Page 1

#3

SEPTEMBER

2007

grøn hverdag UDGIVET AF GRØNNE FAMILIER

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

læs blandt andet om: Skift Stil - Fairtrade Udvikling af økologien Skov – en vigtig brik i klimaspillet Bolivia isla del Sol Svedjerug FSC gennembrud

Spændende kalender arrangementer • Spar 1 ton Co2 • Økologi giver naturen en hånd


GRANTOFTEGAARD - økologisk landbrug i Pederstrup landsby

Hestevognstur med jydske heste: tirs og ons 10.00 - 13.00. Rundvisning efter aftale: tlf. 20 21 28 38. Gårdbutikken, tlf. 44 77 36 96. Åbningstider: man-ons 8.30-14.30, tor-fre 8.30-17.30 og lør-søn 11.00-15.30. Søndagsåben fra første søndag i maj til og med 23. dec. Traktørstedet tlf. 44 77 37 13, har åben fra første søndag i maj til og med sidste søndag i september: man - fre 11.00 - 15.00 og søn 11.00 - 15.00. Grøntsager sælges fra døgnåben stadevogn. Sortiment varierer efter årstid. Arrangementer se kalenderen på vores hjemmeside: www.grantoftegaard.dk Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 Annonce_final_86x58.pdf 12-04-2007 21:54:36 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@grantoftegaard.dk

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut Fælleskassen ·Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 ·faelleskassen@faelleskassen.dk UBEHANDLET

REN ULD

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

M/LANOLIN

Let, Lækkert & Luksus ”Læs mere om vores nye butik på www.verde.dk”

Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING

K

www.verde.dk

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

økologiske dråber fra

www.halkaervin.dk Ɣ 98 66 94 00

2

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7


#3

SEPTEMBER

2007

NYHED! OM GRØNNE FAMILIER Landssammenslutningen af Grønne Familier i Danmark er en grøn forbrugerbevægelse, i daglig tale kaldet Grønne Familier. Den består af lokale kredse landet over og udgiver bladet Grøn Hverdag, Danmarks største grønne forbrugermagasin, som samtidig er Grønne Familiers medlemsblad. Grønne Familier deltager aktivt, lokalt og på landsplan, i Agenda 21, - en dagsorden for bæredygtig adfærd i det 21. århundrede. Dette kræver et samarbejde mellem tre parter, nemlig lovgivere, erhvervsliv og borgere.

Artikler:

Grønne Familier ser det som sin opgave såvel at informere som at inspirere og ikke mindst at skabe mulighed for handling i retning af en mere bæredygtig verden. Uden handling ingen forvandling. Derfor afholder vi arrangementer og udflugter, deltager i konferencer, samarbejder med organisationer og erhvervsliv, skriver indlæg i dagspressen, kontakter politikere for at få miljø og bæredygtighed opprioriteret i den politiske bevidsthed. Grønne Familier har 2 repræsentanter i Forbrugerrådet og er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Rosencreme Light – et duftende rosendigt Dr.Hauschka Rosencreme Light er som et duftende rosendigt. Rosens righoldige facetter af harmoni og vitalitet er blevet komponeret til en flødeagtig, let indtrængende dagcreme til den tørre fugtfattige og sarte hud.

SEKRETARIAT Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 web: gronnefamilier.dk mail: gronne.familier@mail.dk LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk

Denne tryksag er produceret på ISO 14001 Miljøcertificeret trykkeri Papiret er godkendt til Svanemærkning, og tryksagen er produceret efter kriterier 3.2 for Svanemærkning.

S KIFt

stil – trade fair! Mette Kepp Nielsen • SIDE 6 Hvordan

skal økologien udvikles?? Mette Steenberg • SIDE 10 Amarant

– forbudt i næsten 500 år – nu tilbage for at blive Araceli Bjarklev • SIDE 12 Skov

- en vigtig brik i klimaspillet REBECCA BOLT ETTLINGER • SIDE 14 Isla del Sol - en uspoleret ø? Charlotte Bøgelund Frederiksen • SIDE 20 Høst

i Forundringens Have På Vestjyllands Højskole Birthe Toft • SIDE 22

Desuden: Gennembrud for FSC-mærket i Danmark Indtryk fra en rejse i Peru Dansk Helios anviser gerne nærmeste forhandler på tlf. 7595 4088

OM GRØN HVERDAG Bladet udgives af Landssammenslutningen af Grønne Familier. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Pro­duktion: adrem.dk • Annoncer: Jørgen Martinus, tlf. 3315 3345 • mail: gronhverdag@ adrem.dk • Oplag: 7.000 stk. • Glumsø Bogtrykkeri • ISSN nr. 0909-0150 • Abon­nement: 190 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grønne Familiers holdninger • Næste nummer udkommer primo december 2007 • Redaktionel deadline 22.10.2007 • Forsidefoto: Mads Perch - Camille Jones præsenterer fisk-kollektionen.

» » » » » »

Gammel rug giver nyt brød

• Plejende og beroligende • Biodynamisk-økologisk dyrkede ingredienser • Uden kemiske-syntetiske duft-, farve- eller konserveringsstoffer • Mærket med kvalitetsstemplet “Kontrolleret Naturkosmetik”

www.drhauschka.dk

Fra naturen til mennesket

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7




Spærret inde på dit job? Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin • Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

Bryd ud – og tag en uddannelse til økologisk landmand Se mere på www.okoskolen.dk Den Økologiske Landbrugsskole Skovridervej 1, 8410 Rønde tlf. 96 96 66 66, adm@kalo.dk

Tjener dine penge noget formål? Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære­ dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder.

Meld dig ind i Grønne Familier /Grøn Hverdag – brug girokortet på bagsiden!

Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Nærmere information Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.andelskassen-jak-slagelse.dk



G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7


l e D e R e n

Spar 1 ton CO2

De fossile brændstoffer Afbrænding af kul, olie og gas udleder CO2, - kultveilte-, en af de vigtigste af de såkaldte ”drivhusgasser”, der holder på solens varme. Derfor gælder det om at bruge mindre af disse brændstoffer og erstatte dem med vedvarende energi, samt derudover at stoppe udryddelsen af skovene og arbejde for genplantning. Trafikken Vores trafik er ansvarlig for en væsentlig del af CO2 udslippet. Vi skal blive bedre til at spare på benzinen. Desværre går det den forkerte vej, selv om vi godt ved, hvad der kunne gøres. Bilerne bliver flere og flere, og kun ganske få er virkelig benzinøkonomiske. (Her skal man huske, at det er de kørte km i forhold til km/liter, der giver personens reelle benzinforbrug). Flytrafikken vokser voldsomt. Den er ofte prismæssigt og tidsmæssigt fordelagtig, men er en meget stor kilde til CO2 udslip, oven i købet af irreversibel art. I den sektor tales foreløbig ikke meget om benzinbesparelse eller -alternativer. Den kollektive trafik er indtil videre hensygnende og således ikke konkurrencedygtig. Og vores el-produktion er fortsat, trods megen snak om vedvarende energi, baseret på kul for omkring 80 %’s vedkommende.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7

Tag dynen af!

r

Den globale opvarmning er et faktum, som man burde have indset for længst. Advarsler har det ikke skortet på fra forskere og grønne organisationer. Men verdens ledere har valgt at vende det døve øre til. Nu er der imidlertid pludselig ingen tvivl om, at den allerede er begyndt, og hvis den voldsomme stigning i gennemsnitstemperatur ikke begrænses inden for de næste 10 år, vil følger som ørkendannelse, oversvømmelser og andre naturkatastrofer skabe uoverstigelige problemer, som vil berøre alle mennesker på kloden. Den voksende verdensbefolkning vil komme til at kæmpe bittert om de stadigt knappere ressourcer, og udryddelsen af plante- og dyrearter vil fortsætte med voksende styrke. Store flygtningemasser vil søge mod bedre levesteder. Disse problemer kalder på en helt unik indsats fra alverdens regeringer. Man kan med rette frygte, at vanskeligheden ved at enes om dette kæmpeprojekt resulterer i en utilstrækkelig indsats, og at de næste generationer vil gå en uhyggelig fremtid i møde.

n h ar f e e d

be

Nu står det snart klart for alle i den vestlige verden, at vores livsstil er ved at ødelægge kloden, som vi kender den i dag. Siden midten af 1900-tallet er vort forbrug steget voldsomt på alle områder, og verdens befolkning er vokset til 6.5 milliarder. U-landene ser frem til at opnå samme levestandard som vores, hvilket vil medføre en voldsom ødelæggelse af hele naturen, hvis det ikke sker med andre metoder, end de nuværende.

Klo

Kloden har feber - tag dynen af

Hvad kan vi gøre? Der er naturligvis mange andre årsager til CO2 udledning, end trafikken. Den enkelte borger kan gøre en hel del, ja rigtig meget ved at ændre sine vaner og ved at lægge pres på politikerne om at arbejde hårdt på sagen uden smålig hensyntagen til partiskel. Miljøministeriet kører i år kampagnen ”Spar 1 ton CO2”. På kampagnens hjemmeside får man mange oplysninger om CO2 - problematikken og kan beregne sit eget CO2 udslip samt afgive et såkaldt ”klimaløfte” om at nedsætte sit CO2-udslip med et vist antal kg eller ton pr år. Man kan håbe, at dette tiltag bevirker en større bevidsthed hos folk om problemets art og størrelse, og at denne bevidsthed breder sig til virksomheder, politikere og myndigheder. Gå ind på hjemmesiden www.1tonmindre.dk og af giv dit klimaløfte. grønne Familier er via lokalkredsen Roskilde og Omegn partner i ”Spar 1 ton CO2” kampagnen. Her har alle aktiviteter i år relation til CO2 - problematikken. Det gælder både arrangementer i byen og besøg på relevante virksomheder. Ilse Friis Madsen Næstformand i Grønne Familiers landsbestyrelse Formand for Grønne Familier i Roskilde og Omegn

5


SKIFt stil – trade fair!

®

AF Me t t e K epp Niel s eN

Fed funky fair trade kollektion til unge mænd og kvinder nu. 5 unge kvinder fra Folkekirkens nødhjælps bæredygtige butik og kaffebar fisk i København står bag fair trade kollektionen SKiFt, der skal være med til at ændre modemarkedet i Danmark. Kollektionen blev lanceret på Roskilde Festival 200 og sælges nu i fisk.

Fisk er en butik og kaffebar, der drives af frivillige. I fisk forenes design, mode og kvalitet samt bæredygtigt forbrug, nødhjælp og udviklingsarbejde. Det var i disse rammer, at idéen til SKIFt blev født sidste sommer af fem frivillige.

