet vigtigt resultat af topmødet er en ny protokol, som sikrer en bindende aftale om betaling for brug af genetiske ressourcer til ophavslandene og indfødte folk, når private virksomheder, forskere og universiteter henter genetisk materiale ud fra regnskove og koralrev til brug for udvikling af ny medicin og kosmetik. Her var forhandlingerne i Japan ved at gå i stå flere gange med de udviklede, rige lande på den ene side og tredjeverdens lande på den anden side. Det, at vi i den vestlige verden forbruger dobbelt så mange naturressourcer, som vi er i besiddelse af, gør, at vi tærer på økosystemerne i tredjeverdens lande. Derfor var det et afgørende punkt for verdens fattige lande, at der nu i fremtiden er en aftale om prisen for vores brug af deres rige natur. Og den aftale kom. Økonomisk hjælp til ulandene Det sidste og afgørende

G R Ø N

H V E R D A G

42 / 2 0 1 0


I vores åer og vandløb har laks og ørreder svært ved at finde ynglesteder, fordi åer og vandløb er blevet rettet ud og belastes af landbrugets sprøjtegifte. Forskellen mellem uudrettede vandløb og udrettede åer kan ses her. Foto: Niels Fabæk og Kristian Ørsted Pedersen.

indsatsområde, der blev forhandlet på plads på biodiversitetstopmødet handlede også om penge. For selvom ilande og ulande skal arbejde lige hårdt for at mindske tabet af unikke økosystemer, så har de vestlige lande flere midler til rådighed. Derfor vedtog FN-landene et nyt finansieringsprogram, der giver økonomisk hjælp til udviklingslandenes natur. Aftalen om finansiering er en vigtig brik, der igen understreger, at naturen i fremtiden er noget, vi skal investere i. Men ilandene skal også i fremtiden spytte endnu flere penge i ulandenes kasser, hvis målene i den nye rednignsplan for verdens natur skal indfris. Hvad så nu? Biodiversitetstopmødet er slut, og 2010, der er udråbt af FN til internationalt biodiversitetsår, går også på hæld. Topmødet har lagt linjerne ud for, hvordan vi skal behandle vores natur i fremtiden. Men der ligger også

G R Ø N

H V E R D A G

24 / 2 0 1 0

meget arbejde fremover, hvis vi skal nå 2020-målet. Konkret betyder det i en dansk sammenhæng, at der skal arbejdes meget mere for at sikre og genoprette biodiversiteten. Danmark skal frem i skoene Miljøminister Karen Ellemann er nu tvunget til at udarbejde en dansk handlingsplan, hvilket Danmarks Naturfredningsforening har opfordret hende til flere gange. En sådan plan skal sørge for, at allerede vedtagne direktiver og politikker ikke går i forskellige retninger, men derimod hånd i hånd giver en stærkere og mere varieret natur og et renere miljø. En national handlingsplan bør blandt andet sikre, at der udlægges nye arealer med naturformål så Danmark på sigt totalt får 30 procent naturareal. Det vil give bedre sammenhæng mellem naturområderne og større naturområder. Dermed bliver der også flere levesteder for de truede og sårbare arter.

Samtidig skal værdien på biodiversiteten skrives ind i finansloven senest i 2020, hvilket er endnu en markering af, at biodiversitet er en investering og ikke en udgift for Danmark og verdenssamfundet. Resultaterne fra topmødet: Den 18.-29. oktober 2010 blev den 10. partskonference om biodiversitetskonventionen afholdt i Nagoya i Japan. Parterne blev enige om tre overordnede indsatsområder: • en strategisk plan med et klart mål for de næste 10 år med 20 delmål. • en juridisk bindende protokol for lige adgang og udbyttedeling ved brugen af genetiske ressourcer • et finansieringsprogram med nye penge til finansiering af udviklingslandenes indsats for biologisk mangfoldighed.

FAKTA Naturens tilstand i Danmark Hele 29 procent af de undersøgte arter i Danmark er nu på den danske rødliste over sårbare, truede eller uddøde arter. Alene antallet af viber og agerhøns er faldet med henholdsvis 75 og 80 procent de seneste 30 år. De farvestrålende dagsommerfugle er også hårdt ramte: Her er 43 af de undersøgte 98 arter på listen over sårbare, truede eller udryddede arter, og 11 sommerfuglearter er helt forsvundet. Kilde: Danmarks Natur 2010 skrevet af 14 af Danmarks grønne organisationer Find rapporten på www.dn.dk/biodiversitet

21


? C PV

C hristian E g E Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

P Nissen flytter med CB

?

