Page 1

grøn hverdag NR. 1 – MARTS 2014

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

TRÆNGSEL I PARADISETS HAVE ARKEGÅRDE – BIODIVERSITETSGÅRDE POSITIVE NYHEDER TILBAGE TIL RØDDERNE ? MANGE PLANTER I LILLE HAVE SATS PÅ GRØN OMSTILLING FRA NEDEN ELEKTRONIKAFFALD

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING


Tjener dine penge noget formål? Måden du bruger dine penge på, samt den måde dit pengeinstitut videreudlåner penge på, former vort samfund. Ved indskud på en rentefri indlånskonto i Regnbueafdelingen støtter du muligheden for, at der kan ydes grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale formål.

Bliv annoncør i Grøn Hverdag grøn hverdag NR. 2- jUNI 2011

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

GMO-industrien lever på en løGn industrilandbruGet har Overlevet siG selv bæredyGtiG innOvatiOn Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden hOrMOnkeMi i eu parlaMentet stOr ståhej OM MikrOlån prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG stOr ståhej OM MikrOlån hOrMOnkeMi i eu parlaMentet

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk

Grøn Hverdag

Dit valg! Se mere om Regnbuekassen på www.ajak.dk/produkt_rentefri

N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Du finder os i Slagelse, Thisted, Morsø, Brenderup og senest i København.

N o r w a y

ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab bæredyGtiG innOvatiOn industrilandbruGet har Overlevet siG selv GMO-industrien lever på en løGn

grøn hverdag

Fornyelse af kontingent: UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

NR. 2- jUNI 2011

Indbetal så tidligt efter nytår som muligt. Et medlemskab gælder 1 kalenderår. Husk at angive medlemsnummer, som er trykt bag på bladet, samt navn, adresse, telefon og e-mailadresse. Jo hurtigere vi får kontingenterne ind, jo bedre bliver vores økonomi, og jo mere ved vi om, hvor mange medlemmer, vi har. Desuden letter det arbejdet på sekretariatet, at vi ikke skal sende opkrævninger ud. Nye medlemmer / abonnenter: Eventuelt tidligere numre af Grøn Hverdag i pågældende år vil blive tilsendt efter indbetaling af kontingent. Indbetaling til: Andelskassen Slagelse, registreringsnummer 9860 kontonummer 8730432462 eller giro 7177224. Takster ses på bagsiden. Er du i tvivl, kontakt sekretariatet, se s. 3.

2

FORSIDEFOTO CA. 1980 (STIG BENZON) : Byorne af den udryddelsestruede Hvid Dansk Landrace i Lyø By, – Danmarks bedst bevarede kirkelandsby. Det er Lyø byornes ejer Svend Aage Rasmussen (t.v.) og dennes hjælper Thorkild Hansen, der ses på billedet. Ingen af dem lever mere. Når en so var ornegal, drev Svend Aage til fods og med drivkæp ornen til stien med den ventende so, hvad enten det var i Lyø By, hvor han selv boede eller andet sted på øen. Mens soen blev bedækket, var det kutyme, at ornens ejer blev budt på kaffebord. Hvis en so ikke kom i brunst til tiden, gav Ly´boerne den en dusk persille i fodret. Dette grønne husråd plejede at hjælpe! Den engang million- tallige ”Hvid Dansk Landrace” – bacongrisen - er i dag ekstremt truet. En af de sidste opdrættere med autentisk avlsmateriale, der stammer fra Ærø, var Jørgen Graversen ved Ringkøbing. Da han for nylig lagde op, blev stammen bragt i sikkerhed på den økologiske Kalø Landbrugsskole på Djursland. LÆS MERE side 10

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

BLIV MEDLEM OG GØR EN FORSKEL

Til medlemmer Klip eller kopier dine data ud fra bagsiden. Det øverste tal i adressefeltet er dit medlemsnummer, som er identifikation ved generalforsamling, møder og som ’rabatmærke’.

BLIV KONTAKTPERSON : Vi søger medlemmer i hele landet, der vil hjælpe med praktiske opgaver lejlighedsvis. Kontakt sekretariatet for yderligere information.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

Germany

Neth.

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Indhold i dette nummer:

6

JØRGEN STIG NØRGÅRD

Trængsel i paradisets have

15

BODIL H. M. OLSEN

10

STIG BENZON

Arkegårde – biodiversitetsgårde - i fremtidens Danmark

16

STEEN JENSEN

N o r w a y

Landsorganisationen Grøn Hverdag er medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd, som omfatter 34 landsdækkende folkeoplysende organisationer med hvert sit formål og speciale. LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger.

Positive Nyheder

21

JØRGEN MARTINUS

Mange planter i lille have

24

CHRISTIAN JUHL

Sats på grøn omstilling fra neden i stedet for grøn vækst for oven

28

Hundertwasser Landsgeneralforsamling Kompost i byen Grønt tip Kalender Kontaktpersoner EU parlamentsvalg

Tilbage til rødderne?

22

LARS A. CLARK

Vi kan lære af fortidens landbrugsmetoder

26

LARS A. CLARK OG JØRGEN MARTINUS

Elektronikaffald

s. 28 s. 28 s. 29 s. 29 s. 30 s. 31 s. 32

Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 33 15 33 45 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 5.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnement: Se bagsiden. Næste nummer udkommer Primo juni 2014. Redaktionel deadline: 24.04.2014 Forside foto: Se side 2.

3


- fra danske vindmøller

Tusindvis af danskere sparede i 2013 penge på elregningen - ved at købe klimavenlig el fra danske vindmøller.

Få et tilbud på billig el til din husstand: Send en mail med din adresse til tilbud@vindstoed.dk Så sender vi dig et godt tilbud på el, som for langt de fleste vil være lavere end deres seneste elregning. Hvis du ikke er tilfreds med tilbuddet, så undlader du blot at gøre brug af det. Det er gratis at skifte og vi klarer alt det praktiske for dig. Du får el helt som du plejer, men du køber fra det eneste energiselskab, der er 100% baseret på danske vindmøller. Læs mere på Vindstød.dk.

4

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


LEDER LARS A. CLARK Bestyrelsesmedlem i Grøn Hverdag

Den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør Regeringen har i februar måned lavet en femårig klimaaftale med støtte fra SF, Enhedslisten samt de konservative. Klimaaftalen har som mål at reducere CO2 udslippet med 40 % i forhold til niveauet i 1990. Der skal etableres et klimaråd, som skal komme med faglige vurderinger af, hvordan vi opnår en reduktion i CO2 udledningen. Klimarådet vil bestå af en formand og fem medlemmer, der udpeges for en fireårig periode. Klimarådet sammensættes af personer med bred ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau indenfor energi, transport, landbrug, miljø/natur og økonomi, herunder bred samfundsøkonomisk- og erhvervsøkonomisk ekspertise. Med den nye aftale forpligtes klima-, energi- og bygningsministeren til mindst hvert femte år at fremsætte nationale klimamålsætninger med et perspektiv

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

på ti år og til hvert år at udarbejde en redegørelse. Klimarådet skal ifølge aftalen nedsættes per 1. januar 2015 og skal minimum en gang om året komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen. Grøn Hverdag glæder sig over, at der nu er sat et mål for, hvor meget CO2 - udslippet skal reduceres. Men i samme moment er trafikministeren kommet med en udtalelse om, at der skal bygges flere motorveje. Dette vil øge CO2 - udslippet i væsentligt omfang. Grøn Hverdag anbefaler, at regeringen genovervejer trafikministerens udtalelse, og at den i stedet bygger videre på sin stort anlagte trafikplan for tog og bus.

Grøn Hverdag har tidligere skrevet om de store og alvorlige konsekvenser, som det øgede CO2 - udslip vil få for miljøet og os mennesker. Hvis du deler samme bekymring, og hvis du vil støtter op om arbejdet for et renere miljø, så meld dig ind i Grøn Hverdag. Det koster kun kr. 250,- pr. år, og du kan få medindflydelse og derved være med til at gøre en forskel. Sammen kan vi opnå resultater. Lars A. Clark Bestyrelsesmedlem i Grøn Hverdag

Desuden bør regeringen genoverveje indførelse af trafikring om København, roadpricing eller lignende initiativer for at reducere CO2 - udslippet fra trafikken og nå sit eget mål på en reduktion på 40 %.

5


JØRGEN STIG NØRGÅRD Le k t o r e m e r i t u s, DTU

Denne lille nye verdensborger vil få 9 milliarder medborgere på kloden med mindre kvinderne føder væsentligt færre børn.

Trængsel i paradisets have Vores økonomiske udvikling truer nu naturens grundlag for vores egen eksistens. Det skyldes i væsentlig grad den enorme tilvækst i klodens befolkningstal, især over de seneste årtier. Men vi kan vende skuden, hvis vi vil. Grænser for befolkningstallet I dag myldrer der over 7 milliarder mennesker rundt på vores klode, og hvert år kommer der yderlige 75 millioner til. Næste år skal der altså skaffes drikkevand, mad, husly, tøj, og andre fornødenheder, for ikke at tale om mere luksusprægede ønsker, til 75 millioner flere, end vi nu er. Det svarer nogenlunde til at skulle etablere et nyt Tyskland hvert år, hvis de nye verdensborgere skulle have europæiske levestandarder, hvilket de dog næppe skal regne med foreløbig, - om nogensinde.

6

I 1972 udkom en rapport, Grænser for Vækst, der blev

oversat til 30 sprog og solgtes i over 30 millioner eksemplarer. Den lille bog gav den gryende miljøbevidsthed et holdepunkt i form af en ret simpel computer-model af de globale sammenhænge mellem befolkningstal, fødevareproduktion, miljøpåvirkning, ressourceforbrug og industriproduktion. For 40 år siden gennemregnede forskerne bag denne model en række forskellige forslag til, hvordan udviklingen kunne formes over de efterfølgende 130 år. I denne model spiller befolkningstallets udvikling en afgørende rolle. De gennemregnede bl.a. en fremtid med en bæredygtig udvikling, som kunne give en rimelig levestandard for alle borgere, forudsat klodens befolkning hurtigt blev stabiliseret omkring 4 milliarder. Siden da har verdenssamfundet imidlertid snarere fulgt en vækstkurs, så vi nu er over 7 milliarder mennesker. Da forbruget per indbygger

samtidigt har været stærkt stigende, er det efterhånden svært at forestille sig, hvordan man i de kommende årtier kan undgå økonomiske sammenbrud rundt i verden. Da der stadigvæk ikke synes at være politisk eller folkelig vilje til drastisk at ændre kurs, er rapportens hovedforfatter, Dennis Meadows, der for nylig var i København, da også kommet til samme pessimistiske konklusion. Han mener derfor, man gør klogt i lokalt og individuelt at forberede sig på sådanne sammenbrud. I den mindre by i USA, hvor Meadows nu bor, er han meget optaget af både at etablere fælles haver for interesserede, og selv at dyrke frugt og grøntsager til eget brug, hvilket han i øvrigt finder personligt tilfredsstillende. Lidt filosofi om befolkningstal Hvordan er det gået så galt? Den britiske filosof, Bentham,

foreslog i 1789, at det var en regerings opgave at stræbe efter størst mulig lykke til flest mulige mennesker. Det lyder jo smukt, men i virkeligheden må de to målsætninger i sidste ende afvejes mod hinanden. For jo mere trængsel, der bliver på kloden, desto sværere bliver det at give folk størst mulig lykke. Det tjener til Benthams ’undskyldning’, at der på hans tid syntes at være uendelig meget plads på kloden. Religion kan også have påvirket Bentham, idet Biblen indledningsvis slår fast, at menneskene skal formere sig og herske over alle dyr på jorden. Vi kan i dag hjælpe Bentham ud af dilemmaet ved at give ham ret, blot med den fortolkning, at disse flest mulige mennesker jo ikke behøver at være her på én gang! Mange milliarder mennesker kan i løbet af de kommende generationer få et lykkeligt og rigt liv på en paradisisk klode, hvis de blot kommer G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


Vor dejlige lille klode i det store rum. Vi har kun den samme, men vi opfører os, som om vi råder over 3-4 planeter.