6

SKIFT

Øverst fra venstre sidder Anja Anna Nielsen og Marie Søegaard Tarpø. Nederst fra venstre står Maya Simone Taguchi, Ida Ljunggren, Mette Kepp Nielsen. Fotograf Mads Perch

Idéen udsprang af et fælles ønske om at kunne købe tøj, der på én gang er på niveau med det bedste design her hjemme i dag og samtidig er produceret under ordentlige forhold i de udviklingslande, hvor dansk design nu en gang oftest bliver produceret. Selvom der i de sidste år er sat godt skub i fair trade, som nu rykker ind på det danske marked, er det meget begrænset, hvad man som ung mode- og design interesseret kan finde i butikkerne. Fair trade tøj er generelt domineret af tøj i modeller og mønstre, der er ude af trit med dansk mode og forbrugergruppen er ofte lidt ældre end fisks og forholdsvis lille. Fair trade tøj

forbindes af mange unge med noget lidt for ’etnisk’ eller noget brunt, kradsende og 70’er-agtigt på den rigtig dårlige måde. Gruppen bag kollektionen ønsker at skabe en tidssvarende fremadsigtet kollektion, der på en gang indeholder noget nyt i forhold til dansk design og samtidig tilpasser sig den danske mode således, at den bliver attraktiv for forbrugeren hér. På den måde ønsker de, at nå en anden forbrugergruppe, som er unge, designinteresserede, modebevidste og købedygtige. Kollektionen er både for den globalt og samfundsmæssigt bevidste forbruger og for den forbruger, der ikke nødvendigvis tænker

på produktionsforholdende bag den vare, de køber. Tanken er, at forbrugeren ikke skal købe tøjet, for at hjælpe nogen, men fordi, de synes, at det er en fantastisk vare. Og så må de meget gerne bagefter blive opmærksomme på de produktionsforhold, der ligger bag og blive inspirerede til herefter at købe ind med omtanke for andre uden at gå på kompromis med den gode stil. Holdningen bag kollektionen er, at ren velgørenhed er utidssvarende og uhensigtsmæssig i forhold til at skabe en varig, fordelagtig levevej for producenterne og i forhold til at gøre fair trade rigtig interessant og i sidste ende konkurrencedygtig. Målet

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7


Foto: Anja Anna Nielsen

er at være med til at skabe en trend omkring fair trade via mode og kvalitet. Resultatet af et års arbejde er nu en lille eksklusiv kollektion i dansk design med et afrikansk tvist. Smukke afrikanske stoffer formet i et enkelt rent snit med få mere voluminøse detaljer inspireret af producentlandets stil, der sammen med farver og mønstre tilføjer noget dansk design ikke rummer alene. Kollektionen indeholder en kjole, en bluse til kvinder, en dametaske, en herreskjorte, en m/k kasket, samt bælter og ligger i prisklassen 125 – 600 kr. Den dansk-afrikanske hybridkollektion, der på én

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7

gang er eksklusiv og samtidig tilgængelig for den almindelige forbruger, sælges udelukkende i fisk i København, Skt. Peders Stræde 1, hjørnet af Nørregade. Det højere formål med SKIFt kollektionen er at forny og forbedre det image fair trade generelt har og derved bidrage til en udvidelse af fair trade markedet i Danmark i forhold til mode og design. Ved at udvikle en tøjkollektion, der er bæredygtigt produceret og handlet, som samtidig henvender sig til en design- og modebevidst forbrugergruppe, ønsker gruppen fra fisk at vise designere her hjemme, at tøj både kan være, som de og forbrugeren vil have det, og være produceret

Foto: Marie Søgaard Tarpø

under ordentlige forhold. Da danske designeres brug af fair trade producenter ikke er et helt veletableret forhold endnu, skal kollektionen gerne bidrage til debatten omkring produktionsforhold i udviklingslande, og være med til at inspirere og skabe debat om de muligheder og problematikker, der er relateret til fair trade. Gruppen bag kollektionen har gjort sig mange vigtige erfaringer om det at få produceret en kollektion efter fair trade principper. Disse erfaringer er gjort i et tæt samarbejde med SKIFt kollektionens producent Fil Bleu i Burkina Faso, der er støttet af den danske NGO

International Kontakt. Samtidig har International Kontakt og Fil Bleu også gjort sig mange vigtige erfaringer i samarbejdet med gruppen fra fisk. Planen er at dele ud af erfaringerne med samarbejdet til andre designere og producenter og herved opbygge metoder for sådanne produktionsforløb, der gør det lettere for andre at gå i gang med fair trade produktion. Samarbejdet mellem fisks fair trade gruppe, Fil Bleu og International Kontakt fortsættes og videreudvikles i løbet af det kommende år med støtte fra Fonden Roskilde Festival




Fotograf Mads Perch. Camille Jones og Thure Lindhardt.

SPØRGSMÅL OG SVAR OM SKIFt af Ida Ljunggren, SKIFT Hvem har produceret tøjet? Tøjet er produceret af fisks samarbejdspartner Fil Bleu, som er et projekt under foreningen International Kontakt. Fil Bleu består af bomuldsbønder, vævere, farvere og skræddere i Mali og Burkina Faso, samt en styregruppe i Danmark. Hvad består tøjet af? SKIFt kollektionen består af fem stykker tøj, syet af forskellige slags stoffer. Noget af stoffet er damaskvævet, og er indfarvet af et kvindekooperativ i Koudougou i Burkina Faso. Andet stof i kollektionen er maskinvævet vestafrikansk bomuld der er produceret på vestafrikanske fabrikker. Det karakteristiske design på dette stof er typisk fra Vestafrika, og er en del af modebilledet dér. Bomulden der er brugt i kollektionen er vestafrikansk, og størstedelen af stoffet er forarbejdet på fabrikker i Vestafrika. På den vis bidrager SKIFt til at støtte den eksisterende



bomuldsproduktion i Vestafrika, der udgør livsgrundlaget for utroligt mange mennesker i området. Den vestafrikanske bomuldsproduktion er stærkt truet af faldende verdensmarkedspriser, introduktionen af syntetisk bomuld, samt Kinas stigende eksport af bomuld. Samtidig er konkurrenter fra Kina begyndt at kopiere de typiske afrikanske designs og sælger dem billigt gennem illegale netværk i Vestafrika. Bomulden der er brugt i SKIFt kommer ikke direkte fra de bønder der er tilknyttet projektet, da kvaliteten af det stof der kommer direkte derfra, er for kraftig i forhold til det look vi ønskede at give kollektionen. Alt tøjet i kollektionen er syet af skræddere i Ouagadougou, hovedstaden i Burkina Faso. Hvad går pengene til? De penge man betaler for et stykke af SKIFt kollektionen går direkte til producenterne i Vestafrika samt til Folkekirkens Nødhjælps arbejde (bortset fra udgifterne til transport og materiale). Alt arbejde med kollektionen i Danmark er frivilligt

ulønnet arbejde. Det stykke arbejde der er lagt i fx syning eller farvning i Syd, er aflønnet efter hvad der er vurderet som en fair betaling. Overskuddet i Fil Bleu fordeles mellem de forskellige grupper der er medlem af Fil Bleu (undtagen til styregruppen i Danmark). Pengene bruges forskelligt i grupperne, da deres behov ikke er ens. Dog er det et krav at det besluttes demokratisk i grupperne, hvordan pengene bedst bruges. Eksempelvis valgte kvindekooperativet i Koudougou at bruge pengene på videreuddannelse af gruppen (kurser i farvning og vævning), mikrokreditter og indkøb af mere materiale. Ifølge kvinderne bidrager pengene til at sikre deres daglige økonomi og mikrokreditterne har hjulpet flere af dem til at få selvstændige forretninger i gang. Er SKIFt fair trade? Ja. Produktionen og salget af SKIFt lever op til de overordnede principper og kriterier for fair trade som defineret af IFAT (International Fair Trade Association, se yderligere

om IFAT på www.ifat.org ). Dette er principper såsom respekt for menneskerettigheder i produktionen, fair betaling, respekt for miljøet, langsigtet samarbejde mm. Fil Bleu er lige nu ved at søge om medlemskab af den internationale fair trade organisation IFAT, og forventes at opnå medlemskabet i løbet af efteråret. Et medlemskab af IFAT forpligter en producent og samarbejdspartner til at leve op til kriterierne for fair trade. Producenten skal aflægge en ”self-assessment” rapport hvert andet år, i hvilken producenten skal argumentere for på hvilken måde de lever op til standarderne for fair trade. Samtidig aflægger IFAT uanmeldte kontrolbesøg hos en procentdel af producenterne. Inden for fair trade opererer man med minimumskrav og processkrav. Minimumskrav er nødvendige for at sikre at produktionen lever op til en vis standard. Dog er det vigtigt at man også tager hensyn til at udvikling er en langsigtet forandringsprocess, også for at sikre at de fattigste og

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7


mest marginaliserede også kan inkluderes i fair trade initiativer. Fil Bleus efterlevelse af fair trade principperne blev i øvrigt evalueret under produktionsprocessen af en af de frivillige fra fisk, der har erfaring inden for fair trade området. Her blev det konkluderet at Fil Bleu i det store hele lever op til principperne, men at visse punkter og områder dog kunne forbedres. Disse punkter forsøges der at blive rettet op på, og der er ved at blive lagt en langsigtet plan for hvordan man gennem samarbejdet kan forbedre forholdene yderligere. Til dette formål har projektet modtaget støtte fra Roskilde Festivalen. Hvorfor er SKIFt ikke Max Havelaar mærket? Inden for fair trade eksisterer der to generelle systemer. Det ene system relaterer sig især til produktion og betaling af råvarer (fx kaffe, bananer, the og bomuld), hvor det andet system er mere velegnet til mere forarbejdede produkter, der ikke er så lette at standardisere, såsom kunsthåndværk (fx vaser, smykker, kurve mm). Max G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7

Havelaar mærket er garantimærket for fairtrade producerede og handlede råvarer, og det andet system administreres i Danmark af enten Fair Trade Danmark eller den internationale organisation IFAT. Max Havelaar systemet (fairtrade) er hovedsagligt relateret til den primære fase af produktionen (råvarer), hvor det andet system er nærmere relateret til slutfasen af produktionen (fx. syning). De to systemer kan i nogle tilfælde godt overlappe hinanden, fx i tøjproduktion hvor råvaren bomuld kan være Max Havelaar mærket og organisationen bag produktionen kan være medlem af IFAT. Produktion og handel med tekstil er et omdiskuteret område inden for fair trade, som der endnu ikke er nogen helt klare løsninger på. Området er især komplekst på grund af de mange forskellige led i tekstilproduktion. Max Havelaar mærket kan garantere, at bomuldsbønderne har arbejdet under ordentlige vilkår og er blevet betalt ordentligt, men mærket garanterer

ikke alle de mange andre led, der ofte er i tekstilproduktion. SKIFt er ikke Max Havelaar mærket, fordi det ikke kunne lade sig gøre at skaffe fairtrade certificeret bomuld i den rette kvalitet. Samtidig har fokus i dette projekt været på slut-produktionen, nemlig sy- og farveprocessen. Selvom SKIFt ikke er Max Havelaar mærket, lever produktionen alligevel op til kriterierne for fair trade som defineret af IFAT. På længere sigt er det ønskværdigt at kunne sætte Max Havelaar mærket på fremtidige SKIFt kollektioner, men hvorvidt dette er muligt vil fremtiden vise. Er SKIFt økologisk? Nej, desværre er SKIFt ikke økologisk. På længere sigt håber vi dog på at kunne gøre SKIFt kollektionen økologisk. Fil Bleu er dog allerede involveret i produktion af økologisk. bomuld, hvilket forventes at blive udviklet yderligere fremover.