– om farlige stoffer i affald Et af vores uløste miljøproblemer er de stigende mængder affald. Der er brug for at sænke vores brug af især brug-og-smidvæk artikler. Dernæst skal vi genbruge langt mere af det affald vi producerer. Men hvis vi genanvender, må materialerne ikke indeholde giftstoffer – for så spreder vi bare disse i nye produkter. Derfor er en skrap kemikaliepolitik en grundlæggende forudsætning, også for øget genanvendelse. I øvrigt er det ligeså vigtigt at undgå farlige kemiske stoffer, når affaldet deponeres eller brændes – og flyveaske derefter skal deponeres og slagger genanvendes. Slam på markerne? Et eksempel er slam fra rensningsanlæg. Det er store mængder - 1,2 mio. tons vådt slam pr. år – eller 160.000 t målt som tørstof. Kan det spredes på afgrøder? Det bør vi gøre for at recirkulere næringsstoffer såsom fosfor. Godt halvdelen af slammet spredes i dag på marker, men tendensen er faldende – stadig

22

mere brændes, så næringsstofferne går mere eller mindre til spilde. Fosfat er en begrænset ressource, som ser ud til at slippe op inden for 50-100 år. Samtidig er det stærkt energikrævende at fremstille fosforgødning ud fra råfosfat. Man prøver at sikre forsvarlig genanvendelse ved at lave grænseværdier - for tungmetaller og for en række organiske stoffer: nonylphenoler, ftalater (blødgørere, se nedenfor) og tjærestoffer, kaldet PAH. Senest har Miljøstyrelsen netop lavet en midlertidig grænseværdi for PCB i slam. Det kom frem, at dansk slam, som køres til Tyskland, i en del tilfælde overskred den tyske grænseværdi for PCB. Det menes dog ikke at være farligt at sprede PCB i små mængder på marker, da det ikke optages i planter, og da det nedbrydes, om end langsomt. Der er en udbredt frygt for, at slam skal vise sig farligt, selv om det overholder grænseværdierne. F.eks. nægter Arla at modtage mælk fra bønder, der bruger slam. De økologiske jordbrug modtager heller ikke slam. I oktober foreslog Eyvind

Vesselbo, miljøordfører (V) et totalforbud mod slam på marker. Men det ville være symptombehandling. Der er tværtimod brug for forebyggelse i form af at fjerne farlige stoffer ved kilden. Det skal ske ved en restriktiv kemikaliepolitik og ved at stimulere producenter og importører til at bruge mindre farlige kemikalier – og forbrugerne til at købe varer med sådanne. PVC-plast F.eks. PVC bruges i store mængder, bl.a. fordi det er billigt. Men det består af ca. 60 % klor. Hvis PVC-affald brændes på forbrændingsanlæg – som størstedelen af husholdningsaffaldet bliver i Danmark – så omdannes dette klor til saltsyre. Denne skal opsamles og bindes til kalk. 1 kg PVC bliver således efter forbrænding til ca. 1 kg affald, som skal deponeres. Så det er alt andet end bæredygtig affaldsbortskaffelse. Der bruges både hård og blød PVC. Der er dog nogle muligheder for at genanvende PVC. Men hvad sker der så med de farlige indholdsstoffer – tungmetaller og blødgørerne (ftalater).

Ftalat-blødgørere findes bl.a. i plastlegetøj, hvorfra det kan afgives og skade børns sundhed

Ældre PVC indeholder ofte cadmium eller bly. Dette kan så ved genanvendelse spredes ud i nye produkter. Indtil nu er det kun hård PVC, der kan genanvendes. Det gælder f.eks. byggematerialer som rør og plastvinduer. Der er indgået en aftale med industrien om, at dette skal indsamles til genanvendelse. Man har også forsøgt at genanvende blød PVC, men det er indtil nu mislykkedes. Ftalater afgives let fra produkterne. Tidligere blev det brugt i fødevareemballager, men det blev forbudt, da man kunne måle det i maden, specielt fedtholdige

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0


Plast-plast-plast.

madvarer. Det findes stadig i blødt plastiklegetøj, kosmetik, medicinaludstyr mv. Danmark startede med at forbyde en række af disse ftalater i legetøj beregnet til børn under 3 år. Senere indførte EU et fælles forbud i legetøj til børn under 14 år – men dette gælder kun 3 af ftalaterne. Selv om de har egenskaber, der ligner hinanden, skal hvert stof undersøges

Bl.a. alligatorer rammes af industrikemikalier, som udledes med spildevandet – hanner ses med skadede kønsorganer

for sig, hvilket tager mange år. Imens får industrien lov at bruge de stoffer, som ser ud til at være mindst skadelige – eller er dårligst undersøgt. Skader på sundhed? Men skader stofferne faktisk menneskers sundhed? Det er svært at bevise, men G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0

meget tyder på det. Vi ved, at der er en række skader på menneskers forplantningssystem, som vokser i omfang. Sædkvaliteten falder, og der bliver flere barnløse – 6 % af alle børn fødes ved kunstig befrugtning. Forekomsten af testikel- og brystkræft stiger. En række fosterskader, som har tilknytning til hormonsystemet, stiger i antal, specielt hos drengefostre og dermed nyfødte drengebørn. Det gælder hypospadi – forkert udmunding af urinrøret - og cryptorkisme – det, at testiklerne ikke falder ned i pungen ved fødslen. Vi ved at sådanne skader ses ved dyreforsøg med de mistænkte stoffer. Og vi ser skader på dyrs kønsudvikling i naturen på steder, der er belastet af spildevand med industrikemikalier. Vi ser misdannede kønsorganer og feminine træk hos handyr af f.eks. isbjørne, alligatorer og fisk.