”i små hold” på f.eks. et par milliarder mennesker, så de ikke i trængslen tramper naturen i Paradisets Have helt ned. Den globale befolkning er meget elastisk FN udarbejder med mellemrum befolkningsprognoser, som vist på figur 1, baseret på hidtidige tendenser i fødselsrater og levetid. Som det ses, vil den gennemsnitlige fødselsrate, dvs. antal fødte børn per kvinde, på længere sigt få enorm betydning for befolkningstallet og dermed for miljøbelastningen. I år 2150 vil Jordens befolkning således være på omkring 28 milliarder, altså fire gange så mange som nu, hvis hver kvinde fremover i gennemsnit føder 2,6 børn. Vi vil derimod kun blive halvt så mange, som vi er i dag, hvis fødselsraten fra nu af blev holdt nede på de 1,6 barn, som Europa faktisk allerede i dag er nede på i gennemsnit.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

Figur 1. På langt sigt får fødselsraten, dvs. antallet af fødsler pr. kvinde, meget stor betydning for klodens befolkningstal. Der er næppe tvivl om, hvilken af de to befolkningsudviklinger, ’HØJ’ eller ’LAV’, der vil være mest fordelagtig for miljøet. Det er faktisk svært at forestille sig noget menneskeskabt verdensproblem, der ikke ville være meget lettere at løse med en rolig overgang til halvt så mange mennesker som i dag.

Trods den store fleksibilitet, der er i fremtidens befolkningsudvikling, undlader man i debatten om miljø- og ressourceproblemerne som regel at beskæftige sig med denne faktor. I stedet starter man ofte analyserne af fremtidens muligheder med at antage FN’s middelprognose som ’sandheden’, og så snakker man ikke mere om det. Der synes ligefrem at være en angst for at inddrage befolkningspolitik i debatten, desværre også blandt miljøorganisationer. Det er ellers et af de sjældne områder inden for miljøforbedringer, hvor europærerne kan være stolte, idet fødselsraterne her er så lave, omkring 1,6 barn per kvinde, at befolkningstallet i Europa snart vil begynde at aftage, dog afhængigt af indvandringen. Historisk har tilskyndelsen til at forøge fødselsraten været begrundet i behovet for flere soldater til at sikre militær over-

legenhed. I dag taler de fleste konventionelle økonomer og politikere også om det ønskelige i at få mere gang i fødslerne, men nu mere ud fra en målsætning om evig økonomisk magt og vækst, hvortil kræves flere borgere, dels som forbrugere og dels som øget arbejdskraft. Europas løsning med bosættelser Med voksende levestandard følger som noget af det første, at folk lever længere og børnedødeligheden falder. Det kræver lidt mere tid og tilpasning, - plus kendskab og adgang til prævention -, at reducere fødselsraterne fra 5-7 børn til under 2. Denne forsinkelse medfører i en overgang en ”befolkningseksplosion”, sådan som mange udviklingslande på det seneste oplever. I slutningen af 1800-tallet skete det samme i Europa. Den voldsomme befolkningstilvækst

kunne vanskeligt brødfødes, og for millioner af europæere var udvejen at udvandre. På den måde ’løste’ Europa overgangsproblemet ved at besætte 3-4 tyndtbefolkede verdensdele. Senere er mange dele af verden kommet i samme situation med en ”befolkningseksplosion”. De kan desværre kun i begrænset omfang benytte den europæiske løsning. Der er ikke flere ’tomme’ verdensdele. Vi må altså have forståelse for, at de ikke bare kan gøre som Europa, og så ellers på alle måder prøve at hjælpe dem gennem denne overgang. Det lysner i øst Et af de mest markante fremskridt på miljøområdet må tilskrives Kina. I 1979 indså ledelsen, at skulle de have en chance for at give kineserne en rimelig fremtid, så måtte den dengang voldsomme befolkningsvækst bremses. Den såkaldte ét-barns politik har i praksis ført til en gennemsnitlig fødselsrate på

7


FERTILITETSRATENS UDVIKLING I EN RÆKKE LANDE Figur 2. Udviklingen i fertiliteten, dvs. antal børn født per kvinde, har været meget forskellig. Værst ser de stadigvæk ud i visse afrikanske lande, som her vist for Niger og Etiopien, men mange asiatiske lande som Kina, Indien og senest Iran har sænket fertiliteten bemærkelsesværdigt. Figuren er baseret på UN-data, men her hentet fra Klingholz and Töpfer, Se litteraturlisten.

8

ikke 1,0 men 1,6 barn per kvinde, bl.a. fordi der var dispensation for landbefolkning og etniske minoriteter. Kinas befolkningspolitik har været kritiseret for at være brutal, men alternativet var næsten uoverskueligt. Uden den drastiske politik ville der i dag have været mellem 400 og 800 millioner flere kinesere. I Kina er der da også nu en ret positiv indstilling til politikken, og folk erkender, at den har bidraget til at bringe dem ud af fattigdom – mere energieffektiv belysning osv. Se figur 2.

gennem oplysningskampagner, gratis information og præventionsmidler, bedre generel uddannelse til kvinder, osv.

Måske inspireret af Kina har mange andre asiatiske lande haft succes med befolkningsbegrænsning, men uden de drastiske midler, der anvendtes i Kina. På et par årtier er den gennemsnitlige fødselsrate faldet betydeligt i vidt forskellige politiske systemer som f.eks. Vietnam, Iran, Thailand, Japan og Syd-Korea, se eksempler i Figur 2. I de to sidstnævnte rige asiatiske lande har den generelle velstand sænket fødselstallet til under 2,0. De øvrige lande har i højere grad som Kina vendt sagen på hovedet og skabt velstand ved at sænke fødselsraten

Danmarks muligheder Vil Danmark føre en politik, der kan gøre økonomien bæredygtig, bør vi i det mindste værne om det lave fødselstal, som i øvrigt er 1,8, dvs. højere end gennemsnittet i Europa. Dertil kommer, at hver dansker, udtrykt ved det såkaldte økologiske fodaftryk, giver en miljøbelastning, som er blandt de allerstørste i Verden, bl.a. på grund af vores meget store kød- og energiforbrug. Kun et par små superrige oliestater kan præstere et større fodaftryk. Så et roligt fald i vores befolkningstal vil virkelig batte noget, samtidig med

Det kan dog tage årtier før de lavere fødselsrater resulterer i fald i befolkningstallet, selv i lande som Kina. Det skyldes, at udviklingslandene ofte har meget skæv aldersfordeling, hvor undertiden op mod halvdelen er børn eller unge. Disse store årgange vil vokse op og hvert par få deres få børn. Problemet er endnu mere udpræget i Afrika.

at vi også vænner os til en mere mådeholden levevis. Overgangsproblemerne med mange gamle i forhold til de produktive, den såkaldte ”ældrebyrde”, må ikke føre til en panikløsning med at tilskynde folk til at få flere børn ud fra kortsigtede krav om økonomisk vækst i forbrug og produktion. Den simle ligning Man kan få overblik over årsagerne til miljøproblemerne ved at betragte den simple ligning: MILJØBELASTNINGEN = BEFOLKNINGEN x FORBRUGET x TEKNISK MILJØINTENSITET Hvis vi virkelig vil reducere miljøbelastningen, er det værd at se på mulighederne for at begrænse og nedsætte de tre hovedfaktorer på højre side. I en politik til reducering af den menneskeskabte miljøbelastning må indgå: 1) Begrænsning eller reduktion af den første faktor, befolkningstallet, som er emnet i denne artikel, men som ofte ignoreres eller ligefrem søges forøget. 2) Nedsættelse af det generelle forbrug per person,

noget der i dag desværre også i høj grad modarbejdes politisk i en stræben efter mere vækst i økonomien. 3) Forbedring af teknologien er den eneste af de tre, som langt om længe erkendes politisk at kunne hjælpe. Det drejer sig om ad teknisk vej at bruge renere energi og andre ressourcer, som f.eks. vind og sol, og at bruge dem mere effektivt, ved f.eks. at isolere husene bedre, forbedre bilernes benzinøkonomi, eller skifte til mere energieffektiv belysning. Tekniske løsninger giver bagslag Er de tekniske tiltag så ikke de tiltag, der kan sikre et økologisk bæredygtigt samfund? Næppe, - og slet ikke alene. Politikernes helt dominerende mål er desværre ikke at reducere miljøbelastningen, men derimod at forøge landets samlede produktion og forbrug. Disse to mål kan i længden ikke forenes, men man gør nogle krampagtige forsøg ved at satse udelukkende på den tredje faktor i ligningen, med de ofte ret dyre tekniske løsninger. Derved kan der opnås nogle vigtige delgevinster, men ofte ædes en G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


Hvad angår biologisk mangfoldighed, så er antallet af vilde hvirveldyr i Verden blot siden 1970 skrumpet med omkring 30 percent, mens et andet hvirveldyr, mennesket, i samme korte periode er blevet 75 percent flere! Yderligere, mens hvert hvirveldyr, f.eks. løve eller markmus, har samme belastning af naturen som for hundreder af år siden, så har hvert menneske i de seneste hundrede år mangedoblet sit naturforbrug.

del af – eller hele – den tekniske miljøgevinst op ved, at vi med den mere effektive teknologi er tilbøjelige til at fråse endnu mere i vores daglige forbrug. Man siger, at Teknikken giver bagslag. Typisk omsætter vi besparelsen på energiregningen i længere rejser, mere kødspisning, mere belysning, og evt. også flere børn, altså i mere økonomisk vækst. Og så er vi ofte lige vidt på miljøområdet. En af de bedste måder at løse dette dilemma på er at bruge besparelsen på energiregningen til at sætte arbejdstiden ned og derved producere og forbruge mindre, men til gengæld få mere fritid og frihed. Konkluderende opmuntring Erfaringerne viser faktisk, at hvis man politisk ønsker det, er det ret billigt og let at sænke miljøbelastningen ved at reducere fødselsraten og dermed befolkningen. De fleste kvinder, også i Afrika, vil gerne nøjes med at føde og opdrage et par børn, især hvis de gennem uddannelse får mulighed for også at bidrage til samfundet på anden måde.

privilegerede i Vesten bør sætte både vores forbrug og vores befolkningstal ned, så bliver folk bliver fornærmede. Hvis det virkelig er tilfældet, så er det måske på tide at fornærme folk. Et roligt fald i befolkningstallet i Danmark og Europa, og efterhånden i hele Verden vil sammen med et mere beskedent forbrug blive en velsignelse for de børn, der skal arve vores Paradis. Det må vi unde dem.

VIDERE LÆSNING:

Jørgen Steen Nielsen, 2013: Den Store Omstilling (den store eller lille version). Informations Forlag, København. (For tiden nok den bedste orientering om vækst- og miljøproblemerne.) http://www.informationsforlag.dk/view_product. php?product=978-87-7514-362-7 Meadows, Dennis, m. fl. 1972: Grænser for Vækst. Gyldendals Forlag. Nok for længst udsolgt, men kan lånes på biblioteket. Den engelske originale version kan nu hentes gratis på: http://collections. dartmouth.edu/publishedderivatives/meadows/pdf/ meadows_ltg-001.pdf. Carsten Kjaer, (Redaktør) m.fl. , 2010: Befolkning eller Overbefolkning. Temanummer af Aktuel Naturvidenskab, nr. 5, 2010, pp. 14-28. www.aktuelnaturvidenskab.dk

Klingholz, Reiner and Töpfer, Klaus, 2012: The Growth Trilemma – Population Growth, Energy Consumption and Climate Change – Three Problems, no Solutions?, ISBN: 978-3-9814679-4-9, Berlin Institute for Population and Development, www.berlin-institut.org/ publications/discussionpapers.html. 34 pages. Sperling, Vibeke, 2009: Overbefolkning er klima debattens sidste tabu. Dagbladet Information, 19. juni 2009. www.information.dk/195085. Sperling, Vibeke, 2009: En Verden uden lyserøde børn. Dagbladet Information, 19. juni 2009. www.information.dk/195048. Global Økologi, 2008: Overbefolkning – en klimatrussel? Temanummer af Global Økologi (red. Tina Læbel), nr. 3, 15. årgang. (Se også debat i det efterfølgende nr. 4, 15. årgang).

Nogle hævder, at hvis man påpeger nødvendigheden af, at vi G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

9


STIG BENZON Leder af Bevaringscenteret på Oregaard

Arkegårde

– biodiversitetsgårde - i fremtidens Danmark Fotos Stig Benzon

Snart er de allersidste ældre landmænd ophørt med deres besætninger af gamle racer. Derfor stiger behovet for permanente bevaringsgårde i form af Arkegårde. Her ses nu afdøde Aase og Søren Ringberg Sørensen fra Balslev med deres sidste ko af den udryddelsestruede Rød Dansk Malkerace. Denne og mange andre kostammer videreføres på Oregaard .