På hvilken måde gør mit køb af SKIFt en forskel? Ved at købe et stykke tøj fra SKIFt kollektionen, bidrager du direkte til beskæftigelse og lokal udvikling i Vestafrika, samtidig med at du støtter Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Ved at købe et fair trade produkt viser du også indirekte at du støtter kampen for bedre vilkår indenfor både handel og produktion især i udviklingslande. Hvad er fremtiden for SKIFt? Samarbejdet med Fil Bleu fortsætter og skulle gerne resultere i nye kollektioner og løbende kapacitetsopbygning af producenterne i Syd. På længere sigt ønsker vi at udvide konceptet til også at omfatte produkter, der er produceret i Folkekirkens fokuslande i eksempelvis Asien eller Mellemamerika. Mere information: Mette Kepp Nielsen, tlf. 2969 9115 www.noedhjaelp.dk/fisk www.filbleu.org www.ifat.org




Hvordan skal økologien udvikles??

Skal danskerne købe mere økologi, må udvalget øges og priserne sænkes. Det er holdningen i FDB, og derfor inddrages medlemsbutikkerne i arbejdet for økologien, mens politikerne opfordres til at kaste et blik på afgifter og statsstøtte. Vi ved, de økologiske varer findes, men...

Økologiske fødevarer udgør cirka 7 procent af det samlede fødevaresalg. Men det er ikke danskernes kendskab til økologimærkerne, det kniber med: En undersøgelse foretaget af FDB Analyse viste for nylig, at 94 procent af danskerne kender det røde Ø, og 57 procent kender EU’s økologimærke. I FDB, Danmarks største medlems- og forbrugerorganisation, mener vi, at to ting står i vejen for en markant stigning i det økologiske salg: pris og udbud. For mens mange gerne ville købe flere økologiske fødevarer, hvis de var billigere, oplever andre, at udbudet er for begrænset. Derfor er der brug for en flerstrenget indsats, og derfor styrker FDB frem til 2010 indsatsen for mere og billigere økologi. Byg bro mellem holdning og handling

FDB’s oplysningsindsats starter i butikkerne. ”Vi ved, at 75

10

procent af forbrugernes dagligvarekøb ikke er planlagt på forhånd, men først besluttes i supermarkedet. Ved at tilbyde oplysning om økologi i butikkerne, håber vi at mindske den kløft, der fortsat er mellem holdning og handling”, forklarer FDB’s økologiansvarlige, Brian Skov Sundstrup. For vi vil i virkeligheden gerne købe fødevarer, der skåner miljøet og dyrene, men når vi står i supermarkedet, og indkøbene skal klares hurtigt, så vælger vi ofte - af vane - de konventionelle varer. Oplysningen skal vise, at selv købet af en enkelt økologisk vare gør en stor forskel. ”Pointen er, at man ikke behøver leve 100 procent økologisk, før det tæller. Betaler du for eksempel 70 øre mere for en økologisk mælk, så sparer du 200 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte,” forklarer Brian Skov Sundstrup. Færre afgifter giver billigere varer

Men oplysning alene gør det ikke. Skal økologien have et ekstra nøk, må der politiske tiltag til for at gøre de økologiske fødevarer mere tilgængelige og attraktive for flere danskere. En undersøgelse fra FDB Analyse viser, at 74 procent af danskerne ville købe

flere økologiske varer, hvis de var billigere. ”Hvis det økologiske salg skal stige, må nogle af afgifterne på økologiske fødevarer fjernes, så økologien bliver for alle og ikke kun for de velstillede. Det nytter ikke noget, at vi placerer det fulde ansvar for det økologiske salg hos forbrugerne og beder dem prioritere økologi. Politikerne må også prioritere,” siger FDB’s formand, Ebbe Lundgaard. Med en moms på 25 procent tjener den danske stat mere, når forbrugerne vælger den økologiske - og ofte lidt dyrere - variant. Brian Skov Sundstrup siger: ”Det kan diskuteres, hvor rimeligt det er. Vi ved jo, at økologisk produktion i langt de fleste tilfælde er bedre for miljøet end den konventionelle. Lige nu tjener staten på, at folk vil forbruge på en mere bæredygtig måde.” Statsstøtte vejen til større udbud

Prisen alene er imidlertid ikke den eneste udfordring. De senere år er der opstået en hel ny - og lidt uventet - situation: Efterspørgslen på en række økologiske varer er steget voldsomt i forhold til udbudet. For eksempel forventes udbudet af danskproduceret, økologisk svinekød først at svare til efterspørgslen i år

2015. ”Hvis statsstøtten øges, vil flere landmænd omlægge til økologi. Det vil give flere varer og stabile leverancer, og det vil imødekomme forbrugerens efterspørgsel. Som det er nu, oplever mange landmænd, at det er alt for dyrt og usikkert at omlægge,” forklarer Brian Skov Sundstrup. 55 procent svarede i FDB’s undersøgelse, at de ville købe mere økologi, hvis der var flere varer at vælge imellem. FDB har et ansvar

At FDB arbejder med økologi, er langt fra nyt. Tilbage i 1981 lagde vi, som den første supermarkedskæde i Danmark, økologiske fødevarer på hylderne. Det skete nogle år før, det statskontrollerede økologimærke så dagens lys. Siden har FDB været med til at udvikle området og har stået bag flere oplysningsindsatser. Men FDB træffer ikke længere beslutning om, hvilke fødevarer der skal stå på hylderne i medlemsbutikkerne. Det har vi ikke gjort siden forening og forretning i 2002 blev skilt ad. ”Adskillelsen gør, at vi ikke længere skal have fokus på butiksdriften, men kan koncentrere os om at give medlemmerne stærke fordele og drive oplysende arbejde. Men som ejer stiller FDB krav til Coop, og vi forpligter forretningen på at sikre udviklingen af det økologiske

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7


®

AF Met te Steenberg

fødevaremarked,” forklarer Ebbe Lundgaard. FDB har opstillet en række politikker for, hvordan Coop skal udvikle og positionere sig på bl.a. miljø-, økologi- og sundhedsområdet. Lokal økologi

170 butikker har indtil videre meldt sig til FDB’s økologisatsning. Butikkerne bestemmer selv, hvordan de i deres aktiviteter vil bruge materialet fra FDB, men det skal handle om økologi. ”Vi styrer ikke de enkelte indsatser fra centralt hold. Styrken ved de lokale aktiviteter er netop, at dialogen kommer i gang i butikkerne. Den skal vi ikke blande os i,” siger Brian Skov Sundstrup. Udover at skabe opmærksomhed om økologi, håber FDB, at aktiviteterne vil få flere forbrugere til at søge indflydelse. ”Det er nemmere at blive hørt, når man er flere, der siger det samme. De danske forbrugere har i virkeligheden meget ringe indflydelse på udbudet af fødevarer, fordi de ikke er organiserede,” siger Brian Skov Sundstrup. Derfor opfordrer FDB medlemmerne til at gå til de medlemsvalgte i FDB, hvis de ønsker flere eller nye varer i butikkerne, fx mere økologi. ”Princippet i FDB’s forbrugerejede system er jo netop, at man, hvis man vil, kan få indflydelse på, hvordan virksomheder, som FDB ejer, skal

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7

P resse - og analy semedarbejder i F D B

udvikle sig,” forklarer Brian Skov Sundstrup. Økologi anno 2010

FDB arbejder foreløbig de næste tre år intensivt med økologi, og vil ud over oplysning lægge vægt på politiske initiativer. ”Hvis økologien skal leve op til sit fulde potentiale, skal den hele tiden udvikles, gøres mere lækker og mere tilgængelig. Det kræver, at politikere, producenter, detailhandel og forbrugerorganisationer arbejde sammen og opstille nogle visioner - gerne med en mere aktiv forbruger som deltager”, siger Brian Skov Sundstrup. FDB vil i løbet af efteråret, som et led i handlingsplanen for 2010, fortsætte den igangværende indsats for fairtrade og oplysning om sundhed og miljø.

Vil du i kontakt med en af FDB’s medlemsvalgte, så kig forbi fdb. dk og se, hvem du skal tale med i dit lokalområde. Her kan du også blive medlem af FDB.

FDB har en lang tradition for oplysningsarbejde indenfor kost, motion, miljø og fairtrade. FDB står bag og støtter kampagner og projekter som Madpyramiden, Kostkompasset, DM i livretter, Kaffekaravanen, Vand fra hanen og øko-skolerne, hvor de medlemsvalgte i butiksrådene får viden om økologiske varer, smagsprøver samt inspiration og tid til at planlægge lokale økologiaktiviteter. ”Kunde ved Køl”

Mange vælger af økonomiske årsager fortsat de konventionelle fødevarer frem for de økologiske. Det vil FDB gerne ændre på.

”Øko-ko græsser”

Hvis flere danskere skal kunne købe økologisk kød, kræver det, at der produceres mere. Derfor anbefaler FDB politikerne at yde større støtte til omlægning fra konventionel til økologisk produktion. ”Jordbær”

Forskellen på økologisk og konventionel produktion skal tydeliggøres, hvis flere danskere skal vælge de bæredygtige fødevarer. FDB er ikke i tvivl om, at flere vil vælge den økologiske variant, hvis de ved, hvor stor en forskel, deres valg gør. For eksempel sparer 1 kilo økologiske jordbær 150 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte.

”Fairtrade kaffe”

Mange økologiske produkter er bæredygtige på flere måder. Her for eksempel en pose kaffe, der ikke kun er Ø-mærket, men ligeledes bærer Max Havelaarmærket, som bl.a. sikrer, at kaffebonden har fået en ordentlig pris for kaffebønnerne.

”Øko”

FDB var den første supermarkedskæde, der lagde økologiske varer på hylderne. Det skete i 1981, inden det statskontrollerede Ø kom til. Udbudet bestod dengang af økologiske gulerødder. Siden er der heldigvis kommet flere produkter til.

”Indkøbskurv”

Indkøbene skal ofte overstås hurtigt. Derfor er det vigtigt, at de økologiske varer er nemme at finde i supermarkederne.

11


Amarant-plantens frøstande, i Danmark kendt som rævehale. Grupo San Miguel de Proyectos Agropecuarios

Amarant – forbudt i næsten 500 år – nu tilbage for at blive ®

A F A r Ac e l i b jA r K l e v

Det er blevet mere og mere interessant at tale om og ikke mindst smage på forskellige kornsorter, der kan meget mere end de sædvanlige kornsorter vi kender fra vores daglige måltider. Man snakker jo om quinoa og amarant, men hvad indeholder disse sorter, og hvad er det, der gør, at de er bedre end de traditionelle kornsorter? en afgrøde med historie

Amarant var så værdifuld for aztekerne og andre kulturer fra Latinamerika, at den blev kaldt ”gudernes guldkorn” eller ”prinsefjer”. Sammen med majs og bønner var amarant de tre vigtigste fødevareprodukter, som aztekerne havde. En god konge på aztekernes’ tid var den, der altid havde de tre produkter på lager. Således var amarant et symbol på orden og magt. Da spaniolerne invaderede Mexico, så de, at amarant indgik i religiøse ritualer. Aztekerne plejede at lave amarantbrød med men-

12

ROSKI LDE U N IVE RSITET

neskeform eller dyreformer. Det blev tilbudt guderne og derefter brækket i stykker og delt mellem præsterne. Nogle kilder mener, at amarant var blandet med blod, som et offer til guderne. Andre mener, at den røde farve skyldtes, at visse amarant sorter indeholder rød pigmentering(1). Det religiøse ritual mindede så meget om den katolske nadver, at det straks blev forbudt at dyrke amarant. Hernan Cortez, den spanske hærfører, der i 1520 underlagde sig Mexico beordrede, at alle, der dyrkede amarant, ville få deres hænder skåret af. Amarant blev hermed næsten udryddet, men heldigvis overlevede den takket være den indianske befolkning, der boede i de marginaliserede landområder langt væk fra spaniolernes kontrol. Imidlertid overtog majsen amarantens plads (for de næste 500 år) og blev det mest traditionelle kornprodukt i Mexico.