Forsigtighedsprincippet Men vi mangler den rygende pistol! Vi kan oftest ikke med 100 % sikkerhed knytte det

enkelte kemikalie til disse skader hos mennesker. Vi kan jo af gode grunde ikke lave sådanne forsøg med mennesker. Derfor er vi nødt til at handle, selv om vi ikke har 100 % bevis. Det er det, man kalder at bruge forsigtighedsprincippet. Det betyder ikke, at man skal reagere på enhver mistanke, men at man skal handle på stærkt begrundet mistanke om skader. Alt tyder på, at kemikalier kan være medvirkende til de her skader. Det gælder blødgørere i PVC, brandhæmmere i elektronik og stoffet bisphenol A, som bruges f.eks. på indersiden af konservesdåser, ligesom det findes som rest i bestemte plasttyper – kaldet polykarbonat. EU har beskrevet 553 mistænkte hormonforstyrrende stoffer, hvoraf 118 regnes for sikre. Men meget få af disse er der lovgivet for Bromerede flammehæmmere Noget lignende gælder de bromerede flammehæmmere, som bruges i elektronik, møbler, tekstiler m.v. Det er også en stor gruppe stoffer, som er mistænkt for at være

hormonforstyrrende. Også disse behandles individuelt i EU, så det tager mange år at få lovgivet om dem alle. Man har foreløbig forbudt 3 af dem i elektronik, men der er ca. 40 forskellige bromerede flammehæmmere. Stofferne afgives let og kan findes i støv på kontorer og i hjemmene. Via vores udslip kan fisk og andre dyr optage stofferne. De bindes i fedtvæv hos dyr og opkoncentreres gennem fødekæden. Betydelige koncentrationer er fundet i vandrefalkens æg, og i modermælk hos kvinder, især i USA. Hvis vi ikke får stofferne forbudt, risikerer vi at gentage den miljøkatastrofe, som opstod ved brug af stofferne DDT og PCB i 1950’erne til 1970’erne. Erstat de farlige stoffer F.eks. PVC kan erstattes til langt de fleste anvendelser. Der er enkelte områder som blodposer og – slanger til brug på hospitaler, hvor det er vanskeligere at finde erstatning. Her kan ftalaterne afgives til blodet, så patienter, som skal have blodtransfusion, får tilført dem direkte ind i blodet. Men der findes mindre farlige blødgørere. Det danske firma

23


Uddrag fra nyhedsbrevet

PĂĽ hjemmesiden kan du tilmelde dig nyhedsbrevet.

REN INFORMATION OM

Meget elektronikaffald fra Europa havner pü lossepladser i Afrika, hvor børn og voksne arbejder med genvinding af isÌr metaller under helt uforsvarlige forhold.

TĂ˜J & KEMI FRA TOP TIL TĂ… ).&/2-!4)/.3#%.4%2 &/2

7 7 7 - ) , * / % / ' 3 5 . $ ( % $ $ +

Danisco har f.eks. udviklet ĂŠn, de kalder SOFT-N-SAFE. Den er lavet ud fra amerikansk olie og helt ugiftig. Men den er dyrere end ftalater, og derfor bliver den ikke brugt. Den har muligvis heller ikke helt de samme tekniske egenskaber, men det kan der udvikles pĂĽ. Der findes ogsĂĽ mindre farlige erstatninger til de bromerede flammehĂŚmmere, og en del elektronikproducenter - f.eks. B&O og Sony - har afskaffet flere af stofferne, Erstatning af farlige stoffer koster penge – pĂĽ kort sigt. Men det kan forøge virksomhedernes konkurrenceevne pĂĽ lĂŚngere sigt. Det er sundt at gennemgĂĽ sine rĂĽvarer og produktionsmetoder. REACH EU’s kemikalielovgivning, kaldet REACH, krĂŚver da ogsĂĽ, at nogle farlige stoffer skal erstattes med mindre farlige. Men det tager uhyre lang tid at fĂĽ stoffer optaget pĂĽ listen over dem, som skal erstattes. Man laver en kandidatliste, og her er foreløbig ca. 30 stoffer pĂĽ, mens der kun er 8 stoffer pĂĽ den egentlige liste. Det er

24

hvad man har nĂĽet pĂĽ de 3ďż˝ ĂĽr REACH har vĂŚret i kraft. De europĂŚiske miljøorganisationer presser pĂĽ for, at det skal gĂĽ hurtigere, og de har opstilet en liste med 350 farlige stoffer, som burde erstattes. Hvad kan vi gøre som forbrugere? Først og fremmest kan vi vĂŚlge miljømĂŚrkede produkter – dem, der er mĂŚrket med det nordiske SvanemĂŚrke, eller EU’s Blomst. DesvĂŚrre er der en del produktgrupper, hvor der kun findes fĂĽ eller slet ingen mĂŚrkede varer. F.eks. er der kun ganske fĂĽ computere og mig bekendt slet intet radio/TV udstyr, som er miljømĂŚrket. Her mĂĽ vi som forbrugere prøve at lĂŚgge pres pĂĽ producenter og importører. Vi kan ogsĂĽ prøve at pĂĽvirke vores arbejdsplads til at købe miljømĂŚrkede varer.

19.11

FORBRuGERNE MANGLER VIDEN

MiljømÌrkning Danmark samlede i gür en stor del af den danske mode- og tekstilbranche, til dialog og diskussion om bÌredygtig mode og tekstil ved konferencen: Mode, miljø og markedsføring.

