Gh2 2007

#2

JUNI

2007

grøn hverdag UDGIVET AF GRØNNE FAMILIER

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Læs blandt andet om: Tikopia Spar 1 ton Forundringens Have Klimakonference Hallingelille Verde

KlimaKonference • Spar 1 ton • Det grønne Tip • Spændende kalenderarrangementer

GRANTOFTEGAARD - økologisk landbrug i Pederstrup landsby

Hestevognstur med jydske heste: tirs og ons 10.00 - 13.00.

Rundvisning efter aftale: tlf. 20 21 28 38.

Gårdbutikken, tlf. 44 77 36 96. Åbningstider: man-ons 8.30-14.30, tor-fre 8.30-17.30 og lør-søn 11.00-15.30. Søndagsåben fra første søndag i maj til og med 23. dec.

Traktørstedet tlf. 44 77 37 13, har åben fra første søndag i maj til og med sidste søndag i september: man - fre 11.00 - 15.00 og søn 11.00 - 15.00.

Grøntsager sælges fra døgnåben stadevogn. Sortiment varierer efter årstid.

Arrangementer se kalenderen på vores hjemmeside: www.grantoftegaard.dk Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 Annonce_final_86x58.pdf 12-04-2007 21:54:36 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@grantoftegaard.dk

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut Fælleskassen ·Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 ·faelleskassen@faelleskassen.dk UBEHANDLET

REN ULD

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

M/LANOLIN

Let, Lækert & Luksus ”Læs mere om vores nye butik på www.verde.dk”

Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

NATURLIGBEKLÆDNING

K

www.verde.dk

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

økologiske dråber fra

www.halkaervin.dk Ɣ 98 66 94 00

2

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

#2

JUNI

OM GRØNNE FAMILIER Landssammenslutningen af Grønne Familier i Danmark er en grøn forbrugerbevægelse, i daglig tale kaldet Grønne Familier. Den består af lokale kredse landet over og udgiver bladet Grøn Hverdag, Danmarks største grønne forbrugermagasin, som samtidig er Grønne Familiers medlemsblad. Grønne Familier deltager aktivt, lokalt og på landsplan, i Agenda 21, - en dagsorden for bæredygtig adfærd i det 21. århundrede. Dette kræver et samarbejde mellem tre parter, nemlig lovgivere, erhvervsliv og borgere.

Artikler:

»

Grønne Familier ser det som sin opgave såvel at informere som at inspirere og ikke mindst at skabe mulighed for handling i retning af en mere bæredygtig verden. Uden handling ingen forvandling.

Derfor afholder vi arrangementer og udflugter, deltager i konferencer, samarbejder med organisationer og erhvervsliv, skriver indlæg i dagspressen, kontakter politikere for at få miljø og bæredygtighed opprioriteret i den politiske bevidsthed.

Grønne Familier har 2 repræsentanter i Forbrugerrådet og er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk OM GRØN HVERDAG Bladet udgives af Landssammenslutningen af Grønne Familier. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Pro­duktion: adrem.dk • Annoncer: Jørgen Martinus, tlf. 3315 3345 • mail: gronhverdag@ adrem.dk • Oplag: 7.000 stk. • Glumsø Bogtrykkeri • ISSN nr. 0909-0150 • Abon­nement: 180 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grønne Familiers holdninger • Næste nummer udkommer primo september 2007 • Redaktionel deadline 23.07.2007 • Forsidefoto: Ole Mertz - Tikopiansk skovagerbrug med kæmpetaro.

Denne tryksag er produceret på ISO 14001 Miljøcertificeret trykkeri. Papiret er godkendt til Svanemærkning, og tryksagen er produceret

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

Naturlig solpleje – faktor 30 til børn og sensitiv hud

Dr.Hauschka fåes i helsekostforretninger, Matas og Magasin. Nærmeste forhandler anvises af Dansk Helios 7595 4088

SEKRETARIAT Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 web: gronnefamilier.dk mail: gronne.familier@mail.dk

2007

– ingen syntetiske duft- og farvestoffer eller konserveringsmidler M Mineralsk solfilter beskytter mod UVAog UVB stråler M Værdifuld olie fra sesam, oliven og macadamianød plejer huden M Udtræk fra kvædefrø, avocadoolie og middagsblomst holder på fugtigheden

» » » » » »

T i k o p i a

– Den selvforsynende ø i ø r i g e t S a l o m o n ø e r n e Thilde Bech Bruun og O l e M e r t z • S IDE 6 Om

Hallingelille - fra idé til virkelighed Susanna Maxen • SIDE 8 Verde

Food & Coffee Mikkel Küster og Kristian Pedersen • SIDE 12 Persontransport 10 forslag

og klimapolitik

Ivan Lund Pedersen, Palle Bendsen og Bente Hessellund Andersen • SIDE 18 Det

globale supermarked Sanne Dahlbom • SIDE 22 Danske

musikere går i Bono’s fodspor Tony Kingo • SIDE 24 Besøgshaven

Forundringens Have Birtha Toft • SIDE 26

Desuden: Farlig fremgangsmåde ved gensplejsning

M Fysisk solbeskyttelse uden kemisk UVsolfilter

Endelig er det muligt at fylde brugt emballage i kompost-bunken.

M Mærket med BDIH kvalitetsstemplet ”Kontrolleret Naturkosmetik”

Klimakonference Spar 1 ton CO 2

Spærret inde på dit job? Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin • Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

Bryd ud – og tag en uddannelse til økologisk landmand Se mere på www.okoskolen.dk Den Økologiske Landbrugsskole Skovridervej 1, 8410 Rønde tlf. 96 96 66 66, adm@kalo.dk

Tjener dine penge noget formål?

Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære­ dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder.

Landferie på Bornholm Sommerlejligheder & Ateliérlejlighed

Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen,

I fredelige og rolige omgivelser. Et godt sted at afstresse, finde ro og ny inspiration.

Boenheder i selvbyggede unikke huse, med 2-6 sovepladser i hver, samt wc/brus og køkken.

Her er de fleste danske husdyr, de er til at gå ind til og snakke med. Cykler kan lånes.

der er en selvstændig forening.

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Nærmere information Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.enesminde.dk ∙ enesminde@tiscali.dk Line & Flemming tlf: 3028 1739

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

L E D E R E N

Paradis?

Rundt omkring på jorden lever oprindelige folk bæredygtigt som en del af et samlet økosystem. Der er tale om mindre befolkninger, i for os at se fjerne områder isoleret fra det globale samfund. Det gælder f.eks. Tikopia, en af Salomonøerne i det vestlige Stillehav.

Indbyggerne her, og på andre øer i gruppen ernærer sig ved et mangesidigt skovlandbrug, havebrug og fiskeri. Al dyrkbar jord udnyttes.

Der er desværre ikke et forhold mellem sådanne nicher i miljøet og verdensbefolkningen, at vi alle kan (eller for den sags skyld vil) leve sådan. International arbejdsdeling gjort mulig af billig energi og transport gør, at størstedelen af menneskeheden, især bybefolkningerne i den vestlige, industrialiserede verden ikke har ”fingrene i jorden”. De har deres udkomme meget langt fra primær fødevareproduktion, som jordbrug og fiskeri.

Nogle vælger at flytte i bofællesskaber på landet med mulighed for en vis selvforsyning gennem ændrede dyrkningsmetoder, som f.eks. permakultur. Det kan heller ikke hele Danmarks (verdens!) befolkning gøre. Vi kan leve mere bæredygtigt ved bl.a. at købe økologiske og fair trade produkter.

Svane eller ikke Svane…

Miljømærkesekretariatet har fra 1. maj 2007, ændret kriterierne for Svanemærkning af tryksager. Mærkningen har hidtil været en produktmærkning, der skulle signalere, at dette produkt er fremstillet efter reglerne for Svanemærkning. Et sæt regler der sikrede, at det er det rigtige papir, der anvendes, de rigtige farver m.v., og ikke mindst at den virksomhed, der producerer, er licenshaver. Licenshaver har ”kørekort” til produktmærkning og fremstilling af Svanemærkede tryksager ud fra et pointsystem.

Et godt system, som sikrede at det enkelte produkt opfyldte de specifikke krav, til en miljømæssig bæredygtig livscyklus.

Miljømæssigt ringere

De nye kriterier svækker efter den grafiske branches synspunkt det basale i, at det fremtidigt ikke er produktet, der er Svanemærket, men producenten. Denne kan så vælge at markedsføre sig som Svanemærket producent, dog uagtet at det næppe er det forbrugeren forstår ved Svanemærket. Det har altid været indbegrebet af Svanemærke, at netop dette produkt opfylder betingelserne. Det kendes fra vaskemidler, køkkenruller o.s.v. De nye kriterier stiller som betingelse for licens til mærkning, videre rammer for hvordan tryksagen fremstilles.

De Svanemærkede tryksager indgår på lige fod med de øvrige produkter – godt som skidt. De nye kriterier er samtidig opbygget efter et pointsystem, der gør, at hvis

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

Den helt store udfordring for verden og os er imidlertid det store forbrug af fossil energi, som er på vej til at vælte jordens klima, som vi kender det i dag. Derfor deltager Grønne Familier i 1tonmindre-kampagnen, men kampagner er ikke nok. Specielt ikke når virkeligheden er, at forskellige politikere og forvaltninger ikke trækker på samme hammel.

Grotesk er således det manglende helhedssyn på trafikområdet.

Beslutningstagere i samfundet er fikseret på udbygning af motorveje og fremme af bilisme, mens kollektive løsninger negligeres.

Transportsektorens udslip af kuldioxid stiger stadig, mens ændrede bygningsregulativer, energibesparelser og vedvarende energi har haft effekt, når det gælder boliger og produktion.

Danmark må gøre en indsats for at nedbringe transportsektorens CO2-udslip, hvis vi ikke skal derangeres totalt i miljøsammenhæng.

Jørgen Martinus Landssekretær

producenten er duks på et område, må han gerne være ”bandit” på et andet. Det er det samlede antal point der giver medaljen.

Miljømærkesekretariatets begrundelse har bl.a. ligget i en ensretning af de Nordiske landes kriterier, og danske politikere har på trods af seriøse, begrundede indsigelser, vendt det døve øre til. MMS har måske set ændringerne som en mulighed for at nærme sig de egentlige miljøcertificeringer, der i højere grad sikrer, at hele virksomheden har en miljømæssig sund holdning til det at producere tryksager.

Hvorfor ikke at søge ny licens ?

At undlade at søge ny licens til Svanemærket, var en tung beslutning. Men set i lyset af at Glumsø Bogtrykkeri A/S som virksomhed er miljøcertificeret efter ISO 14001 standarden, samt har certifikat til at producere FSC mærkede tryksager, kan vi fortsat garantere vores kunder en bæredygtigt produktion, og en dokumenteret miljøbevidsthed.

Hvad kommer i stedet ?

Lige nu arbejdes intenst på EU´s Blomst. De endelige kriterier er ikke vedtaget i EU endnu, men alt tyder på, at der her vil blive tale om en produktmærkning, på linje med Svanen, som vi kendte den frem til 30. april 2007. Vi holder et meget vågent øje på dette, for at være klar til at søge denne licens så snart der åbnes for denne mulighed.

Glumsø Bogtrykkeri A/S Steen Danielsen, Teknisk direktør

Tikopia – Den selvforsynende ø i øriget Salomonøerne ®

A F T H I L D e B eC H B r U U n O G O L e M e r T Z

Geografisk Institut deltog i Galathea 3 ekspeditionen med et såkaldt landbaseret projekt i Salomonøerne i Stillehavet.

I samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut og det lokale universitet i regionen, University of the South Pacific, arbejdede tyve danske forskere i tre små øsamfund. Denne artikel beretter om den lille ø Tikopia, som et af forskerholdene nåede frem til efter fire dages sejlads med et mindre sejlskib.

Den isolerede ø

På 12,5º sydlig bredde og 170,5º østlig længde, hvilket vil sige midt ude i Stillehavet, ligger vulkanøen Tikopia, der i dag betragtes som en af de mest isolerede øer i verden. Tikopia er en af de yderste øer i øriget Salomonøerne og blev internationalt kendt da øen i december 2002 blev ramt af den tropiske cyklon Zoë, der er den 3. kraftigste cyklon man hidtil har registreret. I tre dage rasede Zoë over Tikopia med vindstyrker på over 290 km/timen, skybrud og flodbølger der oversvømmede de lavestliggende landbrugsområder og bebyggelser med saltvand.

6

P H D S T U D E R E N D E V E D I N S T I T U T F O R G E O G R A F I O G G E O L O G I , K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T O G L E K TO R V E D I N S T I T U T F O R G E O G R A F I O G G E O L O G I , K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T

De første overflyvninger af Tikopia efter Zoë meldte om, at man ikke kunne observere noget liv på øen, hvorfor man i flere dage frygtede, at alle de omkring 1200 beboere var omkommet. Det viste sig dog at øens befolkning havde nået at søge tilflugt i klippehuler og trods omfattende ødelæggelser af huse og vegetation, var der derfor slet ingen dødsofre. På grund af Tikopias beliggenhed midt i et cyklonbælte har øens beboere i høj grad tilpasset sig livet under ekstreme vejrforhold, hvilket kommer til udtryk inden for mange forskellige områder af dagligdagen. Den mest iøjnefaldende tilpasning til cykloner er måden hvorpå alle tikopianske huse er udformet.

Husene er i dag cyklonsikrede, idet de er lave og aerodynamiske med afrundede gavle og et stort tag der hviler på solide træpæle.

Taget når næsten helt ned til jorden og døråbningerne er så lave at man må kravle ind.

Inde i huset bliver man ifølge tikopiansk skik ved med at gå på knæene, og man rejser sig ikke op med mindre det er strengt nødvendigt, Tag og vægge er konstrueret af palmeblade, så

hvis vinden alligevel skulle rive huset i stykker ville omflyvende husdele ikke forvolde større skade på mennesker.

love ikke, da ’overskudsbefolkningen’ kan flytte til tikopianske bosættelser på andre øer i Salomonøerne.