Engang var Danmark et landbrugsland, som hele befolkningen elskede og var stolte over. Tænk blot på alle lovprisningerne i de nationale sange fra Højskolesangbogen. Dengang der endnu var rum for liv på landet. Da bierne summede, sommerfuglene flagrede og der hørtes masser af fuglefløjt, samt ej at forglemme en vrimmel af smukke blomster i grøftekanter og kornmarker. Liv, som gjorde

10

det smukt at bo og komme på landet. Oplevelser, som bragte glædesstunder i hverdagen og gav kunstnere næring til smuk musik og poesi samt dejlige malerier etc. Med Natur- og Landbrugskommissionens forslag om at lægge store intensivt drevne landbrugsarealer tilbage til bl.a. ekstensivt landbrug, burde der kunne opnås politisk mulig-

hed for at få en del af det tabte livskabende bondeland tilbage. Når man virkelig ønsker indførelse af ekstensiv landbrugsdrift visse steder i Danmark, står de gamle lokaltilpassede kulturplanter og husdyrracer som kaldet. De gamle kornsorter og andre kulturplanter fra før i tiden kan nemlig fint gro på en beskeden kvælstoftildeling, som jo er en del af det ekstensive landbrugs præmisser. Ligeså er de gamle

husdyrracer fra tiden før intensivt landbrug nøjsomme og gode grovfoderudnyttere. I foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer” ser vi derfor en oplagt mulighed for at integrere gamle sorter og racer i fremtidens ekstensive landbrug. ”Arkegården” – det helhedsorienterede bevaringskoncept I kommissoriet for det ny, udmærkede ”Bevaringsudvalg G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


Landets største restbesætning på ca. 100 køer af den engang million-tallige ”Rød Dansk Malkerace” findes på Bevaringscenteret Oregaard ved Bogense.

for danske husdyrgenetiske ressourcer hos oprindelige danske husdyrracer”, nedsat 2013, er der lagt op til samarbejde mellem gamle husdyrracer og gamle plantesorter. I foreningen ”Gamle Danske Husdyrracer” er vi gået skridtet videre: Inspireret af andre lande i Europa har vi udviklet et koncept, som vi forestiller os kunne blive til glæde og gavn for fremtidens ekstensive landbrug, det såkaldte ”Arkegårdskoncept”. Udtrykket Arkegård er afledt af historien om Noahs Ark. Den havde lidt af hvert af den biologiske mangfoldighed, der skulle danne basis for fremtidigt liv på jorden. Omsat i praksis er Arkegårde økologiske eller biodynamiske landbrug, der som en integreret del af produktionen varetager almennyttige miljø- og kulturbevarende opgaver for samfundet. Først

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

og fremmest bevaringen af agerlandets vilde og domesticerede biodiversitet. Man kan også bruge betegnelsen ”Biodiversitetsgårde”. Bevaringsaktiviteter inden for landbrugsområdet er p.t. opdelt i isolerede emner; gamle husdyrracer, gamle plantesorter, landskabsbevaring samt gammel bygningskultur. Hertil kommer beskyttelsen af agerlandets vilde flora og fauna. Generelt lider emnerne under at være underprioriterede og splittet fra en større sammenhæng. Det økologiske Arkegårdskoncept er en nyskabelse i Danmark: Ud fra en samlende holistisk tankegang føres bevarings- og beskyttelsesemner sammen i en ny kontekst. En sammenhæng der bærer frem, og hvor man som i tidligere tiders bondelandbrug opnår en positiv samspilseffekt

Agersø Kvæg – en restbestand af det sjællandske Økvæg på Bevaringscenteret Oregaard.

mellem de enkelte elementer. Man bevarer de levende værdier fra vor fortid, men har f.eks. mulighed for at benytte sig af teknologiske fremskridt dér, hvor det kan gøres på en afbalanceret måde i forhold til miljøet. Arkegårde øger agerlandets naturindhold De grønne organisationer påpeger, at der er et stærkt behov for at forbedre og øge naturindholdet i det danske landskab. Intet land i verden beslaglægger så stor en arealandel til landbrug som Danmark. Dertil har den moderne, effektive landbrugsproduktion reduceret mange af agerlandets små biotoper drastisk, ligesom græsning på de fleste landbrug er ophørt. Markens vilde planter, insekter, padder, fugle og pattedyr er derfor generelt trængte, og mange arter er sat på den danske rødliste for truede arter.

Vedligeholdelse og retablering af agerlandets små biotoper som vådområder, levende hegn og beplantninger, der styrker det vilde dyre- og planteliv, er blandt de vigtige opgaver på Arkegården. Alt i alt kan Arkegårdene med deres økologiske helhedsorienterede koncept udvikles til at blive nogle meget stærke redskaber i bestræbelserne på at redde og værne om danske natur- og kulturværdier i agerlandet. Nationalparker, små øsamfund samt andre steder med unikke, miljøfølsomme og bevaringsværdige miljøer kan få masser af liv og indhold, hvis foreningen Gamle Danske Husdyrracer´s visioner om at etablere et større netværk af Arkegårde får den nødvendige politiske opbakning samt finansielle støtte. Arkegårdene bør primært være ejendomme med en

11


Geder af Dansk Landrace på Oregaard

Medicinforbruget nedsættes til et minimum. Arkegårde bør være af en vis størrelse For at skabe en ønsket positiv effekt på biodiversiteten med øgede gode betingelser for det vilde dyre- og planteliv, kræves større samlede arealer- fri for sprøjtegift og kunstgødning. Også med hensyn til dyrkning af gamle plantesorter, og ikke mindst når det gælder fagligt forsvarligt avlsarbejde for udryddelsestruede husdyrracer kræves betydelige arealer.

miljømæssig og kulturhistorisk dimension. Først og fremmest med smukke og markante kulturlandskaber samt gerne med bevaringsværdige bygninger. Gårdmejerier, gårdbagerier samt gårdbutikker med økologiske kvalitetsprodukter fra gamle plantesorter og husdyrracer er også oplagte elementer på Arkegårdene. Der kan ligeledes etableres faciliteter for besøgende til mødeaktiviteter og foredrag m.m.. Arkegårde kan få positiv betydning for dialogen mellem land og by. Miljøets betydning Nyere tids forskning erkender miljøets indvirkning på arvemassen og samspillet mellem de enkelte elementer i miljøet. Kendsgerninger som man bør tage i betragtning mht. fremtidige bevaringsstrategier for planter og dyr. Forskningsfeltet epigenetik

12

viser endog at arvemassen ændres livet igennem alt efter påvirkninger fra miljøet. Mens generne – mutationer undtaget – ligger fast, er det miljømæssige faktorer, der styrer hvornår gener tændes og slukkes. In situ-bevaring – bevaring på miljøets vilkår eller så tæt derpå som muligt – er den bevaringsform for f.eks. gamle husdyrracer, hvor arvemassen holdes bedst intakt. I FAO´s globale handlingsplan, ”Global Plan of Action for Animal Genetic Resources and the Interlaken Declaration”, for bevaring af lokale husdyrracer understreges in situ-bevarings vigtighed. Det hedder således: In situ-tiltag fremmer en fortsat co-evolution af forskellige miljøer og hindrer genetisk stagnation. In situtiltag bør fortrinsvis baseres på agroøkologiske metoder.

En australsk bonde, Chris Champney, fortalte mig engang: ”Dyrene forbinder sig med stedet, de befinder sig på. De tilpasser sig efterhånden omgivelserne. Sunde dyr giver sunde produkter. Folk, der spiser disse, er sunde og raske.” En gruppe europæiske forskere ligger på linje med australieren. Anet Spengler Neff (Schweiz) og Ton Baares (Tyskland) forsker ud fra iagttagelser om, at husdyrenes arvemasse generation for generation afstemmes med det miljø, de befinder sig i. Ud fra epigenetiske betragtninger ser de arveanlæg som en slags erindringspotentiale. Ved bondens avl med egne ko- og tyrelinjer over generationer, hvilket kræver en besætning af en vis størrelse, vil miljøet påvirke besætningen til at udnytte det lokalt dyrkede foder optimalt, og der vil opstå en øget sygdomsresistens.

Arkegårdene er blandt andet tænkt til at skulle udfylde det avlsmæssige tomrum, som er opstået efter, at nogle af de allersidste landmænd og egentlige avlscentre er ophørt med gamle racer. Det er bevaringsopgaverne med de udryddelsestruede racer inden for de større arter som heste, kvæg, svin, får og geder, hvor der er særligt behov Arkegårde. Med hensyn til de gamle malkeracer er det specielt vigtigt at bevare dem som aktive malkeracer, så man i avlsarbejdet opretholder deres egenskaber samt, at der er mælk til specialproduktioner. Arkegårdens kvæg bidrager positivt til CO2 regnskabet På Arkegården bør kvæg vægtes højt blandt ejendommens samling af gamle racer. Gennem tiderne har kvæg spillet en central rolle i dansk landbrug. Kvægs gødning gylle undtaget - har en særlig G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


Arkebonden Niels Stokholm med Sortbroget Dansk Landrace på Thorshøjgård

gunstig virkning på biodiversiteten, blandt andet for en del af det vilde insekt- og fugleliv. Journalisten Lisa Abend bragte i Time Magazin i 2010 en interessant artikel ”How Cows (grass-feed only) could Save the Planet”. Den handler om, hvordan kvæg på vedvarende græsarealer gennem deres gødning øger muldlaget og binder CO2 i jorden. I modsætning til CO2-belastningen fra industrilandbrugets kvæg kan gamle, lokaltilpassede, nøjsomme racer på vedvarende græs bidrage positivt til minimering af klodens CO2 belastning. Sortbroget Jysk Malkekvæg, Rød Dansk Malkerace og Økvæget bør derfor atter blive en del af det danske landskabsbillede. Store perspektiver i Arkegårde på danske småøer For vore småøer gør der sig helt specielle forhold gældende, som gør dem oplagte til at danne rammer for kommende Arkegårde: Allerede først i 1980´erne fremhævede Statens Husdyrbrugsforsøg, at små øsamfund pga. deres afsides beliggenhed har mindre risiko for at blive ramt af smitsomme husdyrsygdomme. Mange småøer er også meget vigtige for fuglelivet, bl.a. fordi der ofte ikke er ræve. Fortsat afgræsning af øernes strandenge betyder ligeledes meget for sjældne padder som klokkefrø og strandtudse. Dertil kommer, at en del af vore småøer har bevaret meget af den tidligere landbrugsstruktur. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

Økologisk ekstensiv landbrugsdrift i øsamfundene er alt i alt vigtig til beskyttelse af det betydelige dyreliv disse steder, samt af hensyn til at minimere kvælstofudledningen i havmiljøet. Danmarks kystnatur og relativt lavvandede kystområder er vort betydeligste internationale ansvar at beskytte. Småøernes mikroklimaer med ofte mange solskinstimer og saltpåvirkede naturtyper skaber i øvrigt muligheder for særdeles smagfulde landbrugsprodukter. Dette påpeges i konceptet for Nyt Nordisk Køkken. Her slår man også på koblingen med gamle husdyrracer. Arkegårdskonceptets betydelige beskæftigelsesmæssige aspekter med bl.a. specialproduktioner af råvarer kan få stor værdi for små øer. Oprettelse af nye arbejdspladser øger

overlevelsesmulighederne for de ofte trængte samfund. Fra idé til handling Gamle husdyrracer og mange gamle plantesorter kan ikke uden videre overleve på almindelige markedsvilkår. Mulighederne for at lave specialprodukter må naturligvis udnyttes sammen med de gode historier bag produkterne. Ydelsen er dog realistisk set beskeden. Naturog Landbrugskommissionens planer, som der synes opbakning til inden for landbrug og grønne organisationer, går netop på, at der skal tilskud på bordet til såvel natur som ekstensiv landbrugsdrift. Man må håbe, at vore politikere forstår dybden af disse budskaber og tilrettelægger støtten, så den bl.a. begunstiger den gavnlige helheds-

orienterede Arkegårdsdrift. Også for naturarealer til afgræsning i tilslutning til, eller i nærområdet af, Arkegården, passer konceptet fint. Afgørende for en fremtidig økonomisk bæredygtighed af Arkegårdene er hjælp til investeringer i jord og faciliteter. Midler som ydes på en måde, der belaster landmanden mindst muligt økonomisk. Ud over en vis egen investering fra bondens side, kunne det oplagt være en opgave for fonde, pengeinstitutter og firmaer, der ønsker at fremme grønne tiltag i Danmark. Det kunne være i form af direkte støtte og /eller hjælp til lån på særligt favorable vilkår. Der må også findes løsninger på billig arbejdskraft. Den sidste rest af det gamle bondesamfund brød netop sammen,