Blandt oplÌgsholderne var livsstilsekspert Anne Glad, som fremlagde en ny forbrugerundersøgelse fra YouGov Zapera. Undersøgelsen viser, at prisen er den vigtigste faktor, nür danskerne køber tekstiler eller tøj til deres børn og sig selv. Men den viser samtidig ogsü, at forbrugerne

har behov for mere information, idet 18 procent af danskerne slet ikke føler sig velinformeret i forhold til hvordan produktion af tøjet kan

püvirke miljøet, og hvordan kemi i tøjet kan püvirke sundheden. Og 46 procent føler sig kun i mindre grad velinformeret. 17.11

VAND PĂ… FLASKE BIDRAGER TIL

COCKTAIL EFFEKT

Drikkevand i plastflasker

kan vĂŚre hormonforstyrrende, viser et nyt studie

Vand pĂĽ flaske fra Italien, Frankrig og Tyskland

slukker ikke kun tørsten, tyder en tysk under-

søgelse pü. Forskere fra

Goethe Universitet i Tyskland gør opmÌrksom pü, at flaskevand kan have østrogen aktivitet, hvilket betyder, at det kan virke som en svag

udgave af det kvindelige kønshormon østrogen. De peger ogsü pü, at problemet er internationalt. Artiklen er udgivet i det videnskabelige

tidsskrift Journal of Steroid Biochemistry & Molecular Biology, hvor du kan finde detaljerne bag undersøgelsen.

G R Ă˜ N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0


BOGANMELDELSE VED JØRGEN MARTINuS

www.forbrugerraadet.dk Forbrugerrådet er en uafhængig forbrugerorganisation, der varetager alle forbrugeres interesser overfor erhvervsliv og myndigheder. Den blev startet i 1947 på initiativ af handlekraftige kvinder som reaktion på de dårlige vilkår for forbrugerne efter krigen. I dag har Forbrugerrådet omkring 85.000 personlige medlemmer. Samtidig er det paraplyorganisation for 26 landsdækkende organisationer og 6 lokale forbrugergrupper. Forbrugerrådet repræsenterer de danske forbrugere i

Økologiske fodspor Lise Faurschou Hastrup: Økologiske fodspor på køkkenbordet. Sundhed, miljø og klima i én mundfuld. 248 sider, vejl. pris 299,- kr. Forlaget Tritla 2010. Kan købes på www.tritla.com.

reklamationsret.

En meget farverig og velillustreret bog. I den første tredjedel resumeres ernærings-, klima-, miljø- og økologisk grundviden. I de sidste to tredjedele bringes årstidsopdelte vegetaropskrifter og et afsnit om korn, brød og grød. Bogen har en oversigt med forskellige fødevarers klimaaftryk og årstidens grønsager listet månedsvis, samt eksempel på ugeplan, hvor madresterne udnyttes kreativt i stedet for at blive til spild. Klimavenlig mad er sandelig spændende og afvekslende, hvis den tilberedes efter denne bogs opskrifter.

Forbrugerrådet udgiver medlemsbladet Tænk og

Opskrift

flere hundrede råd, klagenævn og udvalg – såvel nationalt som internationalt. Rådet arbejder tæt sammen med forbrugerorganisationer i andre lande. Samtidig har Forbrugerrådet en Hotline, hvor forbrugerne kan ringe og få rådgivning om bl.a. købelov og

forbrugermagasinet Tænk Penge. Begge er uden annoncer, og målet med magasinerne er at give medlemmerne godt forbrugerstof og tips, der gør livet billigere, sikrere og sundere for hele familien. Tænk udarbejder sammenlignelige produkttests, som vejleder forbrugerne på det stadig mere uigennemsigtige marked. I artikler stiller bladene skarpt på emner som sundhed, fødevarer, etik, økonomi og forsyning. Rådsforsamlingen, som udgøres af repræsentanter for organisationerne, forbrugergrupperne samt de personlige medlemmer, mødes 3 gange årligt og er Forbrugerrådets øverste myndighed. Bestyrelsen har, udover formand og næstformand, 7 medlemmer, som vælges af rådsforsamlingen og mødes 5 gange årligt. Direktøren leder sekretariatet, som består af ca.100 medarbejdere.

tLf. 77 41 77 41 G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0

Varmende kokos-karrysuppe

2 løg 1 hokkaidogræskar ca. 1 liter vand koldpresset olivenolie karry frisk ingefær appelsinsaft og revet appelsinskræl lidt citron 1 dåse kokosmælk (eller en sjat fløde) salt

Anmelderen har skaffet ingredienser

Løg og græskar rives groft på råkostjernet. Skær endelig ikke skrællen på græskarret, det er skrællen, der har den bedste smag. Karry brændes af i olivenolie og grønsagerne svitses deri. Det koges 10 minutter i vandet. Kokosmælken tilsættes og der smages til med frisk ingefær (rives og vrides så saften havner i suppen og fibrene i komposten) og salt. Til slut pureres suppen i blenderen. Serveres med frisklavede boller og et drys friskhakket grønkål.