Der ingen form for organiseret bådtransport til Tikopia og øens beboere råder ikke over fartøjer der kan fragte dem til den nærmeste by, der ligger på øen Santa Cruz omkring 450 km væk. Faktisk er de eneste fartøjer tikopianerne råder over små udriggerkanoer med plads til 2-3 personer som enten padles eller sejles med sejl lavet af et par sammensyede rissække. Da Tikopia i gennemsnit får besøg af to større skibe om året er den direkte kontakt med omverdenen yderst begrænset og import/ eksport af fødevarer ubetydelig.

Derfor har tikopianerne været nødt til at udvikle et effektivt landbrugssystem og sikre kontrol med befolkningens størrelse, så de kan være selvforsynende med fødevarer. Kun efter naturkatastrofer som Zoë, hvor øen modtog katastrofehjælp, har man ikke kunnet opretholde systemet.

Befolkningskontrollen bestod før i tiden af lokale ’love’, der forbød tidlige ægteskaber og mange børn. I dag opretholdes sådanne

Landbrug eller skovbrug?

På satellitbilleder ser det umiddelbart ud til at størstedelen af Tikopia er dækket af tæt skov, men faktisk er stort set alle områder, hvor topografien tillader det, under opdyrkning. Der findes tre vigtige dyrkningstyper, som dominerer landbruget på øen: skovagerbrug og braksystemer på vulkanen og intensivt dyrkede haver i lavlandet. Den frugtbare jord på yder- og indersiden af det gamle vulkankrater er hovedsagligt opdyrket med intensive skovagerbrugssystemer, dvs. systemer hvor landbrugsafgrøder plantes mellem træer og palmer.

Her dyrkes især rodfrugten kæmpetaro, der er en af de vigtigste fødevarer på Tikopia.

Kæmpetaroen trives under skyggegivende vegetation som bananer, brødfrugttræer, sagoog kokospalmer.

Kombinationen af den frugtbare vulkanske jord og skovagerbrugssystemerne, der effektivt udnytter jordens næringsstoffer, G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

Fakta Opholdet på Tikopia fandt sted i forbindelse med forskningsprojektet ”Bæredygtig brug af ressourcer eller truende sammenbrud? Klima, overlevelse og produktion i det sydvestlige Stillehav”. Information om projektet kan findes på hjemmesiden: http://www.galathea .dk/dk/Menu/Forskning/Ressourcer+og+overlevelse Og via en søgning på CLIP (der er projektets engelske forkortelse) på hjemmesiden: http://www.geogr.ku.dk/

bevirker, at jorden kan opdyrkes permanent og yderst intensivt uden nogen former for supplerende næringsstoftilførsel.

Træernes dybe rødder fungerer som næringsstofpumper, der henter næringsstoffer op fra dybe jordlag, som de 1-2 årige landbrugsafgrøder ikke kan udnytte.

Gennem omsætning af nedfaldne blade og døde rødder bringes en del af disse næringsstoffer med tiden op i de øvre jordlag og bliver herved tilgængelige for afgrøderne. Træernes kraftige rødder og den konstante tilførsel af organisk materiale til jordoverfladen, der altid er dækket af blade og grene, beskytter mod erosion, så endog meget stejle skråninger kan opdyrkes.

Desuden giver den høje tætte vegetation læ og beskytter landbrugsafgrøderne mod de kraftige storme og intensive regnskyl, der ofte rammer Tikopia.

Enkelte områder på det gamle vulkankrater anvendes til dyrkning af den lille taro og cassava, der ikke trives i skygge og derfor dyrkes på åbne arealer.

I forbindelse med dyrkningen af den lille taro lægges jorden en gang imellem brak i 2-5 år.

På Tikopia brænder man ikke G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

brakvegetationen af, som man gør det i svedjebrug andre steder.

I stedet fælder man vegetationen med macheter og fjerner de største stammer for at gøre plads til afgrøderne. Resten af biomassen efterlades blot på jordoverfladen, hvor den på grund af det varme og fugtige klima hurtigt formulder og frigiver næringsstoffer i takt med afgrødernes behov.

Lavlandet består af et gammelt hævet koralrev, der er overlejret med sediment fra vulkanen. Her findes permanente haver med brødfrugt, bananer, papaya, sød kartoffel og kokosnødder.

Desuden findes der i lavlandet store oversvømmede områder, hvor der også dyrkes kæmpetaro.

De tikopianske landsbyer ligger alle i lavlandet, hvor husene er placeret i områder med veldrænet strandsand. Efter kraftige cykloner, der har resulteret i store ødelæggelser på de etablerede marker, har tikopianerne opdaget, at det er muligt at dyrke cassava og søde kartofler i sandet omkring husene. Dette skyldes antageligt, at der via vind- og vanderosion er blevet tilført næringsrigt vulkansk materiale til disse lavtliggende områder.

Cassava og søde kartofler stiller meget lave krav til næringsstofindholdet i jordbunden og udmærker sig desuden ved deres korte dyrkningscyklus på 2-3 måneder. Udover at satse på afgrøder med korte dyrkningscykler efter cykloner har tikopianerne også specielle teknikker til konservering af fødevarer, bl.a. fermentering af deres rodfrugter, så de kan holde sig i op til et år. Herved kan en stor del af høsten reddes, hvadenten afgrøderne er blæst omkuld, eller marken er blevet overskyllet med saltvand.

Bæredygtig udnyttelse

Tikopianernes store variation i dyrkningsområder er afgørende for, at de kan opretholde en 100 % selvforsyningsgrad hele året rundt. De forskellige afgrøder og dyrkningsmiljøer betyder, at der kan høstes på forskellige tider af året. Alle husstande har haver rundt omkring på øen, så man undgår at lægge alle sin æg i én kurv. Det er forbundet med stor prestige på Tikopia at have velholdte og produktive haver, så der investeres meget arbejdskraft i dyrkningen og en effektiv bevarelse af de miljømæssige

faktorer, der er vigtige for fremtidens produktion. Jorderosion er trods de ofte meget stejle haver sjældent forekommende, regnvandet udnyttes effektivt og afgrødeblandingen forhindrer, at plantesygdomme opformeres.

For at sikre en afbalanceret kost, suppleres landbrugs-produktionen med fiskeri, der er den anden store aktivitet på øen.

Faren fra vesten

Tikopia er et sjældent eksempel på et samfund, der er 100 % selvforsynende, og hvor naturressourcerne ikke er under egentlig pres fra udnyttelsen. Eksterne faktorer som klimaforandring kan dog få store konsekvenser for overlevelse på øen. Mens landbruget nok skal klare sig, ser det vanskeligere ud for fiskeriet, der trues, hvis koralrevene dør.

Dette kan blive en konsekvens af den forsuring af havene, der ses, når CO2 mængden i atmosfæren stiger, og havene dermed optager mere CO2. Så den egentlige trussel for overlevelsen på Tikopia kommer ikke fra de lokale, men fra forureningen i den vestlige verden.

7

Om Hallingelille - fra idé til virkelighed ®

Af Susanna Ma xen

Da jeg fik ideen til en bosætning, kendte jeg intet eller meget lidt til økosamfundstanken – Jeg kendte naturligvis Christiania, Svanholm og Dyssekilde ved Torup, men kun meget perifert.

Ideen udsprang, da jeg i vinteren 1994 tog en periode, hvor jeg gjorde status over mit liv – især ang. bolig og arbejde. Jeg syntes, der måtte være andre måder at leve på – måder, der for mig føltes mere livsbekræftende og nærværende.

Jeg er født og opvokset i København, men har altid vidst, at jeg ikke var bymenneske – at jeg engang ville ud og bo i naturen – ud på landet. Det meste af mit voksne liv har jeg da også boet på landet. I de forskellige små landsbysamfund jeg har boet i, har der altid været gode naboer og tiltag til forskellige ”landsbyaktiviteter”, akkurat som jeg havde ønsket mig. Jeg var medlem af en indkøbsforening, hvor jeg kunne købe økologiske varer.

Derudover har jeg altid interesseret mig levende for hele den alternative verden – og jeg har altid fundet en enkelt i

formand for L andsforeningen for Ø ko S amfund

den landsby jeg boede i, som jeg kunne tale med, og blive inspireret af omkring de for mig store spørgsmål i livet. Jeg oplevede også, hvordan det at bo på landet betød en afhængighed af, at der var legekammerater til børnene i nærmiljøet, og hvordan man var totalt afhængig af en bil for at kunne få en hverdag til at fungere med arbejde, børnenes fritidsaktiviteter og vedligeholdelse af mit private netværk. I samme periode kom min mor på plejehjem – hun var meget kristen og kom på et plejehjem, der havde samme indgangsvinkel til livet, som hun selv havde. Jeg så, hvordan hun blomstrede op ved at være sammen med andre mennesker, der kunne inspirere hende.

Jeg funderede over min egen afslutning på livet og forestillede mig, hvordan det ville være at blive indlogeret på et plejehjem uden ”åndsfæller” – uden fokus på kost eller livskvalitet – det var ikke noget, der så særlig lovende ud i mine øjne.

Alt dette lagde grunden til den drøm, der udfoldede sig for mig om en bosætning, hvor der dels var lokale arbejdspladser bl.a. landbrug, dels var andre

børn, og hvor jeg kunne have et socialt netværk, et sted hvor jeg også kunne være, når jeg engang skulle herfra. Et sted, hvor jeg ikke var nødt til at køre langt for at købe økologiske varer og hvor børnenes legekammerater samtidig var vores naboer. Det skulle alt i alt være et sted, hvor der var godt at være fra vugge til grav.

Det blev til en drøm om et økospirituelt samfund med børnehave, skole, et behandlingshjem for følelsesmæssigt skadede børn (mit eget arbejdsområde, og en drøm om også her at kunne etablere et alternativ til de allerede eksisterende steder), et sundhedshus, et oldekolle og ikke mindst et hospice.

Jeg var sikker på, at bosætningen skulle ligge på Midtsjælland, men ikke hvor præcist. Drømmen fejlede ikke noget, men den virkede temmelig voldsom på mig og blev lagt på hylden med ”utopiske projekter” og gemt af vejen.

Først i 1998 efter et kursus omkring at skabe det liv jeg gerne ville have, blev drømmen

fundet frem fra hylden, og jeg besluttede mig til, at nu skulle det være. Jeg ville ikke risikere når livet skulle slutte, at skulle ærgre mig over ikke at have prøvet. Men der skulle nu gå et år mere, før jeg fik samlet mig sammen og gik i gang. Jeg fabrikerede en lille seddel med hovedoverskrifterne på min drøm og lagde den frem på en helsemesse i Brønshøj i marts 1999, og lynhurtigt var der en lille gruppe interesserede, der havde meldt sig.

Til det første møde i april ´99 mødte 18 personer op, som alle var fanget af ideen. Vi fik lavet en strategi, og en gruppe lavede udkast til vedtægter til en støtteforening for projektet, der i mellemtiden havde fået navnet Landsby 2000, og den 9. maj 1999 blev der indkaldt til stiftende generalforsamling.

Her mødte omkring 40 op, og vi var i gang! I tiden op til generalforsamlingen var min telefon rødglødende, og der blev samlet informationer om både det ene og det andet.

Beliggenhed

Jeg var blevet rådet af en bekendt, der havde været med G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

i en proces omkring at skabe et bofællesskab, til at sørge for at have en beliggenhed klar fra starten. Hendes erfaring fortalte, at man kunne lave en hel masse forarbejde, men når man så skulle finde byggestedet, så ville nogen bo ved vandet, nogen ved skoven, nogle med udsigt til åbent land og andre tæt på en stor by. Og så kunne man begynde forfra.

Jeg var sikker på, at det skulle være på Midtsjælland, men det var jo et vidt begreb, så jeg filosoferede og fandt frem til, at Midtsjælland var et sted mellem Skjoldnæsholm og Lejre. Jeg havde en ide om, at 50 tønder land var den størrelse, der skulle bruges. Jeg ringede til de tekniske forvaltninger i de kommuner, der lå i det område: Hvalsø, Ringsted og Lejre.

Lejre var ikke interesseret i os, Ringsted havde ikke noget jord i den størrelsesorden, men syntes da at det lød spændende med vores projekt, og Hvalsø ville meget gerne have et projekt som vores. De havde da også noget jord, men ikke nær så meget, som vi gerne ville have og det lå ikke ret charmerende.

Så skrev jeg et brev til godsejeren fra Skjoldnæsholm, om han ville sælge os 50 tdr. af hans jord (der hørte mange hundrede ha til hans gods, så det kunne han vel nok undvære tænkte jeg). – Der gik lang tid, og jeg hørte ikke noget, men da jeg langt om længe fik G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

taget mig sammen til at ringe til ham, viste det sig, at han aldrig havde fået brevet. Han havde desværre ikke 50 tdr., men 33 tdr. land havde han da, som vi godt kunne købe! – Det var jo spændende, syntes vi – og det lå da også rigtig flot lige ned mod Valsølille Sø. – Så nu skulle vi bare ha’ et møde med kommunen, så var det jo bare klaret – troede vi!! – Men her skulle vi blive MEGET klogere.

Problemer

For det første måtte vi vente længe på en tid til det møde på kommunen. Her fortalte de os, at det jo lå i ”det åbne land” (500 m. udenfor bygrænsen), og det kunne altså ikke lade sig gøre at få lov at bygge der – det var aldrig sket før, og hvis noget sådan skulle tillades, så skulle både stat, amt og kommune ændre alle deres planer, og det ville tage rigtig mange år – måske 7 – 12 år! Men vi skulle snakke med amtet, for det var altså dem, der havde kompetence på de områder. Nå, slukørede måtte vi henvende os til amtet om et møde – de skulle have vores projektbeskrivelse, og så skulle de nok arrangere sådant et møde. Det lod sig først gøre efter sommerferien. Ja, sådan gik det første lille halve år. Da vi så kom til amtet, hørte de pænt på os, gav os samme forklaring som kommunen havde gjort, og trak så et kort frem, hvor de pegede på et område

– også ved Valsølille Sø – men indenfor byzonen i Jystrup, som amtet allerede havde udlagt til bymæssig bebyggelse, så der skulle ”bare” en lokalplan til, så ville vi kunne bygge der!

Nå, men det lød jo alt sammen meget godt, om området var til at købe? Ja, det vidste de jo ikke noget om! De vidste heller ikke, hvem der ejede den jord.