13


Sortbroget Jysk Malkekvæg på den jyske hede Vrads Sande. Silkeborg Kommune oplever, at de udfører naturplejen bedre end tidligere prøvede britiske racer.

da udgifterne til piger og karle m.fl. blev højere, end bonden kunne honorere. Dengang i 1950´erne og 60´erne, da industrien kunne tilbyde langt større lønninger, og dermed trak folk væk fra landet til byerne. Arkebonden udfører en række særdeles almennyttige opgaver for samfundet i form af pleje af levende genbanker, natur- og landskabspleje samt f.eks. bevaring af ældre bygningskomplekser. Det taler for, at man bakker projektet op og blandt andet finder en politisk løsning for et løntilskud til ansatte og landbrugselever. Økonomi Gamle husdyrracer og gamle plantesorter er i dag udryddelsestruede, fordi de ikke yder nok i mængde. I kvalitativ forstand tegner der sig omvendt et gunstigt billede. Forenklet fremstillet har prisen for kvantitativ forædling været tilsvarende tab af kvalitet. Smag og ernæringsmæssig lødighed er derfor det man bør slå på, når produkter fra gamle plantesorter og husdyrracer markedsføres. Med Arkegårdens mange slags planter og dyr samt øvrige aktiviteter kan man

14

ikke operere med rationaliseringsgevinster. Biodiversiteten har sin pris. I den tyske betænkning, ”Ökonomie schutzwürdiger Ackerflächen – Was kostet der Schutz von Ackerwildkräutern?”, sættes der en pris på, hvad bevaring af vilde planter i en kornmark koster bonden. Se tysk site nederst på denne side. Tidshorisonten for en økonomisk bæredygtighed vil være individuel fra Arkegård til Arkegård, alt efter beliggenhed og opgavernes omfang på det enkelte sted. Der er behov for etablering af en håndfuld Arkegårde, som kan fungere som forprojekter. Projekter hvorfra man kan indhøste erfaringer til en senere ordning i storskala. Foreningen Gamle Danske Husdyrracer søger fødevareministeren om tilskud til forundersøgelser, og peger på, at de grønne organisationer samt Økologisk Landsforening´s konsulenter også besidder en betydelig del af den ønskede ekspertise. Afslutningsvis skal det nævnes, at Randers Regnskov, der ellers er mest kendt for sin formidling af de tropiske regnskoves

biodiversitet, igennem mere end 10 år også har haft et stærkt fokus på bevaring af de hårdt trængte, gamle danske dyreracer og plantesorter. Randers Regnskov ser meget positivt på at medvirke i udviklingen af et Arkegårdskoncept, der vil kunne blive et vigtigt redskab til at løfte Danmarks internationale forpligtelser i forhold til ”in situ-bevaring” af genetiske ressourcer. ”Hånd i hånd med de øvrige bevaringstiltag, der forudsættes for at Danmark – også ind i fremtiden, kan bevare vores levende nationale arv, vil Arkegårdene kunne blive et spændende aktiv – ikke blot i forhold til bevaringen af de gamle racer og sorter, men også i forhold til pleje af biodiversiteten på bevaringsværdige natur- og kulturarealer”, meddeler kurator Ole Sommer Bach. Hvad får samfundet ud af Arkegårde? • S tyrkelse af agerlandets vilde planter og dyr, jf. Biodiversitetskonventionen • S tyrkelse af bevaringsarbejdet for landbrugets truede gamle plantesorter og husdyrracer jf. Biodiversitetskonventionen

og Global Plan of Action for Animal Genetic Resources and the Interlaken Declaration • Mindre kvælstofudledning til vandmiljøet •M  indre C02 udledning til atmosfæren • B evaring og retablering af smukke og markante landskaber i Danmark • B redt udbud af lokale kvalitetsprodukter, jf. Nordisk Køkken Koncept • S tyrkelse af beskæftigelsen i de berørte lokalområder, herunder på danske småøer • S kabelse af lærepladser med bredt fagligt indhold, der giver den enkelte elev en bedre selvudvikling end man kan opnå i specia¨ liserede landbrug • S tyrkelse af oplevelsesøkonomien lokalt og nationalt ved synligheden af de truede dyr og planter • Bred forskningsmark – bl.a. utallige muligheder for sammenligningsforsøg i forhold til industriel landbrugsdrift www.gamle-husdyrracer.dk www.duene-greifswald.de Randers regnskov: www.regnskoven.dk G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


BODIL H. M. OLSEN Redaktør på Positive Nyheder

Positive Nyheder Lille nyhedsmedie vil redde verden Skal verden ændres, skal det ikke ske ved skræmmebilleder, der får os til at miste modet og give op. Det skal ske ved, at vi opmuntrer hinanden til at tro på, at det godt kan lade sig gøre. Det er idéen bag det digitale nyhedsmedie www. positivenyheder.dk, der finder og formidler gode historier om bæredygtighed, miljø, vedvarende energi, grøn omstilling mm. Historier der opmuntrer og opfordrer til handling. Dagligt fyldes vi med deprimerende nyheder om klimaforandringer, forurening, sult og katastrofer. www. positivenyheder.dk giver dig de nyheder, der viser, at der faktisk findes løsninger på verdens store og små udfordringer.
 Selvom det kan være svært at få øje på i den daglige G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

informationsstrøm, så findes der masser af gode mennesker, gode ideer og gode initiativer. De har brug for omtale og synlighed for at blomstre. Og vi har alle brug for at høre om dem, for ikke at miste modet og initiativet. Det er, hvad det lille uafhængige nyhedsmedie www.positivenyheder.dk handler om; at få det positive til at vokse, og at vi alle opdager, at selv små personlige initiativer kan skabe en stor positiv forandring. Hvem er vi Positive nyheder udgives af Miljø- og Energicenteret i Høje-Tåstrup. Vi skriver om miljø, økologi, vedvarende energi, grøn omstilling, forskning, græsrodsarbejde, mellemmenneskelig venlighed og meget mere.

Vi vil også gerne skrive de små lokale historier, som de nationale nyhedsmedier ikke får øje på. Vi vil modarbejde modløshed og mismod, der så let opstår, når man følger verdens udvikling i nyhedsstrømmen. Vi vil opmuntre og opfordre mennesker til at gøre noget og gøre en forskel, ved at vise dem at de ikke er alene, og at det faktisk er muligt at gøre en forskel, selvom man ikke har millioner eller kæmpeorganisationer i ryggen.

direkte til indbakken, hvis man tilmelder sig vores nyhedsbrev. Det vil være gratis at modtage positive nyheder i perioden indtil 1. oktober 2014. Derefter vil vi overveje hvordan vi får finansieret projektet - og en af mulighederne kan være brugerfinansiering. Det er dog både helt gratis og helt uforpligtende at tilmelde sig nyhedsbrevet indtil da. bodil@positivenyheder.dk Miljø- og Energicentret, tlf. 4330 4200

Positivenyheder.dk har eksisteret i 10 år og har levet et godt men lidt stille liv. Nu skærper vi indsatsen og forpligter os på at levere en positiv nyhed hver dag, og det er muligt at få den sendt

15


STEEN JENSEN Gårdejer Buresødal Grøntsagsmarken står struttende sund

Tilbage til rødderne? Dyrkning af sunde fødevarer

Meget tidligt i livet, blev jeg klar over, at dyrkning af jorden og pasning af dyr var et kald. Som barn elskede jeg at sidde med i traktoren, lugte til den nytilsåede jord og nyde synet af drøvtyggende køer. Jeg er vokset op i en forstad til København, men var så heldig at tilbringe alle mine ferier og mange weekender hos min familie med rødder i landbruget. Pasning af dyr, dyrkning af korn og grøntsager blev derfor tidligt en del af mit liv og forestillingsverden. Dagen efter endt studentereksamen startede jeg på min uddannelse som økologisk landmand, og efter ca. 6 års arbejde på forskellige økogårde samt skolegang, kunne jeg kalde mig for økologisk landmand. Herefter fulgte nogle år med

16

arbejde og opsparing af penge. En lidt frustrerende tid hvor det blev mere og mere klart, hvor vanskeligt det er for en ung landmand at komme videre og i gang med sit eget landbrug. Derfor blev det helt naturligt at afsøge andre veje. I fællesskab med en kammerat, lykkedes det at komme i gang med leje af lidt jord og dyrkning af grøntsager på Mørdrupgårds jorde i Nordsjælland. Det betød masser af arbejde men blev heldigvis også hurtigt en succes. Fra starten blev salget baseret på direkte abonnementssalg til kunder i lokalområdet. Vi fik lejet os ind på en nabogård, Buresødal, og et par år efter lykkedes det at købe den. Siden da er jeg blevet alene om drift og ejerskab af gården.

Grøntsagerne er den røde tråd… Grøntsagsproduktionen på Buresødal er omdrejningspunktet for alt arbejde på gården. I starten foregik det på vanlig vis med nedpløjning af rå møg og kunstvanding. Men siden har produktionen udviklet sig til at foregå helt uden brug af kunstvanding, samt udelukkende brug af komposteret komøg. Nogle uheldige omstændigheder tvang mig til at dyrke grøntsagerne på min egen noget fattigere og stenede overdrevsjord, frem for den gode jord hos naboen. I starten var jeg fortvivlet, især fordi kunstvanding ikke er muligt, da gården er omkranset af fredet jord og Natura 2000 arealer. Men jeg lod mig heldigvis ikke slå ud af dette og tænkte det som en udfordring.

Jeg hentede bla. inspiration fra det såkaldte ”Kemink system,” praktiseret af en enkelt avler i DK (Ingvar Johansen på Samsø). Så i dag dyrker jeg mere end 30 forskellige typer grøntsager helt uden kunstvanding. Dette kan kun lade sig gøre med en jord i biologisk topform; dvs. en jord fyldt med organisk materiale og gode forhold for alle de mange levende organismer, der findes i muldjorden. En stor del af arbejdet med grøntsagsjorden går derfor med at passe og pleje jordens levende organismer. Dette gøres med tildeling af halvkompost fra kvægets møg både forår og efterår, dyrkning af efterafgrøder, vinterdækning af jorden med kompost og plantemateriale, samt så skånsom anvendelse af traktor og maskiner som muligt. Der G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


Velkommen til Burresødal

Asger og rødkålen

anvendes bl.a. faste kørespor (udlagt via GPS) som benyttes og forskydes år efter år (for ikke at danne en kompakt jord).

nogenlunde oppe i gear igen. Kun rød- og stenkløver formår at bide sig fast året efter dyrkning af vinterkål.

Sammenhæng… Alt i alt er det summen af biologisk viden, moderne teknologi samt omhyggelig planlægning, som gør dyrkningsformen uden vanding mulig. Selv med afgrøder som selleri og vinterkål. For nogle typer grøntsager, som f.eks. salat, er det dog vanskeligt at praktisere en effektiv dyrkning i hele sommerhalvåret. Det er ikke noget problem at dyrke salat frem til august, men både plantning og dyrkning af salat sidst på sommeren er meget vanskeligt med dette dyrkningssystem. Men det er selvfølgelig endnu en udfordring, som må tages op. Jeg er så småt begyndt at føre regnskab over, hvad de forskellige afgrøder fjerner af vand i form af respiration og fordampning. F.eks. er det umuligt at dyrke anden afgrøde i året efter dyrkning af vinterkål. Jord og underjord er simpelthen drænet for vand! Og det tager flere år før vandbalancen er

Komposten er motoren… Maden til alle de gode levende ”husdyr” i muldjorden kommer fra kvægets møg. En stor del af møget køres i kompost og får lov at kompostere i ca. 8-10 uger, før det spredes ud på grøntsagsmarken. Dette gøres både forår og efterår. Især er det vigtigt, at dyrene i jorden får en ”madpakke” i form af kompost om efteråret. Herefter en spredning af snittet halm og planterester fra afgrøderne. Samtidigt er det vigtigt at huske at lade bælter af visnede afgrøder stå tilbage på marken vinteren over. Mange insekter og smådyr sætter pris på denne overvintringsmulighed.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

Intelligente planter… En levende og biologisk aktiv jord er et paradis for alle planter. Med et sådant udgangspunkt formår grøntsagsplanterne at udfolde hele deres potentiale. Med deres relative korte vækst (en enkelt sæson) er det

imponerende at iagttage, hvor levende planterne er. Når de rette forhold er til stede, kan planterne udvikle et meget stort rodnet, som sikrer deres forsyning af vand og næringsstoffer hele sæsonen igennem. Den forgangne sommer med en meget lang tørkeperiode satte hele dyrkningsstrategien på en hård prøve. Men ingen planter lod sig slå ud, de kvitterede tværtimod med topudbytter og top sundhed. Kun udbyttet af løg gik lidt ned, men til gengæld var kvaliteten i top. Jeg skal da ærligt sige, at jeg faktisk var nervøs for, om grøntsagerne kunne klare sig gennem tørken, men de bange anelser er blevet afløst af dyb respekt for planternes enorme potentiale for tilpasning og iboende reaktions- og udviklingsprocesser. Det er så tydeligt at planternes iboende ”bevidsthed” og ”intelligens” generelt er groft undervurderet, når vi anvender dem i dyrkning og frembringelse af føde til dyr og mennesker.