November 2010

25


MILLE GJERuLFF NICOLAYSEN’S

fra en begynders dagbog

Kompostblog

aceret dem ns. Vi har pl oe ab n er n ande holder. Den s kompostbe rne! se as Her er vore rr te a fr - langt væk på bagstien

Juni 2009

Endnu en dag hvor skraldemanden hidsigt smed skraldesækken henover stativet, i stedet for at sætte den fast! Nu må der virkelig ske noget! Komposten skal i brug! Det har været muligt i mange generationer – så hvorfor skulle det ikke virke i min lille have? Men hvordan fungerer det og kan det lade sig gøre? Jeg må på nettet og læse om vores grønne lukkede kompostbeholder. Hvad gør man? Hvad kommer man i den? Hvordan virker det? Skal der orme i?

Juli 2009

Vi har fået installeret nyt skraldestativ med to spande og indkøbt bioposer til det grønne affald fra køkkenet. Poserne er af stivelse, og kan komposteres. Jeg har også været på genbrugsstationen og få de allersidste kompostregnorme de havde. De er ganske gratis! Og man får dem bare i en pose! På turen hjem sad jeg og spekulerede på om de små ormefætre mon på udbryderkonge-agtig-vis kunne sprede sig bag i bilen… De er nu fyldt i kompostbeholderen og så må vi se, hvad de kan hjælpe med…

26

Her et kig i komposten om

august 2009

Vi kommer frugtaffald, grøntsagsaffald, haveaffald, blade, teblade og æggeskaller i komposten. Og det ser ud til at der sker noget. Der må være dejligt nok til ormene - de guffer stadig i sig! Jeg kommer ikke græs i beholderen – eller store grene. Jeg må prøve mig lidt frem. Men for store mængder græs har jeg hørt vil gøre processen langsommere. Så det venter vi med. Og jeg kommer heller ikke skvalderkål i – skal ikke have spredt det mere end højst nødvendigt!

September 2009

Gad vide om en kokosskal forsvinder i bunken med tiden? Bliver den mon opløst langsomt? Vi har også smidt mangosten og avocadosten i. De forsvinder vel heller ikke… ”Jeg har ikke prøvet med kokosskal, men avocado- og mangosten er der til næste år, ”red.

Oktober 2009

Har fået vendt lidt i komposten og smidt lidt af den mørke muld i bunden oven i bøtten. Så fryser de små fætre vel ikke henover vinteren. Der er fyldt godt op i den allerede nu.

hvor ormen e arbejder på

livet løs!

November 2009

Hvad sker der med ormefætrene om vinteren? Kravler de mon længere ned i bunken, eller dør de i frostvejr, og så kommer man nye i til næste forår? ”De dør hvis de får frost – men de har lagt æg som klækker til foråret”, red.

December 2009

Gad vide hvorfor nogen synes, det er så besværligt med en kompostbeholder? Det halverer vores affald til skraldemanden, og det er jo ikke mere besværligt, end at have to spande i køkkenskabet og at gå en frisk tur ned til kompostbeholderen med den ene spand i ny og næ. Den skal naturligvis tømmes med jævne mellemrum, så den ikke kommer til at lugte fælt i skabet…

februar 2010

I denne måned har jeg vendt lidt af bunden oven i bøtten igen. Det er nemt med skydelågen og det passer med et par spadefulde.

Marts 2010

Tid til at komme i gang i køkkenhaven- og det havde faktisk været godt for højbedene hvis der havde været et ordentligt lag af fin omsat kompost at starte med – men

G R Ø N

H V E R D A G

42 / 2 0 1 0


Min ny e

muld... n fine sorte ederst var de rn le al og t af Så kom låge

det må jeg vente med til næste år! I år må haven nøjes med muldjord og gødning!

april 2010

Har hørt om japanske spande, der omsætter direkte i køkkenskabet (Bokashispande). Det ender med fin flydende gødning, der kan bruges i planter og stueplanter. Det lyder også meget smart!

fine so ld lave t af min dygtig e svige r far!

fra køkkenet i – da det altid når at samle sig i bunden – når grøntsagerne rådner i køkkenspanden. Godt den har låg på!

September 2010

Så er der også kommet lidt vand på komposten. Det er blevet varmere nu og mere tørt. Så nu har jeg tilført lidt fugt til processen. Ikke for meget – det må heller ikke blive vådt og klasket…. Bare en lille smule…

Så fik vi taget hul på komposten– og lov til at se, hvad der virkelig var sket. Jeg har fået bygget et flot sold – med hjælp fra svigerfar! Det er godt til at si alt det ukomposterede fra. Nu får jeg en bunke rigtig flot mørk muld til at blande i køkkenhaven. Den får lige en tur med kultivatoren – ellers bliver det for koncentreret i toppen. Forresten var kokosskallen der stadig. Den røg bare med tilbage i beholderen med det ukomposterede!