Vi måtte til kommunen igen og fandt der ud af, hvem der ejede den jord, og fik faktisk ret hurtigt forhandlet os frem til en pris for jorden, og så var det jo bare at komme videre - troede vi!

30 – den størrelse kunne vi godt leve med, fordi det jo lå i en by, hvor der både var en udmærket skole og børnehave, og en masse aktive mennesker i forvejen) og en beliggenhed (den kommunen havde peget på). Og så skulle alt jo så nærmest være i orden, for den mand, der ejede den jord, havde i foråret ´99 sagt til os, at han sandsynligvis godt ville sælge sin jord til os, og nok også hans gård, hvis det skulle være. Men igen blev vi klogere!

– Nu ville han altså ikke sælge alligevel!

Borgermøder

Gruppen omkring Landsby 2000

Det skulle så vise sig, at borgerne i Jystrup i 8 år havde gjort indsigelser mod amtets regionplan, som udlagde dette stykke jord til bymæssig bebyggelse, og at kommunen heller ikke var med på den ide, men havde udlagt et andet stykke indenfor Jystrups bygrænse.

Alt det vidste vi jo ikke noget om, og det blev til et meget turbulent forløb, hvor borgerne i Jystrup protesterede vildt og voldsomt mod vores projekt.

Det var dels størrelsen (vi drømte om 100 boliger) og så jo også beliggenheden. - Det kom til at koste ¾ års dialogmøder mellem et udvalg nedsat af borgerforeningen i Jystrup og så os fra Landsby 2000.

Til slut enedes vi (sammen med både borgerforening, kommune og amt) om en størrelse (max.

I efteråret ´99, hvor alting stadig tegnede rigtig lyst, mødtes vi hver eneste fredag i Valby Medborgerhus, og vi havde også haft flere weekender sammen. Først en fantastisk Fremtidsværkstedsweekend under ledelse af Ditlev Nissen, derefter en ”demokratiweekend”, hvor vi fik grundlagt vores demokratiske struktur (også under ledelse af Ditlev), og til sidst en weekend omkring Permakultur med Tony Andersen, hvor vi bl.a. fik lavet grundplanen for vores bebyggelse (det første sted i Jystrup). Alt sammen noget, der fik gruppen rystet grundigt sammen. Og gejst var der nok af. Men, da vi ikke kunne komme videre i Jystrup, var der rigtig mange, der syntes, at nu var det altså ikke sjovt længere

Fælleshuset har en herlig badesø mod vest – den har allerede været brugt flittigt.

(og det var det da heller ikke lige der), og nu orkede de ikke længere at knokle løs med de nye lange udsigter. - Der blev et lille halvt års tid med rigtig meget dødvande, indtil vi til generalforsamlingen i 2001 blev enige om, at NU gik vi altså i gang igen!

5 forsøgsprojekter i Vestsjællands Amt

Amtet (Vestsjællands Amt) havde i mellemtiden i den nye regionplan åbnet mulighed for 5 forsøgsprojekter udenfor de normale byudviklingsområder (som er de landsbyer, der allerede har det, der hedder byzonestatus). Derfor tog vi endnu en gang kontakt til Ringsted Kommune for at høre, hvordan de havde det med os. Var de bare glade for, at være sluppet af med os nu, hvor det ikke kunne lade sig gøre i Jystrup, eller ville de stadig være interesserede i at huse vores projekt indenfor kommunens grænser? – Og det ville de gerne. Så vi gik i gang.

Bevæbnet med kommuneplan, regionplan og kort, tog vi nu ud i de områder i kommunen, hvor vi kunne forestille os, at slå os ned. Krydsede alle de mulige steder ind, og så ned på 10

kommunen for at høre, hvad der overhovedet kunne være en mulighed.

Hallingebjerg i Valsømagle

Da det var gjort, og vi havde fundet ud af, hvem der ejede den jord, så gav vi os til at ringe rundt, og i Valsømagle var vi heldige at finde et stykke jord, som i forvejen var økologisk.

(Valsømagle er en lille hyggelig landsby med kun 35 husstande). For at gøre en meget lang historie kort, så købte en gruppe af os gården - Hallingebjerg, der i mellemtiden var sat på tvangsauktion i efteråret 2001 til overtagelse 1. marts 2002. Så var vi så langt! Vi havde nu en ejendom med over 1000 m2 under tag og 25,3 ha meget smukt beliggende landbrugsjord, nogle af os flyttede ind på gården, og jeg selv var så heldig at få fat i et at nabohusene med udsigt over vores byggejord.

Så skulle vi ”bare” lige have alle de der formalia på plads med amt, kommune og så lige en lokalplan, så kunne vi bosætte os. Men igen skulle vi blive meget klogere!

Først skulle amtet godkende os som ét af de 5 forsøgsprojekter.

Det var der sådan set ikke

Henning (vores nye formand) er den eneste der endnu er flyttet ind i træhuset til højre, og Bjørn og Sasjas hus er rigtig godt på vej.

nogen ben i, men det der med at få ting på en dagsorden til de politiske møder, det tager altså lige lidt tid, men det lykkedes da, og vi blev godkendt. Forud havde der været en del politikerog embedsmandsarbejde i Ringsted Kommune, men nu skulle det også være på plads.

Byrådet havde taget stilling og enstemmigt vedtaget, at de gerne ville have os i kommunen, idet ”de fandt vores ideer om et bæredygtigt samfund for spændende” – og så lidt over et år efter, at vi havde købt ejendommen, og ½ år efter at vi havde overtaget den, så var vi klar til borgermøde og første høringsperiode, hvor borgerne skulle høres om, hvorvidt de syntes, at det var en god ide at lave et tillæg til kommuneplanen, der muliggjorde, at vi kunne påbegynde en lokalplan for vores område.

nogle, der syntes, at det var en rigtig god ide på den måde at få pustet nyt liv i en ellers næsten død landsby, men det var desværre ikke de fleste. Så fulgte der en nervepirrende ventetid på 3 måneder før Byplan- og Boligudvalget (et politisk udvalg) fik os på dagsordenen for at tage stilling til, om de ville sætte en lokalplan i værk for vores projekt. Nu skulle vi endelig vide, om vi var købt eller solgt!

Hurra! Men vi blev klogere!

4 af udvalgets 7 medlemmer stemte for og 3 imod, men hvis du nu, kære læser tror, at med et flertal, så er alt bare i orden, så kan du nu blive meget klogere! Sagen blev begæret i byrådet, som så skulle tage stilling den 14. april 2003. Og desværre vendte de tommelfingeren ned!

Projektet realiseres

Borgermøder og høringsrunde Borgermødet gik godt, og vi var ikke til at skyde igennem. Men høringsperioden sluttede midt i december 2002, og godtgjorde, at en del af Valsømagles borgere syntes, at vores projekt var for stort til sådan en lille by, og at der sikkert ville blive for meget trafik. Heldigvis var der da også

Det er sådan, at hvis man skal have taget en sag op i byrådet, som én gang har været oppe, så skal der en væsentlig ændring til. Vi regnede på det og besluttede at vi ville prøve med 20 boliger i stedet for de tidligere 30 og oprindeligt tænkte 100.

Det ville naturligvis betyde en væsentlig fordyrelse af vores G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

Her ses et par af hestene på deres midlertidige fold. De nye folde på engarealerne i fredsskoven er netop taget i brug.

Gitte og Jespers dome er ved at tage form

grunde, men vi valgte at forsøge alligevel, og i forbindelse med at Ringsted Kommune vedtog deres landdistriktspolitik, fik vi overtalt borgmesteren til at give os en chance til. Det blev et nervepirrende år hele 2004, men i oktober 2004 blev vores lokalplan sendt ud i høring og den 7. februar 2005 blev den vedtaget i Ringsted Byråd. Det var en stor dag. Meget hurtigt blev de 20 grunde solgt – den oprindelige gård blev solgt fra som bolig nr. 21, og vi har oprettet en venteliste (har dog stadig ledige pladser i vores ”oldekolle”).

På grund af vanskeligheder med at få lov til at eje landbrugsjord i fællesskab tog det noget tid før vi kunne få tinglyst vores skøder, men nu er der stor byggeaktivitet og masser af liv i hele området. En del er flyttet ned og bor i skurvogne, pavilloner og små sommerhuse medens de bygger, og henover vinteren i år 2007 vil de fleste være flyttet ind.

det kan passe ind i en allerede eksisterende landsby. Det vil bl.a. sige, at størrelsen blev minimeret (først til 30 og til sidst til 20 boliger), og tankerne om egen skole er droppet.

Mit behandlingshjem til de 6 børn har jeg også måttet droppe – jeg havde aldrig drømt om, at det var så stort et arbejde at skabe sådan en bosætning, men 2 projekter på en gang var i hvert fald for meget. Hospice er der heller ikke plads til i det reducerede projekt, desværre. Men trods løbende udskiftninger af gruppen er vi stadig en herlig blandet flok, som jeg glæder mig meget til at få som naboer.

Vi har bygget vores fælleshus, hvor vi spiser 3 – 4 gange om ugen, vi har en indkøbsforening, hvor vi en gang om måneden har mulighed for at købe vores økologiske mad og få den bragt G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

lige til døren. Vi har etableret en lille ”børnehave” for de mindste af børnene, der er plantet fredsskov på markerne og på engene i fredsskoven går der en flok heste. – Så vi er rigtig langt med et herligt projekt og et rigtig

“We must begin to live today like there will be a tomorrow. Because if we don’t - there won’t.”

(Albert Bates, The Farm) godt og givende naboskab.

– Ingen tvivl om, at det har været alle de mange år og alt arbejdet værd.

Evaluering af drømmens realisering

Projektet startede som beskrevet først i denne artikel, med en drøm om 100 boliger, skole, børnehave, ungdomsboliger, oldekolle, hospice, kursusvirksomhed, behandlingshjem, jordtil-bord osv. osv. Alt sammen beliggende i det åbne land, altså en by for sig selv. Undervejs er vi jo blevet frygtelig meget klogere, og en del ting er ændret.

Vi har tilpasset projektet, så

www.hallingelille.dk Landsforeningen for ØkoSamfund www.løs.com GEN Global Ecovillage Network www.gaia.org Permakultur Danmark www.permakultur-danmark.dk Landsforeningen Økologisk Byggeri www.lob.dk

Landsby2000 fik hjælp til udformning af permakulturplanen til vores område af Tony Andersen fra Permakultur Danmark. Her instruerer han i opbygning af et spiralformet krydderurtebed ved LØS´s årsmøde 2003 i Andelssamfundet i Hjortshøj.

Foto: Troels Dilling-Hansen.

11

– en økologisk deli ®

af Mikkel küSTer og kriSTian PederSen

Hvorfor skal fastfood og hurtige madvarer være kedelige og usunde og hvorfor skal økologien være fodformet og hellig? Og hvorfor skal de i New York og London have lækre butikker med fantastisk kaffe og lækre varer, når vi ikke har det i Danmark?

Verde FOOD & COFFEE har nu slået dørene op til en ny økologisk delikatesseforretning på Nørre Farimagsgade 72 midt i København. Gulv, disk og hylder er lavet i beton, ikke en millimeter fyrretræ er at finde i butikken, som vi har brugt måneder på at designe og forme til at udstråle ALT andet end helsekostbutik og Jesus-sandaler.

Unikt design

Med Mac computere, Phillip Starck Lamper og en Danmarks premiere på en ny type uld lampe – specielt udviklet til butikken samt en unik 12

KØ B M Æ N D

sammensætning af delikatessevarer, sandwich, kaffe og internetbutik, kommer Verde FOOD & COFFEE til at fremstå som klassens frække dreng i branchen, et øgenavn vi ikke vil tage ilde op. I butikken sidder man f.eks. på store træstammer ved kaffebaren, som igen er lavet i beton, en kombination, der er med til at give et unikt design. Butikken er designet af Søren Vester, som bl.a. har stået for design af Michelin restauranten Formel B. Stifterne er makkerparret Mikkel Küster og Kristian Pedersen, der står bag den økologiske internetbutik www. verde.dk, en af de første og største danske internetbutikker med økologiske og bæredygtige varer i Danmark (hvis vi ser bort fra vores gode kollegaer som sælger friske økologiske grøntsager).

”Butikken er en naturlig del af den udvikling vi har sat for dagen i Verde.dk. Vi har i årevis stået for en strømlinet og professionel tilgang til det der falder os helt naturligt – nemlig at handle økologisk uden at det nødvendigvis bliver fodformet og uden at det er samtale emnet, når der skal handles ind.

Hos os kan man slappe af og blive inspireret i og af butikken” siger Mikkel Küster Kvali-øko fra hele verden

Verde FOOD & Coffee er økologiske og bæredygtige varer, og bunder i flere års research efter de helt rigtige produkter. Alle er valgt ud fra tesen om, at man ikke skal vælge noget fra – for at købe bæredygtigt ind. Og det mest fantastiske af det hele er, at der stadig er masser af lækre økologiske varer rundt omkring i verden som endnu ikke er nået til Danmark. ”Vi mener, det er vores pligt at være med til at åbne nogle flere døre,

når det drejer sig om økologi og bæredygtighed, og vi vil gøre vores til at kunne tilbyde spændende nye produkter hele tiden” fortæller Kristian Pedersen.

Denne tilgang mener makkerparret er nødvendig, hvis man ønsker at arbejde med at skabe et unikt koncept og design, som virkelig kan være en mulighed for at nå ud til et endnu større kundesegment. ”Vi er godt klar over at vi skal være fremme i skoene, hvis vi kunderne skal finde os interessante. En stor del af vores hverdag går da også med at finde og teste nye produkter.

I butikken, som har åbent alle hverdage fra 8 morgen til 8 aften og lørdag 10-17, tilbydes kunderne en række forskellige madvarer fra eget køkken samt friskbrygget espressokaffe og andre drikkevarer – alt sammen økologisk. ”Vi er stadig i en opstartsfase med vores mad G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

og ændrer jævnligt på vores sortiment i forhold til kundernes ønsker. Det er desværre ikke alt mad der kan lade sig gøre at lave, da det kan være svært at skaffe råvarerne økologisk, men det tror jeg vil blive nemmere med tiden” siger Kristian.