Aztekerne kaldte brødet, de fremstillede af amarant, ”alegrias”, der på spansk betyder glæde. I dag spiser man ”alegrias” som desserter, men amarant bliver også brugt i brød, pandekager, pasta, mysli, som drys på is eller ymer, med chokolade, eller som drys på salat. en komplet afgrøde

Amarant blev kaldt gudernes guld eller prinsefjer ikke kun på grund af sin nøddelignende og delikate smag. Amarant er en urt og tilhører ikke græsfamilien som de egentlige kornsorter, f.eks. majs og hvede. Det gør, at man også kan spise bladene fra planten. Både planten og kornet indeholder jern, kalk, kalium, A vitamin og B vitaminer i højere grad end spinat og mælk. Hvis man sammenligner amarant med rug og havre er indholdet af protein højere (amarants proteinindhold er 17 %, rugs 13 % og havres 11 %). Amarant har også et stort indhold af olie, og indholdet er faktisk

tre gange højere end i majs. Af amarantens olie er 77 % umættede fedtstoffer. Olien indeholder en form for E vitamin, der sænker kolesterol i kroppen(2). For nyligt blev det også fundet, at amarant indeholder squalen. Squalen er et stof som findes i Grønlandshajens lever, og som kan nedsætte dannelse af nye blodkar i nærheden af kræfttumorer og dermed begrænse tumorens udvikling(3). Amarants naturlige fedtsyrer er en anden grund til, at den anvendes i kosmetiske produkter. Desuden er amarantkorn glutenfri(4), hvilket gør at de også er en fremragende erstatning for traditionelle kornprodukter for mennesker, der har problemer med glutenallergi. god for miljøet og social udvikling

Amarant er en afgrøde, der kan tåle et højt saltindhold i jorden, ligesom den er modstandsdygtig overfor tørke. Derfor kan amarant dyrkes i områder,

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7


Mexicansk amarant-kagefigur, ”alegrias”. Araceli Bjarklev

Amarant som morgenmad, spændende nyt og sundt. Araceli Bjarklev

hvor de traditionelle kornsorter ikke kan vokse. Denne egenskab gør, at amarant kan generobre landområder, der er ørkenlignede og ellers ikke kan udnyttes i dag. Da amarant er en plante, der vokser bedst i områder, hvor klimaet er varmt, og hvor der er meget sollys, er den et ideelt levebrød for små landbrug i lande som Mexico. Alligevel er der mange af de små landbrug som ikke dyrker amarant, fordi mange mennesker ikke kender dens talrige anvendelsesmuligheder. Mange kender til quinoa og nogle gange bliver man lidt forvirret. Quinoa og amarant tilhører den samme (gode) plantefamilie, Amaranthaceae, men amarant stammer fra underfamilien Amaranthoideae mens quinoa er fra underfamilien Chenopodoideae. Den dyrkede amarants oprindelse er i Mellemamerika (primært det sydlige Mexico og Guatemala), mens quinoa er sydamerikansk, og de to underfamiler gror typisk i forskellige klimaer.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7

Når man koger quinoa, smager den som kogte linser, og man bliver nødt til at vaske den først, da den indeholder saponiner, der giver en syrlig smag. Derimod tilberedes amarant (som dog kan koges) bedst når man popper den som popkorn uden olie (faktisk er amarant verdens mindste popkorn) og kan holde i op til fire måneder. Smagen er nøddeagtigt eller sesamagtig. Når amarant er blevet poppet, kan den bruges som drys på ymer uden sukker eller salt, da den i sig selv har en behagelig smag, men hvis man har en sød tand… Den kan anvendes ligesom havre i al slags bagværk, men da den er glutenfri er det bedre, hvis den blandes med andre slags mel - som for eksempel hvede - for at opnå bedre hæveevne. Man kan købe amarant i form af frø, poppet amarant med honning, som mel, eller som færdige produkter - som morgenmad eller kiks. Men i Danmark sælges amarant mest i form af frø på grund af, at vi ikke kender den så meget.

Tips Du kan poppe din egen amarant. Her er nogle tips hvis du gerne vil prøve noget nyt og sundt. Du skal bruge: - En pose amarant frø - En pande med tyk bund - En stor sigte/stænknet (for at

Kilder 1) Becerra, R., [2000] “El AmarantoNuevas Tecnologías para un Antiguo Cultivo” BIODIVERSITAS, A¨no 5 Nr. 30 Mayo 2000, pp., 1-6 Mexico. Comision Nacional para el Conocimiento y Uso de la Biodiversidad (CONABIO). 2) Stallknecht, G.F. and Schulz-Schaeffer J.R. [1993.] “Amaranth rediscovered”. p. 211-218. In: J. Janick and J.E. Simon (eds.), New crops. Wiley, New york.

undgå at amarant popper ud af panden). Varm en pande med tyk bund (varmen skal være på middelvarmt niveau på dit komfur). Tag nogle få frø og smid dem på panden, og hvis de popper op, er panden klar til at gå i gang med resten af amaranten (panden skal være rigtig varm, men aldrig højere end på middelvarmt niveau). Tag en spiseske ad gangen og luk panden med en sigte, så amaranten ikke popper ud af panden. Lige så snart du kommer amarant på panden, skal du bevæge panden hurtigt frem og tilbage så det ikke brænder på. Det tager ca. 10 til 15 sekunder for at frøene popper op. Hæld de poppede amarant i en stor beholder, da de bliver cirka fem gange så store. Man kan spise amaranten med den samme eller gemme den i en dåse. Velbekomme!

3) - Skopinska-Rózewska E., et al, [2003] “Inhibitory effect of Greenland shark liver oil combined with squalen and artic birch ashes on angiogenesis and L-1 Sarcoma growth in Balb/c mice” Polish Journal of Veterinary Science Vol. 6, No. 3 (2003) supplement 54-56 - Leon-Camacho M., and García Gonzalez D.L., [2001]. “A detailed and comprehensive study of amaranth (Amaranthus cruentus L.) oil fatty profile” Eur Food Res Technol (2001) 213: 349-345. 4) - Spehar C.R. et al., [2003 ]. “Amaranth BRS Alegria: alternative for diversification of croping systems” Pesq. agropec.bras vol 38 no. 5 Basilia May 2003 - Aubrecht E., et al., Jun 1998. “Investigation of prolamin content of cereals and different plant seeds”. Acta alimentaria 27 (2): 119-125 - Tompson T., [2001]. “Questions Regarding the Aceptability of Buckwheat, Amaranth, Quinoa, and Oats from a patient with Celiac Desease”. Journal of the American Dietetic Association. Vol 101, Issue 5, May 200: 586-587.

1


Skov - en vigtig brik i klimaspillet ®

A f REBECC A Bo lt E t t l i n g e r

Inden for det sidste år er miljøorganisationen Nepenthes begyndt at beskæftige sig med FNs forhandlinger om klima. Her er skov krøbet op på dagsordenen i takt med, at udviklingslandene er begyndt at ønske en mere aktiv rolle i klimakampen. Forhandlerne er gradvis ved at opdage, hvor vigtige de tropiske skove er for at beskytte klimaet og os selv. Derfor arbejdes der intenst for, at skovbeskyttelse kommer med i næste klimaaftale. Ødelæggelse af skove i troperne står i dag for over 20 % af menneskets udledninger af drivhusgassen CO2. Til sammenligning står transportsektoren for 14%. Samtidig ødelægger vi den beskyttelse, naturlige skove giver mod katastrofer, som drivhuseffekten forværrer: storme, oversvømmelser og ekstreme udsving i temperatur og regnmængde. Derfor er bevaring af tropisk skov et nøgleelement i forhandlingerne om, hvordan vi tackler den globale opvarmning. Skovenes rolle i klimaforhandlingerne

Kyotoprotokollen, som blev forhandlet på plads under FNs Klimakonvention i 1997, vedtog, hvordan verdens lande skal reducere deres drivhusgasudledninger indtil 2012. Men Kyoto-protokollen dækker ikke udledningerne fra tropiske skove. Den angiver nemlig kun forpligtigelser til de industrialiserede lande. Det regelsæt, som blev udviklet for at industrialiserede lande kunne lave projekter for at

14

F rivillig i N epenthes

Skovødelæggelser og drivhuseffekt Grunden, til at der udledes drivhusgasser, når vi ødelægger skovene, er, at ingredienserne til drivhusgasserne findes naturligt i træerne og i jordbunden. I en uforstyrret skov indgår de i et afbalanceret kredsløb, men når skoven ødelægges, frigøres de. Store mængder af kulstof (C) forbinder med luftens ilt (O2) og skaber CO2, den vigtigste drivhusgas. Andre kraftige drivhusgasser såsom methan (CH4) og lattergas (N2O) frigøres også - dette er især vigtigt i sumpede områder, f.eks. i Sydøstasien, hvor skovene er under enormt pres fra hastigt voksende befolkninger og tiger-økonomier. Skovene fældes blandt andet for at give tømmer og plads til landbrugsland. Tit hænger flere årsager sammen: først fældes de mest værdifulde træer og der laves veje igennem skoven. Derefter koloniseres skoven af fattige bønder eller bliver overtaget til storproduktion af kvæg, soja, palmeolie og andre eksport-varer. mindske CO2-udledningerne i udviklingslande, endte også med at udelukke projekter med skovbevaring. Området var simpelthen for svært at blive enig om på den korte tid, forhandlerne havde, inden reglerne trådte i kraft i 2005. Men skov er stadig på dagsordenen, for inden Kyotoprotokollen udløber, skal en ny protokol vedtages. Denne gang håber mange i både i- og u-lande, at tropeskovene kommer ordentligt med. Det vil give et stort antal fattige lande mulighed for at deltage i klimakampen, og det vil samtidig give dem hjælp til at tackle nogle af de problemer, der følger med skovødelæggelse. Det handler blandt andet om erosion, truede drikkevandsforsyninger, sårbare kyster og tabt statsindkomst på grund af smugling af ulovligt

fældet tømmer. Et land som Indonesien mister årligt ca. 1-2 milliarder dollars, 2-4% af regeringens budget, alene pga. ulovlig tømmerhugst. Samtidig er landet verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser, kun overgået af USA og Kina. Dette skyldes næsten udelukkende skovødelæggelser.