Et ordentligt fundament - En frugtbar jord Vi mennesker er rigtig gode til at bedømme kvaliteten af de ting, der omgiver os og de materielle ting, vi frembringer. Vi er f.eks. alle enige om, at et flot og godt hus kun kan lade sig gøre, hvis det hviler på et ordentligt fundament og er bygget af komponenter, der passer sammen. Men de færreste af os er vidende om, at den samme forudsætning for kvalitet også gælder ved frembringelse af grøntsager og fødevarer. Problemet er, at det ikke er så synligt på de varer, der frembringes. Den iboende kvalitet kan ikke umiddelbart afgøres ud fra, hvilken baggrund og dyrkning grøntsagen stammer fra. Ligesom vi f.eks. har svært ved at sige ved første møde, hvilken karakter vores medmennesker indeholder. Det er først efter et stykke tid, at vi bedre kan bedømme hinanden og de kvaliteter og dårligdomme vi indeholder. Det er altså - som med de enkelte konkrete grøntsager, vi står med i butikken, - svært

17


Grønkål

at gennemskue deres ernæringsmæssige kvalitet. Det handler i høj grad om tillid, erfaring og indlevelsesevne. Ved dyrkningen handler det i høj grad om at have tillid til naturens egne processer og muligheder, samt at iagttage og samle erfaringer. Når vi som brugere af muldjorden formår at skabe gode livsbetingelser for planteliv, lykkes vi også med frembringelse af sunde fødevarer. Det går helt af sig selv og er ikke ”hokus pokus” på nogen måde. Grøntsagernes enorme rodnet i en levende og balanceret muldjord giver dem optimale betingelser for at optage den rette næring, mikronæring samt mineraler. Tillige har disse planter et meget bedre forsvar og reaktionsevne overfor svampesygdomme og insektangreb. Det er meget tydeligt at iagttage når dyrkningen uden vanding og med kompost lykkes. Når der anvendes kunstvanding ”sløves” planterne og de bliver ”dovne”. Rodvæksten bliver begrænset, da planten er vant til at få tilført vand gennem hele vækstsæsonen.

18

Grønkål med sne

Derfor er sådanne planter også afhængige af letopløselige næringsstoffer, da deres rodsystem ikke selv er i stand til at afsøge jorden for en tilstrækkelig mængde næringsstoffer. En kæde af problemer opstår i denne dyrkningsform, og landmandens rolle bliver hurtigt at være problemløser og indføre alle mulige ”hjælpende” foranstaltninger i dyrkningen. Denne problemstilling og praksis gælder også i nogen grad i den sædvanlige økologiske dyrkning. Sund jord – Sund mad Det ultimative mål for mig som landmand er at frembringe sunde fødevarer. I praksis kommer det desværre i høj grad til at handle om økonomisk overlevelse, så den økologiske dyrkning af jorden bliver derfor i stor udstrækning baseret på en del kompromiser, som ikke altid harmonerer med det biologisk rigtige for muldjord og planteliv. Men der er ingen tvivl om, at hvis vi mennesker virkelig forstod værdien af fødevarernes iboende og ”skjulte” hhv. kvaliteter/dårligdomme, ville vi nok værdsætte muldjorden

højere og fokusere mere på vores anvendelse af den. Muldjorden er en gave, som menneskeheden har fået, men som vi endnu ikke helt har forstået betydningen af. Vi har travlt med at udforske verdensrummet og dygtiggøre os indenfor anvendelse og sammensætning af alle mulige stoflige materialer. Vores intelligens og drivkraft kan fremtrylle f.eks. en Iphone med avanceret teknologi. Alt imens vores fokus endnu ikke har rettet sig mod det, vi putter i munden, og hvilken kvalitet det indeholder. Muldjorden og kulturplanterne indeholder et enormt potentiale for frembringelse af fødevarer, der kan tilføre os livskraft og energi. Ikke bare sundhed i gængs forstand, men et fundament til at styrke vore kroppes daglige udfordringer og påvirkninger fra omgivelserne. Jeg har fået inspiration og erfaring fra mange forskellige steder. Dels fra landbrugsarbejde i andre lande og dels fra forskning og andre landmænds dyrkningssystemer. Ligeledes er også det biodynamiske og de

tidlige økologers store interesse for biologien i jorden, til stadighed en inspirationskilde. Det vigtigste er at finde frem til et system som passer til vores klima, og som med færrest mulige tiltag understøtter målet om en frugtbar jord til dyrkning af sunde madplanter. Hvis jeg skal fremhæve en øjenåbner, må det være Ingvar Johansen fra Samsø, som i sit liv nåede at praktisere pløjefri dyrkning i godt 20 år med sit ”Kemink system” opkaldt efter tyskeren, som opfandt det. Essensen af denne metode er at skabe og opretholde en meget porøs og luftig jordstruktur. Der køres i faste kørespor, og jorden løsnes flere gange i vækstsæsonen og sættes i store kamme, også inden vinteren. Det giver planter med meget stor rodvækst og en jord med et meget stort bakterielt liv. (Der er næsten ikke plads til regnorme i dette system…). Ingen tildeling af gødning eller kompost – de døde planterester og døde rødder skaber næring nok i sig selv.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


En af Buresødals varebiler

POWERDYRKNING Dyrkningssystem til understøttelse af planters vækstpotentiale og optimering af deres spiseværdi. I korte træk er mit mål med kulturdyrkningen at få mest muligt ud af solenergien med et så lille energiforbrug som muligt; - samme målsætning som praktiseres i uberørt natur. Mit dyrkningssystem er under konstant udvikling og er endnu præget af mange små praktiske forsøg og justeringer. Men følgende grundprincipper til understøttelse af dyrkningen har dog bidt sig fast:

• Ingen kunstvanding og

ingen tildeling af letopløselige næringsstoffer (dvs. ingen gylle eller frisk møg). Heller ikke vanding efter plantning og såning! Giver selvhjulpne stærke planter og mindre ukrudtstryk.

• Kun gødskning med halv-

kompost. (kompost opsat af kvægmøg i 8-12 uger), helst ikke helkompost. Halvkompost indarbejdes i jorden og er mad til jordens dyreliv. Tildeles forår og efterår.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

• Gødskning med 1 årig

kløverafgrøde forud for kvælstofkrævende grøntsager (kål). Giver ekstra kvælstof og dødt plante og rodmateriale i jorden, men er ikke altid nødvendigt.

• Praktisering af falsk såbed (se slutningen af teksten) og opsætning af kamme, lave jordvolde. Stopper fordampning om foråret, fremprovokerer spiring af ukrudt, fremmer opvarmningen af jorden. • Faste kørespor i den enkelte sæson. Kørespor forskydes lidt fra år til år for at undgå komprimering af underjorden. (spor udlagt med GPS og 2 cm nøjagtighed). Fremmer og bevarer den løse jord til plantedyrkningen. • Dyb løsning af jorden inden planteetablering, samt løsning mellem planterækker i løbet af sæsonen. Giver ilt i jorden og opformering af aerobe(iltforbrugende) bakterier, der omsætter plantemateriale og frigør næring. • Faste kørespor benyttes

også under høst af afgrøder.

Vigtigt at tung kørsel foregår med stor dækdimension og lavt lufttryk i dæk.

• Tildeling af kompost og

snittet plantemateriale til jorden om efteråret (indarbejdes ikke i jorden) Mindsker fordampning, beskytter jorden, giver mad til jordens dyreliv i hele vinterhalvåret. Jordbehandling Jorden Løsnes i ca. 25 cm dybde forud for plantning og såning med en ”MAC-løsner” - udviklet af en ingeniør for ca. 20-25 år siden. En kæmpe stor bladfjeder, med en lodret smal tand påsvejset et stykke rundstål i bunden, simpelt og effektivt. Der er 3 planterækker mellem traktorhjulene, og jeg har 1 tand for hver række. Inden plantning løsnes lige præcis i den række hvor planterne skal stå. Plantemaskinen kører umiddelbart efter, og planterne sættes lige præcis i den løsnede fure i jorden. Plantemaskinens store bærehjul trykker herefter jorden til i overfladen. Derved skabes en perfekt kapillarvirkning, som forsyner planterne med det vand, de skal bruge. Jeg har aldrig haft behov for at vande planterne efter

plantning (uanset hvor meget blæst og tørke, der kommer lige efter!) Planterne finder også lynhurtigt vej ned ad mod den fugtigere jord længere nede. Senere i sæsonen løsner jeg mellem rækkerne efter behov, - typisk én gang inden afgrøderne bliver for store. Det er meget tydeligt at se effekten af denne løsning. Jorden er nu mere varm, og de iltforbrugende organismer i jorden får et ordentligt skub med løsningen. Efter ca. 8-12 dage ses det tydeligt, hvordan planterne bliver mere kraftige i farven. Det er faktisk helt vildt at iagttage hvor stor effekt frigivelsen af næringsstoffer har. I pasning af grøntsagerne bruger jeg udelukkende en 35 år gammel Zetor traktor med ca. 45 hestekræfter. Jeg bruger kun den store moderne traktor med GPS om foråret til at trække hvert 10´ende spor op. Resten af sporene ordnes med Zetoren. Pløjning Udfasning af pløjning er et fremtidigt mål. Jeg ser pløjning som et nødvendigt onde. Det vender op og ned på mikroorganismernes verden, men det hjælper meget, at man venter med pløjningen til om foråret samt, at man sørger

19


Gården ligger lunt mellem bakkerne

for at pløje kompost og planterester ned samtidigt. Det giver luft i jorden, skaber basis for godt såbed og gør det nemmere for organismerne at genfinde deres rette plads. Jeg pløjer ikke så dybt, typisk ca. 15-18 cm. Det er afgørende, at alle planter etableres optimalt, så intet stykke jord i marken ikke udnyttes eller gror til i ukrudt. Også for ikke at miste næringsstoffer. Det giver også optimal udnyttelse af solens energi. Når marken er fyldt ud med livskraftige planter, kan der optages meget Co2 fra luften. Det mener jeg kan retfærdiggøre energi brugt på pløjning. Hvis man ikke pløjer, skal man harve flere gange, og det koster lige så meget energi som en pløjning. Desuden er det også svært at løsne jorden, hvis der ligger for mange planterester i overfladen. Både før og efter pløjning tilsættes halvkompost, som harves ned. Falsk såbed Når jorden er pløjet, harver jeg med en gammel Marsk

20

Bonden på Buresø

Stig harve, som efterlader jorden i små kamme med ca. 25 cm mellemrum og en højdeforskel på ca. 10-15 cm. Overfladearealet bliver derved en del større og jorden dermed hurtigere varm, til gavn for mange organismer i jorden. Selvom jorden endnu ikke, er tilplantet, er det vigtigt, at de ikke kommer for sent i gang med deres arbejde. Harvningen gentages to – tre gange med ca. 1 uges mellemrum. Hver gang spirer en del frøukrudt frem og bliver knækket ved den næste harvning. Det kalder man ”falsk såbed”, at man har gjort jorden parat til plantning og såning men udsætter det til fordel for ukrudtsbekæmpelse, hvorved nytteplanterne får bedre betingelser. Jeg bruger aldrig fræser eller såbedsharver, der smuldrer jorden. Såning af afgrøder foretages med en god luftsåmaskine, der kan placere frøene meget nøjagtigt. Fotos IFM og SJ