Bestilling i butikken og på nettet

Butikken er en kombination af det fysiske vindue og internetbutikken www.verde.dk. Du kan i butikken bestille varer fra Verde.dk - tøj af økologisk bomuld, baby produkter, hudpleje og meget meget mere, mens du nyder noget af byens bedste kaffe og føler lidt på de ferskvarer fra økologiske landmænd, samt vin og brød, vi har i butikken. ”Dette er en kombination der sparer tid og giver luft i hverdagen – en kombination vi selv ville benytte os af – hvis det altså var sådan andre steder” siger Kristian.

Det er selvfølgelig også muligt G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

at sidde derhjemme og bestille via nettet og få varerne leveret direkte til døren eller i den nye butik.

Betal for kvalitet

Økologien er i fremgang i Danmark og flere og flere vælger at købe, især madvarer som grøntsager, mælk, brød og kød, økologisk. ”Vi ser en stor fremtid for økologi og bæredygtige varer. Jeg tror vi kommer til at opleve langt større efterspørgsel på kvalitetsvarer, varer med en historie og varer som har haft et godt liv fra produktion til de står på køkkenbordet. Forbrugerne i dag ved godt, at vi ikke kan blive ved med bare at købe ind efter pengepungen. Der skal hostes op og vælges med omhu hvis vi skal sikre kvaliteten og miljøet i fremtiden” fortæller Mikkel

er der lige startet engrossalg op til butikker og erhvervsliv med bla. hudpleje og tøj af økologisk bomuld. ”Fremtiden byder helt klart på flere nye tiltag fra Verde’s side, vi arbejder på at udvide vores FOOD & Coffee koncept, og vi kigger da også på vores nabolande, som kunne være interessante at etablere sig i. Produktion af egne varer er også en ide vi arbejder på.

Det ville jo være fantastisk hvis vi kunne være med til at producere nye lækre varer, som forbrugerne ikke kan finde andre steder.

Se mere om den nye butik eller alle de gode varer på nettet på www.verde.dk

En gros

Verde sælger i dag en stor blanding af økologiske varer over nettet og i butikken og så 1

Farlig fremgangsmåde ved gensplejsning Ny forskning klarlægger risiko ved brug af genmodificerede organismer, GMO ®

AF L a r s A . Cl a rk

Ved gensplejsning indsætter forskerne de fremmede gener i de områder af arvematerialet, DNA, der ikke indeholder proteinkodende gener, det såkaldte junk-DNA. Forskerne har indtil dato betragtet området som et sikkert sted at indsætte fremmed DNA. Nu ser det imidlertid ud som om, at ’junk’ DNA indeholder vigtige regulationsmekanismer.

I følge nye studier af forskere fra ‘Stanford University School of Medicine’ og ’University of California-Santa Cruz’ findes mere end 10.000 stumper af ikke protein kodende DNA i det såkaldte ’junk’ DNA, der indeholder små sekvenser af DNA hvis funktion er, at starte eller stoppe aflæsningen af det proteinkodende DNA.

L andsformand

Det ser blandt andet ud som om disse DNA-sekvenser spiller en meget stor rolle i udviklingen af dyrenes kropsplan og ved udviklingen af organer og deres placering.

De små stykker DNA er rester af transposoner, dvs. små stykker DNA der kan springe mellem kromosomerne, herved flyttes DNA sekvenserne og der opstår nye reguleringer af det proteinkodende DNA. Det ser også ud som om, når et transposon havner et sted, hvor der ikke er brug for det, så akkumulerer det mutationer, mens det når det rammer ind nær proteinkodende gener, så vil det have en regulerende effekt på genet.

Forskerne mener at disse DNA stykker ’junk’, spiller en endog

Det Grønne tip Hej! Mit pt. bedste grønne tip til at spare vand og strøm er: Tag koldt drikkevand fra den hane i boligen, der er tættest på, hvor vandet kommer ind. Hos os er det i bryggerset.

Vandet behøver ikke at løbe mere end 10 sekunder (mod 2 minutter i køkkenet) og er lige så koldt, som hvis det havde stået på køl i køleskabet - og så smager det bedre!

Glad grøn hilsen fra Charlotte B. Henneberg Kolding

meget stor rolle i evolutionen af livet her på jorden.

Netop nogle af disse effekter ses ved gensplejsning. De fremmede gener der indsplejses i en plante, flyttes rundt fra generation til generation, hvilket stemmer godt overens med, at de flyttes som transposoner, der også er beliggende i ’junk’ DNA’et. Netop dette kan have et uhyggeligt aspekt, da de fremmede gener så kan være med til at ændre udviklingen i planten og dens egenskaber.

Hvilke ændringer der kan ske er stadig uvist, men forsøg med hunrotter, der blev fodret med Roundup tolerante sojabønner, viste at over halvdelen af rotternes unger døde inden 3 uger og de resterende var sterile.

I dag indsplejses der bakterielt antibiotika gener i majs (btmajs) og mange andre planter.

Forskerne fortsætter med at indsætte de fremmede gener i det de kalder de sikre områder af DNA – i ’junk’ DNA’et. Dette DNA er langt fra sikkert, og desværre har miljøministeren nu givet tilladelse til dyrkning af GMO-majs på en forsøgsmark i Brønderslev og tre andre steder som ikke er kendt af offentligheden. Majsens eneste fortrin er, at den kan tåle plantegiften Roundup.

For ussel mammons skyld, piller forskerne ved det DNA, der er involveret i selve evolutionen af livet.

Send dit bedste Grønne Tip

- og vind et års gratis medlemskab.

Hvordan man sparer på el, varme og anden energi, eller minimerer sit vandforbrug, transporterer sig mere miljøvenligt, indretter sig mere miljørigtigt, hvor man køber specielt gode økologiske varer, hvordan man påvirker sin butik til at forhandle flere økovarer, og så videre...

Send dit bedste Grønne Tip mærket Kvartalets Grønne Tip. til email: gronne.familier@mail.dk, Eller send det pr post til: Grønne Familiers Sekretariat, Blegdamsvej 4B, 2200 København N

Charlotte er vinder af ”Dit bedste grønne tip” fra marts 2007 udgaven af Grøn Hverdag, og modtager et gavemedlemskab af Grønne Familier i 2007.

14

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

Endelig er det muligt at fylde brugt emballage i kompost-bunken ®

FIELD ADVICE er forhandler af miljøvenligt engangsservice/emballage af mærket GREENPACK. Produkterne: bestik, tallerkener, træbåde, salatbægre m.m. er fremstillet af naturmaterialer såsom, korn, fibre, træ, majs, bambus og sukkerrør.

Produkterne kan ikke genbruges, men de er fuldstændigt nedbrydelige. Materialerne er 100 % naturlige, så det er ikke nødvendigt at sende brugt emballage til forbrænding, det klarer naturen. Ca. 64 dage tager det for jordens mikroorganismer at omdanne materialet til muld. Ved at vælge disse produkter gives det tilbage til naturen.

Der tales i dag meget om økologi, og fremstilling og salg af økologiske varer er for opadgående. For at understøtte denne sunde tendens udbyder FIELD ADVICE miljøvenligt engangsservice af naturprodukter, som findes i flere forskellige størrelser og design.

FIELD ADVICE er også forhandler af andre produkter såsom GMO-fri majs, som bruges til popcorn- fremstilling.

Ideen til at handle med alternative produkter opstod under et studieophold på en majsfarm i USA, og opstarten på firmaet FIELD ADVICE blev en del af afslutningsprojektet på uddannelsen til markedsføringsøkonom.

Motivationen for FIELD ADVICE er at tilbyde et produkt som er unikt i både design og mate-

Christiania og Agenda 21 I foråret 2007 er der etableret et netværk, der vil sætte fokus på Christianias mangeårige indsats for bæredygtig udvikling. Netværket vil samtidig arbejde for at Christiania opnår status som Agenda 21 område. Netværket er stiftet af Agendaforeningen Sundby, Grønne Familier i København, Christianias Byggekontor, Christianias Kulturforening, Christianias Gartnergruppe, Foreningen til bevarelse og udvikling af Christianias frie natur, Grøn Agenda Christianshavn og Danmarks Energi-ø Samsø. Christiania udgav i 2006 sin egen udviklingsplan, der er baseret på bæredygtige principper og i overensstemmelse med FN´s officielle dokument om Agenda 21. Den er på mange måder avanceret i sit syn på bæredygtig udvikling og rummer visionære idéer, som vil kunne inspirere nationalt og internationalt. Netværket vil arbejde på at udbrede kendskabet til Christianias Udviklingsplan som Agenda 21 plan og være sparringspartner under en yderligere udvikling af en lokal Agenda 21 for Christiania. Der er bl.a. forslag om et erfaringsudvekslingsforløb mellem Danmarks Energi-ø Samsø og Christiania, som skal støtte Christianias udvikling mod en 100 % vedvarende energiforsyning.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

MILJØ GREEN PACK trademark er miljøvenlige engangsservice produkter, f.eks. suppeskåle, salatbægre i plastik lavet af majskorn, tallerkner lavet af hvede, samt en række produkter lavet i træ og af sukkerrør.

af S . r eMM y M a rk

Og med god samvittighed!

Green Pack

Vi forhandler en række produkter som er miljøvenlige.

Produkterne nedbrydes i naturen til 100 % kompost indenfor 64 dage uden at forurene. Vores sortiment omfatter tallerkner, bageartikler, samt salat- og dressingsbægre af plastik. GREEN PACK produkterne er udført i et unikt design og er af høj kvalitet.

Field Advice riale, og som bidrager positivt til miljøet. FIELD ADVICE sælger til virksomheder, industri og private. Danmark bruger meget engangsservice pr. indbygger i forhold til andre lande i Europa. Målet er at få den danske befolkning til at tænke på miljøet når de køber engangsservice.

For information, vareprøver og bestilling kontakt:

Carl Blochs Vej 148 4 th · DK-5230 Odense M · Tlf.: +45 48 41 10 83 · www.fieldadvice.net

FIELD ADVICE Carl Blochs Vej 148, 4. th.

5230 Odense M Telefon: 4841 1083 E-mail: mrs@fieldadvice.net www.fieldadvice.net

Christianias Udviklingsplan, præmieret af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, kan ses på www.christiania.org under punktet ”Info om Christiania”.

Foto: Solfanger på Christianias badehus

1

KLIMA KonferenceN

Et Ton Mindre pr. Borger

Klima og Livsstil

Succes for Grønne Familier i Kolding Formålet med konferencen var at orientere om forskellige forhold, der påvirker den globale opvarmning, samt at synliggøre den enkeltes ansvar og muligheder for at spare på sin personlige CO2- udledning.

Stort fremmøde til konferencen

Den stort anlagte klimakonference blev en ubetinget succes.

Biografsalen i Nicolai Biograf & Cafe var fyldt, da landets fremmeste forskere gav en række forskellige vinkler på problematikkerne omkring klimaforandringerne i vor tid.

Konferencen, der trak tilhørere fra så fjerne byer som Helsingør, Sønderborg og Århus og således har givet genlyd over hele landet, blev efter Grønne Familiers formand, Fritze Lundstrøms velkomst indledt af Povl Frich fra Miljøstyrelsen, der redegjorde for den klimatiske udvikling og nødvendigheden af en menneskelig indsats, hvor hver borger i Danmark burde reducere sit CO2-udslip med 1 ton årligt.

Fra medierne er det kendt at synspunkterne i klimadebatten er mange, og det var med dette udgangspunkt at så forskellige forskere som Dorthe 16

Dahl-Jensen, fra Niels Bohr Instituttet beskrev klimasituationen vurderet ud fra dels den viden, der kan hentes fra indlandsisens dannelse og dels fra de forandringer, der i dag kan påvises. Solens påvirkning gennem forandringer i den kosmiske stråling og ændringer i jordens magnetfelt blev klarlagt af Martin Becker Engholt fra Danmarks Rumcenter og Jens Hesselbjerg Chbrsitensen, fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, bragte debatten ned på jorden igen ved at se mere konkret på den menneskeskabte drivhuseffekt og prognoserne for fremtidens klimaudvikling.

Ingen er for så vidt i tvivl om, at der er klimaforandringer på vej, men årsagerne diskuteres. Det blev således klart, at der er faktorer, som vi mennesker ikke er herre over, mens der så sandelig også er muligheder for konkrete indgreb. Spørgsmålet er så, om vi er parate hertil Mange spørger sig om det kan ”betale sig” at investere i anlæg, der kan

mindske f.eks. CO2-udslippet, men det er i virkeligheden en uinteressant diskussion, blev det påpeget. For selv om nogen mener, at bl.a. jordens reserver af kul er ganske betydelige, så er den del, mennesket er ansvarlig for, også den del vi må tage ansvar over for. Men er vi parate, spurgte Malene Freudendal-Pedersen fra Roskilde Universitetscenter i panelet.

uden afgørende ændringer af vore vaner og forbrugsgoder.

Med omtanke kommer man et stykke af vejen.

Povl Frich, Miljøstyrelsen gav efter konferencen sin uforbeholdne ros, og donerede sit honorar til miljøarbejdet fremover. www.gronnefamiliervejleamt.dk

Meget hænger overvejende på, om vi er parate til en livsstilsændring - som også er afhængig af en politisk vilje til forandringer.

Man kan som eksempel se på regeringens nyeste initiativ omkring præmiering gennem afgiftsnedsættelse af mere miljørigtige biler, som desværre i kontante kroner ikke synes af noget.

Imidlertid gav Lars Campradt fra Energitjeneste Syd en række mere konkrete bud på, hvordan ikke uvæsentlige besparelser på vort energiforbrug er mulige

Fritze Lundstrøm, formand for Grønne Familier i Kolding, byder velkommen

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

n h ar f e de Tag dynen af!

be

r

Klo

Ta k k e k o r t f r a K l o d e n

Spar 1 ton CO2

Spar 1 ton CO2 ®

af il S e f r i i S M ad S en F O R M A N D F O R G R Ø N N E FA M I L I E R I R O S K I L D E O G O M E G N

Under dette slogan forsøger miljøminister Connie Hedegaard at få den enkelte dansker til at begrænse sit CO2-udslip, som hører til det største i verden.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2, hvor de 6 stammer fra eget forbrug. Hvis vi skal knække kurven for drivhuseffekten, så opvarmningen af atmosfæren stopper ved 2 % stigning, er det nødvendigt at sætte kraftigt ind. Afbrænding af kul, olie og gas - de såkaldt fossile brændstoffer – bærer en stor del af skylden for de drastiske klimaændringer, vi vil se i årene fremover. Suppleret med vores stadigt fremadskridende fældning af skove, bidrager det til at atmosfærens indhold af CO2 stiger til mængder der

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

langt overgår hvad vi kan måle for tidligere perioder af jordens historie. Vi har alle hørt om den virkning, det kan få for jordens klima og dermed for menneskers og dyrs livsbetingelser.