Juni 2010

Oktober 2010

Maj 2010

Drømmer om, at alle grøntsagerne bliver store og flotte i år. Måske de bliver endnu flottere, når jeg har gødet med kompostjorden til næste år.

august 2010

Med alle de mængder regn, der er kommet de sidste par uger – nyder jeg, at køkkenhaven og krukkerne klarer sig selv. Der er også kommet lidt regnvand i kompostbeholderen, og så er der lidt fugt med hver gang, jeg hælder spanden

G R Ø N

H V E R D A G

24 / 2 0 1 0

Kompost er ikke besværligt – og det er en effektiv måde at gøre en indsats i CO2- og affaldskampen. Nu tænker jeg bare på de par kompostorme, der røg med i bunken af jord, der blev siet. Når nu de kommer i mine højbede – begynder de så at spise mine grøntsager til næste år?? ”NEJ det gør de ikke. De kan ikke leve i jord, kun i koncentreret køkkenaffald eller våde visne blade”, red.).

FAKTA OM ORME :

En kompostregnorm spiser mere end halvdelen af sin egen vægt HVER dag!

FAKTA OM CO 2 :

Når vi komposterer vores organiske affald, kan vi nedbringe vores CO2 udslip med op til 300 kg/pr. år pr. person. Det svarer til 1200-1600 km kørsel i bil.

KILDER:

Joanna Yarrow: Grøn guide - 365 måder at reducere dit CO2 udslip. Oversat af Knud Anker Iversen og Ole Hansen, Miljø- og Energicentret Taastrup. 128 sider, Forlaget Hovedland 2008. HuMuS-komposteringsvejledning på www.humus.dk www.haven.dk/content.asp?detail=14591 www.bokashi.com.au/How-Bokashi-works.htm http://en.wikipedia.org/wiki/ Bokashi_composting#Bokashi_composting. Med generel omtale af kompost. www.borger.dk/Emner/miljoe-og-energi/affaldog-genbrug/Sider/groen-affaldssortering.aspx

27


AFPRØVNING VED JØRGEN MARTINuS

Friske spirer

Miriam Sasha Sommer: Friske spirer – en guide til spiring. Forlaget Friske Spirer 80 sider, pris 149,- kr. uden forsendelse. Kan købes på www.friskespirer.dk. Bogen blev omtalt i Grøn Hverdag nr. 3, 2010. Den gennemgår hvordan man spirer en række forskellige frø – linser, bønner, ærter og korn uden brug af jord, og får sunde ingredienser til sin madlavning. Supplerende informationer og nyheder kan læses på hjemmesiden www.friskespirer.dk. Jeg har testet spirevejledningen for mungbønner, et af de nemme frø til spiring: ’Læg en håndfuld af frøene i blød i frisk vand i 8-10 timer. Skyl de vandfyldte frø grundigt og hæld vandet fra. Læg frøene i en skål med et rent fugtigt viskestykke over. Skyl dem grundigt morgen og aften. Spirerne er klar til at blive spist efter 4 dage, eller når spiren er 1 cm.’ Fotos: Tørre frø, dag 1 Frø har ligget i blød natten over, dag 2 Skålen er dækket til, dag 2

Frø dag 2 aften Frø dag 3 morgen Frø dag 4 morgen

KlimaAlarm – Klimakrise Nej Tak! CD’en KlimaAlarm, der blev lanceret op til COP 15 Klimakonferencen i 2009, bliver nu genudgivet. Læsere af Grøn Hverdag kan bestille CD´en hos Øko-net for 100 kr. + porto på 20 kr. Send en e-mail til eco-net@eco-net.dk med en bestilling og overfør samtidig pengene til konto i Merkur – Reg. nr. 8401 - Kontonr. 1021494. Du kan finde al information om CD’en KlimaAlarm på www.klimaalarm.dk

28

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0


Samlet Indholdsoversigt Grøn Hverdag 2010 Forfatter Side Nr. 1 Borger – forbruger….. genbruger, leder Ilse Friis Madsen 5 En geologisk håndsrækning til klimaet Anders Mathiesen & Lars Henrik Nielsen 6 DONG lukker for det varme vand Jørgen Martinus 9 Hvad er REACH ? Roza Pedersen 10 Mysteriet om den forsvundne torsk Knud Fischer 12 Rå chokolade – Ren Passion (anmeldelse) Ilse Friis Madsen 18 Eksotiske frugter Peer Nørgaard 16 3 gode tips Peer Nørgaard 17 Ferie med fornuft (Lalandia) Karsten Juhl 20 Regnvandsbassiner Lars A. Clark 22 Hormonforstyrrende stoffer i kosmetik Claus Jørgensen 24 Let og lækkert grøntsagstilbehør Ilse Friis Madsen 25 Uddannelse til en bæredygtig udvikling Lars Myrthu-Nielsen 26 The Angry Mermaid Award Ilse Friis Madsen 26 Jorden brænder (boganmeldelse) Jørgen Martinus 27 GMO (kommentar) Ilse Friis Madsen 29

“Blomster taler kærlighedens sprog for nogle – for andre er det chokolade, der puster til flammerne” Rebecca J. Pate

Økologiske konfekturer & snacks Tlf. +45 86 69 49 66 · mail@woodshade.dk

w w w. w o o d s h a d e. d k G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0