Buresødal Gården ligger for enden af Buresø, mellem Slangerup og Slagslunde. Den drives af Steen og 3-4 helårs ansatte. Til gården hører ca. 15 ha. agerjord, derudover er der tilforpagtet ca. 40 ha agerjord, samt ca. 55 ha eng og naturarealer. Buresødal har tillige et dyrknings fællesskab med Claus Damgaard Nielsen (Femhøjgaard), så de tilsammen hjælpes om at passe ca. 220 ha. Buresødal har været drevet økologisk siden 1998. Det er et alsidigt landbrug med 35 ammekøer (kødkvæg) og 40 moderfår (kødfår), grøntsagsproduktion, egen foderproduktion, planteavl og naturpleje. Gården er helt selvforsynende med både næringsstoffer og foder. Kun lidt halm til strøelse hentes hos konventionel nabo, som til gengæld får noget af gårdens møg fra dyrene. Alle dyr fodres udelukkende med grovfoder (hø og græswrap). Ingen anvendelse af korn og kraftfoder! Alle dyrene anvendes i sommerhalvåret til naturpleje af græs og engarealer i lokalområdet. Grøntsager og kød sælges via abonnementsordning og internetsalg til lokale kunder. Der køres flere ugentlige vareture med gårdens kølebiler. Buresødal har via sin hjemmeside også et stort udbud af økovarer fra andre leverandører. Det har udviklet sig til at blive en gårdbutik på nettet med mere end 900 økovarer at vælge mellem. www.buresodal.dk Gårdbesøg og rundvisning efter aftale

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


JØRGEN MARTINUS Grøn Hverdag

Mange planter i lille have ”Forrige sommer besøgte jeg Heidi Daniels have i Brønshøj. Den er ikke ret stor men rummer mange pryd- og især nytteplanter. En del grøntsager og bær gror i højbede dækket af net. På hegnet mod nabohaven hænger plantekasser, og der er plads til både beholder til kompost og regnvandsopsamling. Græs er der ikke meget af. Plænen er på størrelse med et af højbedene. Se og bliv inspireret!”

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

21


LARS A. CLARK Biolog

Vi kan lære af fortidens lan Indianske højbede foran renæssance ? Det industrielle landbrug, som vi kender det i dag, arbejder ud fra tesen om, at kun gennem teknologi og genmanipulation kan vi øge udbyttet på markerne, og uden brug af kunstgødning og pesticider kan man ikke dyrke jorden. Det er stort set den opfattelse, man møder hos repræsentanterne for det konventionelle landbrug. I Grøn Hverdag har vi gennem årene skrevet om de mange alternative afgrøder, der findes, og om hvordan økologisk landbrug kan gøres rentabelt, samt om hvordan genmanipulerede afgrøder ikke

22

er vejen frem men vejen til en ødelæggelse af vores natur.

Europa, hvilket medførte erosion og ringere udbytte.

Nu har arkæologer studeret en gammel dyrkningsform, ”Raised fields” eller ”Suka kollus”, som er det navn, den er kendt under i Andes-regionen omkring Titicaca-søen. ”Suka kollus” blev praktiseret af mayaerne, aztekerne og inkaerne. Det var et af de mest produktive førindustrielle landbrugssystemer. Metoden blev opgivet i de fleste områder, da spanierne overtog magten i Latinamerika. De indførte i stedet traditionelle dyrkningsmetoder kendt fra

”Raised fields” kræver en del arbejdskraft og er derfor mest egnet i områder med stor befolkning. Til gengæld er dyrkningsmetoden også så effektiv, at den kan understøtte en endog meget stor befolkning. Under udgravningen af ruiner fra Tiwanaku-kulturen (år 300 – år 1000) har arkæologerne fundet et udbygget landbrug. Tiwanaku-kulturens hjemsted er Alto plano, højsletten i Andesbjergene, der strækker sig gennem Peru og Bolivia ca. 3800 meter over havet. Her er nedbøren lidt højere end i

Danmark og nattemperaturen kan i perioden april – september komme under frysepunktet. Tiwanaku-folket dyrkede her især kartofler, og der skulle en stor produktion til at dække behovet fra den store bykultur med en befolkning på henved 1/2 million (nogle arkæologer mener, at befolkningstallet var nærmere 1,2 millioner). Suka kollus-metoden går ud på, at man graver vandingskanaler som et gitter, så der opstår nogle firkantede områder (højene). Vandingskanalerne fyldes med vand, når det regner og det organiske materiale (slam), der aflejres på G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


I Peru er også bjergskråninger opdyrket med marker på smalle terrasser

ndbrugsmetoder bunden af kanalerne, graves op og lægges ud på højene, der som sagt er områderne mellem kanalerne. Beplantningen på højene er adskilt af de lavvandede kanaler, der er fyldt med vand. Kanalerne leverer fugt til dyrkning af afgrøder, men absorberer også varmen fra solens stråler i løbet af dagen, dagtemperaturen ligger mellem 16 og 22 oC. Denne opfangede varme i vandet afgives gradvist i de kolde nætter og giver beskyttelse mod den frost, der kan forekomme i regionen. Tiwanaku-folket byggede også damme (qochas), så de kunne overrisle markerne i tørre G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

perioder fra maj til august, og meget tyder på, at kanalerne og dammene også blev brugt til opdræt spiselige fisk. Selv om produktionen var arbejdskraftintensiv, kunne Suka kollus-metoden producere imponerende udbytter. Mens traditionelle landbrug i regionen typisk giver 2,4 tons kartofler per hektar, og moderne landbrug (med kunstgødning og pesticider), giver omkring 14,5 tons per hektar, så kan man med Suka kollus opnå en produktion på i gennemsnit 21 tons per hektar. Moderne landbrugsforskere har genindført teknikken Suka

kollus. De eksperimentelle Suka kollus-områder, der blev genskabt i 1980’erne af Alan Kolata og Oswaldo Rivera fra University of Chicago, har vist metodens effektivitet. I 1988, hvor en kraftig frost ødelagde 70-90 % af produktionen i området, blev kun ca. 10 % af Suka kollus-produktionen ødelagt. Suka kollus i Tiwanaku gjorde det muligt at udvikle nye erhvervsmæssige nicher, såsom keramik, smykker og tekstiler. Tiwanaku er forløberen for Inkariget, der strakte sig fra Chile i syd og til Colombia nord.

metoder fortæller os, at vi skal se os omkring og ikke blindt tro på, at den vestlige teknologi er det eneste saliggørende. Vi kan hente inspiration fra tidligere kulturer og lære nye afgrøder at kende. Dette er langt bedre og mere sikkert end de genmodificerede afgrøder, som man forsøger at gennemtvinge.

Arkæologiske vidnesbyrd og nye forsøg med gamle

Wiley-Blackwell 1993. ISBN 978-1-55786-183-2.

Læs mere Kolata, Alan L. The Tiwanaku: Portrait of an Andean Civilization.

23


CHRISTIAN JUHL Udviklingsordfører for Enhedslisten

Sats på grøn omstilling fra neden i stedet for grøn vækst for oven I stedet for støtte til teknokratiske tænketanke, der taler erhvervslivets sag, skal klimabistanden fremme et kritisk civilsamfund. Siden Global Green Growth Intitute-sagen (GGGI) foldede sig ud i landets medier i efteråret, har der været heftig kritik af Lars Løkke Rasmussens (V) lemfældige omgang med bistandsmidler. Som følge af GGGI-sagen, hvor bistandsmidler er blevet brugt på luksusrejser, har kritikken med få undtagelser imidlertid først og fremmest forholdt sig til organisationen GGGI, samt hvem der vidste hvad og hvornår – en mere grundlæggende diskussion af, hvad GGGI står for, og hvorvidt vi bør støtte det med bistandsmidler, er udeblevet. Det er en skam, for bag det fortryllende begreb ’grøn vækst’ og flosklen om ’bæredygtig udvikling’, som tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R) & co. igen og igen har lovprist GGGI for at stå for, ligger en klar vision for, hvordan samfundet bør indrettes. Sat på spidsen lyder den, at klima- og fattigdomsproblemet blot er tekniske problemer, der skal løses ved, at regeringer i det Globale Syd (Syd- og Mellemamerika, Afrika og dele af Asien) implementerer den ’rette’ lovgivning og faciliterer de ’rigtige’ investeringsprojekter.

24

Lovgivningen og projekterne belønner ofte erhvervsinteresser, mens almindelige mennesker sjældent får gavn af dem. Så i lyset af den kommende diskussion om en ny bevilling til GGGI og den store del af bistandsmidlerne, der går til ’grøn vækst’ og ’bæredygtige’ formål, er det afgørende, at vi får en grundig diskussion af de fortryllende floskler. Grøn pyntesyge Bæredygtighedsbegrebet blev for første gang introduceret i den såkaldte Brundtlandrapport ’Vores Fælles Fremtid’ fra 1987. Rapporten var prisværdig, idet man for første gang behandlede miljøproblemerne som et samlet problem, der var forårsaget af den økonomiske udvikling og samtidigt fastslog, at denne udvikling er uholdbar. I sin oprindelige form havde begrebet et progressivt indhold, idet man talte om en

langtidsholdbar udvikling, hvor fremtidige generationer ikke stilles ringere som følge af nutidige generationers handlinger. Brundtland-rapporten blev dagsordensættende for Rio-konferencen i 1992, der bragte statsledere, erhvervslivet og ngo’er sammen for at diskutere de problemer, som den identificerede. Siden da har Rio-konferencen resulteret i en række FN-konventioner om klimaet, biodiversitet m.m. Det er positivt. Problemet med rapporten og udviklingen siden er det manglende opgør med vækstbegrebet. Vedvarende økonomisk vækst, hvor man gennem teknologiudvikling tilstræber at opnå en produktion med mindre materiel- og energiinput, ligger også inden for formanden for kommissionen, Gro Harlem Brundtlands

rammer af ’bæredygtig udvikling’. Dertil er vedvarende økonomisk vækst i de rige lande gjort til forudsætning for vækst i de fattige lande. På den måde undgik man diskussionen om de strukturelle mekanismer, der fastholder og uddyber global ulighed og miljøproblemer. I de efterfølgende år blev begrebet udvandet, tømt for progressivt indhold og indgår nu i alverdens multinationale virksomheders kommunikationsstrategier – uanset hvor meget skade disse i øvrigt forvolder miljøet og befolkninger i Det Globale Syd. Begrebet har efter 1987 primært legitimeret status quo. På samme måde som bæredygtighed dengang var det hotte ord, var ideen om ’grøn vækst’ og ’grøn økonomi’ dominerende op til Rio+20-konferencen i 2012. Udgangspunktet for konferencen var i høj grad 2011-rapporten fra FN’s miljøprogram (UNEP) ’Towards a green economy: pathways to sustainable development and poverty eradication’. I den findes en ganske tilforladelig definition på ’grøn økonomi’, der vrimler med forsikringer om en økonomi med »lavt CO2-forbrug«, »effektiv udnyttelse af ressourcer« og »social inklusion«. Erhvervsliv i centrum Men problemet opstår ved måden, hvorpå dette skal

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


Her ses nogle af dem der på Bispebjerg forsøger sig med grøn omstilling fra neden. Dyrkning i altankasser, frøformering og kompostfremstilling. Fotos: Jørgen Martinus

opnås. Vores økonomiers fortsatte afhængighed af CO2-udledende industrier skyldes ifølge rapporten blot en markedsfejl, idet incitamenterne på markedet ikke har været fordelagtige for grønne sektorer. Løsningen bliver, at incitamenterne skal ændres eller rettes op, så kapitalstrømmene retter sig mod grønne projekter samtidig med, at naturen skal »prissættes« for at frigøre »naturens kapital« og »underlægges markedskræfterne«. Og her bliver motiverne klare: Grundlaget for hele den grønne økonomi er, at vækstog profitrater kan nå nye højder, og regeringslederes og erhvervsrepræsentanters glæde for begrebet skal ses i lyset af, at det giver en behændig (men kortvarig) løsning på det eksisterende systems nuværende krise(r) – uden at stille dybere grundlæggende spørgsmål ved status quo. Koncepterne, som er fremført af UNEP, er således bygget op om ideen, at »bæredygtig udvikling« og en »grøn G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