For at kunne spare 1 ton CO2 om året (mere er naturligvis tilladt) må man sit personlige udslip. Dertil har Miljøministeriet oprettet hjemmesiden ”1tonmindre.dk”. Her kan man beregne sit CO2 udslip og aflægge klimaløfte om at spare CO2. Naturligvis er der stor forskel på, hvor meget den enkelte dansker udleder. Har du et stort hus, 2 biler, båd, sommerhus og et pænt forbrug af flyrejser ligger du i top. Bor du i lille lejlighed, bruger cykel og offentlig transport, holder dig

fra at flyve og i det hele taget lever en beskeden tilværelse, vil du højst sandsynligt være en af dem, der bringer gennemsnittet nedad. Men selv der er der måske rum for forbedring ved f. eks at skifte til energivenlige elpærer og hårde hvidevarer.

Grønne Familier i Roskilde og Omegn var en af de mange ansøgere til Miljøministeriets og Transport- og Energiministeriets pulje til nedbringelse af CO2udslippet. Vi var heldige at få en bevilling på 50.000 kr. til tre arrangementer i 2007. Vi valgte at fokusere på affald – genbrug, transport – rejser og energi - indkøb. Det gør vi ved tre udstillinger på Stændertorvet i Roskilde. Den første løb af stablen den 12. maj. De følgende

er planlagt til henholdsvis den 18. august og den 15. september, alle er lørdage, hvor der er masser af mennesker på torvet.

Vi samarbejder med kommunen samt relevante virksomheder og borgergrupper. I tilknytning til arrangementerne uddeler vi takkekort fra kloden.

Ved hvert arrangement har vi opkobling til CO2-beregneren, så udstillingsgæster bliver opmærksomme på muligheden for at afgive klimaløfte på hjemmesiden ”1tonmindre.dk”. www.mst.dk www.1tonmindre.dk www.gronnefamilierroskilde.dk

17

Persontransport og klimapolitik 10 forslag til hvordan Danmark kan vise vejen til en ansvarlig klimapolitik på persontransportområdet ®

af i van lund Ped er S en, Pall e Bend S en o g Ben T e he S S ellund and er S en N O A H -T R A F I K

Verdens øjne bliver rettet mod Danmark ved klimakonferencen i december 200 . Det er en enestående mulighed for at vise, at man kan få styr på den voksende vejtrafik.

Gennem de seneste 20–30 år er både biler og brændstof blevet meget billigere, og en meget stor del af befolkningen er blevet meget rigere. Bosætning og arbejdspladser er fjernet yderligere fra hinanden.

Det er væsentlige grunde til den trafikeksplosion, der er sket.

Samtidig er registreringsafgiften på hver eneste bil med forårets afgiftssænkning sat ned med 40.750 kr. set i forhold til afgiftsreglerne i 1990. Og siden 1989 er benzinafgiften kun sat op med 41 øre pr. liter.

For at dæmpe biltrafikken er det afgørende, at både biler og drivmidler bliver dyrere. Ingen biler må blive billigere end i dag. Hvis det sker, vil antallet af familier med to eller flere biler eksplodere. Hvis det ikke lykkes at begynde at tæmme trafikken, vil Danmark ikke for alvor kunne spille en positiv en rolle ved klimakonferencen.

Hvad kan Danmark gøre på trafikområdet i anledning af klimatopmødet?

1

“Vi kan ikke løse problemerne med stigende drivhusgasemissioner, støjforurening og fragmentering af landskaber forårsaget af transport uden samtidig at se på trafikstigningen på tværs af hele spektret på vores veje og jernbaner, i luften og på havet. Tekniske fremskridt såsom renere og mere brændstofeffektive motorer er meget vigtige, men vi kan ikke forny os ud af transportemissionsproblemerne.” Professor Jacqueline McGlade, Det Europæiske Energiagentur (EEA).

Her vil vi især beskæftige os med persontransport på landjorden. En reduktion af biltrafikken (person-, vare- og lastbiler) går hånd i hånd med lavere energiforbrug, bedre luftkvalitet, mindre støj, større færdselssikkerhed og bedre levevilkår i byerne. Meningsmåling efter meningsmåling viser tilmed, at befolkningen ønsker at få nedsat bilbelastningen.

Der er mere end nogensinde behov for at sætte ind mod den stadige vækst i biltrafikken – og tilmed reducere den. Der er en lang række kendte virkemidler til rådighed for dette: økonomiske, planlægningsmæssige og tekniske.

NOAH-TRAFIK foreslår følgende tiltag vedrørende persontransporten, der kan reducere energiforbruget og fremme et skift fra bil til kollektiv transport:

veligt talt problemstillingen ud i pap. Men en ny kampagne må henvende sig til bilisterne – ikke de kollektive passagerer.

1.

Halver taksten i den kollektive trafik og lav kampagner for at benytte den

Sammenlignet med prisen for at købe og bruge bil er prisen for brug af den kollektive trafik eksploderet. Hvis man sammenligner prisstigningen fra 1980 til 2007 på ”et gult klip” og benzinprisen, skulle afgifterne på benzin i dag være hævet så meget, at en liter benzin skulle koste ca. 25 kr. pr. liter. Den koster kun lidt over - 10 kr.

Der er store muligheder for reduktion af CO2-udslip ved brug af kollektiv transport. For hver person, der lader bilen stå og bruger ledig kapacitet i den kollektive transport er stort set al energien sparet. Hvis man derimod dropper at benytte toget og bruger bil i stedet, er hele bilens energiforbrug en forøgelse.

Skilt

2.

Fuld fart på modernisering af jernbanen

De nugældende aftaler for banetrafikken består i en tiltrængt vedligeholdelse af skinnenettet samt en principbeslutning om nye signaler et godt stykke tid ude i fremtiden.

Vi mener, at det er et skridt på vejen, at det eksisterende net fungerer, men det er slet ikke tilstrækkeligt. Mange steder, som mellem Lejre og Vipperød er der kun en enkeltsporet bane og mange strækninger er kun indrettet til meget langsom kørsel. Vi mener, at banesystemet skal udbygges over hele landet.

Der skal være flere strækninger med dobbeltspor, og hastigheden skal være højere.

Hængeskiltet fra 1972 opsat i busser og tog skærer bogstaG R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

3.

Udbyg bustrafik og cykelstinet over hele landet i sammenhæng med togtrafikken

Mange buslinier er blevet reduceret så meget, at de ikke er brugbare alternativer til personbilen. Det må fastholdes som en samfundsopgave at sikre kollektive transportmuligheder i form af busser med en god geografisk dækning og hyppige afgange over hele landet.

Busser og togs køreplaner skal koordineres. I tyndt befolkede områder kan mindre busser sættes ind for at reducere energiforbruget. Det er vigtigt, at staten går ind med massiv støtte til de nye trafikselskaber således at der opbygges et sammenhængende tætmasket kollektivt trafiknet.

Cykeltrafikken må, som den mest miljøvenlige transportform, styrkes på alle måder.

Der må bl.a. sikres gode trafiksikre forhold for cyklister, der vil cykle til stationerne,

også i landområder, samt bedre muligheder for at få cyklen med tog og bus.

4.

Opgiv alle motorvejsprojekter

Bygning af nye motorveje og udvidelse af eksisterende har en sikker konsekvens – mere trafik, højere hastigheder – altså stigende energiforbrug og CO2-udslip. Udbygning af den kollektive trafik kan let erstatte bygning af flere motorveje.

At droppe energisløsende, dyre og skæmmende motorveje vil være et velkomment signal om, at regeringen og Folketinget tager sin forpligtelse overfor klima, energibesparelser og byog naturområder alvorligt.

Det drejer sig bl.a. om følgende projekter: Motorvej fra Ballerup til Frederikssund Motorvej fra Funder gennem Silkeborg til Låsby Nye ringveje omkring København

Udvidelse af motorveje over Fyn og i Trekantområdet Planer for en tredje Limjordsforbindelse Planer om en Samsøforbindelse.

Også den stribe forslag til nye motorveje og udvidelse af eksisterende, som Vejdirektoratet i maj måned er kommet med må afvises som overflødige og miljøskadelige.

5.

Nedsæt hastighedsgrænsen på motorveje

Til 100 km/t, hvor den i dag er 130 km/t og til 90 km/t, hvor den i dag er 110 km/t. The International Energy Agency (IEA) har i rapporten Saving Oil in a Hurry påvist, at en nedsættelse af hastighederne på vejene er et hurtigt virkende og effektivt energisparetiltag. IEA foreslog en hastighedsgrænse på 90 km/t på motorveje samt en stribe andre tiltag.

Energiforbruget og dermed CO2-udslippet stiger f. eks. med 73 % når farten sættes op fra 90 km/t til 130 km/t.

6.

Højere afgift på benzin / diesel og registrering

F.eks. 1 krone pr. liter pr. år.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

Benzinafgiften er i dag kun 41 øre højere end den var i 1989.

På 18 år er den altså kun sat helt ubetydeligt op. Fra 2001 er der indført afgiftsstop.

Benzinafgiftens effekt udhules derfor dag for dag, hvilket er med til at stimulere folk til at køre unødigt meget og unødigt stærkt samt til at købe (store) biler. En forhøjelse af benzinafgiften vil omvendt tilskynde folk til at begrænse bilkørslen og køre mere besindigt, købe mindre biler eller vælge kollektiv transport eller cykel.

På den måde kan den enkelte bilist tilmed helt eller delvist neutralisere en forhøjelse af benzinafgiften.

Det er lykkedes den danske billobby at få debatten om bilbeskatning til at dreje sig om omlægning af afgifter. Det vil kun have marginal betydning.

Beskatningsniveauet skal op for at dæmpe trafikbelastningen.

Ingen biler må blive billigere end i dag og ”gulpladeordningen” skal helt væk.

Hvide plader

Registreringsafgiftssystemet for biler på hvide plader er i hovedtræk sådan skruet sammen: Mindre, billige biler kører normalt længere på literen end store biler. Der betales ikke 19

så meget i registreringsafgift for disse biler. Det skyldes, at de første 74.000 kr. af en bils importpris inkl. moms beskattes med en registreringsafgift på 105 %. Desværre betyder den lave afgift, at man stimulerer mange til at købe bil, som ellers ville benytte cykel og kollektive transportmidler. Den del af en bils importpris inkl. moms, der ligger over 74.000 kr. beskattes med 180 %.

Skalaknækket

I billobbyens propaganda mod bilafgifter nævnes ofte kun den høje procentsats på 180 %. Grænsen for overgangen fra 105 % i afgift til 180 % betegnes ”skalaknækket” eller ”progressionsgrænsen”. Den reguleres hvert år med ”tilpasningsprocenten”, som er et udtryk for den gennemsnitlige årsløns­udvikling plus 2 %.

Registreringsafgiften udhules derfor år efter år. Bilerne bliver billigere, når andre varer stiger i pris.

Skalaknækkets placering er vigtig, fordi hver gang det hæves med 1 kr. nedsættes bilafgiften 20

med 75 øre. Skalaknækket er derfor naturligvis afgørende for den samlede bilbeskatning.

For billobbyen er det af samme grund meget vigtigt at få det hævet. Det er lykkedes i overmål. Når skalaknækket sættes i vejret, falder registreringsafgiften for alle biler - store som små. Indtil 1. oktober 1990 lå dette skalaknæk på 19.700 kr.

Ubemærket af offentligheden er skalaknækket ved dygtigt politisk lobbyarbejde sat i vejret, således at det efter forårets politiske forlig ligger på 74.000 kr.

Fra 1990 til 2007 er skalaknækket altså sat op med 54.300 kr. Alene denne forhøjelse af skalaknækket betyder, at der betales 40.750 kr. mindre i registreringsafgift for hver personbil. Et er de nævnte beskatningsregler, men dertil kommer, at der fratrækkes pæne beløb for airbags, ABS bremser m.v.

De nævnte afgiftslettelser er oven i købet sket samtidig med, at importpriserne for biler har

været faldende gennem en årrække. Det skyldes rationalisering på fabrikkerne, stærk konkurrence, og at en stor del af bilproduktionen nu foregår i lavindkomstlande i Østeuropa og Asien. Denne udvikling vil blive mere udpræget, når Kina for alvor begynder at eksportere biler.

Gule plader

Det ovenfor nævnte gælder beskatningen af biler på hvide plader. Biler på gule var oprindelig begrundet med, at den lille håndværker og købmand skulle kunne købe en lille varevogn.

Igennem mange år har systemet udviklet sig til miljøskadelig fidus, hvor flere og flere firmaer og private køber meget store biler til en meget lav afgift. Vi mener ikke, at det er rimeligt at f.eks. reklamemanden eller vinduespudseren skal kunne købe kæmpebiler med lav afgift.

De transporterer sjældent andet end en mappe eller en spand, nogle vaskeskind og en lille stige.

Heller ikke private skal kunne lukrere på en lav afgift, som blot

betyder at man køber større biler. Vi mener, at tiden er løbet fra gulpladesystemet. Alle – også firmaer –· må gennem en relativ høj bilbeskatning stimuleres til ikke at købe alt for mange og store biler.

Vi mener derfor, at registreringsafgiften på biler skal sættes op over hele linjen og i særlig grad for de meget forslugne biltyper. Ved at gøre afgiften ens for alle biltyper stimulerer man også erhvervslivet til at tænke mere på energi og miljø, ved bilkøb.

Det afgiftsforlig, der nu er indgået gør kun i begrænset omfang op med fiduserne. De helt store biler over 3 t skal godt nok betale mere i afgift, men samtidig nedsættes afgiften på gulpladebiler under 2 t. fra 95 % til 50 %. Man kan derfor forvente stor forøgelse af denne type stadig store biler.