Nr. 2 Grøn Hverdag flytter langt ud i skoven, leder Jordens muld – Verdens guld Klima og økologi Sprøjtegifte på vindruer Kom ind i klimakampen (boganmeldelse) Transition Towns Ungdoms- og naturgården Ringstedtenhof Økologisk Kulturlaboratorium i støbeskeen Bæredygtig transport (velomobiler) Bjerrely Fiskesø BioFach og Bio aus Dänemark Da det lille kolde hus fik varmen Øl, ost og chokolade (bogomtale) En lækker middag for 2 Ferie med klimakærlighed til krop og klode

Jørgen Martinus Klaus Loehr-Petersen Troels Østergård Troels Østergård Jørgen Martinus Erik Lemcke & Laura Kirch Kirkegaard Cornelia Klaffke Carina Nilsson Carl Georg Rasmussen Villy J. Larsen Malene Aaris Tanja Møller Jensen & Jens Christian Elle Karsten Just Ilse Friis Madsen Birthe Straarup

5 6 10 10 11 12 16 18 20 22 24 26 27 27 28

Nr. 3 Genbrug, leder Jørgen Martinus Genanvendelse af organisk stof Thorkild Kjærgaard Trussel mod affaldsforvaltning i Ægypten Bengt Sigvardsson Europamester i affald Morten Andersen & Marianne Sylvest Du kan forbedre dit miljøregnskab Morten Andersen & Marianne Sylvest Tjærestoffer – miljøgifte du ikke kan undgå Esther S. Boll & Jan H. Christensen Spirer – økologisk grønt efter dit eget hjerte Miriam Sommer Radon – forurening af boligmiljøet Louise Jebsen Ny messe sætter fokus på bæredygtighed Flemming F. Kyster Erling har bæredygtig løsning med i posen Flemming F. Kyster MAD – Mit autentiske Danmark Malene Aaris Opskrift på nem torsk Ilse Friis Madsen Forbrugerrådets kampagne mod hormonkemi

5 6 12 14 16 18 22 24 26 27 28 29 30

Nr. 4 Leder- Den bæredygtige familie Cradle to Cradle Miljømærker Irma svanemærket GMO Ny redningsplan for verdens natur Farlige stoffer i affald Forbrugerkemi Forbrugerrådet Økologiske Fodspor (boganmeldelse) Kompostblog Grønne Spirer (test) Forsøgsfamilier søges

5 6 10 12 14 19 22 24 25 25 26 28 32

Ilse Friis Madsen Jens Mathiasen Tine Due Hansen Jesper Steen Hansen Joachim Plaetner Kjeldsen Ann Berit Frostholm Christian Ege Ilse Friis Madsen (redigeret) Ilse Friis Madsen (redigeret) Jørgen Martinus Mille Gjerulff Nicolaysen Jørgen Martinus Ilse Friis Madsen

29


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O plevelser , ideer og I N S P I R A T I O N

SJÆLLAND

København Genbyg - Grønne iværksættere!

Tirsdag den 7. december kl. 17-18.30. Rundvisning og præsentation af Genbyg.dk, som forhandler og forarbejder brugte byggematerialer; gulvplanker, døre, vinduer, VVS, m.m. Sted: Amager Landevej 185.

Julemarked i det Økologiske Inspirationshus

Torsdag den 16. til søndag den 19. december, kl. 12-18. Julehygge uden kunstige tilsætningsstoffer med et væld af finurlige kunstværker, originale hjemmelavede ting, ild i masseovnen, nye kunstnere side om side med de gamle kendinge, der altid har tid til en snak. Sted: Allégade 7, Frederiksberg.

En rejse i tid og rum

Mandag den 17. januar 2011 kl. 19. ”Økologisk” skibsbygning og sejlads med Havhingsten, en 1000-årig rekonstruktion af et langskib fra vikingetiden. Hvad satte os i stand til at nå så langt omkring længe før maskinkraften? Claus Laage-Thomsen, som var med på sejladsen til Irland og retur, fortæller om sine erfaringer og historien bag projektet. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8.

Generalforsamling

Tirsdag den 8. februar 2011 kl. 18.30-20.00. Generalforsamling for Grøn Hverdag København ifølge vedtægterne. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Kontakt: Jørgen Martinus, martinusmail@ gmail.com eller tlf. 2888 0252.

Snapsetræf

Torsdag den 24. februar kl.18 byder Snapselauget på en hyggelig aften med snaps og håndmadder. Der vil være oplæg om kryddersnapsens historie, og om hvor nemt det er at komme i gang. Medbring gerne egne snapsekreationer og bliv inspireret af andres opskrifter. Der vil være

30

en mindre deltagerbetaling på kr. 30 til forplejning. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Tilmelding til Tom Jørgensen, tlf. 2653 8091 eller Niels Jakob på niels.jakob.lund.birn@gmail.com.

Roskilde

Generalforsamling

Tirsdag den 11. januar 2011 kl. 19-21. Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn holder generalforsamling. Det foregår i Roskilde Gymnastiks lokale på 1. sal i Kildegarden, Helligkorsvej 5. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en lille anretning. Kontakt: Ilse Friis Madsen, ilse@friis.mail.dk elle tlf. 4042 1939.

J y lland

Gedsted

Økologisk Julemarked

Søndag den 12. og 19. december 2010, kl. 11 til 17. De friske grøntsager fra Drivhusets marker, det rigtige friske nymalede mel og brød deraf, de gode oste fra Thise mejeri, øllene fra Thisted Bryggeri og alle de andre julevarer i økologisk kvalitet. Gaveideer fra alverdens lande. Sted: Drivhuset, Korsholmvej 178, Vesterbølle.