økonomi« først og fremmest udvikles ved, at regeringer verden over skaber »de rigtige vilkår« for erhvervslivet. Ud med status quo-hyrderne Denne vision for samfundsudviklingen lægger unægtelig op til et parløb mellem internationale teknokrater, der kan tilbyde lovgivningsmæssig rådgivning til regeringer, og et hungrende erhvervsliv, der kan tilbyde kapitalindsprøjtning. Under den tidligere såvel som den nuværende regering har de danske bistandsmidler i stigende grad fungeret som smørelse i dette samarbejde. Og det er selvfølgelig her, GGGI kommer ind i billedet. Pointen med GGGI er, at organisationen skal rådgive regeringer om miraklerne ved grøn vækst, hvorefter regeringerne skal gøre deres lande attraktive for udenlandske grønne investorer. Men den danske udviklingsbistand bør spille en progressiv rolle, der bryder med denne idé om grøn vækst. I en nylig rapport med den polemiske

titel Wake up before its too late med fokus på det globale fødevaresystem har FN’s handels- og udviklingsgren, UNCTAD, gjort rede for, hvordan et sådan brud og en reel bæredygtig udvikling inden for fødevaresektoren bør se ud. I modsætning til de tidligere nævnte rapporter er der fokus på grundlæggende systemiske forandringer. Ifølge rapporten er der behov for et skift fra konventionel, monokulturel og industriel produktion, der har høj afhængighed på eksternt input, til regenerative smålandbrug, hvor landmænd ikke udelukkende ses som leverandører af fødevarer, men som ansvarlige for et helt agro-økologisk system, der sikrer en række bredere offentlige goder og ydelser i samfundet (såsom vand, jord, energi, biodiversitet m.m.). Men som rapporten gentagne gange påpeger, vil denne vision kræve et opgør med de herskende tanker om og interesser i status quo, hvor det

med henvisning til økonomisk rentabilitet og vækst er stordriftsproduktions vilkår, der fremmes, mens økologiske småbønders vilkår – i nord og syd – kontinuerligt undermineres. Samme analyse kunne laves inden for en række andre sektorer, hvor stærke interesser også fastholder status quo og underminerer muligheden for en reel bæredygtig udvikling. Hvis danske bistandsmidler fra klimapuljen reelt skal være med til at løse klodens miljø- og fattigdomsproblemer, bør vi altså ikke sætte vores lid til opblæste tænketanke, erhvervslivet og kapitalstrømme. I stedet bør vi i langt højere grad støtte kritiske civilsamfundsorganisationer og folkelige bevægelser, der på demokratisk vis kræver en grøn omstilling i deres samfund med udgangspunkt i befolkningens behov og ønsker. Artiklen har tidligere været bragt i Dagbladet Information

25


LARS A. CLARK OG JØRGEN MARTINUS Biologer

Elektronikaffald Elektronikaffald eller kort E-affald bruges om næsten alle typer af kasseret elektrisk og elektronisk udstyr. Det er en generel betegnelse, der dækker tv, computere, mobiltelefoner, hårde hvidevarer (fx køleskabe, vaskemaskiner, tørretumblere osv.), stereosystemer, el-legetøj, brødristere, elkedler - næsten enhver form for husholdningsartikler med elektriske komponenter. En ny rapport fra FN (UNEP) anslår, at der hvert år skrottes 50 millioner tons elektronik (E-affald), og at en meget stor del ender som affald i nogle af verdens fattigste lande. I 2012 kasserede hver dansker 22 kg E-affald. Samlet set blev det til, at danskerne smed 125.000 tons E-affald på lossepladsen i 2012.

Der er tre meget store problemer

1

Mængden af E-affald vokser eksponentielt, da også produktionen af elektronik vokser eksponentielt. Pladsmæssigt er det et problem med de store mængder E-affald. I Danmark frasorterer vi E-affald, men desværre eksporterer vi det meste. Beregninger har vist at vi nemt kunne genanvende ca. 85 % af det E-affald som vi eksporterer. Det ville være med til at skabe nye arbejdspladser og mindske importen af metaller, som man bruger i elektronikindustrien. På grund af den komplekse sammensætning af værdifulde og farlige stoffer, der anvendes i elektronik, kræver det specialiserede ”high-tech” metoder at

Genopladelige batterier indeholder giftigt tungmetal

26

behandle og genanvende det. E-affald eksporteres som før nævnt ofte til udviklingslande, hvor rå teknikker benyttes til at udvinde de værdifulde materialer eller genbruge komponenter. Det er ikke blot uetisk men ofte farligt for arbejderne og til skade for miljøet. Herudover er de primitive metoder, der bruges ineffektive i forhold til nyttiggørelse af ressourcer og genbrug. Der fokuseres især på nogle få værdifulde stoffer som guld og kobber og det ofte med dårligt udbytte, mens de andre metaller kasseres og derfor går tabt.

2

Mange dyre og knappe ressourcer forsvinder, da produkterne ofte indeholder mange forskellige. En

mobiltelefon kan indeholde over 40 metaller, nogle er ret almindelige som kobber (Cu) og tin (Sn), nogle mere sjældne som cobolt (Co), indium (In), antimon (Sb) og de værdifulde ædelmetaller som sølv (Ag), guld (Au) og palladium (Pd). Det mest almindelige metal er kobber, 9 gram og cobolt 3,5 g, mens indhold af ædelt metal er i størrelsesordenen sølv: 250 mg, guld 24 mg og palladium 9 mg. Det synes måske at være små mængder, men det skal ses i lyset af, at der globalt hvert år sælges ca. 1,2 milliarder mobiltelefoner, så et lille regnestykke for guld er 24 mg pr. mobiltelefon x 1.200.000.000 = 28,8 tons guld. Tilsvarende beregninger kan laves for computere eller andre komplekse elektroniske produkter.

Bilakkumulatorer indeholder bly

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


På genbrugsstationen får du vist, hvor du skal lægge e-affaldet

3 Hvis affaldet ikke behandles korrekt, kan det få store miljømæssige konsekvenser, for produkterne indeholder også farlige kemikalier og skadelige tungmetaller. E-affald indeholder det giftige cadmium (Cd). Det anvendes i genopladelige computerbatterier og kontakter og afbrydere i gamle billedrørsmonitorer og tv-apparater. Cadmium akkumuleres i miljøet og er ekstremt giftigt for mennesker. Cadmium indlejres især i nyrer og knogler. Cadmium er et af de seks giftige stoffer, der er forbudt i EU i følge RoHSdirektivet*. Glasset i billedrør indeholder det giftige bly (Pb).

PVC (polyvinylchlorid), som bruges til kabler, trykte kredsløb, stik, plastkabinetter og meget andet, frigiver dioxiner, når det bliver afbrændt. PVC skader menneskers reproduktion og immunforsvar.

selv varetager genanvendelsen af E-affaldet, så affaldsmængden reduceres, og efterspørgslen af metaller mindskes. På den måde kan der skabes nye arbejdspladser og en forbedring af samfundsøkonomien.

Kviksølv (Hg), som bruges i tv- og computerfladskærme og elsparepærer*, kan medføre skader på nervesystemet, nyrer og hjerne og kan endda blive videregivet til spædbørn via modermælken. Herudover indeholder elektronik en række andre giftige stoffer som beryllium (Be), bromerede flammehæmmere og polychlorerede biphenyler (PCB) for blot at nævne et par stykker.

*) Restriction of Hazardous Substances Directive forbyder al brug i elektriske og elektroniske komponenter af bly, cadmium, kviksølv, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler (PBB) og polybromerede diphenylethere (PBDE) i nye produkter.

Det må derfor være et klart mål for Danmark og EU, samt verdens andre industrilande, at de

Kabler og ledninger er e-affald, isoleringen kan være pvc-plast

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

Gamle pc’ere og printere er en særlig fraktion

sigt løse kviksølvproblemet, men der vil fremover komme stigende mængder kviksølv ind i affaldsstrømmen på grund af udbredelsen af fladskærme (hvor kviksølv indgår i baggrundsbelysningen) og øget brug af lav-energipærer. Så derfor er det utroligt vigtigt at sortere affaldet! To andre undtagelser fra direktivet er solceller og militært udstyr. Fotos IFM og SJ

Elsparepærer er undtaget direktivet, og større udbredelse af lysdioder (LEDteknologi) til både belysning og fladskærme vil på langt

Lysstofrør og sparepærer indeholder kviksølv

27


PRESSEMEDDELELSE

Fænomenet Hundertwasser på ARKEN 1. februar – 1. juni 2014

“Jeg vil vise, hvor let det er at skabe paradis på jorden” Sådan sagde kunstneren Friedensreich Regentag Dunkelbunt Hundertwasser(1928-2000), hvis hjerte bankede for naturen og menneskets frisættelse. Han var en maler, økoaktivist og arkitekt, der med malerier, manifester og eventyrlige bygninger ville gøre verden til et bedre sted. Hundertwasser blander farvestrålende spiraler, guldkupler og vildtvoksende træer med nogetså håndgribeligt som humus, toiletter, brændenældesuppe og hjemmesyet tøj. I sin samtid var han kontroversiel. I dag er han med sine ideer om grøn arkitektur, økologi og

urban gardening aktuel som aldrig før. Til den 1. juni kan han opleves på kunstmuseet ARKEN. I året hvor København er udråbt til at være europæisk miljøhovedstad, sætter ARKEN spot på Hundertwassers maleri, arkitektur, design og økoaktivisme. For ham var kunstpraksis og livspraksis to sider af samme sag. Kunst, tøj, bolig, livsstil, selvfremstilling og endda selve navnet Hundertwasser blev brikker i det samlede billede af fænomenet Hundertwasser.

INSPIRATIONSDAG & LANDSGENERALFORSAMLING 2014 Lørdag den 29. marts kl. 11, Bygaden 20 Lejre Grøn Hverdag holder i forbindelse med sin generalforsamling et offentligt arrangement – Inspirationsdagen, som giver bud på hvordan vi bevæger os mod bæredygtighed og grøn livsstil. Det foregår i år i Domus Felix i Lejre, byens tidligere andelsmejeri, som nu er hjemsted for et hav af kulturelle aktiviteter. Felix ligger tæt på Lejre station. Dagen bliver indledt med noget nem mad. Derefter to foredrag. Et om de store bæredygtighedsperspektiver og et meget konkret om at frugtbargøre jorden. Program Kl. 11 – 11.30 Ankomst, let traktement. Kl. 11.30 - 12.30 Ditlev Nissen, Landsforeningen for Økosamfund, fortæller om hvordan Danmark kan omstilles til bæredygtighed. Kl. 12.30 - 13.30 Jørgen Martinus, Grøn Hverdag fortæller om kompostering i lejlighed, hus og have. Kl. 13.30 - 14.30 Smagning af økologiske oste med økologisk dyrket vin til. Vi præsenterer gode nye produkter. Kl. 14.30 – ca. 16 Grøn Hverdags generalforsamling (kun for medlemmer).

28

Regnskov i Amazonas

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


Boganmeldelse Ilse Friis Madsen

Forlaget Vingefang har igen udsendt et af sine små handy hefter, denne gang om kompost.

Kompost i byen

Marianne Mark 50 sider 100 kr. Hæftet er et led i serien Miljø og Natur. Fås hos boghandleren eller forlagets netbutik forlaget@vingefang.dk Med voksende fokus på byhaver og ønsket om selv at dyrke lidt er der basis for en praktisk guide til kompostering i en mindre målestok, så man kan blive selvforsynende med kompost til urtepotter, krukker, bede, altankasser og græsplæner. Her vises, hvordan man let kan kompostere i kasser på altanen eller i beholdere i gården/haven. Grønt køkkenaffald og vissent haveaffald omdannes til fed, næringsrig kompost og fylder ikke i skraldesækken. Marianne Mark har i mere end 20 år været engageret i bæredygtighed og natur og er en af drivkræfterne bag bl. a. Grøn Vesterbro og Byhavenetværket. I dag arbejder hun som naturvejleder i Energitjenesten i Køge.

Brug færre plasticposer! Plastikposer kan bruges mange gange, både bæreposer men også poser i husholdningen, afhængigt af hvad indholdet har været. Hvis det var brød eller grønt, så skyl dem, lufttør dem grundigt på begge sider, rul dem sammen, sæt elastik om og genbrug dem, så længe det er hygiejnisk forsvarligt.