Nye private købere skal dog betale en større årlig afgift, men den lille registreringsafgift vil fortsat gøre det yderst attraktivt at købe disse biler.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

7.

Afskrivningsregler ændres, så firmaer ikke kan afskrive energisløsende privatbiler

Privatbiler indkøbt af firmaer er generelt større og udstyret med større motorer, end biler indkøbt af private og der køres mange kilometer årligt i firmabilerne. Det skyldes bl.a., at privatkørsel i firmabiler beskattes med samme beløb uanset, hvor langt man kører.

Firmabiler bidrager derfor i højere grad til det totale trafikniveau, forurening og brændstofforbrug. Firmabiler har på grund af deres størrelse og antal en betydelig indvirkning på størrelsen og sammensætningen af den samlede bilpark og dermed på dennes CO2-emissionsprofil.

Omkring 38 % af alle privatbiler indkøbes nemlig af firmaer, og disse indkøb er stort set ikke påvirket af bilens energiforbrug.

Det er andre parametre, der styrer salget. Disse fortrinsvis store firmabiler sendes efter en afskrivningstid på 1-3 år ud på det almindelige brugtbilmarked.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

”Vil det ikke være flot ved sit bilvalg at signalere ansvarlighed, frem for at signalere ødselhed?

Og kan ansvarligheden ikke brede sig f.eks. til valg af firmabiler”.

Kilde: Per Clausen, vicedirektør i Vejdirektoratet. Artikel 8. februar 2000 på Vejdirektoratets hjemmeside.

Erhvervsfolk burde ligesom Oticons tidligere direktør Lars Kolind kunne køre i mindre biler uden at føle, at de mister status. Han kører i en VW LUPO.

8.

Aftrap befordringsfradraget for bilkørsel over 10 år

I Holland har man afskaffet befordringsfradrag når man kører i bil, men fastholdt det for brug af kollektive transportmidler. Det var en ide man burde følge. Som bilist kan man reducere sine omkostninger ved at køre sammen med andre og i køretøjer, der ikke er så forslugne hvad energi angår.

De ekstra skatteindtægter samfundet fik ind, burde bruges til at gøre den kollektive trafik bedre.

9.

Indfør betalingsring omkring København, Århus, Odense og Aalborg.

Erfaringerne med betalingsordninger i Singapore, London og forsøgsordningen i Stockholm er så gode, at de er værd at gøre efter. Stockholm har besluttet at gennemføre en permanent ordning.

Fordelene er mange: mindre forurening og CO2-udslip, mindre trængsel og bedre kollektiv trafik, fordi busser og letbaner ikke sinkes så meget af biltrafikken.

Regeringen bør give de lokale myndigheder en lovhjemmel til at indføre betalingsordninger til dæmpning af trafikbelastningen.

Provenuet bør alene bruges til at forbedre og billiggøre den kollektive trafik.

10.

Byg letbaner i Storkøbenhavn og Århus

Erfaringer fra en lang række byer i Europa viser, at det er muligt at få bilister til at skifte til at tage letbaner, den højklassede, moderne udgave af

sporvognen. Kombineret med en betalingsring (og de øvrige tiltag beskrevet ovenfor) er letbaner det alternativ, der bedst kan reducere biltrafikken og dens negative konsekvenser.

En metro kan ikke reducere biltrafikken nær så meget, og den er tilmed 4-5 gange så dyr pr. kilometer som en letbane.

I Storkøbenhavn findes allerede et projekt for en letbane langs Ring 3, der er udviklet af Københavns Amt, og borgergruppen letbaner. dk har foreslået et omfattende letbanenet i Storkøbenhavn.

I Århus er der allerede et letbaneprojekt under udarbejdelse nu i regi af Midttrafik, ligesom der er et alternativt forslag udarbejdet af Århus Miljøgruppe M97.

Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N noah@noah.dk tlf. 3536 1212 www.noah.dk www.trafikbogen.dk

21

Det globale supermarked og Fair Trade Festival på Bornholm ®

a f S a n n e da hl B o M

På jordomrejse i dit supermarked

Hvis ikke der bliver tid eller råd til en udenlandsrejse i denne sommer, kan man skam komme vidt omkring i verden ved blot at besøge sit lokale supermarked. Her bugner hylderne af varer fra hele verden.

Chokolade fra Ghana, bananer fra Honduras, ananas fra Costa Rica, dadler fra Iran, ris fra Indonesien, kaffe fra Nicaragua, tun fra Thailand. De fleste varer har tilbagelagt tusinder af kilometer for at nå frem til din indkøbskurv. Desværre er det de færreste, der tænker på, om det har været en god handel for de mennesker, der dyrkede afgrøderne.

Fra tidernes morgen har folk handlet med hinanden på kryds af landegrænser. Tøj, mad, redskaber, silke, guld, sølv, krydderier, for blot at nævne nogle få ting, er blevet købt, solgt og transporteret flere tusinde kilometer på de såkaldte handelsveje af købmænd fra hele verden.

Idag er intet anderledes, blot handler vi mere end nogensinde på kryds af landegrænser, og siden Anden Verdenskrigs afslutning har handel mellem lande været med at hæve folks levestandard i visse dele af verden. Desværre er det kun en lille del af verdens befolkning, der har fået glæde af den globale handel, og ganske som for tusinder af år siden er der i dag altid nogle, der bliver snydt

22

S P E C I A L E ST U D E R E N D E V E D I N S T I T U T F O R M I L J Ø , T E K N O L O G I O G S A M F U N D ( T E K S A M ) O G I N T E R N AT I O N A L E U D V I K L I N G S S T U D I E R , R U C

eller uretfærdigt behandlet i forbindelse med global handel.

Den stigende globale handel gør, at mange lande, virksomheder og enkeltpersoner er involveret, og vi som forbrugere bør som sidste led i handelskæden tage stilling, når vi køber varer. Mere end nogensinde er vores hverdag forbundet med folk i resten af verden. Lokale producenters skæbner er ofte afhængige af, hvor fair den globale handel er.

ofte, at pengefornuften vinder over ansvarsfølelsen, når der skal købes ind til køleskabet eller klædeskabet. ”Jeg kan jo ikke ændre noget alligevel” er beklageligvis et argument jeg tit er stødt på, når diskussionen falder på fair trade, økologi eller lignende i forbindelse med vores indflydelse som forbrugere.

Med korte mellemrum dukker der historier op i medierne

desværre ofte at der med stor sandsynlighed ikke er betalt en særlig høj løn til mennesket, der syede min t-shirt. Ingen bryder sig om at tænke på, at der bag vores billige indkøb af tøj og madvarer ofte ligger en tragisk historie. Om at tænke på, at underernærede børn med en månedsløn på 300-400 kr. arbejder 16 timer i døgnet, for at sy det tøj vi i Danmark kan købe til spotpris. Men hvad er alternativet? Der hviler selv-

om, hvordan børn og voksne i ulande arbejder på fabrikker under urimelige arbejdsforhold til en miserabel løn. Finder jeg en billig t-shirt til 39,95 kr., glæder jeg mig over den lave pris, men glemmer

følgelig et stort socialt ansvar på enhver virksomhed, som får produceret sine varer billigt i udlandet. Disse virksomheder bør betale en højere pris for det de køber og sikre sig, at det kommer arbejderne til gode.

Bandet Obour på scene

Forbrugermagt tæller

Vi ved det godt – at vi som forbrugere har magt til at bestemme hvilke varer, der findes på supermarkedets hylder.

Alligevel er tendensen desværre

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

Kurvefletter fra Ghana

Opsætning af scene

Samtidig skal de sikre, at fabrikkerne ikke nægter de ansatte at organisere sig i fagforeninger.

Det er dog også vigtigt at huske på, at vi som forbrugere har et stort ansvar, da vi jo blot kan lade være med at købe varer, der ikke er produceret og købt hjem på en rimelig måde.

Så er næste spørgsmål bare; hvordan ved vi om varerne er det? Det er jo ikke ligefrem fordi der i vaskeanvisningen på vores tøj står ”produceret af underernæret barn til urimelig løn” eller at der på kaffepakken eller chokoladen står ”dyrket og høstet af 8-årigt barn til slaveløn”. Som et af de nyeste fair trade-certificerede produkter findes der nu bomuld. Det er første skridt på vejen til fair trade tøj. Desværre skal man stadig lave et større benarbejde for at finde frem til fair trade tøj, da det endnu ikke er alment tilgængeligt i tøjforretninger. Fair trade tøj kan dog let købes på nettet, men hvis man som jeg endnu ikke er hoppet med på bølgen af internet-indkøb, må

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

vi blot vente på at fair trade tøj kommer frem i butikkerne.

Der er dog ikke længere nogen undskyldning for ikke at købe fair trade-certificerede varer, når det kommer til indkøb af madvarer. De fleste supermarkeder, samt adskillige specialforretninger, har i dag et større udbud af Max Havelaar eller Fair Trade varer på deres hylder. Det er desværre en misforståelse at tro, at dyrt tøj eller en dyr kaffe købt i en delikatesse-forretning er ensbetydende med en højere pris til syersken eller kaffeproducenten. Sådan forholder det sig nemlig oftest ikke. Dyre varer er ikke i sig selv en garanti for, at miljø og mennesker ikke har lidt overlast i forbindelse med produktion af varen – hvis man vil sikre sig, at verdens fattigste bønder og arbejdere har fået en fair pris for de produkter, du køber i supermarkedet, skal man gå efter og spørge efter! Max Havelaar- eller Fair Trade-mærkede varer.

Fair Trade Festival på Bornholm

I sommeren 2006 befandt jeg mig på Bornholm som leder af en workcamp arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med fagforeningen 3F, hvor 16 unge fra 9 forskellige lande deltog som frivillige i forbindelse med den årlige Fair Trade Festival. Her udvekslede vi i to uger tanker, idéer og erfaringer med fair trade, samt udførte praktisk arbejde. Vores arbejde bestod af oprydning, opsætning af scenen, promovering af festivalen samt andre praktiske gøremål, der er nødvendige for at få et så stort arrangement til at forløbe problemfrit. De unge kom med vidt forskellig baggrund og erfaring, men fælles for dem alle var motivationen til at gøre en forskel og sætte retfærdig verdenshandel på dagsordenen.

Når denne artikel går i trykken, er forberedelserne til Fair Trade Festival 2007 på Bornholm i gang. Den varer hele juli måned, og jeg kan varmt anbefale at besøge Bornholm og støtte

op om festivalen, der har til formål at markedsføre fair trade produkter.

Festivalens højdepunkt er sommerens absolut største koncert på Bornholm, nemlig Trade and Aid på Hammershus fredag den 20. juli. Alt overskud fra billetsalget går til udviklingsprojekter i Afrika. Trade and Aid samler ikke ind til nødhjælp, men til dynamisk udvikling i Afrika – initiativer og projekter, der støtter selvstændighed, langsigtet bæredygtighed, erhvervsudvikling og kapacitetsopbygning. På programmet er foreløbig de danske topnavne: D-A-D, Nik & Jay og Shubidua.

Flere bands kommer til - også afrikanske.

Man behøver dog ikke at rejse til Bornholm for at støtte op om retfærdig verdenshandel. Vi har alle som forbrugere muligheden for at gøre en forskel i det daglige, når vi står i supermarkedet og skal vælge varer!

Information om Fair Trade Festival 2007 på www.global-trade.dk

23

Danske musikere går i Bono’s fodspor Fair Trade festival på Bornholm ®

Af Tony K ingo

D jembe nr . 6 0 2 0 07 - omskerevet af J ørgen M artinus

Trade and Aid publikum, Foto: Kristian Svane

De vil være med til at rette op på ubalancen mellem verdens rige og fattige lande. Med udgangspunkt i Vestafrika skaber en festival på Bornholm nye rammer for musikalsk bistandsarbejde.

Det var rockmusikere - med Boomtown Rats-forsangeren Bob Geldof og U2-forsangeren Bono i spidsen - der tog initiativ til de stort anlagte ‘Band Aid’ og ‘Live8’-koncerter, som er blevet kaldt “de største shows nogensinde”.

De medvirkede også til, at ‘Make Poverty History’-kampagnen, som drejede sig om at verdens rige lande skulle eftergive u-landenes gæld, fik international bevågenhed og opbakning. Disse musikere har vist, at det med et vedholdende, mangeårigt engagement og en fastholdt opmærksomhed på det afrikanske kontinent faktisk har været muligt at skabe et politisk pres og sætte en 24

dagsorden. Fordi man har noget på hjerte, vil tage ledelse - og er kendt.

Kan det også ske i Danmark?

Ja. Noget er i gære, som tyder på det. Når nogle af landets førende bands denne sommer går på scenen til Trade and Aid støttekoncerten på Bornholm, er det ikke bare som gallionsfigurer for, hvad der har udviklet sig til at være øens største årlige musikbegivenhed.

For eksempel har sangeren Jesper Binzer, der er frontfigur i D-A-D, et af Danmarks største rockbands nogensinde, engageret sig så meget i festivalens formål, at han sidste år i oktober tog til Ghana sammen med musikere fra Dodo & the Dodos gav støttekoncert i Ghana i oktober 2006.

Jens Rud fra Dodo & the Dodos siger, at det vigtigste ikke var koncerten, men at besøge de mennesker, landsbyer og projekter, som de selv havde

været med til at skaffe penge til: “Det pludselig at gøre noget så direkte har en betydning.

Normalt ved støttearrangementer samler man et beløb sammen, men har så i øvrigt ingen forbindelse til modtagerne eller den konkrete anvendelse. På denne måde får du som deltagende musiker noget igen. Musikerne får udvidet deres horisont og får selvfølgelig oplevelsen med, samtidig med den kulturudveksling, der ligger i at give koncert i Afrika.”

Det gendannede orkester

Moonjam spiller på Trade and Aid koncerten i år.

Bandets frontfigur, Morten Kærså, bakker i Global Trades nyhedsbrev op om ideen med projektet. Han skriver: “Den tid vi lever i, skriger på engagement i den virkelige verden, der omgiver os. Det er vigtigt, at vi prøver at fastholde en social og solidarisk bevidsthed, gør

noget sammen - gør os umage med at være menneskelige, i en tid hvor den computerstyrede individualisme er ved at fremmedgøre os totalt fra den planet, vi lever på. Ikke mindst Afrika kræver vores opmærksomhed.”