Der er økonomi i at bevare skovene

Selv økonomer kan se mening i at standse skovødelæggelse i troperne. En klimaforhandler fra Papua New Guinea har fortalt mig, at han begyndte at kæmpe for at få skov med i klimaforhandlingerne, da det gik op for ham, hvor økonomisk tåbelige ødelæggelserne var. Med dagens kvotepriser er skovene simpelthen mere værd, hvis de står og gror end hvis de

bliver fældet – alene på grund af det kulstof, de oplagrer. Hertil kommer utallige andre værdier, som skovene leverer, lige fra turismeindkomst til understøttelse af millioner af menneskers daglige liv. Også Verdensbanken fremhæver, at skovbevaring er en meget billig måde at undgå CO2udledninger på med meget store sidegevinster. Den forsøger derfor i øjeblikket at søsætte en særlig klimafond for skovbevaring. Udover at gavne klimaet, håber Verdensbanken og lande som Papua New Guinea, at en indsats mod skovødelæggelse vil tackle nogle af de problemer, der ligger bag: for eksempel fattigdom, korruption og manglende regulering af landbruget. Uenigheder i klimaforhandlingerne

De fleste lande er enige om, at tropisk skov skal med i klimaaftalerne, og at ulandene skal have økonomisk kompensation for at bevare den. Men der er uenighed om, hvordan kompensationen skal finansieres, og hvordan man dokumenterer en nedgang i CO2-udslippet, hvordan man sikrer, at skoven ikke bare bliver fældet et andet sted, og hvordan man sikrer skoven i al fremtid. Finansieringsmekanismen bliver et af de sværeste punkter få på plads. Det skal besluttes, om skov kan blive del af et kvotemarked, eller om mindskede skov-udledninger hellere skal finansieres af en fond. Bliver skov en del af et kvote-marke-

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7


Regnskov

Urydningstruet grøn frø

det, vil lande, der beviser, de har mindsket CO2-udledningerne fra skovene, kunne handle kreditter til industrialiserede lande, lidt som man i dag kan handle med kreditter for industri-udledninger. Men det kræver, at de industrialiserede lande påtager sig særlige forpligtigelser på dette område - ellers risikerer man, at mindskede udledninger fra skov blot erstatter mindskede udledninger fra industri. Bliver fondsløsningen valgt, skal man finde ud af hvordan man sikrer penge i fonden langt ud i fremtiden, og hvem der kan kvalificere sig til at få betaling fra den. For hver model er der mange konkrete forslag på bordet med hver sine fordele og ulemper. At blive enige om en løsning bliver ikke nemt. Uenighederne skyldes bl.a., at situationen er vidt forskellig fra land til land i troperne. Nogle lande vil ikke være i stand til at overvåge eller kontrollere hvor meget CO2, der udledes fra deres skove - mange afrikanske

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7

lande ved for eksempel slet ikke, hvor meget skov de egentlig har, endsige hvor meget der bliver fældet. Andre lande, for eksempel Brasilien, har langt mere styr på deres skov. Men Brasilien er til gengæld ikke glad for, at rige lande skal kunne købe CO2-kvoter, der ‘oplagres’ i landets skove. Landet føler simpelthen en trussel mod dets suverænitet - nærmest som om Vesten lancerer en ny slags ‘kulstof’-kolonialisme. Brasilien ser dog ligesom de fleste andre regnskovslande alligevel en stor interesse i en aftale, der kompenserer det for at bevare sine skove, og indgår i forhandlingerne med liv og sjæl.

ønsker fra den: beskyttelse mod storme og oversvømmelser, beskyttelse af jordbunden og drikkevandet, stabilisering af det lokale klima, og levering af mad, medicin, tømmer og alskens andre materialer. Derudover er en skov rig på mangfoldighed vigtig for sin egen skyld. Vores planet bliver fattigere hver gang vi mister en art af liv. Det nytter altså ikke at sætte pris på naturen udelukkende fra en klima-synsvinkel. Det ville betyde, at de allertætteste skove bliver prioriteret på bekostning af andre, der kan være lige så fulde af vigtig natur - dette er allerede set i et kulstof-projekt på det frivillige kvote-marked i Australien.

Ikke en debat om kulstof alene

Skoven er langt mere end et kulstof-lager. Den er et lager af en enorm mangfoldighed af liv, og dette er vigtigt, når der forhandles om den, også i klimasammenhæng. Jo mere mangfoldig en skov er, jo bedre kan den levere alle de goder, vi

Samtidig er det vigtigt, at de folk, der lever i og omkring skovene får noget ud af bevarelsen - at de ikke blot bliver smidt ud og mister deres livsgrundlag. Ellers kan skovbevarelsen ikke blive langtidsholdbar.

Forhandlingernes udsigter – en Københavner-protokol?

Alt i alt har forhandlerne langt igen - med et citat af Tove Maria Ryding, formand for Nepenthes: “Internationale forhandlinger er jo lidt ligesom rødvin. Det tager årevis at fremstille et godt produkt, og det meste af det, der produceres, er noget sprøjt.” Alligevel bevarer vi håbet - til rødvinen, og til forhandlingerne - der er meget at vinde, hvis det lykkes at få en god aftale i hus. I 2009 kommer klimaforhandlingerne til Danmark - og 2009 ses af mange som det år, næste protokol skal forhandles på plads. Derfor har Danmark stor mulighed for at påvirke protokollens indhold, så der kommer en aftale, vi kan være stolte over, en aftale, som ved at inkludere skov kan supplere klimakampens andre fronter og samtidig hjælpe med at bekæmpe fattigdom og beskytte dyr og planter.

15


Soja og dansk svineproduktion

Hvem er Nepenthes? Nepenthes er en miljø-organisation, der arbejder for bæredygtig brug af verdens skove. Foreningen blev stiftet i 1983 af biologistuderende fra Århus Universitet og arbejder bl.a. med indfødte folk og udviklingsprojekter i regnskovene, dansk naturskov og international politik om skovbevaring. Vi har omkring 1600 medlemmer; heraf er ca. 60 aktive frivillige medarbejdere. Se www.nepenthes.dk eller skriv til vores kontor for mere information: Nepenthes, Odensegade 4 B, Postboks 5102, 8000 Århus C

Argentina er ikke længere landet af de store sletter med græssende kvæg - det er landet af bølgende sojamarker. Og sojaen er i vækst: Tusinder af kvadratkilometer sydamerikansk skov - et område, der svarer til over halvdelen af Danmark bliver ryddet hvert år for at fodre verdens voksende forbrug af kød. Sojaen bruges til vegetabilsk olie og dyrefoder - foder, der blandt andet eksporteres til danske svin og høns.

De tropiske skove og vores forbrug Danmark påvirker skovene i troperne på mange andre måder end gennem FN-forhandlinger. Vores handel med og forbrug af bl.a. tømmer og svinekød har vidtrækkende konsekvenser for verdens skove, og ofte ses én holdning ved forhandlingsbordet, mens vores virksomheders ageren i udlandet er en helt anden. Det er en af manglerne ved Kyoto-protokollen, at den kun tager hensyn til den klimabelastning, industrilandene skaber inden for egne grænser. De CO2-udledninger, vi danskere indirekte er skyld i, f.eks. pga. afskovning i troperne, der skyldes dansk efterspørgsel, tæller ikke med på Danmarks CO2-regnskab.

Blot til dansk import er et område næsten dobbelt så stort som Sjælland plantet til med soja i Sydamerika. Men Danmark stiller ingen krav om, at den soja, vi køber, skal være bæredygtigt produceret, og det gør andelsselskabet Danish Crown, som slagter 90 % af de danske svin, heller ikke.

Fotos Nepenthes.

Se boksene rundt om på siden for eksempler på Danmarks indflydelse på verdens skove og dine egne muligheder for at gøre en forskel. 16

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7


Går du ind i en butik for at købe et nyt køkken, et nyt gulv, eller nye møbler, kan du ikke være sikker på, at det træ, du køber, er lovligt fældet eller bæredygtigt produceret, medmindre det bærer FSC-mærket. Omkring 50 % af det tropiske træ, der importeres til EU, er ulovligt fældet. Men mange butikker fører alligevel slet ikke FSC, eller har kun et meget begrænset udvalg. Danmark har et særligt ansvar på dette område, for i Taastrup ligger hovedsædet for verdens største forhandler af tropisk træ, Dalhoff Larsen & Horneman A/S. DLH kender godt problematikken omkring ulovligt tømmer, men er alligevel meget langsom til at ændre sin indkøbspraksis. Virksomheden vil ikke sætte dato på, hvornår den kun vil handle med lovligt, endsige bæredygtigt, tømmer og har først i år besluttet at udfase sin handel med Burma, efter at være blevet kritiseret for det af Nepenthes og andre miljøorganisationer i årevis.

Hvis DU vil gøre en forskel - Undgå konventionelt produceret kød. Øko-grise og øko-høns får generelt ikke soja fra Sydamerika. - Spis samtidig mindre kød i hverdagen, så skåner du også naturen - der går færre ressourcer til at producere plantebaseret mad end til at producere kød. - Hold en vegetardag om ugen. - Se efter FSC-mærket når du køber træprodukter såsom grillkul, papir og møbler. - Køb regnskov - vær direkte med til at bevare regnskoven. Støt nepenthes’ opkøb af regnskov i ecuador på foreningens hjemmeside, www.nepenthes.dk. Her kan du også læse om andre muligheder for at støtte nepenthes’ arbejde for verdens skove. - Følg de sædvanlige energi-spareråd - sluk for stand-by, brug energisparepærer, køb lokalt produceret mad, fravælg bil og fly, osv. - Vær øko-turist - tag ud til regnskoven og vis, at du sætter pris på den! Hør mere hos nepenthes nature Tours, som arrangerer rejser og frivillige miljøophold i Syd- og Mellemamerika. Se www.nepenthes.dk. G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7

nyt fra Miljøministeret Danske skove er mærket

De 19 danske statsskovdistrikter er blevet miljøcertificeret af både FSC, Forest Stewardship Council og PEFC, Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes, der er de to mest anerkendte standarder for bæredygtig skovdrift. Man har længe kunnet købe FSC-mærkede produkter som f.eks. havemøbler. Hidtil er træet i langt de fleste tilfælde kommet fra udenlandsk skovdrift. Men nu gør mærkningen af de danske statsskove det lettere at vælge bæredygtigt træ fra danske skove. Certificeringerne falder sammen med, at statsskovene omlægges til naturnær skovdrift. Det indebærer, at man vil bruge flere løvtræer som bøg, eg og ask og give mere plads til dyr og planter, vandhuller, søer og skovenge. De naturnære skove bliver samtidig mere robuste over for storme og ændringer i klimaet. Miljøminister Connie Hedegaard håber, at mærkningen af de danske statsskove, får ejere af private skove til at følge trop. www.mim.dk/nyheder/ pressemeddelelser www.pefc.dk

1


Gennembrud for FSC-mærket i Danmark ®

AF Loa Dal g aa rd Wo r m

2006 blev året, hvor FSC slog igennem i Danmark. Mærkningsordningen er for alvor ved at få tag i de danske forbrugere og det danske erhvervsliv. Der er tydelig fremgang på alle områder, og tendensen ser ud til at forsætte. Større interesse for FSC