Randers

Økologiske juletræer

Lørdagene den 13. og 20. december kl. 9-14 sælger Byøkologisk Forum økologiske nordmannsgraner, kranse osv. på torvet, Erik Menveds Plads, Randers C. Vi har stade ud for kurvebutikken. Kontakt: Byøkologisk Forum, Beboerhuset, Søren Møllers Gade 28 A, tlf. 8642 0049.

Smagning af økologiske vine Torsdag den 27. januar 2011, kl. 19-21.30. Bjarne Jørgensen fra Vinimperiet vil fortælle om

vinproduktionen og give os en oplevelse af den store variation. Der bliver smagsprøve af otte rødog hvidvine. Tilmelding: tlf. 8642 0049. Pris: 125 kr., for medlemmer af Byøkologisk Forum 100 kr. Sted: Underværket, Stemannsgade 9 C, Randers C.

Podning af gamle frugttræssorter

Tirsdag den 8. februar 2011, kl. 19-22 kommer Boi Jensen fra Holstebro og fortæller om de forskellige podeteknikker. Deltagerne kommer selv til at pode to små træer eller flere inden for æble, pære og blomme. Der bliver serveret økologisk kaffe og brød. Tilmelding: tlf. 8642 0049. Pris: 195 kr., medlemmer af Byøkologisk Forum 175 kr. Sted: Vorup Bibliotek, Bøsbrovej 16, Randers SV.

Grøn Hverdag’s Landsgeneralforsamling 2011 Søndag den 27. marts kl. 13-16. Generalforsamlingen finder sted i Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8 i København. Særligt arrangement om formiddagen. Kl. 12-13 er foreningen vært ved en økologisk frokost. Se nærmere på www.gronhverdag.dk efter nytår.

VEDR. KONTINGENTINDBETALING Kære medlem/abonnent Tak fordi du støtter Grøn Hverdags arbejde. Vi håber, du har haft glæde af det og vil hermed opfordre dig til af egen drift snarest at indbetale næste års kontingent. Det vil spare foreningen for både tid og penge. Brug også gerne et medlemskab eller abonnement som gave. Spørg på sekretariatet. Med venlig hilsen Bestyrelsen G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0


LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Kim Jesper Josefsen % 61 77 78 39 kim@josefsen.dk www.gronhverdagroskilde.dk SLAGELSE Jørgen Rasmussen % 57 82 16 16 j.ras@mail.dk

Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk

HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 petyde@gmail.dk

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk

Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk

KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

SYDSJÆLLAND OG ØER Inge Lise Hansen % 28 10 44 85 inge_lise_hansen@get2net.dk

ØVRIGE KONTAKTPERSONER ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk

KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark % 56 67 60 75 marianne@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 ritan@dlgmail.dk

VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

Bestyrelsen: Jørgen Martinus, formand, sekretær, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd og Forbrugerrådet, medlem i GMO-rådsarbejdsgruppen og repræsenterer Forbrugerrådet i Fiskeafgiftsfondens bestyrelse. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com Ilse Friis Madsen, næstformand, medredaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Forbrugerrådet. Deltager i arbejdsgrupper i Forbrugerrådet. Initiativtager til projekter. Næstformand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn. Klummeskribent i Roskilde Avis. Tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk Lars Clark, medlem, suppleant for Grøn Hverdag i Forbrugerrådet og suppleant i Forbrugerrådets bestyrelse. Repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 0

31


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

Afsender: Grøn Hverdag, Bispebjerg bakke 8, 2400 København NV

ID-nr. 47416

Se her! Forsøgsfamilier søges Grøn Hverdag søger 30 familier fra alle egne af landet til at deltage i et forsøg med at leve så bæredygtigt som muligt, eventuelt med skelen til vugge til vugge princippet. Dette princip er jo foreløbig for en stor del teori, men det kunne være interessant at afdække, hvor barriererne ligger og få forslag til, hvordan de kan overvindes. Forsøget vil strække sig over 3 måneder. Hver dag skrives et par linjer om, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt, samt hvilke tanker, man har gjort sig. Vi vil søge midler til at bearbejde resultaterne og eventuelt formidle et møde mellem familierne, så de kan udveksle erfaringer. Disse vil blive bragt i Grøn Hverdag og på hjemmesiden. Som belønning vil alle familier, der fuldender forsøget, modtage et gavekort til en af Coops butikker samt 2 års gratis medlemskab af Grøn Hverdag. Vi vil arbejde videre med at udvikle programmet og modtager gerne forslag til, hvordan forsøget kan tilrettelægges. Vi forventer at kunne gå i gang omkring 1. marts 2011.

Tilmelding og spørgsmål til Jørgen Martinus på sekretariatet GRØN HVERDAG Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Tlf. og fax: 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk – www.gronhverdag.dk

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Medlemskab 1 x 4 blade 235 kr. Abonnement 1 x 4 blade 200 kr. Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade 500 kr. Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade 1.000 kr. N o r w a y

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 med angivelse af afsender STØTTEBELØB kan indbetales på samme konto