Kampen om eksponering

Morten Ledskov, der er bestyrer af Trade and Aid støttekoncerterne og Fair Trade Festivalen, ser det som en direkte udløber af det, man kunne kalde ‘Bono-effekten’ - det at musikere har gjort sig bevidste om, at de kan gøre en forskel. Og at de engagerer sig langvarigt i specifikke projekter.

Fra sit kontor i Sandvig på Bornholm leder Morten Ledskov den ikke-kommercielle virksomhed Global Trade og er samtidig formand for Krobodan, Dansk-Ghanesisk Venskabsforening - en forening, der blev dannet i 1989 for at støtte bæredygtige, indkomstskabende aktiviteter i Ghana.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

Jesper Binzer fra D-A-D besøger et mikrokreditprojekt i Ghana, Foto: Morten Ledskov

Hammershus Foto: Kristian Svane

Dodo and the Dodos optræder i Ghana Foto: Morten Løkken

Sidste år indbragte sommerens musikaktiviteter over en halv million kroner, som ubeskåret kunne sendes til Ghana.

“Vi lever i en tid, hvor kampen om eksponering vokser.

Nødhjælps- og bistandsorganisationer, der tidligere modtog støtte fra staten, er i dag presset til at lave indsamlinger og finde andre andre former for privat medfinansiering.

Så kendte personer trækkes frem i den gode sags tjeneste.

Asger Aamund, Annette Heick og Charlotte Munck rejser G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

eksempelvis ud som Fair Trade Fighters for Max Havelaar,” siger Morten Ledskov og nævner også eksemplet med Udviklingsministerens projekt ‘Dilemmaer i Ulandsbistanden’, hvor kendte personer i den bedste sendetid på tv skulle vælge mellem støtteværdige ulandsprojekter. Det bragte Udviklingsministeren ud i et voldsomt stormvejr, men uanset debatten om indhold, form og et konsulentfirmas høje honorar for opgaven, så blev resultatet, at vigtige u-landsdilemmaer blev

eksponeret for et forholdsvist højt seertal.

Langvarigt engagement

“Den slags her-og-nu eksponering er god, men et langvarigt engagement er bedre. Og det er det langvarige perspektiv, vi har øje for i Fair Trade.

En profil som Asger Aamund, der i det seneste nummer af Max Havelaars tidsskrift ’Fair nok’ reflekterer fagligt ud fra sin økonomiske og erhvervsmæssige baggrund - og som udtaler sig meget positivt

over for Fair Trades globale perspektiver - han har som kendt person virkelig mulighed for at gøre en forskel.”

Du kan læse mere om festivalen og projekterne på www.global-trade.dk

25

Besøgshaven Forundringens Have På Vestjyllands Højskole ®

Af Birtha Tof t

Et samarbejde mellem Vestjysk Landboforening, Hedens og Fjordens Landbocenter og Vestjyllands Højskole

der et frugtbart humuslag til gavn for planterne og alt det andet usynlige liv, som planterne har brug for at kommunikere med.

Interessen for at dyrke egne grøntsager, bær og frugter er skærpet i takt med bevidstheden om sund levevis. Vi vil gerne kunne bruge så friske råvarer som overhovedet muligt og vide hvordan de er dyrket, og det giver mening for os gennem ”Forundringens Have” at vise de mange besøgende, at smukke grøntsager, spiselige blomster, krydderurter, bær og frugt kan trives i Vestjylland, når jorden behandles med omhu.

I vores køkken bliver grøntsagerne, bærrene og frugterne kreeret til spændende og sunde madretter.

Som det grundlæggende for sunde økologiske grøntsager viser vi et godt sædskifte. Den selvforsynende urtehave er opdelt i 6 felter. På denne måde vises hvorledes man bruger en ”rulleplan”. Inden for hvert felt er der en mangfoldighed af grøntsager, krydderurter og spiselige blomster, som er sammensat efter en viden om, at visse planter fungerer godt som naboplanter medens andre ødelægger livet både for naboerne og sig selv.

Mangfoldigheden trækker fugle og nyttige insekter til, således at evt. skadedyrsangreb ikke er et problem.

I sidste ende er det glæde, det handler om. Glæden ved at så og plante og glæden ved at samarbejde med naturen, og sidst og ikke mindst, at kunne sætte egne sunde grøntsager, bær og frugt på bordet.

Vores forbillede er den uberørte natur. Forundringens Have er ganske vidst ikke uberørt natur, men selv om vore grøntsager er forædlede kulturplanter, så er deres grundlæggende krav de samme som deres vilde slægtninges: De trives bedst 26

projektleder

Kompostmile

når man efterligner naturen så meget som muligt.

I Forundringens Have er der følgende haveafsnit: · Den Selvforsynende Urtehave · Komposteringsafdelingen · Forsøg · Æblehaven · Den Astronomiske Have · Naturlegepladsen · Alternativt byggeri · Jordtage

Den Selvforsynende Urtehave

Jorden på Skraldhedevej er, som navnet antyder, meget sandet. Det handler derfor om at få opbygget et godt humuslag til føde for planterne og for at holde på fugtigheden. Vi gør derfor meget ud af at bunddække. Jorden er kun bar et par måneder om foråret indtil de nye grøntsager er så høje at vi kan bunddække med halvomsat kompost. Efterhånden dannes

Sidst men ikke mindst er vi optaget af Maria Thuns dyrkningsmetoder. Vi sår og passer grøntsagerne så vidt det er muligt på de i såtidskalenderen angivne gunstige tidspunkter.

Resultaterne heraf er beskrevet i pjecen ”Efterprøvning af Maria Thuns dyrkningsprincipper”.

Komposteringsafdelingen

I komposteringsafdelingen viser vi, hvorledes haveaffald kan udnyttes på en smuk måde til

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

kvashegn, kvaspyramider og kompostmiler.

Vi viser også, hvorledes man fremstiller en varmekompost og vi har plantet et bed med brændenælder, som vi bruger til plantegødning og bekæmpelse af skadedyr samt vi tørrer brændenælder under et dertil indrettet tørrestativ.

De tørrede brændenælder sælger vi sammen med andre produkter fra haven, som et vigtigt vitamintilskud.

Endvidere har vi et bed med lægekulsukker, som på samme måde som brændenælder, bruges som plantegødning.

Ringkøbing Kommune henviser, i en folder om kompostering, borgere til at besøge Forundringens Have, for at få vejledning og ideer.

Særlig interessant er det, at der i 2004 var 4 økologiske landmænd og 2 landbrugskonsulenter, som henvendte sig med henblik på at efterprøve Maria Thuns såtidsprincipper med kartofler og majs.

Til gennemførelse af forsøg i 2006 og 2007 er der via Fonden for Økologisk Jordbrug bevilget den nødvendige konsulentbistand. Bevillingen er givet til Vestjysk Landboforening, Hedens og Fjordens Landbocenter og Biodynamisk Forening.

holdbarheden af flis afhængig af hvilken træsort der er brugt.

Endvidere har vi opsat en stolpegang med stolper af 10 forskellige træsorter. Stolperne er opsat i den rækkefølge, som vi formoder at holdbarheden vil være.

Desuden er der i efteråret 2006 igangsat forsøg med konservering af træ ved opvarmning af barken samt nedgravning i kalk. Æblehaven med 30 æbletræer

At plante æbletræer på vestjysk

Den Astronomiske Have

Som følge af de mange spørgsmål der stilles af besøgende, når vi fortæller om efterprøvning af Maria Thuns såtidsprincipper, har vi anlagt Den Astronomiske Have.

På et jordstykke har vi skabt et rundt månelandskab med en diameter på 17 meter. I centrum har vi placeret jorden som en forhøjning. Midt på jorden ses månen og dens bane rundt om jorden, idet den passerer dyrekredsens 12 stjernebilleder. I følge Maria Thun påvirkes planternes vækst i forhold til hvilken af dyrekredsens 12 tegn månen står ud for på såtidspunktet.

Månens placering har også ifølge Maris Thun indflydelse på planternes pasning og høst.

Dette forklares på 5 plancher.

Forsøg

Efterprøvning af Maria Thuns såtidsforsøg Siden sommeren 2004 har 10 personer samt ægtefæller været involveret i efterprøvning af Maria Thuns såtidsprincipper i egne haver sideløbende med, at såtidsprincipperne bliver demonstreret i ”Forundringens Have”. Kort fortalt handler Maria Thuns såtidsprincipper om, at frøene kan sås på gunstige og mindre gunstige tidspunkter i forhold til planeternes stilling. Vores demonstration går ud på, at så på både gunstige og mindre gunstige tidspunkter. Der er i lokalområdet stor interesse for demonstrationerne, og der er fremkommet nogle meget spændende resultater, der har fået megen omtale i medierne.

Som følge heraf har vi fået mange positive henvendelser fra interesserede fra andre egne i Danmark.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

og skurvresistente podekviste fra gamle æblesorter. De nypodede æbletræer voksede godt i sommeren 2006, hvor de var sat et beskyttet sted i haven, for at blive klar til udplantning i Æblehaven i efteråret 2006. Æbletræerne er i løbet af foråret 2007 undersået med blomster og krydderurter, for at tiltrække nyttige insekter.

Nu handler det om tålmodighed og sans for god pasning. Vi håber om nogle år at kunne sætte tænderne i velsmagende saftige æbler.

Naturlegepladsen

Øverst: Have med rundt halmhus - Nederst: Høstmarked

Træsorters holdbarhed

Vi har igangsat forsøg om træsorters holdbarhed gennem udlægning af flis fra birk, poppel og nåletræ. Efter 1 år kan vi se, at der er forskel på

sandjord fordrer gode rubuste æblesorter og god pasning.

I Februar 2006 havde vi besøg af Podemester Boi Jensen, som lærte os kunsten at pode vore egne frugttræer. Vi valgte kraftigvoksende grundstammer

Legepladsens vigtigste afdeling er 3 bålpladser og et ”madpakkehus” med udekøkken og spiseplads. Her bliver der lavet spændende mad af havens grøntsager.

Hver torsdag i juli og august måned modtager vi besøg af dagplejemødre med børn samt tyske og danske turister. Alle bliver aktiveret med at høste grøntsager til spændende 27

Have med rundt halmhus

madretter, som tilberedes over bål, og der kværnes mel på stenkværn, som man gjorde i stenalderen. Af det kværnede mel, samt stenkværnet mel fra vores reserve, bages der brød.

Undervejs oplyser vi om grøntsagernes sundhedsværdi, og vi fortæller, hvorfor stenkværnet mel er sundt.

Der er også mulighed for at forsøge sig med hammer, søm og sav i byggeafdelingen. Her kreerer børnene og deres forældre sjove figurer og alternative sammensætninger af træ, sten, ler og sand.

Til de mindre børn har vi en stor sandkasse med siddeplads til forældrene. På siddepladsen er der et spændende bord- og bænkesæt. Ved siden af er der plantet jordbær som bunddække. Dette bed er til stor glæde for børnene. Der er også plantet hindbærbuske og frugttræer som senere vil blive suppleret med flere spændende bærbuske og frugttræer.

Høstmarked

Som et alternativ til et klatrestativ, har vi formet et (4 x 5) m. ansigt i jord som vi kalder ”Moder jord”. Her på er der plantet skovjordbær, som ligeledes er til stor glæde for børnene. Andre legeredskaber er et tog i træ, hvorpå de mindste børn elsker at sidde.

Desuden er der to spændende balanceredskaber.

Vore gæster udtrykker, at der er en god atmosfære på legepladsen. De voksne siger at de oplever rolige og tilfredse børn, og at de finder det interessant, at få kendskab til nye grøntsager og til hvorledes grøntsagerne kan bruges til spændende madretter. Vi udleverer oplysning om lokale grøntsagsavlere, hvor tilsvarende økologiske grøntsager kan købes.

Ud over besøg på de annoncerede torsdage har vi løbende besøg af skoler og børneinstitutioner, dagplejemødre med børn og forældre med børn.

Alternativt byggeri

Når man besøger Forundringens Have, passerer man fortælle

28

– og dansehuset, som er et smukt rundt halmhus. I dette hus serveres ofte kaffe og kage for havens besøgende.

Desuden bygges der for øjeblikket på endnu et halmhus, som skal være havens entrehus.

Her vil gæster kunne finde informationsmateriale om økologi, samt købe produkter fra Forundringens Have.

Af rundtømmer og kalmarbrædder har vi bygget et godt ”madpakkehus”. Huset indeholder et godt udekøkken som især bliver brugt på åbne dage, hvor der laves mad af havens grøntsager.

Jordtage

Da det bliver mere og mere hyppigt med kraftige regnskyl, kniber det i byerne med at kloaksystemet kan aftage regnvandet, hvilket resulterer i oversvømmelser. Grønne områder såsom parker og haveanlæg kan aftage en del af overfladevandet, men også jordtage har en positivt effekt.

I Forundringens Have viser vi 3 eksempler på jordtage, nemlig: græstag, tag med sedumblanding og tag med skovjordbær.

Jordtage opsuger det meste regnvand. Det overskydende regnvand forsvinder meget langsomt, dvs. at efter et kraftigt regnskyl, vil regnvandet langsomt dryppe ned i nedløbsrørene og fordampe.

Dette beskytter det eksisterende kloaksystem hvor overbelastningen formindskes.

Arrangementer

Der er løbende rundvisninger og markeder i Forundringens Have. På naturlegepladsen tilbyder vi, for børneinstitutioner, skoler, dagplejere og børnefamilier, naturoplevelser under temaet ”Fra jord til bord”.

Der afholdes kurser og møder med både et naturfagligt og mere filosoferende indhold. www.vestjyllandshojskole.dk /fh

oeko@vestjyllandshojskole.dk tlf. 9733 5238 Skraldhedevej 8, Velling 6950 Ringkøbing

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

Husk at betale kontingent!

- brug girokortet pĂĽ bagsiden!

Du sparer Grønne Familier for porto og tid.