FSC-ordningen er nu for alvor begyndt at slå sig fast i danskernes bevidsthed. En ny undersøgelse foretaget af Epinion Capacent A/S viser, at forbrugernes kendskab til FSC Danmark er øget med hele 53 % siden 2005. Endvidere er en langt større del af forbrugerne begyndt at kigge efter mærket, når de handler. Den øgede interesse afspejles også på FSC Danmarks hjemmeside, www. fsc.dk, der har fået seksdoblet antallet af besøgende inden for det sidste år. Befolkningen har fået øjnene op for, at det er nødvendigt for os alle sammen at gøre en 18

F S C - Danmark

forskel for at afhjælpe klodens klima- og sociale problemer. Og med mærknings-ordninger som FSC og Fairtrade er det nemt. Man skal blot vælge det rigtige produkt på hylden. På erhvervssiden vidner en 50 % øget tilgang af medlemmer om, at det ikke kun er forbrugerne, der har fået øjnene op for FSC og mulighederne i forbindelse med certificeret træ. Stadig flere træ- og papirproducenter vælger at blive certificeret, og FSC Danmark mærker også et boom i antallet af logolicenser til virksomheder, der sælger FSC-produkter. FSC er en global trend

Det er ikke kun Danmark, der er kommet med på FSC-bølgen. Globalt set er FSC en trend, der er kommet for at blive. Flemming Birch, chefredaktør hos Retail Institute Scandinavia, arbejder med forbrugertrends, og han ser flere og flere eksempler på, at FSC-produk-

terne vinder frem i hele verden. “Økologi og miljørigtighed som konkurrenceparameter eksploderer lige nu i 2007. Både i landene omkring os og i USA går erhvervslivet foran med miljømæssige og etiske tiltag.” Han nævner her et par eksempler på den verdensomspændende FSC-trend: “Over hele verden bliver syvende bog i Harry Potter-serien trykt på FSC-certificeret papir. I USA alene betyder dette et første oplag på 12 millioner styks. Warner Music Group er begyndt at trykke deres CD-covers på FSC-certificeret papir, og hos Marks & Spencer i Storbritannien må der fremover kun anvendes genbrugstræ eller FSC-certificeret træ. Det gælder alt fra inventar i butikkerne over printerpapir på kontorerne til de 80 mio. sandwichemballager, man anvender årligt.”

Fakta om FSC

FSC-mærket er en certificeringsordning, der garanterer for træ, du kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn. www.fsc.dk info@fsc.dk 2060 6577

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7


Indtryk fra en rejse i Peru ®

AF La r s Cl a rk

Mad

Den fattige befolkning i Peru spiser i stor udstrækning quinoa, ris og yuca - som maniok (Manihot esculenta) hedder på spansk, da det er billig og sund føde. Oprindelig stammer kartoflen (Solanum tuberosum) fra Peru. Der findes ca. 3000 forskellige sorter i Peru og den indgår også i mange lokale retter. Batat (Ipomea batatas), ”sød kartoffel” eller camote, som den kaldes i Peru, er oprindelig i Sydamerika og er samtidig en meget vigtig fødekilde. Den findes i mange hundrede sorter. Ollucu (Ullucus tuberosus) er en for danskerne ukendt plante, der ligner en lang kartoffel og smager som en kartoffel. Ollucu er rig på kulhydrat og protein samt c-vitamin og findes i 30 sorter. Majs (Zea mays) findes der mindst 32 sorter af i Peru, Majsen kommer oprindeligt fra Peru. Festmiddag i byen Tarapoto på østsiden af Andesbjergene består af kogt yuca og grillet gris (foto) og dertil maiz morado, blå/purpurfarvet majs. Til maden drikkes chicha morada. Den fremstilles ved at koge G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7

F O R M A N D F O R G R Ø N N E FA M I L I E R

majs (maiz morado), tilsat kanel, nelliker, annanas og evt. andre frugter. Når drikken er kold smages den til med citron eller lime og sukker - en meget dejlig og sund sommerdrik. OPSKRIFT Chica Morada (16 liter) 2 kg blå majs 4 grønne æbler 1 annanas 1 kvæde 5 kanelstænger 10 hele kryddernelliker 1½ kg sukker, eller efter behag 1 liter friskpresset citron- eller limesaft, eller efter behag Vask, skræl og snit frugterne i stykker. Gem skrællerne. Skær majskernerne fra kolben. Læg frugt, frugtskræller, majs og krydderier i en stor gryde med nok vand til at det hele er dækket. Koges ca. en time, eller indtil vandet er blevet mørkt rødbedefarvet og har optaget smagsstofferne. Filtrer væsken og lad den køle af.

Affald

I Danmark er vi vandt til at sortere affald. Det har samfundet sat i system. I Peru kører indsamlere rundt og køber glas, flasker og andre genanvendelige materialer af lokalbefolkningen og sælger dem så videre til fabrikkerne. Hver dag i hovedstaden Lima vil man se folk, der cykler rundt på gamle budcykler og køber flasker (foto). På de lokale lossepladser kan man se den fattigste del af befolkningen sortere plastikposer. Skrald bliver hentet i Lima, ved at en lastvogn kører rundt og dytter konstant, bag lastbilen løber to – tre unge mænd og samler affaldsposerne og smider dem op til de tre der står på ladet af lastvognen, alt mens lastbilen langsom kører af sted (foto).

Tilsæt sukker og citrussaft.

19


Isla del Sol - en uspoleret ø? Vejen til bæredygtig turisme i Bolivia ®

A f C ha r lot t e B ø g e l u n d F r e d e r iks e n

Felicia spejder utålmodigt ned ad den smalle sti foran huset. Så langt øjet rækker er der den smukkeste udsigt over Titicacasøens dybblå vand og de snedækkede bjergtoppe i horisonten. Men det er ikke udsigten, som er i Felicias tanker lige nu. Hun ved, at båden fra fastlandet lige har lagt til ved den lille stenmole for foden af bjerget. Pludseligt ser hun dem. Til at begynde med er de små prikker langt nede ad bjergsiden, men da de kommer nærmere, ser hun, at det er et ungt lyshåret par med store rygsække. De bevæger sig langsomt op ad stien. Mon de stopper op ved det lille pizzeria, som hun og hendes mand selv har bygget, for at få noget at spise eller drikke, eller går de bare forbi? Vejen til et bedre liv

For Felicia og mange af hendes naboer er ventetiden og håbet om nye kunder i butikken, hver gang en båd med turister lægger til, dagligdag. De bor på den lille ø Isla del Sol i den bolivianske del af Titicacasøen, der i stigende grad besøges af turister, som kommer til øen, fordi den har stor betydning i inkaernes skabelsesberetning. Øens attraktioner er inkaruiner og stenformationer med tilknytning til inkaernes myter. Samtidig er et besøg på øen en mulighed for at opleve smuk natur og lokal kultur og levevis. Isla del Sol er imidlertid også beliggende i et af de fattigste områder af Bolivia. Tal fra 2001 viser, at 89,8 % af 20

nutidige generationers behov uden at ødelægge fremtidige generationers mulighed for også at få deres behov opfyldt. Følges denne definition, må bæredygtig turismeudvikling nødvendigvis være en udvikling, hvor nutidige turister har mulighed for at opleve turistdestination uden at ødelægge fremtidige generationer af turisters muligheder for at opleve den samme destination. Samtidig skal udviklingen opfylde lokalbefolkningens behov for en indkomst, nu såvel som i fremtiden.

De lokale venter på turisterne. Foto: Charlotte Bøgelund Frederiksen

befolkningen i provinsen Manco Kapac, hvortil Isla del Sol hører, lever i fattigdom. Tallet er ikke enestående for dette område. På den barske og golde højslette næsten 4000 meter over havets overflade lever mennesker i små huse bygget af naturens materialer: jord og strå. I dette ufrugtbare landskab overlever de ved at dyrke kartofler og quinoa eller ved at sælge uld og fra lamaer og alpakaer. Men på Isla del Sol har den stigende turisme givet indbyggerne nye muligheder for at komme ud af fattigdommen. Flere steder på øen er små basale spise- og overnatningssteder, kiosker og souvenirboder skudt op. Hovedparten er drevet af driftige lokale familier, som har

investeret tid og sparepenge i byggeri af nye huse, indkøb af madvarer og souvenirs, osv. For mange har investeringen hurtigt givet bonus. Flere familier har nu en indkomst, så de ikke længere lever under fattigdomsgrænsen. Det lyder som en solstrålehistorie, og er det på mange punkter også. Spørgsmålet er imidlertid, om turismen på Isla del Sol er bæredygtig - også på længere sigt? Bæredygtig udvikling – også for turisme?

I 1987 udkom Brundtland-kommissionens rapport ”Vores fælles fremtid”. I den defineres bæredygtig udvikling som en udvikling, der opfylder

”Jeg har læst, at det er et smukt uspoleret sted, i modsætning til øerne i Peru, som jeg valgte ikke at besøge”, svarede en ung rygsæksturist, da hun blev spurgt, hvorfor hun havde valgt at besøge Isla del Sol. Udtalelsen er typisk for mange af de besøgende på øen. Samtidig efterspørger turisterne muligheder for at overnatte i komfortable værelser, tage varmt bad, spise god mad, købe vand på plastikflasker, osv. På Isla del Sol har lokalbefolkningen reageret på denne efterspørgsel, og udbyder nu alt fra overnatning over souvenirs til transport tilbage til fastlandet. Men de mange nye hoteller og restauranter, som ikke alle holder sig til den traditionelle byggestil, er netop med til at gøre øen mindre uspoleret i turisternes øjne. Der er tale om en vanskelig balancegang, for hvor længe vil turisterne opfatte øen som uspoleret og blive ved med at komme? Måske er det G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7


Lokal befolkning, gamle og nye attraktioner. Foto: Charlotte Bøgelund Frederiksen

stadig nok, at man kan gå lidt uden for landsbyen, eller besøge de to nordligere landsbyer, Challa og Challapampa, som stadig byder på traditionelle huse og en lokalbefolkning, som primært lever af landbrug, dyrehold og fiskeri? Eller måske er det bare et spørgsmål om tid? Da naboen blev konkurrent

Byggeriet af nye restauranter, hoteller og kiosker ser nemlig ikke ud til at få en ende lige foreløbig. Alle vil, forståeligt nok, have en bid af kagen. Har man derfor et stykke jord i det område, hvor turisterne kommer, er det fristende, at bruge det til at tjene penge på turisterne. Der er ingen overordnet planlægning af - eller regler for - hvor og hvordan man må bygge. Derfor er der flere steder skudt treetagers murstensbygninger op, mens andre forsøger at holde sig til en mere traditionel byggestil, f.eks. med stråtag. For at klare sig i den stigende konkurrence bliver mange dog ved med at udvide deres virksomhed, så de har flere aktiviteter. F.eks. har flere af de familier, som tidligere udelukkende havde en restaurant, bygget værelser til overnatning - og