G’S RDA

• GRØN HVERDAG’S •

RDAG’S • GRØN HVE N HVE GRØ

GRØN HVERDAG’S

H V E R D A G

’S • DAG

G R Ø N

RDAG’S • GRØN H VER N HVE GRØ

GRØNT TIP

1 / 2 0 1 4

Den lille rulle på billedet er en hårdt sammenrullet bærepose, som er let at have i frakkelommen eller i tasken. Hav altid et par stykker af slagsen på dig, så du er sikret mod ufrivilligt poseforbrug. Den kan bruges rigtig mange gange, og den er et nemt alternativ til de - i øvrigt noget smartere - små sammenfoldelige bæreposer af stof, som findes på markedet, og som også er nemme at have med sig. Den kraftige stofbærepose til dagligvareindkøb er en selvfølge. Læg nogle i bilen eller cykelkurven. Ilse Friis Madsen

29


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O P L E V E L S E R , I D E E R O G I N S P I R AT I O N

Albertslund Grøn dag

Lørdag den 26. april kl. 10-14 deltager Grøn Hverdag i Albertslund Kommunes Grønne Dag. Sted: Materialegården, Gadagervej 23.

Fugletur i Vestskoven

Fredag den 16. maj kl. 6.00-8.30 går Grøn Hverdag nattergaletur fra Harrestrup Mose. Mødested: P-pladsen Orchidevej/Ballerupvej. Vi går rundt om mosen og de tilgrænsende dele af Vestskoven. Her er sædvanligvis mange nattergale, og vi ser og hører også mange andre sangfugle. Vi går 4-6 km. Medbring mad og drikke efter behov. Turleder: Lars Clark.

Fugletur i Utterslev Mose

Torsdag den 29. maj kl. 6.008.30 har Grøn Hverdag tur med start ved hjørnet af Horsebakken og Mosesvinget (muligt at parkere). Vi går langs nordsiden af Utterslev Mose til den gamle fuglekiggerlokalitet Langholmen, som nu er ryddet for buskads.

International dag

Måske ser vi der nogle af de sjældne kalkelskende planter, som var almindelige, da Langholmen var overdrev. Vi slutter ved Karens Hus på Bispebjerg Bakke. Biolog Lars Clark er turleder. Der er kaffe, morgenbrød, og -bitter til en pris på 30 kr. hvis tilmelding senest tirsdag den 27. maj til Jørgen Martinus, martinusmail@gmail. com, tlf. 2888 0252.

København

Aftenskolen Grobund arrangerer 3 kurser med tilmelding, www.grobund.nu eller tlf. 2237 6030:

Lørdag den 26. maj kl. 10-16 deltager Grøn Hverdag i Albertslund Kommunes internationale medborgerdag. Sted: Birkelundgård, Damgårdsvej 25.

Perurejse

Torsdag den 27. marts kl. 18.30-21 fortæller biolog Lars Clark om hvad man kan opleve på dette års rejse til Peru fra den 30. juni til den 18. juli. Sted: Bispebjerg Bakke 8. Tilmelding og information: lars@ clark-consult.dk.

Lersøfestival

Lørdag-søndag den 10.-11. maj. Festlig optræden lørdag aften kl. 19 med viser om de gamle Lersøbøller – kombineret med historier og anekdoter. Søndag kl. 10 morgenbord og derefter boder med aktive i Karens Hus m. fl. og og om eftermiddagen kl. 14 vises vises figurteaterforestillingen Øen – om miljø, uden ord, men med musik. Sted: Bispebjerg Bakke nr. 6 & 8.

Bæredygtighed i EU

Onsdag den 14. maj kl. 19. Bæredygtigt forbrug i Europa – hvor langt er vi? - Ved Lars Fogh Mortensen, leder af gruppen vedr.

30

bæredygtigt forbrug, produktion og affald, Det europæiske Miljøagentur. Sted: Bispebjerg Bakke 8. Tilmelding: 2.tom. joergensen@gmail.com eller tlf. 2653 8091.

Hverdagens bæredygtige løsninger

Fra den 27. marts. Simple bæredygtige løsninger, så som solvarmepanel, mini-vindmølle, biogas m.m. En stor del af arbejdet på kurset vil være praktisk, fra svejsning og lodning til laserskæring og seriegrafisk tryk. v/ Ask Holmgaard. Tid og sted: 10 torsdage kl. 17 – 21. Fra 27. marts - 19. juni. Flydende By, Landvindingsgade 16, Kbh. V.

Klimakrisen

Fra den 3. april 1. Varm luft for milliarder/The Carbon Crooks. Problematisering af kulstof-kvotehandel. Med dokumentar fra 2013, v/ journalist Tom Heinemann. 2. Hvorfor Kyotoaftalen ikke hjalp mod global opvarmning. v/ energi-og miljøekspert Jørgen Henningsen, tidl. medlem af Klimakommission.

3.\’Dem og os\’ - hjælper CDMkreditter fattige lande? v/ seniorforsker Jørgen Fennhan, UNEP-RISØ, DTU. Tid og sted: kl. 19. Tre torsdage til 24. april. Christianshavns gymnasium, Prinsessegade 35 C. 2. tv. Kbh. K.

Planlægges:

Klimabevidsthed

Lejre

Fra den 6. maj 1. Hjælper træfyring mod global opvarmning? Torben Chrintz, Videnchef, tænketanken Concito. 2. Når Danmark de klimapolitiske mål? Karl Vogt-Nielsen, Energi-og klimarådgiver i Enhedslisten. 3.\’Biedermann og brandstifterne\’ (Max Frisch). TV-Teaterets klassiker tolket økosocialistisk. Rolf Czeskleba-Dupont, Ph.D. Energi og samfund, RUC. Tid og sted: kl. 19. Tre tirsdage til 20. maj. Christianshavns gymnasium, Prinsessegade 35 C, Kbh. K.

Roskilde Plantebyttedag

Lørdag den 10. maj kl. 10-13. Giv, byt, tag, få planter, stiklinger og frø. Sted: Hestetorvet. Information: lucia@ruc.dk eller tlf. 2588 4528.

Besøg på genbrugsvirksomheden KARA og hos økolandmand. Information om dette og foranstående arrangementer Ilse Friis Madsen, ilse@friis.mail.dk eller tlf. 4042 1939.

Lørdag den 29. marts INSPIRATIONSDAG & LANDSGENERALFORSAMLING Se mere side 28.

HOLD DIG IKKE TILBAGE :

Skriv eller ring til sekretariat eller bestyrelse med ideer, ris eller ros. Vi er meget åbne over for ny inspiration og ideer til arrangementer og artikler i Grøn Hverdag

Tour de Future

Tirsdag den 20. maj kommer cykelkaravanen TdeF til Roskilde. Mellemfolkeligt Samvirkes landsdækkende kampagne har i år emnet ”Multinationale firmaers skattespekulation og hvordan den påvirker ulandene”. Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn deltager i planlægning og event. Kampagnen henvender sig især til yngre mennesker. Der er mulighed for at cykle en 10 km rute i Roskilde i selskab med en flok glade demonstranter. Se mere på ms.dk/ skat.

Dyrskue

Weekenden 30. maj – 1. juni er Grøn Hverdag repræsenteret på Dyrskuet i Roskilde. Læs nærmere på gronhverdag.dk.

EU parlamentsvalg d. 25. maj 2014 på hjemmesiden: Grøn Hverdag har spurgt en række af vore 13 danske EU parlamentsmedlemmer hvilke grønne tiltag, de vil arbejde for, hvis de bliver genvalgt. Læs deres svar på vores hjemmeside www.gronhverdag.dk

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4


LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen 40 42 19 39 ilse@friis.mail.dk SORØ & OMEGN Dorte E. Nielsen 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk SYDJYLLAND Fritze Lundstrøm 75 50 86 00 fritze@live.dk gronhverdagsydjylland.dk ØVRIGE KONTAKTPERSONER BORNHOLM Ernst Holz Hansen 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk

ESBJERG Erik Madsen 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk

HERLEV Lone Fosdal 44 91 33 86/ 26 25 33 86 lone@fosdal.dk

MØN Krista Steffensen 55 81 20 81 info@liselundslot.dk

FREDERICIA & VEJLE Annemette Bargum 60 62 54 43 annemette.bargum@gmail.com

HERNING Anette Vestergaard 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

RANDERS Rita Nørregaard 30 26 72 87 rita.noerregaard@hotmail.com

FURESØ Karen Strandesen 31 15 15 57 karen@strandesen.dk

HJØRRING Peter Yde 98 90 11 12 petyde@gmail.com

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk

FYN Conni Ramskov 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com

HØJE TAASTRUP Knud Anker Iversen 50 12 68 68 mec@mec-ht.dk

SKANDERBORG Tove Spangkær 20 21 26 38 post@visedame.dk

GRIBSKOV Kirsten Gamst 48 79 76 50/ 21 43 63 62 kirsten.gamst@hotmail.com

KØGE Det Grønne Hus Marianne Mark 29 33 99 78 marianne@detgroennehus.dk detgroennehus.dk

SLAGELSE Helene Dreyer 55 45 94 03 & 22 45 05 08 helene.rebien@gmail.com

GØRLEV Allan Diehl 35 26 24 30 HELSINGØR Aase Hornbæk 48 41 63 41 aasehorn@gmail.com

LOLLAND & FALSTER Dion L. Gornitzka 54 85 65 70 mailtildion@gmail.com LYNGBY-TAARBÆK Henriette S. Kristensen 26 17 50 58 marts2300@hotmail.com

SYDSJÆLLAND Jørgen Johansen 52 38 61 63 jraunj@gmail.com VEJEN Gerda Iversen 20 68 47 20 gerdai@vip.cybercity.dk

BESTYRELSEN: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com Ilse Friis Madsen, næstformand, medredaktør. Initiativtager til projekter. Formand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn. Tlf. 4042 1939, ilse@friis.mail.dk Lars Clark, kasserer, Repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 4

31


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

AFSENDER: GRØN HVERDAG, BISPEBJERG BAKKE 8, 2400 KØBENHAVN NV

ID-nr. 47416

EU parlamentsvalg d. 25. maj 2014 Hvilke grønne tiltag vil jeg kæmpe for, hvis jeg bliver genvalgt? Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S)

EU sætter i stor stil rammer for, hvordan vores hverdag leves. Du er i berøring med EU-regler, fra du står op, til du går i seng. Og det er uanset om, du drikker et glas vand, spiser et æg eller en yoghurt, går i bad, bruger computeren, kører i bil, er på arbejde, går i biografen eller tager medicin. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvem der sidder med ved bordet, når rammer og regler bliver bestemt. Alene af den grund bør vi alle stemme ved valget til Europa-Parlamentet den 25. maj. Jeg arbejder benhårdt for bedre og strammere regler på en lang række områder, som er til gavn for såvel vores klode som vores sundhed. Vi skal have stoppet den omfattende brug af farlige kemikalier. EU’s kemikalielovgivning - REACH - er et fremskridt, men en række stoffer er ikke ordentligt dækket ind af regelsættet. Vi har brug for, at der testes for selv små mængder af stofferne. Samtidig skal flere stoffer forbydes i hverdagsprodukter, og forsigtighedsprincippet skal langt oftere tages i brug. Vi skal have bedre rammer for økologien i EU. Dels i form af kontrol med produkterne og dels ved, at det skal være nemmere at være økologisk producent. Vi skal støtte bæredygtighed i produktionen. Jeg så gerne, at EU’s landbrugsstøtte forsvandt, men det er meget urealistisk at opnå. Derfor vil jeg bruge tiden på at forbedre landbrugsstøtten og sikre, at vi kan stole på, at de eksisterende regler rent faktisk bliver overholdt ligegyldigt om det handler om økologi, konventionelt landbrug, dyrevelfærd eller andet. Endelig skal vi også gøre en indsats for at reducere vores madspild i EU. Vi skal sikre, at alle medlemslande laver madspildsplaner med klare mål for at mindske spildet, og planerne skal følges op. Jeg vil arbejde for disse ting, hvis jeg bliver genvalgt til Europa-Parlamentet. Det gælder både store og små sager. For din og klodens skyld. Forkortet af redaktionen.

Læs hele indlægget på www.gronhverdag.dk

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Neth.

www.gronhverdag.dk

Germany

Bestil via hjemmeside eller mail@gronhverdag.dk : Medlemskab 1 x 4 blade Abonnement 1 x 4 blade Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade

250 kr. 200 kr. 500 kr. 1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 eller gironr. 717-7224 med angivelse af afsender (navn eller medlemsnummer) STØTTEBELØB modtages med glæde på samme konti

GRØN HVERDAG, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV – Tlf. 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk

GH1 2014  
Advertisement