Send gerne ideer til gronne.familier@mail.dk om links, arrangementer og andet til vores hjemmeside www.gronnefamilier.dk

Lokale hjemmesider Se arrangementerne pĂĽ hjemmesiderne før de kommer i bladet! roskilde: www.gronnefamilierroskilde.dk SydsjĂŚlland og Ă˜er: www.gfstorstroem.dk Vejle Amt: www.gronnefamiliervejleamt.dk Midt nord: http://home19.inet.tele.dk/ fsggm/web/main/index.htm

Tlf. 8669 4966 4LF

G R Ă˜ N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 7

2

KALENDER - LOKALKREDSARRANGEMENTER ALLE ER VELKOMNE

Vordingborg Biodynamisk mælk Fredag den 15. juni 2007 kl.

19.00 fortæller ægteparret Christa og Günther Lorenzen fra Langmosegård ved Tønder om biodynamisk landbrug og deres mælkeproduktion på Rudolf Steiner Skolen. Entré: 50 kr.

Betales ved indgangen.

Sted: Orevej 2 Kontakt: Christina H. Kirstinesgaard, tlf . 2073 0855

Hjørring Bageriet AURION Søndag den 17. juni kl.10.00 på Dansk Mølledag besøger Grøn Hverdag MidtNord bageriet AURION ved Hjørring. Vi forventer at mødes på AURION, og at køre hjem efter ca. 2 til 3 timer.

Her kan vi opleve melet blive kværnet på stenkværne og brødene blive bagt. Desuden er der mulighed for at se virksomheden og købe økologisk mel, brød og chokolade.

Hvis man vil deltage i fælles kørsel, er der tilmelding til Rita Hougaard, tlf. 9794 4131 eller email allanh@ mail.mira.dk senest den 15. juni.

Rude Solhvervsfest Torsdag den 21. juni fra kl.

17 afholder Grønne Familier i Slagelse solhvervsfest med bål og fællesspisning m.m. Sted: Næstved Landevej 661, 4243 Rude. Kontakt: Helene Dreyer tlf. 5545 9403. NB: Tilmelding nødvendig senest den 15. juni.

Ringkøbing Sct. Hans aften i Forundringens Have Lørdag den 23. juni kl.19.30 er der troldom og hekse i luften over Forundringens Have. I gamle dage brugte man urter og udtræk af planter for at beskytte sig mod onde ånder. Vi starter aftenen med en rundvisning i haven, hvor Birtha Toft fortæller om planter og gammel overtro. Der falder også 30

et par tips af om, hvordan man kan bruge forskellige planter til moderne sygdomsbekæmpelse.

Efter rundvisningen laver vi bål og bager snobrød og pandekager.

Derudover brygger vi en fortryllende suppe kogt på havens urter. Højskolelærer Nikolai S. Banke holder båltalen og omgivet af sang og sommernat, lader vi dansen tale ved Sankt Hans bålets gløder. Pris: Voksne, rundvisning og smagsprøver 50 kr., børn gratis. Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling.

Kontakt: Birtha Toft, oeko@ vestjyllandshojskole.dk, tlf. 9733 5238.

Oplev Forundringens Have Oplev praktisk økologi seks gange i juli og august. Projektleder Birtha Toft viser rundt i haven og fortæller historier og giver praktiske tips til økologisk havebrug. Alle blomster og urter i haven kan spises. Gæsterne er velkomne til at være i haven både før og efter rundvisningerne.

Pris: Voksne, rundvisning, kaffe og kage 50 kr., børn gratis.

Arrangør: Vestjyllands Højskole, Vestjysk Landboforening, Hedens og Fjordens Landbocenter samt Øko-Vest. Kontakt: Birtha Toft.

Der er rundvisning på følgende dage: Søndag den 8. juli, torsdag den 12. juli og søndag den 22. juli kl. 14.00. Tirsdag den 31. juli kl.

19.00. Søndag den 5. og den 19. august kl. 14.00.

Roskilde Lad bilen stå, så holder den længere Lørdag den 18. august 2007.

Oplysning om muligheder for alternative transportformer og for at spare brændstof. Sted: Stændertorvet i Roskilde.

Slip af med udslippet Lørdag den 15. september.

Oplysning om den enkeltes mulighed for at spare energi og benytte sig af vedvarende energi.

Sted: Stændertorvet i Roskilde.

Stena Jern & Metal Besøg på Genbrugsvirksomheden Stena. Rundvisning

på pladsen, hvor metallet sorteres og bearbejdes. Derefter informationsmøde med lejlighed til spørgsmål og debat over en lille forfriskning. Deltagelse 20 kr., gratis for medlemmer. Kontakt: Kim Josefsen, tlf : 6177 7839, email: kim@josefsen.dk.

Nærmere information om ovenstående arrangementer på www.gronnefamilierroskilde.dk

Svendborg Fødevaremarked på havnen Lørdag - søndag den 23. og 24. juni arrangerer Kulinarisk Sydfyn marked med over hundrede udstillere her i blandt gæster fra Slow Food i Sverige og Tyskland.

Kontakt: Torben Folkmann, email: tfmann@tiscali.dk, www. kulinarisksydfyn.dk.

København Mød en farmer på stenbroen Hver lørdag kl. 10-14 fra den 26. maj til den 6. oktober, er der Farmer’s Market i Jægersborggade. Her kan kunderne møde produkter fra lokale danske producenter af høj-kvalitets fødevarer. Farmer’s Market er et landsdækkende initiativ, fra foreningen ”Oprør fra Maven”. Idéen bag markederne er, at de skal ligge jævnt fordelt over hele landet, så forbruger og producent bringes tættere sammen. Det er den lokale ildsjæl Birgitte Glerup, der er dynamoen i projektet. Hun er i bestyrelsen for andelsboligforeningen A/B Jæger, der har omdannet Jægersborggade til en eftertragtet forretningsgade. Sted: I passagen mellem Jægersborggade og Kronborggade, tæt på Stefansgade og Nørrebroparken.

Kontakt: Birgitte Glerup, tlf.

2893 3178, e-mail: birgitte@ andelsgaden.dk. Økologisk Marked på Østerbro Hver lørdag fra kl. 10-15 fra den 18. august til den 29. september på Skt. Jacobs Plads / Østerbrogade. Arrangør: Østerbro Markedslaug. Kontakt: www.markedslauget.dk.

Find andre markeder og torvedage i hele landet på www.markedskalenderen.dk. Økologiske Sommeraftener Økologiske landmænd indbyder til buffet med sæsonens frugt og grønt og mørt grillet økologisk kød og pølser. Det er indledningen til en økologisk sommeraften.

Derefter er der mulighed for en tur over markerne, hvor landmandsfamilien fortæller om hvordan de fører de økologiske regler ud i praksis. ”Økologi er jo ikke et spørgsmål om at følge nogle regler. Reglerne er bare en ramme. Det er den økologiske familie, der selv må finde ud af, hvordan de får jorden gjort frugtbar og sikrer dyrenes trivsel. Derfor er alle økologiske gårde forskellige, og hver ejendom en ny oplevelse”, siger økologikonsulent Pernille Plantener, Agrovi.

Når dette går i trykken er 9 aftener på Sjælland, 2 i Jylland og 1 på Bornholm fra slutningen af juni til midten af august programsat. Pris: 150 kr., børn 3-14 år halv pris. Flere oplysninger om arrangementerne og tilmelding foregår på hjemmesiden www. sommeraftener.dk.

Flensborg Naturtec 07 Lørdag den 30. juni 2007 og søndag den 1. juli 2007 holder Centret for Bæredygtig Udvikling – artefact - i Lyksborg, Naturtec 07. Den fem hektar store energioplevelsespark er det ideelle sted for en messe om fremtidens byggeri, regenerativt og effektivt energiforbrug, sund ernæring plus infotainment og “arbejde med” aktioner for alle aldersgrupper. “Vi vil udvide den sædvanlige messeatmosfære med aktiviteter og korte foredrag og gøre Naturtec 07 til et attraktivt udflugtsmål for hele familien” erklærer Werner Kiwitt, leder af artefact. Sted: artefact, Bremsbergallee 35 Glücksburg.

Information: www.artefact.de og 0049-4631-61160.

G R Ø N

H V E R D A G

2 5 / 2 0 0 7 6

AKTIV LOKALT GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

Grønne Familier er slut – Grøn Hverdag fortsætter Slagelse var i weekenden den 10. til 11. marts hjemsted for en velbesøgt Grønne Familiers Dag på Pædagogseminariet lørdag og generalforsamling på Vandrerhjemmet søndag.

Generalforsamlingens mest betydningsfulde vedtagelse var at ændre foreningens navn. Det er nu rettelig Landssammenslutningen Grøn Hverdag. Navneskiftet vil ske løbende, så vi får mulighed for at bruge brevpapir op, tilrette hjemmesiden og afslutte igangværende aktiviteter hvor vi deltager under det gamle navn. Nytår 2008 er skiftet helt gennemført. Det er ikke et krav fra Landssammenslutningen, at kredsene skal ændre navn, men det vil være praktisk. ’Grønne Familier’ var i 1989 navnet på et projekt under ’Vor Fælles Fremtidkampagnen’, hvor 26 familier førte dagbog for at afdække de miljømæssige fordele og

barrierer, der dengang var for at leve mere bæredygtigt, og da interessen hos en lang række forbrugere fortsat var stor, blev Landssammenslutningen af Grønne Familier i Danmark dannet i 1993. Navneskiftet begrunder vi med, at det efterhånden er blevet vanskeligt at forklare begrebet ’familie’ og at et medlemskab gjaldt ’familien’. De problemer er der ikke med ’Grøn Hverdag’ og langt flere kender bladet ’Grøn Hverdag’ end foreningen ’Grønne Familier’.

Landsbestyrelsen Landsbestyrelsen 2007 Lars A. Clark, formand Ilse Friis Madsen, næstformand Jørgen Martinus, sekretær Jan Halberg Karen Strandesen Inge Lise Hansen, 1. suppleant Annagrethe Ottovar, 2. suppleant

Viborg kom først ’Grønne Familier i Viborg Amt’, er på forkant og hedder allerede nu ’Grøn Hverdag MidtNord’: Den 24. marts var vi samlet i Fælleshuset i Grønneparken i Viborg. Vi hørte Gunnar Grangård, direktør for Boligforeningen Viborg fortælle om det almennyttige økologiske boligbyggeri Grønneparken. Han kom især ind på, hvordan det er et ressourcesparende byggeri med eget kraftvarmeanlæg og solfanger med bl.a. lavt varmeforbrug. Han fortalte også om, hvordan der spares på strømmen via højtisolerede store vinduespartier med det rette lysindfald, om det store fælles frysehus, regnvandsopsamlingen til fællesvaskeriet, forbrugsmålerne i de enkelte lejligheder

G R Ø N

H V E R D A G

5 / 2 0 0 7 2 6

samt affaldssorteringen og nyttehaverne.

Herefter havde vi hyggeligt samvær omkring kaff/the og hjemmebag. Så fandt vi bankopladerne frem og fik nogle fine spil banko med gode grønne præmier.

Sidst men ikke mindst afholdt vi så generalforsamlingen, der besluttede at vores nye navn bliver ”Grøn Hverdag MidtNord”, da vi har medlemmer både i region Midtjylland og region Nordjylland.

Bestyrelsen Grøn Hverdag MidtNord 2007 Rita Nørregaard, formand Rita Hougaard, næstformand Anna Halborg-Madsen, sekretær Hanne Dahl, kasserer Kjeld Østergård

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen ☎ 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg ☎ 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com FYN Conni Ramskov ☎ 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus ☎ 35 81 99 78 grofa_kf@hotmail.com KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Steen Dan Frederiksen ☎ 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen ☎ 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk SLAGELSE Jørgen Rasmussen ☎ 57 82 16 16 j.ras@mail.dk SORØ & OMEGN Linda Nielsen ☎ 57 82 02 33 bwino@stofanet.dk SYDSJÆLLAND OG ØER Annemette Bargum ☎ 54 43 98 88 annemette.bargum@gmail.com VEJLE AMT Fritze Lundstrøm ☎ 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com

MIDT NORD Rita Nørregaard ☎ 97 76 70 19 ritan@mail.dk VÆRLØSE Karen Strandesen ☎ 78 78 23 38 kestrandesen@dbmail.dk ØVRIGE KONTAKTPERSONER HERFØLGE Lise Leer ☎ 56 27 62 08 lise.leer@gmail.com HERNING Anette Vestergaard ☎ 97 32 34 78 anet.4.2.@post.tele.dk HJØRRING Peter Yde ☎ 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk HOLBÆK Bodil Smith ☎ 59 47 10 51 skovbakkegaard@tdcadsl.dk KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann ☎ 56 67 60 70 eetfath@koegekom.dk www.detgroennehus.dk ESBJERG Erik Madsen ☎ 75 10 17 06 erik.sejstrup@get2net.dk RINGKØBING-SKJERN Ebba Nielsen ☎ 97 32 07 48 ebba.nielsen@mail.dk VEJEN Gerda Iversen ☎ 75 39 17 75 ☎ 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark ☎ 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

1

Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

Grønne Familier Blegdamsvej 4 B 2200 København N

ID-nr. 47416

Bliv medlem af Danmarks største grønne landsdækkende forbrugerorganisation Grønne Familier Modtag vores blad 4 gange årligt og få bred information om Bæredygtighed – Miljø – Økologi Grønne Familier Økologihuset Blegdamsvej 4 B, 2200 København N Tlf.: og fax: 33 15 33 45 mail: gronne.familier@mail.dk www.gronnefamilier.dk

Reg.nr.

Kontonr.

INDBETALINGSKORT Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

Indbetaler

Kreditornummer og beløbsmodtager

81828318

81828318

220 kr.

o Erhvervs- / institutionsmedlemskab 2007

440 kr.

o Abonnement 2007

180 kr.

Kroner

Øre

.

.

,

Betalingsdato

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+73<

9860

Underskrift ved overførsel fra konto

o Medlemskab 2007

Dag

+81828318<

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge­ instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge­ institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvit­ teringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Kreditornummer og beløbsmodtager

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Meddelelse til modtager

KVITTERING

KA73

Måned

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Kvittering

Kroner

År

FIK 731 (01.99) 0000-1923

Øre

.

.

,