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7

omvendt. Herudover ser mange af de familier, som startede først, sig nødsaget til at bygge om eller bygge helt nyt for at klare sig i konkurrencen om turisternes gunst. Et eksempel er Ilaya Mamani og hendes familie. Deres restaurant ligger i et ganske almindeligt hus bygget af soltørrede jordmursten. I forhaven er de begyndt at bygge et overnatningssted i mursten og i flere etager. Umiddelbart har de ikke penge til at bygge det færdigt. Det tager udsigten fra restaurantens vinduer. På den anden side af stien har en anden familie bygget en ny restaurant. Udefra ser den mere attraktiv ud, da den er bygget som et rundt hus med vinduer hele vejen rundt. På den måde har gæsterne god udsigt over søen lige meget, hvor de sidder. Taget er af strå, og om aftenen sættes der stearinlys på bordene. For Ilaya og hendes familie betød åbningen af den konkurrerende restaurant, at antallet af gæster hos dem faldt drastisk. For at tage konkurrencen op har de derfor bygget om, så de nu også har vinduer ud mod stien. Det har betydet, at det nu går bedre for familien igen. Andre

forsøger at konkurrere på god kvalitet og service. Et eksempel på dette er Pablo Callisaya, som har bygget lille pizzeria i skoven på højderyggen. Den ligger lidt afsides, men er alligevel godt besøgt. Her serverer han gode pizza- og pastaretter af samme standard som hos en bedre italiensk restaurant. Rygtet har spredt sig, og mange rejsende besøger Pablos lille restaurant, netop fordi andre har anbefalet dem stedet.

den sydlige del af Titicacasøen skræmmer. I den seneste guidebog fra Lonely Planet beskrives øen som et sted, det kun er værd at besøge, hvis du har et par minutter til overs på din vej til en af de andre øer i området. Grunden er, at indbyggerne er gået væk fra at bygge de sivbåde, som øen ellers var så berømt for, og det eneste som nu sejler rundt i vandkanten er affald og tomme flasker.

Fra sivbåde til affaldsbunker

For at sikre at både nutidige og fremtidige generationer af turister kan få gode og unikke oplevelser på Isla del Sol, og at nutidige og fremtidige indbyggere på øen kan skabe sig en levevej fra turismen, er det altafgørende, at der findes løsninger, så det ukontrollerede byggeri og de stigende affaldsmænger ikke ødelægger stedet og efterlader indbyggerne fattigere end de var før. Men så længe den uhæmmede og planløse konkurrence om turisternes penge fortsætter, vokser også faren for, at Isla del Sols solstrålehistorie bliver kort.

En anden fare, som truer med at ødelægge turisternes oplevelse af en uspoleret ø, er de store mænger af affald, som uvægerligt følger med den stigende turisme, og som lokalbefolkningen har store problemer med at komme af med. Flere steder flyder plastikflasker og andet affald i vandkanten, mens det heller ikke er unormalt, at overnatnings- og spisestederne skaffer sig af med deres affald ved at smide det i naturen på mindre befærdede steder. For turisterne er det med til at give en dårlig oplevelse af stedet, for de lokale beboere kan det være med til hurtigt at ødelægge deres nye livsgrundlag. Udviklingen på øen Suriqui i

Skribentens rejse til Bolivia blev støttet af Danidas Oplysningsbevilling

21


Forårssalat med nye skud fra kål, vinterportulak, sankt hans urt, citronmelisse, skvalderkål, sødskærm, bronzefennikel, stedmoder, tusindfryd og mælkebøtte

Stedmoder udsået for Allergica til fremstilling af homøopatisk medicin

Høst i Forundringens Have På Vestjyllands Højskole ®

AF Bir t ha Tof t

Høst i Forundringens Have er at kunne sætte egne sunde grøntsager, bær og frugt på bordet.

Vi høster året rundt. Om vinteren høstes jordskokker, skorzonerrødder, persillerødder, pastinakker og grønkål til helsebringende supper, tærter, sammenkogte retter og salater. Hvis vinteren ikke er for kold kan vi hente kossalater, vinterportulak og grønne skud af krydderurter. Dette er glæden ved det uventede og det er jo helse i sig selv. Planer for vækst

Når lyset vender tilbage dukker drømmene om den smukke urtehave op. Der bliver tegnet og planlagt. Der bliver kigget på notater og fotos fra sidste år. Måske vil det være spændende 22

P rojektleder

at lade appelsintagetes danne bund under grønkålsplanterne? Hvad med at plante spiselige krysantemum sammen med palmekålen? Frøene som er taget af de bedste planter sidste år bliver efterset. Ligger de stadig tørt og godt? Der kommer henvendelser fra folk som sidste år oplevede de smukke havemælder, bjergspinaten, og de toårige urter som var udplantet til frøplanter. De spørger om jeg har frø til overs.

Frisk grønt

Høstmarked

At opgrave nye kartofler for derefter at servere dem med et drys af sommerens friske persille er vidunderligt. Det kan sagtens være et selvstændigt måltid, men det kan også suppleres med en skål nyhøstet salat – uhm!

Vi er med under det landsdækkende Økologiske Høstmarked, som altid er den første weekend i september. Det er årets festdag i haven. Der bliver opsat stande/salgsboder med økologiske/bæredygtige produkter såsom fødevarer – kosmetik – kunsthåndværk – energi - bæredygtig livsstil – planter. Der er cafe med frokostretter, kaffe og kage. Der bliver indsamlet grøntsager og krydderurter til suppe, som bliver kogt over bål - grøntsager og blomster bliver anrettet til indbydende salater, og der bliver bagt brød i ovnen, som nogle elever har bygget. Der er rundvisninger og mange kommer for at opleve høst af forsøgsrødbeder som ifølge Maria Thuns Såtidskalender

Nu går det stærkt. Der høstes nye gulerødder, løg, rødbeder, bladbeder, porrer, fennikel, og der klippes masser af krydderurter, og pludselig er der masser af squash. Der tørres brændenælder, krydderurter og morgenfruer og laves kryddersalt. Alt sammen kommes det i ”Forundringsposer” som vore gæster gerne vil have med som et minde om besøget i Forundringens Have.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7


Høstmarked

Guleroden Gul Bosnisk udsået for foreningen Frøsamlerne med henblik på frøformering. Guleroden er bragt til Danmark af bosniske flygtninge.

er sået på en gunstig og en ugunstig dag. Tidligere elever underholder med teater, musik og gamle lege for børn. Det er årstiden hvor haven bugner med frodige grøntsager, spiselige blomster og krydderurter. Afgrøden i hus

De sidste grøntsager kommer i hus samtidig med, at der er udsigt til kulde. At høste og bringe afgrøderne i hus er en glæde vi deler med alle der dyrker et stykke jord, hvad enten det er et stort landbrug eller en familie med en lille køkkenhave. Det er bare så godt at vide, at nu har vi vinterforrådet sikret. Jeg fyldes af taknemmelighed og en særlig glæde over at vide, at vi har behandlet vores G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7

jordstykke med respekt for den levende natur. Vi har høstet, men vi har også givet næringsrig kompost og planteudtræk tilbage til jorden, således at der fremover vil være en balance. Vinteren giver ro og der er tid til eftertænksomhed. Hvilke planter groede særlig godt sidste sommer? Inden længe begynder drømmene om forår og sommer med alt dets skønhed.

Fakta Forundringens Have er en økologisk besøgshave på Vestjyllands Højskole. Anlæggelsen startede i 2005 og er under stadig udvikling. I haven finder du:

www.vestjyllandshojskole.dk/fh Vestjyllands Højskole Skraldhedevej 8, Velling 6950 Ringkøbing Projektleder Birtha Toft tlf. 9733 5238 / 2068 9850

Den selvforsynende urtehave Æblehaven Astronomihaven Naturlegepladsen Komposteringsafdelingen med Brændenældehaven Efterprøvning af Maria Thuns såtidsprincipper Forsøg med træsorters holdbarhed Naturligt byggeri

23


Gammel rug giver nyt brød ®

Af Ben t e F øn s Niel s en

Danske forbrugere præsenteres nu for brød bagt på en gammel nordisk kornsort. Det er den såkaldte svedjerug, som i århundreder er blevet dyrket i Nordskandinavien. Svedjerug blev dyrket ved svedjebrug. Det er en primitiv form for landbrug, hvor man afbrænder et stykke skov og derefter dyrker jorden i nogle få år. Kornet bliver sået i asken, som er fuld af næringsstoffer og fri for ukrudt. Man kan derfor høste et højt udbytte.

24

Efter nogle år vil jorden være udpint for næringsstoffer, og der vil igen vokse en masse ukrudt op. Så afbrænder man et nyt stykke skov og begynder forfra. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre i et område med meget skov og lille befolkning. Svedjerugens nye historie begyndte, da en norsk bonde for 35 år siden fandt ti små sorte kerner, som på det tidspunkt var 110 år gamle. Syv af kernerne spirede…

Den danske del af historien begynder, da Jørn Ussing Larsen får foræret et enkelt kilo svedjerug af en finsk bonde. Denne lille portion kerner er så blevet opformeret hos landmand Carsten Hvelplund Jensen i Dianalund på Midtsjælland. ”Vi er så at sige stolte af svedjerugen. Proteinindholdet er ca. 50 % højere end i de almindelige rugsorter. Rugbrødet får en mildere og meget karakteristisk eftersmag, og brødet bliver

mere saftigt og holder sig længere. I dag, hvor vi i vores del af verden har mad nok, fokuserer vi jo mere på særlige kvaliteter og smag”, siger Jørn Ussing Larsen. Aurion bager nu hver uge et særligt svedjerugbrød, som kan købes hos forhandlere over det meste af landet. Aurion A/S Tlf. 9896 3444 info@aurion.dk www.aurion.dk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7


En sund familie www.naturli-foods.dk

NATURLI’ Grønt alternativ til komÌlk

Art-ĂŠt

Sundhed og økologi

1 0 0 % N AT U R L I ´ • 1 0 0 % V E G E TA B I L S K

Annonce 08.07 Kvart.indd 1

10/08/07 14:48:29

Tlf. 8669 4966 4LF

G R Ă˜ N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7

25


KALENDER - LOKALKREDSARRANGEMENTER ALLE ER VELKOMNE

København Økologisk Marked på Østerbro Hver lørdag fra kl. 10-15 frem til den 29. september på Skt. Jacobs Plads / Østerbrogade. Arrangør: Østerbro Markedslaug. Kontakt: www.markedslauget.dk. Mød en farmer på stenbroen Hver lørdag kl. 10-14 frem til den 6. oktober, er der Farmer’s Market i Jægersborggade. Her kan kunderne møde produkter fra lokale danske producenter af høj-kvalitets fødevarer. Farmer’s Market er et landsdækkende initiativ, fra foreningen ”Oprør fra Maven”. Idéen bag markederne er, at de skal ligge jævnt fordelt over hele landet, så forbruger og producent bringes tættere sammen. Sted: I passagen mellem Jægersborggade og Kronborggade, tæt på Stefansgade og Nørrebroparken. Kontakt: Birgitte Glerup, tlf. 2893 3178, e-mail: birgitte@andelsgaden.dk.

Ølstykke Æblehøstmarked Lørdag den 6. oktober, kl. 10-14. Bellingehus Frugtplantage fortæller om de gode danske æblesorter med prøvesmagning. Medbring selv æbler (gerne nedfaldsfrugter) og fremstil din egen æblemost. Opgravning og sortering af kartofler. Sted: Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42. Kontakt: tlf. 7259 7770, e-mail: rolf.kjaerhansen@egekom.dk. Find andre markeder og torvedage i hele landet på www.markedskalenderen.dk.

Roskilde Slip af med udslippet Lørdag den 15. september, kl. 10 – 14. Vedvarende energikilder er CO2 neutrale i modsætning til fossile brændstoffer. Sammen med Roskilde Kommunes forsyningsafdeling og andre aktører vil vi informere om den enkeltes mulighed for at benytte sig af vedvarende energi, samt 26

hvordan man kan nedsætte sit energiforbrug i al almindelighed. Plancher og brochurer om trafik og CO2. Computer med direkte opkobling til nettet, så du kan besøge CO2-beregneren og afgive klimaløfte. Vi hjælper gerne, hvis du ikke er computervant. Quiz med præmier. Sted: Stændertorvet i Roskilde.

Tag til P-pladsen efter Boserupvej 76 og følg skiltene derfra. Bus 605 mod Boserup. Deltagelse 20 kr. for voksne, børn og Grønne Familier gratis. Ingen tilmelding. Kontaktperson: Ilse Friis Madsen, tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk.

Metallets vej til genanvendelse Torsdag den 25. oktober kl.15.30. Virksomhedsbesøg på genbrugsvirksomheden Stena Jern & Metal, www.stena-jern-metal. dk. Mødested Stenas kantine på Navervej 17. Information og rundvisning på pladsen samt til slut en lille forfriskning. Deltagelse 20 kr., gratis for medlemmer. Tilmelding til Ilse Friis Madsen, tlf. 4637 1109, e-mail: ilse@friis. mail.dk.

Miljø - og Sundhedsdag Lørdag den 22. september, kl. 10-14. Sted: Torvet. Arrangør: Det grønne Hus, tlf. 5667 6070, www.detgroennehus.dk

Fra losseplads til genbrugsvirksomhed Onsdag den 7. november kl. 16-18. Virksomhedsbesøg på forbrændings- og genbrugsvirksomheden Kara/ Noveren, www.kara.dk. Hvordan hænger vores affaldsmængde og udslip af CO2 sammen? Hvordan bliver affald til en ressource? Indledningsvis en lille film om KARA, derefter rundvisning i anlæg og på genbrugsplads og til sidst yderligere information med lille traktement, hvor der er lejlighed til uddybende spørgsmål og debat. Deltagelse 20 kr., gratis for medlemmer. Tilmelding til Ilse Friis Madsen, tlf. 4637 1109, email: ilse@friis.mail.dk. Advent i Boserup Skov Lørdag den 1. december kl. 13 -15. Bind din egen adventskrans og nyd en portion risengrød eller et glas gløgg i selskab med Grønne Familier og skovfogeden Henrik Danshøjgaard, som sørger for borde, gran m.m. Hør om skovenes betydning for klodens CO2 balance. En rigtig hyggeudflugt for hele familien inklusive hunden til en dejlig plads i skoven, hvor børnene frit kan røre sig.

Køge

Karise Andelshaverdage på LandbrugsLaugets gård Brinkholm Den første lørdag i måneden. Abonnenter, familie og venner er også velkomne! Allerede om morgenen er der liv på gården. Der serveres morgenbrød og kaffe i andelshaverlængen kl. 10 for de friske. Vi plejer at være mellem 10 og 20 fremmødte, undertiden 25. Dagen er altid en god anledning til at få hilst på vores landmand Hardy, se kendte og nye ansigter og være fælles om arbejds- og aktivitetsdagen under vejledning af Hardy. Børn er velkomne til at deltage i følgeskab med en voksen. Vore huskokke Lone og Bodil sørger for frokost, der indtages i andelshaverlængen eller – i tilfælde af godt vejr – udenfor. Sted: Kulagervej 23 Lille Linde, 4653 Karise. Kontakt: Tlf. 5678 8969, e-mail: info@landbrugslauget.dk.

Sted: Grubbevej 10 Majbølle, 4862 Guldborg. Læs senere programmet på www.gfstorstroem.dk.

Fejø Den økologiske forsøgsplantage Lørdag den 13. oktober (første lørdag i efterårsferien), mødested kl. 12 i Kragenæs havn. Spændende rundvisning i Fejø forsøgsplantage. Hør om nye frugtsorter, metoder, og nyeste skud på stammen: slagtekyllinger i frugtavl. Herefter går turen til Restaurant Klara Friis i Dybvig havn, hvor der holdes Æblets Dag. Flere informationer: Annemette Bargum, tlf. 5443 9888.

Odder Træfestival for hele familien Søndag, 30. september, kl. 10 -17 i Den Økologiske Have. Alt om træer og træ. Det handler om træer i haver, træer inde i byen, og om træer i læhegn og natur. Der er udstillinger og salgsstande, hvor man kan se anvendelse af træ til kunsthåndværk, legetøj, møbler og andre brugsgenstande. Alt sammen ud fra en miljøvenlig synsvinkel. Der er værksteder og aktiviteter for børn, og det hele krydres med lidt teater og musik. Pris: Entré til Haven. Træfestival for skoler Mandag, 1. oktober, kl. 9 15. Træfestivalen fortsætter, men specielt for skoler og undervisningsinstitutioner. Sted: Rørthvej 132. Kontakt: Tlf. 8654 5400, www.ecogarden.dk.

Guldborg

Skjern

Æbledage på Nymannsgård Lørdag og søndag den 22.-23. september, kl. 10-17 (søndag til kl. 16). Mad, meninger musik - og æbler syd for byen og motortrafikvejen. Smag på den nyhøstede frugt, få mostet dine æbler, debat, underholdning for børn og voksne. Økologisk marked med bredt udvalg af lokale økologiske produkter. Grønne Familier deltager.

Allehelgens Marked Lørdag den 3. (kl. 14 – 19) og søndag den 4. november (kl. 11 -16). Økologisk marked i laden, sjove og “uhyggelige” aktiviteter for børn. Gratis for børn og unge under 18 år. Arrangeret af Ringkøbing-Skjern Museum. Sted: Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27. Kontakt: Tlf. 9736 2343.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7


AKTIV LOKALT GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

Økologien giver naturen en hånd Økologisk dyrkning genskaber markens flora og fauna, viser ny undersøgelse Det stærkt intensive landbrug medfører tab af biologisk mangfoldighed i mange områder i Europa. Men nu viser ny forskning, at økologisk dyrkning relativt hurtigt kan få mangfoldigheden tilbage. Undersøgelsen har sammenlignet 41 planter, som groede i finske landbrug i 1960’erne, med planter, som gror i nutidens økologiske landbrug. 60’erne er valgt, fordi det var før, man begyndte at bruge kemiske ukrudtsmidler på markerne.

Selvom omlægningen fra konventionelt til økologiske jordbrug i gennemsnitligt først fandt sted for 4,5 år siden, er der stor lighed mellem 60’ernes marker og de marker, der nu bliver dyrket økologisk. Kun tre ud af 41 undersøgte planter er ikke kommet tilbage. På den baggrund konkluderer den finske undersøgelse af 131 marker, at økologisk dyrkning fremmer den biologiske mangfoldighed. www.miljoeogsundhed.dk http://ec.europa.eu/environment/integration/research/ newsalert/pdf/2na.pdf

LokalBolig - Lars Bern Knt.: ............2.150.000 Udb: ............... 110.000 B/N: ... 15.156/11.449 Alternativ finansering Afd.fri X1. .... 13.302/9.682

Bolig: ............... 115 m² Grund: ............... 160 m² Stue/vær.: ................ 1/3 Opført: .................. 2005

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen ☎ 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg ☎ 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com FYN Conni Ramskov ☎ 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus ☎ 35 81 99 78 grofa_kf@hotmail.com KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Steen Dan Frederiksen ☎ 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen ☎ 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk SLAGELSE Jørgen Rasmussen ☎ 57 82 16 16 j.ras@mail.dk SORØ Linda Nielsen ☎ 57 82 02 33 bwino@mail.dk

NORDSTJERNEN , HUNDESTED Mangfoldighedernes Paradis. Nu udbydes en aldeles sjælden bolig i økolandsbyen Dyssekilde. Huset er opført i natur- og genbrugsmaterialer efter gamle håndværksmæssige traditioner og med det økologiske miljøhensyn i fokus. Rolige naturskønne omgivelser. Sag: 1880-4

SYDSJÆLLAND OG ØER Annemette Bargum ☎ 54 43 98 88 annemette.bargum@gmail.com VEJLE AMT Fritze Lundstrøm ☎ 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com

LokalBolig Lars Bern Hillerødvej 2A 3300 Frederiksværk · Tlf 47 76 00 50

MIDT NORD Rita Nørregaard ☎ 97 76 70 19 ritan@mail.dk VÆRLØSE Karen Strandesen ☎ 78 78 23 38 kestrandesen@dbmail.dk ØVRIGE KONTAKTPERSONER HERFØLGE Lise Leer ☎ 56 27 62 08 lise.leer@webspeed.dk HERNING Anette Vestergaard ☎ 97 32 34 78 anet.4.2.@post.tele.dk HJØRRING Peter Yde ☎ 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk HOLBÆK Bodil Smith ☎ 59 47 10 51 skovbakkegaard@tdcadsl.dk KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann ☎ 56 67 60 70 eetfath@koegekom.dk www.detgroennehus.dk ESBJERG Erik Madsen ☎ 75 10 17 06 erik-m@tele2adsl.dk RINGKØBING-SKJERN Ebba Nielsen ☎ 97 32 07 48 ebba.nielsen@mail.dk VEJEN Gerda Iversen ☎ 75 39 17 75 ☎ 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

Se mere på www.lokalbolig.dk

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 7

2


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

Grønne Familier Blegdamsvej 4 B 2200 København N

ID-nr. 47416

Bliv medlem af Danmarks største grønne landsdækkende forbrugerorganisation Grønne Familier Modtag vores blad 4 gange årligt og få bred information om Bæredygtighed – Miljø – Økologi Grønne Familier Økologihuset Blegdamsvej 4 B 2200 København N Tlf.: og fax: 33 15 33 45 mail: gronne.familier@mail.dk www.gronnefamilier.dk

Reg.nr.

Kontonr.

INDBETALINGSKORT Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

Indbetaler

Kreditornummer og beløbsmodtager

81828318

81828318

235 kr.

o Erhvervs- / institutionsmedlemskab 2007-08

470 kr.

o Abonnement 2007-08

190 kr.

Kroner

Øre

.

.

,

Betalingsdato

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+73<

9860

Underskrift ved overførsel fra konto

o Medlemskab 2007-08

Dag

+81828318<

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge­ instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge­ institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvit­ teringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Kreditornummer og beløbsmodtager

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Meddelelse til modtager

KVITTERING

KA73

Måned

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Kvittering

Kroner

År

FIK 731 (01.99) 0000-1923

Øre

.

.

,

Gh3 2007